NR. 3. 2009. SAFETY & SUPPORT AT SEA

Blikstille Nordsø – i december!

Endnu et år med sikker sejlads27 ESVAGT-skibe manøvrerede gennem 2009 uden en eneste arbejdsulykke om bord. En vigtig forudsætning for at kunne hjælpe andre er at sørge for, at man ikke selv kommer til skade.

ESVAGT har derfor altid haft fokus på at være en sikker arbejdsplads, og ved årsskiftet blev det igen bevist, da 27 ESVAGT-skibe kun-ne sige farvel til 2009 uden at have haft arbejdsulykker ombord i år.

Det konstante arbejde med at gøre ESVAGT til en sikker arbejdsplads for medar-bejderne har heldigvis betydet, at et år uden ulykker ikke er nogen sensation.

Men da det er vigtigt at fastholde fokus på området og markere den bedrift, et år uden arbejdsulykker rent faktisk er, har ESVAGT også ønsket at markere de milepæle, nogle af rederiets skibe nåede på sikkerheds-siden i år.

Så da ”Esvagt Preventer” den 17. juni kun-ne notere sig 15 år uden arbejdsulykker om bord, blev den hjemmeværende besætning med ægtefæller fejret på Hotel Britannia i efteråret.

Med var også besætningerne fra ”Esvagt Delta”, ”Esvagt Sigma” og ”Esvagt Corona”, der alle havde opnået fem år uden ulykker. Ved fejringen deltog også repræsentanter fra chartere, ejerkreds samt bestyrelsen.

Besætningen på de fire skibe er nu langt fra alene om at kunne fremvise flotte resultater, når det gælder sikkerhed om bord. Seks ESVAGT-skibe har været uden en eneste arbejdsulykke i mere end 10 år. n

Ingen arbejdsulykker i mere end 10 år

Esvagt Preserver 18 år 21.02.2009

Esvagt Echo 17 år 01.02.2009

Esvagt Charlie 17 år 02.03.2009

Esvagt Preventer 15 år 17.06.2009

Esvagt Protector 14 år 20.10.2009

Esvagt Bravo 12 år 01.05.2009

Fakta:

Nordsøen i december kan være en barsk for-nøjelse – men den kan også byde på forbløf-fende smult vande. Et eksempel på det ople-vede ”Esvagt Cobra” ved Songa Delta ud for Florø i norsk sektor.

Her er”Esvagt Cobra” chartret ind for Odfjell Well Manage-ment, og samarbejder i den forbindelse med

”Eldborg” fra det færøske rederi Supply Service P/F om flyvninger til og fra Færøerne og Norge i forbindelse med skift af besætning.

2

LederAndet halvår af 2009 bød på mange store udfordringer, og vi undgik ikke oplægning af skibe. Dermed fulgte også en tilpasning af arbejdsstyrken, og i landorganisationen blev vi nødt til at tage afsked med tre dygtige medarbejdere. For de sejlende blev man enig om en arbejdsfordeling, således at stort set alle bevarede deres job. Der er også hentet besparelser hos vores underleverandører, og dette er nødvendigt for at bevare vores kon-kurrenceevne. Vores vurdering er, at 2010 også bliver et vanskeligt år, da boreaktiviteten

forventes at forblive lav. Derfor skal der fortsat være fokus på omkostningerne, og skal vi bevare konkurrenceevnen, skal vi opnå yderli-gere besparelser.

ESVAGT har stadig fire skibe under byg-ning, hvor de tre vil leveres til længerevaren-de faste kontrakter. Fra ASL i Singapore mang-ler vi levering af de sidste to skibe ud af en serie på 10 søsterskibe, og værftet har til fulde levet op til vores forventninger med hensyn til kvalitet og leveringsterminer.

I Spanien har det været mere vanskeligt, og en strejke på 3 måneder i sensommeren forværrede situationen yderligere, og værftet kæmper med færdiggørelsen af det første af to søsterskibe.

Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår sendes hermed en stor tak til vores kunder for godt samarbejde og vores medarbejdere for indsatsen i 2009 - I har udvist motivationen og korpsånd selv om tiderne har været vanskelige. n

Ovin H. Carlsson

ESVAGT analyserer hvert år kundernes tilfredshed med det produkt, ESVAGT leverer.

Resultatet af den årlige kundetil-fredshedsanalyse var fin læsning, siger Chief Operations Officer, Ole Ditlev Nielsen:

- På en skala fra 1 – 6 var det gen-nemsnitlige resultat 5,02, svarende til

”Meget tilfredstillende/Enig”. Vi havde sat os det mål at hæve resultatet fra sidste års 4,82 til min. 5,0 – og det nåe-de vi lige, siger Ole Ditlev Nielsen.

Generelt scorede ESVAGT højt på punkter som ”generel tilfredshed”,

”innovative løsninger/firma” og ”godt håndværk”. Det er alle kategorier, som man er godt tilfreds med at være højt placeret i – men der var også forslag til forbedringer, som der nu vil blive arbejdet i retning af at nå:

- Vi blev foreslået at forbedre os inden for punkterne ”mere miljømæs-sig bevågenhed”, ”lytte til kunden” samt ”opretholde effektiv kommuni-kation”. Så der er stadig noget at arbej-de videre med, siger Ole Ditlev Niel-sen.

ESVAGT vil nu gennemgå det mulige forbedringspotentiale relateret til hver enkelt kunde.

Undersøgelse hos kunderne viser, at ESVAGT gør et godt arbej-de. Tilfredsheden er forbedret i forhold til sidste år.

