MLF00933-II Syltholm VII, en syd Lollandsk Jagtplads fra Ahrensburg kulturen med bevarede faunalevn

Lolland

Femern

Syltholm VII

Lokaliteten fremkom ved afgravning af udgravning-feltets dybeste del.

MLF00933-II Syltholm VII

Situationsfoto fra udgravningen

Lokalitetens placering

Neolitisk fiskegærde

Sand/Gytje

Gytje

Drift gytje/tørv

De fundførende lag indrammet med rødt

Over fundstedet er der akkumuleret over 2 meter sediment bestående af sand, sandet gytje, gytje, tørv og/eller driftgytje.

Sedimenteringen er hovedsagelig sket efter at fjorden blev dannet i området for omkring 6500 år siden

Fundene lå i et 2 til 5 cm tykt siltet lerlag

De fundførende lag lå i kote minus 2,5

Dele af lokaliteten udgravedes i kvarte kvadratmeterfelter.

Afsluttende gravedes grundet tidspres et antal større felter

Den lave beliggenhed,medførte jævnlig oversvømmelse af udgravningsfeltet

I udgravningens indledning fremkom en skafttungpil, der med sine 5,5 cm længde og kun 0,7 cm bredde var af en noget atypisk form.

Da der ikke var paralleller i det Danske materiale gik der nogen tid med diskussion inden der blev afklaret hvilke kulturgruppe denne og lokaliteten skulle indplaceret i.

Sammen med den atypiske skaftungpile fremkom også enkoncentration af fragmenterede brændte knogler

To dateringer(kalibrerede) på dette materiale gav følgende resultat

• 9752-9317 BC• 9805-9369 BC

Overgang yngre Dryas/ Preboreal

Der blev fundet 4 hele- og 16 fragmenter af skafttungpile på lokaliteten.

Materialet repræsenterede mindst 15 skaftungpile

Der blev fundet otte blokke, både topolede og enpolede blokke var

repræsenteret

Der fremkom to skrabere og et fåtal stikkelafslag.

Ratioen mellem skaftungpile og stikler/skrabere indikerer at lokaliteten har været benyttet i en kortere periode trolig en midlertidig jagt lejr

Skaftungpilene fra Syltholm var relativt lange

Deres gennemsnitlig længde var således langt over hvad vi ser for materialet fra de to andre Lollandske Ahrensburg

lokaliteter, Ellebjerg og Sølbjerg

1. Lokalitet Gennemsnitlig længde

Syltholm VII 5,16 cm

Ellebjerg(Lolland) Ca. 3,5 cm

Sølbjerg I (Lolland) Ca. 3,5 cm

Stellmoor(Holsten) 3,78 cm

Siggelkow (Mecklenburg) 3,84 cm

Wustrow (Mecklenburg) 4,8 cm

Stellmoor Syltholm VII Wustrow

Både mod øst og mod vest er der paralleller til vores store skaftungpile

Den variation i skaftungpilenes størrelse der ses ved flere af Ahrensburg-kulturens lokaliteter er fraværende ved Syltholm

Skaftung spidser fra Stellmore -variation i størrelse

5 cm

Den baltiskeIs sø

Lolland

Mecklenburger

sø

Femern

Wustrow

Syltholm

Hintersee

Sjælland

I perioden var Lolland Falster landfast med den østlige del af Mecklenburg

Hvorfor kun lange skaftungpile?

• Aktiviteternes karakter• Kronologi• Jægerenes regionale

oprindelse• Kombination af flere

faktorer?

Syltholm VII prosent antalRetouch på skaftung slået fraVentral 54,00% 7Dorsal(Hintersee type) 7,50% 1Propel retouch 38,50% 5

13Skaftungpilens spids placeret iDistal ende 71,50% 5Proximal ende 28,50% 2

7

Stor variation i produktionsteknik indenfor ret få skaftungspidser

Syltholm VII´s placering i forhold til andre Lollandske lokaliteter fra Ahrensburg kulturenBjerg – kontra holm

Ellebjerg

Sølbjerg

Syltholm VII

Sølbjerg 12 m.o.hEllebjerg 13 m.o.hSyltholmVII -2,4 m.o.h

Sølbjerg og Ellebjerg lå begge højt i terrænet

Syltholm lå modsat disse i en lavning

20 km

Syltholm VII, lå placeret i en lavning mellem to

højderygge skabt af det sydøstbaltiske is fremstød.

Billedet til højre giver en indikation på hvorledes datidens udsigten fra lokaliteten trolig har været

Lokalitetens placering på reliefkortet

Materialet var meget fragmenteret

Fragmentationsgraden skyldes i hovedsagnaturlige forhold som frost, o.l. i den lange periode lokaliteten lå eksponeret.

Der udgravedes 4,2 kgknogler på lokaliteten.

Faunalevn

-Brændt-Let brændt -Ubrændt

Tænder fra hjortedyr

Forventninger bliver ikke altid indfriet

”Men der er ikke rensdyr at finde i samlingen, der er helt sikker tale om primært krondyr og rådyr. Det vil i så tilfælde også være en endog meget usædvanlig fauna for en Ahrensburg lokalitet, faktisk så usædvanligt at min første tanke er om der måske kunne være tale om en senere deponering eller opblanding med andre tidligere levn? ”

Taxon Art Antal

Sus sp. Svin 8Cervus elaphus Krondyr 27Capreolus capreolus Rådyr 8Cervidaesp. Hjort 3

Cervidae/rangifer sp. hjort/rensdyr 1

Felis silvestris Vildkat 1

Sciurus vulgaris Egern 2

Arvicola terrestris Mosegris 4

Muridae sp. Mus 5

Rodentia sp. , stor Gnaver 2

Aves Fugl 1

Mammalia Uspec. Pattedyr 57

Artsliste MLF00933-II

Indsat under(lyseblå); Pernille Bangsgaard, Statens Naturhistoriske Museum kommentar til artslisten

Bioturbation

En hasselnød fundet i nedre del af det siltede ler, er blevet dateret til ca. 5200 f. Kr. Nødden er måske gravet ned af en (Ertebølle)mus

Lokaliteten synes dannet ved et eller et mindre antal besøg omkring 9500 f. Kr.

Spredningen af ildskørnet flint indikere at det har været flere end et bålsted ved lokaliteten

Ildskørnet flint

Når Knoglematerialet er så fragmenteredekan kun en mindre del artsbestemmes

Derfor har vi en række knogler til en række zooMS test.

Måske finder vi de manglende rensdyr?

Eller vi overbeviser eventuelle skeptikere om at de reelt havde krondyr, rådyr og eventuelt svin på den Sydlollandske menu?

Artsbestemmelse ved hjælp af knoglernes indehold af kollagen protein

Vi arbejder videre med lokaliteten

Og når vi har fået dateret de artsbestemte knogler,vender vi måske tilbage med - Danmarks ældste Rådyr, et af de ældste Krondyr eller et meget gammelt Svin….

Samt forhåbentligvis med mere viden omkring hvem disse dyrs banemænd var

MuseumsinspektørBjørnar MågeMuseum Lolland Falster