annonce hele denne temaavis er en annonce fra …doc.mediaplanet.com/all_projects/2958.pdf · liv....

MENS VI LEVER ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE

December 2008

INDSTIK I POLITIKEN DECEMBER 2008

ANNONCE▼ ▼ANNONCE

Oprettelse af testamente – bistand til dødsbobehandling?Find din advokat på:

www.bobestyrer.dkForeningen af autoriserede bobestyrere – dødsboadvokater autoriseret af Justitsministeriet.

Iscenesæt din egen begravelse.

Behovsafklaring før testamentetMed den nye arvelov er der blevet fl ere muligheder for få opfyldt særlige behov i sit testamente. Men det stiller samtidig krav til, at man afklarer sine behov, inden man opretter sit testamente, så man sikrer, at ønskerne bliver opfyldt

Tænk på miljøetog tag ansvarVi må alle tage et ansvar, hvis vi skal have en jord at give videre til de næste genera-tioner. Børn og børnebørn kan få glæde af din gave, hvis du i dit testamente tænker på klima, miljø og dyrebeskyttelse.

Farligt job kræver forberedelseNår man hver dag sætter livet på spil, som for eksempel udsendte soldater gør, kræver det både praktisk og åndelig forberedelse at gå på arbejde.

Kom godt gennem sorgenNår sorgen skygger for alt, nytter det ikke noget at ignorere den. Den skal gennemle-ves for, at solen igen kan skinne.

Betænk en organisation og spar afgiftenVed at begunstige en velgørende organisation kan man spare på arveafgiften, hvis det er en fjernere slægtning eller lignende i den høje afgiftsgruppe

2 MENS VI LEVER ANNONCEINDSTIK

Indledning

Dine forsikringer skal passe til dit liv side 3

Første år med den nye arvelov side 4

Styr på arven side 5

Et testamente til alle behov side 6

Med tanke på velgørenhed side 8

Spar afgiften – glæd en velgørende organisation side 9

Giv en bedre verden videre side 10

Stil skarpt på sygdomsbekæmpelse side 11

Hjælp ofrene for krig og klima side 12

Iscenesæt din egen begravelse side 13

Et farligt job kræver grundig forberedelse side 14

Sorgen skal gennemleves side 16

Skavanker må ikke være social stopklods side 17

Det er aldrig for sent side 18

Med denne ny udgave af ’Mens vi lever’ tage pro-

blemstillingerne op angående arv, testamente, forsikring, sorg og ensomhed. Emner mange af os normalt ikke

levner stor opmærksomhed. Derudover skal avisen igen

rette fokus på de positive sider af livets efterår, og på den

måde fungere som inspira-tionsguide til ’det gode liv,

mens det leves’.God fornøjelse

med læsningen.

MENS VI LEVERDecember 2008

INDSTIK I POLITIKEN DECEMBER 2008

ANNONCE▼ ▼ANNONCE

Oprettelse af testamente – bistand til dødsbobehandling?Find din advokat på:

www.bobestyrer.dkForeningen af autoriserede bobestyrere – dødsboadvokater autoriseret af Justitsministeriet.

Iscenesæt din egen begravelse.

Tænk på miljøetog tag ansvarVi må alle tage et ansvar, hvis vi skal have en jord at give videre til de næste genera-tioner. Børn og børnebørn kan få glæde af din gave, hvis du i dit testamente tænker på klima, miljø og dyrebeskyttelse.

Farligt job kræver forberedelseNår man hver dag sætter livet på spil, som for eksempel udsendte soldater gør, kræver det både praktisk og åndelig forberedelse at gå på arbejde.

Behovsafklaring før testamentetMed den nye arvelov er der blevet fl ere muligheder for få opfyldt særlige behov i sit testamente. Men det stiller samtidig krav til, at man afklarer sine behov, inden man opretter sit testamente, så man sikrer, at ønskerne bliver opfyldt

Kom gennem sorgenNår sorgen skygger for alt, nytter det ikke noget at ignorere den. Den skal gennemle-ves for, at solen igen kan skinne.

Betænk en organisation og spar afgiftVed at begunstige en velgørende organisation kan man spare på arveafgiften, hvis det er en fjernere slægtning el-ler lignende i den høje afgiftsgruppe

MED EN TESTAMENTARISK GAVE

KAN VI REDDE LIV

Mens vi leverPlanlægningen af vort resterende liv må indlysende ske ’mens vi lever’. Herved mødes livshistorien over for fremtiden. Det personlige valg imellem vægtningen af disse to tidsfaser varierer fra en fast forankring i fortiden med en undvigende holdning til dø-dens vished og til en fælles eksistentiel holdning til livshistorie, nutid og fremtid, med livsmod og realisme som mental bagage.

Indhold

Danske ældre i livets 3. alder tør og kan møde virkeligheden imellem det tidsubestemte, fremtidige liv og den død, som vi ikke kan forebygge eller argumentere os ud af som jordisk slutfase. Og med denne publikations brobygning, mellem håb og uafviselig virke-lighed, er ÆldreForums overordnede budska-ber følgende emner, med tilknyttede korte kommentarer eller spørgsmål:- Hvad skylder ældre familiens næste gene-

ration, så en eventuel arv skaber glæde og taknemmelighed og ikke bitterhed og fami-liefejder?- Hvordan viderefører vi de ikke-materielle værdier, vi modtog fra de mennesker, vi mi-stede − forældre, ægtefæller, børn og venner − og det nationale fællesskab, vi har tilhørt? Og hvordan sker denne videreførelse efter de store personlige tab med udgangspunkt i det vi fi k, og ikke primært i det vi mistede?- Tør vi tale med familie og venner om vores egen fremtidige død og vise det eksistentielle mod at lade tabueringer vige for åbenhedens livsmod i livets 3. alder.- Er vores holdning til et nyt personligt fæl-lesskab efter et af livets største tab af livs-ledsager en fl ugt fra tabet og ind i sorgen eller en menneskelig videreførelse, vi og de nytilkomne tør tale om med navns nævnelse og kærlig erindring?- Har vi erkendt, at arbejdslivet og dets fæl-lesskaber, trods en fastlagt pensionsalder, er andet og mere end en indtægtskilde med lønbilaget som eneste dokumentation for det mistede fællesskab?- Og tør og magter vi i frivillighed at videre-føre arbejdslivet ’mens vi lever’, fx i en stil-

ling med kortere arbejdstid eller i en indsats som frivillig, hvor vi udnytter vores livs- eller fagerfaring for dem, som ikke selv har dette privilegerende overskud?- Tør de privilegerede i den 3. alder yderligere stille sig selv spørgsmålet, når de møder et personligt problem eller et problem i samfun-det: "Hvad kan jeg yde til fællesskabet?” Og måske endda styrke motivationen med den supplerende konstatering: "Jeg har jo også selv fået meget", hvor "meget" også inddra-ger de immaterielle samfundsværdier.

Konklusion: En tiltagende orientering imod et demokratisk velfærdssamfunds eksistentielle fællesskab opstår ikke overraskende ofte i til-værelsens 3. alder som en erkendelse af livets naturlige forankring inden for livsperspekti-vets rækkevidde ud over det personlige og ind i familiens og samfundets større perspektiv.

Povl RiisProf., dr.med., formand for ÆldreForum

MENS VI LEVER – EN TITEL FRA MEDIAPLANET APS

Projektleder: Helle Idland, Mediaplanet ApS 33 18 81 22

Produktionsleder: Frida Seiersen, Mediaplanet ApS 33 18 81 21

Forretningsudvikler: Lasse Juhl, Mediaplanet ApS 33 18 68 45

Layout & repro: Cathrine Kongslev, Mediaplanet ApS 33 18 81 21

Tekster: Jens Kisker og Kathrine Læsøe Engberg

Distribueres med Politiken.

Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet.Amsterdam | Berlin | Bratislava | Brussels | Copenhagen | Dublin| Geneva | Helsinki | Hong Kong | London | Madrid | Malmö | Milan | New York | Oslo | Riga | Stockholm | Tallinn | Warsaw | Zurich

Mediaplanet er Europas førende mediehus inden for produktion, distribution

og udvikling af emneorienteret information via print, online og broadcasting.

For information om temaaviser i dagspressen kontakt:

Jimmi Femö, Mediaplanet ApS 33 18 68 40, www.mediaplanet.com

MED DAGBLADETS RÆKKEVIDDE OG FAGBLADETS FOKUSwww.mediaplanet.com

Projektleder Helle IdlandKontakt [email protected]

ANNONCEINDSTIK MENS VI LEVER 3

Der er en verden til forskel for et lille barn,

som står alene på gaden, uden forældre

eller fremtid, til det liv, SOS-Børnebyerne

giver forældreløse og forladte børn i bør-

nebyer over hele verden. Hvis du vælger

at lade SOS-Børnebyerne arve, giver du

således mange forældreløse børn et nyt

liv. En arv er en stor gave, der for alvor kan

mærkes og efterlader spor.

Hjælpen rækker ud

Ved at at testamentere til SOS-Børneby-

erne er du ikke bare med til at hjælpe børn

langsigtet, men bidrager også til at løfte

Forældreløse og forladte børn får et hjem, en familie og en tryg barndom i SOS-børne-

byer over hele verden. Den gave kan du være med til at give et barn ved at testamen-

tere til SOS-Børnebyerne

Fakta

det lokalsamfund, SOS-børnebyen ligger i.

På den måde vokser arven og får betydning

for mange mennesker. For børnene i SOS-

børnebyerne er hjælpen meget konkret, for

de får en ny familie; mor og søskende. Det

er måske den største gave, man kan give et

menneske.

SOS-Børnebyerne arbejder i 132 lande

over hele verden, og der er mulighed for at

lade arven gå til et bestemt land. En arv til

SOS-Børnebyerne skal der ikke betales ar-

veafgift af, så pengene går udelukkende til

SOS-Børnebyernes arbejde.

Giv et barn et nyt liv

SOS-Børnebyerne er fritaget for at betale arveafgift.

Vi rådgiver gerne om testamenter og tilbyder gratis advokatbistand.

Kontakt SOS-Børnebyerne på telefon 33 73 02 33 eller via mail [email protected].

Læs mere om vores arbejde på www.sos-borneby.dk.

Forsikringer

Dine forsikringer skal passe til dit livMange glemmer at tjekke op på deres sundheds-, tab af erhvervsevne- samt livsforsikringer, og det kan i sidste ende føre til ubehagelige overraskelser.Af Kathrine Læsøe Engberg

Livet ændrer sig hele tiden og i takt med det, skal dine forsikrin-ger også ændres. Men det er der bare mange, der glemmer i hver-dagens hast. Eksempelvis kan en sundhedsforsikring være værd at fokusere på.Det kan godt betale sig at over-veje en sundhedsforsikring, hvis man gerne vil have mulighed for at få hurtig behandling i det pri-vate frem for det offentlige. Per Jørgensen, som er salgschef i Topdanmark forklarer, at mange fi rmaer ligeledes tegner en sund-hedsforsikring, som kan sikre, at medarbejderen hurtigt kan kom-me tilbage på arbejde. Man skal naturligvis være opmærksom på, at denne forsikring frafalder, når man går på pension. En sund-hedssikring bliver for private dy-rere med alderen og kan oftest ikke tegnes efter det 60. år.Man kan også blive tvunget til at forlade arbejdsmarkedet tidligere end ventet, hvis man mister sin erhvervsevne. Her er det er vig-tigt, at man tager udgangspunkt i, hvordan man vil være stillet

økonomisk ved tabt erhvervs-evne. ”Man skal også huske at se det samlet i forhold til familiens ind-tægt, for der er ingen grund til at lave højere forsikringer, end man har brug for. Derudover skal man huske at tage højde for offentlige ydelser,” påpeger Per Jørgensen.

