PROJEKT STØTTET AF MILJØSTYRELSENS KOMMUNEPULJE 2016/2017

BEDRE SORTERING AF DE BRÆNDBARE FRAKTIONER – gennem uddannelse af fremtidens pladspersonale

Indhold

Hvorfor uddannelsesforløb til pladspersonale? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

Hvad er effekten af et uddannelsesforløb? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Sammensætning af småt brændbart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Hvordan forberedes et uddannelsesforløb? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Hvad er gode elementer i uddannelsesforløb? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Modul 1: Individuelle kompetencer og udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Modul 2: Kollektivt ansvar og motivation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Modul 3: Hele organisationen bakker op . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Modul 4: Samarbejde på pladsen og dialog med kunden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Modul 5: Situationsbestemt dialog med kunder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Hvad gør uddannelsesforløbet til en succes? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Uddannelsesforløbet skal mindske fejlsortering og reducere mængden af de

brændbare fraktioner. Målet nås gennem pladsmedarbejderne – og organisationen bag dem. Og

uddannelsen virker.

1

Hvorfor uddannelsesforløb til pladspersonale?

ladsmedarbejderne er nøglen til bedre sortering på landets gen-brugspladser – det viser flere undersøgelser.

Det er i Ressourcestrategien en målsætning, at 50 % af de 7 fokus-fraktioner i borgernes husholdningsaffald skal indsamles til gen-

anvendelse. Genanvendelse af husholdningsaffald øges markant med bedre sortering på genbrugspladserne. Samtidig viser en undersøgelse hos Reno Djurs, at der er en bedre økonomi i at sortere affaldet bedre, da genanven-delse ofte er billigere end forbrænding.

Derfor skal pladsmedarbejderens arbejdsmetoder, motivation og dialog med kunderne styrkes. Et uddannelsesforløb kan ruste pladsmedarbejderne til fremtidens mål om at yde bedre service og vejledning for at fremme korrekt sortering.

Men pladsmedarbejderne skal ikke løfte alene. Organisationen bag dem – forsyningsselskabet eller kommunen – skal integreres i uddannelsen og udvikle sig sammen med pladsmedarbejderne. Det kræver udfordring, mod og selvindsigt.

Målet er at skabe forandring

– og rykke affaldsmængder

– både på kort og lang sigt.

2

20152015

20162016

20172017

Og her er der ingen tvivl. Uddannelsen har ikke bare en effekt på sortering og på

pladsmedarbejderens faglighed – det har stor effekt

£ Brændbart

£ Genanvendelige materialer

£ Direkte genbrug

£ Ej brændbart

£ Dagrenovation

£ Affald til særlig behandling.

Hvad er effekten af et uddannelsesforløb?

ffekten af et uddannelsesforløb kan måles på forskellige para-metre. Et uddannelsesforløb med fokus på bedre sortering af de brændbare fraktioner på genbrugspladserne kan selvfølgelig

måles på sammensætning og mængde af de brændbare fraktioner før og efter uddannelsen. Effekten kan også måles i tilfredshed hos pladsmedarbej-dere eller i organisationen som helhed.

I forbindelse med et kommunepuljeprojekt i Reno Djurs 2016-2017 er udvik-let og gennemført et uddannelsesforløb for pladsmedarbejdere designet til at fremme bedre sortering af de brændbare fraktioner. Og her er der ingen tvivl. Uddannelsesforløbet har ikke bare en effekt på sortering og på pladsmed-arbejderens faglighed – det har en STOR effekt.

Effekten kan bl.a. aflæses i sammensætningen af fraktionen ’småt brænd-bart’, hvor korrekt sorteret (brændbart) er steget fra 22 % til 42 % og til hele 53 % i den afsluttende måling. Andelen af genanvendelige fraktioner fundet i ’småt brændbart’ er tilsvarende faldet fra 50 % til 39 % i perioden.

Sammensætning af småt brændbart

2015

2016

2017

3

Hvordan forberedes et uddannelsesforløb?

et er vigtigt at forberede et uddannelsesforløb grundigt.

