dansk sygeplejeråd nyt nordisk forlag arnold busck

Stinne Glasdam (red.)

Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige m

etoder

Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder

Berit Othman: En fugl i hånden

Med bidrag afKirsten BeedholmIngrid EgerodKirsten FrederiksenStinne GlasdamEster HørmannMarianne HøyenMalene Kjær JeppesenLinda KragelundBirte Hedegaard LarsenKaren Hvidtfeldt MadsenHelle Terkildsen MaindalJan MainzAnne Holm NylandBirthe D. PedersenIngrid PoulsenJeanette PræstegaardMette Mainz RodeHelle VagnerGitte WindHelle Winther

www.nytnordiskforlag.dk

ISBN: 978-87-17-04074-8

Redaktion

STINNE GLASDAM er forsknings- og udviklingskon-sulent i Videnscentret på Ældreområdet – Geron-tologisk Institut, Professionshøjskolen Metropol; udlånt fra en stilling som lektor på Sygeplejerskeud-dannelsen Metropol. Hun har skrevet ph.d.-afhand-ling om læger, sygeplejersker, kræftpatienter og pårørende i en onkologisk afdeling ud fra et sociolo-gisk perspektiv. Stinne Glasdam har en lang publika-tionsrække bag sig, både i form af bøger og artikler. Hun har bl.a. redigeret bøgerne ”Gerontologi. Livet som ældre i det moderne samfund” (2009), ”Folke-sundhed – i et kritisk perspektiv” (2009) og ”Syge-pleje i fortid og nutid – historiske indblik” (2008).

BAcHELoRPRoJEKTER INDEN FoR DET SuNDHEDSFAGLIGE oMRåDE – INDBLIK I VIDENSKABELIGE METoDER er et kalejdoskopisk blik ind i en række udvalgte metoder, der kan fungere som en øjenåbner for muligheder, praktiske metodiske guidelines, ledetråde og greb. Endvidere er alle kapitler forsynet med en række anvisninger til anden relevant litteratur til yderligere fordybelse i de konkrete metoder. Hovedvægten af de metodiske kapitler er lagt på forskellige typer af studier af litteratur samt empi-riske studier med brug af spørgeskemaer, interviews, observation, foto mv. Derudover beskrives tre forskellige former for studier med intervention som sigte.

Kapitlerne er alle skrevet af forfattere, som har specifik forstand på og erfaring med de konkrete metoder. Bogen indledes med et kapitel om at komme i gang med et sund-hedsfagligt (professions)bachelorprojekt samt et kapitel om juridiske og etiske forhold, som må overvejes i forbindelse med et bachelorprojekt. Derefter følger et kapitel om litteratursøgning og 20 forskellige bud på metoder, som kan anvendes i bachelorprojek-ter. Endelig afrundes bogen med et kapitel om bachelorprojektets afslutning, herunder formidling af fund og resultater.

Bogen henvender sig primært til studerende og undervisere inden for professions-bacheloruddannelserne på sundhedsområdet: sygeplejerske, fysioterapeut, ergotera-peut, jordemoder og radiograf. Ligeledes henvender den sig til diplomuddannelserne inden for sundhedsområdet. Bogen vil også kunne anvendes inden for mange andre profes sionsuddannelser, såsom lærer, pædagog, socialrådgiver, sundhed og ernæring mv. Bogen bør introduceres til de studerende i begyndelsen af deres uddannelse, så de løbende oplæres i at gøre brug af en eller flere metoder gennem deres projekt- og eksamensopgaver.

dansk sygeplejeråd · nyt nordisk forlag arnold busck

Bachelorprojekter inden for det

sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder

9 788717 041943

ISBN: 978-87-17-04194-3

24680-omslag.indd 1 16/08/11 10.39

Bachelorprojekter inden for det

sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder

redaktion: Stinne Glasdam

med bidrag af: Kirsten Beedholm, Ingrid Egerod, Kirsten Frederiksen, Stinne Glasdam, Ester Hørmann, Marianne Høyen, Malene Kjær

