akutsygeplejersker på skolebænken - region sjælland...det bedste fra to specialer 24 vi er til...

Med ekspresfart mod

akkreditering

DE LØBER TIL PARIS

Høj kvalitet i højhuset

For medarbejdere i Region Sjælland – 4. årgang, april 2011

Esset

Akutsygeplejersker på skolebænken

»Tag bladet med

hjem«

LÆS I DETTE NUMMER

3 VISIONSÅRET 2011 FOR FREMTIDENS

SYGEHUS

4 HØJ KVALITET I HØJHUSET

5 KORT NYT

8 KABALEN GIK NÆSTEN OP

11 KUREN HAR

VIRKET

12 MED EKSPRES-

FART MOD AK-

KREDITERING

14 KLÆDT PÅ TIL

AKUTSYGE-

PLEJE

18 KORT NYT

Udgiver

Region Sjælland

Alléen 15, 4180 Sorø

Telefon 70 15 50 00

Esset Redaktion

Lene Stærbo, redaktør

[email protected]

Vibeke Lyngse,

ansvarshavende

[email protected]

Layout

Karin Skovrød,

grafi sk designer

[email protected]

Forsidefotograf

Bo Nymann

Region Sjællands

medarbejderblad

Oplag

10.000 eksemplarer

Tryk

Glumsø Bogtrykkeri A/S

Bladet er trykt med vegetabilske

farver.

Nordisk miljømærkning: 541 445

19 LÆSERUNDERSØGELSE AF ESSET

20 LØBER TIL PARIS

21 DIN REGION – SÅ KAN DU

LÆRE DET!

22 FULD FART PÅ

FORLØBSPROGRAMMER

23 DET BEDSTE FRA TO

SPECIALER

24 VI ER TIL FOR DIG…HVAD

SNAKKER DU OM?

For medarbejdere i Region Sjælland – 3. årgang, September 2010

Esset

Firmaskovturmed stafet

Jobbet forsvandt 6Højt til himlen i Himmelev 10

Læger og kvalitet 12

Esset Særnummer November 2010

Esset

Vi er til for dig – og for hinanden

På arbejde med hjertet

God service er kernen i vores job…

Skal vi så åbne den isbod?

For medarbejdere i Region Sjælland – 3. årgang, december 2010

Esset

Det akutte landskabBAKTERIEPATRULJEN

På hjemmebesøg iretspsykiatrienBakkegården bliver større

Esset_6-10.indd 1 30-11-2010 11:40:41

Esset Særnummer Februar 2011

Nye veje

Pause med

psykiatriske

patienter

Vi går kvalitetsvejen

Læs om Lean side 6-11

Sprit giver raske kolleger

Ro og overblik i en travl hverdag

Esset_1-11.indd 1 07-02-2011 14:58:58

ESSET - APRIL 20112

Visionsåret 2011for fremtidens sygehus

Arbejdet med, hvordan vores sygehuse skal se ud i 2020 og fremover,

drejer sig ikke kun om mursten og matrikler. Det drejer sig faktisk

mest om de mennesker og ting, der er inden for murene.

Hvilke forventninger og teknologiske muligheder har patienter og

sundhedspersonale i fremtiden, og hvilke perspektiver er der for at

indrette vores sygehusvæsen i samspil med kommuner og praksissektoren

bedst muligt?

Regionsrådets sygehusplan sætter nogle rammer, ligesom for

eksempel Sundhedsstyrelsens krav til specialer gør det.

Man kunne ansætte en projektdirektør til at komme med

idéer og prioritere, men vores medarbejdere i sygehusvæse-

net og den øvrige organisation har stor viden, som er guld

værd.

Derfor bruger vi i første omgang regionens egne med-

arbejdere i seks projektgrupper ti uger fra marts til maj

til at skrive på et visionskatalog. Det vil blive kommen-

teret og vurderet af både MED-systemet og Regionsrå-

det, så i efteråret vil der blive arbejdet videre med at

konkretisere idéerne, inden det formelle arbejde med

at nedfælde kravspecifi kationer til milliardinvesterin-

gerne går i gang i 2012.

Vi skal have de gode idéer på bordet, før andre kan

sætte mursten omkring dem.

Fremtiden er ikke kun 2020. Vi bør så at sige sætte

murstenene og de andre rammer så smart, at vi får

et fl eksibelt sygehus- og sundhedsvæsen, der også i

2025 og 2035 kan tilpasses de krav, vi i dag endnu ikke

kender.

De seks projektgrupper har blandt andet disse stikord

på deres dagsorden: Medarbejdernes rolle, Den kliniske

arbejdsplads, Forskning i dagligdagen, Bæredygtighed, Sam-

arbejde mellem det offentlige og private, Telemedicin, Vidende-

ling, IT-løsninger…

Det er et utroligt vigtigt og spændende arbejde, der er sat i gang!

På direktionens vegne

Per Bennetsen

ESSET - APRIL 2011 3

FØLG VISIONSÅRET PÅ INTRANETTET

ESSET - APRIL 20114

Høj kvalitet i

Næstved Sygehus vil fremover i høj grad blive kendetegnet ved to nye store

afdelinger: Urologisk Afdeling og regionens store afdeling for planlagt

ortopædkirurgi. Begge består af fusionerede personalegrupper, der samles om det

fælles mål: At skabe hurtige patientforløb af høj kvalitet.

På etage 5 og 6 i højhuset åbnede 1. april 2011 en

stor Urologisk Afdeling med 34 sengepladser. Den

urologiske afdeling er opstået som en samling af

sengepladser og ekspertise fra sygehusene i Holbæk,

Næstved og Nykøbing F.

Nye opgaver til sosu-er og sygeplejersker

Afdelingsledelsen består af ledende overlæge Erik

Breth Jakobsen og ledende oversygeplejerske Lone

Glistrup.

– Vi ser frem til at opbygge den første selvstændi-

ge afdeling for urologi på Næstved Sygehus sammen

med personale fra alle tre sygehuse, siger Erik Breth

Jakobsen.

Det giver mulighed for at nytænke patientforlø-

bene, at udnytte ressourcerne og personalets uddan-

nelse bedre og på længere sigt at hjemtage patienter,

der i dag må opereres på universitetshospitaler.

– Vi arbejder meget på opgaveglidning, så syge-

plejersker og social- og sundhedsassistenter kan

uddannes til at overtage opgaver fra lægerne. Det

kan være ved stuegangen eller ved selvstændigt at

udføre ambulante undersøgelser, siger Erik Breth

Jakobsen.

Tekst : L isa Westengaard og Annette Westphal


En sengedag mindre, men bedre kvalitet

Et andet mål er at skære en dag af indlæggelserne i

gennemsnit.

– Vi har erfaringer fra Holbæk, som viser, at

patienten kan opleve en bedre kvalitet ved to dages

indlæggelse, end ved de tre dage, som tidligere var

praksis, siger Erik Breth Jakobsen.

For at spare en sengedag oprettes et ambulato-

rium til forundersøgelser på Afdeling 5. Her møder

patienten en uge før operationen. Patienten bliver

forberedt på operationen af en læge, en anæstesi-

læge og en sygeplejerske. Der bliver blandt andet

skrevet journal, aftalt bedøvelse, taget blodprøve og

svaret på alle patientens spørgsmål.

