at spejle sig 6... · i slutningen af romantikken sneg virkelighedens negative og nok mere...

At spejle sigSide 10-55

Kapitlet At spejle sig er et temakapitel. det indeholder en lang række

meget forskellige tekster i både skrevne og visuelle udtryksformer, der

har det til fælles, at de drejer sig om at se sig selv fra forskellige og nye

vinkler.

Kunsten og fiktionen tilbyder et rum for at eksperimentere med egen

identitet. eleverne kan forestille sig, at det er dem selv, de møder i de

fiktive personer, og de kan få indblik i menneskers verdner og tilværel-

sesformer, som de aldrig selv kommer i nærheden af. de kan møde det

kendte og det fremmede. Fremstillingsformer som dokumentar og digi-

tal storytelling er invitationer til at lege med identiteten. Både fiktionen,

dokumentaren og den digitale fortælling åbner for elevernes mulighed

for at eksperimentere, afprøve sig selv, iscenesætte sig selv og træffe de

rigtige valg.

den personlige identitetsdannelse står centralt i danskfagets formålsfor-

mulering om at opleve og arbejde med litteratur og forskellige udtryks-

former i grundskolen, og her zoomer vi ind på lige præcis det, fordi vi

tror, at selvbetragtning og selvfortælling vil opleves særdeles vedkom-

mende for 6. klasseelever i deres modningsproces.

Side 10

Mål for At spejle sig

Når du har arbejdet med kapitlet, skal du kunne

1.diskuteredinoplevelseafkapitletstekstermedandre

2.argumentereforfortolkningerafteksternemedudgangspunkt

ioplevelsenoganalysen

3.formulerecentraletemaerikapitletstekster

4.skabeendigitalselvfortælling

5.formidleelleruploade,hvadduharlærtikapitlet.

i Danskfaglig vejledning (udkommer efteråret 2014) beskriver vi

mål og evaluering i Plot-systemet. For at eleverne kan få den mak-

simale læring ud af kapitlet, er det vigtigt, at de forstår og disku-

terer, hvad det centrale stof er. det er også vigtigt at bladre hen til

evaluering for at se, hvilke krav der ligger til deres egne produk-

tioner, og på hvilken måde de skal dokumentere, at kapitlets stof

er blevet omsat til læring. det er en god idé at vende tilbage til

målene, når kapitlet slutter, og eleverne skal gøre deres udbytte af

arbejdet op. det er med til at styrke elevernes bevidsthed om og

overblik over det danskfaglige stof. de får i den proces mulighed

for at blive bevidst om deres læring.

flex

HentmålforkapitletAt spejle sig.

4 Plot 6 \ Kapitelvejledning At spejle sig \ Plot 6 5

Plot og Flexbog Oversigt over kapitlets tekster, billeder og film

• Maleri

– En ung kunstner betragter en skitse i et spejl. Wilhelm Bendz, 1826

– Dobbeltportræt af Marie og P.S. Krøyer, P.S. Krøyer og Marie Krøyer,

1890

– Portræt af Thorvaldsen, Christoffer Vilhelm eckersberg, 1814

– Selvportræt som Eckersbergs Thorvaldsen, Michael Kvium, 2001

• Fortælling

– Dengang jeg fløj, Mads Heinesen, illustrator Claus Rye Schierbeck

– Blande hår, dorte de Neergaard, illustrator els Cools

• Film

– Sådan er søskende – Lige midt imellem, dokumentarfilm, instruktør

Laila Hodell, fotograf Casper Høyberg, 2011

– Graffiti, digital storytelling, producent Kristoffer Nommesen, i samar-

bejde med digital Storylab, Humlebæk Bibliotek og UngFredensborg,

2011

• Digt

– Om aftenen bliver mit vindue et spejl, Mette Hegnhøj,

illustrator Anja Gram

– I dag er sådan ..., Mette Hegnhøj

– Når jeg bliver 12 bliver alting bedre, Mette Hegnhøj,

illustrator Anja Gram

– J5g 5r ikk5 mig s5lv, Mette Hegnhøj

Side 11

Skitse i et spejlGennem livet støder man på billeder, der brænder sig fast på nethinden,

fordi de rammer en, så det kan mærkes. Nogle billeder sætter sig fast,

fordi man ser dem tit og i forskellige sammenhænge. Kulturen er med

til at fastholde billeder og kanonisere dem, og sådan et billede er En ung

kunstner betragter en skitse i et spejl af Wilhelm Bentz.

Plot 6, Flexbog er den digitale

udgave af Plot 6. Her henter

eleverne webresurserne til

opgaveløsningen i Plot 6.

de kan skrive og løse opgaver

direkte i bogen, oprette og dele

noter, dele dokumenter og

videoer og få teksten læst op.

Lyd- og videofiler er integreret i

Flexbog og kan afspilles direkte.

der er henvisninger til links og

forslag til digitale værktøjer, der

kan bruges til at løse opga-

verne i bogen. eleverne kan

hente arbejdsark, danskfaglige

modeller, mål- og evaluerings-

ark, adgangsbilletter, billeder,

ordforklaringer, se film og få

inspiration til digitale løsninger

og medier.

Plot 6, Flexbog gør det let for

eleverne at arbejde med det

faglige stof. de kan udtrykke

sig i flere medier og gøre deres

interaktion med stoffet og om-

verdenen levende og relevant.

i Elevbog bliver eleverne guidet til

de digitale resurser ved hjælp af

2 forskellige ikoner:

flex

Signalerer, at du i Plot 6, Flexbog kan

finde resurser til at løse opgaverne

digitalt.

flex

Signalerer, at du i Plot 6, Flexbog kan

hente danskfaglige hjælpetekster

til opgaveløsningen.

i Vejledning til At spejle sig kan man

ved hjælp af de enkelte ikoner orien-

tere sig i, hvilke resurser eleverne har

muligheder for at hente i Flexbog.

Læs mere om Flexbog på:

alinea.dk

eller på

flexbog.dk

Side 11

Maleri


Maleren har ramt en hel periodes måde at tænke på, og billedet er blevet

et ikon. det er en af grundene til at vælge det til Plot 6, en anden er, at

maleren har ramt en filosofisk vinkel på eksistens: Hvad er virkelighed?

er alt, hvad vi ser og oplever, blot et spejl af virkeligheden? Og hvem er i

grunden vi selv?

Side 11

En ung kunstner betragter en skitse i et spejlKunstmaler: Wilhelm Bendz

Maleriets titel siger umiddelbart alt, men dykker man ind i motiverne

og får øje på detaljerne, rummer billedet masser af tegn og symboler fra

1800-tallets tænkning – en periode i senromantikken, der kaldes roman-

tismen.

Romantismen er slags afmatning af romantikkens idealiserede verdens-

billede. i den periode var kunstnerens motiver det ideelle, det smukke

og det skønne. Kunsten var som et spejl af det guddommelige, og kun

den ægte kunstner havde evnen til at gengive det.

i slutningen af romantikken sneg virkelighedens negative og nok mere

realistiske temaer sig ind – splittelsen mellem den ideelle og den reelle

verden, en splittelse, der også boede i kunstneren, så malerierne kom til

at indeholde modsætningerne mellem smukt og grimt, liv og død, orden

og uorden, frihed og bundethed, ungdom og alderdom, spejlbillede og

virkelighed.

Går man på jagt i maleriet finder man masser af modsætninger og tegn

på splittelse. Kunstnerens kritiske blik, spejlet sat sammen af to stykker

med en forskydning i spejlbilledet, kraniet, mørket i rummet, lyset på

maleren og værket, fuglen fanget i buret, portrættet spiddet på staffeliet,

bagsiden af maleriet og motivet som et spejlbillede.

