Boksforsøg nr. 107

Afprøvning af hel havre og triticale som erstatning for hel hvede i foder til

slagtekyllinger

Udført for Dansk Slagtefjerkræ

Juni 2009

af

Karen Margrethe Balle Dansk Landbrugsrådgivning

Landscentret, Fjerkræ Udkærsvej 15, Skejby

8200 Århus N

  2

Sammendrag Formålet med boksforsøg 107 var at afprøve, hvordan brugen af hel havre og hel triticale påvirker produktionsresultater og trædepudesundhed hos slagtekyllinger. Afprøvningen er gennemført ved helt eller delvist at lade de to korntyper erstatte den normale tilsætning af hel hvede på bedriften. Havren erstattede 20 pct. den hele hvede, mens triticale erstattede 100 pct. af den hele hvede. Forsøget viste, at brug af hel triticale (sorten Talentro) i stedet for hel hvede påvirkede både kyllingernes tilvækst og foderudnyttelse negativt. Tilvæksten var reduceret 75 gram ved dag 38 og foderudnyttelsen var forringet med 6 pct. point ved dag 38. Beregnet ved en fast slagtevægt på 2.200 gram var foderudnyttelsen forringet med 7 pct. point. Indtil dag 30 blev der ikke registreret nogen effekt af brugen af triticale, og foderoptagelsen mellem de to behandlinger var for hele perioden ens. Dvs. at forringelsen i foderudnyttelse og tilvækst primært er sket i perioden fra dag 30-37. Anvendelse af en mindre mængde hel havre (20 pct. af den hele hvede) påvirkede ikke produktionsresultaterne. Der er derfor ikke umiddelbart noget problem i at anvende en mindre mængde (4 pct. af totalrationen) hel havre i foder til slagtekyllinger. Kyllingernes trædepuder var ikke påvirket af korntypen. Den væsentlige forringelse af produktionsresultaterne ved brug af hel triticale vil få betydelige konsekvenser for produktionsøkonomien. Med de opnåede resultater i den aktuelle afprøvning må triticaleprisen kun være 51 kr. for at opnå samme DB som ved brug af hvede, hvis hveden prissættes til 102 kr. Hvis prisen for begge korntyper sættes til 102 kr., vil der årligt mistes 48 kr. pr. kvadratmeter husareal. Det er overraskende, at brugen af triticale havde så negative konsekvenser for produktions-resultaterne, da der var en forventning om, at triticale kun ville have en mindre negativ effekt på foderudnyttelsen. Det er væsentligt at bemærke, at de forringede resultater i dette forsøg først kunne registreres fra dag 30 og frem. Med baggrund i dette forsøg vil der ikke være økonomi i at anvende triticale af sorten Talentro til slagtekyllinger. For at drage generelle konklusioner vedr. brugen af triticale til fodring af slagtekyllinger bør der gennemføres opfølgende forsøg – evt. med andre sorter, som skønnes at have en bedre fordøjelighed. I det aktuelle forsøg blev der anvendt gastæt lagret hvede og triticale. Alt korn blev afhentet og taget ud af de gastætte siloer ved forsøgsstart. Det kan ikke udelukkes, at triticalen kan have taget skade af ikke at være gastæt lagret i hele forsøgsperioden. Ved syn og lugt var der dog ikke noget, der tydede på det. Denne rapport er publiceret på landscentrets hjemmeside: www.lr.dk/fjerkrae og de foreløbige resultater er bragt i Dansk Slagtefjerkræs nyhedsbrev nr. 2, 2009. 1. Indledning 1.1 Formål Formålet med boksforsøg 107 var at afprøve, hvordan brugen af hel havre og hel triticale påvirker produktionsresultater og trædepudesundhed hos slagtekyllinger. Afprøvningen er gennemført ved helt eller delvist at lade de to korntyper erstatte den normale tilsætning af hel hvede på bedriften. For havrens vedkommende blev 20 pct. den hele hvede erstattet med havre, hvilket svarer til fire pct. af totalrationen. Triticale erstattede 100 pct. af den hele hvede og kom dermed til at udgøre knap 19 pct. af den totale foderration.