På selve operationsdagen møder patienten igen

i forundersøgelsesambulatoriet, hvor samme

sygeplejerske lægger patienten i seng før operatio-

nen. Såkaldt »lægge i seng«-funktionen. Først efter

operationen bliver patienten indlagt på sengeafde-

lingen.

– Vi kan ofte spare en sengedag, fordi patienten

ikke møder dagen før, og vi kan undgå afl ysninger,

fordi der for eksempel er styr på resultater af blod-

prøver, siger Erik Breth Jakobsen.

Roskilde udvider også

Omkring tyve medarbejdere fra Urologisk Afdeling

i Holbæk har fået ny arbejdsplads på Roskilde Syge-

hus. Medarbejderne har fået valget mellem Roskilde

og Næstved Sygehus. Formålet har været at stille

med to lige stærke urologiske hold i Næstved og

Roskilde.

– I forvejen havde vi en afdeling, der er kendeteg-

net ved, at personalet er dedikeret til urologi, og alle

stillinger er besat hos både læger, plejepersonale og

sekretærer. Vi har arbejdet målrettet på at integrere

personalet fra Holbæk, så vi fortsat kan være en

enhed, der står stærkt sammen, siger ledende over-

sygeplejerske Anne Bjerre fra Urologisk Afdeling i

Roskilde.

Afdelingen i Roskilde får regionsfunktion, så

patienter fremover kan behandles for nyrecancer,

avanceret stenbehandling og dialyse-adgangskirur-

gi. Netop nu er håndværkerne ved at gøre et helt nyt

sengeafsnit færdigt, som skal rumme 13 sengeplad-

ser og et ambulatorium.

Nyt center er gearet til den planlagte patient

Ortopædkirurgisk Afdeling fylder to andre etager i

højhuset på Næstved Sygehus, afdeling 7 og 8. Siden

1. januar 2011 som regionens center for planlagt

ortopædkirurgi.

– Vi har fået en afdeling, der er fuldstændigt

gearet til den planlagte patient, fastslår ledende

overlæge Birger Taylor.

Personalet er samlet fra Næstved og Ringsted

Sygehus – og er blevet samlet omkring opgaven at

skabe det bedste patientforløb.

– Vi laver i fællesskab et nyt patientforløb, som

vi er enige om. Frem for at tage en diskussion om,

hvem der før havde de bedste vaner, siger ledende

overlæge Birger Taylor.

– Vi har taget det bedste fra begge afdelinger og

lyttet til alle nye gode ideer, siger ledende oversyge-

plejerske Lone Hartmann.

Personalet følger patienten

Fra Ringsted Sygehus fulgte et koncept, hvor pleje-

personalet følger patienten både i ambulatoriet og

på sengeafdelingen.

En af de nye ideer er fælles informationsmøder

for patienter, der skal have ny hofte og nyt knæ.

Her møder patienter og pårørende en kirurg, en

sygeplejerske, en repræsentant fra anæstesien og en

fysioterapeut – og får hjælpemidler og genoptræ-

ningsplan med hjem.

Fortsat akutte patienter

Næstved Sygehus har fortsat akutmodtagelse af patienter inden for medicin,

neurologi, onkologi, urologi, pædiatri, fødsler og gynækologi, øjenkirurgi,

tand-, mund- og kæbekirurgi. Akut ortopædkirurgi og kirurgi er ophørt.

6

Portræt af pædagog fra StevnsfortetSøren Olsen er social-

pædagog og ansat på

Stevnsfortet, hvor han

blandt andet lytter med,

når de unge ringer hjem.

Journalist Maria

Rørbæk har fulgt to

arbejdsdage på Stevns-

fortet og giver i fagbla-

det Socialpædagogen

nr. 4/2011 et sjældent

indblik i en ellers lukket

verden blandt unge kri-

minelle og engagerede

ansatte på Stevnsfortet.

Læs artiklen på Socialpædagogens hjemmeside:

www.socialpaedagogen/dk/arkiv/2011-04

BorgertopmødeBorgertopmødet om Sundhed foregik i Herlufsholm

Hallen ved Næstved på en solbeskinnet lørdag i marts,

hvor 250 engagerede borgere og politikere diskuterede

udfordringer og prioriteringer i sundhedsvæsenet.

Nu kan du på hjemmesiden se en fi lm, der er lavet

om dagen.

Borgernes udmelding var ret klar: Mere differentieret

behandlingsgaranti og mere it-kommunikation på tværs

af sygehuse og sektorer.

Borgernes meninger skal danne grundlag for en debat

i Regionsrådet og i Danske Regioner.

Som det fremgår af billedet, blev der også dyrket

sundhed i praksis.

KORT NYT

… så mange stillinger er der indtil

nu oprettet i Region Sjællands

interne jobbank.

573

Fem steder i regionen har det præhospitale udvalgs formand Jens

Ravn mødt politikere fra kommunerne for at diskutere og forklare det

præhospitale beredskab. Møderne foregik i Næstved, Køge, Holbæk, Roskilde

og Maribo.

Der er udgivet en pjece om det præhospitale beredskab. Find den på

hjemmesiden eller rekvirer eksemplarer hos Merete Neerup i Kommunikation.

Hjælp til patientfoldereEn ny værktøjskasse på intranettet giver råd

og redskaber til dig, der laver foldere og infor-

mation til patienter på sygehusene. Det gælder

for eksempel patientvejledninger og velkomst-

foldere til afdelinger. Find den på http://intra.

regionsjaelland.dk/patientkommunikation

Foto: Gert E l legaard

Tæt på unge kriminelle‘Strukturen og de faste rammer betyder, at jeg kan gøre en positiv forskel for meget omsorgssvigtede unge mennesker, som jeg ellers ikke kunne komme tæt på’, siger Søren Olsen, socialpædagog på Stevnsfortet. Reportage og baggrund om sikrede institutioner

SOCIALPÆDAGOGEN

1 809

SOCIALPÆDAGOGEN

18. FEBRUAR 68. ÅRGANG

0411

250 borgere og politikere

DEN PRÆ HOSPITALE INDSATS


Forsøgsordningen, som er fi nansieret af TrygFonden, skulle være afsluttet

ved udgangen af oktober i år, men TrygFonden har nu besluttet at fi nansie-

re yderligere et halvt år frem til den 30. april 2012. Det sker, fordi der gennemfø-

res en lignende forsøgsordning i Region Midt- og Nordjylland fra april 2011 til maj 2012.

Evalueringerne af begge forsøgsordninger vil danne baggrund for anbefalinger om en fremti-

dig akutlægehelikopterordning i Danmark.

Brand og udviklingshæmmede

Kofoedsminde har fået 640.000 kroner af Tryg

Fonden til at forske i udviklingshæmmede brand-

stiftere.

Der sidder mange udviklingshæmmede, der

er dømt for brandstiftelse, på landets åbne eller

sikrede institutioner, men der fi ndes ikke ret

meget viden om, hvem de er, og hvordan de bedst

behandles.

Derfor vil cand.scient. soc. Søren Holst og cand.

mag. Dorte Lystrup fra Kofoedsminde undersøge

hvem de udviklingshæmmede brandstiftere er.

