ole haubo christensen det blÅ guld - aarhus vand · 2016-11-22 · fællesfaglige forløb det blå...
Post on 05-Jun-2020
2 Views
Preview:
TRANSCRIPT
OLE HAUBO CHRISTENSEN
DET BLÅ GULD
Lærervejledning
DET BLÅ GULD
biologi, fysik/kemi og geografi 7.-9. kl
© Ole Haubo Christensen og Aarhus Vand 2016
Foto og illustrationer: s 1, 20-21 Niels Poulsen
Layout: Søren Kirkemann, Grafisk Design
Tryk: LaserTryk
ISBN: 978-87-995588-1-0
WEB: aarhusvand.dk/detblåguld
Supplerende materiale:
Skolebesøg på vandværk
Skolebesøg på renseanlæg
vandetsvej.dk
DET BLÅ GULD er gratis at benytte i undervisningen. Find lærevejledning,
elevhæfte med klikbar tilgang til filklip og fælles præsentation på stor-
skærm på aarhusvand.dk/detblåguld
Det blå Guld – lærervejledning
INTRO – DET BLÅ GULD. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5
Fællefaglige forløb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6
Problemstillinger og arbejdsspørgsmål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8
DET LØBER RUNDT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9
Vand – livets byggesten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9
Den blå planet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10
Vandforbrugets udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10
Den menneskelige faktor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10
Fra regnvand til grundvand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10
FRA GRUNDVAND TIL DRIKKEVAND . . . . . . . . . . . . . .11
Grundvand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11
Nitratforurening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11
Vandværket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12
Vandforbruget derhjemme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12
Landbruget er storforbruger af vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12
Produktion kræver vand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12
Bugs. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13
HAVET SLETER IKKE ALLE SPOR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14
Renseanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14
Fra lort til strøm. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14
Vandmiljø. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15
Regnvandsanlæg forklædt som skaterpark . . . . . . . . . . . . . . .15
Nye kloakker. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15
De nye Verdensmål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15
Rent vand og sanitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15
FREMTIDENS DRIKKEVAND . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17
Tørke og oversvømmelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17
Kampen om vandet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18
Dæmninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18
Lifelink-vandpumpe. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18
Fra havvand til drikkevand - Afsaltning af havvand . . . .19
Vandbehandling i rummet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19
Grønne tage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19
BILAG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20
SUPPLERENDE MATERIALE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23
4
5
DET BLÅ GULD er et supplerende lærermiddel til un-
dervisningen i det fællesfaglige fokusområde Drikke-
vandsforsyning for fremtidige generationer i
naturfagene 7. – 9. klasse.
DET BLÅ GULD er struktureret i fire undertemaer
og indeholder korte elevtekster, filmklip og arbejds-
forslag. Visning af enkelte filmklip kræver Uni-Login.
Det overordnede mål med DET BLÅ GULD er at
arbejde med den overordnede problemstilling –
Hvordan sikrer vi rent drikkevand til alle i fremtiden?
FN vedtog i 2015 en række nye Verdensmål. Et af
de centrale mål er Verdensmål 6 – Rent vand og sanitet
til alle. Hvordan klarer vi det i en verden med klimafor-
andringer? Vi har masser af saltvand, men kan vi bruge
det til drikkevand? Hvor får vi vores vand fra, og hvor-
dan dannes vores drikkevand? Kan vi se på vandet, om
det kan drikkes, og hvordan kan vi rense det?
Der er rigtig mange spørgsmål. Nogle handler
grundlæggende om at sikre et godt liv for alle på Jor-
den. Andre handler om, hvordan vi ønsker at vores
verden skal fungere.
DET BLÅ GULD arbejder med problemstillingen med
biologifagets, fysik/kemifagets og geografi-
fagets faglige briller. Suppler evt. ved at arbejde
med problematikkerne i kulturfagene.
DET BLÅ GULD er struktureret i undertemaerne:
Det løber rundt, Fra grundvand til drikkevand,
Havet sletter ikke alle spor og Fremtidens drikke-
vand.
Eleverne skal efter forløbet have en faglig viden
og bevidsthed om vand som ressource, der sætter
dem i stand til forklare betydningen af rent drikke-
vand for menneskers sundhed og miljø lokalt og
globalt, forklare vands kredsløb herunder menne-
skeskabte påvirkninger. Eleverne skal kunne forklare
hvordan drikkevand produceres og renses på for-
skellige måder, og de skal kunne diskutere udfor-
dringer og løsningsforslag i at sikre rent drikkevand.
DET BLÅ GULD kan gennemføres på 12 – 15
lektioner, men kan med fordel med faglig fordy-
belse og alt efter elevgruppe og klassetrin bredes
ud over en længere periode.
INTRO-DET BLÅ GULDDrikkevandsforsyning for fremtidige generationer- biologi, fysik/kemi og geografi 7.-9. kl.
Fællesfaglige forløbDet blå Guld har vand og vandets betydning for men-
nesker som udgangspunkt. Læringsforløbet bevæger
sig fra individplan – den enkeltes vandfodaftryk til et
globalt perspektiv og inddrager de 17 Verdensmål ved-
taget på FNs generalforsamling i 2015. Det blå Guld
har miljø og bæredygtighed som omdrejningspunkt og
har naturfagenes fællesfaglige fokusområde ’Drikke-
vandsforsyning for fremtidige generationer’ som fagligt
og didaktisk omdrejningspunkt. Det blå Guld tager ud-
gangspunkt i kompetence- og færdighedsmål for alle
tre naturfag fysik/kemi, biologi og geografi.
Målet med læringsforløbet et, at eleverne udvikler
naturfaglige kompetencer og færdigheder, der gør
dem i stand til at opstille modeller i relation til drikke-
vand og til at kunne perspektivere til problematikker i
forhold til skaffe rent drikkevand og dets betydning for
miljø, bæredygtighed og sundhed lokalt og globalt.
Læringsmål med udgangspunkt iFælles MålListen med færdigheds- og vidensmål er afhængig af,
hvilke elementer der fokuseres på i det fællesfaglige
forløb, samt hvilke fagliglige områder fra anden un-
dervisning, der knyttes an til.
