alley cropping - permakultur...
TRANSCRIPT
ERHVERVSAKADEMI SJÆLLAND
JORDBRUGSTEKNOLOG – MILJØ & NATUR 2011
Fagprojekt 1. Modul
21. december 2011
Skrevet af: Martin Damgaard Lehmann
Vejleder Christian Olsen
Alley Cropping
Et alternativt dyrkningssystem
1
Alle
y C
rop
pin
g |
21
-12
-20
11
Indholdsfortegnelse
PROBLEMFORMULERING: ..................................................................................................... 2
INDLEDNING: ........................................................................................................................ 2
FORMÅL ............................................................................................................................ 3
UDFORDRINGER ................................................................................................................ 3
PEAK-OIL.............................................................................................................................. 4
FORBRUG AF HANDELSGØDNING .......................................................................................... 4
ALTERNATIV TIL HANDELSGØDNING ................................................................................. 5
C/N-FORHOLD I RØD-EL ............................................................................................... 6
UDVASKNING AF NÆRINGSSTOFFER .................................................................................. 8
NEDBØR OG JORDEROSION ................................................................................................ 9
ALLEY CROPPING – EN DEFINITION .................................................................................... 10
MULIGHEDERNE I ALLEY CROPPING ............................................................................... 11
ØGET BIODIVERSITET ................................................................................................. 11
ALLEY CROPPING I ET GLOBALT PERSPEKTIV .................................................................. 12
ET EKSEMPEL FRA ENGLAND .......................................................................................... 13
ALLEYCROPPING I DANMARK ............................................................................................. 14
DEN TEMPEREREDE ZONE ............................................................................................ 14
ETABLERINGSPLANLÆGNING.............................................................................................. 14
SCENARIE 1: EROSIONSKONTROL PÅ JERNDALSGÅRD ..................................................... 15
VALG AF TRÆER.......................................................................................................... 15
VALG AF AFGRØDE ..................................................................................................... 15
PLANTEAFSTANDE ...................................................................................................... 15
SCENARIE 2: GRØNSAGSPRODUKTION OG FRUGTPLANTAGE ........................................... 16
VALG AF TRÆER.......................................................................................................... 16
VALG AF AFGRØDE ..................................................................................................... 16
PLANTEAFSTANDE ...................................................................................................... 16
SCENARIE 3: KORN OG NØDDEPRODUKTION ................................................................... 16
VALG AF TRÆER.......................................................................................................... 17
VALG AF AFGRØDE ..................................................................................................... 17
PLANTEAFSTANDE ...................................................................................................... 17
DISKUSSION ....................................................................................................................... 17
KONKLUSION...................................................................................................................... 18
LITTERATURLISTE .............................................................................................................. 20
2
Alle
y C
rop
pin
g |
21
-12
-20
11
Alley Cropping
Et alternativt dyrkningssystem
Problemformulering:
Er det muligt at integrere Alley Cropping til Danske forhold?
Jeg vil med min opgave beskrive Alley Cropping som system. Jeg vil også komme ind på
fordele og ulemper ved systemet. Derudover vil jeg undersøge om det er muligt at integrere
systemet i Danmark, samt forsøge at finde ud af hvorfor systemet ikke anvendes herhjemme i
dag. Jeg vil ligeledes komme med forslag til hvad man evt. kunne dyrke i et sådant system
herhjemme. Jeg vil løbende forsøge at perspektivere til konkrete eksempler rundt i Verden,
ved at give læseren, et både visuelt og teoretisk billede af systemet.
Jeg kommer ikke til at gå i dybden med økonomien, da dette vil få opgaven til at blive for
omfattende. Dog vil jeg forsøge at nævne den kort, da det er en væsentlig faktor, når man skal
argumentere for at etablere et Alley Cropping system. Jeg kommer heller ikke ind på de
øvrige skovlandbrugssystemer. Ligeledes er det heller ikke hensigten af lave en direkte
sammenligning imellem konventionelt samt økologisk jordbrug, og skovlandbrug, da det ikke
er målet med opgaven, og blot ville få den til at blive alt for omfattende. Samtidig skal
systemet også ses som et alternativ for landmænd, der har et ønske om at dyrke en større palet
af afgrøder på sine jorde.
Min målgruppe er folk der har en interesse i skovlandbrugssystemer, og landmænd som
ønsker at omlægge dele af deres bedrift til at dyrke eksempelvis energiafgrøder eller
frugtplantage. Herudover forsøger jeg også at skabe en generel opmærksomhed omkring
denne driftsform, da jeg mener at det er en praksis der ikke er særlig stor fokus på herhjemme.
Indledning:
Kigger vi udover det dyrkede landskab i dag, er det i høj grad præget af monokulturer med
meget lidt biodiversitet til følge. Dette bekræftes i en rapport fra nordisk ministerråd fra
20081. Disse systemer er også baseret på en høj grad af kunstigt input i form af kunstgødning.
Produktion af kunstgødning er dybt afhængig af olie, og er derfor ikke en bæredygtig
ressource. Dog bruges vedvarende energikilder og atomkraft i et vidst omfang til samme
proces, men i forhold til atomkraft er der ligeledes et affalds og efterfølgende
deponeringsproblem som er en helt anden snak. Ifølge energistyrelsen, udgjorde
1 http://www.norden.org/da/publikationer/publikationer/2009-509/at_download/publicationfile - hentet d 7/12-11
3
Alle
y C
rop
pin
g |
21
-12
-20
11
kunstgødningsbranchen i Danmark, samlede energiforbrug i 1997 1.637 TJ, svarende til 1,1 %
af industriens samlede energiforbrug2.
For at sikre en fremtidig, og stabil fødevareforsyning, er vi derfor nødt til at fokusere på mere
bæredygtige tiltag, som blandt andet skal være afhængigt af et mindre input af energi fra
fossile kilder. Et af disse tiltag kunne være en større integrering af skovlandbrugssystemer,
såsom Alley Cropping. Et system som dette er, i teorien, afhængigt af et langt mindre input af
energi udefra, og er samtidig med til at opbygge et kulstoflager i jorden og i veddet. En anden
af idéerne med systemet er at bruge de akkumulerede næringsstoffer som træerne i systemet
har optaget3, eksempelvis ved Nitrogenfiksering, som vi blandt andet ser i Rød-el. Dette
kommer jeg ind på senere.
Formål
Mit formål med opgaven er at introducere en alternativ driftsform til det konventionelle
landbrug, som dem, der har knowhow, mulighed og lyst, kan prøve kræfter med. En
omstilling til et system som Alley Cropping er fyldt med en masse udfordringer for den
konventionelle, såvel som den økologiske landmand. Begge to har flere faktorer de skal tage
hensyn til, og som gør en total omlægning til en proces, der ikke vil være realistisk for alle
landmænd i dag.
I det understående afsnit vil jeg skitsere nogle af de udfordringer der unægteligt vil være ved
en etablering af til et skovlandbrugssystem som Alley Cropping, hvis dette ønskes at bruges
til andet end forsøg og hobbylandbrug.
