DANMARK

Eksempler på lokalhistorisk forskningEn mere omfattende bibliografisk oversigt over lokalhistorisk litteratur er

et kæmpeprojekt, .som også ville sprænge rammerne for denne årbog. Vi

hari stedet valgt - for at vise bredden i det lokalhistoriske arbejde - at lade

en række forfattere beskrive, ganske kort, nogle af de seneste års projekterpå lokalt plan.

“

For Sønderjyllands vedkommende er der dog tale om en egentlig forsk-

ningsoversigt.Som en udmærket introduktion til den lokalhistoriske litteratur vil vi

henvise til Steen Busck: Om lokalhistorisk litteratur (i: Den Jyske Histori-

ker nr. 17, 1980, tema: lokalhistorie). For en mere systematisk litteratur-

søgning må benyttes de gængse bibliografiske hjælpemidler: bogfortegnel-ser, tidsskriftindex”er og historiske bibliografier. For Dansk Tidsskrift-

index' vedkommende er der udarbejdet et meget nyttigt stedregister,Torben Sørensen og Hans Michelsen: Stedregister til Dansk Tidsskriftindex

1915-1970. 1978.

Disse indgange kan suppleres med specialeoversigterne i Meddelelser

og Tidsskriftoversigten i Årbogen samt lignende oversigter itidsskrifterne

Fortid 0g Nutid og'Lokalhistorisk Journal.

Den omfattende Dansk Lokalbibliografi, som udgives amtsvis er hidtil

kun kommet for Roskilde Amt (1979), men langt fremme er også udgivelseaf bibliografierne fra Vestsjællands-, Frederiksborg-, Vejle-, Ribe- og FynsAmt. Endelig skal nævnes, at planerne for en helt ny udgave af Håndbogfordanske Lokalhistorikere nu er så fremskredne, at en udgivelse kan ventes i

løbet af 1-2 år.

Hvis man vil finde frem til lokalhistorisk litteratur fra en bestemt loka-

litet, vil det bedste sikkert være at kontakte det lokale bibliotek, museum,

arkiv eller den historiske forening. Til hjælp for dette arbejde findes Lokal-

historisk Vejviser 1978, Udg. af Dansk Historisk Fællesforening.

Mors

Må jeg begynde med at fortælle lidt om mig selv? (tag det som et udslag af

»egocentricitet« - den sygdom er der mange amatørskribenter som lider

af). Min oldefar var en af de allerførste molérarbejdere, - en gammel ned-

slidt mand som de sidste mange år han levede, til nød kunne klare et let job

på Skarrehage Molérværk, (han sad og strøede savsmuld på transportø-rens plader - dag ud og dag ind) til sin død.

Jeg ejer et eneste billede af ham ved transportøren. Lille, sammensun-

ken og ubetydelig sidder han og passer sit job ved det glidende bånd. Strør

187

savsmuld på plade efter plade - en plade, to plader, hundrede plader,ettusinde plader, en million plader. Dag efter dag, år efter år - det samme.

Da billedet blev taget, så han med store opspilede øjne direkte ind i

kameraet, (det at blive fotograferet var jo ikke nogen helt almindelig fore-

teelse i 1922) -

og øjnene er det eneste som fortæller noget hos denne sam-

mensunkne grå mandslingeskikkelse fra før århundredeskiftet - som jeghar hørt så meget om, men aldrig har kendt personligt.

Hans søn, min bedstefar, arbejdede ved molérværkerne på Nordmors,hele sit liv. Han blev 90 år gammel- og han blev aldrig træt af at fortælle

mig om: hvordan det var før i tiden.Min far blev molérarbejder fra sit 20. år til han blev invalideret ved en

arbejdsulykke for 13 år siden.Mit barndomshjem ligger ca. 500 m fra det nu nedlagte Ejerslev Mole'r-

værk. Dér havde vi Vores tumleplads som børn. Dér lærte jeg mange afde

188

gamle »molérbørster« at kende. De tog sig af en hel del af min opdragelse.En dag var det min tur. Første gang jeg blev molérarbejder, var jeg 18 år

gl. Jeg fik lov til at prøve hele turen. Dengang blev moléret stadigvæk

gravet ned med håndkraft. De våde sten blev skåret -

og taget fra, ved

strygemaskinen med håndkraft.

Efter at halvt år blev jeg træt af det, og rejste til Norge og Grønland, hvor

jeg opholdt mig i et par år, - kom hjem, begyndte som molérarbejder igen.2 år ved »Furmol-compagniet« iEjerslev, og siden 11 år på »Skarrehage

Mole'rværk«, hvor jeg de sidste 3 år var fagl. tillidsmand.

I 1971 blev jeg tilbudt jobbet som amtssekretær for AOF i Viborg amt,

slog til -

og knoklede mig igennem de næste 5 år som »bærer af det godebudskab« i det mørke Midtjylland. Så følte jeg mig så fysisk og psykisknedbrudt, at jeg fandt: at nu var det tid at holde op. Jeg havde og har stadig-væk det allerbedste forhold til organisationen. 1976 var et godt år at bevil-

ge sig selv et »sabbatsår« i, - det var 25 år siden, jeg begyndte min »kar-

riere« inden for arbejderbevægelsen på Nordmors (best. medl. i den lokale

DSU afd.)I AOF havde jeg hørt om »kulturuger« i Norge, Sverige og Finland.

»Skogsarbeiderdagene i Jyväskyla«, »Bergmannsdage i Sverige« og

»Husmandsdage i Norge« osv. osv

Selv var jeg med til at starte kulturuger på arbejdspladser op i Viborg \

amt, i 1974 og 1975. (Grundfos i Bjerringbro, Metallic iSkive og Slagterieti Thisted.) Noget havde været godt, - andet havde været mindre godt.

Jeg ville gerne prøve på at lave noget som var bedre - på en eller anden

måde. Jeg skrev til AOF”s dav. kultursekretær Erik Stubtoft, og ridsede etprogram for »Molérarbejderdage 1977« op for ham. Programmet gik påfølgende:1. En forudgående indsamling af gamle fotografier fra Molérværkerne.

Forbillede: Arbejderen i fotografiet.' '

2. Udgivelse af en bog: »Molér og arbejdere« hvori de bedste af de ind4 samlede fotografier skulle indgå (jeg påtog mig at skrive teksten).

3. Indsaming af digte, skrevet af gamle molérarbejdere. (Vi har haft to-tre

stykker som var gode og meget produktive).4. Udstilling i kantinen på Skarrehage, af indsamlede fotografier, digte,

medarbejdernes hobbyarbejder, AOF,S maleriudstilling: USICUR,AOF, SID og LO”s plancheudstillinger o.m.a.

5. En genoplivelse af »SkarrehageRevyen« (lokale tekstforfattere, lokale

aktører). S. Revyen havde været en tilbagevendende begivenhed i

Sejerslev på Nordmors, indtil sammenlægningen af de små lokale fag-foreninger og kommunesammenlægningen i 1970.

AOFS svar var meget kontant: »Kan I gennemføre dette program, så kan

vi yde kr. 7.000,- i tilskud.«-

Så gik turen til den lokale AOF afdeling, - som naturligvis var interes-

seret i at stå som medarrangør.Næste skridt på vejen var forhandlinger med bestyrelsen for »Skarre-

189

hage arbejdernes klub«, som nok var interesserede - og måske også lidt

forundrede over, at AOF ville kanalisere så mange penge til Deres virk-

somhed. Man vred og vendte sig lidt (molérarbejdere er besindige og jord-nære folk) - man vred sig nok en gang: Jovist, ideen var ikke tosset, man

ville på sin vis gerne være med, - men -' kunne man ikke godt la” vær, at

kalde arrangementet for en kulturuge? Da jeg hårdnakket påstod: at detkunne man ikke -' hvis man ville have fingre i de rare penge. Nå ja! Såslugte man »Kamelen« -

og det skal siges til klubbens ros, at man siden -

helhjertet gik ind for arrangementets heldige gennemførelse.Der blev nedsat forskellige arbejdsgrupper til at klare alt det praktiske,

indsamlinger, kontakt til skoler, (der blev udskrevet stilekonkurrencer) til

lokale fagforeninger, pressen etc. etc. Tekstforfatterne fik travlt og amatø-rerne gik i gang med at indstudere deres roller. Det blev en meget hektisktid - der var mindre end to måneder til at klare det hele i.

Det mest bemærkelsesværdige ved arr. var nok, - at der var planlagtén uge

-

og at optimismen i løbet af ganske få dage steg til sådanne høj-der, at Skarrehage arbejdernes klub vovede det dristige skridt »at fort-

sætte en uge mere«. Mig bekendt er det den eneste gang, det er sket i Dan-

mark, - det var et vovestykke. At den sidste uge gik så godt som den gjorde,må tilskrives molérarbejdernes begejstring og entusiasme - samt en ganskefantastisk hjælp til gennemførelse af vores »lyn-aktioner« fra SID (lokaltog på distriktsplan)fra FO, og ikke mindst fra AOF. AOF”s Landsforbund

bevilgede således prompte, kr. 3.000,- ekstra, til gennemførelse af den

sidste uge.

Bogen: »Molér og arbejdere« var et aktiv i forbindelse med kultur-

ugerne. Den var blevet skrevet i lyntempo (hvad der uheldigvis prægedeførsteudgaven lidt for meget) (efter min mening). - Men den fik en fan-

tastisk pæn modtagelse fra alle sider. Jeg var arbejdsløs på det tidspunkt,bogen blev skrevet - og ville have rene linier over for AF. Jeg betingedemig kr. 35,- i timen for at skrive bogen (det samme som timelønnen var påSkarrehage - på dette tidspunkt). Jeg modtog løn for 40 timer. Fotogra-fen, Kirsten Klein, gik med på den samme idé - hun fik også kr. 35,-itimenfor sit arbejde. :

Bogen har været benyttet på en del af øens skoler (hvor mange vides

ikke med bestemthed, - men jeg har siden været ude på flere skoler - påMors i Thy og Salling, for at snakke om molér og arbejdere, den indu-

strielle udvikling på Mors m. rn.)Siden 1975 har jeg flere gange opfordret den lokale arbejderbevægelse

til at systematisere indsamlingen af gamle forhandlingsprotokoller, breve,fotos o.a., som fortæller om arbejderbevægelsens »barndom« her på øen.- Man har sagt »nå og ja« -

og derved er det blevet - desværre.

Ellers tror jeg nok, man kan sige: at »Molérarbejderdage 1977« var medtil at »ruske op« i molérarbejderne på Nordmors.

De fandt ud af, at det godt kunne lade sig gøre at arrangere noget- heltude i den 27. kartoffelrække (det havde man vistnok mistet troen på - efter

190

kommune og fagforeningssammenlægninger1970). »SkarrehageRevyen«har siden da været en årligt tilbagevendende begivenhed - ikke bare i

Sejerslev, - men i flere små foreninger rundt omkring på øen. Jeg tror også,at historien blev meget levende for mangen molérarbejder, i løbet af de 14

dage i 1977. Mange blev (måske for første gang) klar over den megetvæsentlige rolle deres familie havde spillet i forbindelse med den indu-

strielle udvikling på Nordmors, -i kampen for bedre løn og arbejdsvilkår -

og en menneskeværdig tilværelse. .

I forbindelse med Sallingsundbroens indvielse, sommeren 1978 blev der

arrangeret et historisk optog gennem Nykøbing M.

Det var naturligt, at molérarbejderne deltog. Først i (vores del af) op-

toget gik mænd i dragter fra århundredeskiftet - med hakke skovl og grebpå nakken, dernæst kom man med DAF. Skarrehage afds.-fane fra 1917 -

og sidst kom der gaffeltruck og lastbiler.

Men jeg tror nok, at de der var »bevæbnet« med hakke, skovl og greb,var de stolteste.

»Molér og arbejdere« er netop genoptrykt i400 eks. Der er tale om en

lidt revideret og ajourført udgave.Henning E. Pedersen

Henning E. Pedersen: Molér og arbejdere. Nordmors 1910-1980. 2. oplag 1980 (revideretudgave). Udgivet af Skarrehage arbejdernes klub og AOF-Arbejdernes Oplysningsforbund.GN-tryk Nykøbing Mors. 1. udg. 1977.

Kan købes ved Skarrehage arbejdernes klub v⁄ Bent Sør Mikkelsen, Kongevejen 47, Sejer-slev, 7900 Nykøbing Mors for 40 kr.

KoldingSiden jeg for nogle år siden kom til at bo ved Kolding og regelmæssigt læsteden lokale avis og indimellem også lokalhistoriske værker, er det blevet

mere og mere klart for mig, hvor anonym en tilværelse de nederste lag i

befolkningen lever. Dem hører vi ikke om, skønt de varetager den mate-

rielle del af vores livsgrundlag, som er det vi mindst kan undvære. Jeg kom

derfor til at føle et stærkt behov for at være med til at drage deres dagligeeksistens frem i lyset. Og da de jo som regel er beskedne om sig selv og ikke

hører til dem, der skriver deres tanker og oplevelser ned, så var der kun én

vej til at skaffe sig viden om deres liv, nemlig at interviewe dem.\ I 1978 interviewede jeg to gamle polske roearbejdere, et ægtepar nær de

80, som kom hertil i 1914 og blev hængende her. Resultatet findes i K01-

dingbogen 1978 under overskriften: Fra polsk roearbejder til dansk folkepen-siom'st. Jørgen Fastrup. I fremstillingsformen lagde jeg vægt på, at deres

mundtlige beretning blev tyngdepunktet, mens mine kommentarer skulle

give en historisk baggrund, dels om Polens situation i begyndelsen af år-

hundredet, dels om sukkerproduktionen her i Danmark. Men jeg ønskede

også at bruge kommentarerne til at påvise, hvor store merværdier til fa-

l9l

› brik, aktionærer o.s.v. de med deres daglige hårde slid og meget nøjsommetilværelse var med til at producere.

'

I foråret 1979 havde jeg orlov og begyndte så på en større opgave, nemligat give en fremstilling af arbejderklassens liv i Kolding i den første fjerde-del af dette århundrede. Jeg interviewede 14 gamle arbejdere i alderen fra70 til 85 og samlede i øvrigt alt det kildemateriale sammen, jeg kunne findei gamle aviser, fagforeningsprotokoller, statiske publikationer og arkiv-materiale hos Kolding kommune. Og der er meget.

I fremstillingen stræbte jeg efter en spænding mellem deres individuelle,subjektive beretning og min generelle og forhåbentlig nogenlunde objek-tive beskrivelse af arbejderklassens levevilkår og arbejdsvilkår. Disse

ønskede jeg så sat i en sammenhæng med kommunalpolitikken og -

'mere perifert - landspolitikken. Foreløbig er det blevet til en fremstillingpå små 100 A-4 sider. Der går især to linjer igennem den: for det første en

linje fra arbejderfamiliens private liv og arbejdsliv og ud til de rammer for

,dens liv, som sættes af især den kommunale politik og økonomiske

konjunkturer. For det andet går der en linje fra beskrivelsen af arbejder-familiens liv under »normale« omstændigheder frem mod de »unormale «:

sygdom, arbejdsløshed o.s.v., hvor eksistensgrundlaget er truet og familienmåske til sidst må ty til fattigvæsenet.

'

Fremstillingen er ikke færdig, men et uddrag af den er trykt i Kolding-bogen 1979 under overskriften Børnearbejde og skolegang.

Jørgen F astrup

EsbjergI Nationalmussets store registrering af landets ældre industribygninger (etled i projektet »Industrialismens bygninger og boliger«) deltog en langrække af landets museer med deres arbejdskraft og lokalkendskab.Således også Esbjerg Museum i årene 1976-78.

Museet fik udleveret skemaer på ca. 80 virksomheder, der havde eksi-

*steret i 1935. Men i samarbejde med Byhistorisk Arkiv, Esbjerg, kunne vi

lave en supplerende liste over næsten 100 virksomheder, der ikke var med i

industritællingen 1935, enten fordi de havde under 5 ansatte eller fordi de

ikke anvendte egentlige maskiner. Af disse udtoges de vigtigste, f. eks.

smør- og æggepakkerier, til registrering. v

Registreringenforegik ved, at de bevarede bygninger blev besøgt, foto-

graferet og beskrevet. I flere endnu eksisterende virksomheder fik museet

mulighed for at hjemtage produkter, redskaber, maskiner og arkivalier, og

ligeledes fik vi kontakt til ældre eller tidligere medarbejdere. Yderligereoplysninger om virksomhederne kunne hentes i det lokale byggesagsarkivog på arbejdstilsynet, ligesom materiale senere er indhentet fra Dansk Ta:rifforening i København.

›

Registreringen gav et godt helhedsbillede af Esbjergs specielle indus-trielle profil før 1940, hvor eksport, fiskeri og øvrige havnefunktioner

192

t prægede langt størstedelen af industrien, både de små håndværksprægedevirksomheder og de store industrier, der ofte var led i en koncern.

Men det syntes os indlysende, at en' undersøgelse af en bys industrielle

miljø ikke kan nøjes med bygnings- og produktionshistorie og med opteg-nelser om virksomhederne set fra driftslederen eller direktørens syns-

vinkel.

Ud fra det etnologiske hovedformål, nærmere at få belyst forholdet mel-

lem mennesket og teknologi og arbejdsprooesser og de deraf afledte virk-

ninger i arbejdsorganisation, bevidsthed og liv uden for fabrikken, opsøgtevi ad forskellige kanaler en række tidligere arbejdere i nogle udvalgte virk-

'

somheder og optog grundige interviews. Dette skete ud fra en lokal spør-

geliste, som også sendtes til enkelte personer til egen besvarelse.

Spørgelisten omhandler ansættelse, »karriere«i industrien, beskrivelse

af arbejdspladsen, maskinerne og redskaberne, beskrivelse af arbejdet og

typiske arbejdsgange, grupper af ansatte, lønninger, samvær uden for ar-

bejdstiden, arbejdsdag og arbejdsår, arbejdsløshed og fagforeninger,fritid, bolig og familie.

Spørgelistens bredde afspejler det forhold, at en bys industrielle miljøkun kan forstås i sin helhed, hvis boligforhold, fritid og fællesliv medtages i

billedet. I denne forbindelse er det heldigt, at Esbjerg Byhistoriske Arkiv

har indsamlet et ret stort materiale om fagforeninger, fabriksklubber, af-

holdsforeninger, m.fl. ligesom museet selv gennem bl. a. byggesagernehar prøvet at belyse de for byen så karakteristiske arbejderbyggefore-ninger.

Hele materialet er ordnet i museets arkivsystem, men især interviewene

er pga. de mange fortrolige oplysninger ikke offentligt tilgængelige.Undersøgelserne er under bearbejdning, og museet påregner en publika-tion om Esbjergs industrihistorie og industrielle miljø i 1981.

Peter Dragsbo

I »Meddelelser« 1974, nr. 3, redegjorde Verner Bruhn for den indsamlingaf fagbevægelsens arkiver, deri i 1972/73 blev gennemført af EsbjergByhistoriske Arkiv;

Indsamlingen var på det tidspunkt så godt som fuldstændig.Siden da har

dog enkelte fagforeninger afleveret supplerende materiale til arkivet, og

arkivet har fortsat kontakt med enkelte foreninger, der endnu ikke ønsker

at aflevere. _

Udover fagforeningsarkiver indsamler arkivet fortsat arkivalier fra en

række foreninger med større eller mindre tilknytning til arbejdermiljø: vi

har de fleste afholdsforeninger, indtil videre kun et par af byens mange

byggeforeninger (gasværksarbejdernes og postbudenes), en enkelt bolig-

forening (Arbejdernes), samt politiske foreninger (siden 1974 er Det radi-

kale Venstre kommet til).Der er indtil videre ikke gennemført systematiske interviews med fag-

foreningsfolk, idet vi i interviewarbejdet har lagt knap så megen vægt på de

193

formelle institutioner, som på den »menige« tilværelse i almindelighed.Arkivet har siden 1974 i videst muligt omfang indsamlet erindringsstof i

almindelighed, herunder selvfølgelig også fra mennesker med mere ellermindre fast tilknytning til arbejdermiljøer. Som bekendt er der i ikke-

boglige miljøer kun få, der har mod på eller lyst til selv at skrive om deresliv - dette gælder ikke mindst blandt vestjyder, der i det hele taget ikke

ynder det skrevne ord. De forholdsvis få, som det er lykkedes at få i gang,har vi til gengæld søgt at stimulere til at skrive så bredt som muligt, og vihar herigennem fået nogle meget fyldige skildringer, dels af specielt havne-

arbejderforhold, dels af arbejdsmandsvilkår i almindelighed, skildringersom ikke kun omfatter arbejdsforholod, men alle sider af tilværelsen, set iden sammenhæng, som fortællerne selv oplever tingene i. Disse erin-

dringer er i et vist omfang suppleret med erindringer indsamlet ved hjælpaf interviews.

I denne forbindelse bør nok også nævnes, at vi har forsøgt at iværksætte

en indsamling af dagbøger omkring tilværelsen som arbejdsløs. Vi kontak-tede i første omgang nogle enkelte fagforeninger, som indvilgede i at

opfordre deres medlemmer til at føre dagbog (efter en kortfattet vejled-ning, og anonymt) igennem en eventuel arbejdsløshedsperiode. (Et eksem-plar af vejledningen vedlægges). Forsøget har imidlertid ikke givet resul-

tat, formodentlig bl. a. fordi emnet er ret ømtåleligt, og er derfor foreløbigopgivet. De pågældende fagforeninger var i øvrigt meget positive over forideen og er ligesom det meste af den øvrige fagbevægelse generelt positiveover for arkivet, selv om kontakterne ikke længere er så intense som i ind-

samlingsfasen.Endelig kan nævnes, at der i forbindelse med en indsamlingskampagne

om skoleerindrin ger i 1974-75 indkom en mindre samling beretninger, som

også omfatter andet end skolelivet./

I det mere intensive interviewarbejde, der er gennemført, har EsbjergMuseum som nævnt i museets redegørelse interviewet om arbejdslivet ud

fra en række virksomheder, mens arkivet dels optegner om boligforhold,dels om arbejdsforholdene omkring butikshandelen, det vil især sige den

specialiserede detailhandel, der jo som en af de mange følger af industriali-

seringen er et nyt element i byens funktioner. Til det sidste emne er der

udarbejdet en kortfattet spørgeliste, som også kan besvares af meddelerne. selv. Om boligforhold kan man derimod næsten' kun benytte den megettidskrævende metode med egentlige interviews for at sikre sig tilstrække-

ligt fuldstændige oplysninger.'

Det indsamlede materiale om fagbevægelsen mm. er udnyttet af Erik

Christensen i bogen »Havnearbejderstrejkeni Esbjerg 1893« (SFAH) og afen gruppe historiestuderende i Århus, som er ved at lægge sidste hånd på et

'

speciale om organiseringen af fagbevægelse og partiforeninger i Esbjerg(organisationsmetoder, foreningsaktiviteter m.m.). Udover forskningomkring arbejderbevægelsen kan nævnes, at en historiestuderende iÅrhus arbejder med etableringen af brugsforeningerne i Ribe amt og dertil

194

har lånt en del brugsforeningSarkivalier, samt at en gruppe dansk/historie-studerende på RUC arbejder med et engroshandelshus i Esbjerg (Faarup& Sønderby) som led i en socialhistorisk analyse af Knud Sønderbys forfat-

terskab.

Erindringsstoffet er indtil nu ikke udnyttet systematisk. Materialet er

næppe heller tilstrækkeligt dækkende endnu. Hertil kommer, at nogle af

meddelerne har bedt om, at deres erindringer først må blive offentligt til-

gængelige efter nogle år. Arkivet imødekommer naturligvis altid disse

ønsker om diskretion, og må naturligt overholde dem ret nøje.Arkivet benyttes i ret høj grad af de mange undervisningsinstitutioner i

Esbjerg - d.v.s. på alle niveauer: folkeskole, HF, gymnasier, seminarier og

Teknisk Skole. Der ydes i ret vidt omfang vejledning til elever, der henven-

der sig til arkivet om materiale til opgaver. I perioden oktober 1979 til

august 1980 har arkivet f. eks. haft 33 henvendelser af denne art, fra enkel-

te elever eller mindre grupper.Herudover har arkivet udarbejdet 3 små klasseudstillinger (medfølgende temaer: Barn i Esbjerg, At færdes på gaden, At gå i butikker, alle

tre om perioden ca. 1900). Hertil hører et sæt undervisningsmateriale. I

øjeblikket arbejdes der med et sæt undervisningsmateriale om bolig-forhold og familieøkonomi (belyst ved et eksempel fra en bestemt familie),materialet har i udkast været benyttet i forskellige undervisningssituatio-ner.

Dorte Haahr Carlsen

SønderjyllandDen sønderjyske arbejderbevægelse er i sin oprindelse en del af den tyskearbejderbevægelse, fordi Sønderjylland efter krigen 1864 fra 1867 blev ind-

\

lemmet i Preussen. Derfor er det rimeligt at behandle denne landsdel i en

oversigt for sig. Oversigten koncentrerer sig om den del af landsdelen, deri

1920 kom til Danmark i det følgende betegnet som Nordslesvig. Oversig-ten omtaler kun den væsentligste litteratur: den, der stadig er af værdi for

forskningen, og den, der fremlægger nyt materiale. En række småbidrag

og generelle oversigter over landsdelens historie er udeladt.

I sammenligning med andre regioner i Danmark er der skrevet relativt

meget om nordslesvigsk arbejderbevægelse.Det skyldes dels den stærke

lokalhistoriske interesse i landsdelen, dels den specielle beskæftigelse med

den nationalpolitiske udvikling, for det har været væsentligt for stillingen i

det nationalpolitiske styrkeforhold, hvordan den brede befolkning orien-

terede sig nationalt både før og efter genforeningen. Arbejderbevægelsensudvikling og orientering i den nationale kamp har med andre ord været

noget væsentligt i landsdelens historie. Det nationalpolitiske aspekt er så-

ledes hidtil blevet fremtrædende i forskningsinteressen.Allerede 1938 udkom en oversigtsfremstilling over arbejderbevægelsens

195

udvikling, for øvrigt den hidtil eneste. Den havde titlen fra Udmark til For-

post og var skrevet af den socialdemokratiske redaktør Frede Nielsen.lDen skilderede udviklingen fra 1870'erne til 1938 og byggede b1.a. påmundtlige beretninger, forskellige private samlinger og forfatterens egne

oplevelser. Af værdi i dag er især skildringen af 1930'erne med arbejder-bevægelsensreaktioner på den fremvoksende nazisme.

Først langt senere begyndte den egentlige videnskabelige udforskning.Interessen har i høj grad været koncentreret om tiden før 1920. En tyskundersøgelse af arbejderbevægelsens begyndelse i Slesvig-Holsten frem til1878 er i dag af ringe interesse, hvad angår det nordslesvigske område.2 Det

egentlige forskningsgennembrud kom her med en række arbejder af Gerd

Callesen, først og fremmest med hans dissertation fra Kiels universitet1970.3 Den viser, at der også under fremmedherredømmet var sociale

spændinger i landsdelen ved siden af de nationale, som historikerne hidtilhavde koncentreret sig om. Men Gerd Callesens hovedformål er at under-

søge internationalismen især 1912-24 i det danske og det tyske social-

demokrati, herunder lokalforeningerne iNordslesvig. Han dokumentererdet danske partis støtte til og samarbejde med det tyske socialdemokrati,og han ser det tyske partis kritiske holdning til anneksionen af Nordslesvigog til tvangspolitikken mod den dansksindede befolkning som et udtryk foren praktiseret internationalisme, et synspunkt, der har meget for sig fortiden før 1890. Helt frem til 1924 finder han imidlertid internationalistiskeelementer i både det danske og det tyske partis grænsepolitik, omend hanerkender internationalismens aftagende betydning.

Problemet er, om Gerd Callesen overdriver de ideelle, ideologiske fak-

torer som drivkraft for socialdemokratiernes politik i det Slesvigskespørgsmål. Kritikken har i høj grad beskæftiget sig med denne side af hans

fremstilling. Indtrykket er, at han isolerer partiernes politik i Slesvig-spørgsmålet for stærkt fra deres almindelige ideologiske udvikling og fra

den bredere baggrund, der tegnes af den almindelige politiske situation ogden stadig mere omfattende interaktion mellem socialdemokratierne ogde borgerlige partier i begge lande. At internationalismen efter århundred-

skiftet har været en væsentlig drivkraft for de to partier i det Slesvigskespørgsmål, har Gerd Callesen således ikke vundet større tilslutning til.4

Snarere tegner hans fremstilling skarpere, end han vil konkludere, billedet

af to socialdemokratier, der i hvert fald for begges vedkommende efter

1914 benytter de internationale forbindelser som redskab for en politik,der varetager nationale interesser, omend ikke i den ekstreme form, som

nogle af de borgerlige kredse stod for. Uanset de de'lte meninger, der kan

herske om Gerd Callesens hovedtese, har han fremlagt et væsentligtmate-

riale, der er hentet fra et omfattende utrykt og trykt materiale fra bådedansk og tysk side. En del af hans bog, der spænder vidt og i tid heltfra 1870'erne, er en egentlig lokalhistorisk undersøgelse, der skildrerhovedtrækkene i den nordslesvigske arbejderbevægelses organisatoriskeog politiske udvikling samt dens rivalisering og samarbejde med den

196

dansk-nationale bevægelse. Den repræsenterer det første grundige forsøgpå at trænge ind i lokalforeningernes historie.

