beboernyt 2014/4 august

Beboernyt

AUGUST 4/2014

Nye ansigter

iredaktionen

Side 20

24/7ordningen

Side 4

MØDAnders Agger

kommer forbi

kendt fra tv-pro-grammetSide 13

BN august 2014 final indd 1 7/8/2014 12:29:41 PM

Cyan Magenta Yellow Black

_1D8IQ_BN-august-2014-final_250x250mm.pdf - 13:41:43 - July 8, 2014 - Page 1 of 24

6 10 16

indhold Leder 3

24/7 ordningen 4

Sommer i Aarhus 6

Falckabonnement 8

QR-kode i din bolig 9

Mads og Murat 10

Beboerarrangementer 13

Museumslørdag 14

Skaters på Havnen 16

Vi var nogle af de første 17

Nye ansigter i redaktionen 20

Kontakt AAB 22

Bytteboliger 23

ISK MILJØMÆRKNING

541Tryksag

Kære læser

I skrivende stund er samtlige bebo-ere flyttet ind i afdeling 65 -Æblelun-den Da der er mange nye beboere, som

ikke har boet alment tidligere, vil jeg henvise til AAB’s hjemmeside www

aabnet dk, hvor der findes mange nyttige informationer om, hvilke muligheder man

har i en almen boligforening

Du kan blandt andet finde ordensreglementer samt vedligeholdelsesregle-menter, der beskriver hvorledes du som beboer, skal forholde dig, såfremt du ønsker at benytte råderetten; hvornår der må bores samt mange andre nyttige informationer Samtlige afdelinger har deres egen side, hvor de specifikke reglementer for den enkelte afdeling forefindes

På hjemmesiden kan du derudover også finde blanketter til råderet; gene-relle informationer fra AAB; regnskaber og budgetter; aktivitetskalenderen, hvor der bliver udbudt mange forskelligartede arrangementer, som beboere kan deltage i, samt meget, meget mere

Jeg vil anbefale alle beboere, ikke kun nye, at besøge hjemmesiden, da der findes megen nyttig information

Langt de fleste afdelinger er tilmeldt 24/7 vagtordningen, hvor beboere kan henvende sig ved akutte skader opstået udenfor AABs almindelige åbnings-tid Det kan evt være vandskader eller stormskader 24/7 vagtordningen har været en succes, siden den tog sin begyndelse i oktober 2013, og jeg kan kun opfordre alle afdelinger i AAB til at tilslutte sig denne ordning og dermed tilbyde sine beboere denne ekstra service Du kan læse mere om ordningen i en særskilt artikel inde i bladet

Jeg har i dette nummer også fornøjelsen, at præsentere fire af de nye frivil-lige kræfter i redaktionen På siderne 20 og 21 kan du læse mere om dem

God fornøjelse med beboernytDan Christensen

Ansvarshavende redaktør

Tekst Betina Højmark | foto Lone Brock

24/7 ordningen

Da stormen Bodil blæste hen over Danmark i efteråret 2013 - var medarbej-derne i AABs nye 24/7 vagtordning klar ved telefonerne Det blev en travl vagt Beboere ringede 38 gange i løbet af aftenen og natten Heldigvis var de fleste skader mindre stormskader, men der var også større skader, som medarbejderne rykkede ud til

I Aarhus midtby faldt der tagsten ned fra en ejendom og flere vinduer blev knust, da løse grene ramte ruderne En beboer i Trillegården nød aftenhyg-gen i ly for stormen, da stuevinduet pludseligt blæste ind og lå for hans fød-der Han var dog helt rolig, da 24/7 s medarbejder kom frem for at inspicere skaden Bodil fik medarbejderne i 24/7 på stikkerne, men juledagene gav også travlhed med 35 opkald Nu var det indbrud og manglende strøm, som flere beboere havde brug for hjælp til

Det er heldigvis ikke så dramatisk til hverdag Langt de fleste opkald drejer sig om strømsvigt, vandskader og almindelige reparationer som skift af vandhane og løbende toiletter Når der kommer et opkald, registre-rer medarbejderen, hvad skaden er og hvor den er sket Hvis der f eks er strømsvigt, så undersøger medarbejderen om el-selskabet har meldt om problemer Hvis det ikke er tilfældet, så tager medarbejderen kontakt til en elektriker

Det er syv medarbejdere i AAB, som skiftes til at tage vagten Og de har alle sammen et grundigt kendskab til AABs afdelinger

Vagtordningen er en service til AABs beboere udenfor normal åbningstid Ordningen dækker i tilfælde af pludseligt opståede skader, såsom sprunget vandrør, strømsvigt o lign

Dette er også gældende hvis du f eks kommer hjem efter ferie, og kon-staterer røglugt på grund af brand i et andet lejemål Så kan du ligeledes kontakte 24/7 vagten for at få information om, hvad der er sket og om der er en risiko ved at være i lejemålet

Beboerne har taget 24/7 ordningen til sig, viser tallene for opkald siden ordningen trådte i kraft 1. oktober 2013.

