Aalborg – tough little big city

Vi er Danmarks tredje største kommune og har de seneste år gennemgået en fantastisk udvikling med flere borgere, studerende, jobs og boliger. Politisk er vi fast besluttet på at gå videre. Vi har en vision om at være en “Smart City”, der bliver endnu stærkere som lokomotiv for Norddanmark.

Aalborg griber fremtiden

Aalborgs historie er historien om en transformation til moderne videns- og industriby. Fra at være kendt som byen med de rygende skorstene er vi i dag på vej til at blive en “Smart City”. Og det er nøglen til vores succes. De unge aalborgensere, der udgør drivkraften for arbejdsstyrken i dag, er innovative, veluddannede og helt skarpe på, at de er i konkurrence med hele verden.

En vigtig del af strategien for Aalborgs udvikling er sats-ningen på videnserhvervene, dvs. først og fremmest vores intelligente klynger inden for bl.a. informations- og kommu-nikationsteknologi samt grøn energi. Begge klynger består både af produktions- og vidensvirksomheder, så Aalborg er en by, hvor store dele af erhvervslivet er baseret på viden og know-how opbygget gennem årtier.

Skorstenene ryger ikke længere så kraftigt. Virksomhederne har omstillet til mere intelligente og grønnere produktions-metoder, og automatisering og optimering af produktionen – et middel til at sikre konkurrenceevnen i en global kon-tekst – er en spidskompetence for virksomheder i Aalborg-området. Derfor blomstrer også en stor sektor baseret på rådgivnings- og konsulentydelser.

Byen er præget af en kraftig befolkningstilvækst og en demo grafisk udvikling, der gør kommunen yngre og yngre. Det skyldes i høj grad Aalborg Universitet, som hvert år tiltrækker flere tusinde nye borgere fra ind- og udland. Det lykkes at fastholde mange af dem ved bl.a. at skabe ram-merne for et godt liv, attrak tive boliger og et spændende kulturliv. Derfor er indbyggerne i Aalborg Europas mest tilfredse. Det har vi papir på.

Der skal bygges boliger til de mange nye borgere og konto-rer til de mange nye virksomheder. Det sker under hensyn-tagen til vores historiske arv, idet flere centrale områder i byen tidligere benyttet til industri bliver ombygget til boliger og kontorer. Men vi vil ikke være et mareridt i stål og glas. De rå, rustikke industribygninger bliver af visionære arkitekter nænsomt omformet til moderne rum for moderne menne-sker. Aalborg har cement i blodet, og det må gerne kunne ses – også i de helt nye bygninger, der skyder op på centralt beliggende arealer.

Hverken Rom eller Aalborg blev bygget på én dag. De resul-tater, vi høster frugterne af i dag, har krævet visionær politisk ledelse, store strategiske investeringer og et stærkt fokus på forskning og uddannelse. Og vi vil gerne samarbejde med alle, der vil være med til at fortsætte den positive udvikling.

Derfor satser Aalborg Kommune massivt på investeringer og initiativer, der understøtter erhvervslivet, fremmer livskvali-teten og sundheden og højner levestandarden og uddannel-sesniveauet i byen. På de følgende sider kan du læse mere om vores ideer og planer for byens fortsatte udvikling.

Thomas Kastrup-LarsenBorgmester. Aalborg Kommune

2-3 AALBORG – TOUGH LITTLE BIG CITYFo

to: C

hris

tian

Anke

rstje

rne

Aalborg er det perfekte eksempel på en by, der har forvandlet sig fra et industrielt kraftcenter til et center for vidensbaserede, højteknologiske virksomheder inden for software, IT, biotek. Byens arkitektur afspejler denne transformation godt.

The tough little big city

Globaliseringen har ramt Aalborg og den nye virkelighed kræver en anderledes byudvikling, anderledes infrastruktur og anderledes arkitektur end den gamle. Men Aalborg er ikke i fare for at blive et stål og glas mareridt. Der er stadig rester af fortiden som minder om, at Aalborg tidligere var en industriby med skibsværfter, cementindustri og korn- og foderstofvirksomheder. Aalborg er stadig en rå, lille storby, og det præger arkitekturen for de mange nye bygninger, der skyder op i disse år.