Udfordringer
Som landmand i dagens Danmark, med en samlet gæld på 359 mia.4, er der en masse
udfordringer der skal tages stilling til. En sikker afsætning af de dyrkede afgrøder er blandt
andet én af disse. Men også de store krav fra supermarkederne som efterspørger specifikke
afgrøder til levering få måneder efter. Dette, er ifølge økologisk konsulent Henning Hervik5,
med til at skabe ugunstige forhold for landmanden, som eventuelt ønsker at gå nye veje.
Herudover spiller tidshorisonten også ind, når man kigger på skovlandbrugssystemer. Her ser
vi en typisk tidshorisont på 7-10 år, i hvert fald for frugttræer, før disse begynder at give et
nogenlunde stabilt afkast. Hvorimod tidshorisonten i traditionelt landbrug er 3-5 år, med et
relativt stabilt afkast hver eneste år, og en samtidig mulighed for en relativ hurtig korrigering
af systemet som passer til udbud og efterspørgsel på markedet. Alley Cropping byder også på
2 http://193.88.185.141/Graphics/publikationer/energibesparelser/erhvervslivetsenergiforbrug/kap35.htm - hentet
d. 7/12-11 3 http://www.agroforestry.net/pubs/oachbk.pdf
4 http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-43867832:utraditionelt-krisem%C3%B8de-om-
landbrugg%C3%A6ld.html – hentet d 9/12 5Telefonisk Samtale med Henning Hervik D. 9/12
4
Alle
y C
rop
pin
g |
21
-12
-20
11
andre udfordringer som gør det knapt så realistisk at forestille sig at Alley Cropping skulle
kunne erstatte vores monokulturer i deres nuværende størrelser.
I en publikation fra www.Agroforestry.net6 fra 1999, påpeges områder en relativ høj
etableringspris, og den øgede arbejdsbyrde der vil være når træerne skal beskæres.
Altså kan der kort konkluderes, at der hér er nogle helt centrale udfordringer, som gør det
problematisk at omstille hele sin bedrift til, eksempelvis at dyrke efter
skovlandbrugsprincipper såsom Alley Cropping, eller generelt skabe råderum til nytænkning
og eksperimenter.
Peak-oil
I vores konstante søgen efter vækst, er vores overudnyttelse af fossile ressourcer til billige
brændsler, nået til et punkt som viser en kommende stagnation7, det såkaldte ”Peak-Oil”
8.
Selvom denne stagnation er svær at forudsige, og ikke er 100 % kalkulérbar, kan vi stadig se
en klar tendens til at en stagnation ligger forude. Denne kan selvfølgelig, i takt med at vi
bliver dygtigere til at udvinde olien, udsættes.
Peak-Oil giver os en masse ekstra udfordringer, og når vi har et landbrug som i dag er dybt
afhængig af disse fossile ressourcer, ville en fornuftig tilgang til dette problem være, at man
begynder at undersøge mulighederne for hvordan et mindre energiforbrug kunne opnås, både i
landbruget og i det resterende samfund. En del af denne energinedstigning kan efter min
mening komme ved hjælp af at integrere mere bæredygtige landbrugssystemer som fokuserer
mere på en naturlig recirkulering af næringsstofferne, og generelt på at mindske bruget, eller
helt fjerne behovet for handelsgødning, såsom man gør i det økologiske jordbrug9 hvor man
primært satser på kvælstoffikserende bælgplanter såsom kløver og lucerne10
, og brug af
husdyrgødning.
Forbrug af Handelsgødning
I 2009-10 blev der brugt 225036 tons11
handelsgødning i form af rene næringsstoffer, på et
landbrugsareal på der udgjorde 2.623.975 Ha. Disse tal viser et faldende forbrug, og er faktisk
faldet med 59.069 tons i forhold til i 2004-05 hvor det samlede forbrug af rene næringsstoffer
udgjorde 284.105 tons på et areal på 2.645.305 Ha. Altså kun 21.330 Ha. større end arealet i
2009-10. Kigger man hele tabellen igennem, ses et klart nedafgående forbrug af
6 http://www.agroforestry.net/pubs/oachbk.pdf s. 3 - hentet d 10/12
7 http://www.independent.co.uk/news/science/warning-oil-supplies-are-running-out-fast-1766585.html - hentet d
8/12 8 http://peakoil.com/forums/post351909.html - hentet d 8/12 - se bilag
9 http://orgprints.org/4653/1/4653.pdf s. 12 - tabellen viser omsætningen af kvælstof på økologiske og
konventionelle planteavlsbedrifter fra 1999-02 – hentet d 10/12 10
Økologisk landbrug s. 63 - Landbrugsforlaget 11
http://1.naturerhverv.fvm.dk/virksomheder_i_tal.aspx?ID=11750&Folder=%2f2010%2fHandelsgoedning –
hentet d 11/12
5
Alle
y C
rop
pin
g |
21
-12
-20
11
handelsgødning. Det skal dog lige nævnes at landbrugsarealet også falder i størrelse, og er
siden 1935-36 faldet fra 3.189.819 Ha. til 2.623.975 Ha. Altså et fald på 565.844 Ha. På 75 år.
Det er ikke relevant at perspektivere til forbrug af handelsgødning i 1935-36, da arealerne
ikke var nær så intensivt dyrkede dengang som de er i dag.
Dog kan der konkluderes at næringsstofcirkulationen og udnyttelsen af landbrugsjorden er
meget større i dag, end for 75 år siden, og at dette kan give potentielt større udfordringer at
kontrollere hvis man ikke er omhyggelig i sin forvaltning af jorden, og eksempelvis kommer i
en situation hvor der er et overskud af næringsstoffer som har risiko for at blive udvasket.
Alternativ ti l handelsgødning
En måde at minimere forbruget af
handelsgødning, er at inddrage
primærproducenterne, planterne, som
der gøres i økologisk landbrug der
udover grøngødning, også bruger
husdyrgødning.
I Alley Cropping gøres dette i praksis
ved, at det naturlige løvfald og
nedbrydelse af rodsystemer som er
skåret over, eksempelvis ved brug af en
en grubber. Dette bidrager til en
frigivelse af de akkumulerede
næringsstoffer som planten har optaget.
Dog kan der være visse problemer med
konkurrence om næringsstoffer imellem træerne og de enårige afgrøder ved at have for mange
højtliggende trærødder12
. Som jeg nævnte i indledningen kan nitrogenfikserende træer, såsom
rød-el, på billedet13
, bruges som en form for grøngødning til afgrøderne når bladene falder af,
denne grøngødning tilføres passivt, og er derfor med til at skabe en jordforbedrende effekt,
vel og mærket uden at landmanden behøver gøre noget.
Nitrogenfikseringen kan forløbe pga. det symbiotiske forhold. Symbiosen er karakteriseret
som en gensidig udveksling af næringsstoffer imellem plante og bakterie/svamp. Symbiosen
gør planterne i stand til at fiksere frit atmosfærisk dinitrogen (N2). Symbiosen foregår blandt
andet i bælgplanter, hvor den hér gøres mulig af Rhizobium-bakterier. Det er eksempelvis
kløver og lupin. I et træ som rød-el, er det strålesvampen der indgår i det symbiotiske forhold
med træet. I rød-el er det actinomyceter fra bakterieslægten frankia, som danner symbiosen
med træets rødder.