Fakta om 24/7 ordningen

• Ordningen startede 1. oktober 2013• I 2013 har der været 273 opkald• I 2014 indtil 1. juni har der været 364 opkald• Gennemsnitlig er der 18,75 opkald pr. uge

Afdelinger som oftest har benyttet ordningen:1. afd. 60 Frederiksbjerg-Bo med 51 opkald 2. afd. 24 - Skovgårdsparken med 40 opkald3. afd. 35 - Trillegården med 35 opkald

24/7 vagtordningen kan træffes på tlf. 89 319 247Uden for almindelig åbningstid og gælder kun tilmeldte afd.

Husk altid at kontakte alarmcentralen ved indbrud og personskade Har du f eks låst dig ude, kan du ikke benytte 24/7 ordningen, så skal du benytte dig af din boligafdelings Falckordning

Det kan være forskelligt fra afdeling til afdeling, hvilke skader 24/7 ordnin-gen omfatter Det er afdelingsbestyrelsen, der hver især har godkendt, hvad ordningen omfatter og hvad der må udføres i den pågældende afdeling

Beboerne i de afdelinger, der ikke er tilmeldt 24/7 ordningen, skal kontakte afdelingsbestyrelsen udenfor AABs normale åbningstid

Sommer i AarhusDisse skønne stemningsbilleder er fra forskellige steder i Aarhus og er taget hen over sommeren. De viser blot, hvor mange oaser der findes i byen.

Der er noget for enhver smag og for alle aldersgrupper.

Billederne er taget af en af redaktionens nye fotografer; Niels Jørgensen.

BN august 2014 final.indd 6 7/10/2014 12:40:20 PM

_1D8NE_6-7_250x250mm.pdf - 12:59:18 - July 10, 2014 - Page 1 of 2

BN august 2014 final.indd 7 7/10/2014 12:40:25 PM

_1D8NE_6-7_250x250mm.pdf - 12:59:18 - July 10, 2014 - Page 2 of 2

FalckabonnementAAB har et Falck abonnement, der dækker alle beboere i din boligafdeling Det giver dig som beboer nogle fordele:

• Nøgleservice: Låser du dig ude, kommer Falck gratis med en ekstra-nøgle og låser dig ind (Vigtigt For at denne service fungerer, skal du give din varmemester en ekstra-nøgle og have tilmeldt dig nøgleservice hos Falck Har du ikke det, skal du selv betale en låsesmed for at låse dig ind)

• Strakskørsel: omfatter siddende kørsel ved pludselig opstået sygdom til og fra skadestue, læge, lægevagt, tandlæge, tandlægevagt, kiropraktor-vagt eller klinisk tandtekniker Der er ubegrænset kørsel Det dækker også resten af husstanden, som er tilknyttet boligen Man vil også blive kørt hjem Hjemtransport dækkes også, selv om du selv er kommet frem

• Psykologisk krisehjælp ved ulykker og pludseligt dødsfald i familien

Når du får brug for Falcks assistance, så kontakt: Falck Danmark a/s telefon 70107033 Er der brug for en ambulance ring 112

Her kan du se om

din afdeling har et Falckabonnement

Af AABs 57 boligafdelinger har 6 afdelinger fravalgt falckabonnementet

Du kan se på www aabnet dk om din afdeling er omfattet af Falckord-ningen Klik ind på din afdelings hjemmeside og se under Vores afdeling - Praktisk info - Falckordning (Hvis punktet Falckordning ikke er der, er din boligafdeling ikke tilmeldt Falckordningen )

QR-kode i din bolig

I sensommeren og efteråret vil alle beboere i AAB modtage et brev med en QR-kode på et klistermærke

Koden skal opsættes i alle boliger og er koblet op til AABs it system, der indeholder oplysninger om vinduer, varmeanlæg, komfurer, vaskemaski-ner i boligen Ved hjælp af en app, kaldet DOtAB scannes koden med en tablet, som f eks en iPad Der vil i brevet være en vejledning om, hvordan koden skal sættes op; men det vil også være muligt at få hjælp til det af din varmemester

Koden på klistermærket scannes af AAB medarbejdere, når de kommer i boligen for at udføre reparationer Når QR-koden er scannet, kommer oplysningerne om det specifikke lejemål Hvert rum i et lejemål er nummereret, og de dele som afdelingen har ved-ligeholdelsespligten på, er påført de enkelte rum

Løber dit toilet, så scannes QR koden og medarbejderen kan se, hvor gammelt toilettet er, om der er lavet reparationer på det tidligere og hvil-ket fabrikationsnummer toilettet har Skal der bestilles reservedele, kan medarbejderen gøre det med det samme Og det vil lette arbejdsgangen for medarbejderen og øge servicen for dig

AAB og NTI CADcenter har sammen udviklet App’en DOtAB der via QR kode, giver medarbejderen adgang til oplysninger om boligens tekniske installationer Udviklingen er støttet med 625 000 kr fra ministeriet for By- bolig – og landdistrikter

Her er Appén som giver adgang til installationerne i din bolig mht. alder og tidligere reparationer

Mads og Murat- arbejdsdrenge i AAB Skåde

Lysengkilen strækker sig fra Oddervej ved de gamle teglværker mod vest, op ad bakken til det gamle kapel, som forrige år blev istandsat og indviet til Lyseng Kirke.Som navnet angiver, er det en grøn kile med et par søer, græssende højlandskvæg, en gammel Amtsgård og Jyllands største fodboldklub, IF Lyseng.

