Branchevejledning for

skorstensfejerarbejde

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1

Baggrundsanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1

Sikkerhedsorganisation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1

Særlige ulykkesfarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

Adgangsveje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

Op- og nedstigning på tage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Brug af stiger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Brug af faldsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Udfræsning af skorstene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Rensning som kræver personlig gennemgang . . . . . . . . . . . . . . 5

Ergonomiske forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Arbejdsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Håndtering, løft og brug af udstyr/værkstøj . . . . . . . . . . . . 6

Arbejdstilsynets skema til vurdering

af belastningen ved manuel håndtering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Arbejdsstillinger og arbejdsteknik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Indretning af biler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Kemiske/biologiske forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Støv/sod . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Gasser og dampe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Kemiske produkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Arbejdstøj og personlige værnemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Åndedrætsværn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Arbejdsbeklædning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Sikkerhedsbriller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Tekniske hjælpemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Brug af værktøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Vedligeholdelse og eftersyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Leverandørens anvisninger for vedligeholdelse og

eftersyn skal følges . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Velfærdsforanstaltninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Spiserum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Garderobe- og omklædningsrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Baderum, håndvaske og toiletter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Inventar og rengøring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Skiftende arbejdssteder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Psykisk arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Sige fra . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Kunder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Oplæring og instruktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Arbejdspladsvurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Eksempel på APV . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

APV-Handlingsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Henvisninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Adresser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . bag

Indholdsfortegnelse

ForordPå foranledning af Blik- og Rørarbejderforbun-det og Skorstensfejerlauget har Branchear-bejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser iet samarbejde mellem ovennævnte parterudarbejdet denne branchevejledning.

Branchevejledningen henvender sig til perso-ner, der beskæftiger sig med skorstensfejerar-bejde. Den er tænkt som et hjælpeværktøj oghar særlig fokus på de væsentligste arbejdsmil-jøproblemer i branchen med henblik på atforebygge arbejdsskader, samt reducerearbejdsmiljøbelastninger og arbejdsulykker.

Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gen-nemsyn og finder, at indholdet i den er i over-ensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen.Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningensom den foreligger, og har ikke taget stilling tilom den dækker samtlige relevante emnerinden for det pågældende område.

BaggrundsanalyseDe fleste ulykker i skorstensfejerbranchen skerved fald eller ved stiger, der skrider. Fælles forlangt de fleste ulykker i branchen er ligeledes,

at ulykken sker i forbindelse med adgang tileller fra arbejdsstedet eksempelvis ved over-gang fra stige til tag og omvendt.

Branchevejledningen er også tænkt som etfundament, den enkelte skorstensfejermester,svend og den/de ansatte kan henholde sig til iforbindelse med vurdering af konkrete forholdved udførelse af skorstensfejerarbejdet.

SikkerhedsorganisationSikkerhedsarbejdet skal tilrettelægges efterbestemmelserne i Beskæftigelsesministerietsbekendtgørelse om virksomhedernes sikker-heds- og sundhedsarbejde.

Ved 10 eller flere ansatte skal der oprettes sik-kerhedsgruppe(r). Ved 20 eller flere ansatteskal der dannes et sikkerhedsudvalg. Alleansatte, der ikke er arbejdsledere, skal regnesmed.

Hvor der ikke skal oprettes en sikkerhedsorga-nisation efter bekendtgørelsen, skal arbejdsgi-veren sørge for, at samarbejdet om sikkerhedog sundhed kan finde sted. Samarbejdet udfø-res ved personlig kontakt mellem arbejdsgive-ren og øvrige ansatte.

1

Adgangsveje Hvorvidt skorstenen skal fejes fra renselemeller skorstenstop beror altid på en konkretvurdering af de faktiske forhold på den enkelteejendom. Adgangsvejene skal, uanset hvor derfejes, være sikkerheds- og sundhedsmæssigeforsvarlige. Det betyder, at adgangsvejen skalvære ryddet for farlige genstande, og der skal ikældre og på loft, hvor arbejdet udføres, væreen tilstrækkelig belysning. Som udgangspunktskal rensning af skorstene altid foretages frarenselem.

Dersom adgangsvejen til skorstenstop kun kanforegå over tag, skal der anvendes en adgangs-vej, der sikrer imod nedskridning eller gennem-trædning.

For at sikre forsvarlige adgangsforhold over tagkan der monteres et stigebeslag på tagud-hænget og trin på taget, eller der kan benyttesen transportabel tagstige med rygningsbøjle.