Interview med pladsmedarbejdere og repræsentanter fra ledelsen giver et indblik i organisationen. Når organisationens konkrete udfordringer og potentialer kendes, kan uddannelsesforløbet til-

rettelæggelses på baggrund af viden om den konkrete organisation. Interview kan give:

£ Indblik i motivation, udviklingsønsker, læringsstile og udfordringer hos pladsmedarbejdere.

£ Indblik i pladsmedarbejdernes oplevede udfordringer med kunde kontakt, fejlsorteringer og praktiske arbejdsforhold.

£ Viden om alle parters forventninger til bidrag og udbytte af uddannelsesforløb.

£ Overblik over organisationens historik, interne omgangstone og kommunikation.

Derfor er forberedelse i form af fx interview vigtigt, når uddannelsesforløbet skal målrettes de konkrete behov og ønsker i organisationen.

Affaldsanalyser før og efter uddannelsesforløbet bør også indgå i forbere-delsen. Affaldsanalyser giver viden om, hvilke materialer og fejlsorteringer der reelt findes i de brændbare fraktioner. Den viden kan bruges aktivt som realitets tjek og motivationsfaktor i uddannelsen.

Affaldsanalyser før og efter uddannelsesforløb kan desuden dokumentere uddannelsens effekt.

Forberedelserne til uddannelsesforløbet kan bl.a. afsløre, hvis der i organi-sationen eksisterer forskellige fortolkninger af fx grænsen mellem korrekt sorteret og fejlsorteret. Affaldsanalyserne giver viden om typen af fejlsorte-ring, der kan accepteres af pladsmedarbejderne. Konkrete eksempler/billeder af en sådan fejlsortering kan være et skridt i retning af en fælles forståelse af korrekt sortering.

4

Hvad er gode elementer i uddannelsesforløb?

t uddannelsesforløb bygges op af moduler. Hvert modul kan med fordel bestå af en undervisningsdel og en opfølgning et par uger senere. Progression og sammenhæng mellem modulerne er vigtig

– det skaber et helstøbt forløb.

Styrket faglighed, sortering og småt brændbart, konstruktiv kundekontakt og forandring bør være gennemgående temaer i alle moduler. Derudover kan hvert modul have et særligt tema, som modulet er bygget op omkring.

Undervisningen bør kendetegnes ved:

£ Aktiv deltagelse og involvering. £ Kombination af forskellige oplæg og øvelser. £ Alle føler sig både hørt og udfordret af underviserne. £ Alle (uanset læringsstil) tilgodeses og kommer til orde enten mundtligt

eller skriftligt. £ Rum til erfaringsudveksling – faciliterede faglig diskussioner vækker

genkendelse og skaber refleksion. £ Tilpasning af form og deltagerantal – variation er en styrke og kan

bruges aktivt.

Der bør følges op på undervisning efter 1-3 uger. Opfølgningen foregår som en dialog mellem underviser og pladsmedarbejdere – enten én til én på gen-brugsstationen eller i mindre grupper med en faciliteret dialog. I opfølgnin-gen reflekterer pladsmedarbejderen over sin udvikling og læring fra modu-let – det styrker broen mellem undervisning og praksis og gør det nemmere at ændre handlemønstre. Desuden holder opfølgningerne alle ’til ilden’ mel-lem undervisningerne.

Her er givet eksempler på fem moduler – som selvfølgelig kan suppleres og tilpasses den enkelte organisation.

5

modul 1Individuelle kompetencer og udvikling

Hvad er den enkelte pladsmedarbejder god til – og skal derfor fortsætte med at gøre? Og hvad skal han/hun øve sig på for at blive en endnu bedre pladsmedarbejder?

Formål med modulet: at alle pladsmedarbejdere reflekterer over og sætter ord på, hvad dennes individuelle styrker og svagheder er – og ikke mindst for-pligter sig til en række udviklingspunkter.

Et modul med fokus på individuelle kompetencer og udvikling giver indblik i styrker og svagheder hos hver pladsmedarbejder – og hos personale gruppen som helhed. Når hver pladsmedarbejder kender individuelle kompetencer og udviklingsmål, bliver det mere konkret og forpligtende, hvad der forventes af den enkelte.

Modulet kan fx indeholde:

£ Præsentation af begrebet ’Fremtidens pladspersonale’: åbner for dialog om de forventninger, der stilles til pladsmedarbejderne nu og i frem-tiden – med særligt fokus på service, kommunikation og samarbejde.

