bibliotekspressen 16/2010

07.oktober

2010

F o r d e l e v e d a t g å f r a s e k t o r t i l s e k t o r

PRESSEN

U d k a n t s b i b l i o t e k e r n e u n d e r p r e sD e t d i g i t a l e g i v e r b a r e m e r e b ø v l o g b r o k

K o m m e d t i l b o g b u s t r æ f i R i b e

162 0 1 0

Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergTlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01E-mail: [email protected] · Internet: www.bf.dkEkspedition mandag-fredag kl. 9-15.

BF’s hovedbestyrelseFormand: Pernille DrostTlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77E-mail: [email protected]æstformand:Matthias Engberg EirikssonDet Informationsvidenskabelige AkademiTlf. P: 31 15 05 09E-mail: [email protected]Øvrige hovedbestyrelse:Jens Dam, Syddansk UniversitetsbibliotekTlf. A: 65 50 44 11, P: 62 62 41 45E-mail: [email protected] Dürkop, Greve BibliotekerneTlf. A: 46 13 84 00, P: 26 85 43 95E-mail: [email protected] Frølich, Biblioteket SønderborgTlf. A: 88 72 60 36 P: 43 52 43 94E-mail: [email protected] Ulletved Holmgaard, Gentofte BibliotekerneTlf. P: 51 76 14 53E-mail: [email protected] Jesper Josefsen, Roskilde HandelsskoleTlf. P: 61 77 78 39E-mail: [email protected]øren Kløjgaard, Hasle BibliotekTlf. A: 89 40 96 30, P: 86 15 13 98E-mail: [email protected] Thorsted Petersen, Odense CentralbibliotekTlf. A: 65 51 44 80, P: 22 30 17 24E-mail: [email protected] Sejerøe, Odense CentralbibliotekTlf. A: 65 51 44 81, P: 64 47 29 61E-mail: [email protected] Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes BibliotekerTlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38E-mail: [email protected] Løvdahl, studenterobservatørE-mail: [email protected]

Direktør: Johnny Roj-Larsen, [email protected]

Forhandlingsafdeling og Job&Profession:Bruno Pedersen, Forhandlingschef, [email protected]

Konsulenter:Nanna Berg, kommunikationskonsulent, [email protected] Bergmann, udviklingskonsulent, [email protected] Oliveira Borg, karriererådgiver, [email protected] Plenge, udviklingskonsulent, [email protected]

Konsulenter, løn- og ansættelse:Karin Madsen, privatområdet, Kommuner i Region Midtjyl-land, [email protected] Rosendal, København kommune, Kommuner i RegionSjælland, [email protected] Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland,Region Syddanmark samt alle regionsansatte, [email protected] Fridberg, kommuner i Region Hovedstaden ekskl.København, [email protected] Thorborg, statsområdet, [email protected]

BF’s telefonrådgivning: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33

Leder formanden har ordet

Forsiden: Det kan give et forspring at skiftesektor. Læs tema siden 14. Jakob Boserup harfotograferet.

Hvor går grænsen?Hvor går grænsen mellem, at man sommedarbejder bliver anset for at væreufleksibel og for at hænge sig i faggrænsertil at være professionel og sætte en klarfaglig grænse for sit arbejde? Er det fagligedemarkationslinjer eller fornuftige priori-teringer af kernefunktioner og kompeten-cer? Spørgsmålet opstår oftere og oftereblandt specielt folkebibliotekets medar-bejdere, efterhånden som bibliotekerne i

denne sektor bliver sammenlagt med an-dre funktioner. Der er forskellige modellerfra folkebiblioteker, der huser eksempelvisborgerservice eller turistinformation tildeciderede etableringer af medborger- ogkulturhuse med værksteder, cafeer ogbiblioteker under samme tag. På biblio-teksområdet arbejder vi ikke med deci-derede standarder eller minimumskrav,hverken i forhold til bibliotekets indholdeller medarbejdernes kompetencer, menud fra hvad der er kernefunktioner ellerkerneydelser. Men man kan diskutere, omikke det bliver mere og mere vanskeligt atdefinere kerneydelserne, netop som fol-kebibliotekerne forandrer sig og i højeregrad bliver sammenlagt med andre insti-tutioner. Samtidig er ønsket om de forjæt-tede »partnerskaber« og samarbejder ikkenødvendigvis startet som en diskussionaf, hvilke kompetencer og medarbejder-profiler man med fordel kunne sætte sam-men, men har i højere grad handlet omåbningstid og rationaliseringer.

Som medarbejder er tiden kommet tilikke at sætte automatisk lighedstegn mel-lem bibliotekarernes og de akademiskemedarbejderes opgaver og alle opgaverpå det det enkelte bibliotek. At der erområder, hvor man som bibliotekar ogakademisk medarbejder godt må sige, atdet er man ikke uddannet til og derforikke vil have som fast opgave. Eller at deter en dårlig udnyttelse af ressourcerne på

arbejdspladsen. Eksempelvis børman sige nej til at stå i kultur-husets café – det er rimeligt atsige, at det er man ikke ansat til,og at det er dårlig udnyttelse afressourcer. Man må gerne mar-kere, at der er en faglig grænseog overligger uden, at det skaltolkes som værende ufleksibel.Men det kan være svært – spe-cielt fordi man ikke har lyst til atfremstå hoven eller ukollegial,og man vil jo gerne hjælpe til.Men der er en grund til, at mantog en akademisk uddannelse,og der er en grund til, at manskal holde sine kompetencer ved

lige. Ikke mindst på et område, hvor derfra omverdenen ikke altid er stor forståel-se for behovet for et solidt teoretisk funda-ment og akademiske medarbejdere i fol-kebibliotekerne. For bibliotekarer er ikkesådan nogle »der bare langer bøger overdisken«, ligesom de heller ikke bør væresådan nogle »der bare langer batterier tilhøreapparatet eller kaffe over disken«.Faren er, at hvis man ikke selv holder denfaglige fane højt - hvordan skal omgivel-serne så gøre det? Den samme faglige faneer også nødt til at blive holdt højt for atsikre sig de rigtige kompetencer. Man ernødt til at kunne udvikle sig i forhold tilet arbejdsmarked og ikke kun orienteresig mod den enkelte institution. Man skalkende sit eget værd og stå ved det.

Pernille Drost

INDHOLD

Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergTlf. 38 88 22 33E-mail: [email protected]: www.bibliotekspressen.dk

Udgiver: Bibliotekarforbundet

Redaktion:Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, [email protected]: Anette Lerche, [email protected],Tania Kejser, [email protected]ælp: Sara Maria Kohnagel, [email protected] Din Viden: Tanja Blicher, [email protected]

Annoncer:DG Media as, St. Kongensgade 72, 1264 København K,Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56E-mail: [email protected]

Bladudvalg:Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen,Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad.

Trykt CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S

ISSN 1395-0401Danske Specialmedier

Abonnement:Årsabonnement: 600 kr. Udland 960 kr.BF-medlemmer modtager automatisk bladet

Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer

Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringenskal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles tilBF’s medlemsafdeling.

6

8

10

14

18

20

22

26

Digitaliseringens udrevne bogsiderBibliotekarerne kan lige så godt vende sig til, at teknikkendriller, når brugerne downloader musik og bøger fra bib-liotekernes nettjenester, vurderer eksperter.

Ud med skrivebordetBørnebibliotekarerne i Herning har vinket farvel til skrive-bordet for at sætte relationen til børnene i centrum.

Landbibliotekerne skal genopfinde sig selvFor de danskere der bor i yderområderne, er det lokale bib-liotek ofte det eneste kulturtilbud. Men hvad er fremtidenfor landbibliotekerne?

Større mobilitet vil gavne alleSkift job – og skift sektor. Større mobilitet ville gavne bib-liotekarernes faglighed, vurderer Bibliotekarforbundetsformand.

Folkebiblioteket er min rette hyldeInterview med Emilie Wieth-Knudsen om, hvad der gørfolkebiblioteket til hendes foretrukne arbejdsplads.

Den selvstændige med vikariat i statenHanne Biehl Laursen fortæller om sine erfaringer med atarbejde både i det private, i staten og på folkebibliotekerne.

Fra rutiner til frihedHans Meinert mistede sit job som folkebibliotekar. Nu erarbejdsglæden mangedoblet som selvstændig.

Optimisme på hjulReportage fra september måneds bogbustræf i Ribe.

I DETTE NUmmER

Del Din VidenpersonnytNye stillinger

26

3bibliotekspressen 16 · 2010

14

Frab

iblio

tekspressen.dk

Videnskabsministeren vil sikre , at »denforskning, som Danmark investerer såmange penge i, kommer så mange sommuligt til gode«, siger hun til dagbladetBerlingske Tidende. Hun er dermed helti tråd med Open Access-udvalgets anbe-faling om at give fri adgang til artikler fraforskningsprojekter betalt med offentligemidler.Ministeren ønsker i første omgang

at indføre en såkaldt grøn open access,hvilket betyder, at samtidig med at forsk-ningsartikler bliver udgivet i et tidsskrift,bliver de tilgængelige i databaser på deuniversiteter, hvor forskningen er produ-ceret.Lektor i bibliotekskundskab og videns-

kommunikation på Syddansk UniversitetTove Faber Frandsen hilser ministerensinitativ velkommen.

- Det er glædeligt, at alle nu får størreog nemmere adgang til forskning, sigerhun.

Tove Faber Frandsen mener også, atde fleste forskere gerne vil gøre deresforskning tilgængelig, men at der er en vistræghed i det nuværende system.- Mulighederne for Open Access findes

allerede mange steder, men ofte sker tin-gene ikke før, det er et krav, siger hun.Det handler blandt andet om, at for-

skerne er i tvivl om, hvad de må og ikkemå og et spørgsmål om tid.- I dag er det for eksempel ofte muligt at

lægge en version af en videnskabelig arti-kel på nettet, selv om den bliver udgivet iet tidsskrift, bare den ikke har tidsskriftetsopsætning. Det sker bare ikke så ofte. Mennår universiteterne skal til at kræve, atderes ansatte lægger deres forskning ud, såvil der naturligt komme nogle retningslin-jer til forskerne, og det bliver et krav, derfølger forskerens ansættelse eller bevilling,siger Tove Faber FrandsenTove Faber Frandsen ser dog også en

bagside af medaljen.