– Hvis vi kan blive klogere på hvem de er, kan

vi med tiden udvikle bedre behandlingsmetoder

og nedbringe antallet af nye brandstiftelser og til-

bagefald hos de dømte brandstiftere, siger Søren

Holst fra Kofoedsminde.

Forskningsprojektet løber frem til decem-

ber 2012 og skal ud over at undersøge hvem de

udviklingshæmmede brandstiftere er, også lægge

et spor for et senere projekt med fokus på den

pædagogiske praksis og forebyggelse.

ww

w.r

egio

nsj

aell

and

.dk

Akutlægehelikopteren har fået et halvt år mere. Ordningen er forlænget til april 2012

borgere skal høres om, hvad Kronikerportalen kan

bruges til. Det foregår blandt andet ved netpaneler og

fokusgrupper blandt målgruppen.300

Fo

to:

Jan

Dje

nn

er

KORT NYT

Vækst er på agendaen, når Region Sjælland og KKR Sjælland inviterer til

Kompetencetopmøde den 11. april. Kompetencetopmødet er start-

skuddet til en storstilet satsning på uddannelses- og kompetenceområdet i

regionen frem mod 2020.

Tv2 Øst går stuegang på Slagelse Sygehus Tv2 Øst har i et par måneder fulgt fl ere med-

arbejdere på Slagelse Sygehus. Det er der

kommet en række udsendelser ud af, som

beskriver dagligdagen på sygehuset. Jour-

nalist Mads Gudiksen fra Tv2 Øst har været

»fl uen på væggen« og fulgt sundhedsperso-

nale, servicemedarbejdere og administrative

medarbejdere.

Udsendelserne sendes om søndagen af to

omgange: En kortere 10-minutters version

i 19.30-udsendelsen, og en halv times ud-

sendelse på Kanal Øst fra kl. 20. Den første

udsendelse blev sendt den 3. april.

Foto: Holger Bundga

ard

Nakskov Sygehus lukker den 1. maj

2011. Lukningen af sygehuset

med cirka 140 ansatte er

gennemført med få

afskedigelser.

Sygeplejerske Camilla Kelfast …… skal opbygge ny afdeling i Nykøbing

Falster

Lægesekretær Judith Frederiksen …… er med til at opbygge

sundhedscenter

Serviceassistent Laila Harms Hansen … fl ytt er fra Nakskov

til Nykøbing Falster

NAKSKOV SYGEHUS

Kabalen gik næsten op

ESSET - APRIL 20118


Tekst : L isa Westengaard Foto: Thierry Wiedemann, Bruno Holm Andersen

For over et år siden - så snart lukningen af Nakskov

Sygehus blev besluttet i marts 2010 - begyndte

afdelingsledelserne at gå i gang med at forebygge

fyringer. I god tid blev der lagt målrettede planer

for at tilbyde job på Nykøbing Falster Sygehus til så

mange som muligt.

I alt er kun 14 medarbejdere afskediget, hvoraf

seks medarbejdere ikke selv ønskede et nyt job i

Nykøbing Falster.

Ledige stillinger til vikarer

– Hver gang, jeg fi k en ledig stilling, fi k Nakskov-

medarbejderne førsteret til at søge stillingen. Hvis

stillingen ikke blev besat af Nakskov-personale, blev

der ansat en vikar, siger ledende oversygeplejerske

Berit Henriksen, Intern Medicin i Nykøbing Falster

og Nakskov.

Desuden får Nykøbing Falster Sygehus en helt ny

medicinsk sengeafdeling med 20 senge, hvor det

meste af personalet er fra Nakskov Sygehus.

– Jeg har gjort mit yderste for at fi nde job til alle,

som ønskede det. Nogle har måske ikke fået deres

førsteprioritet, men der har været en stilling, siger

Berit Henriksen.

Dygtige medarbejdere fl ytter med

På samme måde har drifts- og servicechef Viggo Ve-

stergaard, Nykøbing Falster og Nakskov, skaffet job

til stort set samtlige serviceassistenter, portører og

teknikere fra Nakskov Sygehus. Ledige Nykøbing-

stillinger har været vikarbesat.

– Det er hårdt for medarbejderne, at Nakskov

Sygehus lukker. Men jeg er glad for, at næsten alle

har fået tilbudt et nyt job på Nykøbing Falster Syge-

hus – og taget imod det. Vi får en række erfarne og

dygtige medarbejdere med til Nykøbing, siger Viggo

Vestergaard.

Begge afdelingsledere roser MED-udvalg og tillids-

repræsentanter for et godt, konstruktivt samarbejde

undervejs mod det fælles mål.

Nykøbing-ansatte også i spil

Personaleprocessen ved lukningen af Nakskov Syge-

hus involverede også afdelingernes medarbejdere på

Nykøbing Falster Sygehus. MED-Hovedudvalget be-

sluttede, at alle medarbejdere i hele ledelsesområdet

skulle have deres kvalifi kationer vurderet i forbin-

delse med en fusion, der indebar afskedigelser. >>>

Nu glæder jeg mig til at arbejde på et

større sygehus, der pulserer af liv. På

Nykøbing Falster Sygehus skal jeg som

souschef være med til at opbygge den

nye medicinske afdeling 100, der bliver

specialafdeling for endokrinologi – først

og fremmest sukkersygepatienter.

Det meste af afdelingens personale

kommer fra Nakskov Sygehus. Vi snak-

ker meget om den lange køretur på knap

en time og om parkeringspladser. Men

køreturen er i orden, hvis der er faglige

udfordringer og en god arbejdsplads.

Vi har haft over et år til at forberede

os på at fl ytte, så de stærke følelser har

bundfældet sig.

Sygeplejerske Camilla Kelfast …skal opbygge ny afdeling i Nykøbing Falster

ESSET - APRIL 201110

Personaleprocessen blev gennemført i efteråret

2010.

– Vi valgte en hurtig proces, hvor medarbejderne

fi k en kort svarfrist – 14 dage – til at komme med

deres ønsker om deres fremtidige placering. Dermed

kunne de fl este hurtigt få svar på, at de skulle blive,

fortæller ledende oversygeplejerske Berit Henriksen.

Inden for få uger nåede afdelingsledelsen også at

gennemføre personlige samtaler med alle cirka 100

ansatte i medicinsk regi på Nakskov Sygehus.

Det endelige resultat

Det endelige resultat af lukningen af Nakskov Syge-

hus blev, at i alt 14 personer blev afskediget. Heraf

ti fra Nakskov Sygehus, hvoraf de seks ikke ville

med til Nykøbing Falster og afslog jobtilbud. Fire

afskedigelser faldt på Nykøbing Falster Sygehus på

grund af reglerne om at vurdere alle medarbejderes

kvalifi kationer i hele ledelsesområdet.

En del Nakskov-medarbejdere valgte at gå på

efterløn, og enkelte fandt et andet lokalt job, for

eksempel i hjemmeplejen eller på hospice.

Fællestillidsrepræsentant Karina Vigh Grivne

glæder sig over, at en udfordrende personaleproces

i efteråret sluttede med et tilfredsstillende resultat.

Næste skridt er at hjælpe kollegerne med at sige

»Farvel Nakskov« og »Goddag Nykøbing« med

temadage, fyraftensmøder og støtte fra en coach.

