BEREDSKAB

nummer 1 · januar 2009

Tema: FørsTehjælp, side 9nyTårshilsner, side 4-8

nye kredse, side 18

Døgnvagt

70 15 38 00mail@ssg.dk ▪ www.ssg.dk

- så er alt i orden!

Om SSG A/S

SSG A/S er førende specia­list inden for facility­ og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygnings aktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Vores markante succes skyldes evnen til at kombi­nere menneske lige og hånd­værksmæssige dyder med smarte metoder og systemer, der giver vores kunder tids­ og ressourcebesparelse.

Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det kniv skarpe fokus på høj kvalitet og unik kunde­service, sikret af dygtige med arbejdere med den rette indstilling, betaler sig.

Skadeservice i særklasse

Nummer 1 - januar 2009 - 29. årgang

Udgivet af:BeredskabsforbundetHedelykken 102640 HedehuseneTlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01Web: www.beredskab.dkE-mail: bf@beredskab.dk

Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt

Redaktion:Kommunikationschef Mads JakobsenKommunikationsmedarbejder Line NielsenRedaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg.

Produktion og annoncer:Horisont Gruppen a/sInternational HouseCenter Boulevard 52300 København STlf. 32 47 32 30 • Fax 32 47 32 39

Oplag:10.842Medlem af Dansk OplagskontrolKontrolperiode 1/7-2007 - 30/6-2008

ISSN 0908-9594

Abonnement:2009, seks udgivelser, pris 150 kr. Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsbered-skabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

At have frivillige er lige som at plante et frø. Planter du det i gødet jord, vander det, holder det væk fra skyggen, så får du en stærk plante, der kan klare selv kulde og blæst. Frugten, som planten betaler tilbage, vil være tifold det værd, som du startede med at investere i planten, så det er en rentabel affære at komme godt fra start. Men det tager tid og kræver lidt tålmodighed. Planten blomstrer ikke fra første dag.

Samme scenarium gælder som sagt for frivillige. Det har de fleste kommuner oplevet, men nogen kommuner forventer resultater fra første dag, og det er ved at koste frivilligtanken i nogen kommunale redningsberedskaber. Man forventer resultater lige fra starten, men giver ikke de frivillige plads til at slå rod. I langt de fleste tilfælde bliver udbyttet, hvad man selv investerer i et projekt.

Frivillige er frivillige, fordi de vil bruges til opgaver. Bliver de ikke brugt, så visner de-res lyst til at bruge deres fritid på opgaver inden for redningsberedskabet. Lad dette samtidig være en opfordring til cheferne rundt omkring i landet: Brug de frivillige, men sørg for at skabe gode vækstvilkår for dem. De melder sig som frivillige, både fordi de personligt kan se en kompe-tenceudvikling i arbejdet, og fordi de vil anvendes til at kunne gøre en forskel, når samfundet har brug for det.

Vi ser kommuner, som godt nok har frivillige, men som ikke plejer dem. I nogle af de kommuner bliver de frivillige slet ikke brugt – de er der bare, og i andre kommuner anvender man kun frivillige til opgaver, der ikke har noget med egentligt beredskab at gøre. De frivillige bliver ikke

uddannet, har ikke materiel, og har ikke tidssvarende uniformerer.

I de kommuner er det selvsagt vanske-ligt at hverve og fastholde frivillige, men hvad værre er: Kommunens beredskab er ikke stærkt nok til at håndtere situationer, der ligger ud over dagligdagens små og større ulykker. I de kommuner ser vi pro-blemer for borgerne ved store hændelser som storm, oversvømmelser, storbrande, miljøforurening og lignende. For den styrke, der er ansat af kommunen, er ikke større end det er nødvendigt for at løse dagligdagens opgaver.

I andre kommuner er det helt anderle-des. Der har kommunen investeret noget i de frivillige, og kommunen høster frugten af dens investering. I de kommuner er de frivillige til stede i passende antal, de er veluddannede og velmotiverede, de har materiel og udgør et reelt supplement til kommunens beredskab til gavn for bor-gerne i ekstraordinære situationer.

I de kommuner er de frivillige til for at supplere beredskabet. Denne hovedop-gave bliver ikke glemt, men når de nu er der, så kan de anvendes til en lang række støtteopgaver til gavn for kommunens foreningsliv, og til opgaver, som kommu-nen ellers skulle have betalt andre for. I de kommuner kan beredskabschefen opsætte et regnskab, der viser, at han tjener penge på de frivillige. Investeringen i frivillige har dermed givet afkast, som kommunen vil kunne høste. Beredskabs-forbundet vil gerne i dialog med de kom-muner, der ønsker at få det fulde udbytte af at have frivillige.

BEREDSKAB

Nytårshilsen – meningsfulde opgaver på forebyggelsesområdet . . . . . . . . . . 4

Forbundet styrket i 2008 . . . . . . . . . . 7

Landschefens Nytårshilsen . . . . . . . . . 8

Hjertestarterne hænger der – men hvor? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Nedlæggelse af befolknings- uddannelsen i førstehjælp . . . . . . . . . 11

Vi skylder vores nærmeste at lære førstehjælp . . . . . . . . . . . . . . 12

Større straf for vold mod redningsmandskab . . . . . . . . . . . . . . 14

Redningsberedskabspris . . . . . . . . . . 14

Hjemmeværnet med skarpere militær profil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Sminkebog for figuranter . . . . . . . . . . 16

Hæderstegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Frivilliges opgaver i 2008 . . . . . . . . . 17

Nye kredse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Førstehjælpskurser giver synlighed . . 19

PRIMO og FKB samarbejdsaftale . . . . 20

Østfyns Juniorbrandkorps også med i Beredskabsforbundet . . . . . . . . 21

BF-Barakkens Venner . . . . . . . . . . . . 22

Stillingsopslag . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Bliv frivilligkoordinator? . . . . . . . . . . 24

DFI Information . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Regioner og kredse . . . . . . . . . . . . . 26

IndholdFremtIden For FrIvIllIge / de skal kunne blomstre

Deadline til næste nummer den 2. marts 2009

- bladet udkommer den 26. marts 2009

Forsidefoto:Henrik Freek Christensen

BeredskaB3

BeredskaB4

nyTårshilsen

Af forsvarsminister Søren Gade

Klar til at rykke ud. Godt humør. Engage-ment.Det er mit indtryk af de knap 3.000 frivil-lige, der over hele landet er engageret i statslige og kommunale redningsbered-skaber.

Danmark står bedre rustet i en usikker verden med terror og klimaforandringer, når så mange mennesker ikke spørger, hvad samfundet kan gøre for dem, men hvad de kan gøre for samfundet. En så-dan indstilling kalder på min store respekt og taknemmelighed. Det indtryk vil jeg i hvert fald gerne efterlade hos de frivillige brand-, rednings-, indkvarterings- og for-plejningsfolk, som jeg møder i årets løb.

I 2008 var jeg blandt andet på besøg hos Hernings Kommunale Redningsbe-redskab, fik også en fin rundvisning på totalforsvarsudstillingen i Skive, og deltog

i årsmødet for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer i Roskilde. Alle steder havde jeg lejlighed til at takke for den frivillige indsats i redningsbe-redskabet, der hver dag bliver ydet til gavn for Danmark. Den tak vil jeg gerne gentage her i bladet. Takket være jer – de frivillige i rednings-beredskabet – er beredskabet bedre rustet til store hændelser og ulykker. Vi er mange, der er taknemmelige for jeres ind-sats, og derfor ser jeg også frem til – hvis det kan forenes med mine øvrige gøremål som forsvarsminister – at hilse på så mange af jer som muligt i forbindelse med Beredskabsforbundets 75 års jubilæum til sommer.

Anvendelsen af frivillige står bedst, når frivilligberedskaberne rundt om i landet er store nok til at stille med det antal per-

soner, der skal til for at løse en opgave – uanset om opgaven er akut eller ej. Desværre bliver der stadig færre frivillige. På fem år er knap hver femte frivillig holdt op.Derfor kommer vi ikke udenom, at rekrut-tering og fastholdelse er vigtige forudsæt-ninger for frivilligberedskabernes fortsatte bidrag til det samlede beredskab. På min færden rundt om i landet hører jeg igen og igen, at meningsfulde opgaver er den magiske opskrift på flere frivillige. Et sådant ønske om meningsfulde opgaver

vil jeg gerne være med til at indfri i det nye år.

Et godt sted at begynde er den undersø-gelse af frivilligområdet, som partierne bag det nuværende beredskabsforlig besluttede iværksat i 2007. Til at gen-nemføre undersøgelsen blev der nedsat en arbejdsgruppe, hvor Beredskabsfor-bundet deltog sammen med Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, KL og Beredskabsstyrelsen. Forsvarsministeriet varetog formandskabet.

I september 2008 afsluttede arbejdsgrup-pen sit arbejde med seks overordnede an-befalinger til, hvordan statens anvendelse af sine ressourcer på frivilligområdet kan styrkes – inden for den nuværende samlede økonomiske ramme på godt 40 millioner årligt. Jeg har noteret mig,

at arbejdsgruppen er enige om de seks anbefalinger – på nær punktet omkring finansiering. Det vender jeg tilbage til.

Til styrkelse af frivilligområdet inden for redningsberedskabet anbefaler arbejds-gruppen:1) at der udvikles en ny og mere generel

forebyggelsesuddannelse med henblik på at styrke de frivilliges kompetencer til at indgå i lokale forebyggelseskam-pagner og -aktiviteter. Det anbefales endvidere, at der ydes tilskud til de

nytårshilsen – meningsfulde opgaver på forebyggelsesområdet

Takket være jer – de frivillige i redningsberedskabet – er beredskabet bedre rustet til store hændelser og ulykker

»

Lotek A/S, Rønsdam 10, DK-6400 Sønderborg, Tel. +45 70 13 52 00, Fax +45 73 48 52 05, www.lotek.dk, info@lotek.dk

HØJ KVALITET KOSTER IKKE NØDVENDIGVIS EKSTRA!

Termiske kameraer - K250 / SD250Lotek præsenterer en helt ny generation in-den for termiske kameraer med ISG K250 og SD250.

Kameraerne kombinerer høj kvalitet og god funktionalitet med en særdeles favorabel pris.

K250 / SD250 tilbyder bl.a.:

• Eco-Clear Sensor Technology - super klare billeder under ekstreme forhold

• Ice™ Technology - højere kontrast, der sikrer høj detaljerigdom i billedet

• 1000+ - giver klare billeder og effektive målinger op til 1000 oC

• Up-To-Face Viewing - eliminerer røg- og lysmæssige forstyrrelser fra omgivelserne (kun SD250)

Læs mere om vores kameraer på www.lotek.dk eller kontakt os på

70 13 52 00.

SPECIEL KAMPAGNEPRIS

49.500,-ekskl. moms.

Kampagnen varer til og med 31. marts 2009.

BeredskaB6

nyTårshilsen

kommunale frivilliges uddannelsesak-tiviteter på forebyggelsesområdet via enhedstimebetalingen, der er statens økonomiske tilskud til kommunernes uddannelse af frivillige.

2) at der udvikles en ny befolkningsud-dannelse med fokus på den enkelte borgers selvhjulpenhed, når det gæl-der om at undgå ulykker i dagligdagen. Det anbefales endvidere, at den nye befolkningsuddannelse gennemføres ulønnet af frivillige instruktører, at ud-dannelsen bliver gratis for den enkelte borger, og at ordningen forankres i og administreres af Beredskabsforbun-det.

3) at der etableres et bredt sammensat Råd for Frivillig Forebyggelse, Informa-tion og Hvervning. Rådet skal udvikle og angive rammerne for de statsligt finansierede hverve- og forebyggelses-kampagner og -aktiviteter, der udfø-res af Beredskabsforbundet og dets medlemmer. Rådet skal endvidere fokusere på effekten af initiativerne via en årlig rapport, der skal drøftes i det under og af Forsvarsministeriet nedsatte Frivilligkontaktudvalg, hvor Beredskabsforbundet også er med-lem.

4) at enhedstimebetalingen tilføres flere midler med henblik på at styrke kommunernes incitament til at anvende frivillige til såvel operative som forebyggende opgaver. Samtidig skal enhedstimebetalingssystemet tilrettelægges så enkelt og fleksibelt som muligt inden for de givne forvalt-ningsmæssige rammer, og der skal i

relevant omfang gøres brug af kommu-nernes indberetninger i ODIN, der er redningsberedskabets online dataregi-strerings- og indberetningssystem.