- En række mindre dansksprogede tids-skrifter kan blive klemte, hvis det bliver etkrav, at artiklerne skal være frit tilgænge-lige efter et år. For deres økonomi er oftemere skrøbelig end de store internationaletidsskrifters, og ikke mange skal fravælgeat abonnere på tidsskriftet, før det kantrue deres overlevelse.Nogle har foreslået at lade Forsknings-

rådene overtage det økonomiske ansvarfor en række af tidsskrifterne, men så kræ-ver det et grundigt forarbejde at besluttehvilke tidsskrifter, der skal med i den ord-ning, og hvilke der ikke skal .Det er svært at sige lige nu, hvor stor en

betydning, det får, siger hun, men håber,at det udvalg som ministeren vil nedsættefor at se på, hvordan implementeringen afOpen Access bedst kan ske, er opmærk-som på problemet.

mønsted

Open Access til videnskab

Det InformationsvidenskabeligeAkademi byder igen studerende,forskere og andre interesserede vel-kommen på skolens eget bibliotek,før kendt som Danmarks Biblioteks-skoles Bibliotek. Det skriver nyheds-brevet Insight IVA.Som noget nyt introduceres blandt

andet en katalog, der vil forbedreselvbetjeningsfunktionen, et nytbookingsystem for studiegrupper iKøbenhavn og en bibliotekssatellit iÅlborg.Efter en noget omtumlet periode

med først lukning, siden sammen-lægning med Det Kongelige Biblio-tek og tilslut en navneforandring, erIVA biblioteket, nu virkelighed.

haagensen

IVA biblioteket er(gen)åbnet

Alle cykelglade bibliotekarer og biblio-teksglade cyklister er inviteret med på encirka 10 dage lang cykeltur fra Københavntil Berlin.Det, der startede som en idé hos to fin-

ske bibliotekarer, bliver til næste år realise-ret, når projektet Cycling for libraries tageraf sted fra København og lægger kurs modIFLA konferencen i Berlin. ArrangørerneJukka Pennanen og Mace Ojala havde etønske om at kombinere motion med fag-lighed. De kalder Cycling for libraries enikke-konference, der blandt andet har til

formål at sætte fokus på miljø, sundhed,networking og idéudvikling på tværs aflandegrænser. Med den forventede me-diedækning håber arrangørerne også atskabe opmærksomhed omkring bibliote-ker og bibliotekarers essentielle betydningfor samfundet.Jukka Pennanen og Mace Ojala er i

disse dage i København for at møde dedanske bibliotekarer, sponsorer og andreinteresserede.Læs mere om projektet på www.cycling-

forlibraries.org haagensen

Cykl for dit bibliotek

En ikke-konference for bibliotekarer, cykler næste år fra København til Berlin. Arrangørerne vil sætte fokuspå networking, miljø og sundhed, og håber samtidig, at eventen vil give bibliotekerne mere opmærksom-hed. På billedet ses de finske bibliotekar-cyklister.

4 bibliotekspressen 16 · 2010

I Københavns Lufthavn er man positivover for idéen om et bibliotek i afgangs-hallen, men kommunikationsmedarbej-der Lene Hald understreger, at det ikkeer noget, de aktuelt har på tegnebrættet.Det har de til gengæld haft i Am-

sterdams lufthavn Schiphol, hvor derejsende kan bruge biblioteket, mens deventer. Især hollandsk kunst, kultur oglitteratur er i fokus, men der er litteraturpå 29 sprog samt musik og film.For ikke at støde ind i afleveringspro-

blemer, når lånerne rejser til den andenside af kloden, er det dog ikke muligt atlåne bøgerne, men kun at læse dem påstedet.Biblioteket har åbent dagligt, så længe

der er flyafgange og er baseret på 100procent selvbetjening.Projektet er blevet en realitet gennem

et samarbejde mellem lufthavnen ogHollands offentlige biblioteker.

-Umiddelbart ser det enormt spæn-dende ud. Det er et interessant initiativ,som vi vil undersøge nærmere, men påkort sigt har vi ikke planer om at åbneet bibliotek i Københavns Lufthavn, si-ger kommunikationsmedarbejder LeneHald.

mønsted

Læs og rejs

Læs flere nyhederpå

bibliotekspressen.dk

I USA overlever økonomisk trængte

biblioteker i stadigt stigende grad

ved hjælp af frivillige. Skeptikere

frygter, at det på sigt kan betyde en

underminering af selve bibliotekets

grundværdier.af tAnIA HAAgEnSEn

»Det er en skændsel. Intet vil ændre sigfør bibliotekerne bider i det sure æble oglukker«. Sådan lyder en af kommentarernepå sitet libraryjournal.com, hvor diskus-sionen om frivillig arbejdskraft er i fuldgang.Nedlagte biblioteker, fyringsrunder og

budgetbesparelser er hverdag for mangeamerikanske bibliotekarer. For en hel delbetyder det, at meget af den daglige drift

må overdrages til frivil-lige ildsjæle fra lokal-samfundet. De frivilligeholder liv i bibliotekernei en økonomisk krise– en ordning der bådevækker bekymring ogbegejstring.Library Journal skri-

ver, at frivillige helt nedtil 14 år rekrutteres til atassistere bibliotekarerne.Og i nogle tilfælde skalde frivillige helt ellerdelvist træde ind i nedlagte stillinger.På libraryjournal.com diskuterer bru-

gerne, om brug af frivillige er et valgmellem pest eller kolera. For bliver denedlagte stillinger nogensinde genoprettetefter krisen, eller sender man et signal tilpolitikerne om, at bibliotekerne kan klaresig for mindre midler? Tilhængerne erderimod glade for, at det frigør de få re-

sterende midler til brug på andre trængteområder. De er begejstrede over, at biblio-teket har en så stor plads i lokalbefolknin-gens hjerte:»De 14-årige vil føle sig som en del af

noget større, de har hjulpet biblioteketmed at overleve en massiv økonomiskkrise. De vil opleve en ejerskabsfølelse forog loyalitet mod biblioteket. Både nu ogimens de vokser op og bliver stemmebe-rettigede, politikere, erhvervsledere, etc.Jeg synes det er en god strategi«, skriveren anden bruger.Hos to afdelinger af Charlotte Mecklen-

burg Library i delstaten North Carolina,der de sidste måneder har måttet fyreomkring 183 ansatte, betyder rekrut-teringen af frivillige en mulighed for atudvide bibliotekernes åbningstider. Ti afde fyrede bibliotekarer, er nu frivillige påbibliotekerne.»Det offentlige biblioteksvæsen vil ikke

overleve dette årti«, kommenterer en bru-ger på libraryjournal.com.Chefjurist i Bibliotekarforbundet, Karin

V. Madsen kender heldigvis ikke til lig-nende sager i Danmark, hvor frivillige påbibliotekerne hovedsagligt er beskæftigetmed lektiecaféer og lignende. I Danmarker bibliotekarisk arbejde nemlig reguleretaf overenskomster, der gør, at problemetikke ville kunne nå samme omfang som iUSA.Hvis tendensen breder sig, er det dog

muligt at der kan opstå gråzoner, og maner altid velkommen til at kontakte Biblio-tekarforbundet, hvis man er i tvivl.

USA: Når frivillige erstatterbibliotekarer

Foto: Kjeld Olesen/Scanpix



Digitaliseringens uBibliotekarerne kan ligeså godt

vænne sig til formatforviklinger,

teknologisk bøvl og medfølgende

brugerbrok. De mange nye digitale

ydelser bliver formentlig aldrig

helt perfekte.

af THOMAS SCHMIDT NØRGAARD

- Egentlig svarer det jo lidt til dengang,man lånte en videofilm med ridser i elleren bog, hvor nogle af siderne var revetud. Det er bare en hel del mere uhånd-gribeligt at forholde sig til en bruger, derbrokker sig over, at han ikke kan få sinmobiltelefon til at afspille en lydfil, somhan har downloaded til sin computer, re-flekterer Steffen Sørensen. Han er direk-tør i Publizon, der blandt andet står forit-platform og support på hjemmesidennetlydbog.dk.Efterhånden som musik- og lyd-

bogscd'er, film og computerspil bliverdigitaliseret, kan brugerne hente dem nedfra internettet til deres egne computere ogtransportable afspillere. En hel del lettereog langt mere tilgængeligt end dengang,de skulle stå i kø i måneder for at låne enlydbog, cd eller film.Men den tid er omme, hvor den tekno-

logiske udfordring begrænsede sig til, omman havde en VHS eller Betamax-video-maskine stående under fjernsynet.

Nutidig formatforviklingMac-computere, forskellige Windows-styresystemer med forskellige hotfixesfor ikke at tale om et hav af transportablemp3-afspillere og mobiltelefoner medhver deres styresystem betyder, at risiko-en for formatforviklinger og teknologiskbøvl stiger. Og i øjeblikket er det særligtet problem, der driller udbyderne, ogdermed også brugerne og dermed ogsåbibliotekarerne.- Problemet med at flytte DRM-kodede

filer til eksterne enheder udgør udentvivl hovedparten af vores supportsager,siger Steffen Sørensen.Samme billede har Jens Hjørne, sup-

portnetmusikmedarbejder på Statsbiblio-teket, der administrerer den omdiskute-rede bibzoom.dk.

Drilsk DRM-kodeDigital Rights Management-koden sik-rer, at den lånte musikfil eller lydbogsfilnetop kun er til låns, at den kun kanafspilles i et vist antal dage, og at denikke umiddelbart kan kopieres. Derforer koden helt central og nødvendig for,at bibliotekerne overhovedet kan få lovtil at låne filerne ud. Problemet er bare,at det langt fra er alle mobiltelefoner ogmp3-afspillere, som kan håndtere DRM-koderne.- Så når brugerne har hentet deres

lydfiler ned på computeren og gerne vilhave dem over på deres Ipod eller mobil-telefon, så de kan lytte til dem i busseneller S-toget, får de en fejlmeddelelse, også klager de deres nød til os gennem sup-


s udrevne bogsider

porten eller til bibliotekarerne på dereslokale bibliotek, forklarer Jens Hjørne.

Svær vejledningMen hvor bibliotekarerne tidligere kunnefinde et nyt eksemplar af det ridsede vi-deobånd eller en ny bog med alle sider, erdet lidt mere indviklet i dag.- Både bibliotekarer og brugere har

flere gange spurgt, om vi ikke kan lave enliste med afspillere og en vejledning til,hvordan man gør. Og selvom vi gør voresbedste, er det ikke lige sådan til, siger JensHjørne.For ud over de mange forskellige nye

mobiltelefoner, der hele tiden bliver lan-ceret med hver deres brugerflade, kom-mer der også løbende nye udgaver afstyresystemer til ældre modeller og nyeDRM-kodeformater. Derfor er bibliote-karernes bedste mulighed at henvise tilden information og vejledning, der er påhenholdsvis bibzoom.dk og netlydbog.dkog til mobiltelefonproducenternes hjem-mesider.- Desværre er det sjældent, at de oply-

ser, om mobiltelefonen kan håndtere den

DRM 10-kode, som filerne har, siger JensHjørne.Og bibliotekarerne kan ligeså godt

øve sig på at sige de ord, der måske er desværeste at sige for en ærekær bibliotekar:Som tingene er lige nu, kan vi desværreikke hjælpe dig. Og meget bedre bliver detformentlig ikke i fremtiden.

Brugere hjælper brugereDer vil nemlig altid komme nye formater,nye komprimeringer, nye systemstandar-der, som på den ene side giver nye tekni-ske muligheder og på den anden side givernye kompatibilitetsmæssige udfordringer.Derfor mener Jens Hjørne, at bibliote-karerne skal have rusket op i deres Web2.0-indstilling.- Selv de mange teknologidedikerede

bibliotekarer, der er rundt i landet, kanikke følge med. Til gengæld er der en hæraf brugere, der ligger inde med masser afviden. Jeg kørte engang rundt i en gammelCitroen, og hver gang der var problemermed den, fandt jeg svaret på et netforumfor Citroen-entusiaster. På samme mådekunne man forestille sig et forum, hvorbrugerne lavede positivlister med vejled-ninger til de mobiltelefoner, der kan hånd-tere DRM-koderne, siger han.

