Fra kreativitetsfetichisme til kontingensberedskab.

Innovationsdagsordnen som udfordring for de kreative fag

v/Niels LehmannLektor i Dramaturgi og institutleder for Institut for Æstetiske Fag (og Institut for

Æstetik og Kommunikation), AU

Dagsorden• 1) Om behovet for et kontingensberedskab

• Baseret på en udlægning af, hvorfor kreativitet er blevet en kerneværdi i (sen)moderniteten

• 2) Mod en overordnet kreativitetsforståelse som mhp. opøvelsen af kontingensberedskab• I dialog med psykologien – i særdeleshed via Edward

de Bono• 3) Det æstetiske moment som særligt bidrag til

opøvelsen af kontingensberedskabet• 4) Om innovation og designprocesser på den fede

måde

1) Om behovet for kontingensberedskab

Og hvorfor kreativitet blev en (sen)moderne nøgleværdi

Erhvervslivets innovationsdagsorden• Produktniveau

– Opfindelse af nye dimser, nye services og nye oplevelsesskabende events i globaliseringens og oplevelsesøkonomiens tidsalder

• ”Go where your competitors don’t!” (?What if!)• Organisationsniveau

– Den lærende organisation som nødvendighed i kompleksitetens tidsalder

• Forandringsledelse mhp. rationalisering og effektivisering• Medarbejderniveau

– Omstillingsparathed som nødvendighed i foranderlighedens tidsalder

• Livslang læring og kompetenceudvikling• Summa summarum

– Kreativitet på alle niveauer med henblik på at generere værditilvækst og optimere konkurrenceevnen

Kreativitet som (sen)moderne grundværdi

• John Hope Mason: Tre årsager– De teknologiske fremskridt gjorde en fornemmelse af

menneskelig uafhængighed mulig– Behovet for en konstant vækst I markedsøkonomien pga.

Værdiernes flygtighed gjorde innovation nødvendig – Den nye historieopfattelse – båret af de to øvrige

modernitetsaspekter – som en konstant progression mod bedre livsbetingelser gjorde kreativitet ønskværdig

• The Value of Creativity. The Origins and emergence of a Modern Belief (Ashgate 2003)

Kontingens som vilkår• Løsrivelse af mennesket fra eksterne og ikke-menneskelige

kræfter og tiltro til, at mennesket kan skabe dets egne livsbetingelser ved hjælp af arbejde– John Locke i 1690: “If we will rightly estimate things […] and [asses]

what in them is purely owing to nature, and what to labour […] ninety-nine out of hundred are wholly put on the account of labour.”

• Altså opdagelsen af kontingens / tilblivelsen af kontingensbevidsthed– Erfaringen af, at det eneste, der ikke kan være anderledes, er, at alt

kunne være anderledes (Lars-Henrik Schmidt)– Nødvendighedens forfald og frihedens fødsel: Endelighed og

historicitet som vilkår (Hans Jørgen Thomsen)• Kontingens som udgangspunkt for sociologiske analyser

– Modernitet – sækularisering / rationalisering (Weber)– Flydende modernitet (Baumann)– Sociokulturel frisættelse / aftraditionalisering (Ziehe)– Diskontinuitet og refleksivitet (Giddens)– Hyperkompleks uddifferentiering (Luhmann)– De store fortællingers død (Lyotard)

Reaktion 1: Inddæmningsforsøg

• Profylaktisk fornuft– Risikosamfundet (Beck)

• SWOT-analyser• Kvalitetssikring

• Politisk fornuft– Kontrolsamfundet (Faucault/Deleuze)

• Socialteknologier (fx fodlænker)• Evalueringsorganer (fx akkrediteringsinstituttet)

• Kontingensfortrængning (Thomsen)– Nostalgi

• Længsel efter sikker grund – fx nationalisme à la Dansk Folkeparti– Fremskridtsoptimisme

• Fortolkning af historicitet som lineær historie med retning mod et sikkert mål – fx forestilling om ”det arabiske forår” som demokratisering à la Vesten

Reaktion 2: Udskiftning af dannelsesidealet

• Accept af kontingensvilkåret og satsning på at opøve vores kontingensberedskab– At kunne manøvrere uden sikre udgangspunkter– At håndtere kompleksitet med principielt ”grundløse”

operative lukninger (Luhmann)• Nietzsche light

– Overmenneske uden elitisme og konfliktualitet– Tradition som dannelsestilbud – ikke dannelsessikring:

