studieplan sygeplejerskeuddannelsen i silkeborg 2 .... semester... · johnsen, t. (2008). ulcus...

23
VIA University Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg 2. semester, hold SI18S Tema for semesteret: Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje og behandlingsforløb. På dette semester kommer du til at arbejde med metoder til kliniske beslutningstagen sammen med patient/borger og pårørende i og på tværs af sektorer, herunder forebyggende, sundhedsfremmende, rehabiliterende og pallierende sygepleje i relation til udvalgte sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Indhold På dette semester, skal du arbejde med klinisk beslutningstagen inden for sygeplejerskens virksomhedsområde i samspil med patienten/borgeren og pårørende. De udvalgte sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge har fokus på patienter/borgeres ernæring og udskillelse. Du vil blive undervist i teknologier og metoder til pleje og behandling og til tidlig opsporing af sygdom samt til dokumentation af sygepleje. Du skal arbejde teoretisk og klinisk med metoder til klinisk beslutningstagen i patient/borgerforløb i og på tværs af sektorer herunder med rehabiliterende, pallierende, sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje. Der arbejdes løbende med patientens og sygeplejerskens perspektiv i alle temaer i semesteret. Semesterugerne er vejledende. Uge 1-3 Uge 4-6 Uge 7-8 Uge 8-9 Uge 10-19 Uge 20 Curologiske og patientologiske perspektiver på klinisk beslut- ningstagen Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Individuelle, kulturelle og so- ciale faktorers betydning for klinisk beslutningstagen Klinisk beslutningstagen og best practice Klinisk prak- sis Fordy- belse Forudsætningskrav Informationssøgning til en afgrænset sygeplejefaglig problemstilling Forudsæt- ningskrav Klinisk be- slutningsta- gen Ekstern Prøve

Upload: phungkhanh

Post on 31-Mar-2019

222 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

VIA University

Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Studieplan – Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg 2. semester, hold SI18S Tema for semesteret: Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje og behandlingsforløb. På dette semester kommer du til at arbejde med metoder til kliniske beslutningstagen sammen med patient/borger og pårørende i og på tværs af sektorer, herunder

forebyggende, sundhedsfremmende, rehabiliterende og pallierende sygepleje i relation til udvalgte sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge.

Indhold

På dette semester, skal du arbejde med klinisk beslutningstagen inden for sygeplejerskens virksomhedsområde i samspil med patienten/borgeren og pårørende. De udvalgte sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge har fokus på patienter/borgeres ernæring og udskillelse. Du vil blive undervist i teknologier og metoder til pleje og behandling og til tidlig opsporing af sygdom samt til dokumentation af sygepleje. Du skal arbejde teoretisk og klinisk med metoder til klinisk beslutningstagen i patient/borgerforløb i og på tværs af sektorer herunder med rehabiliterende, pallierende, sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje. Der arbejdes løbende med patientens og sygeplejerskens perspektiv i alle temaer i semesteret. Semesterugerne er vejledende.

Uge 1-3 Uge 4-6 Uge 7-8 Uge 8-9 Uge 10-19 Uge 20

Curologiske og patientologiske

perspektiver på klinisk beslut-

ningstagen

Sundhedsudfordringer og

sygdomssammenhænge

Individuelle, kulturelle og so-

ciale faktorers betydning for

klinisk beslutningstagen

Klinisk beslutningstagen

og best practice

Klinisk prak-

sis

Fordy-

belse

Forudsætningskrav

Informationssøgning til en

afgrænset sygeplejefaglig

problemstilling

Forudsæt-

ningskrav

Klinisk be-

slutningsta-

gen

Ekstern

Prøve

VIA University Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

u:\sis\z_organisation\sygeplejerskeuddannelsen2016\2. semester\studieplan\studieplan-2-semester-si18s.docx

2

28.01 2019

SUNDHEDSVIDENSKABELIG FAGOMRÅDE - SYGEPLEJE ............................................................................................................................................................................................. 1

TEMA: CUROLOGISKE OG PATIENTOLOGISKE PERSPEKTIVER PÅ KLINISK BESLUTNINGSTAGEN .................................................................................................................................................................. 1 TEMA: INDIVIDUELLE, KULTURELLE OG SOCIALE FAKTORERS BETYDNING FOR KLINISK BESLUTNINGSTAGEN ................................................................................................................................................ 4 TEMA: KLINISK BESLUTNINGSTAGEN OG BEST PRACTICE ................................................................................................................................................................................................................. 7

SUNDHEDSVIDENSKABELIG FAGOMRÅDE - SYGDOMSLÆRE ................................................................................................................................................................................... 10

TEMA: CUROLOGISKE OG PATIENTOLOGISKE PERSPEKTIVER PÅ KLINISK BESLUTNINGSTAGEN ................................................................................................................................................................ 10 TEMA: SUNDHEDSUDFORDRINGER OG SYGDOMSSAMMENHÆNGE ................................................................................................................................................................................................. 10 TEMA: INDIVIDUELLE, KULTUREL OG SOCIALE FAKTORERS BETYDNING FOR KLINISK BESLUTNINGSTAGEN ................................................................................................................................................. 12

SUNDHEDSVIDENSKABELIG FAGOMRÅDE - FARMAKOLOGI .................................................................................................................................................................................... 13

TEMA: SUNDHEDSUDFORDRINGER OG SYGDOMSSAMMENHÆNGE ................................................................................................................................................................................................. 13

SUNDHEDSVIDENSKABELIG FAGOMRÅDE – ERNÆRING ......................................................................................................................................................................................... 15

TEMA: CUROLOGISKE OG PATIENTOLOGISKE PERSPEKTIVER PÅ KLINISK BESLUTNINGSTAGEN ................................................................................................................................................................ 15

NATURVIDENSKABELIGE FAGOMRÅDE - ANATOMI OG FYSIOLOGI INKL. BIOKEMI OG GENETIK ............................................................................................................................. 16

TEMA: CUROLOGISKE OG PATIENTOLOGISKE PERSPEKTIVER PÅ KLINISK BESLUTNINGSTAGEN ................................................................................................................................................................ 16 TEMA: SUNDHEDSUDFORDRINGER OG SYGDOMSSAMMENHÆNGE ................................................................................................................................................................................................. 17

NATURVIDENSKABELIGE FAGOMRÅDE - MIKROBIOLOGI ........................................................................................................................................................................................ 18

TEMA: SUNDHEDSUDFORDRINGER OG SYGDOMSSAMMENHÆNGE ................................................................................................................................................................................................. 18

STUDIEKOMPETENCE HERUNDER INFORMATIONSKOMPETENCE ........................................................................................................................................................................... 19

VIA University

Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

u:\sis\z_organisation\sygeplejerskeuddannelsen2016\2. semester\studieplan\studieplan-2-semester-si18s.docx

1

Sundhedsvidenskabelig fagområde - Sygepleje

Lektion Indhold Undervisnings- og

arbejdsform

Estim. gns.

