overordnet set er folk skide bekymrede for deres privatliv€¦ · om en sag bør ankes. her kigger...
Post on 06-Aug-2020
2 Views
Preview:
TRANSCRIPT
Magasinet for Forbundet Kommunikation og Sprog / nummer 96 / Juni / 2016
TEMA Fag i forandring
Hvis du drømmer om at komme på bureau og sætte fut i karrieren, så får du her et tip fra Espen Højlund, administrerende direktør i Advice: Tænk lidt mindre på karrieren, og vær realistisk, sød og skarp – så kommer det helt af sig selv. / Side 14
Reklamebranchens overvågning af forbrugernes online-adfærd er præget af anarki, og forbrugerne fi nder den i vid udstrækning ’creepy’, mener ekspert i data-etik Pernille Tranberg. Nye EU-regler vil sætte langt klarere grænser for dataindsamlingen i 2018. / side 6
overordnet set er folk skide bekymrede for deres privatliv
Kan konvolutten stadig bruges?Det postomdelte brev lever stadig. Ligesom den fysiske bog gør det, og den fysiske butik. Men duer brevet overhovedet i disse digitale tider og hvordan fungerer det sammen med de digitale og sociale medier? / Side 26
dygtighed skal nok
blive opdaget
Kan konvolutten stadig bruges?Det postomdelte brev lever stadig. Ligesom den fysiske bog gør det, og den fysiske butik. Men duer brevet overhovedet i disse digitale tider og hvordan fungerer det sammen med de digitale og sociale medier? /
kom magasinetISSN: 1604 – 0961
medlemsblad forForbundet Kommunikation og Sprog
Bladet er medlem afDanske Medier
redaktionPer Lindegaard Hjorth (ansvarshavende)Anne Nimb (redaktør)
kom magasinetNr. Deadline Udgivelse97/2016 17/06 20/0898/2016 09/09 01/10
annoncerAnne NimbTelefon: 3348 8946ani@kommunikationogsprog.dk
Årsabonnement 8 stk.500 kroner for ikke-medlemmerArtikler og indlæg i bladet gengiver ikke
nødvendigvis forbundets holdning.Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning.
Forbundet er medlem af Akademikerne (AC).
grafi sk design og produktionFalk og musen grafi sk design
trykPR Offset
oplag 9.000 eksemplarer
adresseHauser Plads 20, 3. sal1127 København K.Telefon: 3391 9800E-mail: info@kommunikationogsprog.dkHjemmeside: www.kommunikationogsprog.dkPostgiro: 8 17 65 90
ÅbningstiderMandag-torsdag 10-16Fredag 10-15
arbejdsløshedskassen for Journalistik, kommu-nikation og sprogGl. Strand 461202 København K.Telefon: 3342 8001
Indhold
6 Overordnet set er folk skide bekymrede for deres privatliv
10 5 teknologier, der vil forandre kommunikationsfaget
14 Dygtighed skal nok blive opdaget
18 De indkredser kommunika-tionsfagets udfordringer
22 Du skal være god til at navi-gere på alle platforme
26 Kan konvolutten stadig bruges?
30 Bloggere giver brugerne, hvad de har savnet: inspira-tion, viden, dialog, nærhed og troværdighed under ét.
36 STUD: Mød et studentermed-lem: Om fagligt netværk, frivil-lighed og reality
w n
TEMAFag i forandring
Hvis du tænker nogle år tilbage og så sammenligner de kommunikationsopgaver,
der bliver løst i dag – og mængden af dem – med dengang, er det tydeligt, at kom-
munikationsfaget har udviklet sig med nærmest eksplosiv fart og befi nder sig i et
stormvejr af teknologisk udvikling.
I dag kræver en karrierevej indenfor kommunikation og marketing ikke alene en
solid kommunikationsfaglig baggrund, men i høj grad også evnen til at navigere
på alle medieplatforme. Listen med kompetencekrav bliver længere og sværere at
tjekke af.
Men hvad bliver det næste?
Når det handler om teknologi, kan man spørge om Facebook kommer til at over-
tage virksomhedernes interne kommunikation? Om Snapchat bliver det nye Insta-
gram? Og om mobile devices er ved at blive en slags joysticks til vores liv?
I dette nummer af KOM indkredser vi de forandringer, der er sket, sker og kom-
mer til at ske med kommunikationsfaget. Hvad er de vigtigste forandringer, hvor-
dan kan vi forberede os på dem, hvad betyder det for vores karriere og de job, vi
skal løse?
Vores Ekspertpanel byder ind med, at potentialet for kommunikationsfolk ude
i virksomhederne ligger i at vise, at man interesserer sig for helheden. Ikke fordi
kommunikationsfolk ikke forstår det, men det kræver, at man tænker på andet end
kommunikation. Det kræver dannelse. At man engagerer sig og tager ansvar. At
man er proaktiv og ikke bare siger ja til ledelsens ønsker.
På den måde bliver kommunikationen forretningsunderstøttende ogforretnings-
drivende. Kommunikationsfolk skal vide, hvad direktøren tænker på om natten. Og
de skal have kompetencer til at vide, hvordan organisationen kan løse sine proble-
mer. Og så handler det om at kunne analysere, fordi løsningen kan være forskellig,
selvom problemformuleringen er den samme.
Så kommunikatører har ekstremt mange muligheder. Men de skal byde sig til.
Hvis direktionen ikke ved, hvad den kan bruge kommunikationsfolk til, må de selv
melde sig på banen.
Så der er fart over feltet, og det bliver der ved med at være.
God tur derude, og god fornøjelse med læsningen.Anne Nimb
Redaktør
3
De fl este af os skal snart til at nyde en dejlig
sommerferie. Vi skal koble af og tanke ny energi
sammen med venner, familie eller andre. Vi skal
nyde at kunne gøre de ting, vi har lyst til uden at
være slave af en kalender fyldt med møder og
opgaver. Måske tager du på ferie i dit sommer-
hus, skal ud at sejle, skal besøg familie og ven-
ner eller har bestilt en rejse til det store udland.
Der er så mange muligheder, både i fritiden
og på jobbet. Men fælles for os alle, når vi er
job, er at vi lever i en stadig mere digital verden.
Og i vores fag er det ofte os, der skal orkestrere
digitaliseringen … eller sørge for, at de digitale
budskaber når de intenderede målgrupper.
I sidste nummer af KOM havde vi sat fokus
på oversætterbranchen, herunder udviklingen af
teknologiske værktøjer. Teknologiske værktøjer
udfordrer allerede i dag mange brancher – so-
ciale platforme som Twitter og Facebook leverer
i dag indhold, så nye systemer eller teknologi-
er kan lave nyhedsartikler og således overtage
journalisters arbejde. I dette nummer af KOM
er turen kommet til kommunikationsfaget, hvor
de teknologiske værktøjer også vil udfordre den
måde, som den typiske kommunikationsmedar-
bejder arbejder på i dag.
Nye teknologier stiller øgede krav til kom-
munikationsmedarbejderen – krav om at være
skarp, hurtigt og kunne tænke strategisk, over-
skue og samtænke de forskellige kommunika-
tionskanaler. Men nye kommunikationsværktøjer
får ikke udelukkende betydning for de menne-
sker, der skal arbejde med dem. De får også be-
tydning for alle andre. Jo mere reklameresisten-
te vi bliver, jo mere skal virksomheden fi nde nye
måder at skabe relationen til aftagerne af virk-
somhedens produkter. Virksomhederne indsam-
ler i dag mange informationer om kunderne eller
borgerne, som er dig og mig. Og vi bliver mere
opmærksomme på og måske nervøse for, hvad
vores digitale spor bruges til.
Det går stærkt i kommunikationsbranchen.
Der stilles større og større krav til både kommu-
nikations- og sprogfolk om at mestre alle facet-
ter af faget – man skal være særdeles fagligt
velfunderet og samtidig kunne anvende og over-
skue stadig fl ere digitale løsninger.
Det er i dag et grundvilkår for kommunika-
tionsmedarbejderen, at hun eller han forventes
at kunne bruge en eller fl ere analoge og digitale
platforme. En arbejdsgiver forventer, at kommu-
nikationsmedarbejderen har helt styr på, hvilke
budskaber der skal ud på hvilke platforme for at
kunne nå den defi nerede målgruppe. Udviklin-
gen af digitale værktøjer stiller imidlertid også
nye krav til kommunikationsmedarbejderen om
at forholde sig kritisk til nye etiske spørgsmål.
Hvor går grænsen for en virksomheds kommuni-
kation? Hvordan skal virksomheden håndtere de
mange data, som opsamles om forbrugernes el-
ler borgernes adfærd? Hvad kan en virksomhed
bruge de indsamlede data til?
Udviklingen går i disse år meget stærkt. Der
udvikles konstant nye gadgets og devices, som
enten tracker vores adfærd eller får os til at ef-
terlade digitale spor, som virksomheder og of-
fentlige myndigheder kan bruge til både egen og
kundens/borgerens fordel. Men selvsamme data
kan også misbruges. Der rejser sig således en
række spørgsmål i kølvandet på den øgede digi-
talisering. Spørgsmål, som vi som fagpersoner
skal forholde os til og fi nde løsninger på. Derfor
håber jeg, at Kommunikation og Sprogs nyligt
nedsatte kommunikationspolitiske udvalg også
vil arbejde med denne problemstilling og udar-
bejde anbefalinger til, hvad god kommunikation
er, og hvordan man som kommunikationsmed-
arbejder skal forholde sig til de mange etiske di-
lemmaer, man uvægerligt står over for i det dag-
lige arbejde.
Det er skægt og udfordrende at arbejde med
kommunikation og sprog – vi har en dyb og
stærk kernefaglighed, der gør os i stand til at
løse de daglige opgaver. Vi kan også håndtere
de udfordringer, som nye teknologier og nye ar-
bejdsmetoder giver. Det er blot et spørgsmål
om at kaste sig ud i det – også selv om man
tror, at man ikke kan bunde.
Men først skal vi holde en velfortjent sommer-
ferie. Så god sommer til alle.
Per Lindegaard Hjorth
Formand
Kommunikation og Sprog
Tekst / Per Lindegaard Hjorth
Foto / Carsten Snejbjerg
Hvad betyder udviklingen for vores fag?
Update
Find gode råd påkommunikationogsprog.dk
Arbejdsskadesag blev dyrere end nødvendigtFor nylig kom et KS-medlem ud for en ar-
bejdsskade og kontaktede en advokat for at få
hjælp med sagen. Lidt henne i forløbet kontak-
tede medlemmet så KS for at få hjælp i forbin-
delse med vurderingen af erhvervsevnetabet,
og dermed hvad medlemmet kunne have fået
i løn. Først på det tidspunkt blev medlemmet
opmærksom på, at hun kunne have sparet pen-
gene til advokaten. KS kan nemlig hjælpe i sådan
en sag.
Nu er det ikke sikkert, at medlemmet er den
eneste, der ikke ved, hvad KS kan gøre ved ar-
bejdsskadesager, så her får du vores socialråd-
giver Marianne Gissels beskrivelse af, hvad og
hvordan KS hjælper:
Som udgangspunkt har en arbejdsgiver pligt til
at anmelde en arbejdsskade, og det samme gæl-
der for privatpraktiserende læger. Det sker dog
ikke altid. Man kan derfor selv anmelde en ar-
bejdsskade, og det samme kan fagforeninger.
KS kan hjælpe både med anmeldelse og un-
dervejs i sagen, hvor der ofte er mange papirer
og udtalelser fra læger og arbejdsskadestyrel-
sen, som man skal forholde sig til, og som derfor
kan være svære at overskue.
KS kan også rådgive i forhold til de afgørelser,
som ankestyrelsen træffer i forhold til at vurdere,
om en sag bør ankes. Her kigger vi på tidligere
afgørelser og eventuelle domme på området.
Det er selvfølgelig altid op til medlemmet, om
vedkommende ønsker at anke en sag, men vi
kan måske sige noget om, hvilke forventninger
man kan have til udfaldet af en anke. Vi ved ek-
sempelvis, at det er meget svært at få anerkendt
museskader. Arbejdsskadestyrelsen skriver selv,
at der er videnskabelige lægelige undersøgelser
på området, der viser, at der er begrænset eller
utilstrækkelig dokumentation for, at musearbejde
fører til skader i nakke, skulder, arm eller hånd,
og at disse kun anerkendes i ganske særlige til-
fælde.
Vi hjælper også med selve ankesagen. Og en-
delig kan vi hjælpe i situationer, hvor et medlem
overvejer at få genoptaget en sag. Det kan for
eksempel være i forbindelse med fastsættelse
af méngrad, hvor et medlem, som følge af en ar-
bejdsskade, får tilkendt et fleksjob, men hvor det
efter nogle år viser sig, at man ikke kan arbejde,
og man derfor får tilkendt førtidspension.
Kort sagt så kan man få sparring, rådgivning
og hjælp i hele processen.
En opsigelse er en usædvanlig situation- Det er en usædvanlig situation at blive sagt op, og derfor kan man nemt miste overblik-
ket, både over de aftaler, der indgås, og økonomien, siger Ingrid Skytte Ribergaard, der miste-
de sit job og fik assistance fra KS. Det gjorde en forskel på mere end 20.000 kroner, fordi der
var fejl i lønsedlen.
Ingrid Skytte Ribergaard blev i efteråret sagt op på grund af nedskæringer på den erhvervs-
skole, hvor hun havde arbejdet i 22 år. Hun arbejdede med udviklingsprojekter, og eftersom
skolen, på grund af regeringens krav om besparelser på to procent hvert år de kommende år,
ikke havde mulighed for at fortsætte med de lokale projekter, mistede hun sit job.
- Allerede fra første færd havde jeg KS med på baglinjen, og det har været en rigtig god ide,
siger hun.
- Det har nemlig vist sig, at der både var fejl i lønsedlen, så jeg ikke havde fået den fratræ-
delsesgodtgørelse, der var aftalt. Den fejl opdagede KS’ juridiske konsulent. Han har også
hjulpet mig med at forhandle, så jeg har fået en diplomuddannelse i projektledelse betalt af
min tidligere arbejdsgiver, siger Ingrid, der er 50 år og uddannet cand.ling.merc. med tysk og
engelsk.
- Så hele forløbet har for mig været en påmindelse om, at der kan være mange ting i sådan
en situation, som man ikke selv har tænkt igennem, fordi man ikke har prøvet det før. Og der
kan fagforeningen bidrage med overblikket, objektiviteten og med at forhandle med arbejds-
giver. Så når jeg, forhåbentlig lige om lidt, får et nyt job, vil jeg selvfølgelig sende min kontrakt
ind til gennemsyn hos KS. Det kan jo være, KS også opdager noget næste gang, siger hun.
KS en del af dialogpanelKS, repræsenteret ved forbundsformand Per
Lindegaard Hjorth, er blevet dialogpartner på
Department of International Business Communi-
cation (IBC) på Copenhagen Business School.
Giv os bEskEdHvis du er blevet valgt som arbejdsmiljørepræ-
sentant eller suppleant for arbejdsmiljørepræ-
sentanten på din arbejdsplads, vil det være en
rigtig god ide at give KS besked.
I KS har vi et netværk for arbejdsmiljørepræ-
sentanter – og vi holder hvert år i september et
uddannelsesseminar, hvor arbejdsmiljørepræ-
sentanterne mødes og får den lovpligtige ef-
teruddannelse. Samtidig er der tid til udveksle
erfaringer om arbejdet med (især) det psykiske
arbejdsmiljø.
Husk også, at som arbejdsmiljørepræsentant
har du en formel kasket – og som hovedregel en
beskyttelse mod afskedigelse på linje med til-
lidsrepræsentanterne.
54/5
Har jeg ret til en frigørelsesattest?
Jeg har fået tilbudt et deltidsjob og vil rigtig gerne i gang med at arbejde i stedet
for at gå ledig. Men det giver ikke mange penge, så det er nødvendigt, at jeg får
supplerende dagpenge. Men A-kassen siger, at så skal jeg have en frigørelses-
attest. Har jeg ret til at få det?
A: Nej, det har du ikke. En arbejdsgiver er ikke forpligtet til at underskrive
en frigørelsesattest. Frigørelsesattesten, som du kan downloade fra A-kas-
sens hjemmeside, indebærer, at du kan fratræde med øjeblikkelig varsel og
altså ikke skal respektere det opsigelsesvarsel, som ellers følger af funktio-
nærloven. Rigtig mange arbejdsgivere siger dog ja til at underskrive attesten,
så spørg alligevel, og sig, at det er nødvendigt, for at din økonomi kan hænge
sammen.