Fællesfaglige og fagfaglige kompetencemål
Fællesfagligt
Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi, fysik/kemi og geografi
Undersøgelser i naturfag fase 2
Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i naturfag
Eleven har viden om indsamling og validering af data
BiologiEleven har viden om mikroorganismers betydning i forhold til mennesker og økosystemer
Fysik/kemiEleven kan designe og gennemføre undersøgelser om Jordens ressourcer
Eleven har viden om ressourceforbrug, deponi og genanvendelse
GeografiEleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår
Eleven har viden om muligheder for udnyttelse af naturgrundlaget
Fællesfagligt
Eleven kan anvende og vurdere modeller i biologi, fysik/kemi og geografi
Modellering i naturfag fase 1
Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger i naturfag
Eleven har viden om modellering i naturfag
Biologi Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer
Eleven har viden om stoffer i biologiske kredsløb
Undersøgelse
Modellering
Kompetenceområde
6
Fysik/kemi Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen
Eleven har viden om reaktioner og processer i centrale stofkredsløb
Eleven kan visualisere vands kredsløb og Jordens energistrømme
Geografi Eleven har viden om begrebet bæredygtighed
Fællesfagligt
Eleven kan perspektivere biologi, fysik/kemi og geografi til omverdenen og relatere
indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse
Perspektivering i naturfag fase 2
Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger
og udviklingsmuligheder
Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling
Biologi Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i
økosystemer
Eleven har viden om biologiske, geografiske og fysisk-kemiske forholds påvirkning af
økosystemer
Fysik/kemiEleven har viden om samfundets brug og udledning af stoffer
Eleven kan forklare, hvordan Jordens systemer påvirker menneskets levevilkår
Eleven kan vurdere en teknologis bæredygtighed
Eleven har viden om teknologiers påvirkning og effekt på naturgrundlaget
GeografiEleven kan analysere menneskets påvirkning af vands og kulstofs kredsløb
Eleven har viden om problematikker knyttet til vands og kulstofs kredsløb
Eleven kan forklare aktuelle konsekvenser af naturgrundlagets udnyttelse
Eleven har viden om samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser af udnyttelse af
naturgrundlaget
Eleven kan vurdere interessemodsætninger og løsningsmuligheder ved udnyttelse af
naturgrundlaget
FællesfagligtEleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi, fysik/kemi og geografi
Kommunikation - ordkundskab
Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig præcist og nuanceret ved brug af fagord
og begreber
Eleven har viden om ord og begreber i naturfag
Perspektivering
Kommunikation
7
Problemstillinger og arbejdsspørgsmålDet blå Guld dækker det fællesfaglige fokusområde
Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer.
Elever og naturfagslærere skal sammen formulere en
overordnet problemstilling, som skal belyses af to
eller tre af naturfagene biologi, fysik/kemi og geo-
grafi. Der kan arbejdes med de fællesfaglige fokus-
områder på mangfoldige måder, som relevant kan
inddrage alle tre naturfag samt andre fag. Fællesfag-
lige fokusområder, der opgives til den fælles prøve i
naturfagene, skal inddrage alle tre naturfag og
stamme fra undervisningen i 8. eller 9. klasse.
En relevant problemstilling kunne være:
• Hvilke fordele og udfordringer vil der være ved at
bruge saltvand som drikkevand i stedet for grund-
vand?
Andre relevante problemstillinger kunne være:
• På hvilke måde er forurening en trussel mod drikke-
vandet?
• Hvilke trusler er der mod drikkevandet i Danmark
og i den 3. verden?
• Hvordan kan renseanlæg være med til at forbedre
vandkvaliteten?
• På hvilke måder kan klimaforandringerne påvirke
drikkevandsforsyningen?
Tilhørende arbejdsspørgsmål kan være meget forskel-
lige, men er som udgangspunkt mere konkrete end
problemstillingen. Til prøven skal eleverne tage ud-
gangspunkt i 2-3 arbejdsspørgsmål til hvert af natur-
fagene.
Relevante arbejdsspørgsmål kunne være:
• Hvorfor er vand vigtigt for mennesker, dyr og
planter?
• Hvor kan vi finde drikkevand? Og hvordan bliver
det dannet?
• Hvordan fungerer vands kredsløb?
• Hvordan kommer vandet fra grundvandet og ud i
vandhanen?
• Hvor god er drikkevandets kvalitet her i byen?
• Hvorfor er det vigtigt at finde alternativer til grund-
vand?
• Hvordan renser naturen vandet?
• Hvordan kan vi beskytte vores drikkevand?
• Hvordan kan vi spare på vores drikkevand?
• Hvad består spildevand af? Og hvilken forskel gør
det om spildevand kommer fra landbrug, industri
eller husholdninger?
• Hvad er de største kilder til forurening af grundvan-
det?
• Hvad sker der med vandet, efter at det er løbet i
kloakken?
• Hvad er en grænseværdi?
• Hvorfor er det vigtigt at rense vores spildevand?
• Hvordan virker et rensningsanlæg?
• Hvordan virker biologisk rensning af vand?
• Hvordan kan jeg rense mit eget spildevand?
• På hvilken måde kan grønne tage være en fordel
for vandmiljøet?
• Hvorfor laver man sprøjtefri zoner?
• Hvad sker der med søer og vandløb, hvis vandet in-
deholder for mange næringsstoffer?
• Hvordan kan havvand omdannes til vand, der kan
drikkes?
• Hvilke betydninger kan dæmninger have for drikke-
vandet?
• Hvordan er adgangen til rent drikkevand forskellige
steder i verden?
• Hvilken betydning kan mangel på vand andre ste-
der i verden få for os?
8
Det løber rundtEr ment som en indledende øvelse, som tager ud-
gangspunkt i elevernes forforståelse. Målet med øvel-
sen er, at eleverne kan gengive vandets kredsløb og
de tilhørende processer.
Alt efter elevgruppe og tidligere arbejde kan ele-
verne tage udgangspunkt i illustration med eller uden
retningspile. Se bilag 1 og 2 bag i lærervejledningen.
Inddel eleverne i grupper og lad dem tegne vandets
kredsløb i stort format med kridt udenfor. Alt efter elev-
gruppe kan eleverne tage udgangspunkt i, hvad de
ved/tidligere har lært eller lade sig inspirere af illustra-
tionen.
Lad eleverne fremlægge hvordan et vandmolekyle
bevæger sig gennem kredsløbet. Eleverne skal samti-
dig fortæller om de forskellige processer, vandet gen-
nemgår.
Pointer at fagbegreberne: fordampning, fortæt-
ning, nedbør, nedsivning og grundvand skal benyttes
under fremlæggelse.
Eleverne må meget gerne indlemme menneskelige
aktiviteter i modellen. De kan fx perspektivere ved at
placere vandværk, renseanlæg, landbrug, fabrikker
mv. på tegningen.
