15.00, mødelokale 1, novi, niels jernes vej 10 · 10.09.2014 · råd. anders og simona afløser...

2014-4 1

Til akademisk råd

Det Sundhedsvidenskabelige

Fakultet

Niels Jernes Vej 10

9220 Aalborg Øst

Dekansekretær

Ann Karina Schelde

Telefon: 9940 7990

E-mail: [email protected]

Dato: 01-09-2014

Sagsnr.: 2014-014-00197

Indkaldelse til møde 2014-4 i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, onsdag den 10. september 2014, kl. 12.30 – 15.00, mødelokale 1, NOVI, Niels Jernes Vej 10 Bodil Brander Christensen og Trine Wolsted, Fakultetskontoret deltager under hele mødet. Jeppe Emmersen, Studieleder, Skolen for Medicin og Sundhedsteknologi deltager under punkt 4. Kristian Vagn Nielsen og Troels Hedegaard, Fakultetskontorets Økonomicenter deltager under punkt 5. Dini Boer, Fakultetskontorets HR-center deltager under punkterne 8a – 8c. Dagsorden: Åbent møde: (kl. 12.30 – 12.40)

1. Kort velkomst til nye medlemmer af akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Idrætsstuderende Anders Boutrup Pedersen og Folkesundhedsvidenskabsstuderende Simona Læsø Christensen indtræder begge som medlemmer (studenterrepræsentanter) i akademisk råd. Anders og Simona afløser hhv. Theis Wolter Petersen, der fremadrettet har valgt at stude-re på KU og Kristine Glavind, der rejser til Oslo på et studieophold. Anders og Simone er valgt som hhv. 1. og 2. suppleanter til akademisk råd ifm. AAU´s valg (valggruppe 3, studerende) i efteråret 2013. Funktionsperioden for valggruppe 3, studerende løber til og med den 31. januar 2015.

2. Godkendelse af dagsorden for akademisk råds møde 2014-4, den 10. september 2014

3. Godkendelse af referat fra akademisk råds møde 2014-3, den 18. juni 2014 Bilag 2014-4-3: Referat fra akademisk råds møde 2014-3, den 18. juni 2014

(kl. 12.40 – 13.05) 4. Oplæg om og efterfølgende drøftelse af adgangsbegrænsning v. studieleder Jeppe Emmersen

Bilag 2014-4-4a: Sagsfremstilling Bilag 2014-4-4b: Notat vedr. adgangsbegrænsning på SUND, Jeppe Emmersen, studieleder Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag 2014-4-4c: Notat vedr. kvalitet i optagelsen, Ditte Hovelsø Jensen, Uddannelsessekretari-atet TEKNAT/SUND

(kl. 13.05 – 13.30)

5. Orientering og drøftelse af Budget 2015, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag 2014-4-5: Præsentation vedr. Budget 2015-2017, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

mailto:[email protected]

http://www.sundhedsvidenskab.aau.dk/om-fakultetet/raad-naevn-udvalg/akademisk-raad/medlemmer/

2014-4 2

(kl. 13.30 – 13.45) Pause

(kl. 13.45 – 13.55) 6. Høring Udkast til ny Udviklingskontrakt mellem AAU og Ministeriet 2015 – 2017

Bilag 2014-4-6: Høring – eftersendes (forventes udsendt den 9. september 2014)

(kl. 13.55 – 14.45) 7. Strategi

Bilag 2014-4-7: Sagsfremstilling a. Præsentation og drøftelse af fælles strategiarbejde Region Nordjylland, Aalborg Universi-

tetshospital og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU Bilag 2014-4-7a: Udkast til fælles strategi Region Nordjylland, Aalborg Universitetshospital og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU Bilag 2014-4-7a: Sund i Nordjylland – Hvordan? Idé-udkast, Egon Toft

b. Godkendelse af proces for strategiarbejdet i (2015 – 2023), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag 2014-4-7b: Proces strategiudvikling og -implementering, Det Sundhedsvidenskabeli-ge Fakultet

(kl. 14.45 – 15.00) 8. Meddelelser

a. Sager godkendt af dekanen Bilag 2014-4-8a: Fortegnelse over sager godkendt af dekanen i perioden den 11. juni – 29. august 2014

b. Status på ny stillingsstruktur pr. 1. september 2013 Bilag 2014-4-8b: Sagsfremstilling

c. Revideret procesplan for nedsættelse af bedømmelsesudvalg og for tildeling af ph.d.-grader via skriftlige høringer i akademisk råd, SUND Bilag 2014-4-8c: Procesplan – revideret den 19. juni 2014

d. Godkendt referat fra ph.d.-udvalgsmøde den 12. marts 2014 Bilag 2014-4-8d: Godkendt referat fra ph.d.-udvalgsmøde den 12. marts 2014

e. Godkendt Forretningsplan 2023, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, herunder SUND-byggeri på 25.500m2 Bilag 2014-4-8e: Sagsfremstilling

f. Orientering om status for AAU´s strategiproces 2015 – 2020, herunder rektors medarbej-dermøde den 12.september 2014, kl. 13.30 – 15.00

g. KOT- og kandidatoptag 2015, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag 2014-4-8g: Notat om KOT- og kandidatoptag, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

9. Eventuelt

2014-3 1

Til akademisk råd

Det Sundhedsvidenskabelige

Fakultet

Niels Jernes Vej 10

9220 Aalborg Øst

Dekansekretær

Ann Karina Schelde

Telefon: 9940 7990

E-mail: [email protected]

Dato: 18-06-2014

Sagsnr.: 2014-014-00196

Foreløbigt referat fra møde 2014-3 i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, onsdag den 18. juni 2014, kl. 13.15 – 15.15, NOVI 6, Alfred Nobelsvej 21, mødelokale A Medlemmer: Til stede Med afbud Uden afbud Egon Toft (dekan, formand) x VIP-repræsentanter: Pascal Madeleine x Lasse Riis Østergaard x Diana Stentoft x Carsten Dahl Mørch x Torben Moos x Jan Jesper Andreasen x Søren Risom Kristensen x Bodil Steen Rasmussen x Ulrik Baandrup x Rasmus W. Licht x Studenter repræsentanter: Theis W. Petersen x Michael Sloth Trabjerg x Kristine Glavind x Nanna Kastrup Hermansen x Observatører: Else Ramsgaard (TAP) x Susanne Nielsen Lundis (TAP) x Frederik Heinen (ph.d.-studerende) x

Øvrige deltagere: Kristian Vagn Nielsen, Fakultetskontoret deltog under punkterne 5 og 6 Henrik Blach Poulsen og Troels Hedegaard, Fakultetskontorets Økonomicenter deltog under punkt 6 Dini Boer, Fakultetskontorets HR-center deltog under punkterne 7a og 9 Ann Karina Schelde, Ledelsessekretariatet (referent) Mødet begyndte kl.13.15 og sluttede kl.15.15 Næste møde holdes den 10. september 2014, kl.12.30 – 15.00


2014-3 2

Dagsorden: Åbent møde: (kl. 13.15 – 13.30)

1. Godkendelse af dagsorden for akademisk råds møde 2014-3, den 18. juni 2014.

2. Godkendelse af referat fra akademisk råds møde 2014-2, den 7. maj 2014 Bilag 2014-3-2: Referat fra akademisk råds møde den 7. maj 2014

3. Godkendelse af sommerprocedure 2014 i akademisk råd Bilag 2014-3-3: Sagsfremstilling

4. Høring vedr. anvendelse af repræsentationsområdeopdeling ifm. valg til akademisk råd 2014 (valggruppe 3, studerende) Bilag 2014-3-4a: Sagsfremstilling Bilag 2014-3-4b: Anvendelse af repræsentationsområdeopdeling

(kl. 13.30 – 13.45) 5. Orientering om status for Forretningsplan 2023, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Bilag 2014-3-5a: Sagsfremstilling (til AAU´s bestyrelsesmøde den 24. juni 2014) Bilag 2014-3-5b: Forretningsplan 2023, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (version 2) Bilag 2014-3-5c: Notat vedr. SUND Forretningsplan 2023 (bilag fra direktionsmøde den 2. juni 2014)

(kl. 13.45 – 14.30) 6. Økonomi

a. Høring rebudget 2014 – herunder periodeopfølgning 1, 2014 Bilag 2014-3-6a: Sagsfremstilling Bilag 2014-3-6a: Rebudget 2014 – udkast til bestyrelsen

b. Høring Budgetprincipper 2015 for AAU Bilag 2014-3-6b: Sagsfremstilling Bilag 2014-3-6b: Budgetprincipper 2015

c. Orientering og drøftelse af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets budgetprincipper 2015 (kl. 14.30 – 14.50) Pause

(kl. 14.50 – 15.00) 7. Meddelelser

a. Sager godkendt af dekanen Bilag 2014-3-7a: Fortegnelse over sager godkendt af dekanen i perioden 28.april – 10. juni 2014

8. Eventuelt Lukket møde: (kl. 15.00 – 15.15)

2014-3 3

9. Fortroligt – Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. antagelse af læge og

ph.d. Jimmi Nielsens doktorafhandling ”Clozapine” med henblik på erhvervelse af doktorgra-den i medicin (dr.med.) Bilag 2014-3-9: Fortegnelse over medlemmer af bedømmelsesudvalg, kandidatens CV samt bedømmelsesmedlemmers CV

10. Fortroligt - Tildeling af ph.d.-graden til cand.med. Ashir Ejaz, Institut for Medicin og Sund-

hedsteknologi. Afhandlingens titel: ”Value of Tourniquet: Implant Fixation and Rehabilitation in Cemented TKA” Bilag 2014-3-10: Indstilling fra bedømmelsesudvalget

11. Fortroligt - Tildeling af ph.d.-graden til cand.med. Christian Høyer, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Afhandlingens titel: ”Diagnosis of Peripheral Arterial Disease Based on Distal Limb Pressure” Bilag 2014-3-11: Indstilling fra bedømmelsesudvalget

12. Fortroligt - Tildeling af ph.d.-graden til cand.med. Michael Lyhne Gaihede, Klinisk Institut. Afhandlingens titel: ”Investigations on tympanometric determination of middle ear pressures” Bilag 2014-3-12: Indstilling fra bedømmelsesudvalget

Referat: Åbent møde:

1. Godkendelse af dagsorden for akademisk råds møde 2014-3, den 18. juni 2014. Dekanen indledte mødet med at konstatere:

- at mødet er indkaldt med lovlig varsel. Dagsorden og bilag er udsendt onsdag den 11. juni 2014 (5 hverdage før mødet)

- at akademisk råd er beslutningsdygtigt idet 8 ud af 15 medlemmer er til stede.

Der blev rejst forslag om nyt punkt 3 vedr. godkendelse af ændringsforslag til retningslinjer for fremme af god videnskabelig praksis og for behandling af sager vedrørende videnskabelig ure-delighed. Dagsordenen blev herefter godkendt.

2. Godkendelse af referat fra akademisk råds møde 2014-2, den 7. maj 2014 Bilag 2014-3-2: Referat fra akademisk råds møde den 7. maj 2014 Der indkom følgende bemærkning til referatet: - Ad punkt 8, side 9, 2. afsnit: ”I stedet” ændres til ”Hertil”. Referatet blev herefter godkendt

3. (Nyt punkt) – Godkendelse af ændringsforslag til retningslinjer for fremme af god viden-skabelig praksis og for behandling af sager vedrørende videnskabelig uredelighed

2014-3 4

Retningslinjerne for fremme af god videnskabelig praksis og for behandling af sager vedrø-rende videnskabelig uredelighed indeholder følgende formulering under punkt 4.5 Tildeling af ph.d.-grader i forbindelse med sommerprocedure: ”Ph.d.- og doktorgrader kan kun tildeles i forbindelse med møder i akademisk råd. Det er så-ledes ikke muligt at tildele grader på baggrund af skriftlig høring i forbindelse med aka-demisk råds sommerprocedure.” Fakultetet foreslår en ændring til retningslinjerne, der muliggør tildeling af ph.d.-grader via skriftlige høringer i akademisk råd eksempelvis ifm. akademisk råds sommerprocedure. Tildeling af en grad vil alene kunne finde sted ved at flertallet af akademisk råds medlemmer kommer med en aktiv positiv tilkendegivelse og der ikke indkommer substantielle indsi-gelser i forbindelse med tilkendegivelserne. Det vil derfor ikke være muligt at tildele aka-demiske grader ved skriftlige høringer, alene fordi der ”ikke gøres indsigelse inden en be-stemt frist”. Doktorafhandlinger vil forsat kun kunne tildeles i forbindelse med møder i akademisk råd og ikke via skriftlige høringer. Det indstilles at akademisk råd godkender forslag til tilpasset tekst til retningslinjerne: ”4.5 Tildeling af ph.d.- og doktorgrader i forbindelse med skriftlige høringer Ph.d.-grader kan tildeles via skriftlige høringer. Tildelingen kan kun ske, hvis flertallet af aka-demisk råds medlemmer kommer med en aktiv positiv tilkendegivelse indenfor den angivne tidsfrist, og der ikke indkommer substantielle indsigelser i forbindelse med tilkendegivelserne. Det er ikke muligt at tildele grader, alene fordi der ”ikke gøres indsigelse inden en bestemt frist”. Doktorafhandlinger kan kun tildeles på møder i akademisk råd”. Akademisk råd godkendte ændringsforslag til retningslinjer for fremme af god videnskabelig praksis og for behandling af sager vedrørende videnskabelig uredelighed – der muliggør tilde-ling af ph.d.-grader via skriftlige høringer i akademisk råd. Enkelte af rådets medlemmer bemærkede, at tildeling af ph.d.-grader via skriftlige høringer skal forsøges begrænset til ”særlige tilfælde” som f.eks. i forbindelse med sommerprocedure og AAU´s Årsfest. Retningslinjer for fremme af god videnskabelig praksis vil blive ændret i overensstemmelse med ovennævnte. Desuden vil procesplan for nedsættelse af bedømmelsesudvalg i akademisk råd, SUND blive tilrettet.

