bachelorprojektets nøjagtige ordlyd: pædagogers arbejde ... · bachelorprojekt foråret 2004....

Bachelorprojekt foråret 2004. Hold 00V2. Type 2. Gruppe 18. Vejleder: Erik Stærfeldt. Censor: Steen Flemming Jørgensen.

1

Bachelorprojektets nøjagtige ordlyd:

Pædagogers arbejde med forebyggelse af mobning i en SFO

Gruppens medlemmer hæfter for hele opgaven. Individuelle afsnit er fordelt mellem gruppens

medlemmer så alle har affattet mindst 5 sider i projektet. Hvor intet andet er angivet er gruppen

fælles ansvarlig. Se indholdsfortegnelse.


2

Indholdsfortegnelse: Indledning………………………………………………………………………………………s. 3

1.0 Det moderne samfund………………………………………………………………………s. 5

1.1 Familien i det moderne samfund…………………………………………………………... s. 6

1.2 Børn i det moderne samfund…………………Af Jacob Bentsen.…………………………..s. 8

1.3 Barnets udvikling fra 6 – 12 år………………Af Jan Aagaard……………………………...s. 9

2.0 Definition af mobning………………………………………………………………………s. 11

2.1 Det lovmæssige grundlag for mobning……………………………………………………. s. 13

2.2 Mobberen……………………………………..Af Britt Pedersen…………………..............s. 14

2.3 Mobbeofret………………………………...…Af Jan Aagaard…………………………….s. 17

2.4 Gruppen………………………………………Af Britt Pedersen…………………………..s. 21

2.5 Pige- og drengemobning..…………………………………………………………………..s. 24

2.6 Konsekvenser af mobning…………………………………………………………………..s. 25

2.7 Delkonklusion………………………………………………………………………………s. 27

3.0 Metoder til at arbejde med mobberen………………………………………………………s. 29

3.1 Forebyggelse af mobning…………………………………………………………………...s. 31

3.2 Trin for trin…………………………………Af Jacob Bentsen…………………………….s. 33

3.3 Interviews…………………………………………………………………………………...s. 34

3.4 Delkonklusion………………………………………………………………………………s. 35

4.0 Hvorfor live-rollespil……………………………………………………………………….s. 37

4.1 Historie bag live-rollespil…………………………………………………………………..s. 38

4.2 Hvad er live-rollespil……………………………………………………………………….s. 38

4.3 Rammer og regler…………………………………………………………………………..s. 39

4.4 Æstetik……………………………………………………………………………………...s. 40

4.5 Relationer…………………………………Af Jacob Bentsen….…………………………..s. 43

4.6 Leg og live-rollespil………………………Af Jacob Bentsen….…………………………..s. 45

5.0 Pædagogens rolle i forhold til mobning……………………………………………………s. 47

5.1 Den pædagogiske proces…………………………………………………………………...s. 53

5.2 Kritik af live-rollespil………………………………………………………………………s. 55

6.0 Konklusion………………………………………………………………………………….s.57

6.1 Perspektivering…………………………………………………………………………….s. 60

6.2 Udviklingsperspektiver…………………………………………………………………….s. 62

Litteraturliste………………………………………………………………………………… s. 63


3

Indledning Da vi begyndte Bachelorprojektet, blev vi af en forelæsning på seminariet inspireret til at

udarbejde et projekt, der har type 2, men som har ligevægt mellem det teoretiske og det praktiske

produkt.

Til vores Bachelorprojekt har vi valgt at beskæftige os med fænomenet mobning. Mobning udgør

et stort problem i det danske samfund. I sociale sammenhænge er der basis for at mobning kan

opstå eksempelvis på skoler og i erhvervslivet.

De seneste år har der været større fokus på mobning end hidtil og undersøgelser har vist, at

mobning er et reelt problem, som vi må blive bedre til at håndtere. Mediernes udlægning af

mobning spænder vidt: fra drillerier i dagligdagen, til børn der begår selvmord pga. længere tids

mobning. Denne debat har resulteret i en række tiltag bl.a. i form af kampagner på skoler.

Vi har valgt at sætte fokus på mobning i SFO’er, da vi mener der er mangel på viden omkring

mobning blandt de yngre børn. Det er vigtigt at vi som kommende pædagoger beskæftiger os med

denne problematik. Som praktisk produkt har vi valgt live-rollespil som forebyggende element af

mobning. Vi har valgt psykologi som hovedfag til Bachelor projektet. Psykologien åbner for

mange indfaldsvinkler i forhold til mobning blandt børn i SFO.

På baggrund af ovenstående er vi kommet frem til følgende problemformulering.

Problemformulering

Hvilke psykologiske / sociale faktorer spiller ind i forhold til mobning og hvilke konsekvenser har

mobning for børn?

Hvordan kan live-rollespil bruges som pædagogisk redskab til forebyggelse af mobning?

Disposition for opgaven

1. omhandler nogle overordnede forhold om samfundet, familien og børn i det moderne

samfund, der gør sig gældende i forhold mobning. Desuden en redegørelse for udviklingen

i alderen 6-12 år.

2. omhandler teori om mobning. Herunder mobberen, mobbeofre, gruppen og konsekvenser

af mobning.


4

3. omhandler metoder til at arbejde med mobning i pædagogisk praksis samt interviews med

personalet i to SFO’er og deres pæd. praksis. Herud fra gives en række muligheder til

hvordan det pædagogiske arbejde kan tilrettelægges og gennemføres.

4. omhandler live-rollespil og hvorfor det kan bruges til forebyggelse af mobning.

5. omhandler vores projekt i en SFO: live-rollespil med en gruppe børn som forebyggelse af

mobning

6. indeholder konklusion, perspektivering samt udviklingsperspektiver i forhold til mobning.

Metode

I forhold til udarbejdelsen af opgaven vil vi anvende relevant forskning og litteratur, der for

størstedelen er baseret på forskning i skolen og omhandler mobning i skolen. Men da vores

målgruppe er SFO’er, kan dette forsvares med, at der næsten ingen litteratur er at finde inden for

SFO regi. Det er desuden blevet mere almindeligt at pædagoger arbejder indenfor skoleregi.

Litteraturen og forskningen indenfor mobning forlader sig meget på svenske og norske teoretikere.

Dansk forskning og litteratur indenfor emnet er begrænset og vi har derfor anvendt meget svensk

og norsk litteratur, der er oversat til dansk. Dog har vi fundet at kun en del af litteraturen på norsk

og svensk er oversat til dansk der har omhandlet mobning, psykologi, samfundsmæssige forhold

og sociologisk forskning.

For at få en helhedsforståelse i forhold til mobning og for at supplere den teoretiske del, har vi

valgt at få en praktisk tilgang til mobning. 1) Vi vil gøre dette ved at undersøge to SFO’er.

Vi fik her to aftaler i stand med henholdsvis Bakkegårdsskolens SFO i Trige samt

Rosenvangsskolens SFO i Viby J. Begge har en egentlig mobbepolitik. Under disse besøg vil vi

interviewe pædagoger, ledere og børn. Dette gør vi for at få et indtryk af det pædagogiske arbejde

med mobning. Vi har desværre fået afslag fra Vejlby skole, da SFO’en henviste til skolen som har

en officiel mobbepolitik. Skolen afviste os på grund af tidsmangel. Ligeledes fik vi afslag fra

Skovvangsskolens SFO.

2) Vi vil udarbejde en decideret forebyggelsespolitik ved at gennemføre et projekt på

Præstemarksskolens SFO i Søften. Projektet er et live-rollespil og dette vil vi bruge som

pædagogisk redskab til at styrke fællesskabet og hermed forebygge mobning.

Vores projekt i SFO’ en i Søften forløber fra slutningen af april til midt juni. To eftermiddage om

ugen arbejder vi med 12 børn om et live – rollespil. Under projektet vil vi samarbejde med

personalet hen mod premieren på det endelige live-rollespil.


5

1.0 Det moderne samfund

Samfundet har altid været i forandring. I dagens Danmark lever vi i et velfærdssamfund, som

siden 1960’erne har gennemgået en gennemgribende modernisering.

Industrien er en vigtig faktor i et velfærdssamfund, den sørger for ca. 50 % af den samlede

arbejdsstyrke og udgør sammen med staten det økonomiske grundlag i samfundet. I forbindelse

med velfærdssamfundet indtog i tresserne, blev skolegangen forlænget og uddannelsessystemet

udvidet. Kvinderne begyndte at uddanne sig og blev i større grad end tidligere en del af

erhvervslivet. I forbindelse med at skolegangen blev udvidet, kom der større fokus på kvaliteten i

uddannelsen af vores børn. Forældrebestyrelser i skoler og daginstitutioner blev indført i 1993, og

med disse voksede kravene til institutionerne.1

Samfundets udvikling har medført at kulturen har ændret sig siden halvtresserne. Kultur rummer

mangt og meget, men det at være dansk giver os en kultur med særlige kendetegn og adskiller os

fra andre landes kulturer. Der er en masse holdninger og vurderinger, der indgår i vores

bevidsthed, uden at vi tænker over det, men når vi kommer til udlandet, ville vi blive forbavsede

over at man opfører sig anderledes. Man behøver bare at kigge på de mandsdominerede lande,

hvor kvinder ikke har ansigtet vendt ud mod verden, men lever livet inden for familiens normer og

rammer. På samme måde er der mange andre træk ved det at være dansker, som har betydning for

den måde, vi opfører os på. Alle samfund har kulturer, i kulturen udvikles der værdier og normer

for samfundets regler, styring, samvær osv. Menneskets adfærd reguleres igennem normer, og

normerne bliver dannet af vores forestilling om, hvordan vi ønsker at leve. Normer er

uundværlige, fordi vi lever i fællesskaber. Disse normer og værdier, som ofte dukker op i etiske

diskussioner, ligger blandt andet som love i samfundet – du må ikke køre for stærkt – så bliver du

straffet (bøde), eller udskilt fra samfundet et stykke tid (fængsel). Normerne ligger også som en

kulturelt bestemt almen normalitetsopfattelse – bestemt af samfundets traditioner, vaner, religiøse

forestillinger, ideologier etc. Overskrider du normerne i normalitetsopfattelsen kan du ikke straffes

i juridisk forstand, men overtrædelser bliver ofte straffet med udskillelse.

Mennesker skelner ofte imellem hvad der er normalt og hvad der er unormalt. At noget er normalt

betyder at det er det, der hyppigst forekommer, men det gør det ikke til en norm. Fordi et

fænomen forekommer hyppigt, er normalt, behøver det ikke nødvendigvis at være noget der er

1 Stig Broström: Virksomhedsplaner i daginstitutioner. Side 7


6

ideelt og optimalt for alle. Problemet med normer kan være, at de næsten altid præsenteres som

absolutte og korrekte sandheder i den måde man skal leve og opføre sig på.

Sættes dette i perspektiv til mobning, vil normer og værdier blive anvendt af mobbere i

børnegrupper til at udstille ”de anderledes”, dem der falder udenfor normerne. Dvs. de normer der

bliver sat af mobberen, vil ikke altid være så optimale og ideelle for gruppen.

Vi lever i dag i et velfærdssamfund hvor vi bliver påvirket fra flere kanter. Verden, staten,

industrien, familien, venner og medierne er alle medvirkende til et højt informationsniveau i

samfundet. Især har medierne med deres moderne teknologi, gjort at vi som mennesker stilles i

udsigt til, at alle muligheder i livet er banet for os. Mulighederne kommer via kabel-tv, film,

reklamer, Internettet, aviser og den nye informationsverden som bl.a. mobiltelefonen har skabt.

Informationsmængden har i positivt og negativt henseende indflydelse på den fokus der er på

mobning.

Mediernes konstante krav og syn på, hvordan de synes verden og dens muligheder ser ud er med

til at skubbe til det kulturelle opbrud, som vi står over for i dag.

1.1 Familien i det moderne samfund

Der er tale om et komplekst familiebillede i dag. Samfundet kræver meget af forældrenes og

børnenes energi på henholdsvis arbejdsplads og i institutioner.

Børn kommer i dag til verden som ”ønskebørn”, og dog har skilsmisseprocenten aldrig været

højere.2

Familien belastes af forældrenes fuldtidsarbejde og børnenes mange timer i institutionerne. I

miljøerne udenfor familien socialiseres børn også, dette skaber en dobbeltsocialisering.3

Familielivet bliver ofte stresset. Det bliver genstand for den intimitet, der mangler i samfundets

arena. Privatsfæren i familien forventes at opfylde emotionelle behov. Nogle forældre undgår

2 Ifølge Danmarks Statistik 1998 blev 34.684 par gift og 13.163 skilt. 3 Lars Dencik anvender begrebet dobbeltsocialisering. Herved forstås at der i hvert miljø gælder et særligt sæt regler for bl.a. opførsel og samvær. Det enkelte barn skal kunne finde sig til rette i begge miljøer, finde en sammenhæng mellem miljøerne, men samtidig også kunne skelne imellem dem.


7

derfor at sætte grænser for og tage konflikter med deres børn, fordi de ikke vil være autoritære

opdragere.4

Nedbrydning af normer betyder, at forældre kan føle sig meget usikre overfor hvilke værdier,

opdragelse skal baseres på. Ofte støtter forældre sig til de værdier, der lægges vægt på i

institutionerne. De værdier og holdninger, forældre lærer børn, får betydning for den måde det

enkelte barn kommer til at opfatte og vurdere andre mennesker. Dette er relevant for mobning da

ofret udstødes på grund af værdier og holdninger i børnegruppen.

Forældre har forventninger til deres børn. Forventninger om succes og dygtighed i de forskellige

miljøer, hvor end de færdes. For store forventninger fra forældrene belaster barnet. Dette kan

resultere i at barnet mobber. Dette uddybes under Mobberen.

Blandt psykologer er der enighed om, at en af forældrenes opgaver i forhold til opdragelse er at

give deres børn et godt selvværd.5 Ifølge Jesper Juul indebærer udviklingen af en sund selvfølelse,

hvilket har samme betydning som selvværd, anerkendelse og værdsættelse fra forældrene.

Selvværdet er altafgørende, idet relationer til andre vil være præget af hvilket selvværd, man har.6

Forældrenes kærlighed til barnet anser Juul for en selvfølge, blot kan kærligheden vises på

forskellig vis og have forskellig virkning i forhold til udvikling af selvfølelsen.7

Dencik lægger vægt på, at forældre også er ansvarlige for, at deres børn udvikler sociale

kompetencer, så det kan begå sig i sociale sammenhænge.8 Vi opfatter sociale kompetencer i

overensstemmelse med Per Schultz Jørgensen:

”At være kompetent kan derfor ses som at kunne noget, vide noget og kunne gøre noget som lever

op til udfordringerne i en given social situation eller i en bredere kulturel kontekst. At være

kompetent er at have tilegnet sig en række færdigheder, som kan bruges relevant i den givne

situation og sammenhæng.” 9

I forhold til mobbere har opdragelsen stor betydning idet meget frihed og få krav ifølge Dan

Olweus kan føre til at barnet begynder at mobbe. Ligeledes har det stor betydning at barnet i

4 Halse: Den ny børnekarakter side 31. 5 Selvværd betyder at barnet oplever sig selv som betydningsfuldt og elsket, ikke i form af evner eller præstationer (dette har at gøre med selvtillid), men fordi man er sig selv og i kraft af dette værdsættes og elskes af sine forældre. 6 AMOR s. 104 7 Jesper Juul: Dit kompetente barn. Kapitel 3. 8 Social Kritik nr. 69, s. 23. 9 Bogen om Trin for trin: side 9.


8

opdragelsen har fået et godt selvværd og selvtillid. Mangel på selvværd får betydning for såvel

mobbere som ofre. Dette uddybes under Mobberen og Mobbeofre.

1.2 Børn i det moderne samfund Det moderne velfærdssamfund har skabt rammer for børnelivet, der adskiller sig fra de rammer,

tidligere generationer af børn er vokset op inden for. Førhen karakteriserede man barnet som en

del af en helhed. Barnet skulle præges til en bestemt holdning og skulle samtidig have nogle

bestemte færdigheder. I dag forventer samfundet, at børn bliver selvstændige sociale individer og

tilegner sig normer og værdier, der ikke nødvendigvis er givet på forhånd. De får en helt ny form

for identitetsdannelse, hvor de i højere grad end førhen må skabe en sammenhæng og en holdbar

selvopfattelse.

I institutionerne og skolerne møder børnene voksne, der på den ene side søger at rette

opmærksomheden mod det enkelte barn, og som på den anden side også er forpligtet til at sikre, at

gruppen fungerer som en social enhed. For barnet bliver der derved forskel på dets udvikling og

trivsel i henholdsvis hjemmet og i institutionen.10

Udviklingen er dog i de senere år gået mod en stigende erkendelse af institutionernes ansvar. Det

handler ikke blot om pasning eller beskæftigelse af børnene, mens forældrene er på arbejde. Det er

også en opgave, der omfatter barnets udvikling og dannelsesproces som menneske.11

Skeptikerne af institutionskulturen er dog ikke udtalt begejstret for denne udvikling, idet de

udtrykker bekymring for børns mange og overfladiske voksenkontakter, der vil sætte sit præg på

børnene hele vejen op gennem deres barndom. Andre mener, at det er et naturligt led i

udviklingen, og dette skal ses i lyset af, at ”den moderne familie”, har andre vilkår og er en helt

anden familie, end den der var rammen om børns opvækst for bare et par generationer tilbage.

Børn og familien er anderledes i dag og det er den omgivende kultur også. Vi lever i et kulturelt

opbrud, som sætter sine spor alle steder, også i forhold til børn og deres udvikling.12

10 Stig Brostrøm: Social kompetence og samvær. s.22 11 Espen Jerlang: Selvforvaltning. s.27 12 Espen Jerlang: Selvforvaltning. Side. 28


9

At kunne begå sig i det moderne samfund handler i høj grad om at kunne indgå i sociale

relationer. Det gælder både børnehavebørn, skolebarnet, samt den voksne i arbejdslivet. Det meste

af det, vi som mennesker foretager os, foretager vi os sammen med andre mennesker. Jo mere

betydningsløst og uvirkeligt samværet i institutionen opleves, jo større risiko for mobning og

isolation af den enkelte. Derfor er evnen til at indgå i interaktion med andre altafgørende for,

hvordan livet forløber. At indgå i forskellige relationer er noget der skal læres livet igennem. Det

læres gennem at være til stede, at være ægte i samværet, at spejle sig i en anden for derigennem at

blive klogere på sig selv, de andre og omverdenen. At kunne indgå i socialt samspil med andre

mennesker vil samtidig betyde, at verden åbner sig og at nysgerrigheden bliver pirret.13

1.3 Barnets udvikling fra 6-12 år Vi har valgt at beskrive barnets udvikling ud fra psykoanalytikeren Erik Erikson og

psykoanalytikeren Jean Piaget.14

Erikson tager som Piaget udgangspunkt i Freuds udviklingsteori. I modsætning til Freuds

udviklingsteori, der tager udgangspunkt i psykens indre, tager de begge udgangspunkt i at det

”ydre der gøres til det indre”. De lægger vægt på menneskets tilpasningsevne og samspil med

omgivelserne: mennesker, sociale forhold og kultur. De ser også begge legen som en central del af

barnets udvikling.