5) at Beredskabsstyrelsen fokuserer yderligere på anvendelse af frivillige på samtlige fem statslige beredskabscen-tre med henblik på at opnå en bedre udnyttelse af de tidligere værnepligti-ges kompetencer. Samtidig anbefales det, at hvervemulighederne til DFI i

Herning udbredes til også at omfatte interesserede borgere med relevant civil baggrund.

6) at tilsynet med Beredskabsforbundet ændres, således at det klart fremgår af forbundets budget, regnskab og resultatkontrakt, hvilke opgaver og udgifter der afholdes af staten via den årlige finanslovsbevilling. Det anbe-fales desuden, at den eksisterende rammeaftale mellem Forsvarsmini-steriet og Beredskabsforbundet fra 1999 revurderes i lyset af de seneste års udvikling, herunder de aktuelle forventninger til Beredskabsforbundet.

Et flertal i arbejdsgruppen har anbefalet, at initiativerne finansieres ved at afvikle Beredskabsforbundets hidtidige befolk-ningsuddannelse i elementær brandbe-kæmpelse og førstehjælp. Beredskabs-forbundet kan dog ikke tilslutte sig denne finansieringsmodel og har derfor afgivet en mindretalsudtalelse på dette punkt.

Jeg syntes umiddelbart, at det giver god mening, at de afsatte midler til Bered-skabsforbundets befolkningsuddannelse anvendes mere optimalt, dels ved at oprette en ny uddannelse for frivillige med fokus på forebyggelse (anbefaling 1), dels ved at udvikle en ny, gratis befolkningsud-dannelse med fokus på den enkelte bor-gers selvhjulpenhed, når det gælder om at undgå ulykker i dagligdagen (anbefaling 2), dels ved at tilføre yderligere midler til enhedstimebetalingen med henblik på at styrke kommunernes incitament til at anvende frivillige i løsningen af operative

såvel som forebyggende opgaver (anbefa-ling 4).

Når den økonomiske ramme skal overhol-des, og det skal den, kan jeg ikke se bort fra, at befolkningsuddannelsen i første-hjælp ikke er egentligt frivilligarbejde, men et aflønnet instruktørvirke. Dertil kommer at Beredskabsforbundets befolkningsud-dannelser i dag udgør en stadig mindre andel af det samlede antal gennemførte

førstehjælpsuddannelser på landsplan.I 2007 gennemgik 10.396 personer således en førstehjælpsuddannelse i be-folkningsuddannelsens regi. Det tal skal holdes op i mod de i alt 275.000 perso-ner, der ifølge Dansk Førstehjælpsråds vurdering gennemførte en førstehjælpsud-dannelse samme år. Hovedparten af de 275.000 personer gennemgik en uddannelse svarende til Beredskabsforbundets befolkningsuddan-nelses seks timers uddannelse i livred-dende førstehjælp – det vil sige den del, der redder liv.Med andre ord var det kun ca. 4 % af det samlede antal personer, der i 2007 gen-nemgik en førstehjælpsuddannelse med vægt på den livreddende førstehjælp, der blev uddannet i Beredskabsforbundets befolkningsuddannelses regi. På den baggrund mener jeg ikke, at det vil få nogen afgørende betydning for befolknin-gens evne til at yde livreddende første-hjælp, hvis disse 4 % omlægges til mere generelle forebyggelsesuddannelser – der forestås af egentlige frivillige.

Jeg tror omvendt, at det vil gøre det danske beredskab mere robust og forhå-bentlig gøre det lettere at rekruttere og fastholde frivillige i redningsberedskabet, idet mange af anbefalingerne jo netop vil opfylde ønsket om meningsfulde opgaver, for så vidt frivillige fremover kan indsæt-tes på forebyggelsesområdet.

Jeg vil i begyndelsen af det nye år drøfte anbefalingerne med partierne bag bered-skabsforliget, således at vi forhåbentligt efterfølgende kan gå i gang med at føre anbefalingerne ud i livet.

Rapporten kan i øvrigt downloades i sin fulde længde på Forsvarsministeriets hjemmeside www.fmn.dk under fanebladet ”Publikationer”.

Jeg vil afslutningsvis gerne ønske alle frivillige i redningsberedskabet og deres familier et godt nytår.

når den økonomiske ramme skal overholdes, og det skal den, kan jeg ikke se bort fra, at befolkningsuddannelsen i

førstehjælp ikke er egentligt frivilligarbejde

»

BeredskaB7

nyTårshilsen

Af præsident Bjarne Laustsen

2008 blev et år, der var med til at styrke Beredskabsforbundet. Både organisato-risk og kendskabsmæssigt. Områder, som er vigtige, hvis vi vil skabe en slagkraftig organisation, der kan tale de frivilliges sag. Vi skal have endnu mere fokus på disse områder, og 2008 var et skridt i den rigtige retning. Men vi har alle et ansvar for at løfte denne opgave – også i 2009.Rent organisatorisk blev 2008 er markant år. Vi fik to nye kredse i henholdsvis Bil-lund og Halsnæs Kommuner, og benar-bejdet omkring etableringen af en kreds ved Beredskabsstyrelsen Frivilligcenter Hedehusene er blevet fuldført, således at der er blevet afholdt stiftende kredsmøde i januar 2009. Samtidig indgik vi i foråret 2008 også et organisatorisk samarbejde med Sønderjysk Frivillige Brandværnsfor-bund. Det medførte, at Beredskabsforbun-det fik omkring 1.600 nye medlemmer, og derved tegner Beredskabsforbundet stort set det samlede antal af frivillige i det danske redningsberedskab. Det må og skal vi bruge til noget positivt. Specielt med tanke på beredskabsforliget, der venter forude.

Jeg har i løbet af året ved selvsyn haft mu-lighed for at møde nogle af kredsene, og herfra er meldingen, at der hersker en po-sitiv stemning. Kredssammenlægningerne er et overstået kapitel, og at der er blevet arbejdet konstruktivt for at få de nye kredse stablet på benene. De nye, større kredse har også betydet et øget behov for frivillige i redningsberedskabet. Derfor har mange kommuner og kredse brugt 2008 på at køre hvervekampagner. Generelt må jeg sige, at det er mig en glæde at møde den vilje til at arbejde og gøre en forskel hos de frivillige ude i kommunerne, og det engagement, som bliver lagt for dagen, er prisværdigt.

De frivilliges synlighedProjekter og kampagner er nøglen til at gøre Beredskabsforbundet og frivillige et kendt symbol og en velrenommeret ressource blandt befolkningen og vores samarbejdspartnere. I det forgangne år havde vi med stor succes med og pres-sefokus på en række projekter. Det gjaldt

blandt andet forebyggelse af brand i som-merhuse, Bedre Ældresikkerhed, uddeling af røgalarmer samt fokus på førstehjælps-området. Emner, der har almen interesse og er til gavn for samfundets selvhjulpet-hed og robusthed. Det er projekter, som vi vil videreføre i det nye år. Kredsene har også selv været gode til at tage initiativer til projekter og til at få opmærksomhed omkring det. Jeg håber, at I vil fortsætte med at have fokus på dette.2009 tegner derfor på mange områder

til at blive en spændende udfordring for de frivillige og Beredskabsforbundet. Der ligger nye udfordringer og projekter forude, som vi skal kaste os over. Jeg ser derfor frem til, at vi fortsætter den kurs, som vi befinder os på. Vi skal fortsat blive bedre til at profilere de frivilliges arbejde og Beredskabsforbundets projekter. Det kræver, at vi alle løfter i flok. Vi er nødt til at komme ud i alle dele af landet, og derfor skal vi være bedre til at synliggøre os i et fælles samarbejde lokalt, regionalt og centralt.Derudover skal Beredskabsforbundets en-gagement på førstehjælpsområdet styrkes yderligere. Vi uddanner omkring 25.000 personer om året i førstehjælp, brand-bekæmpelse og brugen af hjertestarter, så der er stadig behov for en styrkelse af området. På nuværende tidspunkt svæver befolkningsuddannelserne stadig mellem bevarelse og nedlæggelse, men det skal ikke ændre ved det faktum, at vi fortsat skal arbejde for førstehjælpen i Danmark. Det ligger også i naturlig forlængelse af

vores mission og vision. Sideløbende med alt dette vil en lang række forebyggende aktiviteter og projekter blive søsat, så det bliver bestemt endnu et travlt år for Beredskabsforbundet og de frivillige, der selvfølgelig også løbende skal varetage operationelle indsatser.Jeg vil gerne slutte af med at benytte lejligheden til at ønske alle frivillige i redningsberedskabet og Beredskabsfor-bundets samarbejdspartnere et rigtig godt nytår.

Forbundet styrket i 2008Præsident Bjarne Laustsen gør status over året, der er gået, og ser frem mod nye udfordringer i 2009 . Et år, som kommer til at byde på mange spændende initiativer og opgaver for Beredskabsforbundet og de frivillige .

projekter og kampagner er nøglen til at gøre Beredskabs-forbundet og frivillige et kendt symbol og en

velrenommeret ressource

BeredskaB8

nyTårshilsen

Af landschef Bent Mortensen

2008 vil nok blive husket for de to arbejdsgrupperapporter, der var en følge af beredskabsforligt fra 2007. Arbejds-gruppen vedr. frivilligundersøgelsen, også kaldet ”AG FRIVUN”, analyserede statens udgifter til frivillige i redningsberedskabet, og anbefalede, at befolkningsuddannelsen i førstehjælp skulle nedlægges, mens en ny befolkningsuddannelse i forebyggelse skulle etableres. Beredskabsforbundets repræsentanter i arbejdsgruppen var ikke enige og skrev en mindretalsudtalelse. Ved årsskiftet var der ikke truffet politisk beslutning om spørgsmålet.

Arbejdsgruppen vedrørende dimensione-ring af det statslige redningsberedskab, også kaldet ”AG DIMSUN”, analyserede Beredskabsstyrelsens dimensionering, støttepunkterne og Beredskabsstyrelsens myndigheds- og operatøropgaver. Under-søgelsen viste, at der ikke er overflødige kapaciteter i det statslige redningsbered-skab, og at der fortsat er behov for støt-tepunkterne, om end der kan reguleres

en smule ved at blive dimensioneret på grundlag af lokal risiko, samt muligvis ved flytning af et eller flere støttepunkter.

Sammen er vi stærke! Det er derfor med glæde, vi kan konstatere, at alle landets kommuner med frivillige i redningsbe-redskabet nu har dannet kredse eller foreninger under Beredskabsforbundet, samt at de sønderjyske brandfolk under Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund er blevet medlemmer. Vi kan nu med fuld ret sige, at vi repræsenterer alle de frivil-lige i kommunerne. Vi har også i 2008 fået ungdomsbrandværn og foreninger med særlig interesse i redningsberedskab som medlemmer af Beredskabsforbundet. Der er nu tæt på 7.000 medlemmer af Beredskabsforbundet.

Også det internationale arbejde blev fremmet i 2008. I juni stod Beredskabs-forbundet for en international konference for frivillige, hvor repræsentanter fra 21 organisationer og 14 lande deltog.Beredskabsforbundet har i nogen tid satset på at supplere statstilskuddet, idet der var en række opgaver, som burde løses, men som ikke kunne løses inden for de muligheder, som statstilskuddet gav. Vi har satset på at tjene penge ved kursusvirksomhed samt ved fondsmidler og sponsorater. Satsningen har været synlig i 2008, hvor indtjeningen har været den hidtil største. Det har betydet, at Be-redskabsforbundet har givet mere tilskud til kredse og regioner, har uniformeret instruktører, har købt udstillingsmateriel og har afviklet en række kampagner. Alt

sammen noget, der ikke ville have været muligt, hvis forbundet kun havde haft statstilskuddet som indtægtskilde.

Selv om 2008 var et godt år, så behøver 2009 ikke blive ringere. Vi skal stadig have flere medlemmer. Først på året oprettede de frivillige ved Frivilligcenter Hedehusene en kreds, og der er flere statslige frivillige, ungdomsbrandværn og interesseforeninger, der ikke er medlem-mer af Beredskabsforbundet.Frivilligundersøgelsens anbefalinger skal udmøntes i arbejdsgrupper, hvor Bered-skabsforbundet deltager, der skal indgås en ny resultatkontrakt med Beredskabs-styrelsen, og dermed skabes endnu et opgavesæt for Beredskabsforbundet, og samarbejdet med andre aktører skal yder-

ligere udvides, hvilket bl.a. indebærer, at vi skal have flere samarbejdsaftaler med kommunerne.