Jeg fi k tilbud om at blive i sundhedscen-

tret i Nakskov, hvor Medicinsk Afdeling

fortsat skal have et medicinsk ambulato-

rium. Vi har også et kæmpe oprydnings-

arbejde i journalarkivet. Mit arbejde bli-

ver koordinering, ledelse og samarbejde.

Jeg ser det som en enestående chance

for at gå i front i Danmark med at op-

bygge et sundhedscenter i tæt samarbejde

mellem kommune, region og praktiseren-

de læger. Med lokale tilbud til de kroniske

patienter om forebyggelse, patientskoler,

ambulant udredning og behandling kan

vi forebygge indlæggelser.

Nakskov kan blive en spydspids, men

det kræver vilje og samarbejde.

Lægesekretær Judith Frederiksen …… er med til at opbygge sundhedscenter

Det er en stor omvæltning for mig og alle

mine kolleger at fl ytte fra Nakskov til Ny-

købing Falster Sygehus. Det passer ikke

godt ind i mit privatliv. Jeg skal af sted kl.

4.30 om morgenen for at møde kl. 6!

Heldigvis fi k jeg kørekort sidste år, så

jeg ikke skal med toget.

Det er også store forhold for os, som

kommer fra et lille sygehus, hvor alle

kender alle.

Men jeg er rigtig glad for, at jeg ikke

blev arbejdsløs. Jeg havde frygtet mange

fyringer. Det er dejligt, at vi alle i Service-

afdelingen fi k tilbudt nyt job, og vi har nu

vidst besked i et halvt år.

Serviceassistent Laila Harms Hansen … fl ytt er fra Nakskov til Nykøbing Falster

>>>

»Vi valgte en hurtig proces«


Regionsrådet har netop godkendt et nyt

byggeri i Roskilde til Børne- og Ungdoms-

psykiatrien. Efter planen skal byggeriet

med 29 eneværelser, skole- og konference-

lokaler stå klar til indfl ytning i sommeren

2012. Byggeriet placeres med udsigt over

Roskilde Havn og Fjord. Og, som det hed-

der, i indstillingen fra Regionsrådet:

Grundens herlighedsværdi udnyttes

optimalt, og det forventes at patienter og

personale vil trives i de nye stimulerende

omgivelser.

Regionsrådets økonomiske handlingsplan har været

effektiv: Region Sjælland har brugt færre penge end

budgetteret, og aktiviteten er steget mere end for-

ventet. Regnskabsresultatet er en konsekvens af den

økonomiske handlingsplan, som Regionsrådet satte i

værk i marts 2010.

– Kuren har virket! Det er aldrig behageligt at skulle

spare, men det var nødvendigt at gribe ind i tide, før

det med sikkerhed ville få endnu større konsekvenser

for endnu fl ere ansatte og borgere, udtaler regions-

rådsformanden Steen Bach Nielsen – og tilføjer:

– I den anledning vil jeg i den grad rose vores

medarbejdere på ikke mindst sygehusene for under

vanskelige vilkår at have arbejdet hårdt og professio-

nelt for at nå det gode resultat!

Sjællands-aftale skal udvides

Selvom vandet i Storebælt skiller Region

Sjælland og Region Syddanmark, så bliver

samarbejdet mellem de to regioner stærkere

og stærkere. Regionerne vil nemlig udvide det

patientsamarbejde, som regionsrådsformæn-

dene Carl Holst (V) og Steen Bach Nielsen (S)

indgik i august 2010.

Formålet er, at patienterne skal have lettere

adgang til behandling, og at sundhedsper-

sonalet fra de to regioner skal få et tættere

fagligt samarbejde.

Aftalen betyder derudover, at regionerne

kan få behandlet patienterne til 90 procent af

DRG-taksten.

Kuren har virket

Herlighedsværdi

Connie Hedegaard var gæst i Regionshuset

fredag den 11. marts til Åbent Regionshus med

emnet klima på dagsordenen.

Region Sjælland vil være landets grønneste region,

understregede næstformanden for Vækstforum

Sjælland, Jens Stenbæk, som her ses sammen med

EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard.

» Ros til medarbejderne ...

KORT NYT

I forhold til budgettet viser det foreløbig regnskab

for 2010 et mindreforbrug på cirka 233 millioner

kroner. På alle regionens hovedområder (sundhed,

socialområdet og regional udvikling) er der brugt

færre penge end budgetteret i 2010.

Samtidig er aktiviteten fra 2009 til 2010 på syge-

husområdet steget cirka 5 procent mod en forventet

stigning på 3,5 procent.

– Resultatet for 2010 er et positivt udgangspunkt

for Regionsrådets målsætning om fra 2014 at opnå

balance på regionens budget. Men det ændrer ikke

ved, at det fortsat er nødvendigt med en stram

styring af økonomien for at sikre en sund og bære-

dygtig økonomi i Region Sjælland, siger Steen Bach

Nielsen.

Foto: Mikkel Bache

Fo

to: G

ert E

lleg

aa

rd


Arbejdet med

kvalitet kører

med speederen

i bund. Målet er

akkreditering til

sommer, hvor vi får

besøg af de såkaldte

surveyors, som skal

vurdere, hvor langt vi er nået

med Den Danske Kvalitetsmodel

Tekst : Thomas Brodersen Foto: Colourbox

Psykiatrien

13

Siden december 2009 har Kirsten Hvid

været regional projektleder for arbejdet

med kvalitetsmodellen. Hun ved, hvor sej proces-

sen er ude på afdelingerne. Både for den enkelte

medarbejder og for lederne. Kirsten Hvid er selv

sygeplejerske og har på egen krop prøvet at blive ak-

krediteret med Joint Commission i hovedstaden.

Det kvalitetsarbejde, personalet på afdelingerne

udfører, fortjener den største respekt, mener Kirsten

Hvid, som Esset har opsøgt for at få svar på vores

spørgsmål om kvalitetsarbejdet.

Hvorfor ikke starte med mindre

end 104 standarder og et hav af

retningslinjer?

Det helt fi rkantede svar er, at det er

et nationalt krav, så vi kan ikke vælge

det fra.

Det her er rigtig meget på kort

tid. Men på mange områder er det

justeringer i forhold til, hvad vi tidli-

gere har gjort. Og en del standarder

hænger også sammen med andre

projekter i regionen – for eksempel

kronikerprojekterne.

Timingen synes elendig med ny sygehusplan

og anstrengt økonomi?

Vi kan ikke selv bestemme hvornår. Og der er aldrig

et godt tidspunkt, når så stort et system til udvikling

af kvaliteten skyller ind over os. Så sygehusplan og

økonomi er ikke gyldige undskyldninger, selv om de

forhold ikke gør det hele lettere.

Hvorfor skal vi igennem det her?

Hvis du var patient, ville du så ikke forvente at blive

behandlet efter retningslinjer, der giver sikkerhed

for, at det er den bedste faglighed, der styrer?

Alle retningslinjer bliver lavet af de folk i regio-

nen, der ved mest om det aktuelle emne. Kort sagt

er det for at sikre samme høje kvalitet på tværs af

afdelinger og sygehuse.

Men vi har jo ikke tid til alt det her kvalitet?

