67. rønbjerg xpressen nr. 67 november 2014
DESCRIPTION
Lokalblad for Estvad og Rønbjerg 7800 SkiveTRANSCRIPT
November 2014 Lokalbladet for Estvad og Rønbjerg sogne 67. UDGAVE
Spisning i klubhuset
Læs bl.a. om:
Indsættelse af vores nye præst
Fællesspisning med Rønbjergprisen
Juletræsfest
Og meget mere.
Personer, der bor uden for de 2 sogne, kan få bladet leveret for 75 kr. om året. Henvendelse: Poul Erik Rasmussen, Rønbjergparken 6, tlf. 61604373. E-mail: [email protected] OBS - OBS - OBS Deadline for materiale til næste nummer: Senest den 1. februar 2015. Bladet udkommer ca. 15. februar 2015. Indlæg modtages helst som e-mail arkiveret som RTF-tekst, word eller skrevet direkte som e-mail til [email protected] OBS. Printet, maskinskrevet eller håndskrevet materiale til Niels Bruun, Rønbjergparken 23.
Redaktionsudvalg:
Claus Hellesøe Niels Bruun Mette Bak Olesen Poul Erik Rasmussen Gitte Strande Bente Mørk Kristensen
Anita Engberg Lowe
Layout: Claus Hellesøe Tryk: Graphicmaster
Oplag: 470 stk.
Elektroniske indlæg, foto og tegninger afleveres på adressen: Claus Hellesøe, Vejlgårdvej 20, Rønbjerg E-mail: [email protected] Rønbjerg-Xpressens redaktion anvender tilsendt materiale uden ansvar. Ansvaret for ophavsret, tilladelser og lignende påhviler dem, der indsen-der materiale. Redaktionen vælger frit mellem det indsendte stof og vil i alle tilfælde afvise indlæg, der kan tjene til at skade navngivne personers omdøm-me
SIDE 2 RØNBJERG-XPRESSEN NOVEMBER
Indholdsfortegnelse
Konfirmandbilleder på side 21 2
Filmklub 3
Nyt fra Flyndersøkoret 4
Nyt fra forsamlingshuset 5
Nyt fra RUIF 6
Indefodbold og spisning i klubhus 7
Når demokrati virker 8
Nyt fra blomsterbørnene 9
Nyt fra spejderne 10
Kirkeblad 12
Gudstjenester 13
Kirkenyt m.m. 14
Nyt fra menighedsrådet 16
Indsættelse af vores nye præst 17
Nyt fra borgerforeningen 18
Nyt fra Venneforeningen 19
De gamle nyheder 20
Konfirmandbilleder 21
Nyt fra Callunakoret 22
Vigtige kontakter 23
Aktivitets– og ugekalender 24
Rønbjerg-Xpressen udkommer omkring den 15. i månederne
februar, maj, august og november,
og det bringes ud af byens foreninger på skift:
februar – borgerforeningen
maj – menighedsrådet
august – spejderne
og i november – idrætsforeningen.
I Rønbjerg by bringes det ud af avisbudene.
Udbringning af bladet Af Claus Hellesøe, redaktionen
Vi har på sognenes hjemmeside
www.estvad-ronbjerg-sogne.dk
konfirmandbilleder tilbage fra
1907.
Vi har dog nogle billeder, hvor vi
mangler at placere navnene ud
for de rigtige personer.
For at vi kan få det hele opdate-
ret, har vi brug for din hjælp.
Vi vil her i bladet løbende bringe
billederne, så du kan se på dem
og hjælpe med at placere navne-
ne.
Konfirmandbilleder på side 21 Af Claus Hellesøe
De 2 første billeder er fra okto-
ber 1907 og april 1909.
Vi har også nogle årgange, hvor
vi har navnene, men mangler kon-
firmandbilleder til dem.
Gå ind på vores hjemmeside og
se, om du kan hjælpe os.
Med venlig hilsen,
Claus Hellesøe
SIDE 3 RØNBJERG-XPRESSEN NOVEMBER
Filmklub Af Torben Kjær og Egon Espersen
Nu starter filmklubben på sin
tredje sæson. Det er meget for-
skellige film, vi viser. Torben og
jeg skiftes til at finde en film,
og indtil nu er det næsten lykke-
des at finde film, som ingen har
set før. Der findes faktisk man-
ge gode film, som kun går kort
tid i biograferne eller vises om
natten i TV.
I år har vi set ”En sang for
Martin”. Den er instrueret af
Bille August og fortæller om en
berømt dirigent, der bliver de-
ment. ”Resten af dagen” med
Anthony Hopkins, som fortæller
om konflikten mellem følelser og
pligt. ”Philomena” med Judi
Dench. En sand historie om en
mor og det barn, hun blev tvun-
get til at give væk.
Det er altid dejligt at opleve en
film med andre, og efter filmen
er der mulighed for at diskutere
indholdet. Den første film vises
onsdag den 28. januar og den
næste torsdag den 5. marts.
Filmaftenerne holdes i Kirkela-
den kl. 19.00, og menighedsrådet
er vært for kaffe/te og brød.
Tag dine naboer og venner med
til 2 spændende og hyggelige
aftener.
Venlig hilsen,
Torben Kjær og Egon Espersen
HUSK:
Hjertestarteren kan findes
ved købmandens baggang på
Mælkevejen.
Kontaktpersoners tlf. nr. fin-
des ved hjertestarteren.
SIDE 4 RØNBJERG-XPRESSEN NOVEMBER
Af Kirsten Bjørnholt Hulgaard
Nyt fra Flyndersøkoret
Nu lyser bøgens blade atter op mod efterårets høje, vilde himle, som da det første løv i træets top fik vores forårshjerter til at svimle. Dette vers er fra en af de ef-
terårssange, som vi i Flyndersø-
koret synger glad og gerne her i
sensommeren og efteråret. Ole
Hyltoft og Finn Jørgensen har
lavet henholdsvis tekst og melodi
i 1984, og sangen er med i Høj-
skolesangbogens seneste udgave.
I de seks strofer/vers indfan-
ges sansemættede øjebliksbille-
der fra efterårshaven og natu-
ren. Vi følger digterens øjne (og
næse) og hans tanker over natu-
rens gang og dens tegn på det
evige liv. Skønt løvet dør, ved vi,
at foråret kommer igen, livet er
ikke forbi.
Flyndersøkorets start i august
måned var igen i år hos Inger i
Sahl med dejlig rundtur i den
flotte have, med dejlig snak og
ikke mindst dejlig sang. Stor tak
til Inger!
Vores sensommer i koret har
indeholdt forskellige arrange-
menter, hvor vi har sunget for
mange forskellige mennesker. Vi
har sunget på Rødding Ældre-
center, til Høstgudstjeneste i
Rønbjerg kirke, til Anlægskon-
cert i Skive Anlæg sammen med
Sallingkoret og endelig til aften-
gudstjeneste i Ejsing kirke. Det
har været rigtig dejlige oplevel-
ser hver gang. Vi nyder, når vi
kan dele den fælles sangglæde
med et sangglad publikum.
