Toftegrds Plads

mod Mulighedernes Plads?

Samfundsvidenskabeligt basisstudium hus 19.2, 3. semester, september-december 2011. Vejleder: Jonas Egmose

1

Skrevet af Stinus Gerner Fly, Lasse Emil Mouritzen, Peter Krgaard Andersen, Rasmus Hage Dalland & Eva Elisabeth stergaard Jensen

Tak til alle de, der tog sig tid til en snak om Toftegrds Plads

2

3

Tilegnet Jonas Egmose

IndledningUnder gruppedannelsen i september 2011 fandt denne gruppe sammen i et flles nske at bevge sig ud i den virkelige verden og arbejde med et formuleret problem. Det er gruppens nske at prve krfter med de problemer, der opstr udenfor universitets murer, og forsge at frembringe en anvendelsesorienteret akademisk viden. Startskuddet for det projekt, de skal i gang med at lse, er et samarbejde mellem gruppen og Valby Kulturhus. Det startede i september 2011 og slutter med disse sidst skrevne sider.

ProblemfeltDe fleste kbenhavnere vil kunne placere Toftegrds Plads i deres mentale bykort. Pladsen midt i Valby har lnge vret brugt som en central plads i den kbenhavnske infrastruktur. I sporvognens tid fungerede den som endestationen for byens infrastrukturelle transportnet. Senere blev Toftegrds Plads holdeplads for de gule HT busser, og dagens plads er stadig et trafikalt knudepunkt for bde busser og bilerne fra de omkringliggende ringveje. Trafikken har sat et historisk prg p Kbenhavns nststrste plads (Web 1), der fungerer som en rede for udklkning af byens nye bilister, som tager deres afsluttende kreprve i pladsens kreskole. Dermed slutter fortllingen om Toftegrds Plads hvor den startede - som en af Kbenhavns trafikpladser, hvor trafikken spiller en afgrende rolle i selve fortllingen om pladsen.

4

Men Toftegrds Plads er andet end den trafik, der gennem historien har defineret den. P pladsen ligger ogs Valby Kulturhus - et af Kbenhavns strste kulturhus med over 200.000 besgende hvert r (Web 2). Kulturhuset danner rammen for aktiviteter, der skaber en anden social praksis end den, der er forbeholdt trafikpladsen - ved at stille atelier, musikvelokaler, kurser, keramikvrsted og meget andet, stter de rammerne for en hverdagspraksis, der er langt fra den trafikknudepunktet skaber. I dette kulturhus begyndte en id at spire i 2009. En id, hvor Toftegrds Plads skulle f en markant anderledes karakter. Iden tog afst i en strategi fra Kultur- og Fritidsforvaltningen, hvor begrebet Kulturel Frizone blev introduceret - som et tilbud til byens borgere, hvor byens rum kan anvendes som eksperimentarium for alskens kreative indspark, ider og udviklinger. Drevet af nsker om kulturel udvikling og motiveret af deres egen tilknytning til Toftegrds Plads, dannede fire lokale kulturelle aktrer Valby Kulturhus, Valby Lokaludvalg, Kraftwerket og Miljpunkt Valby den midlertidige projektgruppe Valby Moves. Den begyndte arbejdet for indfrelsen af en Kulturel Frizone - et arbejde, der bar frugt i forret 2011, hvor dele af den nye Toftegrds Plads blev etableret og omdbt til Mulighedernes Plads, samtidig med, at den fik status af Kulturel Frizone. Dermed skiftede Toftegrds Plads ham - fra trafikkens plads til en mulighedernes plads - borgernes plads. Imidlertid var skiftet ikke uproblematisk. Valby Moves ndrede pladsens karakter i iden og prsenterede den i en strategi Valby Moves & Kbenhavnerfortllingen. De indskrev den nye fortlling i pladsens materialitet, der gik fra at vre en parkeringsplads til en ben asfalteret plads med fodboldbur, og hvide felter i et miskmask. 5