Jeppesen, Linda Kragelund, Birte Hedegaard Larsen, Karen Hvidtfeldt Madsen, Helle Terkildsen Maindal, Jan Mainz, Anne Holm Nyland,

Birthe D. Pedersen, Ingrid Poulsen, Jeanette Præstegaard, Mette Mainz Rode, Helle Vagner, Gitte Wind, Helle Winther

dansk sygeplejeråd · nyt nordisk forlag arnold busck

24680-indhold.indd 3 15/08/11 10.15

Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område– indblik i videnskabelige metoder

1. udgave© Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2011

Redaktion: Stinne GlasdamForlagsredaktion: An-Magritt ErdalLayout: Carl-H. K. Zakrisson/PolytypeSats og tryk: Akaprint A/STegninger: Birgitte Lerche/Lerches TegnestueForsideillustration: Berit OthmanSkrift: Swift/KievitPapir: Profimat 90 g

ISBN: 978-87-17-04194-3

Printed in Denmark 2011

Mangfoldiggørelse af indholdet af denne bog eller dele deraf er i henhold til gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forudgående aftale med forlaget. Dette forbud omfatter enhver form for mangfoldiggørelse, det være sig trykning, duplikering, fotokopiering, båndindspilning, elektronisk lagring m.m.

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/SLandemærket 11, 5. sal1119 København Knnf@nytnordiskforlag.dk • www.nytnordiskforlag.dk

24680-indhold.indd 4 15/08/11 10.15

Indhold 7 Om forfatterne 13 Forord 15

1. Indledning: At komme i gang med et sundhedsfagligt (professions)bachelorprojekt 17

2. Jura og etik – ved studier af og på mennesker inden for sundhedsområdet 24

3. Forskellige metodiske tilgange 34

3.1 studieraflitteratur  35 3.1.1 Litteratursøgning 36 3.1.2 Litteraturreview 47 3.1.3 Narrative litteraturreviews gennemført inden for en

given teoretisk ramme 55 3.1.4 Diskursanalyse 61 3.1.5 Analyse af forskellige former for tekstmateriale 71 3.1.6 Selvbiografier som empiri 83

3.2 interviewogobservation  94 3.2.1 Semistrukturerede interviews af enkeltpersoner 95 3.2.2 Fokusgruppeinterview 109 3.2.3 Antropologisk feltarbejde 120 3.2.4 Obser-views: metode til at generere data og lærerum for

undersøger og informant 131 3.2.5 Fotografier og videooptagelser 140

    Oversigt 

24680-indhold.indd 5 15/08/11 10.15

6 oversigt

3.3 narrativer  154 3.3.1 Fortælling som empirisk materialei et bachelorprojekt 155 3.3.2 Livshistoriske forskningsmetoder 164 3.3.3 Narrativer i patientdagbøger 175 3.3.4 Biografier som narrativer 184 3.3.5 Praksisfortællinger 193

3.4 spørgeskemaundersøgelser  201 3.4.1 Anvendelse af standardiserede spørgeskemaer 202 3.4.2 Konstruktion af eget spørgeskema 211

3.5 studiermedinterventionsomsigte  220 3.5.1 Det klinisk kontrollerede forsøg 221 3.5.2 Interventionsstudier 230 3.5.3 Auditmetoden 241

