2015 | elevtrivselsundersøgelsen · 2016. 2. 26. · elevernes trivsel kommer under lup fra...

2015 | Elevtrivselsundersøgelsen December 2015

For erhvervsuddannelserne

Områderapport

SOSU Nord

Pædagogisk assistent (GF2 PAU)Svarprocent: 80% (137 besvarelser ud af 171 mulige)

®

Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen

Indhold Del I Overordnede resultater og anbefalinger

Del II Baggrundsanalyser, overblik over organisationen og resultater påuddannelserne

Del III: Tilvalgsmoduler

Del IV: Sammenligning med andre ESB-skoler

Appendiks: Handlingsplan, generel information om undersøgelsen og læsevejledning

Baggrund Mange institutioner har allerede målt deres trivsel i en årrække og har det som en fast proces i kvalitetsarbejdet. Den nye erhvervsuddannelsesreform indebærer, at elevernes trivsel kommer under lup fra centralt hold i endnu højere grad end tidligere. Dette har bl.a. resulteret i, at der er fastlagt en helt ny spørgeramme.

Ennova har med den nye spørgeramme i hånden forsøgt fortsat at forene de eksterne krav med institutionernes ønske om at have et meningsfyldt og retningsgivende værktøj til forbedringer. Det nytter ikke blindt at forbedre de områder, der scores lavest, hvis det ikke har en effekt på trivslen.

Analyser og flotte grafer må dog ikke tage fokus fra det egentlige mål med arbejdet:

Viden og uddannelse er en forudsætning for, at vores samfund kan blive ved med at være konkurrencedygtigt. Set i et bredere perspektiv er det en forudsætning for landets udvikling.

En forudsætning for at der skabes reel læring er, at elever, kursister og studerende er tilstrækkeligt motiverede og har rammerne for at modtage læring.

En væsentlig med- og modspiller for denne forudsætning er skolen, dens rammer, dens undervisere og principper for skoleledelse. Derfor er det vigtigt at kende "sundhedstilstanden" og have et redskab, der kan give retning i kvalitetsarbejdet.

Det har I med denne rapport.

Men husk det gamle ordsprog om, at grisen ikke bliver federe, hvis man vejer den. Måling skal følges op af handlingsplaner og handlinger, der vedligeholder eller forbedrer det bestående.

God fornøjelse!

Med venlig hilsen

Elevtrivselsholdet, Ennova

Rapporten er udarbejdet af: Ennova A/S© Ennova A/S. Alle rettigheder til metoder, tal og grafisk formidling

forbeholdes.

[2]

Datagrundlag

72%104145Århus Social- og Sundhedsskole

99%135137VIA University College

81%134166UCC Sydhavn

81%338417SOSU Sjælland

85%6475SOSU Nykøbing F.

85%280329SOSU C

52%201390SOPU

87%164188Social og SundhedsSkolen, Herning

99%164166Social- og Sundhedsskolen Syd

75%101135Social- og Sundhedsskolen STV

78%81104Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

90%246273Social- og Sundhedsskolen Fyn

60%101167Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens

98%119121Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

79%220277Randers Social- og Sundhedsskole

100%77EUC Nordvestsjælland

Pædagogisk Assistent på andre skoler

83%717868Social- og sundhedsassistentuddannelsen

84%281336Pædagogisk Assistent

81%112139Omsorg, Sundhed og pædagogik

Øvrige uddannelser på skolen

80%137171Pædagogisk assistent (GF2 PAU)

83%11101343SOSU Nord

SvarprocentAntal svarAntal mulige svar

[3]

Sammenfatning af undersøgelsens resultater

8588

85

93

0

20

40

60

80

100

Elevtrivsel

Vurd

erin

gBedste resultat for Pædagogisk Assistent (på skoleniveau)

Landsgennemsnit - Pædagogisk AssistentSOSU Nord

Pædagogisk assistent (GF2 PAU)

Svarprocent påPædagogisk assistent (GF2 PAU)

Svarprocenten på Pædagogisk assistent (GF2 PAU) er på 80%.

Svarprocenten er på et godt og højt niveau til sammenligning med lignende undersøgelser. Resultaterne i rapporten er således et rigtigt godt fundament for det videre arbejde.

Hvor høj er den overordnede trivsel?

I figuren ser I hovedresultatet af Elevtrivselsundersøgelsen 2015 på Pædagogisk assistent (GF2 PAU). Her kan I desuden se hvordan I ligger i forhold til relevante benchmarks.

Her ses vurderingen af de enkelte indsatsområder, der er med i modellen til forklaring af elevtrivslen på Pædagogisk assistent (GF2 PAU).

79

6268

7976

68

8285

63

778280

737981

61

727776

68

8385

74

8388

9291

0

20

40

60

80

100

Undervisere -Mål og feedback

Undervisere -Pædagogik og

didaktik

Undervisere -Respekt og an-

svar

Undervisere -Forberedelse

Fysiske rammer Praktik Elevens egenindsats

Vurd

erin

g

Bedste resultat for Pædagogisk Assistent (på skoleniveau)Landsgennemsnit - Pædagogisk Assistent

SOSU NordPædagogisk assistent (GF2 PAU)

For

få b

esva

rels

er

64Lærerne er godt forberedte

61Hvordan vurderer du forholdene på skolen som helhed?

59Hvordan vurderer du skolens vedligeholdelse og rengøring?

58Hvordan vurderer du dine undervisningsforhold på skolen (fx borde, stole, klasselokaler, laboratorier, værksteder)?

49let bliver distraheret og har svært ved at høre efter (* se nederst på siden "Tema: Elevens egen indsats")

Laveste 5 resultater

85kan lide at have alle mine skoleting i god orden

85Jeg er god til at arbejde sammen med andre

86Jeg trives på skolen

89Jeg kommer godt ud af det med mine holdkammerater

89godt kan lide at kende til og lære nye ting

Højeste 5 resultater

Pædagogisk assi-stent (GF2 PAU)

[4]

Model til forklaring af Elevtrivsel

Mål og feedback•Lærerne er gode til at give tilbagemelding på min indsats•Lærerne opstiller klare mål for. hvad jeg skal lære

Pædagogik og didaktik •Lærerne giver mig faglig hjælp, når jeg har brug for det •Lærerne er gode til at forklare tingene så jeg forstår dem

Respekt og ansvar•Lærerne giver mig ansvar•Lærerne respekterer mig

Forberedelse•Lærerne er godt forberedte•Lærerne overholder aftaler

• Dine undervisningsforhold på skolen• Skolens vedligeholdelse og rengøring?• Skolens indretning og udseende?• Forholdene på skolen som helhed?

