22. produktionsstyring

VIRKSOMHEDSØKONOMIHHNIVEAUA2.DEL

Produktionsfunktionens hovedopgave– Omdanne råvarer til færdigvarer:

I de rigtige mængder, i rette kvalitet, til rette tid, til lavest mulige omkostninger

Produktionsstrategi– Udspringer af virksomhedsstrategien, herunder

konkurrencestrategi– Eksempler på konkurrenceparametres indflydelse:

Konkurrenceparametre Produktionsmål

Hvis kunderne lægger vægt på:LeveringsevneLave priserHøj kvalitetMiljørigtige produkterFleksibilitet

Så skal produktionsfunktionen:Være pålidelig og driftssikkerKunne producere med lave omkostningerKunne producere med høj, ensartet kvalitetVære miljøvenligKunne reagere hurtigt på ændringer i efterspørgslen

22. ProduktionsstyringProduktionsstrate

gi


22. Produktionsstyring

Produktionsformer– Styk- og projektproduktion– Serieproduktion– Masse- og procesproduktion– Kundetilpasset masseproduktion

Produktionsformer

Produkt-variation

Produktions-omfang

Styk- og projekt-produktion

Serie-produktion

Kundetilpassetmasseproduktion

Masse- og procesproduktion


22. ProduktionsstyringIgangsætning af produktionen

Ordre

Leveringstid

ProduktionLeve-randører

KundeRVL

Ordre Ordre

Ordre

Leveringstid


KundeFVL

Ordre Ordre

Ordre

Leveringstid


Kunde

Ordre

a.Ordrestyretproduktion

b.Lagerstyretproduktion

c.Kombinationaf ordre- oglagerstyretproduktion



Produktionslayout– Positionslayout– Funktionslayout– Linjelayout– Gruppelayout

Positionslayout– Flytter materialer, maskiner og arbejdspladser hen til det

sted, hvor produktet fremstilles f.eks. bygning af en ny broFordele

– Skræddersyes til opgaven– Fleksible enheder

Ulemper– Lange transportafstande for materiale mv.– Involvere mange forskellige fagfolk– Kompliceret styring

Produktionslayout



Funktionslayout– Samler alle opgaver af samme art på samme sted.

Materialer passerer de forskellige arbejdssteder alt efter, hvilken bearbejdning der skal foregå.

Fordele– Høj udnyttelse af kapaciteten f.eks. maskiner– Fleksibilitet– Ikke følsom overfor maskinnedbrud– Let at erstatte medarbejdere ved ferie og sygdom

Ulemper– Flaskehalse og kødannelser – længere gennemløbstid,

større kapitalbinding og store transportomkostninger– Kræver planlægning– Ansvaret for produktionsgennemløbet er delt ud på flere

afdelinger

Produktionslayout


22. ProduktionsstyringProduktionslayout - funktionslayout

1

3

2

6

5

4Rå-vare

Færdig- vare



Linjelayout– Arbejdspladserne indrettes og forbindes efter det

enkelte produkt. Hvert produkt har sin egen bestemte produktionslinje.

Fordele– Høj produktivitet og kort gennemløbstid – Lille kapitalbinding i lagre– Ansvaret samlet hos lederen af den pågældende linje

Ulemper– Investeres i flere maskiner mv.– Rutinepræget arbejde– Sårbar overfor nedbrud– Ufleksibelt

Produktionslayout


22. ProduktionsstyringProduktionslayout - linjelayout

1 32 6A5A4

Rå-vare

Færdig- vare

1 32 6B5B4



Gruppelayout– Kombination af funktionslayout og linjelayout.

En eller flere grupper af medarbejdere står for fremstillingen af et eller flere produkterFordele

– Jobudvidelse og jobberigelse medfører øget motivation og ansvarsfølelse

– Fleksibelt og let at overskue– Korte transportafstande og gennemløbstider

Ulemper– Ikke alle er indstillet på at påtage sig et kollektivt

ansvar– Svært at bruge individuelle aflønningsformer som

f.eks. akkord.