tidsforbrug

Litteratur

Tema: Curologiske og patientologiske perspektiver på klinisk beslutningstagen

1-4 Klinisk beslutningstagen

- Værdier

- Fagligt skøn

- Etik

- Pædagogisk refleksions-

model (PRM)

Egen forbe-

redelse og

yderligere

fordybelse i

emnet

Haase, K., & Kappel, N. (2018). Klinisk beslutningstagen. I S. Hund-borg (Red.), Sundhedsvæsenet under forandring. Kbh.: Munksgaard (s. 91-122) (32 sider). Nielsen, B. (2017). Perspektiver på omsorg og sygepleje. I M. Hjortsø & C. Malling (Red.), Sygeplejebogen 1. Profession og patient (5. udg.). Kbh.: Gads Forlag (s. 26-39) (14 sider). Sygeplejeetiske råd, DSR. (2015). Sygeplejeetiske retningslinjer. Hen-tet 10. december 2018, fra https://dsr.dk/sites/default/files/479/sygeple-jeetiske_retningslinjer_2014.pdf Færch, J., & Bernild, C. (2011). Kvalificering af den kliniske beslutning. Sygeplejersken, 111(11), 54–56.

5-8 Sår og sårpleje Oplæg

Dialog

Egen forbe-

redelse og

yderligere

fordybelse i

emnet

Lund-Nielsen, B., & Bunder, L. K. (2017). Sårbehandling. I M. Hjortsø & C. Malling (Red.), Sygeplejebogen 3; Kompleks sygepleje (5. udg.). Gads Forlag (s. 264-281) (18 sider). Bermark, S. (2017). Sårvurdering. I S. Bermark & B. Ø. Melby (Red.), Sår og sårbehandling: en grundbog i sygeplejen. Kbh.: FADL (s. 55-64) (10 sider).

VIA University Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

u:\sis\z_organisation\sygeplejerskeuddannelsen2016\2. semester\studieplan\studieplan-2-semester-si18s.docx

2

28.01 2019

Lektion Indhold Undervisnings- og

arbejdsform

Estim. gns.

tidsforbrug

Litteratur

Bitsch, M., & Felding, M. (2017). Ernæring til patienter med sår. I S. Bermark & B. Ø. Melby (Red.), Sår og sårbehandling: en grundbog i sygeplejen. Kbh.: FADL (s. 361-375) (15 sider). Høgh, A., & Trangbæk, R. (2017). Arterielle sår. I S. Bermark & B. Ø. Melby (Red.), Sår og sårbehandling: en grundbog i sygeplejen. Kbh.: FADL (s. 127-137) (11 sider). Jørgensen, B. (2017). Det venøse bensår. I S. Bermark & B. Ø. Melby (Red.), Sår og sårbehandling: en grundbog i sygeplejen. Kbh.: FADL (s. 99-110) (12 sider). Kirketerp-Møller, K., Jensen, H.M., & Christensen, E. (2017). Diabeti-ske fodsår. I S. Bermark & B. Ø. Melby (Red.), Sår og sårbehandling: en grundbog i sygeplejen. Kbh.: FADL (s. 143-158) (16 sider). Melby, B. Ø. (2017a). Behandlingsmuligheder. I S. Bermark & B. Ø. Melby (Red.), Sår og sårbehandling: en grundbog i sygeplejen. Kbh.: FADL (s. 81-95) (15 sider). Melby, B. Ø. (2017b). Generel sårbehandling. I S. Bermark & B. Ø. Melby (Red.), Sår og sårbehandling: en grundbog i sygeplejen. Kbh.: FADL (s. 67-78) (12 sider). Melby, B. Ø. (2017c). Sårhelingsprocessen. I S. Bermark & B. Ø. Melby (Red.), Sår og sårbehandling: en grundbog i sygeplejen. Kbh.: FADL (s. 43-51) (9 sider). Nørregaard, S. (2017). Kompressionsbehandling. I S. Bermark & B. Ø. Melby (Red.), Sår og sårbehandling: en grundbog i sygeplejen. Kbh.: FADL (s. 113-123) (11 sider). Schmelling, W. (2017). Sårsmerter. I S. Bermark & B. Ø. Melby (Red.), Sår og sårbehandling: en grundbog i sygeplejen. Kbh.: FADL (s. 331-355) (25 sider).

VIA University Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

u:\sis\z_organisation\sygeplejerskeuddannelsen2016\2. semester\studieplan\studieplan-2-semester-si18s.docx

3

28.01 2019

Lektion Indhold Undervisnings- og

arbejdsform

Estim. gns.

tidsforbrug

Litteratur

Johansen, E. (2012). Struktureret vurdering af sår med TIME-model-len. Sygeplejersken, 112(6), 69–75 (7 sider). Johnsen, T. (2008). Ulcus cruris pasienters smerteopplevelse under sårstell på sykehus. Norsk Tidsskrift for Sykepleieforskning, 10(1), 29–41 (13 sider). Lernevall, L. S. D., & Aarhus Universitet. Sektion for Sygepleje. (2015). Et liv med bensår - er et liv i helvede: en kvalitativ interviewundersø-gelse af patienters oplevelse af hverdagen og livet med arterielle ben-sår eller blandingsbensår. Sektion for Sygepleje, Aarhus Universitet (S. 29-38) (10 sider). Hentet 10. december 2018, fra http://ph.au.dk/fileadmin/ph/Sygepleje/Publikationer/Kandidatspecialer/284Li-naSophieDaugaardLernevall2015v2.pdf

Weller, C. (2013). Compression improves healing of venous leg ulcers compared with no compression, with differences between different compression systems. Evidence-Based Nursing, 16(3), 94–95 (1 side).

Forberedelse til øvelser i SIM-lab Arbejde i studiegrup-

per

4 timer

9-12 Sygeplejefagets anvendelse af tek-

nologi

- Måling af blodsukker

- Forbinding af sår

- Kompressionsforbinding

Øvelser i SIM-lab Egen forbe-

redelse og

yderligere

fordybelse i

emnet

Litteratur fra Sygepleje lektion 5-8 samt fra Sygdomslære lektion 1-3 Bassett, B., & Jørgensen, A. G. (2017). Sygepleje til personer med dia-betes mellitus. I M. Hjortsø & C. Malling (Red.), Sygeplejebogen 3; Kompleks sygepleje (5. udg.). Gads Forlag (s. 151-159) (9 sider). Bergstrøm, G. (2015). Forbindskift. In K. M. Maglekær & P. L. Veje (Eds.), Sygeplejebogen 5 - procedurer og teknikker. Kbh.: Gads Forlag (S. 225-233) (9 sider). VARhealthcare (2018) Procedure- og vidensbase for sundhedsprofes-sionelle. Hentet 10. december 2018, fra https://www.varportal.dk

VIA University Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

u:\sis\z_organisation\sygeplejerskeuddannelsen2016\2. semester\studieplan\studieplan-2-semester-si18s.docx

4

28.01 2019

Lektion Indhold Undervisnings- og

arbejdsform

Estim. gns.

tidsforbrug

Litteratur

Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg (2016). Blodsukkermåling del 1.