Vand – livets byggestenTager udgangspunkt i det unikke ved vand og vands
tilstandsformer, samt at vand gennem tiderne har
haft stor religiøs betydning. Fx i form af regndans,
dåb og hellige kilder. Vand er hele grundlaget for liv
og bevæger sig i et uendeligt kredsløb.
Tag udgangspunkt i, hvad eleverne allerede ved
om vand. Brainstorm med eleverne og lad eleverne
stille undringsspørgsmål både inden for de naturvi-
denskabelige fag og inden for samfundsmæssige og
religiøse områder.
Lad også eleverne søge oplysning om vands be-
tydning gennem tiderne og i forskellige kulturer/reli-
gioner. Lad forskellige elevgrupper fokusere på afdæk-
ning af elevernes undringsspørgsmål inden for området.
fx regndans, dåb og hellige kilder. Arbejd evt. videre med
disse spørgsmål i historie/samfundsfag/ - kristendom. Lad
eleverne søge viden på nettet. Benyt fx
religion.dk/viden/vandet-i-religionernes-ritualer
Sæt fokus på vands betydning i dagens samfund. Lad
eleverne fabulere over et liv uden rindende vand der-
hjemme, i landbruget og i industrien.
Hjælp eleverne med at perspektivere i form af eksem-
pler på vands centrale betydninger i fysiske, kemiske og
biologiske processer.
Elevforsøg
Dit eget vandkredsløbEleverne skal bygge deres egne vandkredsløb. Målet er,
at eleverne skal lære, at vandets kredsløb er afhængig af
solens energi.
Tal med eleverne om, hvordan de forestiller sig, at
vandkredsløbet vil fungere.
Byt evt. stenen i opstillingen ud med en lille klump is.
Det giver et hurtigere resultat.
Det er vigtigt, at pæren i lampen er en gammeldags
glødepære, da den giver væsentligt mere varme fra sig
end en moderne sparepære. Opstillingen skal stå en uges
tid. Man vil herefter se, at karsefrøene spirer. En del af
vandet er nu fordampet, og man vil kunne se saltkrystal-
ler i bunden af akvariet.
Suppler evt. forsøget med en lille skål, hvor eleverne
sår karsefrø i vat vædet med saltvand.
Tal med eleverne om hvad der skal til for at få karse-
frø til at spire?
• Hvad skal der til for at få karsefrø til at vokse?
• Kan karsefrø spire og gro i saltvand?
• Hvordan sker fordampningen i vandkredsløbet i forsøget?
• Hvordan sker fordampningen i naturen?
Lad eleverne tegne kredsløbet ind på tegningen. Eleverne
noterer med egne ord deres resultater nederst på siden.
DET LØBER RUNDT
DET LØBER RUNDT 9
Den blå planetKun en meget lille del af vandet på Jorden kan umid-
delbart benyttes til drikkevand.
2,5% af Jordens vand er ferskvand. Heraf er 70% is
og sne. Under 1/3 af de 2,5% ferskvand er grund-
vand. Det betyder, at mindre end 1% af vandet på
Jorden kan bruges som drikkevand. Derfor skal vi
værne om vores vand. Det er en uvurderlig ressource.
Tydeliggør fordelingen af Jordens vandressourcer
med en enkel øvelse.
Lad eleverne to og to inddele et æble efter pro-
centfordelingen med tuschpen og bagefter skære
æblet ud. Lad æblet symbolisere al vand på Jorden.
Vandforbrugets udviklingFokuser på sammenhængen mellem samfundsudvik-
lingen og vandforbruget.
• Beskriv udviklingen af vandforbruget.
• Hvad bruges der mest vand til?
• Hvor stor en del af vandet bruges til landbrug,
industri og husholdninger?
• Hvilke ting bruger vi vand til i husholdningerne?
• Sammenlign udviklingen med udviklingen af
verdens befolkning.
• Mens verdens befolkning er tredoblet, er vandfor-
bruget seksdoblet. Hvad kan det skyldes?
I Danmark bruger vi i gennemsnit cirka 108 liter vand
om dagen for hver dansker. I Mange udviklingslande
er forbruget under 10 liter.
Den menneskelige faktorSovjetunionens vending af floderne Syr Darya og Amu
Darya er et skoleeksempel i, hvor galt det kan gå, når
mennesket sætter sig over naturen. Målet var ædelt.
Man ville sikre befolkningen økonomisk udvikling ved
at sikre vand til bomuldsdyrkning, men konsekven-
serne var katastrofale. I stedet for økonomisk udvik-
ling fjernede man livsgrundlaget for den lokale
befolkning. Den indtørrede søbund er i dag forurenet
med kemikalier, kunstgødning og forskellige giftstoffer.
Et sundhedsproblem, der nu spredes med vinden.
Fra regnvand til grundvandAfsnittet fokuserer på grundvandsdannelsen gennem
jordens forskellige lag. Find supplerende baggrundsvi-
den og illustrationer på vandetsvej.dk/Grund-
vandsdannelse. Vær opmærksom på at fagordene tyngdekraft,
vandbremsende, vandførende og grundvand benyttes.
Elevforsøg
Jordens eget renseanlægI forsøget skal eleverne afprøve jordens evne til at
rense vand. De skal lave deres eget vandrenseanlæg
af plastflasker, sand, grus og et filter. Forsøget kræver
aktivt kul, som kan købes hos Matas eller jeres mate-
rialeleverandør til naturfagene.
Find hjælp i videoen her fra Naturvidenskabernes
Hus vimeo.com/130091646. Vær opmærksom på at
eleverne ikke må smage på vandet, men blot teste
det visuelt og ved at lugte til det.
DET LØBER RUNDT10
GrundvandI filmklippet fra vandetsvej.dk - kortlink.dk/n79k
er der fokus på, at drikkevand er en sårbar ressource,
som vi skal værne om. Grundvandet er ikke usårligt,
selv om det ligger langt nede i jorden. Hvis jorden,
som vandet falder på, er ren, bliver vandet renset, fil-
treret og tilsat smagsstoffer og mineraler på sin vej
ned gennem jorden.
Men hvis jorden er overbelastet af forurening og
kemikalier bliver vandet også forurenet. Og selv den
lange filtrerende nedsivning til grundvandsmagasi-
nerne kan ikke rense det igen. I så fald bliver vand-
værket nød til at lukke boringen, og man må hente
vandet et andet sted fra, hvor vandet er rent.
