NR. 2 | JUNI 2016

Kildebrønde Frugtplantage byder flygtninge indenfor i praktik SIDE 9

Greve Kommune TIL VIRKSOMHEDER I GREVE KOMMUNE

A V I S E N

2

IND

HO

LD

SIDE 2 Greve Kommune opkræver administrationsgebyr 2016

SIDE 3 Hele Strandvejsområdet gives nye udviklings-muligheder

SIDE 4 Greve Kommunes tilsynskampagne 2016

SIDE 5 Kort nyt

SIDE 7 Lovgivning

SIDE 8 Litteratur

SIDE 9 Kildebrønde Frugtplantage byder flygtninge indenfor i praktik

SIDE 12 Præsentation af medarbejdere

Greve Kommune opkræver administrationsgebyr 2016Kommunerne er forpligtet til at opkræve et gebyr for administration af affaldsområdet hos virksomhederne. Greve Kommune har sendt breve ud til virksomhederne i starten af året, som oplyser om muligheden for at søge om fritagelse.

Af Bettina Osmark, Greve Kommune

Din virksomhed skal ifølge affaldsbekendt-

gørelsen betale administrationsgebyr for 2016.

Administrationsgebyret dækker kommunens

udgifter til information, administration, drift og

planlægning af affaldsområdet for virksomhe-

der, herunder udarbejdelse af erhvervsaffalds-

regulativ samt indsamling og registrering af

affaldsdata. Administrationsgebyret er 800 kr.

uden moms (1.000 kr. med moms).

SKAT sender i starten af året en liste til kommu-

nerne med de virksomheder, som ifølge SKAT

skal opkræves administrationsgebyr. Virksom-

heder, der havde en omsætning under 300.000

kr. tilbage i 2014, skal ikke betale gebyr, derfor

har SKAT fjernet de fl este af disse virksomheder

fra listen. Det kan dog ske, at en virksomhed

står på listen, selvom den ikke skal opkræves.

Greve Kommune har derfor sendt breve ud

til alle virksomhederne i starten af 2016, om

deres mulighed for at søge om fritagelse, hvis

de opfylder visse betingelser. Brevene er sendt

til virksomhedens digitale postkasse.

Betingelser for fritagelse for administrationsgebyrOpfylder din virksomhed en af disse be-

tingelser, er der mulighed for fritagelse:

• Virksomheden drives fra privat adres-

sen, har 0 ansatte og skaber ikke

mere affald, end hvad der svarer til

en almindelig husholdning.

• Virksomheden havde en omsæt-

ning på under 300.000 kr. i 2014.

Du skal vedhæfte dokumentation

i form af årsregnskab fra 2014 i

ansøgningssystemet.

Sidste frist for at søge om fritagelse

er mandag d. 20. juni 2016. Virk-

somheden kan ikke opnå fritagelse, hvis der

søges efter tidsfristen.

Hvis din virksomhed fi k fritagelse i 2015, skal

du ifølge reglerne søge igen, også selvom der

ikke er sket nogen ændringer i virksomheden

fra 2015 til 2016.

Hvornår sendes opkrævningerne ud?Selve opkrævningen bliver sendt ud i efteråret

2016, hvis virksomheden ikke opnår fritagelse.

Opkrævningerne sendes også til virksomhedens

digitale postkasse.

Samtidig vil vi oplyse om, at det er en rigtig god

idé at sætte virksomhedens digitale postkasse

op til at sende en mail/SMS ved nye breve, som

der skal reageres på.

af affaldsområdet hos virksomhederne. Greve Kommune har sendt

Opfylder din virksomhed en af disse be-

tingelser, er der mulighed for fritagelse:

• Virksomheden drives fra privat adres-

somheden kan ikke opnå fritagelse, hvis der

Greve KommuneRådhusholmen 102670 Greve Side 1 af 1Eksp: TelefonMandag - onsdag kl 9.00 - 13.00Torsdag 9.00 - 17.00Fredag 9.00 - 12.00

Tlf.: 43 97 97 97

Bankkonto: 4316 - 3191110226SE: 44023911

Opkrævning2670 Greve Udskriftsdato 24-05-2016Opkrævnings-/Ratenr.Debitorident.Sagsbeh./lokalnr.Forfalds/Betalingsdato 28-12-2015 / 28-12-2015Beløb 1.126,25Administrationsgebyr 2015Greve Kommune skal ifølge Affaldsbekendtgørelsens §60 opkræve et årligt

administrationsgebyr. Administrationsgebyret dækker Greve Kommunes udgifter

til administration, drift og planlægning af erhvervsaffaldsområdet herunder

udarbejdelse af erhvervsaffaldsregulativ samt indsamling og registrering af

affaldsdata.Administrationsgebyret for 2015 er kr. 901,00 moms kr. 225,25, i alt kr. 1.126,25Du kan finde mere information på www.greve.dk/eagHvis der er spørgsmål til opkrævningen af administrationsgebyr, er du velkommen

til at skrive en mail til eag@greve.dk eller kontakte os på telefon 4397 9448

Betalings_ID og Indbetaler

Afrives inden betaling

Deb.gr.nr.:

FIK 752 (01-06) 1990

INDBETALINGSKORTKan betales i pengeinstitut og på posthuse

Kreditornummer og beløbsmodtager

Kundenr.:

Kreditornummer og beløbsmodtager

KVITTERINGKA71

Kvittering

Reg.nr Kontonr

BS-nr

Til maskinel aflæsning - Undgå venligst at skrive i denne rubrik.

