Årsberetning 2012 for statens arkiver

Årsberetning

2012

Forsidefoto

Europas rigsarkivarer og ledelsen af Statens Arkiveri Danmark forsamlet under statuen af Peder Griffenfeldved siden af Rigsarkivets hovedbygning påSlotsholmen. Peder Schumacher Griffenfeld (1635-1699) begyndte 1663 sin karriere i statens tjenestemed embedet som kongens arkivar. Han varetogbestyrelsen af Geheimearkivet og kan med nogen retbetegnes som Danmarks første rigsarkivar. Han blevikke længe i dette embede, men nåede hurtigt til denabsolutte top af den unge enevældes administration.Heller ikke her blev han længe. Anklaget for forræderiblev han i 1676 dømt fra livet, men benådet medlivsvarigt fængsel.Foto: Jens K.L. Jørgensen

Udgiver Statens Arkiver • Design e-TypesTryk Rosendahls a/s • Oplag 500ISBN 978-87-7497-187-0

Statens Arkiver

Årsberetning 2012

2012

Forord

Med udgangen af 2012 afsluttede Statens Arkiver resultatkontraktperioden 2009 til 2012.Statens Arkivers opfyldningsgrad i forhold til resultatkontakten blev intet mindre end periodensbedste. Det kan vi være meget tilfredse med – ikke mindst i lyset af de udfordringer, der harvist sig i løbet af 2012. En vel gennemført kontraktperiode sikrer, at vi står med de bedsteforudsætninger for at fuldføre de næste fire år med en ny rammestyring med succes.

Det går hurtigt med digitaliseringen på mange samfundsområder i disse år. Det forhold kende-tegner også Statens Arkivers virksomhed både i forhold til brugere og myndigheder såvel sominternt. Den typiske arkivbruger er i dag at finde blandt de flere millioner brugere, som benyttervores service via internettet, mens antallet af traditionelle læsesalsgæster har stabiliseret sig.Statens Arkiver har aldrig haft så mange brugere som nu, og det skyldes at de digitale mulig-heder søges udnyttet fuldt ud – bl.a. gennem omfattende digitalisering af de hyppigst anvendtearkivalier. Alene i 2012 blev der digitaliseret mere end 12 millioner sider, som stilles til rådighedvia Arkivalieronline, der giver adgang til ca. 20 millioner sider alle døgnets 24 timer.

Statens arkiver er engageret i crowdsourcing og er førende inden for involvering af frivillige iarbejdet med digitalisering. Sammen med DIS-Danmark og andre samarbejdspartnere kunnevi i 2012 fejre 20 års jubilæet for opgaven med frivillig indtastning af kirkebøger, folketællinger,Nygaards Sedler mv. med det imponerende resultat, at de 954 indtastere nu har indtastet ogtilgængeliggjort mere end 15 millioner poster i Dansk Demografisk Database.

Med velbesøgte udstillinger om censur, Struensee og undervisningstilbud til skolesektorenblev 2012 også året, hvor vi fik nye målgrupper i tale. Nye formidlingsinitiativer af historien ogden arkivalske kulturarv, og er med til at øge kendskabet til os.

Også i 2012 er der gjort mange ekstraordinære indsatser, ligesom der er opnået en rækkefaglige og udviklingsmæssige resultater. Adgangen til at søge oplysninger på internettet fik etsærligt løft, idet oplysninger om samlingerne i landsarkiverne nu også er tilgængelige i Daisy.Strategien for det fremtidige arbejde med digitale arkiver og Bit-magasinet har fundet sin form.Nye og uventede fund i samlingerne m.m. bevidner Statens Arkiver betydning for samfundet.Med udflytningen fra landsarkivets bygninger blev fase 1 i realisering af et nyt rigsarkiv afsluttetmed udgangen af 2012. Tilbage står gennemførelsen af fase 2, der samler alle funktioner påKalvebod Brygge. Om dette og andet berettes der uddybende på de følgende sider.

Med ønsket om god læsning

Asbjørn HellumRigsarkivar

side 5 Statens Arkiver Årsberetning 2012

Ukendt H.C. Andersen eventyr

De danske arkiver rummer stadigvæk mæng-der af uopdaget guld. Det fik man at mærkepå Landsarkivet for Fyn, da en lokalhistoriker,Esben Brage, henvendte sig til arkivaren meden afskrift af et hidtil ukendt H.C. Anderseneventyr. Eventyret ”Tællelyset” havde lokal-historikeren fundet i én af de fire tunge arkiv-kasser med dokumenter om præste- oghandelsslægten Plum, som han havde låntfra Rigsarkivet til brug på landsarkivets læse-sal. På forsiden af dokumentet stod der"Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivneH.C. Andersen".

En af Danmarks førende H.C. Andersen-eksperter, Ejnar Stig Askgaard, fra Odense

Bys Museer, gav sin faglige vurdering afeventyret og udtalte, at ”Tællelyset” måhenregnes til at være det første eventyr fraH.C. Andersens hånd.Herefter gik det stærkt – nyheden om even-tyret rejste verden rundt og kom blandtandet til Kina. Der var begejstringen ogsåstor. Den store interesse for ”Tællelyset”førte til, at eventyret blev udstillet påRigsarkivet i forbindelse med juleafslutning-en i 2012 og igen i januar-marts 2013.Hermed har alle H.C. Andersen interessere-de fået en unik mulighed for se den origina-le afskrift af eventyret. Efterfølgende harandre eksperter sat spørgsmålstegn vedEjnar Stig Asgaards vurdering, så det bliverspændende at følge eksperternes videreundersøgelser. ”Tællelyset” blev fundet

på Landsarkivet for Fyn ognyheden om fundet gik heleverden rundt.

Statens Arkiver Årsberetning 2012 side 6

Christian 4.'s skrivebogtil Museet på Koldinghus

Christian 4. begyndte sin skoleundervisningpå Koldinghus som 6-årig prins. Sammenmed en flok adelige drenge sled han sig igen-nem trælsomme skriveøvelser på latin, danskog tysk i en tyk skrivebog, som er bevaret til idag. Den er en af Rigsarkivets enestående ogunikke nationale skatte.I 2012 åbnede Museet på Koldinghus en nypermanent udstilling om Christian 4.'s unge årsom prins og senere konge på Koldinghus ogandre steder i Jylland. Fra udstillingensåbning 3. november og tre måneder fremudlånte Rigsarkivet skrivebogen til Kolding-hus, og skrivebogen kom derved for en kortperiode "hjem". Dagen før udstillingen åbne-de, blev skrivebogen transporteret med sik-kerhedstransport og kurér fra Rigsarkivet til

Koldinghus, og TV2 Syd var på pletten for atlave et indslag til aftenens program.

Samarbejde mellem Erhversarkivetog Stadsarkivet i Aarhus

Onsdag den 12. september markeredeAarhus Kommune officielt åbningen af siteget stadsarkiv. Det skete ved et festligtarrangement på Erhvervsarkivet, hvorstadsarkivet har fået sit hjem. De historiskearkivalier fra Aarhus Kommune og de mangesognekommuner, som i 1970 blev sammen-lagt til den nye Aarhus Storkommune, havdeda allerede i mange år haft til huse der. Så iførste omgang er det nye, at AarhusKommune etablerer en arkivfaglig institution,som skal arbejde med kommunes arkivalierog kommunes historie. Det er glædeligt, at

Dramaturg Ditte Svaneog fotograferne Henrikog Morten Hjertholm er9. oktober i gang med

næroptagelser afChristian 4.'s skrivebogpå Rigsarkivets kontorpå Kalvebod Brygge.

Optagelserne indgår i engodt 6 minutter lang film omChristian 4. og skrivebogen,

som vises løbende i dennye permanente udstillingpå Koldinghus. De gamlelakerede gulvbrædder

forestiller kongensgamle bord.

Foto: Asger Svane-Knudsen,Rigsarkivet

landets næststørste kommune hermed ogsåer kommet på det kulturelle landkort med etstadsarkiv.Samarbejdet med Aarhus er af ældre dato.Siden 1962 har Erhvervsarkivet foreståetforvaltning og opbevaring af de historiskedele af Aarhus Kommunes arkivalier. Det vilsige, at Erhvervsarkivet har stået for opbeva-ring, ordning og registrering af arkivalierne,ekspedition til læsesal og forvaltning m.m.I alt er knap 4 km kommunale arkivalier endti Erhvervsarkivet.Der er mellem Aarhus Kommune og StatensArkiver indgået en aftale, der betyder, atErhvervsarkivet fortsat mod betaling mod-tager og opbevarer de kommunale arkivalierog leverer en række arkivfaglige ydelser tilkommunen og stadsarkivet. Således kanstadsarkivet koncentrere sin indsat mod atløse de aktuelle behov i den kommunaleadministration samt at udbygge de byhisto-riske tilbud til borgerne og dermed blive detsynligt lokalhistoriske tilbud, som i de senesteår har været meget efterspurgt i offentlig-heden.Etableringen af Stadsarkivet er sket i tætdialog med Statens Arkiver. Ved at indgå etsamarbejde mellem Erhvervsarkivet ogStadsarkivet ønsker begge parter at berigeinstitutionerne ved at udvikle samarbejdetpå en række områder og dermed at skabesynergi, der kommer brugerne til gode.Ud over at Stadsarkivet får til huse iErhvervsarkivet, er der etableret en fælleslæsesal, som sikrer en høj faglig betjening.Med samarbejdsaftalen er der skabt en nymodel for samarbejdet mellem StatensArkiver og kommuner og modellen kan evt.tilpasses og tages i anvendelse i andrekommuner, hvor Statens Arkiver er fysisktilstede.

Fase I er afsluttet

Efter at der i slutning af 2011 var gennemførtet EU-udbud af flytning af ca. 27.500 hylde-meter arkivalier fra Landsarkivet til Rigs-arkivets nye magasiner på Kalvebod Brygge,kunne flytningen påbegyndes i januar 2012.Flyttearbejderne blev gennemført planmæs-

sigt og blev afsluttet den 18. september.Kort efter, i begyndelsen af oktober, var deafsluttende kvalitetssikringsarbejder gennem-ført. De dokumenterede, at flytningerne ergennemført helt uden tab og, at samtlige ca.½ mio. flyttede magasinenheder er digitaltpladsregistreret.

I årets 2. halvdel gennemførtes sideløbendehermed den fornødne oprydning og bygnings-istandsættelse således, at Landsarkivetsbygninger kunne forlades rettidigt indenudgangen af 2012.

Hermed er fase 1 i regeringens beslutning af1. oktober 2003, om opførelse og indflytningi nye magasiner for Rigsarkivet og Lands-arkivet, gennemført. Tilbage udestår gennem-førelsen af den i regeringsbeslutningenberammede fase 2, nemlig udflytning afRigsarkivets publikumsfaciliteter og adminis-tration til nyindrettede faciliteter på KalvebodBrygge.