Maleriet er spækket med symboler og tegn på tidens tænkning, men

stærkest står nok kunstmaleren placeret i centrum, iscenesat som en

boheme-type og med en selvfølelse, der understreger kunstneren som

særligt udvalgt.

Fortællingen om Wilhelm Bentzes meget korte liv er farverig. Han for-

følger sin drøm om at blive kunstner, men møder mange forhindringer,

før han endelig slår igennem som portrætkunster på C.W. eckersbergs

malerskole. Han nåede at male ret mange af tidens kendte familiebille-

der og portrætter af bedsteborgere i København. Som andre unge malere

og forfattere tog han af sted på en dannelsesrejse mod Rom, men gjorde

ophold i München, Venedig og Vicenza, hvor han døde kun 28 år gam-

mel. Undervejs mødte han kunstmaleren ditlev Blunck, som er „den

unge maler“ på maleriet her. Med til historien hører, at ditlev Blunck

maler Jørgen Sonne, som ses på tegningen på staffeliet. de unge malere

var med andre ord meget optaget af at portrættere hinanden. de dyrkede

på den måde selvfortællinger, det gennemgående fokus i dette kapitel.

Søg yderligere information på:

Statens Museum for Kunst: Wilhelm Bendz

Gyldendal. den store danske encyklopædi: Wilhelm Bendz

Wikipedia: Wilhelm Bendz

•Skrivenlisteoverdet,Ikansepåbilledet.•Talom,hvadkunstnerenpåmalerietmontænker.

Nu skal eleverne tage hul på første tekst. de skal ind i maleriet. Vi

anbefaler, at eleverne på egen hånd får lov til at gå til maleriet uden for

mange informationer. de skal have lov til på detektivisk vis selv at få

øje på og kommentere detaljerne.

Senere kan man vende tilbage til maleriet og fortælle eleverne bag-

grundshistorierne og om perioden. det er jo også H.C. Andersens


periode, så det vil være relevant at drage sammenligninger mellem nogle

kendte værker fra den tid.

flex

o IFlexbogkanmalerietgøresstørre.

Side 12

den indledende tekst til eleverne informerer om, at kernen i kapitlet

er selvfortællinger. de skal reflektere, formulere og udveksle tanker.

Processen er erkendelsesform, der fører til udvikling af den personlige

identitet. det er med andre ord et meget personligt kapitel, der går ud

på at blive klogere på sig selv.

Husk at stoppe op ved ordene „reflektere“ og „selvfortælling“ i ord-

båndet, og husk eleverne på ordforklaringer bag i bogen.

Fortælling

•Talom,hvadtekstenkanhandleom.

Med titlen som udgangspunkt skal eleverne danne sig forestillinger

om indholdet af teksten. de kan også kigge illustrationerne igennem

for at blive sporet ind på tekstens type og stemning. det er vigtigt, at

eleverne danner sig teorier om plottet for at gøre sig klar til oplevelsen

med fortællingen. det er det, der er formålet med opgaven.

Side 13

Dengang jeg fløjForfatter: Mads Heinesen

Illustrator: Claus Rye Schierbeck

Mads Heinesen er en alsidig person, han er både forfatter med afgang

fra Forfatterskolen for Børnelitteratur, sangskriver og maler. Som forfatter

har han en særlig fornemmelse for at skrive for målgruppen med afsæt

i, hvordan drenge tænker og handler. det er godt for drengelæsere og

selvfølgelig også godt for pigelæsere at få indblik i drenges måde at takle

følelser.

Forfatteren har en række anmelderroste titler bag sig, men Dengang jeg

fløj udkommer første gang i Plot 6.

Fortællingen drejer sig om to drenges meget tætte venskab, der pludselig

ændrer sig fuldstændigt, fordi den ene, Albert, udvikler følelser over for

piger, mens den anden, hovedpersonen, slet ikke er der og dybest set

ikke kan sætte sig ind i følelsen at være forelsket. Fortællingens centrale

pointe er hovedpersonens udvikling af en spirende forståelse for, at man

må lære at acceptere andre og sig selv, som man nu er. Man må være

rummelig og give plads til vennernes forskellige udviklingstempi, hvis

man vil beholde de nære relationer gennem puberteten.


OrdbåndOrdbåndet nederst på

elevbogens sider er centralt

både for at udvide elever-

nes ordforråd og for at lette

læseforståelsen. Ordene

i ordbåndet optræder i to

former.

Kartotekskort: den ene er

markeret med kartoteks-

kort. det er ord, der er

forklaret i Ordforklaring

bag i bogen.

i Flexbog er der ved karto-

tekstkortene med mouse-

over henvisning til den

side i ordforklaring, hvor

ordet bliver forklaret.

denne funktion er ikke

mulig i prøvekapitlet af At

spejle sig i Flexbog, men kan

bruges, når man har hele

bogen.

Ordbåndsord: Alle øvrige

ord i ordbåndet er fra al-

mindeligt sprogbrug, men

som vi vurderer, kan give

forståelsesproblemer for

nogle børn på 6. klassetrin.

Til at finde betydningen

af et ord, kan eleverne

bruge Volapyk 1, som kan

hentes i forbindelse med

alle ordbåndsord. eleverne

skriver på det samme ark

gennem hele kapitlet. der

bliver åbnet et nyt ark for

hvert kapitel.

Fortælling

Side 13

Hovedpersonen har fortællerrollen. Han er personalfortæller eller med

et narratologisk begreb fokaliseret, i brændpunktet. Når en fortæller

mangler indsigt i det, der foregår, vil læseren ofte gennemskue situatio-

nen før fortælleren. det er et fortællekneb, som ofte bruges i komplekse

tekster, og som derfor er smart at kende til eller lære om, så eleverne får

øje på det og kan bruge det i deres egne produktioner.

i løbet af handlingen går det langsomt op for hovedpersonen, hvad det

er, der er ved at ske, og hvorfor han har følt sig svigtet. der skulle en

mental „flyvetur“ til, før sammenhængen gik op for ham. det fremstil-

les i fortællingen som en fysisk flyvetur og en usynlighed, som gør, at

han kan høre, hvad der sker inde i både vennen Alberts hoved og i pigen

Sofias. denne magiske evne er en måde at forklare, hvordan hovedper-

sonen får indsigt i sine venners følelser. Han udvikler sig empatisk og

bliver til slut den perfekte ven, der hjælper Albert og Sofia med at finde

sammen. Hovedpersonen slutter med at føle sig rigtig godt tilfreds med

sig selv.

Læs meget gerne hele fortællingen op. det giver en fælles oplevelse,

og lejlighed til at stoppe op undervejs og afklare undren. Man kan også

vælge forskellige Cooperative Learning-organisationsformer som cirkel-

læsning i mindre grupper.

Side 20

1. Få overblik• Talsammenom,hvadderskerihandlingen.• Talom,hvordandetpassersammenmeddet,

Itroede,denhandledeom.

eleverne har hørt eller har selv læst en fortælling, men de kan have

opfattet forskellige historier. det er derfor vigtigt, at eleverne får afklaret,

hvad de hver især har forstået. de skal derfor sætte ord på oplevelsen.

det kan både organiseres som en løs snak i mindre grupper eller i

klassens plenum. det centrale er selv at sætte ord på og at lytte til andre.

derefter skal eleverne koble tilbage til deres forventning til plottet,

blandt andet om fortællingen var mere eller mindre kompleks end det,

de troede. Man kan i fællesskab tale om, hvilke oplysninger man kan

suge ud af en fortælling, før man læser den. Man kunne opfange sig-

naler fra illustrationerne eller fange antallet af personer og deres navne

som små hints om plottet.