Noget af det, vi også er glade
for i Flyndersøkoret, er fælles-
sang med publikum. Det giver en
fælles oplevelse at synge sam-
men fra vores fælles sangskat –
hvad enten det gælder salmer
eller sange. Og det er meget be-
rigende, at vi sammen lærer og
synger nye sange, det gør sang-
skatten endnu større.
Netop fællessangen er på pro-
grammet på Spil Dansk-Dagen
sidst i oktober måned. Da denne
dag netop falder på en torsdag,
laver vi vores torsdags-øveaften
om til en åben sangaften for alle
interesserede. Det har vi efter-
hånden gjort nogle år, og det er
skønt at synge på kryds og
tværs i Højskolesangbogen med
både de gamle kendte og de me-
re ukendte nye sange. Spil Dansk
-Dagen er et dejligt musikalsk
tiltag, der har fokus på dansk
musik i radio og TV gennem en
hel dag. Dagen indbefatter et
hav af musikarrangementer over
hele landet. Vi har i Flyndersøko-
ret stor glæde af at være med i
kalenderen og være en del af
dette projekt.
Jeg vil slutte med Ole Hyltofts
afslutning på sangen – en fanta-
stisk beskrivelse! Slå op i Høj-
skolesangbogen nr. 343 og læs
hele digtet – og endnu bedre –
syng sangen!
Kastanjen henter solens farve ned. Dens blades ild er mild og gør os fromme. Dens sagte guldglans lover evig-hed. Når løvet dør, er livet ikke om-me.
Med venlig hilsen,
Kirsten Bjørnholt Hulgaard
SIDE 5 RØNBJERG-XPRESSEN NOVEMBER
Siden sidst:
Vi har igen fået afholdt vores
årlige høstfest med 105 deltage-
re. Alle havde en dejlig fest med
rigtig god mad etc. Vi hyggede os
til musik og underholdning af Ole
Gas. En rigtig dejlig høstfest,
som gav et fornuftigt overskud,
som vi er glade for.
Pengene skal blandt andet bruges
til en ny indgangsdør m.m.
Juletræsfest For alle, både børn og voksne
Forældre og bedsteforældre,
der ikke har børn hjemme mere,
er selvfølgelig også velkomne.
Mandag den 29. december 2014
kl. 14.00 – 16.30
i Estvad – Rønbjerg Forsamlings-
hus
Julemanden kommer igen på be-
søg, og der vil være spillemands-
musik, dans og leg omkring træ-
et.
Entré 30.– kr. pr. person
Der serveres kaffe og brød til
de voksne. Saftevand og slikpo-
ser m.v. til børnene.
Sidste frist for tilmelding søn-
dag den 21. december hos
Else Pedersen, Mælkevejen 6,
97534234, eller
Købmanden, 97534013
Venlig hilsen fra Estvad – Røn-
bjerg Forsamlingshus
Generalforsamling Så kommer vi frem til vores or-
dinære generalforsamling
Tirsdag den 24. februar 2015
kl. 19.00 i den lille sal.
Dagsorden ifølge lovene
Nyt fra Estvad-Rønbjerg Forsamlingshus
Af Knud Erik Nielsen Hjemmeside: www.skysite.dk/ronbjergforsamlings
Skal du have
sang til festen?
Eller udført et
broderi?
Kontakt Ulla,
Danelykke 34, Hem.
Tlf.: 97 53 12 71
Bedst mellem
17 og 18.
SIDE 6 RØNBJERG-XPRESSEN NOVEMBER
Af Keld Mørk Kristensen og Arna Jóhannsdóttir
Livets gang i RUIF
Endnu en dejlig sommer er forbi,
og vinteren står for døren med
de vinteraktiviteter, som vi i
RUIF kan tilbyde.
Desværre er der et par børne-
aktiviteter, som ikke er kommet
i gang, nemlig Taekwondo for
børn og håndbold for børn,
Taekwondo, fordi det ikke lykke-
des at finde en ny leder, og
håndbold, da der ikke var nok
deltagere.
På vor hjemmeside kan man følge
med i de aktiviteter, som fore-
går i hallen. Vi prøver løbende på
at orientere om ændringer i pla-
nerne, som kan forekomme.
Sidste år på samme tid var vi
igennem en demografidebat på
børnepasnings- og skoleområdet
og troede at, som vi kunne læse i
Skive Folkeblad, her var fred og
ro i et par år, men nu i oktober
blussede debatten op igen, da
der skal ansættes en ny skolele-
der på Ådalskolen, og vor skole
igen er truet på grund af det
faldende børnetal. Personlig sy-
nes jeg, at det er lidt amatørag-
tigt af kommunen at starte de-
batten op igen, fordi der skal
ansættes en ny leder på skolen.
Vi håber, uanset hvad der sker
på området, at det ikke vil berø-
re RUIF.
Vi har som omtalt andet sted i
bladet afholdt en ekstraordinær
generalforsamling i RUIF. Besty-
relsen besluttede at hjælpe øko-
nomisk med et bidrag til en tun-
nel for de bløde trafikanter un-
der banen ved den nedlagte Vejl-
gårdoverskæring i Rønbjerg, og
da vi ikke var helt enige i besty-
relsen om doneringen, og da be-
løbet var et temmelig stort be-
løb i forhold til vor kassebehold-
ning, ville vi gerne høre vore
medlemmer om, hvad de mente
om sagen. (Se før omtalte refe-
rat fra generalforsamlingen).
I februar måned afholder vi den
årlige ordinære generalforsam-
ling i RUIF, og her skal vi bruge
et par nye medlemmer i besty-
relsen og opfordrer derfor alle-
rede nu jer til at melde jer til at
yde en indsats i bestyrelsen.
Hvis du vil vide mere om RUIF,
så klik ind på vor hjemmeside:
www.ruif-roenbjerg.dk
Til sidst vil vi ønske alle en rigtig
glædelig jul samt et godt nytår.
Med venlig hilsen,
Keld Mørk Kristensen.
SIDE 7 RØNBJERG-XPRESSEN NOVEMBER
Maden bestod af børnevenlige
retter, hvor formålet var, ud-
over et hyggeligt samvær, at
gøre arbejdet nemt for foræl-
drene efter træningens afslut-
ning kl. 18.
Det blev også taget rigtig godt
imod.
Byens borgere i alle generatio-
ner nød maden sammen, og der
blev livlig snak hver gang.
Vi gentager succesen til næste
år, når udendørs fodbold starter
igen.
Majbritt, Mette og Arna
Spisning i klubhuset
I foråret begyndte RUIF at til-
byde varm mad i klubhuset efter
fodboldtræning.
Alle kunne komme og spise for
25 kr. pr. person eller 100 kr. pr.
familie.
Indendørsfodbold Der er startet indendørsfod-
boldtræning i hallen for piger og
drenge.
Mandag er der træning for
drenge fra 7 år – 11 år fra kl.
16.30-17.30.
Træner: Brian Have
Tirsdag er der træning for piger
fra 9 år-12 år fra kl. 16.15-
17.15.
Trænere: Jesper Sort og Reg-
nar Roslev
U8-drengene er tilmeldt en tur-
nering, hvor de spiller kampe en
gang i måneden.