Det rene drikkevand trues på tre måder. Fra nedsi-
vende forurening fx nitrat fra gødning, der var til-
tænkt planter, fra pesticider fra sprøjtegifte til at
bekæmpe ukrudt i landbruget og insekter i gartnerier.
Nedsivende gift fra gamle lossepladser og fabriks-
grunde er også et problem nogle steder.
Alle drikkevandsboringer kontrolleres bl.a. for ni-
trat og pesticider. I de seneste 25 år har det været
nødvendigt at lukke mere end 1000 vandboringer
rundt om i landet. Selv om mange pesticider blev for-
budt at bruge i 1990´erne opdages der stadig pesti-
cidrester i vandboringer. Vandet har været mange år
undervejs gennem de forskellige jordlag til grund-
vandslagene. I nogle områder, som har vigtige vand-
forsyninger, er der derfor indført sprøjtefri zoner for
landbruget.
Læs mere om grænseværdier på
tjekvand.dk/kvalitetskrav-til-drikkevand.html
og om kilder til grundvandsforurening hos Miljø- og
Fødevarestyrelsen, Styrelsen for Vand og Naturforvalt-
ning på svana.dk/vand/vand-i-
hverdagen/grundvand/kilder-til-forurening
NitratforureningNitrat (NO3) er et næringssalt og kaldes også en kvæl-
stofforbindelse. Nitrat stammer først og fremmest fra
husdyrgødning, som landmanden spreder ud på mar-
ken. Nitrat opløses let i vandet og bliver med regnvan-
det ført ud i vandløbene og ned i grundvandet.
Danmarks mest nitratforurenede områder af
grundvand kaldes for nitratbæltet. Nitratbæltet ligger
i et område syd for Limfjorden mellem Grenå – Aal-
borg – Nykøbing Mors – Struer. I dette område har
jorden et højt indhold af sand og grus. Her kan nitrat-
holdigt vand let sive ned til grundvandet.
Nitrat mistænkes for at være årsag til fx mave- og
tarmkræft. Nitrat i drikkevandet mistænkes også for
at være skyld i flere kroniske sygdomme.
I et dansk forskningsprojekt undersøger man sam-
menhængen mellem indtagelse af nitrat i drikkevan-
det og forekomsten af kræft. Forskerne kortlægger
indholdet af nitrat i drikkevandet de steder, hvor
kræftpatienter har boet.
Nogle undersøgelser peger dog også på, at nitrat i
drikkevandet i mindre koncentrationer kan have en
positiv virkning på vores sundhed.
Et højt indhold af nitrit i spædbørns blod kan forår-
sage ’Blå børn-syndrom’. En sygdom hvor blodet ikke
iltes tilstrækkeligt og medfører mangel på ilt i blodet.
Nitrat i drikkevand anses af WHO og EU for sund-
hedsskadeligt, når indholdet overstiger EUs grænse-
værdi på 50 milligram per liter.
FRA GRUNDVAND TILDRIKKEVAND
FRA GRUNDVAND TIL DRIKKEVAND 11
VandværketI tekst og i filmklippet fra vandetsvej.dk - kort-
link.dk/n775 er der fokus på vandets vej fra grund-
vandsmagasin og processerne gennem vandværket.
På vandværket behandles vandet med to simple
processer – iltning og filtrering. Ved iltning fjernes
gasser som fx metan (CH4) og svovlbrinte (H2S). Jern
og mangan fjernes ved filtrering.
Ved iltningen foregår to processer. I den ene pro-
ces bliver gasserne metan og svovlbrinte i vandet
’slået’ ud af vandet ved udluftning. Den anden proces
sker for at få en kemisk proces til at foregå mellem
jern/mangan og oxygen. Når grundvandet hentes op
fra undergrunden indeholder det ingen oxygen. Ved
at blæse atmosfærisk luft ind i vandet, vil oxygen fra
atmosfæren starte en kemisk proces mellem
jern/mangan og oxygen. Jern og mangan går fra at
være opløst i vandet til at blive uopløselige og kan nu
sorteres fra i sandfilteret.
Omdannelsen kræver en hel del oxygen. Det er
derfor vigtigt, at vandet bliver iltet grundigt. Bakterier
hjælper med at omdanne nogle af stofferne. Fx med-
virker bakterier ved omdannelse af ammonium (NH4+)
til nitrat (NO3-) og ved omdannelse af metan til
CO2 og vand.
Se også vandetsvej.dk/normal-vandbehandling.
Vandforbruget derhjemmeDet samlede vandforbrug i 2014 målt over hushold-
ninger, erhverv, institutioner og vandtab er i gennem-
snit 65,41 m3 pr. person pr. år. Husholdningerne
tegner sig for 64% af den samlede solgte vand-
mængde. En person bruger i gennemsnit 39 m3 pr. år
i husholdningen svarende til 108 liter pr. dag
Beregn dit eget vandfodaftryk pr uge på water-
footprint.org/en/resources/interactive-
tools/personal-water-footprint-calculator/perso
nal-calculator-extended/ eller som kortlink kort-
link.dk/n9vb. Sammenlign med det gennemsnitlige
vandfodaftryk for en dansker.
En enklere udgave, som kun tager udgangspunkt i
køn, om man er kødspiser eller vegetar og forbrug i
US$ findes på waterfootprint.org/en/resources-
/interactive-tools/personal-water-footprint-cal-
culator/ eller som kortlink kortlink.dk/n9v4.
Læs mere om forskellige forbrugstyper på van-
detsvej.dk/forskellige-forbrugstyper og om
vandforbrug dag og nat på vandetsvej.dk/vandfor-
brug-dag-og-nat
Landbruget er storforbruger af vand Landbrug er suverænt den største vandforbruger. Hvis
man kan producere flere fødevarer for mindre vand er
man godt på vej til at løse verdens vandmangel.
Den største del af vandet bruges til kunstvanding
mens kødproduktion er den største vandforbruger pr.
produceret kalorie.
Selvom det globalt set kun er 20% af landbrugs-
arealerne, som kunstvandes, bidrager de med 40% af
den samlede planteproduktion i verden. Resten er af-
hængig af den naturlige nedbør.
Vanding af landbrugsarealerne er sjældent særlig
effektivt, da vandet ofte fordamper hurtigt pga. den
høje temperatur. Der arbejdes derfor i at formindsker
vandforbruget med intelligente drypvandingssyste-
mer. Man kan derved formindske fordampningstabet
ved kunstvanding.