I Aalborg er det By- og Landskabsforvaltningens opgave at sørge for, at Aalborg udvikler sig i en moderne og bæredyg-tig retning, og samtidig beskytter de vartegn, som er en del af byens arv. Visionen for Aalborgs fremtid er yderst hold-bar. Visionen skal videreudvikle de positive ændringer, der allerede har fundet sted i Aalborg med det bedste, moderne arkitektur kan levere.

På Aalborgs havnefront er der ingen “rød tråd” i den nye arkitektur. Men i de seneste år er der udviklet en summende oplevelseszone med Utzon Center, tegnet af arkitekterne Kim Utzon og hans far Jørn Utzon, Nordkraft, et enestående kulturelt center, omdannet af Arkitektfirmaet Cubo, Musik-kens Hus tegnet af Coop Himmel(b)lau, Boligforeningen Himmerlands op mod 300 ungdomsboliger i et 15 etager højt hus tegnet af Henning Larsen Architect ligesom samme tegnestue står bag Aalborg Universitets nye City Campus. På denne måde er havnen, der tidligere var domineret af værftsindustrien, blevet et perfekt eksempel på Aalborgs transformation. Og med masser af rekreative muligheder ind imellem, som fx den meget populære Jomfru Ane Parken besøgt af 1.4 mill. borgere hvert år.

Ungdomsboliger, der ligger side om side med dyre ejerboli-ger, som det blandt andet er tilfældet på Aalborg Havnefront, er et eksempel på, hvordan vi i Aalborg arbejder strategisk

og konkret med at skabe ’det gode byliv’ ved at blande forskellige boformer. Variationen i boligtyperne skaber liv og værditilvækst. Det skaber en by, hvor der er plads til alle – selv på de allermest attraktive adresser som fx på Aalborg Havnefront.

Også andre områder vokser sig til kulturelle oplevelseszoner: Gigantium, der er et sportscenter med store indendørs haller til håndbold, fodbold, ishockey og en moderne svømmehal. Det er Aalborg Kongres & Kultur Center, der arrangerer utallige koncerter, musicals og andre shows hvert år samt kongresser og messer, der tiltrækker tusindvis af besøgende fra hele verden. Målet er, at de mange kulturelle tilbud vil drage fordel af hinanden og skabe nye synergier. I disse år er By- og Landskabsforvaltningen med til at transformere Eternitgrunden, til et stort attraktivt grønt boligområde lidt øst for centrum. På samme måde er store områder omkring den gamle Godsbanegård blevet forældede og er i stedet på vej til at blive en pulserende campus for en række uddannel-sesinstitutioner blandet med mange ungdomsboliger.

Den aktuelle udvikling præger hele byen fra syd til nord og fra øst til vest. Men den strategiske byudviklings vision er i højere og højere grad at samle byens udvikling omkring vækstaksen (se side 12-13) med en rygrad, der dannes af 1. etape af +BUS. En vision der er bæredygtig, fordi den gør op med tidligere tiders “urban sprawl”, koncentrerer byud-viklingen til gavn for en bedre kollektiv trafikforbindelse og dermed en reduktion i biltrafikken og CO2-udledningen.

Visionen giver mulighed for at skabe en levende by med mange flere borgere, der ønsker at bo i byen og bruge dens kulturelle tilbud så at sige lige uden for døren. En moderne og global by, hvor der stadig er mulighed for en kvalitativ byomdannelse med plads til op mod 20.000 flere indbyg-gere i og omkring vækstasken.

4-5 AALBORG – TOUGH LITTLE BIG CITY

Flere studerende på AAUSiden 2011 har Aalborg Universitet oplevet en stig- ning i antal studerende på 50%, så der i dag er knap 21.000 studerende (inkl. campus i Esbjerg og København). Væksten har betydet, at universitetet har taget et nybyggeri på mere end 20.000 m² i brug på Campus Aalborg C og ca. 23.000 m² på universi-tets hovedcampus i Aalborg Øst.

20.000

15.000

10.000

5.000

0

Antallet af ordinære studerende på Aalborg Universitet

2013

15.9

45

2014

18.7

47

2015

20.0

65

2016

20.5

06

20.6

56

2012

Prognose 2017-2028Folketal pr. 1/1

Flere mennesker i AalborgAalborg er Danmarks tredje største kommune med over 210.000 indbyggere i 2017, og byen er stadig i vækst. Hvert år slutter tusindvis af nye studerende sig til byen, hvilket resulterer i en demografisk ten-dens, der gør Aalborg yngre og yngre. Med en årlig vækst på 5,2% er befolkningsgruppen fra 20 til 29 år vokset særligt meget. Det skyldes især byens mange uddannelsesinstitutioner, hvoraf Aalborg Universitet er den mest kendte.