4. Godkendelse af sommerprocedure 2014 i akademisk råd Bilag 2014-3-3: Sagsfremstilling Akademisk råd tiltrådte sommerprocedure 2014 - skriftlig godkendelsesprocedure af sager ved-rørende tildeling af ph.d.-grader samt nedsættelse af bedømmelsesudvalg til videnskabelige stil-linger jf. følgende tidsplan:

2014-3 5

Den 11. august 2014: Deadline for fremsendelse af sager til Ann Karina Schelde til behandling

/godkendelse Den 12. august 2014: Udsendelse af sager (via e-mail) til godkendelse i akademisk råd

Den 15. august 2014: Akademisk råds deadline for eventuelle indsigelser til de fremsendte sager

5. Høring vedr. anvendelse af repræsentationsområdeopdeling ifm. valg til akademisk råd 2014 (valggruppe 3, studerende) Bilag 2014-3-4a: Sagsfremstilling Bilag 2014-3-4b: Anvendelse af repræsentationsområdeopdeling Rektor er af Valgudvalget blevet bedt om at træffe beslutning om anvendelse af repræsenta-tionsområdeopdeling i forbindelse med efterårets valg til de akademiske råd for Valggruppe 3: studerende, herunder ikke-ansatte ph.d.-studerende. Akademisk råd var enigt om at der ikke er ønske om at anvende repræsentationsområdeop-deling i forbindelse med efterårets valg til akademisk råd for Valggruppe 3.

6. Orientering om status for Forretningsplan 2023, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag 2014-3-5a: Sagsfremstilling (til AAU´s bestyrelsesmøde den 24. juni 2014) Bilag 2014-3-5b: Forretningsplan 2023, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (version 2) Bilag 2014-3-5c: Notat vedr. SUND Forretningsplan 2023 (bilag fra direktionsmøde den 2. juni 2014) Dekanen orienterede om status for Forretningsplan 2013, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Forretningsplanen (herunder finansieringsplan og arealbehov Aalborg Universitetshospital) præ-senteres for AAU´s bestyrelse på møde den 24. juni 2014 med henblik på endelig godkendelse. Akademisk råd havde følgende bemærkninger til Forretningsplan 2013:

Man finder det bekymrende, at der fortsat efter 10 år ser ud til at være et merforbrug jf. beregningerne i Forretningsplanen?

Hvad er de fremtidige tanker omkring idrætsuddannelsen. Uddannelsen er ”usynlig” i For-

retningsplanen?

Fakultetets tanker i forhold til koblingen mellem Forretningsplanen og den videre strate-giproces samt implementeringsplanen herfor efterlystes.

Dekanen pointerede, at formålet med Forretningsplanen er at etablere et tilstrækkeligt beslut-ningsgrundlag for bestyrelsen for at:

1. Den investering, der skal tilføres SUND mhp. opstart af lægeuddannelsen og Klinisk Insti-tut

2. Få fastlagt størrelsen af det planlagte fakultetsbyggeri, placeret i sammenhæng med det nye universitetshospital.

2014-3 6

Dekanen tilføjede, at der i samarbejde med Regionen og Aalborg Universitetshospital er indledt et samarbejde omkring udarbejdelse af en fælles strategi. Der er velvillighed til (og incitament for) at vi i samarbejde skal skabe noget nyt. Herunder vil øvrige områder indgå som f.eks. idræt. Akademisk råd vil blive involveret i den kommende strategiproces – forventelig i løbet af efteråret 2014. Akademisk råd tog orienteringen til efterretning.

7. Økonomi a. Høring re-budget 2014 – herunder periodeopfølgning 1, 2014

Bilag 2014-3-6a: Sagsfremstilling Bilag 2014-3-6a: Re-budget 2014 – udkast til bestyrelsen Forslag til revideret budget 2014 (til behandling på AAU´s bestyrelsesmøde den 23. og 24. juni 2014) er sendt i høring til de akademiske råd. Henrik Blach Poulsen og Troels Hedegaard indledte punktet med at orientere om proces for arbejdet omkring re-budget: • Ankerbudget AAU 2014. Godkendt af bestyrelsen – og besluttet revideret, når resul-

tat for 2013 forelå • Re-budget AAU 2014. På baggrund af resultat for 2013 samt 1. periode 2014 • Re-budgettet behandles på bestyrelsesmøde 24. juni 2014 • Re-budgettets årsresultat 17 mio. kr. (ankerbudget 19 mio. kr.)

SUND´s re-budget (hovedtal) samt forventet egenkapital blev gennemgået og drøftet. Følgende opmærksomhedspunkter blev fremhævet: • Større udstyrsinvestering (under 1 mio. kr.) end i ankerbudget. Disse skal gennemfø-

res for at sikre luft i 2014 budgettet. • Det er meget vigtigt, at der frikøbes og omsættes på eksterne projekter som budget-

teret. Dekanen oplyste, at fakultetet formentlig ikke kan yde medfinansiering i resten af 2014. Dekanen håber på, at det ser bedre ud mht. medfinansiering fra fakultetet i 2015. Et midlertidigt medfinansieringsstop i 2014 skal og må endelig ikke afholde forskere fra at søge fundingmidler. Der blev rejst spørgsmål til hvad omkostninger i intern handel dækker over? Henrik Blach Poulsen oplyste, at omkostninger bl.a. dækker over husleje (der købes ved Teknisk Forvaltning), undervisningsleverancer på tværs af fakulteter m.m. Akademisk råd tog orienteringen til efterretning og havde ingen bemærkninger til det overordnede indhold i re-budget 2014.

b. Høring Budgetprincipper 2015 for AAU Bilag 2014-3-6b: Sagsfremstilling Bilag 2014-3-6b: Budgetprincipper 2015

2014-3 7

Forslag til uændrede Budgetprincipper 2015 for AAU (til behandling på AAU´s bestyrel-sesmøde den 23. og 24. juni 2014) er sendt i høring til de akademiske råd. Rektors indstilling til AAU´s bestyrelse om uændrede Budgetprincipper 2015 for AAU blev drøftet. Grundelementerne i universitets nuværende budgetprincipper er bruttobudgettering og incitamentsbaserede fordelingsmodeller – baseret på følgende principper:

Bruttobudgettering Hovedområderne tilføres de midler, de selv tjener

Incitamentsbaserede fordelingsmodeller Midler, der ikke kan henføres direkte til hovedområde, fordeles efter modeller, der anvender parametre, der støtter op om universitetets strategi og målsætninger

Herudover betaler hovedområderne for anvendelse af lokaler og fællesfunktioner, herun-der bibliotek, fællesadministration og IT-services. Det blev af et rådsmedlem bemærket, at der i modellen savnes incitament i forhold til le-vering af god undervisning/uddannelse - specielt set i forhold til uddannelseskvalitetssik-ring. Der kunne f.eks. afsættes en pulje til uddeling blandt de medarbejdere, der gør en ekstra indsats ift. undervisningen. Akademisk råd anerkender videreførelsen af principper fra budget 2014 til budget 2015 for AAU. I den sammenhæng ønsker akademisk råd at fastholde tidligere kommentarer til budgetprincipper 2014 (høringssvar til Rektor af 26. september 2013). Akademisk råd ønsker at blive inddraget i udarbejdelsen af principperne for budget 2016, så tidligt som muligt.

c. Orientering og drøftelse af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets budgetprincip-per 2015 Kristian Vagn Nielsen orienterede om budgetmodel 2015, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Budgetmodel 2015 fastholdes – med særligt fokus på samfinansiering af udstyr og ph.d. med Aalborg Universitetshospital samt incitamenter til at sikre funding. Takst-størrelser beregnes august/september 2014. Med hensyn til incitamentsmodel arbejder prodekan Steffen Groth i øjeblikket på at se nærmere på hvilken model, der kan bidrage til at sikre funding. Det blev bemærket, at man i den forbindelse skal være opmærksom på, at alle gør deres bedste – indførelse af en form incitamentsmodel bør ikke alene ses i forhold til funding. Kristian Vagn Nielsen orienterede herefter om SUND´s rammebetingelser, der forventes at blive væsentligt anderledes jf. Forretningsplan 2023 såfremt træk på egenkapital og fo-reslået investeringsplan godkendes af AAU´s bestyrelse på møde den 24. juni 2014. Budgetramme og resultatpåvirkning 2015 - 2017, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet inkl. implementering af investeringsplan blev herefter præsenteret og gennemgået. Akademisk råd tog orienteringen til efterretning.

2014-3 8

8. Meddelelser a. Sager godkendt af dekanen

Bilag 2014-3-7a: Fortegnelse over sager godkendt af dekanen i perioden 28.april – 10. juni 2014 Medtaget til orientering – der indkom ingen bemærkninger.

9. Eventuelt Der blev orienteret om de nyeste opgørelser for World Ranking Leading Scientists, hvor AAU figurerer som nr. 104 på verdensplan. AAU ligger på dette område på niveau med DTU. Dekanen orienterede herefter om fremtidige samarbejdsmuligheder omkring degree stude-rende med DUKE University, der primært vil have til formål at sende degree studerende til Aalborg. University of California, Berkeley har ligeledes udvist interesse i et fremtidigt samar-bejde – primært i forhold til Folkesundhedsvidenskabsområdet.

Lukket møde:

10. Fortroligt – Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. antagelse af læge og ph.d. Jimmi Nielsens doktorafhandling ”Clozapine” med henblik på erhvervel-se af doktorgraden i medicin (dr.med.) Bilag 2014-3-9: Fortegnelse over medlemmer af bedømmelsesudvalg, kandidatens CV samt bedømmelsesmedlemmers CV Der var en drøftelse af hvorvidt der er publikationssammenfald mellem doktorrand og formand for bedømmelsesudvalget. Dini Boer oplyste, at der vil blive rettet henvendelse til de pågæl-dende for at høre hvorvidt de mener at være inhabile i sagen. Eventuelt publikationssammen-fald vil også blive undersøgt nærmere. Medforfatterskab medfører ikke automatisk inhabilitet. Det afgørende for vurderingen er om-fanget af medforfatterskabet, tidspunktet og den vægt, de pågældende arbejder tillægges i bedømmelsen. Typisk godkendes bedømmere, der har haft publikationssammenfald med én eller flere ansøgere (i dette tilfælde doktorand) inden for de seneste 5 år, ikke. Under forudsætning af, at der ikke har været publikationssammenfald (anvendte artikler i dok-torafhandlingen) mellem formand for bedømmelsesudvalget og doktoranden nedsatte aka-demisk råd bedømmelsesudvalget med følgende sammensætning: Professor MSO Jørgen Aagaard (formand), Klinisk Institut, Aalborg Universitet Professor, overlæge, dr.med. Ander Fink-Jensen, Institut for Klinisk Medicin, Neuro- og San-sefag, Københavns Universitet Professor W. Wolfgang Fleischhacker, M.D., Department of Psychiatry & Psychotherapy, Medical University Innsbruck

11. Fortroligt - Tildeling af ph.d.-graden til cand.med. Ashir Ejaz, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Afhandlingens titel: ”Value of Tourniquet: Implant Fixation and Rehabilitation in Cemented TKA” Bilag 2014-3-10: Indstilling fra bedømmelsesudvalget Akademisk råd tildelte ph.d.-graden til Ashir Ejaz.

2014-3 9

12. Fortroligt - Tildeling af ph.d.-graden til cand.med. Christian Høyer, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Afhandlingens titel: ”Diagnosis of Peripheral Arterial Disease Based on Distal Limb Pressure” Bilag 2014-3-11: Indstilling fra bedømmelsesudvalget Akademisk råd tildelte ph.d.-graden til Christian Høyer.

13. Fortroligt - Tildeling af ph.d.-graden til cand.med. Michael Lyhne Gaihede, Klinisk Insti-tut. Afhandlingens titel: ”Investigations on tympanometric determination of middle ear pressures” Bilag 2014-3-12: Indstilling fra bedømmelsesudvalget Akademisk råd tildelte ph.d.-graden til Michael Lyhne Gaihede.

