ViI du annoncere i STATEN?

Har du et arrangement du ønsker dækket eller sat I kalenderen på bagsiden?

Har du en adlkel, kronik eller synspunkt du ønsker bragt I STATEN?

Har du lyst til at skrive I et ungt og dynamisk studieblad?

• ... sa skriv til os på staten@live.dk Deadline for alle henvendelse..- er 21. septerrDer

3

LEDER: Studiemiljø i Odense - fra rettigheder til fallos

S olen skinner, fredagsbaren er rykket ud på terrassen,  og man  kan  nu  igen  købe  is  i kantinen.  I  dette  nummer  bevæger  STA‐TEN  sig  derfor  også  udenfor  instituttets 

mure. Hovedtemaet  i dette forårsnummer er stu‐diemiljø, både  inde  i betonklodsen og ude  i virke‐ligheden.     Her  på  universitet  har  STATEN  blandt  andet  talt med  gamle og nye  studerende,  for at høre deres mening  om  statskundskab  og  studiemiljø.  Men ikke  nok  med  det,  i  dette  nummer  kan  STATEN eksklusivt  afsløre,  at  rygtet  om  afskaffelsen  af rusture og Syddanske Studerendes medvirkende til dette  var en meget  vellykket aprilsnar. De  stude‐rende burde nu  kunne ånde  lettet op, men  snart venter eksamenerne. Desværre handler frygten for eksamen ikke kun om, at du ikke har fået læst hele pensum  til  Nyere  politisk  historie,  for  nogle  ting kan man ikke forberede sig på. I dette nummer kan du  læse  om  medstuderende,  der  er  kommet  i klemme  i  systemet  her  på  Uni.  STATEN  har  talt med  flere studerende fra SDU, som føler sig uret‐færdigt behandlet, og endnu flere som følte sig så udsatte i systemet, at de end ikke turde udtale sig til  STATEN.  Dette  kan  du  læse  om  i  artiklen ”Studerendes rettigheder” (side 16).   I dette nummer  fremlægger den nye  formand  for SIO, Tine Bernth, hendes visioner for SIO i det kom‐mende år (side 26). Niels Dyhrberg fortæller, hvor‐

dan det er at være videnskabelig assistent på insti‐tuttet  og  være  Tottenham‐fan!  (side  24).    I  dette nummers  ”Forelæser  bag  facaden”  har  Sten  Ryn‐ning også bevæget sig udenfor i det gode vejr. Når Sten ikke sidder og udfylder sin rolle i NATO’s Advi‐sory Panel and Societal Dynamics, cykler han lange ture og passer børn, hus og have (side 12).      STATEN har  sendt en af  sine  indfødte odensea‐nere  ud  i  byen,  for  at  indvie  os  andre  i Odenses gemte skatte. Vi kan både anbefale grønne oaser og gratis  kaffe, hvis pengene er små  i disse  krisetider (side 8). Har du også undret dig over Odenses kunst i gaderne? Nej, det er ikke bare dig, Odense er ikke kun  ”Fairytale  capital  of  the  world”  men  snare ”Fallos capital of the world” (side 14). Hvis du ikke kan få nok af studentermiljø her på statskundskab, så  læs mere om de  tilbud  Studenterhuset  tilbyder (side 6).     STATEN  ønsker  alle  bladets  læsere  held  og  lykke med eksamen – husk nu også at nyde  solen.  Som det sidste vil STATEN med denne udgave byde alle de nye studerende velkommen til statskundskab og Odenses studiemiljø. God sommer!     På vegne af STATENs redaktion!  Mette Kirk og Marie Kristine Bonde Larsen, redak‐tører  

STATEN på tværs

2

7

For at deltage i konkurrencen, skal du svare rigtigt på følgende spørgsmål: hvem besidder posten i de grå felter? Svaret sendes til redak­tionens mail staten@live.dkogunderemne skrives konkurrence. så kan du blive den hel­

dige vinder.

l . Enol,,,, C~. I,, n ... n ••• "~.., .... d" f.I . .... • . Felko ..... ,. ,

5. F<l1~m" C

6. Folko ' ..... " ..... ",It I. O., .... folkop. t i> fonn .. d

9 . MIod ...... f ... ... .. .

IO. Et ol o .... ......u ny. po,,'- ,

IL Slwlptu, l Od.., ••

l Z. Y'Crlnp - R.lll'on,'rlhlod

U. TIdl. fonnond I • .., ,,,,

l"' AA .. ø~ h. dl ...

Kollegiebol igselskabet UdleJning. vedligehold og administration

KOLLEGIEBOLIGSELSKABET

NIELS BOHRS ALLE 21

5230 ODENSE M n f. 66 13 40 08 Fa x 6 5 go 61 77

kbs@ kollegi eboli gselskabet.dk www.kollegiebolig selskabet.dk

af kollegier og ungdomsboliger

KOLLEGIEBOUGSELSKABET

ÅBNINGSTIDER: Mandag-onsdag : 11-15 Torsdag 9-15 Fredag lukket.

5 ...statskundskab er ikke kun John Rawls...

Af Sebastian Antoine

Hvordan er det gået?

E n sensommerdag  i september stimlede en gruppe mennesker sammen. Alle sammen lidt  nervøse  og  med  spændinger  og  for‐ventninger  til  deres  nye 

studie.  Skulende  rundt  og  betrag‐tende flakkede deres blikke rundt i det lille klasselokale. ”Ham der ser godt nok ud til at være venstreori‐enteret”,  ”hvor  gamle  mon  de andre  er?”  og  lignende  tanker strøg  gennem  de  nyankomne rus’ere.   Nogenlunde  sådan  husker  de  fle‐ste vel deres opstart på statskund‐skabsstudiet.  Siden  er  der  blevet vendt mange  sider  i  bøgerne,  og ord  som  institutioner, dikotomier og  kausalitet er blevet en del af hverdagen. Men hvordan har det første  møde  med  statskundskabens  forunderlige verden så været?  STATEN mødte  på  en  solrig  torsdag  Frederik  Birk fra andet semester, da han  lige havde  fået  fri  fra sammenlignende statskundskab. Frederik betegner det  første  år  på  statskundskab  som  godt,  hvilket han også mener, underviserne kan tage en stor del af æren for.  Har der så slet  ikke været nogle dårlige oplevelser ved  at  starte  på  statskundskab?  ”Egentlig  ikke”, siger Frederik. Han havde egentlig  ikke nogle deci‐derede forventninger til statskundskab som studie, udover at det var et højere niveau end i gymnasiet. ”Men faktisk vidste  jeg ikke rigtig, hvad  jeg gik ind til”, siger Frederik med et smil på læben. Frederik er gået direkte fra gymnasiet til universite‐tet, men har ikke haft nogen problemer med skiftet på trods af, at han med sine 19 år er en af de yng‐ste på hans årgang. De mange forskellige discipliner synes  heller  ikke  at  være  en  forhindring  for  den unge statskundskabsstuderende: ”Jeg er ret tilfreds 

med  fagudbuddet.  Godt  nok  kommer  jeg  fra  et handelsgymnasium,  så  politisk  teori  virkede  lidt oldingeagtigt  for  mig”. Men  generelt  er  Frederik 

tilfreds med fagudbuddet. ”Jeg glæ‐der  mig  specielt  til  international politik og økonomi”. Men  nu er  statskundskab  ikke  kun John  Rawls,  pluralisme  og  andet godt  hentet  fra  pensum.  Der  fore‐går en masse omkring studiet; soci‐ale såvel som mere faglige arrange‐menter. Tilslutningen til disse arran‐gementer varierer meget. Dette har Frederik også bemærket i forhold til det  sociale  studiemiljø:  ”Jeg  synes, at  det  fungerer  for  os,  der  gider 

lave  noget,  men  det  er  rigtigt,  som  nogle  af  de ældre studerende siger om vores årgang, at vi ikke rigtig gider deltage i festerne. Det er lidt ærgerligt, synes  jeg”.  Ifølge formanden i SIO, Tine Bernth (jf. STATEN årgang 11) er netop den problematik det største problem for statskundskab på SDU, men en problematik, der heldigvis kan vendes. 