Er du livsforsikret?Det kan også være en god idé at kigge sin livsforsikring efter i sømmene, da den kan ændre sig i takt med, at man bliver ældre.”En del forsikringer er lavet så-dan, at dødsfaldsdækning per automatik falder, når de fylder halvtreds år. Hvis man så har en dækning på 800.000 kroner, som falder med ti procent, når man fylder halvtreds, er der altså kun 80.000 kroner til udbetaling, når man er blevet 59. Det kan jo være helt fi nt, hvis man også i den for-gangne tid har betalt af på huset og således har friværdi, men man skal være opmærksom på det, så de efterladte ikke får sig en ube-hagelig overraskelse,” fortæller

Per Jørgensen og forklarer, at han ofte møder folk, som tror at de er dækkede, men efterfølgende viser det sig, at de har taget fejl af livs- og ulykkesforsikring.”Jeg har aldrig mødt nogen, der mente, at de efterladte kun havde brug for en million, hvis man døde af en ulykke, men ikke havde det, hvis man døde af en blodprop i hjertet, og det er tilfældet med en ulykkesforsik-ring. Alligevel tager mange fejl af de to. Man skal have en god rådgivning, så man ikke bare får en billig løsning og glemmer at læse det hele. Så kommer de ef-terladte i klemme,” påpeger Per Jørgensen.Som huskeregel kan man sige, at man bør tjekke sine forsikringer hver gang, der sker ændringer i ens livsmønster – man bliver gift, skilt, får børn, køber nyt hus etc. Det kan jurist Bo Rønving Ras-mussen fra Forsikringsjuristen skrive under på. Han har tidligere siddet i en udbetalingsafdeling i et forsikringsselskab og har talt med fortvivlede efterladte.

”Der, hvor det går helt galt er, hvor folk ikke har styr på, hvem der har ret til pengene efterføl-gende. Her er det arveloven og de begunstigelser, man måtte lave i forbindelse med en livsfor-sikring, der er bestemmende. Ifølge arveloven er det først og fremmest ægtefællen, der arver, så børnene, og hvis man ikke har livsarvinger, er det ens forældre eller deres børn. Selvom man er samboende på tiende år, er man altså ikke berettiget. Børnene kom-mer til at arve og altså ikke samleveren. Det er fortvivlende, at mange hvert år får penge, som skulle gå en anden vej, hvis man satte sig om et bord og talte om det,” siger Bo Rønving Rasmus-sen.Men hvorfor sætter vi os så ikke om det bord og får talt om tin-gene? Bo Rønving Rasmussen mener, at det skyldes, at de fl e-ste har den holdning, at de dør mæt af dage. Men hvis man ser

på statistikkerne, så er der ud af hundrede 30-årige mænd kun halvfjerds tilbage på arbejds-markedet, når de er fyldt 60 år. Resten er syge eller døde. Vi ved

i k k e , hvad li-vet bringer, o g derfor kan det godt betale sig at beskæftige sig med sine forsik-ringer. Langt de fl este fi rmaer tilbyder gratis rådgivning, så man kan sikre sig selv og sin fa-milie korrekt.


Din beslutning om støtte gør forskellen…Millioner af børn rundt i verden går ikke i skole. De er ofte forældreløse, eller har forældre, der er analfabeter.

Hjælpeorganisationen terre des hommes gør en forskel. Vi arbejder målrettet på at skabe grundlaget for, at verdens børn får den nødvendige hjælp. Det sker blandt andet ved hjælp af fadderskaber.

Via et månedligt beløb på 50 eller 100 kroner, får et barn betalt skolebøger, skoleuniform, mad og vaccinationer.

I over 40 år har terre des hommes gjort en forskel i eksempelvis Indien, Sri Lanka og Afrika. Vi udfører ulønnet, frivilligt arbejde. Alle støttebeløb går ubeskåret til børn og projekter rundt i verden.

Din beslutning om støtte, gør forskellen på, om et eller flere børn, skal have en chance her i livet!

Med ønsket om et godt og fredeligt nytår

Landsformand i terre des hommesDorthe Kristensen

Tlf 8686 9119 Mobil 6074 [email protected] www.terredeshommes.dk

Støt udvikling for udviklingshæmmede

Vi har brug for et stærkt LEV

Læs mere om LEV og støttemulighederne på www.lev.dk

LEV tilbyder gratis advokatbistand ved testamente.

Råd og vejledning om gaver, bidrag og testamente:

Tlf. 36 35 96 96 eller [email protected]

Første år med den nye arvelovInden længe er det første år gået, hvor den ny arvelov har virket. En række ændringer har givet mere selvbestemmelse over egen formue, men også et større behov for at sikre sig gennem et testamente. Men hvad er erfaringerne? Vi har spurgt et par advokaterAf Jens Kisker

For et år siden var det vigtigste emne i advokatkredse indførel-sen af den nye arvelov, der med et slag påvirkede en lang række mennesker, der enten havde skrevet testamente eller lige pludselig fi k behov for det.I korte træk kan man sige, at den nye lov giver den enkelte mulig-hed for at bestemme mere over fordelingen af sin formue, og tvangsarven for ægtefæller og børn er nedsat. Desuden er æg-tefællens stilling blevet væsent-ligt forbedret, dels som følge af at arvebrøken er forhøjet, dels som følge af at livsarvingernes tvangsarv er blevet reduceret, hvilket åbner mulighed for at ægtefællen kan begunstiges i væsentligt større omfang end

tidligere. Endelig har ugifte par nu mulighed for at oprette ud-videt samlever testamente, lige-som samlevere er kommet ind på andenpladsen som nærmeste pårørende i pensioner og forsik-ringer.

Budskabet er nået udDet var vigtigt at gøre opmærk-som på den gang, men er det noget, der har haft betydning for hverdagen på advokatkontoret – er folk opmærksom på de nye regler?”Jeg er dybt begejstret for den nye lov, og folk har udnyttet mu-lighederne, der er tilpasset tiden, hvor folk lever sammen på en an-den måde og i større omfang har sammenbragte børn. Mange har

benyttet sig af muligheden for at beskære tvangsarven og sikre længstlevende”, siger Sys Rov-sing, formand for Advokatrådet og advokat hos Bech-Bruun.Hun oplever, at folk i høj grad har hørt om ændringerne og det skyldes ikke mindst mediernes omtale af den arvelov, mener Sys Rovsing:”Folk med større formuer, for ek-sempel i form af en virksomhed, har også benyttet sig af mulighe-derne i forbindelse med genera-tionsskifte, hvor det nu er muligt at overdrage virksomheden til én arving og lade eventuelle andre livsarvinger få et maksimumbe-løb på 1 million kr.”Beskæringen af tvangsarven er en af de ændringer, der kan

give anledning til kontroverser blandt efterladte livsarvinger, der måske ikke arver det forven-tede, men her har man i sagens natur, ifølge Sys Rovsing, endnu ikke set eventuelle konsekvenser, idet testamenterne måske nok er blevet skrevet, men endnu ikke effektueret:”Det eneste jeg kan konstatere er, at der bliver skrevet mange testamenter, hvor tvangsarven beskæres.”

Et er lov at kende, et andet at forstå…Den nye arvelov er en omfat-tende lovtekst, og der er mange regler og muligheder, og selvom folk er klar over, at der er en ny lov, er det ikke sikkert, at de er helt klar over mulighederne.”Man må sige, at folk har hørt om den nye arvelov, men det er ikke sikkert, at de ved, hvad den indeholder. Budskabet er kommet bredt ud, og det er et skridt på vejen”, siger Henrik Bonné, advo-kat hos Advokaterne Vestagervej i København.Han mener dog også, at folk be-nytter sig af mulighederne, og har selv oplevet, at den større fl eksibilitet i forhold til tvangsar-ven i høj grad bliver brugt til at styre arvegangen, så den efter-ladte ægtefælle ikke skal udrede mere end højst nødvendigt:”Det vi også ser meget brugt, er det nye samlevertestamente, hvor ugifte samlevende næsten kan nå en ægteskabslignende status. Det er jo også disse nye familieforhold og -former med

mine, dine og vores børn, der har haft indfl ydelse på lovgivnings-

arbejdet og påvirket udviklingen af den nye arvelov.”

Ny arvelov

De fire hovedændringer i arveloven er:

1. Tvangsarven er nedsat for ægtefæller og livsarvinger (børn) fra ½ til ¼ af de legale arvelodder. Desuden kan tvangsarven for den enkelte livsarving begrænses til 1 mio. kr.

2. Den nye arvelov er ’ægtefællevenlig’, da ægtefæller automa-tisk (hvis ikke der står andet i testamentet) arver ½ mod tid-ligere 1/3 - i konkurrence med livsarvinger (børn).

3. Ugifte par har fået mulighed for at oprette udvidet samle-vertestamente, så de kan arve hinanden som ægtefæller med særeje. Men de har ikke fået legal arveret (arv man har ret til ifølge loven).

4. I pensions- og forsikringssammenhænge er samlevere kom-met ind på 2. pladsen som nærmeste pårørende, hvilket er en væsentlig styrkelse af samleverrollen. Dette gælder dog kun automatisk for forsikringsordninger, som er oprettet efter 1. januar 2008.

Ingen arveret til papirløseSelvom ugifte par har fået mulighed for at oprette et udvidet samlevertestamente, så de kan arve hinanden som ægtefæller, er det dog vigtigt at være opmærksom på, at de ikke har fået legal arveret. Det vil sige, at hvis et ugift par ikke opretter et testamente, så arver de intet fra hinanden. Det forhold har ikke ændret sig fra gammel til ny arvelov. Men det nye i arveloven er, at ugifte par kan arve mere fra hinanden.

Hvis parret har børn har de hidtil kun kunnet arve ½ fra hin-anden. Med et udvidet samlevertestamente kan den, der lever længst, arve helt op til 7/8 af den afdøde samlevers formue – hvis de vel at mærke opfylder betingelserne, som er at have boet sam-men i mindst to år eller have/vente fælles barn. Et ugift par har dog ingen mulighed for at sidde i uskiftet bo, og de slipper heller ikke for at betale boafgift. Den efterladte vil derfor være nødt til at udbetale børnenes tvangsarv kontant med det samme – hvilket afhængig af formuens størrelse kan betyde et væsentligt beløb for en enlig forsørger med hjemmeboende børn.

Kilde: Advodan

Fakta

”Jeg er dybt begejstret for den nye lov, og folk har udnyttet mulighederne, der er tilpasset tiden, hvor folk lever sammen på en anden måde og i større omfang har sammenbragte børn. Mange har benyttet sig af muligheden for at beskære tvangsarven og sikre længstlevende”, siger Sys Rovsing, formand for Advokatrådet og advokat hos Bech-Bruun.


Få din vilje! – en hjælp til dig og dine efterladte

Døden er en del af livet - faktisk det eneste der er helt uundgåeligt her i livet. Alligevel møder de fleste den uforberedt. Men hvis du noterer dine ønsker og tan-ker om hvordan din begravelse/bisættelse skal foregå, kan det være en stor hjælp for dine efterladte og for dig selv. Du får taget stilling, og det betyder for dine nærmeste at de ikke tvinges til at træffe svære beslutninger på dine vegne, men at de i stedet kan bruge tiden på at mindes dig.

Rigtig mange udfylder dokumentet ’Min Sidste Vilje’ enten som trykt dokument eller via vores hjemmeside www.minsidstevilje.dk. Her kan du udfylde doku-mentet og på den måde fortælle dine nærmeste, præcist hvordan du ønsker din begravelse eller bisættelse skal arrangeres. Lige fra hvordan højtideligheden skal foregå til, om du vil jordbegraves eller brændes, hvilket tøj skal du have på, og om der skal være en sammenkomst bagefter. Tag derfor allerede nu stilling og rekvirer dokumentet et af følgende steder:

www.minsidstevilje.dkLandsforeningen Liv&Død 3336 4970, www.livogdoed.dk

Begravelse Danmark, www.begravelsedanmark.dk

Det er gratis at udfylde dokumentet og vi opbevarer gerne en kopi. Du kan altid ændre i dokumentet.