2. Flyvetilladelse• Talom,hvadhovedpersonenfinderudafpåsinflyvetur.• Talom,hvaddenmagiskeflyveturbrugestilifortællingen

i disse to opgaver vil vi gerne dreje væk fra, hvad fortællingen handler

om og ind mod, hvad den drejer sig om. Vi vil i opgave 3 og 4 ind på det,

der står mellem linjerne og det, der går i retning af en fortolkning, hvor

man bestemmer tekstens tema.

Her i opgave 2 fokuserer vi på det magiske aspekt. det bryder den rea-

listiske fortælling, og det magiske kan være et signal om indre mentale

tilstande. Vi vil gerne have eleverne til at overveje, om de magiske ople-

velser kunne være noget, hovedpersonen tænker sig til og ikke oplever i

virkeligheden.

Hvor dybt eleverne går ind i denne opgave afhænger meget af, hvad de

har af litterære erfaringer på det område, og man kan forsigtigt antyde

nogle sammenhænge, for at skubbe lidt til den forståelse, men man skal

nok være varsom for ikke at pådutte eleverne en for fast opfattelse af

dette snedige og klassiske litterære virkemiddel.


Side 21

3. I mit eget hoved• Talom,hvadhovedpersonenfinderudafomsigselv.• Fortælenmakkeromendagidrengeneslivenmåned

senere.

Opgaven forsætter, hvor opgave 2 slap. eleverne skal i dialog om indhol-

det af ordene på linjerne og frem til at formulere det, som er betydning

mellem linjerne. det er selve fortolkningsprocessen, eleverne har gang

i her, og det kan være en god ide at snakke med eleverne om, at det lige

netop er det mest centrale i al litteraturarbejde.

4. Tekstens tema

• Talom,hvadDengang jeg fløjdrejersigom.• Formulertekstenscentraletema.

Opgaven er en afrunding af elevernes dialog om indhold og fortolkning.

de bliver her presset til at finde frem til ikke bare de temaer, som fortæl-

lingen indeholder, men at sætte ord på det mest centrale tema. den

diskussion giver dem både en forståelse for litteraturarbejdets kerne, og

for at fortolkning ikke klinger ud med et facit. det kan altid diskuteres,

og der kan altid argumenteres for og imod. Processen er den udviklende

– den identitetsdannende.

Side 22

eleverne skal nu indlede arbejdet med endnu en fortælling, der er noget

mere dunkel end den første, men meget lyrisk. igen er der en personal-

fortæller, en fokaliseret person, der leverer fortællingen, men læseren

kan jo tænke selv og efterhånden revidere fortællerens opfattelse.

Forholdet mellem de to veninder fortælles i indledningen til fortæl-

lingen, og det er det opgaven går ud på at afdække, inden handlingen

udfoldes.

• Talom,hvordanIforestillerjer,atforholdetermellemdeto

veninder.

igen er formålet med opgaven at gøre eleverne parate til at opleve fortæl-

lingen.

Blande hårForfatter: Dorte de Neergaard

Illustrator: Els Cools

Du kan læse mere om Dorte de Neergaard på:

http://www.dorthedeneergaard.dk/biografi

dorte de Neergaard er uddannet på Forfatterskolen for Børnelitteratur fra

1999 til 2001, hvor hun efterfølgende underviste og var litterær konsulent

frem til 2005. Forfatterens fortællinger er kendetegnet ved at gå til marv

og ben. de er direkte, rammer og sætter mærker.

i els Cools har hun en illustrator, der ikke bare understøtter, men også

udvider de visuelle indtryk af ordene – se blot side 29, hvor de to pigers

udseende og familieforhold sammenlignes.

i denne fortælling er fokus på pigefølelser fortalt med en indsigt, som

piger vil kunne genkende og drenge have glæde af at lære at kende.

Titlen peger på, at pigerne ved at lege, at de kan bytte hår, også kan tage

hinandens identitet. Udgangspunktet er, at den lyse pige Miamaria

misunder sin veninde alle hendes kvaliteter og fortrin, men gennem pi-

gernes leg med identitet får læseren indblik i, at den mørke pige Mariam

slet ikke opfatter sig selv som heldig, men i mange tilfælde misunder

Miamaria hendes udseende og familierelationer. det er et spørgsmål,

om Miamaria når til en erkendelse af, at misundelsen går begge veje.

Slutningen tyder på, at Miamaria har svært ved at se uden om egne fejl

og savn, og det er også den tvivl, vi lægger op til at lade eleverne disku-

tere i den sidste opgave 5.

Fortælling

Side 22


de to piger er som yin og yang, modsætninger og dog er der fælles

træk. deres baggrund er vidt forskellig, lys og mørk. det fælles er deres

forestilling om, at hvis man kunne blive det modsatte af det, man er, så

kunne alt blive godt. de mangler den modenhed, der kunne få dem til

at finde styrkerne i sig selv i stedet for svaghederne. det gør dem begge

sårbare.

det centrale tema bliver derfor det fokus begge piger har på en negativ

selvopfattelse. ingen af dem har øje for deres egne personlige kvaliteter

og deres familiemæssige fortrin. Sangen bliver et billede på denne selv-

opfattelse. Sangen skal lyde smukt og rime. Sangen bliver et udtryk for

harmoni i tilværelsen – en harmoni, som begge piger stræber efter.

Sprogligt er teksten spækket med særlige beskrivelser og ganske små

antydninger, der åbner for et væld af information som fx side 23, hvor

Miamaria tænker: „det var nok derfor, mor og far ikke passede sammen.

der kom for meget nat ind i dagen.“ Opgave 1 lægger op til, at eleverne

selv finder deres steder, der gav dem en særlig følelse eller forståelse.

Side 27

1. Jeg lagde mærke til …• Fortælenmakkerometstediteksten,dulagdesærligt

mærketil.„Jeglagdesærligtmærketil…fordi…“

Opgaven skal sætte fokus på elevernes oplevelse af fortællingen.

Vi forsøger med opgaven at få eleverne til at udveksle og forholde sig

til de steder, som rammer dem personligt. dialogen om oplevelsen er

noget af det mest centrale for, at litteraturarbejdet kan få den identitets-

dannende betydning for den enkelte elev. Vi som lærere skal så være

gode til at pege på de ord, der udløser oplevelser. Vi skal pege på og vise,

hvad en talentfuld forfatter kan med ord. Vi skal vise de ord, der skaber

oplevelsen.

2. To pigeportrætter• FindlighederogforskellepåMiamariaogMariam.

–Skriv,hvilkeydreogindrekendetegn,detopigerhar.

–Skriv,hvilkekendetegn,deerfællesfordetopiger.

flex volapyk

o BrugVolapyk29,nårduskalfindelighederogforskellepå

MiamariaogMariam.

flex fiduser og modeller o Henthuskelistemedbegreber,dukanværeopmærksom

på,nårduskallaveenpersonkarakteristik.

det vigtige er at gøre det så konkret som muligt, så eleverne

kan få øje på forskelle og ligheder mellem de to piger. Opgaven skulle

gerne føre til et overblik over deres problemer med sig

selv. det kunne være med til at afdække det centrale tema.

Side 28

Teksten, eleverne her skal læse sig til en viden om, er et teoretisk og

vigtigt overblik over de tre begreber. de skal dykke ned og læse mellem

linjerne, for hvis de forstår alt, som det står på linjerne – altså tager

teksten for pålydende hele vejen, så vil formuleringer som: „Min far

er svensker. Og det er en rigtig møgsang.“ ikke give mening. de to

sætninger skal fortolkes, fordi de betyder noget andet, end det, der står.

de kunne betyde, at adskillelsen fra far er noget møg, og at Miamaria i

denne formulering giver udtryk for sit store savn.

et fingerpeg om, at der er noget mellem linjer, er steder, hvor man

som læser undrer sig – steder, der ikke umiddelbart giver mening i det

øjeblik, man læser det.

det sidste skridt er, at eleverne skal forholde sig reflekteret til det, de har

tolket. det er netop ved at sætte ord på det, de mener, der kan føre til en

bevidsthed om egen (foreløbige) identitet.