Drivkræfter bag elevtrivsel

• Min arbejdsgiver/læreplads har forberedt mig på skoleperioden

• Jeg var godt forberedt til at komme i praktik

• Jeg lærer noget i praktikken• Jeg er glad for at være i praktik

• Jeg trives på skolen• Jeg kommer godt ud af det

med mine holdkammerater• Du er glad for din skole

Undervisere

Resultat

Elevtrivsel

Fysiske rammer

Praktik

Ovenfor er Ennovas bud på en model til forklaring af Elevtrivsel. Modellen er udelukkende baseret på spørgsmålene i EUD-grundspørgerammen. Som det fremgår er det ikke alle spørgsmålene, der indgår i modellen, men det er dem, der bedst forklarer Elevtrivslen. Modellen består af 6 indsatsområder, der påvirker elevernes trivsel på skolen. Elevtrivslen er resultatet, mens indsatsområderne er de værktøjer, som skolen kan bruge til at fastholde eller højne trivslen. Indsatsområderne Mål og feedback, Pædagogik og didaktik, Respekt og ansvar samt Forberedelse er alle 4 områder, der referer til Undervisere – derfor er disse samlet under denne overskrift. Procentsatserne ud for de enkelte indsatsområder angiver, hvor stor en betydning det enkelte indsatsområde har i forklaringen af Elevtrivslen.

På de følgende sider bliver de enkelte indsatområder behandlet individuelt. I denne afrapportering af indsatsområderne vil de spørgsmål, der ikke er en del af modellen, blive inddraget. Området omkring elevens egen indsat får også sin egen temaside. I denne videre behandling vil vi anvende prioriteringskort, så man kan få en idé om, hvor man med fordel kan lægge sin indsats inden for det enkelt indsatsområde.

Sammenfatning af undersøgelsens resultater

21%

14%

23%

0%

42%

0%

58%

[5]

Undervisere

Her ses vurderingen af de specifikke spørgsmål under Forberedelse samt Respekt og ansvar påPædagogisk assistent (GF2 PAU).

72

6468

777677727272

838383

0

20

40

60

80

100

Undervisere - For-beredelse

Lærerne er godtforberedte

Lærerne overholderaftaler

Vurd

erin

g



84

7579

8580

82 81

7377

898788

0

20

40

60

80

100

Undervisere - Re-spekt og ansvar

Lærerne giver migansvar

Lærerne respekte-rer mig

Vurd

erin

g



72

8176 76

8480

72

8076

83

100

92

0

20

40

60

80

100

Undervisere - Pæ-dagogik og didaktik

Lærerne giver faglighjælp, når jeg har

brug for det

Lærerne er gode tilat forklare tingene,så jeg forstår dem

Vurd

erin

g



7165

68

77

6973 73

6268

938991

0

20

40

60

80

100

Undervisere - Målog feedback

Lærerne er gode tilat give tilbagemel-dinger på min ind-

sats

Lærerne opstillerklare mål for, hvad

jeg skal lære

Vurd

erin

g



Her ses vurderingen af de specifikke spørgsmål under Pædagogik og didaktik samt Mål og feedback på Pædagogisk assistent (GF2 PAU).

Prioriteringskort for Undervisere

Prioriteringskortet viser vurderingen af de specifikke forhold under Undervisere, og den effekt en forbedring vil have på den samlede vurdering af Elevtrivslen påPædagogisk assistent (GF2 PAU).

87

6

5

4

3

2

1

60

65

70

75

80

85

90TILPAS VEDLIGEHOLD

OBSERVER PRIORITER

Lav HøjEFFEKT AF EN FORBEDRING

VUR

DER

ING

PRIORITER

2. Lærerne overholder aftaler7. Lærerne opstiller klare mål for, hvad jeg skal lære8. Lærerne er gode til at forklare tingene, så jeg forstår dem

VEDLIGEHOLD

4. Lærerne respekterer mig5. Lærerne giver faglig hjælp, når jeg har brug for det

TILPAS

3. Lærerne giver mig ansvar

OBSERVER

1. Lærerne er godt forberedte6. Lærerne er gode til at give tilbagemeldinger på min indsats

[6]

Læringsmiljøsegmentering

Læringsmiljøsegmentering

Figuren viser, hvordan læringsmiljøet kan inddeles i typer ud fra samspillet mellem Mål og feedback og Pædagogik og didaktik.

Lav

PÆ

DA

GO

GIK

OG

D

IDA

KTI

KH

øj

Lav MÅL OG FEEDBACK Høj

GODT LÆRINGSMIL

JØ

BALANCER

ET

LÆRIN

GSMILJØ

LÆRINGSMILJØKENDETEGNET VED PÆDAGOGIK OG DIDAKTIK

LÆRINGSMILJØKENDETEGNET VED MÅL OG FEEDBACK

RINGE LÆRINGSMILJØ

18%

23%

14%

47%

42%

48%

17%

18%

20%

14%

14%

16%

5%

3%

2%Pædagogisk assistent (GF2 PAU)

SOSU Nord

Landsgennemsnit - Pædagogisk Assistent

Ringe læringsmiljøLæringsmiljø kendetegnet ved mål og feedback

Balanceret læringsmiljøLæringsmiljø kendetegnet ved pædagogik og didaktik

Godt læringsmiljø

Opfattelsen af læringsmiljøblandt eleverne påPædagogisk assistent (GF2 PAU).

I grafen til højre ses spørgsmålet "Jeg er motiveret for undervisningen" splittet påelevgrupperne fra ovenstående segmentering.

80

7277

88

78

0

20

40

60

80

100

Pædagogisk assi-stent (GF2 PAU)

Godt læringsmiljø Læringsmiljø ken-detegnet ved pæ-

dagogik og didaktik

Balanceret læ-ringsmiljø

Læringsmiljø ken-detegnet ved mål

og feedback

Ringe læringsmiljø

Vurd

erin

g

For

få b

esva

rels

er

[7]

Fysiske rammer

Fysiske rammer

Her ses vurderingen af de specifikke spørgsmål under Fysiske rammer påPædagogisk assistent (GF2 PAU).