5

STATEment studenterhus Studenterhus Odense   Studenterhus Odense er en forening, der er samlingspunkt for alle studerende. Studenterhus Odense har til formål at udbyde en masse forskellige studenteraktiviteter. Vi arrangerer koncerter, brætspilscaféer, foredrag, kurser og samarbejder med så mange aktører i kultur‐ og studiemiljøet som muligt for at kunne tilbyde de studerende i Odense endnu flere events. For eksempel har vi et godt samarbejde med aktører‐ne bag innovationsevents i Odense.  Man kan melde sig ind i foreningen gratis, og som medlem er der mulighed for at deltage i specielle med‐lemsarrangementer eller at modtage yderligere rabatter. Derudover er der også mulighed for at gøre en aktiv indsats for studentermiljøet i byen. Som medlem og frivillig i Studenterhus Odense får du mulighed for at sætte dit præg på studiekulturen og at udvide dit netværk til andre studerende og studieretninger i byen. Fælles for vores arrangementer, der hovedsageligt bliver afholdt i Kulturmaskinen inde ved Brandts, er, at de laves for studerende. Med andre ord: arrangementer som de studerende har råd til at komme til. Dette gælder både i forhold til prisen i døren samt priserne i baren. Vi arbejder også på at opnå endnu flere rabatter for studerende til de andre relevante events, der foregår i Kulturmaskinen.  Du kan læse meget mere om os på www.studenterhus.dk, og har du lyst til at blive frivillig, så send en mail på frivillig@studenterhus.dk 

Nyt fra instituttet Personalia

Nyansættelser

Anette Schmidt ansættes som administrativ medarbejder med

ansvar for projektøkonomi på institutsekretariatet, 1. maj

Udnævnelser:

Casper Sylvest er ansat som lektor, 1. april

Mogens Kamp Justesen er ansat som adjunkt, 1. april

Udgivelser, bevillinger mv.

Elmelund-Præstekær, Christian (2009). Unoder og kammertoner i

dansk valgkamp: Partiernes positive og negative, person- og poli-

tikfokuserede kampagner 1994-2007. Odense, Syddansk Universi-

tetsforlag.

Klausen, Kurt Klaudi (2009). Strategisk ledelse – De mange arena-

er. Odense, Syddansk Universitetsforlag.

Petersen, Jørn Henrik & Klaus Petersen (eds.)(2009). The Politics

of Age. Basic Pension Systems in a Comparative and Historical

Perspective. Frankfurt, Peter Lang.

Øvrige nyheder

Charlotte Wien har sagt ja til en invitation til at deltage i en følge-

gruppe, der skal rådgive Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet,

om strategien for forskningsbasering af de professionsrettede

bacheloruddannelser: Sygepleje-, journalist-, socialrådgiver og

læreruddannelsen.

7

8

Gemte skatte i Odense ! Af Sebastian Antoine

M an  må  indse,  at  det  ikke  er  alle statskundskabsstuderende,  der havde  den  glæde  at  vokse  op  i Odins  by. Mange  er  kommet  lang‐

vejs  fra,  forladt familie, venner, kærester og sågar husdyr blot  for at  læse  statskundskab  i Danmarks tredjestørste  by  (eller  skal  vi  sige  fjerdestørste efter  kommunalreformen?). Mange  af  tilflytterne har efterhånden  fundet ud af, hvad  Flakhaven er, hvor Rosengårdcentret  ligger eller andre af Oden‐ses aktiviteter og seværdigheder.  Men  der  findes  mange  gemte  skatte  i  Odense. Steder, som kun hardcore odenseanere kender til. STATEN bringer her et udklip af de steder, du  ikke kendte til, men som bestemt er et visit værd.   Parken ved Odense Eventyr Golf  Ta’  cyklen  under  benene  eller  kridt  kondiskoene, og  forbered  dig  på  en  fantastisk  smuk  og  idyllisk naturoplevelse. Hvis man cykler ud til Friluftsbadet og  fortsætter  ligeud  indtil  asfaltvejen  bliver  til  en grussti omgivet af buske, og  fortsætter ad denne, vil man  til  sidst  komme  ud på  en  eng  omgivet  af træer og buske, hvor solen altid skinner og kaniner og dådyr løber frit omkring.  Men  ikke  nok  med  det.  Der  er  ikke  mange,  der kender  til  parkens  beliggenhed,  hvilket  giver  god 

mulighed for, at man undgår at få en frisbee  i ho‐vedet, hvis man vælger at holde en fin picnic her. Eneste hage ved dette tip er, at hvis man fortsæt‐ter ud ad grusstien, så kan man risikere at komme under  beskydning  fra  Casper  Sylvest  eller  andre køllesvingende golfentusiaster.  Drop caféerne og spis på restaurant i stedet  Efter en god  joggingtur  i parken har sulten sikkert meldt sig, og hvis du er den morgenfriske type, er der mange penge at spare efter at have haft kondi‐skoene  fremme. Mange  af  Odenses  restauranter har nemlig frokosttilbud fra 12 til 16. Der kan man typisk  få  et ordentligt måltid  for omkring  60  kro‐ner.  Sammenlignet  med  caféernes  priser,  som typisk  ligger  på  90  kroner  for  samme  mængde mad,  er  der  altså  god  mulighed  for  en  hyggelig frokost.  Derudover  er  maden  på  restauranterne ofte bedre end den mad, som caféerne tilbyder.   Odense Filmfestival  Trænger man til mere kunstneriske filmoplevelser, end  hvad  tossekassen  kan  byde  på,  er  der  god mulighed for at få sine behov opfyldt – og det er tilmed  gratis. Odense  Filmfestival  afholdes  fra  d. 17.  til d. 22. august, og programmet består af en 

8

9

Gemte skatte i Odense

9

lang række udenlandske såvel som danske kortfilm. Der bliver konstant vist film i den uge, filmfestivalen varer, hvilket betyder, at man kan sidde i en biograf fra klokken 10 om morgenen til klokken 22 om afte‐nen og blive kulturelt beriget.  Få slukket tørsten gratis  Skulle tørsten pludselig melde sig under et smut  i Odense  centrum,  er  der  gode muligheder  for  en gratis  kop  kaffe  eller  kakao. Mangler man et  job, kan man kigge forbi Adecco Vikarbureau eller Man‐power og få en kop varmt at drikke til. Eller hvad med at nyde en gratis kop kaffe sammen med en naturfilm, der  ikke klarede Animal Planets censur  i en  af  Odenses  sexshops?  Hvis  man  er  lidt  mere sober i det, kan man også bare nøjes med at besø‐ge  El  Giganten,  Louis  Nielsen,  Jyske  Bank,  Lån  & Spar Bank eller Føtex.   Kulturmaskinen  Ved siden af caféen The Room finder man det ny‐startede  projekt  Kulturmaskinen.  Kulturmaskinen er et samlingssted for mindre kulturelle begivenhe‐der i Odense. Af afholdte arrangementer kan næv‐nes oplæsning af kendte forfattere, diverse koncer‐ter,  udstillinger,  dans  og  andre  kulturelle  berigel‐

ser. Ofte er arrangementerne gratis eller kan klares for  en  50’er,  hvis man  vel  og mærke  har  husket studiekortet.   Bænkene ved Skovsøen  Omgivet  af  rhododendronbuske  og Odense  å  fin‐der man  nogle  fantastisk  placerede  bænke. Nær‐mere bestemt skal man tæt på Skovsøen ved siden af den grønne bro, der fortsætter mod Langelinie. Mens åen stille klukker af sted og løvebrølene hø‐res  i det fjerne fra Odense Zoo, kan man nyde en kold øl på bænken  i fred og fordragelighed. Bedre bliver det, hvis man har medbragt  tæppe og stea‐rinlys og har en  festlig aften på bænken. Der  kan man undertiden være heldig at møde asatroende, der  afholder  blót  inde  i  skoven. Men  hvis  Thors sønner mangler, må man nøjes med stjernehimme‐len.  Gå ud og oplev Odense Hermed er opfordringen  givet  videre  til at opleve de mere skjulte sider af Odense. God fornøjelse!  

10

EuropaParlaments-valg Af Simon Bo Madsen

H er er kandidaterne  Da der er Europaparlamentsvalg d. 7. juni 2009  bringer  STATEN  som  en  service  til bladets  læsere  hermed  en  guide  over 

spidskandidaterne og deres mærkesager.  

