bæredygtighed i spændingsfeltet mellem plan og løsning
DESCRIPTION
Kandidatspeciale af Thomas Fænø Mondrup og Brian Hurup-Felby, DTU - Byg 2009 Omhandlende udvikling af værktøj til bæredygtigheds analyse, målbar bæredygtighed i plan og bygning. Registrering, analyse og implementering.TRANSCRIPT
BÆREDYGTIGHED I SPÆNDINGSFELTET
MELLEM PLAN OG LØSNING
- ny grøn strategi for DTU Campus
Af Brian Hurup-Felby og Thomas Fænø Mondrup
2
FORORD
ProjektetRapporten er resultatet af undertegnedes eksamenspro-
Anlæg, Danmarks Tekniske Universitet, under vejledning
Surzycka og erhvervsPhd-studerende Jakob Stømann-An--
lem plan og løsning – ny grøn strategi for DTU Campus” er
Projektet tager sit udgangspunkt i ønsket om at udvikle en ny grøn strategi for DTU Campus i Lyngby. Målet er, at vi igennem projektets undersøgelser og analyser vil opnå ny
-plementering.
Tak til
Således er projektet udført i samarbejde med ingeniørvirk-somheden Grontmij Carl Bro A/S. Vi vil i denne forbindelse
-jektsparing.
Jensen og Jakob Strømann-Andersen for inspirerende dis-
med udførte vindtunnelstudier.
DTU, Kgs. Lyngby, december 2009
Projektet er et produkt af en lærerig proces, hvilken har medført interesse til at søge ny viden.
3
RESUMÉ ABSTRACT
Gennem udvalgte registreringer og tilhørende analyser undersøger projektet muligheden for bæredygtig imple-mentering på DTU Campus i Lyngby.
The project introduces an investigation of sustainable analysis. The purpose is to develop a new strategy for the Technical University of Denmark.
Bæredygtigt fokus
-des en række energimæssige og sociale konklusioner, med hvilke målet er at skabe rammerne omkring udviklingen af
-toniske formgivning.
Projektets faseProjektet består af tre faser. Den første fase omhandler
-
analyse.
-pus. Denne fase undersøger Campus med udgangspunkt i udvalgte parametre omhandlende projektets fokus og dets energimæssige og sociale aspekter. Særligt indehol-der fase to vindstudier fortaget i vindtunnel, analyser for implementering af vedvarende energikilder, energireno-vering af bygningsmassen på Campus, analyser af mulige
-
strategi for DTU Campus.
konklusioner omhandler tredje fase udarbejdelsen af pro--
gen af et nyt kollegium på DTU Campus. Kollegiet fremstår
Sustainable focus-
stainable analysis. More exactly the project contains a number of conclusions regarding energy and social aspects, which shall be used to develop a new sustainable strategy for the Technical University of Denmark.
With that in mind the project combines energy and so-
-
A project on three levelsThe project takes its basis on three levels. Level one deals
project is based. The sustainable focus deals with energy
tool for sustainable analysis.
Level two describes the analysis of the Campus of DTU. This is done based on the project focus and the developed
for new buildings etc. The purpose is to develop a new strategy for DTU Campus.
The last part, level three, introduces a conceptual design -
4
INDHOLD
FORORD 2RESUMÉ/ABSTRACT 3INDHOLD 4
1 INDLEDNING 8
Baggrund 8
Problemformulering 8
Projektafgrænsning 8
Samarbejde med Grontmij Carl Bro 9
2 PROJEKTDESIGN 10Projektetdesign 10
Projektets struktur 10
Integreret design proces 10
Implementerede værktøjer 11
Implementering i projektet 11
FASE 1
3 BÆREDYGTIGHED 14Udvalgte eksperter 14
Lokale eksperter 17
Implementering i projektet 19
4 PASSIVT DESIGN 20Betydningsfulde parametre 20
Implementering i projektet 23
5 MIKROKLIMA OG INDEKLIMA 24Atmosfærisk komfort 24
Termisk komfort 25
Visuel kvalitet 27
Kategorisering 28
Implementering i projektet 30
7 BÆREDYGTIGT ANALYSEVÆRKTØJ 32
BAV i projektet 39
6 VEDVARENDE ENERGI 40Vindturbiner 40
Solceller 42
Solvarmeanlæg 44
Jordvarmeanlæg 46
Geotermiske anlæg 48
Biomasseanlæg 49
Brændselsceller 50
I indholdsfortegnelsen angives opgavens indhold og dens udarbejdede emner.
5
Implementering i projektet 51
FASE 2
8 INDLEDENDE REGISTRERING 53Danmarks Tekniske Universitet 53
DTU Campus 53
Implementering i projektet 56
9 BÆREDYGTIG ANALYSE DTU CAMPUS 58Visuel gennemgang 58
Omgivelser 59
Arealforbrug - Bebyggelse 60
Adgang - Teknisk infrastruktur 62
Adgang - Infrastruktur 63
Adgang - Tilbud 65
Mikroklima - Vind 66
Mikroklima - Sol 68
Mikroklima - Skygge 70
Implementering i projektet 72
Samfund 74
Byrum - Tilbud 75
Byrum - Menneskestrømme 76
Byrum - Mødesteder 79
Implementering i projektet 81
Ressourcer 83
Energi - Genbrug 88
Energi - Vedvarende energikilder 89
Energi - Energinærhed 90
Implementering i projektet 95
10 VEDVARENDE ENERGI DTU CAMPUS 96Implementering af vedvarende energi på Campus 96
Implementering i projektet 100
11 ENERGIRENOVERING AF DTU CAMPUS 102Energiforbrug i bygninger 102
Normalhus på DTU Campus 102
Energirenovering 103
Implementering i projektet 106
6
12 VINDANALYSE PLAN 108Vindtunnel 108
Implementering i projektet 114
13 LOKALISERING DTU CAMPUS 117Parameteranalyse af lokaliseringsmuligheder 117
BAV-vurdering af lokaliseringsmuligheder 128
Implementering i projektet 132
14 UDBYGNING DTU CAMPUS 134Parameteranalyse af udbygningsmuligheder 134
BAV-vurdering af udbygningsmuligheder 142
Implementering i projektet 146
15 STRATEGI DTU CAMPUS 148Strategiens anvisninger 148
Passivt design 150
Energirenovering 151
Uderum 151
Vedvarende energi 152
Lokaliseringsmuligheder 153
Udbygningsmuligheder 153
FASE 3
16 PROGRAM KOLLEGIUM 154Placering af kollegium 154
Program for kollegium 154
Energisystemer 156
Vindanalyse 160
Designkoncepter 161
17 KONCEPTFORSLAG KOLLEGIUM 166Nyt bygningsanlæg i center af Campus 166
18 DISKUSSION 174
19 KONKLUSSION OG PERSPEKTIVER 177
20 KILDER 17821 BILAG 182
7
8
1 INDLEDNING
ProjektfokusProjektet formidler en undersøgelse, der er et logisk op-
analyser. Projektet indeholder en række energimæssige og sociale konklusioner. Således er projektet er et forsøg på at vise, at disse konklusioner fremstår som styrende fakto-rer for den byplanmæssige placering og den arkitektoniske udformning.
-formningsmæssigt konceptuelt niveau. Således er projek-
-ciale muligheder, udvikling og implementering af analyse-værktøjer, byplanmæssige idéer og arkitektonisk udform-ning.
BaggrundDTU står foran en større udbygning. Nye bygninger skal fø-jes ind i det eksisterende anlæg, hvilket betyder, at DTU Campus i Lyngby vil vokse væsentligt. Udbygningen kræver derfor en ny strategi. Målet er en grøn strategi med fokus
-
studerende, hvorfor ønsket omkring etableringen af et nyt kollegium forekommer aktuelt. Kollegiet skal styrke og un-
-te ”campus ånd”. /1/
Projektets studiemæssige baggrund bygger på et arbejde
fokus på produktudvikling af energikoncepter samt anven-delse af integrerede designprocesser. Ligeledes har studiet
med fokus på byudvikling, fortætningsstrategier og mang-
--
Projektets omfang er et produkt af en lærerig proces, hvil-ken har medført interesse til at søge ny viden.
ment i projektet er således sammenspillet mellem plan og bygning, mellem byplanlægning og bygningsdesign.
ProblemformuleringProjektets mål er at udarbejde en ny strategi for DTU Campus. En grøn strategi der udvikles med fokus på bære-
undersøgelser og analyser, med hvilke målet er at udvikle
Som konsekvens vil projektet udarbejde et konceptuelt
kollegiet gøres med direkte afsæt i strategien og dennes retningslinjer.
---
sige såvel som sociale, behandles med udgangspunkt i en
--
nem et sammenspil mellem plan og bygning, vil forsøge at
Projektafgrænsning
--
baggrund af projektets fokus og generelle målsætninger.
omhandle samtlige aspekter.
-ter integreret design implementering af tekniske betragt-
-
anvisninger og retningslinjer.
I projektet foretages en række undersøgelser og analyser.
9
Del 1: Indledning
1 Samtalemøde hos Grontmij Carl Bro
Disse gøres på et principielt og overordnet niveau. Lige-ledes er det ikke projektets mål at foretage detaljerede beregninger af energisystemer og udviklede løsninger. Af-grænsningen er valgt på baggrund af omfanget af sådanne. Målet er derimod at udarbejde koncepter, hvilke vil påpe-
Særligt introducerer projektet antagelser omkring kate-
metoder, hvorved komfort gøres målbart i uderummene
-
Det bør ligeledes nævnt, at der projektet tages ikke højde
Samarbejde med Grontmij Carl BroProjektet er udført i samarbejde med ingeniørvirksomhe-den Grontmij Carl Bro. Samarbejdet betød tværfaglig vej-ledning med kompetencer indenfor energi, planlægning samt strukturering og generel formidling. Samarbejdet
-ring. Gennem diskussioner af idéer og koncepter formede vi projektet sammen. Særligt medførte samarbejdet et større fokus på målbarhed i projektets undersøgelser og
indblik i virksomhedens tanker og måder, hvoromkring im-
planlægning forekommer mulig. Et indblik der i projektet fremstår værdifuldt.
10
2 PROJEKTDESIGN
Projektetdesign I nedenstående afsnit beskrives projektets design. Målet er et visuelt overblik over projektets dele, niveauer og for-skellige faser. Ligeldes beskrives proces, formidling samt generel formalia og læsevejledning
Projektets strukturProjektet struktureres i en rapport over to dele; en hoved-del samt en bilagsdel. I hoveddelen beskrives projektets
-
samt konklusioner. I hoveddelen anskueliggøres projektets samlede proces og formidlingen af denne. Bilagsdelen in-
--
opdeles i tre faser. De tre faser ses gennemgået herunder.
-
I denne fase beskrives projektets kernebegreber og teore-
-
-
-
En metode er en fremgangsmåde. En fremgangsmåde for hvordan opgaven er opbygget og grebet an. /1/
-rende baggrundsanalyser samt udvikling af strategi.
-
-
-
-
-
-
-signkoncepter for kollegium.
Integreret design procesProjektet er grebet an på en måde, hvori disse tre faser
-løbet baseres således på et cirkulært forløb, der betyder, at de tre faser ikke nødvendigvis udarbejdes kronologisk. Metoden fremstår som en cirkulær proces, hvor man i lø-
--
analyser. Således fremstår projektet som et resultat af en integreret proces.
11
Del 2: Projektdesign
Med baggrund i projektets undersøgelser og analyser ska-
række retningslinjer. Målet er, at disse retningslinjer vil un-
-nale kollegium.
Implementerede værktøjer-
ter som eksempel simuleringsprogrammer som iDbuild,
-chup, AutoCAD, Adobe Illustrator, Photoshop samt InDe-sign. Mere specielt inddrager projektet forsøg fortaget i
-nel skitsering samt modelbyggeri.
Formidling
mere tekniske analyser. I rapporten implementeres ude---
ger for de enkelte afsnit, små løsningsrum. Opsamlingen formidler konklusionerne i form af føromtalte retningslin-jer. Ydermere indeholder opsamlingen en beskrivelse af, hvorledes retningslinjerne forsøges implementeret i pro-
Formalia og læsevejledning
hvert afsnit, hvorfor kilde /1/ er den første kildehenvisning -
sen bagerst i rapporten, hvor kilderne oplistes enkeltvis for
kilder såvel som elektroniske kilder.
OPSAMLING
1.
hensigstmæssig beplantning.
2. Vindtryk direkte på bygningsfacaden ska--
Implementering i projektet-
stående opsamling. Blandt andet implementeres beplantning som passivt designelement. I uderum kan hensigtsmæssig beplantning danne rammer
-
1 Eksempel på formidling af “Opsamling” samt “Implementering”
6... --
1.
12
Del 2: Projektdesign
FASE 1 FASE 2
Indledning
Problemformulering
Opgavefokus
Afgrænsning
Baggrund
Projektdesign
Samarbejde
Vedvarende energi DTU
Registrering DTU
BAV-analyse DTU
Mikro/Indeklima
BAV
Vedvarende energi
Passivt design
2 Illustration af hoveddelens struktur
FASE 2
13
Del 2: Projektdesign
FASE 2 FASE 3
Diskussion
Konklusion
Strategi DTU
Vindanalyse
Lokaliseringer
Energirenovering
Udbygningstyper Program
Energikoncepter
Designkoncepter
Formstudie
14
3 BÆREDYGTIGHED
IntroduktionDet følgende afsnit fremhæver udvalgte nøglepersoners
-rer udvalgte synspunkter og skal ses som enkelte brikker i
-
Udvalgte eksperterDet følgende afsnit fremhæver udvalgte nøglepersoners
-
af projektets involverede aktører. Således opdeles de ud--
-regaard Jensen. De lokale eksperter er; Jakob Stømann-
Bæredygtig udvikling handler helt konkret om at bringe kloden i en ligevægtstilstand. Kloden skal vedligeholdes miljømæssigt, socialt og økonomisk. Det forekommer især vigtigt, at de mange naturressourcer opretholdes og sikres på længere sigt. /1/
1 Sammenspil mellem udvalgte eksperter
Lokale eksperter
Internationale eksperter
eksperter.
Herbert Girardet
-
udvikling af byer og menneskelige miljøpåvirkninger. Sam-
af den kinesiske øko-by Dongtan.
-ligt forsyne sig ved hjælp af vedvarende energisystemer.
-systemer i byerne og vores daglige liv.
-
-
fungerer byer ved at tage ressourcer fra et sted og smide
-
--
terligner de naturlige systemer. De materialer og produk-
nedbrydelige.
-
en udfordring, systemer hvor vind- og solenergi kan anven-
Barbara Southworth
Barbara Southworth er uddannet arkitekt og byplanlæg-
sektor i England og Sydafrika, har Barbara Southworth hen-tet erfaring indenfor byplanlægning og bydesign. Barbara Southworth har ligeledes undervist som lektor på Univer-sity of Cape Town. I dag fungerer Barbara Southworth som administrerende direktør for City Think Space, en urban
15
Del 3: Bæredygtighed
design- og byplanlægningspraksis i Cape Town i Sydafrika.
og økonomiske systemer er miljøvenlige og som helhed velfungerende.
Ifølge Barbara Southworth, skal en integreret og systema-
-
forbruget af jord, energi, vand og fødevarer.
-
enkelte bygning.
den kompakte, integrerede og blandede bebyggelse. Et -
intensiteten af den højere befolkningstæthed. Yderligere
-
design og korrekt lokalitet samt en reducering af byernes -
logier.
individuelle og langsigtede gevinster over kortsigtede. /2/
Jan Gehl
Jan Gehl er professor for byplanlægning på Kunstakademi-ets Arkitektskole i København. Med fokus på studier om-
Gehl i 1971 bogen ”Livet mellem husene”. Med ”Livet mel-
lem husene” forsøger Jan Gehl at beskrive, hvorledes der skabes rum og steder, i byen og mellem boligerne, hvor
-
et godt fodgænger- og cykelmiljø. Ligeledes understreger -
og byen kan blive mere menneskevenlig.
Jan Gehl pointerer, at det er nødvendigt at sikre, at byerne
-
energibesparende byggerier. Grønne bygninger skaber dog
Peter Newman
University i Perth, Australien. Peter Newman gjorde sig i 2001 bemærket, da han ledede udarbejdelsen af Western
--
--
at køre i bil, hvor end vi skal hen. Bogen beskriver således
--
øge sit forbrug af energi, vand og materialer. Byens visio--
sourceforbruget.
16
Del 3: Bæredygtighed
som grundlaget for den nye urbane økonomi, den næste
-
-
-
Richard Burdett
på London School of Economics. Med baggrund i blandt -
mellem arkitektur, byplanlægning og bysamfund - konkret
planlægning og forskning.
-
-dre og svagere, foretager det korrigerende indgreb. Den
den og dør.
som værende kompakt. At holde folk og infrastruktur tæt-tere sammen er den eneste måde at reducere energifor-
-
aspekter. Byer handler om mennesker, der samles, søger
og dets bygninger være planlagt godt. Derudover skal de
bygninger og indbydende byrum. I den forbindelse vil de sociale og rumlige agendaer trække i samme retning. /2/
Nationale eksperter-
nale eksperter beskrevet.
Daniel Reinert
Daniel Reinert er civilingeniør med speciale i energi, ud-dannet på Danmarks Tekniske Universitet. I dag er Daniel
specialviden inden for energi og klima.
-
henholdsvis USA, Singapore, Storbritannien og Tyskland. -
vejelser og betragtninger, der samler miljømæssige, socia-le såvel som økonomiske synspunkter.
-
-
problemerne ved disse. Pointen understreges ved at citere den engelske arkitekt David Cook; ”increasingly misused in architecture, the term sustainability is in danger of be-coming a mere label”.
Lotte Bjerregaard Jensen
2 Grøn tag$ade blandt ventilationsudstyr på Chicago City Hall
17
Del 3: Bæredygtighed
Jensen er uddannet arkitekt fra Århus Arkitektskole med
-nelsesretningen Architectural Engineering på DTU.
-
2
den engelske arkitekt Ian Ritchie med ordene; ”we are not short of energy - we are short of atmosphere”.
-
CO2-mængder.
2-overud-
-
-
--
Lokale eksperter
eksperter.
Jakob Strømann-Andersen
Jakob Strømann-Andersen, architectural engineer og igangværende PhD-studerende på DTU. I samarbejde med
-
prioritere CO2
transport, forsyning, landbrug, sundhed, velfærd etc.
--
sætningerne for en etablering af byggerier med et lavt res-sourceforbrug. Således bør overvejelser og målsætninger
-
Brian Hurup-Felby
-derende på DTU. På studiet er fokus lagt omkring energi-
-planlægning.
-
begrænse sig og minimere ressourceforbruget. Det hand-ler ikke kun om mængden af de ressourcer man forbruger.
-
-
prioriterer inddragelse af borgerne.
--
-ørmæssig.
-nem analyser og energi-simuleringer skal hænge sammen
-
-
Thomas Fænø Mondrup
Med baggrund i uddannelsen Architectural Engineering er -
didat på DTU. I løbet af studiet har arbejdet hovedsageligt
18
bygningers indeklima, energibesparelse, miljø og bære-
-
-
medføre et mindre ressourceforbrug. Byområder med et
områder, vil yderligere medføre en begrænsning af ener-giforbruget.
En fortætning vil naturligt medføre en større befolknings-
-ligheder.
Del 3: Bæredygtighed
19
OPSAMLING
1. -
2.
3. -gier gennem integreret design.
4. -
5. Reducering af energiforbruget med særligt fokus på
6. Lavenergibyggerier med lavt ressourceforbrug.
7. Udnyt lokale materialer, lokale ressourcer og lokale teknologier.
8. Generel forståelse af energisystemer. Registrering af aktuelle forhold, konteksten, hvordan de funge-
-logier.
9. -
10.
11. -ter.
12. brugere.
Implementering i projektet
-
--
betragtninger omkring bygningers energiforbrug. Særligt fokuserer projektet på implementering af vedvarende
byrum og andre sociale mødesteder, hvor der forekommer
Del 3: Bæredygtighed
kontekst. Som eksempel vil den energimæssige gevinst -
forståelse af sin givne kontekst.
---
20
4 PASSIVT DESIGN
Introduktion-
sivt design omhandler som udgangspunkt beslutninger der bør gøres i den indledende designfase. Beslutninger der fremstår med afgørende betydning for uderum såvel som den enkelte bygning, for mikroklima, indeklima og energi-
-
Betydningsfulde parametre Passivt design omhandler implementeringen af en række
orientering, bygningsform, vinduesgeometri, isolerings-evne og videre. Således vil en implementering af disse
bygningers energiforbrug. Målet er en implementering via en integreret proces. /1/
Implementering af passiv solopvarmning
vælges orienteret fremstår af afgørende betydning i for--
len. Som eksempel vil en velovervejet orientering kunne
-telse af passiv solvarme. I uderummet vil passiv solvarme
-
-
-
-
---
me zoner mod syd og de kolde zoner mod nord. Ligeledes
vinduesgeometrier orienteret mod syd give mulighed for
2 Termisk zoneopdeling (vinter) /1/1 Termisk zoneopdeling (sommer) /1/
Alle designprojekter bør involvere og aktivere de aktuelle omgivelser, således disse medvirker til en reduktion af be-hovet for de forsile brændsto$er /1/
ØV
S
N
TEMPERERET
KØLIGT
MEGET VARMT
ØV
S
N
TEMPERERET
MEGET KOLDT
VARMT
21
mindre vinduesgeometrier orienteret mod nord vil mind-ske varmetabet.
-plementering af termisk masse. Termisk masse kan oplag-re temperaturer, hvilke afgives, når temperaturforholdene kræver det. Termisk masse bør være udført af materialer med høj densitet, her eksempelvis beton eller teglsten
virkning bør den termiske masse være fuldt eksponeret.
i de mere varme perioder. Således vil den termiske masse her fungere som kølende element. /1/
-varmning. Det ses her, at bygningens facade fungerer som termisk masse for det omkringliggende uderum, imens bygningens gulv udgør den indre termiske masse. Således
afgives, ude såvel som inde.