61

69

595862

6569

585963 636363

5561

7579

83

66

74

0

20

40

60

80

100

Fysiske rammer Hvordan vurderer dudine undervisningsfor-hold på skolen (fx bor-de, stole, klasselokaler,laboratorier, værkste-

der)?

Hvordan vurderer duskolens vedligeholdelse

og rengøring?

Hvordan vurderer duskolens indretning og

udseende?

Hvordan vurderer duforholdene på skolen

som helhed?

Vurd

erin

g



6266 64

92

0

20

40

60

80

100

Jeg har adgang til de nødvendige lokaler, værktøjer og udstyr, når jeg har brug for det i undervisningen

Vurd

erin

g



Spørgsmålet til højre er uddybende i forhold til at forstå opfattelsen af Fysiske rammer påPædagogisk assistent (GF2 PAU).

1918

17

16

15

55

60

65

70


OBSERVER PRIORITER


VUR

DER

ING

PRIORITER18. Hvordan vurderer du forholdene på skolen som helhed?

VEDLIGEHOLD17. Hvordan vurderer du skolens indretning og udseende?19. Jeg har adgang til de nødvendige lokaler, værktøjer og udstyr, når jeg har brug for det i undervisningen

TILPAS

[Ingen punkter]

OBSERVER15. Hvordan vurderer du dine undervisningsforhold på skolen (fx borde, stole, klasselokaler, laboratorier, værksteder)?16. Hvordan vurderer du skolens vedligeholdelse og rengøring?

Prioriteringskort for Fysiske rammer

Prioriteringskortet viser vurderingen af de specifikke forhold under Fysiske rammer, og den effekt en forbedring vil have på den samlede vurdering af Elevtrivslen på Pædagogisk assistent (GF2 PAU).

[8]

Tema: Elevens egen indsats

Elevens egen indsats

Her ses vurderingen af de specifikke spørgsmål under Elevens egen indsats på Pædagogisk assistent (GF2 PAU). 79

82838279

8385828282 8178828179

8883858583

0

20

40

60

80

100

Elevens egen indsats Jeg klarer mig godt iskolen

Jeg er en person, somtit kan klare det, jeg

sætter mig for

Jeg er forberedt til ti-merne

Jeg deltager aktivt i ti-merne

Vurd

erin

g



8579

89

49

828487

83

90

51

868882

79

87

52

8485 8787

96

65

8789

0

20

40

60

80

100

er pålidelig når detkommer til skole-

arbejde

bliver ved med atarbejde indtil tin-

gene er klaret

let bliver distrahe-ret og har sværtved at høre efter(* se nederst påsiden "Tema: Ele-

vens egen ind-sats")

godt kan lide atkende til og lære

nye ting

er koncentreret omskolearbejdet i ti-

merne

kan lide at have al-le mine skoleting i

god orden

Vurd

erin

g



Jeg er en person som ...

28

27

26

25

24

23

2221

20

75

80

85

90


OBSERVER PRIORITER


VUR

DER

ING

PRIORITER

22. Jeg er forberedt til timerne25. bliver ved med at arbejde indtil tingene er klaret27. er koncentreret om skolearbejdet i timerne

VEDLIGEHOLD24. er pålidelig når det kommer til skolearbejde

TILPAS26. godt kan lide at kende til og lære nye ting28. kan lide at have alle mine skoleting i god orden

OBSERVER

20. Jeg klarer mig godt i skolen21. Jeg er en person, som tit kan klare det, jeg sætter mig for23. Jeg deltager aktivt i timerne

Prioriteringskort for Elevens egen indsats

Prioriteringskortet viser vurderingen af de specifikke forhold under Elevens egen indsats, og den effekt en forbedring vil have på den samlede vurdering af Elevens egen indsats påPædagogisk assistent (GF2 PAU).

*) Resultatet på spørgsmålet er i dataanalysen blevet vendt om, så et højt resultat er positivt og betyder, at man ikke så let lader sig distrahere og har problemer med at høre efter. Dermed kan spørgsmålet lettere sammenlignes med de øvrige spørgsmål. Spørgsmålet er ikke med i prioriteringskortet. [9]

Uddybende datagrundlag - Spredningsmål

408285kan lide at have alle mine skoleting i god orden

357979er koncentreret om skolearbejdet i timerne

308789godt kan lide at kende til og lære nye ting675249let bliver distraheret og har svært ved at høre efter (* se nederst på siden "Tema: Elevens egen indsats")

368482bliver ved med at arbejde indtil tingene er klaret

358584er pålidelig når det kommer til skolearbejde

378179Jeg deltager aktivt i timerne347882Jeg er forberedt til timerne

358283Jeg er en person, som tit kan klare det, jeg sætter mig for

378182Jeg klarer mig godt i skolen

7979Elevens egen indsats

-84Jeg kan bruge det, jeg lærer i skolen, i praktikken

-86Jeg er glad for at være i praktik

-89Jeg lærer noget i praktikken-76Jeg var godt forberedt til at komme i praktik

-70Min arbejdsgiver/læreplads/skolepraktik har forberedt mig på skoleperioden-83Jeg fik den støtte, jeg havde brug for til at finde en praktikplads

81Praktik

M466361Hvordan vurderer du forholdene på skolen som helhed?

526462Jeg har adgang til de nødvendige lokaler, værktøjer og udstyr, når jeg har brug for det i undervisningenM406369Hvordan vurderer du skolens indretning og udseende?

M486359Hvordan vurderer du skolens vedligeholdelse og rengøring?

M475558Hvordan vurderer du dine undervisningsforhold på skolen (fx borde, stole, klasselokaler, laboratorier, værksteder)?