Digitaliseringi provinsen

Projektet DIP (Daisy I Provinsen) 2011-2012havde til formål, at tilgængeliggøre arkivalie-samlingerne i de vestdanske arkivafdelingervia arkivvæsenets database, Daisy, såledesat registreringsstandarden for arkivalier iStatens Arkiver vest for Storebælt kommerpå niveau med samlingerne øst for Store-bælt. Ud over søgning muliggør en sådanindsats også bestilling over nettet og giversamtidig arkiverne en fuldstændig sikkermagasin- og bestandsoversigt.Projektet havde som mål, at alle arkivalierved de tre landsarkiver skulle være fuldstæn-digt registrerede, ompakket, stregkodet ogetiketteret. På Erhvervsarkivet skulle allekommunale arkivalier være behandlet.Landsarkiverne i Viborg, Odense og Aaben-raa samt Erhvervs-arkivet har målrettetgennemført projektet med et meget tilfreds-stillende resultat. Ved udgangen af 2012var der blevet ompakket og registreret over30 km arkivalier samt etiketteret og streg-kodet 56 km. Fra 1. januar 2013 blev det



således muligt at søge og bestille arkivalierfra Rigsarkivet og landsarkiverne elektronisk.Målet er indfriet med en personaleindsatspå 30 årsværk og tilbage udestår nu somplanlagt restregistreringen af Erhvervsarkivetsprivatarkiver, og dette arbejde forventesafsluttet med udgangen af 2013. Erfaringernefra DIP-projektet forventes at komme plan-lagte projekter i de kommende år til gode.

Tyveri fra Statens Arkivers læsesale

I oktober 2012 anmeldte Statens Arkiver tilKøbenhavns Politi det, der skulle vise sig atvære en alvorlig og omfattende sag om tyverifra samlingerne i Rigsarkivet og det tidligereLandsarkiv for Sjælland. Efter en indledendeefterforskning gennemførte Københavns Politiden 24. oktober 2012 to anholdelser og enrække ransagninger på adresser i og omkringKøbenhavn.

I forbindelse med ransagningen blev derkonfiskeret en mængde arkivalier, som efter-følgende er konstateret stjålet fra StatensArkivers læsesale. Det drejer sig om fleretusinde dokumenter, som fortrinsvis stammerfra retsopgøret efter besættelsen. Igennemhele forløbet har medarbejdere fra StatensArkiver bistået Københavns Politi med efter-forskningen.Der er nu faldet dom i sagen. De to dømtehar modtaget domme på henholdsvis 2 årog 1 år og 9 måneder.

I forbindelse med et samråd om sagen iFolketingets Kulturudvalg den 7. december2012 udbad daværende kulturminister UffeElbæk sig en redegørelse fra Statens Arkivertil Kulturministeriets Sikringsudvalg, som delsskal indeholde en beskrivelse af det nuvæ-rende sikringsniveau i Statens Arkivers femlæsesale, og dels komme med indstillingerom skærpelse heraf, så lignende sager kanundgås. Anbefalinger er i foråret 2013 afleve-ret til Sikringsudvalget i Kulturministeriet.

I den mellemliggende periode har det væretnødvendigt at indføre en række midlertidigesikringsforanstaltninger i Statens Arkiverslæsesale og vedrørende udlån af arkivaliergenerelt. Således er der blevet lukket forfjernlån til institutioner udenfor StatensArkiver, ligesom der er indført en rækkeskærpede regler for brugeradfærd på læse-salene. Permanente, skærpede sikringstiltagimplementeres i 2013, når KulturministerietsSikringsudvalg har udtalt sig i sagen.

Konservering af arkivalier afEnestående National Betydning

Blandt årets konserveringer skal nævnes:Frihedsbrev til Ostindisk Kompagni fraCambodjas konge, dateret den 17. decem-ber 1699. Tegning af Københavns domkirke,Vor Frue Kirke, som kirken så ud omkring1730-1740.

Arkivalieronline

Den 29. november blev en ny udgave afArkivalieronline lagt på nettet i en Beta-udgave,så brugerne kunne teste den, inden den bliversat i egentlig drift i starten af 2013.

Arkivalieronline rummer indscannede arkivaliertil brug for bl.a. slægtsforskere og lokalhisto-rikere og er Statens Arkivers mest besøgttjeneste på nettet med 5,5 mio. hits i 2012.

Den nye udgave rummer bedre vejlednings-materiale og giver mulighed for at søge påalle typer af arkivalier fra samme sted.

Sidste etiketlimes på arkivæskepå Landsarkivet for

Sønderjylland.


Videreudviklingen af Arkivalieronline fortsæt-ter i 2013 med en ny platformsuafhængigbilledvisning af de indscannede arkivalier ogintegration til Statens Arkivers arkivdatabase,Daisy, så de indscannede arkivalier også kanfremsøges herfra.

10 mio. kr. sikrer at Danmarkkan give historien tilbage til DanskVestindien

Med en enestående støttebevilling fraA.P. Møllers og Hustru Chastine McKinneyMøllers Fond til almene Formaal på 10 mio.kr. og en særlig bevilling fra Kulturministerietspulje til bevaring af danske kulturminder iudlandet på 4,3 mio. kr. er, de afgørende for-udsætninger på plads, der sikrer, at en vigtigdel af vores fælles kulturarv med det tidligereDansk Vestindien kan digitaliseres og stillestil rådighed for den nuværende befolkning iUS. Virgin Islands og for den danskebefolkning.

Et storstilet digitaliseringsprojekt underStatens Arkiver skal give ny adgang til

Frihedsbrev til OstindiskKompagni fra Cambodjaskonge, dateret den 17.december 1699.Dokumentet har en bort afguld. Historiske dokumenterfra Cambodja før den fran-ske koloniperiode 1863-1954er yderst sjældne.Frihedsbrevet giver tilladelsetil oprettelse af en handels-station, men OstindiskKompagni udnyttede aldrigdenne mulighed.

Rentekammeret,Bygningskommissionaf 1731. Tegning afKøbenhavns domkirke,Vor Frue Kirke, som kirkenså ud omkring 1730-1740.Denne middelalderlige kirkebrændte ved Københavnsbombardement i 1807.

Danmarks og Dansk Vestindiens fælles histo-rie via internettet. Det sker i forbindelse medmarkeringen af 100-året for afhændelsen afde dansk-vestindiske øer. I 2017 er det 100år siden at Danmark, under Første Verdens-krig, solgte de dansk-vestindiske øer til USAfor 25 mio. dollars. Det blev afslutningen pået dramatisk kapitel i Danmarks historie – enperiode på knap 250 år, hvor Danmark somkolonimagt i Vestindien benyttede afrikanskeslaver som arbejdskraft på sukker-, bomulds-og tobaksplantager.

Projektet åbner op for et autentisk og rigtkildemateriale, og imødekommer den storeinteresse for de dansk-vestindiske forholdi perioden 1671-1917. Man kan sige atDanmark giver historien tilbage til DanskVestindien på denne måde. Arkivmaterialet,som i de kommende år bliver digitaliseretog gjort tilgængeligt via internettet, beskriver


det dansk-vestindiske kolonisamfunds udvik-ling gennem ca. 250 år, og en del af kilderneer allerede på Unesco’s Verdensarvsliste oververdens skriftlige kulturarv. Kilderne har stornational værdi i kraft af de informationer derummer om Dansk Vestindiens historie ogDanmark som kolonimagt.

Digitaliseringen vil gøre en stor forskel fordanske og udenlandske forskere, og imøde-komme ønsket om adgang til materialet fraden nuværende US Virgin Islands befolkningog regering. Yderligere en sidegevinst veddigitaliseringen er, at den kan sikre, at enstørre del af de skrøbelige, tropeskadede ognedbrydningstruede arkivalier, vil blive beva-ret for eftertiden.

Rentekammeret,Bygningskommissionaf 1731. Tegning af

adgangspartier gennemden oprindelige muromkring Københavns

Domkirke.

På Rigsarkivet ligger etenestående materiale fra1671-1917 der beskriver

begivenheder og forhold påde gamle danske kolonier.

Her ses checken på25 mio. dollar for salgetaf de Dansk-Vestindiske

øer i 1917.


Samarbejde mellemde europæiske rigsarkiver

Den 1. marts 2012 igangsattes det treårigeEU-projekt APEx: Archives Portal EuropeNetwork of excellence, der er rammen for sam-arbejdet mellem de europæiske Rigsarkiver ogNationalarkiver om etablering af en udvidet ogfordybet tilgængeliggørelse af de store sam-linger af arkivalsk kulturarv i Europa.

Statens Arkiver er partner i projektet, der p.ttæller 28 nationale arkiver og arkivadministra-tioner. Udover at stille arkivmetadata og digi-taliserede arkivalier direkte til rådighed iportalen med henblik på søgning på tværs aflande og sprog, er det den europæiske arkiv-portals opgave at stå for indsamling og forformidling af digitaliserede arkivalier tilEuropeana. Europeana er et europæisk site,der rummer digitaliserede arkivalier, fotos, filmm.m. APEx er således udpeget til at fungeresom Europas aggregater af arkivdomænetskulturarv til Europeana.

Fra læsesalsgæsttil internet researcher

Adgang til brug af den arkivalske dokumenta-tion og kulturarv i Statens Arkivers magasiner er

siden slutningen af 1800-årene sket ved atbesøge Statens Arkivers egne læsesale samtbiblioteker og arkivinstitutioner med ret til udlånfra SA. Digitaliseringen af kirkebøger og folke-tællinger giver en markant stigning i brugen afStatens Arkivers samlinger.I 2008 blev læsesalene i Statens Arkiver besøgtaf 55.000 gæster, mens ca. 1,8 mio. benyttedede ca. 7 mio. digitale arkivaliesider og 13 mio.poster, som blev stillet til rådighed via SA’sweb-tjenester: Dansk Demografisk Database(DDD) og Arkivalieronline samt www.sa.dk.I årene 2002 til 2010 blev der i gennemsnitskannet 1,2 mio. sider. Fra 2010 er digitalise-ringen steget eksplosivt til i 2012 at udgøre12,3 mio. ny skannede sider, heraf er 5,8mio. egne skanninger, 2 mio. er foretaget hoseksterne bureauer og 4,5 mio. er leveret fraDomstolsstyrelsen. Den samlede beholdningaf digitaliserede arkivalier er ca. 23 mio. siderskannede papirarkivalier, hvoraf over 19 mio.sider er tilgængelige på AO og dertil 15 mio.poster i DDD. Dermed giver Statens Arkiversweb-tjenester 24 timer i døgnet 7 dage omugen adgang til hyppigt anvendte arkivgrup-per til alle uanset, hvor i verden man ønskerat benytte dem.Resultatet har været en markant vækst i bru-gen af de digitale tilbud. Fra 2009 til 2013 erantallet af brugere vokset fra ca. 1,8 mio.besøg til ca. 5,5 mio. besøg. I samme perio-

Sådan ser det nyeArkivalieronline ud.


de er antallet af gæster på læsesalene faldetfra ca. 55.000 til 35.500 Da digitaliseringenikke har omfattet arkivalier til udlån, er derikke sket et tilsvarende fald i udlån af arkivali-er til eksterne læsesale. Det samme forholdgør sig gældende i forhold til myndigheder-nes udlån af afleverede arkivalier.I kontraktperioden er der sket et fald på ca.godt en tredjedel af gæsterne på læsesalene,mens der er sket en markant stigning påmere end en femdobling af brugere via inter-nettet. Dermed er den typiske bruger afStatens Arkivers tilbud for alvor gået fra atvære læsesalsgæst til at være digital brugeraf arkiverne via internettet.

