1

VEJLEDNING I

AT-EKSAMEN

FORÅR 2015

Udarbejdet af

Projektgruppen for pædagogisk udvikling

(Revideret jan. 2015)

2

Indhold Eksamen i almen studieforberedelse ......................................................................................................... 3

Almen studieforberedelse - uddrag fra læreplanen for At ......................................................................... 4

Generelle råd om udarbejdelsen af synopsis og mundtlig eksamen .......................................................... 7

Synopsis på TG: ......................................................................................................................................... 9

Huskeliste til synopsis-aflevering ............................................................................................................ 11

Bilag 1: Opgave fra eksamen 2009 .......................................................................................................... 12

Bilag 2: Opgave fra eksamen 2008 .......................................................................................................... 13

Bilag 3: Opgavens pentagon .................................................................................................................... 14

Tidsplan for afvikling af synopsiseksamen (At) 2015 ............................................................................. 15

3

Formålet med hæftet

Formålet med dette lille hæfte er at informere og vejlede dig om regler og krav i forbindelse med At-eksamen

2015 og om TG’s tilrettelæggelse af hele processen fra opgaven er stillet til aflevering af synopsis og frem til

den mundtlige eksamen.

Eksamen i almen studieforberedelse Den afsluttende prøve i almen studieforberedelse er en mundtlig prøve med et skriftligt oplæg (en synopsis).

Prøven er obligatorisk, dvs. alle elever kommer til prøve i almen studieforberedelse. Faget er på B-niveau, så

karakteren indgår med vægten 1,5 i eksamensresultatet.

Ministeriet udmelder den 26. januar 2015 hvilke(t) emne(r), overordnede problemstillinger og rammer for

fagkombinationer, der er til dette års At-eksamen.

Eksamensopgavens udformning:

(du kan se eksempler på eksamensopgaver i bilag 1-2 sidst i denne vejledning)

Emnet: er angivet i overskriften (der kan være flere emner)

Overordnede problemstillinger: er angivet i en relativ kort tekst. Vil ofte mund ud i et ”du skal….”

Rammer og fagkombinationer: fastlægger inden for hvilke fag eller grupper af fag du skal vælge dine "

bærende fag".

Du skal vælge to fag, hvoraf det ene skal være på mindst B-niveau, og fagene skal vælges på det højeste

niveau, du har haft dem på. Til valget af disse fag får du vejledning af en af skolens lærere. Når du har valgt

de bærende fag til dit arbejde med emnet får du udpeget en eller to faglige vejledere. TG’s tidsplan ses på

bagsiden af dette hæfte.

Ministeriet offentliggør også et ressourcerum dvs. inspirationsmaterialer, som du kan bruge, men du er ikke

forpligtet til at bruge det. Ressourcerummet består af

et antal hele artikler, kronikker, essays eller lignende sammenhængende tekster, der belyser emnet for

årets opgave fra forskellige vinkler.

materialer (tekst, billeder, film, lyd…) præsenteret i kort form (manchetter, der fx kan indeholde korte

citater), med links eller andre henvisninger.

Henvisninger til litteratur, til leksika, portaler og andre steder, hvor der kan hentes overblik af

biblioteksmæssig karakter

4

Almen studieforberedelse - uddrag fra læreplanen for At

Identitet og formål

AT er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums 3 hovedområder: natur-

videnskab, humaniora og samfundsvidenskab. I At arbejdes der med betydningsfulde natur- og kulturfæno-

mener, almenmenneskelige spørgsmål, vigtige problemstillinger og centrale forestillinger fra nutid og fortid

med anvendelse af teorier og metoder fra alle områder.

Faglige mål

Eleverne skal kunne

Opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder

Anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem

Forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse

Vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge

Vurdere forskellige faglige metoders muligheder og begrænsninger

Anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og

reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og tværfaglig karakter

Bedømmelseskriterier

Der gives én karakter. Karakteren gives for den mundtlige prøve. Du får ikke karakter for udfærdigelsen af

synopsen. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang du lever op til de faglige mål, som er angivet i

læreplanens faglige mål (se ovenover). Herudover lægges der vægt på, hvordan du udvælger, strukturerer og

formidler det faglige stof.