Styr på arvenMed den nye arvelov er det blevet endnu vigtigere at sikre sig, at man ved, hvem ens arvinger er. I mange tilfælde er det en god idé at sikre sig, at ens ønsker faktisk bliver opfyldt med et testamenteAf Jens Kisker

Historierne er mange fra både fi lm og sikkert også fra familier og omgangskredse, hvor en arve-sag har fået følelserne op i folk, der enten føler sig forbigået el-ler lige pludselig ikke står i den situation, de regnede med.Konsekvenserne kan være al-vorlig, hvis man for eksempel er nødt til at måtte forlade sin bolig eller lignende. Derfor siger Dorte Jensen, der er advokat hos Ret & Råd i Gladsaxe, også altid til sine klienter, at den første betingelse er, at man har overblik over, hvem der arver hvad, når man er væk:”Hvis man er tilfreds med det, så behøver man sådan set ikke foretage sig mere. Men i mange tilfælde er almindelige menne-sker usikre på mulighederne, og det er desuden ofte en fordel for de efterladte, at der er styr på fordelingen af arven. Det giver også dem en tryghed. Med den nye arvelov er tvangsarven ned-sat til 25 procent, og dermed har begrebet uskiftet bo ikke længere samme klang, idet man godt kan

gennemføre et skifte med fælles børn”.Dorte Jensen oplever selv indi-mellem, at folk på 80 år vil skifte et uskiftet bo, fordi de har fundet en ny at gifte sig med.

Muligvis ny tolkningEt gammelt testamente, skrevet før den nye arvelov trådte i kraft den 1. januar 2008, kan også have godt af et eftersyn, da nog-le af formuleringerne kan tolkes forskelligt.”I rigtigt mange testamenter kan man fi nde ordlyden: ’Min ægte-fælle skal arve mest muligt’ eller: ’Mine børn skal arve mest muligt’. Og det betyder jo to vidt forskel-lige ting ifølge den gamle og den nye arvelov. Hvis der i testamen-tet står: ’Min ægtefælle skal arve mest muligt’, så er forskellen fra den gamle arvelov til den nye ar-velov et spring fra 66,66 procent af den afdødes formue til 87,5 procent - hvilket jo kan dreje sig om ganske mange penge. Vi ved endnu ikke med sikkerhed, om en

sådan ordlyd vil blive fortolket efter de gamle eller nye regler, og det vil i sidste ende være op til domstolene at afgøre”, siger Lissen Bengtsen, advokat i AD-VODAN Helsingør.

Nye mulighederBegge advokater gør opmærk-som på, at der er kommet mange muligheder med den nye arvelov. Det gælder for eksempel mulig-heden for at begrænse tvangsar-ven i forbindelse med generati-onsskifte til de arvinger, der ikke skal føre en familievirksomhed videre, nævner Dorte Jensen:”Hvis der er fl ere arvinger til en familievirksomhed, kan man be-grænse tvangsarven til en million til de arvinger, der ikke skal føre virksomheden videre.”Ud over testamentet bliver pen-sions- og forsikringspapirer også berørt af forsikringsaftaleloven. Hvis der ikke er indsat en speci-fi k person som arvtager til pen-sions- eller forsikringssummen, går summen til ’nærmeste pårø-

rende’, og der er i loven fastsat en helt bestemt rækkefølge for, hvem nærmeste pårørende er. ”Det springende punkt er her, at der er lavet om på række-følgen af nærmeste pårørende, sådan at samlevende efter den nye arvelov står som nummer

to på listen før livsarvinger (børn, børnebørn m.m.). Man er samlevende, hvis man har boet sammen i minimum to år eller har/venter fælles barn. Række-følgen for nærmeste pårørende er i dag: Ægtefælle, samlever, livsarvinger (børn), testamen-

tearvinger og arvinger efter lo-ven. Så hvis ægtefællen er død, og man bor sammen med en ny partner, arver partneren forsik-ringssummen og ikke børnene – med mindre der står noget andet i policen,” understreger Lissen Bengtsen.

Testamente

Et gammelt testamente, skrevet før den nye arvelov trådte i kraft den 1. januar 2008, kan også have godt af et eftersyn, da nogle af formuleringerne kan tolkes forskelligt. Foto: iStockphoto.


§Helsinghoff & Partnere

Et testamente til alle behovMed den nye arvelov er der kommet en række nye muligheder, og det er vigtigt at afklare sine behov, der kan være meget forskellige af-hængigt af den enkeltes situation og ønsker for arvenAf Jens Kisker

Budskabet om en ny arvelov for et års tid siden er nået bredt ud, men indholdet er ikke helt klart for alle. Det oplever fl ere advo-kater, og i al snakken om den nye arvelov, er der blandt andet også opstået et par misforståelser un-der vejs.”Mange mennesker kender ikke reglerne i en nye arvelov, og man-ge tror, at de er på én måde, og så viser det sig, at det er de slet ikke. For eksempel tror mange samle-vende, at den de lever med arver – det var nemlig på tale, at det skulle være sådan – men det blev ikke vedtaget,” fortæller Philip Deleuran, advokat og indehaver af Advokatfi rmaet Deleuran.

Han oplever, at når folk kommer til en samtale om deres ønsker for deres arv, så bliver folk op-mærksomme på, hvor meget de egentlig kan bestemme – også når nummer to dør.”I stedet for passivt at følge ar-velovens bestemmelser, kan de fl este ved oprettelse af et testa-mente få en lang række relevante ønsker opfyldt. Først når den ene ægtefælle/samlever dør, og der-næst når den længstlevende også dør – dette gælder især hvis der er børn. Men enlige uden børn har et endnu større behov for at skrive testamente, hvis de vil have indfl ydelse på, hvem der ar-ver dem, og hvordan man undgår,

at boafgiften tager for meget af den efterladte formue,” siger Philip Deleuran.

Begrænsning af tvangsarvenEn af de meget omtalte nye mu-ligheder med den nye arvelov er begrænsningen af tvangsarven til såkaldte livsarvinger – eksem-pelvis børn. Det kan naturligvis medføre nogle prekære situatio-ner med skuffede og frustrerede børn, der ikke arver, hvad de hav-de forventet, og måske havde ret til ifølge den tidligere arvelov.”Der er nogle, der bliver meget overrasket over, at et gammelt testamente fortolkes efter reg-lerne i den nye arvelov, hvis der

i testamentet er brugt formule-ringen ’mest muligt’. Hvis man ved oprettelse af et testamente ønsker at sikre en samlever eller at forøge arven til ægtefælle eller at forøge arven til et eller fl ere børn frem for andre, bruger jeg ikke formuleringen, at nogen skal arve ’mindst muligt’ – såkaldt tvangsarv.F o r m u l e r i n g s -mæssigt ser det mere positivt ud at fokusere på, hvem der skal have mere eller mest muligt”, forklarer Philip Deleuran, der har mærket en stor stigning i interes-sen for at skrive testamenter in-den i det forløbne år.

Få tjekket testamentetRasmus Feldthusen er lektor og ph.d. ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet, og

beskæftiger sig med arveret. Han er helt enig i, at det er vigtigt at oprette et testamente, og det

gælder særligt folk med børn, men også andre kan have fordel af det. Og en af de grupper, der bliver overset ind i mellem er netop folk, der har skrevet te-stamente, inden den nye arvelov trådte i kraft.”Indholdet i de gamle testamen-ter tolkes nemlig efter de nye regler, og det kan have betydning for en hel del mennesker, at den længstlevende for eksempel ikke har mulighed for at ændre i te-stamentet, medmindre dette står i testamentet. I det hele taget er det en god idé at få foretaget et tjek af sit testamente, hvis det er oprettet før den nye arvelov,” si-ger Rasmus Feldthusen.Han påpeger, at dette også gæl-

der pensioner og forsikringer, der er oprettet før den 1. januar 2008, idet det først er her, at en

ugift samlevende som ’nærmeste pårørende’ får udbetalingen i tilfælde af døds-fald.”Det er dog vig-tigt at vide, at man skal have levet sammen i to år på fælles bopæl eller have fælles barn på fælles bopæl, før man som ugift samlevende kan regnes som nær-meste pårørende, hvis man ikke er gift”, under-streger Rasmus Feldthusen.

Papirløst kræver papirDet handler om at se bredt på sine behov, og som Rasmus Feldthusen siger, er det ikke nok at konstatere, at nu er man gift, og så har man ikke behov for at skrive testamente – for sådan forholder det sig ikke nødven-digvis. På den anden side, må man også understrege behovet for ugifte samlevende, som bør afklare behovet for at sikre den længstlevende.”Jeg plejer at sige, at som papir-løs samlevende, skal man have papirer på alt! Man bør i hvert fald få afklaret sine behov og se på helhedsbilledet,” slutter Ras-mus Feldthusen.

Nye muligheder

... i stedet for passivt at følge arvelovens bestemmelser, kan de fl este ved oprettelse af et testamente få en lang række relevante ønsker opfyldt. Først når den ene ægtefælle/samlever dør, og dernæst når den længstlevende også dør – dette gælder især hvis der er børn. Men enlige uden børn har et endnu større behov for at skrive testa-mente...

En af de meget omtalte nye muligheder med den nye arvelov er begrænsningen af tvangsarven til såkaldte livsarvinger – eksempelvis børn. Det kan naturligvis medføre nogle prekære situationer med skuffede og frustrerede børn, der ikke arver, hvad de havde forventet, og måske havde ret til ifølge den tidligere arvelov.

HVEM SKAL ARVE TROEN PÅ L IVET EFTER DIG?

[ Tegn testamente og bestem selv ]

F R E L S E N S H Æ R Kontakt os på 33 31 41 92 og få tilsendt en brochure eller gå ind på www.frelsens-haer.dk. Du kan også støtte os økonomisk på giro 700 15 68

Troen på livet er vigtig at give videre. Det oplever vi dagligt i Frelsens Hær. Men selv som kristen kirke må vi erkende, at næstekærlighed ikke altid er nok. Når kroppen er kold og maven tom, er der også behov for mad, varme og husly. Derfor har vi brug for bidrag – blandt andet i form af testamenter. I Frelsens Hær hjælper vi hvert år over 160.000 mennesker i Danmark. Det sker gennem vores menigheder, væresteder, krisecentre, bespisninger, børneinstitutioner, ferielejre m.m. Vil du høre mere om muligheden for at testamentere, er du velkom-men til at kontakte os. Så har du gjort dit til, at næstekærlighed måske bliver arveligt.


Arv og gaver forlænger livet

H A U S E R P L A D S 1 0 . 1 1 2 7 K Ø B E N H A V N K

P O S T @ H J E R T E F O R E N I N G E N . D K . T E L 3 3 9 3 1 7 8 8

Hvis du vil vide mere om mulighederne for at støtte Hjerteforeningen gennem arv og gaver, kan du kontakte chefj urist

Ann Marie Panduro på telefon 33 67 00 56 eller advokatsekretær Helle Christensen på telefon 33 67 00 24

Fra hjertetHjerteforeningen siger tak til alle, der gennem arv og gaver har gjort det muligt at støtte forskningen i hjertekarsyg-domme og derved vist, at de tror på et længere og bedre liv for os alle.

Igennem de seneste 15 år har Hjerte-foreningen støttet dansk forskning i hjertekarsygdomme med mere end 400 millioner kroner. Det betyder, at mindst halvdelen af den danske hjerteforsk-ning er økonomisk afhængig af støtte fra Hjerteforeningen.

Hjerteforeningen er en privat organisa-tion der arbejder for indsamlede midler.

Derfor er vi taknemmelige for alle de bidrag, vi modtager gennem arv og gaver. Uden disse bidrag er det ikke muligt at støtte forskning i hjertekar-sygdomme. Og derved redde liv - også i fremtiden.

Du kan kontakte Hjerteforeningen og få tilsendt engratis brochure, der fortæller mereom vores arbejde,eller bestille den påwww.frahjertettak.dk.

Med tanke på velgørenhedRigtig mange mennesker betænker en velgørende organisation i deres testamente. Det er blandt andet en naturlig konsekvens af danskernes generelle lyst til at hjælpe i løbet af livet, mener brancheorganisationens formand.Af Jens Kisker

I forvejen er der mange gode grunde til at tegne et testa-mente. Blandt andet giver den nye arvelov bedre mulighed for at sikre hinanden, hvis man er ugifte samlevende, og i en tid med mere komplicerede fami-lieforhold anbefaler de fl este advokater, pensionsselskaber og banker deres kunder at oprette et testamente.Det tager mange til efterret-ning og beslutter at tegne et testamente, så man også undgår eventuelle skænderier om arven blandt de efterladte.”I den forbindelse er det også naturligt at tænke på forskellige organisationer i sit testamente. Danskerne giver generelt meget i løbet af livet, og derfor er det naturligt at betænke en eller fl ere af disse organisationer i sit testamente,” siger Robert Hin-nerskov, generalsekretær i Ind-samlingsorganisationernes Bran-cheorganisation, ISOBRO.Organisationerne er fritaget for afgifter og kan dermed kvit og

frit modtage donationer fra pri-vatpersoner gennem eksempelvis et testamente.