Produktionslayout


22. ProduktionsstyringProduktionslayout - gruppelayout

1 32Rå-vare

Færdig- vare 6 5 4



Produktionsstyringssystemer– MRP I (Materials Requirements Planning)

Prognosestyret

– MRP II (Manufacturing Ressource PlanningPrognosestyret

– JIT (Just in time)Ordrestyret

Produktionsstyringssystemer



MRP I– Formål

Styring af materialer og komponenter– Systemet kan beregne

Hvilke materialer og komponenter man skal brugeHvor mange materialer og komponenter man skal bruge af hver

slagsHvornår man skal bruge de forskellige materialer og

komponenter– Fordele

Forbedre leveringsevnenBegrænset kapitalbindingGodt grundlag for kapacitetsstyring

– UlemperManglende fleksibilitetKræver stor datadisciplin



22. ProduktionsstyringProduktionsstyringssystemer - MRP

I

Lager-behold-ninger

Produk-tions-ordrer

Styk-lister

Indkøbs-ordrer

Produktionsplan

Kunde-ordre

Salgs-prognose

Bruttobehov

NettobehovPlan-lagteordrer



MRP IIVidereudvikling af MRP IKoordinere materialeplanlægningen med

planlægningen af kapacitetsudnyttelsen på afdelinger, maskiner og arbejdssteder

Sikre en optimal kapacitetsudnyttelse



22. ProduktionsstyringProduktionsstyringssystemer - MRP

II

Lager-behold-ninger

Produk-tions-ordrer

Styk-lister

Indkøbs-ordrer

Hovedplanlægning

Kunde-ordre

Salgs-prognose

Materiale-styring

Opera-tions-struktur

Nyeproduk-ter

Kapacitets-styring

Reali-stisk

Nej

Ja



Omstillingsomkostninger– Løn- og maskinomkostninger, rengøring af arbejdspladsen samt

prøvekøring af maskinerne

Lageromkostninger– Rente af investeret kapital– Løn til lagerpersonale, lokaleomkostninger samt svind

Optimal seriestørrelse– Den mængde, hvor summen af omstillingsomkostninger og

lageromkostninger pr. år er lavest.

Optimal seriestørrelse


22. ProduktionsstyringOptimal seriestørrelse

Lagerstigningstakt = fp

Eksempel:Årligt salg (forbrug)Variable enhedsomkostninger (VE)Omstillingsomkostninger pr. serieLageromkostninger i procent af gennemsnitslagerets værdiProduktionskapacitet 240 stk. x 200 dage

12.000 stk.Kr. 10

Kr. 1.00020%

48.000 stk.Lagerstørrelse

i 1.000 stk.10

6

Dage200

Gennemsnitslager = 4.500 stk.

1 serie pr. år 2 serier pr. år

12.00048.000

= 0,75=(1 -

Dage50

8

2

4

0

) (1 - )

Der produceres 12.000 stk. pr.serie. Produktionstiden er 50 dage (12.000/240). I løbet af de 50 dage er brugt50 x 60 (12.000/200) = 3.000 stk. Derfor er lageret på 9.000stk. (12.000 stk. - 3.000 stk.)

Lageret tømmes i løbet af de næste 150 dage ( 9.000 stk.: 60 stk. pr. dag)

Maksimumlager = 9.000 stk. (12.000 stk. x 0,75)

Lagerstørrelsei 1.000 stk.10

6

8

2

4

020025 100 125

Gennemsnitslager = 2.250 stk.

Maksimumlager = 4.500 stk. (6.000 stk. x 0,75)

Der produceres 6.000 stk. pr. serie. Produktionstiden er 25 dage (6.000/240). I løbet af de 25 dage er brugt25 x 60 (12.000/200) = 1.500 stk. Derfor er lageret på 4.500stk. (6.000 stk. - 1.500 stk.)

Lageret tømmes i løbet af de næste 75 dage ( 4.500 stk.: 60 stk. pr. dag)


22. ProduktionsstyringOptimal seriestørrelse - tabelløsning

Antal serier pr. år 1 2 3 4 5 6

Seriestørrelse i stk.Gennemsnitslager i stk.Gennemsnitslager i kr.

Årlige omkostninger:Lageromkostninger i kr.Omstillingsomk. i kr.

I alt i kr.

Seriestørrelse i stk. =Årligt forbrug : antal serier pr. år

12.000 2.0002.4003.0004.0006.0004.500

45.000 750

7.500 900

9.0001.125

11.2501.500

15.0002.250

22.500

9.0001.000

10.000

1.500 6.000

7.500

1.8005.000

6.800

2.2504.000

6.250

3.0003.000

6.000

4.5002.000

6.500

Gennemsnitslager i stk =Seriestørrelse : 2 x (1- (12.000/48.000))Gennemsnitslager i kr. =Gennemsnitslager i stk. x 10Lageromkostninger =20% af gennemsnitslagerets værdiOmstillingsomkostninger =Antal serier pr. år x 1.000

Eksempel:Årligt salg (forbrug)Variable enhedsomkostninger (VE)Omstillingsomkostninger pr. serieLageromkostninger i procent af gennemsnitslagerets værdiProduktionskapacitet 240 stk. x 200 dage

12.000 stk.Kr. 10

Kr. 1.00020%

48.000 stk.


kr.

