aau innovation - jubilæumshæfte

A A L B O R G U N I V E R S I T E T

2

AALBORG UNIVERSITET 40 ÅR

FORFATTER:ANNE BLOKSGAARD NIELSEN, ABNI COMMUNICATIONS

REDAKTØRER OG TILRETTELÆGGERE:NIELS MAARBJERG OLESEN, CARSTEN NIELSEN OG JANE JACOBSEN

UDGIVET 20141. UDGAVE, 1. OPLAG

ISBN: 978-87-93182-01-1

UDGIVET AF:AALBORG UNIVERSITETAAU KOMMUNIKATIONFREDRIK BAJERS VEJ 59220 AALBORG ØST

FOTO: LARS HORN, BAGHUSET, HENNING BAGGER OG TOR BAGGER.

GRAFISK PRODUKTION:NOVAGRAF A/S

BOGEN ER SAT MED:DIN NEXT LT PRO

TRYKT HOS: NOVAGRAF A/S

PRINTED IN DENMARK 2014


3

F O R O R D

Af Niels Maarbjerg Olesen, leder af AAU Innovation

Innovation er på dagsordenen i hele samfundet, både nationalt og inter-nationalt. Danmarks fremtidige over-levelse på det internationale marked siges at afhænge af vores innova- tionsevne, og med EU’s nye ramme-program – Horizon 2020 – sættes der endnu mere fokus på innovation på den internationale dagsorden.

På Aalborg Universitet er vi godt ru-stet, ja, måske endda bedre end de fleste, til at spille en markant rolle i denne kontekst. Siden universite-tets grundlæggelse for 40 år siden har AAU – eller AUC, som det hed dengang – haft en åbenhed mod det omkringliggende samfund, der gen-nemsyrer hele vores organisation og sætter et markant præg på vo-res forskning, undervisning og sam-arbejde.

Hos os handler innovation ikke kun om at sidde på kontoret eller i labo-ratoriet og få nye ideer og opfinde nye produkter, der kan patenteres og sælges – det handler i høj grad om at skabe synergi mellem viden og verden, mellem forskning og sam-

fundets udfordringer – og derigen-nem finde anvendelige og innovati-ve løsninger på disse udfordringer. Og dét kan lige så vel ske under en uformel samtale i kantinekøen som under flere dage lange konferencer.

I publikationen her ser vi tilbage på 40 års universitetshistorie med fo-kus på AAU’s samspil med og be-tydning for det omgivende samfund, primært Nordjylland, men også på globalt plan. Vi har valgt at illustre-re dette gennem en række mile-pæle i universitetets historie – mi-lepæle, der både viser, hvilke spor universitetet har sat i det nordjyske samfund, og hvilken udvikling og in-stitutionalisering samspillet og inno-vationsbegrebet har gennemgået på AAU i årenes løb.

Sluttelig ser vi på, hvorledes uni-versitetets udadvendthed har sat sit præg på undervisning og forskning på universitetet; på hvordan dette har smittet af på samfundet om-kring os – og afslutningsvis hvordan vi skal bibeholde og udbygge vores rolle på internationalt plan i fremti-den.

God læselyst!

This publication looks back on 40 years of university history with a focus on AAU’s interaction with and influence on the surrounding society, primarily North Denmark but also on a global scale. We will il-lustrate this through a series of snapshots showing both the marks the university has left on the North Denmark society and the systemi-sation and institutionali-sation of the innovation concept at the univer-sity over the years. Fi-nally, we will look at how the outgoing na-ture of the university’s work has influenced the teaching and research that take place, how it has reflected on the re-gion’s development and how the university is to maintain and develop its important role in an international context in the future.


6 0 ’ E R N E 7 0 ’ E R N E 8 0 ’ E R N E 9 0 ’ E R N E 0 0 ’ E R N E 1 0 ’ E R N E 2 0 ’ E R N E

4

6 0 ’ E R N E O G 7 0 ’ E R N E

FOLKEBEVÆGELSE FØRER TIL NORDJYSK UNIVERSITET

Opbakningen til ideen om, at Dan-marks femte universitet skal ligge i Aalborg, er ikke til at komme uden-om i Nordjylland sidst i 60’erne. Universitetsforening, ’Nordjyllands-udvalget for højere læreanstalter’, særtog til demonstration i Køben-havn og især et omfattende lob-byarbejde med skiftende regeringer og holdninger til et nordjysk univer-sitet – alt det er blot nogle af ingredi-enserne i det langvarige forarbejde, der fører til åbningen af AUC den 1. september 1974.

Helt fra start er tanken bag universi-tetet, at det ikke skal bygges op efter

samme model som de gamle, tradi-tionelle universiteter. Det gælder fx i forhold til institutopbygning, fag-kombinationer, studieforløb og ikke mindst valget af den problembase-rede læringsform (PBL). Det fører til modstand og skarp kritik, bl.a. fra Bertel Haarder, der i Aalborg Stiftsti-dende den 24. marts 1974 kalder de nye universitetscentre ”et kostbart produkt af 1960’ernes glade udvik-lingsoptimisme, centraliseringsdille og elefantiasis.”

Holdningen hos Venstrepolitikeren og andre kritikere ændrer sig dog, da de første kandidater kommer ud og viser deres værd i virksomheder-ne, og PBL-modellen er snart AUC’s varemærke og en af grundstenene i

universitetets samspil med omver-denen.

DEN RØDE SNOR KLIPPES

Den 1. september 1974 klippes sno-ren til det nye Aalborg Universitets-center (AUC). Ved åbningen starter 2100 studerende, heraf kommer en del fra eksisterende institutioner, der blev indlemmet i det nye center.

Allerede inden selve indvielsen af AUC er der fokus på at skabe tæt-te bånd til den region, der har stå-et sammen for at oprette universi-tetet – ikke blot med henblik på at tilbyde uddannelse til Nordjyllands unge, men også med henblik på at skabe samspil med og støtte regio-nens erhvervsliv. Ved sin tiltrædelse i 1972 udtaler rektor Jörgen Weibull således: ”En af de vigtigste opgaver for et universitet er at få det, man arbejder med, ud til en større offent-lighed… videnskab skal sælges – nej, det er for kommercielt – skal distri-bueres. Ellers bliver universitetet et elfenbenstårn, en enklave i samfun-det, der skaber en kløft mellem sig og borgerne.” (Aalborg Stiftstidende, 6. december 1972).

Jörgen Weibull får overrakt rektorkæden af bankdirektør Eigil Hastrup.



5

SVEN CASPERSEN OVERTAGER RORET

I 1976 står Aalborg Universitetscen-ter for at skulle have ny rektor. Valget falder på en af de markante skikkel-ser fra forarbejdet, Sven Caspersen, der skal komme til at tegne AUC i 28 år fremover. Hans arbejde bærer fra start præg af, at universitetets ny-skabende form giver nogle markan-te udfordringer såvel internt som i forhold til det omgivende samfund. Han fortæller:

”Internt skulle underviserne lære at håndtere den problembaserede un-dervisningsform – og det faktum, at de og de studerende skulle beskæf-tige sig med ting, der lå uden for uni-versitetets mure – og samtidig skulle virksomhederne have øjnene op for værdien af de studerendes arbejde. Der var i starten en del skepsis, men da så resultaterne begyndte at vise sig i projekterne, blev det tydeligere for virksomhederne, hvad de kunne få ud af det.

Samtidig var det vigtigt for os fra start at få universitetet forankret i Nordjylland. Der havde jo været stor folkelig opbakning, og vi skulle vise, at universitetet kunne gøre noget for området. Der var skabt kontakt til fx LO i forarbejdet til universitetet, og den kontakt blev videreudviklet i

en række kontaktudvalg, hvor også virksomheder, offentlige institutio-ner, kulturinstitutioner, undervisere, teknisk-administrativt personale og studerende sad med omkring bordet. Det gav mange former for nytænk-ning og skabte også forståelse for de forskellige parters behov og ønsker – og var en af grundstenene til, at AUC blev en central spire i regionen og senere hen jo var og er en natur-lig samarbejdspartner i større tiltag som eksempelvis NOVI, aktiviteter-ne omkring mobilklyngen samt kul-turelle nyskabelser som Nordkraft og Musikkens Hus.”

