6 Lørdag 13. september 2014 Vejle Amts Folkeblad | Fredericia Dagblad

bil

Vi var bare nået en kende op ad for-middagen på tu-rens fjerde dag, da

kursen syd blev stukket ud. Nordkap var nu i bakspejlet, og forude ventede et mere end 3000 kilometers ben-hårdt - men også berigende - motorcykelridt.

Varmen var fortsat en tro-fast følgesvend på turen. De særlige dragter, som vi kørte i, bestod af tre lag, men hel-digvis kunne de to inderste afmonteres og pakkes væk, samtidig med, at der var mu-lighed for at lave udluftning gennem tøjet.

Det kan ikke anbefales at køre langt på motorcykel uden ordentligt tøj, hand-sker, støvler og hjelm, som er produceret med henblik på at give den bedste beskyt-telse. Det er nemt at påstå, at man er både erfaren og generelt forsigtig i trafikken - men man er jo ikke alene på vejen.

Ufatteligt gode vejeTuren sydover bragte os gennem en række formida-ble fjeldpas, hvor der - til trods for, at både kalender og temperatur stod på høj sommer - var masser af sne i vejsiderne. Det indbød til en rask lille sneboldkamp, og en travetur blandt rensdyr blev der også tid til.

I betragtning af, hvor mange fjeldtoppe vi runde-de på ruten, er det nærmest ufatteligt, så gode veje vore norske naboer har. Med snorlige asfalt og ekstremt få huller.

Vi har tidligere omtalt de mange og lange tunneller, som vi passerede, og i det hele taget må der være brugt oceaner af økonomiske mid-ler på infrastrukturen i Nor-ge. Den virker - i det mindste i forhold til bilismen, og her-under motorcyklismen.

På trods af mere end 3000 kilometer på tælleren på blot fire døgn, var der ingen af motorcyklerne - heller ik-ke den markant ældste i

flokken, en Honda NX650 Dominator fra 1989 - som protesterede over udfor-dringerne.

Kommer hurtigere fremVi fulgte rute E6, der er en Europavej. Det betyder ik-ke, at den rummer mere end to spor, men det er alt rige-ligt, i betragtning af den trods alt beskedne trafik.

I sommertiden er der masser af autocampere, lastbiler og motorcyklister, og naturligvis almindelige personbiler. Generelt er der god hensyntagen til hinan-den, så længe færdselsreg-lerne overholdes.

En af fordelene ved at be-væge sig på motorcykel, er naturligvis evnen til at kom-me lidt hurtigere frem. Ikke forstået sådan, at fartgræn-serne ikke overholdes, men accelerationen er en helt anden, end hvis man kører i en gennemsnitlig bil.

Desuden er bredden un-der det halve af en bil, og det betyder, at man oftest ”ba-re” kan køre uden om den forankørende, uden at man kommer over i det modsat-rettede spor.

Langt de fleste medtrafi-kanter virker accepterende over for motorcyklisters mulighed for at komme for-an. Og det er dejligt.

Tog en bid af kystenFørste stop på turen sydover gjorde vi i omegnen af Nar-vik, hvor vi fandt en afsides beliggende campingplads. Her var campingmutter ikke specielt venligt stemt for unge (!) danske motorcykli-ster, men til gengæld var nærmeste nabo til pladsen en fodboldplads, hvor vi kunne få rykket kroppene godt og grundigt på plads.

Efter en nat her var alle mand enige om, at der skul-le tages en ordentlig bid af kyststrækningen mod syd, hvis vi overhovedet skulle nå hele den rute, som vi hjemmefra havde satset på.

Det kan godt være, at vej-

belægningen generelt er af høj standard i Norge, men det ændrer selvfølgelig ikke på, at der er rigtig mange sving, stigninger og seje kur-ver. Der er bygget mange broer og tunneller, men alli-gevel er der mange steder, hvor vejen snørkler sig ned gennem landskabet, og reelt sender en på omveje.

Tirsdag aften - femte aften på turen - nåede vi Bodø, godt 1000 kilometer fra Nordkap. Her valgte vi at in-vestere i en campinghytte til fire personer, alene af den grund, at det var billigere end at købe plads til fire en-keltmandstelte.