Den diskussion nytter ikke noget. Brug i stedet

energien på, hvordan vi bedst udnytter de resurser

vi har, så vi alle kommer i mål. Der er et meget stort

tidspres, og vi kan ikke købe os mere tid. Det giver

en helt forståelig frustration, og derfor fortjener

det arbejde, der bliver lavet ude på sygehusene og i

Psykiatrien, også stor anerkendelse.

Du har erfaring fra Region Hovedstaden.

Husker du starten der?

I starten blev der brugt meget energi på at diskutere,

om det her nu var nødvendigt, og om det var en god

idé. Mange ville gerne blive ved med at diskutere

om, i stedet for hvordan. Det giver også spændende

diskussioner, men når beslutningen er truffet, er der

altså kun en vej. Det er fremad.

Hvordan har du oplevet starten i

Region Sjælland?

Den har været positiv. Vi har naturlig-

vis udfordringer på fl ere niveauer, og

alt andet ville også være utænkeligt.

Men arbejdet med kvalitetsmodel-

len giver mening for langt de fl este

medarbejdere. Jeg er imponeret over

den energi, der bliver lagt i arbejdet

samtidig med alt det andet, der skal

passes.

Hvad sker der efter akkrediteringen?

Sygehusenes resultater bliver offentliggjort,

og der hvor det enkelte sygehus får bemærk-

ninger, skal der gøres en ekstra indsats

efterfølgende. Den Danske Kvalitetsmodel er

en udviklingsproces, hvor målet er konstant

forbedring. Og så kommer der selvfølgelig

en anden runde af kvalitetsmodellen. Men

første gang er altid den hårdeste. Anden gang

kan vi høste frugterne af den første omgangs

hårde arbejde.

AKKREDITERING I

JUNI, JULI, AUGUST OG

SEPTEMBER

Sygehus Syd

Sygehus Nord

ESSET - APRIL 2011


>>>

Kl. 10

Personalets hovedkvarter i Skadestuen/Modtagel-

sen er en slags fi rlænget skranke, hvor både patien-

ter og reddere henvender sig, og personalet går til og

fra. Det ene øjeblik er stemningen hektisk, men så

snart patienterne er fordelt i behandlingsrummene,

virker her roligt.

Specialistsygeplejerske Jette Mejnertsen har gen-

nemført efteruddannelsen for akutsygeplejersker.

– Det er svært at følge med i alt, når vi modtager

både alvorligt syge og patienter med mindre skader.

Men underviserne på efteruddannelsen er virkeligt

gode, og det er godt at få ajourført sin viden, siger

Jette Meinertsen, der har 22 års erfaring med akutte

patienter.

Hjerte-fænomen

– Jeg har haft en interessant patient, siger Jette til

sin sygeplejekollega Bo, som står ved tavlen.

Patienten havde noget med hjertet og blev pludse-

lig dårlig. Bo har tidligere arbejdet på Hjerteafdelin-

gen, og sammen med Jette gennemgår han patien-

Jette Mejnertsen har solid erfaring med akutte patienter. Alligevel har

der været ny viden at hente i Region Sjællands nye efteruddannelse for

akutsygeplejersker. Essets udsendte løb i Jettes fodspor på en tirsdag i

Skadestue/Modtagelsen på Roskilde Sygehus.

Tekst : Annette Westphal Thuesen, Foto: Bo Nymann

tens hjertekar-diogram og kan se, at der er tale om

et velkendt syndrom.

– Bo underviser os af og til, smiler Jette, der er

glad for at få en forklaring på fænomenet.

Ved skranken står en yngre mand med sin søn i

hånden.

– Han faldt i børnehaven og slog læben, forklarer

faren, og sekretæren beder dem om at tage plads i

venteværelset.

10.55

Jette skal tage imod en ny patient på stue 1.

Patienten, en yngre kvinde, fortæller, at hun lider

af sclerose, og at hun har fået det værre inden for

den seneste uge. Jette beder hende sætte sig op i

sengen.

– Du har kolde hænder, er det koldt udenfor,

spørger Jette. Men patienten mener nok, at det har

med sygdommen at gøre.

Jette går i gang med at måle patientens blodtryk,

tage temperatur og udfylde et observationsskema.

Sygeplejerskerne skal registrere en række vitale pa-

KLÆDT PÅ TIL AKUTAKUTSYGEPLEJE


– Man skal kunne lide, at det går

stærkt, når man arbejder i en

skadestue, siger Jette Mejnertsen, som

Esset har fulgt.


rametre, der tilsammen giver en score, der beskriver

patientens tilstand og bruges som risikovurdering.

Samtidig med de praktiske opgaver har Jette

opmærksomheden rettet mod patienten:

– Der skal komme en læge og se på dig, men jeg

ved ikke, hvor hurtigt han kan være her.

Patienten er bekymret for, om hun kan nå at

hente sit barn i børnehaven, og hendes bil holder

nok ikke så smart parkeret.

– Måske kan du vente med at blive indlagt til i

morgen, foreslår Jette og lover at undersøge, hvad

tidshorisonten er.

– Det vil være rart, siger patienten taknemmeligt.

11.30

Jettes næste patient er en yngre mand, der har fået

pludselige smerter i lysken i højre side. Han humper

af sted til stue 14. Først skal Jette undersøge patien-

tens urin for at fastslå, om det kan være nyresten.

Patienten spørger, om han kan tage tilbage til arbej-

det.

– Enten skal du indlægges her eller på Køge

Sygehus. Du skal nok ikke regne med at blive sendt

hjem i dag, siger Jette. Urinprøven er normal, så

Jette går i gang med at måle patientens temperatur

og blodtryk.

– Har du været syg, spørger Jette.

– Næh, frisk som en havørn, griner patienten,

som straks får ondt i siden, da han forsøger at

komme højere op i sengen.

– Vil du have hovedgærdet lidt op? spørger Jette

og tilføjer:

– Jeg er ikke læge, så jeg ved ikke, hvad du fejler,

men måske er det blindtarmsbetændelse.

– Har du prøvet at blive stukket før? Jette skal

lægge et drop i armen på patienten.

– Ja, min kone er sygeplejerske, så hun har øvet

sig i at lægge venfl on på mig!

Skar sig i hånden

Jette afl øser sin kollega som koordinator ved skran-

ken og skal prioritere opgaverne.

– Jeg har skåret mig i hånden, ret dybt. Og jeg har

en baby på tre uger, siger en ung kvinde til sekretæ-

ren. Jette står med hovedet nede i papirerne, men

vender sig og er i én bevægelse henne ved patienten.

Hun tager et hurtigt kig på skaden, beder patienten

om at tage plads i en behandlerstue, beroliger hende

og henter en sygeplejerske.

Tilbage i skranken ringer telefonen fl ittigt. Prakti-

serende læger og reddere melder om nye patienters

ankomst.

En yngre læge meddeler:

– Det er aftalt, at patienten på stue 10 må gå

hjem, og stue 11 kan gå på B32. Jette ajourfører

tavlen.

En sygeplejerske råber navnet op på næste patient

i venteværelset.

Ingen reagerer, men Jette forklarer diskret kol-

legaen, at de sidder med ryggen til og ikke kan høre.

Jette giver en portør besked om at hente en uren

seng fra stue 10, og kollega Bo får en patient på stue

2. Der er igen godt fyldt i venteværelset, hvor fjern-

synet fortæller sidste nyt fra Christiansborg.