På lerskrænterne langs den sydlige del af Lysengkilen, klæber de fire bolig-afdelinger sig godt fast. Boligafdelingerne som i daglig tale benævnes AAB Skåde. En sand perlerække af fristende boliger, der fra Oddervej først med afd. 52 - Skådeparken, afd. 53 - Bushøjen, afd. 56 - Nøddeskrænten og til sidst, lige overfor Lyseng Kirke, afd. 58 - Roukær.Igennem dette boligområde bugter Bystien sig, så man sikkert kan bevæge sig rundt i det fælles åbne område, hvor man også finder legepladser, bold-bane, petanquebaner, beachvolley og flere andre ting.

”Husk at bøje ned, så kan I få ordentligt fat i ukrudtet!”Det er netop ved petanquebanerne, at vi møder Mads og Murat. De to drenge er sammen med gårdmand Steen i gang med at gøre banerne klar til sommerens turneringer. Arbejdsdrengene bliver kyndigt vejledt, og der er nok at tage fat på; de to petanquebaner har et svagt grønt skær af ukrudt.

I begyndelsen af august sidste år, blev de fire afdelingsbestyrelser kontaktet af AAB’s driftschef, Flemming Jensen, som havde en rigtig god idé, nem-lig at det fælles varmemesterkontor skulle ansætte arbejdsdrenge, to drenge eller piger til en start. Der var gode erfaringer fra Trillegården, fortalte Flemming Jensen og varmemester Jan Lantz havde netop presset på for at få et par arbejdsdrenge.Der blev hurtig enighed om, at det var en god idé, dog var der det krav at de to drenge eller piger, skulle bo i en af de fire afdelinger. Omkostninger-ne blev skitseret; der var løn og feriepenge, arbejdstøj og sikkerhedssko.

Varmemesteren annoncerede så efter 2 arbejdsdrenge/piger og allerede i slutningen af august 2013 begyndte Mads og i oktober blev Murat så ansat.

De to drenge møder hver tirsdag og arbejder i løbet af en måned ca. 8 – 10 timer.

Men tilbage til petanquebanerne hvor drengene nu har fået et godt tag i, hvordan det foregår. Først med hakkejernet, så skal ukrudtet rives sammen og op i trillebøren og til sidst glattes sandet ud med skraberne.

I mens bliver der snakket og grinet. Steen driller Murat med fodbold, at Murats favorithold ikke klarer sig så godt i Champions League. Murat gri-ner og giver igen af samme skuffe til Steen. De spiller begge lidt fodbold, Steen på et oldboys hold og Murat i Lyseng IF.Mads kikker op og griner med, men er samtidig meget optaget af sit ar-bejde.

De to drenge passer naturligvis deres skolegang. Mads bor i Skådeparken og går i 7. klasse på Kragelundskolen og Murat bor i Nøddeskrænten og går på Holme Skole i 8. klasse. Drengene kendte hinanden, inden de star-tede som arbejdsdrenge.

Varmemester Jan Lantz siger:”Begge drengene er meget punktlige. Vi har naturligvis aftalt, at de skal ringe og give besked, hvis de er syge eller ikke kan komme.De er meget initiativrige. Har jeg ikke lige en opgave parat, er de begge hurtige til at komme med forslag. Det kan være steder rundt i afdelingerne, vi måske har forsømt lidt.”

Mads og Murat hjælpes ad med at få trillebøren med ukrudt og alt for store sten, trukket op ad skrænten og op på Bystien og videre hen til grenplad-sen. Her kan trillebørens indhold tømmes.

”Skal vi ikke lige feje lidt her” foreslår Murat, og det kunne der godt trænge til. En stor gul container var fyldt med grenaffald, men ikke alt var ramt containeren, så det blev fejet grundigt.Herefter skal de to rundt med ”snapvognen” og mens Mads henter den, fortæller Murat lidt om lønnen, som udbetales hver anden uge.

”Mads sparer op, men jeg bruger mine straks. Helikopterpenge kalder jeg dem. I morgen skal jeg i biografen med en kammerat, så er pengene væk.””Snapvognen” er nu ankommet, og drengene viser, hvorfor de kalder den

det. ”Se her” siger Murat, ”man kan lige snappe affaldet og så op i sæk-ken”. Arbejdsdrengene forsvinder videre rundt i afdelingerne, der er masser af affald som kan ”snappes”.

De to drenge trives rigtig godt med jobbet efter skoletid i de fire Skåde afdelinger. De får lov til at prøve nogle forskellige ting sammen med gårdmændene og måske kan det give dem lyst til senere at komme i lære hos AAB. Og så skaber det respekt i området. Går de sammen med nogle kammerater og der bliver smidt lidt affald, får kammeraten straks at vide at det dur ikke; vi rydder ikke op efter jer!

Det kunne være ønskeligt at der var flere boligafdelinger i AAB, der an-satte arbejdsdrenge eller piger, men det bliver en udfordring efter sommer-ferien, at få et eftermiddagsjob passet ind i en heldagsskole.Lige nu ved varmemesteren ikke helt, om han kommer til at undvære Mads og Murat eller der alligevel findes en løsning. Det håber alle, naturligvis Mads og Murat, men hele AAB holdet i de fire Skåde afdelingerne ønsker det især, for de to knægte er meget afholdt.