Hvis vi ser på den psykologiske udvikling i alderen 6-12 år, finder Erikson at barnet i dette stadie

går fra en indre subjektiv indstilling til at være mere objektiv og realistisk indstillet til omverden.

Piaget beskriver dette som assimilationen, der bliver overtaget af en voksende interesse for

akkommodationen. Det betyder, at barnet begynder at blive mere præget af en interesse for den

ydre verden. Barnet begynder at bruge verden til at spejle sig i.

Piaget kalder udviklingsstadiet for den konkret - oprationelle periode. De første stadier er

følelsesmæssigt dramatiske for barnet. De omhandler udvikling af kropslig erkendelse, tillid og

selvstændighed. De danner grundlaget for videreudviklingen af barnet.

I den konkret-operationelle periode videreudvikles færdighederne som bevidsthedsdannelse,

sprog, og den sociale udvikling. Piaget mener, at den konkret-operationelle erkendelse, der

efterhånden udvikles, medfører en afgørende forståelse af sammenhænge. Det betyder, at barnet

13 Gunilla Westin – Lindgren: Side. 48 14 Afsnittet tager udgangspunkt i Erikson og Piagets udviklingspsykologi 6 – 12 år fra bogen Udviklingspsykologiske teorier


10

kan tænke logisk og formålsbestemt, dvs. udføre logiske handlinger på det indre plan, på en

konkret ikke-abstrakt måde. Dette betyder ikke, at barnet altid tænker formelt eller abstrakt.

Ligeledes bliver barnets forestillingsevne af ting og begreber bedre. Dog har barnet svært ved at

ræsonnere i ord alene uden at støtte sig til praksis. Udviklingen af tid og rum, bliver også mere

sikker. Barnet kan nu begynde at tænke i fortid, nutid og fremtid.

Ifølge Piaget fører stadiet til, at barnets erkendelse nu bygger på, at det indre med overskuelige og

konkrete rammer, dvs. kan gennemføre en indre logisk tænkning/operation og dermed vil kunne

fungere socialt og selvstændigt.

Erikson mener, at barnet i dette stadie af sit liv har brug for at kunne udrette noget. Færdigheder

såsom at kunne spille guitar, bygge noget med sine hænder eller være god til fodbold har stor

betydning for et barns selvtillid og selvværdsfølelse.

Det at et barn oplever en kunnen og en dygtighed i for eksempel fodbold, vil give barnet en større

tiltro til egne evner. Barnet vil da indgå i andre sammenhænge med en tro på, at ”det her skal jeg

nok finde ud af”.

Erikson mener, ”at børn der ikke opnår oplevelsen af kunne gennem konstruktiv foretagsomhed,

vil udvikle mindreværdsfølelse, altså en følelse af uduelighed og inkompetence.” 15

Børns bevidsthedsdannelse bliver koncentreret omkring at vide og kunne. Dette er afgørende for

barnets selvopfattelse. Børn der konkluderer ud fra en sammenligning med andre børn, at de ikke

”vil” og ikke ”ved”, kan blive præget af mindreværdsfølelse.

Børnene begynder også i højere grad at lege regellege. Dette er et udtryk for barnets evne til at

kunne huske og forstå regler, som styrer et helt forløb. Legene indeholder gerne elementer fra

tidligere tiders kulturelle traditionsbundene lege, politi og røvere. Lege udvikles ofte af børene

selv. Under indflydelse af miljøet, medier og reklamer finder de deres egne regler. Legen har stor

betydning for barnets evne til at afprøve sig selv og dets evne til i gruppesammenhænge at finde

kammerater. Sagt med andre ord: den konstruktive regelleg med andre børn udtrykker barnets

evne til at akkommodere.

15Leif Mousten: Identitet og udvikling. Side 124.


11

Evnen til at lege komplicerede lege med andre børn hænger i høj grad sammen med barnets

selvopfattelse. Her ligger risikoen for, at et barn med mindreværdsfølelse vil blive udstødt af

gruppen / kammeraterne, hvilket vil give barnet et skub i en negativ retning.

Mindreværdsfølelsen vil i denne sammenhæng yderligere få nogle hak, hvis barnet bliver mobbet

under dette stadie af sit liv.

Udviklingen af barnet kan ifølge Piaget og Erikson gå i stå, hvis barnet bliver udsat for

påvirkninger der medfører angst.

”Det handler om at finde ud af, hvad det er man er god til og så gøre det.” 16

2.0 Definition af mobning

Olweus var i 1970’erne den første til at forske i mobning. Hans metoder og forskning har fået stor

opmærksomhed og indflydelse internationalt i arbejdet med mobning.

Vi har valgt at inddrage definitioner på mobning i en kronologisk rækkefølge for at give et indtryk

af udviklingen gennem årene.

Ordet mobning kommer fra det engelske ord ”mob”, som betyder bande. Mob er betegnelsen for

en menneskemasse, folkemasse eller pøbel. Peter-Paul Heinemann definerede mobning som

overfald i flok.17 Heinemann var den, der introducerede begrebet mobning.

Dan Olweus, den første forsker indenfor mobning, har følgende definition af begrebet: ” En

person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for

negative handlinger fra en eller flere personer.” 18

Anatol Pikas definerede i 1975 mobning som ”... vedholdende negative aktiviteter (fysiske og

psykiske angreb og /eller udelukkelse af fællesskabet), som rettes mod en enkelt person af to eller

flere personer, der er i interaktion med hinanden. Karakteristisk for mobning er, at aktiviteten er

ulovlig eller strider mod samfundets normer, de negative hensigter nærmer sig til at blive et mål i

sig selv, og de der mobber bliver forstærket af hinandens udøvelse.”

16 Citatet er fra filmen Gummi Tarzan 17 Peter-Paul Heinemann: Mobning. Gruppevold blandt børn og voksne. 18 Mobning – skal ud af skolen. Side 6.


12

I forhold til Olweus lægger Pikas vægt på at definere de negative handlinger og er hermed den

første, der skelner mellem fysisk og psykisk mobning. Desuden peger Pikas på den interaktion,

der foregår mellem mobberne som styrker de negative handlinger.

Ifølge Helle Rasbøl Hansen og Birk Christensen lyder definitionen på mobning følgende i 2001:

”Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted

hvor denne person er ”tvunget” til at opholde sig.” 19

Eva Larsson anvender følgende definition af mobning: ”…en adfærd…, der er fremkaldt af

aggressivitet, og som består i systematisk gentagne fysiske eller følelsesmæssige krænkelser af en

person, der har en svagere social position i den gruppe, han tilhører, end den krænkende person

har. Mobberens hensigt er at skade.” 20

Børn har følgende definition af mobning og drilleri:

Drilleri er for sjov og ikke så tit, det er ikke sjovt at blive mobbet eller drillet. Mobning er hvor

man hele tiden gør det samme hver dag, Det er drilleri ikke. Man driller en hver dag, det er træls

og man bliver ked af det når det er ens gode venner der mobber. En gang kom jeg til at drille en,

men det var kun for sjov.

Vi har følgende forståelse af mobning:

Mobning er når en eller flere personer gentagne gange systematisk forfølger en enkelt

person og angriber personens svagheder. Magtforholdet er i ubalance da

mobberen/mobberne har magten over ofret. Ofret mobbes et sted, hvor det er tvunget til at

være. Mobning er et mål i sig selv, hvor hensigten er at plage ofret og vil som oftest foregå

udenfor voksnes synsfelt.

Mobning adskiller sig fra drilleri ved at drilleri er en spontan og naturlig form for kommunikation.

Drilleri er ikke kendetegnet af et ubalanceret magtforhold.

Der kan være tale om følgende former for mobning:

19 Mobbeland. Side 11. 20 Larsson: Mobningens psykologi side 23.


13

• fysisk mobning: vold overfor ofret og hærværk på ofrets ejendele

• psykisk mobning: eksempelvis hån, sladder, bagtalelse og isolation.

• verbal mobning: hårde ord rettet til ofret eller hvisken til eller om ofret.

2.1 Det lovmæssige grundlag for mobning

I Danmark er der ikke en lov, der tager stilling til mobning blandt børn. Lov om

undervisningsmiljø, der trådte i kraft i 2001, fastslår at:

”Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt

undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt

forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal

fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også

uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø.21

Hvis man forstår mobning ud fra et sundhedsmæssigt syn, har skolebørn altså ret til et forsvarligt

miljø, når de går i skole. Forskning viser, at børns sundhed er i fare, hvis de mobbes. 22 Dette er

således grundlaget hvorudfra man i skolerne arbejder med mobning og i SFO’er må pædagoger

arbejde med mobning på samme grundlag.

Derimod kan den enkelte skole/SFO f.eks. i den overordnede værdisætning formulere deres

mobbepolitik samt hvilke tiltag, der bliver gjort, når mobning foregår. Herudover kan skoler

udarbejde en forældrepjece om mobning, hvori skolens/SFO’ ens mobbepolitik fremgår samt

hvordan man som forældre kan gøre i forhold til mobning.

I Danmark har regeringen ikke ønsket at pålægge skolerne at udarbejde mobbepolitik, skolerne

overlades dette som en frivillig opgave. Politikerne mener ikke at kunne garantere ophør af

mobning ved at lovgive på området.

Helt anderledes ser lovgivningen ud i de andre lande i Norden.

I Finland er det skoleinspektørens opgave at forhindre mobning i skolen. I Sverige arbejdes der i

skolerne på at ”aktivt motverka alla former av kränkende behandling såsom mobbning och

21 Lov om undervisningsmiljø § 1. Mobbeland. Side. 28 22 Pernille Due: Sundhed og trivsel blandt børn og unge. Side 48.


14

rasistiska beteenden.” 23 Også her overlades skoleinspektøren ansvaret for oprettelse af og

vedligeholdelse af skolens handlingsprogram, herunder mobningspolitik. I Norge lægges der vægt

på følgende værdier: ligestilling mellem kønnene, åndsfrihed, tolerance, økologisk forståelse og

internationalt medansvar. I det seneste forslag om ændring af loven, konkretiseres

skolepersonalets pligt til handling over for mobning. 24

2.2 Mobberen

Mobberen udfører de negative handlinger, mobning består af. 25 Mobning kan udspille sig ved

hjælp af en eller flere mobbere, ofte i fællesskab med gruppen, overfor mobbeofret.

Mobbere finder det, der er anderledes og adskiller sig fra normerne hos mobbeofre. Dette er dog

ikke årsagen til at mobningen finder sted, men blot et påskud.26 Årsagen skal findes i mobberens

personlighed, der er aggressiv.

Der er en tendens til at forskere og fagfolk indenfor mobning deler sig i flere fløje ved

karakterisering og forståelse af mobbere.

Psykolog Dan Olweus var den første, der anser mobberens selvvudering for at være en af de

faktorer, der er relevante i forhold til mobning. Siden har mange andre inddraget selvværd og

selvtillid, heriblandt John Halse fra Danmark.27 Der er ikke enighed om hvorvidt selvværdet hos

mobbere generelt er normalt/positivt eller negativt.

Olweus mener, at mobbere i deres opdragelse har manglet kærlighed og omsorg, måske har

oplevet fysisk afstraffelse og har oplevet for meget frihed. 28 I sin forskning har Olweus fundet, at

mobberes selvvurdering er normal eller positiv. Ved selvvurdering forstår vi selvtillid.

Pædagogisk konsulent Lars Theilgaard anvender forskerne Dan Olweus og Robert Svensson til at

understøtte sine synspunkter omkring det familiemæssige niveau i forhold til mobning. Disse

forskere har fundet en del forældre, der har en begrænset viden om deres børns fritid. Desuden er

23 Mobbning i Nordiska skolor side 83. 24 Mobbning i Nordiska skolor side 83. 25 Se Definition af mobning 26 Ifølge Larsson: Mobningens psykologi. Side 57. 27 John Halse er en frontfigur indenfor mobning og bekæmpelsen heraf. Han er formand for Børns Vilkår og uddannet cand. pæd. og cand. psych. 28 Hansen et al.: Mobbedreng side 60. Det bør nævnes, at Olweus fortrinsvis har forsket i drengemobning.


15

forholdet til deres barn svagere end normalt.29 Olweus vurderer ud fra sine undersøgelser, at børn

der ikke får tilstrækkelig kærlighed og omsorg fra deres forældre vil have en forhøjet risiko for at

udvikle et aggressivt reaktionsmønster.30

Olweus ser altså mobberen som et offer for eksempelvis sine forældres manglende opdragelse,

hvor det pågældende barn tillægger sig et aggressivt mønster. Aggressionerne får afløb på

mobbeofret.

Halse er en dem, der mener, at en anden opfattelse af mobbere er nødvendig. Han angiver i

AMOR – Antimobberåd, at mobbere ofte har et lavt selvværd og en lav selvtillid. Halse inkluderer

familien, dvs. primært forældre og den opdragelse, de giver deres børn som væsentlig faktor i

mobning. Halse har det synspunkt, at en opdragelse, hvor forældrene stiller mange krav og for

store forventninger, kan medvirke til at det pågældende barn bliver aggressivt og derfor mobber.31

Barnet tager hævn ved at mobbe og derved pine andre, på samme måde som det selv er blevet,

eller måske stadig bliver.

Selvom nogle mobbere oplever nederlag i skolen, tegner der sig ifølge Halse et mere nuanceret

billede af mobberne og årsagerne til, at mobningen opstår og foregår.32 Såvel Olweus som Halse

har dog opfattelsen af mobning som mobbernes forsøg på at komme af med de aggressioner, der

er blevet skabt af belastende faktorer dels i hjemmet, dels i skolen (faglige belastninger).

Trods Halses udsagn om at billedet af mobberen er komplekst, karakteriserer han mobberen i

samme stil som Olweus: et barn, der afreagerer ud fra de uretfærdigheder, det møder i hjemmet og

i skolen. En afgørende forskel er dog, at Halse anser mobberen for at have et negativt selvværd og

lav selvtillid.

Mobning kan også forstås ud fra et mere radikalt syn, hvor mobning ses som en kanalisering af

menneskets destruktive kraft aggression. Denne efter vores mening spændende tankegang blev

lanceret af den svenske skolelæge Peter-Paul Heinemann i 1972 ud fra en gruppepsykologisk

vinkel.33

29 Theilgaard: Mobning – et overset problem eller en overdreven bekymring? Side 26. 30 Theilgaard: Mobning – et overset problem eller en overdreven bekymring? Side 26. 31 Hansen et al.: Mobbedreng. Side 78. 32 Hansen et al.: Mobbedreng side 75-77. 33 Heinemann skrev den første bog om mobning: ”Mobning. Gruppevold blandt børn og voksne”.


16

Eva Larsson støtter op om dette i Mobningens psykologi.34 Hun mener, at mennesket fra fødselen

af er født med såvel konstruktive som destruktive kræfter. I mobberens tilfælde er der tale om, at

mobberen gentagne gange oplever nederlag, krænkelser og ydmygelser fra forældrene og

samfundet, som især vil være repræsenteret af venner og SFO’en. I sin vrede og skuffelse ændrer

mobberen sin konstruktive livskraft til en destruktiv, der søger ødelæggelse. I sin søgen efter

ødelæggelse slår mobberen ned på et offer, der repræsenterer de positive menneskelige værdier,

mobberen selv engang indeholdt, men som nu ubevidst opleves som svaghedstegn af mobberen.

Mobberen føler at være blevet straffet for sine svaghedstegn i form af eksempelvis ydmygelse

eller afstraffelse og har derfor projiceret disse egenskaber over på et offer, mobbeofret. Projektion

er den forsvarsmekanisme, der skal sikre mobberen overlevelse. At indeholde alle de skuffelser og

krænkelser, mobberen har været udsat for, vil betyde en nedbrydelse af den psykiske sundhed.

Psykiater og børnelæge Winnicott deler Larssons synspunkter, lige såvel som Erich Fromm gør.

Mobberens sociale status anses af Larsson for at være ”sikker”. Ligeledes er selve mobningen en

bevidst række negative handlinger, som tjener til at sikre mobberens psykiske sundhed.

Mobningen finder sted i kraft af mobberens manglende empatifølelse, dvs. mobberen ikke er i

stand til at føle medfølelse med ofret.35

Larsson inddrager Fromms opfattelse af sadisme, da hun anser begrebet for at være relevant for

mobberens handlinger. Ifølge Fromm er sadisme:

”en tilbøjelighed til at gøre andre afhængige af sig og få ubegrænset magt over dem, gøre dem til

redskaber, de kan bruge, som de vil.”(…) ”En tredje form for sadistiske tilbøjeligheder viser sig i

ønsket om at få andre til at lide eller til at se dem lide. Der kan være tale om fysisk lidelse, men

hyppigere drejer det sig om psykisk lidelse. Målet for denne art sadisme er at volde skade og

ydmyge andre og at se dem i pinlige og ydmygende situationer.”36

Fromms karakterisering af mobberen må siges at være neurotisk. Det der kendetegner en neurose

er at en person er psykisk forstyrret pga. angst. Personligheden bliver derfor bl.a. præget af et

svagt jeg, og personens handlemuligheder er indskrænkede. 37

34 Larsson er lærer af profession og har sine erfaringer indenfor den svenske folkeskoles regi. 35 Der er ikke enighed blandt forskere i mobning om hvorvidt mobberen har empatifølelse med mobbeofret. 36 Fromm: Flugten fra friheden. Side 108


17

Således er det altså ikke så meget mobberens selvværd og selvtillid, der interesserer Larsson, men

derimod måden, hvorpå den enkelte kanaliserer sine aggressioner samt betydningen af gruppen,

der accepterer og deltager i mobningen. Olweus og Halse er mere fokuserede på mobberens og

mobbeofrets selvværd og selvtillid og den rolle, forældrene har spillet for dem. Det er den mere

generelle karakterisering, disse forskere og fagfolk interesserer sig for.

