15 års erfaringer fra Sønderbro Horsens

2

I N D H O L D:

S. 3: Forord

S. 4-7: Resumé til den travle læser

S. 8: By-kort og statistik angående Sønderbro, Horsens.

S. 9-10: Glem ikke områdets styrke-sider!

S. 10-12: Problemer og kriminalitet

S. 12-13: »Fælles vision« - en nødvendighed

S. 13-14: Vi stykker helheden sammen

S. 15: Syv strategiske indsatsområder

S. 15: Flad struktur - høje resultater

S.16-19: Kort- og langsigtede mål: Små, synlige successer og langt, sejt træk

S. 20-22: Små, beslutnings-dygtige enheder

S. 22-24: Sundhedsfremme & »empowerment« - er din organisation klar?

S. 24-29: Praktiske eksempler på empowerment/selv-oprejsning

S. 29-31: »Social kapital« skal bruges til at bygge broer

S. 32-34: Vore seneste bro-forbindelser

S. 34: Dialektikken: Bottom-up/Top-down

S. 34: Sådan kontakter du os!

S. 35: Søren Ryge om sparsomme resursers udnyttelse på Sønderbro

Denne tryksag er blevet til i samarbejde med Socialministeriets Boligfaglige Center. Vi skylder afdelingen

stor tak for det gode samarbejde og for økonomien til at udarbejde og mangfoldiggøre denne rapport, som også kan rekvireres fra Sønderbro Kulturhus i uddybet form - som et undervisningsmateriale.

Alle formuleringer er 100 % forfatterens ansvar.

Tekst: Flemming Holm, Sønderbro KulturhusTegninger: Jens Julius, Horsens FolkebladTryksted: OK Grafisk Produktion, HorsensOplag: 2000Tryk-år: 2007

I forbindelse med denne udgivelse, er der udviklet en hjemmeside:

www.soenderbro-horsens.dkaf skoleleder Mogens Falkmed teknisk bistand af OK Grafisk Produktion, Horsens.

3

FORORDDet begynder med store vanskeligheder. Det begyn-der med at både beboere og boligforening oplever nødvendigheden af en ny begyndelse. Men nogen skal sørge for at de mødes og sætter ord på det, der går dårligt. Det begynder med at de udvikler tanker om, hvad der vil gøre godt nu – og på længere sigt. Det begynder med at beboere og boligforening beslutter sig for, at de har brug for nogle hjælpere og kalder hjælperne sammen.

Det begynder at ligne en plan med noget, der skal ændres nu - og noget, der skal ændres på længere sigt. Det begynder at ligne en vision, som også andre kan få øje på og forholde sig til.

Det begynder med nogle få ildsjæle, der kan tåle at gå op ad bakke i modvind et par år – uden at ilden blæser ud. Det begynder med ildsjælenes engage-ment. Og det begynder med de små succes’er, der får ilden – og optimismen - til at brede sig.

Det begynder med at mange af de ”tunge” sam-arbejdspartnere nægter at involvere sig. Fordi chan-cerne for at vende udviklingen er så små. Og ”vi tager kun de kampe, vi har chance for at vinde” - ikke sandt?

Det begynder med at nogle har tabt så meget og så længe, at de ikke er bange for at tabe endnu en gang. Derfor stiller de op og er klar til at gøre deres indsats igen.

Selv om håbet om forandring – visionen - nu er blevet en lille, lysende prik i det fjerne. På størrelse med noget, der kan puttes i en tændstikæske.

Det begynder med at nogle af hjælperne lægger en lup hen over tændstikæsken.

Det begynder med at æsken eksploderer i sol og uventet belysning – og det begynder med at ilden breder sig derfra.

Den lille lysende prik ender med at blive en fælles vision, der kan bære forandringerne igennem over de næste 15-20 år...

Her er beretningen om mål, midler og metodeud-vikling på Sønderbro i Horsens, siden begyndelsen af 1990-erne. Hvordan vi gradvist har koblet teori-erne om sundhedsfremme, empowerment og social kapital sammen i vores daglige arbejde.

Vi står til rådighed med uddybning. Vi er åbne for studiebesøg, og arrangerer gerne workshops og kurser. Planlagt med udgangspunkt i Jeres behov.

Stor tak til beboerne på Sønderbro, der styrer og inspirerer arbejdet med urokkelig tro på at Sønder-bro er deres dejlige hjem – men også deres daglige ansvar. Tak også til Socialministeriet, der fik øje på vore anstrengelser. Tak fordi man fandt at vores arbejde med at skabe ”et indre kvarterløft” er så vig-tigt, at man bevilgede penge, så vi fik tid til at se vores eget udviklingsarbejde ”over skulderen” – og trække de vigtigste pointer ud af bl.a mødereferater fra de sidste 15 års arbejde.

I 15-20 år har vi arbejdet med ”et indre kvarter-løft” på Sønderbro. Vi kan derfor tilbyde en ”pro-jekt-model”, der er godt gennemprøvet – og med betydelig succes.

Håbet er, at materialet kan finde vej til alle dem, som i dag spekulerer over, hvordan de kan ændre udviklingen til noget bedre i det lokalområde, hvor de bor – eller hvor de har ansvar.

Hver en linie er tilegnet dem, der sidder midt i problemerne i dag.

Flemming Holm, Sønderbro Kulturhus.

4

RESUMÉ TIL DEN TRAVLE LÆSER

1.I et »indre kvarterløft« begynder arbejdet med at identificere områdets styrkesider, og finde resurserne/resursepersonerne, der bor/arbejder i området. På s. 10 kan man læse om, hvordan man laver en »styrke-profil af et lokalområde«.

Det er fristende, at skynde sig med at igangsætte aktiviteter, der retter sig mod alle svaghederne. Men det er resursekrævende, og inden længe er der ikke tid og kræfter til at tænke i helheder. Det er netop »helhedstænkning«, der har medført markante resul-tater på Sønderbro. Vores nedgang i hærværk og kri-minalitet på 50-75 % skyldes ikke en målrettet byge af aktiviteter, rettet mod hærværk og kriminalitet! Men helhed i tanke og handling.

På side 15 er oplistet 7 strategiske indsatsområ-der.

2.Det afgørende er vilje og kreativitet hos igangsæt-terne. De må begynde med at formulere udkast til en »vision«, som kan cirkulere og tiltrække nye part-nere - indtil visionen er tilstrækkeligt udviklet, så den kan tjene som en »fælles vision« - og det fyrtårn, man sammen arbejder sig frem imod. Læs s.12-13

3.Hvis man har ambitioner om at nå et helt andet sted hen med trivslen i lokalområdet, og nå helt nye mål, må man - logisk nok - også organisere sig på en helt ny måde. Hvis de eksisterende organisationer havde kunnet løse problemerne, ville det være sket på nuværende tidspunkt.

Vi anbefaler, at man organiserer sig i en flad - eller rund -struktur. Der bør være kort afstand fra ide til handling, når der er brug for det - men også tid til at »skynde sig langsomt«, når der er brug for det.

Vores Sønderbrogruppe har aldrig haft nogen for-mand, eller kasserer! Vores interne byrokrati er begrænset til en koordinator, der fungerer som sekre-tær for gruppen. Det er herfra mødeindkaldelser og referater sendes ud.

Sønderbrogruppens mange frivillige medlemmer - herunder mange professionelle, der arbejder i lokalområdet - boltrer sig i denne flade struktur. Strukturen åbner for en sluse af initiativer - og et lille hav af arbejdsgrupper, som er selvstyrende (læs s. 15 og s.20-22).

4.Da vores fælles vision er blevet kogt ned til »Sund-hed For Alle på Sønderbro«, er det oplagt, at metode no. 1 for os er »sundhedsfremme« - som udviklet og beskrevet af Verdenssundhedsorganisationen WHO. For at arbejde sundhedsfremmende skal man kunne igangsætte - og følge op på - »den proces, der gør at mennesker får herredømme over eget liv«.

Man skal indrette sin organisation, så der bliver plads til masser af borger-initiativer (»Borgerinddra-gelse«). Og man må hele tiden øve sig i at arbejde »på tværs af sektorer« (privat- frivillig- og offentlig sektor). Læs uddrag af Ottawa Charteret s. 13 og Jakarta Deklarationen s. 17.

5.Et problem er imidlertid, at ikke alle egner sig til at arbejde med empowerment. Som fagperson - og menneske - kan man være nødt til at »aflære« en del uvaner. Hvoraf den største er, at ville hjælpe, definere og gøre arbejdet for andre. Det er alt andet end produktivt, hvis empowerment betyder at men-nesker skal »opnå kontrol over eget liv. At opnå kontrol over de kritiske og afgørende faktorer i ens liv, der holder én fast i undertrykkelse eller afmagt« (som Maja Lundemark så rammende udtrykker det i bogen »Empowerment på dansk«).

Empowerment betyder et endegyldigt farvel til den gamle ekspert-rolle. Men god dag til en langt mere glædelig rolle som »fødselshjælper« i arbejdet med at få beboere og klienter til at indse, at de er de egentlige eksperter på deres eget liv - og til at turde påtage sig ansvaret.

Læs s. 22-29

5

6

6.Et andet grundlæggende problem er, at mange af vore organisationer er bygget op efter nogle princip-per, der - utilsigtet - vil komme til at spænde ben for empowermentarbejdet.

Det gælder både i de frivillige organisationer og i den private- og den offentlige sektor.

Mange gode viljer oplever sig bundet og afmæg-tige midtvejs i en organisation, hvor der er alt for langt fra pyramidens bund til pyramidens top.Kan din organisation:- arbejde på borgernes betingelser?- Uddelegere opgaver og ansvar til bor- gerne?- Arbejde fleksibelt efter borgernes behov?- Stå for menneskelig troværdighed?- Yde hjælp-til-selvhjælp- Sikre at borgeren forbliver en aktivt handlende personlighed, kreativ m. selvværd?Hvis ikke må organisationen tunes til at kunne disse ting. Der må ske en »selv-empowering«. Læs mere s. 22-24.

7.Man kan sagtens få mere magt ved at dele ud af den. Det oplevede fx forretningsfører Erik Krogh, Arbej-dernes Andelsboligforening.

Årsagen er, at hvis man begynder at bruge empo-werment-værktøjet i sit daglige arbejde, opdager man at empowerment skal forståes som udvikling af magt.

Ikke magt over andre, men magt til - primært at tage vare på og forme sit eget liv, og forandre det, man ønsker. Selve ordet empowerment er gen-nemsyret af magtbegrebet og en forståelse af magt, som ikke er i overensstemmelse med den generelle, paternalistiske forståelse af magt som et 0-sums spil, hvor der findes en bestemt mængde. Altså: Hvis nogen får mere magt, betyder det mindre magt til andre.Her opereres med en anderledes forståelse af magt. Jo mere der udvikles, jo mere bliver der af den.Læs om den nødvendige magtudvikling på s. 28-29

8.Det kan vise sig at være en vigtig nøgle til beskæfti-

gelse af kvinder med udenlandsk baggrund, at åbne en jobklub i lokalområdet - og lade en kvinde med udenlandsk baggrund få den daglige ledelse af klub-ben. På Sønderbro blev det en gift, tyrkisk førtids-pensionist, og mor til fire, som påtog sig opgaven. På knapt et år har hun formået at engagere 48 kvin-der i at lære bedre dansk, lige som deltagerne arbej-der med motion og dansk arbejdskultur. Deltagerne kommer fra det, Regeringen kalder matchgruppe 4 og 5 (de grupper, der skønnes at ligge længst væk fra at kunne opfylde kravene på det danske arbejdsmar-ked).

30 har været i praktik, 20 er kommet i ordinær beskæftigelse, 10 har fået job m. løntilskud. De resterende har fået redskaber til at komme videre og tilbud om job som frivillige i lokalområdet. Alle tid-ligere myndigheds-forsøg med disse kvinder er endt resultatløst. Overfor en medsøster føler de sig imid-lertid trygge og tør folde sig ud. Ren empowerment og selv-oprejsning. Læs s. 26-28.

9.Det er ikke individet, der er samfundets drivkraft - og det er ikke fællesskabet. Drivkraften er individet i fællesskabet.

Sådan lyder én af erkendelserne bag metoden om at udvikle lokalområdets sociale kapital.

Den førende forskning på området konstaterer, at enkeltindivider desværre i stigende grad falder ud af fællesskaberne - hvis de da ikke ligefrem udstødes. Det gør livet mindre rigt og dagligdagen mindre pro-duktiv. Både individ og samfund taber, hvis ikke vi gør noget nyt.

Arbejdet med at udvikle lokalområdets »sociale kapital« er afgørende for succes’en i et kvarterløft (ydre som indre løft). Læs om teori og praksis på s. 29-31.

10.Arbejdsløsheden på Sønderbro er tre gange så høj som i resten af Horsens. Sammen med de tre største boligforeninger i området er vi i færd med at udvikle en »Helhedsplan for beskæftigelse på Sønderbro, 2007-2012«. Beboere og myndigheder laver planen sammen. Vi har skaffet 13 mio. kr. til at komme i gang.Læs s. 32-33.

7

Hvordan kan man både være aktiv og sætte mange processer i gang, og samtidig analysere sin egen ind-sats? Det er nærmest umuligt.

På Sønderbro har vi lavet en aftale med Syddansk Universitet (læs s. 14).

En antropolog arbejder på en Ph.d-afhandling om vores arbejde med at udvikle Sønderbro, sådan at vi kan korrigere kursen i tide ved at se os selv udefra.

Sammen med Syddansk Universitet har vi udvik-let en ny forsknings-disciplin, som vi kalder »Social Immunologi«. Den vil blive udviklet i de kommende år, i samarbejde med gode kolleger fra universite-terne i Newcastle, Lissabon og Trnava (Slovakiet), og beboere fra vanskeligt stillede boligområder i disse byer.

Læs om forskning og internationalt samarbejde i afsnittet »Vore seneste broforbindelser«, samarbejde med Syddansk Universitet. s 14 og 32.

12.En nøgle til at få sat gang i den »positive spiral«, er at bruge tid på en informationsplan. Sørg for at informationsansvaret ikke bliver delt mellem flere

personer, som kan skubbe ansvaret rundt imellem sig. Én ansvarlig kan sagtens uddelegere opgaver til en informationsgruppe, så skolebørnene hjælper med at uddele informationer til opgange og butik-ker og kunstnere af alle slags bliver involveret i at informere med hver deres kunstart. Logo, mærkater, sange, teater-happenings og gavlmalerier.

Den informationsansvarlige sørger hele tiden for at lokalpressen er velinformeret om udviklingen - både frem- og tilbageskridt. Den informationsanon-sansvarlige udarbejder en liste over interesserede journalister på regionale og landsdækkende masse-medier. Disse kontaktes, når større begivenheder er på vej.

