veils vsekk ek clownlosdet kkg slsegisfofsksfnes siblioisk · veils vsekk ek clownlosdet kkg...

Veils vsekk ek clownlosdet kkg Slsegisfofsksfnes Siblioisk

3Issgisfo>'sksmss Ziblioisk s S3 c>6> 3i ioi'SLMgsL VIZ-Osiimsi-K, 31ssgi Li H>3i3. vsi sr- si 8psc>3>- dldlioisk ms6 vssi'ksi', cjsi' si' sci 6s1 3i voi'ss issllss kcilicii'Li'v, dl336i 336si omisiiscicls slssgis-, I0K3 I- Og PSI'SOLSlIlisio^S.

3Issgisfo>'sksmss Zidlloisk: iiiip://d>dI>oisk.6>s-633M3>'I<.6t<

I^oi'SLlLgsL L>13-v33M3r'k, 31ssgi Li H)3i3:w w w .8 l3 s g io g 6 3 i3 .c lk

Ssmss/ Zc, sk ü/DZZoksZtsk ZnL/sZroZcZs/ vss Zts/ bsc/s msc/ 09 uc/sn opZ?s>/s^sk. ZVs/ c/sk c/ s/s/ s/9 om ssZc/w vss/Zcs/; Zrxo/ o/oZis>/s-wkks/7 ucZZsbek, /cs/? c/u kn'k cZownZosc/s 09 snvsnc/s PO -kZZe/?.

ZVs c/sk c/ s/s/ §Z9 om ss/ Zts , som s/ omkskksk sk o/oZrsvs/ sk, s/ c/sk 1/Z9ZZ9Z sk »css/ s o/omss^Zcsom 9s, sk PO -kZZsn Zcun s/ kZZ wnk 9 S^sonZZ9 , 9 » V sk b/^l/9 .

http://www.8l3sgiog63i3.clk

Samlingert i l

M en s Historie og T o M S P h ie .udglvuc

af

F^ens Slists litemre LePab.

T ie n d e B in d .

---------O

Gdrnse.Tnikt i Fycns StlftSbogtryttcri bos I . C. D rcyer.

1890.

Sld-

Indhrld.

I. F ra K arl Gustavs Jndfald i Fyen (1658— 60). A f N.Rasm ussen-Splilde............................................................................ 1

II . Efterretninger om de sidste Led af Egern-Friserne, samledeaf utrykte Kilder af S . J^rgensen............................................ 40

I I I . Udfliftningen og dens Folger for Bondestanden i SkovbyHerred, Tillceg t i l Elvedgaards Historie. A f Vedel Simonsen. Meddelt af I . F . Börsen................................................................ 57

IV . Frederik Buchwald som Godsejer. A f I . L a u ritse n ......... 111V. Bidrag t il det lcerde Skolevcrsens Historie i Odense i det

ferste Aarhundrede efter Reformationen. A f v r . H. F . R^rdam 131VI. Uddrag af Fyenbo Landstings celdste Skj^de- og Pante-

Ved N. Rasmussen-Spkilde............................................................ 261V II. T i l E rindring om Biskop, Dr. Christian Thorning Engels-

Virksomhed som dansk Historiker. A f H. F . R j-lrdam . . . . 359

Fortegnelseoder

Forfattere og de af dem leverede Drdrag t i l samtlige t i Dind.

B oesen , I . F . Udstiftningen og dens M lg e r for Bondestanden i Skovby Herred, Tillcrg t i l Elvedgaards Historie. A f Vedel Simonsen. Meddelt af I . F . B. X , 57— 110.

C ro n e , A., Sogneprarst. S am linger t i l Odense BisPekrMike i Ka- tholicismens Tid. I, 245— 328. En Odense-Borgemester i Be- gyndelsen af det 16de Aarhundrede. I I I , 219— 244. De Bogense Herremcend IX , 289— 316.

D a m g a a r d , A., Stiftsprovst. Forsvundne Legaler i Odense. IV , 185— 248. Hvorledes S t. Knuds Sognekald i Odense mistede Skamby Sogns Kongetiende. IV , 315— 345. Om de forskjellige Kapeller ved S t. Knuds Kirke i Odense. V , 115— 174.

E n g e ls t o f t , v r.) C. T ., B iflop. S t . Jürgens Gaard ved Svend- borg. I, 1— 44. Om Skibsprcest Hans Jensens Kaldelse t i l Sogneprceft i j^rsted 1572. I, 59— 71. Svendborg Hospital. I, 167— 180. Odense Byes Historie, 2det Bind. Det ferste Fors^g paa at oprette et S tam hus i Danmark. I I I , 117— 166. Udsigt over Fyens S tifts literoere S elflabs Virksomhed. I I I , 245— 262. Odense Hospitals eller Graabrpdre Hospitals Historie. V, 1— 62 og 175— 208. Kritist Underspgelse af Ju lflovsstM en. V, 258— 271. B idrag t i l Personalhistorien af Mindesmcerker i fyenfle Kirker. I - I I I i V I, 168— 208, IV i V II, 1— 33, V - V I i IX , 243— 283. Aktstykker fra Bispe-Arkivet. V II , 195— 208.

Om Christine Munks Ligkiste i S t. Knuds Kirke. VH , 311— 333. Nogle Erindringer om Stadshauptmand i Odense Peter Engelbert Kellinghusen og det samtidige Odense-Liv, flygtigt nedflrevne af Hans Dattersön, udgivet af Engelstoft. V I I I , 31— 62. To Dokumenter t i l Oplysning af Odense Topografi. V I I I , 83— 89. Om Albani Kirkes Dpbefunt i S t. Jörgensgaards Kirke. V II I , 1 2 7 -1 3 2 . Munkebo Sogns Historie. IX , 350— 385.

F o r te g n e ls e oder Medlemmerne af Fyens S tifts litteroere Selstab.IV , 180— 184.

F r i i s , F . R ., Literat. Historisk-topografiske Efterretninger om Kvcerndrup Sogn. V I I I , 251— 284 og 289— 396.

G r u n d t v ig ,J o h . E jler Brokkenhuses historiske Kalenderantegnelser for 16de Aarh. V I, 291— 464.

H a h n , A., Landinspektpr. Nogle Bemcerkninger om det fyenfle A (- muesprog. I, 150— 166.

H a n s e n , C., Sogneprcest. Beretninger om Skamby Sogn. IV , 249 — 306.

H en ric h sen, V r. R. I . F ., Rektor. Biskop Niels Jespersens Lcese- plan for Odense latinske Skole. I , 45— 58. Om Rektor Niels Hammers Embedsfprelse. I, 135— 149. Provsteretssag mellem Rektor, P rof. Thom as Aabye og de oprprske Mesterlektianere i Aaret 1733. I I I , 94— 116. Joh. Henrik Tauber som Rektor ved den latinske Skole i Odense. I I I , 305—366. Provsteretssag mellem en Rektor og en Konrektor i Odense. V, 272— 288.

H ö y e r - M p l le r , Provst. Biskop Hans Mikkelsens Dagbog. V, 379— 416; V I, 105— 167; V II , 34— 194.

J a c o b s e n , N ie . , Assistent ved det kgl. Bibliothek. En Justitssag fra det 18de Aarh., et B idrag t i l den fyenske Prcestehistorie.V, 63— 114. M itte l Hansen Jernskjcegs Beskrivelse af en Rejse fra Trolholm t i l Faaborg i Aaret 1706. V I I I , 1— 30.

J ö rg e n s e n , S ., Skoleloerer. Historisk-topografiske Efterretninger om Prboek Sogn. V I, 209— 247. Lehnsmanden Este Bille paa Hagenskov og Herredsfogden Hans Andersen i Bukkerup. V I I I , 97— 126. Langelands V ilkaar i Svenskekrigen 1657— 60. V I I I , 133— 144. Den fyenske Bondestand i Tiden fra 1600— 1657. V I I I , 193— 228. Om Nprregaard i S M in ge , A llesvraa i Jnds-

lev og Lögtved i Stenstrup Sogn. IX , 284—288. Esterretninger om de sidste Led af Egern-Friserne, samlede af utrykte Kilder. X , 40— 56.

L a u r its e n , I . , Leerer. Udsigt oder den fyenske Vogtrhkkerpresses Historie indtil Aaret 1800. V , 209— 257. Skuespil og andre offentlige Forlystelser i Odense i S lutningen af forrige og i Begyndelssn af dette Aarhundrede. V I, 248— 290, Frederik Buchwald som Godsejer. X , 111— 130.

N ie ls e n , O., v r . pkil. D a lu m Klosters Jordebog 1533. IV , 307 — 314.

R a s m u s s e n -S p k i ld e , N . F ra Bondefrihedens forste Brydninger.IX , 317— 349. F ra K arl Gustavs Jndfald i Fyen (1658— 1660). X , 1— 39. Uddrag af Fyens Landsthings oeldste Skjoder.X , 261— 358.

N o h m a n n , I . L., Provst. B idrag t i l fyenske Sm aaoers Historie. I, 121— 134. Tvevad S lo t. V I I , 209— 232.

N o rd a m , v r ., H. F ., Sognepreest. Esterretninger om Bhen Assens. I, 181— 244. Assens Provsti i Tiden efter Reformationen. I I I , 263— 304. Mester Jorgen Jensen Sadolin, Fyens S tifts Reformator og forste evangeliske Bistop. IV , 1— 179. Proesten Christiern B runs Optegnelser. V II, .233— 310. Mester Hans Knudsen Veile. V II, 334— 378. E t lille B idrag t i l S t. Knuds Kirkes Historie. V II I , 90— 96. Nogle Aktstykker t i l den fyenske Adels Historie i Kong Frederik I l 's T id . V I I I , 145— 166. Mester Hans G aas's Levned, paany undersogt. V I I I , 167— 192. Historiste Optegnelser af den yngre Cornelius Ham sfort fra Tidsrum m et 1454— 1584. V I I I , 229— 250. E t P a r kirkehistorifle Aktstykker fra det 16de Aarh. V I I I , 285— 288. Uddrag af Vinding Herreds Provstebog fra 1572. IX , 172— 204. Beret- ning om de fyenske Kirkers Tilstand efter Svenstekrigen. IX , 205— 225. Bidrag t i l Patronatsrettens Historie. IX , 226— 242. Bidrag t i l Odense Kathedralstoles Historie. X , 131— 260. T i l Erindring om Biskop, v r . Chr. Th. Engelstofts Virksomhed som danst Historiker. X , 359— 382.

S c h u rm a n n , v r . I . , Professor. Valckendorferne paa Klingstrup, deres Donationer og Stiftelser. Med Bidrag t i l Gaardens H istorie 1530— 1880. IX , 1— 160. Tillcrg t i l Afhandlingen om Valckendorferne paa Klingstrup. IX , 386— 389.

S t r p m , G., Sogneproest. Prcesten Hans Madsen i Svanninge og Hans Spnner. I, 72— 77. T i l Skaarup Proeste- og Degne- Embedes Historie. I, 78— 85. O lu f Lerche i Skalkendrup sor General-Kirke-Jnspektions-Kollegiet. I, 86— 94. Christopher Valkendorff og Proesten i Svindinge. I, 95— 112. En lange- landfl Prcrsts ulovlige Omgang med Skhdegevcer. I, 113— 120. Efterretninger om Kjerteminde Proester, Rektorer og Hprere siden Reformationen. I I I , 1— 93. Efterretninger om Proester siden Reformationen i Marslev-Birkende, Kjplstrup-Agedrup og Munkebo. V, 304— 378. Efterretninger om Prcester siden Reformationen i Rynkeby-Revninge, Dalby-Stubberup, Mesinge og Viby. V I, 1— 104.

U s s in g , F r . A lg r e e n - . Fortegnelse over S krifter henhprende t i l Fhens S tifts Topografi og Specialhistorie. I I I , 167— 218.

W eeke, C., Bibliotheksassistent. Fortegnelse fra Aarene 1576— 1578 paa den Kirkerne i Vaag Herred tilhprende Formue. V , 289— 303.

W u l f f , D . H., Adjunkt. Bylov for Vejlby. IX , 161— 171.

I .

Fra K arl Gustavs Indfald i Fyen( 1 6 S 8 — S O ).

<Af N. N a s in u s s e n Sokilde).

Svcnstckrigen eller K a r l G u s ta vs I n d f a ld i Fyen og Hans eventyrlige Sejerstog over de danske Der 1658 Hörer t i l de störe rystende Begivenheder, hvortil uhyggelige Sagn og Fortoellingcr endnu knytte sig. Del stjonne og frugtbare Fyen blev under Krigcn og dens odelcrggende Folger i den Grad medtaget, at i mangc Egne mere end hver tredic Gaard stod ode, uden Bygning, uden Be- scrtning og uden Sccd, og selv der, hvor Husene nogenlunde havde faaet Lov t i l at blive staaende, savnede de stakkels ilde medhandlede Bcbocre oste det aller notwendigste t i l Livets Ophold. Befolkningen blev dcmoraliseret, slov og ligegyldig, og ikke sjoelden hengav man sig t i l Roveri og Plyndring med andre Laster og Udsvoevelser. M an kjendte noeppe Lov og Net i de af Krigen mest medtagne Egne, hvor Herredstinget sjoelden eller aldrig blev holdt. Saa- ledes blev der i S a l l in g H e rred ikke holdt T ing, „sor vor egen Konges Folk Var Landet moegtig')".

I Skam H erred blev der gjort forgcrves Forsog

' ) Salling Herreds Tingbog sor 1663 i Svendborg Amtsarkiv.

I

2

paa at holde T ing nogle Gange, mcdens Svenskerne laa i Fyen, og den 2Lde A p r il skriver Herrcdsskrivercn: „Eiden 28de Januar er ingen T ing holden formedclst den Ufreds T id , og Gud hjcelpc os nu t i l Fred og Rolighed for Jesu K ris ti Skyld, Amen!" — Den 16de Fsbruar 1680 blev der forste Gang holdt T ing paany cfter Krigen; men da Var Tinghuset odelagt, og der Var Forstyrrelse i alle Forhold ').

I B je rg e H e rred holdt man T ing den 25de Januar 1658 og saa den 24de M a j og 7de Ju n i samme Aar, cllers blev der ingen Tingfcrrd holdt for den 16de Januar 1660').

I Ncrsbyhoved B ir k blev der intet Forsog gjort paa at holde T ing under hele Krigen, og der morede Fjenden sig med at ncdbryde Tinghuset. I Slutningen af Aaret 1663 havde man saa atter saaet kjort nogct Tommer og andre M ateria lie r sammen, men saa blev det hele bortstjaalet cn Sondag under Prcedikcn')

I Odense H erered blev der neppe holdt T ing, for Svcnskernc vare borte. De havde im idlcrtid afbrudt og brcendt Tinghuset, hvorvcd Tingbogerne rimeligvis erc odelagte') .

I Aasum H erred blev der holdt T ing nogle saa Gange under Krigen. Den Wde Januar 1658, den sidste Tingdag for Svenskerne kom t i l Landet, havde kun Rcttcns Betjente givct Mode. Den Iste A p r il holdt man alter T ing i Anlcdning af, at man havde taget Jens Gammclgaard fra Krarup med to andre Hjcelpcrc, som

' ) S - Jorgensen: Fycns V ilkaar i Svenskekrigen i Fyns Stists- tidmde 1877.

3

foruden en Hel Del Gods og Sengeklceder havde stjaalet og rovet 22 Hefte, 2 Stube og 3 Lam, som Han havde folgt t i l Alsinger, hvorfor Han blev dontt t i l Galge og

G ren ').Denne Sag er saaledes et Exempel paa, at Lodens

Arm efter Freden i Roskilde hist og her atter havde K ra ft t i l at tugte Forbrydere. Men Jens Gammelgaard var kun en af de mange, hvem Krigens og Lovloshedens Tidsalder gjorde t i l Rovere. Jsoer Var Hefte- og Kvoeg- Roverict megct HYPPigt, man rovede og stjal paa Fjendens Regning, stjondt det maa siges t i l Svcnskernes Nos, at de hojere Vefalingsmcend ikke gjerne tillode, at deres Undergivne paa egen Haand, efter at „de forste P lyndrings- dage vare t i l Ende", rovede og plyndrede fra Beboerne, naar disfe vare i Stand t i l at levere de udftrevne Barer og Penge i rette T id. Men bette var jo rigtignok de fleste Steder en Umulighed, naar ikke deres Hersiaber traadtc til, og det have vi da igjennem Tingbogerne ikke saa Excmplcr paa.

Da „de forste Plyndredage" vare ovcrvundne, ophorte den tilladte P lyndring, ind til „de Allierede og vor egen Konges Folk" angreb Svenskerne, da prisgaves atter det ulykkelige Land. Det var ikke alene Fjendcn, der plyndrede, men det var i lige saa fu ldt M aa l de allierede Hjoelpc- tropper, der alle t i l Hobe bleve kalbte „Polakkerne", der hjemsogte det ulykkelige Land mcd Rov og Bold.

I V in d in g e H e rred holdt man T ing den 27de Januar 1656, tre Dage for Svcnskernes Overgang ovcr Lille Belt, og da bchandlede man en Sag om et Slagsmaal

*) S . Jorgense»: Fyens V ilkaar i Svenflekrigen i Fyens S tifts - tidende 1877.

1*

4

i Vagtstuen 3die Juledags Nat, idet man her som andre Steder holdt Kystvagt for den frygtede Fjende. Men fra den 27de Januar 1658 t i l der atter blev holdt T ing i Vindinge Herred, gik der to hele Aar hen, og netop det, hvorom Retten Var sat den sidstc Tingdag, da vi selv raadede for Landet: Slagsmaal og indbyrdes Uenighed, afgav et sorgeligt Varsel for den kommende T id.

Da man den 18de Januar 1660 fortsatte de afbrudte Retshandlinger ved Vindinge Herreds Ting, Var der endnu ingen, der havde noget at klage eller besvcere sig over. M an Var endnu ikke vaagnet op af Netloshcdens Slummer. Herredsfoged R asm us Hansen i Saadcrup maatte saaledcs selv indlede den satte Net, ved at oplyse to t i l hani aukomne fremmede Hefte, medens Han derimod lyste efter tretten, som vare fratagne Ham i den forlobne Plyndretid. M en om Han fik nogle af sine egne Hefte tilbage igjen, det meddeler Tingbogcn ingen Oplysning om. — Men nu fulgte den ene Sag efter den andcn om Plyndringer, Rov, Ran, Forroederi osv

Hvem der havde Raad dertil, holdt og betalte svenske „Salvegardcr" t i l at beskytte deres private Ejendom, men slige Folk vare, naar de forst bleve hsemme hos deres Voerter, oste farlige og ubehagelige nok for andre ubeskyttedc Naboer og Bonder. Der fores saaledcs Tingsvidne for, at Peder Smed i Frorup Fastelavns Sondag 1658 tilligemed sin Salvegarde, som laa i Hans Hus, kom ind i Rasmus Pedersens Gaard i Frorup og spurgte, hvor den sorthjelmede S tud Var, for her var en Karl, som vilde have den t i l Majoren i Nyborg. Rasmus Pedersens Kone svarede da, at Stuben ikke var der mere, og kun ved Trusler og S lag fik de sat paa Dyret, som nu snart

5

Var paa Vejen t i l Nyborg; men den 29de Februar 1660 — to Aar efter hin Heltcgjerning — blcv Pcdcr Smed i Frorup ved Vindinge Herredsting domt t i l at betale den ncevnte Studs Vcerdi med 7 Slctte Daler og de derpaa anvendte Bekostuinger indcn 15 Dage.

Maren fl. Hans Frandscns i Ullerslev holdt en Salvegarde i sit Hus, og Han hjalp Karlen med at hugge og bortforc Humlestcengcr og andet Trce fra Naboernes Skovpartcr.

A t Fjenden borthuggedc Skovenc, fandt man sig i, der Var intet vcd den Sag at gjore, fljondt de Ode- lceggclscr, der dengang ovcdes, var t i l at forbavscs over. For saalcdes at ncevne et Exempcl, anfores, at der efter en Synsforrctning, afhjemlet ved Vindinge Herredsting den 29de Avgust 1660, var hugget i Nyborg S lo ts Skov over fyv Tusinde Ege og Böge, nemlig i Dyrehaven, hvor der fandtes 5200 Stabber af Eg og Bog, og endnu liggende paa Stedct af Rodstykker og Top t i l 150 Lces; i Borgefloven var der hugget 420 Ege og Boge og endnu liggende t i l 90 Lcrs. I Skie-Marken, Dues Beenge og Havre-Lykken var der 460 Stabber af Eg og Bog, og laa der i sammc Skov endnu 120 Loes. Paa L>en var der hugget og afbrcrndt 1220 Trceer, og der laa endnu paa Stedct 80 Lces. — Ved en Synsforrctning over de samme Skove det folgende Aar var Stabbcrncs A n ta l sieget t i l 8550, uden dog dertil at regne de ved den starke S torm i Be- gyndelscn af Aaret 1661 nedblceste Trceer, hvorover der haves en egen Synsforrctning, og det ses heraf, at der i Borgskoven var nedblcest 130 Trceer t i l 60 Lces, i Have- cller Havrelykken 34 Trceer t i l 90 Lces.

Krigsfolket, saavel de fjendtlige som de fredeligc Heere,

6

skulde have Skylden for de forfcerdelige Odeloeggelser af Skovene, der ncrsten alle Vegne fandt Stcd under og ester Krigen, men Bonderne tr ind t omkring i Landet hjalp tro lig t i l at hugge los i Skovene. Allercde den 28dc Oktober 1657 soger Ridefogcd Je n s M adsen Rosenberg (paa Nyborg S lo t) „Bovense, Avnslev, Flodstrup og Ullerslev Mcend for deres ulovligc Skovhug i Restrup Skov, som de ovc hver Dag, og som de foregive at vcrrc t i l deres Strandvagt". — „Saa efterdi det, Gud ske Lov, endnu ikke er saa ildc med Landet, at enhver jo bor at frygte for Ovrigheden, saa bor de at straffes." — De undskyldte sig med, at de intet havde fo rt hjem, og at deres Osficerer strengelig havde befalct dem at holde J ld paa Vagten.

A f det Kaj Lykke tilhorende Gods var ester dets Jnddragelse 1661 de fleste Gaarde i Haagernp B y pantsatte t i l Hamborgske Pengcmoend, men Haagernp Skrivcr- gaard havde Peter Borting, der senere blev Ejer af Gjelskov, Livsbrev paa, og Han havde tillige af de kongeligc Kommissarer Inspektion over Rantzauholms Gods, men Panthaverne agtede ikke denne Inspektion, de lode Bonderne hugge los af Skovene, som de selv fandt for godt og de angreb ogsaa Peter Bortings cgne Skove udenfor Haagerup By. Det ses saalcdes af et Sogsmaal i Bcgyndclsen af Aarct 1664, at Haagerup Bymoend havde hugget og bortfort af Peter Bortings Skove 26 störe Oldentroecr: Ege og Boge, af hvilke mange vare 1 j L 2 Alen i Tvoermaal.

Ester Krigen drev man formelig Jagt efter sine fra- rovede Husdyr. M an var under Krigen stoerkt udsat for at miste sine Hefte og Koer. Landets egne Folk sparedc

7

ikke at rove paa Fjendens Regning; „men det Var for en Del Bonderncs egen Skyld" — vidner Pcder Pedcrsen i Ferrcdslev, Delefogcd ved Nyborg S lo t — „a t Plyndringen blev saa stocrk, thi en Del af Bonderne havde T ilho ld med Rytterne, kjobte og handlede med dem; de havde nok kunnct bcholde deres Gods, hvis Rytterne ej havde vidst deres Kjobmoend".

H r. C o rn e liu s i R ynkcby havde kjobt en sort- blisset Hcst af en R yttcr ved det Brockenhusiske Regiment, og denne Nytter havde taget Heften fra Svensterne under Slaget ved Nyborg. H r. Cornelius ovcrlod nu noevnte Heft t i l sin Svoger, S im o n Andersen i G jes te lev , der havde den for sin Vogn i Nyborg, men her blev den med Bold frataget Ham af Jens Pedersen, der tjente Proesten i Kullerup, H r. L a u r id s N asm ussen , idet Han paa sin Husbondes Vegnc vedkjendte sig samme Heft. H r. Laurids Rasmnssen bcviste, at Han havde lagt Heften t i l og ejet og Haft den ind til den störe nrolige T id, da den blev Ham frataget. Paa lignende Maade opstod ofte S tr id om Ejendomsret t i l Hefte og Koer, og det var ikke altid, at vedkommcnde Ejer, der tra f sin egen Hcst cller Hoppe, fik den igjen. Jm idlertid traadte den kongelige Forordning til, der bestemte, „a t hvor Fjenden havde frataget nogen Mand Hefte, Kvoeg eller andet hvad det voere kan, og det siden byttes med cn anden, og den, som det forst haver mistet, kjender sig ved det, og det brugelig tilholder sig, da stal de staa Last og Brast med hverandre". — Saa- ledes havde Markus Stessenscn fremlagt et Tingsvidne fra Bends Herrcdsting af lOdc J u li 1660, at Han havde laant en svenst O ffner to Koer, da Han rejste af Koalieret fra Ham. N u havde Han fundet den ene af disse Koer

8

hos Peder Rasmussen i Aarslcv, og den dar given Ham i Steden for en Ko, Svensterne havde taget; derfor mente P . Rasmussen, at den med Rette tilhorte Ham. Men ifolge den kongclige Forordnings Bestemmelse maatte Han afstaa den omstridte Koes halve Vcerdi t i l Markus Steffcnsen cfter en b illig Vurdering, med det halve af de paalobnc Omkostninger.

Om Fjendens Plyndringer i de sidstc Plyndredage give Tingbogerne hele Ncrkker af sorgelige Meddelelscr. Der blev saaledes sremlagt Tingsvidne for, at a l den T id Svensterne laa i Jndkvartering paa Hindema og ncermeste Omcgn, da havde den hcederlige Mand Forpagter Hans Hansen akkorderet med Officercrne, saa Hindemagaard og tilliggende Bonder vare vel assignerede, men saa saarc vor egen Konges Folk Var kommen paa Landet, blev alt, hvad Gaarden rummcde, aldeles borttaget og fort t i l Nyborg. Alle-Helgensdag kom cn Afdeling svenste Dragoner t i l Gaarden; de forte 6 Nustvogne med sig, hvorpaa de bortforte Gods og Fodevarer fra Gaardcu. Nogle Dage ester kom en Regiments-Kvartermester, som paa sin egen Vogn og tilsagte Bondervogne i to, trc Dage kjorte imellem Hindema og Nyborg med det paa Gaarden vcerende Gods, og i de ncermeste tv, trc Dage for Slaget blev ogsaa Gaardens Kvoeg iuddraget t i l Nyborg, hvor Anders Pedersen tog det hele undcr sin Varetoegt. Medens Regiments-Kvartermesteren saaledes forestod Flytningen fra Hindema, sorgede Han for at faa bortfort, hvad Soed og Fodevarer der fandtes i Omegncn. I Ronninge Prcrstcgaard ventedc Han saaledes at finde noget Havre; men da der fandtes noget Nug, Byg og Boghvede paa Lostet, tog Han naturligvis disse Korn-

9

varer nied. I de samme Dage, da Kvartermesteren plyndrcde, var der et Kvindfolk, der havde tjent Ronningc Proest, som i to Dage kjorte med Vogncn frem og tilbage. — Den ncrvnte Anders Pedersen i Nyborg fandt imidlertid Lcjlighed t i l under Foestningens Jndtagelse i November 1659 at tilegne sig nogct af det fra Hindema rovede Kixvg, og da der, efter at Fjenden havde forladt Landet, blev udsendt Folk der fra Gaarden for at söge efter det bortrovede Kvoeg og Gods, fandt man to L)xne paa Hesselagergaard med Hindema Brcende paa, og Forpagteren paastod nu sin Rct dertil. Ved den derom forctagne Tingfoerd modte „ccrlig og velagted M and Claus Dideriksen i Nyborg paa den Dannemand Anders Pedersens Vegne, og svarede, at samme Oxne gjoerne skulde vcere den Dannemand Hans Hansen paa Hindema folgagtig, naar Anders Pedersen bekommcr sit Vederlag for, hvad de hannem har kostet".

Fra Anders Rasmussen i Sulkendrup M olle rovede Fjenden baade Hefte, Kvcrg, Faar og Svin , og Han niaattc selv flygte nogen ud af M ollen, hvorfor Han laante nogle gamle Kloeder af Naboerne t i l at stjule sig i. — „Han fik tilligemcd sin Familie Ophold paa Ellensborg, men fik flet intet af sine Ejendele med sig, hvorfor Han maatte laane og borge a lt; og da Han efter Slaget atter vendte tilbage t i l Mollen, var den odelagt, Tomret forbrcendt og Joernet borttaget."

Den 13de November 1661 fremkom Vidnesbyrd for Netten, der godtgjorde, at to Mand i Vindinge vare fra- plyndrede deres Gods og Formue, Hefte og Kvoeg, ligesom deres Gaarde bleve afbroendte, saa de sättige Mcend med

10

Koner og B o rn maatte gaa omkring mcd Pose og Stav for at söge Foden').

De efter Krigen optagne Synsforretninger, af hvilke v i skulle meddele folgende Uddrag, afgive et tro Billede af det odelagte Land. Der blcv saaledes den 13de Febr. 1661 afgivet Syn over U l le rs lc v B y . Der Var 14 Gaardc aldeles ode, og de ovrige havde kun saact en ganske ringe Del af „Hallingskorn" saaledes, at den, der havde lagt Scrdekornet t il, sik den halve Grobe. Der var nceppe saaet en tiende P a rt af den Jord, som cllers plejer at saaes t i l Byen. Nod og Elendighed var dcrfor tilstede her som saa mange andre Stcder, og de sättige Bonder, der lebe den bitrcste Nod, maatte oste gribe t i l de voerste Udveje for at opholde Livct. Saaledes blev Henrik Hcnriksen i Ullerslcv den 30te Januar 1661 domt r il Galge og Gren. „ford i Han rovcrift havde overfalden en M and og frataget Ham 13 Daler 2 — ligesoniHan i Sjoelland havde drevet Handel med rovcde Hefte.

De Bonder i Flodstrup og Korkendrup, der horte under Graabrodre Kloster i Odense, bleve sogte for Landgilde for Aarene 1660—61; men Jens Klavsen svarede, „a t Han ikke havde vcrrct i sin Gaard, sidcn Köngens Folk gjorde Landgang ved Kjerteminde; da blev Hans Gaard og Gods odelagt, og Han beholdt ikke det ringeste af, hvad Han cjede^)".

Jfolge en Attest fra Prcesten i Orbcek vare Beboerne sammesteds ildc medhandsede baade af Fjendcn og de Allierede. „D a Svensterne kom her t i l Landet" — hedder

' ) Vindinge Herreds Tingbog sor 1660— 61 i Svendborg Am tsArkiv.

") Vindinge Herreds Tingbog.

11

det i Synsvidncrne — stjont Orbceklunde hörte t i l de assignerede Godscr og cjedes af Ulfelds Softer — „blev Bondcrne i Orboek fraplyndrcde over hundrcde Hefte t i l eil Vcerdi af 1000 R dr." — „D a de efter den sidste P lyndring (efter at de paa fcmte Uge husvilde vare flhgtede t i l Skov og M ark) kom hjem igjen, fandt de nogle tomme, ilde medhandledc Hufe og ikke en eneste M undfuld Brod cller spiseligt Lcvnedsmiddel." — En velhavcnde Mand, Jorgen Henriksen, blev meget ilde medtaget, morderisk angrebet og udplyndrct. Han led Skadc paa Hefte, Kvoeg, Korn osv. paa over 600 Rdr., og formedclst Hans ynkelige M edfart er ha» gaaet i Fattigdvm med Kone og B o rn ')

Alcnc af Orbceklunde blev der udgivet t i l Svensterne i Penge, Barer og Korn t i l cn samlct Vcerdi af 1908 Rdr. og t i l vore cgnc Folk 78^ Rdr. Orbccklunde Bonder havdc först udgivet t i l Köngens Folk, for de Svenstc koni t i l Fyn, 473 Rdr. Derefter belob Kontributioner, og hvad der blev dem fraplyndret sra forst t i l sidst, t i l en Vcerdi af 3,501 Rdr. Sidcn igjen t i l vor egen Konges Folk 102 Rdr. „Saasnart Efterrctningcn om Landgangen vcd Kjerteminde Var naaet hertil" — hcdder det fremdeles i Jndberetningen — „bleve Bonderne meget elendig plyndrct og frarovet a lt dcres Korn, Kvoeg, Hefte, Klcrder med ovrige Vcerdisager i Kobber og T in , og hvad de faltige Folk t i l den T id havde beholdt. Hvad Svensterne

* ) Jorgen Henriksen Var isolge Mcddclclse af Leerer S . Jorgcnscn, Kistrup, cn forhenvoercndc Ridefoged paa Lirbceklunde, der nogle A ar i Forvcjcn var optraadt saaledes mod en Fam ilie i Lrbcek, som foranledigcdc, at cn M and undsagde Ham paa Livet; man kan dcrsor ikkc undres over, hvis Bonderne havde givct Fjcnden Vi»k om, at der hos Ham var »oget at fiflc.

13

eftcrlod, det tog siden de Alliercde, saa Bonderne blevc fast ganske forarmcde og ode, saa at mange af dem siden ere dode af Hunger og Elendighed"'). — Byttet blev maaste her saa mcget storre, som cn Del Hefte fra Nabo- byerne vare forte hertil, da Godset tcmmelig vel blev for- staanet fo r den forste P lyndring.

A f det under N y b o rg S lo t hörende Bondergvds var der ifolgc et 1662 optaget Syn?) 24 Gaarde i F ro ru p ; men de 8 af disse varc ode og helt afbrudte, 3 ode og tildels afbrudte, og de andre mere eller mindre brostfoeldige med flere „stet afbrudte Bygningcr". I Lam drup Var der 3 Gaardc, der alle vare ode og afbrudte.

I V in d in g e , hvor der Aaret forud (1661) Var 8 Gaarde helt afbrudte og ode, var der ia lt 15 Gaarde alle mer eller mindre brostfoeldige, med en Del afbrudte Byg- ninger. De fein Gaarde vare eudnu ikkc gjenopforte, kun ved to af dein, der atter vare besaite, var der paabegyndt Bygning. I N os ilde var der to Gaarde, begge ode og afbrudte. I B is ta a ru p var der 5 Gaarde, som horte under Nyborg S lo t; de 3 vare ode og afbrcendte og de to megct brostfcrldige. I U l le rs le v vare 6 Gaarde afbrcendte eller afbrudte og 6 andre meget brostfoeldige. I A v n s lo v , hvor S lo ttc t for Krigcn havde 14 Gaarde, var der ikke en cneste ved M ögt, idct ni eller t i af dem vare ode og afbrudte, mcdens de ovrige enten vare af- brcrndte eller helt odelagte. I S ka lke n d ru p var der foruden den afbrcendte Prcrstegaard Ire andre Gaardc afbrcendte og ode, medens trc andre vare meget brostfoeldige —

Synsvidner öfter Svenskekrigen i Gehejmearkivet.

' ) Vindinge Herrcds Tingbog.

13

den ene ncesten helt afbrcendt. Hele H ju lb y med l6 Gaarde, af hvilke 12 horte under Nyborg S lo t, varc alle paa en Gaard noer, ode og afbrcendte. Hele to Aar efter Krigen var der endnu kun paabegyndt Bygning ved to af disse Gaarde. Ved den ene Gaard var der opfort fire og ved den andcn 6 Fag Hus.

I Gudm e H e rred var der af 119 Gaarde, der horte under Nyborg S lo t, 37 ode. Voerst var det iGudme By, hvor 12 Gaarde vare ode og kun 4 nogenlunde ved M agt. Jkke bedre stod det t i l hos Kron- bonderne og de jordegne Bonder i Sunds og S a lling Herredcr: afbrcendte og nedbrudte eller meget forfaldne Bygninger, ode Gaarde og stör Fattigdom var tilstede overalt. For at fremstille et Excmpel paa den slettc A v l strax efter Krigen, meddeles folgende Uddrag af de afgivne Jndberetninger: T i l en Gaard i Haastrup var der 1660 avlet af alle S lags Korn 12 Travcr. T i l en Gaard i Vestcr-Aaby var der avlet 10 Traver Nug, 8 Travcr Byg og 4 Trave Blandkorn; t i l en anden Gaard sammesteds var der avlet af alle S lags 17 Traver. T i l en Gaard i Ulbolle 15 Traver, t i l en anden Gaard sammesteds 13 Traver. Paa Den Bjoruo, hvor der var 6 Gaarde, var hele Avlen ej mere end 70 Traver. I hele Sunds Herred, foruden Derne, var der henvcd 60 Gaarde, som horte under Nyborg S lo t; men over 20 af disse vare ode og ubesaaede. A f 24 Gaarde i forskjellige Byer i Sunds Herred, hvor Avlen er opgivet, var der kun 5, hvis hele Kornavl 1660 lob op t i l over 10 Traver, medens 13 af disse 24 Gaarde ikke künde naa 10 T ra ve r').

Synsvidner og Jndberetninger efter Krigen for Nyborg Lehn iGehejmearkivct.

14

Paa de private Godser Var det nceppe bedre. Der blev saaledes den 22de Avg. 1660 udnoevnt Synsmoend ved Sunds Herredsting t i l at sync Mogcns Hoegs Bondergods i T veed , hvoraf det fremgaar, at i den forste Gaard vare Vinduerne ganste borte og Lostet over Forstucn afbrudt og borte, ligesom Taget paa den ostrc Lade var „stet afbrudt" osv. Ved den anden Gaard Var Halvdelen af Korsstuen nedfalden, der fattedcs Fod og andet Smaatommer. Paa den sondrc Lade var 6 Fag nedfalden og Tommeret borttaget. I den tredie Gaard var, forudcn mauge og störe Mangler, Vinduerne helt ud- flagne og borte, Halvdelen af den ene Lade nedfalden og den anden Halvdel Hang paa S totter »den Tag. Paa den fjerde Gaard var Lostet over 5 Fag helt afbrudt og alle Vinduerne stet borte. Det samme var Tilfceldet med den femtc Gaard og de fleste andre Gaarde der i Byen; og dog vare de beboede — de vare „odelngde", men ikke ,.ode">)

F ra L eu tved Gods togcs samme Aar Syn over, „hvad Gaarde og Hufe der af Fjendcn, de Allierede og Hs. Majestcets egne Folk er ruinerede", hvoraf det sremgaar, at der r S tc n s tru p var 11 ode Gaarde, og de 7 af disse vare nedbrudte, medens to andre Bonder endnu fad ved dcres Gaarde; „dog vare Husene fast ganste ruincrede og hverken Korn eller Foder derudi, ej Heller videre t i l Sccd og Underholdning, cnd Husbonden maa sorstaffe". I L i l l e Leu tved var 3 Boliger, der alle vare ode og de to af dem afbrudte. I H u n d to fte var 5 ode Gaarde, hvoraf den ene var aldcles afbrudt. F irc

Sunds Herreds Tingbog 1660. Svendborg Amtsarkw.

15

Mcend vare endiiu ved deres Gaarde, „men de havde hverken Korn ellcr Soed, og Husene vare fast ganfle ruinerede. I Lunde , H o ru p og H e ld a g e r saae det ikkc bedre ud ').

Mange af de afbreendte og nedbrudtc Gaarde bleve aldrig gjcnopfortc, og der gik mange Stedcr flere Aar hen, inden de ode Gaarde, selv om Bygningerne ikke helt vare nedfaldnc, attcr bleve besattc. I Anledning af den fore- staaende L a n d g ild e S ky ld sce tn ing foretoges 1663 en Synsforrctning nred en Optcrlling af ode Gaarde, hvoraf det ses, at der endnu hele Ire Aar cfter Krigen af 2b Gaarde og B o l i S k a a ru p B y Var 8 ode Gaarde. I O s te r-A ab y var 3 ode Gaarde; i H o lm d ru p 1 og i S k a a ru p o r 1 ode Gaard. I H e ld a g e r B y var der 12 Gaarde, af hvilkc de 10 vare ode, og af 6 Hufe der i Byen vare de 4 ode. Fremdclcs var der endnu 4 ode Gaarde i Egense, 2 i S kovsbo , 1 Gaard og 3 B o l i Kogtved, 5 Gaarde i N o d s te b o llc , 4 G. i O l le ru p , 1 i S ta a g e ru p , 4 i O s te rsk je rn ing e , 4 i E geb je rg , 1 i K irke b y , 2 i N a a ru d , 2 i D o n g s h o jru p , 2 G- og 1 M olle i K vce rnd ru p , 4 G- i T ru n d e ru p , 5 i G u ltv e d , 1 paa D re jo og 4 paa H jo r to . S o ru p By, der ncrsten helt blev afbrocndt af Svenskerne, laa endnu mcd 15 ode Gaarde?).

Egnen ved Nyborg, i Scerdcleshed Vindinge Herrcd, höre jo t i l de af Krigen mcst medtagne Egne; men vi have dog ikke faa Exempler paa, at det ikke stod stört bedre t i l i andre Egne af Fyn. Det hevdcr saaledes fra S kam

' ) Sunds Herreds Tingbog.

2) Sunds Herreds Tingbog sor >663.

16

H erred , „a t der dode en stör D el af Befolkningen af Hunger, og de, der bjergcde Livet, gjorde det kun ved Svensternes Naade og deres Hcrstabs Opofrelser". A f en Synsforretuing oder U g g e rs le vg a a rd s Bonder, frem- hoevcs folgende efter S . Jorgensens Uddrag af Odense Amts T ingboger'):

„Folgende Gaarde befandtcs alle ode og i Bund og Grund fordcervede: P . A. en Helgaard, K. M . en Hel- gaard, P . I . f Gaard, I . G. en Halvgaard, N . O. en Halvgaard: dennc Mand med sin Kvinde og 2 Born dode af Hunger; R. I . j G-, H. E. en Halvgaard; denne Mand med sin Kvinde dode af Hunger. H. M . G .; denne Mand med 3 Born dode af Hunger; H. R. en Halvgaard. P . O. et B o l; Han og et Barn dode af Hunger; samt og mange andre flere Husfolk og unge Folk af Hunger bortdode."

F ra O densegaards Len indberettes af Synsvidnerne efter Svenstekrigen 1660^), „a t a lt udi Fyn og Langeland haver beeret og endnu findcs i yderste Armod og Elendighcd, med stör Mangel paa Korn, Kvoeg og Bcester med andet mere". Det var kun omtrent Halvdelen af Mollerne paa Landet, der vare nogenlunde ved M agt, og de formaaede lige saa lid t som Bonderne at give noget som helft i Landgilde.

Paa Odensegaard laa oder 800 Mand i 9 Uger „foruden den störe Vagt, der blev holdt baade N at og Dag, og de nedbrod og opbroendte alt, hvad de künde overkomme". I en Fortegnelse over de Gaarde, som horte

* ) Fyns V ilkaar i Svenstekrigen i Fyens Stiftstidende 1877.

2) Synsvidner efter Svenstekrigen 1660 i Gehcjmearkivet.

17

t i l Lenet, ses det blandt andet, at der af de 8 j Gaarde i A lle s o vare 4 ode og uden Folk, at der f de 8 eller 9 Gaarde i Lunde Var I ode og en nylig besät. J H ja d - s tru p vare 2 Gaarde gauske afbrudte af Fjenden. A f de 6 Gaarde i H asm ark vare de 3 ganske afbrudte og de andre tre for Storstedclen nedbrudte. A f 22 Gaarde i den ovrige Del af Lunde Herred vare 3 ode og 4 afbrudte.

I Ncesbyhoved B ir k synes Forholdene at have voeret en Smulc bedre, idct der af de 29 Gaarde i N crsby, T a a ru p og L um by kun var 2 ode og en afbrocndt.

A f 34 Gaarde i Skam H e rrc d , som horte under Odensegaards Len, vare ikke mindre end 18 ode og afbrudte eller afbroendte. Vcrrst saa det ud i R o e rs le v , hvor der af 6 Gaarde kun var en „ved M ag t", idct de 3 ganske vare afbrudte og de to ncesten afbrudte. I B e d e rs le v vare 4 af de 6 Gaarde ganske afbrudte.

Der var ligeledes 11 Gaarde og B o l i B je rg e H erred , men der var kun 3 af dem ved M agt, idet de 4 vare ganske afbrudte og sire andre vare ode.

I Aasum H erred siod det endnu voerre t i l : 10 Gaarde i H o jb y vare ganske afbrudte, 3 Gaarde i Aasum og 4 i R aa ge lun de vare alle ode og paa en ncer i sidstncrvnte B y alle afbramdte. Manden fra den cne af de afbroendte Gaarde var dcsuden dod, og Konen laa af Brandsaar. I A l le r u p var 1 Gaard, og den var ode; i B irk u m 1^ Gaard „ganske afbrudt", og i A a rs le v 1 Gaard, ligeledes ode.

A f det i Odense Herrcd under Odensegaard liggende Bondergods i folgende Byer var der 10 Gaarde i T om m erup , hvoraf de 6 vare ode (tre af disse afbrudte

2

18

og to tildels afbrcendte); i K o ru p en Hel og en halv Gaard, begge ode; i B r y l le 8 Gaarde, hvoraf de fem asbrudte og ode; i G u n d e s tru p ^ Gaard (afbrcendt); i F a n g e l 2^ Gaard, men de to Gaarde vare ganske afbrudte; i R ender ligeledcs 24 Gaard, „den ene Gaard ode og Manden gaar om og tigger".

F ra B je rg e H erred skildres Tilstanden saaledes: „Den svenste Armee stod her i Hcrredet i 12 Dage for Slaget ved Nyborg, og vor egen Konges Armee lige saa loenge, saa Beboernc bleve fratagne al deres Formue, og selv bleve de udjagede af Huscne, og siden, da Slaget Var vundet, kom vor egen Konges Folk og laa her i Herrcdet i 3 Uger, og i den T id borttoge de alt, hvad der dar levnet, saa de sättige Folk her i Herredet derfor ere ganske forarmede, og en stör Del ere dode af Hunger og omkomne.-------- "

F ra K o ru p Gods har man flere Synsforretninger, af hvilke hidsocttes folgende: 1 Gaard i Skam by ode og kun en Mand ser t i l med Husene; intet Korn saaet. 1 Gaard i H o jru p : Manden er bortromt og en anden har T ilsyn med Husene. Med en Gaard i G r in d lo s e ligeledes. I Noeraa vare 9Halvgaarde ode, og „de sättige Moend med Kvinder og Born have hverken at «de eller saae, men deres Husbonde lader dem ligge i de tomme Hufe, at de ej skal gaa husvilde."

I Synsvidnernes Jndberetning efter Svenskekrigcn hedder det fremdeles fra Hagenskov Len, „a t S lottcts og Ladegaardens Brostfk'ldighed at reparere, bcdrager sig Arbejdslon og M ateria lie r omslaaet i Penge t i l 11>)9 Rdlr. S lotte ts Bondergaardes Brostfoeldighed, som udi denne T id af Fjenden spoleret er geraaden, bcdrager sig efter

19

Synsvidncrnes rigtige Afsigelse, naar deres Brostfceldighed anflaas i Penge efter Tingsvidne, t i l 11,788 Nd. 4 Mk. T i l S lo tte t er intet avlet, da intet dar saaet. Jnven- tarium ftndes intet, efter som den Del, der var, er med Lensmandens eget af Fjenden borttaget, opbroendt, spoleret og odelagt. Dette Lens forarmede Bonder ere saaledes komne i Armod, eftcrsom de saa meget havde voeret plaget, fornemlig af Fjenden, at deres Armod er fast ikke at beskrive." Jsolge den fra Proesterne om S lottets Bonders Avling indkomne Beretning var alle Bondernes Avling tilsammen i hele Lenet 579 Traver Rüg, 452^ Traver Byg, 336 Traver Blandkorn og 160j Traver Havre,„hvoraf dog den storfte Del var faaet t i l h a l v s ------ saaGud forbarme sig oder de elendige Mennefkers ringe Lcvnedsmiddel, hvoraf mange udi den forgangne Sommer af Hunger ere omkomne." I hele Lenet var kun 109 Hefte (daarlig nok t i l 18 Plovc) og 105 Stkr. Kvceg.

Fra R u g a a rd s Len hedder det i det af Jorgen Kaas under 20de J u li 1660 indgivne Andragende t i lKöngen: ------- „Foraarsages jeg hojligen Eders kgl. Majestoetunderdanigst at andrage og tilkjendegive, hvorledes R ugaards Len og underliggende Eders kgl. Majestoets Bonder og Tjenere, udi den befvcerlige K rigs T id af Rigets Fjender, med stör og ulidelig Jndkvartering, P lyndring og anden Krigsoneribus meget haver voeret belagt og graveret. Siden da Landet fra Fjenden med Guds naadige Hjcelp og Eders kgl. Majeftoets lykkelige Vaaben blev entlediget, ere forskrevne Bonder af de Brandenborgske og Polakker ganske udplyndret, ruineret og af idelig Marsch og Kontramarsch meget fordoervet, eftersom wende alfare Veje imellem Odense og M iddelfart lober igjennem Lenet,

2»

20

saa det noesten er ode og ruineret. En stör Del af Bon- dernc ere formedelst Mangel paa Levncdsmidler af Hunger bortdode, en stör Del af Gaardene ere afbrcendte, nedbrudtc og ode, og de, som ere ved Gaardene, haver en ringe T ing saaet, de flestc slet intet og haver mistet baade Kvccg og Boester, belanges dog alligevel med Udgift og Kontribution t i l Soldaters Underhold." - Lensmanden udbad sig derfor paa de sättige Bonders Vegne, at de maatte forskaanes for Jndkvartering og Udgift t i l S o l- daternes Underholdning og andre Kontributioner og Skatter paa nogen T id ') .

F ra D a lu m K lo s te rs Bonder indgaves et lignendc Klageskrift, hvori det hcdder: „Eftersom vi meget elendige og slet forarmede Hs. kgl. M a j. Tjenere under Dalum Kloster Len ere forst af Fjendens umilde og tyranniskc Haand, frem for andre, saa ynkeligen medhandlede, for- pinte, udsugede, ja den storste Del saa stet i Gründen odelagte, at v i maa med elendige Hustrucr og Born ved Betlcstaven, med Suk og S u lt söge dort Brod. Nu, da den naadcfulde Gud ved sin voeldige Haands K ra ft haver udfriet os af Fjendens Haand og igjen forlenet os den onskclige Fred, hvorfor Hans fuldkommelige Navn vcere lovet, haver en ringe Del af os arme Betlere begivet os t i l de saa cfterblcvne sorrustede Hytter i den gode For- haabning, at vi ville bcgynde igjen at dyrke Jorden, og at v i vor naadigste Herre og Konges Tyngde underdanigst igjen kunne udgive osv." - De bedcr derfor om Skaansel fo r Jndkvartering og nogle Aars Frihed for Landgilde og anden T yn g d e --------------„ th i dersom vi flig t stulde

*) Synsvidner cfter Svenskekrigen, Gehejmearkivct.

21

udgive, inaa vi med grcedende Hustruer og Born Jorden at dyrke flet aflade, og saa af Hunger og S u lt tilhobe omkomme, som en stör Del allerede ynkelig er vederfaret."')

Selv lcrnge efter Krigen gjorde Noden ofte Folk for- tvivlede. Da Landsdommer Hans Oldeland 1668 vilde pante hos sine Bonder i Norreby, rorte de Trommcn i Oldcrmandens Gaard og samlede sig paa Gaden med Dxer, Plovstager og Kjceppc, hvormed de dreve Herredsfogden og Hans Hjcelpere ud af Byen. A f det Syn, som optogcs vver Hans Oldelands Gods i Foraaret 1668, scs det, at Avlen ikke havde vcrret storre, end at Folk og Hefte havde fortcrret a lt Korn og Foder t i l J u l. Hvor Synsmcrndenc kom frem, laa der 7— 8 dode Hefte udenfor Gaardene. Disse stode tommc og Dorene aabne. Folk vare ude at tigge^>.

Fra de fynste Kjobstoeder lyde lige saa Hofe Klager fom fra Landet: trykkende Jndkvartering af fjendtlige og sredelige Hcere, Plyndringer, Kontributioner, Skatter og Paalceg. Det blev saaledes overdraget Landkommissarius i Fhen Erik Kaas t i l Lindskov og Befalingsmanden paa Hindsgavl S lo t Thyge Below t i l Frostrup „dennem t i l Kjobsteedcrne her udi Fhen og paa Langeland at forfoje og med F lid forfare udi hvad Stand de nu sindes og hvad Skade de lid t haver udi den befvcrrlige K r ig s t id " -------- .

Skjondt Klagerne lyde omtrent i samme Tone fra alle Byer i Fyen, fra hvilke Synsvidnerncs Beretninger

i ) Synsvidner.S . Jorgensens: Fyens V ilkaar i Svenflekrigen („Fyens S tifts - tidende" 1877).

22

ere opbevarede, saa er det dog utvivlsomt, at Assens er den af de fyenste Kjobstcrder, der havde lid t niest, hvorfor v i her give et fyldigere Uddrag af disse Optegnclser fra Assens B y efter de i Gehejmearkivet opbevarede Syns- forretninger').

Det hedder saaledes i den af Borgerstabet i Assens t i l Thyge Below afgivnc Beretning af 16de Oktbr. 1660 om Bycns Tilstand efter Krigen: „Saa haver v i heraller ydmygeligst ladet samlc og forfattc nogle af de vigtigste Aarsager, Anstod og meget haarde pressm-sr, dennc arme, nu ganske udmattede, ringe B y i den lange besvoerlige Fejde haver lid t og udstaaet.

1 . 1 6 5 7 i M a rts begyndte her i Fyen Jndkvarteringen af de gjennemrejsende (durchmarscherende) Tropper t i l Heft og t i l Fods fra og t i l Holsten, hvilkct var Byen t i l temmelig stör Bekostning.

2. „D . 16. A p r il er stet Jndkvartering af Obriste-Vagt- mester Ka lls Kompagni og Officerer af O bers t Lykkes R e g im e n t" — t i l d. 15. J u li ncestefter. Udgifterne ved denne Jndkvartering belob sig t i l 2,316 Rixdaler 3 Mk. 8 ß.

3. „Den 4. Ju n i er her af Byen udgivct og forstaffet t i l Kjobenhavn udi Kgl. M a j. Tjencste 6 Baadsmoend, hvortil Byen udi Penge t i l deres Bortrejse kontri- buercde i Penge 20 R ixdlr.

4. „Nok er af Byen forskaffet 15 Hefte, hvilke kostedc tilsammen med tilhorende T o j, ncmlig Puder,

i ) J e n Pakte: „Synsvidncr efter Svcnskekrigcn, Fycn og Laalnnd", mangler Optegnelserne fra Odense, Middelsart, Nyborg ogRud kjobing Bycr.

23

Stcenger, Sadler og Hammelreb t i l „A to lle n ", Pengc 350 R ixd lr.

5. „D . 27. August er os indkvarteret H a n s v. A l le fe ld s R eg im e n ts Stabs Personer — in d til d. 30. Januar 1658, da Fjenden blev Landet mcegtig, og da baadc deres Asignation og R uller i Plyndringen bortkom, saa ingen Afregning med dem künde gjores."

6. D . 9. Oktbr. er her af Assens B y efter kgl. M a j. naadige Bcgjcering udgivet og forstrakt t i l hojbemeldte kgl. Majestaet 279 Lod S o lv — hvert Lod t i l 3 Mk. er 139 R ixd lr. 3 Mk.

7. Aar 1658 d. 30. Januar er dcnne B y meget jammer- lig og forstrcekkclig, med Svoerd og Vaaben to ta l udplyndret; ikke aleneste sättige Meunesker er frataget deres Mobler og M id ler, hvad der forefandtes, og med Vaaben og Strikter tiltvungne at gjore Paa- visning paa skjulte Säger (hvis de künde have for- borgen), men og hvad en Del havde udfort t i l Odense, ganste der er bleven os frataget. Ja samme P lyn - dring er saa starp udfort, at de hverken have staanet Kirken eller Skolen, Mand eller Kvindes Person, deres Klceder t i l de bare Legemer at affore, saa man derefter i storste Elendighed i den haarde V in terstide maatte gaa nogne og pjaltede paa Gaderne. A lle Hefte og Vogne, som fandtes i den ganste By, bleve borttagne, hvormed det plyndrede Gods blev bortfort, hvilke Plyndringer stete forst af Rytteriet, siden om Natten efter af det ganste Fjendens Jnfanteri, som vare saa mangfoldige, at alle Huse og Gader vare stet opfyldte af dem; men foruden bisse laa der mange Folk uden for og omkring Byen. Den hele

24

N at blev yderligere plyndret, de optcendte, saavel i Husene som i Gaderne, mange stjodeslose og farlige Ild e . Samme forncevnte Plyndring kan med a l Sandhed og Trovcrrdighed skatteres over 40,000 Rixdaler. For denne ubodelige Skade, störe udstaaendc forstroekkelige P lyndring, hvilken betog alle M id ier, en P a rt og med Formuen maatte scrtte L iv og Lemmer til, blcve dog alle de andre Kjobstccder her udi Fyn — Gud voere lovet — forskaanede, hvilket var dem t i l ikke ringe Nygstod t i l dercs Jndkvartering derefter at udstaa, hvorimod vores M id le r ganste var spoleret og frarovet undtagen noget Korn, som Fjenden i saadan T um u lt ej künde medfore. Saa ikke des mindre haver v i for saadan vores udstaaendc Jammer-Nat nydt den ringeste Frihed, men strax lige med andre Kjobstocder lige ind til denne Dag trykket med umaadelig Jndkvartering — hvorefter nu Byen er ruineret og Borgerstabet aldcles med alle udarmet.

8. D . 2. Februar, strax eftcr, ankom og blev indkvarteret Ritmester G lo b iu z med sit underhavcnde Kom- pagni og Officerer, som forblev her nogen Tid, og da Han afmarschcrede, maatte hannem gives soruden en stör Del P roviant 100 Rixdaler i rede Penge.

9. S trax efter bemeldte Ritmesters Afmarschering er g jort Kvarter her i Byen paa wende Regimenter t i l Heft, nemlig det O plandske og det Sm aalandske, som dog ikke ankom, meu hvis Officerer, Hofe og lave, en T id lang i Kvarter forblev, og da de reffte, af- pressede og afskattede de det sättige Borgerstab meget; foruden de daglige og störe Udgifter af Fourage og Proviant t i l de mange Tropper, Estadroner og Kom

35

pagnier, som marscherede idelig og daglig, uden Ophor N at og Dag, frem og tilbage over Isen, som og blev her indkvarteret, hvilket ej Heller Var denne B y t i l ringe Afbrcrk og Skade. For saadant blev de andre Kjobstcrder, som laa inde i Landet, dog nogenlunde forskaanet.

10. Den 16de Februar kom Kapitain A le xa n d e r Tom m esen, som bekom Kvarter paa en Del af det Essenske Rcgimente, og blev stedse liggcnde t i l hen i noest paafolgende Sommer, foruden de her noest efterfolgende tvende stoerke Regimenter, nemlig Grev Jakobs og Oberst Gengells.

11. Den 22de Februar maatte denne B y udgive og forstaffe t i l Brandstat 800 Rdl. foruden Discretioner, som vi med stör M oje og Besvoering maatte laane og derfor udscettc en Del af vores ringe Ejendom.

12. Den 12te M a rts ankom Regiments-Kvartermester Rosenbom under Grev Jakobs Regiment, som efter Asignation paa det hele Regiment bekom Kvarter, havde med sig bemeldte Regiments Bagage, som blev t i l Negimentet ankom den 15de A p r il og da blev indkvarteret tilligemed bemeldte Essenste Regiment. Grev Jakobs Regiment bestod af 1 Oberst, 1 Oberstleutnant, 8 Kapitainer, 1 Regiments-Kvartermester, 8 Leutenanter, 8 Foendrikker med tilhorcnde Under- officerer og andre, som med alle menige Soldater bestod af K00 Mand, med 68 Kvinder fornden dercs mange Kncegte og Tross, med 600 Hefte.

13. Den 15de A p r il ankom Regiments-Kvartermesteren under det Gengelske R eg im e n t, som og efter Asignation paa det hele Regiment bekom Kvarter, foruden

26

ovenbemeldte Del af det Essenske Regiment og ncrst forannoevnte Grev Jakobs Regiment, som tilfo rn stob her i Kvarter. Det Gengelske Regiment ankom den 23de A p r il og bestod af 1 Oberst, 1 Obcrstlcutenant, 1 M ajor, 4 Kapitainer, 1 Regimcnts-Kvartermester, 4 Leutenantcr, 4 Fcendrikker, med deres tilhorende Underofficerer og andre Soldater, bestod af 268 Mand, med 45 Kvinder, foruden mange Hefte, Kncegte og Bagage. De foran noevnte tvende Regimenter fornden Grev Jakobs og Oberst Gengels, blev fra foromskrevne T ider liggende her i Kvarter t i l sidst i J u li Maancd, da de blev udskibet t i l K iel og bekom med sig en stör Del Proviant, som med storstc Vemodighed udi en Hast maatte forskaffes paa noglc Ugers T id , uanset Bagagen blev liggende her t i l hen i August.

14. Foruden denne haarde Jndkvartering have vi maattet forbygge og udrede alle Bysens, saavel som frcmmcdc Skuder, her for Byen Var beliggende, som efter kgl. Majestoets Befaling de svenske Soldater skulde fsre af Riget, og kostet denne B y 200 Rixdaler foruden Skibsfolkenes Udproviantering og Fragt.

15. Den 20de M a j maatte vi arme bctrcengte sättige Folk udgive en stör Sum Penge t i l forbemelte tvende Regimenters Officerer, som os ved Tvang blev af- pressct, idet Borgmester og Raad, med en Del (af det) bedste Borgerflab blev indesluttet paa Raadhusct udi Arrest, in d til saa loenge Gud i Himlen og godt fremmed Folk kom os t i l Hjcelp med hvad vi maatte udlove og udgive t i l dem, som var 700 Ndl. Da dersom den engelfle Ambassador, som samme T id

27

her t i l Byen ankom, os ej havde hjulpet, havde vi ikke udkommet af samme Arrest ringere end 1000 Rdl. som de af os endelig begjoerede.

16. Den 30te J u li blcv gjort Kvarter paa Oberst O ffu erbeck, Hans egen Person med Folk og Tjcnere — med samt Hans Regiments Stabs Personer, samt 12 Rytterc, t i l at holde Vagt, forudcn Grev Jakobs Kompagni, som continucrede t i l den 26de August.

17. Den 29de August kom Oberst K n au d s ogsaa her med sit Regiment, blev indkvarteret efter Asignation og traktcrede Borgerstabet meget ilde. Mandstabct bestod af 1 Oberst, 1 Oberstleutnant, 1 M a jo r, 6 Ritmestere, 1 Regiments-Kvartermester, 8 Leutnanter, 7 Kornetter, 1 Negimentsfeldfloerer, 1 RegimentsSekretoer, 6 Kvartcrmestre med andre tilhorende Stabs- personer og Underofficerer, item gemcne 260 Mand. Bestod saa ia lt samme Regiment af 340 Mand fo rudcn deres mange medhavcnde Kvinder, Knocgte og Bagage-Junge og blev her bcstaaende t i l den 20de September, da de t i l A lso blev overfort.

18. Den 20de September blev her alter indkvarteret Oberst S e h rs ganste Regiment, saavelsom en Del af Generalmajor Bodtkers Regiments Stabs Personer og blev staaende her t i l den 9de Decembcr, da 5 Kompagnier kom ud paa Landet, hvorvcd det ganste Bodtkerste Regiment blev indkvarteret, og bestod da begge Parters Jndkvartering af 1 Generalmajor og Hans „Oberstes Kvarteer", 1 Oberst, 2 Oberst- leutnanter, 2 M ajorer, 1 Rcformerit Oberst, 11 R it mestere, 11 Leutnanter, 11 Kornctter, 11 Kvarter- mestere foruden Underofficerer og Stabspersoner, ia lt

28

hoje og lave Officerer og Ryttere 450 Mand, foruden deres mangc Folk og Tjenere, Kvindcr og Bagage-Junge.

1659 deu 23de J u li. Aaret ncest efter, da de svenske afmarscherede og kom oder t i l Laaland. Be- holdt saa Generalmajor Bodtkers Regiment, som dar 8 Kompagnier, med tilhorende Officerer t i l ind i November Maaned, da Landet af vor egen naadige Herre og Konges Folk — Gud vcrre crret, blev bemcegtiget.

19. Foruden a lt forberorte, haver v i endog udi forskrevne Svenste Jndkvartering adskillige mange tunge Byrder udstaaet, saasom Proviant og Korn, nemlig 200 Td. Rüg og nogle Tusinde Pund Brod, af vores eget Korn og meget O l efter Generalproviantmester P h illip Jochum Joell, Hans udgivne Ordre, dt. 25de Fcbr. 1658.

Nok er leveret fra den 14de Novbr. t i l den 9dc Dccbr. 1659, efter Toldbetjentenes Bevis 9847 Skaal- pund Brod, 48 Td. O l, 72 Skp. M a lt og 24Skaal- pund Humle.

20. Nok ilige Maade haver v i mange Skippund B laar og en stör Del B ly , Sejldug, item over 250 P a r Sko, udgivet foruden mangfoldigc M ateria lie r af Skoven, „H julbarder", Spader og Hakker og dcsforuden maatte vi underholde 4 Tommermcrnd i Skoven, som hug Palisadcr, saa og tvende Personer, som havde T ilsyn med noevntc Tommermoend, hvilket var Byen t i l stör Bekostning.

21. Ved en af Generalmajor Bodtker i Ju n i Maaned 1659 stet V isitering overalt i Byen, paa hvad Korn,

29

som dar t i l Forraad, blcv da befunden af Rüg, M e l og M a lt 338 Td. Deraf Han strax lod borttage den halve Part.

22. Her foruden er os hdermere besvcrret af Generalmajor Bodtkers med anden Jndkvartering af Dragoner og Soldater t i l at holde Vagt vcd Stranden, da kgl. M a j. Skibe ankom her for Byen, ncmlig M a jo r L in ne nb e rg s Kompagni og cn Del a fKapt. H cydes med deres Officerer, hvilkc tillige her i Kvarter blev lagt, for hvilke Besvcering de Kjöbstoeder inde i Landet blev forskaanet.

23. I September Maaned 1659 er adskilligt „A to lle rito j" efter svenske Kommissoerers Befaling udgivet, t i l Atolleriheste, Vogne og Redstaber forbrugt.

24. Der Generalmajor Bodtker afmarscheredc her fra Byen og den svenske Armee sig forsamlede ved N y borg, der Landgang stete, da blev af Officererne mcd- taget alle vore Hefte og Vogne, fom tjenlig vare, hvilke vi ikke bekom igjen; vi faltige Folk t i l stör Skade og Mangel.

25. Da de „Alliierte" Var kommen i Land ved M iddelfart, fik et P a rti Nyttcre med 60 Hefte Kvarter her, og Var her nogle Dage og kostede Byen 160 Rixdlc.

26. Den 18de Novbr. 1659 blev indkvarteret M a jo r Lytkenn under General E b e rs te ins Regiment med f it underhavende Kompagni og Officerer af Fodfolket, og forblev her t i l 3die Decbr., da General-Feld- marchal Schachs Jndkvartering stete. V i maatte givc forncrvnte M a jo r Lytkenn, da Han afmarscheredc, 100 Ndl. Hans Kompagnis Fortoering — 130 R dl.

27. Den 3die Decbr stete Jndkvartering paa Hs. Exellence

30

G encra l-Fe ldm archa l Schachs Hofstat og Offnerer, som bestod udi en Del af Hs. Exellences cgne Folk og Hefte: 1 Oberstleutnant, 1 Oberst-Vagtmester, 8 Ritmestere, I Regiments-Adjudant, 8 Leutnanter, 8 Kornetter, Feldskjoer, Pauker og Trompeter, samt deres Folk og Tjenere med 203 Hefte og forblev her i 14 Dage.

28. Den 20de Decbr. gjort Jndkvartering t i l tvende Kompagnier af det Brochenhusiske R eg im e n t t i l Heft, ncmlig M a jo r H o n e fe lt og Ritmester V o ge Ilsen, samt foruden 156 Jndspoender, forudeu Kvinder og Kncegte, som forblev her t i l den 6te Januar 1660.

29. 1660 den 6te Januar ankom og blev indkvarteret 4 ho llandske K o m p a g n ie r, med tilhorende Officerer og bestod af 280 M and menige Soldater, foruden Offnerer og Tjenere, forblev t i l den lOde Februar nocst efter, hvis Fortcering belob udi forbemeldte T id, samt 2 Dages udgivne Kost — 1649 R ixdl. 4 Mk. 12 ß.

30. Den lOde Februar ankom igjen tvende Kompagnier af det Brochenhusiske Regiment og forblev t i l den Iste M a j. Belob saa deres Fortoering fra 20de Decbr. t i l 25de A p r il — 3,227 R ixdl. 4 Mk., endog de forblev efter Afregningen Var gjort t i l Iste M a j, er 5 Dage — 117 Rdl.

31. Den 9de M a j ankom og er gjort Jndkvartering paa tvende ho llandske K om pagn ie r foruden en Oberstleutnant og 1 Generalkrigssekretoer og deres Tjenere, som Var af General Schachs Regimente og nod her deres Forplejning ined de ncevnte Kompagnier for-

31

noevnte Oberstleutnant Vasenbierg foruden Hans Folks Forplejning som folger: Udgivet Penge af Byen 50 Ndl. Oberstleutnantens Folks Fortcering 44 Rdl., Sekretcerens tvende Tjenere 22 Ndl., Sekretoerens egen Fortoering og Traktement 50 Rdl. F or de tvende Kompagnier fra Ode M a j t i l 5te August 1590 Rdl.

33. F ra den 7de J u li t i l Ode Aug. haver v i igjen givet t i l nogle Officerer af Oberst D y re s Regiment, efter Ordre af Oberstleutnant Brahe, som leveredes i M iddelfart, Penge 71 Rdl. 3 Mk.

33. Fra 14de t i l den 31tc J u li er givet t i l en Kapitain og en Leutnant, som laa i Odense, 11 Rdl. 4 M k.

34. Her foruden er leveret efter Kommissarernes Ordre t i l Melitsens og Flaadens Fornodenhed — 126 Rdl. 4 Mk.

35. Den 12te August blcv indkvarteret tvende Komgagnier t i l Hest af dct F ris iske Rytterregiment, som stod her t i l den 26de August, da dct ene Kompagni afmarscherede. Bclober saa i bcmcldte T id, mcd to Dages Proviant, som de bekom med sig — 479 Rdl. 2 Mk. Ritmester Schuldtz Fortoering udi Hans Kvartcr aparte — 67 Rdl. 2 Mk.

Tvende andre Kompagnier under samme Regiment, nemlig Oberstleutnant S a n d b e rg s og Ritmester V in te r s , som endnu her er indkvarteret — 16 Officerer og 80 Jndspoenderes Fortoering fra 26de August t i l 15de Oktober — 985 Ndl. 4 ß.

36. Endvidere er der den 2ven September paa samme Rytteres Jndkvartering indlagt af M a jo r Langes, det

32

Ny Kompagni, som er 1k Officerer og 42 Soldater, som endnu her cre indkvarterede, hvis Fortoering fra 2den September t i l Ikde Oktober andragcr 331 Rdl. 4 Mk. 19 h.

37. E r endnu leveret her af Byen efter Krigskommis- sarius Vclb. Otto Powisk, Hans udgivne Ordre, daterct den lOde December 1659 — 160 P ar Sko, kostet tilsammen 80 Rixdaler, med videre andre mangfoldige Udgifter fra denne skadelige Fejdes Be- gyndelse t i l denne Dag, som os ganske og aldcles er um ulig t at antegne, meget mindre a l vores Jnd- kvartering at kunne erindre, efter som den Byrdc er ganget os a lt for hojt over Hovedet, at v i den ikke har kunnet lempet eller regjerit. E j Heller har det voeret os m uligt foreskrcvne vores haarde Jndkvartering og adftillige mange andre Proesfurer, som Fjenden os eftertroengte, udi Penge at kunne anslaas. Har foruden vores skjonne Skiberumme, som Fjenden udi M iddelfar Sund saavelsom paa andre Steder sig democgtiget, ruinerede og afbrcendte, som Var ikke at betale med 2000 R ixdl. — Saa desvoerre for os sättige Folk, vores ganske Formue total er opgaact, saa lidet eller intet videre findes tilbage, uden en stör bundlos Gjoeld v i soruden vores M id ier, som er bortc, haver os isat og i Nrmod og Fattigdom med vores Hustruer og Born geraader.

Belober saa foreskrevne, saa vidt som udi Penge sindes anslagne, 55,919 R ixdl. 4 Mk. 10 ß. Dog soruden den meget over a l Evne og langvarige Svenfke haarde, lange og meget strenge Jndkvartering.

33

herudi uberegnet, som sig en u tro lig Sum Penge bedrage kan.Datum, Assens den 15de Oktober, Anno 1660.

J e n s C lausen. J o rg e n B ang . J e n s N ie lse n . L a u r id s K y l l in g . C h r is to f fe r N ie lse n .

P ede r N ie lsen . C h r is to f fe r Pedersen.

Bogense.Jfolge en den 16de November 1660 optaget Syns-

forretning over Bogense B ys Gaarde og Huse med de ode Pladser osv. Var der tilsammen 128 Grundejendomme, men deraf var 66 „ganske ode, som ingen Redsel Köngen ellcr Byen gjor. A f de ovrige 62 er en stör Del nedbrudt og forfaldne og Resten tilhorer meget forarmede. Mange af Husene staa ledige og ingen dennem bebo (bevaahner), en Del sidder Enker, Faderlose og Umyndige udi, som intet formaar at udgive".

A f Byens 128 Grundejendommen tilhorte 22 Gaarde, 27 Huse og 3 ode Steder indenbys, og 18 Gaarde, 24 Huse og 34 ode Steder udenbys Boende.

Verdien af de Ejendomme i Byen, som Borgerskabet, Enker og Umyndige tilhorte, belob sig t i l 7053s Rdl. A f Markjorderne havde 81 Gaardejere Part, hvoraf Borgerskabet alene 23s. Hver Gaards-Eje regnedes for 80 Rdl. Markjordernes Voerdi altsaa 2280 R dl. Ejendomme i Bh og M ark altsaa tilsammen 9833 s Rdl. foruden hvad Adelen, Proesterue og Kirken tilhore i B y og M ark.

„N aar Borgeskabet deres Gjoeld var betalt, havde ikke dem tilhorig 5000 Rdl. der udi, saa denne Menigheds elendige Tilstand er ikke at beskrive. Belangende JE be lo ,

3

34

som for 4000 Rdl. Var indkjobt, hvoraf Kirke, Proest, Enker, Umyndige og udenbys Folk den stgrste Del er bemcegtiget, og findes ikke 500 Rdl. i Borgerskabets T i l- horende, der er betalt. Befiudes saaledcs for Guds Aasyn sandfcrrdig og for vores kjcrre Ovrighed her maa vcere bekjendt, beder denne vores bedrovelige Vilkaar i Naade maa anses." M an klager hojt oder den elendige Medfart og haaber, „a t den haarde Byrde maa vorde loegt, ellers nodes v i alle t i l med Hustruer og Born at forlade Stedet imod denne haarde og kolde Vinter. Gud formilde den naadige og kristelige Ovrigheds Hjerte at beskue f i t for- trcrngte Folks Elendighed".

KjertemindeSynsforretning af 13de September 1660 „over hvad

Gaarde, Hufe og Ejendom nu i den sidste T id haver lid t". Jfolge denne blev den Skade og Brostfcrldighed, som Byen havde lid t paa Gaarde og Huse, anslaaet t i l 19,300 Slettedaler. Folgende Gaardes Brostfcrldighed vurderes t i l over 200 S lettedlr.: Frands Frandsens Gaard stet borte — en Skade paa 400 D lr . ; Hans Troelsens Gaard, stet borte — 300 S ld r. ; Nasm. Jonsons G. stet borte — 350 S ld .; Laurids Pcdersens G. ganste ruineret, mcstendels stet borte 470 S ld r.; Rasm. Nielsens G. ganste ruineret — 500 S ld r.; Per Tolders G. ganste borte — 300 S ld r.; Hans Munkebos G ganste borte — 300 S ld r. ; Rasm. Bodkers G. ganste borte — 600 S l) r . ; et stört Ladehus ganste borte — 350 S ld r.; den Gaards Ruin, som Cort iboede — 400 S ld r.; Borgmester Otto Povelsens Gaardsrum, saavelsom Hans ny Ladehus, som

35

mestendcls af Fjenden er afbrcrndt — 680 S ld r.; Hans Nielsens Hestemollers af Fjenden afbrcrndt — 5 00 S ld r.; Jespcr Jakobsens Gaards R u in — 400, en grundmuret Gaard og en anden hosliggende Gaard ved Standen 800 S ld r.; Laur. MogcnsenZ G- stet borte — 600 S ld r.; Peder Holms Gaards Ruin 350 S ld r.; H r. Holgers og Hans Stcrvbos Ejcndommes R u in 300 S ld r.*). Raadhusct, som er mestendels ruineret og ikke kan repareres under 250 D lr.

Der var 67 Gaarde, hvis Odelceggelse lob op t i l 100 S ld r. og derover, ia lt 131 Gaarde mere eller mindre brostfcrldige, „afbrcendte eller stet borte. Skibsbroen var mestendels ruineret og kan ej repareres under 330 S ld r. Langebro, som endnu sattes ved begge Ender og begge Sider at sorfcrrdige, som ganstc er brostfoeldig, 200 S ld r. Skippernes Skuder og Baaderum, som Fjenden stet haver borttaget, saa vel som de, der ganske cre fordcrrvede og odelagte — 4,667 S ld r. Der oder 28 Baade og Skuder, af hvilke de 12 ansattes t i l en Skade paa 100 S ld r. og derover. Altsaa ia lt en Skade paa Huse og Skibe osv. paa 24,397 S ld r" .

„Her foruden vore Frugthaver her ved Byen, som vores Armee stod i otte Dage, og ej alene Plankevoerker, Gjoerder, Frugttrceer afbrudte, men ogsaa hvad F rug t der var, total ruineret. Byens M andta l fandtes den I0de Oktbr. 1656 efter Taxering 416 Skilling Redsel og nu siden den Tid, Borgerne ere undvigte og hendode, findes kun t i l Dato 104 S k illing Redsel, hvoraf kan skattes. — Nok her foruden ere v i sättige Folk her udi Byen mere

* ) H r. Holger Börsen eller Bojesen var Sognekapellan i K jerte- minde og Drigstrup fra 1637 t i l 1678 (kfr. W iberg 2. B . S . 82).

3*

36

end en D el andre, formedelst Sekanten, mcd Jndkvartering i forgangne Fejde meget Haardt vorden graveret og umaadelig plaget, hvor udover Byen er kommen i saa stör Gjoeld, som de neppelig eller aldrig kan betale, af Aarsag, at Byen nu er saa ringe paa Folk og Huse, som den ikke i M ands Minde voeret haver, formedelst den storste Del af Borgerstabet ere hendode og fra Byen undvigte, saa at den störe Skade med Brandflat, P lyndring, Roveri og Kontributioner, som Fjenden os haver tilfo jet, er os ikke m ulig t at udsige eller bestrive, saa v i derover er geraadet i stör Gjoeld, Fattigdom og Armod. Ester den T id, Gud ste Lov, vores eget Folk sig Landet bemoegtiget, stod den ganfle Armee for os udi otte Dage og siden haver vi fast Jndkvartering, som sig mange tusinde Daler kan bedrage. Og nu v i ere saa udmattede, haver v i alligevel et Kom- pagni af Hs. Exellence General C la u s v. A h le fe ld s Regiment dagligen at forpleje, hvis Traktement maanedlig belober ungcfcrr t i l 600 S ld r., hvilket lcenger at udstaa er os ganfle umuligt. Med underdanigst Bon og Be- gjcrring, at den hoje Ovrighed vores forrustede B ysE len - dighed ville lade sig t i l Hjerte, og for saadan tung Byrde og Jndkvartering forbinde og befri, at v i saa ovcrblevue ikke skulle nodes til, imod denne kolde Vinter, vores arme Hytter at undvige, hvilket Gud Almoegtigste visselig v il belonne."

Nyborg.Synsvidnernes Jndberetninger fra Nyborg B y mangle

i Gehejmearkivet, derimod findes en saa meget mere fyld ig og omfattende Synsforretning oder Nyborg S lo t, af hvilke v i derfor hidscette folgende Uddrag:

37

Hele Nyborg S lo t tiüigemed Ladegaarden var fuld- stcendig odelagt. I Köngens eget Vcerelse fattedes saalcdes 4 Vinducsbuer og 11 Vinduer, i Kirken og Kirkekamret fattedes 22 Vinduer og meget mere.

Porthuset var meget ruincret og der manglende foruden en stör Del M u r- og Tagsten 31 Vinduer.

Fjcnden opholdt sig paa S lo tte t i langsommelig T id, fornemmelig Oberst Sm idt, med Reservemoend, Officerer og wenige Knoegte, og de trakterede sig der hele Sommeren. Under Svensternc saavelsom fra den T id „Brandenborgerne og de andre Allierede indtog Fyen, in d til vor egen Kongcs Folk Nyborg S lo t og B y igjen erobrede, da var det meste og bedste Jnventarium, ogsaa Lcnsmandens — som var paa S lo tte t — forbroendt og odelagt. Der blev en Guds Velsignelsc af Korn opcrdt og nedtraadt paa Marken af Fjendens Hefte".

S lottcts Ladcgaard var for storste Delen afbrudt og odelagt, og da det kan have sin Interesse at se, hvorledes en saadan Gaard saae ud, anfores her efter Syns- forretningen en Fortcgnelse oder de forskjellige Hufe: 1) D en fto re O xne lade , 22 Bindinger, meget ruineret.2) R o g te re n s H u s , 6 Fag, 8 Alen bredt medSkorsten, var ganske afbrudt. 3) D e t vestre Fcehus, 36 Fag, 10 Alen bredt, ganske afbrudt og borte. 4) D e t n o rd re Fcr- h us ligeledes afbrudt og borte. (13 Bindinger, 10 Alen bredt.) 5) D e t o ftre Fcehus, 12 Bindinger, 9 Alen bredt, ilige Maade ganske borte. 6) D en störe K o rn lade, 4 Bindinger, ganske afbrudt og borte. 7) F o le - fta ld e n , 25 Bindinger, 8 Alen bred, stet afbrudt og borte. 6) Ladefogdens K am m er, 4 Fag Hus, 5 Alen bredt, afbrudt og borte. 9) Overdelen over den m urede

38

H vce lv ing (16 A l. bred) skulde i Modscrtning t i l de andre Huse tcrkkes med S traa. 10) Joegergaards- huset staar endnu og findes brostfoeldig. 11) R id e s ta ld e n 22 Bindinger, brostfoeldig. 12) S ta ld m e s te re n s og B e r id e re n s Kam m er. 13) S m ed ien (6 Fcig). 14) G aasestien , 7 Bindinger, og 15) „V a n d h u s e t", der var brostfoeldig t i l Nedtagelse.

I Svendborgvar der 138 Gaarde og Huse, deraf 37, hvis Brostfoeldig- hed gik oder 200 Slettedaler og som ia lt for hele Byen belob sig t i l 1tz,326 Rdl. 4 Mk. Ester en Extrakt af de specificerede Optegnelser fra Svendborg Borgere, „hvad de i den forlobne Fejdetid t i l Svensterne have kontribueret og udlagt, voere sig Brandstat, Plyndrestat, Salvegarde- penge, Jndkvarteringspenge, uansct, at en Del ej endnu er angiden, regnet for 88,177 Ndl. 8 ß fvrudcn 4,500 Rdl. t i l de hollandste Ofsiccrer og Soldatcrs Underhold; i rede Penge 5,991 Rdl. 1 Mk. danske; foruden 133 Rdl. 3 Mk. t i l Oberst Hans F riis 's Regiment m. m. Der var over 70 Gaarde og Huse der i Byen helt asbrudte, medens mange vare meget ilde ruinerede, ode og vdelagte. Saa- ledes noevnes en gammel Herregaard, kaldet T o rn e t, som meget ilde ruineret og fordoervet og kan cj forfoerdiges ringere end 500 Slettedlr.

I Faaborghavde Fjenden nedbrudt og odelagt 40 Gaarde og Boliger, af hvilke kgl. Majestoet nu ingen Redsel eller Skat kan bekomme og ikke Heller kan holde nogen Jndkvartering.

39

Derforuden har Faaborg kontribueret t i l Hs. M a j.s Folk og Holloendernes Jndkvartering in d til denne T id 12,515 R dl. 2 Mk. Den »billige Kontribution, som af Fjenden Var paalagt, er umulig at opskrive. De Kejserliges Udplyndring sor oder 2000 Rdl. A f slig ulidelig Pressur er denne ringe B y saa sorarmet, saa her kun er 5 eller 6 Borgere, som nu kan give nogen Skat, eller holde nogen Jndkvartering og snart intet kan give, dersom den kristelige Dvrighed ikke v il anse flig störe Forarmelse og Besvcrring, som vi h id til havcr dragct, og endnu besvcercs med, da sinder Hs. Majestcct snart en ledig B y*).

Dat. Faaborg den Iste Oktbr. 1660.

L a u r id s Hansen. J v e r N ie ls e n .

* ) S e mere om Svenskernes og de Allieredes Pdeloeggelser i Faaborg i Holstenshus og NakkcbMe Historie S . 86— 57 og om det sydlige Fyen samme Sted I V Afsnit Side 45— 79.

40

II.

Esterretmnger om de fidste Led af Egern-Friserne,

samlede af utrhkte Kilder af S . Jo rgensen .

(T illcrg og Rettelser t i l m in Afhandl. i Sam lingernes 6. B ind.)

J o h a n F r i i s t i l Orritslevgaard stal jo have bygget denne Gaard) herom bereite mine Kilder intet, men de have dog en Efterretning, der peger i den Retning, idet den vifer, at Han holdt af at have f i t Gods i god Stand. Han lod sine Bonder omgive deres Gaardc med Haver, plantede med P ile - og Frugttrcecr, samt Jnd> hcgninger t i l Dyrkning af H ör og Hamp. Derfor blive Hans 5 Bonder i Lumby-Torup sagsogte af Kronens Dele- foged, der formente, at de derved formindstede deres Grcrsmark. De erklccrede, at de hellere vilde formindfke deres Kreaturhold end miste deres Haver').

Da Han dode barnlos 1640, gik Gaard og Gods i A rv t i l Slcegten, der drcv Gaarden og styrede Godset ved Fogdcr, medens Herftaberne öftere ses at have boet

') Noesbyhoved Birkebog ^ 1634.

41

der. Deu fZ 1850 er F ru Lene B a rne kov t i l Hesselager stoevnet derfra, ligeledes A x e l W a lk e n d o rf, g ift med A n n a F r i is . Denne lystige og lidet hoederlige Herre forte i Fordindelse med Fogderne et saadant Regi- mente, at de mistede a l Agtelse hos Beboerne, og disse 1651 d. j sagsoges sor Ulydighcd og Forhaanelse mod Junkeren og Fogdernc, uden at det dog ses at fore t i l Domfceldelse. — En Retsdag fra 1653 '2' giver et ret mcerkeligt Billede af det L iv, der fortes: 2 Mcend eller Kjöbmandskarle fra Odense, Hermand Valmand og Jesper Mathisen hos Jesper Hansen i Odense, havde taget Afsked med Julcfesten hos Axel Walkendorf paa Orritslevgaard og drukket og spillet med Junkeren og Fruen. Det kom t i l S trid , og Jesper Mathisen sjernede sig i Forbitrelse, fu lg t af Junkeren. Jmedens Hortes Herman at sige t i l F ru Anna F riis , at Han dyrt nok havde betalt den V in , Han havde drukket, om det end Var 10 Kandcr, og derhos tvang Han Fruen t i l at dritte. Jesper Mathisen havde im idlertid sat sig paa sin Hest og red op sor Loenkehunden i Borggaardcn med en P istol i Haandcn efter Walkendorf, der maatte undvige sor Ham ind i Stuen. Zesper stod da af Heften med en P isto l i den ene Haand og en Degen i den anden og udfordrede Walkendorf, og Han hug i Borgestuedoren og Troevinduet i Borgestuen, og da Han var kommen udenfor Porten, sigtede Han med sin Pistol efter Walkcndorf, der stod i Borgestuevinduet.

Disse Säger forte mulig t i l, at Walkendorf kom fra Orritslevgaard. Tingbogerne for Lunde Herred og Birket have ikke mere om Ham. De af Arvingcrne, der loengst synes at have holdt ved Orritslevgaard og m uligvis udlost de andre, vare Je sp e r F r i i s og E lis a b e th U lfe ld s

42

tvende Dotre, M a rg re th e og E lse (Elisabeth) F r i i s t i l Tollosegaard. De tilstjode den 1663 deres P a rt i Orritslevgaard t i l Naadmand M o r te n M ikke lsen i Kjobenhavn (Skjodet er medundertegnet af Ehr. Barnekow t i l Vidskofle, N ie ls Rosenkrantz t i l Holbcekgaard og Hans Oldeland). Den 1667 scelger fornccvnte J fr . M a r g re the F r i i s , der da striver sig t i l Kjoerstrup (Fuglse Herred paa Laaland), sit Jordcgods i Lunde Hcrred t i l M orten Mikkelsen. Samme Dag scelger hun sit Jorde- gods paa Sletten t i l Odense Gymnasium').

Omtrent ved samme T id som Orritslevgaard maa Hovedgaarden Björnsholm voere hjemfalden t i l Sloegten eller en P a rt i den, th i t i l dennc Gaard striver F ru E lis a b e th U lfe ld sig, da hun 1653 paa egne og Sonners Vegne laaner 1000 Rd. af Odense Hospital t i l disses Studeringers Fortscettelse i fremmede Lande. T i l Sikkerhed pantsoetter hun 5 Gaarde i Orbek. I samme Ojemed laante hun 2000 Rd. in Lxso. af F ru B ir th e F r i i s , A lb e r t S kee ls Enke t i l Fussingo. Hendes hele kontante Udloeg for Sonnen Jakob, der dode i Udlandet, udgjorde 2492 N dlr. Disse störe Summer havde hun ikke kunnet forrente, fik derfor det Jordegods, der Var udlagt Jakob F r iis i Foedrenearv, men som i Krigen havde mistet en D el af sin Voerdi. Godset overtoges dog den K 1662 af N ie ls F r i i s , mod at Han forpligtede sig for Gjoelden. — 1662 sad hun i adcligt Jndlager (Gjoelds-

' ) Dcnne M o r t e n M ik k e ls e n , der havde voeret Amtskriver i Odense A m t, m aa ikke sorvexles med den forrige E jer, R aad- mand M o r t e n M ik k e ls e n , der m aa voere dpi» strax ester at have kjöbt O rritslevgaard; ihr den ^ 1666 tilskjoder Hans Enke Gaard og Gods t i l Am tsflrivcren.

43

foengsel) i Ludvig Koks Hus i Assens, da hun stcevnes derfra og fra Orbcklunde for Gjoeld t i l F ru M a rg re th e v. Götzen t i l Finstrup. Hun fik bette Sogsmaal ndsat ved at henstyde sig under sit Voernething i Jylland, stjont Fogden fra Finstrup oplystc, at hun den nieste Sommer havde opholdt sig paa Orbeklunde. Skjont hun ostest forctommer som Debitor og Domfceldt ved Thingene, op- trcrder hun dog ogsaa undertiden i en heldigere Rolle. Saaledes gaar hun ss 1650 i Kavtion for 100 Rd., som A u g u s tin u s E b e l i Ncesbyhoved M olle havde laant af Fogden paa Klingstrup, hvorfor Mölleren og Hans Kone Lisbeth Knudsdatter pantsoetter hcnde 8 Koer, 4 Kvier og 2 Hefte').

Under Krigen blev hendes Gods i den forste Plyndre- tid bestyttet mod a l Overlast ved den Omstcendighcd, at hun var Grev Ulfelds Sostcr. Hun künde derfor ogsaa med god Foje sagsoge Forpagteren E j le r S o rensen for Afgiften af Orbcklunde 1658— 59, ia lt 26801 Rd. 2 Mk. 2 Sk. — M en hvad Omstcrndighederne havde gjort Ham lct at erhverve, havde Han mistet i de sidste Plyndredage, da Ulfelds Navn ikke loenger var nogen Beskyttelse. Dettc blev ogsaa en Fordoerv for mange andre, der havde betragtet Orbcklunde som et Fristed og givet E jler deres Gods og Kvcrg i Forvaring. Dette blev borttagct tilligemed Hans eget; selv paastod Han at have mistet 18 Hefte. Han paastod videre, at Fruens Ridefoged havde vist Rytterne, hvor E jlers Gods laa forvaret, for at frelse Fruens. Nidefogden tilstod, at Rytterne havde havt Hans

>) Dette kan maafke bestyrke den G isning (Personalh. T id s flr . 3. B ind S . 151), at denne M an d stammer fra Ebbe, Drboek Sogn.

44

Fingre i Skruen, for at Han skulde sige dem det, mcn Han gjorde det ikke, da Han ej vidste det. Derimod havdc E jle r opbrudt Fruens Skrin og borttaget en Del af hendes Brevskaber').

Naar det tages i Betragtning, at Byen Orbek dar et Knudcpunkt for flere Vejlin ier, kan det dog just ikke siges, at den i Krigen havde lid t megen Overlast. E t Syn, der i Auledning af Matrikelarbejderne optages oder Sognet den Z 1666, viser, at der Var 13 Helgaarde i Byen Orbek, der horte under Orbeklunde; af disse vare 10 beboede, 3 ode. 7 Halvgaarde vare beboede, 1 var ode, 1 afbrcrndt, men nylig foestet, Gaard var beboct. T i l Ravnholt horte 2 Halvgaarde i Orbek By, beboede. 1 Gaard i E b le B y horte t i l G lorup, 2 Helgaarde og 1 Halvgaard t i l Kronen, 1 Gaard t i l M ulle rup ; Eble M olle var »den Avling, 1 Hus i Eble horte t i l Kronen. I S e n tve d B y horte 1 Helgaard og 1 Halvgaard t i l Orbeklunde, 1 Gaard t i l M ullerup, 2 Halvgaarde t i l J fr . Christense Urne. — En Jndberetning fra Proesten i Orbek, H r. N ie s M o rte n s e n A lm o n ta n , der sindes i Gehejmearkivet, staar i en skarp Modscctning t i l de virkc- lige Forhold. Han selv og Svogeren J o rg e n H en- riksen havde lid t saa mcgct! Dennc sidste havde voeret Foged paa Orbeklunde og var ilde lid t af Bonderne. I Krigsaarene var Han forovrigt ikke bosiddende i Orbek, *)

* ) Ncrvnte E j l e r S p re n s e n var 1648 Foged paa Brangstrup H an var en formuende M an d , der fpr Krigen havde laant störe S um m er t i l Herremcend og andre. Saaledes faar Han 'sf 1662 udlagt en Gaard i Sprup efter E j l e r H e e g t i l N ie l- strup. Ester at vcere kommen sra Orbeklunde, stk Han N y - M M e g a a rd ndenfor Odense i Eje eller Forpagtning.

45

hvis Han ikke havde havt Ophold i Proestegaarden; efter Krigen fcrstede Han en Halvgaard i Bhen, og nogle A a r senere blev Han atter for en kort T id Foged paa Orbeklunde.

Ester at have erhvervet sig sin Moders Andel i Gaard og Gods paa de foran ncevntc, ikke meget heldige V ilkaar, cjedc N ie ls F r i i s den storste Del af det fcrdrene Gods i Orbek Sogn. Der henstod endnu kun Broderen, H e n r ik F r i i s 's Fcedrenearv. Sostrene synes at have faaet det bctydelige Strogods og den Arv, der i de andre P ro - vinser eller Egne Var falben t i l Sloegten. A t Han ikke künde beholde denne A rv t i l sin Dod, maa ikke skrives saa meget paa Tidens Ugunst som paa Hans egen Udygtighed som Godsejer. Gaarden forpagtede Han stedse ud t i l Fogderne, fortroedigede dem paa alle mulige Maader, satte sine Hefte paa deres Groes, forbod dem at soette Korn og Ho i Husc, der efter Kontrakten horte t i l Forpagterens Brug, lod Tagene voere uden Eftersyn, saa deres Korn fordcervedes paa Lofterne. Forpagterne gjorde Gjengjceld efter Evne, styrtede Ham i en Rcekke af Processer, der öftere fik et uheldigt Udfald for Ham. A t Bönderne under bisse Forhold maatte blive ruinerede, er en Selvfolge, ligesom at det maatte ende med Hans egen Odelceggelse.

