5. januar 2012

Læs her om årets spiltendenser og spiludvik-

ling... kun for børn.

&

aoa-familie .04 / FREDAG 6. JANUAR 2012

Af Lisbeth Overgaard Nielsen,

projektleder

loniel@aarhus.dk

Snakker dine børn meget om spil? Spiller de meget? På Playstation, Kinect, Face-book, mobilen eller på deres iPad?

I så fald er de ingen und-tagelse, for spil er i eksplosiv vækst verden over. Hver dag dukker der nye spil op, både til konsol, pc, smartphones og på onlinemarkedet. Og de anvendes i alle mulige sam-menhænge: når der tjattes med vennerne på Facebook, når der skal kobles fra eller når man venter på bussen.

Spilmediet og spilkultur er ikke kun i vækst, men og-så under forandring. Spilvir-kemidlerne bliver mere og mere raffinerede, den æste-tiske kvalitet bliver bedre og bedre, og spilkulturen er ik-ke kun noget, teenagedrenge i mørke kælderværelser bru-ger meget tid på.

Computerspil spilles i dag også af piger, hjemmegåen-de husmødre, midaldrende mænd og familier, der dyster

mod hinanden i FIFA eller Guitarhero. Spil er blevet al-lemandsland og allestedsvæ-rende.

Derfor er det også natur-ligt, at bibliotekerne i disse år forsøger at opruste i for-hold til formidling af spil-medier og spilkultur. Ikke belærende, men snarere un-derstøttende i forhold til at levendegøre spil og spilkul-tur, at sætte spilmediet ind i en sammenhæng (mediekon-tekstuelt og historisk) samt at udvide opfattelsen af, hvad spil er og kan.

Dét kan formidles på man-ge måder, og børnene kan aktiveres på forskellig vis. En måde er at få børnene til selv at udvikle spil. At lade dem få erfaringer med spils mekanismer og virkemidler, at lade dem få oplevelsen af at komme ind i spillet som den kreative producent, der selv skal stå for udvikling af grafik, storyline og virke-midler.

Den digitaliserede hverdagSpiludvikling er en kreativ platform på linje med film-

SPILUDVIKLING:

Hovedbiblioteket har lavet flere spiludviklingsworkshops for børn og iværksat konkurrencen Årets Junior

Spiltalent. Det handler om digital dannelse af børnene. Foto: Marie Hald/Scanpix

Af Mette Kirkegaard Jensen

og Steen Nielsen, spilbibliotekarer

mkj@aarhus.dk

Som det efterhånden er tradition, fik vi både 2., 3. og 4. del af kendte titler og årets nye ud-gave af FIFA, Madden NFL, PES og alle de andre sportsspil.Nogle hvilede på tidligere optjente laurbær, mens andre gav nye, spæn-dende spiloplevelser. Blandt de gode oplevel-ser var:

Portal 2: En direkte fortsættelse af Por-tal, der udkom i 2007. Spillet er et »first per-son puzzler«, hvor spilleren i et laboratorium skal finde vejen ud ved at åbne portaler med en særlig kanon. Dette spil har taget det, der fungerede i det første spil og forbedret det hele.

Samtidig er der denne gang mulighed for at gennemføre et spil i co-op mode. Så kan man sammen løse de mange hjernevridende baner.

Uncharted 3: Drake’s Deception: 3. del af historien om eventyreren Nathan Drake, som denne gang er på jagt efter den tabte by Ubar. Spillet opleves som et filmisk eventyr, hvor du selv får lov til at spille hovedrollen. Nathan Drake er stadig en af de mest karis-matiske spil-hovedpersoner, og er en god rej-sekammerat gennem mange times spil.

Batman: Arkham City: Forventningerne var store efter Batman: Arkham Asylum fra 2009 - af nogen kaldt det bedste superhero spil nogensinde. Men forventningerne bliver godt opfyldt i dette Batman-spil. Arkham Ci-ty er fuld af missioner, bonus-opgaver, vilde overraskelser, superskurke og masser af nat-testemning. Batman kan alt. Og det han ikke kan, har han en dims, der kan.