6162Fysiske rammerM447371Lærerne opstiller klare mål for, hvad jeg skal lære

M496265Lærerne er gode til at give tilbagemeldinger på min indsats

6868Undervisere - Mål og feedback

M407272Lærerne er gode til at forklare tingene, så jeg forstår dem

M398081Lærerne giver faglig hjælp, når jeg har brug for det

7676Undervisere - Pædagogik og didaktik

M398184Lærerne respekterer mig

M407375Lærerne giver mig ansvar

7779Undervisere - Respekt og ansvarM397272Lærerne overholder aftaler

M407264Lærerne er godt forberedte

7268Undervisere - Forberedelse

368685Jeg er god til at arbejde sammen med andreM468379Du er glad for din skoleM318789Jeg kommer godt ud af det med mine holdkammerater

M368586Jeg trives på skolen

468078Jeg er motiveret for undervisningen

8585Elevtrivsel

Model*Spredningstal**LandsgennemsnitVurdering

● >80: Særdeles god vurdering

● 70-79: God vurdering

● 60-69: Middel til god vurdering

● 50-59: Dårlig til middel vurdering

● 40-49: Dårlig vurdering

● <40: Meget dårlig vurdering

* Model: Hvis spørgsmålet er markeret med ”model” så indgår det i analysemodellen (se nærmere i appendiks)** Spredningstal: For en uddybning af spredningstallene, se appendiks

[10]

Del II

Baggrundsanalyser

Overblik over organisationen

Resultater på uddannelserne

[11]

Baggrundsanalyse - Køn

74% Kvinde

26% Mand

Fordeling af undersøgelsens deltagere efter Køn

85 83

0

20

40

60

80

100

Elevtrivsel

Vurd

erin

g

MandKvinde

Vurdering fordelt på Køn

80

6268

7875

66

78

62

69

8179

72

0

20

40

60

80

100



didaktik


svar



Vurd

erin

g

MandKvinde

For

få b

esva

rels

er

For

få b

esva

rels

er

[12]

Baggrundsanalyse - Alder

7% 18 år eller yngre

22% 19-20 år

49% 21-25 år

22% 26 år eller ældre

Fordeling af undersøgelsens deltagere efter Alder

8782

8683

0

20

40

60

80

100

Elevtrivsel

Vurd

erin

g

26 år eller ældre21-25 år19-20 år

18 år eller yngreVurdering fordelt påAlder

78

6369

7578

72 74

6764

7771

66

82

60

67

7775

64

80

59

72

8781

74

0

20

40

60

80

100



didaktik


svar



Vurd

erin

g

26 år eller ældre21-25 år19-20 år

18 år eller yngre

For

få b

esva

rels

er

For

få b

esva

rels

er

For

få b

esva

rels

er

For

få b

esva

rels

er

[13]

Baggrundsanalyse - Eget faglige niveau

18% Jeg er en af de bedste

61% Jeg er lidt over middel

19% Jeg er lidt under middel

2% Jeg er en af de dårligste

Fordeling af undersøgelsens deltagere efter Eget faglige niveau

85 87

79

0

20

40

60

80

100

Elevtrivsel

Vurd

erin

g

Jeg er en af de dårligsteJeg er lidt under middelJeg er lidt over middelJeg er en af de bedste

For

få b

esva

rels

er

Vurdering fordelt på Eget faglige niveau

89

6262

7879

63

82

63

71

8178

70 71

58

65

7672

65

0

20

40

60

80

100



didaktik


svar



Vurd

erin

g

Jeg er en af de dårligsteJeg er lidt under middelJeg er lidt over middelJeg er en af de bedste

For

få b

esva

rels

er

For

få b

esva

rels

er

For

få b

esva

rels

er

For

få b

esva

rels

er

For

få b

esva

rels

er

For

få b

esva

rels

er

For

få b

esva

rels

er

For

få b

esva

rels

er

For

få b

esva

rels

er

For

få b

esva

rels

er

[14]

Baggrundsanalyse – Grundforløb og hovedforløb

99% Grundforløb

1% Hovedforløb

Fordeling af undersøgelsens deltagere efter grundforløb og hovedforløb

85

0

20

40

60

80

100

Elevtrivsel

Vurd

erin

g

HovedforløbGrundforløb

For

få b

esva

rels

er

0% Grundforløb 1

100% Grundforløb 2

Fordeling af undersøgelsens deltagere efter, hvor langt de er påuddannelsen

Trivsel hos undersøgelsens deltagere fordelt efter, hvor langt de er på uddannelsen

85

0

20

40

60

80

100

Elevtrivsel

Vurd

erin

g

Grundforløb 2Grundforløb 1

For

få b

esva

rels

er

[15]

Vurdering af overordnede indsatsområder

80636678746883Aalborg GF2PAU

78607382826889Hjørring GF2PAU

79626879766885Pædagogisk assistent (GF2 PAU)

8285637782807388SOSU Nord

Elevens egenindsatsPraktikFysiske

rammerUndervisere -Forberedelse


svar


didaktik

Undervisere -Mål og feed-

backElevtrivsel

Tabellen viser resultaterne for de overordnede indsatsområder på Pædagogisk assistent (GF2 PAU) samt for underliggende enheder.

● >80: Særdeles god vurdering

● 70-79: God vurdering

● 60-69: Middel til god vurdering

● 50-59: Dårlig til middel vurdering

● 40-49: Dårlig vurdering

● <40: Meget dårlig vurdering

[16]

Del III:

Tilvalgsmoduler

Tallet i [ ] viser udviklingen siden sidste måling. Er den mindre end +/- 1 %-point angives det som [0].

[17]

Tema: Loyalitet & tilfredshed

55565756

74[-2]6867

[-2]

70 69[-1]6566

[+2]

67

82787779

0

20

40

60

80

100

Loyalitet & tilfredshed Hvordan vurderer du skolensom helhed?

I hvilken grad har uddannel-sen levet op til dine forvent-

ninger?

I hvilken grad vil du anbefaleuddannelsen på skolen til an-

dre?

Vurd

erin

g


SOSU NordPædagogisk assistent (GF2 PAU)Hvor højt scores

der på Loyalitet & tilfredshed?

I figuren ses resultatet for Loyalitet & tilfredshed påPædagogisk assistent (GF2 PAU).

[18]

Tema: Undervisning

646263 65[-18]

69[-7]

67[-12]

69[-13]

67[-6]

68[-9]

7478

74

0

20

40

60

80

100

Undervisning Hvordan vurderer du undervisningen? Der forventes noget af mig i undervis-ningen

Vurd

erin

g


SOSU NordPædagogisk assistent (GF2 PAU)Undervisning

Her ses vurderingen af de specifikke spørgsmål under Undervisning påPædagogisk assistent (GF2 PAU).

Spørgsmålene i den øverste graf danner det samlede resultat for området Undervisning.

