bankernes betydning for danmarkDecember 2015

ISBN 978-87-91887-68-0 Bankernes betydning for Danmark.December 2015.

Tekst, grafisk opsætning og illustrationer: Finansrådet

Alle rettigheder forbeholdes.Enhver kopiering af tekst og billeder fra denne pjece må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 27. februar 2010 med senere ændringer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse, dog må billeder alene gengives efter aftale med Finansrådet.

3

INDLEDNING

Bankerne er afgørende for dig og for samfundetBankerne er med til at sætte rammerne for samfundsøkonomien, og letter dig i din hverdag.

Med et velfungerende banksystem og de mange nye hurtige og effektive betalingsmuligheder er det endnu nemmere at handle i butikker og på nettet, finde og låne til drømmehuset eller den nye bil, spare op til sommer-ferien eller det nye køkken. Bankerne udgør således hjørnestenen i mange danskeres økonomi. Også for virksomhederne er bankerne en vigtig partner i forbindelse med finansiel rådgivning og finansiering.

Bankerne spiller samtidig en væsentlig rolle i digitaliseringen af Danmark, og vi arbejder tæt sammen med de offentlige myndigheder om for eksempel cybersikkerhed for at sikre tillid og tryghed i et samfund under forandring.

Bankerne spiller en afgørende rolle i forhold til at skabe sikkerhed og stabilitet for den enkelte borger og for samfundet. De skaber de finansielle rammer for en fremgangsrig, stabil og holdbar økonomi og er et centralt rammevilkår for det øvrige erhvervsliv. Og de genererer direkte bidrag til værdiskabelsen og beskæftigelsen i samfundet.

4

Finansiel inklusion – alle danskere har en bankkonto2 milliarder voksne i verden har ikke en bankkonto. Men i Danmark har alle danskere over 15 år en bankkonto – blandt andet som følge af lovkrav om en NemKonto. Til sammenligning er det 90 pct. af de voksne europæere, der har en bankkonto.

Kilde: Verdensbankens Global Financial Inclusion Database og EU-kommissionen.

5

Plastic fantastic – Danskerne vilde med betalingskortMed knap 5,5 mio. udstedte Dankort og VisaDankort og knap 4 mio. udstedte internationale debet- og kreditkort svarer det til, at hver dansker over 15 år i gennemsnit har lige over 2 betalingskort i lommen.

Danskerne foretager årligt 1,1 mia. transaktioner med deres Dankort/VisaDankort, og yderligere 300 mio. transaktioner med andre typer betalingskort i Danmark. Det er en stigning på 56 pct. i forhold til for fem år siden. Danskerne har også brugt deres betalingskort 140 mio. gange i udlandet det seneste år.

Danskerne har dermed i alt foretaget betalinger med kort til en værdi af mere end 450 mia. kr. Det svarer til, at hver dansker over 15 år i gennemsnit foretager 344 betalinger med kort om året. Hver med en værdi på omkring 285 kr.

Kilde: EnterCard, Nets, Nordea, SEB Kort, Euroline, Handelsbanken, Swedbank, Valitor, Statistikbanken samt Finansrådets beregninger.

6

Andre uundværlige måder at betale påUdover danskernes store brug af betalingskort giver bankerne også danskerne andre sikre systemer, så regninger kan betales, og penge overføres.

Forbrugere og virksomheder betaler f.eks. omkring 200 mio. gange årligt regninger via Betalingsservice for en værdi på i alt knap 440 mia. kr.

Samtidigt betales regninger hvert år for mere end 1.500 mia. kr. via indbeta-lingskort, og danskerne overfører penge fra én konto til en anden mere end 240 mio. gange årligt med en værdi på godt 4.300 mia. kr.

Kilde: Nationalbanken, Nets og Finansrådets beregninger.

7

Betal med mobil – det nye sort61 pct. af dem, der har downloadet en app til deres smartphone, har downloadet en finans-app. Og 43 pct. af de danske smartphone-brugere mellem 16 og 64 år har prøvet at gå i netbanken via mobilen, mens 47 pct. har prøvet at lave en pengeoverførsel via en app. Til sammenligning har 38 pct. af forbrugerne i Europa i gennemsnit brugt en mobilbankløsning.

Mobile betalingsløsninger stormer frem, og godt 3 mio. danskere har nu en betalingsapp på deres smartphone. Dagligt sker der flere hundredtusinde transaktioner på denne nye og smarte betalingsmåde, som har givet dan- skerne endnu mere fleksibel adgang til at overføre eller modtage penge.

Selvom det oftest er småbeløb, er der stadig tale om overførsler for et étcifret milliardbeløb hver måned.