1

Den 29. august 2014

Møde i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Møde nr.: 2014-4 den 10. september

2014

Dagsordens punkt nr. 4: Oplæg om og efterfølgende drøftelse af adgangsbegrænsning v. studieleder Jeppe Emmersen Sagsfremstilling: Det har på AAU hidtil været politikken, at AAU ikke har adgangsbegrænsning, hvis den forskningsbaserede undervisning kan sikres, og de fysiske rammer er til stede eller kan etableres. Der har været flere begrundelser for denne politik – herunder at det ikke har været muligt at dokumentere en klar sammenhæng mellem f.eks. karakterer i de adgangsgivende eksaminer, og hvordan det går de studerende på uddannelsen. Regeringen ønsker nu, at der skal ske en opbremsning i andel af en ungdomsårgang, der tager en lang videregående uddannelse, idet målsætningen (25 %) er over-opfyldt. Endvidere nedsatte regeringen i oktober 2013 Udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser (http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/rad-naevn-og-udvalg/kvalitetsudvalget), der skal komme med anbefalinger til, hvordan udbyttet af uddannelsesinvesteringer kan øges. Der er der derfor flere begrundelser for - herunder også den kommende institutionsakkreditering – at AAU fra 2014 har indført adgangsbegrænsning og fra 2015 gør det på endnu flere uddannelser. På SUND indføres der fra 2015 adgangsbegrænsning på bachelor i idræt (150 studerende) og på medicin med industriel specialisering (120 studerende). På lægeuddannelsen er optagelsestallet (50) ministerielt fastlagt. Når der indføres adgangsbegrænsning, sker optaget på grundlag af karaktergennemsnit. Dog kan man i den såkaldte kvote 2 (og den relative fordeling mellem kvote 1 og kvote 2 kan man selv beslutte), fastlægge andre objektive, faglige kriterier end karakterer. Hidtil har karakterer dog også haft stor betydning i kvote 2. Bilagsoversigt Bilag 2014-4-4a: Sagsfremstilling Bilag 2014-4-4b: Notat vedr. adgangsbegrænsning på SUND, Jeppe Emmersen, studieleder Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag 2014-4-4c: Notat vedr. kvalitet i optagelsen, Ditte Hovelsø Jensen, Uddannelsessekretariatet TEKNAT/SUND Indstilling Det indstilles, at akademisk råd tager Jeppe Emmersens orientering til efterretning samt drøfter og kommer med input til, hvordan der sikres kvalitet i optagelsen.

http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/rad-naevn-og-udvalg/kvalitetsudvalget

http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/rad-naevn-og-udvalg/kvalitetsudvalget

1

Adgangsbegrænsning på SUND

Indledning

I foråret 2014 satte regeringen fokus på de danske videregående uddannelser. Der blev nedsat en

kvalitetskommission og startet en debat om relevansen af vores uddannelser. Relevans blev i denne

sammenhæng belyst ved arbejdsløshedstal, der for nogle uddannelser viste en forholdsvist lav beskæftigelse.

Samtidigt har universiteterne hurtigere end forventet kunnet bidrage til målsætningen om at 25% af en

ungdomsårgang skal tage en videregående uddannelse og var allerede på dette tidspunkt endt på over 29%.

Derfor blev konklusionen, at optaget på universiteterne skulle følge beskæftigelsestallene – matche

arbejdsmarkedets efterspørgsel. Kravet om relevans er senere blevet skrevet ind i Universitetets

udviklingskontrakt sammen med et krav om øget gennemsigtighed. Dvs. at nye studerende skal kunne se

direkte, hvordan beskæftigelsessituationen er for dimittender fra de enkelte uddannelser.

En central problemstilling blev, hvorvidt regeringen eller universiteterne selv skulle styre optaget og det skulle

der handles forholdsvist hurtigt på. SUND blev derfor bedt om at analysere beskæftigelsen for alle vores

dimittender, for at kunne bidrage til beslutning om evt. reduktion i optaget. På baggrund heraf kunne vi se, at

Idræt og Medicin med Industriel Specialisering havde den største arbejdsløshed blandt kandidaterne. Dog

kunne vi ikke helt genkende tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, da vores egne

dimittendundersøgelser viste et andet billede, se tabel 1 (UFM) og tabel 2 (AAU tal – i samarbejde med

Danmarks Statistik, juni 2014). Det skal her nævnes, at der normalt laves dimittendundersøgelser på

universitetets uddannelser hvert 3. år, men at vi på SUND desuden laver en årlig undersøgelse for nye

kandidatuddannelser, for de første tre årgange af dimittender. For Medicin med Industriel Specialisering og

Idræt er således foretaget undersøgelser i henholdsvis 2012/2013/2014 og 2013/2014 og også her har

beskæftigelsessituationen for dimittenderne syntes bedre end det fremgik af ministeriets opgørelser.

Som det ses, når de to tabeller sammenlignes, er tallene noget bedre end først antaget. Det har væsentlig

betydning, at se på beskæftigelsessituationen ikke kun i det kvartal, hvor det er 6. mdr. siden at kandidaten

færdiggjorde sin uddannelse, men også i kvartalerne indeholdende 12, 18 og 24 mdr. efter dimission. Ved

ingen af SUNDs uddannelser er der en ledighedsgrad på over 10% , 18 mdr. efter dimission.

Tabel 1a

Idræt/Idræt og sundhed

Ledighedsgrad målt i det kvartal, som indeholder den dato, der ligger 6 måneder efter fuldførelsen

2007 2008 2009 2010 2011 2012

% N % N % N % N % N % N

Københavns Universitet 6.6% 51 7.7% 33 11% 55 16% 60 13% 78

Syddansk Universitet 15% 32 4.4% 37 13% 36 14% 33 23% 48 16% 40

Aalborg Universitet

* * 25% 13

Aarhus Universitet * * * * 24% 11 13% 22

Skolen for Medicin og Sundhed

JE/

27. august 2014

2

Tabel 1b

Biomedicinsk teknik * * * * * * 26% 16 * * 66% 13

Biomekanik 0.0% 40 0.0% 25 0.0% 28 0.0% 28 0.8% 42 0.0% 22

Farmaceut 10% 142 11% 145 21% 176 22% 188 23% 180 27% 182

Folkesundhedsvidenskab 3.7% 72 12% 62 16% 76 22% 71 23% 97 22% 95

Klinisk ernæring 1.4% 11 29% 13 22% 12 3.4% 12 20% 11 47% 15

Klinisk videnskab-teknologi,k

* * * * * *

Lægemiddelvidenskab 10% 13 22% 14 * * 18% 14 25% 17 25% 36

Lægevidenskab 1.2% 862 0.2% 808 0.2% 844 1.0% 911 0.8% 940 0.5% 856

Medicin med industriel specia

33% 30 46% 44

Medicinalbiologi * * * *

Sundhedsfaglig 15% 27 6.3% 49 15% 66 9.7% 69 17% 82 12% 62

Sygeplejevidenskab 0.0% 45 0.0% 65 6.5% 70 5.9% 25 14% 36 6.7% 43

Tandlæge 7.5% 110 5.0% 131 7.0% 106 12% 123 15% 131 11% 122

Tabel 2a: Idræt

3

Tabel 2b: MedIS

Med de senere års store optag på både Idræt og Medicin med Industriel Specialisering er der en vis risiko for at

arbejdsløsheden fremover vil stige for kandidaterne. Den foretagne analyse mundede ud i nedenstående

anbefalinger til begrænsninger i optaget på de to uddannelser. Samtidig blev det besluttet, at indsatsen for at få

vores kandidater i arbejde øges.

Anbefaling Idræt

Vedr. Idræt blev det vurderet, at ledighedstallene for uddannelsen var et for spinkelt grundlag at drage

konklusioner på i forhold til indførelse af adgangsbegrænsning på uddannelsen. Samtidigt er situationen den på

idræt, at mange studerende skifter uddannelse efter bachelor, se box 1 nedenfor.

Idrætsmiljøet blev inddraget i processen, der mundede ud i følgende anbefaling og begrundelse:

Det anbefales at indføre en adgangsbegrænsning på bacheloruddannelsen i idræt på 150 studerende.

På baggrund af følgende argumenter:

Antallet af studerende har stor indflydelse på den praktiske planlægning af studiet, da planlægningen er

afhængig af de fysiske rammer der i dag er til rådighed. Såfremt at antallet af studerende begrænses vurderes

det at det vil have en generel indflydelse på kvaliteten af uddannelsen (muligheder for gennemførelse) og

tilfredshed hos de indskrevne studerende.

Det er ikke muligt at drage solide konklusioner omkring ledighed og beskæftigelse på baggrund af de få

årgange og antal studerende, der er dimitteret.

Der er tilsyneladende ingen sammenhæng imellem frafald på bachelor delen og optagelseskvotienten.

4

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at drage solide konklusioner omkring hvilke konsekvenser indførelse

af adgangsbegrænsning vil have på VIP/DVIP ratio samt VIP/stud ratio, eller på frafaldsprocenten.

En adgangsbegrænsning vil medføre et fald i STÅ produktion.

Anbefaling Medicin med Industriel Specialisering

Vedr. Medicin med Industriel Specialisering blev det ligeledes vurderet, at ledighedstallene for uddannelsen var

et for spinkelt grundlag at drage konklusioner på i forhold til indførelse af adgangsbegrænsning på

uddannelsen. Derfor blev de fysiske rammer brugt som grundlag for anbefaling af adgangsbegrænsning.

Af hensyn til gennemførelsestiden anbefales, at adgangskravene skærpes. Eksempelvis kan studerende med

et vægtet gennemsnit over 6 få direkte adgang til studiet, medens at studerende med et vægtet gennemsnit

mellem 5 og 6 indkaldes til en motiveret samtale og/eller prøve. Derudover anbefales der et max optag på 120

studerende af hensyn til ressourcer på Sygehus Vendsyssel og AAU. Bliver der på sigt mulighed for at optage

flere medicinstuderende foreslås der en tilsvarende reduktion af MedIS optag.

BOX 1: Hvad sker der med idrætsbachelorerne – hvilke

kandidatuddannelser tager de og hvor

I Uddannelsesevalueringen for studerende på 6. semester på bacheloruddannelsen Idræt 2013 spurgte vi til,

hvad de studerende skulle i gang med efter afslutningen af bacheloren.15 svarede på spørgsmålet - heraf var

der 4, der fortsatte på Idræt-kandidat på AAU, 7 fortsatte på andre kandidatuddannelser (4 på

Folkesundhedsvidenskab på AAU, 1 på Idrætsteknologi på AAU, 1 på AU og 1 på SDU), 1 havde fået job

relateret til bacheloruddannelsen og 3 skulle ”Andet”.

I forbindelse med udarbejdelse af indeværende oplæg er på Moodle i uge 21 foretaget en rundspørge blandt de

nuværende 110 studerende på 6. semester på bacheloruddannelsen Idræt, om hvad de skal i gang med efter

bacheloruddannelsen. Ca. 40 deltog i undersøgelsen og ca. halvdelen heraf har svaret - at de fortsætter

på kandidatuddannelse på AAU (15 på Idræt/Idrætsteknologi og 5 på Folkesundhedsvidenskab på AAU, hertil

kommer flere, der er i tvivl).

5

Konsekvenser af adgangsbegrænsning Idræt

Ved en gennemførelsesprocent på 90% vil STÅ produktionen falde fra 83 (185 stud) til 67 (150 stud).

Ved en gennemførelsesprocent på 80% vil STÅ produktionen falde fra 74 (185 stud) til 60 (150 stud).

Et fald eller en stigning i STÅ vil have direkte indflydelse på behov for undervisnings- og

vejledningstimer.

Desuden vil begrænsningen have indflydelse på adgangsgivende karakter, se tabel 3a.

Tabel 3a

6

Konsekvenser af adgangsbegrænsning MedIS

På Medicin med Industriel Specialisering blev lavet en undersøgelse, der viser sammenhæng mellem

optagelseskvotient og optjening af STÅ (ECTS), der viser en klar sammenhæng mellem gymnasiegennemsnit

og beståede eksaminer. Som det ses, vurderes det at en begrænsning i optag vil føre til højere gennemsnit for

de optagne studerende, som vil resultere i en højere gennemførselsprocent.

Som man kan se af følgende tabel, vil en begrænsning til 120 betyde at studerende med under 5 i

karaktergennemsnit, ikke kan optages. Dvs. en begrænsning på antal vil også have en direkte effekt på den

adgangsgivende karakter., se tabel 3b.

Tabel 3b

7

Tiltag til at øge kendskabet til uddannelserne

Der er ønske om at udarbejde en brochure som fortæller noget om, hvad de færdige kandidater i Idræt

og Idrætsteknologi laver nu, i stil med brochuren for Sundhedsteknologi

o http://www.aau.dk/digitalAssets/70/70990_83533_aau-sundhed-ingenior-web.pdf

Der er ønske om at lave en match-making dag i lighed med den der blev afholdt i 2012 mere målrettet

for Idræt og Idrætsteknologi.

Muligheder for at udvide/øge beskæftigelsen vil blive diskuteret med aftagerpaneler.

Notat vedr. Kvalitet i optagelsen Ditte Hovelsø Jensen, Uddannelsessekretariatet TEKNAT/SUND d. 23/6/2014

Definitioner:

Adgangsbegrænsning (jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsens § 11): Adgangsbegrænsning indebærer,

at der sættes loft over antallet af pladser på en uddannelse. Adgangsbegrænsning skal normalt varsles et år

inden virkning.

Adgangskrav (jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsens § 2-5): Adgangskrav er krav, som ansøgeren skal

opfylde for at komme i betragtning til en studieplads, fx fagkrav. Det kan imidlertid også være krav om

bestået optagelsesprøve eller minimumskarakterer i bestemte fag eller i den adgangsgivende uddannelse.

Skærpelser i adgangskravene skal varsles minimum to år før de får virkning.

Kvoter: Der opereres med kvote 1 og kvote 2 på alle uddannelser og yderligere kvote 3 til engelsksprogede

uddannelser. I kvote 1 optages alene ansøgere, der har en adgangsgivende eksamen. I kvote 2 optages

ansøgere, der ikke har en adgangsgivende eksamen eller har en eksamen, hvor der ikke kan beregnes en

kvotient. Desuden optages ansøgere, der ikke har tilstrækkelig høj kvotient til at komme ind via kvote 1. For

adgangsbegrænsede uddannelser gælder det, at pladserne i kvote 1 fordeles efter faldende kvotient. I

kvote 2 fordeles pladserne efter en konkret vurdering af ansøgerne baseret på objektive, faglige kriterier.

Universitetet må selv fastsætte fordelingen mellem kvote 1 og 2. I dag optages, der højst 20 % i kvote 2 på

AAU. Ubrugte pladser i kvote 1, overføres automatisk til kvote 2.

