Orpheus Behind the Wire

Ars Nova Copenhagen

Ann-Christin Wesser Ingels, Kate Macoboy, Nina Bols Lundgren Elenor Wiman, Rebecca Forsberg Svendsen, Amanda Flodin

Jakob Skjoldborg, Luís Toscano, Paul Bentley-Angell Thomas Kiørbye, Asger Lynge Petersen, Jakob Soelberg,

Paul Hillier, dirigent

Program

Hans Werner Henze (1926-2012) Orpheus behind the Wire - Part I

William Byrd (1540-1623) Come woeful Orpheus

Hans Werner Henze Orpheus behind the Wire - Part II

Bernd Franke (*1959) Rilke Madrigals

Hans Werner Henze Orpheus behind the Wire - Part III

Vagn Holmboe (1909-1996) Dirge & The Wee Wee Man

Hans Werner Henze Orpheus behind the Wire - Part IV

Paul Hindemith (1895-1963) 6 Chansons (Rilke)

Hans Werner Henze Orpheus behind the Wire - Part V

Programnote. Vores koncert er opbygget omkring Orfeus. Ikke som tema, men mere som et udgangspunkt. De fem sektioner i Hans-Werner Henzes Orpheus behind the Wire er vævet ind imellem programmets øvrige satser. Teksterne, skrevet af Edward Bond, en af de førende engelske dramatikere i vor tid, bearbejder Orfeus-myten: Den arketypiske, visionære sanger, der med sin lyre og sin sang kunne tæmme dyr og få træer til at gå. Orfeus, som besøgte dødsriget for at hente sin elskede Eurydike tilbage til livet - hun var død af et slangebid, kun for at miste hende igen idet han, upåvirket af Hades’ advarsel, vender sig om for at se om hun følger med ham. Orfeus, som i sidste ende selv bliver flået i småstykker af maenaderne, de vilde kvinder fra hans hjemegn, Thrakien. Bonds tekst omfortolker denne historie for at frembringe en stærk samling digte, der flakker tvetydigt mellem den ældgamle myte og billeder fra jødeudryddelsen under anden verdenskrig. Myten har med en sanger som hovedperson i sig selv tryllebundet mange komponister og digtere, herunder Monteverdi (komponisten bag den første store opera, Orfeo, fra 1609) og Rainer Maria Rilke (1875-1926), forfatter til Duineser Elegien og Sonnette an Orfeus. Bernd Frankes Rilke Madrigaler (2006) trækker inspiration fra Duineser Elegien med sungne, talte og hviskede ord; typisk i aleatorisk kombination, men lige så ofte i nøjagtigt noterede passager, hvilket i mine ører skaber et perfekt lydbillede til Rilkes ord. Ikke ved at “fortolke” dem, men snarere ved at give dem en stemme. Den samme kvalitet kendetegner de seks Rilke chansons (oprindelig skrevet på fransk), som Hindemith komponerede da han opholdt sig i Schweitz umiddelbart inden anden verdenskrig brød ud. Byrds Come Woeful Orpheus (udgivet i 1611) holder myten på sikker afstand, og er mere en demonstration udi kløgtigt ordmaleri i madrigalstil inspireret af “sære kromatiske noder … af de syrligste krydser og ubehøvlede b’er”. Endelig er der Holmboes to udsættelser af Border Ballads (fra grænseområdet mellem England og Skotland), som nok ikke kender noget til Orfeus, og dog afspejler sangene en lignende myteverden, hvor hverdagslivet og magiens verden eksisterer side om side: dyr og væsner der taler, træer der vandrer, feer og hekse, småfolk med forbløffende kræfter og seksuel tiltrækning, og spøgelser som genopstår fra gravene. - Paul Hillier, 2015

Orpheus Behind the Wire – I. What was Hell like?

