art irem

IDRÆTfor svært fysisk handicappede

Redaktion:Jørn Erik Simonsen og Bent Lyngholm

Ifegninger: Jørgen Møballe

BIBLIOTEKET

Fuld fart frem

IDRÆTfor svært fysisk handicappede

Redaktion:Jørn Erik Simonsen og Bent Lyngholm

Tegninger: Jørgen Møballe

Handicapidrættens Videnscenter, 1998Udgivet med støtte fra

DanmarksHANDICAPIDRÆT

IndholdFuld fart fremIDRÆTfor svært fysiskhandicappede

Redaktion:Jørn Erik Simonsenog Bent LyngholmTegninger;Jørgen Møballe.

Udgivet af:HandicapidrættensVidenscenterHavnevej 7, 4000 Roskilde

Tlf. 4634 0000. Fax 4634 0011

Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S

Printed in Denmark, 1998

ISBN 87-90388-05-4

For oplæg og inspirationvil vi gerne takke følgende:Mansoor Siddiqi, Lars Dahl,Hanne Winther, CharlotteFruergård, Carsten Agren,Bente Schwensen, VibekeLund, Jens Winther, Jan S,Johansen, Ingrid Lauridsen,Ellen Ravn Habekost, HerlufSimonsen, Jesper Hviid ogKristian Jensen. Desuden entak til Jørgen Møballe forhans mange gode illustra-tioner.

Introduktion 3

Idrættens iscenesættelse 7

Træningsopbygning 13

Kørestolsidræt 16Kørestolsteknik 16Kørestols-slalom 21El-kørestolsræs 25Orienteringsidræt 27Kørestolsfodbold 31Køre stol s-rugby 35El-hockey 43

Præcisions-idræt 50Meldreth spillene 50Kegle-bowling 52Meldreth bowling 53Roboule 56Boccia 60Side-tennis 67Shift-tennis 70

Ud af stolen 73Frottéring 76Rullebræt 76Gynger 77Tyk måtte 77Stortrampolin 78Hoppepude 79Afspænding 80

Andre idrætsgrene 81Gokartsport 81Ridning 82Sejlads 83Skicart 84Svømning 85Skydning 87Atletik 89Chair-aerobic 92

Dansk Handicap Idræts-Forbund 94

Handicapidrættens Videnscenter 96

2

IntroduktionAntallet af idrætstilbud for handicappede er om-vendt proportionalt med graden af udøverneshandicap."

Leonard Reed, Meldreth Manor School

På Meldreth Manor School i Cambridgeshire, England,har Len Reed gennem en årrække arbejdet med udvik-ling af idrætsaktiviteter for svært fysisk handicappedeelever. Wim Ludeke m.fl. har udført en tilsvarendepionérindsats på Revalidatie Scholengemeenschap iArnhem, Holland.Disse kollegers resultater har i høj grad inspireret detudviklingsarbejde, der siden 1988 er udført i DanskHandicap Idræts-Forbund (DHIF), og som har resultereti, at mennesker med svære fysiske handicap har fåetlangt bedre muligheder for at dyrke idræt i Danmark..Stadig flere mennesker med svære fysiske handicap får idisse år reelle og attraktive idrætsmuligheder at vælgeimellem i Danmark. Der er taget alvorligt fat om proble-met med, at de sværest handicappede har de færresteidrætsmuligheder.Mest iøjnefaldende har fremgangen været indenforelkørestols-hockey, som i dag (1998) med 12 klubber og150 udøvere er en af de middelstore hold-idrætter iDHIF.En væsentlig gruppe blandt elhockey-spillerne er børnog unge med muskelsvind. De har aldrig tidligere haften chance for at være med til idræt. I dag er de stjerner-ne i en af handicapidrættens mest spektakulære idræts-grene.

DefinitionHvad vil det egentlig sige at være svært fysisk handicap-pet?Under arbejdet med denne bog har vi valgt at defineregruppen som kørestolsbrugere med nedsat armfunktion,og vi har brugt disse to betegnelser i flæng.Selv om vi således i praksis har indsnævret begrebet"svært fysisk handicappet" en del, er der i idrætsmæssigsammenhæng tale om en ganske bred gruppe: Nogle harså svage arme, at de bruger elektrisk kørestol, andreklarer at køre i manuel kørestol. Nogle har praktisktaget ingen armkræfter, men behersker el-kørestolensjoystick til fuldkommenhed i kraft af deres gode finmo-torik. Andre har masser af kræfter, men har til gengældproblemer med gribefunktionen eller har problemer medat koordinere bevægelserne.

3

Idrætsudøvernes "diagnose" er ikke et emne, der optageros voldsomt inden for handicapidrætten. I DHIF (og istigende grad også i international sammenhæng) dyrkermennesker med forskellige handicap idræt sammen. Denødvendige hensyn, der må tages under træning og ikamp, baserer sig i udstrakt grad på individuelle ogfunktionelt baserede skøn: Hvad vil du, hvad tør du,hvad kan du. Denne holdning afspejler sig også i dennebog.

ForhistorieUdvikling af idræt for svært fysisk handicappede iDanmark startede for alvor i juni 1988, hvor DHIF medstøtte fra bl.a. EU-kommissionen og Kulturministerietafholdt en europæisk workshop om idræt for sværtfysisk handicappede i Vingstedcentret ved Vejle. Træne-re, ledere og idrætsudøvere fra 11 lande deltog.En mængde idrætsgrene blev præsenteret, afprøvet ogdiskuteret, og nye ideer opstod. Mange af de kontakter,som dengang blev skabt, er siden fastholdt og udviklet.På samme tid startede DHIF et omfattende projekt medudvikling af nye idrætsredskaber for handicappede. Meden bevilling fra Industriministeriet på 4,5 mill. kr.iryggen iværksatte DHIF bl.a. en designkonkurrence, derindkaldte forslag til en elektrisk kørestol til sportsbrug.Konkurrencen blev vundet af arkitekt Mogens HolmRasmussen med en lille, let og meget hurtig el-kørestol iformspændt bøgefinér. I samarbejde med DHIF blev el-kørestolen siden færdigudviklet og sat i produktion afMogens Holm Rasmussen, der - kort før sin alt for tidli-ge død - blev belønnet for sin indsats med den danskeID-pris 1994 og den tyske Rote Punkt-pris. El-sportssto-len har dannet grundlag for den markante udvikling afelkørestols-sporten, som efterfølgende er sket i Dan-mark.Efter en politisk prioritering i DHIFs styrende organerblev der i årene fra 1992 og frem gennemført en lands-dækkende kampagne om idræt for svært fysisk handi-cappede, med opvisninger, "kom-og- prøv-dage" og akti-viteter, der rettede sig mod fx institutionsbeboere.Disse arrangementer afvikledes som et samarbejdemellem DHIFs amtskredse, konsulenter og forskelligeoffentlige instanser og institutioner. Flere steder i lan-det gav arrangementerne stødet til, at der blev etableretfaste idrætstilbud for svært fysisk handicappede, somoftest i forenings-regi, og af og til også i institutions-regi.

Betingelser for vækstEgnede idrætter og gode redskaber er nødvendige, menikke tilstrækkelige betingelser for at skabe udfordrendeidrætsmuligheder for mennesker med svære fysiskehandicap. Der skal også oplysning, organisering, uddan-nelse og økonomiske midler til. Forbavsende nok er det idette tilfælde lykkedes at fremskaffe alle elementer pånogenlunde samme tid.Følgende har været afgørende for udviklingen af idrætfor svært fysisk handicappede i Danmark:* DHIF har siden begyndelsen af 1990'erne haft enhandicapidræts-konsulent i hvert amt og i København/Frederiksberg kommuner, betalt af amtskommunerne ogKulturministeriet. Opgaven med at organisere idræt forsvært fysisk handicappede har været højt prioriteret ideres arbejde.* I DHIFs medlemskreds har der været bred tilslutningtil at prioritere opgaven højt, og det har afspejlet sig iforbundets handlingsplaner og budgetter.* Amtskommunerne og deres institutioner har væretinteresserede og åbne for samarbejde. Institutionernehar haft øje for, at dette arbejde var brugernes interesse.* Kulturministeriet har årligt bevilget store beløb tillokale idrætsforeninger til indkøb af redskaber til handi-capidræt. En stor del af pengene er anvendt til køb afidrætsredskaber til svært fysisk handicappede, bl.a. el-sportsstole og handicap-egnede sejlbåde.* I perioden 1988-92 havde DHIF - takket være støttenfra Industriministeriet - rådighed over betydelige beløb,som blev anvendt til udvikling, markedsføring og indkøbaf idrætsredskaber.Uden den meget betydelige offentlige støtte var idrættenfor svært fysisk handicappede i Danmark aldrig kommetud af starthullerne. I stedet er vi nu i en situation, hvorDanmark - alle mangler til trods - anses for et fore-gangsland i Europa med hensyn til idræt for personermed svære fysiske handicap.

Om denne bogDer har længe været behov for en skriftlig fremstillingaf de mange nye idrætsaktiviteter for svært fysisk han-dicappede. Denne bog er et forsøg på at råde bod på det.Nogle af de aktiviteter, bogen beskriver, er allerede velforankrede i handicapidrætten, mens andre endnubefinder sig på et stadium, hvor der eksperimenteres ogudvikles i takt med indhøstede erfaringer.Vi har lagt vægt på at beskrive idrætsgrene, som udøvesher til lands, men som ikke tidligere er beskrevetsammenhængende på dansk. En række velkendte idræt-ter omtales kun sporadisk - fx ridning, svømning og

skydning. Her må vi henvise læseren til at søge andenlitteratur. Den kortfattede omtale af nogle idrætsgreneer ikke udtryk for, at vi anser dem for mindre væsentli-ge.Bogen er tænkt som et værktøj for den, som er i gangmed eller påtænker at igangsætte, instruere i og organi-sere idræt for svært fysisk handicappede. Vægten ibeskrivelsen er lagt på det tekniske, pædagogiske ogorganisatoriske. Vi bruger ikke mange linier på at moti-vere, forklare og formidle oplevelser. Den som måttetvivle på nytten eller savne motivation til selv at gå igang, opfordres til at læse den lille pjece "Idræt åbnernye horisonter" (1997). Den udleveres gratis ved hen-vendelse til Handicapidrættens Videnscenter, tlf. 46340000. Eller endnu bedre: Tag ud og se, eller prøv selv.Der er klubber og arrangementer i de fleste egne aflandet, så man kan relativt let få syn for sagn.De idrætsaktiviteter, som beskrives i denne bog, erenten specialkonstruerede eller tilpassede, så menne-sker med svære funktionsnedsættelser i arme, krop ogben kan deltage - uanset om funktionsnedsættelsenskyldes fx muskelsvind, spastisk lammelse, sklerose,rygmarvsskade, gigt eller medfødte handicap. Hvor deter muligt, bliver der givet bud på niveaudelte øvelses-,trænings- og regelforslag.Det er ikke nødvendigt, at læseren starter forfra ogslavisk arbejder sig igennem bogen. Det er OK at startemed det afsnit eller den aktivitet, der umiddelbartfanger interessen, og så springe rundt i teksten efterbehov.Den, som vil bruge bogens anvisninger i praksis, skalvære opmærksom på, at mennesker med medfødte ellertidligt erhvervede svære fysiske handicap i reglen har fåbevægelses- og samspilserfaringer i idrætssammen-hæng.Nogle har decideret negative erfaringer fra fx idrætsun-dervisningen i skolen: Hvis de overhovedet har været tilstede i undervisningen, har det måske været som dom-mere, tidtagere, pointtællere, tilskuere o.lign."Idrætsundervisning kan ikke erstattes af fysioterapi,"skriver Undervisningsministeriet i sit temahæfte "Han-dicappede elever i idrætsundervisningen" (temahæftenr. 17, 1996). Det er ikke des mindre netop det, der ofteer sket for elever med svære fysiske handicap i tidensløb.Dét bliver der ændret drastisk på i disse år. Det er vorthåb, at FULD FART FREM. IDRÆT FOR SVÆRT FYSISK HANDICAP-PEDE kan være med til at sæt te yderligere skub i dénudvikling i den kommende tid.

6

IdrættensiscenesættelseMotiverne for at dyrke idræt er lige så forskellige ogindividuelle for handicappede som for alle andre idræts-udøvere. I forhold til mange personer med svære fysiskehandicap er der ofte folk i „baglandet" (familie, pædago-ger, læger, terapeuter osv.), der har deres egne motiver,som fx: „Det er sundt for ham at skulle fungere i nyesociale sammenhænge", „Det hjælper på hendes spas-mer" og „Han er så dejlig træt (= mindre besværlig)bagefter".I handicapidrætten er vi udmærket klar over alle de„lyksaligheder", idrætsudøvelse bibringer. Men det er -og skal være! - sekundære „positive sidegevinster", somikke er væsensforskellige fra de positive sidegevinster,der er ved at dyrke idræt indenfor frisk-idrætten:Alle idrætsudøvere bliver formentlig stærkere, sundere,mere tilfredse og bedre i stand til at klare hverdagenskrav, hvis deres idrætsudøvelse afstedkommer succesop-levelser, individuelle præstationer og godt socialt fælles-skab.

Idræ t sb e greb erVed nogen former for fysisk udfoldelse kan overgangenmellem idræt og behandlingslignende tiltag være megetflydende. Specielt hvor der ikke er tale om disciplinermed regler og konkurrencer. Ved fx gymnastik, bevægel-se til musik eller udspænding er instruktørens og hjæl-perens indfaldsvinkel helt afgørende for, om deltagerneer idrætsudøvere eller patienter.For os i handicapidrætten er det afgørende, at udfoldel-sen tilrettelægges som en idrætsbegivenhed - uden at vidermed fornægter en eventuel behandlingsmæssig effekt(jvf. den positive sidegevinst).I bogen opererer vi med 2 idrætsbetegnelser:AKTIVITET: Indhold og form er ikke stramt fastlagt. Dertages i vid udstrækning hensyn til og udgangspunkt i endeltagergruppes specifikke sammensætning og forud-sætninger.DISCIPLIN: Indhold, form og regler er tilrettelagt således,at afvikling af officielle turneringer og stævner er mulig.

7

Forbedring af resultaterI vores idrætsopfattelse er en forbedring af resultaterprimært baseret på:1. Træning af fysik - fx kondition, styrke, udholdenhed,hurtighed og smidighed.2. Træning af teknik - fx beherskelse, bevægelse, drib-ling, aflevering, skud, bandespil, præcision og koncen-tration.3. Træning af taktik - fx placering, forsvar, angreb,spilbarhed, opdækning, kommunikation og specialise-ring.4. Træning af mentalitet - fx „stjerner og vandbærere"(social status), „viljen til sejr" (grænse-overskridning),konstruktiv bearbejdning af nederlag og „sociale spille-regler" (på og uden for banen).Deltagergruppens forudsætninger vil altid være afgøren-de for, hvordan de 4 områder bliver prioriteret.

I idræt for kørestolsbrugere med nedsat armfunktion vildet ofte være mest formålstjenligt at nedprioritereområde 1 og i stedet satse mere på område 2, 3 og 4.I DHIF tilstræbes som det primære, at også personermed handicap skal have mulighed for:* frivillig og lystbetonet idrætsudfoldelse under forsvar-

lig ledelse og instruktion,* valg mellem forskellige idrætstilbud i overensstem-

melse med egne forventninger og forudsætninger,* forbedring af færdigheder i idræt på motionsplan,* forbedring af færdigheder i idræt hvor turneringer,

regler, taktik og konkurrencemoment er vigtige ingre-dienser,

* deltagelse i idrætslivets naturlige fællesskab,* demokratisk medbestemmelse omkring organiserin-

gen af og indholdet i idrætten.

LokalerFor de fleste er det helt naturligt, at idrætsudøvelseforbindes med særlige lokaliteter. Det er underforstået,at faciliteterne er med til at danne rammen om begiven-heden og skabe den rette stemning og parathed tilaktiviteten. Desværre er det ikke altid tilfældet vedidrætsudfoldelse for handicappede udøvere. Dels kan det

8

være svært at få attraktive træningstider i de rigtigeidrætsfaciliteter, dels prioriteres det måske ikke højtnok af de involverede parter. Eksempelvis skubber manborde og stole lidt til side i opholdsstuen, så der bliverplads til lidt gymnastik, bordtennis eller boccia.For alle - og måske især for idrætsudøvere med sværefysiske handicap - er hele idrætsmiljøet af største vigtig-hed. En gymnastiksal, et motionslokale, et klubhus ogen hal er væsentlige faktorer i forhold til motivationenhos udøvere samt trænere, instruktører og hjælpere, dadet er med til at signalere idræt. Det giver bedre udfol-delsesmuligheder og lægger op til sved, latter og udhol-denhed.Find derfor et velegnet aktivitetsted, som også er han-dicapvenligt (brede døre, ingen niveauspring, om nød-vendigt ramper, elevator osv.). Der skal helst væremulighed for temperaturregulering, da der ofte krævesen højere temperatur end ellers. Der skal være omklæd-ningsfaciliteter, så man undgår bunker af tøj samtekstra kørestole med tilbehør og anden udrustning påselve „idrætsarenaen". Det vil desuden være en fordelmed et godt musikanlæg.Om træningstiden skal være 1, 2 eller 3 timer er natur-ligvis afhængig af flere faktorer: Handicapgrad, plads-forhold, antal udøvere og hjælpere, idrætsindhold osv.Ud fra eksisterende erfaringer kan det dog tilrådes atsatse på 1 - 2 timer. Ved en enkelt time vil en forholds-mæssig stor del af tiden blive brugt på praktiske gøre-mål (opstilling, oprydning, løft osv.).

TransportNår den rigtige idrætsfacilitet er fundet og reserveret,vil mange af udøverne have behov for transporthjælp forat komme derhen. Muligvis kan der etableres en trans-portordning ved hjælp af de busser, der findes på mangeboinstitutioner. Bussen kan fx køre en ekstra opsam-lingstur, før eller efter institutionens egne beboere ertransporteret til idræt.Hvis denne løsning ikke slår til, findes der over helelandet amtskommunale transportordninger for personermed handicap. Når man er godkendt under ordningen,har man ret til et vist antal kørsler pr. måned, hvor manselv bestemmer formålet med kørslen. Der er en egenbe-taling ved ordningen, som svarer til prisen for tilsvaren-de kørsel med et offentligt transportmiddel.Endelig" vil idrætsforeningen kunne etablere en trans-portordning, hvor en vognmand henter og bringer deudøvere, der ikke har anden transportmulighed. Denenkelte betaler fx 20 - 30 kr t/r, mens resten af udgiftendækkes af foreningen. Dette restbeløb kan på årsbasisblive ganske betragteligt, så heldigvis vil de fleste kom-

Der skal være ordentlige rammer omidrætten, men det bliver ikke altid priori-teret højt nok

En gymnastiksal, et motionslokale eller ensportshal øger motivationen hos udøvere,trænere og hjælpere

Mange kan ikke køre selv. Derfor erder ofte behov for fælles transport tilog fra træning

9

Fordi udøverne er handicappede, behøverrekvisitterne ikke at være det!

muner være parat til hel eller delvis finansiering, hvisde modtager en ansøgning fra foreningen med beskrivel-se af deltagergruppen.

Udstyr og rekvisitterDet materiel og de idrætsrekvisitter, der benyttes, skalvære „up-to-date"! At benytte udstyr og rekvisitter tilhandicapidræt, som andre har kasseret på grund afforældelse, fejl, slitage osv., er en uskik, og indirekte erdet udtryk for manglende seriøsitet omkring udøvernespræstationer.I en opstartsfase kan det selvfølgelig være nødvendigtmed brugt udstyr. Men det bør priorites højt så hurtigtdet er muligt at bringe udstyret på tidssvarende niveauhvad angår funktion, sikkerhed og udseende. Det kangøres ved ordentligt udførte reparationer og forskønnel-ser, eller ved indkøb af nyt udstyr.Heldigvis findes der utallige fonde og godgørende orga-nisationer, der er villige til at støtte konkrete formål (fxindkøb af nødvendigt idrætsudstyr). Kulturministerietsidrætspulje og Folkeoplysningslovens 5%-forsøgspulje erligeledes oplagte muligheder.Rekvisitter og udstyr er en central del af idrætsmiljøetog afgørende for om der signaleres idræt eller loppemar-ked^.

InstruktørenInstruktøren bør være omklædt til idrætstøj. Det giverstørre bevægelsesfrihed og er et signal til udøverne om,at de bliver taget alvorligt.I forbindelse med mange idrætsaktiviteter bliver derbrugt meget tid på opstilling og nedtagning af diverseidrætsrekvisitter. Det bør tilstræbes, at mindst muligaktivitetstid bruges på dette. Er der mulighed for det,kan instruktøren prøve at få nogen til at stå for dennedel udenfor aktivitetstiden. Det kan fx være pedellen,hjælperne eller nogle af udøverne.Når udøverne er kommet, er det en god idé at samlealle, byde velkommen, sludre lidt og kort skitsere da-gens program. De første gange laves en kort præsentati-onsrunde, så i hvert fald instruktøren kender navnenepå alle. Præsentationen gentages, når der kommer nyepå holdet. Det er vigtigt for både trivsel og stabilitet, atman føler sig velkommen som ny.Giv et klart signal om, hvornår I går i gang, og hvornår Islutter. Tal tilpas højt og tydeligt, giv klare meldinger såalle ved, hvad der skal ske.Er I flere instruktører, så undgå at tale i munden påhinanden. Det forvirrer, og hvem skal man høre efter?! Ikan med fordel benytte tegninger - lavet på forhånd -

10

når I skal beskrive tekniske og taktiske detaljer, eller fxved gennemgang af regler.Tal med hele kroppen (arme, hænder, ben, øjne....) nårdu instruerer. Dit krops-sprog skal gerne underbyggedin instruktion sådan, at deltagerne - ved at høre in-struktionen og se på fagterne - præcis ved, hvad de skalgøre.Hvis de gør noget helt andet, er det ofte fordi, instrukti-onen ikke har været præcis nok!Der er ingen grund til at råbe sig hæs, brug gerne enfløjte for at fange alles opmærksomhed.Vær opmærksom på ikke at undervurdere udøvernesintellektuelle formåen og lyst til nye udfordringer!Det er vigtigt, at instruktøren er velforberedt og harideer til det idrætslige indhold både kortsigtet og lang-sigtet. Efterfølgende diskuteres og laves diverse aftalermed hjælperne og udøverne: Hvad skal foregå på holdet,hvilke mål skal nås? Skal man deltage i stævner ogturneringer eller nøjes med den ugentlige træning?Det virker fremmende på medansvar og engagement,hvis der er en åben dialog og fælles beslutning om akti-viteternes målsætninger.Da en mundtlig besked er let at glemme eller misforstå,er det altid bedre at informere udøverne skriftligt omændringer i fx træningstiden, deltagelse i stævner ogklubfester. Skriftlige informationer er især vigtige forudøvere, der bor på institution, da der her er skiftendepersonaler omkring den enkelte.Nedenstående 5 kvalifikationer er gode at have sominstruktør og træner:* Respekt for deltagerne.* Positivt menneskesyn.

Seriøs indstilling - vilje til at gøre sig umage.Fleksibilitet.Engagement og personlig glæde ved idrætsudfoldelse.

HjælperneHjælperne er oftest frivillige fra foreningen, pårørendeeller „professionelle" (lønnet personale fra udøvernesbosteder eller personlige hjælpere).For at kunne opfylde nedenstående krav til hjælperneopfordres til, at arbejdsstedet/institutionen prioritererpersonale-ressourcerne sådan, at det ikke hele tiden erforskellige personer, der følger med til idræt. Ligeledesat den fra personalegruppen, der er med til idræt, ikkeopfatter det som en sur pligt, men oplever det somattraktivt og spændende at være en aktiv del af etidrætstilbud.Fleksibilitet, i form af at udskyde normale kaffe- ogsmøg-pauser til idrætten er færdig, er en selvfølge!

Et godt kropssprogunderstøtter instruk-tionen

Træneren skal værevelforberedt

Vigtige beskedder, fx omændring i træningstider,skal gives på skrift

Hjælperne skal udstråle gå-på-modog engagement

11

Det er godt at have øjenkontakt, nårman taler sammen. Hjælperen må ned iknæ når han eller hun taler med enidrætsudøver i kørestol

Hjælperne skal naturligvis også være iført praktiskidrætsbeklædning og gerne udstråle gå-på-mod og enga-gement. Hjælperne er ansvarlige for forskellige prakti-ske funktioner (fx hjælp til omklædning, toiletbesøg,bad, løft og klargøring af kørestol). Samtidig er det godt,hvis de understøtter instruktionen og eventuelt giver enlille ekstra forklaring, når der er behov for det.Når hjælperne taler med en udøver, der har brug forhjælp eller en uddybende forklaring, er det en god idé atsikre sig øjenkontakt med vedkommende. Det betyder,at hjælperen må ned i knæ, når han eller hun taler meden idrætsudøver i kørestol!