. Senere har Gerd Callesen også uddybet sin bog med en mere udførlig

undersøgelse af pionerårene i 1870,erne.5 Den lokalhistoriske side af hans

arbejder begrænser sig til området nord for Skelbækken, dvs. det nuvæ-

rende Nordslesvig. Derfor får den flensborgske arbejderbevægelse ikke

den plads, der tilkommer den, idet områdets stærkeste arbejderbevægelsefandtes dér, og agitationen i Nordslesvig helt frem til 1920 i høj grad organi-seredes derfra. Både Åbenrå og Tønder var dele af større rigsdagsvalg-kredse, der strakte sig langt ned i Sydslesvig, og de lokale partiforeningersamarbejdede derfor med sydligere partiforeninger i valgkredsorganisa-tioner. Derfor bør lokale undersøgelser før 1920 ikke geografisk afgrænsesså strengt til den nuværende statsgrænse.6

Gerd Callesens grundlæggende arbejder er blevet uddybet på forskelligvis af andre. Samarbejdet mellem det danske og det tyske socialdemokrati

omkring Slesvigspørgsmålet og agitationen i Nordslesvig i 1870'erne er be-

handlet af Søren Federspiel.7 Dorrit Andersen har beskæftiget sig med for-

holdet mellem det lokale socialdemokrati og den danske nationale be-

vægelse 1890-1914, især den interne diskussion på begge sider om det ind-

, byrdes forhold.8 Samme forfatter har også skrevet om afstemningstiden i

en afhandling om arbejder- og soldaterrådene i Nordslesvig9 og udgivet en

brevveksling mellem en haderslevsocialdemokrat og ledelsen af det

danske socialdemokrati 1919, der viser en dansksindet socialdemokrats

dilemma over for det Slesvig-holstenske SPD”s ønske om, at de nord-

Slesvigske arbejdere skulle stemme for forbliven ved Tyskland ved den

kommende folkeafstemning.lo Jørgen Slettebo har skrevet om udslageneaf de sociale spændinger i Nordslesvig lige før genforeningen i en artikel

om en landsdelsomfattenmde strejkebevægelses forløb i Sønderborg."Det fremgår således, at forskningen i tiden før 1920 overvejende har

koncentreret sig om arbejderbevægelsens politiske og organisatoriske for-

hold i Nordslesvig. Tilbage står udforskningen af betingelserne for

arbejderbevægelsens virke: de sociale, økonomiske og befolknings-mæssige forhold. Anvendelige forarbejder mangler i vid udstrækning,hvilket til dels skyldes de svære kildeproblemer. Henrik F angels nye

Haderslevhistorie, der ventes færdig om få år, skulle råde bod heråpå for

Haderslevs vedkommende. .

Den forskningsmæssigeinteresse for tiden efter 1920 har været be-

skeden. Gerd Callesens og Frede Nielsens tidligere omtalte bøger er fort-

sat de væsentligste her. Noget materiale kan også findes i mindebogen for

folketingsmand I. P. Nielsen, organisatoren af partiarbejdet efter gen-

foreningen.12 En undersøgelse fra' 1971 om tiden 1920-29 kan ikke siges at

føje meget til det kendte billede og udtømmer ikke kildematerialets mulig-heder)3 En oplagt opgave er det stadig at undersøge den nordslesvigskearbejderbevægelses integrering i dansk arbejderbevægelse efter 1920, stil-

lingen til de svære sociale problemer og reaktionen på den nazistiske trus-

197

sel, der førte til et tæt samarbejde mellem arbejderbevægelsen og borger-lige, danske kredse. Også tiden under og efter besættelsen, der ligeledeshavde sit særprægede forløb i denne landsdel, bør tages op.

Til slut skal det omtales, at studiet af sønderjysk arbejderbevægelsefor-bløffende lidt kan støtte sig til jubilæumsskrifter og erindringer. Jubi-læumsskrifterne er ganske få, små og af begrænset værdi.” Kun ret få væ-

sentlige erindringer findes. Den svenske socialdemokrat August Palm harskrevet ganske kort om sin tid i Haderslev 1873-77, hvor han var den leden-de i partiarbejdet.” Åbenråsocialdemokraten Wilhelm Ewald har skrevet

to, overvejende erindringsbaserede og ganske selvforherligende, pjecerom partiarbejdet m. v. i Åbenrå før 1920,16og en ledende haderslevsocial-demokrat, Ferdinand Zimmermann, har i Sønderjyden 1938-57 skrevet en

række artikler om forholdene i Haderslev. Fra de senere år skal nævnes, at

den alsiske socialdemokrat, folketingsmand Jens Bladt (f. 1900), har skil-

dret sin opvækst, sin tilværelse som arbejdsmand og sit virke i fagbevæ-gelse, socialdemokrati og folketing i to bøger, hvoraf den første er den

væsentligste.17Endelig skal fremhæves Peter Møllers ungdomserindringerom oplevelser i arbejdsløshedsårene i mellemkrigstiden, f. eks. om socialeforhold og det socialdemokratiske ungdomsarbejde.18

En vigtig opgave må det på denne baggrund være at få indsamlet flere ar-

bejdererindringer, også fra folk, der har haft en fremtrædende stilling i

arbejderbevægelsen. Ikke en eneste af disse har, så vidt vides, endnu afle-veret et privatarkiv til en offentlig samling, heller ikke den vigtigste 1. P.

Nielsen, der som så mange andre brugte papirkurven som »arkiv«. SigfredJespersen har reddet en del traditionsstof vedrørende flygtningehjælpen i

1930'erne; men dermed er det stort set slut.19

Konkluderende kan man sige, at meget stadig står tilbage, når det drejersig om udforskningen af sønderjysk arbejderbevægelse, trods en produkti-vitet, der er større end i mange andre danske landsdele. Det gælder de øko-nomiske og socialhistoriske perspektiver, og det gælder under alle aspek-ter tiden fra 1920 til i dag.

Noter

l. Frede Nielsen: Fra Udmark til Forpost. Den sønderjydske Arbejderbevægelses Historie.

1938.

2. Heinz-Volkmar Regling: Die Anfänge des Sozialismus in Schleswig-Holstein. Quellenund Forschungen zur Geschichte Schleswig-Holsteins. Bd. 48. Neumünster 1965.

3. Gerd Callesen: Die Schleswig-Frage in den Beziehungen zwischen dänischer und deut-

scher Sozialdemokratie von 1912 bis 1924. Ein Beitrag zum sozialdemokratischen Inter-

nationalismus. Schriften der Heimatkundlichen Arbeitsgemeinschaft für NordschleswigHeft 21. Apenrade 1970. I en dansk kildepublikation er nogle hovedproblemer fremstil-

let, nemlig i Socialdemokratiet og internationalismen.

Kilder til belysning af det danske socialdemokratis syn på det Slesvigske spørgsmål 1906-24. 1973. Før 1970 har Gerd Callesen offentliggjort flere delstudier, hvoraf den vigtigsteer Sozialdemokratie und nationale Frage in Nordschleswig um die Jahrhundertwende.Archiv für Sozialgcschichte IX, 1969, s. 267-320.

198

10.

11.

12.

13.

14.

Se f. eks. blandt mange andre anmeldelser af Jorn-Peter Leppien i Zeitschrift der

Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte. Bd. 96, 1971, s. 341-355 (Sozial-demokratie und Nordschleswig-Frage 1912 bis 1924); G. Japsen i Sønderjyske Årbøger

1971, s. 269-273; Kurt Vieweg i Årbogfor arbejderbevægelsens Historie 1973, s. 161-165;Dorrit Andersen i Archiv für Sozialgeschichte XIII, 1973, s. 687-91; - Der tages også stil-

ling til hovedproblemer i Gerd Callesens dissertation i flere bidrag til en foredragsrække,

trykt i Arbeiterbewegung in Nord- und Mitteleuropa zwischen nationaler Orientierungund Internationalismus. Referate einer deutsch-dånischen Wissenschaftlerkonferenz in

der Akademie Sankelmark im November 1975. Schriftenreihe der Akademie Sankel-

mark, Neue Folge, Heft 30/31, 1976. - Diskussionen i det danske socialdemokrati er ud-

dybet hos Jens Topholm: Emil Marott (1856-1940). Socialdemokrat med sociale og natio-

nale særstandpunkter. Århus 1980.

Gerd Callesen: Die Arbeiterbewegung in Nordschleswig 1872-78. Hauptzüge ihrer Ent-

wicklung. Zeitschrift der Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte. Bd. 100,

1975, s. 193-216. Samme: En verden at vinde. Arbejderbevægelsens start i Sønderjylland1872-78. Skærbæk 1974. Om arbejderbevægelseni Sønderborg se endvidere Dorrit

Andersen: Da socialismen kom til Sønderborg. Sønderjysk Mánedsskrift 1973,s. 265-272.

“

Samme mangel findes i Aksel Lassen: Valg mellem tysk og dansk. Åbenrå 1976. Her kan

man ikke finde de samlede stemmetal for 2. (Flensborg-Åbenrå)og 4. (Tønder-Husum-

Ejdersted) rigsdagsvalgkreds. Dorrit Andersen arbejder på en større undersøgelse af

arbejderbevægelsens politiske og organisatoriske udvikling, hvor der tages hensyn til

disse forhold.

. Søren Federspiel: Socialdemokratiet og de tyske partistridigheder. Det nordslesvigskespørgsmål og det danske socialdemokrati i 1870'erne, på baggrund af striden i den tyskearbejderbevægelse. Årbog for arbejderbevægelsens Historie, 4, 1974, s. 147-163. Samme:

Die Sozialdemokraten und die nordschleswigsche Frage 1872. Die Heimat 1975, s. 40-48.

Samme: Den danske arbejderbevægelse og internationalismen 1871-1878. Manuskript.København 1974.

. Dorrit Andersen: National og social solidaritet. Chr. Mathiesen - en arbejderfører i

grænselandet. Festskrift til Johan Hvidtfeldt, 1978, 5. 1-22. Samme: Socialdemokrati og

dansknational bevægelse. Omkring det slesvigholstenske SPD's 1902-resolution. Hi-

storie, Ny række XIII, 1-2, 1979, s. 123-144.- En oversigt over en del afde samme proble-mer findes i Mogens Stensbæk Mogensen: Forholdet mellem det danske parti i Nord-

slesvig og de oppositionelle organisationer: socialdemokratiet, de frisindede og Freds-

foreningen, ca. 1902-1914. Manuskript. Århus 1976; men undersøgelsen bygger på et

meget snævert kilde- og litteraturgrundlag. - Erik Nørr: Rigsdagsvalget 1898. SønderjyskMånedsskrift 1974, s. 158-161, behandler det danske socialdemokratis holdning under

dette valg og forholdet lokalt mellem SPD og den danske nationale bevægelse.Dorrit Andersen: Rádsbevægelsen i Nordslesvig 1918-20. Sønderjyske Årbøger 1972, s.

147-185.

Dorrit Andersen: Socialdemokratiet mellem dansk og tysk. Fem breve fra typögraf

JørgenMøller, Haderslev, 1919. SønderjyskeÅrbøger1974, s. 139-156.

Jørgen Slettebo: Strejkeri Sønderborg 1920. Fra Als og Sundeved 48, 1969, s. 78-88.

1. P. Mindebogen. Sønderborg 1953. Desuden kan materiale findes iTormod Jørgensen:

Folketingsmand J. P. Nielsen og Sønderjylland. 1939.

Jette Røddich Nielsen: Det danske socialdemokratis politik i Sønderjylland 1920-1929.

Manuskript. Århus 1971.

F.eks.: Arbejderbevægelsens Sønderjyske Landsforening. Festskrift udgivet i anledningaf foreningens 40 års jubilæum 26. april 1978. Tønder 1978; Tilbageblik over 75 år 1899-

1974. Jubilæumsskrift for Dansk Typograf-Forbunds Haderslev afdeling. Haderslev

1974; Begyndelsen. Situationsbilleder fra et århundrede samlet af Filius i anledning af

S.I.D. Sønderborg afdelings 75 års jubilæum. Sønderborg 1979.

199

15. August Palm: Ur en Agitators Lif. Stockholm 1904.

16. Wilhelm Ewald: Fünfundzwanzig Jahre »Sozialdemokratischer Verein in Apenrade«, u.

år [1926]. Der findes også en væsentlig forkortet dansksproget udgave heraf.

Samme: Erinnerungen an die Revolution und den Arbeiterrat in Apenrade, u. år.

17. Jens Bladt: Alsiske Minder. Åbenrå 1967. Samme'. -

og så blev jeg folketingsmand.Åbenrå 1971.

18. Peter J. Møller: Haderslevdreng mellem tysk og dansk. Åbenrå 1978.- Redaktør Robert

Huhle, Sønderborg, har skrevet en række korte, erindringsprægede ting, der stadigventer på en nærmere udarbejdelse og sammenfatning, f. eks. Min identitet, 1976.

19. Sigfred Jespersen: Flygtningehjælpere og modstandskamp. Sønderjysk Månedsskrift1974, s. 437-441, og sst. 1975 s. 21-26. I øvrigt har Sønderjysk Månedsskrift i de senere år

bragt en række små erindringsstykker af socialhistorisk interessen.

Dorrit Andersen

Lolland

AOF's landsledelse og AOF i Storstrøms Amt tog i efteråret 1979 initiativtil drøftelse af en kulturuge på Lolland-Falster med roearbejdet som tema.

Det umiddelbare forbillede var en kulturuge arrangeret af det norskeAOF. Den fandt sted i og omkring Lillehammer ijuni 1979. Projektet var

lagt stort op og omfattede udstillinger, konferencer mm. Det danskeAOPS hensigt var at inddrage de relevante institutioner og enkeltpersonerså tidligt som muligt, og for at få diskuteret de idémæssige og praktiskeproblemer inviterede AOF til en planlægningsweekend. Der blev arbejdeti en række grupper: dramatikgruppe, udstillingsgruppe, Skolekontakt-

gruppe og organisations- og debatgruppe. Det blev bestemt, at Roearbej-I

derdagene skulle afholdes 3.-8. november 1980. Konklusionen på semina-

ret var, at man skulle koncentrere sig om de danske roearbejdere, d.v.s.tiden efter 1920. ,

Når man snakker med folk på Lolland-Falster (og andre steder) om

roearbejde, får man uvilkårligt denne reaktion: »Nåh, det er noget med

polakker.« Det var det også i høj grad, men i 1920lerne ophørte polak-importen, og derefter har det hovedsageligt været danske landarbejdere,der arbejdedei roemarkerne indtil 0. 1965, da mekaniseringen i løbet af

ganske få år overflødiggjorde det store behov for menneskelig arbejds-kraft. En anden omstændighed, der gør det naturligt at koncentrere sig om

danskerne er, at de resterende polakker er ganske få. Og sidst, men ikke

mindst, har George Nellemann fra Nationalmuseet i l960”erne foretageten stor undersøgelse af polakkerne, så man nu har et meget stort materiale

om dem, bl.a. indeholdende mange interviews. Helt' komme uden om

polakspørgsmålet kan og skal man dog ikke. I nærværende undersøgelsehar der f.eks. været en del andengenerationspolakker blandt de inter-viewede. .

Oplysninger om roearbejdets karakter kan man kun få fra arbejderneselv., Lolland-Falsters Stiftsmuseum har en afdeling om polske roearbej-dere, men ikke noget om danske. Faktisk vidste man væsentligt mere om

200

forholdene omkring århundredskiftet end om den forrige generation. Man

'havde ogSå en del billeder, men de var sjældent set fra arbejdernes syns-

vinkel. De redskaber, der blev anvendt i roemarkerne er kendt, men deres

brug er kun i ringe grad belyst. Museets bidrag til Roearbejderdagene er

derfor en undersøgelse af roearbejdernes vilkår baseret på interviews, som

er foretaget af undertegnede. Det skal lige nævnes, at undersøgelsen, der

varede 4 måneder, er betalt af museet og således ikke er på AOF”s budget,men det er derimod selve udstillingen i november, som er et resultat af

undersøgelsen.Udgangspunktet er arbejdet, selve arbejdsprocessen som skaber af livs-

grundlag og livsholdning, med andre ord arbejdet som bevidstheds-

skabende faktor. Interviewundersøgelsen startede nogenlunde på bar

bund; landarbejderne efter 1920 er en uhyre forsømt gruppe. Der var

noget litteratur om arbejdsredskaberne, om sukkerroeavl i almindelighed,specielle forhold omkring oprettelsen af roebørnestuer, men ellers måtte

man danne problemstillingerne efterhånden som de kom frem i inter-

viewene.'

Der er foretaget interviews af op mod 50 tidligere roearbejdere. Af res-

sourcemæssige årsager er der hovedsagelig. blevet foretaget notatinter-

views, og i mindre grad båndinterviews.*

Samtidig med interviewundersøgelsen iværksatte Stiftsmuseet en billed-

indsamling, som har givet et meget omfattende og godt materiale._

Der er også indsamlet andet materiale: fagforeningsprotokoller, løn-

regnskaber o.s.v. Man må beklageligvis konstatere, når man tænker i

udstillingsbaner, at genstandene i høj grad mangler. Arbejdstøj har det så-

ledes ikke Været muligt at få nogen steder, det er for længst røget ud.

Kontakten til de tidligere roearbejdere blev i første omgang formidlet

gennem de lokale SID-afdelinger på Lolland. Det fungerede fint, men be-

tød samtidig, at de udvalgte oftest var tidligere formænd eller bestyrelses-medlemmer, altså formodentlig de mest aktive arbejdere og nok ikke helt

repræsentative. For at korrigere for dette blev en del af de adresser, der

kom ved billedindsamlingen, anvendt. Endelig fik man hele tiden nye

adresser, når man var ude at snakke med folk. Afslagsprocenten har været

påfaldende lav, en del lavere end ved tidligere indsamlinger, jeg har del-

taget i. Jeg er ikke helt klar over, hvad det skyldes, men en del af forklarin-

gen er nok en almindelig tilfredshed med at se sine egne forhold blive taget

Op. Flere har givet udtryk for, at det er på tide, roearbejdernes historie

bliver skrevet. Det kan også bero på, at det er en afsluttet periode, der er

tale om. Endelig må man heller ikke se bort fra, at Stiftsmuseet står stærkt i

folks bevidsthed på Lolland.

Undersøgelsen har geografisk været koncentreret om Lolland, og de

interviewede roearbejdere boede på alle egne af øen. Roear-bejdet påFalster er altså ikke blevet undersøgt. Lolland har også rigeligt med regio-nale forskelle. Der er udtalt forskel på Øst- og Vestlolland. På Vestlolland

er der yderligere forskel på Nørre Herred med de store gamle, halvfeudale

201'

herregårde og Sønder Herred, der har en kortere historie, da der til dels er

tale om nyindvunden jord. Ledelsesprincipperne på godserne var her mere

moderne.

Der er igen forskel på at arbejde på herregårde, for bønder eller for sigselv. På herregårdene var der flere kategorier af arbejdere: de faste ogdem, der kom i roesæsonen. Der kunne opstå konflikter mellem de to

grupper, og i enkelte tilfælde førte det til arbejdsnedlæggelser. Det gjaldtom at nå mest og om at få de reneste stykker. Var der konkurrence mellem

arbejderne indbyrdes stod 'man til gengæld sammen mod forvalteren.Det har været af meget stor betydning, om arbejderne boede i eget hus

med jord, eller om de boede til leje. Boede de på kontrakt hos en bondeeller på et gods, var de i reglen forpligtet til at passe et bestemt stykke roer.

Havde de bedre betalt arbejde andetsteds måtte de opgive det i roe-

sæsonen. Kontrakterne er ikke uden grund blevet kaldt slavekontrakter.Husene blev ikke ordentligt holdt, og man kunne blive smidt ud med kortvarsel. Den enkelte arbejder satte derfor meget ind på at komme bort fra et

sådant kontraktforhold.

Arbejdet skiftede også karakter over tiden. Der er altså variationer nok,men hovedtendenserne er dog ret klare.

Roearbejde var sæsonarbejde, og det var udpræget en beskæftigelseforhele familien. I to perioder var der brug for meget arbejdskraft: ved

lugning om sommeren og ved optagning af roerne Om efteråret. Det gjaldtderfor, især for mændene, om at finde beskæftigelse uden for roesæsonen.Det mest almindelige var dræningsarbejde, skovarbejde, jord- og beton-,vejarbejde og arbejde på sukkerfabrik. Ofte faldt de ud af roearbejdet, nårde havde mulighed for at få fast arbejde andre steder. Det blev derfor i ret

høj grad en kvindebeskæftigelse, også fordi det kunne kombineres med

pasning af børn. Børnene var med lige fra de stod i barnevogn. Omkring 5-

årsalderen kunne de begynde at hjælpe til, og de blev efterhånden oplært ialle arbejdsprocesser. Det gjaldt om at udnytte de to korte perioder, fordet var, som det ofte blev sagt, det eneste man kunne tjene ekstra ved. Det

skal lige nævnes, at op til 1920”erne var roearbejdet udelukkende kvinde-

arbejde.Arbejdet var stærkt nedslidende. Der findes praktisk taget ingen ældre

roearbejdere, som ikke har dårlig ryg og/eller gigt.Henimod slutningen af undersøgelsen skulle en del af roearbejdernebesøges igen for at blive optaget på bånd. Dette båndmateriale skulle bru-

ges til flere ting: en lyd-dias-serie til museets udstilling i november, en bogom roearbejdet og endelig lydbøger, så også andre end de, der har mulig-hed for at se udstillingen kan få et indblik i roearbejdernes tilværelse. Detvar derfor meget belejligt, at radioens båndværksted, der i april og maj var

udstationeret i Nakskov, opfordrede os til at lave en radioudsendelse om

, roearbejdet. Det betød, at vi kunne låne en professionel båndoptager, som

vi ellers ikke havde adgang til. Desuden vil det være muligt at bruge udsen-delsen igen i forbindelse med Roearbejderdagene.

202

Undersøgelsen af roearbejdernes levevilkår er som nævnt en del af

AOF's Roearbejderdage-projekt. En enkelt anden aktivitet skal frem-

hæves. Dramatikgruppen har fået forfatteren Leif Petersen til at skrive et

stykke om roearbejderne, som skal opføres ved hjælp af lokale amatør-

skuespillere. Han går tilbage til polaktiden, og i tiden efter 1920 bygger han

delvist på materialet fra ovennævnte undersøgelse.Når kulturugen i november er overstået er det Stiftsmuseets hensigt at

lade studiet af roearbejdet fortsætte. Det skal formodentlig ske i form af

studiekredsarbejde, hvor roearbejderne selv arbejder med og videregiverderes erfaringer.

Carl Erik Andresen

KøgeInt.: Hvad kunne man gøre dengang for at hindre graviditet?Med.: Jeg tror ikke, at der var andet, end at man bare skulle holde sig fra mænd. Der

var ingen midler dengang. Ja, der var nogen der fortalte, at man skulle spise brun sæbe.

Int.: Men I stod meget solidarisk, siger du?

Med.: Ja, det var man da. Jo, det der med det solidariske, det ligger i, at man laver altså de -

for at sige - cykeldækkene, det er altså 85, så havde man det man kaldte dagløn-

nen, ikke? Der kunne godt været lavet noget mere; det blev der aldrig gjort. Men så

derimod kunne man godt, når der var en der var lidt sløj og sådan, jeg hjalp ham med

nogle stykker, når jeg ikke havde noget, og det var faktisk det, der holdt det oppe.

Dette er to eksempler på, at beretninger stort set er de eneste kilder om

menneskers personlige forhold. For at sikre et historisk kildemateriale

herom, er en bevidst indsamling nødvendig, inden vidnerne forsvinder.

Ideen med »Projekt arbejdererindringer, Køge« er en indsamling fra en

afgrænset lokalitet. Midlet har været alle tænkelige opfordringer 0g akti-

viteter: generelle opfordringer om deltagelse via plakat, radio, lokale

aviser samt breve til kommunens pensionister og fagforeningernes ældste

medlemmer. Desuden direkte henvendelser til anbefalede personer.

Bag indsamlingen står de lokale fagforeninger med repræsentanter fra

HK, SID, kommunalarbejderne, træindustriarbejderne og LO-Roskilde

amt i en initiativgruppe. Det praktiske arbejde bliver udført af en indsam-

lingsgruppe, hvor udskrivningen af bånd foretages af 5 tidligere unge ar-

bejdsløse, korrespondencen med skrivende arbejdere tager cand. phil.Ingolf Rosbjørn sig af mens interview bliver taget af de to journalister Poul

V. Nielsen og Sven Rasmussen samt Jørgen Burchardt, der tillige er pro-

jektleder. v

'

Indsamlingen bygger på erfaringer fra den tidligere indsamling af arbej-dererindringer i Slagelse. Principperne er dog blevet udbygget bl. a. bliver

båndene betragtet som den originale historiske kilde, hvorfor kvaliteten af

båndenesøges at have (radio)professionel standard. Den del af båndene,som ikke kan nås at blive udskrevet, bliver forsynet med en indgående ind-

holdsfortegnelse.Indsamlingen er i skrivende stund ikke overstået, men i alt anslås der at

203

Poul Lond har udarbejdet plakaten for indsamlingen i Køge.

204

'Yi-92,73%v' 'i '

“z max, c.

blive indsamlet interviews på bånd på ca. 130 timer fra 120 meddelere. Af

papir vil der blive omkring' 3000 sider maskinskrevet tekst.

Samtidig kan det antydes, hvad det endelige materiale vil indeholde. For

alle erindringerne gælder, at de indeholder en livsløbsbeskrivelse med de

vigtigste oplysninger om familie, arbejde og bolig; Derudover er materialet

delt i to afdelinger. Indsamlet ved den brede indsamling, som ikke har hen-

vendt sig til en bestemt gruppe eller har omhandlet bestemte emner. Her

vil finde stof til belysning af mange sider af Køge som by, dens liv og institu-

tioner, arbejdernes dagligliv, økonomiske og sociale forhold samt de fag-lige og politiske bevægelser. Det nuværende materiale indeholder bl. a.

oplysninger om D.S.U.'s historie og betydning for politisk skoling; afholds-

logens Daggrys sociale og politiske virksomhed; DUI - om hornmusik og

lejrture, og selvfølgelig om byens store virksomheder Codan, Junckers,KVK, men også de nedlagte: slagteriet, bryggeriet, brødfabrikken og træ-

varefabrikken. Hertil kommer repræsentanter fra bl. a. maler-, frisør-,snedker-, tømrer- og smedefaget samt mange ufaglærte arbejdere.

Den anden del - emneindsamlingen - har koncentreret sig om to dele: en

videnskabelig præget indsamling omkring en enkelt arbejdplads,og en

»uvidenskabelig« med vægt på det intuitive interview.Den første gælder gummifabrikken Codan. Her er målet at få en bred

beskrivelse af arbejdslivet - og dens indflydelse på tilværelsen i øvrigt - fra

en repræsentativ gruppe meddelere fra alle afdelinger og dækkende hele

perioden siden virksomhedens start i 1908. Her har været regeneretgummi, men vigtigst har produktionen været af gummistøvler, cykel-slanger og -dæk, sommersko, slanger og formpressede emner. Selv

om virksomheden i en meget lang periode var næsten den eneste betyden-de industriarbejdsplads i egnen, har muligheden for arbejde svinget meget.Den gik endda konkurs i 1924, men efter en reetablering og beskyttelse via

toldlove fik den et kraftigt opsving til den nåede næsten 2000 ansatte. Ved

Danmarks tilslutning til »de 7«, faldt toldbeskyttelsen væk, og produktio-nen af fodtøj bl. a., som tidligt var blevet samlebåndsarbejde, blev nu kraf-

tigt intensiveret især ved tidsstudier.

Den anden emneindsamling har kodeordet »familieliv«, som dækkerustrukturerede interviews omkring personlige forhold. Her kan f. eks.

nævnes en længere interviewserie med en slagteriarbejder, hvor interviewer blevet fulgt op uge efter uge. Denne lange serie vil sammen med den for-

trolighed, der er opbygget, sikre at.der kan gås ind bag den facade, som alle

mennesker har opbygget. Antallet af meddelere i denne delindsamling er

temmelig stort, men det er dog ikke alle meddelere, som kan give den

åbenhed i det korte tidsrum indsamlingen står på -

og som tillige har ånde-

lige evner til at kunne formulere sig.I tilknytning til interviewene og de skrevne erindringer, indsamles også

andet materiale. Dagbøger, regnskabsbøger og lønningsbøger bliver sam-

tidig benyttet som baggrundsmateriale ved interviewene ligesom fotogra-fier, hvoraf der vel kommer 2-300 stk.

205

Det endelige resultat af indsamlingen kan benyttes til historiestudier hos

ABA, Nationalmuseet og Byhistorisk Arkiv i Køge. Samtidig vil der blive

trykt en indholdsfortegnelse til hele materialet.

I forbindelse med indsamlingen vil der blive søgt publiceret et udvalg af

erindringer. Disse bliver af tidsmæssige grunde kun lidt bearbejdet, men

forsynes med en kommenterende tekst. Dette' er valgt for, at man lokaltkan se indsamlingens værdi, da en videnskabelig bearbejdelse er en længe-re proces. Den store good-will, som er nødvendig for et godt resultat af en

sådan indsamling, nødvendiggør moralsk denne form for gengæld.'