De faktiske indbyggertal i Aalborg Kommune 2010-2016 samt prognosens forventninger frem til 2028

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

0

197.

426

203.

448

210

.316

215.

568

219.

944

224.

214

228

.295

2010

2013

2016

2019

2022

2025

2028

Udvikling kommer ikke af sig selv, og det ved beslutnings-tager ne i Norddanmark. Derfor bliver der samarbejdet mål-rettet om at styrke konkurrenceevnen og om at positionere Aalborg.

Den globale tendens, hvor der sker vandring fra land mod by, opleves også i Aalborg. Unge mennesker søger mod de store uddannelsesbyer, de videnstunge arbejdspladser koncentre-res omkring storbyregionerne og flere tiltrækkes af storby-livet med caféer, kultur, oplevelser og handel. Resultatet er, at væksten i de fire største danske byregioner – København, Aarhus, Odense og Aalborg – har været kraftigere end i resten af landet.

Aalborg er vækstdynamoen for Norddanmark. Aalborg for pligter sig til at stille regionale uddannelses-, kultur-, handels- og servicetilbud til rådighed for hele regionen og til at tiltrække og udvikle videnstunge, globalt orienterede virksomheder. Aalborg Universitet og det nye Universitets-hospital er store trækplastre, sammen med kultur- og fritidstilbudene omkring Gigantium, AKKC, Nordkraft og Musikkens Hus. Dertil kommer handelstilbuddene i City Syd

og Midtbyens kultur-, handels- og oplevelsestilbud. Ende-lig er der stadig store arbejdspladser i byen, der tiltrækker arbejdskraft fra et stort opland.

Oplandet har en vigtig rolle i Byregion Aalborg. Oplandet bidrager med arbejdskraft, studerende, elever og kunder til de regionalt betydende tilbud. Der erkendes et gensidigt afhængighedsforhold – et vigtigt samspil – mellem Aalborg og oplandet i Byregion Aalborg.

Alle interessenter i Byregion Aalborg er klar til at se virkelig-heden i øjnene og arbejde strategisk med SMART mobilitet, der binder oplandet op mod Aalborg, og binder Aalborg op mod verden. Ligeledes vil der blive etableret en SMART kob-ling mellem Lufthavnen, Østhavnen, 3. Limfjordsforbindelse, jernbanen/nærbanen og ikke mindst en kommende +BUS i Aalborg.

Summen af indsatsen er udvikling og vækst med henblik på at sikre fortsat velfærd. I Aalborg og i resten af Norddanmark er der bred politisk enighed om de store linjer for at sikre regionens velfærd.

Aalborg er Norddanmarks vækstdynamoAalborg har sammen med resten af Norddanmark potentialet til at kunne klare sig i den nationale og internationale konkurrence. Aalborg er den naturlige vækstdynamo for hele regionen.

6-7 AALBORG – TOUGH LITTLE BIG CITY

Stærke klynger skaber jobs i AalborgDet meste af verden har indset, at vi står over for enorme klima- og miljømæssige udfordringer. Den udvikling har givet virksom heder i Aalborg-området muligheden for at markere sig i de seneste år, og det har skabt arbejdspladser – navnlig inden for ingeniør- og produktionsverdenen.

EnergiDe intelligente energi-klynger omkring Aalborg har en mange årig tradition for at tænke i alternative energiløsnin-ger. Det gælder vind, sol, biomasse, overskudsvarme, affald mv., hvor Aalborg har stærke kompetencer. Samtidig er Aalborg hjemsted for globalt førende virksomheder inden for energieffektivisering, herunder anvendelse af kedler i varme produktion on- og offshore. Mange af virksomhederne har et tæt samarbejde med Aalborg Universitet.

Der er stor efterspørgsel på denne specialiserede viden i udlandet. Aalborg er kendt i en international kontekst som et centrum for viden og know-how om bæredygtige energi-løsninger. State-of-the-art teknologier, der skal reducere energisystemets CO2-emission og minimere miljøpåvirk-ningen, udvikles i Aalborg. En stor gruppe af virksomheder, specialiseret inden for forskellige grene af energiområdet, har sammen skabt et netværk af forretnings- og forsknings-interesser, der udvikler nye, innovative løsninger og metoder, som har tiltrukket sig stor international interesse.