Da der er krav om varsling på to år i forbindelse med skærpelser af adgangskravene, vil nærværende notat

primært adressere de (begrænsede) muligheder, der er for at øge kvaliteten i optagelsen i forbindelse med

indførelsen af adgangsbegrænsning. Det er adgangskravene, der skal sikre, at vi optager studerende med

de rette kompetencer og det er derfor også i høj grad adgangskravene, der er relevante i forhold til at sikre

kvalitet i optagelsen.

Helt generelt gælder det, at det at sikre, at vi optager de bedst egnede/mest motiverede studerende

kræver, at vi som uddannelsesinstitution og fagmiljøer er opmærksomme på, hvad det er en god

studerende indenfor et bestemt område skal kunne. Optagelseskriterierne skal således, ideelt set, afspejle

vores krav til de studerende. Mener vi fx at de bedste studerende alene er de studerende, der har høje

karakterer, er det oplagt at begrænse optaget i kvote 2 mest muligt. I udvælgelseskriterierne kan man

fastlægge en praksis, hvor enkeltfagskarakterer ligeledes vægter højest.

Dette er groft sagt den praksis Universitetet har pt. Fx vil en ansøger til medicin, der alene har 11,5 i

gennemsnit i de specifikke adgangskrav (Dansk A, Engelsk B, Matematik A, Fysik B og Kemi B eller

Bioteknologi A) blive prioriteret før en fysioterapeut med relevant erhvervserfaring, der har et gennemsnit i

de specifikke adgangskrav på 8,5, fordi der maksimalt gives 2,5 point i tillæg til gennemsnittet i de

specifikke adgangskrav.

Ønsker man derimod studerende, der har andre kompetencer end høje karakterer, er det væsentligt at

være opmærksom på, om fordelingen af pladser og udvælgelseskriterierne afspejler den

studentersammensætning, vi ønsker.

Fagmiljøerne kan i forbindelse med adgangsbegrænsning overveje følgende:

Fordeling af pladser mellem kvote 1 og kvote 2. Ubrugte pladser i kvote 1 overføres automatisk til

kvote 2.

Skal karaktererne i alle de specifikke adgangskrav indgå i vurderingen? Eller er det tilstrækkeligt kun

at se på karakterne i fx Dansk og Matematik?

Vægtningen af karakterer hhv. øvrige erfaringer.

Skal der være optagelsesprøver eller –samtaler?

Desuden er det også nødvendigt at overveje, hvilke ressourcer både institutionen og de enkelte miljøer har

til rådighed i forhold til at vurdere ansøgninger i kvote 2. Væsentlige ændringer i udvælgelseskriterierne i

kvote 2 skal varsles to år i forvejen. Derfor er det vigtigt, at proceduren gennemtænkes i forhold til de nye

adgangsbegrænsede uddannelser.

Fremadrettet er det desuden nødvendigt at overveje om ændringer i adgangskravene kan være relevante i

forhold til at sikre en øget kvalitet i optagelsen. Her kan det fx overvejes om der skal indføres krav om at fx

de specifikke adgangskrav skal være bestået med en minimumskarakter eller om hele eksamen skal være

bestået med et bestemt gennemsnit. Der kan ligeledes arbejdes på at forbedre ansøgernes mulighed for

selv at vurdere om et givent studium er det rigtige valg for dem, fx i forbindelse med Studiepraktik.

Bekendtgørelse nr. 1487 af 16. december 2013 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne

(bacheloradgangsbekendtgørelsen) kan findes her:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160752

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160752

SUND BUDGET 2015-17

Akademisk råds møde Den 10 . sep tember 2014

TIDSPLAN – B2015-17

• 21.8. INSTITUTTER OG SKOLER MELDER AKTIVITETER BAG B2015-17 IND (INKL. FORVENTET ANTAL NYINDSKREVNE PH.D. TIL REKTORS BUDGET)

• 5.9. FFL-NOTAT FRA ØA – KONSEKVENSER FOR AAU • 11.9. ØA’S PROGNOSER 2015-17 FOR EVU, USB, AKTIVEREDE,

HUSLEJE… • 11.9. FORSKNINGSFORDELINGSMODEL VERSION 1 FRA ØA • 12.9. SKOLENS STÅ-PROGNOSE FOR 2015 • 19.9. ØA’S STÅ-PROGNOSE 2015-2017 • 22.9. INDTÆGTSRAMMEUDMELDING 15-17 FRA FAKULTETET –

OPDELT I ‘ORDINÆR’ OG ‘FORRETNINGSPLAN’ • 10.10. OMKOSTNINGSBUDGET 15-17 TILBAGE TIL FAKULTETET –

INKL. INVESTERINGSBUDGET • 4.11. FAKULTETETS HELT ENDELIGE BUDGET TIL ØA

RAMMER FOR SUND-BUDGET 2015-17

Fra direktionsreferat: • Der arbejdes kun videre med scenarie 2 (dvs. hvor der alene

indregnes BFI-points i den interne forskningsfordelingsmodel for de ansatte på Klinisk Institut og ikke de hospitalsansatte). Baggrunden herfor er, at de midler, de ekstra BFI points udløser i den nationale fordelingsmodel, er langt færre end de midler, der udløses i AAU’s interne forskningsfordelingsmodel (der henvises til vedlagte notat fra ØA). Direktionen ønsker at fastholde den nuværende forskningsfordelingsmodel frem til, at der muligvis ændres budgetprincipper fra 2016 mhp at sikre størst mulig transparens i organisationen. - at mankoen vedr. scenarie 2 sammenholdt med scenarie 1 dækkes ved en forlods fratrækning af forskningsmidlerne i opbygningsperioden – og at denne model anvendes frem til en kommende budgetmodel måtte træde i kraft.


• at der indstilles et træk på SUNDs egenkapital på ca 42 mio. kr. i perioden frem til 2023 incl. rebudgetteret underskud i 2014. Trækket foretages jf. forretningsplanen over flere år med maksimalt årligt træk på 10 mio. kr. Direktionen noterer og accepterer, at dette afleder behov for forøget opsparing i øvrige hovedområder for derved at sikre fortsat genetablering af AAU’s egenkapital i henhold til bestyrelsens krav


Forventet udvikling i SUND's egenkapital i perioden 2013 til 2017, ekskl. implementering af investeringsplan

inkl. strategisk pulje

2013 2014 2015 2016 2017

Samlede indtægter 197.465 232.831 280.299 310.990 323.856

Løn -112.207 -127.476 -155.083 -171.891 -176.246

Andet -66.709 -80.410 -93.605 -102.098 -104.782

Resultat -9.951 -6.468 -3.000 -1.500 -

Egenkapital 21.600 15.132 12.132 10.632 10.632

Forventet udvikling i SUND's egenkapital i perioden 2013 til 2017, inkl. implementering af investeringsplan

2013 2014 2015 2016 2017

INKL. INVESTERINGSPLAN

Investering - driftspåvirkning -1.839 -6.693 -5.988 -5.953

Resultat inkl. investeringsplan -9.951 -8.308 -9.693 -7.488 -5.953

Egenkapital inkl. investeringsplan 21.600 13.292 3.599 -3.889 -9.841


Tabel 5. SUNDs samlede investeringsbehov 2014-2019.

SUND investeringsbehov 2014-2019 Beløb År Plastinerede lig (undervisningsudstyr) 2.500 2015

Simulationsmodeller (undervisningsudstyr) 3.500 2014-16

Scanner, bedøvelsesudstyr mv. dyrestald (udstyr) 5.000 2015-16

Opstart sexologisk forskningscenter (manpower og udstyr) 1.500 2014-16

Billedbehandling og molekylærmedicin (manpower og udstyr) 16.000 2014-19

Trykkammer/iltbehandling (udstyr) 4.250 2014-16

Pædagogisk opkvalificering (manpower) 2.000 2014-15

Forskningsopbygning inden for sygepleje, fysioterapi, ergoterapi, radiografi og jordemoder (manpower og udstyr)

4.500 2014-16

Samlet investeringsbehov 2014-2019 39.250


2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 I ALT

LØN 1.571.429 4.014.286 2.514.286 800.000 800.000 800.000 10.500.000

UDSTYR 10.250.000 8.200.000 4.700.000 2.200.000 2.200.000 1.200.000 28.750.000

I ALT 11.821.429 12.214.286 7.214.286 3.000.000 3.000.000 2.000.000 0 39.250.000

OVERSIGT OVER FORDELING AF INVESTERINGSPLAN PÅ LØN OG UDSTYR


Investeringer 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Likviditetstræk 11.821.429 12.214.286 7.214.286 3.000.000 3.000.000 2.000.000

Driftspåvirkning 1.839.494 6.692.914 5.988.385 5.952.540 6.281.429 5.996.429

Investeringer 2020 2021 2022 2023 I alt

Likviditetstræk 0 0 0 0 39.250.000

Driftspåvirkning 2.881.429 2.340.238 1.037.143 240.000 39.250.000


Model til beregning af månedlig og årlig driftspåvirkning af investeringer i udstyr m.v.

Aktivitet: Simuationsmodeller

Rekvirent SUND

Fakultet SUND

Felter der skrives beløb ind i

Beregningsfelter

Samlet beløb til investering 3.500.000

Beløb, der ikke aktiveres 0

Beløb der aktiveres 3.500.000

Afskrivningsperiode, år 5

Afskrivningsperiode i mdr. 60 12

Afskrivningsbeløb pr. md. 58.333

Etableringsår 2014

Antal måneder etableringsår 3

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2023 I alt

Antal rest-måneder 3 57 45 33 21 9 -3 -15 -27 -39 -8

Afskrivningsmåneder pr. år 3 12 12 12 12 9 0 0 0 0 0 60

Afskrivningsbeløb 175.000 700.000 700.000 700.000 700.000 525.000 - - - - 3.500.000

Driftspåvirkning 175.000 700.000 700.000 700.000 700.000 525.000 - - - - 3.500.000

AKTIVITETSINDBERETNINGER

2014 Antal undervisningstimer

Antal publikationspoint

Tilskudsfinansieret aktivitet

Samlet antal ordinære ph.d. afhandlinger

Samlet antal indleverede ph.d. afhandlinger

Antal forventede indskrevne ph.d

Gennemsnitlitligt antal studerende efterår

Institut for Sundhedsvidenskab og teknology 74.973,00 287,00 27.761.000,00 19,00 1,00 15,00 1.175,00

Klinisk institut niv. 3 3.720,00 0,00 6.741.000,00 1,00 0,00 72,00 70,00

SUND 78.693,00 288,00 34.392.000,00 21,00 1,00 89,00 1.245,00

2015 Antal undervisningstimer









SUND 89.578,00 601,00 65.700.000,00 32,00 2,00 96,00 1.343,00

Difference Antal undervisningstimer







Institut for Sundhedsvidenskab og teknology 1.027,00 14,00 17.239.000,00 -1,00 1,00 -1,00 118,00

Klinisk institut niv. 3 4.702,00 300,00 13.859.000,00 13,00 0,00 8,00 -20,00

SUND 10.885,00 313,00 31.308.000,00 11,00 1,00 7,00 98,00

AKTIVITETSINDBERETNINGER

2016

Antal

undervisningstimer

Antal

publikationspoint

Tilskudsfinansieret

aktivitet

Samlet antal ordinære

ph.d. afhandlinger

Samlet antal

indleverede ph.d.

afhandlinger

Antal forventede

indskrevne ph.d

Gennemsnitlitligt

antal studerende

efterår



SUND 85.972,00 633,00 71.205.000,00 42,00 1,00 97,00 1.522,00

2017

Antal

undervisningstimer

Antal

publikationspoint

Tilskudsfinansieret

aktivitet

Samlet antal ordinære

ph.d. afhandlinger

Samlet antal

indleverede ph.d.

afhandlinger

Antal forventede

indskrevne ph.d

Gennemsnitlitligt

antal studerende

efterår



SUND 85.472,00 645,00 76.815.250,00 52,00 1,00 0,00 1.500,00

FORELØBIGE INDTÆGTSRAMMER 2015 TAKSTKATALOG UÆNDRET

2014

VIP Løn Inst&lab bevilling TAP og ANNUM PH.d. stip og taxameter Huslejeindtægt Afregn strategisk pulje I alt

HST 47.852.923 2.625.000 12.445.568 8.381.663 26.690.038 1.901.000 99.896.192

KI 2.936.808 2.625.000 425.847 450.498 1.606.112 8.044.264

I alt 50.789.731 5.250.000 12.871.415 8.832.161 28.296.150 1.901.000 107.940.456

2015


HST 51.999.636 2.625.000 12.608.954 8.547.915 30.134.268 300.000 106.215.773

KI 12.637.330 2.625.000 2.007.658 3.856.662 2.557.021 23.683.670

I alt 64.636.966 5.250.000 14.616.612 12.404.577 32.691.289 300.000 129.899.443

Sammenligning


HST 4.146.713 0 163.386 166.252 3.444.230 -1.601.000 6.319.581

KI 9.700.522 0 1.581.811 3.406.164 950.909 0 15.639.406

I alt 13.847.235 0 1.745.197 3.572.416 4.395.139 -1.601.000 21.958.987


• 2015: -3 MIO. + DRIFTSPÅVIRKNING FRA INVESTERING 6,6 MIO. =-9,6 MIO. – INVESTERING SKAL DOKUMENTERES

• SUND-INDTÆGT + AKTIVITET = TAKST

• TIMER TIL SKOLE VS. AFREGNING – FOR MANGE TIMER UDLØST KAN GIVE PROBLEM MED AT AFREGNE LEVERANCE TIL SAMME TAKST

• GENEREL FØLSOMHEDSANALYSE AF TAKSTKATALOG

1

Den 1. september 2014


2014

Dagsordens punkt nr. 7: Strategiarbejde Sagsfremstilling: Kontaktudvalget for samarbejdet mellem Region Nordjylland og SUND, AAU om Aalborg Universitetshospital arbejder med udvikling af en fælles ambitiøs langsigtet strategi (2025) for samarbejdet. Egon Toft har udarbejdet idé-udkast, der supplerende beskriver, hvordan forskningssamarbejdet kan organiseres som problembaseret forskning. Kontaktudvalget skal behandle strategiudkastet den 9. september 2014. Der er tale om udkast. Der er bl.a. ikke truffet beslutning om navn for samarbejdet, og der er ikke sket en sproglig gennemarbejdning af oplæggene. Dekanen har igangsat et strategiarbejde for SUND, der i videst mulig omfang spiller sammen med den fælles strategi. Processen for strategiudvikling og -implementering er behandlet i bilaget. På grundlag af bl.a. ledelsesseminaret i maj 2014 er rammerne for strategiudvikling og -implementering for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet søgt beskrevet. Ledelsesmødet skal træffe beslutning med henblik på, at planen kan behandles af akademisk råd på møde den 10/9 2014 og på FSU møde den 19/9 samt at der den 29/10 kan holdes et ”strategiudviklings-seminar” med deltagelse af AR, FSU, studieråd (dvs. formænd og næstformænd for studienævn), relevante områdeledere og SUND ledergruppen.