NB!! Oplæsning fra synopsis eller talepapir bidrager ikke med noget positivt i forhold til karaktergivningen.

Men valget af et citat eller af et datamateriale og kommenteringen af dette kan naturligvis tælle positivt.

Studierapporten

Studierapporten er en oversigt over de emner du har haft i AT i løbet af de 3 år med dine særlige fokuspunk-

ter. Du skal selv for hvert forløb udfylde linjen: mit fokusområde. TG har valgt at lave studierapporten i

Lectio – du logger dig ind, går ind på din klasse – eks. 3y at og udfylder den ene linje. Du skal selv udskrive

hele studierapporten og medbringe den til den mundtlige eksamen

NB! – det er dit ansvar, at studierapporten findes. Men er du i tvivl om noget, så snak med en af dine lærere

og få hjælp.

5

Synopsiseksamen i AT En synopsis-eksamen er tredelt og består af:

En skriftlig synopsis

Mundtligt elevoplæg

Dialog med eksaminator og censor. (Det er en god idé, at du selv spiller ud)

De tre dele skal betragtes som tre forskellige redskaber til at vise resultatet af din undersøgelse.

Synopsen præciserer i kort form, hvad din undersøgelse går ud på, hvad den indeholder og det resultat, som

du er nået frem til. Din eksaminator (vejleder) og censor skal bruge den til at orientere sig i dit valg af vinkel

på det udmeldte emne og dennes relevans, din måde at behandle stoffet på, din viden om de to bærende fag

og din evne til at tænke de to fag sammen.

Timeglasset synopsis – en illustration af en synopsis (fra Bjarne Villads Larsen:

På tværs af samfundsvidenskab, Systime 2007)

I det mundtlige oplæg fremlægger og uddyber du resultater, konklusioner og perspektiver af din undersø-

gelse. Eftersom eksaminator og censor har læst din synopsis på forhånd, skal du især tænke på at fremføre

6

synopsens hovedtanker og udfolde dens pointer. Til den mundtlige prøve i At skal du derfor udarbejde et

talepapir på baggrund af din synopsis. Dialogen med eksaminator og censor viser omfanget af din viden. Vær

opmærksom på tidsrammen: 10-12 minutter til fremlæggelse og 10-12 minutter til dialogen.

Synopsis – fremlæggelse – dialog Skriftlig synopsis Mundtlig fremlæggelse

Talepapir Dialog

Diskussion og spørgsmål

Synopsen skal indeholde

nedenstående punkter. Se den

udbyggede disposition på side 10.

Forside med titel

Problemformulering

Underspørgsmål/

problemstillinger

Redegørelse for og diskussion

af valg af materialer, teorier og

metode

Konklusion på underspørgsmål

Den overordnede konklusion

Litteraturliste

Perspektivering til

studierapporten

Brug synopsen som optakt til den

mundtlige fremlæggelse. Synopsen

skal ikke indeholde hele din under-

søgelse. Uddyb det mest interes-

sante og selvstændige i den mundt-

lige del, og skriv i synopsen hvilke

elementer, der uddybes mundtligt.

Talepapiret er en disposition for

din mundtlige fremlæggelse. Brug

din synopsis som springbræt for

det mundtlige.

Retningslinier for dispositionen og

indholdet i dit talepapir:

Kort indledning med afsæt i

synopsen

De fagligt vigtigste og mest

selvstændige resultater af din

undersøgelse præsenteres først.

Selvstændige pointer er skitse-

ret i synopsen og de uddybes

her i dit mundtlige oplæg.