UdøverneDet forudsættes selvfølgelig, at udøverne deltager frivil-ligt. Udøverne skal selvfølgelig også udøve idrætten iførtidrætsbeklædning - så væk med fløjlsbukser og Ecco-sko.For udøvere i el-kørestol er det selvfølgelig afgørende, atder er strøm på batterierne, så de må gerne opladesinden træningen, eller - hvis stolen er indrettet til det -kan der medbringes reservebatterier. Alt overflødigtudstyr såsom spisebord på kørestolen, tudkop og rygsækefterlades i omklædningsrummet.Udøverne må også gerne gøre sig tanker om, hvad dehar lyst til. Bliver der præsenteret forskellige idrætsmu-ligheder, er de selv ansvarlige for at vælge det, de harmest lyst til.Udøverne skal sammen med instruktør og hjælperevære med til at overholde trufne beslutninger og derud-over være aktive efter formåen.

12

TræningsopbygningSom i mange andre idrætter kan idrætstræningen forkørestolsbrugere med nedsat armfunktion udmærketvære bygget op efter nedenstående princip:* Opvarmning* Træning af teknik* Træning af taktik* Den færdige idræt* AfslutningDet er ikke muligt præcist at sige, hvor meget tid derskal bruges på de enkelte områder. Det afhænger dels afidrætsgrenen og udøvernes niveau, og dels af tidspunk-tet på sæsonen. Der er fx brug for meget teknisk træ-ning ved starten af en sæson, og formentlig brug formere taktik og spiltræning i sidste halvdel af sæsonen.

OpvarmningFor at idrætsudøverne kan få det bedste udbytte aftræningen og yde deres bedste i en konkurrence, er detvigtigt at starte med en eller anden form for opvarm-ning. Opvarmningen skal fungere som en psykisk ogfysisk forberedelse til den forestående træning ellerkonkurrence. I den almindelige idrætsopfattelse har etveltilrettelagt opvarmningsprogram to hovedformål:* at øge præstationsevnen (fysisk og psykisk).* at mindske risikoen for skader.Ved idræt for kørestolsbrugere med nedsat armfunktioner det nødvendigt at tænke utraditionelt, når opvarm-ningen planlægges. Det kan være nødvendigt at læggemere vægt på den mentale opvarmning (parathed)fremfor en fysiologisk opvarmning (øget kropstempera-tur, højere puls osv.). Ofte har idrætsudøverne stærktnedsat muskelkraft i armene, og mange benytter el-kørestol. Det betyder, at fysisk opvarmning med intensi-ve øvelser for de store muskelgrupper vil have en megetringe effekt, og for de fleste udøvere vil de være umuligeat lave.Vi vil opfordre til, at opvarmningen indeholder nogle afde tekniske færdigheder, der skal bruges i den efterføl-gende idræt. Hvis den efterfølgende idrætsaktivitet er etboldspil, vil det være naturligt at lade nogle af trænings-øvelserne fra de respektive spil indgå i opvarmningen,det gælder fx ved kørestolsfodbold, el-kørestolshockey ogboccia.Hvis idrætsdeltagerne er i el-kørestol og kun kanbruge fingrene til joystick'et, er det alligevel vigtigt medet opvarmningsprogram, som så fx kan indeholde for-skellige øvelser i køretekniske færdigheder.

13

Det er derfor vigtigt, at træneren disponerer træningsti-den, så der blive tid nok til selve spiltræningen. Spilleti-den kan eventuelt deles op i to perioder:* I den første periode kan træneren afbryde spillet for atvise, hvordan en aktuel forsvarssituation kunne væreklaret bedre, hvorfor en aflevering skulle have væretplaceret anderledes osv.* I den anden periode afbrydes spillet kun af de naturli-ge pauser, som opstår i kraft af regelforseelser, udskift-ninger og lignende.Hvis klubben og udøverne har en målsætning om atskabe gode resultater ved deltagelse i stævner og turne-ringer, vil vi anbefale at gældende stævne- og turne-ringsregler i vid udstrækning følges i træningen. Det gørtræningsspillet mere autentisk og dermed udøvernemere sikre, når de skal konkurrere med andre. Hvis dertil træningen spilles efter helt andre regler, vil det letkunne påvirke udøvernes præstationer, så de i kampsi-tuationer spiller under den normale standard. Specieltunge og uerfarne udøvere er lette at gøre usikre ogfrustrerede, hvis de skal spille efter andre regler i envigtig turneringskamp, hvor de i forvejen er „tændte" ogstressede. Er man alligevel nødt til at ændre eller tilpas-se en regel på grund af pladsforhold, anderledes spiller-antal eller lignende, er det vigtigt, at udøverne forstårbaggrunden for ændringen, og at det kun gælder i træ-ningsspillet.I spiltræningen bør det tilstræbes, at holdene ellerudøverne er rimeligt jævnbyrdige. Ikke fordi „det ersynd for dem der taber", men fordi både vinderen ogtaberen yder optimalt, hvis der virkelig er spænding omudfaldet.

AfslutningEfter spiltræningen kan det anbefales at „dampe af,mens man diskuterer træningens forløb, snakker om detnæste stævne og giver meddelelser (helst på skrift!).Hvis udøverne er i manuel stol og har brugt overkrop-pens muskulatur intensivt i træningen, bør der laves eneffektiv udstrækning af musklerne i ryg, bryst, skuldre,arme, nakke og hals.Når udspændingsøvelserne er prøvet nogle gange, viludøverne kunne udføre dem selv uden den store kontroleller instruktion fra træneren. Hvis ikke træneren selvhar den fornødne viden om udstrækningsøvelser, kandet sagtens være, at en af udøverne har det. Ellers erdet en god idé at kontakte en fysioterapeut for råd ogvejledning.

15

Kørestolsidræt

M

Kørefærdigheder kan trænes nårsom helst og hvor som helst, fx inaturen....

....eller mellem tøj stativerne pågågaden. Udøverne vil opdage, atdagligdagens trivielle besværlighe-der og forhindringer kan oplevessom spændende udfordringer - nårde nu alligevel er der!

KørestolsteknikVil idrætsudøvere i kørestol have succes i idræt, er deten forudsætning, at de behersker deres kørestol.I el-kørestolshockey bliver det fx umuligt at drible medbolden eller at lave en hensigtsmæssig aflevering til enmedspiller, hvis kørestolen hele tiden bevæger sig iurytmiske ryk, eller hvis udøveren ikke kender forskelpå højre og venstre. Det betyder i praksis, at udøverneskal træne og perfektionere kørefærdigheder både for-læns og baglæns, lige ud, drejninger og vendinger, af-standsbedømmelse og fartregulering, acceleration ogopbremsninger, op- og nedkørsler, kørsel og vendingerpå 2 hjul (for manuelle kørestole!) osv.På det intellektuelle plan skal udøverne trænes i ensikker opfattelse af begreber som fx: højre/venstre,foran/bagved, over/under, halv/hel vending, 90/180/270/360 gr. vending, langsom/hurtig og tæt på/langt fra.Heldigvis er gode kørefærdigheder også nødvendige forat kunne „begå" sig i dagligdagen. Målrettet træning vilderfor have en positiv effekt flere steder og være med tilat gøre dagligdagens forhindringer mindre besværlige.Kørefærdigheder kan i virkeligheden trænes "hvor somhelst, når som helst" med udgangspunkt i stedets natur-lige forhindringer: Skovens træer, skolens stole og borde,gadens lygtepæle og affaldskurve, fortovets op- og ned-kørsler, skolegårdens streger osv.Træneren bør opmuntre udøverne til denne form. forselvtræning, og udøverne vil efterhånden opleve, atdagligdagens trivielle besværligheder og forhindringeropfattes som spændende udfordringer: „Hvor hurtigtkan jeg køre slalom mellem tøjstativerne på gågaden?"eller „Hvor hurtigt kan jeg komme 10 gange op og nedved fortovsopkørslen?"

16

Idé og formHensigten er at træne udøvernes kørefærdigheder ogbegrebsopfattelse gennem sjove og udfordrende opgaver.Opgaverne kan udføres individuelt, parvis eller gruppe-vis, og opgaverne kan tilrettelægges som en fast del afopvarmningen, tekniktræningen eller som sjov afveks-ling i den almindelige træning. Hvis interesse og forud-sætninger er til stede, kan man arbejde frem mod etdecideret opvisningsprogram til særlige lejligheder.

SpillestedHal, gymnastiksal, parkeringsplads: Overalt hvor der eret velegnet køreunderlag.

UdstyrKørestole: Udøvernes egne kørestole eller specialdesig-nede el-sportsstole.Kegler: Almindelige markeringskegler.Små-rekvisitter: Hula-hop ringe, vimpler, sjippetove,balloner osv.

TræningsøvelserSignaturer: Forlæns (FL), baglæns (BL).

INDIVIDUELTKørsel i rundkreds som følger salens eller banens perife-ri. Udøverne fordeles, så der er god afstand mellemstolene.* FL/BL kørsel i jævnt tempo, så afstanden til forankø-

rende forbliver den samme.* FL/BL kørsel med mindst mulig afstand mellem

kørestol og væg/bande.* FL kørsel, kommando: stop, kør FL mod midten, BL

tilbage i kredsen osv.* FL kørsel, 180 gr vending, fortsæt FL i modsatte

retning.* FL kørsel, 180 gr vending, fortsæt BL i samme ret-

ning.* BL kørsel, 180 gr vending, fortsæt BL i modsatte

retning.* BL kørsel, 180 gr vending, fortsæt FL i samme ret-

ning.* FL kørsel, 360 gr vending, fortsæt FL i samme retning.* FL kørsel, 360 gr vending, fortsæt BL i modsatte

retning.* BL kørsel, 360 gr vending, fortsæt BL i samme ret-

ning.* BL kørsel, 360 gr vending, fortsæt FL i modsatte

retning.* FL kørsel, 540 gr (IV2) vending, fortsæt FL i modsatte

retning.

Kørefærdigheder og begrebsopfattelsetrænes gennem sjove og udfordrendeopgaver

17

Parvis, side om side, salen rundt

Parvis, side om side, den ene forlæns,den anden baglæns

Ovenstående opgaver kan varieres i det uendelige. Nårudøverne er sikre i vendingerne, kan de udbygges med:Påbudt vending venstre eller højre om, 1 fløjt = 180 gr, 2fløjt = 360 osv.Kaoskørsel: Kørsel rundt i salen eller på banen. Undgåat køre ind i eller berøre: Hinanden, kegler, hula-hopringe osv.Stregkørsel: Følg banens streger - fx rød streg = kørlangsomt, hvid = kør hurtigt og blå - kør baglæns.Ballonkørsel: Med en tynd snor (1-lVa m) bindes enballon fast bag på hver kørestol. Udøverne forsøger atknalde de andres balloner ved at køre over dem, samti-dig med at de beskytter deres egen (ligesom i ballon-

PARVISUdøverne kører - parvis side ved side - i rundkreds, idetde følger salens eller banens periferi. Der skal være godafstand mellem parrene. Afstanden til væggen ellerbanden skal være så stor, at den yderste makker harplads til at lave vendinger:De fleste øvelser ved individuel kørsel kan bruges. Startmed lavt tempo og sæt først farten op efterhånden somparrene kører sikkert. Når sikker kørsel er opnået sideved side, kan den ene køre FL og den anden BL.Husk at skifte, så begge kommer til at køre henholdsvisinderst og yderst samt FL og BL.Kong Rolf: Den ene („Kong Rolf) bestemmer kørselsret-ning, tempo, FL, BL osv. Makkeren („skyggen") kopiererog holder tættest mulige afstand til „Kong Rolf. Huskat skifte.Radiobil: Den ene makker lukker øjnene eller får ettørklæde for øjnene. Tempoet skal være moderat. På etafgrænset område (fx en badmintonbane) skal den enemakker („Radiobilen") dirigeres rundt af makkeren(„fjernstyreren"), som kører rundt udenfor banens sideli-nier og styrer med tilråb som: Fremad, bak, stop, tilhøjre, til venstre osv.Prøv også:* Som ovenfor, men nu skal „fjernstyreren" holde stille

på samme sted.* Der udpeges en fanger, som skal dirigeres af sin

„fjernstyrer". Fangeren skal fange (røre) de andrekørere på banen. Kan varieres ved, at „fjernstyrerne"må køre rundt eller skal holde stille. Husk at skifte.

Tip: Er der kun få udøvere i kørestol, kan hjælpere ogforældre være med som den ene makker. Husk at dengående også skal være „Radiobil"!

18

GRUPPEVISKør i række rundt i salen eller på banen. Udøverne skalvære fordelt med mindst mulig afstand mellem stolene(ca. 10-20 cm):* Lav til middel tempo. Ved fløjt kører bageste udøver opforan i fuld fart.* Lav til middel tempo. Ved fløjt holder forreste kørerstille, og resten af kørerne overhaler. Hver kører skalholde sin plads i rækken under overhalingen. Nårhele rækken er på plads igen, skal der ske en hur-tig regulering af afstanden mellem stolene til 10-20 cm.* Lav til middel tempo. Ved fløjt holder forrestekører stille, rækken overhaler, men nu sådan atkørerne i rækken finder ind på første ledigeplads foran. Det vil sige, at når flytningen erafsluttet, er den første blevet den sidste ogden sidste blevet den første.Kør i række rundt i salen eller på banen.Udøverne skal være fordelt med 2-3 mafstand mellem stolene:* Lav til middel tempo. Ved fløjt standseralle bortset fra bageste kører, der med højestmulig fart kører slalom mellem de holdende kørere. Nårkøreren kommer til rækkens forende, sænkes farten tillav-middel, og de øvrige i rækken følger efter.* Jævnt, moderat tempo. Ved fløjt kører bageste udøvermed højst mulig fart slalom mellem de andre, der fort-sætter i jævnt, moderat tempo.Reaktionsleg: Afhængig af deltagerantal og plads kanøvelsen laves 2, 3 eller 4 ad gangen. Udøverne fordelesover banens bredde med 2,5-3 m mellem hver kører.* Ved signal starter første gruppe FL i moderat tempomod banens anden ende. Ved fløjt laves en hurtig 180 gr.vending, og de fortsætter BL med højest mulige fart.Når alle grupperne er kommet til den anden ende, kanøvelsen fortsætte herfra.* Efterhånden som udøverne er fortrolige med øvelsen,kan udgangstempoet FL øges, så det ender med maxi-malt tempo FL, 180 gr. vending, maximalt tempo BL.Specielt med de hurtige el-sportsstole er det muligt at fåvendingen til at foregå i en flydende og kontinuerligbevægelse.

Ved fløjt kører bageste udøver opforan i fuld fart

Ved fløjt standser forreste kører, mens denæste overhaler og en ad gangen finder indpå første ledige plads foran. Den første ernu blevet den sidste, og den sidste blevetden første

180 graders vending - fortsæt baglænsmed fuld fart

19

Evighedsløb med diagonalkørsel. Øvel-sen er sjovest, hvis der er 6-8 kørere igang samtidig. Kørerne fordeles vedkeglerne i starten

Evighedsløb med diagonalkørsel. Opstilling som illustre-ret.* Fra den ene ende af banen køres altid langs banens

langsider. Fra den anden ende altid diagonalt. Nårudøverne er blevet fortrolige med øvelsen - fx er op-mærksomme på at afpasse tempoet, når de ved diago-nalkørslen krydser hinandens kørebane - kan tempoetøges til maximum.

* Øvelsen kan eventuelt varieres ved at kørslen langsbanens langsider foregår BL.

De køretekniske øvelser kan bruges til at træne specifik-ke færdigheder, som udøverne har brug for, når de fxspiller et boldspil.Men de køretekniske øvelser kan også sigte på at laveen opvisning - en slags „kørestols-tattoo" - til klubbensjuleafslutning, den lokale gymnastikforenings forårsop-visning, el-hockeystævnet, byfesten eller lignende arran-gementer. Øvelserne trænes enkeltvis, og når udøvernehar opnået et vist færdighedsniveau, sammensættesøvelserne i en serie. For den erfarne træner, der måskehar erfaring fra gymnastikken, vil det være en storudfordring at sammensætte en eller flere serier til etopvisningsprogram. Opvisningsprogrammet kan oven ikøbet krydres med forskellige effekter: Musik, rytme,lys, vimpler, farver m.m. For de fleste udøvere vil dennetræning af opvisningsserier være helt ny, men de vilgaranteret finde det meget spændende og motiverende.Desuden vil de blive pionerer på området!

20

Kørestols-slalomIdé og formIdeen med kørestols-slalom er - på hurtigst mulige tid -at gennemkøre en strækning med diverse forhindringerog på denne måde opøve kørestolsbrugerens kørefærdig-heder og beherskelse af stolen. Det gælder både forudøvere i manuel- og el-kørestol.Man kan opstille en række kunstige forhindringer på enbane, hvor kørestolsbrugerne skal køre: Igennem, under,op over, omkring, baglæns, dreje osv.I dette materiale præsenterer vi slalom som en konkur-rencedisciplin på en bane med opstillede forhindringer:* En basis slalombane der kan opstilles i en gymnastik-

sal ved hjælp af markeringskegler. Banen er velegnettil begyndere og kræver ingen specialrekvisitter.

* En autoriseret slalombane der benyttes ved internati-onal konkurrence.

SpillestedSlalombanen opstilles på et plantunderlag (asfalt, tartan, hal-gulvel.lign). Hvor meget plads, der skalbruges, afhænger af, hvor mange forhin-dringer man ønsker at have med (seillustrationerne af de to baneforslag).Hvis udøverne kører med dæk på køre-stolen, der er beregnet til kørsel indendøre,vil de slides meget hurtigt ved kørsel på asfalt, betonosv.

UdstyrKørestolen: Udøverne kan benytte deres almindeligekørestol. Men hvis udøveren har en særlig interesse forkørestolsslalom og eventuelt ambitioner om deltagelsepå internationalt plan, kræver det en specialbygget,hurtig kørestol med en meget lille drejeradius.Kegler: Til den autoriserede slalombane benyttes spe-cielle cylindriske plastrør (højde 40 cm,diameter 11 cm). Ved den simpleslalombane (eller egne hjemmekom- ~~~7ponerede baner) benyttes idrætsfor-eningens markeringskegler.Rampe: Til den autoriserede bane hører der 2skrånende ramper plus en platformdimensioner: Ramper: 122x122 cm med højestekant 15 cm. Platform: 15x122x122 cm

Kørestolsslalom

Ramper til kørestolsslalom

Hvis man har denne forhindring, kan den selvfølgeligogså indgå i mere basale slalombaner. Men den er abso-lut ingen forudsætning for at kunne træne slalomkørsel.Diverse: Stopur, kridt til opstregning, målebånd.

M £

Basis-slalombaneReglerBASIS-BANE1. Banen består af: To hel-porte (hel-port markeret med4 kegler), to halv-porte (halv-port markeret med tokegler), to enkeltstående kegler, fem enkeltståendekegler i række, samt start og mål markeret med hver tokegler. lait 21 kegler. Keglerne placeres som vist pådiagrammet. Er afstanden mellem keglerne ikke angi-vet, skal den være 1 m.2. Der anvendes kegler i tre farver:Gule, røde og stribede.3. Der køres forlæns mellem gule kegler, baglæns mel-lem røde kegler, og der foretages en 360 gr vendingmellem stribede kegler.4. Tidstillæg: Berøring af streg, kegle eller anden mar-kering: + 3 sekunder. Væltet kegle eller hjul over streg:+ 5 sekunder. Forkert forcering af port eller andenfejlkørsel: Diskvalifikation.

22

5. En match består af to gennemkørsler: Første gennem-kørsel: Kørernes rækkefølge afgøres ved lodtrækning.Anden gennemkørsel: Langsomste kører fra første gen-nemkørsel starter... hurtigste kører afslutter.6. Kørernes samlede placering afgøres ved: Tiden fraførste gennemkørsel (inkl. evt. tidstillæg) plus tiden fraanden gennemkørsel (inkl. evt. tidstillæg). Køreren medhurtigste tid sammenlagt er vinder.Vær opmærksom på, at keglernes placering bør væremærket af på gulvet, så keglerne kan stilles på korrektplads igen efter hver gennemkørsel. Er keglerne altidplaceret samme sted, giver det de samme betingelser foralle kørerne. Samtidig er der også mulighed for at sam-menligne den enkelte kørers tider fra gang til gang.

AUTORISERET BANE1. Banen består af: Fire hel-porte (hel-port markeretmed fire kegler), en enkeltstående kegle, tre enkeltstå-ende kegler i række, en opkørselsrampe + en platform +en nedkørselsrampe, samt start og mål markeret medhver to kegler. lait 24 kegler. I hel-portene er sidernemarkeret med kridtstreg mellem keglerne.2. Der anvendes specielle cylindriske kegler/plastrør i tofarver: Gule og røde. Nogle af de gule kegler er forsynetmed flag i toppen.

Autoriseret slalombane. På tegningener der for nemheds skyld brugt almin-delige trafikkegler som ved basisba-nen

23

å>-z

180 graders vending venstreom, inde i porten

3. Der køres forlæns mellem gule kegler, baglæns mel-lem røde kegler, og der foretages en 360 gr. vendingmellem flag-kegler.4. Tidstillæg: Berøring af streg, kegle eller anden mar-kering: + 3 sekunder. Væltet kegle eller hjul over streg:+ 5 sekunder. Forkert forcering af port eller andenfejlkørsel: Diskvalifikation.5. En match består af to gennemkørsler: Første gennem-kørsel: Kørernes rækkefølge afgøres ved lodtrækning.Anden gennemkørsel: Langsomste kører fra første gen-nemkørsel starter.... hurtigste kører afslutter.6. Baneopstilling: Første gennemkørsel foregår på denovenfor skitserede standardbane. Anden gennemkørselpå en bane, hvor dommerne har ændret på standardba-nens opstilling (fx portenes rækkefølge).7. Kørernes samlede placering afgøres ved: Tiden fraførste gennemkørsel (inkl. evt. tidstillæg) plus tiden fraanden gennemkørsel (inkl. evt. tidstillæg). Køreren medhurtigste tid sammenlagt er vinder.

TræningsøvelserNår der skal trænes halv- og helvendinger til slalomkør-sel, er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan denenkelte udøvers kørestol er indrettet. Kørestolens vægt,udformning, accelerationsevne, maksimal hastighedm.m. har stor indflydelse på udøverens tidsforbrug påslalombanen. Specielt er det afgørende for den enkelteudøvers køreretning og teknik, om kørestolen er for-hjulstrukken (baghjulene drejer) eller baghjulstrukken(forhjulene drejer).De følgende øvelser er forslag til generelle retningslinierfor henholdsvis forhjuls- og baghjul s trukne kørestole.

VENDING I EN SLALOMPORTFor at minimere tidsforbruget ved halv- eller helvendin-ger inde i en 4-kegle port, skal udøverne træne den mestoptimale køreretning og teknik.* Halvvending (180 gr.) med en baghjulstrukken kø-restol: Kør hurtigt ind med retning mod en af „port-rummet's" sider: Ved forlæns venstredrejning skal ret-ningen være mod portens højre inderside, ved forlænshøjredrejning mod portens venstre inderside.Inde i porten fortsættes i en bue mod portens modsatteside, indtil man uhindret kan bakke ud med baghjuleneforrest.* Helvending (360 gr) med baghjulstrukken kørestol:Som ved halwendingen, men nu skal forhjulene fortsæt-te i en bue, så de „tegner" en hel cirkel, indtil manuhindret kan køre ud af porten med forhjulene forrest.* Halvvending (180 gr) med forhjulstrukken kørestol:Kør hurtigt ind ca. midt for portens åbning - styr tæt

mod portens ene side (fx venstre), så der er god plads tilat svinge kørestolens bagende modsat (højre) og bak udmed baghjulene forrest.* Helvending (360 gr) med forhjulstrukken kørestol: Kørhurtigt ind med retning mod portens centrum. Nårforhjulene er ca. midt i porten, startes svingning, hvorbaghjulene „tegner" en hel cirkel omkring portens cen-trum, og hvor forhjulene drejer om egen lodrette akse.Det gælder om at optræne en individuel ideal-kørebane,der passer til udøverens færdigheder og kørestolensindretning: Færrest mulige sving og vendinger ogmindst mulig rykvis kørsel frem og tilbage.Hvis man træner med henblik på den autoriseredeslalombane, skal portens sider streges op med kridt, ogudøverne skal være opmærksom på ikke at røre streger-ne med hjulene.* Halwending (180 gr) før en halvport: Udøverne kører ien halvbue (å la højdespringeres tilløb) frem mod halv-porten. Ud for halvporten har udøverne siden til, og derbakkes igennem med en 1/4 (90 gr) vending. Da detgælder om at gøre afstanden, der skal bakkes, mindstmulig, skal halvbuekørslen (tilløbet) bringe udøverne såtæt på halvporten som mulig!ACCELERATION OG BREMSNINGEn lige strækning opdeles i felter: Hvert andet felt = 4meter og hvert andet felt = 1,5 meter.* Det gælder om at køre 4 m felterne i maximalt tempo,og 1,5 m felterne bruges til opbremsning. Øvelsen køresi et tempo, der passer til den enkelte udøvers færdighed.* Når udøverne behersker acceleration og opbremsningpå lige strækning, kan der tilføjes sving og vendinger.