2.3 Mobbeofret

Vi lever alle i en verden der er styret af normer. Hvis man som person træder uden for normerne

vil man fremstå som værende anderledes og vil som oftest blive holdt uden for fællesskabet.

Mobbeofre har generelt ingenting til fælles ud over at være lukket ude af fællesskabet med alt,

hvad det indebærer af ensomhed og fortvivlelse over ikke at være accepteret. 38

Man kan dele mobbeofrene op i to hovedgrupper: dem der gør modstand og dem der ikke gør

modstand. De passive mobbeofre er oftest kendetegnet ved et ængsteligt og passivt

reaktionsmønster kombineret med fysisk svaghed. Disse børn er ofte isolerede og bliver ikke

valgt, når der skal arbejdes i grupper, spilles fodbold og bliver ikke inviteret med til fødselsdage.

Når børn bliver forulempet, reagerer især de yngre børn med gråd og forsøger ikke at forsvare sig.

Børnene føler sig ensomme, så både de selv og andre oplever dem som børn, der hele tiden giver

efter i forsøget på at tilpasse sig, hvilket medfører et lavt selvværd.

Et mobningsoffer kan imidlertid også opleves som provokerende og være kendetegnet ved urolig

adfærd og manglende koncentration. Et opfarende temperament medfører tit konflikter med andre

børn. Et opfarende temperament kan også signalere og give en følelse af, at ”det her vil jeg ikke

finde mig i”, og kan være med til at fastholde en grad af styrke hos ofrene.

De to forskellige måder at reagere på kan ses som en beskyttelse mod mobning. Børnene i den ene

gruppe forsøger at beskytte sig ved at underkaste sig, mens børnene i den anden gruppe beskytter

sig ved at gøre modstand. Ifølge Dan Olweus forekommer denne type mobningsoffer ikke nær så

ofte som det passive mobningsoffer.

37 Udviklingspsykologiske teorier side 421. 38 Helle Rabøl Hansen og Birk Ckristensen: Mobbeland. Side 26


18

De to ovenstående hovedgrupper kan Birk Christensen opdeles i fire typer ofre.

Birk Christensen karakteriserer fire forskellige typer af ofre, som hver især kræver specielle

arbejdsmetoder for at stoppe mobning:

De sagesløse ofre:

Børn der tilsyneladende mobbes uden grund. Dette er ofte en mild form for mobning, da den er

mere overfladisk. Disse børn er måske ofre for tilfældighedernes spil, ydre sociale

omstændigheder eller en uheldig udvikling i gruppen, der gør, at de mister status.

De opsøgende børn:

Børn der selv opsøger mobning og som indtager en ”provokerende” rolle som underdanige.

Nogle børn benytter strategien til at opnå medlidenhed hos de voksne. Der er tale om børn med

lavt selvværd, som søger opmærksomhed ved at blive mobbet.

Børn, der ”opdrages”:

Dette er børn, der ikke vil følge de sociale spilleregler. I starten prøver de andre børn derfor at

opdrage dem til at acceptere den gængse gruppeadfærd, men mislykkes det ligger mobning

ligefor. Det kan være børn, der har eftergivende og overbeskyttende forældre, og som derfor er

vant til at deres omgivelser giver efter for deres krav.

Dampbørn og Asbergerbørn

Børn med adfærdsforstyrrelser er ofte i en højere risikogruppe for at blive mobbet. De er

anderledes og opfører sig ofte underligt i andre børns øjne.39

Der behøver ikke at være nogen svagheder med mobbeofret: tyk, tynd, handicap eller brug af

briller er ikke grund nok i sig selv til at blive mobbet. I SFO’en kan gruppesammensætningen af

børnene være grund nok i sig selv til, at nogen bliver mobbet, da det ikke er alle grupper der kan

rumme alle, og nogen børn vil derfor blive holdt uden for fællesskabet, blive mobbet.40

39 Artikel af Birk Christensen: ”Mobbeofrenes arketyper” i AMOR – Børns Vilkår Forlag 40 Se Gruppen


19

For at få et fingerpeg om, hvem der bliver mobbet, vil en beskrivelse af ofrene give os en ide om,

hvem det går ud over, eksempelvis i en SFO.

Mobbeofre er ofte børn som er usikre, følsomme og stilfærdige typer, der har svært ved at

opretholde deres selvværd. Truslen for at udvikle et lavt selvværd kan opstå af forskellige grunde.

Børn fra skilsmissehjem, manglende kærlighed og forståelse i opvæksten, sygdom og i forbindelse

med eksempelvis dødsfald i familien, vil de stærke i en dårligt fungerende gruppe begynde at

mobbe. Ikke med dødsfaldet i familien, men fordi mobbeofret ændrer karakter, mangler selvværd

og overskud til at fastholde sin position i gruppen. Der behøver dog ikke være nogen egentlig

grund for at mobningen finder sted. Det syn mobberne har på ofrene i sådan en periode, er ofte

også det billede, mobbeofret får af sig selv efter en periode med mobning, hvor selvværdet bliver

dårligere.

Mobbeofre vil typisk være for flove over mobningen til at fortælle det til nogen. De er bange for,

at det kan blive værre, hvis de fortæller det til voksne.41

Hvis mobbeofre fortæller om mobningen til nogen, så er det oftest til deres forældre.42 Derfor er

det vigtigt, at forældrene går videre med problemet til pædagogen. Et andet problem som

pædagoger og forældre står over for, er tolkningen af det, de ser og hører, da mobning ofte sker i

frikvarterer/udenfor voksnes syn.43

Et mobbet barn bærer på en vrede men vil kun vove at forsvare sig, når der er en voksen til stede.

Mobbeofret kan i sit forsvar reagere meget aggressivt eller være verbalt aggressiv. Dette skyldes

den indelukkede vrede. Mobbeofret vil i sit forsøg på at komme af med denne vrede ofte komme

til at fremstå som en ballademager for den udenforstående voksne.

Børnerådet har i 1999 lavet en undersøgelse om mobning, der skulle vise hvilke steder mobning

forekom. Undersøgelsen viste, at mobning for det meste foregik i klasseværelset og ikke i

skolegården som før antaget.

41 Eva Larsson: Mobningens psykologi. Side 39 42 Eva Larsson: Mobningens psykologi. Side 42 43 Se Hvor foregår drilleri og mobning


20

Hvor foregår drilleri og mobning?

I klasseværelset …………………. 47%

I skolegården ……………………. 43%

Lige uden for klasseværelset …... 23%

På vej til skole …………………... 15%

På trappen/gangen………………. 7% 44

Klasseværelset er et sted, hvor børn burde kunne føle sig trygge, men samtidig også et sted, hvor

børn er tvunget til at opholde sig, de kan ikke gemme sig eller smutte væk.

Det stemmer overens med vores definition af mobning.

Inden for de sidste år er antallet af børn, der to eller flere gange om måneden er blevet mobbet,

faldet markant fra 25 % til 11 %.45 De chokerende tal fra 1998 har fået mange af landets skoler til

at reagere og gennemføre mobbepolitik.

Det kan være en af forklaringerne på, at antallet af mobbede børn er blevet reduceret. En anden

forklaring er mediernes påvirkning. Børn og unges tilgang til medier er vokset støt gennem årene

og har sammen med den større informationsmængde og mediernes belysning af

mobbeproblematikken også påvirket i en positiv retning. Analysen af undersøgelsen er dog ikke

afsluttet. Derfor er man stadig varsom med at drage konklusioner.

Der er dog også tal som er næsten uforandrede siden 1998, da der stadig er ca. 7 % eller hver 14.

af de danske skolebørn, der udsættes for mobning flere gange om ugen.46 Disse 7 % er ekstreme

mobbeofre. De har det særlig hårdt.

44 Helle Rabøl Hansen og Birk Ckristensen: Mobbeland. Til denne undersøgelse skal det påpeges, at vi har valgt at tage den med fordi vores projekt foregår i en SFO, hvor klasseværelset er en del af SFO’en. Lærere og pædagoger arbejder tæt sammen. 45 WHOs generelle trivselsundersøgelse fra 2002. Vi har i mangel af materiale om SFO børn valgt, at læne os op af undersøgelser der er foretaget blandt børn fra 11 - 15 år. Se bilag. 46 Helle Rabøl Hansen og Birk Ckristensen: Mobbeland.


21

Mobbeofrene har det ikke kun dårligt i skolen. Undersøgelser viser, at disse børn generelt har

problemer med deres relationer til andre mennesker.47 Det gælder ikke kun forholdet til

pædagoger og forældre, men også kammerater udenfor SFO / skole.

De ekstreme mobbeofre har det også svært, hvis de skal have hjælp af en voksen, da deres

selvværd er i bund. De virker nærmest selvudslettende og anonyme. Ofrene er også mere

utilfredse med deres krop og udseende end andre børn. De synes heller ikke, at de er lige så

dygtige som andre børn.

Case: Johan har altid interesseret sig for skuespil og er en mægtig god skuespiller. Han vil

gerne være med i teaterstykket, som skal foregå i festsalen. Han har øvet sig hjemme på

rollerne op til stykket og er ifølge hans mor blevet rigtig god men mangler modet. Han synes

også, at de andre er bedre end ham, hvilket ikke er sandt. Det ender med, at han helt mister

selvtilliden og bliver væk fra stykket. Problemerne eskalerer derefter. Johan bliver mere og

mere deprimeret og isolerer sig i en fantasiverden. 48

De ekstreme mobbeofre udgør altså en gruppe børn, som efterhånden bliver mere og mere

isolerede, fordi de har problemer mange af de steder, de befinder sig, eksempelvis SFO’en og

fritiden.

2.4 Gruppen

En forudsætning for at mobberen kan udføre sine destruktive og negative handlinger overfor

mobbeofret er, at den resterende del af børnegruppen accepterer mobningen.49 Denne accept

bruges af mobberen som en slags velsignelse af mobningen. Accepten legaliserer mobningen for

såvel mobber som for gruppen.

I en børnegruppe, hvor der er mobning, er der forskellige roller. Medløbere er de, der deltager i

mobning verbalt og eller fysisk. Det tavse flertal er de andre børn, der er til stede, men som dog

47 Kilde: HBSC undersøgelsen er udført af Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet og er baseret på interviews med ca. 5000 tilfældigt udvalgte folkeskoleelever fra hele landet. 48 Eva Larsson: Mobningens psykologi kapitel 2. 49 Eksempelvis Larsson og Høiby.


22

ikke protesterer overfor mobningen. Det er muligt at identificere yderligere roller i en gruppe,

hvor der sker mobning: forstærkere af mobning, outsidere og forsvarere. Forstærkere opmuntrer

mobning ved eksempelvis at grine eller ved at samle sig omkring mobningssituationer som

publikum. Outsidere fjerner sig fra mobningssituationer, men protesterer ikke. Forsvarere forsøger

aktivt at stoppe mobning og trøster måske også ofret.50

I det følgende betegnes rolleindehaverne under et som gruppen.51

Gruppen har en central rolle i forhold til at mobning opstår og består. Undersøgelser viser, at 85%

af al mobning foregår i grupper.52 Der er altså god grund til at sætte fokus på mobning som et

gruppeproblem og fænomen.

For at forstå de mekanismer, der gør sig gældende i en gruppe, hvor der foregår mobning, er det

nødvendigt at inddrage gruppepsykologi.

Når børn danner grupper, udvikler de efter et stykke tid roller, normer og regler for den

pågældende gruppe.

Fordeling af roller har det formål at skabe struktur og forudsigelighed i gruppen. En rolle består af

gruppens forventninger til det enkelte gruppemedlem. Disse forventninger gælder social position,

holdninger, adfærd og tøjstil for at nævne nogle få. I gruppen inddeles roller i grupper efter status,

der rangerer fra høj status (ledere) til ingen status (syndebuk, mobbeofret). Rollerne kan være

meget svære at slippe væk fra, og mange vil beholde en bestemt rolle mange år fremover. Dette er

ifølge Olweus tilfældet for såvel mobbere som mobbeofre.53

Rollefordelingen i en gruppe viser sig at være meget relevant for mobning, idet ofrene er de, der

placeres nederst i gruppens sociale hierarki.

Det er forskelligt fra gruppe til gruppe, hvor individuelt det enkelte gruppemedlem har lov til at

være i forhold til de normer og holdninger, gruppen har. Individualitet kommer til at stå overfor

konformitet.

50 Disse roller er hentet fra internetadressen: www.norden.org./pub/uddannelse/uddannelse/sk/2004-724.pdf 51 En gruppe definerer jeg her som …”to eller flere personer der gensidigt påvirker hinanden og er gensidigt afhængige af hinanden i den forstand at de er nødt til at stole på hinanden for at få tilfredsstillet deres behov og nå deres mål.” Gjøsund og Huseby: Gruppe og samspil side 19. 52 Forskning fra internetadressen: www.norden.org./pub/uddannelse/uddannelse/sk/2004-724.pdf 53 Gjøsund og Huseby, kapitel 2 og 3.


23

Normer og regler kan være såvel definerede som underforståede. Disse normer og regler er med til

at sikre, at gruppen kan fungere. Dog viser forskning, at alle mennesker har en tendens til at rette

sig efter gruppens mening i såvel enkelte spørgsmål/opgaver, som i mere overordnede spørgsmål,

f.eks. principielle holdninger. De, der tør at skille sig ud fra gruppen, risikerer deklassering.

Når en gruppe viser megen ensretning, vil det som regel tyde på, at gruppen bygger på megen

kontrol. Kontrollen er et udtryk for den holdning, at forskellighed og uenighed er noget negativt.

Der er med andre ord tale om et stort gruppepres.

Megen kontrol får stor betydning for det sociale miljø i gruppen, men påvirker også det enkelte

gruppemedlems personlige udvikling. Denne type gruppe betegnes aggressiv og har en tendens til

at have stærke ledere, der er fokuserede på egne behov frem for gruppens. I en aggressiv gruppe

vil der være tendens til klikedannelse pga. det manglende fællesskab.54 I en sådan gruppe er

risikoen for mobning især til stede. Gruppen er presset pga. den sociale kontrol og har behov for at

udpege en syndebuk, hvorved gruppen kan få afløb for sine aggressioner.

Gruppen kan minde om en form for diktatur, hvor den enkelte har ringe mulighed for at komme til

orde og få indflydelse.

Gruppens roller, normer og samlede dynamik kan på baggrund af ovenstående siges at have stor

betydning for mobning.

Således har Olweus fundet, at spændinger og konflikter i grupper kan sættes i sammenhæng med,

at mobning foregår.55 Han finder gruppen central i forhold til mobning. Endvidere mener Olweus

at normerne i grupper kan være afgørende for, om mobning opstår. Mobbere påvirker

gruppeklimaet. Når der er flere end 6-7 i en gruppe, mener Olweus, at den vil blive opdelt i

undergrupper. Disse ”kan udøve massiv mobning” såfremt de er aggressive.56

Ifølge Olweus mobber en gruppe for ikke selv at blive mobbet.57 Han peger på desuden på

mobning som handlinger, der ”aktiverer og øger aggressive tendenser” i en gruppe. Desuden vil

uselvstændige medlemmer af gruppen beundre mobberens aggressivitet. Endelig svækkes

54 Gjøsund og Huseby kapitel 2 og 3. 55 Olweus: Hakkekyllinger og skolebøller side 146. 56 Olweus: Hakkekyllinger og skolebøller side 15. 57 Olweus: Hakkekyllinger og skolebøller side 158.


24

hæmninger overfor aggression i en gruppe. Dette stemmer overens med Larssons synspunkt om en

kollektiv svækket samvittighed.

Ifølge Larsson anvender mobberen, i fællesskab med gruppen, en bestemt taktik når mobberen har

udvalgt sit offer. Først må ofret placeres nederst i det sociale hierarki. Dette betyder, at ofret

mister kammerater og popularitet. Ofret kan dermed fungere som syndebuk for mobberens og

gruppens aggressioner. Dette kaldes deklassering. Dernæst fratager mobberen og gruppen ofrets

menneskelighed ved at bagtale, ydmyge og mangler ved ofret, da ingen anser ofret for noget

værdifuldt, vedkommende er jo socialt isoleret og derfor ubetydelig. Dette kaldes afhumanisering.

Under afhumaniseringen er gruppen ofte aktive i mobningen i form af bagtalelse.

Det er presset fra den samlede børnegruppe, der belaster ofret i så høj grad, at det hele tiden er på

vagt overfor nye angreb fra mobberen og evt. medløbere og forstærkere.

2.5 Pige- og drengemobning

Vi skal ikke længere tilbage end halvfjerdserne for, at der ifølge forskningen ikke fandtes

pigemobning. Vi er i dag blevet noget mere belyst via en bedre forskning inden for området

pigemobning, men forskningen er især i Danmark dog stadig meget mangelfuld.

I de første undersøgelser af mobning tilbage i 70erne, blev det ikke fundet, at piger mobber. I dag

ved vi, at både piger og drenge bliver mobbet, men drenge og piger mobber på forskellige måder.

Ifølge en sociologisk undersøgelse, Dan Olweus har lavet i 1983 i norske 2. til 9. klasser, ses der

en general overvægt af drenge der mobber. Især i de større klasser var der stor forskel på piger og

drenge.

Undersøgelsen var baseret på forholdsvis fysiske angreb på ofret. Med den viden vi har i dag, kan

vi stille os selv det spørgsmål, om pigernes form for mobning med udelukkelse og social isolation

ville være kommet til udtryk igennem en sådan undersøgelse.

Drenge udelukker ikke andre i samme omfang som piger. Drenges form for mobning er mere

fysisk præget. Der bliver skubbet, slået og råbt skældsord efter ofret. Drenge knytter sig oftest til

en gruppe, og vurderer hinanden på de ting de er samlet om, eksempelvis fodbold, håndbold eller

computerspil.


25

Når piger mobber, sker det ofte ved udelukkelse af fællesskabet. Udelukkelsen sker som oftest via

udspekulerede og indirekte metoder som sladder, rygtespredning og manipulering af

venskabsrelationer. Eksempelvis tage den bedste veninde fra nogen eller vende sin veninde

ryggen.

Piger er ofte meget fortrolige med deres bedste veninder. Det er rart at have hemmeligheder med

sin veninde; en at fortælle alt. Samtidig gør det også piger mere sårbare over for mobning, der

modsat drenge knytter sig til en eller to nære veninder.