Bilagsoversigt Bilag 2014-4-7: Sagsfremstilling Bilag 2014-4-7a: Fælles vilje til at skabe bedre sundhed i Nordjylland – SUND SAMARBEJDET i NORD. Udkast til fælles strategi Region Nordjylland, Aalborg Universitetshospital og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU Bilag 2014-4-7a: Idé-udkast. SUND i Nordjylland – Fokus på organisering af forskning, Egon Toft, dekan Bilag 2014-4-7b: Proces strategiudvikling og -implementering på SUND Indstilling Det indstilles, at akademisk råd overordnet drøfter de to udkast, der omhandler fælles strategi mellem Region Nordjylland, Aalborg Universitetshospital og SUND. Det indstilles, at akademisk råd drøfter og godkender plan for strategiarbejdet på SUND.

Fælles vilje til at skabe bedre sundhed i Nordjylland – SUND SAMARBEJDET I NORD. Ver. 01092014

Præambel:

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, Aalborg Universitetshospital, Aalborg

Universitetshospital – Psykiatrien og Region Nordjylland samarbejder om projektet: ”Fælles indsats for

bedre sundhed i Nordjylland – SUND I NORDJYLLAND”. Baggrunden for strategien er en tro på, at et tæt og

godt samspil mellem forskning, klinisk praksis og uddannelse vil bidrage til mere dokumenteret sundhed for

borgere i vores region.

Det er nødvendigt med en langsigtet fælles indsats, hvis vi skal opbygge en ny måde at samarbejde på, som

resulterer i viden og handling, der skaber forbedring. Derfor går strategiperioden til 2025.

Der er fokus på, hvordan vi gennem en integration mellem universitet og hospital og i tæt samarbejde med

andre sundhedsaktører kan bidrage til at skabe mere sundhed i vores landsdel, men også kan bidrage til at

skabe bedre levevilkår for befolkningen.

Den foreslåede vision og strategi skal ses i sammenhæng med de øvrige relevante strategier for Region

Nordjylland og Aalborg Universitet.

Indledning:

Sundhedspersonalet er uddannet i den nyeste viden inden for deres fag. Patientbehandlingen handler om

at bruge denne viden, men også om at søge ny viden om patienterne. Viden som kan udvikle nye og bedre

behandlinger. Sundhedsforskningen handler om at arbejde systematisk og evidensorienteret med denne

nye praksisviden. Vi vil arbejde strategisk for at fremme et tættere, hurtigere og mere effektivt samspil

mellem region, sygehuse og universitet. Et samspil, hvor vi vil arbejde bevidst med at skabe en

forandrende kultur, hvor vi skaber den bedste integration, så klinisk behandling, uddannelse og forskning

smelter sammen i hverdagen i den måde, vi tænker og arbejder på. Sammensmeltningen har det formål, at

forskningsresultater hurtigt skal kunne implementeres og anvendes i behandling og pleje af patienter, men

også at problemer i praksis hurtigt kan gøres til emner for forskning. Aalborg Sygehus og Aalborg

Psykiatriske Sygehus har siden 2003 været universitetssygehuse, hvor der har været et samspil mellem

sygehus og universitet, men det er vores ambition, at dette samspil skal udvides, forstærkes og fornyes.

I denne proces er det afgørende at fokusere på forandringer af kulturen i vores organisationer. Det fælles

perspektiv og den fælles ambition skal vise sig i den enkelte medarbejders måde at arbejde og samarbejde

på. Vi er ved at planlægge og bygge et nyt universitetshospital, hvor uddannelser og forskning fra Det

Sundhedsvidenskabelige Fakultet også får til huse i 2020. Dette er både en fysisk manifestation af det

fremtidige stærke samarbejde og en stor mulighed for at gøre tingene anderledes og bedre. Denne

mulighed skal udnyttes optimalt, og denne strategi for SUND I NORDJYLLAND skal ses som en forberedelse

af dette.

VISION

Visionen for SUND I NORDJYLLAND er at skabe en stor, tæt integreret og værdidrevet helhed, der styrker

delene.

Hermed menes, at samarbejdet udgør en stor organisatorisk helhed, der giver os flere fælles ressourcer og

mere virkekraft og styrke, end vi har hver for sig. Det handler dog ikke kun om, at de forskellige

organisationer skal udgøre en helhed i forhold til omverdenen. Samarbejdet skal også forandre

arbejdsprocesserne i hver af organisationerne, så klinisk behandling, uddannelse og forskning går hånd i

hånd. Denne integration skal ikke kun ske gennem strukturelle og organisatoriske tiltag, men allermest ved

at fagpersonerne i hverdagen er drevet og motiveret af denne vision. At de vil den! Og oplever at de

strategiske, strukturelle og ledelsesmæssige tiltag og forandringer understøtter deres arbejde med

visionen. Hvis vi lykkes med dette, vil hver af vores organisationer styrkes af det. Behandlingen vil blive

bedre. Uddannelserne vil styrkes. Og forskningen vil fremmes.

Mere konkrete pejlemærker i visionen for SUND SAMARBEJDET er:

Sundhed for og med borgeren. Vi vil behandle, uddanne og forske for at skabe mere sundhed for

borgeren.

At alle underviser og udvikler. En organisation, der tror på at viden, udvikling af viden og

anvendelse af viden er en forudsætning for udvikling og forbedring, skal hele tiden arbejde med, at

alle bliver klogere. Derfor er det vigtigt, at alle i vores organisationer uanset placering og opgaver

har en forpligtelse til at dele og formidle viden samt udvikle sig selv og andre gennem såvel

formaliseret læring, som gennem den læring, der sker ved løsning af arbejdsopgaver.

Udvikling af morgendagens behandlinger. Solid og fagfællevurderet forskning er fundamentet i

udviklingen af fremtidens behandlinger. På denne måde er vi evidensdrevet i det, vi gør.

Nordjyllands udvikling. Inden for SUND SAMARBEJDET arbejder vi med sundhed. Men et sådant

samarbejde mellem flere store organisationer i vores region vil få betydning, der rækker udover det

sundhedsmæssige. Vi skal gennem SUND SAMARBEJDET fremme regional udvikling i det hele taget.

Et stærkt fagligt kvalitetsbrand kan være med til at tiltrække gode studerende og medarbejdere til

vores region. Og forskning og innovation kan være med til at skabe arbejdspladser i den

sundhedsrelaterede private sektor.

UDGANGSPUNKT

Hvor er vi i dag med vores samarbejde? Hvad er vores strategiske udgangspunkt? Det er vigtigt at være klar

over dette, så vi kan målrette vores fremtidige udvikling og forandring. Hvordan kan vi nemmest og bedst

arbejde i retning af visionen, så vi får udnyttet og håndteret vores udgangspunkt?

I dag er vores samarbejde kendetegnet ved følgende styrker:

At være en lille region og landsdel kan også være en stor styrke. Vi har tradition for samarbejde og

entreprenørskab. Vi er derfor allerede langt med vores samarbejde, og vi er kommet langt med udviklingen

af en ny lægeuddannelse på Aalborg Universitet. Det pædagogiske fundament for Aalborg Universitets

uddannelser er at tage udgangspunkt i konkrete og virkelige problemer (PBL, problembaseret læring). Vi er

anerkendt både nationalt og internationalt for, at vi er stærke på udvikling af sundhedsteknologisk

forskning, tæt samarbejde med det omliggende samfund og meget korte beslutningsveje.

Vores nuværende samarbejde er også kendetegnet ved svagheder. Pengekassen er slunken, og der er

meget langt fra beslutningstagerne i Østdanmark til det nordjyske. I den nordjyske hospitalsverden er der

svage akademiske traditioner, og store udfordringer med at rekruttere læger. Der mangler læger ikke

mindst læger i almen praksis, og det er vanskeligt at skaffe frirum i en travl klinisk hverdag til at udvikle og

forske.

MÅL OG UDVIKLINGER

Vi kender således vores strategiske udgangspunkt – hvor vi er i dag. Vi ved også, hvor vi vil hen i fremtiden

– det er vores vision. Så handler det alene om, hvordan vi kommer derhen. Vejen derhen handler om at

arbejde målrettet med følgende:

Kulturen

Strukturen

Vores omverdens involvering i samarbejdet

De faser vi skal igennem i udviklingen af vores samarbejde

Kulturen

Kulturen er krumtappen i udviklingen af samarbejdet. Uden en kultur, der understøtter samarbejdet og vil

det, vil samarbejdet ikke lykkes på det ambitiøse niveau, vi gerne vil det. Engagerede fagfolk drives af, hvad

de tror på, ser mening i og føler sig kaldet til

Hvad er det så for en kultur, vi gerne vil fremme og se vokse frem? Vi skal have en VI-kultur. En vi-kultur der

integrerer patientbehandling, uddannelse og forskning optimalt og som forbinder kvalitetsløftet i den

spændende udvikling i at få forskningen tættere på patientbehandlingen – og omvendt. Forskningen skal

tættere på behandlingen, men klinikken skal også tættere på forskeren. Hvad betyder det? Det betyder, at

vi for at få kvalitet i morgendagens behandling må lave en klinik, der optimalt fremmer den faglige udvikling

og forskningen i den. Dette skal være en del af vores måde at arbejde på i hverdagen. Både fordi det

fremmer sundheden i dag og i morgen, men også fordi det er spændende at lære nyt som fagpersoner.

Kulturen skal også fremme tværfagligt samarbejde – mellem alle faggrupper! Ikke mindst ingeniørerne og

lægerne skal samarbejde endnu tættere for at styrke og udvikle det sundhedsteknologiske område, hvor vi

har en klar styrke. Men alle fagområder skal i spil på nye og tværfaglige måder.

Kulturen skal også gøre undervisning og uddannelse til en hel central del i vores udvikling, og det

kontinuerte løft i kvalitet. Det skal være naturligt, at alle underviser andre – og ikke kun sig selv. Konstant

uddannelse er krumtappen i den kontinuerte forbedring, som skal drive vores udvikling. Ved løbende at

prioritere uddannelse og faglig udvikling løfter vi konstant vores faglige niveau.

Vores kultur skal udvikles til at blive en ”to do kultur”. Vi snakker ikke kun om tingene, vi implementerer

dem også. Aalborg Universitet og Region Nordjylland er allerede kendt for at være entreprenante. Der er

ikke langt for ord til handling. Det skal vi udnytte og gøre centralt for vores fælles kultur. Fagfolk, der bruger

tid på udvikling, vil gerne se, at der kommer noget ud af det. Anvendt forskning er den del heraf. Det skal

vi udnytte og gøre centralt for vores fælles kultur.

Hvis vi lykkes med samarbejdet og med at skabe en kultur, der vil en tættere kobling mellem klinisk praksis,

uddannelse og forskning, så vil vi også få en kultur, der tiltrækker talent. Også talent der vil rejse langt for at

blive en del af denne udvikling og denne kultur. Derfor er det også vigtigt fra starten at sørge for at ligge til

rette for en international kultur. Det handler om Aalborg og Nordjylland, som en del af en global verden.

Det er således helt afgørende, at vi arbejder med kulturen. At medarbejdere og ledere gør, hvad vi kan for

at skabe grundlaget for den kultur, der virkelig vil fremme vores samarbejde. At vi tager dette med ind i

vores egen tætte hverdag. Og skaber en kultur, hvor vi alle er med til at bygge en katedral – vi slæber ikke

bare mursten fra dag til dag. Som portøren på The Mayo Clinic, der siger ”jeg redder liv”, når han bliver

spurgt om, hvad han laver.

Struktur

Vi skal ændre på strukturen der, hvor det giver mening. Den organisatoriske struktur skal ses som en

løftestang, der hjælper os med at indfri det, vi gerne vil. Hvis vi gerne vil skabe en VI-kultur, skal strukturen

ligge op til dette – ikke hæmme det.

Vores fælles organisation skal sikre gennemskuelige og smidige samarbejdsveje, som gør det nemt for

forskere at etablere samarbejde med andre forskere eller klinikere – eller omvendt. Vi vil derfor gennem

alle vores forskellige ledelsesfora, udvalg mv., for at sikre en optimal gensidig repræsentation. Målet er at

understøtter nem igangsætning af forskning og sikker implementering af forskningsresultater.

