6/91oz5g.asuscomm.com:81/content/oz/1991/oz1991-06.pdfskrænten 31, st. tv., 6700 esbjerg tlf. 75 12...

68
Ti dsskrift for amatør-radio 63. årgang. Juni 1991 Udgivet af experimenterende danske radioamatører 6/91

Upload: others

Post on 09-Feb-2021

1 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

  • Tidsskrift for amatør-radio 63. årgang. Juni 1991 Udgivet af experimenterende danske radioamatører

    6/91

  • ALTID • hvor, og når som helst- YAESU

    YAESU har gjort det igen!!!

    Introduktionspriser

    Husk at f/i dit GARANTIKORT Du skal som Yaesu kunde blot sørge for at købe din Yaesu-amatørstation hos en autoriseret Yaesu forhandler, som ved udleveringen af stationen vil udfylde nedenstående garantibevis for dig samt udlevere den originale DANSKE manual.

    Nyhed FT 990 HF transceiver ...... kr. 18.495,- �'""""" y AESU """"'" � � GARANTI �

    Nyhed FT 26 VHF Hånd-station ..... kr. 2.595,- � '" '"'"' . . '""'' : � � _ ( Dolta kOlt sklllfmmsendas ti!&tiiiOO"iiidOn J{i:iago.) M � V

  • Tidsskrift for amatør-radio 63; årgang. Juni 1991 Udgivet af experimenterende danske radioamatører

    6/91 Hovedl'!'daklør og ansvarshavende: Flemming Hassel, OZJJXW Knud Rasmussansvej 4 7100Vejle, tlf. 75 83 38 89 Teknisk redaktflll": Sven Lundbech, OZtAWJ Egerupvaj.j 1, Bringsirup 4100 Ringsted. tlf. 5361 3010 * Hertil sendes alt t

  • Redaktionelt

    Hvad e:r en pressesekretær Jeg får ofte stillet spørgsmålet, hvad en pressesekretær egentlig laver ved EDR,

    og derfor vil jeg gerne fortælle lidt om denne post. Årsagen til, at EDR fik en pressesekretær var, at der i flere landsdelsaviser var

    artikler om radioamatører, der forstyrrer alt og alle. Ved nærmere eftersyn viste det sig, at forstyrrelserne kom fra ombyggede 27 MHz-anlæg. Det viste sig også, at pressen generelt ikkke skelner mellem 27 MHz og licenserede radioamatører, så det var nok så vigtigt at få tingene bragt på plads.

    Efter lidt detektivarbejde fandt jeg frem til journalisternes fagforeningsblad, og jeg sendte en kort skriftlig redegørelse til den ansvarshavende redaktør. Redegørelsen må have haft en vis effekt, for få dage senere blev jeg ringet op af ham, og efter en hyggelig QSO tilbød han mig spalteplads i journalisternes eget fagblad, så jeg kunne fortælle lidt om, hvad en licenseret radioamatør egentlig er.

    Jeg har fået ganske mange henvendelser fra radioamatører, der har set relevante artikler i landets forskellige aviser, og i de tilfælde, hvor jeg har fået tilsendt materiale, har jeg reageret omgående, oftest samme dag. Det er uhyre vigtigt, at vi ikke passivt modtager en kritik, der egentlig er rettet mod 27 MHz. Mange avisartikler har været stærkt kritiske mod radioamatører, og i virkeligheden har det drejet sig om ulovligt 27 MHz-udstyr.

    Der har også været en del problemer med mobilstationer, der kører rundt uden typegodkendelse, men en praktisk anlagt korrespondance med rigspolitiet ser ud til at have givet bonus.

    Når vi skal dokumentere vores eksistensberettigelse i medierne, må jeg erkende, at en rask lille krig, en stor katastrofe eller et jordskælv er en god anledning. Jeg erkender, at det menneskeligt set er billige point, men det er godt stof i pressen, og vi har brug for det gode stof.

    Vi fik en hel del presseomtale i forbindelse med Kuwaitkonflikten, og mulighederne blev faktisk bedre, da amerikanerne gik til angreb på Iraq. Netop den dag indeholdt Ritzaus telefonavis to nyheder: amerikanernes angreb på Iraq og radioamatørers kontakt med parlamentet i Vilnius. Sidstnævnte skyldtes en pressemeddelse fra undertegnede.

    Det er vigtigt at forstå, at pressemeddelelser i sådanne situationer kan være forældet i løbet en blot en enkelt time, så :reaktionstiden må i sagens natur være kort.

    Dette kornbineret med mit daglige arbejde har betydet, at jeg har fået oparbejdet et ganske godt kontaktnet til pressen, og ved flere lejligheder har vi fået en pæn pressedækning. For nyligt lykkedes det at score en hel side i Århus Stifttidende.

    Det må imidlertid være klart, at jeg er meget afhængig af tilsendte oplysninger, så I er meget velkommen til at kontakte mig med sådane emner. Jeg vil gerne sige alle tak for det tilsendte materiale samt bede alle øvrige om at hjælpe med til at skærpe radioamatørernes profil i medierne.

    3 1 8

    OZ4AAL Niels

    OZ J U N I i991

  • Hovedbestyrelse: Kreds 1: Hanne Nielsen, OZ1 CID Hvidovrevej 468, 1. tv., 2650 Hvidovre tlf. 31 78 44 87

    Kreda2: Ragna Weidinger, OZiBBN Åbjergvej 1 O, 3600 Frederikssund tlf. 42 31 49 00

    Kreds 3: Axel A. Jacobsen, OZ1 DGP Brovangen 45,3700 Rønne tlf. 53 95 05 07

    Kreds 4: Ivan Stauning, OZ71S Bartholinsstræde 20. 2630 Tåstrup tlf. 42 52 33 14 Kreds 5: Edmund Winther Petersen, OZ3ZB Øksnebjergvej 2, 5230 Odense M tlf. 68 13 47 52 Kredo6: Mads Peter Physant, OZ1 HMY Undevej 19, Øster Undet, 6630 Rødding tlf. 74 84 84 32 Kreds 7: Svend Larsen, OZ1 DYI Skrænten 31, st. tv., 6700 Esbjerg tlf. 75 12 80 48

    Kreds S: Kjeld Majland, OZ5KM Undbjergvej B. 8660 Skanderborg tlf. 86 57 92 42 Kreds 9: Knud Børge Nielsen, OZ1 HNO Toftevej B, Vidstrup, 9800 Hjørring tlf. 98 97 72 99 Landsfo,..nlngens udvalg m.v.: Forretningsudvalg: OZt DHQ, OZ?IS, OZ1 HMY og forretningsføreren P& T -udvalg: OZ1 DHQ, OZBCY, OZ5DX, O Z? IS og OZ1 CID Teknisk udvalg: OZBCY, OZ5KM og OZ1 GEH

    HF-udvalg: OZ5DX, OZ1 FTE, OZ5KM og OZ1 LO

    VHF-udvalg: OZ71S, OZBSL, OZ1 FMB, OZ7LX, OZ2TG, OZt DOQ og OZ1GEH Anton no-udvalg: OZ3ZB, OZ1 DY l, OZt HNO

    Museumsudvalg: OZt DY l, OZ1 LNZ og OZt HJV Budgetudvalg: OZt DHQ, OZ3RC og OZtiZB Digital udvalg: OZtDHQ, OZSCY, OZt KAH, OZ2ABA, OZIALI og OZ2TG Handlcapudvalg: OZ1 C ID, OZt L TY, OZiKJV og OZ9FZ Hjælpefondskonto. Giro nr. 5 42 2116. EDR. Postbox 172, 51 oo Odense C mrk. Hjælpefondskonto. Al henvendelse til OZtCID, tlf. 31 78 44 87.

    Repeatorudvalgots formand: Egon Halskov, OZ7LX Englerupvaj 112, 4100 Ringsted

    Foredrag: Teknisk udvalgs område: (Foredraget bestilles på kontoret)

    Rævojagtsudvalgets formand: Arne H. Jensen, OZ9VA Gyvelbakken 25, 3460 Birkerød. tlf. 42 81 75 93

    Presse- og Informationstjenesten: Niels Rasmussen, OZ4AAL Skovgårdsvænget 538, 831 O Tranbjerg J tlf. 86 29 49 56 EDFI-IIullotln: Første søndag i måneden. Frekvens:3700 KHz (+i+) kl. 12.10 DNT Frekvens: 145.600 MHZ (Vejrhøj) kl. 13.00 DNT Adresse: Hestkøbgård, Hestkøb Vænge 4, 3460 Birkerød

    EDR'a kopltjonostø: Henvendelse om kopier til kontoret.

    QSL-contral: E DR' s QSL-Bureau, OZ7BW Solbjerghedevej 76, 8355 Solbjerg, tlf. 86 92 77 47

    OZ JUNI1 991

    AFDELING AF INTERNATIONAL AMATEUR RADIO UNION

    Protektor: Chr. F. Rovsing landsforeningen Experimenterende Danske Rad ioamatører E D R, stiftet 1 5. august 1 927 Adresse: Postbox 1 72, 5 1 00 Odense. Postgiro 5 42 21 1 6 Arskontingent til EDR udgø r 425,00 kr. incl. tilsendelse af "OZ". Ved indmeldelse betales et indskud på 50,00 kr. for tilsendelse af emblem m.v.

    landsforeningens kontor: EDR, Kronprinsensgade 46 st., Postbox 1 72, 5 1 00 Odense C te lefon 66 1 3 77 00 Kontortid: Mandag-fredag kl. 1 0.00-1 4.00

    Landsformand: Per Wellin, OZ1 DHQ Fredericiavej 30, 7000 Fredericia, te lefon 75 94 1 O 66 Næstformand : OZ71S. Sekretær : OZ1 HMY

    FERIETID Med CEPT-Iicensen er Europas grænser for alvor blevet

    åbnet for os og vi kan nu med den i hånden, sende fra de fleste lande i Europa og fra deres respektive oversøiske områder. Omvendt kan radioamatører fra disse lande nu bruge deres CEPT-Iicens her. Der er således rig mulighed for at træffe radioamatører fra andre lande, både via amatørradioen og også til en eye-ball QSO.

    Ferietiden kan bruges til at blive QRV som l et eller andet, ligesom mange vil være QRV som OZ/xxxxxx.

    Der kan experimenteres med forskellige antennetyper til brug for ferieturen, hvad enten man er fastliggende, eller farter rundt fra sted til sted.

    Det er de utroligste konstruktioner man kan få til at virke. Mange gange med forbløffende resultater.

    Der er måske også muligheder for at hilse på "de lokale", der hvor ferie holdes, måske med et besøg i den lokale klub. Der kan være ideer at hente og give, erfaringer kan udveksles og meget mere.

    l sommerperioden er der også mange "sjældne" steder der bliver aktiveret af radioamatører. Det gælder for eksempel på mange øer, til stor glæde for dem der samler på IO TA (Islands on the Air), men naturligvis også for andre, idet nogle af disse steder, kan vise sig at være et nyt land til f.eks. DXCC.

    Også for samlere af Prefix'er er der her i sommerperioden muligheder for at få nogle nye.

    Det er faktisk kun fantasien der sætter grænser for radioamatørernes sommerferieudfoldelser.

    Rigtig god sommer. OZ1DYI, Svend

    3 1 9

  • 320

    o IC OM

    E A M

    Den nye IC - 725 HF-transceiver indeholder alle de normale faciliteter, plus en del ekstra egenskaber og muligheder, til en yderst rimelig pris.

    IC - 725 har alle HF-båndene indbygget , og den har en fuldtdækkende modtager 30 kHz -30 M Hz med et dynamisk område på hele 105 dB. IC - 725 indeholder l COM s nyudviklede DDS (Direct Digital Synthesizer), der medfører stærkt forbedrede fasestøj- og blokeringsegenskaber, endnu en nyskabelse fra ICOM (benyttes også i IC-781). IC-725 har styring af automatisk antennetuner fra fronten , den har indbygget SSB , CW (med plads til ekstra CW smalle filtre), AM og FM (med option Ul-7 indbygningsmodul), og den har 2 VFOer samt 26 memory kanaler, med mulighed for memory scan , all-scan og mode-scan.

    IC-725 modtageren har en super-følsomhed på 0,15 uV, og den har ICOMs DFM (Direct Feed Mixer) der giver en fremragende intermodulationsegenskaber samt krydsmodulationsdæmpning. Modtageren har valgbar 10dB forforstærker og 20dB attennuator, der sikrer en perfekt modtagelse under de mest vanskelige forhold. Modtageren har indbygget all-mode squelch. IC-725 har en kraftig sender med 100W output (40W AM), og med den ekstra U T-40 programmerbare tone-eneoder kan IC-725 køre FM-repeater på 10 m!

    IC-725 har et stort og tydeligt LCD display med udlæsning af frekvens med 10 Hz opløsning, Mode, VFO og MemorykanaL IC-725 har indbygget interface for computer. Med hjælp af CT-171evel convarteren kan IC-725 styres direkte fra din PC.