Piger og drenge opfatter det at blive mobbet ens, men der er forskel på, hvordan mobningen bliver

udført og hvad der gør ondt. Eksempelvis vil det betyde meget for en pige, der mister sin bedste

veninde, hvorimod det for dreng ville være lettere at komme sig over tabet, da han har gruppe at

støtte sig til.

Man kan med andre ord sige, at reglen mere end undtagelsen for mobning er, at piger mobber for

at udelukke ofret, hvorimod drenge mobber, for at undertrygge ofret. Der mangler dog forskning i

pigemobning.

2.6 Konsekvenser af mobning

Mobning over en længere periode kan have alvorlige konsekvenser for det enkelte barn. Det

typiske i en mobningssituation er, at ofret har store vanskeligheder med at forsvare sig mod de

angreb, han eller hun er udsat for. De aggressive handlinger, som personen udsættes for, opleves

typisk som sårende, ydmygende og dybt uretfærdige. Eva Larsson knytter denne kommentar til

dette:

” At være ung og blive udsat for mobning blandt kammerater er at leve med konstant angst for at

blive angrebet uden at vide hvorfor. Det er stressende ikke at forstå, hvorfor man bliver straffet,

og det indgyder en følelse af hjælpeløshed ikke at kunne påvirke den behandling, man bliver udsat

for. At leve med konstante trusler og nedladende behandling giver en følelse af ufrihed, som man

er nødt til at gøre sig fri af.” 58

Ofrets manglende evne til at forsvare sig over for de aggressive handlinger er den mest centrale

dimension i forhold til mobning. Hvis mobningen gentagne gange rettes mod den samme person,


26

som føler sig forsvarsløs, kan det forårsage alvorlige psykiske og sociale problemer for denne.

Karl Ljungstrøm har en anden vinkel i forhold til opfattelsen af mobning hos offeret. Han påpeger,

at det ikke er de direkte aggressioner, der er det værste, men derimod de angstfyldte stunder, hvor

offeret tænker på mobningen.59

En række undersøgelser har fokuseret på de sundhedsskadelige effekter af at blive udsat for

mobning af andre børn. Når det gælder de helbredsmæssige konsekvenser af mobning, kan man

skelne mellem akutte reaktioner, reaktioner efter langvarig mobning og eventuelle eftervirkninger

af at have været udsat for mobning. Akutte reaktioner er knyttet til uro, ængstelse, fortvivlelse og

forvirring. De psykiske problemer beskrives som bl.a. søvnløshed, depressioner og lavt selvværd.

Hvis mobningen er konstant gennem en længere periode, vil personen opleve psykosomatiske

reaktioner, bl.a. i form af hovedpine, maveproblemer og kvalme.

Undersøgelserne er kommet frem til, at det symptombillede, man ser hos ofre for langvarig

mobning er posttraumatisk stresssyndrom (PTSD).60 PTSD er en række psykologiske og

fysiologiske stressreaktioner efter traumatiske hændelser og ses bl.a. hos voldsofre og ofre for

alvorlige ulykker. Diagnosen PTSD indeholder også nogle karakteristiske symptomer som f.eks.

genoplevelse af mobningen (flashbacks). Dette kan bl.a. ske i drømme/ mareridt hos personen. Af

andre karakteristiske træk er distance/ isolering til andre mennesker. Personen er ofte i

alarmberedskab, hvilket viser sig i form af øget vagtsomhed og nervøsitet når andre personer

henvender sig til en. Angst og depressioner og selvmordstanker kan også være et resultat af

posttraumatisk stresssyndrom.

Et barns selvforståelse lider stor skade ved længerevarende mobning, og da det netop er i de år,

hvor barnet skal til at skabe sig en identitet og et netværk, kan det have alvorlige konsekvenser for

barnet. Helle Høiby påpeger på baggrund af Olweus forskning på området, at:

58 Larsson mobningens psykologi. Side 42 59 Larsson: Mobningens psykologi. Side 22. 60 Larsson: Mobningens psykologi. Side 144. Posttraumatisk stresssyndrom hos mobbeofre bliver ligeledes udførligt behandlet i bogen Mobning på arbejdspladsen.


27

”ofre for mobning, befinder sig i en vanskelig situation over lang tid, ofte flere år, undertiden hele

deres skoletid, og deres muligheder for at komme ud af situationen er ikke stor, med mindre

voksne udefra griber ind for at ændre det.” 61På det faglige område kan det ligeledes have store

konsekvenser, idet mobningen fylder så meget hos offeret, at det bliver svært at fokusere på

læringen.62 Mette Bauer påpeger i forhold til dette, at universitetsstuderende, der har været udsat

for mobning i folkeskolen, føler de ikke kan så meget som deres medstuderende og de undgår

ligeledes at arbejde sammen med andre.63

Eva Larsson påpeger, at hun i sit arbejde som lærer ofte er stødt på elever, der har påtaget sig

skylden for, at de er blevet mobbet. Det har bl.a. været udsagn som ”jeg var meget lille i min

alder” og ”jeg er ikke så dygtig som de andre.” Af disse udtalelser kan man se, at ofrene har

påtaget sig skylden for at de er blevet mobbet. Eva Larsson beskriver det således:

”Grusomhederne har medført, at de har mistet deres selvfølelse og selvværd, samt at de har

påtaget sig skylden for mishandlingen for derved logisk at kunne forklare over for sig selv,

hvorfor de er blevet udsat for plageriet. De bærer også på en tung sorg i og med, at de sørger

over de kammerater, der har svigtet dem.” 64 Der er ingen tvivl om, at mobningen sætter sig dybe

spor på sjælen og kan være direkte ødelæggende på mobbeofret. Benægtelse og fortrængning af

det oplevede er en måde, hvorpå mobbeofret kan holde lidelsen ud.

Undersøgelser i forhold til offerrollen peger på et samspil mellem en sårbar personlighed og en risiko for

gentagne krænkelser.65 Specielt drengene kæmper med voldsomme psykiske eftervirkninger af mobning.

Det går hårdt ud over deres selvværd. De føler sig mislykkede, og de får samtidig en følelse af ikke at

kunne noget.

2.7 Delkonklusion

Samfundet stiller i dag krav til det enkelte individ. Krav om at individet skal gennemgå en

socialisering for at kunne leve sammen med andre. Gennem socialiseringen indarbejdes normer

for samvær, og færdigheder som er nødvendige for at finde en plads i samfundet.

61Høiby: Ikke mere mobning. Side 19 62 Gjøsund og Huseby: Gruppe og samspil. Side 65. 63 Børnerådet:. Mobbeland. S.11. Mette Bauer er cand.psyk. og er fra Københavns Universitets Studenterrådgivning. 64 Larsson: Mobningens psykologi. Side 137. 65 Olweus: Hakkekyllinger og skolebøller. Side 129.


28

Samfundet kommer i kraft af dobbeltsocialisering i institutionerne til at stå for meget af den

opdragelse, som forældrene tidligere var ansvarlige for. Institutionsværdier sætter da også deres

præg på forældrenes opfattelser af vigtige værdier.

Forældre skal i dag opdrage børn til en fremtid, de reelt ikke kender til, der er ikke længere en

holdning og et værdisæt som man kan opdrage efter. Derfor vil det enkeltes individs evne til at

begå sig i mange forskellige sociale arenaer kræve forståelse og indsigt gennem udvikling af en

bredt fundamenteret social kompetence.

Lige så vigtigt er det, at forældrene har givet deres børn et godt selvværd og selvtillid. Opnår

barnet et godt selvværd og selvtillid, er det lettere for barnet at tilegne sig sociale kompetencer.

Disse kompetencer har det enkelte barn brug for, når det skal finde sig til rette i en børnegruppe.

Vi har fundet frem til at forskningen indenfor mobning deler sig i flere fløje. En central retning er

psykologen Olweus’ forskning i drengemobning. Han er kommet frem til, at mobberen er

aggressiv anlagt overfor børn og voksne og er positivt overfor vold. Desuden har mobberen en

ringe empatievne med offeret.

Der synes at mangle forskning, der følger op på Olweus’ teorier. Indenfor de sidste par år har

forskere og teoretikere dog stillet sig mere kritisk overfor Olweus, idet han lægger vægten på

mobberes personlighed, frem for gruppens dynamik.

Det lader ikke til, at Olweus har interesseret sig for baggrunden for mobningen.

Det er der andre forskere, der har gjort. Larsson sætter fokus på mobberen som person, hvilke

mekanismer, der leder til mobning og hvilken rolle børnegruppen spiller i forhold til mobningen.

Larssons synspunkt er bl.a. at aggressionen, en naturlig kraft i alle mennesker, er mobberens

fremtrædende kraft og denne søger ødelæggelse af offeret. Vi synes Larsson sætter mobning ind i

et bredere perspektiv. Hun anskuer mobning fra et overordnet niveau og går ind i børnegruppen og

beskriver mobning som et gruppefænomen. Det ser vi som en styrke i forhold til anden litteratur

om mobning.

I forhold til dansk litteratur om mobning, har bl.a. Børns Vilkår bidraget med en forståelse af og

undersøgelser om mobning. Christensen og Rabøl Hansen har ligeledes givet deres synspunkter.

Der er blandt teoretikerne enighed om, at mobberen er afhængig af at resten af børnegruppen

accepterer mobning. Gruppepsykologi påviser, hvor stor en rolle, en gruppes relationer og

sammensætning har for om mobning opstår. Den såkaldte aggressive gruppe kendetegnes ved


29

stærke ledere af børnegruppen, tendens til klikedannelse og behov for at finde en syndebuk,

mobbeofret, de kan lade aggressionerne gå ud over.

Årsagerne til at nogle bliver mobbet og andre ikke gør, er mere indviklet end de ser ud til.

Hvis vi ser på undersøgelser af, hvad børn og unge siger de er blevet mobbet med, er det med

begrundelser som ”jeg er for tyk” og ”jeg bruger briller”.

Vi har fundet en entydighed i litteraturen der peger på, at ovenstående ikke er grund nok i sig selv.

De egentlige grunde til mobningen ligger dybere i de enkelte individer og kommer som ovenfor

nævnt til udtryk via svigtende selvværd og selvtillid.

Selvværdet og selvtilliden kan blive sat på en hård prøve i en dårligt fungerende gruppe, hvis man

ikke lige passer ind i de normer, der er blevet dikteret af de stærkeste individer i gruppen.

Problemer på hjemmefronten kan også give individet et skub ud i mobbetyranniets greb, et greb

som er svært at slippe fri for i en gruppe med mobbere, der konstant skal fortælle en, at man ikke

er noget værd som person.

Vi kan fastslå at der ikke kun er en enkelt grund til at man bliver mobbet. Grundene kan som sagt

ligge mange steder. Ydre omstændigheder som miljøet, familien, SFO’en, skolen, og

gruppesammensætningen påvirker ligeledes personen.

I forhold til konsekvenserne af mobning over en længere periode kan vi konkludere at det har

uhyggelige konsekvenser for offeret. De psykiske symptomer handler om nedbrydning af ofrets

selvtillid/ selvværd og dermed vil offerets handlemuligheder være meget indskrænket. Det er ikke

unormalt at et offer ender i så alvorlig krise at de psykiske skader bliver kroniske.

3.0 Metoder til at arbejde med mobberen

Olweus har udviklet sit eget program til bekæmpelse af mobning og herunder hører en metode til,

hvordan man som professionel arbejder med mobberen. Olweus’ metode skinner igennem i alle de

teoretikere, vi har arbejdet med. Selvom metoden er udviklet i forhold til mobning i skolen, mener

vi, at den godt kan anvendes i SFO-regi.

Metoden inddeles i to: en forebyggende del og en aktiv del. Den forebyggende del går ud på, at

skabe positive relationer i børnegruppen i form af fællesaktiviteter, gerne med deltagelse af

forældre. Desuden anbefales det, at man i en børnegruppe definerer et sæt regler i forhold til


30

mobning. Disse regler tager afstand fra mobning og tager mobbeofferets parti ved at reglerne

opfordrer til forsvar af ofre samt samvær med mobbeofre.

Den aktive del forudsætter, at der er taget officiel afstand fra mobning fra personalets og ledelsens

side, og at der arbejdes på at bekæmpe mobning. Herudover må pædagogen tage samtaler med

mobberen. Under disse samtaler klargør man mobberen, at mobning er uacceptabelt og at der vil

blive taget forholdsregler mod denne opførsel. Fortsætter mobningen, mødes mobberen af

forskellige konsekvenser, eksempelvis øget voksenkontrol eller man kan fratage mobberen et

privilegium.

Samtidig mener Olweus, at børnegruppen kan spille en aktiv rolle ved at gribe ind overfor

mobberen, hvis mobningen vedbliver.

I Danmark lader Helle Høiby til at have hentet inspiration hos Olweus til den metode, hun

anvender i forhold til mobbere.66 Hun foretager også samtaler med mobberen, dog efter at have

talt med de andre børn. Herved har hun fra børnene et billede af hvilken type mobning, der er tale

om. Samtalen med mobberen er objektiv og uden opstilling af regler. Herefter afholdes der møde

med alle børn og her konfronterer man mobberen. Som ved Olweus’ tages der distance fra

mobberens handlinger.

Metoden kan virke noget adfærdsmodificerende, men såvel Olweus som Høiby lægger vægt på

konsekvent, men positiv pædagogik. De anvender negative konsekvenser overfor mobberens

handlinger, men ved at rose mobberen ved ændret adfærd, viser man omsorg og interesse. Især

Høiby lægger vægt på, at det udelukkende er handlingerne, man tager afstand fra, ikke mobberen

som person.

Høiby giver desuden følgende forslag til at forebygge mobning:

• SFO’en udarbejder sammen med skolens ledelse, skolebestyrelse og skolens personale en

mobbepolitik.

• Sætte fokus på børnenes relationer og fællesskab. At foretage sig fælles aktiviteter,

eksempelvis rollespil.

66 Helle Høiby er uddannet pædagog, lærer og psykolog. Hendes bog ”Ikke mere mobning” er udviklet for såvel pædagoger som lærere.


31

Anatol Pikas’ samtalemetode med mobberen er relevant at nævne i forlængelse af Olweus’

samtalemetode, da Pikas’ samtalemodel gennemgås grundigt til forskel fra Olweus’. Desuden er

Pikas uddannet pædagog såvel som psykolog og er dermed interessant for os. Pikas sætter fokus

på at stoppe mobning og beskæftiger sig ikke med forebyggelse af mobning.67

Samtalen går ud på to ting: for det første at en antimobningsterapeut får mobberen til at indrømme

mobningen, og for det andet at mobberen selv kommer med forslag til ændring af sin negative

adfærd. Det er vigtigt at mobberen kommer af med skyldfølelsen overfor mobningen, og at

mobberen kommer ud fra samtalen med konstruktive forslag til ændringer.

Antimobningsterapeuten afslutter med at gøre opmærksom på, at der vil blive ført kontrol med om

mobberen ændrer adfærd og holder det, han/hun har lovet under samtalen. Ifølge Pikas skal

antimobningsterapeuten ikke være af bestemt profession, men blot have følgende kompetencer:

empati, vilje til at hjælpe, handlekompetence samt at kunne iagttage sig selv.68 Ud fra disse

opstillede krav, vil pædagoger i SFO-regi være kompetente til denne funktion.

3.1 Forebyggelse af mobning Undersøgelser viser, at når børn går aktivt ind for at stoppe mobningen, vil det hjælpe to ud af tre

børn.69 Det betyder, at for at vi kan forbygge mobning, er det vigtigt at have børnene med på

banen. I Norge i 1982 blev der gjort tiltag efter tre drenge havde begået selvmord, efter længere

tids mobning. En kampagne mod mobning på skolerne blev udformet.

Kampagnen byggede på følgende tiltag:

• Lærere og forældre blev opfordret til at engagere sig og tage medansvar for elevernes

skoleliv. Alle forældre modtog en folder om mobning. Lærerne blev opmuntret til at

gennemføre individuelle samtaler med eleverne. Skole-hjem samarbejdet blev styrket.

• De fleste klasser indførte regler mod mobning. Der afholdtes hyppigt klassemøder for at

følge op på reglerne.

• Der blev ydet konkret støtte til mobbeofret. Tilskuerne blev tilskyndet til at tage

mobbeofrets parti. Læreren blev opfordret til at give mobbeofret oprejsning i andre

sammenhænge. Forældre blev opmuntret til at hjælpe barnet med at knytte andre

venskaber.

67 Her menes at bogen ”Sådan stopper vi mobning” ikke beskæftiger sig med hvordan mobning kan forebygges. 68 Pikas: Sådan stopper vi mobning kapitel 3 og 6.


32

• Lærerens konkrete viden om mobning blev styrket gennem anonyme

spørgeskemaundersøgelser blandt eleverne.70

De tiltag der blev gjort, var medvirkende til at mobningen blev halveret og samtidig blev der

mindre pjækkeri. Hærværk i og uden for skolen blev også reduceret.

Ifølge ovenstående er den norske model god til at se tingene fra mobbeofrets side, da den direkte

går ind og arbejder med at styrke barnets kompetencer.

For at et sådant forløb kan lade sig gøre er det vigtigt, at man i fællesskab med børnene

nedskriver, hvilke regler der skal gøre sig gældende.

• Reglerne skal være børnenes.

• Reglerne skal være realistiske.

• Reglerne skal være konkrete.

• Reglerne er et middel til at opnå et bedre fællesskab.

Dette giver en form for samhørighed og er medvirkende til, at børnene selv følger op på reglerne.

Forebyggelsen af mobning har mange former, men tager sjældent udgangspunkt i mobbeofret.

Helle Høiby er os bekendt den eneste, der lægger vægt på at arbejde med at styrke ofret overfor

mobbere. Ofret opmuntres til at sætte grænser.

Ved at se på barnets udviklingsfase fremstår en mulig måde at arbejde med ofret på.

I denne henseende er det nødvendigt, at pædagoger og forældre er med til at bakke op omkring de

enkelte børn og deres kunnen.

Det at kunne noget, enten være god til at spille fodbold, gå til ridning eller spille skak er meget

vigtigt for børn i den alder. Endvidere er det vigtigt at bakke op omkring det sociale, da børn

spejler sig i andre og derigennem får en erkendelse af, hvem de selv er. En manglende opbakning

fra forbilleder og venner kan få katastrofale følger som tidligere beskrevet.