Store vinduer mod syd og fritliggende termisk masse kan -
kunne fungere som passiv afskærmning, både for uderum
-
3 Passiv solopvarmning ved termisk masse
4 Vindstrømning mod bygningsfacade /1/
5 Luftstrøm over bygning med lille og stor taghældning /1/
(+)
(+)
(-)
(-)
(+)
(-) (-)
(-)
Direkte solindstråling
Termisk masse
Varmeafgivelse
Varmeafgivelsetil uderum
til bygning
Udnyttelse og afskærmning af vind
Vinden fremstår med afgørende betydning. Ved at orien--
--
lustrerer hvorledes implementeringen af en lille plint kan -
imellem forside og bagside på bygningen samt henover ta-
Del 4: Passivt design
22
6 Naturlig ventilation ved termisk opdrift (lavt neutralplan) /1/
7 Naturlig ventilation ved termisk opdrift (højt neutralplan) /1/
Neutralplan
(-)
(-)
(+)
Neutralplan
(-)
(+)
Del 4: Passivt design
Termisk opdrift
-
-
-
23
OPSAMLING
1. --
2. Orientering og dimensionering af vinduesgeometri-er har afgørende betydning for bygningens ydelse
3. Velovervejet orientering af uderum og bygningerne -
4. vind, her med henblik på passiv opvarmning samt mulighed for læ.
5. Implementering af termisk masse fremstår anven-deligt med henblik på sænkning af energiforbruget og forbedring af termisk komfort.
6. -
7. Ved at orientere bygninger mod vinden genereres trykforskelle over bygningen, hvorved der dannes
-
Implementering i projektetI projektet implementeres ovenstående retningslinjer med henblik på udarbejdelsen af uderum og bygninger. Således implementeres passivt design og de oplistede betragtnin-ger omkring orientering, passiv opvarmning, termisk mas-
designparametre i den indledende designfase. Gennem en implementering af disse er målet at skabe en række mål-
-
Del 4: Passivt design
24
5 MIKROKLIMA OG INDEKLIMA
IntroduktionKlimaet kendetegnes ved tre overordnede niveauer; ma-kroklima, messoklima og mikroklima. Makroklimaet om-handler ”det store klima”, altså klimaet for et større om-råde. Messoklimaet beskriver det lokale klima, det klima
som udgangspunkt af makroklimaet. Dog spiller lokale for-hold en væsentlig rolle, hvorfor messoklimaet kan frem-
sidste ende af messoklimaet, men kendetegnes ligeledes ved, at det lader sig påvirke af ganske små ændringer. Det-te såvel naturbestemte som menneskebestemte. /2/
Indeklimaet omhandler derimod det fysiske miljø, vi op-holder os i, når vi er inde i en bygning. Et miljø der, lige-
menneskebestemte forhold. /3/
-grund i en række forhold, hvilke alle påvirker os på forskel-
-
-
des en række små anvisninger, der beskriver udvalgte ek-
og indeklimaet. Ideen er, at ovenstående komfortkrav gør sig gældende i begge skalaer, mikro- såvel som indeklima.
1 Anvisninger for atmosfærisk komfort
Klima har betydning for alt liv på Jorden. Det er ikke noget tilfælde, at vi som mennesker udfolder os forskelligt under forskellige klimatiske forhold. /1/
Atmosfærisk komfort -
-afgasning fra bygningsdele, CO
2
-
Mikroklima
selve lokaliseringen. Således vil et uderum lokaliseret nær en forureningskilde fremstå uhensigtsmæssigt. Uderum-
bygninger og deres valgte materialer.
Indeklima
-
-fort vælges således materialer, der påvirker sine omgivel-ser mindst muligt.
Mikroklima Indeklima
forbedres ved -
25
Del 5: Mikroklima og indeklima
Termisk komfortTermisk komfort beskriver overordnet de temperatur-
varme, kulde samt træk. Det er påklædning og den givne -
-fekter illustreret.
Mikroklima
-rummets omkringliggende byggerier og andelen af solstrå-
for solen. På samme måde spiller vinden her en væsentlig
Indeklima
På samme måde fremstår temperaturen i et indendørs-
kvaliteten af klimaskærmen og dens isoleringsværdi, op-varmningsform, varme fra solstråling, elektrisk belysning og andet teknisk udstyr. Ligeledes forekommer køling og et
-
køling.
2 Anvisninger for termisk komfort
Mikroklima Indeklima
OpvarmningOpvarmning
Træk Træk forhindres ved læskabende
KølingKøling
Isolering
klimaskærme
Isolering
Termisk masse -Termisk masse -
26
Del 5: Mikroklima og indeklima
Akustisk komfort-
--
fort, hvor larm og unødig støj forsøges dæmpet. /3/
Mikroklima
-
-
Indeklima
-
materiale. Igen vil selve udformningen af bygningsintegre-
3 Anvisninger for akustisk komfort
Mikroklima Indeklima
27
Del 5: Mikroklima og indeklima
4 Anvisninger for visuel kvalitet
Visuel kvalitetVisuel kvalitet omhandler synlighed og visuelle indtryk fra synlige omgivelser. Mennesker påvirkes forskelligt at lyset,
i form af hovedpine, irriterende øjne og træthed. Således -
for høj. /3/ /5/
Mikroklima
I uderum skabes rammerne for dagslys og sollys af de omkringliggende bygninger samt andre landskabelige ob-
gøres med udgangspunkt i udformningen af netop disse.
med fokus på belysningstype og valg af placering. Ophold
kunne gøres med fokus på belægningstyper og diverse na-turlige og unaturlige afskærmninger.
Indeklima
fokus på dagslys og supplerende elektrisk belysning. Vig--
type og placering af supplerende belysningskilder. Blæn-
afskærmninger.
Mikroklima Indeklima
Dagslys -Dagslys/Sollys
BelysningBelysning
Blænding -Blænding
28
Del 5: Mikroklima og indeklima
5 Mikro- og indeklimakategorier og deres anvendelighed /4/
KategoriseringImplementeringen af diverse standarder og anvisninger
-lader anvisningerne således en kategorisering af byggeriet og dets indeklimakvalitet. Således inddeler den europæi-ske standard ”DS/EN 15251” kvaliteten af indeklimaet i
herunder.
analoge komfortkrav. Derfor er målet at introducere en lignende kategorisering for klimaet i uderum, for mikrokli-
således betragtes som en samlet kategorisering af både mikro- og indeklima. /4/
Målet med ”DS/EN 15251” og dens kategorisering er en skabelon for styring af byggerier og deres indeklima. Med
-
ovenstående kategorisering præsenterer standarden en række tabeller. I disse tabeller anskueliggøres selve brugen af de forskellige kategorier igennem en række vejledende indeklimakriterier. Som eksempel kan nævnes; anbefalede
2-
kriterier for mikroklimaet. Altså, anbefalede lysforhold,
2-
strømme og videre. Vejledende mikroklimakriterier der oplistes med baggrund i nævnte kategorisering samt given
Kategori Anvendelse
Højt niveau
Normalt niveau -
Acceptabelt niveau
Uacceptabelt niveau
I
II
III
IV
29
6 Indergård med skyggedannende beplantning /6/
Del 5: Mikroklima og indeklima
Årstidsa!ængige parametre-
-
På denne måde fremstår eksempelvis opvarmning fra sol-
samme måde vil et forblæst uderum, eller et indendørs-rum udsat for træk, om vinteren kunne medføre termisk diskomfort, hvorimod det om sommeren muligvis ville være en fordel.
At planlægge med fokus på mikro- og indeklima medfø-
30
OPSAMLING
1.
2.
3. som inderum, mikroklima som indeklima.
4. -
Implementering i projektetI projektet bearbejdes mikroklima såvel som indeklima. Projektet behandler overordnet mikro- og indeklima som en del af en integreret proces, idet begge skalaer fremstår
-deligt af placeringen, udformningen og orienteringen af de omkringliggende bygninger. På samme måde fremstår net-
-metre, når det gælder bygningen og indeklimaet i denne.
I projektet implementeres ovenstående anvisninger for
overordnede strategi for DTU Campus såvel som i forbin-
-
-nale Kollegium et byggeri med indeklimamæssig kvalitet.
--
beregninger. I disse beregninger indskrives standardernes
præsenteres senere i projektet, overblik over kategorier
-
-telse af målbare komfortkriterier for mikroklima vil kunne
Del 5: Mikroklima og indeklima
31
32
7 BÆREDYGTIGT ANALYSEVÆRKTØJ
Introduktion--
-lyseværktøjet metoder inspireret af værktøjerne MCDM
/2//3/ Målet er at udvikle et værktøj, hvilket kan ansku--
Bæredygtigt vurderingsværktøj (BAV)BAV tager, som nævnt, sin baggrund i generelle tanker om-
-
omgivelser, samfundsmæssige betragtninger samt økono-
vurderingsværktøj udgør således; ”ressourcer”, ”omgivel-
ses værktøjet udtrykt i en cirkulær model. Modellen byg--
-
Som eksempel kan nævnes; ”Ressourcer” [hovedelement]
Bæredygtig implementering
--
-
BAV:
BAV som registreringsværktøj der indikerer et områ-
-
BAV som vurderingsværktøj der implementerer mål-
-
-
-
-
1 De #re hovedemener
I Kommuneplanstrategi 2007 de!nerede Københavns Kommune en konkret målsætning om at udvikle et bære-dygtighedsværktøj, der sikrer bæredygtighed i alle fremti-dige byudviklingsprojekter /1/
RESSOU
RCER ØKON
OMI
SAM
FUND
OMGIV
ELSER
?
? ?
??
??
??
??
?? ? ??
?
?
?
33
2 Diagramatisk a!ildning af BAV
Del 7: Bæredygtigt Analyseværktøj
Van
d Energi Affald
RESSOURCER
Genbru
g
Bes
par
ende
tiltag
Mæ
ngde
r
Ener
ginæ
rhed
Genb
rug
Vedv
aren
de e
nerg
ikild
er
Forbr
ug
Bespa
rend
e tilta
g
Pote
ntielt
genb
rug
Genbrug
Overfladevand
Besparende tiltag
Forbrug
ØKONO
MI
Levedygtighed
Bes
kæftig
else
Mangfoldighed
Ledighed
Innovation
Livscyklus
Miljø
inviste
ringer
SAMFUND
Social Byru
m
Sundhed o
g v
elfæ
rd
Tilh
ørsf
orhol
d o
g t
ryghed
Udd
anne
lse
Vide
nsde
ling
Mødesteder
Rekreativt
Offentlig / Privat
Tilbu
d
Mennesk
estrøm
me
OMGI
VELS
ER
Are
alforb
rug Adg
ang
Mik
roklim
a
Miljø
Tra
nsportform
Bebyggelse
Friarealer
Teknisk infrastruktur
RekreativtInfrastruktur
Tilbud
Kolle
ktiv
transp
ort
Moto
risere
de e
gentra
nsp
ort
Cykel o
g g
ang
Skygge
Sol
Vind
Dagslys
Miljøpåvirkn
ing
Partikler
Støj
34
Del 7: Bæredygtigt Analyseværktøj
-
-
forbedring af eksisterende område;
-
projektets indledende fase;
-
-
Vurderingsskala og vurderingsgrundlag
-grundlag for BAV. Således implementerer BAV individuelle
-rier tænkes at tage udgangspunkt i europæiske standarder,
-
Selve vurderingen gøres over en 5-trinsskala gående fra 1
Trin 3 og Trin 5. Trin 2 og Trin 4 indikerer således stadi-erne imellem de tre kriteriebestemte trin. Som det frem-
denne.
-ringsgrundlag forekommer ligeledes nødvendigt med hen-
3 Vurderingsskala og vurderingsgrundlag
5
4
3
2
1
Fremragende
Godt
Acceptabelt
Trin Vurdering
Vurderingseksempel 1 (”Rekreativt”)
”samfund” [hovedemne] -> ”byrum” [indikator] -> ”rekrea-
-
--
for Trin 1, Trin 3 og Trin 5 illustreret. /4/
4 Eksempel 1, vurderingsgrundlag (“Rekreativt”)
7 m2 pr. person10 m2 pr. person
1 243
5
13 m2 pr. person
35
1 243
5
7 Eksempel 2, vurdering (“Forbrug”)
5 Eksempel 1, vurdering (“Rekreativt”)
Med udgangspunkt i det oplistede vurderingsgrundlag re-
i vurderingsskalaen.
1 243
5
Del 7: Bæredygtigt Analyseværktøj
kWh/m2 pr. år
kWh/m2 pr. år
kWh/m2 pr. år
1 243
5
6 Eksempel 2, vurderingsgrundlag (“Forbrug”)
Med udgangspunkt i det oplistede vurderingsgrundlag registreres det aktuelle energiforbrug for et projekt eller
-område med et samlet forbrug på omkring 150 kWh/m2
--
tes ind i vurderingsskalaen.
Afgrænsede sammenligninger
Idet de oplistede spørgsmål vurderes individuelt på indi-
sammenligning på tværs af BAV’s oplistede spørgsmål. Som eksempel er det ikke muligt at sammenligne den en-kelte vurdering af et områdes ”forbrug” med dets andel
”projektet er to trin bedre i forbrug, end det er i rekrea-
Visuelt værktøj
-
-te gøres med en simpel farvekode; ”ressourcer” illustreres med rød, ”omgivelser” med grøn, ”samfund” i gul, imens ”økonomi” har grå.
Det cirkulære diagram indeholder fra start en række
-
overblik over den pågældende vurdering. Til højre ses et komplet plot illustreret.
analyser. Performer en registrering derfor dårligere end -
registrering vil således illustreres som værende ”tom” i
Vurderingseksempel 2 (“Forbrug”)
Endnu et eksempel fremhæves. Denne gang spørgsmålet -
Vurderingsgrundlaget for et energiorienteret spørgsmål
--
mentets energibestemmelser for boliger samt energikrav
1, Trin 3 og Trin 5 illustreret. /5/ /6/
36
Del 7: Bæredygtigt Analyseværktøj
-res, fastlægges for det enkelte projekt eller område. På denne måde er det muligt blot at vurdere udvalgte bæ-
8 Diagramatisk a%ildning af BAV (Illustration af komplet plot)
Vand Energi Affald
RESSOURCER
Genbru
g
Bes
par
ende
tiltag
Mæ
ngde
r
Ener
ginæ
rhed
Genb
rug
Vedv
aren
de e
nerg
ikild
er
Forbr
ug
Bespa
rend
e tilta
g
Pote
ntielt
genb
rug
Genbrug
Overfladevand
Besparende tiltag
Forbrug
ØKONO
MI
Levedygtighed
Bes
kæftig
else
Mangfoldighed
Ledighed
Innovation
Livscyklus
Miljø
inviste
ringer
SAMFUND
Social Byru
m
Sundhed o
g v
elfæ
rd
Tilh
ørsf
orhol
d o
g t
ryghed
Udd
anne
lse
Vide
nsde
ling
Mødesteder
Rekreativt
Offentlig / Privat
Tilbu
d
Mennesk
estrøm
me
OMGI
VELS
ER
Are
alforb
rug Adg
ang
Mik
roklim
a
Miljø
Tra
nsportform
Bebyggelse
Friarealer
Teknisk infrastruktur
RekreativtInfrastruktur
TilbudKolle
ktiv
transp
ort
Moto
risere
de e
gentra
nsp
ort
Cykel o
g g
ang
Skygge
Sol
Vind
Dagslys
Miljøpåvirkn
ing
Partikler
Støj
således de udeladte vurderinger ikke forveksles med -
Bæredygtig udmærkelse
givent projekt vurderes. Således vil et komplet plot af cir-
Tænkes konceptet videreudviklet og eventuel standardise-
Forholdet mellem bygning og plan
--
illustreres sammenhængen mellem udvalgte bygningsbe-
Eksempelvis ses det, at udformningen af et byggeri har -
kroklima. Medfører udformningen af byggeriet vindblæste uderum, eller skaber den i stedet læ? Medfører bygningen
Endnu et eksempel er placeringen af det enkelte byggeri i
-hed. Er byggeriet placeret nær eksisterende energikilder, eller kræver placeringen eksempelvis en udbygning eller ændring af den tekniske infrastruktur? Kræver placeringen en etablering af helt nye energikilder?
Ligeledes vil det enkelte byggeri og dets valgte energisyste---
-for, at vise at forhold i planen, by/kvarterskala, ligeledes
Som eksempel vil udformningen af et byggeri kunne tage -
rum og dets indeklima. Således fås et byggeri, hvis arkitek-tur og udformning er gjort på baggrund af planbestemte forhold.
På samme måde vil placeringen af det enkelte byggeri med fordel kunne tage udgangspunkt i planen og den tekniske infrastruktur. På denne måde vil en mulig placering kunne gøres med baggrund i planens energimæssige infrastruk-tur og dennes omfang.
37
Del 7: Bæredygtigt Analyseværktøj
Van
d Energi Affald
RESSOURCER
Genbru
g
Bes
par
ende
tiltag
Mæ
ngde
r
Ener
ginæ
rhed
Genbr
ug
Vedv
aren
de e
nerg
ikild
er
Forbr
ug
Bespa
rend
e tilta
g
Pote
ntiel
t gen
brug
Genbrug
Overfladevand
Besparende tiltag
Forbrug
Friarealer
Forbrug
OMGI
VELS
ER
Are
alforb
rug Adg
ang
Mik
roklim
a
Miljø
Tra
nsportform
Bebyggelse
Friarealer
Teknisk infrastruktur
RekreativtInfratruktur
Tilbud
Kolle
ktiv
transp
ort
Moto
risere
de e
gentra
nsp
ort
Cykel o
g g
ang
Skygge
SolDagslysVind
Miljøpåvirkn
ing
Partikler
Støj
ØKONO
MI
Levedygtighed
Bes
kæftig
else
Mangfoldighed
Ledighed
Innovation
Livscyklus
Miljø
inviste
ringer
Offentlig / Privat
SAMFUND
Social Byru
m
Sundhed o
g v
elfæ
rd
Tilh
ørsf
orhol
d o
g t
ryghed
Udd
anne
lse
Vide
nsde
ling
Mødesteder
Rekreativt
Offentlig / Privat
Tilbu
d
Mennesk
estrøm
me
Indeklima
Udformning
Materialer
Affald
Energisystemer
Placering
Funktion
??
9 Diagramatisk a%ildning af BAV (Plan vs. bygning)
38
Del 7: Bæredygtigt Analyseværktøj
Planen spiller ligeledes en rolle for byggeriets valgte ener--
Som det fremgår, fungerer BAV altså for opgaver, der be-væger sig i spændingsfeltet mellem by/kvarterskala og bygningsskala.
BAV som en del af integreret design
-vendig faktor i såvel projektets indledende fase som det samlede forløb.
Et værktøj som BAV fremstår i denne sammenhæng fordel--
-
-ser. Supplerende analyser af relevante cases, der ikke nød-vendigvis behøver udspringe direkte fra BAV’s oplistede spørgsmål.
BAV fungerer derfor ikke som en absolut guide. BAV re-
vurdering og implementering, hvilken med fordel kan be-
og individuelle spørgsmål. Det er derimod den integrerede
Videre udvikling af BAV
og videre udvikling. Det bør understreges, at værktøjets
strukturering. Således kan det diskuteres, hvorvidt alle op-listede BAV-spørgsmål fremstår relevante, samt i hvilket
-ring.
-
Bør enkelte undlades? Bør andre inddrages? Desuden vil -
-
En videre udvikling af BAV vil i denne sammenhæng kunne -
skala. En sådan udvikling vil igen medførere nærmere gen-nemgang af værktøjets spørgsmål.
39
OPSAMLING
1.
2. -ler som vejledende indikator for mulig strategi.
3. Visuelt værktøj der skaber overblik.
4. -
5. -
BAV i projektet
registreringen af DTU Campus. Registreringen af DTU
spørgsmål fra hovedemnerne ”ressourcer”, ”omgivelser”
registrerede spørgsmål vælges med udgangspunkt i opga--
let med implementeringen af BAV i denne fase er et fælles
BAV bruges yderligere i dele af projektets parameterana-lyser. I projektet foretages en række analyser af udvalgte registreringer. I disse analyser implementeres udvalgte
vurdering af analysens valgte parametre er mulig.
-stede BAV-spørgsmål, blot for spørgsmål inddraget i de supplerende parameteranalyser.
--
Del 7: Bæredygtigt Analyseværktøj
40
Forskellige bygningstyper til implementering af urbane
turbiner.
6 VEDVARENDE ENERGI
Introduktion--
jordvarmeanlæg, geotermiske anlæg, biomasse og brænd-selsceller. Således oplistes en række fordele og ulemper ved de pågældende typer. Målet er en gennemgang af re-
-on i forbindelse med vurderingen af vedvarende energi på
Vindturbiner-
res af roterende vingelignende blade, hvilke driver en ge-
-
-
-
og Sverige. /3/
placering af vindturbiner. Valg af placering bør således
turbulente forhold samt undersøgelser af begrænsninger
-sourcerne i et givent område skal vurderes.
Imens horisontale turbiner beskrives som de mest almin-
Med fokus på energi som en begrænset ressource efter-stræbes en begrænsning af forbruget. Dette resulterer i dag i målsætninger omkring renere energi samt en opti-meret udnyttelse af vedvarende energikilder. På trods af mere miljøvenlige prioriteringer forekommer det alligevel vigtigt at spare på energien - også selv om den kommer fra vedvarende kilder. /1/
1 Udvalgte bygningstyper med mulige placeringer af turbiner /2/
-
ved at være brugbare i byområder, hvor der forekommer turbulente og vekslende vinde.