    IC-725 leveres med mikrofon, strømkabe/, manual og diverse småtilbehør.

    Ekstra tilbehør: AH-3 Auto m atisk mobil antennetuner IC-SM6 /8 /10 bordmikrofoner CR-64 Højstabil X -tal enhed UT-30 Programmerbar toneeneoder FL-100 CW smalt filter 500 Hz AT-150 Autom atisk antennetuner FL-101 CW smalt filter 250 Hz M B-23 Bærehåndtag

    CT-17 Level converter IC-MB5 Mobilt monteringsbeslag

    Vy 73, OZ4SX, Svend

    IC-SP3 Extern højttaler IC-PS55 220 V strømforsyning U l -7 FM-en h ed

    Pris incl. moms kr. 9.995,·. SUMMER SPECIAL kr. 7.995,- indtil 1 . juli

    TEAM SCANDINAVIA Sverige: Swedish Radio Supply, Box 208, 651 02 Karlstad

    Tel. 054-10 03 40 Telefax 054 - 11 80 34 Norge: VHF Communication A/S, Postboks 43, Økern, N-0506 Oslo 6

    Frederikshavnsvej 74- 9800 Hjørring Telefon 98 90 99 99

    Tel. 02-53 09 30 Telefax 02-63 11 11 Frnland: Televisioapu OY, Box 837, BF 00101 Helsingfors 10

    Tel. O- 730 970/366 330 Telefax O- 730 907 Finland: Uranue Tuonti OV, Box 16, SF-Lapus KP-10

    Telefax 98 90 99 88 T el. 64-38 73 13 Telefax 964 - 33 10 49

    OZ JUNI1 991

  • Sprinter - en ekstrem flink elektronisk sikring Af OZ2UA Poul S kelmose, B rosbøJvej 25, 6880 Tarm

    Ikke ubere ttiget betegnes en transistor som: "Den hurtigste sikring på tre ben". Den når fint a t brænde af på eet milfisekund. O ver for sådan en hastighed kan en almindelig finsikring ikke stille noget op. Skal transistor overhales, må sikringen være noget af en hurtigløber.

    Sprinter er mit bud på en hurtigløber. Og den er hurtig: Selv direkte forbundet over sikringens udgang vil en transistor ikke kunne ødelægges, uanset hvordan den tilsluttes. Selv en sart germaniumdiode, der bliver udsat for samme behandling, vil næppe opdage, at den har været i fare.

    Konstruktionen T3 fungerer som serietransistor. Kollektaren er

    forbundet direkte til plus fra strømforsyningsenheen, og belastningen er forbundet direkte til T3"s emitter. For at holde denne strækning fri for uønskede spændingsfald, er strømsansekredsløbet placeret i basestrømforsyningen. Det medfører yderligere den fordel, at der her kun skal behandles beskedne effekter. Basestrømmen til T3 passerer gennem T2, som bl.a. har til opgave at afbryde basestrømmen ved overforbrug.

    Et overforbrug resulterer i, at spændingen over sansekredsen mellem emitter og base på Ti, overstiger 0,2 V. Når det sker, vil transistoren Ti åbne, og dens kailektorstrøm løber ned gennem R12 og R13 til stel.

    Spændingen, der opstår over de to modstande, føres til gate på SCR16, en styret ensretter. Når den trigges, vil basen på T2 blive lagt til stel. Basestrømmen til T3 er nu afbrudt, og sikringen er "gået".

    Styregaten på SCR 16 angribes ad to veje. Dels ad en "hurtigrute", gennem C12, direkte fra kollektaren på T1, og dels fra samlingspunktet R12/13.

    Ved en brat stigning af strømmen vil kollektarspændingen på T1 lynhurtigt gå op til nær forsyningsspændingen. Men inden spædingen når den højde, er der forlængst - ved mindre end 1 V - blevet afsendt en implus gennem C i 2, der har aktiveret SCR" en.

    Heri ligger forklaringen på, at de tidligere nævnte prøver med en transistor og en diode gik godt.

    Selv om udkoblingsstrømmen var sat til 300 mA, nåede strømmen slet ikke denne højde, inden sikringen gik.

    Ved et langsom stigende strømforbrug opstår denne impulsagtige spændingsstigning ikke på T1"s

    OZ JUNI1991

    kollekter. Derfor er C12 virkningsløs. Trigningen sker i stedet for spændingen på samlingspunktet R12/13.

    Med livrem og seler SCR16 bakkes op af SCR22. Begrænsermodstan

    den R21 bevirker, at SCR16 har præference og ikke på nogen måde mister følsomhed på grund af SCR22.

    Når SCR22 blivertrigget, kortslutter den sikringens udgang. Hensigten med det er at hjemkalde den effekt, der er "udstationeret" i eventuelle filterelektrolytter i det sikrede kredsløb. Risikoen for at denne effekt skulle gøre skade er derved nedsat.

    Hvis sikringen er monteret permanent i en opstilling, kunne det være en ide, at der tværs over filtermodstanden før elektrolytten monteres en diode. Den skal vendes sådan, at afladestrømmen ledes tilbage til sikringen. Elektrolytten aflades ekstra hurtig på denne måde, og det var måske lige det der skal til for at redde en udsat kreds.

    Sansekredsløbet består af Ti og det kompleks, der sidder mellem

    dens emitter og base. Med R9 fastsættes den ønskede udkoblingsstrø m. Minimum modstand giver maksimal strøm. R8 sikrer, at strømmen ikke bliver større end transistoren T3 kan tåle. Udsættes sikringen for en belastning, der stiger med en højfrekvensagtig hastighed, som f.eks. ved en kortslutning, vil selvinduktionen i højfrekvensdroslen D7 give et stort spændingsfald over kredsen og dermed "slå" sikringen.

    Anvendelsen af en germaniumtransistor giver en forøget hastighed, idet en "HF-impuls" kun skal afstedkomme et spændingsfald på 0,2 V for at aktivere sikringen. Var der derimod anvendt en siliciumtrans-

    321

  • istor, skulle denne spænding være 0,6 Volt. Det er fordi spændingsfaldet opstår over en induktion og ikke over en modstand, at hastigheden forøges.

    Med kontakten K1 O kan elektrolytkondensator C 11 indkobles tværs over sanse komplekset. Med K1 O sluttet, vil sikringen arbejde mere trægt. Hvis K1 O erstattes af et potentiometer på 1-2 kohm, kan trægheden varieres. Trægheden kan øges ved at gøre C11 større.

    1 /1 .000.000 sekund Eet mikrosekund, måske endda mindre, er den tid

    der går fra det tidspunkt, et overforbrug registreres, og til sikringen "springer".

    Hvor kort tid et mikrosekund er, fattes først rigtig, når det sættes i perspektiv: - Der er flere mikrosekunder i eet minut, end der er minutter i 1 00 år ...

    Jeg må gøre den indrømmelse, at jeg ikke har det instrument, der skal til for at måle een kurveflanke, så det med mikrosekundet er altså et (kvalificeret ?) gæt. Jeg har vurderet det ud fra switchtider, der er opgivet for deciderede switchkredse, og ved forsøg jeg har gjort sådan:

    Når kontakten 1 O er åben, vil sikringen slå fra, når en keramisk kondensator på kun 4, 7 p F sættes over udgangen. Det ændrer ikke stort, om der i forvejen

    11 1 o /J

    l

    j_ B E c

    sidder en 470 uF elektrolyskondensator direkte over udgangen. At det kan lade sig gøre skyldes elektrolyttens medfødte induktion, der gør, at den ikke reagerer hurtig nok. Enhver rimelig induktionsfri kapacitet, der ligger over udgangen vil forhale udkoblingen. For overhovedet at kunne tilslutte en belastning, er der indskudt et R/C-led mellem indgangsterminalen og sensekredsen. Det består af modstanden RS og elektrolytkondensatoren C6. Tidskonstanten bevirker, at opladningen af sikringens, og det tilsluttede kredsløbs kapaciteter, ikke forårsager et aktiverende strømstød.

    Bemærk, at C6 er angivet med en arbejdsspænding på 16 V. Indgangsspændingen må altså ikke være højere, uden at elektrolytten udskiftes.

    T4 er driver for lysdioden D19. Basemodstanden R18 er tilsluttet - og føler på - udgangsspændingen. Kellektoren derimod, er forbundet direkte til plusindgangen, det er gjort for at lysdiodens forbrug ikke skal sløre strømmen gennem T3.

    Switch-transistorer Principielt bør T1, 2 og 3, være switchtransistorer,

    men den eneste deciderede switch-transistor, der er anvendt er T2 (BSX 20). T3 er en BC 637, den kan tåle en kollekterstrøm på 1 A. T1 er en bedaget

    G

    UD r-�--�--,_---o +

    j_

    E'Jc cV s B E�B E�A E�C SET FRA BUNDEN BSX20 2SA92 8C148 BC637 SCR 322 OZ JUNI1991

  • japansk H F-PNP germanium transistor, 2SA92. Den gav en hastighedsforøgelse i forhold til en del andre jeg Rrøvede, så den fik lov at blive siddende. Den svarer nogenlunde til europæiske AF-typer, som f.eks. AF118 og 124 til 127. Mesa transistorer som f.eks. AF139 og AF239, er ikke særlig anvendelige. Switchtransistorer i germaniumtyper har typebetegnelsen ASY. Forøvrigt har alle europæiske switchtransistorer "S" som andet bogstav.

    Du skal ikke sætte himmel og jord i bevægelse for at finde lige netop de transistorer jeg har nævnt. Prøv om ikke der i din rodeskuffe er nogle der kan bruges. Du har noget tid at "sløse væk" af, inden hastigheden bliver forringet til noget faretruende.

    Til registrering af udkoblingshastigheder, har jeg, i mangel af bedre brugt kondensatorers opladningstid som reference. Jo mindre kapacitet, der skal til for at slå sikringen, des højere er udkoblingshastig heden.

    En switchtransistor er konstrueret, så den hurtig kan skifte fra ledende tilstand og til at være afbrudt -eller omvendt. Funktionen styres af spændingen på basen.

    Jeg måtte konstatere, at serietransistoren T3 -BC627 ikke fungerede som en ideel transistorswitch. Den kunne ikke følge med den høje udkoblingshastighed, som de øvrige led i sikringen præsterede.

    l håbet om at finde en løsning på problemet omkring T3, gav jeg mig til at skrabe lidt i teorien omkring impulsteknik. Det varede ikke længe, inden jeg stødte på udtrykket: "The Hole Storage Effect". Det er den engelske betegnelse for et fænomen, der ytrer sig på den måde, at kollekterstrømmen bliver ved med at løbe et stykke tid efter, at basestrømmen er blevet afbrudt.

    Denne forsinkede afbrydelse af kollekterstrømmen skyldes, at den afbrudte basestrøm har efterladt et restlager af ladningsbærere på baseareal et, og det er først når dette lager er spist op, at kollekterstrømmen bliver afbrudt. For at reducere lagerpladsen i en switchtransistor er basearealet gjort meget smalt.

    Denne fysiske begrænsning medfører så desværre, at de hurtige skiftetider og kravet om effekt, ikke

    OZ JUNI1 991

    kan forenes. Heri ligger problemet med T3. Dens data: En max. kellektorstrøm på 1 A og et kollektertab

    · op til1 W afslører, at den er alt andet end en ideel switchtransistor.

    Medens jeg nu sad og funderede over tingene, slog det mig, at hullageret kunne sammenlignes med den del af et lager, som en handlende sætter ud på fortovet for at trække kunder til. Så længe der er varer i fortovskurvene, vil der være en kundestrø m. Hvis nu fortovslageret blev fjernet, ville kundestrømmen hurtig dø ud. med monteringen af C21 ville jeg afprøve om denne problematik og strategi kunne overføres til teknikken her - det kunne den, og virkningen var endda meget overbevisende.

    Sådan virker C21 l det øjeblik emitteren på T3 begynder at miste

    spænding, vil opladningen af C21 trække ladningsbærene tilbage fra basen. Nu var der ikke længere noget tilbage for kellektorstrømmen at løbe efter. Og der kom fart over T3.

    De to SCR'er er minityper, i T092-hus, mærket EC.1 030, K? M. Et alternativ kan være C1 06A- 4 A-50 v.

    C17, der sidder fra kellektor på BG637 og til stel, fjerner eventuelle selvsvingstendenser.

    Bemærkninger R9, den variable modstand i sensekredsen, er i min

    opstilling 2,5 kohm potentiometer. Det har liniær variation. Det giver en meget sammentrængt skalavandring oppe i den høje ende af strømskalaen. Et med logaritmisk kurve er at foretrække. Den skal forbindes sådan, at der opnås en spredning i den høje ende. Det vil lette indstillingen og mindske belastningen af kulbanen, idet effekten, der ganske vist er minimal, bliver afsat i en større del af banen.