Hans G iftermaal med den „rige" H e n r ik G y ld e n - s tje rnes Datier bragte Ham nceppe synderlig Hjcrlp, th i med Gyldenstjernes Rigdom Var det gaaet stoerkt tilbage. Aaret 1664 synes at have voeret strengt fo r Ham. Den ',3 1664 maa Ghldenstjerne laane 2500 Rd. rn Lxooiso af Johan Burncrus, hvorfor Han pantsoctter Ham en Del Bondergods, efter at Han havde folgt noget rent ud. — I Viborg den 1664 maa Oberst N ie ls Lykke paa sin

46

Fader (Svigcrfader) Henrik Gyldenstjernes Vcgne pant- scrtte 6 Gaarde i Ejlskov og 2 i Gamby t i l Raadmand Hans Nielsen i Nykjobing paa M orse for 1100 Nd. Samme Aar den ^ 1664 gaar Henrik Gyldenstjerne dog i Kavtion for N iels F r iis for dennes Gjcrld t i l Jomfru E lis a b e th N ie ls d . K rabbe ; men det er mod god Sikkerhcd, th i Han faar derfor N iels F riis 's Anpart i Broendestov, der Var rct betydelig, th i skjont den (Skovsyn ? 1667) var stcerkt forhugget i Fejden og havde mange forraadnede Tracer, sattes den dog for 270 Svins Olden. Viderc maatte H. Gyldenstjerne tage af Hans Gods, hvor Ham bedst tykkedes.

Da N ie ls F r i i s overtog Moderens P a rt af Godset, var det jo paa den Betingelse, at Han stulde betale Gjcelden. Han blev derfor ogsaa strax, den ^ 1662, ftcrvnet af Gregers Andersen, Hospitalets Ridefoged, for de resterende Renter for de sidste 4 Aar, og den § s. A. fa ld t Dommen, der tilpligtede Ham at betale ellcr lide Jndvisning i f i t Gods. 1667 har Han igjen undladt at betale Renten; Han har da faaet Broderen t i l at tage noget af Godset mod at svare t i l en P a rt af Gjcelden, og paa dennes og egne Vegne tilbhdcr Han Hospitalet under Processens Gang, at dette maa gjore sig betalt i det pantsatte Jordegods eftcr den i Obligationen fast- fatte Taxt.

A f den endnu stcrrkere forgjoeldedc S ty g e Hoeg t i l Rorbcek kjober Han dog ^ 1664 en Gaard i Flodstrup eller modtager den snarere som Udlceg for gammel Gjcrld. Den 1665 er Han og E r ik Rodsten i Fcerd med at gjore Udlcrg t i l forstjellige i E r ik Sehesteds Fallitbo paa Lykkesholm.

47

Den 1665 gjor Han Mageloeg med sin Svoger C la u s J u e l t i l N . Vosborg og overdrager t i l denne 2 P arte i i 2 Gaarde i Esterbolle (formodentlig en Del af sin Frucs M edgift) for en Gaard i Hemmerslev, Soerslev Sogn (Skjodet mcdundertcgnet af Henrik Gyldenstjerne og Erik Sehcstcd).

Den 1665 maa Han skjode 2 Gaarde i Lunde By, Sunds Herred, t i l F ru A n n a M a rg r . v. Götzen, sikkert nok som Betaling af den foran noevnte Gjoeld.

Den ^ 1666 maa Han, da Han paa Grund af Roderiet med Forpagtningen ikke kan svare sin Broder dennes P a rt af Godsets Jndkomst, tilskjode denne en Gaard i Sentved.

Dcrimod er Han den j 1667 i Stand t i l at laane H e n rik M a rk d a n n e r t i l Ronningesogaard 100 Rd., hvorfor denne pantfoetter Ham 1 Boel i Ronninge.

Den '7' 1671 pantfoetter Han t i l Procsten H r. F rede- r ik B r a n d t i Svindingc 1 Gaard i Orbek for Penge, denne havde laant Ham af sin Son Bonaventure Brandts Arv.

Ved kgl. Befaling af 1663 var Han beflikket t i l Voerge for N ie ls Tonnesen F r i i s 's Born t i l Hessel- agergaard, som vare: T o n n e F r i i s , E liseb e th og D o rth e a F r i i s . Ogsaa her folte Han sig opfordret t i l at gribe haardere ind, cnd det künde tilkomme Ham. Det synes noesten, som Han, den ocldste af Egernfriserne, mindedes den gamlc Tanke om Stamhuset. Han gav saaledes den ^ 1670 Laurids Jakobsen, opholdende sig hos Hr. Cornelius i Rynkeby, Expetancebrev paa Hesselager Prcestekald, medens Tonne F r iis paa egne og Medarvingers Vegne gav et lignende Brev t i l H r. Bernt Bendixen. Sagen behandledes paa Herredsthinget den 1671, men

48

Dommeren henfandt Sagen for sin Overdommer, da to Adelsmoends Breve stode mod Hinanden. H r. Bernt fik Kaldet, men fortroedigedes af N iels F riis , der lod hugge Trccer i Prcestekaldets Skove 1675, medens Han samme A ar ved Hesselagergaards Birkething farer Haardt frem mod F ru Jn ge bo rg P a rs b e rg , fordi hun havde ladet hugge i Gaardens Skove baade t i l Skibstommer og t i l Teglbrcending. Samme Aar fordrede Han, at de 6 Bonder, der horte under Hospitalet i Hesselager, skulde gjore Hov- ning t i l Drbeklunde, imod hvilken Fordring Proestcn som noermeste Voerge nedloeggcr bestemt Protest og formente, at de burde vcere f r i med Hovningspenge, da Vejen baadc var ond og lang, og de ellers ikke künde svare t i l kgl. Skatter og Landgilden.

Derimod protestercde N iels F r iis mod Sögsmaalet, da Borgmester og Raad i Svendborg paa Rektor Hans Nielsens Vegne sogte Ham for Afgiften t i l Svendborg Skole efter J o h a n F r i i s 's Legat, S t. V i t i og Modesti Dag 1548. F ra 1647— 57 rcsterede 4 Rd. aarlig ; de andre 4 Rd. havde F ru Eliscbeth Ulfeld betalt; fra 1657— 75 resterede hele Afgiften. Herredsfogden paaV in - dinge Herredsthing frikjendte Ham for denne Fordring, da Originalfundatsen hoeftede ved Hesselagergaard. Dette gav Anledning t i l, at Herskabet paa Hesselagergaard blev sogt for denne Fordring, og ved vidtloftige Thingsvidner, forte paa Birkethinget, vistcs det, at J e s p e r F r i i s t i l Orbeklunde stcdse havde svaret Afgiften; efter Hans Dod havde Hans Enke svaret Halvdelen; men ingen Sinde havde den vceret kroevet af Hesselagergaard, hverken paa Skiftet efter Tonne F r iis den ^ 1642, der overvceredes af Jesper F riis , Hendrik Podebusk, E jle r Hoeg, Hendrik

49

Walkendorf og Frantz Pooisk, og ved hvilket N ie ls Tonne- sen F riis fik udlagt Hesselagcrgaard uden Proetension af den celdste F r iis paa Skjoldsiden. Der blev ej Heller ansat anden A fg if l af Hesselagcrgaard efter Fundatsen end de 2 Tdr. Sm or t i l Hospitalet i Odense. Ligeledes produceredes S tifte t efter N iels Tonnesen F r iis af 4de Jun i 1661, der overvoeredes af N iels F r iis t i l Ocbek- lunde, Laurids Skinkcl t i l Gjerskov, Henrik Gyldenstjerne t i l Skovsbo og Markus Nodsten t i l Lundsgaard. A f Hesselagergaards 76 Tdr. Hartkorn udlagdes de 40 t i l Sonnen Tonne F r iis og de ovrige t i l Hans 2 Sostre. N iels F r iis havde da ikke forsogt efter Stamhusbrevet og Fundatsen som den oeldste af Friserne at scette sig i Besiddelse af Godset, og Fruen mente derfor, at naar Han nu henskjod sig under Fundatsen og henviste t i l Hessel- agergaard, da handlede Han mod sin egen Forretning. Videre paaviste hun, at det af Fundatsen ses, at kun den mindste P a rt af det Gods, der ncevnes, ligger under Hesselagcrgaard. H vis det saa var, at det künde komme dertil, vilde Fruen ikke alene give det, der var lagt t i l Hospitalet og Skolen, men meget mere. — Dommen af /y 1676 frikjendte hende for Skolens Fordring. — Der vides ikke feuere at voere gjort noget Forsog Paa at hcevde Svendborg Skole denne A fg ift.

Den Z 1669 er N ie ls F r i i s og L a u r id s S k in k e l t i l Gjerskov i Fcerd med i Odense at udloegge Gods t i l forskjellige i Christian Urnes Opbud, blandt andre t i l P . Pedersen Loerke.

Den / r 1671 er den foran noevnte Jorgen Henriksen atter bleven Ridefoged paa Orbeklunde og soger som saadan en Mand i Hagendrup for refterende Landgilde.

4

50

Den ^ 1673 pantscetter N iels F r iis 3 Gciarde i Orbek, deriblandt Bagergaarden, t i l Catrine fl. N ie ls Lav- ridsens t i l Nielstrup for 700 Rd. in Lxsoies.

I den skaanfle K rig tog N ie ls F r i i s Del. Det er formodcntlig ved den Lejlighed, Han er bleven M ajor. 1676 sad Han sangen i Orebro og fik den 14de Oktober s. A. udbetalt 16 Rd. af F ru M arie Appelbom paa den Betingelse, at Han flulde sorge for, at en ligesaa stör Sum blev udbetalt hendes Son Anders Appelbom, der sad fangen i Kjobenhavn. — Dette havde N iels F r iis forsomt; Han undskyldte sig med, at Appelbom dar rejst, da Han kom t i l Kjobenhavn. Den 1687 blev Han paa Mndinge Herredsthing tilfunden at betale Fruen de omtvistedc 16 Rd. og 4 Rd. i Sagsomkostninger.

Den Ridefoged og Forpagter, der tjente Ham loengst, Var ingen umcerkelig M and og fortjencr noermere Omtale, da Han er et godt Exemplar af den T ids Fogder, hed O lu f C hris tensen L in d . Jeg har forst trusfet Ham som Forpagter paa Margaard, hvor Han utvivlsomt flap godt fra Forpagtningcn uden at betale Afgist ved at klage sig ynkeligt oder P lhndring. S trax efter kommer Han frem som Ridefoged hos N iels F r iis og tillige som Borger i Faaborg, hvor Han kjobte den gamle Adelsgaard K l in genberg, der dar bleven ode i Fejden. Her lod Han anbringe faste Stole i Kirken ovenfor den S to l, der benyttedes af Borgmester og Raad, hvilken Handling meget mishagede den hojvise Magistrat. Borgmesteren lod O lu f Christensens S to l borttage, hvorved Han kom t i l at be- fladige sin egen, linder den paafolgende Retssag ind- rommede Borgmesteren vel, at de Adelsfolk, der havde boet Paa Klingenbcrg, vel havde havt lose Stole i Kirken

51

ovenfor Raadets S to l; men Han formente, at O lu f C hristensen derfor ikke Var berettiget t i l at opslaa faste Stole. V a r det for ringe for Ham at tage P lads i Raadets S to l, künde Han jo vcrlge sig en P lads i en af de gamle Munkestole i Köret. — Videre indlod den foretagsomme Ride- foged sig i Handel med M ajor Buchard Andrer v. Drevitz om Brudagergaard i Gudme Herred, hvilken Gaard 1658 var bleven oprettet af A x e l W a lk e n d o r f t i l en adelig Scedegaard. Walkendorf folgte den 1661 t i l nysncevnte M a jo r tilligemcd Vrangeboeks M olle, der styldte 10 Rd. for Landgildemel. Senere havde v. Drevitz kjobt noget Bondergods og lagt derunder. Paa denne Gaard boede Hans Son Laurids Olufsen, og da Sagerne begyndte at stille sig truende for O lu f Christensen, synes Han at have givet Sonnen Skjode derpaa. — Natten t i l den Iste M a j slygtede O lu f Christensen fra Orbeklunde, medtagende sine bedste Kreaturer, S o lv og Gods, og efterlod sig kun T ing af ringe Vcerdi, der ikke künde doekke Majorens Fordring. Denne lod Ham derfor arrestere og sik 1685 Dom over Ham ved Vindinge Herredsthing, at Han burde tilbagefore det afhentede Gods og udgive Voldsboder.

De Vidner, der i den langvarige Sag, der paafulgte. fortes ved Vindinge Herredsthing, give intet lysteligt Billede af Forholdene paa Orbeklunde. D a Vurderings- moendene kom i Koladen, fandt de saa megen Gjodning og saa mange forraadnede Aadsler, at de ikke künde gaa der torfloede. Det oplystes da, at N ie ls F r iis 's Kvcrg, som Han flog paa Groes sammen med Forpagterens, paa- forte dette den stadelige Lungesot, hvoraf de fleste dode, ligesom Han ogsaa led et stört Tab ved Misvceksten. Paa en Maanedstid blev der udlagt t i l Majoren af Hans Bo

4*

52

og Gods paa Orbeklunde for 655 Rd. 3 Mk. 4 Sk., der, som O. Christensen bemcerker, dar en stör Sum at faa ud hos en sättig Mand. Han tilbod at faa sin Son som Kavtionist, fo r hvad Han maatte blive Majoren styldig. Brudagergaard maatte de nu den Iste J u li 1688 afhcende t i l Jakob U lfe ld , Majorens Svoger, der vel fik N iels F r iis 's P a rt den som en Del af sin Frues Arv. Lau- rids Olufsen var da bleven Kromand i Kvcrrndrup, medens Faderen boede og dode i et Gadehus i Skaarup. Laurids Olufsen maatte opgive Kroholderiet og fly ttc t i l Brudager i et Gadchus, Han afkjobte v. Drevitz. Denne fik den 'gb 1689 Skjode paa Klingenberg i Faaborg.

Meget heldigere gik det ikke M a jo r N ie ls F r i is . Det var de 1000 Rd. t i l Hospitalet, der blev Hans For- doervelse eller rettere gjorde M aalet fu ldt. Hospitalets Bestyrelse havde naturligvis ikke kunnet gaa ind paa Hans T ilbud at overtage Godset t i l den Takst, det var opfert i Obligationen. Han havde da 1673 faaet Assessor M a th ia s R osenvinge t i l at indlose Obligationen og pantsatte Ham derfor 4 Gaarde i Orbek, 4 i Frorup, 1 i Gislev-Holme. Disse Bonder plagede Majoren nu med hojere Afgifter, end der künde tilkomme dem efter deres Hartkorn, og lode dem gjore strengt Hoveri, hvorover den ene Gaard i Orbek blev ode, og de andre vare noer det samme. Den 1689 kjendtes N iels F riis , da Han uret- moessigt havde brugt det pantsatte Gods, at vcrre ube- rettiget t i l at befatte sig videre dermed, fo r Gjoelden blev betalt. D a Hans ovrige Kreditorer t i l samme T id sogte Ham for deres Tilgodehavende, maatte Han voere glad ved samme Dag, som Dommen faldt, at kunne scrlge Gaard

53

og ovrige Gods t i l R o s e n v in g e ') . Denne betalte virkelig det odelagtc Gods oder sin Voerdi, og man kan saa godt forstaa den strengt redelige Mands Bitterhed mod Slcegten F riis , der saa stoerkt var udartet og ingen Pryd vare for et af de smukkeste danske adelige Navne.

Majoren flyttede t i l Brudagergaard, hvor Han samme Aar dode. A f Hans i sin T id störe og sjoeldne Bog- samling var der ved Registreringen kun 306 Boger i Behold.

Hesselagergaard var da allerede ude af Slcegtens Be- siddelse. Tonne F r iis dode i Begyndelsen af 1675, og endnu fo r M a j s. A. blev Han fu lg t af sine Söstre. I 5 Aar sad F ru J n g e b o rg som en barnlös, af alle forladt og forfu lg t Enke. Den eneste, der i denne T id havde vceret hende nogen Stotte, var Forpagteren P a lle Jensen H ege lund . Hun overdrog Ham derfor Gaard og Gods; men da baade Fruen og Forpagteren bleve syge paa samme T id, blev intet Skjode udstcrdt. — Ester kgl. Tilladelse forte Palle Hegelund den 1680 Thingsvidne for, at Overdragelsen virkelig havde fundet Sied. Men Boens andre Kreditorer udvirkede kgl. Udnoevnelse af Kommisfairer t i l at stifte Böen, og en af disse, Knud Urne t i l Julstov, ncdlagde ved Herredsthingene Protest mod, at Palle Jensen Hegelund fik fo rt slere Vidner angaaende Stervboen paa Hesselagergaard.

To af Jesper F r iis 's og Elisabeth Ulfelds Dotre, Jomfruerne M a rg re th e og E lisa b e th , finde v i den ^ *)

* ) SSn af Henrik Jsrgensen i Odense, f id t 1655. (Personalh. Tidsskr. 5te Bd. S . 253.)

54

1662 bosatte paa Tollosegaard i Sjoelland. De pantsoette ncrvnte Dag Gods i Egense, Stensby, Torup, Reveldrup og Otterup ü l Cort Henrik Merker for 2434 Rd. irr Lxsoiss. Samme Dag laante de samme Damer endviderc 2003 Rd. 2 Mk. af Lyder Stiufken, Handelsmand i Kjobenhavn, og pantsoette derfor deres Anpart i O rrits lev- gaard og Gods. En Del af denne betydelige Pengesum har vel sagtens vceret brugt t i l at klare deres egne Term ins- vansteligheder; men det fejler noeppe, at Margrethe F r iis allerede ved denTid har maattet roekke Svogeren, H e n r ik T h o t t , en hjoelpende Haand. Hans Pengeforlegenhed havde nodt Ham t i l under ^ 1662 at pantsoette 6 Gaarde i Orre, Aasum Herred, og 1 Gaard i Espe, S a lling Herred, t i l D r. H e n rik L u ja for 2000 Rd. in Lxsoiss. D e rtil havde Han kaveret som Selvsiyldner for en Kapita l paa 1000 Rd., som Ane Christensdatter Thott den ^ 1652 havde laant af D r. J e n s M u le s Arvinger. Denne Obligation var bleven overdraget Odense Gymnasium, thi den ^ 1665 indvarsles Han for denne Gjceld at holde et adeligt Jndlager i Odense i Johannes Ziegenhans Hus. Den 7 1667 faar Gymnasiet Udloeg i Henrik Thotts Jordegods for 1414 Rd. 12 Sk. — Straks efter fik Jom fru M a rg re th e F r i i s Boltinggaard og Gods udlagt for Henrik Thotts Gjceld t i l hende, og den ^ 1670 opretter hun Kjobebrev med H e n r ik G h ld e n s tje rn e , Son af N ie ls G y ld e n s tje rn e , og F ru M a rg re th e S t ra a le t i l Nellemose. Han tiltraadte strax Gaarden; men da det trak ud med Skjodets Udstedelse, anlagde Han 1672 Sag mod N iels F r iis , som Sosterens Lavvoerge, t i l E r- holdelse af Skjode. Han fik den 1^72 Herredsthings Dom derfor, men maatte forfolge Sagen t i l Hojefteret og

55

fik forst efter en Hojesteretsdom Skjöde paa Boltinggaard og 5 Huse den ^ 1675. J fr . Margrethe F r iis striver sig i bette Skjode. der forovrigt er udstcdt af N ie ls F r iis paa hendes Vegne, t i l Kjoerstrup') (Fuglse Herred, Laaland). H e n rik T h o t t havde da fundet et Tilflugtssted paa Holboekgaard, hvorfra Han 1671 udstoeder Skjode t i l 2

Borgere i Faaborg paa en ode Gaard i Sodinge; saavidt jeg kan skjonne, den sidste Del af Hans foedrene Gods. — Det er meget usandsynligt, at Han kom t i l at hvile i Ringe Kirke, hvilket en der opsat Tavle vifer at have vocröt Hans Tanke.

Sostrene E lis a b e th og S o f ie F r i i s synes at have havt Grund t i l at klage over Broderens Forvaltning afderes Gods; men det var ikke, „medens de vare umyndigeog fmaa", som de anfore i deres Klage t i l Köngen (Samt, t. F . Hist, og Topogr. 6, 234). Det ser ganske vist be- toenkeligt ud, naar de tilstjode Broderen deres bedste Gods, som Han aldrig havde vcrret i Stand t i l at betale med andet end gode Lofter. Saaledes fkjoder J fr . Sofie F r iis den 1668 Rosildegaard i Vindinge, fom hun felv havde beboet og som stod for dobbelt Landgildc, en anden Gaard i samme B y og et Hus t i l N iels F riis .

A t det ikke var saa meget Tidsforholdene fom Per-sonerne, det kom an paa i de for den gamle danske Adelsaa kritifle Tiber, det fremgaar paa det tydeligste, naar man fammenligner Forholdene paa de Nabogodser, der vare bestyrede en Smule fornuftigt, med Orbeklunde. M en det vifer sig ogsaa indenfor selve Familien. Henrik

' ) Kjoerstrup skal hun 1665 virre kommen i Besiddelse af og atter have afhoendt 1681.

56

F riis 's udmcerket dygtige Frue, S o f ie J u u l , bestyrede deres Säger saa godt, at en Smule af den Glands, der havde vceret knyttet t i l Sloegten, sprcdte sig over den i dens Undergang. Sonnen Je sp e r F r i i s (1708 Kaptajn i Fodgarden) beholdt Starupgaard og faldt ikke 1715 som en sättig, hjemlos Eventyrer, og Hans Softer E lisa b e th F r i i s , der blcv g ift med Baron F re d e rik C h r is t ia n Holck t i l Holkenhavn, medbragte som Ejendom Hoved- gaarden Hegnet, der blev folgt sor 11000 Rdlr., hvilken Sum Baronen anvendte t i l at betale en betydelig Gjoeld, der hvilede paa Baroniet. D a Baronen döde meget pludselig den 23de J u l i 1708 under et Besog Paa Nord- skov, vare Alle, der overvcerede Skiftet, enige om, at der tilkom Enkebaronessen et rigeligt Underhold.

57

III.

Adskistningen og deiis Fslger for Bondestanden i Skovby Herred.

Tillcrg til Elvedgaards Historie.

A f V ede l S im onsen . Meddelt af I . E. Boesen.

Efterstaaende Afhandling af afdode Konferensraad L. S . V ede l S im o n se n t i l Elvedgaard findes i et Haandstrift paa antikvarist-topografist Arkiv (511 ä) med T ite l: „Sam linger t i l den fyenste Herregaard ElvedgaardS Historie, etc., ved Vedel Simonsen. Femtc Hefte". Dette Haandstrift indeholder Efterretninger om Gaarden og Omegncn fra 1780— 1832 og for Omegnens Vedkommende tillige fra 1777— 1779 ( i 4de Hefte fluttes nemlig Gaardens Historie i 1780, da V . S .s Fader tiltraadte Be- siddelsen af den, men Efterretningerne for Omegnen gaa der kun t i l 1777). Forerindringen t i l dct nccvnte Haand- f l r i f t er dateret „den lOde M a j 1846", og t i l dette Aar, i hvilket 2.— 4. Hefte af Elvedgaards Historie udkom, hen- forer V . S . ogsaa i en Fortegnelse over sine Haandflrifter „Fortsoettelse af Elvedgaards og dens Omegns Historie

58

fra 1780 t i l 1832". — I dette Haandstrift fremtroeder noervcerende Afhandling som et Tilloeg t i l 1760. — Det er dog muligt, at dette Afsnit er forfattet tidligerc end 1846, saaledes som Tilfceldet er med andre Paktier; Be- mcerkningen S . 107, der henfores t i l 1846, er nemlig en sencre Tilfojelse, og iovrig t viscr, saavidt stjonnes, intet lcenger frem end t i l de noermeste Aar efter 1830, eller i a lt Fald t i l 1840 (se S . 106).

Denne Afhandling kan vist nceppe sigcs at indeholde meget nyt af almindelig Interesse. Oplysningerne om Udstiftningens Historie i Almindelighed ere hentede fra let tilgoengelige trykte Kilder, og dette W inne er i det hele saa let behandlet, at det ikke kan habe nogen selv- stcrndig Betydning. Mere Interesse har Fremstillingen af Udstiftningens soerlige Historie i den paagjoeldende Egn. M en störst Interesse har denne Afhandling vistnok ved den S a m m e n lig n in g ; som deri gives m e llem B o nd e - s tandens m a te r ie lle og aande lige T i ls ta n d fo r og e fte r U d s k iftn in g e n . Hvor mange Fremstillinger, der end tidligere ere givne af dette Wmne. maa det dog fremdeles have sin Betydning at se denne Udvikling i en vis Egn stildret og bedomt e fte r S e lv s y n .

Vedel Simonsens Navn og Hovedtroekkene i Hans L iv og Virksomhed maa voere kjendte for de fleste af dette Tidsskrifts Lcesere. Her stal derfor kun fremhoeves de soerlige Forudscetninger, Han maatte have t i l at behandle noervoerende Wmne. V . S .'s Farfader Var en Hus- mandsson, der efterhaanden arbejdede sig frem t i l Herre- mand og erhvervede den Herregaard, der gjennem Hans S sn gik i A rv t i l V . S . Det künde da ikke voere andet, end at en stör Moengde af Overlevering om Bonde-

59

standens Forhold maatte opsamles og bevares i den afsides boendc Herrcgaardsfamilie, der efter sit Udspring maatte have scrrlige Vilkaar for Samfolelse med og Forstaaelse af Bondestanden, hvilkct saa meget mere maatte holdes vedlige, som Herregaarden ikke var stör, og Forholdene i det hele vare smaa. — V . S . maa selv have modtaget et Jndtryk af Bondestandens crldre Forhold, der kun langsomt künde forandres, iscer i denne afsides Egn, om end Foranstaltningcrne t i l Bondestandens Fremgang vare begyndte for Hans T id (fodt 1780, dod 1858). Allerede som Barn fcerdedcs V . S . meget blandt Bonderne og lagde med Jver Mcrrke til, hvad Han saa og horte. Og de Jndtryk, Han da modtog, künde siden udfyldes, ikke alene i Hans Familie, men ogsaa fra Hans andre Omgivelser: Hans Leerer og senere Sogneproest Jens Frederik Börsen og de mange andre crldre Landboer, Han fcerdedes imcllem. Bondestandens videre Udvikling havde B . S . fo rtr in lig Lejligheb t i l at folge under sit senere ensomme L iv paa Elvedgaard, hvor Han tklbragte sine sidste 30— 40 Aar uden loengere Afbrydelse, stcrrk tilbagctrukkcn fra den videre Omverden, men saa meget nojere knyttet t i l Gaarden og dens noermere Omegn, i hvilken Han forctog stadige Fod- vandringer, og med hvis Beboere Han stod i stadig For- bindelse

Med Hensyn t i l Meddelelsen af denne Afhandling bemoerkes:

Retskrivningen er oendret i Overensstcmmclse med de Rcttelser, V . S . selv har foretagct i Begyndelsen af Haandskriftet, og som stemme med den i det udkömne af Elvedgaards Historie brugte. Ligeledes ere adskillige Kommaer tilsatte uden soerskilt Mcrrke. Derimod ere alle

60

andre AEndringer (af Ord, Stavelser, Bogstaver, T a l) m verlebe med starpe Klammer eller oplystc i Anmoerkninger t i l vedkommende Sted.

Henvisningerne') ere konfererede, og enkelte Steder (hvor Referatet synes at kunne misforstaaes) ere nogle O rd af det anforte S k r ift tilfojcde (i starpe Klammer). T ilfojelser ( i st. K l.) ere ogsaa gjorte et P ar Steder, hvor nyere Undersogelser have oendret Opfattelsen af det om- handlede Forhold, eller hvor i ovrigt en Oplysning syntes onskelig for at undgaa Misforstaaelse..

I . E. Börsen.

Forinden jeg nu gaar vidcre i mine chronologiste Meddelelser, maa jeg her for nogle Ojeblikke dvoele ved det Vendepunkt, der ved denne T id indtraadte i Landmandens Kaar og ligesom udgjor et Skjoelnemoerke eller enGrcendse- lin ie mellem den gamle og nye T id , nemlig — Foellcds- stabets Ophcevelse eller den saa kalbte Udstiftning. 1702 d. 21. Febr. blcv i Anledning af Forord. af 22. Febr. 1701 om Landmiliceindretningen Vornedstabet egentig ikke, som de fleste antage, afstaffet, men tvertimod, fljondt i en anden Form (neml. som Loegdspligt) udbredt ovcr hele Landet (Nyerups Skildring x. 449, 457 og M andix (Danmarksj Tilstand (for omtr. 60 A ar siden fammcn- lignet med den nuvoerende (1830)) x. 3), og Forord. af 39. Oct. 1730, 5. M a rts 1731 og 4. Febr. 1733, gjorde *)

* ) As de K ildcr, hvortil der henvises, ere oste större Stykker citerede uden Anftrselstegn — r n naturlig Folge af, at V . S . i sine historisk-topografifke Skrister lagde saa ringe Borgt paa Formen.

61

heri kun liden eller ingen Forandring (N . p. 466, 67)*). Da nu denne Hceftelse t i l Godset gav Anledning t i l allehaande Udpresninger og Udsugelser, saa at man endogsaa havde Exempel paa, at den velhavende Bondekarl efter den Ret, man havde over Ham, idelig blev forfly tte t fra et Sted t i l et andet, ja! endogsaa truet med at bortgives t i l geworben Soldat blot for, at Han flulde kjobe sit F ripas for omtrent alt, hvad Han ejede, omendstjondt Han slet ikke onstcde at forlade sit Fodested (Boesens Top. jo: I . E. Boesen: Physisk, oeconomist og Historist Beflrivelse over Wigerslev og Weflinge Sogne i Aaret 1831, I — II, findes i Hdstr. paa antikv.-top. Arkiv (511o)j 2 p. 224), saa blev det nu endogsaa i denne Henseende r ig tig t at saa Godser,

^ sjfr. P rof. E . H olm : Frederik IV 's Landm ilits og dens J n d - flydelse paa Bondestandens K aar i Danm ark (Hist. T id s flr. 5. R . I V , 529 s.), i hvilken Ash. gjj-res gjceldende, at det Stavnsbaand, hvortil V . S . sigter, ftrst indfiSrtes ved Forordn. af 4. Febr. 1733. Jm od denne Betragtning er Etatsraad O . F . C. Rasmussen optraadt (smst. V . 572 f.), i det Han rnener, at et „Stavnsbaand" künde begründe^ ved Forordn. af 19de Febr. 1701 (om Skudsm aal). Dderligere Replikker fra begge Sider findes smst. V 598 f. og V I 159 f. Begge Forfattere finde Stptte for deres Opfattelse, foruden i flere Forordninger af Fred. I V , i Udtalelser fra Fred. IV 's samtidige. M e n de Vidnesbyrd, E tatsr. Rasmussen fremdrager for sin Opfattelse, afviser Prof. Holm , i det Han navnlig gjpr gjceldende, at den ncevnte Forordn. om Skudsm aal ikke medfprer noget S tavn sbaand, og hvad de samtidiges Udtalelser angaar, mener, at disse, naar de gaa i Retning af et Stavnsbaands T i l - stedevcerelse, kunne forklares som sigtende t i l M is b ru g af F o r- ordningerne om Landmilitsen. I hvert Fa ld synes et S tav n s baand faktisk, om end ikke lovlig, at have vceret t i l Stede i mange Egne allerede under Frederik I V , og V . S . har maaske derfor ikke megen Uret, naar Han siger, at Forordningerne af HK 30, § 31 og H 33 gjorde liden eller ingen Forandring i den bestaaende (sikkert meget vilkaarlige) Tilstand (jfr. Koch: C h ristian V I 39 f.).

62

ligesom det — formedelst den deraf prcesterede Hovning, der i Gründen under Bondernes davoereude Mangel paa Evne t i l at yde den fastsatte Landgilde udgjorde Herre- mandens vcrsentligste Fordcl af Hans Gods — blev rig tig t a t faa disse Godser saa meget som m uligt samlede og arronderede (se derpaa et talende Exempel 1713 under Langeso)'), hvorttl iscrr det kongelige Godses Salg 1718 og 19 her paa Egnen i en hoj Grad bidrog. Dog var der en Omstccndighed, nemlig Ansvarligheden for Skatterne, der holdt ligesaa mange tilbage fra Godsers Erhvervelse (se f. Ex. Gabel 1716 under Oregaard (E lv. 2, S . 94f og Schulins bestemte Voegring for at modtage Gods med Frederiksdahl 1739), som Herligheden over Bonderkarlene paa den anden Eide fristcde dem; dog blev det sidste omsider det overvejende, da Forord. af 30. J u n i 1741 og1. J u l i 1746 end mere forogede Proprietcerens Herlighed med Hensyn t i l Hans Bondergods (se Forord. af ^ 1??1 som Hoverif og Nyrup p. 467—68). Jm idlertid maatte det ligge i Proprietcerens Interesse, at Hans Bonder vare i Beistand, om end ikke for andet, saa dog (hvis man endogsaa vilde domme allerubilligst om Ham) af samme Grund, som den, hvorfor Landmanden sorger for god Fodring og rigclig Groesning for sine Arbejdsheste og sine Malkekoer og feder med Omhu dem, Han enten v il soelge eller flagte;

i ) („A a r 1713 k>öbte vor (s: Godske D itlev v.) Holsten af J v a r Krabbe t i l Söebyesöegaard en A npart i en G aard i Farstrup, og af I-so to r Id e o lo g ie E lias v. N au r i Odense en anden P a r t af samme G aard sammesteds, af B irg itts Birkerod en anden G aard sammesteds, af Frue Helvig Sophie Urne Wende Gaardparter, den ene i Farstrup, den anden i W eflinge, af Jörgen Rosenkrantz nogle Hufe og af Christen Birkerod 2 Gaarde i W igerslev Sogne." (Boesen ans. S t . 1, S . 110)).

63

og saalcdes maatte Proprietcererne naturligvis ogsaa lettelig indse, at ncervcerende Fcelledsstab mellem B y og B y og mellem Bonde og Bonde maatte qvcele Bondernes Ariejdslyst og Vindstibelighed og altsaa ogsaa deres Vel- stand, da den Dovne under Tingenes davoerende S till in g kom ligesaa vidt som den F littige, og denne Overbevisning saaledes tilsidst gjorde dem alle efterladende (Boes. 2 x. 227— 8). Udstiftningens Nodvendighed maatte altsaa blive indlysendej selv for den egennyttigste Proprietcer, og det forste Forsog, jeg dertil her paa Egnen har opdaget, er saaledes allerede af 1743, da Elvedgaards Ejer inddelte sine Bonders Jorder i Veflinge paa en nye Maade, saa at enhver af dem stk lige megct, og ligeledes ved en nye Bylov bestroebstej slg for at ophjelpe BymcrndeneK vcesentligste Tarv. Derncest kom Kvoegsygen 1745— 6, der forst synes at have aalmet Negjeringens Oje for Udstiftningens Nodvendighed (Begtrup sBestrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Fyen, Langeland og W ro j p. 1V5), og efter adstillige frugteslose Forsog i denne Henseende (f. Ex. 1755') Nyer. p. 476) blev endelig 1757 Comissionen for Landvcesenet oprettct (Mand. L. V . R . so: M andix Land- vcrsensret. Anden Udgavej 2 x. 181). 1758 udgik der en Forordning for Sjcelland, 1759 for Fyen, 1760 for Jylland om Fcelledsstabets Ophoevelse, og 1761 blev denne Sag endydermere fra Negjeringens Side lagt alle Proprie- tcerer a lvorlig paa Hjcrte (Mand. T . p. 3 og L. V . R t.

' ) sJndbydelse t i l at indsende „almennyttige, oeconomiske og Physiske Ashandlinger", der uden Bekostning for Forsatterne knnne trykkes. Denne Jndbydelse synes ikke at have vceret srugteslss. „Dettc Skridt virkede paa Forsatterne som et elcktrisk S tpd", siger Nyerup ans. Sted.)

64

2 p. 161, 183 jfr . Nyerup p. 484), og skjondt det vel hedder <Mand. T . p. 13), at bisse Forordninger i det Hele taget bleve üben V irkning, saa Var bette bog ikke allevegne Tilfoeldet. 1758 Var der nemlig gaaet et Circulaire ud t i l alle Proprielcerer ( i det Mindste i Fyen) om at indsende deres Betoenkninger om Foelledsflabets Ophcevelssej, og mangc iblandt dem, og blandt dem ogsaa min Farfader, (se Elved. j3, S . 93h havde erkläret sig dertil b illig og anseet det for et ikke blot gavnligt, men endogsaa for et nodvendigt Foretagende. De mange Mageskifter, Han desaarsag ogsaa tra f for at forberede samme, har jeg saaledes ogsaa i det Foregaaende under 1761 sElv. 3,S . 95 f.j havt Lejlighed t i l at omtale. Bondernes Beistand maatte desuden nn blive Proprietcererne saa meget mere magtpaaliggende, som der 1762 blev paabuden en almindelig Extraskat, der satte den Fattige i ligesaa hoj Skat som den Rige, og hvorved Proprietcererne naturligvis, som scedvanlig, maatte betale for alle dem af deres Bonder, der ikke selv dertil havde Ebne; (M . T . p. 4). 1763 see v i derfor ogsaa Aagaarde og Ejlskov blive ved Gyldenstens og Elvedgds. Bestrcebelser udskiftede eller Foelledsskabet mellem dem begge ophcevet. 1764 blev det kongel. Rytter- gods fo lgt og derved en Del Selvejere. men dog cndnu flere Godser i deres Storrelse forogede og i deres Omfang arronderede (jfr. B . 2 p. 229). S . A. blev Proprietoerernes Ret t i l deres Bonder endvidere foroget (N . p. 485), men desuagtet Var 1767 Landejendommenes eller rettere Godsernes Beerb endnu saa ringe, at en komplet Soedegaard solgtes for det samme som en Borgergaard i Kjobenh. (M . T . p. 6). S . A . blev en nye Landvoesens-Commission oprettet (M . L. V . R. 2 p. 184). 1768 et Landvoesens-Collegium

65

oprettet (M . T . p. 14). S . A. et Stags Udskiftning i S . Esterbolle foretaget, da Elvedgaards Ejer gjorde sine 4 Gaarde ib iä . t i l 5 for at faa Jorden ligeligere fordelt mellcm samme, og 1769 udkom ligeledes Forordn. t i l Ud- skiftningens videre Fremme (Mand. L. V . R. 2 p. 184). Jm idlertid havde et nyt Onde indsrteget sig; Herremcrndene, der som ostest ikke künde faa Landgilden af deres Bonder, og desuagtct maatte betale Skatter for dem, havde allerede lcenge voeret nodsagede t i l at söge deres Erstatuing i Arbejde, og saaledes blev Hoveriet med hvert A ar foroget, og tilsidst maatte de hoverigjorende Bonder ikke alene forrette det t i l Avlingens D r if t fornodne Arbejde, men de maatte ogsaa levere Folk t i l de mindstc Husgjerninger paa Herregaarden'); de maatte derhos modtage H ör at spinde hjemme om Vinteren og Boghvcde at formale t i l G ryn og besorge samme folgt t i l en vis af Godsejeren fastsat P r iis etc. (B . 2 x. 224). Ogsaa denne M isbrug maatte hcrves, og derfor udkom allerede 1769 en Forordn. om Hoveriets Bestemmelse s„der dog overlodes Jorddrotterne selv") (Mand. T . x. 14). S . A. ditto om Fcestegodfets Overgang t i l Selvejcndom (id iä .), men 1769— 70 Var der Kvoegsyge og 1770 og to ncestsolgende A ar Misvoext, D yrtid og Hungersnod, og dar det saaledes intet Under,

Som Exempel derpaa kan tjene, at de paa Gyldenstcen og formodl. slere Stedcr maatte flaae og nedgrave de iKvoegsygen 1769 bortdpde Kreaturer, og paa Rugd. paalagde D au s dem 1772 det ligesaa sveere som vidtlpftige Arbejde at rydde den störe og vidtudstrakte Mplledam (et Arbejde, man dog med Hensyn til Gravene paa andre Herregaarde — f. Ex. paa Dallund og paa Elved — havde voeret saa billig at lade udfpre ved lejede Soldater — som D uus derimod gjorde t i l Hovning for derved at tvinge dem t il at kjpbe sig selv).

5

66

at Landalmuens Kaar under bisse ugunstige Omstcendig- heder a lt rnere og mere forvoerredes; mange Gaardmcend gik fra deres Gaarde; mange arbejdsfore Karle og Piger gik omkring og tiggcde og tilbode sig at tjene for den blolte Fode. Betleriet tog fryglelig Overhaand. Gods- ejerne fik ingen Landgilde; men maatte tvertimod forsyne Bonderne med Korn baade t i l Sced og Fode, og ofte, naar en Gaard stod ode, spurgtes ikke om, hvad man vilde give for den i Fceste, men hvad man vilde have for at modtage den. Vogne, Harver og flere Agerdyrknings- redskaber, som nu almindelig ere jernbeslagne, vace den T id blot af Trcr, og for en P lov maatte man la'gge sammen og spcende 8 a 10 af de usle Krik, man den T id holdt for Hefte; ja! ofte endogsaa Koer, naar Hestene blere trcette. Husets Dore gik i Almindelighed paa Trcr- hcengsier og luktes med Trceklinker, og ligcsaa simpel Var ogsaa den ovrige Bygning og Jndbo. Vcrggene vare kun vundne af Gjoerdsel og klinede med Leer, og Taget manglede som oftest i mindre eller storre Grad, da man om Foraaret maatte tage det ene Stykke efter det andet ned for at bruge det t i l Fode for de forfvcelte Kreaturer. Ja ! Noden skal endogsaa under Misvoexten ikke sjelden vcrre gaaet saa vidt, at man skar Axene af det halvmodne Korn paa Marken, torrede det i en Kjedel over Jlden og forte det saalcdes t i l M o lle ' for at faa Meel deraf, hvorved man ikke alene fik en udrojere og usundere Fode, men naturligvis ogsaa tabte det Halve af Jordens scrdvanlige Afgrode. Med a l denne Usselhed og Nod forenede sig derhos en stedse tiltagende Ulyst t i l Arbejde, da A lt saa godt som cndnu laa i Fcelledsstab, og den Dovne altsaa kom lige saa vidt som den Flittige. De avlede ncesten

67

ikke t i l Foden, derimod vare de hengivne t i l D rik og S v ir og forlode stundom ikke Kroen hele Ugen igjennem hverken ved N at eller Dag. Deres L iv Var delt mellem Krogang og strccngt Hoveri. Folkefoden var i hoj Grad elendig; den scrdvanlige D rik Var Volle og, naar dennc brostede, da Vand; derimod vare G ilder deres Lyst og Glcede, og det Var et usselt Gilde, hvor de Halve af dem ikke bleve drukne og kom i Haaret paa Hinanden, in d til Legen omsider endtes med blodige Pander og morbankede Rygstykker. Saaledes beskrive endnu deres Eftersloegt eller de nuvoerende Bonder (i Folge B . 2 x. 227—8) deres Forfoedres T i l- stand i de senere Aar for Udskiftningen........... ') .

Under al den fra alle Sider sig aahenbarende og i det Foregaaende stildrede Nod, som Kvoegsyge, Misvcext og Hungcrsnod fremavlede, oprettedes 1770 Gcneral-Land- Voesens-Commissionen (M . T . x . 14). 1771 udkom dernoest cn nye Forordn. om Hoveriets („virkelige", jfr . foran S . 65) Bestemmclse (1. o.). 1772 en nedsat Taxt for Opmaaling og Udstiftning (Mand. S . V . R . 2 x. 186). S . A. blev Herregaarden Rugaard udstykket, og derved opstod et be- thdcligt A n ta l Selvejere her paa Egnen, da de fleste Fcestere allerede den T id kjobte deres egne Fcrstegaarde (B . 2. x. 230); men 1773 blev Landvcrsens-Commissionen ophcrvet (Mand. T . x. 14) ligesom Hoveriets Bestemmelse ( id iä . p. 15). Desuagtet blev dog s. A . den Elvedgaard t i l- horende Gaard i Toste udstiftet, og 1774 (da atter en Forordn. om Bondens Hceftelse t i l Godset udkom, jfr . N . x. 507), bleve Byerne Farsbolle og Haarlefs Fcelledsskab

' ) (E t Stykke om Tiggeri, „Totere" og Fattigvcrsen, der fjcrrner sig noget fra Hovedoemnet og formentlig ikke indeholder noget nyt af almindelig Interesse, er her udeladt.f

5*

68

ophcevet, hvilket ogsaa 's. A. var Tilfceldet med Rue, Far- strup og Taagerod, idet disse Byer ved Magcloeg med de tilstodende Lodsejere bleve udstiftede, ikke Bonde fra Bonde, men B y fra B y ; thi for den T id havde de fleste Byer deres Jorder i Foellcdsskab med de paagroensende Byers, og Folgern«: deraf Var, at den ene B y ofte havde enkelte Agre halve M ile borte ude i den anden Byes Marker og ofte maatte gaae over en M i l for at opsoge og malte Kvoeget; men disse gode Exempler bleve nu snart efter- fulgte af de andre Byer, og inden ret mange Aar gik denne Udskiftning mellem B y og B y ogsaa over t i l den mere specielle mellem Mand og Mand, som cgentlig kronede Vcerket. 1775 blev saaledes Rue B y Mand for M and udskiftet (B . f2f x . 230). 1776 udkom alter en Forordn. om Fcclledsskabets Ophcevelse (Mand. L. V . R. 2 x . 186). 1778 bleve Farstrup og Taagerod Mand for M and udstiftede (B . f2f x. 230). 1770 bleve efter forud- gaaende Magelocg af 1778 Veflingc og Kosterslef Byers Foelledsstab oph«rvet; og stjondt den Forordn. om Udstift- ningen, der egentlig flog Hoved paa Sommet, forst er af 1781 (Mand. T . x . 15, L. V . R . 2 x. 187), saa tilstaar dog Begtrup x. 105— 11, at de fyenfle Godsejere allerede ved deres Bestrcebelser for denne Sags Fremme i Aarene 1750— 80 bidroge voesentlig t il, at den fycnste Bonde tidligere end de andre Provindser fik et bedre indrcttet Ager- brug, idet de derved noesten et halvt Aarhundrede for de andre bestrcrbte sig for at hcrve de af Fcelledsstabet flydende M angler, som standsede enhver Forbedring i Jordbruget. Begyndelsen var nemlig, at de fleste Hoved- gaarde Irak Gaardens egne Enemoerker ud af Fcelledsstabet med Bondernes Jorder, dernoest at Byernes Marker bleve

69

stilte fra Hinanden (fBegtrupf x . 105), dernoest at de bestrcrbte sig for ved Magelceg at blivc eneste Lodsejer i de Byer, hvori allerede forud de fleste Gaarde tilhorte dem, paa det at de saaledes künde gjore Bonderne B yv iis lige i Hartkorn (x. 108); derpaa kom den specielle Udskiftning af Byerne, nemlig Mand for Mand, hvorpaa nogle enkelte Exempler vcl allerede findes fra 1770 t i l 80, men de fleste derimod fra 1790 t i l 1800 (p. 112). Dog bleve der ogsaa i Mellcmperioden fra 1780 t i l 1790 adskillige udskiftede; saaledes f. Ex. fra 1781 t i l 83 E ilby Sogn, 1783 Gambye og 1784 Vierne. S . A. udgik der kongl. Opmuntring t i l Udparcellering (Mand. T . x. 18—24). 1785 bleve Mosegaard og Maderup udskiftede. 1786 blev Commissionen for Landmoend oprettet (Mand. T . x. 17) fom en Commission for Landvoesenets Opkomst i A l- mindelighed og isoer Bondestandens Befrielse fra det famme cfterhaanden paabudte „Stavnsbaand") og s. A . Hemmerslcf, Estcrbolle, Moderup og cn Deel af Grev- stadets Bondergods, saa som Guldberg, Jullerup, Ore etc. udstiftcde. 1787 blev Vcflinge udstiftet. S . A . Forord. om det lovlige Syn, hvorved Bondergaardenc skulde Fcrsterne overleveres (Mand. T . x . 17). Desuagtct var endnu den T id saavel Bondergods som Hovedgaard kun af en ringe Vcrrdi; th i Landgilden künde Jordcgods> ejeren ingen Regning gjore paa, og Hovcriet var det eneste, Han havde af f i t Foestegods, og det endog ikke »den betydelig Hjoelp af Laan t i l Sced og Fode, t i l Besoetning osv. Hovedgaardens Avling var altsaa Hans eneste paa- lidelige Jndtcegt (Mand. T . x. 4), men Udskiftningen fremmede lid t efter lid t Kornavlen, og Kornpriserne steg med den franste Revolution (ib ici. x . 63) iscer fra 1793,

70

og begge Dele ophjalp saaledes baade Bonde og Herre- mand og bragte Jordegodset igjen i P r iis . 1788 udkom im idlertid allerede Forordn. om Stavnsbaandets Losning (Mand. T . p. 17), der foraarsagede saa stör en Glcede i Bondestanden, at man fortoeller, at Bonderne paa et Gods i Vigerslef Sogn netop vare samlede ved et Slaaegilde paa Herregaarden, da en af Godscts Maend kom sra Tinget, hvor Han som Stokkemand havde vcvret tilstede og Hort Forordningcn oploese, og da Han nu fortalte dem den overordentlige Nyhcd, Han saaledes Var kommen i Be- siddelse af, bleve de alle saa henrevne af Glcede, at de strax — hvad som ellers Var ganske mod deres N atur — forlode G ildet og lob hver hjem t i l f i t for at meddele deres Fam ilie r denne deres uventede Lykke (B . s2s x. 231 — 2). 1789 bleve Grevebonderne i Haarslef, Farsbolle, Scerslef, Hammerslef og Esterbolle udskiftede. 1790 udkom Forordn. om Livsfocstes Udstrcekning t i l Fcestercns Kone (Mand. T . x. 18). S . A. d. 6. Dec. ditto om almindelige Regler for Hoverict og s. A. Gambye og Maderup udstiftede. 1791, 95 og 99 Forordn. om Hoveribestemmelsc (M . 1. o. x . 17). 1792 Forordn., som ved belovede For- dele end mere soger at fremme Udstiftningen (N . x. 515). S . A. Scerslef og Hemmerslef udstiftede. 1794 ligcledes Asteby, Kosterslef og Toste. 1795 begyndte derimod det nye Landevejs-Arbejde, som i en ikke ubctydelig Grad satte Bonden tilbage (Mand. T . x. 4 jfr . x>. 9), men 1796 udgik der kongl. Opfordring t i l friv illige Tiende- foreninger (N . x. 515), og nu begyndte den lykkelige T id for Bondestanden, hvor saa mange Herregaarde oplostes eller udparcelleredes, og de flcste af deres forrige Hoveri- bonder bleve Selvejere; dette dar saaledes her paa Egnen

71

Tilfoeldet med ikke mindre end 3 Herregaarde; th i 1796 blev Sandagergd. udparcellcret (B . s2j x. 233), 1797 cller s. A. som Veflinge B y paa nye blev udskiftet, Harritzlef- gaard udstykket, og 1798, eller s. A. som Sasserod, Sm id- strup og Nordskov bleve udskiftedc, ligelcdes Elvedgaard udstykket eller parcelleret. 1799 blev Vcrde udskiftet. 1800 Stavnsbaandets fuldkomne Losning eller Fritagelsen for Hoeftclsen t i l Godset (Mand. T . p. 17). S . A. Vigcrslef udskiftet. 1800 t i l 1802 Sonders» udskiftet. 1802 Kjelleby, Nue og Fasrjstrup udskiftcde, og 1806 ere endelig Reveldrup og Kolshauge de sidste Bycr, jeg her i Herredet sinder udstiftede.

As det Foregaacnde v il man altsaa see, at Udstift- ningen i Herredcl allerede begyndte 1743 eller i det Mindstc 1763, og at den derimod forst endtes 1806, men at den dog allerede var i suld Gang 1780, ja ! at endogsaa allercde da ved det kongl. Ryttergodses Salg 1764— 5 og Rugaards Udstykning 1772 og folgende Aaringcr den saa kaldte Udparcellcring og Bondestandens deraf tildeels fo lgende Selvejcndomme allercde her paa Egncn i cn saa betydclig Grad havde begyndt, at „a lle" Bonderne i Vissenberg Sogn allerede 1774 vare Sclvejcrc (A tl. 6

x>. 663).Det v il altsaa her voere Stedet at omtale de Folger,

som Udskiftningen o: Ophccvclscn af Jordens Foellesstab og cuhver Fccsters Anvisning af den Ham soerskilt t i l- kommcndc Lod lid t eftcr lid t paa Bondestandens Vilkaar her paa Egncn udvistc; og det saa meget mere, som disse Folger naturligvis i det Smaa aldeles vare de samme, som dem, den tildeels senere Sclvejendom i det S torre maatte frembringe. Den forste og mest iojnefaldende V irk-

72

ning Var naturligvis disse soerskilte Lodders Jndhegning og Afsondring, den nceste var lige saa naturlig t ct bedre Agerbrug, da nu enhver arbcjdede for sit cgct V c l og selb havde Fordelen af sin F lid , og den tredie var endelig, som Folge af den foregaaendc, cn Aar for Aar tiltagendc Beistand. Men som intet storre Gode kan kjobes uden ct mindre Godcs Opoffrelsc, saa viste dcttc Tab af mindre Goder sig ogsaa derved, at

1) Egncns naturlige Skjonhed for en stör Del forsvandt; nemlig den maleriste Afvexling af mindre og storre Skovpartier, enkeltstaaende Troeer og Buske, Kratskov og Hedcland, Moser og Agerjord, Enge og Kjoer, Damme og Soer etc. etc., idet de smaae Skovpartier for at fremme Agerdhrkningcn bleve ryddede, de storre luftedc, Socrne udtappede, Hedejorden opdyrkedcs, og det ene Gjcrrde og den ene G ro ft og det ene levende Hegn efter det andet bctog enhver frie Ugsigt over det hele (jfr. Rüg. 2, l p>. 11).

2) Jagten tabte meget af sin Interesse, dels fordi man nu ikke mere, som forhen, uden at afbrydes af Gjcerder og Grofter, t i l Hest og t i l Vogns künde tumle sig i en Omkrcds af flere M ile (jfr. Rüg. 1. c.), og dels fordi V ild tet selv i samme Grad forsvandt, som dets forhenvccrende kjcrrestc Sn iuthullcr lid t efter lid t bleve forstyrrcde.

3) Oldtidsminderne og Localsagnenc tabte sig lid t efter lid t og forsvandt som oftcst omsider aldelcs; Grav- hojene bleve udjevnede, Offcrstencne og Tingkredsenc bleve opryddede, og da Agerstiftcrncs Navne, faasnart enhver Mand fik sin soerskilte Lod og sine indhegnede Marker og Lokkcr, lid t efter lid t gik af B rug og for-

73

glemtes, saa forglemtes naturligvis ogsaa de Sagn, der vare bundne t i l samme (jfr. Rüg. 1. o. x. 10).

4) Bylaugene og de med samme forbundne G ild e r') forsvandt i Gründen aldeles eller indskrcrnkedes i det Mindste i en saare hoj Grad (og med dem forsvandt tillige de mange Sagn, Fortw llinger og Evcntyr, der havde udfyldt de lange Samqvemsaftener), thi da man nu saa godt som ingen fcelleds Anliggender mere med hiuanden havde at afgjvre, men enhver Fam ilie nu (helft hvor Udflytning fandt Sted) a lt meer og meer afsondrede sig fra det Hele, fandt a lt storre og storsrej Bestjceftigelse hjemme, i sit Hus og paa sinÄgcr, havde en fra det Hele soerskilt Interesse og traadte som oftest i et, om just ikke fjendtligt, saa dog a lt mere fremmed Forhold t i l sine Naboer, ja! som oftest endogsaa, hvis disse vare flittigere eller heldigere end Han, i et misundeligt Forhold t i l samme.

5) A f denne delte Interesse og fig afsondrende Egennytte og derpaa grundede formindskede Selskabelighed og tagende Samqvemsliv(hvor ikke B ry llup , Barnedaab el.

' ) I Vigerslef Sogn veed man endnu Meget at fortcelle om deres da gjcrldende Bylove og deres saa kalote „Hold en Lyd", hvilket sidste bestod deri, at naarBymcendene vare sorsamlede t i l Gildeslaug eller Godset sorsamlet sor at nyde den dem tilstaaede Forlystelse som S laae- eller Hvstgilde, saa flog en dertll udvalgt (O lder- mand) med en Stok t i l Lyd paa Bjelken, hvilket flulde bevirke almindelig Stilhed og Taushed, derpaa blev assunget et Vers af en Psalme og derpaa en Form aning tilfpjet om at holde Orden og i modsat Tilfoelde M ulkter paabudne. Dette „Hold en Lyd" benyttedes ogsaa, naar unge Folk gav deres Jgang eller höjtideligholdt deres Jndtrcedelse i Lauget, og, naar en K arl blev mulcteret og ikke selv künde betale, maatte Husbonden betale sor Ham, fordi Han flulde staae t i l Ansvar for sin K arls Opförsel.

74

Begravelse i dercs Familie eller ncrrmcste Nabokreds sor en Dags T id tvang dem t i l at afvige fra Negelen) fulgte alter en gradviis Aftagelse og successivt Ophor af de for den T id faa hyppige Folkcforlystelser og Samqvemslege, der vel egcntlig vare indfkrcenkede t i l Julen, hellig 8 Konger, Kyndelmisse, Fastclavn, Paaske, Voldermisse (c>: 1. M aj), Pindse, S . Hans Dag, Slaagilder, Hostgildcr, Mikkelsdag, Mortens Dag osv., men som dog i det Smaa gjcntogc sig ved ethvert Samqvem det helc Aar igjenncm. De storre af disse Festligheder ere af andre Skrifte r noksom bekjerldte, men de mindre Selskabslegcs M inde bor ligesaa lidet fom de starres tillige med dem sclv for- svinde, hvorfor jcg ogfaa her v il opregne en Del afdem, der for Udskiftningen her paa Egnen hhppigst vare i B rug. F ra Veflinge Sogn hedder det saalcdes, at fo r Udskiftningen var G ilder dercs Lyst og Glcrde; de fik vel ikke andet end O l og Brccndcvin at drikke (th i Kaffe Var selv ved Bryllupper ikke i B rug uden ved Brudcbordct), men enhver af dem fik en ny Kridtpibe, som Han, hvis den holdt hcel (hvad som endda ikke saa sjoelden var Tilfcrldet, da den ikke var lcengere, end at Hovedet nctop naaede ud for Ncescn, og da de desudcn, faa fnart de havdc brugtden, i Almindelighed stak den cntcn i dercs Opslag eller i dercs Hattcsnor) maatte tage med sig hjem; Dands brugtcs ikke megct, og hverken den eller M u- sikken duede noget; derimod tilbragte de Gamlc Aftcnen med at höre paa Fortoellingcr, jo mere evcntyrlige og roedsomme, desto mere opmcerksomme vare T i l- horerne; hvorfor ogfaa ethvert Bylaug eller Landsby-

75

gilbe havde sine egne, ikke ved Balg udkaaredc, men vcd Talenter sig opsvingende, Sagnmestere, mellem hvilke der ofte herskede megen Rivalisering. De Angre tilbragte derimod Aftenen som oftest med at „lege" f. Ex. G jertrud Jorgens Leeg, fljcere Havre, Barbeerlegcn osv. Fra Ore Sogn hedder det, at man der sor Udskiftningcn havde niange S lags Lege, som siden den T id gik af Brug, f. Ex. om Juten at slagte cn, der var udkloedt som Stud og havde en Jydepotte paa Hovcdct, hvorhos Slagtcrne dandscde Hcelcdands over Hans Krop, naar Han var fcrldet, og siden gik omkring og folgte Kjodet t i l de Tilstedevoerende; beruhst, for det Meste vcd Fastelavn, at indsamle W g i en Kurv, som vare lagte i en lang Rad i Gaarden, medens en Anden lob et bestemt Stykke Vcj; dcrncest at bage Brod eller at celte Dejg, som bcstod deri, at de lagde en K a rl og en Pige op paa et Bord, hvor de andre crltede dem sammen etc. F ra Haarslef Sogn hedder det ligeledes, at de mange gamle Lege ved Udskiftningen gik af Brug, f. Ex. at „ribbe Straae", som bestvd deri, at Forsamlingen satte sig i to Räder paa G ulvct og toge fat i en Snor, hvori de efter Bchag künde trcekke, medens et 2 Tommer langt Straae fra M und t i l M und skulde gaae hele Roekken igjennem, hvor det da vcd den vexelvise Troekken i Snoren gjordes vanskeligt at ovcrbringe Straaet fra en M und t i l en anden, og i denne Vanskelighed og de derved frembragte S tilling e r bestod saalcdes Spascn. Ligelcdcs var der ogsaa en anden Leg her i Sognet, man kalbte Brudevielse og bestod deri, at et P a r Folk forestillede Brudefolkene og cn

76

trcdic skulde forestille Prcrsten, idet Han tog en S tav- pude') paa ( i Stedet for Pibekrave) og cn Klokke anbragtes paa Hans Kjole, hvorved Han — under idelig Bevcrgelse for at scrtte Klokkerne i Gang) op- remsede et S lags Brudevielse, der blot sigtcde t i l at opvcrkke Latter, og hvis ovrige Leremonier lode formode, at denne Leeg egentlig Var indstiftct for at latterliggjore de katholske Ceremonier (da der ogsaa brugtes Vievand, Nogelsekar osv.) og altsaa for- niodentlig havde en celdgammel Oprindelse etc. etc.

Alle disfe Herligheder (og maaste mange flerc, som for Ojeblikket ikke meer rinde mig i Tanker) forsvandt nu vel mcd Udskiftningen og det ved famme mere afsondrede Fam ilie liv og den ved famme i hojere Grad opvaagnende Huslighed; men det Var tilhobe kun fmaae og ubctydelige Tab imod de storre og reelere Fordele, Udstiftningen for Landmanden medforte; hvortil jcg isccr v il henregne den dervcd erhvervcde

1) Markefred. F ra E jlby Sogn hcdder det saalcdes, at for den T id blev dercs Korn ofte mishandlet af deres Nabocrs Kreaturer, th i endskjondt de for det Meste havde Grcrsningen eller det, fom laac i Leje, for sig selv paa en Kant, og det, som dyrkedes, paa en anden; saa desuagtet stete der mange stemme Uordener, fordi Byens Kreaturer fom oftest gik lose el. sted sig lose, og den, hvis Kornager altsaa stodte op t i l Grcrs- gangen, altsaa hvert Ojeblik blev hjemsogt af de bis-

H f„Stavpuder kaldes de Fletniriger af S iv eller udstoppede Krandse, som i et S tav ts j flutte omkring Hestens H als, og hvorpaa Stavtroeerne hvile." V id . Selfk. Ordb.)

77

sende Kreaturer. F ra Haarslef Sogn hcdder det ligeledes, at Bonderne for den T id ogsaa lettelig künde besvige Hinanden ved Plojningen; saaledes er f. Ex. ved Gaardmand Anders Ronnemoses Grund i Haarslef en Deel (längs med Hinanden lobende) Agre, som kaldes Skjarings D iel, og Overvendingen') for Enden af samme kaldes Bombjergs Overvending; Agrene varc deelte mcllem flere Mcend; men Over- vendingcn tilhorte en Mand ene, som derfor ikke havde Deel i Agrene. En af de Mcend, som i gamlc Dage havde havt denne Aa- eller Overvending'), maatte „efter Doden gaae igjen" og Hortes klagende sige: „Lceg tilbage! Loeg tilbage!" Han havde ncmlig af Egennytte plojet lid t efter lid t for langt ind paa de mod Enden tilstodende Agre og derved forurettet disscs Besiddere, hvilket saa meget lettere künde skee, fom der intet Skjoelmoerke Var. I Anled- ning af ovenmccldtc Gjengangers Klage samledes Bonderne, lagde en Deel af Overvendingen tilbage t i l Agrene, og siden den T id fik Gjengangeren Fred. I Sandager Sogn fortocller man ligeledes, at medens Bonderne for Udskiftningen havde Ager om Ager, plojede .4. fra L faa loenge, t i l det vakte almindelig Uvillie blandt Bonderne; im idlertid dode men havde i Graven ingen Ro, idet Han hver N at maatte ploje paa den fraplojede Ager med en Jldploug, og alle de, der kom Ham noer, maatte drive Ploug for Ham. For nu at faac Ende derpaa blev L raadet,

' ) s„A av en d e — en Ager, hvorpaa man vender P louven."I . F . Börsen ans. S t . I I 109.)

78

at Han cn Aftcn stuldc scrtte sig paa en Hingst med en Kjcrrv Langhalm under Armen og scrtte den paa Enden af den fraplojede Agcr, da stulde den om Morgenen staae i det oprindelige Skjcrl. Som sagt, saa gjort, og L plojcde nu uden Modsigelsc fra de Andres Side t i l det Sted, hvor Kjcrrvcn om Morgenen havde staaet.

2) en bedre Agerdyrkning; th i Udstiftningen havde, som det i Vefl. S . hedder, den vclgjorcnde Folge, at da enhvcr stk S it, saa bar Han ogsaa mere Omsorg for sammes Forbcdring, hvilket iscrr viste sig ved at af- grave det ovcrflodige og skadelige Band, som den T id stod i Enge og Moser, hvorvcd ikke blot „Torvene" bleve tilgcrngelige, og Grcrsset langt bedre paa Engene, men ogsaa de tilstodende Agre mistede deres Suurhed, etc. Det Samme Var ogsaa Tilfcrldet med Hede- jordens Opdyrkning; th i störe Strcrkninger Land henlaae for den T id under Navn af Heed ellcr Hcdejord udyrkct og uindhegnet her i Sognet. Paa den saa kaldte Vcedeheed saaedcs saaledes intet Andet end Havre, derefter voxte en frodig Grode as Tidsler, naar den i de folgende A ar laae lej, og disse Tidsler flog man af t i l Vinterfoder for Kreaturerne; ogsaa hedder det, at lige fra E jlflov t i l Vigerslef Kirkeport Var i gamle Dage aldeles In te t indhegnet, fordi A lt derimellem i en uafbrudt Stroekning ansaaes for Hedejord, nemlig E jlflov Heed, Veflinge Heed og Farstrup Heed; men det var i Gründen blot Hcde- land, fordi det laae langt fra Byerne og altsaa var stedmodcrligt behandlet; thi for Udstiftningen blev, som det i Haarslef Sogn hedder, blot den ved Byerne

79

noermest liggende Jord gjodet, men den fraliggende Jord ikke gjodet og gav jom en Folge deraf saa liden Afgrode, at det tilsidst ikke engang künde betale sig at ploje ellcr dyrke den, hvorvcd den saaledes lid t efter lid t udartedc t i l det, man her paa Egnen kaldte Hede. De bedre Agerdyrkningsredskaber, man lid t efter lid t saae sig i Stand t i l at anslaffe, bidrog ogsaa t i l Agerdyrkningens Fremme; ligesom nye Soed- arter T id efter anden kom i B rug , saa at det endog fra Sondcrso Sogn hedder, at man endnu 1770 kjcndte Lidet cller In te t t i l Kartofler og Klover, og i Siedet for at man tilfo rn , som det overalt med een Stemme hedder, for den T id „knap avlede Foden", saa avlede man nu baade t i l Fode og Scedekorn, Landgilde og Tiendekorn, og faa Aar efter drog man med det ene Loes efter det andet t i l Kjobstad at seelge.

3) en storre H uusflid saavel paa Mark, som i Huus. En mangeaarig Erfaring, som man fo r Udstiftningen havde gjort, at den Dovne kom ligesaa vidt som den F littige, havde fremavlct en fand Ulyst t i l Arbejde, og denne Lediggang forledcde dem atter t i l S v ir og Drik, de forlode stundom ikke Kroen hele Ugen igjennem, hverken N at ellcr Dag; enhver B y havde derfor ogsaa sin Kro cller Broendevinskippe') (den Veflinger Kro laae den T id i Capellangaardens Toste), og disse Kipper havde derhos en uafladelig Sogning, Moendcne vare sjeldcn eller aldrig hjemme, th i deres L iv var delt mellcm Krogang og det stroenge

' ) Allerede 1734 var der Brcendevmsbrcrnder og Kro i hver en B y (se S u p ra ! so: E lv . 3 S . 22 s.;).

80

Hoveri; nu forandredes derimod dennc Slcndrian lid t efter lidt, thi efterhaanden, som enhver fik sit Eget for sig selv, fik Han ogsaaLyst t i l at bestjcrftige sig med det, som bragte Ham selv og ikke Andre Fordcel, og saaledcs fandt Han nu en rig Syssel- scrttelse baade i Huus og Paa Ager, i Stedet for Han forhen havde hendoset fin T id i Gildehusct og paa Krocn.

4) en tiltagende Velstand. For den T id (hedder det i E jlby Sogn) gave Bonderne kun halv Skat (imod nu), men A lt, hvad de künde faa tilovers, blcv sat i Hovposen, og en halv O tting Sm or künde ikke vare ret lcenge, th i Hovningen var nocsten daglig, og hvad der sparedes fra Hovningen, det gik i Kroerne; men hvorledes de sidste Aars bedre Agerdyrkning og Occonomie havde Grad for Grad ophjulpet Bonden, skjomies bedst vcd Udparcelleringerne, th i paa det kongl. (Ryttergodsesj Auction 1764 künde endnu kun Faae kjobe sig selv, ved den Rugaards Udstykning 1772 Flere og ved Sandagergds., Haritzlefgds. og Elvedgds. Udstykning 1796—8 noesten Alle kjobe sig selv, og nu er det (allerhelst siden Rapsen er bleven saa almindelig) aldeles ikke sjcldcn her paa Egnen, at en Selvejerbonde scrtter et P a r Hundrede Daler i hver Term in paa Rente og, skjondt Han har flere Born, dog givcr hver af sine Dottrc 3 eller hver af sine Sonner 6 L 7000 Rdl. i Medgift.

5) en bedre Kost. Saaledes hedder det i Skouby S., at man for Udstistningen havde saare ringe Kost og Heller ikke fik nogen Mellemmad. F ra Ore S . hedder det, at man fo r Udstistningen var nodt t i l at blande

81

W rte r og Vikker i Brodct. F ra Haarslef Sogn heddcr det, at Udstiftningen endogsaa paa Kosteu yttrcde en velgjorcnde Virkning, thi samme dar fo r denTid hofft ringe, og isoer maatte de, der tjente for Drengej, som ostest behjclpe sig med fand Hunde- fode; for den T id kom der vel flcre Gjcester t i l Gilde cnd nu, men dcrimod var Bevcrrtningen desto slcttere; aldrig brugtes Hvedebrod eller Sigtcbrod, og det Hojeste, man bragte det t i l ved slige Lejligheder, var Brod af stellet Rugmeel og dertil som oftest AZgge- sobe og tor Fist og andre slige simple Retter. F ra Soerslef Sogn hedder det, at man vel omtrent 1766 begyndte at spise Mellemmad, men at det forst efter Udstiftningen blev almindeligt. F ra Veflinge S . hedder det, at Folkefoden for Udstiftningen var som t i l Hunde; en Mand i Vcrde, som gjorde Hovning t i l Langeso, havde saalcdes ikke anden P roviant at tage med sig, naar Han gik t i l Hove, end siegte Kar- tofler og maatte endda Prise sig lykkclig, at Han havde faact cn Ampsef af denne nys indforte Folkefode. Deres D rik var Volle, og naar den brostede, B a nd .')

' ) ja ; selv t i l deres bedstc el. fornemste G ilder m aa S m alhan s have vcrret Kjpkkenmester (fee derom et moerkcligt Exempel i (Odense) Ad. C. Eft. 1774). N u vedvare derimod i A lm indelig- hed her paa Egnen, saavel deres Jgangsgilder, som Bryllupper, Barsler (eller de saa kalbte „Grpdgilder") og Begravelser i 2 L 3 Dage; M aden udmcerker sig i Soerdeleshed ved en stör Mcrngdc af Stege og en ligcsaa stör Forskjellighed af Kager, Kaffe, Rom, V iin og Punsch i stprste Overflpdighed og (paa Begravclserne ncer) Musik (endogsaa af blccsende Jnstrumenter) saavel over Bordet som t i l Dandsen om Aftenen. Deres daglige Fpde er i den Grad forbedret, at den er soin de fleste Folks af Middelklassen; men i R aps- og Hpsttiden er det ikke sjcldcnt, at de faae 2 Gange Mellem mad hver Halvdag, flere

6

82

6) en tcckkeligere Klcrdedragt. 1760 var saaledes Fruen- timmerncs Hovedtoj i Haarslcf Sogn heel forskjclligt fra nu; th i da brugtes tostykkede Huer, samlede midt bag op af Hovcdet; t i l Stabs havde de mere formuende et Baand over denne Som, for at tildcekkc samme; forresten var Huen »den Orestykker, som en Hcette, fastbunden bag i med et lille smalt Baand; foran i denne Hoette var fastgjort et Stykke Linned i Stedet for Korsklcede, 2 Tommcr i Breden; sencre kom de saa kalbte L iin i Brug, som bleve sammen- foestede bag i Nakkcn med en Knappeiiaal. Dernoest gik de om Sommeren i hjemmegjort Hvergarn og om Vinteren i hjemmegjort Vadmel, og naar de gik ud. havde de en lille Halvkaabe paa, som stuwpede vcd Knceerne, og som i Stedet for W rm cr var forsynet med Slidser paa Sidcrne, hvorigjennem Armene künde udstrcrkkes; hvorimod de om Vinteren paa Hovedet havde en Kyse og om Sommeren en saakaldet Solhat, der bcstod af et malet Stykke Pap, som de ved T i l-

skjcrring og Ombojning havde givet Skikkelse af en Kyse. Derimod er det nu ikke sjeldent her paa Egnen, at Fruentimmerne af Bondestand gaae med Hovedtoj (der formedelst sin hoje Nejsning og sit uhyre Om- fang i SpSg kaldes Stavccr, o: staac i Vejrct, cller S taatoj) af de fineste Kniplinger og lange bredc Silkebaand t i l 3 A Alen, Drenringe, Brystnaale, Fingerringe, Kastetorkloeder og franste Schavler,

Retter M a d t il M iddag og Asten, en SpM ekum Kaffe oven paa Middagsspvnen, 2 Snapse hver Gang de spise, hvad enten det saa er varm eller kold M ad , Musik paa Hpstageren om Dagen og Dands om Asten og ved N at.

83

moderne Kjoler af Merino, Orleans cller Silke, lange Kaaber med störe S lag, Silkehatte af de forfkjelligste Couleurer (hvoraf de endogsaa stundom ere i Be- siddelse af flere), Paraplyer, Parasoller etc., og ligesaa almindeligt er det paa den anden Side, at Mand- folkene, som tilfo rn gik i hvide eller ufarvede og senere i blaafarvcdc Vadmcls Kofter med en rod Hue paa Hovcdet og et P a r Trcesko paa Benene, nu gaae i modcrne-syede Frakker af Kjobekloede, blanke Stovler, sine Hatte eller moderne Kastctter, Uhr i Lommen, samt solvbeflagen Merskumspibe, der isoer synes at vcere deres og fornemmelig de unge Karles In d lin g s - prydelse, da den endogsaa ledsager dem ved Commun- nionen og sor Alteret, og skjondt den dog ved denne Lejlighcd paa en ret beskcden Maade stjuler sit Hoved i den venstre Sidelomme paa deres Bryst, dog ved sin uhyre lange Spids, der rager hojt op over deres M und, ikke sjelden er dem t i l Jncommodation ved Nydelscn af Sacramentet.

7) en bedre Huusbygning. Bygningcrne vare fo r den T id, som det i Haarslef Sogn hedder, saa simple, at man ikke engang jevnede Grundene, for man byggcde, men Husene laae op og ned, ligesom Gründen medforte; og naar de opfortes paa Skraaningen af en Bakke, saa blev ogsaa Tommer og G ulv lagt paa skraa. I B ig. og Vefl. Sogn hedder det ligeledes, at Bygningcrne fo r den T id vare meget daarlige, Vceggcne vare opvundne af R iis som et Gjcerde og dcrhos klinede med Leer; Gulvene vare Steengulve, som oftest af Kampesteen eller ogsaa Leergulv og ikke sjelden den blotte Jord t i l G ulv, og Lofterne vare

6*

84

som Vceggene. Dorenc gik paa Trcestokke iHcengfler eller Rcevler af T r« (saa at Borncne morcde sig med at gjore Musik med disse Dore, der havdc en knor- rcndc og skurrende Lyd, naar de opluktes), og en Trceklinke var derhos deres cncste Lukke, rilhobe uden mindste Jern, ligesom ogsaa A lting i helc Huset var sänket ikke med Som, men med Tnrnagler. Hvor- imod Bonderne nu som ostest have grundmuredc Stuehuse, ja ! endogsaa stundom grundmurede Lader, störe Ruder i Vinduerne, Glasdore for Sovekammeret, hollandske Messinglaase for Dorene, Fjccllegulv i alle Voerelser, malede Fjcelleloftcr, aftrukne og malede Muursteensvoegge, smukt anlagt og vedligeholdt Hauge, hvor man ikke blot sinder gode Frugttroeer og Kjokkcn- urter, ja ! stundom endogsaa Aspargcsbede, men ogsaa Blomsterpartier af den YPPigste F lor.

8) bedre Mcubler og Huusgeraad. Da der for den T id hcrskede stör Fattigdom, saa herskede der som en Folge deraf ogsaa stör Simpelhed i Bohavet, et Bord, et P a r Trcrstole med floettede Sivsceder, et Hccngesiab og nogle Kister udgjorde omirent dct Vocsentligste, ja ! man stammede sig endogsaa for sine Naboer ved at have overdaadigere Bohavc, og saaledes fortoelles der i Haarslef Sogn, at en rig Slcrgtning af Folkene i Sognefoged Pcder Hansens Gaard i Haarslef havde ladet 2 Stueuhre gjore og foroerede dem dct ene, men de skjulede det omhyggelig, da de syntes det var en Skam for dem som Bonder at have saa sjeldent et Stykke'). N u er det derimod intet Ualm indcligt i

' ) (V . S . synes her noget ensidig at have fremdragct Forholdet i de faltigste Hjem. De mange gamle Uhre, udstaarne Skabe,

85

Bondens Stue at finde 2- og 3-Etages Kakkelovne, Skildericr paa Vceggcne, Gardiner over Vinduerne og Urtcpotter i sammc, ferniserede Chatoller og Drag- listcr, malede Stueuhrc, lakerede Prcesenterbakker, ja ! stundom cndogsaa Spyttekasser.

9) bcdre Vogne og Avlsredskaber. Vognene vare, som dct i Veflinge Sogn hedder, fo r den T id ikke befiagne incd Fern (altsaa blotte Troehjul uden Jernskinner osv.); i Stcdet for Kobel med Jcrnloenke brugtes Klover af Trce med sammensnoede Hummelranker; dette sidste brugtes ogsaa t i l Hammelreeb; og t i l Tomme et af Hestehaar snoct Neeb. Dcrcs Spader vare af Trce paa den jcrnbelagte Eg ncer, og dcrcs Hakker vare ganskc af Trce; sclv deres Harver havde for det Mcstc kun Trcetoender, og kom det vidt, med et Par Räder Jerntcender. Hvorimod dct nu er nldelcs ikkc ualmindeligt, at fe vore Bonder, saavel Selvcjere som Fcestere, kjore med stadsclige, vclspcekkede og vcrligc Hefte t i l 2 L 300 Rdl. Parrct, Hestetoj med lakercde Kopstykker og Skyklapper, samt Mcssing- besiag t i l en P r iis af 50 t i l 70 Rdl., Postvogne med pletterede Hankcr paa de lakerede Agestole eller,

fint indramiiiede Spejle, preegtige Lysestager, Tallerkener, Krus osv., der endnu findes i Bpndergaarde paa Fyen, og som t il D els ved Navnemcrrker kunne knyttes t i l Stedets crldre Beboere, vidne om, at der i celdre T id hos mange Bpnder har vceret stadjelig udstyrede S tuer. Saadanne gamle Säger findes vel nu mcst i de mere afsides Egne (f. Ex. Horneland og H inds- holm), men at de Heller ikke have manglet i den her omhandled» Egn — derom vidner bl. andet V . S .'s egne Skrifter iRngaards Hist., t. Ex. 2, 131 f., 3, 1 f. og Elvedgaards Hist., t. Ex. 3, 24, og navnlig findes mange Exempler anfprte under 1831 (Hdsk. 511 ä )f.

66

hvad som endnu ansees for fornemmere, malcde, staf- ferede og ferniserede Fjoellevogne mcd lakerede og vcl- udstoppede Agestole; og hvad endelig Avlsredskaberne angaar, da er Svingplougen af stobt Fern og den svenske Harve nu ligesaa almindelig som Moergling, Staldfodring og Rapsdrift.

10) ')en storre Folkeformerelse, svW vel ingcnlunde hidrortc fra den tiltagende Beistand, (da man tvertimod har gjort den Erfaring, at de Faltigste i Regien ere de, der ere rigest paa Born, og at derfor Husmoendene gjcrne i denne Henseende ere langt rigeligere vel- signede end Gaardmoendenc), men dcrimod grundedc sig i den forogede Huuslcjlighed og den lettcde Abgang t i l ikke blot at bosoette sig, men ogsaa med Fam ilie ( i det Mindste t i l en T id ) at kunne erncrre sig; hvorfor vi ogsaa her paa Egnen have det mocrk- voerdige Exempel, at i Stcdet for der i gamle Dage gik 7 Aar hen i E jlby og i M ejlby Meelbys Sogne uden, at der Var et eneste B ry llup i begge disse Sogne, saa er derimod nu 7 om Aaret aldeles intet Ualmindcligt. F ra Skouby Sogn hedder det saaledes ogsaa, at for Udskiftningen Var der blot et enkelt „Ledhuus" (om disse Huse jfr . Soerslef 1762 (Elv. 4, 95s, 1787 („Amagcrhuus vcd Leddct mellcm Soersles og Kvsterslef" (511ä)s, 1831 s?s) ved Sognestscellet, men 1830 over 30 nye tilkomne, og fra Beflinge Sogn hedder det endelig, at i det Nedresogns Fogdcri cller i den Beflinge Sognefogeds D istrict (som blot udgjor det Halve af Sognet) var der vcd Udskiftningen i

' ) ( I Hdskr. staar „9", hvilken F e jl fortscettes i de splgendc T a l.)

87

a lt kun 53 Vaaningcr. störe og smaae, men 1826 Var dcres Anta l sieget t i l 130, saa at altsaa 77 nye Be- boere siden den T id vare opkomne (hvori dog Elved- gaards Udparcellering 1798 8c>., ligesaa vel som Ud- stistningen, havde sin rigeligc Andeel, da ved denne Lejlighcd alcne paa den Deel af Hovedgaardens Marker, som den T id bleve solgte, ikke mindre end 24 nye Gaarde, Boelsteder og Huse ogbygtes, ikke at tale om, hvad der blev bygt paa de Parcellcr, enkelte af de Fcestere, som ved denne Lejlighcd kjobte sig selv, T id cftcr anden fra dercs Gaarde afhoendede).

11) en storre ( i det Mindste udvortes) Soedelighed, iscer som ovenfor omtalt med Hensyn t i l D rik og S v ir ; ingenlundc, at v i cndnu cre frie for drikfcrldige Sub- jecter, men det er dog ikke saa almindeligt som i gamle Dage, — hvor det saa at sige horte t i l Standens Laugsrettigheder; hvorhos v i ogsaa saavel med Hensyn t i l Drik, som t i l Horeri og andre Laster maae tage i Betragtning, at om endogsaa Straffelovenes Formildelse og den nemme Maade, hvorpaa For- brydere ved den blottc Bcncrgtelse kunnc undgaae Straften, tildecls kan havc forogct Forbrydernes A n ta l og dcrvcd undergravet den offentlige Sikkerhed, saa er dog ogsaa paa den anden Side Folkemoengden dobbelt saa stör, som den forhen var, og at de Laste- suldes A n ta l derfor ogsaa maae voere dobbelt imod, hvad det forhen har vocret. Endelig, — hvad man mindst skulde have troet,

12) en stör Deel Overtroes Udryddelse. Jeg har nemlig i det Foregaaende omtalt, hvorlcdes alle Sagn lid t

88

efter lid t ved Udstiftuingcn dode hcn') og dermed tillige den med samme forbundnc Overtro; man havdc desuden nu siden Udstistningen andet at bestille end at höre paa de saakaldte Ammestuefortoellingcr, og Var der endog en gammcl Mand eller Qvinde, der fra sin Kakkelovnskrog bcgyndte at opfristc M i> det om samme, da bragte de Ing res Haan og Spot Ham snart t i l Taushed; thi den franste Revolution yttrcdc selv paa vor Almues Toenkemaade,cn langt storre Jndflydclse, end noget Menncste kan forestille sig: den Omstcendighed, at en af vor Verdensdecls storste og anseteste Nationer künde offentlig forneegte Gud, af- staffe Hans Dyrkelse, myrdc sin Konge, udrydde Adelen og Gejstlighedcn, plyndre de Rige og ophcrve alle de Skranker, som Stand, Fodsel, Formue, Love, P riv i- legier og Scedvaner i en Rcekke af Aarhundreder havde begründet, og desuagtet dog have Lykke og Held og gaae som Sejerherrcr ud af en hojst ulige Kamp, hvori alle ovrige Stater forenedc sig mod kenne ene endvgsaa i sit eget Jndre usamdrcrgtige og saa at sige adsplittede Nation, gav sammes Grund- scctninger i det Mindste for en foje T id en ubcgribelig Indflydelse, der sra de Fornemmerc og maastc isoer ved Seminaristcr (fra de siden 1790 oprettcdc Semi- narier (Mand. fL. V . R. I . f p. 294)) og Skole- lcercfref forplantede sig t i l Bondcstanden og netop her af meget naturlige Grunde flog langt dhbere Rodder, end man i Almindclighed antager. Men disse Grund- fcrtningcrs Forplantning (der »den T v iv l ogfaa paa

' ) esterhaanden som deres Forplantning tillige med Gildestuen opherte.

89

Religieusiteten havde en ugunstig Virkning, ligesvm den «den T v iv l Var Aarsag til, at den daglige Hus- andagt cller de mcd Psalmesang forenede Aftcnbonner, som hver Dag i en lang Rcrkke af Aar her paa Egncn i de fleste Husc blcve holdte, lid t efter lid t toge af og t i l S lu tn ing aldeles ophorte) maae nu have havt, hvad Birkning den have v il, saa er dog saa meget vist, at den ved samme forplantede Vantro afgav en kräftig Modvoegt mod de forrige Tiders Overtro; og for nu at give mine Loescre et Bcgreb om, hvor nyttigt og nodvendigt det dog i Gründen var, at denne Overtro lid t efter lid t blev udryddet, v il jeg hervcd mcddele en Deel af de overtroiske Sagn, som den T id her paa Egncn gik i Svang.

1) J B o g e n f e havde man saalcdcs foruden de oven- anfortc Historier om Mad. Topps Gjengangeri (jfr.N . F. S . ^Thiele Danmarks Folkesagn) 2 x. 85) og H r. Anthons Manen og Visen igjen. cndnu ligclcdes anfortfcf Historie om en Havmand (Nug. 1,1, 79, N . F . S . 2 x>. 258), om undcrjordiske Longange (Rüg. 1 x. 138), om Troldcn paa Kirkcgd. (Rüg. 1 x. 115), om Troldqvinderne, som vare Skyld i Bogense Brand (Rüg. 2 x. 34), om Sorovere ved Bogense (T . N .F . S . 1 x. 375, Rüg. 1 x . 79) og endelig en ditto om Nisscpugen paa TEbseslo. Det hcdder ncmlig, at en Mand imod sin V illie blev tvungen t i l at sorladc denne O, og at Han da sendte dem t i l deres Plage en Nissepuge, der foruroligede dem i den Grad, at de ikke cngang künde faae No t i l at hvile i deres Senge; dcsaarsag flyttcdc alle Oens Bcboere sam- nien paa et Sted og lagde sig ved Eiden af Hinanden i

90

en stör Seng paa Gulvet; men Heller ikke det fritog dem for Nissepugcns D rille rie r; th i nu tra t Han dem snart i Fodderne, og snart stodte Han dcres Fodder tilbage, a lt ligesom de vare körte cller lange t i l ; th i Han vildc (ligesom Procjrjustes), at de skulde vcere ligc lange tilhobe; og en Pige, der ikke ydedc Ham den tilborligc Opvartning, kastede Han Skarn i Maden for, thi ogsaa Han var baade crrgjerrig og hevngjerrig tillig c etc. etc.

2) I S kouby Sogn havde man Historien om Gloe- hoj, der stod paa Jldstotter om Natten (Rüg. 1 x. 42), om Dvcrrgene i Saxebjerg (N . F . S . 2 x . 211), om Kirkekalken sra Hjortebjerg (Nug. 1 x. 42) og om Forvaltcrjen paa Harritslevgaards) Gjengangcri ( jfr. N . F. S . x. 171 (L E lv. 4. 46 f.s),

3) i G u ld b je rg S . om Reveldrup Sundhedskilde, om Bjergfolkene i Lodcnhoj (Nug. 1 x. 45), samt om en af Kolshaugcs gamle Proestcr, der havde manet enjGjen- ganger ncd i Prcrstegaardens Langelokke, og at en Poel blev slaaet ncd i Jorden for at hindre den Manede sra at komme op; at derncest en Troldhare i en Ncrkke af Aar baade ved Dag og N at havde f it S p il i Smidstrup og Nordskov, og at en Dreng, som modte Ham, da Han gik fra Skolen, derover mistede sin Forstand; at derncest en Mand uden Hoved lige t i l 1700 og nogle og 90 heel oste blev scet i Skovgyden ved Smidstrup; og at endelig Kirkevaarct jse Thiele Danm. Folkcs. I I 295 og V . S . Rüg. I , 58) omtrent ved samme T id lod sig see for en Gaardmands Folk i Kolshauge, der om Aftcnen gik fra Hove, og da Prcesten ikke vildc troe, at dette havde varslet Hans Kones Dod, som indtraf en Dags T id derefter, aabenbarede det sig cndogsaa for Prcesten selv, ja!

91

lob saagaar imellem Hans Becn, nogle faae Dage for den gamlc Mand i Gronboekshuset dode.

I S a nd a ge r S . fortaltes der om cn Hoj tcrt udenfor M a rtin Knudsens P o rt i N . Esterbolle, at Konen der i Gaarden engang blev kaldet derud af et velklcedt Mand- folk og formanet til, at hun In te t maatte spise cllcr drille , ihvad man endogsaa bod hende, hvorpaa hun paa en hcndc uforklarlig Maade blev ligesom indhyllet i en stör Kappe og ncddraget i Hojen, hvor hun maatte hjclpc cn Kone, som var i Barnsnod; da dette var tilendebragt, kom der cn gammel geskceftig Qvinde, som paa det bedste bod hende baadc at spise og drille, men da hun In te t vildc nyde, vistc Kjccllingen hende, hvor slemt dcres Loste var tilrcd t af Fugtighed og sagde, at det kom fra Gaardens Faaresti og lob ned i deres M ad og D rille , hvorfor hun truede hende med alskjons Onde; men nu kom en anden aldrendc Qvinde, sagde hende T a l for hendes Ulejlighed og gab hende Nvgct med i Fvrklcedct, der skrod som Kul, og da hun kom op og saa ved Dagens Lys, at det virkclig var Kul, saa kastedc hun det i Svinetruget, men da hun kom ind og saa, at Nogct af det, som var blevct siddende i Forklcrdets Folder, blev t i l Guld, lob hun ud for at hente det, hun havde lastet i Svinetruget, men det var nu allercde bortc; da hun dcrpaa kom i Tanker om den gamle Koncs Klager over deres Faar og tillige log i Bctcrnk- ning, at de h id til havde havt et bcstandigt Uhcld paa disse, idet de cntcn vare dode cller ogsaa havde vcrret i en ussel Stand, saa kom hun ogsaa snart paa den Formodning, at dette maatte vcere en V irkning af hint og dem af Bjerg- folkene paafort, hvorfor de ogsaa besluttede sig t i la t slytte Faarestien t i l et andet Sted i Gaarden, samt ligeledes

92

forloegge den Port, der h id til vendte ud imod Hojen, for at saaledes Hojens Beboere künde vorde fritagne for ethvert Aflob fra Gaarden; og havde dette ogsaa den velgjorende Folge for dem, at i Stedet fo r dcres Faareavl forhen havde vcrret belagt med stört Uheld, saa havde nu Ingen paa hele Egnen saa godc, störe og fede Faar, som de. Fremdelcs vare der i samme B y 3 Born blcvnc „for- bhttcde", hvoraf det Ene forst dode omtrent 1800, og dissc „S k iftn inger" kjcndtes dcrpaa, at de virkeligc Born, som bleve forbyttede, Hortes skrige hele Natten igjennem, saa loenge Togct varcde med dem gjennem Bycn. Endclig Var der cn Smed i samme By, som endnu for en Snces A ar siden boede i Bogense, og Han havde engang faaet en Snaps af en Gaardkone, som Var en Hex, og blev derpaa gal, hvorpaa Hans Moder, som ogsaa Var cn Troldqvind, men „en Grad hojere", blev hentct fra Bogense, kastede et Lagen over den Syge og stroede nogct Jord, som hun havde taget paa Sandagcr Kirkegaard, omkring i Sengen og sagde derhos: „jcg stal lcrre dcn Qvindc, at der er Hog over Hog", og strax kvm den Syge t i l sin Forstand igjcn.

I E j lb y S . havde man Historien om Konen, der blev indtaget i Karlshoj (Rüg. 1 x. 45), og Prcesten, der mancde Gjengangercn.

I O re S . Historien om Paine Jcrgcr (Nug. I x. 66) og Spogclset paa Kirkcgaarden (N . F. S . 2 p. 140), Procsten, der bestyldtcs for Trolddom (Nug. 2 x. 63), samt om Gjengangernc vcd Lcrrkchoj, der hele Natten maatte gaae og plojc, hvortil de ogsaa tvang de Forbi- gaaende, og tun den iblandt dem, der bcqemmcde sig t i l at scette sine Trccsto og ploje en Omgang paa Hosesokkernc,

93

slap med en eneste Omgang, hvorimod de Andre maatte plojc lige t i l Morgenhanen goel.

I H a a rs le f S . Historien om den sunkne Gaard ved Padeso, Skattegraverne i Kolsinghoj (Rüg. 1 p. 45, (der staar „K iolsinghoi")), Bjergfolkene i Hjortebjerg (Rüg. 1 x. 43) vg de nmnge Nissepuger i Sognet. DetSamme vor ogsaa Tilfoeldet med Gjengangere, th i foruden den ved Udskiftningcn omtalte, fortalte man ogsaa om en Veever- kone i Haarslef, der eftcr sin Dod krob op i sin Mands Seng i Liigscrrken og ragede paa en Hylde ved Hoved- gjcerdet af samme, hvorovcr Manden, gjort opmoerksom ved dette Syn, ogsaa undersogte Hylden, fandt 3 Mk. paa famme, og da Han havde borttagct disse, kom hun Heller aldrig mere tilbage. En anden Spogelsehistorie id iä . ladcr sig derimod naturligere forklare; iH a n s S la g - tcrs Hus i Haarslef boede nemlig en Udlcending ved Navn Gregorius (hvcm man mcner, at den 1633 (Rüg. 2, 131) omtalte Kiste siulde have tilho rt); dcnne Udloending havde 2 Döttre, som cfter Hans Dod henlevede i Säm ling ugifte og blevc gamle P iger; de vare smaa af Vcext og noget underlige i Voesen, og naar de omtaltes, kaldtes de1 Almindelighed (formodentlig paa Grund af en Forvansk- ning af deres Faders Navn) „Gurre-Qvinderne". Disse2 Sostre dode ncesten paa en og samme T id, og kort efter Begravelsen horte en Smedekone og et P a r andre Naboer om Natten i dct Huus, hvor disse Piger havde boet, en ofte gjcntagen og ynkelig Klagen med en hoj og gjennem- troengendc, men derhos langsom Tone, omtrent som: „Aah ja !" af og t i l en Gang efter den anden gjcntagen; man lyttcde efter og fandt nu, at Lyden kom fra Torvekuben. Smedekonen kaldte paa sin M ond og bad Ham komme ud

94

for cit höre det, tilfojende med et Suk: „hvad ondt mon de stakkels Piger dog kan have gjort?" thi alle mente de, at det Var Pigernc, som ikkc künde faae Ro i Graven. Smeden, som im idlcrtid Var cn modig Karl, bcsluttedc sig endelig t i l at vcekke en Skrocder, som boede i den enc Ende af de gamle Pigers Huus, for i Forening nied Han« at undersoge Törvekuben; men da Skrcrderen uheldigviis ikkc strax vaagnede ved Smedens Kalden, og den fatale Lyd ikkc alene vedblev, men endogsaa syntes at blive stccrkerc, forlod Smedens scrdvanlige Mod Ham aldeles, og Han skyndte sig tilbage t i l sit Huus for med de vvrige Tilstede- vcercnde at overloegge Gründen t i l dctte groesscligc Spögeri. Ved denne Snak og Tummel opvaagnedc im idlcrtid Smedens Dreng, og da Han havde Hort Lyden et P a r Gange, udbrod Han i sin Troskyldighed: „ I Dag har, min T ro ! Skrcrdercns Kok faaet noget i Halsen igjen; hör, hvor Han klagcr sig, som om det Var et Mcnncske"; ved disse Ord gik ct Lys op for de Tilstedevcerende, Törvc- kuben ble'v undersogt, og det arme Oorxno ä s lio ii maatte herfrem for Dagen og havde ncer maattet rcckke H als for den indjagne Skrcck. E t tredie S lags Gjenganger her i S . har endelig en physiologisk Mcerkvccrdighed. Det Var nemlig en M and i P ou l Sorenscns nuvcerende Gaard i Haarslef, der laa skindod i hele 3 Dage; da Han derpaa opvaagnedc, gik Hans Kone just og bryggede O l t i l Be- gravelsen; Han klagede sig da for hende, at Han fros og bad hende at hjelpe sig op, men Konen, som blev ydcrlig sorstrcekket ved Hans Opvaagnen og endnu merc ved Hans T ilta le , undskyldte sig med, at hun turde ikke, „da der nu allerede Var budet t i l Bcgravelse"; Han svarede da: „ ja ! jeg veed nok, at jcg er dod, men jeg har vceret saa vidt

95

omkring og tilgen Steds kunnet komme ind; du maa derfor endelig komme og hjelpe mtg op." Saaledes kom Han da endelig op af sit haardc Leje og levedc efter nogle 2, men efter andre 10 Aar efter denne Begivenhed og blev siden immer kaldet „den dode M and" i H aars le f').

