studieordning for kandidatuddannelsen i ... · stk. 9 for at bestå uddannelsen skal alle prøver,...
Post on 13-Jun-2020
12 Views
Preview:
TRANSCRIPT
1
STUDIEORDNING FOR
KANDIDATUDDANNELSEN I
INFORMATIONSTEKNOLOGI,
IT OG LÆRING,
MED SPECIALISERING I
ORGANISATORISK OMSTILLING
AALBORG UNIVERSITET, IT-VEST
DET HUMANISTISKE FAKULTET
AALBORG UNIVERSITET
SEPTEMBER 2017
2
INDHOLDSFORTEGNELSE
KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER
§1 Bekendtgørelsesgrundlag
§2 Fakultetstilhørsforhold
§3 Studienævnstilhørsforhold
§4 Censorkorpstilhørsforhold
KAPITEL 2: MÅL, VARIGHED, STRUKTUR M.V.
§5 Formål
§6 Varighed, struktur og adgangsbetingelser
KAPITEL 3: PRØVEBESTEMMELSER
§7 Generelle bestemmelser
KAPITEL 4: UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD
§8 Uddannelsens tilrettelæggelse
§9 Modulet It-didaktisk design
§10 Modulet It-begreber og teknologiforståelser
§11 Modulet it og forandringsprocesser i organisatorisk perspektiv
§12 Modulet Programmering og prototyping
§13 Modulet Interaktionsdesign (Specialiserings- og Valgfag)
§14 Modulet Organisatorisk Læring og it (Specialiserings- og Valgfag)
§15 Modulet It, skole og fag (Specialiserings- og Valgfag)
§16 Modulet Spil, læring og design thinking
§17 Modulet Computational Thinking og digitalisering i offentlige uddannelsesinstitutioner
§18 Modulet Specialisering (projekt)
§19 Modulet Kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliserings-
perspektiv
§20 Modulet It-integrerende kommunikation og læring i et organisatorisk
perspektiv
§21 Modulet It, læring og organisatorisk omstilling i teori og praksis
(projektorienteretforløb)
§22 Modulet Kandidatspeciale
§23 Oversigt over obligatoriske prøver med angivelse af ECTS-vægtning
§24 Oversigt over valgfri prøver med angivelse af ECTS-vægtning
§25 Omprøve
KAPITEL 5: ANDRE BESTEMMELSER
§26 Dispensation
§27 Uddybende information
§28 Ikrafttrædelse
3
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSTEKNOLOGI,
IT OG LÆRING, MED SPECIALISERING I ORGANISATORISK OMSTILLING VED
AALBORG UNIVERSITET, IT-VEST
(med tilføjelser)
I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (universitetsloven) med senere
ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i
informationsteknologi, It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling.
KAPITEL 1
INDLEDENDE BESTEMMELSER
§ 1 Bekendtgørelsesgrundlag
Kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring, med specialisering i
organisatorisk omstilling er tilrettelagt i henhold til Uddannelsesministeriets bekendtgørelse
nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne
(uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og
censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises i øvrigt til
karakterbekendtgørelsen og adgangsbekendtgørelsen.
§ 2 Fakultetstilhørsforhold
Kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring med specialisering i organisatorisk
omstilling hører under Det Humanistiske Fakultet.
§ 3 Studienævnstilhørsforhold
Kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring, med specialisering i
organisatorisk omstilling hører under Studienævnet for It og Læring.
§4 Censorkorpstilhørsforhold
Kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring, med specialisering i
organisatorisk omstilling hører under Censorkorpset for Læring.
KAPITEL 2
MÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV.
§ 5 Formål
Kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring, med specialisering i
organisatorisk omstilling er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den
studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner, herunder forskningsvirksomhed, og
skal kvalificere til optagelse på en ph.d.-uddannelse.
Stk. 2
Kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring, med specialisering i
organisatorisk omstilling uddanner den studerende til at blive en flerfaglig IT-professionel.
Uddannelsen bygger videre på og supplerer de kundskaber og færdigheder, som den
studerende har opnået i løbet af sin forudgående bacheloruddannelse.
Kandidatuddannelsen er en forskningsbaseret uddannelse, som har til formål at give
4
grundlag for at udøve erhvervsfunktioner eller forskningsvirksomhed inden for it-integrerende
læring og undervisning og it-relateret organisatorisk forandring i forskellige private og
offentlige organisationskontekster. Uddannelsen har endvidere til formål, at den studerende
bliver i stand til at arbejde med grundlæggende programmering, design, analyse og udvikling
af brugerflader samt lærer at indtænke et globaliseringsperspektiv i tilrettelæggelse af it-
integrerende læring, undervisning og kommunikation. I løbet af uddannelsen skal den
studerende oparbejde erfaring og indsigt, som kan anvendes i rollen som praksisorienteret
forandringsagent og formidler i organisationer, der arbejder med it-integrerede lærings- og
forandringsprocesser. Kandidaten vil kunne fungere som fx designer og udvikler af
læremidler, pædagogisk it-konsulent, projektleder eller underviser inden for
uddannelsessystemet på alle niveauer eller i offentlige eller private organisationer, som har
eller ønsker at have en stærk it-profil. Kandidaten vil kunne fungere i jobfunktioner inden for
it-baseret omstilling af uddannelsessystemer, samt i jobfunktioner i relation til udvikling og
gennemførelse af it-integreret efter- og videreuddannelse, projektledelse og digital
produktudvikling.
Stk. 3
De overordnede mål for den studerendes udvikling af viden er, at den studerende efter endt
kandidatuddannelse skal have tilegnet sig viden om nedenstående centrale fagområder
samt inden for videnskabsteori, metode og formidling:
it og læring,
it og didaktisk design
it-begreber og teknologiforståelser
it og organisatorisk læring
innovation, implementering og forankring
programmering og prototyping
design og udvikling af digitale produkter og brugerflader
it, kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv
kommunikation, læring og organisatorisk omstilling.
Stk. 4
De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den
studerende efter endt kandidatuddannelse skal kunne mestre fagområdets teorier og
videnskabelige metoder til didaktisk design og it-baseret produktion inden for
uddannelsens centrale fagområder og til at arbejde med it, læring og organisatorisk
forandring i forskellige private og offentlige organisationskontekster.
anvende en bred vifte af teknologier, som har relevans for private og offentlige
organisationer, herunder fx Learning Management Systems, sociale medier og –
platforme, læringsteknologier og -apps
anvende grundlæggende metoder til programmering af software og udvikling og test
af brugerflader
på et videnskabeligt grundlag reflektere over og anvende uddannelsens fagområders
viden samt kunne identificere relevante problemstillinger, som kan gøres til genstand
for videnskabelig behandling
foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt fagområdernes
teorier, metoder og redskaber samt designe videnskabeligt underbyggede analyse-
og løsningsmodeller relateret til private og offentlige organisationers anvendelse af it.
5
formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige
problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister.
Stk. 5
De overordnede mål for den studerendes udvikling af kompetencer er, at den studerende
efter endt kandidatuddannelse skal kunne
styre it-integreret lærings-, udviklings- og arbejdssituationer, der er komplekse,
uforudsigelige og forudsætter analytiske og praktiske tilgange,
iværksætte analytiske og praktiske tilgange til it-integrerede lærings- og
omstillingsprocesser, som er tilpasset og udviklet i forhold til den givne situation og
proces og som samtidig overholder gængse videnskabelige principper,
designe, igangsætte og gennemføre it-integreret samarbejde og produktudvikling og
på en selvstændig måde at påtage sig professionelt ansvar, herunder ansvar for
egen faglig kompetenceudvikling og specialisering.
§ 6 Varighed, struktur og adgangsbetingelser
Kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring, med specialisering i
organisatorisk omstilling er normeret til 2 års fuldtidsstudier, svarende til 120 ECTS.