Det angives desuden, at der i Danmark årligt er omkring
Vindturbiner har et ”cut-in” på omkring 3 m/s og et ”shut---
41
2 Tre horisontale vindturbiner med angivet e&ekt /5/
3 Traditionel horisontal vindturbine /7/
Del 6: Vedvarende energi
CO2-
hvor teknologien er kommet længst. På verdensbasis er
brugen af vindenergi. /6/
Fordele
-
Ulemper
Turbiner støjer, dog ikke alle lige meget. Moderne tur-
-styrrer øjet, når de kigger ud over landskabet.
-tende naturfænomen, som ikke lader sig kontrollere.
Større vindmøller kræver passende infrastruktur.
42
Del 6: Vedvarende energi
Solceller
-cippet fremstår solceller som den ideelle vedvarende kilde
-gikilde; solen. Solceller producerer ligeledes strøm, hvilken er den mest anvendelige form for energi. /5/
-
-
det er muligt at oplagre energien i perioder uden for brug.
45˚
45˚ 90˚0˚
Solcelle-panelets hældning
Ori
ete
rin
g a
f so
lce
lle
-pa
ne
l 0˚ (Syd)
Optimum: 35-37˚ hældning - sydorienteret
Optimum
750 kWh/år
-1%
-3%
-6%
-30%
-30%
-30%
-32%
-12%
-12%
-12%
-12%
15˚
30˚
Optimal orientering for solcelle-paneler.
Tabellen illustrerer varierende output fra et 4m solcelle-panel afhængig af
orientering og vinkel (antagelse 18% e!ektivitet).
2
4 Orientering, hældning og tilhørende e$ektiviteter /5/
---
af Danmarks samlede elforbrug. /8/
Solceller er støjsvage, de producerer el helt uden bevæ-
teknologi. Solcelleanlæg er opbygget af moduler, som kan
Solceller udvikles og forbedres konstant. Det angives, at en
-
af solceller.
Fordele
Et solcelleanlæg er opbygget af få enheder og benyt-
-
Solceller fremstår fuldstændig støjfrie og forurener ikke.
Solceller kan integreres i bygningens arkitektur, som
43
Del 6: Vedvarende energi
5 Bygningsintegrerede solcellepaneler /11/
et element i tag og facader, i vinduer eller som solaf-
af den facade- eller tagbelægning, der ellers skulle
Solceller er i konstant udvikling. I dag produceres lav-
i form at et større areal.
Ulemper
Energien kan ikke overføres direkte, men skal omfor-
Solceller er følsomme overfor sæson- og døgnudsving.
44
Del 6: Vedvarende energi
Solvarmeanlæg--
ligt, opvarmning af brugsvand. Anlægget består af en eller
med varmtvandsbeholderen inde i huset. Vand eller frost-væske cirkuleres gennem solfangeren, hvorved væsken varmes op af solens stråler. Den varme væske forbindes med varmtvandsbeholderen, hvor denne afgiver sin varme
-
Solfangere kan deles op i to kategorier; den såkaldte plan-solfanger og vakuum rørsolfangere. Vakuum rørsolfangere
-de på taget eller integreres i tag og facade.
Solvarmeanlæg til forsyning af varmt brugsvand. Sup-
plerende implementering af fyr og/eller gulvvarme.
Solvarmeanlæg bruges fortrinsvist til opvarmning af vand til den daglige
husholdning. Der �ndes dog solvarmeanlæg, der forsyner boligblokke og
institutioner eller er tilsluttet et �ernvarmeanlæg. Det er ligeledes muligt
at få solvarmeanlæg til opvarmning af huset via gulvvarme. Solvarme kan
desuden bruges sammen med husets øvrige energikilde (naturgas, oliefyr,
brændefyr, varmepumpe eller elvarme).
Varmtvands-beholder
Koldt brugsvand
Pumpe
Varmt brugsvand
Solfanger
FyrGulvvarme
6 Solvarmeanlæg til varmt brugsvand samt gulvvarme /8/
--
-gen ved større solvarmeanlæg at kunne lagre solens energi
-læg kræver derfor store varmelagre, som både kan gemme varmen over døgnet, men også over sæsonen og dermed forlænge perioden med solvarmedækning. Solvarmean-
Et solvarmeanlæg producerer varme hele året rundt, men
-
1-1,5 m2 solfanger pr. person i en husstand, hvor solvar-
-
vand. /8/
-mer mulig. /13/
Solvarmeanlæg forekommer forholdsvis simple at instal-lere. Solvarmeanlæg bør kontrolleres årligt, med henblik på at undgå korrosion samt at solfangerne bliver beskidte.
I det følgende afsnit oplistes fordele og ulemper ved sol-varmeanlæg.
Fordele
-source. De er støjfrie og forurener ikke.
Etablering af solvarmeanlæg er en af de mest simple -
giforbrug.
45
Del 6: Vedvarende energi
7 Plansolfanger integreret i tagelement /14/ 8 Vakuum solfangere monteret på taget /15/
Sammenlignet med solceller fremstår solvarmeanlæg
-
Et solvarmeanlæg er en afprøvet teknologi. Det er bil-
vedligeholde.
Udbuddet af solfangere er stort, og de fås i mange
Ulemper
solfangeren arkitektonisk i et nyt og særligt eksiste-rende byggeri. Nogle hustyper vil ikke kunne ”bære” en solfanger på selve bygningen, hvorfor den i stedet må placeres fritstående.
Solvarmeanlæg er forholdsvis omkostningsfulde.
Solvarmeanlæg kræver vedligehold.
46
Del 6: Vedvarende energi
Jordvarmeanlæg-
gimængder fra solen. Idet energien lagres i jorden ved forholdsvis lave temperaturer, 5-10 °C, forsvinder den ikke igen i løbet af vinteren. Det øvre jordlag indeholder derfor
genopfyldes hver sommer. /16/
jordtemperaturer altså forekommer stabile. De stabile -
me i de kolde vintermåneder og jordens kulde i de varme -
bygningsmæssige opvarmningsbehov, hvor det i sommer-
Et jordvarmeanlæg består af en varmeveksler og en var-mepumpe. Varmeveksleren består enten af boringer, hvor
-
varierer i dybde, imens horisontale slangesystemer tradi--
slangerne cirkulerer frostvæske rundt i et lukket system, --
Anlæg med jordvarmeslanger forbundet til varmtvands-
beholder med varmepumpe.
Jordvarme fungerer i princippet som et omvendt køleskab. Jordvarmean-
lægget illustreret ovenfor består af et slangesystem, en varmepumpe og en
varmtvandsbeholder.
Jordvarmeslanger Varmtvandsbeholder
+ Varmepumpe
brugsvand og/eller opvarmning af selve bygningen. Når
i strøm udvikles 3-3½ kW varme. /18/
--
hængig af stedets geologiske forhold. Jordens temperatur,
den valgte nedgravningsdybde. De nedgravede boringer eller nedgravede jordvarmeslanger vil ligeledes ikke på-virke afgrøder, have eller dyreliv. /5/
Endelig kan et jordvarmeanlæg med fordel tænkes an-vendt som varmelager. Således vil det være muligt at
jorden, der vil fungere som varmelager. Sådanne anlæg vil med fordel kunne kombineres med andre vedvarende
-
vil jorden om sommeren, modsat vinter, være koldere end omgivelserne. Ved at cirkulere det nedkølede vand uden-om varmepumpen og direkte ind i bygningen, kan vandet
og kølesystem, eksempelvis distribueret via et fritliggende termodæk, forekomme anvendeligt som kombineret op-varmnings- og kølesupplement. /17/
Fordele
9 Horisontalt jordvarmeanlæg med varmepumpe /17/
47
Del 6: Vedvarende energi
Anlæg med borehuller forbundet til integreret termoak-
tivt dæk.
Jordvarmeanlægget illustreret ovenfor består af et dybtgående rørsystem
(varmeveksler), hvilke er forbundet direkte til bygningens termodæk.
Borehuller
Termodæk
10 Vertikale boringer og integreret termodæk /17/
11 Vertikale boringer og integreret termodæk /20/
-ligeholdelse. Et jordvarmeanlæg er et lukket system.
som eksempelvis solvarme og vindenergi, har et jord-varmeanlæg den fordel, at det, uanset temperatur, sol
mængder, når behovet er der.
omkring 15-20 år.
Ulemper
Jordvarmeanlæg med et horisontalt anlagt slangesy-stem er arealkrævende.
Ved brud kan der ske udsivning af væske fra systemet
hvilket kølemiddel er valgt.
48
Del 6: Vedvarende energi
Geotermiske anlægGeotermisk energi er en teknologi, der gør det muligt at
temperaturer opvarmes de vandførende lag i undergrun-den, hvorfra geotermisk energi kan udvindes i form damp eller varmt vand. /21/
-pes varmt vand op fra undergrunden. Det varme vand hen-tes typisk i en dybde på omkring 1-2,5 kilometers dybde.
reservoiret opretholdes. Det stærkt saltholdige vand fra undergrunden bruges altså ikke direkte i det eksisterende varmeanlæg.
I Danmark kan den geotermiske energi ikke erhverves i
-
De lokale forhold i undergrunden forekommer altafgø--
miske energi. En velegnet undergrund er dog ikke nok.
Geotermisk energi distribueret til forbruger ved hjæp
af �ernfarmenet.
Varmt vand udvundet i undergrunden, varmevekslet og distribueret over
nærtliggende �ernvarmecentral og videre til forbrugeren.
Varmeveksler
Varmtvandsreservoir
Fjernvarmecentral
Forbruger
12 Geotermisk anlæg forbundet til &ernevarmesystem /22/
-
omkring 300 TJ /23/
Geotermisk energi er en både miljøvenlig og en vedva-rende energiform. Et geotermisk anlæg giver således ikke
2
pumperne. /22/
I det følgende afsnit oplistes fordele og ulemper ved ud-
Fordele
blæser eller solen skinner, hvorfor det fremstår som en stabil ressource.
-råder og større bydele.
mindst 25 år.
Ulemper
Vandet der pumpes op har et højt indhold af mine-raler, hvorfor de rør hvori vandet løber igennem kan
-kommer nødvendig.
Geotermisk energi fremstår ikke som en skalerbar -
plement for hele byområder.
49
BiomasseanlægBiomasse er det organiske stof, der indgår i det naturlige
-
-tes med henblik på at generere varme og strøm ved for-brænding.
--
ner. /24/
Som energikilde kan biomasse anvendes direkte i form af brænde og andet brændbart plantemateriale. I dag kan biomasse desuden omformes og anvendes ikke blot som
Restprodukter fra land- og skovbrug, industri og hus-
husholdinger.
Energiafgrøder, det vil sige afgrøder fra land- og skov-brug som elefantgræs, raps, energikorn, pil og skov,
-giformål.
13 Geotermisk anlæg forbundet til &ernevarmesystem /23/
Del 6: Vedvarende energi
Ressourcer
Halm
Træ
Biomasse til biogas
Bionedbrydeligt a�ald
I alt
55
40
40
30
165
18,6
33,7
3,9
31
87,3
0
16,1
0
0
16,1
Dansk potentiale
[PJ]
Import
[PJ]
Forbrug af danske
ressourcer [PJ]
Ressourcer af biomasse til energiformål i Danmark målt i
året 2006.
De danske ressourcer af biomasse, som kan anvendes til energiproduktion,
er på 165 PJ om året. Godt halvdelen af dette udnyttes i dag (2006).
Ved implementering af biomasse som energiressource
brændværdi på cirka 4 MWh/tons. /26/
energikilde. Ved forbrænding af planter eller træ frigives -
balance. /27/
-varmesystemer. Anvendelse af biomasse som energikilde
-
grund af strengere bygningskrav, isoleres bedre.
-tagen af den økologiske balance. Det handler således om
-dannes. /28/
I det følgende afsnit oplistes fordele og ulemper ved ud-
Fordele
Der eksisterer et stort bagland af især restprodukter
Kendt og udbredt teknologi.
Ulemper
-
-formål vil foregå i konkurrence om arealer og ressour-
-brænding, vil blive reduceret hvis der implementeres
50
BrændselscellerBrændselscellen er en teknologi, der er sammenlignelig
-test elektrokemiske; de skaber elektrisk energi ved kemisk
brændsel, producerer brændselscellen strøm ved en kon-
Således er basisprincippet i en brændselscelle en kemisk -
Af brændsler kan eksempelvis nævnes; brint, ethanol og methanol. Det er ligeledes mulig køre en brændselscelle på forgasningsgas baseret på biomasse, idet denne gas in-deholder både brint, methan og kulilte. /29/
--
Brændselsceller er en skalerbar teknologi, hvilket gør den
En brændselscelle kan blandt andet forsyne en mobiltele--
ker. /31/
Brændselscelleenhed opbygget af �ere brændselsceller
ved stakke-princippet.
Det er stakke-princippet, som gør brændselsceller til en skalerbar teknologi.
For at opnå den nødvendige e�ekt i en given applikation stakkes cellerne for
derved at øge strømbidraget fra brændselscelleenheden.
Elektrisk strøm Elektrisk strøm
Varme
Vand
Brændselscellestak
Luft
14 Brændselscellestak /5/
15 Hydrogen-baseret brændselscelle /32/
I det følgende afsnit oplistes en række udmindre fordele og
Fordele
Brændselsceller har en lav vedligeholdelse da de pro-duceres uden bevægelige dele.
Brændselsceller beskrives meget støjsvage.
Brændselsceller fremhæver sig ved at være et kombi--
cere både el og varme.
Brændselsceller er en sikker og ren måde at lagre -
Ulemper
--
-
Brændselsceller er omkostningsfulde.
Brændselsceller er en ny teknologi med et fåtal af tek-niske udbydere. Der forekommer således begrænset
Del 6: Vedvarende energi
51
Del 6: Vedvarende energi
OPSAMLING
1. -
hvorfor disse kan forstyrre landskabet.
2. Solceller udmærker sig ved at kunne integreres som arkitektonisk bygningselement. Solceller fremstår
stadig høj pris.
3. her varme. Ligesom vindmøller er solvarmeanlæg
4. --
former har et jordvarmeanlæg den fordel, at det leverer energi uanset vejr og vind. Dog kræver jord-
5. Ligesom jordvarmeanlæg er geotermiske anlæg
-
energitypen fremstår dyr.
6. Biomasseanlæg skaber energi ved forbrænding af organiske materialer som træ og afgrøder. Biomas-seanlæg er en kendt og udbredt teknologi målret-
7. Brændselsceller er et kombineret energisupple-
varme. Brændselsceller er en ny teknologi, hvorfor produktet fremstår dyrt og med begrænsede erfa-ringer.
Implementering i projektetI projektet forsøges vedvarende energi implementeret i
-
-ring af vedvarende energi først og fremmest undersøge
-
lokalitet og dennes forhold. Derfor inddrager projektet en
-get i ovenstående del.
52
53
8 INDLEDENDE REGISTRERING
Introduktion
Campus. Målet er en beskrivelse af baggrunden for opfø--
dets fremtrædende elementer.
Danmarks Tekniske UniversitetDanmarks Tekniske Universitet er lokaliseret nær Lyngby
-
indvielse fandt sted i 1974. Det samlede grundareal udgør cirka 100 ha. Grunden afgrænses af de omkringliggende veje samt mod nord af et skovbælte og mod syd af mere åbne grønne områder. Siden 1974 er der opført en del ny-
udgør omkring 285.000 m2
Universitetet
uddanner ingeniører på bachelor-, master- og ph.d.-ni-veau. Universitetet har omkring 6.000 studerende, hvoraf
600 ph.d.-studerende. Undervisningen varetages af cirka
DTU Campus--
sydgående midterakse samt en øst/vestgående tværakse.
Planlægningen af området bygger på et tværgående mo-
og dikterer gennem denne struktur placeringen af de en-
Universitetsgrunden fremtræder desuden med en række -
denfor og mellem de enkelte delområder. Især er der en markant forskel mellem 1. og 4. kvadrant samt 2. og 3. kva-
udført i skifer, hvilke fremtræder med en højde svarende
København
Lyngby
DTU
1 Placeringen af DTU nord for København /2/
Alle byer er forskellige. Hver situation er unik. Der er ikke to situationer, der er de samme. Derfor kræver hver situation, hvert område, sin egen behandling. /1/
54
2 DTU opbygget på simpelt modulnet /3/
Bygningerne
De oprindelige bygninger, også benævnt normalhusene, fremstår nært beslægtede. Normalhusene er konsekvent bygget i de samme materialer, ligesom geometrien og
-
eller mellembygninger kan normalhusene sammenkobles
-
-mæssigt. /4/
Landskabet
Den oprindelige tanke med landskabet på DTU var at skabe et universitet i skoven. Landskabet på DTU fremstår såle-
-
grønne midterakse. Denne formes af store bøgetræer og -
landskabeligt element, der binder Campus sammen fra
Mellem bygningerne møder man områdets små stykker
den landskabelige udformning. Imellem de enkelte bygge-rier placeres desuden mere anlagte gårdrum, grønnegårde samt indre atrier. Generelt fremtræder DTU Campus sær-
med stor afstand mellem bygninger. /4/
Infrastruktur
-
På tværs af Anker Engelunds Vej krydser desuden midter-aksen. Udover midteraksens parkeringsplads er der lige-ledes etableret parkering på udvalgte pladser omkring på Campus. /4/
DTU vejbetjenes primært fra Anker Engelunds Vej, der for-
vejbetjening i form af nord/sydgående veje. På tværs af Anker Engelunds Vej krydser desuden midteraksen. Ud-over midteraksens parkeringsplads er der ligeledes etable-ret parkering på udvalgte pladser omkring på Campus. /4/
-
12
34
Del 8: Indledende registrering
55
tænkes tværfaglige projekter, hvor et studieliv på tværs af
Livet på CampusPå DTU fremhæves den såkaldte ”campus-ånd”. Ånden
-
-pus. Desuden underbygges campus-ånden af områdets kollegier. /4/
Visioner for fremtiden-
3 Anker Engelunds Vej, Grøn midterakse, Campusliv, Normalhus
infrastruktur, forskningsfaciliteter i verdensklasse, et smuk
åbenhed, og det skal være let at orientere sig i området.
De eksisterende faciliteter skal løbende moderniseres og
undervisningsfaciliteter, auditorier, værksteder, laborato-rier, læsesale, loungeområder, kollegieboliger, cateringfa-ciliteter og mulighederne for sportsudøvelse.
egenskab som et moderne teknisk universitet. /5/
Del 8: Indledende registrering
56
OPSAMLING
1. -strategi baseret på et stramt modulnet.
2. Gennemgående arkitektonisk linje med udgangs-punkt i gennemgående geometrier og materialer.
3. og skaber mulighed for ophold.
4.
5. -
6. Et universitet med fokus på tværfaglighed og ud-veksling af viden på tværs af Campus.
7.
Implementering i projektet
-rialer.
Projektets mål er at respektere områdets grønne hoved-
planen omkring bygningerne såvel som de indre gårdrum.
livet på Campus og de sociale forbindelser.
Med baggrund i et voksende tværfagligt fokus vil projektet undersøge muligheder for forbindelser på tværs af Cam-pus. Mulige sammenkoblinger der vil binde området sam-men.
Ovennænte træk beskrives som introducerende bag-grundsviden. Senere i projektet følger en nærmere regi-
Del 8: Indledende registrering
57
58
9 BÆREDYGTIG ANALYSE DTU CAMPUS
Introduktion-
-rende analyse. Registreringen gennemløber BAV-diagram-mets hovedemner ”Omgivelser”, ”Samfund” og ”Ressour-
Selvom det er den mindste skala, som er den vigtigste, idet det er her menneskerne interagerer med hinanden og mø-der byplanen, kan den høje kvalitet i byer og bebyggelser kun lykkes, hvis forberedelserne og beslutningerne træf-fes på samtlige planlægningsniveauer. /1/
1 Atriumgård ved hovedbygningen
-
, energimæssige såvel som sociale. Målet er at belyse områdets muligheder, po-
Registreringen foretages på baggrund af visuelle registre-
Visuel gennemgangBAV-diagrammets hovedemner illustreres med farverne
--
handlende ”Omgivelser” med en grøn stribe, ”Samfund”
et logisk og visuelt overblik.
59
OmgivelserDenne del inddrager områdets areaforbrug, stedets fysi-
Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus
Vand
Energi
Affff ald
RESSO
URCER
Genbru
g
Reduktionsbespare
nde t
ilta
g
Mæ
ngder
og typer
Energ
inæ
rhedEn
ergisy
mbios
er
Ved
vare
nde
ener
gikild
er
Forb
rug
Ener
gibe
spar
ende
tilta
g
Genbrug
Overfla
devand
Vandbesparende tiltag
Forbrug
ØKON
OMI
Levedygtighed
Besk
æftffig
els
e
Mangfoldighed
Ledighed
Innovation
Liv
scyklu
s
Miljø
invis
terin
ger
SAMFU
ND
SocialByru
m
Sundhed o
g v
elfæ
rd
Tilhørs
forh
old
og t
ryghed
Uddannelse
Viden
sdelin
g
Mødesteder
Menneskestrømme
Offentlig / PrivatOffentlig / Privat
Tilbud
Rekre
ativt
Forbrug
OMGI
VELS
ER
Are
alforb
rug Adg
ang
M
ik
roklim
a
Miljø
Tra
nsportform
Bebyggelse
Friarealer
Teknisk infrastruktur
RekreativtInfratruktur
Tilbud
Kolle
ktiv
transp
ort
Moto
risere
de e
gentra
nsp
ort
Cyke
l og g
ang
Skygge
Dagslys
Sol
Vind
Miljøp
åvirknin
g
Partikler
Støj
Undersøgelsen af ”Omgivelser” på DTU Campus indbefat-
--
Arealforbrug-
-
-denstående punkter:
Bebyggelse; andelen af bebyggede arealer.