Husk i øvrigt, at selvom du ”kun” får supplerende dagpenge, tæller perio-
den fuldt ud i den periode, hvor du kan få dagpenge, ligesom der er en særlig
grænse for, hvor længe du kan oppebære supplerende dagpenge.
q&a Jura
kommunikationogsprog.dk
KS store jobdatabaseHer finder du dit nye drømmejob
EU søger oversættere og sprogassistenterEU søger lige nu 29 oversættere med dansk som modersmål. Det foregår gennem en udvæl-
gelsesprøve, der tager cirka ni måneder. Man behøver ikke være uddannet indenfor sprog for
at kunne søge, men man skal have færdiggjort tre års universitetsstudier, og man skal kunne
oversætte til dansk fra mindst to EU-sprog, hvoraf det ene skal være enten engelsk, tysk eller
fransk.
Man kan tilmelde sig fra den 9. juni og frem til den 12. juli 2016 på www.eu-careers.eu
Ideer til ks Ph.d.-pris?Det er vigtigt at synliggøre erhvervsrelevansen af humanistisk
og samfundsvidenskabelig forskning. Blandt andet derfor udde-
ler Kommunikation og Sprog hvert andet år en ph.d.-pris til en
yngre universitetsforsker indenfor vidensområderne ”virksom-
hedskommunikation og/eller –sprog”. Prisen uddeles næste
gang i efteråret 2016 og er på 25.000 kroner.
Forbundet ønsker med prisen at sætte fokus på erhvervsre-
levant forskning og faglighed samt at belønne en dygtig, yngre
forsker. Frist for indstilling af kandidater er 1. september i det på-
gældende år.
KS indkalder forslag til prismodtagere fra universiteterne, men
man er også velkommen til på eget initiativ at fremsende en ind-
stilling. En indstilling skal begrundes med en kortfattet motiva-
tion. Indstillingerne fremsendes elektronisk og behandles for-
troligt. Prisoverrækkelsen finder sted efter nærmere aftale med
prismodtageren. Der er ingen særlige formkrav til indstillingen,
der kan fremsendes per e-mail til konsulent Jørgen Christian
Wind Nielsen, jcn@kommunikationogsprog.dk. Alle er velkomne
til at foreslå kandidater efter aftale med den pågældende person.
Beslutning om tildeling af prisen træffes af KS formand og se-
kretariatets faglige team i fællesskab.
De tidligere modtagere er:
1996 Anne Ellerup Nielsen, ph.d., Handelshøjskolen i Århus
1998 Peter Kastberg, ph.d., Handelshøjskolen i Århus
2000 Stig W. Jørgensen, ph.d., Copenhagen Business School
2002 Helle Dam, ph.d., Handelshøjskolen i Århus
2004 Adjunkt Thomas Hestbæk Andersen, ph.d., og lektor Flem-
ming Smedegaard, ph.d., Institut for Sprog og Kommunikation,
Syddansk Universitet i Odense, i fællesskab
2006 Adjunkt Charlotte Albrechtsen, ph.d., Handelshøjskolen i
Århus
2008 Anne Grethe Julius Pedersen, ph.d., Aalborg Universitet
2010 Adjunkt Anders Søgaard, Center for Sprogteknologi ved
Københavns Universitet
2012 Lektor, ph.d. Trine Susanne Johansen, Aarhus Universitet
2014 Lektor, ph.d. Matilde Nisbeth Jensen, Aarhus Universitet
DET ER EN MyTE, AT DER ER FOR MANGE AKADEMIKERESå godt som alle akademiske lønmodtagere finder akademisk beskæftigelse
og udnytter dermed deres uddannelse. Det viser en ny registerbaseret ana-
lyse, som Akademikerne har fået udarbejdet i samarbejde med AE. Den nye
analyse afliver dermed myten om, at vi overuddanner i Danmark, idet den vi-
ser, at 96 procent af alle akademiske lønmodtagere er i akademisk beskæfti-
gelse.
Til trods for en fordobling af kandidatproduktionen fra universiteterne over
de sidste 20 år er ledigheden for akademikere halveret fra 8,7 procent i 1996
til 4,2 procent i dag. Ledigheden for akademikere er i dag lavere end på det
samlede danske arbejdsmarked.
Big dataTekst / Thomas Møller LarsenFoto / Carsten Snejbjerg
overordnet set er folk skide bekymrede for deres privatliv
6/7
Reklamebranchens overvågning af forbrugernes online-adfærd er præget af anarki, mener en dansk ekspert, og forbrugerne finder den i vid udstrækning ”creepy”. Men nye EU-regler vil sætte langt klarere grænser for dataindsamlingen i 2018.
overordnet set er folk skide bekymrede for deres privatliv
Jeg bliver sporet af mindst 19 trackers, i det
øjeblik jeg besøger politiken.dk tirsdag den 10.
maj. De fleste af dem befinder sig i kategorien
”Reklamer”. Det viser browser-tilføjelsen Gho-
stery, der registrerer et lille udsnit af de virksom-
heder, der følger vores færden på nettet.
I browserfanen ved siden af har jeg min ar-
bejdsmail åben, og her læser Googles systemer
mine e-mails med det erklærede formål at give
mig ”skræddersyede annoncer”, som it-gigan-
ten skriver det i sin privatlivspolitik.
Dataindsamlingen på nettet eksploderer –
med det formål at give forbrugerne bedre og
mere målrettede annoncer. Og selv for en tek-
nologi-journalist som mig er det yderst van-
skeligt at gennemskue, hvad der helt præcist
foregår. Så hvornår springer privatlivsbomben?
Hvornår får forbrugerne nok af al den overvåg-
ning?
- Bomben er allerede sprunget, siger Pernille
Tranberg.
Hun driver virksomheden Digital Identitet, der
rådgiver virksomheder om data-etik, og er med-
stifter af tænketanken DataEthics.eu. Og så har
hun ny bog på vej til virksomhederne med titlen
”Data-etik – den nye konkurrencefordel.”
Forbrugerne tager afstand fra overvågningen
Pernille Tranberg har dannet sig et overblik over
de væsentligste undersøgelser af forbrugernes
holdninger til den eskalerende dataindsamling
og opsummerer:
- Undersøgelserne viser, at der er tale om et
lavt vidensniveau og en lav forståelse for, hvad
der sker. Men overordnet set er folk skide be-
kymrede for deres privatliv.
Som konsulent for Erhvervsstyrelsen i 2015
var Pernille Tranberg selv med til at designe en
undersøgelse blandt danske internetbrugere.
Undersøgelsen spurgte ind til forbrugernes
holdninger til personalisering: Det vil sige an-
noncer, der er skræddersyet til den enkelte per-
son på baggrund af data om vedkomnes adfærd.
Svarene er relevante, fordi personaliserings-
tendensen tager voldsom fart lige nu. Som Per
Østergaard Jacobsen, der er ekspert i digital
markedsføring og ekstern lektor ved Copenha-
gen Business School, siger:
- I takt med at vi bliver mere og mere rekla-
meresistente, skal virksomhederne blive stadig
mere relevante og målrettede i deres budska-
ber.
Ikke desto mindre syntes kun 24 procent af
de adspurgte i Erhvervsstyrelsens undersøgel-
se, at det er et godt formål at bruge cookies til
at ”at give dig personaliserede tilbud fra den på-
gældende side, du besøger.”
Og kun 10 procent syntes, det er et godt formål
at bruge cookies til ”at give dig personaliserede
tilbud fra alle mulige andre websites, du besø-
ger”.
Og Pernille Tranberg forklarer:
- Brugen af ad og cookie blockers stiger rigtig
meget. I England og USA er det op mod 30 pro-
cent, der bruger ad blockers, og det er stigende.
Og når jeg holder foredrag og fortæller folk om
ad og cookie blockers, så skal de alle have det
bagefter. Det viser, at folk ikke bare er bekymre-
de; de er også begyndt at handle.
- Og undersøgelser viser, at halvdelen af dem,
der bruger ad blockers, gør det udelukkende
for privatlivets skyld, mens alle, der bruger rene
cookie blockers – som ”Disconnect.me” – gør
det udelukkende af privacy-årsager.
at passe på sine kundedata. Vi kommer til at se
flere lig på bordet, siger Pernille Tranberg.
- Det at passe på sine kunders data og ikke
overtræde deres creepiness-grænse bliver alfa
og omega for mange virksomheder, der arbejder
med persondata, siger hun.
Data er personhenførbare i det øjeblik, de kan
bruges til at identificere en person. Og i august
sidste år fortalte en række eksperter i it-maga-
sinet Prosabladet, at dansk erhvervsliv generelt
har et yderst lemfældigt forhold til personhenfør-
bare data på nettet.
- Der sker utvivlsomt masser af overtrædelser
hver dag – ikke nødvendigvis af ond vilje, men
lige så meget på grund af ukendskab til regler-
ne, sagde Søren Sandfeld Jakobsen, juraprofes-
sor ved Aalborg Universitet, eksempelvis.
vi kommer til at se nogle virksom- heder blive udstillet, fordi de ikke kan finde ud af at passe på kundedata.
Problematiske tredjeparts-trackers
Pernille Tranberg retter også opmærksomheden
mod en større EU-undersøgelse gennemført
blandt omkring 28.000 europæere sidste år. Der
var tale om en såkaldt Eurobarometerundersø-
gelse, som spurgte ind til forbrugernes holdnin-
ger til dataindsamling. 52 procent af deltagerne
erklærede sig ”totalt uenige” i følgende udsagn:
”Du har ikke noget imod at videregive per-
sonlige informationer til gengæld for gratis on-
line-services.”
Andre undersøgelser viser en tilsvarende for-
virring og bekymring.
For eksempel viser it-virksomheden Syman-
tecs ”State of Privacy Report 2015”, at kun otte
procent af danskerne er tilfredse med, at virk-
somheder deler data om dem med tredjeparts-
virksomheder.
Lægger man det hele sammen, tegner der sig
et billede af en markant skepsis.
- I USA og England har medierne dækket det
her intenst i mange flere år. Der har ikke været
den samme interesse i Danmark, men medierne
er generelt blevet meget mere opmærksomme
på det. Og vi kommer til at se nogle virksomhe-
der blive udstillet, fordi de ikke kan finde ud af
Det er også velkendt, at Datatilsynet ikke har
musklerne til at holde øje med den eksplosivt
voksende mængde af data. Men EU’s kommen-
de persondataforordning, som snart bliver imple-
menteret i Danmark, viser, at EU-politikerne har
fået nok af de anarkistiske tilstande.
Langt skrappere krav fra EU på vej
Rikke Frank Jørgensen forsker i teknologi og
menneskerettigheder ved Dansk Institut for
Menneskerettigheder. Hun fortæller, at den nu-
værende danske persondatalov er baseret på
EU’s persondatadirektiv fra 1995 - altså fra en
tid, før internettet tog fart.
- Lovgivningen blev lavet i en tid, hvor man
tænkte på dataindsamling som noget, der skete
i et afgrænset rum – for eksempel hos lægen el-
ler socialforvaltningen. Det var en tid, hvor data
blev indsamlet i meget begrænsede situationer.
Men i dag er det et fuldstændig andet game,
hvor data bliver indsamlet på kryds og tværs af
private og offentlige aktører, og hvor ingen har
et overblik over, hvad der foregår.
I april vedtog Europa-Parlamentet derfor – ef-
ter flere års hårde forhandlinger – en ny person-
dataforordning, der tager højde for internettets
8/9
betydning og udbredelse, og som stiller langt
skrappere krav til virksomhedernes og offentlige
myndigheders håndtering af data. Forordningen
træder i kraft i Danmark i maj 2018. Og Rikke
Frank Jørgensen opsummerer:
- I overskriftsform vil forordningen betyde:
Strammere sanktioner til virksomheder, der ikke
lever op til reglerne. De kan få bøder, som ud-
gør op til fire procent af den årlige omsætning.
Myndigheder og virksomheder skal udpege en
databeskyttelsesrådgiver. Der kommer også et
styrket europæisk tilsyn med, at reglerne over-
holdes.
- Retten til at blive glemt fastslås: Du får ret til
at få slettet oplysninger om dig selv, hvis infor-
mationerne er unødvendige i forhold til formålet
eller er ulovligt behandlet. Der vil komme skær-
pede krav til, hvor tydeligt og enkelt det skal
være for brugeren, hvad de samtykker til. Og
der vil komme et krav om ”Privacy by design”:
Hvis vi sætter et stort it-projekt i gang i Danmark
og ikke tænker privatliv og databeskyttelse ind
fra starten, så kan man efterfølgende komme
efter os.
- Forordningen fastslår meget tydeligt, hvor
vigtig borgernes ret til privatliv er. Man har lavet
noget, der siger: privacy, privacy, privacy. Og jeg
ser det som et vigtigt skridt i den rigtige retning,
selvom mange mener, at det oprindelige forslag
blev for udvandet undervejs i forhandlingspro-
cessen, siger Rikke Frank Jørgensen og under-
streger:
- De nye regler har fået meget stor opmærk-
somhed, ikke mindst blandt de amerikanske
virksomheder.
Og Pernille Tranberg supplerer:
- Hele signalet, forordningen sender, er super-
vigtigt. For det er et signal om, at du som bruger
har rettigheder omkring dine egne data. Og dét
vil gøre, at flere og flere bliver opmærksomme
på det her.
Det behøver ikke at være så problematisk
Men samtidig arbejder store dele af erhvervs-
livet i retning af større dataindsamling og mere
personalisering. For eksempel er nye tekno-
logier er i fuld gang med at erstatte cookies:
”Fingerprinting”-teknikker gør, at man med 99
procents sandsynlighed kan genkende en brow-
ser uden at installere en cookie på brugerens
computer.
Og Apples iBeacon-teknologi, der gør det
nemt at lokalisere smartphones indendørs, bli-
ver lige nu testet rundt omkring i landet. Hvis
brugerne giver lov, gør teknologien det muligt at
registrere deres færden rundt i eksempelvis en
lufthavn eller et storcenter. Disse bevægelses-
data kan samkøres med eksempelvis facebook-
data eller andre personhenførbare data, og der-
med danner de grundlag for markedsføring, der
ikke bare er personaliseret, men som også mat-
cher tid og sted.
Pernille Tranberg vurderer også, at vi snart vil
se avancerede former for ”prediction”: At re-
klamenetværkene bliver så intelligente, at de
kan forudsige vores behov og handlinger, takket
være de mange data.
Pernille Tranberg understreger dog, at regi-
strering af brugernes adfærd slet ikke behøver
at være så problematisk, som det ofte er i dag.
- Hvis det bliver transparent for brugerne, og
man ikke videresælger data til tredjepart, uden
at brugerne siger ja – og forstår, hvad de siger
ja til – så er der ikke noget problem. Der, hvor
der er et problem, er, når det sker bag bruger-
nes ryg, og når de ikke har kontrol over det, si-
ger hun.
Dataindsamlingen kan altså sagtens udføres
etisk forsvarligt, hvis den er fuldstændig trans-
parent og valgfri, og hvis den enkelte kunde ulti-
mativt har kontrollen over sine egne data, mener
hun.
- Transparens er et kæmpe nøgleord. Men det
bruger alle. Google og Facebook siger også, at
de er transparente, men det mener jeg ikke, de
er. Og jeg vil putte et lille ord ind foran: Ægte
transparens. Ægte transparens er, når dem, du
er transparente overfor, forstår, hvad det er, der
foregår. Det skal være muligt for dem at finde
ud af, hvad du ved om dem, siger Pernille Tran-
berg.
Pernille Tranberg giver også en række andre
råd til, hvordan man opnår en bedre dataetik
som virksomhed. For eksempel er det en rig-
tig god ide at gå ens tredjeparts-trackers efter i
sømmene, mener hun:
- Man skal tænke over: Vil jeg gerne have
en masse tredjeparts-trackers liggende på min
hjemmeside? For du risikerer at give data til dine
konkurrenter. Og er det en fantastisk god ide
at give andre viden om ens virksomhed og ens
kunders adfærd? Desuden risikerer du at få et
dårligt omdømme, hvis der er nogen, der siger:
Hold op, hvordan kan du vide det her om mig?”
Og så råder Pernille Tranberg til, at virksomhe-
der i almindelighed danner sig et overblik over,
hvilke data de deler med de amerikanske it-gi-
ganter.