Strømlinet løsningMens de problematiske DRM-koder idag er så godt som uundværlige, fordi desikrer, at låneren ikke laver en kopi, kande i fremtiden blive overflødige. I hvertfald drømmer Steffen Sørensen om, at detmobile bredbåndsnet bliver så udviklet,

at alle kan streame indhold ned på deresafspiller.- På den måde undgår vi, at lånerne

skal hente materiale ned på deres com-puter og mobiltelefon, men det kræver, athastighed og dækning bliver større, og atteleselskabernes abonnementspriser bliverlavere, vurderer han og tilføjer:- Og så er der jo også lige aftalerne med

forlagene og musikselskaberne, der skalforhandles på plads. De skal jo også kunnetjene penge på at sælge sangene og lydbø-gerne, siger han. n

Thomas Schmidt Nørgaard er freelance-journalist

[email protected]

Netbrugerne harkortere lunterHvis du føler, at brugerne, der bøvler medde digitale ydelser, brokker sig hurtigere ogsurere end andre brugere, er der nok en grundtil det. Netbrugerne er et meget utålmodigtfolkefærd.En undersøgelse af 4000 nordiske netbru-

gere viser, at hver tredje bruger klikker videre,hvis de skal vente mere end 10 sekunder på,at en side loader. Opstår der en fejl på siden,forventer knap halvdelen at få den rettet indenet døgn, mens godt hver tredje kun vil give digen time.

Klæd dig selvpå til at hjælpebrugerne ved atlæse på:- Bibzoom.dk under hjælpeguides- netlydbog.dk under hjælp


Udmed skrivebordetPå Børnebiblioteket i Herning har

de fjernet skrivebordet. Det har

været angstprovokerende, men

også en øjenåbner for, hvor mange

spørgsmål lånerne egentlig har.

af SABRINE MØNSTED

Kan jeg hjælpe med noget? Ja ofte kandu, hvis bare du spørger. Det er oplevel-sen på Børnebiblioteket i Herning, hvorde har skrottet skrivebordet, så det ikkestår imellem bibliotekarerne og lånerne.-Ved at være mere butiksorienteret og

spørge de brugere, som ikke selv henven-der sig, om de skal have hjælp, eller omde leder efter noget bestemt, har det vistsig, at de fleste faktisk har et spørgsmål.Dem fik vi ikke, da vi sad bag skrivebor-det, siger børnebibliotekar på Biblioteket iHerning Anni Lauritsen.Det forsvundne skrivebord er en di-

rekte udløber af projektet: Relationer ibørnehøjde, der kort fortalt går ud på, athave mere fokus på at skabe gode oplevel-se og relationer til de børn, der kommer ibørnebiblioteket.Men at et skrivebord er mere end en

bordplade med ben har bibliotekarerneerfaret, og det er ikke problemfrit at giveslip på den faste base.-Det er dødsvært at ændre på noget så

radikalt. Det har været et psykisk pres ogfyldt rigtig meget at vide, at skrivebordetsnart forsvandt. Vores tanker har været:»Nu kan vi ikke lave kontorarbejde påvagt«. »Hvordan skal folk finde os«, og»Hvad skal jeg foretage mig, når der ikkeer børn i biblioteket – samle slikpapirop?«, siger Anni Lauritsen og understre-ger, at det er en proces, der er i gang, såløsninger på alle spørgsmålene har deikke endnu.Ledelsens holdning er, ifølge Anni Lau-

ritsen, at der ingen regler er, men at bib-

liotekarerne skal gøre det, der føles rarestfor dem. Det har indtil videre resultereti, at de har fået et skrivebord i det voksnebetjeningspunkt – men uden at pladsensignalerer børnebibliotek.-Der kan vi sidde, når der ikke er nogle

i børnebiblioteket.I stedet for skrivebordet har medarbej-

derne fået en række værktøjer til, hvadde kan gøre i stedet for at sidde bag skær-men. Og ledelsen har sendt fire af sted påkursus i relationskompetencer hos psyko-log Anne Linder.- Det handler meget om at bruge sine

indre vuggegaver. Hvad er jeg god til?, oghvordan kan jeg bruge det i mit arbejde?,siger Anni Lauritsen. Helt uden bordeer de nu heller ikke, da de har beholdtet aktivitetsbord, som bliver brugt til deaktiviteter bibliotekarerne finder på fradigtskrivning til hønisser.

Ikke død og pine i kontaktBibliotekarerne er også blevet udfordretpå, hvornår de skal henvende sig til bru-gerne.-Vi skal jo ikke død og pine i kontakt

med alle børn, der kommer. Den vurde-ring skal vi selv foretage, og den er stadigsvær. Men vi skal hele tiden overveje; kanjeg få lidt mere ud af den her situation?Normalt har børn, som kommer med

deres forældre måske ikke behov for, atvi blander os, siger Anni Lauritsen. Og såalligevel.- En af mine kolleger have en succes-

oplevelse, hvor en mor sad i børnebiblio-teket og læste Femina, mens hendes barnlavede ulykker i biblioteket. Hun gik hentil barnet og sagde: »Se den her bog. Skaljeg ikke læse den for dig?« Både moren ogbarnet fik en god oplevelse på biblioteket,men det er en balancegang. For hvornåroverskrider man en grænse, siger AnniLauritsen.Voksenbibliotekarerne skal også vænne

sig til børnebibliotekarernes nye rolle.-Det påvirker jo hele huset, at vi ændrer

arbejdsgang. Vi skal fokusere mere pårelationer, og for eksempel prioritere atspille en halv times computer med en flokdrenge eller læse højt for et barn, imensmå voksenbibliotekarerne så også svarepå spørgsmål om børnebøger, siger AnniLauritsen og medgiver, at for dem, derikke har stillet skrivebordet væk og ikkeer inde i den samme proces, som børne-bibliotekarerne, kan det måske være sværtat se meningen.-Nogle mener, at vi mister vores spe-

cialisering. Men vi ved, hvad vi arbejderhen imod. Det er at skabe gode relationertil gavn for den enkelte, biblioteket og isidste ende samfundet. Det kan lyde stort,men for eksempel i forhold til integration,så er der meget at hente.Jo bedre relationer vi kan få til for ek-

sempel den gruppe af andengenerations-indvandredrenge vi af og til har proble-mer med, jo mere kan den relation bære,at vi beder dem om at gå eller være stille.Det giver færre konflikter, hvis vi har haften række gode oplevelser med dem omen bog eller et spil. Jeg synes, det er fasci-nerende, at hvis jeg bruger femminutterekstra på en dreng, kan det gøre, at han isidste ende får et bedre liv. n

[email protected]

At skrivebordet er væk ibørnebiblioteket er heller ikkegået helt ubemærket hen

hos brugerne.-De er vant til at kunne stillesig og vente et sted, og noglehar spurgt, om vi ikke længere

har børnebibliotekarer?

SUND SOUND APS | VED KLÆDEBO 18 | 2970 HØRSHOLM | TELEFON 45 76 18 88 | WWW.SUNDSOUND.DK

ÉT KLIK TIL MERE END 500BIBLIOTEKSPRODUKTER

NYHED

SHOPONLI

NE PÅ

SUNDSOUN

D.DK


Der bliver færre og færre

biblioteksfilialer i Danmark, og

det betyder nye udfordringer for

bibliotekarerne i yderkommunerne.

To undersøgelser fra Syddansk

Universitet peger på nogle af dem.

tekst: THOMAS BRUNSTRØM

foto: JAKOB BOSERUP

I de sidste 20 år er antallet af biblioteksfi-lialer i Danmark blevet mere end halveret.Alene efter kommunalsammenlægningeni 2007 lukkede 28 filialer på kun et år.

Hvad har det betydet for borgerne? Ogfor bibliotekarerne? Og ikke mindst: Hvader fremtiden for bibliotekerne i Danmarksyderområder, der er hårdest ramt af luk-ninger?Det har to forskere fra Syddansk Uni-

versitet med hver deres undersøgelsenogle af svarene på.Professor Gunnar Lind Svendsen fra

Center for Landdistriktsforskning harspurgt 62 biblioteksledere i yder- og land-kommuner om deres erfaringer med kom-munesammenlægninger, og hvilke kon-sekvenser det har haft for servicen i deresområde. En ret overraskende konklusioni rapporten er, at 40 procent af biblio-tekscheferne vurderede, at deres servicevar blevet bedre, mens kun 15 procentsvarede, at den var blevet dårligere. Resten

mente, at servicen var uændret. IfølgeGunnar Lind Svendsen skal man dog tagede tal med indtil flere gran salt.– Der er mange selvmodsigelser i de

svar. Selvfølgelig har nogle biblioteker fåeten mere tidssvarende materialesamlingog har opnået stordriftsfordele efter sam-menlægningen, men de mange lukningerhar også betydet dårligere service for rig-tig mange, siger professoren og fortsætter:– Mange (af de bibliotekschefer, der sta-

dig sidder i chefstolen, red.) er bare gladefor, at deres bibliotek ikke er lukket ogerklærer sig tilfredse med status quo, mennogle steder har man overskredet smer-tegrænsen. Centraliseringsideologien harværet hård ved bibliotekerne, og mangesteder har man lukket vigtige mødestederfor borgerne.

Landbibliotekerne skal gen


Kulturhuse er ideelleDen store udfordring for bibliotekernei landdistrikterne er i sagens natur atopretholde et fornuftigt serviceniveaupå trods af nedskæringer og lukninger.Der er mange muligheder. Selvbetjentefilialer er billige, og brugerne kan gåpå biblioteket, når det passer dem. Tilgengæld mangler de rådgivning, ogbiblioteket mister sin funktion som mø-dested. Afhentningssteder og depotergør det umiddelbart nemt for brugerneat låne bøger, men biblioteksoplevelsener ikke-eksisterende. Bogbusser er ogsåforholdsvis billige, men de holder korttid hvert enkelt sted, og det er sjældentpå det tidspunkt, hvor folk har fri fra ar-bejde og skole.Ifølge Gunnar Lind Svendsens under-

søgelse er integrering i kulturhuse denabsolut bedste løsning.– Det er ideelt, fordi biblioteket er der,

hvor folk er i forvejen. Det bliver en del afen helhed. Når folk lige har været inde ogspille badminton, kan de lige gå på bib-lioteket også. Men det er jo desværre ikkemuligt at gøre i hver eneste flække, sigerGunnar Lind Svendsen, der også peger på,at kulturhuse er en dyr løsning.

Borgerservice og studiepladserMeget tyder også på, at bibliotekerne iyderområderne skal overveje at have flerevarer på hylderne for at overleve. På flerebiblioteker og bogbusser er der alleredeimplementeret borgerservice, så manudover at låne bøger for eksempel kanfå fornyet sit pas eller skiftet batteri i sit

høreapparat. Dorthe Salling Kromann,videnskabelig assistent ved Syddansk Uni-versitet, gik i marts 2010 i gang med enundersøgelse om folkebibliotekets rolle ilanddistrikterne på baggrund af brugerin-terviews. Ifølge Dorthe Salling Kromanner holdningen blandt brugerne overvejen-de positiv i forhold til brugerservice.– Nogle er skeptiske, men det er typisk

dem, der ikke har prøvet det. Dem, derer tilknyttet et bibliotek med borgerser-vice, er som regel glade for løsningen.Dorthe Salling Kromann oplever også,

at mange brugere efterspørger studie-pladser og arbejdsrum på bibliotekerne.– Bøgerne er selvfølgelig altid det cen-

trale, men det tyder på, at rigtigt mangegodt kunne tænke sig, at folkebibliote-kerne fik mere fokus på it og informa-

n opfinde sig selv▼


tionssøgning – lidt i stil med den rolle,som forskningsbiblioteker har nu, sigerDorthe Salling Kromann.

