ORGI-E: Direkte fra

proletariatetStort Interview om dem der holder

rven oppe p samfundet. Ls hvorfor Orgi-E mener, at man

br vre socialist og hvilke udfordringer samfundet har.

Danmark: Et klasseportrtInterview med forfatteren Lars Olsen, der er aktuel med bogen Det Danske Klassesamfund, som beskriver de danske klasser og hvilken retning vores klassesamfund er p vej i.

Tema: Valget i USADen 6. November 2012 sikrede Barack Obama sig et suvernt genvalg som USAs prsident. Vi har analyseret hans politiske kamp og hans valgkampagne. Ls om prsidentvalgets politiske slagmarker og Obamas omfattende organisering af frivillige.

December 2012

Interview med Annette Vilhelmsen

4 skarpe sprgsml til SFs nye formand, hvis du vender bladet om.

Er du OK?lnbarselpensionekstra ferieuddannelse

Det er os med overenskomster og faglige fllesskaber

Det er OK at have en overenskomst. Den sikrer dig en ordentlig ln, ekstra feriedage, ln under barsel og meget mere. Det er din fagforening, der forhandler overenskomsterne p plads og giver dig et strkt fagligt fllesskab, s du er OK.

Test din OK-viden p ErDuOK.dk, og vind en ferierejse.

G ind p facebook.com/erduok for at deltage idebatten og se de fede videoer.

LEDER

DET ER nU VI SkAL TRffE ET VALG At vi lever i en afgrende tid i historien bliver tydeligere og tydeligere for mig. Den globale konomiske krise har skabt opbrud i alle lande. Og det store sprgsml er nu:

Vil det lykkes at bruge den vanskelige situation som springbrt for en ny retning eller vender vi tilbage den politik, der trak os ned i krisen?

En politik, der har gjort, at de rigeste danskere i dag tjener 3,9 gange s meget som almindelige folk, at reallnnen for det brede lag af befolkningen i dag falder og at brn af de 10 %, der tjener mindst i gennemsnit lever 10 r kortere end brn af de 10 %, der tjener mest.

Kort og godt en politik, der har opdelt vores samfund, skilt os fra hinanden og ladet toppen spille efter andre regler end alle os andre.

Eller formr vi at gre opbruddet til et nybrud, der efter 40 r med et hrdere og hrdere pres p folk som de er flest, endelig stter lighed og bedre livsmuligheder for de brede lag i centrum. De 162 brn, der hver dag fdes i Danmark, skal alle have en fair chance for at udleve deres drmme. Hvorfor? Fordi alt andet er flintrende uretfrdigt og ikke mindst fordi investeringer i muligheder, er nglen til fremskridt for hele samfundet og til frihed for den enkelte.

Succes skal ikke vre forbeholdt de f. Hrdt arbejde skal give pote, uanset hvem dine forldre er eller hvor du er fdt. Din indsats, vilje og evner skal kunne rykke dig.

Det er det, der gr et samfund strkt. Hvis alle fr en fair chance, vil flere kunne bidrage. Mere talent og flere evner vil f lov til at udvikle sig. Kriminaliteten bliver lavere, mens tillid, levealder og uddan-nelsesniveau vil stige. Det er nu, vi skal trffe et valg. Det konomiske opbrud skal bruges som springbrt for en ny politisk retning, hvor alle fr en fair chance. Det er tid til at stille sig bag lige muligheder for alle.

GRy mGER pOULSEn, fORmAnD fOR Sf UnGDOm

AKTIVISTEN udgIVES Af Sf uNgdOMBlegdamsvej 24A, Baghuset2200 Kbenhavn N

Tlf.: 35 36 17 77E-mail: sfu@sfu.dk

REdAKTIONChristian Veders stergaardEmilie Dahler EriksenMagnus Hegh JensenPhilip DavaliKristian Klitgaard Nielsen (Ansv.)

ART dIREcTIONInumineq Copenhagen

fORSIdEfOTOEmma Broberg Jensen

OplAg3800

TRyKCS Grafisk

Aktivisten udgives af Socialistisk Folkepartis Ungdom. Alle artikler er udtryk for skribentens egne holdninger og betragninger med mindre andet er angivet.

LS mERE Om SfUS kAmpAGnE ALLE SkAL HAVE En fAIR CHAnCE

p SIDE 9-13

I DETTE BLADUpdates 4

Kring af Danmarks vrste rver 5

uSA Prsidentvalget i USA 6

uSA Election 12 7

lighed Lighed i hverdagen 9

Lighedsplakat 10

lighed Danmark er et klassesamfund 12

Interview med Orgi-E 14

Ideologihjrnet 17

Bagsiden af bagsiden 19

Interview med Annette Vilhelmsen 20

UpDATE

I dag er godt 20.000 unge p lykkepiller. Alene antallet af 15-19 rige p lykkepiller er nsten tredoblet siden r 2002. Det er kun blevet forstrket af den konomiske krise med arbejdslshed og usikkerhed.

Kravene til at prstere p alle fronter er hje. Men nr karakteren ikke bli-ver s hj som nsket, udseendet ikke matcher idealerne eller svaret p jobansgning nr. 100 udebliver, bebrejder flere og flere sig selv. Mange unge er utrygge, deprimerede eller har angst. Det skal vi lave om p.

KAMpAgNEN KORT:Sfu vil i december og januar kaste lys p vores generations strste udfordringer! Med projekt generation utryg vil vi stte ord p utrygheden og finde flles lsninger. derfor inviteres alle unge til komme med historier, holdninger og lsninger.