OBS. Lægges på itslearning under aktiviteter og ressourcer

Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg (2016). Blodsukkermåling del 2-

OBS. Lægges på itslearning under aktiviteter og ressourcer

Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg (2016) Kompressionsforbinding

OBS. Lægges på itslearning under aktiviteter og ressourcer

Diabetes i et curologisk og patiento-

logisk perspektiv

Gruppearbejde med

vejledning samt selv-

stændigt arbejde

24 timer https://studienet.via.dk/sites/uddannelse/sygeplejerske/Silkeborg/va-

erktoejer/Sider/Undervisningsforløb.aspx

13-16 Diabetes i et curologisk og patiento-

logisk perspektiv

Fremlæggelser Egen forbe-

redelse og

yderligere

fordybelse i

emnet

Tema: Individuelle, kulturelle og sociale faktorers betydning for klinisk beslutningstagen

17-24 Sygepleje til ældre Oplæg

Dialog

Diskussion

Egen forbe-

redelse og

yderligere

fordybelse i

emnet

Høy, B., & Kloppenborg, K. (2012). En værdighedsstøttende ældreom-sorg: værdighed, integritet og autonomi - fra abstrakte begreber til eti-ske omsorgsprincipper. Klinisk Sygepleje, 26(4), 4–14. Kirk, H. (2009). Synet på aldring og ældre - historisk set. In S. Glasdam & B. A. Esbensen (Eds.), Gerontologi: livet som ældre i det moderne samfund (1st ed.). Kbh.: Nyt Nordisk Forlag (s. 38 - 46) (8 sider). Banke, N. S. N. (2009). Ældre menneskers status i det moderne sam-fund. In S. Glasdam & B. A. Esbensen (Eds.), Gerontologi: livet som ældre i det moderne samfund (1st ed.). Kbh.: Dansk Sygeplejeråd (s. 48 - 61) (13 sider).

VIA University Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

u:\sis\z_organisation\sygeplejerskeuddannelsen2016\2. semester\studieplan\studieplan-2-semester-si18s.docx

5

28.01 2019

Lektion Indhold Undervisnings- og

arbejdsform

Estim. gns.

tidsforbrug

Litteratur

Rostgaard, T. (2009). Dansk ældrepleje i et nordisk og europæisk per-spektiv. In S. Glasdam & B. A. Esbensen (Eds.), Gerontologi: livet som ældre i det moderne samfund (1st ed.). Kbh.: Nyt Nordisk Forlag (s. 61-75) (14 sider). Fatum, M. H. (2009). At leve i Danmark som ældre med etnisk minori-tetsbaggrund. I S. Glasdam & B. A. Esbensen (Red.), Gerontologi: livet som ældre i det moderne samfund (1. udg.). Kbh.: Nyt Nordisk Forlag (s. 92-104) (13 sider). Liveng, A. (2009). Pleje af ældre som lavprestigearbejde for sundheds-professionelle. In S. Glasdam & B. A. Esbensen (Eds.), Gerontologi: li-vet som ældre i det moderne samfund (1st ed.). Kbh.: Nyt Nordisk For-lag (s. 105 - 120) (15 sider). Kofod, J. (2009a). Ældre mennesker og mad belyst i et kulturelt per-spektiv. In S. Glasdam & B. A. Esbensen (Eds.), Gerontologi: livet som ældre i det moderne samfund (1st ed.). Kbh.: Nyt Nordisk Forlag (s. 216 - 225) (9 sider). Haaning, M. G. (2009). Mestring af det at blive gammel. In S. Glasdam & B. A. Esbensen (Eds.), Gerontologi: livet som ældre i det moderne samfund (1st ed.). Kbh.: Nyt Nordisk Forlag (s. 229 - 249) (20 sider). Kofod, J. (2009b). Ældres institutionsliv - en analyse af at blive pleje-hjemsbeboer. In S. Glasdam & B. A. Esbensen (Eds.), Gerontologi: li-vet som ældre i det moderne samfund (1st ed.). Kbh.: Dansk Sygeple-jeråd (s. 347 - 360) (13 sider).

25-28 Sygepleje til mennesker med de-

mens

Oplæg

Dialog

Diskussion

Skovdahl, K., & Berentsen, V. D. (2014). Kognitiv svikt og demens. I M. Kirkevold, K. Brodtkorb, & A. H. Ranhoff (Red.), Geriatrisk sykepleie : god omsorg til den gamle pasienten (2. utgave). Oslo: Gyldendal Aka-demisk (s. 408-437) (30 sider). Nationalt videnscenter for demens. (2016). ABC Demens – gratis e-

VIA University Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

u:\sis\z_organisation\sygeplejerskeuddannelsen2016\2. semester\studieplan\studieplan-2-semester-si18s.docx

6

28.01 2019

Lektion Indhold Undervisnings- og

arbejdsform

Estim. gns.

tidsforbrug

Litteratur

learning for dig der arbejder med demens. Hentet 10. december 2018, fra http://www.videnscenterfordemens.dk/abc/ Sundhedsstyrelsen. (2013). National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens. Sundhedsstyrelsen. Hentet 10. december 2018, fra http://www.sst.dk/~/me-dia/1AB1A34E3A664E4D83A4127328ADBF17.ashx

29-34 Patientinvolvering i klinisk beslut-

ningstagen

Kulturel forståelse - lighed og for-

skellige i mødet med patienten

Oplæg

Dialog

Diskussion

Egen forbe-

redelse og

yderligere

fordybelse i

emnet

Nielsen, B., & Nielsen, B. (2017). Kulturmøder i sygepleje. I M. Hjortsø & C. Malling (Red.), Sygeplejebogen 1: Profession og patient (5. udg.). Kbh.: Gads Forlag (s. 183-198) (16 sider). Jensen, I. (2013). Grundbog i kulturforståelse (3. udg.). Frederiksberg: Samfundslitteratur (s. 115-162) (47 sider).

Studiespørgsmål efter de første 3

lektioner

Arbejde i studiegrup-

per

4 timer

35-38 Kropsopfattelser Oplæg

Dialog

Diskussion

Egen forbe-

redelse og

yderligere

fordybelse i

emnet

Freysteinson, W. M. (2012). Use of Mirrors as a Nursing Intervention to Promote Patients’ Acceptance of a New Body Image. Clinical Journal of Oncology Nursing, 16(5), 533–536. Nielsen, B., & Hjortsø, M. (2017). Krop og køns betydning i klinisk sy-gepleje. I M. Hjortsø & C. Malling (Red.), Sygeplejebogen 1: Profession og patient (5. udg.). Kbh.: Gads Forlag (s. 167-181) (15 sider).