Jørgen Burchardt

SlagelseI perioden sept. 1978 - nov. 1979 deltog jeg i indsamlingen af arbejdererin-dringer i Slagelse. Jeg vil her forsøge at videregive nogle erfaringer fradette projekt og redegøre for det videre forløb, som jeg selv skal igang medtil efteråret 1980. Af særlig betydning i denne sammenhæng er spørgsmåletom, hvorfor og hvordan det efter min mening er vigtigt at foretage sådannelokale studier af arbejderklassens historie. Herunder vil jeg fortælle om

det samarbejde, vi havde/har med fagbevægelsen.Det oprindelige formål med indsamlingen i Slagelse var at tilvejebringe

materiale til belysning af forsømte sider af arbejderklassens historie. Som

eksempel herpå kan jeg nævne de interne relationer i familien, børne-opdragelsen, arbejdernes egen mening om arbejdsforhold m. m.

Projektet blev ledet af en styringsgruppe med repræsentanter fra

Fagbevægelsens Forskningsråd, ABA, AOF, Nationalmuseet, Industri-,håndværker- og arbejdermuseet, Dansk Folkemindesamling og Køben-havns Universitet.

Projektet indledtes med en prøveindsamling i Slagelse. Denne by blev

valgt, fordi dens økonomiske udvikling havde mange træk fælles med

industrialiseringen i Danmark: det langsomme gennemslag, afhængig-heden af landbruget, håndværkets store betydning, ingen enkelt industri er

dominerende. Desuden var den lokale fagbevægelse meget interesseret i

projektet, hvilket naturligvis er forudsætningen for et projekt af denne

karakter.

Arbejdet i Slagelse foregik således i nært samarbejde med fagbevægel-sen. Vi havde dannet en initiativgruppe med folk fra SID, Metal, HK,KAD, Snedker-tømrerforbundet, Fællesorganisationen i Slagelse samt

LO i Vestsjællands Amt. Samarbejdet bestod i, at vi jævnligt holdt mødermed denne gruppe, hvor vi drøftede arbejdets gang og planlagde det videre

forløb. Desuden var vi hele tiden i kontakt med de enkelte fagforeninger.For mit vedkommende drejede det sig især om Kvindeligt Arbejder-forbunds lokale afdeling, da jeg varetog indsamlingen af erindringer fra

arbejderkvinder (jeg interviewede også mandlige arbejdere).

206

\ v33:-

En husmands- og daglejerfamilie uden for Slagelse, 1916. Forældre, 9 børn, svigersøn og

første barnebarn. Udlånt af Kristine Hansen, der på billedet er 23 år og sidder med barnet påskødet.

Fagforeningerne formidlede kontakten til arbejderne, støttede praktiskog økonomisk og var i øvrigt altid parat til en snak om projektet, når man

kom forbi. Selv var jeg med til KAD'S julefest for ældre medlemmer, hvor

jeg fortalte om projektet og snakkede med mange af kvinderne.Da indsamlingen sluttede havde vi i alt indsamlet ca. 120 erindringer

Jeg vil ikke her beskrive projektet i detaljer, men henvise til: Rapport om prøveindsamling i

Slagelse. Udarbejdet af Birte Broch, Carl Erik Andresen og Jørgen Burchardt. Sept. 1979.

Birte Broch: Erindringer som kilde til arbejderkvindehistorie. i: Kritiske Historikere, 1979, nr. 3.

Der var som nævnt tale om en prøveindsamling, hvorigennem vi skulle

finde frem til den bedste model for erindringsindsamling. Med hensyn til

dette spørgsmål var der divergerende opfattelser i projektgruppen, hvor

hovedpunktet for diskussionen var sammenhængen mellem indsamling og

bearbejdelse.Efter min opfattelse bør der være den tættest mulige sammenhæng mel-

lem indsamling og bearbejdelse, således at interviewene bliver rettet mod

207

.A

fa«,

en afgrænset problemstilling. Dette udelukker ikke livshistorier og fortæl-

lefrihed, men jeg finder det vanskeligt at foretage en indsamling, der sigtermod at belyse alle aspekter af arbejderklassens tilværelse. Det risikerer

nemt at blive erindringer, hvori der står lidt om alting, men reelt er ubruge-lige i specialstudier. Det ideelle er et sammenfald af indsamler og bearbej-der, da man herigennem får nogle personlige sanseindtryk af de personer,hvis forhold man vil beskrive.

Det vigtigste argument for et sådant sammenfald er imidlertid, at man

herigennem kan indgå i en dialog med ,meddelerenl som den traditionelle

betegnelse er. Dette vil jeg vende tilbage til, da jeg betragter dette aspektsom den mundtlige histories måske største force.

»Above all, in contrast to any other historical document, oral evidence comes from a livingsource. If it seems misleading, it is possible to ask more. And an informant can also correct a

historian who has misunderstood. Documents cannot answer back, but oral history is a two-

way Process« Paul Thompson,The Voice of the Past

Deter naturligvis muligt at foretage en ren indsamling af erindringer med

henblik på arkivering og senere benyttelse (af andre), hvilket adskilligemuseer/arkiver kan bevidn'e. Men det forekommer mig, at styrken i meto-

den herved går tabt: muligheden for en tovejs-kommunikation, og mulig-heden for gennem feltarbejde at opsøge nyt materiale lige præcis dér, hvor

det ønskes.Den rene indsamling rummer imidlertid et andet problem, nemlig til-

bageformidlingen af materialet til arbejderklassen.I projektgruppen var vi enige om, at det indsamlede materiale skulle om

jeg så må sige leveres tilbage til arbejderklassen. Formålet var ikke bare at

skaffe kildemateriale til forskernes projekter, men i lige så høj grad at

,sprede de individuelle erfaringer, gøre dem offentlige, således at arbejder-nes daglige liv kom frem i lyset.

Vi syntes, det var vigtigt at fastholde de erfaringer, som er gjort i arbej-derklassen, og med disse individuelle beretninger styrke bevidstheden om

en fælles historie. Beretningerne er ikke kun individuelle, men en del af

det mønster, arbejderklassens liv former. Det er også vigtigt, at andre klas-

ser eller lag får kendskab til arbejdernes egen vurdering af deres liv, så-ledes at man kan undgå diverse myter om arbejderklassen, med tilhørende

strategier. Vi ville altså gøre nogle usynlige synlige.Formidlingsformen kan variere. Materialet kan indgå i en udstilling,

hvilket var tilfældet i Slagelse, hvor vi arrangerede en udstilling som afslut-

ning på projektet.Hvad angår publicering kan der være tale om publicering af en enkelt

erindring/livshistorie, en antologi eller en mere eller mindre bearbejdetfremstilling. De nævnte former har hver deres styrke og udelukker ikke

nødvendigvis hinanden, f. eks. kan en fremstilling indeholde eksempla-riske livshistorier.

Endelig vil det være en god ide' til undervisningsbrug at lade en bog led-

208

Fra afslutningen af Projekt Abejdererindringer i Slagelse, juli 1979. Amtsborgmester K. H.

Brinth holder tale for de folk, der havde deltaget i indsamlingen.

sage af et lydbånd, ligesom de indsamlede båndinterviews kan bearbejdestil en radioudsendelse.

Selv Viljeg arbejde videre med den bearbejdede fremstilling, da jeg me-

ner, man får de bedste interviews ved sideløbende at gennemgå andet ma-

teriale af såvel teoretisk som empirisk karakter. I den angelsaksiske Oral

History tradition står erfaringsberetninger ofte alene, men spørgsmålet er

på hvilken måde de individuelle erfaringer indfanger virkeligheden. Man

må ligeledes analysere de strukturer og mekanismer i samfundet, der be-

tinger og slår igennem i den individuelle opfattelse. Publicering af livs-

historier er dog væsentlig og opfylder et behov, hvilket fremgår af de salgs-tal, som Ken Worpole nævner i sin artikel om forholdene i England.

Intentionen om at give materialet tilbage til arbejderklassen blev i aller-

højeste grad delt af fagbevægelsen i Slagelse. I det hele taget var fagbevæ-

gelsen uhyre interesseret i sin egen historie og forholdt sig offensivt til pro-

jektet, forstået på den måde, at der var en forventning om, at resultatet

kunne indgå i den daglige kamp. At historien var en vigtig del af det fagligeog politiske arbejde. Hvordan denne generelle holdning udmønter sig i

209

praksis, kan jeg desværre ikke sige meget om, fordi vi af økonomiske år-

sager ikke er nået til bearbejdelses- og publiceringsfasen. På vore mødermed initiativgruppen har repræsentanterne fra fagbevægelsen dog givetudtryk for, at de helst ville have materialet i bearbejdet form, vel videndeat det så tog længere tid. Man mente, at de enkelte erindringer var

spændende, men ofte fremstod i en løsrevet form. Af andre til-

kendegivelser kan jeg nævne det rent sproglige, hvor vi blev bedtom at undgå den snørklede stil, der ofte kendetegner akademisk sprog-brug.

Det er beklageligt, at der endnu ikke har været økonomisk basis for en

tilbageformidling af materialet, men vi har naturligvis fået opbakning bagvores ønske om ikke at arbejde gratis. Imidlertid er muligheden der nu,idet jeg påbegynder et. projekt om kvindelige arbejdere som en udløber af

Slagelseindsamlingen. Så vil det vise sig, om mine hensigter svarer til fag-bevægelsens konkrete forventninger til et historisk projekt. Men da

projektet skal foregå som et samarbejde mellem mig, kvinderne og fag-foreningerne, som jeg har gode erfaringer med, tager jeg det ret roligt.

For at illustrere, hvad jeg egentlig vil med et sådant lokalhistorisk

projekt, vil jeg kort redegøre for projektets indhold og praksis.

Mit projekt har jeg kaldt 'Arbejderkvz'nder i hovedstad og provins: daglig-dag, fællesskab og organisering 1900-1940'. v

Formålet med projektet er 1) at undersøge, hvorledes arbejderkvin-dernes lønarbejde og husarbejde gensidigt påvirker og betinger hinanden

set over kvindernes livsløb. 2) at undersøge forskellige former for organi-sering og fællesskab blandt arbejderkvinder, herunder såvel traditionelle

fast strukturerede organisationer som mere uformelt organiserede former

for fællesskab og gensidig støtte. Projektet skulle gerne kunne bidrage til

at belyse, hvordan kvinderne organiserede deres dagligdag i forhold til løn-

og husarbejde, samt hvilke erfaringer kvinderne havde med individuelle ogkollektive protestformer. De kvinder, der indgår i undersøgelsen, var be-

skæftiget i hvert fald en del af deres liv inden for Kvindeligt Arbejder-forbunds område, det drejer sig om Slagelseafdelingen og afdeling 1 og 6 i

København. Ikke kun de organiserede er med i undersøgelsen.Hvorfor har jeg valgt at gå lokalt til værks? (Man kan selvfølgelig disku-

_ tere, om den københavnske del kan kaldes lokal, men det gælder i hvert

fald Slagelse). For mig har det først og fremmest noget at gøre med mine

intentioner om at forene kvindeforskning og kvindepolitik. Kvindeforsk-

ningen skal ikke bare være en ny disciplin på universiteterne, hvor vi lever

(højt) på at beskrive f. eks. arbejderkvindernes vilkår uden at give og få

noget igen udover informationer'. Vores forskning skulle gerne have et

kvindepolitisk perspektiv. Jeg ved godt, det er lettere sagt end gjort. Det

har været udgangspunktet for mange kvindeprojekter uden at være lykke-des lige godt hver gang. Problemet er, at vi kommeri klemme i modsætnin-

gen mellem på den ene side behovet for at klare vores egen situation som

210

7A.mqu

Ansatte på Ægpakkeriet i Absalonsgade, Slagelse. ca. 1920.

lønarbejdere inden, for den akademiske verden og på den anden side

ønsket om at give forskningen et politisk brugbart sigte. De to ting følgesikke altid ad.

Jeg vil forsøge at bryde den isolation, som man ofte befinder sig i på uni-

versiteterne, og i min forskning åbne op udadtil. Fra mit arbejde i Slagelseved jeg, det kan lade sig gøre, og at det føles befriende.

Undersøgelsen skal derfor fortsat foregå i samarbejde med fagbevægel-sen og de kvinder,jeg vil skrive om. Jeg vil forsøge at undgå at tildele kvin-

derne den objektstatus, som de ofte får i vores undersøgelser.Hvis kvinderne i højere grad skal være subjekter er det primært nødven-

digt at tage udgangspunkt i deres egne erfaringer, således som de selv

formulerer dem. Vi må tage deres egen opfattelse af problemstillingernealvorligt, hvis det vi laver, skal have nogen som helst værdi for dem, det

handler om. Når dette ikke altid er tilfældet, skyldes det ikke ond vilje,men vores anderledes baggrund. Der indtræffer nogle brud i vore forudfat-

tede meninger, hvilket er værdifuldt og nødvendigt.En stor del af projektet vil være baseret på interviews med arbejderkvin-

211

der, hvor det ikke er hensigten kun at ”tappe”kvinderne for oplysninger til

projektet, men hvor selve processen er lige så vigtig som resultatet. Det er

min erfaring, at den dialog, der etableres i sådan et interview, er megetgivende for begge parter ud over det strengt målrettede. Sagt i al beskeden-hed giver samtalen mange gange den pågældende en større selvagtelse. Jeghar ofte måttet indlede et interview med at overbevise ham/hende om, at

han/hun har noget værdifuldt at berette. Mange er forundrede og gladeover, at jeg helt ærligt er interesseret, hvilket måske skyldes, at vi i vores

samfund normalt ikke vurderer gamle folks erfaringer særlig højt. Selv

fyldes jeg af respekt for deres daglige, årelange kamp for at få et godt liv.I samarbejdet med fagforeningen håber jeg på en bedre videreformid-

ling af mit arbejde. I projektet lægger jeg stor vægt på at finde frem til,hvilke forhold kvinder er aktive omkring, og hvilken form, deres aktivitet

antager. Forhåbentligt vil bl. a. dette aspekt kunne bidrage til diskus-sioner af faglig kvindepolitik i fagbevægelsen.

›

En anden væsentlig årsag til den lokalhistoriske tilgang er min interessefor subjektet i historien. Jeg vil undersøge, hvilke subjektive forudsætnin-ger, kvinderne havde for organiseringen af dagligdagens modsætning mel-lem hus- og lønarbejde. Det bliver nødvendigt at gå tæt på individet i et for-

søg på at finde ud af, hvorledes den enkelte er præget af sin egen livshisto-rie og det omkringliggende samfund.

_

I forlængelse heraf vil erindringerne ikke kun .blive benyttet som en

kilde til, hvordan forholdene var på et vist tidspunkt, men lige så megetsom et udtryk for en bevidsthed om, hvorfor man har levet sit liv på en be-

stemt måde.,

Brugen af erindringer bliver hermed et led i forsøget på at forbinde hhv.de økonomiske, sociale og politiske strukturer og udviklingen af subjekti-viteten, de individuelle karaktertræk, formidlet gennem familien, skolen,naboskab etc.

Birte Broch

. . . men trods alt gik det joDet følgende er en af de allerede indsamlede erindringer. Jeg bringer den

her i en let redigeret form som eksempel på, hvordan en erindring kan se

ud. Den er redigeret bl. a. af diskretionshensyn.Da den i mit projekt skal anvendes sammen med andre erindringer og

andet materiale i det hele taget, vil jeg afstå fra en fortolkning her, men

lade den tale for sig selv som en sammenhængende fortælling.Fortælleren er Karoline Bruun, Slagelse, som desværre nu er død. Karo-

line Bruun gav mig for-inden lov til at offentliggøre beretningen, men jeghar desuden indhentet tilladelsehos hendes nærmeste familie. Jeg vil her-med rette en tak til familien for dens imødekommenhed med hensyn til

erindringen og de tilhørende billeder.

212

»Karoline Bruuns fødehjem i Skælskør, Hun blev født i hus nr. to fra højre.«

Jeg er født den 22/1 1896. Jeg mistede min far, dajeg var 7 år, og da var vi 6

søskende, allesammen ukonfirmerede. Så det var en meget streng tid formin mor og også for os børn. Vi måtte klare os selv, min mor måtte gå på ar-

bejde, såjeg har haft, hvad kan jeg sige, en'streng barndom. Men aldriggået sulten i seng. Vi sov sommetider 3 i en seng, for der var jo ikke megetplads, men alligevel har jeg haft en god barndom.

Min far var inde på Hotel Phønix i Skælskør som noget gårdskarl ellersådan noget. Men det er jo så mange år siden. Han døde i 1904. DengangkOm alle landboerne kørende til byen med heste og vogne, og så passedehan dem der inde på hotellet i gården.

Min far hed Hans Peter Jørgensen, min mor hed Marie Jørgensen, selv-

følgelig. Og så havde jeg mine bedsteforældre, men de var helt ude fra

noget, der hedder Stigsnæs, min mors forældre. Og min fars forældre

boede i noget, der hedder Oreby ved Sønder Bjerre. Og dengang at min far

døde, gik min ældste bror til præst. Der var ingen af os konfirmeret. Og såkom han ud på Stigsnæs hos noget familie til mine bedsteforældre og tjene.Og så min næste bror på 12 år, han kom til Oreby, der hvor min farmor

213

boede. Der skaffede hun ham plads på en gård, der kunne de komme og ar-

bejde, og de fik nærmest bare tøjet og mad. Det var for at lette mor, vi var

jo 6 børn. ›

Mine bedsteforældre havde et lille landsted, og så gik de på arbejde ved

siden af, i hvert fald min bedstefar gjorde det. Det var min mors far og mor.

De boede på Stigsnæs.Min fars far og mor boede i Oreby ved Sønder Bjerre, og han var vist

Skomager, ham kan jeg slet ikke huske, men han var vist Skomager.Ja, så var vi gerne ude hos mine bedsteforældre på Stigsnæs sådan ved

højtiderne, for der var jo en god mils vej at gå derud, 'og der var jo ingen an-

den befordring, så vi skulle jo gå derud. Og vi var jo ikke så gamle dér, da

min far døde, jeg var 7 år og to yngre søskende, ikke, og så kan jeg huske,når vi gik, det var jo en rædsom lang vej, så tog vi fat i mor, og jeg kan

huske, mor hun sagde, *Kæreste børn, I slæber mig længere tilbage, end

jeg kommer frem.”“

Min mor arbejdede skråt overfor, hvor vi boede, og der har Vi mange

gange siddet ovre på trappen, når det har været frost og kulde og ventet på,at mor skulle komme hjem.

Min mor arbejdede på bryggeriet (Harboes bryggeri i Skælskør). Jeg kan

huske, hun fortalte, hun fik 10 kroner om ugen, fra 6 morgen til 6 aften. Så

dengang min mor blev alene, da var der ikke den hjælp, som der er i dag for

enker. Så det var jo altså småt. Så var det mine bedsteforældre havde et lil-

le husmandssted, og så havde de gerne opfedet en gris. Og når min bedste-

mor slagtede, så vankede der jo gerne lidt, men det var altså hårdt for mor.

Vi havde et lille stråtækt hus, det ligger på noget, der hedder Speger-borgvej ved Skælskør lige over for bryggeriet. Og så var der en lille stue, oget mindre soveværelse, og et lille bitte køkken med stengulv.

Og så var der sådan en vaskegryde. Så kan jeg huske, når mor skulle

vaske, da vi var blevet store nok, så skulle vi tænde op under vaskegryden,til mor kom hjem, så der var varmt vand. Og så skulle hun stå derinde i køk-

kenet og vaske, for der var ikke noget vaskehus. Og så kan jeg huske om

vinteren i mørke, så stod jeg uden for ved vandposten og holdt lygten, mens

hun skyllede tøjet. Og samtidig med at mor vaskede, kogte hun gerne grøn-

kål eller gule ærter eller sådan noget. Jeg var sommetider oppe om natten,når kl. var 1 1-1 1.30 og holdt lygten for mor oppe på loftet, mens hun hæng-te tøj op. Og så kan jeg huske, når mor gik i seng, hun havde et ur, der hanglige ud for hendes seng, og så lå hun og talte l-2-3, ja, nu kan jeg sove i så

mange timer, og så var hun så træt, så hun tænkte, nu skulle hun snart op

igen.Da arbejdede de fra 6 morgen til 6 aften, og så havde de vel en times mid-

dagspause, og ikke noget fri lørdag. Og det var en streng tid for mor, og det

resulterede også i, at hun døde som 61 årig, hun var slidt op. Det sagde læ-

gen rent ud, hun var slidt op.i

Min første plads fik jeg, dajeg var 10 år, jeg er født i Skælskør, og da gikjeg i byen med vasketøj. Det vil sige, dengang brugte man noget, der hed

214

stive flipper, og det hed fransk vask og strygning. Og det fik jeg 2 kroner om

måneden for, og det var ikke mange penge. Og det var altså, da jeg var

10 år, så det har været i 1906.

Da jeg var 12 år, fik jeg plads hos en sagfører. Og om morgenen gik jegind og hentede morgenbrød, inden jeg gik i skole og pudsede fodtøj. Og så

gik jeg i skole. Og når jeg kom tilbage, gik jeg ind og vaskede trapper og så-

dan noget.Der var jeg så til jeg blev konfirmeret. Så fik jeg min første plads inde i

byen og kom i huset hos nogle, der havde en forretning, det var sådan en

blandet forretning. Der var jeg i et år, eller var det 11⁄2,nu kan jeg sør”meikke huske det, men der fik jeg 50 kroner for et halvt år. Og så selvfølgeligkost og logi. Der havde jeg meget at lave. Jeg var der 11⁄2år, og så rejste jegud på landet på en stor gård i Tjæreby. Det er en lille mils vej uden for

Skælskør, og tjente der også i 11⁄2år. Der fik jeg også 50 kroner hvert halve

år og kost og logi. Det var jo ikke mange penge.Men så i mellemtiden havde jeg lært min mand at kende, han var i Skæl-

skør, og var her fra Slagelse. Hans forældre boede oppe i Stenstuegade nr.

22, og min svigerfar var vicevært for en række huse deroppe. Det var

derfor, han fik skaffet os en lejlighed deroppe i gaden. De var 11 søskende,de var mange børn, men folk havde vel flere børn i gamle dage end nu om

stunder. Der er 3 tilbage af dem nu. De døde forholdsvis tidligt, i en for-

holdsvis ung alder, mærkeligt nok.

Det endte med, at jeg rejste ude fra gården og rejste her til Slagelse. Det

var i 1913. Der komjeg til at tjene hos en sagfører Schæfer oppe på Rosen-

gade, der hvor Illum ligger nu. Der boede en sagfører Schæfer på 1. sal, også var der en bagerforretning i stuen. Det var også en Schæfer, en bror til.

Og der kom jeg så i huset og havde det godt. De havde kun en dreng på5 år, der hed Åge, kan jeg huske.

Der varjeg så til 1915, så blevjeg gift og fik en lille lejlighed oppe i Sten-

stuegade, en et-værelses. Uden varme og uden lys. Der var ikke vand, kunude i gården, Vi skulle hente vand ved en vandpost ude i gården. Og så var

der et lille gammelt komfur ude i køkkenet, så det var meget småt. Men der

boede jeg heldigvis kun et halvt år, så fik vi en større. En toværelses, også i

Stenstuegade. Der boede vi så, ja, mon ikke vi boede der i 5 år, så flyttede vi

i Herrestræde. Så i 1928 flyttede jeg her til Absalonsgade, og her har jegboet i 40 år. Men i mellemtiden boede jeg 20 år oppe på 2. sal, og så flytte-de jeg om påBredegade. Der boede jeg i 11 år, så kom jeg tilbage hertil oghar boet 20 år igen. Så jeg synes jo, at jeg hører godt til her i Absalonsgade.

Det var så under den første krig, da var det jo meget småt med arbejde.Der var jo arbejdsløshed, og min mand blev arbejdsløs, og vi havde det

meget meget småt. Jeg fik 12 kroner i husholdningspenge om ugen, og det

var jo ikke meget at leve for. Men det kunne ikke blive mere, men selv-

følgelig var alting jo heller ikke så dyrt. Nu husker jeg ikke priserne, men

bl. a. kan jeg huske, at vi købte hestefars hos en slagter oppe på Løvegadetil 25 øre pundet. Det varjo sådan en hofret, når vi fik det. Men der boede

215

vi så. Der var ikke lys og ikke varme, og det var jo noget upraktisk altsam-

men, men trods alt gik det jo.Da vi blev gift, var min mand her nede på remisen på banen, men grun-

det den første krig, der kom der i 1914-15, blev han afskediget, sammen

med flere andre. Og så havde han ikke noget arbejde, det var derfor, det

blev så hårdt for os der. Det var i 1915, men da måtte han tage forskelligt,hvad han kunne få. Han var ude i skoven og slå brænde, og forskellige ste-

der hvor han kunne fået lille job. Og så gik jeg ud forskellige steder og tjen-te en lille smule også, men det blev ikke til så meget. Så i 1920 blev minmand ansat ved postvæsenet som hjælpepostbud. Det var kun om sønda-

gen, da gik de ud om søndagen,og der fik han ikke ret meget om måneden.

Og hvis nogle var syge. Men han fik kun for de dage, han var der. Så var

det, at jeg fik det job på sygehuset, så begyndte Vi at få det lidt godt. Og såtjente jeg lidt derude, jeg har spekuleret på, men kan ikke huske, om vi fik

28 kroner om ugen dengang. Men i hvert tilfælde begyndte vi at få det lidt

godt. Vi havde det også godt en del år, det var i 1920. I 1924 blev min mand

fastansat ved postvæsenet som landpostbud, men desværre levede han kun

10 år som landpost. Han døde i 1935, og så har jeg været alene siden. Men

jeg var jo glad for, at jeg havde mit arbejde derude på vaskeriet, det hjalpmig meget. Jeg har kun en datter, og hun har altid været mig en god pige.

Men så der da vi mistede vores far, tog det lidt hårdt på os. Men ellers

har vi haft det godt siden, kan jeg godt sige. Vi har altid haft et godt forhold

til hinanden. Jeg har altid været glad for mit arbejde, og i over et år bestred

jeg det hele derude, mens oldfruen var syg og døde. Og da blev jeg faktisk

tilbudt stillingen derude, men da syntes jeg, at jeg var blevet for gammel.Jeg havde arbejdet sammen med nogle af mine arbejdskammerater i over

25 år, og så syntes jeg ikke, jeg kunne tænke mig at blive den ledende. For

det øjeblik man går og 'arbejder sammen, kommer man godt ud af det, men

hvis man så pludselig bliver den ledende, så kan de måske godt sige, hov

hov, nu tager hun for meget fat. Så jeg sagde tak til inspektøren for tilbud-

det, og jeg sagde slet ikke noget til mine arbejdskammerater, at jeg var ble-

,

vet tilbudt den, for ikke der skulle blive noget. Og jeg sagde, at jeg hellere

ville fortsætte, som jeg var vant til.

Så havde jeg min yngste bror, han var døvstum og var på døveskole i Fre-

dericia, fra han var 7 år, til han var 15 år. Da han blev konfirmeret, kom

han hjem til Skælskør hos mor. Han boede hos mor og kom i sadelmager-lære, som det hed dengang, nu hedder det jo møbelpolstrer, men han kom i

sadelmagerlære og blev en dygtig sadelmager, og da min mor døde, så var

han, ja, jeg kan ikke huske, hvor gammel han var..J eg havde kun en søster,så tog hun hjem og overtog det, for han kunne ikke være alene. Og hanhavde imidlertid selv fået dannet sig en forretning og tjente helt godt. Og såkom min søster så hjem, fordi hun havde en lille pige, og hun var ikke gift,det er også lige meget, og hun skulle selv forsørge sin lille pige. Så fik hun

mors arbejde på bryggeriet, og så boede min bror hjemme, og de kom godtud af det. Vi havde stadig et hjem der, selv om vi savnede mor, så blev vi ved

216

med. at have vores hjem derhjemme i Skælskør.Indtil min søster døde for

en 8-9 år siden, og så måtte jeg overtage min bror, for han kunne ikke være

alene, så måtte jeg ned og hjælpe ham. Til sidst blev han så fortumlet i ho-

vedet, så han ikke vidste, hvad han gjorde. Det var en streng tid for mig, og

det tog hårdt på mig, jeg tabte mig sådan. Men så døde han kort tid efter,som jeg siger, gudskelov at Vorherre lukkede hans øjne, det trængte han

til. Og nu har jeg kun en bror tilbage af de 6 søskende, han er 88 år og bor i

Skælskør og er frisk og rask.

Mine brødre har været på landet på forskellige gårde og tjent. 0g minsøster kom til Eggeslevmagle på en gård. d.v.s. så kom hun her til Slagelseog tjene, da jeg imidlertid var blevet gift. Hun tjente hos noget familie til

den sagfører, jeg havde tjent hos, og her var hun såi nogle år, indtil som jegsiger, hun fik den lille pige, så rejste hun på landet og blev husbestyrerindefor en gårdmand derude. Men så var det, hun tog hjem og overtog det med

min bror, fordi han ikke så godt kunne være alene.