Hans Werner Henze | Edvard Bond What was hell like? I’d never seen such a place Music sounded like silence (That is hard to imagine?) What was it like? No echo came from my music Wind stole it and took it away I do not know where it took it For the first time I walked in silence The ground was strewn with fine ash It was an empty street A secret policeman watched from a window Come woeful Orpheus William Byrd

Come woeful Orpheus with thy charming Lyre And tune my voice unto thy skilful wire, Some strange Cromatic Notes do you devise That best with mournful accents sympathize, Of sourest Sharps and uncouth Flats make choice, And I’ll thereto compassionate my voice. Orpheus Behind the Wire – II. The Point to be Noted Hans Werner Henze | Edvard Bond It was not permitted That Orpheus and Eurydice Rode in the same carriage Both mounted the ramp But at different times They last saw each other Over a frozen wave of wire Perhaps their ashes mingled The point to be noted is this When Eurydice had been killed They killed Orpheus Rilke Madrigale – nach Texten aus den Duineser Elegien Bernd Franke | Rainer Marie Rilke I – Die Nacht Die nacht, die Nacht, wenn der Wind voller Weltraum uns am Angesicht zehrt –, Wirf aus den Armen die Leere zu den Räumen hinzu, die wir atmen vielleicht daß die Vögel die erweiterte Luft fühlen mit innigerm Flug.

The night, the night, when the wind full of space wears out our faces –, Throw the emptiness out of your arms to add to the spaces we breathe; maybe the birds will feel the expansion of air, in more intimate flight.

II – Denn das Schöne Wer, wenn ich schriee, hörte mich denn aus der Engel Ordnungen? Denn das Schöne ist nichts als des Schrecklichen Anfang Ein jeder Engel ist schrecklich. Ach, wen vermögen wir denn zu brauchen?

Who, if I cried out, would hear me among the Angelic Orders? For beauty is nothing but the beginning of terror, Every Angel is terror. Ah, who then can we make use of?

III – Jeder Engel Ansing ich euch, fast tödliche Vögel der Seele; Engel (sagt man) wüssten oft nicht, ob sie unter Lebenden gehn oder Toten. Jeder Engel ist schrecklich. Und dennoch, weh mir, ansing ich euch, fast tödliche Vögel der Seele, wissend um euch.

I invoke you, almost deadly birds of the soul. Angels (they say) would often not know whether they moved among living or dead. Every Angel is terror. And yet, ah, knowing you, I invoke you, almost deadly birds of the soul.

IV – Einsam Einsam steigt er dahin in dei Berge des Urleids, Und nicht einmal sein Schritt klingt aus dem tonlosen Los.

He climbs alone, on the mountains of primal grief. And not once do his footsteps sound from his silent fate.

V – Steigendes Glück Und wir, die an steigendes Glück denken empfänden die Rührung, die uns beinah bestürzt wenn ein Glückliches fällt

And we, who think of ascending joy, would feel the emotion, that almost dismays us, when a joyful thing falls.

Orpheus Behind the Wire – III. You Who Survived?

Hans Werner Henze | Edvard Bond You who survived the time of the murderers Killed yourself We see you standing up to your waist in the Styx We call you do not look up or answer So urgently are you writing all that you have to tell us You write it on the water Not one word will be read As you end it the beginning has already been washed away

This is the fate of poets who die by their own hands Where were we when you died? Was there no-one to help you? By these events we too are silenced And our heritance taken to the grave

Dirge Vagn Holmboe | Border ballad This ae nighte, this ae nighte, Every nighte and alle, Fire and fleet and candle-lighte, And Christe receive thy saule. When thou from hence away art past, Every nighte and alle, To Whinny-muir thou com'st at last; And Christe receive thy saule. If ever thou gavest hosen and shoon, Every nighte and alle, Sit thee down and put them on; And Christe receive thy saule. If hosen and shoon thou ne'er gav'st nane The whinnes shall prick thee to the bare bane;

From Whinny-muir whence thou may'st pass, To Brig o' Dread thou com'st at last; From Brig o' Dread whence thou may'st pass, To Purgatory fire thou com'st at last; If ever thou gav'st meat or drink, The fire sall never make thee shrink; If meat or drink thou ne'er gav'st nane, The fire will burn thee to the bare bane; This ae nighte, this ae nighte, Every nighte and alle, Fire and fleet and candle-lighte, And Christe receive thy saule.