- Hvis du for eksempel er et hospital, og du så
får nogle til at fortælle om deres børns kræftsyg-
dom på Facebook, så siger jeg bare: Tror du, at
de her børn har lyst til, at det står på nettet fore-
ver, at de har haft kræft som barn?
- Der er også rigtig mange virksomheder i dag,
der bruger Google Analytics. Det er et super
godt og effektivt måleredskab. Man skal bare
lige tænke: Hvorfor er det, det er gratis: Er det
OK, at Google får intenst kendskab til mine kun-
der? spørger Pernille Tranberg.
- Transparens er et kæmpe nøgleord. Men det bruger alle. Google og Facebook siger også, at de er transpa-rente, men det mener jeg ikke, de er. Og jeg vil putte et lille ord ind foran: Ægte transparens. Ægte transpa-rens er, når dem, du er transparente over for, forstår, hvad det er, der foregår. Det skal være muligt for dem at finde ud af, hvad du ved om dem, siger Pernille Tranberg.
KS på Folkemødet:
Big data– bæredygtighed,business ellerbig brother?Big data er over os. Men hvad betyder
det, at nogen ved så meget om os - for
os som borgere og kunder?
Kom til KS debatmøde i Akademikernes
Hus i Allinge lørdag den 18. juni kl 11.30.
Der er paneldebat med Pernille
Tranberg, Per Østergaard Jacobsen
og KS-formand
Per Lindegaard
Hjorth.
TEMA: Fag i forandring
Tekst / Thomas Møller LarsenFotos / shutterstock.com, estimote.com, microsoft.com, automatedinsights.com
teknologier, der vil forandre kommunikationsfaget Kommunikationsfaget befinder sig i et stormvejr af teknologisk udvikling, men hvad bliver det næste? Fem teknologieksperter nævner hver en teknologi, der vil forandre faget i de kommende år.
Den digitale strateg: Snapchat bliver det nye Instagram
5
Asger Laursen er it-arkitekt hos konsulenthuset
Novicell, der rådgiver virksomheder i digital stra-
tegi. Novicell er såkaldt platformuafhængige –
det vil sige, at de ikke er bundet op af bestemte
teknologier.
Asger Laursen nævner Snapchat som den tek-
nologi, kommunikationsmedarbejdere bør holde
mest øje med i de kommende år.
- Man siger, at Snapchat er det bedste medie,
hvis du vil have fat i de 14-34-årige. De har otte
milliarder snapchatvideoer, der bliver vist om da-
gen, og det stormer fremad, siger han.
Snapchat adskiller sig markant fra andre vide-
omedier, idet kernefunktionen er muligheden for
at sende korte, uredigerede videobidder, som
kun er tilgængelige i 10 sekunder.
- Snapchat er realtidskommunikation. Du får
kun et øjeblik, en lille essens. Og så bliver ind-
holdet hurtigt slettet igen. De to ting har fanget
de unge mennesker i en verden, hvor alting el-
lers er tilgængeligt på nettet altid og for evigt.
Og jeg tror, det kommer til at blive brugt rigtigt
meget corporate. Instagram bliver ved med
at være de her fine polerede billeder, mens
Snapchat bliver realtidsmediet.
Snapchat er i færd med at udvide konceptet
markant, og en række nye funktioner er på vej
for annoncører og arrangører af events. For ek-
sempel er en ny funktion blevet rullet ud i USA,
som gør det muligt for kunstnere, virksomheder
eller andre at oprette geospecifikke kanaler, som
kunder eller gæster kan uploade deres video-
bidder til. Dette kaldes for ”Geofilters”, og det
kommer snart til Europa.
- Aarhus Festuge vil for eksempel kunne købe
et Geofilter, der hedder ”Aarhus Festuge”. Så
kan alle, der snapper, submitte til den kanal. Og
så vil folk fra hele verden kunne sidde og følge
10/11
teknologier, der vil forandre kommunikationsfaget
Analytikeren: Facebook vil overtage virksomhedernes interne kommunikation
med i – live – hvad der sker til Aarhus Festuge,
siger Asger Laursen.
Arrangører og annoncører vil desuden kunne
mixe reklamer og content ind i kanalerne.
- Men jeg tror, man skal tænke i, at det ikke
bliver alt for poleret. Jeg tror, det vil bryde for
meget med brugeroplevelsen, hvis der kommer
en velpoleret Carlsbergreklame ind i mixet. I ste-
det vil der blive stillet krav om, at det er mere
ægte, mere live. Måske skal en Carlsbergrekla-
me bare vise en dåse, der bliver åbnet og sat til
en mund, og så står der: ”Find en Carlsberg i de
mange boder”. Videoerne bliver lettere at frem-
stille, men de vil kræve mere tankearbejde – i
forhold til den kontekst, de kommer ind i, vurde-
rer Asger Laursen.
Man skal dog være opmærksom på, at
snapchatvideoer skal filmes og produceres på
højkant, så de passer til en oprejst smartphone.
- Hvis der er ét produkt, jeg vil være op-
mærksom på som kommunikationsmedar-
bejder, så er det ”Facebook at Work”.
Sådan lyder det fra Jakob Sand, der er
chef for Corporate Finance hos det inter-
nationale revisionsselskab BDO. Til daglig
arbejder han med prissætning, køb og salg
af virksomheder på det globale it-marked
og skal derfor have en finger på pulsen i
forhold til de nyeste teknologitrends.
”Facebook at Work” er en fuldstændig
kopi af Facebook. Den er alt det, Facebook
er, bare på indersiden af firewallen. Den
eneste forskel er, at den kun virker internt
i virksomheden. Ellers har man alle de
funktioner, man kender fra Facebook. Vi er
betatestere i BDO, og det eksploderer lige
nu. Vi er ved at rykke al vores interne kom-
munikation derover.
- Så man skal begynde at forstå, at Face-
book ikke bare er et produkt, man skal
bruge eksternt. Det bliver også et redskab,
man kan bruge til den interne kommuni-
kation. Der kommer til at blive en taleplat-
form, en telefoniplatform, en chatplatform
og alt muligt andet.
Men der findes jo en hel række syste-
mer, der allerede fungerer glimrende til in-
tern kommunikation?
- Ja, men hvis der er ét kommunikati-
onssystem, der har vundet verden, så er
det Facebook. Alle de andre systemer skal
du sætte dig ind i først. Her tager det dig
ét sekund at se, hvad der sker.
I øvrigt er ”Facebook at Work” i sagens
natur mobilvenligt.
Hvis du får ret i din antagelse, hvad
kommer det så til at betyde for indholdet?
- Jeg tror, det betyder, at hvor man nor-
malt har været vant til en intern kommuni-
kation, der var mere styret og kontrolleret,
så vil ”Facebook at Work” emulere den
virkelige verden. Dét, der bliver sladret om
på gangene i virksomheden, kan du ikke
skjule længere. Og så må man acceptere,
at man også skal konkurrere for likes på in-
dersiden af firewallen.
Der findes dog muligheder for at styre
kurateringen af indholdet, så for eksem-
pel beskeder fra direktøren altid lægger sig
øverst.
KOM magasinet anbefaler dog, at man
læser Facebooks privatlivspolitik grundigt
igennem, inden man lægger hele virksom-
hedens kommunikation i it-gigantens hæn-
der.
Klaus Æ. Mogensen er seniorforsker ved Insti-
tuttet for Fremtidsforskning. Da KOM magasinet
beder ham om at nævne en teknologisk trend,
der vil forandre kommunikationsfaget i de kom-
mende år, lyder svaret: automatisering.
- Vi vil se, at mere og mere journalistik og
kommunikation bliver automatiseret, siger han.
- Automatoversættelse er for eksempel på vej
til at blive ganske god. Google Translate bliver
bedre og bedre og mere kontekstbaseret, og
der findes langt bedre oversættelsesprogram-
mer end Google Translate. Og nu begynder det
også at virke fra tale til tale. Jeg har en gratis
Google app.: ”Voice Translator Free”: Du indta-
ler en sætning. Så oversætter den til tekst. Og
hvis man synes, teksten er god nok, kan appen
Tiden, vi bruger med vores smartphones, tord-
ner i vejret. I flere lande bruger befolkningerne
i dag mere tid på at browse på deres smart-
phones, end de gør på desktop-computere. Og
udviklingen er først lige begyndt, vurderer Per
Østergaard Jacobsen, der er ekspert i digital
markedsføring og ekstern lektor ved Copenha-
gen Business School. Hvis han skal pege på én
teknologi, der vil forandre kommunikationsfaget
i de kommende år, bliver det mobilen og de nye
muligheder, der er på vej til den.
- Mobile devices er ved at blive en slags
joysticks til vores liv, og de bliver i højere og hø-
jere grad providere af information, kommunika-
tion og betalingsmuligheder. Og du vil i stigende
Markedsføringseksperten: Hold øje med lokationsbaseret kommunikation til smartphones
Fremtidsforskeren: Større dele af produktionen bliver automatiseret
grad kunne bruge smartphones som marke-
tingsplatforme – for eksempel hvis du begynder
at bruge de forskellige sensorer, der er på mar-
kedet, eller som er under udvikling. I takt med at
vi bliver mere og mere reklameresistente, skal
virksomhederne blive stadig mere relevante og
målrettede i deres budskaber. Og lokationsba-
seret kommunikation bliver noget, alle vil sigte
efter.
Per Østergaard Jacobsen henviser blandt an-
det til beaconteknologien: små indendørs radio-
sendere, der gør dig i stand til at kommunikere
til smartphones, baseret på hvor de befinder sig
i butikken, museet eller lufthavnen. Teknologien
bliver lige nu testet i supermarkeder, storcen-
læse den op. Jeg testede den, og det virkede
faktisk ganske godt – så længe man holder sig til
korte tekster og taler klart og tydeligt.
- Vi er der ikke helt endnu. Men om nogle år
er vi der.
- En beslægtet trend er robotjournalistik. Nu
kan man sætte computere til at skrive nyheder
fra et jordskælv allerede i det øjeblik, det sker.
En computer får data fra seismografer og for-
fatter selv en pressetekst: ”Det måler så og så
meget på Richterskalaen og så videre.” Jeg kan
også forstille mig, at vi kommer til at se anmel-
delser af rockkoncerter, som er skrevet af com-
putere på baggrund af tweets og så videre. Det
er relativt nemt at sætte et program til at følge
et hashtag.
tre, hospitaler og lufthavne over hele verden.
Og indenfor få år vil nye former for ”proximity”-
teknologier komme på banen (proximity betyder
nærhed), som vil skabe helt nye muligheder for
personaliseret og lokationsbaseret kommunika-
tion til smartphones.
Hvad vil det betyde for indholdet?
12/13
Kim Bleshøy Nielsen driver virksomheden In-
tertisement, der leverer interaktivt medieind-
hold til alt fra møbelkæder til museer. Da KOM
magasinet spørger ham, hvilken teknologi kom-
munikatører skal holde mest øje med i de kom-
mende år, lyder svaret: augmented reality.
De første forbrugerudgaver af augmented
reality vil være briller, der blander tredimensio-
nel computergrafik med computergrafik direkte
i dit synsfelt. Vi kender det fra Google Glass: en
primitiv prototype på augmented reality, som
Google lancerede for udviklere i 2013. Siden da
har teknologien taget et par kvantespring. Mi-
crosoft har for eksempel vakt store opsigt med
deres nye teknologi Hololens, der placerer na-
turtro tredimensionel grafik i rummet foran dig.
Og snart kommer nye devices, som skyder illu-
sionerne direkte ind i den gule plet i øjet.
- Der er ikke nogen tvivl om, at det bliver helt
vildt stærk som medie. Det er noget af det, de
helt store drenge arbejder med, siger Kim Bles-
høy Nielsen og henviser til Google, Apple, Face-
book og så videre.
- Meget af den information, vi ellers får på
vores smartphones i dag, vil blive flyttet op i en
brille. Jeg har for eksempel første generation
af Googles Glass. Og når jeg tager en cykeltur
med brillen på, har jeg en pil ude foran øjet, der
viser ruten – uden at det distraherer mig.
Han vurderer dog:
- Jeg tror, der går to-tre år, før vi begynder at
mærke nogle consumermodeller.
Hvad vil det betyde for kommunikatører?
- Hvis man putter informationer ind foran din
almindelige hverdag, så bliver det meget, me-
get vigtigt at koge budskaber ned til essenserne
– mere end vi har gjort tidligere. Og det bliver
super vigtigt, at vi får budskabet øverst, siger
Kim Bleshøy Nielsen.
Han vurderer desuden, at erhvervslivet vil
være mindst lige så interesseret i augmented
reality, som forbrugerne vil. Bygge- og anlægs-
industrien er en af de brancher, der viser mest
interessere lige nu, fortæller han.
Augmented Reality er beslægtet med de Vir-
tual Reality-headsets, der i de seneste måneder
er blevet lanceret af virksomheder som Sam-
sung, HTC og Oculus, der er ejet af Facebook.
Når du tager headsettet på, bliver dit synsfelt
omsluttet af et tredimensionelt, virtuelt univers.
- Men jeg tror, at augmented reality bliver den
stærkeste kommunikationsplatform – fordi du
med augmented reality ikke mister forbindelsen
til den virkelige verden på samme måde, som
du gør med virtual reality, siger Kim Bleshøy
Nielsen.
Fremtidsforskeren: Større dele af produktionen bliver automatiseret
Et af de mest populære systemer på mar-
kedet er Wordsmith, som er udviklet af
Automated Insight. Systemet kan selv
producere tekster, hvis det bliver fod-
ret med de data og oplysninger, der skal
kommunikeres ud. Systemet benyttes
af medievirksomheder som Associated
Press og yahoo. Og i en reklamevideo lo-
ver Automated Insight:
- Ligegyldigt hvilken industri du arbejder
i, lader Wordsmith dig skabe et ubegræn-
set antal af artikler, rapporter eller andre
stykker indhold på den tid, det tager at
skrive bare ét – ved hjælp af data.
Interaktionsdesigneren: Augmented reality bliver vildere end virtual reality
- Man skal være mere skarp, relevant
og målrettet – og hurtigere – i sine bud-
skaber. I langt de fleste tilfælde vil du
være tvunget til at formulere dig mere
i korthed. Og vi kommer nok til at se et
mere afstumpet sprog, siger Per Østerga-
ard Jacobsen.
TEMA: Fag i forandring
Tekst / Kenneth Grothe Toustrup Fotos: Carsten Snebjerg og Kristian Holm
14/15
dygtighed skal nok blive opdaget
Hvis du drømmer om at komme på bureau og sætte fut i
karrieren, så får du her et tip fra direktøren på et af landets
største bureauer: Tænk lidt mindre på karrieren, og
vær realistisk, sød og skarp – så kommer det
helt af sig selv. Og så kan et praktikophold
være en rigtig god investering.
- Vi er blevet kendt for at arbejde med strategi,
så mange skriver i deres ansøgning, at de rigtig
gerne vil lave kommunikationsstrategi. Det er
bare ikke en typisk junioropgave. Skriv i stedet
ærligt, hvad du interesserer dig for, og hvad du
mener, du kan bidrage med, der hvor du er nu.
Du må meget gerne have store ambitioner og
drømme om fremtiden, og fortæl os endelig om
dem, men prøv også at fortælle realistisk, hvor
du er her og nu, fortæller Espen Højlund, admi-
nistrerende direktør i Advice, der selv indledte
karrieren som praktikant på Advice, som er et
af landets største bureauer med mere end 100
ansatte i fl ere forskellige forretningsområder, og
hvor du kan arbejde med blandt andet PR, PA,
marketing og branding, sociale medier, analyse
og udvikling af digitale platforme og services.
Bemandingen består af folk med vidt forskellige
studieretninger, og både merkantile, humanisti-
ske, samfundsvidenskabelige, tekniske, analy-
tiske og kreative baggrunde er repræsenteret i
huset.
Praktikvejen er den største rekrutteringskanal
Opskriften på en interessant profi l er, ifølge
Espen Højlund, en kombination af en faglig bal-
last og lysten til at prøve nye ting af.
- Vi henter jævnligt seniorfolk, der har en vel-
etableret faglig profi l. For eksempel en dyb spe-
cialist, en sælger med et stort netværk eller en
generalist med ledererfaring. Men vores absolut
største kilde til rekruttering er praktikvejen, og
altså de talenter vi selv udvikler. Praktikanterne
er en af vores nøgler til succes. Vi udlærer rigtig
Opskriften på en interessant profi l
er, ifølge Espen Højlund, der er
administrerende direktør i Advice,
en kombination af en faglig ballast
og lysten til at prøve nye ting af.