Stk. 2
Uddannelsen optager bachelorer og professionsbachelorer, hvor adgangsbetingelserne er,
at ansøger har gennemført en relevant uddannelse, der har givet kompetencer inden for
videnskabsteori og metode samt inden for mindst to af følgende områder:
1. Læring, pædagogik, uddannelsesforskning,
2. Informationsteknologi, informatik, informationsvidenskab,
3. Faglig formidling, fagdidaktik,
4. Kommunikation, kultur, globalisering,
5. Forandring i organisationer.
En bacheloruddannelse i informationsteknologi med kommunikations-spor fra Aalborg
Universitet giver ret til optag på kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring
med specialisering i organisatorisk omstilling.
Stk. 3
Eksempler på bacheloruddannelser, der kan give adgang:
Bacheloruddannelsen i Kommunikation og Digitale Medier (AAU) (tidl. Humanistisk
Informatik)
Medialogy (AAU)
Organisatorisk Læring (AAU)
Pædagogik (RUC)
Uddannelsesvidenskab (AU)
Eksempler på professionsbacheloruddannelser, der kan give adgang:
6
Lærer
Pædagog
Ernæring og Sundhed
For yderligere oplysninger, se uddannelsens hjemmeside på www.iloo.aau.dk
Stk. 4 Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen. Stk. 5 Ansøgere, der ikke opfylder de i stk. 3 anførte betingelser, kan optages, såfremt studienævnet ud fra en konkret vurdering skønner, at ansøgeren har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Studienævnet kan i forbindelse med vurderingen indkalde ansøgeren til en samtale.
Stk. 6
Gennemført kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand.it. (candidatus/candidata
informationis technologiae) It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling. På
engelsk anvendes titlen Master of Science in Information Technology, Specializing in ICT,
Learning and Organizational Change.
KAPITEL 3
PRØVEBESTEMMELSER
§ 7 Generelle bestemmelser
Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trins skalaen eller
bedømmelsen bestået/ikke bestået. Hvert modul afsluttes med en eksamen, der afprøver
den studerendes evner inden for det pågældende moduls mål.
Stk. 2
Prøverne er enten interne eller eksterne.
Stk. 3
Projekter, opgaver, produkter mv. kan, med mindre andet er anført i prøvebeskrivelsen,
udarbejdes i fællesskab af op til 5 studerende. Kandidatspecialet kan udarbejdes i
fællesskab af indtil 3 studerende.
Stk. 4
Flere af uddannelsens moduler anvender aflevering af skriftligt arbejder som (en del af)
prøveformen. Skriftligt arbejde kan bestå af en eller flere af følgende: en projektrapport,
essay, opgave- og/eller casebesvarelser. Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for
arbejdets omfang, svarer én side til 2400 enheder, dvs. skrifttegn inkl. mellemrum. Det
fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord,
indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af
sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal og enheder anføres enten på
forsiden eller i et forord.
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på,
indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for
7
vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og
overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk
sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den
samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en
god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene
på grund af en ringe sproglig præstation.
Stk. 5
På flere af uddannelsens moduler omfatter eksamen aflevering af et (digitalt) produkt. Med
produkt menes enten
i) en mock-up (med en halvdetaljeret skitse til et design),
ii) en prototype eller
iii) et færdigt produkt.
Der fastsættes kriterier for omfang af produktet i modulbeskrivelsen, alternativt i den
specifikke undervisningsplan.
Stk. 6
Det skriftlige arbejde og evt. (digitalt) produkt udgør grundlaget for eksamination og
bedømmelse. Hvis der udelukkende foretages bedømmelse baseret på det skriftlige arbejde
og evt. (digitale) produkt, dvs. uden mundtlig prøve, og hvis det skriftlige arbejde er lavet i
samarbejde med andre, skal det angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af
arbejdet. Der gives en karakter på grundlag af en helhedsvurdering og den enkeltes bidrag
set særskilt og ift. til helheden. Der gives en karakter for den skriftlige præstation (den
enkelte studerendes bidrag hertil).
Ved en mundtlig prøve: Hvis det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre og der
afholdes mundtlig prøve, skal det ikke angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af
arbejdet. Bedømmelsen vurderer, i hvilken grad den studerende opfylder modulets
læringsmål, og sker på grundlag af en helhedsvurdering af det skriftlige arbejde og evt.
(digitale) produkt, den mundtlige fremlæggelse, den fælles diskussion og de individuelle
spørgsmål. Ved en gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan
måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes
præstation.
Stk. 7
De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.
Stk. 8
De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af
årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et årsværk er lig 60
ECTS-point.
Stk. 9
For at bestå uddannelsen skal alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, bestås med
mindst karakteren 2. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som
bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs.
at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med
8
den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de
prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes
med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.
Stk. 10
Studieordningens prøvebestemmelser, herunder bestemmelser vedr. kandidatspecialet, er
underordnet den enhver tid gældende eksamensordning og de til enhver tid gældende
kandidatspecialeregler ved Det Humanistiske Fakultet.
KAPITEL 4
UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD
§ 8 Uddannelsens tilrettelæggelse
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret, projektorganiseret
studium med en kombination af it-integrerende kurser og it-støttet projektarbejde og
opgaveskrivning. Uddannelsen er tilrettelagt som fleksibelt organiseret undervisning, der
involverer online kommunikation og samarbejde samt tilstedeværelsesaktiviteter organiseret
omkring teorigenererende praksis. Projektarbejde foretages som udgangspunkt i
samarbejde med eksterne aktører, som ønsker at udvikle eller teste digitale produkter eller
arbejde med processer, der integrerer it, og hvor målet er læring eller organisatorisk
omstilling.
Stk. 2
Uddannelsen består af følgende moduler:
It-didaktisk design 10 ECTS 7. semester
It-begreber og teknologiforståelser
5 ECTS 7.semester
It og forandringsprocesser i et organisatorisk perspektiv
15 ECTS 7.semester
Programmering og prototyping
10 ECTS 8. semester
Specialisering (projekt) 10 ECTS 8. semester
Kompetence- og uddannelses-udvikling i globaliseringsperspektiv
10 ECTS 9. semester
It-integrerende kommunikation og læring i et organisatorisk perspektiv (a) Eller It, læring og organisatorisk omstilling i teori og praksis (projektorienteret forløb) (b)
20 ECTS 9. semester
Kandidatspeciale 30 ECTS 10. semester
9
Valgfri moduler hvoraf den studerende skal vælge valgfag for 10 ECTS enten fra
studienævnets eget udbud af valgfag eller valgfag udbudt af andre studienævn, se §8 stk
6,2.
Specialisering- og valgfag 5/10 ECTS 8. semester
Stk. 3
Den studerende vælger en toning af uddannelsen indenfor et udbudt og specifikt område.
Den studerende vælger enten et af de to valgfag eller modulet programmering og
prototyping som sit specialiseringsdomæne. Der laves en projektrapport baseret på dette
specialiseringsområde.
Det er alene muligt at lave projekt/specialiseringsrapporter baseret på uddannelsens
udbudte specialiserings- og valgfag samt modulet Programmering og prototyping.
Stk. 4
Der er muligt at vælge blandt de i studieordningen udbudte specialiserings- og valgfag.
Følgende fag udbydes altid:
Interaktionsdesign
Organisatorisk læring og it
Derudover kan studienævnet vælge at udbyde yderligere valgfag inden for fagrammen,
Disse valgfag fremgår af et separat valgfagskatalog, der findes på studienævnets
hjemmeside.
Stk. 5
De angivne specialiserings- og valgfag oprettes i det omfang studienævnet vurderer, at der
er tilstrækkelig tilslutning til dem.
Stk. 6
Det er muligt at erstatte et eller begge specialiserings- og valgmoduler med relevante
moduler fra andre uddannelser, svarende til i alt 10 ECTS. Valgfagene skal kunne relateres
til uddannelsens overordnede kompetenceprofil.