De resterende spørgsmål er uddybende i forhold til at forstå opfattelsen af undervisning påPædagogisk assistent (GF2 PAU).

55575852

60[-10]55

[-12]

59[-16]

6064

58[-9]

67[-12]64

71

64

7469

0

20

40

60

80

100

Jeg lærer nok under skoleop-holdet

I undervisningen arbejder viogså med at få nye ideer og

være kreative

Vi har indflydelse på under-visningen

Jeg bliver udfordret i under-visningen

Vurd

erin

g



6567

57

66[-15]63

[-11]60[-17]

68[-9]

60[-8]

64[-11]

7782

71

0

20

40

60

80

100

Der er sammenhæng mellem undervis-ningen i de forskellige fag

Vi bruger skolens intranet/LMS-system iundervisningen

Lærerne inddrager IT og elektroniskemedier i undervisningen

Vurd

erin

g



[19]

Tema: Organisering

39

56

474851

[-17]

61[-16]56

[-13]56

[-15] 53[-6]

65[-7]62

[-5]60[-6]

65

7873

66

0

20

40

60

80

100

Organisering Hvordan vurderer du denhjælp, du får fra skolens kon-

tor/elevadministration?

Jeg kan finde de informatio-ner, jeg har brug for på sko-

len

Jeg får god information omaflysninger og ændringer af

undervisningen

Vurd

erin

g


SOSU NordPædagogisk assistent (GF2 PAU)Organisering

Her ses vurderingen af de specifikke spørgsmål under Organisering påPædagogisk assistent (GF2 PAU).Spørgsmålene i den øverste graf danner det samlede resultat for området organisering.

De resterende spørgsmål er uddybende i forhold til at forstå opfattelsen af organisering påPædagogisk assistent (GF2 PAU).

4549

[-15]49[-4]

60

0

20

40

60

80

100

Skolen reagerer hurtigt overfor elever, der ikke følger reglerne

Vurd

erin

g



[20]

Trivsel og risiko for frafald

Segmentering

Figuren viser, hvordan eleverne kan inddeles i typer ud fra samspillet mellem deres trivsel og overvejelser om at droppe ud.

I kan læse mere om de fire typers karakteristika under figuren.

Lav

ELEV

TRIV

SEL

Høj

Ja HAR DU INDEN FOR DE SENESTE 3 MÅNEDER SERIØST OVERVEJET AT STOPPE PÅ

UDDANNELSEN?

Nej

AMBASSADØRAmbassadører kendetegnes ved høj tilfredshed og høj loyalitet. Deres yderst positive holdning bevirker, at de bidrager positivt til skolens virke, og at de anbefaler skolen og uddannelsen til venner og bekendte.

PÅ-VEJ-VÆKPå-vej-væk-elever er generelt kendetegnet ved at være utilfredse, og i tvivl om deres valg af uddannelse og uddannelsessted.

TROFASTDe trofaste udtrykker lav til mellem trivsel, men høj loyalitet. Når de - trods den lavere trivsel - ikke ønsker eller overvejer at forlade uddannelsen/skolen, kan det være begrundet i de betragtelige personlige omkostninger, der kan være ved at skifte uddannelse og/eller skole.

TROLØSDe troløse er meget kritiske og ikke afskrækkede ved tanken om at skifte uddannelse/skole, såfremt et markant bedre alternativ tilbyder sig.

79%

80%

71%

5%

3%

4%

7%

10%

11%

9%

7%

14%Pædagogisk assistent (GF2 PAU)

SOSU Nord

Landsgennemsnit - Pædagogisk Assistent

På-vej-vækTroløs

TrofastAmbassadør

Elevtyper påPædagogisk assistent (GF2 PAU)

71%

4%14%

11%

[21]

Tema: Frafald

32% Nej, slet ikke

24% Ja, nogle få timer

36% Ja, 1-3 dage

8% Ja, 4 dage eller mere

Er du inden for de sidste 30 dage blevet væk fra undervisningen?

25% Ja

75% Nej

Har du inden for de seneste 3 måneder seriøst overvejet at stoppe på uddannelsen?

50% Forhold som skyldes uddannelsen

3% Forhold som skyldes opholdet i praktikken

29% Forhold som skyldes skolen

18% Personlige årsager

Hvis der er svaret "Ja" til ovenstående spørgsmål: Hvad var den vigtigste årsag til, at du overvejede at stoppe påuddannelsen?

[22]

Tema: Undervisningsmiljøvurdering (1/4)

71736971 72

[-12]

74[-2]

72[-2]

72[-6]

77[-6]72

[+1]72

[+1]

73[-2]

8283

7778

0

20

40

60

80

100

Socialt miljø Hvordan vurderer du stem-ningen på skolen?

Hvordan vurderer du sam-menholdet mellem eleverne i

klassen?

Jeg kan få hjælp og støtte framine kammerater på skolen

Vurd

erin

g


SOSU NordPædagogisk assistent (GF2 PAU)Socialt miljø

Her ses vurderingen af de specifikke spørgsmål under Socialt miljø påPædagogisk assistent (GF2 PAU).

Spørgsmålene i den øverste graf danner det samlede resultat for området Socialt miljø.

De resterende spørgsmål er uddybende i forhold til at forstå opfattelsen af Socialt miljø påPædagogisk assistent (GF2 PAU). 67

61

70[-13]

68[-17]

75[-6]

748081

0

20

40

60

80

100

Skolen gjorde meget for at vi skulle føle os godt tilpas, da vistartede på uddannelsen

Skolen er et rart sted at være

Vurd

erin

g



[23]

Tema: Undervisningsmiljøvurdering (2/4)

Mobning

Vurdering af spørgsmål vedrørende mobning.

99%

98%

97%

95% 5%

2%

Er du blevet mobbet af en eller flere elever på sko-len?

Har du været med til at mobbe andre elever?

Er du blevet mobbet af en eller flere af dine lære-re?

Har du været med til at mobbe en eller flere af di-ne lærere?