Side 28

3. Mellem linjerne• Talomeksemplernepåvolapyk30.

flex volapyk o BrugVolapyk30,nårduskalreflektereover,hvadderstår

på,mellemogbaglinjerneifortællingenBlande hår.

flex fiduser og modeller o Begreberneatlæsepå,mellemogbaglinjernebliver

forklaret.

• Læsfortællingenigen,ogreflektermedenmakkerover,

hvadderstårpå,mellemogbaglinjerne.• Præsenterjeresfortolkningerforandre.

Opgaverne styrer eleverne igennem de tre begreber, så de med det

samme afprøver deres nye viden om litterære læsemåder. eleverne kan

skrive deres refleksioner direkte som noter i Flexbog. de skal formulere

tolkninger af de steder, der inviterer til fortolkning – steder, der umid-

delbart undrer dem.

Side 29

4. Læseteater• Vælgetafsnititeksten• Fordelrollerne.

–enperson,derlæser,hvadMiamariasiger.

–enperson,derlæser,hvadMariamsiger.

–enperson,derlæser,hvadMiamariatænker.• Øvjer.• Fremførdetforrestenafklassen.• Diskuteroplevelsen.

Læseteater er en dramatisk oplæsningsform. den forudsætter, at ele-

verne træner, så de kan vælge de helt rigtige stemmer, pauser og frase-

ringer. Resultatet bliver bedre, hvis eleverne optager deres oplæsning og

gentager den, til de er tilfredse med resultatet.

Forud for et læseteater ligger der en hel del arbejde med teksten, og

eleverne skal have fortolket de steder, de undrer sig over for at have fuldt

overblik. de må gerne tænke på sig selv som skuespillere, der står på en

scene, og det gør kun oplæsningen bedre, hvis det træner så meget, at de

husker det meste udenad.

Vi vælger læseteater i en opgave netop her, fordi teksten gemmer så

meget betydning mellem linjerne. det kræver fordybelse, og læseteater

kan medvirke til, at eleverne får rigtig fat i tekstens betydning.

5. Miamaria spejler sig• Talom,hvordanMiamariaopfattersigselv.• Tænkover,omMiamariaændrersitsynpåsigselvved

atspejlesigiMariam.• Argumenterfordinmeningvedatgiveeksempleriteksten.

Opgaven afrunder arbejdet med Blande hår og sætter fokus på

Miamarias selvfortælling. det interessante er, om hun ændrer den i lø-

bet af teksten. Hvis eleverne ikke synes det, så kunne man afslutningsvis

samle klassens gode råd til Miamaria – ja, måske til begge piger.


Side 30

Sådan er søskende – Lige midt imellemInstruktør: Laila Hodell

Fotograf: Casper Høyberg

Dokumentar, 18 minutter, Danmark 2011

den næste teksttype, eleverne skal møde, er en selvfortælling fra den

virkelige verden, nemlig en dokumentarfilm. Fortælleren i filmen er

drengen Nikolaj, der fortæller om sig selv, samtidig med at filmen viser

ham i forskellige situationer primært med familien. den er en del af en

filmserie på 4 med titlen Sådan er søskende.

dokumentarfilm er en genrebetegnelse for en meget varieret gruppe

af film, der skildrer virkeligheden. i teksten til eleverne har vi valgt at

fokusere på, at en dokumentarfilm altid er tilrettelagt, og at den derfor

ikke er den fulde virkelighed, men et udsnit af virkeligheden. Men det er

centralt, at personerne i filmen ikke er skuespillere, men er sig selv.

Opgaverne samler sig om oplevelsen, kompositionen og strukturen i

dokumentaren som filmtype, men det helt centrale er Nikolajs selvfor-

tælling og det, at han spejler sig i forholdet til sine søskende.

indledningsvis får man opfattelsen af, at Nikolaj er rimelig træt af både

den ældre og den yngre bror, men som filmen skrider frem, får tonen en

anden klang, og han slutter med at udtrykke en stor taknemmelighed for

det, de to søskende giver ham.

Side 31

Vi lægger op til, at eleverne skal se filmen flere gange med forskelligt

fokus. Første gang skal der være fokus på oplevelsen og det indtryk, som

filmen gør på dem.

• Sefilmen Sådan er søskende – Lige midt imellem

flex o Dukansedokumentarfilmen Sådan er søskende – Lige midt

imellempåFilmcentalen,hvisdinskoleharabonnement.

1. Størst indtryk• Talom,hvadderhargjortstørstindtrykpåjer.• Giveksemplerpåsituationer,Ikenderfrajeresegen

virkelighed.

Når vi beder eleverne om at gemme noter og eksempler fra deres umid-

delbare indtryk, er det for at registrere, om fordybelsesarbejdet får andre

sider frem i filmen end dem, der først sprang i øjnene.

Side 32

2. Hvem, hvor, hvad• Lavetregistreringsark,hvorInotererdeforskelligesceneri Sådan er søskende – Lige midt imellem.• Notertid,personer,stedoghandlingihverscene.

dokumentarfilm er som type en berettende tekst, som består af en

række kortere scener. eleverne kan læse sig til viden om, hvad en film-

scene er. en registrering af disse scener vil give eleverne et overblik over

filmens kompositionsform. den skal de bruge i opgave 3.

flex volapyk

o BrugVolapyk31,nårduskalarbejdemedrækkefølgenaf

indholdetifilmenSådan er søskende – Lige midt imellem.


Side 56

Film

3.I bølgebevægelse• UndersøgudfrajeresregistreringiVolapyk31fraopgave2,

omfilmenfølgerbølgemodellenhelt,elleromIfinderafvigelser.

Talsammenomeffektenafbølgemodellen.

flex fiduser og modeller o Herbliverbølgemodellenforklaret.

i den informerende tekst til eleverne kan de læse sig til viden om

bølgemodellen. den grafiske model sammenligner bølgemodellen med

berettermodellen, som eleverne kender fra fiktionen. et af kendetegnene

for dokumentarfilmen og den berettende teksttype er bølgemodel-

len, som undlader at bygge op til et egentligt spændingshøjdepunkt.

Bølgemodellens mangel på 1. og 2. vendepunkt understreger fornem-

melsen af at møde virkeligheden – dokumentarfilmens indhold minder

simpelthen mere om en dagligdags beretning.

Side 34

4.De tre brødre• Vælg,hvilkenbrorduvilfølge.Sefilmen,oglægmærketil,

hvordanpersonenbliverbeskrevetiforholdtilfxudseende,

relationer,kompetencerogværemåde.BrugVolapyk32.• Lavenpersonkarakteristikafpersonen.

flex volapyk o BrugVolapyk32,nårduskallaveenpersonkarakteristikpåen

afbrødreneifilmenSådan er søskende – Lige midt imellem.

flex fiduser og modeller o Henthuskelistemedbegreber,dukanværeopmærksompå,

nårduskallaveenpersonkarakteristik.

• Præsenterkarakteristikkenforhinandeniklassen.

For at samle fokus om selvfortællingen, stiller vi nu eleverne den opgave

at karakterisere en af de tre brødre – de vælger selv hvilken. Måske

vælger eleverne efter, hvilket nummer de selv er i søskenderækkefølgen,

og hvis eleverne ikke kommer ind på det af sig selv, er det en god ide

at lægge op til en snak om at være ældst, yngst eller midt imellem. Her

ligger kimen til en væsentlig snak om det forhold i relation til udvikling

af den personlige identitet.