Fremlæg og uddyb din faglige

dokumentation f.eks. grafer,

tabeller, tekstanalyse

Forklaring på

fremgangsmåden (valg af em-

piri/materialer, teori, metode)

Undersøgelsen i forhold til

studierapporten

Emner, du synes skal indgå i

dialogen med eksaminator og

censor, f.eks. konsekvenser,

metodeproblemer, perspektiver

i forhold til din undersøgelse

Dialogen med eksaminator og cen-

sor egner sig til at vise omfanget af

din viden, dels gennem spørgsmål

fra dem og dels ved inddragelse af

din studierapport.

Brug fremlæggelsen som op-

takt til dialogen

Skab sammenhæng mellem

synopsis, oplæg og dialog

Vær opmærksom på tidsram-

men: 10-12 minutter til frem-

læggelsen og 10-12 minutter

til dialogen.

7

Generelle råd i forbindelse med synopsiseksamen:

- Etablér sammenhæng mellem de tre dele

- Brug det skriftlige som springbræt til det mundtlige

- Brug fremlæggelsen som springbræt til diskussionen

- Placér det mest interessante/det mest selvstændige i den mundtlige del (det er den, du bedømmes på)

- Skriv til sidst i synopsen, hvilke elementer, der præsenteres mundtligt (eks. i punktform eller som

spørgsmål)

- Synopsen skal ikke være en stil eller en afrundet rapport

- Synopsen skal være stramt struktureret

Generelle råd om udarbejdelsen af synopsis og mundtlig eksamen 1. Skrive- og vejledningsfasen fra 26. januar til 18. marts 2015

Den 26. januar får du udleveret opgaven og ressourcerummet på cd-rom. Hvis din computer ikke har noget

drev til cd-rom’en kan du fra kl. 8 samme dag finde materialet på adressen http://at.itcfyn.dk (hvor tidligere

års opgaver ligger allerede nu). Du skal bruge dit login fra undervisningsnettet for at åbne opgaven.

Når du har fået opgaven og ressourcerummet skal du

orientere dig i ressourcerummets artikler

læse det du finder særligt interessant grundigt – det kan måske inspirere dig til at vælge vinkel på det

udmeldte emne.

Hvordan kommer du i gang?

For at blive sikker på, at dit valg af vinkel på emnet kan danne basis for en undersøgelse, kan du evt. i

samarbejde med vejleder(e) stille nedenstående spørgsmål:

Hvad spørger du om? (vær præcis: hvad er undersøgelsens hovedspørgsmål? Dette danner grundlag for

problemformuleringen)

Hvorfor spørger du? (hvorfor er det interessant? hvad er undersøgelsens faglige formål?)

Hvilke materialer undersøger du? (empiri? data? fænomener? artikler? bøger?)

Hvilken teori/begreber og hvilke metoder vil du anvende? (hvilke fag er i spil? hvilke områder af fagene?

hvilke faglige metoder?)

Hvordan vil du gå frem i din undersøgelse? (har du en arbejdsplan og første rå-disposition til en

synopsis?)

Du kan bruge figuren ”Opgavens pentagon” (bilag 3).

Det er tilladt at arbejde sammen om synopsis, men den mundtlige prøve er individuel.

Hvis I er flere, der arbejder med beslægtede emner og samme fag anbefaler vi, at I danner læse- og

skrivegrupper på 2-3 personer.

2. Problemformulering

Du kan hente inspiration på http://www.emu.dk/gym/elever/eksamen/at.html

En problemformulering er kort og fortæller præcist og afgrænset hvad opgaven drejer sig om. Den kan bestå

af

Et eller flere sammenhængende spørgsmål

En kort beskrivelse af sammenhængende fænomener eller udsagn, du ønsker at redegøre for/beskrive,

klassificere, analysere og fortolke, diskutere, integrere og vurdere

En påstand, du argumenterer for

8

Problemformuleringen behøver ikke være skrevet som deciderede spørgsmål, men en god problemformule-

ring vil oftest kunne omdannes til spørgsmål.

Problemformuleringen angiver sagen. Du skal afgrænse dit emne. Du skal finde et fokus omfattende fag fra

to faglige hovedområder, dvs. du skal vinkle dit arbejde med emnet. Problemformuleringen skal være knyttet

til hovedkonklusionen

En lakmusprøve er: forventer man efter læsningen af problemformuleringen:

at der kommer en klar konklusion (så virker problemformuleringen!!)

eller forventer man en fortælling, der slutter, når den er færdig? (så virker problemformuleringen ikke!!)