Det er afgørende, at den informationsansvarlige kender alle elementer i »nyhedskriteriet«, som vore massemedier redigeres efter. Kun ved at kende disse elementer grundigt, kan man »slå hul i lydmuren«, når der er brug for det.

Vi arrangerer gerne studiebesøg, workshops og semi-narer om de emner, du ønsker uddybet.Ring og få en aftale på 76 25 00 64.(Flemming Holm).

Axelborg blandt detringeste nye byggeri

Axelborg voldens centrum

Barn overfaldet i Axelborg

Overskrifter i Horsens Folkebladi starten af 1990’erne

8

STATISTIKI Sønderbro området bor der ca. 9.000 beboere.Beboerne er gennemsnitligt noget yngre, end befolkningen i hele Horsens Kommune. 62 % på Sønderbro er under 35 år og godt 10 % er mellem 50 og 66 år. Kun 4 % er over 67 år. Til sammenligning er næsten 22 % i hele Horsens Kommune over 67 år.44 % af beboerne på Sønderbro er enlige uden børn. Et særligt kendetegn ved området er dog også antallet af enlige med børn. Det gælder for 18 % af beboerne - mod kun 6 % i hele kommunen.En meget stor del af beboerne på Sønderbro har en anden etnisk baggrund end dansk - især i Axelborg. Det gælder hele 39 % - mod tilsvarende godt 9 % i Horsens Kommune. I Axelborg udgør flygtninge/indvandrer-gruppen 58 %Mere end 95 % af beboerne med ikke-dansk baggrund kommer fra ikke-vestlige lande. Den største nationalitetsgruppe kommer fra Tyrkiet. Men også Irak, Iran, Sri Lanka, Libanon og Palæstina - lige som landene fra det tidligere Jugosla-vien er repræsenteret blandt beboerne. På den lokale skole tales henved 40 forskellige sprog…Arbejdsløshedsprocenten på Sønderbro er tre gange højere, end i Horsens Kommune som helhed.Den gennemsnitlige bruttoindkomst for beboerne var i 2004 ca. 71.000 kr. lavere, end i byen som helhed. I Axelborg endnu lavere. En gennemsnitsindkomst i Axelborg lå i 2003 på 132.002 kr., og i Sønderbro-området 147.717 kr, mens den gennemsnitlige indkomst i hele Horsens lå på 210.911 kr.I 2003 modtog hele 80 % af beboerne i Sønderbro-området indkomsterstattende ydelse. Nogle dog kun forbigående.

(Kilde: LG INSIGHT)

9

LOKALOMRÅDET – PROBLEM OG RESURSE

Når man står midt i et boligområde, hvor hærværk, kriminalitet, dårlig integration, arbejdsløshed, mis-brug og sårbare familier er områdets synlige ken-detegn, er det en hyppig og forståelig fejltagelse at fokusere uafbrudt på alle disse problemer. Gør man sin indsats synonym med ”problemløsning”, risike-rer man, at problemerne forstørres i alles bevidsthed og dermed kommer ud af proportion. Man udvikler måske strategier og handleplaner, der skal løse hvert enkelt problem effektivt og målrettet. Men tingene skal ses i sammenhæng, hvis indsatsen skal batte noget.

Når man planlægger den langsigtede, mere stra-tegiske indsats, bør man derfor tage udgangspunkt i områdets resurser og muligheder.

TÆNK LANGT UD I FREMTIDENI boligområdet har vi mulighed for at tænke rigtig langt ud i fremtiden – og lov til at gå efter selv ”det

umulige”, hvis vi synes det er rigtigt. Den frihed har vi grebet, og den bærer os mod stadigt mere ambi-tiøse mål.

På Sønderbro gik vi ikke i gang med en målrettet indsats mod kriminalitet og hærværk, selv om det var fristende. Der blev dog taget enkelte, nødvendige skridt: Arbejdernes Andels Boligforening nedlagde de små, 1-værelses lejligheder og kælderværelserne, hvorfra en del narkotika-handel foregik. Værelserne blev slået sammen, og de små lejligheder ”genåb-nede” som ungdomsboliger til studerende.

En omfattende, fysisk renovering af alle lejligheder blev fulgt til dørs med megen offentlig omtale. Den megen omtale og fokus på forandringerne fik også kri-minelle elementer til at flytte, idet de netop ikke har brug for ”projektørlys” til deres lyssky forretninger.Indsatsen i området blev igangsat ved at planlægge den langsigtede – bredt funderede – sundhedsfrem-meindsats i Axelborg. En indsats der senere skulle omfatte hele det Sønderbro, hvor Axelborg ligger.

Et af emnerne, vi hurtigt var enige om, hed ”Fælles Information” – men hvordan? Skolen havde sit eget blad, kirken sit eget, hver boligforening sit eget osv. Nu besluttede vi at oprette en fælles redak-tion og udgive 1 fælles blad for hele Sønderbro. Et blad, der skulle husstandsomdeles. Heri har alle beboere gennem årene kunnet orientere sig om stort og småt, hvilket har betydet meget for gennemslags-kraften af beslutningerne i Sønderbrogruppen.I bladet har man kunnet følge de store, beboersty-rede initiativer, fx indsamling af midler til byggeriet af Sønderbro Kulturhus, finansieret af området selv!

AXELBORGS HISTORIEAxelborg i slutningen af 1980-erne og begyndelsen af 1990-erne var ikke noget kønt syn. De velfunge-rende mennesker, der i 1970-erne flyttede ind i det moderne højhusbyggeri, og oplevede prestige ved at bebo de nye lejligheder, var for længst flyttet ud igen.

FAKTASWOT-ANALYSE.

De frivilligt forsamlede beboere, ejendomsfunk-tionærer, ansatte, handlende og myndigheds-personer bliver placeret i grupper på tværs, og gives tid til at diskutere fire emner:A) Styrker (= Strengths) ved lokalområdet. B) Svagheder (= Weaknesses) ved lokalområ-det, C) Muligheder (Opportunities) for lokalområdet, D) Trusler (Threats) mod lokalområdet.For hvert emne oplister hver gruppe sine bud på områdets styrker, svagheder, muligheder og trusler på flip-over papir. Papiret hænges op på væggen i lokalet, så alle kan se hinandens resultater.

Grupperne præsenterer deres bud for hinan-den.

Som afslutning på analysen, vedtager man i fællesskab nogle fælles handlinger. Der sættes navne på, hvem der gør hvad – og en tidsplan aftales.

Værkstedslederne/arrangørerne af SWOT-analysen sørger for at samtlige deltagere nogle dage senere modtager analyse + aftalte hand-linger og tidsplan med posten – evt. elektronisk.

Så alle ved, hvem der nu skal gøre hvad.

10

De tidlige betonbyggerier i Danmark fra ti-året 1965-75 var mange steder katastrofalt dårlige. I Axelborg havde man endvidere valgt en løsning med flade tage på 5- og 7 etagers bygninger. Det viste sig hurtigt at give fugtproblemer inde i lejlighederne. Mens betonen begyndte at smuldre og vindues-karme rådnede, begyndte beboersammensætningen at ændre sig. De velfungerende familier flyttede ud. Lejlighederne blev nu – for en stor dels vedkom-mende - overtaget af familier og enkeltpersoner, hvor Horsens Kommune betalte huslejen. Indflyt-terne var lokale arbejdsløse og førtidspensionister. En del viste sig at have misbrugsproblemer.

Sideløbende med denne indflytning, flyttede Hor-sens Kommune nu også en stor del af byens flygt-ninge og indvandrere til Axelborg. Det gjaldt især de mange tyrkiske indvandrerfamilier fra landsbyerne på den Anatolske højslette, flygtninge fra Iran og Irak samt flygtninge fra borgerkrigen i Sri Lanka.

Der opstod konflikter mellem de indfødte danske og de nye beboere. Alene duften af andre krydde-rier og madvarer fra et par køkkener i opgangen kunne bringe gemytterne i kog. Regler for børneop-dragelse var naturligvis heller ikke fælles på tværs mellem de mange nye naboer. Det gav også proble-mer. Og da flygtninge-indvandrerfamilierne heller ikke havde redskaber til at forklare sig med – dår-ligt sprog, dårlig uddannelse, en del analfabeter – skulle det selvfølgelig ende i råben og skrigen, dag-lige konflikter og hærværk.

Da denne udvikling var på sit højeste i slutningen af 80-erne, kørte Horsens Politi med udrykning til Axelborg flere gange hver dag i ugen.

Ruder blev knust, døre sparket ind, graffiti og hærværk i lange baner. Udendørs-arealerne var præget af (knuste) flasker og brugte kanyler. På dette tidspunkt opstod også i Horsens dette mundheld om Axelborg, at ”…hvis en cykel blev smidt ned fra øverste etage, var den stjålet, inden den nåede jorden”… Jo, de var hurtige, de beboere! Men som mundheldet tydeligt viser, voksede også omverde-nens foragt for området. Det blev sådan, at taxaer ikke kørte til adresser i Axelborg, og butikker ikke gav kredit, hvis adressen var Axelborg. Beboerne i de nærmeste boligblokke tog stærk afstand til nabo-erne i Axelborg. Beboerne i Axelborg tog afstand til hinanden og til navnet Axelborg.

FAKTASTYRKE-PROFIL AF LOKALOMRÅDET

I stedet for den problem-fikserede ”fejlfinder-model”, udarbejdes en ”styrkeprofil” – i pagt med principperne for sundhedsfremme.

Her ifører man sig ”talentspejder-briller” og finkæmmer området for potentiale og (menne-skelige) resurser.

Målet er, at mobilisere det overskud, der gør beboerne robuste overfor dagligdagens og livets stress-faktorer. Målet er, at beboerne lærer at håndtere udfordringer og belastninger, og bliver opmærksomme på sammenhængene i deres eget liv – og sammenhængene mellem deres indsats i lokalsamfundet og dette lokalsamfunds muligheder for at udvikle sig tilfredsstillende.

Metoden består i at tale med beboerne i det område, hvor de lever deres liv, og hvorfra deres forståelse ”springer”.

Styrke-profilen bruges som fundament for igangsætning af kort- og langsigtede planer i lokalområdet.

FAKTAKRIMINALITETEN PÅ SØNDERBRO, 1990-2005Desværre har ingen forsket i politiets statistikker, før vi fik midler til at udgive dette skrift. Da vi jo netop aldrig har iværksat en systematisk ind-sats for at nedbringe kriminaliteten, er det ikke en opgave, nogen har påtaget sig. Det er ærger-ligt fordi nye retningslinier hos Politiet betyder, at statistik, ældre end 10 år, automatisk slettes. Vi kan derfor ikke komme komme tilbage til udgangspunktet for arbejdet – den gang i midten af 1980-erne, hvor kriminaliteten var på sit høje-ste. Tidligere politiassistent, Bent Andreasen har imidlertid hjulpet os ved manuelt at gennemgå anmeldelser fra årene 1990 og 1995 – tal, der ellers er strøget af statistikken i dag.

Med tak til Horsens Politi, og især Bent Andre-asen, kan vi derfor sige følgende:

I 1990 blev der anmeldt 84 indbrud/tyverier på Sønderbro. I 1995 var tallet faldet til 61. I år 2000 var tallet 38. I 2005 blev der anmeldt 30 til-fælde. Altså et fald på i alt 64 %

Ser vi på ”Røveri”, blev der i 1990 gennemført 3 røverier. Siden da er tallet faldet til 1 røveri i 2005.

På alle kategorier af kriminalitet, ser man et konstant fald hen over årene. Af ovennævnte grunde har vi dog ikke kunnet fremskaffe 1990- og 1995-tal på den øvrige kriminalitet.

2000- og 2005-tallene ser imidlertid sådan ud:

Anmeldt hærværk på Sønderbro år 2000: 10 stk. I 2005 er tallet faldet til 3.

Lov om euforiserende stoffer, år 2000: 27 anmeldelser. År 2005: 5 stk.

Vi ser altså, at en generel indsats for at løfte livskvaliteten i området, er i stand til at reducere kriminaliteten med 50-75 %.

11

Man sagde, at hvis en cykel blev smidt ud fra øverste etage så var den stjålet, inden den nåede jorden.I dag siger vi, at den er lappet...

12

Dansk Flygtningehjælp havde åbnet et kontor i bebyggelsen. Her kom nye flygtningefamilier og fik viden om rettigheder og pligter, og flygtningehjæl-pen lejede et antal lejligheder til særligt vanskelige unge mænd.

Flygtningehjælpens kontor var imidlertid ikke bemandet om aftenerne og i weekend’erne. På disse tidspunkter kunne problemer mellem nye og gamle beboere udvikle sig til åbne konflikter.

Horsens Kommune havde i perioden 1985-87 udstationeret to socialrådgivere i Axelborg. De stil-lede bl.a. spørgsmålet: ”Kan man gå ud i et bolig-område og – ved at være sammen med beboerne – trække deres ressourcer frem, således at de selv får mod til at forbedre deres levevilkår?” Besparelser betød dog, at socialrådgiverne blev trukket »hjem« til Rådhuset - og spørgsmålet blev ikke besvaret.

I 1987 søgte Horsens Kommune optagelse i Ver-denssundhedsorganisationen WHO’s pilot-projekt ”Sunde Byer År 2000”. Og det skulle vise sig, at dette langsigtede træk et par år senere fik en afgø-rende indflydelse på Axelborgs udvikling.

Horsens havde i slutningen af 80-erne generelt et dårligt ry blandt danske byer. Mest kendt var man for Horsens Statsfængsel og ryet som ”Jyllands kir-kegård” ! Politikerne tog handsken op på to måder. Man iværksatte danmarkshistoriens første kommu-nale markedsføringsplan, den omdiskuterede ”Hor-sens Blomstrer”-kampagne.

Sideløbende med dette udgiftskrævende – og hårdt kritiserede – initiativ, blev Horsens accepteret som den 11. og sidste by i WHO´s europæiske pro-jekt om at udvikle ”Sunde Byer”. WHO havde ellers kun planlagt at have 10 byer i ”pilot-projektet” fra 1987-92. Det var millionbyer som Wien, Stockholm og Barcelona. Men Horsens insisterede på, at selv små byer kan have massive sundhedsproblemer at slås med, og politikerne troede på, at ”Sund By”-konceptet – med en international bølge af inspiration og initiativer på forebyggelsesområdet – kunne være med til at give hele Horsens en ”ny begyndelse”.

FÆLLES VISION:SUNDHED FOR ALLE PÅ SØNDERBRO

Arbejdernes Andels Boligforening ønskede selvsagt at ændre på den håbløshed og stagnation, der præ-gede området i slutningen af 1980-erne og begyn-delsen af 90-erne. Boligforeningen havde i 1991 skaffet sig økonomisk frirum til at renovere facader og udbedre hærværket i og omkring Axelborgs lej-ligheder.