Kilde: Danmarks Statistik “It-anvendelsen i befolkningen 2014”, Statista samt Finansrådets skøn.

8

Det tager kun 1,5 sekundEfter et omfattende udviklingsforløb gav bankerne i november 2014 danske borgere og virksomheder mulighed for at overføre penge fra konto til konto, hvor pengene skifter ejermand næsten med det samme.

I 2015 er der hver måned i gennemsnit foretaget godt 5,5 mio. straksover-førsler for i alt 11,2 mia. kr.

Næsten alle overførsler (99,7 pct.) sker på højest 1,5 sekund og langt de fleste (95,7 pct.) på mindre end et kvart sekund.

Kilde: Nets, SDC, BEC, Bankdata, Nordea, Danske Bank og Finansrådets beregninger.

9

Danskerne skifter bankFra september 2014 til august 2015 har i alt cirka 175.000 danske bankkun-der skiftet fra én bank til en anden. Nogle bankskift er komplekse og tager derfor tid, mens andre – f.eks. flytning af en lønkonto – kan gøres meget hurtigere og måske være overstået på to dage.

I gennemsnit er 27 pct. af skiftene mellem bankerne sket på under 12 dage. Og bankerne arbejder på at reducere denne tid.

I et europæisk perspektiv er mobiliteten i den danske banksektor høj. Ifølge en rapport fra Europa-Kommissionen er Danmark med en andel på 16 pct. det land i EU med den højeste andel bankkunder, der har skiftet udbyder i løbet af de seneste 5 år. Danmark er ligeledes det land, hvor flest kunder oplever det som nemt at skifte.

Kilde: E-nettet, Europa-Kommissionens Eurobarometer 2011 og Finansrådets beregninger.

10

Gå i banken fra sofaenI Danmark anvender 84 pct. af den 16-74 årige befolkning en netbanks- løsning, og i europæisk sammenhæng overgås Danmark kun af Finland og Norge, mens gennemsnittet for hele Europa er 44 pct. Anvendelse af netbank er høj blandt både yngre og ældre, og forskellen blandt de to aldersgrupper er blevet mærkbart reduceret de seneste år.

Med 6,6 mio. netbankaftaler i Danmark – herunder 550.000 med danske virksomheder – har bankerne givet danskerne en attraktiv måde at gå i banken på.

Kilde: Danmarks Statistik, Finanstilsynet, Verdensbanken-Global Financial Development 2013 samt Finansrådets beregninger.

11

PengeautomaterDanskerne har mulighed for at hæve kontanter hele døgnet rundt i cirka 2.500 pengeautomater spredt ud over landet. Det svarer til 44 automater for hver 100.000 dansker. Det er kun cirka halvdelen i forhold til tallet for hele euro-området, men Danmark har til gengæld et utroligt veludviklet beta-lingssystem ved siden af.

Det er bankernes ambition at bidrage til at skabe et kontantløst samfund. Kontantfrie miljøer vil gøre det nemmere og billigere for såvel forbrugere og virksomheder i Danmark og styrke den internationale konkurrenceevne.

Kilde: Finansrådets beregninger.

12

Sikkerhed på nettetIngen kan føle sig helt sikre, når det kommer til digital sikkerhed. Men for bankerne er kundernes tillid afgørende. Derfor arbejder de danske banker løbende på at styrke både den fysiske og digitale sikkerhed.

I forhold til phishing – af eksempelvis NemID-oplysninger – som aktuelt er det største problem, har Digitaliseringsstyrelsen og Finansrådet i efteråret 2015 igangsat en awarenesskampagne, som skal ruste danskerne og virksomhederne til at færdes mere sikkert på nettet.

I takt med den eksplosive udvikling i internethandel er der desværre også sket en stigning i antallet af misbrugssager. Bankerne indfører derfor løbende nye tiltag – eksempelvis sms-koder.

13

Deciderede netbankindbrud er der færre af. I første halvår 2015 har der ikke været nogen indbrud, mens der var 13 i 2014. Tallet skal ses i lyset af antallet af netbankaftaler, som ved udgangen af 2014 var 6,6 mio. I udlandet er antallet af cyberangreb betydeligt højere.

Kilde: Finansrådet og CSIS Security Group.

Røverier i bankerDe danske banker har i perioden 2010 til 2014 oplevet et meget positivt fald på 85 pct. i antallet af bankrøverier. Og med et tal for de første tre kvartaler i 2015 på 7 bankrøverier tyder det på, at 2015 bliver endnu lavere end for 2014, hvor der var 21 bankrøverier.

Faldet betyder først og fremmest et fald i antallet af ansatte og kunder, som bliver udsat for den traumatiserede oplevelse, et bankrøveri kan være.