NORDSØCENTERET BLIVER TIL

Helt fra start er AUC en vigtig med-spiller i Nordjyllands udvikling. Kort efter indvielsen får AUC en henven-delse fra Nordjyllands Amt, der har brug for viden om, hvordan det står til i erhvervslivet i området. Det fø-rer til, at en gruppe forskere drager rundt for at tage pulsen på det lokale erhvervsliv, herunder fiskerierhver-vet, og dette møde skal vise sig at føre til en af Nordjyllands markan-te institutioner: Nordsøcenteret og Nordsømuseet.

I Hirtshals arbejder man på det tids-punkt med ideer om et akvarium, der skal omfatte en tematisk for-

skerpark i samspil med et museum. AUC går med på ideen, og Sten Sver-drup-Jensen fra den oprindelige for-skergruppe kommer til at stå i spid-sen for projektet. Efter et omfattende for- og planlægningsarbejde bliver den nødvendige bevilling givet fra EF, og i 1982 slår Nordsøcenteret dørene op for publikum, forskere og erhvervsliv. ”At det lykkedes os at få midler til Nordsøcenteret viser, hvad man kan nå, når alle kræfter arbejder for det. Der var mange aktører med i arbej-det – private, universitetet, forskelli-ge myndigheder osv. – og det endte jo faktisk med, at andre byer i Dan-mark vågnede op og ville have cente-ret. Det lykkedes os at bibeholde det i Hirtshals, og som bekendt anvendes både museum og forskningsfacilite-ter den dag i dag,” siger Sten Sver-drup-Jensen.

Sven Caspersen, rektor 1976-2004.

6

8 0 ’ E R N E

PÅ VEJ MOD EN INTERNATIONAL PROFIL

Der skal ikke gå mange år, før AUC også retter blikket ud over Danmarks grænser. I starten af 80’erne opret-tes der på Det Samfundsvidenska-belige Fakultet et specialiseringsår på kandidatniveau med fokus på in-ternationale relationer og udvikling. Specialiseringsåret har som no-get særligt indbygget et semesters praktik, og omkring halvdelen af de studerende benytter lejligheden til at tage denne praktik i udlandet. Få år efter, i 1984, sættes der yderligere skub i internationaliseringen, da ud-dannelsen cand.merc. i international virksomhedsøkonomi oprettes – med indbygget praktik i udlandet. En af bagmændene, professor Olav Jull Sørensen, fortæller:

”Den udenlandske praktik var og er uddannelsens store aktiv. Det betød, at vi allerede på daværende tids-punkt udviklede mange kontakter til virksomheder i udlandet til gavn for både vores studerende og os som undervisere og forskere. Uddannel-sens internationale profil gør des-uden, at undervisningen i årenes løb i stigende grad kommer til at foregå

på engelsk – som et af de første stu-dier – og derfor bliver et trækplaster for udenlandske studerende. Det var således også i den periode, at grund-stenene til det, der senere bliver In-ternationalt Kontor, lægges, idet vi får ansat en praktikkoordinator til at tage sig af alt det praktiske omkring de udenlandske kontakter.”

DEN ERHVERVSMÆSSIGE KNOPSKYDNING STARTER

Det er også i begyndelsen af 80’erne, at de første spirer til virksomheder begynder at vokse op af forsknings-miljøerne på AUC. En af de aller-første, og Nordjyllands nok ældste sundhedsteknologiske virksomhed, Judex Datasystemer A/S, grundlæg-ges i 1981 og eksisterer den dag i dag. Administrerende direktør Erling Henningsen fortæller i 2005 til ma-gasinet ”På TOPPEN af IKT”:

”Der sker meget spændende forsk-ning på Aalborg Universitet – ikke mindst inden for sundhedsteknolo-gi. Og det gjorde der også i 1981, ikke mindst inden for computeranalyse på muskler og nerver. Det så min vejleder, daværende lektor Steen An-dreassen, og jeg, og lige da jeg var

færdig med mit eksamensprojekt, besluttede vi os for at prøve at kom-mercialisere noget af den forskning, der foregik på universitetet.”

Dét viser sig hurtigt at blive en suc-ces: To år efter virksomhedens start får Judex Datasystemer A/S en afta-le i hus med et amerikansk firma om at markedsføre det udviklede måle-apparat, og apparatet, der kaldes Vi-king, er i dag et af de absolut førende på markedet. Igennem alle årene er det tætte samarbejde mellem Judex og forskerne på Aalborg Universitet fortsat for fuld kraft og flere bane-brydende produkter udviklet, herun-der TREAT-systemet, som hjælper læger med at afgøre, hvilken antibio- tika en patient skal have, og elektro-niske ambulancejournaler, som sik-



Erling Henningsen og Steen Andreassen.

7

rer online kommunikation mellem ambulancer og hospital.

SAMARBEJDET INSTITUTIONALISERES

– NUC STARTES

I begyndelsen af 80’erne sker der en øget institutionalisering af universi-tetets erhvervsrettede aktiviteter. Et af de første initiativer er NUC, Nord-jyllands Udviklingscenter, der grund-lægges i 1984 med Henrik Thrane i spidsen. Centeret skal facilitere, at forskernes kompetencer udnyttes på fornuftig måde i erhvervslivet – en ny tanke for nogle lærere og forskere, så det ender med et helt nyt koncept: De deltagende forskere inviterer ny-udsprungne kandidater med i de op-rettede projekter, finansieret af NUC.

”Modellen med at ansætte nogle af de bedste kandidater til at arbejde på projekterne i en begrænset perio-de blev taget rigtig godt imod, og i de fleste tilfælde endte det med, at kan-didaterne blev ansat i virksomheder-ne efterfølgende. Det er klart, at der altid er udfordringer i opstarten af sådan nogle initiativer, men når den fælles interesse var der, skete der store ting,” siger Henrik Thrane.

Det største projekt, der gennemføres i NUC-regi, er et sundhedsteknolo-gisk projekt under ESPRIT-program-

met, finansieret af EF. I projektet, der har et samlet budget på ca. 52 mio. kr., deltager ud over NUC også Judex Datasystemer (Aalborg), CRI (Køben-havn), det store børsnoterede en-gelske IT-firma Logica (Cambridge) samt National Hospital i London. Projektet førte bl.a. til oprettelsen af virksomheden Hugin Expert.

VIDEN OG VIRKSOMHEDER HÅND I HÅND

I 1989 åbner et helt nyt fysisk be-vis på samarbejdet mellem Aalborg Universitetscenter, det nordjyske erhvervsliv, Nordjyllands Amt og de nordjyske kommuner: forskerpar-ken Nordjyllands Videnpark, i daglig tale kaldet NOVI. Hovedformålet er at skabe fysiske og organisatoriske rammer for udviklingssamarbejde mellem AUC-forskere, erhvervslivet og andre relevante partnere. Direk-tør for NOVI bliver Knud Rindum, der i en portrætskrivelse om NOVI ved indvielsen skriver:

”Nordjyllands Videnpark vil arbejde stærkt for, at der opbygges et samar-bejde mellem virksomheder, Aalborg Universitetscenter og de teknologiske serviceinstitutter i NOVI. Det skal spe-cielt ske inden for produktudvikling, introduktion af nye materialer og nye produktionsprocesser. […] I NOVI’s vi-dencenterbygning skal der også ska-

bes ideelle betingelser for skabelsen af nye virksomheder, der bygger på produktideer med højt videnindhold, og hvor vækstpotentialet er stort. Her kræves ofte risikovillig kapital, og den kan NOVI også tilbyde.” Netop adgangen til finansiering af nye projekter gennem innovations-miljøet NOVI Innovation A/S kommer til at spille en stor rolle for udviklin-gen af højteknologiske virksomhe-der i Nordjylland. I analysen ”Nord-jyske IKT-kompetencer” skriver Kaj Olesen fra Teknologisk Institut såle-des i 2000:

”NOVI har i hele forløbet haft rol-len som ’Kirsten Giftekniv’ mellem virksomheder og forskningsmiljø-erne på AAU. Herudover har NOVI desuden haft en afgørende rolle i forbindelse med formidling af risi-kovillig kapital (seed capital) til ny-etablerede virksomheder med et High Tech-fundament.”