Tekst Hans Sejr Stentoft | foto Andre Goldbach

Byvandring: Aarhus Ø

Onsdag den 20. august kl. 18.30

På denne tur skal vi tæt på Aarhus Ø, hvor vi skal tage de mange nye bygge-rier i nærmere øjesyn. Undervejs skal vi høre om havnens historie, og hvad den har betydet for Aarhus.Turen varer ca. halvanden time.Tilmelding kan ske i perioden mandag den 11. august kl. 10.00 til fredag den 15. august kl. 12.Tilmeldte møder på adressen: Havnens Perle, Sverigesvej 5.

ARoS: Ebbe Wittrup

Onsdag den 27. august kl. 19.00

Med inspiration fra psykologien, teo-sofi, gestalt- og farveteorier udfordrer og forstyrrer Ebbe Wittrup vores logi-ske og rationelle omgang med verden. Udstillingen omfatter et bredt udvalg af værker. Tilmelding kan ske i perioden mandag den 18. august kl. 10.00 til fredag den 22. august kl. 12.Tilmeldte mødes ved billetsalget på ARoS få minutter før omvisningen starter.

Besøg Frederiksbjerg

Onsdag den 10. september kl. 18.30

Vi skal tilbage til dengang Aarhus eksploderede. Det var sidst i 1800-tal-let, og intet skulle blive som det havde været. Mange aarhusianere bosatte sig i byens nyeste kvarter – Frederiksbjerg. Byvandringen varer ca. halvanden time.Tilmelding kan ske i perioden mandag den 1. spetember kl. 10.00 til fredag den 5. september kl. 12.Tilmeldte mødes ved indgangen til Café Stiften på Banegårdspladsen.

BeboerarrangementerKlik ind på www.aabnet.dk, og læs mere om de enkelte arrangementer, og hvordan du tilmelder dig.

Den moderne By

Søndag den 14. september kl. 14.30

Besøget sætter fokus på, hvad der rørte sig i 1974 med radioforretning, brode-ribod, et konditori, et bofællesskab og meget mere. Den guidede tur varer ca. 1 time og man får mulighed for selv at gå rundt bagefter. Tilmelding kan ske i pe-rioden mandag den 25. august kl. 10.00 til fredag den 29. august kl. 12.Tilmeldte møder ved billetsalget i Den Gl. By, Viborgvej 2, 8000 Aarhus C ca. 10 minutter før arrangementet starter. erne u

Foredrag: Anne Glad

Tirsdag den 23. september kl. 19.00

Anne Glad er kendt fra tv-programmet Kender du typen? Denne aften taler hun om hvad optager danskerne, trends og tendenser i vores samfund og livsstil. Hvordan opstår en trend? Hvad putter vi i indkøbsvognen og hvorfor gør vi det. Vil du blive lidt klogere på dan-skerne og måske dig selv, så mød op.Tilmelding kan ske i perioden mandag den 8. september kl. 10.00 til fredag den 12. september kl. 12. Det foregår i AABs mødelokaler, Langelandsgade 50.

Foredrag: Anders Agger

Onsdag den 8. oktober kl. 19.00

Når forundring bliver til fjernsyn.De fleste kender Anders Agger fra TV dokumentarprogrammer hvor han går meget tæt på forskellige mennesker. Oplev Anders Agger fortælle om sine oplevelser ved at at lave tv-udsendelser.Tilmelding kan ske i perioden mandag den 22. september kl. 10.00 til fredag den 26. september kl. 12. Det foregår i AABs mødelokaler, Langelandsgade 50.ne u

Museumslørdag- på skinner

Tekst Dorte Jyding | foto Simon Jeppezen

Piift – piiiiiift Kl 9 55 præcist fløjtes der til afgang Vi befinder os på Aarhus Hovedbanegård hvor 80 beboere i alle aldre havde indfundet sig De havde valgt at bruge denne lørdag på et tilbageblik i tiden

To passagervogne af ældre Cl-model efter-spændt et MX 1001 diesellokomotiv fra 1960 fik til opgave at transportere os sikkert til Jernba-nemuseet i Randers

Placeret i en storrumspassagervogn med brune lædersæder (eller hvad materialet nu var), kunne man – især hvis man er gammel nok – give frit løb for erindringerne Storrumsvogne valgte man at bygge, da man derved kunne transportere flere passagerer ad gangen Alene bagagehylderne bestående af metalbøjler med udspændt net eller anmærkningen om, ’ba-gage under sofaen’ fik tankerne tilbage til en svunden tid Jeg kunne så heller ikke lade være med at be-mærke, at materiellet var fra en tid, hvor man ikke kunne drømme om at skrive noget som helst på engelsk Om man sad i en ryger-kupé eller ikke-ryger blev således bekendtgjort på Dansk – Fransk – Tysk

Tankerne blev henledt til datidens skoleudflug-ter, hvor vi unger ihærdigt forsøgte at overdøve larmen fra det kørende tog, alt imens vi tum-lede rundt i storrumskupeen til stor irritation for passagererne i kupeen ved siden af Også på denne museumsudflugt kunne jeg konstatere, at man stadig ligesom måtte ’råbe’ en samtale Togtoilettet var et kapitel for sig Skulle man forrette sin nødtørft, så var det direkte ned på skinnelegemet!