    R9 kan udmærket udføres som en omskifter. C6: Vær opmærksom på arbejdsspændingen. Skal

    sikringen anvendes til en højere spænding end ca. 14 V, skal C6 udskiftes. Det kan måske komme på tale at gøre R5 større.

    323

  • Kabinettet er fra ILN's udvalg af H F-tætte bokse. Størrelse,

    LxBxH: 74x55, 5x30 mm3• (Se annoncer i OZ).

    Hvad du skal med den? Det burde være et overflødigt spørgsmål. !hvert

    fald hvis du hører til blandt de E KS P ERIMENTERENDE danske radioamatører. At overleve eksperimenter i en fugleredeopstilling, uden at lave en kortslutning, turde være en sjældenhed, - indrøm det bare. Med Sprinter som fast inventar mellem strømforsyningen og en konstruktion, vil du blive sparet for mange ærgelser og megen spildt tid.

    Så nemt ( besværligt ) kan det også vær�.

    For at få det lettere er man sommetider nødt til at gå den besværl ige vej . På m in gamle QTH, hvor jeg boede i 1 2 år og kun havde 6 meter rør monteret på gavlbeslag , besluttede jeg m ig for i april 1 990 for at få en g ittermast op.

    E.D.R. blev kontaktet for at få de nødvendige papiert i l ansøgn ing og doku m e ntat ion af Landsfo r e n i n g e n . Næste skr idt var naboerklæringer,men ak, her begyndte m ine problemer, for vi havde nylig fået nye naboer,det vil sige vi kendte Dem i forvejen, for Deres søn havde klemt vores sø n's f ingre i en dør på skolen (vores søn får varige men) , så jeg havde haft nogle dikussioner ang. e rstatn ing, svie og smerte. Så nu havde han fat i den lange ende, for han vil le ikke have sådan et "fug leskræmsel" at se på.

    Efter samtale med min xyl , henvendte jeg mig t i l en ejendomsmægler for at få solgt vores hus. Sidst i Oktober 1 990 blev huset solgt, og vi skul le være ude inden d. 8 . 1 2.90 så vi f ik travlt med at fi nde noget andet at bo i. Der var 2 krav som skul le opfyldes. Vores 2 drenge skul le ikke skifte skole, og der skul le mul ig hed for at sætte antenner op. Drømmehuset b lev fundet, servitutter, kom mune og lokalplan blev u ndersøgt og der var intet til h inter for at kunne dyrke s in hobby.

    1 . December 1 990 b lev den store flyttedag fra et l i l le rækkehus til en rigtig villa med masser af plads.

    Den 26. Februar 1 99 1 blev ansøgningen om byggeti l ladelsen t i l en 9 meter g ittermast m ed 4 meter toprør afleveret t i l kommunen, uden naboerklæringer, dem har kommunen selv fremskaffet, for den 1 �.5.91 fik jeg t i l ladelse,den var forøvrigt kr. 68,00 dyrere end masten, som jeg kun gav kr. 1 50,00 for. vy 73 de OZ1LCQ, Preben

    Heathkit BYGGESÆT ID-5001 VEJRSTATION Den nye I D-5001 reg istrerer automat isk alt om v ind og vejr, blandt andet tem peratur ude og inde med opsaml i ng af m i n i m u m og maximumværdier. Vindhast ighed middel og maxim u m , med opsam l i ng. V indretn ing . Lufttryk med opsaml ing af m in imum og maxim u m . Luftfugt ighed Regn måler med opsam l ing af måleværdier. D ig ital u r. I ndbyggede program merbare alarmer for vindhastighed , temperatur osv. ID-5001 byggesættet koster incl. moms kr. 5.850,00.

    Pocket Packet HK-21 modem Komplet packet modem med a l le faci l iteter in c l . i ndbygget BBS, TNC-2 kom patibel , d isplay LEDs for PWR, PTT, STA, DCD og CON. Pris komplet incl. moms kr. 2150,00.

    Packkit HK-232A

    Multi Modem

    Den kendte AEA PK-232 nu i byggesæt t i l en meget lav pr is . A l le modes, CW, Packet , Amtor, S itor, Navtex, Wefax, Baudot, ASC I I . Komplet i nc l . kab i net, udførl ig byggemanual etc. Samlet pris incl. moms kr. 3.295,00.

    Rekvirer det store HEATHK/T katalog

    NORA D 324

    NORA DA/S- SPECIALELEKTRONIK Frederikshavnsvej 74 Telefon 98 90 99 99 9800 Hjørring Telefax 98 90 99 88

    OZ JUNI1991

  • Indled n i n g Efter åbningen a f 5 0 MHz båndet i januar 1 990

    meldte der sig hurtigt spørgsmålet om at få etableret en 50 MHz beacon. Valget faldt her på at udvide OZ71GY med en 50 MHz del.

    Det viste sig at være relativt enkelt at bygge en styresender og få PA-trin til 50 MHz, således at OZ?IGY kunne komme i luften på 50 MHz med et rimeligt signal. l det følgende vil dette PA-trin blive beskrevet.

    Krav ti l trinnet Efter at have drøftet sagen med Ol? IS Ivan, endte

    det med, at jeg lovede at konstruere et P A-trin med omkring 5 0 W udgangseffekt ved en styring på ca. i W. Samtidig var det af meget stor betydning, at PA-

    J2 LS

    � C20 OUT o 16p

    trinnet skulle være fri for spurious og harmoniske i den udstrækning, det var muligt.

    Et meget stort problem var 2. harmoniske på 1 00 MHz og 3. harmoniske på 1 50 MHz, idet disse signaler som bekendt ligger midt i FM broadcastbåndet og midt i det landmobile 2 m bånd.

    For yderligere at komplicere sagen er OZ71GY placeret på samme QTH som en lokalradiorepeater og en repeater til landmobil radio i 2 m båndet.

    Det var derfor et "must", at de harmoniske var dæmpet så meget som muligt, uden dog at gå til yderligheder.

    For professionelt radioudstyr til f.eks. VHF marinebrug og til landmobil radio, kræves der at effekten i hver af de harmoniske er under 2,5 !J-W, hvilket i dette tilfælde svarer til en dæmpning på 73 dB.

    lC17 5,6p

    �24Vn-------�-r==�--------------�---.----, T l II!Woo �o o� GNDO �

    IN

    OZ JUNI1991

    R5

    325

  • REF 19. 8 dBm ATTEN 3Ø dB .MKR 5Ø. Ø MHz 9. 8Ø �Bm . r -- - -- - -----�

    10 dB/ ·--r--··---·-·----· -�, ·-' '

    - !--- _ j . ··--- -·- - - r

    .......

    ·---T ···· · ·· ·· ···-· .. , ......... --- ... T .. _ _ ____ . . ·T- ----·---r----- .. l . l : L__

    --- ---··; ---i

    ---�

    ---�------ -----·· j·--- --·-· ---- ---- [-- ·-· · --- ------ ·c----------- ·-·-·:- --------- - ---- - ···--·-· -------� _ __ j

    !

    REF 19.

    i---- ------·--

    t-__ _ r

    l ___ - ·- ...

    ' l L.�Y._�":L_ dBri1

    ' ____ ! ____ ........ .. _

    ---t-----__ L

    CENTER 250. 0 MHz RES BW 10 kHz

    __ _j_ ________ _

    '

    ! . -----------J--

    1

    .. ---------···-·-t --1 ! i - --- �- - ---- ---; ;

    VBW l O ��Hz

    ----·-[-·------- ---- . .. J ____________ , ... ..... . . . .. ...... ..... ;.. .... .... ..

    CENTER 50. 000 MHz RES BW l kHz

    Fig. 4. Det udsendte spektrum i omrildet 49-51 MHz. 326

    VB \V l kHz

    · · · -i -- -·- -!

    - --- ____ j !

    l ·· · ·-···-·-t

    SP AN 5ØØ. Ø !'-1Hz Sit/P 10 'SQC

    ' ____ ___,!

    ' i \ ·i-- -· ---------+------ ----- .. ... . L .... ----·--------------! i : 1 --·--;--------- - -- -�-- ----------�----

    i

    SPt'.N 2. ØØØ S'dP S. Ø se c

    OZ JUNI1991

  • Det var derfor real istisk at kræve at P A-trinnet og styresenderen opfyldte de professionel le krav, hvad angår harmonisk udst�ål ing.

    Dette g av så fø lgende krav t i l P A-trin net:

    Max. udgangseffekt : 50 W CW. Gain . m in . 1 6 dB Harmon isk dæmpn ing : bedre end 73 dB Virkn ingsgrad: > 50 % Fri for spurious og selvsvingsfænomener.

    Designet Efter at kravene t i l P A-trin net var opst i l let gik jeg i

    gang med det mere detaljerede design . Ved en udgangseffekt p å 50 W vi l le det være svært

    at anvende 1 2 V transistorer, så jeg valgte at anvende en 24 V transistor .

    Et gain på 1 6- 1 7 dB er u real istisk med kun en bi po lær transistor, og da jeg gerne vi l le lege l idt med en MOSFET, faldt valget på en sådan .

    Transistoren M R F1 72 fra Motorola er en 80 W MOS F ET med et specif iceret frekvensområde op t i l 200 M Hz, og med en specificeret gain på 1 9 dB ved 50 M Hz, se l itt. 1 . Den sku l le altså kunne klare jobbet.

    Som forstærkerkonfiguration valgte jeg et smalbåndsafstemt klasse B trin med modkobl ing , for at sænke gain t i l 1 7 dB , som det kan ses i f ig . 1 , der er et d iag ram over det komplette P A-trin og lavpasfi lter.

    I ndgangskredsløbet C0 1 -C04 og L0 1 t i lpasser transistorens indgangsimpedans på 2 ,8-j5 ,5 n t i l 50 n. ROB e r en dæmpemodstand , der tjener ti l at reducere transistorens selvsvingstendenser, R0 1 sikrer at trinnet er stabi lt, hvis styresenderen skul le falde af ; e r R01 i kke monteret, e r det mul igt at få trinnet t i l at selvsvinge hvis det ikke er belastet på indgangen , og det vi l nok i kke være så popu lært.

    Udgangskredsløbet består af L03 og C i O-C 1 4, det transformerer 50 n ti l 2 ,2 + j3 n, som er MRF1 72's konjugerede udgangsimpedans. Efter C 1 3 og C 1 4 er impedansen altså 50 n.

    OZ JUNI1 991

    Modkobl ingen består af R06 og RO? samt C09, der er en DC adski l le lse l igesom COS på i ndgangssiden. Da der afsættes ca. 1 ,5W i modkobl ingen, er den udført som to 1 W modstande i paral le l .

    Lavpasfi ltret, der er konstrueret ud f ra tabe l lerne i l itt. 2, består af C 1 5-C22 og L04-L05. Det er et 5 . ordens e l l iptisk f i lter med de to notehas anbragt på henholdsvis 1 00 MHz og 1 50 M Hz, hvi lket skul le sikre en dæmpning på m in imum 73 dB ved disse to frekvenser.

    Biaskredslø bet t i l galen består af R02-R05 samt C06. Ved at justere på R04, kan drainhvi lestrømmen justeres. Ti l klasse B , som der e r tale om her, er en strøm på 30 mA meget passende.

    Drainforsyningen kommer v ia L02, og er afkoblet med CO? og C08.

    Forsyn ingsspændingen skal være godt f i ltreret, for at undgå at der kommer H F ud på forsyn ingsledningene og samtidig skal afkob l ingen sikre, at tr innet i kke kan selvsvinge på selvinduktionen og kapaciteten i ledningerne. C23-C24 klarer denne opgave.

    Som det ses, er der ingen tr immere i PA-trinnet, dette skyldes at P A-trin net jo sidder ret uti lgængel igt oppe i s i loen i Tø l løse , og jeg har i kke lyst til at køre til Tø l løse hver anden uge , b lot fordi der er en el ler anden trimbar komponent, der dr iver : Al afstemn ing af trinnet foregår således ved at manipulere med L0 1 og L03, samt L04 og LOS i lavpasfi l tret Denne afstemningsmetode har jeg fø r anvendt med godt resu ltat, se f .eks. OZ september 1 990.

    Den mekaniske opbygning Selve trinnet e r opbygget på en dobbeltsidet print

    plade som vist i fig . 2, u ndersiden af pri ntet er et ubrudt ste l plan, der medvirker t i l at si kre stabi l i teten .

    Lavpasfi ltret er opbygget i l u ftmontage i s in egen l i l le lukkede box, og er forbundet med PA-trinnet gennem 1 0 cm RG58 coaxial kabel .

    Hele her l igheden e r s å monteret i en Eddystone bo x, der g iver en eminent skærmn ing , på Eddystoneboxen er kø leprofi let også monteret.

    327

  • Af t i lslutn ingstem inaler f indes kun to BNC stik t i l henho ldsvis exciters ignalet og t i l udgangssignalet samt de to terminaler t i l forsyningsspændingen.

