Bent Jørgensen

Når torpen flytter tilbage – spor i navnematerialet

When the thorp moves back – traces in the name-material In a number of cases the individual farm in a village may have its own name. Thus the biggest farm could bear the name of the village itself + the generic gård 'farm'. Other farms could for instance be called after the points of the compass or after a previous inhabitant. A few farms have as specific a place-name, sometimes with a generic denoting habitation such as, for instance, thorp. Such names must be under suspicion for having been "imported" to the village from elsewhere, and instances from Sjælland from the medieval period and following centuries are examined as potential traces of farms having moved back to the village, from where they had previously moved out. In a number of cases you will in fact find field-names at a distance from the present village indicating possible location for the relocated farm.

Denne torp-konference, Torp-forum, torp-sym-posiet i Jaruplund i 2001, det nordiske øde-gårdsprojekt og adskillige punktstudier har på forskellig måde beskæftiget sig med store og små bebyggelsers flytning i landskabet. Både betragtet som autonome enheder og betragtet som dele udgående fra en anden, oprindelig større bebyggelse. I sidstnævnte tilfælde er der tale om det, vi kalder en torp1, og som i en del tilfælde har navne, der ender på subst. torp, glda. thorp. Hvor stor en del disse udgør af den samlede masse, vil jeg ikke beskæftige mig med her, men jeg tror, det er færre, end mange tidligere har været tilbøjelige til at regne med på grund af den nærliggende, men ikke obliga-toriske sammenkædning af navneled og sag. Årsagerne til bebyggelsers flytning, her-

1 Også bebyggelser opstået ved kolonisering/landnam kal-

des almindeligvis torper, men de forekommer ikke i det nuværende Danmark i historisk tid. Efter visse forskeres mening måske end ikke så langt tilbage som jernalderen, hvis man tillægger ejerlavsafgrænsningerne så høj ælde, som Porsmose 1987 er tilbøjelig til.

under også sammenflytning, vil heller ikke blive taget op her, ud over at det kan være værd lige at minde om, at flytning givetvis både kan være udtryk for en positivt inspireret dynamisk agrar-strategi og for en negativt af ydre omstændig-heder påtvunget agrarstrategi. Hvad vi ved om tilbageflytning kan deles i to: 1. Den tekniske beskrivelse af selve tilbageflytningsmuligheden i landskabslovene, jfr. Annette Hoff 1997, og 2. forskellige udredninger af specialtilfælde, jfr. således forholdet mellem det nedlagte Bisserup og Sønder Tåstrup i Idestrup s. (Karl-Erik Frandsen 1989: 191-195). Den etablerede udflytterbebyggelse kan iagttages altid at blive forsynet med et navn2, og i en række utvivlsomme tilfælde kan vi iagt-tage, at dette navn efter opgivelse af bebyggel-se på lokaliteten bliver bevaret på stedet som

2 Selve processen kan ikke iagttages, men det faktum, at

der i historisk tid ikke ligger selvstændige bebyggelser rundt om i landskabet uden navn, medfører naturligt den-ne slutning.