Faglig profi l
Marie Louise Plenborg
Jeg kendte ikke så meget til bureauverdenen på for-hånd og havde egentlig en ide om, at jeg skulle sidde med noget politisk eller i en interesseorganisation. Gennem mit stu-die og et studiejob i Fødevareministeriet hørte jeg om Advice. Jeg syntes, det lød spændende, så derfor tænkte jeg, at jeg ville prøve det af.
Titel: Consultant, Public Relations
Vej i Advice: Praktikophold på 2. seme-
ster af kandidatstudiet, derefter ansat
som student og fastansat januar 2016
Uddannelse: Retorik
Faglig profi l
Jacob A. Pedersen
Jeg er altid gået efter at arbejde med kommunikation, men valgte at læse statskundskab på grund af min interesse for politik og samfundsforhold, og fordi uddannelsen gav gode jobmuligheder. I mit kommunikationsfaglige arbejde drager jeg også stor nytte af den forståelse, jeg har fået for samfundet via mit studie. Mine kom-munikationsfaglige kompetencer har jeg opsamlet gennem frivillige jobs og studenter-jobs. Med min uddannelse kunne jeg også have arbejdet med public affairs eller analyse, men jeg gik efter PR for at komme til at skrive en masse.
Titel: Project Associate, Public Relations
Vej i Advice: Praktikophold i efteråret 2015 og i dag ansat som student
Uddannelse: Statskundskab, mangler speciale
- Han forklarer videre, at man også skal overve-
je, om man tænder på bureaulivet, der er præ-
get af forandring, skiftende kunder og skiftende
opgaver i højere grad, end hvis man arbejder på
kundesiden. Du arbejder ikke på den samme
sag hver dag, og har dermed ikke samme mulig-
hed for fordybelse. Som konsulent på et bureau
får du til gengæld mulighed for at prøve både
mange kundetyper og facetter af kommunikati-
onsfaget, og det skal du kunne trives med.
Sådan kommer du i betragtning
Udover faglig ballast er det også en fordel, hvis
man har været ude og prøve noget andet end
læsesale og eksamener.
- Hvis du har arbejdet på et galleri, været fri-
villig i Røde Kors, drevet en kaffebar eller noget
andet, så kigger vi også på det. Vi leder efter
noget af det, man ikke får ved at sidde hjemme
med næsen i en bog. Det betyder ikke, at vi ikke
også ser på karakterer, men vi kan sagtens fi nde
på at vælge en, der har lavet et spændende pro-
jekt og måske ikke har fokuseret så meget på
gennemsnittet, siger Espen Højlund og under-
streger, at det kan være svært at gennemskue,
hvor man skal bruge krudtet for at kvalifi cere sig
bedst muligt til et job.
- Det er måske svært, hvis du stadig læser,
men prøv at se på, hvilken rolle du har på stu-
mange, som bliver her, og vi tager også anden
bølge, hvor ansatte er ude og lave noget andet
nogle år og kommer tilbage igen. Og her søger
vi typer, der er ambitiøse med deres fag og har
viljen og modet til at udfordre sig selv hos os.
Derudover skal du have de basale færdigheder
på plads. Man skal kunne skrive på et vist ni-
veau, og det er langt fra alle, der kan det, siger
Espen Højlund.
Faglig profi l
Espen Højlund
Jeg havde ingen som helst ide om karriere, og det var helt tilfældigt, at det blev Advice, og at det blev ledelse. Jeg var sent ude med at søge praktikplads, og de havde stadig et opslag oppe. Mit eneste andet job var som brandmand.
Titel: Administrerende direktør i Advice
Vej i Advice: Begyndte i 2001 som prak-
tikant. Blev derefter ansat som konsu-
lent og i 2008 som administrerende di-
rektør
Uddannelse: Film og Medievidenskab
Faglig profi l
Anne Kyster Hvelplund
Jeg ville gerne læse journalistik, men faldt for koblingen mellem kom-munikationen og det tekniske. Egentlig havde jeg aldrig troet, at jeg skul-le blive projektleder, men der er mere i rollen, end jeg havde forestillet mig. Hver dag har jeg overlap med de andre områder i huset og trækker på formidling og tekst, som jeg også har i bagagen fra min uddannelse.
Titel: Advisor og marketingansvarlig, Digital and Mobile
Vej i Advice: Seks måneders praktikophold i det tidligere Advice Digital, seks må-
neders ansættelse som student og derefter fastansat
Uddannelse: Kommunikation og it
dieprojekter og på studiejobbet. Er du den, der
koordinerer, retter kommaer eller fi nder på nye
vinkler til projektet? Det kan være et godt pej-
lemærke for, hvor du er god, og det vil vi gerne
høre mere om, siger Espen Højlund.
Lidt som at score i baren
Espen Højlund opsummerer, at det, der skiller
sig ud i bunken af ansøgere, er dygtighed og ly-
sten og evnen til at gå ind i andres faglighed og
virkelighed.
- Du skal være sød og skarp – empatisk og
dygtig. Du skal være realistisk om dit faglige ni-
veau, men samtidig må du også gerne have no-
get blod på tanden, mod og ambition. Vær ærlig
om det, du kan og det, du ikke kan. Det er lidt
som at score i baren. Hvis du prøver for hårdt,
så dur det sjældent, men omvendt skal man lige
have en kam i håret og gøre sig umage. Det er
en fi n balance, og det samme gælder jobsøgnin-
gen hos os.
16/17
TEMA: Fag i forandring
Tekst / Anne NimbFoto / Jørgen Christian Wind Nielsen
de indkredser kommunikationsfagets udfordringerVed du, hvad din chef tænker på om natten? Er du blæksprutte eller generalist? Hvor gode er kommunikationsuddannelserne til at uddanne folk i det, der faktisk er behov for? Er kommunikation ét samlet fag eller mange beslægtede? Mangler vi et samlende kommunikationsmiljø? Spørgsmålene var mange og debatten levende, da Kommunikation og Sprogs Ekspertpanel mødtes for første gang for at diskutere kommunikationsfagets muligheder og udfordringer.
Hvis du tænker nogle år tilbage og så sammen-
ligner de kommunikationsopgaver, der bliver løst
i dag – og mængden af dem – med dengang, er
det tydeligt, at kommunikationsfaget har udvik-
let sig med nærmest eksplosiv fart. Som Stina
Vrang Elias, direktør i DEA og medlem af KS’
Ekspertpanel sagde, da panelet mødtes for at
tale om kommunikationsfagets udfordringer og
muligheder her for nylig:
- For 10 år siden da jeg startede i DEA, var der
ingen ansat til kommunikation. Nu er der fem.
Og senere supplerede hun i forhold til frem-
tiden: - der vil være kommunikations-opgaver,
som vi slet ikke kan forudse i dag.
Det er relevant at diskutere vores unge fag,
netop fordi det er ungt, og fordi det stadig er til
diskussion, hvad kommunikation er, og hvad fa-
gets kerne er. Vi er fortsat søgende i forhold til,
hvad faget egentlig byder ind med, hvor bredt
det kan forstås, og hvad det betyder, for eksem-
pelfor værdiskabelsen i virksomheder og organi-
sationer.
Så længe vi stadig med jævne mellemrum
kan se negative artikler i medierne, som sætter
spørgsmålstegn ved det voksende antal kom-
munikatører, så længe er der et ekstra stort be-
hov for at diskutere det fundament, faget hviler
på, forståelsen af det, og hvad dets kernefaglig-
hed er.
Det vil sige: Hvad er grundstrukturen indenfor
kommunikation? Hvad er kernefagligheden?
Ens grundfaglighed består af analyseredska-
ber og en evne til at sætte sig ind i nye værktø-
jer. At kunne analysere: ”Du kan ikke lære en
løsning, du kan lære en vej”.
Er der tale om et samlet kommunikationsfag,
eller er der varianter indenfor faget?, spurgte pa-
nelet og foreslog, at vi får specialiseret faget ud
på at have mange delfagligheder: tekster, social
media, procesfacilitering, visuel tænkning, kul-
turformidling, PA, organisationskommunikation
og events. Og at kommunikatørerne har kompe-
tencerne til at bringe disse i spil.
Blandt andet for at få en debat som den har
KS nedsat Ekspertpanelet, hvor vi sætter emner
som ovenstående til debat og beder om eksper-
ternes vurderinger og forslag til løsninger.
Debatten i Ekspertpanelet samlede sig om
fem problemkredse, da de mødtes for første
gang:
• Forretningsforståelse
• Branding–generalistversusspecialist
• Fagligtindholdikommunikationsuddannelserne
• Internationalisering–fremmedsprog–kultur-
forståelse
• Etik–troværdighed–tillid–gennemsigtighed
– tilsløring
Her får I nogle citater fra debatten:
Forretningsforståelse
Det er ikke nok for kommunikatører at forstå
kommunikation. De skal forstå forretningen.
Det var der enighed om i panelet. Men hvad
er forretningsforståelse?
”Forretningsforståelse er at sætte sin viden i
spil til gavn for noget andet end sig selv”.
Sådan blev det defineret af panelet, som ud-
dybede med, at potentialet ligger i at vise, at
man interesserer sig for helheden. Ikke fordi
kommunikationsfolk ikke forstår det, men det
kræver, at man tænker på andet end kommuni-
kation. Det kræver dannelse. At man engagerer
sig og tager ansvar. At man er proaktiv og ikke
bare siger ja til ledelsens ønsker.
18/19
de indkredser kommunikationsfagets udfordringer
På den måde bliver kommunikationen forret-
ningsunderstøttende og forretningsdrivende.
Kommunikationsfolk skal vide, hvad direktøren
tænker på om natten. Og de skal have kompe-
tencer til at vide, hvordan organisationen kan
løse sine problemer. Og så handler det om at
kunne analysere, fordi løsningen kan være for-
skellig, selvom problemformuleringen er den
samme.
Der blev også peget på, at kommunikatører
har ekstremt mange muligheder. Men de skal
byde sig til. Hvis direktionen ikke ved, hvad man
kan bruge kommunikationsfolk til, må de selv
melde sig på banen.
Og hvad med at vi fik en brandslukningsen-
hed, hver gang nogen har et synspunkt om, at
nu bliver der brugt for mange penge på kommu-
nikation?
Branding – generalist versus specialist
Kommunikationsfagets problem er, at det er
generisk brandet, som om der er tale om én,
samlet gruppe af artsfæller. Men faget er i vir-
keligheden ikke generisk. Det består af mange
forskellige dygtige specialister. Så vi har en op-
gave i at sige, at vi skal væk fra det generiske
brand. Vi skal give billedet af generalistkompe-
tencen modstand, for vi er ikke nogen, der kan
lidt af hvert.
- Der er stor forskel på at være social media-
ansvarlig og være rådgiver for direktionen, påpe-
gede panelet.
Og det er da også sådan i dag, at folk kommer
ind i kommunikationsfaget fra alle mulige steder,
og at der sker en cross over for kommunikation
og mange andre fagligheder.
KS Ekspertpanel fra venstre: Mie Femø, Anna Leclerc Vrang, Mikkel Jørnvil, Per Lindegaard Hjorth, Alex Klinge, Simon Møberg Torp, Sine Nørholm Just, Ole Wiberg og forrest Stina Vrang Elias.
Panelet anbefalede, at vi får lavet en differentie-
ring. Der er en bred kommunikationsfaglighed,
som med fordel kunne deles op. Der er nogle,
der skal kunne skrive og nogle, der skal kunne
noget andet.
Nogle i panelet mente, at der bliver uddannet
for mange blæksprutter, og at der er stor forskel
på deres niveauer. Andre påpegede, at vi sag-
tens kan tale om den manglende kontur som en
udfordring, men der er også mange, der gerne
vil have alle muligheder åbne. Man kan også
sige, at det er noget af kommunikationsfagets
force, at man uddanner så bredt.
Og mange virksomheder har også brug for
blæksprutter…
Et andet synspunkt gik på, at det er et pro-
blem for kommunikationsfaget, at så mange vil
det. På den anden side kommer vi ikke udenom,
at der skal uddannes mange. Mange forhold kal-
der på det: Involvering, transparens, digitalise-
ring, globalisering.
- Der er kommunikation alle vegne. Det er
et paradoks, at man på den ene side hører, at
”kommunikation er spild af penge”, på den an-
den side er det god ledelse, hvis en leder kom-
munikerer godt, sagde en paneldeltager.
Fagligt indhold i kommunikationsuddannelserne
Cykler alle de mange kommunikationsuddannel-
ser rundt i de samme ting? Hvor gode er de til at
uddanne folk i det, der faktisk er behov for?
Det er på uddannelserne, at fagets grundfag-
lighed skabes. Men hvad er den fælles grund-
faglighed, der kommer ud af de mange forskel-
lige uddannelser så?
Panelet var enige om, at der skal være en
bund af noget generalistisk – en værktøjskasse
bestående af nogle fælles forståelser og fælles
begreber.
Og så skal vi diskutere, hvornår specialiserin-
gen begynder. Er det, når man arbejder i en be-
stemt branche eller med bestemte kanaler, for
eksempel social media? Der er fl ere kommuni-
kationsfagligheder, og det skal der tages højde
for på uddannelserne.
Der er også nogle, der skal være den eneste
kommunikatør i en lille virksomhed, og der er
nogle, der skal være social media-ansvarlige i en
virksomhed med 50 kommunikationsfolk.
Vejen til løsningen af spørgsmålet om grund-
faglighed kunne således være, at vi fi k en bred
BA med specialisering på overbygningen. For
der kan umuligt være et facit, der siger, at vi en-
ten går specialist- eller generalistvejen. Der er
brug for begge dele, mente panelet.
Internationalisering – fremmedsprog – kulturforståelse
Hvad er vigtigst? At være dygtig til dansk? Lige
så god til engelsk? Eller at kunne andre sprog?
Et synspunkt var, at de skal være lige så dyg-
tige til engelsk som til dansk, for virksomheder-
ne har engelsk som koncernsprog. Men andre
sprog er også relevante.
- Vi har masser af internationale samarbejder,
og det er mange andre sprog end engelsk, der
skal til, påpegede en paneldeltager.
Men når man taler om sprog, er det måske
mere kulturforståelse, også for kommunikations-
folk der, for eksempel i kommuner, skal kommu-
nikere til forskellige etniciteter.
Så der var enighed om, at kultur er vigtigt. Virk-
somhederne gør forretning på mange markeder,
og nogle af de vigtigste forandringer i virksomhe-
derne er netop internationalisering, og det behov
der er for at kende kultur, værdier og den grund-
fortælling, der binder organisationen sammen.
Etik – troværdighed – tillid – gennemsigtighed – tilsløring
En af paneldeltagerne havde spurgt sin pres-
sechef, hvad der er fagets største udfordringer.
Han mente etik. Etik som en del af det analyti-
ske apparat der kan øge tilliden til kommunika-
tion, som både skal være skarp og klar. For kom-
munikationsfaget har en vigtig opgave med at
skabe tillid. Man kan for eksempel spørge om
kommunikation bidrager mere til konfl ikt end til
klarhed og forståelse?
Kommunikation og Sprogs Ekspertpanel
Formålet med Kommunikation og Sprogs Ekspertpanel er at sætte fokus på kommunikations-
og sprogfaget i en erhvervsmæssig kontekst. Ekspertpanelet drøfter, hvordan kommunikati-
ons- og sprogfaget kan medvirke til at styrke dansk erhvervsliv, skabe innovation, vækst og
nye arbejdspladser.
Panelet diskuterer, hvordan kommunikations- og sprogfaget indgår som værdiskabende ele-
ment i forretningsprocesser i virksomhederne og i erhvervslivet, samt hvordan faget bidrager
til at skabe et dynamisk samspil mellem erhvervslivet og det omgivende samfund, både natio-
nalt og internationalt.
Medlemmerne er fagligt højt profi lerede personer, der, med baggrund i deres forskellige pro-
fessionelle platforme, kan udtale sig indsigtsfuldt og autoritativt.