69 Børnerådets undersøgelse af femte klasser. 70 Hansen og Christensen: Mobbeland. Side 30


33

3.2 Trin for trin

Trin for trin er en amerikansk model, der er oversat til dansk. Det er et program, der ligger op til at

arbejde med børnenes sociale kompetencer i både SFO’en og skolen. Programmet er udviklet med

henblik på bl.a. at forebygge mobning og henvender sig til skolens yngste klasser – til og med

4. klasse.

Trin for trin er baseret på social forståelse og respekt for hinanden. Det tager udgangspunkt i et

forpligtende fællesskab, hvor man har ansvar for hinanden. Alle skal føle sig trygge, og ingen skal

udsættes for mobning hverken af psykisk eller fysisk karakter. Hvis mobning skulle vise sig at

være under optrapning, er det pædagogens / lærerens pligt i samarbejde med de implicerede børn

og deres forældre samt skolens ledelse at gribe ind overfor dette.

Empati og omsorg er også nogle af programmets hovedbudskaber. Der ligges vægt på at diskutere

følelser som vrede, sorg, smerte via rollespil, små historier og brug af fotoplancher, der viser

jævnaldrende børn i forskellige stemninger. Trin for trin arbejder med begreber ”der ikke er glemt

men som måske er gemt af vejen”. Programmet forudsætter neutralitet hos læreren/ pædagogen og

bygger på, at alle svar og reaktioner er lige gode. Det er således ikke en person, der sidder inde

med den rigtige sandhed.

I konfliktsituationer opfordres børn til at overveje, hvor modspilleren befinder sig med f.eks. ”se

på ham, hvad tror du han føler” eller ”hør lige efter, hvad han siger”. Programmet beskriver, at

børn altid vil have konflikter. Derfor er konfliktløsning en meget vigtig disciplin. Samtidig

argumenterer programmet for, at jo flere børn, der lærer at aflæse hinanden og handle efter det, jo

større chance er der for at dæmme op for mobning.

Programmet lægger vægt på, at balancen mellem selvudvikling og fællesskabet skal respekteres.

Desuden lægges der vægt på at social træning og fællesskabsfokus ikke er ensbetydende med, at

børn ikke skal have lov til at sige fra, men at det blot sker på en ordentlig måde, der ikke sårer

andre. Programmet forsøger at lære børnene at erstatte den totale afvisning med en mere åben

forsikring som ”du må ikke være med i vores leg men senere.”

Trin for trin sætter fokus på at de voksne er vigtige rollemodeller for børnene, idet det er dem der

skal foran som et godt eksempel i forhold til at opføre sig pænt overfor hinanden. Empati og


34

engagement smitter af på børnene. Forudsætningen for at programmet bliver til virkelighed, er at

både personale og forældrene er villige til at arbejde med trin for trin, og at de samtidig er enige

om de værdier, der skal formidles videre til børnene.71

3.3 Interviews På Rosenvangsskolens SFO interviewede vi en pædagog og en leder.

Vi udarbejdede en række spørgsmål, der omhandlede mobning og hvordan SFO’en arbejdede med

mobning.72

Pædagogerne på Rosenvangsskolen havde følgende definition af mobning:

”Drilleri er konkret, det er humor. Bagefter er det overstået.

Mobning er en til stadighed udviklende fase. Mobning er bevidst.”

I Rosenvangsskolens SFO er mobning en integreret del i det pædagogiske arbejde.

Pædagogerne lægger vægt på at opbygge selvværdet hos de enkelte børn, ikke mindst mobber og

mobbeofre.

I den pædagogiske praksis arbejder pædagogerne med en drengegruppe. Projektet går ud på at

give drengene fysiske og kulturelle oplevelser sammen. Pædagogerne oplever, at det indbyrdes

sammenhold i drengegruppen styrkes derved. Generelt arbejder pædagogerne på at lære børnene

sociale spilleregler, herunder hører empati og regler for opførsel. Lederen kalder dette

”færdselsregler for livet”.

Mobning får ikke lov til at foregå over længere tid. Personalet er hurtige til at gribe ind over for

mobning. Børnegruppen samles nogle gange af pædagogerne, efter en situation med mobning. Det

gør de for at styrke sammenholdet i gruppen og vise ofret, at det tavse flertal har empati med ofret.

Dette giver ofret en fornemmelse af at der er nogen, der bekymrer sig om en. Det er samtidig et

signal til gruppen om at de bør skride ind ved mobning.

I Bakkegårdsskolens SFO interviewede vi en pædagog og lederen ud fra de samme spørgsmål som

i den anden SFO.

71 Afsnittet er skrevet på baggrund af Bogen Trin for Trin.

72 Se bilag


35

Mobning defineres på følgende måde i SFO’en og på skolen: ”Man bliver mobbet, hvis man

gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer.

Drilleri er lidt for sjov. Drilleri er meget nu og her.”

Lederen i SFO’en definerer mobbepolitikken som følgende: ”Vi står inde for skolens

mobbepolitik. Det er meget konsekvens. Både sprog og adfærd overfor børnene. Man stopper ikke

(med at arbejde med mobning, red.) efter fire år. Det er noget, man må arbejde med. Det handler

om at have holdninger og visioner og få de ting signaleret ud hele tiden. Til børn og forældre. Det

er kompliceret, men det er bare at tage fat.”

Pædagogikken er baseret på konsekvens i forhold til direkte konfrontation med mobning. Det

forebyggende element ligger for pædagogen i at man aflæser børnenes signaler og adfærd.73

Pædagogen lægger vægt på at de i SFO’en fremstår som troværdige voksne, børnene altid kan

henvende sig til i tilfælde af mobning.

I praksis sker det ved at børnene bliver konfronteret med deres mobning, hvor den enkelte, offer

som mobber, blive udstillet over for børnegruppen. Hvis problemerne betragtes som store, vil der

blive taget kontakt til den pågældendes forældre. Der vil blive indkaldt til møde med forældrene,

hvis mobningen fortsætter.

I SFO’en oplever pædagogen at der er tendens til grupperinger blandt børnene, nydanskere og

danskere, som resulterer i mobning. Dette giver problemer i børnegruppen og tager tilsyneladende

en del opmærksomhed fra pædagogerne.

Pædagogen tager sit ansvar for mobning i SFO’en meget alvorligt. ”Jeg skal ikke se et program

om 10 år med et eller andet barn, der siger han blev mobbet i fire år i SFO’en, og der var ikke

nogen, der gjorde noget.”

3.4 Delkonklusion Metoder til at arbejde med mobning fordeler sig på to måder: en forebyggende indsats og en aktiv

indsats når mobning er konstateret. For os er det relevant at vide, hvordan der arbejdes med

mobning på begge måder. Det gør, at vi føler os rustet til at arbejde forebyggende med mobning,

da vi i langt højere grad er klar over, hvilke signaler, vi skal være opmærksomme på i det

pædagogiske arbejde.

73 Signalerne er nedskrevet i ni punkter på et såkaldt hjælpeskema. Se bilag.


36

Olweus, Høiby og Pikas præsenterer alle en konsekvent pædagogik i forhold til mobning og

mobbere. Olweus og Pikas vægter samtaler med mobbere højt. Samtalerne har to formål: at få

mobningen til at ophøre og at mobberen selv er aktiv ved at komme med løsninger til mobningen.

For Høiby er samtaler med mobberen en del af et større puslespil. Høiby sætter fokus på at styrke

ofrets og hele børnegruppens evne til at sætte grænser i forhold til mobning. Dette foregår i et

fælles forum. For os er Høiby den danske teoretiker, vi finder mest brugbar. Blandt andet i kraft af

hendes redskaber til at arbejde med mobning.

Der er mangel på metoder til at arbejde med mobbeofre – metoder, begrænser sig til at foreslå

støttende samtaler med ofret, men vi har ikke fundet nogen måde, hvorpå der kan arbejdes

forebyggende. Det mener vi er problematisk.

Vi mener der er god grund til at hente inspiration til forebyggelse af mobning i eksempelvis

Norge, hvor et tiltag har reduceret mobning med 50%. Tiltaget rummer bl.a. et sæt fælles regler,

som børn er med til at definere. Disse regler virker forebyggende overfor mobning.

De senere år har metoden Trin for trin vundet indpas i institutioner og skoler landet over. Over

50% anvender metoden til at øve sociale kompetencer og empatiforståelse samt til at forebygge

mobning. Trin for trin er et eksempel på en metode, der anvendes af såvel pædagoger som lærere.

Dette samarbejde finder vi spændende. Dog er vi i gruppen ikke helt enige om, hvorvidt man ved

hjælp af en metode kan lære børn sociale kompetencer. Til gengæld mener vi, at børn kan have

stort udbytte af rollespil, der omhandler forskellige følelser.

I de to SFO’ er vi besøgte, var der stor forskel på opfattelse af og årsager til mobning. Der var

også forskel på, hvordan der blev arbejdet med mobning. Vi vurderer, at SFO’ en i Trige tænker

mere adfærdspsykologisk både i forhold til forebyggelse og indsats overfor mobning. Dette kan

delvis skyldes miljøet. SFO’ en i Trige virker trængt af konflikter mellem børnene. Muligvis

derfor kommer fysisk adfærd blandt børnene til at fylde meget i det pædagogiske arbejde.

Personalet opfatter den forebyggende indsats som at være opmærksom på børnenes signaler.

Signalerne går meget på adfærd og udseende. Den aktive indsats overfor mobning omfatter

konsekvent indgriben og samtaler med mobberne. Personalet lægger vægt på en tydelig

mobbepolitik og signalerer den i adfærd og indsats ved mobning. Bagefter har vi undret os over,

hvorfor personalet ikke arbejder mere dybdegående med mobning. Vi fik det indtryk at SFO’ en

arbejder mest med adfærd, men ikke årsagerne til denne adfærd. Det mener vi er ærgerligt, da


37

SFO’ en med dens aktive mobbepolitik har basis for en mere forebyggende indsats. Dette kunne

eksempelvis ske ved at arbejde med hele børnegruppen.

SFO’en på Rosenvangsskolen lægger vægt på en forebyggende indsats ved at give drengegruppen

fællesoplevelser. Pædagogerne mener dette har styrket sammenholdet. I SFO’en er de meget

opmærksomme på gruppehierarki og dets rolle i forbindelse med mobning. Derfor arbejder de

meget med gruppen i forbindelse med forebyggelse og aktiv indsats overfor mobning. Derudover

arbejder de med at højne selvværdet hos mobbeoffer og mobber. Pædagogerne i SFO’en tog deres

ansvar for mobning meget alvorligt.

De havde ikke en egentlig mobbepolitik i SFO’en, men delte skolens. Derimod virkede det på os

som om, at pædagogerne i denne SFO gør sig nogle flere overvejelser i forhold til mobning, og

hvordan man kan arbejde såvel forebyggende som aktivt. Der bliver fulgt op på mobning ved at

arbejde forebyggende med gruppen, offer og mobbere. Dette gav os et meget positivt indtryk.

Personalet virkede kompetente, fordi de havde mange overvejelser bag deres pædagogiske arbejde

med mobning.

Det er det væsentligt, at personalet har viden om mobning, og at der er et godt samarbejde med

forældrene.

Som tilføjelse mener vi, at en fælles vedtagen strategi og officiel stillingtagen fra hele

personalegruppen ville styrke en forebyggende indsats overfor mobning. Det tydeliggør signaler

og styrker den enkelte pædagog med redskaber til at gå ind og arbejde med mobning, såvel

forebyggende som aktivt.

4.0 Hvorfor rollespil til forebyggelse af mobning I meget af den litteratur vi har læst, lægges der vægt på gruppens betydning i forhold til mobning.

Gruppen kan være aktiv i forhold til sikring af et mobningsreducerende miljø, f.eks. ved fælles

regler. Fælles normer inden for gruppen er meget centrale i forhold til mobning.

I praksis erfarede vi, hvordan man gennem fællesoplevelser kan styrke sammenholdet i en gruppe

og derved forebygge mobning.

Det er altså vigtigt at arbejde med at styrke gruppen samt at få dens medlemmer til at tage afstand

fra mobning.


38

Vi har valgt at lave en kulturel indsats i arbejdet med at forebygge mobning. Mobning foregår

oftest i en gruppe. Vi mener derfor, det er nødvendigt at anskue mobning som et gruppemæssigt

problem. Naturligvis kan det være nødvendigt derudover at arbejde med den enkelte mobber og

mobbeoffer, men vi mener en gruppeindsats er vigtigst når der arbejdes forebyggende med

mobning.

Der er mange gode grunde til at anvende rollespil som forebyggende indsats overfor mobning.

Rollespil handler om at skabe hele oplevelser. Der sker en udvikling af sociale, kropslige,

følelsesmæssige og fantasiens evner.

Dette stemmer overens med de kompetencer, vi som pædagoger skal arbejde med i forhold til det

enkelte barn: personlige, kognitive, fysiske og sociale. I det følgende vil vi gøre rede for, hvordan

der ved hjælp af rollespil støttes op fællesskabet og dermed forebyggelse af mobning.

4.1 Historien bag live-rollespil Den første gang verden hørte om rollespil, var da amerikaneren Gary Gygax i 1974 kom frem med

spillet Dungeons & Dragons.

Dungeons & Dragons er et brætspil, der i sin tidlige form er vokset ud fra miniature krigsspil.

Spillet har udviklet sig med årene og blev til det live–rollespil som danskerne i begyndelsen af

80erne havde taget til sig. I takt med at live–rollespil blev mere populært op gennem årene, er

mange nye former kommet til. Det, der en gang startede med brætspillet Dungeons & Dragons, er

i dag blevet til mange nye former for rollespil.

Konceptet har også ændret sig. I dag ser vi mange former for rollespil, live–rollespil, brætspil, og

rollespil til pc. Konceptet har også ændret sig fra fiktion til også at rumme virkeligheden,

eksempelvis firmaer der gerne vil styrke deres afdeling, kan bruge live–rollespillet til at afprøve

forskellige situationer i hverdagen, bytte roller om på chef og medarbejder.

Interessen inden for live–rollespil er voksende og der er i dag over 50 klubber med hundrede vis af

aktive børn og voksne over hele landet.

4.2 Hvad er live-rollespil Live–rollespil er en form for teater og drama, der er lavet om til leg og spil. Rollespillet

indeholder elementer fra almindeligt teater. Forskellen ligger i at det ofte foregår i udendørs

kulisser og forløbet i et rollespil er meget åbent. Ingen ved præcist, hvordan det ender. Samtidig er


39

der sjældent tilskuere til et rollespil, da der ikke er nogen egentlig scene. Man kan sige at det er en

hybrid mellem teater og børnenes politi og røvere.

Et rollespil indeholder ligesom teater en drejebog, der i rollespil betegnes som scenarie. Et sådan

scenarie er typisk udarbejdet af gamemasters og kan blive spillet og udbygget i mange år. Fælles

for mange af historierne er, at det er en kamp mellem det gode og onde.

Scenarierne har tit udspring i fortællinger og eventyr som Tolkiens Ringens Herre.

Der er en stor del æstetik i live–rollespil. Ikke kun i selve spillet, hvor samspillet mellem deltagere

i live–rollespillet giver sociale gode oplevelser, men også i processen, hvor udviklingen af

rekvisitter bruges som en forlængelse af ens egen personlighed.

”Det er jo den måde, man spiller sammen på, det er det samme som at stå på en scene sammen

med sine kammerater og skulle spille et skuespil og mærke, hvordan det hele arbejder sammen,

stemningen i det hele, det er det samme her, man kan mærke adrenalinen og man har det godt

med hinanden fordi man ved, at sådan her skal det bare gå – samtidig med at der bliver fortalt en

god historie.” 74

4.3 Rammer og Regler For at scenariet kan udspille sig, er det vigtigt, at der er nogle fælles regler at gå ud fra. De er en

hjælp til at komme ind i live-rollespillet. Reglerne har til formål at hjælpe med dette.

Kampen

Når kampen mellem to foregår, er det vigtigt, at man ikke slår med sine våben, men markerer med

dem. Det vil sige, at man ikke slår for at det skal gøre ondt, men bare så at modstanderen ved, at

han er ramt. Man skal styre sig i kamp. På grund af sikkerheden, er en af de vigtigste regler i live–

rollespil, at man IKKE må slå andre i hovedet.

Basis for kamp er, at alle våben giver 1 helbredspoint (HP) i skade, dog er der visse våben, der er

magiske.

Skader

Alle live–rollespilsdeltagerne har x antal HP når de starter. Disse point er fordelt over kroppen.

Det vil sige at lige meget hvor man bliver ramt af et våben, mister man 1 HP. 0 HP i kroppen

betyder at man falder om og ligger på jorden. Endnu et slag, lige meget hvor, gør en bevidstløs.

Man bliver ved med at ligge på jorden indtil man bliver helbredt.


40

Ligger man bevidstløs på jorden, kan man blive dræbt. Det sker ved at en person kommer hen til

en med sit våben, og siger "nu dræber jeg dig", hvorefter han stikker sit våben i en og karakteren

er død.

Død

I kamp kan man dø, hvis man er blevet slået bevidstløs og en person kommer hen til en og laver

”nu dræber jeg dig - scenen”. Når man kommer ned på 0 HP, lægger man sig på jorden. Når man

er død, går man med hænderne bag hovedet, tilbage til starten af scenariet. Spillederne afgør

hvornår spilleren er med igen.

Helbredelse

Spillerne kan blive helbredt via magi. Enten hvis en medspiller smider en helbredelses –

besværgelse, eller hvis man er så heldig at finde magiske ting i form af sten, eller hellig vand.

Hvis rollespilskarikaturen har evner til hurtig at blive læget, vil tiden i dødsriget blive afkortet.

Magi

Magi er forskellige besværgelser, man kan kaste. Hver besværgelse har en virkning, som er

beskrevet i det kort, som kastes. Troldmændene får nogle magiske kort.

Når troldmanden kaster en besværgelse, tages et kort, der svarer til den besværgelse, man ønsker

at kaste. Kortet holdes over hovedet mens han/hun råber ordene ud til besværgelsen. Derefter

peger troldmanden på offeret, eller får dets opmærksomhed, så han/hun ved at man er ramt.

Magiske besværgelser kan ikke kastes på folk, der er længere end 10 meter væk fra kasteren.

4.4 Æstetik I vores projekt har vi valgt at arbejde med live-rollespil. Men hvorfor? Er der behov for den form

for fællesskab? Er den eventyrlige og romantiske skueplads ikke bare en drøm, der for længst er

tabt i en fortravlet og forvirret moderne verden, hvor computerspil og tv’et dominerer børens

tid?75 Men er det muligt at der ligger nogle dybere lag i mennesket, der ikke har fundet sin ret, i

det moderne samfund?