Uddannelsen vedligeholder og formidler løbende via sin e-læringsplatform en liste over
forhåndsgodkendte valgfag udbudt af andre studienævn. Studerende, som måtte ønske at
deltage på et valgfag, som ikke er på listen over forhåndsgodkendte fag, skal skriftligt
ansøge studienævnet om godkendelse heraf inden for en på forhånd udmeldt deadline
Såfremt den studerende vælger at tage valgfag på op til 10 ECTS udbudt af andre
studienævn, vælges modulet ’Programmering og prototyping’ som den studerendes
specialisering.
Stk. 7
På uddannelsens 7. samt 9. semester afholdes studenterudviklingssamtaler (SUS) mellem
den studerende og en erfaren fagperson fra uddannelsen. Formålet med SUS er, at den
studerende støttes i udviklingen af egen kompetenceprofil.
10
Stk. 8
Uddannelsens 7. semester indeholder tre moduler indenfor fagområdet It og
forandringsprocesser i et organisatorisk perspektiv. Fagområdet omfatter teorier og
begreber om design og forståelser af teknologier, af individuelle og gruppebaserede
læreprocesser samt teorier om, hvordan disse læreprocesser fungerer i it-integrerende
organisationer. Semestret har dels fokus på udvikling af kollaborative og teorigenererende
praksisaktiviteter med it-didaktisk design som omdrejningspunkt, dels på fagområdet
teoribaseret refleksion med inddragelser af it-begreber og teknologiforståelser. Der arbejdes
derudover med kritisk refleksion over videnskabsteori og metode, og med praktisk
anvendelse af den studerendes viden i projektsamarbejder. Empirisk projektarbejde og
arbejdet med forandrings- og udviklingsprocesser kan foregå i samspil med relevante
organisationer eller i forbindelse med labaktiviteter, som organiseres af universitetet, hvor
der blandt andet kan arbejdes med digitale produkter og prototyper.
Stk. 6
Uddannelsens 8. semester udgør sammen med specialet uddannelsens specialisering og
dermed den studerendes mulighed for fagligt at tone uddannelsen ift faglige interesser og
fremtidige karriereønsker. På semestret udbydes tre 5 ECTS valgmoduler, hvoraf den
studerende skal vælge 2 , et obligatorisk modul på 10 ECTS i programmering og prototyping
samt et 10 ECTS modul med et specialiseringsprojekt. Specialiseringsprojektet skal
udarbejdes i tilknytning til det ene af de to valgfag eller til programmeringsmodulet.
Stk. 9
Uddannelsens 9. semester indeholder to moduler indenfor fagområdet It og læring i et
kulturelt og organisatorisk perspektiv, herunder muligheden for at gennemføre et (evt.
internationalt) projektorienteret forløb. Semestret indeholder teorier om
globaliseringsprocesser og informationsteknologiers rolle i forandringsprocesser, og om
samarbejde og læring på tværs af geografiske grænser samt kulturelle, samfundsmæssige
og teknologiske betingelser herfor. Der arbejdes på semesteret projektorienteret med
løsning af en eller flere konkrete, fagligt relevante problemstillinger i samspil med en offentlig
eller privat organisation.
Stk. 10
Uddannelsens 10. semester er centreret omkring udarbejdelse af en
kandidatspecialeafhandling indenfor et selvvalgt emne inden for uddannelsens område.
§ 9 Modulet: It-didaktisk design
Modulets placering: 7. semester
Modulets omfang: 10 ECTS
Modulet har fokus på udvikling af et it-didaktisk design af et konkret digitalt produkt, der skal
udformes, afprøves og evalueres i en fortløbende (iterativ) proces og reflekteres og
begrundes teoretisk. På dette modul er der fagligt og teoretisk fokus på it-didaktisk design,
herunder prototyping og introduktion til begreber indenfor it, læring og didaktik. Den
metodiske ramme arbejder med multimodale processer, interaktion og kommunikationsteori,
samt introducerer til problem- og projektbaseret arbejde. Der arbejdes med case-baseret
udvikling af prototyper og designs, som integrerer teknologi i læring, interaktion og
organisatorisk udvikling
11
Mål
Den studerende skal gennem modulet opnå:
Viden om:
begreber og teorier indenfor it, læring og didaktik
it-didaktisk design teori og metoder og forståelse af it-didaktisk design i relation til
multimodalitet, interaktion og kommunikation.
Færdigheder i:
at udforme konkrete designs og prototyper, som integrerer it, på baggrund af indsigt i
relevante teknologier, designmetoder og læringsteorier
at analysere og vurdere det videnskabelige og metodiske grundlag for designs af it-
integrerende prototyper inden for feltet it-didaktisk design, herunder
problembaserede læringsmetoder (PBL)
at formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller, der knytter sig
til forskellige teknologiforståelser, multimodalitet, interaktion, kommunikation og
læring.
Kompetencer til:
at gennemføre problembaseret projektarbejde indenfor it-integrerende
læringskontekster,
på et teoretisk og praktisk erfaringsgrundlag at udvikle, igangsætte og gennemføre it-
didaktiske designprocesser med brugerinddragelse, herunder prototyping og design
af brugerflader
på videnskabeligt niveau og et teoretisk grundlag at kunne afprøve og evaluere it-
didaktiske design.
Modulet afsluttes på 7. semester med:
Prøve 1
En intern skriftlig prøve i: It-didaktisk design (IT and Designs for Learning). Prøven
omfatter et it-didaktisk design af et konkret digitalt produkt, som udvikles ved kursets start og
videreudvikles gennem kurset, samt en teoribaseret redegørelse herfor. Den skriftlige
redegørelse må højst være på 10 sider, ved grupper højst 5 sider mere pr. ekstra
studerende (dvs. v. to personer højst 15 sider, v. tre personer højst 20 sider, osv.). Der gives
en samlet bedømmelse af it-didaktisk design/læringsscenarie og den skriftlige redegørelse,
som vægtes ligeligt. Der gives en karakter efter 7-trins skalaen.
De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 10 ECTS-point.
§ 10 Modulet: It-begreber og teknologiforståelser
Modulets placering: 7. semester
Modulets omfang: 5 ECTS
Modulet har fokus på at opnå indsigt i og at kunne anvende centrale it-begreber og
teknologiforståelser. Det involverer begreber til at beskrive hvordan teknologi påvirker
identitet, læring og det sociale og fysiske rum, samt teorier og begreber, der rammesætter
forskellige forståelser af hvad teknologi er. Undervisningen omfatter forelæsninger og
12
gruppediskussioner med inddragelse af eksemplificerende cases. Der arbejdes med
dialogiske præsentationsformer.
Mål
Den studerende skal gennem modulet opnå:
Viden om:
it-begreber, og teorier om teknologiforståelser og deres anvendelse i praksis
It-begrebers forankring i forskellige videnskabstraditioner, for eksempel teknisk-
naturvidenskabelige og humanistisk-samfundsfaglige – og på tværs af disse
Færdigheder i:
at kunne foretage analyser og vurderinger af it-begreber og teknologiforståelser i
teori og praksis
at kunne formidle it-begreber og teknologiforståelsers betydning i konkrete cases.
Kompetencer til:
at kunne identificere og anvende relevante teknologibegreber, for eksempel teknisk-
naturvidenskabelige samt lærings- og organisationsvidenskabelige begreber om
teknologi i kontekst
på videnskabeligt niveau at kunne reflektere over it-begreber og teknologiforståelser i
forhold til konkrete cases.
Modulet afsluttes på 7. semester med:
Prøve 2
En intern individuel kombineret skriftlig og mundtlig prøve i: It-begreber og
teknologiforståelser (IT Concepts and Philosophy of Technology). Prøven foregår ved,
at den studerende i en forsamling af medstuderende og eksaminator samt evt. andre
interesserede holder et mundtligt oplæg samt deltager som opponent i forbindelse med de
medstuderendes fremlæggelse af oplæg. Oplægget skal knytte an til et på forhånd
individuelt udarbejdet skriftligt arbejde i formen: En opgave om en faglig case inden for
modulets tema. Casen for opgaven aftales med den modulansvarlige lærer. Opgaven må
mindst være 5 sider og højst 7 sider og den studerendes samlede prøvetid udgør 20 min.