Det gamle, men på mine præmisser– Anti-anti-etnocentrisme (Rorty)

2) Mod en overordnet kreativitetsforståelse

Psykologernes interesse• Psykologernes ønske om at komme ud over IQ-opfattelsen

af den menneskelige bevidsthed– J.P. Guilford: Den kreative personlighed handler om mere end

høj intelligens og kræver multifaceteret faktoranalyse• ”Creativity” (seminal article) 1950

– H. Gardner: De mange intelligenser• Frames of mind 1983 og Creating Minds 1993

– M. Csikszentmihalyi: Flow og positiv psykologi• Flow 1990 og Creativity 1996

– Edward de Bono: Lateral thinking• Lateral Thinking 1970 og How to Have Creative Ideas 2007

”The mind” ifølge de Bono

• Tre centrale karakteristika– Et mønsterdannende system

• Reagere på impulser mhp. både at skabe og genkende mønstre• Ikke afgørende om mønstrene er rigtige eller ej, men derimod om de er

bestemmelige og kohærente (definite)– Et selvorganiserende system

• Information sorterer sig selv i mønstre• I en vis forstand passivt, idet systemet blot tillader information at sortere sig

– Et selvmaksimerende system• Altid arbejde på at udvælge, afvise, kombinere og adskille på det til enhver tid

foreliggende informationsgrundlag• Nødvendigvis reduktivt, fordi vi skal håndtere millioner af inputs

• Fordel: Hastighed i genkendelse og handling– Allerede foreliggende mønstre gør det muligt at orientere sig i en

enorm kompleksitet

Ulempe: spontankonservatisme

• Foreliggende mønstre vil altid blive tilkendt forrang

• Mønstrene er selvforstærkende, fordi de altid bruges til at forvandle det fremmede til noget velkendt og dermed intelligibelt

• Fortolkninger er afhængige af rækkefølgen af inputtene, hvorved mønstre altid er mindre gode, end de kunne være

Lateral thinking som mønsterbryder

• Med andre ord: Mønsterbrud kræver en særlig indsats– Muligt at bryde mønstre af præcis de samme grunde, som

skaber spontankonservatismen – viljen til mønsterdannelse

– Hjernen skal tvinges til at tænke ud af boksen ved hjælp af oplæg til nye systemdannelser

• Vitsen som illustration af sideværtstænkning– Churchill: Man skal vare sig for at fæste tillid til andre

statistikker end dem, …• … man selv har forfalsket

– Mattesen: Hvad kalder man en ædru grønlænder?• En japaner

Randomisering som foretrukken strategi

• Forbindelser mellem noget, der bevidst ikke har noget med hinanden at gøre– Fx via tilfældigt udpegede ord

• Eksempel: Kreativ problemløsning– Problem: For få kunder i supermarkedet pga. den

øgede nethandel– Skaf 4 tilfældige ord (substantiver)– Anvend mindst to af tingene i en eller flere

problemløsninger

Vertikal vs. lateral tænkning

• Vertikal tænkning– Selektiv

• Idérigtighed• Den eneste vej

– Analytisk (bagudrettet)– Lineært kausal

• Skridt for skridt– Relevansorienteret

• Lateral tænkning– Generativ

• Idérigdom• Alternativer

– Provokerende (fremadrettet)

– Hoppende• Ikkelineær

– Mulighedsorienteret

Mod en kreativitetspoetik

• Forsøgsvis generaliseret op til tre grundprincipper for kreativitet, der rummer hvert deres paradoks– Princippet om affirmation

• Impulsstyret tilgang• Paradoks: Kreativitet er reaktivitet

– Princippet om rammesættelse• Opgaveklarhed og begrænsninger (constraints)• Paradoks: For at tænke ud af boksen må man gå ind i en boks

– Princippet om opgivelse af målrettethed• Autotele opgaver• Paradoks: For at nå et mål må man opgive målrettetheden

Pragmatisk procesforståelse

Anelse 1Anelse 2Anelse 3Potentielt produkt 1 PP 2 PP 3Handlingsfelt

Behov for springkraft

Lateral

Vertical

Affirmation af første orden: kritikkens modsætning

Kritisk analytik: affirmationens modsætning

Affirmation af anden orden:To mulige perspektiver med hver deres værdi

Princippernes selvfølgelighed i kunstfagene

• Reaktiv affirmation– Grundprincip i improvisationsteater– Creative writing anlagt på princippet– Skulptørens formfinding