8-TALS KØRSEL:Der køres rundt om 3 opstillede kegler.* Kør så tæt rundt om keglerne som muligt i en ubrudtglidende bevægelse. Det er for tidskrævende at skullestoppe op for at dreje.

El-kørestolsræsIdé og formHensigten er at træne udøvernes kørefærdigheder vedhøj fart og styrke deres evne til at tænke taktisk ogtræffe hurtige beslutninger under pres.Kørestolsræs foregår som et væddeløb,hvor det gælder om at køre hurti-gere og klogere end modkørerne.

180 gr vending føren halvport

Fuld fart frem i 4 m-felterne, brems ned i1,5 m-felterne

Kørestolsræs i elsportsstole

25

I dette materiale præsenterer vi kørestolsræs med toforskellige løbsbaner:* En basis rund-bane inspireret af ice-skating.* En udvidet M-bane inspireret af gokart-ræs.Rund-banen er meget hurtig at opstille, og den er derforvelegnet som en sjov og spændende adspredelse på enalmindelig træningsaften. M-banen tager længere tid atopstille og egner sig af den grund bedst til speciellelejligheder (juleafslutning, venskab s stævne osv.).Ved begge banerne kan udøverne køre i deres egenkørestol, men spændingen og intensiteten øges, jo hurti-gere der køres. Derfor er de danske specialud vikle de el-sportsstole helt perfekte til denne aktivitet.

SpillestedI en hal eller gymnastiksal. Hvor meget plads, derkræves, er afhængig af deltagerantallet og væddeløbsba-nens udformning.

UdstyrKørestolen: Udøverne kan benytte deres almindeligekørestol, men spændingen er større, hvis der køres i el-sportsstole.Banemarkering: Til basis rund-banen bruges almindeli-ge markeringskegler. Til M-banen bruges kegler, bander,stole eller andre genstande, der tydeligt markerer, hvorbanen er. Helt flot bliver det, hvis de enkelte banemar-

^ kerings-genstande er forbundet med hinanden af flerfar-^% vede plaststrimler (som bruges fx ved vejarbejde). Se

\ illustrationen af M-banen.\ Diverse: Stopure, kridt/tape til opstregning og måle-V bånd.

*1 { ReglerI I Da der endnu ikke er udformet officielle regler tilI kørestolsræs, skal nedenstående kun opfattes somI vejledende. Reglerne kan derfor ændres frit, så de pas-^ ' ser til udøvernes funktion og antal samt pladsforhold ogi * situation (træningsaften, stævne, opvisning osv.).I 'I ' RUND-BANE1 I 1. Banen er markeret med et antal kegler, der afgrænser

[ banens centrum. Kørslen foregår rundt om dette cen-j I trum.*f ^ 2 . En match består af et antal heat, hvor de forskellige\ ' udøvere kører mod hinanden. Et heat består af 4-6v ' omgange.

s r 3. Den enkelte kørers startposition i forhold til inderba-

v ' ne eller yderbane afgøres ved lodtrækning som vedx *• speedway, hvor køreren i sine heats starter fra forskellig

^ - " • position.

26

4. Matchen kan afvikles som turnering med indledendekørsler, efterfulgt af 1/4 eller semifinaler og finale. Denhurtigste kører plus eventuelt to'erne med de hurtigstetider kvalificerer sig til videre deltagelse.En anden mulighed er, at alle udøverne skal køre ligemange heat, og der gives point for placeringen i hvertheat: 1. plads = 3 point, 2. pi. - 2 point og 3. pi. = 1point. Samlet vinder er køreren med det højeste point-antal, eller der kan køres et afsluttende finaleheat, hvorde tre eller fire udøvere med højeste pointantal kører omden endelige placering.

\• * - - *

M-BANE1. Banen er afgrænset af et antal genstande, der tydeligtmarkerer banens inder- og yderside. Kørslen foregårmellem banens inder- og yderside.2. Øvrige regler som ved Rund-bane-ræs.

OrienteringsidrætIdé og formOrienteringsidræt er også en fortrinlig aktivitet formennesker med et svært fysisk handicap.Orienteringsidræt er nemlig at kunne finde vej til posterved hjælp afkort, og dermed styrker idrætten udøvernesevne til at kunne orientere sig. Men det er også træningog øvelse i at begå sig i naturen.

At finde vejOrienteringsidræt fremmer udøvernes selvstændighed,og træner dem i hurtigt at bedømme en situation ogtræffe et valg. Udøverne lærer at finde vej, måske enddaden hurtigste. Idrætten giver også rig mulighed for atarbejde parvis og gruppevis, og udøverne har dermedmulighed for at opleve glæden ved at samarbejde. Ende-lig har en person, som ikke er fysisk stærk, også mulig-

27

Dansk Orienterings-Forbund harudgivet et hæfte om, hvordan mantilrettelægger orienteringsløb forfysisk handicappede

Fig.l Fig. 2

hed for at opnå gode resultater ved en hurtig og korrektløsning af orienteringsopgaven.

At være ude i naturenOrienteringsidræt giver mulighed for at opleve naturenpå nærmeste hold. Man kommer rundt i terrænet mangeandre steder, end man sædvanligvis færdes.

Retningsbestemte lege og orienteringsøvelserNår man introducerer orienteringsidræt, er det en godidé at arrangere forskellige lege og øvelser, hvor op-mærksomheden specielt er rettet mod:* kortopbygning* enkelte kortsignaturer* at vende kortet rigtigt, at bruge retningsbegreber

(frem, tilbage...nord, syd) for at kunne bevæge sig irigtig retning i forhold til kortet.

Der findes et væld af velegnede lege og øvelser. Dog vildet blive for omfattende at tage eksempler på alle emnermed her.I Dansk Orienterings-Forbund (DOF) har man eksperi-menteret med en velegnet O-løbsform for fysisk handi-cappede. DOF har i samarbejde med DHIF udgivet ethæfte, som har til formål at hjælpe og vejlede arrangø-rer af orienteringsløb for fysisk handicappede.Hæftet oplyser om, hvordan man kan arrangere oriente-ringsbaner for fysisk handicappede samtidig med åbneløb og træningsløb. Endvidere er der forskellige tips ombanelægning, eksempler på „fri orientering" for begyn-dere og øvede med falske poster samt med postudpeg-ning.Fri orientering med postudpegning er meget velegnet tilfysisk handicappede, og bliver derfor kort beskrevet her.Udøverne orienterer sig frem ad stisystemerne til etpunkt så nær posterne som muligt. Posterne vil påkortet være markeret inde i terrænet (se fig. 1). Fremmeved punktet vil der være en markering, og ude i terræ-net vil der være opsat flere skærme. Udøverne skalvurdere, hvilken skærm der er indtegnet på kortet. Påkontrolkortet klippes ud for det bogstav, der svarer tilskærmens placering, og man fortsætter derefter tilnæste post.Skærmene benævnes fra venstre A-B-C-D.Fig. 2 viser skærmenes placering og tangens placeringved stien. Løsning: Post 1 = B. Post 2 = D.Her i bogen vil vi give ideer til tre forskellige måder atorganisere et simpelt løb på, samt give forslag til opga-ver på posterne.

Udsnit afkort til fri orienteringmed postudpegning

28

TidsjagtPå kortet indtegnes et antal „skatte"-poster, som place-res tilsvarende steder i området. Holdene starter samti-dig med hver sit kort. Lad udøverne arbejde sammengruppevis. Det er valgfrit hvilken rækkefølge, mantager posterne i. Opgaven er - hurtigst muligt - at findede indtegnede poster. Udøverne skal så tilrettelægge ogvurdere, hvilken rute der er kortest og hurtigst.

VARIATION:* der udføres fysiske aktiviteter ved posterne* der skal løses en opgave ved posterne

MATERIALER:* kort over det valgte område til alle udøvere* genstande eller opgaver til placering på posterne

STARTFORM:* samlet gruppevis

StjerneløbUdøverne skal fra en central startplads finde et antalposter. Posternes placering er angivet på et kort, derfindes på startstedet. Efter hver post vender udøvernetilbage til startstedet, og instruktøren giver besked omden næste post.

Orienteringskort til tidsjagt

Tegningen nedenfor illustrererprincippet i stjerneløb. For endenaf hver af stjernens "takker" er deren opgave, som skal løses

VARIATION:Instruktøren beslutter på forhånd (for hver udøver ellerhold), at posterne skal findes i en bestemt rækkefølge.

MATERIALER:* kort* nummerede postmarkeringer

STARTFORM:* Samlet enkeltvis eller i hold på 2-3 personer. Holdenesendes fra starten ud til forskellige poster.

PunktorienteringDer afmærkes en rute i et ukendt terræn. Poster place-res i forskellige indbyrdes afstande. Ruten bekendtgøresikke i forvejen, men udøverne skal under turen følgenøjagtigt med på kortet, så de ved, hvor de befinder sig,når de kommer til en post. Opgaven er at angive poster-nes placering på kortet.

I punktorientering er det idrætsudøverens opgave at indtegneposten på det medbragte kort

VARIATION:* posterne kan skjules lidt

MATERIALER:* kort over det valgte område* postmarkeringer

STARTFORM:* samlet enkeltvis eller i hold på 2-3 personer.

30

Forslag til opgaver ved posterne1. Hvor lidt kan I fylde? Kør så tæt sammen som muligtog mål det bredeste sted.Rekvisitter: Målebånd2. Hvor høje kan I blive tilsammen? Mål det højestested.Rekvisitter: Målebånd3. Hvor langt kan I tilsammen kaste? Kast enkeltvis -mål - og læg resultaterne sammen.Rekvisitter: Målebånd og kasterekvisitter.4. Præcisionskast. Hvor mange ærteposer kan I tilsam-men kaste hen i tøndebåndet? Hver udøver har 5 forsøg.Rekvisitter: Ærteposer og tøndebånd5. Højdekast. Hvor mange ærteposer kan I få over sno-ren? I har tilsammen 15 kast.Rekvisitter: Ærteposer, tryllesnor ophængt i grene ellereventuelt spyd som standere.6. Slalomkørsel/gang. Kør slalom mellem keglerne -frem og tilbage. Hvor kort tid bruger gruppen samlet?Rekvisitter: Kegler og stopur.7. Tidskørsel. Hver udøver kører i et minut. Stop når Imener, der er gået et minut. Vurderede I rigtigt? Hvisikke, hvor mange sekunder tog I fejl?Rekvisitter: Stopur.8. Find ud af, hvad der er i posen ved at føle påden,Hvor mange rigtige kan I få tilsammen?Rekvisitter: En pose der kan lukkes til, så kun hænder-ne kan komme ind. Forskellige rekvisitter, nogle som erlet genkendelige, og andre som kan være mærkelige,ulækre eller dejlige at røre ved.9. Digt en sang. Digt et vers på melodien „Jeg ved enlærkerede". Verset skal have relation til oplevelserneunder O-løbet.Rekvisitter: Blyant og papir - og måske en til at skrive.10. Lytte og fmde. Find 4 forskellige blade. Hvad hedderde? Lyt efter fuglestemmer. Kender I nogle af dem?11. Hvad ved du om området? Hvad hedder åen, somløber dernede? Hvor mange indbyggere er der i kommu-nen (i tusinder)? Hvad hedder borgmesteren? Hvem erformand for handicapidrætsforeningen? Osv.

KørestolsfodboldIdé og formKørestolsfodbold er specielt velegnet for udøvere i el-kørestol med ingen eller få erfaringer fra holdspil. Spil-let kan bruges som træning af basale taktiske færdighe-der ved holdspil fx sammenspil, opdækning, bevægelseuden bold og overblik. Bolden er meget stor (diameterca. 80 cm), og udøverne kan derfor hele tiden følge denpå banen. Der må ikke sparkes til bolden, men spillerne

/ kørestolsfodbold er bolden til at fåøje på, selv for idrætsudøvere der harsvært ved at styre hovedbevægelserne(fx spastisk lammede)

31

må gerne skubbe til den med kørestolen. Ved målenekan der scores både forfra og bagfra.NB: Kørestolsfodbold er en idræt i udvikling. Den versi-on af spillet, som præsenteres her, er den indtil nu mestudbredte form. Men der eksperimenteres en del medboldstørrelse, specielle "boldfangere" til at montereforan på kørestolen mv.

SpillestedDer spilles på en rektangulær bane ca. 14 x 20 m. Banener afgrænset af bander, og midten af banen er markeret(enten linie fra fx volleyball-bane eller bredt, farvet tape- se tegning).Et mål er placeret på hver banehalvdel 3 m fra endeban-den. 2 trafikkegler med 3 meters afstand udgør målstol-perne, og en mållinie tapes op mellem keglerne.

Banen i kørestolsfodbold er om-kranset af bander og målene lavesved hjælp af 4 trafikkegler

Der spilles på et jævnt og plant underlag (oftest hal ellergymnastiksal), men da de almindelige el-kørestole erkonstrueret til kørsel på mange forskellige slags under-lag, kan en bane udmærket etableres udendørs på fxasfalt eller beton. For at forhindre gentagne spilafbry-delser er det meget vigtigt, at også udendørsbanenafgrænses af bander.

UdstyrEl-kørestole: Findes i mange forskellige udgaver ogfabrikater, og udøverne spiller i den stol, de benytter idagligdagen.Bolden: Bolden er en såkaldt terapibold i tyk plastnylon,som er meget slidstærk og tåler stor belastning. I oppu-stet tilstand skal bolden have en diameter på 80 - 90 cm.Målene: Målene markeres med en mållinie og 2 trafik-kegler (højde ca. 50 cm).Banderne: Banderne kan være udført i træ eller glasfi-ber. De skal være mindst 50 cm høje og danne en vinkelpå 90 grader i forhold til underlaget.

32

Regler1. To hold å 2-3 spillere. Hvert hold kan have op til 3udskiftningsspillere.2. Spillet startes på midterlinien, hvor en spiller frahvert hold forsøger at erobre bolden, når dommeren harkastet den i gulvet. Øvrige spillere skal være minimum2 m væk, indtil bolden er i spil. Under spil må der ikkevære forsætlig kontakt mellem stolene i kampen ombolden {jvf. basketball).3. Scoring = 1 point. Der er scoret, hvis bolden trillerigennem målkeglerne eller blot berører mållinien fdvs.den nederste del af bolden, der har kontakt med under-laget skal berøre mållinien). Der kan scores fra beggesider afmålene. Der er selvmål, hvis en spiller kørerover mållinien eller blot berører den med et af hjulene.Der gives 1 point til det modsatte hold, uanset på hvil-ken banehalvdel denne forseelse er begået. Efter scoringstartes spillet med dommerkast ved midterlinien.4. Hvis bolden sidder i spænd mellem 2 spillere og/ellerbanden, dømmes der dødbold. Spillet startes på stedet(dog mindst 2 m fra banden) med et dommerkast, hvor 1spiller fra hvert hold forsøger at erobre bolden. Øvrigespillere skal være minimum 2 m væk.5. Hvis en spiller forsætligt berører eller kører ind i enmodstanders kørestol, overgår bolden til det hold, somforseelsen blev begået imod. Hvis en spiller med forsætgentagne gange kører ind i spillerne på modstanderhol-det, udvises pågældende spiller for resten af spilperio-den.6. Spilletiden kan aftales mellem holdene. Det kananbefales at spille 2 perioder å 12 min. og ca. 5 min.halvleg. En dommer dømmer kampen og holder rede påtid og scoringer.

TræningsøvelserMange af øvelserne fra afsnittet om kørestolsteknik vilvære relevant for udøverne i kørestolsfodbold. Derud-over vil det være godt at træne færdigheder, der er brugfor i selve spillet.

SIDEVEJS-AFLEVERINGDet er lettest og derfor mest almindeligt at skubbe tilbolden i stolens kørselsretning (frontalt). Men hervedbliver spillet meget forudsigeligt, og modstanderholdethar let ved at lave forsvarsopdækning og blokeringer. Enaflevering til en af siderne (tværaflevering) vil derforofte komme bag på modstanderholdet og måske give enmedspiller fri kørsel eller frit skud mod mål.* Tværaflevering mod venstre. Hold med siden afkørestolen mod bolden, så bolden er ud for kørestolensforhjul/fodstøtter i venstre side. I en hurtig bevægelse

33

trykkes joy-sticket mod venstre, hvorved bolden afleve-res på tværs mod venstre. I manuel stol skubbes højrehånd kraftigt fremad på håndringen, mens venstre håndtrækker bagud på venstre hjuls håndring.* Tvær aflevering mod højre. Som ovenfor, men omvendti forhold til højre-venstre.Når spillerne har opnået et vist færdighedsniveau, kanøvelsen trænes, mens kørestolen er i bevægelse, ogsenere mens både bolden og kørestolen er i bevægelse.Det vil samtidig træne spillerne i at tilrettelægge dereskørselsbane, så de kommer op på siden af bolden, frem-for kun at køre bagved den.Vær opmærksom på, at tvær afleveringer som beskrevetovenfor kun er mulig i en el-kørestol, hvis den har bag-hjulstræk og drejer på forhjulene.

SCORING PÅ BAGSIDEN AF MÅLETFor at give det forsvarende hold vanskeligere betingel-ser ved opdækning, er det vigtigt, at spillerne er op-mærksomme på muligheden for at score på bagsidenaf målet.* Bolden placeres så en spiller med en frontal eller ensidevejs-aflevering rammer banden bag ved målet. Derskal være så meget præcision i og kraft på afleveringen(skuddet), at bolden selv kan trille over målstregen efterat have ramt banden.*To spillere (en langs hver sidebande) kører op modmålet. Den ene spiller dribler med bolden (dvs. harbolden inden for rækkevidde). Når spillerne er bag vedmålkeglerne, laves en tværaflevering, og den modtagen-de spiller kører ind mod midten og scorer på bagsiden afmålet.

BALLON-VOLLEYBOLDI kørestolsfodbold vil spillet ofte „klumpe sig sammen".Det skyldes bolden, de ofte forholdsvis ubehændige el-kørestole og sidst, men ikke mindst, spillernes manglen-de erfaringer med sammenspil på hold. For at afhjælpedet sidste og give spillerne en konkret oplevelse af, hvorvigtigt det er at flytte sig for hinanden (at bevæge siguden bold og gøre sig spilbar), kan man lave små-spilmed en kæmpe-ballon. Ballonen fyldes med almindeligluft og skal i oppustet tilstand have en diameter fra 70 -110 cm. I denne størrelse bevæger ballonen sig så tilpaslangsomt, at man sagtens kan nå at bevæge sig fremimod eller væk fra den.Træneren kaster ballonen op i luften, og spillerne skalholde den i luften og aflevere den fra mand til mand.Det gøres ved at køre frem mod den dalende ballon, såman rammer den med panden eller hovedet (header),mens kørestolen er i bevægelse. Eller ved at beregne

A M

V

hvor ballonen vil lande, hvis ikke den stoppes, hurtigtkøre derhen og lade ballonen ramme hovedet eller låre-ne lodret ovenfra, hvorved den vil springe op i luftenigen. Øvelsen laves med 3-5 spillere pr. ballon og krævergod plads i salen.Kun en spiller ad gangen kan ramme ballonen. Det erderfor vigtigt, at den spiller, der har bedst mulighed fordet, markerer at han vil nå den. Det kan gøres ved atråbe Jeg har", bruge el-kørestolens horn eller lignende.De andre spillere forsøger at placere sig hensigtsmæs-sigt, så de er klar til at modtage ballonen næste gang.Ballonen må ikke ramme den samme spiller flere gangeefter hinanden! Når en spiller har haft kontakt medballonen én gang, skal en anden spiller ramme dennæste gang (samme regel som i volleybold).Spillerne udfordres ved at skulle holde ballonen svæven-de længst muligt (på tid) eller ved at tælle antal afleve-ringer (der tælles fortløbende 1, 2, 3... ved hver kontaktmed ballonen).

Kørestols-rugbyIdé og formKørestols-rugby er et holdspil for tetraplegikere ogandre handicappede, som har nedsat armfunktion, menkan køre manuel kørestol. Spillet går ud på at scorepoint ved at en angrebsspiller - med bolden underkontrol - berører eller passerer det forsvarende holdsmållinie. Hvert hold består af 4 spillere plus udskift-ningsspillere. En kamp strækker sig over 4 perioder,å 8 minutters effektiv spilletid, og der spilles meden volleyball.

Spillet er oprindeligt udviklet i Canada i slutningen af70'erne, og canadierne har udformet reglerne og beskre-vet spillet i en udførlig manual.Eftersom niveauet af handicap kan variere meget fraspiller til spiller, indeholder manualen et klassifi-ceringssystem, hvor hver spillers funktionsniveau vur-deres. Ud fra funktionsniveauet tildeles hver spiller etantal point (efter princippet: stort handicap = 1 point,mindste handicap = 3 point) så holdene får mulighed forat spille på lige vilkår. Hvert hold må maximalt have 8spillerpoint på banen.I materialet her præsenteres spillet i sin grundform, ogkun de væsentligste regler bliver omtalt. Mere udførligeregler kan fås ved henvendelse til DHIF.

Kørestolsrugby spilles i manuelkørestol afspillere med væsentligtnedsat armfunktion (fx tetraplegi-kere)

35

SpillestedDen officielle banestørrelse svarer til en basketball-bane(ca. 15 x 28 m), men afhængig af pladsforholdene kander spilles på en mindre bane fx en volleyball-bane. Ihver ende af banen afmærkes (med tape) et målområde(key-area) med en bredde på 8 m og en dybde på 1,75 m.Banens baglinie er mållinien.

Bane til kørestolsrugby UdstyrKørestolen: Kørestolen skal være en manuel kørestol afsportstypen. Det forreste punkt på stolen (oftest fodstøt-ten) skal være 11 cm over gulvhøjde.Stropper/bælter: Kan benyttes af spillerne til „for-ankring" af kroppen til kørestolens ramme for at styrkebalancen og forhindre fald eller forskydning i siddeposi-tion under kontakt med andre spillere. En 8 cm bredstrop eller rem bag læggene er påkrævet for at forhindrespillerens fødder i at falde af fodstøtten og evt. bliveklemt under den.Handsker: Spillerne bør benytte handsker for at beskyt-te hænderne. Håndbold- eller cykel-handsker er velegne-de afhængig af spillernes håndfunktion.

Tape kan bruges til at fæstne handsken og støtte hånd-ledet.Bolden: En volleybold. For nybegyndere kan man even-tuelt starte med en plastic-coated skumbold, da den erlettere at gribe og holde fast i.Målene: En 8 m lang mållinie markeret med 2 kegler.

ReglerBASIS-SPIL1. To hold med hver 4 spillere på banen. Hvert hold kanhave op til 8 udskiftningsspillere.Hvert hold forsøger scoring hos modstanderen, ved at enangriber - med fuld kontrol over bolden - berører ellerpasserer mållinien med mindst 2 af kørestolens hjul.Boldhaveren kan bære bolden i skødet, men inden 10sekunder skal bolden afleveres eller dribles i gulvet. Dermå kun være 3 forsvarsspillere af gangen i målområdet.Angrebs spillere må kun befinde sig i målområdet i op til10 sekunder.2. Spillet startes på midterlinien (i midtercirklen).Dommeren kaster bolden op i luften, og en spiller frahvert hold („hopperne") forsøger at slå til bolden, så denkommer hen til en medspiller. „Hopperne" må først tagebolden i besiddelse, når den har rørt gulvet eller enanden spiller. Bolden er ude, hvis den passerer banenslinier, og modstanderholdet får indkast.Ved s pil afbrydelse startes ved sidelinien med indkast.3. Scoring = 1 point. Scoring er kun gyldig, når bolden erkommet i besiddelse og under kontrol, inden spillerenberører eller krydser mållinien! Efter scoring starter detforsvarende hold spillet fra baglinien.4. En dommer dømmer kampen. Kampens varighed ogantal spilleperioder aftales mellem de to hold.5. Almindelige forseelser: Se reglerne til Udvidet spil,stk. 12 vedr. forseelser.Afhængig af spillernes niveau (nybegyndere - megetøvede) kan man vælge at forholde sig til enkelte ellerflere af de nævnte forseelser. Jo mere uøvet et hold er, jofærre regler bør man starte med.