I øvrigt kan der benyttes tagrendesikring, der eranbragt permanent på stigen, hvis der ikke ermonteret stigebeslag på tagudhænget. Ensådan sikring vil nedsætte risikoen for, at stigenskrider ud eller vælter.

Følgende retningslinjer anbefales ved tagarbej-de:

● at stigebeslaget er korrosionsbestandigt● at tagtrinene er korrosionsbestandige● at tagtrinene er skridsikre● at der i tilfælde af manglende tagtrin

benyttes tagstiger med rygningsbøjle (se afsnittet Brug af stiger)

● at der altid benyttes stiger med påmon-teret tagrendesikring.

Husk, læg aldrig sikkerheden i ét trin. Ingenkan være sikre på, at et trin er sikkert. Det erderimod usandsynligt, at to trin er usikre.

Følgende retningslinjer skal overholdes vedloftarbejde:

● Stigen skal være sikret mod udskridning● Der skal være en gangbro eller lignede ● Der skal være en passende belysning● Renselåge skal så vidt muligt placeres i

en hensigtsmæssig arbejdshøjde.

Hvis arbejdsgiveren vurderer, at adgangsvejentil fejning af skorstenen ikke er sikkerheds- ogsundhedsmæssigt forsvarlig, orienteres kundenom forholdet med henblik på at forbedreadgangsmulighederne. Hvis den/de ansattevurderer, at adgangsvejen til fejning af skorste-nen eller fyringsanlægget ikke er sikkerheds-og sundhedsmæssig forsvarlig, meddeles dettearbejdsgiveren samt kunde og påføres arbejds-sedlen.

Det vil i langt de fleste tilfælde være muligt atfinde en løsning ved en fornuftig dialog medkunden.

2

Særlige ulykkesfarer

Langt størstedelen af ulykkerne i skorstensfe-jerbranchen sker ved fald fra tag eller stigesamt ved udskridning af stige og ofte i forbin-delse med op- og nedstigning på tage.

Brug af stigerStiger skal opfylde bestemmelserne i DS/INSTA650 eller EN 131 eller være indrettet på andenlige så forsvarlig måde. Stigerne skal ligeledesvære egnede til den pågældende opgave samtvære i orden og korrekt vedligeholdt. Arbejds-giveren er forpligtiget til at kontrollere, at stigerog andet tagudstyr er i forsvarlig stand, før dettages i brug.

Observerer den/de ansatte fejl eller skader påstiger eller andet sikkerhedsudstyr, meddelesdette arbejdsgiveren og stigerne eller udstyretmå ikke benyttes, før fejlene eller manglerne erudbedret.

Stiger skal undersøges grundigt efter leveran-dørens anvisning af en sagkyndig person ogmindst en gang om året.

Der må fra stiger (gælder også tagstiger) kunudføres lettere arbejde. Arbejde på stiger må

maks. forekomme 1/3 af arbejdsdagen og børkun foregå 1/2 time ad gangen. Hvis stigenikke er fastgjort og er over 5 meter, skal derved brug være en fodmand.

Stiger, der bruges som adgangsvej, skal place-res forsvarligt, således at de ikke skrider udeller vælter. Dette kan ske ved brug af tagren-desikring monteret på stigen, stigefod eller vedat montere fastgørelsesbeslag til stigen påejendomme.

Vi anbefaler, at der etableres et fastgørelsesbe-slag til stigen hos kunden. Dette sikrer, at sti-gen ikke vælter eller skrider. Samtidig vil skaderpå tagrender mm. undgås. Vi gør opmærksompå, at stigen skal rage en meter op overadgangsstedet, med mindre der er et andetsikkert holdepunkt ved overgangen (f.eks. ettagtrin).

Hvis adgangen til skorstenstop skal foregå henover taget, skal det sikres, at der ikke er risikofor nedskridning eller gennemtrædning.

Hvis taget er glat og over 15 grader, skal der,uanset hvilken højde der arbejdes i, anvendes

3

Op- og nedstigning på tage

tagstige eller anden tilsvarende sikring.

Her skal det bemærkes, at brug af tagstiger veden taghældning under 34 grader kan være for-bundet med risiko på grund af fare for ned-skridning af stigen, hvorfor anden sikring anbe-fales – eksempelvis tagtrin.

Ved tage med en hældning på 34 grader ellerderover eller ved arbejde over 5 meter, skalder træffes særlige sikkerhedsforanstaltninger.Dette kan, hvor der ikke er monteret tagtrineller anden sikkerhedsforanstaltning, efterkom-mes eksempelvis ved at anvende tagstige.