• Rammesættelsens nødvendighed– Malerens palet– Komponistens toneart– Filmmagerens benspænd– Systemdigterens strikkeopskrift

• Supension af målrettetheden– Sprogets metode– Materialets modstand– Improvisationens tvang

• Springkraft– “Det andet” og det kreative rums “hellighed”

3) Det æstetiske som særligt bidrag

Æstetisering af kreativiteten• Æstetiseret kreativitet som civilisationskritikkens

grundstempel– Det kreative menneske som modpol til alt det grimme,

som moderniseringen har ført med sig: instabilitet, ubestandighed, vulgaritet, splittelse, etc.

• Mathew Arnold: ”the true function of man lies in exercising a creative power” (forstået som æstetisk kreativitet)

• (også Marx i denne boldgade: via arbejde til harmonisk samfund)– Gentagelse af et bestemt fortolkningsskema virksomt

gennem hele den vestlige civilisation

Kreativitet (Prometheus)MangfoldighedForandringUordenKonfliktKropslighed

Kreator (Gud)EnhedStabilitetOrdenHarmoniÅndlighed

Pragmatisering uden afæstetisering

• Nietzsche som kronvidne– Klapjagt på alle transcendentalt klingende formler, herunder

forestillingen om en æstetisk dannelse– Tragediebogen som et opgør med Winckelmans skønhedsæstetik

– Omvending af modsætningen med mhp. genopvækkelse af “the lost tradition”

• Avantgardebevægelserne bestræbelse på at forene kunsten med livspraksis– Afauratisering à la Duchamp– Reritualisering à la Artaud

• Men pointe, at disse bevægelser fastholder adskillelse mellem “Kultur” og “Zivilisation”– Æstetisering af dagligdagen – ikke dagligdagsgørende

Det særligt æstetiske moment

• Det særegne ved æstetisk betydningsdannelse– Flertydighed – rig fortolkningsmulighed

• Nykritikkens inklusivitetsprincip

– Materialitetsbaseret og sansebaseret formgivning• Fænomenologiens percepter og affekter

– Ikke-hverdagslighed – kunst som alternativt erfaringsrum

• Den russiske formalismes estrangement

Den særlige æstetiske kommunikation

Lateral

Kunst

Vertikal

Videnskab

Affirmation af anden orden:To former for orden

Sokrates

Dionysos

Apollon

Kraftfuldt kaos

Begrebslig logik

Æstetisk orden

“Clues” som eksempel

• Fem tilfældige ord• Vælg to ord

– Det ene angiver forbrydelsens karakter– Det andet slutningen på fortællingen

• Benyt de tre andre ord som beviser i en gradvis opklaring af forbrydelsen

Den æstetiske dimension i kreativitetsfeltet via de Bono

Perceptuel kreativitet Konstruerende kreativitet

”Central” ”Progression””Problem solving”

Vertikal tænkning Sideværtstænkning

”Clues”

Problemløsning Konceptudvikling Formudvikling

Idékreativitet Kunstkreativitet

Identificér problemet og find løsningen

Find vinkler på pro-blem og løsninger

Opbyg mulige sammenhænge

Undersøg mulige sammenhænge

Opbyg mulige ikke-begrebslige sammenhænge

Ikkekreativitet

4) Om innovations- og designprocesser på den fede måde

Innovation og design som kunstfagligt dannelsesprojekt

• Formål: opøvelse af kontingensberedskab som senmoderne form for dannelse– Mere end bare produktion af værdiskabende dimser

• Dannelsens komponenter– Nødvendig overgang til en særlig kreativ modus – lad os bare kalde den

lateral tænkning– Tre grundlæggende principper: reaktiv affirmation, stram

rammesættelse, suspension af streng formålsretning– Springkraft mhp. at bevæge sig frem og tilbage mellem vertikal og

lateral tænkning– Æstetisk erfaring både som paradigmatisk realisering af principperne og

som særlig dimension i kreativiteten• Design- og innovationsprocesser som fællesnævner for kunstfagene?

– Ja, for så vidt de funderes på en grundlæggende kreativitetsforståelse à la den foreslåede

– Og for så vidt man både tager sigte på skabelsen af konkrete outputs og den mere fundamentale etablering af et kontingensberedskab