12
http://www.css.cornell.edu/faculty/lehmann/publ/PlantSoil%20210,%20249-262,%201999%20Lehmann.pdf –
hentet d 8/12 13
http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Symbiose.JPG – hentet d 11/12
FIGUR 1- ACTINOMYCETER I SYMBIOSE MED RØD-EL
KILDE: WIKIPEDIA
6
Alle
y C
rop
pin
g |
21
-12
-20
11
C/N-forhold i Rød-el
I et forsøg14
med Elletræet (Alnus Rubra), som dog ikke er en hjemmehørende art, blev der
målt en stigning i det organiske stof i jorden på mellem 4-7 % i samdyrkning med majs over
en periode på 4 år. Dette er højst sandsynligt også gældende for rød-el, måske med nogle
afvigelser. Men da Rød-el besidder de samme N-fikserende egenskaber som de andre
elletræer, kan der godt drages visse ligheder imellem de to. Dette skyldes at Rød-el har et lavt
C/N-forhold=15/1, hvilket bevirker at bladene nedbrydes på mindre end et år. Dette gør de
fordi at det ideelle C/N-forhold for bakteriernes nedbrydelse ligger på mellem 10 og 1515
.
Er C/N-forholdet højere end 25, skal mikroorganismer bruge ekstra kvælstof for at kunne
nedbryde kulstoffet. Dette bevirker at de tager kvælstof fra jorden, som herved bliver
utilgængelig for planterne på det givne område. Dette kvælstof bliver først tilgængeligt igen
når mikroorganismerne der har optaget den, dør, og indgår i jordens humusstof.
Målinger16
har vist at en kontinuerlig tilførsel af organisk stof, som eks. Halm, kan give et
stabilt kvælstofindhold i jordens humus, da der automatisk vil komme mere og mere af denne
i takt med at bakterierne som har optaget kvælstoffet, nedbrydes.
Dertil kan der perspektivers om muligheden af eksempelvis Rød-el som erstatning for halm
nedmuldning vil være realistisk. Hvor halmen udgør 2,5-7 ton pr. Ha, er det meget
usandsynligt at bladene alene fra rød-el vil kunne have samme jordforbedrende egenskaber
som halmen har. Dette skyldes til dels at mængden af blade som nedmuldes ikke vil være nær
så stor som halmen. Men også pga. næringsstoftilgængeligheden i bladende bliver mindre
pga. fordampning fra bladets overflade og fordi at træet hiver en del af bladets akkumulerede
næringsstoffer ind i veddet inden bladet falder ned.
Dette giver noget usikkerhed om bladets endelige C/N-forhold, men man må forvente at
forekomsten af næringsstoffer i det nedfaldne visne blad, vil være en del mindre end i det
ikke-visne blad. Selvom denne faktor spiller ind, vil der dog stadig være et lille supplement til
den jordforbedrende effekt. For at kunne dække, og opfylde afgrødens kvælstofbehov, kunne
man forestille sig at N-fikseringen alene i Rød-el ikke er tilstrækkelig til at understøtte
plantens forbrug af kvælstof. Derfor vil et supplement være nødvendigt. Enten i form af
grøngødning, såsom kløver eller lucerne, eller i form af husdyrgødning. Kunstgødning kan
selvfølgelig også bruges hvis man ikke ønsker en økologisk drift af jorden.
Planter skal også bruge andre næringsstoffer. Disse er primært makronæringsstofferne
fosfor(P) og kalium(K). Da planternes vækst altid er begrænset af det næringsstof der er
mindst af vil det være fornuftigt at have styr på sine kilder til disse næringsstoffer. Jeg vil ikke
gå i dybden med disse, men beskrive dem kort.
14
Ecological basis of agroforestry s. 23 - Daizy Rani Batish ... [et al.]. 15
Økologi – en grundbog s. 74 - Kåre Fog – Gads forlag 16
Økologi – en grundbog s. 75 - Kåre Fog – Gads forlag
7
Alle
y C
rop
pin
g |
21
-12
-20
11
Fosfor
De primære kilder til fosfor, som ikke er tilført fra handelsgødning, kommer fra jorden og fra
mineraler og sedimenter, hvor størstedelen af denne er bundet, men også nedbrydelse af
planter og dyregødning frigiver en del fosfor. Udover dette er der også en lille bitte smule fra
atmosfærisk deposition (omkring 0,1 kg17
) og fra en række andre kilder. Disse er dog heller
ikke lige så store som den tilførsel der sker fra jordens naturlige forekomst. I et forsøg i en
skånsk bøgeskov18
fandt man, at der blev frigivet 3,4 kg fosfor om året fra jorden, som ikke
før havde været tilgængeligt for planterne. Trærøddernes fosforoptagelse er i også afhængig af
svampe, og deres svampetråde som indgår i et symbiose forhold med træernes rødder. Dette
symbioseforhold kaldes ektomykorrhiza.19
Mht. Fosfortilførsel i et Alley Cropping system, vil løsningen her være en tilførsel af enten
kunstgødning, eller husdyrgødning, da der stadig er tale om dyrkning af enårige afgrøder som
har et relativt stort behov for fosfor.
DLBR laver i øjeblikket forsøg med Lupin, som menes at kunne frigøre noget af det fosfor
der er bundet i jorden som de andre planter ikke kan få fat i så let.20
Kalium
Metalionet Kalium (K+) optages også i visse mængder af planten. Da Kalium er bundet til
kolloidpartiklerne i jorden, skal dette ske ved en ionbytning, hvor H+-ioner bytter plads med
K+-ionerne på kolloiden, hvorved at disse bliver tilgængelige for planten
21. Denne proces vil
jeg ikke gå nærmere ind i.
Det er bundet store mængder kalium i jorden. Alene i pløjelaget er mellem 30-60 ton Kalium
pr. ha. Det er dog langt fra alt denne der er tilgængelig for planterne. DLBR er i øjeblikket
ved at undersøge22
mulighederne for om brug af en efterafgrøde som gul sennep, kan være en
kilde til kalium. Disse forsøg afsluttes først i 2012, så der foreligger ikke nogle resultater
herfra.
Den tilgængelige Kalium i jorden ligger på mellem 1-2% af den samlede mængde kalium i
jorden pr. ha.23
I dag får man primært kalium fra kunstgødning og husdyrgødning. Dette vil nok også være
tilfældet i et Alley Cropping system, da der stadig vil være et stort behov for tilførsel til de
enårige afgrøder.
Udover disse næringsstoffer, har planterne har også brug for en mængde andre næringsstoffer
som jeg har valgt ikke at komme ind på.