   Margrete Auken (SF) ”Flere vindmøller til EU”  Margrete Auken, der er SF’s spidskan‐didat  til  Europa‐Parlamentet,  går  til valgkamp for de grønne værdier. Der bliver  lagt  op  til,  at  der  fra  Aukens 

side  vil  komme  forslag  til  forskellige  tiltag  til  for‐bedring  af miljøet. Disse  forslag  kommer  primært til at handle om  flere  vindmøller  til EU. Dette  for‐ventes at nedsætte EU’s CO2‐udslip med 14 %, og der  vil desuden blive  skabt  flere  jobs  i denne sek‐tor.  Derudover  går Margrete Auken  ind  for  indfø‐relsen af et europæisk hurtigtog, der vil kunne ska‐be en hurtigere forbindelse mellem de europæiske hovedstæder. Dette skal ses som en konkurrence til flyet  som  fortrukne  transportmiddel mellem  stor‐byerne. 

  Bendt Bendtsen (K) ”Væk med forbeholdene”  De  konservatives  spidskandidat  til Europa‐Parlamentet  er  tidligere  vice‐statsminister  og  økonomi‐  og  er‐

hvervsminister Bendt Bendtsen. Han ønsker, at de fire forbehold skal fjernes, så samarbejdet med de andre europæiske medlemslande kan blive stærke‐re,  og  at Danmark  på  denne måde  vil  få mere  at skulle have sagt. Hvis ikke disse fjernes, sidder Dan‐mark  ikke  med  ved  bordet,  når  der  skal  træffes beslutninger, der vedrører de fire forbehold, hvilket Bendtsen  ser  som  en  ulempe.  Derudover  ønsker han også at sætte en stopper for den protektionis‐me, der har været fremherskende inden for EU de 

 senere  år.  EU  skal  støtte  det  frie marked  i  hele verden og ikke kun inden for EU.    

 Dan Jørgensen (S) ”Brug pengene ordentligt”  Dan  Jørgensen  har,  efter  at Poul  Nyrup  Rasmussen  er trådt  tilbage  som  Socialde‐mokraternes  spidskandidat, 

overtaget denne plads.   Han blev  valgt  til Europa‐Parlamentet  for  første gang  i 2004. De  sager,  som Dan  Jørgensen vil kæmpe for, er bedre klima samt bedre miljø. Han er  kendt  for  at  være  forkæmper for REACH (Registration, Evaluation, Assessment of Chemicals,  red.), hvorigennem han forsøger at for‐mindske de skadelige kemikalier i Europa.  En af hans helt store kæpheste er dog, at EU’s pen‐ge bliver fordelt og brugt rigtigt.   

 Sofie Carsten Nielsen (R) ”Stop menneskehandel”  Spidskandidaten  for  de  radikale er  Sofie Carsten Nielsen. På den sociale  front kæmper hun  for en 

fælles  europæisk  fattigdomsgrænse med  en mere menneskelig  behandling  af  afviste  asylansøgere; heriblandt en række minimumsrettigheder, der ikke må  krænkes.  Derudover  mener  hun,  at  der  skal vedtages  et  familiesammenføringsdirektiv  for  EU‐borgere, der vil gøre det muligt at vende tilbage til ens hjemland med sin familie, ligegyldigt hvor man kommer  fra. På det  forbrugerpolitiske plan ønsker hun højere minimumsafgift på usunde fødevarer og lavere afgifter på sund mad, såsom  frugt og grønt. Derudover  skal  der  sættes  en  stopper  for menne‐skehandlen og smugling af narkotika. Sidst men  ikke mindst  vil hun  kæmpe  for et mere bæredygtigt miljø i EU.   

10

Europaparlamentsvalg

Morten Messerschmidt (DF) ”EU  tvunget ned over den danske befolkning”  Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa‐Parlamentet  er  Morten Messerschmidt.  Ligesom  sit  parti er  Morten  Messerschmidt  mod‐

stander af den Europæiske Union, som han mener, er blevet  tvunget ned over den danske befolkning. Han ønsker, at Danmark forbliver en suveræn stat, hvor den  lov, der gælder, er den danske grundlov. Derudover ønsker han en effektivisering af  skatte‐ydernes penge i EU. Sidst men ikke mindst kæmpes der  for, at Danmark skal  trækkes ud af  Schengen‐samarbejdet og at de danske grænser  skal genåb‐nes.   

 Hanne Dahl (Jun.Bev.) ”Mere magt til nationerne”  Spidskandidaten for Junibevæ‐gelsen  er  Hanne  Dahl.  Som medl em   af   Eu ropa ‐

Parlamentet  vil  hun  kæmpe  for,  at  der  kommer flere el‐biler på de Europæiske  veje, og dette  skal ske i håbet om et bedre miljø. Dernæst vil hun for‐byde  farlige  stoffer  i  f.eks.  legetøj og  sutteflasker, så  de  europæiske  børn  ikke  tager  skade  af  dem. Vigtigst af alt vil hun som  Junibevægelsens  repræ‐sentant  i  Europa‐Parlamentet  kæmpe  for,  at  så meget  magt  som  muligt  overlades  til  de  enkelte nationer.    

 Jens Rohde (V) ”Afskaf landbrugsstøtten”  Jens  Rohde  er  venstres  spidskandi‐dat  til  Europa‐Parlamentet.  Han kæmper  for  et mere  forbrugerven‐ligt EU, hvor borgere har ret til at 

 vide, hvad de propper  i munden og  smører  ind  i huden. Han vil også arbejde for et bedre miljø ved at begrænse de giftige dampe fra tunge køretøjer. Dette skal ske ved at indføre diverse grænseværdi‐er. Derudover er det også et ønske fra Rohdes at få afskaffet Landbrugsstøtten, da den,  ifølge ham, er med til at skævvride markedet.   

 Søren Søndergård. (FB mod EU) "Danmark ud af EU"   Som spidskandidat for folkebevæ‐gelsen mod EU mener Søren Søn‐dergård, at Danmark med en videre tilknytning til Den Europæiske Uni‐

on vil føre til, at Danmark bliver en delstat i Euro‐pas Forende Stater.  Derfor kæmper Søren Sønder‐gård, for at Danmark skal melde sig helt ud af Den Europæiske Union. Folkebevægelsen mod EU er dermed det eneste parti, der er direkte modstan‐dere af EU.   

 

Benjamin Dickow (L.A.)  "Et samarbejde om frihandel"  

Som spidskandidat for Liberal alliance vil Benjamin Dickow kæmpe for et EU, der bevæger 

sig tilbage til udgangspunktet: et samarbejde om frihandel. Han mener, at EU har tilranet sig mere magt over den europæiske befolkning end hvad godt er. Han vil derfor kæmpe for, at EU kommer tilbage på rette vej mod en mere borgerlig profil. Dermed kæmper han for at sikre fri bevægelighed for kapital, varer, serviceydelser og arbejdskraft i Europa. 

En opfordring! Ligegyldigt  hvad man  stemmer  lyder  fra  STATENs redaktion  en klar opfordring til at gå til stemmeur‐nerne d. 7.juni 2009! 

11

12 Sten Rynning er glødende AGF‐fan!

Forelæser bag facaden

V i kender ham som manden, der fascineres af militær og ”The Great Roman Empire”, men til hverdag er militære kampvogne byttet ud med en cykel, og imperiet er et 

hus og have med 5 indbyggere. STATEN er gået bag facaden på forelæser Sten Rynning.    Hvad går du egentlig og  laver, når du  ikke er her på instituttet? Når jeg ikke er på instituttet, er jeg som regel hjem‐me.  Jeg har  tre  små børn, et hus og en have. Når jeg  ikke er beskæftiget med det – så sover  jeg! Af lidt mere mondæne  fritidsinteresser  kan  jeg  godt lide at cykle, altså ryttercykling. Derudover kan  jeg godt  lide  at  læse  romaner.  Blandt  andet  har  jeg læst alle bøger af Robert Harris og John Le Carré. 