    Opnåede resultater Efter opbygn ing og juster ing målte jeg et gain på

    1 6,5 dB i t ri nnet , svarende t i l en udgangseffekt på 50 W ved 1 , 1 W. Ved denne effekt var strø mforbruget 3 ,9 A ved 24 V, hvi lket g iver en vi rkn ingsgrad på 53 %.

    l f ig . 3 og 4 e r vist P A-tr innets udsendte spektrum, henholdsvis i området 0-500 M Hz og i området 49-5 1 M Hz, begge målt ved en udgangseffekt på 50 W CW.

    Ser vi på f ig . 3 ses det, at kravet om 73 dB harmonisk dæmpning er opfyldt, og det ses l igeledes, at der i kke e r and re s ignaler fra P A-trinnet end de harmoniske .

    Dette sidste kan også ses i f ig . 4 , hvor der også kan

    "lsoloop""en AEA, Advanced E lsetronic Applications, har konstrueret en ram

    meantenne for båndene 1 4 - 30 M Hz, der kan være en acceptabel løsning, når "almind elige" antenner ikke kan opsættes. Den er rektangular: 775 x 864 mm og fremstillet af 3/4" aluminiumsrør. Mastebeslaget e r midt i rammen. Afstemningsmidlerne befinder sig i et kunststofhus i ramm ens ene side, og da l so Loop" en er en afstemt antenne, må der afstem mes - ved hjælp af fjernbetjeningen - ved ændring af frekvens i båndet, da båndbredden er beskeden.

    lsoLoop'en er en kompromisantenne, som Doug DeMaw, W1 FB skriver i sin omtale af d en, og som sådan bedre end ingen antenne, og som anvendelseso mråder må nævnes ved camping, og hvor plads el ler andre forhold pålægger antenner restriktioner.

    En trin-for-trin monteringsvej ledning vil le være at loretrække fremfor de ledsagende tre tegninger.

    Antennen fødes via 50 Ohm coax, og den kan belastes med op ti l 1 50 W H F. Ti l afstemningen anbefales et afskærmet 5-koret kabel .

    Prisen i U .S.A. er 3 1 5$ inclusive kontrolboks og nettransformator. AEA IsoLoop 1 4-to 30 M Hz. QST April t 99 1 p . 45-46.

    Trenseelveres forstyrrelsesfrie modtagning. En stor de l af den p ris, de r betales for en transceiver, går til de

    kredsløb, der skal sikre den bedst mu l ige uforstyrrede modtagning af den station, du har QSO m ed . l G eorge C. Col lins, KCIV's artikel : "Receiver Features Thai He lp You Beat lnterference" i QST Februar 1 983 ar disse forhold behand let, og nu har QST's Assistant Technical Editor David N ewkirk, WJ1 Z, bearbejdet emnet endnu en gang, og nu i lyset af de fremskridt, der er sket på området.

    Dette gør han i en velskrevet og udtømmende i l lustreret artikel, og her tager han successiv1 fø lgende emner under behandling : M F@re, RIT og XIT, Passband tuning og M F-sh iit, Variabel båndbredde afstemning, Notch (i MF og i LF) og LF-peak-filtre.

    WJ 1 Z slutter m ed nogle gode, velmente råd. Læs din manual omhyggeligt og gør e l le rs op med d ig selv, hvilke egenskaber, der skal være bedre i din "næste" transceiver!

    W J t Z' s artikel vil le sikkert være god at bringe i oversætsise i OZ.

    Transcaivar Features That Ha/p You Beat lnterference. OST Marts 1991

    PSI Til lad mig at t i lføje : "El ler hvor du måske allerede nu kan forbedre i din nuværende transceiver, f. eks. ekstra båndlilter i

    328

    ses at eventue l le spuri i er mere end 80 dB dæmpet i forhold t i l 50 W, hvi lket må betegnes som t i lfredssti llende.

    Afslutning l denne l i l l e artikel har jeg beskrevet et 50 W P A-trin

    t i l 50 M Hz. Art ik len er ikke nemt som en byggebeskri velse , men blot som en beskrivelse af e n måde at real isere et PA-trin .

    T i l sidst en tak ti l Skandinavisk Tele industri S KANTI , der velvi l l igt har sponsoreret transistoren , der forhåbentl ig længe endnu kan gøre gavn på 50 M Hz.

    Litteraturl iste 1 . Motorola datablad over M RF1 72 2. R. Saal : Handbuch zum Fi lterentwurf, AEG

    Telefunken 1 979.

    antenneindgangen fo r f . eks. at eliminere en sløj, der kan optræde, når meget kraftige signaler f ra kortbølgeradiofonistationer ofte i frekvens langt fra d en station, du vil i kontakt med - i aften t imerne frembringer et støjspektrum med 5 kHz raster. El ler et velkonstrueret LF-filter i højttaler/hovedtelefonledningen."

    Heatkit SB-1 04 mod ifikat ioner. M Heinrich, DL t BT, beskriver nogle fikse og m eg et effektive

    modifikationer, som han på grund af de gode ruml ige plads forhold, der er i SB-1 04, har kunnet indføre. Modtageren storsignalegenskaber bliver betydelig forbedret: 1 . ved at udskifte dioderne i ringmixeren med udvalgte d ioder, 2. ved at hægte en ekstra forstærkning på 6 dB efter hver mixer til ophævelse af tabet i mixeren. 3. ved at hæve oscillatorniveau'et til ca. + 13 dB m. Herved kommer IP3 op på + 1 2 d B m .

    Imel lem forkredsene og den første mixer indføres en ud-og indkoblelig Norton forforstærker.

    DLIBT nævner endvidere en forbedr inq af M F-kredsløbene ved indfø relse af pasbåndafstemning med et mekanisk filter uden dog at kom me nærmere ind på dette .

    Har du en SB-1 04, er det absolut værd at studere D L 1 BT' s si m pie men effektive forbedringer nærmere.

    Modifikation am Heathkit SB/04-A-MOD, cq-DL 5191 p 286. OZ8T

    P ladsbesparende antenne for 1 .8 ·1 0 ( 1 4) MHz. Norbert Burgers, DL5ED beskriver en simpel udførelse al T2FD

    antennen (sml. K. Rothammel, 9. udgave, p 202-204) . som han anbefaler anvendt på steder, hvor det ikke er mu l igt at få spændt længere antennetråde op, l. eks. i et loftsrum . Det er en aperiodisk antenne, der afsluttes med en modstand . Den samlede trådlængde er 1 /3 af bølgelængden ved den laveste frekvens, antennen skal arbejde på.

    Pfalzsparende Multiband-Antenne fur 1,8 bis 10 { 14) MHz, cq-DL 519 1 p 287.

    OZ8T

    OZ JUNI1 991

  • GAP - e n vert ikal HF-antenne .. Af OZSBM.

    Groundplane-antenner til HF-Mndene tager ikke megen plads op, og når de forsynes med et effektivt radialsystem, er de gode D X-antenner i kraft af deres ret lave udstrålingsvinkel. På minus-siden er de deres tilbøjelighed til at lave TV/ og BCI, da HF-strømmene populært sagt vender tilbage til antennen gennem alt forhåndenværende, ledende materiale i nærheden. De samler også mere støj op under modtagning. En lodret dipol har lavere udstrålingsvinkel og er balanceret, hvorfor der ikke behøves radialer.

    For et års t id s iden så man de fø rste reklamer i amerikanske blade o m en ny vertikal multibåndsantenne : GAP , også kaldet Chal lenger . Den skul le fungere på 80, 40, 20, 1 5 , 1 2 og 1 O meter. (Cushcraft laver en endepunktstødet dipol for 20 - 1 0 m, der fungerer særdeles godt , s iger en dansk ejer) .

    GAP importeres nu af fa. Hans Holtmann , OZ9 DC, i Charlotten lund , og impo rtøren ti lbød os et eksemplart i l afprøvn ing . Det viste s ig imidlertid, at OZ1 GHQ netop skul le i gang med at sti l le en GAP op t i l afløsn ing for hans 1 2AVQ GP, og så blev det i stedet ti l , at han fik en håndsrækn ing med montering og rejsning af antennen deroppe i Jægerspris. 1 2A VQ' en

    OZ JUNI1991

    Ingen plads til en dipol? Forbud mod beam? Sulten efter DX? Måske er GAP-antennen løsningen på dine problemer.

    blev stående en t id, så der kunne laves sammenl ign inger. Erfari ngerne hos OZ1 GHQ og mange QSO'er med ham samt en længere snak med OZ40C, der i et års tid har haft en GAP stående t i l e rstatn ing for en Buttemut GP, danner grundlaget for denne artikel.

    GAP'en leveres i en ca. 2 ,40 m lang papkasse sammen med en udførl ig samleanvisn ing på engelsk. l første omgang ser det l idt i ndvik let ud , for der er foruden de tykke alu-rør , der danner selve den lodrette antenne, 5 tynde stænger , der skal monteres paral lelt med se lve antennen på begge sider af midten . Desuden er der midt på GAP'en en stærk plastmuffe , der laver et isolerende gab (gap) samt et par længder coax til monteri ng indvendigt , en af dem helt oppe i toppen. Men når man blot går systematisk frem og lader hånt om vejledn ingens bemærkn inger om, at antennen kan samles på en t ime , e r det ikke svært. '1 GHQ lagde materialerne ud på et stykke plastic i carporten og sti l lede et par wienerstiger op, så man kan understøtte antennen hele vejen i dens fu lde længde ( 1 O m), efterhånden som saml ingen sker . Brug bare 2-3 t imer i ro og mag . Ti l gengæld kan du g læde dig over , at antennen ikke skal tunes inden i brugtagn ing . Hos '1 GHQ var der problemer med at få det ene mastrør presset ned i m idterstykket af plast. Det var l ige før han gav op, men t i l sidst lykkedes det. Ligeledes manglede der bori ng af et par

    329

  • hul ler , men det var en smal sag at ordne . Der har ikke været d isse mang ler ved nogen af de andre leverede anten ner.

    En uge i forvejen var der med et pælebor lavet et smalt , 90 cm dybt hul i græsplænen , og med et waterpas t i l juster ing blev bundstykket (mount section) støbt helt lodret fast med ca. 5 cm stykkende op over jorden. Vi var he ld igvis to mand om at rejse antennen og placere den på bundstykket ; det kan man i kke klare ene man d ! l vejledn ingen anfø res det, at barduner ikke behøves på steder, der ikke er sær l ig vindudsatte . l virke l ighedens verden skal der imid lert id 2 sæt barduner på antennen (2x3 stk) , fx 1 / 3 og 2/3 oppe. Brug 2-3 mm stærk nylonsnor med mindst 75 kg trækstyrke . Husk n u det med de to sæt barduner ! Den øverste og den nederste kan fint gå t i l samme pæl. Tænk også over, om antennen kan ramme strømførende ledninger, hvis den sku l le vælte.

    Så står den der - og hvordan virker den så? Her sku l le så g erne fø lge en teoretisk forklaring på

    virkemåden. Vi må g ive op - l igesom anmelderne i to amerikanske tidsskrifter - og blot henholde os t i l konstruktørens noget svævende forklaring om, at antennen er midtpunktsfødet, og at den derfor stråle r ud fra e t punkt ca. 5 meter oppe, at den ha r r inge

    330

    kapacitet t i l jord , og at de paral le l le pinde tjener t i l impedansti l pasning (50 ohm). Hvis man lægger vægt på 40 og 80 meter, kan man forlænge antennen med 3 wirer ved forpunktet De skal være ca. 8 meter lange.

    Konstruktøren har i øvr igt en fort id som antennedesigner i US Navy, så han ved nok, hvad han vi l le . med denne antenne .

    Endel ig sluttes et t i l pas langt stykke RG2 1 3 ti l GAP'en , og vi er klar t i l at tage de fø rste SWRmål i nger. Lad os se : Den holder sig godt nok under de lovede i :2 på al l e bånd . Der f indes to versioner : En med resonans i 80 meter båndet omkring 3600 og en omkring 3700 kHz. Hos ' 1 GHQ lå laveste SWR imidlertid omkring 3675 kHz, skø nt det var en "3600" udgave. Al l igevel er båndbredden ca. 1 30 kHz på dette bånd. l yderenderne kan man anvende en antennetuner t i l beskyttelse af transceiveren .