Se mere p www.generationutryg.dk.

kAmpAGnEUpDATE:GEnERATIOn UTRyG

Trf: Til kamp for lighedAf nikolaj broe

Den frste weekend i november blev lighedskampagnen kickstartet med SFU-rets frste trf Til kamp for lighed. Over 150 SFUere var samlet p Hje Taastrup Gymnasium og blev klogere p ulighed i Danmark. Weekenden var fyldt med lrerige indslag, eksempelvis holdt Fadi Kas-sem, der til dagligt arbejder med unge i Gellerup, et inspirerende oplg om, hvordan vi fr de mennesker, vores politik vedrrer, engageret i politik og med i vores parti. Ligeledes sede den delegation af SFUere der var i USA og flge Obama-kampagnen ud af deres erfaringer. Selvflgelig blev der som altid hygget med godnathistorier, sunget rde sange, danset og festet.Husk at nste trf den frste weekend i februar er med emnet frihed og tilmeldingen er ben!

update p respektkampagnenAf Sofie Brobk Lerche

Siden forret har vi besgt erhvervsskoler landet over, hvor vi via lyt-temder har snakket med omkring 1.000 erhvervsskoleelever og lyttet til deres ider til, hvordan erhvervsuddannelserne kan forbedres. Alle disse indspark har vi nu samlet i et handlingskatalog, som vi dels skal overlevere til SFs formand og erhvervsminister Annette Vilhelmsen, men som ogs skal spredes til vores folketingsmedlemmer, kommunal-politikere, fagforeningsfolk og alle andre, som kan vre med til at gre elevernes forslag til virkelighed. Handlingskataloget er bygget op over mange af de personlige historier, som vi har mdt p vores lyttemder.

4

Ak

TIV

ISTEn

- DE

CE

MB

ER

2012

Af kristian klitgaard

5Ak

TIV

ISTEn

- DE

CE

MB

ER

2012

Ungdommen er blevet udsat for et rveri af fremtidsmuligheder. Vores udsigt til et sikkert job, en god uddannelse og et strkt velfrdssamfund er truet af den finanskrise, som banker og finans-fyrster har skabt, men som vi unge str med regningen for.

P den baggrund har bankernes interesseorganisation Finans-rdet netop vundet prisen som Danmarks Vrste Rver. 2962 unge har afgivet deres stemme og med hele 25 % af stemmerne slr Finansrdet bde Saxo-bank direktren Lars Seier og Venstres formand Lars Lkke Rasmussen!

Finansrdet blev startet i 1990 som en interesseorganisation for bankerne i Danmark. Gennem dens 22 r lange liv, hvoraf 6 har vret med tidligere ordfrende direktr i Danske Bank Peter Straarup som formand, har man sjldent set det p forsider og tv-skrme. rsagen til kringen skyl-des i hjere grad den store skjulte magt, som Finansrdet udver bag kulisserne.

Den seneste tid har Finansrdet kmpet ihrdigt imod en skaldt

finansskat - alts en lille skat p finansielle transaktioner. En skat, som ellers kunne mindske den usunde spekulation, der var skyld i den nuvrende krise, og derved mindske risikoen for fremtidige kriser.

Dermed er Finansrdet ogs blandt dem, der gr forrest i kam-pen for at bankerne skal slippe for at betale den regning, de selv har forrsaget.

Kampen mod finansskatten ligger fint i spnd med Finansrdets v-rige skattepolitik, hvor de kmper for frre skatter isr lavere sat-ser for topskatten.

Med krav om en snkning af skat-tesatserne p kapital- og aktieind-komster samt den store modstand mod en europisk finansskat, har Finansrdet vret med til at stjle de unges udsigter til vkst og ar-bejdspladser.

Derfor kunne SFU d. 12. Novem-ber overrkke prisen som Dan-marks Vrste Rver til direktren for Finansrdet, Jrgen Horwitz.

Af Philip Davali

Danmarks vrste rver

STEMMERESulTATER1. Finansrdet, 738 stemmerNomineret for, som interesseorganisation for de danske banker, at fre en inddt kamp mod en skat p finansielle transaktioner.

2. Lars Lkke Rasmussen, Partiformand for Venstre,552 stemmerNomineret for hans ungdomsfjendtlige politik

som statsminister, som har medfrt rekordmange unge arbejdslse og et lige s historisk hul i statskassen, de unge nu skal betale.

3. Ole Birk Olesen, MF for LA, 409 stemmerNomineret for hans og Liberal Alliances kamp imod velfrdsstaten og troen p, at de bredeste skuldre kan bre det tungeste ls.

6Ak

TIV

ISTEn

- DE

CE

MB

ER

2012

konomien har lige fra starten vret omdrejningspunktet for den netop overstede ameri-kanske valgkamp. 23 millioner amerikanere er arbejdslse, gl-den er p 16 billioner dollar og uligheden er vrre end i en lang rkke ulande. Mange amerikane-res liv har ikke forandret sig til det bedre, mens Obama har vret prsident.

Ikke siden Franklin D. Roosevelt i 1936 har en siddende prsident opnet genvalg med en s hj arbejdslshed. Under normale omstndigheder burde det vre en let sag for Republikanerne at genvinde Det Hvide Hus. Men valgkampen blev frt under alt andet end normale omstndig-heder. Finanskrisen afslrede

nemlig den store usikkerhed og ustabilitet, der flger efter 8 r med frit lb for casino-kapitalis-men.

Obamas vej ud af krisen har v-ret at satse p skattelettelser til den amerikanske middelklasse, uddannelse til folk flest og en fastholdelse af produktions-arbejdspladser i USA. I januar 2009 overtog Obama prsiden-tembedet fra Bush og i samme mned tabte USA 800.000 arbejdspladser. I de sidste 34 mneder er der blevet skabt 5,5 millioner nye arbejdspladser i USA. Selvom det ikke er med store skridt, s er USA p vej fremad. At f amerikanerne til at kbe det budskab var Obamas strste udfordring p vej ind i

valget. For over for ham stod Mitt Romney, en mange-millionr, der har tjent sine penge i den finansielle sektor. Selvom Romney ikke er lige s ekstrem p emner som skydevben og religion, som mange andre i det republikanske parti, s finder man nppe nogen med tttere bnd til finanssektoren end ham. Forskellen mellem Obama og Romney blev for alvorlig tydelig, da Romney valgte Paul Ryan som sin viceprsidentkandidat. Ryan er en af republikanernes strste ideologer og har vret arkitek-ten bag et budgetforslag med enorme skattelettelser betalt ved kmpe nedskringer i det offentlige budget.

Men Obamas sejr var ikke kun et mandat til flere stimuluspakker og et nej til nedskringer i det offentlige. Det er ogs en sejr for en ny fortlling, der taler imod hjrefljens tro p trickle down-konomi og hver mand for sig selv-mentalitet. Med fokus p fllesskabet, den amerikanske middelklasse og en fair fordeling af krisens byrder vandt Obama kampen om hvilke vrdier, der skal vre i centrum de nste 4 r.

Men demokraterne tog ikke reprsentanternes hus, og det betyder, at der stadig ligger et stort arbejde for progressive krfter i USA og resten af verden for at skubbe p for forandring, der trkker i n retning: Forward!