Er der børn i andre aldre, der
har lyst til at være med, kan de
møde op de pågældende dage og
snakke med den træner, der er i
hallen, om der er mulighed for at
deltage.
Kom og vær med.
Med venlig hilsen,
RUIF
SIDE 8 RØNBJERG-XPRESSEN NOVEMBER
Af Majbritt Teglgaard
Når demokratiet virker
22. oktober 2014 blev der af-
holdt ekstraordinær generalfor-
samling i RUIF – Rønbjerg Ung-
doms- og Idrætsforening.
Eneste punkt på dagsordenen var
afstemning om bestyrelsens for-
slag om at give 100.000 kr. af
foreningens indestående på godt
og vel det dobbelte til tunnelpro-
jektet.
Bestyrelsen var ikke enig om at
ville donere beløbet, men et fler-
tal var for at give pengene bort.
Uanset bestyrelsens indstilling til
et sådant projekt skulle en evt.
donation godkendes på en ekstra-
ordinær generalforsamling, idet
det ville udgøre en betydelig æn-
dring af det godkendte budget.
Bestyrelsen havde forinden lige-
ledes spurgt forvaltningen om
det lovlige i en sådan transakti-
on, idet foreningens formål er at
varetage medlemmernes interes-
ser gennem idræt og andet kul-
turelt samarbejde. Der var givet
en tilbagemelding til formanden
om, at forvaltningen ikke blander
sig i, hvad foreningen bruger
pengene til.
Inden afstemning blev der de-
batteret livligt – argumenter
for, og argumenter imod. I for-
længelse af den debat vil jeg
gerne fremhæve den gode tone.
Vi skal tale og tænke ordentligt
om hinanden, selvom vi ikke er
enige!
Afstemningsresultatet blev 16
for og 7 imod. Modstanderne tog
resultatet pænt, og foreningen
donerer derfor 100.000 kr. til
tunnelprojektet.
Doneringen har karakter af sær-
deles risikovilligt lån, idet der er
tilsagn fra tunnelgruppen om, at
pengene betales tilbage, hvis der
indsamles overskydende midler.
Dette lille indlæg kan derfor
opfattes som foreningens opfor-
dring til at støtte den indsam-
ling, der er i gang til tunnelpro-
jektet – både med arbejdskraft
til at forfatte ansøgninger og
doneringer, så der er mulighed
for, at nogle af pengene kommer
tilbage i foreningens kasse.
Med venlig hilsen,
Majbritt Teglgaard
Der er nedgang i børnetallet i
Rønbjerg, så vi er desværre kun
3 dagplejere tilbage. Therese er
begyndt på pædagogisk assi-
stentuddannelsen pr. 1. maj i år.
Et stort savn for os og børnene,
men vi ønsker Therese alt muligt
held og lykke med uddannelsen.
I marts havde vi vores årlige
fastelavnsfest med flot udklæd-
te børn og voksne. Vi hyggede
med at slå katten af tønden
samt fastelavnsbollespisning.
Vores dagplejedag d. 14. maj var
en hyggedag i hallen med børn,
søskende og forældre til stort
kaffebord.
På en af de dejlige sommerdage
tog vi cyklerne til Flyndersø
Camping, hvor vi nød formidda-
gen på deres dejlige legeplads.
Det var nogle trætte børn, som
vi cyklede hjem med, efter at
madpakkerne var spist.
I september måned var vi på
udflugt til Bumlehuset i Rødding.
Et rigtig dejligt hus med alt til
børn, både inde og ude. Vi havde
en supergod dag, og de fleste
børn syntes, det var fantastisk
at komme ud og køre bus.
I årets løb har vi også haft
travlt med at nyde naturen og
dyrene omkring os. Vi har haft
Sankt Hansbål samt almindelige
båldage. Hygget os med cykeltu-
re og gåture i vores dejlige om-
råde. Det har været et godt år
for os, der elsker at være ude.
Nu kommer tiden, da vi får
travlt med hemmeligheder, jule-
pynt, juletræsfest og Luciaop-
tog. Det glæder vi os til.
Vores ønsker til jul er flere
børn, så brug gerne de mørke
aftener/ nætter på at lave lidt
flere børn.
Glædelig jul og godt nytår øn-
sker Mette, Sanne og Trine
Af Trine Bay Rusbjerg
Nyt fra Blomsterbørnene
SIDE 9 RØNBJERG-XPRESSEN NOVEMBER
SIDE 10 RØNBJERG-XPRESSEN NOVEMBER
Af Mille og Mikkel Boye Jensen
Nyt fra spejderne
Ulvene fik luftet soveposen
Lørdag den 25. oktober mødtes ulveflokken i Knasten, klar til hygge og samvær.
Da vi alle kom til, skulle vi hjæl-pe med at sætte hvidt stof hele vejen rundt om bålhytten. Så kunne vi alle ligge i læ for vejr og vind og hygge omkring bålet. Til aftensmad fik vi pasta med kylling skåret ud i firkanter. Vi fik også rød peber, løg og cham-pignons. Det hele var blandet sammen i en gryde i en dejlig sovs lavet af kokosmælk, bouillon og karry.
Vi kastede med ildkugler, men vi havde handsker på, så vi kunne ikke mærke ilden og varmen. I løbet af natten skulle de voksne hænge hængekøjer op. Imens var vi på natløb. Da vi var færdi-ge med natløb, skulle vi i seng. Vi skulle jo op næste morgen. Vi spiste morgenmad i Knasten, vi fik havregrød og cornflakes og
havregryn. Der var kakao, mælk og kaffe til.
Til frokost skulle vi lave toast med spejlæg og bacon. Vi lavede også snobrød med bøffars og cornflakes. Snobrødsdejen kom så udenpå, og de smagte vidun-derligt. Vi lavede også en kringledej og puttede æbler og
rørsukker ovenpå. Det satte vi på en pind og stegte over bål. Det smagte bare skønt. Vi måtte lege fri leg efter spisning og ind-til vi skulle noget andet. Vi skulle til BUSK-gudstjeneste i Røn-bjerg Kirke. Vi gik ud til kirken for der at møde præsten Birgit-te og vores forældre, som også var med til gudstjeneste. Da vi var færdige med den gudstjene-ste skulle vi hjem. Vi hentede vores bagage i Knasten. Det var så slut på en dejlig lejr. Tak for nu og på gensyn til næste lejr.
Ulvene Mille og Mikkel
SIDE 11 RØNBJERG-XPRESSEN NOVEMBER
Opstart og generalforsam-
ling Den 20. august startede spej-
derne op efter en fantastisk
sommerferie.
Vi havde i samme ombæring
valgt at holde vores generalfor-
samling.
Her blev Susanne Sørensen, Lo-
ne Helligsø og undertegnede
valgt ind i grupperådet. Camilla
Robberts og Lisbeth Norup blev
valgt som suppleanter.
Efter at have været gruppele-
der i 5 år syntes jeg, det var
fornuftigt at få nye kræfter til
at tage sig af lederarbejdet. Vi
var samtidig så heldige, at Anja
Sørensen sagde ja til at blive ny
gruppeleder.