The Wee Wee Man Vagn Holmboe | Border ballad As I was walking all alone, Between a water and a wa, And there I spy’d a wee wee man, And he was the least that ere I saw. His legs were scarce a shathmont’s length, And thick and thimber was his thigh; Between his brows there was a span, And between his shoulders there was three. He took up a meikle stane, And he flang’t as far as I could see; Though I had been a Wallace wight, I couldna liften’t to my knee. O wee wee man, but thou be strong! O tell me where thy dwelling be? My dwelling’s down at yon bonny bower; O will you go with me and see?

On we lap, and awa we rade, Till we came to yon bonny green; We lighted down for to bait our horse, And out there came a lady fine. Four-and-twenty at her back, And they were a’ clad out in green; Though the King of Scotland had been there, The warst o them might hae been his queen. On we lap, and awa we rade, Till we came to yon bonny ha, Whare the roof was o the beaten gould, And the floor was o the cristal a’. When we came to the stair-foot, Ladies were dancing, jimp and sma, But in the twinkling of an eye, My wee wee man was clean awa.

Orpheus Behind the Wire – IV. It was Changed Hans Werner Henze | Edvard Bond Old now More strings on this lyre than hairs on my head I lean on the tree and sit in the grass To look down on the river It shines like the scales of a fish Passing from childhood to youth Was difficult I needed the surgeon’s knife And her? Well that passion is gentle now Seen through the open doorway Over the fields of pain Where the sun softly shines All shadows have even gone from the river But there is still music First it was wild Earth sang in my throat Later all sounds came from the tips of my fingers Now it has changed again I sing with the earth a cappella People come to my door For songs at weddings and at births And at buryings My music didn’t tame beasts I don’t know why men tell such rumours and lies My music is simple I strike the notes: That heron (“a broken stick in the river”) Looks once then goes back to its fishing But it is true that I went to hell And like you I lost Eurydice

Six Chansons Paul Hindemith | Rainer Maria Rilke I La Biche O la biche: quel bel interieur d’anciennes forêts dans tes yeux abonde; combien de confiance ronde mêlée à combien de peur. Tout celà, porté par la vive gracilité de tes bonds. Mais jamais rien n’arrive à cette impossessive ignorance de ton front.

O doe, what lovely ancient forest depths abound in your eyes; how much open trust mixed with how much fear. All this, borne by the brisk gracility of your bounds But nothing ever disturbs that unpossessive unawareness of your brow.

II Un Cygne Un cygne avance sur l’eau tout entouré de lui-même, comme un glissant tableau; ainsi à certains instants un être que l’on aime est tout un espace mouvant. Il se rapproche, doublé, comme ce cygne qui nage, sur notre âme troublée … qui à cet être ajoute la tremblante image de bonheur et de doute

A swan advances over the water all wrapped up in itself like a gliding tableau. Thus at certain moments a being that one loves seems just like a moving space. He draws near, doubled like that swan who swims across our troubled soul, who adds to this being the trembling image of happiness and of doubt.

III Puisque tout passe Puisque tout passe, faisons la mélodie passagère; celle qui nous désaltère, aura de nous raison. Chantons ce qui nous quitte avec amour et art; soyons plus vite que le rapide départ.

Since everything passes, let us make fleeting melody; the one that refreshes us will get the better of us. Let us sing that which is leaving us with love and art; let us be quicker than its swift departure.

IV Printemps Spring O mélodie de la sève qui dans les instruments de tous ces arbres s’élève, accompagne le chant de notre voix trop brève. C’est pendant quelques mesures seulement que nous suivons les multiples figures de ton long abandon, ô abondante nature. Quand il faudra nous taire, D’autres continueront … Mais à présent comment faire pour te rendre mon grand coeur complémentaire?