Tilmelding til Betalingsservice

Tilmelding til Betalingsservice

89362237

Underskrift ved overførsel fra konto

89362237

Betalingsdato:

Bet.art Pål. år2015

Debitornr. Sagsnr.00

Sidste rett.indb.dato28-12-2015

28 12 15Dag Måned År

Kroner

Kroner

Øre

Øre

Kundenr.:

BS-nr.:Deb.gr.nr.:

Greve KommuneRådhusholmen 102670 GreveGreve KommuneRådhusholmen 102670 Greve

1.126 25

1.126 25

Checks og lignende accepteres under forbehold af at penge-instituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i penge-institut med ternimal er det udelukkende pengeinstituttetskvitteringstryk der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt

FirmaGadevej 99

Du kan søge om fritagelse på www.affaldsweb.net/greve eller www.virk.dk

3

Hele Strandvejsområdet gives nye udviklingsmulighederGreve Kommune har i september 2015 vedtaget en helhedsplan for Strandvejsområdet - Bevaring og fornyelse. Denne gælder for hele strækningen på 8,5 km langs Køge Bugt.

Af Bettina Osmark og John Jeppesen, Greve Kommune

Baggrunden for at Greve Kommune nu tager

fat i at lave en helhedsplan for hele området

omkring Strandvejen er, at der i dag gælder

en række ældre byplanvedtægter, som ligger

spredt imellem nyere lokalplaner. Uden for disse

planer er der mange områder, hvor det kun er

kommuneplanens rammer, der gælder. Derfor

kan det være rigtigt svært for både borgere

og virksomheder at finde ud af, hvilke regler

der gælder.

Helhedsplanen giver forslag til en ny og tidssva-

rende inddeling af Strandvejen, da den fungerer

som et element, der binder området sammen

fra Hundige i nord til Karlslunde i syd.

De overordnede intentioner i helhedsplanen er:

• Bedre sammenhæng mellem by og kyst -

brede og synlige adgange til kysten

• Fra bilistvenligt til fodgænger- og cyklist-

venligt.

• Udpegning af 4 områder til sammenhæn-

gende ”blandede områder” med mulighed

for butikker, restauranter, liberalt erhverv

og boliger.

• Mulighed for at nuværende erhvervsgrunde/

matrikler mellem de blandede områder/

kommunegrænse kan overgå til boligformål.

• Mulighed for at op til 2 sammenhængende

boliggrunde/ matrikler med skel til Strandve-

jen, der ligger mellem de blandede områder/

kommunegrænse, kan overgå til erhverv

(butikker, restaurant og liberalt erhverv).

• Mulighed for tættere og højere byggeri i de

4 ”blandede områder” til butikker, restau-

ranter, liberalt erhverv og boliger

• Mulighed for sammenlægning af grunde i de

4 ”blandede områder” til butikker, restauran-

ter, liberalt erhverv og boliger

• Alle anvendelser i de 4 ”blandede områder”

til butikker, restauranter, liberalt erhverv og

boliger skal have facade og adgangsvej til

Strandvejen

Lokalplan for StrandvejsområdetIntentionen med lokalplanerne er, at der kan

skabes bedre sammenhænge i området, og

lokalplanerne kan danne grobund og give mu-

lighed for en mere nutidig anvendelse af hele

Strandvejsområdet.

Lokalplan 11.47 for Strandvejsområdet i Hun-

dige er den første i rækken af i alt fire lokal-

planer. De øvrige lokalplaner, som er planlagt, vil

dække Strandvejsområderne i Greve, Karlslunde

og Mosede. Intentionen for Strandvejsområdet

i Hundige er udover det helhedsplanen fore-

skriver at:

• Give mulighed for omlægning af Strandve-

jens profil med hensyn til kørebane, grønne

rabatter, cykel- og gangstier.

• Fastholde den eksisterende bebyggelses-

struktur.

• Give mulighed for nye anvendelser af de

eksisterende ejendomme og matrikler.

• Give mulighed for fornyelse af de eksisteren-

de bygninger og bebyggelser.

• Give større frihed i forhold til tagformer og

materialeanvendelse til bygningernes tage

og facader.

• Fastholde og give mulighed for fornyelse af

de eksisterende grønne områder i form af

nye bygninger og tiltag, som understøtter

områdets rekreative formål.

• Fastlægge principper for skiltning inden for

lokalplanområdet.

• Fastlægge at udvalgte bygninger ikke må

ombygges eller eventuelt rives ned uden

kommunens tilladelse.

Forventet tidsplan:Det forventes af den første lokalplan for Strand-

vejsområdet i Hundige bliver endelig vedtaget

af Byrådet i september 2016, og de resterende

tre lokalplaner vil løbe af stablen i 2016- 2017.

Øjebliksbillede af Strandvejen

Du kan se, og læse mere om planerne på kommunens hjemmeside.

www.greve.dk/Politik/Kommunens planer

Strandvejen blev anlagt i 1932

4

Af Bettina Osmark, Greve Kommune

Kommunerne og Miljøstyrelsen skal gennem-

føre to årlige tilsynskampagner med virksom-

heder og husdyrbrug som målgrupper. En

tilsynskampagne er en afgrænset, målrettet og

koordineret indsats - typisk omkring et konkret

miljøproblem eller miljøtema.