NOVI – et synligt bevis på AAU’s tætte bånd til

erhvervslivet.

8



9 0 ’ E R N E

HØJTEKNOLOGISK SPIND MED AAU SOM EDDERKOPPEN I

MIDTEN

I løbet af 80’erne vokser en regulær højteknologisk klynge frem i Nord-jylland med fokus på radiokommu-nikation, mobil- og wireless tek-nologi (senere IKT). Med udspring i virksomheden S.P. Radio opstod i 70’erne en række spinoff-virksom-heder, og antallet stiger i løbet af 80’erne, hvor områdets virksomhe-der er med helt i front i udviklingen af mobilteknologi og radiokommuni-kation. Samtidig er der et tæt sam-spil mellem virksomheder og univer-sitet, som leverer både specialiseret viden i absolut verdensklasse, fx er den indlejrede antenne til mobiltele-

foner opfundet på Aalborg Universi-tet, og højt kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne.

I 90’erne bliver klyngen yderligere styrket, da en række multinationale virksomheder bliver trukket til områ-det for at få adgang til den store vi-denbase, som virksomhederne, NOVI og universitetets forskere udgør på området. På Aalborg Universitets-center er aktiviteterne centreret om-kring Center for PersonKommunika-tion, der oprettes i 1993 med Jørgen Bach Andersen i spidsen, og blandt virksomhederne findes markante navne som Dancall, Cetelco, RTX Te-lecom, Siemens og Motorola. Næsten alle virksomheder har i en eller an-den grad samarbejde med universi-tetet, og Kaj Olesen fra Teknologisk Institut går så langt som til i analysen ”Nordjyllands IKT-kompetencer” fra 2000 at beskrive Aalborg Universitet som ”edderkoppen, der sidder midt i nettet og samler trådene” i klyngen.

NETVÆRK, NETVÆRK, NETVÆRK

Sidst i 80’erne og først i 90’erne igang-sættes en række regionale ordninger, der skal støtte op om erhvervsud-

vikling i Nordjylland. I den forbindel-se får AUC bevilliget finansiering til forskellige konkrete projekter. I 1996 etableres Netværkscenteret, og med udgangspunkt i de faglige miljøer på universitetet og de tilsvarende virk-somheder i erhvervsmiljøet etableres der en række faglige netværk med det formål at skabe endnu mere viden- overførsel og samarbejde i regionen. En af de markante personer i det ar-bejde er leder af AAU Innovation, Niels Maarbjerg Olesen. Han fortæller:

”Det var første gang, der blev sat så meget og så konkret fokus på net-værksdannelsen, og det skete for at skabe relationer og nedbryde barrierer til universitetet. Vi tog fx udgangspunkt i virksomheder, der gerne ville vide mere om billedbe-handling, og samlede så virksomhe-der og forskere omkring det. På et tidspunkt nåede vi op på mere end 30 netværk med omkring 3000 del-tagere fra virksomheder, universite-tet og den offentlige sektor.”

Den stærke – og vellykkede – tra-dition for netværksdannelse, der grundlægges på dette tidspunkt, understreges ved, at Aalborg Uni-versitet i 2010 i en undersøgelse fra

Jørgen Bach Andersen og Paul Dalsgaard, hver

med en tidlig mobiltelefon.

9



Forsknings- og Innovationsstyrelsen topper listen over videninstitutioner, som organiserer netværkssamar-bejde med virksomheder. Med i alt 33 igangværende netværk er AAU langt foran nærmeste konkurrent, DTU, der har 17.

I EKSKLUSIVT EUROPÆISK SELSKAB

Sidst i 90’erne sætter AAU fokus på innovation i et globalt perspektiv, idet AAU bliver en del af ECIU – Euro-pean Consortium of Innovative Uni-versities. ECIU er et eksklusivt net-værk af universiteter, der er relativt unge, har en innovativ og tværfag-lig tilgang til undervisning og forsk-ning og har tætte bånd til erhvervs-livet og den region, hvor de har hjemme. Medlemmerne har et me-get tæt og åbent samarbejde, hvor man udveksler erfaringer om hinan-dens innovative praksis og arbejder sammen om en bred vifte af projek-ter. Lise Thorup-Pedersen, leder af AAU’s ECIU-sekretariat, fortæller:

”ECIU fungerer som en ’group of friends’, hvor vi kan tale åbent om de udfordringer, vi oplever. Vi flytter os jo alle sammen hele tiden, og når vi i ECIU kan se et behov eller udfor-dring, så gør vi noget ved det! ECIU er efterhånden blevet en blåstemp-ling af fx ansøgninger og konferen-

cer, så man ved, at når ECIU står bag, ligger der kvalitet bag – og det smit-ter selvfølgelig også af på opfattel-sen af AAU i det internationale miljø. Og så er det jo klart, at når man løf-ter i flok, kommer man langt længe-re, end hvis vi bare var os selv. Det giver synlighed, netværk og forank-ring på europæisk plan.”

TAGER PULSEN PÅ DET NORDJYSKE ERHVERVSLIV

Også regionalt set spiller AAU en markant rolle sidst i 90’erne. Der op-står et ønske fra flere fronter om at have et værktøj, der gør det muligt at holde øje med og analysere, hvor-dan det går i det nordjyske erhvervs-liv, og det fører i 1998 til oprettelsen af Nordjysk Konjunkturbarometer i et samarbejde mellem AAU, Arbejds-Formidlingen og Spar Nord. Kon-junkturbarometeret fungerer som en kopi af Danmarks Statistiks konjunkturbarometer, men med fokus på Nordjylland. Omkring 1000 virksom-hedsledere interviewes ca. en gang hvert kvartal – i starten pr. telefon, se-nere gennem onlinebase-ret dataindsamling – og resultaterne giver en må-ling på fx virksomhedernes faktiske og forventede udvik-ling, produktion, beskæftigel-

se, eksport, investeringer og resultat. Det giver et indblik i den øjeblikkelige situation for det nordjyske erhvervs-liv, der gør det muligt hurtigt at sætte ind, hvis udviklingen begynder at gå i negativ retning.

Konjunkturbarometeret bliver ta-get godt imod (og anvendes også den dag i dag) – således udtaler da-værende formand for HK i Aalborg, Svend Erik Lang, i 1999 i AAU’s ju-bilæumsbog ”Glimt”: ”Det nordjyske ’konjunkturbarometer’ er et typisk eksempel på, hvor universitetet har været med til at forbedre den form for viden, der er brug for, når man skal ændre sin kurs eller handle på anden vis.”

ECIU-PARTNERE

1 0



0 0 ’ E R N E

DELTIDSUDDANNELSE TIL DET NORDJYSKE ERHVERVSLIV

Fra 1990 giver en ny lov om åben uddannelse mulighed for deltidsud-dannelse mod deltagerbetaling, og i Aalborg sker det bl.a. som teknologi-støttet fjernundervisning. Udbuddet af deltidsuddannelser udvides løben-de med den erhvervsøkonomiske di-plomuddannelse HD som det største trækplaster gennem årene.

I 90’erne kommer også de første masteruddannelser med fokus på emner som geoinformatik, sund-hedsinformatik, læreprocesser og it-ledelse. Antallet af MA-uddannel-ser har gennem 90’erne og 00’erne været støt stigende, og i 2013 er det nået op på 22.

Oprettelsen af MA-uddannelserne bygger på et ønske fra universitetets side om at lave systematiseret videre- uddannelse for erhvervslivet, kom-bineret med et ønske fra en række faggrupper med mellemlange ud-dannelser, fx lærere, socialrådgivere og sygeplejersker, om at få mulighed for at opkvalificere sig og samtidig få et eksamensbevis og titel på deres efteruddannelse.