Man henvendte sig i ”Sund By Butikken”, hvor Horsens Kommune siden 1987/88 havde arbejdet med at oversætte – og omsætte - Ottawa Charteret fra 1986 om ”Sundhedsfremme” til lokal handling. Arbejdet med at udvikle Horsens til en ”Sund By” foregik ud fra WHO´s brede sundhedsbegreb, som lyder: ”Sundhed er ikke blot fravær af sygdom, men menneskets totale velbefindende – fysisk, psykisk og socialt.” Denne sundhedsanalyse gjorde vi til vores foreløbige vision for arbejdet med Axelborg og Søn-derbro.

»FYSISK, PSYKISK OG SOCIALT VELBEFINDENDE«

AAB fik derfor det råd at tænke på beboernes ”totale velbefindende – fysisk, psykisk og socialt”. Og den grænseoverskridende tanke opstod, at boligforenin-gen skulle prøve at overføre WHO´s brede sund-hedsbegreb fra enkeltindivid til et helt boligområde.

Hvis sundhed først kan udvikle sig, når man har velbefindende på de nævnte tre områder, skulle boligforeningen kombinere den fysiske renovering med den psykiske- og den sociale renovering...

AAB hyrede byens første privat-ansatte socialråd-giver og opførte et dejligt ”beboerhus”, hvor social-rådgiveren nu kunne mødes med beboerne. Sammen med de første interesserede beboere, afdelingsbesty-relsen i Axelborg, Dansk Flygtningehjælp i Axel-borg, en socialrådgiver fra Horsens Kommune og Sund By Butikken blev der nu opstillet mål for arbejdet. Både kort- og langsigtede mål. De kort-sigtede mål handlede om at hjælpe beboerne til at skabe fælles aktiviteter for familierne i bebyggelsen. De langsigtede mål gik på at få skabt et samarbejde mellem de tre store boligforeninger i området.

I 1993 skiftede ”Axelborgruppen” navn til ”Søn-derbrogruppen”, idet stadigt flere partnere syntes, at visionen om at udvikle området til et mønster- og udviklingsområde for ”folkesundhed” var spæn-dende og attraktiv.

13

Vi fulgte WHO´s anvisninger fra ”Ottawa Charte-ret” om at bruge metoderne ”borgerinddragelse” og ”Tværsektoriel handling” som løftestænger.

Kriminaliteten i området var stadig iøjnefaldende, men alle de nye, positive aktiviteter, der udsprang fra ”Sønderbrogruppen” og aktivitetsgrupperne i Axel-borg Beboerhus sørgede vi for, blev omtalt i masse-medierne. Derfor blev det stadigt lettere at rekruttere nye, frivillige resursepersoner til arbejdet. Tre krum-

tapper i lokalarbejdet lod imidlertid vente på sig:Skolen, kirken og det lokale erhvervsliv.

VI STYKKER HELHEDEN SAMMENEfter endnu et par år med stadigt mere positiv omtale af ”Sønderbrogruppens” aktiviteter ændrede dette sig. Fra midten af 90-erne indgik også disse part-nere på lige fod med beboere, boligforeninger, politi, idrætsforening, daginstitutioner, handlende, sund-hedsplejerske, socialrådgivere og repræsentanter for etniske grupperinger på hele Sønderbro.Det krævede dog konstante opfordringer, parret med positiv omtale i massemedierne.

Med den tværsektorielle metode og princippet om ikke at igangsætte arbejdsgrupper uden mini-mum to beboere har vi gradvist kunnet nærme os det helhedssyn på arbejdet, der er forudsætningen for at løfte visionen om ”Sundhed For Alle på Sønder-bro”.

FAKTASUNDHEDSFREMME 1: OTTAWA CHARTERETI 1986 samles 212 sundhedspraktikere og teo-retikere fra alle kontinenter til WHO-konference i Ottawa, Canada. Her analyserer man sig frem til at de, der vil arbejde ”sundhedsfremmende”, skal sætte processer i gang, som ”gør men-nesker i stand til i højere grad at være herre over og forbedre deres sundhedstilstand.” Afgø-rende er altså at lære sig processen, hvor borgerne/beboerne vokser – ikke fagpersonen/eksperten..

I Charteret står bla.: ”Sundheden fremmes gennem en konkret og effektiv indsats i lokal-miljøet, hvor man prioriterer, tager beslutnin-ger, planlægger og gennemfører strategier for at opnå en bedre sundhedstilstand. Centralt i denne proces er styrkelsen af lokalsamfundene, deres ret til selvforvaltning og til at styre deres egne projekter og skæbne.

I udviklingen af lokalsamfundet trækkes der på de menneskelige og materielle ressourcer, som findes dér, for at øge menneskers evne til at hjælpe sig selv og andre, og for at udvikle fleksible systemer, som styrker befolkningens deltagelse i – og opmærksomhed på – sund-hedsspørgsmål.”

Det slås fast, at ”sundhed er en ressource i dagligdagen, og ikke selve livets formål.

Sundhedsfremmende indsats stræber imod at forbedre livskvaliteten for alle gennem en aktiv støtte.

Sundhedsfremmende initiativer har til formål at reducere forskelle i den nuværende sund-hedstilstand, og sikre alle muligheder og midler til at opnå deres bedst mulige sundhedstilstand. Dette indebærer en sikker forankring i et støt-tende miljø” Understregninger i teksten skyldes forfatteren – ikke WHO).

Ottawa Charterets førsteudgave på dansk skyldtes Komiteen for Sundhedsoplysning, 1988. I dag kan hele teksten købes hos Statens Insti-tut for Folkesundhed (S.I.F.), tlf.: 39 20 77 77.

Sønderbrogruppen består i dag af 45 aktive, fri-villige. Gruppen har underopdelt sig, så én gruppe er ansvarlig for ”Sønderbro Information”, (se s. 20) der udgiver ”Sønderbro Bladet 3 g. årligt og kon-stant udvikler på hjemmesiden www.soenderbro-horsens.dk

En anden gruppe – ”Sønderbro Kultur” (se s. 20-21.) – har stået i spidsen for at beskrive, skaffe midler til og bygge ”Sønderbro Kulturhus”. Et moderne forsamlingshus til 11 mio. kr., der sammen-bygget med skolen giver sammenlagt 15.000 m2 at boltre sig på. Huset blev indviet i efteråret 2004.

14

I 2005 blev arbejdsgruppen ”Sønderbro Uddannelse & Erhverv” etableret (se s.21-22.). Gruppen igang-sætter flere beskæftigelsesaktiviteter for henholds-vis unge, der vil gå håndværkervejen og en jobklub for kvinder med anden etnisk oprindelse, der ønsker at komme på arbejdsmarkedet/organisere egen virk-somhed.

Områdets tre store boligforeninger har i efteråret 2006 fået et to-cifret millionbeløb til at udvikle en ”Helhedsplan for ny beskæftigelse på Sønder-bro”. Pengene stammer fra Landsbyggefonden under Boligselskabernes Landsforening. Der er tale om en ambitiøs, 5-årig indsats i lokalområdet, som skal være med til at bryde statistikken. Den fortæller, at vi på Sønderbro ikke blot har dobbelt så mange arbejdsløse som resten af Horsens – men hele tre gange så mange! Mere end 50 % af forældrene til elever på Søndermarkskolen står i dag uden kontakt til arbejdsmarkedet.

Arbejdet går i gang fra årsskiftet 2007-2008.

HVAD ER DET, VI GØR ?FORSKNING PÅ SØNDERBRO

For at styrke arbejdet med løbende at klargøre visionen om ”Sundhed For Alle på Sønderbro” indgik Sønderbrogruppen og Sønderbro Kulturhus i april 2003 en ”samarbejdsaftale med Department of Health Promotion Research, Syddansk Universitet”. Tanken er i denne sammenhæng, at vi stiller Søn-derbro til rådighed som »laboratorium« for forsk-ning i folkesundhed og empowerment. I fællesskab med forskerne arbejder Sønderbrogruppen frem mod at opbygge et internationalt forsknings- og formid-lingscenter på disse områder. Den internationale vinkel betyder, at Sønderbro også er i samarbejde med sundhedsforskere fra universiteter i Lissabon, Newcastle, Trnava, Slovakiet og Deakin, Austra-lien.

Samarbejdet skal opkvalificere og metodeudvikle arbejdet med folkesundhed i lokalsamfundet, såvel lokalt som nationalt og internationalt.

Målet er at tilføre Sønderbrogruppens arbejde med borgerinvolvering og –indflydelse et forsknings-mæssigt perspektiv og give Department of Health Promotion Research mulighed for at bruge Sønder-bro-området til forsknings- og undervisningsprojek-ter på folkesundhedsområdet.

Specifikke perspektiver:

- At kvalificere borgerinddragelse og borgerindflydelse

- At metodeudvikle på empowerment-proces-ser

- At evaluere og effektmåle på forskellige aspekter af borgerinddragelse

- At udvikle værktøjer til styrkelse af den enkeltes selvopfattelse

- At skabe en unik sammenhæng mellem teori og praksis

- At opsøge muligheder for fælles ansøg-ninger om støtte til forsknings- og demonstrationsprojekter

- At udbygge fælles nationale og internatio-nale netværk

- At etablere et fælleseuropæisk samarbejds-center for empowerment.

Aftalen har medført, at Sønderbro-folk er begyndt at optræde som undervisere på Syddansk Universitet At der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse af 1500 Sønderbro-borgeres engagement og syn på lokalområder. Og at SDU siden juni 2006 for fælles midler har udstationeret en videnskabelig medarbej-der på Sønderbro i foreløbig de næste tre år.

Det nyeste initiativ fra Sønderbro Uddannelse & Erhverv, handler om at etablere gratis bredbånd, computere og software til alle familier på Sønderbro. ”Sønderbro Uddannelse & Erhverv” har nemlig kon-stateret, at ”mennesker uden internet-adgang ikke eksisterer i det globale samfund”.

Med det livlige aktivitetsniveau i de tre arbejds-grupper: Sønderbro Information, Sønderbro Kultur og Sønderbro Uddannelse & Erhverv, nærmer vi os nu den helhedstænkning, der skal gøre det realistisk for os at kunne se visionen i øjnene hver dag og sige: Vi er i dag tættere på målet, end vi var i går.

Det er en tilfredsstillende erkendelse, der får vel-været til at flyde igennem alle led i vores netværk. En følelse af optimisme, der står i skærende kon-trast til den håbløshed og apati, der var udgangs-punktet for hele arbejdet. En optimisme, der gør at vi lettere overvinder midlertidige vanskeligheder, end vi gjorde det i 90-erne. Områdets kollektive immun-forsvar er blevet styrket (Social Immunologi !).

På de næste sider skal kigge nærmere på den organisering og de metoder, der har gjort dette skift – det indre kvarterløft – muligt.

15

SØNDERBROGRUPPEN - FLAD STRUK-TUR, TÅRNHØJE RESULTATER

(Indsatsområde nr. 3)Mange steder i Danmark sidder der dygtige og ambi-tiøse folk, som gerne vil i gang med et kvarterløft – hvad enten det nu er ydre, indre eller begge dele. Hvis der skal være tyngde og gennemslagskraft i indsatsen, bør man begynde med at identificere de resurser, som allerede er til stede i det boligområde, som trænger til et løft.

Man kan sagtens gå i gang uden penge – og man bør gøre det! Sønderbrogruppen, som driver en hjemmeside, udgiver Sønderbrobladet og har bygget Sønderbro Kulturhus til 11 mio. kr. har ikke noget budget. Gruppen har heller ikke nogen formand…

Hvis vi virkelig ønsker os et andet resultat, må vi også organisere os anderledes – og tænke ander-ledes.

Man kan fx. sagtens lave et vellykket informati-onsarbejde, uden at have et kontor, der rummer alle

tekniske hjælpemidler. Det skader ikke denne sag med en mere ”barfods-agtig” indstilling til arbejds-vilkårene.

Faktisk er det et problem for troværdigheden – og dermed gennemslagskraften - hvis koordinatorens og initiativtagernes vilkår skiller sig alt for meget ud fra beboernes vilkår.

Gå endelig i gang uden et særskilt budget. I et overflods-samfund som det danske, er der masser af ledige resurser. Man kan i stedet med fordel koncen-trere sig om at opbygge et lystigt miljø, hvor gode ideer opstår. Så kan man tiltrække pengene derefter.

Der er masser af brugbart værktøj i de to kasser, hvorpå der står ”Sundhedsfremme” og ”Empower-ment”. På Sønderbro er vi dykket vi ned i dem begge.

HVILKE PARTNERE ”GEMMER SIG”LIGE RUNDT OM HJØRNET ?

(Indsatsområde nr. 4)Vi har at gøre med tre grundlæggende sektorer:

A) De frivillige/foreninger/organisationerB) De offentligt ansatte/institutionerC) De privat ansatte/virksomhederne

Indenfor disse kan man igen finde ”under-sektorer”. Der findes fx frivillige indenfor social- og sundheds-sektoren. Der findes også frivillige indenfor kultur-sektoren.

De offentligt ansatte fordeler sig på adskillige sektorer: Teknik- og miljø-sektoren, inkasso- og skatte-sektor, social- og sundhed, kultur osv.

Den private sektor er heller ikke bare én stor, sammenhængende sektor. Der findes fx en finans-sektor og en produktions-sektor, der igen kan under-opdeles.

Når man sætter sig for at ville arbejde ”tværsekto-rielt”, går man altså i gang med et stykke ”kombi-natorik”, der er vældig udfordrende for fantasien og samarbejdsevnerne!

Da AAB og Sund By begyndte at samle ”Axel-borg-gruppen” og tale om den ”tværsektorielle nød-vendighed” for at få gennemslagskraft, var der ikke så forfærdelig mange sektorer repræsenteret. Men de tre grund-sektorer var til stede:

To beboere meldte sig frivilligt. Dansk Flygtnin-gehjælp og Horsens Kommunes Flygtningegruppe repræsenterede den offentlige sektor, Arbejdernes Andels Boligforening og Sund By Butikken var det tætteste vi kom den private sektor, idet boligforenin-gen er privat, og Sund By en selvejende institution,

FAKTASYV STRATEGISKE INDSATS-OMRÅDERPå de kommende sider belyser vi syv strategi-ske indsatsområder, hvor man må være godt udrustet, hvis man vil have gennemslagskraft med at løfte beboernes livskvalitet, og styrke områdets kollektive immunforsvar.Strategiske indsatsområder:

1. En fælles vision 2. Politisk forpligtelse/tæt samarbejde

med byrådet3. Ansvarlig koordinator, med adgang til

tværfaglig stab. Flad struktur.4. Støtte-struktur i området og byen som

helhed. På tværs af offentlig, privat og frivillig sektor.