Eks. på problemformulering

I udarbejdelsen af problemformuleringen skal du passe på ikke at gøre det til en disposition for opgaven og

den skal heller ikke indeholde de taksonomiske niveauer, for de kommer frem i underspørgsmålene. Undgå

også for brede og uspecifikke problemformuleringer.

Eks. på en dårlig problemformulering, der er en disposition:

- Jeg vil med denne opgave 1) undersøge, hvilken betydning Enigma-maskinen havde under 2. verdens-

krig, da den betød meget for både tyskerne og de allierede. Jeg vil komme ind på 2) hvordan man anvend-

te maskinen til kryptering. Dernæst vil jeg se, 3) hvordan det lykkedes at bryde koden, og 4) hvordan

tyskernes senere ændringer påvirkede arbejdet med at bryde koden. Til slut vil jeg se på 5) hvilken betyd-

ning brydningen af Enigma-maskinen efterfølgende fik for krigen (opgave i matematik og historie)

- En bedre problemformulering:

Hvad var det for egenskaber, der gjorde enigmakoden så værdifuld for tyskerne og svær at bryde for

englænderne, og hvilke konsekvenser fik det, om nogen, for krigens forløb, at koden blev brudt?

Dispositionen vil komme frem i de underspørgsmål (problemstillinger) du stiller for at besvare problem-

formuleringen. Eks. Hvorfor betød Enigma-maskinen meget for tyskerne? Hvordan anvendte man

maskinen til kryptering? Hvordan lykkedes det at bryde koden? Hvilke konsekvenser fik brydningen af

koden for krigens forløb?

Eks. på en for bred og uspecifik problemformulering:

- Ungdomshuset Jagtvej 69. En undersøgelse af frihedsbegrebet i idehistorisk perspektiv samt mediernes

roller i konflikten. Endelig vil jeg give en vurdering af konfliktens placering i det traditionelle højre-

venstre-perspektiv.

Eks. på en bedre problemformulering:

- Ungdomshuset Jagtvej 69. Hvilken rolle har parternes forskellige syn på frihed og demokrati spillet for

forløbet og udgangen af konflikten? (opgave i filosofi og samfundsfag)

Herunder vil en disposition med problemstillinger se sådan ud:

Hvilke parter er der i konflikten? Hvad går konflikten ud på? Hvordan er konflikten forløbet og hvad er der

kommet ud af det? Hvordan ser de forskellige parter på frihed og demokrati? Hvordan har disse forskellige

opfattelser påvirket forløbet og resultatet?

9

Når du har lavet en problemformulering og en disposition for din synopsis er du klar til at gå i gang med at

skrive. Du afleverer din synopsis på skolen onsdag den 18. marts, og du vil så i løbet af eksamensperioden i

maj og juni blive indkaldt til en individuel mundtlig eksamen i At.

3. Disposition/talepapir til den mundtlige eksamen

Skal være i stikordsform

En kort indledning, hvor du præsenterer emnet og problemformuleringen. Det er vigtigt for sammenhæn-

gen i fremlæggelsen at undersøgelsens hovedresultater (hovedkonklusion) præsenteres i denne første fase

En punktopstilling med hoved- og underpunkter, om de problemstillinger fra synopsen, som du har nævnt

vil blive forklaret og uddybet ved eksamen. Undgå at skrive hele sætninger på talepapiret, da dette vil

have karakter af skriftsprog og let kan forlede til oplæsning.

En gennemgang af evt. nyt stof, der er kommet til siden synopsen blev skrevet

En redegørelse for, hvordan fagenes metoder er blevet anvendt, og for hvorledes det faglige samspil har

givet indsigt, som fagene hver for sig ikke alene kunne give.

En revideret konklusion, hvor synopsen sammenfattes i lyset af det nye stof, der evt. er kommet til.