Bent Jørgensen

2

led i et marknavn. Vi kan ikke heraf slutte, om bebyggelsen blot er opgivet og jorden delt mellem moderbyens oprindeligt tilbageværende gårde, eller om den opgivne udflytterbebyggel-se rent faktisk er flyttet tilbage. Men i en række tilfælde kan man få en navnemæssig indikation af, at der faktisk har fundet tilbageflytning sted, nemlig gennem navne på gårde i den enkelte landsby. Navne på gårde i by indgår for det ældre materiales vedkommende i vores stednavne-ekscerpter og dermed også ganske konsekvent i vores stednavneudgaver, men der har været meget lidt fokus på dette navnestof. Behandlin-gen af det i de forskellige bind af Danmarks Stednavne har udpræget pligtstofkarakter. Den eneste undtagelse i det gamle danske område er Bengt Pamps artikel Namn på gård i by i Bjäre härad (Pamp 1964). Den behandler et stort materiale, idet den også medtager helt nye navne, men behandlingen er strengt ono-mastisk-filologisk, og det behandlede materiale kan ikke umiddelbart sættes i forhold til spørgs-målet, om der foreligger eksempler på navne fulgt med tilbageflyttede bebyggelser. For at undersøge om der gennem navn på gård i by kan findes indikationer på tilbage-flyttet udflytterbebyggelse, har jeg gennemgået hele det sjællandske område og mønstret ma-teriale overleveret senest i forbindelse med den store landmåling i 1681-82. Materialet udgør omkring 150 navne, idet der da er set helt bort fra typen landsbynavn + efterleddet ‐gård, der altid kan bruges om landsbyens største gård, der somme tider er en hovedgård, ligesom der også helt er set bort fra navnet Hovgård. Det er ikke rimeligt at antage, at der her skulle kunne være tale om tilbageflyttede udflytterbebyggel-ser. Og skulle der være det i et enkelt tilfælde, er det i al fald ikke indiceret gennem navnet. Det samme er i det hele taget tilfældet med ho-vedparten af gårdnavnene, idet de fleste enten er sammensat med et retnings- eller beliggen-hedsangivende adjektiv (østre, nedre osv.) eller med et personnavn eller en personbetegnelse

(Tyge, søster osv.). Men en lille gruppe navne skiller sig efter min opfattelse ud og indicerer gennem deres sproglige indhold, at de meget sandsynligt er importeret til landsbyen udefra. Det gælder sådanne navne, hvis forled i sig selv er et stednavn, der ikke er lig med lands-byens navn. I Skævinge landsby, der på 1688-matrik-lens tid bestod af 22 gårde, omtales i et brev 27/1 1494 i Æbelholtbogen een wor oc kirckens gardt liggendis wdi skebinge hwilcken gardt ther kallis tynckerop och nw wdij boer ... – wor sigter til biskoppen i Roskilde i sin egenskab af embedsmand. Formuleringen viser, at der er tale om en gård i Skævinge by, ellers ville der have stået 'Skævinge sogn'. Navnet har en betydningsmæssig parallel i Tinkerup i Tikøb sogn og † Tinkerup, Gilleleje sogn, men disse bebyggelser kan ikke have noget genetisk med hinanden at gøre. Der er kun den rimelige for-klaring tilbage, at der er tale om en tilbageflyttet udflyttergård. Inspicerer man Skævinges bymark for, hvor en sådan bebyggelse mon kan have lig-get, fremtræder der flere interessante momen-ter. Først af alt må man spørge, om den nuvæ-rende Torpegård (gård nr. 10) har forbindelse med Tinkerup (fig. 1 nr. 3). Dens navn er ældst omtalt på matrikelkortet 1778 (1786) som Tær-pegaard. Den har navnemæssig forbindelse med marknavnet MK 1778 (1786) Terperøyel ca. 1 km sydøst for landsbyen. Dette navn fin-des ikke i markbogen. Ca. 1-1½ km nordøst for landsbyen ligger et helt konglomerat af bebyg-gelsesindicerende marknavne, alle overleveret både i markbogen og på matrikelkortet (MB 1682: Bylund, Tonne Toffte, Lundetoffte) – en oplagt kandidat til at være tidligere bærer af en bebyggelse (fig. 1 nr. 2). Hertil kommer, at der ca. 1 km nord for landsbyen ved skellet mod Store Lyngby findes en lokalitet Kiverød (MB 1682: Kifuered m.fl. skrivemåder), der i 1539 (DaMag 3rk VI 209) er en omtvistet jord kaldet Kyffueryd (fig. 1 nr. 1). Navnet er muligvis vid-nesbyrd om en forsvundet bebyggelse, men