5. Synlighed i området og byen som helhed, via informations- og kommunikationsplaner

6. Parallel- eller dobbelt-strategi: A) Langtidsplanlægning, B) Handling her-&-nu7. Evaluering og dokumentation /forskning

Beboerrådgiveren, der siden 1996 har koor-dineret arbejdet i Sønderbrogruppen siger: »Denne slags arbejde giver kun holdbare resultater, hvis vi hele tiden minder hinanden om, at nok skal vi skynde os. Men kunsten er, at skynde sig langsomt. Mislykkes vi første gang, så prøver vi bare igen«.

16

der dog havde overenskomst med Horsens Kom-mune.

Så en gruppe på seks m/k’ere – uden særskilt budget – satte hele lavinen i gang. Dog skal det siges, at AAB havde sat penge af til en socialråd-giver (senere en beboerrådgiver), som siden da har koordineret alle anstrengelserne. Derfor også det strategiske punkt om en ”ansvarlig koordinator”.

Snart lykkedes det også at få Horsens Kommunes socialcenter Vest repræsenteret. I fællesskab opstil-lede Axelborggruppen nu de første ”kort- og lang-sigtede mål”.

Hvilket viser, at vi allerede dengang arbejdede med det strategiske punkt, vi kalder for ”parallel- eller dobbelt strategi”. To begivenheder kan kaste lys over, hvordan vi dengang arbejdede med dob-belt-strategien, via de kort- og langsigtede mål.

SMÅ SYNLIGE SUCCESSEER (Indsatsområde nr. 5 og 6)

I 1992 var det allerede ved at udvikle sig til en tradi-tion, at der mod slutningen af børnenes sommerferie skulle holdes ”Liv og glade dage” i Axelborg. Ikke at arrangementet kun henvendte sig til børnene. Fak-tisk har disse dage også altid budt på en kærkommen lejlighed for alle voksne til at komme ud af lejlighe-derne og møde hinanden på kryds og tværs af opgan-gene.

I 1992 havde Axelborggruppen – udfra tanken om den tværsektorielle nødvendighed – haft held til at involvere Horsens Politi i arbejdet. Fra politiets side kunne man sagtens se en pointe i et nærmere samarbejde med det sigte at forebygge kriminalitet – og med politiets repræsentant i spidsen søgte vi Det kriminalpræventive Råd om penge til en ”kombi-bane”, hvor der kunne spilles bold. Banen kunne oversvømmes og bruges som ”is-stadion” om vinte-ren. Ansøgningen blev imødekommet, og den fri-villige sammenslutning ”Axelborggruppen” stod nu overfor sit første, store anlægsarbejde.

Vi valgte at påbegynde udgravningen til kombi-banen som en fælles handling, der skulle åbne årets ”Liv og glade dage”. I stedet for den sædvanlige symbolske handling, hvor man udstyrer 1 stk. borg-mester med 1 stk. spade, valgte vi at sige: Det her er en fælles, glædelig begivenhed. Hvis vi beder alle om at medbringe et graveredskab, kan vi være sammen om at grave fællesskabet frem.

Det blev en uforglemmelig oplevelse for alle,

som aktivt deltog i – eller blot overværede – begi-venheden. Et par hundrede mennesker havde fundet vej til stedet, hvor kombibanen skulle graves ud.

Dels havde vi som arrangører sørget for ekstra spader og tømt bestik-skufferne for skeer, dels kom beboerne med diverse graveredskaber selv, mange børn med plastic-skovle og udstyr, der hører sand-kassen til. Inden Politiets repræsentant gav tegn til at der måtte graves, overværede de fremmødte ”euro-pæisk histories mest besynderlige tyrefægtning”. Tyren var en mini-gravko og tyrefægteren en – til lejligheden - flot udklædt tyrefægter fra Horsens Amatør Teater. ”Tyren” blev tirret i alle ender. Tyre-fægteren undveg behændigt ethvert ondt udfald fra ”tyrens” side, og da ”Tyren”/gravkoen i frustration gav sig til at grave et dybt hul i jorden, råbte Poli-tiet: ”Grav”. Så blev der ellers gravet på stedet af 200 beboere. Alle morede sig over denne symbolske øvelse. En uge senere havde gravemaskiner gjort arbejdet færdigt, og vejen var banet for masser af fællesskab omkring kombi-banen.

Konceptet med at gøre ”første spadestik” til en fælles handling gentog vi i 2004, da det gjaldt udgravningen til Sønderbro Kulturhus. En glad borg-mester stod da midt i folkehavet, og fik lov til at tage første stik, inden flere hundrede fremmødte uddy-bede handlingen med hver deres graveredskab.

Ideen var opstået i arbejdet med det strategiske punkt, der handler om at udarbejde ”informations- og kommunikationsplaner”.

Det er langt fra ligegyldigt, hvordan man kom-munikerer. Denne metode gik ”rent” ind. Alle syntes det var sjovt, og et vigtigt skifte i symbolikken. Overraskelses-elementet betød også en langt bedre pressedækning, end man ellers ville have fået.

17

FAKTA JAKARTA DEKLARATIONENI 1997 holdt WHO sin 4. internationale konference om sundhedsfremme i Jakarta, Indonesien. Det fore-gik under titlen: ”Nye aktører i en ny æra”.

I deklarationen står der bl.a.: ”Undersøgelser og case-studier foretaget rundt om i verden giver et over-bevisende vidnesbyrd om, at sundhedsfremme virker. Sundhedsfremme-strategier kan ikke alene udvikle og ændre livsstil, men også ændre de sociale, økonomiske og miljømæssige betingelser, som er bestem-mende for sundheden.

Sundhedsfremme er en praktisk metode til at opnå større lighed i sundhed”…”Sundhedsfremme skabes af og med mennesker, ikke fra og til mennesker. Sundhedsfremme gør det enkelte menneske bedre i stand til at handle. Sundhedsfremme sætter grupper, organisationer eller lokalsamfund i stand til at øve indflydelse på de sundheds-bestemmende faktorer”

Og man siger: ”Det er nu klart bevist, at en bred indfaldsvinkel til sundhedsudviklingen er den mest effektive”. Man konstaterer, at arbejdet kan lykkes såvel i små miljøer som ”torve, skoler, arbejds-pladser, øer som i lokalsamfund, kommuner, byer og mega-byer”.

Men den brede indfaldsvinkel kommer ikke af sig selv: ”Der er et tydeligt behov for at nedbryde tradi-tionelle grænser indenfor den offentlige sektor, mellem officielle og frivillige organisationer – og mellem den offentlige og private sektor”, Konferencen præciserer: ”Sundhedsfremme kræver fællesskaber for sundheds- og social udvikling på alle niveauer mellem den offentlige og den private sektor. Eksisterende fællesskaber skal styrkes, og potentialet i nye fællesskaber skal udforskes”.

Videre: ”For at sikre en infrastruktur for sundhedsfremme er det nødvendigt at finde nye veje til finan-siering lokalt, nationalt og globalt”….”nye og anderledes netværk må dannes for at opnå tværsektorielt samarbejde”.

Konferencen, der under Gro Harlem Brundtlands ledelse havde inviteret adskillige multinationale fir-maer med i diskussioner, analyse- og skrivearbejdet, understreger igen og igen, at man ingen vegne når uden ”nye partnerskaber med den private sektor”.

Deklarationen taler om ”de sundheds-bestemmende faktorer, der:1) skal skabe den størst mulige fremgang i folkesundheden2) skal yde betydelige bidrag til at formindske uligheder i sundheden3) skal sikre personlige rettigheder og opbygge social velstand”

Konferencen ser ”fattigdom som den største trussel mod sundhed”.Der opremses 13 meget konkrete forudsætninger for sundhed.Man kan gå listen fra Jakarta igennem og spørge sig selv, hvor mange af disse faktorer, der er opfyldt

i éns eget ”problemområde”? Ligesom man kan spørge sig selv, hvor mange ”partnerskaber” man har indgået med den private sektor? WHO/EURO, Østerbro, København. Tlf.: 39 17 17 17

18

DET LANGE SEJE TRÆKHer følger et eksempel på, hvordan Sønderbrogrup-pen samtidig arbejdede med langtidsplanlægningen.

Som langsigtet mål havde vi jo beskrevet, at vi ønskede et samarbejde mellem alle de boligforenin-ger, der havde boliger på Sønderbro. Mange mente det var urealistisk, fordi disse boligforeninger var kendetegnet ved at ligge i indbyrdes konkurrence om lejernes gunst.

Den første privat-ansatte socialrådgiver i Axelborg Beboerhus, fortæller: ”Odinsgaard, som har en masse boligblokke liggende tæt på Axelborg, var først til at sige ja til samarbejdet. Efter deres almindelige skep-sis, ændrede de syn på samarbejdet, da vi tilbød at lægge nogle af aktiviteterne fra vores ”Liv og glade dage”-arrangement ned mellem deres boligblokke. Bl.a. flyttede vi den store hoppeborg og en trylle-kunstner. Det hjalp, at Sønderbrogruppen og AAB pludselig kunne give dem noget. Indtil da syntes de mest at Axelborg gav dem problemer. Da først Odinsgaard begyndte at deltage i vore møder, blev ”Beringsgaarden” også interesseret, selv om deres lejligheder lå længere væk. En medvirkende årsag til, at alle tre boligforeninger meldte sig til møderne, var også rygtet om, at AAB havde held til at få deres lejligheder udlejet, efter den store renovering. Det faktum interesserede dem.”

Men én ting var at få de konkurrerende boligforenin-ger til at sidde i samme lokale. En ganske anden ting at få dem til at arbejde sammen i dybden. Den første socialrådgiver siger: ”Det gik egentlig forbavsende hurtigt med at få dem til at forholde sig til den store, brede dagsorden om Sønderbro. Men det langsig-tede, tætte samarbejde kniber det vist stadig med«

Dette bekræftes af forretningsføreren for AAB, som siger: ”Jeg har for længe siden foreslået mine kolleger i de tre andre boligforeninger, at vi burde have en fælles database og hjemmeside, så boligsø-gende borgere kun behøver at klikke på denne ene side for at få alle tilbud. På længere sigt kunne man også forestille sig en fælles administration. Det ville give os fordele. Tænk hvis én forretningsfører kunne tage sig af ”byggeri”, en anden kunne specialisere sig i aktier og obligationer og en tredje specialisere sig inden for ”den bolig-sociale” indsats. Det ville frigøre en masse kræfter, i forhold til situationen i dag, hvor alle forretningsførere skal kunne det hele lige godt.

Det kan vi ikke. Paletten er for bred. Men tiden har åbenbart ikke været moden endnu, og vi må jo også konstatere, at vi ikke har fælles interesser over hele banen. Når kommunen fx skal have bygget nye ældreboliger, eller have moderniseret de gamle, så forhindrer konkurrence-elementet os i at tænke rati-onelt i lang tid. I sådanne perioder skrumper samar-bejdet. Det må vi være ærlige og indrømme.”

Hermed ikke sagt at det har været betydningsløst at bringe boligforeningerne sammen. Faktisk blev møderne i Sønderbrogruppen – og AAB’s enlige beboerrådgiver – startskuddet til det boligsociale arbejde i byen som helhed. Et samarbejde, hvor boligforeningerne først enedes om at deles om den ene beboerrådgiver. Siden fik man såvel staten som kommunen til at medfinansiere, så der sidenhen blev råd til tre beboerrådgivere i Horsens.

Med de første solide succeser i hus, var det i 1993 tid til at sætte sig nye mål, og ”inddrage” nogle af de partnere, vi ikke havde haft forbindelse med de første år. I og med at AAB ikke længere var eneste boligforening i gruppen, var det naturligt at skifte navn til ”Sønderbrogruppen”. Det blev tid at skifte socialrådgiver-funktionen i Axelborg ud med en ”beboerrådgiver”, der i løbet af de kommende år fik til opgave at hjælpe beboere på Sønderbro, uanset hvilken boligforening, man boede i.

Dette skifte til ”Vi på Sønderbro” er et af de helt store holdningsmæssige skred.

Uden dette »vi« havde det ikke været muligt at tænke ”Sønderbrobladet”, og gøre det til en insti-tution. Uden dette »vi« havde det været utænkeligt at gennemføre fælles fastelavns-fester og Sct. Hans-aftener, sådan som de nu kom i en lind strøm med mange hundrede deltagere hver gang i de kommende år.

Det var netop i forbindelse med Sct. Hans-arran-gementet i 1995, at det for første gang lykkedes for alvor at involvere den lokale skole i Sønderbrogrup-pens arbejde.

Den 1. maj 1995 blev et vendepunkt i så hense-ende. Vi havde for længst indset, at vore møder ikke skulle lanceres som ”ekstra arbejde”, men som en mulighed for at være opdateret - og være med i en succes. Denne formiddag opsøgte vi skolens ledelse og overtalte den til at lægge udendørs areal til årets Sct. Hans Fest, idet vi kunne se at vi havde brug for mere plads, end de forrige år. Initiativet krævede ikke noget af skolen, idet vi selv stod for alle forbe-redelser og oprydning. En vellykket Sct. Hans Fest

19

blev begyndelsen til et langvarigt samarbejde, der har gjort at skolen i stigende grad har iført sig ”fører-trøjen” i Sønderbrogruppen de seneste år.

Ikke mindst siden et inspektørskifte, og siden beboerne i Sønderbrogruppen begyndte at planlægge det ”moderne forsamlingshus”, som kom til at hedde ”Sønderbro Kulturhus. Da indså skolens ledelse, at hvis man lagde areal til dette nye byggeri, ville de nye aktivitetsmuligheder, være med til at bevare den nye skole og bidrage til at tiltrække nye elever.

For at opnå et tværsektorielt samarbejde skal man altså have noget på hjerte – en vision, der kan deles af andre. Men det er også nødvendigt at være tro-værdig, i form af at man kan byde indenfor i noget, der lugter af succes. Og så er det en kæmpe-fordel, hvis man kan sætte en dagsorden, der i forvejen betyder noget positivt for den ønskede partners dag-lige arbejde.