Efter konstitueringen af grup-
perådet (bestyrelsen) er jeg nu
blevet grupperådsformand, Palle
Høst Andersen er næstformand,
og Susanne Sørensen er sekre-
tær.
Points og erfaring til dit
CV? Søger du erfaringer med børne-
arbejde til dit CV eller points til
en kvote 2 ansøgning så kan en
ugentlig tjans som spejdermed-
hjælper måske være en god ide
for dig.
Flyndersø Gruppe er en velfun-
gerende gruppe med ca. 40 bør-
nemedlemmer i alderen 5-17 år
samt 20 voksne ledere. Spejder-
ne hører under KFUM-spejderne
og arbejder ud fra korpsets
værdier omkring udeliv, gode
børneaktiviteter, sunde voksen-
kontakter og learning by doing.
Bemandingen af ledere i enhe-
derne er god, og derfor har vi
lige nu mulighed for at tage vok-
senmedhjælpere ind i enheder-
ne.
Kunne dette have din interesse,
så kontakt Anja på 31269943.
Dette er et opslag om en frivillig
ulønnet ugentlig tjans, og der vil
blive indhentet børneattest før
start.
Af Claus Hellesøe
Juletræer: Spejderne vil igen i år
sælge juletræer for at tje-
ne penge, så vi kan lave nye
spændende ting for vores
medlemmer.
Vi vil være at finde i Skive
de 2 sidste weekender før
jul. Stedet vil komme på
infotavlen.
Desuden kan der købes ju-
letræer hos købmanden og
på Herningvej 43.
SIDE 12 RØNBJERG-XPRESSEN NOVEMBER
Kirkeblad
Lidt om jeres nye sognepræst: Jeg er 45 år og mor til tvillin-gerne Emily og Victoria, som går i 8. klasse og runder 14 år i november måned. Vi har de sid-ste 4 år boet i Øster Bjerregrav, som ligger lidt uden for Ran-ders. Før det boede vi i Ålum, en endnu mindre by på de sam-me kanter. Det har været et øn-ske for os alle tre at forblive i landlige omgivelser, og det må siges at blive opfyldt, når vi flytter ind i præstegården. Det glæder vi os meget til. I modsætning til mine børn har jeg ikke altid selv boet på lan-det. Jeg er født og opvokset i Randers og omegn, men forlod området for at studere og arbej-de i henholdsvis København og London, indtil jeg efter ca. 10 år vendte tilbage til Randerseg-nen i slutningen af 1996. Mit fag dengang var dog ikke teologien, og mit virke ikke som præst. Jeg er oprindeligt uddannet inden for sprog, øko-nomi og kommunikation og har bl.a. været ansat i rejsebranchen i 12 år. Jeg kunne med tiden konstatere, at det, der gav mig mest arbejdsglæde og egentlig altid havde gjort det, var sam-været og samtalen med andre. Samtidig var det også i tidens løb gået op for mig, at det at være kristen og det at være kir-ke kan forstås og leves på man-ge forskellige måder, og alt i alt havde jeg lyst til at blive kloge-re på menneskers livsvilkår og forhold til Gud. Derfor var det egentlig mest af nysgerrighed,
at jeg begyndte at læse teologi i 2003, men ud af studiet, ud af mit engagement i mine lokale kirker (herunder en ansættelse som kirkesanger siden 2006) og ud af mine daglige møder med mennesker i alle aldre og for-skellige livssituationer, voksede kaldet til at blive præst. Stor var min glæde derfor, da jeg blev ordineret til et vikariat i Tårup-Kvols og Vestervang (Viborg) i begyndelsen af 2014, og stor er min glæde nu, da jeg er blevet kaldet af jer i Estvad-Rønbjerg og Egeris til at være jeres sognepræst. Kald eller ej, så skal der dog også være tid til at slappe af. For mit vedkommende foregår det ofte i selskab med min fa-milie, gode venner og bekendte,
men jeg smækker også gerne benene op på sofaen helt for mig selv, og nyder at sidde/ligge der med katten på maven og læse eller se en film i ro og mag. Skal jeg absolut motione-re, er det helst sangmusklerne, men jeg lægger alligevel jævn-ligt vejen forbi vores lokale mo-tionscenter. Det skulle jo være så sundt! Summa summarum: af hjertet tak for kaldet! Jeg påtager mig opgaven med ydmyghed over for den tillid, I viser mig, og det privilegium, det er at blive en del af jeres liv i både medgang og modgang. Både mine børn og jeg glæder os til at lære jer og vores ny hjemegn at kende!
Anita Engberg Lowe
Ad Guds uransagelige veje
Gudstjenester
SIDE 13 RØNBJERG-XPRESSEN NOVEMBER
November: Estvad: Rønbjerg: Hvad er det for en dag?
16. 14.00 Lowe 22. søndag efter trinitatis, Indsættelse af Anita Engberg
23. Sidste søndag i kirkeåret 10.15 Lowe
30. 10.15 Lowe 1. søndag i advent
December:
7. 14.00 Lowe * 2. søndag i advent, Adventsmusikgudstjeneste
14. 10.15 Lowe 3. søndag i advent
21. 19.00 Lowe * 4. søndag i advent, Julefred - stilletid
24. 14.00 Lowe 15.15 Lowe Juleaften
25. 10.15 Lowe Juledag
26. 9.00 Ahrenfeldt 2. juledag
28. 9.00 Rydal Julesøndag
Januar:
1. 16.00 Lowe Nytårsdag
4. 10.15 Lowe * Helligtrekongersvandring
11. 9.00 Rydal 1. søndag efter helligtrekonger
18. 10.15 Lowe 2. søndag efter helligtrekonger
25. 9.00 Lowe Sidste søndag efter helligtrekonger
Februar:
1. 19.00 Lowe * Kyndelmisse - stilletid
8. 10.15 Lowe Seksagesimasøndag
15. 14.00 Lowe Fastelavn
22. 9.00 Rydal 1. søndag i fasten
* se mere på de næste side.
Kirkebil: Ring til Skive Taxa 97 52 47 00 inden kl. 12 dagen før gudstjenesten. Husk at aftale at blive hen-
tet igen.
Gudstjenester på plejecentret tirsdage kl. 10.30: 18. november (altergang), 2. december, 16. december
(altergang), 6. januar, 20. januar (altergang), 3. februar, 17. februar (altergang), 3. marts.
SIDE 14 RØNBJERG-XPRESSEN NOVEMBER
Døbte Estvad Kirke 31.08.2014 Nanna Ester Sakskjær Nielsen
Viede Estvad Kirke 13.09.2014 Maria Benedikte Michelsen og Bo Kristensen
Estvad Kirke 27.09.2014 Lene Rydahl Østergaard og Bjarne Østergaard
Rønbjerg Kirke 07.11.2014 Laila Olsen og Kenneth Enggrob
Begravede/bisatte Estvad Kirke 02.10.2014 Preben Søren Nielsen, Rønbjerg
Rønbjerg Kirke 17.10.2014 Anne Marie Medum Lauritsen, Gl. Rønbjerg
Kirkenyt fra sognene Af Birgitte Refshauge Kjær
Adventsmusik
Søndag d. 7. december kl. 14.00
Så er det tid for vores traditionsrige, lyse og dejli-
ge tradition med musik i Estvad Kirke. Korene er
klar med kendte og nye satser, der blandes med
ord til eftertanke. Bagefter er der kaffe i våben-
huset.