Formålet med kampagnerne er at skabe æn-

dringer i virksomheders adfærd og bidrage til

at bevare et højt niveau af miljøbeskyttelse.

Kommunerne skal en gang årligt digitalt offent-

liggøre den samlede konklusion på kampagnen.

Tilsyn med bygge- og anlægsaffaldGreve Kommune vil fokusere på bygge- og an-

lægsaffald i 2016. Vi vil føre tilsyn med udvalgte

virksomheder, som enten modtager/producerer

byggeaffald eller transporterer det.

Der er rigtig mange regler at holde styr på,

når en virksomhed håndterer byggeaffald.

For eksempel er det vigtigt, at affaldet bliver

sorteret, så materialer, der er forurenede med

for eksempel bly, PCB eller kviksølv, ikke bliver

blandet med materialer, der ikke er forurenede.

Rene materialer som beton og mursten kan

som regel genanvendes på forskellige måder,

hvorimod forurenede materialer skal behandles

på en speciel måde.

Der er visse transportfirmaer og entreprenører

som Greve Kommune fører regelmæssigt tilsyn

med, men derudover kigger vi i telefonbøger

og på luftfotos for på den måde at få kontakt

til andre firmaer, som kunne ligge inde med

byggeaffald.

Tilsyn med markstakkeDet andet område, som Greve Kommune vil

fokusere på i år, er markstakke. Vi vil føre tilsyn

visse landbrug for at kontrollere, at reglerne er

overholdt, så markstakken ikke forurener vores

grundvand, vandløb eller søer. En markstak er

populært sagt en mødding, der er ligger ude

på marken.

Der er forskellige regler, der skal overholdes,

når landmanden har en markstak. For eksem-

pel må man ikke lægge gødning direkte ud i

markstakken. Det er kun komposteret gødning,

der må lægges ud. Gødning defineres som

komposteret, når det har ligget i stalden eller på

en møddingsplads i gennemsnitlig fire måneder.

Markstakken skal flyttes hvert år, og der skal gå

fem år i mellem, at markstakken ligger samme

sted. Derudover skal markstakken være over-

dækket med fx en presenning, så kvælstoffet

ikke fordamper. Der kan også være risiko for, at

der siver forurenende stoffer ned i grundvandet

eller i vandløbet, og det skal gerne minimeres

mest muligt.

Greve Kommune vil lede efter markstakke ved

at kigge på luftfotos fra forskellige år, så vi

samtidig kan se, om markstakken har ligget på

samme sted i flere år.

Greve Kommunes tilsynskampagne 2016Kommunerne skal ud over de almindelige miljøtilsyn også lave to forskellige kampagnetilsyn hvert år. I år har Greve Kommune fokus på markstakke samt bygge- og anlægsaffald.

Der er risiko for forurening af grundvand og vandløb fra denne markstak

Byggeaffald, der ikke er sorteret korrekt

5

Kort nytPlast i havene er et alvorligt problemPlasticposer, gamle sodavandsflasker og andet

plastaffald havner i havene i store mængder,

og mikroplast ender i fisk og andre havdyr. Det

er et miljøproblem, som de nordiske landes

miljøministre på et møde i april har vedtaget at

arbejde sammen om.

Problemet er globalt og kræver internationalt

samarbejde, og derfor vil de nordiske lande

gøre en fælles indsats for at løfte dagsordenen

på FN's miljømøde UNEA-2, i Nairobi i maj. De

nordiske miljøministre vil også arbejde for, at der

kommer en stærk europæisk indsats mod plast

i havene og henvende sig til EU Kommissionen

for at understrege, hvor vigtigt det er, at EU's

pakke for cirkulær økonomi bidrager til at løse

plastproblemet.

Kilde: www.mst.dk

Renere udstødning fra arbejdsmaskiner EU har vedtaget en forordning, der stiller krav

om væsentligt lavere luftforurening fra motorer

i arbejdsmaskiner, der sælges fra 2019.

Forordningen vedrører arbejdsmaskiner, der

ikke kører på vejene, og omfatter alt fra tog

til gravkøer, mejetærskere, kraner, motorsave,

plæneklippere, fejemaskiner, traktorer, asfalt-

udlæggere, pramme og meget andet. De

dækker dog ikke eldrevne maskiner, fly samt

skibe, der bruges på havet.

Miljøstyrelsen vurderer, at de nye krav sammen

med den løbende udskiftning af gammelt

materiel vil føre til en reduktion på ca. 70 % af

udledningen af dieselsod, ca. 70 % af de fine

partikler og ca. 60 % af NOx fra arbejdsmaski-

nerne i Danmark fra 2014 og frem mod 2030.

De nye regler vil betyde at færre dør for tidligt.

Dieselsod er kræftfremkaldende, og partikel-

forurening er hvert år skyld i omkring 3.500 for

tidlige dødsfald i Danmark.

Kilde: www.mst.dk

Virksomheder skal arbejde sammen om registrering af kemiske stoffer Virksomheder, der registrerer samme stof, skal

dele data med hinanden. Det er et af de grund-

læggende principper i REACH-forordningen.