Den stigende interesse for grønne produkter og virksomhe-der fra Aalborg-området har givet byen et internationalt ry for sin unikke ekspertise i grønne teknologier og løsninger.

Informations- og Kommunikationsteknologi / IKTIKT-sektoren i Aalborg står stærkt med mange virksomheder og høj forskningsstandard. Virksomhederne er innovative, beskæftiger mange personer og markerer sig globalt med produkter og teknologi i særklasse. Aalborgs IKT-sektor er karakteriseret ved sin bredde. Sektoren favner mange områ-der og har kompetencer i særklasse inden for lige så mange, heriblandt sundhedsteknologi, digitale medier og telekom-munikation.

Mange store mobil- og it-virksomheder har valgt at lægge deres udviklingsafdelinger i Aalborg på grund af den store koncentration af et helt essentielt råmateriale: Viden.

På Aalborg Universitet står forskningen inden for IKT-om-rådet i sin fulde bredde med veletablerede aktiviteter inden for data logi, humanistisk informatik, elektroniske systemer, power- elektronik, produktion, energi, materialer, robottek-nologi, bioinformatik og transport som de største indsatsom-råder.

I dag huser Aalborg en guldcertificeret IKT-klynge, Brains-Business, med et historisk talent for samarbejde mellem forskere og virksomheder, der fører til store kommercielle succeser.

Viden med tyngdeKlyngerne omsætter viden og kompetencer til forretning gennem innovation og samarbejde. Opskriften på succesen baserer sig på tre vigtige ingredienser: • Forskning og uddannelse i verdensklasse• Politisk opbakning og offentlige investeringer • Innovative lokale virksomheder

Transport og logistik Et afgørende konkurrenceparameter for fremtidens erhverv er god infrastruktur og effektive logistikløsninger. Aalborg har mange stærke virksomheder, der arbejder med transport og logistik, og klyngen er voksende.

Store aktører som Aalborg Havn og Aalborg Lufthavn står stærkere end nogensinde, og inden for intelligent logistik vokser et nyt område i Aalborg frem. Aalborg Universitets forskning inden for intelligent logistik er en væsentlig driv-kraft for dette område.

8-9 AALBORG – TOUGH LITTLE BIG CITY

Flere nye virksomheder og iværksættereSiden 2012 har Aalborg oplevet en stigning i antallet af nye virksomheder. Tallene er målt som nye CVR registreringer, der angiver antallet af registrerede virksomheder inden for markedsmæssige erhverv hos Erhvervsstyrelsen. Udviklingen kommer også tydeligt til udtryk i en stigende iværksætterlyst, da antallet af personer, der modtager iværksætterrådgivning i Aalborg Kommune er steget markant.

2.000

1.900

1.800

1.700

1.600

1.500

1.400

1.300

1.200

1.100

1.34

4

1.43

5

1.53

4

1.98

4

1.92

1

2012 2013 2014 2015 2016

Positiv udvikling i antal nye virksomheder

110.000

109.000

108.000

107.000

106.000

105.000

104.000

103.000

102.000

101.000

100.000

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

7.500 flere arbejdspladserAalborg Kommunes Erhvervsplan har et mål om at skabe vækst og arbejdspladser. Målet er at skabe 7.500 flere arbejdspladser i Aalborg og Nordjylland, så der i alt vil være 109.000 arbejdspladser i 2018. Det forventes, at beskæftigelsen vil stige markant frem mod 2020.

Udvikling i antal arbejdspladser (inkl. mål om 7.500 flere)

+BUS og cyklerAalborg planlægger et 12 km langt tracé til en kommende +BUSløsning. +BUSsen skal forbinde det nye super sygehus i Aalborg Øst med centrum og den vestlige del af byen. En mangeårig politisk satsning på cyklisme og miljø-skånsomme busser betyder, at Aalborg er parat til den øgede trafik, som væksten vil give. Investeringer i infrastruktur er dog fortsat nødvendige med udsigten til, at der i Aalborg bliver 8.000 flere indbyggere og målsætningen om 5.000 nye arbejds-pladser allerede i 2018.

