Carl NielseN saleN – OdeNse KONCerthustOrsdag 12. Maj 2016 Kl. 19.30KONCertiNtrO i Carl NielseN saleN Kl. 18.30

daphNis Og ChlOé

Odense SymfoniorkesterDirigent: Christian KluxenSolist: Eugen Tichindeleanu

Jean Sibelius: Violinkoncert i d-mol, op. 47(1865-1957) I Allegro moderato II Adagio di molto III Allegro, ma non tanto

Varighed: ca. 31 min.P A U S E

Maurice Ravel: Daphnis og Chloé: (1875-1937) Suite nr. 1 I Nocturne II Interlude III Danse guerrière Suite nr. 2 I Lever du jour II Pantomime III Danse générale Varighed: ca. 30 min.

Samarbejdskoncert med Syddansk Musikkonservatorium.

MauriCe ravel

Den eneste kærlighedsaffære jeg har haft, har været med musik

En ufattelig epokeDet er påfaldende, at det mest nyskabende og raf-finerede musik i 1900-tallet blev fremstillet i Paris i årene lige før 1. verdenskrig. Russiske balletdansere og koreografer havde indtaget byen og skabte den ene skelsættende opsætning efter den anden med Sergej Diaghilev (1872-1929) som drivkraft og genial idémand. Det var ham, der blev skyld i, at verden fik mesterværker som Ildfuglen, Petrusjka og Sacre du printemps med musik af Stravinskij, Den trekantede Hat med musik af Manuel de Falla og Daphnis og Chloé med Ravels musik. Diaghilev engagerede tidens stør-ste og mest lovende komponister (desuden Debussy, Prokofiev og Poulenc), dansere (Fokin, Nijinsky og Balanchine) og scenografer (Matisse og Picasso) til at skabe berømmede forestillinger. Det kan vi altsammen læse om og forestille os, hvordan har været. Men denne ufattelige kunsteriske kraftudfoldelse er siden blevet historie, og tilbage har vi musikværkerne, som til gengæld lever i bedste velgående. Og mere end det, nogle af dem fremstår som 1900-tallets musikalske mesterværker, som i visse tilfælde ikke er overgået siden. Stravinskijs Sacre du printemps som det mest skelsæt-tende musikværk inden for de seneste hundrede år og Ravels Daphnis og Chloé som det mest raffinerede orkesterværk, der nok overhovedet er skabt. Det ene i 1913, det andet i 1912. Det er virkelig forunderligt.

Instrumenternes troldmandMaurice Ravel (1875-1937) er først og fremmest kendt for orkesterværket Bolero (1928) med sin monotone, insisterende rytme i lilletrommen og den samme melodi gentaget af en række instrumenter. Og med et klimaks og en afslutning, som hver gang ryster sit publikum. Værket var nærmest tænkt som en mor-somhed, et lille balletindslag, tilsat provokerende enkel musik. Ravel blev derfor meget overrasket over, at Bolero blev et hit. Men han viser her sit mesterskab i at instrumentere, at skabe nye og aldrig før hørte orkesterklange, at lægge nye farver og nuancer med instrumenter, at blande dem på hidtil uhørte måder og at introducere nye, som f.eks. saxofon og celeste. Han demonstrerede desuden sin overlegenhed ved at instrumentere Mussorgskijs klaverværk Udstillingsbil-leder i 1922 - en udgave, der ikke siden er overgået.

En modelaps Det er ikke altid, at der er sammenhæng mellem en komponists musik og hans liv, men i Ravels tilfælde er det påfaldende, at det udsøgte og raffinerede er et gennemgående træk. Han gik meget op i sit udseende, altid i elegant tøj, klædt i sidste mode og med et skab fuld af skjorter i alle pastelfarver. Hans toiletbord var ordnet sirligt med et stort udvalg af børster og

kamme og remedier. Og hans stuer var dekoreret af ham selv i alle mulige kulører og mønstre, og med kineserier, trækopfugle, vaser og porcelænsfigurer stående overalt. Ravel var alenemand hele sit liv og boede de sidste mange år i byen Montfort de l'Amaury, 70 km vest for Paris. Hans hus er i dag museum, hvor man ved selvsyn kan få et enestående indtryk af manden og hans personlige, udsøgte stil.