Mine søskende har aldrig været i lære, for det var der jo slet ikke råd'til

eller tider til dengang, fordi morvar alene om det. Så de har faktisk været

på landet og tjent. Og de er da også kommet godt nok i vej.Mine brødre kom til Korsør ned hos Rasmussens Sønner, det er et stort

kulkompagni, der kom de ned begge to. De havde et meget strengt arbej-de, det var den tid, de kørte ud med kul og koks, og de måtte slæbe det der

på nakken. Så den næstyngste bror, han blev kun 48 år, han fik noget af

det, man kalder lammelse, sclerose, vel nok fordi han havde taget for hårdt

fat. De var begge to gift og boede i Korsør. Men de er altså døde og borte

begge to. Den anden blev 74, der var ingen af dem, der blev så gamle, det er

kun mig, der er blevet så gammel, og så min bror i Skælskør. Vi er jo aldrigkommet i lære, vi har ikke lært andet, end hvad vi lærte i skolen, men vi har

jo altid klaret os med det. I dag bliver de jo mere uddannet.

Jeg gik i skole fra jeg var 7 år, til jeg var 14 år. Og så kom jeg ud at tjenelige med det samme. Jeg var lige blevet konfirmeret. Jeg kan huske, det var

den 10.10.1910. Og så kom der en dame. Mor sagde, nu kommer der en

dame og skal se om du kan komme ind og tjene hos hende. Og jeg kan hu-

ske, at jeg sad og tænkte på, nu skal du ind hos den dame og være, men jeghavde det såmænd meget godt. De havde bare et par værre drenge, de var

ved at ødelægge mig somme tider.

Det var nogen værre rødder. Jeg kan huske, dengang skulle man jo liggened og vaske gulv, så kom de sommetider og satte sig på ryggen af mig, når

jeg lå og skurede gulv. Det var jo ikke spændende, sådan nogle hyklere.Hvis moderen så det, sagde hun ikke noget, men hvis faderen så det, så

vankede der nogle over ørerne.

Derhjem'me måtte vi jo hjælpe med det huslige, men drengene var joikke så meget hjemme, de var jo derude på gården, til de blev konfirmeret,

og så fortsatte de der. Så det var kun de to mindste drenge, altså ham der

var døvstum, og så ham der kom efter. Og han var faktisk lidt sygelig som

barn, det var ham, der fik sclerose.

217

Jo, vi hjalpes ad derhjemme med det forskellige. Jeg kan huske, hvis vivar sultne, så kom bageren med et stort rugbrød, og det var helt varmt, ogvi filede et stykke af og kom fedt og sukker på. Det var vores livret. Vimåtte jo klare os selv så godt, som vi kunne, men som jeg siger, vi har aldriggået sultne i seng. Vi havde da også en god moder, selv om vi ingen faderhavde, som vi ikke kan huske.

Jeg havdejojubilæum der ude på vaskeriet. Da havde vi sådan en festligdag. Det var den 25. april l945,jeg kom i 1920, og de havde gjort det så fest-

ligt for mig derude og borgmesteren og sygehusinspektøren var derovre ogholdt en lille tale. Det var meget festligt. Så fik jeg 200 kroner, kan jeghuske. Kommunen kan jo ikke give de store gaver, for det erjo vores alle-sammens penge. Jeg fik også en gave fra Kvindeligt Arbejderforbund, forder havde jeg også jubilæum, der havde jeg jo stået lige så længe. Lige fra

jeg begyndte, da var fagforeningen ikke ret gammel.Jeg kan huske, at det første jeg fik besked på, var at melde mig i fagfore-

ning, af de damer, der var der, og det gjorde jeg også. Se, jeg kom

jo der på det vaskeri, hvor vi stod og skrubbede på et vaskebrædt, ogder var 9 damer, da jeg kom på vaskeriet, og da var sygehuset ikke såstort. Det gamle sygehus det er revet ned. De var sådan lidt strikse de

damer, jeg skulle melde mig i fagforening, det var også helt i orden, det

gjorde jeg også. Der var vi som sagt i 3 år, men så var det nye syge-hus bygget imellemtiden. Det er jo snart gammelt, det er fra 1923, og såblev det nye vaskeri bygget samtidig med, og så flyttede vi op i det nye.Men der kom kun tre op, det var vaskeribestyrerinden, og en der hed fruNielsen omme fra Herrestræde og så mig, og jeg blev sat til at passe allevaskemaskinerne og centrifugen, der var tre store vaskemaskiner. Og da

jeg var den yngste blev jeg sat til at passe det, det sagde ham, der satte os

ind i det. Og det passede jeg så, indtil min mand blev syg og døde der. Så fik

jeg så mange nerver på af alt det der, så jeg var helt bange for maskinerne,særlig centrifugen.

J eg kan godt sige, da vi var på det gamle vaskeri, jeg har sommetider gåethjem og har været sjaskvåd på kjole og på strømper, det var sommetidernæsten frosset om benene på mig, hvis det har været frostvejr. Menjeg haraltså ikke taget nogen skade af det.

Men trods alt har vi altid haft et godt forhold til hinanden derude, og det

erjo det halve arbejde.I det nye vaskeri var vi kun tre, fordi der var kommet alle de her moder-

ne maskiner, men der gik ikke lang tid før, så kom der en og så en til ind.

Jeg kunnejo kun være ude i vaskeriet. Om morgenen når alt tøjet kom ind,skulle det jo tælles op til hver afdeling og skrives op, så de fik det samme

antal tilbage. Jeg kunne jo kun passe det derude, og så var der kun 2 inde pårullestuen, og det var bestyrerinden, og hun skulle jo passe regnskabet, såkunne en jo ikke klare alt det andet. Der var nogle store ruller, og man

skulle stå og rette alt tøjet ud og putte det i maskinerne der, så det varede

2l8

ikke længe, inden der kom flere. Indenjeg holdt op, var vi oppe på igen en

halv snes stykker, vil jeg tro.

Man sidder jo tit og tænker tilbage, men der kan jo altid være noget, der

glipper, men jeg kan huske, da vi boede i Stenstuegade, også der under kri-

gen, da kunne vi ikke få noget brændsel, og vi havde kakkelovn og så et

komfur. Jeg kan huske, at jeg var kørende med en slæde ned til Grønvold

og Schous Trælasthandel, det var der, hvor Centret ligger nu. Der kørte jegned med en slæde og købte en sæk brænde, og det var så vådt, at det syde-de, når det kom ind i kakkelovnen. Det var næsten ikke til at få ild i, fordi

det var ikke til at få noget der under krigen. Det var en rædsom tid, ærligtalt. .

Men vi pillede det ud og lagde det inde ved kakkelovnen for at tørre, og

ingen steder havde vi, hvor vi kunne tørre noget, ikke noget tørreloft, så

det måtte vi tørre inde ved kakkelovnen. Det var noget primitivt dengang,men det gik jo alligevel.

Da vi lige var blevet gift, gik vi begge to hjemme,ja, for det var, fordi kri-

gen kom deri 1914-15, og da var det, der blev så meget arbejdsløshed, men

min mand fik jo lidt ind imellem. Da havde jeg min datter, ja vi blev gift,fordi jeg ventede hende, det kan jeg godt fortælle jer, men blev da gift, in-

den hun blev født i hvert fald. Jeg blev viet i Sct. Mikkels Kirke, det var i

1915, så det er mange år siden.

Og vi måtte tage, hvad vi kunne få at bo i også. Min mand kom ned på

rebslageriet, han var ude i skoven og fælde træer, han tog, hvad han kunne

få, men dervarjo ikke meget alligevel, ogjeg tjentejo ikke noget, så det var

meget smalhals. Men til gengæld har jeg fået det godt nu på mine gamledage, men vi havde dog mange gode år sammen, de år min mand levede.

For så arbejdede jeg jo, og han havde sit, og da havde vi det godt, men så

blev han syg et par år. Han passede sit arbejde lidt ind imellem, at han var

syg, men så det sidste års tid lå han på Rigshospitalet og herhjemme og

døde så af lungekræft. Da var min datter mellem 18 og 19 år, og vi havde

været gift i lige 20 år, det var jo ikke meget. Så nu har jeg været alene i de

mange år, man forstår ikke, hvor alle de år er blevet af.

Da jeg begyndte at arbejde, havde vi jo ikke så stor en lejlighed, men det

skulle jo passes. Da var min mand post, så han var jo meget hjemme, fordi

han var jo gerne færdig ved middagstid, til at begynde med var han hjælpe-

postbud, og det var kun om søndagen, og hvis der var nogen syge, så var

han flink til at hjælpe til. Og så boede mine svigerforældre 2-4 numre fra,hvor vi boede, og der gik min datter jo hen hos sin farmor og blev passet

der, mens jeg arbejdede, det gik jo meget fint. Der kunne hun jo selv løbe

hen og tilbage igen. Så efterhånden som hun blev større, og jeg stadig

arbejdede, så var de meget flinke til både at gøre rent og alting.Min mand kunne hjælpe til, han begyndte jo tidligt om morgenen. Jeg

kan huske, vi havde middagspause ude på sygehuset, og så kan jeg huske,

når jeg skulle tilbage dér halvto, så mødte jeg gerne min mand ude på

Smedegadeparken, så var han på vej hjem. Så drøftede vi, hvad vi skulle

219

have at spise og sådan noget, og så forberedte de det, så det gik meget fint.

Og så blev min datter jo ældre og ældre, og de hjalp hinanden med det,det var den tid, vi boede øverst oppe. Det var jo ikke så meget med støv-

suger, dengang, de bankede tæpperne i gården, og de gjorde rent, man

.havde ikke så meget dengang, men vi klarede os jo med det, og man havde

jo heller ikke så meget med tæpper over hele gulvet, det var mere mindre

tæpper. Og da lå man jo og skurede gulv og ferniserede og alt det, når vi

gjorde hovedrent.Sådan noget gjorde jeg, men de kunne godt gøre rent, men sådan noget

med at fernisere gulv, det gjorde jeg gerne selv, det måtte vi sommetider

gøre om aftenen, når de var gået i seng, og så hoppe ind i seng, når vi ikkehavde så meget plads, ellers måtte vi tage en stue ad gangen og indrette os

på det.

Vi havde ikke køleskab, men så havde vi et kælderrum, sådan en vik-

tualiekælder, det ved jeg ikke, hvordan man har klaret sig med det, detkunne man ikke undvære i dag, synes man, men det var der ikke noget, derhed. Og så havde vi jo en vaskekælder, hvor vi vaskede og kogte tøjet, såhængte vi det op på loftet til tørre.

Selv gik jeg jo på badeanstalten i mange år, men før da vaskede man sigien balje, også børnene, det var man jo nødt til, i sådan en zinkbalje, så holdtvi storvask. Vi kendte jo ikke til bedre, og det gik da også meget godt. Mendet var jo noget mere primitivt. Så havde vi jo toilet i gården, det var jo ikkeså rart heller, men det har heldigvis fremmet sig noget. Jeg var også glad, da

jeg fik lagt varme ind her, for det er jo ikke sjovt at skulle i kælderen oghente brændsel til kakkelovnen. -

Vi har haft en kolonihave nede i Vestergade, der hvor der nu ligger en

stor rød ejendom. Vi har også haft en have ude i Mønsterkolonien, men detvar ikke, mens min mand levede, det var min datter og svigersøn, der havdeden. Det var jo under den sidste krig der, men til sidst var der beboet afbare tyskere, så måtte vi afhænde den. Det ligger derude bagved, hvorkasernen har været før. Men Vi havde engang en have nede i Vestergade,nej Oehlenschlægergade, der ligger nu en stor rød ejendom og et par vil-

laer. Det var, mens vi boede i Herrestræde.

Der havde vi grøntsager og blomster og forskelligt, men ikke frugt, fordet var ikke så meget, men vi havde gerne afskærmet med lidt høje planter,hvor vi kunne sidde på en bænk sommetider og nyde det lidt, og så var det

så dejligt nær ved, da vi boede i Herrestræde.

Førhen bagte jeg ikke selv, for da vi boede i Stenstuegade, var der hver-ken ovn eller noget, det var et gammeldags komfur med en åben skorsten

over, så når det regnede rigtig godt, kunne løbesoden løbe ned, så det var

ikke så spændende. Men da vi så kom til Herrestræde, så fikjeg en gasovn,så kunne jeg også stege lidt, det kunne vi jo ikke deroppe. Det var megetprimitivt. Så kan jeg huske der i Stenstuegade, hvis døren stod åben, så varder nogle høns, der gik ude i gården, sommetider for de ind i køkkenet ogop i tallerkenrækken. Hvis der kom noget og forstyrrede dem. Der var

220

også stengulv, det var ikke så spændende.Men i Herrestræde boede vi dej-ligt på 2. sal, og så kom vi herned i 1928 og har boet her siden d.v.s. på nær

de 11 år omme i Bredegade.Og så er der fagforeningen. Jeg har været med i bestyrelsen, været næst-

formand. Det var mens der var en Fru Kristensen, der var formand, som

døde, hun blev syg og døde, og da blevjeg næstformand, da hun døde. Men

jeg var da i bestyrelsen i nogle år, men jeg kan ikke huske, ja, det må have

været, da jeg havde jubilæum, forjeg fik jo en gave, nej, det behøver det joikke at være. Jeg gik til møder og generalforsamlinger, det var jeg da altid

med til. Jo, det gik jeg da godt nok op i. Jeg var også på kongres i Køben-

havn, det var, mens at Fru Kristensen var formand.

Vi drøftede jo, hvad der skulle foretages lønforhøjelse, lønregule-

ringer, i det hele taget alt hvad der sådan skulle. . .. Det drøftede vi' pågeneralforsamlingen og bestyrelsesmøder, og der var jo sommetider lidt

brok i det forskellige bl. a. konservesfabrikken, den var der tit vrøvl med,de var tit utilfredse med forholdene, det var vist nærmest, når det var for-

delingsarbejde. Jeg kan huske, at der tit var vrøvl, men ellers gik det megetstille og roligt. Men der var gerne nogle derude, der lavede vrøvl, og det

kunne jo godt gå formanden på, når hun nu syntes, at hun passede det godtog sådan. De følte sig forurettet, selv om det måske var uden grund. Det

kunne godt virke meget irriterende, det er jo ikke altid sjovt at have sådan

et job.Det var arbejderne, de var utilfredse med fagforeningen. Jeg kan ikke

huske, om det var noget med fordelingsarbejde, eller de mente, de havde

ret til noget mere, end de virkelig havde. Der var sådan nogle stykker, der

altid korn og lavede vrøvl, men det er vel, hvad der følger med sådan noget.Jeg kan huske, vi havde en ude på sygehuset, der ikke ville være med-

lem, så kom formanden ud og talte med hende, og så gik det som regel i

orden. De kunne godt sige, Vi vil fand”me ikke være i fagforening. Så sagdeman, jamen, så kan du ikke arbejde her. Så gik det som regel i orden, nårformanden kom, så hjalp det. Det kunne ikke hjælpe, vi andre sagde det.

Så måtte hun jo give sig.Jeg har aldrig været med til at strejke. Vi har altid haft et godt arbejde

derude. Jeg har givet strejkepenge, tror jeg nok, nogen gange, til andre,Der kan jeg huske et par gange, vi har betalt noget- 5 kr. og sommetider

10 kr., hvis der har været strejke.Jeg tror heller ikke, der har været strejke på konservesfabrikken. Der

var jo ikke så mange fabrikker førhen, hvor Kvindeligt Arbejderforbund -

det var jo nærmest konservesfabrikken og vaskeriet, der har jo ikke været

så mange virksomheder for Kvindeligt Arbejderforbund førhen, som der

_

er nu. Jo, der var noget tobaksfabrik ude på den gamle margarinefabrik,der tror jeg nok, der var nogle medlemmer. Men jeg kan ikke huske, der

har været strejke.“

Vi havde jo kontor i Eriksgade ved siden af mændene en overgang. Der

var noget engang, men det var ikke vedrørende fagforeningen, det var

22,1

Wniiajjviruiwjn

7 v

'›r

›

x »33v_

› v

,,

_ ',_,_r›»1 .MW/.nu 7.17,

7

fyn-,Ivy

noget med lokalerne, vi lejede dem jo af arbejdsmændene, og der var jo no-

get vrøvl. Der var noget med, at formanden for arbejdsmændene, hanhavde sagt til dem, at de brugte lokalet til at holde deres lokale fester, det

ville de ikke gå med til, at det var rigtigt, for det passede ikke. Men det var

noget, han fandt på, men det kom da også i orden igen. Han var sådan lidt

skarp idet. Jeg ved ikke, om han ville have mere for det, han sagde altså, atv

vi holdt lokale fester deroppe, og det er der aldrig nogen tider blevet holdt,så det passede i hvert fald ikke. Vi holdt vel generalforsamlinger og besty-relsesmøder der, og når vi havde lejet det, var vi vel berettiget til at brugedet til møder og sådan noget. Ellers gik det vist meget godt.

Jeg kan ikke huske, vi har haft sommerudflugter, jeg har i hvert fald ikkeværet med på nogle. Men nu havde jeg jo ikke små børn dengang, jeg var

med, men jeg tror, der har været juletræsfester. Men jeg har ikke været

med til at arrangere det i hvert fald. Men vi havde inden for postvæsenet,altså mens min mand levede, så havde vi mange dejlige fester, bl. a. jule-træsfester, og det var jo hyggeligt. Postbude med koner og børn. Og vi hav-

de udflugter, skovture og sådan, og der var fastelavnsfester, der var så me-

get, som man ikke mærker til i dag. Det var jo sådan en oplevelse for os,

som vi altid glædede os til.

I min mands tid var vi med i Socialdemokratisk Forening. Og mens min

:idatter var med i DUI, var vi med på flere udflugter. Jeg har været med til

i at spadsere herfra og til Dalmose, og så tog vi toget hjem. Det har jeg væreti

med til i mine unge dage. Det var, mens min mand levede.

Vi havde børn med, og så gik vi derud og havde musik og havde frokost

med. Det har vi været med til nogen gange. Til stranden og sådan forskel-

ligt, men det ligger mange år tilbage, det var, mens min datter var med i

DUI. Vi havde også en sommer, men det var noget for sig, så kom der børn

; fra København og var indkvarteret hos os, og jeg kan huske, vores var i

Esbjerg. De blev indkvarteret gennem DUI, De Unges Idræt.

Idag er jeg ikke med i Socialdemokratisk Forening. Da jeg var vifagfore-ningen skulle jegjo stå der, trorjeg nok. Det er vel så efter,jeg er gået ud af

det, så er det vel gået i sig selv igen. Men det synes jeg, jeg kan huske, de

fordrede, at man var. Ellers går jeg ikke til noget, hverken spil eller noget,

jeg tør ikke gå ud om aftenen, og når klokken er otte, erjeg træt, så kanjegfinde min seng.

i

l

Frederiksberg5

r Tre arbejderboligkvarterer på Frederiksberg,deres etablering og deres befolkning i 1906

Udgangspunktet for at gå ind i en undersøgelse af et snævert byområde var

en massiv undren over, at et lille boligområde, hvor alle »gode kræfter«havde været samlet om at bygge så solidt, godt og menneskevenligt som

muligt, kunne gå hen og blive det mest udskældte slumområde i en kom-

222

mune. Boligområdet var de Classenske Boliger, et filantropisk boligbygge-ri opført i årene 1866-78. Her vari 1906 en befolkning på ca. 1300 personerfordelt på ca. 370 husstande.

For at få et sammenligningsgrundlag dels på boligområdet og dels på be-

folkningssammensætningen valgte jeg to andre boligområder på Frede-

riksberg. Disse var dels Schønbergsgade, bebygget i samme periode men af

private bygherrer, her var ca. 600 personer fordelt på ca. 190 husstande, ogdels Roarsvej, bebygget i 1890'erne også af private bygherrer, her var ca.

1200 personer fordelt på ca. 320 husstande. Bebyggelserne blev udvalgt i

områder, der i det væsentlige blev beboet af en arbejderbefolkning eller en

befolkning med dertil svarende indkomster. Det er derfor ikke en under-

søgelse af en specifik klasses leve- og arbejdsforhold, men omfatter et

bredt spektrum af den mindrebemidlede del af befolkningen, faglærte og

ufaglærte arbejdere, småborgerskabets nederste lag (eks. rullekoner, sko-

magere og småhandlende) og endelig en del personer, der levede af offent-

lig eller privat understøttelse.Startsynspunktet, at undersøge hvorfor et enkelt boligområde udviklede

sig til et slumområde, var, som det ses, snævert, men på grund af materia-

lets omfang udviklede undersøgelsen sig til at blive et bidrag til en samlet

levevilkårsskildring af storbybefolkningen omkring århundredeskiftet.

Hovedspørgsmålene var her, om der var faktorer i selve den økono-miske organisering omkring byggeriet og det senere ejerskab, der fra en

start lagde et skel i befolkningen samt om der i selve befolkningssammen-sætningen i de tre boligområder var forskelle og ligheder, der kunne for-

klare hvorfor boligområderne havde en så forskellig karakteristik i sam-

tiden.

Materialet til undersøgelsen fandt jeg på Frederiksberg Rådhus. Frede-

riksberg har haft selvstændig administrativ status siden 1850lerne og har pågrund af sin nærhed til hovedstaden været underlagt de samme krav til en

udbygget administration, samtidig er det kommunale arkivmateriale ikke

blevet delt eller afleveret, hvorfor de relevante arkivgrupper på Rådhusetdels var nemt tilgængelige og dels righoldige.

Da arbejde med basismateriale er meget sendrægtigt, valgte jeg at lade

undersøgelsen omkring de økonomiske forhold omkring boligbyggerietvære baseret på allerede trykt materiale kombineret med et mindre checki Teknisk Forvaltning, hvor hvert matrikelsnummer har sin egen sagsmap-

pe, indeholdende dels originaltegninger til bygningerne og dels tegningerog beskrivelser af senere bygningsændringer. Ved at kigge her kan man så-

ledes danne sig et overblik over, hvornår de forskellige sanitære instal-

lationer bliver indlagt i husene.

For befolkningsundersøgelsen var det tilgrundliggende materiale mand-

talslisten for april 1906 kombineret med skattevæsenets protokol over den

selvangivne indkomst for skatteåret 1906. Endvidere blev oplysninger fra

protokollen om alderdomsunderstøttelse samt fattigvæsenets protokolover »varig hjælp« inkorporeret i materialet. Mandtalslisten angiver for

223

hvert hus og hver opgang hvem, der på opgørelsestidspunktet er bosidden-

de, såvel lejere som logerende, hvor de er født, hvornår, hvad deres be-

skæftigelse er, arbejdspladsen, deres stilling i familien, om de er tilflyttetinden for det sidste år og hvor de er flyttet fra samt endelig huslejen. Mand-

talslisternes oplysninger blev i kommunen overført til protokoller, kaldet

ekstrakter, af skattemæssige grunde. I ekstrakten opførtes kun beskæfti-

gede personer over 15 år, deres selvangivne indkomst samt deres beskat-

ning.Ved at sammenligne mandtalslisterne fra Københavns kommune med

listerne fra Frederiksberg ses det, at listerne fra Frederiksberg er langtmere udførlige end Københavns. Det slår igennem, at Frederiksberg er et

langt mindre administrativt område og derfor har nemmere ved at over-

skue befolkningen, nemmere ved at lade den ene instans vide, hvad der

foregår i den anden. Der ses i materialet mange noteringer om de enkelte

personer, som stammer fra andre administrative grene. Frederiksbergs ka-

rakter af et mere sluttet samfund slår også igennem bl.a. ses noteringerom enkeltpersoner stammende fra personer uden for administrationen, al-

mindelig sladder for at påvirke tildelingen af fattighjælp, præster der søgerat påvirke de kvindelige menighedsmedlemmers privatliv, og hvis det ikk

lykkes fraråder, at de modtager offentlig hjælp.'

For at kunne vurdere befolkningen ide tre udvalgte områderi sammen-

hæng med Storkøbenhavns befolkning som sådan samt for at kunne be-

dømme, i hvor høj grad arbejderbefolkningen omk. århundredeskiftet var

underlagt den fremvoksende industrielle kapitalisme, opstillede jeg en be-

folkningskategorisering.De kategorier, der blev arbejdet med, var den aktive arbejdsstyrke, det

stabile småborgerskab, den flydende overskudsbefolkning, den latente

overskudsbefolkning og endelig den stagnerende overskudsbefolkning.Ved at kategorisere befolkningen på denne måde kunne der opnås en

mere dækkende vurdering af befolkningens forhold til arbejdsmarkedetend der kan opnås ved at bruge f. eks. folketællingernes erhvervs- og stil-

lingsoplysninger.Af delresultater fra undersøgelsen kan nævnes, at der som alment træk

1

ved befolkningsgruppen fandtes en familiestruktur, der afveg fra det bil-

lede, som fremgår af denalmindelige statistik og af den »harmoniserende

socialdemokratiske historieskrivning«, nemlig billedet af kernefamilien

bestående af faderen, forsørgeren, mor og børn. Den familiestruktur, der

fandtes, havde som dominerende element kernefamilien, men hele 40% af

husstandene fandtes at være uden mandligt familieoverhoved. En del af år-

sagen til denne store procentdel er det store antal enlige ældre, men det er

ikke hele forklaringen. Det fandtes, at store dele af familierne levede i få-

miliestrukturer, der kunne siges at være reminiscenser fra en tidligere tids

produktionsmåde. Familiestrukturer, der har været almindelige på landet

i tiden før industrialiseringens fremvækst, og som af de landfødte er blevet

bragt med til byen og fortsat der.

224

Et andet delresultat fra undersøgelsenvar, at de opgivne indkomster lå

noget lavere end de lønninger, der i litteraturen og i den officielle statistik

er opgivet som arbejderlønninger på dette tidspunkt. Generelt var det de

faglærtes lønninger, der lå lavest i sammenligningen, mens de ufaglærtesmere lå på samme niveau. Der fandtes en række faktorer, der kunne for-

klare, at lønningerne generelt var vurderet højere andre steder, men det

måtte dog sluttelig konstateres, at for de udvalgte kvarterer var det så-

ledes, at der ikke var den store forskel mellem faglærtes og ufaglærtes ind-

komst.

Denne undersøgelse af indkomstforholdene, der på Frederiksberg er ret

fuldstændigt Oplyst i modsætning til, hvad tilfældet er for Københavns

vedkommende, gør, at man kan få en klarere indsigt i indkomststrukturen,end tilfældet har været for de undersøgelser af lønindkomster, hvor in-

dustriens oplysninger har været lagt til grund. Indkomstanalysen i denne

undersøgelse viser, at store dele af arbejderbefolkningen har ligget ret

langt fra de almindeligt beregnede gennemsnitsindkomster.Endelig kan det nævnes, at det fandtes, at Frederiksberg kommunes

»jammer« over den fattige arbejderbefolkning i de Classenske Boligerikke var så reel, som det ellers kunne se ud. De stigende sociale udgifter påde offentlige budgetter sås at være væsentligst betinget af et voksende an-

tal ældre, der ikke, som traditionen havde været under de før-industrielle

produktionsforhold, blev forsørget af familien, men mere og mere var hen-

vist til at søge offentlig støtte.Opdelingen af befolkningen på befolkningskategorier viste, at befolk-

ningen i disse arbejderkvarterer for langt den største dels vedkommende

var inddraget under levevilkår, der var betinget af den industrielle kapita-lisme, og at der kun var få befolkningsgrupper, der endnu levede under

levevilkår, der var betinget af en tidligere tids produktionsforhold.Det har i denne undersøgelse været afgørende at komme bagom den of-

ficielle statistiks samlende, harmoniserende billeder, at konstatere hvad en

familie rent faktisk havde at leve for, hvor meget manden bragte hjem,hvad konen kunne tjene på hjemmearbejde, og hvor meget børnene hver

især kunne tjene på morgenarbejde og ikke hvad en enkelt mand ifølge ar-

bejdspladsen havde fået udbetalt i løn.

Disse ting kan kun lade sig gøre, hvis man centrerer om relativt små om-

råder og her benytter det kildemateriale, der er personcentreret. Der er

mange væsentligeområder, man ikke kan undersøge ad denne vej, f. eks.

kulturelle tilhørsforhold, medlemskaber af div. foreninger og organisa-tioner etc., men ihan kan ret nøje få oplyst rammerne om enkeltpersonersliv og herigennem danne sig et billede af det omkringliggende samfund.

Hannelene Toft Jensen

En undersøgelse udarbejdet som speciale til historie, Københavns Universitet,

1978 (udlånes fra Speeialebiblioteket på Københavns Universitet)

225

SVERIGE

LOKAL FACKLIG VERKSAMHET OCH STUDIETAV DEN SVENSKA FACKFORENINGSRCRELSEN

Av Lars Ekstrand

Den svenska fackföreningsrörelsens historia år berättelsen om en fort-skridande centralisering och utveckling mot större enheter.

Vad gäller villkoren för den fackliga verksamheten har dessa gått i rikt-

ning mot en lagreglering, med medbestämmandelagen(MBL) 1977 som

kronan på verket.

Mot dessa tendenser svarar en inriktning på forskningen och studiernaav den svenska fackföreningsrörelsen mot att fram till idag ägna den lokala

fackliga verksamheten förhållandevis liten uppmärksamhet. I denna ar-

tikel ska jag uppehålla mig något vid dessa teman.

En hårt centraliserad rörelse, en fackförbundsrörelse

Sunesson (1974) skriver i sin avhandling Politik och organisation, att de en-

heter som bygger upp Landsorganisationen i Sverige och dårmed ar-

betarklassens fackliga rörelse är förbunden.Hadenius (1976) hävdar i sin studie av den fackliga organisationsutveck-

lingen inom LO, att avdelningarnai så gott som allt väsentligt måste följa dedirektiv som respektive förbundsledning utfärdar.