NB om eksamen: Du må gerne bruge PowerPoint eller overheads til din mundtlige eksamen. Du skal være

klar over at det ikke er lærerens ansvar at IT-udstyret fungerer og du skal kunne gennemføre den mundtlige

eksamen uanset om det virker eller ej.

Synopsis på TG: Synopsen skrives i 2 fag (det ene fag på mindst B-niveau), som repræsenterer to faglige hovedområder. Den

opbygning af synopsen, der er skitseret i nedenstående skema er ikke en skabelon, der skal følges slavisk.

- Du må gerne integrere elementerne, fx ved at trække hovedkonklusionen op, så den knyttes direkte til

problemformuleringen

- Du må gerne lade refleksioner over teori og metode indgå i delkonklusioner

Du må gerne følge synopsisbeskrivelsen som en skabelon, men så bør din mundtlige præsentation ikke følge

synopsens disposition slavisk

Bekendtgørelsens krav TG’s synopsis / DU SKAL:

Titel på emnet og angivelse af

fagkombination

Du får tilsendt en forsideskabelon elektronisk på Lectio, inden du skal aflevere

opgaven. Dette er en officiel blanket.

Indledning Synopsen kan begynde med en indledning, der fører læseren ind i det emne der

skrives om, samt skitserer baggrunden for problemformuleringen. Her kan du

begrunde valg af fokusområde inden for stoffet. Hvad spørger du om? Hvad er

undersøgelsens/opgavens hovedspørgsmål? Hvorfor er det relevant? Hvad er

undersøgelsens faglige mål?

10

Problemformulering Indledningen leder op til problemformuleringen, som er en kortfattet sproglig

udformning af undersøgelsens fokus.

Selve formen på problemformuleringen kan variere fra fag til fag og kan bestå

af

1) et eller flere sammenhængende spørgsmål,

2) sammenhængende fænomener eller udsagn, som du ønsker at redegøre for,

klassificere, analysere og fortolke, diskutere, integrere, vurdere, eller 3) en

påstand, du vil argumentere for.

Problemformuleringen er afgrænsningen af og vinklen på emnet.

Præsentation af problemstillinger,

der er arbejdet med

Her folder du problemformuleringen ud, så det er klart for læseren hvilke

underspørgsmål (problemstillinger), der er nødvendige at undersøge for at

besvare problemformuleringen.

Diskussion af materialer, teorier

og metoder der er relevante i

arbejdet med problemstillingerne

Formål med dette afsnit:

I dette afsnit redegør du for valg af materialer, f.eks. værker, personer, begi-

venheder eller eksperimenter og statistisk materiale.

Du reflekterer ligeledes over fagenes teorier og metoder og giver bud på,

hvordan disse metoder kan/bør anvendes for at producere viden om dit emne.

Hvad er materiale, empiri og teori?

Med materiale (eller empiri) forstås data og materiale, som indgår i eller er

genstand for undersøgelsen. Metode defineres som en systematisk måde at

behandle materiale og data på. Begrebet teori bruges her til at betegne et

system af læresætninger, antagelser, begreber eller modeller.

Hvad er diskussion?

I diskussionen af materialer, teorier og metoder, der er relevante i arbejdet med

problemstillingerne, forventes det, at du redegør for og diskuterer de indgående

fags metoder og/eller teorier, som de afspejles i det valgte materiale og i din

egen måde at arbejde med materialet og emnet på.

Du skal sætte ord på hvilke videnskabelige tilgange og metoder, der er brugt i

dine materialer fra de forskellige fag. Og du skal sætte ord på hvilke materia-

ler, videnskabelige tilgange og metode fra de forskellige fag, du selv har brugt

i din undersøgelse. Det er også interessant, hvilke materialer, tilgange og meto-

der du ikke har brugt, og hvorfor. Det viser i høj grad din forståelse for dine

valg. Hvad er det du rent faktisk har gjort i din undersøgelse for at komme

frem til dine resultater? Og hvor ligger begrænsningerne i din undersøgelse?