UDVIDET-SPIL1. HoldetHvert hold består af 4 spillere på banen samt op til 8udskiftningsspillere og en træner.2. SpilletidDer spilles 4 perioder å 8 minutters effektiv spilletid.Uret startes altså, når bolden er i spil, og standses, nårspillet er afbrudt.3. Bolden i spilBolden spilles med hænderne eller underarmene ellerbæres på skødet. Man må spille bolden på alle måder

undtagen ved forsætligt at sparke eller skubbe til boldenmed ben eller fod. Dommeren vurderer. Forseelse medfø-rer tab af boldbesiddelse.4. Bolden er udeBolden er ude, hvis den rammer linier, stole, personereller kegler, der er udenfor banen. Det hold, hvis spilleresidst har rørt bolden, mister retten til bolden.5. Dommerkast1. periode plus eventuelt ekstra perioder startes i mid-tercirklen ved dommerkast. En spiller fra hvert holdbefinder sig i cirklen (som i basketball). De øvrige spille-re udenfor cirklen.Dommeren kaster bolden op i luften, og en spiller frahvert hold („hopperne") forsøger at slå til bolden, så denkommer hen til en medspiller. „Hopperne" må først tagebolden i besiddelse, når den har rørt gulvet eller enanden spiller.6. Holdt boldI situationer, hvor dommeren ikke kan afgøre, hvem dersidst har rørt bolden, eller hvor 2 spillere kæmper om atfå kontrol over bolden, dømmes holdt bold. Holdeneskiftes til at få tilkendt bolden. Dommerbordet holderstyr på, hvis tur det er til at få tilkendt bolden. De viserdet til dommeren ved hjælp af en pil. Andre situationermed holdt bold:* start af 2., 3. og 4. periode* flere spillere har hånd på bolden* bolden sidder fast mellem 2 kørestole* bolden fanges under en kørestol.Holdet, der ikke får bolden ved kampens start, får bol-den ved næste holdt bold situation.7. IndkastIndkasteren skal være helt uden for banen. Indkastetskal være sket inden for 10 sekunder. Øvrige spillereskal være mindst 1 m fra det sted, hvor indkastet foreta-ges. Indkasteren må ikke være den første til at rørebolden på banen.8. TilbagespilNår bolden har passeret midterlinien, må den ikkespilles tilbage på egen banehalvdel af det angribendehold. Forseelse medfører tab af boldbesiddelse.9. Over midterlinienBolden skal efter indkast på egen banehalvdel eller eftererobring af bold på egen banehalvdel spilles over midter-linien indenfor 15 sekunder.10. ScoringDer er scoret, når boldbesidderen rører modstandernesmållinie med mindst 2 hjul eller passerer den. Boldenskal være kommet i besiddelse og under kontrol, indenmållinien berøres eller passeres.

38

11. Berøring af gulvKun stolens 4 hjul plus eventuelt anti-tippe hjul må røregulvet, når man har bolden i besiddelse. Forseelse med-fører tab af boldbesiddelse.12. Forseelser (der bruges engelske betegnelser)a) Der er holding, hvis man med hænderne griber fat imodstanderen, så dennes bevægelsesfrihed hindres.b) Illegal contact inkluderer al overlagt kontakt med smodstanderens krop, såsom at slå, bruge albuer eller **•læne sig kraftigt ind over modstanderen. ( (c) Pushing er den puffen, skubben eller lignende, derforårsager, at en holdende spiller skubbes væk fra sinposition på banen.d) Charging er sammenstød med en modstander uden atgøre forsøg på at stoppe, sænke hastigheden eller ændreretning.e) Interference er at køre ind i en modstanders køre-retning så hurtigt eller pludseligt, at modstanderen ikkehar tid til at stoppe eller skifte retning.f) Spinning er at skabe kontakt med en modstander, såhans stol bliver bragt til at skifte retning.g) Leaving the court: Spillere må ikke køre uden forbanen for at opnå fordele (fx drikke vand eller få råd fratræneren).h) Stalling er, når en spiller med bolden spilder tiden i30 sekunder (nøl, passivt spil).i) Four in key: Der må kun være tre forsvarsspillere imålområdet. Kommer en fjerde ind i målområdet døm-mes forsvarsfejl.Forseelser giver følgende straffe:Hvert hold får en advarsel for den første forseelse pr.periode.Forsvarsfejl: 1 minuts spilletid i straffebox. Tiden udlø-ber, hvis modstanderen scorer.Angrebsfejl: Tab af boldbesiddelse. Indkast tilkendesmodstanderen. Indkastet foretages fra den sidelinie,hvor fejlen er begået.Straffemål: Der kan dømmes mål til et hold; hvis dom-meren skønner, at spilleren med bolden ville have sco-ret, hvis der ikke var blevet begået fejl mod vedkom-mende. Forsvarsfejlen bliver ikke dømt i sådanne tilfæl-de, og scoringen ophæver ikke tiden for en spiller istraffebox.

TræningsøvelserI træningsmanualen fra Canada findes forskellige ek-sempler på træningsøvelser vedrørende forsvars- ogangreb s teknik. En nærmere beskrivelse af disse øvelserer for omfattende for materialet her. Vi nøjes med atskitsere de vigtigste teknikker vedrørende:

Hvis man griber fat i modstanderen,dømmes der "holding"

Forsvarsfejl straffes med 1 minuti straffebox'en

39

* Køreteknik* Boldopsamling* Aflevering og modtagning* Dribling

KØRETEKNIKDen generelle køreteknik vil variere afhængig af denenkelte spillers funktionsniveau. For at komme fremadbør spillerne trække i håndringen fra „klokken 9 til 3".Spillerne bør have kontakt med håndringene, når detoverhovedet er muligt. Spillere med god funktion ibryst- og rygmuskler bør bruge disse muskler for fuldtud at udnytte deres træk/skub til håndringene.Spillere med meget dårlig funktion og styrke opnår mestfremdrift i kørestolen ved at skubbe med håndroden påhåndring/hjul og ved at bruge skuldermuskulaturenmest muligt og kompensere for manglende triceps.Denne kørestil ser ofte lidt akavet ud, når skuldreneruller fremad og presser albuerne ud. Spillere meddårlig funktion og styrke stopper kørestolen ved atpresse underarm og håndled ind under håndringen.Spillerne drejer deres kørestol ved at placere underarm/håndled under håndringen (i neutral position - kl.12) tilden side, de ønsker at dreje, samtidig med at det andethjul skubbes fremad.Spillere med middelgod funktion og styrke giver stolenfremdrift ved at placere håndroden på dæk og/ellerhåndring og bruge mest muligt aftrækket/skubbet"klokken 9-3". Disse spilleres albuer bliver sædvanligvistættere til kroppen, fordi de har tricepsfunktion. Stop ogvendinger udføres af disse spillere ved med fingrene athage og gribe fat under håndringen og bruge så megetsom muligt af funktionen i håndled, underarm og fingre.Spillere med god funktion og styrke griber sædvanligvisom håndring/hjul med deres fingre for at skubbe, stoppeog/eller dreje.For alle gælder det, at hver spiller skal forsøge at drejepå mindst mulig plads. Derfor skal man først se påvendepunktet (mållinien, sidelinien, midterlinien osv.),og derefter læne eller sænke skulderen i den retningman ønsker at dreje kørestolen. Mens vendingen bliverudført, flytter spilleren sit fokus fra vendepunktet tilba-ge til banen.

BOLDOPSAMLINGDet er vigtigt at kunne få fat på bolden på gulvet, samti-dig med at man bevæger sig fremad. Alle spillere børtræne denne færdighed til begge sider.Teknikken til boldopsamling, hvor stolen er i bevægelse,kan skitseres således:

40

1) Få stolens forende og bolden ved siden af hinanden.2) Læn dig mod bolden (hvis det er nødvendigt, hold

med armen om håndtaget på modsatte side).3) Pres bolden mod håndringen.4) Lad hjulets bevægelse bringe bolden rundt og op.5) Træk bolden over toppen af håndringen ind på skø-

det.

AFLEVERING OG MODTAGNINGDer er mange måder at aflevere på. Det varierer medindividuel forkærlighed og fysisk formåen. Der er dognogle få elementære begreber at tage udgangspunkt i,når man skal træne afleveringsfærdi gheder.Det er meget vigtigt for boldføreren at kende den på-tænkte modtager!Når man kaster til en spiller med meget dårlig funktionog styrke, er den ideelle aflevering et blødt præcist lopned i skødet. Spillere med middelgod funktion og styrkekan modtage en aflevering, som kastes hårdere og påstørre afstand, fordi de sædvanligvis er i stand til atrække ud efter bolden. Spillere med god funktion ogstyrke kan normalt gribe sværere afleveringer.Den påtænkte modtager må være opmærksom på afleve-ringen. Når der er meget aktivitet på banen, må boldfø-reren kommunikere med enhver potentiel modtager forat sikre en veludført aflevering. Den optimale gribezoneer området mellem skød og skuldre og kroppens bredde(fx på trøjenumrene). Modtageren bør sørge for en godkropsposition ved at vende stol og krop mod boldføreren.Hvis modtageren ikke kan se boldføreren, er chancen forat gribe bolden minimale.Modtageren kan give boldføreren et mål ved at placerehænderne i en modtageposition. Hvis bolden afleveresudenfor „målområdet", kan modtageren korrigere ved atflytte kørestolen eller ved at række hænderne ud.Hvis bolden er udenfor modtagerens rækkevidde, kanhan måske med hænder eller underarme bøje bolden afmod kroppen. Hvis bolden bliver kastet for lavt og vilramme stolerammen eller hjulet, kan modtageren brugehånden eller armen til at bøje bolden af og slå den igulvet. Derefter kan bolden slås i gulvet, indtil den harfået højde nok til at blive trukket ind på skødet.Spillernes afleveringsmåde afhænger af individuel stilog funktionsniveau:1. Lap PassSkub bolden af skødet i den ønskede retning.2. To-hånds Flip PassHold bolden med begge hænder (på siden og lidt underbolden). Brug biceps til at vippe bolden i den ønskederetning. Det er mest effektivt, hvis den kastes til sideneller baglæns.

Pres bolden mod håndringen oglad hjulets bevægelse bringe bol-den rundt og op

41

3. En-hånds Flip PassKontrollér bolden med én hånd under den og vip den iden ønskede retning.4. Bryst-afleveringMed en hånd på begge sider af bolden kastes bolden frabrysthøjde.5. Stud s afleveringKast bolden så den studser to tredjedele af vejen modmodtageren.6. LopafleveringKast bolden i en høj bue for at forhindre at den blokeresaf en anden spiller.7. BaseballafleveringMed bolden balancerende på en hånd afleveres den fraen position bag øret i skulderhøjde ved at strække ar-men ud og føre kastet til bunds. Specielt effektivt iforsøg på en lang aflevering.

DRIBLINGI kørestolsrugby er en dribling fuldført ved at slå boldeni gulvet én gang. De tre fundamentale former for drib-ling er:1) Dribling med én hånd, direkte i gulvet.2) Dribling med to hænder, direkte i gulvet.3) Dribling med to hænder, bolden kastes op i luften

inden gulvkontakt (lop-dribling).Dribleformen er som regel afhængig af såvel spillerensfysiske formåen som spilsituationen.En-hånds-dribling: Denne færdighed udføres ved at fjernebolden fra skødet, slå den i gulvet, få fat i bolden igen oglægge den tilbage i skødet. Denne dribling udføres normaltmed den dominerende hånd. Alligevel bør spillere, som harden fysiske formåen træne en-hånds-dribling med beggehænder.To-hånds-dribling: Denne dribling er mage til en-hånds-driblingen beskrevet ovenfor bortset fra, at begge hænderbruges. Spillere med lav funktion opfordres til at bruge to-hånds-dribling for at få bedre kontrol over bolden.Lop-dribling: Lop-dribling bliver udført ved, at spillerenlopper bolden (.evt.bagudskruet) ned i gulvet foran 'køre-stolen og kører stolen i position under bolden, efter denhar rørt gulvet. Lopdriblingen udføres normalt med storsucces afspillere med høj funktion på fri bane.HUSK: Alle spillere bør træne drible-færdigheder, ogsåselv om de sjældent er i besiddelse af bolden i spilsitua-tioner.I spilsituationer er det vigtigt at boldhaveren:1. Varierer timing'en og placeringen, når en forsvarsspil-ler er i nærheden. Generelt bør stolen bruges som skjoldmellem bolden og forsvarsspillerne. Det bør tilstræbes,at bolden dribles modsat forsvarsspilleren.

42

3. En-hånds Flip PassKontrollér bolden med én hånd under den og vip den iden ønskede retning.4. Bryst-afleveringMed en hånd på begge sider af bolden kastes bolden frabrysthøjde.5. S tud s afleve ringKast bolden så den studser to tredjedele af vejen modmodtageren.6. LopafleveringKast bolden i en høj bue for at forhindre at den blokeresaf en anden spiller.7. BaseballafleveringMed bolden balancerende på en hånd afleveres den fraen position bag øret i skulderhøjde ved at strække ar-men ud og føre kastet til bunds. Specielt effektivt iforsøg på en lang aflevering.

DRIBLINGI kørestolsrugby er en dribling fuldført ved at slå boldeni gulvet én gang. De tre fundamentale former for drib-ling er:1) Dribling med én hånd, direkte i gulvet.2) Dribling med to hænder, direkte i gulvet.3) Dribling med to hænder, bolden kastes op i luften

inden gulvkontakt (lop-dribling).Dribleformen er som regel afhængig af såvel spillerensfysiske formåen som spilsituationen.En-hånds-dribling: Denne færdighed udføres ved at fjernebolden fra skødet, slå den i gulvet, få fat i bolden igen oglægge den tilbage i skødet. Denne dribling udføres normaltmed den dominerende hånd. Alligevel bør spillere, som harden fysiske formåen træne en-hånds-dribling med beggehænder.To-hånds-dribling: Denne dribling er mage til en-hånds-driblingen beskrevet ovenfor bortset fra, at begge hænderbruges. Spillere med lav funktion opfordres til at bruge to-hånds-dribling for at få bedre kontrol over bolden.Lop-dribling: Lop-dribling bliver udført ved, at spillerenlopper bolden (evt.bagudskruet) ned i gulvet foran køre-stolen og kører stolen i position under bolden, efter denhar rørt gulvet. Lopdriblingen udføres normalt med storsucces afspillere med høj funktion på fri bane.HUSK: Alle spillere bør træne drible-færdigheder, ogsåselv om de sjældent er i besiddelse af bolden i spilsitua-tioner.I spilsituationer er det vigtigt at boldhaveren:1. Varierer timing'en og placeringen, når en forsvarsspil-ler er i nærheden. Generelt bør stolen bruges som skjoldmellem bolden og forsvarsspillerne. Det bør tilstræbes,at bolden dribles modsat forsvarsspilleren.

42

2. Altid er opmærksom på stolens bredde, når boldenslås i gulvet, for at undgå at bolden rammer stolen ogslås væk.3. Forsøger at time driblingen før udviklingen af angre-bet for at maximere tiden (alle ti sekunder) til atgennemføre angrebet.4. Ser op hele tiden for at holde øje med banen og allespillerne.5. Mestrer dribling på begge sider af kørestolen.6. Kender og „fornemmer" en ti-sekunders tælling.

El-hockeyIdé og formI Danmark spilles el-hockey i 2 forskellige slags el-kørestole: I almindelige el-kørestole, som spillernebruger i dagligdagen, og i specielt konstruerede el-sportsstole.Inspirationen til begge spillene kommer fra kendtehockey-spil (fx ishockey, floorball og unihoc). Fælles forspillene er deres velegnethed som udfordrende og spæn-dende holdspil for spillere, der er afhængige af en el-kørestol. Forskellene på de to spil er blandt andet bane-størrelse og spillerantal, men den væsentligste forskel erel-kørestolene: El-sportsstolen vejer mindre, er megetlav, accelerer hurtigere, har højere topfart, manøvrererbedre osv.. Det har derfor vist sig at være umuligt atkombinere de to spil på forsvarlig vis.Det er indtil videre kun i Danmark, der spilles i el-sportsstolen. Det skyldes, at el-sportsstolen er opfundetog udviklet af en dansker. Derfor varer det formentligtnogle år, inden spillet vinder indpas på internationaltplan. Til gengæld er spillet gennem de sidste 4-5 årblevet meget udbredt i Danmark, og mange børn ogunge dyrker el-hockey i el-sportsstolen med stor entu-siasme.

I materialet her skitseres kun basisreglerne, men forbegge spils vedkommende eksisterer komplette regelsættil stævner og turneringer. Ligeledes eksisterer der ettrænings-kompendium til el-hockey i el-sportsstolen.

El—hockey i almindelig elektrisk kørestol

El-hockey i elsportsstolen

43

\

-

Banen er 14x24 m til hockey ialmindelig el-kørestol. Der spillesefter internationale regler

Spillere, der ikke kan holde enstav i hånden, får fastmonteret enT-stav på kørestolen

El-hockey i almindelig el-kørestolSpillestedDer spilles på en rektangulær bane 14 x 24 m. Banen erafgrænset af bander, og på hver banehalvdel (7 m fraendebanden) er der med tape markeret en 7-meter linie.Ved de 2 mål er markeret en mållinie (2 m fra endeban-den), og foran mållinien er markeret et målfelt (halvcir-kelformet med en radius på 1,75 m fra mållinien). Derspilles på et jævnt og plant underlag (oftest hal el.gymnastiksal), men da de almindelige el-kørestole erkonstrueret til kørsel på mange forskellige slags under-lag, kan en bane udemærket etableres udendørs på fxasfalt eller beton.

UdstyrEl-kørestolen: El-kørestole findes i mange forskelligeudgaver og fabrikater, og spillerne benytter de stole,som de normalt sidder i.Hockeystaven: En stav af hård fiberplastic (fx. Unihoc)som holdes i hånden. Bladet må maksimalt være 25 cmlangt og 10 cm højt. For spillere, der ikke kan holde enstav i hånden, fastmonteres en T-stav på kørestolen. T-stavens flade kan udstyres med et par såkaldte sidevin-ger, der skal sættes fast til fladen i en vinkel mellem 75og 90 grader. Sidevingerne er flade og må ikke værehøjere end 10 cm. De yderste 2 cm af sidevingerne måbukkes i en vinkel på højest 45 grader.Bolden: En Unihoc/fLoorball bold i plastic (diameter: 7cm).Målene: Målene er 250 cm i bredden, 20 cm i højden, ca.30-40 cm i dybden og udført i aluminium eller andetmetal. Målene skal være dækket af et målnet på sider-ne, toppen og bagstykket.Banderne: Kan være udført i træ eller glasfiber. Bander-ne skal være mindst 10 cm høje og danne en vinkel på90 grader i forhold til underlaget.

ReglerBASIS-SPIL1. To hold med hver 4 markspillere og en målvogter.Hvert hold kan have op til 5 udskiftningsspillere. Hverthold forsøger at score hos modstanderen og at forhindremodstanderen i at score. Målvogter kan kun være spille-re med fastmonteret stav. Ingen markspiller må mednogen del af kørestol eller stav befinde sig indenfor etmålfelt.2. Spillet startes på midterlinien, hvor en spiller frahvert hold forsøger at erobre bolden ved dommerfløjt.Bolden må spilles med stav, hjul eller andre dele afkørestolen. Bolden må ikke med vilje spilles højere op i

44

luften end 20 cm. Under spil må der ikke være forsætligkontakt mellem stolene i kampen om bolden (jvf. basket-ball).3. Scoring = 1 point. Scoring annulleres, hvis der scoresdirekte fra det scorende holds egen banehalvdel. Selv-mål er altid gyldig, uanset hvorfra på banen der blevscoret.4. En forsætlig forseelse begået i egen 7-meter zoneudløser et straffeslag til modstander-holdet. Straffeslagtages fra midten af 7-meter linien. Det forsvarendeholds målvogter forsøger redning indenfor målfeltet,mens alle andre spillere skal være bag 7-meter linien ogminimum 2 m. fra straffeskytten. Ved grove forseelserkan en spiller idømmes 2 eller 5 min. udvisning.5. To dommere dømmer kampen. Kampen varer 2 x 20min., og der er en pause på 10 min. Kortere perioder (fx2 x 15 el 2 x 12 min.) kan aftales.

El-hockey i el-sportsstolenSpillestedDer spilles på en rektangulær bane 14 x 20 m. Banen erafgrænset af bander, og på hver banehalvdel (5 m framållinien) er der med tape markeret en straffelinie ihele banens bredde.Ved de 2 mål er markeret en mållinie (2 m fra endeban-den), og foran mållinien er markeret et målfelt (halvcir-kelformet med en radius på 1,8 m fra midten afmållini-en). Der spilles på et jævnt og plant underlag (oftest halel. gymnastiksal), og da el-sportsstolens dæk primært erberegnet til kørsel på indendørs underlag (parket, linole-um osv.), kan det ikke anbefales at etablere en bane påudendørs anlæg.

Banestørrelse og regler er lidt anderle-des, når man spiller el-hockey i el-sport s stol

45

Spillerne dribler og forsøger samti-dig at skyde hinandens bolde væk

Dribling med brug af banden

* Spillerne dribler med bolden imellem hinanden.* Samme, men spillerne forsøger nu at erobre hinan-

dens bolde eller skyde dem væk, mens kontrol bevaresover egen bold.

AFLEVERINGE R/PASNINGER* I bevægelse afleverer spilleren bolden skråt i banden,

kører frem og modtager selv rebound'en.* 2 og 2, front mod hinanden, fremadrettet aflevering og

modtagning.* 2 og 2, siden til hinanden, sidelæns aflevering.* 2 og 2 i nærheden af bande, aflevering med bandepas-

ning.* 2 og 2, boldpasninger mens spillerne er i bevægelse

rundt på banen.* 3 og 3. A dribler mod B, halvvejs afleveres, B modta-

ger og dribler tilbage mod C, halvvejs afleveres, Cmodtager og dribler mod A osv.

Drible- og afleveringsøvelse for 3spillere (A, B og C)

Ved nybegyndere starter spillerne fra faste positioner,men øvede spillere kan bevæge sig mere frit: Spilleren,der skal modtage afleveringen næste gang, må gerneflytte sig til en ny position.

SKUDTRÆNING* Målet deles op i pointgivende felter. 5 bolde skydes

hurtigt efter hinanden af samme spiller fra 7 m linien.Der skydes på skift fra begge sider.

* Spillere ved begge hjørner. Der dribles skiftevis fra deto hjørner. Når keglen passeres, skal der skydes påmål, hvorefter spilleren kører til modsatte hjørne.

* Spillere ved begge sidebander. Spillerne kører på skiftind mod midten, modtager aflevering fra træner ellerhjælper og skyder direkte mod mål. Efter skud kørerspilleren til modsatte side.

\

•

>

Spillere ved begge hjørner. Der driblesskiftevis fra de to hjørner og afsluttes medskud, hvorefter spilleren kører til modsat-te hjørne

Spillere ved begge sidebander. Spillernekører på skift ind mod midten, modtager enaflevering fra træneren og skyder omgåen-de. Efter skud kører spilleren til modsatteside.

49

Præcisions-idrætMeldreth spilleneSom nævnt i introduktionen til bogen vil det oftest væresådant, at jo sværere handicappet en person er, jo færreidrætstilbud har vedkommende at vælge imellem. For atkunne deltage i almindelige idrætsdiscipliner - og også imange handicapidrætsdiscipliner - er det nødvendigt, atspilleren har udviklede færdigheder på flere af følgendeområder:* Styrke, kondition og koncentration.* Teknik (gribe/kontroller e/kast e/aflevere osv), krops-

kontrol og automatiserede bevægelsesmønstre.* Taktik (spilforståelse, overblik, spilbarhed osv).* Afstandsbedømmelse og øje/hånd koordinering (kor-

rekt visuel bedømmelse for hensigtsmæssig, oftehurtig reaktion i spilsituationer).

* Evne til at forstå reglerne i forskellige spilsituationerog udnytte dem til egen fordel.

Mange kørestolsbrugere med nedsat armfunktion vil -på grund af handicappets art og omfang - ikke havemulighed for at træne og opøve disse færdigheder til etniveau, som modsvarer kravet fra idrætsdisciplinen ogde øvrige udøvere. Denne erkendelse er baggrunden forudviklingen af Meldreth-spillene, som er opfundet ogudviklet af englænderen Leonard Reed siden midten af1980'erne. Hensigten med spillene er „idræt for alle" -dvs. også idræt for udøvere med svære fysiske og/ellerpsykiske handicap ud fra devisen: Maksimal aktivudøvelse med et minimum afhjælp.Vi har valgt at beskrive 4 af Meldreth-spillene: Kegle-bowling, Meldreth-bowling, Roboule og Side-tennis. De 4spil bliver i disse år præsenteret og organiseret mangesteder i Danmark, og for at sikre en rimelig ensartethedi spillene og dermed deres egnethed som stævne- ogturneringsspil, bør spillene tilrettelægges ud fra neden-stående basis-principper:* Udøverne spiller spillene uafhængigt af andre (spille-

ren beslutter alene, hvorfra og hvornår kuglen spilles,og sætter selv kuglen i gang, og resultatet er udeluk-kende afhængig af spillerens kontakt med kuglen).