I denne forbindelse får de kliniske professorer en central rolle. De skal gå forrest i arbejdet med at skabe en

sammenhængende organisation, der kan integrere klinik, uddannelse og forskning på en nem og smidig

måde, der fungerer i hverdagen. Det ligger allerede i den nuværende aftale om funktioner for

professorerne, men vi skal gennemse, om der er steder i organisationerne, hvor deres opgaver kan

præciseres yderligere i forhold til at fremme samarbejdet.

Det er helt væsentligt, at vores struktur understøtter udviklingen af faglige netværk, samarbejder, teams,

centre osv. Der er allerede nu i gangsat en proces med at fremme, at fagfolk finder sammen om en fælles

faglig interesse. Disse processer skal understøttes også for at inddrage flere faggrupper om et tema. Målet

er at igangsætte processer mod lyst- og interessedrevne fora’er, hvor man fagligt diskuterer eksisterende

og ny viden – og betydningen for sammenhængen mellem klinik, uddannelse og forskning inden for

området. Vores organisation skal understøtte den individ-drevne fremvækst af disse faglige fora, men vi

skal også evne at tage dem alvorligt organisatorisk og ressourcemæssigt. Så vi får de faglige samarbejdsfora

på tværs af vores organisationer, som giver allermest faglig og strategisk mening. Det kræver prioritering af

ressourcer og inddragelse af disse faglige fora i den organisatoriske og strukturelle udvikling af vores

organisationer.

Vores omverden

Vi skal skabe dette samarbejde og realisere denne vision gennem os selv. Alle medarbejdere og ledere skal

arbejde for dette. Men vi skal ikke være alene om det. Vi skal så meget, som det giver mening involvere

vores omverden – vores eksterne interessenter. Visionen om SUND SAMARBEJDET skal ikke begrænses til

vores organisationer, men skal række videre ud.

En del af vores styrke er, at særligt Aalborg Universitet har en meget stærk forankring i det lokale samfund,

hvor mange er stolte over det lokale universitet, og hvad universitetet har opnået. Der er desuden skabt

mange virksomheder med rod i færdige kandidater fra universitetet. Støtten bag Aalborg

Universitetshospital er også en del af den lokale forankring. Denne vision vil vi derfor inddrage andre i en

form for open-innovation-tankegang, hvor vi involverer omverdenen i vores udvikling.

De væsentligste interessenter er selvfølgelig borgerne/patienterne og de studerende, der skal hjælpe os

med at realisere visionen om det tætte samspil mellem klinik, uddannelse og forskning. Vi skal have

patienterne med i forskningsprojekterne og have dem til at give feedback til os. Det er også vigtigt i

uddannelsessammenhæng. De studerende kan også involveres mere i forskningen. ”Student-lead-research”

er en stærk international trend.

Andre interessenterne er også oplagte og helt centrale. Kommunen, erhvervslivet og andre

uddannelsesinstitutioner skal indtænkes i udviklingen af samarbejdet fra starten af. Hvis vi skal opfylde

visionen om at være en driver for hele regionen, så har vi god grund til at indtænke kommuner og

erhvervslivet på en sådan måde, at de får indflydelse på udviklingen og føler ejerskab. Så det også bliver

deres vision.

I der hele taget er der mange interessenter, som kan blive tændt af denne vision. Dem skal vi have fat og

involveret. Så visionen og samarbejdet spreder sig som ringe i vandet. Ingen stærke kræfter der gerne ville

være med, skal stå uden for dette samarbejde. Vi har brug for alle positive kræfter.

Faser

Fire faser forekommer naturlige.

Fase 1 – 2014. I år skal vi formulere vision og strategi. Vi skal sprede vision og strategi ud. Både for at

trykteste den og for at skabe opmærksomhed, involvering og engagement. Vi skal også lave de rette

analyser. Det er vigtigt at have styr på data, så vi ikke udvikler uden at tænke os ordentlig om. Hvor er det

præcis vi vil hen? 2014 er også hvor vi får laver en overordnet projektplan for samarbejdet med en række

implementeringsplaner. I det hele taget skal vi arbejde med at sikre god implementering i det fortsatte

arbejde. I 2014 kan nogle af de allerførste pilot-projekter og småjusteringer af organisationsstrukturen og

parametre også ske. Vi vil også arbejde for at få de væsentligste interessenter med i arbejdet med visionen.

I det hele taget handler det om at skabe et ambassadørkorps, der virkelig brænder for visionen.

Fase 2 – 2015. Næste år skal vi i gang med implementeringen. Her handler det i første omgang om at få

faglige tværgående fora op af stå. Fora hvor man begynder at samarbejde på nye og mere integrerede

måder. Så klinik, uddannelse og forskning kommer til at gå hånd i hånd. Når disse faglige netværk begynder

at opstå/sættes i gang, så er det også vigtigt at arbejde med skabelse af VI-kulturen med de helt

kulturelementer. Tværfaglighed og fokusering på vores styrkepositioner såsom sundhedsteknologi og medis

er også problematikker som vil fylde i 2015. Vi skal også begynde at ændre strukturen og de parametre, der

hvor det er vigtigt for at skabe flere tværgående samarbejdsprojekter tænkt på den helt rigtige måde. Vi

skal også have involveret flere eksterne interessenter, så de tidligt kan blive involveret i de faglige netværk

og på anden vis.

Fase 3 – 2016-17. I denne periode skal vi have visionen, samarbejdet og de nye måder at arbejde på til at

fylde mere i organisationerne som helhed. Alle klinikker skal arbejde med deres kultur, struktur og

parametre. Ikke mindst så samarbejdet og de tværgående faglige netværk fremmes og kommer til at

betyde mere for den kliniske måde at gøre tingene i hverdagen. Vi skal sørge for at alle vores patientforløb

bliver bedre gennem denne måde at arbejde på. Og vi skal være sikre på at vores trivsel som personale

bliver mindst lige så god – gerne bedre. Mere faglig udvikling i hverdagen skal sikre dette. En række nye

samarbejdsprojekter og -konstruktioner kan også se dagens lys i denne periode. Vi vil gerne have vores

parametre til at trække endnu mere i retning af samarbejdet og visionen.

Fase 4 – 2018-20. I denne periode kommer det nye hospital og organisationen som helhed på plads. Det er

her vi fuldt ud sikrer, at vi lever efter denne vision, og at kultur, struktur, parametre og interessenter er

ordentlig på plads. Det er også i denne periode – og årene frem - vi gerne skal se resultaterne for alvor.

Bedre sundhed for og med borgeren. At flere og flere uddanner sig. At vi gennem vores forskning får skabt

morgendagens behandling. Og at vi virkelig er en driver for vores region. Vi skal gennem de rette mål og

målinger kunne vise dette. Så vi også på dette punkt bliver evidens- og værdibaserede på samme tid. Vi skal

både arbejde for visionen i SUND SAMARBEJDET fordi vi vil det, og fordi det er det, der giver de bedste

resultater for borgerne – ikke mindst de studerende og patienterne

31-08-2014

Idé-udkast. SUND i Nordjylland – Fokus på organisering af forskning Egon Toft, dekan

Idé-udkastet skal ses som uddybning og eksemplifikation af det fælles strategiarbejde, der er igangsat mellem Region Nordjylland, Aalborg Universitetshospital (herunder Psykiatrien) og SUND, AAU. Dette strategiarbejde er beskrevet i dokumentet ”Fælles vilje til at skabe bedre sundhed i Nordjylland – SUND samarbejdet i NORD”. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU, Region Nordjylland og Aalborg Universitetshospital vil sammen skabe forskning, der fremmer sundheden på en måde der vækker international opmærksomhed og øger regionens vækstpotentiale indenfor medikoteknik. Den forbedrede sundhed skal baseres på et fundament af forskning med stor forskningshøjde. Dette notat skal belyse, hvordan man opnår målsætningen ved et tværfagligt potentielt banebrydende koncept. Der er opmærksomhed på, at forskningsresultater, der publiceres i de bedste tidsskrifter, oftest ikke følges op af sundhedsmæssig forbedring. Mange grundvidenskabelige forventede gennembrud når end ikke til klinisk afprøvning og endnu flere kliniske forventede gennembrud klarer ikke turen til den endelige brug i daglig klinisk praksis. Herudover er det et stort problem, at det tager lang tid at implementere veldokumenterede behandlinger og andre tiltag af betydning for sundheden (forebyggelse, diagnosticering, rehabilitering mv.). Der er derfor behov for mere implementeringsforskning og dokumentation af, at forskningen føres hele vejen til en forbedring af sundheden, dels via repetition af potentielt banebrydende nye resultater, dels ved at forske i og dokumentere implementeringen. Målsætningen betyder, at grundforskningen indenfor naturvidenskab og teknisk videnskab skal fokuseres på forskning, som med stor sandsynlighed kan anvendes til at fremme sundheden og / eller industriel vækst. Grundideen er, at sundheden i Nordjylland skal forberedes. Derfor:

tænkes der i et relativt langsigtet perspektiv, nemlig frem til 2025 er udgangspunktet konkrete og dokumenterede sygdoms- eller sundhedsmæssige

problemer i Nordjylland gennemføres forskning og implementering på en måde så Nordjylland på den ene side

fungerer som Living Lab og på den anden side at så meget som muligt er nationalt og internationalt overførbar

udvikles der nye modeller og metoder for problembaseret tværfaglig forskning og implementering

I det følgende er der fokus på, hvordan den problembaserede forskning kan organiseres.

Forskningen skal organiseres i overordnede tematiske emner - interessegrupper, som tværfagligt skal arbejde med definerede mål for sundheden i tværvidenskabelige og tværsektorielle sammensætninger. Som et tænkt eksempel kan nævnes psykisk sundhed. Her kunne et mål være at arbejde med overdødeligheden for skizofrene patienter. For at arbejde med dette mål skal involveres lægelige kompetencer indenfor de basale forhold til sygdommen i form af psykologer og psykiatere, men desuden forskere med viden indenfor sukkersyge, højt blodtryk og pludselig hjertedød, som er følgesygdomme til skizofreni. Desuden skal der indgå organisationsforskere og beslutningstagere i kommuner og regioner, som kan føre implementering af nye guidelines ud i livet. Nye medicotekniske og farmaceutiske behandlinger og hjælpemidler skal repræsenteres i grupperne ved firmaer med interesse for at sidde i den pågældende interessegruppe. Interessegrupperne skal alle understøttes af en stabsfunktion bestående af forskere, som kan vurdere værdien af interessegruppernes vision og mål. Den understøttende funktion er indtil videre navngivet motorrummet og skal have ekspertise indenfor sundhedsøkonomi, epidemiologi / sundhedsvidenskab, kvalitetsudvikling og testning og afprøvning af nye former for udstyr. Når en interessegruppe er dannet formulerer den sine mål. De vægtes indledende ud fra sundhedsøkonomiske principper i motorrummet, så de rette mål prioriteres ud fra deres potentiale for at forbedre sundheden. Hvad får man for pengene? Når målene er fundet, skal der ligeledes i motorrummet eller i samarbejde med motorrummet opstilles konkrete måleparametre, som skal følges ved dataindsamling og brug af registre med epidemiologiske metoder. Forskerne skal i samarbejde med motorrummet udvikle planer og guidelines for implementering af forskningen via metoder, som anvendes af kvalitetsforskere og organisationsforskere. Medikotekniske og farmaceutiske virksomheder skal kunne henvende sig med nye produkter til motorrummet, som vil lave en sundhedsøkonomisk vurdering af om et givent nyt produkt sundhedsøkonomisk er værd at satse på og såfremt det er tilfældet hjælpe med at opstille en plan for afprøvning og implementering. Forskningen kan herved fokuseres i et antal 10? 15? interessegrupper, som alle hver især skal skabe en forbedring af sundheden med klare definerede mål. I hver interessegruppe kan indgå forskere fra Aalborg Universitetshospital (inklusive de andre regionale sygehuse), de fire fakulteter på AAU, repræsentanter fra Region Nordjylland, UCN, kommuner og virksomheder. I mere højteknologiske interessegrupper er deltagelse af virksomheder naturlig, mens kommunernes og UCNs involvering især vil forventes at være i interessegrupper, hvor direkte sundhedsfremmende aktiviteter vil være omdrejningspunktet. Fundamentet for at videreføre visionen er til stede. Der etableres en fælles forskningsstrategi mellem Aalborg UH, Region Nordjylland og Det Sundhedsvidenskabelige fakultet, AAU. Der er ansat markante profilerede forskere indenfor epidemiologi, kvalitetsfremme, sundhedsøkonomi og sundhedsvæsenets organisering på AAU. For at fremme visionen skal der skabes opbakning til tanken blandt de involverede beslutningstagere i de offentlige institutioner, der tænkes at indgå i interessegrupperne. Der skal skabes klare regler for firmaernes involvering. Organiseringen af motorrummet skal afklares. Skal forskerne samles geografisk? Skal der etableres et samlet center? Nyt institut? Hvordan skal motorrummet finansieres? Der er allerede en del bevillinger, som tilgår de enkelte elementer i motorrummet.

Desuden skal der formentlig være et økonomisk incitament til at etablere sig i interessegrupper. Hvordan organiseres det? Hvordan etableres interessegrupper? Bottom up? Top down? Ideer til interessegrupper. Der er ingen prioritet eller ansvar. Det er kun eksempler på muligheder, så grupperne forventes ikke at være udtømmende:

Ernæring / overvægt (ernæringsforskere, center for overvægtige børn, korttarmsforskere, sundhedsvidenskab, psykologi, UCN, kommuner, regionens ansvarlige for sundhedsprofil, fokeskolelærere) Mål: Vægt på forskellige klassetrin i folkeskoler, i gymnasiet, på session og ved start på universitetet.