At uddannelserne har sat tydeligt aftryk i det nordjyske erhvervsliv, er ikke til at komme udenom. Professor Palle Rasmussen fra Institut for Læ-ring og Filosofi fortæller:

”Vi kan tydeligt se, at deltagerne på vores MA-uddannelser har flyttet sig. De sidder nu i fx konsulent- el-ler mellemlederstillinger, som ud-dannelsen har kvalificeret dem til. For virksomheder og organisationer er det en stor styrke, at man dels kan tilbyde medarbejderne et kar-riereforløb, dels kan opkvalificere nuværende medarbejdere til højere stillinger i stedet for at skulle hen-te helt nye medarbejdere ind i virk-somheden.”

SAMARBEJDET SÆTTES I SYSTEM

I løbet af 00’erne bliver AAU’s virk-somhedsrettede tilbud i stigende grad sat i system. Ændret patent-lovgivning giver nye udfordringer i forhold til at søge patenter hjem og få dem kommercialiseret. Det fører til en yderligere professionalisering af universitetets samarbejdsaftaler, og samme år oprettes Patent & Kon-traktenheden til at varetage dem.

I årene efter udvides paletten af samarbejdsrettede enheder: I 2001 oprettes SEA – Supporting Entrepre-neurship at Aalborg University, der understøtter iværksætterivrige stu-derende og forskere; i 2005 opret-tes AAU Innovation som paraply over alle AAU’s innovations- og erhvervs-rettede aktiviteter, og i 2007 kommer Matchmakingenheden til som virk-somhedernes direkte indgang til uni-versitetets samarbejdstilbud.

Matchmakingsystemet er et mar-kant bindeled mellem studerende, forskere, erhvervsfremmesystemet og virksomheder og omfatter fra be-gyndelsen: • Eksterne matchmakere, fx kommu-

ners erhvervskonsulenter• Interne matchmakere på alle uni-

versitetets institutter• Matchmakingsekretariatet, der ko-

ordinerer og vejleder i forbindelse med forespørgsler om samarbejde.

Som noget helt unikt opretter man med stor succes en ’sælgerfunktion’: Der ansættes en medarbejder med baggrund fra erhvervslivet, som ta-ger rundt til nordjyske virksomheder og lytter til, hvilke behov de har. Med i bagagen har medarbejderen AAU’s

1 1



brede vifte af samarbejdsformer og kan rådgive om, hvilken der vil pas-se bedst til virksomhedens aktuelle udfordring.

TELEEVENTYRETS AFSLUTNING?

Energi og miljø fylder stadig mere i takt med samfundsdiskussioner om klimaforandringer og bæredyg-tighed. Sidst i 00’erne stikkes der til gengæld en kæp i hjulet på Nordjyl-lands erhvervsmæssige spydspids, da en lang række af Nordjyllands sto-re mobilvirksomheder lukker. Det fø-rer visse steder til dommedagsstem-ning. Fx indrykker Computerworld en regulær dødsannonce på sin forside den 16. januar 2009 med overskrif-ten ”Teleeventyret i Aalborg er med Motorolas lukning sovet ind”.

Det får dog ikke klyngens aktører til at opgive ævred. Allerede i novem-ber 2008 nedsættes en indsatsgrup-pe med deltagelse af AAU, Region Nordjylland, Aalborg Kommune og IKT-partnerskabet BrainsBusiness. Den skal arbejde for at tiltrække nye investorer til området, skabe endnu bedre muligheder for iværksættere og understøtte efteruddannelse af de fyrede medarbejdere.

Kort efter ses resultatet: Små virk-somheder, der anvender de høje

kompetencer inden for tele- og ra-diokommunikation, hardware- og softwareudvikling inden for nye om-råder som fx intelligente trafiksyste-mer og smart grid, vokser frem. Hvor spidskompetencerne tidligere lå på mobil- og radiokommunikation, er Nordjyllands nye særkende det bre-dere begreb IKT, Informations- og KommunikationsTeknologi, hvor klyngeorganisationen BrainsBusi-ness spiller en markant rolle som den samlende aktør, der bl.a. opret-ter faglige netværk, afholder konfe-rencer og arbejder for at brande det nordjyske IKT-miljø.

Samtidig fastholdes den mobilforsk-ning i verdensklasse, der foregår på AAU, og det fører efter få år til, at Nordjylland i 2009 bliver hjemsted for det hidtil største Højteknologifonds-projekt med navnet 4GMCT, hvor Infi-neon, Agilent og AAU samarbejder om at udvikle fremtidens mobilteknologi.

PÅ FORKANT MED UDVIKLINGEN

I løbet af 00’erne bliver AAU’s sam-arbejde med kultur- og turisme-erhvervene organiseret i en række tværfaglige forskningsenheder med professor Jens F. Jensen i spidsen. Især ApEx – Center for Anvendt Op-levelsesøkonomi – er med til at sæt-te oplevelsesøkonomien på den re-

gionale og kommunale dagsorden gennem en række projekter, analy-ser og netværk med fokus på forhol-dene for og udvikling af de kreative erhverv i regionen.

De kreative erhverv er fra start med på ideen, og en bred vifte af netværk vokser frem. ApEx udgiver i 2009 magasinet ”Kreative Tidende 7”, hvor Christian Have, Have PR og Kommu-nikation, i en artikel evaluerer cente-rets arbejde:

”På 4-5 år har centrale aktører i Nordjylland skabt det, jeg vil beteg-ne som en værdikæde mellem forsk-ning, uddannelse, kultur og erhverv, der er opbygget gennem konkrete projekter. For at få en succesfuld op-levelsesøkonomi er det ikke nok at producere events og arrangemen-ter. Forskning, uddannelse, kultur og erhverv skal gå hånd i hånd og føre en tæt dialog. En sådan dialog er en kompliceret affære, men i Nordjylland har man set vigtigheden i den. […] Netop denne satsning på oplevelsesøkono-mien har allerede gavnet området meget.”

På forkant med udviklingen.

1 2



1 0 ’ E R N E

ØNSKE OPFYLDT 40 ÅR SENERE

Helt fra de første tanker om opret-telsen af et universitet i Aalborg var der et stort ønske om, at det skul-le omfatte en lægeuddannelse. Der skal gå omkring 40 år, inden det

bliver en realitet: I 2010 starter de første

studerende, og i 2013 er uddan-

nelsen allere-de blandt de mest søgte i Danmark. I 2010 ud-skilles Det Sundheds-

videnskabe-lige Fakultet

desuden fra det Teknisk-Naturvi-

denskabelige Fakul-tet for at understrege den nye

satsning på sundhedsvidenskabeli-ge aktiviteter på AAU.

I 2013 bliver båndene mellem AAU, lægevidenskaben og den konkrete patientbehandling endnu tættere i kraft af indvielsen af Aalborg Univer-sitetshospital, hvor de tidligere Aal-

borg Sygehus og Aalborg Psykiatriske Sygehus smelter sammen med Aal-borg Universitet. Forskningschef ved Aalborg Sygehus, Lars Hvilsted Ras-mussen, bliver institutleder på det ny-oprettede Klinisk Institut som et af de synlige beviser på det nye, nære sam-arbejde, og han ser et stort potentiale i det nye samarbejde:

”At forskningschef og institutleder er samme person giver en sammens-vejsning af de to organisationer med korte kommandoveje og et fælles mål. Og med Klinisk Institut beliggende på hospitalets matrikel kan vi nemt mø-des og effektivt træffe beslutninger. Det vil have stor betydning for fremti-dens forskning – til glæde for patien-terne,” siger han i en pressemeddelel-se fra AAU i marts 2013.