£ Hvad går godt og skal fortsætte?: giver alle mulighed for at beskrive arbejdssituationer, hvor det går godt. Der kan fx bruges DiSC-kort til øvelser – og evt. udfyldes individuelle kompetenceskemaer.

£ Hvad kunne gå bedre og skal øves?: giver alle mulighed for at beskrive arbejdssituationer, som kunne være gået bedre. Der kan fx bruges DiSC-kort til øvelser – og udfyldes udviklingsplaner med konkrete handlinger, mål og hjælpepersoner.

£ Opfølgning én til én efter et par uger – det giver mulighed for at samle op på den konkrete udviklingsplan og besvare individuelle spørgsmål.

DiSC kort med billeder kan gøre det nemmere for pladsmedarbejderen at sætte ord på kompetencer og udfordringer i arbejdet – det kræver nemlig en del selvrefleksion, som kan være svært. Øvelserne kræver en erfaren og opmærksom underviser/facilitator.

Tilrettelæg undervisningen i mindre grupper (6-8 pr workshop) – det fungerer bedst, når der arbejdes med individuelle kompetencer og udvikling.

6

modul 2Kollektivt ansvar og motivation

Hvad forventes af alle pladsmedarbejdere? Hvordan påvirker én pladsmedarbejder hele arbejdspladsen? Hvordan sikres, at der gives ens vejledning på tværs af pladser?

Formål med modulet: at skabe et fælles udgangspunkt og motivation for at ændre vaner og øge sortering.

Et modul med fokus på kollektivt ansvar motiverer alle til at yde en ekstra indsats. Pladspersonalet får en bedre forståelse af, at de er nøglen til bedre sortering på pladserne. Alle pladsmedarbejdere er samlet til dette modul.

Modulet kan fx indeholde:

£ Sammensætning af småt brændbart: præsentation af den nuværende sammensætning af småt brændbart – hvilke materialer er særligt repræsenteret? Hvor ’ren’ kan og skal småt brændbart være frem-over? (dette punkt kræver en affaldsanalyse).

£ Hvornår er småt brændbart et problem?: gør det tydeligt, I hvilke situationer der sker fejlsortering, hvilke typer kunder der fejlsorterer og hvad der gør det svært at håndtere fejlsortering.

£ Hvordan sikres bedre sortering?: giver alle mulighed for at reflektere over, hvad pladsmedarbejderne kan gøre i de situationer, hvor der sker fejlsortering?

£ Fælles kontrakt: forpligter pladsmedarbejderne til at efterstræbe de ting, der aftales under uddannelsen – kontrakten formuleres af pladsmed-arbejderne selv og underskrives af alle i plenum.

£ Opfølgning i mindre grupper efter et par uger – det giver mulighed for at følge op på kontrakten og hvordan den kan omsættes til praksis.

Det er vigtigt, at uddannelsen ikke kommer til at omhandle de (forhåbentlig) meget få voldsomme eller voldelige kunder, som pladsmedarbejderne kan risikere at møde på pladsen. Hold fokus på de 99% kunder, der opfører sig ordentligt, men som bare skal have retningslinjer og god vejledning for at sortere korrekt.

Alle pladsmedarbejdere bør være samlet til dette modul. Der kan i modulet laves gruppeøvelser, der bygger oven på hinanden og kulminerer i en fælles kontrakt.

Hvis uddannelsesforløbet strækker sig over en sommerferie, og der holdes en pause i forløbet, kan der fx sendes postkort til hver pladsmedarbejder med opsamling på vigtigste pointer fra undervisningen. Det er personligt – og minder alle om, at de stadig er i gang med et forløb.

7

modul 3Hele organisationen bakker op

Hvordan styrkes samspil mellem ledelse og pladsmedarbejder? Hvordan kan det sikres, at alle føler sig hørt? Hvordan sikres det, at gode idéer i organisationen bliver ført videre?

Formål med modulet: at skabe fælles ansvar for forandring og synliggøre organisationens opbakning for alle.

Et modul med fokus på hele organisationens opbakning kræver (naturligvis) deltagelse fra både pladsmedarbejdere, ledelse og eventuelt øvrige repræ-sentanter fra administrationen. Modulet kan skabe endnu bedre forståelse på tværs i organisationen.