39-43 Rehabiliterende sygepleje til patien-

ter med neurologiske lidelser

Egen forbe-

redelse og

yderligere

fordybelse i

emnet

Glad, A., Olsen, V., Schmidt, M., & Schaarup, S. Z. (2017). Sygepleje til patienter med lidelse i centralnervesystemet. I M. Hjortshøj & C. Mal-ling (Red.), Sygeplejebogen 3 – Kompleks sygepleje (5. udg.). Kbh.: Gads Forlag (side 125-140) (16 sider). Jørgensen, M. J., Kilde, T., & Fog, L. (2008). Principper for neuroreha-biliterende sygepleje. Sygeplejersken, 108 (10), 56–61. Zielke, S., & Christensen, D. (2000). Udskillelse af urin ved apopleksi. Sygeplejersken, 100(18), 58–63 (6 sider).

VIA University Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

u:\sis\z_organisation\sygeplejerskeuddannelsen2016\2. semester\studieplan\studieplan-2-semester-si18s.docx

7

28.01 2019

Lektion Indhold Undervisnings- og

arbejdsform

Estim. gns.

tidsforbrug

Litteratur

Center for kliniske retningslinjer. (2013). Klinisk retningslinje om identi-fikation af vanskeligheder med at spise - Center for Kliniske Retnings-linjer. Hentet 13. december juni 2018, fra http://www.cfkr.dk/retningslin-jer/godkendte-retningslinjer/ernaering/klinisk-retningslinje-om-identifi-kation-af-vanskeligheder-med-at-spise.aspx

44-47 Rehabilitering og mestring i hverda-

gen

Hvad er rehabilitering?

ICF klassifikationsmodel.

Hverdagsliv.

Sygeplejerskens rolle i rehabilite-

ring

Oplæg

Dialog

Øvelser

Egen forbe-

redelse og

yderligere

fordybelse i

emnet

Jepsen, B. G. (2016). Hverdagen og hverdagslivet – Aktivitet og delta-gelsesperspektivet i rehabilitering. I T. Maribo & C. V. Nielsen (Red.), Rehabilitering: en grundbog (2. udg.). Kbh.: Gad (s. 189-197) (9 sider). Kilde, T., Sloth, K., & Aadal, L. (2014). Neurorehabilitering med fokus på hverdagsliv. Sygeplejerske, 114(3), 62–66. Kirkevold, M. (2014). Sygeplejerskens roller og funktioner i rehabilite-ringsprocessen. In L. Angel Sanne & Aadal (Ed.), Rehabiliterende sy-gepleje - fra begreb til klinisk praksis (1st ed.). Kbh: Munksgaard (S. 131-163) (33 sider). Maribo, T., Lange, L. B., & Nielsen, C. V. (2016). ICF. I T. Maribo & C. V. Nielsen (Red.), Rehabilitering: en grundbog (2. udg.). Kbh.: Gad (s. 73-87) (15 sider). Maribo, T., & Nielsen, C. V. (2016). Definitioner på rehabilitering. I T. Maribo & C. V. Nielsen (Red.), Rehabilitering: en grundbog (2. udg.). Kbh.: Gad (s. 35-43) (9 sider).

Tema: Klinisk beslutningstagen og best practice

Forudsætningskrav

Informationssøgning til en af-

grænset sygeplejefaglig pro-

blemstilling

15 timer https://praktik.via.dk/sygeplejerske/semester/Sider/2.-semester.aspx

VIA University Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

u:\sis\z_organisation\sygeplejerskeuddannelsen2016\2. semester\studieplan\studieplan-2-semester-si18s.docx

8

28.01 2019

Lektion Indhold Undervisnings- og

arbejdsform

Estim. gns.

tidsforbrug

Litteratur

48-51 Kvalme og opkastning

Udskillelse af urin og afføring

Oplæg

Gruppearbejde

Diskussion

Egen forbe-

redelse og

yderligere

fordybelse i

emnet

Bergstrøm, G. (2015b). Udskillelse af fæces. In K. M. Maglekær & P. L. Veje (Eds.), Sygeplejebogen 5 - procedurer og teknikker. Kbh.: Gads Forlag (s. 167-169) (3 sider). Bergstrøm, G. (2015). Vandladning. In K. M. Maglekær & P. L. Veje (Eds.), Sygeplejebogen 5 - procedurer og teknikker. Kbh.: Gads Forlag (s. 149-150) (2 sider). Bergstrøm, G. (2017). Defækation. I M. Hjortsø & C. Malling (Red.), Sygeplejebogen 2 Grundlæggende behov (5. udg.). Kbh.: Gads Forlag (s. 123-141) (18 sider). Bergstrøm, G. (2017). Vandladning. I M. Hjortsø & C. Malling (Red.), Sygeplejebogen 2 Grundlæggende behov (5. udg.). Kbh.: Gads Forlag (s. 143-163) (21 sider). Espersen, B. T. (2017). Kvalme og opkastning. I M. Hjortsø & C. Mal-ling (Red.), Sygeplejebogen 2 Grundlæggende behov (5. udg.). Kbh.: Gads Forlag (s. 107-121) (15 sider).

Studiespørgsmål Arbejde i studiegrup-

per

4 timer

Forberedelse til scenarier i SIM-lab Forberedelse i grupper

Ud fra cases

Minimum

8 timer

52-55 Scenarier ud fra cases

Klinisk beslutningstagen

Best practice

Ernæringsplan

Anlæggelse, observation og pleje af

nasal- og PEG-sonde hos pati-

ent/borger

SIK/RIK

Øvelser i SIM-lab Egen forbe-

redelse og

yderligere

fordybelse i

emnet

Litteratur fra ernæringslære lektion 1-12

Bergstrøm, G. (2015). Vandladning. In K. M. Maglekær & P. L. Veje (Eds.), Sygeplejebogen 5 - procedurer og teknikker. Kbh.: Gads Forlag (s. 149-162) (14 sider).

Hougaard, L., & Birkeland, M. (2017). Ernæringspleje. I M. Hjortsø & C. Malling (Red.), Sygeplejebogen 2 Grundlæggende behov (5. udg.). Kbh.: Gads Forlag (s. 66-86) (21 sider).