Et helt nyt spil tog dog også noget af op-mærksomheden. LA Noire, som udkom i sommeren 2011, gav en ny og anderledes spil-oplevelse. I en homage til noire-krimi-filmen skal spilleren som politimanden Cole Phelps arbejde sig op i graderne hos The LAPD. Spillets Los Angeles er fuld af korruption, vold og kriminalitet og fremstår i en gen-nemført autentisk stemning. Phelps skal op-klare krimigåder, der ikke er set ret meget bedre i andre spil. Især detaljegraden i figu-rerne, der skal udspørges eller afhøres, gør spillet til noget særligt. Og så er det en dejlig afveksling, at hovedfiguren i et Rockstar spil er en af »the good guys«.

Men ser man på de mange »best of« lister, der kommer på denne tid af året, er der en titel der dominerer, og det selvom den først udkom i november:

The Elder Scrolls V: Skyrim. The Elder Scrolls har siden 90’erne gennem nu fem tit-ler været noget af det bedste traditionelle rollespil, spilmarkedet har haft. Skyrim er historien om Den Dragefødte, en kriger ud-set til at redde landet fra en overhængende

ondskab. Og så er det ellers bare at gå i gang med at opbygge evner og drage på eventyr. Skyrim giver fuld frihed til at søge sine egne eventyr fra de højeste bjerge til de dybeste tunneller. Der er altid en ny skat eller en ny fjende efter næste klik. Måske en advarsel er på sin plads. Skyrim er et spil med mange, mange, mange timers underholdning.

TendenserEn af de mest spændende tendenser er det øgede samspil mellem den fysiske verden og den virtuelle verden, hvor spil i stigende grad bevæger sig ud af den digitale verden bag skærmen og ud i den virkelige verden.

Et af de bedste eksempler er det forholds-vis nye spil The Legend of Spyro: Skylan-ders, hvor man benytter små actionfigurer til at overføre sine spilfigurer fra et spil til et andet, og det endda på tværs af konsoller! Det vil helt sikkert være noget, vi kommer til at se mere til i løbet af 2012 og frem.

En anden tendens tager afsæt i, at højha-stighedsinternet efterhånden er så udbredt, at man med fordel kan streame forskellige tjenester direkte gennem internettet. Man har set det i nogle år med film og musiktje-nester, og 2011 har vist at det også kan funge-re med spil.

En af de første udbydere af spilstreaming er Onlive, og fordelen for forbrugerne er, at man ikke længere behøver at investere i hardware, der kan køre det ønskede spil, men blot skal have en god internetforbindel-se og noget hardware, der kan modtage det streamede spil.

På hardware-fronten har Nintendo gjort sig bemærket med annonceringen af deres næste konsol Wii U, der udover at være kraf-tigere end den nuværende Wii, introducerer en controller med touchskærm, der også vil kunne fungere som håndholdt konsol. Hvor-vidt det er en funktion, der er brugbar, vil vi-se sig, når Wii U udkommer, hvilket efter si-gende skulle være i løbet af 2012.

Derudover har Nintendo også lancereret en ny håndholdt konsol: 3DS, en konsol med indbygget 3D-funktion. Det virker forbløffen-de godt, men bliver desværre ikke udnyttet til meget andet end en teknologisk gimmick af de spil, der er kommet til den.

I begyndelsen af 2012 vil vi i Europa kun-ne se Sonys nye håndholdte konsol, Play-station Vita, der bliver den hidtil kraftigste håndholdte konsol, og den vil også byde på en række muligheder i forhold til at forbinde til forskellige sociale medier. Både 3DS og Vi-ta kommer dog til at skulle konkurrere med almindelige smartphones, der bliver bedre og bedre, og hvorvidt der er plads til både smartphones og håndholdte konsoller i frem-tiden bliver spændende at se.

Så er der kun tilbage at ønske godt spilår 2012.

Spilåret der er gået og det der er på vej

Tendenser. 2011 bød på spændende spiloplevelser men har også været præget af fortsættelser af trends, og serier fra de sidste par år. Til gengæld ser 2012 ud til at byde på både mere sammenblanding af det virtuelle og det fysiske og mulighed for streaming.

Læring. Computerspil er sjovt. Men det kan være andet end underholdning. Det kan udvikle kreativitet, strategi og æstetisk sans. Derfor laver Hovedbiblioteket flere tiltag, der skal lære børn at udvikle og udforske spil.

. aoa-familie 05/FREDAG 6. JANUAR 2012

DET’ FOR BØRN!