Kundetilfredshed i fremgang

3

NR. 3. 2009. SAFETY & SUPPORT AT SEA

Safetycoachen er rollemodel

Steffen Rudbech er som HSEQ Manager ansvarlig for, at ESVAGTs ansatte arbejder ud fra de forskrifter og standarder, ESVAGT har.

Han skal sørge for, at medarbejderne ud over deres faglighed og uddannelse også har ESVAGTs virksomhedskultur med sig, når de går på arbejde.

Det kan ind i mellem være vanskeligt at holde øje med og justere på, når medarbej-derne befinder sig på et skib en dagsrejse væk. Og med den kraftige ekspansion, ESVAGT har været igennem de senere år, for-nemmede Steffen Rudbech, at virksomheds-kulturen var ved at være spredt ud i et lidt tyndt lag:

- Det er gået rigtig stærkt i ESVAGT de senere år. I 2007 og 2008 fik vi mange nye ski-be og mange nye medarbejdere. Skibene kom hurtigt hjem og direkte i charter – og det efterlod et behov for oplæring, træning og øvelse i alt det, vi er gode til, siger Steffen Rud-bech.Skal bruges i hverdagen

Det skulle man rette op på. Men da skibe-ne er i charter – og mandskabet således ikke kan undværes i længere kursusforløb – måtte man finde en anden model:

- Vi overvejede at køre kurser på land, men det droppede vi ret hurtigt. Vi har stor respekt for besætningernes fritid, så vi måtte finde en anden måde. Og det blev så til safetycoaches, siger Steffen Rudbech.

Safetycoaches er rejsende i ”virksomheds-kultur”. Jens Aage Fjordside, Henrik Madsen og Henning Mærsk Jensen, som ESVAGT har udnævnt til safetycoaches, har som opgave at sikre, at ESVAGTs medarbejdere også arbejder på ESVAGT-maner:

- De kommer ud på skibene og uddanner personalet der. Det er der mange gode effek-ter af. Dels bruger vi ikke medarbejderenss fri-tid på et kursus. Og dels bliver uddannelsen meget mere praktisk anvendelig, når den ikke foregår i et kursuslokale, men på netop det skib hvor medarbejderen har sin hverdag. Det gør forløbet langt mere praktisk og nem-mere at forholde sig til, når det, man lærer, også kan bruges i hverdagen efterfølgende, siger Steffen Rudbech.

Det er gået stærkt de senere år i ESVAGT – men sjælen og ESVAGT-ånden skal hele tiden være til stede. Det skal safetycoaches sikre.

Skal være sømænd!ESVAGT har også været meget bevidst om at finde de safetycoaches, som ud over et godt og indgående kendskab til ESVAGTs værdier også havde nogle lidt andre kompetencer:

- Det var vigtigt, at safetycoachene var ”en af vor egne”. At de var søfolk og ikke kontor-folk. Og det har vi fundet i Jens Aage Fjordsi-de og Henrik Madsen, som er skibsførere, og Henning Mærsk Jensen, der er skibsassistent, siger Steffen Rudbech:

- Både Fjordside, Madsen og Mærsk har været i ESVAGT i rigtig mange år. De kan

enkelt sagt det hele om bord, og de supplerer hinanden rigtig godt. De står på hver deres måde for en kultur, vi gerne vil have indarbej-det i hele organisationen. Vi har været meget bevidste om at vælge personer med forskelli-ge kompetencer og forskellige måder at gøre tingene på – for de er samtidig meget gode eksempler på de værdier og den kultur, vi søger, siger Steffen Rudbech.

Ifølge Steffen Rudbech får det arbejde, de tre safetycoaches udfører på skibene, mange rosende evalueringer med på vejen fra besætningerne. n

Se også artiklen side 4.

4

Rejsende i sikkerhed og sømandskab

Den danske fodboldspiller Søren Lerby blev i sin tid portrætteret i en biografi med titlen

”Fodbold er ikke for de stumme”.Lerby var bestemt ikke mundlam. Og han

gav gerne sine medspillere "gode råd" - for fuld volumen.

Henning Mærsk Jensen er safetycoach i ESVAGT, og han kunne passende portrætteres under en titel i samme boldgade.

For man kan ikke være safetycoach uden at råbe op – og Henning Mærsk Jensen kan da slet ikke.

- Jeg har nok altid været den, der sagde fra i tide. Er der noget, der ikke spiller, så skal det stoppes og laves om. Sådan har jeg det – og sådan skal det bare være, siger Henning Mærsk Jensen.

Han har været i ESVAGT i 11½ år, og man har aldrig været ret meget i tvivl om, hvad Henning mente om tingene.

Og det er blandt andet den egenskab, der var grunden til, at Henning Mærsk blev udvalgt til at være safetycoach:

- Vi har en måde at gøre tingene på i ESVAGT, og den måde har jeg lært gennem en lang periode i rederiet. Det er den faste måde at gøre tingene på, som sikrer, at vi altid har styr på sikkerheden og fokus på det vigtige. Den måde kan jeg, og det er den, jeg er ansat til at lære fra mig, siger Henning Mærsk Jen-sen, og understreger:

- Man må gerne finde på nye, smartere og bedre måder at gøre det på. Helt sikkert! Men når man får de ideer, så skal man gå til skipper,

som så sender dem ind til ESVAGT, hvor vi kig-ger på det. Og så indfører vi det, hvis det er noget, vi tror virker. Men det er vigtigt, at det ikke er noget, man går og laver om på selv på de enkelte både. Så får vi problemer, siger han.De store bogstaverHenning Mærsk er nærmest ansat som rejsen-de i virksomhedskultur. Hans opgave er at sør-ge for, at alle ombord på skibet ved, hvordan man agerer og opererer om bord.