Græske hyrderDaphnis og Chloé er oprindelig en græsk historie fra omkring 200 e. Kr. om to hittebørn, der bliver forelskede i hinanden. Den smukke Chloé kan ikke være i fred for bejlere og et angreb af pirater på øen, hvor de bor, gør det ikke nemmere. Men ved guden Pans mellemkomst slutter det hele lykkeligt, og da det viser sig, at Daphnis i virkeligheden er søn af en rig godsejer og Chloé også er af fin herkomst, kan det ende med stor bryllupsfest.

Christian Kluxen

Daphnis og Chloé bliver sjældent opført som ballet og kendes først og fremmest som orkesterværk. Enten i den fulde udgave, der spiller knap en time og inklu-derer stort kor, eller som ved aftenens koncert som orkestersuiter. I begge versioner byder Ravel på et eventyr af instru-menter, som han virtuost jonglerer med. I slagtøjsaf-delingen finder vi bl.a. triangel, kastagnetter, lille-tromme, stortromme, bækken, klokkespil, crotales (små bækkener), vindmaskine og xylofon. Blandt blæserne finder vi piccolofløjten, som høres ofte, den store og dybe altfløjte, engelskhorn, basklarinet og kontrafagot. Partituret myldrer med steder, som er berømte for instrumentalister, fordi de er meget kræ-vende rent teknisk og derfor anvendes til eksamen og audition. Trods det kæmpemæssige opbud af musikere på sce-nen, er man hele tiden i stand til at lytte gennem den store klang og lokalisere hvert enkelt instrument. Or-det transparent ligger lige for, og Ravel brugte da osse uger og måneder på at fjerne unødvendige toner og klange for at fuldende sit værk. Som en kunstmaler, der konstant går sit lærred efter for bittesmå detaljer.

Suite nr. 1 Nocturne - Nattestemning mættet af varme farver med vibrerende strygere, svag vindmaskine og soloer i fløjte, klarinet og horn. Interlude - mel-

eugen tiChindeleanu

jeaN sibelius

Mens de fleste moderne komponister er optaget af at servere cocktails efter de mest raffinerede opskrifter, tilbyder jeg publikum koldt kildevand

lemspil, hvor tiden står stille og blæserne leger. Danse guerrière - piraternes krigsdans efter vellykket plynd-ring. I skiftende taktarter og med udråb, udmattelse, vildskab og eufori. Suite nr. 2 Lever du jour - Morgenen gryer med fugle-sang og solopgang. Der hersker en ren paradisisk na-turstemning. Bemærk: dette er et højdepunkt inden for klassisk orkestermusik. Pantomime - Historien om Pan og Syrinx bliver mimet ledsaget af en prægtig fløjtesolo. Danse générale - en vild, bakkantisk dans i 5/4-takt med en rasende hurtig klarinetsolo, slag på stortrommen og smældende trompetfanfarer.

En dyster mand fra FinlandSig navnet: Sibelius, og vi tænker på rå natur med klippelandskaber, uendelige birkeskove og fugles flugt over himlen. Sibelius musik sætter man ikke på anlægget for hyggens skyld, for den skaber ikke hygge. Den udstråler en vælde og kraft, som kan virke skræmmende. Men samtidig er den så storladen, original og formfuldendt, at den har givet ham en sikker position i den absolutte topklasse af klassiske komponister. Han er især kendt for orkesterværker som Finlan-dia, Valse triste og Svanen fra Tuonela, men det er de 7 symfonier, der udgør hovedstolen i hans produktion, sammen med violinkoncerten, som er hans eneste solokoncert. Sibelius blev en meget gammel mand, 91 år, men komponerede ikke noget af betydning de sidste 30 år. Som pensionist opholdt han sig i huset Ainola, som han havde ladet bygge til sig og sin familje ved byen Järvenpää, 4o km nord for Helsinki. Han læste bøger, røg store cigarer, drak whisky, hørte radio, hvor han særlig glædede sig over transmissioner fra fjerne koncertsale, hvor man opførte hans symfonier. Han komponerede nok, men kasserede det hele. Til gengæld blev han hyldet som sit lands store kunst-ner og komponist. Folk valfartede til hans hjem og han har siden lagt navn til mange institutioner f.eks. Sibelius Akademiet i Helsinki, Sibelius Hall i byen Lahti og Den Internationale Sibelius Violinkonkurrence, der afholdes hvert 5. år i Helsinki, næste gang i 2020.