Endelig skal dialogen med de enkelte frivillige sikres, sådan at vores ledelses-system ikke bliver stift og hierarkisk, men derimod dynamisk og omstillingsparat. I januar blev der afholdt temadage som et af de initiativer, der skal øge dialogen.

Jeg ønsker alle Beredskabsforbundets medlemmer et godt og lykkebringende nytår og takker alle frivillige i Beredskabs-forbundet for en stor indsats i 2008. Jeg glæder mig til arbejde sammen med Jer alle i 2009 – og til sammen at opnå nye resultater.Godt nytår

landschefens nytårshilsenNu hvor året går på hæld, og et nyt nærmer sig, er det tid til at kigge lidt bagud for at se, hvad vi nåede, og lidt fremad på de opgaver, der forestår .

Vi kan nu med fuld ret sige, at vi repræsenterer alle de frivillige i kommunerne

BeredskaB9

Tema: FørsTehjælp

Af Mads Jakobsen

Det anslås, at der i øjeblikket er opsat omkring 4.000 hjertestartere rundt omkring i landet. Men der er ikke fuldt overblik over, hvor de er sat op, og vi kan derfor ikke udnytte hjertestarternes poten-tiale fuldt ud, idet alarmcentralerne ikke kan henvise til dem. Med websiden Hjer-testarter.dk, der er udviklet af TrygFonden, er det første spadestik taget til en samlet registrering af hjertestarterne herhjemme – men der er stadig lang vej endnu.

Projektet i HovedstadenFormålet med projekt Hurtig Hjælp med Hjertestarter, der blev afsluttet i novem-ber sidste år, har været at etablere en ny løsning for borgerne i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Projektet skulle bidrage til at sikre hurtig og korrekt hjælp til borgere med pludseligt, uventet hjertestop for dermed at øge chancerne for overlevelse uden mén. Målet har således været, at eksisterende offentlige og private hjertestartere skulle anvendes bedst muligt til hjælp for personer, der får

et hjertestop uden for hospitalet.I Hovedstadsområdet har man fået registreret en lang række hjertestartere i netværket, som alarmcentralen ved Københavns Brandvæsen har kunnet gøre brug af.– I perioden frem til november 2008 er det desværre ikke lykkedes os at skaffe den dokumentation omkring henvisninger til hjertestartere, som vi havde håbet på. Der har af flere årsager ikke været situa-tioner, hvor hjertestarterne kunne komme i brug. Men den positive effekt har været, at flere offentlige institutioner og private virksomheder har registreret deres hjerte-starter på www.hjertestarter.dk, fortæller Trine Heidemann, kommunikationschef i TrygFonden.

Resten af landet må venteResten af Danmark har foreløbigt ikke mulighed for at få samme anvisninger, når de ringer 1-1-2. På websiden skal institutioner og virksomheder frivilligt indtaste, hvor der findes hjertestartere i hele Danmark. Oplysningerne om, hvor hjertestarterne findes, bruges af alarm-centralerne til at guide personer, der vil yde livreddende førstehjælp, hen til nærmeste hjertestarter.– For at resten af landet kan få glæde af oplysningerne, er det nødvendigt at få Rigspolitiet koblet op på systemet. Vi har naturligvis stillet oplysninger til rådighed for dem, men det har foreløbigt ikke fra Rigspolitiets side været muligt at lave en sikker dataoverførsel til deres system. Vi må således afvente, at de tekniske problemer bliver løst ved Rigspolitiet, før resten af Danmark kan få glæde af Hjertestarter-Netværket, forklarer Trine Heidemann.Hos Rigspolitiets 112-afdeling er man ikke sikre på, at systemet vil blive en realitet i den nærmeste fremtid. Leder af afdelingen, Steen Herlev Larsen, mener, at der er for mange faldgrupper i syste-met.

Hjertestarterne hænger der – men hvor?

Hjertestarterne er efterhånden blevet en fast del på mange offentlige steder og i private virksom-heder . Men det kniber med at få det fulde over-blik over deres placeringer .

»

BeredskaB10

Tema: FørsTehjælp

Udstyr til: FØRSTEHJÆLPGENOPLIVNINGBESKYTTELSEUNDERVISNING

Tlf.: 4614 1050 E-mail: info@opti-safe.dkwww.opti-safe.dk

– Som det ser ud pt., så har jeg meget stor tvivl omkring projektets fremtid. Vi er nødt til at have alle hjertestartere, der er opsat i Danmark, med i vores system, for

at det efter vores vurdering kan fungere hensigtsmæssigt. Har vi kun en lille del med, så er vi lige vidt. Der ligger et stort dilemma omkring, at virksomhederne selv

skal indberette og derved sørge for, at oplysningerne omkring tilgængeligheden til hjertestarteren altid er fuldstændig korrekte. Vi kan ikke have hængende på os, at vi sendte en anmelder hen efter en hjertestarter i stedet for at give livred-dende førstehjælp, og det så viser sig, at butikken ikke havde åbent, selvom det stod i vores system. En mulighed er, at en virksomhed er forpligtet til at indbe-rette, når de indkøber en hjertestarter. På samme måde som med licensen. Men der er stadig store usikkerhedsmomenter ved dette, og derfor har jeg svært ved at se systemet i brug. Som det er i dag, så er det ikke optimalt, at vi er nødt til at skulle slå op på internettet for at finde ud af, hvor hjertestarterne er. Vi er nødt til, hvis dette skal realiseres, at have informatio-nerne om hjertestarterne i vores lukkede system, så dyrebar tid ikke forsvinder, når vi skal slå op to steder. Det hele skal kunne ses på samme kort, forklarer Steen Herlev Larsen.

Registrér din hjertestarterGrundelementet i netværket er at vide præcis, hvor den nærmeste hjertestar-ter findes, når en person får pludselig, uventet hjertestop. Den rigtige hjælp skal hurtigt og effektivt kunne sættes i gang. Foreløbigt er der registreret 650 hjertestartere i systemet. Der er derfor et stykke op til de 4.000 hjertestartere, der anslås at være opsat rundt omkring i landet.– Det er frivilligt at registrere sin hjerte-starter, men vi håber selvfølgelig, at alle vil benytte sig af muligheden. Der skal udfyldes en lang række oplysninger, og det er for os blandt andet vigtigt at vide åbningstiderne for den virksomhed eller butik, der ”stiller” sin hjertestarter til rådighed. Alarmcentralen skal kunne se, om hjertestarteren er til at få fat på for den almindelige borger, siger Trine Heide-mann. Hun opfordrer alle virksomheder og institutioner til at registrere deres hjerte-starter på www.hjertestarter.dk.

FakTaTal fra Dansk Hjertestopsregister Hjertestopbehandling uden for hospital i Danmark:

•Derforekommerca.3.500hjertestopårligtiDanmark,hvilketersammenligne-ligt med andre vestlige lande, fx Holland, Finland og Norge

•OverlevelsenefterhjertestopudenforsygehusiDanmarker5%efter14dage,hvilket er lidt under gennemsnittet for vestlige lande, men svarer til overlevel-sen i Sverige .

•Overlevelsenerhøjere,optil30%idetilfælde,hvorhjertestoppetbådeerobserveret, den initiale rytme er stødbar, og behandling iværksættes inden for 5 minutter efter det tidspunkt, hjertestop skønnes at være indtruffet .

•Påbegyndelseafbasalgenoplivning(hjertemassageogkunstigtåndedræt)vedlægfolkeriDanmarkkun23%forobserveredehjertestop,hvilketerlavtsam-menlignet med Sverige og Norge .

•Basalgenoplivningmedhjertemassageogkunstigtåndedrætopretholderenvis om end sparsom blodcirkulation . Chancen for at overleve er derfor knapt 2 gange større, hvis der hurtigt gives hjertemassage ved lægmand . Basal genoplivning kan dog ikke erstatte hurtig defibrillering, idet tiden fra hjertestop til defibrillering er afgørende for succesfuld genoplivning, og såfremt spontan blodcirkulation ikke er reetableret inden for 10 minutter, kan en blivende hjerne-skade blive konsekvensen .

•EnundersøgelsefraChicago,hvorsikkerhedsvagterietkasinoblevoplærtiatbrugeenautomatiskdefibrillator,kunnesåledesviseenoverlevelsepå74%ved udskrivningstidspunktet og uden varige mén, hvis defibrillering var foreta-getindenfor3minutterefterindtrådthjertestop.Detteimodsætningtil49%,hvis tiden var længere .

»

BeredskaB11

Tema: FørsTehjælp

Af landschef Bent Mortensen

En arbejdsgruppe under forsvarsministe-riet har foreslået, at befolkningsuddannel-sen i førstehjælp nedlægges. Beredskabs-forbundets medlemmer af arbejdsgruppen var ikke enige i forslaget, og har skrevet en mindretalsudtalelse.Spørgsmålet var ved redaktionens afslutning ikke afgjort af partierne bag beredskabsforliget, men det ser ud til, at regeringen er indstillet på at følge arbejds-gruppens indstilling. Det ses bl.a. af, at forsvarsministeren i et svar til John Dyrby Paulsen (S) blandt andet skriver, at be-folkningsuddannelsen i førstehjælp stadig udgør en mindre andel af de gennemførte førstehjælpsuddannelser.I svaret citeres Dansk Førstehjælpsråd for at have vurderet, at hovedparten af de ca. 275.000, der skønnes at have gennemgå-et en eller anden form for førstehjælpsud-dannelse det sidste år, har gennemgået et kursus i ”livreddende førstehjælp” (6 timer). Det sammenlignes med befolk-ningsuddannelsen på 12 timer.I samme svar citeres Beredskabsstyrel-sen for at have skønnet, at 55.000 – 60.000 gennemgik en 12 timers uddan-nelse. Beredskabsforbundet mener, at tallet er betydeligt mindre, men hverken vi eller andre har nøjagtige tal.Tallene har betydning for vurderingen af, om befolkningsuddannelsen skal nedlæg-ges. I Beredskabsforbundet mener vi, at hver 4. dansker, der får et 12-timers kur-sus, får det som befolkningsuddannelse. Det harmonerer dårligt med påstanden om, at kun 4 % af førstehjælpskurserne i Danmark er befolkningsuddannelser, men viser, at der mangler dokumentation på området, og at beslutningen ikke på

nuværende tidspunkt kan foretages på et veldokumenteret grundlag.At inddrage et skøn over antal ”livred-dende førstehjælp” på 6 timer, forplumrer beslutningsgrundlaget yderligere, idet der samtidig tages stilling til, at borgerne ikke skal have et 12 timers kursus i første-hjælp, men kan nøjes med et 6 timers.Beredskabsforbundet har gjort opmærk-som på de forhold i en skrivelse, der er sendt til ordførerne for de politiske partier, der skal beslutte, om befolk-

ningsuddannelsen skal nedlægges eller fortsætte. I skrivelsen gør Beredskabsfor-bundet også opmærksom på, at nedlæg-gelse af befolkningsuddannelsen hverken er i tråd med regeringens beredskabspoli-tik, hvorefter befolkningen skal være langt mere selvhjulpen, eller med udviklingen inden for sygehussektoren, hvor det bliver stadig vigtigere, at den enkelte borger kan hjælpe.

Grundlaget for beslutning er udokumenteret

nedlæggelse af befolknings-uddannelsen i førstehjælp

BeredskaB12

Tema: FørsTehjælp

Af Line Nielsen

Søren Brandt har været i Beredskabs-forbundet i mere end to årtier. Faktisk startede han i beredskabet tilbage i 1982 i Politiets CF-Ordenskorps, som det så fint hed. I december 2004 afsluttede han sin instruktøruddannelse på Bernstorff Slot, og siden har han arbejdet som første-hjælpsinstruktør for forbundet. Da han startede i Politiets CF-Ordenskorps fik han sit første kursus i førstehjælp:– Jeg kan stadig huske, at jeg sad og un-drede mig over, hvad jeg skulle bruge det til. Nåh ja, vi var en del af et korps, som

skulle hjælpe befolkningen i tilfælde af krig eller katastrofer, men min opgave var jo ikke at sætte hæfteplaster på og sådan noget. Senere fik jeg en større forståelse for hele sammenhængen. Igennem mit arbejde som buschauffør fik jeg flere gange brug for førstehjælpen og fandt ud af, hvor få mennesker der egentlig kunne førstehjælp. Både blandt mine kollegaer, men også befolkningen som helhed, for-tæller Søren Brandt.