Efter en tid at have kørt i det beherskede tempo af 100 km/t, kommer togføreren, iført en fin gammel og velkendt uniform rundt og pro-klamerer, at om få minutter ankommer vi til

Randers Og ganske rigtigt, Randers Regnskov kuplerne tonede frem

Vi kører forsigtigt gennem perronafsnittet og videre til remisen med den uundværlige dreje-skive Efter udstigning bliver vi budt velkommen af en inkarneret jernbaneentusiast

Derefter inddeltes selskabet i tre grupper og nu ventede en interessant rundvisning Også ’vores’ rundviser var ganske bidt af jernbanehobbyen Det blev til mange interessante og sjove fortæl-linger Det er umuligt at komme omkring alle, men en af de sjove (eller måske alvorlige) skal der være plads til

Tyskerne – ved vi jo – har været ganske gode til det der med at bygge lokomotiver I 50’erne byg-gede togfabrikken i Henschel en serie rangerlo-komotiver Her i Danmark stod man for at ville udrangere bestående materiel og DSB fik derfor tre demonstrationslokomotiver (Dh 440) herop

Man må have syntes, at det var nogle fantasti-ske lokomotiver, i hver fald blev det ene fragtet til togfabrikken Frichs A/S i Aarhus, hvor det blev pillet fuldstændigt fra hinanden På denne geniale vis kunne man så fremstille et lokomotiv (eller rettere 120 lokomotiver), som var rimeligt identisk med de tyske Der var ikke noget at sige til, hvis tyskerne syntes det var bare en lille smule træls i disse patenttider

Samlingen i Randers består også af det første Lyntog som DSB indsatte i driften i 1935,samtidig med åbningen af den gamle Lillebælts-bro Denne fantastiske skabning af et lyn-tog kunne alligevel ’flyve’ afsted med 120 km/t Det er faktisk et flot tog – som det der fremstår i sin oprindelige knaldrøde farve - og fra den tid hvor et tog lignede et tog og ikke en hudorm (IC3)

Nu kan man så mene, at det da er meget nemt at indsamle en masse gammelt materiel, shine det op og så udstille det Så har man et museum

Men for alle disse frivillige jernbaneinteresserede som arbejder på museet, handler det ikke bare om at pynte på genstandene, de skal helst kunne restaureres så effektivt, at de kan køre på skinner igen En anden ’lille’ finesse ved jernbanemuseet i Randers er, at der er en pæn samling af gamle godsvogne Det er lidt et særsyn, da man ikke engang på verdensplan gør så meget i den del

Efter den spændende rundvisning, som varede ca en time var der ’håndmadder’ til deltagerne – hertil en øl eller vand Personligt vil jeg kalde det højt belagt smørrebrød – mums

Herefter var tiden fri til at man selv kunne gå stille og roligt rundt og kigge på sagerne Selv-følgelig også kigge ind i sagerne Jeg hoppede på Lyntoget og kunne da ikke lade være med at bemærke, hvor lidt plads man levnede datidens ikke-rygere

Vi fik også et indblik i entusiasternes ihærdige arbejde med istandsættelsen af det gamle ma-teriel Det tager tid Det er på frivillig basis Et projekt man troede ville vare i et år, har forelø-bigt varet 4 år – og det er ikke færdigt endnu!

Klokken 15 05 (igen præcis) gik turen tilbage til Aarhus H Det var en dag, som satte min-der i gang hos nogle af os – og hos de yngre og børnene var tanken nok ”hold da op, skrumlede man afsted på den måde dengang”

Tak til de frivillige omkring jernbanemuseet for en god og inspirerende dag

16161616

Skaters på Havnen

En af redaktionens nye fotografer Hans Peter Jensen, gik en tur på Aarhus Ø. På Helga Pedersens Gade så han nogle skaters og skød bl.a. dette billede.

Vi var nogle af de førsteGerda og Åge har boet i afd. 25 - Klostervangen siden byggeriet stod færdigt i 1968. De fortæller her om, hvordan det var at flytte ind i en ny afdeling og hvorfor de er blevet boende i 46 år.

Beton blev mere og mere inte-greret i byggerierne i 50’erne for i 60 erne at blive det væ-sentlige byggeelement Man kunne således bygge meget hurtigere, hvilket var et stort plus i en tid, hvor efterspørgs-len efter boliger steg

AABs afdeling 25 Klostervangen er ingen undta-gelse Bebyggelsen opførtes fra 1964 – 1968 Men hvordan var det egentligt at flytte ind i og bo i helt nyt betonelementbyggeri med 380 lejligheder fordelt på to blokke Gerda og Aage, som har boet der lige fra starten, har hjulpet mig med at få min nysgerrighed stillet

En onsdag formiddag sidder jeg hos Gerda og Aage over en kop kaffe Fortiden bliver vendt og drejet og minderne kommer op til overfladen Gerda som oprindeligt kom fra Vejle flyttede sammen med Aage i Aarhus, hvor de havde lejet en lejlighed i Vestergade via en privat udlejer Men familien skal lige en tur omkring Køben-havn

Aage: Når man havde ansættelse ved Statsba-nerne var det almindeligt, at ens arbejdsplads var der hvor ens arbejdsgiver syntes den skulle være Altså blev jeg forflyttet til København Jeg flyttede jo derover, mens Gerda blev i lejligheden i Vestergade sammen med vores lille pige