Ja, flere gange om ugenJa, 1 gang om ugen

Ja, 2 eller 3 gange om månedenJa, 1 eller 2 gange

Nej, aldrig

[24]

Tema: Anvendelse af PC og IT i undervisningen

7166

6967

73[-2]70

[-8]

75[+2]72

[-5]71[-2]

70[-7]

69[+3]

71[-3]

868587

83

0

20

40

60

80

100

Brug af computere og inter-nettet i undervisningen for-

bedrer mig fagligt

Skolens IT-medarbejdere ergode til at hjælpe mig med

mine IT-problemer

Jeg har adgang til det nød-vendige IT-udstyr, når jeg harbrug for det i undervisningen

Jeg kan få hjælp, når der erproblemer med skolens IT-

udstyr

Vurd

erin

g


SOSU NordPædagogisk assistent (GF2 PAU)Udvidet IT

Hvor tit bruger du computeren til…

797978

44

64

81[+3]

79[+3]

78[+3]

31[+4]

63[+9]

76[-1]73

[-1]73[0]

33[+4]

54[+5]

858379

44

71

0

20

40

60

80

100

At tage noter i under-visningen?

Underholdning i timer-ne, fx chat, Facebook,

film, mv.?

Informationssøgning? Individuelt arbejde? Gruppearbejde?

Vurd

erin

g



[25]

Tema: Tilbagemelding på indsats

6055

5963

67[-5]

58[-11]

61[-9]55

[-14]

64[-3]

56[+9]

58[+7]

56[+9]

76

7073

67

0

20

40

60

80

100

Lærerne/underviserne har in-den for de seneste 2 månedergivet mig en tydelig vurdering

af min indsats

Lærerne/underviserne givermig tilbagemeldinger somhjælper mig til at gøre mit

skolearbejde bedre fremover

Lærerne/underviserne og jeghar aftalt klare personlige målfor, hvad jeg skal kunne i sko-

len

Når vi laver gruppearbejde ervi gode til at give hinandentilbagemeldinger på hinan-

dens indsats

Vurd

erin

g


SOSU NordPædagogisk assistent (GF2 PAU)Lærernes/undervis

ernes tilbagemelding påindsats

Tilbagemelding påindsats i forbindelse med gruppearbejde og opgaver

64

53

7168

74[0]

62[-5]

72[-5]

75[-2] 70

[0]

57[-1]

72[+6]

73[+2]

76

67

8378

0

20

40

60

80

100

Når vi laver gruppearbejdehjælper vi hinanden med at

blive bedre

Når vi laver gruppearbejdefungerer samarbejdet godt

Lærerne/underviserne sætterind overfor klassen, når grup-

pearbejdet ikke fungerer(f.eks. larm, manglende fokus

på opgaverne m.m.)

Jeg kan se meningen med deopgaver, jeg skal lave i skolen

Vurd

erin

g



[26]

Tema: Yderligere baggrundsoplysninger

66% Ja

34% Nej

Adgangsforudsætninger var gode nok til at have valgt en gymnasial uddannelse

11% Grundskole/folkeskole

31% Faglig uddannelse

21% Gymnasial uddannelse

18% Videregående uddannelse

18% Ved ikke

Forældres højeste gennemførte uddannelse

[27]

Tema: Yderligere baggrundsoplysninger

Hvad har haft størst betydning for valg af skolen?

7%

11%

12%

15%

15%

15%

16%

21%

24%

31%

43%

44%

44%

52%

61%

88%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Uddannelsen på skolen passer til, hvad jeg vil i fremtiden

Der er gode muligheder for videreuddannelse

Der er gode muligheder for senere beskæftigelse

Skolen havde den bedste beliggenhed i forhold til mit hjem

Skolens hjemmeside

Skolen har ry for at have et godt socialt miljø

Skolens udbud af linjer/studieretninger

Andet

Ungdomsuddannelses-vejlederen anbefalede mig skolen

Mine kammerater skulle også begynde/gik på skolen

Introduktionskurser

Godt åbent hus-arrangement og informationsmateriale

Mine forældre anbefalede mig skolen

Brobygningskurser

Skolen har ry for at have et højt fagligt niveau

Der er tradition i min familie for at tage en erhvervsuddannelse

Vurdering

Pædagogisk assistent (GF2 PAU)

[28]

Del IV:Sammenligning med andre ESB-skoler

[29]

Overordnede resultater

Tabellen viser resultaterne for de overordnede resultater på andre ESB-skoler med Pædagogisk Assistent.

7581667577776781Århus Social- og Sundhedsskole

7878597376776585SOSU Sjælland

817974*7580797290SOSU Nykøbing F.

7674547074746682SOSU C

8081526277716379SOPU

7982686975756386Social og SundhedsSkolen, Herning

7982667881827489Social- og Sundhedsskolen Syd

7582646773736582Social- og Sundhedsskolen STV

7979677474766582Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

8282597380797085Social- og Sundhedsskolen Fyn

7682607577767186Social- og SundhedsskolenFredericia-Vejle-Horsens

8183707281817588Social- og SundhedsskolenEsbjerg

8085*687479786986Randers Social- ogSundhedsskole

82*5283*88*92*91*93*EUC Nordvestsjælland

Pædagogisk Assistent på andreESB skoler


8285637782807388SOSU Nord

Elevens egen ind-satsPraktikFysiske rammerUndervisere - For-

beredelseUndervisere - Re-spekt og ansvar

Undervisere - Pæ-dagogik og

didaktik

Undervisere - Målog feedbackElevtrivsel

● >80: Særdeles god vurdering● 70-79: God vurdering● 60-69: Middel til god vurdering● 50-59: Dårlig til middel vurdering● 40-49: Dårlig vurdering● <40: Meget dårlig vurdering

* Best Practice (denne skole/uddannelse/klasse/hold har opnået det bedste resultat indenfor de viste resultater)

[30]

Elevtrivsel

Tabellen viser resultaterne for Elevtrivsel påandre ESB-skoler med Pædagogisk Assistent.



8890*91898590SOSU Nykøbing F.

837986837682SOSU C

847682797679SOPU






878289877786Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens

858788888388Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

858587868386Randers Social- og Sundhedsskole

96*8396*100*92*93*EUC Nordvestsjælland

Pædagogisk Assistent på andre ESB skoler


878790898688SOSU Nord

Jeg er god til at ar-

bejde sammenmedandre

Du er glad for dinskole

Jeg kommer godtud af det med

mineholdkammerater

Jeg trives påskolen

Jeg er motiveretfor

undervisningenElevtrivsel



[31]

Undervisere - Mål og feedback

Tabellen viser resultaterne for Undervisere - Mål og feedback på andre ESB-skoler med Pædagogisk Assistent.