Gamle Toftegrds Plads

Mulighedernes Plads

De inviterede byens borgere til en stort anlagt bningsfest den 1. juni 2011, hvor tidligere kulturborgmester Pia Allerslev lste dren op til Mulighedernes Plads. P trods af dette, har iden om Mulighedernes Plads ikke s let ved at f sit tag i borgeren. Fra start havde Valby Moves erkendt, at forvandlingen af pladsen ville blive en udfordring, derfor rummede deres strategi et nske om en mental byomdannelse af Toftegrds Plads:samtidig sidder vi og kigger ud p den der plads som bliver hadet i hvad, de sidste 10 r, og tnker, det vil vre det perfekte sted at lave en Kulturel Frizone () det er der, hvor den mentale byomdannelse kommer ind, for alle tnker p denne her plads nu, som en p-plads, det er der busserne de stoppede, alle kreprver i Kbenhavn udgr herfra, s der er rigtig meget trafik forbundet med. (Lars Becher, Kulturmedarbejder, Valby Kulturhus og medlem af Valby Moves)

nsket om en mental byomdannelse, mlrettes borgerens meningsog betydningstilskrivning, og mod den fortlling, der dominerer deres opfattelse af pladsen. Nr borgerne ikke tager ejerskab til pladsen, ikke indoptager iden om en Mulighedernes Plads, bliver skiftet fra trafikplads til mulighedernes plads blot i tanken - en abstrakt id. En 6

id om et byens rum, der anvendes af alle byens borgere til eksperimenter og leg. P trods af, at der foregr en fysisk/materiel og strategisk omdannelse, s rammer denne omdannelse ikke borgeren. Denne erkendelse bliver udgangspunktet for en orientering mod det bysociologiske fagomrde - mod opfattelsen af et byrum og hvordan et sdant eksisterer eller bliver til. Hvordan ndrer man en indlejret opfattelse af byens rum, og hvad har skabt de eksisterende opfattelser vi har om vores by? Hvordan ndrer et rum anvendelse, hvem eller hvad afgr hvordan rummet tages i brug er det borgerne, der definerer byen, eller byen, der definerer borgernes frden i denne? Ovenstende sprgsml leder projektet mod den del af socialgeografien, der anser et byrum som socialt konstrueret. Hvor byens rum ikke kan adskilles fra den sociale praksis og de sociale processer, der foregr i den. Fordi alle sociale praksisser og processer er situeret i rum bliver relationen mellem det sociale og det rumlige centralt. Dette leder frem til opfattelsen af rum som en social rummelighed (Simonsen, 2001:38). Ved at placere problemet om mental byomdannelse af Toftegrds Plads indenfor den sociale rummelighed, orienterer projektet sig mod en tvrfaglighed, der p den ene side omhandler strategisk planlgning af byrum og p den anden side omhandler sociale praksisser og processer, samt individers menings- og betydningstilskrivninger af deres virkelighed. Problemet anskues fra dette tvrfaglige perspektiv, der leder mod en forstelsen af, hvordan en social rumlig produktion finder sted. Den franske socialteoretiker Henri Lefebvre lfter den sociale rumlighed op p et samfundsmssigt niveau i udviklingen af hans analytiske opdeling af den rumlige produktion triaden. Triaden 7