Det er ind i mellem noget pedanteri, hvor Henning Mærsk må påtage sig rollen som ham, der skælder ud eller er krævende – men det er ikke til debat:

- Når jeg er på arbejde, er jeg på arbejde. Her handler det om at sejle båd, redde liv. Om det er påske, pinse, lørdag, eller søndag; det betyder ikke noget. Det er ud på vandet, til du kan. Det nytter jo ikke noget, at vi sælger os på at kunne en hel masse, og så kan vi ikke alligevel. Så må man tale med store bogstaver, siger Henning Mærsk, som faktisk er blevet målt til 125 dB – det var en dag, han fik jack-pot på kroen på Fanø. Arbejdet som safety-coach består i at råde og vejlede – at tilføre

’ESVAGT-metoden’ til de enkelte skibe. His nogen har machostilen, som i nogen grad præger faget, bør den tones lidt ned. For sik-kerhed og ’far-kan-det-hele’ er to uforenelige størrelser:

- Jeg har da stoppet nogle Tarzan’er gennem tiden, og det skal jeg jo også. Ind i mellem må jeg råbe mig til det, men jeg vil da helst være pædagogisk og forklare folk, hvorfor vi skal passe på hinanden og holde grejet i orden. Jeg er jo ikke verdensmester i noget som helst, men jeg er god til mit job

– og det vil jeg gerne lære fra mig, siger Henning Mærsk. n

Henning Mærsk Jensen er som safetycoach ansat til at føre ESVAGTs kultur og procedurer ud i alle dele af organisationen. Ind i mellem for lydstyrke 12.

Ud over Henning Mærsk Jensen er Jens Aage Fjordside og Henrik Madsen ansat som safetycoach i ESVAGT.

Fakta:

Mit ESVAGT – og dit!ESVAGT er en arbejdsplads, hvor mange men-nesker med forskellig baggrund og uddannel-se har deres dagligdag.

Men ved vi alle sammen, hvad vi hver især egentligt arbejder med?

ESVAGT Nyt vil gerne give nogle mulighe-der for at hilse lidt grundigere på hinanden. Med serien ’Mit ESVAGT’ vil vi portrættere dine kolleger – og måske også dig! n

5

NR. 3. 2009. SAFETY & SUPPORT AT SEA

“Esvagt Carina” sørger for sikkerheden ved Statoils platform Draupner i norsk sektor.

Men når man er hjemmefra i fire uger ad gangen, som besætningen på ”Esvagt Carina” er, så er det meget godt, at familie og venner derhjemme også kan følge lidt med i, at sik-kerheden og trivslen også er i orden om bord på ”Esvagt Carina”.

For fire uger kan være lang tid. Små børn kan lære nye ord eller få flere tænder – og teenageren kan nå at skifte både kæreste og mobiltelefon flere gan-ge i den periode.

På “Esvagt Carina” har man imødegået lidt af fraværet i hverdagen med en hjemmeside. På www.123hjemmeside.dk/esvagtcarina kan dem derhjemme følge med i livet ombord – og mere end 85.000 besøg på siden er et meget godt bevis på, at det er noget, folk benytter sig af.

- Vi ved, at det er noget, mange derhjem-me bruger, siger Mads

Olsen, skipper på “Esvagt Carina” og initiativ-tager til siden:

- Vi havde snakket om det i et stykke tid, fordi der var mange, der interesserede sig for, hvordan det gik her til søs og med vores dag-ligdag. Både for vore familier og kolleger er

det rart at kunne følge lidt med. Og når vi arbejder i to hold er det også rart at kunne føl-ge med i skibets dagbog for dem, der er i land i den periode, siger Mads Olsen.Reklame for firmaetMen der er også andre end familie og venner,

der bruger den. Og af samme grund er der også regler for, hvad der må komme på siden:

- Vi ved, at der er en del nyansat-te, der har brugt den inden – for at se, hvordan tilvæ-relsen er på et ESVAGT-skib, siger Mads Olsen.

- Og der skal vi jo helst gøre ordentlig reklame for firmaet. Så man er blevet enig med rederiet om retningslinier for, hvad der må være på sådan en hjem-meside – og hvad ikke. Vi skriver bl.a. om vores øvelser og vores daglig-dag.

Hjemmeside gør afstanden til familien lidt kortere

”Esvagt Carina” har som et af de eneste skibe i ESVAGT sin egen hjemmeside. Den gør det nemmere for familien at følge med i vores hverdag, siger initiativtager Mads Olsen.

Man kan jo godt vise frem, hvordan vi har det – og at vi har gode ting som internet og motionsrum om bord. Vi må også godt lave lidt sjov med hinanden, og det gør vi, siger Mads Olsen.

Mads Olsens svoger sejler i Grønland med et skib, som også har en hjemmeside.

“Esvagt Carina”s hjemmeside blev skåret over samme læst – så det var ret enkelt at gå til:

- En dagbog med billeder er nemt at have med at gøre. Hos os er det begge hold, der arbejder på hjemmesiden – og der skrives i dagbogen nogenlunde regelmæssigt, et par

gange om ugen eller deromkring, siger Mads Olsen:

- Det er meget enkelt – så det er bare at kaste sig ud i det, hvis man også på andre ESVAGT-skibe vil i gang med det, siger han. n

“Esvagt Carina”s hjemmeside www.123hjemmeside.dk/esvagtcarina

6

Når efteråret og vinteren er mørk og sur i Dan-mark – er vi mange, der drømmer os sydpå til en skyfri himmel og tropevarme. Hvad med eksempelvis en arbejdsplads med sol og vand i nærheden af Ækvator?