I S o e rs le f Sogn havde man Roverhistoricn ved Mokilden (Rüg. 1 x. 73) og den nedmanede Gjenganger i Modcrup (Nug. 3 p. 29) samt Könens 3 Onsker i Soerslef (Th. fdsk. Folkes.f 4 x . 28), og omtrent for 50 Aar siden boede her ogsaa cn Smcd, der befattede sig meget med sympathctiske Kurer og blandt andet helbredcde Tandpine ved at slaae 3 Som ind i en D or; en andcn Var saa klog paa at vife igjen etc., at Han künde ligge i sin Seng og moerke, naar Tyvene stjal, og da uden at reffe sig fcengfle dem paa Stedet, saa at de maatte staae med dercs Tyvekoster paa Nakken, in d til Han kom og loste dem, og en tredie, som endnu lever, blev for en Del Aar siden meget sogt af Folk, som havde Uheld paa Kreaturer eller selv vare syge, og da Han for det Meste helbredcde dem ved sympathctiske M id ie r (fkjont Han ogsaa aarelod og vidste for hver Sygdom en socrskilt Aare at aabne), og Bonderne altsaa ansaae det for Hexeri el. de saa kaldte Fandcns Kunster, saa fik Han endogsaa selv T ilnavn af Fanden, som Han endnu maa bcere. *)

* ) Det turde tjene t il Beviis for, hvorledes Sagnene her paa Egnen efter Udskiftningen A ar for A ar sorsvinde, at lige saa lidet, som jeg har kunnet bringe i E rfaring, hvad den M and Heed, der 1732 blev rnyrdet i Himmelstrup, lige saa lidet har jeg, a l anvendt F lid uagtet, kunnet erfare, hvad den dpde M and i Haarslef Heed eller naar Han levede, uagtet et P a r gamle Folk ville mene, at det ikke var lcengere siden end i deres Barndom.

96

I V ig e rs le f Sogn havde man Historien om den sjunkne Aunsogaard (Rüg. 1 p. 75), Ellefolkene ved Aunso (Rüg. 1 p. 46), F ru Jdas Gjcngangeri (Rüg. 3 x . 148) og Spogeriet ved Hiinmelstrup, Amtmanden og Hans Dottres Gjengangeri ved Nellemose (Rüg. 3 x. 149) og H r. Strandes ved Julstov (Rüg. 1, 2, 81), samt Spogerie t i Tingstucn paa Mollcgaard (Rüg. 3 p. 25). Endclig fortoelles der endnu, at i Rasmus Nielsens Gaard i M orud Var i Hans Foroeldres T id stört Uhcld paa Krea- turerne. De rejste dcrfor t i l en klog Kone i Holsteen, og hun sagde dem, at paa et vist Sted i Stalden, som hun betegnede dem, laa under Brostenene en B o lt af Haar og Fjcder; og naar de borttoge den, saa stulde Uheldet for- svinde. De fandt rig tig nok Bolten, og hendeS Forud- sigelse gik ogsaa i Opfyldelsc. Derncest tjente der for en Snees A a r siden i Vigerslef en Karl, Torsdagsmanden kaldet, som var sine Forccldres 7de Son og fodt paa en Torsdag, og derfor trocde selv og troedes af mange Andre at kunne helbrcde mange Legemsbrcek, iscer Gevcexter og Kjertelhcevelser (hvilkc Bonderne i Almindelighed kalbte Kobander, fordi de troede, at de opstod, naar en Ko gav et pludseligt B ro l henimod Nogen og ligcsom bandede eller udskjoeldte Ham), ved blot at vedrore og med Fingrene at gjore Visse Tegn paa de syge Dele, men blot om Tors- dagen, hvorfor Han ogsaa altid, naar Han bortfcrstede sig, betingede sig Torsdagen fri, ja ! stundom en Hest t i l B rug for at kunne rejse omkring t i l sine Patienter, th i Han blcv virkelig sogt af Mange, og det endog af saadannc, som man maatte troe vare a ltfo r oplyste t i l at indlade sig i slige Barnagtigheder, men den Skibbrudne griber mangen Gang i sin Nod og Fortvivlelse et Halmstraa, naar Han

97

ikke kan faae fat paa cn Bjelke, og de Fleste toenke som oftest: kan det ikke hjelpe, saa kan det Heller ikke stade (og derfor har for ganste nylig en lignende Svcermer fra et andet Herred, der ikke alenc Var sine Forcrldres 7de Son, men endogsaa var fodt i en „Sejersstjorte" fse Thiele Damnarks Folkes. I I I S . 84s endnu her paa Egnen havt enkclte Künder). Forresten havde man ogsaa her i Sognet den overtroiste Fordom, at der hver N at stulde broende Lys for det uyfodte Barn, in d til det blev dobt, for at underjordiste Folk ikke stulde forbytte det; thi i saa Fald blev det en Skiftn ing 2: paa Sjoel og Legeme vantrevet. I et Barns Svob stulde der desuden indsyes et „Voettelys", for at Voetten, o: de underjordiste, ikke stulde tage det. Naar en frugtsommelig Kone dode, gaves der hende Bornetoj med i Kisten. Saa loenge Barselkonen laa inden Kirke (2: ikke havde holdt sin Kirkcgang), maatte hun ikke komme over en Hjulsnoer. Noeste Sondag efter, at hun havde holdt sin Kirkegang, stulde hun, i hvordan endogsaa Vejret Var, igjen i Kirke for at hente House (2 : Hukommelse) for f i t Barn. B rylluper og Begravclser maatte ikke foretages paa en Tirsdag eller Torsdag, da disse Dage vare „Kaaldage" og derhos uheldige. To Sostre maatte ikke have B ry llup paa een Dag, th i saa tog den ene Heldet fra den anden. Brude- og Liigstarer maatte cndelig folge den alfare Kirkevej, i hvor slcm den endogsaa var, og aldrig benyttc nogcu Bivej. Skctc noget Uheld med Hefte eller Vogne, naar Brudefolk toge t i l eller fra Kirke, da var det intet godt Varsel for Wgtestabet. Naar en Syg laa paa f it Aderste og hverken künde leve eller doe, var det en Barmhjertigheds-Gjerning at troekke Puden dort under

7

98

Hovedet for at gjore Helsoten desto kortere. Naar Liget Var klcedt og lagt i Kiste, stulde der loegges en Psalme- bog paa Brystet og derhos en Sax, der Var saaledes aabnet, at den daunede et Kors. Hvad der havde voeret den Dode kjoerest i Livet, stulde, forsaavidt det lod sig gjore, gives Ham med i Kisten, for at Han ikke stulde gaae (igjen) efter det (hvilket saaledes forklarer, hvad der for en Snces A ar siden stete i Veflinge, at man nemlig ved at käste en G rav paa Kirkegaardcn, blandt en Deel Mennestebeen og Levningerne af en for mange Aar siden nedsat Liigkiste tillige forefandt en tilproppet Flaste med — Brcendeviin). N aar man reffte om Aftencn, og Hestene pludselig standsede eller bleve bange for Noget, som man ikke künde fee og altsaa maatte vcere et Gjenfoerd eller Puslingcr, maafttje man gaae hen foran dem og gjore Kors med et Fyrstaal eller slaae J ld med samme, da stadelige Aander hverkcn fordrage Lys eller S taa l. Rönnen ansaaes ogsaa for et Trce, der künde modstaae alstjons Trolddom, og derfor gjvrdes ofte Kjcrrnestoenger deraf (at man ikke stulde forgjore Floden), og en Ronnepind sattes i Hestens Hovedtoj, for at der intet Uheld stulde mode den om Natten. S . Hans Aften sattes B lus, a: gronne Hylle- qviste, i Horren paa Marken, for at der stulde blive god „T a v " i den. S . Hans Aften plukkedes ogsaa S . Hans U rt (o: Ls llnm D slsxlliuna) og sattes i Stuen op under Bjcclkcn; holdt den sig da lcenge fris t og gron, da lcvcde man, men visnede den snart, da dode man, inden Aaret Var t i l Ende. Satte 2 Forlnvede eller Kjoerestefolk hver sin S . Hans U rt ved Siden af Hinanden, og de bojede sig sammen, Var det et Beviis paa, at de fik Hinanden, men bojede de sig derimod t i l modsatte Sider, Beviis paa,

99

at de, indcn Aaret Var t i l Ende, bleve adfkilte. Blomstrede et Frugttrce langt hen i Sommeren, fandtes der hvide Blade paa Gronkaalen, eller stjod Muldvarpen op under Fodstylket, da stulde en af Husets Folk doe forinden Nhtaar. Naar man spiste S ild om Foraaret, flulde man stedse laste „Sildesjoelen" (o: Sildens ligesom forsolvede Mave) op paa Bjclkcn, saa at den künde hcrnge sig fast, sor at man ikke i det tilstundende Aar stulde faae Feber. Denne Sygdom curercdes forrestcn den T id, ligesom Tandpine, ved allehaande sympathetifle M id ier, f. Ex. ved at hcenge cn forseglet Scddel med en magist Trolddoms- formel, saasom ^.braoaäabra, 806US xoou8 ü liu s eller en sor Patienten uforstaaelig Spas, saasom: Fieber) bleib aus, der Herr ist nicht zu Haus, om Halsen eller ved stiltiende at strive den Syges Navn og Antallet af de Gange, Han havdc havt Federen, med en P ind i Jorden og derefter nedtrykke Pinden paa et Sted, hvor den Syge aldrig kom, eller ved at strive det Samme med K rid t i en Skorstecn paa et Sted, hvor Rüg og Sod jo sor dcsheller künde tildoekke og stjule det Skrevne. Naar man havde Uheld paa sine Kreaturer, troede man at kunne bcfrie sig derfra ved den Grusomhcd at begrave et Kreatur, f. Ex. et Lam eller en Kalv, „levende" i Porten eller i Düren t i l Qvcegstalden, maaste som et Offer t i l de underjordiste Aander. Forend man star H u l paa et Brod, maatte man stedse med Kniven forst tegsncj et Kors over Enden; ligesom man ogsaa maatte gjore Kors over en Dynge Korn, fü r man begyndte at opmaale den. M an maatte ikke brcrnde cn Kost, forinden man forst havde overstaaret Baandet (eller de Vüjrer, der bandt den sammen), og naar Melken kogte over, stulde man käste S a lt i Jlden,

7»

100

for at Koerne ikke skulde faae omme Patter. Naar man bryggede, skulde man käste en Solvskee i O llet, forinden det gjoeredes, og lade den blive den, ind til det tylfdejdes, fo r at Ostet ikke skulde staae sig eller blive Vreden (o: blive surt) etc. etc. (tildeels ester Boesen 2 x . 98).

I V e f l in g e Sogn havde man Historien om Tro ld- karlen Lars Bon Hahn (Rüg. 3 x. 1), om Spogcriet ved Kjobeskov (see sn^ra 1754 fE lv. 4, 53 ik.j, og paa Elvcd (see 1764 fE lv. 3, 99 t.j og 1780*), samt om Ellefolket i Rugaards Skove (N . F . S . 2 x. 53.). For en Snees Aar siden dode desuden endnu en Mand i Veflinge, som selv gav sig ud for at kunne vife igjcn og tilintctgjore eller „lose" allehaande Troldom (der nemlig ansaaes for at vcrrc knhttet eller „Kunden" t i l et og andet Vers eller Hexeformular, og den, som kjendte dennc Ramse, künde lose den ved at lcese sammc bagloends, i Siedet for den leestes sorlcends, da den blev Kunden) og fandt ogsaa i mange A ar i den Grad T ilt ro her paa Egnen, at Han blev consulerct baade fjcrrn og ncer, ja ! endogsaa en Gang blev heutet af en af Landets anseteste Mcend for at skaffe oplyst, hvo der havde stjaalet Haler og Manker af Hans Hefte (B . 2 p. 98— 9 f97 —98f), ligefom Han en anden Gang blev hentet af en fordums Herrcgaards - Besidder for at vise Ham, hvo der havde stjaalet Hans Lcerrcd paa Biegen, men da dennc Mand eftcr paa Hexemesterens Ordre at have sat sine Fodder i en Spand Band, hvori Tyvcns Ansigt skulde aabenbarcs, ved forste Ojekast gjenkjendte Ansigtet af sin egen Datier i samme, Irak Han

*) fRimeligvis sigtes til et „Barsel" — en Lyd paa Lostet som as en snurrende Tallerken el. Medaille — der skal vcere Hort paa Elvcd ved B. S.'s egenFpdsel, ogsom Han omtaler iFortscett. af mrrv.Hdskr.s.

101

hurtig Benene tilbage, idct Han med Heftighed udbrod: „ ja ! dct tcenkte jeg, min Himmerigs P a r t! allcrede for lcrnge siden." Forresten herskede ogsaa her i Sognet, som paa flcre Steder, den Overtro, at det d. 1. M a j Var fa rlig t at give nogct dort eller laane noget ud; at man maatte vaage eller i dct Mindste (ligesom i Vigerslcv S .) brccnde Lys over Born, iu d til de bleve dobte, paa det at de ikkc af Undcrjordiske skulde forbyttes; at Frugt- sommelige ikke maatte gaae uden Forklcrde og Heller aldrig tage Gulvskarn op i famme; at man In te t maatte veje i sit Strompebaand; aldrig scelge sod Melk for Penge etc. etc., og desudcn en hecl Deel anden Overtro, som unoegtelig deels havde sin Oprindelse deraf, at den catholske Gejstlig- hed vcd sammcs Udbredelsc vilde strcekke dercs Sogne- folk eller Forceldrene dcres Born fra at gjore Noget, der Var skadeligi eller forbudent, og derfor hed det saaledes, naar man vilde hindre dem fra at odclcegge Gravene, at man derved forstyrredc de Dodes Fred og fremkaldte Gjcngangeri, fra at kives vcd Snndhedskilden (ved Nevel- drup og Kjelleby), at den i dctte Tilfoclde holdt op at flydc, fra at bade skabbcde Og deri, at den derved mistede sin K ra ft; fra at spotte med Saeramentet, at derved en og anden Gaard Var funken ofv. osv.

I S o nd c rso S . havde man dernccst Sagnct om det s junkneG aardstud fS ta ldgaard j(R ug.lx .lll), omLongangen ved Dallund (x. 112), om Noverne ved Ulkendrup (N . F . S . l p. 368) og om Myrdehuset (x. 369) samt om Spogeriet paa Dallund 1614 og 1729; det Sidste har jeg allerede i dct Forcgaaende fElv. 2, 174j berort, men om det Forste kan cndnu tilfo jes, at ogsaa Dallunds Bygherre, den gamle E jler Bryske, gik igjcn eftcr Dödcn og gik derhos

102

blandt andet engang, hvad man mindst skulde have tcenkt, ind t i l en Skomager i Sonders» og bestilte sig et P a r S tovlcr, da Han ikke künde gaac i Fred paa Sonderso Gade, fordi Hundene vilde bide Ham i Benene; men da Han ingen Penge havde at betale dem med, saa gav Han Skomageren Anviisn ing paa en Kappe, der hoengte i et Kammer paa Dallund, hvilken Skomageren paa Hans Ord ogsaa tag, men blev derfor, som man lct kan tcenke sig, t i l ta lt som Tyv; dog, da Dommen skulde afsiges, lod sig en hoj og gjennemtrcengende Stemme (formcntlig fra Ejler Bryste, men natu rligv iis snarere fra den Spidsbub, der spilte Hans Rolle) sig höre, som sagde: „Jcg, E jler Brhske, hjemler Ham Kappen", og dermed henfaldt ogsaa Sagen, som fnldkommcn berigtiget og afgjort.

I V issenberg havde man endelig Historien om Roverbanderne (Thiele sdanske Folkesagns 2 p. 11— 14), om Tyven, der hoengte sig paa Knud den Heiliges Steen (2 p. 112), om Proesten, der manede sin K a rl ned i Jorden (3 x . 32), om en Hex, der ikke künde doe (3 p. 31) og om en Kone, som Var et Sondagsbarn og derfor havde Visioner (ib iä . p. 27).

A l denne Overtro i Bondestanden er, Gud viere lovet, nu forsvundcn eller ligger i det mindste i sine sidste Krampetroek for Doden'); og det tor dcrhos ingen-

' ) thi i Bund og Grund udryddet er den vistnok ingenlunde, i det Mindste ikke i alle Gemytter, men den er dog langt fra ikke saa alm indelig, og Heller ikke loeggcs der saa mcget Veegt paa den som i sorrige T ider. De Flcstc og isccr de Unge vise den nemlig stet ingen T iltro mere, men ansee den for gammel- dags Taabelighed, men endeel og iscer de TEldre yttre sig vel as et S lag s Undseelse ikke ligefrem derom, men rette sig dog i Sm ng dereftcr, da det koster liden Umage og mindre Penge

103

lunde noegteZ, at jo Udskiftningen og dens umiddclbareste Folger i Folge dct Foregaaende ogsaa derpaa har yttret sin velgjorende V irk n in g '); men endstjondt nu saaledes Udskiftningen saavcl i denne, som i alle ovenanforte og maafke i mange andre af mig oversete Henscender, upaa- tvivlelig Var den storste Belgjerning, der künde udvises mod Bondestanden, og at dct i Gründen forst Var den, der satte den i Klasse med Landets ovrige Jndvaanere, og den derhos ivoerksattes med störe Opoffrelser saavel fra Rcgjeringens som fra vedkommende Godsejeres Side, saa var det dog saare langt fra, at Bondestanden hvcrken den T id eller flere Decennier efter i mindste Maade paa- skjonnede samme. Fra E jlby S . hedder det saaledes, at Bönderne vare ingenlunde stemte for Udskiftningen fra Begyndelsen af, th i de troedc ikke, at dct künde have ladet sig gjore; det gav ogsaa en Deel Ulcjlighcd dct forste Aars T id eller to med at soette det meget Hegn, og derfor blev Heller ikke A lt paa Grevskabct Gyldenstecn i et Aar ud- stiftct, men det stete successiv og B y efter By, og saa stulde de andre Byer hjelpc dem, som fik udstiftet, hvorimod bisse saa igjcn maatte hjelpc de andre, som noeste Aar stk udstiftet. Men det Voerste var endda, at de ( i det Mindste efter egen Jndbildning) ikke alle node lige Net i Delingen, iscrr med Hcnsyn t i l Frcmtiden; th i

og de deihos troe, at om dct endog ikke altid hjelper, saa hjelper det dog somme T ider og skadcr derhos ikke.

' ) Skjpndt naturligviis den bedre Skoleunderviisning ogsaa deri kan have havt sin Andeel og srem sor a lt de ved den franste Revolution udbredte Grundscetninger, thi det var jo en S c lv - fplge, at naar man ikke trocde paa nogen Gud eller Forlpser mere, saa troede man endnu mindre paa Fanden og alle Hans Engle og Apostle, men blot paa sin egen Klogskab og Forn uft.

104

Mange, som kan havde faaet lid t i Forhold t i l de Andre, fordi de Jorder, de fik, vare bedre end disses, blcve omsider langt ringere, fordi den storre Mangde, disse havde bekommet, ved en bedre vg mcre omhyggelig D r if t i Tidens Lccngde forbcdredes og saaledes blcv lige saa god, som det Lidet hine havde faaet, hvorved de nu fik cn langt storre og saaledes vgsaa langt bedre Gaard end hine, hvis Jorder ikke künde ellcr i det Mindste ikke i den Grad künde forbedres. F ra Haarslef Sogn hcdder det ligeledcs, at Udskistningen der i Sognet i en vis Henseende kun havde cn daarlig Fordeel t i l Folge; thi i Siedet for at Haarslef, Lykkesborg etc., der den T id horte t i l Oregaard, formedelst den lange Afstand ingen „Hovning" gjorde (Andre sige derimod, at stjondt de ikke skulde drive nogcn Gaards A v l som Hovning, gjorde de dog ved enkelte Lcjligheder Hovcri, f. Ex. kjorte W gtcr, ryddede Gravene ved Gyldensteen etc., men tilstaae tilligc, at det kaldtcs „ f r iv i l l ig " Hovning, og at Grev Knuth gav dem en aarlig Udviisning af 7— 8 Las Brande, hvormed denne friv illige Hovning var nierc end bctalt), saa niaatte nu efter Ud- stiftn ingen de af Haarslef tage Decl i at opbygge (det 1783 afbrandtc) Lykkesborg, som nu blev forstorret ved flere Jorders Sammenlagning og.dcrpaa, som den nu er, opbygget; og var dctte Arbejde ikke lidct med Kjorsler og Andet, som Bondernc nu maatte gjore; og efter at nu Gaarden var blcvcn opbygt, og Jorderne inddeclte og indhegnede af Bonderne, som Hovarbejde, maatte de siden gjore den egcntlige og almindeligc Hovning der t i l Gaarden, som de sorhen havde varct befriede for. Ved Udskiftningen selv blcve forrcstcn alle Gaardene, saavcl halve som hele og dobbelte, i Almindelighed gjorte lige, men Hartkornet

105

(eller maaske rettere Arealet?) blev ingenlunde ligelig fordcelt, th i bette beroede Paa, hvorledes Landmaalerne vg Landinspecteurerne bleve modtagne, hvorpaa efter Sigende skulde Hades mange Exempler saavel blandt Bonder som Proester; dog- Bonderne drive stedse deres Mistcrnkelighed for vidt, og naar de saaledes f. Ex. blandt Andet fortoelle, at en Landinspecteur her i Sognets sydlige og skovbevoxne Deel modtog Penge fra 5 t i l 10 Rdl. af Mange, fordi, som det hedte, Han skulde sige dem, hvad deres Hartkorn blev, men i Gründen for at virke gunstigt for Vcdkommende til, at de kun skulde faae lid t Hartkorn, da indseer man lettelig, at dcrved ingenlunde kan menes den egentlige Udfkiftning, men formodcntlig snarere den senerc eller saa kalbte nye M atrikulering. F ra Veflinge ' Sogn hedder det ligeledcs, at Udfkiftningen medforte et svcert Arbejde for Bonderne, da de maatte „hjelpe Hinanden" B y- eller Laugsviis med at faae Hegncne oprejste, og at man ligeledcs dar hojst utilfreds med Jorddelingen i det Hele; ja ! at Udskiftningen endogsaa Var den forste Anledning t i l de mange Proccsser i Vcede (hvoraf denne B y tilsidst fik Navn af Procurator-Byen), som varcdc i en Rcrkke af Aar, og som hidrorte fra, at man paa ingen Maade künde cncs om den indbyrdes Jorddeling. Endelig Var det ncestcn ikke m ulig t her paa Egnen, at bevocge nogen encste M and t i l Udflhtning, som cgentlig skulde have fat Kronen paa det hele Udskiftningsvcerk, da derved enhvcr Gaard vilde have kommet t i l at ligge midt i sine egne Jorder; men Bvnderne vare paa ingen Maade at bevccge t i l at forlade deres gamle Rede og deres gode Naboer, da deres Born dcrved fik for langt t i l Skole (Hosman fBang, Odense Amts x . 106, og de selv maaske for langt t i l

106

Kroes?); desaarsag blev i Haarslef Sogn af 70 kun 2 Gaarde udflyttede (Hofm. x>. 108), i Ore Sogn kun 2, som derhos nylig vare afbrcendte og desaarsag bleve udflyttede fra Ore B y og hen imod Hugget t i l (nemlig Grydhojgaard og Skovgaard), og i Vigerslef S . blev endelig — dog forst 1802 — 3 Gaarde fra Fasrjstrup udflyttede, nemlig Adamsminde, D itlevsdal og Sophienhgj. M an scer altsaa, at det ved denne Leilighcd gik med Bonderne, ligesom det endnu gaar med vore Fattigc, at i hvor Meget man endogsaa gjor for dem, saa ere de dog stedse utilfredse, og den hojeste Grad af Taknemmelighed, man ved slige Leiligheder kan aftvinge dem, er i A l- mindelighed den Erkloering, „a t det vel er godt nok, men at det dog endnu baade künde og burde have voeret bedre."

Jm idlertid kan det desuagtet ingenlunde ncegtes, at jo Udskiftningen (og den med samme fast samtidige Ud- parccllering, Stavnsbaandslosning, Hoveribestcmmelse og Tiendeforening) i den Grad har fremhjulpet Bondcstanden i vore Dage (og det selv dem, der ere Fcestere i samme), at de nu virkelig heel vel (hvad som dog omsider maa vcere ethvert Mennestes og altsaa ogsaa enhver Stand i Statens P lig t) for Fremtiden kunne „hjelpe sig selv" uden videre Opofirelse fra Regjcringens og de andre Stcrndcrs Side, og den daglige Erfaring viser det ogsaa tydeligt nok, at hvor V illic n og Evnen „d e rt il" ikke mangler, der er Bondestanden ogsaa i det Hele taget (thi enkelte Under- trykkelser kunne aldrig med Grund og Billighed opfores som Regel) i den onstcligste F lo r ') ; og hvor „Evnen" *)

* ) og at det i den G rad, som de selv udtrykte sig, i de sidste 50 A a r har voeret en „god Bondetid", at jeg, der selv saa godt som er bondefM (skjsndt m in Farfader i sine sidste og min

107

formedelst Sygdom mangler, der have vi jo vore Hospitäler og vor tvungne Fattigvcesens-Jndretning, og hvor „V il lie n " derimod mangler, der burde v i virkelig have Tvangsarbejdshuse eller rettere have Abgang t i l Kjob- stcedernes Tvangsanstaltcr; thi stal den Velhavende nu engang Ivinges t i l at fode den Fattige, og den F littige den Dovne, bor den Fattige dog ogsaa tvinges t i l at koste den Velhavende saa lidet som muligt, og Tvangen saaledes vcrre en gjensidig Byrde, paa det at de Fattige ikke tilsidst skulle drage de Velhavende ned i deres egen Klasse og saaledes A lt blive Lige, og derhos bor ingenlunde Brugen, men blot M isbrugen af Ejendomsrettens Udovelse i den Grad indskroenkes, at ingen maae have Ret t i l at opbygge eller bortfceste jordlose Huse eller at fordre storre Fceste og aarligse^ A fgifter eller mere A r- bejde af deres Husmcrnd end, hvad efter en b illig Taxt kan svare t i l den dem tildeclte Jord; thi saavel det Forste som det SidsLe er en Uretfcerdighed imod Comunen og en himmelraabende Synd mod sine Medmennester. Forresten

Fader i sine ftrste A ar vel for en T id Var Herreinand) og saaledes vist ogsaa af Alle mindst kan misunde m in egen S tand sin tiltagende F lo r, aldrig med Hensyu t i l Selve jer-G aard- mcendene her paa Egnen (i det Mindste i udvortes Henseende) har turdet ansee mig for stört mere end en Husmand (eller allenfals, da jeg dog holder 2 Hefte, for en Boelsmand), da vel min Gaard er langt M ere vcerd end deres, men Jndtcegterne af samme og den P rä g t og Overdaad, jeg fom en Fplge deraf stiller t il Skne, paa ingen Maade kan sammenlignes med deres; og det er saaledes mcerkeligt nok, at ligesom min F a r - fader, som m in Fam ilies egentlige Stammefader, kun var en sättig Husmands Spn, saaledes v il ogsaa jeg, som Hans Spnne- spn og Slcegtens sidste M an d , komme t il at ende som en Husmand.

108

er det min Formening, at naar Bondestanden eller de l i l dens Talsmcend sig uopfordret fremtrcengende Patrioter ester alle h id til modtagne Velgjerninger og alle h id til oppebaarne Begunstigelser endnu (ligesom utilfredsstillelige Born, der jo mere de fojes, des storre Fordringer ogsaa gjore) A ar for Aar vedblive at fordre, at saavel Rcgjering som alle andre Nigets Ständer irnmer skulle bringe dem nye og storre Offre, da er det Tegn l i l, at den med al sin virkelig priisvcrrdige O p lysn ing ') dog ikke besidder

' ) T ilfo rn (nemlig endnu 1790) maatte man saaledes paalcegge Prcesterne aarlig at indberette t il Herredsfogden, hvilke B ind er i Sognet der künde lcese Skrist, for at Han deraf künde udvcelge Stcevningsmcend etc. Nogle Decennier senere (nemlig 1830) künde de allerfleste saavel Mcend som Qvinder baade lcese Skrist og skrive, i det Mindste t i l Npdtprstighed. Tilsorn maatte hver S M d a g fra Prcedikestolen bekjendtgjpres Solens O p - og Nedgang, Markeder og andre Alm anak-Efterretninger. 1830 fandtes derimod vist ikke et Hus, hvor man ikke havde sin Almanak og ogsaa forstaar at lcese den. T ilfo rn kjendte man slet ikke Aviser eller troede dog, at den Lcesning kun Var for de Store og ikke sor den eensoldige Bonde; 1630 holdt derimod mange Bpnder selv deres Aviser i Forening med andre og vidste godt at orientere sig i Henseende t il deri sorekommende Lande og Steder, og kun F a a ere aldeles uvidende om deres politiske Jndhold. Tilsorn lceste man ikke Andet end de ÄEventyr og Krpniker, hvormed de omlpbende Visekrcemmere oversvpmmede Landet; 18: 0 sorelceste derimod Skolebprnene om V interaftnerne deres Forceldre og Tjenestesolk af virkelig nyttige Almueskrifter, som deels uddeles til Bprncne iPrcem ier og deels udlaanes af Skole- og Sognebibliotheket. ^Saaledes i Veflinge, V igerslev og Haarslev Sogne, sor hvilke V . S . i Aarene 1632— 40 oprettede 3 Boglegater, hvert paa 600 R dl., af hvilke Halvdelen skulde anvendes til „Flittigheds- og Scedelighedsbelpnninger" for Skolebprn, Halvdelen t i l F o r- pgelse af Sognebibliotheker, t il hvilke Han af sit eget Bibliothek lagde Gründen^. T ilfo rn vidste vist ingen Bonde hvad Cours var, men 1830 vidste de Allerfleste heel vel at gjpre F o rflje l paa

109

den Grad af samme, som forst fortjener Navn af den „fände Oplysning", thi ellers maatte den vide, at Statens Vel netop beroer paa, at de enkeltc Stoender ere nvjsomme i deres Fordringer og ikke paa de Andres Bekostning fordre Mcre end, hvad der er hojst nodvendigt for at kunne „hjelpe sig sclv"; thi at fordre en total Ophccvelse af alle Stcender og en absolut Liighed mellem alle Mennester vilde uden T v iv l voere ligesaa urimeligt, som om det cne Slags P lanter vilde fordre at vcere ligesaa stjon, ligesaa vellugtende og ligesaa nyttig som de Andre, eller alle Trceer, Fugle og D yr med Hensyn t i l deres Slcrgts- forstjelligheder fvilde^ gjore en lignende Fordring. Og om man endogsaa med M ag t og paa engang gjorde alle Forhold og al Formue lige, saa vilde det dog ikke vare lcrnge, inden Nogle igjen vare sättige, og Andre vare rige, og de Förste vilde da paa nye voere nodsagede t i l at

Q varta ls - og Bprscours, paa Splvvcerdi og Navnevcerdi, paa rede S plv og Sedler og at indrette deres Handel derester, som overhovedet den idelige Coursvexel og iscrr den sidste Pengeforandring har gjort vore Bpnder t i l störe Hovedregnere. T ilfo rn havde man endelig den meest afgjorte Fordom imod alt N yt og forkastede det i Almindelighed uden videre Under- sogelse. 1830 lyttede derimod Bonden gjerne t i l enhver nye Opdagelse i Hans Haandtering, ja! gjorde endogsaa selv Forspg dermed, men, det sorstaar sig. efter Hans roesvcerdige „Forsrg- tighed" altid fprst i det S m aa, og helft naar Han ikke blot havde hprt og lcest det, men ogsaa „seet" Udfprligheden og Nytten deraf med sine egne D jne, og hvad endelig nu den nyeste T id (1846) er angaaende, da scrtter Bonden ikke sjelden sin D atie r i In s titu t for at leere Skrcedersyning, samt at „gjelre Puds" og at dandse, hvilket sidste de iscer formeene at give Dpttrene et ypperligt „srcrkt Vcesen", ja ! Nogle lade dem endogsaa tage In fo rm a tio n paa Klaveer, og hvad Spnnerne angaar, da aabner sig for dem den ene hpjere Skole, ja ! endogsaa Hpjskole efter den anden.

110

troede i et Afhoengigheds-Forhold t i l de Sidste, der efter faa Deren, vilde tilvejebringe den samme Ulighed, som den, der tilfo rn fandt Sted. Men det er forresten kun min Mening, og de, der ere klogere end jeg, have na tu rligv iis ogsaa en klogere Mening.

Reitelser.S . 61 L. 9 s. I . E. Boesen, lces: I . F . Boesen (nemlig den S . 59

noevnte Provst Jens Frederik Boesen, dpd 1839 som Prcrst i

Bigerslev og Vevlinge).

S . 61 L . 13 rigtigt, lces: vigtigt.

S . 62 L . 4. rigtigt, lces: vigtigt.

S . 64 L . 5 Proprielcerer, lces: Proprietcerer.

S . 68 L . 16 Taagerod, lces: Taagerpd.

S . 70 L . 16 Ham merslef, lces: Hemmerslef.

S . 72 L . 17 Ugsigt, lcrs: Udsigt.

S . 73 L . 30 man kalbte, lces: som kaldtes.

S. 77 L . 12 „efter Döden gaae igjen", lcrs: efter Dpden gaae igjen.

S. 58 L . 5 S. 107, lces: S. 109; L . 8 S. 106, lcrs: S. 108.

S . 58 L . 6 Tilfpjelse, lces: Tilfpjelse ( lg l. Henv. t. Hofm. O d .A m t,

Th ie le D m . F s ., V . S . R üg. og E lv .).

S . 87 L. 9 ogbygtes, lcrs: opbygtes.

S . 88 L . 20 Sejerherrer, lcrs: Sejerherre.

I Uoverensstemmelse med Forfatterens Retskrivning er as

typografiske Hensyn trykt ej og pj for ei og Pi (ligeledes staar ad-

flillige Steder kV for qv).

IV

Frederik Buchwaldsom Go-sejrr.

A f

I . Lanrttsen.

(F o rta ll i Fyens S tifts litercere Selskab den 18de A p r il 1888, i hvilket Mdde der ogsaa gaves et Tilbageblik paa Buchwald som Stistamtmand oder Fyens S tif t ; dette sidste Afsnit af Foredraget er gjengivet i Numrene 98, 99 og 100 af „Fyens Stftstidende"

for 1888).

A m i Faa eller Jngcn have gjennemfort saa meget t i l Bondestandens Frigjorelse og Odense B ys Udvikling som Kammerherre Frederik Buchwald, og da det noeste A ar er 100 Aar siden, Han kom hertil Odense, og endnu loengere siden, Han beghndte sine Bestrcebelser t i l Gavn for Bondestanden, er der Anlcdning t i l at give et Tilbageblik paa denne Fremskridtsmands L iv og Levncd. Denne Skildring deler sig naturlig i to A fsn it: Hans Virksomhed som Godsejer og Hans Virksomhed som Stistamtmand oder Fyens S t if t fra l789 t i l 1798. V i skulle her kun gjengive det forste Afsnit af Tilbageblikket.

Frederik Buchwald blev fodt 1747 paa Gudumlund, der ligger et P a r M ile sydost for Aalborg paa den lille

8

112

Vildmoses vestlige Side. Hans Fader, som ejede Godset, Var M a jo r og g ift med en Basscwitz fra Meklenborg. Sloegten Buchwald kan her i Landet fores tilbage t i l Kristian den Fjerdes Tid, men de fleste Grene af den horte hjemme i Holsten og i Meklenborg. Der gjordes im idlertid in d til noget ind i det nuvcerende Aarhundrede som Regel ingen Forskjel imellem Dansk og Tysk, og det har derfor mindre Betydning at faae afgjort, om vor Fre- derik Buchwald var en gvd danst Mand eller ikke*). M an kan af Hans literoere Frembringelser je, at Han skrev begge Sprog, th i det forste Arbejde, Han overgav t i l Pressen, strev Han paa Tysk og lod det udkomme i „K ieler Magazin", hvorefter det blev oversat paa Danst af Chr. Jversen og stk Plads i Hans „Almennyttige Sam linger" for 1790 og 1791 og udgjor 223 S ider; de andre literoere Arbejder, vi have fra Ham, udkom derimod paa Danst og findes i de ncevnte Samlinger, i „Jversens Av is", i „M inerva" for 1797 og i et stört S tridss trift — 314 Sider — , som Han udgav 1793 under Titelcn „Trende Stiftsbefalings- mand Buchwalds Forslage om en bcdre Jndretning i Odense Hospitals og Communitets Administration." Ester disse Kilder samt spredte Meddelelser om Buchwald og Hans Virksomhed hersteds, som findes i begge Byens Aviser fra 1789 t i l 1800, og endelig efter utrykte Kilder, er Stoffet taget t i l noervcrrende Tilbageblik.

* ) I de fleste fornemme Huse taltes i S lutningen af sorrige A a rhundrede Tysk; m an fortceller saaledes, at, da Kronprins Frede- rik Paa et Hosbal tilta lte en D atter af den bekjendte Grev Chr. D itlev Reventlov paa Dansk, svaredc hun: wie? Kron- prinsen ytrede sin Forundring over, at hun ikke forstod Dansk, og dette havde t i l Fplge, at hun snarest tog Undervisning i Modersm aalet.

2Irbej.be

IIS

F r. Buchwald studerede i Soro, hvorfra Han dim it- teredes 1764; sine Studier fortsatte Han i Gottingen og Straszborg. Da Han kom hjem, blev Han Kammerjunker hos Köngen, hvorefter Han i lcengere T id opholdt sig i i Sverrig, dar faa Legationssekretoer sorst ved Gesandtstabet ved det russiste og saa ved det osterrigste Hof. Ester sin Hjemkomst overtog Han Godset Gudumlund, blev Kammerherre og 1776 Amtmand over Dronningborg, Silkeborg og M ariager Ämter. Ester at have taget sin Affled hersteds som Stiftam tm and og fo lgt Godset t i l Finansminister Grev Schimmelmann, der lagde det ind under Grevstabet Lindenborg, opholdt Han sig i Altona, B erlin og kjobte tilsidst cn Landejendom ved Lucca i Ita lien , hvor Han dode i Pisa den 9de Avgust 1814. Han var g ift med en D atier af Admiral, Statsm inister Romcling. Han nedlagde Stiftamtmandstabet, fordi Han kom i en voldsom S tr id med Bistoppen over Fyens S t if t og Odense B ys Proester, og Kancelliet ikke vilde give Ham Medhold; Han troede sig miskjendt; dertil kom, at Han havde sat det meste af sin Formue t i l ved de mange Foretagender, som Han havde sat i Voerk paa sit Gods; Han siger selv i det störe S tr id s flr ift, som Han udgav: „Jeg er en sättig M and". F or Han forlod Landet, overgav Han sine to Sonner, Henrik og Frederik. t i l sin Ven Grev L. Reventlov paa Brahetrolleborg, som opdrog dem i sin beromte Opdragelscsanstalt „Bernstorffsminde"; sine to Dottre satte Han, medens Han opholdt sig i Altona, i det adelige Kloster i Ütersen. Han rejste t i l B e rlin for dersteds at faae sin Hustru opereret, men hun dode der. Sonnen Henrik forte et meget oeventyrligt L iv i Ung- dommen; Han tjente som O ffner under Napoleon; derefter

8*

114

kcrmpede Han en Del Aar i de spanste Krige; i 1848 kom Han tilbage t i l Danmark og blev ansat som Lektor i Franst ved Universitetet i Kiel. Han dode 1876. Den anden Son dar forst Officer og deltog som saadan i det Korps, som i 1818 blev sendt t i l Frankrig; efter Hjemkomsten kjobte Han Anncberggaard paa Sjoelland, hvor Han under Navnet „Kaptejn Buchwald" i mange Aar var bekjendt som dygtig Landmand. Han dode 1874. Den ene Datier blev g ift med cn russifl D iplomat og dode i Rusland, den anden med en Loege i Ütersen. En Son af „Kaptajn Buchwald" er Ejeren af Estruplund ved Randers, Chr. Buchwald.

F. Kuchwald som Gobsejer.

De anforte Troek af Hans ydre L iv maatte lade fo rmode, at Han havde voeret Aristokrat t i l Fingerspidsernc, men intet mindre end dette var Tilfocldet. Han havde et aabent B lik for, hvad der baader det almene Vel, og traadte djcervt op mod enhver Stormand, som stillede sig hindrende i Vejen sor Hans Reformer, og det er den Side af Hans Person og Virksomhed, som v i scerligt ville frem- hoeve. Hvad Han udrettede som Godsejer, kan igjen deles i to A fsnit: selve Reformerne og den S trid , som Han derved kom i med Nentekammeret.

L. Selve Reformerne.Naar Digteren C. H . Pram i sit bekjendte D ig t

„Omtrent en M i l fra Kjobenhavn" lovpriser de Ire Grever Bernstorff, Schimmelmann og Neventlow, fordi de „loste Bondens Locnkc", künde Han godt have medtaget Buchwald; thi Han begyndtc ogsaa forud for Loden af 20. Ju n i 1788, altsaa af egen D rift , at gjorc ikke blot det, som denne og andre samtidige Lode foreskreve t i l Gavn for Bonde- ftandcn, men meget mere. Hans Bestrcebelser for at gjore Beboerne paa Hans Gods fric og selvstcendige begyndte nemlig strax eftcr, at Han i 1776 havde overtaget Godset.

De vccsentligste af de Forandringer, som Han gjen- ncmforte paa sit Gods vare:

a) J o rd e rn e bleve opm aa lte og udskiftede, saaledes at enhver Bonde fik sine Jorder samlede og overladte t i l B rug efter eget Godtbefindende.

b) A t der, for at Verkommende ikke fluide faae for langt t i l sine Jorder, blev u d f ly t te t enkelte G aarde, som Buchwald opbyggede, efterat Han hos Rente- kammeret havde ansogt og faaet Hjcrlp dertil.

o) H o v e r ie t b lev a f lo s t mod en passende A fg ift.cl) A t T ie n d e a fg if te n irr rra tnra b lev a f lo s t ved,

at Bondcrne afstode nogle afsides liggende, daarlige Jorder t i l Hovedgaarden; af disse og nogle ode Bondergaarde oprettede Buchwald en saakaldt Tiende- gaard.

e) A t der igjenncm de uvejsomme Sumpe og Enge b lev a n la g t Landeve je .

t ) A t der fra Godset t i l Limfjorden b lev g ra ve t en K a n a l. (Ad dennne Kanal kom det forste Skib, som lob op i Bassinet ved den nylig gravede Kanal

116

t i l Odense; det var Jagten „Neptun", som den 7. Oktober 1803 bragte en Ladning Kalksten fra Gu- dumlund, hvilken Ladning var forskreven t i l Opforelse af Lahns S t if t . Da dct, som v i senere skulle se, ogsaa var Buchwald, som fik Odense Kanal gravet, er her saaledes, om end tilfceldig, et Beroringspunkt imellem Hans forste og sidste Kanalprojekt),

ß) Buchwald sik Bondcrne t i l at loegge sig efter „H o l- loenderi" (Mcelkeri), medens de tidligere kun drev Opdroet af Stude.

l l ) Lod Han igjennem det faste Kalklag, som findes flere Steder der paa Egnen, ved Gaardene b o re B ro n d e , flere Steder i en Dybde af 100 Fod.

1) Anlagde Han Tegl- og Kalkovne. j ) Fik Han Bonderne t i l at anflaffe bedre A v ls re d -

skaber; Han siger i sin Beretning, at Bonderne kun kjendte Troeharver og Plove, som vare saa tunge og uhaandterlige, at der maatte scettes 6 a 8 Hefte for dem. For at loere at kjende et bedre Agerbrug og bedre Avlsredskaber gjorde Han en Rejse t i l Meklen- borg og medtog der fra et P a r Karle, som künde vcere t i l Vejledning paa Godset, ligesom Han ogsaa forskrev Plove af bedre Konstruktion.

Ir) Hans Bonder bleve vel hverken Selvejere eller Arve- fcrstere, men Han fik saadanne B estem m elser slaaet fast, som sikrede den A fdodes A rv in g e r , hvad d e r fa n d te s paa G a a rde n a f ro r l ig e E je n d e lc .

1) Han fik Bonderne t i l ved G r o f tn in g a t a fle d e s k a d e lig t V a ud . Han siger selv: „D a jeg lod falbe Ord derom, belo man sig, og sagde, at det var

117

„en naragtig tysk G rille , og at man kun spildte Jord derved."

na) Han ivrede for at faae Bonderne t i l at u d ry d d e U k ru d t e lle r Ugroes. Hans Udtalelse herom er nok voerd at gjengive: „Paa Ukrudt er der ingcn Ende. E t Stykke af en nylig plojet Fure ser ud som en forreven Paryk. Da jcg takte om, at dette Ukrudt maatte udryddes, blev jeg udlect, man mener nemlig, at det beskjcrrmer den oplobende Soed, og derfor faaer man det endogsaa, hvor det ikke allerede findes. Ukrudtct paaskjonner denne omme Omsorg og formerer sig saaledes, at jeg er vis paa, at der i Danmark er mere Senegrces end i det hele hellige romerste Rige." E t andet Sted siger Han: „Jeg lod mine egne Marker gjcnnembrakke og flere tusende Lcrs Senegrces bortfore og forbrcende", og et tredje Sted: „Maaske künde denne Plante — Senegrces — blive en kostelig Apothekervare i Tyskland og Frankrig, hvor Senegroesset er udryddet, eftersom Bandet deraf er godt imod Steen."

n) Ester holstensk Skik fik Han in d fo r t V e x e ld r i f t , Jorderne inddelte i „Kodier", og disse bleve indhegnede.

o) Bcgyndte Han t i l stör Forundring for sine Bonder at anvende Staldfodring.

x>) B lev der ved Statsunderstottelse paa Hans Gods anlagt en L in n e d fa b r ik , som stod undcr Buchwalds Overtilsyn.

cs) Han begyndte med a t s a a e K l o v e r o g formaaede ogsaa nogle af sine Bonder t i l at gjore Forsög dermed.

r ) Fik Han B i a v l i G a n g ved Anskaffelse af Maga- sinkuber.

118

s) Han lod M a r k e r n e b l ive rensede fo r S te n , H u lle rn e o p f y l d e og T u e r n e ujoevne.

F or bisse Forbedringer og Jndretninger modtog Han under 20. A p r il 1781 en konge lig H aandskrive lse, hvori Han bevidnedes allerhojst Trlfredshed, og samme A ar tilkjendtc det kongelige Landhusholdningsselskab Ham sin hojeste Belonning, nemlig en G u ld m e d a jlle , som Kronprinsen egenheendig overrakte Ham.

2 . Forhandlmgerne med Rentekamrneret.Ved en flygtig Betragtning synes a lt bette at voere

megct smukt og godt, ligesom man ogsaa stulde troe, at Han havde staaet sig godt med Regjeringsmyndighedernc. Hvad Forbedringerne i Agerbruget angaar var der Heller ingen Meningsforsljelligheder, men anderledes stillede det sig med de Reformer, hvor Lov og Ret komme i Betragtning. Og nu kommer det, som vel künde give Buchwald Anledning t i l at sige: „Faa slette Handlinger og slet ingen gode, have, forsaavidt jeg veed, givct saa megen M a terie at talc om i Danmark og givct, den der foretog samme, saa mange Ubehagcligheder lige in d til collegialsk systematisk Forfolgelse som de, jeg i ncesten fem Aar har havt at afvcerge." Det var navnlig Tiendeaflosningen ved Jord og Erhvervclse af Prcestetienden, der voldte Ham Bryderier. Disse to Projekter vare ogsaa saa originale, at man maa forbavses over, at Han künde undfange dem. Og Buchwald maa selv have Haft en Fornemmelse af, at her vilde Han mode Modstand. Saavel i sin Beret- ning t i l „K ie ler Magazin" som i sine Jndloeg t i l Rente- kammeret meddeler Han, ligesom for at dcekke sig, at den forste Tanke havde Han faaet ved Gjennemlcrsningen af

119

Joungs Vcerk om Tiendens Aflosning, og den anden — Erhvervelse af Proestens Tiende — ved at erfare, hvad den bekjendte General Schack havde faaet udvirket fo r et P a r hundrede Aar siden. Han siger endvidere, at Han i Loven ikke havde fundet Forbud imod en saadan Ordning.

Uden at sporge Myndighederne sluttede Buchwald en Overenskomst med sin Praest, Provst Obel; ifolge denne overdrog Han — Proesten — sin Tiende imod en vis A fg ift i Korn t i l Herremanden, og derefter forcslog Han — Buchwald — Bonderne at fritage dem for denne Proestetiende samt sor den Tiende, som de skulde svare t i l Ham sclv, imod at de asstode de ^ af deres Jord t i l Hovedgaarden. Bonderne antoge strax Forslaget. A f den Jord, som Bonderne saaledes skulde afgive, saavelsom af Jorderne t i l 5 ode ubeboede Bondergaarde vilde Buchwald oprette 5 Udflyttergaarde. M en her modte Han Modstand. Ingen Var v illig t i l at ovcrtage disse Gaarde paa de Betingelser, som Buchwald opstillede. Han maatte derfor selv in d til videre overtage disse Jordcr, og her begyndte Han snart paa Opforelsen af den saakaldte Tiendegaard, som Han opforte i Herregaardsstil efter holstensk Skik, altsaa som en stör „Hollcenderigaard", men som Han dog vilde havc betragtet, som om Han havde opfert 5 Bondergaarde.

N u bliver Hovedindholdet af Beretningen om Buchwald som Godsejer at gjengive Jndholdet af de mange „Promemorier", som Han indgav t i l Kancclliet og Rente- kammeret. Den forste Var en Anke oder, at en Bonde ikke vilde deltage i Omkostningerne ved Opmaalingen. Denne Gang sik Han Medhold. Efter at a lt Var klappet og klart imellem Buchwald, Prcesten og Bonderne med

120

Hensyn t i l Tiendens Aflosning, indgik den forstnoevnte t i l Kancelliet mcd Andragende om at faae Bekrcrftelse paa dennc Overenskomst. Paa dettc Andragende svaredes: „B live r, ifolge af Erklceringen, udsat." Kort derefterind- gav Buchwald Ansogning t i l Rentekammeret om at faae Hjcrlp t i l Gaardes Udflytning. Herpaa fik Han den Beskcd, at det forst flulde undcrsoges, hvorvidt de 5 tidligerc omtalte Gaarde vareopforte, og dernoest hvorledes Forholdene vare paa de Stedcr, hvor de paatoenkte Udflyttergaarde flulde ligge. Disse Undersggelser flulde foretages af en Landinspektor og to Landvoesenskommissoerer, og Bonderne flulde mode og afgive Erklcering. Buchwald sigcr i sin tilncevnte Beretning: „Disse Herrer kom, bcsaae alting, roste a lting samt aade og drak og rcjste efter mange Kom- plimenter". M en ligefuldt Irak Uvejret nu op. A f en god Ven havde Buchwald erfaret, at det vilde komme, og i Omtale heraf stoder man forste Gang paa den Uvilje imod Proesteflabet, som Hans Jndlceg i Hospitalssagen hersteds giver flere Beviser paa. Han siger: „HeleGejst- var kommen i H a rn ifl imod mig formedelst Accorden med Prcesten om Tienden. Gejstligheden betragtcr Tienden som en guddommelig Jndstiftelse, hvis Jndforelse har kostet kongeligt B löd. A t det er fa rlig t at rore ved den, havde Struense erfaret. Gejstligheden holder paa Tiende in na tu ra , fordi den derved kan fljule, hvor stör dens virkelige Jndtcegt er, og derved slippe for at betale saa meget i Jndkomstflat, som den burdc. Bed Tienden holder den Bondcrne i en vis p o litif l Subordition, hvilken ikke falder den ilde tilpas, siden Skjcersilden er bleven afflaffet."

Buchwald formaaede Landinspektoren t i l at give Ham en A f f lr i f t af den Jndberctning, som var sendt t i l Rente

121

kümmeret. Denne Afskrift viste, at det, som Kommissoerernc havde indberettet, ikke var lü tter „Komplimenter". Der siges saaledes, at to af de Gaarde, som Buchwald havde bygget, kun vare Huse, og at disse oven i Kjobet varc bloeste om, at Tiendegaarden ikke var en Bondegaard, men snarere en Hcrregaard, og at man ikke künde forstaae, hvorledes den skulde kunne erstatte 5 Bondergaarde.

Den Skrivelse fra Rentekammeret, som indlob efter Kommissocrernes Jndberetning, var ikke meget behagelig sor Buchwald: der stulde paany foretages Undersggelser, der ankes ovcr, at to af de Gaarde, t i l hvis Opforelsc Han havde faaet Hjoelp — 400 Rdl. — , ikke vare blevnc opferte, og der paalcegges Ham at opfere dem i Lobet af et Aar, at Tiendegaarden ikke künde betragtes som 5 Bondergaarde, og at Han derfor paa ingen Maade künde tilstaas Hjcelp t i l dennes Opforelse, og man vilde have ncermere Forklaring over, hvad Hensigten var mcd denne Gaard, og om Kancelliet havde bifaldt, at Proesten saa- leses afstod sin Tiende.

Buchwalds S var paa denne Skrivelse indeholder intet voesentligt N yt. T i l S lu tn ing beder Han om, at, naar Forholdene paa hans Gods paa ny stulde undersoges, det da maatte ste ved Folk fra Sjcelland, eftersom Kommis- soererne i Hans Egn ikke forstode at sporge og ikke vare i Stand t i l at bedomme Forholdene.

Dette S va r indsendte Buchwald umiddelbart t i l Rente- kammeret, Han forbigik Stiftamtmanden i Aalborg, hvem Han i det hele taget ikke havde noget godt Oje t i l (den davoerende var en Grev von der Osten), men Rentekammeret sendte en Gjenpart af Svaret t i l den ncevnte Overovrighed og beordrede denne t i l paa det nejeste at undersoge Sagen

122

ved en lokal Kommission. Denne Synsforretning foretoges den Iste M a j 1780. Buchwald siger om denne: „D e r blev ingen Undsogelse anstillet, men med Bonderne blev fo rt en Samtale t i l K l. 2 om N atten"; Resultatet blev folgende to S v a r :

1) Ere I alle tilfredsc mcd den stete Forandring at afgive Jord istedenfor Tiende? Alle Ja.

2) Synes I ikke, at man har frataget Eder for megen Jord? 28 svarede Nej, 11 Ja ".

Hele Sommercn 1780 hörte Han intet fra Rente- kammeret, og Heller ikke fik Han den ansogte yderligerc Understottelse t i l Fortsoettelse af Opforelfe af Udslyt- tergaarde. Underhaanden meddclte derimod Benner i Kjobenhavn Ham, at et Uvejr Hang over Hans Hoved, at Han vilde blive tvungen t i l at scctte a lt i den gamle Stand. Han resste derfor hen paa Efteraaret t i l Kjobenhavn for mundtlig at paavirke Myndighederne. Nogle dersteds sagde t i l Ham, at det Var sorgcligt, at Han som Amtmand gav et saadant daarligt Excmpel ved at foretagc en lov- stridig Handling; andre, at Han handlede egennyttig og selvmodsigende, idet Han vel vilde aflosc Hoveriet paa Hoved- gaarden, men beholde det paa Tiendegaarden; alter andre, at Han vilde gjore sig bemoerket for at faae en Plads i M inisteriet; nogle i „Formaliteter opslidte Schlendrianister" raabte „korsfcest Ham!" Hcnimod Slutningen af f i t 5 Maaneders Ophold i Hovedstaden tra f Han en Dag en Mand, som sagde t i l Ham: „Deres hele Fortrced kommer ikke af hvad De har gjort, men hvad De har sagt. De har ta lt for stolt og pukket paa Deres Ret. Dersom De v il give et godt O rd og bede istedetfor at trcette, faa stal det nok gaae." Vedkommende viste Ham derpaa et Udkast

123

t i l et Andragende. Han fulgte Raadet og indgav et Bon- skrift t i l Köngen om, at Han vilde have den Naade at bekroefte Hans — Buchwalds — Jndrctninger med Hensyn t i l Tienden. Under dette lange Ophold i Kjobenhavn talte Han ogsaa med Bernstorff om Tiendesagen, som bemcrrkede, at Tienden var en for Landet byrdefuld vg for Agerbruget skadelig A fg ift, endvidere med Arveprinsen om at faae Byggehjoelp og endelig med Schimmelmann om Linnedfabrikationen. T i l denne fik Han en Hjoelp af 4900 R d lr. Den 9de Januar meddelte Ove Hoegh Guldberg Ham, at Köngen havde t i l - staact Ham et Laan af 600 R dlr. t i l 2 pCt. t i l F ort- scettclse af Hans nyttige Forbcdringer paa Hans Gods. Han reffte im idlertid i meget fortrykt Stemning hjem, th i Han havde mcerket, at Han havde mange og moegtige Modstandere iblandt Regjeringsmyndighederne. E t P a r Dage eftcr sin Hjemkomst fik Han S va r paa f i t Bonskrift t i l Köngen; Rentekammeret mcddeler Ham deri, at der var bevilgct Ham et Forskud paa. Hans Lon som Amtmand af 700 Rdlr. og en Byggehjoelp af 100 R dlr. t i l hver Bondcgaard, som Han endnu maatte opbygge, endvidere, at den Akkord, som Han havde tru ffe t med Bonderne om at ovcrlade dem Konge-, Kirke- og Poestetiende imod Afstaa- else af Jord turde Han ikke vente bevilget; S lig t var isolge Erklceringer fra Generalprokurorerne Bang og Koefod Ancher lovstridigt, derimod künde Han efter noermere Oplysningcr vente Bekroeftelse paa Overenskomsten med Proesten. S lu tte lig forlanges, at de som Vederlag tagne Jorder skulde tilbagegives Bonderne.

Denne Besked var lidet trostelig; th i flulde Han ned' rive Tiendegaarden, lade Jorderne opmaale og inddele

124

paa ny, vilde Han, efter hvad Han selv siger, blive en Stodder; i modsat Fald maatte Han jo blive retslig forfu lgt. I sin K ritik ovcr dcnne Resolution, hvilken K ritik findes i den t i t ncevnte ineget udforlige Beretning i „K ieler Magazin", forekomme adskillige af de Kraftudtrhk, som Buchwald saa gjcerne og t i t benyttede sig af; Han siger saaledes: „D e l hoje Kollegium har bcgaact merc end een F e jl imod Reglerne af den sunde Fornuftloere."

Som v i habe set, var Buchwald kommen t i l den Erkjendelse, at der ikke var andet at gjore end ydmygst og allerunderdanigst at bede om, at Naade maatte gaae for Ret. Dette gjorde Han ogsaa i en, dateret Randers den den 13. M a rts 1781, saa udforlig og snildt asfattet Hen- vendelse t i l Köngen, at man skulde synes, at Virkningen deraf ikke künde udeblive. Han soger at bevise,

1) at Han In te t u lov lig t har g jort; i Bcgrundelsen heraf hcrvder Han ogsaa, at ikke Bonderne, men Han selv ejer a l Jorden, og at Bonderne kun künde betragtcs som Forpagtere;

2) at Kancelliet stiltiende havde opmuntret Ham t i l at gaae videre ved ikke at noegte Overenskomsten med Prcesten;

3) at Rentckammeret ikke havde forstaaet Ham;4) at det, som nu forlangtes af Ham, vilde odelcrgge

Hans Familie, Hans Bonder og Agerdyrkningen paa Godset. Han slutter med at bede om Naade og t i l- byder for sig og sine Efterkommerc t i l evig T id fra Aaret 1784 aarlig at betale 100 R dlr. mere i Skat, end der künde fordres, og at offcntliggjore en Beret- retning, som künde vise, „hvorledes Landets F lo r og Deres Majestoets Jndkomster befordres og fremmes ved rig tig Noeringsflid."

125

Da Han intet S va r fik, gjentog Han sin Bon og fik saa nnder 17de November 1781 et Svar, som var voerre end det forrige; th i ikke blot betegnes „een Gang for alle" Tiendcarrangementet som ulovligt. inen der forlanges ogsaa, at Han enten skal gjenopbygge de fem Bondergaarde, som Han havde lagt ind nnder Tiendegaarden, og forsyne dem med Beboere og Besoetning, eller ogsaa i Tiendc- gaarden indsaette fem Gaardmoend. (Moerkelig nok stjcenkede Köngen Ham samme Dag, som denne Resolution blev tagen i Statsraadet, en Kapita l af 900 Rdlr., der var tilfalden Köngen i Buchwalds Jurisdiktion.) Han vocb- nede sig im idlertid med Taalmodighed og gik videre paa Reformvejen. Samme A ar begyndte Han at troeffe Over- enskomst med sine Bonder om Hovericts Aflosning imod cn Pengeafgift. Under 5te Febrnar 1782 henvender Han sig atter t i l Köngen og beder om, at Han — Köngen — , da Han — Buchwald — har sat sin Formue t i l ved de gjorte Jndretninger, v il overtage Godset for den Sum, som det var sat t i l ved Taxation, nemlig 53000 Rdlr., eller at den faldne Resolution maa sormildes, Han gjen- tager sit Loste, at i saa Fald v il Han betale en forhojet Skat af 100 R dlr. aarlig.

Denne Skrivelse var vedlagt et B ilag fra Proesten, som roser Buchwalds Jndretninger og erklcerer, at ogsaa Han — Proesten — var meget veltilfreds med dem. Buchwald opfordrede samtidig Stiftamtmanden t i l at lade undersoge, om de af Ham trufne Jndretninger ikkc vare t i l Gavn for Bonderne. I 1782 hvilede den retslige Side as Sagen. Buchwald gjorde i dette Aar en Rejse t i l Meklenborg for at faa dygtige Folk og blive bekjendt med forbedrede Jndretninger; samme Aar og i de

126

forste Maaneder af 1763 fik Han truffet Overcnskomst med ncrsten alle sine Bonder om Hoveriets Aflosning, og der blev givet Bonderne nye Foestebreve.

Dct forste Haab, som Buchwald fik om, at Hans Jndretning med Tiendens Aflosning ved Jord vilde blive godkjendt, dar, at der under 28de A p r il 1783 blev givet Landmaalingskonduktor M orv ille Ordre t i l at foretagc cn Opmaaling og Taxering af de t i l Erstatning tagne Jorder. M orv illes Jndberetning vilde Buchwald meget gjoerne se, men dette fik Han ikke Lov t i l. Stiftamtmanden i A a lborg, som nu var en Levetzau og synes at have voeret günstigere stemt imod Buchwald end den forrige, H r. von Osten, fik Paaloeg as Rentekammerct at undersoge For- holdene paa Godset ved en Kommission af kyndige Gods- ejere og at sammenkalde Bonderne og Proesten t i l Erklce- ring ; dette Mode afholdtes den 5te December 1783, og alle vedkommende erklocrede: „a t de med Gloede tilstode, at de trufne Jndretninger vare dem paa alle Sider for- delagtige." Han striver kort derefter t i l Stiftam tmand Levetzau: „Jcg kan med Enthusiasme sige, at jeg harbrag t det derhen, at jeg istedetfor at voere nodt t i l at handle som en P lantor, der er omgiven af uvillige Slaver, nu endelig lever ligesom iblandt mine Venner og Born og onster enhvcr redelig dansk Godsejer den samme uskatterlige Lykke."

Da de tre forste Maaneder af 1784 vare forlobne, uden at Han horte et eneste Ord fra Rentekammerct, indgav Han en Beretning om Godsets Tilstand, bad om Stadfcrstelse paa de trufne Bestemmelser og vedlagde en Gjenpart af de nye Foestebreve, samt bemoerkede, at Tiende- gaardcn var given i Forpagtning t i l to Fam ilier imod en

127

aarlig A fg ift af 646 R d lr. For at udvirke denne Stad- foestelse rejste Han t i l Kjobenhavn, hvor Han opholdt sig sex Maaneder. Endelig under 30. Oktober 1784 indlob den saa loengsclsfuldt forventede Resolution fra Rente- tekammeret. Denne tillvd, at Han maatte beholde deJordcr, som Han t i l Vederlag for Konge-, Kirke- og Proestctiende havde taget fra Bsnderne i Gudum og Lillcvorde under de Betingclser, at Ticndegaarden altid blcv forenet med Kirkerne i de to Sogne saaledes, at disse Kirker i Gaarden havde Sikkerhed for deres Ved- ligeholdelse, at Tiendeafgiften t i l Prcestcn t i l evig T id skuldc have Iste P rio rite t i denne Gaard, at Jorderne t i l de fcm nedlagte Bondergaarde vel maatte vedblive at höre t i l Tiendegaardcn, men Han maatte opbhgge ligesaa mangc Hufe, som der tidligere havde voeret Gaarde, og sorge for, at hvert i det mindste fik 4Skp. Land, at Han, fordi Han havde handlet uden foregaaende Foresporgsel og T i l- ladelsc, skulde betale eu M u lk t af 50 R d lr. t i l de Fonds, som ere stiftede t i l „uous xub liaos", at Foestebrevene skulde omgjores t i l Fordel for Foesternc, navnlig derved, at de Bestemmelser faldt dort, at Bonderne Visse Dage skulde slaae Groes for Herrcgaarden, heute et vist A n ta l Lces Lyng, at det A n ta l Kjorsler, som Foestebrevene ncevne, maatte »ärmere bcstemmes, og det Bederlag, som Var bestemt for samme, maatte forhojes, at der aldeles ikke maatte ydes nogetsomhelst Hoveriarbejde t i l Ticndegaarden og endelig, at der ikke maatte voere Tale oin pga ny at indfore Hoveri i det Tilfoelde, at Aflosningssummen ikke blev proesteret i rette T id, hvad de allerede udstedte Foestehrcve hcstemme, at der skulde.

Under 15. December 1784 svarede Buchwald, at Han9

128

i dct vcesentligste gik ind paa de stillcde Betingelser, kun i eet Punkt demonstrerede Han, nemlig at Hoverict ikkc maatte gjenoptages; Han mente, at denne Bestemmelsc maatte staae som en Truscl, fordi Jylland dar oversvom- met af Lovtrcrkkere, som indbildte de uvidende Bonder det Utrolige og godt künde formaae dem t i l Opsoetsighcd og Proces. Han betalte Boden og lovede at opfore de for- langte Hufe. Skrivelsen var bilagt med et af de nye Fcestebreve. I sin Berctning t i l „K ieler Magazin" siger Han: „Pengestraffen Var vel paalagt mig, fordi jeg havde vovet at toenke og handle anderledes end de fleste Excel- lenccr."

Rentekammcret sendte det ny Foestebrev t i l Herreds- fogden oder Fleskum Herred med Anmodning om at afocske Bondernes Erklcering oder samme. De Jndvendinger, Bonderne gjorde, angik iscer Rejserne eller Kjorslerne. Denne Afcrstning af Bondernes Erklcrring crrgrcde Buchwald, th i da Bonderne fr iv ill ig vare gaaede ind paa de opstillede Betingelser, saa saae Han deri et Vidnesbyrd om, at Hans Fjender cndnu ikke havde opgivet S p illc t, og at Rentekammeret ikke fu ld t ud havde T ill id t i l Ham. V i skulle gjengive det Punktum i Buchwalds Beretning t i l „K ieler M agazin", hvori Han udtaler denne Krcrnkelsc, fordi det tillige viser, at B., hvad man nceppe stulde synes, ogsaa var, om ikke en ydmyg, saa dog en beskeden og godmodig M and; Han siger: „B lan d t de ncesten utal- lige Ubehageligheder, hvorved det lidet Gode, hvilket jeg har Haft den Lykke at udrette, er blcven gjort mig tungt, har ingen vccret mig mere krcenkende end denne Rente- kammerets Forcsporgsel hos mine Bonder." Men Han gav nn Heller ikke lcrnger efter. I sin „Promemoria" t i l

129

Rentekammeret under 11. D tarts 1785 siger Han: „Jeg kan ikke samtykke i ringeste Forandring i de sidst udstedte Foestebreve", og Han hoevdcr sit Standpunkt med en Ufor- focrdethed, som endogsaa i vore Dage vilde overraste. Han loegger isccr Voegt paa, at, naar Bonderne künde faae det forkastet, som de en Gang havde sagt Ja t i l, künde man ikke vcere sikker paa, at de ikke vilde komme igsen og for- lange cndnu flere W ndringer; „ th i er det gemene Folk cngang blevet uro lig t og holder for m uligt ved Klager, Bonner og Resser t i l de smaa Prokuratorer og Vinkel- skrivere at erholde, hvad de skulle erhverve ved Ploven og Leen; saa vilde Marker og Enge snart hvile."

Paa denne Fremstilling af Forholden.e og Hoevdelse af sit Standpunkt fik Han hurtig Svar, og W ndrings- kravene t i l Fcestebrevene ere nu yderligcre formindstede, ja de ere omtrent svundne ind t i l dette ene: In te t Hov eri, fordi Bonderne ikke betale i Tide, men, tilfojes der, da Kammcrherren siger, at Han v il lade Vedkommende resse og mcdtage a lt det rorlige Gods, hvis Han ikke er tilfreds, saa vilde man dog ogsaa lade denne Fordring falde, naar Han vilde indforc denne Erklcering i Fcestebrevene. Herpaa svarede Buchwald under 29. M a rts s. A. saaledes: „Disse anforte Grunde lade mig haabe, at m it indsendte Udkast t i l Foestebreve gunstigt samtykkes. Men stulde Skjoebnen, der har gjort mig ethvert Skrid t yderst tungt ved mine saavel for Landet og mine Bonder som for mig selv for- delagtige Jndretning ogsaa nu foraarsage, at det Hose Kollegium blivcr ved at staac paa sin Fordring, saa maa jeg bede, at disse mine anforte Grunde maae allerunderdanigst blive forelagte Hs. kongclige Majestoet t i l allernaadigst Resolution." Herpaa svarede Rentekammeret under 23.

9'

130

A p ril, at det nu vilde godkjende alle de Jndretninger, somB . havde gjort, og bekroefte et Foestebrev, som med et P ar uvcrsentlige W ndringer og den ovenfor noevnte Erkloering om Fraflytn ingen fra Godset, dar overensstemmende med det tidligere tilsendte Udkast t i l Focstebrev. Dette Udkast, som altsaa bliver det tredje, afsendte B . under 25. A p ril og fik Bekroeftelsc paa det under 30. s. M . Dcrmcd cndtc denne Forhandling, som havde staaet paa i 5 Aar, medens Reformernes Gjennemforelfe havde medtaget 9 Aar.

Om Resultatcrne siger Han selv: »Mine Jndkomster af Godset cre stegne fra 1744 R dlr. t i l 5135 Rdlr., og alle mine Bonder cre allerede velhavende."

131

V

Mrng til det lrrde SkaleMsrns Historie i Gdensr,isccr i det forste Aarhundrede efter Reformationen.

A f v r . H . F . R o rda m .

I Tidsrummet 1846— 67 leverede Professor, v r . R. I . F. H enrichsen fra T id t i l anden i Form af Jndbydelscsskrifter t i l de offentlige Examiner en Rcrkke Bidrag t i l Odense Kathedralskoles Historie, ia lt n i Hefter. I det niende Hefte antydede Han, at det var Hans Agt i et folgende at give Meddelelser om Lcrrerne ved den Skole, t i l hvilken Han selv i en lang Aarroekke var knyttet som dens Rektor. Men dertil naaede Han dog ikke. Det omtalte niende Hefte blev vel ikke det sidste fra Hans Haand, der ydede Oplysning om det lcrrde Skolevoesens Tilstand i celdre Tid, men dog det sidste, som indeholdt Bidrag t i l Odense Skoles scrrlige Historie.

Naar jeg her stak forsoge (om end kun for et begroend- set T idsrum ) at udsylde, hvad Henrichsen saaledes ikke fik suldendt, da kan det i det helc bemcrrkes, at Kilderne t i l Lcercrnes Historie i det 16de Aarhundredc flyde meget sparsomt, og at det nceppe merc v il voerc m uligt at t i l- vejebringe saa syldige Oplysmnger om deres Levned og Birksomhed, som onsteligt künde voere. Jm idlertid haaber jeg dog at kunne lcvcre enkelte velkomne Supplementer og Berigtigclser t i l det h id til kjendte.

132

l. Loesemestere ved S Ännds Licke for GymnastetD Opretteise.

Den Trang, som der strax cfter Reformationens Jndforelse var t i l Proester, som künde forkynde den evangeliske Leere, forte t i l Ansoettelse af Lccsemestere eller Lektorer ved Domkirkerne, hvis Opgavc det var at holde offentligc latinste Foreloesninger over den heilige S k rift „fo r Kanniker, Skoledegne, forstandige Borger« og andre, som did ville söge". I Efteraaret 1538 forhandledes i Odense, som ogsaa andensteds, om Ansoettelse af cn saadan theologist Loesemester. Superintendenten M r . Jorgen Jensen Sadolin arbejdede paa at staffe M id ie r t i l Hans Underholdning og Bo lig , som man ser dels af det Brev- register, som Prioren sor S . Knuds Kloster, H r. Christen Povlsen, har fort, og hvori Han har antegnet, at Han 1538 modtog et ved „Mester Jorgens Bestilling" udvirkct Kongebrev, „lydende, at P r io r t i l Sanct Knud stulde fuldgjore den Kontrakt, som Mester Jorgen og hannem gjort var imellem om en Loesemester", dels af det Brev, som Kong Chistian III den 19de September 1538 under sit Ophold i Odense udstedte og hvorvcd Han disponerede over S . Cläre Klosters Bygningcr t i l B o lig dels for Superintendenten, dels for fire andre kirkclige F un k tion ie r, og deriblandt „cn Loesemester"'), hvoraf altsaa frcmgaar, at paa den T id maa Planen om Anscrttelse af en saadan voere faltet. — H e rtil kan fojcs, at i de saakaldte Riber- artikler af 4de Mas 1542 blcv det slaaet fast som Lov, at „P r io r as S . Knuds Kloster stal holde cn locrd l'keolognin og besorge den (Ham) med tilborlig Underholdning og

') Rsrdam, Danfle Kirkelove, II, 4—5.

133

Besoldning". — Her stal nu meddeles nogle Oplysninger om de Moend, der have sungeret i denne S till in g i det forste Aarhundrede efter Reformationen.

Peder Heering ell. Hering (1538), som var den forste evangeliste Lcesemester i Odense, har vistnok f i t Navn efter Byen Herringe i S a lling Herred i Fyn, da denne B y i oeldre T id skreves: Hceringe'). Da Han undertiden necvnes som „Mester"^), forudsoetter denne akademiske Grad, at Han har studeret ved et Universitet, der dog vistnok maa soges i Udlandet, da Kjobenhavns Universitet havdc vccret forstyrret siden 1531, og v i desuden finde, at »?etrus Ueringus« forst 1538 (altsaa vel efter Hans Hjemkomst fra Udlandet) blev immatrikuleret i Kjoben- havn. I det Udtog, Jens Bircherod har g jort af den nu tabte Universitetsmatrikel, fojes der t i l Hans Navn Be- moerkningen: »tune 1-eotor Ikeologiss«; men v i vide ikke mcd Vished, om denne N otits fandtes i sclve Matriklen, cller om Bircherod har tilfo je t den°).

Efterretningcn om, at Peder Heering i nogen T id har virket i Odense, slyldes et S k r ift med T ite l: »Ltatua Honoris ereeta 6^innasio Ottiiniensi kegio oura et oalamo Ooet. Keorgii Uannsei ^nno 1692. tzuain po- stes oonsummavit et oinnibus visenäam nuno extiibet Laurentius 1-usa, ?ti>Iosopk. ?.< Dette S k rift er, moerkeligt nok, udkommet to Gange kort efter Hinanden,

') Se t. Ex. Rordam, Hist. Kildeskrister 2. R. II, S4t. Det künde for yvrigt bemcrrkes, at Hjorring i gammel Tid skreves paa samme Maadc. Den bekjendte Reformator Olaf Chrysostomus, der var s-dt her, strev sig seid: Lser^ngiavus.

") Ny kirkehist. Samt. II, 230.-) Jndbydelsesskrift sra Odense Skole 1866, S. 62.

134

nemlig 1724 i 8^o og 1725 i E - I begge Udgaver omtales Peder Hcrrittgs Virksomhed paa folgende Maade, efter at Forfatteren har sagt, at Christian III, da Han paanh havde bragt det hendoende Kjobcnhavns Univcrsitct tillive, vendte sit B lik mod Odense: »Hec mora, m ittitu r Otbiniam On. ks trua Hssriiigius anno sseuli triessimo octavo, qvi Ibeo log ia in , ^po8tolioä rspurgatam vanno, äocturu8 publice, inculcat krustra üagcllari in plateis tergora, nuäari 8uis carnibu8 038a, u t »stsntentc? pretio rsäimenäsö vibic68, kru8tra in ts rram 8anctam im perari itinera, nuäatia per8ultanäa peäidu8, 1ru8tra inani voto, ab esu carnium, ab U8U linteaminum, ab- stinsri, cum 8eria äslictorum pc»nituäine äuct08 m or- talcs ab bac asrvitu tc a rb itra ria in libertatem 6 k r i- 8tianam a886rucrit 8aIvator.<

Denne ordrige Skildring er sikkert kun en rethorist Udsmykning af, hvad man 1692 tcrnkte sig som den theologiske Lektors Foredrag. Kun dctte er en Kjendsgjerning, at Peder Hcrring i meget kort T id blev i den Ham til- delte Birksomhed i Odense, vistnok fordi hverken Bo lig cller det ovrige, der kroevedes, for at Han rolig künde gjore sin Gjerning, endnu var i Orden. Han begav sig maaske allerede i S lutningcn af Aaret 1538 t i l Roskilde, og derfra kaldtes Han i Begyndelsen af 1539 t i l Kapellan ved S . Peders Kirke i Malm o, i hvilken S till in g Han blev t i l sin Dod 1546. Hans Hustru, Bcnte, overlevede Ham med nogle B o rn . ')

>) Ny kirkehist. Samt. II, 813—4. 230. Naar det her ytres som en Formodning, at den af Bugenhagen anbesalede „Balenttnus, Peter Harringes Sohn" künde voere en Son as Lektor Peder Hcrring, da er denne Formodning dog urigtig.

135

Niels Brun nccvnes i den omtalte »8tatua konoris« som Peder Heerings Eftermand i Lektoratet, idet der Heroin bemcerkes: » lib i autsm pausam seeissot Use- ringius, ipso sie jubonte piso momorise lik M , ab ^ n t i- stito Oanutiani oosnobii, On. Lbris tio rno k e tr i sflal vcere: ?au lij, seeunäus keie Otbiniss constitu itur Ib e o - logiss beetor Moolaus Lrunius, anno L b ris ti 1539, oujus soli nom ini perpsroerunt äentes sevi justo moräaoiores.«

S le t saa bidfl, som her siges, har Tidens Tand dog ikke vceret, skjont det ganfle vist ikke er let at finde Rede paa, hvad der er opbevaret om N iels B run. Jfolge en gammcl Beretning dar Han Munk i S . Knuds Kloster, da M r. Jorgen Jenscn Sadolin 1531 kom t i l Odense for at proedike Evangelict der, og Han Var en af de forste, som blev greben deraf og uforfoerdet stillede sig ved sin Lcrremesters Side, skjont der i Ojeblikket kun ventede Ham Forfolgelse for Hans T ils lu tn ing til, hvad den störe Mcengde endnu betragtede som et fordommeligt Kjoetteri. M en da Hovcdsmanden paa Nocsbyhoved, N iels Jcpsen, itide lagde sig imcllem, lykkcdes det dog N ie ls B run og Hans Mcningsfoeller at undgaa den truende Overlast'). A t Han har Hort t i l den evangeliste Leeres forste Bekjendere og Forkyndere i Odense, stadfcestes af Hans egen Son, Christiern Nielsen B run, forst Rektor og siden Prcest i Nyborg, der om Faderens Dod har antegnet: »^nno 156S dode min Fader, H r. N ie ls B run, som var de shges Proest i Hospitalet og Kapellan t i l Graabrodre Sogn i 36 Aar; og Han dode Kyndermesse Asten; og Var en af

') Kirkehist. Samt. 3. R. III, 237.

136

de allerforste Prcedikanter, som proedikede i Odense, efter Munkene blev uddrevne"') .

Her have v i tillige en paalidelig Oplysning om, i hvilkcn S t ill in g N ie ls B ru n virkede den storstc Del af sit L iv, idet det dog kan bemoerkes, at Sonnen paa et andet Sted udtaler sig uvis, om Faderens Embedstid dar 34 eller 36 Aar. Hans Virksomhed i Lektoratet, der faldt fo r Sonncns Fodscl, noevner denne ikke; men da den overhovedct kun kan have vccret kortvarig, i det hojeste fra 1539 t i l 1541, saa er det i og for sig ikke saa usandsynligt, at Sonnen entcn kan have vccret uvidendc om den, eller ikke har anset det fornodent at noevne den. Om N iels B runs ovrige Embedsforhold henvises t i l nccrvcerende Tidsskrifts 6te Bind, S . 1— 2, og de der anfortc K ilder-).

Christiern Schytte, der af Giessing, uvist om mcd nogensomhelst Grund, gjores t i l Son af cu Jacob Schytte i Logstor ), er vistnok blevcn Lektor 1541, da N iels B run27. M a j d. A. frasagde sig Rynkeby Sognckald, der cn T id synes at have voeret hcnlagt t i l Lektorates). Ham gjoelder det vel ogsaa, naar der i en kongelig Forordning

') Samt, til Fycns Hist, og Topogr. VII, 244—5. v) Det hos Bloch, Den fyenske Gejstligheds Hist. 1, 269—70 saare

mangelfuldt udgivne, af Niels Brun 1552 udstedte Brev findes i en bedre Skikkelse i mine Hist. Kildeskrister 2. R. II, 549. (Jvfr. Danske Mag. 5. R. I, 259.)

b) Giessing, Jubellcerere III, 73 Tab. Som Christ. Schyttes Broder ansvrer Giessing Olus I . Schytte, Rektor i Viborg; men da dennes virkelige Navn bar Olus Nielsen Skytte, kan Han i det mindste ikke varre SM af en Jakob S.

*) Engelstoft, Odense Bys Sogne'historie, Nyt hist. Tidsflrist VI, 55, Not. 142.

137

af 13. M a j 1541 om Prcesternes Underholdning i Fyn bestemtes: „SammeledeL skal den Lcesemcster t i l S . Knud have t i l sin Lons Forbedring oder det, som P r io r af S . Knud haver lovet hannem, den forste Vicarie, som falder udi vor Kjobsted Odense, som v i og Kronen have M ag t at forlene'). I ethvert Tilfceldc noevnes Han udtrykkelig i et Kongebrev af 1542, hvorved Prioren Christen Povlsen fik Befaling om „ydermerc at gjore H r. Christiern Schytte Underholdning, som Var Lcrsemcster her i Byen" (Odense)?) Naar E lias N a u r ') og andre, der have syslet med Odense Skoles Historie, gjore Chr. Schytte t i l Rektor ved Skalen, saa maa vi lade dcnne N otits, der ikke kan afhjemles ved nu bcvarede Aktstykker, staa ved sit Vcrrd, ia lfa ld vide v i ikke, paa hvilket Tidspunkt Han har vccret det*). B ist erdet dcrimod, at Han i Tiden mellem 1543 og 49 blev Sogneproest i Assens. T h i i et aabent Brev af 1. Febr. 1549 gjor E jler Nonnow, Befalingsmand i Ncrsbyhovcd Len, v itte rlig t, at „efterdi H r. Jens Nielsen, som var Sogneproest t i l Kjerndroppe (nu Äjcrrum), harvelvillig opladt samme Kjerndroppe Sogn for H r. C hristiern Schytte, Sogneproest udi Assens, og Sognemoendene og Almue udi samme Sogn have givet deres M inde der

') Rssrdam, Danste Kirkelovc I, 182.Rürdam, Danste Kirkelove II, 12.

2) Oratio valsäiotoria äs olari 88111119 et d eati39in ii8 Lobolsö OttienisQ9l9 R.eotorjdii9, liadita 1694. ^8akii. 1699, x. 17.

) Giessing har (Jubellcerere II, 2, 141 og 148) den EsLerretning, at Brpdrene Lavrits og Jörgen Jespersen, der begge siden bleve Prcester i Fyn, indsattes i Odense Skole 1537, „hvorfra de begge bleve sendte til Academiet af Skolens Rektor, Mag. Christen Schytte". Men ikke at tale om, at Christen Schytte ikke var Magister, saa vide vi andetsteds fra, at Lavrits Jespersen 1551 blev Student (Progr. sra Odense Skole 1866, S. 50); men den Gang var Chr. Schvtte forlcengst Prcest i Assens.

138

t i l, og bevilget og annammet soreskrcvne H r. Christiern t i l deres rette Sogneprcest, og Kjerndroppe at vcere en Annex t i l Assens Sognekirke", saa stadfcester Lensmandcn paa Köngens Vegne denne Ovcrenskomst'). Som Preest i Assens syncs Christiern Schytte at vcere dod 1555').

Hans Fos forekommcr som Lektor 1547, men kan mulig da allerede have vccret det en T id. Han Var fodt i Aalborg og var en Broder t i l M ag. N iels Andersen Fos, der dode 26. Febr. 1568 som P r io r i Antvorskov Kloster'). R imeligvis har Hans Fos studeret udenlands og taget Magistergraden ved et eller andct fremmed Uni- versitet. Men vi savne for ovrigt ncermere Efterretninger om Hans Lcvned, fo r Han kom t i l Odense.

Da Christian I I I i Forsommercn 1547 opholdt sig i . Odense, udvirkede M r . Hans Fos sclv eller ved andre, at

Kongetiendcn af Sonderso Sogn henlagdes t i l Forbcdring af Hans Lon som Lcesemester*). Aarct efter blev Han im idlertid Sogneprcest ved S. A lbani Menighcd (Graa- brodre Kirke) i Odense, og senere tillige Provst i Odense Herred, hvortil Byen den Gang ogsaa rcgnedcs; og i denne S tillin g forblev Han t i l sin Dod den 8. Januar

') Aktstykker til Oplysning af Danmarks indre Forhold, udg. af Fyens St. lit. Seist. I, 138—9. Den Notits, Wiberg har (Alm. dfk. Prcrstehist. 1, 116) oin en Hr. Mads Jcnsen, som stal have voeret Sognepreest i Assens, og under hvem denne Forening os Sogncne skal vcere foregaaet, er uesterrettelig. Han var tun Besidder as et Vicarie (Danste Mag. 4. R. VI, 104).

2) Bloch, Den syenfke Gejstligheds Hist. II, 149-50.') Bloch, Den syenste Gejstligheds Hist. 1, 604. 609. Ny kirke

hist. Saml. III, 490.') Danste Kancelliregistranter 1535—50, S. 349.

139

1559'). Han Var g ift mcd Bistop Hans Tavsens Datter Karine, som Han maaske havde leert at kjende i Bistop Jorgen Im sen Sadolins Hus, da hendes afdode Moder skal have vocrct en Softer t i l denne. Med hende havde Han Sonnen Desiderius Fos, der blcv Professor ved Uni- versitctet og siden Sogneproest ved V o r Frue Kirke i Kjo- benhavn"). M r. Hans Fos's Ente cegtede Hans Eftcrmand i Prcestckaldet i Odense, M r. Jorgen Rasmusscn Adsted.

Jörgen Mortensen Boringholm blev M r . Hans Fos's Estermand i Lettoratet, soni det fremgaar af Brev, dat. Koldinghus, Torsdag eftcr alle Helgensdag 1548, hvorved Kong Christian tillccggcr Mester Jorgen Boringholm a l Kongetiende af Sonderso Sogn, al den Stund Han r r Loesemester i Odense"). Han var, som Hans Efternavn vifer, en Bornholmer af Fodsel, og er sikkert den »6sor- gius Lurrjn<len8i5«, der 1542 som Student nod akademift Understottelse'). Siden erhvervcde Han Magistcrgradcn hjemme eller udenlands. I Aaret 1552 valgtcs Han t i l Sogneproest ved V or Frue Kirke i Kjobenhavn, men havde da allercde i et Aars T id eller mere vceret ude as V irk- somhed som Lccsemester i Odense, udm at v i dog vide, hvor Han i Mellemtiden har opholdt sig, da et D ig t »äe tuduiis ediromantiois«, som D ir. Hans Jorgensen Sado- lin tilflrev Ham i sine »Likgiss« (W itkb. 1552), ikke giver nogen Oplysning i saa Henseende. 1558 blev Han Bistop * *)

') Flcre Kongebreve om de Tillceg, Han flaffede Prcrstekaldct i dets L»n, sindes i Danfle Kirkelove I, 305. 337. 3S8. 407. 519-20. I Aaret 1551 sorekommer Mr. Hans Fos som Provst (Dokum. i Bispearkivet).

-) Rsrdam, Kbhvns Univ. Hist. 1537-1621. II, 645-8.Danste Kancelliregistrantrr 1535—50. S. 393.

*) Danfle Magazin 3 R. VI, 9.

140

i Vendelbo S t if t , og dode i dcnne S tillin g den 16. Februar 1587. Om Hans Virksomhed i den senere Del af Hans L iv kan henvises t i l de i Kirkehistoriste Samlinger3. R. III, 414 ff. meddelte Oplysninger.

Christoffer Michelsen forekommer som Lcesemester ved S . Knuds Kirke 1551^), da Han i Forbindclse mcd Sogne- Prcrsten ved S . Hans Kirke i Odense, M r. Lavrits Hclie- sen, reffte en Bevcegelse af puritansk A r t mod Brodrcne i S . Knuds Kloster, hvoraf flere betjente Proesteembedcr i Nabolaget (f. Ex. i Stenlose og Ubberud), og mod Bistop Jörgen Jensen Sadolin. Da hele denne moerkelige Bevoegclfes Forlob, der endte med de to Urostiftcres A f- scettelse, saa vidt v i kjende den, er fremstillet i dette T ids- strifts 4de B ind, S . 71 ff., indstroenke vi os her t i l den Bemcerkning, at M r . Christoffer Michelsen dode den 23. A p r il 1556 i Klosterfcrngselct i Soro.

Den 11. Januar 1552 udgik der et Kongcbrev t i l Mester Jorgen Jensen, Superintendent, og H r. Christen Povlsen, P r io r i S . Knuds Kloster, af folgende Jndhold: Lensmanden paa Odensegaard, Jorgen Brahe, havde indberettet t i l Köngen, „a t H r. Christoffer Michelsen, som Var Loesemester der i S . Knuds Kloster, er afsagt fra sit Embede"; det befales dem derfor „a t lade bestille en andcn Lcesemester i Christoffer Michelsens Sted, cnten at lade forstrive t i l Universitetet i Kjobenhavn eller andensteds, hvor den (o: en saadan) er bedst at bekomme, saa ingen Brost ster i Religionen for Hans S kyld*)". Det er os *)

*) Det er SpFrgsmaal, som jeg f. T. ikke ser mig i Stand til at afgjore, om Han er identisk med den Hr. Christoffer Michelsen, som 1546 forekommer som Sogneprcrst i Biby i Fyn (Danste Mag. 4 R. I, 248).

') Ny kirkehist: Saml. II, 322.

141

im idlertid ikke med tilstrcekkelig Vished bekjendt, hvem Valget er faldet paa.

I et Kongebrev af 27. Februar 1553, vedrorendc Kongctienden af Sonderso Sogn, der 1551 Var henlagt tilLektoratct, ncrvnes „ H r .C h r is to f fe r " somLoesemester'). Men vi lades i Uvished, om dervcd menes den ovenncevnte H r. Christoffer Michelsen eller nogen andcn. Det künde maaskc antagcs, at den Klage, som i Brevet besvaredes, cgcntlig vedrorte et ccldre Tidspunkt, da H r. Christoffer Michelsen faktist bekloedte Lektoratct.

Naar den tidligere omtalte »8tatua kovoris» siger, at M r. C h r is to f fe r G ra l l , som 1552 log Magistergraden i Kjobenhavn, paa den T id var Lcrsemestcr i Odense, da maa vi lade denne N otits staa ved sit Vcerd. Kun saa meget er vist, at Mag. Christoffer G ra ll, der bestcmt maa adstilles fra den ovenncevnte H r. Christoffer Michelsen, 1555 forekommer som Sogncprcrst ved vor Frue Kirke i Odense?). Om Han cn kort T id har fungcret som Lcese- mester, maa vi lade uafgjort.

Endelig kan det bcmcerkes, at i „Den fyenstc Geist- ligheds Historie samlet af I . C. B loch" I, 817— 18, findes folgende N otits om H r. Ja cob H en rikse n , der dode 1577 som Sogncprcrst ved S . Hans Kirke i Odense: „Han var fgrst Rektor og Kanik i Opslo, sidcn I^eotor I l is o -

') Bricka, Kancelliets Brevbpger 1551—55, S. 223. Kongebrevet af 25. Juni 1551, hvorved Kongetienden af SFndersv henlcrgges til Lcrsemesterens Underholdning, „saa lcenge indtil Köngen trceffer anden Bestemmelse", findes i Danske Kirkelove I, 310.

2) Biskop Jakob Madsens Visitatsbog udg. af Crone, S. 47. Saml. 1. Fyens Hist, og Topogr. VIII, 87. Mr. Christoffer Gralls Navn mangler i Wibergs Liste oder Prcesterne ved Frue Kirke i Odense. Hvad der findes om Ham hos Bloch, Den fyenske Gejstl. Hist. 1, 272—3, er meget uefterretteligt.

142

logioe i Odense. T i l Sogneprcest ved S . Hans Kirke blev Han kalbet 1553'). M en i Fortegnelsen oder Lekwrcrnc i samme S k rift findes Han dog ikke noepnt, saa vi lades i Uvished, om Angivelsen beror paa en Misforftaaelse, eller om den mulig stotter sig t i l en os ikke mcre bekjendt paalidelig Kilde.

Da Kong Chistian III i de ncermcste Dage cfter H eilig tre Konger 1555 fra Nyborg S lo t udstedte en Rcekke Breve, hvorved forskjellige gejstlige Embedcr i Fyn fik Tillceg i deres Lonning, bestemtes bl. a. ogsaa, „a t paadet vor Loesemester udi vor Kjobsted Odense maa saameget des bedre underholdes, og de, som studerc under Harn, maa blive flittigere underviste og leerte, Gud t i l ALrc vg Religionen t i l Bedste, da have V i af vor synderlige Gunst og Naade nndt og tillad t, at bemeldte vor Lcesemester, den som nu er eller her efter kommendes vorder, maa og skal herefter have, nyde, bruge og beholde t i l deres Underholdning vor og Kronens P a rt af Tienden af Soerslev („S eyers lo ff") Sogn, og samme Tiende a t oppebcere udi Ncgcn^)". M en det er os ikke med Vished bekjendt, hvem der paa denne T id har vceret Loesemester. Sandsynlighed taler dag sor, at M r . Jens Povlsen harbeklcrdt Embedet. I den öftere anförte » Ltatua Ironoris«og andensteds figes rigtignok, at Han sorst kom cfter den nedennoevnte M r . Jorgen Simonsen, altsaa i det tidligste 1571. Men denne Opgivelse er bevislig urig tig . Dcr- imod er der Mulighed sor, at Han kan have vceret her i en D el af Tidsrnmmet 1553 - 61.

') Om Hans tidligere Studier findes nagle Esterretninger i Ny kirkehist. Saml. I, 488.

") Danfke Kirkelove 1, 412.