Indfasningen af EU’s kemikalieforordning

(REACH) har nået sidste fase. Den 31. maj 2018

er sidste frist for den endelige registrering af

produktion af kemiske stoffer i EU eller import

af kemiske blandinger og en lang række andre

varer med kemi, som en tidlig præregistrering

ellers har givet mange virksomheder mulighed

for at udskyde.

Hvis der er flere virksomheder, der producerer

eller importerer samme kemiske stof (hvilket

der næsten altid vil være), skal virksomhederne

samarbejde om en fælles registrering af stoffet.

Derved kan registranterne mindske omkostnin-

gerne og undgå unødvendige forsøg, navnlig

med hvirveldyr.

Som en del af en samlet kampagne for 2018-re-

gistranter tilbyder ECHA (Det Europæiske

Kemikalieagentur) nu støtte og vejledning til at

organisere samarbejdet med andre virksomhe-

der. Se pressemeddelelse fra ECHA. Yderligere

information om registrering af kemiske stoffer

findes på www.RegistrerKemien.dk.

Kilde: Miljøstyrelsen, www.mst.dk.

Penge og energi at spare på engroslagreneEnergiforbruget på landets ca. 5000 vareen-

groslagre er unødvendigt stort, fordi mange

af engroslagrene ikke er energioptimerede

med moderne energiløsninger. Derfor lancerer

Energistyrelsens Energisparesekretariat nu en

kampagne, som skal få engroslagrene til at

sætte energirenoveringer på dagsordenen, så

energiforbruget, CO2-forureningen og energi-

regningen kan nedbringes. Kampagnen løber

af stablen i april/maj måned og afsluttes inden

sommerferien.

Yderligere information kan fås hos energispa-

resekretariatet@ens.dk.

Kilde: www.ens.dk

66

Smart Innovation - teknologisk hjælp til små og mellemstore virksomheder

Små og mellemstore virksomheder i Region

Hovedstaden kan få teknologisk hjælp til deres

produktion og udvikling.

Smart Innovation er navnet på et projekt drevet

at Scion DTU’s projekt for effektiv udveksling af

viden til produktudvikling i små og mellemstore

virksomheder i Region Hovedstaden.

Igennem projektet kan virksomheden få

assistance til at udvikle fx et højteknologisk

koncept eller en prototype i tæt samarbejde

med forskere fra DTU.

Forløbet understøttes løbende af innovations-

konsulenter samt af forretningsrådgivere, der

kan hjælpe virksomhederne til at opnå kom-

merciel succes.

De virksomheder, der indgår i Smart Innovation,

modtager gratis forsker-, forretningsudviklings-

og faciliteringstimer fra en række partnere

(DTU, Scion DTU, m.fl .). For at virksomheden

kan modtage denne støtte, skal værdien af

de modtagne timer modsvares af et nærmere

fastsat antal medarbejdertimer, som skal ydes

af virksomheden.

Projektet påbegyndtes i oktober 2015 og slutter

til august 2018. Der kan i alt deltage 68 virk-

somheder. Deltagelse i projektet forventes at

vare mellem 9 og 12 måneder.

Der er løbende tilmelding. Tilmelding kan ske

på: http://sciondtu.dk/smart-innovation/. Nær-

mere oplysninger om projektet kan fås hos Lau

Gotthard Christensen, projektleder, Innovation

Scion DTU, +45 4061 3597, lgc@sciondtu.dk.

På hjemmesiden er der en række eksempler på

virksomheder, der har deltaget i projektforløb

med Scion DTU.

Kilde: www.mst.dk

Miljøledelse til husdyrbrug Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelses-

system til husdyrbrug.

Miljøledelse anvendes på mange industri-

virksomheder, men hidtil kun på meget få

husdyrbrug.

Hensigten med udviklingen af det nye system

har været at gøre indførelse af miljøledelse let-

tere og til en naturlig del af den daglige drift.

Med miljøledelse får husdyrbruget mulighed

for at opnå både miljømæssige og driftsøko-

nomiske fordele.

Yderligere information om miljøledelsessyste-

met kan fås hos Ditte Eskjær, Miljøstyrelsen,

diesk@mst.dk).

Kilde: www.mst.dk

Dansk fi rmas droner kan nu se med centimeters nøjagtighed - et Scion DTU –projekt

Laserløsning til overvågning - et Scion DTU- projekt

• Scion DTU A/S er en universitetsbaseret forskerpark.

• Scion DTU A/S huser forskningstunge virksom-heder inden for biotech, nanotech, cleantech, miljøteknologi, medico, IT udvikling og anden højteknologi. Scion DTU A/S har faciliteter i såvel Hørsholm som på DTU Lyngby Campus.

• Scion DTU er et af DTU’s datterselskaber oprettet til at understøtte universitetets kerneydelser. DTU’s datterselskaber fungerer på markedsvilkår og er etableret som aktie-selskaber med egne bestyrelser.

7

Lovgivning

Godkendelsesbekendtgørelsen ændres En række virksomheder undtages fra kravet om

miljøgodkendelse. Under overskriften ”Min-

dre bøvl for bryggerier og mejerier” lancerer

miljø- og fødevareministeren en ændring af

godkendelsesbekendtgørelsen, der fra juli i år

vil undtage en række virksomheder fra kravet

om miljøgodkendelse.