For mandskabet på “Esvagt Dee” er det hverdagen.

Skibet har de seneste fem år gjort tjeneste for ESVAGT UK ud for Ækvatorialguinea, der - som navnet antyder - har et noget andet klima end vores.

”Esvagt Dee” er ESVAGT i Afrika“Esvagt Dee” løser mange af de samme opgaver som resten af ESVAGT-flåden. Men det sker bare i bedre vejr ud fra den afrikanske vestkyst.

“Esvagt Dee” er en af de fire skibe i L702-

klassen, som er bygget på Lindø. ”Esvagt

Dee” og søsterskibet ”Esvagt Don” blev

bygget for Mærsk, mens de øvrige

”Esvagt Observer” og ”Esvagt Connector”

blev bygget for ESVAGT. Alle fire er i dag

en del af ESVAGT-flåden.

Mandskabet om bord på ”Esvagt Dee”

består af britiske, russiske og filippinske

søfolk. Der er 14 faste i besætningen

samt tre subsea ROV-teknikere. Ved

spidsbelastninger – løft eller dykkerope-

rationer - er der 27 mand om bord.

Fakta:

“Esvagt Dee” har mange af de samme opgaver som resten af ESVAGT-flåden. Her er det ROV-operationer.

Ækvatorialguinea ligger ved den afrikan-ske vestkyst lige syd for Nigeria - seks timers flyvning fra Frankfurt eller Paris. Landet er blandt de mindste i Afrika, men stadig en af de største eksportører af olie – og det er den, der har trukket ESVAGT dertil:

- Da ESVAGT-MAERSK UK (nu ESVAGT UK, red.) blev dannet skete det i samarbejde med Mærsk og ESVAGT, og begge selskaber bidrog med to skibe – ”Esvagt Don” og ”Esvagt Dee” fra Mærsk og ”Esvagt Capella” og ”Esvagt Observer” fra ESVAGT. På det tidspunkt var

”Esvagt Dee” chartret til Ækvatorialguinea, og der har den været lige siden, siger Paul Taylor, General Manager i ESVAGT UK.Bedre vejr – men pirater

“Esvagt Dee” har de seneste fem år været fast tilknyttet Hess, som borer efter olie ud for den ækvatorialguineanske ø Bioko.

Andy Hislop er den ene af to kaptajner på skibet, og han vil ikke bytte sin udstationering med ret meget:

- Kunne jeg vælge frit mellem alle andre steder at arbejde, ville Ækvatorialguinea sta-dig være tæt på toppen af den liste. Man hører mange dårlige historier om at arbejde i Afrika, men helt ærligt er her rigtig fint at være. Og vejret er i hvert fald skønt – og slet ikke som Nordsøen i december, siger Andy Hislop.

Søfart omkring Afrika er uløseligt forbun-det med pirathistorier, og Andy Hislop har da også så meget kendskab til den del af daglig-dagen, at han nævner ’bekæmpelse af pirater’ som en af de ting, man bruger FiFi-udstyret til. Men ”Esvag Dee” har aldrig selv været ude for noget:

- Ækvatorialguinea har ingen pirater, men der kommer ind i mellem nogen fra nabolan-dene Cameroun og Nigeria, hvor pirateri er i vækst igen. Det betyder et øget sikkerheds-niveau og en mere besværlig hverdag, hvor vi må fortrække til vestsiden af øen, siger Andy Hislop.Populær leverandør

“Esvagt Dee”s arbejdsopgaver minder meget om dem, resten af ESVAGT-flåden løser. Der udføres tanker assist, som er den primære opgave, samt ROV-operationer på pipe line, subsea intervention samt rig moves af jack- ups. Desuden udføres der standby-funktioner.

Om ESVAGT kan blive i området er næsten op til ESVAGT selv. ”Esvagt Dee” er i hvert fald en populær leverandør, siger Andy Hislop:

- Hess har været godt tilfreds med de opgaver, vi har løst – i begge teams. De vil gerne forlænge samarbejdet men vil have en garanti for, at det sker med de samme besætninger, siger Andy Hislop. n

Ganske som mange andre ESVAGT-fartøjer har også “Esvagt Dee” fået besøg af dyr om bord. Her er det en frugtflagermus, som tager sig en lur med hovedet nedad.

7

NR. 3. 2009. SAFETY & SUPPORT AT SEA

Man kan jo ikke lige ringe til autohjælp!Kim Wium er rejsende i C-klassens tekniske specifikationer. Han skal inspirere mandskabet til at håndtere de dieselelektriske maskiner – og vise maskinisterne, at de fint selv kan skrue på tingene.

Når en IKEA-reol bestående af seks brædder og nogle beslag kræver en fire siders instrukti-onsmanual – ja, så siger det næsten sig selv, at instruktionsmanualen til et nybygget skib er temmelig omfattende.