ØGET FOKUS PÅ STUDENTERSAMARBEJDE

I løbet af 2010’erne øges fokus på samarbejdsaktiviteter med fokus på at bringe virksomheder og stude-rende tættere sammen. Erfaringer-ne viser, at studentersamarbejde gi-ver stort udbytte for begge parter, og samtidig giver samarbejde med stude-rende ofte de deltagende virksomhe-

der mod på efterfølgende at deltage i andre samarbejdsformer som net-værk eller forskningsprojekter. Akti-viteterne er bl.a. forankret i Karriere- centret, der hjælper virksomheder med at få kontakt til studentergrupper, praktikanter og studentermedhjælpe-re. AAU Matchmaking står også bag et af de nye tiltag, Tour de Kommune, hvor en busfuld studerende får mulig-hed for at komme på en endagsrund-tur til en række virksomheder og or-ganisationer i en kommune i Region Nordjylland eller Midtjylland. Det giver de studerende indblik i samarbejds- og karrieremuligheder i de pågælden-de kommuner og giver samtidig virk-somhederne mulighed for at profilere sig over for de studerende med henblik på projekter, praktik eller ansættelse.

Et andet nyskabende tiltag er Solu- tion Hub med forankring i SEA, hvor studerende fra uddannelser på AAU og University College Nordjylland (UCN) over en længere periode ar-bejder sammen om fælles problem-løsning med udgangspunkt i en virksomheds udfordring. Én eks-tern virksomhed eller organisation får mulighed for at arbejde sammen med 10-15 studentergrupper, som i fællesskab arbejder på at udvikle en

1 3



konkret løsning på virksomhedens problem.

MOD NYE INNOVATIVE HØJDER I KØBENHAVN

På campus i Esbjerg er offshore-branchen en vigtig partner, og i Kø-benhavn giver ændringer i telebran-chen nye muligheder. I 2012 tager AAU et nyt skridt mod at blive et af innovationens kraftcentre i Dan-mark, da AAU København får lov at overtage Nokias tidligere hovedkvar-ter i Sydhavnen. Målet er at skabe et unikt innovationsmiljø i tæt samspil med bl.a. de mange mindre virksom-heder, der er opstået på baggrund af Nokias lukning. AAU’s aktiviteter i Københavnsområdet flytter ind i de nye lokaler, og samtidig åbnes der op for, at virksomheder fra ind- og udland kan leje sig ind. Allerede in-den den fysiske overtagelse har fun-det sted, er der lejeaftaler med flere virksomheder fra bl.a. Sverige, Norge, Kina og USA. Grundtanken er, at sam-lokalisering også fører til samarbejde.

Københavns overborgmester Frank Jensen ser store potentialer i det nye innovative miljø; han udtaler i november 2011 i en pressemedde-lelse fra Overborgmesterens Sekre-tariat: ”Samarbejdet vil uden tvivl bi-drage til at generere arbejdspladser og investeringer. Og som en sideeffekt

er jeg overbevist om, at forskerparken vil løfte uddannelsesniveauet i hoved-staden.”

UNIKT TELEMEDICINSK PROJEKT I STOR SKALA

At AAU er med helt i front på det sundhedsteknologiske område un-derstreges igen i starten af 10’erne. Fra 2008-2011 gennemføres et ba-nebrydende telemedicinsk projekt med fokus på KOL-patienter (ryger-lunger) med lektor Birthe Dinesen i spidsen. Resultaterne fra projektet er meget lovende og fører til, at et nyt projekt, TeleCare Nord, indledes i 2012, bl.a. med professor Janne Seemann fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde om bord.

TeleCare Nord er et af de største tele-medicinske forskningsprojekter i både dansk og international målestok: Det omfatter alle sygehuse, kommu-ner og praktiserende læger i Region Nordjylland samt private aktører. Tre

institutter ved AAU står for forsknin-gen i projektet, og formålet er at se på de patientnære/sundhedsrelaterede og sundhedsøkonomiske effekter af anvendelsen af telemedicinsk udstyr. Herudover analyseres også organisa-toriske og ledelsesmæssige aspekter som: Hvad sker der i de involverede institutioner, når der udvikles en ny sundhedsydelse, hvor patienten selv er med til at skabe måledata?

”Vi samler en enestående vifte af partnere i TeleCare Nord, vi når ud til flere patienter end nogensinde før, og vi ser på nogle helt nye organi-satoriske ting. Projektet har enormt potentiale, ikke mindst for patienter-ne, som forhåbentlig får større fri-hed, færre indlæggelser og større livskvalitet, men også for os forske-re, som får nogle helt nye, konkrete problemstillinger og udviklinger at arbejde med,” siger Janne Seemann.

Rektor Finn Kjærsdam og lektor Egon Moesby

klar til indvielsen af campus i København.

1 4



… 2 0 ’ E R N E

PÅ VEJ MOD STØRRE STRATEGISKE SAMARBEJDER

På vejen mod 2020’erne kommer AAU endnu tættere på virksomhe-der og organisationer, da en række strategiske samarbejdsaftaler med store virksomheder som Lego, Sie-

mens og B&O samt offentlige institutioner som Ran-

ders og Aalborg Kommune ind-

gås. Aftalerne formaliserer samarbe j -det på højt ledelsesni-veau mel-lem parter-ne og kan

o m h a n d l e alt fra studen-

terprojekter til større forsknings-

projekter. Leder af AAU Innovation, Niels Maarbjerg Olesen, fortæller:

”Vi har eksempelvis indgået en afta-le med Randers Kommune, som in-tegrerer samarbejde med AAU i en bred vifte af afdelinger. Det kan fx være Socialforvaltningen, der delta-

ger i forskningsprojekter om særlige handicapgrupper, det kan være an-sættelse af studentermedhjælpere forskellige steder i den kommunale organisation, det kan være et projekt om, hvordan man får AAU-studeren-de fra Randers til at flytte tilbage til kommunen igen efter endt studietid, eller det kan være studenterprojekter i Teknisk Forvaltning, på biblioteker, i sundhedssektoren osv.

Samtidig åbnes der også for sam-arbejde på tværs: Kan vi se, at man i Randers Kommune arbejder med nogle ting, som man også laver i Aal-borg Kommune, så kan vi medvirke til at lave nogle aktiviteter på tværs af både kommuner og virksomheder og på den måde understøtte erfarings-udveksling mellem alle vores sam-arbejdspartnere.”

INNOVATION SAT PÅ DEN INTERNATIONALE DAGSORDEN

Også på internationalt plan sættes der øget fokus på innovation på vej mod 2020’erne. Det understreges af EU’s nye rammeprogram for forsk-ning ”Horizon 2020” og af kommissi-onens regionale innovationsstrategi ”Smart Specialisations”, der skal støt-

te op om innovation og forsknings- og udviklingssamarbejde på tværs af na-tionale grænser. Der er målsætninger om at få flere små og mellemstore virksomheder med i samarbejderne og om at yde støtte til innovation og aktiviteter tæt på markedet, der kan understøtte økonomisk vækst. De tre hovedelementer i Horizon 2020 er ”Vi-denskab i topklasse”, ”Industrielt le-derskab” og ”Samfundsmæssige ud-fordringer”.

Niels Maarbjerg Olesen siger: ”Det er svært at gisne om, hvad fremti-den bringer, men ny videns betyd-ning for erhvervs- og samfundsud-viklingen kan ikke overdrives. Det nye EU-rammeprogram understre-ger vigtigheden af at forske tæt på virkeligheden og at bringe den nye viden, der dannes, i anvendelse ude i virksomhederne.

Forskning, erhvervsliv og offentlige organisationer skal trække i samme retning, så alles viden og kompeten-cer sættes i spil. AAU er i mine øjne rigtig godt rustet til at træde ind i samarbejder under det nye ramme-program og derved bidrage til at løse nutidens og fremtidens samfunds-mæssige udfordringer.”

1 5


S N A P S H O T S F R O M 4 0 Y E A R S O F I N N O V A T I O N A N D E X T E R N A L

C O L L A B O R A T I O N A T A A L B O R G U N I V E R S I T Y

60s AND 70s

Aalborg University opens in 1974 after massive public support. In 1976, rector Sven Caspersen takes over the reins; he is head of the university for the next 28 years. From the beginning, the uni-versity is an important collaborator for industry and organisations in North Denmark; including the construction of the North Sea Oceanarium, an im-portant tourist attraction and research facility in North Denmark.