756972SOSU Nykøbing F.

706366SOSU C

676063SOPU









93*89*91*EUC Nordvestsjælland



776973SOSU Nord

Lærerne opstillerklare mål for, hvad

jeg skal lære

Lærerne er gode tilat give tilbagemel-dinger på min ind-

sats

Undervisere - Målog feedback



[32]

Undervisere - Pædagogik og didaktik

Tabellen viser resultaterne for Undervisere -Pædagogik og didaktik på andre ESB-skoler med Pædagogisk Assistent.




707874SOSU C

677471SOPU












768480SOSU Nord

Lærerne ergode til

at forklaretingene,

så jeg forstårdem

Lærerne giver faglig

hjælp, når jeghar

brug for det

Undervisere -Pæ-

dagogik ogdidaktik



[33]

Undervisere - Respekt og ansvar

Tabellen viser resultaterne for Undervisere -Respekt og ansvar på andre ESB-skoler med Pædagogisk Assistent.




806974SOSU C

837177SOPU












858082SOSU Nord

Lærernerespekte-rer mig

Lærerne giver mig

ansvar

Undervisere -Re-

spekt ogansvar



[34]

Undervisere - Forberedelse

Tabellen viser resultaterne for Undervisere -Forberedelse på andre ESB-skoler med Pædagogisk Assistent.




697170SOSU C

626162SOPU












777677SOSU Nord

Lærerneoverholder

aftaler

Lærerne er godtforberedte

Undervisere - For-beredelse



[35]

Fysiske rammer

Tabellen viser resultaterne for Fysiske rammer på andre ESB-skoler med Pædagogisk Assistent.



7875*7383*66*74*SOSU Nykøbing F.

735857515154SOSU C

565350604652SOPU







697179*656470Social- og Sundhedsskolen Esbjerg


92*6942494852EUC Nordvestsjælland



666569585963SOSU Nord

Jeg har adgang tilde nødvendige lo-kaler, værktøjer

ogudstyr, når jeg harbrug for det i un-

dervisningen

Hvordan vurdererdu forholdene på

skolen somhelhed?

Hvordan vurdererdu skolens indret-ning og udseende?

Hvordan vurdererdu skolensvedlige-

holdelse og rengø-ring?

Hvordan vurdererdu dine undervis-ningsforhold påskolen (fx borde,

stole, klasselokaler,

laboratorier, værk-steder)?

Fysiske rammer



[36]

Elevens egen indsats

Tabellen viser resultaterne for Elevens egen indsats på andre ESB-skoler med Pædagogisk Assistent.


7978884983857975838178SOSU Sjælland

8484*91568589*8382818181SOSU Nykøbing F.

7875834682827976808076SOSU C

8179885484858277848480SOPU





848289588686848185*8482Social- og Sundhedsskolen Fyn


8282885386*8584808185*81Social- og Sundhedsskolen Esbjerg


808396*65*838388*75838382*EUC Nordvestsjælland



87*83905186888385*828282SOSU Nord

kan lide athave alle

mine skole-ting i god

orden

er koncen-treret om

skolearbej-det i timer-

ne

godt kan li-de at kende

til og lærenye ting

let bliverdi-

straheretog

har sværtved at høreefter (* senederst påsiden "Te-

ma: Elevens

egen ind-sats")

bliver vedmed at ar-bejde indtiltingene er

klaret

er pålidelignår det

kommer tilskolearbej-

de

Jegdeltageraktivt i ti-

merne

Jeg er for-beredt tiltimerne

Jeg er enperson,

som tit kanklare det,jeg sætter

mig for

Jeg klarermig godt i

skolen

Elevensegen ind-

sats



[37]

- Appendiks -Handlingsplan, generel information om

undersøgelsen og læsevejledning

[38]

Handlingsplan - Skabelon

Nedenfor kan I anføre, hvad I vil gøre på baggrund af målingens resultater.

Hvad vil vi prioritere i min afdeling/på vores institution?

Hvad vil vi opnå med den prioritering?

Hvordan vil vi opnåforbedringen?- På kort sigt- På lang sigt

Hvem skal gøre hvad?

[39]

Uddybende datagrundlag - Spredningsmål

Spredningsmål Spredningsmålet – en reskalering af den bagvedliggende statistiske standardafvigelse -er et udtryk for i hvor høj grad, der er svaret ens på spørgsmålene.

Hvis spredningsmålet er 100, betyder det, at der er svaret så forskelligt på et spørgsmål som overhovedet muligt.

Hvis spredningsmålet er 0, betyder det, at der er svaret det samme på spørgsmålet.

Eksempel på spredningsmål på hhv. 0, middel og 100:

I den midterste figur fordeler svarene sig jævnt hen over skalaen, hvilket er det mest almindelige billede. I denne situation vil spredningsmålet typisk ligge mellem 40 og 45.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

MINDST MULIG SPREDNING

100%

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

MIDDEL

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

STØRST MULIG SPREDNING

50% 50%

[40]

19

18

17

16

64

66

68

70

72


OBSERVER PRIORITER


VURD

ERIN

G

PRIORITER

16. Hvordan vurderer du dine undervisningsforhold på skolen

VEDLIGEHOLD

18. Hvordan vurderer du forholdene på skolen som helhed?

TILPAS

19. Hvordan vurderer du skolens indretning og udseende?

OBSERVER

17. Hvordan vurderer du skolens vedligeholdelse og rengøring?

Appendiks - prioriteringskortene

Prioriteringskortene viser vejen

Prioriteringskortet viser vurderingen af spørgsmålene i kombination med den effekt, en forbedring vil have på trivslen.

Når I skal udvælge indsatsområder, kan prioriteringskortene inspirere jer i debatten om, hvor der skal ske forbedringer hos jer. Prioriteringskortet er med andre ord et hjælperedskab og ikke en facitliste over, hvor der skal sættes ind.

Sådan tolkes prioriteringskortet

Vurderingen af de enkelte spørgsmål i rapporten viser niveauerne. Prioriteringskortene kan hjælpe med at udpege de spørgsmål, hvor en forbedring vil have den største EFFEKT på trivslen. Det er nemlig ikke nok kun at kigge på vurderingen af spørgsmålene. Det er også nødvendigt, at sammenholde vurderingen med, hvor stor en betydning indsatsområderne har for trivslen.