Fysisk aktivitet / motion (idrætsforskere AAU, UCN-fysioterapeut/lærer (idræt), kommuner, region som ovenfor, ortopæder, reumatologi)

Skizofreni/ psykisk sundhed (se ovenfor) Molekylær cellebiologi (Forskere fra Klinisk Institut, Aalborg UHs

laboratorieafdelinger / øjenafdelingen, bioteknologi på Tek-nat, involverede relaterede kliniske specialer, firmaer med nyt apparatur til diagnostiske tests)

Billedcenter (Forskere på Aalborg UHs billedafdelinger, forskere på institut for medicin og sundhedsteknologi, Tekniske forskere fra Tek-Nat, firmaer, UCN radiografi)

Smerteforskning (SMI, Mech Sense, Kræftcenter, Smerteklinikken, psykologi, fysioterapeuter, sygeplejersker)

Regenerativ behandling (Stamcelleforskere, klinisk immunologi, ortopæder, good manufacturing practice faciliteter)

Neurorehabilitering (SMI, Neurologisk afdeling, ortopædisk afdeling, reumatologisk afdeling, neurokirurgisk afdeling, UCN – fysioterapi, ergoterapi)

Lungefunktion (Center for modelbaserede beslutningsstøttefunktioner, lungemedicinsk afdeling, idræt, thoraxkirurgisk afdeling, anæstesiologisk afdeling)

Kommunikation (Danish Institute for Humanities in Medicine, postgraduat træning og efteruddannelse, simulationscenter, firmaer)

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Ledelsessekretariatet

Side 1 / 5

Proces strategiudvikling og -implementering på SUND

Indholdsfortegnelse

1. Strategiens hovedbudskab

2. Form og terminologi

3. Strategiperiode

4. Relationen til andre interne og eksterne strategier, begivenheder o.lgn.

- herunder SUND forretningsplan

5. Hvem skal inddrages i udvikling og beslutning af strategi?

6. Organisering af og hovedtidsplan for strategiudviklings-processen.

7. Den administrative organisering og support til strategiudvikling og –implementering

Ad. 1: Strategiens hovedbudskab

Strategiens langsigte mål (2023) er at levere løsninger på sundhedsmæssige problemer. Der skal på

grundlag af analyser identificeres et mindre antal (f.eks. 5) væsentlige sundhedsmæssige problemer.

Strategiens delmål er at opbygge metoder og modeller for tværfagligt og tværinstitutionelt samarbejde

der effektivt kan levere forskningsanalyser og bidrage til implementering i praksis

SUND skal fastlægge en strategi og implementeringsplan for transformation af fakultetet fra etablering

(1) og udvikling (2) (entreprenant udvikling og ledelse) til strategisk prioritering (3) og det modne miljø

(4) (moden organisation og tydelig strategisk ledelse). Strategisk ledelse ud fra fokuserede mål.

SUND skal strategisk primært orientere sig mod det globale (herunder det nordiske) og sekundært det

nationale. Har afsæt i det regionale

Der skal være en høj gennemsnitskvalitet i forskning og uddannelse (nu er der for meget i ”bunden”)

Dokument dato: 07-08-2014

Dokumentansvarlig: bbc

Senest revideret: 01-09-2014

Senest revideres af:

__________________________________

Side 2 / 5

SUND og Aalborg UH/Region Nordjylland. Der skal udvikles strategiske mål for samarbejdet.

(Implementeringsplan og konkrete værktøjer er afgørende for succes).

Ad. 2: Form – terminologi

Strategi

Strategien skal være kort (2 sider), og den skal indeholde et begrænset antal (5) overordnende strategiske

mål, som har tæt sammenhæng med den fælles strategi for ”sundhed i Nordjylland” (Aalborg UH / Region

Nordjylland/ SUND, AAU).

Strategien baseres på, hvorfor fakultetet er sat i verden (mission) og vision for fakultetet (ambitioner – inden

for synsfelt men uden for rækkevidde).

Målene skal være målbare, og der skal defineres indikatorer. I videst muligt omfang skal strategien formuleres

med mål og indikatorer af samfundsmæssig / sundhedsmæssig karakter (outcome / effekt).

Strategien kan løbende udvikles / suppleres med delstrategier (f.eks. for forskning og uddannelse).

Strategiudviklingsprocessen vil primært involvere de relevante ”organer” og SUND ledelsesgruppe.

Strategiimplementering

Institutlederne, studieleder, forskerskoleleder, fakultetsdirektør har implementeringsansvar (hvordan indfries

strategien) – og skal i den forbindelse involvere medarbejdere og studerende.

Der udarbejdes årsplaner for institutter, ph.d.-skole, skole, fakultetsadministration.

Der formuleres indsatser og handlingsplaner som en del af årsplanerne.

Der formuleres endvidere indsatser og handlingsplaner i form af tværgående projekter med dekanen som

overordnet implementeringsansvarlig.

Der udarbejdes skabelon til årsplaner, indsatser og handlingsplaner.

Årsplaner. Heraf skal fremgå 2 (?) indsatser / handlingsplaner (gerne flerårige) med tilhørende indikatorer og

måltal (som retter sig mod indfrielse af strategien, og hvor der sker koordinering / godkendelse og løbende

opfølgning i ledelsesgruppen / dekanen). Evt. ressourceforbrug budgetteres.

Endvidere træffer dekanen årligt – med inddragelse af akademisk råd og ledelsesgruppen – beslutning om

evt. indsatser i form af projekter med ”styregruppe” (kan også blot være en faglig ansvarlig) og en administra-

Side 3 / 5

tiv projektleder. Kunne f.eks. være om eksternt finansieret forskning eller opbygning af ”kapacitet” til efter- og

videreuddannelse..

Implementeringsansvaret er således først og fremmest hos de ”decentrale” ledere (dog dekan for så vidt an-

går tværgående projekter). Det skal derfor være tydeligt, hvad der forventes af lederne, det skal være over-

skueligt og der skal være dekan / prodekan-støtte.

Ressourcer: Skal der i dekanens budget være en pulje til ”decentrale” strategiske indsatser?

Ad. 3: Strategiperiode

Strategiperioden er 2014 – 2023 og svarer til den periode, som SUND´s forretningsplan dækker.

Strategiperioden opdeles i to faser:

Fase 1: 2014 – 2020 (strategiudvikling (2014)

Fase 2: 2020 - 2023

Ad. 4: Relationen til andre interne og eksterne strategier og SUND forretningsplan

Forretningsplanens investeringsplan og økonomiske forudsætninger i øvrigt vil have betydning for strategifor-

muleringen - men vil især have stor betydning for de indsatser / handlinger, der skal gennemføres i fakultetets

enheder, eller som skal gennemføres som projekter. Der er i Forretningsplanen rigtig mange tiltag (indsatser),

som der skal arbejdes med, en investeringsplan samt aktivitetsmål.

Der skal være en tæt sammenhæng mellem SUND strategien og den fælles strategi RN / Aalborg UH / SUND,

som forventes færdiggjort i 2014.

AAU´s strategi for 2015 – 2017 forventes færdig sommer 2015. Dette giver mulighed for, at SUND kan levere

in-put til AAU strategien med afsæt i SUND strategien.

Ad. 5: Hvem skal inddrages i udvikling og beslutning af strategi?

Akademisk råd: Skal godkende strategiplan efter indstilling fra dekan (og skal involveres i processen)1

1 Fra AAU´s vedtægt: § 24. De akademiske råd for de videnskabelige hovedområder har ansvar for at udvikle og vedligeholde en høj akademisk standard og har herunder til opgave: 1) at godkende strategiplan for hovedområdet efter indstilling fra dekanen og inden for rammerne af den stra-tegi, der fastlægges på institutionsniveau,

2) at udtale sig om centrale strategiske forsknings- og uddannelsesområder og planer for videnudveksling,

3) at drøfte og indstille budget for hovedområdet til dekanen, herunder i forhold til stillingsallokeringer,

Side 4 / 5

SU – studienævn – studieråd – ph.d.-udvalg - institutråd

Fakultetsadministrationen – relevante områdeledere - fakultetsdirektør

AAU: Rektor – de andre dekaner

Eksterne: Aalborg Universitetshospital; Kontaktudvalg

Ad. 6. Organisering af og hovedtidsplan for strategiudviklings-processen

Nedenstående er forslag til tidsplan for det SUND interne arbejde med strategi. Dvs. der er ikke lagt inddra-

gelse af AAU interessenter eller Aalborg UH / RN (Kontaktudvalg) ind i tidsplanen.

Efterår 2014

25/8: SUND leder (SL): Strategiudvikling:

- Kommentarer til Fælles strategi – RN / Aalborg UH / SUND

- Drøftelse og beslutning af plan for SUND strategiarbejdet

10/9: Akademisk råd:

- Fælles strategi – RN / Aalborg UH

- Godkendelse af plan for strategiarbejdet

19/9 FSU: Orientering strategiarbejde

6/10: SL: Strategiudvikling. Indhold

29/10: Strategiudviklings-seminar (AR har i forvejen møde) med invitation til AR, ph.d.-udvalg, FSU, studieråd

(dvs. formænd og næstformænd for studienævn), relevante områdeledere og SUND ledergruppen. Samt de

administrative medarbejdere i institutter og skolesekretariat, der skal give ledelsesstøtte til især strategiimple-

mentering.

6. – 7. november: Ledelsesseminar med deltagelse af ledelsen fra Aalborg UH på 1. dagen.

17. november: SL: Strategiudvikling og Organisering af strategiimplementering

4/12: AR: 1. behandling strategi

17/12: SL: Strategiudvikling og Organisering af strategiimplementering (herunder ansvarlige for årsplaner og

projekter)

Side 5 / 5

2015

Uge 4: 21/1 – Akademisk råd – 2. behandling og godkendelse af strategi

Uge 6: SL Strategiimplementering: Drøftelse og beslutning af årsplaner og projektplaner

Ad. 7: Den administrative organisering af og support til strategiudvikling og især strategiimplemente-

ring

Strategiudvikling: SUND ledelsessekretariat og relevante områdeledere

Administrativ overordnet styring af strategiimplementering: SUND ledelsessekretariat

Strategimplementering: Finder sted i de enkelte enheder eller i form af projekter på tværs.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet - Fortegnelse over sager godkendt af Dekanen i perioden 11-06-2014/29-08-2014

Periode

Institut Kode

Ansættelse/genansættelse af videnskabelige assistenter Fra Til Djordje Adnadjevic 01.09.2014 31.12.2014 HST A2

Christinna Rebecca Olesen 01.07.2014 31.12.2014 HST A2

Katsuhiro Matsumoto 01.06.2014 31.05.2015 HST A2

Ask Schou Jensen 01.08.2014 31.10.2015 HST A2

Michelle Vandborg Andersen 01.08.2014 31.12.2014 HST A2

Hjalte Holm Andersen 01.08.2014 14.12.2014 HST A2

Tanja Kim Jensen 01.08.2014 31.12.2014 HST A2

Anja Flou Kristensen 02.12.2014 25.03.2015 DCM 1F (barsel)

Stavros Papioannou 01.08.2014 31.12.2014 HST A2

Christine Benn Christensen 11.01.2014 31.12.2014 DCM 1F

Bahram Manafi Khanian 01.08.2014 31.12.2014 HST 1F

Rachita Verma 01.08.2014 31.07.2015 HST A2

Ansættelse/genansættelse af Klinisk Assistent Leif Hoffmann 01.10.2014 30.09.2017 DCM A1

Ansættelse/genansættelse af Klinisk Lærer Kirsten Schierup Freund 01.06.2014 31.05.2015 DCM A2

Ansættelse/genansættelse af adjunkter (tidsbegrænset) Shellie Boudreau Christensen 15.07.2014 14.07.2015 HST 1F

Afshin Samani 01.08.2014 31.01.2015 HST 1F

Ansættelse af studieadjunkter Mathias Krogh Poulsen 01.07.2014 30.06.2015 HST A2

Ansættelse/genansættelse af PostDoc Michael Skovdal Rathleff 17.06.2014 16.06.2016 HST A2 Bevilling

Ansættelse af lektorer Erik Elgaard Sørensen 01.08.2014

DCM A1

Ansættelse af klinisk lektorer Dan Dupont Hougaard 01.08.2014 31.07.2015 DCM A2

Ute Hoyer 01.09.2014 31.08.2015 DCM A2

Ansættelse af studielektorer Niels Nygaard Rossing 01.08.2014 31.07.2015 HST 1F

Orlov Stine Dam Henriksen 01.09.2014 31.08.2015 DCM

Opsigelser Jens Peter Garne (klinisk lektor) 31.07.2014

DCM

Mette Nielsen (klinisk lærer) 30.09.2014

DCM

Opslag af stillinger Klinisk Assistent arbejdsmedicin (KA21402) Klinisk Assistent Patologi (KA21403) Klinisk Assistent Psykiatri med fokus på bipolare lidelser (KA21404) Klinisk Professor i Onkologi (KP017) Postdoc Laboratory of Neurobiology (P21424)

Kodeforklaring A1: Ansættelse med opslag A2: Ansættelse uden opslag (tidsbegrænset) 1F: 1. forlængelse 2F: 2. forlængelse

G: Genansættelse O: Oprykning Å: Overtaget fra Århus iflg. Aftale mel. Region Nordjylland og Aalborg

Sygehus

1. september 2014

Møde i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Møde nr.: 4 den 10. september

2014

Dagsordens punkt nr. 8b: Meddelelser – status nå ny stillingsstruktur pr. 1. september 2013

Sagsbehandler: Dini Boer

________________________________________________ Sagsfremstilling: Den centrale HR-afdeling har ændret tolkning af stillingsstruktur-cirkulæret, således at adjunkt og postdoc stillinger ikke tælles sammen i forhold til Lov om tidsbegrænset ansættelse. Det betyder, at man kan have tre tidsbegrænsede ansættelser som postdoc og tre tidsbegrænsede stillinger som adjunkt. Indstilling: Til orientering.