Måske den sværesteSibelius violinkoncert er berømt og berygtet for sine næsten umenneskelige krav til solisten. Skal det være så svært? Ja, det skal det. Sibelius var selv violinist og vidste, hvad der kunne lade sig gøre på instrumentet, hvis man vel at mærke havde niveau. I dag synes det tekniske ikke at være et problem, for mange spiller den, og mange har indspillet den. Og det er nok af den grund, at koncerten i nyere tid har opnået status

som en af de vægtigste og vigtigste i sin genre. Den er ikke længere uoverkommelig. Violinkoncerten var færdig til opførelse i 1904, men det var usikkert, hvem der skulle have æren af at bære den frem. Sibelius havde den dengang berømte violinist Willy Burmester i tankerne, men han var ikke ledig, så ved førsteopførelsen blev den spillet af en lokal finsk musiker. Den følgende præsentation foregik oktober 1905 i Berlin med selveste Richard Strauss som dirigent, hvor Sibelius havde omarbejdet især første sats. Det er denne version, der siden har været gældende.

En violinkoncert kan være en indsmigrende leg mel-lem solist og orkester som hos Mozart eller Mendels-sohn. Hos Sibelius er det en kraftfuld kamp mellem eneren og den store verden, solisten over for orke-stret. Mange af de største violinkoncerter er i D-dur, Brahms, Tjajkovskij og Mozart, mens Sibelius vælger den højtidelige og indadvendte, d-mol.

1. sats er af storladne dimensioner og minder om symfonierne i dens vekslen mellem det dystre og det stillestående, lyse og poetiske. Solisten markerer sig fra start som modspiller med stor tonekraft og virtuose passager. 2. sats begynder med en langt udformet, vemodig melodi i violinens mørke leje, akkompagneret af fagotter og messingblæsere. Siden bryder dramaet løs og alle instrumenter blander sig, mens violinen byder på lys i mørket.3. sats er af en engelsk kritiker blevet kaldt 'en polo-naise for isbjørne', for der danses derudaf i hæsblæ-sende fart. Man kunne også få associationer til en biljagt, hvor helten konstant undgår alle farer ved at opvise hidtil uset behændighed. Ind imellem de fare-truende forhindringer forekommer rolige og poetiske passager.

Programnote af Helge Baun Sørensen

MedvirKeNde

Christian Kluxen, dirigentChristian Kluxen har i de senere år fået ry som en af Skandinaviens fremmeste unge kapelmestre og er en regelmæssig gæst hos Odense Symfoniorkester.Christian Kluxen er født i 1981 og begyndte at diri-gere som 15-årig. Han er uddannet fløjtenist fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og siden fulgte dirigentstudier ved Zürcher Hochschule der Künste i Schweiz. I 2010 vandt Christian en tre-årig stilling som assisterende dirigent for Royal Scottish National

Orchestra. I denne periode ledede han orkestret i et stort antal koncerter over hele Skotland.Umiddelbart efter afslutningen af arbejdet i Skot-land, blev Christian i 2014 inviteret af Los Angeles Philharmonic til at modtage det anerkendte Duda-mel Fellowship, hvilket indebærer at han i indevæ-rende sæson samarbejder med orkestrets chefdiri-gent Gustavo Dudamel og æresdirigent Esa-Pekka Salonen, samt dirigerer LAPhil i deres koncertserie for unge - Toyota Symphonies for Youth. Siden sin professionelle dirigentdebut i 2008, har Christian arbejdet med adskillige orkestre i Europa, heriblandt Netherlands Philharmonic, Orchestre Philharmonique de Strasbourg, Duisbur-ger Philharmoniker, symfoniorkestrene i Göteborg, Malmø, Gävle, Helsingborg, Trondheim og Kristi-ansand, RTÉ National Symphony i Dublin, Geor-gian National Philharmonic, Kremerata Baltica, DR Symfoniorkestret, samt alle danske landsdels-orkestre. Operarepertoiret er også en lidenskab som Chri-stian ønsker at dedikere mere af sin tid. Han debuterede således i 2012 på Den Jyske Opera, ved nyopsætningen af Mozarts Don Giovanni og senest i 2016, som leder på turné-produktionen af Pucci-nis Madame Butterfly.