inddeler rummet i tre dele det begrebne rum, det levede rum, det erfarede rum. Denne inddeling af rummet illustrerer hvordan et rum produceres og reproduceres gennem et vv af processer udspndt mellem de abstrakte byplanlgningsmssige ider, de enkelte individers individuelle og kollektive betydningsstrukturer, samt individernes hverdagspraksis. Den samfundskritiske brod i Lefebvres triade mlrettes hvorledes den rumlige produktion skabes mellem de forskellige dele, herunder hvilket dominans forhold, der gr sig gldende i produktionen af rum. Det bliver det samfundskritiske omdrejningspunkt at fokusere p den vrdikamp, der udspilles mellem byplanlgningens og det levede hverdagsliv, reprsenteret i de individuelle nsker og vrdier (Liliendahl, 2007:49). Dermed bliver et centralt omdrejningspunkt i Lefebvres teori en stigende abstrakt-systemisk dominans i byrummet. Dette perspektiv retter vi mod Toftegrds Plads og Valby Moves strategiske nsker:Valby Moves handler ogs om "mental byomdannelse"; at f borgerne til at tage aktivt ejerskab til en plads, der for strstedelen af kbenhavns indbyggere huskes som en dd busholdeplads uden nogen form for formildende karakter. Det handler om at skabe ideen hos borgerne, at her findes et frirum for leg og eksperimenteren, uden at det ndvendigvis krver et kmpe budget hos den enkelte borger, bare ideerne er der. (Fra Valby Moves strategi: Valby Moves & Kbenhavnerfortllingen)

I sin idform rummer strategien ikke umiddelbart en undertrykkelse af individet, i stedet vender den sig mod aktivt ejerskab forstet som, at borgerne anskues som medejere af byen og skal tage et ansvar for dennes udvikling. Dermed vendes det kritiske perspektiv p hovedet, hvem er det, der dominerer hvem i den rumlige produktion p Toftegrds Plads. Hvorledes kan den processuelle skabelse af byrummet Toftegrds Plads forsts, og hvordan hnger forstelser og forventninger om brugen af denne plads sammen? 8

Sledes skrpes fokus, ved at dykke ned i de tre gensidigt konstituerende dele af rummet, som Lefebvre benvner det levede rum, det begrebne rum og det erfarede rum. For at tegne et samlet billede af Toftegrds Plads som rum, vil vi alts undersge pladsen ud fra Valby Moves strategi, borgernes livsverden og den hverdagslige praktik, der udspiller sig p Toftegrds Plads. Igennem denne rekonstruktion af den rumlige produktion nsker projektet at forst, hvilke muligheder, der eksisterer for, at en mental byomdannelse kan finde sted. Disse overvejelser leder frem til flgende problemformulering:

Problemformulering:Hvordan kan man forst Toftegrds Plads som rum? Og hvilke begrnsninger rummer dette i forhold til udviklingen af Mulighedernes Plads?

Uddybning af problemformuleringVi anskuer rummet ud fra tre aspekter - den subjektive livsverden, Valby Moves strategi og den hverdagslige praksis. Dermed er den rumlige produktion afgrnset til netop disse tre komponenter. Vi bestrber os p at undersge Toftegrds Plads som rum inden for disse tre analytisk adskilte dele, for derefter at sammenfatte disse, s de tilsammen udgr en forstelse af rummets helhed. P baggrund af denne forstelse af rummet, vil vi forsge at identificere hvilke begrnsninger det rummer i forhold til strategien om mental byomdannelse fremsat af Valby Moves, samt udviklingen af Toftegrds Plads.

Operationalisering af problemformulering9

Her vil vi forklare hvordan problemformuleringen sges besvaret. Processen opstilles i led - som illustreret i projektdesignet (jf. nedenfor): Frste led viser hvordan strategien fra Valby Moves opstiller et problem - et nske om en ibrugtagen af Mulighedernes Plads fra borgernes side, og heri nsket om en mental byomdannelse. Dette er projektets udgangspunkt. Andet led illustrer hvordan vi anskuer dette problem - ved at foretage en analyse af Toftegrds Plads som rum. Analysen struktureres ud fra Henri Lefebvres triade og opdeler rummet i tre dele det begrebne rum, det levede rum og det erfarede rum. Det udmnter sig i tre srskilte analyser strategiens forestilling om Toftegrds Plads, individernes forestilling om Toftegrds Plads, samt den sociale praksis, der kendetegner hverdagen p pladsen. Tredje led kobler de tre analyser sammen for at opridse hvordan de tre dele rummer modstninger og ligheder, samt hvilke begrnsninger de rummer ift. Valby Moves nske om en mental byomdannelse.