143

Jens Povlsen maa, hvis Aldersangivelsen for Ham i »8tat. Kon.« er rig tig , voere fodt o. 1525 i Odense, og Han er vistnok den 3okanno8 ?auli, som 1554 tog Magistergraden ved Kjobenhavns Universitet'); ia ltfa ld noevncs Han senere som „Mesitcr" Jens Povlsen. Del er ikke bekjendt, hvor lcenge Han har vceret Vorsemester; men fra dennc S tillin g kaldtes Han t i l Proesteembedet i Sanderum, hvormed Dalum den Gang Var forbundet. Sogneprcesten boede i Sanderum og havde, i det mindste lid t senere, cn Kapellan i Dalnm^). I Aaret 1568 ud- stedtc Prioren i S . Knuds Kloster, Christen Povlsen, Lejebrev t i l Mcster Jens Povlsen, Sogneprcrst i Sanderum, paa cn Klosterct tilhorende Jord og Have ved Holsedore Strecke, norden sor Aaen, i Odense, „a t nyde og bruge i Hans, Hans Hustrus og Datters Levetid", for en aarlig A fg ift af 1 M ark danste'). Messer Jens Povlsens omtalte Hustru, der hed M arine, var en Sosterdatter af de beromte Brodre Peder og N ie ls Palladius. Maaske Var hun da en Softer t i l H r. Hans Frandsen, Vicepastor i Hojby i Sjcrlland, der vides at have vcrret cn Sosterson af Palladierne'). Foruden den ovenncrvnte Datier, der blev g ift med P ov l Sommer i Odense, fik M r . Jens Povlsen siden flcre Born, der omtales af Bistop Jakob Madscn i Hans Visitatsbog, som i det hele indeholder,

') Rßrdam, Hist. Kildeskrist 2. R. II, 239.") Jac. Madfens Visitatsbog, udg. af Crone, S. 35. I et Konge-

brev af 1571 betegnes Mester Jens Povlsen dog som „Praest i Dalum" (Vedel Simonsen, Odense II, 2, 155).

") Vedel Simonsen, Odense, II, 2, 144.Rsrdam, Kbhvns Univ. Hist. I, 532. Jvfr. Hist. Kildeskrifler 2. R. II, 417, hvor der omtales en Ssster til Palladierne ved Navn Johanne, der var gist med Albret Skroeder i Helsingör (sml. Saml. t. jydfl Hist, og Topogr. 2. R. II, 142).

10

144

hvad v i vide om Hans Familieforhold ogEmbedsvirksomhed'). Han dode den 3. Dccember 1604 i sin Alders 80de Aar. Paa sin Ligsten lod Han scette folgende Distichon:

Vivo tibi, moriorquo tibi, änioissimsi^orturis et vivus sum man60<;u6 tuus ).

I Lektoratet antage vi, at vvennccvntc er cfterfulgt af Mag. Jorgen Nasmnssen Nsted ellcr Skaaning, der har vccret Lektor i nogen T id, inden Han 1559 blcv Sognc- prccst t i l S . A lban i Menighed (Graabrodre Kirke) i Odense. I cn gammcl Optegnelsc om Disciple fra Roskilde Skole nieldes ncmlig om en D ir. Jorgen Schacin- ning, der i sin Ungdom havde gaaet i dcnne Skole og var Hörer ved samme 1555, men jiden blev Lektor i Soro, Magister (1558) og endelig Lektor og Prcest i Odense2). A t Han s a m tid ig har vccret Lcescmester og Sogneprcest ved den ovcnncrvnte Menighed i Odense, er vcl neppe sandsynligt; thi vcl er der Spor af, at Lektorerne i den crldre T id jcrvnlig have vccret Prccstcr ved et ellcr

1) I Fynske Register Nr. 1 findes folgende Vrevudtog:Christian 4. Borgemester, Raadtmend och Byefouget wdj

Ottenßpe finge breff att schulle lade dpmme - M. Jens Pouelßpu och Peder Hanßpn emellom aff wnillige och throfaste Danne- mend, onc nogen Jrringe och Trette, thennom emellom er, oin en Brpnd och Enden paa ctt Fodtstycke wdi Hans gadehuß paa en Eide wd mod then gaardtt, Hand nu iboer, saa och om et Skab, the om thretter. Actum Kippnehaussn then 18. Man Aar 1592.

Det kan jo imidlertid vcere tvivlsomt, om det er Prcestcn i Sanderum, som menes med den ovennwvnte M. Jens Povlfen.

2) 8 ta ta a konoris, p. 16.») I . C. Bloch, Den fyenfle Geistligheds Hist. I, 272 - 3. 607.

S. N. I . Bloch, Roskilde Domskoles Hist. II, 31. Personal- hist. Tidsstr. I. R. III, 121.

145

andct af de undcr S . Knuds Kloster hörende Sognekald i Omegnen af Odense (naar de ikke vare Magistre, kaldes de Her, hvilket var Proestetitelen); men v i have dog ikke noget Exempel paa, at nogen samtidig har vcerct Lcrsemester og Prcest vcd en af de tre Sognekirker i selve Odense.

M r. Morgen Rasmussen, der a lt tidligere er noevnt, da Han 1559 blev M r. Hans Fos's Eftcrmand baade i Prccstecmbcdet og i Wgteskabct med Hans Tavsens Datier, Kanne, dodc som Sogneprcest vcd A lbani Menighed den k. A p r il 1571.

Jörge» Simciiseii (skrev sig Symcnssen) forekommer som Loesemestcr i Odense, da Han den 1. August 1562 tilligemed Prcesterne sammesteds') havde faaet dct Hverv i Forening med nogle af Fyns Provster at fcclde Dom oder Prcesten Jost Hansen i Uggcrslev, der var beskyldt for at fore et i hoj Grad ryggeslost Levncd^). — 'F o r ovrigt vidcs om hani, at Han var fodt i Odense, og vi mode Ham forste Gang, da Han undcr 17. M a rts 1556 stk kgl. Pas og Anbefaling, ite t Han stod i Begreb med at begive sig t i l sremmedc Hojskoler^). Formodentlig har Hans Resse varet t i l 156», da Han i dettc Aar findes imma- trikulerct vcd Kjobenhavns Universitet^). Magistergraden har Han maaske taget udenlands, som mange studerende den Gang gjordc. Som Lcesemestcr noevnes Han undertiden, ligcsom ovcnfor er omtalt, i Säger af kirkelig A rt. Saalcdcs var Han 1564 med at afgive Vidnesbyrd om

Leescmesteren regnedes stadig med blandt Odense HerredsPrcesteskab (jvsr. Ny kirkehist. Samt. VI, 350).

-) Danske Mag. 4. R. V, 253 -7.-) Ny kirkehist. Saml. IV, 79.) Jndbydelsesskrift sra Odense Skole 1866, S. 5t).

10»

146

F ru Anne Oldelands forargelige Optrocden i S . Knuds Kirke mod Biskop N iels Jespersen, og 1566 var Han med at udstede et Vidnc om en Erklcering af Fyns Provster angaaende Degnenes Lonn ing '). F ra Aaret 1567 havc vi den Esterretning, at Prioren i S . Knuds Kloster „paa Köngens Vegne" undte Mester Jens Symensscn, „a l den S tund Han er Lcrscmester i Klosteret", den dettc tilhorcnde Kirke, Ubberud, med Tiende, O ffcr og a l anden Smaaredsel, mod at Han skulde stikke sig mod Sogncmcendene, som en cerlig og froin Prccstemand bor at gjore. Denne Beskikkclse motivcrcs ved, at Lektoren havde klaget over, at den Rente, der var tillag t Ham for Hans Tjeneste, Var Ham for ringet i l Hans Underholdning med Hustru og Born. — For-ovrig t tilfo jes i Priorens Brev, at Prcestcgaarden, „h v is der findes nvgen t i l bemeldte Kirke (Ubberud), skal hen-ligge t i l Klosterct her cfter som tilfo rn "^ ). I DanskA tlas V I, 544, hvor den ovenncevnte Ordning omtales, tilfo jes for ovrig t: „Ved Kirkegaarden var den T id et grundmuret Hus t i l Munken". Helc Forholdet var ncmlig endnu en Levning fra den T id, da en M unk fra S . Knuds Kloster om Son- og Helligdagene kom ud for at holde Messe i Kirken, medcns der ikke' var nogen residerende Sogneprcest paa Siedet.

I Aaret 1568 finde vi M r. Jorgen Simensen fungerende som Medlem af Wgtestabsrettcn for Fyn^). Ved denne Lejlighed sammenfattcs Han og tvende af Sogneprcesterne i Odense undcr Fcrllcsbctegnelsen „Prcedi- kanter", ventelig af Hensyn t i l det Proestcembede, Han

Danske Mag. 4. R. V. 268-9. VI, 104-5. v) Bedel Simonsen, Odense. II, 2, 141.->) Kirkehist. Saml. 3. R. IV, 431-3.

147

Aarct iforvejen havde overtagct. Men for ovrigt vedblev Han at vcere Lcesemestcr, in d til Han efter den ovennoevnte M r. Jorgen Rasmusseris Dod (1571) kaldtes t i l Sogncprcrst for S . A lbain Menighed').

Inden sin Afgang fra Lektoratet synes Jorgen Simensen at have sogt at udruste sine Tilhorcre paa bedste Maade t i l deres fremtidige Virksomhed i Kirkens Tjeneste. I det Kgl. Bibliothek (Kallske Samt. 524. 4t») findes nemlig cn Del Udkast t i l Ta le r ved kirkelige Hand- Unger^), hvoriblandt nogle have t i l Overstrift: »6oneion68 86gu6nt68 äiotatLS 8nnt O ttkon iB n MÄgi8tro 6oorgio 8imc>ni3, ^nno partu8 8alutikeri 1571«. En ret interessant Prove af en af disse Taler er meddelt af I . H . P au lli i Hans S k rift „D r. N ie ls Hemmingscns Pastoral- theologi", S . 127 Not. 4. Men for ovrigt er den noevnte Säm ling vistnol tun et Uddrag af et langt storre Arbejde af Jorgen Simensen, der har kunnet aflocgge et syldigere Bidnesbyrd om Hans Embedsiver og Dygtighed. I „Den fyenskc Geistligheds Historie" I, 273, bereiter nemlig I .C. Bloch efter cn Optegnelse af Th. Bircherod om Ham: „Han har vcrret en saare f lit t ig Mand i f i t Lccsemcster- Embede, oste har Han for Ungdommen forklaret og igjen- taget I^oeo8 ooinnaun68 Leriptnreo Lnnotso, Han har lcest over Son- og Festdagenes Evangelier og Epistler, over Lidelsens og Opstandelsens Historie, Han har i 40 Taler igjennemgaaet Katckismus, og siden, da Han blev kaldet derfra, lagde Han t i l alle disse Afhandlinger nogle Lig- og Brudetalcr som et Afsteds-Farvcl t i l Hans Lcesemester-

Almindelig siges, at Mr. Jörgen Simensen blev Sogneproest1572; men 1571 er dog nok det rette A ar.

2) Jfr. Ny tirkehist. Samt. 1, 682.

148

Embede, hvilke Han ventelig har Haft foerdige t i l Trykken, men noeppe ere komne ud. Han skal og i bcmeldte Fortale leere, at Han fremdeles, som hidindtil, vilde altid vcere rede t i l at nndervise den fände Gudfrygtigheds Elskere alle og hver i de T ing, som künde tjene t i l Op- byggelse, faa vidt Gud dertil vilde forlene Ham Naade".

Det smukkc Vidnedsbhrd, som her er givct M r. Jorgen Simensen, er sikkert vel fortjent. Det stadfcestes nemlig fuldstccndig ved, hvad der er bekjcndt oni Hans senere Virksomhed.

Ester den tidligere ncevnte H r. Jacob Hcnriksens Dod (1577) blcv M r . Jorgen Simensen Provst i Odense B y og Herred'), i hvilken Egcnskab Han i Biskoppens Forfald Var dennes Vicarius. Saaledes har inan et Brev, dat. Ottkonise 8. Oet. 1583, t i l Pra'steskabet i Laaland angaaende Afholdelse af Bcdedage, undertegnct »Oeorgius Limoiüäos, ?astor act 8. Olibanum«^), hvoraf sremgaar, at Han i Biskoppens Fravcrrelsc har fungerct som hvad v i nu vilde kalde Stiftsprovst, en Bemrvnelsc, som ikke den Gang brugtcs. Han modtog derfor ogsaa og aabnede de Kongebreve, soin ankom t i l Odense, naar B i skoppen Var fravcerende^).

Den 20. September 1584 skrev Han t i l Biskop Niels Jespersen, som var paaB isita ts (fvrmodentlig iLaaland): „D e t begyndte Herrens N is holder fast ved, og mcst udi dctte Sogn (Graabrodre), at mig og flux lcenges eftcr en

') Se Danske Kirkelove II, 283.Brevet findes i Rogerts Mnskr. om Laaland, Thottste Saml.730 Fol. (Bl. 296—97).

") Se Danske Kirkelove II, 475, hvor (1. 8. O. betyder (leorKinüLimoniäse Ottlronisllois.

149

god Medtjener. T h i her ere afdode, siden I rejste af Landet, 44 Personer, og ligge endnu mange mcre sygc. Gud hjoelpc os! Og Var det hojlig fornodcn, en almindelig Bedcdag maattc udskrives med det forste. T h i oder det, at denne Pestilense allcsteds udi Landsbyerne optocndes, er den og gjeengse udi Assens, Medelfar og Bogcnse')".- En gvd Medtjener stk M r . Jörgen da ogsaa kort efter,

nemlig H r. Christen Knudsen Digsmed, der dog inden et Aars Forlob blev Kapellan i Kjerte. Men da Han dar antaget her af den svagelige Sogncproest vel efter Biskop- pens Naad, men uden at Sognemoendenes Sanckykke forst var crhvervet, stk Han siden mange Vanskelighedcr at kjoempe med, der foranledigcde M r . Jorgen Simensen t i l gjentagne Gange at stotte Ham med Vidnesbyrd om Hans gode Forhold under Hans Virksomhed i Odense^).

Den omtalte Pest forte for ovrigt M r . Jorgen Simensen ind paa en Virksomhed, hvortil Han synes at have Haft et saerligt Kald, nemlig som Forfatter af Op- byggeksesskrifter. Folgende tre Skrifte r af Ham mindc nemlig om den haarde Hjemsogelse, der overgik Odense i Haus T id :

Nogle Proedicken om Pestilentzis straff och kranck- hed, med Paamindelsse om hendis Aarsager, och Vn- dcrulsning, huorledis Christne Folck sig der Hofs mod Gud oc dennem sclffucr forhandle oc sticke skulle. Prcrdickct aff Jorgen Simensson, Sogncproest t i l S . Alban. Kbh. 1586.

I en Tilegnelse (dat. Sondag Jubilate 1586) t i l

>) Afskrift i Kallske Samt. 97 Fol. Jvfr. Bedel Simonsen, Odenfe111, 24.Danste Mag. 4. R. VI, 193-6.

150

Borgmestere, Raadmoend med wenige Jndbyggerc i Odense, bereiter Forfatteren, at Han havde holdt disse Proedikencr „ud i den onde og bedrovelige Pestilenscs T id, hvilken her udi Byeu bortrykte af dette forgjcengelige L iv paa to Aars T id mere end 1300 Mennesker, baade unge og gamle". Ogsaa andensteds omtaler Han, at Pcsten havde varct oni- trent i to Aar. Regner man, at Odense den Gang har Haft 4— 5000 Jndbyggerc — og hojerc kan man sikkcrt ikke gaa — saa skjonner man, i hvilken forfcrrdelig Grad Sygdommen har raset. — Det andet S k rift er:

Davids 91. Psalme: huilcken Guds Born dagligcn, och allermest i Pestilentzis tijd, skulle lcese oc bruge som en Himmelfke ?rsö8sruatiua oc Legedom mod alle slags Sielens och Legcmens vaade oc farer, wdi disse Sex Effterfolgendis Predicken forklaret aff Jorgen Simenssen, Sogneprocst t i l S . Alban i Odense. Kbh. 1586.

Tilegnelsen t i l Jom fru Anne Balckcndorp er dat. S . Bartholomoei Dag 1586. — Det tredie S k rift fra samme A ar er:

En Historia, om Könning Davids synd och S tra ff, at Hand lod telge Is ra e ls Menighed, wden Guds Bc- faling oc Samtycke, Forklaret wdi T i Prcedickcn aff

, Jorgen Simenssen, Sogneprocst t i l S . Albani Sogn, 1584. Kbh. 1586.

Skrifte t er tilegnet Axel Brahe t i l Elved, Kgl. Mas.s Befalingsmand over Ncesbyhoved og Rudgaard, ved en Fortale, dat. S . Michelsdag 1586. — Alle disse tre Skrifter, der i deres Jndhold have saa mcget tilfccllcs, ere trykte »eum gratia et privilegio« hos M ads Vingaard i Kjobenhavn.

151

Mcdens de Ire noevnte Skrifter indeholde Procdikener, have de Ire Smaaboger, Jorgen Simensen udgav i det folgende Aar, en noget anden Karaktcr, og naar Hans Betydning som folkelig Skribent rct skal vurdercs, er det isoer dem, man bor holde sig til, nemlig:

En Trosiescrifft, Vddragen aff Guds Ord oc lcerde Mcrnds Boger: Hvorledis Christne Mcnniske stulle fortroste sig wdi deris Ncrste oc kiereste Venncrs Dod. Tilsammen streffuen aff Jorgen Simenson, Sogneprest t i l S . Alban i Otthensee. Kbh. 1587.

Skriftet er (Onsdagen efter Kyndelmisse 1587) til- egnct M orten Skinkel t i l L-strup og Hans kjcrre Sostre, Jomfruerne Ciile, Kanne, Anne, Abel, Mette og Hildeborg, Dotre af P ou l Skinkel t i l Ostrup og F ru Jde Anders- datter. Faderen var dod, „der Han med andre Krigshelte lod sig bruge mandelig mod Nigens Fjender"; siden havdc de mistet flere Sodskcnde „ i dercs unge og fejreste A lder", og nu tilsidst dercs Moder „efter Ire Aars daglig Skrobelighed". — Det künde maaske have sin Interesse at bcmccrke, at i Hjclmstjcrnes Sämling 340. 8vo gfemmes et fammenbundet Exemplar af Jorgen Simenscns oven- ncevntc tre Skrifter fra 1586, som i sin T id har voerct megct elegant indbuudet i fin t hvidt Pergament med Guldforsiringcr. Paa Forsatsbladct findes med Forfatterens egen Haand skrevet:

E rlig oc velbyrdig Jon ifru Elite Schinckel'), myn

') I Aaret 1601 boede Jomfruerne Eile, Karine, Abel og Mette Skinkel i Frue Sogn i Odense og vare med at afloegge Bid- ncsbyrd om Proesten Mr. Niels Glads Embedssorelse. (Danske Mag. V, 90).

152

günstige Jom fru oc gfode wenfj t i l l tackneminelighcd for mangc wclgierningcr. Oc et lycksaligt Nytaar.

Jorgen Symenssen.Det anbei af de omtalte Skrifter fra 1587 har

t i l T ite l:Tuende Tractater: Den Forste er cn Tröste Scrisft

for Frucktsommelige Quinder oc Barsclquinder. Den Anden er en Vndernissning for Fostre Modere, effter Kong. M aiett. Ordinantze. Tilsammcn screffne aff Jorgen Simenson, Sogneprest t i l S . A lbani Sogn i Otthensee. Kbh. 1587.

Dette S k rift er ikke uden Interesse i kulturhistorist Hensecudc, da det indeholdcr Vidncsbyrd om de Ulykker, som ukyndigeJordemodres slette Behandling af Barselkvindcr oste foraarsagcde i hine Tiber. — Det tredic og sidste S k rift er dog det mcerkeligstc. Dets T ite l er:

LosäagoZia. Det er En kort och enfoldig Vndcr< uisning Om vnge Borns optuctelse. Vddragen af Guds ord oc Lande Mcnds Boger. Tilsainmen scrcffucn aff Jorgen Simenson, Sogneprest t i l S . Albani Sogn i Odense. Kbh. 1587.

Tilcgnelscn t i l N ie ls F r iis t i l Hessclager og F ru Biveke Ghldcnstjerne er datcret: Pintsc Mandag Aar 1587. Baade den og selve Skriftet indeholder smukke og trceffendc Bcmccrkninger om Opdragelsens Betydning. En Prove deraf er meddelt af I . Jorgcnscn i Pcedagogikens Historie (Kbh. 1848, S . 66— 7); men hele det vakre lille S k rift künde godt fortjene at optrykkes paany. — For ovrigt kan bemcerkes, at alle de ucrvnte tre Skrifte r fra 1587 er trykte hos Laurentz Bencdicht »ouin Lrivileg io».

Hele denne Forfattervirksomhed, der udsoldede sig i

153

saa kort en T id og derefter ganste horte op, vidner om ct ikkc almindeligt Talent som populcrr religiös Skribent. Der er noget jevut, natu rlig t og indtroengende ved dissc Boger, der tillige vidne om et dybt Kjcndflab t i l den hellige S krift.

Der künde endnu voere adskilligt at fortcelle om M r. Jorgen Simensen, der synes at have vcrret en af de merc frcmragende gcjstlige Moend i sin T id. I de Optegnelfer, som Prcrsten Christiern Nielsen B run i Nyborg har cftcr- ladt, v il man öftere finde Ham omtalt, da de stod i ven- skabeligt Forhold t i l Hinanden'). N avnlig fortcelles udforlig om, hvorledes M r . Jorgen Simensen d. Iß . November 1587 holdt Ligtalen over Biskop N iels Jesversen og ordncde Balget af Hans Eftermand, M r . Jacob Madfen^). Denne lykkedcs det i Mindelighed at faa en S tr id bilagt, der i nogen T id havde voeret mellcm Mcster Jorgen og Hans Kapellan, H r. Jorgen Pcdersen, angaaendc den sidstes Lonning '). Selv var M r . Jorgen Simensen mcd at afgive den Erklcering af 1591 angaaendc Naadensaarct efter Prccster, som ncermcre skal omtales under Hans Eftermand, og 1601 havde Han som Provst vcesentlig Andel i den Kjendelse, hvorved Procsternc i Odense og andre sogtc at afveerge det Uvejr, som truede dcrcs Embedsbroder ved Frne Kirke, M r. N iels Glad cll. Lcrtus, fordi Han af Uagt- somhed havde forsct sig ved Uddelingen af den hellige Nadvere*).

Da Pesten i Aarene 1602— 3 atter hjemfogte vort

') Saml. til Fyens Hist, og Topogr. VII, 257. 206. 273.2) Sammesteds S. 289 ff. 292.b) Bloch, Den fycnske Geistligheds Hist. I, 274.*) Danske Mag. V, 84 ff.

154

Fcedreland, blev baade M r . Jorgen Simcnsen og Hans Son, H r. Simen Jorgensen, Prccst i Faaborg, Offere for den. Faderen dode den 28. M a j 1602, Hans Hustru M aren Hansdatter Var tidligere gaaet dort. Sonnen dode i Aaret 1603. Paa sin Ligsten havde M r. Jorgen Simcnsen sat folgende O rd:

Naxima noscs mori vitss ost sapiontia. Vivit, tzui moritur. 8i vis vivero, äisos mori.I Aaret 1571 resignerede den gamle P r io r i S .

Knuds Kloster, H r. Christen Povlsen, hvilkct havde t i l Folge, at Klosteret ved cn kgl. Befaling, dat. Kornerup 1. August s. A ., henlagdes direkte under Kronen, og Lens- manden i Dalum Kloster, Jakob Ulfeldt, stk Paaloeg om fremtidig paa Köngens Vegne at give og fornoje Loese- mestercn i Odense sin soedvanlige Lon og Pension i Penge og andet, som Han havde Christian I l l 's Brev paa, og Prioren tilfo rn havde givet Ham'). Ved den kongeligc Fundats og Ordning af 5. M a rts 1572 vedrorende Skalen og Hospitalet i Odense blev Loesemestcrens S tillin g og Lon nccrmere ordnet paa folgende Maade:

F ire Tage om Ugen stulde Han holde en theologisk Forclcrsning, som de 30 „Degne" (ccldre Skoledisciple), der havde fr i Kost i Hospitalet, stulde voere sorpligtedc t i l at höre; og om Lordagen stulde Han anstillc Rcpetitioner over det foreloeste. Angaaende Hans Lon bestemtes, at Han stulde have en af S . Knuds Klosters Kirker, „ved Navn Aasum, udi hvilken Han stal visitere og gjore al Prcestc- tjeneste efter Ordinansen, og derefter nyde al Prccsterente, som Sogneprcesten t i l S . A lbani Kirke h id til af sammc

' ) Bedel Simonsen, Odense, I I , 2, 154.

155

Kirke hast haver. Dog fkal hannem hermed intet forkortes af den Lon, Han tilfo rn Haft haver baade af S . Knuds Kloster og andetsteds efter Fundatsen, Breve og Stad- fEstclfer, derpaa gjorte og udgangne ere"').

I et kgl. aabent Brev af 18. November 1572 gjores endvidere vitterlig t, „a t efterdi vor kjcrre Herre Fader haver gjort den Anordning, at Lcrsemcsteren udi Odense aarlig stal have Hans Lon af S . Knuds Kloster der fammesteds, da paa det forbemeldte Lcesemester, den som nu er og herefter koinmendes vorder, hvert Aar t i l rette T id maa bekomme forbemeldte Hans Lon, og derom ikkc stal have Behov ydermere Brev eller Bcfaling af os ellcr vore Efterkommere, Konger udi Danmark, at fordre, ville vi, at vor Lensmand, som S . Knuds Kloster nu og herefter udi Bcfaling haver, t i l godc Rede stal give forbemeldte Loesemester og Hans Efterkommere aarlig 60 Taler, Halvdelen t i l Paaste og anden halve Del t i l S . Michels Dag; fammelcdes stal Han lade yde hannem 20 Locs Ved, 4 Leos Ho, og forstaffe hannem f r i Olden af Ubberud Skov t i l Hans cgne S v in "^ ). — F ra disse Oplysninger om Lcktorembedct vcnde vi os attcr t i l de Mocnd, der have beklcedt det.

Hans Lang blev vistnok Loesemester 1571. Han Var fodt 1540 i Assens, og O lu f Lang, der 1577 var Raad- mand og sidcn Borgmester fammesteds, Var formodcntlig Hans Brokerb). — Hans Längs tidligste Historie kjendes

' ) RSrdam. D anfle Kirkelove I I , 1 7 0 -2 .Hofman, Fundationer V I , 254.

2) Danfle M a g . 4. R . V I , 113. 205. 213. En Sssterdatter i Assens as Hans Lang omtales smst. S . 22V. V o r Hans Lang

156

ikke med Vished; men naar der i et Brcv af 1593 fra Christian IV siges om Ham, at Han har givet tilkjcnde, „hvorledes Han udi mange A ar fla l have tjent baade vor kjoere Herre Farfader og Her Fader, begge salig og hojlovlig Jhukommclse, og siden udi Skolcn og andet gcjst- lig t K a ld ')" , saa künde man formodc, at han allcrede som Dreng er kommen ind i det kongelige Kantori, som den Gang samlede de bedste Stemmer fra Skolerne. Hans forste os bekjendtc Ansccttelse er cllcrs som Rektor i Odense, hvor Han forekommer 1567, men da vcl allercdc havdr voeret en T id i dennc S tillin g ^ ).

I det ncevnte A ar fik Han cn ubehagclig Sag, der noer künde have kostet Ham Hans Embede. Ved et B ryllup , der holdtes pna Raadhusct i Odense, vakte en af Hans tilstcdevcrrende Disciplc Hans M ishag, hvorfor Han gav Ham „et Haandslag ved O rct." Da Disciplen nogen T id efter blev syg og dode, skyldte Hans Slcrgtningc Rektoren sor at have forvoldt Hans Dod. Denne kom dcrved i cn ubehagclig S tillin g , da mange, som det synes, bctragtede Ham som Aarsag t i l det ungc Menneskes Dod, mcdens denncs Fam ilie dog ikke anlagde Retssag imod Ham, hvor-

m aa adskilles sra den Mcster H ans Lang, der forekommer som Badskjcer i Kjpbenhavn 1552 og 61 fKbhvns D ip l. V I , 82 .139 ). D . 10. M a j 1563 udlejede F ru Jde M unk t i l Nygaard en Gaard i Kjpbenhavn t i l Mester Hans Lang og Hans Hustru Johanne Andersdatter. (Rigsark., Danske Kongers Hist. Fasc. 45 6 ) .

- ) Danske Kirkelove I I , 513.b) Den hos Vedel Sinionfen, Odense I I , 2, 142, meddelte N otits

om, at Hans Lang 1567 fik et Kannikedpmme i Roskilde, beror paa en F c jl i Nye D . M a g . V I , 217, hvor der staar, at M r . N ie ls Olussen, Rektor i O d ense, fik den ncevnte Forlening. D er stulde have staaet: Rektor i R o s k ild e .

157

ved Han künde faa Lejlighed t i l at rense sig for den eftcr Hans Mening ubefojede Beskyldning. Ved Forestilling t i l Köngen udvirkede Hans Lang derfor et Beskjocrmelsesbrev for sig, medcns der samtidig udgik Befaling t i l Byfogden, at hvis den dodes Slccgtninge ikke vilde forfolge Sagen for Netten, skuldc Han gjore det paa Köngens Vegne, og ,,lade Sandcmcend stille dcrom, Paa det Sagen maatte komme t i l Ende, og Skalen ikke dcrvvcr stal blivc forsomt"'). — Udfaldet er ikke bckjendt; men Hans Längs senere Historie tyder ikke paa, at Han er blevcn domt soin Drabsmand.

I Jens Bircherods Udtog af Kjobcnhavns Universi- tets nu tabte, celdste M atrike l findes indfort soin immatrikulcret 1569^). Skjgnt dctte Aarsta l maa vockke Forundring, behovcr det dog ikke at vccrc urigtigt, da det i de Tider ikke Var ualmindeligt, at Rektorer opgav deres lidet indbringcnde Embedcr for at studcre viderc. Sikkert er det ialtfald, at Hans Lang den 15.September 1571 tog Magistergradcn ved Kjobcnhavns Universitet'). Ved samme T id er Han vistnok ogsaa blevcn Lcrsemestcr i Odense. Det er nemlig urigtig t, naar der almindelig siges, at Han forst 1574 blev Lektor. I et Brcv af 19. Januar 1573 omtales Han udtrykkclig som davcrrende Lcrscmester''). I ethvert Tilfcclde er Han den forste, der har nydt godt af de Forbcdringer af Em- *)

*) Se Aktskykkerne t il Odense Skoles Historie i det folgende.2) Jndbydclsesskrist fra Odense Skole 1666, S . 57.°) Personalhist. Tidsskrift I . R . I I I , 124.* ) S am l. t. Fyens Hist, og Topogr. I , 66. N aar i bette Brev

„H r. Jens" omtales som Prcrst i Odense og Provst i Odense Herred, da er det en Fejlskrift fra H r. Jacob iHenrichsen).

158

bedet, som de tidligere omtalte Kongebreve fra 1572 medforte. Med Lektoratet har Han altsaa forbundet Proestc- embedet i Aasum, der ikke ligger loengcre fra Odense, cnd at Han uden Vanskelighcd selv künde besorge det. Men Hans Embedsbolig Var kun i daarlig Stand. Ved Forc- stilling t i l Negjeringen udvirkede Han dog, at Köngen under 10. Februar 1575 tilskrcv Hack Ulfstand, Lensmand paa Odensegaard: Mester Hans Lang, Lcesemester i Odense, har klaget ovcr, „a t Hans Residensgaard t i l Lcesemcsteriet skal vccre meget forfalden, og Hans Lon og Stipendium ikke Heller at vcere saadan, at Han dcraf kan holde den ved M ag t." Köngen befalcr derfor Lensmanden at lade den istandscette, saa meget mcrc som Kong Christian I I I i sin T id havde ladet Gaarden istandscette, da den Var forfalden*) *). Det lader im idlertid ikke til, at Hack Ulfstand har taget sig af Sagen; th i to Aar eftcr fik Hans fanden) Efterfolger, Jorgen Marsvin, kgl. Befaling om at „lade bygge Lcesemesterens R esiden t)". Da der ikke synes at at have vceret nogen Have t i l „Residensen", lejede Hans Lang 1582 cn af S . Knuds Klosters Haver liggende ved Holsedorc, noest norden op t i l Aaen, som Kansler N iels Kaas undte Ham for den vanlige Lese, nemlig 2 M ark aarlig^).

I Aarct 1580 fik M r. Hans Lang Brev paa, at Han maatte lade oppebcrre Afgiftcn af Kongetienden af Bjergby Sogn paa Taasinge*), og scnere fik Han (maastc

* ) lldkast i Rigsarkivet.- ) Dette fremgaar af et B rev af 8. Febr. 1577 fra Kansler N iels

Kaas t i l Bistop N ie ls Jespersen (i Odense Bispearliv).Bedcl Simonscn, Odense I I , S, 203— 4.

*) Se Aktstykkcrne nedensor.

15S

istedetfor denne) Kongetienden af Agedrup Sogn, som Han dog maatte scctte i P ant fo r at hjoelpe paa en Broder, der var i Pengeforlegenhed. Dette fremgaar af etKonge- brev af 11. Okt. 1591 t i l Absalon Goye og Axel Brahc, der vifer, at Christoffer Bang, Borger i Odense, og Mester Hans Lang havde et Mellemvcerende om en Pengesag, idet den sidstncevnte havde voeret Forlover paa sin Broders Negne for 400 Daler, denne havde laant af Christoffer Bang. Da Broderen ikke künde betale, havde Bistop, Proedikanter og Borgmester i Odense merglet et Forlig , ifolge hvilket Christoffer Bang stulde have Agedrup Tiende, hvormed M r. Hans Lang var forlenet, „med mere". Bistop, Proedikanter og Borgmester havde lovet at give dette Forslag „bestreuet"; men det var ikke stet. De to ncevnte Adelsmcend stulde derfor kalde dem i Rette for sig, „og dennem alvorligen ved dercs Ed og Sandhed foreholde at bekjende, hvorledes samme Kontrakt og For- ligelse forstrevne Mester Hans Lang og Christoffer Bang imellem gangen e r ') " . — Da Agedrup Kongetiende, ligesom en Mcengde andre mindre Forleninger hele Landet over, under 2. September 1594 uden Erstatning alter blev inddragen under Kronen^), er det et Sporgsmaal, som vi ikke kunne afgjsre, hvorledes M r . Hans Lang er kommen t i l Rette med sin Kreditor, da Pantet for dennes T i l- godchavende tabte sit Vcrrd.

V i stulle ikke her dvcrle ved de forstjellige Proeste- sager og Skolesager, i hvis Ordning M r . Hans Lang *)

* ) Fyenfle Tegnelser I I , F o l. 213.") D anfle Kirkelove I I , 513.

11

160

som Medlem af Kleresiet i Odense deltog'). Kun bette skal fremhoeves, at Han 1591 Var mcd at udstede en Erklcering om, hvorledes Naadensaaret efter gejstligc Mcrnds Dod rettelig fkulde beregnes, en Erkloering, som loenge synes at have beholdt en vis normativ Betydning?).

En gammel Beretning betegner Hans Lang som „en v ittig Mand, brugt i adskillige ssoularibus^)". „V it t ig " betyder efter Fortidens Sprogbrug det samme som klog, og det er vel muligt, at Hans Evner ogsaa have fundet Anvendelse i verdslige Säger. I ethvert Tilfcelde besad Han Kundstaber i forstjellige Retninger, der endnu maa henledc Opmcerksomheden paa Ham. Navnlig nod Han en vis Anseelse som H is to r ik e r . Den yngre Hamsfort, der levede tilöe ls samtidig med Ham i Odense, har saaledes tilegnet Ham sin »kegum vanorum Zsries« og betegnet Ham i Dedicationen som »ksvorsnäus v ir, ä o o trina , pietate, v irtu te prsestans, v . Joannes I^angius, ^Issonisnsis, libora lium a r i in m . Magister ao prokessor 8. Ikoologiso orä inarius, amious suus singularis^)«. I sin bekjendte »Lkronologia seounäa« henviser Hamsfort öftere t i l en Aarbog, som Lang havde meddelt Ham. Saaledes siger Han i sin Okronoiogia ved Aaret 1314: »Uno usquo porveniunt ^nnales, qvos m ik i oommuni- eavit kl. lokannes 1,angius, qvos magna ex parte sumns seouii')« . Det har undertiden voeret antaget, at

S e t. Ex. D an fle M a g . 4. R . V I , 193 s. (196. 201). 202 f.2V6 ff. samt Aktstykkerne t i l Skolens Historie i det folgende.

») D anfle Kirkelove I I , 485. Kirkehist. S am l. S. R . I I , 187.' ) A nfört hos W iberg, A lm . dfl. Prcrstehist. I , 671.

Lorixtores Rer. Oaniearuin 1, 35.Lorixtores Rer. Oan. I, 282. 294. 298. I sit Skrift „Oereinig Lolsatornin vioinsrumgue gsntiuin prseol»rs Pestis

161

derved betegnes en selvstcendig Udarbejdelse af Hans Lang. Men det er neppe Meningen. Langebek har vistnok truffet det rette, naar Han, om end kun som en svag Formodning, ytrer, at det maaske künde voere den Aarbog, som kaldes »I_.aur6nt.ii g tra lii ^nnalss ab ^ n . 1084 aä Ln. U8W6 1314 ')-. S lutningsaaret for begge Aarboger er jo netop det samme,. og v i antage med god Grund, hvad Langebek ikke vidste*), at 1.. L tru liug er Adelsmanden Laurits Straale t i l Torpegaard i Fyn, der levede samtidig med Lang og Ham sfort. Men forovrigt have de loerde tydske Historikere Usinger og Schäfer nu paavist'), at 8tra!ü ^nnalss ikke er andet end en daarlig Retrover- sicm af den danske Text af Ryaarbogen (tidligere kaldet Kong Eriks Kronike). V i maa faaledes lade det uafgjort, om Laurits Straale har foretaget dette Oversoetterarbejde og meddelt Hans Lang sine „A nna le r", eller om det modsatte er Tilfoeldet. Nok er det, at nogcn stör Be- rommelsc v il ingen af dem kunne opnaa derved, selv om Hamsfort künde soette P r is paa de historifle Notitser, „Annalerne" indcholdt, hvilke Han altsaa ikke ad anden og sikrcre Vej Var kommen t i l Kundftab om.

I de Optegnelser, isoer fra Aarene 1572— 91, som Proesten Christiern Nielsen B run i Nyborg har efterladt,

l i ib r i I V " (1579) ncrvner Ham sfort blandt sine K ilder: 4o - bauuss i^on^us kiouns. (tV e s txb a ls u , N o u u m s u ta R sr. d srm an . I , 1659).

' ) Loriptorss k o r. D au ioarum I I I , 303.^) Langebek siger: „ H u rs u tiu s Ltra lius gvis kusrit s t ousas,

m s aesoirs ta tsor".Usinger, Die Dänischen Annalen nnd Chroniken des Mittelalters, S. 78. D. Schäfer, Dänische Annalen und Chroniken von der Mitte des 13. bis zum Ende des 15. Jahrhunderts, S. 124.

11»

162

sindes bl. a. en Beretning om Lenshyldingen i Odense 1580, da Hertugerne Adolf og Hans d. oeldre efter mangc og langvarige Udflugter tog deres Besiddelser t i l Len af Kong Fredcrik II. Denne Beretning bemcerker Meddelereir udtrykkelig, at Han havde fra M r . Hans Lang '), med hvem Han i det hele synes at have staaet i veuskabelig Forbindelse (Lang var saaledes en Gang tilstcde i Nyborg som Fadder ved et af Hans Borns Daab). — E t andet Vidnesbyrd om Hans Längs Interesse for Samtidens historiske Begivenheder kan formentlig hentes dersra, at en Beretning om Jakob Ulfelds Legation t i l Rusland, der er undertegnet „Skrevet udi Kjsbenhavn den 22de J u l i med Hast af A. G . Anno 1579", har t i l Ovcrskrift: „Hoederlig og hojloerd M and M . Hans Langh, Lector udi Odense, t i l troer Hoende?)". Meddeleren, der kuu betegner sig ved sine Forbogstaver. antage v i for at voere den bekjendte Axel Gyldenstjerne, der altsaa ogsaa maa have Hort t i l Längs littercere Forbindelser.

Det betydeligste Arbejde, v i have fra Hans Längs egen Haand, gaar for ovrigt i en ganske andeu Netning end den historiske, det er nemlig en Regnebog, men ganske vist en saadan, der forraadcr en Mester i Künsten. Skrifte t bar t i l T ite l:

En ny Regnekonstis Bog, baade paa L in ier oc mct Siphre, vdi helt oc brodet Ta l, met skone nyttige Regle oc Exempler, aff atskillige Latinffe, Tydste oc Danskc Regneboger vddragen oc tilsammen screffuen, oc lempet effter denne T ids M ynt, Maader, M aa l

S am t. t. Fyens Hist, og Topogr. V I I , 258. (274). 2) Suhm s S am ling er I , 1, 165— 6.

163

oc Vect her vdi Danmarck, ved Hans Lang, Lectorvdi Odense. Kbh. 1576. 8vo.Bogen, der ikke udgjor mindre end 32Ark, synes for

sin T id a l vcere et grundigt og godt Arbejde. Den er tilegnet Kansler N iels Kaas. I Fortalen omtaler For- fatteren udförlig Regnekunstens Upperlighed og sin egen Interesse for samme, idet Han bemoerker: „A ff denne min Hu oc V ilie t i l denne Konst haffue mine gode Venner Claus Foerd og Baltzer Kaus, Borgere oc Bogforere vdi Kiobenhaffn, taget Aarsage at begiere af mig, at ieg vilde faaretage mig salige Anders Tygesons') Regnebog at offuersee, oc huor behoff giordis oc mueligt vaer, rette oc forbedre... Det haffuer ieg dennem beuilget, oc min Wbequemhed oc Fe il her vdi, frem for andre, icke saa meget anseet, som nogle mine kiere Skolemestere, Professorer vdi Kiobenhaffns Vniversitet, deris Raad oc Fortrostning om hielp oc bistand her vd i: Dernoest forbeneffnde mine Venners Begiering oc Redebonhed t i l at sorfremme denne Konst". — Ester Fortalen folger nogle Vers, undertegnede H. 1.. (Hans Lang) med Overstrift: „Skone Regle om Lcerdom oc offuelse for huad Säger mand stal loerc, aff huem mand stal lcere, Oc huor loenge mand stal loere (osv.) aff den fromme oc lcerde Mands Her Jacob Hen- richsons, Sogne Prest t i l Sanct Hans vdi Odense, danste R im oc Vdleggelse paa Latonis Oistieka, vddragne oc ordentlig tilsammenscrtte".

Naar der i vore Litteraturlcxica tilloegges M r . Hans Lang et S tr is t med T ite l: »Losmosistutiu siv« *)

*) I Nycrups Litteraturlexicon, S . 332, bemcrrkes, at dette N avn uden T v iv l er en Trykfejl for: Anders Olsen.

164

Lommontarius in ^ ris to ts lo in äs kabrioa munäi. Hakn. 1606. 8vo«, da maa jeg tilstaa, at jeg ikke kjender bette S krift, og at jeg tv ivler om, at det er forfattet af den her omtalte Hans Lang, der 1606 ikke mere var i Live. Snarere künde det ncevnte Skrift, der efter Titelen vel har vceret et akademisk Ovelsesskrift, voere forfattet af den »^oimnnos 1,angiu8«, der 1602 blev Student (fra Odense) og m ulig var en Son af den Mand, som her sysselsoetter os.

Som tidligere omtalt var Prcesteembedet i Aasum forbundet med Lektoratet. Den 31. M a j 1590 visiterede B iflop Jakob Madfen i Aasum Kirke, ved hvilken Lejlighed M r . Hans Lang prcrdikede. Biskoppen bemcerkede i sin Visitatsbog: »kes non äona« (d. e. Jndholdet var godt, men ikke Talegaverne). Forovrigt tilfojede Han: Proesten er 50 A ar gl., en loerd og klog Mand, „raaber, prcrdiker, som Han loeser, stoder t i l " . Hans Hustru, Birthe, bor i Odense, toet ved Bispegaarden. De have 6 Born (2 Drenge og 4 Piger). „Denne Dag gik hun i Kirke efter den sidstes, Karines, Fodsel')".

Efter at M r . Hans Lang i mange A ar havde fore- staaet Lektoratet i Odense og Prcesteembedet i Aasum, begyndte Han at toenke paa en roligere S tillin g for sine gamle Dage. Hcrom giver folgende Kongebrcv t i l Lens- manden paa Nyborg S lo t, Laurits Brockenhus, os fyldig Underretning: „V id , at os elst. hoederlig og hojloerd Mand, M r.- Hans Lang, Loesemester udi vor Kjobstcd Odense, underdanigst haver tilkjendegivet, hvorledcs Han udi mange Aar skal have tjent baade vor kjoere Herre

M r . Jac. Madsens Visitatsbog, udg. af Crone, S . 65.

165

Farfader og Her F ader.. . og siden udi Skalen og anbei gejstligt Kald der sammesteds, saa hannem nu af sligt ideligt Arbejde, Studering og Skriven begynder at tilslaaes Svaghed baade paa Synet og anbei, og Han derfor sig befrygter, at Han ikke lcenger stulde kunne saadan sin Bestilling saa dagligen og flitte ligen, som Hans Kald udkroever, forestaa; underdanigst derfor begjoerer at maatte forhjcrlpes t i l at kaldes t i l et Sogn udi d it Len, som nu ledigt er og kaldes Horne Sogn. Og eftersom Jom fru Jngeborg B ille t i l Hvedholm skal vcere den fornemste der udi Sognet og derfor have der noget udi at sige, da bede v i big og ville, at du paa vore Begne vilde tale med forskrevne Jom fru Jngeborg B ille og med Sognefolket, at efterdi Han skal vcere en lcerd M and og ikke enten for sin Ustikkelighed eller forargelige Levneds S ky ld '), men alene for Hans Svagheds Skyld, at Han ikke saa daglig kan vare sin Bestilling, som hannem burde, og Han ellers gjerne vilde, hun da vilde samtykke hannem a t. maa bekomme sammc Kald, dog at dermed a l T ing efter O rd inärsten tilgaar^)".

Horne Kald ved Faaborg, som M r. Hans Lang attraaede, horte t i l de anseeligste fyenske Proesteembeder. Men paa en T id, da Menighederne havde Kaldsret, Var det en meget vanfkelig Sag for en celdre og allerede noget svagelig M and at komme i Embede, da Sogne- beboerne ncrsten a ltid foretrak en ung og ug ift Ansoger. Ved denne Lejlighed maa Kongebrevet dog have virket, hvad det stulde,' da M r . Hans Lang virkelig blev Proest i Horne. *)

* ) Her m aa underforstaaes: nodes t i l at opgive sin P lads.' ) D anfle Kirkelove I I , S13— 4.

166

Her tilbragte Han nu de sidste t i A ar af f i t L iv, og har, som det synes, en T id fungeret som Provst i S a lling H erred '). F ra 1597 holdt Han Kapellan. Da Bistop Jakob Madsen d. 4. A p r il 1599 kom t i l Horne for at visitere der, bad Mester Hans om, at Visitatsen maatte udsoettes. V i vide ikke, om der har vcrret noget ivejen; men da Bifloppen kom Aaret efter, strev Han i sin Visi- tatsbog: »Omina ia m salva» (a lt er nu i Orden).

M r . Hans Lang er dod inden den 23. Februar 1604, paa hvilken Dag Bistop Jakob Madsen tog Hans Efterfolger, M o vrits Jsaksen, i Ed. I fine Optegnelser tilfo je r Bistoppen om denne: „Han lovede at ville tage paa sig de 60 Daler, Proestegaarden er sat i Fald for, og selv af f i t eget sorbygge paa Proestegaarden. Siden v il Han give Enken, naar Han faar Proestens Jndkomst at vide, videre Hjcelp efter vores Raad og kristelig Tykke'). — Eftermanden synes paa den da soedvanlige Maade at have frig jo rt sig for sin Forpligtelse t i l at penfionere Enken, idet Han nemlig oegtedc hende").

Knud Bieste, der siden blev Rektor i Odense og dode som Professor ved Universitetet, stal have udgivet »karentatio in vdrtum ^oksnnis I^angii», men Skrifte t sindes ikke mereb).

Jakob Jakodse« Wolf blev M r. Hans Längs Efterfolger i Lektoratet. Han Var fodt den 24. August 1554 i Odense, hvor Hans Fader Var Kobbersmed«). Denne

>) M r . Jac. Madsens Bisitatsbog, udg. af Crone, S . 256— 7.- ) W iberg, A lm . dfl. Prcrstehistorie I , 6 7 1 -2 ." ) N . M . Petersen, B id r. k. den danfte L»t. Hist. I I I , 244.

8 ta ta » do no rü , x . 29. (Dette B ark indehvlder flere Efter»

167

var rim eligvis en Slesviger, i a lt Fald havde Han en Broder, som boede i S lesv ig '), ogSönnens senereOphold der tyder i samme Retning. — Jakob Jakobsen, som Sonnen soedvanlig kaldtcs, da Tilnavnet W o lf kun sjeld- nere anvendtcs, gik forst i Odense Skole, men derfra blev Han 1572 sendt t i l Ribe, hvor den davcerende Skolcmester, M r. Peder Hcgclund, synes at have nydt soerlig Anseelse. A t der har voeret et godt Forhold mellem dcnne Rektor og Hans vel begavede Discipel, sremgaar formentlig deraf, at Hegelund mange Aar efter, da Han var Bistop i Ribe, ledsagede Udgaven af Jakob W olfs Jodekronike med et lockigere D ig t „ t i l Loesercn".

Det er ikke bekjendt, hvor loenge W o lf har gaaet i Ribe Skole; men derfra drog Han t i l Slesvig, hvor Han som sagt havde en Farbroder, der ogsaa hed Jakob W o lf og som synes at have taget sig noget af Ham. Det lykkedes Ham her at faa en P lads som -äomostious et Ämanueosis« hos den bckjendte Superintendent P ov l von Eitzen, hvis theologiste Forelcesninger Han ogsaa horte, og af hvem Han synes at voere bleven behandlet med Velvillie. Her lcerte Han ogsaa Proesten Johan P istorius i Tetenbüll i Eidersted at kjende, med hveni Han siden stod i venflabelig Brevvexling. Pistorius, hvis Optegnelscr og Breve vi stylde en Mcengde Efterretninger fra Slesvig paa hin T id?), var noje knyttet t i l v. Eitzen. Ad den Vej er Bekjendtstabet vel altsaa opstaaet. Men den

retninger om I . I . W o lf, som ikke haves andensteds, og som dersor i det folgende ere benyttede uden foerlig Henvis- nmg).

>) Rordam, Kbhvns Univ. H,st. I V , 285.' ) S e Rdrdam, Hist. Kildefkrister 2. R . I I . 571 ff.

168

Omstoendighed, at der dannedes en venstabelig Forbindelse mellem den unge „Haandskrivcr", der endnu ikke havdc bcsogt noget Universitet, og den crldre, vel ansete Proest, tyder paa, at W o lf maa have gjort sig bemoerket ved Duelighed og Kundflaber.

I Aaret 1576 forlod Han Slesvig og drog hjem t i l Odense, i den Hensigt derfra at begive sig t i l Universitetet i Kjobenhavn. Men paa Grund af en Pest, som grasse- rede i Hovedstaden og i Sjceland, maatte Han tove et halvt Aar, saa at Han forst 1577 blev immatrikuleret'). Hans ovenncevnte Farbroder havde lovet Ham en aarlig Understottelse t i l Hans Studeringer. Da denne Hjoelp im idlertid udeblev, skrev Han 30. Ju n i 1577 fra Kjobenhavn t i l Pistorius, for at Han stulde mirtde Farbroderen om Hans Loste, og tillige gav Han i sit Brev adstiüige interessante Meddelelser om davcercnde Forhold ved Uni- versitetet^). — I et Brev af 12. J u li 1579 t i l samme, ogsaa strevet fra Kjobenhavn, ytrer W olf intet om sine private Säger, som vel altsaa maa vccre komne i Orden, men giver derimod sin Korrespondent adstillige Oplys- ninger om akademiste Personligheder, som denne havde udbedt sigb). — I Aaret 1581 tog Han den filosofiste Baccalaurgrad').

Der bereites for ovrigt, at det lykkedes W o lf at vinde Kansler N iels Kaas's Andrst, og at Han i 1 j Aar var i Huset hos denne lige saa ansete som hoederlige Stormand, in d til Han af Bistop Povl Madsen 1563 kaldtes *)

* ) Jndbydelsesflr. fra Odense Sk. 1866, S . 50. ' ) R -rd am , Kbhvns U niv . Hist. I V , 285— 6.' ) RFrdam , Hist. Kildeslrister 2. R . I I , 6 6 5 -6 . ») Jndbydelsesflr. fra Odense Sk. 1866, S . 50.

169

t i l Rektor i Ringsted. Inden Han naaede saa vidt, Var Han dog allerede optraadt i Litteraturen som latinfk Poet med folgende lille S k r if t :

Lärm en cle Lnimso Humanss Immortalitattz, inänditata oertagne corporis rcsurrcctiooc ntque Iseta vitso Ntsrnss perkruitione. Hakn. 1582. 4to. I Dedicationen t i l den som Kansler siden bekjendte

Christian F r iis t i l Borreby, hvem Forfattcren bctcgner som sin »Nseoenas bsnignissimus», omtaler Han med Berommelse den frisiske Sloegts Fortjenester af Viden- skabcrnc, idet Han scerlig dvoeler ved den afdode Kansler Johan F riis .

I Ningsted forblev W o lf kun i kort T id . I Be- gyndelsen af Aaret 1584 stk Han nemlig Kaldelse som Skolemester i Oslo og derhos kongeligt Tilsagn om, at naar Han nogen T id flit t ig havde varetaget denne Tjeneste og künde producere godt Vidnesbyrd fra Superintendenten, skulde Han saa det forste ledigt blivende Kannikedomme ved Oslo Domkirke'). A t N ie ls Kaas her har hjulpet Ham, er rimeligt.

I Sommeren 1584 kom W olf t i l Oslo, og her blev Han strax paa det nojeste knyttet t i l Bistop Jens Nielsens Hus, saa at Han den 27. August s. A., da Han blev indsat i Rektoratet, ogsaa blev trolovet t i l Bifloppens 17-aarige Datter, Anna. Den 4. Oktober s. A . modtog W olf Prcestevielsen — vistnok fordi der har voeret nogen Prcestegjerning knyttet t i l Rektorembedet — hvorpaa Han den 3. Januar 1585 havde B ry llup^). *)

*) Norfle Rigsregistranter I I , 551— 2.2) Biskop Jens Nielsens VisitatsbFger og Rejseoptegneljer 1574— 97,

udg. af N- Nielsen, S . 566. N aar Udgiveren ( I M . S . K I I )

170

I omtrent t i Aar Var W o lf nu knyttet t i l Oslo og t i l den Krebs af litteroere Personligheder, som foerdedes her, hvilken nylig har fundct sin Fremstiller i v r . Dngvar Nielsen. — A t Han har staaet i det bedste Forhold t i l sin Svigerfader, fremgaar bl. a. deraf, at denne tilegnede Ham sit D ig t » I6M on« (Rostok 1586)'. Under 31. Mas 1587 sik Han Kongebrev paa Thingvolds Prcrbcnde i Vigen. Der maa im idlertid voere kommet noget i Vejen for Opfyldelsen af bette T ilsagn; thi efter Thronstiftet, da N ie ls Kaas stob i Spidsen for Regjeringen, udgik der under 14. J u n i 1569 et Kongebrev af folgende Jndhold: H r. Jakob Jakobsen, Skolcmester i Oslo, der nogen T id siden forleden har bekommet den stormcegtigste, hojbaarne Fyrstes, H r. Frederik den andens Brev paa et Kannikedom udi Oslo Domkirke, naar noget ledigt blev, og Han ligevel t i l des ikke er blevcn med noget Kannikedom forsorget, maa bekomme det forste, der bliver ledigt i samme Domkirke, efterdi Han en T id lang har tjent udi Skolcn i Oslo og endnu fremdeles udi samme Kald v il og stal lade sig bruge^)". Forst 1593 naaede W o lf ved N iels Kaas's Bistand t i l et godt Kanonikat, der aarlig indbragte 200 Daler, nemlig Hoffs Proebende af Mariakirkens, og Thingvolds Proebende af Domkirkens G ods').

Im id le rtid havde Han gjort sig bemoerket ved flere

antager, at W o lf tidligere havde voeret gift, da er det en F e jl- tagelse, der stammer fra W orm s Lexicon over lcerde Moend. J v f. Giessing, Jubelloerere I I , 1, 88 s.

- ) Y . Nielsen, J n d l. S . X 6 I t i l Udg. af Bist. I . Nielsens Bist- tatsboger.

2) N orfle Rigsregistranter I I , 706. I I I , 44.») Rordam , Hist. Kildestrister S. R . I I , 667. Y . Nielsen, ans.

Jndledn., S . 6 I . V I I I .

171

litteroere Frembringelser. I Anledning af Kong Frederik H's Dod holdt Han saaledes eftcr Biskop Jens Nielsens Opfordring paa Jordcfoerdsdagen 5. J u n i 1588 en latinst Tale paa Oslo Skole for en storre Forsamling, hvori Han kortelig fremstillede den afdode Konges Levned og Fortjenester. Talen udkom samme A ar i Rostok, dediceret t i l Hans ovenna'vnte Svigcrfader, under T ite l:

Lsnotapluum lllustrissim o Drineip i ae Domino, Domino kriäsrieo II. Danorum st blorvsgianorum ksg i Le. scriptum L äis 5. ûnif ^nn o 88. quo tsm pors eius kunsri kosekiläiss iusta üsbant, in O^mnasio ^.slosnsi rseita tum a âeodo âoobsso Volüo. kost. 1588. 4 . ')S n a rt efter gav en anden festlig Anledning Skole-

nresteren i Oslo Lejlighed t i l at vise sine Evner, og denne Gang paa Vers. Den 23. Novbr. 1589 stod nemlig den stotsie Konge Jakob V l's B ry llu p i Oslo med Kong Frederik I l 's Dattcr Anna. Nogen T id efter udkom folgende Bryllupsdigt, der maaste har vcrret Brudeparret overrakt i M anusirip t:

Lärmen in nuptias Illustriss im i s t ko tsn tiss im i krine ip is s t Domini, Dn. .iaeodi V I öeotiss ksgis, s t Lersniss. ksroinse Lnnss, lauäatissimss msmoriss k 'riäsrio i l l . ksg is liliss. Leriptum a âoobo â- eobsso, Duäimoä. ^slosnsi. kakn. 1590. 4. Forfatteren minder i dette lille S k rift om den gamle

Forbindelse mellem det stotsie og det danste Kongehus, og onster Held og Lykke over den ny, som nu Var sluttet.

D Jv fr. U . Nielsen, ans. Jndledn., S . D V I I I .

172

W olfs Loerergjerning foranledigede et andet S k r ift fra Hans Haand, nemlig en Dramatisering af et P a r Böger af ALneiden. For at fremme Kjendstabet t i l bette beromte O ldtidsdigt og for at bode paa, at Disciplene vanflelig künde overkomme at gjennemgaa det hele, da Skolegangen hvert A ar blev afbrudt et Fjerdingaar, medens Disciplene flakkede om for at indsamle A lw isser'), Var det, at den nidkjcrre Skolemestcr udgav:

Iragoedise 6uss, quarum prim a viäoni3, altera I 'u rn i, ex V irg ili i ^ n e iä s tran88eriptse a .laooko âeobseo Volüo Otlromen8i. üakn. 1591. 4. (T il- egnet Christian IV ).Der er en ligefrem Afskrivning af Samtalerne i

vedkommende to Böger af LEneidcn, hvor saa de mellemliggende Bestrivelser enten fremsiges af Choret eller sammenfattes i nogle faa prosaiske Linier. Hensigten Var at lokke Disciplene t i l Lcesningen af V irg i l og indprente Versene i deres Hukommelse gjennem Opforelsen^).

Jm id lertid stundede W olfs Ophold i Oslo t i l Ende. Skjont ved f i t Wgteskab og ved venskabelige Forbindelser *)

* ) W olf siger i F o rta len : „Versus ex ^DueLäs selsetos iu ex itom en e t eom xsnä ium reäeî, c uo aliguem truetum ex i l la m ei äiso ixu li xe re ixere e t auksrre xosseut, oum xro - l ix io r sit, <iuam u t xaueorum anuorum sxatio adsolvatur, xrsesertim ex kujus setiolss eouditioue, udi to ta fers sodols. x e r LQiii H uaärautsm ûotLnnis ä im itt itu r , äum soliolLres tenuioris eonditioriis, pro m ors, (iiiL jam äuäum in tioe IsorveAiss re§no in o lev it, eleemosîias in lite ra ru m sudsiäium ru r i xa ro ekiL tim sollioite (luseruiit e t eo llixu u t" . Jvsr. Kirkehist. S a m l. 3. R . V , 3 5 0 -5 2 .

v) Nyerup, Catalog oder det Norfle V id . Selsk. S a m l., S . 297. H uitfeldt, Christiania Theaterhist. S . 45. Hist. Tidsstr. 5 R . I I , 5.

173

allerede knyttet temmelig noje t i l bette Sted, maatte Udsigten t i l at finde Anscettelse i Hans Fodeby dog virke tillokkende paa Ham. ' Han Var rim eligvis allerede under- rettet om, at Lektoratet i Odense dar ledigt, da Han midt i M a rts 1594 bcgav sig ned t i l Kjobenhavn for at erhverve Magistergraden og derved habilitere sig t i l en hojere S tillin g . I Herrcstad Proestegaard i Baahus Len, hvor Hans Svigerfadcr, B ifiop Jens Nielsen, var paa Visitats, tog Han paa Nedrejsen Afsked med denne, som foroerede Ham et Bundt Pelsvocrk').

Medens W olf nu i Kjobenhavn beredte sig t i l P ro motionen, havde Han Lejlighed t i l ogsaa at gjore S krid t for at opnaa Lektoratet. Ester Hans egen Beretning var det den kongelige Livloege, v r . Peder Sorensen, der iscer tog sig af Ham og anbefalede Ham t i l Bistop Jakob Madsen, og da denne gav Ham sin Stemme, var det ikke vansteligt for Ham at opnaa Stadfoestelse hos Kansler N iels Kaas, der som Besidder af S . Knuds Klosters Len havde den endelige Afgjorelse^). Jm id lertid tog Han den 7 de Mas s. A. Magistergraden under v r . Thomas Finckes Decanatb), og da denne kort efter begav sig t i l sin Hjem- stavn i Slesvig, benyttede W o lf Lejligheden t i l at medgive Ham et Brev t i l sin gamle Nelynder, Proesten P istorius i Tetenbüll, og at fortoelle denne om den Forandring, der var forcgaaet i Hans L ivsstilling og om sine Fremtids- p lancr'). Kort efter begav Han sig oder t i l Odense, hvor *)

' ) Bist. Jens Nielsens Bisitatsbsger og Rejseoptegn., S . 65.141— 2. (H er sortoelles udsorligere om M odet mellem dem).

2) Rsrdam , Hist. K ildeflrifter 2. R . I I , 6 6 7 - 8 .° ) Personalhist. Tidsskrift I I I , 1 2 6 - 7 .* ) Dette Brev er try lt i Hist. K ildeflrifter ans. S t .

174

Bistop Jakob Madsen 2den Paastedag (20. M a j) 1594 indsatte Ham som Prcrst i Aasum'). Men strax efter rejste Han tilbage t i l Oslo for at afslutte her og hente sin Familie. Den 21. J u n i nedlagde Han Rektorembedet, og den 7. J u li gik Han med Hustru og tre Born (Sonnen Jakob og Dotrene Magdalene og Anne) ombord paa en Skude, der efter en Rejse, som i Begyndelscu Var vanstelig nok, forte dem t i l Odense, hvor de ankom den 27. Julias.

F ra nu af var M r. Jakob Jakobsen W olfs L iv og Birksomhed i en lang Aarrcekke udelukkende knyttet t i l Odense og Byens uoermeste Omegn, uden for saa vidt sonl Han frcmdelcs vedblev at oppebcrre Jndtcegten af sit Kanonikat i Oslo, idet Han holdt en anden t i l at varetage de P ligter, som fremdeles künde paahvile Ham som ikkc- residerende Kannik, og t i l at indkassere Hans Proebende- indtcegter'). Som Lektor var Han, in d til Han aflostcs af yngre, N otarius i Odense Konsistorium''). Som saadan var Han ogsaa med blandt Fyns Provster t i l at kjcnde i M r . N ie ls Glads tidligere omtalte S a g '). Efter M r. Jorgen Simensens Dod i M a j 1602 blev Han Provst i Odense B y og Herred, hvilket er saa meget moerkeligere, som Han ikke var Proest i selve Herredet (Aasum ligger jo nemlig i Herredet af samme N avn); men fra gammcl T id regnedcs Loesemesteren med t i l Kleresiet i Odense. I over 30 Aar, under tre Biflopper, indtog M r . Jakob *)

1) M r . Jac. Madsens Bisitatsbog, udg. af Crone, S . 66.2) Bist. Jens Nielsens Visitatsbsger og Rejseoptegn., S . 566.* ) Ungv. Nielsen, J n d l. t. Bist. Jens Nielsens Visitatsbsger,

S . 6 L X I V .») Danste M a g . 4. R . V I , 220.° ) D anfle M a g . V , 84. 90.

175

W olf saaledes i Odense Konsistorium den noermeste Plads efter S tifte ts B istop ').

S in litteroerc Virksomhed fortsatte Han ved folgende Skrift, der synes at habe vundct Samlidens B ifa ld i ikke ringe Grad:

Jodckronicke, tilsammen flreffuen aff den heiligeScrifst oc Jvsepho, oc vdi R im korteligen befattitaff Jacob Jacobsson, Lcesemestcr vdi Othensse. Kbh.1603. 8vo.Tilegnclsen t i l Kansler Christian F r iis t i l Borreby

(der svni Lensmand over S . Knuds Kloster Var W olfs Kirkepatron t i l Aasuni) indeholder en Fremstilling af Historicns Nytte og Betydning^). Selbe Skrifte t er cn A rt bibelsk Rimkronike, i hvilken Forfatteren lader P a tr i- nrker, Dommere, Kongcr osv. selv fortoellc dercs Historie. Begyndclscn, der har t i l Overskrift: „Adam tog a ll vcrden t i l Loen aff Gud siclff oc dode Lluiräi 930", lyder saaledes:

I Verden vaar ieg forste Mand,A ff Jord Gud stabte met sin Haand,Oc gaff mig giensten t i l min magc Eva, Hand aff min side mon tage^).

Forfattcrens litterccre Venner, Peder Hegelund, Bistop i Ribe, Jon Jacobscn (Benusinus), kgl. Historie- striver og Professor i Fysik, og Johannes Stephanius,

Kirkehist. S am t. 3. R . I I , IS5 - 6 . I V , 407.") Heri bl. a. en lille Pr^ve af M r . Jver Bertelsens (da utrykte)

historiste R im , som W olf vistnok har faaet i Hcende ved fit da nys indgaaede ÄEgtestab med Hans D atie r (se ndf.).

b) En udsirrligere PrsSve af Skriftet findes hos Nyerup og Rahbek, Den danske Digtekunsts Historie I I , 189— 93.

12

176

Professor i Dialektik ved Universitetet, have ledsaget Skrifte t med danskc Vers, hvori det valgte Emne priscs.

Ellers har M r . Jacob W o lf g jort sig bemoerkct ved sine mange Wgteskaber. Hans norske Hustru, Anne Jensdatter, dode nemlig d. 26. Januar 1600, kun 25 Aar gammel. Dereftcr crgtede Han den 30. August 1601 M arine, Datier af M r. Jver Verteilen, der i sin T id havde voeret Forstander for Ningsted Kloster, og Hans Hustru Else M ule fra Odense, der cfter sin forste Mands Dod havde oegtet Professor 0 r. N iels Krag. DenneHustru mistede W o lf d. 3. Januar 1605 i samme Aldcr som den foreggaendc. Tredie Gang havde Han den 24. August 1606 B ry llup med Else, der siges at have voeret cn Datier af M r . Peder Povlsen, Sogneprcrst og Lektor i Roskilde'). Ester at hun var dod den 23. Mas 1616, blcv Han fjerde Gang g ift med Anne (en Datier af Ernst Elver og Jngeborg Lauritsdatter, „anscelige Borgersolk i Odense"), hvem det cndelig lykkedes at overleve ham^).

' ) Bloch, den syenske Gejstligheds Hist. I , 285— 6. Dennes Milde er maaske tildels en gammel 8sriss pastornm, indfprt i Seden- Aasum Prwstekalds 1/idsr «lations, hvor Else ^edersdatters Navn findcs med hendes B ry llups- og Dpdsdag, men ingen Angivelse om, hvem hendes Fader har voeret. D a M r . Peder Povlsen dode 1572 som en gammel M a n d , forekommer det os ilte ret sandsynligt, at Wolss 3die Hustrn kan have voeret Hans D atie r, isoer da det paa den T id synes at have vceret en konstant Skik, at Enkemoend giftede sig med ganske unge (15— 17-aarigc) Koner. Moerkeligt nok findes hun Heller ikke noevnt paa Gravstenen over Jakob Wols, der dog indeholdcr Navnene paa Hans tre andre Hustruer (Bloch, a. S t.). Jm id - lertid har dog allerede „Ltatua ponoris« p . 29, at W o lf tredie Gang blev gift med en D a tie r as N . 1?e1>rn8 kan lin ns i Roskilde. Bloch, a. S t . I , 285.D et künde bemoerkes, at i den naevttte 8sriss xastornm kaldes

177

Da der Var B orn baade af det forste og af det sidste Wgtestab, og mulig ogsaa af de mellemliggende, fremkom det bcsonderlige Forhold, at W olfs celdste Barn var mindst 45 Aar ccldre end det yngste. Skiftesager give lct Anledning t i l Trcrtte, og det beklagelige indtraadtc derfor, at W olf paa sine gamle Dage laa i S tr id med nogle af sine cgne Born. I det helc synes Han at voere bleven troettckjoer med Aarene, da Bistop Hans Michelsen i sin Dagbog har mange Notitser om Stridigheder og Processer, Han havdc, ved hvilkc vi dog ikke her skulle dvcrlc, da v i kjende for lid t t i l dem t i l at kunne sigc, paa hvis Side Retten har voeret').

E t Brev er os opbevaret, skrevet som det synes 1617 ell. 18, fra M r . Jakob W o lf t i l Kansler Christian F r iis t i l Kragerup, hvori Han beklager sig temmelig bittert ovcr en Ham formcntlig tilsojet Uret fra den afdode Kanslers Side, Hans tidligere hojt priste -Ussosnas«, Chr. F r iis t i l Borreby. Da Brevet indeholder gode Oplysningcr om Lektoratets Lonningsfoihold o. lign., stal det meddeles nedenfor blandt Aktstykkcrnc vedrorende Skolevcrsenet.

Da Gymnasiet i Odense oprettedes, blev W o lf P rofessor Ititzologiso L I^inZuse lfebrsere ved samme, og Ham tilfa ld t det ved Jndvielsen den 15. Januar 1623 at holde Tale, idet Han, efter at Proediken var holdt af Bistoppen i Kirken, besieg Lcrrerstolen i det ny Gymnasium og for en anseelig Forsamling „grundig og strlig forklarede Köngens Valgsprog: ksgna krm at p istas^)".

W olfs 4de Hustru „A nna Pedersdatter", men der siges ikke, hvem hendes Foroeldre have voeret.

' ) Bloch, ans. S kr. I , 28S.Bloch, ans. Skr. I, 283.

12*

178

Tiden gik, og Mester Jakob blev gammel; men Aands- og Legemskrcefter synes Han at have bevaret i en ualmindelig Grad. Da Han var 79 Aar, havde Han den Fornojelse at kunne besorge en ny Udgave af sin Jode- kronike ^prentct i Kjobenhavn 1634), som Han forsynede med en nh Dedication, denne Gang t i l Brodrene Tonne F r iis t i l Hessclager, Johan F r iis t i l Lojtved vg Jcsper F r iis t i l Orboeklunde og deres Fruer. Ligesom i sit allerforste Skrift, sor mcre end 50 Aar siden, priscr hon her „de ccrlige og velbyrdige Frisers ALt og Stamme" og giver en ret interessant Udsigt over den beromte Kansler Johan F r iis 's Lcvned, hcntet scrrlig fra M r. Anders Sorenscn Vedels Ligtale, som Han dog urigtig tilloegger N iels Hemmingsen. T illige har Han som Jnd ledning t i l Skriftet meddelt et kort Overblik overJoderncs Historie, der ikkc findes i Iste Udgave. N y t er ogsaa et latinsk D ig t »I^oii tam auotori quam Utzetori- as Uonr. Lrie ius Uontoppi-Uanus (der senere blev Rektor i Odense). — I dct Exemplar af denne Udgave, som gjcmmcs i det Kgl. Bibliothek, har Forfatteren med egen Haand skrevet:

E rlig oc Velbiurdig Mand Jorgen Btule, Borge- mestcr vdj Odense, sin kierc Fadder') oc gode vcn, stenckesss denne bog den 2. Junis Ao. 1634.

Jacob Jacobsen, Lcrscmester.

I Foraaret 1635 var M r . Jakob resst t i l Kjobenhavn i Anledning af cn af de Processcr, som formorkede Hans sidste Aar. „Her blev Han dodelig syg; beredte sig saa *)

* ) Dette vil, ligesorn det tydske „Gevatter", sige, at Jörgen M u le havde staaet Fadder t i l et eller flere af Jakob W olfs Börn.

179

kristcligen t i l Doden; og der Han vilde endeligen hjem t i l Odense, blcv Han fo rt udi en Rosbaare. Under Besen inellem Slagelse og Korsor dode Han udi samme leetica, Sondagen den forste fra T rin ita tis , d. 31. M a j 1635. Blev fo rt t i l Odense og begraven udi S . Knuds Kirke den 6. Ju n i". Saaledcs bereites i en gammel Lsries pastorum i Seden-Aasum Pra'stcarkiv'). Bloch fortoeller, at Kanslcr Christian F riis , „som a ltid havde hast stör Godhed sor W olf, lod sin Karet fore Ham hjem". Det er neppe ganske rig tigt, skjont det kan vocre rim elig t nok, at Kansleren har Haft Interesse for den gamle Mand, der paa en Maade var Hans Praest, da S . Knuds Kloster med Aasum Kirke laa under Kanslerembedet. M en da Biskop Hans Michelsen i sin Dagbog udtrykkelig omtaler, at A ir . Jakob W olfs L ig kom t i l Odense 2. J u n i paa cn -Isctioa- (Bcrreseng), er det med „Kareten" vel en Misforstaaelse. Under 5. Ju n i skriver Biskoppen: „ M r . Jacob Wolf, Loescmcster i Theologien, blev jordet i S . Knuds Kirke, og jeg hvldt L igta len^)". Jndstriften paa Ligstcnen oder Ham findes hos Bloch (I, 284— 5).

As Hans Born kjendes folgende:1. Jakob Jakobscn W o lf , fodt i Oslo, dode 1653

som Prccst i Ostofte paa Laaland.2. M a g d a le n c J a k o b s d a tte r, fodt i Oslo. Maaske

har dennc Datier voeret g ift med Bistop Jakob Madsens Son, H r. Bagge Jakobsen, Praest i Oster- Skjcrninge. Bistop Hans Michelsen striver nemlig

>) Meddelt as Pastor S . Nielsen i Baarse (tidligere i Seden ogAojum).

- ) S am l. t i l Fyens Hist, og Topogr. V I I , 88. Den 5. J u n i v il vel altsaa voere rigtigere end 6. J u n i, som angives ovensor.

180

i sin Dagbog 17. Sept. 1629: »obiit, laoobus öag- Zonis in seäibu8 b.6etori8, ousiig nep08 erat«, hvilket af Bloch, vistnok urigtig, er forstaaet saaledes, som om W olf har Haft cn Son, der hed Bagge.

3. A nne J a k o b s d a tte r, fodt i Oslo, blcv g ift med v r . fü r. L meä. Peder Alfsen, der cftcr at have Haft Kantordommet i Oslo Kapitel blev Laginand i Trondhjem, hvor Han dode 1663.

4. J o rg e n Jakobsen W o lf var Sognekapellan iS ko v- lcenge paa Laaland (hvor H r. Jens Jakobsen Riber, en Son af Bisiop Jakob Madsen, var Sognepraest). Han stal 1631 have faaet sin Afsted'). Maaske var bei Ham, der gjorde Faderen faa mange Fortrcedelig- heder.

5. H a n s Jakobsen W o lf. Bistop Hans Michelsen klagede 21. Novbr. 1626 t i l M r . Jakob Loesemester ovcr denn« Sons Utaknemmelighcd imod Ham*). Den Gang har Han vist gaaet i Odense Skole. Ved Universitetet tog Han 8. Mas 1636 Baccalurgraden^). Hans senere Skjccbne kjendes ikke.

6. J v e r Jakobsen W o lf blev dobt i Odense 18. J u li 1630«).

T i l disse Oplysninger om M r. Jakob W olf og HansFam ilie kan endnn fojcs folgende Brev, hvorved dengamle Borgmesicr Hans M ule i Odense indbydcr H r.M orten Nielsens Hustru sra Bregninge paa Taasing t i l

*) F rü s , S a m l. t. Laalands og Falsters Hist. I , 254. Her an- tydes, at Han m ulig senere er bleven Rektor i Lemvig.

2 ) S a m l. t i l Fyens Hist, og Topogr. V , 399.b) Universitetets Matrikel.

Saml. t i l Fytzns Hist, og Topogr. V I , 142.

1H1

at overvcere Hans Datterdatters B ry lln p med M r. Jakob Jakobsen W o lf (se ovf. S . 176). Originalen findes blandt Landsdommcr Jakob Bircherods kulturhistoriste Samlinger i Kgl. B ib l., G l. kgl. Sam l. 2499, 4to.

M in gandske venlig heißen eder altid forßentt mett vor Herrc. Kiere Mette, nest min venlig tacksigelße for mege» benist cerc oc gode, huilckett ieg a ltid gierne for- skyllc vil, vdi huad maade ieg eder t i l oerc oc tienist« kan verc. Gisfuer ieg eder venligen t i l kicnde, at ieg nest Guds hielp acter vdi den h illig Trefoldigheds naffn att giore min kiere Dotterdotters, M arine Jffuersdatters, brollup her vdi Orhcnße mett hederlig oc hoilerd mand M . Jacob Jacobßcn, Leßemester her samme steds, den Sondag nest effter 8. Lartliolomss dag, som er den 30. ^ugusti forstkommcndis. T h i er m in venlig bon t i l eder, a tti som min synderlig gode ven villc velgiore oc t i l samc tid vmagc eder hijd, deres ecteskabs begyndelße mett edcrs hcederlige Nervcrelße att oere, oc der hoß giore eder glad mett oß oc andre flere gode Venner, som ieg nest Gudz hielp forhaaber her da forsamlitt vorder. Forhaabis mig her vdi, a tt y som min synderlig gode wen ville lade eder findis w illig oc wbesueritt. Ieg v i l dctt gierne vdi lige cllcr andre maade mett al veluillighed mett eder igicn forskylle. Oc v il her mett eder Gud allermectigste bcfale t i l S ie l og L iff. A ff Othense den 30. Julis Ao. 1601. Hanns

M ule.U ds k r i f t : E rlig , dydig oc vellact Quinde Mette

Her Morttens y Brcgning, min synderlig gode ven, ganskc venligen.

182

II. Aktstykkrr til Odense SkoleK Historie.Da det neppe v il vcere m uligt paa Grundlag af det

forhaandenvocrende M ateriale at give en nogenlunde til- fredsstillende Fremstilling af Rektorerncs og Loerernes Historie ved Odense Kathedralstolc i Reformationens Aar- hundrede^), indstroenke vi os her t i l en Säm ling af h id til utrykte Aktstykker og Bidrag, der dog formentlig v il kunne yde en god Hjcclp og Vejledning for saadanne, der frem- tid ig ville sysle mcd Skolens Historie i oeldre T id. — Som det v il ses, angaa nogle af de her meddelte Stykker Ghmnasiet og Skolen i en lid t feuere T id end den, hvortil Lektorernes Historie i det forcgaaende er fort.

1.E t P a r Uddrag af den kgl. Rentemesters Regnstaber.

1551, Torsdagen efter 8. H.ntkoiüi, givet de Peblinge udi Odense, som Kgl. Majestcet skjoenkede dennem, for de sang Diskant, 4 Daler, og som Hertug Frederik skjoenkede dennem, 2 Daler.

1593, leveret den latinske Skolcmester udi Odense, Peder O lu fsen ? ), 20 Daler t i l Skolens Pcrsoner, som *)

*) Dette udelukker naturligvis ikke, at det hidtil kjendte stadig kan saa enkelte Berigtigelser og Tillceg. Saaledes v il jeg gjpre opmcrrksom paa, at i Danske M a g . 4. R . 1, 248 andres Udtog af et Kongebrev fra 1546, ifplge hvilket I P r gen S k j o l d har vcrret Rektor i Slagelse. M e n en M and af samme N avn forekommer hos Bloch, 1, 336, som Rektor i Odense. M o n det ikke skulde vcere samme Person?

v) D et er denne Rektor, som hos Bloch, Den syenske Gejstligheds Hist. 1, 349, kaldes Peder Rider eller Richter. A t R i c h t e r har vceret Hans rette Efternavn, og Rider kun en Fejllcesning, fremgaar af Breve, meddelte i det folgende. Jvsr. Schpning, Throndhjem Domkirkes Beskrivelse, S . 300, hvor det bemcerkes, at Peder Richter i nogen T id var Lcesemester i Throndhjem,

163

den 7. August agerede Komedie paa Odensegaard sfor Christian IV ^ ').

2.D et celdste Testimonium, som Hades for nogen Discipel fra

Odense Skole.

?ietate prsebtanti leetori 8. tzuanquarn H. leetor bie bon68tu8 iuueni8 8eue-

rinu5 d o b a n n i^ ) sua v irtu te 86 ornnibu8 kaeile eorn- rnendat: tarnen quia 8ine aliorurn Opera n ik il 86 perüeere p0386 in te llig it, pe tiit a ine, v t t68tirnonio rneo boni8 viri8 86 eornrnendarern, quod turn oküeii rnei ratione turn v irtu te et rnod65tia 1p8iu8 baud grauatirn keei. Ie 8 to r itai^ue, kune in 8ebo1a O tkoni- en8i 86inina pietati8 et prineipia artiurn dioendi üdeli diligentia didiei586, et rnore8 eiu8 tal63 kui886, u t ab oinnibu8 probari p088int. Verurn eurn nune ternpori8 8o1iäiori3 doetrinse eornparandse gratia in ^eaderniain ire vellet, eurn born8, pr868tantibu5 et burnani5 viri5, ad quo8 bine prokeetu5, rnigran8 venerit, eomlnendo, et eo8 arnanter oro, v t 8euerinurn bune iuuent ae prouebant. 8eiunt enirn 8ingu1o8 nato3 6856 ad eomrnunieationern oküeiorurn, et bene rnereduntur de Lee!e5ia ve i, eui paulo p08t ernolurnento 6886 pot68t. ko lliee tur etiarn rur5urn boni3 viri5 graturn anirnurn et beneüeiorurn rnemorern. et po8trerno Oeu5 opt. rnax.

omtrent fra 1596, og at Han ddde o. 1599. (D et norske Videnskab. Selsk. Skrister i 19de A arh. I V , 254). Sikkert er det den M and, der tidligere havde vceret Rektor i Odense.

^ Mejborg, Billeder as Livet ved Christian V s Hof samt andre Bidrag t il Danmarks celdre Culturhistorie, S . 165.

2 ) Gram har i Randen med R^dkrit t ilftje t: BjSg.

184

benekeiornin o innin in Iargi88iinu8 re tribu to r benekeia erga buno vel cîemuis alin in bon68tum et piurn inäiên- tern a pH 8 viri8 oollata, pr8enih8 eorpora1ibu8 et Wterni8 86u 8piritualibu8 ornet, queinaänio6nni Lbri8tu3 ip86 inquit, ineree8 ve8tra oopi08a 68t in eoe1i8, Itenl pieta3 proini83ion68 babet prs686nti8 et kuturse vitss. Hi8 koelix vale bone8te et eanäiäe leetor. va tu in Otkonire 16 OaIenda3 Llafi anno ab bunianitate 6IH ve i 1565.

6eor8iu8 ôbanni8, luäiinoä: Otbonien8:

O rig , i Kgl. B ib l., G l. kgl. S a m l. 1076 F o l. I denne S ä m ling findes ogfaa et Testimonium, udstedt Iäu3 k la ij 1589 a f „ ^ o - dam iss N ic o la i, luäimoclei'ator seliolW OtttronieQ3i3" for «lo- dLvLS8 ^6tri Lal8ts.6ioQ8i8, tilligemed det akademiske l63tinioniuni xudlienna af Iste M a j 1592 for samme „3okLNQ63 êtryû3 I»o- lanäu3 8al3tai1i6Q8i8^.

3.Tvende Kongebreve angaaende en mod Rektor Hans Lang rejst

Beskyldning.

a.Kong M ay. beskermelse breff g iffu itt Hans Langes, Skolemester w ti Othense, saa liudendis:

W ij Frederich etc. Giore alle w ilterlig t, att thenne breffuisserc Hans Lange, Skolemester w ti wor Kiopsted Othense, haffuer lad itt bereite for Oss, huorledes att Hand

ogen thiid siden forlcden med eitt Handslag wed orett bleff forseett^) wdj e ittbrollup paa Raadhuset ther sammestedtz att straffe enn Hans Disciplers, wed naffn Hans Andersten, wliudighed, som Hand seg w tj lod finde, och nogre dage ther effter er samme Person nogen siugdom

M anden strev altid sig selv: Lang.2) I det folgende Brev staar der: foraarsaget, fom vel er det rette.

185

tilslagen, ther aff Hand er bleffuen dod. N u Wille forne thend dodis flegtt och wenner heinge forne Hans Lange sagen paa, och holde hannem for Hans banemand, och ther offner truer och wndsiger hannem. Och beklager forne Hans Lang, att the icke Wille lade sagen komme for dom, dog Hand er offner bodig att Wille pleie rett. Tha effter sliig beleitighed haffue w ij aff vor synderlig Gunst och Naade tagett, anammct och wndfangct och nu med thettc wortt offne breff tage, anamme och wndfangc forne Hans Lange wdinden wor Kongelige Hegen, Wern, Fred och Beskermelse, besynderligen at Wille bestatte, beskerme och fordagtingc t i l alle rette. Dog stall forne Hans Lange werre forplichtt att stände tillre ttc for Hans tilborlige Dommer, huem hannem nogett haffuer att bestylle och t i l l a tt talle. Och er thette w ortt breff icke anderledis meent, end for vold och wrett hannem att Wille forsuare. T h i forbiude w ij alle vore Fogitther, Embitzmend och alle andre forne Hans Lange heremod att hindre, feide, eller w ti nogen Maade Forfang at giore. Datum Frederichsborg thend 21. M a rtij. Aar rc 1567.

b.Jacob Jesperßen, B yfog itt w ti Othenße, fik breffsaa liudendis:

Fredcrich etc. W or gunst tilsorn. Wid, at Skole- mesteren ther w tj wor Kiobstedtt Othenße, Hans Lanng, haffuer laditt bereite for Off, att Hand nogen th iid sidcn svrleden er bleffuit foraarsagitt med eitt handslag att straffe en Hans Discipell, wed Naffn Hans Anderssen, fom w tj eit brollup paa raadhussitt ther sammestedtz feg w tj nogen wlydighed lod befinde. Och forne Hans Anderssen nogen thiid thcreffter aff anden tilstagen sing-

186

dom er bleffuen dod. N u tru is och wndsigis Hand aff thcnd dodis foreldre och slcgting saa som Hans banemand, cndog Hand w th ij Hans dod siger sig wskyldig att Werre, och er offuerboditt a tt plcie thennom ret, huor the hannom Wille tilta lc, och Hans ret falder. Tha thcr som den dodis slegting icke Wille mcd rette forfolge samnic sag, bedc w ij theg och Wille, a tt Ihn paa worc wegne thennom forfolger, och lader sandcmcnd ther om stillie, paa thett sagen maa komme t i l Ende, och schulen icke skall ther offner bliffuc forsomtt. Ther med stcer wor wilge, och lad thett ingenlunde. Frederichsborg thend 21. M a r t i j Aar re 1567.

Tcgnelser oder alle Lande I X , 245 - 7. Hos Bloch, den fycnskc Gejstligheds Hist. 1, 277— 8, findes et ukorrekt Astryk af det forste Brev.

4.O m Skoledisciplcnes Chorsang.

Axell Wrnne t i l l Soegaardt, Danmarkiis N iig is Canntzeler oc prouuest i Ottennsc, G io r alle w itterligt, at cpterthi ieg nocksom er kommcnn i forfaaring, huorledis thenn Choersanng oc tienniste, som aff laang tiid t er funderit at schulte dagligen morgcnn oc afftenn w idt magt holdis wdj wor fruue Kirche wdi Ottense w idt to lff degniic aff Ottennsc schole cpter ordinanntzenn, nu enn tiid t laanng er sformedelsts stuor w flitighct aff thennem, som forste Sanng oc tienniste warre schulle, ichj tilborligenn widt niagt holden, dog thennom er for huiss tienniste thec sammestctz giore schulle enn wiss penndinge oc Lon aar- ligenn t i l l bestemmedc terminner tillag t oc deuilgit: Tha paa thet alletinngiste her medt epter thcnne dag wdenn wiider forsommelse t i l l Gudtz ere oc for ne degnne oc scholebornn dess t i l l yttcrmere offuuelse oc forbedrinng

187

widt Sanng oc Lesninng aff thenndt hellige Schriipt künde sig ordenntliig haffue oc bcfinnde dagligenn bcfinnde (!) wdj forne Kirche, epter som thet funnderit oc samptockit er, haffuuer ieg wdj cnn goedt oc gudtfroctige forseet mig medt hederlige oc hoglerde manndt Mester N ie ls Jesperscnn, Superintendent ther sammestetz, oc anndrc lerde menndt her wdj Ottcnsc, om thcnndt ganntzsche hanndell beraad- slagit oc cnndeligemr saa vffuuer ens kamni, at forne Ehoersanng oc ticnnste schulle her epter dagligenn thet ganntzske Aaer egiennom wden a ll forsommelse, wtugt oc anildenn letferdighet w idt mögt holdis w idt x ij dcgnne cllcr Scholepersvnner, som Scholemcstcrenn i Sanctj Knudtz schole, thcndt ther nu er oc epter hannom kommendis worder, selffuer schulle epter gamble Sedtuanne wdtuclic aff forne Schole, som hanndt epter Scholens effnnc oc w ilkaar t i l l saadannc tienniste best kiender schieckelige oc bc- qucmme at wcre, oc for niig och Superintcndentenn w ill bckicnnt were, oc forne pcrsoner, nar thee tillskieckis, al- lüdc wdj miiic frauuerelse at presentere Sogneprestenn t i l l Wor Frue Kirche, at handt thennom paa mine wegnc vpbere oc annamme künde. E r oc beuilgit, at thenndt Locat wdj thenn triid ie Lexe i forne schole, som sognnedegnenn er t i l l wor Fruue Kirche, maa oc schulle her epter t i l l sinn Lonns forbedrinng nyde oc beholde sinne Annpart aff forne tillag t penndinnge oc degnenns Besoldinnge, som anndrc Locater oc sognedegner ther sammestetz her t i l l hagt haffuuer, oc ey medt yttcrmcre tienniste therfor at besuerris, enudt som sedtuonligt haffuer werrit. Schall oc aff thee andre cllcffuuc personcr tilskieckis enn OsueraliZ Oeputator, som thee anndrc schulle dagligenn obscruere, och thennom, som nogen dags tienniste forsommendis

188

worder eller sig aunderledis wndder samme tienniste wsiieckeligenn holder, optegnne, oc for Scholemcsterrnn indfore wnnder tilborlige S tra ff epter Scholercttenn. Dog ther offuuer thenndt at moste sinne dags pcnndinnge, som sig absennter oc samme tienniste forsominndis worder, huilcken dags pendinge Deputator maa for sinn wmage a ltiid beholde, paa thet hanndt thisflittiger alletinngcftc Ware schulle. Finndis ocsaa forne Deputator forsommc- ligen sig nvgcnn tiid t absenter wdenn louglige forfaldt, oc ingcnn tilskiecker wdj sinne Stedt, eüer dotier medt nogrc aff thee anndre, tha schall hanndt cnn oc anndcn gang straffis epter Scholcretten, menn triid ie gaange, huiss hanndt sig ichj retter, p la tt affsettis oc miste sit öoirokoio oc Lonn. Oc epter thisse forne wilkaar haffucr ieg be-- uilget oc samptockit, oc nu medt thette m it obnnc brcff heutiger oc samptocker aarligcn t i l l tuinde Terminer, soin er Huer paasche oc Huer Sanctj Michels dag, t i l l goede sredej at lade fornoie her paa prouistgaardenn wdi Ottennse thenn tilla g t oc sedtuonnlige penndinge, som for mig t i l l thes thiennestis opholdt oc aff anndre Domprouster aarligen wdtguiffu it er, oc thennom lade anntuorde Schole- mesterenn at wdtdiele t i l l forne xij personner epter tiidtzenns Leilighet, oc therfor aarligcn giore mig Regcnnschab, nar ieg paa escher, oc thenne Ordninng her om aarligcn wdj alle made, som form t staar, w idt magt at holde, t i l l Ko». M a tt, enn andenn schieck oc ordeninnge ther paa giorinndis worder. T i l l dcss yttermere winndisbiurdt trocker ieg m it S ignet nedenn paa thette m it obnnc breff medt hederlige menndt Mcstcr N ie ls Jespersenns, Superintendents, Mester Jurgenn Rasmussens, Her Jacob Hennrichsens oc Her

189

O llu ff Seuercnnsens, Sogneprester her i Ottense, Sigueter. G iffu it wdj Ottennfe Juelcafftenn, Aar M d lxv iij.

Axell Wrnue mctt egen hant subseripsit.

O rig , i Fyns Bispearkiv, Latinskolens Breve N r . 68. D er er afsat Vox t i l deri at trykke de fire gejstlige Mcends Signeter, men de ere dog ilkc astrykte deri.

5.Om Tilloeg til Rektorens Lvn.

W ij Frederich thcnnd Annden (etc.). G io r alle w itterligtt, att cfftherthij Oss Clskele Eskild Gsyc, wor Mannd, thicnner och Embitzmanndt paa w ortt S lo tt Nyborig, haffuer for weddcrlaug bekomitt thennd gaard wdj Otthennßc paa Wcstcrgadc liggendis, Hans Lunde i Kode, som laa t i i l l S a m t Anne a ltar wdj Sanct Albanj kircke ther samcstedtz, huor aff gaffs aarligen xv iij. marck t i i l l Skolemesterns wnnderhotdinge ther wdj Otthenße'): Tha haffuc w ij aff wor synnderlig gunsth och Naade wndt och tilladt, och nu mett thette w ortt obnne breff wnndc och tiillade, at form Skolemester i Otthenße, thennd cnnc effther thend Anndcnn, her effther aarligen t i i l l euig tiid maa bekome aff Sanct Knudtz Closter i Otthenße xviij. marck dannstc, och thennom haffue, nyde, bruge och bcholde t i i l l Hanns wnnderholdinge. Bedenndis och biudenndis prirenn og forstanderen i form Sanct Knudtz Closter, thend ther nu er och her effther komenndis worder, a ttj aarligcnn t i i l l gode rede giffue och fornoyger form Skolcmester, som nu er, och Hans efftherkomer form xviij. marck danske pendinge. Och ladcr thett inngenlunde. *)

* ) S e Kongebrevet af 9. S ept. 1568, trykt hos Henrichsen, B idrag t i l Odense Cathedralflvles Hist. I , 50— 2. Danske Kirkelove I I , 114— 5.

%25c2%25a9iffu.it

190

G iiffu it paa wor Gaard Estcberig thennd thrcdic Dag Januarij, A ar etc. M . D lxix. Wnnder wort Signnctt.

Friderich.O rig in a l i Fyns Bispearkiv, Latinskolens Breve N r. 18.

6.Loerdt Besag i Odense 1573.

I Slutningen af Aarct 1573 bcsogtcs Odense af Lcrsemcsteren fra Bergen, Mester Absalon Pedersen (bekjendt som Forfatter af den mcerkelige „Kapitelsbog" sra Bergen, som er udgiven af N . Nicolayscn i Norskc Magasin Iste B ind). Han synes at have havt venlig Omgang med Stedets Gcjstlighed, da de gav Ham Erin- dringsord med paa Ressen. Bistop N iels Jespersen sor- eerede Ham ncmlig et Exeniplar af N ie ls Hemmingsens nys (1572) udkomne Skrist: »Inbsllus äs 6oniuZio, k s - puäio st v ivo rtio» , der indcholder cn fo rtrin lig og klar Udvikling af ALgtestabsrcttcn, ncermest som Anvisning for de danste og norste Kapitelsherrer, der havde at domme i Wgtcstabssager, hvorsor Bogen ogsaa Var en megct passende Gavc for M r. Absalon Pedersen, der selv Var Medlem af Bergcns Kapitel. Foran i Bogen strev B ifloppen:

Ornatissimo Viro, pistats, virtuts ac: eruclitions prssstantissimo O. Nag. ^bsaloni ?strso, kselssise, guss sst Lergis k^oruagorum, I setori st Iksologo primario: suo vstsri anneo st kratri in Oiiristo psräilseto cisäit I ieo1au8 Lasparus IV., Lnpsrin. I'.