* I videst muligt omfang skal spillet give mulighedfor at opleve succes og dermed motivere til fortsatinteresse og fordybelse.

* Der anvendes ensartede regler.* Der anvendes ensartet udstyr (i forhold til fx udform-

ning, mål, materialevalg og farver).Det har indtil nu vist sig, at specielt Kegle-bowling,Meldreth-bowling og Roboule er fantastisk velegnede

rn

spil selv for spillere med meget store funktionsnedsæt-telser. Hvis en person er i stand til at bevæge fx enlillefinger bare 2-4 cm, kan vedkommende deltage ispillene. Og i kraft af regler og udstyr kan vedkommen-de desuden dyste mod spillere, der er mindre handicap-pede eller ikke handicappede, uden at kampen er afgjortpå forhånd.I bogen her præsenterer vi spillene oversat til dansk i enredigeret og forkortet udgave, hvor kun de væsentligsteområder og regler er medtaget.

Meldreth scorings tavleFor nogle spillere kan det være et problem at forstå etscoringsresultat omsat til et tal på en pointtavle. Medudgangspunkt i dette problem er der til Meldreth-bow-ling og Roboule udviklet en speciel scoringstavle, somgiver spillerne mulighed for også at bedømme scorings-resultatet visuelt. I begge disse spil hjælpes spillernesforståelse for scoringsresultatet yderligere på vej vedhjælp af farver: Blå = 4 point, grøn = 2 point, gul farve =1 point.Meldreth scoringstavlen er en slags lodretstående sliskeudført i træ (se tegning), og de tilhørende scorings-brikker er lavet af fx krydsfiner (8 mm i tykkelse).Scorings-brikken for 4 point er blå og 10 cm i højden, 2point er grøn og 5 cm i højden, 1 point er gul og 2,5 cm ihøjden (se illustration).Efterhånden som spillerne opnår scoringer, sættesbrikker i deres respektive scoringstavler, og spillernesindbyrdes pointstilling kan aflæses: Den spiller, hvisbrikker når højest op i scoringstavlen (højeste „barome-terstand"), fører eller har vundet konkurrencen.Ved Kegle-bowling og Side-tennis kan scoringstavlenogså anvendes. I disse to spil vil der kun være brug forgule scoringsbrikker (1-points brikker). Det kan anbefa-les at få lavet særskilte scoringsbrikker til disse 2 spil,hvor brikkerne gerne må være hvide.

På Meldreth scoringstavle kan alleaflæse stillingen, også de som hardet svært med tal

V* ~22f 3

51

Keglebowling spilles fra rampe mod10 kegler opstillet i V-formation

Kegle-bowlingIdé og formSom ved almindelig kendt bowling gælder det om atvælte flest mulig kegler med en kugle. Ved hjælp af etspillebord og en rampe - som kuglen trilles ned ad -tilføres den nødvendige kraft og fart, som udøverne ikkeselv har mulighed for at påvirke kuglen med.Både lyden og synet af den trillende kugle og de vælten-de kegler er vigtige momenter, og er med til at gørespillet virkningsfuldt for både spillere og tilskuere.Konceptet med at vælte stående objekter er formentligtdet mest overskuelige og lettest forståelige spil for alle.

SpillestedKegle-bowling spilles med „rigtige" bowlingkugler ogkegler, og kan spilles alle steder hvor der er et jævnt ogstabilt underlag. For ikke at beskadige og ridse kuglernebør det dog undgås at spille på fx asfalt og beton. Etgulv af træ, linoleum eller lignende kan anbefales.

UdstyrKegler: 10 stk glasfiberbelagte trækegler som de kendesfra bowlinghallerne. Keglerne kan købes fra nye ellermåske overtages lettere brugte til en favorabel pris fradet lokale bowlingcenter.Kugler: 1 - 2 almindelige bowlingkugler, vægten betydermindre. Kuglerne kan købes fra nye eller måske overta-ges lettere brugte til en favorabel pris fra det lokalebowlingcenter. De tre huller, der almindeligvis er udbo-ret i en bowlingkugle, anvendes ikke i denne udgave afbowling.Spillebord og rampe: Materialer og mål som beskrevetved Meldreth-bowling og Roboule.

ReglerBASIS-SPIL1. Gulvet mærkes op, som tegningen viser. Det markeresmed et stykke tape, kridt, tusch eller lignende, hvorkuglerne skal stå. Keglerne stilles, så en spids i 3-kantformationen vender mod rampen, der er placeret 7-12 m.fra den første kegle.2. Spillerne kan rulle kuglen fra ethvert sted på ram-pen. Når der spilles, må en spillers hånd ikke hjælpes/bevæges af en hjælper for at aflevere kuglen. Spillerenskal selv spille kuglen ud over spillebordets kant. Enhjælper må dog - efter spillerens anvisning - placerekuglen tættest muligt ved kanten.3. Hver spiller har ret til 2 kugler pr. runde til at væltekeglerne. Et spils antal runder eller varighed aftales påforhånd.4. Ekstra forsøg gives for følgende:* Hvis den første kugle vælter alle kegler („strike"),

rejses de, og spilleren har herefter stadig 2 forsøg tilat prøve at vælte dem igen.

* Hvis alle kegler er væltet efter 2. kugle („spare"),rejses de, og der gives et ekstra forsøg til at vælte demigen.

(Sammenfatning: Ved en „strike" har spilleren mulighedfor at score 30 points i en runde. Ved en „spare" harspilleren mulighed for 20 points).5. Som hjælp til anskueliggørelse af pointstilling over forspillere og eventuelt publikum kan man bruge Meldrethscoringstavlen.Tilføjelser:* Kegler, som væltes af en returkugle fra en væg eller

lignende, tæller ikke. Forsøg at stoppe returkuglen førden vælter kegler.

* Væltede kegler skal blive liggende, hvor de er væltet,hvis en spiller har et ekstra forsøg til at vælte deendnu stående kegler. Hvis man rammer ståendekegler indirekte (kuglen rammer liggende kegler, derherefter vælter de stående), tælles de med i den sam-lede score, som var de ramt af kuglen.

* Hvis en rampe ikke behøves, kan der spilles fra enlinie.

Meldreth bowlingIdé og formTo spillere spiller mod hinanden i minimum 2 runder.Der spilles efter en målskive malet på et tæppe. Detdrejer sig om at få egne kugler placeret i målskiven - ogat støde modstanderens kugler ud. Der spilles fra ram-pe, eller der spilles fra en måtte placeret på tæppet.

Keglerne opstilles med 30,5 cm. afstand ogden spidse ende af formationen rettet imodspillerne

Meldreth bowling spilles på tæppemed en påmalet målskive

Målskivens inderste cirkel er blå,mellemste grøn (tæppets farve) ogden yderste cirkel er gul

SpillestedIndendørs, hvor tæppet der spilles på kan rulles ud pået jævnt og stabilt underlag. Som minimum kræves etareal på ca. 5 x 15 m., men gerne større.

UdstyrBowling-tæppe: Et grønt filttæpppe med størrelsen 2 x15 m.Mål-skive: Er malet direkte på tæppet og består af 3koncentriske cirkler, hvor inderste cirkel er blå, mellem-ste grøn (bowlingtæppets farve) og yderste cirkel er gul.Den yderste gule cirkel har en diameter på minimum150 cm og maximum 170 cm, og cirklens yderkant er127 cm fra bowlingtæppets endekant. Yderligere specifi-kationer: se tegning.Kugler: 4 sorte og 4 brune kugler af mærket ScottishCarpet Bowls. Andre slags kugler kan bruges, meningen overgår de førstnævnte i præcision, holdbarhed ogdesign.Spillebord: Udført i træ, højde 57 cm (+/-2 cm) og bredde122 cm (+/-1 cm). Den vandrette plade - hvorfra kugler-ne spilles - er dækket med grønt filttæppe og inddelt i 3lige store områder (hver ca. 40,6 cm) af 2 hvide linier. Påspillebordets forside er monteret 3 trælister, hvorpårampen kan hvile i 3 forskellige høj der. Yderligere speci-fikationer: se tegning nedenfor.

Spillebord til Meldrethbowling udført i træ,med lister til at læggerampen på (se næsteside)

Rampe: Udført i træ, længde 150 cm (+/-10 cm) og bred-de 121 cm (+A3 cm). Af hensyn til transport kan rampenmed fordel være konstrueret i 2 adskilte dele, som sam-les ved hjælp af formonterede beslag/hængsler. Rampener belagt med grønt filttæppe, og en liste, monteret på

54

undersiden i rampens ene ende, passer til kobling på enaf de 3 lister på spillebordet. Yderligere specifikationer:se tegning nedenfor.

Måtte: Almindelig måtte - ikke grøn - ca. 60 x 35 cm.

ReglerBASIS-SPIL. Fra en bowlingrampe:Afstanden fra spillebordets forkant til yderste ring påmålskiven skal være minimum 7 m. og maximum 12 m.Indenfor disse 5 m. skal spillerne enes om placeringen afspillebord og rampe, samt rampens tilkoblingshøjde påspillebordet. Tommelfingerregel: Ved en eksakt afstandfra målskiven med rampen koblet i en eksakt højde påspillebordet, må en kugle - skubbet med mindst muligkraft ud over spillebordets kant - ikke trille længere endtil centrum af den blå cirkel.Når der spilles, må en spillers hånd ikke hjælpes/bevæges af en hjælper for at aflevere kuglen. Spillerenskal selv spille kuglen ud over spillebordets kant. Enhjælper må dog - efter spillerens anvisning - placerekuglen tættest muligt ved kanten.1. Et spil består af minimum 2 runder. 2 spillere harhver 4 kugler - den ene brune, den anden sorte.2. Spillerne spiller deres kugler - en afgangen og påskift mellem spillerne - efter målskiven. Der må ikkespilles fra midtersektionen af spillebordet. Spillernesplacering til højre eller venstre for midter sektionen,samt hvem der spiller den første kugle, afgøres vedlodtrækning.I anden runde skifter spillerne side, og den anden spillerstarter spillet med første kugle.3. Scoringer: Blå 4 points, grøn 2 points, gul 1 point.Farven, hvor størstedelen af kuglen befinder sig, tæller.Hvis halvdelen er på hver sin farve, tæller den højestescore.4. Scoringerne tælles, når alle kugler i en runde erspillet. Som hjælp til anskueliggørelse af pointstilling,brug Meldreth scoringstavlen.

Rampen er her monteret på denøverste af de tre lister på spillebor-det

Eksempel på korrekt (tv) og forkertfodstilling ved udkast fra måtte

UDVIDET SPIL. Fra en måtte:1. Et spil består af minimum 2 runder. 2 spillere harhver 4 kugler - den ene brune, den anden sorte.2. Den spiller, som starter, vælger måttens placering ogafstand fra målskiven. Når der spilles, skal den ene fodvære på eller over måtten, den anden på linie medmåtten.Det afgøres ved lodtrækning, hvem der starter. I andenrunde vælger den anden spiller måttens placering ogstarter spillet med første kugle.3. Spillerne spiller deres kugler skiftevis efter målski-ven.4. Scoringer: Blå 4 points, grøn 2 points, gul 1 point.Farven, hvor størstedelen af kuglen befinder sig, tæller.Hvis halvdelen er på hver sin farve, tæller den højestescore.5. Scoringerne tælles, når alle kugler i en runde erspillet. Brug Meldreth scoringstavlen som hjælp tilanskueliggørelse af pointstillingen.

RobouleIdé og formRoboule er et spil, hvor deltagerne opnår scoringer vedat trille kugler ind i små huller (porte). Spillet kræverstor præcision og taktiske overvejelser, da man kan opnåscoringer med både egne og modstanderens kugler. Derspilles fra en rampe - eller der spilles fra en måtte place-ret på spilletæppet.

/ roboule scorer man ved at trillekuglerne gennem portene i sco-rings-broen

SpillestedIndendørs, hvor tæppet der spilles på kan rulles ud pået jævnt og stabilt underlag. Som minimum kræves etareal på ca. 5x15 m., men gerne større.

UdstyrBowling-tæppe: Grønt filttæpppe med størrelsen 2x15m. På tværs af tæppet markeres en linie, rebound-linienmed hvidt tape. Rebound-linien markeres i en afstand af1,5 - 2,5 m fra scorings-broen.

Scorings-broen: Målt ved nederste kant er broen 134 cmi bredden og målt på midten 46 cm i højden. Broen erudført i træ, og har 3 scorings-porte i forskellige størrel-ser:Blå port til venstre (mindste port - 4 point), gul port imidten (største port = 1 point) og grøn port til højre(mellemste port = 2 point).Oven over hver port findes en holder, hvor farven påporten er markeret tydeligt på et malet kort af papir,pap eller krydsfiner. Nederst på frontstykket afbroen er monteret en gummiliste, så kugler,der ikke rammer i portene, „rebound'er" etstykke tilbage på tæppet. Yderligere specifika-tioner: se tegninger.Kugler: 8 sorte og 8 brune kugler af mærketScottish Carpet Bowls. Andre slags kugler kanbruges, men ingen overgår de førstnævnte ipræcision, holdbarhed og design.Spillebord: Udført i træ, højde 57 cm (+/-2 cm)og bredde 122 cm (+/-1 cm). Den vandrette plade- hvorfra kuglerne spilles - er dækket med grøntfilttæppe og inddelt i 3 lige store områder (hver ca. 40,6cm) af 2 hvide linier. På spillebordets forside er monte-ret 3 trælister, hvorpå rampen kan hvile i 3 forskelligehøjder. Yderligere specifikationer: se tegning side 54.Rampe: Udført i træ, længde 150 cm (+/-10 cm) og bred-de 121 cm (+/-3 cm). Af hensyn til transport kan rampenmed fordel være konstrueret i 2 adskilte dele, som sam-les ved hjælp af formonterede beslag/hængsler. Rampener belagt med grønt filttæppe, og en liste monteret påundersiden i rampens ene ende passer til kobling på enaf de 3 lister på spillebordet. Yderligere specifikationer:se tegning side 55.Måtte: Almindelig måtte - ikke grøn - ca. 60 x 35 cm.

ReglerI det følgende er angivet regler for robule-spil på 3forskellige niveauer: Basisspil, udvidet spil og avance-ret-spil.For alle 3 niveauer gælder:Afstanden fra spillebordets forkant til scorings-broenskal minimum være 7 m. og maximum 12 m. Indenfordisse 5 meter skal spillerne enes om placeringen afspillebord og rampe, samt rampens tilkoblingshøjde på

Roboule-bane med rampe, tæppeog scorings-bro. Stregen på tværsaf tæppet foran scorings-broenkaldes rebound-linien

Den midterste (gule) port er medsine 24 cm i diameter den største,den venstre (blå) er med 21 cm denmindste, mens grøn port er 22 cm idiameter

57

spillebordet. Scorings-broen placeres ved en væg, enbande eller lignende, så den ikke flyttes af kugler, derikke rammer i scoringsportene.Tommelfingerregel: Ved en eksakt afstand fra broen medrampen koblet i en eksakt højde på spillebordet, må enkugle - skubbet med minimum/ medium kraft ud overspillebordets kant - ikke trille tilbage over rebound-linien, når den „rebound'er" på broens gummiliste.Når der spilles, må en spillers hånd ikke hjælpes/bevæges af en hjælper for at aflevere kuglen. Spillerenskal selv spille kuglen ud over spillebordets kant. Enhjælper må dog - efter spillerens anvisning - placerekuglen tættest muligt ved kanten.Hvis en kugle scorer i en port, men ryger ud af portenigen, fjernes den fra tæppet i den aktuelle runde. Scorin-gen er gyldig og tilfalder den spiller, som i den aktuellesituation spillede en kugle.Hvis spillere ikke har brug for rampen, kan de trillekuglerne fra en måtte (se beskrivelse under Meldreth-bowling).

BASIS-SPIL1. Et spil består af minimum 2 runder. 2 spillere harhver 8 kugler - den ene brune, den anden sorte.2. De spiller deres kugler - en afgangen og på skiftmellem spillerne - og forsøger at rulle eller støde kuglerind i portene på scorings-broen. Spillernes placering tilhøjre eller venstre for midtersektionen, samt hvem derspiller den første kugle, afgøres ved lodtrækning. Ianden runde skifter spillerne side, og den anden spillerstarter spillet med første kugle.3. Scoringer: Blå 4 points, grøn 2 points, gul 1 point.Kuglerne skal være mindst 2/3 igennem buen, før der erscoret. Enhver kugle uanset farve, som ruller ellerstødes ind, tillægges den spiller, som i den aktuellesituation spillede en kugle.4. Alle kugler efterlades, hvor de er rullet eller stødt tilforan broen. Kugler, der ruller eller stødes ud af tæppet,er ude af spillet.5. Kugler, der ruller tilbage over „rebound-linien", giver4 point til den anden spiller. (Denne regel kan eventueltfrafaldes ved spillere, der også har forståelsesmæssigehandicap.)6. Når alle 16 kugler er spillet, tælles scoringerne sam-men. Brug Meldreth scoringstavlen som hjælp til anskue-liggørelse af score og pointstilling.

Tilføjelser:* Hvis spillerne ikke har tilstrækkelig rækkevidde, kande spille kuglerne fra midtersektionen i stedet for fra

58

sidesektionerne. Så er der ingen grund til at skifte sidemellem runderne.

UDVIDET-SPIL1. Et spil består af minimum 2 runder. 2 spillere har 6kugler hver - den ene brune, den anden sorte. Denspiller, der ikke skal starte spillet med den første kugle,bestemmer i hvilken rækkefølge 4 andre kugler (2 bruneog 2 sorte) skal anbringes på 4 hvide mærker på tæppet1 meter fra forkanten af broen. Disse kugler kaldesspærrekugler.

^ i***•tf f i

Roboulebane med 4 spærrekuglerplaceret før spillet starter

2. Spillerne spiller deres kugler - en afgangen og påskift mellem spillerne - og forsøger at rulle eller stødekugler ind i portene på scorings-broen. Spillernes place-ring til højre eller venstre for midtersektionen, samthvem der spiller den første kugle, afgøres ved lodtræk-ning.I anden runde skifter spillerne side, og den anden spillerstarter spillet med første kugle.3. Scoringer: Blå 4 points, grøn 2 points, gul 1 point.Kuglerne skal være mindst 2/3 igennem buen, før der erscoret. Enhver kugle uanset farve, som ruller ellerstødes ind, tillægges den spiller, som i den aktuellesituation spillede en kugle.4. Alle kugler efterlades, hvor de er rullet eller stødt tilforan broen. Kugler, der ruller eller stødes ud af tæppet,er ude afspillet i den aktuelle runde.5. Kugler, der ruller tilbage over „rebound-linien", giver4 point til den anden spiller. (Denne regel kan eventueltfrafaldes ved spillere, der også har forståelsesmæssigehandicap.)6. Når alle 8 kugler er spillet, tælles scoringerne sam-men. Brug Meldreth scoringstavlen som hjælp til anskue-liggørelse af score og pointstilling.Tilføjelser:* Hvis spillerne ikke har tilstrækkelig rækkevidde, kande spille kuglerne fra midtersektionen i stedet for fra

59

sidesektionerne. Så er der ingen grund til at skifte sidemellem runderne.

Boccia er en indendørs variant afpetanque

AVANCERET-SPIL1. Et spil består af minimum 2 runder. 2 spillere har 6kugler hver - den ene brune, den anden sorte. Før spilletbegynder anbringes 4 andre (2 brune og 2 sorte) kuglerpå 4 hvide mærker på tæppet 1 meter fra forkanten afbroen (spærrekugler). Se tegning side 59.2. Spillerne spiller kuglerne på skift fra en valgfri positi-on ved spillebordet. Der stødes eller der strejfes en kuglefor at score.3. Scoringer:a) Hvis en spiller støder en modstanders kugle ind, fårhan portens pålydende værdi plus 4 points ekstra.b) Hvis en spiller støder en af sine egne kugler ind, fårhan portens pålydende værdi plus 2 point ekstra.c) Hvis en spillet kugle stødes tilbage eller strejfes ind ien bue, scores portens pålydende værdi.d) En spillet kugle, som går direkte ind uden at havehaft kontakt med en anden kugle, giver ingen scoring.e) Kuglerne skal være mindst 2/3 inde i en port for atscore.4. Kuglerne efterlades, hvor de standser foran broen.Kugler uden for tæppet er ude af spillet i den aktuellerunde. Kugler, der ruller tilbage over „rebound-linien",giver 4 point til den anden spiller.5. Når alle 8 kugler er spillet, tælles scoringerne sam-men. Brug Meldreth scoringstavlen som hjælp til anskue-liggørelse af score og pointstilling.Tilføjelser:* For en kugle, som opfylder reglerne for scoring, og

som stødes ud af porten igen, fastholdes scoringen.Kuglen fjernes fra spillet i den aktuelle runde.

* Flere scoringer på en gang for en spiller kan forekom-me ved en spillet kugle, der støder en kugle ind ogselv strejfer ind i en anden port, eller støder/strejferflere kugler ind i porte.

BocciaIdé og formBoccia er en af de mest udbredte idrætsgrene i DHIF ogspilles i klubber over hele landet både som hold- ogindividuel disciplin. Inspirationen til spillet kommer frade sydlige Middelhavs-lande (Frankrig, Spanien, Itali-en). Det oprindelige spil kendes som Boule eller Pe-tanque og spilles med kugler af metal på et underlag afsand eller jord. Spillets idé er at kaste sine kugler, såflest muligt af dem kommer til at ligge tættere på enlille målkugle (grisen) end modstanderens kugler.

60

I boccia er metalkuglerne skiftet ud med læderkugler,der er fyldt med polyestergranulat. Røde kugler til detene hold og blå til det andet. Målkuglen er hvid, menhar samme størrelse som spillekuglerne. I turnerings-boccia konkurrerer man i forskellige rækker. Det erdeltagernes grad af funktionsnedsættelse, som afgør,hvilken række der skal spilles i. I mange år har bocciaværet et populært spil for nogle grupper af svært handi-cappede spillere - specielt spastikere.

SpillestedDer spilles fortrinsvis i haller og gymnastiksale. Illu-strationen nedenfor viser en standardbane til boccia,som benyttes ved alle handicapidrættens officielle turne-ringer og stævner. Banens linier kan være permanenteog malet direkte på underlaget. De kan også være mar-keret med hvidt tape, der fjernes igen efter brug.Banens grundplan er 6 x 10 m, hvor der bag ved kasteli-nien er markeret 6 felter (båse) å 1 m. Båsene benævnesfra venstre mod højre 1 - 6, hvor båsene 1, 3 og 5 er tilrødt hold, og båsene 2, 4 og 6 er til blåt hold.7,5 m inde på banen, målt fra kastelinien, findes Kryd-set, der skal være tydeligt markeret.Hvis man ikke har mulighed for at spille på en stan-dardbane, kan man fx spille efter linierne på en badmin-tonbane.

Bocciabanen svarer i størrelsenogenlunde til en badmintonbane

61

To røde og to blå kugler ligger isamme afstand fra den hvide (enmeget usædvanlig situation!)Resultat: 2-2.

UdstyrEt standardudstyr til boccia består af følgende:Kugler: 1 hvid, 6 røde og 6 blå læderkugler med poly-esterfyld.Tape: Til markering af standardbanens linier brugeshvidt ca. 2,5 cm bredt specialtape, der er let at fjerneefter brug.Markeringsbat: For at markere, hvilket hold der skalspille den næste kugle, bruger dommeren et bat, der errødt på den ene side og blåt på den anden.Målebånd: Hvis der er tvivl om, hvilket hold der ertættest på målkuglen, måler dommeren afstanden fra deimplicerede kugler til målkuglen med et målebånd.Tagrende: Spillere, der ikke har mulighed for at kasteeller sparke kuglerne afsted (fx spillere med muskel-svind), kan benytte en tagrende til at trille kuglerne nedad.