5. Nikolaj spejler sig• Tænkover,omNikolajiløbetaffilmenændrersitsynpåsin

relationtilbrødrene.Argumenterfordinmeningvedatfinde

eksemplerifilmen.

Opgaven fører tilbage til kapitlets fokus om selvfortællinger og det

faktum, at vores forhold til de enkelte medlemmer af familien påvirker

vores selvopfattelse. Her ligger det lige for at tage en snak om elevernes

personlige erfaringer på det område.

det kunne se ud som om, Nikolaj i løbet af filmen bliver mere positiv

i sin omtale af brødrene. Som noget væsentligt i forhold til analyse af

filmen skal eleverne finde dokumentation for deres opfattelse.

Side 35

6.Vurder filmen• Diskuter,omfilmenervellykket.• Talom,påhvilkenmådefilmenrørerdig,oggiveksempler.

Afslutningsvis skal eleverne samle op på det indtryk, filmen efterlader i

dem. de skal samle deres arbejde i en vurdering og tilkendegive, om de

finder filmen vellykket, og i hvilken grad den rører dem.


24 Plot 5 \ Vejledning

det er igen vigtigt, at eleverne finder dokumentation for deres påstande.

de skal overbevise hinanden om deres opfattelse med klare argumenter

hentet direkte i dokumentarfilmen.

Side 36

Ved at vælge dette historisk kendte maleri af Marie og P.S. Krøyer til

et kapitel om identitet og selvfortællinger understreger vi, at det til alle

tider har været et menneskeligt vilkår at udvikle egen identitet. Vi vil for-

søge at hente fortiden ind og aktualisere den, så eleverne kan se sig selv i

lyset af en historisk kæde af personer. der knytter sig mange farverige og

sørgmodige fortællinger til de to kunstnere, og vi vil fokusere på relatio-

nen mellem dem og det, at de spejlede sig i hinanden. derudover lægger

vi vægt på maleriet som et udtryk, der kan analyseres og fortolkes.

Dobbeltportræt af Marie og P.S. KrøyerKunstmalere: Marie og P.S. Krøyer, 1890

For at kunne male et portræt af hinanden må de to kunstnere i deres ud-

kast have betragtet hinanden intenst for at fange og udtrykke så mange

personlighedstræk med pensel og maling. Ansigterne er næsten fotogra-

fiske, men hver især har kunstnerne valgt at lægge vægt på særlige sider

af den anden. de træder frem i maleriet.

den biografiske historie om ægteskabet mellem Marie og Peder Severin

Krøyer er bestemt interessant. den er en fortælling om stormende

forelskelse, ægteskab, ægteskabsbrud og skilsmisse. Begge var de

talentfulde malere, men de havde i tidens ånd helt forskellige vilkår for

at udvikle deres talent. Marie måtte følge alternative veje for at male,

men Peder Severin kunne optages på Kunstakademiet. Selv om Marie

fortsat malede, var det Peder Severin, der blev berømt, og først sent fik

Marie den anerkendelse, hun fortjente. Overfladisk betragtet kunne dob-

beltmaleriet give indtryk af, at de to var sidestillede i deres kunstneriske

udfoldelse, men det var slet ikke tilfældet.

Ved en nærmere betragtning, er der forskel på maleteknikken og måske

især i de personlighedstræk, de hver især har malet frem hos den anden.

Marie har fået et udtryk frem, der signalerer en psykisk skrøbelig og

sammensat natur, Peder Severin har fokuseret på de smukke, milde,

men dog faste og insisterende træk i sit billede.

det påvirker selvfølgelig oplevelsen at kende til deres biografier, men

vi lægger vægt på, at eleverne skal have lov til at se, hvad de nu har blik

for og diskutere, hvordan de to mon har været som mennesker. Man

behøver ikke at „arkivere“ værket som et udtryk for en tid, det er helt ok

at „aktualisere“ værket og fokusere på det almengyldige i to menneskers

forhold på godt og ondt.

det er bestemt en mulighed i undervisningen at lægge vægt på billed-

beskrivelsen, analysen og fortolkningen og bruge værket som et selv-

stændigt kunstnerisk udtryk. det er bare ikke den vinkel, vi har valgt.

Man kan også gå dybere ind i biografien og fortælle historien om de to

nationalklenodier Krøyer, men det vigtige er, at eleverne i danskunder-

visningen får oplevelser med nogle af de største kunstneriske værker, så

de genkender dem, når de møder det senere i livet.

flex

i Flexbog kan maleriet gøres større.

1.Dobbeltportræt• Talom,hvordanIopfatterdetopersoner.

Opgaven lægger vægt på, at eleverne fordyber sig i de udtryk, der strøm-

mer ud af maleriet og diskuterer, hvad de fornemmer om de to kunst-

nere. i denne opgave er det altså elevernes umiddelbare indtryk, der er i

fokus.

Det gyser \ Plot 5 25

Maleri

Side 36


Side 37

2.Ægteparret Krøyer• Kigpåmalerietigen,ogtalom,hvaddehverisærhar

lagtvægtpåvedhinanden.

i denne opgave skal eleverne så at sige se på Marie med Peder Severins

øjne og omvendt. de skal empatisk forestille sig, hvad de hver især har

ønsker om, verden skulle se ved den anden. det er ingen nem opgave,

men den svarer til en opgave i en prosatekst, der drejer sig om relationer

mellem personerne, og her er opgaven så at sige overskuelig.

eleverne kan synke ind i de to maleres øjne og træne deres forestillings-

evne. Måske kan man få en diskussion om, hvor i ansigtet, de finder

tegn – om det har noget på sig, at man siger, at „øjnene er sjælens spejl“.

Arbejdet udvikles i opgave 3.

3.Forestil dig forholdet• Talom,hvordanIforestillerjersituationen,hvordeaftaler

atportrætterehinanden.• Formulerettemaformaleriet.

eleverne skal udvikle på deres teser om malernes proces, men med et

nyt fokus. de skal betragte maleriet som et kunstnerisk udtryk, der kan

fortolkes, og som har et centralt tema.

denne opgave understreger, at fortolkning er en proces og et udsagn,

man selv bestemmer indholdet af, men at fortolkningen kun gælder,

hvis der er argumenter for den, og de skal hentes i værket. det samme

gælder for at sætte ord på et centralt tema.

Hvis det kan lade sig gøre i situationen, vil dette sted være det helt

rigtige at pointere over for eleverne, hvad fortolkning og temafastsæt-

telse er, og hvilke regler, der gælder her. Lad eleverne få forståelsen af, at

det er læseren/beskueren, der giver værket betydning, men at der skal

findes dokumentation for det i værket.

Side 37-38

4.Portrætter et familiemedlem• Fotograferetfamiliemedlem.• Redigerportrættet,sådufremstillerpersonen,somdu

ønsker.Se,hvordandukangøredet.

flex o DukanbrugeprogrammetPixlr,nårduskalbilledredigere.o SevideovejledningeromPixlr.o Seeksemplerpåbilledredigeredeportrætter.o PixlrfindessomapptiliPadogAndroid.

Nu skal eleverne anvende alt det, de har arbejdet med i de foregående

opgaver. Man kunne sige, at de skal omsætte deres viden og færdigheder

til en kompetence med fokus på at fremstille et personligt portræt af et

familiemedlem.

de skal trække på deres viden om billeder og billedets virkemidler som

komposition, perspektiv, beskæring, farver, lys/skygge.

de praktiske kompetencer i forhold til at fotografere, redigere og til slut

præsentere kan de hente i Flexbog. Her findes links til et online billedre-

digeringsprogram og videovejledninger om brugen af det.