Kilde: Finansrådet.

14

Nem og billig adgang til at klageBankerne har dagligt berøring med mange tusinde kunder på den ene eller anden måde, og der afholdes hver dag et stort antal møder med kunder enten fysisk i filialen, over telefonen eller eventuelt over nettet. I 2014 var der i gennemsnit 228.000 rådgivningssituationer om ugen i bankerne.

Som i andre af livets forhold sker der indimellem misforståelser eller måske endda fejl. De fleste opdages i tide, men nogle få gange havner en dansker i den situation, at han føler sig uretfærdigt behandlet i forbindelse med de beslutninger, der er truffet sammen med banken.

Det kan være en stor ting at skulle løfte en sag til en domstol, hvorfor bankerne har givet berørte danskere en nem og billig mulighed for at få sagen behandlet i Pengeinstitutankenævnet.

15

I 2014 var antallet af indkomne sager 433, og tallet for 2015 ser ud til at lande på samme niveau. Antallet af indkomne klager er blot en tredjedel af antallet af sager, vi så umiddelbart efter finanskrisen i 2009, hvor der var 1.304 indkomne klager. Og tallet skal naturligvis ses i forhold til, hvor mange danskere, der har berøring med bankerne hver dag.

Omkring hver anden dansker, der indsender en klage, får medhold. Og bank- erne har i 2014 og 2015 efterlevet alle ankenævnets afgørelser. Sagsbehand-lingen kan være meget omfattende, og sagsbehandlingstiden er trods dette nu nede på ca. 5 måneder for nyindkomne sager i 2015.

Kilde: Pengeinstitutankenævnet og Finansrådets beregninger.

16

Giver dig mulighed for at spare op til fremtidenDen samlede danske pensionsformue var ved udgangen af 2014 på 3.752 mia. kr. Hver tiende krone er opsparet i en pensionsordning i danske banker.

Herudover er knap 892 mia. kr. placeret i indlån i danske banker. Det svarer til, at den gennemsnitlige dansker har godt 157.000 kr. stående på en indlånskonto.

Den danske kapitalforvaltningsbranche forvalter i dag knap 1.900 mia. kr. for 800.000 private investorer, virksomheder og for mange af landets største pensionskasser.

Kilde: Finanstilsynet, Nationalbanken, EFAMA samt Finansrådets beregninger.

17

Kapitalforvaltning er dansk styrkepositionDe stærke kompetencer og lave omkostninger har ført de danske investe-ringsforeninger til top i Europa, når det handler om at skabe værdi til inve- storerne. Ultimo september 2015 var Danmark på en 2. plads i Morningstars rating blandt de i alt 15 europæiske lande, som Morningstar Danmark vurderer.

Anm: Status pr. september 2015: 1: Holland, 2: Danmark, 3: Finland. Kilde: Morningstar Danmark.

18

Låner til huskøb og forbrug542 mia. kr. udlånte de danske banker til husholdninger i juli 2015. Største-delen, i alt 300 mia. kr. svarende til 57 pct., er udlånt til at finansiere bolig-køb.

Bankerne udlånte 222 mia. kr. til husholdninger til forbrug og andre formål, som kunne hjælpe til f.eks. køb af bil, ferier eller husforbedringer m. m.

De danske banker står for ca. en tredjedel af al udlån til husholdninger.

Anm.: Juli 2015. Kilde: Nationalbanken og Finansrådets beregninger.

19

Bankerne låner ud i hele landetCa. 40 pct. af danske bankers udlån til private sker til husstande uden for bykommunerne. Og det gælder også for bankernes udlån til danske virk-somheder.

Anm.: 2014. Kilde: Finansrådets beregninger pba. medlemsdata.

20

Støtter virksomheder på tværs af DanmarkBankerne lånte samlet set 378 mia. kr. ud til erhvervsvirksomheder i juli 2015. Udlånet dækker bredt alle brancher i Danmark.

Udlån fordelt på brancher: 74,1 mia. kr. – Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri, 13,4 mia. kr. – Energiforsyning, 20,3 mia. kr. – Bygge og anlæg, 64,7 mia. kr. – Handel, 21,1 mia. kr. – Transport, 7,3 mia. kr. – Hoteller og restauranter, 6,9 mia. kr. – Information og kommunikation, 107,8 mia. kr. – Fast ejendom, 58,6 mia. kr. – Fremstillingsvirksomhed.

Anm.: Juli 2015. Kilde: Nationalbanken.

21

Tilfører kredit og kapital til danske SMV’erAf de største kreditinstitutters erhvervsudlån anslås lidt mere end hver femte krone at være til små og mellemstore virksomheder. De mindre banker har en højere andel.