Der anlægges en helhedsvurdering hvor det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation
tillægges samme vægt. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået.
De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS.
§ 11 Modulet: it og forandringsprocesser i et organisatorisk perspektiv
Modulets placering: 7. semester
Modulets omfang: 15 ECTS
Modulet har fokus på it, forandring og udvikling i et organisatorisk perspektiv, og tager afsæt
i de studerendes egne projekter, som skal have et empirisk afsæt. Der afholdes
undervisningsseminar(er) inden for videnskabsteori, undersøgelses- og forskningsmetoder,
13
med særligt fokus på it, forandring og udvikling i et organisatorisk perspektiv. De(n)
studerende udarbejder et projekt inden for 7. semesters temaramme (§7 Stk. 8) som skal
integrere (del-elementer fra) alle moduler på 7. semester samt indbefatte kritisk refleksion
over og kvalificering af organisatoriske aspekter af it-integreret forandring og udvikling
Mål
Den studerende skal gennem modulet opnå:
Viden om:
it, forandrings- og udviklingsprocesser i et organisatorisk perspektiv
teoretiske perspektiver på it i organisatoriske forandringsprocesser, for eksempel
implementeringsprocesser, læring og forandringsledelse
anvendelsesmuligheder og videnskabsteoretiske forudsætninger for kvalitative og
kvantitative undersøgelsesmetoder i studier af it og forandring i et organisatorisk
perspektiv.
Færdigheder i:
at foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets
videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge og gennemføre undersøgelser
inden for it og forandringsprocesser i et organisatorisk perspektiv,
at udarbejde problemformuleringer med særligt fokus på forandrings- og
udviklingsprocesser i organisationer samt anvende disse i gennemførelse af
projektarbejde
Kompetencer til:
at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på
videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder
på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre et fagligt og tværfagligt
problemorienteret projektsamarbejde,
på videnskabeligt niveau kunne foretage præcise iagttagelser, omsætte dem i
tilsvarende beskrivelser og gennemføre valide analyser af forandrings-, lærings- og
udviklingsprocesser som involverer it i et organisatorisk perspektiv gennem brug af
relevante undersøgelsesmetoder.
Modulet afsluttes på 7. semester med:
Prøve 3
En kombineret skriftlig og mundtlig prøve med ekstern censur i: It og forandringsprocesser
i et organisatorisk perspektiv (ICT-integrated change in an organizational
perspective). Prøven foregår som en diskussion mellem de(n) studerende, eksaminator og
censor med udgangspunkt i det udarbejdede skriftlige arbejde i form af en projektrapport.
Projektrapportens sidetal: pr. studerende mindst 15 sider max 20 sider (max 30 sider ved
individuel studerende).
14
Prøvetiden er normeret til 30 min. for den første studerende og 20 min. pr. gruppemedlem
derefter (dvs. 30 min. for én studerende, 50 min. for to studerende og 70 min. for tre
studerende osv.).
De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 15 ECTS-point.
Der gives en karakter efter 7-trins skalaen.
Der anlægges en helhedsvurdering hvor det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation
tillægges samme vægt. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på
opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en
udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler.
§ 12 Modulet: Programmering og prototyping
Modulets placering: 8. semester
Modulets omfang: 10 ECTS
Modulet har fokus på grundlæggende programmering og introducerer til computer teknologi /
software engineering, og udvikling af prototyper. Modulet kan vælges som
specialiseringsområde jf. §7 Stk. 3. Der arbejdes med programmering,
programmeringssprog og prototypeværktøjer.
Kurset organiseres via ugentlige kodnings- og prototypeopgaver, for eksempel i software
development, begreber og teknikker. Disse opgaver ligger til grund for prøven (prøve 4)
Mål
Den studerende skal gennem modulet opnå:
Viden om:
● centrale programmeringsbegreber og deres anvendelse i praksis
● grundlæggende forståelse af internettets infrastruktur
● eksisterende platforme som udgangspunkt for udvikling af nye applikationer
● databasers rolle og brug i udvikling af applikationer
● closed og open source licensing modeller
● roller og processer i software teams
Færdigheder i:
● at beskrive og udvikle en software ide
● genkende og forstå praksisser for kodning
● udvikle og forbedre designs via iterationer og validering
● anvende designredskaber i forhold til beskrivelse og udvikling af nye systemer
● udvikle funktionelle softwarespecifikationer
Kompetencer til:
● at arbejde med softwareudvikling som en læringsproces
● udvælge relevante teknologier til innovative udviklingsprocesser
● forstå og anvende principper for it-sikkerhed og privacy
● indgå i softwareudviklingsprocesser og forstå hvordan disse organiseres
15
Modulet afsluttes på 8. semester med:
Prøve 4
En intern skriftlig prøve i: Programmering og prototyping (Programming and
prototyping). Prøven består i udarbejdelse af 6 mindre kodnings- og protype-opgaver, som
løses i forbindelse med undervisningen.
Prøveform: Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået.
De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 10 ECTS-point
§ 13 Modulet: Interaktionsdesign (Specialiserings- og valgfag)
Modulets placering: 8. semester
Modulets omfang: 5 ECTS
Modulet omfatter blandt andet human-computer interaction (HCI), user experience design og
interaction design og er centreret omkring samarbejde mellem relevante aktører (brugere og
designere) og it-baserede designprocesser i forhold til læring, videndeling, samarbejde og
vidensudvikling. Modulet har fokus på it-baserede designmetoder og -processer, digital
innovation og brugerinddragelse i interaktive udviklingsprocesser
Mål
Den studerende skal gennem modulet opnå:
Viden om:
begreber, teorier og modeller om interaktionsdesign, herunder
designteori og it-baserede designprocesser, som inddrager læring og vidensdeling,
brugerinddragelse og samarbejde med brugere i it-baserede design- og
interaktionsprocesser, som inddrager læring og vidensdeling
innovation og kreativitet i interaktive udviklings- og designprocesser., som inddrager
læring og vidensdeling
Færdigheder i:
at foretage vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier
og metoder,
at kunne tilrettelægge og gennemføre designprocesser i relation til
interaktionsdesign,
at kunne udarbejde for-analyser og vurdere brugernes behov med henblik på it-
baseret design og prototyper
Kompetencer til:
på videnskabeligt niveau at kunne analysere og vurdere interaktionsdesignprocessen
som et fremadrettet lærings- og samarbejdsforløb med henblik på at fastholde en
hensigtsmæssig progression,
at kunne analysere, designe, re-designe og vurdere interaktionsdesign gennem
fagets centrale metoder og teorier
at kunne redegøre for principper for interaktionsdesign af digitale produkter
16
Modulet afsluttes på 8. semester med
Prøve 5
En intern skriftlig prøve i Interaktionsdesign (Specialiserings- og Valgfag) (Interaction
Design – (Specialisation and elective module)).
Den studerende skal vælge
a)udarbejdelse af skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den udbudte
undervisning i relation til modulet. Emnet aftales på forhånd mellem den af studienævnet
udpegede fagansvarlige og den/de studerende. Sidetal: pr. studerende 10-12 sider ved flere
studerende mindst 2 og højst 3 sider mere pr. ekstra studerende (dvs v. to personer 12-15
sider, v. tre personer 14-18 sider osv.)
eller
b)Modulet kan afløses gennem mindst 80% tilfredsstillende aktiv deltagelse. Modulets
undervisningsplan, som placeres på uddannelsens læringsplatform før modulets start, skal
specificere hvilke og hvor mange aktiviteter, som tilfredsstillende aktiv deltagelse omfatter.
Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået.
De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point
§ 14 Modulet: Organisatorisk læring og it (Specialiserings og Valgfag)
Modulets placering: 8. semester
Modulets omfang: 5 ECTS
Modulet er centreret omkring forståelse af læring og vidensudvikling i organisationer i
relation til it-integrerende processer. Der er fokus på teoretiske tilgange til innovation,
implementering og forankring, på organisation og ledelse, herunder projektledelse og
forandringsledelse i relation til læring og it-integrerende processer i organisationen.