Kommunikation og øget synlighed

I efteråret 2012 indførte Statens Arkiver pres-seovervågning via Infomedia. Det var et led i

professionaliseringen af pressehåndteringen.Presseovervågning er afgørende for et godtpresseberedskab – både hvad angår krise-styring og målinger af, om der i stigende grader omtale af Statens Arkiver. Dette har væretvigtigt i forhold til flere sager i løbet af året,blandt andet i forbindelse med mediernesomtale af PET-sagen og tyverisagen. Beggesager har fyldt meget i pressen.Det er imidlertid ikke kun på grund af denreaktive presse, at Statens Arkiver har væretså synlig. I løbet af året blev der internt satfokus på den proaktive presse og mediernehar vist stor interesse for de gode historier fraarkiverne. Foredrag, udstillinger, bevaring afarkivalier, den nye ’Statens Arkiver’-knap iFolketinget, fundet af ”Tællelyset” og arkivali-er, der belyser vigtige eller sjove kapitler iDanmarks historie, har alle fået plads i bådeonlinemedier, radio, TV og trykte medier.

Statens Arkiverog de sociale medier

I sociale netværk er det målet for StatensArkiver at være spontane, lyttende og gå idialog med brugerne. I 2012 fandt bådevante arkivbrugere og nye brugergrupper vejtil Statens Arkiver på Facebook og Twitter.På disse platforme nåede Statens Arkiver udtil flere personer med historier, der var humo-ristiske eller bød ind med et historisk per-spektiv på aktuelle emner. Som eksempeldelte Statens Arkiver i februar en brugers lidtusædvanlige udbytte på læsesalen. Brugerenhavde begejstret vist vejlederen sit fund (sefundet øverst på næste side) i protokollen fraRingsted by foged. Historien blev delt påsociale medier samme eftermiddag, hvorden blev kommenteret og delt af mangefollowers.

På Flickr og Youtube har rigtig mange fundetvej til billeder og film, om helt forskellige sideraf den arkivalske kulturarv og arkivvæsenet.Med over 80.000 visninger på begge platfor-me var det især arkivalier og historier omTitanic, Tællelyset, Struensee og tyverisagender fik stor opmærksomhed. De ca. 30.000visninger på Youtube svarer til, at én person

Statistikken fra Infomediaviser, at Statens Arkiver

har fået meget omtale i løbetaf året – især i april, oktoberog december. De meget høje

tal i disse tre månederskyldes henholdsvis

PET-sagen, tyverisagen ogfundet af et hidtil ukendtH.C. Andersen eventyr.


I patentquizzen påFacebook og Flickr, fikman vist et udsnit – her foreksempel kun venstrebillede af en skægholder– og rigtig mange deltog ilegen hver uge hen overforår og sommer.

Rigtig mange kommentere-de, delte og ”likede” dennedame i februar. Vores statu-sopdatering lød: ”Arkivfundfra 1880: En meget friskdame, der er glad for cham-pagne – tegnet i markeds-protokollen fra Ringsted Byfoged. Vi tør ikke lægge såfrække billeder på Facebookog har derfor censureretbilledet lidt. På læsesalen fårman naturligvis The FullMonty, hvis man bestillerprotokollen frem”.

har set video på Statens Arkivers kanal isammenlagt 16 dage og 21 timer.En quiz på Facebook og Twitter, hvor manskulle gætte opfindelser fra patentkommis-sionens arkiv, gav også mange visninger– ikke fordi arkivalierne (nødvendigvis) varspændende i sig selv, men fordi brugere villegætte med og deltage i legen. StatensArkivers aktivitet på sociale medier havde i2012 fokus på at styrke vores communitiesog brugernes engagement.

ForskningsinfrastrukturenDigDag er klar til brug

DigDag står for digitalisering af Danmarkshistorisk-administrative geografi. Projektethar været støttet af Styrelsen fra Forskningog Innovation, og haft som mål at skabe ensåkaldt forskningsinfrastruktur igennem etab-leringen af en fælles historisk-geografiskdatabase over Danmarks administrativeenheder. Projektet blev afsluttet i 2012. Detskete efter en 3-årig projektperiode, hvor derer blevet samlet og registreret data om sted-navne, administrative enheder og geografi fra1660 og frem til nutiden i én database.Således har projektet integreret tid, rum ogsted i et webbaseret, dynamisk atlas. Dissedata kan frit tilgås via nogle OGC webservi-ces og via en webportal: www.digdag.dk.Det er intentionen, at databasen skal holdesopdateret med ændringer i det administrativelandskab, således at DigDag også i fremtidenvil kunne vise øjebliksbilleder af Danmarksadministrative inddeling.

DigDag-projektet er blevet til i et konsortie-samarbejde mellem Geodatastyrelsen(tidligere Kort og Matrikelstyrelsen, KMS),Københavns Universitet, Syddansk Universi-tet, Kulturstyrelsen, Nationalmuseet, Det Kgl.Bibliotek samt Statens Arkiver – med sidst-nævnte som projektejer. Der er etableret etsåkaldt efterfølgerkonsortium, som bl.a. skalstå for databasens vedligehold samt sikrestabil drift af de webservices, som stilles tilrådighed af projektet. Statens Arkiver videre-fører formandsposten i efterfølgerkonsortiet.For Statens Arkivers brugere vil DigDag bety-

de bedre søgemuligheder i Daisy,Arkivalieronline mfl. systemer, som med inte-grationen af DigDag-data får en geografisksøgeindgang til arkivalierne. Arbejdet med atintegrere DigDag i Daisy vil ske påLandsarkiverne i Vestdanmark i løbet af2013.


Digitalt undervisningstilbudtil alle skoler

I september 2012 lancerede Statens Arkiver etdigitalt undervisningsmateriale henvendt tilgrundskolens ældste klasser og ungdoms-uddannelserne. Aargang 0 er et interaktivt,webbaseret materiale, hvor benyttelsen af kilderer i højsædet. Det modsvarer dermed en storlærerefterspørgsel på kilder til anvendelse i his-torieundervisningen. Der er anvendt små 50forskellige typer af arkivalier, og som noget ene-stående giver Aargang 0 også en indføring ibrugen af hver enkelt arkivalie/kildetype.Aargang 0 er mere end en nem adgang tiloriginalt kildemateriale med tilhørendearbejdsspørgsmål. Det indsamlede og ind-scannede kildemateriale knytter sig til syvbørn, der alle er født i år 1900. Ideen er, atskole- og gymnasieelever på baggrund af kil-der og tilhørende spørgsmål kan skrive desyv virkelige børns livshistorie, indtil de er ca.25 år. De syv børn kommer fra vidt forskelligesociale lag og fra vidt forskellige steder iDanmark. På den måde, og ved hjælp afmere end 30 temaartikler, får eleverne ogsåindblik i 25 skelsættende år i Danmarks his-

torie. Med de tilbagemeldinger, som StatensArkiver har fået fra lærere, der har brugtAargang 0, har det dog vist sig, at der ogsåer mange andre måder at bruge sitet på.Efter godt 4 måneder, har 36 grundskole- oggymnasielærere oprettet en klasse på Aargang 0ca. i forholdet 1 grundskolelærer: 2 gymnasie-lærere. Imidlertid har forskellige lærere oplyst, atlige så mange bruger sitet uden at logge sig på.Aargang 0 er blevet til i et samarbejdemellem de tre landsarkiver i Aabenraa,Odense og Viborg samt Rigsarkivet.Undervejs har projektet været i kontakt medbåde grundskole- og gymnasielærere samtfagkonsulenter, og der er gennemført tests ito faser af udviklingen, begge gange både igymnasie- og grundskoleklasser.E-museumspuljen bidrog til projektet med712.000 kr.

Ny skoletjeneste på Rigsarkivet

Skoleeleverne indtog Rigsarkivet i 2012.I august åbnede den ny skoletjeneste medfire tilbud til folkeskolens ældste klasser, ogde blev omgående populære. I alt fik arkivet

Aargang 0 er populærtbåde i grundskolen og pågymnasier. Under lærer

lockouten i foråret 2013, varAargang 0 et af fem

interaktive undervisnings-tilbud, som DR anbefalede atlockout ramte elever kunne

bruge tiden på.


besøg af mellem 700 og 800 skoleelever iløbet af året, og endnu flere har booketundervisningstilbud i starten af 2013.Rigsarkivets undervisning er inspirereret af lig-nende tiltag i bl.a. Sverige og Storbritannien.Udgangspunktet er, at skolebørn opnår enkreativ og effektiv læring i historie og kildekri-tik, hvis de guides til at konstruere historiskeforløb gennem brug af primære kilder.Derudover har mange af Rigsarkivets auten-tiske dokumenter en stærk fascinationskraft.De kan give en følelse af at være direkte ikontakt med fortidens danskere, og dermedkan Rigsarkivet tilbyde et supplement til denvanlige historieundervisning i klasseværelset.Et supplement der understøtter StatensArkivers mål om at synliggøre den arkivalskekulturarv og tiltrække nye brugergrupper.

Ny skolestue på Rigsarkivet

Med henblik på at kunne gennemføre deudbudte undervisningstilbud er der i løbet afefteråret 2012 blevet indrettet en helt ny sko-lestue på Rigsarkivet. Den tilgodeser de kravsom i dag kan stilles til et moderne undervis-ningslokale. Lokalets nuværende indretninggiver mulighed for at skabe et langt merefleksibelt læringsrum.

Siden Saxo – traditionel magasin-baseret formidling i en digital tid

Siden 1984 har Statens Arkiver udgivet his-toriemagasinet Siden Saxo. Men forholdenefor magasinudgivelse har ændret sig megetsiden starten. Navnlig den digitale udviklingog dens betydning for, hvor og hvordanmoderne mennesker søger information, harhaft stor indflydelse på magasiners udgivel-sesvilkår. Særligt har dette haft betydning forfagtidsskrifter og videnskabelig formidling, dadet især er på dette videnstunge område atfolks vaner har ændret sig. Således har Skalkoplevet en betydelig tilbagegang i abonne-mentsantallet, mens Den Jyske Historiker,Nyt fra Historien og Historie har måttet fusio-nere til ét tidsskrift, Temp; Samtidig er 1066blevet rent digitalt, ligesom Fortid og Nutid erfusioneret med Kulturstudier, som ogsåudkommer digitalt – dog med mulighed forprint-on-demand.Selvom Siden Saxo ikke kan undsige sig athave oplevet abonnements tilbagegangsiden årtusindskiftet, så har man de sidste årformået at stabilisere abonnementstalletomkring de 2200, hvilket i en tid med genereltilbagegang er positivt. Årsagen til dette kander kun gisnes om, men en trofast læserska-re, et attraktivt layout med mange farvebille-

Rigsarkivets skoletjenesteinviterer eleverne ind i etmeget anderledes lærings-miljø. Mere end 700 skole-børn har benyttet sig aftilbuddet i 2012.Foto: Torben Eskerod


der og en redaktionel linje, der fokuserer påde ”gode” historier som arkiverne gemmerpå, er utvivlsomt en del af forklaringen.Samtidig er fortælleformen og historierneskarakter ikke i umiddelbar konkurrence medWiki’er og andre samlinger af historisk viden pånettet. Der er altså stadig en læserskare tillevende fortalt og forskningsbaseret formidling.Næste år kan Siden Saxo holde 30-årsjubilæum, og det vil sikkert stadig være i tra-ditionel magasinbaseret form. Om det fortsatvil være sådan eller om også Siden Saxo måbøje sig for mentalitetsændringer og mar-kedskræfter og blive digital, det kan kunfremtiden vise.