Jagten på en sixpackTil gengæld lærte vi kort for-inden, at salget af alkohol i Norge har sine begrænsnin-ger. Måske vil man mene, at prisen alene er en begræns-ning, men da vi nåede den lokale Rema 1000, og fik fi-sket et par sixpacks inden-bords, så fik vi ikke lov at købe øllene.

Klokken havde nemlig nå-et passere 20, inden kasse-damen fik noteret øllene i systemet - og så var der ikke noget at gøre. Slesk tale hjalp slet ikke, og vi måtte forlade butikken med en co-la og lidt aftensmad.

Heldigvis kunne camping-pladsen - der alene af den grund tager prisen som den bedste af de ialt ni, vi nåede at frekventere - byde på rela-tiv billigt fadøl i baren. Så vi fik hurtigt smilet tilbage og fik pakket ud, fabrikeret lidt aftensmad over blusset og gjort klar til aftenens helt store og, skulle det vise sig, underholdende indslag.

Campingpladsen viste nemlig VM-semifinalen mel-lem Brasilien og Tyskland, og den kamp går ikke i glem-mebogen lige med det sam-me.

Fandt lykke i flodenOnsdag morgen sadlede vi atter op og satte kursen mod Trondhjem, godt 700 kilo-

meter og cirka 12 timers kør-sel mod syd.

En lang og varm tur, der heldigvis bød på mange smukke indslag.

På et tidspunkt kørte vi et langt stykke langs en flod, der tog sig så indbydende ud, at vi besluttede os for at tage et dyp i den. Vandet var koldt, men ikke for koldt, og lige dér, midt i Norges gude-smukke natur, var det svært

ikke at føle sig bare en lille smule lykkelig.

Den automatgearbetjente Honda VFR1200 XD var på enhver måde i sit es på disse strækninger. Det her med, at man ikke behøver bekymre sig om udkobling og gear-skift, det kan hurtigt blive en vane. Jeg har tidligere prø-vet andre motorcykler med såkaldt automatgear, men det har været halve løsnin-

ger. Hondas automatgear fungere upåklageligt og på akkurat samme måde, som automatgear fungerer i bi-ler.

Selvfølgelig skal man lige vænne sig til de små ryk, der altid er ved gearskift, auto-matisk eller ej, men det sker hurtigt.

Ruten mod syd bød også på en håndfuld færgesejlad-ser, der havde en varighed

Se på Norge fra bjergets top

n Nordkap var et højdepunkt, men den afsluttende tur langs Norges kyst var både bevægende og bevidstheds- udvidende. En barsk natur viste sig fra sin mest imponerende side og argumenterede overbevisende for et snarligt gensyn

På vejen fra Nordkap til Narvik passerede vi flere steder bjerge, som var iklædt store mængder sne. Foto: SøreN ANderSeN

Vejle Amts Folkeblad | Fredericia Dagblad Lørdag 13. september 2014 7

bil

motorcykel - Fire familie-fædre tæt på de 40 valgte at lægge Danmark - og familie - bag sig i ni døgn, for i stedet at begive sig ud på en 5500 kilometer lang motorcykel-rejse gennem Sverige, Fin-land og især Norge.

Det primære mål for rej-sen var at nå til Nordkap, der regnes som Europas nordligste spids. Det viste sig undervejs, at det blot er en skrøne - men det gjorde ikke oplevelsen af den fanta-stiske natur på den nordlige side af polarcirklen svagere.

Efter Nordkap var der skrevet en lang række even-tyrlige punkter ind på den medbragte GPS - og Norge viste sig fra sin mest optima-le side.

Turen blev en ”venden til-bage til” barndommens telt-ture, og langt de fleste af da-gens måltider blev fabrike-ret på et medbragt gasblus.

Over fire lørdage bringer

Jyske Medier Motor beret-ning om Søren, Sami, Allan og Jespers tur rundt i nabo-landene mod nord - bevæb-net med henholdsvis to BMW’er og to Honda’er, der alle fik lov at knokle for sa-gen.