Mål
Den studerende skal gennem modulet opnå:
Viden om:
teorier om innovation, implementering og forankring af it i organisatoriske
læringsperspektiver,
metoder og analytiske problemstillinger i relation til organisation og ledelse, herunder
projektledelse og forandringsledelse i et it-integrereret organisatorisk
læringsperspektiv
Færdigheder i:
at kunne foretage velunderbyggede og kvalificerede valg blandt modulets
videnskabelige teorier og metoder,
17
at kunne anvende relevante metoder til at tilrettelægge og gennemføre
forandringsprocesser, der har et it-integreret organisatorisk læringsperspektiv,
Kompetencer til:
at kunne igangsætte og styre en forandringsproces eller projektproces i
organisatorisk læring og it baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og
praksisorienterede metoder og redskaber,
at kunne analysere og vurdere it-integreret organisatoriske læringsprojekter i et
fremadrettet lærings- og samarbejdsperspektiv med henblik på at fastholde en
hensigtsmæssig progression i processen
Modulet afsluttes på 8. semester med:
Prøve 6
En intern skriftlig prøve i Organisatorisk læring og it (Specialiserings- og Valgfag)
(Organisational learning and IT - Specialisation and elective module).
Den studerende skal vælge
a) udarbejdelse af skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den udbudte
undervisning i relation til modulet. Emnet aftales på forhånd mellem den af studienævnet
udpegede fagansvarlige og den/de studerende. Sidetal pr studerende: 10-12 sider. Ved flere
studerende mindst 2 og højst 3 sider mere pr. ekstra studerende (dvs. v. to personer 12-15
sider, v. tre personer 14-18 sider osv.)
eller:
b)Modulet kan afløses gennem mindst 80% tilfredsstillende aktiv deltagelse. Modulets
undervisningsplan, som placeres på uddannelsens læringsplatform før modulets start, skal
specificere hvilke og hvor mange aktiviteter som tilfredsstillende aktiv deltagelse omfatter.
Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået.
De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point
§ 15 Modulet: It, skole og fag (Specialiserings og Valgfag)
Modulets placering: 8. semester
Modulets omfang: 5 ECTS
Modulet omhandler brug af it i skolen, herunder anvendelse, analyse og design af
læringsteknologier, analyse og udvikling af elevers og læreres it-kompetencer, design og
vurdering af digitale læringsmiljøer og læremidler. Dette omfatter analyser af, hvordan it
påvirker de enkelte fag, almendidaktiske problemstillinger og skolen som organisation. Faget
kan være en del af specialiseringen i ’It skole og fag’.
Mål
Den studerende skal gennem modulet opnå:
Viden om:
Fagdidaktiske problemstillinger der vedrører brug af it og nye medier
18
Teoretiske rammer der beskriver brug af it i skolekontekster
Organisatoriske og almendidaktiske problemstillinger, der vedrører brug af it på
grundskoler
Færdigheder i:
at formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller, der knytter sig
til it skole og fag.
at anvende og beskrive faglige læringsapplikationer og værktøjsprogrammer.
at designe og analysere digitale læringsmiljøer og læremidler
at opstille og vurdere eksempler på kompetence og curriculumbeskrivelser der
involverer elevers brug af it
Kompetencer til:
på et teoretisk og praktisk erfaringsgrundlag at udvikle løsninger, der involverer brug
af it i skolesammenhænge
på videnskabeligt niveau og på et højt teoretisk grundlag at evaluere løsninger og
initiativer der involverer it i skolesammenhænge
at gennemføre, styre og udvikle opgaver inden for it skole og fag
Modulet afsluttes på 8. semester med:
Prøve 7
En intern skriftlig prøve i It, skole og fag (Specialiserings- og Valgfag) (IT, school and
subjects - Specialisation and elective module).
Den studerende skal vælge
a)udarbejdelse af skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den udbudte
undervisning i relation til modulet. Emnet aftales på forhånd mellem den af studienævnet
udpegede fagansvarlige og den/de studerende. Sidetal pr studerende 10-12 sider ved flere
studerende mindst 2 og højst 3 sider mere pr. ekstra studerende (dvs ved to studerende 12-
15 sider, ved tre studerende 14-18 sider osv.)
eller:
b)Modulet kan afløses gennem mindst 80% tilfredsstillende aktiv deltagelse. Modulets
undervisningsplan, som placeres på uddannelsens læringsplatform før modulets start, skal
specificere hvilke og hvor mange aktiviteter som tilfredsstillende aktiv deltagelse omfatter.
Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået.
De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point
§ 16 Modulet: Spil, læring og design thinking (Specialiserings og Valgfag) Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 5 ECTS Modulet fokuserer på krydsfeltet mellem spil, læring og design thinking, dvs. hvordan man kan lære igennem at skabe og agere i spilsystemer. Modulet omfatter fordybelse i begreberne spil og leg i læringskontekst, sammenhængen mellem spil og 21st century skills,
19
spil og literacy samt spil og vidensdomæner – som f.eks. skolefag eller professioner. Modulet undersøger fx udvikling af spil som en designorienteret læringsform, hvordan feedback og forward fungerer i spil, hvordan man i spildesign forholder sig til udfordring og motivation. Undervisningsformen veksler mellem oplæg og hands-on øvelser, hvor de studerende gruppevist udvikler spilkoncepter ud fra virkelighedsnære problemstillinger. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om:
problemstillinger og muligheder der vedrører brug af spil, spildesign og spildynamikker i læringskontekst herunder i forhold til fag og det 21. århundredes kompetencer
Teori om brug af, udbytte og risici ved brug af spil, spildesign og spildynamikker i læringskontekst
Praktiske og etiske problemstillinger, der vedrører brug af spil, spildesign og spildynamikker i læringskontekst
Teori om brug af design af samt brug af design thinking i relation til spil, spildesign og spildynamikker i læringsmæssig kontekst
Metoder til at inddrage design-modeller herunder design thinking i undervisning gennem spildesign
Færdigheder i:
At kunne vurdere det didaktiske potentiale ved spil, spildesign og spildynamikker samt design thinking
At kunne argumentere fagligt for brug af spil, spildesign og spildynamikker
At kunne analysere og beskrive spil igennem teoretiske begreber
At formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller, der knytter sig til spil, spildesign og spildynamikker
Kompetencer til:
På et teoretisk og praktisk erfaringsgrundlag at udvikle løsninger, der involverer brug af spil, spildesign og spildynamikker i læringskontekst
På videnskabeligt niveau og på et højt teoretisk grundlag at evaluere løsninger og initiativer der involverer spil, spildesign og spildynamikker i læringskontekst
At gennemføre, styre og udvikle opgaver inden for brug af spil, spildesign og spildynamikker i læringskontekst
Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 7 En intern skriftlig prøve i Spil, læring og design thinking (Specialiserings og Valgfag) Games, Learning and Design Thinking (Specialization and Elective) Den studerende skal vælge
a) udarbejdelse af skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den udbudte undervisning i relation til modulet. Emnet aftales på forhånd mellem den af studienævnet udpegede fagansvarlige og den/de studerende. Sidetal pr studerende 10-12 sider ved flere studerende mindst 2 og højst 3 sider mere pr. ekstra studerende (dvs ved to studerende 12-15 sider, ved tre studerende 14-18 sider osv.)
eller:
20
b) Modulet kan afløses gennem mindst 80% tilfredsstillende aktiv deltagelse. Modulets undervisningsplan, som placeres på uddannelsens læringsplatform før modulets start, skal specificere hvilke og hvor mange aktiviteter som tilfredsstillende aktiv deltagelse omfatter. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået.