Instruktør på fuldtidAt han skulle være førstehjælpsinstruktør, lå således ikke ligefrem i kortene, men i

løbet af sin tid i redningsberedskabet har Søren Brandt taget flere forskellige leder- og instruktøruddannelser, og da der på et tidspunkt blev et behov for flere instruk-tører i førstehjælp, hoppede han med på vognen.– Selvfølgelig lå der også et ønske om at kunne gøre en forskel – at være med til at sætte fokus på området, at være med til at uddanne andre til at hjælpe andre, når det går galt, fortæller han.Da han startede som førstehjælpsinstruk-tør, var det som de fleste andre instruk-tører en bibeskæftigelse, men da hans arbejdsplads blev lukket i efteråret 2007,

Vi skylder vores nærmeste at lære førstehjælp

Førstehjælpsinstruktør Søren Brandt havde engang svært ved at se, hvad han skulle bruge førstehjælp til, men efter at have brugt det flere gange i dagligdagen, er han blevet klogere og mener, at alle bør lære førstehjælp .

BeredskaB13

Tema: FørsTehjælp

måtte han tage en beslutning. Turde han satse på førstehjælpen fuldtid? – Jeg kunne fornemme en stigende interesse for førstehjælpsuddannelserne generelt, så efter et par måneders tæn-kepause, besluttede jeg mig til at forsøge at leve af at være instruktør i førstehjælp. Jeg lavede så en aftale med min gamle ar-bejdsgiver Arriva om, at jeg kan køre som vikar i de perioder, hvor der måske ikke er så mange kurser. Og når jeg ser tilbage på 2008, er det faktisk ikke blevet til så meget buskørsel, oplever instruktøren.

Tilfredsstillende at se udvikling hos kursisterSøren Brandt føler, at jobbet som instruk-tør giver ham mange spændende oplevel-ser.– Jeg kommer ud på rigtig mange forskel-lige virksomheder og institutioner, og det er altid sjovt at se, hvordan andre virksomheder fungerer. Man fornemmer hurtigt, hvordan stemningen er på den pågældende virksomhed. Personligt føler jeg også en stor tilfredsstillelse, når jeg oplever den udvikling, der sker med de enkelte personer på den korte tid, vi er sammen. Fra jeg kommer og siger goddag og virkelig fornemmer den usikkerhed, mange føler omkring førstehjælpen – og hjertemassagen i særdeleshed – og så når jeg går derfra og både ser og hører, at nu tør folk gøre noget. Det synes jeg er en god fornemmelse, siger Søren Brandt.

Lange ventetider på ambulancerPå spørgsmålet, om hvorfor førstehjælp er så vigtigt, svarer Søren Brandt:– Havde du spurgt mig for 27 år siden, havde jeg sagt godt spørgsmål. Jeg me-ner, man tager jo bare telefonen og ringer efter hjælp, og fluks holder der en ambu-lance ved siden af dig. Men sådan er vir-keligheden bare ikke. Jeg havde nær sagt tværtimod. Når jeg kommer ud til folk, og vi begynder at tale om alarmering og alt det der, så er der rigtig mange, der kan nogle historier om, hvor længe folk har ventet på ambulancerne. Det mest grelle eksempel, jeg har hørt, var en, der måtte vente i over 40 minutter på en ambulance til et hjertetilfælde. Når man så ved, at en person kun kan tåle at ligge mellem 4-6 minutter uden ilt til hjernen, før hjernen tager varig skade – ja, så illustrerer det jo meget godt, hvorfor det er så hulens vigtigt, at man kan førstehjælp. Jeg synes egentlig, at Hjerteforeningens motto, som

de bruger i deres seneste film, siger det meget enkelt og meget tydeligt: Lær før-stehjælp – det skylder du dine nærmeste! Jeg kan ikke være mere enig.

Kynisk at nedlægge befolkningsuddannelserEn arbejdsgruppe under Forsvarsmini-steriet fremkom i efteråret 2008 med en rapport, hvori man foreslog at nedlægge befolkningsuddannelsen i førstehjælp. Søren Brandt finder det nærmest kynisk, at man vil droppe uddannelsen:– Skal jeg sige det meget kort, så virker det fuldstændigt vanvittigt at nedlægge befolkningsuddannelsen! Jeg er glad for, at mange virksomheder i dag tilbyder

deres medarbejdere førstehjælp. Men netop befolkningsuddannelserne er en mulighed for den ”almindelige dansker” til at få et virkelig godt og gedigent første-hjælpskursus, hvor man bliver i stand til at redde sine nærmeste for et beløb, hvor alle kan være med. Og der er jo masser af mennesker, som kun har muligheden for at få et førstehjælpskursus på denne måde. Desuden er ordningen en succes. Hvert eneste år er puljen brugt op; hvert eneste år stopper puljen omkring august/september måned. Det beviser jo bare, at det er et eftertragtet produkt, som rigtig mange mennesker gør brug af. Hvis ikke man fortsat vil udbyde disse kurser, så frygter jeg, at mange mennesker ikke vil få førstehjælpsuddannelsen. Og det vil så igen betyde færre mennesker til at hjælpe til, når andre mennesker kommer til skade. Og i værste fald vil det koste liv. Jeg kan ikke lade være med at tænke på de lande, som vi normalt sammenligner

os med: Sverige, Norge… som alle bruger væsentlig flere penge på førstehjælpsud-dannelserne, end vi gør i Danmark. På mig virker det forrykt, ja nærmest kynisk, at man vil skære ned på befolkningsud-dannelserne til fordel for et nyt produkt, som man ikke engang klart har defineret endnu. Jeg fatter det simpelthen ikke, slutter Søren Brandt.

det mest grelle eksempel, jeg har hørt, var en, der måtte vente i over 40 minutter på en ambulance

til et hjertetilfælde

Frivillig og førstehjælpsinstruktør Søren Brandt

Udstyr til: FØRSTEHJÆLP GENOPLIVNING BESKYTTELSE UNDERVISNING

Tlf.: 4614 1050 E-mail: info@opti-safe.dkwww.opti-safe.dk

BeredskaB14

Af Mads Jakobsen

Dansk Folkepartis retsordfører og næst-formand, Peter Skaarup stiller nu forslag om at skærpe straffen for at forhindre personer, der virker i offentlig tjeneste, i at udføre deres arbejde. Forslaget kom-mer til behandling i Folketinget straks i det nye år og er affødt af de uroligheder, som i forbindelse med skolernes vinter-ferie i 2008 hærgede Danmark, og hvor der blandt andet var flere tilfælde, hvor ballademagere forhindrede brandfolk i at nå frem til påsatte brande. – Den straf, man risikerer ved at forhindre brandfolkene og andre i at udføre deres

arbejde, står ganske enkelt ikke mål med de risici, der er herved for den enkelte ansatte, siger Peter Skaarup. – Vi skal gøre, hvad vi kan for at hjælpe de brandfolk, som umiddelbart risikerer at komme til skade, men forslaget fremsæt-tes også af hensyn til de civile, som risi-kerer at brænde inde, fordi brandfolkene ikke når frem i tide. Derfor mener vi, at der som udgangspunkt altid skal gives en straf på 7 dages fængsel for at forhin-dre brandfolk og andre i at udføre deres hverv, siger Peter Skaarup. I forbindelse med urolighederne i vinter udtrykte velfærdsminister Karen Jesper-sen sin bekymring over situationen, og på

den baggrund er Peter Skaarup optimi-stisk med hensyn til at få gennemført beslutningsforslaget. – Jeg regner da med, at når en frem-trædende Venstre-minister udtrykker et synspunkt, der ligner Dansk Folkepartis, så vil vi også i Folketinget se det afspejlet i, at regeringen selvfølgelig stemmer for DFs forslag, siger Peter Skaarup. Udover at indføre en straf på minimum 7 dage i fængsel for at forhindre offentlig tjenestemand i at udføre sit hverv, lægger forslaget også op til, at strafferammen forhøjes fra 6 måneder til et år for at forhindre personer i offentlig tjeneste i at udføre deres hverv.

Dansk Folkeparti fremsætter i en pres-semeddelelse ønsket om, at Folketinget skal vedtage et forslag om skærpet straf for forhindring af personer i offentlig tjene-ste i at udføre deres hverv .

nyheder

større straf for vold mod redningsmandskab

Prisen kan tildeles det danske redningsberedskabs perso-nale/medlemmer uanset tilhørsforhold. Det kan være frivil-lige, heltids- og deltidsansatte samt de sønderjyske frivillige brandværn. Den kan tildeles enten en enkeltperson eller dele af et redningsberedskab (hold). Selve baggrunden for indstillingen skal referere til en ”skarp” indsats, og prisen tildeles derfor ikke for et længerevarende dagligt arbejde/tilhørsforhold.Som et led i prisen følger en honorering på 75.000 DKK. Prisen for 2008 vil blive uddelt den første fredag i oktober 2009 ved et arrangement i Holmens Kirke.

Beslutningen om, hvem der skal tildeles prisen, træffes af en komité på et møde i løbet af foråret. Sidste frist for ind-stilling er mandag den 27 . april 2009, hvor indstillingen skal være modtaget hos sekretariatet. For yderligere oplysninger kontakt enten de respektive organisationer eller prisens sekretariat: Redningsberedskabsprisens sekretariat, Att.: Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene, tlf.: 35 24 00 28, E-mail: spw@beredskab.dk. Læs mere på www.redningsberedskabspris.dk.

Husk indstilling til hædringspris

Den Danske Redningsberedskabspris

BeredskaB15

hjemmeVærneT

Hjemmeværnet med skarpere militær profil

Af Mads Jakobsen

I december-udgaven af Feltpost bringer To-talforsvarsregion København en artikel om hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekog-nosceringskompagni (SSR). Kompagniet er hjemmeværnets nationale specialen-hed, der er specialiseret i rekognoscering og fjernopklaring under taktiske forhold. Enheden får ros fra Frømandskorpset, der benytter SSR som sparringspartner ved øvelser. Der er således ifølge artiklen sandsynlighed for, at Frømandskorpset vil kunne trække på operativ støtte fra SSR i forbindelse med fremtidige internationale operationer. Det er desuden med til at un-derstrege hjemmeværnets hovedopgave: At virke som støtte til forsvaret.

Fokus på militære opgaverIfølge hjemmeværnets informationschef Erik Petersen er værnets militære profil blevet tydeliggjort markant gennem de sidste par år.– Vores militære profil er blevet skarpere gennem de seneste fem år. Vi har kørt flere kampagner for at skabe synlighed, men der er ingen tvivl om, at den store

årsag skyldes opmærksomheden omkring udsendelse af hjemmeværnssoldaterne. I øjeblikket er vores soldater udsendt til bevogtningsopgaver i Afghanistan. Netop bevogtning er et af hjemmeværnets kerneområder, så i denne forbindelse kan vi være med til at frigøre ressourcer til andre forsvarsopgaver. Det er afgørende for en frivilligorganisation, at medlem-merne og omverdenen ser, at organisa-tionens arbejde bliver nyttiggjort. I dag er mentaliteten som udgangspunkt ”What’s in it for me?” Flere militære opgaver til hjemmeværnet har derfor været med til at øge tilgangen af ansøgninger. Det er igen blevet legitimt at være i hjemmeværnet, fortæller Erik Petersen.

Ikke opgaver for enhver prisPå grund af hjemmeværnets store med-lemstal ligger der ifølge Erik Petersen en forventning om, at værnet kan løse alle former for opgaver.– Inden for forsvaret og totalforsvaret vil vi sige nej til opgaver, hvis vores uddannelse på disse områder er mangelfuld. Vi vil ikke gå ind i en opgave uden den nødvendige ballast til at kunne udføre opgaven. Vores

primære opgave er at støtte forsvaret i den udstrækning, som vores ressourcer tillader. Specielt vil der være en risiko for-bundet med udsendelse til internationale brændpunkter, men det afgørende er, at vi skal være fuldt uddannet til de opgaver, som vi skal varetage, forklarer hjemme-værnets informationschef.