TEMA: VALG I USA

Prsidentvalgi usa

Its the economy stupid. Sloganet stammer fra James Carville, Bill Clintons gamle rdgiver, og

blev i realiteten Bill Clintons kampagneslogan i 1992. Konflikten mellem fllesskab og grdig-

hed har ikke vret tydeligere i nyere tid, og derfor har det amerikanske valg ogs vret valget

mellem to vidt forskellige veje for USA.

Af Frederik Gjrup Nielsen

Barack Obama er uden sam-menligning den mand i verden der for tiden har den strste og mest imponerende kampag-neorganisation overhovedet. Det blev ikke mindst understreget p valgdagen, hvor Obama vandt alle svingstaterne bortset fra North Carolina. Kimen til Obamas succes skal frst og fremmest findes i den mde, hvorp hans kampagne fungerer og er organiseret. Blandingen af videnskabelig gennemtestede materialer og uddannelse af frivil-lige kombineret med frihed til at tone kampagnen alt efter de lo-kale forhold, synes at have vret koden til at vinde over Romney.

En af de meget centrale elemen-ter i hele Obamas kampagne er story of self, som alle frivillige hurtigt lrer. Filosofien bag dette begreb er, at man ved at fortlle hvorfor man selv sttter Obama kan overbevise andre om, hvorfor de ogs br gre det. Ved at for-tlle sin egen historie kan man nemlig f andre mennesker til at tnke over, om de har vret ude for noget lignende og samtidig kommunikere vrdier og politik p en nem mde. Kort sagt skal du frst fortlle en historie om noget uretfrdigt og hvad der giver dig hb for, at kandidaten kan forbedre dette.

Management har ogs vret med til at gre Obama-kam-pagnen enormt effektiv. Det kan sammenlignes med en fast-food restaurant, hvor der er nogen, der laver pomfritterne, andre, der steger kdet og igen andre, der serverer maden frivillige, ansatte og andre involverede har alle meget fast definerede roller og afgrnsede opgaver. Til

gengld kan de koncentrere sig fuldt om deres ansvarsomrde og blive gode til specifikt det.

OrganizingObamas svar p Romneys mange penge har vret mange frivillige, men nok s vigtigt er det, at disse er organiseret p en fornuftig mde. Obama-kampagnen har organiseret folk i skaldte neighbourhood-teams, der hver har ansvaret for deres lille del af en by. I hvert neighbourhood-team er der en mindre grupper, der har ansvaret for forskellige opgaver f.eks. at banke p dre, at phonebanke osv. Helt frem til valgdagen oplres nye til at kunne tage mere og mere ansvar, s man kan udvide kampagnen og etablere nye neighbourhood-teams.

Obama-kampagnen er ikke per-fekt, og det sker, at den kammer over og bliver for ensidigt foku-seret p at vre effektiv uden at tage hjde for de frivillige. En ting er dog sikkert det batter virkelig at have mange frivillige, der vil vre ambassadrer for et projekt og for de kandidater man opstiller, men det krver, at man vil investere i dem, uddanne dem og tr give dem ansvar.

election12OBaMa-style

Af August Vigen Smolarz

7

Ak

TIV

ISTEn

- DE

CE

MB

ER

2012

8Ak

TIV

ISTEn

- DE

CE

MB

ER

2012

TEMA: VALG I USA

on the camPaigntrail- Q&a

SFUs delegation stder i svingstaten Ohio ind i to danskere p kampagnekontoret. Den ene af dem Esben har sabbatr og starter p journalisthjskolen til februar.

AKTIVISTEN: Hvorfor har du valgt at bruge flere mneder p at lave valgkamp for Obama?

Esben: Det her valg ogs pvirker min dagligdag som dansker, og jeg er enormt bekymret for, hvad der vil ske, hvis vi skal tilbage til et USA ledet af republikanerne. P mange mder er jeg mske mere bange for alternativet til Obama, s derfor kan man mske godt sige at det er en fravalgskampagne jeg frer.

I svingstaten Wisconsin stder SFUs delegation ind i den ldre herre Bill, der hjlper til som IT-frivillig p et kampagnekontor. Han er pensionist og har brugt mindst 50 timer ugentligt for Obama.

AKTIVISTEN:Hvordan er det at vre med i Obama-kampagnen?

Bill Windel:Det er fedt! Der har vret en lang periode, hvor man ikke kunne engagere unge i politisk i USA . Sdan er det ikke lngere de unge jeg stder ind i her i kampagnen er mere vidende om verden og de koncentrerer sig ikke kun om USA. De er mindre selvoptagede og mere bekymrede for den politiske situation i verden. S der er hb forude!

9Ak

TIV

ISTEn

- DE

CE

MB

ER

2012

Lighed ihverdagen

Hvad er lighed og hvordan mder vi det i hverdagen? Vi har spurgt tre SFUere om, hvad de forbinder med lighed og ulighed. Og vi

har bedt dem kigge sig omkring i deres egen hverdag efter lighed og ulighed.

Redigeret af Kristian Klitgaard

Anna Brndemose, Aarhus:

For mig er lighed lige muligheder for alle. Lighed er frihed til at leve og forme sit liv, sdan som man vil. Det glder for alle, lige meget om ens forldre har en uddannelse eller ej, om man er dreng eller pige eller hvor man kommer fra. Vi mder ulighed og uretfrdighed i vores hverdag, og det er rigtig vigtigt for mig, at vi bekmper den ulighed og uretfrdighed. Jeg synes, at mulighederne er ulige fordelt, nr nogle har drligere muligheder end andre. Det kan vre drligere muligheder for at finde et arbejde, som jeg selv oplevede, da jeg gik ud af gymnasiet, hvor nogle fandt gode jobs gennem deres kontakter, mens andre slet ikke kunne f et job. For mig er lighed vigtigt, da det skaber muligheder for alle til at bidrage.

Jacob Klivager Vestergaard, Aalborg:

I Danmark har vi efter mange r nsten opnet lige rettigheder til perfektion. Men der er ogs problemer i Danmark! Det er i de lige muligheder, hvor jeg mener, at der kan gres meget mere. Et godt eksempel er i uddannelsessystemet, hvor det ikke er lige meget, hvilken baggrund man har for at ens muligheder bliver bedre. Heldigvis studerer jeg selv p et universitet, hvor der generelt er mange unge med ikke-akademisk baggrund, som bryder deres sociale mnster. Jeg bliver eksempelvis selv den frste i min familie med en universitetsuddannelse.