De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point
§ 17 Modulet “Computational Thinking og digitalisering i offentlige
uddannelsesinstitutioner” (valgfag og specialiseringsfag på 8.sem)
Modulet omhandler Computational Thinking i uddannelsessystemet. Computational Thinking
defineres bredt som dels evnen til at forstå hvordan digitale systemer fungerer og
problemløser gennem algoritmer og beregning og dels evnen til at forstå de muligheder og
udfordringer som beregning og digitalisering giver samfundet og specifikke
arbejdspraksisser. Således handler Computational Thinking i uddannelsessystemet både om
de nye mål og kompetencer som konkrete uddannelser skal sigte imod og om de
udfordringer og muligheder som digitalisering af uddannelsesaktiviteter medfører.
Overordnet er der ønske om at de studerende efter endt undervisning kender til og kan
analysere problematikker omkring Computational Thinking og digitalisering af
uddannelsessystemet dels på mål og kompetenceniveau, dels på et pædagogisk niveau og
dels på et organisatorisk niveau.
Den studerende skal gennem modulet opnå:
Viden om:
Pædagogiske og didaktiske problemstillinger der vedrører digitalisering, programmering og brug af it og nye medier i undervisningsarbejdet (fx digital dannelse og teknologiforståelse, digitale læremidler, digital transformation af kernefag og learning analytics).
Organisatoriske problemstillinger der vedrører it og digitalisering af uddannelsesinstitutioner (fx implementering af læringsplatforme, kapacitetsopbygning ift digital kompetence, institutional analytics, organisatorisk læring i undervisningssektoren).
Teoretiske rammer der beskriver digitaliseringsprocesser i undervisningssammenhænge.
Færdigheder i:
At formidle faglige problemstillinger, der knytter sig til computational thinking og digitalisering af offentlige uddannelsesinstitutioner.
At anvende og beskrive systemer og værktøjer der udvikler digital kompetence (fx læringsspil, pædagogiske programmeringssprog, digitale læremidler), og understøtter digitalisering af undervisningssektoren (learning management systemer, læringsplatforme og big data værktøjer)
At opstille og beskrive forskellige typer af digital kompetence At beskrive organisatoriske transformationer som resultat af digitalisering i
relation to forskellige sektorer. Kompetencer til:
På et teoretisk og praktisk erfaringsgrundlag at udvikle løsninger, der involverer Computational Thinking og digitalisering af uddannelsessystemet.
21
På videnskabeligt niveau og på teoretisk grundlag at evaluere løsninger og initiativer der involverer Computational Thinking og digitalisering af uddannelsessystemet.
gennemføre og styre projekter der involverer digitalisering og computational thinking i uddannelsesinstitutioner
Modulet afsluttes på 8. semester med:
Prøve 9
En intern skriftlig prøve i Computational Thinking og digitalisering i offentlige
uddannelsesinstitutioner (Computational Thinking and Digitalization in Educational
Institutions).
Den studerende kan vælge:
a)Modulet kan afløses gennem mindst 80% tilfredsstillende aktiv deltagelse. Modulets undervisningsplan, som placeres på uddannelsens læringsplatform før modulets start, skal specificere hvilke og hvor mange aktiviteter som tilfredsstillende aktiv deltagelse omfatter. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået.
eller:
b)Prøven består i udarbejdelse af skriftlig fremstilling inden for et emne, der
omfatter den udbudte undervisning i relation til modulet. Emnet aftales på
forhånd mellem den af studienævnet udpegede fagansvarlige og den/de
studerende. Sidetal: pr. studerende mindst 15 sider max 20 sider (max 30 sider
ved individuel studerende).
De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point
§ 18 Modulet: Specialisering (projekt)
Modulets placering: 8. semester
Modulets omfang: 10 ECTS
Modulet sætter gennem et praksisnært projekt fokus på den studerendes
specialiseringsområde. Dermed udgøres modulets faglige område af det valgfag (eller
modulet: Programmering og prototyping), som den studerende har valgt som specialisering.
Modulets deltagere grupperes efter specialisering og vil have mulighed for at arbejde
kollaborativt om det praksisnære projekt. Der anvendes teorier og modeller fra de
studerendes specialiseringsfag og gennem faglig vejledning og evt. faglige seminarer bygger
faget videre på og udvider de studerendes akademiske viden herom.
Mål
Den studerende skal gennem modulet opnå:
22
Viden om:
national og international forskning inden for et specifikt område af it, læring og
organisatorisk omstilling, herunder kritiske perspektiver på og videreudvikling af
forskningsperspektiver,
metoder, teorier og modeller inden for et specifikt område af it, læring og
organisatorisk omstilling på detaljeret niveau
Færdigheder i:
at foretage forskningsmæssigt underbyggede vurderinger og valg indenfor et
specifikt område af it, læring og organisatorisk omstilling
at udarbejde problemformuleringer og hypoteser inden for et specifikt område af it,
læring og organisatorisk omstilling
Kompetencer til:
på videnskabeligt niveau og underbygget med akademisk viden at kunne vurdere og
analysere konkrete forhold der vedrører it, læring og organisatorisk omstilling,
at lave et forskningsdesign og gennemføre et større projekt inden for et specifikt
område af it, læring og organisatorisk omstilling.
Modulet afsluttes på 8. semester med:
Prøve 10
En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i: Specialisering (projekt)
(Specialisation (project)). Prøven foregår som en diskussion mellem de(n) studerende,
eksaminator og censor med udgangspunkt i det udarbejdede skriftlige arbejde i formen: en
projektrapport. Projektrapportens sidetal: pr. studerende mindst 15 sider og højst 20 sider.
Prøvetiden er normeret til 30 min for den første studerende og 20 min. pr. gruppemedlem
derefter (dvs. 30 min. ved én studerende , 50 min. for to studerende og 70 min. for tre
studerende osv.).
Der anlægges en helhedsvurdering hvor det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation
tillægges samme vægt.
De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 10 ECTS-point.
Der gives en karakter efter 7-trins skalaen. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der
med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende
demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige
mangler.
§ 19 Modulet: Kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv
Modulets placering: 9. semester
Modulets omfang: 10 ECTS
23
Modulet har fokus på samspillet mellem it og kompetence- og uddannelsesudvikling, set i et
globalt perspektiv. Uddannelsen foregår i dag i en global ramme, kompetenceudvikling er en
definerende aktivitet for organisationer og virksomheder nationalt som internationalt, og it er
integreret i udvikling af kompetencer og uddannelser. Der afholdes kurser i kommunikation,
kultur og globalisering; samt it, kompetence- og uddannelsesudvikling i
globaliseringsperspektiv. Dele af kurserne kan foregå på engelsk og modulet er tilrettelagt
fleksibelt, fx via videokonference og online dialoger, så det er muligt at følge samtidigt med
eksempelvis et internationalt praktikforløb.
Mål
Den studerende skal gennem modulet opnå:
Viden om:
kompetence- og uddannelsesudvikling i globalt perspektiv, herunder
uddannelsessystemers diversitet,
kulturbegreber, globalisering og internationalisering, interkulturel kommunikation og
medborgerskab i et digitalt perspektiv
it og teknologiforståelser i relation til globale uddannelses- og
kompetenceudviklingsprocesser.
Færdigheder i:
at foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets
videnskabelige teorier, metoder og redskaber
at kunne identificere relevante problemstillinger i globale kontekster, der involverer
samspil mellem it og uddannelses- og/eller kompetenceudviklingsprocesser
at kunne tilrettelægge undersøgelser inden for området samt designe, vejlede, støtte
og evaluere it-integrerende kompetence- og uddannelsesudvikling i en global
kontekst
at kunne formidle forskningsbaseret viden, herunder i forskellige akademiske genrer
og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med fagfæller og
ikke-fagfæller
Kompetencer til:
at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på
videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for området it,
kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv
selvstændigt og på videnskabeligt niveau at kunne igangsætte og gennemføre fagligt
og tværfagligt samarbejde, samt styre arbejds- og udviklingssituationer, der er
komplekse, uforudsigelige og forudsætter udvikling af nye løsningsmodeller
på videnskabeligt niveau at kunne ind-tænke og inddrage konsekvenser af kulturel
mangfoldighed og kompleksitet i relation til it, kompetence- og uddannelsesudvikling i
institutioner og organisationer
Modulet afsluttes på 9. semester med:
Prøve 11
24
En intern skriftlig prøve i: Kompetence og uddannelsesudvikling i
globaliseringsperspektiv (Global Perspectives on Competence and Educational
Development). Emnet for opgaven aftales på forhånd mellem den studerende og
eksaminator.