Miljøstyrelsen har gennemgået listen over

mindre miljøbelastende virksomheder og iden-

tificeret dem, der kan fritages for pligten til at

få en miljøgodkendelse. Det gælder, både når

de etablerer sig, udvider eller ændrer produkti-

onen. Når godkendelsespligten ophæves, fører

kommunerne dog fortsat tilsyn og sikrer, at

miljøbeskyttelsen overholdes.

Det er blandt andet de nedenstående typer af

virksomheder, der undtages fra krav om miljø-

godkendelse. En samlet liste kan ses på Miljø- og

fødevareministeriets hjemmeside.

• Mellemstore bryggerier

• Mellemstore mejerier

• Mindre og mellemstore kartoffelmels-

fabrikker

• Mellemstore brødfabrikker

• Mellemstore foderstofvirksomheder

• Mellemstore rengøringsmiddelfabrikanter

• Mellemstore bogtrykkerier

• Mellemstore savværker

Ændringerne til bekendtgørelsen ventes at

træde i kraft den 1. juli 2016.

Kilde: Miljø- og fødevareministeriet, www.mfvm.dk

Muligheder for PSO-lempelse – virksomheder kan ansøge om tilskudFolketinget behandler i øjeblikket et lovforslag

om ændring af lov om statstilskud, der betyder,

at flere virksomheder kan få del i de godt 1,5

mia. kr., der er afsat til målrettede lempelser af

PSO i årene 2015-2020. Energistyrelsen åbner

nu for indsendelse af hensigtserklæringer fra

virksomheder, der forventer at være berettige-

de til at modtage tilskud under den udvidede

ordning.

Yderligere information på www.ens.dk.

Kilde: Energistyrelsen, www.ens.dk

Affaldsbehandling af shredderaffald og fjernvarmrør

Affaldsbehandling af shredderaffald og fjern-

varmerør har gennem årtier været et problem,

og har derfor været et af initiativerne i de sidste

mange nationale affaldsplaner. På baggrund af

den sidste affaldsplan, ”Danmark uden affald”,

er der taget initiativ til endnu et udredningsar-

bejde for at identificere behandlingsmuligheder

for disse affaldstyper.

Der er således i løbet af 2015 og 2016 udgivet

6 rapporter om mulighederne for at behandle

affaldstyperne.

Rapporterne findes som miljøprojekter på Mil-

jøstyrelsens hjemmeside.

Kilde: www.mst.dk

§ §§§

PSO står for Public Service Obligation (dvs. offentlige forpligtelser). For at dække omkostnin-ger til miljøvenlig energi opkræves PSO-tariffen over el-forbrugernes elregning.

8

LitteraturAffaldsforebyggelse Det er bedre miljømæssigt helt at undlade at frem-

bringe materialer og produkter fremfor at genanven-

de sådanne materialer og produkter, når de senere

bliver til affald, er den konklusion en miljøstyrelses-

rapport er nået frem til. For de fleste synes denne

konklusion nok at være temmelig indlysende, men nu

er dette problem blevet belyst gennem en 40 siders

rapport fra DTU, og det er herved blandt andet blevet

bekræftet, at den affaldspolitik, som EU og Danmark

gennem de sidste årtier har lænet sig op ad, nemlig

at forebyggelse af affaldsfrembringelse er prioriteret

over genanvendelse, har været rigtig.

Rapporten vedrører emballageaffald og bygge- og

anlægsaffald.

Kilde: www.mst.dk

Affaldsforebyggelse og bæredygtighed i bygge- og anlægsbranchenI den nationale affaldsstrategi for affalds-

forebyggelse fra april 2015 er der en række

indsatsområder, der har det formål at reducere

spild og undgå, at værdifulde ressourcer bliver

til affald. Et af strategiens indsatsområder er

byggeri og anlæg.

I en rapport fra i år har Miljøstyrelsen set nær-

mere på, hvordan bæredygtighed og ressource-

effektivitet kan integreres i byggeribranchen.

Blandt andet opstilles der en række kriterier,

der kan sikre høj ressourceeffektivitet i bran-

chen. Samtidig peger den på, at samarbejde på

tværs af sektoren kan være med til at forbedre

bæredygtighedskriterier, og herved være med

til at reducere spild og undgå, at værdifulde

ressourcer bliver til affald.

I rapporten er der udvalgt fem kriterier, som

findes særligt væsentlige i forhold til bæredyg-

tighed i byggeriet. De fem kriterier er:

1. at undgå byggevarer, der efter endt brug

skal deponeres

2. at andelen af genanvendt materiale i nye

byggevarer beskrives

3. at design for adskillelse i byggeriet bruges,

således at bygningsdele nemmere kan skilles

ad igen

4. at der indføres et materialepas, der indehol-

der information om byggevarerne i byggeriet

5. at der udarbejdes en plan, der sikrer at mate-

rialer fra opførelse, renovering og nedrivning

af bygningen sorteres, således at genbrug og

genanvendelse optimeres

Bæredygtighedskriterier for affaldsforebyg -

gelse og ressourceforbrug i det bæredygtige

byggeri

Miljøprojekt nr. 1851, 2016.