Valby Moves Valby Moves

Problem: Problem: nske om borgernes aktive ejerskab til TP, samt Mental byomdannelse. nske om borgernes aktive ejerskab til TP, samt Mental byomdannelse.

Analyse del 2. Hvilke modstninger og ligheder karakteriserer helheden af Toftegrds Plads som rum? Hvilke begrnsninger rummer helheden ift. mental byomdannelse?

10

KONKLUSION KONKLUSION

Afgrnsning I det flgende vil vi fremhve de vigtigste afgrnsninger, som vi har foretaget i forbindelse med nrvrende projekt og den fremasatte problemformulering. Vi anser Valby Moves strategi som potentielt underliggende en strre byplanlgnigsdiskurs for Kbenhavns Kommune. Vi afgrnser os fra at beskftige os med strategien i et strre magtperspektiv, og dermed tillgger vi ikke eventuelle konomiske eller kulturelle pvirkninger p udarbejdelsen af strategien strre betydning i projektet. I forbindelse hermed anlgger vi ikke et kritisk perspektiv p tilblivelsen af strategien. Vi overtager i stedet strategiens prmis om, at Mulighedernes Plads ikke bliver anvendt efter Valby Moves hensigt. Vi anser det ikke som et forml med projektet at myndiggre borgerne i eller omkring Valby til at tage ejerskab af Toftegrds Plads. Vi afgrnser os derfor fra iden om empowerment, da vi ikke har et normativt udgangspunkt om at fremme borgernes lyst eller evne til at tage ejerskab af pladsen.

Begrebsafklaring

11

I det flgende vil vi redegre for de mest centrale begreber, som lbende vil blive anvendt i rapporten. Triaden: Den begrebslige triade er et teoretisk vrktj, som er udviklet af Henri Lefebvre. Triaden skal hjlpe os til at forst, hvordan Toftegrds Plads er produceret som rum, og vil dermed vre strukturerende for hele projektet. Triaden bestr af tre dele det levede rum, det begrebne rum og det erfarede rum. Disse tre dele er analytisk adskilte, men gensidigt afhngige/konstituerende og derfor i samklang. Livsverden: Livsverden er verden, som man mder den i dagliglivet, og som den fremtrder i den umiddelbare og middelbare oplevelse, uafhngigt af og forud for alle forklaringer (Kvale, 2009: 47). Den dkker alts over individets subjektive forstelseshorisont, hvor ud fra verden erkendes. Livsverden relaterer sig til den del af Lefebvres triade, der benvnes det levede rum. Hverdagspraksis: Dkker over den hverdagslige sociale praksis, der udspiller sig i et socialt rum. Hverdagspraksis er betinget af den subjektive livsverden, man opfatter verden igennem, samt de mere strukturelle rumlige bestemmelser. Hverdagspraksis producerer og reproducerer det sociale rum i kraft af de hverdagslige bevgelser, mnstre og rytmer. Begrebet relaterer sig til det erfarede rum. Strategien: Dkker over det initiativ, som Valby Moves har fremsat, hvor Toftegrds Plads italesttes som Mulighedernes Plads samt iden om Den Kulturelle Frizone. Strategien omfatter nsket om et bestemt brug af Toftegrds Plads, og relaterer sig til det begrebne rum.