Opgaver i totalforsvaretHjemmeværnet har også mange opgaver herhjemme, hvor både marine-, flyver- og politihjemmeværnet dagligt udfører mange vigtige opgaver. Hjemmeværnet deltager også i indsatser inden for redningsbered-skabet, men ikke for at overtage opgaver fra frivillige i redningsberedskabet. Eks-pertisen ligger hos redningsberedskabets personel, og det skal den ifølge informati-onschefen blive ved med.– For os er det ikke et spørgsmål, om der skal være et hjemmeværn. For os er det et spørgsmål om, hvilke opgaver vi skal løse. Vores styrke ligger i, at vi kan stille op med et stort mandtal på kort tid og derved tage trykket af en krisesituation. Andre aktører inden for blandt andet red-ningsberedskabet har ekspertisen, mens hjemmeværnet har robustheden. Jeg vil gerne slå fast, at hjemmeværnet ikke er ude på at tvinge de frivillige i redningsbe-redskabet ud på et sidespor. Grunden til, at hjemmeværnets frivillige bliver uddan-net i brand, redning og miljø, skyldes, at de skal have kendskab til arbejdsområ-derne, så der ikke sker misforståelse ved en katastrofe. Det afspejler sig også i længden og omfanget af den uddannelse, som de får, i forhold til den uddannelse en frivillige får i redningsberedskabet, fastslår Erik Petersen.

BeredskaB16

sminkeBog / hædersTegn

Af Mads Jakobsen

Hæderstegnet, der tildeles af forbundets præsident efter beslutning i landsledel-sen, kan tildeles personer, som gennem længere tid har udført anerkendelses-

værdigt arbejde inden for forbundets arbejdsområde, eller som på anden måde i særlig grad har gjort sig fortjent ved deres virke for redningsberedskabssagen i Danmark. Det kan endvidere i særlige tilfælde tildeles andre personer, der har

gjort en indsats af betydning for rednings-beredskabssagen.Bestemmelserne begrænser ikke indstil-lingsretten til myndigheder, kredse eller enkeltpersoner. Enhver, der mener at have anledning dertil, kan således foretage

hæderstegnTiden er inde for, at indstillingerne til Beredskabsforbundets hæderstegn skal indsendes . De uddeles på landsrådsmødet i starten af juni .

Af Line Nielsen

Bonnie-Belinda Lested havde meddelt Landskontoret, at hun stillede sig til rådighed for forbundet, da hun gerne ville gøre nytte. Efter et Landsle-delsesmøde fik hun således til opgave at udvikle et koncept for figurantkorps. – Tankerne gik i gang, og jeg talte med forskellige om det at have et korps af figuranter. Mange syntes, at det var en god idé, men hvor realistisk ville det være at have et omrej-sende korps? Jeg fik så idéen til at lave en sminkebog, som kunne downloades fra nettet, fortæller Bonnie-Belinda.Bogen indeholder en række

særdeles realistiske sminknin-ger med grundige illustrationer og trin for trin-anvisninger af mange forskellige sminkninger, som fx snitsår, forbrændinger, skudsår, diverse læsioner og brud. Derudover findes der en kort introduktion af grundprin-cipperne til sminkning samt links til nyttige hjemmesider med materialer eller figuranter.Undervejs havde Bonnie-Belin-da kontakt med flere forskel-lige frivillige:– Jeg talte med mange frivil-lige, og alle var interesserede og syntes, at det lød spæn-dende. De sagde desuden, at de godt kunne bruge en sminkebog, så man kunne sminke de forskellige trau-

mer, så det lignede, fortæller Bonnie-Belinda.Under arbejdet med bogen kontaktede hun en professio-nel fotograf, som skulle tage billederne til bogen. Billederne blev skudt på et markeringsle-derkursus i Tinglev.– Fotografen, som var meget begejstret og syntes, at det var et meget spændende projekt, kom derefter med et forslag om at lave små videosekvenser, da instruktøren kom med mange tricks, samtidig med at han sminkede figuranterne. Det kan man jo overveje til en anden gang, siger Bonnie-Belinda, som erklærer sig klar til næste opgave for forbundet.

Bonnie-Belinda Lested, som er 2 . vicekredsleder i Aal-borg, har lavet en fin guide til, hvordan man kan sminke figuranter, så det ser realistisk ud . Bogen er tilgængelig for alle Beredskabsforbundets medlemmer .

FakTaSminkebog for figuranter kan findes på forbundets interne hjemmeside under ”Organisation” .

Sminkebog for figuranter

Bonnie-Belinda Lested

BeredskaB17

FriVilliges opgaVer

indstilling. Indstillingen skal indeholde den indstilledes fulde navn, fødselsår og -dag, fuldstændig privatadresse, en redegørelse for vedkommendes placering i redningsbe-redskabet samt en fyldestgørende skriftlig motivering for tildeling af hæderstegnet. Indstillingen indsendes med påtegningen ”FORTROLIGT” til præsident Bjarne Laust-sen for Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene. Den skal være landskontoret i hænde senest 1. marts 2009.

HistorieSpørgsmålet om et civilforsvarshæders-tegn blev første gang rejst i et brev af 8. oktober 1953 til Civilforsvarsstyrelsen fra Foreningen af Politimestre i Danmark,

der ønskede, at privatpersoner, der havde ydet politiet en meget væsentlig bistand f.eks. under udarbejdelsen af evakuerings-planer kunne få en medalje. Styrelsen var imidlertid ikke selv interesseret i at tage initiativ i denne sag, men overlod den til Forbundet under henvisning til, at det svenske Forbund havde et sådant hæ-derstegn. Den 6. april 1955 gav Kongen sin tilladelse til, at Forbundet gik videre med sagen. I 1956 blev hæderstegnet af bestem-melserne for Civilforsvars-Forbundets hæderstegn tiltrådt først af Indenrigsmini-steriet og senere af Kongen. Civilforsvars-Forbundets hæderstegn blev indstiftet den 30. november 1956. Den første tildeling fandt sted på hof-

jægermester Torben Foss’ fødselsdag den 17. juni 1957 som et særligt minde om hans store indsats som stifter og præsident for Dansk Luftværnsforening og Civilforsvars-Forbundet fra 1938 til 1952. Hæderstegnet blev ved den første tildeling overrakt Kong Frederik den IX og Dronning Ingrid.

Frederikssund Belysning af skadested og forplejning af indsats-personel

Mariagerfjord Forplejning til brandfolk

Ringkøbing-Skjern Assistance ved brand

Esbjerg(Bramming) Afstivning ruin og eftersøgning i ruin

Kolding Opdæmning af forurenet vand

Fredericia Assistance ved brand

Århus Indkvartering/evakuering i forbindelse med brand i etageejendom

Herning Assistance ved brand

Nordsjælland(Tikøb) Assistance til brand

Roskilde Samaritervagt ved Roskilde Festival

Frederikshavn(Sæby) Samaritervagt ved Rally Cross

Kbh . Øst/Amager Brandvagt ved håndboldstævne

Esbjerg(Ribe) Pumpeopgave

01/01

07/01

01/03

07/03

22/04

20/05

21/05

24/05

29/06

30/6 – 6/7

24-26/07

12-13/09

13/11

Frivilliges opgaver i 2008Af Mads Jakobsen

Opgaverne for de frivillige i 2008 havde en stor spændvidde. Over hele landet blev de frivillige således involveret i en række indsat-ser og opgaver, hvor de fik lov til at vise deres kompetencer og gøre en forskel. Herunder er et lille udpluk af de frivilliges arbejde.

Indsatserne er hentet fra Assistance-ydelserne, der kan ses på www.beredskab.dk

BeredskaB18

nye kredse

Beredskabsforbundet har inden for de sidste par måneder fået op-rettet tre nye kredse: Billund, Halsnæs og Beredskabsstyrelsen Hedehusene .

Af Mads Jakobsen

Beredskabsforbundet ønsker de nye kredse velkommen og ser frem til et godt og sikkert samarbejde i fremtiden.Billund: Kredsleder Christian Rigelsen og vicekredsleder Eva Uhrskov Halsnæs: Kredsleder Claus Scott Søren-sen og vicekredsleder Rolf HammerBeredskabsstyrelsen Hedehusene: Kreds-leder René Andersen og vicekredsleder Mette Meyer

Styrket samarbejde i HedehuseneSenest tilkomne kreds er Beredskabs-styrelsen Hedehusene. Kredsleder René Andersen ser positivt på fremtiden og ser frem til et godt samarbejde: – Mine forventninger til vores nye kredsar-bejde er nok lidt atypiske i forhold til det arbejde, der foretages i de andre kredse. Da vi som kreds er mere eller mindre tilknyttet Beredskabsstyrelsens Frivillig-center Hedehusene, har vi den aftale med Beredskabsforbundet om, at vi ikke skal udføre hvervning eller lave befolkningskur-ser, da vi har frivilligcenteret til det. Vi er heller ikke sat i verden for at konkurrere med vores frivilligcenter. Og da vi har en messeforening på frivilligcenteret, skal vi heller ikke lave nogen tilbud til kredsens

medlemmer af festlig karakter. Men hvad skal vi så lave, vil man sikkert spørge om. Jeg ser det som vores opgave at søge vores medlemmer til kredsen blandt de, som selv kommer i kontakt med frivil-ligcenteret og skriver frivilligkontrakt, og ikke som i de andre kredse, hvor det er kredsen, som har den første kontakt med evt. ny frivillig i beredskabet. Det vil vi blandt andet gøre ved at være til stede på centerets introkurser for nye frivillige. Vi er ikke sat i verden for at udkonkurrere de andre kredse i det storkøbenhavn-ske, men er det for at tage hånd om de folk, som kommer direkte ind gaden. Jeg mener også, at en opgave for vores nye kreds kan være at være en form for talsmands- eller tillidsmandsfunktion over for Frivilligcenterets chefer og ledere. På centeret kommer en del af vores frivillige engang imellem på udlandsmissioner, og det var et ønske fra de, der var mødt op til vores stiftende årsmøde, at vi som kreds kunne være med til at hjælpe i samar-bejde med Beredskabsforbundet med at forhandle de kontrakter, som de har, når de rejser udlands. Til sidst vil jeg nævne, at vi glæder os til at arbejde sammen med forbundet. En af de ting vi ser som værende en fordel ved at være med i Be-redskabsforbundet, er den gode kontakt, som forbundet har med vores politikere. Jeg vil også gerne sige tak for det flotte fremmøde til vores stiftende årsmøde og den gode debat, der var. Tak til vores kolonnechef Tine Overby for et rigtig godt foredrag om hendes start i beredskabet og hendes bud på fremtiden for centeret og sidst men ikke mindst tak til Lisbeth for rigtig god mad, slutter René Andersen på spørgsmålet om forventningerne til samarbejdet med Beredskabsforbundet.

Billund Kredsen er på vingerneDen 19. november 2008 stiftede 8 mand m/k Billund Kredsen fra bunden. Tiltænkt som forplejningsenhed er næste punkt på dagsordenen at få alle uddannet i almen hygiejne og grunduddannet inden for forplejning, efter at førstehjælpen næsten er overstået. – Hygiejnen er fem medlemmer startet på her i januar. Vi ved alle, at der er mange andre opgaver derude for aktive kredse i form af førstehjælp, nattevagter osv. Da førstehjælpen som nævnt næsten er på plads hos alle, forventer vi at fortsætte arbejdet som nattevagter ved lokale sportsarrangementer og med tiden også få egentlige førstehjælpsvagter. Medlems-tallet gør, at kredsen skal hverve flere medlemmer, og her regner vi med forbun-dets hjælp i form af stand og materialer, som vi tidligere brugte ved Billundnatten, inden kredsen formelt var stiftet. Alt i alt glæder kredsen sig til arbejdet fremover, og samarbejdet med Billund Brandvæsen og Billund Kommune kaster som nævnt allerede arrangementer og uddannelser af sig, fortæller kredsleder Christian Rigel-sen.

nye kredse

Den nye kredsledelse i Hedehusene: Simon Hollænder, vicekredsleder Mette Meyer og kredsleder René Andersen

BeredskaB19

FriVillige

Af Line Nielsen

Thøger Refshauge har været beredskabs-chef siden 2004. Inden da var han be-redskabsinspektør, og som mange andre beredskabschefer startede han oprinde-ligt sin karriere i beredskabet som frivillig. – Det betyder, at jeg har været i beredska-bet siden 1968, fortæller Thøger Refs-hauge, hvis niece i øvrigt er kredsleder i Beredskabsforbundets kreds Rudersdal Hørsholm.

Supplerende beredskabI Allerød er der på nuværende tidspunkt 17 frivillige, der har skrevet kontrakt med kommunen, som har en lang tradition for at have samarbejde med frivillige i beredskabet. – De fungerer som et supplerende bered-skab, og vi har lavet en samarbejdsaf-tale, som gør, at de frivillige kører meget selvstændigt. De skal bl.a. selv sørge for uddannelse og for at gennemføre uddannelser. Vi har simpelthen lavet et opgavesæt sammen med dem, og de har bl.a. en række støtteopgaver, fx vand-forsyning, forplejning ved store brande, oversvømmelser og stormvejr – det vil sige indsatser udover det sædvanlige. De har for eksempel også transporteret syge-plejersker rundt i kraftigt snevejr, fortæller beredskabschefen. Derudover har de frivillige fået til opgave at være pumpeberedskab i forbindelse med de store mængder vand, der er

kommet de seneste år. Der er bl.a. blevet etableret en pumpeplads ved en sø, så de frivillige ikke skal stå på skrænterne, men har plads til at arbejde.