Der er også store vandbesparelser at hente ved at
lægge fødevareproduktionen, hvor vandet faktisk er,
så man ikke behøver kunstvande. Man kan forbedre
planters vandudnyttelse ved at forædle planter, så de
er mere tørkeresistente og på den måde forbruger
mindre vand.
Læs mere om vandforbrug i landbruget på van-
detsvej.dk/vandforbrug-i-landbruget
Produktion kræver vandDer bruges masser af vand til at producere fødevarer
og tøj. I Californien er man begyndt at dyrke mange
flere mandler, end man tidligere har gjort. Det har
været stærkt medvirkende til massiv vandmangel og
forbud mod at vande græsplaner derhjemme. I stedet
er man mange steder begyndt at sprøjtemale græs-
plænerne, så de stadig kan se friske ud. Man har be-
FRA GRUNDVAND TIL DRIKKEVAND12
regnet, at der skal bruges ikke mindre end 8 liter vand
til at dyrke en enkelt mandel i Californien. Læs mere
om vandforbrug i virksomheder på
vandetsvej.dk/vandforbrug-i-virksomheder.
I vandforbrugstabellen for udvalgte produkter er
det tydeligt, at forædling af fødevarer og tøjproduk-
tion kræver endog meget vand. Oksekød er suverænt
den kødtype, som kræver mest vand at producere.
Kyllingekød kræver mindre end ¼ så meget vand at
producere.
I Politiken var en af overskrifterne den 17.7.2015
meget sigende: 500 gram kød kræver vand svarende
til et bad hver dag i seks måneder.
Insekter er efterhånden et seriøst alternativ. Hvis
flere spiser insekter i stedet for kød fra husdyr, kan vi
samtidig mindske CO2-udslippet. Mange i Afrika, Syd-
amerika og Asien er allerede i fuld gang. Nogle virk-
somheder i bl.a. Holland er også begyndt at opdrætte
insekter til føde. Størstedelen af produktionen går
dog til foder til husdyr og kæledyr. Kun en lille del går
endnu til fødevare for mennesker.
BugsDer er mange fordele ved at spise insekter. Insekter
kan bidrage til at mindske fødevaremangel og udslip
af CO2. Insekter er alle steder, formerer sig hurtigt, in-
deholder masser af protein, sunde fedtstoffer og vita-
miner og de udgør kun en lille belastning for miljøet.
Insekter udnytter foder effektivt til at producere pro-
tein. Fårekyllinger bruger kun 1/12 af den føde, som
en ko behøver for at producere den samme mængde
protein.
I dokumentarfilmen Bugs følger den danske doku-
mentarist Andreas Johnsen kokken Ben Reade på
deres insektmission rundt i verden - en art kulinari-
skroadmovie.
Se mere på filmens hjemmeside
bugsfeed.com/screenings og se filmtrailer på kort-
link.dk/n9w7.
FRA GRUNDVAND TIL DRIKKEVAND 13
RenseanlægI filmklippet fra vandetsvej.dk - kortlink.dk/n79k
gennemgås vandets vej gennem renseanlægget.
Omdrejningspunktet for afsnittet er de forskellige
renseprocesser på renseanlægget: mekanisk rensning,
sand- og fedtfang, biologisk rensning, kemisk rens-
ning og efterklaring.
Brug med fordel slides fra vandetsvej.dk/rens-
ning ved gennemgang af de forskellige processer.
Der er mange måder at rense spildevand på og
metoderne varierer på enkelte punkter fra reneanlæg
til renseanlæg. Spildevandet kommer igennem tre
typer rensning på renseanlægget: mekanisk rensning,
biologisk rensning og kemisk rensning.
Spildevandet pumpes gennem kloakrør op til den
mekaniske rensning på renseanlægget. Spildevandet
renses mekanik med riste, skrabere og andre maski-
ner. I den mekaniske rensning er det første spildevan-
det møder en rist. Her tilbageholdes større ting, fx
klude, bind og kondomer.
Herefter skrabes fedt væk fra overfladen og sand
væk fra bunden i et sand- og fedtfang.
Spildevandet ledes videre til for-klaringstanken,
hvor madrester, afføring mv synker til bunds og fjer-
nes. Vandet er stadig forurenet af stoffer, som er op-
løst i spildevandet fx urin og sæbe og vaskemidler.
I den biologiske rensning fjernes nitrogen, en del
af fosfaten og opløst organisk stof. Det kaldes bio-
logisk rensning fordi bakterier æder urin, opløste
madrester, afføring, rester af vaskepulver mv.
Det resterende fosfat fjernes ved kemisk rensning.
Det foregår i luftningstankene. Spildevandet har nu
passeret gennem alle rensebassinerne og ledes nu ud
i vandmiljøet - fx havet. Her bliver det en del af natu-
rens vandkredsløb.
Læs mere om de forskellige processer på van-
detsvej.dk/renseanlaeg.
Suppler evt. med film og arbejdsforslag fra Nørda-
kadamiet på DR Skole
dr.dk/skole/fysik-og-kemi/vandrensning.
Elevforsøg
Undersøg vandetEleverne skal undersøge vandprøver fra forskellige lo-
kaliteter. Eleverne skal undersøge vandprøvernes pH-
værdi og for nitrat (NO3-), nitrit (NO2
-), fosfat (PO4-),
sulfat (SO4-) og Calcium-ioner (kalk) (Ca++). Eleverne
skal også smagsteste drikkevadsprøverne og KUN
drikkevandsprøverne.
Lad eleverne indsamle alle vandprøver og opbevar
dem i køleskab til vandundersøgelserne foretages.
Suppler evt. med vandhanevand med plantegødning.
Fx Substral eller anden plantegødning til brug for
stueplanter eller til havebrug.
Følg vejledningerne på æskerne med teststave.
Analysesættene er enkle at bruge.
Lad eleverne notere resultater i skemaet på for-
søgsarket. Sammenlign resultater og evt. fejlkilder og
undersøg om vandprøverne holder sig inden for de
tilladte grænseværdier.
Hvilke konsekvenser kan vi drage af klassens
testresultater?
Fra lort til strømDet er ikke nogen nyhed, at byens affald kan genbru-
ges. Inden vi fik rindende vand i hanerne og kloake-
HAVET SLETTER IKKEALLE SPOR
HAVET SLETTER IKKE ALLE SPOR14
ring i gaderne, blev afføring fra toiletterne indsamlet
af datidens renovationsarbejder – natmanden. Nat-
manden tømte lokumsspanden om natten og gen-
brugte affaldet som gødning.