74 Rollespil – leg og æstetisk kultur side 11 75 Se Samfund


41

Der har nemlig altid været brug for at mennesker mødes til fester, højtider og markeder, hvor de

optræder sammen i skuespil, eller i de ritualer der hører højtiderne til. Fælles for disse er, at de er

lystfyldte processer, hvor man skaber noget ud fra sig selv, noget man deler med andre.

Samværet med andre er med til at opnå en erkendelse gennem sansmæssige oplevelser nemlig en

æstetisk oplevelse.

I vores kultur er mulighederne for at være en del af sådanne æstetiske produktioner blevet

reduceret. Tv’ets magt har gjort at tilskuerpladserne er flyttet ind i stuerne, hvor man kan sidde

passivt sammen med andre og kigge ind i en kasse med lys. Mennesker kan dog stadig i bund og

grund godt lide at være sammen om noget. Vi kan lide nærværet og bevæges, når der skabes

muligheder for et anderledes samvær.

”Der er så mange forhold i vort samfund som er med til at gøre mennesket til tilskuer i stedet for

aktører i livet”.76

Live – rollespillet dækker netop behovet for at blive aktør i eget liv.

Scenariet i live - rollespillet pirrer aktørernes forestillingsevne til at leve sig ind i en verden

hinsides den verden, de normalt befinder sig i. Gennem interaktionen med andre spillere udleves

en historie i en fælles fantasiverden, hvor ens egen udklædning, sminkning, udsmykning af

omgivelserne og alles indlevelse i deres roller, får historien til at blive en virkelighedstro illusion,

man som deltager i sit eget teaterstykke kan leve sig ind i.

Live–rollespillet er en kollektiv æstetisk praksis, der er særlig velegnet til, at man stiller spørgsmål

til hinandens forestillinger og får perspektiv på sine egne erfaringer.

”Den æstetiske praksis kan blive katalysator for gensidige refleksioner i fælles læreprocesser.”77

Live-rollespillet består af fantasi, kreativitet og æstetik som er de tre grundelementer, der er i den

skabende virksomhed.

76 Bent Jacobsen og Trine Nilsen Børn, drama, teater. Side 7.


42

Figur. Grundelementer i skabende virksomhed. 78

Fantasien er billeder vi fremstiller via tanker, et indre råstof som er nødvendigt for den æstetiske

proces overhovedet kan komme i gang. Ifølge Sigmund Freud bygger fantasien bro mellem vore

undertrykte driftsønsker og vort bevidste liv. Igennem vores fantasi, drømme og ønsker skaber vi

forestillingsbilleder, der nogle gange bliver til konkrete former. Dette sker netop i den æstetiske

produktion. En æstetisk produktion kan deles med andre. Den peger i modsætning til fantasien,

ud over os selv og det gør den mere social end fantasien.

Imellem fantasiens indre verden og det æstetiske produkt ligger det kreative felt. Hvor fantasien

er æstetikkens indholdsmæssige råstof, er kreativiteten det, der giver den æstetiske produktion sin

form. Et eksempel på den kreative aktivitet er leg. Igennem fantasien får legen sin energi og det er

igennem legen, at barnet forener sjov og alvor i en proces. Processer har ofte til formål at skabe

noget nyt.79

I live – rollespillet kan man for en tid "glemme" hvem man er, og være en anden. Man tænker på

noget andet, drømmer om noget andet, laver noget andet og gør noget andet, end man ville gøre til

hverdag. Det gør man inden for nogle rammer, der kan være nutiden eller måske en fjern og

fantasifuld fortid. Live – rollespil giver, fra proces til produkt, de optimale muligheder for den

skabende virksomhed.

Børnepsykologen Bruno Bettelheim mener, at eventyr kan styrke barnets jeg (jvf. Freuds

personlighedsmodel), fordi figurerne i eventyr stilles overfor konflikter og problemer, der kræver

aktiv handling. Handling finder sted ud fra det bevidste jeg, der herved styrkes.

77 Kirsten Drotner At skabe sig selv. Side 64 78 Kirsten Drotner At skabe sig selv. Side 69 79 Kirsten Drotner At skabe sig selv. Side 70.


43

I forhold til mobning er det anvendeligt, fordi mobberen under live – rollespil får lov at leve en

række følelser ud. Man kan forestille sig, at mobberen får lettet trykket af følelser, herunder

aggressive følelser. Ved at anvende den destruktive energi mere konstruktivt i eksempelvis

fægtekampe er det måske muligt at reducere de aggressive følelser, der ellers går ud over

mobbeofret.

Mobbeofret kan under live – rollespillet smide noget af den forsigtighed væk, der kendetegner det

passive mobbeoffer. Under trygge rammer er der mulighed for dels at gennemleve sin rolle, dels

for at tilegne sig en række færdigheder.80

4.5 Relationer I hele processen omkring rollespillet har relationerne børnene imellem en meget stor betydning. I

afsnittet omkring børns rolle i det postmoderne samfund beskrev vi vigtigheden i at indgå i sociale

relationer for mennesker generelt.

Det er i gruppen af jævnaldrende, den første del af socialiseringen finder sted. Et barn i en gruppe

forsøger i stor udstrækning at tilpasse sig de andre børns normer og værdier. Børn kategoriserer

sig med dem de ligner mest, særligt jævnaldrende af samme køn. Det børn lærer i samvær med

deres jævnaldrende venner, er gruppens værdier og normer for hvordan man opfører sig. Positive

relationer til jævnaldrende giver børn en tryghed i hverdagen. Samtidig øver de sig i sociale

samspilsregler, bl.a. gennem kommunikation, konflikter og tillid.

Stig Brostrøm beskriver i bogen ”Social kompetence og samvær” relationer i daginstitutionen og

skolen således:

”Her bliver det individuelle barn konfronteret med de andre børns ideer og viljer. Her er barnet

indbegrebet af en børnekultur – et liv skabt for børn og af børn – der indenfor visse grænser har

sin egen børnelogik. Selv om de voksne viser omsorg for børnene og holder dem i hånden, så er

det enkelte barn spillet ud i et børnefællesskab hvis normer, holdninger og logik der på godt og

ondt må lære at håndtere.” 81

Veludviklede sociale kompetencer er afgørende for at mestre samspil med andre. Har barnet

succes i sit samspil med andre, fremmes en positiv udvikling som også vil understøtte barnets

80 Bettelheim: Eventyrets fortryllelse side 101-102. 81 Brostrøm: Sociale kompetencer og samværd. Side.32


44

selvopfattelse. I bogen ”dig og mig og vi to” opdeler Kari Lamer de sociale kompetencer i 5

temaer:

Empati og rolletagning:

• Her sættes fokus på, at det er nødvendigt for barnet at udvikle evne til at kunne tage andres

perspektiv. Empati eller affektiv rolletagning refererer til indfølingsevnen, hvor barnet ser

og forstår, hvad et andet menneske føler, - at det evt. har samme følelse eller begge dele.

Rolletagning indebærer, at barnet må gå ud over den information, som er givet. Barnet

tolker kendetegn ved den anden og tolker den andens rolle for at kunne indgå på en

relevant måde i samspillet med den anden.

Prosocial adfærd:

• Dette begreb bygger på barnets internaliserede moralske normer: at tage hensyn til andre,

vise omsorg, dele og hjælpe. Prosocial udvikling giver barnet rum for, via sin sunde

fornuft, at vurdere om de normer det har tilegnet sig, er hensigtsmæssige eller i stedet at

vælge en anden adfærd.

Selvkontrol:

• Barnet skal kunne udsætte sine behov og ønsker, hvis det kræves af situationen.

Selvkontrol er vigtigt i samarbejde, ved kompromisløsninger og ved vurdering af egen

adfærd.

Selvhævdelse:

• Som modpol til den prosociale adfærd og selvkontrol er evnen til også at have sine egne

meninger, ønsker og behov. Disse tør barnet stå ved på trods af evt. gruppepres, men uden

at virke stødende eller styrende. Barnet tager initiativer til samspil med andre og har tro på

at det vil lykkes.

Leg, glæde og humor:

• Barnet skal kunne læse legen, forstå de skjulte regler om enighed, gensidighed og

turtagning. Barnet skal vise åbenhed, fantasi og glæde. – At kunne engagere sig og gå ind i

legen med hud og hår.82

82 Lamer: Du og jeg og vi to! S.169


45

Ud fra Lamers ovenfor nævnte temaer kan vi se, at det er mange omfattende processer barnet skal

igennem for at udvikle personlig og social kompetence. I forhold til rollespillet kan vi bruge

Lamers teori til forståelse af relationernes betydning. I rollespillet er det vigtigt, at pædagogerne

vægter børnegruppens betydning, da børn oftere er i samspil med andre børn end med voksne.

Derfor er det væsentligt, at de forventninger barnet mødes med af de andre børn er positive, hvis

det skal udvikle en positiv selvidentitet og tilegne sig positive normer for samspil.

Rollespillet er et sted hvor børnene deltager på et hold, hvor det skal samles om en fælles opgave.

Pædagogerne er i denne sammenhæng også væsentlige aktører, men det er børnenes indbyrdes

samspil, der er det centrale element. Deres samspil er afgørende for løsningen af opgaven og det

kræver en aktiv og engageret indsats fra alle i gruppen men kræver samtidig også evnen til at sætte

sig ind i og respektere andres forslag til løsninger.

Når børnene deltager i rollespillet tilegner de sig også øgede kompetencer. Denne udvikling er en

proces, hvor børnene både tilegner sig nye færdigheder og egenskaber, og hvor de afvikler andre.

Gamle adfærdsmønstre og erkendelser forlades til fordel for nye. Dette betyder ikke, at det

tidligere lærte bliver glemt, men at betydningen forandres og i afgørende grad skaber

forudsætning for ny viden. Børnene får igennem denne udvikling øgede kompetencer til noget de

kan i forvejen og dermed tilegner de sig helt nye og anderledes kompetencer.83

4.6 Leg og live-rollespil Live–rollespil er meget beslægtet med leg. Live-rollespil har ligesom legen ikke noget egentligt

formål. Det at være sammen om noget er det væsentlige.

Legen indeholder følgende karakteristika:

• Barnet indgår på en let og i en fri sammenhæng / samarbejde med andre mennesker.

• Barnets skaber selv aktiviteten, dvs. uden tvang.

• Barnet føler sig underholdt

• Barnet er fri for frygt, dvs. at legen ikke har nogen konsekvens – leg indeholder ikke

”truende” elementer fra omgivelserne

• Barnet arbejder ikke (det er på ”ferie fra den sociale og økonomiske nødvendighed”84)

83 Brostrøm: Social kompetence og samvær. S.111 84 Erikson: Udviklingspsykologiske teorier. Side 198


46

Legen har en dobbeltfunktion:

• En følelsesmæssig funktion. Barnet får gennem legen bearbejdet de følelsesmæssige

konflikter, som er forbundet med at være barn og lærer dermed at bearbejde sin egen angst.

• En intellektuel funktion. Barnet erhverver gennem legen indsigt i voksenlivets betingelser,

det lærer noget om de funktioner som voksne opfylder, og udvikler derigennem sin

erkendelse.

Funktionerne kan kun kunstigt adskilles. I legen er de smeltet sammen. Legens logik er, at

beherskelsen af de følelsesmæssige konflikter sker i og med beherskelsen af de funktioner, som de

voksne har, og som barnet derfor overtager i legen.85

”Legen må betragtes som et grænsefænomen til et antal menneskelige aktiviteter og (den) søger

på sin egen legende måde at unddrage sig begrænsning. For mennesket er kun fuldt ud

menneskeligt, når det leger.”86

Leg er en central del af barnets udvikling.87 Leg har i modsætning til live–rollespil ikke noget

egentligt mål eller produkt for barnet. Live-rollespillet er en konstruktiv leg, der giver et æstetisk

produkt. En aktivitet, der giver barnet en fornemmelse af at kunne noget og er med til at fremme

de enkelte kvaliteter i barnet, så det i andre sammenhænge vil tro på egne evner.

Den voksne verden er indviklet og vanskelig for børn at forstå. Derfor er det vigtigt at børn råder

over en aktivitet, hvor de kan tilpasse sig, assimilere virkeligheden til sig selv.

Samtidig giver live - rollespil børn mulighed for at eksperimentere med deres virkelighed, således

at de kan udvikle nye handlemuligheder. Derved får de mulighed for dels at bearbejde deres

nuværende virkelighed, dels at overskride denne, som så igen kan udvikles og ændres.

Børn er på en gang formet af live–rollespillets verden, men samtidig er live–rollespillet også

formet af børnene. Vekselvirkningsforholdet mellem disse to poler har karakter af et

dybereliggende behov hos mennesket og er medvirkende til, at der åbnes op for børns fantasi og

kreative udvikling.

Reglerne i live–rollespil giver børn mulighed for at afprøve sig selv i forhold til kammeraterne i

trygge rammer. De finder ud af, hvilke færdigheder de hver især har. Live-rollespil repræsenterer

en lille del af børenes egen kultur.

85 Bent Jacobsen og Trine Nilsen Børn, drama, teater. Side 15 86 Erik Erikson: Udviklingspsykologiske teorier. Side 199 87 Se Børns udvikling 6-12 år.


47

5.0 Pædagogens rolle I Danmark har man, modsat andre nordiske lande, valgt ikke at lovgive om mobning. Derfor ser vi

det pædagogiske arbejde med mobning for at være en kvalificering af den danske velfærdsstat.

Det giver pædagogen en meget central og ansvarsfuld rolle. Pædagogen er ansvarlig for børnenes

trivsel og for mobning samt forebyggelse heraf. Da SFO pædagoger arbejder inden for skolens

regi, er det i disse omgivelser forebyggelsen skal ske.

På institutionsniveau er det vigtigt at pædagogen samarbejder med skolen om en officiel

mobningspolitik. Desuden er et godt samarbejde med forældrene vigtigt. Forældrene fungerer som

rollemodeller og har også stor indflydelse på mobning. Deres adfærd influerer i høj grad på

børnenes adfærd. Jo mere børnene hører, at forældrene taler nedsættende om andre, jo større er

sandsynligheden for at børnene mobber andre. Vi mener, at forældrene til børnene skal orienteres

om SFO’ens forventninger om, at de skal være opmærksomme på deres børns trivsel, og at

SFO’en betragter trivsel som et fælles SFO-hjem projekt. I denne sammenhæng er

kommunikationen et væsentligt område. Information og sproget i det daglige arbejde er centralt

element i forhold til forebyggelse af mobning.

Vi mener det er vigtigt at pædagogen har en viden om mobning, gruppemekanismer og den

pågældende børnegruppes dynamik. En grundig viden om hvert enkelt barn finder vi selvfølgeligt.

I arbejdet med børnene må pædagogen opmuntre børnene til at sætte grænser overfor

mobningssituationer. Det er centralt at pædagogen arbejder med gruppen, dens normer og

dynamik. Dette er afgørende for at forebygge og bekæmpe mobning.

En måde at forebygge mobning er ved bevidst at forebygge problemer i børnegruppen, ved at

udvikle og opbygge klare rutiner og fælles normer. Dette kan pædagoger gøre ved at sætte fokus

på børnenes positive adfærd i stedet for at fremhæve den negative.

Det er vigtigt at pædagogerne diskuterer sig frem til hvad der er uacceptabel adfærd i de

forskellige børnegrupper.

Vi mener at fleksibilitet er et vigtigt område, når man arbejder med børn. Fleksibilitet skaber

mulighed for at støtte op om det enkelte barn og dets individualitet. Derved gives det enkelte barn

bedre mulighed for at udvikle sig og lære ud fra dets forudsætninger.


48

Rummelighed er også et vigtigt område. Rummeligheden består i mødet med det stigende antal

børn, der af forskellige grunde har vanskeligt ved at indgå i fællesskaber. Det er vigtigt at

pædagoger får diskuteret, hvordan man får forstærker organiseringen af institutionen/ skolen, hvor

børn med særlige behov har svært ved at tilpasse sig. Vi mener, at institutionen/ skolen så vidt

muligt skal kunne skabe rammerne så den kan rumme alle børn.

Børns oplevelse af at høre til i et fællesskab begynder i et samspil med de voksne. Når børn øver

sig i sociale kompetencer, er der brug for de voksne. For at klare sig i tilværelsen er det vigtigt at

have en viden og tro på, at der er et andet menneske som vil hjælpe, når man har brug for det.

Det er vigtigt at pædagoger retter opmærksomheden mod de børn, der mistrives og har problemer

med at indgå i relationer med andre børn. Disse børn er ofte ramt på deres selvopfattelse og tro på

fremtiden. Vi mener det er af afgørende betydning at børn møder professionelle voksne, der ser

børnene med positive øjne. Dette betyder at det enkelte barn må ses som et menneske med

forventninger, håb, glæde, frygt og ønsker for fremtiden, men også som et barn, der er præget af

tidligere tiders erfaringer i form af svigt og skuffelser. Netop de børn der har det svært, har mere

end nogen andre brug for voksne, der vil være lydhøre og kan fornemme flertydige budskaber. Det

er samtidig vigtigt, at børn møder pædagoger, der tør gøre sig synlige overfor børnene. Vi mener,

at pædagogerne i institutionen skal være en slags medspillere på en måde så børnene oplever, at de

bliver forstået og accepteret. I denne forbindelse er det afgørende, at pædagogen er bevidst om

sine egne kompetencer, så pædagogen kan styre kvaliteten af gruppens samspil og derved støtte

børns udvikling.

For at fremme den sociale trivsel og for at inddrage børnene i ansvaret for trivsel, mener vi at

børnene skal være med til at udarbejde spilleregler for samværet i institutionen. Det er vigtigt med

grundige diskussioner, sådan at børnene føler en forståelse for og dermed et medansvar for at

reglerne bliver fulgt. I SFO’en skal man også blive enige om hvilke sanktioner der skal medføre,

hvis reglerne brydes. Vi mener dog ikke at sanktionerne skal have karakter af fjendtlige

handlinger. En mulighed for sanktion er øget voksen kontrol med mobberen. Mobberen får

derigennem mulighed for at møde en rollemodel i form af en ansvarlig pædagog.

Det er væsentligt at lære, at vi i et fællesskab er med til at skabe/ påvirke hinandens liv. På den

måde erfarer børn, at livet består af valg, der har konsekvens for eget og andres liv.