Aalborg LufthavnMed 1,52 mio. passagerer om året er Aalborg Lufthavn landets tredjestørste. Lufthavnen har de senere år nydt en imponerende succes, bl.a. takket være en offensiv satsning på udenrigsruter. Væksttallene for Aalborg Lufthavn er uden sammenligning i resten af landet. F.eks. er Aalborgs uden-rigs- og charter-flyvninger eksploderet med en stigning på 403% fra 2006 til 2016. Fra Aalborg Lufthavn er antallet af rejsemål siden 2008 steget fra 13 til over 40.

Aalborg HavnMålt på omsætning indtager Aalborg Havn en 4. plads blandt danske havne og spiller en markant rolle som vækstdriver. Havnens samlede produktionsværdi udgør 13 mia. kr. om året, og beskæftigelseseffekten er på 9.145 fuldtidsstillinger. Aalborg Havn har vækstet massivt henover finanskrisen. Den samlede produktionsværdi er steget med 54% siden 2007, mens beskæftigelseseffekten er steget med 44,5%. Havnens omsætning er steget med 68,7%. Aalborg Havn tager løbende markedsandele fra de øvrige danske havne og sidder bl.a. på 8% af container transporten. Aalborg Havn går målrettet efter en strategi om at være en intelligent havn. Det involverer bl.a. benyttelse af computerværktøjer til simulering af scenarier, som kan afdække nuværende og kommende behov på havnen.

TranholmvejTranholmvej udgør en del af forbindelsen fra Aalborg Havn til motorvejsnettet og er adgangsvej for mange virksomhe-der og for boligområderne i Aalborg Øst. I 2016 fik Aalborg Kommune tilsagn fra Staten om en med-financiering på 37,5 mio. kr. til en udvidelse af Tranholmvej fra de nuvæ-rende 2 spor til 4 spor. Udvidelsen sker på en 3,6 km lang strækning for at sikre optimale adgangsforhold til såvel Aalborg Havn som erhvervsområderne. Udvidelsen af Tran-holmvej forventes færdig i 2019, med udlægning af slidlag i 2020.

Egnsplanvej Egnsplanvej er en større vejforbindelse, som anlægges i det sydøstlige Aalborg. Vejen skal forbinde Nordjyske Motorvej (E45) i vest ved Mariendals Mølle Motorvejen (afkørsel 28) med Hadsund Landevej i øst nord for Gistrup. Etableringen sker med henblik på at kunne betjene opførelsen og driften af det nye Aalborg Universitetshospital i det østlige Aalborg, og for at afhjælpe de problemer, der ellers ville forekomme ved vækst i dette område. Egnsplanvej forventes færdig i 2018.

3. LimfjordsforbindelseDen trafikale belastning på Aalborgs to nordgående for-bindelser over Limfjorden, nemlig den eksisterende bro og tunnel, har været stigende gennem en længere årrække, og trængslen er ved at være kritisk. Men en aftale mellem Folketingets trafikordførere betyder, at Nordjylland har fået klarhed om en 3. Limfjordsforbindelse, som skal gå via øen Egholm. Indtil der findes statslig finansiering til det nye anlægsarbejde, vil trafikforholdene omkring den nuværende Limfjordstunnel blive forbedret, ligesom der lægges op til bedre adgangsveje til Aalborg Havn. Der er stor politisk målrettethed omkring projektet, og regionale og kommunale parter samarbejder intenst med erhvervslivet om at sikre finansieringen.

Digital vejEn veludviklet og dækkende digital infrastruktur, såsom bredbånd, fibernet, mobilt internet, er en afgørende for-udsætning for, at borgere og virksomheder kan udnytte de teknologiske muligheder optimalt. Indsatsen er en del af SMART Aalborg-indsatsen, og har til hensigt at sikre bedre digitale muligheder og tilgængelighed til virksomheder og borgere i Aalborg. Ved at øge den digitale tilgængelighed vil det blive muligt at fremme vækst, udvikling og kulturelle tiltag til gavn for både borgere og erhvervsliv i Aalborg.