Bag i Bogen have de ansceligste litterecrc Personcr, som paa den T id vare i Odense, strevet passende Stam- bogssentenser, rettede t i l M r. Absalon og forsyncde med folgende Understrifter:

191

ôkami68 Üenilnmßu-Zl), 4. vobr. 1573, Ottkoiüss.Okrislianus l aurentii) OllkoniensiL luäimaßisler^). âeodus H6nrieu8 0tttiom6N8i8. karlkoloniW us IânZius.Keorßius Limoniäes. ?. ^.Ib.^0kaNN68 I^9NßiU8 8111611818.Disse Navne ere af Interesse, fordi de give os paa-

lidelig Underretning oin, hvilke Mcend der paa den an- givne T id virkede i gejstlige S tilling e r i Odense.

7.De tolv Degne, der sang i S . Hans Kirke, skulde ikke lcengere

underholdes af „Bistopsgaarden", men af Kommunitetet i Graabrpdre Hospital.

Frederich thennd Anndenn (etc.). W or synderlige gunst tilfornne. Wiider, epther som x ij degnne t i l theße haffuer fannget theriis wnndcrholdinge aff Biscopsgarden, for the siunge wdj Sanctj Hanns Closter: Thaa Hede w ij ether oc begierer, atthj thet saa bestiller och sorordner, ath tholff degnne aff Graabrodere her epther siunge wdj sorschriffne Sanctj Hanns Closter kiercke. Ther medt ster Oß t i l wilge. Befalendis ether Gud. S chriffu itt paa wortt S lo tt Kallundborge thennd 27. J u ll i j , A ar etc. Mdlxxo. Wnnder w ortt S iignnett.

Friderich.

U d s k r if t : Oss E lfl. hederlig och hogelertt Mand * *)

' ) Herved maa man ncermest tcrnke paa v r . N iels Hemmingsens S M af dette N avn, som 1570— 75 var Professor ved Kjpben- havns Universitet, men m ulig har vceret paa Besög i Odense samtidig med M r . Absalon Pedersen.

*) Se Bloch, Den fyenfle Gejstlighed I , 341— 2. Giessing, Ju bel- lcrrere I I , 2, 150.

13

192

Mester N iels Jcsperßenn, Superintendcntt wdj Fyenns stigt.

O rig , i Fvns Bispearkiv, Latinskolens Breve N r. 63. I v f r . Vedel Simonsen, Odense I I , 2, 72. N y t hist. Tidsstr. V I , 104.

8.Mester Hanns Lang, Leßcmester wdj Otthenße, fick

Brest a tt maa aarligen her epther bekomme och lade opbere Affgifften aff Kong. M att, och Kroncns P a rt aff Kornthienden aff Bierbye Sogenn paa Thosing, och thend quit og f r i j t i l l Hans Wnderholding haffue, nyde, bruge och beholde, ack gratiam. Ouin inkikckions solita. Actum Koldinghuß thend xvj. dag J u n ij Aar rc. Mdlxxx.

Fynske Registre N r. 1.

9.Uddrag af Helsingprs Tingbog.

1586 om Paasken opsagde M r . Soren Torndal^) Skolcn ( i Helsingor) for Borgniester og Naad og reffte her fra t i l Kjobenhavn, og da stk Kald t i l Odense Skolc. Og da formedclst Absalon Jucls Bistand blcv Han her vcd Skolen med saadan Besked, at Byeu vilde forbedrc Hans aarlige Lon. Og efter saadan Lejlighed blcv hannem bevilget samme T id af Borgmcstere og Raad — 20 Daler aarlig t i l Hans Lons Forbedring.

10.Bidnesbyrd om, hvorledes Thordegnene fra Skolen tidligere

vare blevne underholdte.

Jorgen Simenßen, Sogneproest t i l Sanct Albani,

O m denne M r . S o r e n C h r is te n s e n T o r n d a l ell. V ib o r g findes ncrrmere Efterretninger i Kirkehist. S am t. 3. R . I V , 329 ff.

193

Bertel Lang, Sogneprest t i l W or Frue, och Hans Lang, Lcesemester wdi Othense, kendis oss y Sandhed w itte rlig tt a tt were, ad ald thend S tund wy haffuer thientt her vdi Kircke eller Scholekald, fra dett forste wy la lle t bleffue, ind t i l det Kongelige bord for Scholen bleff stifftet her y Hospitalet, da haffde der a ltiid x ij perßoner deris f r i bord och kost enthcn vdi Sanct Hans Closter eller paa Bispegaarden?), som Ware Capellanen t i l Sanct Hans Kircke, och andcn lcyße Hörer her i Scholen, som var degen der t i l Sognct, och thi Chorsdegne thcr samesteds her aff Scholen. I lige maade haffde der x ii ij perßoner deris Almißc der samesteds, sin t i l middag og sin t i l Afften. Men der form Kongelige bord bleff oprettet, fick form Hörer sin Kost der med Scholcmesteren och de andre 3 Hörer. Siden der W. Hack W lffstand icke holt lenger huß her paa Bispegaarden, men flytte her fra t i l Lade- gaarden^), miste form x ii ij Almißedegne deris Almiße, och the thi Chorsdegne gaff Hand Kostpendingc, in d til Hand slap lcenit. Och Capellanen fick for sin Kost Kong. M att, partt aff Kornthiendcn a ff Hoyby Sogn, som Hand och tilforne waar och endnu er prest t i l. M en der W . Erich Roßenkrantz t i l Walßo fick lernet effter form Hack, da miste ochsaa de thi Chorsdegne aldelis deris bord der samesteds. Icke Heller haffuer de hasst fra den tid in d til nu, som de saa wel som Almyße degnene burde a tt haffue effter Kong. M tt. och Rigens raads Fundatz her paa Scholen. T i l denne wor sandfccrdig berettning och widnisbyrdis ydermere wished oc stadfestelße haffuer w i

' ) F o r „wdi Sanct Hans Closter eller paa Bispegaarden", har et senere Vidnesbyrd om samme S ag : „paa Kongegaarden".

2 ) „att holde Hus", tilspjes i et senere Vidnesbyrd.

IS*

194

tryckt vore Signeder her neben fore och vnderskreffuit med egen Hand. Actum Othenße den 26. M a ij A. etc. 1569.

Jorgen Simenßen Barthel Lang Hans Lang met egen Hand. met egen handt. met egen Hand.

S am tid ig Kopi (streven af Biskop J a k o b M a d s e n ) i Fyns Bispearkiv, Latinflolens Breve N r. 61. P aa Grundlag af den her givne Fremstilling gjorde Biskop J a k o b M a d s e n en Fore- stilling t i l Regjeringsraadet om Sagen. Som S oar derpaa udgik et af N ie ls K a a s og J p r g e n R o s e n k ra n d s undertegnet Konge- brev af 16de J u n i 1589 t i l Lensmanden paa Odensegaard, A x e l B ra tz e , hvoraf det vcesentlige er trykt hos Bedel Simonsen, Odense 111, 36— 7. O rig inalen findes vedlagt ovenstaaende Erklcering. — Den 30te J u l i 1590 udstedte de sainme gejstlige Mcend et nyt, i a lt voejentligt ganske overstemmende Vidnesbyrd om samme Forhold (Latinflo lens B r. N r . 67).

11.Kongebrev, hvorved det paalcrgges Lensmanden paa Odensegaard

at underholde Chorsangerne i S . Hans Kirke.

Christian thend Fierde (etc.). W or gunst thilforn. W iid, effter som w ij thig nogen thid siden forleden haffuer thillschreffuitt om the x Perßvners Kost eller Kostpending, som the epther wor kiere Her Faders Fundatzs haffue haffdt aff Lehensnienden paa wor gaard wdj Ottenße och Rigens Cantzeller for Choer Sang, som the haffue holden wdj Sancti Hans och wor Frue kiercke, attu ther om schulte forfare Leiligheden, huorledis nied samme kost forst war affkommen, eller om icke nogen anden forordening paa samme Skolle Pcrßoners wnderholding eller anden forhandling ther emod wdj thett sted war skeed. Och ther ßom ingen anden forordening eller forhandling ther om fandtis g io rtt at were, thu tha skulle rette thig epther a tt lade saa mange Skolle Perßoner, som fundatzen om formelder och th ilfo rn ther aff gaarden haffde haffd thieris

19k

wnderholding och icke anderledis ere forßehett, ther effter bekomme wnderholding cller kost pendinge, effter som thcnnem th ilfo rn giffuen w a r ') . Saa formercker w ij, att thett thennom endnu wdj nogre maade forkortis och for- nienis. T h j bede w ij thig och Wille, attu endnu grand- giffueligen haffucr Jndßehende med, huad Fundatzen om samme Skolle Perßoners wnderholding cller kost pendinge formelder, cller huad for anden schick, Forordning eller forhandling ther om giortt er. Och thersom ingen anden schick eller forordning ther om giortt er, thu tha endnu fremdellis lader saa mange Skolle Perßoner, som Fundatzen om formelder, niude thend wnderholding eller och koste pendinge wdj thett stcd, effter som th illfo rn skeed er, och thett lader indfore wdj th itt Regenschaff. Ther med schier wor willge. Befalendis thig Gud. Schreffuitt paa w ortt S lo tt Kiopnehaffn thend 4. Dccembris A ar 1591.

Wndcr wortt Signett.Hogbete wor Allcrnaadigste wdualde Herre Prindtzoch Konings thilforordnede Regierings Raadt.

N ils Kaas Peder Munck Jorgen Roßenkrantz egen Hand. egen Hand. egen handt.

Hack Wlstand egen Hand.

U d s k r i f t : Oß Elst^ E rlig och welbiurdig Axell Brahe, wor Mand, Thiener och Embitzmand paa wor gaard wdj Ottenße.

O rig, i Fyns Bispearkiv, Latinskolens Breve N r. 62. Vedlagt findes en samtidig Kopi, verificeret den 16. Dcbr. 1591 af J o r g e n S im e n s c n , Sogneprcrst t i l S . A lban i udiOdense og Herredsprovst

) D et er Kongebrevet af 16. J u n i 1589, som her er refereret.

196

udi Odense Herred, Hans Lang, Lcrsemester ibiä., Barthel Lang, Sogncprcrst til Vor Frue Kirke, og Hans Nielsen, Sogneproest til S. Hans.

12.O m Dom sretten over Skolens Disciple.

Da Byovrigheden i Odense i Aarct 1592 havde gjort Forsog paa at tilegne sig Domsret over Skolens Disciple, naar bisse havde gjort sig skyldige i Lovbrud, saa blev der fra Bistop Jacob Madsens og Rektor Pedcr Richters Side anvendt a l F lid for at hoevde Skolens Strafferet over sine Disciple. B landt Latinstolens Breve i Bispe- arkivet (N r. 68) findes A fs trift af en Vidisse, udstedt i Biborg 1555, af et gammelt kejserligt Privilegium for Skolepersoner (trykt i D ip l. Biberg., S . 304— 5) og af en Dom, udstedt paa Biborg Landsting 1559, Lordag noest efter V it i L Noäesti Dag (trykt i ineget forkorter Skikkclse hos Rosenvinge, G l. danste Dommc I, 270— 1), hvorved Skolepersoner ligeledcs erkjendes for fritagne for at dommes af verdslig Net. Under bisse Aktstykker findes strevet: „Anno 1592, Mandagen den 3. Dag J u li i lod hcederlig og velloerd Peder Richter, Skolemester her sammesteds, loese bisse forskrevne Breve paa Odense Byting for Dommeren og menige Tingmccnd". Bistoppen henvendte sig gjennem en god Ben i Kancclliet t i l Kansler N iels Kaas for at opnaa et kgl. aabenl Brev, hvorved Skole- disciplenes Frihed sikredes, og t i l den Ende srcmsendte Han, foruden de ovcnncevute Aktstykker, en Bidisse af et kgl. P riv ileg ium af 8. Avgust 1562 for Disciplene i Ribe Skole. Heroin underrettes v i af en Skrivelse, dat. Antvorstov 12. Avgust 1592, fra en vis M orten Hogreus t i l Bistop Jacob Madsen, hvori Han lover at tale med

197

Kansleren om Sagen, men forovrig t mcddeler, at denne om cn 14 Dages T id formentes at ville komme t i l Odense, hvor der da vilde voere Lejlighed t i l noermerc Forhandling. Resultatet blev, at der den 5te December 1592 udgik et kgl. aabent Brev (undertegnet af Regjerings- raadenc N iels Kaas og Jorgen Roscnkrands), hvori dct Ribe Skvle mcddelte P rivilegium omtrent vrdret gjentoges nied Hensyn t i l Odense Skole.

O rig , i Bispearkivet, Latinskol. Breve, N r . 26; jvfr. Bedel S i - monsen, Odense I I I , 42— 3.

13.Universitetet anbefaler M r . Hans Pedersen Glandorp t i l Rektor.

Günstige Welbyrdige Christoffcr Walchcndorp, synderlig gode wen og fordere. Nest wores gandske wenlig heißen oc tacksigclse for megit beuist oere og gode, huilched igicn att forschylle w i a llth id Huer i sit sted aff yderste sormue w ill findis tienstuillige: giffuer w i eders Velbyr- dighed th ill kiende, att denne Breffuißere, Mester Hans Pcdcrßon Glandorp, haffuer anholdct hos oß om wores forschrifft oc commendation th ill E. V., huilched v i hannem icke lettclig haffuer kündet affslage, formodendis E. V . tager oß denne woris dristighed th ill gode. Aarsagen er, att denne forne unge Mand, M . Hans, haffuer spurtt, at Othensc scholc b liffuer ledig, oc stall forordnis der th ill en anden stolemcster nu th ill Pofle forstkommcndis, Ware Hand derfor sanime stoletieniste gierne begierendis.

Oc som vi kand forstaa, haffuer Hand th illfornc tient i sammc Skole for cn Hörer, oc i den ringe bestilning sorhandled sig troligcn oc vell. Lernest ocsaa haffuer Hand siden studcred flittc ligen wden oc indenlands, haffuer schickcd oc siaaedt sig hos oß med le ffn it oc flittighed

1S8

vdj sin bog, so a tt v i derudoffuer hasfuer promovered hannem th ill en Mester vdj bogelig Konster, oc i saa mode kient hannem god for i t t hoederligtt kald med crre oc lige att künde forestaa. Oc effterdj Hand icke hasfuer mange gode wenner, som hannem kand th ill det beste forfremme: bede w i E. V . gandste gierne, at E. V . wilde werdis at Werre hannem herudinden beforderlig, at Hand samme scholethieniste motte niude oc bekomme for nogen anden. Saadant v i l l eder Gud belonne, oc vi med aller- storste flid det hos E. V . att fortiene v i l l a llth id findis v illig oc redebon: det kiende Gud, huilchen v i her med v i l l hafsue E. V . euindelig befaled.

^e tum H alinB 27. lanua rij 1596.kieotor oc prokosgorss

i Kiobcnhaffns Universitett.E r lig oc Velbiurdig Mand Christoffcr Walchendorp

th ill G lorup, Kong. M a j. befalingsmand po S. Knuds Closter vdj Fyen, wores günstige gode wen oc fordrer, ganske venligen.

Asstrist i Konsistoriets Kopibog i K vart (1594— 1600), F o l. 34— 35.

14.„Om Sang og anden Lejlighed at holde i S. Knuds Kirke

ved Magt."

Gudz Naade og Venskab ynsker ieg Ether i vor Herre Jesu Christo. Günstige Christopher, kiere Her Lensmand, gifsuer ieg Ethers F . wenligen att Wide, det Könning Friderich den Anden, hgylofflig ihukommelse, haffuer vdj den Fundatz, liudendcs oni Scholemesterens, sire Horrers oc 30 Schale Personers vnderholding i Hospitalet i Otthense, oc indbefattett, att huis Choresang Sognedage

199

Morgen« oc Asftene haffucr veret holdet vdj S . Hans oc Vor F ru Kircker, schal der effter fo r Scholens Velbelei- ligheds skyld holdes vdj S . Knudz Kircke, ligeruis som vdj Kiopnehaffns Domkircke. Dog att anden Sogne- thieneste vdj forne Sogner om Sondage oc andre budene fester wforsomt holdis ved mact. Thenne Fundatz er vdgiffuen paa Koldinghus den 5. M a r t i j Ao. 1572').

Siden er en anden Fundatz aff forne hoygbcmelte Könning Friderich vdgiffuen vdj Colding den 16. dag Novembris i samme Aar 1572^), a tt Leensmanden, somS . Knudz Clvster da hagde, eller de, som der effter vdj befaling fanger, skal giffue Lesemesteren aarligen 60 daler, 20 lces ved, 4 loes ho oc f r i Olden t i l Hans egen S u in . Oc bcfalcs samme Lensmand paa Kong. M atts , omkost att holde S . Knudz Kircke i Otthense ved heffdt oc mact, oc huis brost der paa findis eller ther effter findis kand paa M ur, Tag, Huelffuinge, Vinduer eller i andre Maade, som fornoden er att helpe, det skal forne Leensmand lade sly oc ferdig giorc, saa Kircken bliffuer ved god heffd holdet. Desligeste forholdis samme Leensmand at forskaffc L ius paa A ltaret i Kircken, saa oc V in oc Brod, effter som behoff gioris. Oc for saadanne vdgifft tilho ld is Hand att indschriffuc i Hans Regnstab oc haffue opseende met, a tt alting ganger ligligen og rett til, a tt Kong. M . vdj saadanne vdgifft scher icke forkort.

N u holdis forne Tieniste oc Choresang dagligen vdj Sanctj Knudz Kircke ved mact, saa ocsaa Scholeborn anammer der om Onsdagene Sacramentet. Men er sted

r ) Danfke Kirkelove I I , 1 6 6 -7 3 . Danske Kirkelove I I , 178— 9.

200

nogen stund i min tid, att der Var hucrkcn voxe lins paa Altaret, icke Brod eller V in vdj forraad, eller nogen lins, a tt Schote Born künde see att siungc ved vdj Choret om Vinterstide, icke Heller mand künde bruge paa Prcdickc- stolen. Huorfor ieg haffucr schrifftcligen giffuet Regerings Raad saadanne Leilighcd tilkiende vdj Kiopnehaffn Ao. 1589. Oc tha er vdlagt t i l forne Kirckcns bygning, lins oe andre Kirckcns Nodtorfftighed thu Kong. M atts . Kircke Tiender her i Fyen, den cnc vdj Bogherred aff Tanderup Kircke, x pund Korn, som Borgemester i Medelfar cffter Kong. M . Breff, Hand haffuer det paa, giffuer Affgifftcn, 1 D r. for Huer tonde. Den andcn i Skamhcrrct aff Bedesleff Kircke, belobcndis v iij pund Korn. Dennc A ffg ifft, Penge oc Korn, haffuer sidcn fuld Kircke vcrgcr t i l Sanctj Knudz Kircke ind t i l Aar 1593, da der er grandsket oc forfarett, huilcke der künde beholde de Tiender, som de vore met forlente, oc da er och Sanctj Knudz Kircke skild ved forne Kong. M . a ffg ifft aff forne Thiender, saa der liger nu p la tt inted, Kirckcns Bygning oc anden vdgifft t i l B rod oc V in oc L ius att holde ved mact, vden der enchede tide kan 1 lig begraffuis i Kircken, for huilcken Kircken bckommer bcgraffuelse Penge, oc Schole- born haffuer hagt deris f r i bcgraffuelse her t i l i Kircke gaarden.

E r ther forc vnderdanigte for Gudz W ris , den faltige Scholis Ophold, den heilige S tructu r oc Bygning, den icke skulle forfalle, saa oc Kong. M . Fundatzis skyld begerendis, a tt der maa findis nogen meddel och Raad. att Fundatzen künde holdis ved mact, cnten forye Thiendcrs a ffg ifft motte komme t i l Kirckcns forbcdring oc forraad, t i l Thienisten der holdes stall, eller vdj andre maade maa

201

forsiunis, cfftcr mine günstige Herrers, Danmarckis R ig is Raadz gode betenckende.

Oc effterdj a tt S . Her Cantzeler ingen Visse Kircke verge tilstickett, men bad Borgemester S iuert Pedersson, Hand vilde thage en Dannemand t i l sig (huilckesns nu er dod) vc paa en stocket tid opboere Kirckens Jndkomst, Kucken t i l det beste, loffuet, a tt de met det forste skulle komme der aff met igien, huilcket icke endnu sked er; oc form Borgemester oc den dodis Hustru beger, att dcris Regnskab maa horis , vc Ingen vnderstaar sig thetlc Regnskaff att höre vden Kong. M . befaling, er fornoden, att dette effterstandende Regnskaff motte forclaris, oc der maatte tilstickis thv Dannemend t i l Kircke Berger, saa oc svrordnis, naar oc for huilcke de skulle aarlige göre Regnstaff. Huilcket Gud Allmegte v i l haffue Ether vdj euig Hukommelse belonet.

E. V . billige thiener a ltid t i l Gud Jacob Mattzon,

Superintendens i Fyens S tig t.

Senere P a a te g n in g a f B is p e n : Om Sang oc anden Leilighed at holde i S . Knuds Kircke ved mact. Offereret w. Christoffer Walkendorff, da Lensmand paa Kong gaarden i Otthense, Anno 1596 Feb. 10. kespou- äodat: W or Fruc Kircke skal nederbrydis, oc Sognet leggis t i l S . Knud etc.

Udkast i Fyns Bispearkiv, S. Knuds Kirkes Breve, Nr. 12.

15.Om Dvm sretten over Skoledisciple.

1596, I2tc M arts . Peder Hegclund, Superintendent over Riber S tif t, Mads Pors, Sogneprcest t i l Domkirken

202

i Ribe, N iels Seffrinson G luud, Sogneproest t i l S . Karine Kirke, Anders Seurcnsen, Thomes Jorgcnsen og N ie ls Pouelsen, Raadmcend sammesteds, udstede en beseglet Vidisse af Kong Frederik I l's Brev af 8de Avgust 1562, hvorved dct forbydes Byovrigheden i Ribe at tilegne sig nogen Doms- eller Strafferet over Skolepersoner, med mindre de have begaaet Drab eller andre grove Laster og Synd. Naar nogen Degn eller Pebling ellers forsaa sig, stulde det tilkjendegives for Skolemesteren, der skulde voere p lig tig at straffe den styldige med R is og i andre Maader, eftersom Broden Var t i l. (Selve Kongebrevet er trykt hos Terpager, kiipss 6iinbrioW Oosoript., p. 504— 5, og stemmer i det helc noje overens med dct Kongebrev af 5te December 1592, som Odense Skale stk angaaende samme Forho ld '). Noervoerende Vidisse er vistnok udstedt efter udtrykkcligt Forlangende fra Odense af, da det i O rig ina l findes i Fyns Bispearkiv, Latinskolens Breve N r. 65. M en Udstedclsestiden vifer, at den er forskjellig fra den Vidisse af samme Kongebrev, som Biskop Jacob Madsen 1592 havde indsendt t i l Kancelliet (se ovfr. S . 196— 7).

16.Skoledisciplene svge om Underholdning af Kongsgaarden.

Guds naade och wcnskab i wor Herre Jesu Christo ynske w i ether, günstige herre. E r wor gandsche ydmyge bon th ill ethers medfodde fromhed mod arme scholeborn, att ethers strenghed Wille ansee oß arme personer, som haffuer Kong. M a tts , penge en tid lang aff kongsgorden,

i ) J v fr . Danske Kirkelove I I , 67— 8, hvor den eneste F o rflje l mcllem Brevene er meddelt.

203

bethenckcndis wor störe nod och trangh, och vcere oß be- hielpelig imod then haarde och kolde winther med nogen ondsettning. Haffuer w i sättige personer ocsaa effter ethers strenge welbyrdigheds samtycke oc wilge (det w ij iche andet ved) hafft wortt bud hoß then gode mand Axcll Brahe om the penge, som staar oß tilbage aff thct sorgangne Aar fra S . Wulborgs dag, t i l ethers F . anammct lenet in ^ugusto, da haffuer Hand suaritt, sigh alting att haffue besluttet t i l P h ilipp i oc Jacobi dagh forgangene. Huorfor w i sättige personer beder for Guds styld oc yd- mygelige aff ethers strenghed begcrer, at eders F. Wille giore for woris armod styld och ethers egne medfod er- barhed, och mcddele oß i t t gott raad, att w i samme restans maatte bekomme. T h i w i haffuer iche anden Help at for- helpe os met, jnaarj w i farer her fra scholen oc t i l Uni- uersitetet, end huis w ij kand her aff os sättige personer sormedelst eders strengheds Help t i l gode drage. Huilcket Gud eders Magnificenz igcn belonne v iill, vdi huis beskermelse w ij Wille haffue eders F . befalet bode t i l l siel oc liff. Hand naadeligen wdj languarendis helbrede oc fuld- kommene gooe raad eders strenghed beuarc, sit naffn t i l l crre oc bisse riger t i l gode oc gaffn, Amen!

E. V . oc S .wnderdanige thener och Scholepersoner wdj Otthense Schale.

S a m tid ig P a a te g n in g : Schale personers supplicats om deres pendiuge aff gorden t i l l CH. Wal(kendorff). (15)96 Nouemb. 4.

Koncept i Fyns Bispearkiv, Latinskolens Breve, N r. 68.

17.Axel Brahe til Biflop Jakob Madsen.

1598, 27de Januar. Axel Brahe flrive r fra Helsing

204

borg S lo t t i l Bistop Jacob Madsen i Odense bl. a.: "Kjoere Mestcr Jacob, jeg Hader bekommet min Fogeds paa Elved Hans Skrivelse, hvorudi Han giver tilkjende, at Han Hader tilbudet Hospitals Forstandere de Penge for Haarslev Kirkes Tiende, da have de ikke ville t annamme dem; men Han bereiter, at baade J og Vorgmester Mogens Henriksen har svarct Ham, at I dilde have Korn dettc Aar. Saa er det mig meget undertigt, eftcrdi jeg samme Tiende nu i mange Aar Hader Haft, og aldrig der er be- gjoeret Korn as mig dcraf, for dette Aar at Körnet Hader voeret noget dyrere; og den T id jeg stedte den, blev mig fortrostet, at jeg den stulde saa paa Afgi ft for 1 Daler beholde. T h i jeg stedte den dyrt og dertil forhojede jeg samme A fg ift selv mere, end der tilfo rn afgik, og derefter dar der mange Aar, man künde kjobe det meget ringere end 1 Daler Tondcn". Da Han stulde bctale for 2 Laster Korn, og ikke vcntede at saa stört mere end 1 Last af denne Tiende, mente Han ikke, at Han gjorde Hospitalet nogen Uret. „S aa turde de ikke Heller vcere saa strcenge mod mig dette Aar, fordi Körnet kan voere noget dyrere end de andre Aaringer, th i jeg veed ikke rettere, fendj at jeg jo har voeret de Degne udi Hospitalet god og ikke ond; th i I veed vel selv, at jeg tilh ja lp , at de 10 Degne fik Kost udi Klosteret, hvilket de ikke havdc Haft, siden Erik Rosenkrands dar der fo r min T id, og kanste fhar jegj siden vceret dennem bedre derudi, end jeg nu v il strive. Ikke Hader jeg Heller forstyldt saa meget ondt af dem, som raade for Hospitalet, at de tor voere saa strcenge nu mere, end der jeg boede der udi Landet. Saa. Hader jeg folgt mesten m it Korn dette Aar, og behover selv meget Korn, baade for B ry llup , som jeg ncest Guds Hjoelp agter at

205

gjore, og i andre Maader, saa jeg ikke nu veed at forskaffe dcnnem Korn".

Orig, i Fyns Bispearliv, Latinstolens Breve N r. 68.

18.Nogle Aktstykker t i l Rektor N ie ls Hammers Historie.

I Iste B ind af dette T idsfkrift, S . 1 3 5 -4 9 , har Hcnrichsen meddelt Oplysningcr „oni Rector N iels Hammers forsommclige Embedsforclse". Han har dog ikke kjcndt vidcre t i l Mandcns tidligere Lio, hvorom nogle Op- lysninger derfor skulle hidscrttes som Jndlcdning t i l et P a r denne Mand vcdkommendc Aktstykker.

N ie ls H am m er var formodentlig fodt henved Aaret 1570 og var cn Son af Professor Klavs Hammer i Hans Wgtestab med v r . N ie ls Hrmmingsens Datier Dorothea. Moderen dode 1577 af Pest, da N iels Hammer og Hans yngre Broder, Jorgen, endnu vare smaa. Siden giftede Faderen sig paany; men det tog cn sorgelig Ende med Ham. En Gang i Aaret 1585 var Han i Besog i cn Prcrstegaard i Skaane. Kort efter at Han var kommen der, fandtes Han druknet i Gaardens Brond, som det maa antages i et Anfald af S indsforvirring, mulig fremkaldt ved en stör Kroenkelse, Han nys havde lid t i f i t Embcds- forhold ved Universitetet'). N ie ls Hammers Stifmoder ccgtede siden Bundtmager Henrik Roggentin i Kjobenhavn, der blev Bornenes Formynder. Om deres Opdragelse vide vi intet ncrrmere. N iels Hammer synes at have Haft et godt Hoved, men en upaalidelig Karakter. I sin M or- broder, M . Hans Hemmingsen, der havde vceret Professor

Se Rsrdam , Kbhvns. Univ. Hist. I I , 571 og Historifke Kilde skrister 1 R . I , 654— 5.

206

ved Universitetet, men „havde stillet sig som en Fandens Skalk" og derfor Var bleven afsat, havde Han desuden et stet Exempel og mulig en Anforer paa daarlige Vejc. Det var dog forst senere, at dct rct kom for Dagen, hvad der bocdc i Ham. E t Vidncsbyrd, Professorerne gav Ham l587, efter at Han var bleven Student, vidncr om de storstc Forventninger. Han stod rim eligvis da i Bcgrcb mcd at begive sig udenlands; i a lt Fald findes Han immatrikuleret ved Universitetet i Leipzig i Oktober 1588'). Ester Hans Hjemkomst t i l Kjobenhavn tildclte Universitetet Ham 1593 Magistergraden og det kongeligc Rejsestipendium, der kun plcjede at gives saadanne, om hvem der var Forhaabning, at de egnede sig t i l hojere S tilling e r i Kirkcn cller ved Universitetet. Men den ubundne Fcerden i Udlandet har neppe vceret gavnlig for Ham. Han maa havc vceret i Frankrig; th i i September 1586 anlagde en Kjobmand i Dieppe, Johan M els, Sag imod Ham for Kjobenhavns Univcrsitcts Konsistorium, ved sin Tjener Johan Forbesen, for 120 Rdl., som N iels Hamnicr styldte Ham, og denne slap kun for alvorlige Ubehagelighedcr dervcd, at Professor Hans Rasmussen (Skomagcr) og tre andre Personer gik i Borgen for Ham. Inden Stipendietiden var udloben, var Hammer nemlig kommen hjem, ventelig fordi Pengcne vare sortcrrede. I November tilkjendegav Universitetets Rektor, „a t M . N iels Hammer misbiuger dct kgl. Stipendium, idet Han imod Fundatsen ligger her hjemme uden at tage sig nogen hoederlig Bestjoeftigelse t i l" . Efter enstemmig Be- flu tn ing lagde Professorerne derfor in d til videre Beflag paa Hans Stipendium. I Januar 1596 stevnedes Han

) N y kirkehist. S a m t. I I , 520.

207

for Konsistorium af en Skotte, som Han Var en betydelig Sum skyldig, som det synes for et Ophold i Skotland og sor Fragt og Toering paa Tilbagerejsen t i l Danmark. Han maatte love Rektor at blive tilstede, in d til Skotten var betalt; men denne fik T id at vente, og snart indlob der nye Klager t i l Konsistorium fra andre, som N iels Hammer skyldte Penge, navnlig forstjcllige Vcrrtshus- holdere, hos hvem Han havde sortieret störe Koantiteter O l. De sik i Januar 1597 den Besked af Konsistorium, at hvis de ikke bleve stillede tilsreds, skulde M r. N ie ls soettes i Foengsel').

B laudt Hans Kreditorer Var Hans ovennoevnte forhen- voerende Formynder, Henrik Roggentin, af hvem Han havde laant 22 Guldstykkcr. Denne drev Sagen saa vidt mod Ham ved „Rigens Forfo lgn ing", at Han den 29. A p r il 1597 blev erklirret for fredlos. N u maatte Han söge ud af Landet. A f Tyge Brahes Breve ses, at Han en T id har vceret hos denne i Prag, og at Han scnere som Ledsager sor en ung Adelsmand har begivet sig t i l Fränking?). Da Hans Morfader, den gamle v r . N iels Hemmingsen, dode 1600, og der tilfa ld t M r . N iels Hammer nogen Arv, lykkcdes det Ham at stille Henrik Roggentin tilfrcds. Fra den T id af synes Han igjenat have opholdt sig i Kjobenhavn; men Han var dog fremdelcs „M and desvoerre" cller udeu borgerlig ALre,

H S e min Kjsbenhavns U niv. Hist. I I I , 99 ff. M r . N ie ls Hammer havde vel Penge tilgode hos sin ovennoevnte M o r - broder, M r . Hans Hemmingsen; men da denne var en Iss Fug! af samme A rt som Han selv, var der ikke meget hos Ham at hente. Jvsr. N y kirkehist. S a m l. I V , 314— 6.

H F riis , Breve og Aktstykker angaaende Tyge Brahe og Hans Sloegtninge, S . 92, 107 s.

14

208

saa loenge t i l Han ved kongelig Oprcjsning havde saaet sin Fred tilbage, og det tra t ud dermed, vel ncermest fordi Han paa alle Kanter Var belejret af Krcditorer. Den 10. August 1602 fik Han endelig sin Fred igjen ved et kongeligt Oprejsningsbrev (som nedenfor folger). Og kort efter sogte Professorernc, der for Hans Faders og Morfaders Skyld gjerne vilde have Ham anbragt i en fast S tillin g , med stör Jver at skaffe Ham Rektorembedet i Odense (se Bistop Vinstrups ncdcnanforte Brev). De vilde aabcnbart gjerne vcerc Ham kvit i Kjobenhavn, og mente maaste, at Han bedre künde trives andensteds, hvor Hans Bedrifter ikke vare saa kjendte. Nok er det, at det lykkedes at flösse Ham Rcktoratet i Odense. Men her begyndte Han sit forrige Levned igjen med Drikkeri og Forsommelse af sin Embedsgjerning, saa at det cstcr saa Aars Forlob cndte med Hans Afsoettelse'). — Hans endelige Skjcebne er ubekjendt.

Her efter feiger nu et P ar M r. N iels Hammer vedrorende Aktstykker:

Som Henrichsen har om talt, findes der i Odense Bispcarkiv bl. Latinflolens Breve cn Regning sra Laurits Skriver i Odense paa det O l, M r . N iels Ham mer og Hans Gjoester havde sortceret hos Ham sra J a n u a r t i l M a rts 1603. D a vi blandt Rcktorens Gjoester vistnok sinder Skolens Hprere og vel ogsaa adstillige as de oeldre Disciple og enkelte Prcrster, skulle vi anspre de hyppigst sorekommende Navne: N iels Kjcrr, Spren Olsen, Olus Andersen, N iels Lunde, C laus J u ll, Mester Peder i Gamborg, N ie ls Sprensen, H r. Peder, Jens Lauritsen, N iels Regel Skolemester i Lindved, H r. N iels Kremer, Laurits Hindtzen, C laus Herrested, H r. Anders M a n d t og H an sFred e- riksen. E n cnkelt Gang betalte Borgmester Jorgen Skriver Gilbet.

209

a.W ij Christian then Fierde (etc.). G ie r alle witter-

ligt, at efftersom denne Breffuißer M . N ie ls Hammer stall foc nagen thid siden werit forfuld med Rigens Delc for Gieldtz Sag. och der efftcr fredloß giort, Och effterdi Hand samme gield stall haffue erlangt och betald, er Hand vndcrdanigst begcrcndes att maattc bekomme Hans Fred igien. Daa haffue w ij nu aff war synderlig Gunst och Naade, saa och aff Offrighedtz Mackt wndt och giffuet. och endnu wnder och giffuer med dette w ortt obne Brest forne M . N iels Hammer Hans fred igien, saa Hand her effter som th ilforn maa gaa och staa wdj Lowg och thowg, och söge laust och gildes huß med gilde mend och geffue, och were och bliffue fr i, fellig och sickcr, och ei were Mand dis Werre for den sag wdj nogen maade. T h i forbiude w ij alle, chuo de helft ere eller were künde, scerdelis wore Fogitter, Embismend och alle andre, forne Mester N iels Hammer har emod, effter som forstreffuett staar, a tt hindre eller och Hannen» thett a tt foruide eller forfang att giore wnder war H yllis t och Naade. G iffuet paa wort S lo tt Kiopnehaffn then 10. Augusti Ao. 1602. Wnder wortt Zignet.

Christian.

Sam tidig Kopi i Fyns Bispearkiv, Latinstolens Breve N r. 68.

b.8. keverenlle olarissiine O. Lpisoope, tra ter et

amiee äiieote, quoll tuse bum anitati a ll literas proxime nnssas illico non responlleriin, keoit in lirin itae mea et vaietullo aäversa, quaoum tune temporis oonlliotabar. Interea avtem dlieolaus ille koerllt, qvem tib i oominen-

14*

210

äaveram, voealionem naetu8 pa3t0ralem in vieinia urbi8 N08tr86, äe eonäitione i8ta apuä V 08 8ehola8tiea p08tea parum erat 8oIieitu3^). tzuapropter êaäemia; N08trae 8enatu3 tib i eju8 loeo eommen6avit IVl. ^ ieo - laum Hammerum, bominem äoetum (amieorum qvamvi8 ope cl68titutum) qvem aä aliqvam kunetionem bone8tam promotum vehementer pereuperet, eum propter avum ein8 maternum (pire memoria;) v . HemminFlum, eom- munem n08trum amieum et prseeeptorem, tum proprer parentem eju8, etiam de nobi8 bavä male meritum. tzvoeirea me roZatum kabuit ^.eaäemia, ut illum luse llum an ita ti äe meliere nota eommenäarem et obnixe roârem, ve lit 1. ü . ip8M3 rationem ita habere, ut aä vaeantem apuä V08 eonäitionem 8ehola8tieam aä- m itta tu r et promoveatur. ko lliee tur 8ummam in olüeio äilißentiam et vitse hon68tLtem in eonverbatione e iv ili: tum etiam obeäientiam et reverentiam erZa p r0m otor68

3U08 äebitam : quoä etiam ip8um kaeturum 8eäul0, in 8pem donam erißor. Vale eorpore, animo et 8piritu. k08ehiläiLe 22. veeemb. ^nno 1602.

ketru8 ôkanni8 Vin8trupiu8 v .8 . 8.

U d s k r i f t : keverenäo et 6lari88imo V iro, v . ^ la- Zi8tro äaeobo klattbiss, Leele8iarum in ?ionia 8uperin- tenäenti vi8ilanti88imo, amieo u t kratri p lurim um eolenäo.

P a a t e g n e t : Ooetori8 V in8trupii äe promouenäo

r ) Den ncevnte K la u s F ^ e r d , en S pn af den bekjendte Bog- handler af samme Navn, var altsaa först udset t il Rektor i Odense. H an blev 1602 Sogneproest i Thorslunde og Jshöj.

211

LI. Llioolao Hammoro aä sekolse Otkonianse rsZimon allatss 0tbina8 28. Xbr. ô. 1602.

O rig, i Fyns Bispearkiv, Latinskolens Breve N r. 68.

6.Lornmon6kaetion68 äatR LI. t ioolao Hamm6ro b.uäi-

moäoratori 0tbini6N8i 19. ^pr. ^nno 1604.Deriblandt kunne folgende iscer mcerkes:XIX. In äaniIoqu03 bi8 8inguli8 äiedu8 animaä-

vortat (roetor). vnniIoquu8 vero poonam äaniei8mi 8ubibit, tanti8p6r äum alium 6anio6 Ioqv6nt6m badu6rit, OUIN qvo eaäeni rationo proeeäenäuni 68t.

XX. 6or1eö6i8 e1aneularii8 (0 : hemmelige Spioner) oaroro non pot68t I^näireetor, qni äekerant aä ip8um vioia Oi86ipu1orurn, N6 ob uniu8 äelietuin 8okoIa mal6 auäiat.

XXI. I'enetur quoque b.uäir6otor omni oura pro8pio6r6) N6 ben6fieiati 8okoIöe b6N6Ü6N8, 8iv6 illi 3int 6omm6N3al68, 8iv6 ?aroolnani, 8iv6 3tip6näiarii, 86 ab36ntont a b.6etion6 1k6oIoßioa 8ud privation6 bonoüeiir).

Orig, i Odense Bispearkiv, Latinskolens Breve N r. 68.

6.

êta 6on8i8torii ênäomiös Hakni6N8i8.1604, 29. ulii. 8tnäio3U8 Kanäru8i6n8i8, qui

t68tiinoniurn attul6rat 6 8okoIa Ottoni6N8i a LI. Llioolao ^Hammoro quoä 6in8 non kuorat, 86ä 6M8 imitata manu8) ä6p08itu8 8ub LI. 8t6pkanio äoeano 6t in3eriptu8.

B landt Klagerne mod N . Ham m er var ogsaa den, at Han ikke havde straffet dem, der absenterede sig fra den theologiske Lectie og Chorsangen.

212

6um auwin t68timoniuni inventum 6886t kal8uin, prse- 86nt6 LI. Nieolao, qui illuä ä6k6r6dat aä ktoetoi^M) eare6ri 68t iue1u8U8, 6t noin6n 1p8iu8 rur8U8 ä6l6tuin 68t. Int6r6688iou6 O. Vildaäi kaetum, ut äi1atiou6 r68 qui6866r6t. 86 6688 1t int6rim I ub6earri, iuä6 ^68t6-moniuin aäkort. tzuseritur, an ä6b6at rur8U8 iu8eribi. 6one1u8um: LIan6at p6r 86in6886in anni, ut eoßuo8eamu8 6e ip8iu8 prok6etu.

I 6et86 8uut 1it6r96. quibu8 Lpi860pu8 iouise r6- 8ponä6t k66tori ä6 Ll. ^ieolao Haruni6i'0 6t x>66uuia I)niv6i'8itati äobita. 86nt6ntia 6rat, krok688or68 skulle sende deres fulldmacht, som hannem künde auklage OtttiouLse. Inä6 6 0 nun6uäadat (Lpi86.) Wuin 3uum 11uiv6r8itati.

19.Om Mag. Knud Richardsens Anscettelse ved Odense Skole.

K n ud R ichardsen Var fodt i Odense af anset Slcegt, og der knyttedes tid lig störe Forventninger t i l Ham. Sexten Aar gammel blev Han Student (1611) og nogle Aar senere begav Han sig paa Rejser t i l frenunede Uni- versiteter. Der er i det kgl. Bibliothek (G l. kgl. Sam l. 3016. 4) bevaret Afskrifter af en Säm ling Breve fra og t i l Ham, der käste Lys over Hans Studeringer og ovrige F orho ld '). B land t disse kan fremhceves et fra ^okann68 ^quivaIl6U8i8 1i1p6U8i8 (Hans Wandal), Prcest ved S. A lbani Kirke (dat. Odense 11. Okt. 1614), hvori denne

^) I Säm lingen indeholdes ogsaa Breve fra forskjellige andre Personer, hvis Navne ere knyttede til Odense Skole, saasom M r . Christen Jensen (Bloch, a. Skr. I , 363 ff), M r . Svend Pedersen (Bloch, I , 368 ff), M r . Jngvard Nielsen (Bloch, 1, 383 ff) o. a. Desuden Breve fra endel Proester i Fyn.

213

Mand, der selv havde gjort vidtloftige Rcjser i Udlandet, giver Knud Richardsen, som dcngang opholdt sig i Wittenberg, Anvisninger med Hensyn til Hans Rejser og Stu- deringcr og navnlig anbefaler Ham Universitetet i Tübingen for dets sunde Klima og de udmcrrkede Leerere. I et Brev (dat. Assens, Pintseaften 1615) takker Mr. Hans Michelsen, som havde vceret Knud Nichardscns Rektor i Odense Skole og snart efter blev Fyns Biskop, sin fordums Discipel for nogle Disputatser, Han havde forfattet og tilsendt Ham fra Wittenberg. De vakte de glocdeligste Forventninger om Frugterne af Forfatterens Studeringer. »6rstias tibi ago, qua8 p0 8 8uin maxima8<-, skriver Mr. Hans Michelsen, »pro äootissiinm äi8puta1ionibu8 midi 6ommuniosti3, äs quibrm, 8i midi iersnäs sssst. s6n- t6ntis, nso säulsnäi 8U8pi6ion6in apuä ts inourrersm, äieorom iugenuo, sas prsetsr souni6n ingonü 8ublim6, si'uäitionsm 8Upere 8ivgular6m«. Senere begav Knud Richardsen sig til Universitetet i Giessen, og her modtog Han folgende Brev fra Mr. Hans Michelsen, der nu var bleven Biskop, hvori denne aabnede Ham Udsigt til at erholde en god Ansoettelse ved Odense Skole. ved hvilken et Konrcktorat nu paatoenktes oprettet:

Laluttzna in Mo Osi.?08tquam mngulari provmu Dsi in patriam i»8ulam

r6voostus 8uin, midi psrt6s 8up6rint6nä6nti8 a 8. k. LI. äsmanäatB 8nnt, iä guoä scslssiss ässu Lbristi 8slutsr6 6886 ,jui)6ai O6U8 tsr opt. inax., t6 uno aut alt.6io vordo eommonokacoro 8tatui ooruw, quso tibi tni8gU6 6woIuni6Nto kuturs 6886 8P6IO. vaturus 8UM opsrsm, nt k66tori sekolso no8trss') kunotion6 Ms.

M r . Jens Pedersen Bedel (Bloch, I , 3S6).

214

inprimi3 pro8pieiatur, vel si k«e via non 8ueee886rit, Oonreetor iäoneu8 illi achunZatur. Ooe ubi a 8uperiori maZi8tratu impetravero, quoä äikkeile köre non exi8timo, provinoiam 6M8Moäi aä te, velut aä koe äoeenäi munu8 natum, äevolvenäam ûäieavi. Interea rationem inkor- manäi in 6ymna8io 6ie88eno in8titutam e08N03eere labora, et. 8tuäia tua bue äiriZe alaeriter. Oe tempore tui aä no8 reäitus matnre 8ati8 monebo, qui aä omnia bumanitati8 okkieia tibi prR8tanäa 8um parati88imu5. Oene et kelieiter vale, et me e1ari88imo On. lÄent^neroH, olim prseeeptori meo bonoranäo, 8tuäio86 eommenäa. Otkonise 2. ûß. 1616.

ÛU8äobann68 Mebaeli8.

I et senere Brev underretter Bifloppen imidlertid Knud Richardsen om, at Planen om Oprettelsen af et Konrektorat, ia lfa ld forelobig, maattc opgives, paa Grund af at Kansler Christen F r iis t i l Borreby, som havde interesseret sig for Sagen, var dod. Han skriver:

Lalutem in Klio Oei.Ornati38ime vn. Lanute, non äubito, quin reeenti

memoria tenea8, quoä äe Lonreetore Lobolse no8trs6 non ita äuäum aä te 8erip8erim. Ooe enim mibi 8N8868tum kuit a Naßnikeo On. Laneellario Okri8tiano kri8io p. m., qui nibil potiu8 in voti8 kaduit, quam ut 3aluti eeol68iarum ao 8ebolarum Oanioarum 8aluberrime eon8uleretur. tzuia vero, ut bumana omnia aä inte- ritum inäie8 tenäunt, vir ille ineomparabili3 lamentabili kato nuper oooubuit, omni8 8imul 8p68 äe novo

O En berpmt theologisk Professor i Giessen.

215

Lonroetoro ooneopta sekolss no8trse aäompta 68t. lä quoä tibi maturo 8igniüear6 volui, N6 uUa 8p6 vana Iaeta886 te viäoror: alia8 nikil non kaeturu8, quoä tibi bonori 6t 6mo1um6nto 6886 p0 8 8 it. lä autom äoboro ni6 katoor prseelarss inäoli tuse plurimi8qu6 parontum worum in M6 bon6M6riti8. Lono 6t kolieitor valo, 6t l). O. Alonwnorum M6i8 V6rbi8 otkeio36 8a1utai eui ortboäoxsö üäoi propaZanäss 6t ?i3eatorians6 krauäi8 ä6t6ß6nä86 ä6xt6ritat6in a v 6 0 patr6 p6r 0bri3tum l68um proeor animitu8. It6rum valo. Otboniss ip80 äi6 klpipkaniW vominiese 1617.

1.1obann68 L1ieba6li8.

Udskrift: ?i6tat6 6t äoetrina ornati88imo suvoni vn. Oanuto kiekaräi 8tuäiorum eau8a 6i688R eommo- ranti, amieo M 60 äüoeto.

Dette Brev krydsedes formodentlig af et Brev, som vi habe fra Knud Richardsen, hvori Han takker Bistoppen for Hans Omhu for Ham, men derhos undslaar sig for at overtage Konrektoratet, saaloenge Skalen har sin davcerende Rektor. Knud Richardsen Var ogsaa bange for, at det stulde faa Udseende af, at Konrektoratet var oprettet for at faa Ham anbragt. Han ytrer sig saaledes: »8ubmi836 ob86ero kov. 1. OiZn., N6, 8i Ü6ri p088it, in patriam priu3 voeor, quam pr8636N8 moäorator i5tiu8 provinoiss part68 66p08U6rit, quoä multa8 ob eau8a8 a t6 obtinoro bauä äikkäo; partim ob multorum vaniloquontiam, qui äicoro bauä vorobuntur, novum Kuno morom, Oonroo- torom in 8ebo1a8 aä8ei866n6i, moa ä6 eau3a primum introäuotum 6836, partim ob 8tuäiorum moorum rationom, quibu8 tam äiu die (Ki688S6) ineumdoro 6x animo

216

optarem, quamäiu alter ille oküeio koe sekolastieo lunZitur«.

Det varede im idlertid ikke lcenge, inden der aabnede sig en endnu fordelagtigere P lads ved Skolen for Knud Richardsen, da den hidtilvcrrende Rektor, M r. Jens Pe- dersen (Vedel), i Foraaret 1617 kaldtes t i l Sogneprcest i Vejle. T h i nu skrcv Bistoppen strax t i l Richardsen om at overtage Rektorates dog saaledes at Han forst stulde tage Magistergraden i Kjobenhavn, saaledes som der for- dredes af Rektorerne ved de storre Skoler. Bispens Brev lyder saaledes:

8. ?. Ornati88ime Dn. Lanute, ^am primum mater tua bon68ti38ima m ib i trad iä it literas tua3 Dubeea bue tran8mi88a8, 8imu1 inäiean8 te Dakniam perveni886 ineolumen. lu u m in patriam reäitum ex animo ßra- tu lor, tum mu1ta8 ob eau8L3, turn imprim i3 propter 3oboIam no8tram Otbonien8em, quse nune inäu8trium keotorem äe^äerat, voeato in pa3torem a VeiHen8ibu8 Duäireetore no8tro- lVI. ^lobanneDetreio. Venia8 itaque aä N03 prima oeea8ione in nomine ^68U 0bri8 ti, ornatuL titu lo NaZi8tri ju x ta manäatum DeZium, u t onu8 illuä 3eko1a3tieum Kumeri8 tui8 impona8, eommenäati8 in terim Domino vÜ8 tui8. Ip36 laeiet, Dominu8 Deu8 eonatu8 tuo8 et 8tuäia äiriZat in nomini8 8ui Zloriam et 8ebo1se no8trse emolumentum per Obr. äomimim no8trum. ^m en. kap tim Ottoniae 17. Llai^ 1617.

^obann63 Mebaeliu8.

U d s k r i f t : Dietate, eruäitione et v irtu te ornati83imo juveni Dn. Lanuto k iebarä i, amieo meo äileeto.

217

Ester at have taget Magistergraden, blev Knud R i- chardsen, altsaa i en Alder af kun 22 Aar, Rektor ved sin Fodebys Skole.

20.B iflop Hans Michelsen t il Kansler Chr. F r iis om M id le r t i l

Lönning as Rektor og Konrektor ved Odense Skole.

Naade och frcd aff Gud Almegtigste med stedzuarendc sundhed och glcde ynsker reg Eders Magnificentz nu och althid ved Jesum Christum, Amen.

lllustris et NaglnÜ66 On. LanosUaris, kloesenas benignissinie.

Epthersom E. M . haffucr befalet mig, at ieg schulle antegne de bona msnsalia, som Presternc her vdj S tiffte t i forthiden ere thillagtc, och th il cn bedre brug künde anuendes; Saa haffuer ieg ethers M . günstige v illic eptherkommet, och saa v iit ieg aff Herredzbogerne künde erfare, alting her vdinden flitteligen vpschreffuct, T h i nogle Hcrretzbogcr ere mig icke leuerede. Och epthcrdi somme Sogncr ere megct ringe, da haffucr ieg satt notain hoß de bona, som vden merckelige skade künde omboeres. Kiobstcderne haffuer ieg proetereret, sordi de haffue baade störe vdgifft oc ringere indkomst vdj Auffe l och tiende end Landßbysogner.

Men thuende stycker ville dette 0on8ilio emodstaa, som mig siunes. Forst, maa skee, v il l Adelen, hues For- foedrc med stcrcke breffue och fundatzer haffue diße bona legerct, her emod protestere, formenendis saadant godz icke at burde eller kunne fratagcs dennem, som deris for- foedre med stercke och strenge fundatzer der haffuer forceret. Dernest schulle och Presterne beklage saadant ad vere emod Ordinantzen, emod S . Hoglofflige Könning Friderichs

218

stadfestelse breffue, och emod vor allernaadigste Hcrres breff, giffuen vdj vor Naadigc Princes Hylding, paa dcris priuilegier och frihcder.

Ford i diße argumenta siuntes mig at vcre aliouius momsnti, haffuer ieg betenckt, huorledis kieetor et Lon- reetor Lellolso no8trse bequemmeligcre künde fvrsorges, cpthersom E. M . mig ocsaa det paalagde her vdj Othenße. Och siunes mig dett i faa maade at künde skec, A t Kirckerne her vdj Fyen och paa Langeland contribuere aarligcn, somme 1, somme 2 cller 3 dalcr, epther cnhuer deris formue, th il 250 R . D lr . Det künde icke verc kirckerne th il stade i nogcn maade. Her aff künde keotori thillegges 150 D lr . th il den Lon, hannem her th il dags er deputerct, som er 100 R. D lr . viß Lon, foruden Scholcpast aff disciplcrne med andet, soni kand vndcrthiden belobe sig 50 D lr . T h i mig siunes best at vere, at kteotor bcholte sin forige Lon, paa det Fundatzen, som aff Kong. Matz, och Danmarcks Niges Raad er forseglet och vnderschreffuet, icke schulle forandrcs. Lonrector künde haffue de offrige 100 R. D lr . och sin fr i Kost i Communitetet, i klectoris sied. Dersom hannem schulle mere thillegges, da künde Hand faa et Expectantz breff paa K. M . anpart a ff Nonningc ticnde, som er 4 pundt Korn, huilcken Caspar Marckdaner er forlcnet med sin liffs thid, quit och frie. Her er och en Encke i byen, vell bedagede, Magdalene Tenners ved naffn, Cornelij Syster her paa Apotccket, hun er forlent med Kong. Mattz. anpart aff Munckeboe Korntiende sin lif fs thid quit och frie, taxerett for xv iij pundt Korn. Dersom det siuntes E. Dt., at det v illc bliffue Kirckerne for besuerligt forne summer aarligen at erlegge, da künde Oonreotor faa

219

cxpectantz breff paa samme tiende, och i midier thid for- sorgcs med Degne Korn aff Sogncr, som her th il Scholen er thillagt. Dog ville bette falbe noget besuerligt.

Günstige H. Cantzcler, her hoß findes bet breff, som S . Nielß Kaaß haffde giffuct en aff mine Formend paa bet Fisken her vdj Aaen, Om eders Magnificentz som min günstige ?atronus ville vnde mig bet samme P r iv ilegium. Det v il Gud E. M . igien betone, och ieg i mine dagligc boner th il Gud, med andre eders M . mod mig beuistc velgierninger, v ill ihukommc.

Den almcchtige Gud benare eders M . sin christne Kircke vch woris kiere Fcederne Land th il opbyggelse och Lycksalighcd, och E. M . samp velbiurdige Frue och kiere Born th il L if f och S ie l velsigne for Christi schyld Amen. Othcnse den 26. M a ji 1617.

E. M . y T .Hans Michelsten 8.

U d s k r if t : Erlige och Welbiurdige Mand Her C hristian F riiß th il Kragcrup, Ridder, Kong. Mattzs Cantzeler, min günstige Herre och Patron, ydmygeligen thilschreffuit.

Orig, i Rigsarkivct, S am t. t. Adel. Hist. Fase. 16, N r . 24.

21.E t V icarie henlcrgges til Lenning for Konrektor ved Odense Skole.

Christian den fierde (etc.). W or Gunst th il fornn. Wider, att effter som w ii O ff Elsch. M . Hans Wandall betroidt och forordnit haffuer th ill Superintendent offuer Wiborgh S tig tt, och effter a tt w i naadigst radsombt ann- seer, a tt wor Stifftschole wdi wor Kiobstedt Ottennßehe med ehn donreotor« forsteet worder, daa haffuer w i naadigst bewilligett, a tt det V ica rlj, som forne Superintendent naadigst med aff os forlent war, nu strax schall

220

annammis och th ill k66tori8 eller OonreetoriZ Vnderhold deputeris, in th ill andere iniddell th ill forne Oonreetoris vnderhold betennckis kanndt, eller och w i anderledis derom thillsiggendis worder. Dermedt stee wor willige. Be- fallendiß eder Gudt. Schrcffuett paa wort S lo tt Kron- nenborgh denn 6. J u n ij Tlnno 1617. Wnder wortt Zignett.

Christian.U d s k r i f t : Oss Elsch. hederlig och hoylerde Docter

Hanns Michelßen, Superintendent offner Fynns S tig tt.Paa tegne t a f B i s p e n : Om kee to iis eller Oon-

r6otori8 Lon vdj Othcnße Schale. M ig leueret den 18. Ju n ij 1617.

Original i Fyns Bispearkiv, LaLinflolens Breve Nr. 24.

22.Lektor Jakob Jakobsen W olf tilskriver Kansler Chr. F r iis om

Lektoratets Lpnningsforhold.

tzuo p1ur68, i11ustri3 6t maMiÜ66 On. Oarieollarie, miki sunt ration63 seribonäi 6t M6as r68 V. maßni- Ü66ntiW 6 0mm6näan6 i, 60 propitior6m milli suppliei 6li6ntuIo patronuin promitto. 8unt avtoin tria, c;uD nci6 patrooinium maßniüei Oni 6a.ri66l1arLj imploraro 60 mp6llunt: krirnunr äo kaditation6 6t r68iä6ntia 1.66- tori8: ^1t6rum ä6 portion6 ä66imarum 8tru6turse t6mpli ^a80M ä6putata 6t M60 ant66688ori a b6ati88imse M6mori86 Lan66lIario klio. 0aa8io pro annua p6N8ion6 00N6 6S8a 6t Midi L V. maßllik66ntise ant666880r6

N6ßata: l6rtium ä6 8tip6näio qvoä mitii oontra kunäa- tion6m 68t L66i88um. ^ ni6nioria r6lißioni8 6 oorrup-t6li8 papi8ti6i8 vinäioatss 6t r6kormat86 Hi6ol0ß0 Ki6 60N8titut0 8tLp6näiuin 6UM lladitati0N6 iä0N6a 8up6r-

221

intendenti8 vieina 68t a88ißnatum ä mona8terij kriore, juxta Ordinationem 8eele8ia8tieam art. Kip. 23 et Lri ip8a Ordinatione kolio X 6 I. Verum anno 1572, monasterh korma in modernum mutata, et nova eonstituta kunda- tione, neZIeeta est mentio resiäentise 8eetori3 non 8ine maZna mearum rerum jaetura, qvi am toto8 22 anno8 ö6äe8 re8iäentiö6 multum eoI1ap8a3 mei8 impen8i8 dale- rorum ultra 160 re8aroivi, S6di5ieii8, tabuiati8, teeti8, alii5qve nee688ar^8 re8tavrati3, ut interea ob1iui8ear damni, cprod keei ante anno8 12, qvando kure8 per t'en68tra8 et latera sedium me invadent68 maßnam bonorum eopiam avexerunt. 8. memoriV ^xeliu8 6 rake ante anno8 28 bio reZiu8 pr86868 ex mandato reßio Wäiüeium 36 eontiZnationum eontiZuum pro borrei8 et 8taduli8 8uperjnt6ndenti8 et 8eetori3 reßii8 1mpen8i8 extruxit, ex qvo qvidem die 8uperintendenti3 8ub reßia eura kuit, mea re8identia orda relieta, ni8i quod e§o interea tempori8 3U6eurrere potui, t'uleri8 pa88im adbiditi8 et repaZuIi8, ubi ruinam minaretur, et t6ßu1i8, ubi pluvise 688ent mibi noeivse. ^Iiqvotie8 qvidem pro mea re8identia anteee88orem V. LlaZ. nune ^ 8upplex kui ea qva potuit et oportuit tieri8ubmi88ione, 8eä idem nüki aeeidit qvod aMeti8 l8ra- e1iti8 daeobsei8 8ud pienti88imo rege L^ro templum dirutum Wdil eare Iaborantidu8, libertatem, qvam 8eFi3 pieta8 indul8it, ssmulorum impieta8 et invidia ademit. kro mea itaqve re3identia intereedo, ut velit maßnik. 6 anee1Iariu8 apud reZ: ma i intereedere, ut 8arto 8a1tem teeto eon8ervetur, et L ruina, qvam diu minatur, lideretur, qvando non lieet 8perare, ut part68 eollapLse in integrum re8tituantur, neqve ut damnum, qvod keei

222

Lot anno8, miki resareiatur: si kamen peterem, Msto peterem ex orckinatione Leelesiastiea artieuli Kip. 23. Prior aff S . Knudz Closter schall holde en Ikeologum och besorge den med tilborligh Vnderholdingh och besol- dingh. kt in ip3a Oräinat. kolio X6I. Vdj Kiobstcederne schall Kircken holde Skoletienerne deriß boligh ved magt, Thj dett vaare alto moget wredeligt, derßom Pnrdickerne skulle paa deris egen Kost verre plictigh thill vdj Kiob- stcrderne at bygge aff deris egen lon, effterdi di künde scrttes aff Thiennisten, oc saa höre Husene Kircken till, aff huilcke der Jnted thilkommer deris Encker och faderlose born, naar de affdo.

II. tzvoä 8eeunäum attinet, îeoIau8 Laasius, regise ma^68tati8 OaneeI1ariu8 nobi8 kie prse3iäen8 aä Oiv 6anuti, portionem äeeimarum, quse 8truetur86 tempk â8 0 m 68t acheeta, Livi 0tkonien8i aäemptam meo antee688ori 88. Ikeologiss keetori benevoIu8 eonee8- 86rat, ea kamen eonäitione ut annuam pen8ionem ack 8trueturam tempk 8o1veret) qvoä vna eum Ki8 mei8 Iiteri8 et Iiteri8 tune kie 8uperint6näenti8 KI. âeobi klattkise manike8tum kaeio. Ka8 ckeeima8 V. mag. anteee88or miki ackempta8 8ibi re86rvavit, 5ui8 prse- keeti8 per8va8U8, qvemaämockum miki re8ponckit eoram, 86 a prsekeeto 6886 eckoetum, 86 eitra jaeturam äeeimiZ i8ti8 non P0886 eLrere propter boum âbulum, eum kamen pabulum i8tarum äeeimarum 8ex bobu8 pa- 8eencki8 vix 8uküeiat.

III. k68tat äe 3tipenäio, qvoä miki eontra kunäa- tionem 68t aeei3um. 60 äaleri miki numerancki 6886nt, effterdi, som Fundatzen neffner, att Loescmesteren schall haffue Daler, huilcket och vaar Lcesemesterens lon udi

223

Priorens thid, och Jegh udj min lid haffuer fangd derfore en tonne bog for Huer daler etc. ^ prsökeetis beatss memorise Oaneeiiari nunqvam potui obtinere imperiaie8 (Ricks daler vt voeant) seä moneta nune in 8ummum er65eent6 ita ut c;vinqve maress eonüeiant äalerum. Lgo viäuse Oaneeiiarij 8uppiex 5erix)5i äe koe meo 3tipenäio am muito5 anno5 midi äeeurtato, non eo animo nt mitn äamnum re5areir6tur, 5eä nt Iioe 5aitem anno, qvo moneta äaieri in 5 marea8 erevit, ex kunäa- tione 5tipenäium 5ati5Ü6ret, 56ä non moäo niiiii 5oiatij, 36ä etiam piurimum oäh et minarum reportavi, re- 5ponäit enim aä meam Opi5toiam, iiiam 6336 re56r- vanäam et ma^niüeo On. Oaneeliario extiibenäam. 8eä iiie ego qvanqvam non 5um liber 8U8pieione, tarnen mea eon8eientia L kaeto nie iiberat, et eav3am 5U8pioioni8 vitro laterer, 5i eonveniret proiixiu5 maß. On. Oaneeliarium ßravioridu5 negoei^ äi5tentuni 8eri- benäo obtunäere. Oree breviter rnovere voini, qvo me On. Oaneeliario purgarem, qvanqvam 5U8p6eta re5 65t, aiiqvem 56 veile purgare priu8 qvam a60U56tnr. Lgo proinäe omni 5oiatio apuä donam iiiam matronam ä68titutu8 aä V. mag. eonkußio, 8i te prs656ntem iieeat eoZno866re Oivum, et iieeat nodi5 ju5ta mereeäe iaborum perkrui. i lo5 5peramu5 nt optamu5, On. Oan- eeilarium non köre nobi8 kioboanum 56ä aiterum Oyrum, qvi propitio animo et alleetu mei et meorum 8ueee3- 8orum rationem 5it dabituru8 xropter iiiu5trationem ßlorise Oei, echu8 av5pieij5 iiiu8tri8 emineat et in tantum ßiorise et äißnitat»5 ta5tißium eveetu5 nobi5 kie prse5i- äeat. Omnipoten5 Oeu8, qvi eoräibu5 etiam Kumani8 prs65iäet, et mag. On. Oaneeiiarium nobi8 in Ki5 1oei8

15

224

prsosiäere ckiZnatu3 sit, koe verso pietatis et kumuni- tatis o llie iuni abuncke reeompensabit.

V. ninZnitleentiso 6Iien8 3u6obu8 3ueobsou5)I^eetor Otti0iiien5i8.

O rig in a l i Rigsarkivet (tidligere i Bpllings Brevjam ling).

23.

1621, k4. August, skriver Biskop Hans Michelsen i Odense t i l Kansler Christen F r iis angaaende forskjellige T in g ; deriblandt andrager Han paa:

„A t Scholerne icke schulte opgiffues i Hundedagene, eptherdi det er aldeles wfornoden, och disciplerne saa vel som deres foreldre haffue aff saadan hiembloff stör skadc".

Orig, i Rigsarkivet, Samt. t. Adel. Hist., Fase. 16.

24.Kongebrev til Biskoppen i Odense om et Andragende fra Hprerne

sammesteds.

Christian den sierde (etc.). Wor Gunst thilfornn. Huad Horene wdj Otthenße Skole wnderdanigst suppli- eanäo for Oß haffuer ladet ahndrage, nemligen wor och Cronens partt af Wissenberg Korntiende, som th il deris Lon ehr perpetuerit, aff nogle deris formend a lt schal were borttfest th il Oß Elsch. Hcederlig och Wellerd mand Her Lauridtz i Fuleuig, dennvm och deris Effterkommere, som de formener, th il Skade och Nachdeel, det haffue I aff her hoßfoyede deris Supplieation ') widere at ehrfare. T h j bede w i eder och naadigst Wille, a tti samme Sag for eder thager och eder flitteligen ehrkyndiger, huorledis

) Findes ikke mere vedlagt.

225

dermed ehr omgaaedis, och forschne hgrere derudinden th il Rette forhielper, saauitt b illig tt och rett kand wcrc, a tt de nyde och bekomme huis th il deris Pension perpctuerit ehr, saa de och deris effterkommere sig med Billighed der offner icke schall künde besucrge. Dermed scheer wor W illie . Bcfallendis eder Gud. Skreffu itt paa Kierstrup den 14. Junis Anno 1629. Wnder Wort Zignett.

Christian.U d s k r if t : Oß Elseys E rlig och Welbyrdig Henning

Walchendorff th il G lorup, wor mand, thiencr och Befal- ningsmand paa wor gaard wdj Otthenße, och hcederlig och hoylerd mand Docter Hans Mickclßen, Superintendent wdj Fyens S tif ft.

P a a te g n e t: Dctte breff ehr wos tilhende kommen den 26. Junis Ao. 1629. » .

Orig, i Fyns Bispearkiv, Latinskolens Breve Nr. 23.

25.E n Erklcering sra Pressten i Vissenbjerg med Henshn t i l et A n -

dragende fra Hprerne i Odense.

Jcgh Lauritz Anderßon, Sogneprcst t i l Wissenbiergh kircke, kiendis och v itte rlig t gior, ad effterßom Erligh och Welbiurdig Mand Henning Walckendorph t i l Glorup, Kongl. Mayts Befalings Mand paa Otenße gaard, och Hederlig och Hoylerd M and Doctor Hans Michelson, Superintcndens offner Fyens S t if f t , haffue epter Kongl. M a W naadigste bcfaling i rette kaldct di sire offuerste Hörer i Otense schole, paa den ene, och mig paa den andcn side, ad forhore den tuistige Sagh imellom oß, andlangcnde Kong. M ayts och Cronens andpart Korn- tiende aff Wiffenbierg Sogn, som ieg aff deris Formend fest og sied haffde for aarlige a ffg ifft, med huilchen

15*

226

a ffg ifft disse Hörer ikke vaar fornoyet. Saa effterdi dc beraabte dem derpaa, ad denirem aff Andre cn stoer a ffg ifft üarligen vaar tilbuden, och ieg ingenlunde uden min storste stade saa meget aarligen deraff künde giffue, och doch icke ville deris stade begiere, haffuer ieg samme tiende aff min frie v illie godvilligcn t i l dennein, uden m it festis igiengiffuelße, affstaad, ad de den hercfftcr sclff maa nyde och beholde, och giore sig saa nyttig, som de best künde. T h il l vitterlighed haffuer ieg med egen haand vnderstreffuet. Datum Otense den 3. Augusti 1629.

Dette forstreffne bckiender Ieg Lauritz, ?ustor th ill forstreffne Kircke, med egen haand vnderstreffuet.

Lauritz Anderßon na. p.

O rig, i Ftins Bispearkiv, Latinskolens Breve N r. 23.

16.

O m Anscrttelse af cn Sjettehörer i Odense Skole.

W ii Christian den Fierde (etc.). Giore alle wittcr- lig t, a tt eptersom w ij naadigst komme wdj forfaring, Skullen wdj wor Kiobsted Ottenße saa at formeris och tilltage, att den ey wden den siette Hörer well künde betiennis: Da paa det samme schölle deß bedre maatte bliffue Wed wagt, da Wille w ij hermed forordnit och perpetuerit haffue t i l l samme horrers aarlige Stipendium thrediuffue R ix daller in spoeis, som hannem aarligen schall g iffu is aff S t. Knuds Clostcrs Jndkombst wdj sorne wor Kiobsted Ottenße, och aff dem, som med samme Closter aff oß naadigst sorleent ehr, ellcr herepter forleent worder. Och schall den halffuepart a ff samme Ltipsnäio t i l l paasche, och den anden halffuepartt t i l l Mickels dag

227

rigtige ehrleggis, derforudenn schall samme Hörer haffue sin Kost ib lant degnenc i Graabroder Clostcr, dog dett seduanligc Ovmmsnsalium ta ll dermed wforringett. Be- dendis och biudcndis woris Befallingsmend, som med S t. Knuds Closter nu ehre forlcente, eller herepter forleent worder, att de sig epter denne woris Fundation rette och forholde. G iffu itt paa w ortt S lo tt Fredrixborg den 12. Octobris dlnno 162S. Wnder wort Zignett.

Christian.


27.1632. 18. November, Biskop Hans Michelscn ind-

beretter t i l Kansler Christen F r iis om forskjellige Klage- maal over M r. Jngoar Nielsen (Mulvad), Skolcmester i Odense, hvcm Bistoppen ikke künde „ i sin Bestilling lccngcr tolererc".

Orig, i Rigsarklvet, „Jndkomne Breve". Tryk t hos L . En« gelstoft, U niv . og Skole-Ann. 1811. I , 58— 63.

28.

Biskop Hans Michelsen tilskriver Kansler Ehr. F r iis blandt andet om Bescrttelse as den ledige P lads som krok. iL so l. ved Gymna«

siet i Odense.

Illustris st ülaßnisiss On. OLnosllaris, Nssssnas beni8M88ims, nest min ydmyge Helsen, plictige tacksigelse oc vnderdanigste tieniste althid, giffuer Jcg E. M . vnderdanigcn tilkiende, at E. M . tvendc breffue cre mig tilhende komnlen, Del enc anlangende Riise kald, der paa haffuer Jeg strax flreffuet Prousten til, at Hand stal sende mig en rictige Copie aff f i t Kaldzbreff, det Venter Jeg med det forste. Hans Son, som kom hid nogle Dage tilfo rn

228

fra Kiobenhaffn, haffuer bereitet faderen E. M . resolution, der med er faderen vel t i l frcdz, och v il tage hannem t i l sin Capellan, Oso svontum eommis3urus.

Huad vort Gymnasium vedkommer, siunes mig E. M . betenckende faare gaffnligt baade i a lt andet, saa oc at disciplerne icke skulle vere eximerede äi86iplinso sodolastiosö. Jeg haaber med Guds hielp, at v i da ville dis bedrc komme med dem t i l rette, saa at hucrken äisoontss eller äoesntes ftulle indbildc sig her at vere nogen Academie.

Om Aasum Sogen findes saaledis at vere constituered i Skolcns Fundatz, dateret Koldinghus den 5. M a rtij 1572: Paa det at Loesemesteren, som vdj den heilige S k rifft f la ll forelcese form Persvner firc dage om Vgen, oc Huer loffuerdag igjen med denncm repetere, hues Hand dennom Vgen igienncm haffuer forelest, for Hans arbeid oc flid dis bedre maa bliffue betonet; Da haffuer vi naadigst vnt oc tillad t, fat handj althid her effter maa bekomme t i l Hans Lons forbedring cn af S . Knuds Klosters Kircker, ved naffn Aasum, vdj huilckcn Hand sielsf skal visitere oc giore a ll Prceste tieniste effter Ordinantzen etc. Denne Fundatz er vndcrschreffuen aff Rigens Raad at skulle holdis wforandret vnder Guds evige heffn og vrede. Men dette er forandret i Gymnasii Fundatz, huad Kircketienisten er anlangende, och siunes veil betcnckcligt, at betroe en anden de Siele, som en siellff er befalede. Dette künde ieg icke andet end vnderdanigst insinuere E. M . t i l videre betenckende.

Den Nuloinus, som Edcrs Mag. skriffuer om, er en smuck findig karl oc haffuer vel studeret, haffuer oc veret optimso spoi af sin barndom, och efftersom ieg haffuer forfaret, ad Hand haffuer giort en synderlig prokeetum

229

in lm tina st 6rseoa lingvn, skulle v i vel icke faa en bedre t i l den Profession. Det siunes och b illig t oc gaffnligt, at efftcrdi Hand er fod her i Byen, oc er iäoneus, at Hand for en anden maatte nyde et sthcke brod her Hof os').

Den almegtige gode Gud bevare E. M . med sin velb. kierc frue oc Born i langvarende sundhed och glcede, t i l f it heilige naffnS crre och dort kiere Foedernclandz vel- sart, for Christi styld. Amen. Othense den 6. Augusti 1635. E. M . vnderdanigc Tiener

Hans Michclson 8. k'.Egen handt.

Det v il vel giffue stelle ogen, at Rector og Conrector bliffue i deris stutiono^). Men vi künde icke vel miste Rcctorem fra Scholen, och Conrector er endnu vng.

vn . Vou8 ll'tmologuin nobis ip86 äi8pioiat, qui in ortlloäoxa tu io, quam proütomur, no tnn tillu in im m u- taro auciöat. .-Vmoir.

U d s k r if t : E rlig oc Bclbiurdig mand Her Christen F riiß t i l Kragerup, Ridder, Kong. M ay. Cantzeler och Danmarckes Nigcs Raad, m in günstige Herre oc Patron, vnderdanigste.

O rig in a l i Rigsarkivet, ridligerc i B M in g s Brevsamling.

>) D et er om Besoettelsen af M r . Jakob Jakobsen W olfs P lads, her er Ta le . Hans Jorgensen M u le — thi det er sikkert Ham, der menes — sik dog ilke Pladsen, men derimod M r . Jens Povlsen Vinding.

d) D er maa undersorstaaes: og at ingen af dem rykker op t i l W olfs P lads ved Gymnasiet. Rektor var da M r . Jorgen Jorgenfen Falster (en vistnok dygtig, men meget hidsig M a n d ), Konrektor Var M r . Hans F r iis , siden Prcest i Vindingc ved Nyborg.

230

29.Udtog af Rektor Henrik Eriksen Pontoppidans Brevbog.

I Aarene 1636— 42 Var Mag. H e n rik E riksen P o n to p p id a n Rektor i Odense, cfter a lt at dommc en meget dygtig M and og soerlig en grundig Kjender af de gamle Sprog. Bloch har i „Den syenste Geistligheds Historie" I, 389— 94, leverct Hovcdtrcrkkene af Hans Levned, som ikke her skulle gjentages. Men der skal gjvres opmoerksom paa, at den „Säm ling af Hans tss ti- inonia 8oboIa8ti6a og Breve", som Bloch ncrvner, men dog ikke har kunnet benytte, endnu er bevarct i dct Kgl. B ib l., G l. kgl. Sam l. 3015, 4to. Den indeholder vistnvk ikke alle, men dog en god Del af de Testimonicr, Pontoppidan udstedte i sin Rektortid, samt den Tale, Han holdt ved Tiltroedelsen af Enibedet. Den har t i l T ite l:

Lebola :ui 1)6um Lcala, 86u Oratio paneg^riea, in gua Lotiolsö convenientia ourn 8oala.laeobgeä b rsv its r eonoinnitsrgus <i6nion8tratur, Iiubitu in 86boIa illn 8 tri 6t oatbeärali, gnss Ottbonieo 68t, ab Henrieo L rie io kontoppiäano ilnno 1637, äie 7. U a rtii, enin LobolW 6iu3äsm kacrtor äoolararstur.

Endvidere indeholder Santlingen en Del Breve fra Aarene 1550— 56, skrevne af Pontoppidan som Sogneprcest i Vejle og Provst i Norvangs Herred.

Skolctcstimonierne ere ikke blot for Disciple, der afgik t i l Universitetet, men ogsaa for Horere, der forlod Skolcn, og andre'), og de yde saaledes adskillige Bidrag t i l Odense Skolcs Historie i de noevnte Aar. Som en Prove

i ) Forholdsvis niange Disciple forlod Skolcn inden de naaede det akademiske M a a l.

231

kan det forste Slykke hiosaettes, et Vidnesbyrd givet »Lkri5tiernu5 âeobi, Oollega 6. ela58i5«, da Han fra sin Lcrrerstilling vendte tilbage til Universitetet for at tage theologiske Attestats, da Han skulde vcrre Kapellan r Fraugde'):

8. 8. UreoIoAise Ooetoribu8 et ?roke88oribu8 in êaclemia Hasnien8i 8. ?.

kuna 8oIi3 lumine i11u5trari pu ta tu r; et quiequiä 1umini5 a 8o1e 5uo aeee85u et reee58u aeeepit munäo rekunäit: liauä 866iu5 liomo truZi liom inum eau5a Zeneratu8) äonum a l)eo aeeeptum in p rox im i eommo- äum eonkert: quippe qui natura im pellitur, alii5 ut pro5it quam plurim i8.

Ir ie n n iu m adiit eum 56M65tri, ex quo 6kri5 tie rnum âeodssum Ottkonien5em, liaetenu5 5ekols6 no5tröe k^poäiäa8ea1um, e1ari88ima patrise lumina, inêaäemia Haknien8i, 8M8 raäii8 eo11u3trarunt.

tlnäe aä no8 rever8U8 aeeen5am in§enii taeem non p08uit 8ubter moclium: ^ 3 t menti tloriäse S6tati8, quN in tr iv ia li no5tra, 8ua pro viribu3 lum ina prsepan- äere oeempit, iäque ea üäelitate, 6ilißentia, obeäientia et moä68tia, u t adeuntem amore pro8equamur omne8. tzuoniam autem äivina 8io oräinante proviäentia a lid i p08tliae eonnatss iZnorantiss tenebra8 äi8eutere M b e tu r: k t Oeum preeamur, ve lit ipsum 8piritu 8UO 8anoto porro illum inare, quo ita prselueeat a1Ü8 kaeem, ut m u lti ü lii 1uei8 evaäere et re^no tenebrarum evaäere 8uküeiant. k t vo8 imprim i8 ?roke88ore8 elari83imi okkeio56 roZamu5,

Se Kirkehist. S a m l. 3 R . V , 129. F ra Fraugde taldtes Han 1639 t il det residerende Kapellan: i Rudkjöbing.

232

ut kune N08lrum 6kri5ti6rnum ad m6liora qusevis provekatis. Vobi8 interim nostra oklieia ae stuäia quam inteZerrinie 8pond6mu5. Valete ülu8tr68 animso et mundum eali ine Plenum irradiare perßite. Ottdonise 25. Iôvemb. 1637 per8erip8i et 8ißi11o mev munivi.

6 enrieu8 Lrieiu3 ?ontoppidanu5,8ek. Ottlion. keetor.

Endvidere kan anfores en kort Angivelse af Jndholdet af de folgende Testimonier:

)637, 29. Sept., for dokann65 Uaurentii Uip6N8i8, der i 1^ Aar havde voeret Hörer i 3die Lektie, og nu havde faaet gejstlig Anscrttelse (formodentlig i Ribe S tift) .

1636, 9. M arts , for dokann63 Nonradu3 ^l8atu5) der fra Odense Skole gik over t i l Slagelse Skole; anbefales t i l M r . Knud Hansen, Rektor i Slagelse.

1636, 21. M arts , for I,aurentiu3 Lanuti O liarte- mundanus. der afgik t i l Universitetet.

S. D. for 6anutu8 3o1ianni5 6kart6mundanu8, der afgik til Universitetet.

1638, die v irid ium (Skjcertorsdag), for I^nurentiu8 kîeolai K^derßiu8, der afgik t i l Universitetet.

1638, u. D., for 6eorZiu3 Uenriei 8ta1iioviu8, der afgik t i l Universitetet.

For de uceste to: 6 liri3 tiernu8 Uan8iu5 og ?etru8 Iîeolai Uittelkarä., eolleZa 2 e1u88i8) er kun deres Navne, men ikke felve Testimonierne indforte i Kopibogen.

1638, 4. A p r il, for 01audiu8 U ila rii Nunekeboe, der afgik t i l Universitetet.

1636, 8. Sept., for ?6tru3 doiianni5 Ottkoni6N3i3, der fra Odense Skole skulde overgaa t i l anden Under- visning.

233

1638, 2. Okt., for Lra8inu3 kras in i U6i'r68taäiu8, med hvem det samme var Tilfceldet.

1638, Okt., for ^näreas 6kri3 ti6 rn i ^ekttioniu8, der i et Aar havde vceret Hörer i 5te Lektie; anbefales t i l det theologiske Fakultet.

1636, u. D., for L1iri8ti6rmi8 3oarim8 ^6uUi6niu8, der i et Aarstid havde vceret Hörer i 4de Lektie; anbefales t i l Univ. Rektor og det theol. Fakultet').

1639, Jan., for ?6trii8 ?6trö6U8 Uol8atu8, der i 6 Aar havde gaaet i Odense Skole, men nu paa Grund af Fattigdom maatte forlade den.

1639, 14. Jan., for 3otiami68 3ann8, der forlod Skolen, da Han ikke egnede sig til Studeringer.

1659, 6. Apr., for Lliekael 3otianrii8 (Biskvppens San), glimrende Vidnesbyrd, afgik til Universitetet.

1639, 24. Atarts, for Lasparu3 ?6tiL6U8 Uang1aiiäu8, der et Aar havde vceret Hörer, afgik nu t i l Universitetet.

1640, 2. M arts , for ^närea8 ö6^rko1miu8 UaU6r8- l6dia-Hol5atu8, der i 3 Aar havde besagt Skolen og nu vilde rejse udenlands (fo rtr in lig t Vidnesbyrd).

1640, 1. Apr., for NalUiia8 3ok. som for5 Aar siden var bleven Student fra Odense Skole, og siden i 2 Aar havde tjent som Hörer smst. og nu paany afgik t i l Universitetet.

1640, 12. Apr., for N ico la is O ttkoni-611818, som, efter at have fuldendt sin egen Skolegang, forrige Aar var bleven Hörer i Iste Lektie, og nu afgik t i l Universitetet. *)

* ) Siden Prcest i Brcendekilde og Bellinge (Kirkehist. S am t. 3. R . V , 132.

234

1640, 30. Apr., for ôkannso Daurentü ^8M6nsis, der vildc gaa oder t i l Kjobenhavns Skole. Rektoren her, N. Lsvsrinus Detrssus 0alunäanu3, bedes for Moderens Taarers Skyld at tage sig af dennc Discipel, der ikkc havde skikket sig sonderlig godt i Odense.

1640, 9. M a j, t i l Universitetets Rektor, i Anlcdning af, at to Disciple fra Odense, ?strus I.aursn tii tlasoovi- ensis og Niednei ^neobsous ôburgensis, 0ed Forevisning af falste Testimonier havde tilsneget sig Im m atrikulation ved Universitetet.

1640, 2. J u li, for N iekael ? e tr i Berider, der afgik fra Skalen.

1640, 2den Paastedag. Jndbydelse t i l Rektor Henrik Eriksens B ry llup d. 21. Ju n i med den adelige Jomfru Anne Lavritsdattcr Krabbe, Datier af afd. Lavrits Eriksen Krabbe t i l Olmenoes.

1641, 25. Jan., Vidncsbyrd for Oeorgirm ôd. ko - burgirm (Son af .loiniuo» Olai), som i to Aar havde vceret Hörer ved Skolen.

1641, »äie 8. Oregorii (12. M arts), qui m idi 8vri- benti nata1i8 68t«, for »Ottko ?anlinn8 Leliinekel, Okarteinnnäse clara et iionssta lam iliL oriun6u3« (M o deren Var Enke), afgik fra Skolen t i l en borgerlig S tillin g .

1641, 1. M a j. »Viro rsverenäo, Dn. Olao Dau- rentio, parcnoiarum Llarolelk et ö iredinäs pa8tori, 80 -

ro rio et amioo een kratri in Domino eonjunotiooimo». Han indbydes t i l forstkommende Onsdag at staa Fadder ved Rektorens nyfodte Dattcrs Daab i S . Knuds Kirke.

1641, 15. M a ji, Vidncsbyrd for D ittilsvrm ôannio 0ttkonion8l3, der forlod Skolen.

1641, 22. M a j, fo r Meolarm kranoisorm ?Io8trupiu3

235

(Son af en Prcest i Flodstrup), der forst havde gaaet i Kjerteminde og siden i Odense Skole og nu forlod denne.

1641, 26. Mas, for Lamusl k 'riäkrie i Lruoovius, der af sine Foroeldre, der vare Proestefolk, for 10 Aar siden Var sat i Skolen, men nu forlod den for at gaa ovcr i en anden Livsstilling.

I6 4 l, 26. Jun i, for ^ la tid ias dsorg ii öangiu8 fra M iddclfart, der nu gik t i l cn anden Skole.

i 641, 22. J u li, for Lnubonius, der i Be-gyndelsen af forrige Aar Var kommen fra Bogense Skole og nu afgik t i l Universitetet.

1641, 25. Aug., for âoobu8 Uuurentii, Son af en Guldsmed i Odense, der nu forlod Skolen.

1642, 8. Febr., for 5oami68 öoötiu3 0ili6N3i6n3i3, der forlod Skolen.

1642, 10. Febr., for ôkanniätz3, derforlod Skolen.

1642, 13. Febr., for »vske ra iE ?etru5 Olauäius Lsr8en8i8«, der i 7 Aar havde vocret Hörer i Borgens og 4 Aar i Odense Skole (Han roses meget).

1642, 24. M arts, for Vi6t6riou8 ôanm8, hvis afdodc Fader havde voerct en anset M and i Odense. Han afgik fra Skolen for at troede i Tjeneste hos H r. O lu f Parsberg t i l Jernet.

1642, 13. Apr., for Uaurtzntiu8 KIaUüu8, der afgik t i l Universitetet.

1642, 23. Apr., fo r Lkristisrnrm l-aursntirm k 'u lvi- giu8, Son af en Proest ( i Vissenbjerg), der nu forlod Skolen. Anbefales, som det fynes, t i l cn anden Rektor.

1642, 24. Apr., for dsorgius M oolui 0tkoni6N8i8, som forlod Skolen.

236

1642, 16. Maj, for 3ordanu8 I^ieolai fra Laaland, der forst havde gaaet i Nykjobing, siden i Nakflov og sidst i Odense Skole, som Han nu forlod.

1642, 13. Juni, for ObristiernuZ ^ndrese, der forst havde gaaet i Bogense og senere i Odense Skole, som Han nu forlod. ,

1642, 1. Sept., for Niebael ?etrs6U8 k^oburZE, der havde gaaet i Faaborg og Odense Skoler og nu gik over in äokN63ti6ani di8eip1inain« hos M r. Niels Bang, Prcest i Dalum.

30.

Biskop Hans Michelsen forespj-rger hos Kansleren ined Hensyn t il forskjellige tvivlsomme Punkter i den ny Fundats sor Gymnasiet.

I1Iu8tri8 et inuAniüee Du. LaneeUarie, Uee86na8 beniZni88nn6, nest nun ydmyge Helsen, plictige tacksigelse och vnderdanige tieneste altid, Giffuer Jeg E. ?N. vnder- danigen Lilkiende, at Jeg vdj min visitatz i Loland haffuer bekommet Kong. May. naadigste skriffuclse med en hos- fvyede 6^rnna8Ü Otb0nien8i8 Fundation, och efftersom mig forekommer nogle dubia, er Jeg E. M . gode vnder- visning der vdi begierende,

I. ?rok6880re 8 stulle bliffue ved autboi'68 et 8^3te- niata, oc vngdommen icke med nogen dickeren opholde. — In Natbe8i haffue vi ingen 8^3teinata, huorvdoffuer med skriffuen faar ingen ende.

II. Lpi8eox>u8 med 6apitularibu8 stal huert fierding aar besoge Gymnasium. — I Othense ere ingen Oapitu- 1ar68) vden Jeg stal tage Uedieuin och Sognepresterne t i l mig.

237

III. krokessorum Session anlangende skal Itieo logus haffue sin looum nest Bispcn, siden Sognepresten, oc stden ?rok6ssor68 och Ilo c to r Zetiolso efftcr deris 8snium. — I Othense cre 3 Sogneprcster. Om de maa icke haffue deris Session in te r prok68806«8, suxta. 86niuin, saa vel som Kontor Lakoleo?

IV . ?rol688or63 saa vel som keoto r 8odoIsö skulle nyde opiionibu8 in prtzboncki3, saa oc portionibn3 oom- munibn3, Lo. — Om krol688oro8 eollogü 0ttionion8i8 maa nyde sligt i Roskild Capitel af de Vicariatcr, som denncm ere tillagdc aff sanime Capitels godz').

V. Eplher som der holdes Bcdedage i Kiobstederne Huer Fredag, siuncs icke vel ad künde leses paa den Dag Formiddag, paa de Inner, som- Fundatzcn om formclder. Om mand derfvr icke niaa tage andre timer der t i l?

Her paa er Jeg E. M . gvde bctenckende bcgierende. V i l haffue E. M . sampt E. M . vclb. kicre Frue og B orn den nlmectige gode Gud t i l Siels oc lif fs vclfart troligen befalcdt. Datum Nykiobing den 2. J u lj i, 1639.

E. M . vnderdanig tienerHans Michelson 8. k.

Egen handt.

U d s k r if t : E rlig og Velbiurdig mand, Her Christen Friis t i l Kragerup, Nidder, Kong. M ay. Cantzeller, och Danmarckes Riges Raad, m in günstige Herre oc Patron, vnderdanigcn.

Orig, i Rigsarkivet, tidligere i Böllings Säm ling .

>) J v fr . M rd a m , Hist. Kildestrister 2. R . H , 74 ff.

238

31.Köngen forlanger Erklcrring sra Stiftspvrigheden i Odense om, hvorledes Professor Jörgen Bertelsen künde saa Forpgelse i sin Lön.

Christian den fierde med Guds Naade, Dan- marchis, Norgis, Wendis oc Göttis Koning.

W ar synderlig gnnst tilfo rn . Wider, att efftersom M . Jorgen Bertelson, Professor vdi wor Kiobsted Odense, vnderdanigst er begierendis, wi naadigst Wille beuilge hannem noget mccre t i l sin Profess att leffue aff, efftersom Hand foregiffuer en ringe Deel att haffue sor sin bcstilling att leffue a ff: da bede vi Eder oc naadigst Wille, att i dets Leilighed forfare, oc bestücke, med huad M iddcl Hand best aarligen kand hielpis, oc os vnderdanigst det lader forstendige. Der med skeer wor willst. Befalendis Eder Gud. Skreffuet paa Wort, stott Kiobenhaffn den 12. Aug. Anno 1640. Vnder wort Zignet.

Christian.U d s k r i f t : O s Elskelige, E rlig oc Welbiurdig Hen

ning Walchendorff t i l G lorup, wor Mand, Thiener oc Befalingsmand paa wor gaard vdj Odense, oc hcederlig oc hoylcerd D . Hans Michelson, Superintendent offucr Fyn S t if f t .

Asfkrist i Kgl. B ib l., Kallske S am l. 518. 4to.

32.

Kgl. Besaling om Forpgelse as T a lle t paa de „Degne", der havde fr i Kost i Kommunitetet.

Christian dend Fierde med Gudtz Naade Dan- marches, Norges, Wendis och Göttis Koning.

W or s. Gunst t i l l foren. Wider, effter som wy naadigst erfarer, huorledes en themmelig sorrad aff dend Jndkomst, som t i l l de threduffue Degners Kost i Ottenssc

239

cr naadigste tillagt, schall vere for honde, saa ad endnu nogle flerc der aff well künde vnderholdis: da er wy naadigst tell fredtz, a tt endnu sex sättige perforier, som ere flittigc och aff goed forhaabningh, maa bekomme Huer i t M a ltid om Dagen hoes de andere, haffuendis Jndseende, att ingen anden cnd de, som nodtorfftig er, dett nyder. Der mcd stier wor Wille. Befallcndis cder Gud. Skreffuett paa wort S lo tt Kiobcnhaffuen dend 21. A p rilis Anno 1642. Wndcr wortt Zignett.

Christian.

U dsk ris t: Oss Elschelig E rlig och Belb. Henning Walkendorp t i l l Gloerup, Befalingsmand paa wor gaard i Odenssee, och hcderlig och hoiglerd Doctor Hans M i- chelsscn, Superintendent offner Fyens S t if f t .


33.

1651, 13. Januar. Henning Powisch t i l Hollufgaard, Landsdommcr i Fyn, tilstaar at voere Skolemesteren i den latinske Skole i Odense 100 enkende R dlr. skyldig, som Biskop D . Hans Michelsen spaa Skolens Vcgnes havde forstrakt Ham med. As denne Sum stulde der aarlig hver 30de Dag J u l ydcs den Skolemcster, som nu er eller kommendes vorder, 6 N dlr. i Rente, eftcr den Fundation, som h r. Jorgen Brahe t i l Hvedeholm, Nidder, D . R. R. og Hovedsmand paa Hagenskov S lo t, derom gjort havde.

Orig, i Fyns Bispearkiv, Skolens B r. N r. 2. llndenpaa har O r. H a n s M ic h e ls e n skrevet: Velb. Henn. Powisches Brev paa 100 R d lr. til Skolemester sor S tedsm aal af Gamtofte Tiende. Jv fr. Hofman, Fundationcr V , 67, hvor Jprgen Brahes Fundation, dot. 11. J u li 1647, ogsaa er trykt.