49

I praksis forestiller vi os at dette kunne gøres ved at holde børnemøder i SFO’en. Her kan man

tage forskellige emner op med børnene, herunder trivsel. Trin for trin modellen kan være et muligt

redskab til at arbejde med sociale kompetencer. Metoden kan åbne muligheder for at børn kan

lære at give udtryk for følelser på en mere reflekteret og kontrolleret måde.

Børn skal lære, at fordi noget er anderledes er det ikke nødvendigvis forkert. Kammeraten er ikke

dum, men kan sagtens gøre noget dumt. Børn ser op til deres nære voksne og ældre kammerater.

Derfor er det vigtigt at de voksne er opmærksomme på at skabe miljøer, hvor der hersker respekt

og forståelse for hinanden. Vi mener det ligeledes er vigtigt at være bevidst om, at værdierne skal

praktiseres – det er ikke kun ord men i høj grad handling. Hvis voksne vil medvirke til at lære

børn at mobning er en uacceptabel omgangsform, har voksne en særlig opgave i at være

opmærksomme på at vore egne omgangsformer er hensigtsmæssige. Vi skal være opmærksomme

på hvordan vi taler til hinanden, hvordan vi møder andre mennesker og hvordan vi omtaler andre.

Hvis vi ikke magter at medvirke til at afskaffe mobbekulturen, er vi medvirkende til at give nogle

børn livslange ar på sjælen.

I rollespil findes rammerne for at følelser kan kanaliseres på en konstruktiv måde.

Rollespillet som vi har lavet i samarbejde med børnene, skal ses som en del af en helhed i forhold

til at forebygge mobning. I denne proces ser vi det som en stor vigtighed at fællesskabet er det

bærende element. Vi mener der skal iværksættes mange forskellige former for aktiviteter der

fremmer det sociale liv i SFO’en.

En måde hvorpå pædagoger kan arbejde med dette område, er ved at udvikle børnenes sociale

kompetencer og adfærd. Det enkelte barn skal opleve sin egen betydning i fællesskabet og af den

vej udvikle sit selvværd og selvtillid, som er centralt i forhold til mobning.

En betingelse for at børn kan trives og udvikles ud fra deres forskellige forudsætninger, er at

rummeligheden og tolerancen i institutionen og børnegruppen er stor. Kvaliteten i institutionen er

afgørende for, at alle børn kan få en plads i fællesskabet/børnegruppen. Det er en proces, der

begynder når børnene starter i børnehaveklassen.

• Lave fælles projekter/ have fælles oplevelser, der styrker gruppesammenholdet

• At være opmærksom på gruppeklimaet og især aggressive undergrupper


50

• Give børnene muligheder for kanalisering af aggressive følelser via eksempelvis live-

rollespil

• Styrke lavt selvværd hos potentielle mobbere og mobbeofre i større eller mindre grupper

• Fælles projekter skal støtte/ styrke en række forskellige færdigheder. Dette giver mulighed

for at rollerne i børnegruppen kan ændres.

På baggrund af ovennævnte betragtninger omkring pædagogens rolle i forhold til forebyggelse af

mobning, har vi fundet en model, der understøtter vores tankegangkommer hele vejen rundt og

arbejder med forskellige tilgange til en forebyggelsesstrategi.

Forebyggende tiltag, fx:

Øget tilsyn, flere aktiviteter

Succes:

Færre tilfælde

Opfølgende tiltag, fx: Behandlende tiltag, fx:

Samtaler, normer TILTAG MOD samtaler, forældrekontakt

Succes: MOBNING Succes:

Tryghed i gruppen Afbøde skader

kompetencefremmende tiltag, fx:

Soc. Komp., trivselsregler

Succes:

Indsigt og viden 88

Handleplan ved mobning

Det er vigtigt at have en forebyggende indsats mod mobning, men der kan opstå situationer med

mobning, som kræver at der reageres her og nu. I denne sammenhæng mener vi dog også at

pædagogerne/lærerne skal have en decideret handleplan hvis mobning indtræffer. Handleplanen

88 Modellen er taget fra tiltag mod mobning – Københavns kommune


51

skal aftales i samarbejde mellem personalegrupperne og med ledelsen. Vi mener at begge parter er

forpligtede til at holde hinanden orienteret under og om forløbet.

• Vi skal gribe ind hver gang mobning forekommer. Det sender klare signaler til alle børn.

• Gruppen skal opmuntres til at sige fra og sætte grænser for mobning.

• Støtte offeret på forskellig vis: inddrage gruppen og fælles regler (”riddere”)

• Sætter klare grænser overfor mobbere, evt. have en alvorlig samtale.

• Evt. sanktioner overfor mobbere, f.eks. øget voksen kontrol.

• Voksen støtte til offeret ved samtaler, styrkesider fremhæves. Styrke selvværd og

selvtillid.

• Ved vedvarende mobning: ledelse, forældre, mobber og institutionens personale har en

alvorlig samtale.

Vi mener, det er vigtigt at støtte offeret, når mobning har fundet sted. Dette kan ske på flere

måder, afhængig af hvad offeret foretrækker. En måde er at aktivere børnegruppen til at være

”riddere”. Det betyder, at de tilbringer tid sammen med offeret samt forsvarer det. Her vil et sæt

regler for god social opførsel være særdeles relevante.

En anden måde er ved at pædagogen tager personlige samtaler med offeret. Her skal det være op

til offeret at sætte dagsordenen for samtale til en vis grad. Samtale om konkrete situationer med

mobning kan være for smertefuldt offeret. Derimod kan samtale dreje sig om at styrke offerets

selvværd og selvtillid ved at tale om styrkesider.

I praksis kan der styrkes op om dette ved at pædagogen tydeliggør offerets evner overfor gruppen.

Eksempler på mobning.

I det første eksempel ville vi tage det op i gruppen for at aktivere børnegruppen og på den måde få

opridset de fælles regler der findes om mobning.

Svend er igennem længere tid blevet chikaneret, cyklen punkteret, hans taske tømt, hans

madpakke stjålet etc.

Per er blevet mobbet ved at Lars har slået og sparket ham igennem længere tid. Han har sagt det

til en voksen, men det er bare blevet værre.


52

Vi vil tage en personlig samtale med Lars og Per og derigennem få en uddybende redegørelse af

hvad der præcis er foregået. Pædagogen gør det klart over for Lars at mobningen skal ophøre.

Eventuelt lave sanktion mod Lars.

Ved vedvarende mobning mener vi at forældrene skal på banen. Her skal forældrene til de

involverede børn indkaldes til samtaler sammen med børnene. Vi kan eventuelt opfordre

forældrene til mobbede og mobbende børn til selv at danne samtalegrupper. Hvis denne løsning

heller ikke er tilstrækkelig mener vi at der skal ske sanktioner mod de pågældende børn, dette

kunne eventuelt ske med en underretning til socialforvaltningen.

I denne situation skal pædagoger være klar over at de ikke kan løse opgaven alene. Der skal andre

aktører på banen så som socialforvaltningen og politiet.

En arabisk dreng bliver mobbet af en tyrkisk dreng og han siger det til sine arabiske venner, der

finder den tyrkiske dreng og banker ham. Den tyrkiske dreng mobiliserer sine tyrkiske venner,

hvorefter situationen udvikler sig dramatisk til ”bandekrig”.


53

5.1 Den pædagogiske proces Vi mener at live – rollespil indeholder muligheden for at få et positivt socialt samspil børnene

imellem. Det ser vi ser som et væsentligt element til at styrke gruppen. Live rollespil indeholder

aspekter som leg, fortælling, eventyr og æstetik. For at give en forståelse af, hvordan processen

forløber, vil vi bruge en model som beskriver vores og børnenes rolle i projektet.

Vi er godt klar over at dette forløb er et tænkt eksempel. Hvis det havde været muligt, ville

forløbet have været af længere varighed og børnesammensætningen ville have været baseret på,

hvem der havde mest brug for en sådan aktivitet.

handlingen

hensigten oplevelser

forhåndsforståelse refleksion

evaluering

I arbejdet med projektet skulle vi gøre os klar over vores hensigter, handlinger og oplevelser af

forløbet. Samtidig var det i denne proces vigtigt at tage højde for børnenes interesser, hensigter og

aktiviteter samt udvikling.

Det var op til os at skabe rammerne, så live – rollespillet kunne blive så frugtbart som muligt for

børnene. Vores og børnenes intentioner skulle i et vist omfang være i overensstemmelse. Følgende

er skrevet ud fra vores proces med live–rollespil.

Forhåndsforståelse:

Planlægning er et meget vigtigt element i det pædagogiske arbejde. I forhold til projektet gjorde vi

os mange overvejelser om hvordan man bedst muligt opfylder målet med live - rollespillet. Her

udgør børnene det centrale element, idet de er målet for den pædagogiske indsats. Live–rollespillet

skal vække børnenes interesse. Derfor opførte vi et rollespil for børnene samt læste scenariet for


54

rollespillet. I processen samarbejde vi med personalet omkring opstarten og det videre forløb.

Desuden informerede vi forældrene om vores projekt, hensigt og mål med rollespillet.

Hensigten:

Hensigten med aktiviteten er baseret på pædagogens forhåndsforståelse. Hensigten for os var at

samle de børn, der har lyst til og mod på at deltage i live–rollespillet og skabe et fællesskab inden

for børnegruppen.

Handlingen

Handlingen er baseret på hensigten. Vi opstillede nogle retningslinier for hvordan rollespillet

skulle forløbe. Vi havde på forhånd gjort os nogle overvejelser omkring rammerne for aktiviteten.

I processen satte vi gang i en række aktiviteter, bl.a. produktion af våben, udklædning,

udarbejdelse af roller med videre. 89

Oplevelser

I rollespillet får børnene prøvet nogle grænser af i form af samarbejde, håndværk, fantasi og

skuespil. Lysten til at prøve noget nyt kan være en drivkraft i forhold til live–rollespillet.

Vi får sammen med børnene mange oplevelser sammen og oplever hinanden i mange forskellige

situationer, hvor vores fantasi, kreative evner og æstetiske fremstilling kommer til udtryk.90

Refleksion:

Efter handlingsforløbet reflekterer pædagogerne i samarbejde med børnene over de forskellige

elementer i aktiviteten. I praksis gjorde vi det bl.a. ved at interviewe børnene efter et af forløbene

med live-rollespil havde fundet sted. Refleksionen sker som en naturlig proces efter forløbet af

aktiviteten og ligger op til den afsluttende evaluering mellem pædagoger og børnene.

Evaluering:

Her handler det om for pædagogen at kunne analysere og vurdere situationer fra praksis og

derefter omsætte dette til ny indsigt. Dialogen med børnene er vigtig i denne henseende, idet de

skal give udtryk for deres oplevelse af aktiviteterne. I forløbet med evalueringen af live-

rollespillet, vil børnene sammen med pædagogerne få en ny indsigt og dermed også en ny fælles

89 Se Rammer og regler 90 Se Æstetik


55

forhåndsforståelse. Ikke al evaluering kan foregå i samarbejde med børnene. Evalueringen af den

pædagogiske praksis har ofte andre mål end aktiviteten i sig selv, f.eks. forebyggelse af mobning.

Når børnene tror, de har nået grænserne for, hvad de kan præstere, så har grænserne flyttet sig, og

nye udfordringer melder sig og indbyder til at blive overvundet.

Konklusion af proces

Det er en stor udfordring at sætte aktiviteter i gang, som er styret af begge parters lyst og

kompetencer. Af denne grund er motivationen en afgørende faktor i denne proces. I forbindelse

med at vi har valgt aktiviteten live-rollespil mener vi, at mulighederne er mange og ligestiller

børnene i fællesskabet. Den aktivitet vi har valgt, er i børneperspektiv baseret på fællesskab, leg

og sjov. Aktiviteten er med til at skabe relationer til andre, relationer som tillid, tryghed og

solidaritet.

Under interviewet gav alle børn udtryk for at det havde været en sjov proces. De lagde især vægt

på at fægtekampe og løsning af gåder var sjovt. Næsten alle sagde at det var uden betydning, om

ens karikatur var ond eller god. Børnene opnåede en større viden om deres karikatur i rollespillet.

Flere sagde at de gerne ville fortsætte med at spille live-rollespil.

Vi har reflekteret over vores rolle under processen med rollespillet. Vi har måttet være styrende

under dele af forløbet, både af hensyn til børnene og af hensyn til tidspres/eksamen. Dog mener vi

at børnene har haft medbestemmelse under hele live–rollespillet bl.a. ved udformning af roller,

valg af kostume, våben og under selve live–rollespillet.

5.2 Kritik af live–rollespil Alder

Hvis man ser på traditionelle live–rollespil, har de store scener med mange deltagere, typisk i

alderen 10-30 år. Da vores målgruppe ligger derunder, vil et traditionelt live–rollespil let komme

til at virke stort og skræmmende. Voksen styring er derfor nødvendigt for at give børnene

muligheden for at leve sig ind i en fantasiverden. Dette betyder at live–rollespillet ikke er en leg,

der kan leges uden faste rammer, regler og en alderssvarende handling. Dvs. at yngre børn skal

have en mere konkret handling i forhold til de lidt ældre, der kan håndtere en mere abstrakt

handling. Dette kræver indgående viden, tid og ressourcer fra en eller flere pædagoger for, at

børnene i alderen 6 – 9 år vil kunne opnå live–rollespillets fulde potentiale. Opbygningen af et

live–rollespil tager tid, tid som muligvis vil afholde mange fra at påbegynde et sådant projekt.


56

Køn

Live–rollespillet henvender sig i sin traditionelle form mest til drenge. Krig, sværd, økser og

kampe på slagmarken er alt sammen noget drenge drømmer om. De piger der er med, vælger ofte

en mere stille rolle som, elverpige eller spåkone. Pigerne er dog vigtige at have med i live–

rollespillet fordi de er med til at give en mere homogen oplevelse. Grunden til det nogle gange er

svært at overbevise pigerne om at live–rollespil er sjovt, skal findes i computerens og eventyrenes

verden. De er traditionelt set maskulint præget af fantasiuniverset der involverer voldsaspekter.

(Doom, Ringenes Herre) En verden der tiltaler drenge.

Forældre

Nogle psykologer og identitetsforskere, mener at live–rollespil kan være skadende for børn.

De mener at spillet kan opfordre til vold, og at der er mulighed for manipulation. Dvs. at

Gamemasteren får magten over/kan styre deltagerne. Børnene skulle få svært ved at skelne

mellem fantasi og virkelighed. Denne holdning kan skabe en problemstilling i forhold til

samarbejde med forældrene.

Børn med adfærdsforstyrrelser

I et live–rollespil spiller barnet en anden person og det skal gøre de ting, som ens karakter gør.

Hvis barnet har adfærdsforstyrrelser kan det være svært at skelne fantasien i live-rollespillet fra

virkeligheden.

Børn der eksempelvis har damp, er asberger eller autist, vil have svært ved at indgå i live-rollespil.

De har problemer med empatiforståelse, hvilket gør det svært for dem at sætte sig ind i deres og

andres roller. Dette skaber en ubalance i gruppedynamikken.

Gruppen

Et live–rollespil består af en gruppe som skal arbejde sammen om at nå et fælles mål. Hvis der i

gruppen er en for stor magtforvridning mellem de enkelte deltagere, vil der opstå problemer i det

interne hierarki mellem børnene. Børn der ikke interesserer sig for live–rollespillets fantasiverden,

kan ligeledes ødelægge gruppen og spolere live–rollespillets egentlige formål.

Normer

Man kunne forestille sig, at andre børn bliver misundelige på live–rollespillets deltagere.

Deltagerne er en del af en subkultur og som sådan ikke en del af normerne i børnegruppen, som


57

eksempelvis fodbold. På længere sigt kan deltagerne blive betragtet som nørder, ikke kun af andre

men også af dem selv.

6.0 Konklusion Vores første spørgsmål af problemformuleringen lød:

Hvilke psykologiske/ sociale faktorer spiller ind i forhold til mobning og hvilke konsekvenser har

mobning for børn?

I besvarelsen af dette spørgsmål har vi beskrevet mobberen, mobbeofret og gruppen samt hvordan

de indgår i mobning. Ligeledes er mekanismer i mobning beskrevet. Mobbere finder syndebukke

for deres aggressivitet. Aggressivitet som eksempelvis stammer fra familien. Mobbere udstiller det

anderledes, det unormale, hos ofret. Dette giver mobbere tilfredsstillelse og gør dem samtidig i

stand til at bevare deres psykiske sundhed. På længere sigt vil mobbere dog ofte blive ofre for

aggressiviteten. Deres behov for at dominere og anvende vold betyder, at de har større risiko for at

havne i en kriminel løbebane eller blive misbrugere.

Mobbere kan imidlertid kun udføre deres destruktive handlinger, når børnegruppen, der oftest er

en del af mobning, accepterer det. Derfor har gruppen en vigtig rolle at spille i mobning.

I forhold til konsekvenser sætter mobning dybe spor i sjælen hos ofrene. Det går ud over deres

selvværd og tillid til deres medmennesker. At blive udsat for mobning går ud over livsglæden og

fører i værste fald til selvmord.

Dette giver et komplekst billede af mobning. Vi har derefter fundet frem til hvordan pædagoger,

på baggrund af den viden vi har tilegnet os, skal handle over for mobning.

Som pædagoger er vi nødt til at handle hver gang vi ser mobning finder sted. Andet er simpelthen

uforsvarligt. Ved at gribe ind viser vi børnene, hvilke spilleregler, der gælder for god social

opførsel - ikke kun i børnelivet, men hele livet. Hver gang vi ikke reagerer, accepterer vi mobning.

Det opfatter både mobber, offer og børnegruppen. At handle er derfor at signalere overfor alle

børn, at dette er helt uacceptabel opførsel og det vil ikke blive tolereret.

I opgaven har vi redegjort for forskellige metoder at arbejde med mobning på og redegjort for de

forskellige parter i mobning. Selvom vores projekt har omhandlet forebyggelse af mobning, er det

vigtigt, at vi også har handlekompetencer i konkrete situationer med mobning. Derfor er vi

kommet frem til en række redskaber, pædagogen kan anvende i arbejdet med mobning og

forebyggelse heraf.