Det fackliga organisations- och uppbyggnadsarbetet kom från början att

i stor utsträckning initieras och ledas uppifrån förbundsnivån. De lokala

föreningarna fick en svag ställning gentemot riksorganisationerna.I sin studie av Kommunalarbetareförbundet slår Lindblad (1960) fast,

att förhållandet mellan ett fackförbund och dess avdelningar inte får upp-›

fattas så, att avdelningarna år de grundläggande enheterna som slutit sigsamman och bildat förbundet. I stället bör förbundet betraktas som en en-

hetlig organisation som finner det lämpligt att verka lokalt genom under-

organisationer åt vilka vissa bestämda uppgifter överlåtes.Förbundsprincipens seger kom till uttryck i stadgarna för LO, når den

bildades 1898. Enligt dessa stadgar skulle LO huvudsakligen bygga på för-bunden, och endast de fackföreningar som inte hade något förbund att

ansluta sig til] eller vilkas förbund inte tillhörde LO kunde vinna inträde

genom lokala samorganisationers förmedling.Fackföreningsrörelsen borde således, menar flera författare, snarare

kallas en fackförbundsrörelse, med förbunden som den sammanhållandekraften. De lokala organisationerna kallas signifikativt avdelningar och ut-

gör en slags decentraliserade förvaltningsenhetersom tillämpar och över-vakar efterlevnaden av avtal och lagstiftning rörande arbetslivet. (Wester-ståhl 1946, Bengtsson 1971, Eriksson odaterad)

226

GV«

Utmärkande för den tidigare fackföreningsforskningen är att den för-

lagts till den överordnade nivån, dvs förbunds- och LO-nivå.

Mot en starkt centraliserad fackföreningsrörelse, med LO:s sekretariat

och representantskap i toppen, därunder förbunden och som underorgani-sationer avdelningar, sektioner och klubbar, svarar en »centraliserad«

forskning. (Westerståhl 1946, Björklund 1965, Lewin 1977, Elvander 1966)

Facklig och politisk ideologiVerksamhetens organisatoriska utformning reflekterar den ideologi som

varit dominerande. Att betona den lokala kampen har inte varit svensk

fackföreningsrörelses och socialdemokratis politik. Banden mellan LO

och det socialdemokratiska partiet (SAP) knöts tidigt.På LO:s första kongress 1898 slöts ett beslut om, att medlemmarna

skulle kollektivanslutas till det socialdemokratiska partiet som bildats

redan 1889.

Den reformistiska ideologin, med siktet mot parlamentet och den fred-

liga övergången till socialismen, har kopplats samman med en »samhälls-'

ansvarets« politik från LO:s sida. Att förlägga tyngdpunkten till den lokala

nivån, att betona eller anvisa en lokal facklig kamp blir otänkbart inom en

sådan här ideologi. Avskaffandet av avtalsomröstningar i praktiken,införandet av den solidariska lönepolitiken och samordnade avtalsför-

handlingar samt ivrandet för en lagreglerad arbetsmarknad förminskar

utrymmet för lokal facklig kamp. (Jmf Olsson 1977, eller Nordblom 1979)Korpi (1978) betecknar den här ideologin iArbetarklassen i välfärdskapi-

talismen en klasskonfliktstrategi grundad på ekonomisk tillväxt. Båda par-terna på arbetsmarknaden vinner på att öka produktionen även om kon-

flikten om dess fördelning står kvar. Däremot lämnas produktionsförhål-landena i obbat bo.

I enlighet med en sådan samarbetspolitik över klassgränserna blir man

inte benägen att släppa till alltför stort handlingsutrymme och initiativ

underifrån. I stället centraliserar man. A11 formell makt förläggs till över-

ordnade centrala organ. (Se Höglund 1977 och 1979)Som Olsson (1980) tankeväckande säger i en artikel: »När LO går ut ur

70-talet så år organisationen den sannolikt mest genombyråkratiserade,centraliserade och lagreglerade fackföreningsrörelsen i västvärlden. Runt

Norra Bantorget bygger man nya palats som ska rymma nya byråkrater.LO bygger sig fast, både fysiskt och ideologiskt, i en hierarki där gränsernainte fastställs i första hand av medlemmarnas behov, utan av utvecklingen i

andra centrala maktcentra.«

översiktsbilder av den svenska fackföreningsrörelsen:historiskt och dess funktionsätt

Från olika ideologiska, politiska och teoretiska perspektiv har det skrivits

arbeten som tecknat översiktsbilder, antingen av hela rörelsen eller ens-

kilda förbund, både av rörelsens historia och dess funktionssätt.

227

Socialdemokratiska ideologer som Hansson (1923), Karlbom (1941,1955 och 1969), Lindbom (1938), Lindgren (1938), Lindgren m.fl. (1948),Casparsson (1947 a, 1947 b, 1966 a), Uhlén (1949) har givit sin, social-

demokratiskt färgade och segrarens, version av historien.En alternativ, mer kritisk historieskrivning, har lämnats av Andersson

(1974), Hultén (1971), Wallentin (1979), Bäckström (1971 a och 1971 b),Fredelius (1977), Bratt (1974), Kristensson m.fl. (1979).

Mot den socialdemokratiska, ofta förhärligande versionen och

drivandet av uppfattningen om klasskampen som ett avslutat kapitel, harställts en historieskrivning som ibland inte undgått att hamna i moralism,subjektivism och konspirationsteOriska funderingar. 'Utvecklingen har

stundtals förklarats i termer av ledarnas svek. (Se ovan.)Från olika teoretiska utgångspunkter har Sunesson (1974), Olsson

(1975), Hadenius (1976) samt Korpi (1978) gripit sig an med uppgiften att

beskriva och analysera den svenska fackföreningsrörelsen.Nämnas måste också en mer »rent« deskriptiv forskning, typ Arvidsson

(1972), Flink (1978), Gynnå-Mannheimer (1972), Eklund (1974) samt Back

(1961).

Hur det hela börjadeAtt framväxten av fackföreningar i Sveriga ägnats ganska stort utrymme i

den ovannämnda litteraturen år inget konstigt. Lindhagen-Nilsson (1970)säger i sin omtalade debattbok Hotet mot arbetarrörelsen, att utan fackföre-

ningar kunde man inte tala om någon arbetarklass.

Arbetarklassen uppstår, menar samma författare, i och med att landets

arbetare börjar organisera sig i en fackföreningsrörelse. De oorganiseradearbetarna i den tidiga industrialismen utgjorde ingen arbetarklass i ordets

politiska mening. De saknade de gemensamma intressen och mål som

kunde förena demetill en samhällskraft. De upplevde sig som medlemmari

en arbetarklass först når de genom organisationen manifesterade allas

gemensamma intressen. Först organisationen kunde ur upplevelsen av

klassgemenskap påverka samhället.Med fackföreningarnas framväxt bröt en ny tid fram. Motståndsrörel-

sen hade formats. De mönster framväxten tog sig lokalt är naturligtvis av

intresse för forskningen.Framväxten av fackföreningar på olika håll i landet beskrivs på flera hål]

i litteraturen. Typografiska foreningen i Stockholm, bildad 1846, som

ibland kallas Sveriges första fackförening, skildras i Bäckström (1971 a).Typograñska föreningen var dock mer en förening för nöje och bildningän en verklig kamporganisation.

'

En tidig socialistiskt inriktad facklig kamporganisation var den i Lund år

1875 bildade handskmakareföreningen. (Se Uhlén 1949)Arbetarklassen kämpade under framväxten av fackföreningar från

1880-talet och framåt främst för föreningsrätten, rätten att få organiserasig och teckna kollektivavtal. Ofta var striderna för föreningsrätten hätska

228

och bittra. Arbetsgivarnagjorde hårt motstånd. De visste att kollektivavta-

lens införande var till nackdel för dem på kort sikt.

Rätten att teckna kollektivavtal innebar en inbrytning från arbetarnas- sida.

Ett välkänt exempel på en sådan oförsonlig strid i svensk fackförenings-I rörelses historia är arbetarnas kamp i Mackmyra. 1906 tog arbetarna där

strid för sin föreningsrätt. Av denna konflikt kom den s.k. december-

kompromissen ut. Arbetarna tillerkåndes rätten till organisering mot att

arbetsgivarna erkåndes rätten att även i fortsättningen leda och fördela ar-

betet, den berömda paragraf 32. (Se Casparsson 1947 a)Den stora föreningsrättsstriden bland arbetarna vid Forshaga sulfit-

fabrik skildras i Karlbom (1941). Sågverksarbetarnas organiseringssträ-vanden i Sundsvallstrakten skildras i Olsson (1958).

Mot en strängt professionaliserad facklig verksamhet idag svarade ad-

ministrativ amatörism och frivilligarbete under uppbyggnadsskedet. Hur

lokalavdelningarna administrerades i det vardagliga slitet skildras i Hans-

son (1923), Karlbom (1969), samt Andersson (1972). Här framställs en en-

kel organisationsuppbyggnad, med oavlönade funktionärer.

l början bildades fackföreningar inom ett antal yrken utan organisato-risk anknytning föreningarna emellan. De första ansatserna att föra sam-

man de olika föreningarna i större enheter skedde lokalt genom bildandet -

av fackliga centralkommittéer. Den första bildades i Stockholm 1883. Den

fungerade inte som någon exekutiv, snarare som ett opinionsorgan. Den

skulle fungera utredande, opinionsbildande och konsultativt. Den ägde

ingen övergripande ställning gentemot de lokala grundorganisationerna.(Se Lindbom 1938)

Valet kom att stå mellan fackliga centralorganisationer och landsomfat-

tande förbund i alla yrken. Det första landsomfattande förbundet i Sverigevar Typografförbundet, konstituerat 1886. (Casparsson 1947 a)

Från l920-talet och fram till efterkrigstidenBildandeperioden »upphör« ungefär vid 1920. (Se Ekstrand 1979) Då hade

LO börjat återhämta sig efter den stora fanflykten som blev följden av 1909

års storstrejk. Sveriges Arbetares Centralorganisation (SAC), dvs syndikali-sterna, hade bildats 1910 som en reaktion på utgången av storstrejken. (SePersson 1975). 1917 års revolutionära vågor hade börjat ebba ut.

Vad som grovt kännetecknade utvecklingen fram till efterkrigstiden var

inte minst statens ökade intervention på arbetsmarknaden. 1928 inrättades

arbetsdomstolen för att bevaka att fredsplikten under avtalsperiodernahöllstnder l930-talet och fram till och med LO:s kongress 1941 skedde

en fortlöpande institutionalisering av samarbetet på arbetsmarknaden och

ökad makt förlades till de centrala organen. Saltsjöbadsavtalet, om ordna-

de förhandlingsformer mellan LO och Svenska Arbetsgivareföreningen,träffades 1938. LO-kongressen 1941 stärkte de överordnade organens

makt gentemot de lokala.

229

Det rör sig om en händelseutvecklingpå central nivå, med lite forskat om

konsekvenserna för den lokala fackliga verksamheten. (Sunesson 1974,Casparsson 1966 h, Höglund 1977, 1978 och 1979, samt Eklund 1974 skil-drar denna händelseutveckling.)

Efterkrigstidens svenska fackföreningsrörelseUtvecklingen efter krigsslutet 1945 präglades av högkonjunktur i Sverigeoch av slutandet av samarbetsavtal mellan LO och SAF.

Man var eniga om att få den svenska kapitalismen att fungera på bästasätt från L0:s håll. 1951 skrev LO i sitt program Fackföreningsrörelsenochden fulla sysselsättningen:

»Fackföreningsrörelsen ser som en av sina viktigaste uppgifter att understödja ochfrämja en utveckling som leder till höjd effektivitet i näringslivet« (efter Hultén l97l,s. 189).

Fackföreningsrörelsen blev intressent i en våldsam strukturrationalise-ring och framgångsrik kapitalism. 1950- och 1960-talen var en gyllene tids-ålder för den svenska klassamarbetsmodellen. Tillväxt i ekonomin skullelösa alla problem.

Samtidigt växte storavdelningarna fram. Avdelningar slogs samman,fick ett större medlemsantal och kom att täcka ett stort geografisktområde. Avdelningsmötet avskaffades och representantskap infördes.

(Hadenius 1976, Karlbom 1969, Lindblad 1960, Carlsson 1969; om stor-

avdelningsbildandet itvå förbund: se Handelsanställdas Förbunds rapportOrganisationsformer och effektivitet från 1962, samt Transportarbetareför-bundets historik Svenska Transportarbetarejörbundet.Historik 1958-1972från 1976).

Om konsekvenserna för den lokala fackliga verksamheten och med-lemsaktiviteten och -uppslutningen finns lite forskat. Lewin (1977) måtte isin studie inställningen bland medlemmarna till storavdelningarna. Hela .

73 procent menade att medlemmarnas inflytande minskat genom den nyaorganisationen.

Ekstrand (1979) går ner på lokal organisationsnivå och speglar reak-

tioner, delvis med hjälp av egna studier i fem avdelningar.

Den »svenska modellen« får sig en törn

Uttrycket den »svenska modellen« användes ofta under efterkrigstiden.Sverige togs som ett föredöme i frågan om samarbete, en fredlig arbets-marknad och ett samhälle på väg mot jämlikhet och social rättvisa. Vadsom återstod att rätta till var skönhetsfel och individuella arbetares mis-sanpassning.I slutet av 1960-talet förekom en omfattande sociotekhisk forskning omhur anställdas trivsel på arbetsplatsen kunde relateras till teknik, infor-mation och samarbete. Det handlade om en forskning med stark dragningåt det arbetsgivarevänligahållet. I denna forskning var det lokala facket

230

inte huvudobjektet i studierna, som ändå ofta företogs på »lokal« nivå, dvs

företagsnivå. (Se t.ex. Dahlström 1969, Dahlström m.fl. 1970, Ohlström

1970)1969 fick den svenska, beryktade modellen sig en ordentlig törn. LKAB-

strejken utbröt. Den kom att följas av en rad »vilda« strejker. Strejkernapekade på bestående klassmotsättningar och djupa klyftor i det svenska

samhället. Välfärdsslöjan revs av och en brutal verklighet blottlades.

(Therborn red. 1970, Thunberg red. 1970, Korpi 1970, Olofsson 1979).Allt stod inte så väl till, som man velat framskina. En följd av strejkerna

⁄ blev att det företagsdemokratiska arbetet intensifierades. Det gällde att ta

varning och samtidigt förebygga konflikter. Försöksverksamhet med olika

former för inflytande på arbetsplatsen utformades. (Dahlström m.fl. 1971,Karlsson 1971, Kronlund m.fl. 1973; om den statliga företagsdemokrati-delegationens arbete: se Björkman 1978)

Som en sentida efterföljare till denna försöksverksamhet, som gav

nästan inga resultat, kom medbestämmandelagen 1977. (Edlund-Gustafsson1977, Fredriksson 1977, Alarik m.fl. 1980). Den omfattar allmänt allt som

räknas till »förhållandet mellan arbetsgivare och arbetstagare«. Det blev

också startpunkten för en omfattande forskning om och kring medbestäm-mandets effekter (se Näsmans, 1979, sammanställning), samt uppbyggan-det av forskningscentra. som Arbetslivscentrum i Stockholm.

lntensivare studier av lokal facklig verksamhet ›

De studier som haft en mer explicit uttalad fokusering mot lokal facklignivå har antingen varit tidsbegränsade historiskt eller behandlat demokra-

tiaspekten oftast.

Björklund (1976) studerar sågverksarbetares fackliga strävanden i

Västernorrland fram til] 1914. Björklund intresserar sig framförallt för

avtalsslutandets problematik. Oscarsson (1963) studerar Metallindustri-

arbetareförbundets avdelning 170 i Uddevalla under tidsperioden 1959-61.

Han mäter den fackliga aktiviteten på underorganisationsnivå. Börjeson(1971) studerar Metallindustriarbetareförbundets avdelning 20 i Västerås

fram til] 1910. Han intresserar sig för varför man anslöt sig som enskild

arbetare till fackföreningen, vilka motiv man hade, varför man lämnade

fackföreningen, hur ålder, civilstånd och lön inverkade.

Dessa studier lider av en påtaglig teorilöshet.

Eriksson (odaterad) studerar tre avdelningar som organiserar gruvarbe-tare och demokratiprocessen inom dessa.

Ekstrand (1978 och 1979) utgör ett första försök att arbeta med ett

bredare angreppssátt, inte enbart det demokratiteoretiska, samt med ett

längre historiskt perspektiv. Med utgångspunkt i marxistisk teoribildningstuderar Ekstrand (1979) hur den fackliga verksamheten historiskt har för-

ändrats i fem olika avdelningar.1 en kommande avhandling redovisar Törnkvist (1979) intensivstudier

av sju lokalavdelningar med utgångspunkt i en marxistisk referensram.

231

AA

YAAvAágwATAAAa.

A

.A,

A

A

Ash

Idag: mot en fackföreningsrelaterad forskningI sin studie av svensk arbetslivsforskning under efterkrigstiden hävdar

Björkman (1978) att fackcts roll i de tidigare studierna närmast var bisitta-rens eller betraktarens. Forskningens arbetsgivarerelatering har varit

mycket markerad.'

Dagens låge kännetecknas dock, enligt Björkman, av attisamarbetemellan fackföreningsrörelsen och forskarna håller på att bli kutym:»Flertalet ledande arbetssociologer vill samarbeta med facket, i många fall enbart medfaeket. Det fackliga inflytandet år stort över den forskning som arbetssociologer bedriver«(1978, s. 31).

Krisen i den svenska kapitalistiska ekonomin har påskyndat och underlät-tat detta samarbete. Slutet av l970-talet kännetecknas av aktivistiska pro-jekt. I nära samarbete med det lokala facket försöker forskare bygga uppdess resurser och kompetens.Nämnas kan Fack iföretagskris (1977 och 1978) som följer varvsnedlägg-

ningarna i Göteborg, DEMOS-projektet (Carlsson m.fl. 1977) som handlarom demokratisk styrning och planering och fackets roll, Ehn-Sandbergs(1979) Företagsstyming och läntagarmakt, som bl.a. tar upp lokala fackoch datoranvändning i företagen, samt Maunsbach-Mårtenssons (1976)redogörelse för händelserna i Vikmanshyttan och nedläggningen av stål-

verket där. -

Alternativ produktion-rörelsen följs också av olika författare. (SeCooley m.fl. 1978)

AvslutningDen fackliga verksamhetens karaktär har'förándrats. Från kampen förföreningsrätten och rätten att teckna kollektivavtal som påbörjades på1880-ta1et till dagens situation där en medbestämmandelagreglerar för-hållandet mellan arbetsmarknadens parter.

Lagar som MBL, samt det ekonomiska systemets djupnande kris, läggeren ökad fokusering vid den lokala fackliga nivån. Detta medför att forsk-

ningen söker sig ditåt. Den historiska och bredare anlagda forskningen om

lokal facklig verksamhet år dock ånnu undantag snarare än regel. Vi sak-nar en sådan tradition i Sverige.

En aspekt-forskningen, nu materialiserad i utvärderingar av medbestäm-

mandelagens effekter, reproduceras samtidigt som en ny tendens börjaretablera sig - att forskare och lokala fackföreningar närmar sig varandra

och samarbetar.

Denna fackföreningsrelateradeforskning är förvisso inte helt problem-fri.

Litteratur:B. Alarik m.fl. (1980): Tre år med MBL, Stockholm. \

B. Andersson (1972): Fackligaförtroendemän iavdelningar och klubbar. Stockholm.

232

-E Back (1961): En klass i uppbrott. Malmö.H. Arvidsson(1972): Revolutionen iSverige. Kristianstad.

P. .

S. .

B.

J.

F Bengtsson (1971): Vi eller dom. Karlskrona.

Björklund (1965): Svenska Typograjärbundet.Oskarshamn.

Björklund (1976). Strejk-Fårhandling-Avtal. Umeå.T. Björkman (1978): Den arbetssociologiska traditionen i Sverige 1952-1977. Sociologiska

institutionen. 'Uppsala Universitet.

P. Bratt (1974): Steg för steg. Stockholm.

K. Båckström (1971 a): Arbetarrârelsen iSverige I. Stockholm.

K. Bâckström (197] b): Arbetarrârelsen iSverige 2. Stockholm.

T. Börjeson (1971): Metal! 20 -fackfåreningen och människan. Västerås.

B. Carlsson (1969): LO och fackförbunden.Stockholm.

J. Carlsson m.1'l. (1977): DEMOS-projektet. Stockholm. Forskningsrapport nr. 7.

R. Casparsson (1947 a): LO under fem a'rtionden I. Stockholm.

R. Casparsson (1947 b): LO under fem årtionden Il. Stockholm.

R. Casparsson (1966 a): LO. Bakgrund. Utveckling. Verksamhet. Halmstad.

R. Casparsson (1966 b): Saltsjöbadsavtalet.Karlskrona.

M. Cooley mfl. (1978)'. Alternativ produktion. Lund.

E. Dahlström (1969): Fördjupadföretagsdemokrati. Lund.

E. Dahlström m.11. (1970): Teknisk förändring och arbetsanpassning. Stockholm.

E. Dahlström m.1'l. (1971): LKAB och demokratin. Halmstad.

S. Edlund-S. Gustafsson (1977): Medbestämmanderätten. Borås.

P. Ehn - Å. Sandberg (1979): Fåretagsstyrning och låntagarmakt. Stockholm.

P. Eklund (1974): Rätten i klasskampen. Stockholm.

L. Ekstrand (1978): Femöringen och människan. Sociologiska institutionen. Uppsala uni-

versitet.

L. Ekstrand (1979): Från konsul Göransson till MBL. Om Iokalfacklig kamp iSverige. Uppsala.N. Elvander (1966): lntresseorganisationerna i dagens Sverige. Lund.

K. Eriksson (odaterad): Facklig demokrati. Sociologiska institutionen. Göteborgs universitet.

Fack i företagskris. Göteborg. Forskningsrapport nr. 1 (1977), Forskningsrapport nr. 12

(l978).l. Flink (1978): Strejkbryteriet och arbetetsfrihet. Motala.

C. Fredelius (1977): Det socialdemokratiskaförsäket. Göteborg.B. Fredriksson (1977): Arbetsmarknadens lagar och avtal. Lund.

C. Gynnå - E. Mannheimer (1972): En studie av den svenska arbetarklassens uppkomst. Lund.

A. Hadenlus (1976): Facklig organisationsutveckling. Stockholm.

S. Hansson (1923): Den svenska fackfâreningsrörelsen.Stockholm.

G. Hultén (1971): Arbetsrätt och klassherravälde. Halmstad.

S. Höglund (1977): Demokrati i en storfacklig organisation. Umeå.S. Höglund (1978): Storföretagen, Svenska Arbetsgivarefåreningen och beslutsordningen i

arbetarnasfackliga organisationer. Umeå.

S. Höglund (1979): Centralisering och reduktion av medlemsinflytandet i en stor fackligorganisation. Umeå.

'

5

T. Karlbom (1941): Svenska Grov- och fabriksarbetardärbundets historia. Band I 1891-1909.

Stockholm.

T. Karlbom (1955): Den svenska fackfäreningsrörelsen.Stockholm.

T. Karlbom (1969): Arbetamasfackfâreningar. Helsingfors.L.-E. Karlsson (1971): Demokrati på arbetsplatsen. Falköping.W. Korpl (1970): Var/årstrejkar arbetarna? Stockholm.

W. Korpi (1978): Arbetarklassen i välfârdskapitalismen.Stockholm.

K. Kristensson m.ll. (1979): Från märkret stiga vi mot Ijuset. Göteborg.J. Kronlund m.l'|. (1973): Demokrati utan makt, Lund.

L. Lewin (1977): Hur styrsfacket? Stockholm. ,

233

1. Lindblad (1960): Svenska Kommunalarbetarefårbundet1910-1960. Stockholm.T. Lindbom (1938): Den svenska fackföreningsrârelsensuppkomst och tidigare historia

1872-1900. Stockholm.

J. Lindgren (1938): Svenska Metallindustriarbetareforbundetshistoria I. Stockholm.J. Lindgren m.fl. (1948): Svenska MetaIlindystriarbetadärbundetshistoria II. Stockholm.J. Lindhagen-M. Nilsson (1970): Hotel mot arbetarrårelsen. Jönköping.T. Maunsbach - B. Måncnsson (1976): Stora Kopparberg, Sädetfors och Vikmanshyttan.

Stockholm.

C. Nordblom (1979): Den Iángastriden. Boden.E. Näsman (1979): Lågesbcskrivning Stockholm. Arbetslivscentrum.B. Ohlström (1970): Kockumsrapporten. Falköping.G. Olofsson (1979): Arbetsmarknad och strejker i Sverige. En kommenterad litteraturlista.Årbogfor arbejderbevægelsenshistorie 1979.

R. Olsson (1958): Fackligt arbete iNyhamn 1898-1958. Sundsvall.S.-E. Olsson (1975): Hamnarbetarna och Transportarbetareförbundet 1897-1972. Arkiv fo'r

studier i arbetarrörelsens historia 1975: 7-8.A. Olsson (1977): Anpassning eller fornyelse. Helsingborg.Å. Olsson (1980): LO under 80talet - Den stora utmaningen. Socialistiskt Forum 1980: 1.

Organisationsformer och efektivitet (1962). Malmö.V. Oscarsson (1963): En metallfackföreningoch dess underorganisationer. StatsvetenskapligTidskrift 1963:5.

L.-K. Persson (1975): Syndikalismen i Sverige 1903-1922. Kungålv.S. Sunesson (1974): Politik och organisation. Kfistianstad.Svenska Transportarbetardårbundet.Historik 1958-1972 (1976). Katrineholm.G. Therborn red. (1970): LKAB-strejken. Sala.A. Thunberg red. (1970): Strejken. Uddevalla.T. Törnkvist (1979): Klassen, arbetarro'relsen och det fackliga medvetandet. Sociologiska insti-

tutionen. Uppsala universitet.A. Uhlén (1949): Facklig kamp i Malmö under sju decennier. Malmö.

J. Westerståhl (1946): Svensk fackfâreningsrârelse.Stockholm.

234

ENGLAND

Färskningeni arbejderklassens historie i England og Wales

l ag

Af Ken Worpole

Den genopstandne interesse for arbejderklassens historie har i meget højgrad været en bevægelse, der har foldet sig ud de sidste tyve år i England.Den selv samme periode var vidne til den folkelige oppositionelle politiksgenrejsning efter den kolde krigs lange vinter i perioden fra 1945-1960. i

denne kolde periode var arbejderbevægelsen domineret af en tekno-

kratisk ledelse (social engineders), for hvem arbejdere simpelthen var ano-

nyme troppebataljoner, som i formation kunne fremvises ved fagfore-nings- eller arbejderpartikonferencer og, selvfølgelig, i valgtider. Foragtfor arbejdere som individer med en følelse af klasseidentitet og en historisk

rolle at udfylde, karakteriserer i dag stadig mange ledere inden for arbej-derpartiet og fagbevægelsen. «

Det vigtigste politiske emne, der underminerede koldkrigsklimaet i

England, var spørgsmålet om atomnedrustning. »Campaign for Nuclear

Disarmament« (CND) blev en massebevægelse i slutningen af l950”erne

o_g samlede fagforeningsfolk, pacifister, kommunister og trotskister, vege-

tarianere, religiøse organisationer og en bred skare af ekscentriske grupper

og enkeltpersoner. Ud af denne besynderlige blanding voksede politiskeformskift, der opstod en interesse for politik som livsform, alliancer mel-

lem fagforeningsmilitans og forsøg på at skabe en ny folkelig kultur. Nyetaktiske kampmidler blev udviklede. Direkte aktioner blev et vigtigt tak-

tisk våben imod atombaser, idet store menneskemængder besatte de byg-geområder, hvor der skulle bygges luftvåbensbaser. Den massive statsbor-

gerlige ulydighed udvikledes som oppositionel politisk form. Mange afdisse aktionsformer lærte fagbevægelsen af og senere anvendte den selv

blokaden og fabriksbesættelsen eller »sit-ins« som fagforeningsvåben.Det var derfor naturligt for denne »nye« arbejderbevægelse, som nu var

meget bredere end blot mandlige fagforeningsmedlemmer og arbejder-partibureaukrater, at den ville forsøge at genskabe den historiske identitet

i arbejderklassens organisationer' og oppositionelle former for politik.Man følte, at denne brede arbejderbevægelseikke bare var imod kapitalis-men af økonomiske årsager, men også af kulturelle. Og »almindelige men-

neskers« historie, historien om tidligere generationers afvigere, oprørereog medlemmer af »ekscentriske« og yderst marginaliserede religiøse og

politiske grupper, blev temmelig afgørende i formgivningen afen sammen-

hængende oppositionel kultur.

I 1963 blev der sat virkelig form og fokus på disse bestræbelser med udgi-velsen af E. P. Thompsons særdeles indflydelsesrige bog »The Making ofthe English Working Class«. Thompson gav sig i kast med at genforstå den

235

i

særegne periode fra 17907erne-l830,erne, i hvilken arbejderklassen i

England formede sig selv igennem mangfoldige selvorganiserede institu-

tioner og kulturelle bevægelser frem til en sammenhængende oppositionelklasse. Det, der var så imponerende ved hans studier, var ikke så meget det

væld af detaljer, han havde indsamlet om alle former for arbejderbevægel-ser, men den absolutte identifikation mellem historikeren Thompson ogdet slid, fysisk og åndeligt, som projektet havde kostet. Dette var nyt.