Medlemmerne af Kommunikation og Sprogs Ekspertpanel:
Alex Klinge Professor, institutleder Department of Int. Business Communication, CBS
Anna Leclerc Vrang Konsulent Dansk Industri
Helle Petersen Lektor, ph.d., MPO, Kommunikationsforsker og –rådgiver RUC
Jesper Højberg Christensen Bestyrelsesformand Advice A/S
Kresten Schultz Jørgensen Adm. Dir. Lead Agency
Mie Femø Nielsen Professor Det Humanistiske Fakultet, KU
Mikkel Jørnvil Nielsen Intern kommunikationsdirektør TDC
Ole Wiberg Bestyrelsesformand Hedorfs Fond
Per Østergaard Jacobsen Ekstern lektor mm. CBS, Marketing
Peter Kastberg Lektor Aarhus Universitet
Rikke Groth Nielsen Idemager Teach First
Simon Møberg Torp Dekan Det Humanistiske Fakultet, SDU
Sine Nørholm Just Lektor CBS
Stina Vrang Elias Adm. Dir. DEA og FUHU
20/21
Tjek KS’ lønstatistik for studerende.Det bør du tjene.
Passer pengene?
KRKR
Forberedelse er det vigtigste skridt til en god lønforhandling.
Få hjælp til løn forhandlingen.
Vi er kun et telefonopkald væk 33 91 98 00.
TJEKLISTE INDEN DIN
LØNSAMTALE
Få styr på dine resultater,
så du kan præsentere dem
for chefen.
Kend din chefs interesser,
forbered dit udspil og dine
argumenter.
Find ud af, hvad du vil
være tilfreds med – kend
din smertegrænse.
Er der andet end løn, du er
interesseret i at få med fra
forhandlingen?
TEMA: Fag i forandring
Tekst / Kenneth Grothe ToustrupFoto / Maersk Line
du skal være god til at navigere på alle platforme
2322/23
De sociale medier er blevet en fast del af den typiske stillingsbeskrivelse, og listen med kompetencekrav bliver længere og sværere at tjekke af. En karrierevej indenfor kommunikation og marketing kræver ikke alene en solid kommunikationsfaglig baggrund, men i høj grad også evnen til at navigere på alle medieplatforme.
Nyhedsbrev, hjemmeside, bladproduktion,
PR og intranet er blandt de velkendte discipli-
ner, som fortsat skal passes og plejes. Men der
er kommet flere bolde i luften, og det skyldes
blandt andet de sociale medier. Der er langt fle-
re platforme at forholde sig til, og hvis de skal
spille sammen, kræver det, udover et solidt tag
i den traditionelle værktøjskasse, også et strate-
gisk overblik i højere grad end tidligere.
- Som kommunikationskonsulent skal du i dag
kunne begå dig på mange platforme, og selvom
det fortsat er en forudsætning, at man kan skri-
ve og formidle godt, så skal man samtidig også
have et strategisk overblik. Historierne findes i
hele virksomheden og kan fortælles af mange
forskellige personer og på mange forskellige
platforme. Det er konsulentens opgave at holde
styr på det, så her skal man kunne noget mere
end at producere. Du skal være den, der ser mu-
lighederne og samler ledelsen og kollegerne om
en retning. Det er ikke en ny rolle i kommunika-
tionsafdelingen, men den er langt mere udtalt
i dag, hvor vi har så mange platforme, fortæller
Annette Agerdal-Hjermind, udviklingskonsulent
og ph.d. i sociale medier og virksomhedskom-
munikation, UCN Act2Learn og ekstern lektor
ved Institut for Erhvervskommunikation, Aarhus
BSS, AU.
- Før du taler om, hvordan du griber de socia-
le medier an, skal du tænke dig om. Det er en
klassisk fejl at gøre det til en strategi i sig selv
at være på Facebook. Hvorfor vil du være der?
Hvem vil du tale med? Her plejer jeg at henvise
til POST-modellen. People, objectives, strate-
gy og technology. Se på målgruppen – hvem er
dine kunder eller stakeholders? Du kan nemt til-
trække de forkerte, og der skal ikke mere et en-
kelt tweet eller facebookopslag til at sætte gang
i en shitstorm, siger Annette Agerdal-Hjermind
og understreger, at håndteringen af de sociale
medier er meget mere end indholdsproduktion.
- Der er en tendens til, at der kommer flere
head of-stillinger, for eksempel head of social
media. Det er en titel, der signalerer et fagligt
ansvar og antyder, at her skal man gå forrest og
drive et område i organisationen. I tillæg til head-
of og det strategiske lederskab har man fortsat
produktion til sociale medier og de øvrige medi-
er, og her er en typisk titel community manager.
Begge funktioner er vitale, men tendensen er
som sagt, at der kommer mere fokus på strategi
og ikke kun produktion ind i den typiske stillings-
beskrivelse, siger Annette Agerdal-Hjermind.
Kulturen skal følge med
Succes på de sociale medier kræver, at hele or-
hente input hos eksperter og fagfolk i virksom-
heden. Der er brug for direkte kommunikation,
og den person, der sidder med ansvar for dia-
logen, skal have mandat til at reagere. Det skal
også være en, der kan facilitere og samle, for
eksempel få hele kulturen drejet væk fra en luk-
ket og kontrollerende tilgang henimod at slippe
tøjlerne noget mere. Både ledelse og medarbej-
dere skal være parat til at afgive kontrol, men
samtidig tage styringen og kommunikere på en
anden måde. På de sociale medier fortæller man
både de gode og de dårlige historier, og det skal
blå og konservative Mærsk på de sociale medier, hvor du er åben, kreativ og afgiver kontrol
ganisationen bakker op, at ressourcerne bliver
prioriteret hos ledelsen, og kulturen følger med.
- Du kan ikke være aktiv og åben på Facebook,
hvis kulturen er lukket. Hvis der dukker en kritisk
historie op, er der sjældent tid til langsomme-
lige beslutninger på direktionsgangene og til at
Mere strategi og mindre produktion
Ifølge Annette Agerdal-Hjermind er det en klas-
sisk fejl, at man gør det til en strategi i sig selv
at komme på Facebook. Den blotte tilstedevæ-
relse risikerer at give slagside, hvis ikke man er
gearet til at agere på mediets præmisser.
24/25
Mærsk Line på de sociale medier
Virksomheden har i dag mere end 1,1
millioner følgere på Facebook, og blandt
følgerne er interesseorganisationer,
medarbejdere og potentielle medarbej-
dere, konkurrenter, leverandører, myn-
digheder og entusiaster, der følger ship-
ping.
Twitter: Mere end 120.000 følgere
LinkedIn: Mere end 150.000 følgere
Instagram: Mere end 45.000 følgere
Derudover bruger Mærsk Line også en
Flickr- og en Vimeokonto til at uploade
billeder og fi lm, blandt andet fra events i
virksomheden.
kulturen være gearet til, siger Annette Agerdal-
Hjermind.
Da blå Mærsk afl ivede myten
Annette Agerdal-Hjermind peger på Mærsk Line
som et godt eksempel på, hvordan det lykke-
des en stor organisation at udkomme på en lang
række sociale medier.
- Mærsk afl ivede myten om, at btb-virksom-
heder ikke skal være på de sociale medier. De
havde et klart mål om at komme tættere på kun-
derne og satte derfor gang i en større indsats.
Man kommer ikke tættere på kunderne ved at
komme på Facebook, og i en virksomhed som
Mærsk må det udspringe af et kulturskifte. De
sociale medier skulle integreres i kulturen og
den øvrige kommunikation. For eksempel fandt
de ud af, at Twitter var et godt medie til dialog
med pressen, LinkedIn kunne man bruge til at
nå nogle af kernekunderne. På Instagram og Pin-
terest kunne man opbygge et visuelt univers,
for mange tager billeder, når de møder den blå
stjerne rundt omkring i verden. Facebook blev et
meget stærkt medie til employer branding, siger
Annette Agerdal-Hjermind.
Jonathan Wichmann, der i dag er partner og
medstifter på bureauet Wichmann/Schmidt, blev
i 2011 ansat til at opbygge en social media-af-
deling - en nyoprettet afdeling og funktion, der
skulle etablere Mærsk Line på de sociale me-
dier.
- At Mærsk Line gør sin entré på de sociale
medier er på fl ere måder en modsætningsfyldt
tanke - blå og konservative Mærsk på de sociale
medier, hvor du er åben, kreativ og afgiver kon-
trol. Det er ikke værdier, man typisk forbinder
med virksomheden. Processen handlede derfor
ikke kun om at etablere afdelingen, men om at
få kulturen pejlet ind på en ny retning, fortæller
Jonathan Wichmann.
Du kommer ikke afsted med bureaukrati
I projektets etableringsfase gik tiden med at ud-
vikle strategier og planer og ansatte folk til den
nye afdeling. Men det var afgørende, at projek-
tet ikke måtte trække ud.
- Jeg ville ikke risikere at bruge et år på at skit-
sere og budgettere opgaven frem og tilbage. Vi
skulle derudaf. Jeg fi k plads i kommunikations-
afdelingen og kunne derfra selv forme stillingen.
Det skulle være en legende form, og jeg vidste
på forhånd, at det var nødvendigt med frie hæn-
der for at realisere visionen om at komme tæt-
tere på kunderne. Hvis du skal spørge om lov
højere oppe i systemet, hver gang du skal rea-
gere på noget, så kan du ikke fungere på de so-
ciale medier. Det kræver opbakning og tillid, og
det fi k jeg hos Mærsk. For eksempel fortalte vi
også de dårlige historier, som da et af skibene
sejlede en hval ned, og det kræver, udover frie
hænder, også, at kulturen er med og bakker op.
Vi begyndte i Mærsk Line og endte i Group, der
dækker alle forretningsenhederne i virksomhe-
den, fortæller Jonathan Wichmann, der kunne
trække på en kandidat i litteraturvidenskab og er-
faring fra blandt andet Weekendavisen, hvor han
har arbejdet som journalist, og en årrække som
tekstforfatter på bureau.
- Der er en tendens til, at der kommer fl ere head of-stillinger, for eksempel head of social media, siger Annette Agerdal-Hjermind. Foto: Fotograferne Vesterbro i Aalborg
- Hvis du skal spørge om lov højere oppe i systemet, hver gang du skal reagere på noget, så kan du ikke fungere på de sociale medier, siger Jonathan Wichmann. Foto: Sisse Dupont
TEMA: Fag i forandring
Tekst / karin Feit Almberg
kan konvolutten stadig bruges?Det postomdelte brev lever stadig. Ligesom den fysiske bog gør det. Og den fysiske butik. Der er en nærhed ved at rive en konvolut op og folde et brev ud. Naturligvis helst et brev med et positivt budskab. Og gerne med ens eget navn og adresse udenpå. Men duer brevet overhovedet i disse digitale tider? Hvad kan brevet, som de andre medier ikke kan? Og hvordan fungerer det sammen med de digitale og sociale medier?
-
Vi har adresser og navne på hver enkelt kunde, fordi vi jo laver syns-
prøver og skal journalisere, siger marketingchef – Briller, Poul Kuhberg,
Synoptik. I alt 900.000 brugere er registreret med navn, adresse og tele-
fonnummer.
- Ja, det er dejligt! bekræfter marketingchefen, som er helt klar over
værdien af så stor en database. Men han er også meget bevidst om ikke
at udpine kunderne med henvendelser, blot fordi man kan. Synoptik hol-
der sig til at sende kampagnebreve ud til hele kartoteket tre-fi re gange om
året.
Brillekæden deler udsendelserne op i tre grupperinger: 1) Tilbud 2) Ser-
vicering 3) Uddannelse. Den sidste kategori kan for eksempel være at
gøre opmærksom på problemer med UV-stråler, som man netop har gjort i
den seneste postomdeling.
- Vi må ikke diagnosticere, så vi kan ikke orientere om øjensygdomme
og den slags, men netop UV-stråler, årsager til træthed, hovedpine, pro-
blemer med at se 3D-fi lm og den slags må vi gerne orientere om i vores
breve.
Poul Kuhberg har den erfaring, at breve tillægges mere værdi end e-
mails.
- Måske fordi vi er gamle, siger han og tilføjer skyndsomst:
- Men det er vores kunder også. Størstedelen er 40 år og opefter. Hold-
ningen til breve er formodentlig aldersrelateret, men vi bruger e-mails, når
vi kommunikerer om særligt aktuelle emner, så det veksler lidt. Desuden
har vi ikke e-mailadresser på alle kunder.
Udformningen af selve brevet vælger Synoptik at gøre så neutral som
muligt.
- Der er ikke noget bimle-bamle på forsiden, siger Poul Kuhberg. Brevet
holdes helt enkelt, typisk som et A4-brev på en side, sat klassisk op og
lagt ind i en A5-kuvert med rude. Tonen i brevet er formel og informeren-
de, snarere klinisk end venskabelig. Den lokale Synoptik står som afsen-
der, ikke med underskrift, men kun med navn.
- Man kunne sagtens sætte en underskrift ind, men folk ved jo alligevel
godt, at det er kunstigt. Så hellere lade være, siger Poul Kuhberg.
Marketingchef - Briller, Poul Kuhberg, Synoptik:
Vi sender breve til 900.000 personlige adresser
26/27
kan konvolutten stadig bruges?
Hos ejendomsmæglerkæden EDC Gruppen A/S udsen-
der man breve til samtlige husstande fi re gange om året.
Brevene er udformet, så de ligner almindelig post, men
der er tale om adresseløse forsendelser uden navn og
adresse.
- Vi har prøvet mange forskellige modeller igennem
årene, og vi måler altid på responsen, siger kommunika-
tionschef, cand.merc. Jan Nordmann, EDC Gruppen A/S.
- Vi ved, at fi re-fem procent af husejerne går i salgs-
tanker på et givet tidspunkt. Når vi udsender til 1,6 – 1,8
millioner husstande, får vi som regel et par tusinde tilba-
gemeldinger, som de lokale ejendomsmæglere kan følge
op på. Målet med vores breve er at få mulighed for at
komme ud til et salgstjek og en vurdering af ejendom-
men. Det er jo fra ejendomssælgerne, vores indtjening
kommer. De er vores kunder. Men brevene tjener også
som langsigtet branding, og vi hører tit den historie, at
folk hiver de gamle breve op af skuffen, når ejendoms-
mægleren senere inviteres ud i hjemmet. Folk gemmer
brevene.
Der er ingen formel
Ifølge Jan Nordmann eksperimenterer EDC meget med
selve brevenes udseende og fremtoning.
- Vi har prøvet afsindigt mange varianter – kuverterede
og ikke kuverterede og så videre. Det er ikke sådan, at vi
har fundet en fast form, som virker bedst. Det er svært,
og markedet er jo ikke stillestående. Ting forandrer sig
hele tiden, så vi tilpasser os løbende. Men vi har erfaret,
at der gerne må være en vis mængde tekst i brevet. Det
skal ikke bare være en kort besked om, at ”nu er renten
lav, så det er et godt tidspunkt at sælge”. Men der må
endelig heller ikke være for meget. Det gider folk ikke.
EDC har altid et personligt foto og navn på den lokale
ejendomsmægler som afsender af brevet. Men ordlyden
er ens, uanset om brevene sendes ud i Horsens eller i
Hellerup.
- At gøre brevene endnu mere personlige med adres-
sat og frimærke ville på ingen måde kunne betale sig
rent økonomisk, mener Jan Nordmann. I hvert fald ikke
for de landsdækkende udsendelser. De lokale ejendoms-
mæglere har deres egne selvstændige tiltag. Men her
er det jo lidt nemmere simpelthen selv at smide breve i
postkassen på en udvalgt vej.
Kommunikationschef, cand.merc. Jan Nordmann, EDC Gruppen A/S:
Folk gemmer brevene i skuffen
Kommunikationschef, Morten O. Nielsen, PostNord*:
Nogen har brugt tid på at skrive et brev til dig
Det er en af de mest udbredte misforståelser,
at breve har størst effekt over for ældre mål-
grupper, jeg vil nærmest sige tværtimod, siger
kommunikationschef Morten O. Nielsen, Post-
Nord*.
- De unge er ikke vokset op med breve på
samme måde som ældre. Det er muligvis for-
klaringen på, at de unge er mest overraskede,
når de modtager et brev i postkassen. Jo mere
digital målgruppen er, jo større er overraskel-
seseffekten, mener Morten O. Nielsen. Da Post
Danmark gennemførte en analyse af dansker-
nes julekortvaner i november sidste år, viste tal-
lene, at der på et i forvejen højt niveau var lidt
fl ere 18-34-årige (75 procent) end + 65-årige (72
procent), der foretrak personlige julekort frem
for digitale julehilsner (Kilde: PostNord og TNS
Gallup).