Martine Seedorf, Kbenhavn:

For mig er lighed, svel som ulighed, et meget abstrakt begreb. De senere r er uligheden i vores samfund blevet noget, jeg tnker over p grund af mit manglende mde med forskelligheden. Der er mennesker jeg ikke mder i det sterbroske friskolemilj, p Rysensteen Gymnasium og i Elmegade. VKO har bidraget til et samfund, hvor etnisk danske brn og indvandrerbrn kun deler Nrrebrogade i myldretiden, hvor privatskolebrnene tager p gymnasiet og hvor jeg som akademikerbarn og gymnasieelev kun kender meget f tmrerlrlinge. Det er indirekte opdeling. Og ulighed.

Vi

skal

in

vest

ere

i m

uli

ghed

er

ud

dan

nel

se o

g jo

bs

- s

all

e k

an f

en

fai

r ch

ance

. Det

giv

er d

en e

nk

elte

fr

ihed

og

skab

er f

rem

gan

g fo

r sa

mfu

nd

et.

St

bag

lig

e m

uli

ghed

er t

il a

lle.

ls me

re om ka

mpag

nen p

sfu

.dk

Vi

skal

in

vest

ere

i m

uli

ghed

er

ud

dan

nel

se o

g jo

bs

- s

all

e k

an f

en

fai

r ch

ance

. Det

giv

er d

en e

nk

elte

fr

ihed

og

skab

er f

rem

gan

g fo

r sa

mfu

nd

et.

St

bag

lig

e m

uli

ghed

er t

il a

lle.

ls me

re om ka

mpag

nen p

sfu

.dk

Klassesamfundet er oplst. Klas-sekampen er slut. Sdan sagde Anders Fogh Rasmussen (V) fra Folketingets talerstol i 2003. Men iflge fire forfattere til den nye bog Det danske klassesamfund er det en myte, at klasseskellene er forsvundet.

Det er et opgr med tanken om, at Danmark skulle vre n stor middelklasse, siger en af bogens forfattere, journalist Lars Olsen. I stedet dokumenterer Det danske klassesamfund store forskelle i levevilkr, magt og muligheder blandt danskerne. Iflge bogen har vi en stigende underklasse i voksende ghettoomrder med hj kriminalitet. En stor arbejder-klasse uden indflydelse p deres arbejdsliv med drligere arbejds-vilkr og som m vente lngere p at kunne trkke sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet end fr. Og en gruppe af mennesker, der sid-der p en stigende del af pengene og magten i vores samfund uden at vide, hvad der sker i resten af samfundet. Og s er klasseskellene og den sociale arv blevet mere fasttmret end for 25 r siden.

Halvdelen af danskerne er arbejdereBogens sociale Danmarkspor-trt bygger p et nyt og omfat-tende datamateriale, hvor Arbej-derbevgelsens Erhvervsrd har kortlagt samfundsudviklingen fra 1985 til i dag. Sammen med for-

fatterne har de inddelt danskerne i fem sociale klasser ud fra deres uddannelse og position p ar-bejdsmarkedet. Hvad der mske overrasker nogle er, at opgrel-sen viser, at nsten halvdelen af danskerne, 47 procent, kan placeres i arbejderklassen. Det er mennesker, der arbejder som enten ufaglrt eller faglrt, som for eksempel hndvrkersvende, sosu-assistenter og rengrings-personale.

forskellige levevilkrI modstning til arbejderklassen str de 1 procent rigeste og mest magtfulde. Det er blandt andet bankdirektrer og departements-chefer, der udgr overklassen. De har nogle helt andre levevilkr.

Enten fordeler man arbejde eller ogs bliver ens arbejde fordelt, forklarer Lars Olsen med henvis-ning til, at klasseforholdene ogs udtrykkes via magtforholdene p arbejdspladsen,

Eksempelvis frygter arbejderne i hjere grad at blive fyret, end man gr i de hjere klasser.

Hver femte i underklassenUnder overklassen ligger den vre middelklasse, srligt aka-demikere, selvstndige og tople-dere, som udgr 9 procent. Den almindelige middelklasse udgr 24 procent og tller blandt andet folkeskolelrere, sygeplejersker, murermestre og andre selvstn-

Danmark er et klassesamfundKlasseforskellene eksisterer stadigvk. Og uligheden mellem befolkningsgruppernes muligheder vokser endda iflge en ny bog.

Af Emilie Dahler og Kristian Klitgaard

12

Ak

TIV

ISTEn

- DE

CE

MB

ER

2012

Illustration: August Vigen Smolarz

13

Ak

TIV

ISTEn

- DE

CE

MB

ER

2012

dige med almindelige indkomster.

Det efterlader os med en under-klasse p hele 20 procent eller hver femte af de 18-59-rige danskere. Studerende er frareg-net her. Underklassen bestr af mennesker udenfor arbejdsmar-kedet, f.eks. p frtidspension el-ler kontanthjlp. Og den vokser. Den vokser hurtigt lige nu, hvor der er krisetid og lidt langsommere, nr det gr godt.

danskerne bliver opdeltSelvom de for mange er get i glemmebogen, lever klassefor-skellene alts i bedste velgende. Og klasseforskellene opdeler danskerne mere og mere og gr i arv fra forldre til brn. Det skan-dinaviske samfund med socialt blandede byer og hj social mo-bilitet er under pres.Brn i underklassen vokser op med forldre, der ikke gr p ar-bejde og mange er indvandrere. Det stiller dem dramatisk drli-gere end deres jvnaldrende. Et liv i underklassen gr ofte i arv og denne tendens er blevet vrre de seneste 10 r. rsagen findes blandt andet i, at underklassen bli-ver mere isoleret og koncentreret i srlige geografiske omrder, som Lolland og Langeland og i be-lastede kvarterer som Vollsmose, Gellerup og Mjlnerparken. Det gr, at udsatte unge finder sam-men i destruktive miljer med hj kriminalitet.