Foredrag, arrangementerog jubilæer på Rigsarkivet

Året bød på en bred vifte af foredrag, arran-gementer og jubilæer, som blev til i et samar-bejde mellem Formidlingsafdelingen og andreenheder i Statens Arkiver – blandt andet

Erhvervsarkivet, Landsarkivet for Nørrejyllandog Dansk Data Arkiv.Blandt årets highlights hører den daværendeKulturminister Uffe Elbæks deltagelse i fej-ringen af Dansk Demografisk Databases 20års jubilæum. Arrangementet fandt sted den8. november, hvor det blev fejret, at databa-sen er Danmarks ældste og største crowd-sourcing-initiativ blandt museer og arkiver.Ikke mindre end 954 frivillige indtastere hargennem 20 år bidraget til databasen, derligger i regi af Dansk Data Arkiv.

I forbindelse med Struensee udstillingen påRigsarkivet holdt Asser Amdissen, der er enaf Danmarks førende eksperter på området,et veloplagt foredrag. Det skete den 24. majunder titlen: Kom tæt på Struensee – idealis-ten, livsnyderen og fanatikeren.Arrangementet trak fulde huse med omkring140 fremmødte.

Rigsarkivet slog desuden dørene op i anled-ning af Golden Days Festivalen i september.Her bød vi på fire gratis foredrag om centraletemaer i 1950’erne, og der blev fortalt ombåde ungdomsoprør, studenterdemonstratio-ner, kulturkamp, amerikanske investeringeri dansk erhvervsliv og ambitiøse trafikplaner i1950’erne.

Det summede også af liv og gode historier påRigsarkivet på Kulturnatten den 12. oktober.Her kunne besøgende få et tiltrængt skud his-torie mod slægtsfeber, besøge den nyeslægtsforskningsklinik eller sætte oldemorunder mikroskopet. Blandt de mere end 2200besøgende var der også mange familier. Denød at komme på omvisning bag kulissernepå Rigsarkivet og at sidde på skriveværkste-det og skrive med fjerpen og blæk.

Fælles læsesal på Rigsarkivet

I januar 2012 var lukningen af Landsarkivetfor Sjælland gennemført. Personalet fraLandsarkivet var på det tidspunkt overført tilRigsarkivet, og her blev den ombyggedelæsesal åbnet for publikum den 3. januar2012. Forinden havde der været en række

Undervisningstilbud på Rigsarkiveti 2012:

HVOR FINDER DUDANMARKSHISTORIEN?

Undervisningsforløb med fokuspå kildekritik

og besættelsesårenes historie.

STRUEENSE– MAGT OG MENNESKER

I OPLYSNINGSTIDENUndervisningsforløb udviklet ifm.

Rigsarkivets særudstilling omStruensee.

DA DEMOKRATIETVAR FOR MÆND MED PENGE

Undervisningsforløb omskabelsen af den første danske

grundlov.

DEN SIDSTE HALSHUGNINGUndervisningsforløb

om dødsstraffens rollei Danmark.


samlede interne uddannelsesforløb for detarkivfaglige personale fra Landsarkivet forSjælland og Rigsarkivet, med det formål atsikre, at personalet kunne vejlede i beggeinstitutioners arkiver. På processiden havdeder i Formidlingsafdelingen været gennemførtet grundigt analyse- og forarbejde, sombetød, at ekspeditioner af arkivalier og sags-behandling ikke blev afbrudt i sammenlæg-ningsperioden.

En stor del af arkivalierne fra Landsarkivet forSjællands nærmagasin blev i forbindelse medlukningen placeret i Statens Arkivers magasi-ner på Kalvebod Brygge. Det gav længereekspeditionstider for de brugere, som tidligerehavde været vant til at komme på Landsarkivetfor Sjælland, men de fleste var generelt tilfred-se med, at alle arkivalier nu kunne anvendespå én samlet læsesal på Rigsarkivet.

Nyt brugerråd

I foråret 2012 blev der nedsat et nyt bruger-råd på Rigsarkivet. I brugerrådet sidder bru-gervalgte repræsentanter fra læsesalen ogansatte fra Rigsarkivet. Formålet med bru-

Daværende KulturministerUffe Elbæk var med til atfejre Danmarks ældste ogstørste crowdsourcingpro-jekt for digital kulturarv.Her puster han lys ud i jubi-læumskagen i anledningaf Dansk DemografiskDatabases 20 års jubilæum.Foto: Peter Wodskou

gerrådet er, at sikre en tæt dialog mellembrugerne og Rigsarkivet. Brugerrådet har firefaste årlige møder, hvor der fra brugersidener mulighed for at fremsætte ønsker og rejsespørgsmål over for Rigsarkivet.

Udstillingsoplevelserpå Rigsarkivet

I forbindelse med sammenlægningen medLandsarkivet for Sjælland gennemgik læse-salen på Rigsarkivet en mindre ombygning.Det betød, at en række nye formidlingsaktivi-teter kunne påbegyndes på Rigsarkivet. Mestsynligt var den nyåbnede udstillingsfacilitet,som i 2012 bød på tre særudstillinger base-ret på centrale arkivalier og nogle få indlåntegenstande. De nye faciliteter betød, at inter-esserede i 2012 kunne blive klogere på bådeWerner Best, Struensee og Christian IV påRigsarkivet. Tilsammen trak de tre særudstil-linger mere end 10.000 besøgende. Dermedblev der etableret en populær, ny platform forformidling i Statens Arkiver. En platform, derogså fik stor medieomtale og som fremoverkan bringe skoleklasser og nye grupper afdanskere tæt på den arkivalske kulturarv.

Udstillingerne Bundet på mund og hånd(om censuren under besættelsen 1940-45);Struensee (om Danmark i 1700-tallet); ogJulen – før og nu, fortalte historier fra Dan-marks fortid ved hjælp af udvalgte dokumen-ter og genstande fra Rigsarkivet. Og her varisær Struensee-udstillingens dokumenterpopulære. De tiltrak ca. 7000 besøgende,mens udstillingen blev omtalt i alle størredagblade og fik 5 ud 6 stjerner i BerlingskeTidende. Særudstillingerne understøttededermed Statens Arkivers mål om at formidleDanmarks historie til nye målgrupper ogdette vil blive fulgt op af lignende initiativeri 2013.

Afslutning af aktivitetsplan 2012

I 2012 afsluttede Statens Arkiver den aktivi-tetsplan, som blev indledt i 2006. Planenhavde til formål, at sikre aflevering af beva-ringsværdige arkivalier fra de statslige myn-digheder, både på papir og i digital form.Arkivalierne kan være til rådighed på StatensArkivers læsesale, når de bliver umiddelbarttilgængelige, dvs. 20 år gamle. For digitaltskabte arkivalier er formålet endvidere, atsikre aflevering, inden arkivalierne bliver slet-

tet, og mens det stadig er muligt at tilveje-bringe den nødvendige dokumentation.I 2012 indledte Statens Arkiver en ny aktivi-tetsplan med et tilsyn af alle statslige myndig-heder. Formålet med tilsynet er, at tilveje-bringe oplysninger til brug for udarbejdelsenaf en ny aktivitetsplan, som skal dækkeperioden frem til og med 2016. Samtidig blevder udsendt en cirkulæreskrivelse om, hvilkemyndigheder der skal aflevere papirarkivalier i2013, som er baseret på de ønsker, der erindkommet i 2012.

Regionalt tilsyn fra Statens Arkiver

I 2012 afsluttede Statens Arkiver et tilsyn medregionerne og regionernes institutioner, hospita-ler og sygehuse. Tilsynet havde bl.a. til formålat kortlægge, hvilke it-systemer og papirarkiv-alier regionsmyndighederne har i deres vare-tægt, og hvilke planer regionerne har forarkivering af bevaringsværdige arkivalier.Tilsynet har vist, at der især på sygehusene,findes et meget stort antal forskellige it-syste-mer. Regionerne er derfor blevet pålagt atudarbejde en oversigt over, hvilke af deres it-systemer, som indeholder bevaringsværdigedata. Samtidig skal regionerne angive, hvor-når data fra systemerne skal arkiveres.Oversigten skal dels sikre, at der bliver arki-veret data, inden der foretages sletninger,og dels hjælpe regionerne med at læggebudget for arkiveringsopgaverne i de kom-mende år.Tilsynet viste også, at der findes 130 kilo-meter patientjournaler på papir på sygehu-sene. De ældste stammer fra 1850'erne.Patientjournaler der er mere end 75 år gamle,er umiddelbart tilgængelige for alle.

Brugerundersøgelse hos statsligemyndigheder

I efteråret 2012 blev der gennemført en bru-gerundersøgelse blandt de statslige myndig-heder, som afleverer arkivalier til StatensArkiver. Formålet med undersøgelsen var, atfå myndighedernes vurdering af StatensArkivers vejledningsindsats, sagsbehand-


De skiftende udstillingerhar trukket mange nye

besøgende til Rigsarkivet.Især Struensee udstillingenhar været meget velbesøgt.


lingstider og øvrige ydelser, fx kursusvirksom-hed. Undersøgelsen viste blandt andet, atmyndighederne generelt set synes, at det ernemt at komme i kontakt med StatensArkiver og få svar på spørgsmål. Ligeledesvurderer størstedelen af myndighederne, atde får de oplysninger, som de har behov fortil at kunne planlægge deres aktiviteter påområdet. Myndighederne efterlyser dog ogsålettere tilgængeligt vejledningsmateriale ogflere ydelser i form af kurser og rådgivning.På visse områder ser de også gerne sagsbe-handlingstiden nedbragt. Statens Arkiver er igang med at undersøge, hvilke tiltag der kaniværksættes for at imødekomme myndig-hedernes ønsker.

Undersøgelse af brugerprofilenhos Statens Arkiver

I sidste halvdel af september måned 2012gennemførte Statens Arkiver en elektroniskbrugerundersøgelse blandt dets brugere.Formålet med brugerundersøgelsen var delsat få tegnet en brugerprofil af StatensArkivers brugere, dels at få belyst brugernesbenyttelse af og tilfredshed med StatensArkivers ydelser på læsesalene og på nettet.Statens Arkivers brugere kan deles i to grup-per; de brugere der kun benytter de digitaleplatforme og de brugere, der både benytterlæsesalene og de digitale ydelser.

Brugerundersøgelsen viste, at brugerne bådepå læsesalene og de digitale platforme gene-relt set er tilfredse, eller, endda meget tilfred-se, med de ydelser, Statens Arkiver tilbyder.Brugerne er især tilfredse med de kurser ogarrangementer der afholdes, med denmundtlige vejledning der ydes på læsesaleneog med Statens Arkivers udstillinger. AfStatens Arkivers digitale ydelser er det især

Fra Nyt i Arkivet derrummer en historie baseretpå arkivalier fra detdaværendeIndenrigsministerium.