2 BAV-udsnit omhandlende “Omgivelser”
Adgang
--
forekommer derfor ligeledes betydelig. /3/ ”Adgang” inde-holder nedenstående:
-frastruktur.
MikroklimaUdendørs opholdsmuligheder bør etableres under hensyn
-
-kroklima” behandler nedenstående emner::
Vind; aktuelle vindforhold i området.
Sol; aktuel solindstråling i området.
Skygge; aktuelle skyggeforhold i området.
60
Nord
3 Arealforbrug - Bebyggelse
Arealforbrug - Bebyggelse
ses her, at størstedelen af bygningsmassen udgøres af labo-ratorier, værksteder, kontorer samt undervisningslokaler. Disse er hovedsageligt placeret langs områdets midterakse med hovedvægten i 2. og 3. kvadrant. Universitetets store hovedbygning ses placeret centralt på Campus, imens kol-legierne modsat er lokaliseret langs områdets rand. I de
Bæredygtig analyse - Energi
-ger omkring bebyggelsen på DTU Campus.
-føre en mindskning af transportbehovet. Ydermere vil fortæningen medføre et mere kompakt bygnings-
Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus
Kontor/Undervisning [65.000 m2]
Auditorier [8.500 m2]
Hovedbygning [45.000 m2]
Kollegier [13.000 m2]
Resterende bebyggelse
Databarer [5.500 m2]
Supercomputere [500 m2]
Laboratorium/Værksted [67.000 m2]
område, hvilket vil i form af sin kompakthed vil kunne sænke energiforbruget.
Bæredygtig analyse - Social
Med baggrund i den oprindelige planlægning fremstår
-
forekommer mulig.
På samme måde kan det overvejes, hvorvidt en cen-tral placering af områdets kollegier vil have betydning.
møder de studerende imellem.
61
Nord
Arealforbrug - Friarealer
friarealerne ses placeret mod nord. På Campus angives
Bæredygtig analyse - Energi
-ninger omkring bebyggelsen på DTU Campus.
De anviste friarealer giver mulighed for forskellige for-
4 Arealforbrug - Friarealer
Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus
Friarealer
-gium i et friareal placeret i randen af området muligvis
-
Campus. Modsat vil sådanne randområder eksempel-
-mæssige årsager kræver en mere isoleret placering.
Bæredygtig analyse - Social-
-
området sammen.
62
5 Adgang - Teknisk infrastruktur
Nord
Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus
Adgang - Teknisk infrastruktur
adgang fra den omkringliggende bebyggelse.
Bæredygtig analyse - Energi-
dets tekniske infrastruktur oplistet og beskrevet.
DTU Campus fremstår med en velfungerende og om--
le forhold for eventuelle udbygninger, idet disse kan
-gen kræver på denne måde ikke en udvidelse af den tekniske infrastruktur.
Underjordisk gang
63
Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus
Nord
6 Adgang - Infrastruktur
Adgang - Infrastruktur-
frastrukturen fremstår som udgangspunkt planlagt på baggrund af områdets stramme modulnet. Campus ind-rammes af omkringliggende regionalveje, hvilke skaber
af to tværgående regionalveje. På hver side af midteraksen -
området busstoppesteder. Disse ses hovedsageligt place-ret langs regionalvejene.
Bæredygtig analyse - Energi-
dets transportmæssige infrastruktur beskrevet.
Infrastrukturen på DTU Campus fremstår velfungeren-
--
pus af regionale såvel som lokale busruter.
Lokale veje (Biler)
Stikveje (Gående)
Regionale veje (Biler)
Busstoppesteder
64
Nord
7 Adgang - Rekreativt
Rekreativt
Rekreativ løberute
Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus
Adgang - Rekreativt-
Det bør nævnes, at Campus er et grønt område med om-
Bæredygtig analyse - Energi-
--
Bæredygtig analyse - Social
række udvalgte punkter.
-ger direkte adgang, forekommer denne gennem an-
65
Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus
Netto
Grøn løberute
Kantine
Bibliotek
Sportshal
Foreninger
Kantine
Boldbane
Boldbane
Boldbane
Boghandel
Bank
Café
Studenterbar
Netto
StudenterbarStudenterbarStudenterbar
Sportshal
Foreninger
SporSportshalSpor
Foreninger
BibliotekBibliotKantineKantine
CaféCafé
StudenterbarStudenterbarStudenterbarStudenterbarStudenterbarStudenterbarStudenterbarStudenterbarStudenterbarStudenterbarStudenterbar
CaféCaféCafé
BoldbaneBoldbaneBoldbaneBoldbaneBoldbaneBoldbaneBoldbane
KantineKantineKantineKantine
Netto
Boghandel
NettoNetto
ForeningerForeningerForeningerBoghandel
SportshalSporSportshalSportshal
ForeningerBank
BibliotKantine
Bank
BoghandelBoghandel
NettoNettoNettoNettNettoNetto
CaféCaféCaféCaféCafé
Studenterbar
CaféCaféCaféCaféCaféKantine
SportshalSportshal
Foreninger
SportshalSportshalSportshalSportshalSportshal
Bibliot
SportshalSporSportshal
ForeningerForeningerForeninger
SportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshal
BoghandelBoghandelBoghandel
Grøn løberuteGrøn løberute
BoldbaneBoldbane
tshal
StudenterbarStudenterbarStudenterbarStudenterbarStudenterbar
Grøn løberuteGrøn løberuteGrøn løberuteGrøn løberute
tshaltshal
Grøn løberuteGrøn løberute
Nord
8 Adgang - Tilbud
Adgang - Tilbud-
samt diverse foreninger. Det ses tydeligt, at hovedvægten
Bæredygtig analyse - Energi
energimæssige aspekter.
-pus sikrer nem adgang for størstedelen af områdets
Bæredygtig analyse - Social
en række udvalgte punkter.
-
brugere fra hele Campus.
medføre bedre adgang for den enkelte bruger. Sam-
af Campus.
Tilbud
66
9 Mikroklima - Vind (forår) 10 Mikroklima - Vind (sommer)
Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus
Mikroklima - Vind
--
af mikroklimaet og dets vindforhold på DTU Campus.
Bæredygtig analyse - Energi
-tragtninger.
Ligeledes kan vindretningen indgå som element i udformningen af byggerier. Således vil en given byg-ningsudformning kunne gøres med det formål at fan-
-
telse. Modsat vil en given bygningsudformning kunne
eksempelvis med henblik på en mindskning af bygnin-
-
-
Bæredygtig analyse - Social
række udvalgte punkter.
Med udgangspunkt i en dominerende vindretning fra
-
67
Uger
Timer
km/ t
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
44
48
52
4
8
12
16
20
24
0
10
20
40
30
km/ t
<0
5
10
15
20
25
30
35
40
45+
11 Mikroklima - Vind (efterår)
13 Mikroklima - Vind (hele året)
12 Mikroklima - Vind (vinter)
Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus
68
Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus
Mikroklima - Sol
-
-
indstråling per m2, hvor facader mod vest og nord modsat fremstår med lav indstråling. Den direkte solindstråling på
2 år, imens 2 år.
Det bør nævnes, at simuleringen ikke indeholder træer, hvorfor skyggevirkningen af disse ikke er medregnet.
Bæredygtig analyse - Energi-
strålingen på Campus.
14 Mikroklima - Sol (total solindstråling set fra nord/øst)
-
andet med henblik på vedvarende energi, her solvar-meanlæg samt solceller. DTU Campus fremstår i den-
Bæredygtig analyse - Social
gennemgået.
syd giver mulighed for akumulering af solindstråling omkring den termiske masse. Den termiske masse,
-
W h/ m2
670000+
605000
540000
475000
41 0000
345000
280000
21 5000
1 50000
85000
20000
69
Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus
14 Mikroklima - Sol (total solindstråling set fra syd/vest)
W h/ m2
670000+
605000
540000
475000
41 0000
345000
280000
21 5000
1 50000
85000
20000
70
Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus
15 Mikroklima - Skygge (21. juni)
--
Mikroklima - Skygge-
illustrerer de mørke felter de områder, der ligger i konstant skygge, imens solen er oppe. Betragtes skyggediagrammet
-
områder henlagt i skygge. Modsat ses bebyggelsen i om-
-
Det bør ligeledes her nævnes, at simuleringen ikke inde-holder træer. Således fremstår resultaterne uden virkning fra disse.
Bæredygtig analyse - Energi
-ter.
Med baggrund i en energimæssig tanke vil bygnings-
orienteringer forekommer minimal skygge, hvorfor passiv opvarmning er muligt.
Bæredygtig analyse - Social
-vet i nedenstående punkter.
Med baggrund i skyggeregistreringen af DTU Campus kan det påpeges, at orienteringen af de enkelte byg-
-hold. Således vil en bygning orienteret nord/syd give mulighed for et sydvendt uderum foran bygningen,
skyggelagt.
Registreringen viser ligeledes, at bygninger orienteret
71
Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus
16 Mikroklima - Skygge (21. december)
72
Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus
OPSAMLING
1. -mæssige og sociale forbedringer.
2.
3.
fortætning.
4. Velfungerende transportmæssig infrastruktur sikrer
5. energiforbrug samt livskvalitet.
6.
7.
karakter.
Implementering i projektetI projektet inddrages ovenstående punkter i forbindelse med udarbejdelsen af den nye strategi for DTU Campus.
-ning. Valget begrundes med fortætningens energimæssige
og bygningsmassens kompakthed forøges. Ved at imple-
nærhed. Således formidler projektet et parameterstudie
-
retningslinjer.
Ydermere implementerer projektet betragtninger omkring
af komfortable uderum og lavenergibyggeri. Ved at ud--
-
-terstudie af fortætningsstrategier samt parameteranalyse
-grund i klimadata oplistet i ovenstående afsnit vurderes
-
73
74
Samfund
behandling. I ”Samfund” beskrives således de sociale for-
-
17 BAV-udsnit omhandlende “Samfund”
18 Indergård på DTU Campus
Byrum
I et byrum med mange kvaliteter forekommer der et stort ---
rum” betragtes følgende spørgsmål:
Menneskestrømme; tætheden af menneskestrømme.
-vate rum.
Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus
Vand
Energi
Affff aldRESSO
URCER
Genbru
g
Reduktionsbespare
nde t
ilta
g
Mæ
ngder
og typer
Energ
inæ
rhedEn
ergisy
mbios
er
Ved
vare
nde
ener
gikilder
Forb
rug
Ener
gibe
spar
ende
tilta
g
Genbrug
Overfla
devand
Vandbesparende tiltag
Forbrug
ØKON
OMI
Levedygtighed
Besk
æftffig
els
e
Mangfoldighed
Ledighed
Innovation
Liv
scyklu
s
Miljø
invis
terin
ger
SAM
FUND
Social Byru
m
Sundhed o
g v
elfæ
rd
Tilhørs
forh
old
og t
ryghed
Uddannelse
Viden
sdeling
Mødesteder
Rekreativt
Offentlig / Privat
Tilbud
Mennes
kestr
ømme
m
Moto
risere
de e
gentra
nsport
OMGI
VELS
ER
Are
alforb
rug
Adg
ang
Mik
roklim
a
Miljø
TrTT ansportform
Bebyggelse
Friarealer
Teknisk infrastruktur
RekreativtInfratruktur
Tilbud
Kolle
ktiv
transp
ort
Moto
risere
de e
gentra
nsp
ort
Cykel o
g g
ang
Skygge
Sol
Vind
Miljøp
åvirknin
g
PartiklerStøj
Dagslys
75
Netto
Grøn løberute
Kantine
Bibliotek
Boghandel
Bank
Sportshal
Café
Studenterbar
Foreninger
Kantine
Boldbane
Boldbane
Boldbane
Netto
Studenterbar
Sportshal
Foreninger
SporSportshalSpor
Foreninger
BibliotekBibliotKantineKantine
StudenterbarStudenterbarStudenterbarStudenterbarStudenterbar
BoldbaneBoldbaneBoldbaneBoldbaneBoldbaneBoldbaneBoldbaneBoldbaneBoldbaneBoldbane
KantineKantineKantineKantine
Netto
Boghandel
Bank
NettoNetto
ForeningerForeninger
BoghandelBoghandel
BankBank
SportshalSpor
Foreninger
Bibliot
Boghandel
Kantine
Bank
BoghandelBoghandelBoghandelBoghandel
NettoNettoNettoNettNettoNetto
CaféCaféCaféCaféCaféCaféCaféCaféCaféKantine
BoghandelBoghandelBoghandelBoghandelBoghandelBoghandelBoghandelBoghandelBoghandel
SportshalSportshal
Foreninger
SportshalSportshalSportshalSportshal
Bibliot
SporSporSpor
ForeningerForeningerForeninger
SportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshal
BoghandelBoghandelBoghandelBoghandelBoghandelBoghandelBoghandel
BoldbaneBoldbane
Grøn løberuteGrøn løberute
tshal
Foreninger
Grøn løberuteGrøn løberute
tshaltshal
Grøn løberuteGrøn løberuteGrøn løberuteGrøn løberuteGrøn løberute
Nord
Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus
19 Byrum - Tilbud
Byrum - Tilbud-
gere påpeget ligger hoveddelen af disse placeret omkring hovedbygningen i center af Campus. Det ses, at hoved-
-
-
Bæredygtig analyse
Social
række udvalgte punkter.
-sitetets brugere og deres livskvalitet.
- Tilbud
76
Byrum - Menneskestrømme
-tallet af ugentlige studerende fordelt på universitetets auditorier. /6/ Det ses tydeligt, at der omkring auditori-erne placeret i center af Campus forekommer et højt an-
-
-
sammenkobles, hvorved der dannes et konceptuelt billede
Bæredygtig analyse - Energi
-sige aspekter.
-
-
--
sesenergi.
Bæredygtig analyse - Social
-vet i nedenstående punkter.
forbindelse med planlægningen af nye byggerier. Såle-des vil en placering centralt i det eksisterende bevæ-gelsesmønster betyde, at byggereriet vil indgå i cam-puslivet og områdets mennestrømme. Modsat vil en placering udenfor det eksisterende bevægelsesmøn-ster betyde, at byggeriet vil fremstå isoleret. Dog vil en sådan placering kunne medføre, at menneskestrøm-
Nord
20 Byrum - Menneskestrømme (ugentlige studerende + øvrig)
3.000 - 3.500
2.500 - 3.000
2.000 - 2.500
1.500 - 2.000
1.000 - 1.500
mene bredes ud over nybygningen og derved større -
for forbindelser på tværs af Campus.
Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus
77
Nord
21 Byrum - Menneskestrømme (bevægelsesmønster)
Rekreativt
Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus
78
Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus
Byrum - Rekreativt
Bæredygtig analyse - Energi
og beskrevet.
på områdets samlede CO2-balance.
Bæredygtig analyse - Social
oplistet ved nedenstående punkter.
-
DTU Campus planlagt med ideen omkring en bebyg-gelse placeret i en skov. Konceptet medfører en virk-
Nord
22 Byrum - Rekreativt
Rekreativt
Rekreativ løberute
79
Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus
Nord
Byrum - Mødesteder
-
-delen af mødesteder på Campus fremstår høj. Ydermere forekommer placeringen af mødesteder jævnt fordelt over hele området.
Bæredygtig analyse - Social
-der på DTU Campus.
-del af mødesteder give mulighed for oplevelser og møder med andre mennesker.
23 Byrum - Mødesteder
Barer, caféer etc.
Gårdrum, haver, boldbaner etc.
Løberute
80
Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus
Byrum - O"entlig/Privat
i førnævnte registrering af mødesteder. Altså, der registre---
pus forekommer en jævn fordeling af disse. De private rum
enkelte bygninger og videre. Modsat fremstår den om-
-lige.
Bæredygtig analyse - Social
-
Som påpeget fremstår DTU Campus med en høj andel -
private rum dannes et fællesskab, hvor meningsudve-
fremmede mennesker og få nye oplevelser.
24 Byrum - O$entlig/Privat
Nord
81
OPSAMLING
1. -
2. Øgede menneskestrømme og høj brugerkoncentra-
3. og social betydning.
4. -
5. --
tagelse.
Del 9 Bæredygtig analyse DTU Campus
Implementering i projektetI projektet forsøges ovenstående punkter inddraget i for-bindelse med den nye strategi for DTU Campus.
Projektet implementerer konceptet omkring energiud-
registreringen, at der omkring områdets større auditorier -
cerer projektet et energikoncept, hvor overskudsvarmen
--
gende bygninger.
-elektriske belægninger, hvor brugernes bevægelse på be-
I projektet ses et særligt fokus på uderum som sociale mø-desteder. Således koncentreres dele af projektet omkring
-
-
aspekter.
82
83
Ressourcer
-
-
Energi
-
-
mere miljøvenlige prioriteringer forekommer det alligevel
vedvarende kilder. /9/ Delen ”Energi” indeholder neden-stående punkter:
25 BAV-udsnit omhandlende “Ressourcer”Vedvarende energikilder; implementering og udnyt-telse af af vedvarende energi.
-gikilder.
-
--
indeholder punkterne:
Del XX: Bæredygtig analyse DTU Campus
Vand Energi Affald
RESSO
URCER
Genbru
g
Reduktionsbespare
nde t
ilta
g
Mæ
ngder
Energ
inæ
rhed
Pote
ntielt
genb
rug
Gen
brug
Ved
vare
nde
ener
gikild
er
Forb
rug
Ener
gibe
spar
ende
tilta
g
Genbrug
Overfla
devand
Vandbesparende tiltag
Forbrug
Friarealer
ØKON
OMI
Levedygtighed
Besk
æftffig
els
e
Mangfoldighed
Ledighed
Innovation
Liv
scyklu
s
Miljø
invis
terin
ger
SAMFU
ND
SocialByru
m
Sundhed o
g v
elfæ
rd
Tilhørs
forh
old
og t
ryghed
Uddannelse
Viden
sdeling
Mødesteder
Menneskestrømme
Offentlig / PrivatOffentlig / Privat
Tilbud
Rekre
ativt
OMGI
VELS
ER
Are
alforb
rug
Adg
ang
Mik
roklim
a
Miljø
TrTT ansportform
Bebyggelse
Friarealer
Teknisk infrastruktur
RekreativtInfratruktur
Tilbud
Kolle
ktiv
transp
ort
Moto
risere
de e
gentra
nsp
ort
Cykel o
g g
ang
Skygge
Sol
Vind
Miljøp
åvirknin
g
PartiklerStøj
Dagslys
84
27 Energi - Forbrug (el)
Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus
Laboratorium/Værksted [150 kWh/m2 år]
Databarer [150 kWh/m2 år]
Hovedbygning [110 kWh/m2 år]
Kontor/Undervisning [90 kWh/m2 år]
Kollegier [90 kWh/m2 år]
Auditorier [80 kWh/m2 år]
Energi - Forbrug
angiver forbruget fordelt over el og varme. Det ses her, at Campus fremstår med et årligt energiforbrug på 327 kWh/m2
-
været muligt at få data for de enkelte byggerier, idet DTU Campus Service ikke besidder overblik over den enkelte
-elt for el og varme.
Elforbruget tager udgangspunkt i data hentet hos Elspare-
at have et årligt elforbrug på omkring 80 kWh/m2 og la-boratorier 130 kWh/m2 -erne for kontor og laboratorium fremtræder højere end de målte. Denne justering har været nødvendig for at opnå
m2
store elforbrug grundet mængden af teknisk udstyr, behov
--
på 120 kWh/m2
kontorer angivet med et årligt varmeforbrug på 160 kWh/m2. Denne opjustering grundes igen overensstemmelser
2
Bæredygtig analyse - Energi
Registreringen af energiforbruget på DTU Campus vi-ser et behov for indførsel af generel energioplysning.
-get for minimum den enkelte bygning.
26 Energi - Forbrug (el + varme) /7/
Enhed
m2
m2
kWh
kWh/m2
kWh
kWh/m2
DTU selveje DTU lejede
2008
325.372
234.919
33.592.767
103
52.516.877
224
2008
129.048
100.716
19.261.045
149
24.141.318
240
Samlet
2008
454.420
335.635
52.853.813
116
76.658.195
228
Element
Brutto
Brutto
Elforbrug
El
Varmeforbrug
Varme
Art
Elforsyningsareal
Varmeforsyningsareal
Forsyning
Med et samlet forbrug på 327 kWh/m2 fremstår en ef--
anvisning på 95 kWh/m2 for erhvervsbyggerier, kræves
85
28 Energi - Forbrug (varme)
Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus
Auditorier [100 kWh/m2 år]
Hovedbygning [300 kWh/m2 år]
Kontor/Undervisning [160 kWh/m2 år]
Laboratorium/Værksted [200 kWh/m2 år]
Kollegier [130 kWh/m2 år]
Databarer [75 kWh/m2 år]
86
29 Energi - Besparende tiltag (gangbelysning 10 %) 30 Energi - Besparende tiltag (gangbelysning 100 %)
Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus
Energi - Besparende tiltag
--
brugende udstyr bliver indkøbt i overensstemmelse med -
-
Der arbejdes desuden med etablering af et samlet am-moniak baseret centralkølingsanlæg på Campus. Anlæg-
En etablering som denne vil betyde, at lokale køleanlæg
reducering af elforbruget.
-blik på sænkning af varmeforbruget for nybygninger. Så-
-
Bæredygtig analyse - Energi
energimæssige aspekter.
På DTU Campus er der fokus på energibesparende ---
tet. Yderligere reduceringer forekommer dog mulige. -
putere, belysning af gangarealer og andre bygnings-
og videre.
Med baggrund i et stort varmebehov forekommer forbedringer af den eksisterendes bygningsmasse og
Bæredygtig analyse - Social
-stående punkt.