Brand, forplejning og indkvarteringFor et par år siden var de frivillige indsat i forbindelse med en stor brand i Kirkehavegård, en større stråtækt ejen-dom midt i byen, hvor Allerød Kommune har kontorer og mødelokaler. De frivillige stod for forplejningen og afløste desuden brandfolkene ved efterslukningen. De har også været med, da der var en stor demonstration ved Sandholmlejren. – Under demonstrationen befandt der sig forskellige beredskabsstyrker inden for området, bl.a. fra Næstved og frivilligen-heden i København. Her stod de frivillige ligeledes for forplejningen, men de var også parate til indkvartering. Vi anede jo ikke, hvor lang tid det ville tage, så vi var forberedte på at skulle indkvartere folk. Men demonstrationen, der var startet kl. 8, sluttede kl. 20 samme aften, så det blev ikke nødvendigt med indkvartering, fortæller beredskabschefen.

Gør meget for at fastholde frivilligePå spørgsmålet om hvordan et beredskab uden frivillige ville være, svarer Thøger Refshauge, at man så ville blive nødt til at få de frivilliges opgaver løst et andet sted, og at det ville blive dyrt. – Nogle steder betyder de frivillige eks-tremt meget, og andre steder er de en

klods om benet. Men det er ikke de frivil-liges skyld, det skyldes dårlig forvaltning. I Allerød gør vi meget for at holde fast i de frivillige, fordi vi mener, at de er en fantastisk ressource, som vi kan trække på i mange situationer, beretter Thøger Refshauge.

Behold befolkningskurserne i førstehjælpI fremtiden mener beredskabschefen, at det bliver en udfordring for myndighederne at finde interessante og relevante opgaver til de frivillige. – Det er svært at fastholde folk i dag, der er så mange tilbud. Men det handler om at få de frivillige med i de forebyg-gende opgaver, der er blevet lagt op til. De kunne måske sætte røgalarmer op og lignende. Men det er altså en katastrofe, hvis de beslutter sig for at nedlægge befolkningskurserne i førstehjælp. Det er jo her, vi kommer ud til befolkningen. Og hvis befolkningskurserne bliver nedlagt, tror jeg ikke, at der bliver afholdt samme mængde kurser. Vi vil ikke nå befolknin-gen i samme udstrækning, og hvis ikke vi kan fastholde det, får vi det svært. Vi har også brugt kurserne til at fortælle, at vi er her. Det er lidt det samme som, at det ville være svært at få brandfolk, hvis man aldrig så brandbilerne på gaden. Det er en måde at være synlige på og komme ud til befolkningen, slutter Thøger Refshauge.

Førstehjælpskurser giver synlighed

Beredskabschef Thøger Refshauge fra Allerød håber ikke, at Forsvarsudvalget vælger at nedlægge befolk-ningskurserne i førstehjælp . Han oplever, at kurserne, udover at give befolkningen nogle basale færdigheder, også er med til at give beredskabet synlighed .

BeredskaB20

samarBejde

Risikohåndtering i katastrofesituationer er en væsentlig del af generel risikoledelse, og de to foreninger har en fælles interes-se i at fremme risikoledelse og risikosty-ring i de danske kommuner. Som led heri indledes et samarbejde om realiseringen af PRIMOs projekt om kom-munal sikkerhed og beredskab. Dette pro-jekt har til formål at fremme den tværgå-ende beredskabsindsats i kommunerne, idet katastrofer typisk rammer en række områder og befolkningsgrupper og derfor kalder på en samordning af indsatsen. Peter Staunstrup, formand for FKB og beredskabschef i Odense Kommune, siger om det nye samarbejde: – Det er meget positivt, at PRIMO og FKB har indledt samarbejde. Begge foreninger er blandt de førende i Danmark i deres arbejde med risikohåndtering, og samar-bejdet vil gøre det muligt for os at drage nytte af hinandens viden og erfaringer. Sammen kan vi udvikle vores arbejde, og dette vil i sidste ende være til gavn for borgere, der kan føle sig mere sikre, hvis en alvorlig trussel som fx en stor brand eller et terrorangreb skulle opstå. FKB får plads i PRIMOs bestyrelse, hvoref-

ter samarbejdet vil tage form i henhold til de to foreningernes mål for fremtiden.

OmFKB(ForeningenafKommunaleBeredskabschefer)FKBs formål er blandt andet at udvikle og koordinere kommunernes beredskaber, at rådgive Kommunernes Landsforening og at formidle viden om og forståelse for de beredskabsfaglige opgaver og udfordringer. Foreningen har cirka 800 medlemmer og or-ganiserer chefer, souschefer for de enkelte kommunale redningsberedskaber og brand-væsener. Læs mere på www.fkbnet.dk

OMPRIMO(PublicRiskManagementOrganisation)PRIMO er stiftet af Kommunaldirektør-foreningen i Danmark og har til formål at ruste kommunale og offentlige ledere til bedre og mere systematisk at håndtere kritiske risici. PRIMO tæller mere end 900 personlige medlemmer fra største-delen af landets kommuner og regioner. Medlemmerne udgør kommunaldirektører, forvaltningsdirektører, jurister, konsulen-ter, risikokoordinatorer m.fl. Læs mere på www.primodanmark.dk

primo og FkB indgår strategisk samarbejdsaftale

PRIMO og FKB har besluttet at indgå i et samarbejde med henblik på at fremme de to foreningers overordnede arbejde med risi-kohåndtering .

BeredskaB21

juniorBrandkorps

Af Line Nielsen

Østfyns Juniorbrandkorps blev stiftet i 2001, og i skrivende stund er 10 drenge i alderen 10 til 16 år tilmeldt korpset. Formålet med korpset er at udbrede kendskabet til beredskabet, men også det sociale samvær er vigtigt. – Det handler om at sætte unge ind i, hvordan det er at være redningsfolk og at give dem en relevant uddannelse inden for brand og redning. På den måde står de stærkere, hvis de vælger at tage ud-dannelsen som brandmand, fortæller Per Kildelund, der er kredsleder i Beredskabs-forbundets Nyborg-kreds og samtidig fungerer som leder af juniorkorpset.

Forældrebestyrelser duer ikkeKorpset kører som andre juniorkorps mange øvelser i brand, men har derudover også førstehjælp og knob og stik. Om

sommeren mødes de unge hver anden lørdag, og om vinteren mødes de hver anden mandag og hver anden lørdag, men her har de færre timer per gang. Årsagen til, at de mødes hver uge om vinteren, er, at man har mere teori. Per Kildelund har i sin tid været med til at starte korpset op, men efter nogle år trak han sig som leder, da han mente, at der skulle nye kræfter til. – Desværre kørte det lidt af sporet med forældrebestyrelser, og til sidst følte jeg, at jeg var nødt til at træde til og tage hånd om det, selv om jeg egentlig ikke har tid til mere bestyrelsesarbejde. Men nu er det således kredsledelsen og nogle af de unge selv, der står for korpset, fortæller Per Kildelund.

Fremtidens frivillige?Per Kildelund håber, at flere juniorkorps vil melde sig ind i Beredskabsforbundet, da

han tror, at det bliver her, man skal rekrut-tere nye frivillige i fremtiden.– I Nyborg har vi fem unge, som alle har været medlem af vores juniorkorps. De er nu uddannet brandmænd, og en af dem er også blevet færdig som holdleder. Jeg har selv haft glæden af at have dem som ele-ver, og det viser sig, at det også er dem, der hiver gennemsnittet op, for de skal ikke tænke så meget over det grundlæg-gende. De kan koncentrere sig om, hvad der kommer i funktionsuddannelsen; det andet ligger på rygraden. Det er faktisk også nogle af dem, som er de drivende kræfter i vores juniorbrandkorps i dag, og det bliver også dem, der kommer til af stå for juniorkorpset i fremtiden, mener Per Kildelund.

Østfyns Juniorbrandkorps også med i BeredskabsforbundetLederen af juniorbrandkorpset i Nyborg forventer at hente fremtidens fri-villige i juniorbrandkorpsene .

BeredskaB22

nyheder

Af vicelandschef Nina Lindhardt

Frøslevlejren har eksisteret siden august 1944 og blev indtil befrielsen den 4. maj 1945 anvendt som interneringslejr for danskere, der i ord eller handling havde bragt sig i konflikt med den tyske besæt-telsesmagt. Lejren og dens barakker førte herefter en omskiftelig tilværelse i en del år. For Barak H1s vedkommende indtil den i 1968 blev overtaget af Civilforsvars-styrelsen.

I 1987 blev Fonden ”Civilforsvars-Forbun-dets Informationsbarak i Frøslevlejren” etableret og godkendt. Barakken, der nu hedder ”Beredskabs-forbundets Informations- og udstillings-barak”, skal drives som informations- og kursuscenter. Ved information skal der lægges vægt på såvel fortid, nutid og fremtid. Centret skal virke til gavn for redningsbe-redskabets frivillige og give mulighed for udadvendt virksomhed over for skoler, foreninger m.v.

Da fonden ikke selv må ansøge om midler til driften, men kun må modtage frivillige bidrag, blev støtteforeningen ”CF-Barak-kens Venner” nu ”BF-Barakkens Venner” stiftet i 1991. Foreningens opgave er bl.a. at:

• Medvirke til at skaffe frivillig arbejds-kraft til vedligeholdelse af barakken

• Skaffe kustoder i hele åbningssæsonen fra 1. april til 31. oktober

• Tilvejebringe økonomisk støtte til drift af barakken

• Skaffe medlemmer til ” BF-Barakkens Venner”

Som eksempler på økonomisk støtte kan nævnes:

• Udlejning. Man kan leje en seng for 75 kr. pr. nat og kursuslokalet for 350 kr. pr. døgn

• Tegning af medlemmer til ”BF-Barak-kens Venner”. Det koster 75 kr. om året for enkeltmedlemmer, 100 kr. for par og 275 kr. for foreninger / virksomheder

Vi har heldigvis trofaste medlemmer af støtteforeningen, men det er dyrt at drive barakken, og som alle ved, er priserne på snart sagt alt steget, så vi vil blive meget glade for at få nogle flere medlemmer.Og til den pris, synes jeg godt, at man kan kalde et medlemskab af støtteforeningen for et rigtig godt tilbud. Og så er det samti-dig en god hjælp til bevarelse af vores lille perle i Frøslevlejren.

Støtteforeningens kasserer Ludvig Hol-lænder sidder klar ved telefonen: 7447 4079 for at tage imod indmeldelser af nye medlemmer. Det er også muligt at benytte e-mail: l.u.nording@mail.dk.

haves: En dejlig barak i FrøslevlejrenØnskes: Flere medlemmer til støtte- foreningen ”BF-Barakkens Venner”

Creative har valgt at sætte en Zen X-FI 16 GB mp3-afspiller på højkant til læserne af BEREDSKAB.For at vinde præmien skal du klikke ind på www .beredskab .dk/creative og svare på fire spørgsmål inden mandag den 9 . februar .Mp3-afspilleren har blandt andet følgende funktioner:- Designet til rendyrket musiknydelse med X-Fi-teknologi, der

kan genskabe krystalklar MP3-lyd- Trådløs LAN-teknologi giver mulighed for at streame indhold og

hente det til et hjemmenetværk samt mulighed for at chatte i realtid til kontakter på MSN Messenger eller Yahoo! Messenger

- Nyd musik med de medfølgende EP-830 in-ear-øretelefoner i høj kvalitet

- SD-kortåbning til ekstra lagerkapacitet- Se videoer og fotos på den store skærm med levende farver- Lyt og optag med den indbyggede FM-radio og stemmeoptager

Vind Creative mp3-afspiller

JobbetDin primære opgave er at administrere en række af vores konferencer, seminarer og møder. Du får selvstændigt ansvar for afviklingen af disse, lige fra forberedelse til afslutning, bl.a. håndtering af til- og afmeldinger, aftaler med hoteller/kursuscentre og generel koordinering. I det daglige er du i tæt dialog med leverandører og deltagere på arrangementerne.