MÅ TILPASSE ORGANISATIONEN,EFTER HÅNDEN SOM DEN VOKSER

(Indsatsområde nr. 3)I efteråret 1996 fandt Sønderbrogruppen sig selv i en situation, hvor arbejdet havde tiltrukket så mange, at vi var henved 30 frivillige, som mødte op til Søn-derbrogruppens møder. På grund af størrelsen, var noget af den oprindelige intimitet gået tabt – og vi begyndte at spekulere på, om vi var ved at sejre os ihjel. Det eneste gruppen foretog sig, var ”gensidig information”, hvilket ikke er at kimse ad. Men der var ikke meget dynamik, og det var tydeligt at ked-somhed fik os til at tegne kruseduller på papiret. Vi fik med andre ord slet ikke udnyttet hinandens tilste-deværelse fremadrettet. Mødeformen – og den anar-kistiske struktur, hvor alle kunne tage et initiativ - havde været ideel de første år, og passede fint, da gruppen var på 10-20 stk. Men 30 resurseperso-ner har mere krudt i sig, end til blot at sidde stille og blive ”vandet på række”. En arbejdsgruppe med beboerrådgiveren i spidsen holdt et par inspirati-onsmøder på lystbådehavnen med øl og snaps! Det hjalp…

Arbejdsgruppen udarbejdede et forslag, der inde-bar at Sønderbrogruppen opdelte sig i flere forskel-lige ”Her-og-Nær Ministerier”. Diskussioner i det store forum havde afsløret, at der blandt beboerne var stemning for at Sønderbro burde have et kulturhus.

FAKTAAKTIVE PARTNEREFor at skaffe sig aktive partnere til det tværsekto-rielle arbejde skal man have:

- En vision, partnerne kan dele- Troværdige successer med arbejdet- En dagsorden, der er relevant for netop

denne partner.

20

Det skulle være en slags moderne forsamlingshus, hvor man kunne holde store familiefester, dyrke motion og få oplevelser. Altså blev det foreslået at oprette et lokalt ”kulturministerium”, som skulle bane vej for sådan et hus.

Arbejdet frem mod at udgive et fælles blad på Sønderbro trængte også til at blive mere målret-tet. Altså foreslog arbejdsgruppen oprettelsen af et ”Informations Ministerium”.

Et generelt problem var også arbejdsløshed og manglende beskæftigelsesmuligheder i lokalområ-det.

Et lokalt ”Erhvervs Ministerium” kunne måske komme op med løsninger på dette…

Arbejdsgruppens forslag blev behandlet på et bor-germøde og på to møder i Sønderbrogruppen, inden gruppen var klar til at gå fremtiden i møde med den nye, udvidede struktur.

De to første ministerier blev nedsat, men des-værre var der ikke tilstrækkeligt med interesserede personer til at ”befolke” et Erhvervs Ministerium. Dette respekterede vi selvfølgelig i arbejdsgruppen, hvorfor denne ide fik lov at ligge i dvale frem til 2004, hvor to af de etniske repræsentanter i Sønder-brogruppen gav udtryk for at emnet var presserende, og at de personligt godt ville bruge tid på sagen. Det førte til oprettelsen af ”Sønderbro Uddannelse & Erhverv”, således at vi i dag står med tre velfun-gerende ”ministerier”, der alle trækker en hale af arbejdsgrupper efter sig.

Den nye struktur har således betydet, at alle i Sønderbrogruppen, der har lyst og tid til mere end blot gensidig informationsudveksling, kan få denne lyst styret. Og ministerierne har derudover forstået at involvere mange andre frivillige.

Da ordet ”ministerium” føltes lidt fremmed og lidt for højtideligt, blev der udskrevet en ”navnekon-kurrence”. Resultatet blev, at lokalområdet skulle fremhæves. Derfor hedder ministerierne i dag ”Søn-

derbro Information”, “Sønderbro Kultur” og ”Søn-derbro Uddannelse & Erhverv”. Seneste skud på stammen hedder »Sønderbro Fritid«.

Vi kigger indenfor, og ser, hvordan de arbejder med at løse deres opgaver, og hvordan de involverer nye partnere i arbejdet med at gøre Sønderbro til et bedre sted at bo.

ARBEJDSGRUPPERNE:»SØNDERBRO INFORMATION«

En af de lokale erhvervsdrivende, som involverede sig i Sønderbrogruppens arbejde fra midten af 90-erne, er en bogtrykker, som selvfølgelig har fået opgaven med at trykke Sønderbrobladet. Det begyndte at udkomme fra 1999 – efter stort forar-bejde fra Sønderbro Information.

I forbindelse med dette praktiske samarbejde, meddelte bogtrykkeren, at han og hans medarbej-dere på trykkeriet havde lyst til at hjælpe Sønderbro-gruppen med en hjemmeside. Hjemmesideadressen er: www.soenderbro-horsens.dk

Hjemmesiden er i løbet af 2006 blevet udviklet betydeligt. Takket være en bevilling fra Socialmini-steriet i Danmark rummer den fra 2008 også en inter-national afdeling, hvor forskere i folkesundhed fra Europa og Australien fremlægger de bedste, kendte eksempler på boligområder, der kæmper for sundhe-den. Der er dels tale om en åben del for alle interes-serede, dels en lukket del, hvor forskerne har fred til at føre deres akademiske dialog med hinanden. Men hjemmesiden rummer selvfølgelig også beskrivelser af oplevelses-tilbuddene i Kulturhuset, referater fra Sønderbrogruppen og Kulturhus Fonden, beskrivel-ser af større projekter og billeder fra arbejdet. Det har således siden 2006 været muligt på hjemmesi-den at følge udviklingen i vores samarbejde med en fattig bydel i Kazakhstan. Over en 2-årig periode har vi lovet Kazakherne og EU’s Socialfond at overføre så mange erfaringer fra Sønderbro til byen Taldy Korgan som muligt. Et initiativ, der kom fra Kazak-hernes side, efter et studiebesøg på Sønderbro i år 2000.

»SØNDERBRO KULTUR«Forstadierne til Sønderbro Kulturhus hed ”en hal” og ”et moderne forsamlingshus”.

På et borgermøde den 11. november 1998 frem-kom Sønderbrogruppen med ønsket overfor Byrådet. Borgmesteren konstaterede, at kommunens økonomi

FaktaTRE SLAGS VIRUS

I 1993 beskrev Mc. Knight & Kretzmann tre slags virus, der kan angribe - og ødelægge - et lokalt arbejde med at skabe »Sundhed For Alle«. Det skete i bogen »Building communities from the inside out«. Virus no. 1: For meget individualisme (for store ego’er) Virus no. 2: Overdreven konkur-rence (for mange foreninger og myndigheder om den samme opgave) Virus no. 3: Klientgørelse (Resurser bliver overset. Problemer forstørres).

21

ikke tillod byggeri af endnu en hal. ”Men hvis I står for byggeriet, garanterer jeg driften i 100 år”, lyder referatet fra Horsens Folkeblads journalist, som deltog i borgermødet på Sønderbro.

Indenfor rammerne af det ny-startede ministe-rium, ”Sønderbro Kultur” diskuterede man sig nu frem til, hvad et sådant hus skulle rumme. Ideerne blev forelagt hele Sønderbrogruppen, og senere alle interesserede beboere på et lokalt borgermøde, inden man gik i gang med den gigantiske – i manges øjne - urealistiske opgave: At samle penge ind til byggeriet af et 4000 m2 stort ”kulturhus” – med forsamlings-hus- og idrætsfaciliteter. I et af byens fattigste områ-der!

Sammen med de andre frivillige i Sønderbro Kultur igangsatte de nu en perlerække af aktiviteter, med det ene formål: At samle et overskud til ”kultur-huset”.

Da beboerne – og Sønderbro Kultur – efter en kraftanstrengelse har samlet den første halve million kr. ind blandt beboerne på Sønderbro, rykker resten af Sønderbrogruppen til undsætning. Den nye skole-leder bruger sit netværk – og inden længe ligger der en afgørende ”donation” fra Familien Hede Nielsens Fond på yderligere 500.000 kr. (Læs mere s. 34).

Sønderbro Kultur har sørget for at indsamlingsre-

Man bad derfor Sønderbrogruppen finde en løsning på dette positive problem – at have tilsagn om et beløb, der oversteg 10 mio kr. Løsningen blev at oprette Sønderbro Kulturhus Fond, med en besty-relse, der kunne være juridisk ansvarlig. Ved samme lejlighed blev der nedsat en byggegruppe, der ind-befattede kommunal tilstedeværelse, idet de udar-bejdede tegninger jo handlede om at bygge det nye kulturhus sammen med den eksisterende skole for at give begge dele ”Søndergi”..

Byggeriet blev udbudt i licitation, og Sønderbro Kultur oprettede en undergruppe af frivillige, der skulle forberede indholdsdelen i Kulturhuset. Den tog rundt og kiggede på andre kulturhuse i Jylland, og dannede igen en undergruppe, der specifikt skulle tage sig af café-driften i det nye hus.

I hele denne proces blev der involveret mange nye borgere, som hidtil ikke havde været aktive i arbejdet.

SØNDERBRO UDDANNELSE & ERHVERVDa endelig det 3. ministerium kom i gang i 2004 stod vi tæt på åbningen af Kulturhuset – og delta-gerne i det nye arbejde viste sig fyldt med energi og ideer. Nye partnere blev CVU’en ”Vitus Bering”, der rummer alt fra AMU-uddannelser over Teknisk Skole til Ingeniøruddannelse og Gedved Semina-rium, med HF- og pædagoguddannelse.

Visionen er ikke beskæftigelse for enhver pris, og i en vældig fart – men ”at tilrettelægge struktu-rer, der gør det muligt for arbejdsløse på Sønderbro at finde uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i nær-området, sådan at de kan få udnyttet deres men-neskelige potentiale, samt blive selvforsørgende og tilfredse med deres liv på længere sigt”.

Sønderbro Uddannelse & Erhverv har siden opret-telsen taget tre initiativer:

1. Da der er mangel på håndværkere i Dan-mark har man sammen med Teknisk Skole og Produktionshøjskolen i Horsens gennem-ført nogle indslusningsforløb af unge med udenlandsk baggrund. De unge har bl.a arbejdet med at bygge nogle små hånd-værkerhuse, som efter planen skal stilles op langs indgangspartiet til Kulturhuset, og danne baggrund for import-eksport, køb og salg i et håndværks- og basarmiljø. Ideen er imidlertid stødt på adskillige vanskelig-heder, og evalueres grundigt, inden næste skridt tages.

sultaterne er synlige. En Glas-søjle på det centrale torv i området, viser fremskridtene uge for uge, idet der hældes småsten ned i søjlen for hver hundrede tusinde og hver million. Af hensyn til borgmeste-rens ord om en ”driftaftale over 100 år” – og fordi netop samarbejdet med den politiske vilje i byen er et ”strategisk punkt” for gennemslagskraft, inviteres forskellige byrådspolitikere til at fylde sten i glas-søjlen på torvet.

Sønderbro Information sørger for at de forskel-lige begivenheder bliver omtalt i massemedierne.

Et foto med billedtekst hér, en hel artikel dér. Et radio-interview i såvel lokal- som regionalradio. Og til sidst TV og alle medier sammen, da søjlen i et ”vulkansk udbrud” pludselig ryger fra 1 mio. til over 10 mio. kr. (Læs mere om dette i afsnittet »Vores fælles netværk« s. 34).

Sønderbro Kultur og Sønderbrogruppen indså nu, at man var kommet til en grænse for, hvad den ”flade struktur” kunne håndtere, idet en Sønderbrogruppe uden formand og kasserer ikke er en juridisk enhed, der på betryggende vis kan tage sig af store donatio-ner.

22

2. Sammen med et par tyrkiske familier har vi igangsat ”Turkish Job Delight” – en jobklub for kvinder med tyrkisk baggrund. Efter en meget lovende start, har jobklubben skiftet navn til Horsens Job Delight og tager sig nu af arbejdsløse kvinder fra hele Horsens med udenlandsk baggrund. Kvinderne bliver menneskeligt, fysisk og socialt rustet til at påtage sig arbejdsopgaver udenfor hjem-met. Enten i form af frivilligt arbejde, ordi-nær beskæftigelse, eller som iværksættere af egen virksomhed. Ledelsen af jobklubben er lagt i hænderne på målgruppen selv – i bedste empowermentstil. Dét virker i en grad, så Horsens Kommune og AF henviser kvinder til jobklubben en masse.

3. Sammen med de fire store boligforeninger i lokalområdet har Sønderbro Uddannelse & Erhverv i 2006 fået bevilget et to-cifret mil-lionbeløb til at udvikle en ”Helhedsplan for beskæftigelsen på Sønderbro 2007-2012”.

Bevillingen stammer fra Landsbyggefonden og betyder, at boligforeningerne nu træder et skridt frem i forhold til at tage et medan-svar for jobudviklingen i lokalområdet. ”Det nye sker, når de, der var tiltænkt tilskuerens rolle, begynder at blande sig”.

Man kan læse mere om dette initiativ i det afslut-tende afsnit, ”En helhedsplan for beskæftigelse, tak”, s. 32-33.

SUNDHEDSFREMME OG EMPOWERMENTEn af grundene til at Sønderbrogruppen er kommet forholdsvis langt i ”den proces, som gør mennesker i stand til i højere grad at være herre over og for-bedre deres sundhedstilstand”, er at vi dagligt parrer sundhedsfremme-metoderne med lysten til ”Empo-werment”.

Faktisk har vi opdaget, at de to sæt metoder har et fælles livssyn og en udpræget tilbøjelighed for hin-anden.

23

Den amerikanske sociolog og empowerment-for-sker, Lee Staples, definerer empowerment sådan:

”Empowerment er en proces, hvor magt bliver udviklet, hjulpet på vej eller stadfæstet. Med det formål at under-privilegerede individer og grupper kan øge deres ressourcer, styrke deres selvbillede og opbygge deres evne til at handle på egne vegne – i psykologiske, socio-kulturelle og økonomiske områder”.

Den danske socialrådgiver og forfatter til bogen ”Empowerment på dansk”, Maja Lundemark skriver bl.a.:

”Empowerment betyder:At opnå kontrol over eget liv. At opnå kontrol

over de kritiske og afgørende faktorer i ens liv, der holder én fast i undertrykkelse eller afmagt.

Empowerment-principperne tager udgangspunkt i menneskets ressourcer, og målet er udvikling af magt. Ikke magt over, men magt til primært at tage vare på og forme sit eget liv og forandre dét, man ønsker.”

Empowerment/selvoprejsning betyder faktisk at vi er mange, der bliver nødt til at ”aflære” en hel del faglige (u-)vaner med at ville hjælpe, definere og nærmest gøre arbejdet for ”har-ikke”-folket.

Empowerment betyder farvel til den gamle eks-pert-rolle. De professionelles nye rolle er som ”hjælper/facilitator”. Det betyder at man ikke læn-gere sidder for enden af bordet, og ikke længere star-ter enhver samtale og diskussion. Men tværtimod bruger sit overblik og professionalisme til at holde samtalerne i gang. At stille spørgsmål og at lytte er empowerment-arbejderens mest brugte værktøj.