VIA University Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

u:\sis\z_organisation\sygeplejerskeuddannelsen2016\2. semester\studieplan\studieplan-2-semester-si18s.docx

9

28.01 2019

Lektion Indhold Undervisnings- og

arbejdsform

Estim. gns.

tidsforbrug

Litteratur

Nørskov, B., Schmidt, M., Petersen, G., & Towity, A. (2000). Klinisk ret-ningslinie for sygepleje til patienter efter anlæggelse af percutan endo-skopisk gastrostomi (PEG). Sygeplejersken, 100(15/16), 40–47. Region Midtjylland. (2013). Ernæringsscreening, ernæringsplan og op-følgning. Hentes ved at søge på http://e-dok.rm.dk/edok/admin/GUI.nsf/desktop.html?Open

Sundhedsstyrelsen. (2008). Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister: screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko (Version 1.1). Kø-benhavn: Sundhedsstyrelsen (side 6-20) (15 sider) Hentet 10. december 2018, fra https://www.sst.dk/~/media/E47596E7CCB4491FB80FAB352750793C.ashx

VARhealthcare (2018) Procedure- og vidensbase for sundhedsprofes-sionelle. Hentet 10. december i 2018, fra https://www.varportal.dk Villadsen, D. B. (2015). Sondeernæring. I K. M. Maglekær & P. L. Veje (Red.), Sygeplejebogen 5 - procedurer og teknikker. Kbh.: Gads Forlag (s. 181-190) (10 sider).

VIA University Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

u:\sis\z_organisation\sygeplejerskeuddannelsen2016\2. semester\studieplan\studieplan-2-semester-si18s.docx

10

28.01 2019

Lektion Indhold Undervisnings- og

arbejdsform

Estim. gns.

tidsforbrug

Litteratur

Tema: Curologiske og patientologiske perspektiver på klinisk beslutningstagen

1-3 Diabetes Mellitus type 1 og 2 Oplæg

Dialog

Egen forbe-

redelse og

yderligere

fordybelse i

emnet

Sundhedsstyrelsen. (2017). Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med type 2-diabetes. Hentet 10. december 2018, fra https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/kronisk-sygdom/faglige-anbefalinger/diabetes-anbefalinger (s. 11-22) (12 sider) Torup, A. W. (2014). Hormonsystemet. I A. L. Viborg & A. W. Torup (Red.), Sygdomslære (2. udg.). Kbh.: Munksgaard (s. 413-427) (15 si-der).

Tema: Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge

4-6 Mave-tarmsygdomme Fordøjelsessystemet Ulcus Akut og kronisk pancreatitis Inflamatoriske tarmsygdomme Akut appendicitis Colon irritable Diverticulitis Akut abdomen

Oplæg

Dialog

Egen forbe-

redelse og

yderligere

fordybelse i

emnet

Wium-Andersen, M. K., & Ôzel, S. (2014). Fordøjelsessystemet. I A. L. Viborg & A. W. Torup (Red.), Sygdomslære (2. udg.). Kbh.: Munksgaard (s. 250-270, 274-278, 284-290, 297-298) (35 sider).

7-10 Gerontologi

Demens

Oplæg

Dialog

Egen forbe-

redelse og

yderligere

fordybelse i

emnet

Andersen-Ranberg, K., & Matzen, L.-E. (2016). Den geriatriske patient. I E. A. Holm & F. Rønholt (Red.), Geriatri. Kbh.: Munksgaard. (s. 47-56) (10 sider) Matzen, L.-E. (2016). Geriatri. I E. A. Holm & F. Rønholt (Red.), Geriatri.

Sundhedsvidenskabelig fagområde - Sygdomslære

VIA University Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

u:\sis\z_organisation\sygeplejerskeuddannelsen2016\2. semester\studieplan\studieplan-2-semester-si18s.docx

11

28.01 2019

Lektion Indhold Undervisnings- og

arbejdsform

Estim. gns.

tidsforbrug

Litteratur

Kbh.: Munksgaard (s. 37-44) (8 sider). Beck, A. M. (2016). Ernæring. I E. A. Holm & F. Rønholt (Red.), Geriatri. Kbh.: Munksgaard (s. 127-130) (4 sider) . Hansen, P. D. (2016). Svimmelhed, postural instabilitet og fald. I E. A. Holm & F. Rønholt (Red.), Geriatri. Kbh.: Munksgaard (s. 409-423) (15 sider). Holm, E. A., Rosholm, J.-U., & Rønholt, F. (2016). Medicinering. I E. A. Holm & F. Rønholt (Red.), Geriatri. Kbh.: Munksgaard (s. 437-443) (7 si-der). Pedersen, H., & Taudorff, S. (2016). Demens, delirium og depression. I E. A. Holm & F. Rønholt (Red.), Geriatri. Kbh.: Munksgaard (s. 337-356) (20 sider). Sundhedsstyrelsen. (2016). En styrket indsats for den ældre medicinske patient. Sundhedsstyrelsen. Hentet 10. december 2018, fra https://www.sst.dk/da/aeldre/~/me-dia/52DD546DEE474569B6D5F054AD14E092.ashx Sundhedsstyrelsen. (2016). National klinisk retningslinje. Ernærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger. Sundheds-styrelsen. Hentet 10. december 2018, fra https://www.sst.dk/da/udgivel-ser/2016/~/media/316C3E23E56D4F2DB7BF9C14A70F364D.ashx Sundhedsstyrelsen. (2013). National klinisk retningslinje for demens. Hentet 10. december, fra https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyhe-der/2013/~/media/98E4011F1E0B476AB7D7CC1E314EE3F4.ashx Møller, M. R. (2013). Billeder. En antropologisk undersøgelse af Tværsektorielle patientforløb – erfaret og fortalt af patienter, pårørende Og personale. Region Midtjylland: Sundhedsaftalen. Hentet 10. decem-ber 2018 fra http://www.sundhedsaftalen.rm.dk/resultater/antropologisk-

VIA University Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

u:\sis\z_organisation\sygeplejerskeuddannelsen2016\2. semester\studieplan\studieplan-2-semester-si18s.docx

12

28.01 2019

Lektion Indhold Undervisnings- og

arbejdsform

Estim. gns.

tidsforbrug

Litteratur

undersogelse/ (s. 4-30) (25 sider).

11-12 Lidelser i bevægeapparatet

Undersøgelser af bevægeapparatet

Fraktur og heling

Collum femoris fraktur

Primær artrose

Hofte artrose

Knæ artrose

Osteoporose

Oplæg

Dialog

Egen forbe-

redelse og

yderligere

fordybelse i

emnet

GLA:D. (2012). GLA:D Træning. Hentet 10. december 2018, fra https://www.glaid.dk/training.html Sundhedsstyrelsen. (2016). NKR: Hofteartrose – ikke-kirurgisk behand-ling og genoptræning efter THA (primære total hoftealloplastikker). Hen-tet 10. december 2018, fra https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivel-ser/2016/~/media/64C2665956B24E7CB624E7FF2EA7D892.ashx (s. 10-39) (30 sider) Wium-Andersen, M. K., & Ôzel, S. (2014). Bevægeapparatet. I A. L. Vi-borg & A. W. Torup (Red.), Sygdomslære (2. udg.). Kbh.: Munksgaard (s. 470-495) (26 sider).