Brug af faldsikring Faldsikring skal bruges, hvis arbejde i højdeikke på anden måde kan planlægges, tilrette-lægges og udføres forsvarligt.

Faldsikringsudstyr må kun anvendes, hvor detikke er muligt at sikre mod fare for nedstyrt-ning ved brug af egnede tekniske hjælpemid-ler, f.eks. rækværk, stillads eller personløfter.

Fejning af fritstående skorstene må ikke findested uden brug af faldsikring, f.eks. i kombina-tion med glideskinne.

Som faldsikring skal der anvendes enten seleeller vest i kombination med strop med fald-dæmper/ekspansion. Ved brug af glideskinneeller glideline skal stroppen være så kort sommulig og må ikke overstige 2 meter.

Til standsning af frie fald skal der anvendessele eller vest. Linen skal fastgøres, så manhænger opret efter fald.

Før brugen skal udstyret kontrolleres, om deter rent, ses efter for trådbrud, revner, slid elleranden beskadigelse. Opdages der fejl, som for-ringer udstyrets funktion, skal det kasseres ellerrepareres. Udstyr, som har været udsat formaksimal faldbelastning, skal kasseres.

Det anbefales generelt at følge leverandørensanvisninger.

4

Ved udfræsning af skorstene skal arbejdetudføres af mindst to personer.

Der skal ved udførelse af arbejdet sikres modnedstyrtningsfare. Det vil sige, at der skalanvendes lift eller alternativt stillads, såfremtarbejdet ikke kan udføres fra loft.

Boremaskinen må ikke kunne fastlåses.Boremaskine med fræserudstyr skal ved over-belastning kunne slå fra, eksempelvis hvisborehovedet sætter sig fast. Boremaskinen måikke startes, før fræsehovedet er inde i skorste-nen. Der skal benyttes sikkerhedsbriller, høre-værn og åndedrætsværn.

Rensning som kræverpersonlig gennemgangDer skal ved indstigningsarbejde altid anven-des friskluftforsynet åndedrætsværn og sikker-hedsline. Ved indstigningsarbejde skal én ellerflere skorstensfejere uden for anlægget holdesig i stadig kontakt med skorstensfejeren ogvære klar til at gribe ind, hvis han skulle få etildebefindende.

Den eller de, som holder vagt, skal til stadig-hed holde sig i kontakt med skorstensfejereninde i anlægget ved at holde fast i den frieende af sikkerhedslinen eller friskluftforsynings-ledningen eller ved at holde øje med skor-

stensfejeren gennem renseluger.

Derudover skal:● Anlægget sikres mod opstart● Anlægget under arbejdet være forsynet

med et skilt med teksten: ”Der arbejdes på anlægget, må ikke startes”

● Arbejdet afbrydes med passende pauser, hvis der er høje temperaturer og belas-tende arbejdsstillinger.

Ved skorstensfejerarbejde, hvor indstigning ernødvendig, skal der benyttes heldragt.Heldragten skal være udformet, således at dentillader tilstrækkelig bevægelighed. Den skaldesuden være tætsluttende omkring ankler,håndled og hals og være forsynet med for-stærkninger på knæ, albuer, underarme og rygfor at kunne modvirke stød og varmepå-virkninger.

Heldragten skal suppleres med en hætte, somer udformet, så den bruges sammen med luft-forsynet åndedrætsværn. Desuden skal hætte,fodtøj og handsker, kunne kombineres medheldragten, således at den samlede yderbe-klædning beskytter mod hudkontakt med sodogså ved overgangen mellem beklædningsgen-standene.

Det kan anbefales, at rensningen foretages, såman udnytter skorstenens termiske opdrift,hvorved rensningen påbegyndes udefra ogman arbejder sig hen mod skorstenen.

5

Udfræsning af skorstene

Skorstensfejerfaget er et erhverv, hvor kroppenudsættes for fysiske påvirkninger i forbindelsemed det daglige arbejde. Det er derfor vigtigt,at den enkelte skorstensfejer er bevidstomkring ergonomiske forhold for at undgå, atkroppen udsættes for sundhedsskadeligebelastninger.

Alle har sin egen måde at udføre de påkræve-de arbejdsopgaver på, men som udgangspunktskal de samme grundlæggende principper forgod løfte- og arbejdsteknik følges, hvis belast-ningerne skal minimeres.

ArbejdsforholdDet er vigtigt, at rammerne for arbejdets udfø-relse er så optimale som muligt.

Sørg for:● At arbejdsområdet er ryddeligt og at der

er plads● Ordentlig belysning og synsforhold● At bruge knæpuder● At bruge hensigtsmæssige hjælpemidler● At sikre at de ansatte får tilstrækkelig

instruktion i korrekt brug af de tekniske hjælpemidler.