Kilde: www.mst.dk

9

Kildebrønde Frugtplantage byder flygtninge indenfor i praktik 27-årige Alaa Jassin Al Falouji fra Syrien trives med at lære at tale dansk og gå til hånde i gårdbutikken på Kildebrønde Frugtplantage. Her har han efter 13 ugers virksomhedspraktik fået forlænget aftalen i 15 uger. Efter praktikken er han lovet et ordinært job to dage om ugen.

Af Birgit Schaldemose Norman, ErhvervsCentret

At tage imod en flytning i praktik på en mindre

dansk arbejdsplads som Kildebrønde Frugtplan-

tage er en stor men absolut ikke uoverkom-

melig udfordring, vurderer Jane Kocemba og

hendes mand Søren Østergaard, der ejer og

driver Kildebrønde Frugtplantage. Siden slut-

ningen af november 2015 har ægteparret og

deres medarbejdere to gange om ugen taget

imod Alaa Jassin Al Falouji, der efter to år i en

flygtningelejr i Libanon har været i Danmark i

et år. Med sig i baggagen har den unge, syri-

ske mand en gymnasieuddannelse og tre års

universitetsstudier i Syrien inden for landbrug

og miljø. Hans store interesse er dyrkning af

jorden og skadedyrsbekæmpelse. I hjemlandet

har han dyrket både vindruer, appelsiner og

oliven.

- Jeg valgte at takke ja til at åbne døren for en

syrisk flygtning i praktik, da jeg blev ringet op

af JobCentret i efteråret 2015. Jeg betingede

Alaa Jassin Al Falouji på 27 år kan godt lide at være i praktik på Kildebrønde Frugtplantage.

10

mig, at vi kunne mødes for at se hinanden an.

For det er vigtigt, at kemien er i orden, og at du

har indtrykket af, at I kan få et samarbejde til at

fungere, og at du har en chance for at hjælpe

det her menneske godt videre i livet. Da jeg så

ham i øjnene og fik hans historie og mærkede

hans passion for landbrug, træer og plantager,

var jeg ikke i tvivl, understreger Jane Kocemba.

Det gavner ikke nogen at vende ryggen til de mange flygtninge Alaa Jassin Al Faloujis øjne stråler, når han går

rundt på Kildebrønde Frugtplantage og hjælper

til med det forefaldende arbejde, fx ved en

af pakkemaskinerne eller bag skranken, hvor

kunderne står i kø for at betale. I de første uger

var han meget genert og holdt sig tilbage med

at sige noget, for han taler ikke engelsk og er i

gang med at lære dansk.

”Vi har en stor samfundsopgave med at hjælpe

de mange flygtninge med at klare sig på dansk.

De skal måske være her i mange år, og hvis de

skal have en chance for at blive integreret og få

et arbejde, så er det altafgørende, at de kommer

ud i konkrete situationer, hvor de er nødt til at

lære at forstå dansk og selv begynde at tale

sproget, specielt hvis de ikke taler et ord en-

gelsk”, pointerer Jane Kocemba og fortsætter:

”Vi har Alaa Jassin Al Falouji i praktik, fordi vi

vil vise, at vi ikke er ligeglade men vil tage et

ansvar, så flygtningene kommer i gang med

noget fornuftigt, så de ikke bliver frustrerede.

Alle mennesker har nogle ressourcer, som kan

bruges til noget, og vi skal hurtigt finde ud af,

hvad det er, vores flygtninge kan. De skal ikke

spilde deres tid her i landet men bruge den til

noget fornuftigt, så de kan vende tilbage til

deres hjemland”.

En flygtning er ikke gratis arbejdskraftPå Kildebrønde Frugtplantage dyrker Jane

Kocemba og hendes mand Søren Østergaard

både jordbær, æbler og pærer samt hindbær,

ærter, græskar, kartofler og juletræer. Alt frugt

og grønt sælges friskt og håndplukket i enten

bakker, poser og kasser til privatkunder eller

hentes hjem fx i spande af kunder, der får en

oplevelse ud af at plukke selv fra buske og træer.

Stedet er stadig mere kendt for sin produktion

af æblemost, ligesom produktion af honning

er på vej frem. Den anden hovedaktivitet er

den store gårdbutik, som er åben året rundt.

På grund af sæsonprægede arbejdstider har

Jane og Søren haft svært ved at tiltrække dansk

arbejdskraft. Derfor drives virksomheden ved

hjælp af en del udenlandsk arbejdskraft. Men

det at have en flygtning i praktik er ikke det

samme som at have en dansker eller en polak

ansat. En flygtning i praktik skal ikke opfattes

eller behandles som en gratis arbejdskraft,

vurderer Jane Kocemba.

”Det duer ikke at forvente, at en flygtning

i praktik kan skabe værdi for din forretning

fra dag ét. Vi har brugt meget tid på at være

sammen med Alaa Jassin Al Falouji og tale med

ham og støtte ham. Det gik de første mange

uger med. For han kan ikke gå rundt alene. Vi

kan se, at det har været godt for ham at gå

sammen med vores medarbejder Simon, der

er på hans alder. De to unge deler interessen

for frugt, fodbold og fester. Simon har taget sig

meget af ham og er en slags mentor”, fortæller

Jane Kocemba.