- »I am seeking to rescue the poor stockinger, the Luddite cropper, the ”obsolete” hand-loom

weaver, the 'utopian' artisan, and even the deluded follower of Joanna Southcott, from the

enormous condescension of posterity.«

Således lyder det i introduktionen til Thompsons nyskabende arbejde.Han skrev bevidst imod den' slags historie, som anskuede arbejdere entensom passive ofre eller måske endnu værre som naive igangsættere af en

bevægelse, som til slut ville finde sin korrekte form i de fuldt udvoksede ar-

bejderklasseorganisationer, vi har i dag: Labourpartiet og TUC. Thomp-son henledte opmærksomheden på, at det vi i dag betragter som socialis-

tiske organisationer og forhold måske ikke var, hvad de tidlige genera-tioner af arbejderbevægelsen havde forestillet sig! Det er f. eks. tvivlsomt,om de tidlige Chartister ville anerkende noget af politisk værdi i den struk-

tur og de ambitioner, som forefindes i Labourpartiet og fagbevægelsen i

dag. Han genfremhævede den selvstændige aktivitet Og den selvorganise-ring, som var karakteristisk for den tidlige bevægelse. Han fremhævede

dens oppositionelle forhold til staten som en undertrykkende faktor af

selvstændig karakter. .

»The Making of the English Working Class« inspirerede en hel ny gene-ration af mennesker, som var historisk interesserede, til at anlægge en

meget mere sympatisk holdning over for de folk og deres organisationer,som havde været »skjult fra historien«, Der blev lavet en masse lokalt ar-

bejde om oversete arbejderklasseorganisationer, især om kulturelle mod-

standsformer, eksempelvis små arbejderbiblioteker, uddannelses- og

diskussionsklubber, gensidige forsikringsordninger, sociale klubber, pro-duktion af antimonarkistiske pamfletter og andre former for gadesalgslit-teratur. '

›

På samme tidspunkt som denne nye interesse begyndte at udfolde sig,*

opgav den officielle fagbevægelse endegyldigt historiestudierne. Da TUC i

1964 overtog den hensygnende selvstændige arbejderuddannelsesbevæ-gelse, National Council of Labour Colleges, var en af dets første handlin-

ger at instruere de regionale uddannelsestillidsfolk om ikke at tilrette-

lægge flere uddannelsesforløb om den engelske arbejderklasses historie!Et enkelt uddannelsescenter for fagforeningsfolk, Ruskin College/be-gyndte helt uafhængigt af TUC at gå i den modsatte retning. Studiet af

historien blev vurderet som en central aktivitet i arbejderuddannelsen. Såi

1967 afholdt studerende og lærere fra Ruskin College den første HistoryWorkshop.

'

236

Ruskin-fremgangsmådenved studiet af arbejderklassens historie gav sigudslag i megen opfindsomhed og blev yderst indflydelsesrig. Det begyndtesom et oprør imod eksaminationer og imod den forestilling, at arbejder-studenterne på Ruskin ikke var tilstrækkeligt »kvalificerede« til at udføre

selvstændig forskning. »History Workshop«-ideen udviklede sig på den

måde, at de enkelte studenter udvalgte et tema, sædvanligvis i sammen-

hæng med deres arbejdssted eller fagforening eller somme tider det om-

råde de boede i, og udførte grundforskning i tilknytning til dette tema med

henblik på senere at omdele resultatet i form af skriftligt materiale til med-

studerende og lærere. En del af disse studier blev senere udgivet som bil-

lige småskrifter, og de var alle ret bemærkelsesværdige og vigtige studier i

forskellige aspekter af arbejderklassens historie. En opregning af nogle af

titlerne viser noget om den spændvidde, der var i temaerne: »The Journey-men Coopers, of East London «, » Club Life and Socialism in Mid-Victorian Lon-

don«, »Pit Life in County Durham«, »Children's Strikes in 1911 «. Mange af

disse småstudier blev modeller for lokale, detaljerede studier og deres ar-

bejdsmetode og udgivelsesform blev efterlignet vidt omkring'.Det bør understreges, at Ruskin College er en meget sjælden institution,

for generelt er enhver form for politisk skolende uddannelse for voksne ar-

bejdere praktisk taget ikke-eksisterende i England. Fagbevægelsen opgavfor længe siden alle uddannelsesmæssige aspirationer for medlemsskaren,bortset fra afholdelse af strengt tekniske kurser om fagforeningsprocedu-rer for udvalgte medlemmer. Workers' Educational Association, som blev

grundlagt i 1903 med det formål at tilvejebringe videregåendeUddannelsestil-

bud for arbejderklassen, var ophørt med på nogen måde at have indflydelsepå arbejderklassens politik og var indtil for nylig i fare for simpelthen at blive

reduceret til en uddannelsesinstitution, som slet og ret leverede aften-

undervisning som en slags fritidsaktivitet for middelklassen. I de senere år

er Workers” Educational Association bemærkelsesværdigt nok begyndt at

være opmærksom på de nye ideer på en meget mere imødekommende

måde, og er i dag sandsynligvis en af de mest energiske leverandører af

?ften-og dagundervisning i kvindestudier, lokalhistorie og for helt nyligorfatterværksteder. Workers, Educational Association har nu accepteret»workshop«en som arbejdsmetode i voksenundervisningen i modsætningtil den tidligere yderst konservative beskæftigelse med formel klasse-

undervisning, hvor en »ekspert« og kvalificeret lærer blot henvendte sig til

rækken af passive voksne studerende.

Hvad Labourpartiet angår er der kun meget lidt at sige om dets interesse

for uddannelse af medlemmerne. Dets interesse er faktisk ikke-eksisteren-

de, og partiet ville klart foretrække, at dets medlemmer ved så lidt som

muligt om nogen form for strategi for politisk og kulturel kamp, bortset

fra, hvordan man skal stemme på Labourpartiet hvert femte år. Labour-

partiets vedvarende fjendtlige indstilling over for arbejderuddannelse er til

stadighed en skamplet.En anden tilskyndelse til at genoplive et historisk perspektiv på den en-

237

gelske arbejderbevægelse kom i 1968 på en meget negativ og chokerendemåde. 1968 rummer måske mange gode og positive minder for nogle, men

hvad der også skete det år i England var, at havnearbejdere i det østligeLondon (traditionelt en meget militant og klassebevidst del af arbejder-klassen) organiserede en demonstration til fordel for eksplicit racistisketaler holdt af den konservative minister Enoch Powell. En aktiv socialist,David Widgery, skrev på det tidspunkt, at det pludselig gik op for os, at dehistoriske rødder var visnet hen, at store dele af arbejderklassen var blevet

afhistoriseret, afskåret fra deres fortid. Kampen mod økonomisme i politikblev påny påtrængende.

Det var karakteristisk, at den første nationale kvindekonference i Eng-land, som blev afholdt på Ruskin College i 1969, faktisk voksede ud af et

forberedende kvindeseminar organiseret i History Workshop”en det fore-

gående år. Lokale og nationale studier i kvinders politiske og seksuelle

modstandskamp - både inden for såvel som uden for den generellemodstandskamp i arbejderklassen mod undertrykkelse - har været et ene-

stående træk ved kvindebevægelsen i England. Kvindeerfaringer har spil-let og spiller stadig en meget grundlæggende rolle i den nutidige historie-

bevægelses udvikling. Sheila Rowbothams bog »Hidden from History«,først udgivet i 1973, var en vigtig katalysator med hensyn til stimulering af

videre historisk forskning i kvinders rolle i bevægelser med sociale ændrin-

ger som hensigt.En af de bevægelser, som har spillet en meget vigtig rolle i udviklingen af

lokale historieprojekter har været den lokale udgivelsesbevægelse. I desene l960'ere havde mange byer og bydistrikter oplevet opbygningen af al-

ternative lokalaviser. Sådanne aviser var billigt producerede, og de blande-

de politiske artikler om lokale begivenheder og politik med information

om den »alternative kultur«, som eksisterede i det område avisen blev pro-duceret i. De var generelt anti-autoritært orienterede og beskæftigede siglige så meget med forskellige livsformer som med strukturelle økonomiske

forandringer. Der er fornylig blevet udgivet en analyse af disse aviser i

England, »Here is the other news«2. Igennem den proces det var at opbyggedisse lokalsamfundsaviser begyndte mange venstreorienterede for første

gang at blive interesserede i den nye lettilgængelige trykketeknik og

mange lokalgrupper erhvervede trykkemaskiner. Interessant nok var deri

mange af disse alternative aviser overladt en eller to spalter i hvert nummer

til ældre mennesker, som her kunne genopfriske gamle minder fra deres

barndom og genkalde sig træk af områdets socialhistorie.

1 den første del af 1970,erne forenede nogle af de lokale historieprojek-ter, som var inspirerede af Ruskins History Workshop'er, sig med enkelt-

personer og grupper, som producerede lokalaviser og fandt mulighed forat iværksætte projekter, der skulle udgive lokalhistorie. En af de mest

berømte af disse lokalhistoriske projektgrupper er nok »People's Auto-

biography ofHackney«, som blev startet i 1971 og stadig er virksom i dag.»People's Autobiography«-gruppen startede som en undervisningsgruppe

238

under Workers' Educational Association med udgangspunkt i Center-

prise-boghandelen og lokalcentret i Hackney i det østlige London. Oprin-delig var det en gruppe lokale, en blanding af pensionister, lærere, poli-tiske aktivister og lokale arbejdere, der var interesserede i områdets social-

historie, som ønskede at indsamle båndoptagelser blandt de fortrinsvis

ældre beboere i kvarteret om forskellige aspekter af deres liv i århundre-

dets begyndelse. Der blev ikke anvendt spørgeskemaer, men man udarbe j-dede en liste over emner som udgangspunkt for interviewene. Blandt

emnerne var tidlige erindringer om forældre og deres forskellige arbejde,familieliv og økonomi, folklore, gadeliv og lege, skolen, arbejdsdelingen i

familien, pub- og music hall-kultur, ungdomskærlighed, afskeden med sko-len og de første erfaringer med betalt arbejde. I de første par år gruppeneksisterede, blev der lavet dusinvis af bånd. Projektet affødte megen lokal

interesse, og der var aldrig problemer med at finde ældre mennesker, som

var villige til at lade sig interviewe i deres hjem af medlemmer af »People'sAutobiography«-gruppen.

Det blev snart klart, at indsamlingen af materiale kun var af begrænsetværdi, af arkivarisk interesse, og at det burde være lige så vigtigt, at al den-ne erfaring kunne deles med så stort et publikum som muligt. Man følte

meget stærkt, at et lokalhistorisk projekt burde være politisk forpligtet til

at give det historiske materiale, man havde indsamlet, tilbage til det fælles-

skab, det udsprang af. Gruppen fik så et arrangement i stand med Center-

prise-boghandelen gående ud på, at boghandelen skulle påbegynde et

lokalt udgivelsesprogram på grundlag af det materiale, der var indsamletsom en del af båndprojektet. Den første udgivelse var en uforkortet selv-

biografisk beretning leveret af en Skomager fra Hackney, Arthur Newton,på basis af hans egen bearbejdelse af en udskrift af en båndoptagelse medham. Det blev hurtigt en lokal best-seller, som solgte over 2.000 eksem-

plarer i Hackney på 18 måneder. Den positive reaktion i området var så

forbavsende, at gruppen og Centerprise-boghandelen følte sig opmuntrettil seriøst at overveje lokaludgivelsernes politiske muligheder.

I de sidste ni år har »People's Autobiography of Hackney«-gruppensammen med Centerprise udgivet omkring 18 bøger om forskellige aspek-ter af Hackneys sociale historie, og de har alle nydt meget stor lokal udbre-delse. Blandt bøgerne er individuelle biografier af mænd og kvinder, anto-

logier af selvbiografiske tekster bygget op omkring et- tema som f. eks. to-

bindsudgaven af »Working Lives«, i hvilken 24 Hackneybeboere talteeller skrev om deres arbejdserfaringer fra mange forskellige jobs, samlin-

ger af erindringer fra helt små geografiske lokalsamfund, samlinger af

gamle fotografier fra folks personlige gemmer og så videre. Det er sand-

synligt, at disse 18 titler tilsammen er solgt i omkring 50.000 eksemplareralene i Hacknleyområdet. I de senere år har dette projekt viet lige så megen

opmærksomhed til de samtidige arbejderklasseerfaringer som til de histo-

riske erfaringer; projektet har også inddraget den indsigt, som er vundet af

kvindebevægelsen og den anti-racistiske bevægelse, idet gruppen har op-

239

prioriteret kvindeerfaringer og de erfaringer, det har givet, at Hackneysarbejderbefolkning er blevet udvidet med tilflytningen af de forskellige et-

niske grupper, som har slået sig ned i området3.

Dette fællesinitiativ blev hurtigt kopieret i mange andre dele af London

og i andre byer. Mange afdelinger af Workers Educational Association

startede lokalhistoriske kurser baseret på anvendelse af båndoptagere og

fotografiapparater med det formål at fastholde erfaringer fra de lokale ar-

bejderes fortid og nutid. Nærboghandler som Centerprise opstod stille og

roligt andre steder, og de følte sig automatisk forpligtet til at vurdere lokal-

udgivelser som en væsentlig del af en aktiv bogbutikpolitik. Bagest findes

en liste med navne og adresser på sådanne lokale udgivelsesprojekteñ.Det bør understreges, at for mange af disse lokale initiativer var det af

ideologisk betydning, at beskæftigelsen med indsamling og udgivelse af ar-

bejdererfaringer burde kunne udvides til mere end det strengt selvbiogra-fiske og historiske. Faktisk følte mange projektgrupper sig i lige så høj gradforpligtet til, i lighed med Centerprise, at udgive lyrik og andre former for

litteratur med et arbejderklassestandpunkt. De lokalgrupper som forplig-ter sig til at gå ind for denne bredere udgivelsespolitiske definition er

kædet sammen i »Federation of Worker Writers and Community Pub-

lishers«, som for øjeblikket har omkring tyve grupper over hele landet.

Disse tyve grupper har de sidste par år tilsammen haft noget i retning af 200

udgivelser med et salgstal på en kvart million. Dette har skabt fornyetinteresse for muligheden for at lave arbejderhistorie og arbejderlitteratur,som er uafhængig af akademisk eller kapitalistisk kultur- og forlagspolitik.I øjeblikket foregår der en livlig debat om, hvad der er definitionen på »ar-

bejdererfaringer« og »arbejderlitteratur«, en debat, som har bragt mange

forskellige holdninger for dagen, men som stort set er blevet ført med en

god portion humor og gensidig tolerance.

Det er ikke sandt, at alle akademiske eller universitære projekter om ar-

bejderklassens historie har forsømt .at rapportere tilbage til de lokal-

samfund, de har fået meget af deres materiale fra. Et af de mest energiskeog engagerede i l970”erne var South Wales Miners' Library«, Det voksede

frem af Coalfield History Project, som blev etableret ved universitet i

Swansea i 1971. Hensigten var at redde de bøger, pamfletter, flyveblade,kursustilbud i arbejderuddannelse og andet materiale til belysning af den

materielle kultur i Miners' Institutes, som blomstrede i de sydwalisiskeminedale i løbet af de sidste hundrede år. De sydwalisiske minedale har al-

tid haft et eksemplarisk ry som en landsdel, hvor kampen mod mineejerneog kapitalismen var i højsædet; arbejderne har også haft et velfortjent ry

for den internationalisme, som prægede deres socialistiske politik.Den politiske og uddannelsesmæssige kamp i hver enkelt landsby havde

altid haft sit samlingsstedi Miners” Institute and Library, et lokalcenter for

politisk og uddannelsesmæssig kultur finansieret af minearbejderne selv

på subskriptionsbasis. Mange af disse lokalcentre havde omfattende ogenestående bibliotekssamlinger. South Wales Miners” Library er nu en

240

permanent samling af alle de bøger og pamfletter man har fået fra landsby-bibliotekerne. Det indeholder også et antal fagforeningsbannere, fotogra-fier, plakater, film, malerier, tegninger, emblemer og kort. De har ogsålavet over 400 timers båndoptagelser med minearbejdere og deres fami-

lier. Biblioteksprojektet har nydt fuld støtte fra den nationale minearbej-derfagforenings sydwalisiske afdeling, og det er et blivende og levende

testamente til den fortsatte arbejderkamp i dette specielle geografiske om-

råde. Fra biblioteket kan man få detaljer om »Llafur«, Welsh Labour

History Societyis tidsskrift. Det er et glimrende tidsskrift, som indeholder

artikler og reportager om nutidig historisk forskning i aspekter af arbej-derklassens historie i Wales5.

Et andet'akademisk projekt, som har udvist stor politisk vilje til at til-

bagegive de historiske forskningsresultater, er »Manchester Studies«-pro-jektet med udgangspunkt på Manchester Polytechnic. Dette projekt be-

skriver sig selv som et »arkivredningsprogram«. Det blev påbegyndt i 1974

og har siden da annonceret bredt omkring i Manchester pressen efter alle

slags dokumenter, fotografier, dagbøger og selvbiografiske optegnelser,som måtte være opbevaret af arbejderfamilier (dog ikke udelukkende) i

området. Projektfolkene ei' generelt blevet overvældet af den respons, der

er kommet på deres appeller, og har etableret en enorm samling af sær-

deles værdifuldt arkivmateriale, som de er meget interesserede i at gøremere omfattende tilgængeligt via deres eget udgivelsesprogram.»Manchester Studies«-projektet havde naturligvis visse erfaringsom-råder, som man var særligt interesseret i. Blandt disse var interessen for det

jødiske samfund i Manchester, lokale forhenværende medlemmer af den

internationale brigade, som kæmpede på republikanernes side i den

spanske borgerkrig, politiseringen af kvinder i mellemkrigsårene og fa-

briksarbejderes liv i Lancashires bomulds byer'. Foruden at annoncere sininteresse i de lokale aviser har projektgruppen med jævne mellemrum ar-

rangeret udstillinger med noget af det indsamlede dokumentariske og ,

fotografiske materiale ved lokale festdage, karnevaller og markedsdage,og på denne måde skabes der til stadighedstørre interesse og deltagelse.Takket været tilskud fra forskellige akademiske, filantropiske og kulturel-le fonde består Manchester Studies konstant af tolv heltidsansatte, heri-blandt seks felt-arbejdere, tre fotografer og en bibliotekar med fotostofsom specialeö.

»HistoryWorkshopJournal« er selvfølgeligdet sted, hvor de fleste af disse

projekter er mest udførligt omtalt. Det blev startet i 1976 som et tidsskrift

1

for socialistiske historikere og udgiver to store bind hvert år. Foruden de

lange artikler om nye igangværende historiske undersøgelser - såvel som

polemiske indlæg om det politiske virkelighedsbillede historien giver - er

det fuldt af ajourført information om nye udgivelser, nye lokalhistoriske

projekter, møder og konferencer. Informationer af udvekslende og koor-

dinerende karakter findes ligeledes i tidsskriftet som udbytterig læsning7.I de sidste numre af tidsskriftet er debatten om historiens teoretiske sta-

241

tus blevet intensiveret. Det højt besungne, detaljerede, beskrivende arbej-de med den rigdom og variation arbejderklassens erfaringer består af, en

arbejdsmetode som i særdeleshed karakteriserede de tidlige Ruskin pam-

fletter og mange af de lokale udgivelsesprojekter, er kommet under hårdt

angreb fra meget metodeorienterede universitetsmarxister. Meget af de-

batten er vedkommende, selv om noget af den synes at være inspireret af

akademiske ambitioner. Den seneste History Workshop, »People”sHistory and Socialist Theory«, som blev afholdt på Ruskin College i

november 1979, blev domineret af en debat om historiens rolle som en del

af den socialistiske strategi. Mange af de papirer, som blev fremlagt påkonferencen, vil blive udgivet her til efteråret”.

Det er stadig et åbent spørgsmål, hvorvidt man endelig vil kunne fastslå,'

om arbejderklassen til alle tider kun vil besidde »falsk bevidsthed« (hvisdet er tilfældet har arbejderes beretninger om deres egne liv ingen politiskværdil) sammenlignet med de kloge universitetsakademikere, som besid-

der »den korrekte politiske bevidsthed«. Hvad der ikke kan diskuteres er,

at der i de sidste tyve år har været et enormt opsving i den interesse arbej-derklassen har næret for sin egen historie, og i mange byer er lokalhisto-

rien nu blevet et meget mere »politisk« emne. Denne korte fremstilling af

hvad der sker i øjeblikket i England og Wales Sendes især i solidaritet med

de danske brødre og søstre, som arbejder med at indsamle og udgive arbej-derhistorie som et led i kampen mod de sociale og produktionsmæssigeforhold under kapitalismen og kampen for at erstatte disse med forhold,som bygger på fællesskab og demokrati.

Noter:

l. Desværre er alle tidlige History Workshop pamfletter nu udgået fra forlaget.2. »Here is the other news« er en fortrinlig oversigt over den alternative presse i Storbritan-

nien. Udgives af Minority Press Group, 9 Poland Street. London. W 1. 5 1.251).3. En komplet liste med alle de bøger, som er udgivet af »Peoples'AutobiographyofHackney«

gruppen kan rekvireres fra Centerprise, 136 Kingsland High Street, London, E 8. Mangekan stadig fås.

»Peoples”Autobiography« projektet var en af de tidlige historiegrupper, der arbejdedemed båndoptagelser i lokalarbejdet, eller »mundtlig historie« som det blev kendt som. Der

findes en organisation, »Oral History Society«, som regelmæssigt udgiver meddelelser om

forskellige mundtlige historieprojekter i England såvel som i andre lande. Information om

»Oral History Bulletin« kan fås ved henvendelse til »Oral History Society«, Department of

Sociology, Essex University, Colchester, England.4. »Federation of Worker Writers and Community Publishers« sammenkæder mange lokal-

grupper i England og Wales, som arbejder med indsamling og udgivelse af lokal arbejder-historie og selvbiografiske optegnelser. En komplet liste over grupper, deres adresser og

udgivelser kan erhverves ved at skrive til

FWWCP

c/o Old Co-op Store

69 Heaton Road,

Byker,Newcastle upon Tyne,England

242

xl

De følgendegrupper har alle lavet lokalhistoriske udgivelsesprojekter, og de er repræ-sentative for den generelle udvikling i den folkelige udgivelse af arbejderklassehistorie:Bristol Broadsides, 110 Cheltenham Road, Bristol 6, England.Peckham Publishing Project, The Bookplace, 13 Peckham High Street, London, SE. 15,

England.Queenspark Project, 13 West Drive, Brighton, Sussex, England.S.E.1. History Project, 10 Brief Street, London, S.E.5, England.Stepney Books, 196 Cable Street, London, E.l., England.Strong Words, 10 Greenhaugh Road, S. Wellfield, Whitley Bay, Tyne & Wear, England.Forespørgsler om deres arbejde og udgivelser bør være kortfattet, og man bør vedlæggepenge til postforsendelse, idet de alle er baseret på ulønnet politisk arbejde.

. The South Wales Miners'Library, 50 Sketty Road, Swansea, Wales. Dette er også adressen

på Llanfur, Welsh Labour History Society's tidsskrift.

Manchester Studies, Manchester Polytechnic, Hilton Street, Manchester M 12 FE.

. History Workshop Journal, PO. Box 69, Oxford OX2 7XA, England. Abonnement koster

i 6 om året for to bind for oversøiske abonnenter.

. En bog, som indeholder de fleste af de papirer, der blev produceret til History Work-

shop'en 1979 om »People's History and Socialist Theory«vil blive udgivet efteråret 1980 af

Routledge, Kegan & Paul.

I de sidste par måneder er der blevet dannet en »Federation of History Workshops«.Denne

bør ihvertfald kunne levere en ajourført liste over aktive arbejderhistoriegrupper og

enkeltpersoner inden for området.

Nærmere oplysninger:Federation of History Workshops,5 Casamir Road,London, E.5.

England

Oversat af Henrik Skov

243

DDR

Omtdet regionalhistoriske arbejdes stade i DDR og de opgaver, der påhvilerHistoriker-Gesellschaft på dette område.*

'

Af Willibald Gutsche

Ud fra den status og de beslutninger som SED,s (Sozialistische Einheits-

partei Deutschlands) IX partikongres foretog vokser nye og større opgaver

på alle områder af det samfundsmæssige liv i vor tyske demokratiske repu-blik. Det gælder også og netop for samfundsvidenskaberne. Som formule-

ret i SED's nye program stilles der større fordringer frem for alt til kvali-

teten af det samfundsvidenskabelige forsknings- og propagandaarbejde,således som det også har vist sig i den dynamiske fuldkommengørelse af

det udviklede socialistiske samfund i vor republik, i den med stormskridt

fremadskridende integration i det socialistiske statsfællesskab og i de nye,

gennem dets koordinerede politik fremtvungne betingelser i klassemod-

sætningerne mellem socialisme/kommunisme og imperialisme. Disse for-

dringer kræver, som kammerat Erich Honecker fremhævede i beretnin-

gen fra SED,s centralkomité til den IX partikongres, især en yderligerehøjnelse af det politisk-ideologiske arbejdes kvalitet og dermed en yder-ligere højnelse af det teoretiske niveau med det formål, at uddybe arbej-derklassens videnskabeligt begrundede verdensanskuelse til fordel for dels

en stimulering af dens samfundsmæssige virksomhed dels en bedre løsningaf dens aktuelle videnskabspolitiske og ideologiske opgaver.l

Programmet2 og beretningen fra SED”s IX partikongres orienterer frem

for alt videnskabsmændene fra samfundsvidenskaberne mod udforsknin-

gen af de lovmæssigheder og fordringer som det udviklede socialistiske

samfund og dets gradvise overgang til kommunismen stiller, mod en i for-

hold til masserne mere virksom formidling af de revolutionære og progres-

sive historiske traditioner og mod den livsnære formidling af marxismen-

leninismen. Det gælder om, endnu mere overbevisende at eftervise vor

samfundsmæssige ordnings fordele, om at uddybe opdragelsen til proleta-risk internationalisme og socialistisk patriotisme og om at forstærke den

principielle kritik af imperialismen.Historievidenskaben især har til opgave at uddybe de i SED's program ,

formulerede erkendelser over for alle borgere, nemlig at den sociali-

stiske nation i DDR udgør en uadskillelig del af de socialistiske nationers

fællesskab samt at den historisk er rodfæstet i det tyske folks århundred-

lange stræben efter samfundsmæssige fremskridt og især i den revolutio-

nære tyske arbejderklasses kamp for befrielse fra kapitalistisk udbytning.Dertil hører omsorg for og tilegnelse af de revolutionære kulturtraditioner

i tysk og international arbejderbevægelse, omsorg for og tilegnelse af den

rige kulturarv, hvorom DDR's opståen og Vækst selv vidner ligesom

244

omsorg for og tilegnelse af alle humanistiske og progressive kulturfrem-

bringelser i fortiden. I denne" forbindelse indtager studiet af de revolu-

tionære traditioner en fremtrædende plads. SUKP's XXV partikongreslagde således særlig Vægt på en forøget hensyntagen til disse revolutionære

traditioner i det kommunistiske opdragelses- og propagandaarbejde.Regionalhistorien udgør en integreret del af historievidenskaben og har

som sådan en ansvarsfuld opgave at udfylde inden for rammerne af oven-

nævnte fordringer. Den marxistisk-lenistiske regionalhistorie beskæftigersig på grundlag af den historiske materialismes metodologi med at begribe,at udforske, at fremstille og at propagere lovmæssighederne for den histo-

riske udviklingsproces inden for territoriale delområder af den national-

historiske udvikling.Genstanden for denne regionalhistorie er landsbyer og byer, amter og

distrikter, tidligere delstater og provinser, tidligere valgkredse og nyop-ståede kommuner, eksempelvis folkemassernes kamp i sådanne områder,

personlighedernes lokale henholdsvis regionale virke, udviklingen af indu-

stribedrifter og kooperationsfællesskaber og den aktivitet, der udfoldes af

partier, forbund og andre organisationer i territoriale delområder. Sam-

tidig inkluderer den marxistisk-leninistiske regionalhistorie de dialektiske

relationer mellem den regionale hændelse og national- og verdenshistorie.

Det er særligt vigtigt for regionalhistorien til stadighed at betone det-te,fordi den gennem beskæftigelsen med udsnit af den historiske totalproces i

særlig grad står i fare for at isolere det lokale og ikke i tilstrækkeligt om-

fang at tage hensyn til dialektikken mellem det almene og det særlige. Men

henvisningen til dialektikken mellem den verdenshistoriske, den national-

historiske og den regionalhistoriske proces må også kunne være til nyttefor de historikere, der beskæftiger sig med national- eller verdenshistorie,fordi de omvendt står i fare for at undervurdere eller overse det regionalehændelsesforløb. Det følger af den kendsgerning, at det almene kun eksi-

sterer i og gennem det enkelte og det enkelte - på den ene eller den anden

måde - er det almene. Heraf følger det, at udforskningen af lovmæssig-hederne for den historiske udviklingsproces kræver iagttagelse af veksel-

virkningen mellem regionalhistorie, nationalhistorie og verdenshistorie,og det især under to aspekter: for det første under aspektet, hvorledes de

almene lovmæssigheder konkret sætter sig igennem regionalt, for det an-

det under aspektet, hvorvidt regionalhistoriske impulser stimulerer,hemmer eller modificerer den almene udvikling. Hertil hører - for kun at

nævne nogle eksempler - problemerne omkring den ujævne udvikling i

forskellige områder og disses årsager og indvirkning på den almene udvik-

ling, undersøgelser over de specifikke former, i hvilke de almene lovmæs-

sigheder sætter sig igennem inden for de forskellige regionale områdereller besvarelsen af spørgsmålet vedrørende regionale tildragelsers hen-

holdsvis processers væsentlige indflydelse eller bestemmende indvirkningpå den national- eller verdenshistoriske udvikling og besvarelsen af spørgs-målene om årsagerne til en slig virksomhed.