Håndtering, løft og brug af udstyr/værktøjArbejdet består af mange forskellige løft,manuelle håndteringer og forflytninger af f.eks.stiger, værktøj og støvsugere, som kan værebåde tunge og uhåndterlige. Tøm derfor støv-sugeren ofte for sod, så unødig vægtbelastningundgås. Der skal bruges egnede tekniske hjæl-pemidler, når det er muligt og hensigtsmæssigtog altid, når den manuelle håndtering indebæ-rer sundhedsfare.

6

Ergonomiske forhold

Brug altid hensigtsmæssig løfte- og bæreteknik:● Gå tæt til byrden med front imod denne● Stå med let spredte ben● Vurder byrdens vægt og tyngdepunktets placering● Sørg for et godt greb i/om byrden - om muligt med begge hænder● Bøj i knæ- og hofteled og hold ryggen afbalanceret (Når du løfter, så brug benmusklerne frem for

rygmusklerne)● Løft byrden roligt og tæt på kroppen● Bær byrden symmetrisk – altså midt for kroppen og med vægten ligeligt fordelt i begge hænder● Vrid ikke i ryggen, men flyt i stedet fødderne● Sørg for et godt fodfæste på et stabilt underlag der er jævnt og i et plan.

7

Arbejdstilsynets skema til vurdering afbelastningen ved manuel håndtering

Tæt ved krop

50 kg

30 kg

15 kg

11 kg

7 kg

3 kg

Underarmsafstandca. 30 cm

3/4 armsafstandca. 45 cm

Den enkelte skorstensfejer har i et vist omfangen bestemt måde at tackle den samme opgavepå. Det vil sige, at ved fejning, rensning afkedel, ved udtagning af sod eller andet frabunden af skorstenen etc., er det typisk nogen-lunde den samme arbejdsstilling, den enkelteanvender ved hver af disse arbejdsopgaver.Brug derfor følgende generelle retningslinjerfor gode arbejdsstillinger og arbejdsteknik.

Sørg for at undgå:● Arbejdsstillinger foroverbøjet eller/og

hvor der er vrid i eller af ryggen● Løft fra under knæhøjde og over skulder-

højde● Løft fra siden eller med én hånd● At løftet startes med et ryk eller pludse-

lig bremses● Tungt løftearbejde i siddende, hugsid-

dende, knæliggende eller liggende stil-ling

● At bære tunge byrder i hænderne på trapper eller på stiger.

Der må i branchen kun anvendes “egentlige”tagstiger.

Indretning af biler Skorstensfejere bruger en stor del af deres tid ibilerne og de kan have en del ind- og udstig-ninger i løbet af dagen.

Det kan anbefales, at medarbejderne inddra-ges ved valg af bil og indretning af denne, såle-des at bilen er tilpasset medarbejderen.

Der bør være lukket og tætsluttende adskillelsemellem førerkabine og lastrum, således at sodog skidt fra værktøjet hindres i at komme ind iførerkabinen.

Arbejdsbilen må ikke benyttes som spisested.

Vær opmærksom på, at bilerne indrettes, såle-des:

● at rækkeafstanden til de tungeste ting er mindst mulig

● at der findes egnede tekniske hjælpe-midler, som gør nedtagning af stiger fra biltaget mindre fysisk belastende.

8

Arbejdsstillinger og arbejdsteknik

Støv/sodVed skorstensfejerarbejde arbejder man megetofte, hvor der er støv i luften. Det kan værestøv fra f.eks. aske, sod, brændsel. Den dagligeforebyggelse i arbejdet er her vigtig. Som regeler der et vist træk i skorstenen (termiskopdrift), således at mængden af støv i luften,hvor der arbejdes med udtagning af aske/sod,vil være mindre.

Det kan anbefales, at man anvender støvkostmindst muligt og i stedet bruger en støvsuger(sodsuger).

Ved udtagning af sod og tømning af støvsugerer der en øget risiko for kontakt med soden,både hvad angår indånding, indtagelse ogdirekte kontakt med huden (hænder, hoved).

Indånding af sod påvirker lungerne, men ogsåmave- tarmkanalen påvirkes via ubevidstsynkning.

Sod udgør en kræftrisiko, jf. At-vejledning C.0.1om stoffer og materialer.

Brug altid åndedrætsværn, når der er risiko forindånding af støv. Hav altid en støvmaske meddig. Anvend som minimum åndedrætsværn(P2 filter) og handsker ved rensning af skor-sten samt ved håndtering af sod, hvor der errisiko for påvirkning.