17
Økologi – en grundbog s. 133 figur 8-5 - Kåre Fog – Gads forlag 18
Økologi – en grundbog s. 133 figur 8-5 - Kåre Fog – Gads forlag 19
Økologi – en grundbog s. 134 - Kåre Fog – Gads forlag 20
http://video.dlbr.dk/video/3737537/forsyning-med-fosfor-og-kalium - hentet d 16/12 21
Økologi – en grundbog s. 48 - Kåre Fog – Gads forlag 22
http://video.dlbr.dk/video/3737537/forsyning-med-fosfor-og-kalium - hentet d 16/12 23
http://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Plantekongres/Sider/PLK05_11_5_3_M_Askegaard.pdf?List=%7B872
da5b4-2926-40fc-902f-96416f83b885%7D&download=true hentet d. 16/12
8
Alle
y C
rop
pin
g |
21
-12
-20
11
Udvaskning af næringsstoffer
Snakker man næringsstoffer, kan man ikke komme uden om udvaskning af disse. Uden
rettidig omhu kan man hurtigt stå i en situation hvor der vil være et overskud af
næringsstoffer, særligt nitrat, i jorden. Dette overskud vil, hvis det ikke optages af planterne
kunne udvaskes til nærliggende vandmiljøer hvor det vil skabe en opblomstring af algevækst,
eller til grundvandet hvor det vil øge omkostningerne for rensningen af vandet når dette
udvindes til drikkevand.
For at undgå dette kan man bruge fangeafgrøder. Fangeafgrøder er karakteriseret som
værende en efterafgrøde som er i stand til at optage næringsstoffer, primært nitrat, om
efteråret. Det kunne f.eks. være olieræddike eller hvidkløver.
Ved permanent bevoksning, i form af træer på landbrugsjord, vil disse også bidrage til en
reduktion af udvaskningen. Ifølge
faktabladet ”Skovrejsning på
landbrugsjord”24
, som er udarbejdet på
baggrund af undersøgelser foretaget op
igennem 0’erne. Denne konkluderer at
Nitratudvaskningen er væsentlig mindre på
landbrugsjord som er omlagt til skovdrift,
end i et traditionelt sædskifte.
På en landbrugsjord som er omlagt til
skovareal, vurderet at være en gennemsnitlig
udvaskning på 12 kg N pr/ha om året. I
modsætning til dette vil der være en årlig
udvaskning på 44 kg N pr/ha på lerjord, og
71 kg N pr. ha på sandjord. Dette er altså en
reduktion på henholdsvis 32 og 59 kg N pr.
ha på lerjord og sandjord.25
Der kan derfor godt argumenteres for at udvaskningen på arealer hvor der etableres et Alley
Cropping system, vil være mindre end i en mark med et traditionelt sædskifte. Det har ikke
været muligt at finde nogle brugbare tal til at understøtte denne påstand, men i og med at der,
ligesom i en skov, vil være permanent bevoksning, hvor rodsystemerne vil være mere aktive i
længere tid af året, og derfor også akkumulere næringsstoffer i længere tid og i et dybere
jordlag end de traditionelle fangeafgrøder, vil træer derfor kunne udgøre et godt supplement
til udvaskningsbarrieren. Særligt hvis de kombineres med traditionelle fangeafgrøder.
24
http://130.226.173.223/SNS/upload/SNS/Document/B2_N_Faktablad.pdf - hentet d. 14/12 25
http://130.226.173.223/SNS/upload/SNS/Document/B2_N_Faktablad.pdf - hentet d. 14/12
FIGUR 2- NITRATKONCENTRATIONEN I JORDVAND EFTER
SKOVREJSNING PÅ LANDBRUGSAREAL
KILDE: SKOVREJSNING PÅ LANDBRUGSJORD
9
Alle
y C
rop
pin
g |
21
-12
-20
11
Nedbør og jorderosion
I sommeren 2010 havde vi en samlet nedbørmængde på 246 mm, hvilket er 58 mm over
gennemsnittet i årene 1961-90.
I Storkøbenhavn og
Nordsjælland faldt der i
gennemsnit 303 mm
henover sommeren,
hvor det normale
gennemsnit ligger på
182 mm.26
Dette har,
som vi også har set
givet nogle ret
voldsomme regnskyl,
med store lokale
regnmængder til følge.
Disse kraftige regnskyl
rammer selvfølgelig
også landbrugsjorden, og vil, afhængig af tidspunktet på året, forsage udvaskning af nærings-
stoffer eller erosion, hvis vandmængden overstiger markkapaciteten. Markkapaciteten er det
punkt hvor planter kan optage jordvandet uden problemer. Dette gør de fra porer i jorden der
har en størrelse på 0,2-30 mikrometer. Overstiges markkapaciteten, altså fyldes de porer i
jorden på over 30 mikrometer, vil der ske en vandmætning af jorden. Dette sker ofte i
efteråret og om vinteren, og det
er da også her at udvaskningen
og jorderosionen er størst. Dog
vil der også være en chance for
en vandmætning af jorden, og
en potentiel udvaskning eller
jorderosion vil være mulig, når
vi har meget nedbør hen over
en sommer, som eksempelvis i sommeren 2010.
Ifølge økologisk konsulent, Henning Hervik27
, var dette netop tilfældet nogle steder i
Nordsjælland. Her blev der rapporteret om en erodering af pløjelaget. Dette stemmer meget
godt overens med Danmarkskortet ovenfor, der viser fordelingen af nedbøren i sommeren
2010. Det skal dog understreges at jeg ikke har kunnet finde noget skriftlig dokumentation
omkring dette.
26
http://www.dmi.dk/dmi/vejr_i_danmark_-_sommeren_2010 - hentet d. 15/12 27
Telefonisk kontakt d.9/12
FIGUR 3 – NEDBØREN FORDELT I LANDET
KILDE: DMI.DK
FIGUR 4- STATESTIK OVER SOMMEREN 2010
KILDE DMI
10
Alle
y C
rop
pin
g |
21
-12
-20
11
Den øgede mængde nedbør
ser, ifølge DMI, ud til at
fortsætte opad. Dette ses
tydeligt på grafen
nedenfor. Her ses at der er
sket en gradvis stigning i
den årlige nedbør fra 1874-
2010, og at den samlede
stigning siden vi begyndte
at registrere
nedbørsmængden, er på
omkring 100 mm henover
de sidste 136 år.
Af dette kan vi derfor konkludere at der, også om sommeren, er et behov for at tænke
erosionsrisikoen ind i det danske landbrug. I et af mine eksempler vil jeg forsøge at beskrive
hvordan man evt. vil kunne bruge Alley Cropping til erosionskontrol i Danmark.
Alley Cropping – En definition
Alley Cropping høre til under dyrkningssystemet kaldet agroforestry28
, på dansk
skovlandbrug. Skovlandbrug tilbyder en palet af løsninger til at kombinere skovdyrkning med
landbrug.
Systemet er bygget op således
at man dyrker enårige
afgrøder i lange rækker,
mellem rækker af træer eller
buske, som man kan se på
billedet til venstre29
. Dog kan
der også dyrkes frugttræer
imellem rækkerne af andre
træer, men jeg vil primært
kigge på mulighederne for at
dyrke enårige afgrøder i
rækkerne.