80s

The university’s external collaboration and interaction increases and in-stitutionalises. One of the first spin-off companies, health tech company Ju-dex Datasystemer A/S, is founded in 1981, and in 1984 the ‘North Denmark Development Centre’ (Nordjyllands UdviklingsCenter) is founded; a centre aimed specifically at supporting col-laboration with companies. In 1989, the university plays a vital role in the establishment of the NOVI Research Park. It is also during the early 80s that the first study programmes al-lowing for internships in international companies are offered.

90s

North Denmark is at the very core of mobile technology development, and AAU is one of the major players, having a crucial role in the establishment of the ICT cluster now known as BrainsBusiness. An increased number of industry targeted net-works where researchers and in-dustry representatives can meet are founded, and in 1998, the quar- terly “North Jutland state-of-the-market survey” is initiated. Interna-tionally, AAU takes a major step in 1997 when the university becomes a member of ECIU – European Consor-tium of Innovative Universities.

00s

The university starts offering part-time Masters programmes for the employees of private and public companies. Collaboration is put even more in focus in the AAU Innovation unit, simultaneously with AAU play-ing an important role in picking up the pieces and rebuilding the ICT cluster after a number of the ma-jor telecom companies in the area are closed. The 00s also mark an

increased focus on the experi- ence economy internationally and in North Jutland, where the ApEx cen-tre grows to play an important role in that field.

10s

The university gains permission to offer a MA programme in Medicine. Healthcare is also in focus in Tele- Care Nord, one of the prominent in-novative collaboration projects of the period. Student based collaboration is developed and emphasised. AAU is strengthened when the universi-ty moves into new premises in the former Nokia buildings in Copenha-gen, opening for more students and closer collaboration with companies in the area.

TOWARDS THE 20s

Regionally, AAU is entering even clo-ser and larger strategic collabora- tions with for instance municipali- ties and major international compa-nies. Internationally, the major EU framework programme Horizon 2020 places innovation high on the international agenda.

1 6


D E S T U D E R E N D E E R V O R E S V I G T I G S T E R Å V A R E

Den problembaserede læringsform (PBL) har fra begyndelsen været AAU’s varemærke, og resultater-ne taler deres eget sprog: AAU er det universitet, hvor de studeren-de har kortest gennemførelsestid, kandidaterne er eftertragtede på arbejdsmarkedet, og uddannelses-niveauet i Nordjylland, hvor man-ge familier har en ikke-akademisk baggrund, er nu på højde med re-sten af landet.

I problembaseret læring, som AAU er kendt for, bruger de studerende ca. halvdelen af hvert semester på at skrive projekt, ofte i samarbejde med en virksomhed eller organisa-tion, der stiller en udfordring eller problemstilling op for de studeren-de. Denne samarbejdsform har vist sig at være enormt udbytterig for både studerende og eksterne sam-arbejdspartnere.

Rektor Finn Kjærsdam fortæller: ”Når vi taler samspil med omver-denen, er det vigtigste element de studerendes projektarbejde. Det skyldes to ting: For det første er det den mest omfattende samarbejds-form – vi har hele tiden samspil med 3-5000 virksomheder gennem

projektsamarbejde – og for det an-det er det den samarbejdsform, der når længst ud, fordi den ikke koster andet end den tid, nogle af virksom-hedens medarbejdere skal stå til rå-dighed med hen ad vejen.”

SÆTTER MARKANT AFTRYK

Det betyder, at selv små virksomhe-der, der ikke har erfaring med sam-arbejde med universitetet eller an-dre videninstitutioner, også tør tage springet ud i et samarbejdsprojekt – og ofte giver det den deltagende virksomhed eller organisation mod til efterfølgende at springe ud i an-dre samarbejdsformer.

”Undersøgelser har vist, at mel-lem en tredjedel og halvdelen af de projekter, der gennemføres i sam-arbejde med virksomheder, i en el-ler anden forstand ændrer noget i den virksomhed eller organisation, de studerende er ude i – i ledelsen, i produkter, i organisationens ar-bejdsgange eller andet – og det må siges at være den største succes-faktor, ikke blot for den enkelte stu-derende eller virksomhed, men for hele vores undervisningsform,” un-derstreger rektoren.

RELEVANT UNDERVISNING

Det tætte samspil med det omgiven-de samfund, kombineret med den forskningsbaserede undervisning betyder også, at undervisningen på Aalborg Universitet hele tiden er up-to-date. Finn Kjærsdam forklarer:

”Det betyder jo, at vi lø-bende får virkelighe-den til at sortere i de teorier og den viden, der er tilgænge-lig. Fungerer de metoder og værktøjer, de studerende får ud af undervisnin-gen, ikke i den sam-menhæng, de skal bruge den i, vil de dels udeblive fra under-visningen som synligt bevis på den manglende relevans, dels selv søge andre værktøjer og viden andetsteds – på internettet, biblioteket osv. Det sætter de studerende i stand til at skelne mellem relevant og irrelevant viden, og samtidig bliver vores un-dervisere nødt til at holde sig for øje, at hvis det, de går og underviser i, al-drig bliver spurgt til, så er de nødt til

F

inn K

jærs

dam

er

rekt

or p

å AAU fra

2004-2014.

1 7


at opsøge og undervise i ny, relevant viden i stedet. På den måde får de løbende indblik i de problemstillin-ger, erhvervslivet og andre oplever til hverdag, og kan således arbejde tæt på de problemstillinger i deres egen forskning.”

SER LYST PÅ FREMTIDEN

Adspurgt om AAU’s fremtid er Finn Kjærsdam ikke i tvivl om, at univer-sitetet vil bibeholde og videreudvikle sin rolle som markant uddannelses-institution og samarbejdspartner.

”Nu står vi 40 år efter indvielsen, og det er stadig den samme læringsfi-losofi, der er det bærende og bran-dene element for AAU. Det er jo et tydeligt bevis på, at det var den rig-tige ’teknologi’, man i sin tid fandt til at løse den problemstilling, man stod med – nu har vi jo både sam-me uddannelsesniveau og samme beskæftigelsesgrad her som i de andre regioner, hvor Nordjylland for 40 år siden var på vej ud på et side-spor. Samtidig kan vi se, at flere og flere studerende fra resten af landet søger til AAU, og det skyldes også i høj grad vores PBL-tilgang, der giver de studerende en større tryghed end de mere traditionelle læringsformer. Vi har haft rekordoptag hvert år si-den 2008 – og jeg må indrømme, at jeg har opgivet at forudsige, hvad det kan ende med,” afslutter rektoren.

THE STUDENTS ARE OUR MOST IMPORTANT RAW MATERIAL

Rector Finn Kjærsdam is in no doubt when asked what the most important element in the university’s interaction with the surrounding world is: the students and their collabora-tion projects.

The problem based learning model means that the majority of students collaborate with companies and organisations every semester. Consequently, the students constitute an important point of contact with companies and organisations, they help transfer knowledge and tools from the uni-versity to the companies, and they ensure that the teaching that goes on is always up-to-date as the students will not take part in lectures where only irrelevant information is given.

”Today, 40 years after the opening of the university, we are still employing the same learning model as we did then. That is the clearest proof that it was the right ’technology’ they chose then to solve the problem they had: Now, the level of education and the level of employment in North Denmark is the same as in the rest of the country, whereas we were behind back then. Furthermore, our student intake now is increasing every year, and I have given up trying to predict how far this may take us,” Finn Kjærsdam says.

1 8


F O R S K N I N G E N S K A L K U N N E B R U G E S I P R A K S I S !

Valget af den pro-blembaserede læ-ringsform som grundlaget for det nye nordjyske uni-versitet har ikke

kun haft stor betyd-ning for den uddannel-

se, kandidaterne fra AAU kommer ud med. Den har også

haft stor betydning for hele uni-versitetets forskningsprofil, hvad angår valget af forskningsområder og tilgangen til de forskningspro-jekter, der gennemføres.