Sidetal: Opgavebesvarelsen skal være mellem 10 og 12 sider pr. studerende, dvs. ved to
studerende 12-15 sider, ved tre studerende 14-18 sider, osv.).
De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 10 ECTS-point.
Der gives en karakter efter 7-trins skalaen.
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12
blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets
mål med ingen eller få uvæsentlige mangler.
§ 20 Modulet: It-integrerende kommunikation og læring i organisatorisk perspektiv
Modulets placering: 9. semester
Modulets omfang: 20 ECTS
Modulet har fokus på it-integrerende uddannelse, læring, kommunikation og
kompetenceudvikling i et organisatorisk perspektiv med fokus på relationen mellem et
relevant praksisfelt og fagets teorier og metoder. Den studerende gennemfører et empirisk
baseret projektarbejde inden for modulets temaramme. Projektrapporten tager
udgangspunkt i løsningen af en fagligt relevant, praktisk problemstilling i samspil med en
institution, virksomhed, organisation eller anden praksis-baseret gruppe. Studerende kan
vælge mellem dette modul eller modulet: It, læring og organisatorisk omstilling i teori og
praksis (projektorienteretforløb).
Mål
Den studerende skal gennem modulet opnå:
Viden om:
kommunikation, samarbejde, kompetenceudvikling og læring, og it’s betydning herfor
i et organisatorisk perspektiv
videnskabelige og metodiske forudsætninger for løsning af en praksis-relateret
problemstilling inden for it-integrerende kommunikation og læring i et organisatorisk
udviklingsperspektiv.
Færdigheder i:
at kunne foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets
videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge undersøgelser inden for
området it-integrerende kommunikation og læring i organisatorisk
udviklingsperspektiv, herunder f.eks. organisationsbeskrivelse og –analyse
at kunne identificere videnskabelige og praksisorienterede problemstillinger inden for
it-integrerende kommunikation og læring i et organisatorisk udviklingsperspektiv
25
at kunne arbejde innovativt med metoder og redskaber i design og gennemførelse af
videnskabeligt baserede løsninger på praktiske problemstillinger inden for it-
integrerende kommunikation og læring i et organisatorisk udviklingsperspektiv
at kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og
videnskabelige problemstillinger med fagfæller og ikke-fagfæller
Kompetencer til:
at kunne igangsætte og styre et komplekst, praksisinvolverende
undersøgelsesarbejde, baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og
metoder inden for it-integrerende kommunikation og læring i et organisatorisk
udviklingsperspektiv,
selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde,
samt påtage sig professionelt ansvar for at styre arbejds- og udviklingssituationer,
der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter udvikling af nye løsningsmodeller,
at kunne reflektere over et videnskabeligt baseret empirisk undersøgelses- og
udviklingsprojekt inden for it-integrerende kommunikation og læring i et
organisatorisk udviklingsperspektiv
på videnskabeligt niveau at kunne indtænke og inddrage konsekvenser af
kompleksitet i relation til it-integrerende kommunikation og læring i et organisatorisk
udviklingsperspektiv.
Modulet afsluttes på 9. semester med:
Prøve 12
En intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i: It-integrerende kommunikation og
læring i organisatorisk perspektiv (It-integrated communication and learning in an
organisational perspective). Prøven foregår som en diskussion mellem den studerende,
eksaminator og censor med udgangspunkt i et skriftligt arbejde som dokumenterer og
formidler den studerendes arbejde med løsning af en faglig relevant, praktisk opgave i
samspil med en institution, virksomhed eller organisation. Det skriftlige arbejde har form af et
skriftligt eksamensoplæg, som fokuserer på teoretiske aspekter ved den udviklede løsning.
Emnet for eksamensoplægget aftales med den modulansvarlige lærer.
Sidetal: Det skriftlige eksamensoplæg må højst være 25 sider, dvs. ved to studerende højst
32 sider, ved tre studerende højst 39 sider, osv.).
Prøvetiden er normeret til 30 min. for den første studerende og 20 min. pr. gruppemedlem
derefter (dvs. 30 min. ved én studerende, 50 min. ved to studerende og 70 min. ved tre
studerende osv.).
Der anlægges en helhedsvurdering hvor det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation
tillægges samme vægt. Eksamen kan afvikles via fysisk eller online tilstedeværelse (f.eks via
skype eller videokonference).
De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 20 ECTS-point.
Der gives en karakter efter 7-trins skalaen.
26
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12
blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets
mål med ingen eller få uvæsentlige mangler.
§ 21 Modulet: It, læring og organisatorisk omstilling i teori og praksis
(Projektorienteret forløb)
Modulets placering: 9. semester
Modulets omfang: 20 ECTS
Modulet har fokus på uddannelsens praktiske virkelighed og hovedkomponenten er et 3-4
måneders forløb , hvor den studerende opholder sig på eller arbejder med en opgave (eller
delopgave) for en virksomhed/organisationen på et akademisk niveau og indenfor
uddannelsens ramme, dvs. it, læring og organisatorisk omstilling. Formålet er at den
studerende erfarer og får indsigt i den konkrete arbejdsvirkelighed, som uddannelsen er
rettet i mod og får mulighed for at anvende og reflektere over sin faglighed i forhold til en
konkret praksis. Forløbet i virksomheden/ organisationen skal deles i refleksionstid, der
samles i en projektrapport, hvor teori og metode bruges til at belyse relevante perspektiver. I
projektrapporten skal indgå empirisk dokumentation for opgave og proces, f.eks. analyser af
interview, workshop eller lignende foretaget med personer fra virksomheden/organisationen i
forbindelse med løsning af en opgave, udarbejdelse af en undersøgelse eller tilsvarende.
Der tilknyttes en faglig vejleder til forløbet. Studerende der er i projektorienteret forløb på
samme sted og arbejder med samme fokus/opgave, kan vælge at skrive projektrapport
sammen. Det er muligt at lave et forløb i en international virksomhed/organisation. Der
udarbejdes en kontrakt hvis form og kriterier er bestemt af studienævnet, og som minimum
skal specificere, at den studerende skal have tid til at lave en projektrapport samt følge
modulet ’Kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv’.
Mål:
Den studerende skal gennem modulet opnå:
Viden om:
relevante fagområder for praksisopholdsopgaven
metoder og teorier i praksis med særlig vægt på sammenhængen til uddannelsens
øvrige modulers fagområder,
samarbejdsformer og deltagelse i institutioner, virksomheder og organisationer.
Færdigheder i:
at beskrive, analysere og vurdere forskellige professionelle praksisser indenfor it,
læring og organisatorisk omstilling, bl.a. set i relation til forskelle mellem private
virksomheder, offentlige institutioner og det omgivne samfund,
at kunne identificere, udrede, analysere og evaluere professionelle og
tværdisciplinære indsatser og kritisk reflektere over egen rolle heri.
at deltage i, påvirke og gennemføre forandrings- og problemløsningsprocesser i
praksis, hvor it er omdrejningspunktet, for eksempel i forbindelse med
implementering, produkt- og kompetenceudvikling
27
Kompetencer til:
at kommunikere og formidle faglige problemstillinger, valg og løsninger til fagfæller, til
kollegaer med andre baggrunde og lægfolk,
at indgå i og lede arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige
og forudsætter nye løsningsmodeller inden for uddannelsens fagområde at
identificere egne læringsbehov i en praksiskontekst og strukturere egen
læringsproces i relation hertil.