Sygestue på HaderslevAmts Sygehus i Gram.Det er blandt andet patient-journalerne fra sygehuseti Gram, som kan brugesaf alle.Foto: DanskSygeplejehistorisk Museum


Statens Arkivers hjemmeside www.sa.dk ogArkivalieronline, brugerne er meget tilfredsemed. Der er også en forholdsvis stor og sti-gende tilfredshed med Dansk DemografiskDatabase.I forhold til de tidligere undersøgelser vistebrugerundersøgelsen dog, at der på enkelteområder var tale om et mindre tilfredsheds-fald. For at afhjælpe dette har Statens Arkiverudarbejdet en handlingsplan, som vil bliveiværksat i løbet af 2013-2014.Handlingsplanen vil fokusere på at letteadgangen til at søge oplysninger i Daisy, gøredet nemmere at bruge Dansk DemografiskDatabase, styrke vejledningen og øgeStatens Arkivers synlighed. Dette vil konkretudmønte sig i en præcisering af det service-niveau, Statens Arkiver tilbyder brugerne ogi kompetenceudvikling af læsesalspersonaletmed henblik på bedre at kunne vejlede påtværs af brugersegmenter og samlinger. ForDansk Demografisk Database og for StatensArkivers arkivdatabase, Daisy, vil StatensArkiver optimere brugerinterfacet og under-søge muligheden for forbedrede søgemulig-heder. Endelig vil vejledningen påArkivalieronline, Daisy og Dansk DemografiskDatabase blive udviklet teknologisk og ind-holdsmæssigt, for Arkivalieronline særligtmed flere kilder og brugervejledninger.

”Nutidens forvaltning– Fremtidens arkiver”

Statens Arkiver var den 7. november 2012 værtfor seminaret ”Nutidens forvaltning – fremtidensarkiver”. Formålet med seminaret var at læggeop til en drøftelse af, hvordan forvaltningen ogarkiverne i fællesskab sikrer, at forvaltningensvirksomhed bliver dokumenteret, så den kangenanvendes både nu og i fremtiden.Seminaret skal ses som et led i StatensArkivers strategi om at markere sig som videns-center for arkivfaglige spørgsmål i Danmark.

Seminaret behandlede de mange reformeraf den offentlige administration, bl.a. demange sammenlægninger af kommuner, afuniversiteter og af statslige styrelser.Formålet med sammenlægningerne er atskabe større effektivitet i den offentligeforvaltning, og midlet er at skabe stadigstørre enheder. To oplæg drejede sig omde mange store it-systemer, som tagesi brug i det offentlig – både i stat ogkommuner.

Det tredje tema var spørgsmålet om, hvordanman finder rundt i de mange informationer,som lagres i it-systemerne i disse stadig stør-re organisationer. Orden på data, sager ogdokumenter er ikke kun et spørgsmål, somer vigtigt for arkiverne. Det er også vigtigt hosde myndigheder, som skaber de data ogdokumenter, der bliver til arkivalier, når de ergamle nok. Tidens fokus på videndelingindebærer blandt andet, at organisationenssamlede viden skal være tilgængelig i organi-sationen, både nu og i fremtiden.

De 70 pladser blev hurtigt besat af deltagerefra kommuner, statslige myndigheder, leve-randører og Statens Arkiver.

Sofia på nettet

Kulturministeriet tildelte ultimo 2011 StatensArkiver midler til udvikling af en prototype afen it-løsning, der over internettet kan giveadgang til både umiddelbart tilgængelige ogikke umiddelbart tilgængelige digitalt skabte

Via Sofia vil det i løbetaf 2013 blive muligt, at få

adgang til både umiddelbartog ikke umiddelbart

tilgængelige arkivalier overnettet. Ved hjælp af NemIDeller digital medarbejder-signatur, kan systemet

kontrollere, hvilke arkivalieren bruger har adgang

til at se.


arkivalier. I løbet af 2012 er der udviklet enprototype af sofia.sa.dk, der giver mulighedfor over nettet at søge i data og se doku-mentation af digitale arkivalier. Da en stordel af de digitale arkivalier ikke er umiddel-bart tilgængelige, er der implementeretNemLogin. En bruger skal således identifi-cere sig med NemID eller Digital medarbejder-signatur, så systemet kan kontrollere, hvilkedigitale arkivalier brugeren har fåettilladelse til at se.Sofia.sa.dk forventes at kunne sættes i drifti 2013. I den forbindelse skal der foretagesen grundig sikkerhedsvurdering og sikker-hedstest. Når sofia.sa.dk er sat i drift, vil alleover internettet kunne slå op i umiddelbarttilgængelige digitale arkivalier, hvor der eroparbejdet søgemuligheder, fx registreringeraf skibsanløb i havne eller vildtudbyttestati-stikken 1941-1989. Brugere med tilladelsetil at se ikke umiddelbart tilgængelige digita-le arkivalier, fx elektroniske journaler eller

ESDH-systemer, vil ligeledes kunne fåadgang over nettet med NemID eller Digitalmedarbejdersignatur.

Digital understøttelseaf arkivalieekspedition

I løbet af efteråret tog først Erhvervsarkivet,Landsarkivet for Fyn, og siden Rigsarkivet, etnyt ekspeditionsmodul i brug. Modulet, der erudviklet af Statens Arkiver i samarbejde meden ekstern leverandør, leverer digital under-støttelse af ekspedition af arkivalier fra maga-sin til læsesal og tilbage igen. Hermed er dertilvejebragt fuld it-understøttelse af bestillingog ekspedition af papirarkivalier. Indtil nu hararkivalieekspedition været baseret på papir-sedler, men med det nye ekspeditionsmodulbærer ekspeditionspersonalet informationerom arkivalier der skal ekspederes med ud imagasinet på PDA’er forsynet med en scan-

I samarbejde med andrekulturinstitutioner harStatens Arkiver gennemførtet projekt med det formålat sikre den bedste fysiske,omkostningseffektive ogkvalitetsmæssigt forsvarligebevaring af institutionernessamling af digital data.


ner. Herved sikres det, at arkivaliernes aktuel-le placering altid er registreret i Daisy. På denmåde får Statens Arkiver en øget kontrol medbestanden af arkivalier. Når modulet er heltindkørt og alle børnesygdomme er kureret, erdet også forventningen, at det vil betydeeffektivisering og bedre kvalitet i ekspeditionaf arkivalier til brugerne på læsesalene.

Udvikling og bevaring på tværsaf institutioner

I samarbejde med Det Kongelige Bibliotek ogStatsbiblioteket har Statens Arkiver i perioden2009-12 gennemført et projekt om udviklingaf en bevaringsservice for både digitaliseredeog digitalt skabte data.

Formålet med projektet var at sikre, at denfysiske bevaring af institutionernes samlingeraf digitale data sker så omkostningseffektivtsom muligt og i den nødvendige kvalitet.

Den løsning, som er blevet resultatet af pro-jektet, er en suite af open source software,som gør det muligt at administrere samlingeraf data, som opbevares hos forskellige orga-nisationer og på forskellige medier (bånd,DVD, disk osv.).

Parterne har indgået en aftale om denfremtidige vedligeholdelse og videreudviklingaf bit-magasin softwaren og agter i løbet af2013 at introducere løsningen til andre inter-esserede kultarvinstitutioner. Statens Arkiverforventer selv at tage softwaren i brugi 2013.

Strategi for det fremtidige arbejdemed digitale arkiver

I perioden 2009-2012 har Statens Arkivergennemført et bevaringsplanlægningsprojekt,som har haft til formål at udvikle forslag tilstrategi for logisk bevaring af digitale arkivali-er og gennemføre konkret planlægning affremtidige migreringer. Med digitale arkivaliermenes arkivalier skabt i digital form som fxdigitale dokumenter eller i form af databaser.Ved logisk bevaring forstås en sikring af, atdet digitale materiale forbliver forståeligt ogbrugbart i fremtiden.

Statens Arkiver følger en migreringsstrategifor digital bevaring. En migreringsstrategiindebærer, at man aktivt opretholder datasbrugbarhed ved med jævne mellemrum atflytte (migrere) data fra forældede formaterog strukturer til nye formater og strukturer.

Europas rigsarkivarersamlet foran statuen af

Griffenfeld.Foto: Jens K.L. Jørgensen


Bevaringsplanlægningsprojektet har opsam-let og systematiseret erfaringerne fra detstore Format- og Strukturkonverteringspro-jekt (2005-08) og er på baggrund heraf bl.a.kommet med kriterier for, hvornår data skalmigreres samt principper for migreringen.Samtidig har bevaringsplanlægningsprojektetudarbejdet en konkret plan for kommendemigreringer med redegørelse for værktøjer,der skal udvikles hertil.Blandt projektets produkter var endvidereen risikovurdering samt en omformulering afStatens Arkivers overordnede strategi forarkivering af digitalt skabte arkivalier.

Europas rigsarkivarer samleti København

Den 29. og 30. maj 2012 var Statens Arkiver,som led i det danske EU-formandskab, værtfor den 25. konference for The EuropeanBoard of National Archivist (EBNA) og det til-svarende møde i European Archives Group(EAG). I forlængelse heraf blev der 1. juni2012 afholdt møder i The European Branchof The International Council of Archives(EURBICA) samt i APEx-netværket. Mødernevar vellykkede og gav et spændende indbliki de udfordringer, de europæiske national-arkiver står overfor.

Det dominerende tema for de to dage varde vidtforgrenede digitale arkivalske udford-ringer. I sin velkomst betonede rigsarkivarAsbjørn Hellum, at udfordringerne i forhold tilsåvel bevaring som formidling af digitale arki-valier er fælles for de europæiske arkiver.Samtidig konstaterede han, at strategiernesynes at være overordentligt forskellige. I densammenhæng kan der høstes betydeligegevinster ved øget samarbejde og størrevidendeling. Præsentationer af danske ogbelgiske undersøgelser underbyggede dettesynspunkt. Nogle få lande har betydeligeerfaringer med såvel arkivalske digitalise-ringsstrategier som national standardisering,mens en række nationalarkiver hverken harnogen digitalstrategi, indflydelse på beva-ringsformater eller overhovedet modtagetdigitalt skabte arkivalier. Business casen for

fælleseuropæisk videndeling og standardise-ring er dermed indlysende.Dette hænger nøje sammen med det, der påEBNA-konferencen blev rubriceret somudfordringen fra eGovernment. Det offentligebureaukrati er i det meste af Europa langt iprocessen på vej mod total digitalisering.Dette er nationalarkiverne i sagens natur nødttil at reagere på. Denne udfordring konkreti-seredes af rigsarkivarerne fra Storbritannien,Oliver Morley, Sverige, Björn Jordell ogTyskland, Michael Hollmann. Deres forslag tilhåndtering heraf omfattede øget fokus påfremtidige brugerbehov, at sikre fleksibilitet iforhold til aflevering af digitale arkivalier, samtat arkiverne er med til at sætte dagsordenenfor digitaliseringsudviklingen for at sikre sam-fundsmæssig omkostningseffektivitet.

Særlig interesse var der til for et oplæg fraEuropean Data Protection Supervisor, PeterHustinx, der præsenterede tankerne bagEU-kommissionens udkast til forordning omøget persondatasikkerhed. Forordningen kanhave meget store og begrænsende konse-kvenser for de europæiske arkiver, og giverderfor anledning til betydelig bekymring.EBNA/EAG konstaterede, at emnet har såstor vigtighed, at der udarbejdes en samlet,kritisk udmelding herom fra de europæiskenationalarkiver.

