Anvendelsesorienteret og professionsrettet undervisning på

Sundhedspakken

Projekt ’Videre efter HF’(Region Syddanmarks Uddannelsespulje, 2011-2013)

Formål:1. ”at styrke overgangsfrekvensen til de

videregående uddannelser gennem en mere anvendelsesorienteret og professionsrettet vinkel i undervisningen i HF-enkeltfag på VUC”

2. ”at øge gennemførelsen på HF på VUC, da et konkret fremtidsperspektiv vil medvirke til at fastholde de unge, der mangler et mål med deres ungdomsuddannelse”

Sundhedspakken (1-årig pakke):

Kursisternes mål: Sygeplejerske (UCL)Ergoterapeut (UCL)

Fag:Dansk AEngelsk BPsykologi CBiologi B

Professionsrettet pakke indeholdende:

1. Besøg ud af huset og i huset (UCL)2. To tværfaglige projekter i løbet af året

med indhold tonet i retning af aftager-institutionerne.

3. Fokus på udvikling af studiekompetencer ved udvidet teamsamarbejde, problemorienteret projektarbejde og anvendelsesorienteret undervisning i det daglige.

Efteråret:

- én dag på hver uddannelse.

- specielt tilrettelagt for vores kursister.

- fokus på det praktiske og det fremtidige job for at skabe motivation.

Sygeplejerskolen – UCL (Okt. 2011)

Besøg på UCL

Foråret:

- følger undervisningen én dag på én af uddannelserne. - fokus på teorien i

uddannelsen.Ergoterapeutuddannelsen – UCL (2011)

Besøg på UCL

Besøg udefra:Besøg af færdiguddannet sygeplejerske og/eller ergoterapeut, i forbindelse med besøg af Studievalg Fyn tidligt på året.

Besøg i februar af tidligere VUC sundhedspakke kursister, der nu går på UCL.

Cases/patienthistorier: At cope med en kronisk sygdom eller invaliditet, livskvalitet, stress og udbrændthed i jobbet som sygeplejerske, følelsesmæssig intelligens, kriser, sorgreaktioner m.m.

Kommunikation/roller (f.eks. læge og patient) Etik/metode

Krisereaktioner – knyttet an til kursus i livreddende førstehjælp på pakken.

Hjertemassage kursus for holdet samt lærere, december 2011.

Anvendelsesorienteret psykologi

Fokus på studiekompetencerUdvidet teamsamarbejde:

◦CL strukturer i hverdagen◦Tværfaglige projekter

Problembaseret læring: ◦I hverdagen: praksis cases > sætte

teori på.◦De to tværfaglige projekter

(arbejdsformen, formalia omkring opgaver, forholden-sig kritisk til teorier og kilder).

To tværfaglige projekter’Sundhed’: fedme, fordøjelse,

stress, motion, energistofskiftet, kost, kriser, mind-body diskussion, placebo, coping, livsstil, livskvalitet, sundhedsmodeller og diskurs-analyse af sundhedsrelaterede tekster.

’Arv og miljø’: dna, genetik, genteknologi, etik, miljø, mønsterbrydere, arv og miljøs betydning for den emotionelle udvikling, køn som biologi eller kultur?

Forløb: ’Stress, kriser og coping’. Oplæg til projekt om ’Sundhed’

Formål: at kursisterne opnår en forståelse for et bio-

psyko-socialt perspektiv på sygdom og sundhed

At kursisterne opnår viden om stress i et arbejdsperspektiv og stress-kompetence

At kursisterne får en viden om livskvalitet i forhold til sygdom og kriser, ud fra Antonovskys teori om OAS (tekst fra ergoterapeutskolen)

At kursisterne kan anvende teorien på virkeligheden i form af patientcases.