Op- og nedture: Begge parter får så meget igenI hele praktikperioden er Alaa Jassin Al Falouji

mødt op til tiden på praktikstedet og har

overholdt alle aftaler. Efter Jane Kocembas

vurdering hænger det fine fremmøde også

sammen med, at han bor tæt på og har nemt

ved at komme frem og tilbage med de offentlige

transportmidler.

”Vi har ikke fortrudt, at vi har Alaa Jassin Al

Falouji i praktik. Der har selvfølgelig både være

op- og nedture. Efter en indkøringsperiode har

han udviklet sig, taget ejerskab og er meget

selvkørende. Han er pligtopfyldende, arbejdsom

og et ærligt menneske, og vi har fået meget

igen på mange måder. Vi har slet ikke haft

problemer med fravær. Det har også betydning,

at han kan komme nemt og hurtigt herud med

bus 600S. Selv i sne, slud, regn, blæst og kulde

møder han troligt op for at passe sin praktik-

plads på Kildebrønde Frugtplantage – vejret er

jo et helt andet end de 25 grader, han er vant

til”, fortæller Jane Kocemba og tilføjer, at hun

håber, at man fra myndighedernes side gør en

indsats for at sikre, at flygtninge kan få lov at

bruge deres kørekort i Danmark eller kan få

taget et her i landet. Hendes argument er, at

det vil gøre det mere attraktivt for virksomhe-

derne at åbne døren for flygtninge i praktik og

herved også bane vejen for, at de kan få trænet

det danske sprog, blive bekendt med dansk

kultur, blive hurtigere integreret i Danmark og

komme i arbejde.

Godt samarbejde med JobcentretSamtidig påpeger Jane Kocemba, at samar-

bejdet med Greve Kommunes Jobcenter har

fungeret upåklageligt.

”Vi er meget glade for det tætte samarbejde

med Jobcentret, der har sørget for et godt

match. Vi har en god løbende dialog med dem

om Alaa Jassin Al Falouji. Det er positivt at op-

leve, at de ofte ringer for at høre, hvordan det

går og vil gøre det så nemt som muligt for os at

have en flygtning i praktik. Det har også været

givtigt, at Jobcentret har haft en tolk tilstede

til et møde mellem os og Alaa Jassin Al Falouji.

For så kunne vi tale om, hvordan han selv kan

forbedre sine chancer for at få et godt liv i

Danmark, og hvordan vi kan forsøge at hjælpe

ham videre via vores netværk”, fortæller Jane

Kocemba og tilføjer, at erhvervslivet har en stor

rolle at spille for at sikre en vellykket integration.

Alaa Jassin Al Falouji har lige fået at vide, at han

efter praktikken kan fortsætte på Kildebrønde

Frugtplantage i et ordinært job to dage om

ugen, så han stadig kan passe sin sprogskole.

Rammer for flygtninge i sprogpraktikFlygtninge er i Greve normalt tre dage i sprog-

skole og to dage i praktik i den første periode

i Danmark. Det er muligt at kombinere dansk-

uddannelse med både virksomhedspraktik og

løntilskud. Det er også muligt at have en mentor

og tolkebistand i praktikforløbet.

Fakta om flygtningesituationen i GreveI 2015 har Greve Kommune taget imod 48

flygtninge fra Syrien, 25 fra Eritrea, tre statsløse

palæstinensere fra Syrien, syv fra Iran, to fra Irak,

en fra Ægypten og tre fra Afghanistan. I 2016

forventes en kvote på 111 flygtninge.

11

FLERE OPLYSNINGER: Kontakt Tina Charlotte Koeffoed, ErhvervsCentret: Direkte: 3691 5004 / Mobil: 2130 5004 eller

Birgit Schaldemose Norman, ErhvervsCentret: Direkte: 3691 5249 / Mobil: 2288 7022, bsn@greve.dk

TILBUD BESKRIVELSE VARIGHED ØKONOMI BETINGELSER

Virksomhedspraktik

Giver den ledige flygtning mulighed for at få styrket sine dansk – og arbejds markedskompetencer, og at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Virksomheden møder potentielle nye medarbejdere.

Jobparate flygtninge: 4 uger

Jobparate med risiko for langtidsledighed: Op til 13 uger.

Aktivitetsparate: Op til 13 uger med mulighed for forlængelse

Ingen lønudgift for virksomheden

Maksimalt 1 person i støttet beskæftigelse for hver 5 ordinært ansatte op til 49 ansatte. (Dog altid 1 i støttet beskæftigelse ved mindre end 5 ordinært ansatte)

Virksomheder med mere end 50 ansatte kan herudover have 1 person i støttet ansættelse for hver 10 ordinært ansat.

Job med løntilskud

Ansættelse af en ledig med løntilskud for en periode. Derved har virksomheden mulighed for at opkvalificere en borger, så borgeren bliver bedre kvalificeret til ordinær beskæftigelse.

Maksimal periode 1 år Overenskomstmæssig løn

Virksomheden modtager tilskud på 75,09 kr. pr. time, der udbetales løn for.

Ved ansættelse af en ledig med løntilskud, skal der være tale om merbeskæftigelse i virksomheden. Den ledige må som udgangspunkt ikke overtage en opsagt medarbejders arbejde.