Ole Thybo Thomsen, professor ved Institut for Mekanik og Produktion ved Aalborg Universitet, profes-sor ved University of Southampton, Faculty of Engineering and the En-vironment, og formand for Det Frie Forskningsråd i Teknologi og Pro-duktion, siger:

”Universitetets profil og selvforstå-else har fra start været baseret på, at vi var mønsterbrydere. Da univer-sitetet blev opbygget, valgte man en ny pædagogisk model og i virkelig-heden en ny forståelsesmodel, hvor forskning og undervisning foregår i en problemorienteret, og dermed

løsningsorienteret, kontekst. Det har givet os et særkende i forhold til an-dre universiteter og akademiske tra-ditioner, og det særkende har også karakteriseret vores tilgang til forsk-ningen i mange sammenhænge.”

Han fremhæver, at AAU især ud-mærker sig inden for discipliner, hvor innovation og nyttighed er i fo-kus og dermed anvendeligheden af forskningen på den korte bane.

”Dermed ikke sagt, at vi ikke har og fortsat skal have rigtig god grund-forskning, for det har vi bestemt, fx hele klyngen omkring sundheds-teknologi, der jo bygger på adskil-lige års grundforskning af høj klas-se. Men frem for at studere de store grundvidenskabelige spørgsmål, som bl.a. omfatter, hvordan og hvor-for vi er her, arbejder mange miljøer og forskningsgrupper ved AAU mere med de spørgsmål, der er relevante for vores menneskelige eksistens og hverdagsliv her og nu – løsninger i en kontekst, der hedder vores gene-ration og de kommende generatio-ners vilkår og fortsatte overlevelse. Disse spørgsmål omfatter i høj grad de såkaldte ”grand challenges” for menneskeheden, inklusive bæredyg-

tighed, klimaforandringerne, frem-tidens energiforsyning og meget mere, men konteksten er for mange af løsningsorienteret og teknologi- drevet karakter,” siger professoren.

SYNTESE MELLEM VIDEN OG PRAKTISK KONTEKST

Dette fokus på anvendelighed og ar-bejde med nutidige problemstillinger afspejles også i tilgangen til disse problemstillinger:

”En af de største styrker, vores for-skere og studerende har, er evnen til at skabe syntese mellem den viden, de har fra laboratoriet eller forelæs-ningslokalet, hvor man ser tingene i en meget ren og nogle gange for-simplet form, og så den praktiske kontekst, som denne viden skal brin-ges til anvendelse i. Dét, tror jeg, er et af de grundlæggende karakteristi-ka for AAU og vores måde at brande os på,” siger han.

FRA FRILANDSMUSEUM TIL DYNAMISK

OG INNOVATIV REGION

Han er ikke i tvivl om vigtigheden af, at Nordjylland for 40 år siden fik

Professor Ole Thybo Thomsen .

1 9


et universitet, der på den måde har fokus på at spille sammen med det omkringliggende samfund.

”Det er jo absolut en succeshistorie for universitetet og for Nordjylland som helhed, at vi nu 40 år efter uni-versitetets oprettelse kan se tilbage og se, at man ved den begivenhed fuldstændig har ændret udviklings-historien for en landsdel. Fra at være på vej til at blive et udsigtsløst frilandsmuseum, så at sige, var man fremsynet og kunne se, at et univer-sitet kunne være motoren i at drive og frem for alt udvikle et moderne samfund. Det har ført til etablerin-gen af adskillige arbejdspladser, til-trukket teknologivirksomheder, dan-net grundlag for serviceerhverv, der skal servicere alle de virksomheder og tilflyttede borgere, det har ført til øget kulturliv og meget andet,” siger Ole Thybo Thomsen og afslutter:

”Har en by og region et universitet, så har man en motor, der giver alting mulighed for at blomstre, og man har et drivhus, hvor folk kan tænke gode tanker og udvikle sig, og hvor vi kan uddanne dygtige unge menne-sker. Dét er en livsforudsætning for en bæredygtig region fremadrettet, og den fremsynethed, man lagde for dagen dengang, nyder alle vi nordjy-der godt af i dag.”

RESEARCH MUST BE APPLICABLE!

The choice of problem based learning as the basis of the young North Denmark university has had marked influence on the university’s research profile – both in terms of the chosen research areas and in terms of the overall approach to the research projects that are carried out. Ole Thybo Thomsen, professor at Aalborg University and University of Southampton and chairman of The Danish Council for Independent Research – Technology and Production Scien-ces, says:

”Rather than studying the major basic research questions, including how and why we are here, many environments and research groups at AAU work with questions relevant for our human existence and everyday lives here and now – solutions in the context of our generation’s and the coming generations’ conditions and continued survival. These ques-tions include the so called ”grand challenges” for humanity, including sustainability, climate changes, the energy supply of the future and much more, but the context is in many ca-ses of a solution oriented and technology driven nature. This has given us an important distinguishing feature compared to other universities and academic traditions.”

2 0


A F G Ø R E N D E B E T Y D N I N G F O R B Y O G R E G I O N

Aalborg Universitet har sat sit mar-kante præg på Aalborg og Nordjyl-lands udvikling igennem de seneste 40 år – det er hverken borgmester i Aalborg fra 1998-2013, Henning G. Jensen, eller regionsrådsfor-mand i Region Nordjylland siden 2007, Ulla Astman, i tvivl om: Uni-versitetet har spillet en markant rolle i Nordjyllands trans-formation fra traditio-nelt industrisamfund til vidensamfund præget af højtek-nologiske virksom-heder.

Henning G. Jensen, der selv spillede en meget aktiv rolle i det store folkelige arbejde for at få universitetet til Aalborg, ser tilba-ge på byen inden AUC’s dage:

”Aalborg var en produktionsby, der var præget af de store virksomheder som Aalborg Værft, Aalborg Portland og Thrige-Titan. Politisk var byen præget af stærke fagforeninger og boligforeninger, og så var der et bor-gerligt, konservativt borgerskab af de rige i Hasseris, der havde drevet forretning i byen i mange år.

Det var en by, hvor nogle få havde øje for, hvad universitetet ville kunne be-tyde, ikke blot for byen, men for hele Nordjylland – både i forhold til de mange studerende, der ville komme til at gå der, og for dem, der kunne blive beskæftiget med at bygge det og drive det efterfølgende,” siger den tidligere borgmester. Han gik i 1974

på Aalborg Seminarium, var for-mand for De Studerendes

Råd og stod i spidsen for demonstrationer i Kø-benhavn for at få uni-versitetet til Aalborg.

Nu, 40 år senere, er det tydeligt at se den

forskel, universitetets placering i landsdelen har

gjort.

Regionsrådsformand Ulla Astman siger: ”Det har haft umådelig stor betydning for Nordjylland, at vi har haft et universitet i baghaven – og ikke mindst, at det har været et sam-arbejdsorienteret universitet, som er meget rettet imod at skabe udvikling og vækst i erhvervslivet og det of-fentlige. Hvis ikke vi havde haft uni-versitetet og den grobund for viden, det danner, så var der en lang række

virksomheder, vi ikke ville have haft i regionen i dag, og vi ville ikke have haft mulighed for at skifte om fra ri-melig tung industri til de videnbase-rede erhverv, der tegner Nordjylland i dag.”

STOR AFSMITTENDE EFFEKT

Sideløbende med ændringen i sam-mensætningen af virksomheder i regionen har universitetet også haft stor afsmittende effekt på andre ele-menter af det nordjyske samfund, understreger Henning G. Jensen.

”Jeg skal ikke lægge skjul på, at Aal-borg Universitet og de andre uddan-nelsesinstitutioner i de seneste år har været vækstlokomotiv i Aalborgs forandring fra industri- og fremstil-lingsby til service-, kultur- og ud-dannelsesby, og at det i høj grad er det, der er medvirkende til, at vi kan skabe flere arbejdspladser, og at der er befolkningstilvækst,” siger han og fortsætter:

”Universitetets medarbejdere og studerende har fx dannet grundlag for et nyt, sprudlende kulturliv, lige fra Aalborg Kongres og Kultur Center over Skraaen og Studenterhuset til

Hen

ning

G. J

en

sen

2 1


1000fryd – enten ved direkte at være med til at starte stederne eller indi-rekte ved at danne et stort publikum for de arrangementer, der afholdes.”