Når torpen flytter tilbage

3

Figur 1. Området omkring Skæ-vinge, Strø h., med markering af lokaliteter omtalt i teksten.

det er vist nok mere sandsynligt, at den har lig-get i Store Lyngby ejerlav lige vest for sogne-skellet, jfr. Kramer 2007 dog med forkert læs-ning af navnet. Hertil kommer yderligere, at et andet dokument i Æbelholtbogen (22. januar 1489) omtaler En wor frues kirckæ gardt som liggher i skæbinghe i strøherrit som kallis hol-mæ gardt. Dens navn genfindes ikke senere, og subst. holm kan sættes i forbindelse med så mange forskellige navne og måske endnu flere holm-formede lokaliteter i bymarken, at nogen nærmere tolkning ikke er mulig. Samlet set er der dog ingen tvivl om, at Skævinge er en sammensat landsby, og en ar-kæologisk eftersøgning ved de påpegede loka-liteter og en analyse af landskiftet i markbogen kunne nemt risikere at give en bedre indsigt i de bebyggelseshistoriske forhold. I Ammendrup i Helsinge s., Holbo h. om-

tales i Claus Giordsens optegnelser om de danske og norske len på kong Frederik I's tid (trykt DaMag 2rk VI 288 ff.) seks gårdfæstere, en ødegård og gården Gikenis goor. Der er ikke mindelser om dette navn i andre kilder. Forleddet synes ikke at kunne være noget per-sonnavn, men er måske en mindelse om et navn sammensat med subst. næs, selv om subst. næs er sjældent som led i navne på ikke-kystnære lokaliteter. Et par marknavne (Branterød, Tibberød) i bymarken er antagelig vidnesbyrd om bebyggelsesomlægning. I Ejlstrup i Mårum s., ligeledes Holbo h. nævnes to gange i middelalderen Spinveds-gård (2/2 1320 Spinwitz gaard; 18/6 1455 spinwytz gaar lyggenness i eyelstrop – begge afskrevet i Æbelholtbogen). Det er kun det yng-re kildested, der nævner, at gården ligger i Ejl-strup, men at der er tale om samme gård, frem-

Bent Jørgensen

4

Figur 2. Området syd for Ørslev, Ringsted h., med markering af den sandsynlige beliggenhed for den middelalderlige lokalitet Espeskovgård. En gård, der i nyere tid er flyttet ud fra Terslev i nabosognet, og som ses nederst til højre på kortet, har ligeledes fået navnet Espeskovgård efter belig-genheden ved Espeskov.

går dels af, at brevene nævnes efter hinanden i Æbelholtbogen, dels af at det ældre brev er da-teret i Ejlstrup. Om navnet bemærker Dan-marks Stednavne (2:59), at man skulle vente, at Spinved var et mandsnavn, men at et sådant ikke kan påvises. Danmarks Stednavne fore-trækker at regne med et sammensat stednavn, hvis første led måske er subst. spene, glda. spini, m. 'brystvorte' (jfr. GG I § 158 Anm. 1) eller et af flere foreslåede ord spind, der dog må betegnes som mindre sandsynlige. Efter-leddet er subst. ved, glda. with, m. 'skov'. Den overordnede tolkning i Danmarks Stednavne må fastholdes, men der er ikke mindelser om stednavnet *Spinwith i andre kilder. Bymarken har rummet den nedlagte bebyggelse Trustrup.