4. Afslutning af bachelorprojektet 254

Stikordsregister 260

24680-indhold.indd 6 15/08/11 10.15

Om forfatterne 13

Forord 15

1.  Indledning: At komme i gang med et sundhedsfagligt (professions)bachelorprojekt  17

stinne glasdam

Kravtiletbachelorprojekt 17

Atdisponeredetskriftligebachelorprojekt 17

Atindkredseenproblemstilling,hvorom

(professions)bachelorprojektetskalhandle 19

Atindkredsebachelorprojektets

problemformulering–projektets

omdrejningspunkt 20

2. Jura og etik – ved studier af og på mennesker inden for sundhedsområdet  24

stinne glasdam

Datatilsynet 24

Sundhedsstyrelsen 26

Denvidenskabsetiskekomité 27

Almenevidenskabsetiskeretningslinjerindenfor

sundhedsområdet 29

3. Forskellige metodiske tilgange  34

3.1 studieraflitteratur  35

3.1.1 Litteratursøgning  36

ester hørmann

Faser 36

Metoder 37

Bevidsttilfældig 37

Kædesøgning 37

Systematisk 37

Systematisksøgning 37

Emneord><fritekst 38

Boolskeoperatorer 39

Databaser 40

Bibliotek.dk 41

PubMed 41

TheCochraneLibrary 42

CINAHL 42

Andredatabaser 43

Frittilgængelige 43

Licensbelagte 43

Internet 43

Dokumentation 43

Anvendelseaflitteraturen 46

3.1.2Litteraturreview  47

kirsten frederiksen og kirsten beedholm

Hvaderetsystematisklitteraturreview? 47

Hvadskalmedilitteraturgennemgangen?–

vurderingafmateriale 49

Førsteanalysefase:vurderingogudvælgelse 49

Andenanalysefase:udformningafreview 50

Narrativtreview:hvordanformuleresigiet

litteraturreview 52

Systematikoggennemskuelighed 53

3.1.3 Narrative litteraturreviews gennemført inden for en given teoretisk ramme  55

stinne glasdam

EteksempelmedLarazus’mestringsteorisom

teoretiskanalyseramme 56

EteksempelmedAntonovskysmestringsteori

somteoretiskanalyseramme 57

  Indhold  

24680-indhold.indd 7 15/08/11 10.15

iNDHoLD 8

EteksempelmedBirteBeck-Jørgensens

hverdagslivsteorisomteoretisk

analyseramme 58

Dineanalyserogditvalgafteoretiskrammeidit

bachelorprojekt 59

3.1.4 Diskursanalyse  61

kirsten beedholm og kirsten frederiksen

Diskursogdiskursanalyse 62

Diskurs 62

Diskursanalyse 63

Videnskabsteoretiskafsætogimplikationer 63

Videnerkonstrueret 64

Detnaturligeer’kulturligt’ 64

Magtsomsocialdrivkraft 65

Hvilketyperafspørgsmålerdennemetode

velegnettilatundersøge? 65

Hvordangriberduendiskursanalysean? 67

Konstruktionafempiri 67

Analyse 67

Hardubrugforatbliveudfordret? 69

3.1.5 Analyse af forskellige former for tekstmateriale  71

kirsten frederiksen og kirsten beedholm

Tekstanalyseogvidenskabsteoretiskposition 71

Hvadertekst? 72

Hvadertekstanalyse? 72

Spørgsmål,derkanbesvaresmedanalyseaftekster 73

Tekster,derkananalyseres 74

Genre 74

Hvordananalysereentekst 75

Argumentation 76

Argumentationskneb 78

Hvordananalyserestekster(fortsat) 79

Kravtildinfremstillingafenundersøgelse,hvor

duharbrugttekstanalyse 80

Afslutning 81

3.1.6 Selvbiografier som empiri  83

karen hvidtfeldt madsen

Livetsomfortælling 84

Fra’bekendelser’til’autopatografi’ 87

Forskningsetiskeovervejelser 88

Tekstanalyse–indlevelseogdistance 89

Tekstanalytiskemetoder 89

Teoretiskfunderetanalyse 91

Afslutning 92

3.2 interviewogobservation  94

3.2.1 Semistrukturerede interviews af enkeltpersoner   95

stinne glasdam

Atkendetildetogdem,duvilundersøge 96

Atbeskrivedinmetode 97

Atlæreatinterviewe 99

Atfinderumtilprojektetogformaliaherom 100

Rekrutteringafdemennesker,somskal