Side 40

Forfatter: Mette Hegnhøj

Illustrator: Anja Gram

digtet har et enkelt og ligefremt indhold. Formen berettiger til at kalde

det et digt – korte verslinjer, der understøtter indholdet. det er kompri-

meret og har prosatræk.

Titlen sætter scenen: et barn kigger ud ad vinduet, og da det er mørkt,

ser hun/han kun sig selv. Barnets overraskelse er interessant og bør

bestemt diskuteres. er det mon en positiv eller en negativ overraskelse?

illustrationen er med til at give det indtryk, at jeg-personen er en pige,

men det bør diskuteres. Spørgsmålet i vers 6 er rettet mod et du, som

ikke er defineret. det kunne derfor være enhver læser af digtet. Jeg-

personen fremhæver nogle ikke særligt positive træk – hun/han frem-

stiller et negativt selvbillede, og verset Mon nogen vil ku li mig? udstiller

den længsel, som barnet har efter at blive elsket og anerkendt.

1.Så kigger jeg ind• BrugVolapyk33,ogformulerbetydningenide4vers.

flex volapyk o BrugVolapyk33,nårduskalfokuserepåordeneudogind

ogfindebetydningenide4versidigtetOm aftenen bliver

mit vindue et spejl.

• Beskrivjeg´etogdu´etidigtet.• Formuleretcentralttemaidigtet.

den indledende tekst til eleverne side 39 fokuserede på, at betydningen

ofte ligger mellem linjerne, og i første opgave skal eleverne gå meget

Side 39

Mette Hegnhøj er uddannet på Forfatterskolen for Børnelitteratur og kendt

for sit direkte og eksperimenterende udtryk i sine værker. der er stor

tyngde i ordene og hendes værker rammer dybt med efterfølgende døn-

ninger. i Plot 6 bringer vi 4 digte fra det eksperimenterende værk Ella er

mit navn vil du købe det?, 2014.

Værket præsenteres i en rå papæske fyldt med „ordsne“ – konfetti stand-

set ud af tekstsider. det består af en digtsamling skrevet på enkeltark

med en realistisk fremstilling af virkeligheden set fra et almindeligt

barns synsvinkel med livets alvor tæt på. Læseren kan forstå mere end

det, barnet ser, og det er det virkemiddel, der ligger i brugen af en perso-

nalfortæller eller en fokaliseret hovedperson.

digtene er særegne på den inspirerende og kreative måde, så vi har valgt

at gøre det til en gennemgående opgave, at eleverne eksperimenterer

med deres egne ord og digtformer med afsæt i Mette Hegnhøjs digte.

Alle 4 digte har en jeg-person på elevernes alder, og alle digte drejer sig

om en persons selvopfattelse – lige netop den selvfortælling og identi-

tetsforståelse, som er kernen i kapitlets fokus.

det, der springer i øjnene, er, at digtene er skrevet på en gammeldags

skrivemaskine. Vi har valgt at give eleverne oplysningen i den indle-

dende tekst, fordi det ikke er alle, der kender til dette gamle skrive-

redskab. Virkningen har størst betydning i digtet I dag er sådan …

Vi indleder med en informerende tekst, der giver en indføring i digtlæs-

ning. Her fokuserer vi først og fremmest på elevernes sanseoplevelser.

dertil kommer det danskfaglige som at analysere for at trænge dybere

ind og ned i indholdet og endelig at fortolke digtene, så eleverne ita-

lesætter betydningen. i alle processerne sker udviklingen af elevernes

personlige identitet.

flex fiduser og modeller o Begreberneatlæsepå,mellemogbaglinjernebliverforklaret.

Digt

Side 39


grundigt til værks ved at udfylde volapykarket, der gør det visuelt klart,

hvad ordene på linjen har af bagvedliggende betydning. Når eleverne

fokuserer på ordene ud og ind, finder de ind til deres fortolkning af

pigens ekstroverte og introverte selvforståelse.

Jegét og duét står begge til diskussion. er det fx en pige, der tænker

sådan, eller kunne en dreng også godt have det sådan? den snak i klas-

sen kan være givende for begge køn. en anden interessant og meget

relevant snak drejer sig om forventningen til, om der er et bestemt du

indskrevet i teksten, eller om det netop kunne være hvem som helst af

os læsere.

eleverne skal i sidste opgave samle deres sansninger og analyser til en

fortolkning formuleret som et centralt tema.

Side 42



den grafiske form er betydningen snarere end ordene. Ordene får først

indhold, når man betragter néts nedtur og géts rungende landing på

bundlinjen.

1. Sådan en dag• Kommedditbudpå,hvaddeterforendag.• Talom,hvordanIforstårdigtet.• Talomdenvisuelleopsætningafdigtet.• Skriv5forskelligesætninger,hvorduudtrykkerenbestemt

følelse.• Vælgdensætning,derbedstudtrykkerenfølelsehosdig

netopnu.

Tænkoverskrifttypeogplaceringafordogbogstaver.

Skrivdinsætning,såduviserstemningen.

flex o Se,hvordanduvisueltkanvisestemningen.o SætdinsætningvisueltopiprogrammetSlidemaker.o SevideovejledningeromSlidemaker.o Seeksempelpåetvisueltsætningsdigtproducereti

Slidemaker.o SætdinsætningopiappenBookcreatortilIpad.Tekstener

påengelsk.LæsomBookcreatorpådansk.

Opgaverne understøtter, at eleverne lægger betydning i digtet og bruger

det som afsæt for at udtrykke lignende følelser som et visuelt udtryk. de

kan få inspiration i Flexbog, og vi anbefaler, at elevernes udtryk præsen-

teres i en æstetisk form enten fysisk eller digitalt.

Side 42



Verslinjerne er som tanker kan være – usammenhængende, springende

og svære at følge for en udenforstående. Betydningen kommer, når man

læser mellem linjerne og skaber den sammenhæng i selvfortællingen,

der mangler.

At være ude af sig selv er meget voldsomt, men ordene afspejler sikkert

følelsen. Mor har en betydning med det opløftende … alting-bliver-bedre-

om-lidt-udsagn. Slutlinjen er en slags pointe, der ligesom moderens

udsagn flytter fokus væk fra problemet, og gør det til noget ydre.

>>>

>>>


1.Ude af mig selv• Talom,hvaddetbetyderatvære„udeafsigselv“.• Læsdigtetigen,ogtalom,hvadderermedalderen11og12.• Forestildig,hvadderkanhavefåetjeg´ettilatværeudeaf

sigselv.• Lavsammenmedenmakkeretplotoverdenfortælling,der

kunnegemmesigmellemlinjerneidettedigt.• Skrivfortællingen,oglæsdenopforennymakker.

eleverne skal i opgaverne skabe sammenhæng og læse mellem linjerne.

de skal gøre situationen forståelig ved at skabe den fortælling, der

gemmer sig i følelserne i digtet. det lønner sig at repetere sammen med

eleverne, hvordan kompositionen er i en fortælling, at de skal huske et

godt anslag og de to vendepunkter. de skal tage beslutning om udtoning

og frem for alt skal de have besluttet sig for på forhånd, hvilke personer,

der skal deltage og skabe dem som figurer, før de skriver udkast til et

plot.

Side 43


det sidste digt i rækken har igen en visuel finesse, som eleverne skal

prøve at genskabe. Her møder vi hovedpersonen ella, hvis mor opdrager

på en meget håndfast måde. Resultatet ses af det ødelagte tastatur. den

mest centrale sætning Ud i livet er den, som ella reagerer på, men hvad

betyder det, at skulle ud i livet – er det bare ud af huset og væk fra skrive-

maskinen, eller er det ud for at blive modnet. de forskellige tolkninger

kan man med fordel drage ind i arbejdet med digtet.