Børnejul Advent og den tilstundende jul fejres med sog-
nets børn i alle aldre.
Onsdag d. 17. december kl. 9.00 i Rønbjerg Kir-
ke kommer skolebørnene.
Torsdag d. 18. december kl. 9.30 i Rønbjerg Kir-
ke er det børnehavens og dagplejens tur. Andre,
der er hjemme med små børn, er også hjerteligt
velkomne.
SIDE 15 RØNBJERG-XPRESSEN NOVEMBER
Hvad gør jeg ved…:
S e f l e r e o p l ysn i n ge r p å
www.estvad-ronbjerg-sogne.dk
Samtale med præsten Ønsker man at tale med præsten, er
man altid velkommen til at henven-
de sig. Præsten har tavshedspligt.
Fødselsanmeldelse
Fødselsanmeldelsen tilsendes di-
rekte fra jordemoderen, mens man
inden 14 dage efter fødslen skal
indlevere en O&A- erklæring, hvis
forældrene ikke er gift.
Dåb eller navngivning Når barnet skal døbes eller navngi-
ves uden dåb, kontakter man sog-
nepræsten i det sogn, hvor man
bor.
Vielse eller velsignelse i kirken Ved vielse eller velsignelse i kir-
ken retter man henvendelse til sog-
nepræsten og aftaler tid og sted for
vielsen. Ved vielse kontakter man
vielseskontoret på rådhuset i den
kommune, hvor man bor, og får
lavet en prøvelsesattest. Eventuel
navneændring foretages i det sogn,
hvor man bor.
Ved dødsfald Ved dødsfald må man meget gerne
kontakte sognepræsten med det
samme.
Navneændring Navneændring sker ved henvendel-
se til sognepræsten i bopælssognet.
Det koster 470 kr., som tilfalder
staten. Navneændring i forbindelse
med vielse koster ingenting.
Bortkomne attester Enhver attest kan rekvireres hos
den lokale sognepræst, når man har
ledt efter den gamle en gang til.
Gravsteder – priser og vedtæg-
ter
Se hjemmesiden.
Fortælleeftermiddag
tirsdage 14-16
i Kirkeladen
2. december: Hardy Brunsgaard
fra Herningvej vil fortælle om
at være dommer.
13. januar: Egon og Else Esper-
sen vil fortælle om Argentina,
som de har besøgt.
3. marts: Program til denne dag
følger senere.
Vi mødes omkring sang, fortæl-
ling og kaffe, og flere af delta-
gernes egne livshistorier. Alle
er velkomne.
Fastelavn
Søndag d. 15. februar kl.
14.00 i Rønbjerg Kirke
Alle byens børn og barnlige
sjæle inviteres til Fastelavnsfest
i kirken og i Forsamlingshuset
bagefter.
Filmklubben
Onsdag d. 28. januar og torsdag
d. 5. marts kl. 19.00 i Kirkela-
den.
Filmklubben præsenterer endnu
engang rigtig gode film, der er
sjove, tankevækkende, provo-
kerende, og under alle omstæn-
digheder nøje udvalgt af Tor-
ben og Egon.
Kom og vær med til hyggelige
aftner i Kirkeladen. Tilmelding
er ikke nødvendig, bare mød
op.
Helligtrekongersvandring
Søndag d. 4. januar kl. 10.15–
14.00
Så er det tid til en frisk og dejlig
vandretur gennem ådalen, med
gode ord og musik i rygsækken.
Først er der gudstjeneste i Est-
vad Kirke kl. 10.15. Så vandrer
vi til Egeris og får varm suppe
at spise, og bagefter er der en
kort nadver-tjeneste i Egeris
Kirke kl. 13.30. Der er transport
tilbage til Estvad. Alle er vel-
komne. Man må være forberedt
på ujævnt terræn.
SIDE 16 RØNBJERG-XPRESSEN NOVEMBER
Af Kenneth Enggrob
Nyt fra menighedsrådet
Menighedsrådet er vært for en velkomstreception for vores nye præst, Anita Engberg Lowe og hendes familie, søndag d. 16. no-vember. Det er i Forsamlingshu-set umiddelbart efter indsættel-sen af Anita i forbindelse med gudstjenesten i Estvad Kirke kl. 14 samme dag.
Planen er, at Anita flytter i Præ-stegården ca. 15. december. Til den tid skulle istandsættelsen af præsteboligen være afsluttet. Baggangen, badeværelset og gul-vene ovenpå fornyes, hele huset bliver malet indvendigt og ellers mindre reparationer hist og her. Præsteboligen er en embedsbolig, og præsten har bopælspligt så længe vedkommende er ansat.
Menighedsrådet har deltaget i to større begivenheder i Folkekir-ken. Den ene er bispevalget i Vi-borg Stift, hvor vi var igennem to afstemninger blandt alle menig-
hedsråd i stiftet, inden valget faldt på generalsekretæren i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær. Den anden var vedta-gelsen af en folkekirkereform, hvor vi afgav høringssvar til for-del for en reform, der indebar – meget groft sagt – at styringen gik fra statslig til Folkekirken selv via et kirkeråd. Det stran-dede i Folketinget, hvor der ikke kunne skabes bred enighed om sagen. Det vil føre for vidt her at forklare sagen, men der var bestemt gode argumenter for og imod. Vi drøfter det i menig-hedsrådet på mødet d. 20. no-vember.
Fornyelsen af Rønbjerg Kirke går i gang med vinduerne og al-terbordet, hvortil vi har fået en bevilling. Derudover har vi kon-takt med kunstner Simon Aaen, og vi planlægger et temamøde om indretningen af kirken.
Der er indført automatisk klok-keringning i begge kirker, hvilket indebærer en betydelig arbejds-lettelse for graveren. En del har dog syntes, at det var en skam, at ikke begge klokker i kirkerne fortsat ringer til gudstjeneste. Det kunne teknisk ikke lade sig gøre, så Anni vil fortsat ringe manuelt med den ene klokke ved start af gudstjeneste.
Anni har p.t. travlt med gran-dækning af gravene. Det er jo gammel skik, at det skal være tilendebragt ved 1. søndag i ad-vent. Det har været et ekstremt mildt efterår uden nævneværdig nattefrost, og det kan betyde noget for granens holdbarhed og om den holder sig pæn til marts. Erfaringen fra sidste år, der var tilsvarende mild, var, at fyrre-toppene mistede kulør sidst på vinteren, men at granen klarede det.
Inger Kolding
Forsikringsskader Autoopretning 100% farvenøjagtighed gratis lånebil 36 års erfaring – din garanti AOS kvalitetsstyring
OASENS autolakering Hvidemosevej 12a 7800 Skive
www.oasensautolakering.dk 97 53 42 72
SIDE 17 RØNBJERG-XPRESSEN NOVEMBER
Inviterer alle til indsættelse af vores nye præst Anita Engberg Lowe
Indsættelsesgudstjenesten finder sted i Estvad Kirke søndag den 16. november 2014 kl. 14.00.