Danskerne vil gerne giveOrganisationernes indtægter stammer til dels fra indsamlin-ger, det der kaldes egenfi nan-siering, som dækker over med-lemskontingenter (inklusiv gaver fra bidragsydere), indtægter ved arv, overskud ved arrangemen-ter samt salg af handelsvarer og bidrag, tilskud og donationer modtaget fra henholdsvis ydet til andre organisationer. Og det går udmærket med dan-skernes lyst og vilje til at støtte organisationerne. ISOBROs egen analyse af udviklingen i en lang række af de danske indsamlings-organisationers indtægter m.v. i perioden 2003-2007 viser ganske vist en samlet bruttostigning i indtægterne i perioden på kun to procent, men egenfi nansieringen er samlet set steget for de del-tagende organisationer med 409 mio. kroner, hvilket svarer til 28

procent. Hovedparten af denne stigning kommer fra medlems-kontingenter og private gaver, som tegner sig for de 378 mio. kroner.

Mulighed for at hjælpe og spare afgiftMarianne Homann er advokat i Advokathuset Nordsjælland og rådgiver gerne folk om de mu-ligheder, der er for at spare på arveafgiften, hvis man både te-stamenterer et beløb til en vel-gørende organisation og en fjer-nere slægtning - eller andre der er i gruppen, som skal betale den høje arveafgift."Det kan for så vidt være en nabo eller en ven, men de skal blot fal-de ind i den kategori, hvor de er i gruppen, der skal betale den høje afgift på i alt ca. 36,25 procent. Folk er ofte opmærksomme på muligheden for at give fradrags-berettigede eller afgiftsfrie gaver til organisationer, men ikke så tit på den mulighed der er for at spare på afgiften til staten, hvis

man giver en del af arven til or-ganisationen og lader dem betale afgiften for den begunstigede," forklarer Marianne Homann.Hun gør dog opmærksom på, at det er vigtigt, at der står i testa-mentet, at organisationen skal betale afgiften:"Der er selvfølgelig også nogle, der ikke kan fi nde en organisa-tion, de vil støtte, men de fl este støtter i forvejen en organisation eller kender én, de vil støtte. Jeg mener, at advokaten bør gøre opmærksom på denne mulighed, hvis folk vil testamentere til en niece eller lignende. Hvis man eksempelvis testerer 1/3 af arven til en af de afgiftsfrie, velgørende organisationer, og resten går til familie eller venner, der skal be-tale den høje afgift, tjener både organisation og arvinger på det, hvis formuen er på mere end om-kring 1 million."Hvis man ønsker at benytte sig af muligheden, er der ikke andet at gøre end at tage kontakt til en advokat eller eventuelt den or-

ganisation, man vil støtte. Flere organisationer tilbyder ligefrem at sørge for eller betale for ud-

færdigelsen af et testamente, der opfylder kravene, således at begge parter får noget ud af det.

Velgørenhed

Organisationerne er fritaget for afgifter og kan dermed kvit og frit modtage donatio-ner fra privatpersoner gennem eksempelvis et testamente.


Hjælp børn i Danmark– Giv en gave til børnene på de danske Julemærkehjem

Hvert år kommer 6-700 drenge og piger til kræfter igen på et af de fire Julemærkehjem.

Børnene indstilles til et ophold af deres egen læge. Opholdet er gratis for forældrene.

Læs mere om, hvordan du kan hjælpe børn, der har det svært på www.julemaerket.dk eller kontakt venligst:

JulemærkefondenBrolæggerstræde 14 1211 København KTlf. 33 13 37 45

Støt Julemærkesagen

En testamentarisk gave, et gavebrev eller en anden form for økonomisk håndsrækning modtages med stor taknemme-

lighed af KFUKs Sociale Arbejde.

I KFUKs Sociale Arbejde hjælper vi mennesker, der er ramt af hjemløshed, misbrug, prostitution og kvindehandel.

Til det formål driver vi en række sociale institutioner rundt om i landet, for eksempel Rederne.

Dit bidrag gør en forskelReg. Nr. 3138

Kontonr. 2844406994

www.kfukssocialearbejde.dk

Hjælp os med at hjælpe de mest

udsatte mennesker i Danmark

Spar afgiften – glæd en velgørende organisationEn mulighed i loven gør det attraktivt at testamentere et beløb til en velgørende organisation, hvis man alligevel vil betænke en fætter, nevø eller nieceAf Jens Kisker

De fl este der vil testamentere en arv til efterladte er ikke interes-seret i, at staten skal have glæde af pengene. Der er en arveafgift, som man må betale, men når man begunstiger familiemedlem-mer, der ikke er i ’nærmeste’ led, er der tale om en tillægsboafgift på 36,25 procent, og derfor er det naturligt at se på muligheder for at optimere den andel, der til-falder den betænkte.Den mulighed er der i den så-kaldte ”30-procentsløsning”.”I hovedtræk handler det om, at hvis eksempelvis en enlig uden børn gerne vil begunstige en ni-ece eller nevø, så medfører dette , at de skal betale den højeste af-gift på 36,25 procent til staten. Men her er det, at der fi ndes en helt legitim mulighed i loven for at testamentere en del af arven til en velgørende organisation, der i forvejen er fri-taget for at betale afgifter, mod at de betaler afgiften for niecen eller nevøen. Hermed får organisationen noget ud af det, og den begunsti-gede får oven i købet lidt mere i hånden, end hvis der blot skulle betales direkte til staten,” forklarer Ulrik Grønborg, advokat hos MinAdvokat.dk.

Glæd en organisation gratis”Mange mennesker kender slet ikke denne mulighed,” fortæller

Ulrik Grønborg, der ofte bliver mødt af ønsket om, at en niece skal arve alt, og i den forbin-delse spørger folk, om de ikke har tænkt på at støtte en velgørende organisation ganske ’gratis’:”Ved en arv på en million kroner, vil det i ganske runde tal be-tyde, at et en niece skal betale omkring 330.000 kroner i afgift til staten og dermed få omkring 670.000 kroner udbetalt. Ved at testamentere 30 procent til en organisation og aftale, at de be-taler afgiften for niecen, vil hun i stedet få omkring 700.000 kro-ner, mens organisationen vil få knap 76.000 kroner, efter at de har betalt afgiften for arvingen.”For organisationen er det glæde-ligt at få et bidrag, som de ellers ikke ville have fået, den afdøde

har støttet en god sag, og den ef-terladte har fået mere ud af arven.Det lyder som en oplagt løsning, og det er det da også for mange, men Ulrik Grønborg understreger, at arven skal være af en vis stør-

relse (mindst omkring 400.000 kroner) og procentsatsen på om-kring 30, ellers risikerer man, at organisationen ikke har penge nok til at betale afgiften, og at arvingen får mindre, end hvis der blot var betalt afgift til staten.”Det er vigtigt, at man skriver en procentsats og ikke et beløb i testamentet. Desuden er det almindeligt at få tilføjet, at det kun er den begunstigede, der har bestemmelsesret, da der ikke er nogen grund til, at organisatio-nen skal blande sig i rydningen af boet og andre sager i den forbin-delse,” tilføjer Ulrik Grønborg.

Klarhed om formåletDer er dog også andre grunde til at være lidt mere præcis i sit testamente, for hvis man for ek-

sempel ønsker at støtte et bestemt projekt, som ikke længere fi ndes, når testamentet skal træde i kraft, kan det være nød-vendigt at tilpasse testamentet, så-kaldt "permuta-tion".”Det betyder, at man må fi nde et andet formål til pengene, som lig-ner det formål, der var betænkt. Men det er en skøns-

mæssig overvejelse,” siger Rasmus Feldthusen.Derfor er løsningen, ifølge ham, at sørge for at hovedformålet med testamentet står klart. Det kan eventuelt være en række

ekstra oplysninger om intentio-nerne for eksempelvis at støtte en organisation.Rasmus Feldthusen forklarer, at det jo også kan tænkes, at or-ganisationen er lukket eller lagt sammen med en anden organi-

sation. I disse situationer er det rart, at der ikke hersker tvivl om, hvorvidt det stadig er i den afdø-des ånd at testamentere et beløb til den pågældende organisation.”Nogle gang indsætter man også en navngiven person, der skal

sørge for at testamentet bliver overholdt. Det kan for eksempel være advokaten, der udfærdiger testamentet,” forklarer Rasmus Feldthusen og tilføjer, at det ho-vedsagligt er ved lidt større be-løb, dette er aktuelt.

30-procentsløsning

”30%-løsningen”

Et detaljeret beregningseksempel kan udfærdiges på www.synopsis.dk.

Eksempel: Afdøde efterlader sin formue på 1 mio. til sin niece:Bruttoarv til niece 1.000.000,00 kr.Bundfradrag (2009) - 264.100,00 kr.Boafgift 15% af 735.900,00 kr.Udgør 110.385,00 kr.Tillægsboafgift 25% af (1.000.000 – 110.385) 889.615,00 kr.Udgør 222.403,75 kr.

Boafgift i alt 332.788,75 kr. Bruttoarv til niece 1.000.000,00 kr.- samlet boafgift - 332.788,75 kr.Nettoarv til niece 667.211,25 kr.

Indsættes en af de afgiftsfritagne velgørende organisationer til at arve 30% mod at betale afgifterne for niecen, vil det give en begunstigelse af den velgørende organisation og samtidigt stille niecen bedre.

Bruttoarv i boet 1.000.000,00 kr.30% til velgørende organisation – fri for afgift - 300.000,00 kr.Bundfradrag (2009) - 264.100,00 kr.Boafgift 15% af 435.900,00 kr.Udgør 65.385,00 kr.Tillægsboafgift 25% af (1.000.000 – 300.000 – 65.385) 634.615,00 kr.Udgør 158.653,75 kr.

Boafgift i alt 224.038,75 kr.

Bruttoarv i boet 1.000.000,00 kr.- samlet boafgift - 224.038,75 kr.Arv til velgørende institution kr. 300.000 – afgifter 224.038,75 75.961,25 kr.Nettoarv til niece 700.000,00 kr.

Kilde: MinAdvokat.dk

Fakta

... de fl este der vil testa-mentere en arv til eft erladte er ikke interesseret i, at staten skal have glæde af pengene. Der er en arveafgift , som man må betale, men når man begun-stiger familiemedlemmer, der ikke er i ’nærmeste’ led, er der tale om en til-lægsboafgift ...


Verdens natur er under hårdt presÆldgamle skove fældes, dyre- og plante-

arter trues af udryddelse, og forurening af luft

og vand truer både naturens og vores egen

sundhed overalt på Jorden. WWF arbejder

for at vende denne udvikling. Vi kæmper for

at bevare de fantastiske naturværdier, som

findes over hele vores klode, og som danner

livsgrundlag for mennesker, dyr og planter.

Hver gang WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - uanset størrelse - er det en gave til fremtiden.

Få mere information på www.wwf.dk eller kontakt Betina Albrechtsen

på telefon 35 36 36 35 eller e-mail [email protected].