Marts 2014Kære dagbogI dag da jeg …

1.Dagbog• Talom,hvemfortællerener.• Skrivendagbogssideom,hvadderersketdendag.

eleverne får i elevbogen en faktapause med retningslinjer for en dag-

bogsform, men måske er det nødvendigt at huske eleverne på dato og

den klassiske indledning: Kære dagbog. dagbogsformen hjælper med til

at gøre udtrykket meget personligt, og sprogbruget kan også farves af en

meget personlig udtryksform. ingen ord er forbudte. Jeg-formen i dag-

bogsgenren tvinger eleverne over i en empatisk rolle i forhold til jeg-et i

digtet, og tvinger dem til at fortolke de uklare steder.

2.D5t faldt af• Skriventekstpå4linjer.• Vælgogudskiftetbogstavmedettal.• Eksperimentermed,hvormangebogstaverdukanudskifte,

førtekstenbliveruforståelig.• Ladenmakkerlæsedintekstop.

eleverne skal kopiere idéen i digtet og skabe deres eget udtryk. det

ligner en leg, og det er ment som en leg. Lad endelig kreativiteten få frit

løb. Som i de andre tilfælde bør elevernes produktioner få en æstetisk

præsentation fysisk eller digitalt.


Portrætter

Side 44

Portræt af Thorvaldsen

Kunstmaler: Christoffer Wilhelm Eckersberg, Portræt af Thorvalsen, 1814

Ligesom kapitlets første maleri af Wilhelm Bendz er dette et guldalder-

maleri, dog fra en lidt tidligere periode, 1814, altså under nationalroman-

tikken. det er et storværk af eckersberg, som var gode venner med

Thorvaldsen. Thorvaldsen var både i danmark og i udlandet et stort

navn. Han var berømt for sine enestående skulpturer, der genskabte

antikkens tradition om det ideelle og geniale kunstværk – lige i høj-

romantisk ånd.

eckersberg har placeret Thorvaldsen foran hans eget værk Alexander

frisen, det, der regnes for at være Thorvaldsens hovedværk. Han er klædt

i S. Luca-akademiets ordensdragt, som medlemmer af det officielle

kunstakademi i Rom brugte. Thorvaldsen var faktisk professor ved dette

berømte akademi. eckersberg drev selv malerskole, og uddannede sjovt

nok netop Wilhelm Bendz.

Skulle nogen have lyst til at fordybe sig i dette spændende kapitel af

dansk kunsthistorie, så er Thorvaldsen også blevet malet af den tyske

maler Vogel von Vogelstein, og de to værker ligner hinanden til forveks-

ling, men ved lidt nærmere studie er der forskelle.

det kan man læse om på thorvaldsensmuseum.dk.

Side 45

Selvportræt som Eckersbergs Thorvaldsen

Kunstmaler: Michael Kvium, Selvportræt som Eckersbergs Thorvaldsen, 2001

i Plot har vi bragt flere kunstværker af Michael Kvium, og i denne

sammenhæng er Kvium igen et oplagt valg, da han i sit kunstværk

Selvportræt som Eckersbergs Thorvaldsen både i titel og i motiv sidestil-

ler sig selv med en af de største malere i dansk kunsthistorie. Kvium

fortæller her en fortælling om sig selv, der løfter ham op på en piedestal

som en af de største, men med sine små tegn dekonstruerer han denne

høje status og trækker måske også eckersberg og vel også Thorvaldsen

med ned. det er som om, han gør grin med det ophøjede – gør grin med

kunst som noget „Gud beåndet“.

Alle eckersbergs motivvalg er overført til Kviums billede. Placeringen

af personen i rummet, kroppen, kappen, stolen, baggrunden, men alle

punkter har fået et tvist. Udtrykket i øjne og mund er blevet søgende og

bekymret, næsen er dækket af et sort skjold, der får den til at minde om

en mule, kappen er en tilfældig jakke hængt over en habit og en hvid un-

dertrøje, hænderne laver djævelhåndtegn med røde provokerende negle,

baggrunden er malet skriggrøn og frisen er Kviums eget kunstværk.

Vores opgaver til eleverne drejer sig om at finde forskelle og diskutere

hvilke selvfortællinger, der ligger gemt i de to kunstværker.

1.To portrætter• Talomforskellenepådetoportrætter.• Skrivhverisær3ting,derundrerjervedKviumsportræt.• Diskuterjeresundrespørgsmåliklassen,ogforsøgat

kommemedforklaringerpåjeresspørgsmål.• Talom,hvadKviummonvilfortælleomsigselvgennem

selvportrættet.

Maleri

Side 44-45


Vi synes, eleverne skal have lov til at gå til kunstværkerne uden for

mange forklaringer. de skal have lov til at finde og opdage små forskelle,

undres og opstille hypoteser. Hvor meget baggrundsviden eleverne har

brug for afhænger meget af omstændighederne og af elevernes ønske

om at vide mere om den klassiske kunst.

Hvis det er belejligt i sammenhængen, så vil eleverne have stor glæde af

at få fortalt om romantikken, den ophøjede status, som kunstnere havde

på den tid, og om det spændende kunstnerliv i Rom, der inspirerede

hele europa. det var som om antikken blev genopfundet dengang – at

den så også blev spottet af Hitler hundrede år senere, er en hel anden

historie.

Side 46

digital storytelling er en autentisk fortælleform. det, der vises, er sket i

virkeligheden, og de personer, der optræder på filmen, er ikke skuespil-

lere, men rigtige personer.

i forhold til australsk genrepædagogisk teori burde digitale fortællinger

hedde digitale beretninger, men begrebet fortælling er knyttet uløseligt

til denne nye genre, og understreger på den måde den iscenesatte virke-

lighed, som også dokumentarfilm er udtryk for. Vi vælger selvfølgelig at

kalde barnet ved dets rette navn. Så må undervisningen sætte genren ind

i en større teksttype-sammenhæng.

GraffitiProducent: Kristoffer Nommesen

Udarbejdet i samarbejde med Digital Storylab, Humlebæk Bibliotek og UngFredensborg

Digital fortælling, 2:52 min., Danmark 2011

eleverne får som indledning en informerende tekst, der kort forklarer

den genre, de skal undersøge, analysere og selv producere, og de skal

genopfriske begrebet voiceover. eleverne skal indledningsvis se en fær-

dig produktion, som de kan bruge som modelfilm. Filmen skal ses flere

gange, men første gang er formålet at rette fokus mod indholdet.

flex o SeKristoffersfilmGraffiti.

1.Luk lige øjnene• Lukligeøjnenei1min.,ogreflekteroverfortællingen. Hurtigskrivdinetanker.• Skriv,hvaddusærligtlagdemærketilifortællingen.• Skriv,hvadhistorienerifortællingen.• Talom,hvadImenererårsagentil,atpersonenvælger

atfortællenetopdennehistorie.

det er vigtigt, at eleverne forholder sig til indholdet i filmen. eleverne

skal udelukkende sanse og reflektere over det stof, som Kristoffer vil

formidle i sin film. det er indholdet, kommunikationen går ud på – det,

som eleverne skal bære med sig, når de selv skal producere en fortæl-

ling. ikke alt bliver sagt, så eleverne skal igen bruge teknikken med at

læse/se mellem linjerne og fortolke filmen som udtryk. eleverne har

måske også holdninger til indholdet og Kristoffers udtalelser. de kan

bruge teknikken med at læse/se bag linjerne.