-
oplyser og informerer universitetets brugere omkring
87
Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus
Energi - Potentielt genbrug-
-
vil varmegenindvinding fra lokale køleanlæg såvel som
forekommer det muligt at genbruge returløbet fra områ-
Bæredygtig analyse - Energi
aspekter.
muligt at supplere opvarmningen af udvalgte bygge-rier ved hjælp af overskudsvarme fra ovennævnte kil-
energiressourcer.
Nord
31 Energi - Potentielt genbrug
Auditorier
Returløb
Køleanlæg
88
Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus
Energi - GenbrugI nedenstående del beskrives implementeringen af ener-gigenbrug. Graden af energigenbrug fremstår lav for DTU Campus. Således genbruger DTU Campus ikke de udpe-
genbrug i form af implementering af varmegenindvinding,
Bæredygtig analyse - Energi
-sige aspekter.
Med udgangspunkt i en energimæssig tanker bør -
plementere genbrug af overskudsenergi.
Bæredygtig analyse - Energi
-denstående betragtning.
Campus prioriterer genbrug af energi. Et sådan fokus
89
Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus
Energi - Vedvarende energikilderI det følgende afsnit registreres vedvarende energikilder
ikke nogen form for vedvarende energi. Dog ses enkelte sy-stemer placeret udvalgte steder på Campus. Disse er mid-
brændselsceller, jordvarmelager etc.
Bæredygtig analyse - Energi
-varende energikilder på DTU Campus. Indledningsvist un-derstreges analysens energimæssige aspekter oplistet og beskrevet.
32 Energi - Vedvarende energi (solfanger i eksternt komponent) 33 Energi - Vedvarende energi (solceller i bygningsfacade)
-
Bæredygtig analyse - Social
-denstående betragtning.
Set fra et socialt synspunkt forekommer det giveligt, at DTU Campus prioriterer implementering af vedvaren-
-
90
Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus
Energi - Energinærhed--
-
-
lagdelt, 90 grader i toppen og 30 grader i bunden. Vandet
det fordeles ud i området. Således cirkulerer der konstant
-
Bæredygtig analyse - Energi-
nærhed på DTU Campus.
energinærhed. Set fra et energimæssigt synspunkt
der høj frihedsgrad med henblik på udbygninger og
-meanlægget, da denne forekommer usædvanlig høj.
-
34 Energinærhed
Nord
Energinet
91
A"ald - Mængder
/7/ Mængderne ses fordelt på typer. Der ses her store
-kilder med mere.
Bæredygtig analyse - Energi
-mæssige aspekter.
Rent energimæssigt forekommer håndteringen af
-
det være muligt at udpege særligt høje forbrug, hvilke
mindskning af det lokale energiforbrug men derimod
Bæredygtig analyse - Social
-denstående betragtning.
-mængde.
35 A#ald - Mængder (fordelt på typer) /7/
Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus
Enhed
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
%
DTU selveje
2008
534
30
25
2
29
113
47
146
52
47
22
154
965
10
1
2177
2050
450
70
2570
4747
4127
87
Element
Dagrenovation
Kemia!ald
Sygehusa!ald
Glas
Bygningsa!ald
Papir
Pap
Jern
Glas
Edb-skrot
Mada!ald
Havea!ald
Bygningsa!ald
PVC
Lyskilder
Grønt a!ald
Jord
Råjord
Flis
Genanvendelse
Art
A!ald, til forbrænding
A!ald til deponering
A!ald til genbrug
Bortska!et a!ald i alt
Genanvendt a!ald på
Lyngby campus
Genanvendt a!ald på
Lyngby Campus i alt
A!ald på Lyngby Campus
i alt
Genanvendt a!ald i alt
92
Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus
A"ald - Reducerende tiltag-
-
--
projekterne samt fra vedligeholdelse af områdets grønne områder. /7/
Bæredygtig analyse - Energi-
-
Bæredygtig analyse - Social
-denstående betragtning.
Set fra et socialt synspunkt forekommer det giveligt, at
-
37 A#ald - Reducerende tiltag (lokal skraldebil)36 A#ald - Reducerende tiltag (a#aldssortering)
93
Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus
A"ald - Potentielt genbrug
---
Bæredygtig analyse - Energi-
faldsgenbrug på DTU Campus.
Med udgangspunkt i en energimæssig tanke forekom--
sempelvis være være muligt at producere el og varme -
94
A"ald - Genbrug
Bæredygtig analyse - Energi-
menteringen af genbrug på DTU Campus.
-
-
--
Enhed
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
Tons
%
DTU selveje
2008
534
30
25
2
29
113
47
146
52
47
22
154
965
10
1
2177
2050
450
70
2570
4747
4127
87
Element
Dagrenovation
Kemia!ald
Sygehusa!ald
Glas
Bygningsa!ald
Papir
Pap
Jern
Glas
Edb-skrot
Mada!ald
Havea!ald
Bygningsa!ald
PVC
Lyskilder
Grønt a!ald
Jord
Råjord
Flis
Genanvendelse
Art
A!ald, til forbrænding
A!ald til deponering
A!ald til genbrug
Bortska!et a!ald i alt
Genanvendt a!ald på
Lyngby campus
Genanvendt a!ald på
Lyngby Campus i alt
A!ald på Lyngby Campus
i alt
Genanvendt a!ald i alt
38 A#ald - Genbrug (fordelt på typer) /7/
Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus
95
Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus
Implementering i projektetI projektet inddrages ovenstående punkter i forbindelse med udarbejdelsen af den nye strategi for DTU Campus.
-telsen af overskudsvarme fra områdets større auditorier
---
-deles brugbart.
-faldsmængder med henblik på en vurdering af biomasse
OPSAMLING
1. Registrering og kortlægning af energiforbrug frem-står med afgørende betydning.
2. Det forekommer nødvendigt at have fokus på ener--
ning.
3. -
4. -
5. Implementering af vedvarende energi fremstår for--
brug fra ikke fornybare ressourcer.
6. -
7. fremstår med energimæssig afgørende betydning.
8.
9. -
og ressourcebesparende.
96
10 VEDVARENDE ENERGI DTU CAMPUS
Introduktion
--
ler, solvarmeanlæg, jordvarmeanlæg, geotermiske anlæg, biomasse og brændselsceller. Målet er en konceptuel vur-dering af den enkelte energitype og dennes energimæs-sige virkning på DTU Campus. En sådan analyse bør først og fremmest overveje, hvad og hvilken type vedvarende
--
Det karakteristiske ved en virkelig bæredygtig by er først og fremmest, at den forsyner sig selv udelukkende ved hjælp af vedvarende energisystemer. /1/
1 Implementering af vindmøller i midteraksen på DTU Campus
-
analyse DTU Campus”.
Implementering af vedvarende energi på CampusDe udvalgte vedvarende energikilder analyseres på bag-grund af konceptuelle overslagsberegninger og centrale energimæssige betragtninger. Således introducerer de en-kelte analyser en række koncepter for implementering af den givne energitype, for derigennem at belyse den ener-
-tets nuværende forbrug.
Vindturbiner
Vurderingen tager udgangspunkt i et koncept, hvor der placeres seks vindmøller i planens grønne midterakse
[2.500 kWh x 2.700 t] x 6 vindmøller = 40.500.000 kwh/år
Konceptet medfører en energi på 40.500.000 kwh/år. Sam-
Solceller
Vurderingen af solceller bygger på et koncept, hvor alle
-ten af denne. Med udgangspunkt i udleveret kortmateriale
49.689 m2
omkring 25.000 m2.
Det samlede tagareal er 155.511 m2. Det antages, at solcel-
og servicegange, hvorfor der ligeledes her påskrives en 2.
97
2 Mulige 'ader til implementering af solenergi på DTU Campus
Del 10: Vedvarende energi DTU Campus
Det angives at den direkte solindstråling på sydvendte fa-cader er 470 kWh/m2
er 670 kWh/m2
-
[25.000 m2 x 470 kWh/m2 2 x 670 kWh/m2
Konceptet giver en samlet energimæssig gevinst på 9.300.000 kWh/år. Til sammenligning har DTU Campus et årligt elforbrug på hele 33.592.767 kWh/år. Koncept-beregningen viser altså, at det i princippet forekommer
solceller.
Solvarmeanlæg
Vurderingen bygger igen på et koncept, hvor det antages, -
2, imens den po-2
Den direkte solindstråling på de sydvendte facader angives 2 år og 670 kWh/m2 -
[25.000 m2 x 470 kWh/m2 2 x 670 kWh/m2 år]
kWh/år. DTU Campus har et årligt varmeforbrug på 52.516.877 kWh/år. Beregningen viser altså, at det i prin-cippet forekommer muligt at dække størstedelen af det samlede varmeforbrug ved implementering af solfangere.
98
Del 10: Vedvarende energi DTU Campus
Jordvarmeanlæg
Vurderingen af jordvarme bygger på et koncept, hvor alle
Med udgangspunkt i det udleverede kortmateriale på-skrives de ubebyggede arealer en størrelse på omkring 800.000 m2. Arealet rummer veje, parkeringspladser, gård-haver og andre beplantede områder, hvorfor det poten-
muligt at integrere jordvarmeslanger under eksempelvis 2.
Det angives, at et jordvarmeanlæg yder omkring 30-50 W
giver en energi på 20 W/m2 2
-
[0,02 W/m2 x 400.000 m2] x 8.760 t = 70.080.000 kWh/år
Konceptet yder en energi på 70.080.000 kWh/år. Sam-
52.516.877 kWh/år, ses det, at det forekommer muligt at dække mere end det aktuelle forbrug.
-ne størrelse vil bruge en forholdsvis stor mængde el. Det angives, at der bruges 1 kW el, for hver 3,5 kW varme der
70.080.000 kWh/år x [1/3,5] = 20.000.000 kWh/år
-versitetets årlige elforbrug på 33.592.767 kWh/år.
De nævnte energiformer bruger alle en hvis mængde ener--
regnet for jordvarme-konceptet
3 Implementering jordvarmeanlæg ved boldbane på DTU Campus
99
Del 10: Vedvarende energi DTU Campus
Geotermisk energi
En vurdering af geotermisk energi på DTU Campus vil nor-malt kræve en undersøgelse af de aktuelle forhold i un-dergrunden. Det forekommer således vanskeligt at lave en
-
-
83.000.000 kWh/år.
Med en energi på 83.000.000 kWh/år vil Københavns geo--
versitets varmeforbrug på 52.516.877 kWh/år. Det fore-
-varmeværk.
Biomasse
Vurderingen af biomasse tager sit udgangspunkt i mæng-
---
-
kWh/tons] = 8.871.000 kWh/år
-tets årlige varmeforbrug på 52.516.877 kWh/år. Det ses,
varmeforbrug.
Brændselsceller
hvor brændselscellen forsynes med gas fra biomasse. Det
antages derfor, at energien udviklet i vurderingen af ”Bio-
elektrisk energi.
-
-
.
100
Del 10: Vedvarende energi DTU Campus
OPSAMLING
1. Ved at implementere vindenergi på DTU Campus forekommer det muligt at dække hele universite-
-ceres seks store vindmøller i den eksisterende plan.
2. Ved at integrere solceller på samtlige af områdets tage og sydvendte facader er det muligt at dække
-brug.
3. En integrering af solvarmeanlæg på campus-bebyg-
at dække størstedelen af universitetets nuværende varmeforbrug.
4. Jordvarmeanlæg gør det muligt at dække universi-
kræver dog, at minimum en tredjedel af anlæg-gets areal forsynes med jordvarmeslanger. Desuden
5. Et geotermisk anlæg på størrelse med Københavns geotermiske anlæg vil kunne dække næsten det dobbelte af universitetets nuværende varmefor-brug.
6. biomasse anlæg, forekommer det muligt at dække
7. Ved implementering af biomasse-baserede brænd-
Implementering i projektetMed udgangspunkt i ovenstående analyse udvælges ved-
-des på DTU Campus. Med baggrund i universitetets store
-
konsekvenser for landskabet og uderummene på Campus. Modsat vil placeringen af vindmøller kunne have en sig-nalværdi, et grønt varemærke. Ligeledes vil placeringen af vindmøller kunne betyde, at møllerne vil fungere som nyt pejlemærke, hvorfor DTU Campus vil kunne lokaliseres fra længere afstande.
Projektet vil desuden inddrage solvarmeanlæg som en mu-
komponenter i forbindelse med den eksisterende bebyg-gelse samt nye bygninger. På denne måde vil universitetets varmeforbrug hjælpes af solenergi. Konceptberegningen
beplantning. Således kan det tænkes, at de mange træer -
-
Jordvarmeanlæg kan ligeledes beskrives som et slags var-melager, hvor jorden bruges som termisk masse. På samme
101
102
11 ENERGIRENOVERING AF DTU CAMPUS
Introduktion--
ring af udvalgte byggerier på DTU Campus. Ved at renovere dele af den eksisterende bygningsmasse på DTU Campus er målet en analyse af den energimæssige gevinst. Analy-sen gøres med udgangspunkt i resultater beskrevet i pro-
udarbejdet af studerende på DTU Byg. /2/
Energiforbrug i bygninger-
varmning samt køling. En sænkning af energiforbruget -
anskueliggørelse af byggeriets særlige energisyndere.
Der forekommer et stort sparepotentiale ved renovering af den eksisterende bygningsmasse i Danmark. Således ud-gør bygningsmassen 40 % af Danmarks samlede energi-forbrug, hvor de resterende 60 % er ligeligt fordelt mellem transport samt proces og produktion. /1/
2 Termogra*sk illustration af varmetab i normalhus /4/
3 Fotogra* af normalhus /4/
1 Diagramatisk fordeling af varmeforbrug på bygningsdele /1/
1
2 3
4
5
67
1 Ydervægge 33% 2 Øvrige 1% 3 Varmt brugsvand 8%
4 20% 5 Tag 10% 6 15%
7 Vinduer 14%
--
ter vinduer, ydervægge, tag og gulve. Tilstræbes en redu-
disse faktorer.
En ligeledes væsentlig del af bygningers energiforbrug er
udgøre en stadig større del af det samlede energiforbrug i bygninger. /2/ Ønskes det samlede energiforbrug derfor reduceret, forekommer et fokus på elbesparelser også-nødvendigt.
Normalhus på DTU CampusSom påpeget i registreringen af ”Ressourcer” på DTU Campus fremstår bebyggelsen på DTU med et stort var-
103
Del 11: Energirenovering af DTU Campus
ses tydeligt, at der forekommer et voldsomt varmetab ved -
des, at bygningens vinduer medfører varmetab. Er målet at sænke energiforbruget for det samlede Campus, er det altså nødvendigt at forbedre de eksisterende bygninger og deres klimaskærm.
EnergirenoveringI det følgende afsnit undersøges et scenarie, hvor største-delen af den eksisterende bygningsmasse på DTU Campus energirenoveres. Således foretages en konceptuel forbed-ring af udvalgte byggerier. Energirenoveringen gøres med særligt fokus på en forbedring bygningernes klimaskærm.
Udvalgte byggerier
--
Scenariet implementerer således en renovering af denne -
dervisning” samt byggerierne ”Laboratorium/Værksted”.
af disse.
4 Eksisterende bebyggelse udvalgt til renovering
104
Del 11: Energirenovering af DTU Campus
-pus; Ressourcer” beskrives energiforbruget for de enkelte
-boratorium/Værksted” med nedenstående forbrug.
Det angives, at ”Kontor/Undervisning” har et årligt var-meforbrug på 160 kWh/m2, imens det årlige elforbrug for denne bygning udgør 90 kWh/m2. ”Laboratorium/Værk-sted” har et årligt varmeforbrug på 200kWh/m2, hvor el-
2
Implementering af forbedringer
-porten energirenoveres en standard kontorbygning på
klimaskærmen, hvor renoveringen gøres ved en forbedret -
vinduer. Ydermere implementerer renoveringen energief-
-ten energirenoveres en standard kontorbygning på DTU
-mering af klimaskærmen, hvor renoveringen gøres ved en
-
Kontor/Undervisning
160 kWh/m2
200 kWh/m2
90 kWh/m2
150 kWh/m2
Laboratorium/Værksted
Varm
e
Varm
e
ElEl
Kontor/Undervisning
36 kWh/m2
45kWh/m2
12 kWh/m2
20 kWh/m2
Laboratorium/Værksted
Varm
e
Varm
e
ElEl
5 Årligt energiforbrug for eksisterende byggerier
6 Årligt energiforbrug for renoverede byggerier
en Be06-beregning af den renoverede bygning. Således
kWh/m2
2 -
Konceptet for scenariet er en implementering af denne renovering.
Det bør påpeges, at ovenstående resultater afspejler be-
-
Således fremstår de renoverede byggerier ”Kontor/Under-visning” nu med et årligt varmeforbrug på 36 kWh/m2 og et elforbrug på 12 kWh/m2. Værdierne for ”Laboratorium/Værksted” udarbejdes med baggrund i samme procent-
kWh/m2, hvor elforbruget bliver 20 kWh/m2
-
Renoveringens betydning for DTU Campus-
merede værdier for alle byggerierne på DTU Campus af ty-
105
Del 11: Energirenovering af DTU Campus
6 Forbrug fordelt på eksisterende og renovering (opdelt)
8 Halvering af energiforbruget
7 Forbrug fordelt på eksisterende og renovering (samlet)
pen ”Kontor/Undervisning” og ”Laboratorium/Værksted”
nedenstående forbrug. Værdierne sammenholdes med
Campus.
Type Eksisterende Renovering
Varme El Varme El
160 90 36 12
200 150 45 20
324 108 324 108
224 103 135 47
[kWh/m2 år]
Kontor/Undervisning
Laboratorium/Værksted
Rest
DTU Campus
Det ses her, universitetets årlige varmeforbrug reduceres fra 224 kWh/m2 2 -
m2 2
Type Eksisterende Renovering
Varme + El Varme + El
344 182
[kWh/m2 år]
DTU Campus
Det samlede energiforbrug for den eksisterende bebyg-gelse på DTU Campus vil således være 344 kWh/m2 per år.
et årligt energiforbrug på 182 kWh/m2, opnås en samlet 2 -
-veringen af energiforbruget illustreres ved en halvering af
106
OPSAMLING
1. Størstedelen af den eksisterende bebyggelse på DTU Campus fremstår med store energitab i klima-
opvarmning.
2. Den eksisterende bebyggelse på DTU Campus frem-
3. Ved energirenovering af klimaskærmen er det mu-
4. -ner og lavenergibelysning er det muligt at reducere
5. En samlet energirenovering af udvalgte byggerier
Implementering i projektetI projektet er målet en implementering af ovenstående
-pus. En energirenovering af den eksisterende bygnings-masse, her især ”Kontor/Undervisning” og ”Laboratorium/
Især renoveringen af bygningernes klimaskærm fremstår
-
Del 11: Energirenovering af DTU Campus
107
108
12 VINDANALYSE PLAN
Introduktion-
område på DTU Campus. Målet med analysen er at under--
rende bygningstypologier. I analysen inddrages emner og
Vindtunnel-
foretages.
--
terer modellen et udsnit i 1:500. Vindanalysen bygger på
vindforhold i planen. Således muliggøres analysen af vind-forhold omkring bygninger og omkringliggende uderum.
Byrummet er et fysisk rum med gulv og vægge, der har den funktion at skabe en asymmetrisk ubalance i naturen, at sætte skel mellem jord, sol, varme, luft og vind – kort
sagt at skabe ly og læ. /1/
1 Klargøring af vindtunnel i BYG DTU’s forsøgshal
2 Obstruktions- og skalamodel indsættes i vindtunnel
-
--
-
Idet vinden påføres modellen vil hvedekliden begynde at blæse af.
hvorved hvedekliden blæses af. Processen registreres lø--
ger Koss, DTU Byg.
109
Del 12 Vindanalyse Plan
4 Igangværende vindforsøg3 Klargjort skalamodel
-
påførte vind har blæst dele af hvedekliden af modellen. På denne
vindblæste arealer. Modsat beskriver arealer, hvor hvedekliden end-
Område til analyseAnalysen fortages med udgangspunkt i center af Cam-
Campus. I området indgår således de typiske normalhuse -
bygning, auditorier, åbne friarealer samt halvåbne og luk-kede gårdrum. Ydermere indeholder modellen områdets
-
På de følgende sider ses resultaterne for analysen. Overve-jelser og betragtninger ses udpeget i røde bokse.
110
Del 12 Vindanalyse Plan
11 Syd (3,5 m/s)
5 Nord (3,5 m/s)
12 Syd (4,0 m/s)
6 Nord (4,0 m/s)
13 Syd (4,5 m/s)
7 Nord (4,5 m/s)
Resultater af vindanalyse (nord, syd)
-
-
111
Del 12 Vindanalyse Plan
14 Syd (5,0 m/s)
8 Nord (5,0 m/s)
15 Syd (6,0 m/s)
9 Nord (6,0 m/s)
16 Syd (7,0 m/s)
10 Nord (7,0 m/s)
Det ses her, at runde bygningsgeometrier medfører høje vindha-
-
112
Del 12 Vindanalyse Plan
23 Vest (3,5 m/s)
17 Øst (3,5 m/s)
24 Vest (4,0 m/s)
18 Øst (4,0 m/s)
25 Vest (4,5 m/s)
19 Øst (4,5 m/s)
Resultater af vindanalyse (øst, vest)
-
113
Del 12 Vindanalyse Plan
26 Vest (5,0 m/s)
20 Øst (5,0 m/s)
27 Vest (6,0 m/s)
21 Øst (6,0 m/s)
28 Vest (7,0 m/s)
22 Øst (7,0 m/s)
Det fremgår her, at tæt bebyggelse giver mulighed for mellemlig-
-
simpel løsning vil her være afskærmende beplantning.
114
OPSAMLING
1.
-ning.
2. Vindtryk direkte på bygningsfacaden skaber mulig-
trykforskelle.