12

Materialitet: Vi anvender begrebet materialitet om de fysiske og materielle objekter eller rammer, der vedrrer Toftegrds Plads. Materialiteten dkker bde over en iboende materialitet (pladsen er dkket af asfalt), en omgivende materialitet (institutioner, veje) og en mere anvendelig materialitet (installationer, boldbur). Vi afgrnser materialiteten til kun at omhandle den fysiske, materielle tilstedevrelse af rammer og objekter, og alts ikke meningsudfyldningen af denne/disse. Mulighedernes Plads og Den Kulturelle Frizone: Den geografiske del af Toftegrds Plads Toftegrds Plads Syd som strategien mlretter sig mod (Jf. kortet i Introduktion til Toftegrds Plads). Vi skelner ikke mellem Mulighedernes Plads og Den Kulturelle Frizone, og begge betegnelser vil sledes blive anvendt om den konkrete plads, der str til rdighed for borgernes ider og nsker om et bestemt brug af pladsen. Rum: Vi orienterer os mod en forstelse af rummet som vi deler med Henri Lefebvre, nemlig at rummet eksisterer i kraft af interne sociorumlige relationer og at rummet er socialt produceret. Vi anser rummet som en flydende strrelse, hvor det materielle og det mentale smelter sammen. Narrativ/Fortlling: Menings- betydningsstruktur det vrende sig kollektivt, personligt, kulturelt, historisk, strukturelt baseret. Et narrativ er en meningsgivende struktur, der virker strukturerende for individer og gruppers frden, samt meningstilskrivning af virkeligheden. I dette projekt ses narrativer isr i forhold til Kirsten Simonsen, der anser en by som skabt af et sammensurium af narrativer, der konstitueres, reproduceres og skabes gennem individernes gang i byen, samt af de strukturer, der udstikker rammerne for byen. Centralt i opfattelsen er, at narrativer er erfaringsbaserede og hnger snvert sammen med livsverden, da 13

narrativer altid bearbejdes og forsts gennem den individuelle og kollektive livsverden. Dermed er de gensidigt konstituerende (Jf. Teoriafsnit Den narrative by).

Introduktion til Toftegrds PladsDette afsnit understttes af bilag 8, der rummer billedcollage over Toftegrds Plads, samt billeder af pladsens institutioner.

14

1. Mulighedernes Plads - den kulturelle frizone 2. Parkeringsplads og kreskole 3. Kraftwerket 4. Valby Kulturhus 5. Kreskolen, Movia, Kommunal forvaltning 6. Toftegrds Plads Nord 7. Caf Mt

Institutioner og aktrer p Toftegrds PladsValby KulturhusValby Kulturhus er et af Kbenhavns strste kulturhuse. Det har mere end 200.000 besgende borgere om ret, der benytter de forskellige aktiviteter - bl.a. atelier, musikverum og keramikvrksted - og arrangementer som huset stiller til rdighed for borgerne (Web 3).

Valby MovesProjektgruppe dannet af reprsentanter fra Valby Kulturhus, Valby Lokaludvalg, ungdomsklubben Kraftwerket og Miljpunkt Valby. Det er Valby Moves, der har stet for hele organiseringen af Toftegrds Plads som en Kulturel Frizone - en idudvikling, der fandt sted i forret 2011. Den 1. Juni 2011 kunne Valby Moves prsentere den nye Toftegrds Plads - Mulighedernes Plads ved en bningsfest p pladsen (Web 4).

Caf Mt

15

Cafen, der ligger i stueetagen i Valby Kulturhus. Danner rammen for blandt andet onsdagsjazz, og er et velbesgt samlingspunkt kulturhusets brugere og udefrakommende gster.

KraftwerketKraftwerket er et projektvrksted, ungdomskulturhus og ungeambassade. Det tilbyder gratis hjlp til unge kbenhavnere i forhold til at starte projekter, isr projekter med politisk forandringsperspektiv (Web 5).

Pladsens materielle og designmssige udvikling

Gamle Toftegrds Plads

Mulighedernes Plads

Her illustreres den materielle udvikling, som pladsen har gennemget ved overgangen til Mulighedernes Plads. De materielle ndringstiltag har vret: Asfaltbelgning af parkeringsplads. Pladsen omdbes til Mulighedernes Plads, der fungerer som Den Kulturelle Frizone. Der optegnes hvide firkanter p den gamle parkeringsplads for at illustrere, at det nu er Mulighederne Plads. Opstilling af fodboldbur i pladsens venstre hjrne. Opstilling af graffiti containere i hhv. venstre og hjre hjrne.