Idéen med denne strukturering
er at man vil skabe
fordelagtige forhold for både
28
http://www.centerforagroforestry.org/practices/ - hentet d 10/12 29
http://www.4bm.ca/services/agroforestry.cfm - hentet d 10/12
FOTO - VINCENT CHIFFLOT - POPPEL & HVEDE
KILDE: HTTP://WWW.4BM.CA/SERVICES/AGROFORESTRY.CFM
FIGUR 5- HISTORISK NEDBØRSMÆNGDE PÅ ÅRSBASIS
KILDE: DMI
11
Alle
y C
rop
pin
g |
21
-12
-20
11
landmand, jorden og afgrøderne. Dette kommer jeg ind på i det følgende afsnit.
Mulighederne i Al ley Cropping
Alley Cropping kan bruges på mange forskellige måder, og integreres af mange forskellige
grunde. Jeg vil herunder skitsere nogle af de funktioner Alley Cropping kan benyttes til og
deres fordele og ulemper. Afsnittet vil være bygget op i underafsnit, hvor både fordele og
ulemper vil komme til udtryk.
Øget Biodiversitet
”Ved udgangen af 2010 kan vi konstatere, at målet om at standse tabet af biodiversitet ikke er
nået30
. Sådan skriver DMU, Danmarks miljøundersøgelser, på baggrund af en nyudgivet
rapport over Danmarks biodiversitet i 2010. Rapporten er et klart billede på at vi ikke har
forvaltet vores natur på en fornuftig måde. Alley Cropping kan være en brik i genoprettelsen
af den tabte biodiversitet.
I Alley Cropping er der tale om en større biodiversitet i det dyrkede areal, i form af både
enårige afgrøder og træer til enten stævning eller til produktion af eksempelvis hasselnødder31
eller biomasse fra eksempelvis energipoppel32
. Dette giver en masse nyttige sidegevinster. En
af disse er, ifølge Martin Wolfe fra Wakelyns Farm, at træerne kan fange skadelige sporer, og
forhindre dem i at sprede sig til hele marken ved en gradvis reduktion af sporer i hver række
af træer. Dette beskriver han i et radiointerview i Farming today33
. Der ligger dog ingen
videnskabelig undersøgelse bag denne påstand, men man kunne godt opstille hypotesen op
om at der vil være flere af de skadelige sporer der bliver standset pga. træ rækkerne. Dette
kunne primært skyldes den fysiske barriere som træerne udgør, men også reduktionen af
vindhastigheden igennem rækkerne. Her udover har en større biodiversitet på det dyrkede
areal også en betydning for antallet af insekter, hvorved den naturlige biologiske bekæmpelse
bliver større34
. Det virker også hæmmende på skadedyrenes udsyn i forhold til deres søges
efter afgrøderne i et Alley Cropping system.35
Mht. insektliv i systemet, er der i rød-el, ifølge
Ken fern36
, omkring 90 insekter tilknyttet til rød-el37
.
Generelt vil biodiversiteten være større hvis man blander afgrøder og træer sammen, mere
jævnt fordelt over et areal, end ved regulær dyrkning af monokulturer på et areal af samme
størrelse. Da der vil være en større artsdiversitet, af både planter og insekter.
30
http://www.dmu.dk/udgivelser/faglige_rapporter/nr800_849/abstracts/nr815danmarksbiodiversitet2010statusud
viklingogtrusler/ - hentet d 13/12 31
http://www.wakelyns.co.uk/ 32
http://www.unl.edu/nac/agroforestrynotes/an12ac01.pdf side 2 - hentet d 8/12 33
http://www.wakelyns.co.uk/radio.mp3 - hentet d 12/12 34
Ecological basis of agroforestry s. 23 - Daizy Rani Batish ... [et al.]. 35
Ecological basis of agroforestry s. 23 - Daizy Rani Batish ... [et al.]. 36
Forfatter til bogen Plants for a future 37
Plants for a future s. 234 – ken fern – permanent publikations
12
Alle
y C
rop
pin
g |
21
-12
-20
11
Erosionskontrol
Rundt omkring i verden bruges Alley Cropping på stejle skrænter for at forhindre erosion.
Erosion kan have store
og uoverskuelige
konsekvenser for
dyrkningskvaliteten af
en jord.
Forsøg udført i
Nigeria38
, viser en
betydelig reduktion af
jorderosion på helt op til
83 % i forhold til
kontrolmarken.
Dette gøres i praksis ved
at plante i konturlinjerne
på skrænterne. Dette
kaldes også kontur Alley
Cropping. Herved kan
der opnås en reducerende effekt af jorderosionen. Dette fungerer i praksis pga. træernes
placering på tværs af bakken i konturlinjerne og pga. deres kroner som ligeledes fungerer som
”stødpude” for kraftig regn, og dels pga. deres rodsystemer og de blade og smågrene som
ligger på jorden. Disse funktioner forhindrer kraftige regnskyl i at ramme den ubeskyttede
jord39
. Herudover mindsker træerne også vindpåvirkningen, så man kan undgå vinderosion
som vi ser godt kan forekomme på meget forblæste områder på vestkysten.
Alley Cropping bruges som værktøj til
erosionskontrol omkring i verden, i
områder som ønskes at dyrkes i
landbrugssammenhæng, men hvor
hældningen på det pågældende terræn
er for stor.
Alley Cropping i et globalt
perspektiv
Idéen med at dyrke i skovlandbrugs
lignende systemer har været brugt
rundt omkring i verden i mange år.
De bedste eksempler, er fra den
tropiske klimazone, hvor systemet bliver brugt i stort omfang til blandt andet erosionskontrol
og til at holde på fugtigheden, men også brugen af N-fikserende planter er meget benyttet, da
38
http://www.springerlink.com/content/n1r6v36761119157/fulltext.pdf s. 148 - hentet d 10/12 39
Ecological basis of agroforestry s. 23 - Daizy Rani Batish ... [et al.].
FIGUR 7- KONTUR ALLEY CROPPING I MEXICO
KILDE: HTTP://CARBONFARMINGCOURSE.COM
FIGUR 6- HTTP://WWW.NAP.EDU
13
Alle
y C
rop
pin
g |
21
-12
-20
11
der er en langt større andel af disse i de tropiske egne. Den tempererede del af verden er også
flittige brugere af systemet. Eksempelvis ligger Center for agroforestry40
i Missouri i USA
som har forsøgsmarker rundt omkring i staten. Og i Groß Zecher, Seedorf i Tyskland41
,
arbejdes der også med systemet.
Et eksempel fra England
Herunder ses eksempler på 3 kombinationer
med hassel. Alle taget fra Wakelyns farm i
Suffolk, England42
. Denne ligger, ligesom
Danmark, også i den nordlige tempererede
zone43
. Wakelyns farm er et økologisk
landbrug.
I dette tilfælde (på Wakelyns farm) giver
hassel afkast i form af nødder, og der køres
med et sædskifte med enårige afgrøder.
Frugtbæringen hos hassel (corylus avellana)
sker omkring 4-5 år efter såning af frøet44
, og
efter 7-10 år, kan der laves træflis når
træerne stævnes.45
Ydermere giver begge
træer også et afkast til de mere
håndværksmæssige kreationer, såsom
pileflet. Altså yder træerne flere funktioner
igennem deres levetid. En anden funktion er
som læhegn for afgrøderne.