3. Den valgte bygningsgeometri fremstår udslagsgi---
side, imens runde bygningsgeometrier leder vinden omkring hele bygningen.
4. Afskærmninger langs bygningsfacader, og særligt
5. -
tænkes torve og gårdrum med omkringliggende be-byggelse.
6. Afskærmende beplantning forekommer hensigts-mæssig i eksponerede uderum.
Implementering i projektet
opsamling. Blandt andet implementeres beplantning som passivt designelement. I uderum kan hensigtsmæssig be-
-
--
Projektet forsøger at implementere vinden og dennes
overvejes bygningsudformningen og dennes orientering i
-
-hov reduceres.
Projektet inddrager betragtningen omkring læskabende bebyggelse. Ved at skabe læ for de dominerende vindret-
Del 12 Vindanalyse Plan
115
116
117
13 LOKALISERING DTU CAMPUS
Introduktion-
nye bebyggelsesområder på DTU Campus. /2/ Lokaliserin-
forskellige parametre. Således foretages en parameterana-lyse af mulige lokaliseringer af nyt byggeri på DTU Cam-
-hævet. Analysen implementerer desuden værktøjet BAV.
-ring af fremhævede lokaliseringsmuligheder.
Parameteranalyse af lokaliseringsmulighederParameteranalysen belyser tre overordnede placeringer,
-
scenarier bygger på betragtninger omkring mulig fortæt-
arealer. De tre valgte scenarier udgør:
-
Scenarie 3: Placering af nyt byggeri i udkanten af Cam-
-typer. Scenarie 1 er her angivet med grøn, Scenarie 2 med orange, imens Scenarie 3 ses angivet med farven rød. De tre scenarier illustrerer som nævnt tre overordnede loka-liseringer, indenfor hvilke mere præcise placeringer kan
Parameteranalysen vil undersøge sociale såvel som klima-
Med baggrund i en bæredygtig planlægning skabes ram-
merne omkring velegnede og forskelligartede lokalise-
ringsmuligheder. /1/
AnalyseparametreParameteranalysen vurderer de tre scenarier og disses for-
og det eksisterende energinet.
-lig energisymbiose med eksisterende byggeri.
-sesmønster på campus.
Nord
1 Analysens tre lokaliseringsscenarier
Scenarie 2
Scenarie 1
Scenarie 3
1.000 - 1.500
118
Del 13: Lokalisering DTU Campus
-
energiforbrug”, imens ”Menneskestrømme”, ”Tilbud”, Re-
Ovenstående parametre analyseres på baggrund af min-dre tekniske undersøgelser, energisimuleringer, centrale overvejelser såvel som relevant viden opnået gennem kur-ser på DTU.
Energinærhed-
nærhed. Analysen gøres med udgangspunkt i registrerin-
for analysen. Således analyseres energinærhed for analy---
cist måles afstanden fra center af den enkelte lokalisering
-
energinærhed som et gennemsnit af de enkelte afstande. Afstandene måles i udleveret kortmateriale.
følger en gennemgang af ”Energinærhed”:
-varmeværket angives scenariets centrale lokalisering
-
-ter angives med afstandende 817 meter, 330 meter,
-nærhed bliver således 601 meter.
Scenarie 3: Lokaliseringerne placeret i randen af Cam-pus medfører afstande på 784 meter, 437 meter og
en gennemsnitlig energinærhed på i alt 577 meter.
Kraftvarmeværk
Lokalisering
2 Energinærhed til energinet og forsyningskilde
119
Del 13: Lokalisering DTU Campus
Nord
3 Scenarier i forhold til energinærhed
S1: 326 m
S2.1: 817 m
S2.2: 330 m
S2.3: 507 m
S2.4: 750 mS3.3: 509 m
S3.2: 437 m
S3.1: 784 m
Kraftvarmeværk
Energinet
120
Del 13: Lokalisering DTU Campus
Potentielt energiforbrug
--
-
analyse DTU Campus; samfund”.
-
-
måde analyseres de tre scenarier ved at registrere bruger--
-
Scenarie 1: Lokaliseringen ligger placeret tæt ved uni-versitetets to store auditorier. Den samlede bruger-
Scenarie 2: Scenariet placeret i universitetets midter-
Scenarie 3: Med sine tre lokaliseringer fremstår sce-
per uge.
121
Del 13: Lokalisering DTU Campus
Nord
4 Scenarier i forhold til potentielt energiforbrug
Auditorier
3.5003.500
2.000
2.500
122
Del 13: Lokalisering DTU Campus
Menneskestrømme-
strømme. Således gøres analysen med baggrund i regi-
-streringens visualisering af de studerendes bevægelses-mønster på Campus. Således angiver analysen ”andelen af menneskestrøm” i de forskellige lokaliseringer. Andelen
-
mængder for de tre scenarier. Idet Scenarie 2 og Scenarie
disse som et gennemsnit af de enkelte andele.
følger en gennemgang af ”Menneskestrøm”:
Scenarie 1: Den centrale lokalisering nær universite-tets store auditorier samt den store hovedbygning
Scenarie 2: Scenariet placeret i universitetets midter--
tets menneskestrømme. Således ses lokaliseringerne --
Scenarie 3: På trods af sine ydre placeringer fremstår
4 Andel af menneskestrøm
Menneskestrøm 68 %
123
Del 13: Lokalisering DTU Campus
Nord
5 Scenarier i forhold til menneskestrømme
S3.3: 39 %
S2.3: 68 %
S2.2: 65 %
S2.1: 67 %
S3.1: 73 %
S3.2: 40 %
S1: 66 %
S2.4: 0 %
Samlet bevægelsesmønster
Andel af bevægelsesmønster
124
Del 13: Lokalisering DTU Campus
Tilbud
I nedenstående afsnit analyseres de tre scenarier med hen-
udgangspunkt i registreringen ”Tilbud” i projektets afsnit
-
--
-
-
Scenarie 1: Med baggrund i en central placering nær
-
Scenarie 2: Med lokaliseringer spredt langs midterak-
-
og bank.x
Scenarie 3: Lokaliseringer i udkanten af Campus med---
bane og løberute. BoldbaneBoldbane
6 100 meter rækkevidde
100 meter
125
Del 13: Lokalisering DTU Campus
Netto
Grøn løberute
Kantine
Bibliotek
Boldbane
Boldbane
Boldbane
Boghandel
Bank
Sportshal
Café
Studenterbar
Foreninger
Kantine
Netto
StudenterbarStudenterbarStudenterbar
Sportshal
Foreninger
Spor
Bibliot
SportshalSportshalSpor
ForeningerForeninger
BibliotBibliot
KantineKantineKantine
Bibliot
CaféCaféCaféCaféCaféCaféCaféCaféCaféCaféCaféCafé
StudenterbarStudenterbarStudenterbarStudenterbarStudenterbarStudenterbarStudenterbarStudenterbarStudenterbarStudenterbarStudenterbarStudenterbarStudenterbarStudenterbarStudenterbar
CaféCaféCaféCafé
BoldbaneBoldbaneBoldbaneBoldbaneBoldbaneBoldbaneBoldbaneBoldbaneBoldbaneBoldbane
KantineKantineKantineKantineKantine
Netto
Boghandel
NettoNetto
ForeningerForeningerForeningerBoghandel
SportshalSporSportshal
ForeningerForeningerBank
Bibliot
KantineKantine
BankBankBank
BoghandelBoghandel
NettoNettoNettoNettNettoNetto
Studenterbar
CaféKantineKantine
BoghandelBoghandel
SportshalSportshal
ForeningerForeninger
SportshalSportshalSportshalSportshal
Bibliot
SportshalSporSportshal
ForeningerForeningerForeninger
SportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshaltshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshalSportshal
BoghandelBoghandel
Grøn løberuteGrøn løberute
Boldbane
Studenterbar
Foreninger
StudenterbarStudenterbarStudenterbar
Grøn løberuteGrøn løberuteGrøn løberuteGrøn løberuteGrøn løberuteGrøn løberute
Nord
7 Scenarier i forhold til tilbud
Løberute
Tilbud
126
Del 13: Lokalisering DTU Campus
Skygge
Analysen af de tre scenariers skyggeforhold gøres på bag-grund af skyggediagrammer udarbejdet i programmet Ecotect. I programmet simuleres skyggeforholdene i ude-rummet mellem bygningerne for en gennemsnitsdag i de-
Skyggeforholdene på Campus analyseres ved en simpel betragtning af arealer uden skygge. Andelen angives som
-
mængder for de tre scenarier. Idet Scenarie 2 og Scenarie
som et gennemsnit af de enkelte skyggeandele.
-ger analysen ”Skygge”:
Scenarie 1: Den centrale lokalisering medfører en høj bebyggelsestæthed og derved skyggedannelser. Dog medfører den ubebyggede midterakse arealer med
Scenarie 2: Scenariet placeret i universitetets midter-
-
Scenarie 3: Lokaliseringer i randen af Campus betyder mindre bebyggelse. Således ses skyggefri andele på 14
8 Lokalisering og tilhørende skyggeandel
Skyggeandel 32 %
127
Del 13: Lokalisering DTU Campus
NordNor
9 Scenarier i forhold til skygge
S3.3: 14 %
S2.3: 7 %
S2.2: 16 %
S2.1: 2 %
S3.1: 14 %
S3.2: 47 %
S1: 10 %
S2.4: 17 %
Samlet skyggedannelse
Andel af skyggedannelse
128
Del 13: Lokalisering DTU Campus
BAV-vurdering af lokaliseringsmuligheder
-erne. Således gøres vurderingen på de udvalgte spørgsmål, parametrene gennemgået i ovenstående analyse. Disse
”Menneskestrømme”, ”Tilbud” og ”Skygge”.
---
på forsøgsbasis, som konceptuelle vurderingskriterier mål--
metode.
Vurdering - Energinærhed
en afstand. På denne måde udgør værdierne for vurde-
for Trin 1, Trin 3 og Trin 5 udgør afstande på 1.000 meter,
1.000 meter
0 Brugere5.000 brugere
0 Tilbud
500 meter
5 Tilbud
>100 meter
>10.000 brugere
>10 Tilbud
1 243
5
1 243
5
1 243
5
1 243
5
10 Vurderingsgrundlag (“Energinærhed”)
11 Vurderingsgrundlag (“Potentielt energiforbrug)
12 Vurderingsgrundlag (“Menneskestrømme”)
12 Vurderingsgrundlag (“Tilbud”)
Vurderingsgrundlag - Potentielt energiforbrug
-
--
mekilder”. Vurderingsgrundlaget spænder fra 0 brugere,
Vurderingsgrundlag - Menneskestrømme”Menneskestrømme” vurderes som en procentvis vurde-ring. Således udgår de enkelte kriterier en procentmæssig
af menneskestrømme på DTU Campus i analysen ”Men-
Vurderingsgrundlag - TilbudVurderingen af ”Tilbud” på Campus bygger på antallet af
-
Vurderingsgrundlag - Skygge
”Skygge” vurderes som en procentmæssig vurdering. Vær-
129
Scenarie 3Scenarie 2Scenarie 1
???
Energinærhed
Energigenbrug
Menneskestrømme
Tilbud
Skygge
Del 13: Lokalisering DTU Campus
1 243
5
13 Vurderingsgrundlag (“Skygge”)
14 Vurderingsmatrix over de tre scenarier
dierne for de enkelte kriterier angiver andelen af uderum
eller derover.
Vurdering af scenarierMed afsæt i de oplistede vurderingsbaggrunde og deres kriterier gøres vurderingen af de tre analyserede scenarier. Vurderingen illustreres indledningsvist i en vurderings-
bør nævnes, at det ikke forekommer muligt at sammen-
-
skyldes lokaliseringens centrale placering nær univer-
-rådets store auditorier. Det ses, at Scenarie 2 modsat
-
Med baggrund i en placering midt i universitetets so-ciale brændpunkt vurderes Scenarie 1 højest i ”Men-neskestrømme”
-tetets hovedbygning. Derfor fremstår denne lokalise-ring med maksimal andel af ”Tilbud”.
Scenarie 3 vurderes bedst under parametre ”Skygge”. -
130
BAV-plot af scenarier-
-
1 Bav-plot (Scenarie 1) 16 Bav-plot (Scenarie 2)
Del 13: Lokalisering DTU Campus
Vand Energi Affald
RESSO
URCER
Genbrug
Bespare
nde t
ilta
g
Mængder
Energ
inæ
rhed
Genbrug
Ved
vare
nde
ener
gikild
er
Forbrug
Bespa
rend
e til
tag
Pote
ntielt
genb
rug
Genbrug
Overfladevand
Besparende tiltag
Forbrug
ØKON
OMI
Levedygtighed
B
esk
æftig
els
e
Mangfoldighed
Ledighed
Innovation
Liv
scyklu
s
Miljøinvisteringer
SAM
FUND
Social Byru
m
Sundhed o
g v
elfæ
rd
Tilhørs
forh
old
og t
ryghed
Uddannelse
Vidensdeling
Mødeste
der
Rekreativt
Offentlig / Privat
Tilbud
Mennes
kestr
ømme
OMGIV
ELSER
Arealforbrug
Adgang
Mik
roklima
Miljø
TrTT ansportform
Bebyggelse
Friarealer
Teknisk infrastruktur
RekreativtInfrastruktur
Tilbud
Kolle
ktiv
transport
Moto
risere
de e
gentra
nsport
Cykel o
g g
ang
Skygge
Sol
Vind
Dagslys
Miljøpåvirkn
ing
Partikler
Støj
Vand Energi Affald
RESSO
URCER
Genbrug
Bespare
nde t
ilta
g
Mængder
Energ
inæ
rhed
Genbrug
Ved
vare
nde
ener
gikild
er
Forbrug
Bespa
rend
e til
tag
Pote
ntielt
genb
rug
Genbrug
Overfladevand
Besparende tiltag
Forbrug
ØKON
OMI
Levedygtighed
B
esk
æftig
els
e
Mangfoldighed
Ledighed
Innovation
Liv
scyklu
s
Miljøinvisteringer
SAM
FUND
Social Byru
m
Sundhed o
g v
elfæ
rd
Tilhørs
forh
old
og t
ryghed
Uddannelse
Vidensdeling
Mødeste
der
Rekreativt
Offentlig / Privat
Tilbud
Mennes
kestr
ømme
OMGIV
ELSER
Arealforbrug
Adgang
Mik
roklima
Miljø
TrTT ansportform
Bebyggelse
Friarealer
Teknisk infrastruktur
RekreativtInfrastruktur
Tilbud
Kolle
ktiv
transport
Moto
risere
de e
gentra
nsport
Cykel o
g g
ang
Skygge
Sol
Vind
Dagslys
Miljøpåvirkn
ing
Partikler
Støj
131
17 Bav-plot (Scenarie 3)
Del 13: Lokalisering DTU Campus
Vand Energi Affald
RESSO
URCER
Genbrug
Bespare
nde t
ilta
g
Mængder
Energ
inæ
rhed
Genbrug
Ved
vare
nde
ener
gikild
er
Forbrug
Bespa
rend
e til
tag
Pote
ntielt
genb
rug
Genbrug
Overfladevand
Besparende tiltag
Forbrug
ØKON
OMI
Levedygtighed
B
esk
æftig
els
e
Mangfoldighed
Ledighed
Innovation
Liv
scyklu
s
Miljøinvisteringer
SAM
FUND
Social Byru
m
Sundhed o
g v
elfæ
rd
Tilhørs
forh
old
og t
ryghed
Uddannelse
Vidensdeling
Mødeste
der
Rekreativt
Offentlig / Privat
Tilbud
Mennes
kestr
ømme
OMGIV
ELSER
Arealforbrug
Adgang
Mik
roklima
Miljø
TrTT ansportform
Bebyggelse
Friarealer
Teknisk infrastruktur
RekreativtInfrastruktur
Tilbud
Kolle
ktiv
transport
Moto
risere
de e
gentra
nsport
Cykel o
g g
ang
Skygge
Sol
Vind
Dagslys
Miljøpåvirkn
ing
Partikler
Støj
132
OPSAMLING
1. -
ginet.
2. Udvalgte lokaliseringer på Campus fremstår med
auditorier. Særligt en placering i center betyder op-
3. Universitetet præges af menneskestrømme på
forbindelser.
4. placering nær universitetets hovedbygning være
5. Ved lokaliseringer i udkanten af Campus sikres høj
lavere bebyggelsestæthed.
Implementering i projektetSærligt fremstår en placering i center af Campus med høj
--
-
center af Campus opnås ligeledes høj energinærhed. Set fra energimæssigt synspunkt fremstår denne placering
-ner, der kan binde området sammen. Således vil det være
og vidensdeling de studerende imellem. Målet vil her være -
ved gives mulighed for vidensdeling på kanten mellem de forskellige studieretninger.
-
Del 13: Lokalisering DTU Campus
133
134
14 UDBYGNING DTU CAMPUS
Introduktion-
-
en af projektets supplerende analyser. Således laves en parameteranalyse af mulige udbygningsscenarier. Målet
-
eksisterende bebyggelse. Analysen implementerer ligele-des værktøjet BAV. Værktøjet inddrages med henblik på en
Parameteranalyse af udbygningsmulighederMuligheden for udbygning på DTU Campus foreskriver
-lighed er en ”udfyldning”, hvor udbygningen udgør en for-længelse af eksisterende bygninger. Endeligt vil en given udbygning kunne gøres som bebyggelse af nye områder
mulige udbygningsstrategier. Med baggrund i ovenstående byggemuligheder beskriver studiet tre scenarier:
Scenarie 1: Udbygning eksisterende byggeri
Scenarie 2: Udbygning eksisterende byggeri
Scenarie 3: Udbygning eksisterende byggeri
grå bygninger udgør det eksisterende byggeri, imens de
scenarier er selve størrelsen af udbygningen. Således ud-gør tre udbygninger præcis samme antal kvadratmeter.
Analysen gøres med udgangspunkt i projektets fokus. Så--
Udbygninger er en balance mellem det nye og det gamle. Et godt udgangspunkt er at se på hvordan den eksiste-rende bebyggelse og området omkring denne oprindelig er tænkt. /1/
1 Analysens tre udbygningsscenarier
Scenarie 1
Scenarie 2
Scenarie 3
mæssige forhold vedrørende de tre udbygningstyper. Må-let er at belyse fordele og ulemper.
AnalyseparametreMed baggrund i analyseværktøjet BAV og dennes bære-
-
-ves de enkelte parametre:
135
Del 14: Udbygning DTU Campus
2 Udbygningens betydning for energiforbrug
-lem det eksisterende byggeri.
-dene
-hold.
nydannede skyggeforhold.
--
De udvalgte parametre analyseres på baggrund af mindre tekniske undersøgelser, energisimuleringer, centrale over-vejelser såvel som relevant viden opnået gennem kurser på DTU.
Energiforbrug
overslagsmæssige energiberegninger på hvert af de tre scenarier. Be06-beregningerne gøres med udgangspunkt
-ring” udarbejdet af studerende på DTU Byg. Rapporten
-
an. Be06-beregningen sammenkobler ét eksisterende byg-geri, igen illustreret med , med den nye udbyg-ning og bestemmer denne sammenkoblings energiforbrug
--
-metrierne bygger på et standardbyggeri på DTU Campus,
-
udbygningens energimæssige betydning, og i hvilket om-
viser, er udgangspunktet for det eksisterende byggeri angi-2
BE06
BE06
BE06
159,8159,8
95,9595,95
080,10
Scenarie 1
Eksisterende
Scenarie 3
BE06092,50
Scenarie 2
Scenarie 3
kWh/m år2
kWh/m årm årkWh/m år2
rkWh/m år2
årkWh/m år2
136
Del 14: Udbygning DTU Campus
Analysen fremhæver årligt forbrug. Desuden analyseres
Scenarie 1: Udbygningen medfører et beregnet ener-giforbrug på 95,95 kWh/m2
nogen form for energiudveksling imellem eksisteren-de byggeri og udbygning.
Scenarie 2: Udbygningen medfører et nyt energifor-brug på 92,50 kWh/m2
energiforbrug skyldes, at udbygningen placeres oven-på det eksisterende byggeri, hvorved varmetabet gen-nem taget på den eksisterende bygning fraregnes.
-ling imellem det eksisterende byggeri og udbygningen
det beregnede energiforbrug for sammenkoblingen 2 år. Idet Scenarie 3 placeres
både ovenpå samt delvist omkring, reduceres var-metabet fra den eksisterende bygning gennem taget såvel som dele af facaden. Scenarie 3 muliggør yder-
-lem eksisterende byggeri og udbygning.
Rekreativt
det eksisterende byggeri vurderes ved at betragte antal -
udbygningen optager eller bibeholder arealet. Bygnings-
dybe og 100 meter lange byggerier i tre etager.
at være 10.000 m2
Scenarie 1: Udbygningen placeres centralt og opde-
ler arealet i to selvstændige områder. Udbygningen optager 1.600 m2
4.200 m2 2
Scenarie 2: Udbygningen bibeholder det eksisterende 2
Scenarie 3: Udbygningen bibeholder det eksisterende 2
3 Udbygningens betydning for rekreativt
[100 %]
10.000 m2
[100 %]
10.000 m2
[42 %]
4.200 m2
[42 %]
4.200 m2
Scenarie 1
Scenarie 2
Scenarie 3
137
Del 14: Udbygning DTU Campus
6 Udbygningens betydning for vind
DF
Scenarie 2
Scenarie 1
Scenarie 1 DF = 0,7 - 2,1 [%]
Scenarie 2 DF = 0,8 - 2,2 [%]
Scenarie 3 DF = 0,9 - 2,2 [%]
Scenarie 3
100m
4 Udbygningens betydning for dagslys
6 Udbygningens betydning for dagslys (dagslyssimulering IES)
5 Udbygningens betydning for dagslys (dagslyssimulering IES)
Scenarie 1Eksisterende
Scenarie 2 Scenarie 3
DagslysUdbygningens betydning for dagslysforholdene i det om-
-met IES. Således simuleres dagslysforholdene i et af de
-metrierne samt afstandene imellem byggerierne tager igen sin baggrund i de nuværende forhold på DTU Cam-pus, altså 16 meter dybe og 100 meter lange bygninger i tre etager. Afstanden imellem de to eksisterende byggerier
for de undersøgte dagslysforhold placeres i et rum nederst i det eksisterende byggeri. Der måles midt i rummet.