Desuden gælder samme forholdskrav mellem ordinært ansatte og medarbejdere i støttet beskæftigelse som ved virksomhedspraktik.

Mentor En mentor kan støtte den ledige i en periode i at tilegne sig de kompetencer der forudsættes, fagligt, socialt og sprogligt.

En mentor kan tilknyttes i forbindelse med virksomhedspraktik og løntilskud

Individuel vurdering. Virksomheden kan få tilskud til faktisk afholdte udgifter, herunder til frikøb af den mentor, der fungerer som mentor.

Mentorindsatsen skal ligge ud over, hvad arbejdsgiver sædvanligvis forventes at tilbyde af opkvalificering, og skal være afgørende for at den ledige kan deltage i tilbuddet om virksomhedspraktik eller løntilskudsjobbet

Danskundervisning

Borgere i integrations perioden har ret og pligt til at deltage i gratis dansk undervisning

Danskundervisning kan kombineres med virksomhedspraktik, løntilskudsjob og ordinær beskæftigelse

Ingen udgift for virksomheden

Fakta om lovgivningenFlygtninge skal ifølge lovgivningen tilbydes

et treårigt integrationsprogram, der omfatter

danskuddannelse og beskæftigelses- og ud-

dannelsesrettede tilbud. I løsningen af denne

opgave er virksomhederne en stor hjælp i for-

hold til at åbne døren, så flygtninge kan komme

i sprogpraktik og få afklaret deres kompetencer

og få skabt relationer til et netværk, som evt.

kan føre til et job.

Følgende Greve-virksomheder har en eller flere flygtninge i sprogpraktik/løntilskud:• Kildebrønde frugtplantage (en)

• Cafe Jenners (en i gang, en starter snarest)

• O.A. Opbyg (en i løntilskud snarest)

• Greve Tandlægecenter (en)

• Logistik Kompagniet (to)

• Superbrugsen i Tune (en)

• Ramirent A/s (en)

• Hundige Apotek (en)

• Matas Waves (en)

• Döhler i Tune, har ansat en i løntilskud efter

fire ugers praktik.

• Top Toy har ansat en efter seks måneders

praktik og har en i fire ugers praktik lige nu

(marts).

• Bilka har lige startet et nyt hold på 16

(marts)

Fakta om virksomhedsrettede tilbud til flygtninge

GREVE KOMMUNES MILJØAVIS udgives 4 gange årligt Redaktion: Greve Kommune, Natur & Miljø, www.greve.dkAnsvarshavende redaktør: Bettina Osmark - bos@greve.dkMiljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Greve Kommune og Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og Solrød Kommuner.Oplag: 1.830 stk.Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO 14001 miljøcertificering, ISO 9001 kvalitetscertificering, DS 49001 CSR-certificering (den danske udgave af ISO 26001 for social ansvarlighed) og OHSAS 18001 arbejdsmiljøcertificering. Kailow er tilsluttet Global Compact.

B

Helene Reck Repsdorph Barselsvikar og Miljømedarbejder i Natur & Miljø fortæller:

Karin Blendstrup Jensen Barselsvikar og Miljømedarbejder i Natur & Miljø fortæller:

Jeg er uddannet cand.

techn.soc fra Roskilde

Universitet, hvor min

primære interesse på

min kandidatgrad var

inden for miljø og klimatilpasning. Tidligere har

jeg arbejdet som miljømedarbejder i den mari-

time sektor hos Copenhagen Malmø Port, hvor

der kom en bred vifte af forskellige miljøopgaver

på bordet. Her kom jeg rundt på lidt af hvert

fra autoværkstedet ved containerterminalen og

tilsyn med affald på havnefronten til at arbejde

med miljøledelsessystemer og miljøkortlægning

af Københavns Havn.

Jeg er uddannet bio-

log i 2016 med spe-

ciale i naturtyper og

plejeplaner i det åbne

land. Jeg har arbejdet

inden for miljøområdet i 29 år. Jeg er oprinde-

lig uddannet Miljøtekniker og har arbejdet i

Frederiksborg Amt på vandmiljøområdet med

NOVANA samt sagsbehandling. Ved kommu-

nernes sammenlægning blev jeg overflyttet til

Hillerød Kommune med opgaver inden for jord-

forurening, spildevand og vandhandleplaner.

Som miljømedarbejder i Greve Kommune er

dagene aldrig ens, og man ved aldrig, hvilke

opgaver som lander på ens bord. Derfor ser jeg

meget frem til at skulle arbejde med forskellige

opgaver inden for tilsyn med virksomheder og

landbrug. Det er blandt andet mig, som kom-

mer og kigger på jeres markstakke og svarer på

spørgsmål, mens min kollega er på barsel. Det

er også mig som sender informationsbreve ud

til nye virksomheder i Greve Kommune.

I Greve Kommune er jeg ansat i et barsels-

vikariat med primære arbejdsopgaver inden for

klimatilpasning og spildevand. Jeg tager mig af

tilladelser til nedsivning samt udledning af spil-

devand og regnvand til markdræn, vandløb og

havet. I forbindelse med mine arbejdsopgaver

inden for klimatilpasning, arbejder jeg desuden

med kildeopsporing i forbindelse med akutte

forureninger fra spildevandoverløb, så søer,

vandløb og badevand har en god kvalitet og

ikke er sygdomsfremkaldende.