  3

1.2 Baggrund Nogle kyllingeproducenter anvender sammen med hel hvede en vis andel hel havre (10-20 % af den hele hvede, der tilsættes på gårdniveau). Proteinets biologiske værdi i havre er højere end andre korntyper, og havre menes at have en række positive egenskaber (højt indhold af vitaminer – A, C og E, positiv effekt på kødets lagringsstabilitet og reduceret dryp tab). Havre indgår dog sjældent i de indkøbte tilskudsfoderblandinger, fordi energiindholdet er relativt lavt i forhold til prisen. Dyrkningsmæssigt kræver havren mindre kvælstof og er en god vekselafgrøde. Havren høstes lidt før hveden og vil kunne bruges til at fortynde hveden lidt, hvis der er mangel på hvede sidst på sæsonen. Nye resultater og erfaringer viser, at triticale kan anvendes på samme måde som hvede ved fodring af slagtesvin. For flere år siden er triticale også afprøvet til slagtekyllinger med rimeligt resultat. I de gamle forsøg blev der opnået ens tilvækst og fundet en tendens til forringelse af foderudnyttelsen. Triticale stiller ikke de store krav til jordtypen og kræver generelt mindre behandling i marken end hvede. 2. Materiale og metoder 2.1 Dyremateriale og forsøgsopstilling Forsøget blev udført i 12 bokse opstillet på én række i hus 1 hos Henning Fynbo Madsen, Stenderup. Forsøget startede ved indsættelse den 16. marts 2009 og sluttede på dag 37, den 22. april 2009. Alle kyllinger blev leveret af DanHatch A/S. Forældredyrsalderen var 40 uger (levet fra flok 144). Kyllingerne blev indsat, så der var en ligelig kønsfordeling i alle bokse. Der blev i alt indsat 64 kyllinger pr. boks (dvs. 32 høner og 32 haner). Det blev beregnet, at dette antal ville svare til en belægning på ca. 40 kg på slagtetidspunktet (ved indregning af en dødelighed på ca. to procent). Kyllingerne blev fodret med med konceptfoder fra DLG (Optima serien). I forsøget indgik der tre behandlinger - behandling 1 (kontrol) med normalt hvedeprogram, behandling 2 med normalt hvedeprogram, men 20 pct. af hveden erstattes med havre, behandling 3 med tilsætning af hel triticale i stedet for hel hvede. Dvs. at der indgik tre behandlinger og fire gentagelser i forsøget (se tabel 1). Tabel 1. Forsøgsbehandlinger fordelt på de 12 bokse.

Behandling Foder Boks 1 Normal tilsætning af hel hvede 1, 4, 7, 10

2 Normal tilsætning af hel hvede, men 20 pct. af hveden erstattes med havre 2, 5, 8, 11

3 Normal tilsætning af helt korn, hvor hvede erstattes af triticale 3, 6, 9, 12

Hver boks havde et areal på 3,59 m2 og var strøet med fint snittet hvedehalm svarende til en mængde à 1.000 g/m2. 2.2 Fodring Hver boks var forsynet med en fodersilo. Alle kyllingerne fik startfoder på papir til og med dag 1 (dvs. 1½ dag). Der blev anvendt startfoder de første syv dage. På dag 7 blev der skiftet til mediofoder og fra dag 13 fik kyllingerne voksefoder. Voksefoderet blev anvendt indtil dag 31, hvor der blev skiftet til slutfoder. Foderet blev produceret af DLG på fabrikken i Svendborg. Som det fremgår af tabel 1, fik kyllingerne forskellige typer helt korn. Den samlede procentvise tildeling af helt korn var ens for alle behandlinger. Det anvendte program for tildeling af helt

4

korn er vist i figur 1. I figuren er forsøgsbehandling 2 opdelt i hvede og havre, men den samlede ration af helt korn svarer til forsøgsbehandling 1 og 3.

0

5

10

15

20

25

30

35

0 5 10 15 20 25 30 35 40

Pct. helt korn

Alder, dage

Tildeling af helt korn (pct. af den daglige ration)

% hvede eller triticale (beh 1 og 3)"

% havre (beh 2)

% hel hvede (beh 2)

Figur 1. Den samlede procentvise tildeling af helt korn var ens for alle behandlinger. Helt korn blev tildelt i stigende mængder (blå kurve). I behandling 2 (stiplede kurver) fik kyllingerne både hvede og havre. De tre korntyper blev analyseret for indhold af vand, protein, fedt, aske, sukker og stivelse. Fra disse analyseværdier kan energiindholdet beregnes. Analyseværdierne fremgår af tabel 2. Tabel 2. Analyseret næringsstofindhold i hvede, havre og triticale.