Senere hen blev natmanden sat til at rense gader
for affald. Uvanen med at kaste sit affald ud på gaden
blev gradvis ændret til, at man afleverede det til en
vogn, der i dagtimerne blev trukket rundt. Når vog-
nens kom gennem gaden, svingede kusken med en
skralde, så man kunne høre ham. Heraf navnet skral-
demand, og ordet skrald om affald.
På Lynetten udvinder man energi fra det slam, der
sorteres fra under rensningen. Det føres over i kæmpe
rådnetanke, hvor det ligger og udvikler metangas.
Gassen bliver sendt direkte ud i det københavnske by-
gasnet, hvor det dækker omkring en tredjedel af den
gas, byens borgere bruger til madlavning.
Gassen bruges også til fjernvarme. Når slammet er
afgasset, bliver det tørret og brændt af i Lynettens
eget forbrændingsanlæg. Slammet giver på den måde
fjernvarme til at forsyne cirka 2.000 husstande.
VandmiljøI filmklippet fra vandetsvej.dk – kortlink.dk/n7xv
fortælles succeshistorien om det rene vand i en del af
vores vandmiljø. I dag er vandet i mange havne lige
så rent som i en svømmehal på trods af at der ledes
renset spildevand fra renseanlæg ud.
Regnvandsanlæg forklædt som skaterparkKlimaet er ved at ændre sig så meget, at vores kloak-
ker ikke er store nok, når det regner kraftigt eller der
kommer skybrud. Derfor bygger man store overløbs-
bassiner, der kun bruges, når der kommer ekstra
meget vand.
Ved skybrud kan Rabalder Parken i Roskilde
rumme op mod 23.000 m3 vand. I perioder med min-
dre nedbør fungerer området som skaterpark
Nye kloakkerI den ældre boligmasse har boliger en kloak til alt spil-
devand - en en-strenget kloakledning. Regn- og spilde-
vand løber i samme ledning og bliver blandet i en fæl-
leskloak. Nye kloakker bygges som et to-strenget
system, hvor regn- og spildevand holdes adskilt i hver
sin ledning. Regnvand ledes ud i vandløb eller nedsiver,
mens spildevand løber til et renseanlæg. Herved kan
man spare på renseanlæggenes kapacitet. Der er ingen
grund til at sende regnvand gennem reneanlæg.
De nye VerdensmålPå FNs generalforsamling den 25. september 2015
vedtog verdens ledere 17 Verdensmål, der skal være
opfyldt i 2030. De 17 Verdensmål skal udrydde fattig-
dom og sikre øget global lighed og en mere bæredyg-
tig verden. Verdensmålene sætter bl.a. fokus på
fattigdom og ulighed, sundhed og ernæring, uddan-
nelse og en retfærdig verden, samt miljø og bæredyg-
tighed.
Et af de centrale mål er Verdensmål 6 – Rent vand
og sanitet.
Læs mere om verdensmålene på heleverdeni-
skole.dk/de-17-maal.
Rent vand og sanitetI tv-klippet fra Horisont, DR1, den 21.09.2015 vises
problemer skabt af den kraftige monsunregn i Dhakas
slum. Pigen Pinky og hendes veninder forsøger at
gøre deres for, at forureningen i slumkvarteret bliver
mindre - men det er en meget stor opgave.
Se klippet på DR Skole på kortlink.dk/n82c. Vær
opmærksom på at ved første log-in skal Uni-login be-
nyttes.
Klippet lægger umiddelbart op til en lang række
spørgsmål.
• Hvad kan der ske, når kloakvand oversvømmer hu-
sene?
• Hvorfor er det en god ide, at pigerne kortlægger
forureningen i kvarteret?
• Hvilke ting i klippet vil vi kalde forurening? Opfattes
det samme som forurening i Dhaka?
• Hvilken betydning kan det have, at det fælles toilet
ikke længere duer?
HAVET SLETTER IKKE ALLE SPOR 15
• Hvad betyder det for hvordan børnene har det, at
de ikke har adgang til rent drikkevand og toiletter?
I klippet omtales monsunregn. Monsunregn er en års-
tidsbestemt regn. Monsun betyder årstid. Monsun-
regn giver meget store mængder nedbør i Asien og
Østafrika. Sommermonsunen giver nogle af de største
nedbørsmængder, der kendes på Jorden, men der er
store forskelle fra år til år. I 2010 oplevede Pakistan
voldsomme oversvømmelser pga. monsunregn. I
2011 var det Thailand og storbyen Bangkok, det gik
ud over.
Monsunregnen dannes om sommeren bl.a. ved at
kontinentet opvarmes kraftigt. Der dannes et kraftigt
lavtryk og fugtig luft fra havet presses ind over land.
Om vinteren dannes der omvendt et kraftigt højtryk
over Centralasien. Vintermonsunen blæser fra land
mod havet og er en tør vind.
HAVET SLETTER IKKE ALLE SPOR16
Tørke og oversvømmelse Tv-klippene Oversvømmelser i Cambodja, 21 Søndag,
den 4.12.2011 og Tørken spreder sig, TVA den
6.12.2011 viser tydeligt konsekvenser af klimaforan-
dringerne.
U-landene er dem, der har bidraget mindst til den
globale opvarmning, men de er hårdest ramt af foran-
dringerne. De har ikke økonomien og beredskabet til
at dæmme op for forandringerne. Det er dyrt at grave
dybe brønde eller bygge diger, der kan modstå vandet
og huse, der kan klare massiv regn eller beskytte mod
varme. Samtidig stiger fødevarepriserne markant, når
høsten slår fejl pga. oversvømmelser eller tørke.
Se klippene på DR Skole på kortlink.dk/mbx4 og
kortlink.dk/mbx5. Vær opmærksom på at Uni-login
skal benyttes ved første log-in.
Diskuter hvilke konsekvenser klimaændringerne
har for familierne, der fortælles om.
• Hvad kan familierne gøre for at tilpasse sig klima-
ændringerne, så de ikke bliver nød til at forlade
deres hjem?
• Er det et problem at temperaturen stiger, og hav-
isen ved nordpolen smelter?
• Hvilke fordele og ulemper vil det have for Dan-
mark, Grønland og Verden, når havisen ved po-
lerne smelter?
I filmklippet på vandetsvej.dk – Klimaet opsumme-
res konsekvenserne for fremtidens vandforsyning i
Danmark. Der lægges samtidig op til at værne om det
rene vand og fælles ansvarlighed for vandmiljøet. Se
filmklippet på kortlink.dk/n8e9
Elevforsøg
Forsøg med tørke og oversvøm-melseForsøget illustrerer, hvordan tørke og oversvømmelse
har betydning for dyrkning af afgrøder. Eleverne skal
udsætte karse-planter for forskellig klimapåvirkninger.