    Man må være forberedt på forho ldsvis svage rapporter, så snart man er uden for jordbølgen . Således gav GAP'en mel lem Jægerspris og Nærum 2-3 Sgrader svagere signal på 80 meter end en dipol . Derimod l igger signalstyrken imponerende stabi lt omkring S9+5 dB mel lem Jægerspris og Sjæl lands Odde, hvor en del af strækn ingen forløber over vand. Fø rst i en afstand af ca. 300 km begynder antennen at vise de egenskaber, man kan forvente af en lodret

    OZ JUNI1991

  • E n e r g y D i s t r i b u t i o n f o r t h e C H A l l E N G E R DX o �d o T r o p Ve r l i c o l C H A L L E N G E R O X

    C ·

    v

    polariseret d ipo l : 59+ 1 O dB fra Stockholm er almindel igt på 80 meter. Sammenl ignet med 1 2A VQ-GP' en er GAP i de a l lerf leste t i l fælde bedre - og den er mere tyst under modtagn ing . En e lektrisk støjki lde i nabolaget har tid l igere generet meget, men er nu næsten uhø rl i g . Ved sending rapporteres 1 2AVQ og GAP i ca. 40% af sammen l ign ingerne ens ; i 60% er GAP' en 1 -2 S-grader bedre. Sammen l ign ingerne e r sket på de bånd , de to antenner har t i l fæl l es. Både '40C og ' 1 GHQ me lder om bedre DX-resultater end med de t idl igere , verti kale antenner . '40C f ik 589 fra Solomon l siands på 20 meter med 1 00 W. GAP klarer i øvrigt også 1 kW.

    Ja tak, men hvad så med TVI? Med det strålende punkt i ca . 5 meters højde er

    direkte indstrå l ing i TV- og FM-modtagere reduceret, men så nærmer vi os jo også den højde, mange TVantenner sidder i. I kke desto mindre hævder fabrikanten , at GAP ' en med sin bedre balance vi l forårsage færre forstyrre lser. OZ40C har kabel-TV, men havde t id l igere en de l forstyrre lser a l l igevel . N u er forstyrre lserne reduceret væsentl igt - faktisk er der kun fami l iens egen video, der endnu reagerer u nder sending på et par bånd . OZ1 GHQ bor i et område med ret svage TV-signaler , og hos en genbo med en dårl ig , bredbåndet TV-forstærker har der altid været forstyrrelser, som er b levet noget værre nu - formodentl ig p .g .a . den større fe ltstyrke . En anden nabo melder nu om BC I , når der sendes på 1 4 og 28 M Hz; det drejer sig om HF, der samles op af de 5 meter lange højttalerledn inger . I mid lertid er 'GHQ optimistisk, for han har selv haft det samme problem t idl igere, men forstyrrelserne er nu e l im ineret med f i ltre l ige ved højttalerudgangene så nær en l i l le rest u nder sending på 1 O meter.

    Fabrikanten antyder , at GAP også kan bruges på 2 og 6 meter. Det kan i kke bekræftes. l forhold t i l en 6

    OZ JUNI1991

    dB rundstråler t i l 2 meter e r den langt r ingere. 6 meter er i kke afprøvet. Med en tuner er 1 8 meter også mul igt.

    Ganske vist rager denne antenne godt op i l uften i forhold t i l en 1 2AVQ (3 ,5 m lang) , men den står ganske stabi lt selv i stærk blæst takket være dobbeltbardunerne, og DX'erne strømmer altså ind . Prisen er ca. 2900 ,- kroner . Nu er do l laren for resten på vej op, så mon man ikke sku l le skynde sig at reservere en?

    PS : Sæt en plastichætte på åbn ingen foroven .

    TIPS l t1:D� I Væk med lusene Af OZ1 AKD Karsten Jensen, Højmarksvænget 56, 8600 Silkeborg

    Hører du t i l dem, der i kke bryder s ig om små ledninger e l ler b lanke " l us" på en pr intplade? De kan ofte være svære at undgå, især ved montering på enke ltsidet print.

    o ohms modstand

    Nu er der hjælp på vej . En l i l l e lus , der t i l forveksl ing l igner en diode, kan fu ldende den perfekte monter ing . Populært kaldes d imsen for en O n modstand , og d e n koster k u n n o g l e f å ø re . D e n er let genkendel ig, idet der ikke e r nogen benævnelse, blot en streg på midten . TR note: Findes under handelsnavnet Zeroohm!

    331

  • Generalagent YA M SEN ISTEDGADE 79 · 1650 KØBEN HAVN V. · TELEFON 31 31 02 73

    50 MHz transverter, efterskrift Af OZ7T A Jørgen Krag h , Forelvej 25, 3450 Allerød

    Rettelse og kommentar Af e n medamatø r , der r ingede t i l mig e r jeg b levet

    gjort opmærksom på en fej l i d iagrammet f ig . 2 i min artikel om e n 50 M Hz transverter, OZ ju l i 1 990.

    Det d reje r s ig o m C 1 4, der fej lagtigt fra min side er angivet at være 1 8 p F. Med den værdi kan kredsen i kke komme i resonans ved 50 M Hz. Den korrekte værdi e r 39 pF.

    Desuden diskuterede vi kol lektorudtaget for 03 i samm e f igur . Regner man kol lektorbe lastn ingen ud, v iser den sig at være så lav, at det næppe er mul igt at få 400 m W ud af t ri nnet . Jeg har imid lert id valgt den meget lave kol lektorimpedans ud fra, at trinnet sammen med PA-tri nnet så har en meget lav intermodu lationsforvrængn ing . Vil man kun kø re med 03, altså uden PA-tr inn et , skal kol lektorimpedansen sættes noget op , for at få 400 mW ud af trinnet.

    En 12 V udgave Som bekendt er transvarteren i OZ ju l i 1 990 bereg

    net t i l 24 V forsyn i ngsspænding . Det er imid lert id en smal sag at bygg e den om ti l 1 2 V, da det kun er driver og P A-trin , der kø rer på 24 V, a l le de andre trin kører på 1 2 v.

    L5

    + 1 2 V T X

    R 1 7 120

    Fig . 1 viser de modificerede tri n . Komponentnummereringen er fortsat fra f ig . 3 i den oprindel ige artikel , således at fig . 1 b lot skal hægtes efter f ig . 3 og efterfø lges af lavpasfi ltret fra fig . 4 .

    l f ig . 5 udelades U 1 og R 1 ændres t i l 6 8 0 n. l 1 2 V udgaven er udgangseffekten 9 W P E P ved

    en 3. ordens intermodulationsdæmpning på 23 dB, altså en smule r ingere end ved 24 V vers ionen, hvad der også er at forvente .

    Al le øvrige data er de samme som for 24 V versionen .

    Spoledata LOS : 5 vdg . på Vogt spoleform med kappe og kerne L09 : 4 vdg . 0,4 mm tråd, 5 mm indre d iameter,

    spacing 1 mm L 1 2 : 5 vdg . 0,8 mm tråd, 8 mm indre d iameter,

    spacing 0,5 mm

    Spoleform: Vogt nr. 303 0 1 903 1 Kerne : Vogt nr . 032 1 3 1 50xx Kappe : Vogt nr. 200 07 1 50 1 0

    C29 T47 n �1.----

    C25 C 26

    332

    40 p 4 7 p

    50 M H z T I L L O W P A S S F I LTER

    C34 60p

    OZ JUN I 1 991

  • Udvidet tekn isk prøve for rad ioamatører November 1 990 1 .

    Tegn et komplet blokdiagram ("kassediagram") med angivelse og benævnelse af de enkelte trin i en almindelig AM kortbølge supermodtager.

    Tegn principdiagram (kredsløbsdiagram med de vigtigste elektroniske komponenter vist) af blandingstrinet og af den tilhørende lokaloscillator.

    2. Tegn principdiagram af et afstemt HF forstærker

    trin. l afstemte HF forstærkertrin opstcjr ofte VHF-para

    sitsvingninger. Angiv metoder til bekæmpelse af sådanne uønskede s vingninger.

    Angiv og begrund hvilken klasse trinet skal arbejde

    Med et oscilloskop måles spids-spids amplituden af det u modulerede, sinusformede bærebølgesignal på senderens udgang at være 150 volt.

    Beregn (tilnærmet) hvor stor effekt der tilføres antennen.

    + 2 0 v o l t

    R B

    i, hvis det skal fungere som HF trin i en modtager. 7. 3.

    Tegn blokdiagram med angivelse og benævnelse af de enkelte trin i en VHF FM sender, hvori der indgår multiplikatortrin.

    Angiv oscillatorens frekvens når senderen arbejder på 144 MHz.

    Senderen moduleres med en sinusformet tone på 1500 Hz til et frekvenssving på 12 kHz. Beregn det dertil hørende modulationsindex.

    Angiv sammenhængen mellem modulationssignalets amplitude og frekvenssvingets størrelse i en lineær FM-modulator.

    4. Tegn principdiagram af en krystaloscillator. Forklar kort hvilken egenskab ved kvartkrystaller

    man her bygger på. Angiv med en kurve hvorledes krystallets impe

    dans varierer med frekvensen.

    5. Tegn et simpelt lavpasfilter bestående af en selvin

    duktion L og en kapacitet C. Filterets grænsefrekvens (d. v. s. den frekvens hvor

    kondensatorens reaktans er lige så stor som spolens reaktans) ønskes at være 30 MHz. Idet C vælges at være 30 pF, beregn da selvinduktionen L.

    Beregn indgangsimpedansen af filteret ved 60 M Hz når filteret er ubelastet, og både L og C regnes at være tabsfri. Angiv endvidere, om impedansen er induktiv eller kapacitiv ved denne frekvens.

    6. En FM amatørsender er forbundet til antennen

    gennem et 75 ohms koaksialkabel, der ved den pågældende frekvens har en dæmpning på 3 dB. Antennen er tilpasset kablets impedans.

    OZ JUNI1 991

    Fra en jævnspændingsforsyning med en stabiliseret udgangsspænding på 20 volt skal udtages en spænding på 6 volt til en ydre belastning R8= 500 ohm.

    Dette sker via en spændingsdeler bestående af modstandene R 1 og R2 som vist på hosstående figur. R2 vælges at være 330 ohm. Beregn: a) strømmen gennem R1 b) den værdi R1 skal have for at spændingen over R8

    er 6 volt c) den effekt det samlede arrangement aftager fra

    jævnspændingsforsyningen.

    8. En LF udgangsforstærker med en ohmsk ind

    gangsimpedans på 1 000 ohm afgiver en spænding på 5 volt over en belastningsmodstand på 5 ohm tilsluttet forstærkerens udgang, når signafspændingen over forstærkerens indgang er 1 00 m V.

    Beregn forstærkerens spændingsforstærkning udtrykt i dB.

    Beregn forstærkerens effektforstærkning udtrykt i dB.

    9. En kortbølgeamatørsender for l, 14 og 2 1 MHz

    båndene giver anledning til overstyring af indgangstrinet i naboens radiofonimodtager.

    Angiv hvorledes man ved foranstaltninger hos naboenan bekæmpe forstyrrelsen .uden at gribe ind i selve radiofonimodtageren, når modtageren er

    a) en mellembølgemodtager b) en FM modtager.

    Angiv kort - gerne i stikordsform - hvilke forholdsregler man kan træffe ved indretning af amatørstati-

    333

  • onens sendeantenneinstallationer for at nedsætte risikoen for o verstyring af naboens radiofonimodtager.

    Besvarelse : 1 . Se f ig . 1 , de r e r sakset fra Vejen t i l Sendeti l ladel

    sen (VTS) , 7 . udgave f ig . 8 .3 . 1 . HF tr inet forstærker antennes ignalet , b lander og lokalosci l lator "flytter" den ø nskede modtagerfrekvens hen t i l en fast mellemfrekvens, hvor stø rstedelen af forstærkningen sker. Derefter detekteres signalet , d . v .s . LF informat ionerne "udtrækkes" , hvorefter der forstærkes t i l højttale rstyrke i en LF forstærker.

    Diagram af b lander og VFO er vist i f ig . 2; der er selvfø lge l ig uende l ig mange mul igheder - her er valgt en FET blander og en Clapp osci l lator.

    +

    .----1����------. M F UD H F ---i f----"f--��1,;�..----.,

    ;-

    2. Se f ig . 3 , der e r fra VTS , f ig . 5 .6 .6 . Paral le lsvingn ingskredsen bevirker , at kun et smalt frekvensområde omkr ing dennes resonansfrekvens vi l bl ive forstærket

    Hvis der er tendens til VH F parasitsvingn inger, skyldes det oftest ti lstedeværelsen af VH F svingn ingskredse , frembragt af uø nskede resonanser i de anven dte komponenter. M id ler her imod er effektiv afkobl ing af forsyn ingsspænding og nedsættelse af forstærkn ingen ved høje (VH F) frekvenser ved at indfø re stopmodstande, f .eks. 22 ohm direkte fra kol lekter til svingn ingskredsen . En ferritperle på kellektorledn ingen samme sted kan også være virkn ingsfu ldt.

    334

    H F tri net i en modtager er et af de steder , hvor der ønskes en så l ineær, forvrængn ingsfri forstærkn ing som overhovedet mu l igt . Derfor anvendes her klasse A.