De enårige afgrøder kan anskues som både et
økonomisk supplement imens træerne vokser
sig store nok til at begynde at give afkast, og
som en naturlig del af Alley Cropping
systemet, der er med til at give en diversitet,
både biologisk og økonomisk.
Eksemplet her giver et nogenlunde billede af
hvad man ville kunne forvente at dyrke i
systemet på dansk jord.
40
http://www.centerforagroforestry.org/ 41
http://www.agropark.org/agroforstwirtschaft/agroforst-projekte/agroforstsystem-am-schaalsee/ 42
http://www.slideshare.net/guestb48dbd/martin-wolfe-appg24-feb2010 - Hentet D. 7/12-2011 43
Efter Martin Vahls inddeling af klimazoner & plantebælter. Naturgeografi s. 157 - Geografforlaget 44
http://www.haveabc.dk/frontpage.aspx?id=14&type=18&dbid=c4166df9-77cd-43a3-9013-01f8537cfa52 –
hentet d. 7/12-2011 45
http://www.wakelyns.co.uk/ - forklaring af systemet – hentet d. 7/12-2011
14
Alle
y C
rop
pin
g |
21
-12
-20
11
Alleycropping i Danmark
At Alley Cropping anvendes med relativ stor succes i det tempererede klima fortæller os, at
der godt kunne være muligheder i systemet herhjemme. Dog er der visse parametre man skal
være opmærksom på ved en etablering af et sådant system på dansk jord.
Den tempererede zone
Selvom vi ligger i den tempereret zone, kan vi ikke sammenligne os direkte med de andre
tempererede zoner. Den store forskel ligger i om der er kystklima, eller fastlandsklima. I
Danmark har vi et tempereret kystklima, hvilket betyder at der ikke er særligt store udsving i
temperaturen. Dette skyldes at havets langsomme opvarmning og nedkøling påvirker
landområderne i nærheden, så der om sommeren afgives kølig luft fra havet indover land, og
om vinteren afgives der omvendt varmere luft. Dette giver os em middeltemperatur på
omkring 0 grader celsius i Januar/Februar måned, og en gennemsnits temperatur på omkring
15-17 grader celsius i Juli/August måned. I forhold til dette, ser vi et noget større udsving i
temperaturen Moskva, som ligger på 55 grader nordlig breddegrad, det samme som Danmark
(København). Dog er forskellen at Moskva er tempereret fastlandsklima, hvilket giver nogle
meget store udsving i temperaturen på årsbasis. Januar/Febuar har således en gennemsnits
temperatur på -10 grader celsius, og i Juli/August en gennemsnits temperatur på omkring 16
grader celsius46
. Dette store udsving skyldes, at landjorden modsat havet, opvarmes hurtigere,
men derfor også afgiver sin varme hurtigere. Der vil derfor ikke være den samme varme og
kuldeafgivelse året igennem, og dette bevirker at der derfor om vinteren kan blive ekstremt
koldt. Dette er selvfølgelig mere og mere relevant jo længere man kommer ind på fastlandet.
Denne viden er vigtig at have når man forsøger at etablere uafprøvede afgrøder i de
forskellige tempererede klimazoner, og jeg vil derfor primært fokusere på hjemmehørende
arter i mit Alley Cropping design.
Etableringsplanlægning
Det første der skal gøres ved en etablering af systemet, er at bestemme formålet. Jeg har valgt
at tage udgangspunkt i 3 scenarier.
1. Et til erosionskontrol på et areal med en hældning på mellem 6-12 %
2. Et til grøntsags produktion kombineret med frugtplantage.
3. Et til kornproduktion kombineret med energiafgrøde og hassel til nøddeproduktion.
Fælles for alle tre er, at der har et ønske om at bibeholde en produktion som kan give et
økonomiske afkast på årsbasis. Scenarierne illustrerer brugen af Alley Cropping i Danmark,
på baggrund af det undersøgte materiale, sådan som jeg kunne forestille mig systemet kunne
bruges. Det skal understreges at alle scenarierne er fiktive.
46
Alverdens geografi – s. 32 - Geografforlaget
15
Alle
y C
rop
pin
g |
21
-12
-20
11
Scenarie 1: Erosionskontrol på Jerndalsgård
Jerndalsgård ligger i det kuperede Midtsjælland på grænsen mellem Hvalsø og Tølløse.
Området er en del af Dumpedalen, der ligger som en lang rende igennem området.
Formålet her er at mindske risikoen for jorderosion på området. I dette tilfælde er det en
østvendt skråning med en hældning der ligger mellem 6-12 %. Området ligger ned til et §3
beskyttet vandløb.
FIGUR 8- AREALINFO.DK
Planen er hér, at forsøge at etablere et kontur Alley Cropping system med en energiafgrøde til
stævning og efterfølgende brug af veddet til opvarmning af bolig, samt en permanent
græsbevoksning imellem rækkerne af træer. Dette gøres for at minimere udvaskningen fra
området.
Valg af træer
Træerne bliver primært Rød-el, da disse vokser meget hurtigt. Dels er det, som nævnt
tidligere, med til at opbygge humusindholdet i jorden, hvilket også øger markkapaciteten.
Valg af afgrøde
Afgrøden kommer primært til at være permanent græsbevoksning til produktion af hø og
ensilage. Denne også er med til at mindske erosionen, og samtidig kan give et årligt afkast.
Planteafstande
Ifølge en etableringsvejledning47
fra University of Hawaii, anbefales der en rækkeafstand på
18,3 meter på områder med en hældning på 10 %. Systemet på Jerndalsgård vil komme til at
bestå af permanent bevoksning i form af græs. Herudover lægges der vægt på at der skal være
plads til at komme ind imellem med en mejetærsker hvis det skulle ønskes at ændre
afgrøderne til en anden slags imellem rækkerne af træer.
47
http://www.ctahr.hawaii.edu/wq/publications/Final_FactSheets/Alley_Cropping311.pdf - s 2 hentet 15/12
16
Alle
y C
rop
pin
g |
21
-12
-20
11
Scenarie 2: Grønsagsproduktion og frugtplantage
Gårdejeren har valgt Alley Cropping systemet pga. et ønske om at etablere en frugtplantage
med æble og hasseltræer. Etablering af en frugtplantage med eks. Æbletræer koster imellem
150.000-200.000 pr. ha.48
Under etableringsfasen havde gårdejeren derfor et ønske om at
generere en nogenlunde stabil indkomst på årsbasis indtil plantagen begyndte at give afkast.
Han valgte derfor at dyrke grøntsager imellem rækkerne af frugttræer.
Formålet her er derfor at dyrke økologiske sæsonbestemte grøntsager og frugter, primært
æbler, til afsætning fra egen gårdbutik og i det lokale supermarkeds grøntafdeling, som har en
særlig afdeling for lokalproducerede økologiske varer. Dette scenarie tager også
udgangspunkt i lokal borgerinddragelse, og gården holder derfor åbent hus jævnligt, for at
holde en positiv kontakt til borgerne i lokalsamfundet. Dette gøres også med henblik på at
sikre afsætningen. Der holdes blandt andet saftpresse dage, hvor man kan komme med sine
æbler fra egen have, og få dem presset. Herudover er der etableret en ”høst-selv-have”, hvor
man kan komme og udvælge de grøntsager man vil købe. Der vil også være nogle
mellemrækker med bærbuske imellem træerne og de enårige grøntsagsbede.