Gerda: Ja, og selvom jeg havde børnene følte jeg mig ganske alene Ærlig talt, så savnede jeg Aage, og det var ikke spor sjovt når han tog afsted til København på arbejde

Enden på det blev at Gerda og børnene rykkede teltpælene op og flyttede til København Igen varslede Statsbanerne med en forflytning – og denne gang skulle turen gå tilbage til Aarhus

Året var 1968 og en tid, hvor det var ret svært at få en bolig

Aage: Nemt var det jo ikke just, men hørte fra nogle bekendte, at der var noget helt nyt byggeri, hvor det måske kunne lade sig gøre at få noget Så var det med at få købt et AAB-boligbrev og blive skrevet op i en fart Vi var så heldige at få tilbudt en to værelses med to kamre og flyttede ind den 15 februar 1968

Gerda: Der var så også lige det med prisen Bil-ligt var det jo ikke Vi var vant til at betale 100 kr om måneden i leje og i Klostervangen kostede det 580 kr Indskuddet var på 8 000 kr og det var virkeligt mange penge dengang Lå søvnløs af bare spekulation over om det nu kunne gå rundt Men vi slog som sagt til

Aage: Min løn var dengang på 1 240 kr om måneden, så selvom vi fik lidt boligsikring, så var der ikke meget at gøre med På trods af at alt var iberegnet huslejen (vand, varme og el) – ja, tilmed adgang til vaskeri – var der ikke meget tilbage til fornøjelser

Gerda: Ca 100 kr til ’det sjove’ er ikke meget, så jeg begynde efter en tid at arbejde også Det gav mere luft i budgettet, og mulighed for at erhverve et lille fristed: en kolonihave i Charlottehøj

Hvordan foregik indflytningen? Der var vel mange som flyttede ind på én gang. Væltede man rundt oveni hinanden og kom op at slås om elevatoren?

Gerda: Nej – sådan husker jeg det ikke Vi an-kom tidligt om morgenen med vores flyttelæs, og selve indflytningen gik vist stille og roligt

Aage: Indflytningen skete jo også i portioner Opgangene blev gjort færdige enkeltvis, og den ene halvdel af de kommende beboere til opgan-

gene flyttede ind den 1 i måneden og den anden halvdel den 15 Tilkørselsforholdene var også fine, selvom byggeriet ikke var helt færdigt – så intet at klage over Kort sagt – vi tog det med højt humør

Gerda: Så kan det måske også spille ind, at et flyttelæs dengang var mere overskueligt Man havde simpelthen bare ikke så mange ting

Når huslejen nu var så meget højere end hvad I el-lers havde været vant til at betale, må det jo have været ’ren luksus’ at komme til Klostervangen?

Gerda: Helt sikkert Vi kom fra en baggårds-lejlighed – ganske vist med eget wc, som var indsat i det gamle spisekammer – og en gård hvor solens stråler næsten ikke kom ned Der var indelukket i gården, som ikke bød på mange udfoldelsesmuligheder for vores børn Bad havde vi selvfølgelig ikke i lejligheden Så kommer vi til Klostervangen Boligen er lys og her er et dejligt stort køkken med spiseplads og ikke mindst: eget bad og toilet Det var luksus Og så var der jo også vaskerierne i kælderen med moderne vaskemaskiner Før stod jeg og kogte bleer i en stor gryde, så her mærkede jeg ligesom også fremskridtet til fulde Udearealerne var mere indbydende end en lukket gård, så børnene fik mulighed for at udfolde sig mere frit Det føltes lidt som om man boede i byen og alligevel ikke

380 boliger = 380 familier som er mere eller mindre fremmede overfor hinanden. Hvordan var det sociale liv og havde man noget med naboerne at gøre?

Gerda: Jo da Vi har haft en del med naboerne at gøre Og også andre familier i opgangen og blokkene i det hele taget En familie har vi sågar holdt Nytår sammen med i en årrække Jeg tror egentligt ikke det er så svært at komme i kontakt

med andre nu Men hvor man før bankede på hos hinanden hvis man havde lyst til en sludder, er det nok mere sådan i dag, at man helst lige skal ringe først og lave en aftale Men det er nok Aage der har været den mest udfarende kraft Han har gennem tiderne været med til at holde gang i aktiviteter for både voksne og børn

Aage: Billardklubben – for de voksne – var jeg med inde over Dengang var vi så mange i klub-ben at man dårligt fik tid ved klædet Til sam-menligning kommer vi i dag omkring 6 beboere om tirsdagen

Børnene skulle heller ikke kede sig For dem havde vi en bordtennisklub Det kostede 5 kr om måneden for at være medlem De flittigste af børnene kunne også komme med ud at spille turneringer, så det var skam en seriøs klub Filmfremvisninger for ungerne havde vi også, ligesom vi en overgang havde en racerbane stående til fri afbenyttelse i et kælderlokale I dag er det lidt svært at samle så mange omkring aktiviteter – det er andre ting der trækker i dag Gerda: Det var i det hele taget lettere at have aktiviteter kørende dengang – der var bare flere børn Der var børn i næste alle de større boliger – og i alle aldre, så når vi fx slog katten af tønden vrimlede det med børn i Grønnegade hvor tøn-deslagningen foregik

I 1968 var der vel også en form for beboerdemo-krati. Var det noget I på nogen måde involverede jer i?