Modulet kan fx indeholde:

£ Ledelsens rolle i uddannelsen: gør det klart, at hele organisationen er indstillet på at justere arbejdsgange (ledelsen er også i forandring) og alle bakker op om pladsmedarbejderne.

£ Hvad er god service hos os?: giver rum til i fællesskab at diskutere og beslutte, hvad der er god service både generelt og i specifikke situationer.

£ Bedre arbejdsgange: giver mulighed for en fælles forståelse af, hvilke arbejdsgange der skal hhv. vedholdes, styrkes, optimeres eller afskaffes i fremtiden.

£ Bagatelgrænse og hjælp til at yde service: skaber fælles, klare aftaler om håndtering af konkrete affaldstyper og særlige kunder – hvilket også kan aflive de myter og misforståede retningslinjer, der nemt opstår i en organisation.

£ Opfølgning én til én efter et par uger – det giver mulighed for at følge op på undervisningen og få en snak om pladsmedarbejderens udvikling.

Når dialogen mellem ledelse og pladspersonale faciliteres af ekstern part, har alle mulighed for at præsentere perspektiver på lige vilkår. Tillid og lydhørhed bør kendetegne modulet – og her spiller underviseren en vigtig rolle som facilitator.

Brug evt. ledelsesrepræsentanterne som sekretærer i gruppeøvelser. Så bliver deres opgave at lytte og samle op på de pointer, de hører. I andre øvelser kan ledelsespersoner samles i en gruppe for sig.

Opfølgninger kan gennemføres på forskellige måder. Variation er som regel en styrke. Opfølgning kan fx foregå i grupper, hvor der holdes kort, opsum-merende oplæg fra underviser og herefter mere eller mindre faciliteret dia-log om uddannelsesforløbet og pladsmedarbejdernes erfaringer.

8

modul 4Samarbejde på pladsen og dialog med kunden

Hvordan kan pladsmedarbejderen sikre en professionel dialog med kunderne? Hvordan styrker pladsmedarbejderne dialog og kropssprog i mødet med kunderne? Hvordan kan pladsmedarbejderne samarbejde om håndtering af kunder?

Formål med modulet: at styrke faglig stolthed omkring vejledning af kunder og udfordre den enkelte til at turde justere sin tilgang og adfærd.

Et modul med fokus på samarbejde og dialog med kunderne giver inspiration og praktiske øvelser til god kundekontakt og effektiv vejledning. Desuden giver det gode rammer for pladspersonalet til at diskutere og udveksle gode erfaringer i tilgangen til kunder. Undervisning bør foregå i mindre grupper.

Modulet kan fx indeholde:

£ Professionel rollebevidsthed: skaber større bevidsthed om rollen som professionel pladsmedarbejder – og hvordan den professionelle rolle adskiller sig fra kunden.

£ Den gode indgang til dialog: gør alle bevidste om betydningen af imøde-kommende og professionel dialog. Hvordan startes en dialog, og hvor-dan kan fx tonefald ændre opfattelsen.

£ Kropssprogets betydning i mødet med kunden: gør alle bevidste om betydningen af fremtoning i mødet med kunden – dialog og kropssprog øves.

£ Opfølgning i grupper efter et par uger – det giver mulighed for at samle op på pladsmedarbejdernes nye erfaringer med dialog og kropssprog.

Pladsmedarbejderne kan få konkrete dialogøvelser med hjem, der skal øves med ’rigtige’ kunder. Hvis der skal udfyldes skema undervejs, forpligter det mere.

Opfølgninger kan tilpasses den enkelte pladsmedarbejder. Nogle kan fx inviteres til fælles opsamling og andre kan får individuelle besøg på pladsen. Det giver fleksibilitet og større effekt for alle.

Kropssprogs- og samtaleøvelser kan virke grænseoverskridende. Hvis underviserne selv demonstrerer øvelser på egen krop, føles det mindre farligt for pladsmedarbejderne at gentage øvelserne bagefter.

9

modul 5Situationsbestemt dialog med kunder

Hvordan kan dialog og kropssprog tilpasses situation og kunde? Hvordan kan pladsmedarbejderne lære af hinandens tilgange til kunderne? Hvordan udviklingen fortsættes og forankres i organisationen?