Dette er fjerde og sidste del. -w

På to hjul til Nordkap

Sommerens store ekspediti-on. Nordkap blev indtaget - og det samme gjorde både Sveri-ge, Finland og Norge. Her er ar-tiklens forfatter foran den store globus på Nordkaps yderste spids. Foto: AllAN ANderSeN

på mellem 10 og 40 minut-ter. Kærkomne pitstop, der inviterede til at kigge dybt i både cigaretpakken og kaf-feautomaten.

Tågen gjorde sit indtogEfter en overnatning i Trondhjem gik ruten ud over Atlanterhavsvejen, der er en yderst smuk rute helt ude ved vestkysten.

Efterhånden som vi nær-

mede os vandet, blev tem-peraturen markant lavere, og vejret skiftede foruroli-gende hurtigt. Det blev tåget og det virkede nærmest overskyet. Lidt af en kon-trast til de seneste seks-syv dages absolut solskin.

Atlanterhavsvejen er en godt otte kilometer lang strækning, der er bygget i 1980’erne og kåret til år-hundredets bygningsværk i

Norge. Ruten går via otte broer, hvoraf især den ene er en arkitektonisk perle. Stedet er et af de mest be-søgte turistattraktioner i landet mod nord.

Tag højde for hårnåleHerfra gik turen tilbage til fastlandet, med skarp kurs mod bygden Geiranger, der ligger helt fantastisk place-ret i bunden af Geiranger-fjorden. På vej ned til Gei-ranger passerede vi Ørneve-gen, der i sandhed får Mun-kebjergbakken til at ligne en indkørsel.

Masser af skarpe sving, med hældninger i den tocif-rede ende af skalaen, gjorde køreturen både langsom og levende.

Desværre er det svært at fokusere på udsigten, samti-dig med at man skal tage højde for hårnålesving, modkørende autocampere og eventuel grus på køreba-nen.

Dagen efter - som også skulle vise sig at blive den sidste reelle turdag - var det meningen, at vi skulle køre ad Trollstigen, som er en 106 kilometer lang rute, kal-det The Golden Route.

Vi nåede ikke hele ruten - men da både Ørnevegen og en anden smuk opstigning fra Geiranger begge er en del af Trollstigen, fik vi smagt en del på sagerne.

Ingen tur uden bulerOg det smagte godt, ligesom det i øvrigt gjorde, da vi kør-te ad en grumset grussti over Strynefjeldet. Her blev maskinerne - og mandskabet - for første ud-sat for virkelig offroad, og det var ikke ubetinget nogen succes for denne skribent, der udelukkende har mc-er-faring med asfalt under hju-lene.

Faktisk inkluderede den-ne et styrt og en bulet side-taske - men hverken maski-ne eller mand fik skrammer.

Efter passagen af fjeldet blev vi enige om at stryge den sidste del af den plan-lagte rute, der ville have om-fattet Hardangervidderne længere mod syd, kørte vi i stedet mod Lillehammer, hvor vi tog den sidste over-natning

En fantastisk tur blev run-det af på færgen fra Larvik til Hirtshals, hvor vi gik nær-mest amok i Stena Lines fan-tastiske ”All You Can Eat”-buffet.

Dette var sidste afsnit i se-rien om Nordkap-turen. I næ-ste uge kigger vi nærmere på noget af det udstyr, som var med til at gøre turen både overskuelig, eventyrlig og uforglemmelig.

På vejen fra Nordkap til Narvik passerede vi flere steder bjerge, som var iklædt store mængder sne. Foto: SøreN ANderSeN

Smukt som et postkort. Vi besøgte en isbræ på vej sydover - den bød på endnu et fabelagtigt flot syn. Foto: JeSper werge

et behageligt pitstop. turen langs kysten inkluderede en hånd-fuld færgesejladser. Foto: JeSper werge

Passagen af grusvejen over Strynefjeldet kostede et enkelt styrt for skribenten og dennes Honda VFr 1200 Xd, der dog begge tog faldet med ophøjet ro. Foto: SøreN ANderSeN

otte kilometer Atlanterhavsvej. en af de vestligste strækninger i Norge er også en af de mest besøgte blandt turister.

Foto: JeSper werge