De europæiske møder i København i maj/juni2012 må beskrives som vellykkede.Rigsarkivets Harsdorffsal fremstod som enflot og historisk relevant fysisk ramme, og enlang række medarbejdere ydede forbilledligeindsatser for at få det hele til at klappe.Statens Arkiver står således godt rustet tilnæste gang det internationale arkivfælles-skab ønsker at aflægge Danmark et besøg.

Document Lifecycle Management– DLM forum

Statens Arkiver har gennem mange år væretmedlem af den europæiske organisation”DLM Forum”. DLM står for "DocumentLifecycle Management" og det er en organi-sation, der har nationalarkiver/rigsarkiver,


konsulenter og leverandører fra recordsmanagement-verdenen som medlemmer.Organisationens medlemmer mødes til to år-lige medlemsmøder, og traditionen foreskri-ver, at værtsopgaven tilfalder det land, derhar formandskabet i EU det pågældendehalvår. Under det danske formandskab arran-gerede Statens Arkiver derfor et velbesøgtmedlemsmøde, som fandt sted i ”Den sorteDiamant” på det Kongelige Bibliotek.

Medlemsmødets tema var ”CommonChallenges – Different Strategies?”. Temaetrefererede til en undersøgelse, som StatensArkiver udførte blandt europæiske national-arkiver som en forberedelse til forårets euro-pæiske møder. Undersøgelsens resultaterblev præsenteret på mødet af arkivchefKirsten Villadsen Kristmar. Undersøgelsenviste, at de fleste arkiver er opmærksommepå udfordringerne inden for digital bevaring,og at der er basis for et bredere samarbejde.Dog er det tydeligt, at arkiverne har behov foren bedre viden om og forståelse for de for-skelle, som findes, og baggrunden for dem.

På medlemsmødet blev der desuden talt endel om ”interoperabilitet”, herunder hvordandet sikres, at data og dokumenter fra ét it-system uden datatab kan overføres til etandet it-system eller til opbevaring i arkiv.

Medlemsmødet var også rammen for DLMForums årlige generalforsamling, hvor med-lemmerne drøftede og vedtog bestyrelsensvisionspapir om ”Information Governanceacross Europe”, der i årene fremover vilsætte rammerne for DLM Forums arbejdemed informationshåndtering i bred forstand.

Nordiske Arkivdage i Finland

I dagene 23.-26. maj afholdtes de 23. nord-iske arkivdage i Tavastehus. Riksarkivar JussiNuorteva holdt åbningstalen, hvori han disku-terede europæisk samarbejde, og hvordandet nordiske samarbejde blev synligt indenfor dette. Desuden nævnte han en rækkevisioner for det nordiske samarbejde, her-under en fælles, nordisk arkivportal.

Som ved tidligere arkivdage bestod program-met af flere parallelsessioner, der fokuseredepå en række centrale problemstillinger, somarkivvæsenerne konfronteres med: styrings-virksomheden, arkiverne og den moderneinformationstjeneste, minoriteters arkiver,magasinbygninger, risikoanalyse, bevarings-synspunkter samt privatarkiver – og som nogetnyt også en session om rigsarkiverne og denoffentlige heraldik. Indlæggene på de enkeltesessioner hang godt sammen, fordi alleoplægsholdere relaterede deres oplæg til noglefælles, overordnede spørgsmål. Denne tema-tiske fællesnævner og referenceramme kananbefales fremover.Riksarkivar Jussi Nuorteva sammenfattedearkivdagene, hvorefter rigsarkivar AsbjørnHellum indbød til de næste arkivdage, der hol-des i København i 2015.

Nordisk seminar om adgangtil arkivalier

Rigsarkivet var i oktober vært for et ekspert-seminar for nordiske kolleger, der arbejdermed adgang til ikke umiddelbart tilgængeligearkivalier. Over to dage sammenlignede arki-varer fra Finland, Island, Norge, Sverige ogDanmark regler og praksis i de forskelligelande. Ved seminarets slutning var der enig-hed om, at reglerne nok er forskellige –Danmark er således det eneste land, hvorarkivadgang reguleres i arkivloven og ikke ioffentlighedslovgivningen – men bedøm-melsen af fx hensynet til privatlivets fred eromtrent den samme.

Nordisk Arkivnyt

I 2012 bragte Nordisk Arkivnyt 121 bidragpå i alt 216 sider. Det er resultatet af, atredaktionen har tilstræbt flere, men korteindlæg, og gerne med links til fyldigereomtale andre steder. Igennem årene er bla-det blevet rigere illustreret. Lidt vanskeligerehar det været at bringe debatstof og fælles-nordiske temaartikler. I 2012 publiceredesen artikel om arkivaruddannelse i Norden,og der planlægges flere for de kommende


år, lige som der arbejdes med et temanum-mer.Der er blevet lagt vægt på artikler med etnordisk sigte, der både muliggør kompara-tion og diskussion af generelle arkivfagligeproblemer og forhold. Under de enkeltelande kan man følge arrangementer, projek-ter, tiltag, udviklingstendenser m.m., mensman under rubrikken ”publikationer” kan ori-entere sig i de nordiske arkivvæseners – ogandres – publiceringsvirksomhed. I 2012 harder været arbejdet med at gøre ældreårgange af Nordisk Arkivnyt tilgængelig pånettet. Redaktionen arbejder til stadighed påat variere bladet, og en oplagt opgave er atgøre det mere debatorienteret.

De nordiske rigsarkivers heraldiskevirksomhed

På de nordiske arkivdage i Tavastehus hand-lede en af sessionerne om den heraldiskevirksomhed, som er knyttet til de nordiskerigsarkiver. Repræsentanter for rigsarkivernei Danmark, Sverige, Norge og Finland, havdesiden 2010 forberedt, hvad der skulle fore-lægges. Islands Nationalarkiv dokumentererlandets heraldiske kultur, men har ikke speci-fikt med den offentlige heraldik at gøre. I etvist omfang har Island modtaget heraldiskrådgivning fra Danmark og Norge.

Rigsarkiverne i de fire øvrige lande behandlersager om offentlig heraldik, men i forskelligtomfang.

Det norske Riksarkiv tager stilling til kommu-nevåbener og har en mangeårig tradition forat præge kommunalheraldikken, så den frem-træder forbilledlig. Kommunevåbener og flag,der udarbejdes af Riksarkivet, fastsættes istatsråd ved kgl. resolution. Spørgsmål omrigsvåbenet og kongekronen behandles af enambassadør i udenrigsdepartementet. Militærheraldik skabes af en kompetent officer. Nuafdøde Halvard Trætteberg, Riksarkivet, lagdei 1930’erne grunden til en meget stringent stil,der endnu i dag præger norsk offentlig heral-dik på de tre nævnte områder.

Til det svenske Riksarkiv er knyttet en stats-heraldiker, der behandler sager om kongelig,statslig civil og militær heraldik og kommunal-heraldik, og en heraldisk kunstner. Et heral-disk nævn, hvor bl.a. juridisk og kunstneriskekspertise er repræsenteret, deltager i sags-behandlingen. Svensk offentlig heraldik har etkonsekvent ensartet præg.

I Finland er der et heraldisk nævn medrepræsentanter for bl.a. statsforvaltningen,kommuneforbundet, universitetet og heraldis-ke foreninger, der sammen med Riksarkivetbehandler sager om anvendelse af rigsvåbe-

1. Rigsvåbenet er med sineløver og hjerter – der måskeoprindelig var sø blade ellerlindeblade – mere end 800 årgammelt. Denne version blevtegnet af Aage Wulff i 1986.

2. Sammenlægningeni 2000 af det meget gamleSjællandske Livregiment,Danske Livregiment ogGardehusarregimentet tildet, der i dag hedderGardehusarregimentet,medførte, at der påRigsarkivets forslag blevskabt et helt nyt regiments-mærke. Hestemasken fraChristian IV’s tid symbolise-rer rytteri. Det latinske valg-sprog, der betyder ”værlynsnar i handling”, er detoprindelige gardehusar-regiments.Tegning: Ronny Andersen

3. Rebild Kommune fik i2006 et våben, hvor bølge-linjen symboliserer RebildBakker, og de stiliseredebøgetræer står for Rold-bøgene i Rold Skov.Våbenet blev til efter enkonkurrence og endeligtudformet i samarbejdemed Rigsarkivet.Tegning: Anne Foxil


net og om offentlig civil heraldik herunderogså kommunevåbener. I løbet af 1950- og1960’erne skabte dygtige finske heraldiskekunstnere en kommunalheraldik, der vakteinternational anerkendelse. Forsvaret vareta-ger selv fastsættelsen af militære emblemer.

I Danmark behandler Rigsarkivet sager ombrug af rigsvåbenet og kongekronen,Færøernes og Grønlands våbener, og er råd-givende for offentlige myndigheder i spørgs-mål vedrørende offentlige våbener, segl ogemblemer. I løbet af 2007 blev der taget stil-ling til adskillige kommunevåbener. Denoffentlige heraldik i Danmark er præget af sti-listisk mangfoldighed. Mange sager drejer sigom misbrug af især kongekronen.

På arkivdagene redegjorde Nils G. Bartholdyfor ”Myndighedernes anvendelse af heraldis-ke emblemer i de nordiske lande: lovgivningog praksis”. Repræsentanter for de øvrigenordiske lande talte om andre delemner.Derudover har de fem nordiske lande hverbidraget til en rapport med titlen De nordiskariksarkiven och deras heraldiska verksamhet,der vil blive udgivet i 2013.

I alle lande lader institutioner og kommunerdesignbureauer udforme logoer, hvori der istørre eller mindre grad indgår heraldiske ele-menter, men designerne mangler ofte videnom heraldikken som kunstart og begreb.Anvendelsen af regulær heraldik i statsforvalt-ningen er mindsket. Rigsarkiverne ser dettesom et problem, fordi en immateriel kulturarvdelvis går tabt, og befolkningen vil i nogle til-fælde have vanskeligt ved at se, at der er taleom en offentlig myndighed. Mange logoersavner den værdighed, man må forvente afoffentlige myndigheders visuelle kommunika-tion. Rigsarkiverne finder det ønskværdigt, atder bliver gennemført uddannelse i heraldiskteori og praksis på designskolerne.

Internationalt samarbejde omdigital bevaring

Bevaring af digitalt skabte arkivalier er etområde, der til stadighed er under videreud-

vikling. Der er et stort behov for at undersøgenye metoder til bedre og billigere at sikre, atden digitale kulturarv bevares for eftertiden ien form, så den kan stilles til rådighed oganvendes af fremtidens brugere. StatensArkiver lægger vægt på at være en aktivmedspiller i den internationale bevaringsver-den og forsøger gennem bl.a. bevarings-organisationer, konferencer og konkretesamarbejdsprojekter både at dele egen videnog lære nyt og derved bidrage til videreudvik-lingen af metoder og standarder for trovær-dig digital bevaring.

Statens Arkiver er bl.a. medlem i organisatio-nen OPF (”Open Planets Foundation”), somviderefører resultaterne fra EU-forskningspro-jektet PLANETS vedr. digital arkivering.Blandt organisationens aktiviteter er såkaldte”Hackathons”. ”Hackathon” (sammen-trækning af de engelske ord ”hack” og”marathon”) er slang for en begivenhed, hvorudviklere mødes og sammen udvikler praktis-ke løsninger på konkrete problemer. I februar2012 var Statens Arkiver sammen med OPFvært for et sådant Hackathon, hvor emnetvar arkivering af data fra databaser. Ikke min-dre end 40 deltagere fra arkiver, universiteter,bevaringsorganisationer m.v. tilbragte trespændende og givende dage i Rigsarkivetstraditionsrige Harsdorffsal, hvor der både varoplæg og præsentationer og konkreteøvelser, hvor data blev eksporteret til diversebevaringsformater. Arrangementet gav anled-ning til værdifulde netværk og et perspektiv-rigt fremadrettet samarbejde om at udviklemere standardiserede metoder til database-arkivering.