Efter gudstjenesten har alle mulighed for at hilse på Anita i Rønbjerg Forsamlingshus, hvor menighedsrådet er vært ved en kop kaffe.
Vi håber, at mange vil møde op til denne festlige begivenhed.
Estvad-Rønbjerg Menighedsråd www.estvad-ronbjerg-sogne.dk
Asbjørn Olsen er tidsbegrænset ansat som medhjælper frem til 1. december. I vinterperioden er der ikke arbejde til to ansatte, men Anni skal jo fortsat have afløsning til friweekender, kur-ser m.m. Desuden er der behov for mere hjælp igen til sommer-halvåret. De to kirkeværger ar-bejder med at få lavet en plan.
Menighedsrådets sekretær Tor-ben Kjær laver meget udførlige og præcise referater fra vores møder. Claus Hellesøe lægger dem op på menighedsrådets hjemmeside med det samme, han får dem, så her kan I også følge med i menighedsrådets arbejde.
Med venlig hilsen,
Kenneth Enggrob
SIDE 18 RØNBJERG-XPRESSEN NOVEMBER
Af Claus Hellesøe
Nyt fra
Fællesspisning og Rønbjerg-
prisen Vi vil igen i år holde vores tradi-
tionsrige fællesspisning. I år er
det fredag den 12. december kl.
18.00 i Rønbjerg-hallen.
Vi har i år fået Arna
Jóhannsdóttir og Ina Kabel til at
lave maden til os med hjælp fra
lokalområdet til en fornuftig
pris på 50 kr. pr. person.
Man skal derfor selv kun med-
bringe tallerken, bestik og kaf-
fe. Drikkevarer må ikke med-
bringes, men købes i hallen til
fornuftige priser.
Der skal selvfølgelig også være
ris á la mande. Det vil nogle fri-
villige tage sig af.
For at der kan blive siddepladser
til alle, er vi dog nødt til at have
en tilmelding senest tirsdag den
9. december til købmanden.
Med venlig hilsen,
Flyndersø gruppes spejdere,
Rønbjerg ungdoms– og idræts-
forening samt borgerforeningen.
Rønbjerg-prisen Igen i år skal vi have uddelt Røn-
bjerg-prisen til en, der har ydet
noget særligt i vores to sogne.
Det er borgerforeningens besty-
relse, der træffer det næsten
altid vanskelige valg mellem de
foreslåede kandidater, så vi må
bede om, at skriftlige begrunde-
de forslag sendes eller afleveres
senest den 1. december til Ole
Bach Christensen, Flyndersøvej
10, [email protected] eller
Claus Hellesøe, Vejlgårdvej 20,
Juletræet på torvet Onsdag den 26. november tæn-
der vi i fællesskab juletræet på
torvet i Rønbjerg.
Først går spejderne i samlet
flok til plejehjemmet og synger
jul og advent ind for og med be-
boerne og personalet der, og kl.
17 samles de og alle andre, som
har lyst at være med, på torvet,
hvor træet tændes.
Til afslutning byder borgerfore-
ningen på noget lunt og godt:
æbleskiver skyllet ned med ka-
kaomælk og gløgg.
Af Jens Foged
Arrangementer i Venneforeningen
Onsdag d. 3. december kl. 18 i lokalcentret Julemiddag på lokalcentret Der serveres flæskesteg med rødkål, ris à l’amande
og kaffe med kage. Tilmelding til julemiddagen vil ske senere. PS: Husk åbent hus på Rønbjerg Plejecenter lørdag d. 29. november 2014. Onsdag d. 28. januar kl. 18 i Lokalcentret Stegt flæsk og persillesovs. Pris inkl. kaffe 100 kr. Svend Laustsen viser billeder og fortæller om En-rico Dalgas og forsøget på Flyndersøs udtørring. Tilmelding senest onsdag den 21. januar til: Kristian Tlf.:97 53 42 78 el. Jens Tlf.:97 53 40 31 Onsdag d. 18. februar kl. 14 i Lokalcentret Dorthe og Poul Erik fra Ejsing underholder med god musik og en masser af vores gode gamle sange. Pris: Kaffe 40 kr. Ingen tilmelding. Onsdag d. 11. marts kl. 14 i Lokalcentret Foredrag med Tapio Juhl fra Spøttrup ”Fra Finland til Danmark” Se mere i næste nummer. Onsdag d. 8. april kl. 18 i lokalcentret Generalforsamling.Se mere i næste nummer.
SIDE 19 RØNBJERG-XPRESSEN NOVEMBER
Venneforeningen har haft et rigtig godt år med en fantastisk god opbakning til de afholdte arrangementer.
Blandt andet fejrede vi 17. sep-tember jubilæum med rigtig god tilslutning og højt humør.
Elise viste billeder og fortalte om foreningens start og glimt fra alle årene.
Der var blevet udført et kæm-pestort arbejde af alle, og det resulterede jo også i en meget levedygtig forening med næsten 100 medlemmer.
Af Jens Foged
Året, der gik, i venneforeningen
Med den opbakning, der er fra medlemmerne, er det altid en fornøjelse at deltage i arbejdet. Med venlig hilsen, Bestyrelsen
SIDE 20 RØNBJERG-XPRESSEN NOVEMBER
Af Ingemann Lindberg
De gamle nyheder
1964 To fingre kvæstet. I går eftermiddags skete der i Estvad en grim ulykke, som ko-stede montør Ejnar Sørensen det halve af ringfingeren, me-dens lillefingeren blev meget slemt læderet. Ejnar Sørensen var med sin rundsav i færd med at skære noget tømmer for gdr. Aage Løvig, Gl. Rønbjerg. Ved et øjebliks ubetænksomhed kom han for nær til saven. Gårdeje-ren, der selv hjalp til, kørte hur-tigt den tilskadekomne til Skive sygehus, hvor han omgående blev behandlet.
Rønbjergpige vandt i færd-selskonkurrence. Konkurrencen, som Rådet for større færdselssikkerhed har udskrevet for skolernes sjette klasser, synes at være blevet en sukces. Der har været talrige
rigtige løsninger, og blandt de børn, der har været heldige, er Karen Kristine Kristensen fra Estvad – Rønbjerg skole.
Estvad-Rønbjergs gamle indbudt til Estvadgård. Hvert år samles de gamle i Est-vad-Rønbjerg præstegård en eftermiddag om sommeren, hvor pastor Gadegaard taler, og der drikkes kaffe og hygges om de gamle. I år er denne eftermid-dag henlagt til godset Estvad-gård, hvor godsejer K. Laursen og frue har indbudt til at se den gamle og minderige herregård. Estvadgårds historie går helt tilbage til ca. år 1200. Herregår-den var engang et nonnekloster, men nu er den nok mest kendt på egnen for sine store travstalde, som der også bliver lejlighed til at se.