Side 48

MultImOdAl fOrtælling

Brug eventuelt illustrationen som en indledende samtale om, hvad der

ligger i begrebet multimodalitet. det at bringe mange udtryksmåder

sammen i en produktion kender eleverne fra opslag i bøger – ikke

mindst i deres lærebøger, men her zoomer vi ind på digitale produk-

tioner og knytter begrebet til multimodal fortælling.

Side 46


Side 49

elevteksten er en informerende tekst om begrebet multimodalitet. det

er målet, at eleverne kan integrere begrebet i deres eget sprog, så de

bruger det i deres analyse af de forskellige modaliteter som fx billede,

voiceover, lyd, musik og tekst.

flex fiduser og modeller o Begrebernemodalitetogvoiceovebliverforklaret.

i samme tekst får eleverne information om 3 måder, teksterne spiller

sammen på, så arbejdet med opgaverne på denne side har et metasprog-

ligt præg – eleverne skal tale om filmen som en tekst. For at flytte sig fra

indholdet til metaniveauet skal eleverne se filmen igen.

1.Multimodal fortælling

flex o SeigenfilmenGraffiti,somKristofferharlavet.

• Talom,ogfindeksemplerpå,hvordanbilleder,voiceover,

musik,lydeogtekstspillersammenpåforskelligemåder.• Talom,hvadderfungerergodt,oghvilkeændringerIville

foreslå.• Diskuter,hvordanmusikkenfungererifortællingen,og

hvordanenandentypemusikvilleændreoplevelsen.

eleverne arbejder udelukkende på et metaplan og vurderer virkemidler

i forhold til udtrykket og oplevelsen. diskussionerne skulle gerne få

betydning for deres valg i egne produktioner senere i kapitlet, så det kan

betale sig at skrive noter og gemme til senere.

Side 50

Din egen digitale fortællingeleverne skal i gang med deres egen produktion. Vi lægger op til, at alle

kapitlets tekster om selvfortællinger kan bruges som inspiration, men

de kan også hente inspiration i Flexbog ved at se flere eksempler og en

video, hvor drengen, der producerede Graffiti fortæller om arbejdet med

at skabe den.

flex o SevideoenBag om workshoppen,hvorKristofferfortællerom

arbejdetmedatproducerefilmenGraffiti.o Læsom Digital Storylab,somharspecialiseretsigidigital

historiefortælling.Klikpåcasesogseforskelligeeksempler.

Side 51-52

1.Find historien i dig• Brainstorm,ogskrivalleideerned.• Kigpådineforslag,ogudvælg,hvilkenhistorieduvil

fortælle.• Skriv,hvorforduvilfortællenetopdennehistorie.

de kan gå to veje afhængigt af, om de har en ide, men hvis de ikke er

sikre på ideen, så anbefaler vi, at de er helt afklarede, før de går videre.

det er en vigtig fase for at få et tilfredsstillende resultat.


Side 52

2. Din fortælling• Skrivdinfortælling.• Øvdigiatfortælle,såmanikkekanhøre,atdulæserop.• Fortældenforenmakker,ogfårespons.• Retfortællingentilefterresponsen.

eleverne kender formentlig processen, og hvad det betyder at skrive og

fortælle sig igennem sin ide. Når man har sat sprog på, bliver fortæl-

lingen langt mere håndterbar, og med en makker får de mulighed for at

rette den til, så den fungerer, rammer og interesserer, før de starter den

egentlige produktion, der er en ny proces for dem. det kan altså betale

sig at få hele fortællingen på plads før næste skridt.

Hvis de går i stå senere i produktionen, skal de vende tilbage til skridtet

før for at finde ud af, hvad der ikke var på plads. et problem i en produk-

tion ligger altid i den forudgående fase.

Side 52-53

3. Storyboard• Deldinfortællingopimindredele.

Hvis eleverne har arbejdet med Plot tidligere, kender de til processen

med at bruge et storyboard. det er med til at visualisere forløbet i fortæl-

lingen og skabe overblik over vægtning og progression i fortællingen.

flex o BrugVolapyk34,nårduskallaveetstoryboardtildindigitale

fortælling.

• Skitserhandlingenibilledertildindigitalefortælling.• Skriv,hvadduvilfortælletilhvertbillede.• Tænkover,hvilkenmusikoghvilkelyde,derskalmed,

oghvilkenstemningmusikkenoglydeneskaludtrykke.

den endelige plan skal sættes på plads og rettes til. eleverne skal træffe

nogle vigtige valg. Underlægningsmusikken er for eksempel et vigtigt

virkemiddel i forhold til stemning og tone.

Side 54

4. Producer din digitale fortælling • Producerdinfortælling.

flex o ProducerdindigitalefortællingiMovieCut.o Sevideovejledningerom,hvordandubrugerMovieCut.

Til læreren

Dedigitalefortællingerkanudgivesienklassekanalpå

Skoletube.Deterdinlærer,deropretterklassekanalenog

knytterelevernetilden.DetermuligtatindsætteenPlot-

skabelon,somerdetøverstebilledepåkanalen.

o Sevideoerom,hvordanmanopretterenklassekanalog

indsætterenplot-skabelon.Hererogsåetlinktil,hvordu

kanopretteklassekanalen.o Sevideoeromatopretteenklassekanal.

>>>


o Sevideoomatindsætteenplot-hovedikanalen.(Erunder

udarbejdelse)o Opretklassekanal.

iPado DukanproduceredindigitalefortællingpåeniPadiappen

iMovie.

Vi anbefaler, at eleverne bruger Flexbog for at få hjælp til dette

produktionsforløb.

5. Del din digitale fortælling• Aftalmeddinlærer,hvemderskalsedinfortælling.• Sendfortællingentildem,duskaldeledenmed.

Vi anbefaler, at eleverne arbejder videre med og forholder sig til

både processen og de endelige produkter. det er en del af elevernes

evaluering, at de skal reflektere over deres egne digitale fortællinger og

bestemme det centrale tema. Til det kan de have brug for at få andres

analyse og fortolkning af deres digitale fortælling. de skal også reflektere

over, hvad de kan tage med sig til senere digitale produktioner, så at

sige lære af fejlene og tage inspiration med sig fra egne og andres gode

virkemidler og smarte tricks.

Undersøg, om du har opnået målene for kapitlet ved at

1.udvælge en tekst, som gjorde indtryk på dig i kapitlet og

udveksle oplevelsen med en makker

2.præsentereenanalyseafenafkapitletsteksterefteregetvalg

3.samledecentraletemaerpåenliste

4.formulere,hvaddervardetcentraletemaidinegendigitale

fortælling

5.formidleelleruploadeinoteformelleriproduktioner,hvaddu

harlærtikapitlet.

Side 55

Evaluering

flex o Brugevalueringsarket,nårduskalevaluerekapitlet

At spejle sig.o Dukanbrugeenadgangsbillettildinportofolio.

Kapitlet har præsenteret en lang række tekster af meget forskellig

karakter lige fra guldaldermalerier over komplekse digte og fortællinger

til dokumentarfilm og digitale fortællinger. Fælles for dem har været at

vise en varieret vej ind i selvfortællinger, og det har været formålet, at

eleverne kunne fokusere på at udvikle deres egen identitet gennem mø-

det med både fiktionens og faktateksternes personer. det betyder også

meget at være i dialog med de andre elever i klassen i forhandling om at

fortolke tekster og bestemme temaer, og endelig har det stor betydning

at sætte sig selv i fortælling som et foreløbigt personligt udtryk.

Man kunne fristes til at skrive:

Vis mig din digitale fortælling, og jeg skal sige dig, hvem du er …

>>>

at spejle sig 6... · i slutningen af romantikken sneg virkelighedens negative og nok mere...

Documents