Anm.: Koncerntal. Kilde: Finansrådets beregninger for de største kreditinstitutters udlån baseret på EBA stresstest 1. halvår 2015 samt Finansrådets skøn for gruppe 2-4 institutter.

Hele Viborg arbejder i en bankDanske banker bidrager til det danske samfund med en del jobs. I alt knap 38.000 danskere bruger således hver dag deres energi på et arbejde i en bank. Det svarer nogenlunde til, at alle indbyggere i Viborg – som er Danmarks 17. største by – er ansat i et bank.

Antallet af bankansatte har svinget over tid men har generelt været faldende. Siden 1991 er der således blevet 26 pct. færre bankansatte i Danmark.

Anm.: 2014. Kilder: Finanstilsynet, Statistikbanken og Finansrådets beregninger.

22

En global aktør inden for bankvirksomhed826 mia. kr. svarende til godt 39 pct. af det samlede udlån fra danske banker går til udlandet.

Udlån fra danske banker til udlandet: 259,4 mia. kr. – Sverige, 76,6 mia. kr. – Tyskland, 99,6 mia. kr. – Storbritannien, 14,6 mia. kr. – Frankrig, 118,0 mia. kr. – Norge*, 4,6 mia. kr. – Holland, 8,5 mia. kr. – Spanien, 7,0 mia. kr. – Øvrige EU, 18,3 mia. kr. – Kina, 34,0 mia. kr. – USA, 233,1 mia. kr. – Øvrige udland.

Anm.: September 2015. *For Norge er tallet fra juni 2015. Kilde: Nationalbanken, EFAMA, Eurostat samt Finansrådets beregninger.

Europas banker bredt repræsenteret Hvert 4. institut i Danmark er udenlandsk. I de seneste 10 år er antallet af filialer af udenlandske banker næsten tredoblet.

Der findes i dag 29 udenlandske filialer fra landene Sverige, Norge, Tyskland, Storbritannien, Luxembourg, Belgien og USA.

Kilde: Finanstilsynet og Finansrådets beregninger.

23

24

Bidrager til statskassen3,3 mia. kr. bidrog bankerne i 2013 med til statens samlede indtægter fra selskabsskatten. I perioden fra 2000 til 2013 stod bankerne i gennemsnit alene for hver 10. krone af de samlede selskabsskattebetalinger, mens den finansielle sektor i alt stod for omkring 25 pct.

Dertil kommer, at bankerne i 2014 betalte lønsumsafgift svarende til godt 2,6 mia. kr.

Bankernes betalinger til lønsumsafgiften er nok til at finansiere statens uddannelsestilskud

til godt 39.000 årsstuderende på de danske universiteter. Det svarer til mere end 1/3 af det

samlede uddannelsestilskud årligt.

Kilde: Danmarks Statistik, FA, Finansloven 2014 og Finansrådets beregninger.

25

Skaber værdi for samfundetFor hver præsterede arbejdstime skaber danske banker årligt en værditil-vækst på 761 kr. Andre brancher genererer samlet set 406 kr. i årlig værditil-vækst pr. arbejdstime.

De danske banker bidrager samlet set med 49,5 mia. kr. til værdiskabelsen i Danmark svarende til godt 3 pct. af den samlede bruttoværditilvækst. Det er til trods for, at branchen kun har 1,6 pct. af den samlede beskæftigelse.

761 kr. – Banker, 406 kr. – Gennemsnit af alle andre brancher end banker. Produktivitet i bankerne og gennemsnittet i øvrige brancher. (BVT pr. præsterede arbejdstime).

Anm.: Senest tilgængelige tal er fra 2012. Kilde: Danmarks Statistik og Finansrådets beregninger.

Bankerne løfter et socialt ansvarCorporate Social Responsibility i bankerne handler om samfundsmæssigt ansvar, og bankernes vilje til at tage hensyn til deres påvirkning af samfundet og miljøet. Kort fortalt er det vigtigt for bankerne at drive forretning på en ansvarlig måde, så der tages hensyn til kunder, borgere, samfund og miljø ikke mindst med fokus på langsigtede værdier.

Eksempler kan være at sikre, at alle har adgang til banken – også unge og ældre – at sikre kunderne en høj sikkerhed, når det kommer til betalinger på nettet, at stille op til frivillig gældsrådgivning for mennesker, der har det svært eller at uddanne unge mennesker i privatøkonomisk ansvarlig adfærd. I 2015 fik 12.000 elever i 600 7.- 9. klasser på 395 skoler eksempelvis under- visning i finansiel forståelse.

26

Amaliegade 7 Telefon 3370 1000 mail@finansraadet.dk1256 København K www.finansraadet.dk