10.000

2.000

4.000

6.000

8.000

Seriestørrelse2.000

22. ProduktionsstyringOptimal seriestørrelse - tabelløsningEksempel:Årligt salg (forbrug)Variable enhedsomkostninger (VE)Omstillingsomkostninger pr. serieLageromkostninger i procent af gennemsnitslagerets værdiProduktionskapacitet 240 stk. x 200 dage

12.000 stk.Kr. 10

Kr. 1.00020%

48.000 stk.

4.000 6.000 8.000 10.000 12.000

12.000

Lageromkostninger


Wilsons formel

Forudsætninger– Jævnt fordelt salg (ingen sæsonudsving) og produktion– Konstante omstillingsomkostninger (uafhængig af seriestørrelse)– Konstante VE (ingen kvantumsrabat ved indkøb af råvarer)– Proportionale lageromkostninger

Optimal seriestørrelse Q = 2 x F x O .P x R x (1-f/p)

22. ProduktionsstyringOptimal seriestørrelse - matematisk løsning


Optimal indkøbsstørrelse Q =2 x 12.000 x 1.00010 x 0,2 x (1-12/48)

= 4.000 stk. 2 x F x O .P x R x (1-f/P)

=

Lageromkostninger =Q x (1-f/p) X VE x lagerrente 2

4.000 x 0,75 x 10 x 0,15 2

=

= kr. 3.000

Omstillingsomkostninger =Årligt forbrug x omstillingsomk. Q

12.000 x 1.000 4.000

=

= kr. 3.000

I alt = kr. 6.000

22. ProduktionsstyringOptimal seriestørrelse - matematisk løsningEksempel:Årligt salg (forbrug)Variable enhedsomkostninger (VE)Omstillingsomkostninger pr. serieLageromkostninger i procent af gennemsnitslagerets værdiProduktionskapacitet 240 stk. x 200 dage

12.000 stk.Kr. 10

Kr. 1.00020%

48.000 stk.

Optimal antal serier =Årligt forbrug Q

12.0000 4.000

= = 3



Just in Time - JIT– Formål

Producere varerne– I det nødvendige antal– I den rigtige kvalitet– I rette tid

– Systemet er især udviklet med henblik på atTilpasse produktionen til ændringer i efterspørgslenReducere varelagrene

– Idealmål for JIT:Intet spild/Ingen lagre/Ingen fejl/Ingen maskinnedbrudIngen omstillingstid (SMED)Kort leveringstid/seriestørrelse på 1 stk.



22. ProduktionsstyringProduktionsstyring – Push og Pull

Afkortningog høvlning

MVL

A. Push- princippet

B. Pull- princippet

Planlægningsafdeling

Boring MVL Pudsning MVL

Afkortningog høvlning

Boring Pudsning

Materialestrøm Informationsstrøm


MRP-systemer JIT-systemer

Levering fra et færdigvarelagerAccept af fejlStore lagerbeholdningerDer lægges vægt på kapacitetsudnyttelseLange produktionsserierLange omstillingstiderLange gennemløbstiderSpecialiserede medarbejdereFunktionslayoutStore indkøb ad gangenPushMange leverandørerNormale handelsrelationer til kunder ogleverandører (forhandling)

Levering direkte fra en montageafdelingIngen fejlIngen eller små lagerbeholdningerDer lægges vægt på fleksibilitetKorte produktionsserierKorte omstillingstiderKorte gennemløbstiderMultifunktionelle medarbejdereGruppelayoutSmå indkøb ad gangenPullFå leverandørerTæt samarbejde med kunder og leverandører (netværk)

Produktionsstyringssystemer Sammenligning mellem typiske MRP- og JIT-

systemer



Fordele ved JIT-systemer i forhold til MRP-systemer er, at det giver:

- færre varer under produktion- mindre varelagre- færre ukurante varer- en kortere gennemløbstid- en hurtigere opdagelse af flaskehalse og kvalitetsproblemer- en mere enkel driftsledelse



22. produktionsstyring

Documents