Hvor er fordele og ulemper? Hvordan og hvorfor bliver vi klogere?

Konklusioner på arbejdet med de

enkelte problemstillinger

Her konkluderer du på de underspørgsmål, du har formuleret som del af din

problemformulering. Det vil være naturligt her kort at trække tråde til dine

refleksioner over teori og metode.

En sammenfattende konklusion,

som er klart relateret til problem-

formuleringen, herunder formule-

ring af spørgsmål til videre

undersøgelse

Den overordnede konklusion sammenfatter resultatet af din samlede undersø-

gelse og svarer på problemformuleringens hovedspørgsmål.

Herudover forventes det, at du giver ideer til, hvordan undersøgelsen kunne

perspektiveres.

Litteraturliste Litteraturliste, hvor du angiver anvendt materiale.

11

Huskeliste til synopsis-aflevering - den officielle forside med skolens logo, som du har fået tilsendt elektronisk på lectio

- at afleveringsfristen er onsdag den 18. marts senest kl. 15:00 i En3

- at du skal aflevere i 3 eksemplarer

- synopsen skal også afleveres elektronisk via det link, der vil fremkomme på din Lectioforside

- at gøre din studierapport klar til den mundtlige eksamen i maj/juni (i Lectio under ”Studierapport”)

12

Bilag 1: Opgave fra eksamen 2009

1. Emne og overordnede problemstillinger for den afsluttende prøve i almen studieforberedelse 2009

Rejser - opdagelser, forandringer og ny viden

Rejser er mere end turen frem og tilbage. De begynder, længe før toget kører, eller flyet letter, og de slutter, længe efter skibet er kommet i havn.

Nogle rejser har baggrund i politiske beslutninger eller sociale konflikter. Andre rejser er drevet af videnskabelig nysgerrighed, kunstnerisk søgen

eller oplevelsestrang. Alle rejser har nogle teknologiske forudsætninger i kultur og samfund. Undervejs og efter rejsen kan virkningerne og

resultaterne vise sig mere omfattende, end nogen på forhånd kunne forestille sig. Traditioner og tilværelsestolkninger udfordres, erkendelse og ny

viden opstår, og teknisk kunnen udvikles. I vor tid bliver den gensidige afhængighed på tværs af kloden stadig mere udtalt. Rejser kan være

anledning til nye konflikter, men rejser kan også give et bedre grundlag for samarbejde og sameksistens.

2. Opgave

Du skal ud fra de overordnede problemstillinger for emnet Rejser - opdagelser, forandringer og ny viden udforme en problemformulering og

skrive en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve.

Du skal vælge et eller flere eksempler på rejser, rejseformer eller det at rejse, der har ført til eller er muliggjort af opdagelser, forandringer og ny

viden. I dit arbejde kan du fokusere på baggrund, forudsætninger, tilrettelæggelse, gennemførelse eller konsekvenser.

Du skal anvende viden og metoder fra to forskellige fag, hvoraf det ene skal være på mindst B-niveau. De to fag skal være fra hvert sit faglige

hovedområde. Historie og samfundsfag kan ikke kombineres.

3. Uddybning af emnet: Rejser - opdagelser, forandringer og ny viden

Rejser giver anledning til teknologisk udvikling og ny viden på mange forskellige områder. Transportmidler som skibe, tog, biler, fly og

rumfartøjer har undergået en stadig udvikling. Fornyelserne har krævet fantasi, teknisk kunnen, videnskabelig indsigt og opbyggelsen af en

infrastruktur. For at kunne orientere sig i nye omgivelser har mennesker udviklet nye principper for navigation og kortlægning, fra antikkens

landmåling til moderne GPS. Praktiske og videnskabelige fremskridt inden for navigation og kortlægning gør ikke kun rejser lettere og mere

sikre, men har også betydning for menneskers verdensbillede.