Overklassens ghettoerMen det er ikke kun underklassen, der lever i ghettoer. Overklassen og den vre middelklasse stikker af fra resten af samfundet. I 1985 var den disponible indkomst for n i overklassen 2,4 gange s hj som for en fra arbejderklassen, i 2009 var den steget til at vre 3,9 gange s hj. Ogs de sidste 10 r er der sket en udvikling hvor en fra overklassen er get fra at vre elleve gange ri-gere til fjorten gangere rigere end n fra arbejderklassen.

Overklassen og den hjere mid-delklasse bor mere isoleret fra de andre klasser, fortller Lars Ol-sen. De bor i Gentofte, Hrsholm og Rudersdal og i de pne kvarter i storbyerne. Siden 1985 er det blevet mere og mere tendensen.

Klasserne bostter sig mere i forhold til hinanden og de hjere klasser vlger i stigende grad de samme skoler, forklarer han.

Magthavere i en anden virkelighedVores samfund er blevet mere klasseopdelt og den sociale mo-bilitet er blevet mindre.

Underklassebrn ender i sti-gende grad selv i underklassen, imens flere overklassebrn ender i overklassen. siger Lars Olsen, og ppeger, at et mere klasseop-delt samfund har store politiske konsekvenser. Overklassen og i en vis grad den vre middelklasse

har magt og ressourcer til at stte rammerne om andre menneskers liv hvad enten det er som direk-tr, departementschef, redaktr, hjtlnnet strategisk konsulent eller politiker.

Men mange meningsdannere og beslutningstagere lever imidlertid i en anden virkelighed end det sto-re flertal. Lars Olsen bruger efter-lnnen som eksempel. Faglrte unge er tit p arbejdsmarkedet fra de er 18-19 r som lrlinge, og i forbindelse med deres fysisk kr-vende og mere ensartede arbejde kan de godt se fordelene ved ek-sempelvis efterln, forklarer han. De er trods alt p arbejdsmarke-det 10 r tidligere end den hjere middelklasse, som omvendt ikke kan forst ndvendigheden af en efterlnsordning og statistisk set heller ikke bruger den, siger Lars Olsen.

Enten fordeler man arbejde, eller ogs bliver ens arbejde fordelt. Lars Olsen, forfatter og Journalist

Bogens klasserKlasserne i bogen er defineret sdan (procenten er deres andel af de 18-59-rige, nr studerende ikke regnes med):

Overklasse (1 procent): Selvstndige der tjener over tre gange s

meget som den typiske indkomst (i 2012 er det 1,2 million kr.).

Topledere der tjener over tre gange s meget som den typiske indkomst.

Personer med videregende uddannelse der tjener over tre gange s meget som den typiske indkomst.

Eksempler: Fabrikant. Bankdirektr. Finansanalytiker. Kommunaldirektr.

Hjere middelklasse (9 procent): Selvstndige der tjener mellem to og tre

gange s meget som den typiske indkomst (i 2012 mellem 807.000 kr. og 1,2 million).

Topledere der tjener mellem to og tre gange s meget som den typiske indkomst.

Personer med videregende uddannelse der tjener mellem to og tre gange s meget som den typiske indkomst.

Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgr i overklassen, uanset indkomst.

Eksempler: Skoleleder. Ingenir. Gymnasielrer. Lge.

Middelklasse (24 procent): Selvstndige der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2012 under 807.000 kr.). Topledere der tjener under det dobbelte af

den typiske indkomst.

Personer med kort eller mellemlang videregende uddannelse der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst.

Eksempler: Murermester. Brugsuddeler. Folkeskolelrer. Sygeplejerske.

Arbejderklasse (47 procent): Personer med erhvervsfaglig uddannelse

der ikke indgr i en af de vrige klasser.

Ufaglrte der ikke indgr i en af de vrige klasser.

Eksempler: Industritekniker. Tmrer. Lastbilchauffr. Sosu-assistent.

underklasse (20 procent): Personer der er uden for arbejdsmarkedet

mere end 4/5 af ret.

Eksempler: Frtidspensionist. Kontanthjlpsmodtager.

14

Ak

TIV

ISTEn

- DE

CE

MB

ER

2012

Vi har nurset os ind i socialismen, og Vi har fet sdan en opfattelse af, at samfundet skal ordne alt for en.

15

Ak

TIV

ISTEn

- DE

CE

MB

ER

2012

Orgi-E er en del af det ikoniske rap-kollegium Suspekt fra Albertslund p den kben-havnske vestegn. Aktivisten mdte Orgi-E til en snak om hans musik, sex, det samfunds-

lag han kommer fra og samspillet mellem de tre en formiddag i oktober p hans pladeselskab TABU Records p Vesterbro i Kbenhavn. Og selvom han selv er flyttet stp til Vesterbro, fylder Vestegnen stadig meget for Orgi-E og hans musik.

dR2-seere har godt af at se folk parre sigMidt i interviewet gr Orgi-E lige over p den anden side af vejen og henter den brunch, han har bestilt. Han kommer begejstret tilbage:

Her p vejen er det lidt ligesom det gamle Galge-bakken i Albertslund. Man har lov til at male lidt p vggen, folk tager sig af hinanden, og man snakker med overboerne og underboerne. Der er alle mulige forskellige folk.

Det minder ham om Vestegnen.

P Vestegnen er der en eller anden connection, et broderskab. En forstelse for hinanden, fordi vi har get igennem noget af det samme. Det kommer nok netop af, at der er s mange forskellige mennesker. Der er mange indvandrere fra alle mulige steder i verden, og en del hippier som mine forldre, mange straight-up arbejderklasse og nogle tabere.

Hjemstavnen er alts udgangspunktet for Orgi-E, der i en turist-guide til netop Vestegnen i Ekstra Blandet har formuleret det sdan, at Du kan tage en mand ud af Vestegnen. Men du kan ikke tage Vestegnen ud af manden.

Orgi-E har d. 17/9 udgivet sit frste soloalbum Klamfyr, og numrene p pladen er meget forskel-lige. Nogle af dem handler som nummeret MILF om at tnde p en mor eller i Gul feber p asiater, mens andre som City2musik eller Hold dig strk beskriver bagsiderne af vores velfrdssamfund.

Han mener selv, at anmel-derne gr galt i byen, nr de tror, at Orgi-Es musik og skildring af Vestegnen kun kan eller vil n ting. Men kan man godt bde skrive soundtracket til en liderlig bytur og samtidig forvente at blive taget serist i sine betragtninger om det danske samfund og livet generelt?