16

240

34.

Bestemmelse om de Genanter, der vare tillagte Bispcn, Hospitalet,Rektoren og andre i Odense af S . Hans Klosters Gods.

W ii Friderich dend Tredie (osv.). Giore alle witter- lig t, at efftersom w ii naadigst haffue resolverit saa meget S t j : Hanns Clostcrs Goedtz och woris Anparter Korn Tiendcr dend Sted at tillegge, som (foruden worris Be- falings Mends Pension der sanimestedtzs) t i l alle de Geistlige, Hospitall och fälliges Genanter af S t j: Hans, S t j: Knuds och Dallumb Ampter pleyer at vdgiffuis, kand extendere oc her cpter nochsomelige med afbetalis. T h i binde och befale w ii worris Amptmand paa forne S t j: Hans Closter, som nu ehr oc effterkoinmendis wvrder, en cpter anden, at de aarligen (angaaendis fra P h ilipp i Jacobi dang sidst forlcdcn udi neruerrende Aar 1664) alle forne Genanter oc Deputater fornohcr oc betallcr: Nemblig t i l l Bispcn vdj Ottense, Roug — treisindtztinffge trei och enhalf Tonder, thow Schepper; B ing — it t Hundrcde och aattc Tonder; Hauffre — it t Hundrcde tiuffge, tow oc enhalff Tonder; Sm or — enn Tonde; Lamb forgetiufge; vdi sieden for Jldebraud attan och enn half Tonder, tow Schepper B ing. T i l l thj Scholle born udj Ottense Huer — 24 Slcttc-Daler, er Pcnge — it t Hundrcde trcisindtzstiuffge Rixdaller. T i l l Hospitallit udj Ottense udj steden for Jldebrand och' Suinsoldcn sextan oc enhalf Tonder B iu g ; noch Sm or halfanden O tting ; Kabelow — en waarde; Oxsen en; fede S u in fire ; Faar fire ; Gies aatte; Hons th j; Penge tiuffge och enn Schilling R ix ; Hoe — fire Less; Item udj Steden for Jldebrand och Suinsoldcn sextan och enhalf tonder Biugh. T i l l Lector vdj Ottense, Roug — tiuffge oc fire Tonder;

241

Biug treduffuc och sex Tender; Hauffre tiuffgc och fire Schcpper; Gies tiuffge och fire ; Lamb to lf; Hens ferge- tiuffge oc aatte; udj steden for Jldebrand oc Suinsolden fiortan oc enhalf tender B iu g ; noch Hoe — fire Less, och for Huusleye aarlig tiuffge Tender B iug. T i l l keclorom Lekolse udj Ottense thj Rixdaler, tow O rt, sextan Schiling. T i l l Hereren i Siette Lectie treduffue Rixdaller. End th il th ii sättige Schollebern vdj Ottense Scholle scxs och enhalf Rixdaller sextau Schilling. Item Orgenisten t i l S t j: Hans Kierckc, Roug — thj Tender oc B iug thj Tender. T i l l Sogncpresten t i l S t j: Hans Kiercke ibm. i Steden for Jldebrand, B iug — thj Tender; noch Hoe — fiorttan Lcrß. Och det udj rette tider, Nemblich Sm or och Smaa Redselerne t i l l Huer S t j : Hans Midsommcrsdaug, och K o rn it t i l l Huer S t j : M a r tin i Daug, och de Redependinge t i l l Huer P h ilip p i Jacooi Daug, v t supra. Huorpaa forne worre Amptmend schulle tage tilbo rlig Quitering for enhuer forbemelte derris tzuotam, som da saaledes udj Regenschaberne aarligen paa w orris Schatt Cammer schall gotgioris. Forbiudendis alle och enhuer her imoed, efftersom forschreffuet staar, at hindre eller i nogen maade forfang at giere vnder wor Hyldist och Naade. G ifu it paa wor Kongl. Residentz vdj Kiobcnhafn den 15. Scptembr. Anno 1664. Vndcr w ort Zignett.

Friderich.

^ 6 mauäntum M . F riis .

O rig , i Fyns Bispearkiv, Bispestolens Breve 5.

16*

242

35.Lirrerc ved Odense Skole 1665.

2den Lectic: Lrasinus Natttnse Oappelinus.3die — Lrasmus M oolai X inllstrupius.4de — 6eorgius Llauclli.5te — ^lioolaus 3ani Ltampe.Mesterlectien: Xicolaus IIliao>8 ^.nciersen, Ueet. Zoll.

Findes som Undcrskriverc af »letee seliolsstio«. sJfr. Hcn- richsen, B idrag t i l Odense Skoles Hist.).

36.O m Konrektor M r . Peder W inslovs Kaldelse t i l Medtjener ved

Frue Kirke i Odense.

a.Stormcectig oc Hoyborne Forste oc Herrc. A ller-

naadigste Arffve-Konge! Ebers Kongelig Mayestet beder ieg sättig M and paa det allerunderdanigste, at denne min ydmyge Supplication maatte tillad is for Ebers Kongelig Maiestet at andragis.

E ffterat ieg forniedclst Alderdom oc Skrobeligheds skyld Var foraarsaget at opsoge mig en Person at vcere m in Medtiencr in U in is te rio oc forrette Guds Tienistc, nar ieg det icke selff formaate, da haffver Conrector her i Otthense Schale, ved naffn Mester Peder V inslov, ved Velbyrdig Frue Beate U lfeld, Velbyrdig Her Henric Lindenows t i l Tcrs los, mig dcrom anmodct, at ieg hannem dertil, saa vidt det stod t i l mig, ville ananrme; Huilcken oc forleden A ar aff Eders Kongelig Mayestet, effter min vnderdanigst Ansogning, er naadigst t il la t at vere min Oollega pro persona, oc mig i Kaldet effter min Dod at succedere. M en paa det ieg des billigere skulle tilsige hannem cn stör Lon, som Hand begierdc, haffver

243

Hand ved velbcmelte gode Fruc ladet mig tilta le om min celdstc Daattcr, och icke alleniste sclff mundtligen fore- giffvet, at huis ieg gaff Ham, kom m it eget barn t i l gode; inen oc offverlcveret mig et breff, som Hand sclff haffver stilct oc flreffvet, t i l forsickring paa det samme; Jmod huilken affection ieg oc affstod mere aff m in Jndkomst, end cnten Kaldet eller minc sättige V ilkor künde taale. Der Hand nu Var rehst t i l Kiobenhaffn vndcrdanigst at giore Ansogning om forbemelte naadigst Succession, haffver Hand ydermere ved sine Skriffvelser ville offvertalet mig, at ieg skulle affstaa Kaldet t i l hannem, brugendis dertil hoy Stands pcrsoners myndighed, med saadanne ord, som de neppelige vorder Ham gcstendige, formceldendis dcrhos, at ieg dermed künde dißmere forsickre hannem og m it bar» i saadanne vanskelige tider oc tilstand, in quidus ipsa vestigia ip8um to rre rsn t, foruden mange Complimens, sampt a lvorlig onstc, at Guds Heffn stulle komme offver hannem, om Hand nvgcn tid skulle giore det, som mig eller nogcn aff niine künde vcere vidcrverdigt. Men a lt saadant wanseet haffver Hand sidcn dcrimod bevist stör fortrocdelighcd oc falskhed, oc indladt sig med en anden, som Hans adskillige hemmelige oc vforsvarlige breffve, som mig ere komne t i l hende, klarligen udviscr. Oc cfftcrat hands Vnderfundighcd er aabenbarct, haffver Hand ladet mig besticke ved tvende Sogneprester her i byen, den dag Hand gick t i l Guds Bord, at Hand ville fuldkomme sit loffte, oc ncste dag cffter vdi Kircken bedet mig oin for- ladelse vdi 3 Presters ncrverelse, for huilcke Hand oc giorde sin Ecd paa det samme at fuldkomme, oc dog icke dismindre bliffuer varactig i saadant sit falskc forset, med mere, som ieg for Edcrs Kongl. Mayestet icke saa

244

vidtlofftelig tor udfore. Oc cndog alle gode oc retsindige folck her paa siedet, end oc aff Hans egne fornemmistc patroncr, haffver stör Mishag i saadant, oc med stör Jffrighed (dog forgeffvis) paamindt Ham derom, haffuer ieg dog icke understaaet mig, foruden Eders Kongl. Maie stetis Naadigste tilladelse, det ved Retten at paatale. Oc ville endnu gierne lide med taalmodighed saadan fortrede- lighed oc stade, haffde det icke videre udseende. Huorforc ieg paa det vnderdanigste oc ydmygeligste ombedcr Eders Konglige Mayestet ville Naadigst giffve en Kongelig Be- falning t i l de gode Mend, Lenßmanden oc Bispen, om samme Sag i Provste Mode sig at foretage, oc kiende oc domme derpaa, som ret og sorsvarligt er. Saadan Eders Konglige M aicstatis M ildhed oc Naade v il den barm- hiertige Gud rigeligen belonne. Huilcken med sin Gud- dommclig bcstiermelse Eders Konglig Maiestet vdi et langvarende oc frcdeligt Regimente t i l a ll lycksalighed naadeligen opholde oc bevare.

Othense den 18. Octobr.Ao. 1666. Eders Konglige Maiestetis

vnderdanigste Tiener oc troe Forbedere N iels Pcdersen B run

Sogneprest t i l V or Frue Kircke vdi Othense m. m.

b.

Friderich den Tredie (osv.). W or synderlig Gunst tilsorn. Huad off Elschel. Mester N iels Pcderßon Brun, Sogneprest t i l W or Fruc Kierckc i wor Kiobstcd Ottense, for os vndcrdanigst Hafner ladet andragc, anlangendc huis Mißsorstand hannem oc Mester Peder W inßlow er

245

imellem, kand I aff hocß folgende Hans Supplication widere fee oc forneinme. T h j er woris Naadigste W illie vc Befaling, atj Eder noyachteligen erkyndiger, huorw iit det loffte sig strecke^ som bemte M . Peder W inslow for- bcnefnte Mester N iels Pederßon B run om Hans eldste Daatter, Marthe Nielsdaatter, at egte oc t i l sin Hustrue at tage, giort Hafner, oc om Hand nogcn b illig Aarfag Haft Hafner sidcn at undslaa oc vnddrage sig fra famme f it giorte loste; Oc om dend gandskc sags beskaffenhcd Eders vnderd. relation oc betenckende med forderligstc i woris Cantzelie indskicker. Dermed stcer wor W illie . Bcfallcndis Eder Gud. Skreffuet paa wort S lo t Kioben- hafn den 11. Januarij Ao. 1667. Vnder wort Zignet.

Friderich.

P . Schumacher.

U d s k r if t : Os Elschel. E rlig oc Welb. Her Henrich Lindenow t i l Ofuitz Closter, Ridder, wor Mand, Diener oc Befalingsmand paa wor Gaard i Ottense, faa oc hcrderlig och hoylcerd Mester N iels Bang, Superintendent ofuer Fyens S t if t .

O rig, i Fyns Bispearkiv, V o r Frue Kirkes Breve.

M an skulde ikkc trv, at der paa denne Begyndelfe künde komme nogen god Ende; men det kom der dog; th i ikke blot blcv M r. Peder W inslov gist med Marthe N iels- dattcr B run, me» de levedc, efter a lt hvad der er bekjendt, i et lhkkcligt ALgteskab og fik en meget stör Borneflok, deriblandt 9 Sonner, af hvilke den crldste var den beromtc Lcrge, v r . Jakob W inslov, der i P a ris gik over t i l

246

Katholicismen'). — I det Kgl. B ib l., Kallste Saml. 471 4to, er bevaret en Kopibog, som kjendelig nok er skreven af M r . Peder W inslov, stjont den ikke er mccrket med Hans Navn. Den indeholder adskilligL historiske Aktstykker, iscrr vedrorendc Odense og Prcesto^). — T i l Hans Historie kan endnu hidscettes folgende Brev t i l Bistop Kingo, der oplyscr om den utrolige Mccngde Prcedikcner, som i ccldrc T id krccvedes af Kjobstedprcestcrne.

Welcedle, Wclbyrdigc oc Hoycrrvcerdige Herr Bistop, Hojgunstige Patron :

M it Vidnc er i Himmelen, hvor gierne ieg i egen Person forrcettede de vanlige Ugeprcedikener, dcrsom at- stillige Svaghcdcr, i denne min tiltrcrngende Alderdom nu udi min Alders 57dc Aar, oc M in istern fast 26 Aar, mig icke louligen hindrede. sHan bereiter meget udforlig, hvorledes Han led af Svimmelhed, Sovnloshed, Hjcerte- banken og andre Skrobelighcders. Hvad for Tilsteldc disse crre for cn sättig Prcst, scerdelis in a.ckinini8trntic>ntz 8. Lotznss, tostentur exporti. In to riin kommcr mig ingcn trnvailltz saa vidervertig for som Hovedets, nu Ojnene icke Heller kand giore dcrcs vanlige ofsioiurn, uden ved B r ille r (som dog stinbarligen svcecker m it Hovcd oc Hicrne) oc jeg, meo mors, maa endclige conscribere, hvad jcg stal tractere.

8um m u: Gud vccd best, hvad jeg arme Mand udi m it besvoerlige Kald, scerdelis i denne Vinter, har dragct *)

* ) Hos Bloch, D en synske Gejstligheds Hist. I , 491— 501, findes temmelig udforlige Oplysninger om M r . Peder W inslov og Hans Born.

") S e Kirkehist. S a m l. 3. R . V I , 184.

247

igiennem (Hans nafn vcrre cere, som hid t i l saa t i t har ladet sin K ra ft tee i storste skrobelighed); men Mennistene vced cj andet, end at A lting falber mig lcrt; th i vidste de det bedre, hafde de vel meere medlidenhcd med mig.

For saadannc Aarsagers skyld har jeg for nogen tid siden givet Allerunderd. Ansogning om en ^ckjrmeto oc Medtienncr pro persona, end oc cfter I^obilissim i vn . Lpisoopi egen meget gvde oc günstige Recommendation oc Paaskrift paa min Allerundcrd. Supplique; hvorfor Gud vcrre Ebers Lon.

Men nu er baade Gud m it Bidne i Himmelen, oc forhaabes cndnu mange Guds Born at vcrre minc Vidne paa Jorden, at saa loenge 2larene oc Krccftcrne tilstoede, har jeg bemeldte Ugeprcedikener saaledes (uden roes at moelde) opvartet, at ingen af de gode Mcrnd, Sogne- Prestcrne i m it Embeds T id formodis flidteligere deres Ugeprcedikener, i egen Person, at hafve forroettet. T i ncest min egen Sondags-Prccdikcn har jjegj, udi minc uger, ej alcne prcediket Mandag oc Onsdag (endocsaa oste sammc dag, naar jeg i min egen Kirke har maat prcedike Lig- prcediken om Eftermiddagen), men ocsaa icke sielden prcr- diket baade Mandag, Torsdag oc Onsdag, efter Hinanden tillige, scrrledis udi Lateekisnri uger, ja end oc i Faste, saa oc flcre tider, som jeg ved Dag oc T id kand nafn- gifve; oc derforuden t i l at opmuntre Tilhorerne t i l flid- tigere Kirkegang om Torsdagcn, har mange gange i egen Person ocsaa prcediket om Torsdagen (naar Tirsdags Prcrdikcn ved andre Var forsyenet) oc dog icke forsomt self at prcedike min egen Fredags Proediken. Hvad jeg imidlertid har nydet af Borgerflabet i de andre Sogner (iniod den discretion, soni minc S l. Formcrnd i lige

248

regarä er vederfarct) er Gud bekient; foruden at jeg udi gandfke 11 A ar fra 1675 t i l 1685 inclusive, oc nu alter i forleden Aar, intet nod af det Naadigste Tillceg af Odense-gaard; min egen Sogns Jntraders daglig for- mindskelse at forbigaa.

Hvorfor, eftcrdi jeg ved Guds Naade har prccsteret, hvad jeg künde, men maa nu i min Alderdom oc Svaghed bekiende min uformuesomhed, oc forlamges efter lise og lindring, end ocsaa udi m it Arbejd for min egen Menighed, oc dcrudofver med mine egne Sognefolkes Opvartning (ej alene ene at bctienne Alteret oc mange Oommuniounttzs om Sondagcn, oc det undcrtiden, det Gud veed, med den besvoerlighed, at en Anden, udi ligc eusu, skuldc vel neppe qvitere Sengen; men end ocsaa ene, nu ofver 12 ugers tid, siden min S l. Lom m in istri Syegdoms Anfang, ved N at oc Dag, i dette vanskeligste Vintervejrlig, at beticne de mange Syege, i Kiobstoed oc paa Landsbyen, end ocsaa om Lofverdag-Aften oc Nat, oc Sondag-Morgen, naar jeg samme Dag har skullet prcrdike) moysommeligst arbejder mig igiennem, hvordan jeg kand: Da t i l Eders Lelcrdlc Hojoervcerdighed falder min allerydmygste bon oc begoering, at jeg for mecrbemte Ugeproedikener i egen Person at opvarte maatte gunsteligst forstaancs, oc mig tillades, Onsdags Prcrdiken at maa lade forshcne ved en Lan6i- äatum M n is te rii, sive 6anäiäutum Oräinationis, u t sie nominem (som jeg allcrunderd. forhaaber mig den hcder- lige Person at vcere, om hvilken jeg supplieanäo har giorr Ansogning) paa den maade, som den Naad. Lou tilladcr, at Lunäiäati N ag is tsrii maa beticnne de stoere Skoler, in d til de blifvcr M ag is tri; cfterdi cndocsaa er befunden, at ?L8tore8 HaknitzN8i8 (som dog nyder a purt Ion for

249

deres Ugeprcedikener) aldrig, eller saare sielden, har self prccdiket deres Onsdags Proedikener i V o r Frue Kicke, men ladet dem beticnne ved Andre, endoc ved u-ordinerede Personer; Ja nu omstunder proediker neppe tiere self t i l Syv S lags Prcrdikcn, end om Mandagen, oc falder der nogcn Heilig dag ind i ugen, da end icke om Mandagen; Oc dct saa lcrngc, ind til den godc Gud, oc Hans Kongl. M a itt., v il forundc mig en ordineret ^ckfunotum eller Medtienncr pro ?6i'8orm. Hvorfvrc jeg ocsaa i Hcrrens Nafn, om fornoden giores, om forbem^ Tilladelse, eller ocsaa (om den skulde hindres, da) om en Translocation (end oc for at vcerc Universitctet, minc mange sättige Sonner t i l ticnnestc, dis nccrmerc ved Haandcn) vilde allerunderdanigst supplioancko anholde.

Fuldelig forsikret om E. Wclcedle oc Welb. Hojoer- voerdighcds forsvar oc assistcnce, noest hiertelig Forbon for det Biskoplige Huus t i l Gud, skal a ltid beflidte niig, i gierningen at vcerc

Odense d. 9. A p r il 1692. E. W . Hoyocrvcerd.Ällerydmyg. trocgifne oc taknemmelige tienner

P. W inslow.

O rig, i Fyns Bispearkiv, V o r Frue Kirkes Breve.

Sammcstcds findes en undcr 25de A p ril 1690 af M r . Pedcr W inslov afgiven udforlig Beretning om Vor Frue Sognekalds Bcskaffenhed, forfattet i Henhold t i l den kgl. Forordning af 1. Febr. 1690 om ny Stiftsbogers Jnd- rettelse.

Om M r. Pedcr W inslov slap de mange Ugeproedi- kener, vide vi ikke, da Han kort efter foretog den „T ra n s location", som Han i S lutningen af Brevet hentydcr t il.

250

Under 19. J u li 1692 tillod Kong Christian V nemlig, at M r. Pedcr W inslov, der af Frederik III under 8. M a j 1665 Var kaldct t i l Sogneprcest ved Frue Kirke i Odense, og H r. Frederik Christian von Haven, der under 21. Februar 1691 Var kaldet t i l Sogneprcest i Prcesto og Skibbinge, maatte bytte Kald, saaledes at v. Haven blev Sogneprcest ved Frue Kirke i Odense, og W inslov i Prcesto. (O rig ina l i Fyns Bispcarkiv, S tiftc ts alm. B r. 268).

37.

Kongebrev om Forogelse as Rektors og Konrektors Len i Odense.

W ii Friderich den Trcdie (etc.). Givre alle witter- lig t, at efftersom Oss Elsk. Hcrderlig oc hoylcerd MagisterN iels Andersscn Hals, Rector Scholoc udj vor Kiobsted Odenseh, oc Jonas Timmcrmand, Conrector sammesteds, for Oss underdanigst haffuer ladet andrage, indkomsten t i l deris Bcstillinger nu at wccre meget forringet, da haffuc wi cffter underdanigste ansogning oc begicring naadigst beuilget oc tilladt, saa oc hcrmed bcwilger oc tilladcr, at den nu forniedelst Mcster M ath ias Bang Hans dodeligc affgang vaccerendc ktrilosoptriss prokessio med sin ind- konist maa lcgges t i l forbemte kectoris oc Lonrootori bcstillinger, saa at Rector oc Conrector hcrcfftcr, ind til V i anderledis tilsigendes vorder, samme Profcssions indkomst t i l deris aarlige Besoldings forbedring maa niudc oc bcholde, oc derimod skifftes t i l at forrctte litzotiones publiea5 oc huis Helles kroksssori ?tiilo80plrisö kundc tilkoinme at forrette, saa at den studerende ungdom i ingcn maade deroffucr vorder forsommet. Huormcd ocsaa voris Superintendent offucr Fyns S t if f t , som nu cr eller

251

hereffter kommendis vorder, tilbo rlig oc flitt ig indseende stall hafsue. Forbiudendis Alle oc enhuer herimod, efftersom forstreffuet staar, at hindre eller udj nogen maadc forsang at giore eller giore lade, vnder vor Hhldest oc Naade. G iffuct udj vor Stabelstad Nyborg dend 16. Novcmbris Anno 1667.

Friderich.

Original i Fyns BiSpcarkiv, Latinskolens Breve Nr. 47.

38.

Omordning as den Superintendenten, Rektor o. fl. i Odense tillagte ' Genant as Odensegaards Am t.

B l Christian den Femte etc. Gjore alle v ittcrlig t, at V i i Steden for den aarlige Genant og Underholdning, som vores H r. Fader, sl. og hojlovlig Jhukommelse, allernaadigst udaf Odensegaards Am t haver bevilget S u perintendenten over Fyns S t if t saavel som keoto r Lebolso ndi Odense, sjette Lectiehorerc, tvende andre Horere, t i Skolcpcrsoner og ti sättige Skoleborn samt Hospitalet udi Odense, allernaadigst haver forundt og bevilget, saasom vi og nu hermcd allernaadigst forunder og bevilger, at Superintendenten over forncevnte Fyns S tif t , som nu er eller herefter kommendes vorder, maa istedenfor den as Odensegaards A in t bevilgede aarlige Genant selv annamme og oppebcrrge vores Anpart Korntiender af efterstrcvuc Sogner, ncmlig Nyborg A m t: Allestcd Svgn 2 Pund Nug, 2^ Pd. Byg, 1 Pd. Havre; Ringe Sogn 5 Pd.Rüg, 5 Pd. Byg, >1 Pd. Havre; Odensegaards Am t:Hunstrup Svgn 3 Pd. Rüg, 6 Pd. Byg, H Pd. Havre; Skeby Sogn 1 Pd. Rüg, 6 Pd. B yg ; Hjadstrup Sogn4 Pd. Rüg, 8 Pd. Byg, 2 Pd. Havre; Fangel Sogn

252

4 Pd. Rüg, 6 Pd. Byg, 14 Orte Havre; Noeraa Sogn5 Pd. Rüg, 5 Pd. Byg, H Orte Havre; Lyndclse Sogn6 Pd. Rüg, 6 P d .B y g ; Broby Sogn 5 Pd.R ug, 7 Pd. Byg, 14 Orte Havre; Ostrup Sogn 1 Pd. 5 Skp. Rüg,6 Pd. Byg, 1 Pd. 10 Skp. Havre, og Seden Sogn 2 j Pd. Rüg, 24 Pd. Byg; saa og herefter aarligen nyde udaf Odensegaards Am ts Jndkomst en Tonde Smor, 38 Lam og 60 Lces Vcd t i l Jldcbrand, som vores Amtmand over bemeldtc Odensegaards Amt, som uu er eller herefter kommendes vorder, aarligen t i l Superintendenten udaf Amtets Jntrader skal lade folgagtig vocre; i lige Maade befalcs hermed allcrnaadigst, at t i l kieotor Letiolso udi Odense, sjette Lectiehorcr, tvcnde andre Horerc, ti Skoles- personer og andre t i sättige Skoleborn istcdensor 237 Rdl. 2 Mk. deres aarligc Genant, som de af Odensegaards Am t bekommet haver, maa annammes og oppc- bcerges vores Anpart Korntiende af eftcrskrcvne Sogner, nemlig Nyborg A m t: Avnslev Sogn 8 Pd. Rüg, 10 Pd. Byg, 2 Pd. Havre; Vcsterhasinge Sogn 1 Pd. Rüg, 2 Pd. Byg, 1 Pd. Havre; Bantinge Sogn 2 j Pd. Nug, 1 Pd. Byg, 15 Skp. Havre; Gjestelev Sogn 1 j Pd. 5 Skp. Rüg, 1^ Pd. 6 Skp. Byg, 5 Skp. Havre, og Sva- ninge Sogn 6 Pd. Rüg, 5 Pd. Byg, 30 Skp. Havre; Odensegaards A m t: af Uggerslev Sogn 2^ Pd. 5 Skp. Rüg, 2 j Pd. Byg, 1 Pd. Havre; AUcso Sogn 2 Pd. Nug, 2 Pd. Byg, 15 Skp. Havre, og Davinde Sogn 24 Pd. Nug, 24 Pd. Byg, hver Tonde Rüg og Byg anslages for 1^ R dlr. og hver Tonde Havre for 4 Mk. dansk, hvilket Korn Superintendenten, som nu er eller herefter kommendes vorder, aarligen t i l de vedkommendc cfter foreskrcvne Taxt haver at uddele. Desligeste maa Hospitalet

253

i Odense sor deres aarlige Genant cmnamme og oppeboere vores Anpart Korntiende, nemlig Odensegaards A m t: Revninge Sogn 1^ Pd. Rüg, 2 Pd. Byg, 1 Pd. Havre, og af Bedcrslev Sogn 2^ Pd. Rüg, 2 Pd. 22 Skp. Byg og 2 Pd. Havre; saa og Herester aarligen nyde udaf Odensegaards Amts Jndkomst 6 Skp. Byg, 1s O tting Smor, 1 Oxe, 8 Gjoes, 10 Hons, 2 Mk. Pcnge, 1 Borde Kabeljau, 4 Loes Ho, 4 Faar og 4 fedc Svin , som vores Amtmand, som nu er eller hcrcfter kommendes vorder, aarligen udi rette T id Hospitalet udaf Amtcts Jntrader skal lade folgagtig vccre, hvilkc forstrevne Genanter fra P h ilipp i Jacvbi Dag sidstsorlcdcn stal bcgynde og angaa, og skal Contributionerne udaf alle disse forbeskrevnc Tiender herefter frcmdelcs som tilfo rn , saaledes som de vorder paabuden, crlwgges og betalcs, ligesom der de svarede Nyborg og Odensegaards Ämter, af dem, somTien- derne udi Ferste haver eller Tiendernc udi Ncgen oppe- bccrcr; saa og naar de sor Fceste los vorder, da skal den, som samme Tiende feeste vilde, dennem paa vores Amt- stuer, under hvad Am t de crc bcliggendcs, feeste; sor hvilke Fceste os tilbo rlig Rede og Regnstab stal gjorcs. Herforuden hvis efterstrevne af Odensegaards Amts Jnd- komster aarligen er bevilget, saasom 1-oetor Illoologisö udi Odense 24 Tdr. Rüg, 36 Tdr. Byg, 24 Tdr. Havre, 24 Gjces, 12 Lam, 48 Hons og istcdcnfor Jldcbrand og S vins Olden 14s T dr. Byg, 4 Loes Ho og sor Huslejc 20 Tdr. Byg; saavelsom Sogncproesten t i l B or Frue Kirke i Odense 4 Tdr. Byg, Sogncproesten t i l S t. Knuds Kirke 6 Tdr. Byg, Sogncproesten t i l S t. Hans Kirke 4 Tdr. Byg og sor Jldebrand 10 Tdr. Byg, 14 Loes Ho; og Organisten t i l S t. Hans Kirke 10 Tdr. Rüg, 10 Tdr.

254

B yg: ere v i naadigst tilfreds, at det fremdeles saaledes uforanderlig forbliver, saa at vores Amtmcend oder forskrevne vores Am t Odensegaard, som nu er eller herefter kommendes vorder, dennem bemeldte aarlige Genant udaf Amtcts Jntrader lader bekomme. Forbydendes alle og enhver herimod, eftcr som forskrevet staar, at hindrc eller udi nogeu Maade Forfang at gjorc, undcr vor Hyldest og Naade. Givet paa vores kongelig Nesidens ndi Kjo- benhavn d. 17. November Anno 1670. Under vort Signet.

Christian.

H7Mn'd?O rig in a l i Fyns Bispearkiv, Bispestolcns Breve N r. 6.

39.

Kongebrev om den Musik, Skolcns Disciple og andre maatte M e . ved forskjellige Lejligheder.

V i Christian dend Fcmte (etc.). Giore alle vitterligt, at efstersom for os allcrunderdanigst andraget er, hvor- lcdis de Priviligcrede Jnstrumentister i vor Kiobsted Ottense schal ville formeenc Skolens Discipler oc Organisier sammesteds sig med dcris Musique at lade bruge, u-anscet det staar eenhver srit for, hvad Heller de Musical eller Instrum ental Musicque t i l deris Brylluper eller andre forsamlinger ville hafve: Da hafve vi effter herom allerunderdanigste giorde Ansogninger oe bcgiering allernaadigst bevilgct oc tillad t, saa oc hermed bevilger oc tillader, at bemelte Ottense saavelsom de andre forordnede Latine Skolers Disciple oc bcstalter Organistcr udj de andre Kiobsteder i vort land Fycn maa (saaledis som det ved Skolen her j voris Kongel. Residence Stad Kiobenhasn brugeligt er) med Skolerncs Jnstrumenter, Orgelwercker

255

cller Possitiver betiene alle oc eenhver,' som deris tienneste begierendes er. Thj forbiude v i alle oc eenhver, soerdcelis Priviligerede Jnstrumentister oc andre vedkommende, her imod, cfftersom forschrcfvet staar, at hindre ellcr j nogenmaade sorfang at giore under vor Hyldest oc Naade. G ifvet paa dort S lo t Kiobenhafn dend 31 Januarij Anno 1682. Under vort Zignet.

Christian.P a a te g n in g e r: Allerunderdanigst oploest for Ottense

Bytings Nett Mandagcn d. 6 M a r t i j 1682.le s to r Chr. Jacobsen, Byschrifuer ibid.

Allerunderdanigst oploest og forkyndt paa Ottense Raadstue Onsdagen den 15 M a r t i j 1682.


40.Biskop T h . Kingo tager i en Skrivelse t i l Oversekretoer M . M o th

Odense Gymnasium i Forsvar.

Hoy-ccdle og velbaarne H r. Ober-Secretörer, Höygunstigc Velunderc,

Paa Velbaarne H r. Ober-Secreterers hoygunstige af 22 M a r t i i skulde a lt sorhen voeret suarct, dersom Jeg ey hafde tovct effter, at vide god rigtighed om Professorernes tillagde indkomst, dend Jeg ey endnu haver kunnet erholde, men fornioder des viße bcskaffenhed med forste Post at künde fremsende. Jeg sender her tuende copier af Gym- nasii Fundatzer, givne af hoyloflige hukomnlelse Okrist. 4tö, hvoraf kand sees, saavel huad der er lagt i de Tider t i l Professorernes Lon, som huad enhucrs forretning og Em- bcdc er. Dct Gods, som sordum vaar lagt dertil, skal effter Arveregieringen vcere lagt t i l Ryttergods, huorfore skal sidcn voere givet vederlag udi Tiende og andet, huorom

17

256

udforligere, naar Jeg faar den viße underretning, som forlanges. Huad Klagemaal H r. Ober-Secretercr melder, at der T iid efter anden indkommer om Profcssorernes uflittighed, veed Jeg, fo r Guds ansigt at sige, cy huad foye nogen kand havc til, cfftersom der lceses med saadan flid og frugt, ad Jeg eh rettere veed, end Professores paa Universitctet ere vel tilfrcds med vore Discipler, og dersoni de cy hafdc saa vceret, vilde Jeg formodet, at De hafdc ladet mig, som uvoerdig er Inspektor 6ymnasii, vide, huad de paa deris information eller uflittighed hafdc hafft at ankc, som dog ey er skect, huorfore Jeg og ikke vced, huad foye der kand voere t i l sligt klagemaal. Bel er det saa, at der skulde lceses paa tuende Lectier eller Steder, og der lceses kun paa En, huilket saa haver vceret indrettet i tuende af mine S l. Formcends tiid og for mig lange i brug, huilken forandring, om dcnd er skeet med Kongl. Tilladelse, haver jeg t i l datum cy kündet saa Underretning om, og derom er intet sundet hos Fundatzerne i Stisftcns Giemme. Men derimod er det v ittc rlig t og vist nok, at Professores gior a lt det paa dend Ene Lectie, soni ellcrs skulde sie paa Tuende. Disciplene skulle og efter Fundatzen voere paa Lectierne i To Aar, og ere der nu kun et Aar. A lt dette kand vel indrettes Ncgelret effter Fundatzen, om det skulde künde syncs nytteligen for Ungdommen. Om Gymnasium at ophcrve og lcegge t i l det ny kongl. Universitet i Kiobenhasn, da v il Jeg hicrtelig bede, at Vclb. Hr. Ober-Sccretvrer v i l voere denne lille Stcds, som den Encstc i Danmark, hoygunstige Patron og Fortolkcre hos Köngen, at Dend hoylofligste hukommelse Lkri8t. 4 ti Fundatzer jo cndnu sor os og Effterkommerne motte blive i sin fulde Kraft. Og cndelig sial H r. Oder-Secreterer selv erfare,

257

at det som er lagt t i l Professorerne, th i t i l Disciplene er intet isoer givet af Konzerne, skal vcere lidct klekkeligt t i l det Kongl. Universitct at hielpe. Jeg hermed slutter og forbliver Hoycrdle og Velbaarne H r. Ober-Secretsrers

Wrbodigste og ydmygste Tienere, Th. Kingo.

Odense Bispcgaard d. 6 A p ril. 92.

U d s k r if t : Hoycrdle og Belbaarne Herre M atth ias Moth, Kongl. M A hoydctrocde Ober Secretorer sampt Estats og Cancellie Raad, M in hoygunstige Velunderc allcroerbodigst t i l Kiobcnhafn.

O rig in al i Rigsarkivet. Aslev. fra Justitsminist. Skab 14. Patten 306. Vedlagt er en „Extract af Odense Gymnasii Profes- sorers indgivende om deres LM". J f r . Heiberg, T h . Kingo S . 133. Bircherods Dagbdger ved Molbech, S . 249 ff.

Lignende Jnsinuarioner angaaende Gymnasie-Lcerernes U ffittig - hed og S M g s m a a l angaaende Gymnasiernes Ophcevelse tilstilledes ogsaa andre Bisper. Meningen dar at tilvende det mislykkede og unyttige Ridderakademi i Kjpbenhavn Gymnasiernes Jndtcegter.

41.Professor L. Luja forestiller, at Han er den normest berettigede

til den theologifke Prosessorplads ved Odense Gymnasium.

Hoy-Velbaarne H r. Geheime Raad, Naadige Herre.E fftcr Deris Excellences befalning folger hos een

liden udskrifft baadc af Fundatzen og m it vocations brev; vidste een hver, hvor lioet her er ved disse bctieninger at giorc, da lob de iche saa meget derom, saasom ct maadelig landsbye kald importcrcr meere end een aff dem, og ingen aff os kand i aar naae t i l 250 Rdr., fordi körnet gielder intet; cllcrs ligesom Professor Vircherod ascenderedc 1692 t i l Llogusntisö Profession, saa asccnderede Professor N aur anno 1711 t i l Lectoratet, saa det nu stulde naae mig,

17*

258

naar det igjen ledigt bliver, saasom jeg har ingen for mig, og har nu gaaet her ved stoedet oder 30 aar. Ober- Secreteren lod sidste gang affordre copier af alle voris vocations breve for at see deris indhold, og som ingen kand immeäiate komme ind at antage IveoIog iR Profession, som er dend overste, uden ieg der under graveris imod m it vocations brcv, som tillader mig, uden nogen exception, at ascendere effter senium, saa haaber ieg allerunderdanigst, at dennis ansogning faaer udfald ligesonc dend forrig is. Deris Excellences

hoy- og velbaarne H r. Geheimeraads underdanig tiener

Odense d. 24 Febr. ao. 1723. Luja.

?. 8. Borgemester von Bergens Moder dode igaar.O rig in al (uden Udstrift) i Nigsarkivet. (Aflev. fra Justits-

minist. Sk. 15. P . 241.) Vedlagt findes en Udskrift af den 20de A rt. i Odense Gymnasiums Fundais af 7. M a j 1639 (trykt i Hof- mans Fundationer V , 3 0 ') , samt af Laurits Lujas Bestalling (dat. 25. Oktbr. 1692) som Professor Philosophie ved samme Gymnasium.

42.Om tre Disciple, der paa Grund as Optpjer vare deserterede fra

Odense Skole og havde deponeret i Kiel.Velcedle og Velbyrdige ^eaäemiöö keeto r

hvygunstige Patron!

Som bisse 3de Discipler, nafnlig Peder Jensen (Hinds-

I den 4de sidste Linie af denne Artikel skal istedenfor: Han icke Residentz haver, lceses: hvad og K ric k e n te 8 haver. I 15de Artikel (hos Hofm an) stal efter „Authores" tilfpjes: dennem vel forklares, og paa det Jnspectores. Ogsaa enkelte andre F e jl findes i Hosmans Udgave af Gymnasiets Fundats. S a a - ledes stal i sidste Linie af 9de Artikel for „Formiddagen" lceses: Eftermiddagen. I Iste Linie af U te Artikel stal sor „friit" lceses: Frugt.

259

Holm), Lago Jversen og Peder Hendricsen Hind, ere bort- lobne herfra Skolen udaf Rüget, og har. efterat De forhen have forsiunet sig mcd urigtige t68timomi8 og recommendation fra H r. M ag. Morten Wolfsburg, Praest udj Syllestcd herudj Landet (hvilchet bevises mcd vedlagde vidimcred Copie, og mcd meere kand gotgiores) derpaa deponered udj Kiel, fordi De derved vilde undgaa deud straf, de hafde fortient ved det de hafde lobed omkring paa Gaderne om nattertiid, og derudovcr forvoldt Slagsmaal, A llarm og opror herudi Byen. Den eene af fornefnte, ncmblig Lago Jversen, har ey alleeniste om nattertiid baarcn kaardc og Siide Gcvehr paa Gaden, men endog udfordret og skioeldct. Den anden, Peder Hendricsen Hind, har tillige baade grassered paa Gaderne sildig om Aftencn mcd kaarde ved Siden, saa og vccret virkelig j Slagsmaal og duellcrcd med tvende Haandverks Karle. Dend 3die, Peder Jcnsen, har fu ldt disse tvende udj Klammerte paa Gaden om Natten, og indfunden sig berecd t i l Slagsmaal paa Graac-Brodrc Kircke-Gaard herudj Byen neste Asten dcrefter, da een stocr Deel af Scholen der Klochcn imellom 7 og 8te onl Aftencn vare forsamlcdc for at tage imod Haandverks-Burseer, som udj stör moengde ligeledis hafde sammenrottct sig mod Scholen t i l slagsmaal. Hvilchet altsammen kand sces og bevises fuldkommeligcn, om forlanges, saavel af et Po liti-fo rhor, som af een undersogning, der er skced for det samme her j Scholen. A lt saa finder V j os efter vor Einbeds p lig t fkyldige og forbundne t i l at give disse mcrrkvocrdigc pcrsoncrs nafne tilkioende for Dcris Magnificentz, j folge af Fvrordningen om Scholerne Ano 1694 d. 7 A p r il § 3, saavelsom j anlcedning af For- budct angaaende de Studentere, som cy ere indskrefne udj

260

Kiobenhafns Universitcts studenters ta l Ano 1697 d. 23. November, Hvilket og grunder sig paa Lovens Anden Bogs 18 Cap. 8 16, Pag. 353, Paa det meerbemeldte personer künde blive andre t i l advarscl og afsky derefter tilborligen anseede, og Deris nasne paa behorige stoedcr angifne; item om De nogen tiid ved Academiet udj Kioben- hafn stulle sig angifve t i l inseriptionom. V j udbede os hdmygeligst Deres Magnificentzes günstige tilstaaelse, at V j f lig t j folge af Forordningen have angisvet, og ere udj ald submission

Deris Velccdle og Velbyrdige Magnificentzis allerydmigste Clienter og ticnnerc

Thom. Aabhc. S . Anchersen.

U d s k r if t : Deris Magnisicentz, Veloedle og Velbyrdige H r. Uag. Andreas Frolundt, keetor iVIagnibcus, ^ssassor udj Oonsistorio, ?rokessor I^ingvss Hebrssss paa det Kongl. Academie og kse to r Lokolss Ntztropolitanse, allerydmigst i Kiobenhafn.

P a a te g n e t: Fremlagdt paa 6on8i8torio d. 30 A p rilis 1729 og protocollercd og i Copiebogen indfort Pag. 277.

testerer C. Thestrup,6c»I1. 0on3. Sseretar.

O rig , i Konsistoriets Arkiv, Pakten N r. 193.

261

VI.

Uddragaf

Fyenbo Landstings «ldste Skjsde- og Panteboger.

(Bed N . Rasmussen Sokilde).

J e i vore Retsarkivcr opbevarede Uddrag eller Asskrifter af Fycnbo Landstings Skjode- vg Panteboger, ere med faa Undtagclser ncer ikke oeldre end omkring ved Aaret 1680, medens alt, hvad der er oeldre, maa soges i de originale Protokoller, der i sin T id ere aflcverede t i l Landsoverrets-Arkivet i Kjobenharn, hvorfra de igjen ved den sencre Ordning af Arkivvoesenet, ere afleverede t i l Rigsarkivet. De celdste B ind af disfc Protokoller maa imidlertid betragtcs som nogle af vore vigtigste Kilde- skrifter t i l Landets indrc, stedlige Historie i Tiden fo r og e fte r Enevoldsmagtens Jndforelfe, idct de oinfatte en paa Ejendomshandeler, Magelceg vg Pantscettelser mccrkelig Tidsperiode, hvor Folgerne af Kristian den fjerdcs sidstc K rig og den ved A rv og Skifte forvirrende Deling af Jordegodset efter Hartkorn — faa tydelig afspejler sig. M an folgte,

262

pantsatte og udlagde Jordegods, selv Konge- og Krongodset maatte pantsoettes vg udlcrgges som brugeligt Pant, der aldrig mere eller saare sjoelden blev indlost. Pantsoettelser, Afregninger og Udlceg for Forstrcekninger t i l Harens og Flaadeus Udrustning som „ t i l Rigcts vorige Bchov" rev op i Krongodset som ingensinde tidligere. Men Forholdenc her i Landet bleve enduu voerre under og cfter den af Kong Frederik den tredie saa letstndig paabegyndte Krig med Sverrig, hvor flere af vore ansete adelige Slcrgter maatte vige fra Grund og Ejendom for rige Pantehavere, Handels- og Pengemoend, uden- og indenlands fra.

En Del af disse Protokollers aldste B ind indeholder i Gründen kun et mere eller mindre fyldigt Register, senerc bliver det inere et Uddrag og atter senere saar man Skjoderne, tildels ogsaa Pantebrevene i deres fulde Ordlyd.

Under Kildestudierne t i l min „Holstenshus og Nakke- bvlles Historie" havde jeg nied M inistcriets Tilladelse eu Rcekke af de aldste B ind t i l Afbenyttelse i m it Hjcm, hvor jeg uddrog Hovedindholdet af de vigtigste Skjoder og Pantcbreve. Da der im idlertid fra flere Sider er stillet Opfordringer t i l mig at gjore disse, for Lokalhistorien interessante Noticer mere tilgangclige og da der er aabnct Plads i ncrrveerendc Tidsskrift har jeg foretagct cn nh Revision in d til Udgaugen af Aaret 1663, hvorvcd ethvert Skjode og med faa Undtagclser ncrr ogsaa alle Pantcbreve ere medtagne. Derimod har jeg, ncrrmest af Hensyn t i l Pladscn opgivet at mcdtagc de flestc af de paatcenkte An- mcerkninger, Oplysningcr og Henvisninger t i l de forekomne mindre bekjcndtc Person- og Slednavne, der saa vidt muligt ere gjengivne med den forcsundnc Skrivemaade. T i l Lettelse

263

for Afbenyttelsen af bisse Uddrag, ere de vigtigste Sted- navne, navnlig alle Skjoder paa storre Gaarde trykte med mcre iojnefaldende S krift.

1646.1. 16. S eptbr. er lcrst F ru M a re n Grochcn-

huuses Skjode t i l hendes Born, Jom fru M a rg re te og B i r g i t t e Aschersleben, paa Anpart i en Gaard i Es gen sc By, Grindlose Sogn af 12. Septbr. 1646').

2. — lcest F r u K ir s te u O ld c la n d s , fl. C h r is t ia n N orm ands, Skjode t i l C asp e r D u cs Frue, R egidze O ld e la n d vg dercs Arvingcr paa hendes Hovedgaard VIstedgaard (Sonderbroby Sogn) med a lt sit rette T il- liggende. (Dat. 13. J u li s. A.)

3. — lcest N ie ls B a n n e rs Skjode t i l J v e r W in nd e (Winds t i l N o rh o lm , (Oster Hornc Hcrrcd) Danmarks Riges Raad- og Befalingsmand paa Dalum Kloster, paa cn Gaard i Aasum Herred, Hojrup Sogn, Perstrup By. (Dat. 26. J u li f. A.)

4. — last Landsdvmmer H en n in g P ow iskes Pante- brcv t i l J v e r W in de paa 500 R ixdlr., t i l hvis For- sikriug er pantsat cn Gaard i Aasum Hcrred, Fraudc Sogn og By. (Noteret indlost.)

5. 14. O ktbr. lcest F ru M a re n B rochcnhuuses Skjode t i l P cd e r B ro ch cn h u u s paa NorskoufS Hoved- gaards Byguing og Tilbehor, saavcl i Norskoufs Hoved- gaards Grund og Ejendom, nemlig 2 Skpr. 1 Fdk. Htk.

' ) Se Engelstost: „Brochenhuserne" i Historist Tidsstrist I V og V Bind.

264

(Dat. 12. Oktbr.). Ligeledes lcest hendes Skjode t i l bemeldte hendes Brodersön P e dcr B rachen h uns paa en Gaard i G ie s te lo ff .

6. — E r ik Q u id tza us Pantcbrev t i l N ie ls T ro l le paa 810 R ixdlr. imod Pant i cn Gaard i Skovby Hcrred kaldet W ls tru p . (Dat. 30. Septbr.)

7. 2 8 .O k tb r. lcest Jom fru B i r g i t t ? Ascherslebens Skjode paa en Gaard i G r in d lo s e B y t i l E r ik Q u itz a u t i l S a n dag er af 16. Oktbr.

8. 23. D ecbr. lcest et Pantcbrev af S id z c l Hoeg, sl. Ebbe M u n k s t i l F je l le b ro u f , paa 1000 R ixdlr. t i l G rc g e rs K rabbe t i l T o rs tc lu n d , hvorfor er given Pant i en Gaard paa Oen Illu m b (Svaninge Sogn), S a lling Herrcd af 24. Decbr. 1645. A f den noevnte Gaard ydedes i Landgilde 1 Tonde Smor, 2 Tonder Torsk, 1 Pd. H avre '), 1 Foderoxe, 2 Faar, 2 Gjccs foruden Smaaredsel. Hvcr Td. Htk. var vcd dcnne Panteforftrivning ansat t i l 60 R ixd lr. Gregcrs Krabbe havdc ikke laant Sidzcl Hoeg denne Pengesum, men godsagt for samme hos hccderlig og hojloerde Mand v r . Christopher Schuldt, Medicus udi Ottense^) (Odense).

9. 23. D ecbr. lcest et Testamente imellem M a rg re tc og B ir g it te A s c h c rs lo fu c r (Aschersleben), hvoreftcr den lcengstlevcnde skulde arve den andens efterladte Formue. Ligeledes er lcest ncrvnte Sostres Fuldmagt t i l deres Broder Anders Ascherslofuer, at indfordre dcres Arvegods efter Hans Frederik og Casper Ascherslofuer (dat. Soholmb d. 22. Deebr. 1646.)

10. — lcest et Pantcbrev af N ie ls M o rte n s e n

E t Pd. R üg var 20, 1 Pd. Byg 24 og 1 P d . Havre 40 Skpr., ) Torstclund Hovedgaard i Hörnum H erred ,i Jy lland.

1646.

265

Vemmenoes Fcergegaard paa Taasinge t i l Ane sl. Per Tommesens i Rudkjobing (dat. Rudkjobing d. 18. Decbr.

1746).

1647.

1647.11. 27. J a n u a r lcrst Skjode fra O lu f D a a t i l

Holmegaard t i l M a g e n s K a as paa en Gaard i Aasum Sogn og B y (dat. 13. J u n i 1646).

12. — loest Skadcslosbrcv fra E j le r H oc g paa 1250 R ixdlr., hvorsor er pantsat Gods i Lunde Sogn (Odense Amt), men t i l hvem Pantet er givet, meddcles ikkc.

13. — F ru A nne B r ah es Skadcslosbrcv t i l G unde R osenkrands paa 4000 R ixdlr., hvorfor er pantsat hendes Hovedgaard Elved med dens underliggende Bonder- gods (dat. 13 Januar s. A.).

14. — F ru Anne F ris e s Pantebrcv t i l H o lg e r R osenkrands paa 600 R ixdlr., hvorfor er givet i Pant 2 Gaardc, den ene i Brendcrup, den anden i Haalso (dat. 14. Decbr. 1646).

15. — lccst G re g e rs H o c g s Pantebrcv t i l H r. H e n rik H enrichsen t i l Thorridz og Norrup Sogne paa 400 Ndlr., hvorsor er pantsat 2 Bondergaarde i Binding Herrcd, den ene i Lysemvse, den anden i Hagendrup (dat. 25. Debr.).

16. — G reg e rs H oegs Pantebrcv t i l H r. J o n a s L a u rid s e n , Sogneproest t i l Viby, paa 1000 R ixdlr., hvorfor er pantsat 4 Bondergaarde i Refsvindinge Sogn og B y (dat. Norbech d. 24. Decbr. 1646).

17. — Landsdommer H enn. P ouw iskes Pantebrcv t i l det almindelige Hospital i Odense paa 2000 Rigsdaler,

266

hvorfor er pcintsat en Gaard i Wolderslos By, en G. i A llcrup, en G. i Thorup og en G- i Birkum.

18. — Kgl. Konfirmation paa en Gaard i Odense, som Borgmester Hans Nielsen sammesteds har skjodet t i l H o s p ita le t i Odense (dal. Kjobenhavns S lo t den 16. M a j 1646).

19. — A n ne B ra h e s Skadeslosbrev t i l Jo rg e n R osenkrands , hvori hun lover t i l Ham og Hans Arvinger at betale 3,803 R ixd lr. 4 Mk. 12 ß. t i l sorstc S t. Hansdag.

20. — S id tz c lH o e g s Pantebrcv t i l Sidtzcl fl. Peder Nielsens i Nyborg og hendcs Arvinger paa 1190 R ixdlr., hvorfor er pantsat en Gaard i Wolstrup kaldet Lundegaard, en Gaard i Boltestov og et B o l iA gerup '), dt. 24. Decbr. 1646. (Noterct annulieret efter M ortifika- tionsdvm af 30. J u n i 1773.)

21. — Skjode af P eder G rubbe t i l Lycstrup t i l Hans Svoger N ie ls F r i i s paa 7 Gaarde og 2 Gadehuse i Hcslager, 1 G. i Boebierrc og 7 G. i Voermark (dt. 6 Decbr. 1646).

22. — M a r q u a r R oestiens Mageflifte t i l N ie ls F r i i s , hvorved den Forste afhcender en Halvgaard i Heslager imod en Gaard i Hynderup i Vends Herred.

23. — Landsdommer H e n n in g P o w is k is Pantebrcv t i l J v c r W in d paa 5000 Rixdlr., hvorfor Han pant- scettcr sin Hovcdgaard Holloegaard (Hollufgaard) med Gaardens M olle, 5 Gaacde og 1 Hus i Ncder H ollu f samt 3 Gaarde og 4 Hufe i Over H ollu f af 8. Januar 1647. (Noteret indlost.)

24. — en Overdragclse af E j l l e r E fn e r t B a n n e r

1647.

') Agerup — en nedlagt Bondeby i Krarup Sogn.

267

t i l Ringstedgaard t i l E r ik Jo rg en sen i Odense paa en Gaard i Soende (Sodinge, Ringe Sogn), dt. 17. Januar 1647.

25. 10. F e b ru a r lccst Skjode fra W a ld e m a r Daae t i l Gunderup t i l A n d e rs B i l l e paa en Gaard i S krilling (dat. 14. Febr. 1647).

26. — Skjode fra E i l l e r Hoeg t i l F a lch G io c paa 2 Gaarde og 1 Gadchus i Soernp By. Ligeledes lcrst Skjode fra Falch Gioe Henriksen t i l E ille r Hoeg paa 2 Gaarde og 1 Gadehus i Vesterskjerningc.

27. — Pantebrev fra E i l le r B i l l e t i l Nakkebolle t i l C h ris to p h e r von O ffe n b iie rg paa 5000 N ixd lr. og derfor pantsat en Del Jordegods i S a lling Herred (uden ncermcrc Opgivelse), dt. 21. Januar 1647.

28. — P cd er B i l le s Skjode t i l S tee n B i l le t i l Kiersgaard paa en Gaardspart i Bubel i Bends Herred af 21. Januar 1647.

29. — S teen B i l le s Skjode t i l Jom fru A nne B i l l e Pcdcrsdattcr paa 2 Gaarde i Noyle, Weilby Sogn.

30. — M a rq u a r Roesteens Pantebrev t i l K je r tc - m in de L a tin s k o le s Formyndere paa 500 Ndlr., hvorfor er pantsat en Gaard i Hcslager Sogn og B y. (11. Nvvbr. 1646.)

31. — Skjode fra M a rq u a r Roesteen t i l Lunds- gaard t i l N ie ls F r i i s paa 4 Gaarde, 1 Gaardspart og et Gadehus i Hcslager By.

32. — Jomfru B i r g i t t e Aschersleben „Opdragelse" t i l Jespcr Hansen i Gjcclds Bctaling paa en Gaard i Bolmer By, Skam Herrcd (20. Febr. 1647).

33. — Skjode fra A n d e rs Aschcrslcben t i l Crudzau paa en Gaard i Grindlose, Skam Hcrred t i l F ru E lle n G io e sl. M ourids Ascherslcben t i l Jerstrup (20. Febr. 1647).

1647.

268

34. — Skjode fra Jom fru B i r g i t t e Aschersleben t i l hendes Brodcr A n de rs Aschersleben paa en Gaard i Grindlose B y (15. Februar 1647).

35. — Magcskifte imellem N ie ls F r i i s og Hans Svoger M a r q u a r N oestcn, hvorved den forste afstaar en Gaard i Hynderup, Vends Herred imod en halv Gaards Grund i Heslager.

36. — 10. M a r ts last et Forleningsbrcv as E j le r B i l l e t i l Nakkcbolle t i l Hans Tjener P edcr B ra n n d paa en Ham tilhorende Gaard Llkgholm i Bester Ouby, at nyde, bruge og beholde sin L ivstid (dt. 28. Febr. 1647). (S taar Skam Herred i Stedet for Sa lling)*).

37. 7. A p r i l . Skjode fra D o ro the a O ld e la n d sl. Henrik Jespersen t i l Holmegaard t i l F ru Jn ge bo rg G h ld e n s tie rn c sl. Hans Oldelands t i l Uggcrslcvgaard paa en Gaard i Bladstrnp, Hjadstrup Sogn, Lunde Herred, en Gaard i Skamherred, 1 Gaard i Hojrup Sogn og Bh og en Gaard i Kosterslev i Skovby Hcrred.

38. — et Pantebrev af J e n s B a n g i Bogcnse t i l E r ik K aas for 113 D lr., hvorfor er pantsat tuende Vaaninger der i Byen.

39. - P ede r Lange og E r i k J u e l l , Kommissarer, dcres Citation, at Peder Soffrensens Kreditorer skal mode i Ribe og modtage vercs Bctaling (dat. 21. J u li) .

40. — Skjode fra C la u s Wckcs (Uke) t i l H e n rik T h o t t paa a l den Lod og Anpart, Han havde i Rynkeby- gaard, som Han svrud havde pantsat (22. M a rts 1647).

41. — Skjode fra L o d u ig Rosenkrandtz og M a x im i l ia n u s R osenkrandtz t i l A n de rs B i l l e paa

1647.

* ) Lcrgholm (Lejholm ) den nuvoerende Pilegaard ved Vesteraaby.

269

Nydsllegaard, med et B o l og 3 Huse paa Hovedgaardens Grund, samt 5 Gadchuse. Ligeledes Skoufsboe i Ber- ninge Sogn og en Gaard i Hojgen Thorp i Bends Herred (dt. 4. A p r il 1647).

42. 2. Juni Skjode fra P a lle Christensen til Hendr ich Thott paa 2 Gaardc i Sodinge (dt. Gudmc Herreds Ting d. 8. April 1647).

43. - Corsits U lfelds Skjode til Anders B ille (dat. Möllcrup d. 26. Marts 1647) paa en Gaard i Kiongtorn.

44. 26. J u n i. N ie ls B a n n e rs Skjode t i l H e n r ik Lange paa en Anpart i Neraa M olle i Aasum Herred.

45. — Skjode fra A nne B ra h e t i l L e v in van B i lo u paa Elffuedgaard og Gods.

46. — Skjode fra Rigsmarsk A n d e rs B i l l e t i l M o g e n s Hoeg paa noglc Bondcrgaarde (uden videre Meddelelse) (dt. Lofuitsmose d. 8. Ju n i 1647).

47. — Skjode fra E r ik K aas t i l F ra n ts Lyckc paa nvgle Bondergaarde (dt. Kjobenh. 30. A p r il 1647).

48. — Skjode fra E lis e G io t i l Jdc S k in k e l paa Jerstrup Gaard og Gods (dt. Odense d. 12. J u n i 1647).

49. 30. J u n i. Skjode fra N ie ls B a n n e r t i lRingstedgaard t i l F a lch G io Paa 2 Gaarde i Perstrnp (dt. Odense d. 23. Ju n i 1647). '

50. — Skjode fra Falch G io til Henrik Lange paa en Molle i Hundstrup Sogn, Sunds Herred (dt. Odense d. 25. Juni 1647).

51. — loest en „Opdragelse" fra N ie ls Banner til Erik Jorgensen paa en Gaardspart i Werup, som Erik Jorgensen igjen pcrsonlig for Retten ovcrdrager til Steen Bille til Kjarsgaard.

1647.

52. — en Forskrivning fra Borgmester H an s B a n g i Bogens? t i l N ie ls G y ld e n s tie rn e (dt. 13. Aug. 1642). Ligelcdes lcrst et Skjode fra Hans Bang i Bogense med en „Opdragelse" t i l Erik Jorgensen (dt. Ncllemose d. 9. August 1642).

53. — Rubech Poests Pantebrcv til Erik J o r gensen Naadmand i Odense paa en Gaard i Meelby (dt. Odense d. 9. Septbr. 1637).

54. — F ru S id z e l H oegs Pantcbrev t i l E r ik Jo rg cn se n paa 3 Bondergaardc i S a lling Herred (dt. 24. Ju n i 1647).

55. — Skjode sra N ie ls Banner til Erik Kaas paa en halv Gaard i Perstrup (dt. Rygaard. d. 26. Juni 1647).

56. — Lcrst E r ik J o rg c n s e n s Lod for sin Gjcrlds Krav paa Skifte efter F ru J y t te B i l l e — nemlig en Gaard i Alleso Broby og en dito i Hasslund (Hasniark eller Haslum ?).

57. — Skjode fra E j le r E u v e r t B a n n e r paa sin Broders Negne t i l E r ik K aas paa Halvparten i en Gaard i Perstrup (dt. 26. Ju n i 1647).

58. — Skjode fra F ra n d ts Lycke t i l E r ik K aas paa 3 Gaarde og 1 Gadehus i Eigense Sogn, 1 Gaard i Osterfkjerningc og 1 i Vesterskjcrninge.

59. — Skjode fra E jle r Euvert Banner til Erik Jorgensen Naadmand i Odense paa en Bondegaard i Sonderby (dt. 17. Januar 1647).

60. — Fragaar Arvingcrne efter Byskriver E j le r H ansen i Kjerteminde A rv og Gjeld. Byfoged N ie ls H ansen opbyder Hans efterladte Gods t i l Kreditorerne.

61. 14. J u li. Pantcbrev sra S idze l Hoeg sl. Ebbe

2701647.

271

Munks t i l T ho m as B rode rsen paa 2 Gaarde i M illinge , Svanninge Sogn (dt. Odense d. 10. J u li 47).

62. — N ie ls Banners Skjode til Henrik Lange paa Part i Ncraa Molle (dt. Rygaard 24. Juli 1647).

63. — E j lc r B a n n e rs Skjode t i l J o rg e n B ra h e paa cn Gaard Faaremose i Barlose Sogn (dt. 14. J u li 47).

64. — J fr. M a rg re te og B i r g i t t e Ascherslebens Skjode t i l Je s p c r Hansen (Raadmand i Odense) paa Halvpart i en Gaard i Eigense, Grindlose Sogn (dt. So- holm d. 18. J u li 1647).

65. — Henrik Langes Skjode til Jesper Hansen paa en Molle i Hundstrup Sogn, Sunds Herred (dt. Odense 6. Juli 1647).

66. — Proebiorn Banners Skjode til E rikK aas paa Halvparten i en Gaard i Perstrup By (dt. Rygaard 6. Juni 47). — Ligeledes lcest Ejlcr Edv. Banners Skjode paa den anden Halvdel i ncrvnte Gaard, ligeledes til Erik Kaas.

67. — Erich Banners Skjode til J ffu e r W ind paa en Gaard i Neraa Sogn (dt. Odense 13. Juli 47).

68. 28. J u li: Landsdommer Hen. Powisch's Skjode til Hen. Schuldt paa 4 Gaarde i Fraufde Sogn i Over- holluf By (dt. Finstrupgd. 10. Juli 1647).

69. — S teen B i l le s Skjode t i l G unde Rosenkran tz paa nogct Jordegods i Fyen (dt. Odense d. 15. J u li) .

70. — E j le r B i l le s Pantebrev t i l J e n s P ou lsen, Locsemester i Odense, paa e» Gaard, kaldct Blangholm, i Gestelof Sogn (dt. Nakkebolle d. 13. Januar 47).

71. — S idselH oeg , fl. Ebbe Muncks, Pantebrev til P a lle Christensen paa cn Gaard i Osterby, Svanninge Sogn.

1647.

18

72. 28. Jun i: Loest E jlerB anners „Opdragelse" til Jesper Hansen i Odense paa en Part i Neraa Molle (dt. Odense d. 18. Juli 1647) og en dito paa en Gaard i Vej- rup, Vends Herred.

73. — Erik Quidzaus Pantebrev tilMester Hans Poulsen, Rektor i Odense, paa en Bondegaard i Skovby Herred. Wissloff (Vigerslev) Sogn, kaldet Nykjobing (dt. Sandagergaard St. Hansdag 1647).

74. — N ie ls B a n n e rs Skjode t i l S te n B i l le paa Hans Andel P a rt) i en Gaard i Weyrup By. Lige- ledes loest.

75. — G unde Rosenkrandzes Skjode t i l S te n B i l l e paa Hans Hovedgaard Skaffpgailrd i Jylland (dt. Odense 16. J u li 47).

76. I I . A u g u s t: Loest S id tze l Hoegs (sl. Ebbe Munks) Pantebrev t i l G re ig c rs K rabbe paa en Gaard paa J l lu m b (J lu m i S a lling Hcrred), som Peder Voller paabor, (dt. Fjcllcbro 7. Aug. 1647).

77. — Skjode fra M argretc Norby, sl. Thonne Billes til Villcchouff, til Her los Normand paa en odc Gaard i Broby ved Odense (dt. Billcflov d. 6. Aug. 1647).

78. — Skjode fra E j le r B i l l e t i l A n d e rs B i l le paa en Bondegaard i Glamsbjerg (dt. Nakkebolle 31. J u li 1647).

79. 25. Aug.: S idzel Hoegs Pantebrev til C hristian Scheel paa 2 Gaarde i Millinge, Svaningc Sogn (dt. Fjellebro d. 20. Aug. 1647). — Ligeledes loest ct andet Pantebrev til Greigers Krabbe paa 2 Gaarde i Osterbh (dt. Fjellebro d. 20. Aug. 1647) og ct tredie Pantebrev til K orfits T ro lle af sammc Dato paa en Gaard i Sal- linge og cn i Osterbh.

2731647.

1647.273

80. 2 5 .A u g .: Skjode fra K n u d B jo rn s e n t i l P ede r B rochenhuuspaaeu G aardsparti Gielsted (dt. 23. Aug. 47).

81. — H endrich S o ffre n s e n s Skjode t i l P ede r B rochenhus paa en Gaard i Skam Herred (dt. 24. Aug. 47). Ligeledes Elline Gioes Pantebrev paa en Gaard i Skam Herred.

82. 8. S e p tb r .: S id z e l Hoegs Pantebrev paa en Gaard i Svanninge (dt. Fjellebro d. 26. Aug. 47).

83. — Skjode fra E j le r E. B a n n e r og Hans Brodre t i l H e n rik Lange paa en M olle i Neraa Sogn (dt. Odense 10. Septbr. 47).

84. — H il le b o rg Ascherslebens Pantebrev paa en Gaard i Egense (dt. Odense d. 28. Aug. 47).

85. 22. S e p tb r . : H e r lo f N o rm a n d s Pantebrev t i l F a Ich G ioe paa nogct Jordegods (uden ncermere Oplys- ning), dt. Odense 20. Septbr. 47.

86. — Je sp e r H ansens Skjode t i l F ru E lle n G io e paa en Gaard i Skamby.

87. 1. D e c b r.: G unde Nosenkrantzes Pantebrev t l l M ö g e n s H ocg paa 2 Gaarde i Roelund, 2 i Aspe- rup, 1 i Rosloff og 1 i Suenstrup (Svenstrup).

88. — S id z e l Hoegs Pantebrev t i l M a g e n s Hoeg paa 2 Gaarde i Svanninge (d. 25. Novbr. 47).

89. — Lcest en Opdragelse t i l J e s p e r Hansen af F ru H ille b o rg Aschcrsleben og Jomfruerne M a rg re te og B i r g i t t e Aschersleben paa en Gaard i Grindlosc Sogn og B y (dt. Odense 26. Septbr. 47).

1848.90. 20. J a n u a r : Lcrst E j le r Hoegs Pantebrev t i l

18*

274

Jffu er V ind paa nogle Gaarde i Sonderso Sogn, See- rup By (dt. Dalum d. 17. Januar 1648).

91. 20. J a n .: H e n n in g Powischcs Pantebrcv t i l J f fu e r V in d paa nogle Gaarde i Aasum Herrcd, nemlig 1 G. i Frauffde, 1 G- i Overholluff, 1 G- i Nederholluf og 1 G. i B irkum .

92. — lcrst H e n rik R antzaus Skjode t i l A n d e rs B i l l e paa nogle Gaarde i-Sondcrbroby, som Erik Knud- sens Enke paabor (dt. Kjobcnhavn 10. Jan. 1648).

93. — Pantebrcv fra A nne F r i i s , fl. L a u r id s L in d e n o u w t i l M o g e n s K aas paa nogle Gaarde i Asperup (dt. Oregaard d. 16. Jan. 1648).

94. — E j le r B i l le s Pantebrcv t i l A n de rs M og en - sen paa 2 Gaarde i Sa lling Herred (uden ncermere Med- delelse) dt. Nakkebolle d. 23. Decbr. 1647.

95. 9. F eb r. E r ik B i l le s Forleningsbrev (dt. Kjoersgaard d. 20. Septbr. 1638), hvori Han overdrager Jytte Christeusdatter, boende i Bogense, en Gaard i B a rlosse — hvor N ie ls Nielsen paabor, at nyde og bruge kvit og fr i t sin L ivstid og dcrefter at tilfalde Hans rette Arvingcr.

96. — Forleningsbrev af S teen B i l l e t i l Kiers- gaard af 5. M a rts 1645 t i l Peder Hansen i Bogense, paa en Bondegaard i Weilby at nyde og bruge kvit og f r i t sin L ivstid og dcrefter at tilfalde Hans rette Arvinger. (D t. Muscovioc d. 5. M a rts 1645).

97. — Jom fr. K irs te n P o f fe ls (eller Poffes) Skjode (dt. Odense d. 1. Febr. 1648 t i l H endrich v. der Pode- busk, paa 2 Gaarde, den ene i Ejby, den anden i Kierby. (Noteret indfriet).

98. — Pantebrcv af A nne F r i i s , fl. Laurids

1648.

Ändcnows til Oregaard, til Eyler Hog paa 2 Gaarde i Vester-Lunde (dt. 11. Novbr. 1647). Ligeledes lcrst et andet Pantebcev af Anne Friis til Eyler Hog af 13. Januar 1648 paa et halvt Tusinde Rixdaler, hvorfor hun pantscetter 2 Gaarde i Skamby Sogn.

99. 23. F e b r. Pantebrev fra A nne F r i i s t i l J o rg e n S e e fe ld paa en Gaard i Brendcrup (dt. Orre- gaard d. 21. Febr. 1648).

100. — Pantebrev af S id z e l H oeg, sl. Ebbe Munks t i l Fiellcbro, t i l Christoffer Andersen i Sallinge paa 500 Rixdlev., hvorfor hun pantscetter cn Gaard i Espe (dt. 20. Febr. 48).

101. — E r ik Q u id tzo us Skjodc paa en Gaard i Vigerslev Sogn (dt. Gielskov d. 5. M a j 1638) og opbyder alle f r i Folk dennc Gaard at kjobc.

102. — S id z e l Hoegs Pantebrev t i l Jorgen Ras- mussen paa en Gaard i Vantinge, for 300 R ixd lr. (dt. 20. Febr. 48).

103. — Arvs og Gjcclds Frasigelse efter B od il Jakobs- datter i Favrsbollc Prcrstegaard (dt. 23. Febr. 46).

104. 8. M a r ts . Pantebrev af A nne F r i i s , sl. Laurids Lindcnows. paa en Gaard i Asperup (dt. 28.Febr. 48).

105. 22. M a r ts . Pantebrev af Falch G ioe t i l Hvidkilde paa cn Gaard, kaldet Speilsgaard (Nybolle) t i l Jorgen Schuldt.

106. 28. M a r ts . E j le r B i l l c s Skjode t i l E j le r Hoeg paa en Gaard i Katteryby, Diernesse Sogn.

107. — Jn g e b o rg G y ld e n s tie rn e s Skjode t i l J fu e r W in d paa en Gaard i Aasum-Herred i Neraa Sogn og en i V inding Her» ed i Hojrup Sogn (dt. Uggers- lofgaard d. 22. Febr. 1648).

2751648.

1648

108. 3. M a j. F ru S id z e l Hoegs Pantebrev t i l J o rg e n S c h u lt t i l Finstrupgaard paa 400 Rixdlr., hvorfor der er pantsat en Gaard i Svanninge 1640.

109. — E j le r B i l l c s Pantebrev for 1000 Rixdlr., hvorfor er pantsat t i l J o rg e n Koch noglc Gaardc i Gundestrup.

110. 31. M a j. J fr . B ir th c K rabbes Skjode t i l K n u d B i l le , J f fu e r K rabbe og E j le r B i l l e paa cn Gaard i Nybolle.

111. — F ru A nne B ra h e s Pantebrev paa 233,f R ixdlr., hvorfor hun paa egen og Datter J fr . B irthe Brahes Vcgnc pantscetter cn Gaard i Odense.

112. 28. Ju n i lcest Falch Gios Skjode til J ffuer W ind paa 2 Gaarde i Perstrup.

113. l 2. J u l i . F ra n d s P ow isks Pantebrev t i l Je n s P o v lsen (i Odense) paa 1000 R ixdlr. (dt. 28. A p ril 1648), hvorfor er pantsat 2 Bondergaarde i Kastel (Herrc- sted Sogn).

114. 26. J u li. Claus Dyn es (cller Dyres) Skjode af 23. Juni 48 til Christopher Urne paa en Gaard i Allested.

115. 9. Aug. E le o n o ra U lfe ld t Skjode t i l J f fu e r W in d paa en Gaard i Hoirup og et andet Skjode paa en Gaard i Hunstrup.

116. 23. A ug . B r ix Jo rgcnsens „Opdragelse" t i l H e n rik T age paa et Bo lig i Gultved.

117. — H e n r ik Tages Skjode paa en Gaard i Gultved t i l N ie ls Kaas.

118. 20. S e p tb r. Skjode fra S id z e l Hoegs Ar- viuger paa SteenSgaard og dens underliggende Jordegods.D. 2. Septbr. 46 ( t i l Wenzel Rothkirch).

276

119. 20.Septbr.: Hn.WalkendorPsSkjodetilAnne Below paa eu Gaard i Skcby og en Gaardspart i Otterup.

120. 4. O ktb r. F ru Jn g e b o rg G h ld e n s tie rn e s Skjode t i l H e n rik G y ld e n s tie rn e paa en Gaard, 1 Vejr- inoüe og et Kirkebol i Munkebv, 2 Gadehuse i Agedrup vg 1 Gaard i Bester Kjeerby (dt. 30. Scptbr. 1648).

121. — Skjode fra Kirsten Oldeland til Casper Due as 28. Septbr. 1648 paa Alsted Hovedgaard, med 8 Gaarde og Bol i Olsted By og 1 G. i Allested. (Med- understrevet af Henning Walkendorff og Erik Kaas).

122. — er loest et Gaoebrev af N ie ls K aas t i l H e n r ik Lange t i l Rygaard paa Nygaard med tilliggende Bondergods — som er i Langaa 24 Bonder som plojer og saar, samt 12 Gadehuse. I Gallijerg er 8 som plojer og saar og 2 Gadehuse, fremdeles 1 Gaard i Holmdrup, 4 G. i Gislevholme, 1 G. i Frorup, ^ G. i Brudager med andet Strogods, som tilsorn har ligger under R ygaard, hviket Gods ovcrdragcs Henrik Lange at nyde, bruge og beholde imod at ovcrtage adskillige storrc Gjeldsfordringer.

123. 2. N o vb r. E h le r B i l l c s Skjode t i l W enzel R o tk irch paa 5 Gaarde og B o l i M illinge med Norre M olle i Svaninge Sogn (dt. 30. Oktbr. 1648).

124. — E jle r Ernst Banners „Opdragelse" til Jcspcr Hansen i Odense paa Anpart i en Gaard i Brylle.

125. 15. Novbr. G regers Hoegs Skjode til M arquar Nocdstcn paa Iershaffue Hovedgaard med 6 Gaarde i Rceffningc (dt. Rorbeck d. 29. Oktbr. 1648).

126. — Skjode sra F ru Anne F r i i s sl. Laucids Lindenows t i l J fr . M e tte F r i i s A n d e rS d a tte r paa Holsv- gaard i Brcnderup Sogn, soni for nogle Aar siden er opbygget af det Tilliggende, som laa under 2 Anne F r i is

2771648.

278

tilhorende Bondergaarde. (Undertegnet af Nicls Krabbe til Skjelling og Christian Friis til Bäaren).

1648.

1649.127. 31. J a n u a r locst E j le r Heegs Pantebrev

paa 100 R ixdlr. t i l O dense H o s p ita l , hvorfor gives Pant i 5 Bondergaarde i Stusby (Staaby) og Tarrup.

128. - K a re n J o h a n A n d e rs is Skjode t i l W e n zel R o tk irch af 30. Januar 49 paa en Gaard i Bester Eigense.

129. — lcest Falch G ioe Hcnrichsens Pantcbrco t i l J f f u e r W in d paa 1000 R ixdlr., hvorfor pantsat 2 Gaardc i Serslef. E t andct Pantcbrev af 15. Januar paa 500 R ixdlr., ligeledes t i l Jver Nind, hvorfor er Pantsat 4 Gaarde i Scrnp. Noteret indlost.

130. — Mageloeg imcllem Gregers Hocg og Hans og M arkus Rvdsten, angaacnde cn Gaard med noglc Huse og en Enghavc i Restrup.

131. — J fr . Jd e Schecls Pantebrcv t i l C a tr in a v. der H a f fa r t (!) paa 200 R ixdlr.

132. 14. Feb r. H e n r ik G h ld e n s tic ru e s Skjode t i l P r . B rochenhus paa en Gaard i Querndrup.

133. — J e n s Poueskes Pantebrev t i l E j le r Hog paa 1000 Rixdlcr., hvorfor pantsat 2 G- i Overholluf.

134. — Pantebrev af Jde S t in k c l t i l Jerstrup paa 1000 R ixd lr. t i l J f fu e r B in d , hvorfor er pantsat Hoved- gaardcn Jerstrup, med saa mangc Bondergaarde, som de 1000 R ixd lr. bklober sig til. (Dat. Odense 1. Febr. 49).

135. — A n n e B ra h c s Brev t i l J e s p c r Hansen

279

i Odense paa 600 R ixdlr., hvorfor er pantsat en G. i Boflinge Sogn kalbet „Hoffuet".

136. 28. F e b r . Skjode af J e s p e r H a n s e n i Odense t i l S te n B i l l e paa Andel i en Gaard i Wejrup (dt. 27. Febr. 49).

137. - Skjode fra E j l e r B i l l e t i l Nakkebolle t i l Falch G io c H enrichsen paa 2 G. i Mosebo, Flemlose Sogn, 2 G. i Glensbjerg og nogle Steder sammesteds (dt. Nakkebolle d. 26. Febr. 49).

138. — Skjode fra N ie ls Kaas til Jorgen Brahe paa en Gaard i Espe.

139. — Henning Walkcndorps Brev til J ffu er (V ind) paa 1600 Rixdlr. Spccic, at betale til 11. Decbr. forstk. Ligeledes et audet Brev Paa 1600 Rixdlr. Sp. at betale 1650 den 20. Dag.

140. — Fru Jde H cidendorphs lil Orelund udgivne Breve; et paa 126 Rixdlr. til Jakob Borgmester i Asse ns, et paa 250 Rixdlr. til Jens Clausen vg et paa 56 Rixdlr. til Per Jffuersen.

141. 11. A p ril. Skjode fra Fru Maren sl. Christen Tvrdscus til Dueslund, (Duelund, Lysgaard Herrcd, Jylland) til Jorgen Brahe, Hvedholm, paa nogle Gaarde i Soby. linderst. afBendixNorby vgEylerBilletilGeclstouff.

142. 25. A p r i l . H e n n in g P ow isks Pantebrcv paa 3000 Rdlr., t i l Odense Hospital, hvorfor er pantsat 1 G- i Wolderslef, 1 G. i A llcrup, 1 G. i Korup, 1 i Birkum og 1 i Neder H o llu f (dt. 14. A p r il 1649).

143. — Pantebrev fra F ru Jde H e id e n d o rp s , sl. Bartolemceus v. Kcempers t i l Orelund, t i l F ru M a rg re te N o rb y paa 100 R ixdlr., hvorfor er pantsat en Gaard i Haare. (Not. indlost).

1649.

1649.280

144. 9. M a j. Skjode af E y lc r B i l l e t i l Nakke- bolle t i l Key Lykke paa 4 Gaarde med 55 Svins Olden i Hundstrup B y. (Undersk. af Erik Kaas vg Falch Gioe).

145. 18. J u li. Skjode af Lisbcth Lunge, st. Palle Rosenkrands til Krenkerup, til Frands Loche til Over- gaard paa 4 Gaarde i Maalo i Wiby Sogn og 1 G. i Stubberup (dt. 10. Juni 1649).

146. — Skjode af Falch G ioe Henrichsen t i l Hvid- kilde t i l H e n r ik Lange t i l Fuelsig Paa 2 G- og 2 Hufe i Glamsbierg, Baag Herred (dt. 4. M a j 1649).

147. — Skjode fra F re d e r ik v. B uchw a ld t i l Neer- gaard t i l Peder B rochenhus, boendc i Svendborg, med Fuldmagt for afg. Claus v. Buchwalds Sons og famtlige Arvingers Begne paa Norskov Hovedgaard, med Bygning, Havcrum og rette Tilliggende og underliggende Bonder, uemlig 3 G. i Rynkeby, 1 G- i Sodinge, 1 G. 9 Hufe og 1 Bo l. i Gicstelev, 1 Bo l. i Heden, 2 G. i Langsted, 1 G . i Aaslef m. m. (dt. 29. Ju n i 49).

148. 28. J u l i . Pantebrco a fP e d e rB ro c h e n h u u s t i l F red . v. B u chw a ld t i l Ncdcrgaard paa 6,185 Rdlr. 1^ O rt, at betale i 3 Terminer med 6 pCt. Renter, hvor- fo r Han pantscetter Norskov Hovedgaard, med Bondergods og Tilliggende (dt. Kbh. 30. J u li 49). (Annulcret ifolge Mortisikationsdom af 29. Aug. 1798).

149. 1. A ug . Skjode af F ru Lene B a rn e ko w ,fl. Tonne Frises t i l Tollosegaard, t i l A n d e rs B i l le , Danmarks Niges Marsk, paa en G- i Nybolle (Hillersleo Sogn) dt. 30. J u n i 1649. Undersk. af Henn. Walkendorp og Hen. Powisk. -

150. — Pantebrev af G unde Rosenkranzes paa 1000 N ixd lr. t i l A re n d t v. d. K u la , hvorfor er pantsat

6 Gunde Rosenkranzes Gaarde i Weuflinge Sogn. Bliver Pengcne ikkc betalte til den fastsatte Tid, bliver hver Td. Htk. regnet for KO Rixdlr., og Handel derved berigtiget.

151. I .A u g . : Skjode fra P e d e rG rn b b e t i l Lystrup og C h r is to f fe r L in d c n o w t i l Lindeswold, Adm iral paa Bremerholm, t i l C o r t H enrichsen M e rk e r, Borger og Handelsmand i Kjobenhavn, paa 3 Gaarde og 1 Gadehus i Querndrup By (dt. Kbh. d. 15. Ju n i 1649).

152. 15. A ug .: Skjode fra H e lv ig B i l le , sl. Jo- han Brockcnhus, t i l F ru L is b e t S o p h ie R an tzau, sl. Hans Lindenows t i l Jffucrnces, paa en Bondegaard i Eskoe (Estor), Husby Sogn (dt. 3. Aug. 1649).

153. 29. A u g .: Skjode fra Jakob L in d e n o w t i l Hadslund (Haislund, Hjerm Herred?) t i l F ru H e lv ig B i l le , sl. Johan Brockenhus t i l Lerbek, paa 7 Gaarde og 3 Huse i Wejlby og Wejlby Torp (dt. 30. J u li 1649).

154. 10. Oktbr.: Pantebrev af Prebiorn Banner til Lundsgaard til Jens Krag paa 50 Rixdlr., hvorfor pantsat en halv Gaard i Vantinge, at nyde og bcholde, indtil Pantet er betalt.

155. — Skjode af M a rc h o r Roedsten t i l Lunds:- gaard t i l O tto P a rs b e rg t i l Jernit, Danmarks R. R., Bcfalingsmand paa Skanderborg S lo t, paa 2 Gaarde i Querndrup By. (Undert. af Gregers Hocg t i l Rorbcch og Henning Powisch t i l Holloegaard).

156. 7. N o v b r.: Skjode af H e n n in g W a lke n d o rp h t i l H e n n in g Pow isch paa en Gaard i Fremde. (Undert. af S t. B ille t i l Kjersgaard og Axel Walchendvrph t i l Tidselhvlt).

157. 21. N o v b r . : Skjode af F rn A n ne F r i i s , sl. Laurids Lindenow, t i l M o g c n s Kaas t i l Stofringgaard

2811649.

282

paa en Gaard i Astrup (Aspcrup eller Gastrup), Vends Herred).

158. 5. D ecbr. Gavebrev af H e lv ig B i l l e , st. Johan Brochenhus t i l Lcrbech, t i l L a u r id s S k in k e l t i l Gicrstov, Hans Son Johan Skinkel paa en Gaard i B la - strup i Hjadstrup Sogn.

159. 19. D eebr. Pantebrev af Falch G io ic t i l J o rg e n S c h u lt t i l Findstrupgaard paa 4000 fuldva>gtige R ixdlr., hvilke Penge E jler B ille t i l Nakkcbolle v il und- gjoelde for, mcdens Falch Gioie Henriksen har pantsat 7 Bondcrgaarde i Aaestrup (dt. 30. Novbr. 1649).

160. — Skjode af Falch G io e s t i l Hvidkelt t i l C h r is to p h e r O ffe n b ie r ig t i l Lasson af Projsen paa en Gaard i Gesteloff, kaldet Blanchholmb, der styldls aarlig 2 Pd. Byg, 1 O rt Havre, 1 Td. Smor, 8 Sk. Penge, 1 Lam, 2 Gjccs, 4 Hons, 1 Foeroxe, og Skov t i l 40 S v ins Olden.

1849.

1650.161. 23. F e b r.: Magestiftc imcllem Köngen paa

Odenfc Hospitals Bcgne vg W enzel R othkirck, hvorved der fra Hospitalet afstaas en Gaard i Svaninge Sogn iniod en Gaard i Eigenfe, Grindlofe Sogn.

162. — E r ik B a n n e rs Pantebrev t i l M o g cn s M ü l le r Jo rg en sen paa 600 gangbare R ixdlr., hvorfor er pantsat en Gaard Dansboe i Odense Herrcd.

163. — Skjode fra E r ik Q v id zoo t i l Sandager t i l N ie ls T r o l le t i l Trolholm og Hans Frue Pernille Nosenkrands paa nogct Jordegods i Jylland.

164. 6. M a r t s : Skjode fra J o rg e n K aas t i l Henr ik Lange paa Jordegods i Norre Herred paa M ors.

Undertegnet d. 26. Jan. 1650 af Peder Brochenhuus l i l Norflov og N iels F riis .

165. 6 .M a r ts : H a a n d s tr ift,u d g ive ta fA n n e F riis ,f l. LauridsLindenows,til RasmusNielsen,Raadmand iAarhus, paa 850 R ixdlr., hvorfor pantsat Jordegods i Skovby Herred.

166. 20. M a r ts : Skjode af E j le r H öeg t i l Dal- lund paa J fr . H e lv ig R odstens Vegne paa en Gaard i Drigstrup Sogn, hvilken Gaard Han cfter Kgl. M a j. Bc- faling fljoder t i l M arquar Rodsten »dt. 14. J u li 1650).

167. — Mageskifte, hvorvcd J o rg e n B ra h e afstaar t i l Peder Brochcnhus cn Gaard i Querndrup mod cn Gaard Kieldemose i Giestelef Sogn.

168. — Skjode fra H e n r ik Lange t i l Rygaard t i l P e d e r B ro chcn hu s t i l Norflov paa et B o l i Gultved, Kvoerndrup Sogn, d. 20. Jan. 1650.

169. — Skjode af G unde R osenkrands t i l V in - dinge t i l H e n r ik G y ld e n s tie rn e t i l Skovsboe paa El- ved Hovcdgaard mcd Skov og Mark, et Bolig , kaldet Banggaard, en M olle og nvgle Hufe i E lu id Skov, samt det t i l Gaarden hörende Bondergods, nemlig 13 Gaarde i Böfling, 12 G. i Vierup, 1 G. i Esterbolle, 1 G. i Hem- merleff, Brunlund Nygaard, 2 G. paa Heden, 2 G- i Haarslev, 4 G. i Egelflouf, 1 Smedie i Eskildstrup, 1 G. i M orup, 1 G. i Gamby (dt. 16. Febr. 1650).

170. 6. A p r i l : Gavebrev fra F ru M a rg re te N o rb y , fl. T o n n e B i l ie s t i l B illeflov, t i l J fr . B i r t e U rn e og hendcs Arvingcr paa Jordegods i Skaane (dt. 1. M arts 1650).

171. 20. A p r i l : Skjode af Anne F r i i s , fl. Lau- rids Lindenow, t i l J fr . E lse K a as paa 1 G i Skamby Sogn (dt. 2 M a rts 1650).

3831650.

1650.264

172. 1. M a j : Pantebrev af F ru Jde H eidens- d o rp h , sl. Bartolomcrus Kcembtcrs t i l Orelund t i l dm kongelige Ridefoged Peder Marquardsen ved Hadcrslev Len paa 600 R ixdlr., hvorfor er pantsat 2 Gaardc i Haare, Tanderup Sogn.

173. 15. M a j : Skjode af A n de rs B i l le t i l Damsbo t i l O tto K ra g t i l Voldbicrg paa Anpart i en Gaard iO.-Skjerningc.

174. 24. M a j : Pantebrev fra H e n r ik G y ld e n - f t ic r n c t i l Schosbo paa 15,000 R ixdlr. t i l Fredcriksborg Skole, hvorfor Han pantscrtter sin Hovcdgaard Brolycke paa Hindsholm med tilliggende Bondergods, som er 404^ Td. 2 Skpr. 2L Fdk. Z Alb. Htk. (dt. 29. Oktbr. 1650).

175. 24. J u l i : E t andet Pantebrev fra H e n rik G y ld e n s tie rn e t i l Poul Carstcnsen, Borger i Nykjobing paa 300 R d lr. Sp., hvorfor er pantsat en Gaard i Aasum Herrcd (not. indlost).

176. — Skjode fra S teen B ra h e t i l Knudstrup t i l S tee n B i l l e t i l Kiersgaard paa Jordcgods i Jylland.

177. 21. A u g . : Skjode fra V in c e n ts B i l l e t i l Valbygaard t i l A n d e rs B i l le t i l Damsbo paa 4 Gaarde i Weilby og 2 i Balslev.

178. 21. A u g .: Mageskiste imcllem F ra n ts Lycke t i l Offucrgaard og H e n r ik G y ld e n s tie rn e t. Skvusbo, angaacnde et Stykke Jord i Hvcrring Enemoerker samt 2 Gaarde i Mesing Sogn. som skal overdrages Frands Lycke imod 1 G. og 1 Hus i Rynkeby.

179. — Magestifte imellcm G unde R osenkrands t i l Vindinge og V in c e n ts B i l le t i l Valbygaard, hvorved Vincents B ille modtager en Gaard, Mosegaarden i Vends Herred, og som Han igjen afstaar t i l Anders B ille .

Ligeledes afstaar Gunde Rosenkrands t i l Vincents B ille 4 andre Gaarde i Vends Herrcd.

180. 21 .A ug .: P antebreva fL isbe tR osenkrands, fl.Otto K r ___ t i l Manderup paa 1240 R ixd lr. t i l LauridsJensen, Forv. paa Ostcrgaard, hvorfor er pantsat Jorde- gods i Skam Herrcd (dt. 16. Ju n i 1650).

181. — Skjode af C o r t Hcndricksen M erchcr i Kjobenhavn t i l P edcr B ro chcn hu s t i l Norskov Paa 3 G- vg ct Gadchus i Querndrup, som Pcder Grubbe t i l Lystrup og Chr. Lindcnow t i l Lindesvold havde overdraget og folgt t i l Cort Hendrikscn.

182. 18. S c p tb r.: Skjode af G unde Rosenkrantz t i l Vindinge t i l H e n n in g P o w is k t i l Hollufgaard, Landsdommer i Fyen, paa cn Gaard i Rojle (dt. Odense d. 1. Septbr. 1650).

183. — Mageskifte imellem F ru H c lv ig B i l l e t i l Hanstedgaard og J o rg e n B ra h e t i l Huidholm, idct forst- ncevnte afstaar cn Gaard i Soby Sogn t i l Jorgen Brahe imod 2 Gaarde i Rojle By, Wejlby Sogu.

184. 2. O k tb r.: Pantebrev af H e n n in g W a lken dorp t i l G lorup paa 1600 R ixd lr. i i l A re n t v. der K u l la , Bcfalingsmand paa Kronborg, hvorfor Han pantsoetter 3 G- i Brendcrup By, Gudbjerg Sogn (dt. Odense 24. Septbr. 50).

185. 6. N o v b r . : Skjode af S te n B i l l e for Hans Sosterson E r ik B rochenhuus t i l Leerbeck paa Hans Gods i Jylland t i l Henning Powisk t i l Holluffgaard.

186. — Pantebrev af A n n a F r i i s , fl. Laurids L in- denow, paa 350 R ixd lr. t i l Claus Madsen, Borgmester i M iddelfart, hvorfor pantsoettes cn Gaard i Holsoe. (Not. indlost).

2851650.

187. 20. N o v b r.: Pantebrev af E h le r H ogg t i l Dallund paa 834 R ixd lr. t i l O tto K ra g t i l Woldbierg. hvorfor pantsat en G. i W llcrup (Ollerup) og 1 i Stoge- rup, Sunds H. (dt. 11. Febr. 1650).

188. 2. D ecb r.: Skjode af C hr. L in d e n o w t i l Lindesvold, Adm iral paa Bremerholm, t i l N ie ls F r i i s t i l Hesselagcrgaard paa 4 Gaarde, 1 Gaardspart og 2 Gadehuse i Hesselager Birk, 2 Halvgaarde og P a rt i en M olle i Bormark, samt enHalvgaard i Bostoer (Boesore).

3861650.

1651.189. 22. J a n .: Pantebrev af H il le b o rg B i l le ,

fl. Chr. Pachsis t i l Steenballc paa 4000 R ixdlr. t i l J f fu c r W in d , hvorfor pantscrttes Eriksholm og Torpegaarde med underliggende Gods (dt. 30. Oktbr. 1650).

190. — H e n n in g W alckendorp og A n de rs B i l le , Falch Lycke og Jorgen Lyckes underflrevne Lod og Udloeg t i l Cornelius v. der Ammersfort (Hamsfort) i Odense af F ru Anne Lycke, fl. Fred. Quidtzau t i l Quidtzausholm og hendes Borns Gods for 2t>00 R ixdlr. med Rente og Om- kostninger. Herfor er pantsat og udlagt 1 G. i Skoufby og 1 i Woflinge, Munkehuset, Brandstrup Molle, regnet i Hartkorn 60 R ixdlr. Tonden, ia lt 1732j R ixdlr.

191. — Opdragelsesbrev af Hans Wilhelm i Odense, hvori Han erkjender at vcere fly ld ig 1000 R ixd lr. t i l Peder Pedcrsen, Raadmand sammesteds, for ad flillig t Proviant og rede Pcnge, Han havde modtaget „forledcn Fcjdetfd", t i l Hcrrens og Flaadens Underhold, hvorfor Han havde modtaget af Kronens Gods i Udloeg og alter afstaaet t i lP . Pedersen 1 G. i Haarslev B y og nogle Gaarde i Ackerup.

1651.287

192. 22. J a n .: S te n B i l le s Jndforsel i F ru Anne B raheS Bolig , kalbet Sjeldenglad i Beuflinge Sogn for 150 N ixd lr.

193. — Skjode fra Claus Madsen, Borgmester i M iddelfart, t i l H e n rik G h ld e u s tie rn e paa en Gaards- part i Sccrslcv.

194. — Skjode as H e n rik B i l l e t i l ThierSbcck af 6. M a rls 50 t i l Peder M u n d t i l Meeringgaard paa 1 G- i Sallinge V y.

195. — Köngens Brev t i l Maren, st. Antonius Suitzers i Ottensc, som i forgangne Fejde havde forstrakt Kronen mcd 362 Ndr., hvorfor er pantsat en Gaard i Kiong Sogn, under Dallum Klosters Len.

196. — En lignende Forsikring af Hans B ilhelm (V il- lumseu)i Odense, for adskilligt P roviant og rcdePenge, Peder Pcdersen som Raadmand havde forstrakt Krigsfolket med i forrige Fejde. Derfor blev Han forsikret med 1000 Ndr. og udlagt t i l P . Pedersen 1 Gaard i Haarslcv Pr. Td. Htk. 50 Nd. — 343; en anden Gaard 281 Nd., en tredic Gaard 193 Nd., en fjcrde Gaard 120 Rd. og 1 B o l i Acke- rup 170 Nd.

197. 10. F eb r.: Köngens Pantebrev t i l F ru L is - bet S o p h ie N andtzau, fl. Hans Lindenows t i l Hundslund, som havde forstrakt t i l Rigets Behvv forleden Fejde- tid med 2158 s R ixdlr., hvorfor sikredes P ant i 1 G. i Kappcudrup, 1 G. i Kicrby, 1 G. i U llerslcf og 6 G. i Koldinghus Len i Jh lland (dt. 18. Decbr. 50).