?KÆRE FAMILIE-PSYKOLOGERVi er en sammenbragt fami-lie med mor 45 år, søn 16 år og pap-far 41 år. Min kone og jeg har kendt hinanden i tre år og boet sammen i to år. Jeg elsker min kone, og vi har det rigtig godt sammen bortset fra nogle store kon-flikter, der handler om min kones søn.

Hun blev alene med ham, da han var fem år, og hun har haft hele ansvaret for ham. Han er meget forkælet og vant til, at mor gør alt for ham. Han hjælper aldrig til med noget i hjemmet, hun klarer alting for ham og kø-rer ham rundt til skole og fritidsaktiviteter. Han ta-ler meget grimt til hende og sætter slet ikke pris på alt det, hun gør for ham.

Jeg har et godt forhold til ham, og han respekterer mig, og nu ønsker mor, at jeg skal være med til at opdrage på ham. Men jeg ville ikke finde mig i en tiendedel af det, mor finder sig i, og når jeg går ind og sætter mine grænser, får mor det altid vendt sådan, at det er mine grænser, der er for snævre. Så nu har jeg valgt at træk-ke mig helt fra opdragelsen, hvilket mor så stadig bebrej-der mig.

Jeg ved ikke længere hvad jeg skal gøre.

Pap-far

!KÆRE PAP-FARDet er en kompliceret sag at leve i en sammenbragt fa-milie – det tror jeg de fleste, der har prøvet det, vil skri-ve under på. Det bliver sjæl-dent mindre kompliceret af, at de børn, der er i familien, er store.

En sammenbragt familie er noget andet end en kerne-familie. En sammenbragt fa-milie er en familie, hvor to etablerede familier slår sig sammen. Dvs. at to famili-er, med hver deres kultur og med hver deres syn på, hvor-dan en familie skal være, skal fungere sammen under samme tag.

Der vil oftest være tale om, at de to familier har haft forskellige regler for, hvem der gør hvad, hvad man må og ikke må, hvem der be-stemmer hvad osv. Det er selvsagt svært at køre disse to kulturer sammen, og jo større børnene er, desto læn-gere tid har de levet i en fa-milie med en bestemt måde at gøre tingene på. De stør-re børn vil derfor ofte have sværere ved at acceptere, at

man kan gøre tingene an-derledes, end de har været vant til. Det kan de voksne selvsagt også have svært ved at acceptere, men det er de voksne, der har besluttet, at de vil slå deres familier sam-men – det har børnene ikke, og derfor er det ikke sikkert, at børnene er så samarbejds-villige, som de voksne er.

Det er dig og din kone, der har besluttet, at I vil leve sammen. Derfor er det også jer, der skal blive enige om, hvordan I integrerer jeres to familier: hvilke regler der skal gælde i jeres familie, hvad man kan forvente af hinanden, hvem der bestem-mer hvad osv. Hvis I kan bli-ve enige om dette, kan I bak-ke hinanden op og sammen vise din kones søn, hvordan I ønsker, at livet skal være i jeres familie.

Det vil altid være din ko-ne, der er drengens primæ-re opdrager, og i særlig grad fordi han var så stor, som han var, da I fandt sammen, men hvis du og hun er eni-ge om hvilke forventninger, man kan have til hinanden i jeres familie, vil du kunne bakke hende op, når hun gi-ver udtryk for disse forvent-ninger overfor ham. Hvis du og din kone ikke kan blive enige om, hvilke forventnin-ger man kan have til hendes søn, kan du for det første ik-ke bakke hende op i hendes opdragelse og endnu min-dre selv gå ind og opdrage på ham. Det vil meget sand-synligt skabe store konflik-ter både mellem dig og ham og mellem dig og din kone, hvis du går ind og gør det.

Kort sagt vil det altså si-ge, at du og din kone skal have forhandlet jer frem til fælles forventninger til hendes søn – og til hin-anden - før du kan stille dig ved siden af hende og bakke hende op, når han oppone-rer imod jeres forventninger/regler. Kan I ikke det, er det bedre, at du lader hende køre løbet om op-dragelsen af ham ale-ne.

Held og lykke med det hele.

Med ven-lig hilsen Anne Østlund, Familie-psykologerne

Jeg vil ikke opdrage på hendes søn

{ Står du midt i en skilsmisse, er der ting i familien der ikke fungerer, eller er hjemmet ramt af en frustreret teenager? Så kan der være hjælp at hente hos Familiepsykologerne i Aarhus.