I Udby, by og s., Tuse h. nævnes 16/5 1490 Greshawegoord og 12/6 samme år Gres-haghegardhen. Begge dokumenter vedrører samme sag, nemlig om et bestemt stykke jord Monssehawe (16/5)/Monssehaghen (12/6) har tilhørt andre gårde end Græshavegård i Udby. Det har den ikke, hævder det yngre tingsvidne. Monsehaven kendes både i markbogen og på matrikelkortet og er et lille område ved skellet mod Hørby ca. ½ km sydvest for landsbyen. Græshavegård kan være tilbageflyttet herfra. I et dokument fra 1465, der kun kendes i en kort regest fra 1607 (ÆDA IV: 260) nævnes enn gaard vdj Hølstrop, kallis Helffnes gaard. Det drejer sig om Hylstrup, Alsted s. og h. Der er muligvis en mindelse om navnet i markbo-

Når torpen flytter tilbage

5

Figur 3. Området mellem Bårse og Faksinge, Bårse h., med markering af lokaliteter omtalt i teksten.

gen 1682 Halned Støcherne i Lillevangen ca. 1 km nordvest for landsbyen, men forholdet er uklart, og marknavnet ville man isoleret set tol-ke som sammensat med subst. glda. halfnæth, m. 'halvdel'. En anden – usikker – mulighed vil være at søge tilknytning til markbogens Hellen i Møllevangen nordøst for byen. I Ørslev s. og by i Ringsted h. omtales i dokument 1/7 1478 Espeskoffzgard. Gårdnav-net kendes kun denne ene gang, men det må have forbindelse med markbogen 1682 Espi-schous ager og matrikelkortets Espeskov (MK u.å.) ca. 1 km syd for landsbyen (fig. 2 bogsta-vet E). Det er nærliggende at antage, at gården engang har ligget dér. I dokumentet 11/7 1403 (1552) omtales

en øde gaard i Tockerup som kaldis Geedebo. Tokkerup er den senere nedlagte landsby Tok-kerup (12 gårde i matriklen 1688) i Gunderslev s., Ø. Flakkebjerg h. Der er ikke senere mindel-ser om navnet, men en Gammeltoft i Tokke-rups Dybekærsmark kan have forbindelse med Gedebo (DS 24: 191 f.), men navnet kan også vedrøre en oprindelig gård i Tokkerup. I samme sogn omtales i dokument 2/8 1407 (1552) Kulleuigis gaard i Reinstrup. Nav-nets forled genfindes i markbogen 1682 som Kulle Vied stocher og på matrikelkortet 1791 som Kulevig Agre ved landsbyens vestlige ende. Der kan være tale om en oprindelig gård i Rejnstrup, der har fået navn efter beliggenhe-den ved lokaliteten *Kullevige. Dette navn er

Bent Jørgensen

6

sammensat af subst. kulle, glda. kulli, m. 'afrun-det bakke, rund høj' og muligvis subst. glda. *wīghi, n. 'forsvarsværk'. I Bårse by, Bårse s. og h., findes i mark-bogen 1682 omtalt En gaard kaldes Ragerups-gaard som effter beretning J mange aar hafwer werrit øde. Den er navnemæssigt forbundet med Engbogens Racherobs Jord (1682), matri-kelkortets Rakkerups Toftene (MK 1770) og nu-tidens optegnelsesform [ragEråb] (BJ 1970), et par gårde i landsbyens nordvestlige udkant (fig. 3 bogstav R). Tofterne må have navn efter går-den – ikke omvendt. Bårse bys bymark rummer flere ødeindicerende marknavne, i Mellemmar-ken Tofterøgle ca. 1½ km sydøst for byen (fig. 3 nr. 3), i Sømarken Gamlegårdsagre ca. 2 km øst for byen (fig. 3 nr. 2), i Galgemarken Salen eller Salagre ca. 2 km sydøst for byen (fig. 3 nr. 4) og i Vestermarken Skov(s)gårdsagre ca. ½ km nord for byen (fig. 3 nr. 1). Navne indehol-dende leddet gård kan her som altid risikere at sigte til subst. gård i betydningen 'gærde'. Den opmærksomme læser vil have studset over, at Bårse har fire vange, og underligt nok er orga-niseret således på markbogens tid, at Vester- og Mellemmarken bruges paa en tid som en marck (dvs. bruges på samme måde i rota-tionsrækkefølgen), selvom netop disse to van-ge ikke grænser til hinanden. Organiseringen i fire vange bør på disse kanter altid få en be-byggelseshistoriker til at spidse øren. Yderlige-re undersøgelser kan muligvis føre videre. I Udby by, Udby sogn, Bårse h. omtales i Sjællands stifts landebog 1567 enn gaard kaldis Gryndebiierg liggendis y Vbby (SSL 1567:54). Gårdens navn har forbindelse med