KløftenTendensen med, at udkantsbibliotekerneskal løse flere og flere opgaver og findepå nye servicemodeller kan give en kløftmellem de store hovedbiblioteker, derhar større budgetter og i højere grad kankoncentrere kræfterne om klassisk biblio-teksarbejde.– Helt sikkert. Det er en klar tendens,

siger Gunnar Lind Svendsen.– Bibliotekslederne i land- og yderkom-

muner synes i stigende grad, at det kanvære svært at følge med. Hovedbibliote-kerne bliver tit involveret i nye projekterog får dermed adgang til eksterne midler.Og den teknologiske udvikling kan værestressende for de små biblioteker. Nyt soft-ware er dyrt at investere i og tidskrævendeat sætte sig ind i.

Dorthe Salling Kromanns undersøgelseom bibliotekets rolle i landdistrikterneforventes først færdig sidst på året, menhun kan dog nu drage et par konklusioner– som ikke nødvendigvis er opmuntrendefor bibliotekarer i yderkommunerne.

– Nærhed er utrolig vigtigt for bru-gerne. Selv om de er nok så glade for deresbibliotek, så siger rigtig mange, at hvis detligger for langt væk eller alternativet erhovedbiblioteket, så kan det ende med, atde i stedet køber billige bøger i Kvickly el-ler Bilka, når de alligevel er ude og handle,siger Dorthe Salling Kromann og fortsæt-ter:– Det, jeg egentlig synes, er rigtig

interessant ved de interviews, jeg harforetaget, er, at hvis man spørger bru-gerne, hvordan de godt kunne tænke sigbibliotekets rolle, hvis de helt selv kunnebestemme – så siger langt de fleste, at deslet ikke har lyst til forandring. De vil baregerne have, at tingene forbliver, som de erlige nu. n

Thomas Brunstrøm er [email protected]

”Nærhed er utrolig vigtigt for brugerne. Selv om de er nok så glade for deresbibliotek, så siger rigtig mange, at hvis det ligger for langt væk eller alternativet er

hovedbiblioteket, så kan det ende med, at de i stedet køber billige bøger i Kvickly eller Bilka (...)”Dorthe Salling Kromann, videnskabelig assistent ved Syddansk Universitet

EskebjergBibliotekI 2006 beskrev Bibliotekspressen i nummer 14den lille nordvestsjællandske landsby Eske-bjergs kamp for at bevare sit lokale bibliotek.Billederne stammer fra denne artikel.Biblioteket består stadig – det er åbent sekstimer om ugen, og det er udelukkende hk-personale, der bemander biblioteket. På nærom lørdagen, hvor det er beboerforeningen,der holder biblioteket åbent.

Biblioteket i landsbyen Eskebjerg på sjælland er et vigtigt holdepunkt for de lokale og deres protester forhindrede en lukning af biblioteket i 2006.

spilogmedier*dk

spilogmedier.dk

- vi formidler viden

DBC asTempovej 7-112750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77Mail: [email protected]

Nu kan brugerne downlånecomputerspil og pc-programmerfra biblioteket

spilogmedier.dk understøtter bibliotekets digitaleformidling og gør det muligt for bibliotekets brugereat downlåne computerspil og pc-programmer.

Alt hvad brugeren behøver for at downlåne spil ellerpc-programmer til sin egen computer er brugernummerog pinkode til biblioteket.Når brugeren har aktiveret spilleteller pc-programmet, er der fra den pc, hvorfra det eraktiveret, adgang til at bruge det et ubegrænset antalgange på det samme lån i 7 døgn.

Forbrugsstyringssystemet i Spilogmedier gør biblioteket istand til at holde styr på økonomien og lånernes

forbrugsmønster. Biblioteket fastsætter selv detmånedlige budget, der må downlånes for samt antaldownlån pr. bruger. Forbruget kan følges løbende iforbrugsstyringssystemet.

Tilslutning til Spilogmedier inkl. forbrugsstyring er gratis,men forudsætter indgåelse af en tilslutningsaftale mellembiblioteket ogDBC. 40 biblioteker har allerede tilsluttetsig Spilogmedier.dk. Kontakt www.kundeservice.dbc.dkog indgå en tilslutningsaftale.

Læs mere om indhold, priser og forbrugsstyringen påwww.dbc.dk > Produkter > spilogmedier.dk


Størremobilitet v

▼


t vil gavnealle

tekst: ANETTE LERCHE

foto: JAKOB BOSERUP

Der er for få bibliotekarer, der tager springet fra en sektor til en anden,

og alt for mange arbejdsgivere vil helst ansætte medarbejdere fra

deres egen sektor. Men branchen ville få stor gavn af større mobilitet,

vurderer Bibliotekarforbundets formand.

Kompetencer som formidling, organiseringog vidensindsamling er nogle, alle bibliote-karer besidder. Nogle bibliotekarer brugerderes faglighed på biblioteker, andre i viden-centre eller styrelser og andre igen i medici-nalvirksomheder, patentbureauer og megetandet.Umiddelbart er en uddannelse fra Det

Informationsvidenskabelige Akademi ad-gangsbilletten til en bred vifte af job i bådedet offentlige og private. Men virkelighedener, at mobiliteten blandt bibliotekarer ikke ersærlig stor, når det handler om at skifte jobfra en sektor til en anden. Men skyldes denmanglende iver til at skifte job, at bibliote-karerne ikke har lyst til at skifte sektor, nårde først har fundet sig til rette inden for etområde? Eller er arbejdsgiverne i de forskel-lige sektorer ikke særlig glade for at ansættenye medarbejdere, der kommer fra en heltanden sektor?Lige meget hvilken forklaring der er den

rigtige, så er der ingen tvivl om, at alle villefå stor gavn af, at bibliotekarerne oftere skif-tede job mellem de forskellige sektorer. Detvurderer de bibliotekarer, som Biblioteks-

pressen har talt med om deres jobskifteerfa-ringer. Også Bibliotekarforbundets formandPernille Drost og karriererådgiver i Bibliote-karforbundet Ann Oliveira-Borg ser mangefordele ved, at bibliotekarer tager springet fraen sektor til en anden.

et jobskifte handler ikke omutilfredshed- Jeg vil meget gerne skubbe på en større

udveksling mellem sektorerne, konstatererPernille Drost.- Jeg synes, at det er vigtigt, at man får en

forståelse for, at man har en uddannelse, derhar givet nogle værktøjer, der er brugbare imange forskellige sektorer.Pernille Drost har selv i sit arbejdsliv, in-

den hun indtog formandskontoret i Bibliote-karforbundet, arbejdet på Center for Etik ogRet, og her fik hun som nyuddannet megetud af at arbejde sammen med så forskelligefaggrupper som biologer og teologer.- Som nyuddannet kan man jo godt være i

tvivl om, hvad det egentlig er, man kan. Meni samarbejdet med andre faggrupper, blev jegmeget skarpere på, hvad der lige var mine


kompetencer, husker Pernille Drost.Hun understreger, at det er vigtigt, at

man kommer væk fra en opfattelse af, atman skifter job, fordi der er noget galtmed det sted, hvor man arbejder.- Der opstår let en opfattelse af, at man

skifter job, enten fordi man ikke trivespå arbejdspladsen, eller fordi man harlederambitioner. I stedet synes jeg, at manskal blive bedre til at tænke; det her er etspændende job. Det prøver jeg at søge.Man kan jo altid gå tilbage, det er jo ikkeendegyldigt at skifte job.Pernille Drost har fuld forståelse for, at

det kan være svært at få integreret viden-deling bare i det daglige, så at dele videnpå tværs af sektorer er en tung opgave at

Spørger man karriererådgiver i Bibliote-karforbundet Ann Oliveira-Borg, så vur-der hun, at det i den grad er vigtigt at væreåben over for at skifte sektor. Hun oplever,at især bibliotekar db’erne hurtigt bliverlåst på jobmarkedet. Det samme gældersådan set også de bibliotekarer, der blevuddannet som enten sektion 1 eller sektion2 bibliotekarer i sin tid altså enten folke-eller forskningsbibliotekar.- Hvis man har været i det samme job i

tyve år, så vil man blive opfattet som om, atman er groet fast, siger Ann Oliveira-BorgHun oplever, at de der har lettest ved at

skifte job og sektor er cand.scient.bibl’erne.Men samtidig konstaterer hun, at det kanvære svært for en kandidat, der har haftjob i det private erhvervsliv at komme til-bage til et folkebibliotek.- Vi ser en tendens til at mange biblio-

teksledere ser det at være folkebibliotekar

løfte. Men hun konstaterer, at der helt sik-kert vil være fordele, hvis man gjorde deti højere grad end i dag. For eksempel harforskningsbibliotekerne samarbejdet om»stop plagiat.nu«, og dette kunne folkebib-liotekerne have draget fordel af.

Dit Cv låser dig hurtigtEn af forklaringerne på den manglendemobilitet mellem sektorerne kan findes ide dårlige tider i 1980’erne og starten af1990’erne. Her var der ingen jobs at søge,og dermed blev folk i deres faste stillinger.Nu kradser krisen igen, men er man ung,er det vigtigt at flytte sig.- Det gælder om at få nye kompetencer i

forhold til de opgaver, man skal løse, sigerPernille Drost.


som et håndværk, og de foretrækker klartde ansøgere, der har folkebibliotekserfa-ring. Kan man ikke skrive det på sit CV, såer sandsynligheden for at man bliver kaldttil samtale desværre mindre, forklare AnnOlieveria-Borg og tilføjer, at det er ærger-ligt, fordi der ikke er tvivl om, at medar-bejdere med andre erfaringer ville give etfrisk pust, ideer til nye arbejdsgange og etnyt syn på mange ting.Som karriererådgiver oplever hun at

have bibliotekarer til karrieresamtale,der har lang erfaring fra det private er-hvervsliv, men hvis hjerte i virkelighedenbanker for folkebibliotekerne. En høj lønhar holdt dem tilfredse med jobbet i detprivate, men de har en idealisme omkringderes fag, der gør, at de gerne vil være fol-kebibliotekarer.- Og så er det ærgerligt, at de ikke får

lov, synes hun.

En af de sektorer, hvor der ser udtil at være færrest, der skifter er fraforskningsbibliotekerne vurderer AnnOliveira-Borg.- Man holder sig inden for sin egen

verden og ved alt om et smalt emne. Detvil i nogen tilfælde blive opfattet som ensnæver profil at have, og det gør biblio-tekarer fra den sektor udsatte, hvis derkommer fyringer på deres arbejdsplads.Deres mulighed kan være, at de kansøge over i den private sektor, hvor derer behov for netop deres specialviden.Der er tydeligt skarpe faggrænser

blandt bibliotekarerne. De har forskel-lige forestillinger om hinanden og synestil trods for, at de er uddannet fra sam-me sted, at de varetager helt forskelligeopgaver. Den holdning kan godt undreAnn Oliveira-Borg, der sagtens kan se,at bibliotekarerne bringer de samme

kompetencer i spil trods deres job i forskel-lige sektorer.- For to år siden ville jeg have sagt, at de

bare skal skifte sektor, og så ville det haveværet let. I dag er det blevet sværere. Ogisær har det nu betydning, hvornår manvælger at gøre det i sit arbejdsliv. Mangearbejdsgivere har den holdning, at det ersvært at lære en gammel hund nye tricks,siger Ann Oliveira-Borg.Heldigvis viser virkeligheden, at det

stadig er muligt at skifte job mellem de for-skellige sektorer. Bibliotekspressen bringerpå de følgende sider en række interviewsmed bibliotekarer, der med succes har skif-tet mellem sektorer. Deres historier viser,at det er muligt at skifte også et stykke heni karrieren, men det kræver en fleksibilitetog omstillingsparathed, der gør, at manevner at falde til i en verden, der måske ermeget forskellig fra den, man forlod. n


Folkebiblioteket erminrette hylde


- Folkebiblioteket er et bevidst valg. Jegkan rigtig godt lide den klassiske tankeom, at folkebibliotekerne skal kunne favnealle, og at der skal være noget for alle. Herer brug for meget forskellige niveauer afhjælp, og det tiltaler mig.Ordene er Emilie Wieth-Knudsens.