Tema: Individuelle, kulturel og sociale faktorers betydning for klinisk beslutningstagen

13-14 Apopleksi

Oplæg

Dialog

Egen forbe-

redelse og

yderligere

fordybelse i

emnet

Torup, L., & Torup, A. W. (2014). Nervesystemet. I A. L. Viborg & A. W. Torup (Red.), Sygdomslære (2. udg.). Kbh.: Munksgaard (s. 341-363, 368-375) (36 sider). Dansk Apopleksiregister. (2012). Screening for dysfagi. Hentet 27. no-vember 2018, fra http://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kva-litetsdatabaser/apopleksi/bilag-6-screening-for-dysfagi-guss.pdf Dansk Apopleksiregister. (2012). Scandinavian Stroke Scale - scorings-system [2012]. Hentet 27. november 2018, fra http://www.rkkp.dk/siteas-sets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/apopleksi/bilag-1-sss-score.pdf Sundhed.dk. (2018). Barthel ADL. Hentet 27. november 2018, fra https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/undersoegel-ser-og-proever/skemaer/geriatri/barthel-adl/

VIA University Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

u:\sis\z_organisation\sygeplejerskeuddannelsen2016\2. semester\studieplan\studieplan-2-semester-si18s.docx

13

28.01 2019

Lektion Indhold Undervisnings- og

arbejdsform

Estim. gns.

tidsforbrug

Litteratur

Tema: Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge

1-5 Lægemiddelformer

Lægemidler til behandling af diabe-

tes

Egen forbe-

redelse og

yderligere

fordybelse i

emnet

Lovring, I., & Rasmussen, V. B. (2017). Lægemidddelformer, administra-tionsveje og -teknikker. I L. Ø. Reuther, I. Lovring, V. B. Rasmussen, G. Jürgens, S. E. Andersen, & H. Rasmussen (Red.), Farmakologi og sy-gepleje (12. udg.). Kbh.: Munksgaard (s. 177-231) (55 sider). Jürgens, G., & Andersen, S. E. (2017). Stofskifte og hormoner. I L. Ø. Reuther, I. Lovring, V. B. Rasmussen, G. Jürgens, S. E. Andersen, & H. Rasmussen (Red.), Farmakologi og sygepleje (12. udg.). Kbh.: Munks-gaard (s. 355-366) (12 sider).

Sundhedsstyrelsen (2015). Vejledning om ordination og håndtering af

lægemidler, Vejledning nr. 9079. Hentet 10. december 2018, fra

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=168156 Pro.medicin. (2016). Pro.medicin Information til sundhedsfaglige. Hentet 10. december 2018, fra https://pro.medicin.dk/ Styrelsen for patientsikkerhed. (2018). Læringsmateriale - Risikosituati-onslægemidler. Hentet 10. december 2018, fra https://stps.dk/da/sund-hedsprofessionelle-og-myndigheder/laering/risikosituationslaegemid-ler/laeringsmateriale/

6-9 Farmakokinetik og – dynamik

Polyfarmaci og interaktioner

Oplæg Egen forbe-

redelse og

yderligere

fordybelse i

emnet

Reuther, L. Ø. (2017). Almen farmakologi. I L. Ø. Reuther, I. Lovring, V. B. Rasmussen, G. Jürgens, S. E. Andersen, & H. Rasmussen (Red.), Farmakologi og sygepleje (12. udg.). Kbh.: Munksgaard (s. 25-45, 47-47, 59-75 (47 sider).

Sundhedsvidenskabelig fagområde - Farmakologi

VIA University Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

u:\sis\z_organisation\sygeplejerskeuddannelsen2016\2. semester\studieplan\studieplan-2-semester-si18s.docx

14

28.01 2019

Lektion Indhold Undervisnings- og

arbejdsform

Estim. gns.

tidsforbrug

Litteratur

Sundhedsstyrelsen (2015). Vejledning om ordination og håndtering af

lægemidler, Vejledning nr. 9079. Hentet 10. december 2018, fra

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=168156 Pro.medicin. (2016). Pro.medicin Information til sundhedsfaglige. Hentet 10. december 2018, fra https://pro.medicin.dk/

10-13 Farmakokinetik og – dynamik

Polyfarmaci og interaktioner

Oplæg Egen forbe-

redelse og

yderligere

fordybelse i

emnet

Reuther, L. Ø. (2017). Almen farmakologi. I L. Ø. Reuther, I. Lovring, V. B. Rasmussen, G. Jürgens, S. E. Andersen, & H. Rasmussen (Red.), Farmakologi og sygepleje (12. udg.). Kbh.: Munksgaard (s. 77-88, 91-105, 107-125) (44 sider).

Sundhedsstyrelsen (2015). Vejledning om ordination og håndtering af

lægemidler, Vejledning nr. 9079. Hentet 10. december 2018, fra

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=168156 Pro.medicin. (2016). Pro.medicin Information til sundhedsfaglige. Hentet 10. december 2018, fra https://pro.medicin.dk/

14 Svage analgetika Egen forbe-

redelse og

yderligere

fordybelse i

emnet

Jürgens, G., & Andersen, S. E. (2017). Nonopioide analgetika. I L. Ø. Reuther, I. Lovring, V. B. Rasmussen, G. Jürgens, S. E. Andersen, & H. Rasmussen (Red.), Farmakologi og sygepleje (12. udg.). Kbh.: Munks-gaard (s. 446-447) (2 sider).

Øvelse i farmakologi Arbejde individuelt og

i studiegrupper

4 timer

VIA University Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

u:\sis\z_organisation\sygeplejerskeuddannelsen2016\2. semester\studieplan\studieplan-2-semester-si18s.docx

15

28.01 2019

Sundhedsvidenskabelig fagområde – Ernæring

Lektion Indhold Undervisnings- og

arbejdsform

Estim. gns.

tidsforbrug

Litteratur

Tema: Curologiske og patientologiske perspektiver på klinisk beslutningstagen

1-8 Generel ernæring Oplæg

Øvelser

Egen forbere-

delse og

yderligere for-

dybelse i em-

net

Bendtsen, T. V., & Iversen, M. K. (2015). De Nordiske næringsstofanbe-falinger og de fødevarebaserede kostråd. In K. Halschou-Jensen (Ed.), Ernæring (1st ed.). København: Munksgaard (33-40) (8 sider). Bendtsen, T. V., & Iversen, M. K. (2015). Energi. In K. Halschou-Jensen (Ed.), Ernæring (1st ed.). København: Munksgaard (s. 41-48) (8 sider). Bendtsen, T. V., & Iversen, M. K. (2015). Energigivende næringsstoffer, makronæringsstoffer. In K. Halschou-Jensen (Ed.), Ernæring (1st ed.). København: Munksgaard (s. 49-67) (19 sider). Bendtsen, T. V., & Iversen, M. K. (2015). Fødevaregrupper. In K. Hal-schou-Jensen (Ed.), Ernæring (1st ed.). København: Munksgaard (s. 83-93) (11 sider). Bendtsen, T. V., & Iversen, M. K. (2015). Mikronæringsstoffer. In K. Hal-schou-Jensen (Ed.), Ernæring (1st ed.). København: Munksgaard (s. 69-77) (9 sider). Ovesen, L., & Pedersen, A. N. (2015). Anbefalinger for den danske insti-tutionskost (5th ed.). Kbh.: Sundhedsstyrelsen (side 12-37) (26 sider). Sundhedsstyrelsen. (2008). Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister: screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko (Version 1.1). Kø-benhavn: Sundhedsstyrelsen (side 6-20) (15 sider) Hentet 10. december 2018, fra http://www.sst.dk/publ/publ2008/cff/ernaering/bmts_vejl_dan_05mar08.pdf.