Jeg tror i virkeligheden, at folk falder i, fordi de ikke forstr, at der er ting til hver sin tid. Ver-den er nuanceret, og du kan jo godt have ti forskellige slags sexliv og ti forskellige slags syn p dit eget liv og hverda-gen. For mig ville pladen blive kedelig, hvis det kun handlede om sex og s ville det kun vre sdan en, man tog frem, nr man skulle feste og have det sjovt.

Han fortstter:

For jeg tror ogs, det er vigtigt at sige til dem, der ser Paradise Hotel, at de ogs skal prve at zappe over p DR2 en gang imellem. Eller sige til dem p DR2: Hey hey, slap nu lige af p Deadline og g over og se nogen ligge og parre sig og drikke sig fulde, for det har vi ogs brug for. Vi har brug for begge dele.

BIOgRAfIOrgi-E (kunstnernavn for Emil Simonsen,

fdt 1979) er en dansk hiphopper, der siden

1997 sammen med Bai-D (Andreas Bai

Duelund) og Rune Rask har udgjort gruppen

Suspekt, der frste gang debuterede p

den danske Hip-Hop scene i 1999 med

albummet Suspekt. De udgiver efterflgende

albummet Ingen Slukker The Stars i 2003 og

Prima Nocte i 2007.

I 2008 modtager Suspekt flere priser

heriblandt en MTV award for Bedste danske

navn og en Grammy award for Bedste

hiphop udgivelse

Ydermere har Emil sammen med producer

og rapper Troels Nielsen, i 2005 udgivet det

meget roste album Forkldt Som Voksen

(album).

Under navnet Klam Fyr har han lavet en

dansk udgave af Maskinens Alla Som Inte

Dansar

I 2009 modtager Emil Simonsen og Suspekt

en p3 guld pris for rets gennembrud og

senere i 2009 offentliggres supergruppen

Selvmord, med Emil Simonsen, Andreas Bai

Duelund, Jonas Vestergaard, Rune Rask og

Liam OConnor (L.O.C.).

I september 2011 udkommer Suspekts

4. album Elektra, albummet bliver rost af

anmeldere og gruppens supportere. Elektra

tller b.la. singlerne Klaus Pagh, Vi ses i

helvede og Helt Alene feat. Tina Dickow.

Udover gruppen Suspekt har Emil Simonsen

pladeselskabet Tabu Records som b.la. str

bag udgivelser af Veto, Floor is made of Lava,

Marwan, Kasper Spez og F.U.K.T.

>

16

Ak

TIV

ISTEn

- DE

CE

MB

ER

2012

En stemme fra det glemte proletariatOrgi-E og Suspekt fik deres store gennembrud med sangen Proletar fra albummet Prima Nochte fra 2007. I sangen rapper gruppen om et samfundslag der i jeres verden ikke eksisterer.

Det er en gruppe i samfundet, der er glemt. De tager stoffer for at glemme hverdagen og i rastlshed stjler de fra dem, der har lidt mere. Men det er ogs dem, der holder rven oppe p vores samfund og arbejder i pizzeriaerne og i kassen, som ingen andre gider.

Fra Aktivistens side er vi ikke blege for at sprge Orgi-E, om han nu er socialist, nr han rapper som proletar. Til det svarer han frst, at Su-spekt med vilje ikke tager eksplicit politisk stilling, men at han egentlig synes, man br vre socialist og han fortstter:

Jeg er stor tilhnger af det offentlige jeg har set det virke i Alberts-lund i lbet af 80erne! Da jeg selv var ung, havde jeg nogle rigtig gode pdagoger, og jeg tror, meget handler om at have de rigtige rol-lemodeller som ung, nr det skal afgres, om man ender p sidelinjen eller ej.

Men det er svrt at vre socialist i dagens Danmark, mener Orgi-E, der ogs mener, vi tager det hele lidt for givet:

Vi har nurset os ind i socialismen, og vi har fet sdan en opfattelse af, at samfundet skal ordne alt for en. Det skal det sgu da ikke, du skal selv ordne det og samfundet kan hjlpe dig med nogle ting. For vi skal ogs passe p, vi ikke holder hinanden nede. Der er jeg mske ikke s socialistisk, men jeg har kmpet rigtig hrdt p at starte TABU fra bunden helt Mads Skjern-agtigt, og jeg har ikke ndvendigvis

fet srlig meget hjlp fra nogen.Han gentager, at det offentlige er vigtigt men at det ogs er vigtigt at forbedre det med nye ideer og forandringer.

Vi skal nok ikke have en revolution, men mske en reformation, hvis man kan sige det. Jeg tror for eksempel, der er en masse penge i bureaukrati og vedligeholdelse af nogle forskellige instanser, der bare er der. Det mener jeg, vi skal ndre, for jeg tror p det offentlige jeg tror bare, der skal ske noget andet med det!

Han understreger, at folk alle er lige gode, og alle skal have krav p den samme hjlp lige fra bistandsklienten til virksomhedsejeren Der er jeg nok mere socialistisk. For der er jo brug for alle!, siger han.

Her er jeg jo meget privilegeret! Nr jeg kommer ud med det arbejde, jeg laver, s klapper folk og jubler. Jeg tnker det samme, nr jeg ser et hus, der er bygget fedt. Det er fandeme sejt, det er en rigtig mand, der kan bygge et hus! Der er bare aldrig nogen, der siger det til ham

Man er nemlig ikke bare glemt, fordi man er fattig, mener han. For Orgi-E handler det ogs om mere:

Der er forskel p folk, og jeg tror ogs, man glemmer proletariatet, fordi de laver nogle andre ting bde p arbejde og i fritiden. De tager ud og ser fodbold, og de er sammen om nogle andre ting. Men for mig handler det der med at vre glemt ikke om penge, men om opmrk-somhed. Man burde have flere indslag i nyhederne om, at der nu var nogen, der havde bygget et sejt hus.

Man burde have flere indslag i nyhederne om, at der nu var nogen, der havde bygget et sejt hus.

Owen Jones har leveret et velskrevet og yderst interessant bidrag til debatten om det moderne England og ogs et vsentligt bidrag til, hvordan en moderne venstreorienteret plat-form kan basere sig p mobilisering af arbej-derklassen. Bogen handler om, hvordan den del af England, der har sit p det trre, ser ned p under- og arbejderklassen. Fokus er p de mennesker, hvis livsform og udfordringer bliver latterliggjort og ignoreret i den offentlige debat. Alle de, der hnligt omtales som Chavs.