Den smukkeste arv, man kan efterlade, er en levende verden

© W

WF

-Can

on/

Mar

tin H

AR

VE

Y

Send

mig

venlig

st WW

F’s arveb

rochure

Kup

onen s

end

es i e

n lu

kket k

uvert til:

WW

F, Ryesg

ad

e 3

F, 2200 K

bh. N

Navn

:

Vej:

Po

stn

r. + B

y:

Tele

fon

:

✁

Giv en bedre verden videreNæste år er klima år, og hvis man ønsker at give en bedre verden videre til sine børn og børnebørn, kan man have de velgørende organisationer inden for klima, miljø og dyrebeskyttelse i tankerne, når man skriver testamente.Af Kathrine Læsøe Engberg

Du kan droppe hårsprayen, cykle på arbejde og huske at slukke ly-set. Hvis vi vil bevare vores jord, skal vi nemlig alle tage ansvar, forklarer professor i geologi ved Københavns Universitet Minik Rosing. Han påpeger, at man ikke kan adskille de forskellige fak-torer, som har indfl ydelse på de globale miljøproblemer. Klima-påvirkninger, befolkningstilvækst og forurening hænger uløseligt sammen, men rent konkret kan man gå ind og kigge på vores adfærd.”Vi skal få styr på vores CO2-udledning og udledningen af metan. Mennesket har en direkte indvirkning på klimaet, og den her diskussion om, hvorvidt solen

og andre faktorer spiller ind, er i den sammenhæng underordnet. Vi ved med sikkerhed, at vi på-virker klimaet med vores adfærd, og det skal der gøres noget ved,” siger Minik Rosing og fortsætter: ”I et geologisk perspektiv kræver det alligevel en omlægning af vores energiforsyning, da de res-sourcer, vi i øjeblikket anvender, er begrænsede. Vi kan ikke for-syne en voksende verdensbefolk-ning med stigende energiforbrug i en overskuelig fremtid med de ressourcer, der er.”Minik Rosing afviser i samme åndedrag argumentet om, at der har været høje CO2- værdier og varmere klima tidligere i jordens historie, og derfor er der ikke no-

gen grund til at gøre noget nu.”Det er fuldstændigt irrelevant, for det var ikke på tidspunkter, hvor der levede mennesker. Men-nesket er tilpasset snævre klima-tilstande, og klimaforandringerne foregår så hurtigt, at vi ikke kan nå at tilpasse os dem. Det skaber problemer for folk, som ikke kan blive ved med at bo, hvor de bor. Derudover opstår der andre proble-mer. Det bliver for eksempel svært at opretholde en samfundsstruktur når fx vand og transport bliver dyrere,” slår han fast. Men selvom kli-maforandringerne foregår så hurtigt, vil det for langt de fl este men-nesker ikke have katastrofale føl-ger lige med det samme – hverda-gen vil bare blive mere besværlig. Der er nemlig tale om en glidende bevægelse og ikke en enkeltstående begivenhed, som mange ellers tror.

”At himlen ikke falder ned i mor-gen betyder ikke, at problemet ikke er der,” pointerer Minik Ro-sing.

Tænk på dyreneNår menneskets omgivelser er under pres, er dyrenes det også. De mærker i høj grad påvirknin-gerne af vores klima. Der bliver

endvidere i stigende omfang brug for at oprette reservater til trængte dyr. En af de organisa-tioner, som arbejder med dyrebe-skyttelse, er WSPA.”Der er behov for at arbejde på fl ere fronter, dels direkte med dy-rebeskyttelsesarbejde og som ved oprettelse af reservater, der kan være med til at redde dyr og give

dem en bedre tilværelse. Dels er det er vigtigt at arbejde med op-lysnings- og infokampagner. Der-udover er det politiske perspektiv og lobbyarbejde vigtigt for at få en dyrebeskyttelseslov i de lande, hvor en sådan ikke eksisterer,” siger leder af WSPA i Danmark og direktør for WSPA i Norden Gitte Buchhave og forklarer, at

samspillet mellem dyr og mennesker er utroligt vig-tigt overalt i ver-den. Dyr står ikke alene, men er tæt knyttet til menne-sker som kæledyr eller arbejdsdyr, og derfor bør man også hjælpe de mennesker, som er afhængige af dyrene ved at hjælpe dyrene. ”Der er sjældent tale om ondskab, når man behand-ler dyr dårligt. Som oftest er der tale om uviden-hed, og derfor skal der bruges res-sourcer på at ud-

danne dyreejere om dyrevilkår, så arbejdsdyrene eksempelvis står i skygge og har adgang til drik-kevand. De fl este mennesker, der har dyr i deres varetægt, ønsker at gøre noget godt for dyrene, men hvis de ikke har mad til bør-nene, er det svært at tage sig af arbejdsdyrene også,” slutter Gitte Buchhave.

Klimaår

Professor i geologi ved Københavns Universitet Minik Rosing.

Tilskud til høreapparatPr. 1. januar 2008 er det offent-lige tilskud til høreapparater købt hos en godkendt privat hø-reapparatforhandler 5.830,- kr. pr. høreapparat. Tilskuddet om-fatter høreprøve, høreapparat, tilpasning, service, garanti og moms og gives til personer over 18 år. Ydes uden hensyn til din indkomst, udbetales maximalt hvert 4. år og pristalsreguleres hver år.

Læs mere på: www.hoereforeningen.dk

SorgterapiDet kan være en udbytterigt at gå i sorgterapi, hvis... • du har svært ved at fi nde me-

ning med dit liv efter tabet. • du er helt tom indeni og kan

ikke mærke dine egne følel-ser.

• du har svært ved at sove. • du har dårlig samvittighed el-

ler skyldfølelse. • du er bange for selv at blive

syg eller dø. • du har katastrofetanker. • du føler dig ensom og isole-

ret. • du bliver ved med at gennem-

leve grimme billeder af syg-dommen/ulykken.

• du har svært ved at dele din smerte med dem du kender.

Læs mere på: www.diederichsen.dk

Arv og testamente

Er du i tvivl, om du har behov for et testamente? Ældre Sagen har et elektronisk testamente, hvor du kan afklare, hvordan det ser ud for dig. Mange penge ryger i de forkerte lommer, men hvis du svarer på spørgsmålene i pro-grammet ’Mit testamente’ kan du blive klar over, om noget i dine forhold skal ændres. Det er gratis og du fi nder det elektroni-ske testamente på

www.aeldresagen.dk

... vi skal få styr på vo-res CO2-udledning og udledningen af metan. Mennesket har en direkte indvirkning på klimaet, og den her diskussion om, hvorvidt solen og an-dre faktorer spiller ind, er i den sam-menhæng underordnet. Vi ved med sikkerhed, at vi påvirker klimaet med vores adfærd, og det skal der gøres no-get ved...


• Vi er en medlemsstyret, privat dyreværnsorganisation.

• Vi samarbejder med kommuner og private om indfangning af vildtlevende katte.

• Vi foretager og støtter gen-udsætning af vildtlevende katte.

• På vores internater kan du købedyrlægekontrollerede katte

• Vi giver professionel rådgivning omkatte og pasning – telefon 38 88 12 00

• Vi er medlem af Det Danske Katteregister – www.katteregister.dk

• Læs mere om os på www.kattens-vaern.dk, og om hvordan du kan støtte os.

en forskelHjælpos til at gøre en

Stil skarpt på sygdomsbekæmpelseDanskerne dør tidligere end indbyggerne i vores nabolande, som vi normalt sammenligner os med. Der er i høj grad brug for forskning i sygdomsbekæmpelseAf Kathrine Læsøe Engberg

Budskabet er klart, når man spørger professor Allan Krasnik fra Institut for Folkesundhedsvi-denskab. Det er vigtigt at stille skarpt på sygdomsbekæmpelse i Danmark. ”Der er et kæmpestort behov for sygdomsbekæmpelse i Danmark. Vi ligger ikke særligt godt i rang-ordenen, hvad angår middelle-vetiden i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Også i forbindelse med en række forskellige sundhedsproblemer som overvægt, sukkersyge og an-dre kroniske sygdomme, der præ-ger folk igennem mange år, ser vi en stigning i forekomsten,” siger han og forklarer, at fordelingen af sygdom og dødelighed i Dan-mark er socialt relateret. Selvom vi har mindre ulighed end andre steder i verden, er det nationale sygdomsbillede præget af social ulighed.Blandt andet er der indvandrer-grupper, som er meget udsatte, når det handler om en lav mid-dellevetid og forekomsten af

kroniske sygdomme. Dårligere sociale vilkår og dårligere ud-dannelse end resten af befolk-ningen kan være medvirkende årsager, så der er bestemt noget at tage fat på, hvad angår syg-domsbekæmpelse,” siger Allan Krasnik og fortsætter:” Men også i forhold til sundhedsvæsenets indretning og mulighed for at håndtere behandlingen af pa-tienter på en ordentlig måde, er der problemer. Dels i form af en stigende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenets ydelser i kraft af private sygeforsikringer, dels er der også brug for at forbedre sundhedsvæsenets forudsætnin-ger for at klare behandlingen af de kroniske sygdomme med den bedste kvalitet og højeste grad af tilfredshed.”

Fokus på forskningKun ved at forske bliver man klogere, men forskning kræver penge. Kræftens Bekæmpelse er ligesom de andre sygdomsbe-kæmpende organisationer i Dan-

mark heller ikke på fi nansloven og er derfor afhængig af private donationer. ”Det hjælper at forske, vi bliver klogere, og fl ere overlever end tidligere. Vi søger hele tiden vi-den om forebyggelse af kræft, og hvad det er, der i vores adfærd gør, at vi udvikler sygdommen. Men fordi fl ere end tidligere overlever, står vi nu overfor en ny udfordring. Nemlig hvordan vi giver de cirka 250.000 ’raske’ kræftpatienter et godt liv efter sygdommen,” siger Poul Møller, som er marketingchef i Kræftens Bekæmpelse og fortsætter: ”At man bliver udskrevet og erklæret rask betyder ikke, at alle proble-mer er forsvundet. Der er nemlig mange følgevirkninger at kæmpe med, når man har fået kemote-rapi eller strålebehandling. Be-handlingen er jo hård, og man kan ikke bare dreje på en knap, og så er du i fuldt vigør. Din krop er mærket af det. Eksempelvis kan din appetit være nedsat, dit sexliv kan blive påvirket, og dine

organer kan have lidt skade.”

Halvdelen til forskningPoul Møller fortæller, at en fjer-dedel af organisationens penge går til patientstøtte og vejled-ning, så kræftpatienter kan kom-me tilbage til livet sammen med deres familie. Derudover går cir-ka halvdelen til forskning, og her sætter man især fokus på et an-det problem – nemlig en tidligere og mere præcis diagnosticering, som igen giver grundlag for en mere skræddersyet, effektiv og mere skånsom behandling med bedre overlevelse til følge.”Danmark ligger langt bag de lande, vi ellers sammenligner os med, når det kommer til, hvor mange der dør af deres kræft-sygdom. Faktisk er det ti procent fl ere end i Sverige og Tyskland. Derfor har vi meget fokus på at få en tidlig diagnose. Jo hurti-gere man stille en diagnose, jo hurtigere kan en behandling gå i gang, og så er overlevelseschan-cerne langt større, og behand-

lingen mere skånsom,” slår Poul Møller fast og tilføjer, at resten af foreningens budget er fordelt

således, at der går 19 procent til forebyggelse, og de sidste 6 pro-cent til administration.

Forskning

Kun ved at forske bliver man klogere, men forskning kræver penge. Kræftens Bekæm-pelse er ligesom de andre sygdomsbekæmpende organisationer i Danmark heller ikke på fi nansloven og er derfor afhængig af private donationer.