I den sidste del af opgaven lægges op til klassesam-
tale om, hvordan landbruget kan tilpasse sig klimaæn-
dringer. Fx ved at dyrke planter der hører til under
varmere eller vådere himmelstrøg. Eller ved at udvikle
nye plantesorter, der er mere modstandsdygtige over
for klimapåvirkninger. Fx kornsorter der har et krafti-
gere aks, og derfor bedre kan klare sig mod blæst, eller
kornsorter med flere eller større korn på hvert aks.
Elevforsøg
Isen smelterForsøget illustrerer på enkel vis, at afsmeltning af is
på land bidrager mere til vandstandsstigning end
smeltning af havis gør. Tal med eleverne om at af-
smeltning af havisen accelerer, når processen først er
kommet i gang, blandt andet på grund af albedoef-
fekten (refleksion af sollys).
Albedoeffekten kan forklare, hvordan det blot-
lagte mørke hav suger langt mere af solens energi til
sig og derfor hurtigere bliver opvarmet. Det hænger
sammen med, at sne og is reflekterer meget lys.
Sne og lys har en høj albedoeffekt på ca. 60 pro-
cent, mens en mørk overflade kun reflekterer lidt lys
tilbage og har en lav albedoeffekt, fx reflekterer sort
asfalt kun 4 procent af lyset. Albedoeffekten kan
nemt illustreres ved at lade en lampe lyse på hen-
holdsvis en mørk og en lys overflade.
FREMTIDENS DRIKKEVAND
FREMTIDENS DRIKKEVAND 17
Elevforsøg
Vandet stigerLad eleverne undersøge konsekvenser af vandstands-
stigninger for nærområdet og for udsatte steder i den
3. verden.
Hvor er der store mængder af is og sne, som vil
kunne få vandstanden i verdenshavene til at stige,
hvis den smelter. Brug et verdenskort til arbejdet.
Med demonstrationsværktøjet Vandet Stiger på
http://flood.firetree.net/partner.php – kort-
link.dk/nakc kan eleverne undersøge, hvor meget
vandstanden skal stige, for at oversvømme, hvor de
bor? Zoom ind og ud ved at bruge + og – nederst til
højre på kortet og juster havstigning i feltet øverst til
venstre.
Lad eleverne undersøge og tal om hvilke landområ-
der i verden, der er i stor fare for at blive oversvømmet?
• Hvilke konsekvenser kan det have for dyr og
mennesker på kort og på lang sigt?
Kampen om vandetHistorisk set har vand skabt mange konflikter og
krige. Hvem ejer vandet, der danner grænse mellem
to lande? Har et land ret til at opdæmme vand i flo-
der, der løber videre gennem andre lande?
De store religioner har ofte stået over for hinanden i
kampen om vandet i Mellemøsten.
Arbejd evt. videre med problematikkerne i sam-
fundsfag, historie og kristendom.
DæmningerUanset om der bygges dæmninger for at producere
elektricitet, kontrollere oversvømmelser eller opbevare
vand indvirker bygningen økosystemet og landskabet,
både negativt og positivt.
Konsekvenserne af at vende floderne Syr Darya og
Amu Darya’s løb i Centralasien fik vidtrækkende kon-
sekvenser for Aralsøen.
Når der bygges dæmninger, og vandet forhindres i
at passere, bliver vandets flow nedstrøms reduceret.
Foran dæmningen opstrøms dannes et vandreservoir,
fordi vandet bliver tilbageholdt. Her fordamper vandet
i højere grad, end når der løber i en naturlig flod, og
samtidig gør det vandet i reservoiret mere saltholdig.
Dæmninger har også stor betydning for plante og
dyreliv. Dæmninger blokerer for at fisk kan vandre op ad
floder. Fx laks og ørreder der svømmer mod strømmen
for at lægge æg ved flodens udspring.
Lifelink-vandpumpeGrundfos har udviklet en vandpumpe, der pumper van-
det op med hjælp fra Solen. Lifelink-vandpumpen pum-
per drikkevand op med strøm fra solceller. Se filmklip om
Lifelink-vandpumpen på kortlink.dk/n8ep.
Lifelink-vandpumpen drives af solenergi og pumper
grundvand op af jorden, som opbevares i en stor tank.
Brugerne af vandet betaler en mindre pris for vandet.
Pengene dækker udgifter til vedligeholdelse af pumpe-
stationen.
Den danske pumpekoncern Grundfos, blev hædret
for pumpen på FNs klimatopmøde i Rio 2012 for en af
verdens 100 bedste grønne løsninger.
Lifelink har opereret i Kenya siden 2009 og giver i
dag mere end 100.000 mennesker adgang til rent drik-
kevand.
Dansk Røde Kors og Grundfos har indgået et partner-
skab om at etablere vandprojekter i det nordlige Kenya.
Vandprojekter er led i at forbedre mulighederne for at
kæmpe sig ud af sult og fattigdom, som er en del af FNs
17 Verdensmål. Andre organisationer fx Unicef og Bør-
nefonden arbejder også for at alle børn får adgang til
rent vand.
Tal med eleverne om forskelle i livsvilkår?
• Hvilken betydning har det for vores liv at have ad-
gang til rent drikkevand?
• Hvilken betydning har det for sundheden? Leve-
alderen?
• Hvad vil det sige at skulle gå flere kilometer hver dag
efter vand?
• Hvor lang tid bruges der på at hente vand?
• Har I besøgt et land, hvor der ikke var rent drikkevand
i vandhanen? Hvordan fik I rent vand?
• Hvor får vi rent vand fra i Danmark?
• Hvad bruger vi vand til? Hvordan kan vi spare på vandet?
FREMTIDENS DRIKKEVAND18
Lad eleverne afprøve på egen krop, hvordan det er at
skulle gå flere kilometer efter vand hver dag. Mål en
strækning på 2 km op. Fyld brugte 1 liter mælkekarton-
ner med vand og lad eleverne gå den opmålte stræk-
ning med vandet. Hvordan føles det? Regn ud hvor lang
tid det vil tage, hvis eleverne skulle hente 108 liter vand,
som en dansker bruger i gennemsnit pr døgn.