VIA University Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

u:\sis\z_organisation\sygeplejerskeuddannelsen2016\2. semester\studieplan\studieplan-2-semester-si18s.docx

16

28.01 2019

Lektion Indhold Undervisnings- og

arbejdsform

Estim. gns.

tidsforbrug

Litteratur

9-12 Klinisk ernæring

- livsstilssygdomme

Egen forbere-

delse og

yderligere for-

dybelse i em-

net

Beck, A. M., & Borre, M. (2015). Diæter. In K. Halschou-Jensen (Ed.), Ernæring (1st ed.). København: Munksgaard (s. 195-203) (9 sider). Beck, A. M., & Borre, M. (2015). Kostformer. In K. Halschou-Jensen (Ed.), Ernæring (1st ed.). København: Munksgaard (s. 175-184) (10 si-der). Beermann, T. (2015). Faste- og stressmetabolisme. In K. Halschou-Jen-sen (Ed.), Ernæring (1st ed.). København: Munksgaard (s. 101-108) (8 sider). Lauridsen, A. M. (2015). Ernæring til grupper med særlige behov. In K. Halschou-Jensen (Ed.), Ernæring (1st ed.). København: Munksgaard (s. 140-156) (18 sider). Lauridsen, A. M. (2015). Underernæring. In K. Halschou-Jensen (Ed.), Ernæring (1st ed.). København: Munksgaard (s. 109-122) (14 sider). Nielsen, E. M. (2015). Screening for ernæringsmæssig risiko. In K. Hal-schou-Jensen (Ed.), Ernæring (1st ed.). København: Munksgaard (s. 163-173) (11 sider).

Lektion Indhold Undervisnings-

og arbejdsform

Estim. gns.

tidsforbrug

Litteratur

Tema: Curologiske og patientologiske perspektiver på klinisk beslutningstagen

1-4 Endokrine kirtler

Biokemi

Oplæg Egen forbe-

redelse og

yderligere

fordybelse i

emnet

Nielsen, O., & Bojsen-Møller, M. J. (2016). Biokemi og genetik (6. udg.). Kbh.: Dansk Sygeplejeråd, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck (s. 319-322) (4 sider).

Naturvidenskabelige fagområde - Anatomi og fysiologi inkl. biokemi og genetik

VIA University Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

u:\sis\z_organisation\sygeplejerskeuddannelsen2016\2. semester\studieplan\studieplan-2-semester-si18s.docx

17

28.01 2019

Lektion Indhold Undervisnings-

og arbejdsform

Estim. gns.

tidsforbrug

Litteratur

Nielsen, O. F., & Bojsen-Møller, M. J. (2012). Anatomi og fysiologi - hån-den på hjertet. Kbh.: Munksgaard (s. 361-374, 107) (15 sider).

5-8 Endokrine kirtler

Oplæg Egen forbe-

redelse og

yderligere

fordybelse i

emnet

Nielsen, O., & Bojsen-Møller, M. J. (2016). Biokemi og genetik (6. udg.). Kbh.: Dansk Sygeplejeråd, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck (s. 322-333) (11 sider). Nielsen, O. F., & Bojsen-Møller, M. J. (2012). Anatomi og fysiologi - hån-den på hjertet. Kbh.: Munksgaard (s. 187-188, 218-224, 259, 380-382, 458-460, 468-470) (18 sider).

9-11 Biokemi: Enzymer, hormoner og recep-

torer

Oplæg Egen forbe-

redelse og

yderligere

fordybelse i

emnet

Nielsen, O., & Bojsen-Møller, M. J. (2016). Biokemi og genetik (6. udg.). Kbh.: Dansk Sygeplejeråd, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck (s. 81-91, 300-333) (45 sider).

Studiespørgsmål Arbejde i studie-

grupper

4 timer

Tema: Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge

12-15 Lever

Pancreas

Egen forbe-

redelse og

yderligere

fordybelse i

emnet

Nielsen, O. F., & Bojsen-Møller, M. J. (2012). Anatomi og fysiologi - hån-den på hjertet. Kbh.: Munksgaard (s. 202-225) (22 sider).

Nielsen, O., & Bojsen-Møller, M. J. (2016). Biokemi og genetik (6. udg.). Kbh.: Dansk Sygeplejeråd, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck (s. 156-174) (19 sider).

Studiespørgsmål Arbejde i studie-

grupper

4 timer

16-19 Fordøjelseskanalen Oplæg Egen forbe-

redelse og

yderligere

fordybelse i

emnet

Nielsen, O. F., & Bojsen-Møller, M. J. (2012). Anatomi og fysiologi - hån-den på hjertet. Kbh.: Munksgaard (s. 173-202) (29 sider). Nielsen, O., & Bojsen-Møller, M. J. (2016). Biokemi og genetik (6. udg.). Kbh.: Dansk Sygeplejeråd, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck (s. 114-

VIA University Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

u:\sis\z_organisation\sygeplejerskeuddannelsen2016\2. semester\studieplan\studieplan-2-semester-si18s.docx

18

28.01 2019

Lektion Indhold Undervisnings-

og arbejdsform

Estim. gns.

tidsforbrug

Litteratur

131) (18 sider).

20-23 Nyrer, væske og elektrolytbalance

Biokemi

Egen forbe-

redelse og

yderligere

fordybelse i

emnet

Nielsen, O. F., & Bojsen-Møller, M. J. (2012). Anatomi og fysiologi - hån-den på hjertet. Kbh.: Munksgaard (s. 229-252) (24 sider). Nielsen, O., & Bojsen-Møller, M. J. (2016). Biokemi og genetik (6. udg.). Kbh.: Dansk Sygeplejeråd, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck (s. 238-258) (21 sider).

24-27 Nyrer, væske og elektrolytbalance

Biokemi

Nielsen, O. F., & Bojsen-Møller, M. J. (2012). Anatomi og fysiologi - hån-den på hjertet. Kbh.: Munksgaard (s. 253-271, 498) (20 sider). Nielsen, O., & Bojsen-Møller, M. J. (2016). Biokemi og genetik (6. udg.). Kbh.: Dansk Sygeplejeråd, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck (s. 259-261) (3 sider).

28-31 Biokemi: Væske og elektrolytbalance

(urinveje).