Ved indstigning i skorstenen skal anvendesluftforsynet åndedrætsværn.

Gasser og dampeVed udførsel af skorstensfejerarbejdet kan kon-takt med røg og røggasser fra forbrændingenikke altid undgås. Hvilke stoffer eller gasser, derer i røgen, afhænger blandt andet af brænd-selstypen. Alt efter hvad der afbrændes, kanindånding af f.eks. røggassen have en luftvejsir-riterende effekt og kan indeholde kræftfrem-kaldende stoffer på personen på såvel kortsom lang sigt.

Sørg for god ventilation ved indendørs arbejde,f.eks. ved at anvende skorstenen som ventilatorsamt personligt åndedrætsværn. Anvend frisk-luftforsynet åndedrætsværn, hvis der er risikofor påvirkning af gasser og dampe.

Kemiske produkterDer er ikke i arbejdet som skorstensfejer etsystematisk brug af kemiske produkter. Såfremtder arbejdes med farlige kemikalier eller pro-dukter, skal der laves en særlig kemisk arbejds-pladsvurdering (særlig kemisk APV). Farligekemiske produkter er blandt andet faremærke-de kemiske produkter, der under arbejdetsudførelse frigiver eller danner farlige stoffereller støv.

For f.eks. faremærkede kemiske produkter,brandfarlige kemiske produkter, kemiske pro-dukter med indhold af mindst 1 % sundheds-farligt stof eller kemiske produkter med ind-hold af mindst 1 % af et stof med en grænse-værdi, skal der udarbejdes arbejdsplads-brugsanvisninger.

Arbejdspladsbrugsanvisningen udarbejdes udfra leverandørbrugsanvisningen og angiver,hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skalanvendes ved det pågældende arbejde.

Disse skal være tilgængelige for alle ansatte.

Ved brug af og kontakt med kemiske produkteri forbindelse med arbejdet skal dette medtagesi ArbejdsPladsVurderingen (APV).

9

Kemiske/biologiske forhold

Det er arbejdsgiverens pligt at anskaffe ogbetale det særlige arbejdstøj, personlige vær-nemidler og sikkerhedsudstyr samt instruere ibrugen af dem. Samtidig er det mesters ansvar,at medarbejderen bruger dem. Medarbejderenhar samtidig pligt til at følge de anvisninger forbrug af særligt arbejdstøj og personlige værne-midler, som arbejdsgiveren og loven foreskri-ver.

ÅndedrætsværnArbejdet skal altid planlægges og tilrettelæg-ges, således at mindst muligt støv hvirvlesrundt i luften i skorstensfejerens opholdszone.Hvor der ved rensning ikke kan undgås, at derhvirvles støv og partikler op i luften, skal der

anvendes åndedrætsværn med minimum P2støvfilter. Der må højest anvendes filtrerendeåndedrætsværn tre timer på samme arbejds-dag.

Brug altid åndedrætsværn, når der er risiko forindånding af støv samt ved håndtering af sod,hvor der er risiko for påvirkning.

Ved indstigning i skorstenen skal der anvendesluftforsynet åndedrætsværn.

ArbejdsbeklædningVed skorstensfejerarbejde, hvor der ikke forta-ges indstigning, skal der anvendes særligt spe-cielt syet skorstensfejerarbejdstøj samt under-tøj, sokker, fodtøj og handsker, der beskyttermod sod, kulde og varme. Fodtøjet skal værefastsiddende og med egnede såler. I de speci-elt syede benklæder skal der være forberedt tilanvendelse af knæpuder. Renholdelse af detsærlige arbejdstøj skal foretages så ofte, at deyder den tilsigtede beskyttelse.

SikkerhedsbrillerVed skorstensfejerarbejde er der situationer,hvor der er risiko for at få noget (f.eks. svovl-holdigt materiale) i øjnene. Derfor skal der idisse situationer anvendes sikkerhedsbriller.

Man bør hurtigst muligt skylle øjnene med rentvand, dersom man får noget i øjnene. Det kananbefales, at have øjenskylleflasker i bilerne.

10

Arbejdstøj og personlige værnemidler

Brug af værktøj Der skal foreligge en brugsanvisning på danskfor alle maskiner anskaffet efter 1. januar 1995.Hvis der er tvivl om, hvordan et værktøj skalanvendes, søges der information i brugsanvis-ningen.

Udstyr, der skønnes ikke at være i orden, måikke anvendes og skal fjernes fra normaltopbevaringssted.