interviewes 101

Atvælgeinterviewer(e) 101

Relationeninterviewer-interviewperson 102

Interviewforløbet 104

Transskription 106

Analyse 107

3.2.2 Fokusgruppeinterview   109

jeanette præstegaard

Ethistoriskrids 109

Fokusgruppeinterviewetskarakteristika 109

Selveinterviewprocessen 111

Forberedelseafetfokuseretinterview:Hvaderdetduvilvidenogetom? 111

Valgaffokusgruppedeltagere 111

Antaldeltagere 112

Interviewguide–denfokuseredediskussion 112

Etiskeovervejelseriforbindelsemedetfokusgruppeinterview 114

Roller:moderatorogobservatører 115

Ideertilopbygningenafetfokusgruppeinterview 116

24680-indhold.indd 8 15/08/11 10.15

Transskription–atgøredemangestemmertil

gyldigtekst 118

Analyse 118

3.2.3 Antropologisk feltarbejde  120

gitte wind

Feltarbejde 121

Atfindeenpladsifelten 123

Atværepåfeltarbejde 124

Densundhedsprofessionellesom

feltarbejder 126

Fastholdelseafdata 127

Analyse,fortolkningogrefleksion 128

Afslutning 129

3.2.4 Obser-views: metode til at generere data og lærerum for undersøger og informant 131

linda kragelund

Etkonstruereteksempel 131

Udviklingafobser-viewet 132

Andreforskeresforståelseafobser-viewet 134

Udfordringerogmulighedervedatbrugeobser-

viewet 136

Atøgekvalitativeundersøgelsers

troværdighed 137

Analyseafdinedata 137

3.2.5 Fotografier og videooptagelser  140

malene kjær jeppesen

Atforståkompleksitet 140

Deltagerperspektiv 141

Atlavefeltobservationmedfotografiog

video 142

Etsnitpåverden 142

Billeddata;aleneellersammenmedandenempiri 142

Detpraktiske,hvordan? 143

Påvirkningaffeltet 146

Etiskeovervejelser 148

Bearbejdningafvideodata 148

Transskription 148

Analyseaffotografiogvideooptagetempiri 149

Analyseaffotografi 149

Analyseafvideooptagetempiri 151

Afrunding 152

3.3 narrativer  154

3.3.1 Fortælling som empirisk materiale  155

birthe d. pedersen

Fortællingerietbachelorprojekt 155

Fortællingsomempiriskgrundlag 156

Fortællingsomudgangspunktfor

fortolkning 156

Denlevendeogdenskriftligetale 158

Undersøgelsesprocessenirelationtil

fortælling 159

Afslutning 162

3.3.2 Livshistoriskeforskningsmetoder  164

birte hedegaard larsen

Mellemsubjektiveudsagnogobjektive

betingelser 164

Menneskersplaceringerisocialerum 165

Fra‘lifestory’til‘lifehistory’ 166

Atsprængetraditionellevidenskabsteoretiske

dikotomier 167

Livshistoriskeforskningsdesignsog

bachelorprojekter 167

Indledendeovervejelser 168

Metodologiskeovervejelser 168

Detkvalitativeinterview 170

Analytiskeudfordringer 171

Validitetsbetragtninger 172

Etiskeovervejelser 173

Fremstillingaffund/resultater 173

Afslutning 173

iNDHoLD 9

24680-indhold.indd 9 15/08/11 10.15

10 iNDHoLD

3.3.3 Narrativer i patientdagbøger  175

ingrid egerod

Opkomstogudviklingafpatientdagbøger 175

Retningslinjerforpatientdagbøger 177

Fortællingeripatientdagbøger 177

Sygdomsfortællinger 178

Narrativanalyse 179

Afslutning 181

3.3.4 Biografier som narrativer  184

kirsten beedholm og kirsten frederiksen

Biografierognarrativer 184

Biografi 184

Narrativ 185

Videnskabsteoretiskafsætogimplikationer 186

Hvilkenslagsspørgsmålerdennemetode

velegnettilatbesvare? 186

FritzSchützesteoretiskeogmetodiske

arbejde 187

Hvordangørdu? 188

Interview 188

Analyse 189

Hvordanlærerduatanalyserenarrativer? 191

3.3.5 Praksisfortællinger  193

helle winther

Tætpåpraksis 193

Praksisfortællinger 193

Praksisfortællingerskabesgennem