 Carré  skriver  meget  velskrevne  spændingsroma‐ner med  komplekse mennesker  i,  og  jeg mener, han er et geni til at skrive om komplekse menne‐sker. Robert Harris er historiker og har f.eks. skre‐vet om politiopgaver under nazitiden og Romerri‐get.    Hvordan vil du beskrive dig selv med 3 ord? Åhh… træt! Med tre små børn er man altid træt! Så er  jeg også begejstret –  for mit  fag og for de  ting, jeg gør. Jeg har det med at fokusere meget på det, jeg laver. Jeg vil også sige, jeg er Målrettet, idet jeg er meget svær at slå ud af fokus, og jeg bryder mig heller  ikke  om  at blive  det. Hehe..  ja,  det  er  også privat. Det er  f.eks., hvis  jeg skal have  skrevet no‐get,  så er  jeg målrettet med,  at  jeg  skal have  det gjort.  Så  jeg er nok engageret, disciplineret og be‐gejstret – og så træt som det fjerde ord!   Du  er  lige  blevet  udpeget  som  nyt  medlem  af NATO’s Advisory Panel and Societal Dynamics  for fire år, hvad betyder det for dig og hvad indebærer dit medlemskab?  Det  råd,  jeg  er  blevet  udpeget  til,  er  et  NATO‐forskningsråd, hvor de uddeler penge. Det er  ikke almindelig forskning, men forskning, hvor man skal være med til at sætte fokus på alliancens politiske prioriteter. Der sidder et panel med eksperter, der vurderer  kvaliteten  af  ansøgningerne.  Eksperter som jeg er altså rådgivere. Vi træffer ikke politiske beslutninger:  i  sidste  ende  skal  NATO  landenes repræsentanter  uddele  pengene.  Jeg  ved  meget om NATO, så ekspertisen til at rådgive er der. Det er  Forskningsministeriet,  der  indstiller  folk  og  så vedtages det i NATO. Der skal helst være en teore‐

Navn: Sten Rynning Født: 15. juni 1967 Civilstatus:  gift med  Christilla  Roe‐der‐Rynning, med hvem han har tre mindre børn   Profession: professor Ansat på SDU: siden 2002 

æ

Mette Kirk og Marie Bonde 

13

tisk dagsorden i projekterne, og så skal der være et godt netværk med nogle gode kapaciteter. Det, vi står for, er en teoretisk dagsorden og kompetente mennesker.  Der  er  visse  formelle  krav  til  et  pro‐jekt, men det vigtigste er, at vi sørger for, det har en vis faglig substans.    NATO  og  transnationale  sikkerhedsrelationer  er ét  af  de  forskningsområder,  du  interesserer  dig meget  for – hvorfor mener du, det er et  specielt spændende felt?  Jamen det gør jeg, fordi jeg i bund og grund stude‐rer  international orden. Orden har været defineret af Vesten på godt og ondt  igennem 350‐400 år, og det er uhyre fascinerende, at det har været Vesten i så mange år. Det bunder  i transatlantiske relatio‐ner, hvor NATO er den bureaukratiske manifestati‐on af det  forhold. Hvad NATO  skal  i  verden, er et billede på, hvordan Vesten klarer sig i verden. Vi er ved at gå over til noget mere pluralistisk, men alle store  spørgsmål  i  international  politik  kan  –  groft 

sagt – vurderes gennem en NATO prisme.  Jeg skal desuden udbyde et kandidatfag om NATO til næste år.    Du har af  flere omgange  forsket  i udlandet. Bl.a. har du været  forskningsassistent på University of Sussex  i  1993  og  University  of  South  Carolina  i 1994‐1996.  Hvad  har  de  oplevelser  betydet  for dig? Det  har  betydet  rigtig,  rigtig meget.  Jeg  har min amerikanske  Ph.D.,  og  jeg  har  altså  ikke  fået min uddannelse i Danmark. Jeg har boet i udlandet, og jeg mener, det bare er om at tage af sted og så tro  

på, der kommer noget godt ud af det. Det er godt personligt  at  opleve,  at  verden  er  stor  og  kom‐pleks.    Du  beskæftiger  dig med  international  politik  og din kone, Christilla, er franskmand. Hvor internati‐onal føler du dig egentlig? Jeg føler mig nok  ikke meget  international, selvom jeg rejser regelmæssigt. Mine børn er halvt udlæn‐dinge,  idet halvdelen af deres familie  jo er  i Frank‐rig. Men Danmark er mit  fødeland.  Jeg er AGF‐fan og elsker at grave mig ned i dét. Når man bor i Dan‐mark,  holdes man  lidt  nede  i  den  nationale muld. Hvis  jeg boede  i Frankrig, tror  jeg, at  jeg var blevet langt mere kosmopolitisk.   Skal  du  undervise  i  ét  eller  flere  fag  på  næste semester efter sommerferien – hvilke?  Nyere  politisk  historie  skal  køre  for  sidste  gang, fordi der  kommer  en  reform,  hvor nyere politisk historie  skal  indgå  i  flere  forskellige  fag.  Derud‐over skal jeg have et kandidatfag, der hedder NA‐TO og Afghanistan.  I min undervisning  lægger  jeg vægt på, at folk lærer noget om verden. Teorier er instrumenter  til  at  forstå  verden.  Folk,  der  laver udelukkende  teori,  forstår  ikke  verden.  Og  om‐vendt: folk, der kun laver avislæsning for at forstå verden,  har  heller  ikke  forstået  den  helt.  Det  er uhyre vigtigt for mig, at man kan sine cases og det er  ikke  noget, man  kan  lave med  stort  N  –  det kræver  tid. Det  er  sådan  noget,  jeg  lægger  vægt 

”Jeg ved   meget  

    om NATO”

æser bag facaden

Fortsættes på side 14

æser ‐ Nyligt udpeget rådgiver i NATO  ”skal være urokkelig i troen på dig selv”

14

Så’ der Pik! Af Abbi Moreno

på.  Jeg  lægger  også meget  vægt  på,  at man  kan forstå  klassiske  debatter  omkring  den  klassiske realisme  og  liberalisme.  De  var  begyndelsen  til hele vores fag. De fundamentale problemstillinger er de samme, mens det, der er sket i vores fagom‐råder i de sidste 50 år, er en langt større ambition om at være videnskabelig. Det kan du så  leve af, lykkelig  og  uvidende.  Teori  og metode  kan man altid blive klog på!  

  Hvad er WOPO? Det  er  vores  forskergruppe,  der  hedder  Worlds Politics,  hvor  vi  mødes  og  snakker  og  læser  IP‐bøger. Det er  overvejende  sådan  nogle  som  Jens Ringsmose,  Casper  Sylvest, Michael Agner,  Jakob Schött og mig selv – vi er nok kerneklubben! – men alle medarbejdere har en  stående  invitation  til at deltage.   Hvad er dit livs største succes? Det var at møde Christilla og få tre børn med hen‐de. Vi mødtes i England.    Har du en livsfilosofi?  Jeg prøver at leve efter, at du skal være urokkelig i troen  på  dig  selv. Man  skal  ikke  lade  sig  ryste  af andre folks meninger. I planlægningen af sine ger‐ninger  og  projekter  skal man  lade  være med  at planlægge  efter,  hvad  der  kan  gøre  andre  folk glade, men gøre det, man selv finder rigtigt.    

 

N år nye studerende kommer  til Odense bider  de  oftest  mærke  i  to  ting.  Det ene  er,  at  byen  tilsyneladende  har valgt at brande sig som H.C. Andersen‐

byen nummer ét i Danmark. Dette har de gjort ved hjælp  af  store  papirklip  og  fyrtøjsmænd  og  sågar en blandingsskulptur af tre mænd  i hed elskov og omklamring. Det andet er et gennemgående fallos‐tema, som alle, der har gået ned ad gågaden, har opdaget.  Egentlig  har  sex  altid  været  et  elsket tema blandt alle samfundsgrupper – særligt unge. Det  sælger  og  er  tidløst  populært.  Dog  kan  det blive  for vulgært for selv den  ret så horny puber‐tetsstuderende,  ligesom  når  den  fulde  faster  for‐tæller  om  hendes  sexeskapader  sidste  weekend eller mandagen før.  

 Men  så  kommer  spørgsmålet:  hvorfor?  Hvad  vil kommunen  opnå  ved  en  skulptur  så  fantasifuldt kaldt  ”Stoppenålen”.  Hvad  vil  universitetet  opnå ved at have den helt klart største fallos nogensinde set på campus, lige foran hovedindgangen. Det kan jo have store konsekvenser sådan at sende signa‐ler som disse ud. Følg denne tankerække:  

 1.  Du  kaprer  H.C.  Andersen  som  vare‐mærke – den helt klart mest popu‐lære danske figur, bortset fra Lau‐drup‐brødrene  (som,  redaktionen bekendt,  jo  ikke  er  døde  endnu). Odense har ved at nappe H.C. som varetegn  gjort  det,  som  smarte folketingspolitikere gør,  nemlig  at kapre issues.  

Forelæser bag facaden Fortsat fra side 13

14

15

 Dette punkt  tiltrækker horder af asiatiske turister der køber ”20 byer, på 2 dage”‐ture til europæiske nationer. 