Morten O. Nielsen mener ikke, at brevets
styrke som medie skyldes følelsen af, at ”der er
nogen i den anden ende”.
- Den følelse får man faktisk bedre via digitale
medier, hvor man får et svar så hurtigt, at der
nærmest er tale om en dialog, siger han.
- Glæden ved brevet ligger snarere i, at nogen
har sat sig og brugt tid på at skrive et fysisk brev
til dig. Det fysiske brev forbindes med ro til at
kigge tingene igennem og måske se på indhol-
det sammen med for eksempel ægtefællen. Vi
havde en kæk medarbejder herinde, der sagde,
at når man åbner sin e-mail og ser hundredvis af
ulæste e-mails, så bliver man træt. Og når man
ser et brev i sin postkasse, så bliver man glad.
Et eksempel på en glad brevhilsen dukkede
op i mange brevkasser dette år ved påsketid,
da SuperBrugsen sendte barnligt ”håndskrev-
ne” kuverter indeholdende gule, udstansede
gækkebreve til medlemmernes
postkasser. Afsenderen stod
med prikker, og hintet dukkede
først lidt senere op i tv-reklamer,
så man var sikker på at blive
gættet. Når brevet blev afl eve-
ret i forretningen, fi k kunden
en æske med to marcipanpå-
skeæg. Og ja, så var relationen
forhåbentlig lidt stærkere, og
kunden købte forhåbentligt også sine varer i bu-
tikken den dag.
Bogen om brevet
Ifølge bogen ”Det bevidste brev”, som Post
Danmark selv har udgivet med kommunikations-
rådgiver og ph.d. i retorik, Anne Katrine Lund,
som forfatter, udtaler fremtidsforsker Anne
Skare Nielsen fra Future Navigator, at ”Jo mere
teknisk verden bliver, jo mere har vi brug for
”touch””. I samme bog fremfører kommunika-
tionskonsulent hos Nordea Liv & Pension, Helle
Dahl, at ”Brevet er særligt vigtigt til emner, som
kunderne ikke af sig selv interesserer sig for.
Og pension er et godt eksempel. Det bliver for
fjernt for mange mennesker, hvis de ikke får no-
get fysisk i hånden, som de kan forholde sig til”.
Brevet kan også være en slags match med
kundens egne valg af medie. ”Hvis kunden har
valgt at sende et brev, svarer vi også i et brev”,
siger kommunikationsdirektør Mette Honoré,
Telia Danmark A/S i samme bog.
Kombinationen er det optimale
- De dygtigste virksomheder kombinerer medi-
erne med stor omtanke, siger Morten O. Niel-
sen. Nogle gør det virkelig godt, og de benytter
sig af, at der sendes færre breve nu end tidli-
gere. Det giver større opmærksomhed til dem,
der holder ved. Både Anders Fogh i sin tid, og
sidste år også Socialdemokraterne, har benyttet
sig af fysiske breve. Vi har endda netbutikker,
som er begyndt at udsende deres budskaber
fra hjemmesiden som print gennem adresselø-
se forsendelser. Det optimale match ser vi hos
de af vores kunder, som gør meget ud af, at få
alle kommunikationskanaler til at spille sammen
indbyrdes. Når medierne linker med hinanden,
får man en større samlet effekt. Det er jo ikke et
enten eller, siger Morten O. Nielsen.
For nogle år siden introducerede PostNord en
app ved navn ”Postkortet”. Den giver mulighed
for at kombinere det digitale medie med det fy-
siske. I al sin enkelhed ved at man tager et bil-
lede med sin mobil, hvorefter man via appen får
sendt motivet som billede på et fysisk postkort
til en given modtager. Ifølge Morten O. Nielsen
er denne app i stigende brug. Der er i princippet
intet til hinder for, at appen kan anvendes kom-
mercielt. Eventuelt som en kampagne i kombi-
nation med Instagram.
*Post Danmark er en del af PostNord.
28/29
Creative Director, Partner Nicholai Reinseth, Magnetix - Digital Customer Interaction:
Brevet skal hjælpe til noget, du alligevel ville gøre
- Vi har masser af kunder, hvor vi kombinerer fysiske breve med digitale kanaler. Breve egner sig rigtig godt til
i forvejen anerkendte relationer. Det gælder for eksempel, når Tivoli sender breve til deres årskortholdere. Fordi
vi kan se, om kortet har været brugt meget eller måske slet ikke, kan vi matche engagementet, når vi sender
breve ud for at få kunderne til at forny kortet, siger Creative Director, Partner Nicholai Reinseth, Magnetix -
Digital Customer Interaction.
- Vi benytter vores viden om kunderne bedst muligt og sender aldrig samme budskab til alle. Uanset mod-
tager sender vi stort set aldrig et brev ud uden en opfordring til noget, man skal gøre. Du kan næsten sige, at
der er en ”knap” nederst i brevet. Typisk er opfordringen relateret til at gå videre via en digital kanal i form af
web-shoppen eller et digitalt servicecenter. Brevet som marketingmedie alene er vi ikke begejstrede for. Den
fysiske nærhed og intimitet kan nemt virke fl ad og negativ, hvis man har et tomt budskab. Kommunikationen i
brevet skal bruges for at vise, at nogen vil hjælpe dig med noget, du alligevel ville gøre.
Brevet har ”staying power”
- Du skal skrive i en tone, der ikke kun rammer bran-
det, men også kunden. Ordlyden i brevet vil være
forskellig alt efter vores viden om kunden, siger Ni-
cholai Reinseth. - For Tivoli laver vi ofte teasere til
kommende forlystelser og sender gavekort med i
kuverten, så kortholderne gratis kan prøve en ny for-
lystelse for eksempel. Og selv om brevene går ud
i november, gemmer folk gavekortene helt frem til
april, når Tivoli åbner. ”staying power” – holdbarhed
er også et af brevenes fortrin i modsætning til e-
mails. Hvis en e-mail ikke er åbnet inden to dage, ry-
ger den bagud, og ingen går tilbage for at åbne den.
- Et brev vil typisk linke til digitale kanaler og ikke
til at møde fysisk op i butikken. Det gode ved digi-
tale kanaler er, at der aldrig er kø. Det er den bedste
serviceoplevelse. Men det er altafgørende, at det
bliver en lækker oplevelse for kunden at gå ind på
de digitale medier. Det skal være en god og nem
kunderejse, siger Nicholai Reinseth.
- Hvis man leder kunden personligt ind i butik-
ken, har man ikke tilstrækkelig kontrol. På net-
tet kan vi sikre, at kunden tilbydes relevante til-
købsmuligheder, og vi kan følge op og registrere i
databasen.
Konsulent hos BRO Kommunikation, Henrik Hillestrøms råd til bloggere:
vær gavmild- Det grundlæggende er, at bloggen skal have et formål. Du skal vide præcis,
hvad du vil blogge om. Din eller virksomhedens blog skal skabe og vedlige-
holde relationer gennem videndeling. Dit fokus skal være gavmildt, og der skal
være en bonus ved at følge bloggen. Du skal arbejde bevidst på at bygge en
relation op, før du begynder at sælge noget som helst. Salget må ikke fylde for
meget, for så bliver relationen uligevægtig. Formålet er at hjælpe læseren og
gennem en dialog at afklare, hvad han eller hun bakser med derude. Relationen
og tilliden opbygges ved, at du bidrager med viden og erfaringer, som er rele-
vante, og som læseren vitterligt ønsker at få. Det er en ”bottom up”-situation,
hvor læseren af sig selv får lyst til at købe, når tiden er moden, siger Henrik Hil-
lestrøm, der er konsulent hos BRO Kommunikation og redaktør på bureauets
blog.
- Du ville jo heller ikke brase ud i din have med en skål fuglefrø og råbe: Jeg
har fuglefrø herovre, kom, og spis! Der går lang tid, inden tilliden er opbygget,
og den etableres på basis af et interessefællesskab.
- På vores egen blog har vi analyser, der afklarer, hvad vores brugere har af
udfordringer i dagligdagen. Det er denne dialog og interesse, som vi honorerer.
Først skaber vi relevansen og nærheden. Med den følger tilliden, siger Henrik
Hillestrøm.
Troværdigheden af et budskab øges, når det kommer fra en person, der selv har samme interesser eller indsigt som brugeren og samtidig er på forkant med emnet. Derfor er blogs blevet en udbredt form for personlig, virtuel relation og en af de metoder, der har forandret kommunikationen, så det ikke kun er de professionelle kommunikatører, der kommunikerer. Alle kan gøre det, og den fælles interesse for et emne er samlingspunktet.
TEMA: Fag i forandring
Tekst / Af karin Feit Almberg
troværdighed under étdi
alog
, næ
rhed og
insp
irat
ion,
vid
en,
bloggere giver brugerne, hvad de har savnet:
30/31
troværdighed under ét
Et af kriterierne for en blogs succes vil derfor
ofte være, at man selv brænder for emnet. Jo
mere nuanceret, jo mere er der naturligvis at
skrive om. Men der er masser af eksempler på,
at selv de mest enkle emner kan tiltrække læse-
re. Hvis bare emnet er vigtigt nok for brugerne,
og hvis bare de fi nder værdi og udvikling i rela-
tionen.
Hyppigheden er vigtig
En af forskellene på blogs og hjemmesider er, at
en blog opdateres hyppigere end en hjemmesi-
de. Og den er mere personlig. Men en blog kan
sagtens være en del af en hjemmeside.
- Der er mere dialog og liv på en blog. På vo-
res blog producerer vi et indlæg en gang om
Henrik Hillestrøm: - Du skal tænke sådan på det, at du blogger for andres skyld. Man skal ville hinanden det godt. Det er styrken ved bloggens format, at man leverer noget, der kan bruges.
Regler for reklame på en blog
For nylig har Forbrugerombudsmanden
udgivet en række gode råd til blogge-
re. - Der er ikke ændret i reglerne, siger
fuldmægtig hos Forbrugerombudsman-
den Marie Asmussen. - Men vi har set
et behov for at afklare, hvornår der er
tale om skjult reklame, og hvordan man
kan markere reklamen tydeligt og der-
med lovligt. Retningslinjerne og de mest
almindelige spørgsmål og svar til emnet
fi ndes på Forbrugerombudsmandens
hjemmeside.
Der er stor forskel på, om omtalen
sker på eget initiativ eller efter aftale
med en udbyder
Hvis et blogindlæg er reklame i mar-
kedsføringslovens forstand, skal blog-
indlægget tydeligt være markeret som
reklame. Det følger af markedsføringslo-
vens §4: ”En reklame skal fremstå såle-
des, at den klart vil blive opfattet som en
reklame uanset dens form og uanset, i
hvilket medium den bringes.”
Aftaler du med virksomheden, at du
skriver om et produkt på din blog, vil om-
talen være reklame for produktet, fordi
hensigten med omtalen på din blog er at
fremme salget af produktet. Det er un-
derordnet, hvordan du og virksomheden
indgår en aftale om omtale af virksom-
heden eller produktet. Aftalen kan være
skriftlig, mundtlig eller stiltiende. Det vil
for eksempel være reklame, hvis du om-
taler en virksomhed/virksomhedens pro-
dukt og linker til virksomhedens webs-
hop og modtager betaling for enten klik
på linket eller klik på linket, som fører til
køb (affi liate link).
Det vil også være reklame, hvis du har
aftalt med en virksomhed, at du får pro-
center ved køb af produkter i virksom-
heden for efterfølgende at omtale pro-
dukterne på din blog. Hvis du omtaler
produkter på eget initiativ og altså uden
nogen form for aftale med virksomhe-
den, der sælger produkterne, vil din om-
tale ikke være en reklame.
Kilde: Forbrugerombudsmanden.
ugen. For at gøre vores læsere opmærksomme
på det sender vi dem en e-mail, der skal give
dem lyst til at læse. Teksten her er reelt lige så
vigtig som blogindlægget, for den skal meget
hurtigt gøre modtageren nysgerrig. Man skal
helst sidde med følelsen af at gå glip af noget
vigtigt, hvis man ikke klikker på linket og tjekker.
Skuffes forventningen, bliver det derimod en
kortvarig relation, siger Henrik Hillestrøm.
- Du skal tænke sådan på det, at du blogger
for andres skyld. Man skal ville hinanden det
godt. Det er styrken ved bloggens format, at
man leverer noget, der kan bruges. Man skal
sørge for at vide noget om modtagerne. Giv en-
delig plads til, at alle kan svare og komme med
kommentarer og gode råd. Det er kun en for-
del, at der opstår debat følgerne imellem, siger
Henrik Hillestrøm. Hos BRO Kommunikation har
man valgt ikke at have annoncering fra tredje-
part på bureauets blog. - Mange efterspørger
det, eller de vil gerne komme med gæsteindlæg,
som vi så lægger en kanal til. Men det er noget,
vi er på vagt overfor, siger han. - Troværdighe-
den kommer altid i første række.
Facebook, LinkedIn og Twitter bruges til at di-
rigere trafi k over til bloggen, hvilket især er vig-
tigt over for brugere, der ikke abonnerer fast på
bloggen, men som alene følger bureauet via de
øvrige medier.
BRO Kommunikation rådgiver om le-delse, strategi, tekst, marketing, sam-arbejde, overbevisning samt gen-nemslagskraft. Bureauet har sin egen omfattende blog om emnet kommu-nikation. Bloggen har omkring 23.000 unikke følgere. Se mere på bro-blog.dk.
- En blog skal udstråle liv. Jeg plejer at sige,
at læserne følger bloggeren – ikke bloggen. En
blog skal altid være personlig. Jeg er ikke privat,
når jeg skriver. Men min personlighed skinner
tydeligt igennem. Læseren identifi cerer sig med
bloggeren, og man bliver en slags virtuel ven-
inde, siger Lisbeth Kiel Bjerrum, som står bag
bloggen ”It’s Fashion Baby” med 40.000 unikke
følgere. Selv om hun er personlig som afsen-
der, lægger hun vægt på at holde sit privatliv for
sig selv. - Jeg skriver om produkter. Og det er
altid produkter, som jeg selv kan lide, har købt
eller godt kunne tænke mig. Kommunikationen
fungerer som en dialog, hvor mine læsere stiller
spørgsmål, og jeg svarer. Vi er i øjenhøjde med
hinanden. Man kan næsten tale om en social
relation. Jeg skriver i en vedkommende tone,
men jeg skriver ret formelt. Måske på grund af
min baggrund som jurist. Det falder mig ikke na-
turligt at skrive ”hi hi” og ”kys-kys”. Det er der
mange andre, der gør. De bruger både slang og
bandeord. Men mine læsere ville føle sig talt
ned til, hvis jeg gjorde det samme. Det er min
mening og mine tanker, de er interesserede i.
Lisbeth Kiel Bjerrum ser ikke sig selv som en kri-
tisk produktanmelder med både ris og ros.
- Jeg er ikke smagsdommer, understreger
hun. - Jeg skriver om de ting, jeg kan lide selv.
Det er den subjektive historie, mine følgere vil
læse.
Personlige fotos
Lisbeth Kiel Bjerrum gør stor brug af fotos på
sin blog. Men hun søger for, at det er fotos, hun
selv har taget, så personligheden skinner igen-
nem også på den visuelle del. Hvis hun en sjæl-
den gang bliver nødt til at bruge et produktfoto
fra en virksomhed, laver hun en collage eller sør-
ger på anden måde for, at udtrykket stadig frem-
står hjemmelavet. Hun skriver aldrig om et pro-
dukt, som hun ikke selv har haft i hånden.
- Nogle gange bliver jeg bedt om at omtale
et produkt, men jeg gør det aldrig, hvis jeg ikke
selv interesserer mig for det og har mærket på
det.
Det bedste råd Lisbeth Kiel Bjerrum kan give
til andre, der vil starte en blog op, er at have en
oprigtig interesse for emnet.
- Du skal brænde for det. Relationerne holder
ikke, hvis du gør det for at tjene penge, siger hun.
- Nå du starter op, arbejder du gratis og lever
alene af din egen begejstring. Indtjeningen kom-
mer først senere. For at øge kendskabet kan du
sørge for at omtale din blog på øvrige sociale
medier, og du kan gå ind på blogs med samme
emnekategorier og kommentere hos dem også.
Med henvisning til din egen blog. Det er der
ingen, der bliver sure over, tværtimod. På den
måde støtter bloggerne hinanden, siger Lisbeth
Kiel Bjerrum.
- Læserne vælger ikke kun én blog, de følger
gerne 20 blogs om det samme emne.