Valg af træer
Træerne i systemet består af æbletræer og hasseltræer.
Valg af afgrøde
Afgrøderne er en blanding af forskellige grøntsager. Kartofler, løg, bønner, græskar
Planteafstande
Rækkerne placeres i nord-syd retning for at få optimalt solindfald. Og der etableres et
vildthegn omkring hele området for at undgå skader på afgrøderne og træerne.
Rækkeafstanden vil her være relativ stor, da der lægges vægt på at få nogle veludviklede og
produktive frugttræer ind i systemet. Skal træerne have lov at vokse i 20 år, skal man, ifølge
center for agroforestry49
være en afstand på omkring 40 meter. Det bliver derfor også
afstanden i dette tilfælde. For at opnå en øget lævirkning, og en øget biodiversitet, vælges der
også ekstra rækker imellem, med bærbuske og forskellig slags.
Scenarie 3: Korn og nøddeproduktion
Gårdejeren her, som er økologisk landmand, har længe ønsket at supplere sin kornmark med
en produktion af nødder til salg, og en produktion af en flerårig energiafgrøde brug på egen
ejendom, og måske til salg. Han påtænker at bruge rød-el til dette formål da han derfor kan
minimere udgifterne pga. at rød-el er særlig god til stævning50
. Dette ønske et opstået efter
hans dårlige høstudbytte pga. den ekstreme nedbør de sidste par år er gået kraftigt ud over
hans marker. Han forventer derfor at hans nye Alley Cropping system vil have følgende
funktioner: Læ påvirkning i forhold til vind og regn. Langsigtet afkast i form af
nøddeproduktionen. Denne forventes at give afkast efter 7-8 år. Mellemlangt afkast i form af
energiafgrøden. Denne skulle gerne kunne høstes hver 2-3 år. Kortsigtet afkast i form af det
etårige korn, som gerne skulle få bedre chancer i forhold til vindpåvirkningen på området, og
48
Kilde: Henning Hervik – telefonisk samtale d. 9/12 49
http://www.centerforagroforestry.org/pubs/training/sec3.pdf - side 41 - hentet d 16/12 50
http://www.geus.dk/geus-general/announcements/groenvaekst.pdf - hentet d 15/12
17
Alle
y C
rop
pin
g |
21
-12
-20
11
pga. af træernes beskyttende funktion imod kraftig regn. Herudover har han et ønske om at få
integreret mere biodiversitet i sin mark.
Valg af træer
Træerne består af forskellige hasseltyper, for at sikre en stabil bestøvning. Herudover er Rød-
el valgt til stævningstræ.
Valg af afgrøde
Økologiske kornsorter, blandt andet vinterrug.
Planteafstande
Der er valgt en rækkeafstand på 20 meter imellem rækkerne med Rød-el og kornet. Dette
skyldes at træerne hér ikke for lov at vokse sig store, da de stævnes hver 2-3 år. Imellem
rækkerne af Hassel, er valgt en rækkeafstand på 40 meter, da det hér er planen at få nogle
store flotte hasseltræer som skal give et afkast over de næste mange årtier.
Diskussion
Som jeg nævnte i min indledning, har gælden i det danske landbrug taget overhånd. Dette gør
overskuddet til nytænkning sværere at finde for den enkelte landmand. For at finde det
personlige overskud til at tænke i andre baner, kræver det at de basale menneskelige behov er
opfyldt. Det er, udover de fysiske behov som mad og drikke, også nogle behov omkring
tryghed51
, eksempelvis omkring fremtiden og i ens daglige virke.
Mange landmænd oplever i dag at have en enorm, og meget uoverskuelig gæld til
pengeinstitutterne. Denne gæld gør det meget svært for den enkelte landmand at omlægge sin
bedrift markant, uden godkendelse fra investorer osv. Dette vil unægtelig være en stopklods
for mange, og er uden tvivl med til at hæmme udviklingen, og generel nytænkning i det
danske landbrug.
Dette bekræftes meget godt hvis man inddrager Maslow’s behovspyramide, som fortæller os
noget omkring hvornår en selvrealisering er mulig for den enkelte, og derved lysten til at
udfordres, og til at skabe noget nyt. Set i bakspejlet, har denne selvrealisering ikke særligt
gode vilkår i dansk landbrug anno 2011!
Hvordan skal en integrering af skovlandbrug i Danmark se ud, er ikke nemt at svare på. Dog
vil man kunne sætte nogle kriterier op som muligvis kunne være en katalysator for, bl.a.
skovlandbrug, og andre alternative dyrkningsformer.
I mit eksempel henter jeg inspiration fra Dalby planen52
, som er udarbejdet af foreningen Frie
Bønder – Levende land. Kort fortalt tager denne udgangspunkt i en opsplitning af de store
51
Iflg. Maslow’s Behovspyramide 52
http://www.levende-land.dk/maal_det_vil_vi_fremtidens_landbrug.html - hentet d 16/12
18
Alle
y C
rop
pin
g |
21
-12
-20
11
bedrifter, som styres af en relativ lille håndfuld mennesker. Denne opsplitning kunne, ifølge
en artikel i Tidsskrift om Permakultur53
, skrevet af Phd Studerende Safania Eriksen og
Permakultur diplomholder Tony Andersen, gøres mulig ved at oprette andelsforeninger for
borgere der har interesse i at etablere sig på landet som enten fuldtids eller deltidslandmænd.
Disse andelsforeninger kunne overtage store konkursramte landbrugsbedrifter, og opsplitte
dem i mindre landbrug, da disse, ifølge en artikel54
baseret på flere forskellige undersøgelser
viser, at små landbrug er mere effektive end store landbrug. Der kan selvfølgelig godt være
noget usikkerhed, og nogle ukendte faktorer der spiller ind i disse undersøgelser, men de kan
alligevel godt fungere som rettesnor for en fremtidig landbrugsudvikling, der, efter min
mening, skal pege hen imod nogle mindre bedrifter.
Det sociale aspekt af denne opsplitning vejer også stærkt i overvejelserne. Hvis man, på
andelsbasis, skal indgå i et fællesskab, både økonomisk og dyrkningsmæssigt, er man tvunget
til at have en eller anden målsætning der stemmer overens med gruppens ønsker og behov.
Der vil derfor skulle lægges en masse arbejde i at få denne ”landbrugs-revolution” stablet på
benene, og den vil unægtelig kræve en eller anden form for politisk indgriben for at kunne
følges til døren.
Konklusion
Efter at have undersøgt mulighederne for Alley Cropping i Danmark er jeg kommet frem til at
systemet godt kunne have en fremtid i det Danske landbrug. Systemet indeholder en masse
kvaliteter der vil kunne benyttes på vores breddegrader. Som jeg nævnte i min indledning, har
biodiversiteten i Danmark det ikke særlig godt. Dette bekræftes også i rapporten ”Danmarks
Biodiversitet i 2010” fra DMU, som jeg refererer til i afsnittet omkring øget biodiversitet
længere oppe i teksten.