Det er den – og den hedder Kim.Kim Wium er Fleet Manager i ESVAGT. Det

er ham, der rejser rundt til alle C-klasse skibe-ne og sikrer, at besætningen kender alle aspekter af maskinen og ved hvordan den fungerer:

- C-klassen har dieselelektriske maskiner. Der er så meget på den type skibe, der er nyt og anderledes for mange. Når vi gennemgår og fejlsøger skibet i fællesskab, bliver mand-skabet også mere trygge ved selv at forsøge at reparere på eventuelle fejl, siger Kim Wium.Selvkørende er velkørendeNetop den del – hvordan man opdager og retter fejl – er en af årsagerne til, at ESVAGT bruger ressourcer på at lade Kim Wium ”over-levere” hvert enkelt skib i C-klassen til de folk, der skal have skibet som arbejdsplads:

- En stor del af C-flåden har hjemme i norsk sektor, hvor der er langt hjem, siger Kim Wium:

- Man kan jo ikke lige ringe til autohjælp eller slå et smut omkring havnen i Esbjerg og lade Lindpro sende fem mand om bord. Det koster hurtigt mange penge at være væk.

Desuden vil kunden helst have, vi bliver liggende og er driftsikre, når vi nu er hyret ind til netop at være det, siger Kim Wium:

- Og skal vi have en ekspert om bord til at løse problemet, så er det ofte noget med to fly og en helikopter og mange tusinde kroner, før vi overhovedet har trykket på knappen. Det vil vi gerne undgå, siger han.

En stor del af Kim Wiums job er derfor at få vist folkene om bord, at de faktisk kan løse en del af problemerne selv. For vist er maski-neriet avanceret, men man kan komme langt med en fornuftig vejledning og troen på, at man kan klare ærterne selv:

- Når vi har gennemgået skibet i fællesskab, og vi sammen har løst nogle af de problemer, der er, så er mandskabet også mere trygge ved selv at tage fat næste gang, siger Kim Wium.Erfaringer delesNår Kim Wium har gennemgået et skib med den besætning, der skal sejle det, rejser han videre til det næste skib eller til Danmark. Men han er aldrig længere væk end et opkald eller en e-mail:

- Besætningerne skal have ros for, at de efterfølgende har været meget aktive i fejl-søgninger og udbedringer. Det samarbejde har jeg sat meget pris på. Min fornemmelse er, at maskinisterne med den fælles gennem-gang bliver mere trygge ved at sige til mig, hvis der er noget galt, og hvad de selv har

gjort for at løse det. Der er ikke noget med at sige, at man ikke har gjort noget – for der er ingen forkerte måder at prøve at holde drif-ten i gang, pointerer Kim Wium.

Og når han er i Danmark, sørger han for at kommunikere de seneste opdagelser af fejl, løsningsmuligheder og problemstillinger videre til de andre C-skibe:

- De er i samme klasse, ja, men man skal huske på, at hvert skib er unikt. Der er mange fællesstræk, men skibene er store og kompli-cerede, og der er mange forskellige parter ind over undervejs. Derfor er der ikke to skibe, der er ens.

Så det, der er løsningen på ét problem på ét skib, er ikke nødvendigvis løsningen på det næste skib, siger Kim Wium.

Alle henvendelser samles i en erfarings-bank, så det næste hold også er klædt godt på til at betjene skibet:

- Vi er blevet gode til at udveksle erfaringer, så vi kan rette fejl fra et skib, før de samme fejl sker på det næste. Vi bruger også erfaringerne til at indkøbe et lager af reservedele, så vi har de stumper, der er erfaring for, at vi får brug for, siger Kim Wium.

I erfaringsbanken er der også fotos af, hvordan man konkret løser et problem, skifter et filter, ordner en pakning eller korter et kabel op. n

8

Audits gør os bedreESVAGT er hele tiden til eksamen hos kunderne. Heldigvis!

Hvis man som medarbejder i ESVAGT har en fornemmelse af, at der kører audits hele tiden, så er det ikke helt forkert. Men det er ikke bare internt i ESVAGT, at audits er hyppige.

ESVAGT er skam også selv genstand for rigtig mange audits fra virksomhedens kun-der:

- Vi bliver jævnligt kigget efter i sømmen. Alene de seneste to år har vi været gennem 15

Medarbejderne i ESVAGT er generelt rigtig godt tilfredse med at arbejde i rederiet.

Den årlige medarbejdertilfredshedsun-dersøgelse – den såkaldte engagement sur-vey – viser, at tre ud af fire ESVAGT-medarbej-dere er tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejde, deres nærmeste chef og efter-levelsen af ESVAGTs værdier.

Det kan rederiet godt være bekendt, siger HR Manager Nick V. Ørskov:

- Det er en super fin analyse. Det er den mest positive rapport, vi har set – og det kan vi som udgangspunkt kun være tilfredse med, siger Nick V. Ørskov.

Det lille forbehold på begejstringen skyl-des, at undersøgelsen er gennemført før finanskrisen satte ind. Den har formentlig også påvirket arbejdsglæden:

- Medarbejdertilfredshedsundersøgelsen blev gennemført over efteråret, inden finanskrisen satte ind for alvor. Der har været arbejdsdeling siden, og det har måske påvir-ket glæden. Det skal man have med, siger Nick V. Ørskov:

- Men vi kan sagtens være den her rapport bekendt. Ud fra de meldinger, medarbejder-ne har givet, ser det ud til, at folk er godt til-fredse. Og selv når vi justerer for finanskrisen, ser det fornuftigt ud. Vores personaleomsæt-ninger, som gennem hele året ligger på et gennemsnit på 4-5 procent af selvvalgte opsi-gelser, siger også noget om, at vi er en god arbejdsplads, siger Nick V. Ørskov.Samtaler og målDer er ikke meget ide i at undersøge tilfreds-heden uden at forholde sig til svarene. Så den proces skal nu i gang:

- Næste skridt bliver at komme længere ned i detaljen. Nu har vi et overordnet indtryk af, hvordan tilfredsheden er – det næste bliver at arbejde videre med de svar, vi har fået, siger Nick V. Ørskov.