- Hvis du og dine indlæg skal frem i lyset, må
du derudover søgeordsoptimere på emnerne.
Og det gælder ikke kun i opstarten, hvor ingen
kender dig endnu. Hver eneste gang, jeg laver
et nyt indlæg, bruger jeg tid på at vælge de ord,
som vil lede hen til min tekst, hvis emnet goog-
les. Det tager næsten lige så lang tid som at
skrive selve indlægget, siger Lisbeth Kiel Bjer-
rum.
- Men det betaler sig. Og det er med til at hol-
de liv også i de gamle indlæg. Lisbeth Kiel Bjer-
rum har skrevet et indlæg tilbage fra 2009 om at
købe det første par sko til sit barn. På grund af
søgeordene er det stadig et af hendes mest læ-
ste indlæg. - Det betaler sig virkelig at bruge tid
på søgeordsoptimering. Og hvis der kommente-
res meget, kommer teksten yderligere op i ræk-
kefølgen.
Bloggeren skal have total frihed
Lisbeth Kiel Bjerrum benyttes ad hoc som fød-
selshjælper hos virksomheder, der ønsker at
lave deres egen blog. Her understreger hun be-
tydningen af, at bloggerens personlige form pas-
ser godt til virksomheden.
- Virksomhederne spørger ofte, hvor meget
de må blande sig. Jeg svarer dem, at de slet
ikke skal blande sig. De skal turde at give blog-
geren ansvar for at styre dialogen på sin egen
måde. Ellers konfl ikter troværdigheden med
konceptet. Et godt match mellem bloggerens
form og virksomhedens stil er derfor nødvendig,
så virksomheden kan give bloggeren den nød-
vendige frihed.
- En god blogger er kendetegnet ved at have
holdninger, som formidles i et personligt sprog,
siger Lisbeth Kiel Bjerrum.
- Man mærker straks, hvis virksomheden sid-
der lige bagved og styrer. Det fjerner enhver
form for troværdighed.
Lisbeth Kiel Bjerrum er ved at opbygge et fo-
rum for bloggere.
- Vi mangler et fælles ståsted, som understre-
ger fagligheden og sørger for, at vi stilles lige
så godt som andre journalister, siger hun. - Der
er brug for at gøre op med fordommen om, at
bloggere er 15-årige piger, der vil have gratis
shampoo.
”It’s Fashion Baby” er en blog om mode og børn, men Lisbeth Kiel Bjer-rum spreder sig også udover emner, der har med bolig og have at gøre. Hun har været fuldtidsblogger i syv år og tjener penge på de aftaler, hun ind-går med leverandørerne af de omtalte produkter. Bloggen har 40.000 unikke følgere. Se mere på itsfashionbaby.dk.
Lisbeth Kiel Bjerrum: - Virksomhederne spørger ofte, hvor meget de må blande sig. Jeg svarer dem, at de slet ikke skal blande sig. De skal turde at give blog-geren ansvar for at styre dialogen på sin egen måde. Ellers konfl ikter troværdigheden med konceptet.
Ejer af bloggen ”It’s Fashion Baby”, Lisbeth Kiel Bjerrums råd til bloggere:
vær personlig
32/33
ks EfteruddannelseNy SAMARBEJDSAFTALEKS har indgået en ny samarbejdsaftale med kur-
susvirksomheden Incento, der blandt andet til-
byder kurser i netværks- og procesledelse. Som
medlem af KS får du 15 procent rabat på kur-
serne hos Incento. Incento arrangerer også virk-
somhedskurser. Se konkrete kurser på kommu-
nikationogsprog.dk eller besøg incento.com/
incentoNetværks- og procesledelse i praksisPå dette 6-dages kursus i netværks- og proces-
ledelse tager vi fat i to markante temaer: net-
værksorganisering og procesfacilitering.
Du lærer at bringe dig selv i spil som net-
værksleder og facilitator, og du får en række
metoder til at designe netværksprægede orga-
nisationsformer samt teknikker til at facilitere
processer i netværk.
København, 12. september 2016
incentoProjektledelse i praksisSom projektleder skal du skabe resultater og ud-
vikling for både organisation og mennesker.
Det kræver sikker brug af analyse- og planlæg-
ningsværktøjer, men også kendskab til værktø-
jernes begrænsninger og ikke mindst viden om,
hvordan du som projektleder kan bringe alterna-
tive kompetencer og metoder i spil i situationer
præget af social, organisatorisk og politisk kom-
pleksitet, hvor traditionel styring med regneark
og modeller kommer til kort.
København, 12. september 2016
Aros kurserSucces med salg på FacebookLær at omsætte opdateringer til salg.
Træt af at svede over annoncer og face-
bookopslag uden nogen mærkbar effekt? Er du
færdig med at sidde og vente på kunder eller
medlemmer, der ikke kommer? Kickstart allere-
de i dag jeres onlineudbytte med vores intensi-
ve kursus i salg og marketing på Facebook, hvor
du også kan høre om underviserens kampagner,
der giver en ROI på 400 procent eller mere!
København, 13. september 2016
Aarhus, 21. september 2016
dansk kommunikationsforeningRelationsbrandingNye metoder til at arbejde strategisk med rela-
tioner og få styr på branduniverser og brandam-
bassadører, der kan styrke organisationens om-
dømme.
Branding er under hastig udvikling – som teo-
retisk disciplin såvel som i den praktiske udøvel-
se i virksomheder og organisationer. Mange ste-
der er produkt- og corporate branding på retur til
fordel for en mere involverende og interessent-
baseret relationsbranding. Men hvilke værktøjer
og metoder er de mest effektive til at styrke or-
ganisationers brand og omdømme?
København, 13. september 2016
Aros kurserSucces med salg på FacebookLær at omsætte opdateringer til salg.
Træt af at svede over annoncer og Face-
bookopslag uden nogen mærkbar effekt? Er du
færdig med at sidde og vente på kunder eller
medlemmer, der ikke kommer? Kickstart allere-
de i dag jeres onlineudbytte med vores intensi-
ve kursus i salg og marketing på Facebook, hvor
du også kan høre om underviserens kampagner,
der giver en ROI på 400 procent eller mere!
Translatørernes sprogtræningEngelsk: ForsikringsterminologiSidder du i et job, hvor du skriver tekster eller
oversætter tekster indenfor forsikring, er det her
et kursus for dig.
Du får ny viden og praktiske værktøjer til dit
arbejde med at oversætte eller tekstrevidere
tekster indenfor forsikring.
København, 22. september 2016
danske sprogseminarerDansk korrekturlæseruddannelse – grundlæggendeSkriver du meget? Læser du også korrektur på
andres tekster? Har du nu og da problemer med
at rette, fordi du er usikker med hensyn til, hvad
der er sprogligt korrekt? Eller oplever du ofte, at
du ved, du har ret, når du læser korrektur, men
at du ikke kan finde belæg for dit synspunkt?
København, 26. september 2016
danske sprogseminarerDansk korrekturlæsningSkriver du meget? Læser du også korrektur på
andres tekster? Har du nu og da problemer med
at rette, fordi du er usikker med hensyn til, hvad
der er sprogligt korrekt? Eller oplever du ofte, at
du ved, du har ret, når du læser korrektur, men
at du ikke kan finde belæg for dit synspunkt?
Hvis du kan svare ja til nogle af disse spørgsmål,
har vi det helt rigtige kursus til dig.
København, 27. september 2016
danske sprogseminarerIntensivt kursusforløb i engelsk økonomisk oversættelseHvis du beskæftiger dig med at oversætte øko-
nomiske og finansielle tekster mellem dansk og
engelsk, er vores nye kursusforløb lige noget
for dig.
København, 27. september 2016
dansk kommunikationsforeningInfografik – omsæt data og information til visuelle historierInfografik og datavisualisering synes at være på
mange folks læber for tiden. Men hvorfor egent-
lig? Hvad er det infografikken kan og hvordan?
Med dette kvik-kursus på tre timer får du af-
mystificeret og indblik i infografikkens princip-
per og discipliner. Du får en bedre forståelse af,
hvordan du kan omsætte data og information til
effektiv og visuel formidling. Du bliver klogere
på, hvad begrebet infografik egentlig dækker
over, best-practice for proces og udformning af
en infografik, samt en masse inspiration på om-
rådet.
København, 05. oktober 2016
Det sker! Efteruddannelse i Kommunikation og Sprog
Læs mere, tilmeld dig, og se flere kurser i
efteruddannelseskalenderen på
www.kommunikationogsprog.dk
Du skal bruge din fagforening så meget, du kan.
PhotoshopMandag 3. okt 13:00 – 17:00 KøbenhavnOnsdag 12. okt 11:00 – 15:00 KøbenhavnMandag 24. okt 13:00 – 17:00 KøbenhavnOnsdag 26. okt 13:00 – 17:00 AalborgTirsdag 1. nov 13:00 – 17:00 OdenseOnsdag 2. nov 13:00 – 17:00 AarhusFredag 4. nov 13:00 – 17:00 København
IndesignFredag 7. okt 13:00 – 17:00 KøbenhavnMandag 10. okt 13:00 – 17:00 KøbenhavnTorsdag 13. okt 13:00 – 17:00 OdenseTirsdag 25. okt 13:00 – 17:00 AalborgTorsdag 3. nov 13:00 – 17:00 Aarhus
SEO/Google Adwords Onsdag 5. okt 16:30 – 17:30 Webinar
Excel for kommunikatører Fredag 14. okt 16:30 – 17:30 WebinarTirsdag 11. okt 13:00 – 17:00 CBS København
Google AnalyticsMandag 31. okt 16:30 – 17.30 Webinar
Videokommunikation
– alt om iMovieMandag 7. nov 16:30 – 17:30 Webinar
Selvfølgelig skal du med på vores gratis kurser, når du vælger at blive medlem af Kommunikation og Sprog.
Photoshop, InDesign, SEO/Google Adwords, Google Analytics, Excel og iMovie er blot et lille udpluk af det, vi har på kursusplakaten.
Du får et kursusbevis, når du har deltaget på vores kurser. Så dit cv spiller, når du skal søge studiejob. Din kommende chef forven-ter, du kan det.
Der åbnes for tilmelding torsdag 15. september kl. 11:00
Du skal være medlem af KS for at deltage.Vær klar på kommunikationogsprog.dk,
når vi åbner for tilmeldingerne – der er rift om pladserne.
GRATISMEDLEMSKAB I
6 MDR
Er du forsikret? KS gør dig Tryg
Flyt dine forsikringer til Tryg – og få rabat og flere fordele
Ring 7021 6444
Få en af landets billigste indboforsikringer gennem Tryg hos Kommunikation og Sprog
Aalborg 46 kr./md.
Odense 65 kr./md.
København og Aarhus72 kr./md.
S T U D
Jeg har vind i håret efter at have cyklet et par
kilometer med god fart ind i en stille gade midt
i Aalborg Centrum, hvor jeg stiller min cykel og
bevæger mig op på 1. sal. Jeg har nemlig sat
Anne-Sophie Petersen stævne til en snak om li-
vet som studerende, samt hvordan et medlem-
skab af Kommunikation og Sprog har bidraget
til, at Anne-Sophie i dag er blevet stærk på InDe-
sign og Photoshop, er trænet i at afholde events
og har frivilligt arbejde stående på cv’et.
Hej Anne-Sophie! Vil du ikke fortælle lidt om dig selv?
Jeg er specialestuderende og skriver på nuvæ-
rende tidspunkt mit speciale om krisekommu-
nikation. Det er virkeligt spændende, og det går
stille og roligt – vi er godt med i forhold til vores
tidsplan, og det giver altid en rar overskudsfølelse.
Fordi jeg netop nu skriver speciale, forventer jeg
snart at blive færdig på Aalborg Universitet, hvor-
for jeg så småt er begyndt at søge job. Det bliver
spændende og også en lille smule skræmmende,
sådan lige pludselig at være færdig efter fem år.
Jeg er meget åben over for forskellige jobmu-
ligheder, da jeg efter fem år på skolebænken glæ-
der mig til at anvende den lærte teori i praksis.
Jeg er medlem af Kommunikation og Sprog,
og jeg er faktisk også involveret som frivillig i
Kommunikation og Sprogs regionale bestyrelse
i Nordjylland, hvor jeg er med til at lave arrange-
menter for medlemmer, og hvor jeg har fået et
større netværk gennem bestyrelsesarbejdet.
Derudover er jeg også frivillig for Fødselsdags-
kompagniet, hvor jeg er med til at arrangere
fødselsdage for børn, hvis forældre ikke selv har
Det er et perfekt match med mine kompeten-
cer og min uddannelsesbaggrund. Udvalget af
arrangementer er super godt – jeg kan faktisk
rigtig godt lide, at Kommunikation og Sprog er
specialiseret, jeg føler mig ikke bare som en drå-
be i havet – man får faktisk den personlige op-
levelse, fordi KS giver indtryk af en flad struktur.
Det har jeg blandt andet været heldig at opleve
gennem mit frivillige arbejde i KS’ bestyrelse i
Nordjylland.
Har du deltaget i nogle af vores arrangementer, og hvilket ét ville du ikke have været foruden?
Jeg deltager jævnligt i arrangementer, både
fordi jeg er med til at arrangere nogle af dem i
Nordjylland, og også fordi jeg synes, de er vildt
spændende. Photoshop og InDesign ville jeg
ikke have været foruden. De har givet mig nogle
faglige kompetencer, som jeg kan skrive på mit
cv, og det er især disse kurser, som virksomhe-
derne efterspørger, når man kigger på de for-
skellige studiejobs. Derudover synes jeg, at virk-
somhedsbesøg er sjove, fordi jeg synes, det er
fedt at komme bag kulisserne i en virksomhed.
Det har jeg blandt andet oplevet ved et virksom-
hedsbesøg i Aalborg lufthavn, hvor jeg fik indblik
i deres kommunikationsstrategi og overvejelser-
ne i en stor virksomhed.
Når du ikke skriver speciale, hvor er du så?
Jeg hjælper gerne til i min fars havecenter i Ran-
ders, Vestrup Havecenter. Jeg er som sagt et
stort familiemenneske, så jeg er ret glad for at
være sammen med min familie. Ellers bruger
muligheden for det. Når jeg ikke skriver speciale
eller laver frivilligt arbejde, så slapper jeg af med
at hækle og se reality – og så elsker jeg at bruge
min fritid på kæreste, venner og ikke mindst min
familie. Jeg er nemlig et familiemenneske med
stort F.
Hvorfor lige International Virksomhedskommu-nikation?
Jeg sytes, at det lød som en uddannelse, hvor
jeg havde mulighed for at forme den efter inte-
resse. Der er mange muligheder, fordi jeg ikke
kun har én titel – næsten alle døre er åbne til for-
skellige områder inden for kommunikation. Jeg
brænder for at kommunikere, og uddannelsen
har givet mig de relevante kompetencer til at
begå mig inden for det felt.
Hvad vil du gerne være, når du bliver stor og hvorfor?
Som sagt er jeg meget åben over for, hvor jeg
skal være. Jeg blev klogere på mig selv gennem
min praktik ved Robert ApS i Aalborg, hvor jeg
opdagede at arbejdet blev sjovere, når hverda-
gen var varierende, og at et otte timers skrive-
bordsjob ikke passer til min personlighed, da jeg
elsker at være på, snakke med mennesker og
have mange forskellige arbejdsopgaver i løbet
af min dag. Mit drømmejob er nok kommunika-
tionsmedarbejder for Lego – det kunne da bare
være mega fedt!
Hvorfor er du medlem af Kommunikation og Sprog?
Mød et studentermedlem:
om fagligt netværk, frivillighed og realityTekst / Lill Heile bertelsen Christensen, ks studenterkoordinator på Aalborg Universitet
Navn: Anne-Sophie Petersen
Alder: 25
Uddannelse: International Virksomhedskommunikation og Engelsk
Nuværende job/beskæftigelse/interesse: Studerende, frivillig for KS Nordjyllands bestyrelse og frivillig ved Fødselsdagskompagniet.
Mød et studentermedlem:
om fagligt netværk, frivillighed og reality
Rasmus, SDU Odense rfa@kommunikationogsprog.dk
Simone, CBS stj@kommunikationogsprog.dk
Kirse, Aalborg Universitet kif@kommunikationogsprog.dk
Camilla, Københavns Universitet cll@kommunikationogsprog.dk
Louise, Aarhus Universitet los@kommunikationogsprog.dk
Simon, Aalborg Universitet, København sge@kommunikationogsprog.dk
Mads, RUC mba@kommunikationogsprog.dk
Har du noget på hjerte?Kommentarer, meninger, erfaringer,
ideer eller andet, du mener, vi skal
tage op, så skriv til os på
studred@kommunikationogsprog.dk
Hvad skal studerende dog med en fagforening?