Ved at integrere Alley Cropping, og skovlandbrugssystemer generelt, vil vi kunne bidrage til
et skub af biodiversiteten i den rigtige retning, primært pga. det øgede antal af plantearter der
etableres ved brug af systemet. Alley Cropping vil også kunne benyttes i kuperede terræner
herhjemme som et værn imod erosion.
Udover dette vil systemet både kunne benyttes af økologiske og konventionelle landmænd,
hvilket det også bliver rundt omkring i verden.
Den øgede fokus på produktion af energiafgrøder vil også kunne bruges i systemet under
danske forhold. Denne model er, som jeg også har været inde på, brugt rundt om i verden,
blandt andet på Wakelyns Farm i England.
Nogle ulemper er der dog også ved systemet. Udover at systemet kræver en del mere
planlægning, både mht. planlægning og afsætning. Vil der også være en øget arbejdsbyrde
ved både etablering og vedligeholdelse af systemet. For at kunne komme til med maskiner, og
53
Tidsskrift om Permakultur – Nr. 6/2011 – Levbaeredygtigt.dk 54
http://www.monbiot.com/2008/06/10/small-is-bountiful/
19
Alle
y C
rop
pin
g |
21
-12
-20
11
for at undgå problemer med skygge fra træerne, vil en jævnlig vedligeholdelse af disse være
nødvendig.
Et punkt som jeg ikke har været inde på er den uens modning af de enårige afgrøder, som
følge af skyggepåvirkningen fra træerne. Dette skyldes at det var meget svært at finde nogle
undersøgelser omkring dette. Dog brugte jeg en anvisning55
fra Center for Agroforestry, hvor
emnet er behandlet, da jeg skulle lave de tre forskellige scenarier
Dele af økonomien i systemet har også en svag side, og der vil være udgifter både ved
etableringen og til vedligeholdelsen. Udover dette har man måske brug for at indkøbe nye
maskiner til at forvalte sit nye dyrkningssystem, og en sikker afsætningsstrategi skal helst
også være på plads inden man kaster sig ud i etableringen.
Det har ikke været muligt at finde noget omkring støtteordninger til etablering af
skovlandbrug. Det er meget tvivlsomt at der vil kunne opnås støtte til etablering af systemet,
da det falder en del uden for kategori. Dog med visse justeringer ville der måske kunne opnås
støtte.
At benytte Alley Cropping som et primært led i en energinedstigning i dansk landbrug, må
nok konkluderes ikke at kunne have den store effekt. Selvom der er visse fordele som kan
spare noget energi, såsom det naturlige løvfald der tilfører næringsstoffer til jorden, og som
vil mindske behovet for tilførsel udefra, vil dette næppe være nok til at understøtte jordens
frugtbarhed hvis der dyrkes enårige afgrøder. Der må derfor også kalkuleres med en kunstig
tilførsel af næringsstoffer til systemet.
Den øgede biodiversitet i systemet kunne, i teorien også spare den konventionelle landmand
for brugen af pesticider, og i den anden ende mindske behovet for at producere disse, men det
har ikke været muligt at finde nogle konkrete forsøg i Alley Cropping systemer omkring
dette.
Nogle af de punkter jeg vurdere som værende særligt stærke ved systemet, er brugen af dette
som værktøj imod vind og jorderosion på udsatte steder, eksempelvis i de områder med en
kraftig hældning, som i mit eksempel fra Jerndalsgård. Her viser systemet en klar styrke.
Dette er dog mest hvis man som landmand insisterer på at dyrke enårige afgrøder på disse
udsatte steder. Det vil uden tvivl give den enkelte landmand mulighed for en arealoptimering,
såfremt lovgivningen ikke direkte forbyder at området dyrkes traditionelt. Det kan også give
den pågældende landmand en større sikkerhed imod skader fra den øgede mængde nedbør vi
har set de sidste par år.
Et punkt som den øgede økonomiske diversitet, syntes jeg helt klart også er værd at have med
i overvejelserne. Faktisk ser jeg dette punkt som en meget stor post på plussiden for systemet.
At kunne etablere eksempelvis en frugtplantage og samtidig sikre en årlig økonomisk gevinst
fra samme areal ved at dyrke enårige afgrøder, alt imens træerne vokser sig store nok til at
give et stabilt afkast, må siges at være et enormt plus ved systemet. Hvis dette så samtidig kan
bibeholdes efter træerne er begyndt at give dette stabile afkast, vil det blot bidrage ekstra til
den økonomiske diversitet. Hvis der eksempelvis er et dårligt æbleår, vil de enårige afgrøder
55
http://www.centerforagroforestry.org/pubs/training/sec3.pdf
20
Alle
y C
rop
pin
g |
21
-12
-20
11
kunne gå ind og fungere som sikkerhedsnet, og afbøde landmandens økonomiske knæfald.
Dette vil altså være en måde at sprede sin risiko, eller som det hedder sig i folkemunde:
”ikke at lægge alle sine æg i én kurv!”
Alley Cropping må siges at ligge i en gråzone imellem hardcore skovlandbrug, såsom
regulære skovhaver hvor der primært satses på flerårige afgrøder og ingen jordbearbejdning,
og så det traditionelle landbrug, med alt hvad dette indebærer. Denne gråzone kan meget vel
have en plads i det danske landbrug, for landmænd der vil noget mere.
Dog vil jeg mene at der er behov for mere forskning på området, og i høj grad noget
letlæseligt litteratur på dansk omkring emnet. Dette afspejler min litteraturliste også meget
godt, da det relevante materiale omkring Alley Cropping, og skovlandbrug generelt, primært
er engelske tekster. Altså spiller tilgængeligheden af viden på modersmålet også en stor rolle
for, at man som almindelig dansker, med et standard engelsk læsningsniveau, vil kunne sætte
sig tilstrækkeligt ind i systemet for at finde interessen for det. Særligt undervisningsmateriale
til landbrugsskolerne ville kunne gøre gavn i forståelsen og udbredelse af systemet.
At interessen og lysten hænger sammen med udbredelsen af systemet, forsøger jeg også at
belyse en smule i min opgave. Her nævner jeg også den store gæld som landbruget lider
under. Denne vil også være en af stopklodserne for den generelle nytænkning inden for dette
område.
Min samlede vurdering af et kommercielt brug af Alley Cropping i Danmark, og
skovlandbrug generelt. Vil nok være, at på nuværende tidspunkt er det ikke muligt at integrere
det på et plan, som ikke bare er små hobbylandbrug rundt omkring i landet. For at gøre Alley
Cropping til et kommercielt og anerkendt system, vil der være behov for at kigge på
eventuelle tilskudsmuligheder og andre støtteordninger som vil gøre det attraktivt at omlægge
dele, eller hele sin bedrift til Alley Cropping.
Alt i alt vil jeg konkludere at der skal være relativ gunstige forhold tilstede i det danske
landbrug, før vi vil se Alley Cropping systemer skyde op over hele landet. Dermed ikke sagt
at der med tiden ikke vil kunne ske et paradigmeskift som gør denne landbrugspraksis mere
attraktiv og kendt, end den er i dagens Danmark.
Litteraturliste