Infrastruktur på plads til fortsat udvikling

10-11 AALBORG – TOUGH LITTLE BIG CITY

Projekter

12-13 AALBORG – TOUGH LITTLE BIG CITY

●19

5

4

1

7

11

2

8

9

10

12

13

15

16

17

18

Egnsplanvej / Tranholmvej

Østerå

+BUSbane

Astrupstien

Vækstakse

1. Lufthavnen2. Nørresundby Havnefront Vest3. Stigsborg Havnefront4. Vestre Fjordpark 5. Spritfabrikken6. Sygehus Nord7. Budolfi Plads8. Østre Havn9. Karolinelund10. Godsbanen/Håndværkerkvarteret11. Sygehus Syd12. Østeraa13. Eternitten14. Universitetsboulevarden15. Gigantium16. Campus Øst17. Universitetshospitalet 18. Tornhøjcenter / Astrupsti19. Aalborg Havn A/S20. Sofiendal Enge

3

6

20

14

Stigsborg Havnefront er Aalborgs største byudviklings-område i nyere tid. Det ca. 55 ha store område strækker sig mellem Limfjordsbroen i vest og Limfjordstunnellen i øst med kun få minutter til Nørresundby og Aalborg centrum.

Stigsborg Havnefront skal omdannes til et nyt attraktivt by kvarter til både boliger og kontorerhverv, samtidig med at der bliver rigeligt med plads til rekreativ udfoldelse i de sammen hængende grønne områder med Limfjorden og landskabet som baggrund. Den unikke beliggenhed vil også skabe rig mulighed for søsportsaktiviteter på fjorden.

Aalborg Kommune og Aalborg Havn A/S er i gang med at finde investorer til et udviklingsselskab, der skal forestå udviklingen af området til en ny attraktiv bydel over de kom-mende mange år.

Udviklingsstrategien for Stigsborg Havnefront samt udvik-lingsplanen for 1. etape er ved at være klar. Hensigten er, at udviklingsstrategien – sammen med den detaljerede plan for 1. etape – skal skabe grundlag for afsøgning af investorer til dannelse af et udviklingsselskab, samt være afsættet for ud-arbejdelsen af kommuneplantillæg og lokalplan for områdets 1. etape.

FAKTA • En helt ny bydel tæt på Aalborg Centrum • 5 til 10 minutters kørsel til motor vej og lufthavn• 55 ha• Ca. 400.000 etagemeter• 3000-4000 boliger• 7000-8000 indbyggere

StigsborgHavnefront

14-15 AALBORG – TOUGH LITTLE BIG CITY

Med etableringen af det nye Aalborg Universitetshospital, flytter hospitalet sine aktiviteter væk fra Sygehus Nord i Aalborgs centrum i 2020-21. Sammen med parkeringsplad-sen ved Gåsepigen, udgør området et areal på mere end 3 hektar i hjertet af Aalborg, der kan omdannes til et tæt og levende byområde.

Reberbansgadekvarteret bliver en attraktiv bydel – med under 500 meter til fire stationer på ruten for den kom-mende +BUS gennem Aalborgs centrum, er kvarteret sær-deles godt forsynet med kollektiv trafik. Her er potentiale for en tæt bydel med et varieret boligudbud af høj kvalitet.

Sygehusets bygninger kan transformeres eller erstattes af nybyggeri, og mellem husene vil attraktive byrum og små parker kunne danne ramme om det gode byliv. Det tætte bykvarter vil styrke den pulserende storbyatmosfære, der alle rede kendes fra Reberbansgade, og danne ramme om livet for fremtidens beboere i “den seje lille storby”.

FAKTA• Central beliggenhed• 3 ha i forlængelse af Aalborgs absolutte midtby • Nabo til en lang række uddannelsesinstitutioner

(universitet, handelsskole, gymnasier mv.)• Et fantastisk projekt med stort potentiale

Sygehus Nord & Gåsepigen

16-17 AALBORG – TOUGH LITTLE BIG CITY

Langs Universitetsboulevarden er det visionen at fortætte byen med en moderne og markant byfront langs det nye +BUS-tracé.

Med Universitetsboulevarden rykkes Aalborgs bygrænse mod øst. Universitetsboulevarden ligger i kanten af en af byens største parker, Sohngårdsholmsparken, så der bydes på unikke landskabskvaliteter – kombineret med et urbant udtryk.

Området har – sammen med arealer langs Sohngårdsholms-vej – været en del af en arkitektkonkurrence som Tegne-stuen Transform vandt. I Transforms konkurrenceforslag foreslås en bebyggelsesprocent på 110, en blanding af under-visnings-, erhvervs- og boligbyggeri (40-50.000 m2).