1969 Ungdomsklub skal have ny leder. Rønbjerg ungdomsklub får ikke egne lokaler i denne sæson, og det har bevirket, at klubbens leder, Lærer Bent Jensen, ikke længere vil deltage aktivt i klub-arbejdet. Klubben får samlings-sted i forsamlingshuset, og for-ældrerådet har indbudt ungdom-men til et orienterende møde i forsamlingshuset. Mødet holdes i aften, men kun en del af de unge har fået skriftlig indbydelse, fordi lærer Bent Jensen har forlagt medlemslisten. Vi har indbudt de unge efter hukom-melsen, men vi håber alligevel på stor tilslutning i aften, siger forældrerådets formand, trafik-ekspedient Harald V. Graversen.
SIDE 21 RØNBJERG-XPRESSEN NOVEMBER
Konfirmandbilleder Af Claus Hellesøe
Baggerst: Andreas Sørensen - Eva Frederiksen - Marie Christine Hansen - Pastor Bruhn - Alma Jensen - ?
Forrest: Niels Laursen - Karl Engelbret Nielsen - ? - ? - Carl Knudsen
Personer, der mangler at blive placeret: Henrik Frederiksen - Sigfred Kristian Viktor Nielsen - Gerhard
Hengelberg Kristensen
Baggerst: Bruhn - ? - ? - ? - ? - Jens Nørgård - Ejnar Christian Eriksen - Jens Christian Laustsen
Midterst: ? - ? - Hans Nielsen - Jacob Sørensen - ?
Forrest: ? - ? - ? - ? - ? - ? - ? - ? - Dorthea Andrea Brøns
Personer, der mangler at blive placeret: Peder Elias Johannes Christensen - Niels Magnus Christensen - Vig-
go Jensen - Christiane Christine Christensen - Andrea Pedersen - Ane Charlotte Sofie Christensen - Jensine
Kristine Laursen - Jens Kristian Jensen - Hans Ingvard Nielsen - Marinus Vilhelm Jensen - Christian Dusinius
Jensen - Thora Agnete Sørensen - Else Sofie Anine Pedersen - Kirstine Petræa Møller - Nielsine Marie Nielsen
Oktober
1907
April
1909
SIDE 22 RØNBJERG-XPRESSEN NOVEMBER
Af Martin Gudbjerg
Syng - for din egen skyld?
I Calluna havde vi sat os for at styrke vores verdslige side, d.v.s. at lave nogle flere ikke-kirkelige koncerter med et re-pertoire bestående af bl.a. revy-viser, jazz og moderne rytmiske sange. Det lykkedes ret hurtigt at få en koncertaftale på plads, og indøvningen, der også omfat-tede bas og klaver, gik godt og efter planen. Forventningens glæde var da også stor i ugen op til den planlagte koncert, hvor det hele skulle præsenteres. På programmet var endog en urop-førelse af et nyere engelsk hit, omskrevet for firestemmigt kor, men i originalversionen med mere end 41 millioner visninger på Youtube. Overraskelsen og skuf-felsen var derfor tilsvarende stor, da vi måtte indse, at tilmel-dingerne var så få, at det hele måtte aflyses!
”Hvad gik der galt?”, ”Hvordan
kunne det ske?” –var nogle af de spørgsmål der stod tilbage. Man tænker, om det er koret eller kormusik generelt, der er noget galt med. Har folk for travlt på en hverdagsaften, eller vil de trods alt gerne have weekenden fri? Er tilbuddene i denne genre her på egnen så mangfoldige, at vi drukner i mængden, eller be-finder vores kunnen sig i en ni-che, der ikke har almen interes-se? Er det, fordi man måske bil-der sig selv ind, at det, man selv kan lide, også automatisk falder i andres smag? Gætterierne var mange.
Jeg tror, de fleste amatørkor har været i den situation, at de har optrådt for et meget lille publikum eller har måttet aflyse en koncert. Det er der desværre slet ikke noget usædvanligt i. En løsning på denne udfordring er tit at være en del af et større arrangement, et supplement til noget andet, så der trods alt er et eller andet, der rammer publi-kums interesse.
Vender man blikket indad i ste-det for at mistænke andre for at være forkert på den, kunne man spørge sig selv, hvorfor man f.eks. ikke tog til Strikke- & Hæklefestival d. 28. september i Brande kultur- og konference-center? –eller til den frimærke-udstilling, der var i Esbjerg i fe-bruar? Sikkert, fordi det ligger langt uden for ens interesse-sfære. Alle de strikke- og hækletossede har uden tvivl haft en fest og er sikkert allere-de i gang med at planlægge næ-ste års ditto. Personligt ville jeg nok være blevet lidt fjern i blik-ket efter den første ret og de næste to vrang.
Jeg tror jeg bare vil tage til ef-terretning, at folk er forskelli-ge, og hvad der er interessant for den ene, ikke nødvendigvis er det for en anden. Nogle gange, når man er omgivet af menne-sker med samme passion som en selv, er der en risiko for, at blive blind for dette og glemme, hvor-dan tingene hænger sammen uden for den osteklokke, man
sidder i.
Det skal retfærdigvis siges, at vores dirigent insisterede på at gennemføre koncerten i andet regi, og godt for det. I løbet af bare en uges tid lykkedes det faktisk at få arrangeret, rekla-meret for og gennemført en ny koncert med samme repertoire et andet sted i byen. Afviklingen af både de akkompagnerede stykker og a capella-satserne gik rigtig godt. Der var en del ledige pladser i salen, men de, der trods alt var kommet, blev mødt af et glad og energisk kor der nød at aflevere det indøvede. Som i andre sammenhænge gæl-der det også for et kor, at det hele går lettere, når man har et klimaks at arbejde hen imod. Omvendt ville det have været et stort anti-et af slagsen, hvis det bare var løbet ud i sandet.
Nu glæder jeg mig til vores kom-mende kor-weekend, hvor vi uden hensyn til noget som helst andet end os selv kan skråle i vilden sky og skamrose hinanden her-for. Det er julerepertoiret der her skal indøves, og hvor vores verdslige sange var lidt på usik-ker grund, vil jeg mene, at det er lige så sikkert som amen i kirken, at det nok skal blive jul!
Holdninger, der kommer til ud-tryk i indlægget, deles ikke nød-vendigvis af koret, men er for-fatterens egne.