245

Baseres sådanne undersøgelser på et bredt regionalhistorisk materiale,er det muligt at nå til en mere omfattende fundering og en dybdeborendepræcisering af de almengjorte erkendelser. Man behøver blot at henvise til

problemerne omk. tidligere tiders overordentligt differentierede social-

struktur, f. eks. til landarbejderspørgsmålet, for at forstå, at der i ikke så fåtilfælde er åbne spørgsmål henholdsvis endnu ikke tilstrækkeligt afklarede

spørgsmål i den historiske udvikling, hvorpå det kun er muligt at give gyl-dige svar gennem omfangsrige regionalhistoriske analyser. Historieviden-skaben er således i relation til bredden af det forskningsfelt, der skal bear-

bejdes - f. eks. ved kvantitative undersøgelser - henvist til medvirken fraet stort antal hjemstavnshistorikere. En vigtig forudsætning for en kvalita-tiv forbedring af det regionalhistoriske arbejde og for at det i højere gradbliver inddraget i det historievidenskabelige forskningsarbejde består i en

udbredelse af den indsigt, at de regionale tildragelser ikke har en passivkarakter, at de ikke slet og ret er et ekko af den almene udvikling, og at de

, derfor ikke bør betragtes kun som demonstrationsobjekter for almene ud-

viklingsprocesser eller lovmæssigheder. Det er kun muligt at fatte re-

gionalhistorien fuldtud, når den bliver begrebet i den dialektiske sammen-

hæng mellem det almene og det særlige som aktiv bestanddel af dettyskefolks historie og verdenshistorien.

Regionalhistoriens tiltagende betydning er imidlertid ikke kun givet ud

fra de højere fordringer, der stilles til den marxistisk-leninistiske historie-

forskning. Dens betydning viser sig også ved de højere krav, der stilles til

historiepropagandaen. RegionalhiStorien indtager også en vigtig plads i_

relation til den IX partikongres' opdrag til historievidenskaben om at om-

sætte sikrede nye erkendelser vedrørende lovmæssighederne for den

historiske udviklingsproces til samfundsmæssig praksis i et hurtigere tem-

po og på en mere virksom måde i forhold til masserne.

Gennem en vitalisering gøres samfundsvidenskaberne således til et end-

nu mere Virksomt instrument i vor ideologiske kamp.Borgernes billede af historien og deres historiske bevidsthed dannes i

vid udstrækning via kendskasb til regionalhistorien og regionalhistoriskerkendelse. Ikke så få mennesker og ikke mindst ungdommen finder til-

gangen til en mere intensiv beskæftigelse med historie og til forståelse af

historien via regionalhistorien. Det er fordi de her - mest umiddelbart

inden for rammerne af deres daglige gøren og laden - møder historiske til-

dragelser, processer og traditioner, fordi de her inden for de snævrere livs-

og arbejdsrammer er særlig fortrolige med nutid og fortid og fordi de her-

fra, inden for disse rammer ofte henter deres personlige historiske erfa-

ringer. Her følger historien dem så at sige i hælene i skikkelse af historiskeefterladenskaber - særligt anskueligt i form af mindesmærker, bygninger,mindelunde o.s.v.; her formår de derfor meget lettere at lokalisere infor-mationer om historiske begivenheder og at forbinde dem med anskueligeforestillinger; frem for alt yder de selv her dagligt deres bidrag til foran-

dringen af de samfundsmæssige forhold - på deres arbejde, i deres beboel-

246

sesområde, i deres samfundsmæssige organisationer - og her bliver de

nyeste historiske forandringer synlige og begribelige for dem på den mest

umiddelbare og mest omfattende, måde. De første spørgsmål til historien

-er - som det i tilslutning til Bertold Brechts digt »En læsende arbejdersspørgsmål« lader sig konstatere - ikke kun den læsendes spørgsmål, men

også de spørgsmål, der stilles af den seende arbejder og den arbejder, der

oplever sin umiddelbare omverden.

Den anden ansvarsfulde opgave for regionalhistorien er at frugtbargøreden på de socialistiske produktionsforhold hvilende sig stadig forstærken-de hjemstavnshistoriske interesse hos de arbejdende for den socialistiske

bevidsthedsdannelse. Videre at bære omsorg for, at hjemstavnshistoriskekundskaber og erkendelser, agtelsen for de stedlige revolutionære og

andre traditioner og den socialistiske hjemstavnskærlighed bliver til en kil-

de for socialistisk patriotisme og proletarisk internationalisme, for fædre-

landsstolthed, for det socialistiske DDR. '

Udi det stykke skal forskning, den lære, der kan drages og propagandaudgøre en enhed også i regionalhistorien. For regionalhistorien gælder

også, hvad Erich Honecker fastslog i centralkomiteens beretning: »J o

snævrere propagandaen og den samfundsvidenskabelige forskning virker

sammen desto større vil resultaterne blive ved udformningen af det kom-

munistiske tankegods hos de arbejdende.«3Såfremt en regionalhistorisk propaganda på et vist niveau, der svarer til

de aktuelle politiske krav, skal være virkningsfuld iforhold til masserne, er

det nødvendigt til stadighed at forny den regionalhistoriske forskningunder den synsvinkel, som nutidens spørgsmål stiller til historien.

Og netop disse stadig nye spørgsmål kræver igen nye regionalhistoriskeundersøgelser. Det gælder derfor om at bekæmpe den metode, der prakti-seres her og der, at trække gamle regionalhistoriske travere af stald på ny.

Ser vi på det stadium, som det regionalhistoriske arbejde har nået i vor

republik, viser en status sig at være indtryksfuld. Frem for alt er der sket et

betragteligt opsving i udforskningen og propageringen af den lokale arbej-derbevægelses historie, et felt, der udgør tyngdepunktet i det regional-historiske arbejde. Et bredt og systematisk forsknings- og propaganda-arbejde, der har fundet sit nedslag i en række publikationer, er blevet la-

vet, båret oppe af distrikt- og områdekommissionerne til udforskning af

den lokale arbejderbevægelses historie under SED”s distrikts-, by- og

amtsledelser og ledet centralt af Institut für Marxismus-Leninismus ved

SED,s centralkomité. Gennem langsigtede planer og detaljerede forsk--

ningsopgaver for distrikter og amter blev der tilvejebragt en systematiskbearbejdning af åbentstående spørgsmål og et snævert samarbejde mellem

regionalhistorisk, national- og verdenshistorisk forskning.Betydelige. resultater blev ligeledes opnået inden for bedriftshistorie-

skrivningen, hvis tyngdepunkt ligger efter 1945. Fra 1945 er om ved 1000

selvstændigt gennemførte bedriftshistoriske arbejder blevet offentliggjort,deriblandt omfangsrige fremstillinger af større folkeejede bedrifters hi-

247

storie. Dette arbejde har kunnet støtte sig på ledelserne i de folkeejede be-

drifter henholdsvis i landbrugsproduktionskooperativerne og mangesteder også på bedriftsarkiver.

'

Fra 1950”erne og frem har der udfoldet sig en bred lokalhistorisk bevæ-

gelse i vor republiks landsbyer og byer - en bevægelse, der er blevet frem-

met og støttet af SED*s historiekommission, af kulturafdelingerne i delokale råd, af arkiverne og ikke mindst af DDR*s kulturforbund. I Omkring40% af republikkens kommuner bliver der ført lokalhistoriske fortegnelseraf enkeltpersoner eller kollektiver, hvori vigtigt materiale - forskelligt i

art, omfang og kvalitet - bliver bevaret, i form af materialesamlinger. Det

drejer sig om materiale vedrørende lokale hændelser, vedrørende foran-dringer i det samfundsmæssige, erhvervsmæssige og kulturelle liv ligesombefolkningsforhold, naturforhold og forhold i omgivelserne i det hele

taget. Disse optegnelser udgør et vigtigt grundlag for den regionalhisto-riske propaganda og for planlægningen i området. Ikke mindst udgør de en

vigtig kilde til udforskningen af kommunernes og den samlede republikshistorie.

Derudover har der udviklet sig forskellige andre former for regional-historisk virksomhed - især inden for DDR,s kulturforbund. I dette for-

bund er der for tiden ca. 300 specielle hjemstavnshistoriske og lokalregi-strerende faggrupper og arbejdsfællesskaber med omkring 4000 aktive

medlemmer. Desforuden er der yderligere faggrupper, der inden for ram-

merne af den almindelige hjemstavnskundskab også beskæftiger sig med

hjemstavnshistoriske spørgsmål. Ved foredrag, hjemstavnshistoriskevandringer og ekskursioner, pre'ssearbejde, udstillinger, byomvisninger,indretning af hjemstavnsmuseer og hjemstavnsstuer og andet bliver yder-ligere titusinder gjort fortrolige med regionalhistorien og ført frem til en

dybere historisk indsigt.Ud over hjemstavnshistorikere og lokale krønnikeskrivere er yderligere

tusinde af medlemmer beskæftiget med regionalhistorisk arbejde i kultur-

forbundet inden for rammerne af numismatiske faggrupper, af faggrupper,der beskæftiger sig med fremstilling af kulturhistoriske tinfigurer og folke-

i,

minde-kulturhistoriske interessefællesskaber. Disse grupper bidrager påderes side til et omfangsrigt offentlighedsarbejde gennem foredrag, udstil-

linger, publikationer, hjælp til museer osv. Det gælder også for faggrup-per, der beskæftiger sig med forhistorien og med den tidligste historie.

Gennem deres nære forbindelse til museerne, deres medvirken ved ud-

gravninger og sikring af fundene er de værdifulde hjælpere for historie-

videnskaben.'

[januar 1979 skete der en sammenslutning af alle de interesseområder,der beskæftiger sig med hjemstavnshistoriske genstande inden for DDR”s

kulturforbund. Sammenslutningens navn blev »Gesellschaft für Heimat-

geschichte«.4 Den ledes af et centralorgan og distriktsorganer, inden forhvilke der består særlige faggrupper med professionel rådgivning. Ar-

bejdsresultaterne bliver offentliggjort i skriftserier'og selvstændige publi-

248

kationer, hvorved der formidles nye tilskyndelser i det videre arbejde.Inden for rammerne af kulturforbundet eller i fællesskab med SED's histo-

riekommission, med folkeoplysningsselskabet »Urania», med »Histori-

ker-Gesellschaft der DDR«, med de lokale råd eller de lokale arkiver og

museer bliver der herudover udgivet regionale hjemstavnshistoriske tids-

skrifter såsom »Sächsische Heimatblätter«, »Eichsfelder Heimathefte«

ligesom der udgives hjemstavnskalendere, kulturskrifter, festskrifter o.s.v.

For at forøge den samfundsmæssige nytte af det regionalhistoriske ar-

bejde bestræber »Gesellschaft für Heimatgeschichte« sig på inden for

DDR's kulturforbund at forbedre samarbejdet mellem alle organisa-tioner og institutioner, der virker på det regionalhistoriske område - en be-

stræbelse, der foregår på såvel centralt'som lokalt plan og omfatter SED's

historiekommission, fagkommissionen »Regionalgeschichte«, »Histori-ker Gesellschaft der DDR«, historiesektionerne i selskabet »Urania« så-

vel som regionalhistoriske grupper og videnskabelige sammenslutninger.Således blev der bl. a. udarb'ejdet materialesamlinger og gjort studier i for-

bindelse med udarbejdelsen af »Grundriss der deutschen Geschichte«

ligesom mange hjemstavnshistorikere deltog i forberedelserne til »Ge-

schichte der deutschen Arbeiterbewegung« i otte bind.

Endydermere virker hundredevis af borgere for det meste i tillidsposterpå det regionalhistoriske område inden for videnskabelige styrelser og

hjemstavnskredse ved hjemstavnsmuseerne, som foredragsholdere i sel-

skabet »Urania«, som ledere og medlemmer af regionalhistoriske cirkleri

de folkeejede bedrifter og landbrugets produktionsfællesskaber, ved råd-

givning i arbejdsfællesskabet »Junger Historiker«, som rejseledere og

guider, som folkekorrespondenter, som vandreledere inden for ferietjene-sten i »Freier Deutscher Gewerkschaftsbund«, i redaktionen af hjem-stavnskalendere og hjemstavnshistoriske tidsskrifter - for kun at nævne

nogle eksempler - eller de tilegner sig regionalhistorisk kendskab inden for

rammerne af f.eks. folkehøjskolekurser.Slutteligen'bliver der drevet systematisk regionalhistorisk forskning ved

nogle universiteter, høj- og fagskoler - f.eks. i Jena, Leipzig og Magde-burg, således er der - f. eks. i Magdeburg, Weimar og Leipzig - blevet

udarbejdet samlede byhistorier i samarbejde mellem disse institutioner;forlag, især Brockhaus-Verlag og Tourist-Verlag, udgiver regionalhisto-riske fremstillinger i form af vandreførere, historiske førere, billedhæfter

og billedbøger.Dette spektrum af mangfoldige regionalhistoriske aktiviteter, som her

kun kan opridses ufuldstændigt, tydeliggør hvilken betragtelig viden-

skabelig og politisk rolle regionalhistorien spiller inden for rammerne af

historievidenskaben i DDR.5 Den, der er blot en smule fortrolig med det

slidsomme, ofte uegennyttige detailarbejde som hjemstavnshistorikerne,der oftest er fritidshistorikere, yder, skylder deres utrættelige og beredvil-

lige. indsats stor anerkendelse. Idet vi gennem endnu bedre støtte skaffer

endnu gunstigere arbejdsbetingelser for disse tusinder af medkæmpere

249

for den marxistisk-lenistiske historievidenskab, øger vi ikke kun den regio-nalhistoriske forsknings og propagandas kvalitet og effektivitet, vi styrkersamtidig også det socialistiske demokrati, ved hvis virkeliggørelse de sam-

fundsmæssige organisationer, herunder også kulturforbundet og »Histori-

ker-Gesellschaft«, spiller en stor rolle.°

PJoter:

ëwv-

Forkortet og i overensstemmelse med de i mellemtiden indtrufne ændringer i organisa-tionsstrukturen inden for det regionalhistoriske arbejde i DDR aktualiseret version af et

foredrag, der blev holdt den 9. juni 1976 for præsidiet i »Historiker-Gesellschaft derDDR«, Foredraget blev offentliggjort i »Wissenschaftlichen Mitteilungen der Histori-

ker-Gesellschaft der DDR«, Heft lI/III, 1976, 5. 5-25.

. jfr. beretning fra SED's centralkomité til den IX partikongres, Berlin 1976, afsnit V1, 2.

Program der Sozialistischen Einheitspartei Deutschlands, Berlin 1976.

Beretning fra SED's centralkomité til den IX partikongres, afsnit V1, 2.

Se hertil protokolbindet til stiftelsesforsamlingen i Gesellschaft für Heimatgeschichte im

Kulturbund der DDR, 17. jan. 1979, udg. af Kulturbund der DDR, Gesellschaft für Hei-

matgeschichte (= Arbeitsmaterial der Gesellschaft für Heimatgeschichte, Heft I/l979).. Se hertil Willibald Gutsche: Heimatverbundenheit und Heimatgeschichte in unserer Ge-

sellschaft, i Einheit. Zeitschrift für Theorie und Praxis des wissenschaftlichen Sozialismus,udg. af ZK der SED, Berlin, Heft 7/8, 1980, s. 813-819.

. Jfr. Programm der Sozialistischen Einheitsparti Deutschlands, afsnit C.

Oversat af Søren Federspiel

250

BRD

Fra »arbejderbevægelsens historie« til »arbejderhistorien«

Af Ulrich Klein

Under indtryk af studenterbevægelsen fik arbejderbevægelsens historie i

slutningen af l960”erne en ny vigtig position på universiteterne i forbunds-

republikken; samtidig udviklede forskningen om arbejderbevægelsenshistorie i den regionale og lokale kontekst sig til en vigtig gren af socialhi-

storien. Undersøgelser om de mere omfattende emner f. eks. de teoretiske

diskussioner og politiske aktioner fra arbejderbevægelsens organisationersside blev fulgt op af lokale studier, ihvilke de foreliggende resultater blev

verificeret ved hjælp af bestemte hændelser eller i et bestemt tidsrum.

Denne lokale historieskrivning havde frem for alt stillet sig selv den opgaveat påvise de almene historiske tendenser i lokalområdet ved siden af de re-

gionale særudviklinger og adskilte sig følgelig ikke metodisk fra de over-

regionale undersøgelsers metode.

I overensstemmelse med denne forskningsinteresse var afhandlingerneom arbejderbevægelsens lokale historie frem for alt orienteret mod organi-sationshistorien.

De behandlede arbejderorganisationerne, som man siger i dag, »ud fra

bestyrelsen«, medens arbejderklassens struktur og sociale historie i bedste

fald blev behandlet kort i et indledningskapitel, uden indholdsmæssig for-

bindelse til den øvrige undersøgelse og uden sammenhæng med resulta-

terne af den organisationshistoriske fremstilling.Det må i denne forbindelse understreges, at denne fremgangsmåde var

den samme for forfattere med helt forskellige politiske opfattelser, og at

man i forord o.s.v. gerne talte om en materialistisk indfaldsvinkel, som kræ-

vede en speciel hensyntagen til »basisstrukturer«, uden at man kunne finde

noget om dette i den følgende tekst. Forsøgene på at interpretere mangeomstridte probleme i arbejderbevægelsen ud fra forskellige politiske stand-

punkter blev gjort indholdsmæssigt og blev ikke diskuteret metodisk ogkunne således ikke forklare mange fænomener tilstrækkeligt.Fremhævelsen af disse negative aspekter må imidlertid ikke tilsløre, at

der også i denne tid blev lavet mange vigtige afhandlinger, som kunne frem-

stille væsentlige problemer i arbejderbevægelsens organisationers historie

og for en god dels vedkommende også kunne give rimelige løsningsforslag;.først på baggrunden af disse undersøgelser kunne problematiseringen af

væsentlige emneområder skride fremad og fra midten af l970”erne blev der

så udviklet nye metodiske ansatser i forbundsrepublikken. Derudover blev

der opnået væsentlige korrektioner i den lokale historieopfattelse, og det

blev muligt for de i dag bestående organisationer at få en opfattelse afderes

egen historie.

\ 251

Det er her ikke stedet til at gå ind på de indtil 1976 udkomne afhandlingerom arbejderbevægelsens lokale historie; det forhindres af pladshensyn ogaf det store antal afhandlinger, som har overlokal interesse. Et godt over-

blik over disse undersøgelser får man i anmeldelsessektionen i årbogen»Archiv für Sozialgeschichte«1, medens mindre udbredte afhandlinger,også universitetsinterne, og endnu løbende projekter bliver fortegnet i

forskningsoversigterne" i tidsskriftet »Internationale Wissenschaftliche

Korrespondenz zur Geschichte der deutschen Arbeiterbewegung«.2En første mere tydelig orientering mod en socialhistorisk metodik signa-

liserede de fra 1976 udgivne undersøgelserom den antifascistiske politik i Bre-

men 1945/433, om værftsarbejderbevægelseni Bremen 1890-1924', om arbej-derbevægelsen I Hamburg før 1. verdenskrig udbrud til novemberrevolu-

tionen5 og om novemberrevolutionen i Hanaus. Undersøgelsestidsrum-mets snævre grænser ved tre af disse afhandlinger indsnævrede nødvendig-vis mulighederne for strukturelle undersøgelser og tillod ikke, at der kom

eksemplariske undersøgelser under aspektet afen ny metode; desuden for-

hindrede ydre omstændighederen omfattende inddragelse i forskningen af

disse vigtige afhandlinger7.*

Disse mangler gjaldt ikke for den ogsåi 1976 udkomne afhandling »ZweiFormen des Radikalismus in der Arbeiterbewegung«8 forfattet af Olden-

burg-historikeren Erhard Lucas, som allerede tidligere havde udgivet vigti-ge bidrag til arbejderbevægelsens lokalhistorie.9 I den nye bog undersøgteLucas spørgsmålet om under hvilke betingelser to forskellige slags aktions-

former fra arbejderside kunne opstå i de to byer Hamborn og Remscheid i

Ruhrområdet specielt i årene 1918/ 19: i Hamborn den spontane aktion uden

fast tilknytning til organisationer og et kortfristet perspektiv; i Remscheid den

af arbejderorganisationerne kontinuerligt førte daglige kamp med et lang-fristet perspektiv. Det lykkedes overbevisende for Lucas at udlede plau-sible forklaringer på disse forskellige aktionsformer ud fra analysen af de

forskellige livssammenhænge for arbejderne idisse to byer i undersøgelses-tidsrummet (fra slutningen af det 19. årh. til 1933). Han kunne fremstille

den proletariske livsmådes kompleksitet som dialektisk skiften mellem

hverdag og politisk handlen.'

Klaus Tenfeldes omfangsrige undersøgelse om minearbejderne i Ruhr-

området i det 19. årh., som udkom året efter, stod i sin metodiske opfattelseog præmisser tæt ved Lucas, selv om tyngdepunktet var et andet: her blev

arbejderklassen i en bestemt branche i en bestemt region undersøgt i sin

struktur og dens bestemte eksistens” betingelser udarbejdet.lo Her stod den

politiske handlen ikke netop i forgrunden, og således vakte undersøgelsen, langt fra den opsigt som Lucas” »Zwei Formen von Radikalismus«, hvor

den nye metodes nytteeffekt - forklaring af politisk forholden sig - blev

meget tydeligere..Tilskyndet af disse afhandlingers fremkomst udviklede der sig en heftig

diskussion om metoden for arbejderbevægelsens historieskrivning; i cen-

trum stod en artikleserie i tidsskriftet »Das Argument«“. Protesten rettede

252

sig især mod forsøget på at fremstille den socialhistoriske metode som den

eneste mulige, når man beskæftigede sig med arbejdernes historie og sam-

tidig helt at opgive den traditionelle politiske historie.

I tiden derefter udkom flere undersøgelser,som forsøgte at anvende den

socialhistoriske metode for arbejderhistorieskrivning på overregionaleproblemer og emner. Specielt må man her lægge mærke til afhandlingen»Arbeitslosigkeit und Rationalisierung« af Eva-Cornelia Schöck om

KPD”s faglige politik fra 1920 til 1928”, som især sammenlignet med en

næsten samtidig om samme emne publiceret afhandling af konventionel

karakter, tydelig demonstrerer de nye erkendelsesmuligheder.Arbejderhistorieskrivningen i overregional målestok vil foreløbig dogstå over for det dilemma, at hver enkelt forsker på grund af manglen på eg-

nede forarbejder står over for en uoverskuelig mængde materiale i form af

basisdata; den lokale og regionale historieskrivnings mere overskueligeområde vil iførste omgang være mere velegnet. Ansatser til en videreudvik-

ling af den lokale arbejderhistorieskrivnings metode er foreløbig forblevet

sjældne; væsentlig er her dog artiklen »Regionalgeschichtsschreibung« af

Detlev Peukert, som udkom i »Das Arguments« serie, og i hvilken er frem-

lagt et »program« for regionalhistorien som integreret socialhistorie.” Den

skal citeres her, da den meget godt genspejler forskningssituationen ved-

rørende metodeproblemet:

»1. Som udgangspunkt anbefales den konkrete analyse af de materielle

betingelser for kapitalistisk produktion i den region eller branche som skal

undersøges: produktionsforholdenes udformning fra ejendomsforhold til

koncernstørrelse og de særlige betingelser for markedsføring på den ene

side, vilkårene for arbejdernes beskæftigelse og lønforhold på den andenside. Dermed bør undersøgelsen af de industrielle produktivkræfters til-

stand forbindes med de deraf afledte arbejdsbetingelser.2. Derefter bør det handle om at beskrive proletariatets opståen som

klasse, dets stilling i den kapitalistiske struktur. Central vil her være en be-

skrivelse af den proces, der fører til at en social og regional forskellig arbe j-derklasse bliver til en enhed.

3. Det næste skridt bør forklare hovedtyperne iden »proletariske livstil-

værelse«, dens forskellige elementer som arbejde, løn- og levestandard,bolig, kultur, tradition og kommunikationsformer i deres karakteristiske

forbindelser.

4. Derudfra vil på den ene side arbejderklassens struktur efter typer og

grupper blive tydelig, alt efter hvilke elementer der adskiller og hvilke der

forener.

5. og på den anden side ville der fremstå modeller af forskellige former:

for kollektiv bevidsthed og handlen.

6. I tilslutning hertil ville der komme en undersøgelse af den konkrete

måde, hvorpå arbejderaktiviteterne sammenfattes og sammensluttes til ud-

253

viklingen af et selvstændigt organisatorisk og politisk udtryk for deres

kampe.7. På denne baggrund kunne man så skrive en materialistisk historie om

arbejderorganisationerne og -kampene, som Lucas og Tenfelde gør det forderes områder; man kunne skrive om arbejderklassens dannelse og udform-

ningen af dens specifikke ideologi og 0m styrkeforholdenes forandringunder disse kampe.

Dermed viser arbejderbevægelsens historie sig på hvert af de nævnteniveauer som en dialektisk proces, der omfatter de følgende fire aspekter:for det første selvstændiggørelsen, for det andet sammenslutningen (og er-

ganiseringen), for det tredje udviklingen af specifikke politiske alternativerfor alle sektorer i samfundet og for det fjerde udfoldelsen af arbejder-klassens politiske aktion indtil opnåelsen af dens hegmoni«.Foreløbig er der ikke udkommet afhandlinger, som har anvendt dette

program konsekvent; tværtimod kan man konstatere en tydelig afstand-

tagen i de seneste to år fra dette emne i det hele taget. På nuværende tids-

punkt kan det endnu ikke vurderes, om der eksisterer en dyberegåendekrise for historieskrivningen om. arbejderbevægelsen eller om arbejder-historieskrivningen på lang sigt har et nyt opsving i vente. Hverdagshisto-rieskrivningen som dens fælleshistoriske ækvivalent oplever under alle

omstændigheder et stort opsving og kunne dermed have en positiv indvirk-

ning på arbejderhistorieskrivningen.

Noter:l. Archiv für Sozialgeschichte. Herausgegeben von der Friedrich-Ebert-Stiftung in Verbin-

dung mit dem Institut für Sozialgeschichte Braunschweig/Bonn. Bonn-Bad Godesberg,1963 ff.

2. Internationale wissenschaftliche Korrespondenz zur Geschichte der deutschen Arbei-

terbewegung. lm Auftrage der Historischen Kommission zu Berlin herausgegeben von

Henryk Skrzypczak. Berlin (West) 1964 ff.

3. Brandt, Peter. Antifaschismus und Arbeiterbewegung. Aufbau, Ausprägung, Politik in

Bremen 1945/46. Hamburg 1976.

4. Hemje-Oltmanns, Dirk. Materielle Bedingungen der Entwicklung des Verhältnisses von

Sozialreform und Revolution in Deutschland (1890-1924) unter besonderer Berücksich-

tigung der Bremer Werftarbeiterbewegung. Diss. Bremen 1977.

5. Ullrich, Volker. Die Hamburger Arbeiterbewegung vom Vorabend des Ersten Welt-

krieges bis zur Revolution 1918/19. Hamburg 1976.

6. Krause, Hartfrid. Revolution und Konterrevolution 1918/19 am Beispiel Hanau. Kronc

berg/TS.7. Undersøgelserne var dengang delvis utrykte dissertationer eller udkom i små oplag til

høje priser i specialforlag.8. Lucas, Erhard: Zwei Formen von Radikalismus in der deutschen Arbeiterbewegung,

Frankfurt/M. 1976.

9. [sær med tre-binds-værket »Márzrevolution im Ruhrgebiet«, Frankfurt/M. 1970-78.

10. Tenfelde, Klaus. Sozialgeschichte der Bergarbeiterschaft an der Ruhr im 19. Jahrhun-

dert. Schriftenreihe des Forschungsinstitutes der Friedrich-Ebert-Stiftung, Band 125.

Bonn-Bad Godesberg 1977.

254

ȇ

ll.

12.

13.

14.

Das Argument. Zeitschrift für Philosophie und Sozialwissenschaften. Berlin (West). Heft106, 108, 110. 1977/1978.

Schöck, Eva-Cornelia. Arbeitslosigkeit und Rationalisierung. Die Lage der Arbeiter unddie kommunistische Gewerkschaftspolitik l920-l928. Frankfurt/M.-New York 1977.

Eisner, Freya. Das Verhâltnis der KPD zu den Gewerkschaften in der Weimarer Repu-blik Köln/Frankfurt/M. 1977.

Peukert, Detlev. Zur Regionalgeschichtsschreibung der Arbeiterbcwegung in: Das

Argument, Nr. 110, Juli/August 1978. Seite 546 ff.