Hvede Havre TriticaleOms. energi (MJ/kg)* 12,0 9,7 11,7Vand, % 16,7 11,6 16,5Råprotein, % 10,7 9,6 10,4Råfedt, % 1,5 4,4 1,3Råaske, % 1,3 2,1 1,7Sukker, % 2,0 0,7 2,1Stivelse, % 57,5 39,5 56,4 * Omsættelig energi er beregnet på baggrund af analyser på råprotein, råfedt, sukker og stivelse 2.3 Registreringer Kyllingernes vægt og foderforbrug blev bestemt på dag 7, 30 og 37. Trædepuderne blev vurderet på dag 38. Antal og vægt af døde kyllinger blev registret dagligt. 2.4 Statistisk analyse af data Resultaterne er analyseret statistisk ved hjælp af GLM proceduren i SAS (SAS 1985). Der blev anvendt en model med systematisk effekt af behandling. Der antages at være statistisk sikker effekt, hvis sandsynligheden (p-værdien) for, at der ikke var nogen effekt af behandling, var mindre end 0,05. 3 Resultater 3.1 Foder I alle tre forsøgsbehandlinger blev der opnået en tildeling af helt korn på ca. 19 %. Hvede og triticale var gastæt lagret og havde en relativ høj vandprocent på hhv. 16,7 og 16,5 %. I havren var vandindholdet kun 11,6 %. De opnåede forsøgsresultater er ikke korrigeret for vandindhold

5

i korndelen, da vandindholdet i hvede og triticale stort set var ens, og da havren kun udgjorde en lille del af den totale foderration. Analyseresultaterne i tabel 2 viser, at indholdet af de analyserede næringsstoffer i hvede og triticale stort set er ens Som beskrevet indledningsvist indeholder havren lidt mindre energi end hvede og triticale. Det har imidlertid ikke den store betydning, da andelen i totalfoderet er relativ lav. Dette er illustreret i figur 2, som viser det estimerede energiindhold i den samlede foderration (det er anslået, at energiindholdet i færdigfoderet er 12,5 MJ/kg). Det fremgår af figuren, at fortynding med helt korn kun har en ganske lille betydning for det samlede energiindhold, og at der ikke er nogen væsentlig forskel mellem forsøgsbehandlingerne.

11,5

11,7

11,9

12,1

12,3

12,5

12,7

12,9

0 5 10 15 20 25 30 35 40

Energi MJ/kg

Alder, dage

Estimeret energiindhold når helt korn indregnes

Beh 1, hel hvede, MJ/kgBeh 2, hel hvede og havre, MJ/kgBeh 3, hel triticale, MJ/kg

Figur 2. Estimeret energiindhold pr. kg foder i de tre forsøgsbehandlinger 3.2 Produktionsresultater De opnåede produktionsresultater er vist i tabel 3. Resultater for vægt og foderudnyttelse er endvidere vist grafisk i hhv. figur 3 og 4. Efter første leveuge havde alle kyllinger som ventet den samme vægt, og på dag 30 var der fortsat ingen forskel i de opnåede produktionsresultater. Ved udvejning på dag 37 var der imidlertid store forskelle, både i kyllingernes vægt og i den opnåede foderudnyttelse. De kyllinger, der fik triticale (behandling 3) i stedet for hel hvede, opnåede en vægt, der var 73 gram lavere end de kyllinger, der fik hel hvede. Samtidig var foderudnyttelsen forringet med 5 pct. point. Når vægten blev korrigeret for forventet faste- og transportsvind og omregnet til vægt ved 38 dage, var tilvæksten reduceret med 75 gram og foderudnyttelsen var forringet med 6 pct. point. Ved en fast slagtevægt på 2.200 gram var foderudnyttelsen forringet 7 pct. point. Hos de kyllinger, der fik en lille andel hel havre (behandling 2), var produktionsresultaterne ikke påvirket. Strøelsen var generelt meget fin og der blev ikke registreret nogen forskel i kyllingernes trædepudesundhed mellem de enkelte behandlinger.

6

Figur 3. Vægt (gram/kylling) på dag 7, 30 og 37.

Figur 4. Foderudnyttelse (kg foder/kg kylling) på dag 7, 30 og 37.

7

Tabel 3. Produktionsresultater

20 % hel hvede

16 % hel hvede og 4 %

hel havre 20 % hel triticale p-værdi

Antal bokse 4 4 4 Vægt dg 7, g/kyll. 170 170 168 ns Foderopt. dg 0-7, g/kyll. 160 160 160 ns FU, dg 0-7, kg foder/kg kyll. 0,94 0,94 0,95 ns Vægt dg 30, g/kyll. 1.644 1.644 1.634 ns Foderopt. dg 0-30, g/kyll. 2.341 2.358 2.334 ns FU, dg 0-30, kg foder/kg kyll. 1,42 1,43 1,43 ns Vægt dg 37, g/kyll. 2.259a 2.274a 2.186b <0,05 Foderopt. dg 0-37, g/kyll. 3.446 3.485 3.449 ns FU, dg 0-37, kg foder/kg kyll. 1,53a 1,53a 1,58b <0,05 Vægt korrigeret til dag 381 2.264a 2.279a 2.189b <0,05 FU korrigeret til dag 382 1,6a 1,61a 1,66b <0,05 Alder ved 2.200 gram1 37,3a 37,1a 38,1b <0,05 FU ved 2.200 gram1 1,59a 1,6a 1,66b <0,05 Andel helt korn, % 18,8 19,1 18,7 ns Trædepudepoint dag 38 31,3 35 27,5 ns Dødelighed, % 2 2,7 2,3 ns