 2. Du opstiller en  række  fallos‐skulpturer og sym‐boler spredt gavmildt rundt i bybilledet, så folk har sex på hjernen (dette foregår naturligvis i underbe‐vidstheden).  De  asiatiske  turister  går  altså  helt naturligt ud fra, at dette er det nye Thailand, hvor sex er i fokus. 

 

Resultatet  er,  at du har  en masse  japanere,  som kommer for at se byen, hvor faderen af deres god‐nathistorier  åbenbart  hører  til, men  i  stedet  for‐vandles de  til sexgale sexturister, der  løber forvil‐det rundt og voldtager alt på gågaden til det ligner en  post‐vietnamesisk  krigszone,  efter  at  have smagt på en hvis hr. orange løvfældningsmiddel.  Smart? We don’t think so.    

15

‐ På fallos‐safari i Odense 

16

Studerendes Rettigheder?

Det er en gåde for mange studerende hvad de har af rettigheder, når de er utilfredse med noget eller føler sig uretfærdigt behandlet. Det er et kringlet bureaukratisk  system,  de  fleste  studerende  ikke kan overskue oven på eksamener og andre tid‐ og energikrævende opgaver i deres liv. Mange stude‐rende  føler  sig  tromlet  ned  af  systemet,  de  ser som ufleksibelt og ugennemsigtigt.  Der kommer i starten af maj en spørgeskemaunder‐søgelse ud  til  alle  studerende på  SDU omkring  til‐fredshed  på  universitetet.  I  denne  forbindelse  har STATEN undersøgt hvordan det står til med de stu‐derendes rettigheder.   

F lere studerende føler sig  ikke alene forvir‐rede, men  er  også  bange  for  konsekven‐serne  for deres egen uddannelse, når de skal  udtrykke  deres  vrede. Her  følger en 

række eksempler STATEN har opsamlet på Uni,   To dansk (nordisk) studerende fra 05/06 ville klage over en censor der havde bedømt deres præstatio‐ner til en eksamen, men fandt ud af at personen der skulle behandle deres klage var den selv samme de ville klage over. Det følte de var for mægtigt et pro‐jekt: ”man kan jo ikke klage over ham, til ham” smi‐ler  Christine Vierø  Larsen,  idet  hun  forklarer  at  de mener hele systemet med klager og personsager er til grin.  To  andre  studerende,  der  ville  forblive  anonyme, havde til en eksamen fået en for lav karakter mente de.  Da  de  så  klagede,  blev  de meldt  for  snyd  af deres censor, og skulle op til samtaler for at forkla‐re deres uskyld. Til samtalerne fik de så at vide at gravede  de  ikke  mere  i  sagen,  ville  de  alle  bare glemme det og komme videre. Det valgte de så at gøre.  En statskundskabsstuderende havde dumpet økono‐mi 6 gange, hvor instituttet så valgte at ændre hen des eksamen til en hjemme‐eksamen på fire dage, 

med  tilhørende  instruktorhjælp  så hun kunne gennemføre. Koblingen til univer‐sitets  tilskudsordning  er  nem  at  drage, da  vi  alle  ved  at de  får  et  antal kroner,  base‐ret  på  hvor mange  stude‐rende  der  kom‐mer  igennem. Man  kan  sætte spørgsmålstegn ved  denne  type 

Af  Abbi  Morenomon  Bo

17

fleksibilitet, der ses  i forbin‐delse med  at  få  folk  videre når  det  gavner  i  kroner  og ører,  men  ikke  besværlige klager.   Et  eksempel  mere  er afghanske  Ashil  Farokh, der  var  til  optagelses‐prøve  i  idræt.  Optagel‐sen  er  delt  op  i  prakti‐ske og teoretiske prøver og  en  samtale.  Han mente  størstedelen  af 

hans  

     

  

samtale  var  gået med  at  spørge  til  hans etniske oprindelse, og  til hans  religion om den ville være et problem. ”Men  i slår  jo børn  i Afghanistan,  jeg har selv været der” var der angiveligt blevet sagt. Professor  på  institut  for    idræt,  Anders  Halling sagde  i et  interview med STATEN, at ”vi skal vur‐dere  et  læringspotentiale  til  prøven”  hvilket  de ser på evnen til at gennemføre studiet, men også hvordan de kommer til at være som lærere bagef‐ter: ”Jeg kan ikke se hvordan en med slør på, skul‐le kunne foretage svømmeundervisning” forklarer professoren.  ”Det  vil også  være et  klart problem når de skal gå i bad sammen”.  En  kilde der  gerne  vil  forblive anonym,  fortæller også  at  overvægtige  da  også  bliver  sorteret  fra eller  i  det mindste  spurgt  til  samtalerne  om  de selv ser dette som et problem. Dette siger profes‐soren  dog  ikke  bliver  nævnt  til  samtalerne:  Nej, det med at være overvægtig eller have  tørklæde på tager vi ikke op, ikke til samtalerne” ”Det er en meget homogen gruppe der søger ind og  bliver  optaget  og  går  på  idræt.  Dette  kan  jo være at de  ikke har så meget erfaring med andre kulturer”, fortæller  Jakob Pedersen, der også har været med som repræsentant for de idrætsstude‐rende  til samtalerne. ”Men  jeg er positiv overfor samtalerne, da jeg synes det er en god chance for at alle  lærer hinanden og  studiet at  kende,  samt en  oplevelse  for  både  de  studerende  og  for  de undervisere der deltager.”   Anders Halling  forklarer også at det er en meget lille  andel  der  stammer  fra  en  anden  kultur:  ”vi har maks. 2‐3‐4 stykker ud af ca. 120 ansøgere, så det er en meget  lille del på  idræt. Derfor er der ikke  så meget  erfaring med  det.”  Han  forklarer det lille bud til idrætsstudiet fra indvandrere bun‐der i et andet syn på sport i udlandet: ”Det hand‐ler mere om familiens ære, og er mere elitært, og jeg  tror  ikke  de  ser  det  som  en  reel  karriere  på højde med andre mere erhverv”.  I et interview med STATEN siger Jens Theil: ”Vi ser det i syddanske studerende som problematisk som 

Studerendes Rettigheder?

18

 det ser ud nu. Særligt  lægger vi mærke til den tid det tager at komme igennem med en klage. Kom‐mer klagen videre  til videnskabsministeren  (Helge Sander red.) er der en behandlings‐tidsfrist på 1‐2 år,  til den  tid er man  jo  langt  videre med  sin ud‐dannelse.”  en  såkaldt  studenterombudsmand,  der  kan  tage imod  klager  og  lave  uvildige  undersøgelser. ”Fordelen  ved  at  have  en  ombudsmand  bliver  at han  kan  tage  sig af personsager  lang hurtigere,  så det kan bruges til noget af de studerende”.  Selvom  der  ikke  sættes  en  dato  på  hvornår  om‐budsmanden bliver  en  realitet,  lover  Jens Theil  at Syddanske Studerende får en fast træffetid på uni, fra  slut‐maj, med  eller  uden  kontor,  hvor  de  kan tage  imod  henvendelser  og  dirigere  studerende videre  til  folk  der  enten  kan  informere  dem  om deres  rettigheder  eller  tage  imod  konkrete  sager: ”Vi arbejder på at få et kontor op at stå, som enten bliver på sekretariatet eller i studenterbutikken.”   Problemet kan deles op i to, det ene er at de stude‐rende ikke kender deres rettigheder og de ved ikke hvornår de kan gøre noget ved det eller ej. Derud‐over  føler de at de har mere at  risikere og meget lidt at opnå ved at forfølge sager. Udsigten til at få andet  end  noteret  deres  utilfredshed  regner  de ikke med. Problemet er et system der er så tungt at danse med at studerende opgiver fra starten.  Der‐med er der ikke nogen konsekvens når undervisere og censorer handler  forkert og de kan, grundet de studerendes  uvidenhed  eller manglende mulighe‐der, være ligeglade eller true sig fra det.   Udsigten til at vente 2 år med at få svar fra en kla‐ge, kan godt virke afskrækkende, men værre endnu er  frygten  for  at  sætte  sin  uddannelse  over  styr, fordi man vil have retfærdighed. Alene denne arti‐kel er bevis, da mange gerne vil behandles ordent‐ligt af undervisere, censorer og den generelle admi‐nistration, men ikke tør stå frem eller ikke kan mag‐te den kamp det indebærer.    