SIDE 23 RØNBJERG-XPRESSEN NOVEMBER
Borgerforeningen www.ronbjerg-borgerforening.dk Formand: Ole Bach Kristensen Flyndersøvej 10, Estvad Tlf.: 97 53 40 76 / 25 34 38 19 [email protected]
Kasserer: Claus Hellesøe Vejlgårdvej 20, Rønbjerg Tlf.: 97 53 42 25 / 21 44 52 56 [email protected] Rønbjerg Ungdoms- & Idrætsforening www.ruif-roenbjerg.dk Formand: Keld Mørk Kristensen Plantagevej 8, Rønbjerg Tlf.: 97 53 42 28 / 40 68 42 28 [email protected]
Kasserer: Knud Erik Nielsen Mælkevejen 36, Rønbjerg Tlf.: 97 53 42 32 / 25 79 14 22 [email protected]
KFUM-spejderne www.spejdernet.dk/flyndersoe Gruppeleder: Anja Hjort Sørensen Flyndersøvej 17B, Estvad Tlf.: 97 54 55 34 / 31 26 99 43 [email protected]
Flyndersøkoret Formand: Åse Krag Skrænten 15, Sevel Tlf.: 97 44 84 17 [email protected]
Korleder: Kirsten Bjørnholt Hulgaard Djeldvej 6, Sevel, Vinderup Tlf.: 97 44 89 40 [email protected]
Calluna-Koret www.callunakoret.dk Formand: Hanne Sloth Poulsen Kisumvej 60, Kisum Tlf.: 97 52 11 15 [email protected]
Korleder: Torben Kjær Kirkeallé 111A, Skive Tlf.: 23 98 60 36 [email protected]
Ådalskolen Kisumvej 30 www.aadalskolen-skive.skoleintra.dk Skoleleder: Niels Ole D. Nielsen [email protected] Telefon: 99 15 34 20 SFO Mobil: 29 69 62 47
Skolebestyrelsen Majbritt Teglgaard, tlf.: 97 57 99 31 Jesper Østergaard Bak, tlf.: ? Camilla Myrtue, tlf.: 97 53 47 97
Rønbjerg Børnehave Kisumvej 28 B Leder: Karen Nielsen Tlf.: 97 53 40 93 [email protected]
Estvad-Rønbjerg Forsamlingshus www.skysite.dk/ronbjergforsamlings Formand og Udlejning: Else Pedersen Mælkevejen 6, Rønbjerg Tlf.: 97 53 42 34 / 23 44 87 25 [email protected]
Jagtforeningen www.estvad-ronbjerg-jagtforening.dk Jan Bjerregaard Rasmussen Blichersvej 2D, Skive Tlf.: 97 52 67 46 / 40 19 62 46 [email protected]
Estvad-Rønbjerg Købmandsgård Aps v/ Jørgen Holm Hvidemosevej 12A, Gl. Rønbjerg Tlf.: 97 53 42 72
Rønbjerg Købmand v/ Gert Andersen Stationsvej 30, Rønbjerg Tlf.: 97 53 40 13 [email protected]
Estvad-Rønbjerg Menighedsråd www.estvad-ronbjerg-sogne.dk Formand: Kenneth Enggrob Præstevejen 63, Rønbjerg Tlf.: 97 53 41 60 / 51 22 65 77 [email protected]
Præsten Anita Engberg Lowe Flyndersøvej 17A, Estvad Tlf.: 97 53 40 06 / 40 37 34 28 [email protected]
Graver, Estvad og Rønbjerg Anni Berthelsen Lundhedevej 18, Kisumkær Tlf.: 97 53 41 14 / 24 47 71 41 [email protected]
Rønbjerg Plejecenter Tlf.: 96 16 66 66 v/ Charlotte Lunde Andersen
Venneforeningen v/ Kristian Jensen Præstevejen 26, Rønbjerg Tlf.: 97 53 42 78
Kontaktrådet v/ Grethe Jensen Vejlgårdvej 6, Rønbjerg Tlf.: 28 73 57 83
Rønbjerg-Xpressen Redaktion v/ Claus Hellesøe Vejlgårdvej 20, Rønbjerg Tlf.: 97 53 42 25 / 21 44 52 56 [email protected]
Hjemmeside: www.estvad-ronbjerg.dk Redaktion v/ Leif Reinholdt Mogensen Sejer Pedersens Vej 9, Rønbjerg Tlf.: 97 53 43 51 [email protected]
Vigtige kontakter i området
Onsdag kl. 13.30-15.30 Lokalhistorie 2. og 4. ons- dag. Rakkerhulen på Plejehjemmet. kl. 16-17 Gymnastik børnehave børn kl. 16.30-18 Spejder, bævere (0.-2. kl.)kl. 16.30-18 Spejder, ulve (3.-4. kl.) kl. 18-20 Badminton, motion kl. 18.30-20.30 Spejder, spejdere (5. kl.-) kl. 19-22 Bridge på skolen Sidste onsdag i hver måned kl. 9.30 i lokalcentret: sygeplejesken Torsdag kl. 10-11 Lokalcentret: bevægelse kl. 13.30-16 Lokalcentret: aktiviteter torsdagskomsammen.
Kontakt evt. foreningen, der har aktivite-ten, for at tjekke periodeforløb. Mandag kl. 16.30-17.30 Indefodbold U8, U9, U10 og U11 kl. 17.30-18.30 Indefodbold U17 kl. 19-21 Badminton, motion kl. 19-22 Bridge på skolen Tirsdag kl. 9.30-11.30 Cykeltur fra lokalcentret kl. 18.30-20 Zumbadamer
kl. 16-17 Evt. zumba 2 kl. 19-20.30 Håndbold damer kl. 20.30-22 Håndbold herrer kl. 19.30-21.30 Flyndersøkoret øver i forsamlingshuset Fredag kl. 17-21 Badminton motion kl. 17.20-18 Bogbussen ved torvet Lørdag kl. 7-8 Seniorfodbold, old boys kl. 8-9 Seniorfodbold, ung boys Søndag Kl. 10-12 Tennis Senior herrer.
Aktivitetskalenderen
Ugekalenderen
November
16. Indsættelse af vores nye præst i Estvad kirke kl. 14 (Side 17).
20. Menighedsrådsmøde i Kirkeladen kl. 19.00.
21. Herretur til Hancock Bryggerierne kl. 17.30 fra Torvet.
26. Juletræstænding på torvet kl. 17.00 (Side 18).
29. Åbent hus på Rønbjerg Plejecenter (Side 19).
December
2. Fortælleeftermiddag i Kirkeladen kl. 14.00 - 16.00 (Side 15).
3. Venneforeningens Julemiddag i lokalcentret kl. 18.00 (Side 19).
7. Adventsmusikgudstjeneste i Estvad kirke kl. 14 (Side 14).
12. Fællesspisning i Rønbjerg-hallen kl. 18 (Side 18).
21. Julefredsgudstjeneste i Rønbjerg kirke kl. 19 (Side 14).
29. Juletræsfest i Forsamlingshuset kl. 14-16.30 (Side 5).
Januar 2015
4. Helligtrekongersvandring kl. 10.15-14 (Side 15).
13. Fortælleeftermiddag i Kirkeladen kl. 14.00 - 16.00 (Side 15).
28. Stegt flæsk og persillesovs i Lokal-centret kl. 18 (Side 19).
28. Filmklubben i Kirkeladen kl. 19 (Side 3).
Februar
1. Kyndelmisse i Rønbjerg kirke kl. 19 (Side 14).
15. Fastelavn i Rønbjerg kirke kl. 14 (Side 15).
18. Underholdning med Dorthe og Poul Erik fra Ejsing i Lokalcentret kl. 14 (Side 19).
24. Forsamlingshusets generalforsam-ling kl. 19 (Side 5).
Marts
3. Fortælleeftermiddag i Kirkeladen kl. 14.00 - 16.00 (Side 15).
5. Filmklubben i Kirkeladen kl. 19 (Side 3).
11. Foredrag med Tapio Juhl i Lokal-centret kl. 14 (Side 19).
April
8. Venneforeningens generalforsam-ling i Lokalcentret kl. 18 (Side 19).
11. Posefesten 2015.
19. Store rengøringsdag fra torvet.