Det er ligeledes dig, der har ansvaret for indkøb til bl.a. personalemøder og andre praktiske opgaver (bl.a. transport) på landskontoret.

Derudover forventer vi, at du arbejder med en bred vifte af kontorets administrative opgaver, bl.a. kon-takt til Folketingsmedlemmer, Forsvarsministeriet og andre af vores interessenter.

Vi forventer også, at du selvstændigt kan påtage dig en række ad hoc opgaver, herunder projektaktivite-ter.

Din profilDu har en administrativ baggrund, og det er en fordel, at du har er faring fra en kursusvirksomhed. Du skal have høj personlig integritet og være ser-viceminded. Vi forventer, at du i høj grad er kvali-tetsbevidst, detailorienteret, og at du trives med administration. Din arbejdsdag vil være præget af mange samtidige opgaver, og der for skal du kunne

planlægge og prioritere dine arbejdsopgaver. Opga-verne er samlet præget af høj selvstændighed.

Du skal være god til at kommunikere mundtligt og skriftligt og være rutineret bruger af Microsofts Officepakke. Du får en solid oplæring og grundig indføring i dine arbejdsopgaver gennem et tæt sam-arbejde med nuværende stillingsindehaver.

Har du også kendskab til Redningsberedskabet er det en fordel; men bestemt intet krav.

Løn og ansættelsesvilkårI henhold til gældende overenskomst mellem Finans-ministeriet og HK/STAT. Der kan forhandles løntillæg på baggrund af dine kvalifikationer.Vi kan tilbyde dig et dynamisk og spændende ar-bejdsmiljø med en fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Vi har flere personalegoder, herunder 4½ ekstra fridage med løn pr. år, frugt- og frokostordning samt en personaleforening, der tilbyder flere spændende og hyggelige arrangementer.

Ansøgningen skal være landskontoret i hænde se-nest mandag den 9. februar 2009, kl. 12.00.

Henvendelse til vicedirektør Solveig Andersen, Be-redskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehu-sene. Tlf. 35 24 00 13 eller mail sa@beredskab.dk.

Selvstændig og struktureret koordinator/sekretærVi søger en koordinator/sekretær til vores landskontor i Hedehusene. Du vil i det daglige primært være tilknyttet vores direktør og vicedirektør.

BeredskabsforbundetHedelykken 10 • 2640 Hedehusene • Tlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01Web: www.beredskab.dk • E-mail: bf@beredskab.dk

BeredskaB24

FriVillig koordinaTor

Af vicelandschef Nina Lindhardt

Kunne du tænke dig at være med til at koordinere en sådan hjælpeindsats? Så skulle du melde dig som frivilligkoordina-tor.Sagen er jo den, at det er dejligt, at borgere gerne vil hjælpe til ved ulykker/katastrofer, men at det også er bydende nødvendigt at få koordineret den hjælp, de tilbyder. Ellers risikerer man, at den tilbudte hjælp ikke bliver nogen hjælp eller i værste fald, at den direkte forværrer en i forvejen vanskelig situation.Beredskabsforbundet har etableret en organisation, der hedder Beredskabs-forbundets Katastrofeorganisation. Den bygger på manualen ”Walk-in-Disaster-Volunteers”, en manual der stammer fra Canada, hvor man har gode erfaringer med at tage imod hjælp fra borgere i

katastrofesituationer. Det samme gælder i f.eks. Sverige.Vores organisation, der har eksisteret siden 2004, er til daglig en hvilende organisation alene baseret på planlæg-ning med frivilligkoordinatoren som den vigtige nøgleperson. Organisationen kommer først i aktion ved større ulykker eller katastrofer. I sådanne situationer er det organisationens opgave at bistå de involverede myndigheder med at skaffe katastrofefrivillige med præcis de færdig-heder, som myndighederne har brug for og sikrer, at kun de katastrofefrivillige, der er behov for, optræder på et skadested. Det kræver selvsagt, at frivilligkoordinato-ren har en god kontakt med den eller de myndigheder, der har brug for hjælp.Rent praktisk skal frivilligkoordinatoren indrette et sekretariat med en række nøglefunktioner og udpegning af forbindel-

sespersoner. Først når sekretariatet er etableret,

kan arbejdet med at mod-tage, interviewe og koordinere

anvendelsen af katastrofefrivillige begynde.

Beredskabsforbundets Katastrofeorga-nisation har p.t. 13 frivilligkoordinatorer. Vi vil meget gerne have mellem 25-40 og helst fordelt over hele landet.For god ordens skyld skal det nævnes, at frivilligkoordinatorerne er forsikret af Beredskabsforbundet, indtil de bliver afgivet til en myndighed. Frivillige, der er afgivet til en myndighed, er myndighedens ansvar.Der bliver afholdt et kursus om året af 16 timers varighed for frivilligkoordinatorerne. Formålet med kurset er bl.a., at frivillig-koordinatorerne skal kunne koordinere anvendelsen af katastrofefrivillige. Til den brug er udarbejdet en manual, som før kurset udleveres til de koordinatorer, der ikke allerede har den.Det næste kursus er planlagt til week-enden 3. - 4.oktober 2009 og afholdes – som de tidligere kurser – i Barak H1 i Frøslevlejren. De, der har en beredskabsfaglig uddan-nelse, og som ønsker flere oplysninger eller gerne vil melde sig ”under fanerne”, er velkomne til at henvende sig til Nina Lindhardt på tlf. 75 14 46 23 eller e-mail: nina.lindhardt@mail.dk.

hvad med at blive frivilligkoordinator?

Hvis der sker en omfattende ulykke eller kata-strofe, viser erfaringerne både i Danmark og i udlandet, at mange civile borgere gerne vil give en hjælpende hånd til myndighe-der/skaderamte .

BeredskaB25

N

V Ø

S

Af Niels Høck Andersen

DFI, Herning - 2008I 2008 oplevede DFI, Herning en forøget aktivitet inden for alle områder – især inden for assistancer, hvor anvendelsen af DFI har været i stadig fremgang.Typen af opgaver spændte lige fra de traditionelle brandopgaver over miljøind-satser, lænseopgaver og internationale opgaver til assistancer til politiet. Af disse indsatser bør specielt nævnes assistancen til Myanmar, hvor DFI, Her-ning deltog med en frivillig i næsten en måned samt oliebranden på Århus Havn, hvor DFI deltog med transport af materiel samt assistance til politiet i forbindelse med undersøgelse af brandårsag.DFI’ens assistancer i 2008 begyndte den 18. januar, hvor vi blev rekvireret til at transportere miljømateriel til Sjælland, som oplevede en olieforurening i Øre-sund.Derefter var der lidt stille frem til maj må-ned, hvor der for alvor var bud efter DFI.

Fra medio maj og til medio august deltog DFI i 18 assistancer, hvilket må siges at være ganske flot. Resten af året kom as-sistancerne løbende således, at vi i skri-vende stund har deltaget i 32 assistancer med deltagelse af 82 frivillige. På arrangementssiden oplevede DFI lige-ledes en stigende aktivitet i det forgangne år. Som andre år deltog vi ved Dragondag på Dragonkasernen i Holstebro, Store Redningsdag i Tivoli Friheden i Århus samt ved Åbent hus hos Beredskabs-styrelsen Midtjylland (se Beredskab nr. 6 – 2008). Alle tre steder var der et stort antal besøgende. Endvidere deltog vi ved et antal mindre arrangementer i form af åbent hus, temadag, festivaler mv.2008 bød i forhold til året før også på et øget antal øvelser inden for områderne miljøindsats, afstivning, internationale opgaver osv. Af disse er der en øvelse, som bør fremhæves. Som de foregående år deltog DFI, Herning på øvelse med DFI, Hedehusene, og denne gang foregik det i og omkring Odense. Formålet med øvel-

sen var at afprøve USAR-indsats (Urban Search And Rescue – se Beredskab nr. 3 – 2008) over længere tid, for således at illudere virkelige forhold, hvor den enkelte opgave kan vare fra få timer til flere dage. Endvidere fik vi afprøvet logistiske forhold meget lig dem, man ville kunne opleve på internationale indsatser. Manglede styr-ken ressourcer som brændstof, vand osv., måtte de selv finde ud af at skaffe det. Var der kulturmæssige forskelle mellem de to DFI-afdelinger, måtte de også selv tage initiativ til at udnytte disse optimalt. Endelig fik vi et godt overblik over, hvilke tiltag der i de kommende år skal gøres for at nå videre i udviklingen/optimeringen af en indsatsduelig USAR-styrke til såvel nationale som internationale opgaver.2008 blev et år, hvor der var megen fokus på DFI, og vi føler, at vi er godt rustet til alle de spændende opgaver, som vi vil blive stillet over for i 2009 og de kom-mende år.

dFi, herning

Af sektionsleder Hanne F . Nielsen

Så blev det atter jul på beredskabscentret i HedehuseneVi glæder os i denne søde juletid – også selv om der ikke er no-gen hvid julesne, der daler ned fra en lettere grå himmel. Endnu et år er gået for Den Frivillige Indsatsstyrke - Øst, og det blev et år med flere overskrifter. En af overskrifterne kunne være at ”nye koste fejer bedst, men de gamle kender krogene”. Hvis dette er sandt, vil det bedste resultat naturligvis opnås med et mix af gamle og nye koste. Det er da således også lige så glædeligt at kunne byde nye frivillige velkommen i indsatsstyrken klokken 21.00 en lørdag aften, efter over 12 timers introduktionsuddannelse, som det er at kunne uddele 10, 20 og 25 års tegn til alle de gamle rotter på den år-lige hædringsreception. I 2008 kunne beredskabscentret endda fejre en frivillig, der havde holdt ved i 50 år, og som stadig uden problemer tager et apparat på ryggen og kaster sig ud i operati-ve opgaver. I årets løb var der naturligvis også nogen, der valgte at forlade det frivillige arbejde i Beredskabsstyrelsen. Dette ser vi imidlertid som en naturlig proces i en tid, hvor samfundet udvikler sig med lynets hast, og vi hele tiden udfordres af nye muligheder og tilbud. Det er jo trods alt den dyrebareste tid en frivillig i DFI’en stiller til rådighed for samfundet, nemlig sin fritid.

En anden overskrift kunne være: Tradition og fornyelse. Den Frivillige Indsatsstyrke - Øst har nu eksisteret i 3 år, og vi kan glæde os over, at Hedehusene for alvor er kommet på landkor-tet, såvel internt i familien, som hos de øvrige beredskabsmyn-digheder og samarbejdspartnere. Et hurtigt kig i ODIN for 2008 beviser, at de frivillige løser et stort antal og mangeartede op-gaver. Opgaverne i 2008 blev til 14 inden for brandområdet, en enkelt inden for redning, 11 miljøopgaver og 28 øvrige assistan-ceopgaver (opgjort pr. 27.12.2008). Traditionen tro løser bered-skabscentret opgaver med efterslukning og fugleopsamling, men der kommer også stadig nye opgaver til, som stiller nye krav til uddannelse og materiel. Så selv om der er faste tilbageven-dende opgaver, og en brandslange og en lægtehammer ikke har ændret sig meget de sidste 50 år, så sker der glædeligvis også hele tiden noget nyt, som gør, at vi stadig kan udfordre også de anciennitetsmæssigt gamle frivillige. 2009 bliver således med garanti også et år både med traditioner og fornyelser.

dFi, hedehusene

dFi inFormaTion

region nordjyllandSå er det nye år godt i gang. Vi håber, alle er kommet godt ind i år 2009.Vil lige benytte muligheden for at takke alle regionerne samt landskontoret for et godt og konstruktivt samarbejde i det gamle år, og regionen håber på et nyt og lige så godt samarbejde her i 2009.Fra regionen ser vi meget frem til at komme rundt og hilse på Jer i kredsene, og vi hjælper gerne til, hvis det passer ind. Den første gang, vi kommer forbi, bliver nok til Jeres respektive årsmøder.Vi har i regionen ikke kun fordrevet tiden med at spise, her mellem jul og nytår. Vi har også fået set vores førstehjælpsdukker godt efter: De er rengjorte både indvendig og udvendig, fået en funktionstest samtidig med, at vi fik dem registreret på ny. Dette gav lidt anskaf-felse af nye reservedele til nogle af dukkerne. Så nu skal I i kredsene endelig ikke holde Jer tilbage med at afholde førstehjælpskurser. Og husk at der også er mange virksomheder, der nok også kunne bruge et kursus i førstehjælp.