ReglerBASIS-SPIL1. Spillestedet kan eventuelt være et mindre områdeend standardbanen, hvor fx stregerne på en badminton-bane bruges.2. To hold spiller mod hinanden. Der kan være 1, 2 eller3 spillere på hvert hold.3. Hold 1 spiller med røde kugler, hold 2 med blå.4. Spillets start: En spiller fra hold 1 kaster den hvidemålkugle på banen. Samme spiller kaster derefter enrød kugle - og forsøger at komme så nær målkuglen sommuligt.5. Dernæst spiller hold 2 en eller flere blå kugler. Når enblå kugle kommer nærmest målkuglen, er det igen hold1, der skal spille den næste kugle.6. Sådan fortsættes runden indtil alle kugler er spillet.7. Det er tilladt at ramme og dermed flytte modstande-rens kugler og/eller målkuglen.8. Når runden er færdigspillet tælles points: Kun dethold med den tættest (på målkuglen) placerede kugle fårpoint(s). Holdet får 1 point pr. kugle, der er bedre place-ret end modpartens bedste kugle. En runde vil derforkunne afgøres med 0 point til det ene hold og fra 1-6points til det andet hold, bortset fra følgende situatio-ner:a) Hvis begge hold har lige mange kugler i nøjagtigsamme afstand til målkuglen, er runden uafgjort (fx 1-1eller 2-2, se tegning).b) Hvis begge hold har kugler i nøjagtig samme afstandtil målkuglen, men ikke lige mange kugler, kan rundenfx give resultatet 2-1 eller 2-3 etc.9.1 næste runde starter hold 2 med at spille målkuglenud på banen og følger efter med en blå kugle.

62

10. En kamp består af det antal runder, som svarer til,at hver spiller får lejlighed til at spille målkuglen. Kam-pens vinder er det hold, der opnår flest points, nårscoren fra runderne lægges sammen.

UDVIDET-SPIL1. Spillestedet er standardbanen, hvor alle banensstreger er markeret med tape eller malet på underlaget.2. To hold spiller mod hinanden. Der er 3 spillere påhvert hold.3. Det ene hold spiller med røde kugler (rødt hold), detandet med blå kugler (blåt hold).4. Spillets start: Spilleren fra rødt hold, der befinder sigi bås 1, spiller den hvide målkugle ud på banen. Mål-kuglen skal ud over banens V-linie og ligge inden forbanens øvrige linier for at være gyldig. Samme spillerforsøger derefter at placere en rød kugle så nær målkug-len som muligt.5. Dernæst spiller blåt hold en eller flere kugler. Når enblå kugle kommer nærmest målkuglen, er det igen rødthold, der skal spille den næste kugle.6. Hvis en spiller overtræder kastelinien, tildeler dom-meren modstanderholdet 1 point. Runden fortsættesindtil alle kugler er spillet.7. Det er tilladt at ramme og dermed flytte modstande-rens kugler og/eller målkuglen. Holdkugler, der rygeruden for banens linier, er ude afspillerunden. Hvismålkuglen ryger uden for banens linier, skal dommerenplacere den på Krydset. Holdet, der herefter har denlængste afstand til målkuglen, skal spille den næstekugle. Hvis ingen af holdene har flere kugler, afgørdommeren runden efter vurdering/opmåling af holdkug-lernes placering (se pkt. 8).8. Når runden er færdigspillet tælles points: Kun holdetmed den tættest (på målkuglen) placerede kugle fårpoint(s). Holdet får 1 point pr. kugle, der er bedre place-ret end modpartens bedste kugle. En runde vil derforoftest kunne afgøres med 0 point til det ene hold, og fra1-6 points til det andet hold, men der findes følgendeundtagelser:a) Et eller flere strafpoint som følge af overtrædelse afkastelinien (se stk 6) kan bevirke, at begge hold opnårpoint i en runde.b) Hvis begge hold har lige mange kugler i nøjagtigsamme afstand til målkuglen, er runden uafgjort (fx 1-1eller 2-2).c) Hvis begge hold har kugler i nøjagtig sammeafstand til målkuglen, men ikke lige mange

kugler, kan runden fx give resultatet 3-1 eller 2-3.

f/A

63

For spillere med svære spasmerkan det være en fordel at fiksereden eller de mest spastiske lem-mer (her: venstre arm og venstreben)

9.1 næste runde starter en spiller fra blåt hold i bås 2med at spille målkuglen ud på banen og følger efter meden blå kugle.10. En kamp består af 6 runder, som svarer til at hverspiller får lejlighed til at spille målkuglen. Kampensvinder er det hold, der opnår flest points, når scoren frarunderne lægges sammen.

TræningsøvelserInden gennemgangen af forskellige træningsøvelser kandet være hensigtsmæssig at gøre opmærksom på speciel-le forhold for personer med spasmer og svært kontroller-bare bevægelser.1. For at opnå den bedst mulige kaste- eller sparketek-nik, vil det for mange spastikere være en fordel at haveden eller de legemsdele fikseret (fx med remme), som ermest spastiske. Herved øges chancerne for at kunnekontrollere den legemsdel mest uforstyrret, der brugestil kastet/sparket.For spillere med meget spasticitet, har træningen affølgende områder stor betydning:a) At opbygge en ensartet metodik og kaste/sparkerutine. Ved at lære en fornuftig og ensartet mådeat kaste/sparke bocciakuglerne på, kan de spastiskebevægelser efterhånden minimeres (øvelserne 1 - 6).b) At justere retningen og fokusere på ét punkt. I træ-ningen kan det gøres ved at „målet" spilleren forsøger atramme, efterhånden gøres mindre og mindre (øvelserne7 -10).2. Har spilleren ingen mulighed for at lære at kaste ellersparke (pga. meget svær spasticitet, lammelse, muskel-svind m.m.), kan der benyttes en tagrende til at trillekuglerne ned af.En hjælper kan holde og styre en tagrende i retning ogvinkel efter spillerens kommando. Det er en god idé,hvis hjælperen står med ryggen til banen og kun harøjenkontakt med spilleren. Når spilleren vurderer, attagrenden er „rigtigt indstillet", lægger hjælperen enbocciakugle i tagrenden, som spilleren fx lægger enhånd på (evt. med hjælp). Spilleren starter kuglens løbned af tagrenden ved at løfte hånden fra kuglen.

Kan spilleren ikke kaste ellersparke kuglen, bruges et stykketagrende som rampe

64

ØVELSE 1Med 3 meters afstand til en væg eller bande skal spille-ren placere kuglerne så tæt på væggen/banden sommuligt, men uden at ramme den. For at optræne spille-rens boldfornemmelse er det vigtigt, at øvelsen udføresved en væg/bande, hvor det bliver meget synligt, hviskuglen rammer og triller tilbage.Formål: Præcision på kort afstand.

ØVELSE 2Fra standardbanens kastelinie skal spilleren placerekuglerne så tæt på baglinien som muligt, uden at deryger ud af banen.Formål: Præcision på lang afstand.

ØVELSE 3Med benene mod spilleren lægges 3 taburetter ved højresidelinie i en afstand af henholdsvis 3, 6 og 10 m frakastelinien. Fra kastelinien skal spilleren placere 4kugler i hver taburet, uden at kuglerne berører taburet-terne.Samme øvelse hvor taburetterne er placeret ved venstresidelinie. Spilleren bør træne øvelsen fra samtlige 6båse, hvor der startes i den letteste bås (med skamlerneplaceret ved højre sidelinie er den letteste bås, dvs. denmindste skudvinkel, bås nr 6).Formål: At kunne placere kuglerne så tæt på sidelinierne som muligt med forskellig afstand og vinkel frakastelinien.

ØVELSE 4Med benene mod spilleren lægges 3 taburetter fordelt påbaglinien. Fra kastelinien skal spilleren placere 4 kugleri hver taburet, uden at kuglerne berører taburetterne.Bør trænes fra samtlige 6 båse.Formål: At få kuglerne til at ligge så tæt på bagliniensom muligt forskellige steder på baglinien.

ØVELSE 5

Med benene mod spilleren lægges 3 taburetter tværsover banen 5 meter fra kastelinien. Fra kastelinien skalspilleren placere 4 kugler i hver taburet, uden at berøretaburetterne. Bør trænes fra samtlige 6 båse. Formål: Atplacere kuglerne så tæt på 5-meter „linien" som muligtforskellige steder på 5-meter „linien". 5-meter „linien" eren fiktiv linie, der ikke er optegnet på banen.

ØVELSE 6Fra kastelinien skal spilleren forsøge at placere 6 kuglerpå Krydset, uden at kuglerne kommer forbi. Bør trænes

Øvelse 3: Fra kastelinien skal spille-ren placere 4 kugler mellem benene påhver taburet - uden at kuglerne rørertaburetten

65

Herover: Øvelse 8 (kugler iV-formation)Herunder: Øvelse 9 (kugler iA-formation)

fra samtlige 6 båse. Formål: At placere kuglerne så tætpå Krydset som muligt.Ved de næste øvelser er formålet at placere kuglernetættest muligt foran målkuglen fra forskellige vinkler,så de samtidigt dækker for modstanderen.Denne detalje er vigtig at beherske i spilsituationer: Enspillet kugle, der ryger forbi målkuglen og ender bagved,giver ofte ikke point og er samtidigt ikke med til atbesværliggøre modstanderens spil.Øvelserne kan trænes fra samtlige 6 båse.

ØVELSE 712 kugler fordeles med ca. 0,75 m afstand mellem hverpå højre eller venstre sidelinie. Spilleren forsøger „atlægge" 1 kugle op til hver, helst lidt foran så den dækkerfor „mår-kuglen.

ØVELSE 812 kugler placeres på banen i en V-formation (V'ets benender i banens hjørner ved baglinien, og V'ets spids er 3m fra kastelinien). Spilleren forsøger „at lægge" en kugleop til hver, så den dækker for „mår'-kuglen. Ligger derkugler i vejen, må disse ikke fjernes/rammes.

ØVELSE 912 kugler placeres på banen i en A-formation {A'ets benstarter ved sidelinierne 3 m fra kastelinien, og A'etsspids skal være midt på baglinien). Spilleren forsøger at"lægge" en kugle op til hver, så den dækker for „mår-kuglen. Ligger der kugler i vejen, må disse ikke fjernes/rammes.

ØVELSE 106 „mål"-kugler fordeles over banens bredde 1 m frabaglinien. Spilleren forsøger at "lægge" en kugle op tilhver, så den dækker for „mår'-kuglen.

Side-tennisIdé og formSide-tennis er i udgangspunktet inspireret af bordtennisog er et hurtigt returneringsspil for 2 spillere. På enrække punkter (spillebordets bredde, boldens størrelseog vægt, battype osv.) adskiller spillet sig dog væsentligtfra bordtennis, og bliver dermed et velegnet spil forudøvere med store funktionsnedsættelser. Spillerneforsøger at score hos hinanden ved at slå en bold igen-nem åbninger ved bordets endestykker.I en kamp spilles der bedst af 3 sæt. I hvert sæt spillesop til 11 point. Side-tennis har et fuldt udbygget regel-sæt og er meget velegnet som stævne- og turneringsspil.

SpillestedSide-tennis kan spilles alle steder, hvor underlaget erplant, og der er plads til spillebordet og deltagere ikørestol. Dimensionerne på spillebordets plade er 76 x176 cm (+/- 5 mm). Pladen skal have en højde på ca. 72cm målt fra gulvplanet. Pladen er grøn og inddelt i 4 ligestore zoner af 3 hvide linier (en midterlinie + 2 spillelini-er 44 cm fra hver endekant).

Herunder: Bord til side-tennis

2 Z (*+*** Ser

67

Bat, bat-handske og deflektor tilside-tennis

De 2 spillelinier markerer hver spillers spilområde, og ihvert spilområde er markeret et serveområde på 22 x 24cm. (se tegning forgående side).På pladens langsider er monteret 2,6 cm høje bander ogi hver ende er monteret 2 endestykker (20,5 cm i læng-den og ca. 2,2 cm i tykkelsen.)

UdstyrBolden: Bolden, som fremover benævnes ballen, er enhvid billard kugle, 4,13 cm eller 4,76 cm i diameter.Battet: Er specialkonstrueret og skal have dimensioner-ne som fremgår aftegningen. Kan være udført i træeller andet velegnet materiale (ikke metal) og belagtmed gummi, tape eller lignende.Bat-handsken: Er for spillere, der ikke kan holde fast pået bat. Handsken er syet af læder (eller syntetisk mate-riale med lignende egenskaber) og forstærket på for- ogbagside med ekstra tykt materiale. Under den forstær-kede del findes en plade (fx af krydsfiner) for at beskyttespillerens hånd. Slagstykket (det stykke af handskenspilleren må slå med) må maksimalt være 15 cm i høj-den og 21 cm i længden.Slagstykkets farve skal være forskellig fra den del afhandsken, der dækker håndledet.Deflektoren: Er 2,6 cm (+/- 3 mm) høj, 11,5 cm (+/- 5mm) lang og 9 cm (+/- 5 mm) på det bredeste stykke.Den er hvid, udført i træ og kan monteres i hullerne vedmidterlinien med 2 vingskruer. Se tegning.

ReglerBASIS-SPIL1. De to spillere trækker lod om retten til at serve.Spilleren med serveretten har 5 server, som tages bagservelinien. Herefter har modstanderen 5 server, ogsåledes skifter serveretten for hver femte serv. Det ertilladt med 3 forsøg til at ramme ballen pr. serv.2. Der scores 1 point, når ballen går igennem en af de 3åbninger ved modstanderens bordende.Modtageren af serven prøver at returnere ballen, og denslås/stødes frem og tilbage, indtil der scores, eller indtilen regel overtrædes.3. Den første, som når 11 points, vinder sættet.4. En spiller må have en eller eventuelt flere kontaktermed ballen for at returnere den.5. En spiller må kun røre ballen, når den er på hansspilleområde (bag spillelinien). Straf for overtrædelse:modstanderen får én serv.6. En spiller må ikke røre ballen med håndtaget ellernogen del af kroppen - inklusive en arm, hånd ellerfinger. Straf for overtrædelse: Modstanderen får én serv.Hvis en spiller forhindrer en scoring ved hjælp af hånd-

taget på battet eller en del af kroppen tildeles modstan-deren ét point.7. Hvis en spiller fejler en returnering, så ballen stopperpå bordet imellem de to spillelinier, tildeles modstande-ren én serv.8. Hvis en spiller slår ballen over sidebanden eller overendestykkerne, tildeles modstanderen én serv.9. Hvis en spiller slår en ball, der returnerer uden atmodstanderen rører den, må der spilles videre.OBS reglerne 5-8:En serv tildelt modstanderen medfører ikke automatisket point til denne, men der spilles, indtil ballen er vun-det. Dvs. at der i „straf-serven" spilles om det point, derblev kæmpet om, da forseelsen blev begået. Efter en„straf-serv" går serven tilbage til den spiller, der havdeserveretten, da forseelsen blev begået.Tilføjelser:* Hvis en spiller kan slå meget hårdt til ballen, kan en

„deflector" (forhindrer direkte skud) monteres i huller-ne ved midterlinien for at beskytte den anden spiller.Øjenbeskyttere og sikkerhedshjælm kan benyttes, nårdet er nødvendigt.

* En bat-handske kan anvendes af spillere, som ikkekan holde tilstrækkeligt godt på et bat.

UDVIDET-SPIL1. De to spillere trækker lod om retten til at serve.Deflektoren skal være monteret i hullerne ved midterli-nien. Spillerne skiftes til at serve fra deres ende afbordet i et forsøg på at score et point. Servemodtagerenforsøger at returnere ballen, og der spilles frem og tilba-ge, indtil der er scoret, eller indtil en regel erovertrådt.2. Alle skud skal røre sidebanden mindst engang på vej mod scoring. Hvis ikke får mod-standeren 1 point.3. Serven:a) Hver spiller har 5 server i træk, herefterserver modstanderen 5 gange, og såledesskifter serveretten spillet igennem.b) Serven foretages bag servelinien. For atvære en gyldig serv skal ballen røre sideban-den imellem egen spillelinie og midterlinie.Se illustration vedrørende godkendt serv.4. Den spiller, som først når 11 points, vindersættet.5. En spiller må kun røre en ball, når den eri spilleområdet (bag hans spillelinie).6. Der gives 1 point til modstanderen forfølgende forseelser:

Eksempler på godkendte (tv) og ikke-godkendte server

a) Slå ballen ud over en bande. (Det forekommer, at enball rører banden på vej ud af banen. I dette tilfældespilles ballen om.)b) Berøring af ballen med håndtag, finger, hånd, armeller anden del af kroppen.c) Mere end et slag til ballen.d) Ukorrekt serv. (Kun et serveforsøg).e) Hvis en spiller fejler returneringen, så ballen stopperimellem de to spilleområder.f) Hvis en ball rammes uden for spilleområdet.7. Hvis en ball slås så hårdt, at den returnerer uden atmodstanderen rører den, er den stadig i spil.Tilføjelse:* Hvis en spiller slår meget hårdt, tilrådes det at benyt-te øjenbeskyttere og sikkerhedshjælm.

Shift-tennisIdé og formLige som Side-tennis er Shift-tennis et spil inspireret afbordtennis. Der spilles bedst af 3 sæt. I hvert sæt spillesop til 21 points - dog med en maximal tidsgrænse på 10min. pr. sæt. På bordet er monteret bander, der kanindstilles sådan, at åbningerne for enden af bordetpasser til spillernes rækkevidde og hurtighed: Denbedste spiller får den største åbning at forsvare.Spillet er ikke færdigudviklet med hensyn til form ogregler, og da idé-baggrunden for spillet er at kunne

Shifttennis er udviklet på en skolefor handicappede i Arnhem, Hol-land, og spilles nu mange steder iDanmark

70

ændre og tilpasse det til deltagernes individuelle forud-sætninger, er lokale afvigelser og varianter mere reglenend undtagelsen. Det kan dog anbefales at tage ud-gangspunkt i nedenstående oplysninger, hvis der etable-res lokale turneringer eller udfordringskampe.

SpillestedBordtennisbord uden net med 7-10 cm høje sidebanderpåmonteret. Bordets højde justeret (fx ved hjælp aftræklodser under bordbenene) til ca. 80 - 90 cm, såkørestolsbrugere kan få forreste del af ben og kørestolind under bordet og dermed komme tæt på bordkanten.

UdstyrBanderne: Udført i træ og følger bordets langsider.På markedet findes forskellige måder at fastgøre ban-derne til bordet, fx holdt fast ved hjælp af skrue-beslageller sugekopper af gummi monteret på undersiden afbandernes kanter. De sidste 68 cm af banderne i hverende er hængslet på midt er stykket, så størrelsen pååbningen ved bordenden kan reguleres - se tegningBolden: En bandyVhockeybold i plastic, ca. 7 cm i diame-ter. Materiale, vægt og form bevirker, at bolden hopperdårligt og er forholdsvis let at holde på bordpladen.Battet: Kan være et gennemskåret bordtennisbat, etspecialkonstrueret bat af krydsfiner eller en specialsyethandske som beskrevet ved Side-tennis.Har en spiller ingen eller ringe mulighed for at holdefast i battet, kan det eventuelt fastgøres ved hjælp aftape eller velcro-bånd.

ReglerDe to spilleres evne og mulighed for at dække helebordets bredde vurderes. Hvis der er begrænsninger irækkevidden som følge af nedsat eller manglende funk-tion (fx lammelse), kompenseres ved at åbningen forbordenden reduceres tilsvarende.Vurderingen af spillerne er skønsmæssig og har udeluk-kende til hensigt at gøre deres forudsætninger for spilletmest lige, og dermed kunne konkurrere på lige vilkår.

BASIS-SPILSpillet startes med en serv, hvor bolden ligger stille påserverens banehalvdel. Hvis servebolden ikke når overmidterlinien, server samme spiller på ny.Bolden må kun berøres med battet og maximalt 2 gange(redning/ parering plus angrebsslag).1 point scores ved at spille bolden ud over modstande-rens baglinie. Ved scoring er det spilleren, der blevscoret ved, der får serveretten.

Banderne er 7-10 cm høje

Bat i træ el. lign.

H H71

Hvis bolden er i luften (dvs. hopper), når den passererbaglinien, tæller scoring ikke.Hvis bolden reddes med en kropsdel (hånd, arm, maveosv.) eller berøres mere end 2 gange, tæller det somscoring til modstanderen.Hvis en spiller slår bolden over sidebanden, tæller detsom scoring til modstanderen.Kommer bolden - efter en redning/parering - til at liggestille udenfor rækkevidde på egen banehalvdel, giverdommeren bolden til pågældende spiller.Kommer bolden - efter en redning/parering plus etangrebsslag - til at ligge stille udenfor rækkevidde påmodspillerens banehalvdel, giver dommeren bolden tilmodspilleren.

UDVIDET-SPILSom i basis-spillet men med en eller flere af følgendeændringer:* Hvis ikke servebolden når over midterlinien, overgår

serveretten til modspilleren.* Bolden må kun berøres med battet 1 gang (parering

og angreb i samme slag).* Hvis bolden reddes med en kropsdel (hånd, arm, mave

eller lignende) eller berøres mere end 1 gang, tællerdet som scoring til modstanderen.

* Kommer bolden - inden kontakt med forsvarens bat -til at ligge stille udenfor rækkevidde, uanset hvor påbanen, giver dommeren bolden til forsvaren.

* Kommer bolden - efter kontakt med forsvarens bat -til at ligge stille udenfor rækkevidde, uanset hvor påbanen, giver dommeren bolden til angriberen.

* Scoring ved baglinie er kun gyldig, når bolden harhaft mindst 1 bandeberøring inden den passerermodstanderens baglinie.

72

Ud af stolenNår man i idrætstræningen vælger at lade idrætsudøve-ren slippe sit allervigtigste hjælpemiddel, kørestolen,skal det være vel gennemtænkt, og der skal være et målmed aktiviteterne. Det skal ikke være et "behandler-mål", men en idrætsligt mål.Hvis træning "ud af stolen" giver et resultat i form af fxbedre siddende balance eller en forbedret evne til atkoordinere bevægelser, man har brug for i idrætten, ermålet med træningen opfyldt. Belønningen for trænings-indsatsen kan være en øget udholdenhed og en forbedretevne til at træne færdigheder i deltagernes idrætsgren,uanset om idrætten er kørestolshockey, kørestolsfod-bold, boccia eller skydning.Det er ikke alle kørestolsbrugere med nedsat armfunkti-on, der bør præsenteres for „ud af stolen" aktiviteter.Handicappets grad og årsag kan være afgørende for, omdet er tilrådeligt at sætte aktiviteterne i gang. Instruk-tøren bør derfor altid rådføre sig med idrætsudøverne,som ved, hvad de kan deltage i.

Hvorfor ud af stolenJo flere bevægelseserfaringer, man kan opnå, jo bedrekan funktionsniveauet blive!Har man en medfødt skade som fx cerebral parese {spa-stisk lammelse), vil man i opvæksten have haft færremuligheder for at samle erfaringer i at bevæge sig, ogden motoriske udvikling er langt fra et normalt forløb.„Ud af stolen" aktiviteter må gerne være planlagt ud fraet kendskab til normal motorisk udvikling, fx trille-,krybe- og kravleøvelser samt siddende øvelser. Både foridrætsudøveren og for instruktøren er det vigtigt, attræningen foregår aktivt.

73

Er evnen til aktiv bevægelse nedsat, kan man alligeveldefinere en trilleøvelse som idrætstræning, hvis udøverog instruktør er enige om, hvorfor og hvordan aktivite-ten gennemføres.Når en person med spastisk lammelse træner trille- ogkrybeøvelser igennem et stykke tid, vil han eller hunopnå en øget udvikling og kontrol af sine bevægelser, ogselv en lille forbedring vil efter al sandsynlighed resulte-re i større beherskelse af idrætsgrenen.

Hvorfor ikke ud af stolenNogle grupper af kørestolsbrugere med nedsat armfunk-tion har ingen glæde af idrætstræning uden for stolen,da de kan være så fysisk handicappede, at der ikke kanforegå nogen aktiv bevægelse. Det gælder blandt andetfor nogle udøvere med muskelsvind.Der findes forskellige former for muskelsvind, og vednogle typer bliver den sygdomsramte ude af stand til atbevæge sig ved egen hjælp. I disse tilfælde er der ingennævneværdig gevinst ved at forsøge at lave idrætsakti-viteter udenfor stolen, da det kræver en vis muskelkraftat udføre aktive bevægelser.Hvis en idrætsudøver med muskelsvind skal ud af stolenfor at skifte stilling og strække leddene ud, er det ikkeen opgave for idrætsinstruktøren.Andre med muskelsvind har kun delvis nedsat muskel-kraft og har dermed evne til at bevæge sig aktivt, menda musklerne udtrættes hurtigt, skal man bestemtoverveje, om kræfterne skal bruges til de daglige gøre-mål, eller de skal „fyres" af på idrætsøvelser!Det er i det hele taget vigtigt at overveje, om de ressour-cer, der bliver brugt på „ud af stolen" aktiviteter, stårmål med den idrætsrelaterede effekt, man ønsker atopnå.Hvis man ikke ønsker at træne „ud af stolen" aktiviteterhver gang, kan det dog anbefales, at den almindeligetræningsrutine afveksles nogle gange i løbet af sæsonen,eventuelt i forbindelse med ekstra trænings samlinger,juleafslutning etc.