PRIORITER Prioriteringsområder

Høj betydning + Lav vurdering:

De områder, hvor vurderingen er relativ lav, samtidig med at området er af stor betydning for trivslen, bør prioriteres i det omfang, det er muligt. Ethvert forbedringsarbejde bør tage afsæt i prioriteringsområderne, da en indsats her vil give det største afkast og dermed stø rre trivsel.

VEDLIGEHOLD Styrker

Høj betydning + Høj vurdering:

Dette område kan betragtes som en styrke. Det har stor betydning for trivslen, samtidig med at vurderingen på området er relativ høj. Hvis den høje vurdering fastholdes eller forbedres, vil man vedligeholde, eller endda forbedre, den nuværende trivsel. Området bør - trods den gode vurdering - derfor ikke nedprioriteres, da dette vil få stor negativ effekt på trivslen. Find de ting I gør rigtigt og gør mere af det.

TILPAS Muligheder

Lav betydning + Høj vurdering:

I dette område er vurderingen relativ høj, og en yderligere forbedring vil ikke have den store effekt på den overordnede trivsel. Her kan det være relevant enten at nedjustere ressourceforbruget eller i højere grad kommunikere den høje vurdering, så området får større betydning og dermed i højere grad vil påvirke deres opfattelsen af den overordnede trivsel.

OBSERVER Svagheder

Lav betydning + Lav vurdering:

Indsatsområder med begrænset betydning for trivslen og lav vurdering skal kun prioriteres, hvis der er en forventning om, at indsatsområdet i fremtiden vil få større betydning for trivslen, eller at det er et strategisk vigtigt område. Følg udviklingen på indsatsområdet.

Bemærk farveskalaen i højre side af prioriteringskortene

I højre side af prioriteringskortene ses et udsnit af en farveskala. I sin fulde udstrækning spænder farveskalaen fra rød (index 0, dvs. lavest mulige vurdering) til grøn (index 100, dvs. højest mulige vurdering). Udsnittet af farveskalaen for det enkelte prioriteringskort indikerer, hvor på 0-100 skalaen vi befinder os i det givne tilfælde. I fortolkningen af hvert enkelt prioriteringskort bør man således tage højde for, om skalaen er overvejende rød (dvs. lave resultater), orange (dvs. middel resultater), eller grøn (dvs. høje resultater).

Ekse

mpel

[41]

Metode og tolkning af resultater

Fra input til output – om resultaterne i rapporten

Spørgeskemaet, som er brugt i undersøgelsen, indeholder flere forskellige skalaer, fx både 10-punkts- og 4-punktsskalaer.

For at kunne sammenligne vurderingerne af de forskellige forhold er størstedelen af resultaterne omregnet til en 0-100 skala. Dette gør det muligt for dig:

● at sammenligne spørgsmål, der i spørgerammen blev stillet på forskellige skalaer

● at få et entydigt mål for, hvordan vurderingen af et spørgsmål er sammenlignet med vurderingen af et andet spørgsmål

● at bruge én skala i dialogen om, hvorvidt et givent niveau er godt eller blot godt nok.

Hvis I har brug for data afrapporteret efter de skalaer, der blev brugt i spørgerammen, er disse vedlagt i appendiks.

Som en tommelfingerregel er et resultat over 80 særdeles godt, et resultat mellem 60 og 70 gennemsnitligt, mens et resultat under 50 er meget dårligt. Man bør dog være opmærksom på, at nogle spørgsmål traditionelt set er sværere/nemmere at score højt påend andre, og man bør derfor altid skele til det eksterne sammenligningsgrundlag, som præsenteres i stolpediagrammerne.

Middel t ilgodt GodtMeget dårligt Særdeles godtDårligt t il

middel

50 60 70 80

Anonymitetsregler beskytter den enkelte

Anonymiteten er sikret ved, at der på intet tidspunkt bliver udleveret enkeltpersoners besvarelser. Der rapporteres kun resultater på baggrund af minimum 5 besvarelser.

Databearbejdning – et input til arbejdet med resultaterne på skolen

Elevtrivselsundersøgelsen 2015 måler som tidligere nævnt ikke blot trivslen, men ogsåhvor vigtige de enkelte områder er i forhold til deres trivsel.Ennova har vha. statistiske beregninger undersøgt sammenhængen mellem de 6 indsatsområder og den overordnede trivsel. Hvis der er tydelig sammenhæng mellem et indsatsområde og trivslen, kan man udlede, at indsatsområdet er af stor betydning for trivslen.

Graden af sammenhæng afgør, hvilke områder man mest effektivt kan arbejde med for at forbedre trivslen: Hvis der er stor sammenhæng mellem et indsatsområde og trivslen, vil en forbedring af indsatsområdet også medføre øget trivsel. Og omvendt: Er der lav grad af sammenhæng, vil en forbedring af indsatsområdet ikke have særlig stor betydning for den overordnede trivsel.Rapporten viser hvilke områder som er vigtigst for trivslen. Det vil typisk være på disse områder, at forbedringsarbejdet sættes ind.

Analysen er et input til dialogFor at gøre ovenstående analytiske databearbejdning så pædagogisk som muligt benyttes der igennem rapporten de såkaldte prioriteringskort. Kortene viser, hvordan indsatsområderne og spørgsmålene fra spørgerammen kan bestemmes som hhv. Prioritetsområder, Styrker, Muligheder eller Svagheder i forhold til at forbedre den overordnede trivsel på Pædagogisk assistent (GF2 PAU).

Når I skal udvælge indsatsområder, kan undersøgelsen og prioriteringskortene inspirere jer i debatten om, hvor der skal ske forbedringer hos jer. Der er sjældent tid og ressourcer til at prioritere alt.

Prioriteringskortene er med andre ord et dialogredskab og ikke en facitliste over, hvor der skal sættes ind. Målet med den analytiske databearbejdning er således at stille de sammenhænge, der kan findes i data til rådighed for den efterfølgende lokale dialog om, hvor indsatsen fremadrettet skal lægges.

[42]

®

Ennova A/S Daugbjergvej 26 DK-8000 Århus C T +45 8620 2120 W www.ennova.dk

2015 | elevtrivselsundersøgelsen · 2016. 2. 26. · elevernes trivsel kommer under lup fra...

Documents