Eugen Tichindeleanu, violinKoncertmester i Odense Symfoniorkester siden juni 2013. Eugen Tichindeleanu er født ind i en rumænsk musikerfamilie og debuterede som bare 8-årig som solist med Bacau Symphony Orchestra. Han er uddannet på Musikakademiet i Bukarest, hvor han studerede hos Stefan Gheorghiu. I 2003 flyttede han til Paris, hvor han studerede på kon-servatoriet hos Gerard Poulet og Olivier Charlier. Han har også fulgt undervisning hos Mauricio Fuks, Pavel Vernikov og især hos sin mentor Dmitry Sitkovestky som vi mødte her i Odense tidligere denne sæson. Tichindeleanu vandt i 1999 konkur-rencen Jeunesses Musicales Bucarest og har siden vundet flere priser, bl.a. en pris ved Den Interna-tionale Carl Nielsen Konkurrence i Odense i 2008. Som solist har han koncerteret i Italien, Frankrig, Japan, Holland, Tyskland, USA, Rusland, Ukraine, Polen, Spanien, Belgien og han har medvirket på flere europæiske festivaler. I perioden 2006-2008 blev han som koncertmester inviteret af symfoni-orkestret i Granada, Spanien og i samme periode arbejdede han med Chamber Orchestra of Europe. Efter tre år hos Orchestre National du Capitole de Toulouse, har han arbejdet med London Philhar-monic Orchestra og Sjællands Symfoniorkester. Ved siden af de symfoniske koncerter er Tichin-deleanu en aktiv kammermusiker, bl.a. i Odense Symfoniorkesters Pro Musica koncerter.

1. violinEugen Tichindeleanu Ermir AbeshiSigne MadsenKazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen*Marina Skuratovskaia *Bjarne HansenKjetil Ravnan Qvamme *Esther Mielewczyk *Gitana Aksionova-BalabanHana KovacStinus ChristensenValeria StadnickiSofie Qvamme (orlov)Mads Haugsted **

2. violinCarl Sjöberg *Jovana Vukušić * (orlov)Jan Erik SchousboeInger LassenAnna Bodzon QvammeEl Bylin BundgaardStig AndersenKathrin Kollecker *VakantJevgenij Skuratovskij **Vivi Mark **Karoliina Annukka Koivisto **

BratschRafael Altino * VakantDorthe ByrialsenMartin JochimsenGertrud LudwigDorota KijewskaCaitlin Wick ** Victor Sørensen**

CelloMichaela Fukacová * (orlov) Anna Dorothea Wolff (orlov)Katarina Bundgaard Altino * Philippe Muriset *Anna PetterssonSofie Spanget Takkula (orlov)Mette Spang-Hanssen Carla Kuotila ** Jonathan Weigle **

KontrabasPeter Prehn *Toms Timofejevs (orlov)Maria Møller-JørgensenPoul Jensen Find *Jens Krøgholt

FløjteRune Most Lucia KlonnerRagnhildur Josefsdottir (piccolo)

OboHenrik Skotte (orlov)Albrecht KraußPina Mohs **

KlarinetSvante Wik (orlov)René Højlund RasmussenKenneth Larsen (basklarinet)Tine Antonsen **

FagotMorten ØstergaardXanthe ArthursAnna Moe (orlov)Katelin Rose Coleman **

HornTone Sundgård AnkerSteen MadsenNicolai Sell Philip Sandholt Herup AndersenAsbjørn Ibsen Bruun **

TrompetPer Morten ByeJoris de Rijbel (orlov)Henrik Hou Feddersen

BasunRobert HolmstedLukas Winther Andersen **

BasbasunAlf Vestergaard Nielsen

TubaCarl Boye Hansen

HarpeMaria Boelskov Sørensen **

PaukeThomas Georgi

SlagtøjJakob Weber (orlov)Finn ChristensenNicola Carrara ** Tom Nybye **

* Musikere, der spiller påinstrumenter ejet eller formidletaf Odense SymfoniorkestersInstrumentfond

** Musikere i tidsbegrænsede stillinger

odensesymfoni.dk