Mennesker i nød

Hjælp ofrene for krig og klimaKloden rundt er der mennesker i nød, som har brug for hjælp. Man kan derfor vælge at testamentere til en nødhjælpsorganisation, som rykker ud til katastrofer og modarbejder fattigdom.Af Kathrine Læsøe Engberg

Oversvømmelser, orkaner og tørke. Mindre klimarelaterede naturkatastrofer rammer fl ere gange, og de rammer folk, som ikke tidligere har været vant til, at naturen gør oprør, forklarer international katastrofechef for Dansk Røde Kors Rasmus Stuhr Jakobsen, da vi beder ham om at tegne et groft billede af, hvad de største udfordringer inden for katastrofer, fattigdom og genop-bygning er i øjeblikket.”Særligt oversvømmelser er et problem. Vi ser, at orkaner gør, at bredderne svømmer over og kommer bag på beboerne, som er totalt uforberedte. Selv små klimaforandringer kan have store menneskelige konsekvenser. Men også i krigsrelaterede konfl ikter er der desværre en opadgående kurve, når det handler om væb-nede konfl ikter,” forklarer Ras-mus Stuhr Jakobsen.”Der er en generel nedgang i de store væbnede konfl ikter, når vi ser bort fra Irak og Afghani-stan, men til gengæld oplever vi fl ere regionale og lokale væb-nede konfl ikter. Mange af dem er gamle konfl ikter, som nu er blevet mere alvorlige, fordi der er kommet våben i omløb. Kon-sekvenserne er størst for alle dem, der bliver drevet på fl ugt, og der er en stigning i antallet af internt fordrevne,” påpeger Ras-mus Stuhr Jakobsen . Dansk Røde Kors har netop til formål at hjælpe mennesker, som er ramte af klimakatastrofer og krig, og det er her, at pen-gene kan gøre en forskel. Det

ved Rasmus Stuhr Jakobsen, da han selv har været udsendt fl ere gange. Senest i Uganda, hvor han var i to år, før han kom hjem i marts 2008. I Uganda arbejdede han med at hjælpe de folk, der var drevet på fl ugt på grund af konfl ikten i den nordlige del af landet. En konfl ikt, der gjorde, at nogle mennesker havde boet i teltlejre i tyve år uden adgang til egen jord, vand og uden mulighed for selv at dyrke deres marker og få mad. Da det stod værst til, var det halvanden million mennesker, der var drevet på fl ugt, og lejrene var på 70-80.000 mennesker.Rent konkret gik arbejdet derfor ud på at sørge for, at de sociale services såsom skoler og sund-hedsklinikker blev etableret. Herudover var det vigtigt, at der kom adgang til rent drikkevand, og at der var et oplysningsar-bejde omkring hygiejne, hiv og Aids, som var store problemer i lejrene.”Enormt mange folk i lejrene er knækkede. De har mistet alt. De-res eksistens er blevet revet væk under dem. De er totalt isolerede i lejren, som de ikke kan forlade på grund af sikkerheden. De er sløve, deprimerede og forarme-de, men med små midler kan vi hjælpe dem,” siger Rasmus Stuhr Jacobsen og fortsætter: ”Jeg har været ude i forskellige settings, og jeg synes jo, at jeg har opbyg-get en vis professionel holdning til det, for ellers kan man ikke tage det hele med. Men når det så er sagt, har jeg mine billeder på nethinden, som jeg aldrig vil

glemme, og som giver mig dyna-mit til, at jeg skal fortsætte.”Han fortæller, at et af billederne stammer fra, da han i Uganda med egne øjne så, hvor lidt der skal til for at gøre en stor for-skel. ”Vi kom til en mindre lejr med

5000 mennesker, hvor der direkte stank af lort. Der var møgbeskidt, og folk var møgbeskidte, for der var slet ikke styr på de sanitære forhold. Vi gik ind og informerede om hygiejne, sørgede for, at de havde adgang til rent drikkevand, og skabte ordentlige sanitære for-

hold. Da vi kom tilbage, var stan-ken helt væk, og lejren var ryddet. De kogte vandet, vaskede tøjet og havde noget at drikke. Folk var meget gladere, de havde fået vær-digheden tilbage. Der føler jeg, vi gjorde en forskel,” slutter Rasmus Stuhr Jakobsen.

”Enormt mange folk i lejrene er knæk-kede. De har mistet alt. Deres eksistens

er blevet revet væk under dem. De er totalt isolerede i lejren, som de ikke kan forlade på grund af sikkerheden. De er sløve, deprimerede og forarmede, men

med små midler kan vi hjælpe dem,” siger Rasmus Stuhr Jacobsen, katastro-

fechef hos Dansk Røde Kors. Foto: iStockphoto.

Folkekirkens Nødhjælp ı Nørregade 151165 København K. ı Tlf: 3315 2800 www.noedhjaelp.dk/testamente ı [email protected]

Siden 1922 har Folkekirkens Nødhjælp hjulpet mennesker i nød. Overalt i den fattige verden er

menneskers liv blevet ændret til det bedre. Sultne har fået mad, børn er kommet i skole, og fattige har fået

et liv før døden. Takket være danskere, der har skænket Folkekirkens Nødhjælp en testamentarisk gave.

Vi kan sikre at livet går videre, når du er gået bort. Det er en god arv at efterlade sig.

Ved årsskiftet 2008 trådte den nye arvelov i kraft. Ændringerne giver nye muligheder for at bestemme,

hvem der skal modtage ens arv. Ring til Folkekirkens Nødhjælp på 33 15 28 00 og få gratis og uforpligtende vejledning om,

hvordan et testamente til Folkekirkens Nødhjælp kan hjælpe mennesker til et liv før døden. Skattefrit.

Vi kan hjælpe dig med at skrive et gratis testamente, hvor du bestemmer, at din arv skal få livet til at gå videre,

når du er gået bort.


Iscenesæt din egen begravelseFlere og fl ere danskere vælger selv, hvordan deres begravelse skal foregå. Det skåner de efterladte for overvejelser, men er ligeledes et udtryk for vores generelle behov for at kontrollere vores liv. Præsten har dog det sidste ord, hvis det skal foregå i en kirke.Af Jens Kisker

Præstens ord, bøn og salmer føl-ger de fl este kristne danskere på vej til den sidste rejse. Sådan har det været i mange år, men ritua-let har ændret sig med tiden, og den seneste udvikling inkluderer for eksempel valget af en be-

stemt melodi eller en tale fra en pårørende som supplement til de traditionelle ritualer.”Det er noget, vi ser mere af. Døden er ikke længere tabu, og de seneste års krige og katastro-fer – terrorangrebet i New York,

tsunamien og vores soldater ude omkring i verden – har fået mange mennesker til at tænke mere over, at vi skal herfra. Des-uden er vi vant til at iscenesætte bryllupper, barnedåb og fester og vil også gerne have indfl ydelse

på ceremonien omkring vores begravelser,” forklarer Mogens Balling, administrerende direktør i foreningen Liv & Død og tilfø-jer, at medierne også har meget mere fokus på døden, som for eksempel den afdøde sangerinde Natasja, der stadig er meget op-mærksomhed omkring her et års tid efter, at hun døde.

Borgerlig eller kirkelig begravelse?Mogens Balling understreger dog, at der er stor forskel på mu-lighederne ved en kirkelig og en borgerlig begravelse. Vælger man en borgerlig begravelse, er der temmelig stor frihed til at be-stemme ritualer, sange, og hvor ceremonien skal foregå. I den kir-kelige udgave er man bundet af en række ritualer, men afhængigt af præstens fl eksibilitet kan man få indfl ydelse på for eksempel salmerne og musikken i kirken, mens forhold omkring kisten, tø-jet og ruten, som rustvognen skal køre, bestemmer man selv.”De fl este præster udviser i dag

en stor fl eksibilitet over for folks ønsker, idet de gerne vil have, at folk skal få en god oplevelse,” si-ger Mogens Balling.

Som man plejer at gøreOg det er da også stadig kirken, de fl este vælger, da de gerne vil have kirken som ramme og præ-sten med i ceremonien, fortæl-ler Poul Juul, der er bedemand i Århus:”Der er meget fokus på emnet i medierne og en del debat, men langt de fl este mennesker ender med at gøre, som man plejer at gøre. 80 procent er medlem af folkekirken og vil måske ændre en enkelt sang, hvilket kan lade sig gøre i langt de fl este tilfælde. Enhver kan jo melde sig ud af folkekirken, og så kan de låne et af de kommunale kirkekapeller og holde begravelsen, som man vil. Men det er altså de færreste, der vælger den løsning.”Poul Juul understreger, at han som udgangspunkt ikke ved, hvilken religion folk har, når de kommer til ham, og der er jo stor

forskel på ritualerne i de forskel-lige trossamfund:”Jehovas Vidner og Pinsekirken har for eksempel helt anderledes ritualer omkring begravelser, end man har i folkekirken. Det kan jo sagtens lade sig gøre. Men skal det være inden for folkekirken, må man spørge præsten om lov til afvigelser fra det kirkelige ri-tual. Her er der jo forskel på, om det er præst fra København eller Vestjylland, man spørger.”

Med tanke på de pårørendeDet er dog ikke kun den afdøde, der får gavn af en forberedt be-gravelsesceremoni. Mogens Bal-ling påpeger, at der er en kraftig stigning i antallet af mennesker, der nedskriver deres ønsker for begravelsen – ændrede ritualer eller ej – og det gør det meget lettere for de efterladte at ar-rangere begravelsen. ”Tendensen er, at man vælger kister i andre farver, at være i sit eget tøj el-ler specielle musikønsker, hvor de yngre ofte ønsker tidens melo-dier,” siger Mogens Balling.

Når livet slutter

”De fl este præster udviser i dag en stor fl eksibilitet over for folks ønsker, idet de gerne vil have, at folk skal få en god oplevelse,” siger Mogens Balling, administrerende direktør i foreningen Liv & Død.


BETÆNK SOLDATERNESANDET HJEM

Betænk soldaternes andet hjemTusindvis af soldater mødes hvert år på vores soldaterhjem og deler oplevelser og tanker bl.a. fra verdens brændpunkter. Vi får årligt 600.000 besøg. Det koster 18 millioner at drive de 16 hjem i Danmark, Kosovo og Afghanistan. De 7 millioner skal indsamles. Derfor er vi afhængige af arv, frivillige donationer og sponsorer.

Støt med et bidrag eller et gavebrevDu kan støtte os med et bidrag eller et gavebrev. Med et gavebrev kan du give et fast beløb hvert år i mindst 10 år og få fradrag for hele beløbet. Du kan også støtte med et engangsbidrag på konto 8075 0000117840. Beløb over 500 kr. giver skattefradrag.

Få gratis juridisk rådgivning ved arv og testamenteDu er velkommen til at hente gratis juridisk hjælp og vejledning om de skattemæssige fradragsmuligheder hos Landskontoret på telefon 33 12 40 42.

”Det er en stor og vigtig indsats, som soldaterhjemmene udfører. Jeg er ikke i tvivl om, at det betyder meget for soldaterne. Det giver dem en mulighed for at mødes uden for kasernen, og i missionsområderne får de mulighed for at tage en pause fra en ofte barsk hverdag”. Søren Gade, forsvarsminister

Læs mere på kfums-soldatermission.dk

Et farligt job kræver grundig forberedelseNår man har et farligt job som eksempelvis soldat, kræver det både praktisk og åndelig forberedelse, før man sætter livet på spil. Af Kathrine Læsøe Engberg

Man dør ikke af at tale om dø-den. Sådan er budskabet, når feltpræst Thue Raakjær Jensen er med til at forberede en ny deling soldater på at tage af sted. Selv har han været udsendt tre gange – to gange i Bosnien i 1999 og 2001 og senest i Afghanistan i foråret 2007. ”Det er meget vigtigt, at man ikke tager af sted med hovedet under armen, men at man forbereder sig på, at det er med livet som ind-sats,” siger Thue Raakjær Jensen, som er tilknyttet Varde Kaserne. Han fortsætter: ”Hvis man lever i et papirløst for-hold, skal man sørge for at blive gift. Hvis det værst tænkelige skulle ske, mister samleveren pen-sionen resten af livet. Det plejer jeg at pointere for soldaterne, og derfor har jeg en hel del bryllupper på samvittighe-den.” ”Det er ligeledes vigtigt, at man sørger for at få talt med sin fa-milie, inden man tager af sted. Ved at både soldaten og familien får sat ord på deres frygt, bliver det lettere for begge parter un-der udsendelsen,” forklarer Thue Raakjær Jensen. ”Det er i orden at sige til soldaten før udsendelsen, at man er bange

for at vedkommende skal dø, og at man vil være bange hver dag, indtil han/hun er hjemme igen. Det kan soldaten godt håndtere, og det er en måde at udtrykke sin kærlighed på,” siger han og tilføjer: ”Rent praktisk er det også vigtigt, at man har talt om, hvordan en eventuel begravelse skal forløbe. På mange kaserner bruger man også det, at soldaten

skriver et afskedsbrev til sine på-rørende før udsendelsen. Det lig-ger i en forseglet kuvert, og for-håbentligt får familien det aldrig, men det betyder noget for både soldaten og familien at vide, at det eksisterer.” Som præst oplever Thue Raakjær Jensen, at soldaterne ændrer de-res forhold til religion, når de er udsendte. Han nævner som ek-