Formål med modulet: at give pladspersonalet mulighed for at øve og reflek-tere over, hvordan dialog og kropssprog kan tilpasses forskellige situationer og kunder.

Et modul med fokus på situationsbestemt dialog med kunderne kan styrke den faglige stolthed og professionalisme hos pladsmedarbejderne. Kundevejledning bliver i endnu højere grad en integreret del af det faglighed og ansvar. Pointer fra tidligere moduler kan opsamles og sættes i en ny kon-tekst, så modulet kan fungere som en kulmination af de forrige moduler, hvor dialog, praksis, motivation og udvikling samlet i ét.

Modulet kan fx indeholde:

£ Videooptagelser af kundemøde på pladsen: optag dialogøvelser på genbrugspladsen, hvor pladsmedarbejdere øver, hvad de har lært. (dag 1)

£ Filmklip vises og diskuteres: skaber rum til refleksion hos alle og kan åbne diskussion om, hvad der skaber den gode vejledning, kundetyper/situationer og optimering. (dag 2)

Derudover kan afslutning på uddannelsesforløb indeholde:

£ Effekt på småt brændbart: præsentation af sammensætning af småt brændbart før og efter. Hvor meget har det rykket? Og hvilke fejlsorte-ringer ses stadig?

£ Hvordan holdes alle til ilden – så udviklingen ikke stopper med uddannelsesforløbet.

Forbered gerne nogle rollespil/kundetyper på forhånd, hvis der bruges dialogøvelser. Det gør det nemmere at være troværdig i rollen. Pladsmedarbejderen skal blot vejlede ’kunden’ så godt som muligt, med brug af alt hvad de har lært.

Brug gerne en ekstern fotograf til videooptagelserne, så fokus fra pladsmedarbejder og underviser alene er på dialogøvelserne.

Brug god tid på at fastslå spilleregler for, hvordan der tales om filmklippene – og ikke mindst kollegaer i filmene. Vær som underviser et forbillede og hvis nødvendigt mindes deltagerne om spillereglerne undervejs.

10

Hvad gør uddannelsesforløbet til en succes?

ddannelsesforløbet skal mindske fejlsortering og reducere mæng-den af de brændbare fraktioner. Målet nås gennem pladsmedarbej-derne – og organisationen bag dem.

Og uddannelsen virker!

Når uddannelsesforløbet planlægges er det bl.a. vigtigt:

£ At forberede uddannelsesforløbet grundigt – det giver indblik i organisationen, så forløbet kan tilpasses.

£ At der foretages affaldsanalyse både før og efter uddannelsen – det fungerer både som realitetstjek, motivationsfaktor og effektmåling.

£ At pædagogiske overvejelser ligger til grund for uddannelsens form – det giver varierede og velbegrundede moduler.

£ At der er sammenhæng og progression mellem uddannelsens moduler – det skaber et helstøbt forløb med større effekt.

£ At opfølgninger mellem undervisninger bruges aktivt – det sikrer sammenhæng mellem undervisning og praksis.

£ At pladsmedarbejdere og ledelse både motiveres og udfordres – det giver bedst betingelser for udvikling og forandring.

£ At der laves en klar forventningsafstemning inden og undervejs i uddannelsesforløbet – det sikrer, at ingen bliver skuffede, og at der løbende kan ske nødvendige tilpasninger.

Derudover er der en masse andre vigtige elementer og overvejelser. Find inspiration i denne folder eller i rapporten ’Bedre sortering af de brænd-bare fraktioner – gennem uddannelse af fremtidens pladspersonale’ på www.genanvend.mst.dk.

11

Et uddannelsesforløb kan ruste pladsmedarbejderne til

fremtidens mål om at yde bedre service og vejledning for at fremme korrekt sortering.

FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT:

Reno Djurs eller Econet AS, der har udviklet uddannelsesforløbet i forbindelse med kommunepuljeprojektet ’Bedre sortering af de brændbare fraktioner – gennem uddannelse af fremtidens pladspersonale’ i 2016-2017.

Hardy Mikkelsen / Henrik Rolsted, Reno Djurs I/S: 87 59 77 77 Freja Lerche / Casper Mayland, Econet AS: 45 88 20 96