Statens Arkiver er endvidere blandt deltagernei det EU-finansierede projekt ”Collaboration toClarify the Costs of Curation (4 C)”. Projektet,der påbegyndes i starten af 2013, har til formålat sætte fokus på, hvordan man beregneromkostningerne ved digital bevaring. I den for-bindelse skal projektet etablere et netværk afinteressenter, evaluere allerede eksisterendeomkostningsmodeller samt standardiserebeskrivelsen af området. På den baggrundskal der peges på, hvordan en generelomkostningsmodel bedst udarbejdes.

Medarbejdere fra Statens Arkiver har herud-over deltaget på en række konferencer omdigital arkivering i 2012, i flere tilfælde medoplæg og præsentationer af vores strategi ogden praktiske implementering heraf.Interessen er stigende, og medarbejdere hari årets løb holdt oplæg om vores tilgang tildigital arkivering så langt væk som Singaporeog New Zealand.

UNESCO konferencei Vancouver

I anledning af 20-året for Memory of theWorld-programmet afholdt UNESCO 26.-28.september 2012 i samarbejde med Universityof British Columbia en international konferen-ce i Vancouver, Canada med titlen "TheMemory of the World in the Digital Age:Digitization and Preservation". Over 500 del-tagere fra 110 lande drøftede emner om digi-talisering af arkivalier, bøger, billeder ogAV-materialer samt langtidsbevaring af digita-le data. Fra dansk side deltog Statens Arkiverog Det Kgl. Biblioteks bevaringsafdeling medto fælles bidrag: en poster præsentation omforsøg på at redde svært nedbrudte arkivalierfra danske tropekolonier ved digitaliseringmed UV- og NIR-lys samt et indlæg om ram-mer for en omkostningsmodel til bevaring afdigital information. Som afslutning på konfe-rencen blev UNESCOs Vancouver-deklara-tion besluttet. Deklarationen indeholder syvhovedpunkter efterfulgt af anbefalinger tilhenholdsvis UNESCOs sekretariat, medlems-staterne, professionelle organisationer indenfor kulturarv samt organisationer i den privatesektor.

Forskningsprofessorat i StatensArkiver 2012

Den 1. november 2012 fik Statens Arkiver sinførste forskningsprofessor. Det er dr.phil.Birgitte Possing, der siden 2005 har væretseniorforsker ved Rigsarkivet. Den 29. sammemåned holdt hun en velbesøgt tiltrædelses-forelæsning med titlen "Med livet som indsats– hemmeligheder, løgne og skjulte sand-

heder", der handlede om personlighedeni historien, privatarkiverne i kulturarven ogbiografien som humanistisk genre. BlandtBirgitte Possings kommende opgaver vilvære udviklingen af det historisk-biografiskefagområde og en styrkelse af StatensArkivers privatarkivarbejde.

Ny forskningsstrategi

I november-december 2012 vedtog StatensArkivers ledelse og det rådgivendeforskningsudvalg arkivernes nye fireårigeforskningsplan 2013-2016. Med en særligsatsning på kriminalitetshistorien udmønterden Statens Arkivers forskningsstrategi. Udover flere individuelle forskningsprojekterinden for emnet planlægges således et fællesforskningsprojekt med titlen ”Kriminalitetenskulturhistorie”. Et andet fælles forskningspro-jekt omhandler den civile side af krigen i1864, som omfatter et todagesseminararrangeret af Landsarkivet for Sønderjyllandog Landesarchiv Schleswig-Holstein medefterfølgende tosproget dansk-tysk publice-ring af foredragene i bogform og på nettet.Derudover skal der opbygges et forsknings-og formidlingsnetværk ”Børn i arkiverne –historiske vinkler på børns vilkår”.Forskningsplanen rummer også et udkast tilen plan for rekruttering af nye forskere.Desuden indgår udvikling af forskernes for-midlingskompetencer og registrering af for-skernes cv’er, publikationer, projekter ogøvrige forskningsaktiviteter i PURE –Publication and Research Platform.

Endelig rummer forskningsplanen en hensigtom indgåelse af forskningssamarbejde medandre institutioner. Dette blev indledt med ensamarbejdsaftale mellem Museum Sønder-jylland og Landsarkivet for Sønderjylland, derbl.a. har til formål at fremme forskningen isønderjysk søfartshistorie og formidling afFørste Verdenskrigs historie. Et konkret resul-tat var udarbejdelsen af en database overfaldne sønderjyder, hvor Landsarkivet hverve-de frivillige indtastere og støttede deresarbejde undervejs.


Udgivelser i 2012

I 2012 udkom tre bøger. Seniorforsker TygeKrogh, Rigsarkivet fik på det internationaleforlag Brill publiceret bogen “A LutheranPlague. Murdering to Die in the EighteenthCentury”, der handler om mennesker, sombegik mord med den udtrykkelige hensigtselv at blive henrettet. Seniorforsker JørgenMikkelsen, Rigsarkivet, fik udgivet“Urbanisering og bysystemer i Europa indtilca. 1800” og seniorforsker Kenn Tarbensen,Erhvervsarkivet udsendte “For alle Danmarksfiskere. Danmarks Fiskeriforening 125 år1887-2012”. Erhvervsarkivet udgav – for før-ste gang udelukkende som netpublikation –“Erhvervshistorisk Årbog 2012” med et halv-bind om værftshistorie og et andet med for-skellige emner. Dansk Data Arkiv udgiverligeledes som ren netpublikation tidsskriftet“Metode og Forskningsdesign”, der afløser“Metode og Data”. Begge tidsskrifter har ind-ført peer review og optræder på de respekti-ve faglige autoritetslister. Tidsskriftet “DanskeMagazin”, der redigeres af seniorforsker ErikGøbel, Rigsarkivet, indeholdt i 2012 en

række bidrag fra forskere i Statens Arkiver,nemlig Leon Jespersen: “Gabriel KnudsenAkeleyes vejledning for udlandsrejsende”;Asger Svane Knudsen: “Den Arabiske Rejseog Asiatisk Kompagni, 1763-1765”; ErikGøbel: “Dansk slavehandel på trekantruten.Guineisk Kompagnis instrukser 1771” samtPoul Olsen: “Planter, kaptajn H.C. Knudsensbreve om emancipationen på St. Croix, juli-oktober 1848”.

Tahitidukker i DanmarksRederiforenings Arkiv

Under arbejdet med Erhvervsarkivets DIP-projekt blev Danmarks Rederiforenings arkivi efteråret ompakket. I en æske med karto-tekskort var der Tahiti-dukker sammen meden ubehjælpsomt sammensat hytte.Materialet, det blev fundet sammen med,siger ikke noget om, til hvilket formål duk-kerne mon kan være blevet fremstillet ellerbrugt. Med tilladelse fra DanmarksRederiforening fandt historien også vej tilFacebook, men vi er stadig ikke kommet


Tahiti-dukker fundet iDanmarks Rederiforenings

arkiv under oppakning.

nærmere, hvorfor dukkerne befandt sig iarkivet. Heller ikke rederiforeningens under-søgelse har kastet lys over sagen: Voreskontaktperson i Rederiforeningen syntesselv, at fundet var så sjovt og underligt,at hun kontaktede tidligere medarbejdere,som har været ansat i Rederiforeningeni mange år, for at spørge, om de havde etbud på dukkernes anvendelse – men ingenhavde nogen viden om, hvad dukkerne harværet brugt til og hvorfor de befandt sigi arkivet.

Ny strategi og initiativer påprivatarkivområdet

Primo 2012 faldt en ny privatarkivorganisa-tion på plads, så alt privatarkivarbejde nukoordineres fra afdelingen i Aarhus. Al mod-tagelse af fysiske privatarkiver sker ligeledes iAarhus. Afleveringer fra særligt bevarings-værdige sønderjyske aktører modtages dogved Landsarkivet for Sønderjylland. Der fore-går nu ikke længere selvstændig indsamlingaf privatarkiver hos landsarkiverne i Viborg ogOdense samt ved Rigsarkivet. Efter arkivbe-handlingen fordeles det til den relevante loka-litet i Statens Arkiver.I marts 2012 fik privatarkivarbejdet i StatensArkiver for første gang en strategi for beva-rings- og indsamlingsopgaverne. Strategienmarkerer på flere områder et brud med tidli-gere privatarkivpolitikker i Statens Arkiver. Etpar eksempler nævnes her: Den teknologiskeudvikling hos de private aktører har nødven-diggjort et ændret fokus i indsamlingsopga-ven. Indsamling og bevaring af digitalearkivalier prioriteres meget højt for at mindskerisikoen for at bevaringsværdige arkivalier gårtabt. Statens Arkiver har valgt at satse påindsamling og bevaring af landsdækkendenationalt betydningsfulde aktører. Aktører,som overvejende har lokal og/eller regionalbetydning eller interesse, henvises til stads-og lokalarkiver. Der arbejdes på en nationalarbejdsfordeling mellem de mange arkivinsti-tutioner, der indsamler privatarkiver.

Projekt Digitale Private Arkivalier

Arkivinstitutionerne har siden 1970’erne ind-samlet flere tusinde digitale arkivalier frastatslige og kommunale arkivskabere. Fra pri-vate, der i lige så høj grad anvender digitalearkiver, er der derimod kun indsamlet megetfå digitale arkivalier. For at tilskynde ogunderstøtte bevaring og aflevering af digitaleprivate arkiver til offentlige arkiver, gennem-førte Statens Arkiver et pilotprojekt i perioden2009-2012, Projekt Digitale Private Arkivalier,der skulle udvikle metoder og værktøjer tilbevaring og indsamling af digitale privatearkivalier. Værktøjerne kaldes under ét SABA-suiten (Statens Arkivers Basale Arkivpro-grammer), og stilles frit til rådighed forarkivskabere og arkivinstitutioner. Digitalearkivalier, der afleveres til Statens Arkiver, skaloverholde Statens Arkivers bekendtgørelseom arkiveringsversioner, og SABA-suitenunderstøtter arkivskabere og arkivinstitutionermed udvælgelse af bevaringsværdige doku-menter og efterfølgende produktion af arkive-ringsversioner.

Udviklingen af SABA-suiten er baseret påprojektets erfaringer med indsamling af enrække digitale arkivalier fra forskellige typeraf private arkivskabere og efterfølgendeproduktion af arkiveringsversioner. Det drejersig blandt andet om Fremskridtspartiet/Frihed2000, Forlæggerforeningen, Sammen-slutningen af Landbrugets Arbejdsgivere,Dansk Industri, tidligere rigsarkivar JohanPeter Noack og tidligere folketingsmedlem-mer Lone Dybkjær og Ritt Bjerregaard.