- Empowerment handler om at igangsætte- Empowerment handler om at se resurser og

muligheder (frem for at stirre sig blind på problemer og vanskeligheder)

- Empowerment er både et sæt af metoder og et menneske- og livssyn

- Empowerment er det modsatte af ”klient-gørelse”, og betyder dermed en direkte konfrontation med det eksisterende ekspert-vælde over alt, hvor det findes

- Empowerment bygger på væksthus-princip-pet, og kan kendes på, at én resurse føder en ny

- Empowerment er en proces à la ”Sundheds-fremme”

FAKTAEMPOWERMENTEmpowerment er et værktøj - og et livssyn - som med fordel kan tages i brug alle steder, hvor lokalområder ønsker mere selvbestemmelse.Empowerment har bud til flere målgrupper - først og fremmest til de »underprivilegerede«/Har-ikke folket, som er nødt til at »opnå kontrol over eget liv. At opnå kontrol over de kritiske og afgørende faktorer i livet, der holder én fast i undertrykkelse eller afmagt«. Først når der er sket en empo-werment af områdets underprivilegerede, bliver disse beboere i stand til at hjælpe sig selv, fami-lien og lokalsamfundet videre.Men empowerment har også bud til alle dem, der allerede har kontrol, idet empowerment handler om »magtudvikling«. Det viser sig, at de, der udøver magt i dag ikke bliver mindre magtfulde af at uddelegere magt. Tværtimod.Empowerment handler om at se resurser og muligheder.Empowerment er det modsatte af »klientgø-relse«, og kræver derfor en »omlæring« af fær-digheder hos mange faggrupper (eksperter!).Empowerment kendes på, at én resurse føder en ny (væksthus-princippet).

Meningen med såvel sundhedsfremme som empowerment er at stimulere befolkningen til at tage fat selv. Med empowerment som en integreret del af det sundhedsfremmende arbejde, får vi lejlighed til at gennemføre en »modernisering af demokratiet«

24

ER DIN ORGANISATION KLAR TIL EMPOWERMENT?

For at få succes med sit empowermentarbejde er det en erfaring, at organisationen, man arbejder i, skal justeres. Således at der bliver plads til kendetegnene for den nye indsats (se stikordene ovenfor). Hvis ikke denne organisationstilpasning bliver foretaget, opstår der uvægerligt strukturelle problemer, som placerer empowermentfolkene i et tomrum.

Bysamfund uden sundhedsfremme og empower-ment er kendetegnet ved:

Udstødelse, isolation og ensomhed (aleneboeren er den ”familieform”, der vokser hurtigst), stress og manglende naboskab.

Hvorimod man kan finde følgende levevilkår i lokal-samfund, der arbejder med sundhedsfremme og empowerment:

- Borgerne samarbejder for at afgrænse lokale problemer

- Borgerne når til enighed om mål/strategier- Borgerne samarbejder i den nødvendige

handling for at løse problemerne- Borgerne skaber tilhørsforhold gennem

fælles handlinger- Borgerne får erfaringer med at kunne løse

problemer, og denne erfaring akkumuleres som viden, der igen udløser nye ressourcer.

Her følger to eksempler på, hvordan vi i Sønderbro-området arbejder med empowerment-redskaberne.

25

ARBEJDET MED AT BYGGE, INDRETTE OG SKABE AKTIVITETER I

KULTURHUSETDa kæmpe-opgaven med at skaffe penge til byg-geriet var lykkedes i fællesskab – som beskrevet i afsnittet på side 20-21, følte alle med tilknytning til Sønderbrogruppen, at vi på det nærmeste ”gik på vandet”. Stemningen var euforisk, og et udtryk som ”Søndergi-effekten” blev opfundet - og grinet ad. Men sandt nok er det flotte resultat et udtryk for en synergi, som skyldtes det utvungne, lystbe-tonede samarbejde mellem alle de yderst forskel-lige personligheder i Sønderbrogruppen, deres lige så forskellige, faglige færdigheder og tværsektori-elle herkomst. Og ikke mindst deres baglande og individuelle netværk.

Alt det, som kan regnes for områdets ”sociale kapital” på det tidspunkt, spillede ind og spillede med, hvilket bidrog til denne ”Søndergi-effekt”.

En redaktør i byen havde allerede bemærket fænomenet nogle år før det pudsige ord ramte hove-det på sømmet. (se artikel side 29: »Suset fra Søn-derbro«).

Men en masse ting blev også alvor nu. Samar-bejdet skulle prøves af i praksis nu, hvor byggeriet kunne gå i gang. Hvem skulle sidde i byggeudvalg? Hvem skulle sørge for at der blev forberedt aktivite-ter i huset? Hvordan fordele opgaverne ?

Som det ofte er, gav svarene sig selv. De, der havde lyst – og tid – til at gå ind i det ene,

gjorde selvfølgelig det. Og de, der tændte mere på den anden opgave, gjorde det.

Efter en udbudsrunde valgte byggeudvalget firmaet ”Skanska” til at stå for byggeriet. Den byggeansvar-lige fra Skanska siger i dag, at han aldrig har ople-vet byggemøder, hvor der var så mange lægmænd til stede:

”Ikke at det var noget problem. Men vi måtte ofte svare på helt uventede spørgsmål, fordi der var beboere til stede, som aldrig havde haft noget at gøre med nybyggeri. Det var faktisk meget stimulerende, og helt nyt for os. Men vi tog det som udtryk for at det her hus ikke var lige som alle de andre byggerier, hvor beslutningen er kommet ovenfra. Her var et virkeligt engagement blandt beboerne. Det var fak-tisk rigtig spændende at deltage i de møder”, husker den ansvarlige hos Skanska.

Men også i den anden arbejdsgruppe, som skulle arbejde med indretning og aktiviteter i huset, var der-diskussioner og blafrende gardiner. Gruppen kaldte sig ”Sønderbro Aktivitet”. Den bestod ikke kun af folk fra Sønderbrogruppen, men optog gladeligt fri-villige udefra. Nogle interesserede sig for aktiviteter til unge. Nogle for aktiviteter til ældre. Nogle inte-resserede sig for idrætsmuligheder. Andre igen fandt at den vigtigste opgave var at opbygge en café og et cafeteria-køkken, som kunne bespise alle besøgende i kulturhuset.

Lad os følge den sidste gruppe lidt og se, om empowerment-principperne kom i spil – og om resultaterne af gruppens arbejde også har affødt ”nye ressourcer”, som et empowerment-initiativ jo bl.a skal kendes på.

FORTÆLLINGER FRA VIRKELIGHEDEN:OP- OG NEDTURE FOR EN FRIVILLIG

En frivillig, som blev aktiv i midten af 90-erne, og som i dag anslår at hun bruger 70 % af sin tid i kul-turhuset siger:

”Jeg var medlem af menighedsrådet, og blev af rådets formand spurgt, om jeg havde tid til at deltage i en invitation, vi havde fået fra Sønderbrogruppen. Det var spændende og udfordrende fra allerførste møde. Jeg mødte mange nye mennesker, men også mange, som jeg kendte fra andre sammenhænge. Vi var flere fra menighedsrådet, der involverede os på samme tid. Vi var derfor også med til fra første færd at yde vores til forarbejdet med at få et kulturhus op at stå. Det er her, jeg bruger mine kræfter i dag.

Selvfølgelig er det her noget, der går op og ned, og jeg har da oplevet at få meget skæld-ud, når ting ikke lykkes fuldt ud. Så bliver man ked af det og har brug for at nogen lytter og hjælper en videre. Det er heldigvis sket hver gang. Vi har et stort netværk, og der er altid nogen, som tager én alvorligt. Det er dejligt, og nødvendigt, når man er involveret i så mange aktiviteter, som man let bliver i Kulturhuset. Går man i front, må man acceptere at alt nyt koster lærepenge.

Men først og fremmest tror jeg at alle der har arbejdet med ”Sønderbro” føler et kæmpe-løft, fordi tingene lykkes for os i det store og hele. Personligt har det i hvert fald været et kæmpe løft, at slide i det for at samle penge ind, og så se resultatet: Vores dej-lige hus, og velfungerende køkken og café.

Men der skal stadig gøres meget for at forbedre økonomien i huset. Desværre fik vi i en periode

26

underskud på vores ”røgfri banko”-arrangementer. Men nu hviler arrangementerne heldigvis i sig selv økonomisk, og deltagerne hygger sig. Så vi fortsæt-ter.

Vi er også begyndt at arrangere børnefødselsdage om torsdagen. Så kan børnene rigtig udfolde sig i den store sal, fordi vi i forvejen har ”Idræt for Sjov” den dag.

Grundlæggende føler man sig jo stolt over at have været med til at så alle disse frø. Jeg er for gammel til at få lov til at se det hele folde sig ud.

Men det er da en stor tilfredsstillelse at være med til at forvandle ”en skamplet” i byen til sådan et dejligt sted at være. Og så synes jeg, at de hand-lende på Sønderbro er enestående til at støtte os, når vi har brug for ”naturalier” eller en lille øko-nomisk håndsrækning. De forstår virkelig, hvilken værdi dette arbejde har for at løfte hele området”

”TURKISH JOB DELIGHT”:DA JOB-GLÆDEN BEGYNDTE

AT BREDE SIGDa der i 2003 blev beboeropbakning til at oprette ”Sønderbro Uddannelse & Erhverv” kastede man sig i første omgang over behovet for håndværkere. .Et år senere opstod ideen om at lave en ”jobklub for tyrkiske kvinder”. Sønderbro er hjem for mange tyrkiske familier. Et par af deltagerne i ”Sønderbro Uddannelse & Erhverv” kom fra tyrkiske familier, og tilbød sig som kontaktpersoner til det tyrkiske miljø.

Denne gang kom målgruppen for aktiviteten derfor direkte med i planlægningen – herunder beskrivelsen af de forskellige kategorier af kvinder, og hvilken type hjælp, der er brug for. Der blev ført opklarende samtaler med kvinderne, inden ansøg-ningen blev formuleret, og vi fandt frem til, at den bedste løsning måtte være at overlade ledelsen af projektet til tyrkerne selv. Da pengene kom hjem fra EU’s Socialfond i begyndelsen af 2006 kunne vi derfor ansætte en tyrkisk kvinde som leder og en tyr-kisk mand som hendes assistent! Men de kom ikke til at stå alene med ansvaret. Der blev bygget en lille organisation op omkring dem, med en regnskabs-kyndig, et par praktiske hjælpere + rådgivere med særlig viden om projektarbejde og etniske miljøer.

Her er projektlederens beretning, efter det første halve år: ”Jeg var overrasket over at blive tilbudt jobbet som projektleder for jobklubben. Jeg havde

ganske vist været med i nogle samtaler med folkene fra Sønderbro Uddannelse & Erhverv, og havde været med til at pege på behovet for sådan en klub. I disse samtaler fortalte jeg, hvad jeg ved om tyrkiske kvinders arbejdslyst. Og deres vanskeligheder med det danske arbejdsmarked. Jeg har selv arbejdet, siden jeg gik ud af folkeskolens 9. klasse. Men jeg er førtidspensionist, p.g.a. et piskesmæld i nakken, som gør at jeg meget ofte ikke kan koncentrere mig, eller bevæge mig så meget p.g.a. smerter. Og jeg har ingen som helst erfaring med at bygge et projekt op. Så det var en kæmpe-udfordring, og et uventet skul-der-klap at blive spurgt.

Jeg kunne mærke, at jeg havde meget lyst til at prøve, og jeg sikrede mig at jobklubben fik en tyr-kisk assistent, som i dag arbejder i klubben på fuld tid. Selv er jeg ansat 10 timer om ugen, for jeg troede ikke jeg magtede flere arbejdstimer. Jeg har jo også min familie, min mand og fire børn at se til. Men jeg må indrømme det bliver til langt flere arbejdstimer, end jeg får løn for. Men sådan er det nok, når noget nyt skal løbes i gang. Det gør mig heller ikke noget, for jeg ser at tingene vokser mellem fingrene på os, der er ansat i jobklubben. Vi gør en forskel for de kvinder, og det er pragtfuldt at kunne gøre noget godt hver dag.

”BARE EN FØRTIDSPENSIONIST”MEN HUN ER CHEF OG SØSTER

FOR KVINDERNE I JOBKLUBBENKvinderne betragtede mig i begyndelsen som ”chef”. De troede at jeg havde en høj uddannelse. Nu har de forstået, at jeg er én af dem. De holder om mig, og siger jeg er en ”søster”. Men de ser også op til mig. På en måde bliver jeg et forbillede for dem, fordi jeg er god til dansk. Og det er rigtigt. Jeg har jo boet i Danmark siden jeg var fire år. Men sagen er, at mit dansk har udviklet sig yderligere, siden jeg påtog mit dette arbejde. Nu sidder jeg til møder med en masse uddannede og kloge mennesker.

I begyndelsen var det meget stressende for mig. Sådan er det ikke i dag. Nu elsker jeg det. For jeg ved, at når de spørger, så svarer jeg. Og så siger de ”nå – sådan”. Jeg kan fortælle dem noget, de ikke ved, trods al deres uddannelse. Jeg mærker at jeg kan forklare selv indviklede problemstillinger. Det får mig til at vokse. Og jeg forklarer kvinderne at nøglen til deres fremgang går igennem at forstå og tale dette sprog på et højere niveau, end de gør i dag.

27

Borgerinddragelse ??

28

hjælpe sig selv – og det danske samfund – ved at blive frivillige i mange sammenhænge.

Forleden blev jeg ringet op af en yngre, veltalende arabisk kvinde, som stod lige overfor at miste sine dagpenge på grund af arbejdsløshed. Hun ønskede selvfølgelig ikke at havne på kontanthjælp og havde gjort alt for at skaffe sig et job. Men efternavnet var en barriere, og hun var også lidt for genert til ”at sælge sig selv” som danskerne siger. Hendes danske sprog var fortræffeligt, så jeg tog hende med op i et tolke-firma, som også så bekymrede ud, fordi kvin-den var så tilbageholdende. De fik hende på prøve. Efter to dage havde de fundet hinanden. I dag fik jeg at vide, at hun er blevet fastansat.

Hvad tror du sådanne oplevelser gør ved mig, spørger førtidspensionisten, chefen og søsteren.

Vi lader dét spørgsmål stå og blæse lidt i vinden, der sørger for denne opdrift: Sundhedsfremme med en grundig tilsætning af empowerment.

AT UDVIKLE SIN MAGTAt udøve magt er ikke et ”0-spil”, hvor man mister noget ved at give fra sig. Magtudøvelse ligner ”kær-lighed” – derved at jo mere man giver fra sig, jo mere modtager man. Sådan lyder påstanden fra empowerment-forskerne i Nordamerika, Sydame-rika og Canada.