Forslag til aktiviteterAlle former for trille-, krybe-, kravle- og gyngeøvelsersamt rotationer og lignende påvirker og træner lige-vægtssansen (labyrintsansen), som er grundlæggendefor normal motorisk udvikling i barnets første leveår.Denne sans har blandt andet betydning for, om barnetgennemgår en udvikling fra liggende til siddende ogstående stilling. Samtidig udvikler barnet færdigheder idisse stillinger, som stiller krav til stabilitet og balance.Hos en person med et medfødt fysisk handicap er betin-gelserne for den motoriske udvikling væsentligt ændret.

74

Det viser sig fx ved, at personen ikke kan vende sig frarygliggende til maveliggende stilling, ikke har balance isiddende stilling og ikke kan gå.Hos en person med et erhvervet svært fysisk handicapsom følge af sygdom eller ulykke senere i livet, er evnentil at udføre de normale bevægelser kompromitteret,sådan at tidligere indlærte færdigheder ikke længerekan bruges.Hvis man vælger at træne "ud af stolen" aktiviteter, erdet oplagt at bruge redskaber, hvor man kan øve nogleaf de motoriske grundfærdigheder som: Rulle, krybe,kravle, rotere, vippe, gynge, skubbe og trække, balance-re, trille eller skubbe til en bold, eventuelt kaste oggribe.Man kan vælge et bestemt redskab og træne med det enperiode for at dygtiggøre deltagerne i en bestemt øvelse.Eller man kan opstille flere redskaber, hvor man i red-skabernes opstilling kan tage hensyn til, at deltagernebefinder sig på forskellige udviklingstrin, sådan at derer passende udfordringer til alle.Redskaberne kan fx være: Tyk måtte, stor trampolin,hoppepude (stor el. lille ), gynge, hængekøje, frottéring,rullebrætter samt store og små balloner.Det er vigtigt at være opmærksom på faremomenter vedredskaberne. Sørg for at hjælperne er godt instrueret omden rigtige sikring ved de forskellige redskaber og omegne arbejdsstillinger.

75

Frottéringen giver rigtig godrygstøtte. Deltagerne bør sidde påen måtte

FrottéringVed øvelser i frottéring er der behov for en del hjælpere.Udøverne har ofte en meget dårlig eller slet ingen sid-dende balance, og det kan derfor være nødvendigt athave en hjælper på hver side, eller eventuelt siddendebagved som rygstøtte.

Siddende skulder ved skulder: Læg vægten langt udover siden, så tyngdepunktet flyttes, og ret op igenLæg vægten fremad og bagudBrug en let bold til øvelserne (lad bolden køre venstreom, højre om)Brug balloner i forskellige størrelser - prøv om ballo-nerne kan holdes i luften indenfor frottéringen

RullebrætRullebrættet kan bruges både som et træningsredskab(hvor der specielt trænes rum/retningsfornemmelse ogbalance/ligevægt) og som transportmiddel mellem po-sterne i en redskabsbane.Det er en god idé at bruge et liggeunderlag eller lignen-de, så brættet bliver mindre hårdt at ligge på.For at give den bedste oplevelse af fart og bevægeligheder underlaget, der køres på, meget vigtigt: Trægulve oghårde linoleumsgulve er velegnede, mens tæppegulve ogstødabsorberende gummibelagte gulve er uegnede.Rullebrættets hjul synker ned i disse underlag, og derskabes derfor for stor modstand .Mange kørestolsbrugere med nedsat armfunktion ernødt til at ligge på ryggen på rullebrættet. Hvis idræts-udøveren har lidt muskelkraft i arme og hænder, kanman trække ved hjælp af et tøndebånd. Ellers må manfastgøre et reb på rullebrættet og trække ved hjælp afdet. Når instruktøren finder det forsvarligt, kan deteventuelt være udøvere i elkørestol, der trækker kam-meraterne på rullebræt.

En del kørestolsbrugere mednedsat armfunktion kan bedstligge på ryggen på rullebrættet

* Træk rullebrættet i forskellige retninger: Ligeud,baglæns osv.

* Kør i zig-zag, kør i spiraler, kør i cirkler.Hvis udøverne har en rimelig funktion i armene ogoverkroppen, kan man organisere kørslen på rullebrætsom et stafetløb: Depechen kan fx være en ærtepose, derskal bæres på hovedet, eller en bold der skal dribles pågulvet.

76

Frottéringen giver rigtig godrygstøtte. Deltagerne bør sidde påen måtte

FrottéringVed øvelser i frottéring er der behov for en del hjælpere.Udøverne har ofte en meget dårlig eller slet ingen sid-dende balance, og det kan derfor være nødvendigt athave en hjælper på hver side, eller eventuelt siddendebagved som rygstøtte.

Siddende skulder ved skulder: Læg vægten langt udover siden, så tyngdepunktet nyttes, og ret op igen

* Læg vægten fremad og bagud* Brug en let bold til øvelserne (lad bolden køre venstre

om, højre om)* Brug balloner i forskellige størrelser - prøv om ballo-

nerne kan holdes i luften indenfor frottéringen

RullebrætRullebrættet kan bruges både som et træningsredskab(hvor der specielt trænes rum/retningsfornemmelse ogbalance/ligevægt) og som transportmiddel mellem po-sterne i en redskabsbane.Det er en god idé at bruge et liggeunderlag eller lignen-de, så brættet bliver mindre hårdt at ligge på.For at give den bedste oplevelse af fart og bevægeligheder underlaget, der køres på, meget vigtigt: Trægulve oghårde linoleumsgulve er velegnede, mens tæppegulve ogstødabsorberende gummibelagte gulve er uegnede.Rullebrættets hjul synker ned i disse underlag, og derskabes derfor for stor modstand .Mange kørestolsbrugere med nedsat armfunktion ernødt til at ligge på ryggen på rullebrættet. Hvis idræts-udøveren har lidt muskelkraft i arme og hænder, kanman trække ved hjælp af et tøndebånd. Ellers må manfastgøre et reb på rullebrættet og trække ved hjælp afdet. Når instruktøren finder det forsvarligt, kan deteventuelt være udøvere i elkørestol, der trækker kam-meraterne på rullebræt.

En del kørestolsbrugere mednedsat armfunktion kan bedstligge på ryggen på rullebrættet

Træk rullebrættet i forskellige retninger: Ligeud,baglæns osv.

* Kør i zig-zag, kør i spiraler, kør i cirkler.Hvis udøverne har en rimelig funktion i armene ogoverkroppen, kan man organisere kørslen på rullebrætsom et stafetløb: Depechen kan fx være en ærtepose, derskal bæres på hovedet, eller en bold der skal dribles pågulvet.

76

Tempoet kan varieres, men for mange vil det kræve enlang træningsperiode at nå op på fuld fart !

GyngerHvis der findes gymnastiktove, kan man fremstilleforskellige slags gynger ved hjælp af tovene og et „godtunderlag", fx en bilring eller en nedspringsmåtte.Hvis der er mulighed for at fastgøre en hængekøje, er,den et godt redskab til gynge- og vippeøvelser.* Gyng forsigtigt frem og tilbage* Vip fra side til sideGyngebevægelserne giver god træning i balance ogkoordination.Progressionen i gyngeøvelserne giver sig selv - begyndmeget stille og roligt og lad målet være ,at bevægelserneskal blive større og hurtigere.En speciel velegnet flerpersoners gynge er T-flyveren:2 gymnastikbænke bundet sammen med reb i T-form ogophængt i 6 tove.Den sikreste og letteste fastgørelse af T-flyveren i toveneopnås ved brug af kraftige karabinhager/sjækler. Demonteres i ringene, som findes i enderne på de flestegymnastiktove, sådan at tovene er sammenkoblet par-vis.T-flyveren har lange, bløde bevægelser og kan have 2 - 3passagerer ombord ad gangen. Udøverne kan sidde ellerligge på den, og de kan eventuelt have en hjælper medtil at støtte og holde fast.

Tyk måtteDen tykke måtte {nedspringsmåtte) er et velegnet red-skab og har mange anvendelsesmuligheder:* Trilleøvelser fra kant til kant* Mave liggende krybeøvelser* På albuerne, balancere, gå frem på albuerne* Stå på fire, balancere* Kravle

T-flyuer over ned-springsmåtte

Tovene fastgøres sikkert vedhjælp af karabinhager

Krybe, trille, gå påalbuer, balancere osv.på tyk måtte

77

Siddende, med en person bagved som rygstøtte: Ba-lancere, række efter forskellige genstande, spille/trillemed en let bold til en anden. Efterhånden øges farteni afleveringerne, uden at det går ud over præcisionenMåtten skråtstilles på 2-3 bænke, idrætsudøverenkravler eller løftes op til øverste kant og triller nedmed god fart

Ved alle øvelserne trænes balance og koordi-nation samt muskelstyrke og stabilitet.

Måtten lægges på 2-3 skråtstillede bænke

Stortrampolinen giver gode bevægelsesople-velser, hvis man har en erfaren trampolin-instruktør

Bølgebevægelserne stimulerer sanseorga-nerne i huden

StortrampolinStortrampolinen giver gode bevægelsesoplevelser formange med et bevægelseshandicap, hvis man kan invol-vere en erfaren trampolin-instruktør eller selv har denfornødne uddannelse eller erfaring.Man bør dog være opmærksom på specielle forhold (fxdårlig ryg), der gør aktiviteten uegnet for nogle udøvere.Mange steder findes der stortrampoliner anbragt per-manent under åben himmel. De er kun velegnede isommerhalvåret.En stortrampolin, der kan slås ud og ind af 2 - 3 perso-ner, kan bruges hele året.De fleste oplever glæde ved at være i stortrampolinenfra den første gang, men ønsker man at bruge den tilmålrettet motorisk træning og/eller som decideretidrætsgren, må man gøre sig klart, at det umiddelbartvirker som om, fremskridtene sker meget langsomt.Det er vigtigt at give sig god tid til hvert trin i øvelses-rækken.Alle øvelserne, som er beskrevet ved tyk måtte undtagenden sidste øvelse, kan bruges på stortrampolinen. Hvisman lader en hjælper hoppe let på stortrampolinen, såunderstøttelsesfladen bliver bevægelig og usikker, er deren progression i øvelsernes sværhedsgrad, da der stillesstørre krav til balance og stabilitet.Hvis idrætsudøveren er så svært fysisk handicappet, attræningen må foregå i rygliggende og maveliggendestilling, er trampolinen velegnet til „liggende hoppeøvel-ser". En hjælper sørger for bevægelse i trampolinen.Underlagets bølgebevægelser og kontakten med under-laget stimulerer sanseorganerne i huden og i leddene.Inden spring i stortrampolin bør der gennemføres enmålrettet opvarmning af flest mulig af kroppens storemuskelgrupper.

78

Instruktør og hjælpere bør sørge for, at udøverne - såvidt det er muligt - selv hjælper til med at komme op itrampolinen.ØVELSER: Udøveren siddende så stabilt som muligt.Forsøg at holde balancen, mens instruktøren går ellerhopper hele vejen rundt om den siddende. Øvelsen kangøres mere krævende ved, at instruktøren går ellerhopper i en uregelmæssig rytme.Hvis udøveren kan stå eller næsten stå op, kan instruk-tør og udøver lave „tandem-spring". Instruktøren stillersig bag eller skråt bag udøveren med fødderne vinkelretpå hinanden. Instruktøren krydser armene om udøver-ens forside og tager fat i vedkommendes håndled: Højrehånd fatter venstre håndled og venstre hånd fatter højrehåndled.Så er det bare at springe og finde rytmen.Hvis udøveren har en endnu bedre stående balance, kaninstruktøren støtte med front mod udøveren. Instruktø-ren vender håndfladerne opad, udøveren lægger under-armene i instruktørens hænder og fatter dennes under-arme.Hvis udøveren kan stå på knæ og hænder, kan vedkom-mende selv hoppe, måske skal instruktøren i starten ståved siden af og hjælpe til med at sætte dugen i bevægel-se. For at få den rigtige rytme i starten kan instruktørenlægge den ene hånd mellem udøverens skulderblade ogden anden på lænden.

Ligeledes kan instruktøren være med til at sætte dugeni bevægelse stående ved siden af udøveren, der sidder ilangsiddende med fingrene pegende fremad mod tæerne.

HoppepudeHoppepuden kan bruges på samme måde og med sammeformål som tyk måtte og stortrampolin.Sværhedsgraden af øvelserne er større på hoppepuden,da underlaget her er endnu mere bevægeligt, og derstilles større krav til balance og koordination.De samme øvelser kan altså gradueres i sværhedsgradved at skifte til et redskab med mere bevægelig under-støttelsesflade.

Tandemspring, med instruktøren bagest

Tandemspring med instruktør og udøveransigt til ansigt. Det er instruktøren tilvenstre. Bemærk grebet.

79

Træningen slutter med afspænding, evt.med et tæppe over, så udøveren liggerbehageligt og lunt

AfspændingEfter „ud af stolen" aktiviteter vil det være en god idé atslutte træningen med afspænding.For mange af udøverne kan det være svært at blivebevidst om kroppen og dens afgrænsninger. Afspæn-dingsøvelserne er med til at øge kropsbevidstheden oggiver både fysisk og psykisk et øget velvære.Deltagerne ligger på en måtte, gymnastikmadras ellerlignende, eventuelt med et tæppe over. Det skal værebehageligt og lunt.Lig på ryggen eller siden (vælg den stilling der er mestbehagelig), gerne med en pude under hovedet. Lukøjnene.VERBAL GUIDNING: Med stille og rolig stemme guidesudøverne til at gennemgå kroppen fra hæl til hoved. Deter vigtigt at give sig god tid!Eksempel.: „Tænk på underbenet - slap helt af i benet ogmærk hvordan musklerne afslappes og bliver varme."Gennemgå hele kroppen på denne måde - når mave-muskler og brystkasse bliver gennemgået, fokusér da pådet dybe åndedræt.TAKTIL GUIDNING: Et antal hjælpere går forsigtigt rundtmellem de liggende udøvere. Hver hjælper triller en storballon (diameter 80-120 cm), så udøverne „tromles"over hele kroppen.Ved at trykke nedad på ballonen kan hjælperen skærpeopmærksomheden på forskellige kropsdele.Lad deltagerne ligge et par minutter efter afspændings-øvelserne og sørg for at „opvågningen" sker langsomt:* Luk øjnene op og træk vejret dybt* Gab* Bevæg kroppen lidt - bor dig lidt ned i madrassen!Det kan være en god idé at anvende dæmpet musik tilafspændingen.

Udøveren tromles ogtrykkes på med storeballoner for at skærpehans opmærksomhedom de forskellige krops-dele

Andre idrætsgreneI dette afsnit gives en kort beskrivelse af aktiviteter ogdiscipliner, hvor mange kørestolsbrugere med nedsatarmfunktion også kan deltage. Det drejer sig om: Go-kartsport, ridning, sejlads (2.4mR + Olsen Twin), ski-cart, svømning, skydning, atletik, chair-aerobic.En mere dybtgående præsentation ligger udenfor dennebogs rammer, da aktiviteterne er kendetegnet ved eneller flere af følgende karakteristika:* Kræver stor grundlæggende specialviden.* Er meget ressourcekrævende i forhold til dyrt udstyr,

meget mandskab, mange hjælpemidler osv.* Er organiseret i regi af eller i tæt samarbejde med en

„rask"-idrætsforening, hvor den krævede specialvideneksisterer.

Hos Dansk Handicap Idræts-Forbund eller den lokalehandicapidræts-konsulent kan man få yderligere oplys-ninger om muligheden for at deltage i aktiviteterne.

GokartsportI gokartsporten findes nu 2 klasser, hvor kørestolsbruge-re med nedsat armfunktion har mulighed for at deltage.Klassificeringen foregår med udgangspunkt i 2 gokart-typer:Den joystickstyrede gokart (joykarten) og gokart medhåndaggregat.JOYKARTEN, som er udviklet i Danmark, ligner en almin-delig gokart, bortset fra - og det er netop det væsentlige- at styrefunktion, speeder og bremse kontrolleres vedhjælp af et joystick. Der er altså ingen rat eller pedaler.Det betyder, at selv en kører med meget stor funktions-nedsættelse (fx muskelsvind) kan køre joykarten, blothan eller hun har lidt funktion i fingrene.GOKART MED HÅNDAGGREGAT er en ombygget gokart tilkørere med lidt armfunktion, men ingen benfunktion.Styrefunktionen ligger i rattet, som på en almindeliggokart, men bremser og speeder er flyttet, så dissefunktioner kan betjenes med hænderne. Denne typegokart er især velegnet til kørere med rygmarvsskader(fx tetra- og paraplegikere).Begge gokarttyper findes i DHIF, og der er fastsat ret-ningslinier for sikkerhedsudstyr og størrelse af motor.Af hensyn til sikkerheden, og for at sikre et højt sports-ligt niveau, må der kun køres på en godkendt gokartba-ne. Denne bestemmelse gælder både ved træning og vedkonkurrencer.DHIF's specialudvalg for joykart- og gokartsport hartilpasset og udfærdiget regler, som skal følges ved afhol-delse afløb i Danmark.

Gokart med joy stick-styring (joykart)

81

Ridning træner balance og koordinati-on og virker afspændende på muskula-turen

I hver sæson aftaler klubberne, hvem der arrangerer ogafvikler løb både for joykart og for gokart med håndag-gregat.For at opnå gode kørefærdigheder er det nødvendigt attræne meget.Det kan anbefales at have en hjælper med, som harkendskab til motorer og mekanik.De fleste af klubberne arrangerer „åbent hus" eller PR-dage, hvor interesserede kan få prøveture og eventuelttræffe yderligere aftaler med klubben.

RidningRidning for handicappede tilbydes af rideklubber ogridecentre.Ridning træner ligevægt, balance, koordination og giverafspænding til muskulaturen. Hestens bevægelser ogden rytmiske gentagelse af bevægelserne udvirkerligevægtsreaktioner, styrker balancen og får muskulatu-ren til at afslappes. Man sidder fast på hesten ved hjælpaf balance og vægtfordeling og ikke ved at klemme medbenene, som mange tror.Muskulatur og muskelkoordination trænes og styrkes,når man skal holde balancen.Ved ridning i naturen vil alle ovennævnte faktorer virkeendnu kraftigere, dels på grund af underlagets skiftendehårdhed, dels fordi terrænet hæver og sænker sig, såle-des at hesten går op eller ned.Endvidere giver naturen mange positive sansemæssigestimuli, som indvirker på hele processen og får rytterentil at slappe endnu mere af.Ved hjælp af øvelser og gymnastik er det muligt atforøge ridningens positive virkninger. En korrekt tilret-telagt rideundervisning kan måske være med til atbegrænse virkningerne af rytternes handicap.En vigtig del af ridningen er de sjove og spændendeoplevelser med hestene også udenfor ridebanen. Derkæles med, strigles, snakkes, gives brød, opbygges ettillidsforhold osv.Der findes 3 forskellige ordninger for handicappederyttere: Klubridning, kompenserende specialundervis-ning og rideterapi.KLUBRIDNING kræver medlemskab af en rideklub, hvorder betales et årskontingent til klubben plus evt. beta-ling pr. time. Ved klubridning foregår rideinstruktionenpå hold, hvor flere ryttere undervises samtidig. Ellerinstruktionen kan foregå som enetimer, hvor kun enenkelt rytter undervises. Priserne varierer fra sted tilsted, men enetimer er selvfølgelig altid dyrere endholdundervisning.

82

Om instruktionen skal foregå på hold eller som eneun-dervisning er afhængig af flere faktorer så som: Rytte-rens indlæringsevner, økonomiske formåen og detidrætslige ambitionsniveau.I samarbejde mellem DHIF og Dansk Rideforbundafvikles forskellige konkurrencer for handicappederyttere.KOMPENSERENDE SPECIALUNDERVISNING tilbydes - efteroverenskomst med amtskommunen - som aftenskoleun-dervisning. Undervisningen foregår i rideklubbens ellerridecentrets faciliteter og er gratis for rytterne. Udgiftenbetales af amtskommunen, og i de fleste amter findes enøvre grænse for, hvor mange timers rideundervisningman kan få som kompenserende specialundervisning.RIDETERAPI er en mulighed under sygesikringen for„fysioterapi på hesteryg". For at modtage rideterapikræves henvisning fra egen læge. Rideterapien vareta-ges af en godkendt fysioterapeut, og rytterne betaler enpatientandel pr. ridetime.

SejladsHvis man som kørestolsbruger med nedsat armfunktionvil sejle under organiserede forhold, er der to velegnedebådtyper: 2 mands båden Olsen Twin og 1 mands båden2.4mR (også kendt som mini 12'er). Begge bådtyperfindes efterhånden i et forholdsvist stort antal i sejlklub-ber over det meste af landet.Sejlads og undervisning vil normalt foregå i en alminde-lig sejlklub, der eventuelt har et samarbejde med denlokale handicapidrætsforening.De fleste steder vil der være adgang til en personkranfor at komme i og fra båden.Sejlads er meget mere end „bare at være på vandet". Deter også at være del af et fællesskab i forbindelse medbådens vedligeholdelse, afholdelse af stævner og almin-delig hygge på havnen sammen med andre sejlere.OLSEN TWIN er en to personers kølbåd, som er udviklefor at give alle - uanset handicap - mulighed for at sejle.Båden er indrettet, så de to sejlere sidder bagved hinan-den, og alle hovedfunktioner under sejlads (ror, storskø-de, fokkeskøde og hækstag) kan betjenes af begge sejle-re.Som oplæringsbåd er den uovertruffen, den kan nemlighverken synke eller kæntre. Selv personer med lammel-ser og meget dårlig balance kan deltage, siddende godtog trygt i en stol med god støtte i cockpittet. Man bidra-ger til sejladsen, med det man kan i forhold til sit handi-cap.2.4MR er en enmands kølbåd med alle den store kølbådstrimfunktioner. Heller ikke den kan kæntre eller synke,

Sejlads i Olsen Twin

83

Sejlads i 2,4 mR

og den sejles af både handicappede sejlere og „frisk"-sejlere på lige vilkår.Båden styres enten med hænderne eller fødderne. Defleste både ejet af sejlklubberne kan dog kun styres medhænderne.2.4mR båden kræver god funktion i hænderne og en visstyrke i armene, da sejleren er alene om at udføre allefunktionerne under sejlads. Som i Olsen Twin'en siddersejleren dybt i cockpittet med en god ryg- og sidestøtte.2.4mR båden er klassificeret til international kapsejladsmed et officielt verdensmesterskab, hvor handicappedeog ikke-handicappede konkurrerer mod hinanden. I1995 blev en svensk kørestolsbruger verdensmester.I Danmark bliver bådtypen styret af Dansk 2.4mR-klub,der er etableret som et samarbejdsudvalg mellem DanskSejlunion og Dansk Handicap Idræts-Forbund. Udvalgetafholder flere årlige kapsejladser og kan kontaktesgennem Dansk Sejl-Union, tlf. 43 26 26 26.

SkicartSkicarten er den fysisk handicappedes mulighed for atdyrke alpin skisport.Skicarten er opbygget som en gokart med 4 ski under, ogstyres ved hjælp af 2 styrehåndtag (evt. ved hjælp affodpedal for halvsidigt lammede).Kørsel i skicart kræver af sikkerhedsmæssige årsageren licens (en slags kørekort), der giver ret til kørsel påpister med forskellig sværhedsgrad.Skicarten kan kobles på slædelifter, og man kan såledesbevæge sig rundt i terrænet på lige fod med andre skilø-bere.Skicarten kan indstilles individuelt, så den egner sig tilforskellige handicapgrupper. Fx har spastikere, sklero-seramte, amputerede samt para- og tetraplegikereopnået licens.Skicarten er især kendt på svenske og til dels på norskeskisportssteder, hvor det er muligt at leje nødvendigtudstyr og erhverve licens.