    3. Se f ig . 4, der er fra VTS , f ig . hvor der samtidig er angivet et forslag t i l de anvendte frekvenser: senderen starter på 1 2 M Hz, og frekvensen mu lt ip l ice res i alt 1 2 gange for at nå op på 2 meter amatørbåndet

    Modulat ionsindexet m beregnes ved at bruge formel (7.4. i ) fra VTS .

    1 2 .000 = 8

    1 500

    l en l ineær FM modulator e r frekvenssvinget og modu lationssignalets amplitude proportionale : øger man modulationssignalets ampl itude t i l det dobbelte, bl iver frekvenssvinget også dobbelt så stort, og så fremdeles.

    4. Se fig . 5 , der er fra VTS , f ig . 6.4.3. Man udnytter, at når man påtrykker krystal let en e lektr isk spænd ing , vi l der opstå mekan iske svingn inger i krystallet. Ved bestemte frekvenser vil der opstå mekan iske resonanser med høj godhed.

    "E lektrisk" set vi l krystal let opføre s ig som en seriesvingn ingskreds med en godhed på måske 1 0 .000, paral le l fo rbundet med en kapacitet på ca. i O p F.

    Omkring et resonanspunkt vi l krystal lets e lektriske

    + 1 2 V

    � UD

    o v

    OZ JUNI1991

  • i m p eda ns 6. Når spids-spids ampl ituden af senderens sinusformede udgangssignal er 1 50 volt, er spidsværdien

    - - - - - -1 5(}/2 = 75 volt, -og effektiwærdien er;-da spændingen er sinusformet, formel (3 .6 .3) fra VTS :

    -+-----f----+----� t rekve n s

    impedans for løbe som f ig . 6 , fra VTS f ig. 6 .4.2 , viser. l et smalt frekvensområde fås både en ser ie- og en paral le l resonans.

    5. Se fig . 7 , der e r fra VTS, f ig . 4 .8 .6 .

    Ved 30 M Hz kan vi f inde kondensatorens reaktans ved at bruge formel (4.3 .4) fra VTS :

    1 1 X = -- = = 1 77 ohm c 2 ·1t·f ·C 2·1t·30 · 1 06 ·30 · 1 0-1 2

    En spoles reaktans er g ivet ved formel (4.4.2. ) fra VTS, og da vi kender den ønskede reaktans og frekvense n , kan vi beregne spolens selvinduktion :

    XL = 2 . 1t . f • L , d . v.s. XL 1 77

    L= 2.1t·f

    = 2 .1t.30 _ 1 06

    0 ,94 · 1 0-6 H = 0 ,94 !!H

    Ved 60 M Hz kan de to reaktanser, spolens og kondensatorens , udregnes ti l :

    x - 1 c 2 ·1t·f ·C 1

    2 ·1t·60 · 1 06·30 · 1 0"1 2 88,4 ohm

    XL =2·1t·f · L=2·1t·60 · 1 06 ·0 ,94 · 1 0-6=353 , 7 ohm

    Set f ra fi lterets indgangsside er fi lteret en serieforbindelse af en kondensator og en spo le , der begge regnes tabsfrie ; i dette ti lfælde er den induktive reaktans den største . Indgangsimpedansen er n u :

    xind = XL - XC = 353,7 - 88,4 = 265 ,3 ohm

    - altså rent i ndukt iv.

    OZ JUNI1 991

    Ep 75 E.ff= {2 = {2 = 53 volt

    Vi har brug for at kende s ignalets effektiwærdi , da det er denne, der l igger t i l g rund for beregn ing af effekten ved hjælp af effektformlen på s ide 1 22 i VTS :

    Denne effekt dæmpes n u 3 dB i kablet ; 3 dB svarer t i l et effektforhold ti l , formel (3 .8 . 1 ) fra VTS ti l :

    ( antal dB ) 3 Effektforhold = 1 0 -, o- = 1 010 = 1 00·3 =2 gange

    Effektforholdet e r altså 2 gange , svaren de t i l en halver ing af effekten. Ti l antennen t i l fø res der da:

    P ):: = 37•5 = 1 8 8 watt ant 2 2 '

    7. Fø rst f inder vi paral le l forb indelsen RP af R2 og R8 :

    R =� 330 '500 1 98 ,8 ohm p R2+RB 330+500

    Skal spændingen over R8 (og dermed over R2) være 6 volt, skal der løbe en strøm gennem denne paral le lforbindelse på:

    1=}=1-fs:a= 30,2 · 1 0·6 A = 30,2 mA

    Denne strøm skal også lø be gennem R, . Spændingsfaldet over R, , skal samtid ig være 20-6

    = 1 4 volt. Nu kan R, beregnes :

    E 1 4 R,

    = l 30•2 . 1 0_3 463 ,9 o h m

    V i har l i g e beregnet d e n samlede strø m, d e r trækkes fra jævnspændingsforsyn ingen , neml ig strømmen gennem R 1 , og da spænd ingen samtid ig er 20 volt, er den samlede effekt :

    P = E · l · 20 · 30,2 · 1 0-3 = 0 ,60 watt

    8 . Da forstærkerens indgangsspænding e r 1 00 m V

    og udgangsspændingen er 5 volt, er spændingsforstærkn ingen :

    335

  • vind 5 Av -- = -= 50 g ange . .. . . . \'ind - - Q,J . . - -- --- _ _

    og i dB

    antal d B = 20 · log 50 = 20 · 1 ,7 = 34 dB

    For at udregne effektforstærkn ingen må v i fø rst f inde indgangseffekten :

    P vin/ o , 1 2 -6 . = - = - = 1 0 · 1 0 W = 1 0J1.W ind Rind 1 000

    og udgangseffekte n :

    v. 2 52 2 5 p ud = �=-= -= 5 watt Rind 5 5

    effektforstærkn ingen er :

    pind 5 Ap = p- = 1 0 _ 1 0.6 = 500 .000 gange ud

    og i dB :

    antal d B= 1 0 · 1og (500.000) = 1 0 ·5,7 = 57 dB

    9. Bl iver m e l l e m bø lgemodtagerens indgangstr i n

    overstyret , vi l den i dag være forsynet med en ferritantenne og i kke t i lko blet nogen udvendig antenne. Udover at flytte og dreje radioen og/e l ler ferritantennen så forstyrrelserne m in imeres, e r der i kke meget at gøre .

    Er FM modtageren u dstyret med u dvendig antenne, kan denne forsynes med et højpasfi lter, der dæmper signaler i HF området men lader FM VHF signaler passere .

    Sendeantenne instal lationen skal anbringes højt og frit for at komme så langt væk som mul igt fra naboens radio og t i lhø rende antenner; afstanden mel lem sendeantennerne og naboens antenner skal samtid ig være så stor som mu l igt .

    Kommentar : Forskel len me l l em opgaverne t i l "Alm indel ig" og

    "Udvidet" prøve skrumper t i lsyneladende ind . Regnearbejdet t i l denne prøve e r stort set det samme

    Transceivere til HF + 2M + 70 cm 50 MHz transceivere, stationer og antenner.

    som t i l "Almindel ig" , samtid ig med at den "Udvidede" prøve kræver d iagramkendskab og natur l igvis er mere fristilagtig , ·aa: man selv sl

  • ved OZSRM, 'Rick' M eilstrup Bavnestien 6 2850 Nærum

    Det virker, minsandten Indstrål i ng af H F i et stereoanlæg er desværre en

    meget a lminde l ig foreteelse. Mon ikke de fleste af os har et sæt 4-5 meter lange ledninger t i l højttalerne, der ganske effekt ivt opsamler H F fra vores sender og leder den videre ad bagvejen ind i LF-forstærkeren ? l The Rad io Amateur ' s Handbook er der et letbygget fi lter , og OZ1 G H Q h ar netop r inget og fortalt, at det fungerer u dmærket hos ham og kvæler de al lerfleste forstyrre lser. Det e r vigtigt, at C1 og C2 sidder på "højttalersiden" af spolerne . Hvis de anbringes på den anden side , kan man r is ikere , at forstærkerens udgangstransistorer brænder af. Ideelt bør fi lteret i ndbygges i selve forstærkeren , men ' 1 GHQ er krøbet over , hvor gærdet e r lavest, og har sat det tæt ved forstærke ren . Spo lerne kan vikles på ferritkerner, som ikke er b i l l i ge , e l le r s impe lthen vikles med 24 tø rn omkr ing en blyant, tæt ved h inanden . Der bruges 1 mm lakisoleret tråd. C 1 +2 e r 1 0 nF keramiske.

    L l. En helt ny antenne

    Til fors tærke r

    3 engelske ingen iø rer har opfundet e n antenne, der virker efter pr incipper, vi som amatø rer næppe er kendte med. Det drejer sig om den såkaldte Crossed Fie l d Antenna. l sin grundform består antennen af to cyl indre anbragt i lodret plan og med nogen afstand. l luftmel lemrummet e r yder l igere 2 skiver af metal anbragt. Ved omhygge l ig opbygn ing og fasn ing frem-

    OZ JUNI 1 991

    D

    bringer n u den ene halvdel af antennen et kraftigt elektrisk felt, og den anden et t i lsvarende magnetisk felt. Ti lsammen danner de nu - og udstråler - et e lektromagnetisk fe lt, akkurat som en normal dipol . Forskel len er , at Crossed Fie ld antennen kan være uhyre l i l l e : Den nyeste vers ion ude lader den ene cyl inder og skive t i l fordel for en kvadratisk metalplade på 1 kvadratmeter og er kun godt en halv meter høj . Al l igevel kan antennen afstemmes fra 2 til 30 M fiz. Den kan godt stå på jorden , men mon i kke den bedste placering er på et fladt tag med frit udsyn ? Her e r ti lsyne ladende en håndsrækning t i l amatører med pladsproblemer. Antennen e r afprøvet med held på 850 kHz i Egypten , hvor den sendte broadcast med 25 kW - i en mandshøj vers ion . Den forårsagede ingen forstyrre lser i sin amatørudgave i en afstand af et par meter fra en TV-antenne . Du kan se annoncer for den i amatørbladet Radio Communications fra f irmaet Hately Technology i Skotland . Indgående beskrivelse og testresultater kan leveres fra f irmaet. Prislag for et samlesæt er f450. Tak til OZ8KX og OZ9TX for info . Electranics World + WireJess World marts +

    Ja - ja, vasketøjsstativet er alle tiders antenne.

    337

  • Teknisk brevkasse Så er jeg her igen med antennespørgsmål, men

    først tak for tippet om magnetic loop antenner - det ser spændende ud, og det ligger i stand by indtil jeg får fingre i nogen drejekondensatorer, der kan klare spændingen. Samtidig tænker jeg på at lave fjernbetjening af drejekondensatoren.

    Jeg har en brochure på de AMA antenner, der fremstilles i Tyskland. Når de kan dreje kondensatoren med en kraftigt nedgearet elektromotor, må jeg også kunne!

    Jeg har læst og læst og læst i Radio Communication, February 199 1 og March 199 1 og jeg tror, at jeg har forstået meningen (tegning e), men det har ikke været muligt at finde yderligere oplysninger om denne udgave. Jeg har opfattet det således, at selve antennen er lavet af twin-lead antennefeeder, og at coaxen forbindes til de to tråde med henholdsvis inderleder og skærm.

    Men kan antennen arbejde som multiband, hvis jeg skærer den til BO meter? Så bliver trådlængden 1 O meter, men den fysiske udstrækning kun 5 meter, og det passer lige til min altan ?!

    Når man ser på tegning e, er den form man ser den i så bedst at opsætte den, eller kan man dreje den, så tegning e svarer til antennen set fra oven, og hvordan skal den så fødes ?

    Jeg må nok bedrøve dig med, at du totalt har m isforstået art ik len i RadCom, der i øvrigt er bearbej det og oversat f ra cq- DL, Oktober 1 989 . Jeg sender dig en kopi af orig inalartiklen .

    Det, DL 1 VU har vi l let opnå , e r at udforme en toplodning t i l en vertikal antenne så effektivt som mul igt og derved få en T-antenne ud af det. Ideen er , som du kan se i or ig inalart ik len og i den engelske oversættelse , at toppen i kke skal stråle, men sørge for at få så meget af udstrål ingen fra den lodrette del ud i en så lav vinke l som mu l igt . DL 1 VU har bygget en 40 meter udgave , hvor vertikaldelen er 1 6,7 meter høj . Det er nok i kke noget for din altan . . .

    Jeg er helt sikker på, a t d e r l igger mange kondensatorer i O Z-land , der vi l være velegnede t i l at bygge en loop antenne med. De er blot gemt væk t i l den dag, hvor man vil tage sig sammen og bygge f .eks. den u lt imative antennetuner , der kan klare hvad som helst! De skal blot lokkes frem, prøv en "købes"amatørannonce i OZ.