Rejser til ubeboede egne på kloden og ud i rummet forudsætter menneskets evne til at overleve ekstreme livsbetingelser, og her spiller kendskab

til konservering af mad og forebyggelse af sygdomme en stor rolle. Øget rejseaktivitet har spredt sygdomme til andre dele af verden, og plante-

og dyrearter er blevet introduceret i nye økosystemer med store forandringer til følge. Ny indsigt i den naturlige omverden og ny viden om

menneskets krop og psykologi har været nogle af resultaterne.

Rejser bringer kulturer sammen, ændrer magtstrukturer ude og hjemme og kan resultere i voldelige sammenstød. De erobringstogter, som

kolonimagter i alle verdensdele har iværksat gennem årtusinder, har udslettet kulturer og grundlagt nye. Handelsruter har gjort byer og lande

velhavende og bragt fremmede produkter og vaner hjem til først den samfundsmæssige elite og siden til bredere dele af befolkningen. Rejser har

gjort det nødvendigt at forstå fremmede sprog, og sprogene har udviklet sig i kulturmøder på mange planer. Rejser er en vigtig baggrund for

menneskers skiftende verdensopfattelser og religioner samt et velkendt tema i litteratur og kunst.

Med industrialiseringen og siden globaliseringen er rejsemulighederne vokset dramatisk. Rejsen som fritidsoplevelse i den rige del af verden er

blevet til global masseturisme, som har langtidsvirkninger på godt og ondt i lokalsamfund andre steder. Rejser som videnskabelige ekspeditioner

på jorden er blevet udvidet til videnskabelige ekspeditioner ud i rummet og har været en drivkraft for udvikling af nye former for viden og

teknologi.

Som følge af naturkatastrofer, fattigdom, undertrykkelse, krige og globalisering opgiver mennesker deres hidtidige bopæl og eksistens og rejser af

sted ad usikre veje. For nogle går rejsen til et midlertidigt eksil fra det hjemland, de længes tilbage til; for andre bliver mødet med det fremmede

en mulighed for en helt ny tilværelse.

13

Bilag 2: Opgave fra eksamen 2008

Fremtiden – visioner og forudsigelser

Med forudsigelser prøver mennesker at mindske uvisheden om fremtiden, så de kan handle bedre i nutiden. Grundlaget for forudsigelser kan være

meget forskelligt: Nogle bygger på forventninger, visioner eller religiøse forestillinger, som da man i det antikke Grækenland søgte råd hos

oraklet i Delfi. Andre bygger på avancerede videnskabelige modeller og omfattende dataindsamling, som når den moderne meteorologi prøver at

forudsige vejret i morgen. Nogle forudsigelser handler om meget sammensatte fænomener som global opvarmning, mens andre drejer sig om

konkrete forhold som antallet af hofteoperationer på danske hospitaler de næste ti år.

Med naturvidenskabernes ekspansion og påvisning af naturlove blev der skabt et nyt grundlag for menneskers forudsigelser om fremtiden.

Planeternes og kometernes bevægelser kan forudsiges med stor præcision, og på jorden bringes naturvidenskab i anvendelse til at varsle

jordskælv, oversvømmelser og sneskred. Inden for naturvidenskab spiller forudsigelser en særlig rolle; her tester man hypoteser ved at se, om de

kan forudsige fremtidige hændelser. I takt med at samfundsvidenskaberne er blevet inddraget aktivt i planlægningen af samfundets udvikling,

anvendes de til at forudsige så forskellige forhold som befolkningens sammensætning, folketingsvalgets udfald og udviklingen i de offentlige

udgifter. I industri og erhvervsliv anvendes forudsigelser til at kunne foregribe alt fra fremtidig kundeadfærd til investeringsbehov.