Samtlige ledere med mere end fem med-arbejdere har fået en rapport individuelt, hvor det detaljeret beskrives, hvordan medarbej-derne i den pågældende leders afdeling trives. Det skal nu danne grundlaget for det videre arbejde:

- Henover de næste tre måneder går vi i gang med medarbejdersamtaler for alle ansatte på kontoret, og over de næste fire måneder holder vi samtaler med skibsførerne. Hver leder skal formulere sine egne målsæt-ninger og finde ud af, hvad de kan gøre bedre og arbejde med i det kommende år, siger Nick V. Ørskov.

Engagement Survey 2009 fik en svarpro-cent på 97 – og fra HR skal der lyde en stor tak til alle for den høje svardeltagelse. n

• 71procenterentenmegettilfredseeller tilfredse med ansættelse i rederiet (2008: 65 procent)

• 74procentsynes,atdeharetgodtellermeget godt forhold til deres nærmeste leder/skibsfører (2008: 73 procent)

• 78procentsynes,atESVAGTefterleverværdierne som eksempelvis åben tovejs kommunikation og respekt for hinanden (2008: 75 procent).

Rapporten kort:

Tilfredsheden blandt medarbejderne i rederiet er på et højt niveau – og tilmed et nøk bedre end sidste år.

Ansatte i ESVAGT går glade på arbejde

audits fra kunder og klassifikationsselska-ber, siger Steffen Rud-bech, HSEQ Manager i ESVAGT.

Kunderne audite-rer ESVAGTs arbejde og organisation, gan-ske som ESVAGT selv auditerer sine egne enheder. Og det er Steffen Rudbech rig-tig godt tilfreds med:

- En audit er en stikprøvekontrol på, hvor-dan det går i virksomheden. Vi ved ikke, hvad der bliver spurgt om eller hvor, de vil sætte ind. Derfor skal vi være sikre på, at vi til enhver tid har styr på det over hele linjen. Hvis vi fryg-ter en audit, så frygter vi i virkeligheden for, at vi ikke kan vores arbejde, og det som vi er cer-tificeret i, siger Steffen Rudbech.

I hans optik er kundernes audits en rigtig god anledning til at få tjekket efter, om man nu også gør det godt nok i organisationen ESVAGT. Derfor er det altid velkomment, når kunderne vil auditere:

- Vi ser det som en mulighed for at lære noget nyt og blive bedre - altså løbende for-bedring. Kunderne auditerer os jo ikke for at slå os over fingrene men for at sikre sig, at vi er gode nok, og efterlever det, som vi siger. En audit kan være et rigtigt godt samarbejde, hvor vi tilpasser os og forbedrer os. En god auditør efterlader sit aftryk her hos os, så vi bliver en bedre virksomhed af det. Det har både vi og kunderne en fælles interesse i, siger Steffen Rudbech.

De 15 audits, der har været på ESVAGT de seneste to år, har vist meget få afvigelser. Og det er Steffen Rudbech glad for:

- I al ydmyghed går det godt. Men det er så også noget, vi alle hele tiden har fokus på og arbejder med, siger han. n

9

NR. 3. 2009. SAFETY & SUPPORT AT SEA

Fra “near miss”’ til “learning event”

Afgangselever så på virksomhedskultur og sikkerhed

Fejl sker – også i ESVAGT. Men lærer man ikke af fejlene, er det en fejl i sig selv.

Elever fra Søværnets Officersskole besøgte ”Esvagt Beta” og så på FRB’ere.

I 2008 havde ESVAGT fire arbejdsulykker af en sådan karakter, at en mand måtte forlade ski-bet, lægebehandles og efterfølgende syge-meldes.

I 2009 har der været to sådanne sager. Man kunne derfor være fristet til at kon-

kludere, at ESVAGT er blevet et dobbelt så sik-kert sted at arbejde. Men så vil man få et for-kert billede af virkeligheden, påpeger Steffen Rudbech, HSEQ Manager i ESVAGT:

- Hvis vi vil noget med sikkerheden, så skal vi ikke udelukkende fokusere på antallet af arbejdsulykker. Vi skal også rette blikket mod de hændelser, hvor der ikke skete noget, men potentialet til skade var til stede, siger Steffen Rudbech.

Forskellen mellem arbejdsulykker og near misses er, om nogen kom noget til. Men det siger ikke noget om, hvor meget man kom til og kunne være kommet til skade. Det er det, der er problematikken ved udelukkende at vurdere på skaderne.