O melody of the sap that rises in the instruments of all these trees, accompany the song of our too-short voices. It is only for a few measures that we follow the manifold figurations of your long abandon, O abundant nature. When it comes time for us to fall silent others will carry on ... But for now what can I do to make my whole heart a complement to you?

V En Hiver En hiver, la mort meurtrière entre dans les maisons; elle cherche la soeur, le père, et leur joue du violon. Mais quand la terre remue, sous la bêche du printemps, la mort court dans les rues et salue les passants.

In Winter, murderous Death comes into the houses, seeks out sister and father and plays to them on the fiddle. But when the earth turns under Springtime's spade Death runs through the streets and greets the passers-by.

VI Verger Jamais la terre n’est plus réelle que dans tes branches, ô verger blond, ni plus flottante que dans la dentelle que font les ombres sur le gazon. Là se rencontre ce qui nous reste, ce qui pèse et ce qui nourrit, avec le passage manifeste de la tendresse infinie. Mais à ton centre la calme fontaine, presque dormant en son ancien rond, de ce contraste parle à peine, tant en elle il se confond.

Never is the earth more solid than in your branches, O fair orchard, Nor more floating than in the lacework the shadows make upon the grass. There we meet what remains to us, what has weight and nourishes us, along with the manifest passing of infinite tenderness. But at your heart the calm fountain, almost asleep in its ancient circle, speaks hardly at all of these contrasts, so much are they mixed up in it.

Orpheus Behind the Wire – V. Orpheus Hans Werner Henze | Edvard Bond Pressed by the weight of the world By others’ burdens we have not shared With sorrow for friends who sold-out to their enemy Of dead heroes Of strangers we haven’t yet warned I wish for the still music of Orpheus And at news too Of a dictator dead in America That somewhere the starving have taken bread From those who argue the moral of guns In assemblies guarded by guns And at a flag that flutters in breeze Where no poor shiver in rags Then I hear music of Orpheus Of triumph Of freedom