58

Det er vigtigt at arbejde med hele gruppen, så hvert enkelt barn føler sig respekteret som det er og

føler sig tilpas i en gruppe. Det handler om, at alle børn i gruppen trives. Mobning hænger

sammen med hvilken grad af trivsel, der er i en gruppe. Dårlig trivsel er ofte tegn på mobning. Det

er derfor vigtigt at arbejde for en sund trivsel i gruppen. For at alle i gruppen oplever trivsel og

fællesskab mener vi, man må lægge vægt på fælles oplevelser. Når en gruppe har et godt

fællesskab og trives, mindskes mulighederne for mobning. I et godt fællesskab støttes de enkelte

gruppemedlemmers individualitet og, gruppemedlemmerne risikerer ikke så let at blive udstillet

for at være anderledes. Fællesskabet stiller også krav til pædagoger. Vi skal kunne rumme børns

forskelligheder og se forskellighederne som en styrke. I praksis betyder det, at der i

institutionerne, skolerne og fritidslivet også skal være plads til de stille drenge, de vilde piger, de

handicappede og børn fra andre kulturer og religioner.

I det pædagogiske arbejde skal vi integrere børns mange kompetencer men samtidig også integrere

de børn, der har behov for ekstra støtte. I det moderne samfund lægges der vægt på individualitet

og samarbejde. Derfor er det vigtig at pædagoger skaber balance mellem individualitet og

fællesskabet.

Vi skal også være parat til konkret handling. Vi vil som udgangspunkt gå ud fra, at personalet i

den pågældende SFO arbejder ud fra en officiel vedtagen mobbepolitik, og at denne er

kommunikeret ud til forældre og børn i skriftligt materiale, holdninger og det pædagogiske

arbejde.

Vi vil altid gribe ind i en situation med mobning. Det er vigtigt, at der bliver sat grænser for

mobberen med det samme og på en utvetydig måde. Man skal tydeligt sige fra overfor mobning

og lade mobberen vide, at det er uacceptabelt. Vi mener at der er mange samarbejdspartnere i

forhold til mobning, heriblandt, forældrene, ledelsen og skolen.

Det er centralt, at der støttes op om ofret. Ved at gribe ind overfor mobning viser vi, at offeret ikke

gør sig fortjent til denne behandling - en følelse der ofte forekommer hos offeret. Derved bliver

det måske også lettere for ofret at protestere næste gang, nogen er ude efter ham/hende.

Vi mener, det er vigtigt, at opmuntre ofret til at sætte grænser, at sige fra overfor mobning.

Mobning er et spil om magt, fornedrelse og umenneskeliggørelse, som ingen bør finde sig i. Som

pædagoger må vi derfor give det enkelte barn de redskaber, det bedst kan håndtere og anvende.

Redskaberne afhænger meget af ofret, dets selvværd og selvtillid. Sproget indeholder vigtige

redskaber til at stoppe mobning efter vores mening. Helt konkret må ofret sige ”Jeg vil ikke have,


59

at du siger (eller gør) …”. Det er denne metode Helle Høiby anvender i sit arbejde med at standse

mobning.

Vores andet spørgsmål af problemformuleringen lød:

Hvordan kan live-rollespil bruges som pædagogisk redskab til forebyggelse af mobning?

I besvarelsen af dette anser vi mobning for at være et gruppemæssigt problem som efterfølgende

kræver en indsats over for gruppen. Vi lægger vægt på det fællesskab, live-rollespil har bl.a. lagt

vægt på de relationer og legen, der udfolder sig inden for live-rollespil.

Som pædagoger skal vi styrke mobbeofrets selvværd og selvtillid, bl.a. ved at give dem fælles

projekter, hvor live-rollespillet er en del af en større indsats mod mobning. Vi skal dog være

opmærksomme på at live-rollespil ikke kan rumme alle børn. Det væsentligste er, at det er

fællesskabet, der fokuseres på. Projekter indenfor eksempelvis musik, natur og bevægelse er også

muligheder til at styrke fællesskabet.

Live–rollespillet giver børnene mulighed for at afprøve stærke og svage sider. Det er vigtigt at

etablere et trygt forum, så børnene mærker at live–rollespillet giver mulighed for at afprøve ens

svage sider, uden at man bliver bedømt ud fra det og oplever det som et nederlag. Ligeledes er det

betydningsfuldt, at børnene får lov til at udfolde deres stærke sider, da det er naturligt for børn at

vise det, de er gode til. Det er derfor af stor betydning, at man tilrettelægger rollespillet så alle har

mulighed for at være med, uanset hvilke forudsætninger man har.

Ved at bruge live–rollespil som forebyggelse mod mobning, giver vi børnene muligheden for at

fantasere, lege og udfolde sig æstetisk. Leg rummer mulighed for såvel følelsesmæssig som

intellektuel bearbejdning af følelser og dette giver børn en større erkendelse. I forhold til mobning

er det en anden måde, hvorpå børnene kan gennemleve eventuelle aggressive følelser og

konflikter.

Legen er også en central del af udviklingen og det er igennem legen, barnet danner relationer.

Live-rollespil er i høj grad afhængig af de relationer, børnene danner og udvikler indenfor

fællesskabet. Relationerne bliver centreret omkring et fælles mål og børnene må derfor

samarbejde, være selvstændige, træde til side og vente på de andre. Det mener vi kan styrke

relationerne også udenfor live-rollespillet. Det sociale samspil har stor betydning for barnets

udvikling af identitet og forståelse af normer. På baggrund af de færdigheder barnet tilegner sig

gennem den æstetiske proces, får det en større tro på egne evner. Evner der fører til et stærkere


60

selvværd, og ikke mindst et værn mod at blive mobbet. Vi mener at institutionerne skal kunne

håndtere børnenes forskellighed, og de skal indrettes, så alle kan deltage på lige fod uanset deres

sociale og kulturelle bagland.

6.1 Perspektivering Vi mener at et godt børneliv er afgørende for et godt voksenliv. Samfundet og forældrene skal

sikre, at børn får lov til at lege for sjov, samtidig med at de gives indflydelse på deres hverdag og

fremtid. Derved får børn lyst og mulighed for at tage ansvar for sig selv og for andre.

Vi mener at børn er unikke og værdifulde mennesker, og de har alt mulig ret til at blive behandlet

med respekt og omsorg. Vi mener ikke at institutionernes opgave kun er pasning. Det handler også

om pædagogik, omsorg, opdragelse og rummelighed. Vi mener det er vigtigt at pædagoger har en

fælles holdning til de værdier og udfordringer børnene skal møde. Arbejdet med børn medfører et

ansvar for at børn trives, og at problemer og mistrivsel opdages i tide, så man kan gøre noget ved

det aktuelle problem.

Ud fra den litteratur vi har læst, der omhandler mobning, kan vi se at det er et mangfoldigt

problem, der rammer mange børn.

Vi mener ikke at mobning kun er et fænomen der findes i SFO’en og i skolen. Det er et

samfundsproblem som skolerne/SFO’en ikke kan løse alene. En måde hvorpå man kan løse

problemet, er via en samlet indsats. Her tænker vi på familierne, daginstitutionerne og skolen. Vi

mener at skabelsen og vedligeholdelsen af fællesskaber indebærer en socialiseringsproces. Det er

en proces der starter i familien, som fortsætter i daginstitutionen og som følges op i skolen. Social

forståelse og tolerance mener vi, afhænger af det omgivende miljø, hvilket vi også fik bekræftet

ved besøgene i henholdsvis Trige og Viby. At der foregår mobning i skolen eller daginstitutionen

er et vink om at det sociale miljø ikke er godt nok.

Mobning er hverken noget man fødes til eller noget man fødes med. Det er noget der udvikles og

noget der etableres mellem mennesker i hverdagen. Vi mener, det er afgørende at vi forholder os

til at børn allerede fra fødslen har masser af ressourcer, som skal bruges i forhold til deres

udvikling. Hvis barnets ressourcer skal have mulighed for at folde sig ud, er det afgørende at børn

vokser op i trygge fællesskaber. Det er ikke alle børn der gives optimale udviklingsmuligheder.


61

Nogle børn har et liv, hvor de må bruge ressourcerne til at overleve og forsvare sig. Et liv der er

kendetegnet ved mobning, udelukkelse og ensomhed.

Når et barn har lavt selvværd, bliver det nemt mobbeoffer. En udstråling der signaler til

omgivelserne, at man ikke føler sig noget værd og ikke dur til noget gør en sårbar. Vi mener på

denne baggrund at det er vigtigt at børn fra fødslen er omgivet af voksne, der i deres samværsform

med barnet viser at de holder af det, at det dur til noget og at barnet føler sig hørt og set og dermed

får opbygget ressourcer til at tackle modstand.

Vi mener at opbyggelsen af selvværd og selvtillid er en livsproces, hermed mener vi at SFO’en

/skolen kan være med til at løse problemet, men forebyggelsen starter ved fødslen. Børn lærer

gennem samvær med voksne og større børn. De udgør rollemodeller for hvordan man skal opføre

sig blandt andre mennesker. De fortæller via sprog og krop børnene hvad der er acceptabel social

adfærd. Vi mener, at børn der mobber eller bliver mobbet, ikke har haft gode nok rollemodeller.

Forældre, pædagoger og lærer har derfor et vigtigt ansvar, hvad angår børns evne til at indgå i

forpligtende og sociale relationer. Det er de voksnes ansvar at vise børnene at vi er forskellige, og

at dette er en ressource frem for en trussel.

Vi mener det er vigtig at mobning bliver en mere integreret del af samfundsdebatten fremover,

specielt når man ser på den store hyppighed af mobning blandt børn. Vi mener at politikerne har

en væsentlig rolle i forhold til at engagere sig i denne problemstilling. Vi kan se at de i Norge og

Sverige er langt fremme, når det handler om at bekæmpe mobning. I Sverige er der sågar lavet en

antimobbelov.

Vi mener at en sådan lov vil løse mange problemer på de danske skoler, dog mener vi ikke at en

sådan lov kan stå alene. Det kræver en engageret og helhjertet indsats fra alle parter hvis vi skal

komme mobning til livs. I denne sammenhæng mener vi det er væsentligt at påpege, at det ikke

kun er pædagoger, der kan forebygge mobning, det er i lige så høj grad andre voksne som børnene

møder op gennem deres voksenliv der påvirker dem.

Med den i øjeblikket igangværende kampagne mod mobning på landets skoler, mener vi, vi er

kommet et skridt i den rigtige retning. Dette er også nødvendigt når man ser på den ondskab børn

udøver mod hinanden stadig bliver mere sofistikeret. Ny teknik som børnene har i deres hverdag,

gør det muligt anonymt at lægge flere alen til den ondskab, som altid har trivedes i børns måde at


62

være sammen på. Sms’er er nyt mobbemetode, der effektivt supplerer alle de velkendte metoder.

Sms mobning er svær at kontrollere.

I denne sammenhæng er det yderst vigtigt at forebyggelse mod mobning ikke kun er en døgnflue.

Derfor er vi meget tilfredse med den beslutning, der bl.a. er taget i København og Århus

kommune, hvor man inden sommer skal have udfærdiget handleplaner mod mobning.

6.2 Udviklingsperspektiver Under Bachelorprojektet har vi fundet mangel på forskning i pigemobning. De undersøgelser vi

har, viser dog at drenge- og pigemobning foregår lige meget.

Piger mobber anderledes end drenge. Piger mobber ofte med udelukkelse, bagtalelse osv. Noget

tyder på at mobning blandt piger er mere psykisk betonet.

Vi føler os motiverede til at arbejde videre med dette område. Vi forestiller os at gøre dette ved at

udarbejde spørgeskemaer til SFO’ er i et betydeligt antal over hele Danmark. På baggrund af dette

materiale vil det være muligt at have tilstrækkeligt undersøgelser at basere en forskning på.

Spørgeskemaerne er basis for at kunne fastslå hvordan pigemobning adskiller sig fra

drengemobning, i hvor høj grad pigemobning finder sted osv.

I denne henseende kunne man sammenligne med Olweus’ metode da han skrev ”Hakkekyllinger

og Skolebøller” på baggrund af sine omfattende sociologiske undersøgelser.

Ved at undersøge SFO regi ser vi det som en styrke at få pædagogernes bidrag og syn på mobning

i fokus, da vi mener pædagoger har at helhedssyn på barnet, lærere ikke har. Således vil det være

muligt at afdække trivsel på en anden måde fordi pædagoger ikke ser på barnets faglige udvikling,

men især på dets sociale og individuelle udvikling. Dette er yderst centralt for mobning, da det

oftest er indenfor børnegruppen, det er muligt at observere børn, der ikke trives og måske mobbes.

På en sådan måde ville man desuden åbne for en mere praktisk forståelse af mobning. Ofte

bevæger mobningsteori sig på overfladen og anskuer f.eks. mobbere og ofres karakteristika, men

ikke de mekanismer og forklaringer på hvorfor og hvordan mobning foregår. Dette ville være en

interessant udvikling i forhold til et samarbejde mellem praktikere, pædagoger, og teoretikere. Det

ser vi en stor styrke ved i forhold til udvikling af det praktiske arbejde med mobning samt

forebyggelse heraf. Desuden ville forståelsen blive nuanceret såvel for teoretikere som pædagoger

og andre, der arbejder med mobning.


63

Litteraturliste

• AMI: Mobning på arbejdspladsen – En kritisk gennemgang af dansk og international

forskningslitteratur. Arbejdsmiljøinstituttet. 2002

• Banke, Cecilie: Familien som samfundets urcelle i Social Kritik nr. 69 – juni 2000

• Bettelheim, Bruno: Eventyrets fortryllelse - i psykoanalytisk belysning. 1. del Schønberg.

1999

• Broström Stig: Virksomhedsplaner i daginstitutioner

2. udgave med tillæg: Lov om social service Systime A / S 1998

• Brostrøm, Stig: Social kompetence og samvær – vi er venner ik? Systime, 1 udgave. 1998

• Børnerådet: Mobbedreng – En håndbog om mobning. børnerådet. 1999

• Christensen, Birk, Hansen, Helle Rabøl og Halse, John Aasted: AMOR - Antimobberåd.

Børns Vilkårs Forlag. 2001

• Dencik, Lars: Opvækst i postmodernismen i Børn i nye familiemønstre. Jørgensen, Per

Schultz. (Red.) Hans Reitzels Forlag. 1987

• Drotner, Kirsten: At skabe sig – selv

2. udgave, Gyldendal Nordisk forlag A.S., Copenhagen 1991, 1995

• Due, Pernille: Sundhed og trivsel blandt børn og unge: Danmarks bidrag til en

international undersøgelse. - Foreningen af Danske Lægestuderendes Forlag, 1997

• Fromm, Erich: Flugten fra friheden. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag. 1991

• Frånberg, Gun-Marie: Mobbning i nordiska skolor. Nordiska Ministerrrådet. 2003

• Gjøsund, Peik og Huseby, Roar: Gruppe og samspil – indføring i gruppepsykologi.

1 udgave. Nordisk Forlag A/S. 2000

• Gregersen, Lone: (red.) Bogen om Trin for Trin. 1 udgave. Special – Pædagogisk Forlag.

2002

• Hansen, Helle Rasbøl og Christensen, Birk: Mobbeland. Gyldendal Nordisk forlag A.S.,

Copenhagen 2003

• Halse, John Aasted: Den ny børnekarakter myter – illusion – eller virkelighed?

Pædagogisk Psykologisk Forlag. 1985

• Heinemann, Peter-Paul: Mobning: gruppevold blandt børn og voksne. Forum, 1976.

• Helgeland, Ingeborg: Forebyggende arbejde i skolen – om børn med sociale og

emotionelle vanskeligheder. 1 udgave. Psykologisk Forlag A/S. 2002


64

• Høiby, Helle: Ikke mere mobning: værktøjer for lærere og pædagoger. Kroghs Forlag.

2002

• Jerlang, Espen (red.): Udviklingspsykologiske teorier 3. udgave. Nordisk forlag A / S

København 2001

• Jerlang, Espen(red. ): Selvforvaltning – Pædagogisk teori og praksis. 2 udgave.

Munksgaard. 1998

• Juul, Jesper: Dit kompetente barn. Kapitel 3 og 4. 1.udgave.. Schønberg. 1995

• Jørgensen, Per Schultz: Familieliv i børnefamilien i Social Kritik nr. 69 – juni 2000

• Lagerman, Anncha og Stenberg, Pia: Mobning kan stoppes Håndbog i bekæmpelse af

mobning. Billesø & Baltzer. 2000

• Larsson, Eva: Mobningens Psykologi 1. udgave. Nordisk forlag A / S København 2002

• Lamer, Kari: Du og jeg og vi to! – Et rammeprogram for sosial kompetanseutvikling.

1 udgave. Gyldendal. Norsk Forlag AS. 1997.

• Madsen, Bendt: Socialpædagogik og samfundsforvaltning

1. udgave. Nordisk forlag A / S København 2000

• Mousten, Leif: Identitet og Udvikling

LMF forlag, 1998

• Olweus, Dan: Hakkekyllinger og skolebøller Forskning om skolemobning. – Gyldendals

pædagogiske bibliotek. Nordisk Forlag. 1975

• Olweus, Dan: Mobning i skolen: hvad vi ved og hvad vi kan gøre. - Hans Reitzel, 2000

• Pikas, Anatol: Sådan stopper vi mobning! : rapport fra en antimobningsgruppes arbejde.

Fremad. 1975

• Politikens Nudansk Ordbog. Politikens Forlag A/S. 1999

• Roffey, Sue, Tarrant, Tony og Majors, Karen: Er du min ven? – om børns venskab.

1 udgave. Dansk Psykologisk Forlag. 1999

• Theilgaard, Lars: Mobning – et overset problem eller en overdrevet bekymring?

Forskningscenter for miljø og sundhedsundervisning Danmarks Lærerhøjskole 1999

• Udviklingspsykologiske teorier. - billedredaktør: Vibeke Sommer, 3. udgave. Gyldendal.

1999. Socialpædagogisk bibliotek

• Westin – Lindgren, Gunilla: Pædagogik og børns udvikling. 1 udgave. Gyldendal. 1992

• Dencik, Lars og Jørgensen, Per Schultz: (red.) Børn og familie i det postmoderne samfund.

Hans Reitzels Forlag. 1999


65

Internettet:

• Salmivalli, Christina: Bullying and the peer group. Nya forskningsperspektiv på mobbning

Dokumentation av en forskarkonferens om mobbning 24-25 spetember 2003 i Stockholm

www.norden.org./pub/uddannelse/uddannelse/sk/2004-724.pdf

• www.kbhbase.kk.dk/kbhbase/pegasus.nsf

bachelorprojektets nøjagtige ordlyd: pædagogers arbejde ... · bachelorprojekt foråret 2004....

Documents