255

- Tidsskriftoversigt 1979/80

Ved Gerd Callesen

I Socialistisk Dagblad for 5. sept. 1979 interviewes Holger Viveke af Peter

Villads Vedel/Bjørn Meidell. Viveke fortæller om sit sømandsliv og poli-tiske arbejde i RFO og senere DKP i 30'erne bl.a. om de politiske mod-

sætninger mellem Richard Jensen og Aksel Larsen. Det er ganske interes-

sant - »Man husker kun når den gik for en fin passatl« Sigurd Jensen har i

Historiske meddelelser om København1979 skrevet en slags afhandling om

»Borgmester Peder Hedebol« (s. 110- 148). Det er ualmindelig kedelig læs-

ning og derudover dårlig historieskrivning. Men (bortset fra' Hedebols

erindringer) vil det formentlig være det eneste, der bliver skrevet om ham.

Det er nok ikke berettiget, han var overgangsvis centralt placeret. I Kon-

text, der har skiftet undertitel til Socialistisk Magasin, findes i nr. 38/1979 et

interview med Kai Moltke om »Det gamle og det nye venstre« (s. 137-156).Moltke får i det sagt en del, som kan have betydning for historieskrivnin-

gen om de forskellige partier, han har været medlem af. Toni Liversagefortsætter sin serie »Blade af det danske folks historie« 4-7 iSamvirke nr. 8,9, 10 og ll/l979. Det er en »ung pige i huset«, en Christianshavner-drengfør og under første verdenskrig, en smed og en arbejderpige som lønarbej-der, der fortæller i disse bidrag. Det er ganske interessante historier. Kultur

og klasse 35 er et temanr. om litteratur og historie. Inden for dette tema har

Ib Bondebjerg skrevet en artikel om »Historien, traditionen og arbejder-erindringen. Om den borgerlige kultur og arbejderkulturen i (litteratur)histo-rien« (s. 67-91). Han fremhæver, at »arbejdererindringerneudgør et righol-digt og hidtil næsten overset materiale iden humanistiske forskning og un-

dervisning. ..«. Han opstiller - i tilslutning til andre - 4 typer af arbejder-erindringer. I Koldingårbogen 1978 har Jørgen Fastrup et interview med to

polske landarbejdere, der kom til Danmark i 1914 for at arbejde med suk-

kerroerne. Fastrup har dertil knyttet nogle oplysninger om sukkerindu-

strien i Danmark. Det er en ganske informativ artikel om dette ægtepars

forhold i en over 60 årig periode - »Fra polsk roearbejder til dansk folke-

pensionist« (s. 16-24).Comparative Politics vol. 11 nr. 1 (1978) er et særnummer om »Policy

Problems of Social Democracy«; en af artiklerne er skrevet af Gösta

Esping-Andersen og behandler »Social Class, Social Democracy, and the

State: Party Policy and Party Decomposition in Denmark and Sweden« (s.42-58). Det er en meget firkantet analyse udstyret med sjove grafiske frem-

stillinger, som ikke siger noget som helst fornuftigt. Der er desuden mindre

faktologiske fejl. I øvrigt lægger han stor vægt på boligproblemet som valg-afgørende faktor. Søren Risbjerg Thomsen har kaldt sin artikel iPolitica

1979/3 »Arbejderklassen og arbejderpartierne 1920-77« (s. 1-20). Det er en

256

stærk titel for nogle data fra en vælgeradfærdsanalyse. Resultaterne er da

også meget overraskende, f. eks. »Socialdemokratiets profil ... har i

hele perioden 1920-77 været kendetegnet ved positiv tiltrækning til arbej-derområder og negativ tiltrækning til landbrugsområder« (s. 6). Det er da

også altid rart at få underbygget sine formodninger om, at arbejderpartier-ne generelt får flere stemmer fra arbejderklassen end fra bønderne.

I Historie l-2/ 1979 findes en artikel af Dorrit Andersen om »Socialdemo-

krati og dansknational bevægelse. Omkring det slesvig-holstenske SPD's

1902-resolution« (s. 123-144). Denne resolutions væsentligste punkt var, at

den anerkendte den nationale selvbestemmelsesret også for danskerne i

Nordslesvig (den berømte §5). Hidtil har man især beskæftiget sig med

resolutionens rolle for SPD, det gør Dorrit Andersen også - og under-

streger derved formentlig det valgtaktiske element for meget - men hun

behandler især den dansknationale bevægelses forhold til resolutionen ogdermed til SPD. Det bringer nogle nye aspekter ind i billedet. I Sønderjyskmänedsskrzft1979 s. 545-47 har Bjørn Svensson knyttet en af sine kommen-

tarer til artiklen; som sædvanligt rammer den ved siden af. Hallesche Stu-. dien zur Geschichte der Sozialdemokratie, der er tidsskrift for en arbejds-

gruppe ved universitetet i Halle/DDR, har i nr. 4/1980 en artikel af Hans-

Dieter Klein om oprettelsen af de socialdemokratiske ungdomsinternatio-naler efter 1. verdenskrig. Klein påpeger her bl. a. DSU,S rolle som initia-

tor ved dette samarbejdes begyndelse og understreger ligeledes DSU's

bidrag til den ideologiske platform. Sammen med især det svenske ung-domsforbund var DsU lige fra starten ivrig for et samarbejde med London-

Internationalen, dvs. de højre-socialdemokratiske partier, mens flere af

de andre organisationer bestræbte sig på at holde vejen åben for et samar-

bejde med den venstresocialdemokratiske ungdomsinternationale. Det

blev den sidste linje, der blev den dominerende. I 1923 sluttede de to ung-domsinternationaler sig sammen - samtidig med de socialdemokratiskepartiers sammenslutning i SAI, - »Die Konstituierung der rechtsopportu-nistischen Arbeiterjugend - Internationale und ihr Verhältnis zur zentristi-

schen Internationalen Arbeitsgemeinschaft sozialistischer Jugendorgani-sationen« s. 3-23.

Niels Ole Højstrup Jensen beskæftiger sig med »Faglig organisering i de

amerikanske sydstater«, Mens den faglige organisationsgrad i USA ikke er

særlig høj og i de senere år har vist en faldende tendens, så er den katastro-

falt lav i USA's sydligste delstater, for ufaglærte arbejdere er den nærmest

lig nul. Det har været en af årsagerne til at bestemte industrigrene i USA er

flyttet sydpå. Det hari høj grad været tilfældet i tekstilindustrien og tekstil-

arbejderforbundet har i de sidste ca. 15 år ført en hårdnakket kamp for

retten til faglig organisering og afslutning af kollektive overenskomster.

Denne kamp og de midler, der anvendes i den, analyseres i Socialistisk

Dagblad 15.-18. januar 1980.

UnifolÅrsberetning1978 indeholder en beretning fra et seminar om teori

og metode inden for nyere folkloristik med særlig henblik på fester; ved

257

dette holdt Flemming Hemmersam et indlæg om »1. maj demonstration

1976 i København« (s. 75-87). Som naturligt er på et seminar om teori ogmetode beskæftiger han sig mest med dette anvendt på 1. maj. Men ogsånår man ser bort fra dette emne, kommer der noget interessant ud af be-

Skrivelsen. I Zeitschriftfür Volkskunde II/ 1979 s. 260-85 findes en række

oversigter over forskningssituationen angående arbejderkulturen i Sveri-

ge, Norge, Østrig,Schweiz og Danmark. Det er meget forskellige beretnin-

ger - åbenbart er situationen også meget forskelligartet - men det er abso-

lot af værdi at have disse beretninger samlet, fordi det giver mulighed for

sammenligninger. Det danske afsnit »Bemerkungen zur Arbeiterkultur-

forschung in Dänemark« (s. 266-72) er skrevet af Flemming Hemmersam.Han har deri foretaget en vurdering af forskningen generelt og derefter

sammenstillet, hvor i Danmark man har beskæftiget sig med arbejder-kulturen. Det er en imponerende oversigt.Redaktør Frede Hansen har affattet en beretning om »Socialdemokra-

tiet i Slagelse gennem 90 år«. Den koncentrerer sig om partiets udadvend-te virksomhed - især om kommunalpolitikken. Det er egentlig mere en

beretning om partiets førende personers indsats end om organisastionen,»det må være naturligt, at de opnåede resultater personificeres med de

topledere, der har tegnet partiet« (s. 39).Artiklen gennemgår hele forløbet i tiden fra 1885 til 1975, men med ho-

vedvægten på tiden efter 1917, hvor Socialdemokratiet overtog borg-mesterposten, som det har holdt siden. Der bliver dog også plads til noglebemærkninger om den lokale arbejderpresse og ungdomsbevægelsen. Ar-

tiklens analytiske værdi er ikke særlig stor - Historisk Samfund for SorøAmts ärbog 1979. Claus Bjørn og Jørgen Dieckmann Rasmussen har lavet en

meget nyttig bibliografi »De lokalhistoriske årbøger 1977-78. En oversigt«i Fortid og nutid 1980/3 s. 458-81. Det er ofte lidt svært at gennemskue de

hyppigt lidet sigende titler - dvs. en kommentering ville ikke være af

vejen. Men også uden en sådan må man håbe, at bibliografien vil blive fort-

sat.

Årbogfor Institut for Sociale Forhold, Administration og Politiske Institu-

tioner 1978 er første bind og måske det eneste, skrives det i indledningen.Henning Jørgensen/Flemming Ibsen skriver i bindet om »Træk af udviklin-

gen i forholdet mellem stat og fagbevægelse« (s. 23-65). De tager her

diskussionen op efter udgivelsen af deres bog Fagbevægelse og stat l-II,idet de især beskæftiger sig med deres faseinddeling og samtidig præcise-rer den. 1 Nordisk tidsskrift for politisk ekonomi nr. 8/1979 tager de samme

to forfattere diskussionen op efter Tage Bilds artikel i samme tidsskrifts

nr. 5. De interesserer sig også her især for forholdet mellem »Stat og fag-bevægelse - et forsøg på at begrunde indkomstpolitikkens materielle og

politiske bindinger med udgangspunkt i den historiske udvikling i forhol-det mellem staten og fagbevægelsen« (s. 39-57). De ser 4 faser i forholdetmellem staten og fagbevægelsen, fagbevægelsen forstås i øvrigt som »ar-

bejderklassens primære klasseorganisation« især i forhold til kampen om

258

mim\=ë"*› r* :

reproduktionsniveauet, men også i forbindelse med klassens politiske be-

vidsthed. I forbindelse med indkomstpolitikken når de til, at der vil rejsesig en opposition inden for den socialdemokratiske del af fagbevægelsenmod indkomstpolitikken; det kan give venstrefløjen visse mulighederunder bestemte omstændigheder. Artiklen har et nyttigt appendix, nemligen »Oversigt over statsindgreb på arbejdsmarkedet«.

Historievidenskabs dobbeltnummer 18-19 om Efterkrigsopgør og den

første efterkrigstid indeholder en artikel af Marianne Rostgård 0m »Efter-

krigsopgøret inden for fagbevægelsen og Socialdemokratiets økonomiske

politik 1945-1950« (s. 105-155).Hun beskæftiger sig meget nøgternt med den socialdemokratiske »gen-

erobring« af fagbevægelsen fra efteråret 1945. Det lykkedes ret hurtigt at

isolere kommunisterne i fagbevægelsen, dels p.g.a. DKP”s modsætnings-

fyldte politik dels fordi socialdemokraterne faktisk var et alternativ til

Knud Kristensens Venstre-regering, og dermed også at isolere DKP i

øvrigt i koldkrigsperioden. Det bliver meget tydeligt i to informative inter-

views Marianne Rostgård og Niels Christensen har gennemført med to fag-lige venstrefløjsfolk i Århus. De giver virkelig et godt indtryk af situationen

- dobbeltinterviewets titel er derimod noget misvisende, »Den danske

venstrefløj i 50”erne« (s. 179-197). I Kolding højskoles tidsskrift Tryk 5/79har Flemming Ytzen skrevet om arbejdskonflikten på pelsfabrikken K.V.

Stampe i Nykøbing/Mors i forsommeren 1979. Det er en beretning - situa-

tionsrapport kaldes det i undertitlen - om en brutal arbejdsgiver og hans

metoder, som arbejderbevægelsen åbenbart står magtesløs overfor. For-

holdene forværres selvfølgelig af den økonomiske krise. Det er imidlertid,understreges det i rapporten, et ekstremt tilfælde og ikke et typisk kapitali-stisk foretagende, »Liv, ære og velfærd - på en arbejdsplads i beklæd-

ningsindustrien«(s. 1-24). I anledning af at SID”s ældste fagforening w

Murarbejdsmændenes Fagforening - fyldte 100 år i april 1980 har Martin

Jensen skrevet en artikel til Fagbladet 1980/6. Der berettes 0m enkelte træk

af foreningens historie, og det giver et godt indtryk af nogle af proble-merne. Foreningens udvikling ville nok være et godt festskrift værd -

»Københavns murerarbejdsmænd i 100 år« (5. 16-19).Den reaktionære strejkebryderorganisation »Samfundshjælpen var en

kontrarevolutionær organisation, der skulle afskrække yderliggående ele-menter iiarbejderbevægelsen. Dens blotte eksistens skulle virke præven›tivt mod uro« (s. 42). Den »eksisterede som kontrarevolutionær organi-sation i tidsrummet 1920-42« (5. 37). Dens »glansperiode« var årene 1920-

22, hvor den faktisk fik en ret stor betydning. Der har hidtil ikke været

skrevet noget om organisationen, men det har Anders Ture Lindstrøm nu

gjort; til trods for et åbenbart sparsomt kildemateriale er der kommet en

meget informativ artikel ud afdet - »Samfundshjælpen. Træk afen kontra-

revolutionær organisations historie« iErhvervshistorisk Årbog 1978 5. 7-48.

I forhold til artiklen om Samfundshjælpen har Anders Ture Lindstrøm haft

et væsentligt bedre kildegrundlag for sin artikel om »Landbrug og arbejds-

259

marked 1919-1926« (5. 39-65). Han behandler heri bøndernes kamp mod

den fagligt organiserede arbejderklasse ved indsættelse af bl.a. strejke-bryderkorps. Lindstrøm undersøger hermed et ret uopdyrket område, der

omfatter såvel de forskellige havnearbejderstrejker i begyndelsen af

1920'erne som Kolindsund-konflikten 1923-26. Det var i disse år bønderneudviklede sig stærkt til højre bort fra den demokratisk-liberale tradition.

De havde en udpræget klassebevidsthed og handlede i overensstemmelsemed deres økonomiske interesser, og måtte derfor ændre deres ideologi.Det udbygges af en anden artikel i dette nummer af Landbohistorisk tids-

skrift 1980 (Bol og by 2. række 3) af Erik Helmer Pedersen om »Andelsideo-

logi og landbrugspolitik 1933-36« (s. 159-93) - »the economy was and re-

mained the fundamental principal of the business«, som det hedder i den

engelske sammenfatning (s. 193). Også andre artikler i dette temabind om

Landbrug og samfund i det tyvende århundrede er af interesse, f. eks.Bernhard Hagen om »Georgeismen i dansk politik 1902-1933« (5. 9-38).

Hans* vurdering af forholdet mellem georgeismen og Socialdemokratiet

er dog ikke udtømmende. Årg. 29/1979 af Erhvervshistorisk årbog indehol-

der en artikel af Hans Søde-Madsen om »Den danske ungdomsarbejdsløs-hedslovgivning 1933-38« (s. 127-172). Lovgivningen var en del af krise-

tidens beskæftigelsesforanstaltninger, men adskilte sig fra dem ved at have

en entydig moralsk karakter: det ansås for moralsk fordærveligt, at ungeikke arbejdede. Derfor fandt man bl. a. på arbejdslejre, hvor unge kunne

lære at bruge en skov] i den frie natur etc. Lovgivningen var derfor heller

ikke særlig”effektiv.

1 K ulturrosen 21/ 1980 (Institut for kultursociologi) offentliggøresJohn Gilli-

am”s magisterkonferensforelæsning om »Reformismeanalyse. En diskussion

af forholdet mellem reformpolitik og social revolution - Demokrati og so-

cialisme i den tidlige danske arbejderbevægelse« (s. 1 1-25). Gilliam hævder,at marxismen i perioden ca. 1870-1914 spillede »sin væsentligste rolle som

en ideologi for arbejderbevægelsen og for dele af arbejderklassen, men for-

blev ufarlig og uproblematisk på denne måde« (s. 12). Det er en meget re-

levant antagelse, ligesom hans understregning af, »at industristrukturen var

meget sammensat« (s. 21), og at dette forhold igen medførte, at der opstod»mange materielt betingede modsætningsforhold inden for arbejderbevæ-

gelsen« (s. 22). Kurasje nr. 23/24 er et temanr. under fællestitlen Til kritik-

ken af det daglige liv. Det spænder meget vidt, men bl. a. i Finn Hansson

⁄Peder Lærke Nielsen's artikel om »Statsintervention og reformismekri-

tik« (s. 1 l-79) tages bl. a. reformismediskussionen op. Ursula Schmiederer

sammenfatter udviklingen i den nyere reformismediskussion og behandler

nogle dermed sammenhængende problemer i udviklingen af klassebe-vidstheden - »Reformisan - realitet og ideologi« s. 81-94. Reformisme-

diskussionen blomstrer også andetsteds, d.v.s. Socialdemokratiets politikdiskuteres og den krise partiet er ude i pga. den økonomiske krise, hvor

den hidtidige politik ikke mere slår til over for de aktuelle problemer. I

denne sammenhæng har Klaus Nielsen/Torben Grønbæk Hansen/Jan

260

Anny-1:. y:_ er ,,

,V ,

Windmz'iller udarbejdet et papir til et seminari Berlin; det trykkes nu i Tids-

skrift for politisk økonomi 1979/2-3 5. 9-74.

Kritiske historikere 3/1979 er et slags temanr., nemlig om kvindehistorie

med udgangspunkt i et kvindehistorie-seminar KH afholdt i april 1979.

Birgitte Possing har udfra sit speciale beskrevet sine teoretiske overvejel-ser desangående. Hun mener, »at udgangspunktet i arbejderkvindernesdagligdag kan blive en anden tilgang til arbejderklassens og -bevægelsenshistorie end den gængse« (s. 31).

Det er utvivlsomt rigtigt; hun mener hermed dog ikke specielt det køns-

politiske, men tænker lige så meget på »den menige arbejderklasses so-

ciale livsbetingelser«. Artiklen er absolut læseværdig og ikke kun udfra

kvindehistoriske overvejelser - »Arbejderklassens kvinder - kvindernes'

arbejderklasse og opgør med gamle myter« (s. 31-43). Birte Broch skriveri

samme nummer om »Erindringer som kilde til arbejderkvindehistorie« (s.44-54). Deri vil hun »berøre de emner, som erindringer kan belyse, de kil-

dekritiske problemer i forbindelse med indsamling/anvendelse samt de

pædagogiske aspekter ved erindringsanvendelse« (s. 44). Også Den jyskehistoriker 18/1980 er et temanr. om »Socialdemokratiet, velfærdsstaten og

kvinderne«. Birgitte Possing fra tidsskriftets redaktion skriver en ikke sær-

lig dybtgående indledning (5. 5-12), hvor hun bl..a. gentager den traditio-

nelle misforståelse, at fagbevægelsen ikke fører en politisk kamp siden

Socialdemokratisk Forbunds oprettelse i 1878, det forhindrer hende imid-

lertid ikke iøvrigt i at anse fagbevægelsen som socialdemokratisk. Åben-

bart bruger hun »reformistisk« som skældsord og ikke som en politiskkategori. Men det er også kun en indledning. Hovedartiklen er af Randi

Markussen, der her får offentliggjort et lettere bearbejdet speciale om

»Socialdemokratiets kvindeopfattelse og -politik fra 1960-73« (s. 13-168).Hensigten med artiklen »er at undersøge, hvilken indflydelse Socialdemo-

kratiets holdning til kvindespørgsmålet har haft for ændringerne i kvinder-

nes stilling i perioden 1960-73« (5. 15). Det er svært at afgøre, om hun har

klaret at opfylde hensigten. Artiklen forekommer at være modsætnings-fyldt, men det kan være, at det er modsætningerne fra virkeligheden, der

genspejler sig her. Det var redaktionens hensigt at få kvinder fra de politi-ske organisationer på venstrefløjen til at tage stilling til artiklen. Det er lyk-kedes for SF's og VS”s vedkommende. Ruth Olsen skriver om »SF og kvin-

depolitik og beskriver her aspekter af den kvindepolitik, der er blevet ud-

viklet i SF i de seneste ca'. 10 år. Marianne Pittelkow behandler »En fagligkvindepolitik »i et socialdemokratisk domineret forbund« (s. 178-192),d.v.s. i HK, som i dag nok er det største kvindeforbund. Forbundsledelsens

politik i denne sammenhæng, at få medlemmerne gjort aktivere gennem

appeller, er naturligvis slået fejl. Der skal mere til. Kirsten Elisabeth Erik-

sen/Bente Østergård Madsen foretager »Et nødvendigt opgør med den so-

cialdemokratiske ligestillingspolitik« (s. 193-204). Det er åbenlyst, at en

kvindepolitik er under udvikling, men også at der er mange modsætninger,der skal opløses.

261

Modspil, der er tidsskrift for musikpolitik, kritiske musikstudier, kritisk,musikpædagogik, har i nr. 7 en artikel af Sven Fenger/Henrik Herskind/Christian Mandrup om »Weimarrepublikken - et politisk lærestykke« (s.14-38). Det er en smukt illustreret artikel, men desværre skæmmes dethistoriske afsnit af en del fejl. S. 24-37 analyseres specielle forhold i arbej-derbevægelsens musikliv og agitation. Niels Ebbesen har i Musik og forsk-ning fra Musikvidenskabeligt Institut ved Københavns Universitet offent-

liggjort en'

overmåde interessant artikel om »Sang og sange i køben-havnske arbejderforeninger 1848-1872« (s. 57-138).

Han har sat sit egentlige emne ind i en sammenhæng ved hjælp af en vir-

keliggrundig »indledning« om de økonomiske, politiske, ideologiske ogsociale forudsætninger. Det gør hans udredninger om denne del af arbej-derkulturen forståelige og hans konklusioner indlysende. »Arbejderkultu-ren kan kun forstås i dens afhængighed af, samspil med og eventuelle

distancering fra den omgivende borgerlige kultur« (s. 123). Bortset fraartiklens bidrag til arbejderkulturdebatten, til diskussionen af offentlig-hedsteorien - Ebbesen forsøger her at bruge sit historiske materiale i en

aktuel debat - er den et væsentligt bidrag til arbejderbevægelsens forhi-

storie, idet han har kunnet fremdrage yderligere materiale om Køben-havns Arbejderforenings eksistens. Artiklen indeholder også et interessantafsnit om »Socialistmarchen«, og hvorfor den omgående blev så populær i

arbejderbevægelsen. Det er alt i alt- også metodisk - en vellykket afhand-

ling.»Den jyske historiker og den spanske revolution« er en kritik af tids-

skriftets nr. 8 om Spanien ved Kay Lundgreen-Nielsen iHistorisk Tidsskriftl979⁄2 (s. 339-52). Det er en detailleret kritik af de enkelte artikler, som får

forskellige karakterer. Kritikken virker punktvis ret overbevisende. I år-

bogen Bogvennen. Meddelelser fra foreningen for boghåndværk 1980 har man

som tema valgt »Bogen i trediverne«. Grunden »er den, at der netop i

dette årti skabtes en væsentlig del af det, vi bl. a. finder grafisk naturligt i

dag, 50 år efter« (5. 4). Det er ganske interessant at se 1930'erne behand-

let fra bogens verden - der er artikler om »Den dramatiske hverdag«,»Bogen i 30'ernes Danmark« og »1930,ernes børnelitteratur« - og fra den

grafiske kunsts synspunkt.Carl Erik Bay bidrager med en artikel om »30'ernes venstreorienterede

tidsskrifter« (s. 76-86). Han beskæftiger sig her hovedsagelig med tidsskrif-

ternes grafiske udvikling, hvordan formen forsøgtes inddraget i det poli-tiske udsagn. Han stiller sig skeptisk over for dette form/indhold problem,idet de fleste venstreorienterede tidsskrifter fra 1930lernes slutning gik til-

bage »til mere traditionelle positioner« (s. 86). Det kunne ved lejlighedvære en god idé at undersøge den faglige presses udseende i samme pe-riode, dér skete der nemlig også en hel del i disse år.

Afsluttet 30. juni 1980

262

Det beklages, hvis artikler, der burde have været med i denne oversigt,mangler. Men i de senere år er det blevet svært at følge med i de mange

tidsskrifter, der indeholder hhv. kan indeholde relevante artikler. Det er

årsagen til, at der i denne og tidligere oversigter er blevet gjort opmærk-som på artikler, der burde have stået i endnu tidligere oversigter. Det er

derfor vigtigt, at læserne indsender oplysninger eller endnu bedre sær-

tryk/kopier af artikler, der burde omtales, til forfatteren på Arbejder-bevægelsens bibliotek og arkiv, Rejsbygade l, 1759 København V -- det'

gælder også for ældre artikler, d.v.s. fra 1968 og fremefter.

263

264

RETTELSESBLADÅRBOG FOR ARBEJDERBEVÆGELSENS HISTORIE9

Knud Knudsen: Dansk Påske efter 1. verdenskrig. De faglige storkampe 1920-1922

Side Linie Er Skal være

59 6 hjemme bolshevikkeme hjemmebolshevikkerne62 12 f.n. Arbejdskampen blev født på Arbejdskampen blev ført på65 10 Henvisningen fra »stjernen« Mest direkte gik kampen for

mangler sig i »Dansk MetalarbejderForbund«, som havde en føde-ralistisk ledelse og en kommu-nistisk opposition (som helst såforbundet opløst og indmeldt iDansk Smede- og Metalarbej-der Forbund (DSM F).)

69 17 fra de to fraktioners folk for de to fraktioners folk77 l Mønstergade-kommunisterne Møntergade-kommunisterne77 26 Randers-arbejderne vidste Randers-arbejderne viste83 noteafsnittet: Afsnittet »Ved krigsafslutningen (1918-19): Kampen om

8-timersdagen« slettes

John Stotze Madsen: Kolindsundkonflikten 1923-26. En kamp for organisering af

landarbejderneSide Linie Er Skal være

102 5 formand for de jyske landbo- ›

foreninger110 15 Før note 19 er der faldet en idet ikke alle de ved ejerlaget

beskæftigede arbejdere var

lockoutet."120 l afsnittet »Vedtagelsen af lov om værn for erhvervs- og ar-

bejdsfriheden« er to noter helt og delvist faldet ud:Note 7: »Afsnittet »Forslag til lov om erhvervs- og arbejdsfri-heden« s. 103«

Note 9. Om de konflikter som landarbejderforbundet var ind-blandet i se protokollen fra 9. kongres. s. 62-113.

sætning ud:

Kurt Leillardt: Strejkestatistik - metodisk set

Side Linie

153-55 Tabel 1 Note 9 skal placeres i forbindelse med størrelserne i første,anden og tredie kolonne 1960 og ikke som angivet i 1973. Note10 erstatter den angivne note 9.

158-59 Tabel3c Jern- og metalværker og -industri 1975: 536000 skal rettes til53600. Bygge- og anlægsindustri 1973: »-« angivelsen skalrettes til 867500.Note 2 er ikke angivet i »antal berørte arbejdere« og »antaltabte arbejdsdage«,fordi DS ikke har anført den her, men kun iforbindelse med antallet af arbejdsstandsninger. Dette kunnenaturligvis være anført i forbindelse med noten.

155-56 Tabel 2

John Logue: Oprørskhedog naivitet: Ny litteraturom nrbejdskampe i USA

Side Linie Skal være

Compers GompersCompers Gompers6 måneder og år 6 måneder og 9 år

kroatcre og australiere kroatere og østrigere10 f.n. senatorer, ministre senatorer, præsternote 1 John Commons bog er kommet i 1935 ,

Tidsskriftoversigt 1978/79. Ved Gerd Callesen

Side Linie

Efter »18704920« er faldet en linie ud. Der skal stå'.

»1870-1920 (s. 23-57).De »har villet give en oversigt over og et

referat af den nyere forskning på området for at gøre status

over, hvilken viden vi har på nuværende tidspunkt« (s. 11).«Herefter fortsættes med »Lis Højgaard . . .«

265

Selskabet til forskningi arbejderbevægelsenshistorieblev stiftet den 4. december 1970.

Selskabets formål er at inspirere til og befordre studiet af arbejderbevæ-gelsens historie. Desuden er det selskabets opgave at fungere som forum

for forskere, der arbejder videnskabeligt med den danske og den inter-

nationale arbejderbevægelses historie og som formidler af denne forsk-

nings resultater.

Selskabet udgiver en årbog og et tidsskrift samt en skriftserie indeholdende

hidtil utrykte afhandlinger, oversættelser m.m Til brug ved undervis-

ningen på forskellige niveauer udgives kildehæfter. Endelig arrangererselskabet årligt et seminar, hvor forskningsproblemer diskuteres.

Selskabet ledes af en bestyrelse på syv medlemmer, der vælges på en årliggeneralforsamling. Enhver, der tilslutter sig dens formål, kan optages som

medlem. Kontingentet er for tiden fastsat til 100 kr. årligt. For dette beløb

modtager medlemmerne: årbogen,tidsskriftet (2 nUmre), andre udgivelser til

favørpris samt tilbud om deltagelse i seminarer, foredrag og møder.

Rejsbygade 1, 1759 København V.

Giro 6 18 04 50 _

267