ab Værdier i én række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige. 1. Vægt korrigeret til dag 38: Slutvægten på dag 37 er fratrukket et forventet faste og

transportsvind på 88 g. Herefter er der foretaget omregning til korrigeret vægt på dag 38. Alder og FU ved 2.200 gram er ligeledes korrigeret for faste og transportsvind, da den korrigerede vægt på dag 38 benyttes til at beregne alder v. 2.200 gram.

2. Korrigeret FU: Er beregnet ud fra den samlede foderoptagelse, justeret for antal døde samt den korrigerede vægt v. dag 38.

4. Diskussion og konklusion Det er overraskende, at brugen af triticale havde så negative konsekvenser for produktionsresultaterne, da der var en forventning om, at triticale kun ville have en mindre negativ effekt på foderudnyttelsen. Det er også væsentligt at bemærke at de forringede resultater i dette forsøg først kan registreres fra dag 30 og frem. Dvs. at forringelsen i foderudnyttelse og tilvækst primært er sket i perioden fra dag 30-37. Da kyllingerne allerede havde optaget en del helt korn på dag 30, ville det være forventeligt, at vi også havde set den negative effekt her. Med baggrund i det aktuelle forsøg vil der ikke være økonomi i at anvende triticale (sort Talentro) til slagtekyllinger. For at drage generelle konklusioner vedr. brugen af triticale til

8

fodring af slagtekyllinger bør der gennemføres opfølgende forsøg – evt. med andre sorter, som skønnes at have en bedre fordøjelighed. I det aktuelle forsøg blev der anvendt gastæt lagret hvede og triticale. Alt korn blev afhentet og taget ud af de gastætte siloer ved forsøgsstart. Det kan ikke udelukkes, at triticalen kan have taget skade af ikke at være gastæt lagret i hele forsøgsperioden. Ved syn og lugt var der dog ikke noget, der tydede på det. Anvendelse af en mindre mængde hel havre (20 pct. af den hele hvede) påvirkede ikke produktionsresultaterne. Der er derfor ikke umiddelbart noget problem i at anvende en mindre mængde (4 pct. af totalrationen) hel havre i foder til slagtekyllinger. Den væsentlige forringelse af produktionsresultaterne ved brug af hel triticale vil få betydelige konsekvenser for produktionsøkonomien. Med de opnåede resultater i denne afprøvning må triticaleprisen kun være 51 kr. for at opnå samme DB som ved brug af hvede, hvis hveden prissættes til 102 kr. Hvis prisen for begge korntyper sættes til 102 kr., vil der årligt mistes 48 kr. pr. kvadratmeter husareal. Økonomiberegningerne med hvede og triticale er vist i tabel 4. I beregningen er det forudsat, at kyllingerne slagtes ved 2.200 gram, og at dødelighed og kassation var ens. Der er således kun regnet på effekten af den forringede vækst og foderudnyttelse. Tabel 4. Beregning af dækningsbidrag ved brug af hvede og triticale Hvede Triticale Produktionsresultater Vægt v. 38 dage 2.264 2.189 FU v. 38 dage 1,60 1,66 Alder v. slagt gram, dage 37,3 38,1 FU v. slagt gram, kg foder/kg kylling 1,59 1,66 Hold pr. år 7,71 7,59 Indsatte kyllinger, pr. kvm 18,6 18,6 Priser pr kg eller stk. Afregning 5,24 5,24 Pris daggammel kylling 2,34 2,34 Pris for færdigfoder 2,28 2,28 Pris for hvede/helt korn 1,02 1,02 Gennemsnitsfoderpris 2,04 2,04 Indtægter og udgifter, kr. pr kvm Indtægt ved salg af kyllinger 208 208 Udgift til kyllinger 44 44 Udgift til færdigfoder 118 123 Udgift til hvede 12 13 Dækningsbidrag 1 pr. kvm 35 29 Dækningsbidrag 1 pr. indsat kylling 1,87 1,55 Diverse udg. (varme, el, strøelse etc.) 0,70 0,70 Dækningsbidrag 2 pr. indsat kylling 1,17 0,85 DB 2 pr kvm pr år 168 120

9

5. Anerkendelser Der rettes en stor tak til Henning Fynbo Madsen for omhyggelig pasning af kyllingerne i boksforsøget. Boksforsøg 107 blev finansieret af midler fra Fjerkræafgiftsfonden.