Hardy WounlundRegionsleder

Karin Rasmussen

Viceregionsleder

region syddanmarkVi har den 2. oktober afholdt et temamøde, hvor beredskabscheferne fra Fanø og Nyborg først redegjorde for deres oplevelse af nytten af at have frivillige ved beredskabet. To meget forskellige kommuner, men alligevel med mange fælles træk. Begge chefer kunne kun se fordele ved at have tilknyttet frivillige for at kunne løse de opgaver, der konstant kan melde sig. Efterfølgende var der en god debat om, hvordan kommuner og kredse kunne videreudvikle et optimalt samarbejde. Alt i alt en aften med god debat og spørgelyst. 28 personer deltog med ligelig repræsentation fra Fyn og Jylland.

Desværre måtte vi aflyse regionens fastlagte julemøde på grund af for få tilmeldte.Regionsledelsen kan kun beklage dette. Vi er tidligt ude med en årskalender, og alligevel lægger de enkelte kredse egne arrangementer ind på de samme tidspunkter.

Vi har på nuværende tidspunkt modtaget kredsenes ansøgninger til aktivitetsbaserede tilskud. Kredsene får overført beløbet til konto 1 ved årsskiftet, mens den resterende forde-ling finder sted senere på måneden.Region Syddanmark har aftalt med landsledel-sen og landskontoret, at vi på forsøgsbasis selv styrer info-hvervekontoen i de næste to år. 3. viceregionsleder og regionskassereren har sammen udarbejdet konceptet herfor.Den 10. januar afholdtes nytårsparolen på Fanø. En god tradition, hvor vi sammen bød det nye år velkommen.Regionens årsmøde er fastlagt til lørdag den 7. marts. Det er Aabenraa-kredsen, der står for arrangementet.Men inden da skal alle kredsårsmøderne afholdes. Alle datoerne er indrapporteret, så planlægningen er på plads.

Det årlige selvforsvarskursus i Frøslev er fast-lagt. De relevante papirer kan findes på www.beredskab.dk under kurser.

Vi arbejder endvidere på at kunne afholde et instruktørkursus tirsdag den 14. april for tidligere uddannede instruktører, som skal kunne afholde 9-timers kurser ude i kredsene. Regionen har påtaget sig opgaven med at udbyde disse kurser. Det eksisterende elev- og instruktørmateriale er af gammel dato og skal derfor gennemgås kritisk. Vort mål er, at 8-10 instruktører bliver opgraderede, og at vi kan få afholdt minimum 10 af disse kurser i indeværende år.

Alle ønskes et godt nytår! Et år, hvor vi igen skal være parate til de mange forskelligartede opgaver.

Else Højsager

Regionsleder

region hoVedsTadenFørst og fremmest vil jeg ønske alle frivillige i Region Hovedstaden et rigtigt godt nytår! 2008 har på mange måder været et travlt år – både i regionen, men så sandelig også ude i kredsene. Jeg håber, at det høje aktivitetsni-veau vil fortsætte langt ind i 2009!Siden sidste nummer af BEREDSKAB er der kommet to nye kredse i vores område. Den 3. december 2008 blev der afholdt stiftende årsmøde for en ny kreds i Halsnæs Kommune. Halsnæs er en sammenlægning af Hundested og Frederiksværk kommuner. Der har tidligere

været kredse før, men de har i nogle år været nedlagte. Men nu har de besluttet at etablere en ny kreds, og der er blevet udpeget og valgt en kredsledelse.

8. januar 2009 var der atter indkaldt til et stiftende årsmøde. Denne gang var det ved Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter Hedehu-sene. Der har forud været afholdt flere møder med de frivillige, og resultatet er altså, at der nu er blevet dannet en ny kreds. Bered-skabsforbundet i Region Hovedstaden ønsker de frivillige tillykke med deres nye kredse, og vi glæder os meget til samarbejdet i de kommende år! For Beredskabsforbundet har det været utroligt vigtigt at få alle frivillige med i forbundet. Det giver langt større gen-nemslagskraft over for politikerne. Vi er ved at være rigtig mange kredse og klubber, og Beredskabsforbundet tæller snart over 7.000 medlemmer på landsplan. Der er ingen tvivl om, at det er den rigtige vej til at opnå større politisk synlighed – både over for politikerne, men også over for de øvrige komponenter inden for redningsberedskabet.

Den 7. januar afholdt Beredskabsforbundet i Region Hovedstaden den traditionelle nytårs-gudstjeneste i Holmens Kirke. Det er et ar-rangement, som efterhånden har kørt i mange år, og i år var hovedtaleren Beredskabsforbun-dets egen præsident.

Af kommende arrangementer ude i fremti-den ligger det fast, at der vil blive afholdt en Projekt Østbørn-lejr i Region Hovedstaden. Mu-ligvis vil det ske i et samarbejde med Greve,

Beredskab26

BeredskaB26

regioner og kredse

Præsident Bjarne Laustsen holder tale ved Nytårsgudstjenesten i Holmens Kirke

men at lejeren gennemføres i uge 27–28 skulle være ganske vist. Har du lyst til at give et nap med i denne periode, skal du kontakte viceregionsleder Kirsten Nielsen. Det kan ske via Regions hjemmeside – www.bfrh.dk – eller gennem din kredsleder.

Onsdag den 13. maj vil vores præsident vise rundt på Christiansborg. Sidst vi forsøgte at planlægge sådan en tur, blev der udskrevet folketingsvalg, så turen måtte aflyses. Nu prøver vi altså igen – så må vi se om det lykkedes denne gang! Der vil senere blive udsendt nærmere information til din kreds-leder. Endelig vil der blive afholdt kursus for kredsledelsesmedlemmer søndag den 19. april. Selvom kurset primært er for nye kreds-ledelsesmedlemmer, er kurset for alle, der gerne vil vide lidt mere om Beredskabsforbun-det. Også her vil nærmere tilgå din kredsleder i nær fremtid.

Kreds FrederiksbergBesøg på CF-museetLørdag den 22. november var vi på ekskursion til CF-museet i Esbønderup. Besøget blev indledt med et foredrag af tidligere befalings-mand ved Civilforsvaret, Erik Molin, nu leder af museet.Museet startede i midten af 70’erne på Lærkenborg, i 1987 flyttede det til Næstved, herfra til Fredensborg. I 2004 blev det indret-tet på mobiliseringsstationen i Esbønderup. Hele mobiliseringsstationen blev i maj 2008 overdraget til museet. Man er pt. i gang med at indrette en hal bl.a. med en del gamle køretøjer. Der ligger et stort arbejde med at registrerer de mange ting, biler, motorcykler, pumper, uniformer, lærebøger m.m. Et besøg på museet kan varmt anbefales. Man kan få en uforglemmelig oplevelse fra en svunden CF-tid. Julemarked på RådhuspladsenI tidsrummet 6. - 14. december afholdte kommunen sit årlige julemarked på rådhus-pladsen. I et stort telt var der 20 boder. Vores opgave var FHJ- og BRA-vagt i åbningstiden, samt tænding og pasning af gryderne med bål uden for teltet. I de ni dage julemarkedet fandt sted, blev det til 110 vagttimer. Der var 13.285 besøgende.

Hjerteforeningens NytårsturSøndag den 4. januar deltog vi i Hjerteforenin-gen Frederiksberg-afdelings Nytårstravetur. Turen startede fra Frederiksberg Hospital og sluttede på brandstationen. Her stod vi klar med varm kakao, som var tilberedt i brand-mændenes køkken, der velvilligt var stillet til vores rådighed. Kakaoen blev udleveret i

remisen sammen med nytårsboller. I turen deltog ca. 450 personer i alle aldre. Ib Otte

Kredsleder

landsplanLogBuy rabatkortUdsendelse af rabatkortet er sket, og alle skulle gerne have fået det udleveret, så I nu kan finde billige tilbud på www.logbuy.dk. Skul-le nogen ikke have modtaget kortet, så kan I rette henvendelse til Sonja I. Atna og Palle Wulff på Beredskabsforbundets landskontor.

Aftalen med LogBuy udløber marts 2009. De personer, der vil være interesseret i at få forlænget aftalen, skal senest pr. 31. januar 2009 have sendt en e-mail til bf@beredskab.dk med angivelse af navn og adresse. I emne-feltet på e-mailen skal skrives ”LogBuy”.

AdresseændringHusk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskontoret. Landskon-toret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

NyhedsbrevTilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på forsiden af www.beredskab.dk og få nyhe-derne løbende direkte i din indbakke.

Beredskabsforbundets MarchforeningGeneralforsamling afholdes lørdag den 7. februar 2009 kl. 15.00 på Beredskabssta-tion Næstved, Manøvej 25, 4700 Næstved. Forslag, som ønskes behandlet på general-forsamlingen, skal fremsendes senest den 1. februar 2009 til malev@ka-net.dk. Under gene-ralforsamlingen vil der blive serveret kaffe og kage. For det beskedne beløb af kr. 50,- kan man efter generalforsamlingen deltage i spisning. Tilmelding til spisning foretages til jensr@stofanet.dk.

Sammenslutningen for Virksomhedsbered-skabDer afholdes medlemsmøde og generalforsam-ling hos Dansk Brand- og Sikringsteknisk Insti-tut i begyndelsen af marts måned. Nærmere meddeles på hjemmesiden www.virk-bered.dk

og direkte til medlemmerne.

sTøTTemedlemGratis førstehjælpskursusDer vil i løbet af foråret være mulighed for at komme på gratis repetitionskurser i førstehjælp. Kurserne vil blive afholdt i følgende byer: Aalborg, Randers, Herning, Vejle, Esbjerg, Odense, Næstved, Slagelse og København. Varighed: 3 timer. For at tilmelde sig et kursus skal du tage kontakt til Bered-skabsforbundets kursusafdeling på telefon 35 24 00 00.

Lej en førstehjælpsinstruktør til børnefødselsdagenEmner: Alarmering, kunstigt åndedræt, aflåst sideleje, anlæggelse af forbindinger etc. Varig-hed: 2 timer. Pris: 2.000,- Bemærkning: Op til 25 børn kan deltage. Aldersgruppe: 5 - 12 år. For booking af en førstehjælpsinstruktør tag kontakt til Beredskabsforbundets kursusafde-

ling på telefon 35 24 00 00.

Beredskab27

BeredskaB27

regioner og kredse

lej en seng i FrøsleVI Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslev lejren er der mulighed for god og billig overnatning. Foruden en museums- og informations afdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefaciliteter og et møde-/sel-skabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for kortere eller længere tid.

Pris:75 kr. pr. seng pr. nat / 350 kr. pr. døgn for mødelokalet

Henvendelse:Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: l.u.nording@mail.dk

PPUMMId nr: 42102

Adresseændring o.lign. ring venligst til Beredskabsforbundet tlf. 3524 0000

Udsendt via Portoservice ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup

Har du kompetence til at redde liv og værdier?

I over 30 år har Falck Nutec leveret sikkerhedskurser

til offshoreindustrien, søfarten, beredskabet,

forsvaret, de offentlige myndigheder, industrien

samt servicebranchen.

Falck Nutec har global tilstedeværelse, og servicerer

sine kunder med tilpassede løsninger på tværs

af landegrænser.

Foruden avancerede anlæg til sikkerhedstræning

tilbyder Falck Nutec også moderne kursus- og

konferencecenter med tilhørende hotelfaciliteter.

Alle har nogen at komme hjem til

Falck Nutec Esbjerg A/S

Uglviggårdsvej 3

DK-6705 Esbjerg Ø

Tel: (+45) 76 12 13 14

Fax: (+45) 76 12 13 13

falcknutec@falcknutec.dk

www.falcknutec.dk

40_xxxx_Bamseannonce_A4 05/01/07 13:22 Side 2

Har du kompetence til at redde liv og værdier?

I over 30 år har Falck Nutec leveret sikkerhedskurser

til offshoreindustrien, søfarten, beredskabet,

forsvaret, de offentlige myndigheder, industrien

samt servicebranchen.

Falck Nutec har global tilstedeværelse, og servicerer

sine kunder med tilpassede løsninger på tværs

af landegrænser.

Foruden avancerede anlæg til sikkerhedstræning

tilbyder Falck Nutec også moderne kursus- og

konferencecenter med tilhørende hotelfaciliteter.

Alle har nogen at komme hjem til

Falck Nutec Esbjerg A/S

Uglviggårdsvej 3

DK-6705 Esbjerg Ø

Tel: (+45) 76 12 13 14

Fax: (+45) 76 12 13 13

falcknutec@falcknutec.dk

www.falcknutec.dk

40_xxxx_Bamseannonce_A4 05/01/07 13:22 Side 2