markbogens Grinebiergs Agre (MB 1682) = matrikelkortets Griimebanks Agre (MK 1771) ved landsbyens sydlige side umiddelbart op til kirken, der ejer gården. Der er således snarest tale om et almindeligt relationsbestemt navn. De her præsenterede gårdnavne repræ-senterer det maksimum af navne på gårde i by på Sjælland, som kan antages – visse endda med ringe sandsynlighed – at reflektere indflyt-tet eller tilbageflyttet udflytterbebyggelse (fig. 4). Det er ikke mange, men det må naturligvis ses i lyset af, at det overhovedet er yderst sjæl-dent, at gårdene i en landsby omtales ved egne navne. Af 1688-matriklens godt 15.000 sjæl-landske gårde kendes der – endda set over hele perioden frem til 1688 – som anført kun ca. 150 med et eget navn. Yderligere en mulighed for at foretage en navnebaseret eftersøgning af potentielle tilba-geflyttede bebyggelser kunne bestå i at analy-sere ejerlav med fysisk adskilte bebyggelser eller ejerlav, hvor der er kildebelæg for under-inddeling. Jeg tænker her på navne, hvor en re-ciprokering med adj. lille er historisk kendt, men opgivet eller fordunklet inden matriklernes tid. Hvad er der blevet af Bøgesølille i Everdrup sogn eller af Lundbylille i Lundby sogn? Er det abortive udflytninger eller ufuldførte tilbageflyt-ninger? Var de fire gårde Lille Rynnede (MB 1682) i Rønnede, Vester Egede s., der havde jord for sig selv i marken, en indflyttet torp eller hvad? Svaret må – i al fald i denne omgang – hænge i luften, men kan stå som en påmindel-se om, at kombinationen af bebyggelseshisto-rie og navneforskning stadig har udsigt til me-get og frugtbart arbejde foran sig.

Når torpen flytter tilbage

7

Figur 4. Beliggenhed af gårde på Sjælland, hvis navne kan antages at reflektere indflyttet eller tilbageflyttet udflytterbebyggelse.

Forkortelser og litteratur DaMag = Danske Magazin (1. række), Nye Danske Magazin (2. række), Danske Magazin (3. række ff.). Kbh.

1745 ff. DS = Danmarks Stednavne 1 ff.. Udg. af Stednavneudvalget/Institut for Navneforskning/Afdeling for Navne-

forskning. København 1922 ff. Frandsen, Karl-Erik Frandsen (1989): De enkelte ødebyer. Sønder herred. I: Falsterundersøgelsen 1. Red. af

Svend Gissel. Odense. GG = Gammeldansk Grammatik I-VIII. Ved Johs. Brøndum-Nielsen. København 1928–73. Hoff, Annette (1997): Lov og landskab. Landskabslovenes bidrag til forståelsen af landbrugs- og landskabsud-

viklingen i Danmark ca. 900–1250. Århus. Kramer, Finn Erik (2007): Tre små historier fra Æbelholt Klosters Brevbog. I: Nomus 2:2007. Pamp, Bengt (1964): Namn på gård i by i Bjäre härad. I: Sydsvenska ortnamnssällskapets årsskrift 1964. Lund. Porsmose, Erland (1987): De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid. Odense. SSL 1567 = Sjællands Stifts Landebog. Udg. af Svend Gissel. København 1956. ÆDA = De ældste Archivregistraturer I–V. Udg. af T.A. Becker et al. København 1854–1910.