13.25

Jette går fra at være koordinator til at tage imod

patienter. Næste patient er en dreng på 8, som er

kommet til skade i frikvarteret:

– Og så gik lilletåen den vej, og de andre tæer den

anden vej, fortæller drengen.

Jette mærker på tæerne og forklarer, at lilletåen

nok er forstuvet, men det vil en læge undersøge

nærmere.

I skranken er afdelingssygeplejerske Aase Gunder

ved at vise nye medicinstuderende rundt. En anæ-

stesilæge kommer med en stor taske og skal se til en

patient.

– Nu har vi ikke fl ere ledige stuer, siger Jette, og

afdelingssygeplejersken foreslår, at Jette måske

skulle tage sig tid til en pause og »et par madder«,

for frokost er det ikke blevet til.

>>>

I Skadestue/Modtagelsen på Roskilde Sygehus

behandles cirka 140 patienter i døgnet, fordelt på

100 akutte skader og 40 akutte indlæggelser.


Efteruddannelse for

akutsygeplejersker

I 2007 besluttede Regionsrådet at

etablere akutafdelinger efter Sundheds-

styrelsens anbefaling. Sundhedssty-

relsen anbefalede, at regionerne skulle

formulere specifi kke kompetencekrav

for personalet i de fælles akutmodtagel-

ser og tilbyde relevant uddannelse.

Uddannelsesafdelingen og Akutaf-

delingerne i Region Sjælland har på

den baggrund udarbejdet et uddan-

nelsestilbud over 30 dage, som har syv

moduler:

1 – Basis modul, som er obligatorisk

2 – Den akutte medicinske patient

3 – Den akutte kirurgiske patient

4 – Modtagelse af den traumatiserede patient

5 – Det akut syge barn

6 – Behandlersygeplejerske

7 – Triage

Siden 28. september 2009 har i alt fi re sygeple-

jersker gennemført alle syv moduler, og 378 syge-

plejersker har været på en eller fl ere moduler.

Efteruddannelsen for akutsygeplejersker bliver

udbudt af Center for Uddannelse og Kompeten-

ceudvikling. Efteruddannelsen ruster sygeplejer-

sken til at have fokus på gode patientforløb.


Hver måned bliver der nomineret en række kol-

leger som en del af Vi er til for dig. I alt er 107

blevet indstillet til prisen, og indtil videre er ni

kolleger udpeget som vindere.

Fælles for alle nomineringerne er glæde og

stolthed hos den, der bliver peget på. Ét sted

havde man fået lavet en guldmedalje, som den

nominerede fi k overrakt med chokoladen. Ét

andet sted er indstillingen blevet sat i glas og

ramme og hængt op i personalerummet.

Michael Larsen var en af de nominerede i

januar måned.

– Det er utrolig dejligt, at nomineringen kom-

mer fra en kollega, det blev jeg meget glad for. I

min verden betyder det mere, end hvis aner-

kendelsen var kommet fra chefen, siger Michael

Larsen.

Du kan også nominere en kollega, som gør en

ekstra indsats. Find kampagnefeltet på forsiden

af dit lokale intranet.

KORT NYT

Når patienter henvender sig ved Akutafdelingen

på Holbæk Sygehus med en skade, bliver de

bedt om at tage plads i venteværelset. Umid-

delbart efter bliver patienten vurderet af en

sygeplejerske for at sikre, at de mest syge bliver

behandlet først. Sygeplejersken udleverer en

brik med et nummer på. Med brikken i hånden

kan patienten nu gå en tur i cafeen, gå udenfor

og trække frisk luft eller strække ben i forhallen.

Når det er patientens tur, vil brikken bippe og

lyse rødt.

18

Det kan være svært at få en ambulance frem til de mindre øer. Fri-

villige 112-akuthjælpere på de små øer får derfor nu uddannelse og

udstyr, så de kan yde førstehjælp til for eksempel hjertestop.112

– fredag den 2. september

De gør en forskel

Psykiatrien i

Region Sjælland har

netop åbnet et højt specia-

liseret behandlingstilbud for

børn, unge og voksne, som lider

af spiseforstyrrelser. Læs mere

om klinikken i Mennesker og

Psykiatri, som du fi nder

på intranettet

Mere fl eksibilitetpå Akutafdelingen

»Liv & Perspektiv« er titlen på Region Sjæl-

lands nye blad til borgerne. Magasinet, der

vil udkomme to gange om året, erstatter det

hidtidige borgerblad, Sundhedsmagasinet.

Første nummer ventes på gaden i slutningen

af april og byder blandt andet på et eksklusivt

interview med den gamle Vordingborgdreng,

Rasmus Kofoed, der tidligere i år blev kåret

som verdens bedste kok.

DHL


»Esset er helt ok, men tiden til at se

det igennem kniber ofte. Det er godt

at have et medie, der dækker den

samlede organisation«.

Læserundersøgelse af Esset

For medarbejdere i Region Sjælland – 4. årgang, april 2010

Esset

Det siger medarbejderne til sygehusplanen

Til fest med Keld og Hilda

Et hus til helbredelseProjektchef Elisabeth Køhler håber, det nye psykiatribyggeri i Slagelse vil blive smukt, skærmende og fremtidssikret

Patienterne vil høres

Esset_2-10.indd 1 08-04-2010 11:12:14

For medarbejdere i Region Sjælland – 3. årgang, September 2010

Esset

Firmaskovturmed stafet

Jobbet forsvandt 6Højt til himlen i Himmelev 10

Læger og kvalitet 12

Esset Særnummer November 2010

Esset

Vi er til for dig – og for hinanden

På arbejde med hjertet

God service er kernen i vores job…

Skal vi så åbne den isbod?

For medarbejdere i Region Sjælland – 3. årgang, december 2010

Esset

Det akutte landskabBAKTERIEPATRULJEN

På hjemmebesøg iretspsykiatrienBakkegården bliver større

Esset_6-10.indd 1 30-11-2010 11:40:41

Esset Særnummer Februar 2011

Nye veje

Pause med

psykiatriske

patienter

Vi går kvalitetsvejen

Læs om Lean side 6-11

Sprit giver raske kolleger

Ro og overblik i en travl hverdag

Esset_1-11.indd 1 07-02-2011 14:58:58

»For kulørt, for meget selvros

og storsmilende personer på alle

billeder. Mangler realisme og bid,

tegner ikke et billede af den hverdag,

vi befi nder os i. Virker totalt

overfl ødigt«.

»Flot stykke arbejde, men mit

indtryk er, at der bliver brugt

mange ressourcer på oplaget. Der

går rigtig mange eksemplarer i

skraldespandene rundt omkring, der

aldrig bliver læst«.

»Jeg føler mig orienteret og

som ”medlem” af klubben, når

jeg læser Esset. Jeg kommer

ikke rundt ellers i huset, så jeg

har glæde af at vide, hvad der

ellers sker rundt om. På nettet

bliver vi informeret om lokale

forhold«

427 gav deres mening til kende ved en elektronisk læserundersøgelse i januar

56 procent læser altid eller næsten altid Esset

71 procent siger, at de får et tilpas antal distribueret. 9 procent siger de får for få. 20 procent mener de får for mange

2,4 procent er utilfredse eller meget utilfredse

Det er først og fremmest på sygehusene, at det er vanskeligt

at tilpasse antallet af eksemplarer til læsere på de enkelte

afdelinger. Snak med posten om, hvor mange I har brug for.