Det  er  tydeligt at der er behov for et mere effek‐tivt system  til klager når man ser på de  tilfælde STATEN var i stand til at snuse op på få dage. Det fungerer  ikke når  folk er afskrækkede  fra at  stå frem, og gøre krav på de rettigheder der retmæs‐

sigt tilfælder dem.      

Studerendes Rettigheder?

18

Hvad du skal gøre hvis du føler dig uretfærdig behandlet:   ‐ Tag kontakt til Syddanske Studerende. De vil have et fast kontor med mødetid for studerende fra medio maj 09.  

 ‐ Skriv en velformuleret skriftlig klage og aflever den på sekrateriatet, eller til deka‐nen.   ‐ skriv til en af dagbladene på fyn hvis historien er god nok, og behandlingen er grov nok. 

19

Scenen er sat. En pose med halvliters Perlenba‐cher‐pilsnere fra Lidl er smidt i cykelkurven, og jeg hjuler af sted for ikke at komme for sent over til min veninde, hvor jeg og tre andre piger skal op‐varme, inden destinationen hedder Odenses natte‐liv.  Humøret er højt, særligt fordi der endelig er grund til  at  iføre  sig  solbrillerne,  der  ellers  har  været forvist  til  skabet  i  lange  tider.  Forårsvarmen giver mig sved på panden, men det er irrelevant, for jeg ved,  at  jeg  om  lidt  skal  knappe  den  første  SU‐venlige øl op. Efter  pigesnak  og  godt med  90er‐musik  tiktakker tiden sig  frem og det er  så  småt  tid  til at  forlade lejligheden og hoppe på cyklen. Samtidig opdager vi, at der ikke flere øl tilbage i køleskabet, og nu er der ingen vej uden om: next stop… byen!  Der opstår overraskende nok konsensus om, hvor vi skal hen, og uden rigtig at tale om det, havner vi på  klassikeren  L.A.  Bar.  Der  er  næsten  ingen  kø, men  til  gengæld  er  der  stopfyldt,  når  man  har smidt  jakken  i  garderoben og  vender blikket mod baren.  Tanken  om  shots  og  drinks  er  nærmest opgivet på forhånd, men vi kaster os alligevel ud  i et  forsøg…  som  overraskende  nok  giver  pote.  Vi må  have  været  en  utroligt  overbevisende  kombi‐nation af  ivrige/modløse tøser, for bartenderen er der i hvert fald hurtigt. Valget falder på en god, gammel fadøl og mens to af  os  står  og  småsumper  lidt over  den  og  tanker fornyede kræfter, fordufter halvdelen af byturssel‐skabet til en ukendt destination. Med ét hviner pigen i baren ved siden af mig, så en alt  for  stor  del  af mine  dyrtkøbte  dråber  sjasker ned ad min kjole. Årsagen er ikke til at tage fejl af – DJ’en fyrer op for et af Lady Gagas  let genkendeli‐ge hits, og folk i baren bliver helt i hopla. Det er sin sag  at  få  balanceret  sig  sikkert  forbi  dansende branderter med  sin  fadøl  i  hånden,  særligt  fordi min egen promille heller ikke er helt lav. Vi  spotter  lidt efter  vores  to  forsvundne  veninder, 

som  har møvet  sig  ind  ved  et  bord med  7‐8  fyre, der  alle  er  iført  jakkesæt  og  slips  og  generelt  ser utroligt  ”pæne” ud  (måske  lige  lovlig pæne?). Det viser sig, at de er  til polterabend. Gommen er dog ikke at finde – han er  lagt i seng for flere timer si‐den. De er  væsentlig mere berusede end os piger og  deler  glædeligt  ud  af  fadøl,  hvilket  vi  SU‐fattigrøve er svært tilfredse med. Klokken bliver efterhånden  temmelig mange, men L.A. fortsætter med at være godt fyldt og stemnin‐gen er i top og  ligeså er musikken. Det samme kan dog  ikke  siges  om  polterabend‐fyrene,  der,  i  takt med,  at  alkoholindtaget  intensiveres,  bliver mere 

og mere  tøsefnidrede  indbyrdes. Vi  lugter  relativt hurtigt  lunten og ser vores snit til at bryde op, for‐lade drinksparadiset og vende snuden mod på‐vej‐hjem‐fra‐byen‐ritualet… McDonald’s!  Med en McFeast  i den ene hånd, en pomfrit  i den anden og et sugerør  i munden sidder  jeg saligt og nyder de sidste krampetrækninger fra en bytur, der startede med sol og  forår og endte med  kølig nat og  junkfood. Det er på  tide at komme hjem under dynen.

Af Lea Outzen ‐ En stemningsrapport fra en lørdag nat i april.

I nattens mulm og mørke

19

l

BYENS BEDSTE GÆSTER

WWW.ILOMSTENOGBIEN.NU Kælderen ' Ove de 45 5000 Odense

21

Starten på STATEN

A t starte på en uddannelse er specielt for alle. Således møder der hvert år i august en ny forventningsfuld årgang. Én ting vi som statskundskabere  i Odense ved, er, 

hvor  vigtigt det  sociale  –  og  faglige –  studiemiljø er, specielt for disse nye studerende. Det er her vi mødes og får venner på tværs af hold og årgange. Det er her, vi får lov at bruge vores viden, og til at få  erfaring  inden  for  lige  præcis  det  område,  vi finder allermest spændende. For Martin Ejnar Hansen og Marie Schultz var det helt særligt at starte på en ny uddannelse. De var nemlig med, da statskundskabseventyret i Odense startede i 1998. For det første var der ingen ældre årgange før dem, så rollen som statskundskabsstu‐derende skulle Martin og Maria selv definere sam‐men med de andre nye studerende. For det andet var  instituttet  ikke  så  stort  dengang.  Det  havde den fordel, at de studerende fik et godt kendskab til  underviserne. En  ting,  som Martin med  glæde husker,  er  at  underviserne  helt  fra  begyndelsen praktiserede  ”den åbne dørs politik”. Hvis en un‐derviser befandt sig på kontoret og ellers  ikke var optaget af noget presserende, så var døren åben, og de studerende altid velkomne. Studiemiljø kan  ifølge Martin  ikke skabes kunstigt, kun som et resultat af de studerendes vilje og ind‐sats.  Både Martin og Marie  betoner,  hvordan  de studerende  fra  årgang  1998  aktivt  var med  til  at danne  grundlaget  for det  studieliv, som  i dag  fin‐des på Statskundskab. Denne årgang var med til at  

skabe det daværende Fagråd, FUS og  ikke mindst STATEN.  Netop  STATEN  har  haft  glæde  af  både Martin  og Maries engagement, dengang da bladet endnu var nyt og ungt. Ifølge Marie havde alle  implicerede et ønske  om  at  skabe  et  rigtig  godt  studieblad,  som var læsevenligt, spændende og relevant for de stu‐derende.  Bladet  indeholdt  artikler  om  begivenhe‐der på selve studiet, men STATEN bød også på me‐re  samfundsfaglige  og  politiske  artikler  om  f.eks. det  amerikanske  valg  i  2000  og  Irak‐krigen.    Både Martin og Marie tænker tilbage på de første numre af STATEN med et smil på  læben. Al begyndelse er svær  –  kønt  var  det  ikke. Det  var heller  ikke  lige‐frem højkvalitetsartikler, som prægede bladet.  Marie engagerede sig i STATEN, da hun interessere‐de sig for det journalistiske og vidste, at det var her, hendes fremtid  lå. Hun brugte derfor STATEN til at udvikle sine skriveevner og  vedligeholde disse  ved siden af studiet. Derudover fungerede redaktionen godt  socialt, og de  følte  virkelig, de  var med  til at gøre en forskel for studiemiljøet på statskundskab.   Marie mener, at  STATEN er et  godt  sted at starte 

for dem, der  interesserer sig  for  journalistikken og 

det at skrive. Hun har da også selv haft gavn af sine 

erfaringer fra STATEN senere hen  i karrieren. I dag 

arbejder Marie som pressemedarbjeder på Christi‐

ansborg, hvormed hun bl.a. skriver artikler. 

21

Mange af de gamle blade kan læses ved at gå ind på ”Statsarkivet” på stat1.dk. 