Jones analyserer den offentlige debat, og fremstillingen af den skaldte chav-karikatur. Denne tegner et billede af chavs som per-soner, der er p overfrselsindkomster, bor i socialt boligbyggeri og er overprsenteret i statistikker for kriminalitet, narkomisbrug og teenagegraviditet. Disse mennesker opfattes grundlggende set som selv vrende skyld i deres arbejdslshed og manglende succes. Denne fremstilling udfylder et klart ideologisk forml. Den legitimerer lave ydelser, mistillid til

de arbejdslse og manglende initiativer til at rette op p folks situation. Den underbygger en forstelse af samfundet, hvor der er den store middelklasse i trygge job og s dem der ikke kan finde ud af at passe sdan et.

Jones tager os i bogen med p rundtur i Eng-land. Til minebyerne hvor Thatcher lukkede miner for at knuse fagbevgelsen. Men med minearbejdspladserne forsvandt ogs byens rygrad: De sikre jobs og lokalsamfundene. La-bour har sidenhen stiltiende set p, mens indu-striarbejdspladerne flyttede. Hvis der kom nye jobs, var det af den usikre slags i servicesek-toren. Det afgrende er, at Chav-karikaturen og det billede af samfundet den er med til at tegne, ikke kun rammer de ganske f, der ikke kan finde ud af at passe et arbejde, har stofpro-blemer, lever i sociale boligomrder og mske endda bedrager de offentlige kasser. Mistilli-den og det rendyrkede had rettes mod alt, der ikke er middelklasse og pnt. Det betyder, at hadet ogs rammer alle, der lever i omrder,

hvor problemet er manglende arbejdspladser, ikke manglende vilje til at arbejde. Hvor sikre jobs i industrien er blevet til usikre ansttelser i en servicesektor med lav ln og en stor fore-komst af working poor. Det er deres problemer, der ignoreres, deres vilje der beklikkes og de-res livsvilkr der lgges for had.

Jones er aktiv i Labour og blogger jvnligt om Labours udfordringer for avisen The Indepen-dent. Derfor er bogen ogs en kritik af New Labour-projektet, der fralagde sig ansvaret for at skabe nye arbejdspladser. En ny klasseba-seret politik m iflge Jones g til angreb p uligheden, politisere arbejdslsheden, styrke fagbevgelsens organiseringsmuligheder, genetablere Storbritannien som et produk-tionsland og arbejde for den enkeltes ind-flydelse, medbestemmelse og medejerskab p sin egen arbejdsplads. Owen Jones giver en stemme til de mange som Labour burde kmpe for, men tilsyneladende har glemt ek-sisterer.

Chav

IDEoLOGIHJRnET:

Chavs The demonization of the working class

Af Andreas Albertsen

17

Ak

TIV

ISTEn

- DE

CE

MB

ER

2012

Illustration: August Vigen Smolarz

En billig fagforening

i timen. S meget mere giver 3Fs overenskomst. Ls om rigtige overenskomster p 3f.dk*En tjener p fastln under 3F-Horesta overenskomst *En tjener p fastln under Krifa-KA overenskomst

KRIFA

110,-i tim

en*

op til

45 time

r om uge

n uden o

vertidsb

etaling

ingen

regler o

m ugen

tlige frid

age

En tjene

r hos KR

IFA er k

un garan

teret

140,-i timeln*En tjen

er med 3F-ov

erenskomst e

r garanteret

37 timer om

ugen, dereft

er overtidsbet

aling

2 fridage hv

er uge

koster dig kassen

For en tjener er forskellen p 3F og Krifa 30 kroner

Konflikten p VejlegrdenTror du, konflikten handler om, hvilken fagforening man som lnmodtager str i?Og tror du, det er lige meget, hvilken fagforening der forhandler overenskomsten? At resultatet bliver det samme?

DET ER HELT FORKERTKonflikten handler om, hvilken fagforening arbejdsgiveren tegner overenskomst med.

Den overenskomst, din arbejdsgiver aftaler med en fagforening, bestemmer dine ln- og arbejdsforhold. Og det glder, uanset om du er medlem af 3F, Krifa eller slet ikke medlem af en fagforening.

Men det er da dumt for dig, hvis din arbejdsgiver tegner overens-komst med en fagforening, der giver dig lavere ln og drligere vilkr.

Synes du, sdan en fagforening er god?

Vi protesterer, hvis arbejdsgiveren tegner en overenskomst, der er drligere end vores. Vi er nemlig p de ansattes side.

Hvis side er du p? Vil du sttte en fagforening, der arbejder for de bedste ln- og arbejdsforhold?

S meld dig ind i 3F.

Ls mere p www.3f.dk

Varenr. 9112-2

En billig fagforening

i timen. S meget mere giver 3Fs overenskomst. Ls om rigtige overenskomster p 3f.dk*En tjener p fastln under 3F-Horesta overenskomst *En tjener p fastln under Krifa-KA overenskomst

KRIFA

110,-i tim

en*

op til

45 time

r om uge

n uden o

vertidsb

etaling

ingen

regler o

m ugen

tlige frid

age

En tjene

r hos KR

IFA er k

un garan

teret

140,-i timeln*En tjen

er med 3F-ov

erenskomst e

r garanteret

37 timer om

ugen, dereft

er overtidsbet

aling

2 fridage hv

er uge

koster dig kassen

For en tjener er forskellen p 3F og Krifa 30 kroner

Konflikten p VejlegrdenTror du, konflikten handler om, hvilken fagforening man som lnmodtager str i?Og tror du, det er lige meget, hvilken fagforening der forhandler overenskomsten? At resultatet bliver det samme?

DET ER HELT FORKERTKonflikten handler om, hvilken fagforening arbejdsgiveren tegner overenskomst med.

Den overenskomst, din arbejdsgiver aftaler med en fagforening, bestemmer dine ln- og arbejdsforhold. Og det glder, uanset om du er medlem af 3F, Krifa eller slet ikke medlem af en fagforening.

Men det er da dumt for dig, hvis din arbejdsgiver tegner overens-komst med en fagforening, der giver dig lavere ln og drligere vilkr.

Synes du, sdan en fagforening er god?

Vi protesterer, hvis arbejdsgiveren tegner en overenskomst, der er drligere end vores. Vi er nemlig p de ansattes side.