UVB: ’Stress, kriser og coping’

Kernestof: Ole Schultz Larsen, Psykologiens Veje, Systime, 2008,

◦ s. 399-409 (stress)

◦ s. 415-425 (kriser og katastrofer),

Friis-Hasche, Elsass, Nielsen, Klinisk sundhedspsykologi, Munksgaard,

2004:’Forsvarsmekanismer og coping’, s. 121-128  Thomas Nielsen, Sundhedspsykologi, Frydenlund, 2006, ’Psykologiske og

fysiologiske stressreaktioner’, s. 17-19 Peter Thybo, i Kognition og Pædagogik, nr. 49, sept. 2003, ’Sygdom er

hvordan man har det, sundhed er hvordan man ta´r det. Om Antonovsky’s

salutogenetiske ide’, s. 57-65. 

Supplerende stof: Friis-Hasche, Elsass, Nielsen, Klinisk sundhedspsykologi, Munksgaard, 2004:

’Den bio-psyko-sociale sundhedsmodel’, s. 27-32 Klip fra TV-dokumentar om Hafnia branden og krisehjælp. DR2 udsendelse, Sjæl og videnskab, ’Tankernes kraft’ (om placebo), 2011. Kristeligt Dagblad, 24.10.03, ’Du bliver aldrig den samme’ (håndtering af

kræftsygdom) - som case Hjertenyt, Jan. 2011, nr. 1, ’Den værste smerte ramte psyken’ (reaktion på

hjerteoperation) – som case

Forløb: ’Barnets emotionelle udvikling. Er det arv eller miljø, der bestemmer, hvem vi er?’

Oplæg til projekt om ’Arv og miljø’.

Formål:At kursisterne opnår viden om

henholdsvis arvens og miljøets betydning i forhold til personlighed, temperament og køn.

At kursisterne får indsigt i psykologiens teoripluralisme.

At kursisterne lærer at forholde sig kritisk til videnskabelige undersøgelser.

UVB - ’Barnets emotionelle udvikling. Er det arv eller miljø, der bestemmer, hvem vi er?’

Kernestof: Ole Schultz Larsen, Psykologiens Veje, Systime, 2008,

◦ s. 113-126 (om tilknytning, omsorgssvigt og resiliens)

◦ s. 82-95 (Stern)

◦ s. 69-71 (Medfødte forskelle: temperament)

◦ s. 29-36 (Køn og kønsforskelle. Kønnet som biologi eller kultur?)

◦ s. 17-24 (Metoder)

◦ ’Risiko og resiliens’ (supplerende artikel i Psykologiens Veje, Ibogen)

Psykolognyt nr. 12, 1999, ’Tilknytningsstil hos voksne’, ’Tilknytning og vrede’

Supplerende stof: Youtube: Harlows aber, børnehjem i Bulgarien, Youtube: David Reimer (The boy who was turned into a girl):

http://www.youtube.com/watch?v=WkNny7CXu6U&feature=player_embedded&list=PL0924173892839370#!

Forskningsnyt, 2007, 16 (3):’Temperament og opdragelse bag unges psykiske

problemer’. TV 2 Sputnik: Dokumentar, Er du mors lille dreng?’ samt opfølgning 10 år senere:

http://sputnik-dyn.tv2.dk/play/tv2dok-3911/ DR 2: Eksperimentet: Sådan træner du dit barns hjerne. BBC ’Sex ID’ test (test din hjernes køn) på http://www.bbc.co.uk/science/humanbody/sex/add_user.shtml

TV2 Nyhederne: Kønsneutral opdragelse http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-48370286:hans-b%C3%B8rn-er-hverken-drenge-eller-piger.html

Kursisternes evaluering af pakken (marts 2012)

”tydeligt samarbejde om projekterne – fagene supplerer hinanden godt”

”tydeligt at der et sundhedsfagligt og relevant perspektiv på undervisningen”

”vi føler os skoleparate til UCL…””spændende at høre fra gamle

kursister, der nu går på UCL””et stort plus med besøg på UCL

og hjælp til motiveret ansøgning”