Hun har siden juni måned i år været ansatsom musik- og kunstbibliotekar på Stads-biblioteket i Lyngby.Inden sin ansættelse var hun en af fire

cand.scient.bibl’er som i et særligt trainee-forløb blev ansat et år hos henholdsvisDBC, Det Humanistiske Fakultetsbib-liotek, Hovedbiblioteket i København ogCBS Biblioteket. Ordningen opstod som etsamarbejde mellem Bibliotekarforbundetog de pågældende arbejdspladser.Og det var på denne rundtur i sekto-

rerne, at Emilie Wieth-Knudsen konsta-terede, at det var jobbet som bibliotekarpå et folkebibliotek, der gav hende mestarbejdsglæde.- Jeg fik lov til rigtig meget på hoved-

biblioteket i København. Jeg var med tilat nyindrette indgangspartiet, jeg var medi et stort formidlingsprojekt, og så arbej-dede jeg i afdelingen for kunst og musik,som er mine to store interesser.

to forskellige bibliotekerEmilie Wieth-Knudsen har også stiftet be-kendtskab med forskningsbibliotekernesverden.- Der er et meget højt niveau af faglig

service, og alle brugerne er på et megethøjt niveau. Men jeg oplevede ikke hver-

dagen som særlig varieret, hvor folkebib-liotekerne byder på meget mere forskelligtsom foredrag, skuespil og koncerter. Derer plads til, at man eksperimenterer, ogdet, man gør på et folkebibliotek, er megetfysisk til stede i rummet, forklarer EmilieWieth-KnudsenForskningsbibliotekerne kunne godt

lære noget af folkebibliotekerne, når dethandler om at formidle de fysiske sam-linger.Også når det gælder organiseringen er

der store forskelle mellem forsknings- ogfolkebibliotekerne. Forskningsbibliote-kerne er opbygget omkring specialister,hvor man blandt andet har fagreferenterfra andre fag. Alle har hver deres opgave,og holder måske lidt på egen viden.På folkebibliotekerne deler man i højere

grad viden og har nemmere ved at gå indpå andres banehalvdel.En af de mest synlige forskelle, som

Emilie Wieth-Knudsen iagttog mellemforsknings og folkebiblioteket var bru-gerkontakten. På forskningsbibliotekerneskelner man meget mellem hvilken typebrugere, man har, og mens de vil gøre altfor deres forskere, så forlanger de megetmere, at deres studerende retter ind oglærer at søge selv.- Der er nok lidt berøringsangst over for

forskerne, fordi man ikke vil støde demfra sig. Og her kunne man måske godtkræve, at de selv indtastede noget datatil forskningsregistreringen i stedet for atgive bibliotekaren et håndskreven stykkepapir, mener Emilie Wieth-Knudsen.På folkebibliotekerne har man en meget

serviceorienteret tilgang til alle brugere.Her er det faglige niveau, som folk skalhave hjælp til som regel ikke så højt, menså skal man som bibliotekar til gengældbruge andre kompetencer for at løse op-gaverne- Man har i højere grad brug for sine

menneskekundskaber, fordi jobbet hand-ler om at betjene folk.

lær af hinanden- Et arbejdsliv er langt, så det er selvføl-gelig ikke til at sige, hvor jeg er om nogleår. Inden jeg fik øjnene op for, at jeg villepå et folkebibliotek, så tænkte jeg, at jegville arbejde som en researcher på et højtniveau, eller måske være en organisati-onskonsulent, men hvor jeg er nu, og hvorfolkebibliotekerne er lige nu, synes jeg,at det er en kæmpe udfordring at arbejdepå et folkebibliotek, siger Emilie Wieth-Knudsen.Til trods for de kulturelle og faglige

forskelle, som hun har oplevet mellem destatslige og de kommunale biblioteker, såser hun også lighedstegn.- Alle de steder jeg har arbejdet, har

man enten bygget om eller flyttet rundt.Vi prøver hele tiden at opfinde den dybetallerken, og her kunne vi måske godt læreaf hinanden.Og netop at have arbejdet forskellige

steder har givet Emilie Wieth-Knudsen engod ballast og en masse gode erfaringer.- Jeg kunne godt anbefale folk at gøre

noget lignende. Lav din egen ordning,hvor du tager nogle vikariater for at fålov til at snuse til de mange muligheder.For turen rundt i sektoren har vist EmilieWieth-Knudsen, at hendes jobskifte ikkeer hverdagskost.- Min fornemmelse er, at de fleste af

mine kolleger, hvor jeg er nu, har væretdet samme sted eller i hvert fald på et fol-kebibliotek, det meste af deres karriere. n

[email protected]

Hvis der var noget, Emilie Wieth-Knudsen helt sikkert ikke skulle,

så var det at ende på et folkebibliotek. Men efter en rundtur med

job i både staten og det private, så er folkebibliotekets brogede

brugergruppe det, som giver hende arbejdsglæde.

emilie Wieth-KnudsenAlder: 30 årUddannet cand.scient.bil i 2007.Jobforløb fra 2006-2010:DBC i en 15 timers studenterstillingDet Humanistiske FakultetsbibliotekKøbenhavns HovedbibliotekCBS Bibliotek

om trainee-ordningenBibliotekarforbundet oprettede i 2006 ettraineeprogram for at fremme mobiliteten påarbejdsmarkedet. Fire stud.scient.bibl.’er, blevansat som trainees på henholdsvis KøbenhavnsKommunes Biblioteker, Det Kongelige Biblio-tek, Dansk BiblioteksCenter og CBS Bibliotek.


foto: JAKOB BOSERUP


Den selvstændigemed vikariat i statenHanne Biehl Laursen startede på et

folkebibliotek. Hun servicerer lige

nu politikerne på Christiansborg

og har som selvstændig bibliotekar

haft opgaver for private

virksomheder.


foto: JAKOB BOSERUP

- Vi har som bibliotekarer nogle kerneydel-ser, der kan bruges mange steder. HanneBiehl Laursen har sin egen virksomhed oghar gjort et arbejdsliv ud af sin fleksibilitetog evne til at fungere i nye sammenhænge.Hendes CV er en lang liste over erfaringer,

der begynder på et folkebibliotek, men somhar ført hende vidt omkring, og som lige nuplacerer hende i et vikariat på FolketingetsBibliotek, samtidig med at hun har sin egenvirksomhed.For hende er det tydeligt, at bibliotekarer

kan lide at gøre en forskel, og at de gerne vilbruges.- Vi har et servicegen, og vi vil gerne gøre

noget for de faggrupper, vi arbejder sammenmed.Bibliotekarernes store kompetence er,

at de kan komme ind i alt fra en stor virk-somhed til mekanikerværkstedet nede omhjørnet og se virksomhedens strukturer ogbegrebsverden.Noget andet, som bibliotekarer tager med

sig sammenmed deres eksamensbevis erevnen til at formidle.- Formidling handler ommodtageren og

modtagerens behov. Vi kan bearbejde eninformation og linkemellem afsender ogmodtager, siger Hanne Biehl Laursen.- Det er kompetencer, somman kan bru-

ges alle steder, mener hun.

tryghed eller det ukendte?Hanne Biehl Laursen er vant til at stille-skarpt på sine egne kompetencer. Det hargivet hendemange opgaver i det privateerhvervsliv, hvor hun for eksempel hjælpervirksomheder med at få organiseret videnog opbygget databaser og systemer.Hanne Biehl Laursen kan se fordele og

ulemper ved at arbejde i alle tre sektorer.Når det gælder folkebibliotekerne fremhæ-ver hun den plads, de har i samfundet. Atalle kommuner har et bibliotek, og at de ergratis.- Og når man kommer her som nyansat,

så har man et klart billede af hierarkiet ogorganisationen. Alle ved, hvad det handlerom, ogman kan forholde sig til opgaverneog projekterne.I det private er faren som bibliotekar, at

man kommer i en afdeling, hvor de andrefaggrupper måske slet ikke forstår, hvad deter, man kan.- Her skal man differentiere sig og kæmpe

for sin berettigelse. Men fordelen er, at maner meget frit stillet i forhold til at tilrette-lægge sit arbejde, og at man ofte selv kan be-stemme, hvordan en given opgave skal løses,siger Hanne Biehl Laursen.I staten – hvor Hanne Biehl Laursen er

ansat lige nu i et vikariat – fremhæver huntiden til den høje faglighed.- Det er en luksus at være i staten, hvor

man kan fordybe sig, menman skal sombibliotekar nok kæmpe for, at opgaverneikke bliver overtaget af andre AC grupper.Netop fagligheden og kollegial sparring

er også en af grundene til, at hun vælger attage et vikariat, selvom hun har egen virk-somhed.- Jeg får en pause fra at væremeget opsø-

gende på nye opgaver, og så får jeg opdateretmig rent biblioteksfagligt.

nårman skifter stiller man skarptFor Hanne Biehl Laursen er der intet farligt

eller usædvanligt i at tage store spring, nårdet gælder arbejdslivet.

- Jeg tager gerne en chance og tænker,hvad er det værste, der kan ske, ved det, jeggør.Hanne Biehl Laursen beskriver sig selv

som et menneskemed en god portion nys-gerrighed, og det er vigtigt, når man skifterjob.- For hver gang du tager et nyt arbejde, så

skal du oparbejde de privilegier, du havdefør. Du skal bevise dit værd, og du skal væregod til at stikke en finger i jorden og for-nemme det sted, du er. Det giver dig ogsåmuligheden for at iscenesætte dig selv på ennymåde, og du får skærpet dit syn på dinekompetencer, forklarer hun.Netop evnen til at tilpasse sig er vigtigt.

På et folkebibliotek kanman sprælle mere–måske er det endda et must, hvis man erbørnebibliotekar.

Hanne biehl laursenAlder: 52 årUddannet bibliotekar i 1982Jobforløb: Første job var på Ringsted Biblioteki 11 år, herefter en række af ansættelser påså forskellige arbejdspladser som 3F, KøgeBibliotek, Haldor Topsøe og Google. Stiftede i2009 virksomheden Freelance bibliotekar medhjemmesiden BookBibliotekaren.dkSe mere på Hanne Biehl Laursens profil pålinkedin.


-Men arbejder man i en virksomhed oghar for eksempel ingeniører som kollegaer,så skal man nok ikke sætte små sjove klister-mærker på brevene, griner hun.Hun vurderer, at der er mere rumme-

lighed i folkebibliotekerne, men at enhverbibliotekar vil have sider, der kan bruges i deforskellige sektorer.- Ens kreativitet kommer jo også til ud-

tryk, når man skal lære en ny arbejdskulturat kende, identificere magthaverne i en virk-somhed og så videre, forklarer Hanne BiehlLaursen.Hun oplever, at hunmødes af en vis por-

tion skepsis, når hun fortæller andre biblio-tekarer, at hun er selvstændig.- Bibliotekarer tænker ikke normalt, at

man kan kombinere bibliotekarfaget mednoget kommercielt.Et af de billeder Hanne Biehl Laursen bru-

ger for at få folk til at forstå, hvor værdifuld

hendes ydelser er, er ved at sammenligne sigmed en virksomheds bogholder. Ingen sæt-ter spørgsmålstegn ved, at der i en virksom-hed er enmedarbejder, der skal have styrpå, hvad der sker med pengene. Det sammeburde gælde virksomhedens videnskapital,siger hun.