Proteiner, kulhydrater og fedtstoffer, en-

zymer (fordøjelsen)

Egen forbe-

redelse og

yderligere

fordybelse i

emnet

Nielsen, O., & Bojsen-Møller, M. J. (2016). Biokemi og genetik (6. udg.). Kbh.: Dansk Sygeplejeråd, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck (s. 238-281, 42-80) (83 sider).

Lektion Indhold Undervisnings-

og arbejdsform

Estim. gns.

tidsforbrug

Litteratur

Tema: Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge

1-6 Immunologi Egen forbe-

redelse og

yderligere

Nielsen, L. A., & Østergaard, C., f.1973-08-17. (2014). Mikrobiologi (2. udg.). Kbh.: Munksgaard (s. 115-159, 302-312) (56 sider). Nielsen, O., & Bojsen-Møller, M. J. (2016). Biokemi og genetik (6. udg.).

Naturvidenskabelige fagområde - Mikrobiologi

VIA University Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

u:\sis\z_organisation\sygeplejerskeuddannelsen2016\2. semester\studieplan\studieplan-2-semester-si18s.docx

19

28.01 2019

Lektion Indhold Undervisnings-

og arbejdsform

Estim. gns.

tidsforbrug

Litteratur

fordybelse i

emnet

Kbh.: Dansk Sygeplejeråd, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck (s. 172-193) (22 sider).

Studiekompetence herunder informationskompetence

Lektion Indhold Undervisnings- og arbejdsform

Estim. gns. tidsforbrug

Litteratur

1 Introduktion til semesteret Oplæg Egen forbe-redelse og yderligere fordybelse i emnet

https://praktik.via.dk/sygeplejerske/semester/Sider/2.-semester.aspx

Klassens time

2-3 Introduktion til turnusvalg Vejledninger til Praktikportalen. Hentet 10. december 2018 http://vejledninger.ucpraktikportal.dk/

4 Introduktion til diabetesforløb Sygeplejefaglig problemstilling

Oplæg Dialog

Egen forbe-redelse og yderligere fordybelse i emnet

https://studienet.via.dk/sites/uddannelse/sygeplejerske/Silkeborg/vaerktoejer/Si-der/Undervisningsforløb.aspx

5-7 Informationskompetence Søgestrategi Valg af databaser Søgeteknik Søgeord Inklusions og eksklusionskriterier Vurderingsredskab Cinahl Complete

Oplæg Øvelser

Egen forbe-redelse og yderligere fordybelse i emnet

Karlson, E.K. (2018). Informationssøgning I M. Henricson (Red.), Viden-skabelig teori og metode: fra idé til eksamination (2. udg.). Kbh.: Munksgaard (S. 104-121 (17 sider). Bønløkke, M. (2011). Informationskompetence. In L. W. Erdman (Ed.), Sundhedsinformatik i klinisk praksis (1st ed.). København: Gads Forlag (61.4) (side145-158) (14 sider).

VIA University Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

u:\sis\z_organisation\sygeplejerskeuddannelsen2016\2. semester\studieplan\studieplan-2-semester-si18s.docx

20

28.01 2019

Lektion Indhold Undervisnings- og arbejdsform

Estim. gns. tidsforbrug

Litteratur

8 Introduktion til teoretisk forudsætnings-krav

Oplæg https://praktik.via.dk/sygeplejerske/semester/Sider/2.-semester.aspx

9-11 Vurdering af videnskabelige artikler Oplæg Øvelser

Egen forbe-redelse og yderligere fordybelse i emnet

Agnholt, H., Kristiansen, J., & Pedersen, M. K. (2017). Vi er med hele vejen - kvalitativ undersøgelse om at være pårørende til patienter med kronisk nyresygdom. Klinisk Sygepleje, 31(1), 3-19 (17 sider)

Markussen, K. (2004). Læsning og vurdering af forskningsartikler. Syge-

plejersken, 104(33), 34-39. Ejlertsen, C., & Rath Hansen, J. (2014). En spørgeskemaundersøgelse af voksne indlagte patienters perspektiv på rektal temperaturmåling. Klinisk sygepleje, 28(4), 29–39.(11 sider) Polit, D. F., & Beck, C. T. (2014). Essentials of nursing research : ap-praising evidence for nursing practice (8. udg.). Philadelphia: Wolters Kluwer Health s. 61-79 (19 sider).

12 Informationssøgning til en afgrænset problemstilling med fokus på krav i for-udsætningskrav Mulighed for workshops MED tilmelding

Oplæg Dialog

VIA Bibliotekerne. VIA Bibliotekerne. Hentet 10. december 2018, fra https://www.bibliotekerne.via.dk/da Bibliotekdk. Bibliotek.dk. Hentet 10. december 2018, fra https://bibliotek.dk/da Karlson, E.K. (2018). Informationssøgning I M. Henricson (Red.), Viden-skabelig teori og metode: fra idé til eksamination (2. udg.). Kbh.: Munksgaard (S. 104-121 (17 sider). Bønløkke, M. (2011). Informationskompetence. In L. W. Erdman (Ed.), Sundhedsinformatik i klinisk praksis (1st ed.). København: Gads Forlag (side 145-158) (14 sider).

13-14 Udveksling, internationalisering Oplæg Diskussion

Laugesen, C., & Vilstrup, D. L. (2015, februar 4). Kan man virkelig lære sygepleje i Afrika? Sygeplejersken, 2015(2), 84–87.

15 Tilbagemelding på evalueringer af 1. se-mester

Dialog

VIA University Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

u:\sis\z_organisation\sygeplejerskeuddannelsen2016\2. semester\studieplan\studieplan-2-semester-si18s.docx

21

28.01 2019

Lektion Indhold Undervisnings- og arbejdsform

Estim. gns. tidsforbrug

Litteratur

16 Hvordan går det på 2. semester - evalu-ering

Dialog

17-19 Introduktion til studieaktiviteter i Praktik-portalen

Øvelser 1/3 hold

20-21 Introduktion til klinisk praksis Oplæg Egen forbe-redelse og yderligere fordybelse i emnet

Rindum, B. (2014). At lære sygepleje i en klinisk kontekst. In S. Jastrup & D. H. Rasmussen (Eds.), Klinik - Grundbog i sygepleje. Kbh.: Munks-gaard (s. 23-44) (22 sider)

22-23 Hjerte-lunge redning Egen forbe-redelse og yderligere fordybelse i emnet

Maltesen, A. H. (2012). Førstehjælp (4th ed.). Kbh.: Dansk Røde Kors (side 7-23, 25-35) (27 sider).

24 Introduktion til ekstern prøve https://praktik.via.dk/sygeplejerske/semester/Sider/2.-semester.aspx

Matematik Oplæg

Formativ evaluering 2. semester Dialog

Summativ evaluering Online besvarelse

Tilbagemelding på evaluering Dialog