Vedligeholdelse og eftersyn Elværktøj, kabler, lamper og støvsugere/sodsu-gere skal løbende efterses og holdes i orden.

Friskluftforsyning skal efterses før brug og efterbrug og ellers holdes i orden.

Leverandørens anvisninger for vedligehol-delse og eftersyn skal følgesDer udarbejdes en tjekliste for brug og vedlige-holdelse og der foretages eftersyn med fasteintervaller. Hvis der konstateres fejl og manglerpå værktøj eller sikkerhedsudstyr, skal dettemeddeles arbejdsgiveren samt det kan medta-ges i virksomhedens APV. Det pågældendeværktøj eller sikkerhedsudstyr lægges ikke påplads med fejl eller mangler.

11

Tekniske hjælpemidler

SpiserumDer skal indrettes særskilt spiserum på detfaste samlingssted. Rummet skal være opvar-met i den kolde årstid, og der skal være mulig-hed for at opvarme medbragt mad og drikke.

Garderobe- og omklædningsrumDer skal på det faste samlingssted indrettes etvelventileret omklædningsrum delt i en afde-ling for gangtøj mv. og en afdeling for arbejds-tøj. Hver afdeling skal indeholde et aflåseligtgarderobeskab til hver ansat, medmindreopbevaring af gangtøj, værdigenstande ogarbejdstøj kan finde sted på anden lige så for-svarlig måde. Der skal være mulighed foromklædning af hvert køn for sig.

Baderum og håndvaskePå det faste samlingssted skal der indrettessærskilt baderum med håndvaske og afskær-mede brusebade med varmt og koldt vand.Der skal være mindst en håndvask pr. trebeskæftigede og et brusebad for hver fembeskæftigede. Mænd og kvinder skal kunnebade hver for sig.

ToiletterDet faste samlingssted skal være forsynet medet passende antal toiletter. Toiletrum, der ind-rettes uden urinal i forrummet og adskilt fraforum eller andre toiletter med fuld væg, kanbenyttes af både mænd og kvinder. Toilettetskal være adskilt fra baderummet.

InventarSpiserum, omklædningsrum og baderum skalvære forsynet med nødvendigt inventar.

Rengøring mv.Spiserum, omklædningsrum og baderum skalvære vedligeholdt og rengjort forsvarligt ogmed mulighed for at tørre vådt arbejdstøj.

12

Velfærdsforanstaltninger

Ved skiftende arbejdspladser skal der anvisestoilet inden for passende transporttid. Dettetoilet kan ikke være et offentligt toilet.

Når der er spisepauser under arbejdet, skal deranvises passende spiseplads.

Der skal i vognen medbringes vand, sæbemm., så det er muligt efter skorstensfejerarbej-det og ved pauser i arbejdet at kunne rengøresig i forbindelse med det konkrete arbejdssted.

Psykisk arbejdsmiljøAt have det godt med hinanden på arbejds-pladsen er vigtigt. Det frie arbejde, et selvstæn-digt og ansvarsfuldt job er nogle af de forhold,som gør skorstensfejerfaget attraktivt. Der kandog opstå situationer, som kan være proble-matiske.

Psykiske belastninger kan forekomme indenfor al slags arbejde. I skorstensfejerbranchenvurderes de fleste problemer at opstå i kontak-ten med mester, kolleger og kunder.

Sige fraDet er vigtigt, at medarbejderne kan sige fra,når en situation findes farlig. Manglendeopbakning fra mester, svende og den/deansatte eller uenighed kan ligeledes værebelastende for den enkelte.

KunderDet er vigtigt, at der mellem medarbejder ogarbejdsgiver er en god dialog, så der ikke ertvivl om, hvordan der skabes god kundekon-takt. Der kan f.eks. i fællesskab - medarbejderog mester i mellem - udarbejdes retningslinjerfor god kundekontakt.

Det kan f.eks. dreje sig om, hvad man gør:● Hvis adgangsvejen ikke vurderes som

sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvar-lig

● Hvis kunden generelt er utilfreds● Hvis der er særlige forhold hos kunden,

som komplicerer arbejdet● Hvis kunden sætter hindringer i vejen for

arbejdets udførelse.

13

Skiftende arbejdspladser

Det er arbejdsgiverens pligt, at medarbejdernefår den korrekte oplæring og instruktion.Oplysning, oplæring og instruktion skal afpas-ses efter arbejdets art og den enkelte ansattesforudsætninger, uddannelse, alder og rutinemv. Der stilles derfor større krav til arbejdsgive-rens oplysningspligt, hvis arbejdet er forbundetmed særlig ulykkes- eller sundhedsfare ellerudføres af unge eller nyansatte.