Hvor tit er der kaffepause?For Hanne Biehl Laursen er det vigtigt at til-passe sig et nyt arbejde – lige meget hvilkensektor det er i.- Jeg tænker da over, hvilket tøj jeg har på,

hvordan jeg formulerer mig og så videre.Et gammelt mundheld siger, at man skalhyle som de hunde, man er iblandt, og detgælder nok også, når man skal indgå i en nyarbejdskultur. Og jeg lurer de usagte vaneraf; er der tid til sjov, taler man privat og såvidere.En sektor tror hun dog ikke, at hun ven-

der tilbage til længere. For skønt HanneBiehl Laursens hjerte bestemt banker forfolkebibliotekerne, så føler hun, at de erved at tabe de svageste.- Mange af de digitale tiltag peger i den

rigtige retning, og det er vigtigt med cen-traliserede løsninger, men det bliver foreliten. Jeg har arbejdet i 3F, og der havdefire ud af ti aldrig rørt en computer, og dehar ikke en chance i et digitaliseret sam-fund, siger hun og peger på, hvor vigtigtdet er, at folkebibliotekerne kender deresrolle som folkeoplysningens arne.- Samtidig går meget faglighed tabt ved,

at man centraliserer materialevalget, såbibliotekarerne ikke kender de materialer,de har eller har fravalgt at have på hylder-ne. Det skader formidlingen, siger hun –den formidling, som vi som bibliotekarerer så gode til. n

[email protected]


Fra rutiner til frihedEn fyreseddel sendte Hans Meinert

ud i et frit fald, indtil han fik øjnene

op for de mange muligheder

faget giver.


foto: JAKOB BOSERUP

Sidste år blevHansMeinert afskediget frasit job som bibliotekar på Odsherred Biblio-tek. I en periode søgte han arbejde, men fikikke noget.- Jeg havde enmeget traditionel vinkel

på, hvad jeg skulle, og det ændrede sigførst, da jeg talte med karriererådgivningeni Bibliotekarforbundet og fik et vikariat ivirksomheden Coloplast, fortæller HansMeinert.Det vikariat betød et farvel til både ar-

bejdsløshed og det traditionelle syn på demuligheder, man har som en bibliotekar.For det ene projekt i virksomheden førtedet andet med sig, og i dag ved HansMei-nert, at han har opgaver til et godt stykkeind i 2011.- Jeg har etableret min egen virksomhed,

som jeg kalderMeinert Consult Infomationand Search Solutions, og jeg har fået opgaver

uden at udføre et egentlig stykke marke-tingarbejde for det. Jeg var bare den retteperson på det rette sted på det rette tids-punkt, konstaterer HansMeinert.Og virksomheden har forgrenet sig. Ud

over de videnstunge opgaver for Coloplast,har HansMeinert nu også en aftale om atskulle skrive til online magasinetNomono,der beskæftiger sig med hifi og musik.- Jeg skal skrive om rockmusik – og det

passer rigtig godt medmin baggrund sommusikbibliotekar og medstifter af Dan-marks Rockmuseum.- Jeg synes det viser, hvor bredt vi biblio-

tekarer kan favne. At jeg både kan varetageopgaver som seriøs vidensafdækning for enstor international virksomhed og samtidigskrive artikler, som i bund og grund er etstykke kulturformidlingsarbejde.

For firkantede rammer- I dag er jeg glad for, at jeg blev fyret. Detgavmig nye udfordringer og nye oplevelser.Jeg var blevet for bundet til min faste stil-ling som kommunalt ansat bibliotekar i ensektor, hvor der hele tiden blev skåret ned.Jeg vil selvfølgelig ikke brænde broer, menumiddelbart kan jeg ikke se mig selv vendetilbage til folkebibliotekerne. Jeg har fåetblod på tanden, og nu synes jeg, at ram-merne der var for firkantede.

HansMeinert mener, at besparelserne be-tyder, at der er for lidt tid og overskud til detsjove og kreative formidlingsarbejde.Set på afstand synes HansMeinert, at der

på folkebibliotekerne er for meget leflenfor ungdommen og børnene i kampen forat få kunder i butikken.- Bibliotekerne kommer til at ligne et fri-

tidshjem med spil og wii. Selvfølgelig skalvi tiltrække de unge, de er jo fremtidensbrugere, men vi skal gøre det ved at vise,hvad vi kan og yde den gode biblioteka-riske service. Der er bibliotekarer med enviden, der kan udnyttes meget bedre, endden bruges i dag.Hans Meinert er rigtig ked af det billede,

som mange har af hans kolleger fra folke-bibliotekerne. At en folkebibliotekar blot erden, der står og bipper bøger ud og sætterbøger på plads.I dag har Hans Meinert mange forskelli-

ge kolleger, lige fra læger til ingeniører. Ogde har fået øjnene op for hans faglighed.- Vi kan bruge hinanden på forskellige

måder, og vi kan give hinanden en ny vin-kel på tingene. Det er meget givende.På folkebiblioteket havde Hans Meinert

også kolleger, han var rigtig glad for. Menoverordnet set er det hans fornemmelse,at alle tænkte meget traditionelt, ham selvinklusiv.


Det gik superfint den dag vi skulle udlåne bøgernemed håndterminalerne - især da allemistede forbindelsen til det trådløse netværk, men det ikke påvirkede udlån af bøger.Havde vi brugt bærbare, var jeg nok blevet grebet lidt af panik - især ved tanken om atskulle registrere samtlige bøger manuelt og bagefter taste det hele ind.Vi udlånte omkring 5000 bøger påmindre end fire timer.

Lykke Kyllesbech HolmBibliotekar, cand.scient.bibl.Greve Gymnasium

Det rykker for vildt med den trådløse scanner.Vi har lettet arbejdsgangen gevaldigt - vi skalikke flytte bøgerne for at scanne dem.Herligt, tak for hjælpen.

Lise RasmussenGråsten Skole

Bibliotekarer begejstrede for mobile håndscannere

Spar både tid og tunge løft!Læsmere på

www.draupnir.dk

Draupnir A/S • Solvang 5 • DK-3450 Allerød • Tlf.: 70272554 • Fax: +45 70272564

MLA8300 1560

“

“

“

“

Nu hvor han ser tilbage, mener han, atdet var lidt et tilfælde, at han havnede på etfolkebibliotek i sin tid.- Jeg har været ansat i forskellige bran-

cher – både folkebibliotek og videnscentre– og jeg har altid været omstillingsparat.Og set i bakspejlet så var jeg nok aldrighelt på rette hylde i folkebiblioteket – jegtrivedes ikke med de meget faste rammer,mødepligterne, vagterne der skulle dæk-kes og lignende. Det var belastende forarbejdsglæden, så man gjorde mig nok entjeneste, da man fyrede mig.

alt at vindeI dag har Hans Meinert en anden tilgang.Nu går han på arbejde for sig selv, og somarbejdsplads er Coloplast enormt spæn-dende.- Men egentlig er branchen ligegyldig.

Det med at afdække viden er en teknik,som man kan bruge hvorsomhelst. Om deter medicinske artikler eller græsk litteraturman søger i er lige meget, det er processen,der er det interessante, siger Hans Meinert.Og han har samme holdning, når det gæl-der formidlingsarbejdet, hvor det handlerom at identificere målgruppen, hvad entenman skriver om rockmusik eller formidleren afdelings viden til en anden afdeling .Skiftet fra en forholdsvis forudsigelig

tilværelse som lønmodtager på et folkebib-liotek til en tilværelse som selvstændig harikke været skræmmende.- Hvor jeg er nu, så er det at søge nye

udfordringer bare om at hoppe ud, hvorman ikke kan bunde. Hvis man ser tradi-tionelt på sig selv, er det svært at formidle,hvem man er. Man skal ville noget nyt, forman har alt at vinde og intet at tabe.

En af gevinsterne ved Hans Meinerts liver den kulturforskel, som han har oplevetmellem det private og det offentlige.- Forskellen er himmelråbende stor. I

kommunalt regi går folk og brokker sig lidti krogene, og det lader man sig rive med af.I det private er folk dynamiske, udadvend-te og fremadrettede. Der er ingen muggen,der er glæde og entusiasme, som jeg ikkehar set før. Det er en retning på tingene, ogen deadline. Det kunne der også være pået bibliotek, men så blev deadlinen måskeudskudt. Det sker ikke i det private, sigerHans Meinert.En anden gevinst er den store person-

lige frihed, Hans Meinert nu oplever. Hanhar stadig sin bopæl i Rørvig og kører firegange om ugen til Humlebæk. Transport-tiden er lang, men fredagene er til gengældfridage.- Min dagligdag er blevet sjovere. Før var

jeg ikke skingrende lykkelig, men det varda ok, fordi arbejde var tæt på og lønneni orden. Nu kører jeg flere timer hver dag,men jeg har et meget bedre arbejdsliv. n

[email protected]

Hans meinert

Alder: 46 årUddannet bibliotekar i 2001Jobforløb: Blandt andet Greve Bibliotek, Vi-dens- og Formidlingscenter for socialt udsatte,leder af indsamling og registrering i DanmarksRockmuseum og Odsherred Biblioteker

Resumeer fra Del Din VidenDer kommer løbende nye artikler på Del Din Viden. Bibliotekspressen bringer ihvert nummer resumeer fra dem, der er kommet siden sidst. Læs artiklerne i deres fulde længde og deltagi debat og videndeling på www.bibliotekspressen.dk/del-din-viden

Jordemoderkaffe og svære fødslerpå Silkeborg BibliotekAf Lise SøelundFilosof på Silkeborg Bibliotek

I det antikke Grækenland havde manden skik at mødes om aftenen og dis-kutere livets store spørgsmål. For at fådiskussionen i omdrejninger, drak mæn-dene, som det handlede om, en massegod vin. Det var den berømte filosof So-krates, der var foregangsmand for dissesymposier, som deres møder kaldtes, ogdiskussionerne havde et andet sigte, enddet, der normalt sker, når vi diskuterer,at den mest veltalende overbeviser den,der ikke har talegaverne i orden. Påsymposiet lod man ethvert argument fålige vægt, og enhver taler have sammebetydning. Alle udtalelser blev gennem-prøvet ved argumenter for og imod, ogsåfremt man nåede til en uimodsigeligtpåstand, havde man fundet sandheden.Vi har taget symposiet til os på SilkeborgBibliotekerne - læs hvordan vi filosofererefter sokratisk mønster.

Det klarer jeg lige på nettet- Odense Centralbibliotek går i frontmed projekt for IT-svage borgereAf Anne-Mette Kjærbye JakobsenKommunikationskonsulent, OdenseCentralbibliotek

”Læs mere på www…”. ”Din lønseddelkommer fremover kun elektronisk”. ”Detkan du da bare finde på nettet”. Vi hørerdet ofte, men det der siges at være så letog enkelt, kan for mange være svært oguoverskueligt. I samarbejde med Æl-dre- og Handicapforvaltningen i Odensesatte Odense Centralbibliotek sig for, atvende ”Øh…?” til ”Det klarer jeg lige pånettet”.