HÅB FOR UDVIKLING I SAMME SPOR

Adspurgt om Nordjyllands og AAU’s fremtid er Ulla Astman ikke i tvivl om, at den tegner sig lyst.

”Jeg tror, at vi om 10 år står med et universitet, der er vokset sig endnu stærkere, end det er i dag, hvor vi har endnu mere samarbejde og for-bindelse med omverdenen – med UCN, med ungdomsuddannelser-ne og ikke mindst fortsat med er-hvervslivet og det offentlige. For-skerne på AAU har et rigtig godt blik for samarbejde med erhvervslivet, og de studerende lærer en enorm udadvendthed og evne til samarbej-de i projektarbejdet – det er ting, vi skal videreudvikle og dyrke, og kan vi det, så tegner det rigtig godt for

AAU og Nordjyllands fremtid,” afslutter

regionsrådsfor-manden.

PIVOTAL TO CITY AND REGIONAL DEVELOPMENT

Aalborg University has had enormous influence on the de-velopment of Aalborg and North Denmark during the last 40 years – on that both former Aalborg Mayor Henning G. Jensen and Chairman of the North Denmark Regional Council Ulla Astman agree. The university has been pivotal in the region’s transformation from traditional industrial society to knowled-ge society characterised by advanced technology companies.

”Having a university in our backyard, and not least having a collaboration oriented university working to facilitate de-velopment and growth in our industries has been of un-measurable importance,” says Ulla Astman, and Henning G. Jensen agrees:

”I will make no secret of the fact that Aalborg University and the other educational institutions in recent years have been a locomotive for growth in Aalborg’s transformation from indu-strial and production city to service, cultural and educational city – and that this contributes markedly to our being able to establish more jobs and to the increase in population,” he says.

The Regional Council Chairman has high hopes for the futu-re: ”I believe that in ten years we will see a university that has grown even stronger than it is today, and where we will see even more collaboration and interaction with the sur-rounding world – with University College NorthDenmark, with our youth educational programmes, and not least with industry and public institutions!”

Reg

ions

råds

form

and Ulla Astman

2 2


I N N O V A T I O N I F R E M T I D E N : D E N G L O B A L E V I R K E L I G H E D

Da Aalborg Universitetscenter slog dørene op for de første studerende i 1974, var det med et stort sam-fundsansvar – centeret skulle gen-gælde den store folkelige indsats, der havde ført til oprettelsen. Me-get har ændret sig siden da: AAU er i dag ikke blot et lille, regionalt universitet, men i stedet en spiller på et enormt internationalt videns-marked.

Valget af en ny, utraditionel lærings-form – den problembaserede læring – gjorde fra start samspil med om-verdenen til en integreret del af den undervisning og forskning, der fore-gik på Aalborg Universitetscenter – og netop dén kultur og den gensidige forståelse mellem universitetet og omverdenen er måske det allervig-tigste aktiv i universitetets kamp for at klare sig i den stigende internati-onale konkurrence.

Fakultetsdirektør for det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet og le-der af AAU Innovation, Niels Maar-bjerg Olesen, fortæller: ”Når vi taler innovation og fremkomst af ny viden og produkter nu om dage, er der jo sket en helt enorm udvikling på glo-balt plan. Vi ser en hidtil uset viden-

eksplosion over hele verden. Man siger, at mængden af viden, der ge-nereres, fordobles på to til tre år, og samtidig gør de nye logistiksy-stemer – fysiske og virtuelle – det enormt hurtigt at transportere den viden rundt, uagtet om der er tale om skrevne ord, fysiske produkter eller mennesker.”

Det betyder, at videnproducerende institutioner som AAU får en mere og mere central samfundsmæssig rolle som producent og formidler af viden, men også, at man er nødt til at være en attraktiv samarbejdspartner for at blive inviteret med indenfor på de steder, hvor tingene sker.

MÅLRETTET SAMARBEJDE

Men hvordan klarer man sig i sådan en verden, når man i globalt per-spektiv er et lille, regionalt univer-sitet?

”Størrelsen betyder ikke noget, hvis bare vi sørger for rent fagligt at være en interessant samarbejdspartner. For at være en stærk lokal og glo-bal innovationspartner skal vi være en stærk videninstitution og tilbyde viden af høj kvalitet.

S a m t i d i g skal vi ud over ”one size fits all” -tankegan-gen – vi skal målrette vo-res kommunika-tion, samspil og sam-arbejdsformer til den brede vifte af samarbejdspartnere, vi møder – fra den lille enkeltmandsvirksomhed til den store internationale virksomhed med egen R&D-afdeling, avancerede laboratorier og højtuddannede med-arbejdere,” siger innovationslede-ren og understreger, at netop AAU’s langvarige erfaring med mange for-skellige samarbejdspartnere dan-ner grundlaget for den brede vifte af samarbejdsformer, der tilbydes – og indsigt i, hvad den enkelte partner har brug for.

ØKOSYSTEM AF SAMARBEJDSPARTNERE

”Grundlæggende set handler det om at lave et økosystem for samarbej-de og innovation, hvor virksomheder, organisationer og vidensinstituti-oner er samarbejdspartnere frem for konkurrenter, og hvor man kan

Fakul

tets

dire

ktør

Nie

ls M

aarbjerg Olesen

2 3


udveksle viden og skabe den syner-gi, der skal til, for at innovation kan spire. Og en vigtig del af det er de studerende og den uddannelsespro-ces, der findes her på universitetet. Ja, jeg vil nærmest sige, at den stør-ste innovationskraft og forandrings-kraft, vi har i det danske samfund, ligger i de unge mennesker, der bl.a. uddannes her på AAU. Derfor arbej-der vi også løbende for at skabe end-nu bedre rammer og nye former for samarbejde mellem studerende og virksomheder og organisationer,” si-ger Niels Maarbjerg Olesen, der på ingen måde er bekymret for univer-sitetets fremtid.

”Jeg synes afgjort, at med vores nu-værende udvikling og solide øko-system for innovation er Aalborg Universitet rigtig godt gearet til at imødegå den videre globale udvik-ling – og derved fortsat være en vigtig og aktiv medspiller, både re-gionalt og globalt, i arbejdet med at skabe et velfungerende samfund omkring os. Aalborg Universitet er stedet, hvor studerende kan realise-re deres personlige potentialer, og det er vores håb, at vi også kan ses som et sted, hvor virksomheder og organisationer kan søge hjælp til at realisere deres innovationspotentia-ler fuldt ud!”

INNOVATION IN THE FUTURE: THE GLOBAL REALITY

Much has changed since the first students stepped through the doors of Aalborg University. Today, AAU is not just a small regional university but rather a player on an enor-mous international knowledge market.

Director of the Faculty of Engineering and Science, and AAU Innovation Niels Maarbjerg Olesen, says:”When talking about innovation and the development of new knowledge and products these days, we are seeing a pre-viously unknown knowledge explosion all over the world, and at the same time the new logistics systems – physical and virtual – make that knowledge travel incredibly fast, whether in the form of written words, physical products or people.”

This poses a number of challenges for universities, but the Faculty Director is in no doubt that Aalborg University is ready to face them:

”Size doesn’t matter as long as we make sure that we are an interesting collaborator academically. We need to offer high quality knowledge and we need to target our communica-tion, interaction and collaboration forms to the wide range of collaborators we encounter. I am in no doubt that with our solid ecosystem for collaboration and innovation, AAU is well equipped to meet the future global development – and thus will continue to be an important and active player both regionally, nationally and globally!”

Fakul

tets

dire

ktør

Nie

ls M

aarbjerg Olesen

aau innovation - jubilæumshæfte

Documents