Gerda: Det var som det er i dag Et årligt møde hvor der indvalgtes medlemmer til bestyrelsen Jeg har aldrig selv været indvalgt, men også her var Aage aktiv

Aage: Jeg var ikke med i den første bestyrelse,

men blev indvalgt senere og sad i flere omgange Dengang hed det så ikke en Afdelingsbestyrelse, men Kontroludvalget Som navnet antyder, var der da også en kontrolfunktion indbygget i det Vi havde hver især nogle opgange som vi skulle holde opsyn med Fx skulle vi gå rundt og kon-trollere om trappen var vasket efter forskriften, ellers faldt der brænde ned… Hvis der blev boret uden for de tider man måtte skulle vi også rundt og ’skælde ud’ En af de sjovere funktioner var dog, at vi som regel aflagde nye beboere et besøg for ligesom at give dem en god velkomst I dag får man bare en mappe, og så kan man selv læse sig til hvad man må og hvornår

Nu har I boet i bebyggelsen i over 46 år. Har I da aldrig overvejet at flytte?

Gerda: Jo – vi har da haft talt lidt om, at det kunne være dejligt med et lille rækkehus For en del år siden fik vi tilbudt et hus i Riisvangen Dengang sagde man til os, at sådan et tilbud får I nok aldrig igen

Aage: Køkkenet var ikke videre velholdt, og så var det jo dyrt at flytte, så vi takkede nej til det gode tilbud

Gerda: I bund og grund var vi (og er stadig) glade for at bo her i Klostervangen Der var nemt til byen og til arbejdet Vi kunne sådan set ikke ønske os mere Og så havde vi også kolonihaven, så der manglede ikke mulighed for at få jord op under neglene Vi har ikke fortrudt et sekund at vi flyttede ind her og heller ikke at vi lod ræk-kehuset gå videre til en anden familie

Inden jeg forlader Gerda og Aage efter en hyg-gelig formiddag, siger Gerda med et smil til mig: Alle dem som dengang flyttede ind for at skynde sig at flytte ud igen – har aldrig prøvet at bo i en mindre mørk baggårdslejlighed i København

Tekst Dorte Jyding | foto Hans Peter Jensen

Nye ansigter i redaktionen

Dorte Jyding, 51 år. Jeg har siden de ældste klasser i folkeskolen syntes, det var sjovt at skrive en god

historie. Her bød sig så muligheden for at skrive flere gode historier – og som tilmed er sande.

Ligesom jeg synes, det er spændende at prøve kræfter med at skrive en fortælling på grundlag af interviews.

Siden jeg flyttede hjemmefra har jeg udelukkende boet i AABs afdelinger og residerer pt. i afd. 62, Haslebo.

Niels Jørgensen, jeg har altid haft en stor passion for fotografering. Jeg synes det er fantastisk, at dette splitsekund som billedet indrammer aldrig kommer igen. Mine favoritter er landskaber, arkitektur og menne-sker i deres naturlige omgivelser. Udover at levere billeder til beboernyt, leverer jeg også billeder til virksomheders hjemmesider og brochurer.

Hans Peter Jensen, har lige så længe jeg kan huske haft interesse for at fotografere. Tidligere fra det motiver fra konflikt zoner - har f.eks. været på Haiti, Libyen, Cairo og Syrien. Nu er det mest virksomheds-foto og portrætter, der har min interesse. Jeg bor i afd. 1 - Villabyen Skovbakken med min kæreste. Jeg arbejder i Salling og holder mig i form med løb, - og gerne langt.

Andrè Goldbach, jeg har arbejdet med foto i mange år, helt fra den gang vi selv fremkaldte hjemme i køkkenet.

For en del år siden rejste jeg til Grønland. Det kom der nogle spændende foto s ud af, som senere blev udstillet i foto

forretninger i Århus. Jeg har deltaget i fotokonkurrencer og er blevet præmieret i flere - eksempelvis Tall-Ship-Race i Aarhus

2009. Jeg kan lide at lave foto på mange forskellige måder, og jeg brænder for at løse de opgaver, jeg bliver stillet overfor.

Hans Peter

Andrè

Administrationen Langelandsgade 50, 8000 Aarhus CTlf 89 31 31 31bolig@aabnet dkwww aabnet dk

ÅBNINGSTIDER mandag, onsdag, torsdag kl 9 - 15tirsdag kl 9 - 17fredag kl 9 - 13

Driftscenter Midt Langenæs Allé 1, 8000 Aarhus CTlf 89 31 92 90

Åbningstider man , ons , tors kl 8 - 13 tirsdag kl 8 - 16 fredag kl 8 - 12

Driftscenter NordHerambsgade 19, 8200 Aarhus NTlf 89 31 92 80

Åbningstider man , ons , tors kl 8 - 13 tirsdag kl 8 - 16 fredag kl 8 - 12

Alt post til driftscentrene sendes til: AAB, Langelandsgade 50, 8000 Aarhus C

Beboernyt er beboerblad for Arbejdernes Andels Bo-ligforening i Aarhus Beboernyt udkommer seks gange årligt i februar, april, juni, august, oktober og december Artikler må benyttes med kildehenvisning