    Hvis du he lt kaster håndklædet i r ingen, synes jeg du sku l le se på AEAs Isoloop 1 4 t i l 30 M Hz antenne, der netop er blevet "reviewe 'd" i OST, resu lterende i en pæn omtale , og f i rmaets annoncer omtaler en amatør, der kørte 1 1 6 lande på under 24 t imer i CQ WW SSB DX contesten . Den er flad og fylder ca. 3 1 g�nge 34 tommer . Den e r dog i kke rø rende b i l l ig : anbefalet udsalgspris i U SA e r ca. $3 1 5 , men det er mul igt, at du kan finde den b i l l igere hos en el ler anden forhandler i U SA.

    Hov, motortun ing af d rejekondensatorer : det siges, at de motorer, der dreje r spiddet på havegri l len , sku l le være forho ldsvis bi l l i ge og velegnede t i l formålet !

    t---------- ( a ) Basi c t f l at top ---------1 l

    t---- (b) Wells - 1 93 9 - f --------1 � ( c ) D L 1 V U - 1 97 6 - i ---j l

    Å ,- (d) DL1VU � 1 988 - B � "----..-. Ongmal _"__./

    l

    l

    Å ,- (e ) DL 1VU - 1 988 - B ------., � Opt i m i zed ______.! c= l i-4o •1. -f-6o"1. --i

    Flg 1. Four generations ol T -antennes. a) basic 1J2 model. b) 1J4 spa n according to N Wells, 1939. c) )J6 span by DL1VU, 1976. d) symmetric )JB span by DL1VU, 1988. e) optimised 1J8 span by DL 1 VU, 1988.

    90"

    z g• A � 59" o·

    • 360" c3

    Lm -Ns� L------333 3 1 " Fig 3. Current distribution and cancellation on

    o• � 360" c::::::::===--' Fig 2. Current distribution on the 1J2 flat DL 1VU's 1976 flat top

    top ol the basic T 270"

    338 OZ JUNI1991

  • Spacing is n o t cr i t i c a l bu t does a f f ec ! w i re l e n g t h s , l 2�0 is su i t a b l e spac in g - Y . . . . Monof i l ament yoke Z . . .. Halyard

    )( . . . . S t r a i n i n sul a t or. g l a s s , cera m i c or p last i c

    ----Typ i c a l r o d s preader d e t a i l N u mber req u i red depend s on w i re st i f f n e s s ,

    V . . . . T i e · w i re o f span , spac i n g an d tens ion t h i n h a r d - d rawn c o p p!.' r

    Kan du hjælpe mig med følgende problem: Jeg modtager en (eller to) kortvarige impulser på ca. BO volt A C. Denne impuls skal forsinkes en 2 til 6 minutter og resultere i en kortvarig sluttefunktion Derefter skal opstillingen være klar til ny start.

    Giver du den en clockpuls hvert sekund , vi l den have talt ud efter 1 67772 1 6 sekunder e l ler efter 1 94 dage, 4 t imer, 20 minutter og 1 6 sekunder !

    Kunne man f. eks. bruge timeren 555 til formålet, eller er der andre løsninger? På forhånd tak. !

    Jeg er ved at revne af nysgerrighed over, hvad d in opsti l l i ng skal bruges t i l - det kunne du godt have fortalt, det havde måske gjort det nemmere at skitsere en løsn ing . Har det mon overhovedet noget med amatørradio at gøre?

    Nå, men du e r jo med på, at d in 80 V AC skal detekteres (ensrettes) med en d iodedetektor og udgangsspændingen fra denne neddrosles, så den passer t i l de efterfø lgende IC' er .

    Dette signal skal da "skyde en one-shot", altså sætte udgangssignalet på en monostabi l mu ltivibrator, og det kunne udmærket være en 555. Se OZ nr. 4, 1 974, hvor der på s ide 1 1 1 t i l 1 1 7 er en meget grundig gennemgang af "t idsmaskinen 555" .

    Det er ikke i a lmindel ighed nogen god ide at lave RC styring af så lange t ider som f lere minutter - op t i l ca. et sekund er mere passende, hvis man ønsker en blot nogen lunde nøjagtighed . Men det gør du jo ikke, så måske går det. Prøv at bruge 1 Mohm og 470 uF som RC led t i l d in 555 og se, hvad der sker.

    Er det ikke godt nok, må du i stedet trigge et tæl lekredsløb, der "nedgearer" en osci l lator på en fornuftig frekvens. Du kan f .eks . se på C MOS kredsene 4060 og 4521 , der er specie lt u dviklede t i ! sådanne formål. 4521 indeholder en 24 trins binær tæl ler og kan derfor tælle op t i l to i 24 ·de potens, altså 1 67772 1 6 . OZ JUNI1991

    dækker ethvert behov i fritstående stålmaster

    ANTENNEMASTER PROJEKTØRMASTER

    Smedevej 2 - DK 6900 Skjern Fabri kati on - Ingeniør - Handelsvi rke

    339

  • 1 0.del Ved OZ1 DKG Erl ing Heiberg , Sned kervej 24, 671 0 Esbjerg V

    Titanie 1 4. apri l 1 9 1 2 1 4. april 1 9 1 2 klokken 23.40 rammer Titanie et isbjerg . Klokken

    0. 1 5 sender Titanie CQD og SOS (det menes at være første gang SOS anvendes).

    Nødsignal fra Titanie (CQD fra MGY) : Vi er stødt på isbjerg -synker hurtigt - kom ti l hjælp. Dette morsetelegram opfangede damperen Birma, som var for langt borte til at hjælpe.

    Frederick Fleet observerede den 1 4. april klokken ca. 23.40 fra Titanies udsigtstårn isbjerget 450 meter forude - to minutter for sent ti l , at undvigemanøvren kunne lykkes.

    Frankfurt fra Norddeutscher Lloyd er den første som hører Titanies råd om hjælp, m en er for langt borte . Carpathia er fremme 1 1 O minutter efter, at Titanie er sunket, men alle, der drev i vandet, er nu frosset ihje l . På Californian, der som eneste skib kunne være nået frem i rette tid , sov telegrafisten, og kaptajnen påstår, at han troede nødraketterne var stjerneskud !

    Da "Titanic" gik ned 14. apri/ 1912. 1635 mennesker omkom 700 blev reddet, bl.a. takket være " Den TrMiøse".

    l 1 923 foretog man her i Danmark den første optæl ling af radio lyttere, d .v.s. indehavere af "tråd løse modtagerstationer". Der meldte sig 3209, heraf et stort antal skoleelever og studerende. Man opfattede d engang radio som et teknisk legetøj el ler eksperiment.

    De folk, der beskæftigede sig med disse mærkelige tråd løse apparater, blev kaldt for "radioam atører", fordi de selv byggede deres modtagere.

    Lyngby radios nye stationsbygning indviet 1967

    340

    l 1 922 havde man foretaget den første radioudsendelse i Danmark. Det forgik fra en li l le privat sender i Frihavnen i København. udsendelsen, der var foranlediget af en nystiltet radioklub, var noget nyt, for man havde hidtil kun kunnet aflytte udenlandske sendestationer. l den følgende tid arrangerede københavnske blade og radioklubber f lere radioudsendelser, f.eks. b lev der t ransmitteret en gudstjeneste juleaften 1 923, og man begyndte også at udsende nyheder. Fra rutebåden "Åiborghus", som i 1 924 havde fået installeret en radiofonisender, blev der udsendt programmer, når skibet lå ved kaj i København el ler Ålborg.

    Trafikministeren foreslog i februar 1 925, at staten sku l le overtage radioudsendelserne. Denne overtagelse skete t . april 1 925.

    Dampskibet Island. Kongeskib til Grønland i 1921; reddede besætningen fra det svenske ekspeditionsskib Bele, var samtidig forsøgsstation med henblik ptl. oprettelse af radiostationer ptl. Grønland.

    Den første rørsender i et dansk handelsskib SIS Island, Det Forenede Dampskibs-Se/skab

    l sommeren 1 921 skulle deres Majestæter Kong Christian X og d ronning Alexandrine med kronprins Frederik og prins Knud til Vestgrønland. Kongefami lien foretog rejsen med krydserkorvetten Valkyrien til Reykjavik. Der skul le aflægges officielt besøg i Island, hvorefter rejsen videre til G rønland sku l le foretages med "Det Forenede Dampskibs-Selskab" s dampskib " Is land". l den anledning - men også med anden hensigt, som senere o mtales - b lev "Island" udstyret m ed en Marconi-rørsender m ed en antenneeffekt på 1 /2 kW. Det var den første rørsendestation om borg i et dansk handelsskib. For at opnå den størst mu lige rækkevidd e var mastetoppen forlænget til 35 meter over vandlinien. Først og fre m mest var denne højmoderne radiostation en smuk g estus al "Det Forenede Dampskibs-Selskab" overfor kongefamilien, men der b lev samtidig lejlighed til at foretage eksperimenter og alstandsforsøg fra de nordlige b reddegrader. Disse forsøg fik senere den al lerstørste betydning for oprettelse al radiostationer på G rønland. Rejsen loregik i vedvarende dagslys langs de g rønlandske kyster, - til forsøgene blev der benyttet en bølgelængde på 2000 meter, og fra rejsens nordligste punkt på 73' nord lig bredde blev der opnået en te legraferingsalstand på 1 700 kilometer, hvoral de t re-femtedele var over land. Når "Island" kom så højt mod nord , var det, fordi skibet havde opfanget nødsignal fra det svenske ekspeditionsskib "Bele", som var forlist på kysten udfor Darkhead. "Island" gik til undsætning ; al le blev reddet, og besætningen ført med "Island" sydpå. På g rund lag af de hjembragte resu�ater lod direktøren for "Grønlands Styrelse" hr. Daug aard-Jensen, udarbejde et projekt for oprettelse af radiostationer på G rønland .

    OZ JUNI1991

  • Redaktion : OZ1 FTE, Morten Skjold Frederiksen Smedevej 41 , Kyndeløst ·· - 407o K"lrk8 Ryillnge - - - - - CONTEST manager Contestspallen bliver fra næste m åned redigeret af OZ1 FTE, der

    samtidig er ny contestmanager for EDR. Der er ikke nogen decideret spalte i denne m åned, men via OZ7GT har redaktionen modtaget fø lgende indbydelse til QRP-kontest :

    Anglo - U S S R QRP contest 1 99 1

    This contest i s organized b y t h e ORP-clup t o promote links with the G-QRP clup and other QRPers world-wide.

    Date/time: Paricipant : Freq : Mode & Power: Cal l : C Iasses :

    Exchanges:

    Scoring:

    Logs:

    1 5.00 24.8 .9 1 UTC until 1 5 .00 25.8 .91 UTC. Any licancad radio amateur. International QRP freq +l· ORM CW only. 3,3 W out or 5 W input. CQ QRP-test A-members U-QRP club B-members G-QRP club C - al l other stations. RST + no QSO starting at 001 U-QRP members ad /U, and G-QRP m em bars ad /G Only one centaet pr. band with given station may count for points. QSO with U-QRP club HQ stati on UZ3GXX = 1 O point. QSO with U or G QRP clup 3 points. QSO with other QRP'ers 1 point. OSO with QRO no points The overall score is a sum af points obtained on the various bands used . Must be submitted w� hin 6 weeks ol t ha contest Separate log s heat must be used for each bands. With the total points claimed for the band shown on the sheet. Showing the name, call, ad res and b re H details ol equipment/antennas used. Entrani wishing Iul l contest results and a memorial certificate should enclose 1 US Dol lar or 1 pound w�h their logs.

    Logs must be send to U-QRP cl up P.O. bo x 220 Lipetsk, 398043, Russia.

    Winnars wi l l be daciared in each class. President ol U-QRP clup RV3GM.

    c w Ca l i QSO M U LTI

    1 OZ1 SDB 38 33 2 OZ1 FFG 41 28 3 OZ7HVI 39 28 4 OZ1 AZZ 37 29 5 OZ1 DPW 33 29 6 OZ1 EDS 33 26 7 OZ1 EDR 30 24 8 OZ7XE 3 1 20 9 OZ8E 24 22

    1 0 OZ8 1A 23 2 1 1 1 OZ5AAH 23 1 6

    KLB-FON E 1 OZ6ARC 89 42 2 OZ7HVI 81 42

    OZ JUNI1991

    TOTAL 2508 2296 2 1 84 2 1 46 1 91 4 1 7 1 6 1 440 1 240 1 056

    966 736

    7476 6804

    3 OZ8EDR 80 42 6720 4 OZ1 SDB 77 42 6468 5 OZ1 EDR 46 3 1 2852

    FONE 1 OZ1 BIG 85 44 7480 2 OZ8DK 87 42 7308 3 OZ1 EDS 83 42 6972 4 OZ1 DLD 78 41 6396 5 OZ8GW 70 41 6 1 50 6 OZ1 AZZ 7 1 40 5680 7 OZ1 1WJ 74 38 5624 8 OZ1 KQP 64 33 4224 9 OZ3ACV 55 36 3960

    1 0 OZ1 1VQ 55 33 3630 1 1 OZ5AAH 5 1 3 2 3264 1 2 OZ1 ASP 46 3 1 2852 1 3 OZ1 FHU 42 31 2604 1 4 OZ7BH 46 28 2576 1 5 OZ1 ELY 38 26 1 979 1 6 OZ1 LEE 39 25 1 950 1 7 OZ1 EWT 37 25 1 850 1 8 OZ1 KCL 1 5 1 3 390

    Der var cheklog s fra: OZ1 JSZ, OZ1 EL Y Tak til OZ1 AZZ for kom mentarer, det indgår i mine overvejelser.