Analysen formidler ligeledes en simulering af de eksiste--
delse af eventuelle udbygninger. Udgangspunktet målte en
dagslysfaktor gående fra
% i midten af rummet.
Scenarie 2: Placeres udbygningen i stedet ovenpå det
--
-
Vind
det mellemliggende friareal analyseres på baggrund af for-
-
--
Samlet andel
25 %
138
Del 14: Udbygning DTU Campus
11 Vind (Scenarie 1 - 3,5 m/s)
8 Vind (Eksisterende - 3,5 m/s)
12 Vind (Scenarie 1 - 4,5 m/s)
9 Vind (Eksisterende - 4,5 m/s)
13 Vind (Scenarie 1 - 7 m/s)
10 Vind (Eksisterende - 7 m/s)
Samlet andel
25 %
Samlet andel
Samlet andel
43 %
35 %
Analysen implementerer vindforsøg af de eksisterende forhold, udgangspunktet, således et sammenlignings-grundlag er muligt. De eksisterende forhold udgøres af to
--
-
tet beskriver analysen ”Vind”:
Scenarie 1: Udbygningen placeres centralt, hvorfor det mellemliggende areal deles i to. Således angives
Scenarie 2: Udbygningen medfører et med læ, hvis an-
139
Del 14: Udbygning DTU Campus
16 Vind (Scenarie 3 - 3,5 m/s)
14 Vind (Scenarie 2 - 3,5 m/s)
17 Vind (Scenarie 3 - 4,5 m/s)
15 Vind (Scenarie 2 - 4,5 m/s)
18 Vind (Scenarie 3 - 7 m/s)
15 Vind (Scenarie 2 - 7 m/s)
Samlet andel
27 %
Samlet andel
30 %
140
Del 14: Udbygning DTU Campus
Skygge-
gende skyggeforhold gøres på baggrund af skyggediagram-mer udarbejdet i programmet Ecotect. I programmet simu-leres skyggeforholdene i uderummet mellem bygningerne
igen bygningsgeometriske værdier inspireret af forholdene
etager, mellemliggende friareal på 10.000 m2
Skyggeforholdene i uderummet analyseres ved en simpel -
konstant skygge bestemmes ved forskellen mellem områ-
-
18 Skygge (3D-plot med skygge i uderum samt facade)
scenarier, samt de eksisterende forhold, analyseres i fory-
Scenarie 1: En centralt placeret udbyning medfører -
geforholdene. Andelen af områder uden fuld skygge
grundet størrelsen på det mellemliggende uderum og -
Scenarie 3: Udbygningens højde sænkes en smule
141
20 Skygge (Scenarie 1)
19 Skygge (Eksisterende)
22 Skygge (Scenarie 3)
21 Skygge (Scenarie 2)
78 % 77 %
78,5 %47 %
47 %
142
Del 14: Udbygning DTU Campus
BAV-vurdering af udbygningsmuligheder-
tøj. Målet er at vise hvorledes BAV’s vurderingsdel funge-
muligt at sammenligne scenarierne. Således gøres vurde-ringen på de udvalgte spørgsmål, parametrene gennem-
-
--
vurderingskriterierne gøres med baggrund i konkrete stan---
således på forsøgsbasis, som konceptuelle vurderingskrite-
BAV’s vurderingsmetode. Kriterierne for vurderingsgrund-
Vurdering - EnergiforbrugVurderingsgrundlaget for ”Energiforbrug” fastlægges med udgangspunkt i aktuelle energirammer. Således inspireres vurderingsgrundlaget med baggrund i Bygningsreglemen-
23 ses kriterierne for BAV-vurderingens Trin 1, Trin 3 og Trin 5 illustreret. Det ses, at kriterierne løber fra et samlet energiforbrug på 95 kWh/m2 2 per år
2
kWh/m2 pr. årkWh/m2 pr. år
kWh/m2 pr. år
1 243
5
1 243
5
1 243
5
1 243
5
23 Vurderingsgrundlag (“Energiforbrug”)
24 Vurderingsgrundlag (“Rekreativt”)
25 Vurderingsgrundlag (“Dagslys”)
26 Vurderingsgrundlag (“Vind”)
Vurderingsgrundlag - Rekreativt
Således udgør de enkelte kriterier en procentmæssig re-
-
betragtninger.
Vurderingsgrundlag - DagslysVurderingsgrundlaget for ”Dagslys” fastlægges med ud-gangspunkt i aktuelle anvisninger dagslysforhold, retnings-
-
vurderingsgrundlaget illustreret. Det ses, at dagslys vurde-
Vurderingsgrundlag - Vind”Vind” vurderes igen som en procentmæssig vurdering. Således udgør værdierne for de enkelte kriterier andelen
-
143
Del 14: Udbygning DTU Campus
1 243
5
26 Vurderingsgrundlag (“Skygge”)
27 Vurderingsmatrix over de tre scenarier samt udgangspunktet
Vurderingsgrundlag - Skygge”Skygge” vurderes som en procentmæssig vurdering. Vær-dierne for de enkelte kriterier angiver andelen af uderum
--
Vurdering af scenarier
Med udgangspunkt i de oplistede vurderingsbaggrunde og deres kriterier gøres vurderingen af de tre analyserede
-streres indledningsvist i en vurderingsmatrix. Således ska-
Energiforbrug
Rekreativt
Dagslys
Vind
Skygge
Eksisterende Scenarie 2Scenarie 1 Scenarie 3
-
-lemliggende uderum, hvor afstanden mellem bygnin-gerne betyder, at udbygningerne fremstår med mini-
Scenarie 1 optager dele af det mellemliggende ude-
Modsat medfører udbygningen placeret i det mellem-liggende rum, at Scenarie 1 vurderes bedst i ”Vind”.
I vurderingen ”Skygge” vurderes Scenarie 2 og Scena-
at Scenarie 1 medfører en større andel skygge.
144
BAV-plot af scenarier-
-
-ser af større områder. Således kan ovenstående scenarier betragtes som et udpluk af et større byområde. En forbed-ring af disse udpluk vil medføre en forbedring af det sam-lede byområde, hvilket vil betyde en forbedring af byområ-dets samlede BAV-plot.
BAV-vurderingen er valgt implementeret i denne analyse
scenarier samt selve udgangspunktet.
Vand Energi Affald
RESSO
URCER
Genbrug
Bespare
nde t
ilta
g
Mængder
Energinærhed
Genbrug
Ved
vare
nde
ener
gikild
er
Forb
rug
Bespa
rend
e til
tag
Pote
ntielt
genb
rug
Genbrug
Overfladevand
Besparende tiltag
Forbrug
ØKON
OMI
Levedygtighed
B
esk
æftig
els
e
Mangfoldighed
Ledighed
Innovation
Liv
scyklu
s
Miljøinvisteringer
SAM
FUND
Social Byru
m
Sundhed o
g v
elfæ
rd
Tilhørs
forh
old
og t
ryghed
Uddannelse
Vidensdeling
Mødeste
der
Rekreativt
Offentlig / Privat
Tilbud
Menneskestrømme
OMGIV
ELSER
Arealforbrug
Adgang
Mik
roklima
Miljø
TrTT ansportform
Bebyggelse
Friarealer
Teknisk infrastruktur
RekreativtInfrastruktur
Tilbud
Kolle
ktiv
transport
Moto
risere
de e
gentra
nsport
Cykel o
g g
ang
Skygge
Sol
Vind
Dagslys
Miljøpåvirkn
ing
Partikler
Støj
Vand Energi Affald
RESSO
URCER
Genbrug
Bespare
nde t
ilta
g
Mængder
Energinærhed
Genbrug
Ved
vare
nde
ener
gikild
er
Forb
rug
Bespa
rend
e til
tag
Pote
ntielt
genb
rug
Genbrug
Overfladevand
Besparende tiltag
Forbrug
ØKON
OMI
Levedygtighed
B
esk
æftig
els
e
Mangfoldighed
Ledighed
Innovation
Liv
scyklu
s
Miljøinvisteringer
SAM
FUND
Social Byru
m
Sundhed o
g v
elfæ
rd
Tilhørs
forh
old
og t
ryghed
Uddannelse
Vidensdeling
Mødeste
der
Rekreativt
Offentlig / Privat
Tilbud
Menneskestrømme
OMGIV
ELSER
Arealforbrug
Adgang
Mik
roklima
Miljø
TrTT ansportform
Bebyggelse
Friarealer
Teknisk infrastruktur
RekreativtInfrastruktur
Tilbud
Kolle
ktiv
transport
Moto
risere
de e
gentra
nsport
Cykel o
g g
ang
Skygge
Sol
Vind
Dagslys
Miljøpåvirkn
ing
Partikler
Støj
28 Bav-plot (Eksisterende) 29 Bav-plot (Scenarie 1)
Del 14: Udbygning DTU Campus
145
Vand Energi Affald
RESSO
URCER
Genbrug
Bespare
nde t
ilta
g
Mængder
Energinærhed
Genbrug
Ved
vare
nde
ener
gikild
er
Forb
rug
Bespa
rend
e til
tag
Pote
ntielt
genb
rug
Genbrug
Overfladevand
Besparende tiltag
Forbrug
ØKON
OMI
Levedygtighed
B
esk
æftig
els
e
Mangfoldighed
Ledighed
Innovation
Liv
scyklu
s
Miljøinvisteringer
SAM
FUND
Social Byru
m
Sundhed o
g v
elfæ
rd
Tilhørs
forh
old
og t
ryghed
Uddannelse
Vidensdeling
Mødeste
der
Rekreativt
Offentlig / Privat
Tilbud
Menneskestrømme
OMGIV
ELSER
Arealforbrug
Adgang
Mik
roklima
Miljø
TrTT ansportform
Bebyggelse
Friarealer
Teknisk infrastruktur
RekreativtInfrastruktur
Tilbud
Kolle
ktiv
transport
Moto
risere
de e
gentra
nsport
Cykel o
g g
ang
Skygge
Sol
Vind
Dagslys
Miljøpåvirkn
ing
Partikler
Støj
Vand Energi Affald
RESSO
URCER
Bespare
nde t
ilta
g
Mængder
Energinærhed
Genbrug
Ved
vare
nde
ener
gikild
er
Forb
rug
Bespa
rend
e til
tag
Pote
ntielt
genb
rug
Genbrug
Overfladevand
Besparende tiltag
Forbrug
ØKON
OMI
Levedygtighed
B
esk
æftig
els
e
Mangfoldighed
Ledighed
Innovation
Liv
scyklu
s
Miljøinvisteringer
SAM
FUND
Social Byru
m
Sundhed o
g v
elfæ
rd
Tilhørs
forh
old
og t
ryghed
Uddannelse
Vidensdeling
Mødeste
der
Rekreativt
Offentlig / Privat
Tilbud
Menneskestrømme
OMGIV
ELSER
Arealforbrug
Adgang
Mik
roklima
Miljø
TrTT ansportform
Bebyggelse
Friarealer
Teknisk infrastruktur
RekreativtInfrastruktur
Tilbud
Kolle
ktiv
transport
Moto
risere
de e
gentra
nsport
Cykel o
g g
ang
Skygge
Sol
Vind
Dagslys
Miljøpåvirkn
ing
Partikler
Støj
30 Bav-plot (Scenarie 2) 31 Bav-plot (Scenarie 3)
Del 14: Udbygning DTU Campus
146
OPSAMLING
1. Ved at placere udbygninger i forbindelse med den eksisterende bygningsmasse er det muligt at sænke det samlede energiforbrug.
2. dagslysforholdene. Derfor bør en given udbygning gøres med respekt for den eksisterende bebyggelse og disses dagslysforhold.
3. -
står en fortætning omkring den eksisterende be-
4. Det forekommer hensigtsmæssigt at placere læska-
i uderummet optage plads og medføre skygge, et
5. Placeres udbygninger i de fritliggende uderum op-står muligheden for skyggedannelser.
Implementering i projektetI projektet implementeres brugbare retningslinjer fra ovenstående parameteranalyse. Med baggrund i analysen ses det, at udbygninger fremstår værdifulde og brugbare med henblik på energiforbedringer. Ved at placere udbyg-ninger i forbindelse med det eksisterende byggeri, ovenpå
-bygningen vil mindske den eksisterende bygnings varme-tab, idet udbygningen vil fungere som en ekstra isolerende kappe. Omvendt vil varmetabet fra den eksisterende byg-
-
uderum brugbare med henblik på at skabe læ for sine om-givelser. Således implementerer projektet tanker omkring hensigtsmæssig placering af nye byggerier og udbygninger
-
nye formål, imens der ligeledes opstår mulighed for læ--
menterer projektet tanker omkring forholdet mellem plan og bygning.
Del 14: Udbygning DTU Campus
147
148
15 STRATEGI DTU CAMPUS
IntroduktionI nedenstående afsnit præsenteres strategien for DTU
-tegi for universitetet. Strategien er en konsekvens, en sam-
felt skabt på baggrund af analysernes opsamlinger og ret--
veauer og afsnit bearbejdet i løbet af projektet. Målet med
implementering på DTU Campus.
DTU Campus i forbindelse med udviklingen af et koncep--
ledes er målet en konceptuel afprøvning af strategien og dennes retningslinjer.
Strategiens anvisningerPå de følgende sider ses strategiens anvisninger beskrevet. Som nævnt gøres disse med baggrund i projektets under-søgelser og disses opsamlinger. Mere præcist implemente-rer strategien retningslinjer for emnerne:
Passivt design
Energirenovering
Vedvarende energi
Mulige lokaliseringer
Mulige udbygninger
henblik på en helhedsorienteret planlægning. Ovenståen-de emener repræsenterer udvalgte fokuspunkter.
Implemenetering af strategier som værktøj og målskive for fælles mål og visioner fremstår nyttige. /1/
2 DTU Campus med sin karakteristiske beplantning
149
Universitetets pro!l-
:
eksisterende bebyggelse og dennes valg af materialer.
respektere områdets grønne hovedtræk. Således bør
-nen omkring bygningerne såvel som de indre gårdha-ver.
-ser.
skabe forbindelser på tværs af Campus således tvær-faglige forbindelser underbygges og binder området sammen.
grøn pro#l
mødestederidentitet
tværfaglighed
sociale forbindelser
2 DTU Campus med sin karakteristiske beplantning 3 Sociale forbindelser ved universitetets hovedbygning
Del 15: Strategi DTU Campus
150
passiv solvarme
hedhedorienteret
orientering
naturlig ventilation
analyseværktøj
energiforbrug
komfort
termisk masse
bæredygtigformidling
Passivt design-
Passivt design indbe-
:
af passiv opvarmning.
orientering og dimensionering af vinduesgeometrier
henblik på passiv opvarmning samt mulighed for læ,
ophold.
-bruget og forbedring af termisk komfort.
bygningsudformning, der gør det muligt at implemen-
Bæredygtigt analyseværktøj--
tøjer. :
forhold.
skabes grundlaget for en helhedsorienteret udvikling,
-
Del 15: Strategi DTU Campus
151
Energirenovering-
novering af den eksisterende bygningsmasse. -
en renovering af kontor- og undervisningsbyggerier samt laboratorier og værksteder.
sænkning af varmeforbruget.
det samlede elforbrug vil være muligt. renovering
tilbud
optimering
varmeforbrug
grønne uderum
klimaskærm
attraktive
læ
energi
sol
elbesparelser
Uderum-
hensigtsmæssig beplantning, hvilke danner rammer
hensigtsmæssig bebyggelse, hvilken vil skabe læ, samt
Del 15: Strategi DTU Campus
152
Vedvarende energi-
mentere vedvarende energi.
DTU Campus. Således tænkes en række større vind-møller placeret i området. Vindmøller vil ikke kun medføre energimæssig gevisnt. Implementeres vind-møller på DTU Campus vil disse kunne have en signal-værdi. Placeringen af vindmøller vil betyde, at møl-lerne vil fungere som nyt pejlemærke for Campus.
solfangere kunne integreres i forbindelse med den ek-sisterende bebyggelse samt nye bygninger.
på Campus. Varmelagringen kan eksempelvis ske ved nedgravede sand- eller vandlagre. Ligeledes er det
-
3 Impementering af vindenergi på DTU Campus /2/
solvarmeenergi
vind
varmelager
Del 15: Strategi DTU Campus
153
LokaliseringsmulighederDer fremtræder tre mulige lokaliseringer for nye byggerier på DTU Campus.
-
--
-kaliseringer i center af Campus fremhærsker høj ener-ginærhed.
-ner, der kan binde området sammen. Det er her mu-
og vidensdeling de studerende imellem. Målet er at
hvorved der opstår vidensdeling på kanten mellem de forskellige studieretninger.
-
-steder og lignende.
UdbygningsmulighederDer forekommer en række mulige scenarier for udbyning på DTU Campus.
i forbindelse med eksisterende bygninger, ovenpå el-
i de fritliggende arealer skabes mulighed for lædan--
energinærhedsociale forbindelser
uderum
fortætning
lædannelse
randplaceringer
centerfunktion
energisymbiose
midterakse
Del 15: Strategi DTU Campus
154
16 PROGRAM KOLLEGIUM
IntroduktionMed baggrund i DTU’s ønske omkring etablering af et nyt
Programmet udarbejdes med udgangspunkt i den udvikle-
--
ser samt overordnede energisimuleringer.
Placering af kollegiumIndledningsvist vælges en lokalisering af kollegiet. Med baggrund i strategien vælges kollegiet placeret i center af Campus. Valget begrundes med kollegiets brug og funk-
skæringspunktet mellem områdets to akser, i universite-tets ”sociale brændpunkt”, vil derfor betyde, at kollegiet vil fremstå som en naturlig del af livet på Campus. På denne måde gives der mulighed for liv på tværs af Campus, hvor-ved området bindes sammen.
I Campus Village sker der altid noget, der er altid en god atmosfære og mange mennesker. /1/
1 Lokalisering af kollegium i center af Campus /2/
Placeringen udgør en central lokalisering overfor univer-sitetets hovedbygning, Bygning 101. Derved underbygges
Således er placeringen eksponeret for at understrege det nye lag i universitetets udbygning. Et nyt lag der tager høj-
Program for kollegium-
nale kollegium. Programmet udvikles med baggrund i en
--
Rumgeometerierne tager sit udgangspunkt i et koncept, hvilket implementerer små kompakte værelser og store
Kollegiet består hovedsageligt af værelser samt køkkener. Til højre ses udarbejdede skitser af værelse- og køkkenen-
Grøn midterakse
Auditorier
155
1 Vaskeri + 1 Tørrerum + Gang [250m2]
350 Væresler + Gang [6420m2]
1 Værelse [15m2]
25 Køkkener + Gang [1375m2]
1 Køkken [50m2]
15 Opholdsrum + Gang [825m2]
1 Opholdsrum [50m2]
1 Bar + 1 Videnscenter + Gang [300m2]
10 Arbejdsrum + Gang [180m2]
1 Arbejdsrum [15m2]
2 Skitsering af rumgeometrier (værelse og køkken)
3 Program og funktioner for kollegium
2, imens køkkenet udgør 50 m2. Med baggrund i disse samt ovenstående brugerantal
det samlede antal kvadratmeter fordelt på rumtyper. Det ses her, at kollegiet dimensioneres med udgangspunkt i en kapacitet på i alt 350 studerende. Kollegiet huser 25 køkke-ner, hvilket giver 14 studerende på hvert køkken. Anlægget udgør i alt små 10.000 m2.
-
fællesfaciliteter. Således implementeres opholdsrum samt arbejdsrum for de studerende. I kollegiet placeres desuden
af bygningen med planen. På denne måde vil et centralt
--
Del 16: Program Kollegium
156
Kollegium
Auditorium
Supplerende
Veksler til
kollegium
Veksler tilIND
IND
IND
IND
IND
IND
UD
UD
IND
UD
UD
UD
auditorium
energikilde
4 Overskudsvarme fra auditorier
EnergisystemerMed baggrund i strategien er målet at implementere ener-gisystemer, hvilke udvikles med fokus på lokale ressourcer
udvalgte energikoncepter for kollegiet. Koncepterne ind---
ket. Systemerne tager udgangspunkt i kendte teknologier, hvorfor systemerne forekommer overkommelige at imple-mentere. Systemerne beskrives på konceptniveau. Målet
-ning af kollegiet.
Overskudsvarme fra auditorier--
-
-
som varmebærende medie. Via mediet ledes den varme
Derved bidrager auditoriets termiske og atmosfæriske dis-
-
Del 16: Program Kollegium
157
Del 16: Program Kollegium
5 Temerapturplot af auditorie med eksisterende klimaskærm 6 Temerapturplot af auditorie med forbedret klimaskærm
-
--
belastningen i auditoriet. Denne forurening ønskes ikke indblæst i den anden bygning.
-
-
-
-
-på auditoriet vil opsuge overskudsvarmen og frigive den
-
opvarmning af kollegieboliger. Derfor placeres dele af kol-legiet ovenpå centerplaceringens store auditoriebygning.
W/m2K
-symbiose.
På baggrund af simuleringer samt egne erfaringer, fremstår
eksisterende forhold. Det ses her, at der forekommer høje
nedgang i sommerperioden grundet lavere brugerkoncen-
grå markering rumtemperaturer over 27 grader.
I strategien fremhæves energirenovering af den eksiste-rende bebyggelse på DTU Campus. Energirenoveres audi-toriet, forøges varmeisoleringen, hvorved temperaturerne
-
-
-ring.