Udarbejdelse af en konkret arbejdsinstruktioneller en lille personalehåndbog med interne”spilleregler” vil i mange tilfælde kunne fore-bygge misforståelser og konflikter. Derudoverkan den indeholde en kort beskrivelse af, hvor-dan arbejdet skal udføres. Det gør det meretydeligt for den enkelte medarbejder, hvordanrammerne er. Det gør også, at medarbejderne”ude i marken” udfører arbejdet mere ensartet.

Ligeledes kan det være en hjælp til indføring afnye medarbejdere og den/de ansatte i, hvor-dan arbejdet skal udføres. En fortsat dialogmedarbejder og arbejdsgiver imellem omarbejdets udførsel skal selvfølgelig anbefales.

ArbejdspladsvurderingAlle virksomheder med en eller flere ansattehar pligt til i samarbejde med de ansatte atudarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering,som løbende justeres og korrigeres og tagesop til revision minimum hvert 3. år.

Formålet med APV’en er at sikre:● At der bliver skabt et overblik over

arbejdsmiljøet i virksomheden● At virksomhedens sikkerheds- og sund-

hedsarbejde omfatter alle væsentlige arbejdsmiljøproblemer

● At virksomheden arbejder systematisk og løbende med at løse problemerne.

Målet er blandt andet at få systematiseretarbejdsmiljøarbejdet i virksomheden med hen-blik på at få løst de arbejdsmiljøproblemer, dermåtte være. Endvidere er det vigtigt, at denenkelte medarbejder medvirker aktivt i udar-bejdelsen af APV og herunder giver udtryk forsine egne oplevelser, som han eller hun finder

belastende i sit daglige arbejde.

APV’en skal forefindes i virksomheden og væretil rådighed for virksomhedens ledelse, deansatte og Arbejdstilsynet.

Den metode, virksomheden vælger, skal væreegnet til at identificere de væsentligste arbejds-miljøproblemer i virksomheden.

De væsentligste arbejdsmiljøproblemer indenfor skorstensfejerbranchen er:

● Ulykker● Kemi● Ergonomi● Støj● Vibrationer● Kulde og varme.

Virksomheden bør desuden være opmærksompå emner som psykisk arbejdsmiljø.

Følgende formelle krav til forløbet i en arbejds-pladsvurdering:1. Identifikation og kortlægning af virksomhe-

dens arbejdsmiljøforhold2. Beskrivelse og vurdering af virksomhedens

arbejdsmiljøproblemer3. Inddragelse af virksomhedens sygefravær

med vurdering af, om forhold i virksomhe-dens arbejdsmiljø kan være medvirkende til sygefraværet

4. Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljø-problemer

5. Retningslinjer for opfølgning på handlings-planen.

Udarbejdelsen kan f.eks. ske på et møde, hvorder anvendes en stikordsliste (bilag 1) for atsikre, at alle de væsentligste forhold i arbejds-miljøet på virksomheden drøftes.

Hæng stikordslisten og den udfyldte APV-Handlingsplan op, f.eks. på det faste samlings-sted. Derved kan medarbejderne følge med ipunkterne på handlingsplanen, og der er sam-tidig en god chance for, at de anførte terminerfor gennemførelse af de planlagte løsningerikke glemmes.

14

Oplæring og instruktion

RETNINGSLINIER FOR ARBEJDSPLADSVURDERING

Udarbejdelsen kan f.eks. ske på et møde, hvor stikordslis-te anvendes for at sikre, at alle de væsentligste forhold iarbejdsmiljøet på virksomheden drøftes.De registrerede problemstillinger i arbejdsmiljøet, somfremkommer ved kortlægningen, overføres som planlagteopgaver på APV-Handlingsplanen.

Alle gennemførte løsningers effektvurderes af mester ogmedarbejdere i fællesskab.

Ved ændringer i virksomheden, som kan påvirke arbejds-miljøet, vurderes påvirkningen af mester i samarbejdemed medarbejderne.

Fysiske forholdF.eks.:Er du generet af støj?Er du tilfreds med belysningen?Har du problemer med skiftende temperaturer?Er toilet, bad og spiseforhold tilfredsstillende?

Andet?

UlykkesfarerF.eks.:Oplever du situationer, som kan medføre fald/ulykker?Er du tryg ved arbejde i højden, f.eks. brug af stiger?Har du tilfredsstillende adgangsveje?Har du og anvender du faldsikring?Føler du, at du får tilstrækkelig oplæring og instruktion iarbejdsopgaverne?