FAKTA• Unik beliggenhed i kantens af byens største park• Mulighed for fortættet urbanitet langs +BUS tracé,

ved station• Tæt på motorvej og overordnede veje, kun 5 km fra

centrum• Tæt på universitetscampus og det nye Universitets-

sygehus• Mulighed for at bygge 40-50.000 m2 med kig ud på

unikt landskab og åbne vidder

Universitetsboulevarden

18-19 AALBORG – TOUGH LITTLE BIG CITY

Bydelen Sofiendal Enge ligger i den vestlige del af Aalborg, som er et meget attraktivt område for bosætning. I Sofiendal Enge skal der udvikles et nyt boligkvarter med ca. 1.200 nye attraktive familieboliger, som udnytter den landskabelige be-liggenhed. Kvarteret kommer til at udgøre Aalborgs byafrun-ding mod vest, og området skal skabe kontakt mellem byens grønne struktur og det åbne land.

En strukturplan for udbygningen af Sofiendal Enge skal sikre den visuelle kontakt og rekreative sammenhæng mellem englandskabet og den bagvedliggende by. Der arbejdes med et grundprincip, som består af to bykvarterer med hver deres centrale grønning. De to bykvarterer adskilles af en grøn kile, som friholdes for bebyggelse.

Den grønne struktur i Sofiendal Enge skal imødekomme forskellige funktioner. Ud over at den skal opfylde beboer-nes rekreative behov, er der også landskabelige, biologiske, klimatiske og miljømæssige hensyn, der opfyldes. I Sofien-dal Enge tænkes den grønne struktur som det, der samler bebyggelsen til en helhed og giver området sin særlige identitet.

FAKTAOmrådet udgør ca. 50 ha og giver mulighed for 1200 boliger – fordelt på 4 typologier:• Kanthuse – 2-4 etager/bygningshøjde 14 m• Rækkehuse – op til 3 etager/bygningshøjde 12 m• Kilehuse – 2½ etage/bygningshøjde 12 m • Enghuse – 2½ etage/bygningshøjde 9 m

Sofiendal Enge

20-21 AALBORG – TOUGH LITTLE BIG CITY

Hotelbranchen i Aalborg oplever en fornyet vækst i antal overnatninger, og generelt – på landsplan – skaber branchen positive økonomiske resultater.

Aalborg vokser og udvikler sig såvel indbyggermæssigt som erhvervs- og uddannelsesmæssigt. Herudover oplever Aalborg Universitet en kraftig vækst, og det nye universitets-hospital står klar ultimo 2020.

Aalborg står efter alt at dømme over for et vækstspring i turismen, som afspejler byens erhvervsudvikling, kulturambi-tioner og byudvikling i øvrigt. Aalborg er i transformation fra traditionel regional industriby til moderne internationalt ori-enteret videnby. Byen befinder sig i en strukturel væksttrend blandt Europas storbyer og har gode kort på hånden til at få del i fremtidens vækstmuligheder. Aalborg Lufthavn er et uhyre vigtigt aktiv for Aalborgs turisme og byen som helhed.

Alt sammen indikatorer på, at Aalborg udvikler sig kraftigt og vil gøre det de kommende mange år. Samtidig oplever og forventer VisitAalborg også vækst i såvel storbyturismen som erhvervsturismen.

VisitAalborg vurderer, at Aalborgs turisme i 2020 samlet set bliver knap en fjerdedel større end i 2015 – svarende til en gennemsnitlig årlig vækst i underkanten af 4,5%. I absolutte tal vil antallet af overnatninger være ca. 1,2 millioner i 2020. Bag denne udvikling ligge en underliggende strukturel betin-get vækst i byens erhvervsudvikling, bosætning og lufttrafik. Skønsmæssigt vil væksten skabe op mod 1.000 nye jobs. Hotelkapaciteten og -kvaliteten skal derfor kunne matche det, der efterspørges fra nuværende og kommende hotel-gæster i Aalborg.

FAKTA• Turister i Aalborg i perioden 2015-2020 forventes øget

med 25%• 2009-2015 vækst på 22,6% i antal overnatninger• 2011-2014 udvikling i kapacitetsudnyttelsen på ca. 47%• Målet er at antal hotelværelser øges med 100 værelser

årligt, og den gennemsnitlige belægningsprocent øges til 60%

Hotelstrategi

22-23 AALBORG – TOUGH LITTLE BIG CITY

Foto

s: M

icha

el D

amsg

aard

Aalborg KommuneBy- og LandskabsforvaltningenStigsborg Brygge 59400 Nørresundby

Tlf. +45 9931 2000by.landskab@aalborg.dkwww.aalborg.dk