Skicart er især udbredti Sverige

SvømningSvømning og andre vandaktiviteter byder på helt for-trinlige udfoldelsesmuligheder for personer, der erbegrænsede i deres bevægelser på landjorden. Svømninger en meget hensigtsmæssig aktivitet for fx personermed rygmarvskader, hjerneskader eller svære sygdoms-tilfælde som muskelsvind og sklerose.OPDRIFT. I vandet mister kroppen en del af sin vægt. Vimister alle lige netop så meget i vægt, som vi fylder,hvilket betyder, at vi er i stand til at flyde i vandet, udenvæsentlig brug af lemmerne (statisk opdrift).Opdriften forbedres ved bevægelse. Jo hurtigere bevæ-gelse fremad i vandet - ved egen eller andres hjælp - jostørre opdrift.Opdriften betyder, at svømmeren kan deltage i forskelli-ge vandaktiviteter, uden at skulle tænke på om benenekan bære eller hovedet holdes på plads. I vandet kanman bare være: Lade sig bære, gynge, vugge... Ladevandet stimulere hele sanseapparatet. Berøringssansenaktiveres konstant, vandet rører og masserer. Balance-sansen stimuleres ved retnings skift, både i det lodretteog det vandrette plan. Opdriften giver bevægelsesfrihed.Opdriften giver også mulighed for at udføre forskelligeøvelser, som kan være med til at vedligeholde og eventu-elt øge bevægeligheden i led og muskler.VANDMODSTAND. Den kraft, man skal overvinde for atkomme frem i vandet, kan fint udnyttes til at trænekredsløb, muskelstyrke, udholdenhed og styrkelse afskelettet.Vandmodstand kan blandt andet virke på følgendemåder:- Når man bevæger sig fremad i vandet, må man altidskubbe noget vand foran kroppen. Dette giver mod-stand. Hvor stor den er afhænger af, hvor hurtigt manbevæger sig, og hvor stor en flade man skubber med.Det kræver mere styrke og kraft at komme fremad, hviskroppen er i lodret position, end hvis den er i vandretposition.TURBULENS opstår ved bevægelse i vand. Turbulens erhvirvelstrømme, som trækker modsat i kroppen. Disseopstår lige bagved kroppen, og hvor stor turbulensen er,afhænger af hvordan kroppen ligger i vandet, og hvorhurtigt den bevæger sig.Turbulens kan både bruges som hjælp til fremdrift ogsom en ekstra modstand at overvinde. Endelig virkerturbulent vand også masserende på kroppen.

/ vandet mister kroppen lige så meget ivægt, som vandet den fortrænger vejer

Vandets modstand udnyttes til at trænekredsløb, muskelstyrke og udholdenhed

Turbulens kan bådebruges som hjælp tilfremdrift og som enekstra modstand atovervinde

FREMDRIFT er en væsentlig størrelse i forbindelse medaktiviteter i vand. Det at kunne komme fremad, hvaden-ten det er stående eller liggende, er motiverende i sigselv.Fremdriften er et resultat af, at man får skubbet, tryk-ket, sparket på vandet i så høj grad, at det overvindermodstanden.

Fremdrift er et resultat af, at manskubber, trykker, sparker vandet ien grad så det overvinder vand-modstanden

VANDTEMPERATUR. Mange kørestolsbrugere med nedsatarmfunktion kan med stor fordel være i ekstra opvarmetvand (vandtemperatur på 30 - 34 grader). Nogle handi-capgrupper er direkte afhængige af det varme vand, forat kunne deltage. Det gælder fx folk med visse gigtsyg-domme, muskelsvind og - afhængig af den enkeltesaktivitetsniveau - folk med spastiske lammelser.Det varme vand har imidlertid den ulempe, at kroppenhar svært ved at afgive varme. Man kommer let til atvirke opkogt og som følge deraf være mere passiv. Detbør også nævnes, at der er visse typer handicap, hvorvarmt vand frarådes (fx sklerose).INSTRUKTION. Det er vigtigt med veluddannede svøm-meinstruktører, gerne med kendskab til de enkeltehandicap. Svømmeinstruktøren skal være i stand til atafvikle en spændende og nuanceret svømme-undervisning, indeholdende forskellige facetter af svøm-mefaglighed og positive samværsformer.Det er også vigtigt, at der er dygtige hjælpere til stede.Personer, med et grundigt kendskab til bevægelse i vandog løfte- og bæreteknikker, som samtidig kan være„indpiskere" og motivere svømmeren til at hænge i ogblive ved.Det er vigtigt, at både instruktører og hjælpere er grun-digt vandtilvænnede. Vandglæde smitter, men det gørvandskræk også!

Det er svært at lære andre vandglæde, hvis man selv har vand-skræk!

SkydningSkydning er en sport, der kan give stort udbytte, uansethvilket niveau udøveren befinder sig på. Man kan heletiden måle, om man bliver dygtigere, og man er derfor ikonstant konkurrence med sig selv.Når man først har lært de grundlæggende tekniskeelementer - hvilket er en udfordring i sig selv - er detskyttens psyke der afgør, hvor mange points der scores.Den ideelle skytte tror på sig selv, er en glad og positivnatur, har en meget høj koncentrationsevne, samt stæ-dighed, mod og vilje til sejr. Det er ikke ret mange, somer født med disse glimrende egenskaber, og derfor kræ-ver det, at skytten arbejder meget med sin personlighedfor at kunne leve op til de høje idealer.Selve processen med at komme fremad er så rigeligtanstrengelserne værd. Oplevelsen af succes er densamme for en nybegynder som for en verdensmester.Nybegynderen har den bare meget oftere, da det ersjældent, at en verdensmester sætter personlig rekord,mens en nybegynder gør det mange gange på et år.KONKURRENCER. I Danmark er skydning en populæridrætsgren for handicappede, blandt andet i kraft afreglernes udformning, så selv svært fysisk handicappedekan deltage. Der skydes med luftvåben på 10 m distanceog salonvåben (kaliber. 22) på 15 m distance. Skytternedeles i 2 klasser: SH 1 for skytter med normal styrke ogfunktion i armene, og SH 2 for skytter med nedsatstyrke og funktion i armene. SH 2-klassen rummermange forskellige handicapgrupper, og de hjælpemidlersom skytterne må anvende bevirker, at selv svært fysiskhandicappede skytter kan konkurrere på lige fod medikke-handicappede.

Der konkurreres i 2 forskellige rækker: Lands-Turnerin-gen hvor der skydes et velegnet program for nybegynde-re, og ISCD rækken som afvikles med de internationaleprogrammer, som også skydes ved EM, VM og OL. Deinternationale programmer er ret krævende, både fordider skydes mange skud, og der stilles store krav om detbedste (og dermed dyreste) udstyr, hvis man vil væremed på topplan. Land s-Turneringen har derfor fåetmeget succes i de seneste år.Der stilles ikke krav om, at man skal opfylde DHIF'smindstehandicap-kriterier for at deltage i Lands-Turne-ringen. Derfor kan man opleve, at ikke-handicappedeskytter deltager i turneringen. Da denne tendens be-gyndte at vise sig, var mange bange for, at de mesthandicappede ville blive „tabere". Det har vist sig ikkeat være tilfældet: Ofte er det de sværest handicappede,som løber med medaljerne.

Psyken er vigtig for en skytte

87

TEKNIK. I SH 2-klassen må der anvendes en støtte tilriflen, så skytterne ikke selv behøver at bære dens vægt.Hvis man overhovedet ikke kan få armene op til riflen,er det tilladt at benytte en slags fjernbetjening, og vedhjælp af et kabel eller en elektrisk anordning betjeneselve aftrækkeren med hånden liggende på bordet. Etalternativ er at lave et aftræk, som betjenes med mun-den.Skyde stillingen skal ideelt set være afslappet og komfor-tabel, så man kan holde ud at sidde i den lang tid afgangen. Nøgleordet er balance. Der må ikke være musk-ler, som er spændt for meget, man må ikke sidde ogtvinge riflen ind til pletten med muskelkraft, den skalhvile i pletten af sig selv.I alle skydestillinger gælder det, at jo mindre fysiskkraft man kan komme til at bruge - og dermed overføretil riflen - jo mere stabilitet har man. Derved bliver detlettere at finde centrum på skiven og holde det gennemen hel konkurrence.Andedrættet er vigtigt at kunne kontrollere, da manikke kan afgive et stabilt skud, samtidig med at mantrækker vejret. Selve sigtningen tager nogle sekunder,og herunder må man altså sidde helt stille. Samtidigtskal blodet indeholde tilstrækkeligt med ilt til forsyningaf hjernen, mens man sigter. Derfor er man nødt til attage lidt dybere indåndinger, inden man fmjusterersigtet og trækker af.Hvis man sigter for længe, får man synsforstyrrelser:Dels på grund af manglende ilt til hjernen, men ogsåfordi billedet af pletten „brænder fast på nethinden".Derfor skal skuddet falde ret hurtigt efter sidste udån-ding.Aftrækket er sandhedens øjeblik, og selv om man harsigtet perfekt, åndedrættet har været perfekt og skyde-stillingen perfekt, er det ikke sikkert at skuddet sidder icentrum af skiven.Der sker nemlig en masse i hjernen i det brøkdel af etsekund, hvor skuddet skal sendes afsted. Når sigtetregistreres som perfekt, vil hjernen sende et signal tilden muskel, der skal udløse aftrækket. Desværre kander meget let snige sig nogle forkerte signaler afstedsamtidigt, som påvirker andre muskler. Under trænin-gen skal man derfor forsøge at opnå et meget rent af-træk uden forstyrrelser fra „forkerte" muskler.Af nogen betragtes eftersigtet som den afsluttende del afaftrækket. Udtrykket betyder, at man efter skuddet skalholde sigtet et par sekunder, inden man sætter af og gørklar til det næste skud. Hvis man ikke overholder dette,vil man kunne opleve, at hjernen sender signal om atsætte af, inden projektilet er kommet ud af piben på

riflen. Derved flyttes skuddet lidt væk fra det sted, manellers havde tænkt sig at ramme.KLUBBERNE. Der findes klubber mange steder i Danmark,som tilbyder skydning for handicappede. I nogle klubbervægtes det sociale samvær højest, i andre er man merekonkurrence-orienterede. De fleste skytteklubber hardog en fornuftig blanding af disse to yderpunkter og kanderfor opfylde de flestes ambitioner.Skydning kan foregå i en decideret handicapidrætsfor-ening med flere idrætsgrene eller i en almindelig skytte-forening.

AtletikAtletik er en fællesbetegnelse for en lang række forskel-lige disipliner med udgangspunkt i kast, løb eller spring,hvor formålet at nå højst, længst, eller komme hurtigstmuligt i mål. De fleste af os kender kun et udsnit af demest populære eller mest udbredte discipliner, mens derfindes formelle regler for langt flere. Hvor mange af oshar fx set vægtkast. Ligesådan er der også mindrekendte særlige discipliner og redskaber for børn ogungdom.For kørestolsbrugere med nedsat armfunktion findes enrække specielle og tilpassede discipliner indenfor kastog kørestolsrace. Internationale organisationer forforskellige handicapgrupper har udviklet hvert dereslidt forskellige sortimenter af konkurrencer. I disse årsker der en koordinering af udbudet af discipliner oggruppering af hvilke typer og grader af handicap, derkan konkurrere mod hinanden.Som nævnt tidligere i bogen er idrættens iscenesættelseafgørende for følelsen af at udøve idræt - at være idræts-udøver!Selvom atletik kendetegnes af at have meget præciseregler for udførelsen af disciplinerne, er det klart, at iforbindelse med introduktion og motion samt børne- ogungdomsidræt skal man tilpasse alle discipliner eftersund fornuft og hvad der er praktisk og fysisk muligt.Senere, hvis der skal trænes for at konkurrere ellerforbedre egne præstationer, kan man gå i detaljer medregler.Instruktionen skal være tilstrækkelig som iscenesættelseaf reel atletik. Instruktion i regler skal strukturere aktivi-teten - ikke give oplevelsen af en masse forbud. Brug dogaltid de regler, der har betydning for sikkerheden.Ved motionsstævner grupperes udøverne oftest udfraarrangørernes, træneres eller ledsageres kendskab tiludøverens formåen. Er der tale om et mere officieltstævne, skal udøverens handicap klassificeres af medi-cinsk kyndige klassifikatører.

Klassifikationen kan få betydning for, hvilke disciplinerudøveren kan deltage i, idet visse discipliner kun afvik-les for nogle grupper.Generelt tager reglerne for alle handicapidrættensdiscipliner udgangspunkt i IAAF's {International Ama-teur Athletics Federation's) regler. Reglerne kan bestilleshos Dansk Atletik Forbund. De særlige discipliner ogklassifikationer for handicappede kan bestilles gennementen Dansk Handicap Idræts-Forbund eller de respeti-ve internationale organisationer.Her skal kort omtales nogle af de mest populære atletik-discipliner og -aktiviteter i Danmark i relation til sværtfysisk handicappede.

KASTDe mest populære kastediscipliner for kørestolsbrugeremed nedsat armfunktion er præcisionskast med ærtepo-ser, køllekast med trækøller samt boldkast med forskel-lige typer bolde.

PRÆCISIONSKASTUdøveren kaster to serier af seks kast med 200 gramsærteposer mod en ca. 200 cm. stor målskive, der liggerpå jorden i en afstand på 3-5 meter fra udøveren. Mål-skiven kan males på hessianstof eller asfalt.

KØLLEKASTDa udøverens kørestol oftest er fastspændt bag kasteli-nien eller i kastering, har udøveren tre på hinandenfølgende kast i hver runde af en konkurrence. Man kankaste køllen på enhver måde. Overhånds som ved spyd-kast, fladt som ved diskokast eller underhåndskast.Køllen er af træ og vejer ca 400 gram.

KØRESTOLSSLALOMSlalom udøves både med manuel og elektrisk kørestol.Banen består af ca. 12 forhindringer, som passeresforlæns eller baglæns. En fuld konkurrence består af etløb på en standardbane og et løb på en ukendt bane.Slalom er omtalt i bogens afsnit om kørestolsidræt.

BANELØBHer menes race på stadion med kørestol eller med Pe-tra. Petra er en ny type løberekvisit, der beskrivesnedenfor. Svært fysisk handicappede kører fortrinsviskorte og mellemlange distancer -100, 200, 400 og 800meter. 60 og 80 meter bruges ofte til introduktion ogbørn. Der er ikke officielle konkurrencer i løb for el-kørestole, men da det kan være en reel udfordring atstyre stolen optimalt medtages el-stolsløb ofte ved moti-onsstævner.

90

LANDEVEJS-, ORIENTERINGS- OG TERRÆNLØBMange kørestolsbrugere med nedsat armfunktion harmeget svært ved at køre længere afstande, endsige kørei terræn med deres hverdagskørestol. Ved at køre ienten en racerkørestol eller en Petra kan de træne sigop til at klare både bane- og landevejsløb over flerekilometer.Deltagelse i og organisering af orienterings- og terræn-løb er kort omtalt tidligere i bogen, med henvisninger tiluddybende information.Vedrørende landevejsløb deltager kørestolsbrugere oftepå eget initiativ i gade- og landevejsløb. Ind imellem erder reelle kørestolsklasser, som oftest i samarbejde medatletikudvalget i DHIRSom "lavtkørende" kørestolsbruger skal man væreopmærksom på, at de andre deltagere, trafikanter ogtilskuere let overser en. Løberne har også svært ved atforudsige stolens tempo og bevægelser. Et flag på enpind kan være en ide!Arrangører af gade- og landevejsløb bør fortælle officials,at der er kørestolsbrugere med i løbet. Officials skalvære ekstra agtpågivende, da såvel de andre deltageresom de øvrige trafikanter og tilskuere er uvante medkørestolsbrugeres tempo og måde at færdes på.

OM RACERSTOL OG PETRAEfterhånden er der flere gode udenlandske producenteraf racerkørestole, der sælges af danske hjælpemiddelfor-handlere. Vil man anskaffe en stol bør man kontakteflere forhandlere. Før man beslutter sig for at købe enstol er det en god ide at have kørt en del ture i en lånteller lejet stol. Ligeledes skal man søge vejledning om-kring køre- stilling og indstilling af racerstol.Petra er en ny type idrætsrekvisit til løb i det fri. Denegner sig især til svært handicappede børn og unge med"krudt" i rumpen, såvel som dem der gerne vil motioneremed en gåtur. Det kan også være spastisk lammede oggigtramte.Hvor kørestolsrace fortrinsvis udfordrer (belaster) armeog overkrop, arbejder især ben og krop mere dynamiskved løb med Petra. Om man vælger at løbe eller raceafhænger primært af ens handicap.Det er især løbestolens store hjul og store understøttel-sesflade, der gør det muligt at løbe langt - også på varie-ret terræn. Selvom brugerne ofte er meget svært handi-cappede, når mange op på at kunne løbe 5 kilometereller mere på under en time! Ligeledes deltager mangei almindelige gadeløb - uden at slutte sidst!Dansk Handicap Idræts-Forbund har udgivet en mappeom børneidræt, der kan give megen inspiration til træ-ning og leg med udgangspunkt i atletik og idræt i det fri.

91

STÆVNERTypisk varer et motions-atletikstævne 3-5 timer ogdisciplinerne kan fx være:* baneløb over 60,100, 200,400,800 og 4 x 100 meter

stafet* gadeløb over 2 - 5 eller 10 kilometer* terræn- og orienteringsløb på græs og stier over 0,5 - 3

kilometer* køllekast, præcisionskast, boldkast* slalom

-

Chair-aerobic kan dyrkes i kørestol eller på en almindelig spisestol

Chair-aerobicChair-aerobic er et ret nyt begreb indenfor konditions-træning. Som ordet hentyder til, er det siddende aerobic,hvor man kun arbejder med overkroppen. Der arbejdesmed høj intensitet som ved almindelig aerobic. Mange -både folk med og uden handicap - kan få glæde af atvære med på det samme hold. Men for at opnå et stortudbytte i form af konditions- og/eller styrkeforbedringkræver det, at udøverne har forholdsvis god funktion ioverkroppen.

92

Der arbejdes med en BPM (beats per minute) på ca 135-150, dvs. hurtig og livlig dansemusik eller professionelleaerobic bånd. Bevægelserne er ikke afhængige af musik-kens hastighed, men kan tilpasses udøvernes niveau ogmobilitet. Skal der svedes, skal der bruges hurtig musik.Inden man går i gang - både som instruktør og somudøver - er det vigtigt at være opmærksom på følgende 3grundprincipper:1. Sørg hele tiden for at have ret ryg, undgå at twisteeller lave bevægelser der tvinger ryggen til at dreje.Sørg for at sidde godt fra starten med vægten på beggefødder.2. Gå ikke ud over dine egne grænser, det skader mereend det gavner! Alle bevægelser kan laves i enten higheller low. En bevægelse i high er fx strakt arm og i lower den bøjet. Find det niveau på skalaen fra low til high,der passer bedst. Husk at den maksimale udøvelse erindividuel.3. Skab billeder af øvelserne. På den måde udføresbevægelsen mere korrekt, den er kontrolleret, og duaktiverer flere muskler, end hvis hænderne bare „sla-sker" op og ned. Fx dribling (=hænderne presses i gul-vet). Forestil dig, at du har en stor bold, du skal have tilat hoppe, få en fornemmelse af at bolden rammer dinehænder for derefter at blive presset i gulvet.Der findes en række grundøvelser, som ved variation iantal, high/low samt højre og venstre samtidig og hverfor sig, kan fylde en time med masser af sjove og spæn-dende kombinationer. Alle øvelser er bygget op over 8takter, samt hvad der er deleligt med 8. Kan varieresmellem 2+4+8 af hver øvelse. Start altid med at varmelangsomt op - og slut altid med et ordentligt udstræk afde involverede muskler.På med musikken - og så i gang!!

93

Dansk HandicapIdræts-ForbundDe erfaringer, overvejelser og metoder, der er beskrevet idenne bog, stammer for størstepartens vedkommendefra Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF).DHIF er et landsdækkende idrætsforbund for alle grup-per af handicappede. Som medlemmer kan optageslokale foreninger og handicaporganisationer, der tilby-der idræt for mennesker med handicap. Flere end 350lokalforeninger og 12 landsorganisationer for handicap-pede er registreret som medlemmer af DHIF.DHIF er medlem af Danmarks Idræts-Forbund (DIF) ogen række internationale handicapidrætsorganisationer.

Amtskredse og konsulenterDHIF er inddelt i 15 amtskredse. Amtsbestyrelsensopgaver er blandt andet at styrke bredde- og motions-idrætten samt at hjælpe med til at oprette nye idrætstil-bud og idrætsforeninger, hvor der er behov for det.DHIF har ansat en idrætskonsulent i hvert amt. Udgif-ten dækkes af amtskommunerne og Kulturministeriet.Konsulenternes vigtigste opgaver er at støtte forenings-arbejdet, holde kurser, lave opsøgende arbejde - specielti forhold til idrætssvage handicapgrupper - og sikre etgodt samarbejde med offentlige myndigheder og andreorganisationer.

SpecialudvalgAlle større idrætsgrene i DHIF har deres eget specialud-valg (fx skydning, boccia, el-hockey og svømning). Spe-cialudvalgene har ansvaret for, at den pågældende idrætfungerer på landsplan med hensyn til regler, turnerin-ger, talentarbejde, landshold osv. i forhold til alle rele-vante handicapgrupper. Nogle idrætsgrene med storudbredelse har desuden lokale regionsudvalg.

Tværgående udvalgDesuden findes der en række udvalg i DHIF, som på éngang arbejder på tværs af idrætsgrene og handicap. Herskal nævnes nogle af dem:* Børneudvalget, som arrangerer lejre, kurser og træf.* Kursusudvalget, som har det overordnede ansvar foruddannelse af trænere, ledere, hjælpere osv.* Eliteidrætsudvalget, som støtter talent- og eliteidræts-udøvere.* Breddeidrætsudvalget, som støtter den brede turne-ringsvirksomhed

94

DHIF's øverste myndighed er repræsentantskabet. Hervælges bl.a. bestyrelsen, der har ansvaret for den dagli-ge ledelse af forbundet.

MedlemsbladetDHIF udgiver et medlemsblad, „Handicapidræt", somudkommer 8-10 gange årligt. Bladet giver et godt ind-tryk af, hvad der rører sig i handicapidrætten. Forudennyheder, reportager, temaartikler mv. bringes invitatio-ner til stævner og kurser, resultater mv.

Forbunds- og regionskontorerDHIFs hovedkontor er åbent alle hverdage.Adressen er:Dansk Handicap Idræts-ForbundIdrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 BrøndbyTlf. 4326 2626. Fax 4326 2470e-mail: handicapidraet@dhif.dkinternet-adresse: www.dhif.dkHandicapidræts-konsulenterne i amterne kan kontaktespå følgende adresser:Handicapidræt Nordjyllands amt: Studievej 5, 9400Nørresundby, tlf. 9819 1662Handicapidræt Viborg amt: Røddingvej 11, 8800 Viborg,tlf. 8667 5088Handicapidræt Århus amt: Egebæksvej 26, 8270 Høj-bjerg, tlf. 8627 2266Handicapidræt Ringkøbing amt: Alkjærhøj 22, 6950Ringkøbing, tlf. 9732 5666Handicapidræt Vejle amt: H. O. Wildenskovsvej 10,Brejning, 7080 Børkop, tlf. 7586 2520Handicapidræt Ribe amt: Gjesinglund Allé 4, 6715Esbjerg N, tlf. 7545 4980Handicapidræt Sønderjyllands amt: Skelbækvej 2, 6200Aabenraa, tlf. 7433 5571Handicapidræt Fyns amt: Ørbækvej 100, 5220 OdenseSØ, tlf. 65561418Handicapidræt Bornholms amt: Købmagergade 19, 3730Neksø, tlf. 5649 4807Handicapidræt Storstrøms amt: Skovboulevarden 1-3,4800 Nykøbing F, tlf. 5486 1488Handicapidræt Vestsjællands amt: Alléen 15, 4180 Sorø,tlf. 5787 2457Handicapidræt Roskilde amt: Københavnsvej 266, 4000Roskilde, tlf. 4675 4448Handicapidræt Frederiksborg amt: Skovledet 14, 3400Hillerød, tlf. 4824 4600Handicapidræt Københavns amt: Kongevejen 252, 2830Virum, tlf. 4585 6339Handicapidræt København/Frederiksberg kommuner:Lærkevej 3, 2., 2400 København NV, tlf. 3833 7112

HandicapidrættensVidenscenterHandicapidrættens Videnscenter er en selvejende insti-tution, der har til formål at indsamle, bearbejde ogformidle viden om handicapidræt til gavn for foreninger,offentlige institutioner og andre, der interesserer sig forhandicapidræt. Videnscentret blev oprettet i 1995.Adressen er:Handicapidrættens VidenscenterHavnevej 7, 4000 RoskildeTlf. 4634 0000. Fax 4634 0011e-mail: handivid@inet.uni2.dkHandicapidrættens Videnscenter udgiver bøger, holderkurser, indgår i faglige netværk, giver individuel vejled-ning, informerer om litteratur og nye projekter, ogformidler erfaringer om handicapidræt, undervisning,rehabilitering, jobskabelse mm. fra ind- og udland.Videnscentret er åbent hverdage fra 8.30-15.30, fredagdog kun til 14.30.

96