Jo mere magt der udvikles, jo mere bliver der af den. Det kan forretningsføreren i AAB tale med om.

Han fortæller:- Jeg sad og skulle ansætte en ny person til at

varetage det daglige samarbejde med beboerne i Axelborg. Vedkommende skulle ansættes for penge fra det budget, som jeg har ansvaret for. Ergo måtte ansættelsen – som altid – være mit ansvar som daglig leder af AAB.

Men jeg blev usikker. Dels var vi løbet på grund med den første socialrådgiver, som jeg egenhændigt ansatte. Trods hans mange kvaliteter, iderigdom og initiativer, var det nødvendigt med et skifte. Samar-bejdspartnere i Axelborggruppen fortalte mig, at vi burde skrue det nye job sammen på en ny måde, så det passede til både den kort- og langsigtede mål-sætning, vi netop var i færd med at udvikle i de måneder. Måske var det slet ikke en socialrådgiver, der var brug for? Jeg uddelegerede arbejdet med at udforme jobbeskrivelsen. Da jeg så udkastet til job-beskrivelsen indså jeg at nu sker der noget helt nyt.

Jeg viser dem min egen usikkerhed, og hvordan jeg kæmper mig ud af den.

Personligt har jeg fået meget selvtillid af det her arbejde, og jeg er lykkelig over at kunne klare min del af jobbet. Det viser sig at jeg kan klare langt flere belastninger, end før. Trods min sygdom, som er lige besværlig at kæmpe med. Jeg ved ikke hvordan det kan være. Men jeg siger til mig selv, at jeg ikke må svigte de kvinder og deres familier. Så kæmper jeg mig nogle dage ud af huset, og når dagen er gået, synes jeg den gik som en leg. Er det ikke mærke-ligt?

Det er svært at forklare, hvad arbejdet med job-klubben har ændret i mit liv. Selvfølgelig er det hårdt for os alle i min familie. Men det er mest godt. Det er et faktum at vi voksne er de nærmeste forbilleder for vore børn. På godt og ondt – uanset om vi vil eller ej. De står ved vores knæ og kigger op på os fra deres position. Før var jeg ”bare en førtidspensionist”, der altid var til deres rådighed. Nu er de stolte af mig. Jeg får ros hver dag af min mand og mine børn. Det betyder meget for mig at mærke deres accept. Det er som om de skubber mig videre. Og så sporer jeg en ændring i deres egen holdning til uddannelse. Det er som om de alle sammen har fået mere interesse i at uddanne sig, siden jeg er begyndt at uddanne kvin-derne i jobklubben, sammen med alle mine gode hjælpere.

Som mit liv nu er blevet, oplever jeg nyt hver dag. Nyt, som jeg deler med familien hver dag. I går deltog jeg i en stor konference i København, hvor nogle unge tyrkiske mænd fik vores brochurer. Deres reaktion var fantastisk. De forstod fuldstæn-dig nødvendigheden af det arbejde, vi gør i Horsens Job Delight, og jeg blev bare så glad og stolt.

I sidste uge holdt hele team’et bag jobklubben møde med socialrådgiverne og sagsbehandlerne i Horsens Kommune og AF for at snakke forventnin-ger til hinanden. Budskabet fra socialrådgiverne til os var ”Bliv endelig ved, som I er begyndt. I klarer noget, som vi ikke kan fra vore skriveborde. I kan få kvinderne til at begynde den lange proces med at kigge ud over familien, og nærme sig det danske samfund.

Men vi har jo også gode erfaringer allerede efter 1⁄2 års arbejde. De ældre, analfabetiske kvinder skal behandles med respekt, og de skal ikke presses. Når man giver dem den rette tryghed, kan de lære meget, som kan lette deres integration i alderdommen. De skal formentlig ikke ud i ordinært job, men kan

29

selvfølgelig også stille spørgsmål undervejs. Da vi var færdige med de tre interviews den eftermiddag, var vi fuldstændig enige i den 5-mand store gruppe.

Men det allerbedste ved denne proces var, at da vores nye beboerrådgiver var ansat, var vi allerede fem personer, der kendte ham, og ville gøre alt for at han kunne lykkes med sit arbejde. Jeg havde uddele-geret min magt til at ansætte. Men i den sidste ende gav det ikke mig mindre magt over tingene. Tvært-imod hjalp det mig med langt hurtigere og nemmere at nå mål, jeg selv havde været med til at sætte op. Det forløb fik mig til at tænke, at der er mange måder at lede på. Og det hele gik op i en højere enhed, da jeg nogle år senere af vores tredje beboerrådgi-ver fik overrakt bogen ”Empowerment på dansk” af Maja Lundemark. Nu begyndte jeg for alvor at forstå, hvad det er, der gør forskellen på et almin-deligt kvarterløft – og så det, vi er i gang med. Det kan godt være at vores metode er langsommere. Til gengæld er jeg overbevist om at løsningerne holder længere. Jeg er ikke længere så bange for at nogle ting tager lang tid. Faktisk har jeg set beslutsomhe-den blive stærkere, når man som borgerne på Søn-derbro var nødt til at vente seks år på et kulturhus – fra ideen blev formuleret til huset stod bygget. Sikke’n styrke der kom ud af alle de initiativer og samtaler i ventetiden. Vi kunne formentlig godt have gjort det hurtigere, uden alle beboerne og borgerne. Men nu føler de med rette et medejerskab til huset. Det er en situation af uvurderlig værdi.

Siger altså forretningsføreren, der føler sig ”empo-wered”. Ikke på trods af, men fordi han delte ud af sin magt, og opdagede at der blev mere af den. Da voksede han også i samarbejdspartnernes øjne, fordi det var uventet og modigt gjort, og fordi det viste sig at være en klog disposition, der bar vores fælles arbejde fremad på en løfterig måde. Da han delte ud af sin magt, blev vi andre medansvarlige på en helt ny måde.

OMRÅDETS SOCIALE KAPITALDen amerikanske professor Robert Putnam er en af pioneerne i arbejdet med at kortlægge samfundets »sociale kapital«. Her er hans analyse af årsagerne til at det civile og frivillige USA falder fra hinanden her og nu. Han oplister fire hovedårsager:

1) Tidspresset i familierne2) Den befolkningsmæssige spredning3) TV optager mere og mere af vores tid4) Generationsmæssige forandringer.

De folk, som havde skrevet jobbeskrivelsen udstrå-lede sådan en vilje til indgående samarbejde, og pegede på egenskaber hos den nye medarbejder, som jeg ikke var sikker på at jeg ville kunne identificere på min sædvanlige facon for ansættelser. Jeg endte derfor med at invitere disse samarbejdspartnere til at sidde med i ansættelsesudvalget. Da vi i fælles-skab havde valgt de tre mest interessante ansøgere ud, valgte jeg oven i købet at lade selve job-intervie-wet foretage af en anden. Det har jeg aldrig gjort før. Men det var en rigtig god beslutning. Nu sad jeg i ro og mag og kunne følge slagets gang, og jeg kunne

30

Ifølge professorens nationale, kvantitative databaser skyldes 20 % af nedgangen de to første faktorer tilsammen. TV alene står for 25 % af nedgangen. Heraf kan udledes, at de yngre generationer af ame-rikanere vægrer sig ved at tage del i det lokale, fri-villige liv i en grad, så de alene står for 55 % af tilbagegangen! Men der er tale om ”slag med den store hammer”. Formentlig er det mere fornuftigt at finde de sidste 55 % som en kombination af de fire årsager, idet de unge jo netop samtidig er dem, der bliver tidsmæssigt presset i familierne, er splittet op i adskillige etniske og racemæssige parallelsamfund, bliver oversvømmet af TV-tilbud døgnet rundt, sam-tidig med at de som alle nye generationer udvikler andre normer og holdninger, end generationerne før dem.

De fleste former for medieforbrug er positivt og kan fint hænge sammen med social deltagelse og udadvendthed. Det gælder bare ikke for det popu-lære TV-medie. ”TV-kiggeri foregår på bekostning af næsten alle former for sociale aktiviteter udenfor hjemmet, specielt socialt samvær og uformelle sam-taler. TV-seere er hjemmemennesker”, konstaterer Putnam.

Beboerrådgiver Ruth Andreasen taler ved nytårsfest i det kazakhiske boligområde Samal, der samarbejder med Sønderbro.

FAKTASOCIAL KAPITALSocial kapital er et begreb, som er udvikliet siden 1920-erne i USA. Man kan måle et lokalområdes sociale kapital (se fx. www.naboskabet.dk).Tankegangen er at se beboere og arbejdsplad-ser i et lokalområde som et bjerg af penge, der enten vokser eller skrumper mellem fingrene på dig.Jo mere beboerne i lokalområdet finder sammen, jo mere vokser den sociale kapital. Forskning viser, at der er to måder at forvalte sin sociale kapital på:1) Skabelse af foreninger for personer, der ligner hinanden og som danner eksklusive netværk imellem mennesker, der får stærke bånd imellem sig2) Skabelse af netværk mellem mennesker, der er mere forskellige fra hinanden. Netværket/foreningen opsøger og indoptager hele tiden nye samarbejdspartnere. Her får deltagerne en mere løs tilknytning til hinanden.1) kaldes »afgrænsende« social kapital2) kaldes »brobyggende« social kapital.Begge former for social kapital er nødvendig for at et lokalområde udvikler sammenhængskraft.

31

AFGRÆNSENDE OG BROBYGGENDE SOCIAL KAPITAL

En af de store landvindinger, som skyldes Robert Putnam, er hans sondring mellem afgrænsende (”Bonding”) og brobyggende (”bridging”) social kapital.

Den afgrænsende sociale kapital opstår og hobes op mellem personer, der ligner hinanden. Det være sig holdningsmæssigt, hvad angår social status, uddannelse eller etnicitet. Mennesker, der danner eksklusive netværk for mennesker, der sympatiserer og kan identificere sig med dem. En forening for førtidspensionister kan tjene som eksempel på et ”afgrænset” netværk.

Men netværket er også kendetegnet ved ”stærke bånd” mellem medlemmerne.

Brobyggende social kapital opstår derimod i net-værk mellem mennesker, som er mere forskellige fra hinanden. Ifølge Putnam er det den vanskeligste form at praktisere. Men den kendetegnes ved at man hele tiden benytter forskelligheden til at inkludere nye grupper i arbejdet. Sønderbrogruppen eller for-eningen ”På tværs”, der arbejder med fællesskaber på tværs af etniske oprindelser, er gode eksempler på brobyggende netværk. Brobyggende netværk er kendetegnet ved ”svage bånd” mellem deltagerne.

Men begge former er afgørende for et områdes samlede, sociale kapital. Putnam konstaterer, at afgrænsende netværk er nødvendige for at klare dagen og vejen, mens brobyggende netværk er afgø-rende for at komme videre.

32

Vi kan bare minde hinanden om, at i en jobsøgnings-proces er det navnlig de svage sociale bånd til fjerne bekendte, som man ikke omgås til daglig, der har stor værdi.

Det samme gælder, når man søger politiske alli-erede i en konkret sag.

Putnam påstår, at på ”ingen andre områder har forskningen været i stand til at spore så veldokumen-terede konsekvenser af social kapital som indenfor sundhed og trivsel.«

Han henviser til Émile Durkheim’s banebrydende værk ”Selvmordet”. Her skildres ødelæggelsen af selvet ikke blot som et dystert, personligt anlig-gende. Men derimod som en sociologisk forudsige-lig konsekvens af manglen på individets sociale og samfundsmæssige integration.

Putnam konstaterer, at ”socialt isolerede menne-sker er mere tilbøjelige til at ryge, drikke, spise sig fede og tage del i andre typer af sundhedsødelæg-gende adfærd”Det er umiddelbart indlysende, at enhver der arbej-der med at forbedre livskvaliteten for sig selv og andre i en bydel kan have meget glæde af at lære begreberne om ”social kapital” nærmere at kende.

Faktisk kan man lære at få den eksisterende kapi-tal til at vokse – lige som man kan lære at måle kapital-beholdningen temmelig præcist.

Det forekommer indlysende, at vi på Sønderbro har en forkærlighed for netop brobyggende netværk. Det ligger mere eller mindre i sagens natur, og i vores historie, hvor den smukke, gamle ”røde bro”, førte fra byens centrum til det, vi i dag kender som ”Sønderbro”- og videre i alle retninger...

Her følger et par eksempler på Sønderbrogrup-pens seneste brobyggerier til omverdenen.

VORE SENESTE BRO-FORBINDELSER:SAMARBEJDET MED S.D.U.

(indsatsområde nr. 7)Efter at have oplevet så fremgangsrige år med værktøjskasserne fulde af ”sundhedsfremme” og ”empowerment” var det nærliggende for os at tage kontakt til Syddansk Universitet, forskningsenheden for sundhedsfremme, for at høre, om de ville være interesseret i at hjælpe os med en analyse af, hvad det er, der har virket – og hvad der ikke har.

Disse forskere fandtes allerede i vores netværk, idet Sund By, Horsens i årevis havde arbejdet sammen med professor Evelyne de Leeuw i det

europæiske WHO-projekt. Evelyne de Leeuw var i nogle år knyttet til netop denne forskningsenhed i Danmark, og vi skabte en »vind-vind« situation, idet Syddansk Universitet ved den aftale, vi indgik, fik adgang til at bruge lokalområdet Sønderbro som et ”laboratorium” for folkesundhed.

Sammen udviklede vi et empowerment-spørge-skema, som hen over årene vil blive stillet til bebo-erne, så udviklingen de næste mange år kan følges. Og da vi først var kommet i gang med samarbejdet, blev det indlysende for os, at vi faktisk stod med en helt ny forsknings-disciplin foran os.

At studere sundhedsudviklingen i et boligområde med 9000 beboere, handler ikke blot om de 9000 personers individuelle sundhed, men også om hvad de foretager sig sammen – og hvordan det påvirker livskvaliteten. Vi nærmer os det, der kan kaldes ”by-sundhed”. For at studere denne, er det ikke nok for sundhedsfolkene at være udstyret med den klassiske metode til at måle immunforsvaret ”klinisk” og indi-viduelt. Der er faktisk brug for at måle hele lokalom-rådets ”immunforsvar”.

Et sundt lokalområde kan modstå meget store belastninger. Men hvordan måle hvor sundt selve lokalområdet er? Derfor er vi sammen gået i gang med at udvikle den nye forsknings-disciplin, som vi kalder ”Social Immunologi” – en pendant til den hæderkronede ”Klinisk Immunologi”. Vi forestiller os indenfor en årrække at have kortlagt, hvilke trus-ler og hvilke godartede fænomener, der henholdsvis nedbryder og styrker et lokalområde. Og vi fore-stiller os, at vi indenfor den samme årrække kan udvikle en metode, der sætter sundhedsforskerne i stand til at stille ”sociale diagnoser”.