Andet?

Kemiske/biologiske forholdF.eks.:Er du generet af støv og røg?Er du generet af gasser og dampe?Har du de rette værnemidler til rådighed?Er dine værnemidler i orden og bruger du dem?

- Åndedrætsværn- Handsker- Sko- Tøj- Høreværn- Sikkerhedsbriller.

Er du tryg ved håndtering af sod?Hvis du anvender kemikalier, ved du da, hvordan dissekemikalier skal håndteres?

Andet?

Ergonomiske forholdF.eks.:Kan du bruge gode arbejdsstillinger?Kan du variere arbejdet/arbejdsstillingerne?Skal du løfte tunge eller svært håndterlige byrder?Er bilerne indrettet tilfredsstillende?Er værktøjet i orden?

Andet?

Psykiske forholdF.eks.:Føler du et arbejds- og tidspres?Oplever du mangel på informationer?Fungerer samarbejdet?Har du mulighed for efteruddannelse?Er der belastende kunder?Kan du sige fra overfor mester/kolleger/kunder?

Andet?

15

SygefraværF.eks.:Hvor meget sygefravær har vi?Er der forhold her på arbejdspladsen, som kan være medvirkende til, at niveauet af fraværet er på dette niveau?

Andet?

Dato for mødet Arbejdsgiver Sikkerheds/-medarbejderrepræsentant

Placering: Opslagstavlen i samlingsrummet

Eksempel på ArbejdsPladsVurderingSkorstensfejermester

Nedenstående stikordsliste er gennemgået på personalemøde med henblik på en APV kortlægning.

Til kopiering

Til kopiering

APV-

Han

dlin

gspl

anSk

orst

ensf

ejer

mes

ter

Prob

lem

/Års

agH

andl

ings

plan

og

løsn

ing

Reg

istr

eret

Dea

d-lin

eO

pføl

gnin

gA

nsva

rlig

dato

dato

dato

Plac

erin

g: O

psla

gsta

vlen

i s

amlin

gsru

mm

et

Bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejdeBekendtgørelse nr. 746 af 28. august 1992 om brug af personlige værnemidlerBekendtgørelse nr. 727 af 29. juni 2004 om ændring af bekendtgørelse om anvendelsen af tekniske hjælpemidlerBekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidlerBekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelseAt-meddelelse nr. 1.03.1. Velfærdsforanstaltninger ved skiftende arbejdsstederAt-meddelelse nr. 6.01.2. Pligter og ansvar efter arbejdsmiljøloven, juni 1994At-vejledning nr. B.3.1.1 af maj 2002. Vejledning om krav til og brug af transportable stigerAt-vejledning A.1.9. Faste arbejdssteders indretning, marts 2003At-vejledning nr. A.2.1 af 1. december 2002. Vejledning om nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfarepå bygge- og anlægspladser mv.At-vejledning om faldsikring D.5.5. Vejledning om faldsikringAt-vejledning nr. D.3.1. Løft, træk og skub, juni 2002At-vejledning nr. D.1.1. Arbejdspladsvurdering, januar 2005.

Se iøvrigt www.bar-service.dk herunder stiger og psykisk arbejdsmiljø.

Henvisninger

Branchevejledningen kan af organisationernes medlemmer gennem deres faglige organisationer.

Branchevejledningen kan bestilles på www.arbejdsmiljjobutikken.dk

Branchevejledningen kan også hentes på BAR’ens hjemmeside: www.bar-service.dk

Layout: Søren Sørensens TegnestueTryk: Print DivisionISBN nr. 978-87-91106-82-8Vare nr. 16 20 831. udgave 2008

FællessekretariatetH.C.Andersens Boulevard 181787 København VTlf.: 33 77 33 77Fax: 33 77 33 70www.bar-service.dk

ArbejdsgiversekretariatetH.C.Andersens Boulevard 181787 København VTlf.: 33 77 33 77Fax: 33 77 33 70

Sekretariatet for ledereVermlandsgade 752300 København STlf.: 32 83 32 83Fax: 32 83 32 84

ArbejdstagersekretariatetH.C. Andersens Boulevard 38, 2. sal1553 København VTlf.: 33 23 80 11Fax: 33 23 84 79

Andre adresser

ArbejdstilsynetPostboks 12280900 København CTlf.: 70 12 12 88Fax: 70 12 12 89www.at.dk

Det Nationale Forskningscenter forArbejdsmiljøLersø Parkallé 1052100 København ØTlf.: 39 16 52 30www.arbejdsmiljobutikken.dk

Adresser