Side 1 af 2

Fakultetskontoret for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg HR-centeret

Dato: 19-06-2014

Procesplan for nedsættelse af bedømmelsesudvalg og for tildeling af ph.d.-grader i

akademisk råd, SUND

Nedsættelse af bedømmelsesudvalg og evt. tildeling af ph.d.-grader i akademisk råd, SUND i 2014

sker ved skriftlig høring jf. følgende plan:

Skriftlige høringer vedr. indstillinger om sammensætning af bedømmelsesudvalg til videnskabelige stillinger (og evt. tildeling af ph.d.-grader) vil blive udsendt via e-mail med en frist på 7 dage. Dokumentation der ligger til grund for nedsættelse af bedømmelsesudvalg vil være en oversigt over bedømmelsesudvalgets medlemmer med angivelse af, hvem der er formand samt CV’er for de eks-terne bedømmere og stillingsopslaget. Dokumentation der ligger til grund for tildeling af ph.d.-grader vil være indstilling fra instituttet, hvor den pågældende ph.d.-studerende er tilknyttet samt bedømmelsesudvalgets endelige indstilling. Tilbagemelding fra akademisk råds medlemmer Der skal aktivt meldes tilbage fra akademisk råds medlemmer. Ingen indsigelser Såfremt der ikke er indsigelser sendes der udelukkende svar/tilkendegivelse til sekretæren for aka-demisk råd. Indsigelser Såfremt der er bemærkninger og/eller indsigelser sendes der svar/tilkendegivelse til alle på akade-misk råds mailliste.

Punkter sendes i høring Frist for tilbagemelding fra AR

Mandag 3. februar Mandag 10. februar

Mandag 7. april Mandag 14. april

Mandag 2. juni Tirsdag 10. juni

Mandag 6. oktober Mandag 13. oktober

Mandag 3. november Mandag 10. november

Mandag 5. januar 2015 Mandag 12. januar 2015

Side 2 af 2

Alle bemærkninger/kommentarer der måtte indkomme under en skriftlig høring, vil blive forelagt og drøftet med dekanen/formanden - hvorefter der vil ske tilbagemelding til akademisk råd via mail. Et medlem kan ligeledes begære en sag behandlet på det førstkommende møde i akademisk råd. Ved tvivlsspørgsmål vil sagen altid blive behandlet på det førstkommende møde. Inhabilitet Såfremt et medlem erklærer sig inhabil i relation til behandling af en konkret sag informeres sekretæ-ren herom. Sekretæren informerer de øvrige af rådets medlemmer med information om, at den efter-følgende korrespondance ikke sendes til pågældende medlem. Vedkommende er ikke stemmeberettiget i den aktuelle sag. Medlemmet skal selv oplyse ved tilba-gemeldingen, at sag nr. XXX ikke er behandlet grundet inhabilitet. Kontaktpersoner Der skal sendes mail til dekansekretær Ann Karina Schelde ([email protected]). Evaluering Proces for skriftlig høring evalueres på akademisk råds møde i januar 2015 mhp. at drøfte den frem-adrettede proces for nedsættelse af bedømmelsesudvalg og for tildeling af ph.d.-grader. Nærværende procesplan er senest opdateret den. 19. juni 2014 på baggrund af drøftelser på aka-demisk råds møde den 18. juni 2014, hvor det blev besluttet, at tildeling at ph.d.-grader kan tildeles via skriftlige høringer.


Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Forskerskolen

Forskerskolen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Telefon: 9940 9638 Fax: 9815 9757

Aalborg Universitet E-mail:[email protected]

Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst http://phd.medicine.aau.dk/

10.03.2014 MAB 561/06-0001

Referat af ph.d.-udvalgsmøde 1-2014 den 12.03.2014 med indstillinger til Akademisk

Råd.

Tilstede: Ole K. Andersen (OKA)

Thomas Graven-Nielsen (TGN)

Ulrik Baandrup (UB)

Søren Risum Kristensen (SRK)

Steve Rees (SR)

Trine Fink (TF)

Erik Berg Schmidt (EBS)

Michael Kruse Olesen (MIKO)

Kirstine Sneider (KS)

Helen K. Kristensen (HEK)

Referent: Maria Bredvig (MAB)

1. Godkendelse af referat fra møde 4-2013 den 11.12.2013

Referatet blev godkendt med en enkelt ændring.

2. Tjekliste ifm bedømmelsesudvalg

Diskussion af elementerne på tjeklisten. Det blev besluttet at tilføje enkelte

ændringer, herunder at mindst det ene eksterne medlem af bedømmelsesudvalget skal

have erfaring med ph.d.-vejledning/erfaring med ph.d.-bedømmelse. Desuden

omformuleres redegørelsen, så det er tydeligt, at der er mulighed for en dispensation.

Slutteligt tilføjes en 5 års periode til punktet: ”Intet publikationssammenfald mellem

hovedvejleder og bedømmelsesudvalget”. Endelig skal linket ændres. Sekretariatet

fremsender den reviderede udgave til OKA og TGN, og derefter fremsender

sekretariatet tjeklisten til institutterne. TGN meddelte, at Akademisk Råd har

besluttet, at indstilling om ordstyrer fremover skal godkendes af forskerskolelederen

og ikke af dekanen. Akademisk Råd har samtidigt besluttet, at hovedvejledere

fremover kan være ordstyrere.

3. Oplæg til instruks til formand for bedømmelsesudvalg

Diskussion af det fremsendte forslag. SRK foreslog at tilføje følgende til den nye

passus: ”Det er forventeligt, at der kan være negativ kritik i forbindelse med en

foreløbig indstilling, men der skal være sammenhæng mellem indhold og konklusion.

I tvivlstilfælde kan der rettes henvendelse til TGN eller ph.d.-kontoret.

4. Ph.d.-kursusevalueringer 2013





TGN har gennemgået evalueringer og synes, at det overvejende ser fornuftigt ud.

Langt de fleste er tilfredse. Kun et enkelt kursus synes at have utilfredshed. Det ser

underligt ud, at alle kurser scorer lige i midten med hensyn til assignments – måske

er det fordi, der ikke er opgaver?. Der laves en høringsperiode for dette punkt: I løbet

af 10 dage bedes ph.d.-udvalget vende tilbage per mail. Der skal være tale om

generelle/strukturelle problemer. Der samles op på kommentarerne, og det bruges

efterfølgende i planlægningen af næste års kurser i september. Punkt på mødet i

september: Evalueringsformer for ph.d.-kurser, dvs. bestå/ikke bestå. OKA: På et

tidspunkt kan vi tale om, hvorledes selve kursusevalueringen skal foregå, dvs. skal

det fortsat være i Survey Xact, spørgsmålenes udformning etc. – punkt på næste

møde.

5. Information til ph.d.-studerende om forsikring ifm studieophold

TF vil gerne have, at de ph.d.-studerende informeres om, at de skal være opmærk-

somme i forhold til forsikring, når de rejser til USA/Australien. Universitetet kan

ikke betale for dette.

6. Implementering af kursus omkring god videnskabelig praksis

AR har besluttet et sæt retningslinjer for god videnskabelig praksis, herunder blandt

andet et obligatorisk kursus om god videnskabelig praksis samt plagiatscreening.

TGN uddelte introduktionskursusprogrammet fra KU. Diskussion af

ambitionsniveauet for dette (½ -1 dag). Til sommer udkommer en e-bog om dette

emne fra KU og AU. Ulrik og Trine vil gerne indgå i et udvalg omkring dette – på

mødet i juni skal der kigges på et udkast til dagsorden.

7. Ph.d.-manager:

OKA berettede om næste skridt i forhold til udviklingen af ph.d.-manager, hvilket er

seks måneders erklæringen. Denne forventes i drift medio marts. Der er en lille

udfordring for forskerskolen, som for nyligt har vedtaget at bruge en portfolio model,

hvor det er den ph.d.-studerende, der starter flowet. Det kan pt. ikke lade sig gøre nu,

hvor det er hovedvejleder, der skal starte flowet. Derfor bliver der en interim periode,

hvor mailen om udfyldelse til vejleder sendes cc til den ph.d.-studerende. Til

september forventes udviklingen at være færdig, således at flowet starter hos den

ph.d.-studerende. Der kommer en mail om dette til alle ph.d.-studerende og

hovedvejledere.

8. Meddelelser:

TGN orienterede om PURE-systemet, hvor afhandlinger fremadrettet skal indleveres,

herunder det plagieringstjek der sker i processen.





9. Eventuelt:

SRK: Afsnittet om Key Methods i ph.d.-planen bør revideres til f.eks.: Key Methods

and substudies. Ph.d.-udvalget tilsluttede sig dette.

1

Den 31. august 2014


2014

Dagsordens punkt nr. 8e: Godkendt Forretningsplan 2023, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, herunder SUND-byggeri på 25.500m2. Sagsfremstilling SUND´s forretningsplan 2023 har udgjort grundlaget for direktionens indstilling og bestyrelsens beslutning om økonomiske og fysiske rammer for udviklingen af SUND. Opbygning af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet herunder samarbejdet med Aalborg Universitetshospital, opbygning af Klinisk Institut og uddannelse af læger er grundlæggende en strategisk indsats for AAU – og for Nordjylland. Der er tale om en udvikling og en opbygning, der kræver investering, som SUND ikke har mulighed for at gennemføre, hvis udgifter og indtægter skal være i balance. Der er i Forretningsplanen indarbejdet en række aktivitetsforudsætninger på uddannelses- og forskningsområderne som grundlag for SUND´s økonomiske udvikling til og med 2023. Der er i Forretningsplanen endvidere beskrevet 8 indsatsområder med et investeringsbehov på i alt 39.250 mio. kr. i perioden 2014 – 2019. Bestyrelsen har godkendt, at der i disse år kan budgetteres med underskud på grund af investeringsbehovet. Forretningsplanen har også udgjort beslutningsgrundlaget for bestyrelsen vedrørende størrelsen af det nye byggeri, der i tilknytning til Aalborg Universitetshospital fra 2020 skal huse Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Bestyrelsen har godkendt, at der opføres bygning på 25.500 m2 til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Bilagsoversigt Forretningsplan 2023. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU. Forretningsplanen findes via Fakultetets intranet, hvor der skal anvendes AAU adgangslogin. http://www.intranet.sundhedsvidenskab.aau.dk/digitalAssets/91/91656_forretningsplan_sund_version-2-2_090714.pdf Indstilling Det indstilles, at akademisk råd tager orienteringen til efterretning.

http://www.intranet.sundhedsvidenskab.aau.dk/digitalAssets/91/91656_forretningsplan_sund_version-2-2_090714.pdf

http://www.intranet.sundhedsvidenskab.aau.dk/digitalAssets/91/91656_forretningsplan_sund_version-2-2_090714.pdf

Side 1 af 1

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Niels Jernes Vej 10

9220 Aalborg

Uddannelsessekretariatet

Ditte Hovelsø Jensen

Telefon: 9940 9660

Email: [email protected]

Dato: 29-08-2014

Notat vedr. optagelse og indskrivning på SUND, Sommer 2014

KOT-optag (bachelor):

1. prioritet Øvr. prioritet Tilbudt plads/ja tak

Sundhedsteknologi 41 50 52/52

Medicin 158 1037 63/60

Idræt 171 305 200/179

Medicin med Industriel Specialisering

97 166 157/139

Der har i år ikke været udbudt ledige pladser på andre uddannelser end Sundhedsteknologi. Sidste år blev der

på SUND optaget 49 i anden runde, dvs. efter 30/7 og frem til studiestart.

Indskrivning til Kandidatuddannelser:

Der findes ikke samlede tal over søgningen til kandidatuddannelserne, da indskrivningen foregår på flere opta-

gelseskontorer og i flere forskellige administrative systemer og der er ingen landsdækkende koordinering.

Pr. 29-08-14 ser optagelsen for alle kandidatuddannelser på SUND således ud:

Optagne fra AAU Eksterne optagne I alt

Folkesundhedsvidenskab 21 65 86

Idræt 38 2 40

Idrætsteknologi, cst 19 4 23

Klinisk videnskab og Teknologi 3 31 34

Sundhedsteknologi, polyt 16 1 17

Medicin 36 13 49

Medicin med Industriel Specia-lisering

45 1 46

Master-optag:

Master i Sundhedsinformatik: 21 optaget. Der er yderligere 1 ansøger, der er rykket for dokumentation.

Master i Sexologi: Intet optag i denne termin.

Master i Smertevidenskab og Tværfaglig Smertebehandling: 9 optaget, heraf har 5 opnået merit for modul 1, 3,

og 4. Meritten er for alles vedkommende givet pba. af en masteruddannelse fra KU. Det var forventeligt, at der

ville være en del ansøgere med mulighed for at opnå merit.

For masteruddannelserne gælder, at optagne ikke kan indskrives før deltagerbetalingen er modtaget af univer-

sitetet. Derfor kan antallet af indskrevne afvige fra tallene ovenfor.

15.00, mødelokale 1, novi, niels jernes vej 10 · 10.09.2014 · råd. anders og simona afløser...

Documents