praktikerforskning 194

Praktikerforskernesdobbeltrolle 195

Åbenhedenfordetoplevede–en

fænomenologiskinspiration 196

Praksisfortællingermedinspirationfranarrative

metoderogoplevelsesanalyse 196

Sceniskebeskrivelser 197

Oplevelsesbeskrivelser 198

Dobbeltblikket 199

Praksisfortællinger–omanalyseogteori 199

3.4 spørgeskemaundersøgelser  201

3.4.1 Anvendelse af standardiserede spørgeskemaer  202

ingrid poulsen

Hvorforoghvornåranvendestandardiserede

spørgeskemaer 202

Hvorkandufindeogfåadgangtil

standardiseredespørgeskemaer 203

Hvilkevidenskabeligekravskaldustille? 204

Validitet(gyldighed) 205

Reliabilitet(pålidelighed) 205

Oversættelseogtilbageoversættelse 206

Gennemførelseaf

spørgeskemaundersøgelsen 206

Antalogudvælgelseafrespondenter 207

Distribueringafspørgeskemaet 207

Opgørelse/analyseafspørgeskemaer 207

Bortfald 208

Opgørelserafspørgeskemaer 209

3.4.2 Konstruktion af eget spørgeskema   211

marianne høyen

Faserneikonstruktionaf

spørgeskemaundersøgelse 213

Valgafproblemfeltogbegrebsafklaring 213

Konstruktionafundersøgelsesobjektet 214

Udarbejdelseafundersøgelsestemaerog

formuleringafundersøgelsensspørgsmål 215

Hvordanskalmanformulerespørgsmålene? 215

Reviewafundersøgelsesdesignet 217

Omspørgeskemaerpåpapirkontraelektroniske

spørgeskemaer 218

24680-indhold.indd 10 15/08/11 10.15

11 iNDHoLD

3.5 studiermedinterventionsomsigte  220

3.5.1 Det klinisk kontrollerede forsøg   221

helle vagner og anne holm nyland

Hvornårbrugerdudetkliniskkontrollerede

forsøg? 222

Lidtgenereltomdetkliniskkontrolleredeforsøg

sommetode 222

Detrandomiseredeforsøg 224

Detkvasi-randomiseredeforsøg 224

Specifikkemetodeovervejelser 225

Designafundersøgelse 225

Dataindsamling 225

Antaldeltagere 225

Kriterierfordeltagelse 226

Projektetsvarighed 226

Analyseafresultater 226

Confounding 226

Bias 226

Generaliserbarhed 227

Sandsynlighedsbegrebet 227

Afslutning 228

3.5.2 Interventionsstudier   230

helle terkildsen maindal

Hvadvildetsigeatintervenere? 230

Interventionersformål,art,aktørog

kontekst 231

Faseriinterventionsstudier:udvikling,

gennemførelseogevaluering 232

Interventionensudvikling 233

Litteraturgennemgang 234

Anvendrelevantteori 234

Inddragrelevantnyempiri 235

Modellering 235

Interventionensgennemførelse:“frateoritil

praksis” 235

Pilottestning 236

Involveringafinterventionensmålgruppeogaktører 236

Interventionensevaluering 237

Effektevaluering 238

Procesevaluering 238

Evalueringensdesign 238

Afslutning 239

3.5.3 Auditmetoden   241

jan mainz og mette mainz rode

Auditihistoriskperspektiv 242

Begreberogterminologi 244

Typerafaudit 245

Kvantitativogkvalitativaudit 245

Eksplicitogimplicitaudit 247

Internogeksternaudit 247

Typerafsundhedsfagligeaudits 247

Fagspecifikkeaudits 248

Auditprocessen 248

Organiseringafaudit 248

Valgafkliniskproblemstilling 248

Udvælgelseafcases 249

Fastsættelseafkvalitetsmål 249

Kvalitetsvurdering 250

Feedback,implementeringogfornyetkvalitetsvurdering 250

Komigangmedauditmetoden 250

Formålmedaudit 250

Datamateriale 251

Deltagere 251

Hvemskalgørehvad 252

Antalmøder 252

Honoreringafpersonalet 252

Forberedelseafpersonaletogorganisationen 252

Opfølgning 252

Etiskeproblemstillingervedaudit 252

Analyseogformidlingafauditresultater 252

24680-indhold.indd 11 15/08/11 10.15

12 iNDHoLD

4. Afslutning af bachelorprojektet   254