ARS NOVA Copenhagen blev grundlagt i 1979 og har for længst etableret sig som et af verdens fineste vokalensembler. Ensemblets chefdirigent og kunstneriske leder siden 2003 er den anerkendte engelske dirigent Paul Hillier. Ars Nova har desuden arbejdet med bl.a. Bo Holten, Tamás Vetö (begge tidligere chefdirigenter), Kaspars Putnins, Andrew Lawrence King, Anthony Rooley, Michael Bojesen og Søren Kinch Hansen (som alle har optrådt som gæstedirigenter). Ars Nova har den lidt usædvanlige konstruktion, at det er sangerne der ejer ensemblet og er den øverste beslutningsmyndighed. Gruppen omfavner således sammen med Paul Hillier den kunstneriske vision at være førende indenfor ensemblesangens svære kunst. Ensemblet har specialiseret sig i fortolkning af renæssancens polyfone kormusik og ny vokalmusik, der udføres med præcision og nerve og med en sound, som vækker opmærksomhed overalt i verden. Med en årlig koncertsæson i København og Århus, adskillige koncerter i det øvrige Danmark og tilbagevendende turnéer verden over, er gruppen i dag mere efterspurgt end nogensinde. I år besøgte gruppen bl.a. Kina på en længere turne, som en markant del af det danske kulturfremstød. Ars Nova har indspillet en lang række CD’er, der har vundet adskillige priser; heriblandt en Grammy for The Little Match Girl Passion med musik af David Lang. To aktuelle cd’er på DaCapo er ’Carambolage’ i samarbejde med Århus Sinfonietta med musik af Axel Borup Jørgensen (november 2014) og ’Carl Nielsen – Songs for Choir’ med 21 sange af 150-års jubilaren (december 2014). Andre nyere udgivelser (i udvalg) er ’Creator Spiritus’ på Harmonia Mundi med musik af Arvo Pärt og ’Fragments of Requiem’ på DaCapo med musik af Ockeghem og Bent Sørensen. I juli i år udkom på Orchid Records ’Gallos Y Huesos | Notker’ med musik af argentinske Pablo Ortiz, der har været Ars Novas huskomponist i 2012-2013. Albummet er på tale til en latin-grammy. Paul Hillier er fra Dorset i England og er uddannet fra Guildhall School of Music and Drama i London. I løbet af sin karriere har han virket som både dirigent, sanger, lærer, redaktør og forfatter. Han var grundlægger og kunstnerisk leder af Hilliard Ensemblet, og senere grundlagde han Theatre of Voices. Han har undervist i USA ved University of California i Santa Cruz og Davis og i perioden 1996-2003 som leder af Early Music Institute ved Indiana University School of Music. Han var kunstnerisk leder og chefdirigent for det Estiske Filharmoniske Kammerkor 2001-2007 og har været chefdirigent for Ars Nova Copenhagen siden 2003. Hans mere end hundrede cd-indspilninger (som bl.a. omfatter 7 solo recitals) har indbragt ham verdensomspændende hæder og adskillige priser. Hans bøger om Arvo Pärt og Steve Reich er – sammen med adskillige kormusik antologier – udgivet på Oxford University Press. I 2006 fik Paul Hillier en O.B.E. (Order of the British Empire) for sin indsats for kormusikken, og i marts 2007 tildeltes han Den Hvide Stjernes Orden af 4. grad for sin indsats for estisk musikliv og modtog en Grammy for Best Choral Recording. I 2008 blev Paul Hillier udnævnt til chefdirigent/kunstnerisk leder for The National Chamber Choir of Ireland samt kunstnerisk leder for det nydannede Coro Casa da Música i Porto, Portugal. I 2009 var han 'artist in residence' på Institute for Sacred Music på Yale University. I 2010 modtog han sin anden Grammy - for David Langs The Little Match Girl Passion. I 2013 blev han tildelt Ridderkorset.

Kommende koncerter Bader i klang Ars Nova Copenhagen og Athelas Sinfonietta sætter hinanden i stævne til en opførelse af Per Nørgårds mesterlige Singe die Gärten og et nyt værk med titlen Nacaal skrevet til de to ensembler af Ole Buck. Desuden fremfører Athelas Bells and Waves af Benjamin Stern og Ars Nova Echo! og Tag des Jahrs af Kaija Saariaho. Borups Højskole, København, søndag d. 7. februar 2016 kl. 16.00 Frygiske Fragmenter Den mest berømte komponist i verden omkring år 1500 var den flamske mester Josquin Desprez. Vi synger hans største Messe baseret på den gregorianske hymne Pange Lingua, der er i den frygiske kirketoneart. Messen flettes sammen med en række variationer over Pange Lingua fra Trento Håndskrifterne og Hildegard von Bingens O aeterna Deus foruden moderne mesterværker i samme stemning af danske Poul Ruders og tyske Wolfgang Rihm. Aarhus Domkirke, onsdag d. 16 marts 2016 kl. 17.00 Garnisonskirken, København, søndag d. 20. marts 2016 kl. 20.00 Find yderligere information om vores koncerter på www.arsnova.dk

Ars Nova Copenhagen er venligst støttet af: Statens Kunstråd, Dansk Korforbund,

Det Obelske Familiefond, Oticon Fonden, Augustinus Fonden, Knud Højgårds Fond, Wilhelm Hansen Fonden, Københavns Musikudvalg, Dansk Kapelmesterforening, Beckett-Fonden

Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det Obelske Familiefond støtter særligt Ars Novas aktiviteter i Aarhus Domkirke.

Mediepartnere: Politiken, Optakt & DR P2 Design: Denise Burt

Du kan på arsnova.dk tilmelde dig ensemblets nyhedsbrev.