Når jeg kommer ud som studenterkoordinator
og repræsentant for Kommunikation og Sprog,
bliver jeg tit mødt med spørgsmålet: ”Hvorfor
skal jeg, som studerende, dog være medlem af
en fagforening?”. I starten frustrerede spørgs-
målet mig grænseløst. Jeg kunne forstå forvir-
ringen, men det var jo også mit job at komme
med det perfekte svar. Der bliver ofte sagt, at
a-kassen hjælper dig med dagpengene, hvis du
står uden job efter studiet, mens fagforeningen
primært er behjælpelig, når du har et job, men
måske døjer med løn eller arbejdsforhold. Ikke
ligefrem noget, som er særlig ”sexet” at for-
tælle en nystartet studerende om. Og dagpenge
oser heller ikke af sexappeal, men det har allige-
vel en vis pondus!
Du har måske lige læst om Anne-Sophie, der
er studentermedlem i Kommunikation og Sprog,
og som mener, at KS er et perfekt match med
hendes kompetencer. Du har nok savlet over
alle de lækre kurser og arrangementer, der har
gjort hende fagligt stærk. Men udover at gøre
dig knivskarp i at trylle med billeder i Photo-
shop, hvad er det så lige, at du som studerende
kan bruge Kommunikation og Sprog til?
Det, der gør Kommunikation og Sprog ander-
ledes end andre fagforeninger, er vores spe-
cialisering, og derfor tænker jeg, at du også al-
lerede har regnet ud, hvor jeg vil hen? Det er
det tilbagevendende og uopslidelige buzzword,
”networking”, som jeg leder efter! Anne-So-
phie nævner det kort, men ikke desto mindre
er netværk et nyttefuldt værktøj, der kan hjælpe
dig i alverdens situationer under studietiden.
Her tænker jeg blandt andet på muligheden for
at komme i kontakt med folk inden for præcis
samme branche, når du vælger at deltage i ar-
rangementer. Det kunne jo være, at du faldt i
snak med en, der kunne skaffe dig dit første
studierelevante job?
Har du allerede et job ved siden af studiet,
står Kommunikation og Sprog naturligvis også
klar til at hjælpe dig. Er der blevet underskre-
vet en kontrakt, hvad har du egentlig krav på, og
har du egentlig krav på noget? Det korte svar er
ja – du har krav på en masse, det længere svar
finder du på www.kommunikationogsprog.dk,
eller ved at sende din kontrakt afsted, så tjek-
ker vores konsulenter den igennem. Løn i stu-
diejob er også noget, hvor Kommunikation og
Sprog er længere fremme end de fleste andre
fagforeninger. Hvert år udkommer en ny lønsta-
tistik for studerende, hvor du har mulighed for
at se, hvad du rent faktisk er værd. Vidste du
for eksempel, at den vejledende mindsteløn for
bachelorstuderende, der er ansat i private virk-
somheder, er på 120 kroner i timen, mens den
er 15 kroner højere for kandidatstuderende? Re-
levant viden, der er værd at tage med til næste
løn- eller jobsamtale.
Tekst / Louise skjøtt, ks studenterkoordinator på Aarhus Universitet
36/37
En fagforening er ikke kun for erhvervsaktive. Kommunikation og Sprog gør rigtig meget for at du,
som studerende, skal føle dig velkommen og værdsat. Så udnyt alle de tilbud din fagforening tilby-
der dig, hvad enten det drejer sig om kurser, hjælp til løn og kontraktgennemlæsning, eller noget
helt fjerde. Det er derfor, vi er her.
Modtager du KS nyhedsbreve? Som studerende modtager du KS Stu-
denternyhedsbrev om tirsdagen. Når
du dimitterer, modtager du vores ny-
hedsbrev for erhvervsaktive, som ud-
kommer om torsdagen. Hvis du ikke
får det rigtige nyhedsbrev, kan du gå
ind på kommunikationsprog.dk og til-
melde dig.
Navn: Anne-Sophie Petersen
Alder: 25
Uddannelse: International Virksomhedskommunikation og Engelsk
Nuværende job/beskæftigelse/interesse: Studerende, frivillig for KS Nordjyllands bestyrelse og frivillig ved Fødselsdagskompagniet.
jeg tid sammen med mine veninder og min
kæreste, og nyder dejlige Aalborg og alt hvad
byen har at byde på.
Er der er et råd, du vil give videre til en ny studerende?
Nyd studietiden, det er en fed tid – og lige
pludselig er den bare ovre, selvom det må-
ske godt kan virke lidt uoverskueligt i star-
ten. Sig mere ja end nej – deltag aktivt i
studiet, men også i alt det udenomliggende
– blandt andet gennem et fagligt netværk,
som en fagforening er. Det har jeg i hvert
fald fået en masse ud af.
KS social
Update
Hvilken dialekt er din favorit?VIND en valgfri plakat fra Dialægt - vi har sat tre stk. på
højkant. Skriv din favoritdialekt i kommentarfeltet for at
deltage. (Vinderne blev fundet den 22. maj 2016. Vinderne har
fået direkte besked) Denne konkurrence var på ingen måde til-
knyttet, sponsoreret eller administreret af Facebook.
27.421 nåede personer
Christina Hjortshøj
Min yndlingsdialekt må helt klart være thybomål, som blev talt i
mit barndomshjem, hvor det også var meget normalt at gå hæn
å see på råån om aftenen :) I dag er jeg 100 % dobbelt-a, så den
plakat ville være fed at hænge i sproghjørnet på kontoret
Esben Thanning-Dahl
Min favoritdialekt er den fyyynske med runder brunner, Fyns klo-
geste kvinde Jette og mange andre sjove udtryk. Er så vild med
det, at jeg har fundet min kæreste gennem seks år på Fyn
Karin Prosberg Hansen
Sønderjydsk, sønderjydsk, sønderjysk. Er selv indfødt Københav-
ner med et sidespring til køgegensisk. Familien på fædrende og
mødrende side fra Møn og Læsø. Så .....Aner ikke hvor den be-
gejstring for det sønderjydske kommer fra. Er bare helt og alde-
les vild med det!
Pernille Thorup Christensen
Den fynske dialekt, til en god ven og ægte fynbo, der er flyttet til
Frankrig for mange år siden, og stadig er mere fynsk end fransk:)
Jeg ville elske at han kunne ha’ den hængende :)
Charlotte Paarup Larsen
Fynsk er min favoritdialekt. Næsten hele min familie bor på Fyn,
så fynsk er lig med fest i forsamlingshus og leg med fætre og
kusiner. Og så lyder fynsk bare hyggeligt, umuligt at skælde ud
på den dialekt
astrid Nielsen
Som nordjyde er min favoritdialekt selvfølgelig nordjysk. Jeg er
bosat i Aarhus og ville eeeelske at have plakaten ”Noårjylland”
på væggen, så min søn kan lære andet end århusiansk Humøri-
konet grin Humørikonet grin Humørikonet grin
Christina Cordes andersen
Thybomål! Det minder mig om min bedstefar og mine oldefor-
ældre, som boede i Thisted. Som barn forstod jeg knapt et ord - i
dag synes jeg, det er en fantastisk dialekt
Henriette Muhlig andersen
I mangel af ”bedre” - en plakat med vendelbomål - må det blive
noårjylland :) Elsker de forskellige dialekter og når man er ud af
en familie med blandede (Thy, Vendelbo, Himmerland) så er det
virkelig hyggeligt at se dem på skrift
anne-Grethe Nielsen
Burde vælge thybomål, for det er jeg vokset op med. Men kan
ikke stå for sønderjysk, for det har jeg hørt på hele mit voksenliv
lige bortset fra studietiden i Århus. Sørme svært at vælge mel-
lem de tre!
Jane Kvist Poulsen
ÅH, det er svært at vælge - og den fynske version er vist ikke sat
på højkant? De er virkelig sjove, alle sammen, men i respekt for
barndomsstavnen vælger jeg Vestjylland :)
Jens Carl Klitgaard
Jeg ville gerne have den med Vendsyssel .... nåeh, nej ....Jeg
kunne selvfølgelig nedlade mig til at til at tage den med med
(plat)nordjysk .... Thyboere må få deres egen, men ikke vendel-
boere ... hmmrf ...
Vores Studenterkoordi-
nator Louise Skjøtt har i
maj indviet os i hverda-
gen som kommunikati-
onsstuderende i Aarhus.
Skal du være den næ-
ste? Skriv til os på SIV@
kommunikationogsprog.
dk, hvis du i den kom-
mende tid har noget, du
gerne vil dele med vores
medlemmer.
38/39
Tekst / Anne NimbFoto / Helene bagger
KaRINa SØRENSEN, 36 ÅR
15.5.2016 fra salgssupporter hos Spectralink, (tidligere Kirk Telecom)
til international account manager hos DCC, Dansk Computer Center
Du er uddannet i sprog og kommunikation og er gået salgsvejen. Hvad er det, der engagerer dig?
Jeg havde jo aldrig fået en egentlig uddannelse, og det fi k jeg mere og
mere mod på, også fordi det ville kunne give mig nogle andre mulig-
heder. Så som 30-årig gik jeg i gang med først en gymnasial og siden
en kandidatuddannelse.
Hvad er dine opgaver i dit nye job?
Jeg sælger it her fra Aarhus til fransktalende kunder, primært i Bel-
gien. DCC opkøber overskudsvarer fra Lenovo og HP, reparer og om-
pakker dem for til sidst at sælge dem i hele Europa. Produkterne har
måske nogle små skønhedsfejl, men de fungerer normalt. Jeg har 120
kolleger, hvoraf 30 er sælgere ligesom mig - og jeg er den eneste kvin-
delige sælger. Mine nærmeste kolleger er to franskmænd, som arbej-
der med det franske marked, og så skal jeg opdyrke det belgiske mar-
ked, hvor vi ser et stort potentiale. Det er btb-salg, og jeg fi nder og
kontakter potentielle kunder i Belgien, fra store virksomheder til det
lille værksted, taler med dem og forhandler med dem.
Er det kun et spørgsmål om pris, når I forhandler med kunderne?
Det handler selvfølgelig også om pris, men det er blevet sværere og
sværere at markedsføre sig kun på pris. Så vi bruger også argumenter
som, at vi har et af de største lagre og reservedelslagre for Lenovo-
produkter i Europa, at vi kan sammensætte computere og servere
efter kundens ønsker og levere inden for én til to dage i hele Europa.
Jeg er kundens personlige account manager, og det forventes, at jeg
giver en høj service.
Hvorfor skiftede du job?
Det var jeg nødt til. Jeg blev fyret fra mit tidligere job, hvor jeg arbej-
dede som intern salgsbackup, fordi de fl yttede hele kontoret til Lon-
don. Det var i efteråret, og jeg var på barsel. Der var ikke umiddelbart
så meget at komme efter i forhold til fyringen, men KS fi k da forhand-
let en ekstra månedsløn til mig, fordi jeg var på barsel.
Hvad oplever du som dine vigtigste kompetencer?
Min uddannelse i sprog og kommunikation er måske ikke den lige vej
til salg. Men jeg har haft meget gavn af mine sprog, som er fransk og
tysk. Man skal jo kunne sproget, hvis man skal snakke med fransk-
mænd. Og jeg har stor respekt for det sprogliges betydning. Efter-
hånden har jeg en stor erfaring med at tale med kunder, så jeg er ikke
bange for at gå i dialog og forhandlinger med kunderne. Og ellers har
min uddannelse og baggrund gjort mig åben for andre kulturer og for,
at man kan have andre perspektiver, end dem jeg lige kender.
KARINA SØRENSEN ER KANDIDAT I SPROG OG INTERNATIONAL VIRK-SOMHEDSKOMMUNIKATION FRA AALBORG UNIVERSITET. HUN HAR HAFT STUDIEOPHOLD I PARIS OG BRUXELLES. HUN HAR TIDLIGERE VÆRET ANSAT I SPECTRALINK OG UNIBOLT, ER MOR TIL TRE, GIFT OG BOSAT I HORSENS.
Medlem / portræt
Hold øje med kalenderen på hjemmesiden. der kommer hele tiden nye arrangementer over
hele landet.
københavnKarrieresamtaler 22. juni
Barselshjørnet 27. juni
Bliv klogere på Google Adwords! 15. august
Karrieresamtaler 16. august
Oplev Assistens Kirkegård på en anden måde 23. august
Barselshjørnet 29. august
Morgenmøde om komma 30. august
Morgenmøde om korrekturlæsning 31. august
Revolutioner din jobsøgning! Del 1 31. august
Karrieresamtaler 1. september
Land dit næste job med LinkedIn 5. september
Få testet, om du er klar til den engelske korrekturlæserud-dannelse 5. september
Kompetence-workshop 6. september
Få testet, om du er klar til den danske korrekturlæserud-dannelse 6. september
Revolutioner din jobsøgning! Del 2 7. september
Få testet, om du er klar til den danske korrekturlæserud-dannelse 7. september
Pension live – spring den kedelige læsning over 14. september
Karrieresamtaler 15. september
Udviklingstendenser for oversættelse og tolkning globalt 19. september
Barselshjørnet 26. september
Generalforsamling i KS Region Sjælland 26. september
Design din karriere og dit arbejdsliv Del 2 29. september
Revolutioner din jobsøgning! Del 1 1. oktober
Karrieresamtaler 3. oktober
Photoshop 3. oktober
Engelsk korrekturlæseruddannelse 5. oktober
Ordets magt – magtens ord 6. oktober
Hjemmesiden I - Godt fra start med din hjemmeside 6. oktober
InDesign 7. oktober
Revolutioner din jobsøgning! Del 2 8. oktober
InDesign 10. oktober
Excel for kommunikatører - til Mac 11. oktober
Fra tulipanbedet direkte ind i spinatbedet 11. oktober
Photoshop 12. oktober
Kompetence-workshop 13. oktober
Photoshop 24. oktober
Barselshjørnet 24. oktober
Land dit næste job med LinkedIn 26. oktober
Karrieresamtaler 27. oktober
Hjemmesiden II - Forbedring af din eksisterende hjemmeside 27. oktober
AarhusLøb med Kommunikation og Sprog til DHL-stafetten 18. august
Revolutioner din jobsøgning! Del 1 12. september
Det sker! Møder og arrangementer i Kommunikation og Sprog
København13. november Skriv til personalet, pressen og de prægtige kunder
14. november Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II
16. november Kursus i InDesign
19. november Kursus i Photoshop
19. november Employability
19. november Kinesisk sprogvidenskab på internettet
22. november NTIF 2012
26. november Kompetenceworkshop
6. december Karrieresamtaler
8. januar Lønforhandlingskursus for privatansatte – kom bag om forhandlingen del
7. februar Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II
Aarhus15. november Skriv til personalet, pressen og de præg-tige kunder
15. november Karrieresamtaler
21. november Lønforhandlingskursus for privatansatte – kom bag om forhandlingen del I
6. december Karrieresamtaler
6. december Arbejdsmiljø og trivsel - kom stress i forkøbet
12. december Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II
Esbjerg12. november Workshop om personlig gennemslags-kraft v/Annette Bjerre Ryhede
Odense14. november Karrieresamtaler
20. november Excel for kommunikatører
4. december Karrieresamtaler
Hvis du vil vide, hvornår der er gratis ar-rangementer i nærheden
af dig, så tilmeld dig arran-gementsnyhedsbrevet på
hjemmesiden.
Få testet, om du er klar til den danske korrekturlæserud-dannelse 13. september
Morgenmøde om komma 14. september
Morgenmøde om korrekturlæsning 15. september
Revolutioner din jobsøgning! Del 2 19. september
Generalforsamling i KS, Region Midtjylland 21. september
AalborgEr modersmålet i fare? 8. september
Generalforsamling i KS Nordjylland 22. september
Det blæser op – kom sikkert gennem shitstormen 3. oktober
InDesign 25. oktober
Photoshop 26. oktober
odenseInDesign 13. oktober
koldingKom i bedre tegnsætningsform 1. september
RingstedFind dit næste job med LinkedIn 4. oktober
WebinarSEO + Google AdWords 5. oktober
Excel for kommunikatører - til Windows 14. oktober
Google Analytics 31. oktober
top related