SABA-suiten blev præsenteret for arkiv-institutionerne på et seminar. De offentligearkiver har desuden haft mulighed for atafprøve programmet i praksis ved afholdteworkshops. En række arkivinstitutioner harefterfølgende downloadet og er begyndt atanvende SABA-suiten. Med SABA-suitener der dermed skabt grundlag for, at arkiv-institutionerne nu kan indsamle og langtids-bevare private digitale arkivalier, der leverop til Statens Arkivers bekendtgørelse forarkiveringsversioner.


Bevaringsaftaler med privatearkivskabere

Aflevering af private arkivalier sker på frivilligbasis. Aflevering fra private arkivskabere kanikke forventes at ske med samme regelmæs-sighed som fra offentlige arkivskabere underarkivloven. I pilotprojektet er der derfor udvik-let en skabelon til en bevaringsaftale, der sik-rer at private arkivskabere påtager sigbevaringsansvaret for de bevaringsværdigedigitale arkivalier. Aftalen sikrer også, at dedigitale arkiver i den periode er tilgængeligefor offentligheden, idet de registreres iStatens Arkivers digitale registratur, DAISY,og dermed er søgbare på www.sa.dk.Der er indgået bevaringsaftaler med flere pri-vate arkivskabere, bl.a. Julemærkefonden,Dansk Ejendomsmæglerforening og DanskArbejdsgiverforening. Fra Dansk Arbejds-giverforening har Statens Arkiver alleredemodtaget et digitalt arkiv, der er omfattet afbevaringsaftalen, hvor der med SABA-suitener produceret en arkiveringsversion. På lidtlængere sigt vil indgåelse af bevaringsaftalermed andre og nationalt betydende arkivska-bere betyde tilgængelighed til et omfangsrigtantal digitale private arkivalier.

Privatarkiver fra Folketinget

Statens Arkiver bevarer private arkiver frablandt andet folketingspolitikere og ledendeembedsmænd, videnskabsmænd og andrepersoner, der har øvet stor indflydelse på detdanske samfunds udvikling. Derfor er dereskorrespondance og øvrige arkivalier beva-ringsværdige af hensyn til eftertidens forsk-ning og historieskrivning. En stor del af folke-tingspolitikernes korrespondance foregår idag via Folketingets Outlook e-mailsystem.

Erfaringer fra aflevering af tidligere folketings-medlem Lone Dybkjærs e-mail postkasseviste imidlertid, at der kun var lagret korre-spondance tilbage fra 2009 på grund afbegrænsninger i antallet af e-mails, der kun-ne lagres. I samarbejde med Folketingets IT-funktion blev der derfor udarbejdet et forslagtil en fremadrettet løsning, der dels sikrede,at bevaringsværdige mails/korrespondanceikke blev slettet, dels at løsningen blev et til-bud til alle folketingsmedlemmer. Løsningenblev godkendt af Folketingets Præsidium i2012 og blev af Folketingets it-funktion sat idrift 1. januar 2013. Den praktiske udform-ning er en indsat ’knap’ i alle folketingsmed-lemmernes Outlook postkasse kaldt ’StatensArkiver’.

Et tryk på ’Statens Arkiver’-knappen medfører,at en kopi af den eller de valgte mails overførestil en mappe i Outlook, der ligeledes er navngi-vet ’Statens Arkiver’. Mappen forbliver i med-lemmets eget elektroniske Outlook-arkiv iFolketinget frem til den dag, medlemmet forla-der Folketinget. På det tidspunkt skal medlem-met sammen med en medarbejder fra StatensArkiver tage stilling til eventuel indgåelse af enafleveringsaftale om aflevering af indholdet imappen til Statens Arkiver.

Indtægtsdækket virksomhed

Den indtægtsdækkede virksomhed har til for-mål at give Statens Arkivers brugere og sam-arbejdspartnere mulighed for at købe service,som Statens Arkiver ikke kan stille rådighedsom en del af sin ordinære virksomhed.Virksomheder og andre interesserede kan fxkøbe arkivundersøgelser. Det kan være enundersøgelse af, hvilke oplysninger der findesom en ejendom, der er til salg, eller af


Blot ved et enkelt tryk påen ”Statens Arkiver” knap

i Outlook, er det blevetmuligt for Folketings-

politikere på en nem mådeat gemme en kopi af enmail i deres private arkiv.Dette digitale arkiv kan så

senere afleveres tilStatens Arkiver, hvis

politikeren ønsker det.

slægtsskabsforhold. I forbindelse med en sagom identifikation af arvinger, lykkedes det fxRigsarkivet i 2012 at finde frem til et barn,født udenfor ægteskab, selvom kun fødeste-det og hverken barnet eller moderens navnevar kendte. Både statslige myndigheder,regioner og kommuner kan købe hjælp til atfå ryddet op i deres arkiver og få gjort deresarkivalier klar til aflevering. Det benyttede bl.a.en række hospitaler sig af i 2012, da de skul-le flytte til nye bygninger.Statens Arkiver tilpasser løbende sin ind-tægtsdækkede virksomhed efter brugernesbehov. I 2012 fik Statens Arkiver således sinhidtil største eksterne scanningsopgave, sombestod i at indscanne ca. halvdelen afKulturstyrelsens arkiver over bygningsfreds-ningssager. Opgaven omfattede ca. 130meter arkivalier samt ca. 110.000 fotografierpå papir. Samtidig har den indtægtsdækkedevirksomhed også stået for indtastning afoplysninger fra sessionsregisterkort fra allelandets udskrivningskredse til brug for etstort anlagt forskningsprojekt om intelligens,helbred og livsforløb i den danske befolkning.


Statens Arkiver afdelingfor IndtægtsdækketVirksomhed har til husei det nye Rigsarkiv påKalvebod Brygge.

Rigsarkivet LandsarkivetforFyn

Landsarkivetfor

Nørrejylland

Landsarkivetfor

Sønderjylland

Erhvervs-arkivet

3.844Modtagelse af arkivalieropgjort i hyldemeter

Tabel 1. Udvalgte serviceydelser i 2012

538 714 412 455

StatensArkiver

i alt

5.963

20.498Besøgende på læse-salene 4.543 6.080 2.515 1.820 35.456

50.980Ekspederede enhederpå læsesalene 6.409 28.213 5.604 5.569 96.775

6.148Besvarelse af skriftligeforespørgsler 328 3.987 266 160 10.889

Statens Arkiver i tal

2012

Produktion

Statens Arkiver leverer mange forskelligeserviceydelser til myndigheder og borgere.De spænder lige fra vejledning af demange besøgende gæster på læsesaleneover konservering og sikkerhedsfilmningtil ordning og modtagelse af arkivalier framyndigheder og private personer.Et udsnit af disse seviceydelser erpræsenteret i tabel 1.


2010

www.sa.dk inkl.AO 5.645.690 52.016.658

www.ddd.dk 1.655.051 17.139.921

www.dda.dk 18.752 32.640

Det betyder forkortelserne:SA – Statens Arkiver, AO – AkvalieronlineDDA – Dansk Dataarkiv, DDD – Dansk Demografisk Database

Besøg 2012 Antal viste sider2012

Tabel 2. Digitale ydelser

Succes med digitalisering

Intet mindre end 12.3 mio. nye sider blev skannet i2012. De fleste blev straks lagt på Arkivalieronline, ogsom det fremgår af tabel 2, er der mange borgere derbenytter sig af Statens Arkivers hjemmesider.

Tabel 3. Omkostninger i 2012 fordelt på hovedaktivitetsområder

Økonomi

Statens Arkivers omsætning udgjorde i 2012 191,7 mio. kr.opgjort som omkostninger ekskl. moms. Omkostningernesfordeling på hovedaktivitetsområder er vist i tabel 3.

Personaleressourcer

Statens Arkivers samlede personaleforbrug udgjorde i 2012 242årsværk eller 96,8 mio. kr. opgjort i lønudgifter. Figur 1 viser, hvordandisse personaleressourcer fordeler sig på Statens Arkivers primæreaktiviteter samt på hjælpefunktioner og generel ledelse.

Figur 1. Procentfordeling af lønudgifter i 2012

Formål %

Opbygning, bevaring og tilgængeliggørelse af

fysiske og elektroniske samlinger 42,6

Vejledning og formidling 22,5

Forskning 6,4

Hjælpefunktioner, drift og generel ledelse 28,5

I alt 100,0


Indtægtsgivendeforsknings-virksomhed

Indtægts-dækket

virksomhed

OrdinærvirksomhedMio. kr.

Andre tilskuds-finansieredeaktiviteter

Bygge- ogflytte-

planlægningI alt

1,071,6Løn 5,1 9,5 96,8

0,084,3Øvrig drift 1,5 3,5 94,9

1,0

9,6

3,8

13,4155,9Udgifteri alt

6,6 13,0

Leje og driftaf midlertidige

magasiner

0,0

1,8

1,8 191,7

Øvrige driftsudgifter

Et karakteristisk træk ved Statens Arkivers økonomi er den betydelige andelaf driftsomkostningerne, der anvendes til bygnings drift (husleje, vedligeholdelse,rengøring, varme o.l.). Dette er hovedårsagen til, at hele 88 % af institutionensøvrige driftsomkostninger (dvs. de samlede driftsomkostninger fratrukketlønomkostninger) går til formålet drift, hjælpefunktioner og generel ledelse (se figur 2).

Da denne post kun i begrænset omfang kan påvirkes, er Statens Arkivers mulighederfor at omdisponere sine øvrige driftsomkostninger meget begrænsede.

Figur 2. Procentfordeling af udgifter til øvrig drift i 2012

Formål %

Opbygning, bevaring og tilgængeliggørelse af

fysiske og elektroniske samlinger 4,2

Vejledning og formidling 3,3

Forskning 0,4

Hjælpefunktioner, drift og generel ledelse 92,1

I alt 100,0

Indtægtsdækket virksomhed

Statens Arkivers indtægtsdækkede virksomhed beskæftigede 27 årsværk i 2012.Indtægterne udgjorde 14,8 mio. kr., mens omkostningerne var 13,4 mio. kr.De leverede ydelser bestod især af ordning og pakning for arkivskabende myndighederinden aflevering af deres arkiver, samt i mindre omfang af dokumentationsydelser forborgere og myndigheder.


RigsarkivetRigsdagsgården 91218 København KTelefon 33 92 33 10Telefax 33 15 32 39E-mail: [email protected]

Landsarkivet for FynJernbanegade 36 A5000 Odense CTelefon 66 12 58 85Telefax 66 14 70 71E-mail: [email protected]

Landsarkivet for NørrejyllandLl. Sct. Hans Gade 58800 ViborgTelefon 86 62 17 88Telefax 86 60 10 06E-mail: [email protected]

Landsarkivet for SønderjyllandHaderslevvej 456200 AabenraaTelefon 74 62 58 58Telefax 74 62 32 88E-mail: [email protected]

ErhvervsarkivetVester Allé 128000 Århus CTelefon 86 12 85 33Telefax 86 12 85 60E-mail: [email protected]

Dansk Data ArkivIslandsgade 105000 Odense CTelefon 66 11 30 10Telefax 66 11 30 60E-mail: [email protected]

Adresser, telefoner og åbningstider

Aal

mandag- lørdag 9-161.5–31.8: lørdag lukket




mandag-fredag 9-16

mandag-torsdag 9-16fredag 9-15

Statens ArkiverRigsdagsgården 91218 København K

2012

Årsberetning 2012 for statens arkiver

Documents