Fra havvand til drikkevand - Afsaltning af havvandBarcelonas drikkevandsforsyning er i høj grad præget
af, at der flere gange i nyere tid har været akut man-
gel på drikkevand. Det har resulteret i, at man har
bygget et af verdens største afsaltningsanlæg til af-
saltning af drikkevand.
At afsalte havvand kaldes omvendt osmose. Om-
vendt osmose foregår ved at pumpe havvandet gen-
nem membraner i stålrør. Membranerne har
mikroskopiske små åbninger (porer) som fungerer
som et filter. Havvandet hentes ind i rørene og sættes
under højt tryk. Trykket presser de rene vandmoleky-
ler gennem membranernes mikroskopiske åbninger.
Porerne i membranen er så små, at kun rent vand
kan passere. Vandmolekylet (H2O) er et af de mindste
molekyler i flydende form. Det betyder, at salt (NaCl)
og forskellige forureninger som bakterier, virus og
andre stoffer ikke kan komme igennem membranen.
De er alle større end vandmolekylerne.
Læs mere på vandetsvej.dk/havvand-som-
drikkevand og i artiklen Kampen om det blå guld på
nordeainvest.dk - kortlink.dk/nanu.
Vandbehandling i rummetBåde NASA og EAS har forskellige projekter om van-
drensning i rummet.
På ISS – Den Internationale Rumstation – har man
to vandgenanvendelsessystemer. Et system genindvin-
der vanddamp fra atmosfæren og bruges kun til drik-
kevand i nødsituationer. Et andet system genanvender
al vand der benyttes på ISS. For at spare på vandet,
bliver selv urin renset til drikkevand.
Rumstationens genbrugssystemer kan genan-
vende 93 procent af det vand, der bruges om bord.
Der er al for dyrt at sende vand op til ISS.
På ISS renser man vand med omvendt osmose som
i Barcelona. I rummet er der dog andre udfordringer
end på landjorden. Der er ingen tyngdekraft og det
indvirker på effekten af processen. Omvendt er der
Intet behov for tunge højtrykspumper, og processen
kan drives udelukkende af solenergi. Læs mere hos
ESA på kortlink.dk/nap6. Siden er engelsksproget.
Under Andreas Mogensens ophold på ISS i 2015
udførte han bl.a. videnskabelige eksperimenter med
rensning af spildevand med en dansk udviklet mem-
bran. Membranen efterligner naturligt skabt drikkevand
og benytter sig af en nano-teknologi, der kun kræver
meget lidt energi. Pt. bruger man på ISS filtre der vejer
op til 150 kg og som skal udskiftes jævnligt. Den nye
teknologi er lettere og mindre energikrævende.
Basal kropshygiejne er også udfordret på ISS. Der
er ingen bruser på rumstationen. På grund af tyngde-
kraften bruges i stedet vaskeklude og sæbe, der ikke
skal skylles af. Samtidig motionerer astronauterne på
motionscykler og sveder, så der kommer til at lugte.
ISS er et lukket miljø og man kan ikke lufte ud.
Det svarer til, at man sætter tre mennesker ind i en
lejlighed i et halvt år af gangen og aldrig lufter ud.
Der lugter, men når astronauterne har været der en
dag eller to, kan de ikke lugte det mere.
Grønne tagePå laridanmark.dk – kortlink.dk/napr er oplistet
de fleste vandtilpasningsprojekter i Danmark med link
til at læse mere om de enkelte projekter.
Håndtering af regnvand så tæt på kilden kaldes
LAR – Lokal Afledning af Regnvand, eller Lokal An-
vendelse af Regnvand. Hjemmesiden Lar i Danmark
har som mål at samle information og erfaringer med
vandtilpasningsprojekter i Danmark. Se mere på lari-
danmark.dk.
Læs mere om klimatilpasning på vandetsvej.dk -
vandetsvej.dk/klimatilpasning.
FREMTIDENS DRIKKEVAND 19
Bilag 1
Det løber rundt
Tegn vandets kredsløb i stor format.
Sæt pile på der viser vandets vej gennem kredsløbet.
Fortæl om hvad der sker på vandets vej gennem kredsløbet.
Husk at bruge fagbegreber: fordampning, fortætning, nedbør, nedsivning og grundvand.
20
Bilag 2
Det løber rundt
Tegn vandets kredsløb i stor format.
Sæt pile på der viser vandets vej gennem kredsløbet.
Fortæl om hvad der sker på vandets vej gennem kredsløbet.
Husk at bruge fagbegreber: fordampning, fortætning, nedbør, nedsivning og grundvand.
21
Bæredygtighed 2222
SUPPLERENDE MATERIALE
Skolebesøg på vandværk
Skolebesøg på renseanlæg
vandetsvej.dk
Læs mere om skolebesøg på aarhusvand.dk/detblåguld
DET BLÅ GULD er gratis at benytte i undervisningen.
Find lærevejledning, elevhæfte med klikbar tilgang til filmklip
og fælles præsentation på storskærm på
aarhusvand.dk/detblåguld
DET BLÅ GULD er et supplerende lærermiddel til un-
dervisningen i det fællesfaglige fokusområde Drikke-
vandsforsyning for fremtidige generationer i natur-
fagene 7. – 9. klasse.
DET BLÅ GULD er struktureret i undertemaerne:
Det løber rundt, Fra grundvand til drikkevand, Havet
sletter ikke alle spor og Fremtidens drikkevand og
indeholder korte elevtekster, masser af filmklip og
arbejdsforslag.
Det overordnede mål med DET BLÅ GULD er at
arbejde med den overordnede problemstilling – Hvor-
dan sikrer vi rent drikkevand til alle i fremtiden? Ikke
mindst i lyset af Verdensmål nr. 6 – Rent vand og
sanitet til alle. Hvordan klarer vi det i en verden med
klimaforandringer? Vi har masser af saltvand, men
kan vi bruge det til drikkevand? Hvor får vi vores vand
fra, og hvordan dannes vores drikkevand? Kan vi se
på vandet, om det kan drikkes, og hvordan kan vi
rense det?
DET BLÅ GULD arbejder med problemstillingen
med biologifagets, fysik/kemifagets og geografifagets
faglige briller. Suppler evt. ved at arbejde med proble-
matikkerne i kulturfagene.
DET BLÅ GULD er gratis at benytte i undervisnin-
gen. Find lærevejledning, elevhæfte med klikbar til-
gang til filklip og fælles præsentation på storskærm
på aarhusvand.dk/detblåguld.
DET BLÅ GULDBiologi, fysik/kemi og geografi 7.-9. klasse
ISBN: 978-87-995588-1-0
top related