198. — Köngens Pantebrev t i l M id d e l fa r t Borgerc for 2147^ R ixd lr. for Forstroekning i forleden Fcjdetid og t i l P . Lauridfen og P . Nielsen sammesteds for 666 Rdlr. 64 S l. for et Skib, hvorfor pantsat 1 G. i Ju llcrup og

19

noget Jordegods i Jylland, at nyde og bruge, ind til For- stroekningcn tilbagebetalcs.

199. 5. M a r t s : Skjode fra C la u s D y re t i l S in - dnmgaard, Enevold Kaas og M arquar Roedsten paa Hans Sesters Vegne t i l G re g o rs H ogg af 26. Fcbr. 1651 paa 1 G. i Flostrup.

200. — Skjode af E n evo ld K aas t i l Soe (Soegaard) t i l M arquar Roedsten t i l Lundsgaard paa 1 G. i Brcg- nor, 2 G. i Kylstrup, 1 Stykke Jord i Nerre og 1 B o l i Kisscndrup.

201. - Pantebrev af C la u s Wcke (Uke) t i l Lamme- haffue t i l Karen, st. Johan Borchardsens i Odense (O lu f Bagers Datier), dt. 2. Febr. 1651, paa 183 R ixdlr. 32 Sk., som Han lovede at bctale t i l S t. Knuds Dag forstk., hvorfor er pantsat en Gaard i Giesteloff.

202. — Magestifte imellem J o rg e n B ra h c t i l Huid- holm og He lu ig B i l le , saaledes, at Jorgen Brahc afstaar en Gaard i Regle og en i Thvrup mod en Gaard i S io Soby.

203. 1 9. M a r t s : Skjode af H cndrich v. P u t- busk t i l K iorup t i l H endrich G h ld e n ft ie rn e paa 2 G- i Egelby i Skovby Herrcd.

204. — Skjode af Fa lch G ioe Hendrichsen t i l J o rg e n S c h u lt paa 2 G- i Biernc (dt. 16. M a rts 1651).

205. — Skjode af J o rg e n S c h u lt t i l Falch G ioe paa 2 G. i Ouby (16. M a rts 1651).

206. 2. A p r i l : Skjode af G re g e rs Hoeg t i l Ror- bech t i l A n d e rs B i l l e paa Jordegods i Jylland.

207. — Skjode af F ru K irs te n O ld e la n d s , st. Christen Normands, t i l A n d e rs B i l le paa Anpart i cn Gaard i A llerup (Sa lling H.)

2881651.

208. 2. A p r i l : Köngens Skjode t i l H endrich v. P u tb usk , for hvad Kronen Ham er skyldig for Udlceg i forleden Fejde, 193R ixd lr. 32 Sk., hvorfor pantsat 4 G. og 1 Hus i Thorese, Auffgernes Birk.

209. 3'). A p r i l : Köngens Brev t i l K a re n K rabbe, fl. Holgcr Rosenkranzs t i l Demmestrup, for 1001 R ixd lr. 3^ Mk. 3 Sk., som Köngen er skyldig for Forstroekning i Fejdctidcn, hvorfor er pantsat 1 G. i Rolsted, 1 G. i Bogcnse, 1 G. i Vcstcr-Hcessinge, at nyde, bruge og beholde som brugeligt Pant — mcd al Herlighed — Jagten alene undtagcn. I to af bisse Gaarde: i Rolfsted og V . Hcesinge havde F ru Karen Krabbe dog forlods P ant for henholdsvis 273 og 369 R ixd lr.

210. — Skjode af Fa lch G io c H e n d rikscn t i l Huidkild t i l C h r i f to f fe r O ffe n b ie rg t i l Lassen paa Hans Hovedgaard Loegholm i Ouby.

211. — Magestifte af L is b e t K o r f f , fl. T o rb e n G a b r ic ls e n t i l Erholm, med Jo rg en B ra h e , faaledcs at Jorgen og O tto Brahe afstaar Jordegods i Jylland mod en Gaard i Orsted.

212. — Pantebrcv af Falch G io e H en d rikscn t i l C hr. O ffe n b ie rg paa 3000 R ixdlr., hvorfor pantscettes en Del Jordegods i Fyn.

213. 14. M a j : Pantebrcv af F ru Anne F r i i s , fl. Laurids Lindcnow, paa 1000 R ixdlr. t i l F ru S o p h ie F r i i s , fl. F red e rik M un chs t i l Haraldskier, hvorfor pantscettes 2 G. i Holsoe By.

214. — Skjode af Len e B a rn e k o w , fl. Tonne F r iis t i l Tollose, t i l P c d c r B rochenhus paa en Gaard i Freltofte og en Gaard i Giestelcf (dt. 26. M a rts 51).

2891651.

is*

215. 14. M a j : Skjode og Mageskifte af C h r . O ffe n b e rg t i l Fa lch G io e paa 4 Agrc, Lejholm kil- horende.

216. 6. A u g .: Brodrenc Corfits, Laurids, Ebbe og Flemming U l fe ld samt O lu f Brochenhuus's understrcvnc S tifte oder hvad Lod og Del dercs Moder F ru B irg itte Brochenhuus, dercs Broder Henning Ulfeld og dercs Sostre F ru Elsebet, F ru Marie, F ru Karen og F ru B irg itte Ulfeld er tilfalden cfter deres Broder Knud Ulfcld af dct Gods, Ham Var udlagt af Kronen for Forstoerkning i Fejde- tiden, som er Jordegods i Fycn og Jylland. Deriblandt en G. i Kappendrup og en G. i Gronderup, som deres Moder, Broder og Sostre skulde bcholdc eftcr kgl. M a j. Skjode.

217. — E j le r H ocgs Pantcbrev t i l O tto K ra g paa 600 Rxdlr. Sp., hvorfor pantsat 2 Gaarde i W llerup, Sunds H. (dt. 24. Ju n i 51).

218. — Köngens Pantcbrev t i l Henrik Gyldenstiernc (dt. Kbh. 20. J u n i 51) for Forstoerkning t i l Kronen mcd 1754 R ixdlr., hvorfor pantsat Gaarde og Gaardsparter i Bogense, Drigstrup og Kierby.

219. — Skjode af E r ik B a n n e r t i l Boserup t i l H e n r ik G y ld e n s tie rn c paa cn Gaard, Damsbo, Odense Herred.

220. 7. A u g .: Köngens Pantcbrev t i l Henning Walkendorff for 1909 R ixd lr. 16 Sk. som Forstrcrkning i Fejdetiden (hvorfor givct Pant i 2 af Kronens Gaarde i Oxendrup, 1 G. i Maderup, 1 G. i Schclderup og 1 i Rolsted.

221. — Kongeligt Pantcbrev t i l H e n n in g W a lken d o r ff , der modtager 4 Gaarde i W ixtrup som brugcligt

2901651.

Pant (de 3 Gaarde regncdes for 35, den ene for 50 R dlr. pr. Td. Htk.), for en Fordring paa 1483 R ixdlr., der Var ovcrdraget H . W . af N iels Bager, Borger i Kjobenhavn, som Kronen i Fejdetiden Var bleven Ham styldig.

222. 7. A ug .: En Overdragelse af Hans W ilh ie lm i Odense l i l J f fu e r W in d paa 1 Gaard i Nerrup (Na'raa), Han havdc i Pant af Köngen. Sammc Gaard Var taxcrct t i l 605 Rdlr.

223. — Frasiger N iels Hansen, Bager i Assens, sig A rv og Gjceld efter sin Fader.

224. — Skjode fra H e lu ig Rosenkrandtz tilS e b y - gaard t i l A n de rs B i l l e paa Anpart i cn Gaard i Olsted By. S a lling H., som Ham var ovcrdraget efter Köngens Skjode.

225. — Köngens Pantebrev t i l N ie ls F r i i s for Hans Forstroekning t i l Kronen forleden Fejde — 133 N dlr. 32 Sk., hvorfor er givet Pant i en t i l Odense Bispcgaard hörende Jord, hvoraf Elsebct Ulfeld t i l Orbccklunde giver aarlig 1 Rdlr.

226. — Köngens Pantebrev af 22. M a j 51 t i l H a n s V illu m s e n , forrige Generalproviantmester i Fyen, for 6,666j R dlr. 16 ß og for Hans Brodcr, afg. Jorgen V il- lumscn 164j Rdlr. 16 ß, Forstroekning t i l Riget i forleden Fejde, hvorfor er pantsat en Del Jordcgods i N y borg og Hagenstov Len, nemlig 3 Gaarde og 1 Ejendoms- gaard i Haarby, 1 Ejendomsgaard i Hoyrup, 1 B o l. i Ackerup, 1 Gaard i Norre Broby og en Del Jordcgods i Jylland.

Fremdeles et andet Pantebrev t i l Hans Villumsen fra sammc Fejde paa 616 R dlr. og paa Hans Broders Vegne for 105 Rdlr., hvorfor er pansat 1 Gaard i

2911651-

Sionge (Bedinge), 1 Gaard i Bester Hcesinge og noget Jordegods i Jylland.

227. 7. A u g .: Ovcrdragelse fra J o rg e n S e e fe ld t C h r is to ffe rs e n t i l Hans Villumscn paa 3 G. i Sionge B y (Ringe Sogn) og noget Jordegods l Jylland, som N iels Aagescn, Jndvaaner i Kbh., var udlagt af Hs. kgl. Majestcrt.

228. — Flemming Ulfelds Skjode t i l Karen Krabbe paa en P a rt paa 100 N dlr. i en Gaard i Nolsted, Aasum Herred, som Ham arvcligen var tilfaldcn efter sin Broder Knud Ulfeld.

229. 3. S e p tb r .: Mageskifte imellem O lu f P a rs berg t i l Je rn it og J o rg e n B rahe , hvorved den forste afstaar 1 G. i Espe mod 1 G- i Egeskov By.

230. — Skjode fra S teen B i l l e t i l Kicrsgaard paa Hans Sosterson E r ik Brochenhuses Bcgne paa noget Jordegvds i Bresten Sogn, Jylland, t i l Hendrich Thott, Befalingsmand paa Dronningborg.

231. — Pantebrev af Anne Q u id tzau , fl. Claus Wckis t i l Lammehauffe, t i l Peder B rochenhuus (dt. 24. J u li 51) paa 60 Rdl. SP., hvorfor er pantsat en Bolig , kaldet Kandesskauffet.

232. — Skjode af Peder Pedersen, Raadmand i Odense, t i l Anders B ille t i l Damsbo paa en Halvgaard i Olsted, Han af Köngen havde modtaget i Gjeclds Betaliug (dt.9. Ju n i 51).

233. — Magestifte imellem Jo rg e n B ra h e og O lu f P a rs b ie rg , hvorved I . Brahe asstaar en Gaard i Egc- skov mod en G- i Espe.

234. — Skjode fra H a n s F r i i s t i l Kragcrup paa J fr . H ille U rn is Vegne t i l S teen B i l le paa Jordegods i Sjcrlland.

2921651.

235. 3. S e p tb r.: Köngens Skjode og Pantebrev t i l E lis a b e t U lfe ld paa 588 R dlr. 82 Sk., som er Forstroek- ning t i l Rigcts sidste Fejde, hvorfor pantsat en Gaard i Esterbolle (Rugaards Len), hvor hver Td. Htk. regnedes for 60 Rdlr.

236. 17. S e p tb r.: En Overdragelsc af Hans W il- hiclm t i l Erik Jorgensen, Raadmand i Odense, paa 4 Gaarde i Sionge (Sodiilge), Gndme H., hvilket Gods Niels Aagcsen i Kbh. havde modtagct i Pant af Köngen og alter igjen afhoendet og overdraget t i l Jorgen Seeseld og H. W ilhielm.

237. — Skjode fra Hendrik v. Putbusk t i l K iorup t i l Henrik Gyldenstierne paa cn Gaard i Jullerup By.

238. 1. O k tb r.: Köngens Pantebrev — eller Kopi deraf — paa 13,967 R dlr. 32 Sk. som Forstrcekning af det islandske Kompagni, hvorfor er pantsat 1 G. i Haars- lo jf Sogn, 2 G. i Jullerup, 5 i Farstrup, 1 i Gumme- rup, 1 i Alleso, 1 i Agedrup, 1 M olle i Balderup, 1 Gaardspart i Rue og et P a r Gaarde i andre Sogne.

239. — Skjode af Gunde Rosenkrands t i l Bindinge af 29. Septbr. 51 t i l Falch Gioe paa 3 G. i V iby og 2 i Balslov.

240. 15. O k tb r.: Pantebrev af E h le r Hoeg t i l Dallund t i l M o r te n Schinckel t i l Ostergaard (dt. V i- borg 27. Septbr. 51) paa 2000 Rixdlr., hvorfor pantsat 5 G. i Sonderso.

Et andet Pantebrev, ligelcdes af Ehler Hoeg t i l Erik Hoeg paa Bjornsholm paa 4000 R ixdlr., hvorfor pantsat 8 G. i Sonderso.

241. — Mageskifte imellem C h r is t ia n S k ie l l J o r - gcnsen og L is b c t S o p h ie Rantzau, hvorvcd Ehr. Skiell

2931651.

faar et Bol. i B a ls lov S., kalbet Dyrehaffue, mod et B illig i Rorup Sogn.

242. 1 5 .O k tb r.: Gavebrev af Peder B rochcnhuus t i l Norskouff med sin Hustru Jyttc Gyldensticrnes Sam- tykke t i l H r. Nasm. Ollufsen, Bcedtjencr i Ordct t i l Wer- niugc Kirke, paa den Gaard i Langstcd, som forn. Hr. Rasmus og Hans Hustru Johanne Clausdattcr bcbo, t i l evindclig Ejendoin.

243. 29. O k tb r.: Skjode af Falch G io c t i l Huid, kilde t i l W enze l R o tk irch t i l Krogsgaard paa 2 G. i Biernet (Bjcrne).

244. — Skjode fra Hcndrich Blomme og D itlo ff v. A llefcldt (af l . M a j 51) t i l Thomas Brodersen, Borg- mestcr i Odense, paa en Bondegaard i Villestofte. — E t andet Skjode t i l Grcgers Hoeg t i l Rorbeck (dt. Rensborg 1.Oktbr. 51) paa en Gaard iVindingeHerred, kaldetLysemose.

245. — Magestifte, hvorvcd L is b e tS o p h ie Rantzau t i l Sogaard afftaar t i l E h r. S k ie l l Jorgensen et Bol. i Rorup Sogn (Dyrehaffue) imod et B o l. i B a ls lo ff Sogn.

246. 12. N o v b r.: Pantebrev af Maren, fl. Hans Nielsens i Odense, paa 300 R dlr. mod 6 pCt. Rente t i l Hcnn. Walchendorph.

247. — Skjode af N ie ls B v ld v in paa 3 Huse i Hojrup og Brendcrup t i l Steen B ille .

248. 26. N o v b r. : Skjode fra C asper D uc t i l O l- stedgaard paa Anpart i en Gaard i Kauslunde Sogn t i l

Henn: Powisk.249. — Ligeledes lcest Skjode paa Hans Oldclands

P a rt i ncrvnte Gaard t i l Henn. Powisk.250. — Opbydclse af Bertel Hansen, Raadmand i

Nyborg, paa nogct af Kronen modtaget Jordegods.

2941651.

IK5I.295

251. 26. N o v b r . : Raadstuvidne udstedt efter Köngens Brev t i l Assens Borgere, angaaende dcres Forstreek- ning t i l Kronen under forleden Fejde, ia lt 652 Ndlr., hvorfor der var pantsat eller udlcigt 1 G. i Vesterhcrsinge, 1 G. i Heden, 1 G- i Drigstrup og 1 G. i Glensbierg. Dettc Gods flulde hvert A ar udbydcs ved Landsthingct og endnu 1651 Var kun den ene Gaard i Drigstrup folgt t i l Henn. Ghldenstierne.

252. — Köngens Pantebrev t i l Hans Hauffmands, Kjobcnhavn, paa 133 R dlr. 32 Sk. Forstreekning i Fejde- tidcn, hvorfor pantsat fom brugeligt Pant 1 G. i Farstrup, Skovby H. a 50 R dlr. pr. Td. Htk.

253. — Köngens Pantebrev t i l H endrich T h o th for en Forstreekning t i l Kronen forleden Fesdetid, stör 479 R d lr. 12 Sk., hvorfor givct brugeligt Pant i en Gaard i Vantinge (dt. 21. Mas 51).

Ligelcdes et andct Brev af s. D-, hvor der uden ncermere Mcddelelse gives Pant i Krongods i Fyen for 876 Rdlr.

254. 10. D ecbr.: Pantebrev af Anne F r i i s , fl. Laurids Lindeuow t i l Orregaard. t i l J fr . A nne M unch t i l Knafuerup paa 400 R dlr. Sp., hvorfor pantsat 1 G. i Husby Sogn.

255. — Opbydelsc af M . Knud Lerche i Nyborg, Jakob Lerche ibid. og Jens Pederscn i M aribo Paa Gods, de efter Köngens Brev havde i Pant for Forstreekning t i l Kronen i forleden Fejde, nemlig 1 G. i Hostrup, 1 G. i Heden og 1 Bo l. i Kiong.

256. — Köngens Skjode (dt. Kbh. 24. Oktbr. 51) t i l S teen B i l l e paa 2 G. og 1 Gadehus i Kobberbolle, Bends H., imod at afstaa og udlcegge t i l Köngen 2 G. i B a ls lo ff og 1 i Asperup.

1651.296

257. 10. D ecbr.: Overdragelsc af Maren, sl. Antoni Johanscns i Odense, t i l Frederik Gummarsbach af den Gaard i Kiong, hun havde i Pant i Kronen, for 406 R dlr. 1 O rt (Pr. Td. Htk. regnet for 60 Rdlr.)

1652.258. 4. F eb r.: Skjode af S te n B i l l e t i l Kjers-

gaard t i l Landsdommer Henn. P o w isk paa 3 G. og 1 Gadehus Weigelby.

259. — Skjode og Mageskifte af C h r is t, v. O ffe n - b ierg t i l Leiholm, der afstaar en Gaard i Giestclev Sogn, kaldet Blanchholm, t i l Peder Brochcnhuus, imod at denne igjen afstaar en Gaard, Clostergaarden i Svendborg og et Beenge udenfor G crritsport.

260. — Skjode paa Norskov Hovedgaard af H enrich v. B u c h v a lt t i l störe Norde Sehe i Holsten, D itlo f v. Buchvalt t i l Tuns Kloster, D it lo f v. Buchvalt t i l Nyboll, F ru Catarine v. Wensin og Frederik v. Buchvalt t i l By- luch og Neergaard fom Fuldmcrgtig for de andre intcres- fercde Arvinger efter Claus v. Buchvalt, fom de havde udgivet t i l Peder Brochenhus (dt. Kbh. 29. Ju n i 1649). Efter bette Skjode er Norskov Hovedgaard anslaaet t i l 45 Tdr. Htk. mcd Bygning, Haverum og rette Tilliggcnde, samt Bondcrgods, en halv Snes Gaarde med Skov t i l 6 Svins Olden. Saavel Hovedgaard fom Bondcrgods havde Buchvalderne erhvervet vcd Jndforsel hos Claus Brochen- huus 1647. *)

* ) Blanchholm dar en almindelig Bondegaard, der gav i Landgilde 2 Pd. Byg, 1 O rt Havre, 1 Fd. Sm dr, 2 Gjces, 1 Faar, 1 Lam, 4 HvnS og anden Smaarcdsel.

261. 4. F eb r.: Skjode af Hen. P o w isk t i l Hans Stedson E r ik B rockenhuus paa en G- i Jylland.

262. — Skjodc fra M a rg re te N o rd b y , sl. Tonne Bildes, t i l Knud Schinkel paa Anpart i en Gaard i Kallo Len i Jylland, Han havde i Pant af Köngen for I l i R d lr.

263. — Opbydelse fra Hans Rasmussen, Borger i Svendborg, paa Borgerskabcts og Raadcts Vegne, angaaende 3 Bondergaardc, Han havde i Pant af Kongcn.

264. 12. F c b r.: Overdragelse af H a n s W ilh e lm1 Odense t i l Anders B ille paa en G- i Kiong-Hojrup, fom i Ajelds Betaling Var udlagt af Köngen.

265. 3. M a r ts : Köngens Pantebcev t i l H e n n in g P ow isk for Forstrcrkning i sidste Fejde 287 R dlr. og t i l afg. Johan Brochenhus's Arvinger 63 Rdlr., hvorfor er givet Pant i M ourud i Vigerslev Sogn og noget mere Jordcgods i Koldinghus Len.

266. 17. M a r ts : Pautcbrev af A nne F r i i s , sl. Laurids Lindcnow, t i l J fr . Anne M unch t i l Knakerup af 9. M a rts 52 paa 350 Rdlr., hvorfor pantsat 1 G. i Maarud, W iflo ff Sogn.

267. — Köngens Mageskifte med H e n n in g P o w isk (dt. Kjobenhavns S lo t d. 10. Febr. 52, hvorved H. Powisk afstaar 1 G. i Allerup, 1 G. i Thurup, 2 G. i Birkum,2 G- i Alleso og 1 G- i Norreby, Klinke Sogn, imod 3-G. i K illerup.

268. — Köngens Pantcbrev t i l C h r is t ia n D aa (dt. Kbh. S lo t den sidste Februar 51) paa 1649 R dlr. 14 O rt 10 Sk., hvorfor er pantsat 2 G. i Frauffue og 1 G. i Kierby.

269. 14. A p r i l : Köngens Pantebrcv af 31. Deebr. 50 t i l G iode B ra m i Kjobcnhavn paa 12,766 R dlr.

2971652.

34 Sk., hvorhos bl. A. pantsocttcs folgende Gods og Tjenere: 6 Bonder i Sonderso, 1 i Eigelsestouf, 1 i Stafferby, 2 i O llerup, 2 i Vantinge, 1 i Himmerlof, 1 i D rrids lo f, 1 i Farstrup, 1 i Alleso, 2 i Afkeby, 3 i Mcelby og 4 i O ridsloff.

270. 1 4 .A p r i l : Overdragelsc ogTingsvidne a fS a lling Herredsting af 30. M a rts 52, hvorefter Palle Christensen i Hojrup haver afstaaet, skjodet vg afhcrndet 5 G. og 1 Gadchus i Hojrup, 1 G. vg 1 Gaardspart i Nybollc t i l Key Lycke t i l Rantzauholm, som Henrik B ille tilfo rn t i l Palle Christenscn i Gjelds Betaling har overdraget.

271. 28. A p r i l : Köngens Brev (dt. Kjobenhavn d. 17. M a rts 52), hvorefter Köngen og Kronen erklcerer at vccre skyldig t i l Hans K je r lig h e d Köngen a f P o l le n for en Andel i den Forstrcckning, Han Riget i forlcdcn Fejde haver gjort, som er 3075 Rdlr., for hvilken Sum Hs. kgl. M a j. haver udlagt t i l Hs. Kjoerligheds Fuldmoegtig Samvel v. Sarecke folgende Gaarde og Gods, som dennem igjen har afstaaet t i l Henning Powisk og Köngen t i l Ham pantsat, nemlig: Wollerslofgaiird: Bendt Hansen og Anders Jenscn skylder aarlig 16 Tdr. 2Skpr. Nug, 16 T dr. 2 Skpr. Byg m. m. Dcsuden 7 hele, en halv og en ode Gaard i Wollerslofby. Hver Td. Htk. regnet for 50 Rdr. — 3,843 Ndr., at bcholde som kongelig t Pant, ind til dct igjen af Kronen bliver indlost.

272. — S k jode a f C o r f i ts Rosenkrandtz t i l Dommestrup t i l A n d e rs B i l l e t i l Damsbo (dt. Kbh. d. 16. A p r il 52) paa 3 G- og 1 Gadehus i Flenstofte, 3 G. og 1 Gadehus i Snave, 1 G. og nogle Hufe i Brydegaard samt Anpart i Ackerupgaard, som Köngen havde pantsat t i l Corfits Rosenkrantz.

2981652.

273. 28. A p r i l : Skjode fra P re b io rn B a n n e r t i l A n d e rs B i l le paa Lundsgaard i Espe Sogn, der skylder aarlig 2 Pd. Byg, 1 Fd. Smor, 1 Galt, 1 Oxe og anden Smaaredsel. Og forudcn dcnne Gaard tillige et B o l i Vantingc.

274. 12. M a j. Pantebrcv af Jde S ch inke l t i l Jerstrup t i l P cder B ro chcn hu us t i l Norskouff paa 10N0 R dlr. Sp. at betale P h il. Jakobi (1. M a j) 1653, hvorfor er pantsat hendcs Hovcdgaard JerstNlp mcd Skov, Mark, Fiskevand og Fcegang.

275. — Skjode og Overdragelse af F red . G u m mersbach, Borger i Odense, t i l A n d e rs B i l le , D. R. N., Befalingsmand paa Skanderborg, paa 1 G. i Kiong Sogn, som Han havdc faaet i Gjelds Betaling af Maren, fl. Antoni Johanscns, som samme Gaard havde i P an i for 406 Rdlr. Forstrcrkning t i l Kronen under Fejden.

276. — Skjode af N ie ls F r i i s t i l Hesclager t i l F ru E lscbet U lfe ld paa cn Jord t i l Odense Bispegaard, taxerct for 60 Rdlr.

377. — Gjcrlds- og Pantebrcv af K a re n og H ille b o rg B i l l e t i l H a n s B ro de rse n , Stigtskriver ovcr Ottense Provsti, 300 S d lr. (Slettcdaler), som er dercs Moders Gjeld t i l bemeltc Provsti, hvorfor de pantsoetter Hovedgaarden Skoufsgaard i Kirke-Soby Sogn, som de selv paabocr.

278. — Skjode af K a re n K rabbe, fl. H o lg c r R oscnkrandz is t i l Vcmmetofte af 30. A p r il t i l Arendt v. der Kulla, Befalingsmand paa Kronborg S lo t, Paa Lsgtved Hovedgaard i Stenstrup Sogn med a lt sit rette Tilliggendc, Hyllcbicrg- og Hedensmolle, Hyllebierg Skov regnet t i l 300 S v ins Olden, L ille Logtved B y 5 G- og

2991652.

1 Hus, Stcnstrup B y 10 G. og 4 Gadchuse mcd Skov t i l 20 S v ins Olden, desuden 3 andre Gaarde der i Byen uden Skov, Hundtofte B y 4 G. med Skov fcellcs mcd L ille Logtved t i l 13 S vins Olden. Desuden den storste P a rt i cn Gaard, 5 Gadchuse og 5 andre Gaarde i samme By. Dongshojrup 1 G>, Lunde 2 G. og Vande- mosehus, Halager 1 G-, Espe 1 G., Ulbolle 5 G. og 2 Huse. Frcmdclcs i 1 G. i Brandsby, Hjadstrup Sogn,1 G- i Ncesbyhovcd-Broby, nogle Gaarde i Wicrslof og 1 Hus i Fastrup.

279. 26. M as. Skjode af Lene B a rn cko w , fl. Tonne F riis , t i l B a rb a re v. A h le fe ld t , fl. Jorgen Rodtblefs, paa Anpart i en Gaard i Ostrup, Lunde Herred.

289. 9. J u n i : Gavcbrev og Skjode af H enrichL in d e n o w t i l Gaffnoe, Jakob L in d cn o w t i l Hundslund, F ru Christence Lindcnow, fl. Claus Seesteds t i l O ridsloff Kloster, og F ru Jde Lindcnow, fl. Steen B illes t i l Vraa- gaard (d. 22. Mas 1652), t i l J fr . M artha Urne, eftcrsom deres fl. Moder, Elisabeth Sofie Rantzau t i l Sogaard, har givet og foroeret deres Sostcrdatter, bcmeldte J fr . M artha Urne, Nislof Hovedgaard med en Del undcrliggende, noermcre spccificercde Gods, der ved Sodskendcfliftet eftcr deres M orfadcr Brcide Rantzau 1618 er ansat for 36 Tdr. Htk.

281. — Köngens Pantebrev til Pedcr Rasmussen, Borgmester i Malmo, paa 2 G. i Alleso (dt. 27. Ap. 52).

282. — Köngens Pantebrev t i l H endr. P u tbusk paa nogct Jordcgods, som Hs. Kjcerlighcd Köngen af Polen havde faaet Udlcrg i, for 1472 Rdlr., som er Andel i den Forstrcckning, der Var ydct Riget under den

3001652.

forlobne Fejdetid. Dette Gods. som Var 4 G. og 1 Hus i Auerncrs og 1 G. i Brandsby, havde Hs. Kjcrrlighevs Fuldm. alter overdraget t i l Hen. v. Putbusk.

283. 7. J u l i : Skjode af H enrich O ld e la n d t i l Uggerslcfgaard t i l C a sp c r Due t i l Olstcdgaard paa en G. i Fangel-Thorup.

284. — Skjode fra S a m u e l Sarecke, kgl. Polst Factor, ifolgc Koiigens Brev t i l O ffu e J u e l t i l Lund- bech, da Han havde betalt den polste Factor 12000 Rdlr., imod at Ove Jue l modtog Pandnmgaard med underliggendc Gods og Ejendom i Norre-Jylland, der ifolge Äongens Skjode af 29. M a j 1652 var udlagt t i l Hs. pulste Majestcrt.

285. 21. J u l i : Skjode af U lrich E h r. G h ld e n - love t i l H e n n in g P o w isk paa en Jord i K illerup Mark.

286. — Pantcbrev af E j le r Hog t i l Dallund paa 1000 D lr. t i l G h m n a s ic t i Odense, hvorfor Han har pantsat 6 Gaa'de i Seigerup (Pejrup cllcr Sccrup?).

287. 4. A u g .: Asstaaclse fra C h r is to f fe r U rne t i l Aasmarch t i l sin Softer, F ru Jdc L in d e n o w t i l Wraa, af den P a rt i det Gods, dercs st. Moder Lisbet Rantzau, fl. Hans Lindenows t i l Sogaard havde i Pant af Köngen, saa vidt Hans Hustru paa Skifte er tilfaldcn, som er Jordegvds i Aasum Herred, Kjobstedgods i Bogense og Korsor og Jordegvds i Jylland.

288. — E j le r H oegs Overdragelse og Afstaaelse t i l F ru H il lc b o rg Ascherleben, sl. N ie ls Skinkcls t i l Soholm, paa al den Rct, Han havde af Köngens Brev t i l 2 Gaarde i Glamsbierg, understrevet af Gregers Hoeg og Erik Kaas.

3011652.

289. 4. A u g .: Köngens Pantebrev t i l F ru M e tte F r i i s , sl. Henrik Sandbiergs, for 713^ Ndlr., hvorfor er pantsat 1 G . i B ry lle og 1 G- i Tumose.

290. 18. A u g .: Opladelscsbrev sra Suenborg, Borg- mester og Raad, angaaendc et Stykke Jord, Erik Kaas t i l Lindskov havdc afhcrndct t i l Fruc Kirke, saa havde Svend- borg Borgere igjen overladt Erik Kaas 11 Boder af den Ejcndom, Han tilfo rn havde tilskjodet Kirken, nemlig 6 Boder i Holgade og 2 Gaarde i Mollcrgadc.

291. 1. S e p tb r .: H e n n in g P ow isks Pantebrev t i l L a u r id s Jakobsen, Bistop i Fyen, for 1000 N dlr. Borne- penge, at bctale om et Aar, med 60 N d lr. i Rente, hvorfor er pantsat Hans Gaard WollerslSfsgaard, som Laurs Mvrtensen og Laurids Jensen ibor.

292. — Sammes Pantebrev t i l Jens Poulsen, Rektor i Odense, paa 500 Ndlr., at betalc t i l forstk. S t. Knuds Dag, hvorfor er pantsat 1 G- i Fraufde (dt. 11. J n li 52).

293. 15. S e p tb r .: Skjodc af F ru H il lc b o rg Aschersleben, sl. N ie ls Skinkcls t i l Soholm vg Morten Skinkcl t i l Soholm, undcrstrcvet og beseglet af Henr. Ghldenstierne og Peder Brochcnhuus t i l E j le r Hoeg t i l Dallund paa 1 G. i Hojrup By, Skovby H., og 1 G. i Thourup By, Skam H.

294. 30. S e p tb r . : Skjode af G unde Rosenkrands t i l Vindinge t i l Fa lch G io H endrichsen (af 19. Septbr. 52) paa 2 B o l. og 1 Gadehus i Viby, Vcnds H.

295. — Skjode og Overdragclse sra M a rg rc te G a lt, st. Bcndix Sefeldt, Leutn. under N iels Lykkes Kompagni, t i l J o rg e n N osenkrands t i l Kildgaard (Jylland) paa 1 G. i Kindstrup, som Köngen for hendes Mands Skyld havde „bcbrevet" hcnde for Tjeneste i forleden Fejde.

3021652.

296. 13. O k tb r.: Skjode a fF ru H ille b o rg Aschersleben, st. N iels Skinkels og Morten Skinkel t i l Soholm, t i l P edcr B ro che nh uu s paa 1 G- i Heden.

297. 27. O k tb r.: Skjode fra M a rc h o r R oedsten t i l Lundsgaard t i l H e n r ik Lange paa Neeroh M olle .

298. — Skjode og Overdragelse af A x e l W a lchen - do rph t i l Thiselholt t i l Jesper Hansen, Raadmand i Odense paa 1 G. i Skildcrup, 1 G. i Rolsted og 1 G. i Maderup, Ham var udlagt i Betaling for Forstrockning t i l Kronen i forleden Fejde.

299. — Skjode af C asper D ue t i l Olstedgaard t i l Raadmand Erik Jorgensen i Odense paa Jordegods i J y l- land, Han havde faaet udlagt af Köngen for resterende Sold som Officer i Fejdetiden.

300. 10. N o v b r.: Skjode fra N ie ls K a a s t i l M a r chor Roedsten t i l Lundsgaard paa 1 G. i V iby i D rig - strup Sogn og 1 G. i Revninge.

301. 24. N o v b r.: Pantcbrev af Hans Villumsen t i l Hans Brodersen paa 1000 Ndlr., hvorfor er pantsat Elmelund Tegllade og Brcrnderivare.

302. 8. D ecb r.: Pantcbrev af samme t i l Hans Brodersen paa 250 N dlr. at betale ad Aare S t. Andreas Asten, hvorfor pantsat 1 G. i Ncrraa, som Ham af Kronen var udlagt.

303. — Skjode af N ie ls K aas t i l C asp e r D u e paa Anpart i en Gaard i Olsted i Sonderbroby Sogn.

304. — Skjode af Henrik Lange til Rygaard til Erik Kaas paa 1 G. i Simmerbolle. 2 G. i Rundsbierg og 1 G. i Clausebolle paa Langeland.

305. — Sammes Skjode t i l N ie ls K a a s paa Hans Hovedgaard Fnelsig i Vendsyssel med underliggende Bonder-

so

3031652.

304

gods. Desudcn Skjode paa 2 G. i Begstrup med Skov t i l 50 S v ins Olden, 2 G. i Rolsted mcd Skov t i l 38 S v in , 2 G . i U lle rs lo ff med Skov t i l 10 S v in og en Halvgaard i Urup By. Disse Gaarde og Gods tilfammen regnet for 6,810 N dlr. 1 O rt som Afdrag paa Henrik Langes Gjoeld 10,000 N dlr. Resten, 3,189 Rdlr., har N ie ls Kaas betalt Henrik Lange.

306. 8. D ccb r.: Skjode af N ie ls K aas t i l H end r ik L a n g e paa 1 G. i Volstrup B y, Ringe Sogn, og 1 G. i Glamsbierg B y.

307. 22. D ecb r.: Skjode as H e n rik Lange t i l Ry- gaard t i l P ede r B rochenhuus paa Neraa M olle og 1 B o ls Jord i Ncrre By.

308. — Skjode af N ie ls K a as t i l Peder Brochenhuus paa Anpart i en Gaard i Aarsloff.

309. — Skjode af E r ik K a a s t i l Lindskouf t i l

Peder Brochenhuus paa 1 G. i Espe.

1652.

1653.310. 19. J a n u a r : Lcrst Köngens Pantebrcv t i l

J o rg e n Nosenkrandtz t i l Kildgaard af 11. Jan. 53 paa 3,140 R d lr. 3 M k. 4L Sk., som Han t i l Flaadens Ud- rustning havde sorstrakt Kronen. Derfvr er pantsat fo lgende Krongods: 2 jordegne Gaarde i Huellinge (Bellinge), Skam Herrcd. (Den forste skylder aarlig 4 Pd. Byg, L Pd. Gjcstcrihavre, L Fd. Smor, 1 Faar, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Hons, 1 Fodernod osv. Den anden Gaard: 3 j Pd- Byg, L dd. Havre, L Fd. Sm or osv. Skov t i l fanime Gaarde 190 S v ins Olden. Fremdeles 1 Gaard i Bjergc Herred og en Ejcndomsgaard i Aahojrup, og skal samme

305

Gaarde vcere fri for al Rostjeneste og al anden Udgift, som Adelens Gods kunne folge.

311. 19. Januar: Skjode og Overdragelse af J o rgen Rosenkrantz til Erik Quitzau til Sandagcrgaard, der overdrages det foran noevnte kongelige Pantegods af Jorgen Rosenkrandtz.

312. .2 6 . Jan.: Skjode af N ie ls Kaas til Fuelsig til Henrik Lange til Nygaard (dt. 11. Decbr. 52) paa 1 G. i Staurby.

313. — Köngens Brcv af 23. Novbr. 52 t i l Jens Sorcnsen, Raadmd. i Horfens, at vcrre fly ld ig t i l Ehr. Sorcnsen, Fcendrik, Peder Jorgensen, Sergeant, Diderik Andersen og Jens Nielsen, Korporaler, og 3 Gefrejder under E jle r Gabriel 73 R dlr. for deres Tjeneste i Fejde- tiden, hvorfor er pantsat for 50 R dlr. Jordegods i Skalbierg.

314. — Skjode af Kjobenhavns Borgmester og Js - landsk-Kompagnis Forvaltere t i l J fr . D o r th e S ch inke l t i l Lindved paa 1 G. i Aarsloff, som af Köngen har voeret udlagt i Gjeld.

315. — Maren Povelsdatter, fl. Borgmester Hans Nielsens, Gjcelds- og Pantebrev til Borgmester Th. Broder- sen i Odense paa 300 Rdlr. til hendes Son Christen Hansens Studcringers Fortscrttelse, hvorfor pantsat nogle Jor- der paa Odense og Hunderup Marker.

Skjode af Knud Ulfeld til Suenstrup til Jorgen Brahe paa Jordegods i Jylland.

316. — Skjode fra Henrik Lange til Rygaard til Henning Powisk paa 1 G. i Staurby.

317. 9. F e b r.: Pantebrev af F ra n d ts P o w isk t i l Raffnholdt t i l M o g e n s K a a s t i l Stovringgaard paa 1000 Rdlr., hvorfor er pantsat 2 G . i Villumstrup, Ravnholt B irk.

so*

1653.

318. 9. F eb r.: Köngens Pantebcev t i l O tto K ra g paa 4,0864 R dlr. 84 Sk. Forstrcckning t i l Flaadens nod- vendige Udrustning, hvorfor pantsat folgende Krongods i Nyborg Len: Egebierg 1 G. og 1 B o l.; Ollcrup 5 G.. hvoriblandt N iels Pederscn M ork cn Ofsicersgaard. Frcm- deles Korshafn D, hvoraf skyldes aarlig 10 Sk. Gjesteri, 1^ Pd. Byg, 4 Lam, 4 Gjoes, 8 Hons, med Skov paa samme O t i l 16 S v ins Olden. Allffuerliak A , hvoraf gives aarlig i Landgilde: 6 Mk. 10 Sk. 2 A lb. Nedsel- penge, 14 Pd. 4 Skpr. Byg, 3 Lam, 4 Gjoes, 6 Hons, med Skov t i l 3 S v in s Olden. Hver Td. Htk. i fornoevnte Gods taxeret t i l 55 R d lr .

319. 23. F e b r.: Overdragelse af Christen Lund, bosiddende paa Hoffdall, t i l H enrich G y ld e n s tie rn e (af 24. Oktbr. 52) paa 1 G. i Bogenfe Sogn, Vinding H., som Han havde i brugeligt P ant af Köngen.

320. 9. M a r is : Kontrakt af N ie ls K a a s , hvori Han tilp ligter, at Hans Morbroder H e n d r ik L an ge og Moster F ru Anne v. Allefcld skal bcholde og bcsidde Ry- gaard med a lt dens undcrliggende Jordegods, udcn nogcn A fg ift deres L ivstid (dt. Rygaard d. 8. M a rts 53). Under- fkrevet af M arquard Rocdsten og N iels F riis .

321. — Köngens Pantebrcv t i l C h r is te n Thom asen (Sehestcd) for 47534 Rdlr., hvormed Han forstrakte Kronen t i l Flaadens Udrustning, hvorfor pantsat 3 G. i G is loff, 4 G- i Gislofsholme, med 2 Hufe sammesteds, 3 G. i Sand- ager og 3 G. i Thaarup.

322. — Skjode af Henrik Gyldenstierne til C hri- stoffer O ffenberrig af 15. Jan. 1653 paa en Molle i W. Aaby, kalbet Lindevads Molle, som Chr. Möller paabor og skylder aarlig 10 Pd. Mel og 3 Tdr. Byg.

3061653.

1653. '323. 9. M a r ts : Skjode af H a n s L in d e n o w t i l

Jfuernoes t i l F ru K irs t in e M unch paa Thybringh Hoved- gaard mcd underliggcnde Bonder og den fra to Gaarde i Thybring lagde Jord med Skov t i l 20 Sv. Olden og Gaardens Skov t i l 500 Sv. Olden, som det paa Skiftet 1633 er regnet for 87 j Td. 2^ Skp. Htk. Olledgaard (Ellegaard) med Skov t i l 300 So. Olden, hvoraf skyldcs 3 Fd. Sm or og 1 Daler i Gjestcri, cn anden Gaard i Thybrind By, der ydcr 1 Td. Sm or og 1 O tting Aal, fremdeles Oreds- loff Sogn og B y 10 G. mcd betydeligc Skove og 4 Hufe, Oredsloff Skov: 1 G. 6 Steder og 1 H us; Thullerup 2 G. 3 Hufe; Hojbcksmolle, Gammeldams M olle, Lund: 4 G. 1 Hus, Nibsbro Hufe; Jordegods i Fons By, Sparrethorn, Fonsschouf, B a ls lo j By, Mosegaarde, Brolundc og Udby Byer (dt. Kallundborg S lo t d. 28. Febr. 53).

324. 23. M a r ts : Skjode af N ie ls K a a s t i l Foel- sig t i l H e n rik M a rch d a n n e r, Ronninge-Sogaard, paa en Gaard i Cappedrup, Rolstcd Sogn.

325. — Köngens Pantcbrev t i l Falch G io e Hen- drichsen for Forstrcrkning t i l Flaadens Udrustning 3009 R dlr. 6 Sk. hvorfor er pantfat Jordegods i Nyborg Len: Dongs Hoyrup 5 Gaarde eller Steder med Skov t i l 50 Sv ins Olden, Ulbolle 1 G-, Pehrup 1 G., (Maren Mogens Soffrensens Gaard den gamle Pejrupgaard — Bonde- gaardcn i Pcjrup, se „Holstenshus og Nakkebolle", 3die Del, 3 l3), der stod for vcxlcnde Landgilde og 1 Hus famniesteds.

326. — Skjode af N ie ls Kaas til Jfr. B irg itte Schinkel til Lindeved paa 1 G. i Wollersloff By.

327. 6 A p r i l : Skjode af 14. M a rts 1653, hvorved N ie ls K aas igjcn soelgcr Fuelsiggaard t i l H e n rik Lange

307

308

(se foran N r. 305) mrd tilliggende Jordegods, Ager, Eng, Bygning og Losore.

328. 6 .A p r i l : Skjode af N ie ls K aas t i l H e n r ik Lange t i l Rygaard af 14. M a rts paa 2 G. og 2 Hufe i U lle rs lo ff og et andet Skjode af 27. M a rts paa 3 G. i Ferris lo ff med Skov t i l 38 Svins Olden, et 3die Skjode paa 2 G- i Begstrup i Ellinge Sogn med Skov t i l 56 S v ins Olden, og et 4de do. paa 1 G. i Berup By, Vinding H.

329. — Fremdeles lcest N ie ls K a as ' skriftligc For- handling med H e n r ik Lange (af 27. M a rts 53), at Hans Morbroder Henr. Lange havde bctalt 6,869 Ndlr. paa Hans Moster Margrete v. Allefcldtz (Anfeldt) Vegne, hvilken Gjoeld hun har gjort, mens hun var sin egen Voerge og forn. Henr. Lange tog sig samme Gjoeld paa, da Han oegtede N ie ls Kaas's Moster Anne, hvilken Gjoeld med tilbo rlig Rente Ham tilbo rlig burde betales af forn. M a rgrete v. Anfelds Gods, saa lovcde N iels Kaas, at Henrik Lange og Hans Moster F ru Anne v. Allefcldt skal nydc og beholde Rygaard med Tilliggende, Jordegods, Herlighed og Losore dcres Livstid uden nogen A fg ift eller Negnskab, medens de skal beholde Margrete v. Anfeldt hendes L ivstid, og naar Henrik Lange og F ru Anne ere dode, da skal forst Margrete v. Anfcldts Gods udlcrgges uden Gjceld, og siden skal dct ovrige tilfalde N iels Kaas.

330. — Köngens Pantebrev t i l Jakob Madsen, Borg- mester i Christianshavn, for en Forstrcekning i Rigets fordums Fejde 3050 Rdlr., som Christian den fjerde Var bleven Ham skyldig, hvorfor pantscrttes 6 G. i Oxendrup.

331. — Skjode af N ie ls Kaas t i l Fuelsig t i l A n ders B i l l e paa 1 G. i Torringe, 2 G- og 1 Hus i A llerup samt 2 G- i Norre-Broby.

1653.

332. 28. J u n i : Gjeldsbrev fra H a n s O ld e la n d t i l Uggerslcvgaard t i l H a n s B rode rsen , Borgmester i Odense, paa 500 R d lr., hvorfor er pantsat 1 G . i Kostcrleff i Skovby Herrcd og 1 G. i Bladstrup, Lunde Hcrrcd.

333. — Overdragelse og Pantebrev af Jorgen Kaas til Hastrup til Henrik Lange til Rygaard paa Jordegods i Vendsyssel, som Köngen havde pantsat til Henrik Rantzau og siven igjen til Jorgen Kaas og Henrik Rantzau.

334. — Pantebrev af E jle r Hoeg til Dallund til Hans Brodersen i Odense paa 330 Rdlr., hvorfor er pantsat Jordegods i Skam Herred i Taarup, Ncesby- Hoffuet-Brouby og Hoirup.

335. — Pantebrev fra C h r is to p h e ! P h i l l i pK ......... t i l Orelund t i l Jens Clausen, Borger i Odense,paa 115 Rdlr.

336. — Skjode af T a le O ld e la n d s t i l Skierbech t i l hendes Broder H an s O ld e la n d paa 2 B o l i W i- gersloff Sogn.

337. — Skjode fra Hcrman R ippendall, Herman Hane og Cathrine v. der Ham sfort paa Brcdstrup Vandmolle i Nerre Sogn, Skam Herred.

338. — Köngens Magcskiftc mcd Falch Gioe til Huidkilde (dt. Kjobenhavns Slot d. 23. Ap. 53), hvorved Falch Gioe udlcegger Jordegods i Viby, Balslof, Brang- strup og Holte, imod andet Jordegods: 8 Gaarde i Osterstierninge.

339. — Köngens Pantebrev t i l Falch G io e for en Forstrcekning t i l Kronen af 2,991 R d lr. 1 O rt 2 Sk., hvorfor pantsat de foran noevnte Gaarde i Viby, Balslev,

3091653.

Brcingstrup og Holte, hver Td. Htk. regnet og sat for 55 R dlr.

340. 28. J u n i : Köngens Pantebrev t i l E rich K aast i l Lindskov af 22de Ap. 1653 for Forstra'kning t i l Kronen med 4,412 R dlr. 3 O rt 6 ß, hvorfor er givct Pant i Skars med 6 Gaarde, der skyldcr aarlig 1 Td. Smor,4 Mk. Redselpenge, 12 Sk. 2 Alb. for 2 Gjces, 9 Sk.for Hons, 3 Mk. for Hovcdgaarden, 1 Mk. 4 Sk. i Aalepenge, 6 Mk. 11 Sk. Gjcrsteri, j Pd. Byg og 5 Lam. HiortP, der siylder aarlig 5 Mk. 5 Sk. 1 Alb.Redselpenge, 4 Mk. for Gjoes og Hons, 2 Mk. i Smor-penge, 2 Mk. 10 Sk. 2 Alb. Gjesteri; 4 Skpr. Byg. 2 Mk. 2 Sk. Aalepenge. Foruden disse Oer pantscrttes endvidere 1 G. i Haldager, 1 G. i Skaarup, 1 G. i Gudme og 1 G. i Oure.

Ligelcdes givcr Köngen Pant i en Gaard i Eskildstrup By til Erik Kaas for en anden Forstroekning fra Fejde- tiden paa 264 Rdlr. (dt. 31. Decbr. 1640).

341. 6. J u l i : Skjode fra H e n rik B i l l e t i l Thirsbcch t i l A nne M a rg rc te v. Godtzen paa 2 Gaarde i H illerslev Sogn, den cnc i Sallinge med Skov t i l 36 S v ins Olden og den anden med 1 Gadehus i H illcrslev (dt. 12. A p r il 53).

342. — Köngens Pantebrev til Mvgens H öyg til Kiergaardsholm paa 4,068^ Rdlr. 4 Sk. for Forstroekning til Flaadens Udrustning i forleden Fejde, hvorfor pantsocttcs 11 Gaarde, Kroncns og Stiftets Tjencre i Tucd.

343. — Skjode fra Jde Lindcnow, fl. Steen Brahes til Wraa (dt. Kbh. 1. Juli 53), til Jfr. M arde Urne paa 1 G. i Elverod i Skovby H.

3101653.

1653.311

344. 6. J u l i : Skjode og Magcskifte fra F ru Jde L in d e n o w t i l C hr. U rn e t i l Sogaard paa 3 G. i Heden med 16 Sv ins Olden og 1 Gadehus sammesteds.1 G. i Vcgrum, 1 G . i Vantinge, P a rt i en G. i Weylof, 1 G. og Pont i en anden G. i Frauffde-Kjccrby med Skov t i l 24 S vins Olden. Dcrimod har Chr. Urne udlagt t i l F ru Jde Lindenow Jordegods i Orridslev, Wcede, Maarud, Nesbyhoved-Broby, Eskildstrup og i Hojrup (S lam H.).

345. 20. J u l i : Skjode fra H e n r ik Lange t i l Rygaard t i l M a rc h o r Roedsten (dt. Odense d. 10. J u li 53) paa en G. i Bogense By, udlagt af Köngen for en Forstrcekning paa 352 R dlr. 18 Sk.

346. 3. A u g .: Gjclds- og Pantcbrev af N ie ls F r i i s , Jorgen og Hcndrich F r iis t i l Orbcrklundc paa 1000 R dlr. t i l det almindclige H o s p ita l i Odense, hvorfor pantsat af deres Gods i Orbcrk Sogn.

347. — A n d e rs B i l le s Skjode og Ovcrdragelsc t i l S teen B i l l e af 10. J u n i 1653 paa Jordegods Han havde modtaget af Köngen for Forstrcekning i Fejdetiden, nemlig i Fjelsted Sogn: Sletterud 2 Ejendoms-Gaardc og 1 Focstegaard, Fjellerup 2 Ejend.-G.; Esterbolle 2 Ejend.-G-, Ebdrup 2 Ejend.-G. og 1 Focstegaard, Grarup2 Ejend.-G-, Giclbjcrg 1 Ejend.-G.

348. 17. A u g .: Gjelds- og Pantebrev af F ra n d s P ow isk t i l Raffnholdt t i l Jens Krag i Haffundrup paa 1100 R dlr. (dt. 5. Aug. 53), hvorpaa ligger Jndlos- ningsret for Kronen, naar Jens Krag og Hustru Johanne Christcnsdatter er afgaaet, for hvilke Frands Powisk havde pantsat den I . Krag iboedc Gaard, der bl. andet ydede i Landgilde: 1 Pd. Havre i Gjcsteri, 2^ Skp. Hvede, 14

Skpr. Rüg, 17 Skpr. Byg, 1 Fd. 4 D t. Smor, 2 Koer, 1 Boelgalt, 2 Lam, 4 Gjcrs m. m., A lt forudcn 80 Raster, 28 Lcrs Bed, 17 Tdr. Kul, 2 Locs Ho et A ar og 2 Lcrs Halm et andet Aar.

349. 17. A u g .: Skjode af Io n . v. G o e lth cn , Bager i Lejden, t i l J fr . Jde S k in k e l, paa Anpart i en G. i Ejgcnse.

350. — Skjode af H cnd rich R äm m e ls t i l C hr. W a lchendorp t i l Ellinge paa Jordcgods i Skaane.

351. — Skjode fra N ie ls Kaas t i l C h r is t ia n U rne paa 3 G. i Allested i S a ll. H.

352. 12. Oktbr.: Anne, fl. Bertel Hansens i Nyborg, i hendcs Skjode til Jorgen Brahe til Huedholm paa 1 G. i Kiong.

353. 5. Novbr.: Ovcrdragclse fra H illeborgAschersleben, sl. N ie ls Skinkcls, til Soholm og Morten Skinkel sammesteds, hvori de afstaar i Gjelds Betaling til Jesper Hansen, Raadmand i Odense, Jorde- Jordegods i Skaane.

354. 7. D ecb r.: Skjode fra H enn. W a lchendorp t i l G lorup, kgl. M a j. Befalingsmand paa Odense- gaard t i l S tee n B i l l e t i l Kiersgaard paa 1 G. i Fjelsted B y.

3121653.

1654.355. 18. Jan.: Gjceldsbrev af Karen B ilde, fl.

Falch Gioes til Huidkilde til Jfr. Anne Grubbe til Hellestrup paa 300 Rdlr. Specicr (dt. 11. Decbr. 53).

356. — GjeeldZ- og Pantebrev af E j le r B ild e t i l Nakkebolle t i l J fr . A nne G rubbe af 11. Decbr. 47 paa

2,300 Ndlr., at bctale til 11. Decbr. 48, hvorfor er pantsat 4 G. i Gundestrup By, saalcdes, at hvis Ejler Bille ikke aarlig betalcr Renten, 138 Rdlr., skal Jfr. Anne Grubbe til sig annamme og tiltrcrde ncevnte Gaarde i frit brugeligt Pant. 2 Aar senere, 11. Decbr. 49, er Gjeldsbrevet underskrevet i Sora af Falch Gioe Henriksen og 11. Decbr. 53 tillige af Hans Enke Karen Bille.

357. 18. J a n .: Skjode af P re b io rn B a n n e r t i l Hans Moster F ru A nne B i ld , st. Otte Brahcs, paa Borreby M olle i Odense Hcrred.

358. — Gjoelds- og Pantebrco af Elsebe U lfe ld , fl. Jcsper F r iis t i l Bjornsholm, t i l M ö g e n s K a a s (dt. Orbccklunde d. 9. Jan.) paa 500 Rdlr., hvorfor pantsat 1 G- i Esterbolle.

359. — C hrifto ffer v. Offenbiergs Skjode til Key Lykke paa Lindcvads Molle (Vester-Aaby).

360. 1. Febr.: Pantcbrev af Fru E llen Gioe, fl.

Mouridtz Ascherslebens til Jerstrup, til Grcgers Krabbe til Tostclund paa 100 Ndlr. af 17. Marts 46, at bctale til Viborg Snapsting 47, hvorfor pantsat 1 G. i Grindlose.

361. — Skjode fra Henrik Gyldenstiernc, Eyler Hoeg og Steen B ille (dt. Findstrupgaard d. 31. Decbr. 53) til Anne M argrcte v. Godtzen, lydende paa Jorgen Skuldts Borns Vegne, nenilig Christian S., Frederik S., Diderik S. og Jfr. Sophia Schuldt, der scrlger og afha'iidcr til deres kjocre Moder, Fru Anne Margrets v. Godtzcn, den halve Part i Findstrupgaard, som bemeldte Sodflende tilfalde efter deres Fader. (Herundcr indbesattet Hovedgaard, Bygning, Dirnisse Kirke med Bondergods i i Findstrup, Dirnisse og Katterod Byer).

362. — Skjode af N ie ls Banner , Befalingsmand

3131654.

paa Jungshoved S lo t, paa sin Hustrus Vegne t i l F ru A n ne M a r g r . v. Godtzen paa 2 G. i Bjerne og 1 i Katterod, som varc tilfa ldne efter hcndes Fader Jorgen Schuldt (dt. 21. Decbr. 53).

363. 8. F c b r .: Skjode af C h ris to p h e r L in de no w t i l Lindcsvold t i l N ie ls F r i i s t i l Hesselagcrgaard paa 1 G. i Wormark (22. Decbr. 53).

364. — Pantebrev af G re g e rs Hoeg t i l J v e r Andersen paa Hindemae paa 1000 Rdlr.

365. — Skjode af E r ik Q u id tzau t i l Sandagergaard og H e n n in g Q . t i l Quidtzousholm t i l H en r. v. P u t- busk paa 1 G. i Agerncrs Sogn og By.

366. 15. F e b r.: Skjode af J o rg e n B ra h e t i l Hvedholm, t i l E r ik .K a a s t i l Lindskvuf paa Jordegods i Haldager, Tved Sogn, mcd dcrcs Skovmaal i Svendborg Holme t i l 350 Sv. Olden.

367. — Skjode af H endr. Lange t i l Rygaard t i l M o g e n s S e e ft paa 1 G. Glamsbjerg.

368. — Gjoelds- og Pantebr. af A n ne Q u idzo n , fl. Claus Wckes (Uck's), t i l P ede r B rochcnhuus paa 1160 Rdlr., med den Kondition, at fammc Penge skal blive staaende paa Rente imod Forsikring t i l P . Brochen- huus i det halve Lammehaffue med dcts Bygninger og Grund, som er sat og taxcret t i l 18 Tdr. Htk. a 70 D lr. og Bygninger for 100 D lr.

369. 1.2. A p r i l : Pantebrev af H en n in g P ow isk t i l Hollufgaard paa 300 Rdlr. t i l G ym n a s ic t i Odense, hvorfor pantsat 1 G. i K illerup.

370. — Skjode af F ru E lise Kaas, sl. Ehr. Grubbes t i l Toestrup t i l M o g e n s K aas paa 1 G- i Jullerup i Skovbh H.

3141654.

371. 12. A p r i l : Skjode af P a l le C h ris ten se n i Hoj- rup paa egen og Soffren Mogensen i Peirup, paa sl. Chri- stopher Andersens wende Sonners Anders og Peders Vegne paa 1 G. i Tandrup i Jylland t i l N ie ls T r o l le , udstedt af S a ll. Hcrrcds T ing 29. M a rts 54.

372. 22. A p r i l : Afstaaelse af H a n s W ilh e lm (Villumsen), fvrrige Proviantmester i Odense, af en Gaard i Norrebroby t i l C h r is t in « , sl. A b ra h a m W inandtz af Amsterdam for 248 R dlr. 12 ß.

373. — Sljode af H e n r ik L a n g e t i l Rygaard t i l H e n r ik G h ld e n s t ie rn e paa 1 G. i Tarup og 2 G- i U llcrsloff.

374. — Skjode af den svenske Friherre S teen B ie lk e t i l Korpe osv. t i l L a u r id s N ie lse n i Norup, hvori Han afstaar sin Ret t i l sit Arvegods i Danmark efter sin Fader N iels Bielke og Faster Kirsten Bielke — 15 T dr. Htk. for 2500 Rdlr.

375. 10. M as : J o rg e n B ra h e s Skjode t i l A n n e M a rg re te v. G odtzen paa 2 G. i Diernisse, 1 G. i Kaldekode, medens Anne M . G . igjen overlader Jorgen B . 2 G- i Bierne.

376. — Pantebrev af E j l c r Hoeg t i l G y m n a s ie t i -Odense paa 300 Rdlr., hvorfor pantsat 1 G. og 1 M olle i Ollerup (Sunds H.)

377. — 24. M a s : Gjceldsbrev af H cnn . W a lken- dojrph t i l G lorup paa 1000 R dlr. t i l F re d e r ik s b o rg S ko le . S . D . et lignende Pantebrev paa 1000 R dlr. t i l samme Skole, hvorfor pantsat Jordegods i Oxendrup Sogn og By.

378. — Skjode af afg. F ru M a rg re te N o rb y s

3151654.

316

Arvingcr*) t i l M o g e n s K a as t i l Sellebierg paa den halve Del af Sellebierg Ager, Eng, Skov og Mark.

379. 10. M a j : Ligeledes Skjode a fF ru M a rg re te N o rb y s Arvingcr t i l A n d e rs B i l l e paa 1 Gaard i Kjong-Hojbierg.

380. I . J u l i : Skjode af M o g e n s Hoeg t i l Peder W ib e paa 1 G- i Sjcelland.

381. — Skjode af O lu f Rvsenkrandtz t i l Egholm t i l Hans Sooger O tto K ra g paa Jordcgods i Sjcrlland og Jylland og i Fyn 2 G. i Auby.

382. — Skjode af O t to K ra g t i l Voldbierg t i l O lu f Rosenkrantz paa Jordcgods i Skaanc og Holland.

383. 5. J u l i : Skjode af H e n rik Lange t i l F ru A n n e B ild e , fl. O tto Brahcs t i l Ncrsbyholm paa 2 G. i Begstrup, V inding H.

384. — Skjode af H e lv ig G y ld e n s tie rn e t. Nelle-mose t i l H e n rik T o t t paa Anpart i en Gaard i Ringe Svgn. -

385. — H e n r ik W a lke n d o rp h s Skjode og Over- dragelse t i l P . Pcdersen, Raadmand i Odense, for Barer, hvorfor udlcrgges Jordcgods i Skaane**).

386. 19. J u l i : Gjcrldsbrev af L a u r id s P o u w is k paa 400 R dlr. t i l F re d e r ik s b o rg S k o le , hvorfor er pantsat Jordcgods i Jylland.

387. — C a sp e r D ues Overdragelse t i l E r ik K ra g

* ) Christen Stensen t il Grimstedgaard, Claus Urne t i l Stoberup,Christopher Norm and t. Espenrod, Herlov N . 1. Brandholm,Henrik M u n d t t. Serrisloffgd-, Mogens N . t il Torstrup, C lausN . t. Dstersgd-, Frederik Skade t. Longerup, In g e r N . t. K ie l-strup og M a re n N . t i l Ebberod.

* * ) A f det fkaanske Gods, der havde störe Skove, gaves S m 0r,Fodernsd og sommetider S a lt .

1654.

317

paa Jordcgods, Han havde i Pant af Köngen, i GordingH. i Jylland (dt. 4. J u li 1654).

386. 1 9 . J u l i : Skjode af A n d e rs B i l le t i l Loffits- mose t i l N ie ls K rabbe paa en G - i Fangel (dt. 6. J u li 53).

389. — Skjode af K a re n B i l le , sl. Falch Gioe, t i l N ie ls K rabbe paa Jordegods, hcndes Mand havde faaet i Pant af Köngen og som hun mcd Anders B illes Sam- tylke havde afstaaci t i l N ie ls Krabbe, som er 1 Gaard i Pejrup - Maren Mogcns Soffrcnscn paabode og en G. i Ulbolle (dt. 6 J u li 54).

390. — Skjode af K a re n B ild e , sl. Falch Gioes, t i l N ie ls K rabbe (af 6. J u li 54) paa Nakkebolle Hovedgaard mcd Byguing og Ejendom i Skov og M ark samt underliggende Bondergods. hvoriblandt 35 Gaarde og Bo l. mcd 9 Hufe i Aastrup B y. (Se mere „Holstenshus og Nakkebolle" 247).

291. — Skjode af Ebbe N osenkran ts t i l N ie ls Krabbe paa 1 G. i Aastrup By.

392. — Skjode af K a re» Krabbe, sl. Holger Noscn- krands, t i l A re n d t v. der K u la (dt. Odense 6. J u li 64) paa hendes Hovedgaard Logtved i Steensstrup Sogn med Skov og M ark og anden Herlighed, Bondergods osv. Sammc Skjode er allcrcde lcest under 12. M a j 1852).

393. 1 3. S c p tb r . : H endrich G y ld e n s t ic rn e s Skjode t i l N ie ls Lykke paa Elved Hovedgaard i Bo fling Sogn mcd 52 Tdr. 3 Fd. 1 Alb. Hovedgaardstaxt og underliggendc Bondergods.

394. 27. S e p tb r.: H endrich O ld e la n d s Skjode t i l J n g c b o rg F r i i s paa 1 Hus i Wierslev Sogn.

395. — Skjode fra J fr . B i r g i t t c U l f c ld t. Urup t i l J e s p e r H ansen i Odense paa 1 G. i Aasum H.

1654.

1654.318

396. 27. S e p tb r.: E j le r H oegs Skjode paa AggerSborg i Jylland.

397. — Skjode fra H a n s B ro de rscn i Odense t i l M a g e n s Hoeg paa 1 G. i Vesterhcrsinge, som i sin T id havde vceret udlagt af Köngen.

398. 25. O k tb r.: Obligation af U l r ik C hr. G y l- den love t i l Prcesten H r. P a u l B a g g e r i Kjolstrup paa 1000 Rdlr. mcd Pant i 2 Bondergaarde i Kiolstrup.

399. 22. N o v b r.: H enn. W a lk e n d o rp h s Pattte- brev t i l M a g e n s K a a s paa 1000 Rdlr., hvorfor pantsat Jordegods i Oxendrup.

400. — J f fu e r W in d s Skjode t i l P eder B ro - chenhuus paa 1 G. i Aarslev By.

401. 6. D ccb r.: Pantebrev af F rn H il le b o rg K ruuse , si. Frands Powisks t i l Naunholt, t i l G reg e rs K rabbe paa 3,500 Rdlr., hvorfor pantsat Jordegods i Ravnholt B irk.

402. — Overdragelse af H a n s N ansen og C h r i- s to ffe r H ansen , Borgmestere i Kbh., paa det ostindiste Kompagnis Vegne, at de havde overdragct nogle Gaarde i Gummerup, Agedrup, Alleso, Brouby, Jullerup og Farstrup, som de havde faaet udlagt for Gjcrld af Köngen.

1655.403. 17. J a n .: Overdragelse fra H a n s N ansen

og C h r is to f fe r H ansen i Kbh. t i l H e n n in g P o w isk paa noget af Köngen udlagt Jordegods i Baag og Bjerge Herreder samt Rugaards Len.

404. — Skadeslosbrev fra E j le r Hoeg t i l Dallund

319

t i l M og en s Kaas paa 1250 R dlr., hvilken Sum Han havde godsagt for hos hojlcerde Mand, Mester Jens Povel- sen, Rektor i Odense.

405. 17. J a n u a r : Pantebrev af H e n n in g P o w is k t i l M og en s K aas paa 1000 R dlr. imod Forsikring i 2 Gaarde i Kiorup.

406. 24. J a n .: Skjode fra J e n s P o u lse n , Lcesc- mcster i Odense, t i l J o rg e n B ra h e paa 1 G-og 1 B o l. i Vantingc.

407. — Skjode sra C la u s N o rm a n d t i l J o rg e n B ra h e paa Jordegods i Thanderup og Synderby.

408. — Kvitering af C la u s Ukes Born t i l Lamme- haffue paa 1000 Rdlr. t i l P cd e r B rochenhuus t i l Nor- skov — som ere Johannes, Christoffer, Anne Elisabeth, Magdalene og Sofie Uke.

409. — Skjode fra N ie ls K aas t i l J f f u c r W in d paa 1 G. i Aarsleff, som staar ode.

410. 7. Feb r.: Pantebrev af E j le r Hoeg t i l A nne M a rg re te v. Godtzcn paa 3000 Rdlr., hvorfor pantsat 9 G. i Ollerup.

411. — Skjode af H e n in n g P o w isk t i l J fr . M e tte K rabbe G re g e rs d a tte r paa noglc Gaarde i Grindlosc Sogn.

412. — Skjode af F le m m in g , E lis a b e th og B i r gitt«: U lfe ld t i l J c s p e r H ansen, Raadmand i Odense, paa 1 G- i Kappcndrup, de havde arvet efter deres Broker Knud Ulfeld og som de havde i Pant af Köngen.

413. — Skjode sra J f r . Jde Skinkel, t i l J fr . Mette Krabbe paa hendes Hovedgaard Jerstrup i Grindlose Sogn med Jordegods og M ölle r. (D t. Wiborg den 25. Jan. 1655).

1655.

21

1655.320

414. 21. F e b r.: Skjode af H i l le b o rg B i l le , fl. Christopher Paxes, t i l M o r te n S k iu k e l paa Gods i Neraa, hun havde i Pant for Forstroekning t i l Kronen.

415. — F ru K a re n K ra b b cs Skjode paa 1 G. i Vesterskjerninge t i l M o g e n s H o eg.

416. — H e n n in g W a lk e n d o r fs Skjode og Gave- brev t i l St. Knuds Kirke i Odense paa en G. i Orstcd Sogn, imod at Kirken fla l vedligeholde Hans Begravelse samme Sted (dt. 21. Febr. 55).

417. — Skjode fra Jde L in de no w , fl. S teen B ra h e s t i l Braa, paa 2 G . i Skeby Sogn t i l Lour. Skinkel.

418. — E j le r H oegs Skjode t i l M o r te n S k in k e l paa P a rt i en Gaard i Ollerup.

419. — Skjode af M o r te n S k in k e l t i l Ostergaard t i l L a u r id s S k in k e l paa Anpart i en Gaard i Neraa By.

420. — Skjode af K a j Lykke t i l Rantzausholm t i l J e s p e r H ansen , Raadmand i Odense, paa 1 G. paa Overgade, som Claus M u le sidst iboedc, saavel og A poste l- g aa rd cn , beliggende ved Laurs Ulfelds Gaard; en Have, som ligger paa Sortebrodre Kirkegaard, en Lykke, som kaldes Sortebrodre-Lykke, med paastaaende Boder.

421. 21. F e b r.: L a u rs S k in k e ls Skjode t i l J f fu e r W in d paa Anpart i en G. i Nceraa. — Ligcledcs af E j le r Hoeg t i l M o r te n S k in k e ls paa P a rt i en G. i Skam H.. og M . Skinkels Skjode paa P a rt i en G. t i l Ernst Skinkel. Ligcledcs Skjode paa en Gaardspart i Neraa af Arendt v. der Kula t i l J ffue r W ind.

422. — Skjode af F ru Grevinde K ir s t in e M u n k t i l H e n n in g W a lk e n d o rp h paa 1 Molle, kalbet Skouf- mollen m. m.

423. — Pantebrev af H i l le b o rg K ru use t i l G rc-

321

gers K rabbe paa 2000 Rdlr., hvorfor er givet P ant paä Jordegods i Maare By. Ravnholt B irk.

424. 4. A p r i l : F ru H i l le b o rg Ascherslebens Sjode t i l J fr . M e tte K rabbe paa 1 Gaard i Norreby, K lin te Sogn.

425. — Skjode af F ru D o rth e O ld e la n d , Henrik Jffucrsens t i l Broby, paa 1 G. iO lsted t i l C asper D ue (dt. 10. M arts 55).

426. — Skjode af Borgmester Je n s M ad scn i Bo- gense t i l J fr . M e tte G ioe paa 1 Gaard i Adelgade i Bogense.

427. — Pantebrev af H il le b o rg K ruuse , fl. Frands Powisk t i l Raunholdt, t i l O tto P o w isk paa 2000 R dlr. af Frederiksborg Skoles Penge, hvorfor er pantsat Jordegods i Kragelund, Herrested Sogn.

Ligeledes lccst hendes Revers t i l O tto Powisk paa, hvad afg. Margrete Rosenmeyers i Kbh. for Hilleborg Kruuse havde godsagt for 500 R dlr. (dt. Ravnholt d. 11. Jan. 55).

428. — Skjode af M o r t . S k in k e l t i l Ostergaard t i l Landsdommer H enn. P o w isk paa 1 G. i Wejlbh S .

429. — Skjode af L is b e th R osenkrands, fl. O tto Kaas, t i l J f r . M e tte K ra bb e G re g e rs d a tte r paa nogle Gaarde i K linte og Grindlose Sognc (dt. 5. M a rts 55).

430. — Skjode af C h r is t ia n U rne C h r is to ffe rs e n s t i l M o g e n s K aas paa 2 halve G. i Kierby, Fraude Sogn (dt. Sogaard 28. M a rts 55).

431. 18 .A p r i l : KongensPantebrevpaa4,447^Rdlr. 1 j O rt. 4 Sk. t i l G re g e rs K rabbe for Forstrcrkning t i l Flaadens Udrustning, hvorfor er pantsat som brugeligt Pant en Del Krongods i Grindlose Sogn og Bh.

21*

1655.

432. 9. M a j : Skjode af F ru C hris tence L in de no w t i l Orslevkloster t i l J fr . M e tte U rne t i l Nislcfgaard paa 1 G. Elverocd t Skovby H . (dt. 24. A p r il 55).

433. — Pantcbrev af Anne F r i i s , fl. Laur. Lin- denows t. Oregaard, t i l C la u s S p a rre t i l Thorstcdgaard paa 400 Rdlr., et andct Brev, ligeledcs t i l Claus Sparre, paa 500 R dlr. og et tredie dito t i l J fr . Catrine Ascheby paa 800 R dlr. samt et 4de do. t i l Claus Sparre paa 300 R dlr. (alle dt. Orrcgaard 1. M a j 55).

434. — Ovcrdragelse af H a n s V i lh e lm (Villumsen) i Odense t i l Stiftsskriver H a n s B rode rsen paa 1 G- i Neraa for 508 R d lr.

435. 16. M a j : C j le r Hoegs Brev t i l J o rg e n W c issm an n paa 700 R dlr.

436. — A n d e rs B i l le s Skjode (dt. 1. M a j 55) t i l J o rg e n B ra h e paa Lmdsgaard i Espe Sogn med fo lgende Skyld: 2 Pd. Byg, 1 Fd. Smor, 1 Boelgalt, 1 Focroxe, 1 Lam, 2 Gjccs, 4 Hons; Skov t i l 100 Svins Olden; 1 G. i Findingc med Skov t i l 40,) Sv. Olden og 1 G. i Kiccrum, Baag H.

437. — Skjode af N ie ls K rabbe t i l J o rg e n B ra h e paa 8 G. og 4 Gadehuse i Bierne med Oldenskov t i l 40 Sv., 1 F iflerbol og 1 Hus i Dyrcborg (dt. 1. M a j 55).

438. — Skjode af E r ik K aas t i l Lindskov af 24. A p r il 55 paa 1 G- i Allerup, Aafum Herrcd, t i l J fr . D o rth e S k in ke l.

439. 2. A p r i l : J o rg e n B ra h e s Skjode t i l N ie ls K rabbe paa nogle Gaarde i Aastrup med Bondemosegaard i Svaningc Sogn med Skov t i l 40 Sv. Olden. (Se „H o l- stenshus og Nakkcbolle", S . 250).

440. — Skjode af H e n r ik M u n d t i l Rigsmarsk

3221655.

A n de rs B i l l e paa 1 G- i Skaarup, Dreslette Sogn (dt. Skanderborg 24. A p r il 55).

441. 2. A p r i l : Skjode fra J o rg e n B ra h e t i l A n ders B i l le paa 1 G. i Sonderbroby med Skov t i l 106 Sv. Olden, 1 Hus i samme Bh og P a rt i Broby M olle med en G. i Aldcrup.

442. — Skjode fra F ru H il le b o rg B i l le , fl. C h r isto f f er Paxes t i l Rask, t i l hcndes Broder, Steen B ille t i l Billeskov, paa hendes Arvepart eftcr hendes Farbroder Thunnis B ille t i l B illc flov .

443. — Ligeledes Skjode fra P re b io rn G h lden - f t ie rn e t i l M ullerup t i l S tee n B i l l e H o lgersen paa al Anpart i Billeskov Hovedgaard og tilliggende Bondergods.

444. 16. M a j : Skjode af F red . Skade t i l Kierby- gaard t i l M ö g e n s K a a s paa Jordegods i Dronning- borg Len.

445. 30. M a j : Skjode af H e n r ik T o d t t i l B o l- tinggaard, Befalingsmand paa Dronningborg, t i l Hans Moder E lsebet U lfe ld t i l Orboeklunde paa 1 G. i Frorup.

446. 29. A u g .: H e n rik O ld e la n d s Skjode t i l J fr . B e r th a M a rk d a n n e r paa Jordegods i Fyn, Skaane og Bleking.

449. 12. S e p tb r .: Skjode af In g e r N o rm an d , fl. E rich Q u ä le n s t i l Kiclstrup, t i l J o rg e n B ra h e paa Gods i Dreslette Sogn (dt. Hagcnskov 4. Septbr. 55). — Et andet Skjode af M o g e n s N o rm a n d t i l Torstcrup t i l J o rg e n B ra h e paa Jordegods i Kierte og Gielsted Sogne.

448. 26. S e p tb r .: Skjode af C h ris to p h e r S teen - sen paa F ru Margrete Norbys Arvingers Vegne t i l L a u r id s S ch inke l kil G ierflov paa Tonne B ille s og

3231655,

324

Margrete Norbys Gaard i Graabrodre Strcede i Odense, noest ved Hospitalet.

449. 10. O k tb r.: Skjode af N ie ls K aas t i l J f r . M e tte K rabbe t i l Jerstrup paa 1 G. i Norreby, K linte Sogn.

450. — Obligation as E j le r Hoeg t i l Dallund t i l afg. Mester H e n r ik H ansen, forrige Sogneprcest i Lumby, paa 1000 R dlr.

451. — Skjode af K irs t in e M u n k t i l C h ris to p h e r O ffe n b e rg t i l Lejholm paa 1 G. i Tved, 1 G . i Hoje, 1 G . i Bobierg og et Hus sammesteds (dt. 20. Novbr. 55).

452. — Skjode af B o rge rskabe t i Assens t i l M ö g e n s Hoeg t i l Kioergaardsholm paa 1 G- i Vester- hoesinge, som Assens B y havdc Haft i Pant af Köngen for Forstrcekning i Fejdetiden.

453. — Obligation fra F ru Lene B a rnekow t i l Töllose paa 500 N d lr. t i l A lm in d e l ig t H o s p ita l i Odense, hvorfor er pantsat 2 Gaarde i Voflinge Sogn: Kjobestov og Hestholm, og en G. i Andebolle med Skov t i l 48 Sv ins Olden.

454. 19. D ecb r.: Obligation af F ru H il le b o rg K ru u se , st. Frands Powisk t i l Ravnholdt, t i l M o g e n s K a as paa 550 R dlr., hvorfor pantsat 1 G . i V illum - strup, Herrested Sogn.

1655.

1656.455. 23. J a n .: Aaret hilses med folgende L in ie r:

„G ud Almoegtigste forlene os med et glcedeligt og lyk- saligt Aar og udfore A lting t i l onskelig og god Ende. — Amen."

S . D . er lcest en Obligation af Landsdommeren t i l H an s K ra g i Mesinge paa 600 R dlr. med Pant i Jordegods i Agedrup Sogn.

456. 6. F eb r.: Lene B a rne kow t i l Tollose, sl. T on ne F r i i s 's (dt. Odense 23. Decbr. 55), t i l J o rg e n B ra he .

457. — Obligation af E j lc r Hoeg t i l N ie ls K rabbe paa 2878 Rdlr., hvorfor er pantsat Nielstrnp Hovedgaard med underliggende Bondergods i O llerup og Kirkcby.

458. — Pantebrcv af Landsdom m er Hen. P o w isk t i l C h r is to f fe r O ffe n b e rg t i l Lcjholm paa 2000 R dlr. Sp., at betale med 6 Pr. C. Rente i Klostergaarden i Svendborg, hvorfor gives Pant i noget Jordegods i Kavslunde Sogn.

459. 5. M a r t s : Pantebrcv af H i l le b o rg K ruuse , sl. Frands Powisk t i l Ravnholt, paa 1200 R dlr. t i l S teen B i l l e t i l Kjcersgaard, fom Han havde godsagt hende hos Hcederl. og vellcride Mand, Diderich Fyhring, med Pant i Rafnholdt Hovedgaard og jus. pat. t i l Herrested Kirke.

460. A p r i l : Pantebrcv af Casper Due t i l Chr. Ossenberg paa 500 Rdlr., hvorfor er pantsat en Gaard i V iby (Vcnds H.).

461. — Skjode af C h r is to p h e ! S teensen t i l Jorgen Brahe paa en Gaard i Blangstrup, Turup S ., og 1 G. i Kierte Sogn.

462. — Skadeslosbrev af A nne F r i i s t i l E j le r Hoeg paa 500 Rdlr., efter fom Han havde godsagt for hende t i l Mester Rasmus Hansen, Sogneprcest i Ribe.

463. 14. M a j : E j le r Hoegs Obligation paa

3251656.

800 R dlr. t i l Jochum E rn s t, Forvalter paa Taasinge, hvorfor gives P ant i en Gaard, Skovsgaard, B iis lev Sogn.

464. 14. M a j : Skjode fra O tte P a rs b je rg t i l Je rn it t i l O tto K ra g t i l Voldbierg paa Egeskoli Hoved- gaard, sat for 87 Td. 2^ Fdk. Htk. nied jus. pal. t i l Kvoerndrup Kirke mcd Prcrstcgaard og Dcgnebol og dertil liggende Bondergods i Sunds Herred, hvoraf alene i Egestov B y 22— 23 Gaarde og B o l og 13 Huse og Egestovs M olle. Fremdeles i Trunderup, Kvcrrndrup og Sofclde med Munkepiben, Piberbanke, Bebbe, Kulleborig (Skovsteder i Krarup Sogn) med Strogods i Voldstrup, Frorup og flere Bycr (dt. Je rn it d. 8. M a j 1656).

465. — Skjode af Lisbet K ......... t i l Erholm t i lJ o rg e n B ra h e paa en G. i Orsted.

466. — Skjode af N ie ls F r i i s t i l Hesselager t i l M o g e n s K a as paa Jordcgods i Jylland.

467. — E t andet Skjode af N ie ls F r i i s t i l M o g e n s K aas paa 1 G- i Jylland.

468. — Skjode af J fr . D o rte S l in k e l t i l Lindved t i l L a u rs S k in k e l paa 1 B o l i Lunde Herred, Orridslev B y (dt. 10. J u li 1656).

469. — Pantcbrev af E j le r Hoeg t i l A n de rs S k i l l in g i B ibvrg paa 400 R dlr. (dt. Niclstrup 16. J u li 56), hvorfor er pantsat Jordegods i Vcsterskicrninge.

470. 6. A u g .: Skjode af F rc d e rik F r i i s og J d a M u u s t i l S tee n B i l l e paa Jordegods i Jndslev Sogn.

471. — Obligation af S te e n B i l l e H o lgersen t i l Billeskov paa 1000 R dlr., hvorfor gives Pant i Jordegods i Barlose og Barlose-Tornp t i l J o rg e n B rahe .

3261656.

1656.327

472. 6. A u g .: Skjode af H e n n in g Q u itza u t i l Quitzausholm t i l J fr . B i r g i t t e G ioe paa Hasmark Hovedgaard med Bonder i Hasmark B y (dt. 16. J u li 66).

473. 17. S e p te m b e r: Skjode af C h r is to fs v. Steensen t i l J o rg e n B ra h e paa 1 G. i Thurup, 1 G- i Blangstrup og 1 G- i Orte.

474. 25. O k tb r.: Obligation af H a n s L in d e n o w t i l Jffucrncrs, D. R. R. og Hovedsmand paa Kallundborg S lo t paa 12000 R dlr. t i l C h r is t ia n S k ie l l t i l Fussinge, D. N. R., hvorfor pantscrttes Jordegods i Husbh, Esko og Ouby (dt. 25. Septbr. 56).

475. — Köngens Skjode t i l Borgmcster og Raad i Odense paa §)en Wickelsö og et P a r Bondergaarde, som Vederlag for hvad Forstrcrkning Odense Borgere ydede Kronen under Fejdetiden.

476. 29. O k tln .: Skjode af C h r is to s fe r O f fenberg paa Hans Hovedgaard Lejholm med rette T il- liggende t i l A nne M a r g r e t v. Godtzen (dt. Lejholm d. 25. Septbr. 56).

477. 10. N o v b r.: Obligation af H a n s L in d e n o w t i l C hr. F r i i s t i l Lyngbygaard, Befalingsmand paa M ariager Kloster, paa 3,137 R d lr., hvorfor pantsat Jordegods i Roirup, Harrcndrup, Eskildstrup, Brcenderup, Sondergaarde, Brydcgaarde, Olderup, Kierte, Orsbierg og Skamby, ia lt 76 Td. Htk. a 40 D lr .

1657.478. 29. J a n .: Obligation af F ru Lene B a rn e -

kow t i l G ym na s ie t i Odense paa 1000 Rdlr., hvorfor pantsat 1 G- i Broby og 2 i Skamby Sogn.

1S57.479. 29. J a n .: Obl. af F ru H ille b o rg K ru u se ,

fl. F r . P o w isk t i l Ravnholt, t i l J e n s K ra g i Hauffn- drup paa 800 Rdlr., hvorfor pantsat Jordegods i Havn- drup.

480. — Obl. af E j le r Hoeg t i l K a ren Krabbe paa 4,717 R dlr. Sp-, at betale paa Skioldencrs Nytaarsdag 1658, hvorfor pantsat Dallund Hovedgaard (dt. 1. Jan. 57).

481. — Skjode fra Borgmester og Raad i Assens t i l J o rg e n B ra h e paa 1 G. i Heden.

482. 17. F eb r.: Odense Borgerfkabs Overdragelse t i l Chr. Urne paa 1 G. i Dallum Len.

483. 4. M a r t s : Skjode af E r ik K a as t i l O tto K ra g paa 1 G. i Trunderup, Kveerndrup Sogn.

484. — Oblig. af U lrich C hr. G y ld e n lo v e t i l J fr . M e tte K aas t i l Hemmestrup paa 1000 Rdlr., hvorfor er pantsat Jordegods i Hundslev By, Kiolstrup Sogn.

485. — Skjode af E r ik K aas t i l Lindskov t i l H a n s O ld e la n d t i l Uggcrslevgaard paa 1 G. i Skamby Sogn.

486. 28. M a r ts : Oblig. af H e n rik M a rch - danner t i l F red . G umm erbach i Odense paa 300 R dlr.

487. — Oblig. af G rc g e rs Hoeg t i l M a rk . Roed- fteen Paa 500 R d lr. mod Pant i Jordegods i Refs- vindinge.

488. — Skjode af J o rg e n K aas t i l Guddomlund t i l Hans Broder E r ik K aas t i l Restrup paa Bondcrgods i Jylland.

489. — Magcskifte imellem E r ik K aas og B e rte M a rch d a n n e r, idet hun afstaar 2 G. i Rorup B y og

328

1 G. i Sollinge mod 2 G. i G iorup (Hiadstrup S .) og1 i Kappendrup.

490. 13. M a j : K a j Lykkes Pantebrcv t i l F ru D o rth e D aa t i l Todstedlund paa 5500 Rdlr., hvorfor pantsat Kaj Lykkes Gaard Huerringe (dt. Raffnstrup d. 13. A p r il 57, undcrflr. af Erik Kragh og Christian Daa).

491. — Skjode af F ru H ille b o rg Krause og hendes to Sonner Christian Christoffer og Henrich D itlc ff Holch paa 3 Gaarde ved Ravnholt: Lindholm og Holme — 38 Tdr. Htk. a 65 Rdlr., der udgjor 2480 R d lr. Sp.

492. — F ru H il le b o rg K rauses Skjode t i l C h r i sten Skeel Jö rgensen paa Raffunholdt Hovedgaard med a lt dens rette Tilliggcnde, mcd Herlighed og Bondcr- gods. (Undcrskrcvet af Landsd. Hcnn. Pouwifk og Joh. Chr. Korbids d. 1. M a j 57.)

493. — Skjode fra M a rg re te v. A l le f c ld , Olle- gardt A. og Hedcvig A. t i l deres Softer J fr . M e tte A lle fe ld paa deres Anpart i den dem tilfaldne A rv efter deres Softer, F ru Barbare Allefeld, fl. Jorgen Ratlou t i l Ostrup, i Astrup Hovedgaard, som fl. Jorgen Ratlou gjorde Jndforsel i, som er 65 Tdr. Htk. Hovedgaards- taxt med underliggende Bondergods (dt. Ostrup d. 24. Septbr. 57).

494. 2 7. M a j : Mageflifte imellem J o rg e n B ra h e og J o rg e n R odkirch, saalcdes at Jorgen Brahe faar2 G- i Bierne imod at afstaa t i l J fr . S o p h ie R o th - kirch 2 G. i Osterby.

495. — E j le r H oegs Pantebrev paa Dallun Gaard og Bygning t i l K a re n K rabbe for 2000 R dlr. Sp.

496. — E j le r H oegs Oblig. paa 1000 Rdlr., 50 Rdlr. og 280 R dlr. t i l Odense H o s p it ta l med P ant i

3291657.

330

noget Ham tilhorende Jordcgods i Skamby, Stensby og Torup.

497. 25. J u n i : Skjode af S o fie K aas, fl. Frc- derik Parsbierg t i l Vognstrup, t i l Odense Hospital paa noget Jordcgods i V islev Sogn: paa Mollegaard, Taa- gerud, Rue (dt. Nyborg 12. Ju n i 57).

498. 2. J u l i : K a j Lykkes Obligation paa 1100 R dlr. t i l M e tte K rabbe t i l Jcrstrup nied Pant i nogle Gaarde i Mesinge.

499. — Skjode fra H e n n in g W a lkcn d o rp h t i l G lorup paa noget Jordcgods i Skaane t i l Jo rg e n Vckc (Ucke), Landsdommer i Sjcelland.

500. 5. A u g .: M agcflifte imellem Jakob L in de - now og E lis a b e th S o p h ie U rne , fl. Gregers F r iis t i l Faarewcldc, hvori hun fljoder og afhcender cn Del Jordcgods i Sjcelland imod Jordcgods i Fyn. Samtidig folger flere M a g e s k ifte r imellem Jakob L in d e n o w og F a m il ie n U rn e , saaledes udlceggcr:

501. — Jakob Lindenow noget Jordcgods i Fyn t i l S iv a rt Urnes Born.

502. — M agcflifte imellem Jakob L in de no w og S iv a r t U rn e paa Hans Borns Vegne angaaende Jorde- gods dem cre tilfaldne i A rv cftcr deres fl. Morbroder Henrik Lindenow, der udlcegges saaledes: Halvocn Svino i Kjong Sogn i Sjcelland, imod at Jakob Lindenow modtager 1 G. i Udby, 2 G. i Viby, 2 G. i Noesslev og 2 G. i Bogcnse, Vindinge H. (dt. 17. J u li 57).

503. — Samtidig folger Magcflifte imellem Jde L in d e n o w t i lW ra a og hendes Brvdcr Jakob L in d e n o w , at hun afstaar t i l Ham hendcs Jordcgods i Sjcelland med Svino, hvorimod hun fla l have Jordegods i Fyn, Baag H.,

1657.

nemlig Thorup B y 2 G-, Barlose B y 4 G., Flemlosc 2 G-, Egerup 1 G., M ullerup 1 G-, Udby 1 G-, Jndslev 1 G. og Korup 1 G. (dt. 28. J u li 57).

504. 5 .A ug .: Mageskifte imellem C h r is t ia n U rn e og Jakob L in d e n o w , der skulde nyde Jordegods i Sjoel- land, Kiong Sogn, imod at Chr. Urne modtager andet Jordegods i Fyn, nemlig 1 G . i Skaarup, 3 i Kiong, 1 i Soby, 1 i Snabe, 1 i Längstes, 1 i Bregnemose, 1 i Brylle, 1 i Voldersloff og 1 i Kicerby.

505. 2. S e p tb r. lod G re g e rs Hoeg t i l Norbcch lcrsc et Revers af F ru M a rg re te H vlch t i l Vangh, cftersom Han havde godsagt for hende for 1000 R dlr. t i l Anth. Bilde Bech i Hamborg mcd Pant i Jordegods i Vendsyssel.

506. — Konfirmation paa noget Jordegods, H e n r ik v. P o tbusk, havde tilhandlet sig af Laurids Toldskriver ved Öresund, nemlig 1 G. i Lunde og 2 i Bobierg a 55 R dlr. pr. Td. Htk.

507. 14. O k tb r.: Pantebrev af J n g e b o rg F r i i s t i l Anne C a tr in c Ukele ie paa 500 Rdlr., hvorfor pantsat 1 G. i Brendcrup Sogn.

508. — J fr . A nne M a rk d a n n e rs Magestifte med

hendes Soster J fr . B ir th e M . angaaende 1 G. i Bladstrup.509. 28. O k tb r . : K a j Lykkes Pantebrev t i l Anne

M a rg re te v. Godtzen paa 7000 Rdlr., hvorfor er pantsat Rodkilde Hovedgaard mcd a l Herlighed. H e rtil Skov t i l 100 Sv. Olden, taxeret for 36 Tdr. Htk. Desuden 7 Bondcrgaarde i Katterod, H G - og 7 Gadehuse i Ulbolle, 13 Bonder i Strandhuse, 2 G . i Vesterstierninge, 4 i Osterstierninge og 1 H us; 1 G. i Dongshorup, 2 G . i Skicrning Balle og 1 Hus sammesteds.

3311657.

510. 23. D ccb r.: H e n n in g W a lke n d o rp s O b ligation t i l B e rn t P . M a n d ixen af Husum paa 400 R dlr.

3321657.

1658.511. 11. A u g .: Lcrst E j le r H o c g s Pantebrev t i l

hcrderlige og Hojloerdc Mand M og en s M u le Paa 600 Rdlr., hvorfor pantsar 2 G. i V iesloff Sogn, (Amager).

512. — Lod L a u r id s N ie lse n , Norup, givc tilkjende, at et Pantebrev udi forleden Svenskc-Jndfald er forkommet.

1660.513. 25. J a n .: Loest Pantebrev af O tto P o w isk

paa 406 Rdlr., som L a u r id s N ie lsen i Norup havde tilgode for adskillige V ictualier t i l det kongelige Magazin, hvorfor pantsat 1 G. i Naarup, kaldet Stienholt. Lige- ledes lcrst Generalkvartermcster Hans Villomsens Afreg- ning med Laurids Nielsen i Norup.

514. 25. J a n u a r : Landsdommerens Obligation t i l J f fu e r A ndersen paa 1126 Rdlr., hvorfor pantsat 3 G- i Weilby med Skov t i l 150 Sv. Olden og 1 G. i Bogelund.

515. 2. M a s : Skjode af K a re n og H i l lc b o r g B i l l e t i l Skoufgaard t i l J o rg e n H a r tu ig t i l Torsted paa Skonffgaard i Baag Herred med Bondergods, Ejen- dom og Herlighcd.

516. — Hospitalsforstanderens Pantebrev t i l P e te r B o r t in g paa 600 Slettedalcr, hvorfor er pantsat alle Hospitalsgaarde, Haver og Lokker inden- og udenfor Faa- borg, som er bortfcrstet t i l Borgerstabet sammesteds, hvoraf

skyldcs aarlig 11 j Mk. 1 Sk. 1 Alb., 4^ Pd. 9 Skpr. Byg og 1 Td. Sm or (dt. 29 Febr. 60).

517. 27. Ju n i: Köngens Pantebrev til Borgmester Peder Pedersen, Kbh., paa 14771 Rdlr., som Han havde forstrakt til Garnisonens Underholdning, hvorfor udlagt Bondergods i Skovby og Kierby.

518. 11. J u l i : H e n r ik M a rk d a n n e rs Pantebrev t i l H a n s K ra g paa 466 N dlr.

519. — O tto v. Ose des Obligation t i l P e te r B o rt in g paa 831 R dlr.

520. — Skjode fra F ru S o f ie R osenkrands t i l Lovitsmose t i l N ie ls K ra b b e t i l Skiellinge paa Hoved- gaarden Damsbo med dens rette Tilliggende med Hattc- bccks og Rorbeks M öller. 20 storre og 3 mindre Bonder- gaarde og 7 Huse i Jordlose. 8 G . med „Bondcgaarden" og „Herrcgaardcn" i Hostrup (dt. Lovitsmose 6. Aug. 60).

521. 22. A u g .: Obligation af F ru C a th r in e Se- hcsted, fl. S iv a rt Urncs t i l Raarup (nu Cathrinebjerg Hovedgaard i Sjcrlland), t i l hendes Softer F ru M a r - g re the B lo m m c , fl. Henning Walkendorff t i l Glornp, paa 3180 Rdlr., hvorfor pantsat Jordegods i Svindinge.