sempel sidste forår i Afghanistan, hvor en gruppe soldater havde været ude for nogle ret frygte-lige oplevelser, men var kommet ud med livet i behold. Herefter kontaktede de ham med ønsket om, at han kom ud i ørkenen til dem og holdt en gudstjeneste ’for nogen havde holdt hånden over dem’.”Hvis man tror, at det er tilfæl-

digt, om man bliver ramt eller ej, og kuglerne dagligt fyger om ørerne på én, kan man ikke holde ud at være der. Man bliver nødt til at tro på, at ens time kommer, når den skal komme,” si-ger Thue Raakjær Jensen, som tror, at alle udsendte soldater er reli-giøse på en eller anden måde.Det kan den 30-årige over-sergent Martin Ramsdal Pedersen skrive under på. Han fortæller, at gudstjenesterne

under hans ophold i Bosnien i 2001 og i Afghanistan i efteråret 2005 til foråret 2006 har betydet meget for ham. ”Man bliver nok mere troende, når man er af sted. Jeg gik til feltgudstjeneste hver søndag. Dels gik der tid med det, og dels fi k man tid til at tænke over tin-gene. Man kan fl ygte hen til sin tro, hvis man ikke har andet. Især

her anden gang var afsavnet fra det derhjemme slemt, og man kunne få ro til at tænke over det og bare være sig selv,” forklarer han.Til hverdag er Martin Ramsdal Pedersen ellers ikke særlig re-ligiøs, og før afrejsen koncen-trerede han sig mest om at de praktiske ting såsom, at der var nogen til at vande blomsterne og passe lejligheden, at posten blev omadresseret til hans for-ældre, og at de havde hans bil stående. Han prøvede derimod at lade være med at tænke på, at missionen kunne koste ham livet. Faktisk fi k han slet ikke talt med sin familie om sine udsendelser, før han kom hjem igen.”Jeg tror, man prøver på at skyde de værste tanker væk og koncentrere sig om det profes-sionelle. Man tænker nok - det sker ikke for mig, men for na-boen. Da jeg kom hjem fi k jeg nogle gode samtaler med min familie om det, og det viste sig, at vi ikke var enige om for ek-sempel min begravelse. Næste gang vil jeg nok få skrevet et testamente, så min familie ved, hvordan jeg gerne vil have det hele, hvis det værst tænkelige skulle ske. Det vil også gøre det lettere for min familie bagefter. De vil ikke skulle gå og tænke over, om alt blev som jeg ville have det,” slutter han.

Farligt job

... det er i orden at sige til soldaten før udsendelsen, at man er bange for at vedkommende skal dø, og at man vil være bange hver dag, ind-til han/hun er hjemme igen. Det kan soldaten godt håndtere, og det er en måde at udtrykke sin kærlighed på ...

”Hvis man tror, at det er tilfældigt, om man bliver ramt eller ej, og kuglerne dag-ligt fyger om ørerne på én, kan man ikke holde ud at være der. Man bliver nødt til at tro på, at ens time kommer, når den skal komme,” siger Thue Raakjær Jensen fra Varde Kaserne.


WWORLDRLDOF GREENLANDOF GREENLAND

Grønland er de store ideer og tankers land. De enorme vidder og den uendelige horisont giver plads til at sætte hverdagen lidt på stand by og give liv til nye visioner.

På denne specialdesignede tur oplever du både fl y og sejlads, byliv og natur, højhuse og farverige træhuse og mængder af is. Sejlturen fra Nuuk til isparadiset Ilulissat byder på masser af frisk, ren luft og en fantastisk kystlinie. Ilulissats islandskab lægger op til et uforglemmeligt møde med naturens kræfter, og med ud-sigten fra Hotel Arctic er det svært ikke at glemme tid og sted. Den kæmpemæssige isørken og klyngerne af moskusokser i Kangerlussuaq giver tankerne frit spil og gør det umuligt helt at lægge Grønland fra sig!

8 dage i maj 2009 for kr. 14.995 pr. person i dobbeltværelse og -kahyt.

Læs mere om tur 9042 på www.grb.dk

FORÅRSFORNEMMELSER I GRØNLAND

Kun 3 afgangesh

c.dk


Praktiske ting til seniorer Vangedevej 144 (Munketorvet) • 2870 Dyssegård • Tlf. 39 43 05 50

-gør hverdagen lettere... -gør hverdagen lettere...

Seniorshop er Danmarks største detailfor-retning med stort udvalg af hjælpemidler til handicappede og seniorer.Seniorshop har butik og webshop der betjener institutioner, plejehjem og private.Seniorshop leverer praktiske hjælpemidler til handicappede og seniorer. Hjælpemidler der er med til at gøre hverdagen lettere…Seniorshop fører varer indenfor følgende produktområder:

Produkter til fodpleje

Seniorbandagisten er det eneste bandageri i området som kan tilbyde betjening af en autoriseret bandagist.

Seniorbandagisten betjener bl.a. institutioner, plejehjem og private patienter ved såvel hjemmebesøg som på klinikken.Følgende arbejdsområder har vi stor og mangeårig erfaring indenfor:

Seniorstolen er Danmarks største specialfor-retning med hvile- og otiumstole der leverer til såvel den private som til institutioner.

Seniorstolen betjener bl.a. institutioner, plejehjem og private patienter ved såvel hjemmebesøg som i butikken.

stolen, der betegnes som den optimale stol til

alle krav.

Sorgen skal gennemlevesHvis man mister en nær pårørende, nytter det ikke noget at knappe frakken op og bide sorgen i sig. Den skal gennemleves, og på den anden side venter der nye venskaberAf Kathrine Læsøe Engberg

Alt bliver gråt, og man har ikke lyst til at stå ud af sengen. Sor-gen har lagt sig som en tung dyne over én, og det kan være svært at forestille sig, at dagene igen kan blive lyse. Josefi ne Di-ederichsen er psykoterapeut MPF og vant til at tale med mennesker i sorg. Mange ældre, der mister en ægtefælle, rammes hårdt, når netværket ikke forstår sorgens varighed og den voldsomme en-somhed, som mange oplever.”Det er meget forskelligt, hvor-dan man sørger. Mænd og kvin-der tackler det typisk forskelligt. Kvinder tør nok i højere grad mærke, at de har mistet og tale om det. Men for både mænd og kvinder kan det være svært at tale med familie og venner om deres sorg, da især mange ældre ikke vil belaste dem,” siger Jose-fi ne Diederichsen og fortsætter: ”Sorgen er et af de tabuer, vi sta-dig har i samfundet, og mange bliver vrede på deres venner og omgivelser over, at de ikke for-står, at det slår så hårdt, og at man et halvt år efter stadig har det svært. Det er faktisk ofte først efter nogle måneder, det går rig-tigt op for én, at man har mistet, og hvad man har mistet.”Det vigtigste er, at man får talt med nogen i sit netværk, når man står midt i sorgen. Det er der mange, der har vanskeligt ved, og derfor bliver Josefi ne Di-ederichsen også ofte opsøgt som en neutral samtalepartner, men med tiden anbefaler hun, at man sørger for at komme i en sorg-gruppe, hvor man kan møde folk,

som er samme sted som én selv. Hun forklarer, at det er vigtigt, at man får oplevelsen af, at man ikke er unormal, og at man har et frirum med nogen, som forstår, hvad man gennemlever, og hvor man både kan grine og græde sammen med. Derudover er det også billigere at gå i en sorg-gruppe end at gå til en terapeut. ”Alt går stærkt i vores samfund, hvor det handler om succes og fremdrift. Men sorgen tager tid, og man kan ikke undgå den, man kan kun gå igennem den og mær-ke de følelser, der er forbundet med den. Det er meget vigtigt, at man ikke viger udenom, da det kan føre til tilbagevendende depressioner, hvis man lukker af og forsøger at ignorere sine fø-lelser,” siger Josefi ne Diederich-sen og forklarer, at sorgen har fi re faser: ”Den første fase er chokfasen, hvor mange er så lammet, at man ikke kan tage vare på sig selv og sine basale behov. Derefter følger reaktionsfasen, hvor man ty-pisk er grådlabil, har svært ved at sove og opretholde en normal hverdag. Man kan være vred på den døde, og alt virker uoversku-eligt. Denne fase varer lige fra et par uger til tre-fi re måneder. Herefter følger bearbejdningsfa-sen, som varer et år til halvandet, og hvor selve tabet fylder meget. Den glider over i nyorienterings-fasen, hvor man begynder at gen-investere sine følelser igen. Man leger med tanken om at få en anden livsledsager eller en ven, man kan gøre ting sammen med,

og den her fase kan i princippet vare i fl ere år. Faserne forekom-mer ikke kronologisk, men de afveksler hinanden, og man kan have tilbagefald undervejs. Men langsomt løfter dynen sig altså, og man kan igen se lyset.”

Mød nye menneskerNår man gennemgår faserne, er der hjælp at hente mange ste-der fra. Både i begyndelsen hvor man måske har brug for at have en besøgsven, som kommer igen og igen og lytter og hjælper. Men også senere, når man bliver klar til at gå ud og møde nye men-nesker. Her har for eksempel Ældresagen en række initiativer såsom stavgang, bridge og lit-teraturklubber. Aktiviteterne kan være en god måde at få struktur på sin hverdag på og samtidig udvide sit netværk. Birthe Jonsen er social- humanitærkonsulent i Ældresagen, og hun husker især en oplevelse, som viste hende, at aktiviteterne hjælper. ”Jeg var ude en onsdag ved en af de frivillige madgrupper og var med til at lave mad i et skolekøk-ken. Mens vi står og skræller gu-lerødder, siger kvinden ved siden af mig, at onsdag er den bedste dag på hele ugen. Hun havde mistet sin mand for tre måneder tidligere, og hendes verden var gået i stå. Men så var der kom-met en fra vejen og havde spurgt, om hun ville med til madklubben. Nu var det den dag, hun glædede sig til hele ugen. Og så står man bare dér og skræller gulerødder,” fortæller Birthe Jonsen.

Sorg tager tid

Arv og testamenteEr du i tvivl, om du har behov for et testamente? Ældre Sagen har et elektronisk testamente, hvor du kan afklare, hvordan det ser ud for dig. Mange penge ryger i de forkerte lommer, men hvis du svarer på spørgsmålene i pro-grammet ’Mit testamente’ kan du blive klar over, om noget i dine forhold skal ændres. Det er gratis og du fi nder det elektroniske te-stamente på:

www.aeldresagen.dk

10 gode grunde til testamente• Hvis du ikke er gift, men øn-

sker at sikre din samlever • Hvis du har børn fra tidligere

forhold • Hvis du ønsker at arven fra dig

skal være en form for særeje • Hvis du ønsker at arven skal

båndlægges • Hvis du er enebarn, ugift og

barnløs og vil undgå, at arven tilfalder statskassen som ’her-reløst gods’

• Hvis du ønsker at betænke svigerbørn, fraskilt ægtefælle, fætre, kusiner eller andre

• Hvis du ønsker at bestemte personer eller foreninger skal arve bestemte genstande eller beløb

• Hvis du har ønsker om, hvor-dan dit dødsbo skal behandles

• Hvis du ønsker en anden for-deling end den, der følger arveloven Hvis du vil ændre eller tilbagekalde et tidligere testamente

Læs mere på: www.aeldresagen.dk

Sorgen er et af de tabuer, vi stadig har i samfundet, og mange bliver vrede på deres venner og omgivelser over, at de ikke forstår, at det slår så hårdt, og at man et halvt år efter stadig har det svært. Det er faktisk ofte først efter nogle måneder, det går rigtigt op for én, at man har mistet, og hvad man har mistet.


LÆS MERE OM BRANDSIKKERHED PÅ WWW.BEREDSKAB.DK/BRAND

DET ER OFTEST RØGEN, DER DRÆBER VED EN BRAND

SPECIELT ÆLDRE ER UDSATTE FOR AT OMKOMME I BRAND.

BLIV ALARMERET I TIDE MED EN RØGALARM.

KØB DIT SIKKERHEDSUDSTYR PÅ WWW.SIKKERHEDSBUTIKKEN.DK

Phonic Ear A/SKongebakken 9 2765 SmørumDanmarkTlf.: 3917 7101

Unik forstærker til TV, personsamtaler, samtaler i telefon og mobiltelefon!