Som regel ligger bladene i personalestuerne. Hvis der er for

mange, så tag meget gerne et eksempler med hjem. Så er der

måske også bedre tid til at få det læst!

Esset lugter

Nogle synes, at der er en lidt sær lugt ved Esset. Den er ikke

giftig, understreger Glumsø Bogtrykkeri. Bladet er trykt med

vegetabilske farver på svanemærket papir.

55 procent er meget tilfredse eller tilfredse med Esset


Den typiske læser er en kvinde, som er mellem 36 til 55 år og ansat på et sygehus

95 procent af lederne læser altid eller næsten altid Esset

65 procent af social- og sundhedsassistenterne er meget tilfredse med Esset

Medarbejderne i Socialområdet er mest utilfredse med bladet

83 procent vil gerne have mere sundhedsstof

Mere end 80 procent vil gerne vide mere om Regional Udvikling


Geolog Mikkel Østergård savnede

mere fysisk og mental energi i

afdelingen for jordforurening,

og derfor tog han initiativ til en

løbeklub – med adgang for både

gående og cyklende. Målet er at

nå kilometer-distancen til Paris

inden sommer.

Når klokken siger 15 om torsdagen, bliver kontor-

blusen og cowboybukserne skiftet ud med svedab-

sorberende tøj og kondisko for cirka 20 ansatte

i afdelingen for jordforurening, der holder til i

Regionshuset i Sorø.

– Jeg ønskede mig en aktivitet, der var både kon-

tinuerlig, skabte trivsel blandt medarbejderne og var

noget andet end en fest, fortæller Mikkel Østergård.

Og det blev begyndelsen på en løbeklub, der også

har et klart socialt sigte.

Løber til Paris

Tekst : Ul la Grundtvig Brask Foto: Gert E l legaard

– Vi havde en fyringsrunde for et år siden, og det

drænede os enormt for energi. Samtidig er hver-

dagen travl, og der var mange af os, som burede

sig inde på kontoret – også i kaffepauserne, siger

Mikkel Østergård, der som medlem af afdelingens

trivselsudvalg og som aktiv fortaler for at fremme

afdelingens sundhedstiltag inden for den lokale

Agenda 21 følte trang og pligt til at ændre på den

situation.


– Løbeklubben har eksisteret siden midten af januar

2011, og med det samme har jeg erfaret, at den

har sat en masse positive ting i gang. Dels er fl ere

ansatte blevet motiveret til at dyrke mere motion, og

dels har vi fået grinet meget sammen, siger han.

Sådan gør de

Løbeklubben mødes hver torsdag ved Regionshuset

klokken 15. Der er to ruter at vælge imellem – fi re

eller 10 km – og deltagerne bestemmer selv, om de

vil løbe, gå eller cykle. Hver deltager noterer, hvor

langt de har motioneret, og det samlede antal kilo-

meter skrives ind på en tavle, så alle kan følge med i,

hvor langt holdet er nået.

Turen er tilrettelagt i etaper. Første etape på

120 km gik til Rødby. Hver etape afsluttes med en

lille fælles happening med prisuddelinger for hele

afdelingen. Målet er Paris med et par omveje – i

alt en tur på 1400 km. Deadline: Inden sommeren

2011. Efterhånden, som deltagerne rammer de store

byer i Europa, udveksler de aktuelle rejsetips om for

eksempel Berlin.

Løbeklubben er et fritidstilbud uden for arbejds-

tiden.

Løbeklubben når mellem 50 og 100

kilometer i alt om ugen. I marts 2011 var

klubben nået næsten til Berlin.

Din region – så ka´ du lære det!Som noget nyt er der udviklet et omfattende

undervisningsmateriale til faget samfunds-

fag på de gymnasiale uddannelser om

Region Sjælland.

Samtidig tilbydes samfundsfagshold at

komme og være »Politiker for en dag« i

Regionshuset i Sorø. Her bliver de introdu-

ceret til, hvad vil det sige at være politiker og

de forskellige roller og dilemmaer, der følger

med.

Undervisningsmaterialet, som kan ses på

www.regionsjaelland.dk/dinregion forklarer

emner som demokrati, politik og beslut-

ningsprocesser med udgangspunkt i regio-

nale forhold. Det er krydret med interviews,

opgaver, dilemmaer og arbejdsspørgsmål,

der gør materialet nuanceret og medrivende.

DRG-takster er, som mange

ved, ufatteligt vigtige, idet det er ud

fra disse, at hele sygehusvæsenet

bliver honoreret for indsatsen.

En stor DRG-konference arrange-

res af Region Sjælland 4.-5. maj, og

der ventes 450 gæster, blandt andre

Sundhedsministeren og formanden

for Danske Regioner og for Kommu-

nernes Landsforening.

Logistisk er det en stor opgave;

gæsterne skal vælge mellem 20

workshops og indlogeres på otte

forskellige hoteller.

På konferencen skal man blandt

andet drøfte styringsinitiativer og

udfordringer i sundhedsvæsenet.

Læs mere om konferencen på

Region Sjællands hjemmeside:

www.drgkonference2011.dk

KORT NYT


FULD FART PÅ FORLØBSPROGRAMMERNE

Et kolossalt arbejde er det, når regionen

i samarbejde med alle 17 kommuner

og de praktiserende læger skal lave

forløbsprogrammer. De er en slags

manualer til, hvordan samarbejdet

om patienterne helt lavpraktisk og

virkelighedsnært skal foregå – på tværs

af sektorerne.

Regionsrådssalen en eftermiddag i foråret. Om-

kring bordet medarbejdere fra kommunerne og en

repræsentant fra almen praksis og på formandens

plads en ledende oversygeplejerske og en kommunal

sundhedskonsulent. Det er fjerde og sidste møde i

den arbejdsgruppe, der i perioden august 2010 til

februar 2011 har udarbejdet et forløbsprogram for

kronisk hjertesygdom.

Hvad mener I, når I siger visitation?

Spørgsmålet kommer fra én, der er ansat i en

kommune, som forklarer, at for hende betyder det

»at visitere«, at man samtidig har det økonomiske

råderum til at bevilge en ydelse.

Er det det samme, I mener, lyder spørgsmålet,

som giver anledning til, at der endnu engang skal

rettes i papirerne.

Regionsrådsmøder kan være detaljerige. Men mø-

der i arbejdsgrupper for forløbsprogrammer virker

så detaljerede, at selv ikke ordet ordkløveri synes at

være tilstrækkeligt udspecifi ceret.

Tekst : Lene Stærbo Foto: Jan Djenner

Esset har spurgt programkoordinator Marie Bjer-

borg om, hvad det egentligt er, der foregår.

Hvorfor er det nødvendigt at holde så mange

møder og vride og vende hvert ord?

– Det er det, fordi ordene kommer til at binde.

Det forpligter, det man bliver enige om i de forløbs-

programmer, som vi aftaler med alle kommuner og

almen praksis.

I øvrigt er det ikke ret mange møder, vi har holdt,

når man sammenligner med andre regioner, som

bruger mindst ét år på at udarbejde et forløbspro-

gram.