Forudsigelser rummer imidlertid også usikkerhed. De bygger på indsamlede data fra fortiden og antagelser om samspillet mellem flere faktorer i

fremtiden, og der er mange usikkerhedsfaktorer. Atomfysikken har endvidere påvist, at der på det atomare niveau findes fænomener, der

principielt er uforudsigelige. Eksperimenter eller simulationer kan bidrage til at gøre forudsigelser mere sikre, fordi man kan afprøve konkrete

teknikker og teoretiske modeller, før de anvendes i fuld skala. Viden om naturlove eller typiske træk ved samfundet giver ingen garanti for

kontrol over fremtiden. Statistik giver mulighed for at beregne og vurdere usikkerhedens størrelse. Hvor man i traditionelle samfund forholder sig

til fremtidens uvished gennem skæbnetro og religion, bruger man i moderne samfund videnskabelig kalkulation af risici.

Videnskabernes forestillinger om fremtiden står ikke alene. I litteraturen kan visioner om fremtiden udtrykkes i utopier og dystopier. En utopi

peger frem mod en ønsketilstand, og en dystopi giver et skræmmebillede af fremtiden. Forskere, kunstnere og erhvervsfolk gør sig forestillinger

om, hvordan teknologiske nybrud kan revolutionere vores dagligdag, og politikere kan have visioner om et bedre samfund. I religioner kan

forestillinger om himmel, helvede, frelse og undergang være bud på, hvordan fremtiden vil forme sig for samfundet og det enkelte individ. I

folketroen lever varsler, ritualer og besværgelser som måder at håndtere faren for fremtidig ulykke i bedste velgående. Kunsten er et frirum, hvor

man kan diskutere og eksperimentere med fremtiden. Fantastiske genrer som fantasy og science fiction kan undertiden tage afsæt i forskellige

videnskaber, men de er på ingen måde begrænset af en videnskabelig horisont, og de blander ofte fortid, nutid og fremtid.

Opgave A:

Du skal inden for emnet "Fremtiden – visioner og forudsigelser" udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve.

Du skal vælge en naturvidenskabelig eller en samfundsvidenskabelig forudsigelse og forklare den teori og de forudsætninger, der ligger til grund

for forudsigelsen. Du skal behandle emnet forudsigelse med anvendelse af viden og metoder fra to faglige hovedområder.

Opgave B:

Du skal inden for emnet ”Fremtiden – visioner og forudsigelser” udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve.

Du skal vælge en kunstnerisk, religiøs, teknologisk eller politisk vision/forudsigelse og forklare den sammenhæng, hvori den optræder og vurdere

dens betydning. Du skal behandle emnet visi-on/forudsigelse med anvendelse af viden og metoder fra to faglige hovedområder.

Opgave A og B: Du skal vælge to fag, som skal være fra hvert sit faglige hovedområde.

14

Bilag 3: Opgavens pentagon

15

Tidsplan for afvikling af synopsiseksamen (At) 2015

UGE DATO/TID AKTIVITET

4 Vejledning i At-eksamen uddeles til eleverne

5 Mandag den 26. januar

Opgaven med ressourcerum offentliggøres kl. 8.00 på http://at.itcfyn.dk

Tirsdag den 27. januar

2.modul - Klasse-At 1 - Fælles brainstorm om mulige emner

6 Onsdag den 4. februar

2.modul - Klasse-At2

Gruppearbejde om jeres forslag og ideer til sag, fag og metoder.

7 Vinterferie

8 Mandag den 16.

februar

Frist for valg af fag/område på Lectio kl. 12.

9

Mandag den 23. feb.

Fredag den 27. februar

Vejlederfordelingen offentliggøres

At-vejledning 1 (og skrivning) i 2. og 3. modul

10 Mandag den 9. marts

hele dagen

Skrivedag (forberedelse til vejledning 2 den 10. marts)

11 Tirsdag den 10. marts

2.- 3. modul

At-vejledning 2– Inden mødet skal du sende forslag til synopsis til

vejlederen.

12 Tirsdag den 17. marts

skrivedag

Skriveværksted – se Lectio for nærmere information.

14 Onsdag den 18. marts

skrivedag

Skriveværksted – se Lectio for nærmere information

Synopsen afleveres i 3 eksemplarer i En3 senest kl. 15.00. Den

skal desuden afleveres elektronisk via det link, der vil fremkomme

på din Lectioforside.