stinne glasdam

Kortomafsnittene:diskussion,konklusionog

perspektivering 254

Formidlingafditbachelorprojekttil

omverdenen 255

Eksamensomformidlingsrum 255

Tilbagetildetsted,hvordinundersøgelseforegik 256

Konferencer 256

Skriftligformidling 257

  Stikordsregister  260

24680-indhold.indd 12 15/08/11 10.15

Kirsten Beedholm Kirsten Beedholm (f. 1957), ph.d., cand.phil., sygeplejerske. Ansat som adjunkt på Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet.

Ingrid EgerodIngrid Egerod (f. 1954), ph.d., cand.cur., syge-plejerske. Ansat som seniorforsker ved Uni-versitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning (UCSF) samt ekstern lektor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Kø-benhavns Universitet.

Kirsten FrederiksenKirsten Frederiksen (f. 1952), ph.d., cand.pæd., sygeplejerske. Ansat som lektor og studieleder ved Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sy-geplejevidenskab, Aarhus Universitet.

Stinne GlasdamStinne Glasdam (f. 1963), ph.d., cand.cur. Ansat som forsknings- og udviklingskonsulent, Viden-centret på Ældreområdet-Gerontologisk Institut, Professionshøjskolen Metropol.

Marianne HøyenMarianne Høyen (f. 1959), ph.d., cand.mag., in-geniør, HD. Ansat som ekstern lektor ved Køben-havns Universitet og Aarhus Universitet/DPU.

Ester HørmannEster Hørmann (f. 1950), Master i Biblioteks- og Informationsvidenskab, bibliotekar DB. Ansat som bibliotekar på Professionshøjskolen Metro-pol.

Malene Kjær JeppesenMalene Kjær Jeppesen (f. 1977), cand.mag. i kommunikation med specialisering i interper-sonel organisationskommunikation. Ansat som studieadjunkt og ph.d.-stud. på Institut for Kom-munikation, Aalborg Universitet.

Linda KragelundLinda Kragelund (f. 1958), ph.d., cand.pæd., sy-geplejerske. Ansat som lektor, Nationalt Center for Kompetenceudvikling, Aarhus Universitet.

Birte Hedegaard LarsenBirte Hedegaard Larsen (f. 1948), ph.d., cand.cur., eksamen art. i filosofi, sygeplejeske. Ansat som forskningslektor, Center for Sygepleje-forskning, Viborg.

Karen Hvidtfeldt MadsenKaren Hvidtfeldt Madsen (f. 1968), ph.d., cand.mag. Ansat som lektor i kulturstudier på Insti-tut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet.

  Om forfatterne  

24680-indhold.indd 13 15/08/11 10.15

14 om forfatterNe

Helle Terkildsen Maindal Helle Terkild Maindal (f. 1963), ph.d., MPH, sy-geplejerske. Ansat som postdoc, Institut for Fol-kesundhed, Afdeling for Almen Medicin, Aarhus universitet.

Jan MainzJan Mainz (f. 1958), ph.d., speciallæge i sam-fundsmedicin. Ansat som professor i kvalitets-udvikling, Institut for Sundhedstjenesteforsk-ning, Enheden for Sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet samt ledende overlæge ved Aalborg Psykiatriske Sygehus.

Anne Holm NylandAnne Holm Nyland (f. 1957), cand.cur., SD, syge-plejerske. Ansat som udviklingssygeplejerske på Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universi-tetshospital.

Birthe D. Pedersen Birthe D. Pedersen (f. 1946), ph.d., cand.cur., exam.art., SA. Ansat som lektor ved Enheden for Sygeplejeforskning, Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet.

Ingrid PoulsenIngrid Poulsen (f. 1956), dr.med.sci, sygeple-jerske. Ansat som leder af forskningsenheden, Afdeling for Højt Specialiseret Neurorehabilite-ring/Traumatisk Hjerneskade 123, Glostrup Ho-spital med udefunktion på Hvidovre Hospital.