Af Anne Birgitte Nørregaard

Af Nønne Schjærff Engelbrecht

Finanskrisen raser.  I  flere måneder har samtlige danske medier dæk‐ket  det,  der  kan  kaldes  den  største  krise  i  dette årtusinde. Og her på STATEN vil vi selvfølgelig også komme  med  vores  analyse!  Men  til  forskel  fra andre mediers negative analyse af den nuværende situation, mener vi, at der er mange gode grunde til at  være  rigtig positiv.    For hvornår har det no‐gensinde  været bedre og  billigere at  være  stude‐rende?  Arbejdsløshed I  februar  mistede  5500  danskere  deres  job(Politiken).  Ikke nok med,  at disse mennesker  nu skal finde noget andet at bruge deres tid på – de mister også deres løn og dermed den livs‐ og sam‐fundsnødvendige købekraft. For er der noget vær‐re  end  at  leve  i  et  kapitalistisk  samfund  uden  at være i stand til at købe alverdens skrammel!? Men lad os  være  realistiske; vi mister  jo  ikke  vores  SU lige foreløbig, den bliver ikke en gang sat ned. Vo‐res  købekraft  er  dermed  lige  så  god  (læs:  dårlig) som  altid.  Desuden  skal  vi  ikke  bekymre  os  om, hvorvidt vi kan få lov at låne penge – og til hvilken rente.  SU‐lån  er  for  alle  stude‐rende til en fast rente på 4 %. Vi skal  heller  ikke  bekymre  os om,  hvorvidt  vi  kan  lægge penge  til  side;  det  har  trods alt  aldrig  været  muligt,  når man er på SU.  Udsalg  Oveni hatten kan vi så lægge, at mange butikker nu vælger at hol‐de  udsalg  året  rundt,  fordi  de  ikke kan  komme  af med deres  varer. Vi kan dermed  ligefrem  tale om, at  vores købekraft er forbedret! Hvis nogen skulle være så heldige at have familie i Københavnsområdet og dermed  skulle  befinde  sig  i  nærheden  af  vores 

smukke brodernation, Sverige, er det også værd at benytte sig af, at den svenske krone  ligger så  lavt. En tur med tog til Malmö fra København koster 70 kr. og har dermed hurtigt tjent sig ind efter køb af blot ét par sko.  Faldende huspriser Et andet ofte omtalt fænomen er de faldende hus‐priser. Og det er da også noget  skidt med alle de tvangsaktioner. Men lad os se det i øjnene; det ville have været umuligt at have  råd til at købe et hus, hvis prisudviklingen var fortsat som tidligere! Nu er der derimod gode chancer for, at vi, når vi er  fær‐diguddannede, har mulighed  for at  kunne  købe et hus eller en  lejlighed  i et prisleje, der er overkom‐meligt. Måske,  hvis  vi  er  rigtig  heldige,  bliver  det ligefrem en mulighed at få et hus i nærheden af en større by.  Embrace finanskrisen Det  korte  af  det  lange;  alting  kan  vendes  til  det gode – også  finanskrisen! Så nyd, at vi studerende ikke  bliver  ramt  synderligt  af  krisen  og  i  bund  og grund er lige så fattige som vi altid har været – nu bare med udsigt til selskab fra resten af den danske befolkning. 

 

STATEN’s  anbefalinger  til  næste måneds  ”hold‐hjulene‐i‐gang”‐køb: 

Billet til Roskilde Festival Solcreme 

Engangsgrill 

22

Krisehjælp på SU

Stå O

p 0de.""1Se!

Ad

va

rse

l: Sta

nd

up

af d

en

ne kalibet"

.... stærk

t van

ed

an

nen

de! 8

1v

lrkn

lng

er $O

m

_kra

mp

et' o

g g

od

t hum

or k

an

fore

ko

mm

el

Op

lev:

Sim

on

Ju

l L

ind

a P

T

ob

ias D

vbva

d

To

rbe

n C

hris

K

ars

ten

Gre

en

Ma

ga

sin

et L

ørd

ag

D. 2

3. M

aj

I~""'""

", 20-00.

SM

w Id. 2

0.0

0 _ 2

3.0

0

~~!~~~~

"~C~_I

-...r

ty"'C

Iu

b_

~ -./I

-v'-D

f, __

__

~ ~

" .. ""

24

Af Marie Bonde og Mette Kirk

Niels Dyhrberg Alt det om Niels   

D u er ansat som videnskabelige assistent, hvad indebær det?  Det  er  jo  i  hierarkiet  den  laveste  titel, som du kan have som fastansat på insti‐

tuttet.  Jeg  skal  lave det,  som der  ligger  i  titlen, at assistere i forskningen. Med tiden har min jobfunk‐tion dog udviklet sig  til at være en  ’phd‐light’ dvs. udvikle undersøgelsesdesign, producere data, ana‐lysere data og afrapportere data. Poul Erik Mourit‐zen  er  den  øverste  chef  på  projektet  og  dermed min arbejdsgiver. Vi er  i gang med at evaluere den styreform, som der kom med de nye regioner bl.a. med henblik på demokrati. Det har  forløbet siden 2006. Min rolle er blevet mere forskningsorienteret med observation af møder og  interviews med poli‐tikere og embedsmænd. Vi er  så småt begyndt at analysere data. Der har  været en  lidt  speciel  kon‐struktion med mig, fordi vi har haft samfundsviden‐skabelig  metode  sammen,  og  det  er  ikke  typisk noget man gør som videnskabelig assistent.  Hvordan  er  det  at  være  videnskabelig  assistent sammenlignet med selv at skrive speciale? Det er en del anderledes, fordi væsentlig flere dele af problemstillingen er givet på  forhånd.  Formålet er givet. Det er en meget mere styret proces, da vi jo er en  forskergruppe, der arbejder sammen.  Jeg overtog Jakob Skøtts job, hvorfor mange af sporene var  lagt på  forhånd,  så det grundlæggende  var på plads. Det er rart, for så har der været større mulig‐hed for at tænke lidt mere frit og komme med ideer til andre undersøgelser. Der er hele tiden noget, du kan vende tilbage og tage udgangspunkt  i. Det har for mig været lettere end at skrive speciale. Ambiti‐onerne er i høj grad sat på forhånd, så man undgår lidt den der med, at man  tager  for stor en mund‐fuld.  Det  er  en mindre  stressende  proces.  Der  er større klarhed om, hvad der skal ske. Det giver en tryghed og mulighed for at højne kvaliteten.  

Hvordan er det at være ansat som ung på  institut‐tet? Og som ung underviser?  Det er klart, at nogle gange ved frokostbordet,  

når der er diskussion om  forsikringspapirer, eller de  sidder  at  snakker om børn,  så  kan man  godt mærke  forskellen. Det er  ikke noget, der bekym‐rer  så meget.  Jeg  føler måske  ikke  helt  så  stort ejerskab over  instituttet, som nogen af de 40‐50‐årige  gør,  som  der  har  været  her  i  længere  tid. Men  det  er  nok  ganske  almindelig  ydmyghed.  I forbindelse  med  undervisning,  prøvede  jeg  den anden  dag  at  skulle  undervise  på  en masterud‐dannelse, hvor den yngste var 40 år, så er det lidt underligt at stå der som 27‐årig. Men jeg har ikke oplevet  problemer  autoritetsmæssigt. Men man skal også huske, at man kan vende det til en for‐del  i undervisningen. Man har andre muligheder for  at  kommunikere med  dem, man  underviser. Jeg kan godt lide, at der er meget uformelle toner til  forelæsningen.  Jeg  gør  meget  ud  af,  at  folk synes, at mine  forelæsninger er hyggelige. Nogle barrier er nemmere at nedbryde som 27‐årig. Så det kan bestemt også være en fordel.   Har  det  fået  dig  til  at ændre  adfærd,  at  du  er gået fra studerende til ansat? Man tænker mere over sin rolle. Fx tager jeg ikke rigtig til fester og sådan noget mere. Jeg kan sag‐tens  styre, hvad  jeg  gør, men det er  ikke  lige så sjovt at være med til en fest, når man hele tiden tænker  over,  hvilke  signaler  man  sender.  Ellers har det været en glidende overgang for mig, for  