BØFA on the road! - På jagt efter deti bud i Guds eget landAf Julie Arndrup, Anine Kaas, RikkeSkuldbøl og Anne Christine SeidelinBørnebibliotekarer, BØFA´s bestyrelse

Den 18.9. drager BØFA's bestyrelse afsted mod nye horisonter, mod vest, modvest! Studieturen går til USA, hvor vibesøger relevante børnekulturelle ste-der, med henblik på at blive klogere ogfinde ny inspiration til at udføre de 10bud herhjemme. Vi vil gerne dele turenmed vores medlemmer og andre interes-serede, og derfor har vi bl.a. oprettet enblog til formålet på adressen www.boefa.blogspot.com.

Lær mere om IT: IT er for alleAf Nina Stentebjerg-HansenSvendborg Bibliotek. Publikumschef

Svendborg Bibliotek kører i år under-visning næsten hver uge for mindrehold, og det er blevet noget af et tilløbs-stykke. Vi starter med begynderunder-visning i Musetræning og Word, menellers er der frit slag med Lær mereom Google, bestil og betal på nettet,Nem id, Bibzoom, Netsikkerhed, Pen-sionsinfo, SMS kursus, Dokumentboks,Motion med WII og meget mere. Viunderviser selv i de fleste kurser ogrigtig mange ansatte på biblioteket harhver sit kursus i deres uge. Men noglekurser har vi rekvireret undervisereudefra f.eks. Skat, Nem id, Netbank mv.hvor vi har skønnet, at det kunne viikke magte selv.

Hvordan bliver jeg dansk statsborger?Af Anne Grete JacobsenAabenraa Bibliotek

Biblioteket stiller lokaler til rådighed ogIntegrationsministeriet stiller sin viden tilrådighed = et godt arrangement for alleparter. Mandag den 13. oktober besøgteen repræsentant fra Integrationsministe-riet Aabenraa Bibliotek for at fortælle om,hvordan man bliver dansk statsborger.

Prisen for den bedsteartiklen på

Del Din Viden bliver uddeltpå Bibliotekarforbundets

generalforsamlingden 6. november 2010.


DELDINVIDEN

WWW

Læn dig tilbage og nyd koncerten.Kan en lænestol bringe dig til alle scener i hele verden? Selvfølgelig!Ihvertfald hvis den hedder Luna, har indbyggede højtalere og et design,der lukker omverdenen ude. Det eneste du skal gøre er at læne digtilbage, vælge det du vil høre og trykke på play. Den perfekte mulighedfor din egen musikalske oplevelse på biblioteket.

PART OF LAMMHULTS DESIGN GROUP BiblioteksvarehusetLammhults Biblioteksdesign A/S Dalbækvej 1, DK-6670 Holsted Tel. 76 78 26 11 www.eurobib.com

Alt det du behøver, altid åben – eurobib.comom

Hos Eurobib Direct finder du Luna og mange andre produkter, der dækker alle behov på biblioteket. Med erfaring,viden og sortiment gør vi hverdagen nemmere for besøgene og bibliotekarer. Eurobib Direct – Vi giver dig råd!


En gang var der 100, så dalende

antallet voldsomt, men de seneste

år har Danmark fået to bogbusser

mere, så der nu kører 35 rundt. Tag

med til nordisk bogbustræf.

tekst: HEnrik BrocH-Lips

foto: Lars aarø

Som en farverig karavane af cirkusvognekommer de gyngende ind over den dan-ske grænse – fra Uppsala, Lindås, Turkuog Jammerbugten. 25 nypolerede busser.Pertentligt proppet med bøger, pinde-madder frisk kaffe og bibliotekarer. Deer alle på vej til parkeringspladsen mel-lem Føtex og Kvickly i Ribe. Under denknivskarpe septembersol slår de lejr påde nyfejede chausséfliser og åbner dørenefor nordisk bogbustræf 2010.

For blot 30 år siden mønstrede dendanske bogbuspark over hundrede bib-

lioteker på hjul, men siden er antalletaf bogbusser skrumpet ind. I Danmarkkører der nu blot 35 biblioteker rundt ogforsyner de tyndest befolkede områdermed litteratur, musik og film. Men al-ligevel er det som om, en lille optimismeog en stor pioneerånd denne eftermiddagsvæver over parkeringspladsen, der nuer præget af dannebrogsflag, klapstole ogcaféborde udstyret med lyserøde skumfi-duser og brune karameller.

Måske skyldes optimismen, at antal-let af busser er steget med to styk indenfor de sidste tre år.

- Vi ved jo ikke, hvad der sker mede-bøger og andre digitale tiltag, men ien overskuelig fremtid er bogbusserne etrigtigt godt tilbud. I en tid, hvor mangefilialer er skåret væk, sikrer busserne, atalle uanset bopæl får adgang til biblio-teket, siger Gerhard Grann fra AalborgBibliotekerne.

Ekstra til borgerneDet er ikke kun i Aalborg, at man udvi-der sin bogbuspark. Også i Vejle og se-

nest i Esbjerg Kommune har man bestiltnye rullende biblioteker til priser i omeg-nen af tre millioner kroner. Ifølge EsbjergKommunes administrationschef, KurtLund, sker det som et led i en udvidelseaf de større biblioteker i Kvaglund, Sæd-ding, Bramming og Ribe.

- Da det er planen at lukke biblioteker-ne i Hjerne, Gjessing og Hjerting, har vikøbt en ny bogbus, der skal ud at køre 1.april 2011. Borgerne får noget ekstra, forbussen kommer flere steder og skal haveåbent 30-32 timer om ugen. Det er mereend, hvad de tre lukkede filialer havdetilsammen, siger Kurt Lund.

- Det har været en dyrere løsning atlukke filialerne og købe en bus i stedet.Og jeg garanterer, at ingen bibliotekarerer sparet væk. Tværtimod, siger KurtLund og sender et blik over mod densorthårede kvinde Lissi Møller, der fortre måneder siden blev ansat som bib-liotekar og områdeleder for bogbussernei Esbjerg. Hun er netop troppet op påpladsen sammen med en stor gruppekolleger, der har været til foredrag om

Optimisme på hjul

Gerhard Grann, aalborg Bibliotekerne: ”Den dag der ikke længere findes fastformsmedier, så dør bogbussen. Men indtil da, så er bussen et godt tilbud”.

▼


blandt mobile biblioteker på seks konti-nenter - og om kampen mellem land ogby.

Man lukker og køberI samarbejde med BF's faggruppe Fili-bussen har Lissi Møller været bogbus-træffets tovholder. Hun har selv væretbogbusbibliotekar i tre år. Nu har hunkun to ugentlige vagter på hjul. I forholdtil beslutningen om at lukke tre filialer iEsbjerg, mener hun, at det altid er en po-litisk beslutning at lukke et bibliotek.

- Der er ingen, der køber en bogbusog lukker en filial. Man lukker derimoden filial og så finder man senere ud af, atman er nødt til at købe en bogbus, sigerhun.

Ingen glemtMidt på pladsen holder en lille Merce-des Vario. Den vækker opsigt med sineklare røde, gule og blå farver. Siderneer udsmykket med figurer inspireret afdanske børnesange som »Bro, Bro brille«og »Der bor en bager«. Alligevel harkøretøjet tyske nummerplader. Bussenhører nemlig til det danske centralbiblio-tek i Flensborg og kører ud til det danske

mindretal syd for grænsen for at forsynedem med dansk kultur og sprog.

- Det er en af vores opgaver at støttebørnenes sproglige udvikling, så vi gørekstra meget ud af dansk børnemusik,siger bibliotekar Karl Fischer. Sammenmed sin chauffør kører han ofte ned tilRendsburg og Kiel og kommer enddaogså ud på øerne Sild og Föhr. Ofte blotfor at besøge én enkelt låner.

- Vi har jo lovet ikke at glemme éneneste dansker syd for grænsen, forklarerhan.

Da man skal betale for at låne mate-rialer i Tyskland, kan det danske biblio-teksvæsen godt provokere nogle tyskere.

- Med princippet lige adgang for alleer vi selvfølgelig med til at sælge danskkultur. Men på den gode måde i folkeop-lysningens navn. Vi er ikke missionærer,pointerer Karl Fischer.

Kedelig indretningNordtyskere i udkantsområderne bliverogså forsynet med bøger, musik og film.Stærkt inspireret af det danske biblioteks-væsen, begyndte de tyske bogbussers hi-storie i 1962. Til trods for nedskæ-ringerkører der stadig 13 biblioteksbusser

rundt i Slesvig/Holstein. I en af dem erManfred Jensen Biblioteksleiter:

- I Tyskland er kultursager landsdels-anliggender. I de andre Bundesländer erder ikke samme tradition for bogbusser.Ærgerligt for bibliotekarerne, for der erikke noget bedre end at køre på landet ogkigge på de mange smukke landskaber.Vi kommer ud til de små samfund, ogdet er næsten som at være hjemme, sigerhan.

Multimediebibliotek i miniatureDen lille knaldrøde bogbus, der til dagligkører rundt i den lille Lindås kommunenord for Bergen i Norge, er ikke kedelig.Den ombyggede Renault varevogn blevkøbt for et år siden og har været så storen succes, at hovedbibliotekets eneste fi-lial nu skal lukkes.

- Her i Norge køber man en bogbus oglukker en filial, smiler bibliotekar ErikVollmer, der selv kører rundt med bus-sen. Han begræder ikke filiallukningen,for han holder meget af sit arbejde, somhan kalder praktisk, varieret og kreativt.

- Jeg er virkelig glad for min nye busmed storskærm og små røde skamler,og derfor er det let for mig at sige, at det

Det er Bo odgård iversen, der med motiver fra danske børnesange har dekoreret den danske bogbus i nordtyskland.


er en god idé med bogbusser. Men jeghar da oplevet unge, der spørger til dengamle bus, fordi den havde et enormtbagsæde, hvor de kunne slænge sig oghygge sammen, siger han.

Bussen kan kun rumme 1.000 mate-rialer, så Erik Vollmer skal pakke bussenminutiøst hver dag.

- Den fleksibilitet og kreativitet, derligger i bogbus konceptet, er en form forfremtidssikring af bibliotekerne. Faktisker min lille bus et multimediebibliotek iminiaturestørrelse. Vi kan både tilbydeforedrag, vise film og forskellige spil påstorskærm samt give brugerne mulighedfor at gå på nettet via vores publikum-scomputer, forklarer Erik Vollmer.

I Danmark er enmandsbetjente bib-lioteker på hjul også ved at vinde ind-pas. Randi Bueje fra Jammerbugt Bib-lioteker fremviser også gerne sin lille,lilla bus, som hun selv pakker, kører ogbetjener helt alene.

- Vi er tre bibliotekarer, der delerbussen, men vi er altid alene med bru-gerne. Jeg har dog aldrig følt mig utryg.

Når nogen slår ihjel her oppe, så myrderde som regel nogle de kender rigtigtgodt, siger hun.

Den ægte vareSolen er ved at gå ned og Karen Sejerøfra Filibussens bestyrelse har sat sig på

en træbænk for at reflektere lidt overdagen:- I halvfjerdserne var bogbusserne et

positivt tillæg til filialerne. Sådan er detikke længere, hvor busserne kan beskyl-des for at være udtryk for besparelser.Alligevel vil jeg hævde, at det er bedre,der kommer en bogbus, hvis den erstat-ter en kedelig filial med meget få titler,siger hun og fortsætter:

- Jeg synes faktisk, at bogbusser påsamme tid er historie og fremtid. Hvisman blot sørger for at busserne har enfagligt bred betjening, og de ellers tagerde rigtige materialer med ud til lånerne,så kan man tilbyde akkurat det sammesom et almindeligt bibliotek. n

Henrik Broch-Lips er freelancejourna-list.