- Arbejdsulykker kan i hvert fald ikke stå alene ved en realistisk vurdering. Vi vil meget gerne måles på potentialet også. Vi skal have de near misses, som indeholder potentiale med i denne vurdering, for at vi får det kom-plette billede, siger Steffen Rudbech:

- Hvis en mand skærer sig i fingeren, så han skal på land og sys, så er det en arbejdsulykke. Hvis en wire til en kran knækker, og et rør der-ved falder ned ved siden af en mand på dæk-ket, så er det en near miss. Men havde han haft hovedet 15 centimeter til venstre, så hav-de vi måske haft en dødsulykke, og det sætter det hele i perspektiv, pointerer Steffen Rud-bech. Kunsten er at lære af hændelserneFor at understrege, at near miss-rapporterin-gen er vigtig, vurderer ESVAGT nu, om rederi-et skal ændre betegnelsen - altså ændre fokus på hændelsen. En near miss kan også kaldes en ”learning event”. Det mulige skifte skal ses som andet og mere end ren sprogteknik:

- Der er indhold i det. Vi har haft stor glæde af vores near miss-rapporter, som er nyttige redskaber i at sikre, at episoderne ikke opstår igen med ulykker til følge. Og vi skal altså lære af det. Når noget er ved at gå galt, eller når noget går galt, så er det sket. Hvis vi forsøm-mer at blive klogere af det, så er det en lige så stor fejl. Regningen er jo betalt, og hændelsen sket. Så skal vi også sørge for at implementere den lærdom, der er, siger Steffen Rudbech.

Hos HSEQ vil man ikke nøjes med at lære af egne fejl. Man må også gerne lære af de fejl, andre virksomheder har:

- Vi holder øje med, hvad der sker hos de andre i samme branche. For dels kan vi have de samme problemer eller situationer, men det kunne jo også være, de havde nogle gode løsninger, vi kunne bruge. Vi vil helst forbedre os på baggrund af andres fejl, men er også selv meget åbne over for andre, siger Steffen Rudbech. n

ESVAGT havde i november besøg af 26 nyud-nævnte officerer - tidligere elever fra Søvær-nets Officersskole.

Som afslutning på deres uddannelse får eleverne stillet en uge til rådighed, hvor de selv skal arrangere et fagligt indhold af rele-vans for deres lederuddannelse og fremtidige virke som officerer.

Og eleverne havde henvendt sig hos ESVAGT for at høre, om det var muligt at få et indblik i ESVAGT som virksomhed og hverda-gen i firmaet:

- De spurgte ind til vores opgaver og ville gerne høre nærmere om vores måde at arbej-de på, siger Thomas Fauerby, Marine Superin-tendent i ESVAGT – og i øvrigt selv tidligere reserveofficer i søværnet:

- Vi har mange arbejdsopgaver, som min-der meget om de opgaver, søværnet løser. Eksempelvis at sejle rescueboats, udsætning af både og oliespildsberedskabet. Så den del ville de gerne høre mere om, ligesom de var meget interesserede i vores HSEQ-program og hele sikkerhedskulturen i ESVAGT, siger Thomas Fauerby.

Det var ham og HSEQ-Manager, Steffen Rudbech, som tog sig af de 26 elever på dagen, som foregik på ”Esvagt Beta”:

- Vi ville gerne have dem i miljøet, så de også kunne ”se med fingrene”. Efterfølgende så de på ESVAGTs FRB’erne, og min fornem-melse er da, at de havde en god dag hos os, siger Thomas Fauerby.

- Og samtidig kan vi lære af dem. Vi hører om deres måde at gøre tingene på og får fag-lige input, vi kan bruge i vores proces med selv at blive bedre.

Det er altid godt at se, hvordan andre løser opgaverne, og jeg har af samme grund en aftale om at besøge deres inspektionsskib for at se, om jeg kunne få nogle gode ideer med hjem, siger Thomas Fauerby. n

Gæsterne fra Søværnets Officersskole var særligt interesseret i at høre om ESVAGTs måde at håndtere sikkerhed på - dels i form af sikkerhed til søs, men også i form af den interne sikkerhedskultur. De nyudnævnte officerer viste også stor interesse for ESVAGTs FRB’ere.

10

Modelbygger har kig på ”Esvagt Preventer”Modelbygger Harley Poulsen vil skalere “Esvagt Preventer” ned i størrelse 1:50. Et år med tålmodigt pillearbejde venter. Følg fremskidtet her i ESVAGT-Nyt.

Der er næppe nogen, der kender “Esvagt Pre-venter” så godt som de besætninger, der arbejder på skibet. Men Harley Poulsen fra Aabenraa kommer tæt på.

Han har aldrig haft hyre på skibet, men om et års tid vil han kende hvert et skab, hvert et spil, hver en møtrik og hver en nittet plade. Han vil kende de nøjagtige mål og dimensio-ner på det hele – og han vil i søvne kunne redegøre for, hvor mange trin der er på trap-pen og den nøjagtige længde på tovværket.

For om et år vil han have arbejdet på “Esvagt Preventer” i mellem 1.800 og 2.000 timer – hjemme i sit værksted. Og kunne vise en nøjagtig kopi af “Esvagt Preventer” i skala 1:50 frem:

- Jeg var til det IOS-modelskibstræf, der fandt sted i Esbjerg forrige sommer, og der så jeg jo nogle ESVAGT-skibe, som jeg virkelig fik lyst til at bygge, siger Harley Poulsen:

- Først faldt jeg for ”Esvagt Charlie”, men den var ikke så nem at komme til, da den ikke er i land ret tit. Og jeg skal jo gerne kunne komme tæt på og se det hele. Så vi spurgte hos ESVAGT, om de kunne skaffe os tegnin-gerne til ”Esvagt Preventer”, og det kunne de heldigvis. ESVAGT har været så hjælpsomme – og jeg har fået lov at komme om bord på

”Esvagt Preventer” og fotografere, siger Harley Poulsen.

11

Der venter Harley Poulsen et sted mellem 1600 og 2000 timers arbejde med at skabe en tro kopi af “Esvagt Preventer”. Vi vil følge processen og fremdriften i byggeriet her i ESVAGT-Nyt, men der er endnu flere billeder at se på hjemmesiden http://modelskibe.informe.com/portal.html, hvor Harley Poulsen vil oprette en ’tråd’. Søg på “Esvagt Preventer”.