Jeanette PræstegaardJeanette Præstegaard (f. 1964), ph.d.-stud., MSc, PT, fysioterapeut. Ansat som forsknings- og udviklingskonsulent, Center for Sammenhæn-gende Forløb, Professionshøjskolen Metropol.

Mette Mainz RodeMette Mainz Rode (f. 1980), cand.scient.pol. An-sat som HR/cLEAN Partner, Novo Nordisk.

Helle VagnerHelle Vagner (f. 1963), MPQM, sygeplejerske. An-sat som Afdelingssygeplejerske og kvalitetsan-svarlig på Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital.

Gitte WindGitte Wind (f. 1961), ph.d., cand.mag., sygeple-jerske. Ansat som adjunkt ved Institut for Kul-tur og Samfund, Aarhus Universitet.

Helle WintherHelle Winther (1962), ph.d., danse- og kropspsy-koterapeut i Dansergia®. Ansat som studielek-tor, Institut for Idræt, Københavns Universitet.

24680-indhold.indd 14 15/08/11 10.15

Professionsbacheloruddannelserne har eksisteret lige siden 2001, og de første bachelorprojekter inden for disse uddannelser kom i 2003 på de så-kaldte overgangsordninger i uddannelserne. Som underviser har jeg gennem årene mødt mange studerende og undervisere, som har efterspurgt en metodebog, der kunne hjælpe til at åbne de-res øjne og kreative tænkning op mod det utal af muligheder, som de studerende metodisk kunne gøre brug af i deres bachelorprojekter, men som de havde svært ved at få overblik over og indblik i. Denne bog skal betragtes som et forsøg på at imødekomme disse ønsker. Bogen må på ingen måde betragtes som en endegyldig metodepræ-sentation. Det er et kalajdoskopisk blik ind i en række udvalgte metoder, som en øjenåbner for muligheder, nogle praktiske metodiske guideli-nes, ledetråde og greb samt anvisninger til anden relevant litteratur til yderligere fordybelse i de konkrete metoder. Hovedvægten af de metodi-ske kapitler er lagt på forskellige typer af studier af litteratur samt empiriske studier med brug af spørgeskemaer, interviews, observation, foto mv. Derudover beskrives studier med interven-tion som sigte i tre forskellige former, herunder en kvalitetsudviklingsmetode. Kapitlerne er alle skrevet af forfattere, som har specifik forstand på og/eller erfaring med de konkrete metoder.

Bogen henvender sig primært til studerende og undervisere inden for professionsbachelor-uddannelserne på sundhedsområdet: sygeple-

jerske, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder og radiograf. Ligeledes henvender den sig til di-plomstudierne inden for sundhedsområdet. Der er dog en stor overbevisende tro på, at bogen også kan anvendes inden for mange andre pro-fessionsuddannelser, såsom lærer, pædagog, so-cialrådgiver, sundhed og ernæring mv. Vigtigt er det dog, at de studerende allerede fra studiernes begyndelse introduceres for bogen og gennem hele studiet løbende oplæres i at gøre brug af en eller flere metoder i deres projekt- og eksamens-opgaver, så de lærer sig at beherske en videnska-belig metode – selvsagt på et bachelorniveau – så de studerende også har øvet sig og kan, når de står og skal udfolde en sådan metode som deres værktøj i det afsluttende bachelorprojekt.

Bogens første og andet kapitel om hhv. at komme i gang med et bachelorprojekt og de juridiske og etiske forhold ved studier af og på mennesker inden for sundhedsområdet anbefa-les læst af alle studerende og undervisere, mens de metodiske kapitler kan læses hver for sig og udvælges, alt afhængig af interesse, præference og metodevalg i bachelorprojekterne.

Jeg håber, at bogen kan blive en god hjælp og inspiration gennem uddannelsen og ikke mindst i bachelorforløbet. God fornøjelse med bachelor-projektet til både studerende og vejledere!

Stinne GlasdamKøbenhavn, juli 2011

  Forord

24680-indhold.indd 15 15/08/11 10.15