[email protected]

Lissi Møller, Esbjerg: ”Hver dag har vi mellem 50-150 reserverede materialer med. Vi stopper typisk 3-5 steder. når jeg er bogbusbibliotekar har jeg potentieltmange flere lånere og brugere.

FAKTApå det nordiske bogbustræf i ribe i week-enden 4-5 september var der 101 deltagere,der kom kørende i næsten 30 bogbusser frablandt andet sverige, norge og Tyskland. Dekunne blandt andet høre ian stringers fore-drag om Mobile Laibraries in 6 continentsog Johs. nørregård Frandsens indlæg påHerrens mark. om dansen mellem land og by1950-2010.siden 1987 har der været et bogbustræf

hvert andet år, og et nordisk hvert fjerde år.

Råd og anbefalinger ved ansøgningStillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er ensådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter:A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden.Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse.B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikkeoplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedesfra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supple-rende dagpenge.C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Forhandlingsafdeling

Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat)

BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsre-præsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant.Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokalerepræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal re-præsentant kontaktes Forhandlingsafdelingen i BF.Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid For-handlingsafdelingen.NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger erafsluttet!

Offentlig ansættelse

Akademikernes Centralorganisation (AC) – og dermed Bibliotekarforbundet– har overenskomst med de kommunale og regionale arbejdsgivere samtstaten.Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske envurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktions-og/eller kvalifikationsttillæg.Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, derogså gennemfører forhandlingen.Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdesved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens om-råde (2-måneders-grænsen).

Privat ansættelse

AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de flesteansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgi-ver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag tilkontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dkBF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakterForhandlingsafdelingen for vurdering af kontraktens vilkår.

StillingsopslagAlle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til:DG Media as, St. Kongensgade 72, 1264 København K, Tlf. 70 27 11 55,fax 70 27 11 56, e-mail: [email protected]ærk venligst, at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncer.

Frister for stillingsopslagBibliotekspressen 17 – Udkommer 21. oktoberBestillingsfrist 5. oktober kl. 12Tidligste ansøgningsfrist 4. novemberBibliotekspressen 18 – Udkommer 11. novemberBestillingsfrist 26. oktober kl. 12Tidligste ansøgningsfrist 25. novemberBibliotekspressen 19 – Udkommer xx. novemberBestillingsfrist xx. xxxxxx kl. 12Tidligste ansøgningsfrist xx. xxxx

Nye stillinger

BibliotekarMariagerfjord Bibliotekerne søger snarest muligt enbibliotekar på fuld tid med primært arbejdssted på ArdenBibliotek.

Har du lyst til at arbejde på et mindre, men meget aktivtbibliotek, hvor der lokalemæssigt måske ikke er så højttil loftet, men det er der så til gengæld i vores tilgang tilarbejdet.

Her er der mulighed for udvikling i et spændendesamarbejde med erfarne kolleger i et miljø, hvor der ikkeer langt fra ide til handling.

Vi savner en engageret medarbejder med et hjerte, derisær banker for børnene. Du vil få mulighed for både atfortsætte vores mangeårige tradition for engagement ibørnebiblioteksarbejde og samtidig sætte dit helt egetpræg på udviklingen med dine ideer.

Vi forventer, at du er faglig velfunderet, udadvendt oggod til at arbejde selvstændigt. Har du også gode sam-arbejdsevner og et legegen i forhold til IT, så har duchancen for et udfordrende job i et tæt og udviklendesamarbejde med gode kolleger.

Vi ligger centralt placeret i byen i et aktivt Kulturhus, hvorder hver dag færdes mange mennesker.

Biblioteket er omdrejningspunkt i huset, der rummerLokalhistorisk Arkiv, Borgerservice, Rehabiliterings-center, Værested, Kulturhusforening og mødefaciliteter.

Vi har en travl hverdag, hvor biblioteksarbejdekombineres med mangeartede opgaver af både kulturelog praktisk karakter.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommentil at rette henvendelse til afdelingslederMarianne Mark Christensen, tlf. 97 11 42 00 [email protected]

Ansøgningen sendes til Mariagerfjord Bibliotekerne,Store Torv, 9500 Hobro, att. Bibliotekschef Hans UlrichHansen, [email protected]

Ansøgningsfrist: 20. oktober 2010

Ansættelsessamtaler forventes afholdtonsdag d. 27. oktober fra kl. 9.00.

Stillingen opslås under forudsætning af byrådetsgodkendelse af budget 2011.


BARSELVIKAR 3:

Bibliotekar (30 t/u) tilFrederiksberg KommunesBiblioteker

I sektionen for Formidling & Oplysning vil der være etbarselvikariat ledigt fra den 1.11.2010 til og med den31.8.2011.

Brænder du for biblioteksfagligt arbejde: formidling,udstillinger og web-arbejde, samt faste vagter på to filialerog hovedbiblioteket?

Se hele stillingsopslaget på www.frederiksbergbibliotek.dk.

Ansøgningsfrist 20.10.2010.

BARSELVIKAR 1:

Børnebibliotekar (37 t/u)til FrederiksbergKommunes Biblioteker

I sektionen Familie & Kultur er der et barselvikariat ledigtfra 1.11.2010 til og med 1.9.2011.

Arbejdsområderne er bl.a. børnekulturelt arbejde medplanlægning og afvikling af arrangementer, ansvarfor indkøb af pc- og konsolspil til børnebiblioteket,superbrugerfunktion, publikumsbetjening,biblioteksorientering, udlånsarbejde og materialepleje.



BARSELVIKAR 2:

Bibliotekar (37 t/u)til FrederiksbergKommunes Biblioteker

I sektionen for Formidling & Oplysning er der etbarselvikariat ledigt fra den 1.11.2010 til og med den28.2.2011.

Har du lyst til at arbejde med formidling og de solidebiblioteksfaglige opgaver: udlånsvagter, materialepleje ogBiblioteket Kommer-lånere?

Har du passion for det opsøgende arbejde og plejehjems-betjening, er der mulighed for at blive involveret iudviklingen af dine områder.



Bibliotekarjob.dk er Bibliotekarfor-bundets egen jobportal. Her kan duoprette din personlige jobagent, somfinder de jobannoncer, der passerpræcis til dig og dine kvalifikationer.

Jobagenten sender dig løbendee-mails med links til de jobannoncer,der er relevante for dig og dineønsker.

Opret din personlige jobagent på bare30 sekunder

Opret en jobagent på www.bibliotekarjob.dk

RELEVANTE JOB – RELEVANTE PROFILER PARTNER I PROFILJOB.DK

LET DIN JOBSØGNINGMED EN JOBAGENT


Fåmere for pengeneog bestil bøger hos SAXO

Danmarks største internetboghandelwww.saxo.com

Kontakt Salgschef JoelHaviv formere information på [email protected]

• Op til 38% rabatpå nyheder• Levering1-5 hverdage• Indkøb udenbinding• Fuld returret• SKI-godkendt

19995DIn prISDu Sparer

33% 24995DIn prISDu Sparer


33%

23995DIn prISDu Sparer


20%

ChristianDorph&SimonPasternakJeg er ikke herEt fyrværkeri af en krimi - POLITIKENGedigent underholdende …Der er tryk på - WEEKENDAVISENEr udkommet

KarlOveKnausgårdMinkamp2Første bind af Karl Ove Knausgårdsselv-biografiske romanserie fik fantastiskeanmeldelser blandt et helt enigtanmelderkorps.Udkommer 26. oktober 2010

LotteHammer&SørenHammerAlting har sin prisOpfølgeren til “Svinehunde’ frasøskeneparret Lotte & Søren Hammer.Udkommer 1. oktober 2010

IanRankinDen sorte bogFortsættelsen af“Døden har en årsag”.Er udkommet

RichardYatesEaster ParadeEndnu en litterær klassikerfra forfatterenaf “Revolutionary road”.Udkommer oktober 2010


Afsender: Bibliotekspressen, Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergRedaktion: [email protected]. Abonnement: [email protected]æssigheder i leveringen meddeles det lokale postkontor.redaktørensspalte

I dette nummer af Bibliotekspressen kan dulæse om folk, der har arbejdet i forskellige sek-torer i biblioteksvæsenet. Det har ikke alle. Rig-tig mange i faget bliver i den samme sektor, somde nu blev ansat i.

Ingen tvivl om, at vi lærer noget nyt vedat skifte job. Heller ingen tvivl om, at vi lærernoget nyt, når vi tvinges ind i nye roller – nåreksempelvis et bibliotek ikke længere er etbibliotek i klassisk forstand, men ændres tilet kulturhus med hvad det indebærer af nyefunktioner og andre ændringer, for eksempelarbejdstider.Den gamle talemåde med at »alle vil udvik-

ling, men ingen vil forandring« gælder ikke foren specifik faggruppe, men noget er der om det.Interessant at høre en af fire trainees, som

Bibliotekarforbundet for nogle år siden var medtil at få ansat i job vidt forskellige steder i biblio-teksvæsenet. At høre hende fortælle, at hun harlært rigtig meget, men af de steder hun var, her-

under CBS, foretrak hun altså at arbejde på etfolkebibliotek. Her sker der nemlig rigtig meget,her er mangfoldighed og masser af udfoldelses-muligheder.Alligevel er det et personligt videndelings-

projekt at have arbejde forskellige steder indenfor samme fag, man opnår en langt størreforståelse, det kan ikke være nogen bagdel, nårman skal samarbejde og dele viden.Apropos videndeling. For snart et år siden

startede vi det nye forumDel Din Viden på bib-liotekspressen.dk, og mange skriver om deresprojekter. Vi har fået artikler om, hvordanmanetablerer en wiki med et konkret eksempel påen lokalhistorisk wiki i Silkeborg. Eller hvordanman udvikler bibliotekets site, så man kan tilgådet fra mobiltelefonen og dernæst arbejder mednye applikationer eller på moderne dansk blot»apps«.Ideen med Del Din Viden er netop, at fagets

udøvere skal kunne fortælle om nogle af de

mange spændende opgaver og projeker, der ersat i søen. På Del Din Viden kan du berette omde projekter og ideer, der fagligt optager dig. Dukan spørge kolleger om hjælp, for at tage et kon-kret eksempel »Hvordan gør I med Facebook?«.For redaktionen er det en fornøjelse i hverttrykt nummer at kunne præsentere én artikel ifuldtekst samt resumeer af samtlige artikler, duog dine kolleger skriver på sitet. Og funktionenmed at uploade fotos har mange også benyttetsig af.I november på Bibliotekarforbundets general-

forsamling vil redaktionen uddele en pris til denbedste artikel på Del Din Viden kåret af et dom-merpanel med repræsentanter for de forskelligesektorer. Ud over æren, som er det fagreste træi skoven, får vinderen overrakt Del Din Viden-prisen af forbundets formand Pernille Drost. Vildu være med, så fat pennen og skriv.

Del Din Viden med fagfællerneMan skal dele sin viden &man har kun godt af at prøvemange forskellige ting..

FrIIs

Magasinpost UMMID-nr. 42385

Henrik [email protected]

bibliotekspressen 16/2010

Documents