Modulet afsluttes på 9. semester med:
Prøve 13
En intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i It, læring og organisatorisk omstilling i
teori og praksis (projektorienteret forløb) (It, Learning and organisational change in
theory and practice (project-oriented course). Prøven foregår som en diskussion mellem
den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i et skriftligt arbejde som
dokumenterer og formidler den studerendes arbejde med løsning af en faglig relevant,
praktisk opgave i samspil med en privat eller offentlig organisation. Det skriftlige arbejde har
form af: En projektrapport, hvor emnet og problemstillinger aftales med
praksisopholdsvejlederen.
Sidetal: Praksisopholdsrapporten må højst være 25 sider for én studerende dvs. ved to
studerende højst 32 sider, ved tre studerende højst 39 sider, osv.).
Prøvetiden er normeret til 30 min. for den første studerende og 20 min. pr gruppemedlem
derefter (dvs. 30 min. for én studerende, 50 min. ved to studerende og 70 min. ved tre
studerende osv.)
Der anlægges en helhedsvurdering hvor det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation
tillægges samme vægt. Eksamen kan afvikles via fysisk eller online tilstedeværelse (f.eks via
skype eller videokonference).
De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 20 ECTS-point.
Der gives en karakter efter 7-trins skalaen.
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12
blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets
mål med ingen eller få uvæsentlige mangler.
§ 22 Modulet: Kandidatspeciale
Modulets placering: 10. semester
Modulets omfang: 30 ECTS
Kandidatspecialesemestret omfatter udfærdigelse af et speciale om et emne, som de(n)
studerende frit vælger inden for uddannelsens faglige rammer. Kandidatspecialet kan
udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Specialets emne godkendes af studienævnet.
Emnet forelægges studienævnet i form af en kort, foreløbig problemformulering,
begrundelse for emnevalget, forslag til litteratur samt forslag til tidsplan. Ved godkendelsen
28
fastsættes en frist for afleveringen af specialet. For sen aflevering tæller som et
eksamensforsøg. Der henvises i øvrigt til de til enhver tid gældende regler på området jf. §7
stk. 10.
Mål
Den studerende skal gennem modulet opnå:
Viden om:
den valgte problemstillings teoretiske og metodiske område, herunder viden, der på
udvalgte områder er baseret på international forskning og nuanceret forståelse af
specialets specifikke emne og problemstilling,
fagområdets teorier og metoder til analyse af en relevant og afgrænset
problemstilling,
implikationerne af forskningsarbejde, herunder etiske problemstillinger, i den aktuelle
sammenhæng.
Færdigheder i:
selvstændigt og på grundlag af videnskabelig teori og metode at kunne søge,
analysere og diskutere viden og metoder inden for uddannelsens område med
henblik på specialets særlige område og problemstilling,
at kunne mestre og videreudvikle relevante teorier og videnskabelige metoder til at
tilrettelægge undersøgelsesdesigns og analysemodeller i relation til specialets
specifikke genstandsfelt,
systematisk og selvstændigt at kunne designe og gennemføre udforskning af den
valgte problemstilling,
at kunne formidle og diskutere forskningsbaseret viden og diskutere professionelle
og videnskabelige problemstillinger inden for uddannelsens område og inden for
specialets specifikke område med både fagfæller og ikke-specialister.
Kompetencer til:
at kunne begrunde faglige valg og prioriteringer nuanceret og præcist,
selvstændigt at kunne styre og designe løsningsmodeller af videnskabelig karakter til
undersøgelse af en kompleks og uforudsigelig problemstilling, som kræver en særlig
tilgang,
selvstændigt og på videnskabeligt niveau at kunne igangsætte og gennemføre
undersøgelse af specialets problemstilling
Modulet afsluttes på 10. semester med:
Prøve 14
En ekstern mundtlig og skriftlig prøve i: Kandidatspeciale (Master’s Thesis). Ved
afslutningen af kandidatuddannelsen indleveres et skriftligt arbejde i form af et speciale,
inklusiv et engelsksproget resumé.
Specialet kan tage to former
a) et speciale
eller
b) et speciale og et (digitalt) produkt.
29
Specialet type a) udgør et teoretisk og analytisk skriftligt arbejde på mindst 60 sider og højst
80 sider, ved grupper mindst 20 og højst 25 sider mere pr. ekstra studerende (dvs. ved to
studerende 80-105 sider, ved tre studerende 100-130 sider).
Specialet type b) udgør et af de(n) studerende udviklet (digitalt) produkt med tilhørende
skriftlige, teoretiske og analytiske refleksioner på mindst 40 sider og højst 60 sider, ved flere
studerende mindst 15 og højst 20 sider mere pr. ekstra studerende (dvs. ved to studerende
55-80 sider, ved tre studerende 70-100 sider). I begge tilfælde skal der dokumenteres
videnskabelige kvalifikationer på kandidatniveau.
I tilknytning til kandidatspecialet udarbejdes desuden et engelsksproget resumé på 1-2 sider.
Resumeet tæller ikke med i sideantallet for selve specialet. Resumeet indgår i
helhedsvurderingen af specialet.
Prøvetiden er normeret til 45 minutter v. individuelle prøver, inkl. votering og karaktergivning.
Ved grupper er prøvetiden 75 minutter for to studerende, inkl. votering og karaktergivning,
og 100 minutter for tre studerende, inkl. votering og karaktergivning.
De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 30 ECTS-point.
Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trins skalaen.
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12
blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets
mål med ingen eller få uvæsentlige mangler.
§ 23 Oversigt over obligatoriske prøver med angivelse af ECTS-vægtning
Prøve nr
Navn Intern b/ib
Intern 7-trinsskala
Ekstern b/ib
Ekstern 7-trinsskala
1 It-didaktisk design 10 ECTS
2 It-begreber og teknologiforståelser
5 ECTS
3 It og forandringsprocesser i et organisatorisk perspektiv
15 ECTS
4 Programmering og prototyping
10 ECTS
5 Interaktionsdesign 5 ECTS
6 Organisatorisk læring og it
5 ECTS
7 It, skole og fag 5 ECTS
8 Spil, læring og design thinking
5 ECST
9 Computational Thinking og digitalisering i offentlige uddannelsesinstitutioner
5 ECTS
10 Specialisering (projekt) 10 ECTS
30
11 Kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv
10 ECTS
12 It-intregrerende kommunikation og læring i et organisatorisk perspektiv (a) eller
20 ECTS
13 It, læring og organisatorisk omstilling i teori og praksis (projektorienteret forløb) (b)
20 ECTS
14 Kandidatspeciale 30 ECTS
§ 24 Oversigt over valgfri prøver med angivelse af ECTS-vægtning
Prøve nr.
Navn Intern b/ib
Intern 7-trinsskala
Ekstern B/ib
Ekstern 7-trinsskala
Valgfag udbudt af andre studienævn, se gældende liste over forhåndsgodkendte valgfag
5 eller 10 ECTS
§ 25 Omprøve
Vedrørende omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer henvises til den til
enhver tid gældende eksamensordning. Tilladelse kan kun gives, såfremt der findes en
velbegrundet formodning om, at resultatet kan forbedres, og den studerende ellers ville blive
forsinket uforholdsmæssigt i sin uddannelse.
KAPITEL 5
ANDRE BESTEMMELSER
§ 26 Dispensation
Studienævnet for It og Læring kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere
fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.
§ 27 Uddybende information
Studienævnet formidler løbende mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder
eksamen.
§ 28 Ikrafttrædelse
Studieordningen er indstillet af Studienævnet for It og læring og godkendt af dekanen.
Studieordningen har virkning fra den 1. september 2017 og gælder for alle studerende, der
påbegynder kandidatstudiet på denne dato eller senere. Der er pr. 1. november 2017
foretaget korrektioner i studieordningen, som vedrører tilføjelse af valgmoduler. Ændringerne
vedrører §§ 16 og 17.
Stk. 2
31
Sidste gang der afholdes eksamen efter nærværende studieordning besluttes af
Studienævnet for It og læring eller Det Humanistiske Fakultet, AAU.
top related