522. — F ru M a rg re th e B lo m m c s Obligation t i l hendes Softer J fr . E le o n o ra Sehested paa 2000 R dlr.

523. 3. Scptbr.: Trc Pantebreve af Fru M a r grethe Blomme paa 500 Rdlr., paa 523 og 261. Det forste til de Fattige, de to andre til Skalen i Odense, hvorfor pantsat Jordegods i Lamdrup By.

*) Den gamle Herregaard i Haastrup dar nu kun en almindelig Bondegaard, svarede kun j Pd. Rüg og H Pd. Byg og havde kun Skov til 2 Sv. Olden, medens flere andre Gaarde svarede det dobbelte. En Gaard, „Bondegaarden", havde endog Skov til 20 Sv. Olden.

3331660.

1660.334

K24. 17. O k tb r.: K a j Lykkes Obligation t i l F ruD o rth e D aa , sl. Gregers Krabbe t i l Tostclund, paa 10,400 R d lr. Sp., hvorfor pantsat Hovcdgaarden Huerringe paa Hindsholm med tilliggcnde Ejendom, regnet fo r 64 Td. Htk.

525. — Skjode af N ie ls K rabbe t i l F ru S o p h ie Rosenkrandtz t i l Lovitsmose (dt. Kjobenhavn 28. Septbr. 1660 paa Damsbo Hovedgaard (se 520).

526. — E r ik K aas M ogensen frasiger A rv og Gjeld eftcr Hans Master Jn g e b o rg F r i is .

527. 17. Decbr.: Skjode af Jorgen F r iis til Sievert Urne til Raarup, D. R. R., paa 2 Gaardc i Ellinge Sogn.

528. — Oblig. af Herrn. P o w isk t i l Hollufgaard paa 200 R dlr. t i l Henrik Olsen paa Lundegaard.

1661.529. 23. J a n .: Magcskifte imellern C h r is t ia n U rne

t i l Sogaard, der modtager 1 G- i Girmmerup af H e n n in g C lau sen , Sogneproest i Kiong, inrod at afstaa 1 G. i Kiong.

530. — Oblig. af B iö r n K aas t i l Veyrup t i l J o rg e n B e rte lse n , Professor i Odense, paa 1600 Rdlr. med Pant i 6 Gaarde: 1 i Lunde, 3 i Noesby, 1 i Rynkebh og 1 i Liungby.

531. — Oblig. af H illeborg Aschersleben til Soholm til Laurids Nielsen i Norup, Direktor for det svenske Gods, paa 150 Ndl.

532. 20. Febr.: Oblig. af Henning Powisk til Karen, sl. Jorgen Carstensens, paa 500 Rdlr.

1S61.335

533. 20. F eb r.: E r ik Jo rg c n s c n s A rv in g e r lod fremloegge en Negnstabsbog, hvorcfter Henn. Walch en- d o r ff var dem skhldig 6,590 R dlr.

534. 6. M a r ts : Skjode af M a n d ru p B ra h e t i l Torbenfeld, t i l C o r f i ts T r o l le t i l Skarholdt paa 5 Gaarde, 1 Gaardspart og 2 Gadehuse i Sallinge, 1 Bo l. og 1 Hus i Svanningc.

535. — Henn. Powisks Pantcbrev til Christoffer Hanse», Borgmester i Kbh., paa 4,293 Ndlr., hvorfor pantsat Jordegods i Vollcrslcff, Kiellerup, Skalkendrup og Gastrup (dt. Kbh. 11. Juni 1660).

536. 15. Mas: Oblig. af Christopher P a x s t i l Steen B ille paa 2800 Ndlr. (dt. Odense d. 26. Jan. 61).

537. — Lod Fru M argrethe Blomme til Glorup opbyde til alle hcndcs sl. Mands Krcditorer hendes Jordegods og Losore, huorpaa Henrik Lange til Rygaard og Chr. Urne til Sogaard erc tilsorordnede Kommissarer.

538. — Oblig. af Äxcl Walkendorf til Tidselholt til Johan Hansens Boril paa 222 Rdlr., hvorfor pantsat cn Bondegd. i Hiadstrup Sogn.

539. 10. J u l i : Oblig. af H enn. P o w isk t i l Hans Brodcr O tto P ow isk paa 1600 R dlr. Sammes Oblig. paa 500 Ndlr. t i l M a rg re th e , sl. J o n a s L a u rid s e n s i V lby mcd Pant i en G. i Staurbh, Wejlby S .

540. — Oblig. af Henrik Marckdanner til Ron- ningc-Sogaard til Erik Kaas til Lindskov paa 6550 Rdr. ined Pant i Hovcdgaardcn Roimingesögaard, der er agtet i Sodskcndeskifte for 2000 Ndlr. og andre Gaardens Her- lighcdcr for 72 Tdr. Htk. a 70 Ndlr. — 5040 Rdlr., ialt 7040 Rdlr.

541. 18. Juni: Henrik Markdanners Pantebrev22

336

t i l F ru K a ren G rub be , sl. Jorgen Kaas t. Hadstrup, paa 900 Rdlr., hvorfor pantsat cn M olle, kaldet Holtz Molle.

543. 7. A u g .: Revers fra C hr. U rn e t i l Jo rg e n K aas paa 1000 Rdlr., hvorfor pantsat 1 G- i Heden.

543. — Pantebrev af E lsebet U lfc ld t i l Mester Peder N ie lse n s Arvinger i Odense paa 1000 Rdlr.

544. — Pantebrev af Grevinde E lis a b e th A ugusta t i l F ru K a ren K rabbe paa 2000 Rdlr.

1661.

1661, 4. S e p tb r . er Pantebog N r. 2 paabcgyndt og autoriscret af Landsdommerne Hans Oldeland og Jens Lassen. Jorgen Christensen Var Landstingsskriver.

545. 4. S e p tb r . : Skjgde sra Feu Grevinde K ir - s t in e M u n k s A rv in g e r t i l P e te r Hansen i Hamborg paa Jordegods i Freltofte for adskillige Fordringer, hvoriblandt deres Broder Grev W a ld e m a rs Gjoeld 3,200 Rdlr., deres Moders Begravelse 480 Rdlr. m. m., ia lt 3,818 Nblr., der tilfa ld t Hannibald Schested i Hans Lod at betale.

546. — L a u r id s S k in k e ls og M a rk u s No dstens Udlceg t i l F ru K a ren K rabbe for en Fvrdnng efter Jngcborg F r iis paa 744 Rdlr., hvorfor udlagt 1 Gaard i Vedby.

547. — 4. Septbr.: Laurids Skinkels og Chr. Urnes Jndvisning i en af Jngebvrg Friises Gaarde i Vigcrslev By.

548. — Skjode af C h r is to f fe r B i l l e t i l Mcdelby- gaard paa Billeskouf Hovedgaard t i l F ru Anne Gylden- stierne, sl. Jorgen Brahcs, med undcrliggendc Jordegods

337

i Barlose og flere Byer. (Dat. Barlosegaard den 15. August 61).

54S. 4. Septbr.: Udloeg og Jndvisning til M ads Huids Arvinger i Brenderup for cn Fordring efter Jnge- borg Friis paa 885 Rdlr. i en Gaard i Sonderso Sogn.

550. — Udloeg t i l A nne G y ld e n s tie rn e for hendes Fordring efter E j le r Hoeg paa 568 Rdl. 4 Mk. 8 ß i cn Gaard i Vesterskierninge og 1 dito i Ollerup.

561. — Udloeg af E j le r Hoegs Bo t i l N ie ls K rabbe t i l Skjellinge for 8,226 R dlr. 4 Mk. 9 ß i Melstrup Hovedgaard med al dens underliggendc Her- lighcd, taxeret for 99 Tdr. Htk. a 75 R dlr. — 7425 R dlr.; desuden 1 G. i O llerup paa 11 Tdr. 3^ Skp. Htk. a 70 Rdlr. Udlagt af Kommissarerne Laur. Schinkel og Jorgen Kaas.

552. — Kommissarerne H e n rik Langes og C hr. U rn es Udlceg efter H enn. W a lk e n d o r ff t i l J o rg e n K aas t i l Guddomlund for 1000 R dlr. i en Gaard i Langaa paa 17 Tdr. 6 Skp. Hrtk. a 70 Rdlr.

553. — L a u r id s S k in k e ls Pantebrev t i l E r ik J o r gensens Arvinger paa 1144 Rdlr.

554. 18. S e p tb r .: Udloeg i E j le r Hoegs Bo t i l P o u l C h ris tenscn i Svendborg for 706 R d lr. 4 Mk. 2 Sk. i Vtte M olle (Utte).

555. — Udloeg i E jle r Hoegs Bo til M ads Westesen paa Skjoldemose for 737 Rdlr. 4 Mk. i enG. i Hemmedrup og 1 i Ollerup, tilsammen 12^ Td. Htk.

556. — Udloeg af Laur. Skinkel og Mark. Rodsteen efter Jfr. Jngcborg F r iis til Jakob Andersen i Nyborg for en Fordring paa 116 Rdlr., hvorfor udlagt 1 G. i Vcdby.

1661.

22*

1661.338

557. 18. S e p tb r .: Udlcrg i E j le r Hoegs Bo t i l H enn. C hris tensen i Norre-Broby for 340 Rdlr. i en Gaardspart og nogle Huse i Ollerup.

558. — Skjodc af Henn. Powisk til Hollufgaard til Generallieutn. Hans v. A llefeld ved dct kgl. Livregi- ment paa Hans Anpart i Glorup Hovedgaard med underliggende Bonder, jr>8. putr. til Svindinge Kirke sor cn Fordring i Fru Margrethe Bloinnics Opbudsbo, ialt 14,237 Rdlr. 21 Sk.

559. — Skjodc og Mageskifte imellem K n u d U rne S iv e rts c n paa Hans yngre Broder Jorgens Vegne med deres Moder C a th r in e Sehested, som ejede Halvparten i Sandernmgaard med dct halve Bondergods, som Hr. S iv a rt Urne Var tilfalden efter Hans tvende Sonner Christian og Knud Urne, som hun afstaar t i l sin Son Jorgen Urne imod Halvparten i Hindema Hovedgaard og det halve dcrtil liggende Bondergods 27^ Td. Htk. foruden nogct Pantegods.

560. — Udlcrg t i l E r ik K a as i E j le r H ocgs Bo paa 602 Rdlr., hvorfor udlagt 1 G. i Vesterstierninge paa 9 Td. 5 j Skp. Htk.

561. — Skjodc af H a n s U rn e t i l Sanderumgaard t i l F ru C a th r in e Sehested paa Jordegods i Bends Herred (dt. 6. J u li 61).

562. — Udlcrg til Otto Krag af E jle r Hoegs Bo paa 128 Rdlr. med Part i en Gaard i Vesterstierninge

563. — Skjodc af Karen B ille , sl. Falch Gioes Ol Huidkilde til Erik Kaas til Lindstov, Landsdommer paa Langeland, paa 3 G. i Eigenst.

564. — Udlcrg i E j le r Hoegs Bo t i l H a n s Pcder-

- 3391661.

sen i Steenstrup for 427 R d li. i en Gaard i O llerup og P a rt i en halv G . i V.-Skierninge.

565. 18. S e p tb r .: Magelcrg, hvorved H a n s U rne afstaar en G- i Oxendrup t i l F ru C a th r in e Sehestcd imod en anden Gaard i Oxendrup.

566. 2. O k tb r.: Pantcbrev af H an s v. A l le fe ld t i l G lorup t i l J o rg e n W eichm ann, Raadmand i Odense, paa 1000 Rdlr. med Pant i Jordcgods i Svindinge.

567. — Sammes Pantebrev paa 2100 R dlr. t i l de sättige i Odense med Pant i Jordegods i Lamdrup.

568. — Sammes Pantebrev t i l Professor J o rg e n B e rte lse n i Odense paa 1260 R dlr. med Pant i Jordegods i G islev og Lamdrup.

569. — Sammes Pantebrev t i l v r . C h ris t. Peder- sen B a ls lo v i Odense paa 800 R dlr. med Pant i Jordegods i Lamdrup.

570. — Steen D i l le s Pantebrev til Jesper Thygcscn paa Kirchholt i Jylland paa 1300 Rdlr. med Pant i Jordegods i Jylland.

571. — L a u r. S k in k e ls Pantebrev t i l J o rg e n B e rte lse n , Professor i Odense, paa 260 Rdlr.

572. - Obligation af Froken E lis a b e th A u g u s ta paa 2000 R dlr. t i l Otto Krag med Pant i 120 Td. Htk. Jordegods.

573. — Skjode af Jorgen Rosenkrands, Hof- mcstcr paa Soro Akademi, til S teen B rah e til Knud- strup, som Han cfter kgl. Befaling skjoder 1 G-, Lunde- gaard (Sallingelunde) og Lunde Molle, som Heiden Di- drichsen besidder. (Se Hillerslev og Osterhoesinge Sogne).

574. 16. O k tb r.: Pantebrev af H a n s v. A l le fe ld t i l Mester H e n rik Hansen, sord. Sogneproest i

Skamby, paa 2465 R dlr. mcd Pant i Jordegods i S vin - dinge. Dcsuden forsikrct med 70 D ir . 3 ß i den gronne Gaard i Odense.

675. 16. O k tb r.: Skjode paa Afregninger fra K irs t in e M u n k s A rv in g c r mcd Abigael, fl. Otto Knudscns, og Karen, fl. v r . Rambs i Odense, for Gjoeldsfvrdringcr for den forste paa 607 og den sidste paa 411 R dlr.

576. — Pantcbrcv af Hans v. A llefeld til Jorgen Kaas til Gnddomlund paa 1000 Rdlr., hvorfor forsikkrct i Tangaagaard, Oxendrup S .

577. — Sammes Pantebrev t i l C h r is te n Skce l t i l Raffnholt paa 820 R dlr., hvorfor pantsat Jordegods i Svindinge.

578. — Sammes Pantebrev til Steen B il le paa 1100 Rdlr., hvorfor pantsat nogle Gaarde i Lamdrup By.

579. — Sammes Pantebrev til Borgmester Thomas Brodersen i Odense paa 5000 Rdlr., hvorfor pantsat Jordegods i Brenderup By.

580. — Sammes Pantebrev t i l K a re n , fl. H a n s C hris ten se ns i Odense, paa 1924 R dlr. mod Pant i Jordegods i Svindinge.

581. 30. O k tb r.: Skjode af G re v in d e K irs t in e M u n k s A r v in g c r t i l Borgmester H. Jorgensen B o gen se paa et B o lig i Bends H.

582. — Pantebrev fra samme til v r. Asverus paa 2000 Rdlr.

583. 27. N o ve m b e r: H e n rik G y ld e n s tie rn e s Pantebrev paa 300 R dlr. t i l Jn g e b o rg Nodsteen.

584. — Oblig. af Erik Quitzau til Sandagergaard t il Jfr. Jde Skinkcl paa 1000 Rdlr.

685. — Skjode af Elsebet Ulfeld til Bjornsholm,

3401661.

341

fl. Jesper Friis's, til hendes Son N ie ls F r iis tilOrbcrk- lunde paa 1 G. i Frorup, og paa hvad der kan tilsalde hende efter hendcs Son Jakob Friis.

1661.

1662.586. 22. J a n .: Skjode af C asper D ue t i l F ru

M a r ie Ludbcrg , fl. Christoffcr Offenberg, paa 1 Gaard i Ejby.

587. — Skjode af S teen B ra h e t i l J ö rg e n R osenkrands paa 1 G. i Taarnborg Sogn (dt. 20. Novbr. 61).

588. — Gavebrev af G re v in d e H edev ig t i l Slesvig-Holsten, Frue t i l Taasinge, t i l hendes Kammer- pige for 20 Aars tro Tjencste paa 1 Bondegaard i Strammelsc B y (dt. 20. Novbr. 61). E t lignende Skjode t i l hendcs Borns Pige, Dorthe Steffcnsdatter, for 20 Aars tro Tjencste, paa 1 G. i Bierreby.

589. — Pantcbrev af J fr . M e tte F r i i s t i l F ru K a ren K rabbe, fl. Holger Rosenkrands's t i l Wemme- tvfte, paa 300 R dlr.

590. — Skjode af Rigborg B ille , E jle r Holchs til Aarup til Ham, paa 1 G. i Noeglc.

591. — Oblig. af Peder Brochenhuus til B a r - tolemcrus Hagensen i Kjobenhavn paa 500 Rdlr.

592. — Oblig. af Erik K aas til Or. Laurids Jacob sen, Biflop i Fycn, paa 4000 Rdlr. Sp.

593. — Oblig. af Erik Quitzan til Jde Schinkel paa 1500 Rdlr.

594. — Froken Hedevigs Obligation, udgivet i hendes Husbondes, Ebbe Ulfclds, Fravcrrelse til Corfits

Ulfeld paa 21645 Ndlr., hvorfor er pantsat 55 Tdr. Htk. i Landet Sogn paa Taasinge, med jus. patron. til Landet Kirke — 26 Tdr. Htk.; frcmdelcs 25 Svins Olden i Strammelse Skov, Lundshaverne og flcre Skove, og naar 20 Svins Olden fradrages, som Hörer til de jordcgne Gaarde, 380 Svins Olden i Vornoes Skov. Endvidcre Jordegods i Biergby med Skov til 400 Svins Olden og Jordegods i Bregninge Sogn med Skov til 310 Svins Olden. Jalt 422^ Td. Htk. a 50 Ndlr. at modtage til brugcligt Pant for nccvnte 21,645 Ndlr.

595. 22. J a n .: Pantelirev af Froken H edevig , Frue t i l Taasinge, paa egne og sin Husbondes Vegne t i l Jachop Jensen, Amtsskriver over Sonderborg Hus, og Anton Gynter paa 6911 Ndlr. med Sikkerhcd i Jordegods paa Taasinge i Valdemar S lo t og 15 Bonders Hartkorn i Trucnse B y (notcrct indlost).

596. — E t andet Pantcbrev t i l N ic o la s Jensen, Borger i Sonderborg, paa 2280 N dlr. med Pant i Valdemar Slots Hovedgaard 38 Tdr. Htk. og 36 Bonders Htk.

597. — E t tredie Pantebrxv t i l B o rg m e s tc r og R aad i S v e n d b o rg paa 2400 N dlr. med Pant i Brei- ninge og Bjergby Kirker.

598. — E t fjerde do. t i l Juchum E rn s t, forrige Jorva lter Paa Taasinge, paa 600 N dlr. (not. indlost).

599. 5. F c b r.: Oblig. af E r ik K aas t i l H ans K ra g i Mcsing paa 620 Ndlr.

600. — En anden Oblig. til Jonas Lauridsen i Viby Paa 4960 Ndlr.

601. — Oblig. af Henning Powisk til Hans

3421662.

B rode rsen i Odense paa 500 Rdlr., hvorfor pantsat 1 G. i Farstrup, Vigerslev Sogn.

602. 6. F e b r.: H a u s v. A lle fe ld s Skjode t i lF r u M a rg re te B lam m e paa jus. pal. t i l Thuede Kirke med Kirketiendc osa., dcrneest Bjdruemose Gaard og naget Jordegads i Skaarup.

603. 19. F eb r.: N ie ls Lykkes Pantebrev t i l H ans N ie lse n , Borger og Naadmand i Nykjabing P. F-, paa 1200 Rdlr., dcls egen og dcls Henr. Ghldenstiernes Gjoeld.

604. 5. M a r t s : Skjode af O tto K ra g t i l E r ik K aas t i l Lindskov paa 2 Tdr. Htk. i en G. i Wcster- skierninge.

605. — Oblig. af H a n s M a rk d a n n e r paa 500 Rdlr. t i l H an s K rag .

606. — Skjode af J o rg e n F r i i s t i l L is b e t S o fie U rne paa Gronnemolle i Skjcrlderup Sogn.

607. — Skjode af H enn. P ow isk t i l E r ik B ro - chenhuus paa 1 G. i Kjerte, svm Han havdc givct E. B .'s Son i Fadcrgcwe, men da Sonnen nu Var dod, skjoder Han Gaarden t i l Faderen tilligemed et Hus.

608. 2. A p r i l : Oblig. af A xe l W a lk e n d o rf t i l C o rn e liu s Lerche i Kbh. paa 250 R dlr.

609. — Skjode af S teen B ra h e t i l Knudstrup t i l sin Broder Prebiorn B . paa den Andel Hans Born, Jfr. Sofie og Anne B-, havde i cn G-, Bispegaarden i Odense med 5 Lejcvaaninger og Holme (dt. 24. Novbr. 62).

610. — Skjode af G unde N osenkrands t i l Skaa- rupgaard paa 1 G. i W iby, t i l M e tte H a n s B ro d e r- sens i Odense.

611. — Skjode af C h r is t ia n C h r is to p h e ! og

3431662.

344

Henrich D itlev , Grevcr af Holch, til Christen Scheel Jorgenscn, paa 3 G. i Herrestcd S., i Maare og Lindholm.

612. 16. A p r i l : Obl. af Tage Hoeg t i l Karen Krabbe paa 350 N dlr.

613. — Skjode fra E jle r Holch til Jorgen H a rt- vigsen til Skovsgaard paa Jordegods i Wcnds Herred.

614. — Skjode af H an s v. A l le fe ld t i l H a n s Schröder, Befalingsmand paa Bornholm, paa Jordegods i Ellinge, Paarup og Saadcrup.

615. — Oblig. af Henrik T o tt til Boltinggaard til Chr. Henrikfen Luja i Odense paa 2000 Rdlr. med Pant i Jordegods i Norre-Nceraa og Espe.

616. 14. M a j: Skadeslosbrev af Fru Elsabet Ulfeld til Biornsholm til N ie ls F r iis , hvcm hun transportcrer og ooerdrager adskillige Fordringer, omtrent 2400 Rdlr.

617. — Oblig. af Erik Kaas til Breinervold til sin Broder Biorn Kaas paa 360 Ndlr.

618. I I . J u n i : Skjode af E lsebet U lfe ld t i l B iornsholm t i l hendes Son N ie ls F r i i s t i l Orbeek- lunde, hvad der tilfa ldcr hende efter sin Son Jakob F riis , som var ydet soin Forstrcrkning t i l Hans Nejse udenlands, deriblandt Arbirk Kirke, Elved Kohave og Anpart i Hovedgaardens Bygning for 333 Rdlr.

619. 9. J u l i : Oblig. af Jakob L in d c n o w og Hans Hustru C h ris ten cc B ra h e paa 4,750 R dlr. t i l H a n s I Versen i Kbh. (mortificerct 1804).

620. — Oblig. af H enn. P ow isk t i l T ho m as B rode rsen i Odense paa 781 Rdlr.

621. — Ovcrdragclse af Arvingerne efter Raadmand Erik Jorgensen i Odense paa Jordegods i Bladstrrkp og

1662.

166L.Sonderso med Dallund M olle, som Var Ham udlagt efter E j le r Hoeg t i l H cn r. M id d e n d o rf i Lübck for en Fordring paa 1751 Rdlr.

622. 9. J u l i : Oblig. af H enn. P o w is k t i l Hol- lufgaard, Rigets Staldmester og Besalingsmand paa Ringsted Kloster, t i l Stud. Dyssel paa 800 R dlr.

623. 23. J u l i : De kongelige Kommissoerers Udlceg efter Kaj, som kaldtes Lykke*), t i l T o ld e r L a u r id s Jorgensen i Nyborg for en Fordring paa 1587 Rdlr. 3 O rt 2 ß, hvorfor udlagt 36 Tdr. Htk. under Huerringe (dt. Kbh. d. 8. J u li 61).

624. — Oblig. af Henrik T o tt til Boltinggaard til Fru Anne Wind paa 1000 Rdlr.

625. — De kegelige Kommisscerers Skjode til Hans Nielsen, forrige Skriver paa Aalborghus, for en Fordring efter Kaj paa 821 Rdlr., hvorfor udlagt 28 Tdr. Htk. ved Huerringc.

626. — Skjode af Henn. Powisk til Christoffer Sehested paa 1 G. i Norup.

627. — De kongelige Kommisscerers Skjode med Udlceg i Kaj Lykkcs Bo for 2540 R dlr. t i l P e te r W id o u og P e te r E j le r s af Hamborg paa 3 G- og 1 Gadchus i Fagsted og 6 Gaarde i Haagerup ved Rantzausholm (dt. 7. J u li 62).

628. — Sammes Skjode til Henrik Stam pel og Johan Bräun af Hamborg for 127 Rdlr., hvorfor udloeggcs 1 G- i Haagerup.

629. — Oblig. af M argrete F r iis og Elsebe

345

*) De kgl. Koinmissoerer: Jörgen Bielke, Offe Schade, Willum Lunge og Chr. Steensen.

346

F r i i s t i l Tollose t i l C o r t H en rikscn M e rke r i Kbh. paa 2434 Rdlr.

630. 23. J u l i : De kgl. Kommisscerers Afrcgning med F ru D o r th e D aa for cn Fordring efter Kaj Lykke paa 11,400 Rdlr.. hvorfor er udlagt Huerriuge Hoved- gaard med Bygning og Grund 54 Tdr. Htk., med underliggende Bondergods i M aa lo ; Skov t i l 600 Sv. Olden.

631. — Skjode paa et ode Byggested i Ollerup af S o re n M ogensen i Svcndborg t i l H e n rik W ra n g c l.

632. 6. A u g .: H e n n in g P ow isk og F ru H i l l e borg B i l le s Oblig. paa 1224 R dlr. t i l J f fu e r A n dersen paa Vedtoftegaard.

633. — Overdragelse fra H a n s N ie lsen , fvrrige Foged paa Aalborghus t i l O lu f Eliasen i Bogelund af det Jordegosd, Han sik i Udlceg efter Kaj Lykke.

634. — Skjode af J fr . B e rth e M a rchd an ne r t i l Gyrup t i l hendes Broker H e n r ik M a rk d a n n e r paa noget Jordegods i Scrrits lev Svgn.

635. — Skjode af H e n r ik M a rk d a n n e r t i l F red. G um m erbach i Odense paa Jordegods i Ronninge med Skov t i l 30 S v ins Olden.

636. — Skjode af A x e l W a lk e n d o r ff t i l M a re n H a n s Rodes i Suenborg paa 1 G. i Gudme H.

637. 27. A u g .: Grev U lfe ld s Skjode t i l F ri- herre v. P a lh e im paa Jordegods i Jylland.

638. 3. S c p tb r . : Oblig. af M a rg r . F r i i s og Elsebe F r i i s t i l Tollose t i l Bunde Nielsen, Handels- mand i Kbh., paa 2003 Rdlr.

639. — Köngens Pantcbrev t i l Landsdommcr J e n s Lassen, Befalingsmand paa S t. Knuds Kloster, paa

1662.

Dahlumli Kloster med underliggende Bonder og Ejcndom, jus. pstr. t i l Dalum Kirke, Birkcret t i l sammc B irk.

640. 3. S e p tb r .: A x e l W a lc h e n d o rffs Skjodet i l M a jo r Borchard Andrev t i l Brudagergaard paa en Gaardspart i Brudager. .

641. 1. O k tb r.: De kgl. Kommissoerers Udloeg cftcr Kaj Lykke t i l H a n s F r i i s t i l Clausholm i 4 G. i Grondcrup ved Rantzausholm med Skov t i l 512 S v ins Olden (dt. Kbh. 4. Aug. 62).

642. — Skjode af E j le r Holch t i l Aakier t i l C o r f i ts U lfc ld paa 1 G. i Wejlby Sogn.

643. — Skjode af Ebbe R osenkrandz t i l O t to K ra g paa 1 G. i Ostcr-Skjerninge, 1 G. i Monderup og 9 G. i Vester-Skicrninge.

644. — De kgl. Kommisscercrs Udlceg t i l B a r to le - m oeusP edersen i Kbh. sor Hans Fordring cfter Kaj Lykke paa 1263 R dlr. i 2 G . i Gjcerup.

645. — Skjode af Frokcn E lis a b e th A u g u s t« , H r. H a n s L in d c n o w s t i l Jffuernees paa hendesHoved- gaard Soudergaard, taxeret for 90 T dr. Htk., med 234 Tdr. Htk. Bondergods sor cn Gjcld t i l Trefoldigheds Kirke i Kbh. paa 14,385 R dlr.

646. — De kongelige Kommissoerers Skjode t i l C a r l R osenm chcr i Kbh. for 1590 Rdlr., hvorfor udlagt 3 G- i Ovby (Aaby) ved Nantzausholm.

647. — Sammes Skjode og Udltrg for 1053 Rdlr. sil C o rn e liu s Lerche i Kbh. paa 1 G. i Gjcerup med Skov t i l 73 Svins Olden, taxeret for 1128 Rdlr., som er 74 Rdlr. mere, som t i l Kommissionen er betalt.

648. — Skjode af Jn g e b o rg P a rs b ie rg , fl.

3471662.

349

N ie ls F r i i s 's t i l Hcsselager, t i l C h ris top h e r L in de no w t i l Lindesvold paa noglc G. i Hessclagcr By.

649. 1. O k tb r.: Skjode af Anne M a rg re th c v. Godtzen t i l hendcs Son F red . U lr ik S c h u ld t paa 2 G- i H illerslcv Svgn — den cnc i Sallinge, den andcn i H illerslcv.

650. — Jndforsel af A n th . O ls e n , Byfoged i Odense, for Skraeder Chr. Jenscn og Skomagcr Chr. J u u l paa 345 R dlr. i sl. Jesper Hansens Ejendom, som Ane Gyldenstierne Var prcrdcnteret, hvorfor hun t i l Betaling udvist 1 G. i Kogtved og 1 ode G. i Sorup.

651. 1. O k tb r.: De kgl. Kommissarcds Skjode t i l Je n s Lassen for en Del Fordringer cfter Kaj Lykke (en Qbl. paa 1000 R dlr. t i l Henr. Olufsen; 1 dito paa 100 R d lr.; 1 dito paa 1500 R dlr. t i l Hans Boysen; 1 dito t i l Chr. Offenbierg paa 1600 Rdlr.), ia lt 6,957 Rdlr., hvorfor udlagt 5 G. i Fleninge, 6 G. og 14 Huse i Gjoe- rup, 1 G> i Nybogt mcd flcre Huse og Boliger, 4 G- og 3 Gadehuse i Falsled, Rantzauholms Dyrehavc og Knabel- bierg Lykke, ia lt taxeret for 7,847 Rdlr., som er 890 Rdlr. mere, der dcckkcr adskillige Fordriuger af Kaj Lykkes Tje- nere, Berider, Ladefoged, Skytte osv.

652. — Obligation af Hen. T h o t t i l Boltinggaard t i l M o g e n s Rosenkrandtz t i l Glimmingc paa 500 Rdlr.

1663.653. 21. J a n .: Skjode af F ru J n g c b o rg P a rs -

b ie rg t i l Hesselagcrgaard t i l H e n rik Lange t i l Rygaard paa noglc Gaarde i Vormark By.

654. — Jndforselsforrctning af C asper D ue og

1662.

349

Pedec B rochenhuus efter J o rg e n M a th is e n i Kbh. for 4809 Ndlr., hvorfor ind fort i Baldemar Slots Byg- Nlllg — det störe murede Hus, da intet andet var fr i.

655. 21. J a n u a r : Pantebrev af H enn. P o w isk t i l M o r te n M iche lsen , Raadmand i Kjobenhavn, paa 2200 R dlr.

656. — Oblig. af E r ik Q u id tza u t i l Sandager- gaard t i l O lu f R osenkrands t i l Eigholm paa 400 R dlr.

657. 4. F c b r.: Skjode af A nne M a rg re th e v. Godtzen t i l N iels Banner paa Lejholm Gaard med 26 Td. Htk. med et Bolig .

658. — Skjode af F red . U lr ik S ch u ld t t i l Hans Svogcr N iels Banner t i l Thybierggaard paa 1 G. i S a l- linge, der fkylder 9 O rt Byg, 11 O rt Havre, 1 Fd. Smor, 1 Boclgalt, 1 Focroxc m. n>. samt Skov t i l 36 Sv. Olden, 1 G. og 1 Bo lig i H illerslcv m. m.

659. — Transport af F ru K irs t in e M u n k s A r- vingcr t i l H e n r ik O lu fs c n paa 461 R dlr. 1 O rt af det Jordegods, der er udlagt af de kgl. Kommisscrrer: Anpart i Flintholm Hovcdgaard 5 Td. 7 Skp. Htk. med den halve Hovcdgaards Bygning — 461 R dlr. 1 O rt.

660. — Skjode af C h r is t ia n U rne C h ris to p h e r- scn t i l Sobysogaard t i l F ru E lle n U rne, H a n s S teen- sens t i l Grimsted, paa Jordegods i Baag Hcrrcd (Kjong, Skaarup og Bregncmosc).

661. 18. F c b r.: Obl. af C o r f i ts T r o l le t i l Sandholt paa 100 Ndlr. t i l J fr . M e tte K aas t i l Hcmmcstrup.

662. — Skjode af F ru K irs t in e M u n k s Arvingcr l i l Jvchum E rn s t paa et t i l Ham udlagt B o l. i Hund- strup Sogn, kalbet Kaahuset (nu P ilshus).

663. — Oblig. af Froken E lisa b e th A u gu s ta paa

1663.

166g.150 R dlr. t i l H r. Jochum Ernst, hvorfor pantsat hendes

Anpart i Flintholm Hovedgaard.664. 4. M a r ts : Skjodc af Froken E lisa b e th A u

gust« t i l J e n s Lassen, hvori hun paa Köngens Vegne bortskjoder Jffuerinrs Hovedgaard og Bhgning, Ladegaardens M ark og Skov med Husby, Eyeby, Fons og Orslev Kirker, nogle Bondergaarde i Fyn og paa Baago Land.

665. — Skjode af H e n rik M a rk d a n n e r t i l Non- ninge-Sogaard t i l E h r. L in de no w t i l Lindcsvold paa Jordcgods i Ronninge, Rolfsted, Vindinge og EÜinge Sogne.

666. 18. M a r ts : Skjode af E r ik B i l le t i l Birch- holm paa 1 G. i Skovby Sogn: Brendholt.

667. — Oblig. af E h r. V a n d o r f f og F ru M e t te v. A lle fe ld t i l R u d o lf v. P u tb u sk paa 1300 Rdlr.

668. — Oblig. af C o r f i ts U lfe ld t i l M atterup paa 1000 R d lr. t i l Hans Mikkelsen i Nyborg med Pant i 1 G. i Rolund m. m.

669. — De kongelige Kommissarers Skjodc t i l O tto Hey paa H ü t te n i Holsten paa Hovedgaarden Brendc- gaard med Marker og Enemcerker, taxeret for 50 Tdr. 2 Skp. 1 Fdk., Sjoell. M aa l, hver Td. regnet for 65 Rdlr. — 3,274 R dlr. 1 O rt. 12 Sk, med Skov t i l 450 Sv. Olden — 1218 R dlr. 3 O rt med 4 Bondergaarde i Oubh og en Andel i 1 G. i Fleninge af Htk. 6 Tdr. 6 Skpr. 2^ Alb. (dt. Kbh. 30. Aug. 62).

690. — Udloeg t i l E j le r S ö ffre n se n paa 1 G. i Segrup efter E i le r H ocg af Kommisscererne L a u r id s S k in k e l og Kristoffer Kaas.

691. — Skjodc af F red. v. A re n s d o r f t i l Over- gaard og F ru C hris tence Lykkc t i l Svanholm t i l C h ri-

350

351

stell Jensen i W iby paa Jordegods i Skam Herred af 9. M arts 63, men som under 27. s. M . atter overdrages H an s O ld e la n d t i l Uggerslevgaard.

672. 15. A p r i l : Skjode af J o rg e n N ie lsen , B o rger i Kbh-, paa Lindevads Molle ved W . Aaby t i l N ie ls B a n n e r.

673. — Skjode af F ru R ig b o rg B i l l e , E jler Holches t i l Giedesholm, t i l F ru Jde Lun ge , sl. Otto Skiels, paa 1 G. i Odense, 1 Bondcgaard i Brendekilde og 1 i Brangstrup.

674. — De kongelige Kommissarers Udloeg efter K a j Lykke t i l P e te r Hansen af Hamborg for et Belob as 12,213 R dlr. paa Gielschov Hovedgaard med a lt dens Tilliggende: Gielschov M olle og Skov t i l 300 S v. Olden — 69 Tdr. Htk. a 60 Rdlr., Gielskovs Bygninger 120 Rdlr. og Bondergods i H illerslev, Sallinge, Nybolle, Haagerup, Lydinggaarde, Nybo og andet Strogods t i l at derkke Fordringcns Storrelsc.

675. — De kongelige Kommissarers Skjode t i l P e te r B o r t in g sor Hans Fordring efter Kaj Lykke paa 2442 R dlr. 1 O rt 11 Sk., hvorfor udloegges Ham 1 G. i Nybogt med Skov t i l 128 Sv. Olden. 1 Hus ved Rodelcd med Skov t i l 200 Sv. Olden i Gicrrnp Skov, Haagerup Skrivergaard med Skov og Gadehusc, 1 G . i Espe, 1 Hus ved Klosterskov, Voeverhuset og Skov sammcsteds t i l 66 S v . Olden.

676. 2 7 .M a j: Froken H ed ev ig s Oblig. t i l Jochum E rn s t B a lth a z a r paa 100 R dlr., hvorfor pantsat hendes Anpart i Flintholms Hovedgaard 2 j Td. Htk.

677. — H cnn . P ow isks Pantebrev t i l I . Herman- sen i M alm o paa 1500 R dlr.

1663.

23

678. 27. M a j : Skjode af H a n s R ib o lt , kgl. M a j. Herold, t i l T h o m a s F ü re n paa 2 G. og 1 M olle i V . Skieruinge og 2 G. i Aaby.

679. — De kgl. Kommissarers Udlceg t i l C o rd t H en riksen M e rk e r i Kbh. for 260 og 342 Rdlr., hvor- fo r udlcrgges Jordegods fra Hverringe Hovcdgaard (dt. 5. M a j 63).

680. — De kgl. Kommissarers Udlocg t i l A n ne M a rg re th e v. Godtzen for 7664 Rdlr. 1 O rt 2 Sk. i Rodkilde Hovcdgaard, taxeret for 36 Tdr. Htk. a 70 Rdlr., Gaardens Bygning for 80 Rdlr., 5 G. i Katterod og en Del mindre Stcder i flere Byer.

681. — A n n e M a rg re te v. Godtzens Skjode t i l N ie ls B a n n e r paa Hans tvende Sonners Vcgne paa Rßdkilde Hovedgaard (dt. 28. A p r il 63).

682. — Kgl. Kommiss. Skjode t i l Jachop A n d e rsen, Kbh., paa 1 G. i Gjoerup for en Fordring efter Kaj Lykkc paa 631 R d lr. Gaarden vcrrdsat for 763 Rdlr.

683. — H e n r ik G h ld e n s tie rn e s Skjode t i l Joh . R u d o lp h s , Toldforva ltcr i Kjerteminde, paa cn G. l Drigstrup.

684. — Skjode af M e tte F r i i s t i l Magaard t i l H a n s W ilh e lm (Billumsen), Proviantmcster i Odense, paa en Gaardspart i Lunde H.

685. — S tee n B i l le s Skjode t i l Hans Son H enrich D itlev, Grcve af Holch, og Datier, F ru M e ile B i l l e og Jom fru B i r g i t t e Holch paa 1 Gaard i Gielsted.

686. — Pantebrev af A n d e rs P ederscn, forrigc Ridefoged paa S t. Knuds Kloster, t i l Hans W ilhelm (Billumsen) i Odense paa 1500 Rdlr.

3521663.

1663.353

687. 27. M a j : N ie ls B a n n e rs Pantebrev paa 600 R dlr. t i l J o rg e n N ie lse n i Kbh. for en uindfriet Fordring vcd Kjobet af Lindevads M olle.

688. 10. J u l i : Skjode af J o rg e n N ie lsen i Kbh. t i l O tto K ra g paa Eigneborg i Rantzauholms Sogn, udlagt efter Kaj Lykke (19. M a j 1663).

689. — De kgl. Kommissarers Udlceg efter Kaj Lykke t i l M o g e n s R oscnkrands t i l Glimminge for 721 R dlr. i Jordegods i Dongshojrup, Skicrningballe og Hundstrup.

690. 5. A u g .: Obligation af H en r. Q u id tza u t i l Quidtzausholm t i l E r ik O lu f fe n , Sogneprsest t i l V o r Frue Kirke i Kbh., paa 1360 R dlr.

691. — Köngens Skjode t i l M a rk u a r Rodsten paa 1 G. i Dristrup Sogn.

692. — Skjode af T ag e H öeg paa J fr . M a rg re te A re n fe ld s Vcgne t i l O tto K ra g paa 1 G. i S a lling , 1 i Odense og 1 i Aafum Herred.

693. — Oblig. af H e n r ik L iu d e n o w t i l S o p h ie , sl. H a n s M a rku sscn i Kbh. paa 2000 R dlr.

694. — Skjode af M e t te W i l lu m s d a t t e r , st. Hans Brodersens, i Odense t i l F ru A nne G y ld e n - ft ie rn e , st. J o rg e n B ra h e s , paa 1 G. i W iby (dt. 11. Ju n i 63).

695. — Skjode af P ede r B rochenhuus t i l Hcederlig og Hojlccrde M and Peder W inding paa Gammel Lamme- hanffue i Ringe Sogn, som afgangne Claus Vke (tick) t ilforn havde ejet, og P ede r B ro che nh uu s sorledcn A ar 1662 for Hojesteret er tildomt, Htk. 1.8 Tdr. Desligeste den halvc Lammeh. M olle , 3 Gadehuse og 1 Bonde i Rynkeby (dt. 17. J u li 63).

696. — Skjode og Overdragelse af D i t lc v Jensen23*

354

paa Nybollegaard t i l N ie ls B a n n e r paa Hans wende Sonners Vegne paa 2 G. i Hundstrup.

697. 6. A u g .: Skjode af J o rg e n K aas t i l P ede r Jensen, Winding, paa 1 G. i Stensby, Skam H.

698. — Oblig. af C hr. L in de no w t i l M a th ia s Fass paa 500 R dlr.

699. — Pantebrev af H enn. Q u id tzow t i l C o r n e liu s Lerche paa 780 R dlr.

700. — Oblig. af H e n rik L in d e n o w t i l C o rn e liu s Lerche paa 1400 R dlr.

701. — Skjode af F ru C hris tence L in d e n o w , fl. C la u s Sehesteds, t i l C h r is to f fe r Schested, paa 2 Bondergaarde i Hojrup i Skam H. og i Estelund, Lunde H.

702. — Skjode af W in ce n s Joachim H a h n t i l Jomfruens Egcde t i l J fr . B i r g i t t e H ahn paa 1 G. i Guldberg Sogn (dt. G lorup d. 4. J u li 63).

703. — Skjode af v r . S im o n P a u l i , v r . P a u l i M o th og A lb e r t D y s s e ld o r f, Vinhandler i Kbh., t i l N ie ls B a n n e r paa 2 G. og uiidcrliggendc Gadehuse i Pejrup, som vare dem udlagte efter Kaj Lykke.

704. — Oblig. af N ie ls B a n n e r t i l S im o n P a u l i paa 1000 Rdlr.

705. — Gavebrev af Jakob L in d e n o w og Hans Kjccreste t i l Kirsten, H r. O lu f R asm ussens i Dalby, paa 1 H . i Dalby.

706. — Skjode af C hris tence R osenkrands, st. M o g e n s H oegs, t i l Byrge Tro lle paa 1 G. i Vantingc og 1 G. i Asperup.

707. — Oblig. af H enn. Q u id tzau t i l M a rg re th e I)r. J o rg e n F ü r e n s i Kbh. paa 2,630 Rdlr., hvorfor pantsat Jordegods i Sjoelland og Fyn.

1663.

708. 5. A u g . : Oblig. af C h r is t ia n D a a t i l O tto K ra g paa 742 R dlr.

709. — Skjode af M a th ia s Hass, kgl. M a j. Bog- holdcr, t i l F re d e r ik og C h r is t. B a n n e r paa 9 Gaarde og Anpart i den tiende Gaard og 5 Gadehuse i Hundstrup.

710. — De kgl. Kommissarers Skjode og Udloeg cftcr Kaj Lykke t i l O lu f R asm ussen, Sp. i Dalby paa 1 G- i Mcsinge.

711. — Skjode af H e n r ik B lo m m e t i l Hagen, Hovedsmand paa Alcnsborg Hus og D i t le v v. A h m fe ld t i l Hasseldorff t i l H a n s W ilh e lm paa Jordegods i Ro- lund, i Steensby og Sondcrso.

712. — De kgl. Kommissarers Skjode ovcr Kaj Lykkes fradomte Gaarde t i l v r . F a b r ic iu s for 1000 R dlr. med Rente, ia lt 1233 Rdlr., hvorfor udlagt Jordegods nnder Huerringe.

713. 14. A u g .: C hr. U rn e s Skjode t i l C hr. H a n sen, Ridefoged oder Kallundborg Amt, paa 2 G. i Wejle By, Sa lling H.

714. — Skjode af C h r is t. Sehcsted t i l Nieslcv- gaard t i l F ru C hris ten ce L in d e n o w paa 2 G. i O r- bcek Sogn.

715. — Oblig. af K n u d U rne S iv e rts e n t i l v r . C hr. Foss paa 1000 R dlr.

716. 19. A u g .: Oblig. af P re b io rn B ra h e paa 400 Rdlr. t i l afg. M ic h e l H ansens B o r n i Broby, hvorfor pantsat 1 G . Gronnegaard i Giestelev Sogn.

717. — De kgl. Kommissarers Skjode efter afg. J o r - g en S ch e fe ld , forrigc Rigsraad og Landsdommer i Sjoel- land, udlagt t i l C h ris ten ce , fl. v r . J o rg e n K ruches

3K51663.

356

for hcndes Fordring paa 1901 Rdlr., hvorfor udlagt Jordegods i Jylland.

718. 1 9 .A ug .: Skjode a fJ f r .S o f ie Hoeg t i l Dallund t i l N ie ls B a n n e r paa 2 G- i Gronderup.

719. — De kgl. Kommisscerers Afregning med R a s m us Andersen B r a n d t efter F ru D lle g a a rd G y ld en - f t ie rn e for 376 R dlr., hvorfor udlagt 1 G. i Maderup (dt. Kbh. 12. Aug. 63).

720. — Skjode af Ebbe R osenkrands t i l Brang- strup t i l Sofie Rosenkrands paa 1 G. i Akkerup B y, Baag Herred.

721. — Skjode af H enrich B lo m m e t i l Hagen, Amtmand i Rendsborg, t i l F ru D o r th e D a a paa Jordegods i W iby og Mesiuge Sogne: 10 G. og noglc Hufe.

722. 21. A u g .: M arkuar Rodsten og Jens Hoegs Jndforsel i Jo h a n n e s B o y fc n s Ejendom Astergaard for 709 R dlr.

723. — Skjode af J o h a n n e s B oyscn t i l Jo rg e n M a th ia s e n s Arvinger i Kbh. paa Dslergaard med Hufe, Grund og Ejendom.

724. — Oblig. af N ie ls Lykke t i l Elved t i l N ie ls T r o l le paa 403 Rdlr.

725. — Jndforsel af N ie ls Lykke og J o rg e n K aas for cn Fordring paa 2837j R dlr. hos Henrik Hoher i Aen BaagS og hvad der maatte t i l.

726. 17. S e p tb r.: De kgl. Kommissarers Skjode t i l M o v r id s D e g n to w i Kbh. paa 2 G. i S u e n ftru p fra Harridslevgaard for 520 R dlr.

727. — P e d e r B rocheuhuus og Ehr. Urnes „An- nammelse" og Levcring paa Nynkebygaard t i l F ru Anne W in d , fl. v. d. K u la t i l Lochtuede for 10,000 Rdlr.

1663.

728. 16. S e p tb r.: Skjode af L is b e th S o f ie U rne , fl. Grcgers F r iis t i l Faarevejle, t i l K nud S iv a rts e n paa Gronne M olle i Skiellerup Sogn.

729. 30. S e p tb r.: Skjode af E r ik K a as t i l Lind- skov t i l F ru H e lv ig S k in k e l paa Gods i Pederstrup By.

730. — Skjode af A x e l W a lcke n d o rff t i l Tidsel- holt t i l Morten Michelscn- paa Hans og Hans Hustrus Anpart i ArridSleVgaard 27 Tdr. Htk., som er tilfalden Hans Hustru Anne F r i i s efter hcndcs Fader Tonne

F riis .731. 14. O k tb r.: Skjode af J fr . M e tte F r i i s t i l

Magaard t i l J fr . M e tte K aas t i l Hemmestrup paa A npart i cn Gaard i Sonderso.

732. — Jndforscl af N ie ls Lykke og Peder B ro - chenhuus efter Dom og Steen B illes Paavisning i Henning P ow ift's Jordegods: 1 G- og 1 Gaardspart i Wcjlby, i Biüesborg Hovedgaard og ju8. pat. t i l Wejlby Kirke.

733. — Oblig. af J n g e b o rg F r i i s t i l Hcsselager paa 1125 Rdlr. t i l P . Pedcrsen, Naadmand i Odense.

734. — Kontrakt imellem F ru H e lv ig S k in k e l, fom havde afkjobt Erik Kaas t i l Lindskov den Gaard i Pcdcrstrup, fom Hans Und besidder, at Han skal nydc Gaarden fr i for Hovning, W g t og Arbejde sin L ivstid imod en aarlig A fg ift.

735. — Skjode a fO tto K ra g t i l N ie ls T hom fen , Ridefoged paa Ellensborg, paa 1 G. i Ba ls lcv Sogn.

736. 28. O k tb r.: Jndforsel af N ie ls Lykke og Peder Broch enhnus for en Gjeld i F ru Edel Brochen- huus's Arvcgods, som Hcnn. Powisk stal have oppebaaren, hvorfor indfores for 313 N dlr. i cn Steen B ille tilhorende Gaard i Kauslunde.

3571663.

737. 28. O k tb r.: Obligation af E r ik Q u itzau t i l M a d s R a s müssen, Borger i Kbh., paa 425 R dlr.

738. — Oblig. af H e n r. Rantzau t i l Schionne- weide t i l Borgmcster J e n s M a d s e n i Nyborg paa 500 R dlr.

739. — Skjode af B io r n K aas t i l Peder W in - d ing paa 1 G- i Rynkcby (Ringe S .).

740. I I . N o v b r . : Skjode af N ie ls Thom scn, Nide foged paa Ellensborg, t i l O tto K ra g paa 1 Bol. i Kra- rup Sogn, kalbet Grafuerlund, tilligemcd Anpart i Flintholm Hovedgaard 6 Td. 6 Skpr. Htk., fom Han har modtaget i Betaling af F ru Kirstine Munks Arvinger.

741. — Kontrakt mellem O tto K ra g og N ie ls Tom m esen paa Ellensborg, at denne nyder 1 Gaard i Balslev, kalbet M ose ga a rd , imod at afstaa sin Anpart i F lilltho lm Hovedgaard, 9 Tdr. 5 Skp. 1 Fdk. 1 Alb. Htk., fom Han havde modtaget i Betaling af F ru Kirstine Munks Arvinger.

742. — Oblig. af M a n d ru p B ra h e t i l Torbenfeld t i l O tto K ra g paa 1059 Rdlr. 27 Sk.

743. — Skjode af Jn ge bo rg F r i i s , fl. N ie ls F r i i s , t i l M o r te n M ic h e lfc n , Raadmand i Kbh., paa Jordcgods i Refsore og Worniark i Hessclagcr Birk.

744. 9. D c c b r.: P ede r B rochenhuus 's og H e n n in g W a lc h e n d o rffs Jndforsel for Laurs Jorgcnsen, Tolder i Nyborg, i de udlagte og arresterede Gaarde paa Taasinge for Kapita l og Bekostning 5681 Rdlr. 3 Sk.

745. 23. D ccb r.: Oblig. af S teen B i l le t i l Kiers- gaard paa 500 R d lr. t i l Odense Skole.

3581663.

359

VII.

TU Grindring0M

Mop, Di. Wistia« Hhnruiug EllgelstostsUirksomheL som daosk Historiker.

A f H. F. Nsrdam.

Änden Fyens S tif ts littercrre Sclstab iudstillcr sin Virksomhcd, og det Tidsskrift, der nu i cn Aarrcrkke har vcerct Sclsiabcts Organ, ophorer at udkomme, turde der vcrre Anledning t i l med nagle Ord at ihukomme den Mand, der i cn lang Aarrcrkke indtog Pladscn som Sel- stabets Formand og omfattede dets Virksomhed, scrrlig den, der fandt sit Udtryk i noervcrrcnde T idssirift, med en saa varm Interesse, at Hans Bortgang efterlod et Savn, der ikke künde erstattcs. Ligesom imidlertid T idssiriftets F o rmaal har vccrct begrcendsct, saaledcs er det ogsaa Hensigtcn her at fremstille afdode Bisiop C. T . E n g e ls to f ts litte- rcrrc Birksomhed undcr samme Begroendsning, idet vi ind- skroenke os t i l Hans Arbejder i den dansie Historie og i Fyens S tif ts Tvpografi.

360

Kjoerlighed t i l Historien var gammcl hos Chr. E n - g e ls to ft . Han havdc den paa cn Maade som A rv fra sit Hjem. Hans Morbroder og Adoptivfader var den smagfulde Historiker, v r . L a u r id s E n g e ls to f t , hos hvem man kun bcklagcde, at Han saa sjccldent gav Lcrse- verdenen Lejlighed t i l at gloede sig ovcr de modne Frugtcr af Hans historiste Granstninger. Sonnen havdc dog op- rindclig ikke tankt paa at gaa Videnskabsmaiidens Vej. Hans Ungdomsidcal var Virksvmhcden som Landsbyprcest; men Hans ualmindelig lette Ncmme, störe Arbejdsomhed, klare Hoved og endelig Hans gode Forbindelser forte Ham saa at sige ufornicrrkt hen niod den akademistc Lcrrerstol. Og da Han forst var bleven Docent vcd Universitetet, var Vcjen t i l en scerlig Sysselsccttclse med Kirkcns Historie ikke lang. 1833 blev Han Lektor og Aaret efter Professor i det thcologiske Fakultct. Men gjennem de» almindelige Kirkehistorie naaede Han frem t i l Fcedrelandets socrligc, og paa dette Omraade har Han frembragt Parker, som af Fagmand a ltid ville lases med Interesse, selv om de i Regelcn ikke ville tilta le cn storre Lasekrcds. T h i dcrtil ere Emncrne som ostest for spcciellc, og Fremstillingen undertiden for tor. Engelstofts Styrke var ncmlig Hans Skarpsindighed og Kombinationscvne, medcns det plastiste og fantasifulde laa Ham fjarnerc. Enkelte af Skriftcrne, der fremkom ved akadcmiske Anlcdningcr, ere desudcn paa Latin, som Engelstoft i sin T id skrev og talte med megen Lethed. Dette gjakder saaledes det Skrift, hvormed Han indledcdc sine Arbejder i Fadrelandcts Reformationshistorie:

kekormantes et La tllo lie i tempore, quo saera emenclata 8unt, in Oania. eoneertantes. Zpeeimen inaugurale. Haunise 1836. (191 Sidcr).

Z61

Engelstoft har i bette S k rift saa at sige systematist afsogt vor Reformationslitteratur. Mere end 200 A a r tidligere havde Sjcellands Biskop H a n s P o v lsen Resen i sit S k rift »I^uttierus trmmpkans< gjort et Fvrsog i samme Retning, men saare ufuldkommeut. I forrige A a rhundrede havde den theologiste Professor M a rc u s W o ld ike mcd F lid gjennemgaaet nogle cnkelte Neformationsstrifter og gjort dem t i l Emne for en Reekkc theologiste Disser- tationer, ligesom ogsaa C hr. O l iv a r in s og P o v l R o n havde sysfelsat si>g med enkelte Forfattcre fra hin T id . Kirkehistorikeren E. P o n to p p id a n havde forholdsvis kun i ringe Grad benyttet Reformationslitteraturen. Derimod havde Langcbek i Vidcnstabernes Selstabs Almanakker givet en meget fortjcnstlig Udsigt ovcr Typografiens oeldste Frcmbringelser hertillands (ind til 1560), men Han var her ikke kommen loengere end t i l de blotte T itle r, medens Han i Danste Magazin har fremdraget eller benyttet ikke faa af de mcrrkeligste Skrifte r fra Kirkekampens Dagc. F r . M ü n te r h a rt „Den danste Ncformationshistorie" benyttet mange Skrifter fra hin T id ; men ingcn havde dog h id til anstillet en saa omhyggelig Gjcnnemgranstning af den hele Litteratur, for saa vidt den da kjendtes eller var tilgjoenge- lig, som Engelstoft. Og i sit ovenncevnte S k rift har Han med megen Upartiskhed fremlagt det Resultat, hvortil Han er kommen. Det er ikke Rcformationens ydrc, men dens indre Historie, Han har sogt at give, idet Han har stroebt at opfatte og fremstille de stridende Partcrs aandelige Physiognomi og den littcrccre Kamp. Haus Analyse er oste starp og trccffende, ligesom den helt igjcnnem er bclagt med Bevissteder af Originalstrifterne. Det er et Arbejde, som er af megen Vigtighed t i l Kundstab oin de danste

362

Reformantcrs Opfattelse af mange dogmatiske og ethisic Problemer, ligcsom det vgsaa indeholder gode Oplysninger om deres Betragtning af forstjellige sociale Fvrhold. Hele Frcmgangsmaadcn i Polemiken fra bcggc S idcr er scer- deles godt bclyst. Kun Skade, at Skriftet er affattct paa Latin, hvorvld Benyttelsen vanstcliggjorcs, og at For- fattcrcn aldrig har fo lt Kald t i l at omarbejde det paa Danfk. Som det nu er, er det mcgct tungt at lccse paa Grund af den overvcettcs störe Moengde Citater under Texte», der node Lceseren t i l stadig at have sine Djne paa to Stcder.

Naar Engelstoft ikke nvgensinde omarbejdedc sin ovcnncrvnte Doktordisputats paa Dansk og saalcdes gjordc den tilgjcengclig for en starre Locscrkreds, Var Gründen maaste den, at Han fra T id t i l anden bcarbejdede enkelte af de deri behandlede Emner i udforligere Frcmstillinger, hvorved Han fik Lejlighed t i l at inddrage adstilligt af, hvad ha» i sin D isputats havdc derart, t i l fornyet Behandling. Dette gjcrldcr saalcdes Hans rurste Afhandling:

H errcdagen i K j abenhavn 1530. En h is to - r isk S k i ld r in g a f R c fo rm a tio n s t id e n . (Trykt 1837 i Thcol. T idsslrift, udg. af Scharling og En gelstoft. I, 2. 1— 114).

I dette S k rift giver For satteren farst cn udsarlig Fremstilling af den historiske S ituation inden den ncrvnte Herrcdag, paa hvilken de evangcliske Prcrdikanter og Prce- latcrne for forste Gang kom t i l cn vis, foravrigt resultatlos Forhandling med Hinanden under mere ordnede For mer; og Forf. ladcr os tillige skimte, hvad der har hcn- draget Hans cgen Opmcrrlsomhed t i l Reformationstidens

363

Kampe, nemlig den da (1837), soerlig i akademiske Kredse, vaagnende ellcr a lt vaagne politifte Interesse. M an loese saaledes folgende Jndlcdningsord t i l Afhandlingen:

„Resormationcns Aarhundrede, t i l hvis forste Halvdel Tanken ftedse med fornyet Interesse v il vende tilbage, bccrer sit betydningsfulde Navn med Nette: ej alene K ir- ken modtog Forbcdringer, men t i l alle menneskelige For- hold trcengte cn reformatorift Bestrcebelse igjennem; Aan- den vaagnede op af en dyb Stummer, saae og grcb eftcr Sandhed og Frihed. Enhver Stand folte og kroevcde sin Rct. Folkets V illie gjorde sig gjceldende, uindskroenkede Rcgentcrs Throncr vaklede, arvede Forrcttigheder kom i Fare. Derfor maatte Folkenes Styrcre tid lig agte paa den Aand, som udbredte sig med uimodstaaelig M agt, at den ikke stulde udartc t i l lovlos Egenraadighed; og en Roekke af interessante politiske Forhandlinger i Staterne gaar derfor ved Siden af den kirkelige Reformation."

Den kette og behagclige Fremstilling, som Engelstoft, hvad disse L in ier alleredc ville vife, fuld^ Var Herre oder, afloses forovrigt i Afhandlingen sclv senere af en lungere Meddelelsesform, som vistnok v il virke afstrockkende paa almindelige Lcesere, idet Forf. har optaget en Del t i l Herrcdagens Historie hörende Aktstykker i ubearbejdet Form i Texten, noget der for Resten fra et videnskabeligt Syns- punkt neppe kan misbilligcs, scerlig hvor dct gfaelder at fremdrage noget nyt, der ikke tidligcre har vccret almindelig bckjendt. I ethvert T ilfcrlde v il ingen, der grundigere onster at scrtte sig ind i Begivenhederne i dct bcvcrgede Aar 1530, undlade at fordybe sig i Engeltofts omhyggelige Analyse af Forhandlingernes Gang paa hin Hcrredag.

Da Engelstoft med Opmccrksomhcd fulgte Udviklingen

364

af Tidens kirkelige Forhold, fandt Han jevnlig Anlcdning t i l at syslc med historiske Undersogelser, der künde käste Lys over disse. Saaledes da Sporgsmaalet om cn Revision af den h id til brugte L itu rg i stod paa Dagsordenen, og da det theologiste Fakultct havde faaet det Hverv at afgive Betankning over Bistop M y n s te rs Udkast t i l en Alterbog og et K irkeritual for Danmark, var det for En- gelstoft en Tilskyndelse t i l et indgaaende Studiu in af denne Sags Historie, seerlig for den danske Kirkes Ved- kommende. Ncsultatet af denne Undersogelse fremlagde Han i Skrifte t:

L itu r g ie n s e lle r A lte rb o g c n s og K irke -r i t u a le ts H is to r ie . Kbh. 1840. (312 S'der).

Det Emne, Forf. her har valgt sig, var h id til kun lidet oplyst, hvorfor Hans Fremstilling, der er prceget af den Ham egne Skarpsindighed, paa en vis Maade havde Nyhedens Interesse. Skriftet er „udarbejdet med stadigt Hensyn t i l det cfter allerhojcste Bcfaling forfattede Udkast t i l en Alterbog og et K irkeritual for Danmark". Dermed er der ganske vist kommet cn vis Dobbelthcd ind i Frem- stillingen, som maaske undcrtiden virkcr forstyrrende paa det historiske B illcde; men forovrigt maa det erkjendcs, at Voerket er af ikke ringe Historist Betydning, ligcsom det Heller ikke senere er aflost as nogct andet og bedre, om der end er srcmkommet adstilligt, der kan tjene t i l at sup- plerc eller berigtige et og andet Punkt i samme. ligcsom der neppe er T v iv l om, at en storre Benyttelse af haandstrevne Kilder paa sine Stedcr bilde have givet Under- sogclsen storre Fyldc og Sikkcrhed.

E t v igtig t Afsnit af ovennoevnte Historie har Engelstoft

365

sclv feuere optaget t i l fornyct og meget udvidet Fremstil- ling i en Afhandling, som Han meddclte i Ny kirkehistoriste Samlinger II, 1— 100 og 369—442 linder T ite l:

K irk e -O rd in a n ts e n s H is to r ie . E n U nder- sogelse. (1860— 61).

Noervoerendc Meddeler crindrer, at Manuskriptct t i l denne grundige Afhandling for cn Del bestod af en crldre Udarbejdelse, formodentlig forfattet i Tiden efter 1940, inedcns den storre Del Var fra en langt senere T id . Rimeligvis har da Engclstoft tidligere ikke kunnet naa saa dybt t i l Bunds i Sagen, som Han onstede, og har dcrfor henlagt sin Afhandling, in d til Fremdragelsen af nyt Historist Materiale tillod en dybere Jndtrccngcn i dct vanslelige Spvrgsmaal om Kirkcordinantsens Genesis og de forstjellige Bcarbcjdelsers Forhold t i l Hinanden. Soerlig har Han streckt at paavise, hvad der i vor Kirkelov stammer fra Luthers Skrifter og de tydske „Kirchenordnungen", og hvad der er orig inalt danst.

Dct nccste Emne, Engclstoft valgte t i l Undersogelse, stod i ikke fjern Forbindelse nied ovenstaaende. I Theo^ logist Tidsskrist V, 2, 145— 222 og VI, 5, 1— 143 leverede Han nemlig en Afhandling:

Om Bcskikkelse a f K irk e n s T je n c re i den danske K irke f ra R e fo rm a tio n e n t i l vore T id e r. (1841— 42).

Undersogclsen falder i to Afsnit: 1. Menighcdsvalget,2. Patronntsretten. Medens Forf. med en sjelden Omhu har bcnyttet alle Bidrag t i l Emnets Oplysning, sonr künde oses af den trykte L itteratur, har Han dcrimod ikke fundet

366

Lejlighed t i l Benyttelse cif hacmdskrevnc Kilder. V i l man end derfor nu kunne finde et og andet at tilfo je ellcr berigtige, maa Afhandlingen dog erkjendcs som en i ualmindelig Grad udtommcnde og alsidig Bchandling af Emnet, hvad da ogsaa er anerkjendt af alle, som senerc havc Haft Anledning t i l at sysle med dct noevnte Sporgs- m aa l').

Medens den omhyggeligc Analyse af indviklede historiste Forhold vistnok maa siges at have vocret, hvad der tilta lte Engelstoft mest, og den biografiske Jiltcrcsfe laa Ham fjernere — i a lt Fald paa Hans tidligere Studier — saa künde en Personlighed, der selv var et vanfkeligt eller omstridt Historist Problem, ove en tillokkcnde Virkning paa Ham. Dette fremgaar bl. a. af Hans Afhandling:

? a u lu 8 L liso , en b io g ra fis k -h is to r is k S k i l - d r in g f ra den danske R e fo rm a tio n s lid . (1847 — 48).

Denne Afhandling, som fremkom i N ht Historist T idsstrift II, 1 -1 7 4 og 4 1 5 -5 5 4 , og som af C. P a lu - d a n - M ü l le r betegnes som „en af de stjonncste kritiste Undersogelser, der pryde den danske historiste L ittc ra tu r", turde vistnok i sin Methode voere i nogen Grad paavirket af den bekjendte Skildring af Anders Sorensen Vedel, som Engelstofts Ungdomsven C. F. W egen er for ikke locnge siden havde udgivet, og som i dct hele har ovct megen Jndflydelse paa Udviklingen af den historiste B iogra fi hos os. Men naar Engelstofts S k rift ikke lader sig lccsc med samme Bchag som Wcgencrs, maa dct tagcs i b illig

r) Se t. Ex. D aae, Gejstliges Kaldclse i den norfke Kirke efter Reformationen. Christiania 1879.

367

Betragtning, at Stoffet i sig selv er lungere, og at deu hyppigere Anvendclse af en nojeregnendc Historist K ritik nodvendig maa virke tyngende paa Fremstillingen. I den stoerke Anvendelse af Anmoerkninger under Texten giver den cne Forfatter ikke den anden synderligt efter.

Det var Engelstofts Bestroebelse i dette S k rift — som det sig hör og bor for en Historiker — at vise Ret- fcrrdighed og Billighcd t i l alle Sider Paulus Elioe, eller som vi sige: Pool Helgesen, var af oeldre Forfattere, ogsaa af Hans forovrigt meget fortjente Biograf, C h r is t ia n O liv a r iu s , bleven bedomt stroengt, hvad Ogenavnet „P ov l Vendekaabe" noksom antyder. M an havde ikke ret formaaet at trcenge ind i Hans Karakter, ej Heller hast det fulde Jndblik i de stiftende historistc Situationer. F r . M u n te r havde i sin danste Reformationshistorie dog allcrede givet Tonen an for en rigtigere Bedommelse af den n.iskjendte Mand, og Han havde vistnok, hvad Hans moralste Personlighcd angaar, bedomt Ham retfoerdig, mcdens Hans Dom om Mandens videnstabelige Betydning trcrngte t i l nogen Berigtigelse, ligesom ogsaa den noj- agtigere Forfln ing af Hans S krifte r og i den T ids Historie naturligvis gjorde det m uligt at fremdrage meget om den cnkelte Mand, t i l hvis L iv og Virksvmhed den almindclige Reformationshistorie tun i Forbigaaende havde kunnet tage Hensyn. Engelstofts Fortjeneste er da at have forfu lgt Lektor Povls Lobcbane fra Aar t i l Aar, idet Han paaviser, hvad der en T id stillede Ham günstig overfor Reformationen, og hvad der sencre bragte Ham t i l at bryde med Protestanterne og at optrcrde som Romerkirkens Forsvarer; Han viser det cjendommelige ved Hans Forsatterstab og

24

368

godtgjor uimodsigelig, at Han har strevet den saakaldke ftibyste Kronike').

Sam tidig med bette Skrift, der ogsaa i Omfang er et af de betydcligste, Engelstoft har eftcrladt, udgav Han som akademifk Program en Afhandling, der staar i noje Forbindelse dermed, nemlig:

Oe Lonkutatione Patina, guss ^.pologiss Oon- oionatorum Lvangolioorum in 6om itii8 Haunien- sidus ^nno 1530 trrräitse opposita ost, aommen- tatio. Hauir. 1847, 4to. (69 Sider).

Som Titelen allerede viser, kan dctte Program ogsaa betragtes som en Fortscettelse af den tidligcre ncevnte A fhandling om Hcrredagen i Kjobenhavn i Aarct 1530; og da den ncevnte (lcmkutatio eller Gjendrivclse af de evangeliske Prcedikantcrs Forsvarsftrift kun existerer i M anuskript, gjorde Engelstoft sig fortjent ved ikke blot at under- kaste Jndholdet en omhyggelig Droftelse, men ogsaa at frcmdrage og mcddcle storre Stykkcr af det endnu bcvaredc Haandstrift.

Den Forandring i Danmarks Statsforfatning, som Grundloven af 5. Ju n i 1849 hidforte, maatte henlede Opmcerksomheden paa, hvad Historien bereiter om en tidligere forfatningsmcesstg Rcprcesentation af Statsborgcrne. V i tage dcrfor neppe fejl, uaar vi sa'tte Engelstofts noestc storre historiste Afhandling i Forbindelse med den stcrrkc Interesse for de politiste Sporgsmaal, som i Tiden n o rmest efter Forfatningsforandringen gjcnnemtrangte alle Krebse. Dens T ite l er: *)

*) Jfr. Joh. S teenstru p , Historieflrivningen i Danmark i det 19de Aarhuudrede, S. 356.

369

O m G e js tlig h e d e n som R ig s s ta n d i D a n - m ark e fte r R e fo rm a tio n e n . (1851).Denne Afhandling, som fremkom i N y t Historist T ids-

strift IV , 99— 184, givcr os et klart Billede af Engels- tofts ejendommelige Bcgavelsc som Historiker, men vel ogsaa af Hans Bcgrcendsning. Den sidste ligger i, at Han kun i ringe Grad har sogt Oplysning i haandstrevne Kilder. Nu vilde neppe nogen indlade sig paa Behandking af et saadant Emne uden Arkivstudier. Saadanne har Engelstoft imidlertid ikke gjort; men Han har t i l Gjen- gjeeld afsogt den da trykte L itteratur med en saadan Omhu, at neppe noget Moment af Bethdning har undgaaet Hans vaagne Opmccrksonihcd, og saalcdcs er Han i Virkeligheden naaet viderc, end mange vilde have naaet ved Arkivunder- sogelser. Det er ikke uden Exempel i vore Dage, at man ved Hjcelp af nogle Arkivsager striver en Historist Ashand- ling, men maaste overscr det meget, der kan findes t i l det samme Emne i den trykte L itteratur, og derfor kun opnaar et utilfredsstillende Resultat. Engelstoft gik en anden Vej, og er det uodvendigt at trceffe et Valg, da maa Hans Fremgangsmaade sikkert foretrockkcs. Han har maaste sagt sig selv: det er mig u inu lig t at faa T id t i l at gjennemgaa alle Regjeringens Kopibogcr (Registrc og Tegnelser) og de mange andre Arkivsager, hvori Oplysninger m u lig v is kunne findes; men hvad jeg kan naa, er at gjennemgaa den trykte Literatur, og rim eligvis v il allerede en nojagtig og skjonsom Benyttclse af denne kunne give det fornodne Lys i Sagen. Og saa har Han — ikke i en kort T id, men i en Ncekke Aar — antegnet alt, hvad Han tra f paa, der künde käste Lys ovcr det Sporgsmaal, som syssclsatte Hans Opmcrrksomhed, og Han har ad den Vej, ved med

24*

370

stör Skarpsindighed at benytte de oste svage Antydninger, naaet t i l et soerdeles smukt Resultat, der ganske vist kan stadfcestes og videre begrundes ved fortsatte Arkivunder- fogelscr, men i Hovedsagen sikkert v il befindcs rig tigt.

I Modsoetning t i l den af I . F. W. S ch lege l, I . E. La rsen og F r . H am m erich udtalte Opfattelse, ifolge hvilken den danskc Gejstlighcd ester Reformationen indtog en S tillin g som stemmebercttiget Nigsstaud, der var en umiddelbar Fortsoettelse af den Nolle, som Standen havdc spillet paa Rigsdagene for Reformationen, dog mcd den Forstjel, at den fra at voere den forste Stand nu var blcvcn Adelcn underordnet — i Modsoetning t i l denne celdre Anstuelsc gjorde Engelstoft nu gjceldcnde, at der var en voesentlig Forstjel mcllem Gejstlighcdcns Rcprcrsentation i Statsanliggcnder for og ester 1536. Allerede Sand- synligheden maatte tale mod, at man undcr den paa Reformationstiden raadende Stemning mod Gejstligheden stulde have indsat den cvangcliste Loererstand t i l en saadan stats- borgerlig Virksomhed. Udgangspunktet for Gejstlighcdcns Overgang t i l at blivc en Rigsstand i Slutningcn af Fre- derik I I T id og senere maa ikke sogcs i Standens aandc- lige Karakter, men i den Omstocndighed, at Gejstligheden var Bruger af Gods, der künde benyttes som Skattcobjekt. Det var altsaa socrlig som stattcpligtig Stand, at de gejstlige sammenkaldtcs og adspurgtcs, ikke for at hores om almindelige Statsanliggcnder eller for at udtale sig om kirkelige Säger, men for at give deres Samtykke t i l de Skattepaaloeg, Regjeringen kroevede. Kun ved Hyldingen af Thronfolgeren (fra 1584 af) og senere tillige ved Valgct af samme fik Gejstligheden Abgang t i l at afgive sin Stemme i andre Säger end netop i Skattesagerne. Forst ved den

371

allersidste Rigsdag (1660) naaede Gejstligheden t i l at spillc en virkelig Rolle som stemmeberettiget Nigsstand i viderc Forstand. Ved det afgjorende Skrip t t i l at gjore Köngen f r i og overlade Ham Rigets Ordning forte den gejstlige Stand an (8. og 10. Okt. 1660), om end ganske vist ikke alle dens Medlemmer havde samme Tanker derved. „D e t var ligefom Fuldbyrdclsen af dens politifke M iss ion ; 10 Dagc eftcr hyldede de Tilstedcvcerende Arvekongen, og t i l den 14. November indkaldtcs de fravoerende Biskopper samt Provsten og to Prcester af hvert Herrcd t i l en sup- plerende Hylding. F ra den T id af fpores den gejstlige Rigsstand kun lidet undcr de stoenderskc Funktioner cller Kommissioner, der droge sig igjennem denne Rigsdags ovrige Dagc; mau ser stundom de gejstlige Stcender optroedc hvcr for sig, og ved soerskiltc Suppliker af Universitetct, Kapitler osv. mcd Hensyn t i l deres arvedc eller forventedc P rivilegier bidrage t i l den totale Oplosning af Stoendernes Betydning. ind til Standen i Begyndelsen af det fo lgende Aar fremtrcrdcr sidste Gang som Rigsstand, da den undcrskrev Arve-Enevolds-Aktcn af 10. Jan. 1661. Denne Gang fremtraadte den forfaavidt mere samlet end nogen- sindc, som samtlige Standens Medlemmer af Universitetct, Kapitlerne og Kirken erklirre, at de „med de andre Rigens Stander" have overgivct Köngen den souveräne M agt. Men de undcrskrcve nu ikke ved Fuldmcegtige, men alle Jndivider af Embedsstanden over det hclc Land; og Gejstligheden blev fra den T id af en Em bedsstand, som den havde vcrret sorhen; kun M indct om Standens politistc Selvstcendighed blev forplantct en T id lang i Skatte-Jnd- delingen af Fa lle t og i enkelte jurisdictionelle Forhold." — Dette er omtrent Summen af denne interessante A f-

372

Handling, der forovrig t ogsaa lejlighedsvis belyser tilgrcrnd- sende Emner, scerlig Sporgsmaalet om Kirkens Ejendom.

Engelstofts videnskabelige Fortjcnestcr, og da vel isocr Hans Virksomhed som fcrdrelandst Historiker, havdc i Aarct 1847 skaffet Ham Plads i Videnskaberncs Sclskab og 1850 i det danstc Selstab for Fcedrelandets Historie og Sprog. 1852 forlod Han Kjobenhavn, da Han var kaldet t i l Bistop i Fyen, og tog B o lig i Odense, en Fvr- andring i Embedsforhold og Opholdssted, der ogsaa kom t i l at ove Jndflydelse paa Hans Forfattervirksomhed.

Odense var siden Aaret 1815 Scedet for „F y e n s S t i f t s litte rc e re S e lfk a b ". Dette Selstab, hvis Historie Engelstoft i kortere Trcek har skildret i et Forcdrag, Han holdt paa dets halvtrcbsindstyvcnde Aarsdag den 17. Mas 1865'), har t i l T ider havt et ret frodigt L iv og udrettet adstilligt af blivcnde Betydning for fcedrelandst L itteratur og Videnstab, scerlig i Historist Rctning, og det er ikke saa lillc en Rcekke af gode Navne, der ere knyttede t i l dets Virksomhed. E t saadant littercert Selstab maatte selvfolgelig betragte Anscettelsen af en Bistop med Engelstofts videnstabelige Forudscetninger som en saare hcldig Erhvervelsc for Byen og S tifte t, og det fulgte da af sig selb, at Han kom t i l at indtage den vcd Hans Forgjcrngcrs Dod ledige Formandsplads.

A t frcmstille det littercere Selflabs Historie i den Aar- roekke, Engelstoft indtog den ncevnte Plads, vilde forc os for vidt. Men det kan vistnok sigcs med Sandhed, at hvis Han ikke havde holdt Selstabet oppe, vilde det a lt for lcengcre T id siden vccre hensovct, og den Omstcendighed,

' ) Foredraget er trykt i narvoerende Tidsstrift III, 245 ff.

373

at det efter Hans Dod maa ophore — underligt nok, ikke fordi de materielle M id ie r t i l dcts forsatte Bestaaen mangle (de haue aldrig vceret rigeligere t i l Stede), men af Mangel paa litteroere Krccfter inden S tifte t — dette viser bedst, hvor fremragende en P lads Bistop Engelstoft har indtaget i dette Sclstab.

Medens Selstabet i Engelstofts Formandstid ikke har udgivet saadanne soerligc Skrifter, som dem, eu tidligerc T id har at opvise (navnlig den Periode, da C. P a lu d a n - M ü l le r Var den ledende Aand), saa har det dog ikke vaeret uden Frugt. V i stulle ikke saa mcget henvise t i l de Fore- drag, som bleve holdte vcd Moderne, der fandt Sted t i l ubcstemte Tider flere eller fcrrrc Gange om Aaret, som t i l det Tidsstrist, i hvilkct Selstabets Birksomhed i denne Periode iscer har fandet sit Udtryk. Og der er saa meget desto storre Grund t i l her at henvise t i l dette littcrcere Fore- tagende, som Engelstoft selv har beriget bisse „Sam linger t i l Fyens Historie og Topograph!" med ikke faa Frugter af sine Studier. Efter at Han nemlig havde faaet sin Virkckreds i Fycn, laa det noer for Ham at vendc sin soerlige Opnurrksomhed t i l de historiste M inder, der vare knyttede t i l det Ham saa kjcere S t if t og navnlig t i l Byen Odense.

Der Var et T idsrum i S lutniugen af det 17de og Begyndclscn af det 18de Aarhundrcde, da de lcrrde B i r - cherod'er med stör F lid samlede Bidrag t i l Odense Bys Historie; men alt, hvad de havde samlet, Var blevet hen- liggende utrhkt, og sidcn havde Odense ikke, som cllers saa mange andre, ofte meget mindrc Byer, fundet sin Topograf — saa vigtige de B idrag cnd kunne vcere, som I . C. B loch i forrige, samt V ede l S im onsen og H. P . M um m e

374

i noerveerende Aarhundrede hver paa sin Maade havde ydet t i l dettc Emne. Her dar derfor en Opgavc, som Engelstoft mcd megen Interesse og Dygtighed tag op. — Som rim elig t Var, maatte den kirkclige Side af Sagen ligge Ham noermest, derfor begyndte Han med:

Odense B hes S o g n e h is to r ie e fte r R e fo r m a tio n e n . (1854).

I Jndledningcn tit denne Afhandling, der er trykt i N y t Historist T idsstrift VI, 1— 203, bcmcerker Forfattcren: „E n Bycs Sognehistorie er ikke lidct forstjellig fra dens Prccstehistorie; thi om den end i vidtloftigst Forstaud kau siges at indbefatte denne, er det dog voesentligen et andct Synspunkt, hvorfra den gaar ud. Sognehistoricn feester Blikket paa den kirkelige Ins titu tion i dens Helhed og i dens Forandringer gjenncm Tidcns Lob; den omfatter saavel Sognekirken og alle Embeder og Betjcninger ved den som de Mcends Historie, der have virket i disse; men disse Mcends Personlighed og Levned vedkoinmcr stroengt taget ikke Sognchistvrien rudere, end fvrsaavidt sonr de have virket der og havt Jndflydelsc paa Embcdets Historie. Derfor er det nccrvcerende Forsog t i l en Sognehistorie for Odense B y ingenlunde en Gjentagelsc af, hvad Bloch og Nccraac have sanelet i de» sycnske Gejstlighcds Historie Iste D el; thi disse Forfattere have dels kun havt Preeste- embedernes Historie for Oje, dels endog vccsentlig behandlet denne fra det biogmfiske Standpunkt, hvorimod i ncer- voerende Forsog den hele kirkclige Institu tion , som betegnes Ved et Sogn, b livcr Gjcnstanden for Betragtningen, og det biografiste om cnkclte Äirketjenerc kun v il blivc berort undcr Henvisning t i l disse Forgjcengcres omsattende Sam-

375

ling eller fuldstcendiggjort med de Oplysninger, som jeg har vceret i Stand t i l at kunne tilfo je ."

Dette Arbejde er det forste af Engelstoft, i hvilket man sporer mere omfattcnde Arkivundersogelser. I Odense havde Han nemlig den Bchagelighed at have det ret anseelige Bispearkiv lige ved Haandcn i sin egen Bolig , et Arkiv, som allerede fra oeldre T id var bragt i cn om ikke monstervcrrdig, saa dog taalelig god Orden, og var for- synct med cn brugelig Registratur. Siden udstrakte Engelstost sine Arkivstudier ogsaa t i l Byarkivct. Han naacdc vcl aldrig med fu ld S'kkerhed at loese gaminel S krift, men Han kom dog saa vidt, at Han künde hjoelpe sig ret godt igjennem de celdrc Brevskabers Banskelighedcr. Og de forfljcllige nye Synspunkter, som dcnne Syslen med Arkiverncs Skatte aabnede for Ham, gav Ham Lyst og Mod t i l at forsoge en Frcmstilling af „O dense B y e s H is to r ie " , der udkom 1862 som 2det B ind af noervcerendc T idsstrift (og soerstilt).

Ved dette Foretagende havde Han, som Han ogsaa selv med Tak frcmhoevcr, for Tiden ind til Udgangen af det 16de Aarhundrede en overordcntlig god Hjoelp i Vcdel Simonsens ovenncevnte „B id rag t i l Odense Byes oeldre Historie", et V«rk, der i en saare bcskeden Form indeholder et mcget r ig t S tof. Forovrigt var den ncermeste Anledning t i l Engclstofts Frcmstilling af Byens Historie den, at det litteroerc Selstab onskede at ledsage Udgivelsen af nogle gamle Planer og Afbildninger af Odense med en Historist Forklaring, og det laa da ncer for Ham at tilbyde sin Bistand i saa Henscende, eftcrsom Han allerede tidligcre var flaaet ind paa Arbejder i den historiste Topografi, dcls i nogle mindre Afhandlinger i Iste B ind af ncer-

376

vcrrcnde T idss trift (S t. J o rg e n s G a a rd vcd S vendborg , S . I — 44, og S vendborg H o s p ita l, S. 167— 80), dels i en „H is to r is k -s ta t is t is k B eskrivc lse a f D en T h u ro " (1859), offentliggjort i Historist T idsstrift3. R . I, 331 -428, en med-negen R'jcrrlighed t i l Emnet udfort M onografi. Det Var vcl ogsaa nctop denne Bistop Engelstofts vaagncnde topograsiste Interesse, noeret ved Hans Embedsrejser i det Ham bctroede S t if t med dcts mange historiste M inder og smukke Egnc, der fremkaldte Tanken om Udgivelsen af det T idsstrift, fom nu stunder mod sin A fflutn ing, men dog i den T id, det har bestaaet, ikke har ydet faa ganste faa vardifulde dels historiste dels topograsiste Bidrag, der havde lastet Lys over fyenste For- hold i «ldre og nyere T id.

A t Engelstoft er en af de Forfattere, hvem „Sam- lingcrne t i l Fyens Historie og Topograph!" stylder de fleste og bedste Bidrag, folger som af sig selv. V i skulle dog ikke her opregne alle Hans Meddelelser, men kun dvcrle ved nogle af de vigtigste. Saaledes i 3die Bind, S. 117— 66:

D e t fo rs te F o r fo g paa a t op re tte e tS ta m -huus i D an m a rk . (1864).

Denne Afhandling antydcr en ny Netning i Engelstofts Studier, nemlig den adelige Sleegthistoric. Naar Han fcerdedcs omkring i S tifte t, loerte Han af Selvsyn de mange smukke og ganile Hcrresceder at kjcnde, som cndnu findes, og i Kirkerne fandt Han Ligstene, der mindede om de hcnfarne anseelige Sloegter. Ved sin vaagne Interesse for de historiste M inder af enhver A r t og stt starpe B lik for det ejcndommelige ved Levningerne fra Fortiden lededes

377

Han t i l nyc Jagttagelser, der künde forudscettes at havc Interesse for en videre Krebs. I den ncrvnte Afhandling dvceler Han ved den beromte Kansler Johan F riis 's mcrrke- lige Forsög paa at efterlade sine t i l Hesselagergaard knyttede betydelige Jordejendomme samlede paa een Haand, et Forsog paa at indfore Majoratsinstitutionen her i Landet, som dog den Gang mislykkcdcs, fordi Kong Frederik H efter Kanslercns Dod i Forcning med Nigsraadet erklcr- rede den trufne Disposition som ugyldig, stjondt den Var soretagcn undcr de mest bindende Former og stadfcestet af Kong Christian I I I og bet davcrrende Rigsraad. — Ashandlingen, der er af ikke ringe Historist Bctydning, givcr Forfattcren tillige Lejlighed t i l at meddele forstjellige gode Oplysninger om den i sin T id saa anseelige frisiste Slccgt. — Paa den her betraadte Vej fortsatte Engclstoft med sine

B id ra g t i l P c rs o n a lh is to r ie n a f M in d e s - mcerker i fyenske K irk e r, I —V I (i Samlingernes 6te, 7dc og 9dc B ind).

der ere ledsagede af smukke Afbildninger af flere af de forefundne Ligstene, hvis Vaabener give Forfattcren Anlcd- ning t i l Mcddclelse af gode Oplysninger om forstjellige isoer adelige Fam iliers indbyrdes Forbindelser i ccldre T id. — Denne Retning i sine Studier forfulgte Engelstoft videre i Ashandlingen:

D en gam le danske A de lss lccg t B rvckenhuus. En H is to r is t O v c r s i g t (1874 -75 ),

hvilken findes trykt i Historist T idsstrift 4de R. IV , 413 — 536 og V, 117— 220. Den ncrvnte Slccgts Historie

378

havde aldrig for voeret skildret, og saa frcmragende end adskillige af Sloegtens Medlemmer i sin T id have vceret, vare dog Hjoelpemidlerne t i l Udarbcjdclsc af denne udforlige Historie dog tarvelige nok. Sccrlig lagde de ofte uklare Sloegtforbindelser Gransieren ikke ubetydelige Vanske- ligheder i Vejen. Men „Vanskeligheden selv har noget tiltroekkcnde", siger Forfatteren — et Ord, der i det hele indeholdcr Noglen t i l en D el af Engelstofts littcrcerc Virk- somhed. Og neppe v il nogen Historiker noegte, at Han med ikke ringe Dygtighed har haandteret det vanskelige S tof, selv om nogen v il mene, at Jnkurier have indsncget sig, der staa som Vidncsbyrd om Forfattercus fremrykkcdc Alder. Hans Fjernelse fra Hovedstadens Samlinger maattc vgsaa gjore den tilfredsstillcnde Losning af Opgaven dobbelt vanskelig. Hvorom a lting er, har man dog nu cn let og behagclig Abgang t i l at skaffc sig et udstrakt Kjcnd- skab t i l en Slcrgt, der i sin T id — bortscct fra enkclte inindrc heldige Mcdlemnier — indtog en hocderlig Plads i vor Historie.

V i have fu lg t Engelstofts Syslen med Adelshistorien ind til dens Afslutning med det ovennocvnte storre Arbejde. Deriniod have vi ikke omtalt, at Han endnu cn Gang sik Lejlighed t i l at drostc et af de vanskelige Problemer fra Rcformationstiden, hvormed Han i sin T id havde begyndt sin Virksomhed som dansk Historiker. Anledningen dcrtil Var ncermest den, at v r . P a lu d a n -M ü lle r i en Under sogclse vedrorende den skibyskc Kronike var komine» t i l en Bedommelse af dette S krifts Forfatter, Lektor Povl Helge- scn, der just ikke levnede Hans moralste Personlighcd stör W re. Engclstoft, der med Fojc mente, at den ovennocvnte, forovrigt saa grundige og skarpsindige Historiker i dette

379

Tilfoelde var gaaet for stroengt t i l Vccrks mod en For- fatter, hvis Partilidenftab ingcn v il noegte, men om hvem det dog ikke er at antage, at Han vilde debitere vitterlige Usandheder, log nu t i l Orde i S krifte t:

H a n s T auscns P ro ces fo r H e rrc d a g e n i K jo be nh avn og den skibyeske C hron ike . (1667).

Afhandlingcn, der er trykt i Historisk Tidsskrift 3. R.VI. 1—66, staar i Hojde med Engelstofts bedste fra Hans yngre Aar. Den drcjer sig for en Del om det Sporgs- maal, hvorvidt Hans Taufen vcd den noevnte Retsforhand- ling har vedkjendt sig en Opfattelse af Nadvcrlceren, der langt mere minder om Z w in g li end om Luther. Som Jncidcnspunkt kommer Forholdet mellem Historiesiriverne Hvitfe ldt og N iels Krag paa Bane, hvilket sencre med stör Vidtloftighed droftedes af P a lu d a n - M ü l lc r , som ingenlunde blcv S var skyldig, om Han end tog sine haar- deste Bcskyldninger mod Pool Helgcsen tilbage').

Medens Engelstoft var sysselsat med andre litteroere Opgavcr, havde Han dog stadig havt sin Opmcerksomhed henvendt paa det. der vedrorte Hans noermestc Kreds, det Ham saa kjoere Odense. I nocrvoerende T idsfkrifts Kte B ind meddelte Han en Fremstilling af

Odense H o s p ita ls e lle r G ra a b ro d re H o s p ita ls H is to r ie . (1868 f.).

Denne Stiftelse horte t i l dem, Engelstoft yndede; sin Rod havde den dybt i Fortiden, sin Vocxt gjennem Aar- hundreder, men sin Krone i Nutiden. Forovrigt forogede

' ) Hist. Tidsskrift S. R. V I, 299 sf.

380

ha» stadig sine Notitser og Jagttagelser vedrörende Odense Historie, idet Han dels mocrkede sig, hvad der lejlighedsvis kom frem vedrorende Byens Topografi, dels strcrbte at gjorc en fuldsteendigere B rug af de Oplysninger, Stadens Arkiv indeholdt. Det var nemlig Hans Onske vcd cn ny Udgave at afhjcclpe de Mangler, Han sclv, maaske mere end andre, fandt i sin celdrc Fremstilling af dette Emnc. Endelig udkom:

Odense B ye s H is to r ie . 2den U dgave .Odense 1880. (607 Sider med 8 Asbildninger iTexten og 6 Mancher).

Denne Udgave, der indeholder noesten dobbelt saa megct S to f som den tidligcre, godtgjor uimodsigelig, at Engels- to ft har besiddct et ikkc alm indcligt Talent for topografiske Undersogelser. Selv har Han tcenkt sig, at i det mindste Visse Partie r af Bogen künde cgne sig t i l „Lecture". Men et Spogsniaal er det, om den ikke i det hele dcrtil er for sammcntrcrngt og berorer for mange Enkeltheder og Navnc, uden dog at give saa mcget om disses Besid- dere, at den almindelige Locsers Interesse kan bevares i loengere T id . Det störe S to f har nemlig nodt Forfatteren t i l at satte sig i Korthed. For Loeserc med historisi I n teresse v il Skrifte t derinwd ganske vist, i det mindste paa mange Stedcr, voere cn tiltrcrkkende Lccsning, da Forfatte- rens störe Fortrolighed med f it Emne sortier Ham i Stand t i l at tegne de henrundne Tiders Soeder og Skikke med de rette Farvcr, om Han end ikke giver sig T id t i l lcenge at dvcele ved Enkelthcderne i de vexlende Billedcr af Fortidens L iv og Förden.

Det sidste historifl-topografiste Arbejde, v i have fra

381

Engelstofts Haand, er trykt i ncrrvoerende Tidsskrifts 9de Bind, S . 3 5 0 -8 5 . Det er:

M unkebo S o g n s H is to r ie . (1884).

Den Omst«ndighed, at Biskoppens Son uys var bleven Procst i det noevnte Sogn, har maaske vocret den ydre Foranledning til, at Faderen frcmdrog de forskjellige M inder, der knytte sig t i l Munkebo. Men forovrigt viser Afhandlingen noksom, at det ikke er noget Lejlighedsarbejde, men en F rug t af grundige Undcrsogelser, og at den staar i et vist Sloegtskabsforhold t i l „Odense Byes Historie". Munkebo bar nemlig i sin T id et ikke uvigtigt Udskib- ningssted for Odense; desuden dannede „Munkebo B irk " fra gammel T id cn judiciel Enhed, der niaatte hcndragc Historikcrens Opmcrrksomhcd paa dette Sted. I det hele gav dcnne lille Afhandiing Engelstoft Anledning t i l interessante og meget grundige Bemcrrkninger t i l Oplysning af det nordostligc Fycns Topograsi i celdre T io .

V i have i disse M indeord om den bortgangne Biskops Fortjenestcr af danst Historie ikke kunnet dvcele ved Hans Arbcjder i den almindelige Kirkehistorie, Heller ikke ved Hans Taler ved forskjellige Lejlighcder, der oste havde noget eget stemningsfuldt, der virkcde velgjorende paa Tilhorernc, og cndnu ka>l ove samme Virkning paa Loesc- ren. Lade vi Ojet alene gjcnncmlobe den Rcekke af S krifter og Afhandlinger vedrorcndc forfljellige Sider af fcrdre- landsk Historie og Topograsi, som her er onitalt, faar man det bestemtc Jndtryk af en nieget f lit t ig Mand — ikke at tale om den ovrige forstjclligartede Begavclse, som har fundet sit Udtryk i disse Skrifter. Foje v i endnu hertil,

382

at denne littercere Virksomhed tildels var Engelstofts Fritidsarbejde, og at Han altid havde T id t i l at modtagc dem, der sogte Ham i Embedsanliggender, og at Han paa den venligste Maade altid var rede t i l at staa disse bi med Raad og Daad, saa formencs Hans Gjerning ikkc at have voerct forgjcrves, selv om den havde sin Begrcrnds- ning. Trods Engelstofts uanscelige Udre formaaede den Aandens Livlighed og Klarhed, der fulgte Ham ncrsten t i l det sidste, og af hvilken ogsaa Hans Skrifte r paa mangc Maadcr bcere Prceg, at hcevde Ham den Ham med Rette tilkommende Plads. B landt Dyrkere af Fcedrelandets Historie v i l Hans Navn bcvare en god Klang fom en samvittighedsfuld og skarpsindig Granskers, for hvis Under- sogclse den historiste Sandhed altid var Hovcdformaalet.

veils vsekk ek clownlosdet kkg slsegisfofsksfnes siblioisk · veils vsekk ek clownlosdet kkg...

Documents