Hvis side er du p? Vil du sttte en fagforening, der arbejder for de bedste ln- og arbejdsforhold?

S meld dig ind i 3F.

Ls mere p www.3f.dk

Varenr. 9112-2

19

Ak

TIV

ISTEn

- DE

CE

MB

ER

2012

BAGSIDEnAfBAGSIDEn

SfUs ARRAnGEmEnTER 2013Arrangement Dato

Februartrf 1.-3. februarFolkeskoletrf 8.-10. martsUddannelseskonference 9.martsKonference for nye medlemmer 9.martsLandsmde i SFU 28.-31.martsPolitisk Festival Uge 31

fEBRUARTRf: fRIHED SkABES I fLLESSkABAf Laila LauridsenVil du vide mere om hvad der er op og ned i frihedsdebatten? Vil du hre oplg om og debattere, hvad vores modsvar til de borgerlige skal vre nr de siger at nye arbejdspladser skabes gennem lavere ln? Og vil du have redskaber til, hvordan du vinder debatten mod de borgerlige i frikvarteret eller til paneldebatter? S tag med til en spndende politisk weekend 1-3. februar krydret med masser af sde SFUere, hyggelige indslag og et brag af en fest.

Mere info p Sfunet.dk --- Tilmeld dig p sfu@sfu.dk

JULEInDSAmLInG I DECEmBER!I december mned afholder SFU en juleindsamling hvis overskud done-res til Rde Kors til fordel for udsatte familier i Danmark. Det sker som led i vores nye kampagne Alle skal have en fair chance.

Hvis du vil sttte indsamlingen eller vre med, s hold je med sfu.dk omkring 1. december

kOnkURREnCE: DEn SJOVE SIDE Af pOLITIkVr med i konkurrencen om at vise den sjove side af politikere og poli-tiske sager! Frem til nste udgave af Aktivisten i februar skal der findes det sjoveste indspark til aktuelle sager og politikere. Lav eller find det sjo-veste meme om politik, og f dit indspark i nste udgave af Aktivisten!

Vinderen kres af redaktionen og dit meme skal sendes Kristian Klitgaard Nielsen p Mail kris89klit@gmail.com.

Vi glder os til at f stimuleret lattermusklerne!

Alle har en historie om hvordan de blev interesseret i politik og hvad det var der gjorde at de meldte sig ind i et parti hvad er din?

Min historie er lidt i etaper. Min frste historie er, da jeg gik p handelsskolen i Svendborg og tilhrte Disco-miljet, og en dag spillede Baggrdsteatret forestillin-gen Johnny Silver om modens undertryk-kende mekanismer p mennesker. Jeg havde et fritidsjob i en modebutik, og gik lige efter stykket ned og sagde mit job op, for det kunne jeg ikke vre med til. Nogle r efter p et hjskole-ophold hrte jeg i radioen et interview med Pia Kjrsgaard, og s tnkte jeg : Nu m det vre nok, s meldte jeg mig ind i SF.

Hvad har vret den strste ndring ved at blive formand og minister?

Den strste ndring har nok vret erken-delsen af, at det er en rigtig stor opgave, det at skulle forandre Danmark i vores retning. Jeg oplever heldigvis ogs rigtig meget god energi fra bde SFere og andre udenfor SF. Og faktisk var en af mine frste opgaver som ny SF-formand at skulle holde oplg p SFUs Novembertrf p Hje Tstrup gymnasium, og det var totalt dejligt at op-leve det engagement, den iver og gejst, som der var hos SFUerne - det er noget at det, jeg hber der kommer meget mere af i bde SF og SFU. Det har ogs vret oplevelsen af, at alle synes de kender en, de hilser p en og man mske mister en smule af sig selv. Og s har jeg fet rigtigt travlt med mange politiske opgaver for SF, men det er jo sdan set rigtig dejligt.

I SFU arbejder vi meget med at lave lokale kampagner der kan skabe konkret forandring for folk i den kommune eller by vi bor i. Hvad er din bedste oplevelse med at skabe konkret forandring lokalt?

En af de forandringer vi lavede i Kerte-minde i forbindelse med en kampagne, som

jeg var med til, var noget vi fik lavet p alle skoler i Kerteminde. Alle brn p skolerne i Kerteminde ved, at der findes een voksen, som udelukkende har til opgave at f je p dem, tage sig af dem, hjlpe dem hvis de har brug for hjlp (en ekstra madpakke, en fdselsdagsgave), at tage med hjem og snakke med forldrene, hvis det ikke gr s godt derhjemme og mor og far har et alko-holproblem. Det var en lokal ting, som vi fik gennemfrt. Og her var de lokale SFUere helt afgrende, fordi de hjalp os med at finde nogle af de unge, det kunne vre no-gen af deres venner, nogen de havde hrt om. De var jo rdgivere for os om hvordan det skulle gribes an. Det er jo en lidt mere stille mde at lave kampagner p, men det var rigtigt godt, fordi det lykkedes.

Hvor mener du SF og SFU kan lre af hinanden og hvordan kan vi under-sttte hinanden i arbejdet for et rdere Danmark?

Jeg synes, at SF har lrt rigtig meget af SFU gennem tiderne. At politik ikke kun foregr i byrd og p Christiansborg, men ogs sker ude p skolerne, gymnasierne, p arebjdspladser og i bevgelser. Og som jeg lige fortalte om, s er kampagner jo ogs en rigtig god mde at skabe forandringer p. Jeg tror, at vi klder hinanden godt. SF nyder godt af mange dygtige SFUere, der jo bliver SFere, nr de bliver ldre. Det er vigtigt for SF, at vi som parti har en bred reprsentation af bde unge og gamle, af arbejdere og intellektuelle, at miljkmpere og fagforeningsfolk, af kulturfolk og dygtige parlamentarikere i folketing, byrd, regioner mv. Jeg nyder bredden og glder mig til det fortsatte samarbejde med SFU - fordi vi bde udfordrer hinanden engang imellem, vi diskuterer, men ogs respekterer vores partidemokrati og bakker op om ledelsen, nr der er brug for det - kun sammen og i fllesskab er vi strke.

InTERVIEw mED AnnETTE VILHELmSEn

Er du ikke medlem af SfU? Ls mere og meld dig ind p sfu.dk/

blivmedlem