Det er ikke kun “Esvagt Preventer”, som er ved at blive skaleret ned i størrelse 1:50. Også ”Esvagt Echo” er på vej i miniature. Det er Harley Poulsens modelbyggekolle-ga Anders Villesen, som vil bygge ”Esvagt Echo” – men han vil arbejde i plastik.

Fakta:

Gerne med skægBillederne skal nu katalogiseres – der er 600 skud fra alle dele af ”Esvagt Preventer”s indre og ydre, fra dørhåndtag til bordplader. Kun-sten er at gengive det hele så nøjagtigt som muligt:

- Jeg skal så tæt på, som jeg kan komme. Det er også derfor, jeg har valgt at bruge de materialer, jeg har valgt. Skroget bliver i glasfi-ber, dæk i en blanding af aluminium og fosfor-bronze, styrehus m.v. i fosforbronze, diverse fittings - såsom rør, kraner, lamper, ræling - i en blanding af messing, plast og plexiglas.

Det koster, og der skal købes nyt værktøj, for at jeg kan arbejde i det. Men det bliver mere præcist i skalaforholdet på den måde. Det tager også lidt længere tid og er noget dyrere, siger Harley Poulsen.

Skal du også fotografere besætningerne og bygge dem op i 1:50?

- Ha, nej, jeg har ikke personer på. Men ellers havde jeg taget dem med helt ned til overskægget og tøjvalget, siger Harley Poul-sen.

Og hvad hvis ESVAGT laver om på ”Esvagt Preventer” imens?

- Ja, den situation er klassisk. Men man vælger at bygge sin model ud fra hvordan ski-bet så ud den dag, man gik i gang. Ellers kan man jo lave det om i al evighed.

Harley Poulsen har bygget modelskibe siden han var 14 år. Men det bliver en dobbelt debut, da det både er den første ESVAGT-model og den første, han vil udføre i materia-let fosforbronze.

Må gerne banke på!Som med mange andre hobbyer – frimærker, mønter, puslespil – er det tidskrævende at være modelbygger. Harley Poulsen skal først skaffe de nøjagtige tegninger. Hvis han kan lokke dem ud af værftet, altså. Dernæst skal han gennemfotografere skibet fra for til agter, hvorefter den egentlige produktionsgang skal planlægges nøjes. Det nytter ikke noget at gå i gang med opgaverne i den forkerte rækkefølge. Og først da kan man gå i gang med at bygge.

- Vi laver det hele selv. Drejer, borer, fræser. Der er ingen dele, vi kan købe færdige, for de skal passe nøjagtigt i skalaen. Så jo, det tager tid. Men det er skønt. Og jeg har skam tid til andre hobbyer også. Jeg hjælper min datter med hendes heste, eksempelvis. Og jeg bruger også meget tid sammen med familien. De er da altid velkomne til at banke på døren til værkstedet, siger Harley Poulsen med et grin. n

12

NR. 3. 2009. SAFETY & SUPPORT AT SEA

ESVAGT-NYT UDGIVES AF:ESVAGT A/SAdgangsvejen 1DK-6700 EsbjergTlf.: +45 33 98 77 00Fax: +45 33 98 77 05E-mail: mail@esvagt.dkWebsite: www.esvagt.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR:Anette Sørensen

TEKST:Sune Falther

LAYOUT: Webservice

TRYK:Tarm Bogtryk A/S

"Isbjørn" var en andDet vakte en del opsigt, da ”Esvagt Champion”så en død isbjørn ved Gullfaksfeltet. Når man er standbyskib er ”intet nyt” i reglen

”godt nyt”. Det er således langt fra hverdagskost, at

ESVAGTs standbyskibe kan levere nyheder af så høj kaliber, at norsk TV2 rykker på sagen.

Men det kunne “Esvagt Champion” skam i efteråret, hvor skibet konstaterede en flyden-de – og meget død – ”isbjørn” vest for Florø.

Fra riggen Borgland Dolphin havde man observeret noget flyde tæt på riggen. “Esvagt Champion”, som er standbyskib ved Borgland, satte en FRB i vandet for at undersøge det nærmere.

I første omgang troede besætningen, at der var tale om en container, men da man kom tæt på, kunne man se, at det var en "død isbjørn”. Eller rettere – en meget død ”isbjørn”. Bjørnen var uden hoved og poter, fordi den var i stærk forrådnelse. Men pelsen var stadig hvid og fin, som man meldte tilbage.

Historien nåede videre til TV2-reporter, Ronald Toppe, som i sin artikel kaldte det en

"sensasjon", at man havde set en isbjørn så langt mod syd som Gullfaksfeltet.

Kadaveret blev fragtet til land, hvor det fortsat vakte stort postyr. Men ”isbjørnen” viste sig at være en and.

Det var ganske rigtigt et dyr af en eller anden art, og at den var meget død var også korrekt – men en isbjørn var der ikke tale om.

”Avdelingsleder, John Rune Våge fra Herøy Kommune troede fuldt og fast, det var en isbjørn, han og hans folk havde fundet. Helt til kadaveret kom på land”, konstaterede hjem-mesiden smp.no:

”Da var det helt tydeligt, at det var et fore-løbigt ikke identificeret søpattedyr”, skriver siden videre.

At dyret lignede en isbjørn forklares ved, at forrådnelsesprocessen har dannet fibre, der ser ud som pels. n