Hvorfor skal der være så mange detaljer?

– De detaljerede diskussioner sikrer gensidig tillid

og viden om hinandens tilbud og arbejdsform og

LÆS MERE OM FORLØBSPROGRAMMERNE: WWW.REGIONSJAELLAND.DK/FORLOBSPAKKER

sikrer, at alle kender procedurerne for samarbejdet.

Det er nødvendigt for at sikre optimal behandling af

en patient med en længerevarende sygdom, som jo

bliver behandlet igen og igen både hos deres læge,

på sygehuset og i kommunen.

Hvor mange forløbsprogrammer er der?

– Det er et krav i Den Danske Kvalitetsmodel, at

vi skal have forløbsprogrammer for KOL, hjerte-

sygdom, diabetes og skizofreni. Men det er blevet

besluttet også at lave et for muskel-skeletsygdom-

me. Det har blandt andet været et ønske fra kommu-

nerne. Og vi drøfter med Sundhedsstyrelsen, hvilke

andre sygdomme der bør dækkes.

Hvilke sygdomme dækker de?

De er målrettet længerevarende – også kaldet

kroniske – lidelser og indgår i vores store satsning

på netop kronikerområdet.

Hvornår er I færdige?

KOL og hjerteprogrammerne er færdige, og dia-

betes og skizofreni er omtrent halvvejs. De skal være

færdige inden sommerferien. Vi er lige ved at starte

med muskel-skeletsygdomme, som måske bliver

færdigt efter sommerferien.

Hvad kommer de til at betyde for patienterne?

Det ultimative mål er jo, at patienten slet ikke op-

dager, at der en overgang fra én sektor til en anden.

Og hvad betyder de for sygehuspersonale,

medarbejdere i kommunerne og de praktiserende

læger?

– At samarbejdet bliver bedre og mere tydeligt. At

vi laver forløb, hvor der altid er en hånd, som tager

over, når en anden giver slip.

Ældre patienter med hoftebrud vil på Sla-

gelse Sygehus i fremtiden være indlagt på et

ortogeriatrisk afsnit på Geriatrisk Afdeling.

Patienten ligger på samme afdeling under

hele indlæggelsen, men ortopædkirurgien

og geriatrien har et tæt samarbejde omkring

patienten.

Ortopædkirurgerne har ekspertisen i ef-

fektivt at »reparere« de brækkede hofter. Ge-

riatrien har ekspertisen i genoptræne ældre,

svækkede patienter og hjælpe patienten til at

komme godt hjem fra sygehuset igen.

– Patienten får et samlet forløb frem for

måske at blive fl yttet mellem afdelingerne,

siger overlæge Tina L. Carlsen, Geriatrisk

Afdeling.

– Patienten skal ikke være indlagt længere

tid end nødvendigt og skal ikke ligge vente

i en hospitalsseng på en læge fra et andet

speciale.

Et af de første i Danmark

Det ortogeriatriske afsnit er det første i

Region Sjælland og åbnede 1. januar 2011,

da geriatrien fra Korsør Sygehus fl yttede til

Slagelse Sygehus. I Danmark er der i for-

vejen ortogeriatri på enkelte sygehuse som

Bispebjerg, Svendborg og Århus, mens det

har eksisteret i årevis i England.

– Så det er ikke et eksperiment. Vi ved, at

det virker, siger Tina L. Carlsen.

Geriatrien har tradition for et tæt tværfag-

ligt samarbejde mellem læger, plejepersonale

og terapeuter med et holistisk blik for patien-

tens samlede helbred og situation.

Det sker for eksempel ved at behandle

anden sygdom og holde styr på medicinen.

At få patienten ud af sengen og i gang med

at spise. Eller at tage højde for, at den ældre

måske ikke kan høre eller huske.

– Vi forsøger at tage hånd om det hele om-

kring patienten. De ældre svækkede patien-

ter passer ikke ind i ens, effektive patientfor-

løb, men har behov for individuelle forløb,

siger Tina L. Carlsen.

Det bedste fra to specialer

Slagelse Sygehus har åbnet

Region Sjællands første afsnit for

ortogeriatri


– Det ultimative mål er jo, at

patienten slet ikke opdager, at der

en overgang fra én sektor til en

anden, siger Marie Bjerborg.

Tekst : L isa Westengaard

Vi er til for dig vækker stærke følelser i organisatio-

nen. Siden projektet blev lanceret, har min mailboks

modtaget mange spændende mails. Nogle afsendere

klapper i hænderne, mens andre har deres helt egen

mening om kampagnen – og ikke mindst om min

fremtid i regionen.

Stærke følelser er et godt tegn. De vidner om

engagement og lyst til at diskutere, hvorfor vi er her.

Og netop det er jo kernen i Vi er til for dig.

Så projektledelsen, som er forankret

her i Kommunikation, besluttede at

tage ud for at besøge dem, det hele

handler om: Nemlig alle jer, der er

årsagen til, at vi overhovedet kan til-

lade os at sige, at vi er til for nogen!

Formålet med besøgene på syge-

husene var at komme i kontakt

med alle typer af medarbejdere

om projektet. For én ting er at

uddele materiale til lederne,

som vi gjorde i november

2010. En helt anden ting er det

at få sat strøm til tankerne i

projektet: Nemlig at debat-

tere, hvorfor vi er her, og

hvilken kvalitet og service

vi vil levere.

Vi blev

modtaget

meget for-

skelligt på

sygehusene.

Lysten til

at tale med

Reklamestunt, propaganda, pap, papir og pengespild… »Vi er til for dig«-

projektet er blevet kaldt mange ting, så det var med en vis uro i maven, at vi

pakkede kufferterne og tog på tur rundt til sygehusene med projektet.

Hvad snakker du om?

Tekst : Hanne Ahrensbøl l , projekt leder på »Vi er t i l for dig« Foto: Gert E l legaard

Vi er til for dig ….

os var også vekslende, som vejret på en forårsdag.

Mange fi k pludselig meget travlt med noget i

lommen eller på mobilen…men det er jo heller

ikke hver dag, et omrejsende cirkus kommer på

besøg med bannere, plakater, stand, merchan-

dise og fi lm og forstyrrer midt i frokostpausen.

For at være helt ærlige, var vi lidt nervøse. For

vi er jo godt klar over, hvad vi lander midt i:

Travlhed, stort arbejdspres, livsvigtige opgaver,

akkreditering, besparelser og afskedigelser.

Så mon nogen ville have lyst til en snak om

projektet?

Det var der heldigvis mange, der ville. Det

er vi glade for. Hjem kom vi med en masse

udsagn. Der var både positive og negative

vinkler på projektet. Men der var dialog.

Hurra for det. Med den viden i kufferten

kan vi tage næste skridt i arbejdet med

vores fælles grundlag – Vi er til for dig.

Fakta

Besøgene fandt sted i Slagelse, Næstved,

Holbæk, Ringsted, Køge, Roskilde, Nykøbing

F. og Regionshuset. Senere på året er det

planen at besøge Psykiatrien og de sociale

institutioner.

Vi glæder os til at høre

fra dig på viertilfordig@

regionsjaelland.dk.

akutsygeplejersker på skolebænken - region sjælland...det bedste fra to specialer 24 vi er til...

Documents