Vi har i arbejdsgruppen sammen med professor de Leeuw defineret ”Social Immunologi” som ”…vi-denskaben og kunsten at kunne finde og påvirke fak-torer i lokalområdets sociale miljøer, der er patogene eller salutogene« (sygdomsskabende eller sundheds-skabende, red.).

Forskningen i Social Immunologi er således sær-ligt optaget af “at studere de sociale forudsætninger for sundhed, og interesseret i at udvikle metoder og strategier, der kan ændre disse forudsætninger til fordel for social sundhed” (Evelyne de Leeuw og Flemming Holm til Danmarks Grundforsknings-fond, 2004).

Det er tanken, at der de kommende år gradvist skal opbygges en forsknings- og formidlingsenhed på Sønderbro.

33

Den første forsker fra Syddansk Universitet påbe-gyndte ”en undersøgelse af Social Immunologi” i Sønderbro, Horsens” i efteråret 2006.

Udviklingen af den nye forskningsdisciplin vil ske sammen med lokalområder og forskere i Newcastle, Lissabon, Trnava (Slovakiet) og Deakin (Austra-lien). Disse steder har vi nemlig kolleger, der lige som vi arbejder med belastede boligområder og fær-digheder indenfor sundhedsfremme, empowerment og udvikling af social kapital.

Visionen på dette område er, at opbygge forsk-nings- og formidlingsenheden på Sønderbro som en international enhed.

HELHEDSPLAN FOR BESKÆFTIGELSEEt andet eksempel på, hvordan Sønderbrogruppen arbejder med at mangedoble områdets sociale kapi-tal, er arbejdet med at udvikle en ”helhedsplan for beskæftigelsen på Sønderbro 2007-2012”.

Da vi søgte Landsbyggefonden om penge til dette, skete det på initiativ af boligforeningerne i Sønder-brogruppen. Under skrivearbejdet med ansøgningen kontaktede vi otte partnere, som alle har hver deres rolle at spille i forbindelse med arbejdsmarkedet i vores region, og spurgte om de – i fald vi kunne få penge hjem til boligforeningernes indsats – ville være med til at udvikle helhedsplanen, og bidrage til at føre den ud i livet.

Vi fik ja alle otte steder – og ledernes underskrif-ter. De ”nye” samarbejdspartnere, der sagde ja til at træde ud på broen, inkluderer Bo- og Rehabilite-ringscentret ”Fogedvænget”, der arbejder med bor-gere, der har fået en funktionsnedsættelse, bl.a. efter hjerneskader, Revalideringscentret ”Bomi”, Horsens Produktionshøjskole, CVU, Vitus Bering, herunder også Gedved Seminarium, med den nye uddannelse af ”Sociale entreprenører”, Job Horsens, AF og Socialforvaltning, Horsens Kommune, samt Horsens Erhvervsråd.

Sammen med alle disse partnere sætter Sønder-brogruppen og repræsentanter fra alle grupper af arbejdsløse på Sønderbro sig nu ned for at udvikle en helhedsplan, som beboere og virksomheder kan sige god for.

Landsbyggefonden bevilgede 11 mio. kr. til vores ide. Selv har vi minimum 3 mio. i lokal medfinan-siering, så vi kan komme i gang med at lave om på det faktum, at vi på Sønderbro har en arbejdsløs-hedsprocent, der er tre gange højere end byen som helhed.

FREMTIDIGE PROJEKTER:BREDBÅND TIL ALLE FAMILIER PÅ

SØNDERBRO”Hvis du ikke har en adresse på internettet, eksiste-rer du ikke i den globale verden”. Så kontant er det blevet formuleret. Den sørgelige sandhed er, at langt de fleste familier på Sønderbro slet ikke har en com-puter hjemme. Og i mange af de små hjem, hvor man har computer, er det kun ”farmand” eller de store børn, der forstår at betjene den.

Det har man tænkt sig at lave om på i ”Sønderbro Uddannelse & Erhverv”. Arbejdsgruppen har taget kontakt til to lokale internetudbydere. Vi ønskede at få et tilbud på et samarbejde, der kan bringe bred-bånd med højhastighed ind i samtlige lejligheder på Sønderbro.

Ønsket er, at beboerne på Sønderbro skal teknisk på omgangshøjde med mere velkonsoliderede mil-jøer i byen. Derefter skal der gennemføres en uddan-nelsesindsats, så alle beboere kan manøvrere med hjemmets computer. I forbindelse med dette IKT-projekt, skal der igangsættes en forskning, der følger, hvordan hjemmene tager teknologien til sig – og hvad det betyder for deres liv på længere sigt.

Alene kontakten til internetudbyderne, er en udvi-delse af broforbindelserne mellem Sønderbro og resten af byen. Her er også mulighed for at ”veksle” den sociale kapital til kontanter, idet udbyderne har erklæret sig villig til at lægge et større millionbeløb til gratis installationer i pilot-fasen af projektet (et forsøgsområde på 2000 indbyggere).

Men broforbindelserne bliver længere endnu, idet arbejdsgruppen er i færd med at udarbejde en samlet projektbeskrivelse, der vil blive sendt til tre mini-sterier – nemlig Undervisnings- Integrations- og Socialministeriet.

SAMARBEJDE MED KAZAKHSTANEn gruppe Kazakher var i år 2000 af WHO inviteret til Danmark for at se eksempler på kommuner, der arbejdede med sundhedsfremme. De kom til Hor-sens, og de aflagde visit i Axelborg Beboerhus nogle få timer, inden de skulle videre til andre byer.

Vel hjemme i Kazakhstan skrev de en ønskesed-del til WHO. Øverst stod, at de ønskede hjælp til at opbygge et kazakhisk netværk af ”Sunde Byer”. Ønske nummer to: At få et praktisk samarbejde med folkene på Sønderbro i Horsens.

Hér syntes de, at de havde oplevet en arbejds-glæde og et samarbejde, der passede dem godt.

34

Resultatet blev at Kazakhernes ønske blev drøftet på et møde mellem de frivillige i og udenfor Sønderbro-gruppen. Der var stemning for at bruge kræfter på – sammen med Kazakherne - at skrive en fælles ansøg-ning til EU’s Socialfond. En lille arbejdsgruppe i Horsens begyndte at sende papir frem og tilbage til Kazakhstan, og i 2004 havde man specificeret, hvor indsatsen skulle begynde, og hvad den skulle bestå af. Det tog lidt længere tid at få ansøgningen gennem EU’s mange kontorer end ventet. Men i 2005 blev der endelig bevilget penge til en 2-årig erfarings-overførsel fra Sønderbro til Kazakhstan. Vi arbejder nu i en by på 120.000 indbyggere. Men vores ind-sats retter sig mod en fattig bydel på 12.000 beboere. Her fosser vandet ind i højhusenes øverste lejlighe-der, på grund af dårlig beton og flade tage – nøjagtig som tilfældet var i Axelborg, da vi begyndte vores arbejde.

Trods den store geografiske afstand – nemlig 6000 kilometer i fugleflugt – er den kulturelle forskel ikke noget problem. Kazakherne er meget humori-stiske og yderst arbejdsomme. Mellem hvert af vore træningsbesøg, har de produceret betydningsfulde og synlige fremskridt. Vi taler derfor allerede nu om at gøre samarbejdet til noget mere langvarigt.

Vi lærer også en masse af samarbejdet. Fx rummer landet, der er på størrelse med hele EU-området, over 100 nationaliteter, der lever fredeligt side om side. Flertallet er muslimer, men adskillige andre trosretninger nyder fuld respekt. Tankevækkende at se buddhister, kristne og hinduer arbejde side om side med de indfødte Kazakher på at opbygge den nye stat. Landet er rigt på olie og mineraler. Dér kan man tale om at ”morgenstund har guld i mund”. Men staten var en af de sidste sovjetter, der løsrev sig fra Rusland, og der forestår et stort arbejde med at opbygge demokratiske institutioner, organisere og fordele de rige muligheder.

Her har Danmark – Horsens og Sønderbro – en rolle at spille. Hvis vi forstår at gribe muligheden.Dette var tre eksempler på, hvordan vi arbejder med vores sociale kapital – især den brobyggende slags.

VORES FÆLLES NETVÆRK(Indsatsområde nr. 2)

En af hemmelighederne bag de massive resultater på Sønderbro er – foruden et lystbetonet arbejde med alle de strategiske indsatsområder (oplistet på s.15 ), et fænomen, der hos os har to navne. Nemlig ”initi-ering” og ”motipulation”.

Det er langt fra alle der praktiserer dette – og tak for det! Men fænomenet spiller jævnligt en afgørende rolle for at tingene bliver til noget.

Det er almindeligt anerkendt – og videnskabeligt efterprøvet - at der oftest skal to forskellige bevæ-gelser til, før ting kan gro og blive til noget på jorden (læs: I lokalområdet). Græsrødderne skal være sejli-vede og tæt forbundne for at kunne støtte hinanden i arbejdet med at skyde op og dække et område. Altså en bevægelse nedefra og op. Men denne proces kan ødelægges fra oven. Hvis ikke nogen sørger for at græsrødderne får rigelige mængder af sol, lys og vand, kan væksten gå i stå, og rødderne visne. Denne dialektik mellem de to bevægelser ”bottom-up” og ”top-down” er grundlæggende og vigtig. Det er også årsagen til, at ét af de afgørende strategiske ind-satsområder hedder ”jævnlige kontakter til det poli-tiske liv”. For somme tider at styre denne dialektiske proces, så der ikke bliver for meget af det ene eller for lidt af det andet, må der være nogen, som for-står processerne forneden og foroven – og som kan formidle denne viden begge steder. Den slags men-nesker har mulighed for at ”initiere”/igangsætte ved at fungere som en slags ambassadører for lokalsam-fundsarbejdet - og så at sige kortslutte kommando-vejene i alle systemer, når noget går for langsomt, eller kører helt af sporet.

Et eksempel: Da beboerne på Sønderbro havde skaffet de første 500.000 kr. til deres ønske om et kulturhus, var man udmattelsen nær. Familien Hede Nielsens Fond lagde ikke deres 500.000 kr. oveni på eget initiativ. Sønderbrogruppen havde et medlem, med god kontakt til familiefonden, som nu gik ind og ”initierede”- med positivt resultat. Pludselig stod vi med den første million kr. Det var et perfekt udgangspunkt for at gå videre og – med denne troværdige startkapital – forsøge at ”åbne” andre fonde.

Vi kalder det også somme tider for ”motipula-tion”. Ordet er sammensat af de to ord ”motivation” og ”manipulation”.

SPØRG IND, HVIS I VILHAVE VORES HJÆLP

Gennem årene med det indre kvarterløft på Sønder-bro har vi arbejdet med utrolig mange forskellige temaer og beboerstyrede arbejdsgrupper. Temaer og grupper, som vi ikke har plads til at præsentere på disse sider. Det gælder fx arbejdet med at uddanne partnere til at praktisere ”konflikthåndtering”.

35

Sidste sommer så jeg de fineste urtehaver, jeg nogen-sinde har set. De var ganske små, 12-15 kvm., og var placeret i det grønne område foran en boligbebyg-gelse i Horsens. Der var lavet i alt 30 små kvadrater til interesserede familier, og de var i brug hver og en.

Det fine var, at de var så forskellige. Man kunne omgående se, at det var vidt forskellige mennesker, der dyrkede dem. De fleste indeholdt det velkendte udvalg af danske grøntsager pænt på rad og række. Et par stykker var udelukkende tilplantet med grønkål og kartofler, så de har tilhørt nogle solide sovs- og kartoffelfamilier. Men så var der tre-fire haver, som slet ikke lignede de øvrige. De var først og fremmest sirlige. De var fyldt til randen med diverse salater, krydderurter, fine rod-frugter m.v., som ikke stod på rad og række, men i tætte felter. Jorden var udnyttet mere end optimalt. Menneskene må have svævet, når de skulle høste, luge, nusse, pille. Hakkejern, river og den slags har været umulige at bruge, for der var ikke plads til dem mellem planterne.

Søren Ryge om “Den Internationale

Haveforening, Axelfryd”, Sønderbro

Eller det årelange arbejde med ”Sønderbro Ungdom”, hvor adskillige unge har fået et førstehånds kend-skab til at demokrati og indflydelse er indenfor ræk-kevidde – hvis man selv vil.Spørg ind, hvis I vil høre vore erfaringer.

VIL DU VIDE MERE ?

Hurtigste mulighed er formentlig vores hjemmeside:

www.soenderbro-horsens.dk

Men du er også velkommen til at gribe telefonen og kontakte:

Vores beboerrådgiver, Ruth Andreasen, i Axelborg Beboerhus: 75 61 84 71,

Forretningsfører Erik Krogh, Arbejdernes Andelsboligforening: 75 62 58 22

Skoleleder Mogens Falk, Søndermarkskolen: 76 29 40 00,

mobil: 28 11 10 06,

eller

Journalist Flemming Holm, Sønderbro Kulturhus: 76 25 00 64,

privat 75 66 10 12.

Og hvem dyrkede så disse haver? Ja, det fortalte ejendommens inspektør mig. De to var fra Sri Lanka og den tredje fra Vietnam! Han var selv tydeligt imponeret over en så omhyggelig og smuk udnyt-telse af 15 kvm. dansk jord. ”De planter og luger med teskeer”, sagde han.

Jeg har gerne villet fortælle denne historie, fordi den siger mere om at dyrke sin urtehave end alverdens havebøger. Alle og enhver kan jo lægge kartofler i jorden i april og høste et antal knolde tre måneder senere. Det er lige så nemt at dyrke grønkål som at dyrke mælkebøtter. Men at bruge 15 eller 150 kvm. jord på en sådan måde, at det både giver stort udbytte og stor glæde, det er en kunst, og det kommer ikke af sig selv. Det kræver den respekt for jorden og omhu med planterne, som man har i de lande, hvor jorden er en mangelvare.

Sønderbro Horsens har reduceret hærværk og kriminalitet med 50-75 %.

Her er ingen formand - ingen kasserer. Men en koordinator,og en Sønderbrogruppe, hvor alle frivillige kan tage initiativer.

En fælles vision hedder: »Sundhed For Alle på Sønderbro«

I dette hæfte kan du læse, hvordan Sønderbro bruger teorierne om»Sundhedsfremme«, »Empowerment« og »Social Kapital«

i vores daglige praksis. Kodeordet i et indre kvarterløft er »selv-oprejsning«.