Skriv til beboernytRedaktionen er altid glad for at modtage artikler og ideer til bladet Har du en god ide, vil vi også gerne være behjælpelig med at skrive artiklen i samarbejde med dig

Anonyme indlæg optages ikke i bladet Redaktionen forbeholder sig ret til at lave redaktionelle ændringer i indsendt materiale Meninger, der tilkendegives i bladet, må ikke tages som udtryk for AABs officielle mening

Kontakt AAB

Indlæg sendes til:Arbejdernes Andels BoligforeningLangelandsgade 508000 Aarhus C mrk beboernyteller på mail til: beboernyt@aabnet dk

Deadline:Deadline for indsendelse af materiale til næste udgave af beboernyt er tirsdag den 2 september 2014 kl 12 Oplag: 8 500 eksemplarerTryk: Silkeborg-BogtrykUdgivelser: årgang 23, nr 112Forside foto: NN

Redaktionsudvalget:Dan Christensen (ansvarshavende), medlem af bestyrelsenLene Schødt, afdeling 9, ViborggaardenHans Sejr Stentoft, afdeling 53, BushøjenKaren Kappel Andersen, afdeling 23, Kridthøjparken Kim Lenler Nielsen, afdeling 8, Marselisgården

Administrative medarbejdere tilknyttet redaktionsudvalget:Lone Brock, redaktørLinda Svendsen, sekretær og korrekturLisbeth Dahl Andersen, korrektur

Ønsker med bytteboliger skal sendes til beboernyt@aabnet.dk.

Du skal oplyse, om du bor i hus eller lejlig-hed, antal værelser samt antal m2 boligen har samt i hvilken afdeling du bor. Derefter skal du oplyse om, hvilken type bolig du ønsker, antal værelser og m2 og endelig i hvilke afdelinger du søger bolig i.Husk dine kontaktoplysninger: navn, adresse, telefon og e-mail.

BytteboligerDu har ret til at bytte lejlighed med en anden lejer. Du kan bytte din bolig, når du har haft den i 3 år.

Haves: 3 vær rækkehus m have, 86 m2 i afd 56 - NøddeskræntenØnskes: 2 vær lejlighed/ hus i afdeling hvor husdyr er tilladt Kontakt: Merete Krabbe Skousen, Nødkær Alle 97, tlf 61 16 91 93eller merete_skousen@hotmail com

Haves: 4 vær lejlighed på 1 sal m nyt køkken, 92m2 i afd 25 - Klostervangen Ønskes: 4 vær hus 100 m2 eller mereKontakt: Husseien Al Rashid, Grønnegade 111, 1 th , tlf 27 37 81 90 eller al-rashid2005@hotmail com

Haves: 2 vær lejlighed, 3 sal, 73 m2 i afd 5 - TeglgårdenØnskes: 2-3 vær lejlighed eller hus i afd 1, 11, 12, 13, 14 eller 15Kontakt: Kasper Hansen, Sejrøgade 11, 3 tv , tlf 26 81 92 79 el kasperhansen946@hotmail com

Deadline på

næste beboernyt

er den

2. september

- Nyt kursus for nye i afdelingsbestyrelsen

tirsdag den 26. august kl. 17-20.30

Dette kursus er for dig, som er ny i afdelingsbestyrelsen, uanset om du er

valgt ind som formand eller medlem.

Kurset vil give dig den grundlæggende viden om, hvad det indebærer at være

afdelingsbestyrelsesmedlem i en boligafdeling.

Du får bl.a. svar på følgende:

• Hvad er afdelingsbestyrelsen rolle?

• Hvad må afdelingsbestyrelsen beslutte?

• Hvad kan AAB støtte og hjælpe med?

• Hvilke opgaver har en afdelingsbestyrelse?

• Hvornår på året løser I opgaverne?

• Klagesagsbehandling – hvordan skal I forholde jer?

Der vil være en kort introduktion til IT-systemer i AAB.

På kurset vil der være praktiske øvelser undervejs.

Du kan tilmelde dig på intranettet til og med onsdag den 20. august kl. 10.

Kurset foregår i AABs mødelokaler i Langelandsgade 50

Ny i afdelingsbestyrelsen

beboernyt 2014/4 august

Documents

beboernyt 2014/5 oktober

beboernyt 37

annexure 11 - item e3 - august 2014 · annexure 11 - item...

beboernyt 2014/1 februar

kbs beboernyt august 2012

kbs beboernyt · kbs beboernyt 5 april 2019 nyt fra...

beboernyt 39

august 2014

catalog oriflame c11/2014 > 05 august - 25 august 2014

august & september 2014 newsletter -...

beboernyt 2014/2 april

civil air patrol 2014-2015 unit action plan august 2014...

tickets - august 2, 2014 - august 12, 2014

august 2014

kbs beboernyt · kbs beboernyt 3 kbs beboernyt | maj 2017 4...

math308set9.notebook august 06, 2014 › ~jdkim ›...

august 2014 august 2014 - capsonoma.org€¦ · sealants...

fasa august 2014 -...

beboernyt 2014/3 juni

kbs beboernyt · selskabet afdelingerne kulturhuset kØge...