{ Skriv dit spørgsmål til mail@familiepsykologerne.info Du skal oplyse navn og adresse, men hvis du ønsker det, må du gerne være anonym i avisen.

{ Anne Østlund: Cand. Psych. Aut., børnesagkyndig og sygeplejerske, uddannet psykolog fra Aarhus Universitet, autoriseret af Dansk Psykolognævn. Gift og mor til tre børn. Tidligere ansat i Statsforvaltningen og i privat praksis.

{ Morten Prahl: Autoriseret og godkendt som specialist og supervisor i børnepsykologi/klinisk psykologi. Gift og far til to voksne drenge. Har arbejdet som psykolog siden 1993. Tidligere ansættelser: Ledelse af Børne & Ungdomsrådgivningen i det daværende Ringkøbing Amt, ledelse af Børn & Ungeklinikken i Holstebro Kommune.

{ Trine Storch: Cand. Psych. Aut., børne- og familiesagkyndig rådgiver og konfliktmægler Uddannet psykolog fra Aarhus Universitet, autoriseret af Dansk Psykolognævn. Gift og mor til to børn. Tidligere ansættelser: Mødrehjælpen, Aalborg kommunes Ungdomscenter og Statsforvaltningen Midtjylland (tidl. Århus Statsamt).

KBREVKASSE

Brevkasse PBREVKASSEmail@familiepsykologerne.infoSkriv til Familiepsykologerne.

produktion, storytelling, skriveprocesser og billed-kunst. I biblioteket vil vi gerne motivere børnene til at prøve kræfter med spil-mediet, ikke kun som bru-gere, men også som pro-ducenter. Når børn selv prøver at skabe de medier, hvad enten vi taler littera-tur, film eller spil, de er om-givet af i det daglige, lærer de også at se ind bag de me-kanismer og virkemidler, der får det pågældende me-die til at virke.

Det er en af grundene til, at Hovedbiblioteket gen-nem det seneste år har lavet flere spiludviklingswork-shops for børn og senest, sammen med biblioteker-nes børnesite Palles Gave-bod, har iværksat konkur-rencen Årets Junior Spilta-lent, hvor børn i alderen 10-12 år havde mulighed for at udvikle deres eget spil og få det bedømt af erfarne folk fra spilbranchen.

For at kunne lave et spil, der virker, er man nødt til at forstå, hvorfor og hvor-dan et spil virker. Hvorfor

lydeffekter eller et markant lydtapet kan have én virk-ning, mens en særlig gra-fisk stil kan have andre virkninger. Og forstår bør-nene de medier, de bruger i det daglige, udvikler de og-så en naturlig bevidsthed i forhold til medier generelt. Det handler ganske enkelt om digital dannelse og at kunne tilføre børnene kom-petencer i forhold til at be-gå sig i en digital hverdag.

Leg for legens skyldWorkshops om spiludvik-ling og Årets Junior Spilta-lent handler imidlertid ikke kun om digital dannelse og digital læring, men også om slet og ret at have det sjovt med et kreativt og under-holdende medie.

Det handler derfor også om noget så basalt som at inspirere til leg og eksperi-menter med et medie, der har et kreativt udviklings-potentiale. At tilbyde work-shops til børn, hvor de ale-ne, i grupper eller sammen med deres forældre kan prøve kræfter med det at

lave et spil, er del af en gen-nemgående tendens, hvor børn ikke blot er modtagere af spil eller relaterede me-dier som film og bøger, men i mindst lige så høj grad an-erkendes som medskabende producenter, der allerede tidligt kan sætte deres krea-tivitet i spil.

Årets Junior Spiltalent, der blev afholdt i ugerne op til Nordisk Spildag (der er de nordiske bibliotekers fælles spildag), tiltrak børn fra meget forskellige steder i landet, og selvom der sag-tens kunne have været flere indsendte spil, end tilfældet var, skabte de konkurreren-de spil stor anerkendelse fra dommerpanelet, der be-stod af udviklere og anmel-dere fra spilbranchen.

På trods af den lidt stille start, er det ambitionen, at konkurrencen bliver en til-bagevendende, årlig begi-venhed, der på sigt udvik-ler sig til en nordisk talent-konkurrence, hvor børnene kan prøve kræfter med spil-mediet, mest for sjov, men også lidt for alvor.