-ceptet bidrag supplerende varmekilder, her som eksempel solvarme eller anden brugbar overskudvarme.
Med baggrund i ovenstående betragtninger udvælges overskudsvarme fra auditorier som energikoncept for dele
-ter bygninger placeret på de centralt placerede auditorier.
W/m2K
158
7 Varmelagertank på DTU CampusSolvaremelager Der udvikles endnu et energikoncept. Nedenstående ener-gikoncept bygges op omkring et varmelager. Varmelagret
-opvarmning. Systemet består således af en række alter-
spildevand.
Energisystemet bygges op omkring et varmelager placeret centralt i en bygning eller nedgravet i terræn. Varmelag-ringen baseres materialer med høj varmefylde eller fase-
med, at vand fremstår med høj varmekapacitet. /4/ Ved at placere varmelageret inde i bygningen vil et eventuelt
vil sige forskellige lag i vandlageret, vandtanken, med for-
Således vil det opvarmede vand kunne tappes fra forskel-lige lag, hvorved forskellige temperaturer kan distribueres. Som eksempel kræver varmt brugsvand en højere tempe-
gøres fra forskellige lag i varmelageret. Det samme gør
områder. Således udveksler varmekilderne varmen i den del af varmelageret, hvor temperaturen er lavere end den
-tet illustreret.
--
cept placeres centralt i centerplaceringen, hvor områdets
Dog fremstår midteraksen med tæt beplantning, hvorfor -
Med udgangspunkt i ovenstående betragtninger imple-menteres solvarmelager som energikoncept for kollegiet.
-delse med den udarbejdede bygningsmasse. Ligeledes
Del 16: Program Kollegium
159
Del 16: Program Kollegium
80°C
35°C
Gulvvarme
Varmt brugsvand
Veksler
Solfanger
7 Varmelager forsynet med solenergi
--
devand.
Returløb fra "ernvarme-
-
--
--
kilden. Det angives desuden, at en sænkning af returløbet
160
Vindanalyse
vestenvind. Målet med analysen er at undersøge vindens -
byggelsestype. Bebyggelsen udgøres af længebyggerier, udformet med en kantet facade. I analysen undersøges ef-fekten af sådanne opbrudte facader. Desuden undersøges virkningen af mellemliggende byggerier, hvilke placeres med henblik på at skabe læ. I de røde bokse ses analysens konklusioner.
11 Afskærmning (3,5 m/s)
8 Fritliggende (3,5 m/s)
12 Afskærmning (4,5 m/s)
9 Fritliggende (4,5 m/s)
13 Afskærmning (5,5 m/s)
10 Fritliggende (5,5 m/s)
Det ses, at facadens ”udkragninger” bremser vinden og danner små
Ved hensigtsmæssig placering af objekter i det fritlliggende ude-
rum forekommer det muligt at skabe rammerne omkring længere-
Del 16: Program Kollegium
161
Del 16: Program Kollegium
Designkoncepter
--
Programmet anvendes med henblik på overordnede un-
--
-
-merede rumtypologier. Simuleringerne inspireres af pas-
disse et maksimalt opvarmningsbehov på 15 kWh/m2 per år og 120 kWh/m2 per år i samlet energiforbrug. /4/ Inde-
--
Fremgangsmåde-
metre, herunder alt fra vinduesgeometri, kølesystemer og
Målet er en undersøgelse af de enkelte parametre, alle
selve referencemodellen. Opsætningen gøres på baggrund
14 Fremgangsmåde for programmet iDbuild
aktuelle byggeri klargøres. Med baggrund i referencemo-
-
udgør nu en mulig model i det givne løsningsrum.
--
ReferenceVariation 2
STEP 1
Ny reference ??
STEP 2
Variation 1
KollegieværelserSimuleringerne af kollegieværelser gøres med udgangs-
--
passiv solopvarmning, isoleringsværdier med mere. Ligel-des gøres simuleringerne med fokus på en nedbringelse af
-
162
REFERENCE [Ark 1.1]
Sidebrystning [Ark 1.4]Vindueshøjde [Ark 1.2]
Vinduesbredde [Ark 1.3] Brystning [Ark 1.5]
LØSNING NORD
Konstruktion [Ark 1.7] Hybrid [Ark 1.8]
Rudetype [Ark 1.6]
15 iDbuild værelse (nord)
af kollegieværelset individuelt for hver orientering.
---
putdata for referencerummet ses beskrevet i Bilag bagerst 2.
Disse kvadratmetre fordeles i geometrien 3 x 5 x 2,8 meter.
-
Bilag. Således indeholder disse dataark diskussioner samt
nærmere uddybelse af de foretagede parameter valg hen-
Del 16: Program Kollegium
163
Del 16: Program Kollegium
17 iDbuild resultater (køkken)
16 iDbuild resultater (værelse)
LØSNING NORD LØSNING SYD
LØSNING ØST/VESTLØSNING ØST/VESTLØSNING NORD/SYD/ØST/VEST
-
enkelte orienteringer.
Med baggrund i konklusionerne udpeget i simuleringernes dataark illustreres løsningsrummet for kollegieværelser:
mod nord medfører et samlet energiforbrug på i alt 81 kWh/m2 per år, hvor varmebehovet udgør 18 kWh/m2 per år. Løsningen fremstår med en dagslysfaktor
-tegori II.
72 kWh/m2 per år, her med en fordeling på 9 kWh/m2 2 -
mod øst/vest fremstår med et energiforbrug på 78 kWh/m2 2 -ning og 28 kWh/m2
-
mod øst/vest fremstår med et energiforbrug på 78 kWh/m2 2 -ning og 29 kWh/m2
-
Ovenstående løsningsrum for mulige værelsesgeometrier implementeres i kollegiet. Således skabes grundlaget for et lavenergibyggeri med godt indeklima. Således bør plan-lægningen af kollegiet og dets rumtyper gøres med fokus på orientering. Med baggrund i omtalte resultater fore-kommer det her hensigtsmæssigt at placere kollegieværel-ser mod øst samt syd/vest.
KollegiekøkkenPå samme måde foretages en parameteranalyse af kollegi-ets køkkenenhed. Køkkenenheden angives med størrelsen 48 m2
Sammenlignet med kollegieværelset fremstår køkkenet med større intern belastning, hvorfor varmebehovet mind-
-gen i Bilag. Med baggrund i konklusionerne udpeget i si-muleringernes dataark illustreres løsningsrummet for kol-legiekøkkener:
m2
m2 per år og elektrisk belysning på 44 kWh/m2 per år.
fremstår med overtemperaturer dele af sæsonen. -
A B
164
18 Fleksibelt facadekoncept
kvaliteten acceptabel, her i Kategori II.
m2
m2 per år og elektrisk belysning på 44 kWh/m2 per år.
fremstår med overtemperaturer dele af sæsonen.
m2
m2 per år og elektrisk belysning på 44 kWh/m2 per år.
fremstår med overtemperaturer dele af sæsonen.
--
plementeres ovenstående løsningsrum for køkkener i det udarbejdede kollegium.
-ner i alle orienteringer.
Udvikling af facadekoncept
-grund af konklusioner udarbejdet i iDbuild-analysen af
-
Mindre vinduesgeometrier i værelser mod nord, her med henblik på at mindske varmetabet.
Det ses tydeligt, at vekslende orienteringer kræver varie-
-
-
to bevægelige facadekomponenter. Komponenterne mon-
horisontal bevægelse. Konceptet gør det således muligt at justere vinduets bredde.
Yderligere brydes de to komponenter op i tre separate --
Komponenterne tænkes isoleret med vakuumisolering el-ler translucent isolering. Vakuumisolring gør det muligt at implementere komponenter med høj isoleringsevne, imens vægt og materialetykkelse begrænses. På denne måde er det eksempelvis muligt at sænke varmetabet om
isolering vil kunne opretholde et vist dagslysniveau, selv-om komponenterne er trukket for.
Del 16: Program Kollegium
165
166
17 KONCEPTFORSLAG KOLLEGIUM
Introduktion--
Nyt bygningsanlæg i center af Campus Idéen udgøres af tre bygningsafsnit. Disse er forbundet af en glasbro. Broen tager sit udgangspunkt ved hovedbyg-ningen og udspringer som udsigtspunkt mod syd/vest.
Der skal ikke mange arealkrævende ligegyldige funktioner til, før oplevelsesrigdom i stedet a#øses af oplevelsesfat-tigdom. /1/
1 Lokalisering af kollegium i center af Campus /2/
udendørs opholds- og samlingssteder. Broen samler og
i udvidelsen af DTU Campus.
Kollegiets funktioner
-ningsanlægget af tre adskildte bygningsvolumener. De tre
-holder kollegierværelserne samt kollegiets arbejdsrum. De
-trale grønne midterakse. Imellem disse ligger kollegiets centrale bygning. Denne huser kollegiets fællesfaciliteter, her køkkener, opholdsrum, kollegiebar, videnscenter og vaskeri.
167
De tre bygningerUdformningen af hvert enkelt afsnit i anlægget styres af energimæssige samt sociale strategier. Således implemen-teres konceptuelle energiprincipper for hvert enkelt afsnit.
Kollegieboligen vest for midteraksen, ”Afsnit 1” ses place-ret ovenpå en af universitetets store auditoriebygninger
--
kollegieboligen, hvor denne ligger placeret som tætlav be-
-
opstår en energisymbiose. Symbiosen ses udtrykt ved en række runde varmerør placeret i kollegieboligens ryg. Med direkte forsyning fra returløbet sendes varmen via disse ud i boligens kollegieværelser.
Centralt placeret mellem de to boligafsnit ligger kollegiets køkkener centreret omkring et indre varmelager ”Afsnit 2”.
-fangeranlæg integreret på køkkenbygningens sydlige side.
2 Tre bygningsafsnit forbundet med bro /2/
Ydermere suppleres varmelageret med overskudsvarme fra køkkenbygningens brugere. I perioder med energimæs-sigt overskud tænkes varmelageret at kunne supplere de omkringliggende byggerier, her særligt boligdelen placeret mod vest.
--
gjort med baggrund i tanker omhandlende social bæredyg-
på tværs af Campus ved at binde området sammen hen
eksponerede placering i center. Således er der placeret et -
ved skabes forbindelse imellem kollegiets såvel som uni-versitetets sociale brændpunkt.
De tre uderumUdformningen af bygningerne danner ramme omkring tre
næste side. Således danner bebyggelsen placeret på ta-get af auditorierne et nyt uderum midt i campuslivet. Dog
-rummet giver kollegiets brugere mulighed for at trække
Del 17: Konceptforslag Kollegium
Afsnit 1
Afsnit 2
Afsnit 3
168
4 Den spanske trappe i Rom /3/
3 Tre bygningsafsnit forbundet med bro /2/
menneskestrømme.
Ved foden af køkkenbygningen opstår mødet mellem plan og bygning, mellem Campus og kollegiet. Som en forlæn-gelse af køkkenbygningen og dennes vidensdelingscenter ligger den nye centrale plads. Denne dannes af et syd/vestvendt uderum hvilket udgør en spansk trappe. En ny spansk trappe på Campus, der skaber muligheden for op-hold.
-met udgør kollegiets grønne hjerte. Det grønne uderum orienteret mod syd er skabt af den omkringliggende bolig-
Bebyggelsens planer
Således illustreres konceptuelle planer for de tre byggerier.
--
strerer rød kollegiets værelser, mørkegrøn angiver køkke-ner, gul angiver vidensdelingscenter og kollegiebar, imens lysegrøn i boligdelen beskriver arbejdsrum, hvor det i køk-
Privat
Del 17: Konceptforslag Kollegium
Det ses, at arbejdsrummene fortrinsvist er placeret mod nord, imens værelser placeres mod syd samt øst/vest. Det-te er gjort med udgangspunkt i energimæssige tanker be-
analyserne i delen ”Program Kollegium” sydvendte samt -
ceringer af kollegiekøkkener i samtlige orienteringer, hvor-
Således fremstår bebyggelsen åben mod solen i syd, imens den skaber læ for vinde fra nord/vest.
169
Del 17: Konceptforslag Kollegium
5 Sprængte planer for det anviste byggeri
VÆRELSER
GANG
GANG
ARBEJDSRUM
VÆRELSER
KØKKENER
ARBEJDSRUM
GANG
VARMELAGERBAR/VIDENSDELING
170
Energikoncepter--
overskudsvarme fra køkkener som varmekilde. Kollegieaf--
6 Energikoncepter
Returløb �ernvarme
Kraftvarmeværk
Værelser
Solfanger
Varmelager
Køkkener
Værelser
Veksler
Veksler
Auditorium
VARMELAGER
171
Skitseopstalter-
slag. Der illustreres fra nord og syd. Opstalterne illustrerer den hældende glasbro som forbindingsled mellem kollegi-ets tre byggeafsnit. Køkkendelen fremstår fremtrædende med sin centrale placering i det sociale fællespunkt.
8 Skitseopstalt mod nord
7 Skitseopstalt mod syd
Del 17: Konceptforslag Kollegium
172
Modelbilleder
Det bør nævnes, at der foreligger en længere skitserings-fase forud for det endelige forslag. Således er kollegie-for-slaget et resultatet af en række udkast. I rapporten er disse
konklusionen, er præsenteret.
9 Køkkenafsnit med solpanel på taget
11 Boligafsnit på taget af auditoriebygning
10 Boligafsnit med varmerør placeret i facade
12 Glasbro over vej
Del 17: Konceptforslag Kollegium
173
174
18 DISKUSSION
IntroduktionDiskussionen er struktureret over tre afsnit. Således disku-teres projektet med udgangspunkt i de tre faser. Målet er at diskutere fordele og ulemper i forhold udvalgte punkter
-cesmæssigt.
Fase 1
-
-
et fokus på energi og social mangfoldighed. Det kan dis--
fokus har det været vanskeligt at fastholde fokus indenfor
-rede fokus. Som eksempel kan nævnes et fokus på energi
-delsen af energiressourcer? Måden hvorpå ressourcerne
fremtræder med en række konsekvenser, der uundgåeligt -
--
-ning, mellem ude og inde. Således introducerer projektet
Der skal ikke mange arealkrævende ligegyldige funktioner til, før oplevelsesrigdom i stedet a#øses af oplevelsesfat-tigdom. /1/ henblik på implementering af komfortmæssigt målbarhed.
-
med, at nærværende projekt mere bearbejder de store -
Baggrunden for analyseværktøjet BAV.
-lyse. Således udvikles værktøjet BAV. Værktøjet oplister en
-ser”, ”Samfund”, ”Økonomi” og ”Ressourcer”. Værktøjets
-for det kan diskuteres, hvorvidt de enkelte spørgsmål alle fremtræder relevante.
Fase 2
Implementering af analyseværktøjet BAV.
Projektet forsøger at implementere føromtalte analyse-værktøj BAV. Således inddrages udvalgte spørgsmål i den
-
gennemgang.
-varende energi.
I projektet undersøges vedvarende energikilder og deres -
seks store vindmøller i midteraksen på Campus. Målet er, at disse skal dække universitetets elforbrug. Et koncept
-somme på. Målet er dog at vise, hvor meget vedvarende
175
Del 18: Diskussion
energi der kræves for at kunne dække universitetets nu-værende energiforbrug. Ved at illustrere behovet for ved-
-
forbrug.
Energirenovering af DTU Campus.
Projektet illustrerer virkningen af en energirenovering af den eksisterende bygningsmasse på Campus. Renoverin-
-ger på beregningsmæssige konklusioner. Det kan således diskuteres, hvorvidt resultatet fremstår troværdigt. Dog
Vindtunnelanalye af Campus.
---
-lyserne bygger på såkaldte erosionsforsøg, hvilke under-søger vindforholdene i planen. Undersøgelser af vindfor-hold på selve bygningen, op ad facader, har således ikke været mulig. Vindforsøgene bygger ligeledes på manuelt
bygningers påvirkning af vindforholdene i uderummet. Antagelser som har gjort det muligt at forstå komplekse strømningsmønstre på en mere forenklet måde.
Parameteranalyse af lokaliserings- og udbygningsmu-ligheder på Campus.
Med baggrund i det udviklede analyseværktøj BAV intro-ducerer projektet en række parameteranalyser for lokalise-rings- og udbygningsmuligheder på DTU Campus. Således implementerer analyserne BAV som vurderingsbaggrund. Målet er at kunne sammenligne byrum og byområder med
-ring, energimæssig såvel som social. Dog kan det disku-
-rende. Således kan rammerne omkring de enkelte kriterier diskuteres, fremstår de relevante?
Indledningsvist var målet med parameteranalyserne blot
var energimæssige og sociale konklusioner. Et fokus der -
vede beregningsmæssige fakta kontra mere overordnede
Det bør dog nævnes, at der her menes selve sammenlig-ningskriterierne. Således fremstår indholdet af de enkelte
Dog fremstår implementeringen af kriterier brugbar, idet det har gjort analyserne målbare og sammenlignelige. Li-
BAV’s vurderingsdel fungerer.
Udvikling af strategi for DTU Campus.
Med baggrund i ovenstående undersøgelser og analyser udviklede vi en strategi for DTU Campus. Således fremstår strategien som direkte konsekvens af disse. Målet var at
-ring på Campus. En række brugbare retningslinjer, hvilke
BAV. Det kan diskuteres, hvorvidt strategien repræsenterer -
get, skulle disse ligeledes have været en del af BAV og en del af analysen.
Fase 3-
176
-
er der gjort en række valg for udformningen og planlægnin-
denne opbygning fremstår hensigtsmæssig kan diskuteres. Baggrunden for opdelingen bygger på udviklede energi-
sit energikoncept, hvilke hver især repræsenterer konklusi-oner uddraget fra projektets energimæssige analyser. Det
-ledes ville et samlet kollegium med ét energikoncept, her
-der og koncepter. Derfor ét kollegium med tre forskellige afsnit.
Ligeledes gør opdelingen, at byggeriet bliver delt i tre støj-zoner. Således fremstår ”Afsnit 1” og ”Afsnit 3” som kol-
-bejdsrum. Det centrale køkkenafsnit, ”Afsnit 2”, afspejler modsat en mere ”larmende” del, her med opholdsrum og
kollegium i tre afsnit.
--
res, hvorvidt det forekommer nødvendigt med implemen-tering af uderum i et miljø som DTU. Et studiemiljø hvor
dog, at der på DTU Campus netop er brug for sådanne at-
sociale forbindelser og sammenknytninger.
Del 18: Diskussion
177
19 KONKLUSSION OG PERSPEKTIVER
Ved udviklingen af bæredygtige strategier vil der uundgå-eligt opstå dilemmaer og udfordringer der skal løses. I op-samlingen beskrives opgavens væsentligste fokuspunkter.
Vi kan konkludere, at projektets mål omhandlende ud-
undersøgelser og analyser har muliggjort udarbejdelsen af energimæssige og sociale konklusioner. En række konklu-sioner hvilke har medført retningsgivende anvisninger for
-
Med baggrund i vores konceptuelle formgivning af det in--
skabe en bygning, der spiller sammen med planen og sine -
gimæssige såvel som sociale muligheder og behov på DTU Campus.
Yderligere kan vi konkludere, at et arbejde med bære-
karakter, skaber en række udfordringer. Særligt medfører
--
plementeringen af analyseværktøjet BAV som vurderings-
-
Vi kan konkludere at projektet skaber grundlaget for en
178
1 Indledning1 Idékonkurrence om udbygningen af DTU – en ny arkitektonisk strategi
2 Projektdesign
3 Bæredygtighed
4 Passivt design
5 Mikroklima og indeklima1 www.dmi.dk/dmi/print/virkninger_af_klimaaendringer.pdf2 www.netleksikon.dk/m/mi/mikroklima.shtml3 www.indeklimaportalen.dk/indeklima.aspx4 Dansk og europæisk standard DS/EN 15251, 1. udgave, Dansk Standard, 20075 www.sbi.dk/indeklima/lys/
6 Vedvarende energi1 www.ing.dk
3 Analysis of Wind Power in the Danish Electricity Supply in 2005 and 20064 www.energi-miljo.dk
8 www.solenergi.dk9 www.drivhus.dk/energiforsyning
11 www.apnmag.com/spring_2009/vance_greenhomes/vance_greenhomes.php12 www.energitjenesten.dk
15 www.dogstarsolar.net/about/16 www.jordvarme.dk
18 www.bolius.dk
19 KILDER
Projektets benyttede litteratur angives med kilder tilhø-rende hvert afsnit, dette litteratur såvel som internetsider.
179
20 www.presswire.dk21 www.climateminds.dk22 www.geotermisk.dk
24 www.energistyrelsen.dk25 Danmarks vedvarende energiressourcer, Miljø- og Energiministeriet, Energistyrelsen 199626 www.videncenter.dk/Videnblade-dok/VB67.pdf27 www.therenewableenergycentre.co.uk
29 www.risoe.dk30 www.vvsu.dk/elearning/bc01-04.htm
32 www.hydrogen.org.au
7 Bæredygtigt analyseværktøj-
3 www.arup.com/_assets/_download/download129.pdf4 www.dubaicityguide.com/site/features/index.asp?id=20415 Det danske bygningsreglement6 www.altompassivhuse.dk
8 Indledende registrering
2 www.krak.dk
4 Idékonkurrence om udbygningen af DTU, en arkitektonisk strategi, 20095 Udbygningsplan Campus DTU Lyngby, Campus Service, 2008
9 Bæredygtig analyse DTU Campus
6 Udbygningsplan Campus DTU Lyngby, Campus Service, 20087 Grønt Regnskab 2008, DTU Campus Service, 20098 www.elsparefonden.dk
2008/200910 www.ke.dk/portal/page/portal/Privat/Varme/Spar_paa_varmen?page=222
10 Vedvarende energi DTU Campus