Få en klar og forstærket lyd, når du ser dine yndlingsprogrammer i TV, vil høre samtalerne til familiemiddagen, taler i telefon hjemme og i mobiltelefon ude.

HearIt All er en alt-i-én trådløs og fleksibel løsning med næsten ubegrænsede mulig-heder til dig med nedsat hørelse. Du kan blandt andet anvende HearIt All trådløst med dit TV, din fastnettelefon, din Bluetooth mobiltelefon og andet Bluetooth udstyr.

Din leverandør af hørehjælpemidler

Ring og hør nærmere allerede i dag!

Skavanker må ikke være social stopklodsAldersbetingede skavanker som høretab kan sætte en stopper for det sociale liv. Derfor er det vigtigt at få hjælp hurtigst muligt, så man fort-sat kan deltage i samtaler og aktiviteter.Af Kathrine Læsøe Engberg

Det begynder med, at man ikke fanger alle ord ved middagssel-skabet, og det kan ende med, at man føler sig totalt isoleret. Vo-res hørelse er en af de vigtigste sanser, når det handler om at kommunikere.”Man ryger ud af den sociale sammenhæng, fordi man ikke kan deltage i den naturlige dia-log mellem mennesker. Man fan-ger ikke, hvad de siger, hvis man ikke gør noget ved det, risikerer man af den grund at blive margi-naliseret,” forklarer Irene Schar-bau redaktør på Høreforeningens blad Hørelsen. Hun fortæller, at der kan gå et godt stykke tid imellem, man begynder at miste hørelsen, og til man rent faktisk gør noget ved det og tager pro-blemet alvorligt. Det er nemlig svært for folk at erkende, at de hører dårligt, og derfor viser un-dersøgelser, at det kan tage op mod syv år at nå igennem pro-cessen med at erkende sit høre-tab, få høreapparat og acceptere et liv med høreproblemer. Men

det begynder med, at lydene bliver væk, man misser pointer i samtaler og misforstår dem, man taler med. ”Mange tænker, nå men sådan skal det jo nok være, jeg er også ved at blive gammel. Men det kan give mange misforståelser og også konfl ikter i et ægteskab, når kommunikationen ikke fungerer.Det er derfor vigtigt, at man går til en ørelæge og får undersøgt sin hørelse, når man begynder at have oplevelser, hvor lydene forsvinder. Og hvis man hører dårligt, skal man sørge for at få et høreapparat,” pointerer Irene Scharbau og fortsætter: ”Hel-digvis er det ikke længere så ta-bubelagt at få høreapparat som tidligere. I dag er der mange, der render rundt med headset og an-det i ørerne, så det er ikke kun de ældre, der går rundt med det.” I dag laves der desuden bittesmå høreapparater, og det er meget meget få, som ikke kan bruge et høreapparat. Teknologien er så langt fremme, at man kan hjæl-

pes helt frem, til man bliver døv. Man skal dog lige vænne sig til det nye apparat.”Det er vigtigt, at man selv og fa-milien er bevidste om, at selvom man får høreapparat, er det ikke sikkert, det er alt, man hører. Derfor er det vigtigt, at man ser på hinanden, når man taler sam-men, så er man mere sikker på, at budskabet når frem,” siger Irene Scharbau og fortsætter: ”I det offentlige er der en del ventetid på et høreapparat, men man skal ikke give op. Det kan godt betale sig at gøre en indsats for at få et høreapparat. Det er ikke som sådan farligt at miste hørelsen. Men det er et alvorligt problem, for vi rammes på vores kommuni-kation og sociale kontakter, som er altafgørende for livslysten.”

Mod på det socialeDet er med andre ord meget vig-tigt, at de skavanker, der kom-mer med alderen, ikke er en so-cial stopklods. Heldigvis udviser mange ældre lyst til både at være

sociale og følge med i tiden. Det kan souschef i Ældresagen Jens Højgaard bevidne. Ældresagen tilbyder et bredt spekter af kur-ser og aktiviteter for ældre, og det er tydeligt, at ældre gerne vil følge med tiden. Især it-kurserne er populære, hvilket ifølge Jens Højgaard afspejler, at den ældre generation kommer til at ligne resten af befolkningen mere og mere.”Der er især meget stor efter-spørgsel på vores it-kurser. Ud over det sociale aspekt i det, er der fl ere grunde til interessen. Dels oplever mange ældre, at børn og børnebørn lever i en ver-den, hvor internet, sms og mails spiller en stor rolle, og mange er nysgerrige efter at fi nde ud af mere om den verden. Dels kan man jo i dag ikke se en nyheds-udsendelse, uden at der henvises til en netside, og ældre vil gerne erhverve sig viden, så de lærer at søge den på nettet,” siger han og fortsætter: ”Derudover er der det helt praktiske aspekt. Man kan

kommunikere med det offentlige – med skattevæsenet og pensi-onskontoret. Og man kan handle på nettet, hvilket der jo er nogle klare fordele ved for især ældre mennesker. Man behøver ikke at

gå ud og kan få varerne bragt til døren uden selv at skulle bære dem. Jeg tror helt sikkert, at det i takt med at fl ere og fl ere ældre lærer at færdes på nettet, også bliver mere populært.”

Det sociale liv

Vores hørelse er en af de vigtigste sanser, når det handler om at kommunikere. Modelfoto: iStockphoto


AudioNove Hørecenter har klinikker i følgende byer:Frederiksberg, Frederikssund, Glostrup, Hillerød, Klampenborg, Lyngby, Næstved, Ringsted,

Roskilde, Slagelse, Esbjerg, Gråsten, Haderslev, Vejle og ÅrhusBesøg www.audionova.dk eller ring 70 230 855

Hør forskellen

Hos AudioNova Hørecenter kan du også få høreapparater fra 0,- kr. i egenbetaling. Men vi giver dig faktisk meget mere end det:

Professionel rådgivningÅbent alle hverdageOffentligt tilskud kr. 6.010,- pr. apparat ( gælder fra 1. januar 09 )Ørelæge tilknyttet klinikkerne*Danmarks største udvalgKlinikker i hele landet Hør forskellen

på gratis og mere

end gratis på:

70 230 855

Høreapparater - mere end gratis!

*Dog ingen ørelæge tilknyttet Gråsten-klinikken

Det er aldrig for sentSelvom man har nået seniorårene, er der stadig masser af argumenter for at begynde et aktivt idrætsliv baseret på lyst og evner. Gevinsterne er både bedre helbred og socialt og psykisk velværeAf Jens Kisker

Der er dem, der altid har dyrket motion, og så er der dem, der aldrig har bevæget sig noget særligt, siden de forlod bukken i idrætstimen i underskolen. Uan-set baggrund, er det en god idé at holde sig fysisk aktiv, så længe det kan lade sig gøre. Og mu-lighederne er til stede, fastslår Birthe Henriksen, adjunkt og tid-ligere ældreidrætskonsulent, der før har beskæftiget sig med om-rådet i Dansk Arbejder Idrætsfor-bund. Kommunerne har et væld af tilbud, både tværidræts-moti-onstilbud og de mere individuelle og specifi kke træningsformer.”Der har været forskellige tilgan-ge til ældre- eller senioridræt, men det handler om at sikre sig en træningseffekt og dernæst om at have det sjovt, hvilket vender tingene lidt på hovedet i forhold til andre idrætstilbud. Men ud-buddet suppleres hele tiden med for eksempel linedance, spin-ning, square dance og gåture i naturen. Men der er også mange ældre, der er mere selektive og

er uafhængige af, hvor langt de skal køre efter for eksempel en golfbane,” siger Birthe Henrik-sen.

Bevidsthed om motionens egenskaberFor mange, der ikke er vant til at dyrke idræt, kan det være en overvindelse at skulle opsøge tilbuddene – særligt mænd kan have lidt vanskeligt ved det.”Det er ofte barrierer, der skal overskrides, og det er et lidt større problem for mænd end for kvinder. Mænd vil gerne kunne følge med og er måske lidt mere konkurrencebetonede fra begyndelsen,” mener Birthe Henriksen, der understreger, at det dog er et stort ’scoop’, at så mange ældre er begyndt at dyrke motion i de senere år, for der er sket en markant ændring i de seneste ti år:”Der er kommet en større be-vidsthed om, at der er en effekt på livsstilssygdommene ved at dyrke motion. I begyndelsen, da

jeg tog rundt til de tidligere am-ter, kunne jeg komme på langt nede på dagsordenen, men ef-terhånden som succesen kom, kunne jeg pludselig få en hel dag til at fortælle om vigtigheden og perspektiverne.”

Imponerende resultaterOg perspektiverne er store på både det sociale og dermed psy-kiske område, men ligeledes på det fysiske område, hvor der er store gevinster at hente for den enkelte.Ved Institut for Idræt og Biome-kanik på Syddansk Universitet har man set på de fysiske frem-skridt, de ældre gør, når de tager fat med træningen."Vi har set på den funktionelle kapacitet - altså evnen til at klare sig i hverdagen med for ek-sempel indkøb, rengøring og i det det hele taget at kunne forblive i eget hjem uden ekstern hjælp. Og der er ikke noget bedre mid-del end styrketræning til at for-bedre denne kapacitet," fortæller

Anders Holsgaard Larsen, adjunkt og forsker.Han mener, at den almene hold-ning i lang tid har været, at det ikke rigtigt kan 'betale sig' for denne gruppe at styrketræne, men faktisk er resultaterne i form af relative forbedringer nogle af de mest imponerende, og det er bestemt aldrig for sent at gå i gang med træningen:"Vi gør meget ud af, at det skal være sjovt og motiverende, men samtidig skal det være meget ef-fektivt, og her er tung styrketræ-ning løsningen.”Anders Holsgaard Larsen under-streger, at der selvfølgelig skal tages hensyn til den enkeltes situation – for eksempel er for-højet blodtryk ret almindeligt blandt den ældre befolkning - så det kan være en god ide at kon-sultere sin egen læge, inden man begynder på et intensivt træ-ningsforløb. "Det nyeste tiltag er at give in-struktører fra Dansk Vægtløft-ningsforbund et intensivt 'æl-

dremodul', hvilket i løbet af de næste år gerne skal resultere i fl ere specifi kke træningstilbud til

ældre på klubniveau," siger An-ders Holsgaard Larsen.

Aktivt idrætsliv

Der er kommet en større bevidsthed om, at der er en effekt på livsstilssygdommene ved at dyrke motion.


NYE SPÆNDENDE REJSER!

Se vores brede udvalg af veltilrettelagte rundrejser

med bus, fly og flodkrydstogtskibe på

www.riisrejser.dk eller i vores 2 nye kataloger.

GODT REJSESELSKAB 2009

OPERA

BALLET

KONCERT

www.riisrejser.dk

2009

Forår og

sommer

4719 Operakatalog dec 2008.indd 1

katalog dec 2008.indd 1

16/12/08 11:43:46

16/12/08 11:43:46

GODTREJSESELSKAB 2009

www.riisrejser.dk

Flodkrydstogter

Busrejser

Fly rejser

GR

GO

DT R

EJSES

ELSK

AB

Lyngby 45 28 02 80 • Vejle 75 92 88 99 • Lemvig 96 64 00 46

6x360 mm dec 2008.indd 1 16/12/08 17:25:33

Om du siger ja eller nej til organdonation, er helt din egen beslutning.

Og alle grunde er lige gode.

Det vigtigste er, at du tager stilling – ikke mindst for dine kæres skyld.

De risikerer at stå med den svære beslutning,

hvis du ikke har taget den selv.

Sig ja. Sig nej.

Frem for alt; tag stilling nu!

Gør det i dag på www.tagstilling.nu

tag bare rub og stub jeg skal alligevel ikke bruge min krop, når jeg er død

JA JA

Du kan sige ubetinget ja eller nej til organdonation. Du kan også give begrænset eller betinget tilladelse.

På www.tagstilling.nu kan du registrere din holdning elektronisk, eller du kan bestille et donorkort. Og husk, du kan altid ændre din registrering senere.

Transplantationsgruppen og Sundhedsstyrelsen – kampagnetelefon 25 57 21 05.

Vil du være

ORGANDONOR?

annonce hele denne temaavis er en annonce fra …doc.mediaplanet.com/all_projects/2958.pdf · liv....

Documents