25

det startede allerede som instruktor. Det er mær‐keligt,  at  det  betyder  så meget,  at man  er  i  en underviserrolle. Man er jo stadig det samme men‐neske, som man var førhen, men nu er man bare lidt mere spændende fordi man står ved en tavle. Vi  snakkede  også  om  underviserne,  da  jeg  var studerende. Men  det  er  ikke  noget,  jeg  tænker meget over. Jeg tror, jeg hviler godt i mig selv.  Hvordan ser en normal arbejdsdag ud for dig? Det er godt nok meget  forskelligt. En af de  store styrker ved det her arbejde er fleksibiliteten. Du er selvfølgelig bundet af undervisning og  interviews, men ellers kan du selv strikke din arbejdsuge sam‐men, og det gør også, at arbejdsdagene  ikke kom‐mer til at ligne hinanden. Nogle dage arbejder  jeg hjemme. Nogle dage  kan  gå udelukkende med at sætte sig ind i stof. Nogle dage kan gå med admini‐stration og spørgeskema. Og andre dage at arbej‐de med undervisningen, så det er interessant. Men nogle gange synes jeg, at man koncentrer sig bed‐re  hjemme. Men det  kræver  selvfølgelig  også,  at man kan sætte grænser for sig selv, men det bliver man mere og mere bevidst om.  Hvordan  bruger  du  din  uddannelse  i  prak‐sis? Jeg har ikke opbygget en stor viden om regi‐oner.  Jeg  har  haft  offentlig  forvaltning  på BA, men  det  er  ligesom  også  det.  Det  jeg bruger allermest er, at man skal vide, hvad der  er  god  data,  og  hvordan man  kan  ind‐samle  data.  Så  på  den måde  er  det  jo  en forlængelse af ens uddannelse. Jeg føler det lidt som om, at det bare er et nyt semester i min uddannelse. Vi  får en masse midler  til vores projekt, for Poul Erik er god til at hen‐te midler. Det er et drømmejob. Det er jo på den måde,  jeg  får brugt alle de  kompeten‐cer,  jeg  har  fået  oparbejdet.  Jeg  er meget teoretisk, og det har nogle gange været lidt på bekostning af det operationelle, men jeg 

er blevet meget bedre til at observere teori i empi‐ri.  Handler hele dit liv nu om regioner? Ha ha...  Jeg går stadig  til  fest. Og  jeg  interesserer mig meget  for musik og  fodbold, hvor  jeg  jo bl.a. har  fornøjelsen  af  at  være  tilhænger  af  verdens smukkeste,  men  desværre  ikke  verdens  bedste fodboldhold,  Tottenham Hotspur.  Jeg  tror,  at  jeg er meget god til at holde arbejdet ude af min fritid. Det tror jeg er meget sundt. 

  Dyhrberg, som du ikke kunne finde på facebook! 

   

      

    Det vidste du i forvejen:      Født: 9. juni 1981.        Civilstatus: i forhold.        Uddannelse: cand.scient.pol.        Ansat på SDU: aug. 2007 (deltid).        Bopæl: Odense C.       Yndlingsmusik: David Bowie og The Cure       Yndlingsbog: 'TIP' af Kenneth N. Waltz         Tilhænger af: Tottenham Hotspur F.C.          og FC St. Pauli 

  

26

SIOs nye formand

Af Lea Outzen

T ine Bernth  fra  sjette  semester  er ny  for‐mand for SIO, og vi fra STATEN har hevet fat  i  hende  for  at  høre  lidt  om  hendes tanker  om  SIO’s  fremtid med  hende  bag 

roret.  ”Jeg  synes,  at  foreningerne  i  SIO  har  rigtig mange gode idéer, både for fremtiden, men også i form  af  igangværende  projekter.  Da  SIO  først  og fremmest er et forum, hvor alle de idéer kan præ‐senteres, er mit vigtigste  job at sørge for, at koor‐dinationen kører på skinner. En af mine kæpheste er lige netop, at vi skal prøve at få ændret billedet af  SIO  som  en  eller  anden  Big  Brother‐forening, som  vil  overtage  en  hel  masse”,  begynder  Tine. Derimod ser hun hovedsageligt sig selv som koor‐dinator, og hendes visioner er derfor at sørge  for, at  foreningerne  og  den  enkelte  studerende  får mest muligt ud af de potentialer, der er for et godt studiemiljø på statskundskabsstudiet. I forhold til at skulle til at stå med det store ansvar for  SIO  ryster  den  nye  formand  ikke  så meget  i bukserne. Derimod kan Tine godt lide at være med til at præge studiemiljøet, og hun mener desuden ikke, at det at  være  formand betyder, at hun har specielt meget mere magt og ansvar end de andre, der er aktive i SIO. Hendes opgave er at holde det 

 kølige  overblik  og  holde  styr  på,  hvem  der  be‐skæftiger sig med hvad. Tine ønsker i sin formandsperiode at øge indtryk‐ket af SIO blandt de studerende og åbne  især de nye  studerendes øjne  for, hvilke  tilbud og mulig‐heder der foreligger med SIO – både fagligt, men også  i  forhold  til at styrke studiemiljøet på stats‐kundskab. ”Det handler om at få de studerende til at se SIO’s relevans for netop dem. Vi skal helt fra starten have skabt en kultur om, at det er en for‐del at deltage  i andet end undervisning og  læse‐grupper, og at man  rent  faktisk  får  større  glæde ved  studiet,  hvis man  engagerer  sig  ud  over det faglige”.  Tine påpeger, at der er mange, der  lægger  rigtig meget arbejde i at få planlagt et sammenhængen‐de  studiestartsforløb,  hvor  også  foreningerne under SIO skal spille en central rolle. Hun fortæl‐ler desuden, at hun personligt har haft uendeligt meget ud af at  lære studerende fra andre seme‐stre at kende, og at der er en oplagt mulighed for at  udvide  sit  personlige  og  faglige  netværk  via foreningsarbejde.  

26

27

Der har på uni huseret rygter om at rusturene  ville  blive  afskaffet  fra næste  år  på  alle  studieretninger. Dette  har  Jens  Theil  dog  afkræftet, da han siger, det er noget ”Rust” har fundet  på,  som en  aprilsnar  i  deres nyeste udgave af bladet.  

I  apriludgaven  af  bladet  Rust kører en artikel, der  forklarer at nu er  den  økonomiske  støtte  til rusturene blevet  syltet. De  siger 

at en finsk undersøgelse har påvist at fulde studerende ikke kan koncentre‐re  sig,  og dette  havde  rektor  og  be‐styrelse valgt at efterfølge i deres nye regel.   Rygtet  spreder  sig  som  en  steppe‐brand  og  studerende  diskuterer  på højtryk  med  den  samme  ordlyd  fra alle sider, ”rusturene er en tradition”, ”det er en skandale at  Jens Theil har stemt  imod  rusture, når han  er  gået til  valg  på  selv  samme  emne,  med bedre  studiemiljø”  osv.  For  at  efter‐forske  hvordan  det  havde  kunnet lade  sig  gøre,  valgte  staten  at  tage kontakt  til  Jens  Theil.  ”Det  er  en Aprilsnar”  er  hans  første  sætning. ”Det er noget Rust har fundet på, så bare rolig.”  

 Det  har  altså  været  et  PR‐stunt  fra Bladet  Rust,  der  åbenbart  havde forklaret på en af de bagerste  sider, med  lille  skrift,  at  det  var  en  aprils‐

nar.  Man  kan  spørge  sig  selv hvor  vellykket  deres  joke  er,  i og med deres blad ligger på uni i  over  en  måned,  og  at  en aprilsnar plejer at vare en efter‐middag  eller  en  aften  i  nyhe‐derne  for  så at blive demente‐ret næste dag.  Jens  Theil  forklarer  med  det samme at Syddanske Studeren‐de  er  meget  begejstrede  for rusture,  og  er  ved  at  ansætte en  såkaldt  ”rusturskordinator”. Dette  initiativ  samt  et  stort kursus  i  slutningen  af  maj  for alle  tutorer,  vil  gøre  det mulig for  alle  at  komme  på  rustur. Dog vil universitetet ikke betale for kordinateren, der skal arbej‐de  fem  timer  ugentligt,  hvilket syddanske studerende må pun‐ge op for.   Staten  dementerer  nu  rygtet omkring  rusturene.  De  bliver ikke  pillet  ved,  som  Nyrup  så snedigt sagde det  i halvfemser‐ne. Og dog, i og med at fra nu af skal  alle  have  mulighed  for  at drikke sig  i hegnet og networke i beruset  tilstand, som  traditio‐nen så flot byder os. 

Af Abbi Moreno

Rusturene Fortsætter på SDU

27

Bliv ven med

STATEN o

Kontakt redaktionen: po staten@lIve.dk facebook. www.statl .dk

LaserTryli· dk