    Så er der en masse stationer, som skal udfylde deres log rigtig og jeg mener rigtigt. Fratesten i ju li bruges ikke korrekte lagssom checklogs, og de tæller IKKE i det samlede resoukat.

    De stationer som dennegang havde fejl var: OZ1 SDB, OZ1 ASP, OZ1 AZZ, OZ1 BIG, OZ1 DPW, OZ1 EDR,

    OZ1 FFG

    Loggen fra OZ8DK var stemplet d. 7 .5 .9 1 . Den ankom til mig d. 1 4. Jeg har spurgt hos postvæsenet, om det kan være rigtigt, at et brevfra Lystrup, skal være så længe undervejs. Jeg forventer en god forklaring fra postvæsenet. Nok om det.

    Rigtig god sommer til jer alle. de OZ1 BJT Poul

    Cykelsmeden kunne det hele i 1925. Den tid ar gudskelov forbi, hvor det var den lokale cykelsmed, der foratog de fornødne reparationer ptJ radiomodtageren. OK, kredsløbene var væsentlig simp/ara den gang - stJ det gik endda.

    OZ1 HJV, Erik

    341

  • Redaktion: OZ1 ECS, Bjarne H. Hansen Smørengvejen 22 3720 Åkirkeby. lllo 53 97 27 70

    Forretn ingsgangen hos manager! Forretningsgangen hos m ig er den, som tidligere skitserede at jeg

    ingen penge har sti l let til rådighed til at besvare henvendelser uden returporto . Såfremt d u ringe r mig op el ler ligger telex på packet (via Oz5box), svarer jeg på alt det jeg kan finde i bøger og tilsendte materialer m . m . , enten straks el ler i et nr. af OZ.

    Såfremt der ønskes skriftlig svar el ler ansøgningsskemaer m .m . skal der først tilsendes m ig en frankeret svarkuvert.

    Jeg beklage r hvis jeg har givet nog le det indtryk at jeg bare sendte breve ud.

    El lers skal du regne med 6-1 O dage som min. inden du hører fra mig , hvis ikke d et er en speciel hastesag. Husk at det tager lidt tid at kontrol lere 50-1 00 QSL kort for både call, bånd, mode og dato m . m . Og så er de r jo ofte f lere der skal have svar- dette skrevet da nogle synes forretningsgangen var for langsom.

    Jeg vil tilstræbe a t være hu rtigere og gøre f lere tilfredse, v i ved jo godt at alle ikke kan b live det.

    Nu bog om d iplomer . . . OZ1 DY og OZ7 1S har begge informeret bog om en ny diplombog

    udgivet om redigeret af K 1 BV. Bogen sku l le være på over 230 side med komplette regler og adresser på managere. lait sku l le den indeholde 1 729 diplomer fra i alt 1 1 7 DXCC lande. l øvrigt skulle det være nemt at finde diplomer for SWL, VHF m.m . så jeg glæder mig meget til at modtage det eksemplar jeg har betalt hos K1 BV. Prisen er 22$. og adressen er :

    Ted Melinosky The K1 BV DX Awards Directory 525 Foster Street Sount Windsor, CT. 06074-2936 vedlagt 22$ i $-sedler e l ler I RC 's (til .50$ hver) .

    oor

  • Redaktion : OZ1 FTE, Morten Skjold Frederiksen Smedevej 41 , Kyndeløse, 4070 Kirke Hyll inge Tlf.-4�40-42-i'O - -

    DX-info: 3 .675 Khz ++ORM Lørdag 1 400 DNT DX nyt � -�

    DXCC ansøgning Flere har spurgt o m de nye reg ler for DXCC ansøgning, bl .a. har

    der været skrevet m eget om field checking, dvs kontrol uden for ARAL's hovedkvarter af QSL kort. Det er korrekt, at ARRL har vedtaget at lave en l iste med 250 DXCC lande, som kan kantrolares af folk uden for ARRL, men som er anbefalet af en DX klub og godkendt af AR R L. Der er dog ingen planer om at dette kan foregå uden for USA, vi skal derfor fortsat sende alle QSL kort til ARRL.

    Til gengæld foregår reg istrering af DXCC nu på computer. Der skal derfor kun udfyldes et skema nu , og når et kort først er godkendt og kodet ind , kan det bruges t i l at søge om andre DXCC diplomer f .eks. singlebånd DXCC, uden at ARRL skal have kortet igen.

    AS B hutan VK9NS Jim Smith fik, trods alle løfter, ikke t i l ladelse t i l at køre

    herfra og m åtte retunere hjem t i l Norfolk ls l . med uforettet sag .

    C9 Mozambique SM7DZZ Ken fortæl ler at amatørrad io b lev fu ldt legal d . 1 7 . maj,

    og der er al lerede rapporteret f lere aktive b l .a. C9RTC og C91 TOM.

    D 2 Angola UT 4UM, RT5UT, RT5UL, UT3UY og LZ2D F var sat i forbindelse

    med en stø rre DXpedition t i l Ange lo sidst i maj, og skulle især køre CW 25 kHz op fra båndgrænserne. Der er dog i kke hørt noget t i l dem da dette skrives.

    Politisk ser der nu ud t i l at være håb for fredsforhand l inger, så vi må for al le håbe at krigen stoppes, og forholdene normaliceres.

    ET Ethiopien ET2A blev i maj m eget aktiv på CW, men operatøren var meget

    sjusket, så man skul le næsten gætte sig t i l , hvad han sendte. F.eks. lød det som EXQ når han sendte sit eget kaldesignal , prøv selv at skrive prikker og streger ned for dette og de l det så l idt anderledes; ja, så passer det med ET2A!

    B EMÆRK ny manager: F6H IZ Sidst i maj var krigen i landet i gen blusset volsomt op , med

    oprørene fra Eritrea og Tigre stående tæt ved Addis Abada og landets mi l itærer enehersker flygtet. Eritrea har t id l igere været et selvstændigt DXCC land, men det er ikke til at sige hvordan fremtiden for Eth iopien vi l forme s ig .

    Så vi må takke Jack, W4188, og hans kone Nanzy, KC4GUJ, for det store arbejde de lagde i at få en gyldig l icens. Licensen har været geng ivet i The DX Magazine, her fremgår d et at den gældende i et år og g iver t i l ladelse t i l at benytte en Kenwood TS1 40 med 1 00 watt SSB og CW på alle region 1 amatørbånd, på 40 m eter dog kun fra 7050-71 00. Som antenne benyttes en 3 e lement fr ibander og en mult ibånds groundplane. På nuværende tidspunkt er ET2A rapporteret jævnl igt på 1 0, 1 2, 1 5 , og 20 m eter og QSL er, som der fremgår af spalten , udsendt.

    OZ J U N I 1 99 1

    F RIT Tromalin FR5AI/T var meget aktiv i d iverse net på 15 og 20 meter i

    slutningen af maj , men som sædvanl ig også aktiv på CW. FR5ZU håber også at bl ive aktiv herfra senere på året

    PYØS St. Peter & Paul Rocks The Natal DX Group var meget aktive m idt i maj som PY ØSR og

    PYØSK. De brugte begge kaldesignaler i f læng, og sagde selv forkert nogle gange, så m an sku l le ly1te godt efter. De b lev rapporteret på alle bånd 1 0-80 meter. QSL via PS7KM. Luftpost fra Brasi l ien t i l Europa koster 1 .50$, og postvæsnet er ikke for stabi lt (m in søster holdt ferie i PY7 i februar, ingen postkort er nået frem , selvom de er afleveret på posthuse l ) .

    52 Bangladesh VK9NS kom ikke i gang igen f ra S2 1 U . WZ6C, d e r h a r været meget aktiv som ST4/WZ6C, er nu statio

    neret i Bang ladesh for f lere år, og h åber selvfø lgel ig at få licens. K5VT's operation som S2ØVT er godkendt ti l DXCC.

    SY Mount Athos SV2ASP/A og DJ6SI/SY er nu begge godkendt t i l DXCC.

    Tl9 Cocos lsl . TI2JJP var sidst i maj aktiv som T I9JJP. Forholdene var helt i

    bund, men jeg håber at nogle f ik kø rt ham.

    VU Indien Silen! Key: Ved redaktionens slutning oplyste radioavisen at

    VU2RG Rajiv G handi er blevet dræbt ved et bombeattentat.

    XZ Myanmar, Burma. UB5JRR Romeo Stepanonko siger at han nu har fået l icens t i l XZ.

    Det lyder næsten for godt t i l at være sandt ! . XZ har ikke været i luften i næsten 30 år, men Romeo har med operation som YAØRR, og 1 S1 RR ( 1 SØXV) vist at han kan åbne dø re . DXpeditionen vi l f inde sted så snart ARRL har godkendt l icensen og de nødvendige midler er skaffet. Der er planlagt f ire operatører og operationen skal foregå fra en ø i den Bengalske bugt. DXped it ionen er planlagt til at vare i to uger med aktivitet på al le bånd 6- 1 60 m eter. (Romeo har en IC 726 m 6 meter, fra YAØRR havde de en Y ag i oppe en uge uden at køre en eneste aso på 6 meter!)

    Skal det virkel ig lykkes for Romeo? Vi krydser f ingre.

    5R Madagascar 5R8AL Aiain skulle igen b l ive aktiv to uger fra m idten af jun i . Han

    var også i gang herf ra t id l igere på året, men eneste rapport jeg fik på ham var CW på 1 4050kHz.

    Alain kort godkendes t i l DXCC.

    343

  • 70 Yemen Efter befrielsen af Kuwait er loggen for 701 AA sendt t i l DL2BCH,

    der nu kan bekræfte alle QSO'er.

    USA Tennessee H ickery Vly 29.640 29.540 KAST AG Link -

    - --Texas 9J Zambia

    9J2CF Caries Frost e r aktiv året ud. Han er aktiv på al le bånd, 40 og 80 meter f ra 04-0Sz og håber også at få udstyr t i l 6 meter. På 1 O meter er han kørt om kring 1 1 z og senere.

    9N Nepal 9N1 N M Father Moran fyldte 85 år d . 29. maj , en rigtig oldt imer.

    Han har i mange år været den eneste aktive amatør i Nepal, og f ik i øvrigt s in l icens her, d a et amerikansk firma i tresserne skul le udstyre N epal med telefon og commun icationssystemer. De b lev lovet l icens og Father M oran f ik dem t i l at skrive sit navn på l isten, så han også fik l icens l.

    YAS M E Iris og Lloyd (W6QUW6KG) tog hjem fra afrika med over 40000

    QSO'er i loggen . Turen havde b ragt dem ti l Tanzania SH, Malawi 707, Mozambique C9, Walwis Bay ZS9 og Burund i 9U5. De har nu besøgt 2 1 8 DXCC lande og kval ificeret s ig til DXCC i mere end halvdelen af dem l.

    QSL INFO AHØK v ia J E2JCV ET2A via F6HIZ FOØVU via DBSUJ KH3AE via K8SRM PJ 1 A via W1AF PY ØSK via PS7KM PYØSR v ia PPSJD V31 D F v ia N F6T 7Q7NM via N4RFN 701 AA via DL2BCH 7P8EG via KØJZM 7Z1 1S via OE6EEG 9J2AL via WDØHH M

    God sommer, god DS, 73 de Morten

    Her fø lger resten af nyhederne omkring 1 O mtr. Repeatere.

    Country/Piace Ungarn Budapest

    Out

    29.685

    Generaldi rektoratet for Post- og Telegrafvæsenet

    In eansign

    29.585 HASBME

    Remarks

    70Watt.

    l ro ingiDenton Dalls Virg in ia Richmond Stanton Wyom ing Cody Washington D.C. Sibeer Spring Massachusetts Needham2 Minneseta Gem Lake Nebraska/Omaha

    29.620 29.660

    29.620 29.660

    29.680

    29.660

    29.680

    29.660 29.680

    29.520 NSIU F 29.560 WDSIYT

    29.520 N4MXT 29.560 WA4ZBP

    29.580 KC7NP

    29.560 N3AUY

    29.580 KIUN

    29.560 KOLAV Link 29.580 KMOY

    Den fu ldstændig opdaterede l iste kan findes i OZIOFM under W Reepeater.

    Men kan også rekvireres ved at sende en formateret 5 1 /4 360 M B + t i l dækn ing af

    portoudgifter . Send d isketten t i l : OZIB