16

Der er planlagt opfrsel af en klatrevg p pladsen. Der er konstant skiftende midlertidige installationer p pladsen - eks. mobile blomsterbede.

Valby Moves & Kbenhavner fortllingen - Mod Mulighedernes PladsStrategien for den nye Toftegrds Plads, Valby Moves & Kbenhavner-fortllingen er udarbejdet i 2011, af projektgruppen Valby Moves. Dette afsnit indeholder en redegrelse for denne strategi, der har fungeret som afst for projektets problemstilling (Strategien er vedlagt i bilag 1). Referat af strategien fra Valby Moves Valby Kulturhus har i samarbejde med Valby Lokaludvalg, Kraftwerket samt Miljpunkt Valby udfrdiget en strategi for den fremtidige udvikling p Toftegrds Plads. Denne projektgruppe hedder Valby Moves. Strategien nsker at udnytte Toftegrds Plads til andet end pendlerparkering. Gennem en mental byomdannelse nsker de at ndre pladsen fra trafikknudepunkt til kulturel frizone. Strategien er lavet i overensstemmelse med Kbenhavner fortllingens tre grundlggende elementer: benhed, eksperimentarium og risikovillighed. Med denne strategi nsker Valby Moves at skabe et frirum hvor alle byens borgere har mulighed for at udleve deres ideer og eksperimentere med ting de ellers ikke ville have mulighed for. Der er umiddelbart ingen retningslinjer for hvad disse kulturelle aktiviteter skal indeholde. Derudover skal det vre muligt for borgere at afprve deres ideer fr det ssttes p markedet, eksempelvis i form af diverse installationer. Derfor ligger strategien vgt p, at det skal

17

vre nemt at f sine ideer udlevet og nsker at gre vejen fra id til realisering, s kort som muligt. Dette har de gjort ved at mindske det bureaukratiske arbejde og samtidig indfre en projektpulje der kan give en konomisk sttte til de borgere, der har en god id. Projektgruppen bag strategien er bevidste om at denne forvandling krver andet end penge og ressourcer. De ligger derfor vgt p at der skal ske en mental byomdannelse, hvilket vil sige, at borgerne i Kbenhavn skal vnne sig til at se pladsen som noget andet end en parkeringsplads, og i stedet tage aktivt ejerskab til pladsen. Ved selv at opsge og hjlpe de folk der muligvis gr med en ide, hber de p at kunne vre med til at fremme denne mentale byomdannelse.

Samarbejdet med Valby KulturhusVores samarbejde med Valby Kulturhus startede i september 2011. Under gruppedannelsen p Roskilde Universitet besgte vi projektbanken1. Her faldt vi over et projektopslag fra Valby Kulturhus (Jf. bilag 11) omhandlende mental byomdannelse af Toftegrds Plads. Efter gruppedannelsen aftalte vi et indledende mde med en medarbejder fra Kulturhuset. P dette mde havde vi forventningssnakke, og fandt ud af, at Valby Kulturhus ikke havde nogen faste forventninger til vores arbejde, men lod det ligge frit for hvordan vi ville arbejde med den formulerede problematik - at de nskede en mental byomdannelse af Toftegrds Plads, samt hvordan de kunne f flere borgere til at benytte tilbuddet om fri anvendelse af Mulighedernes Plads. Efter det indledende mde, blev det samarbejde igangsat, som vi afsluttede i december 2011. I denne periode har vi haft en jvnlig 1 RUCs portal, hvor virksomheder, kommuner m.m. kan indrykke projektopslag tilde studerende.

18

gang p Toftegrds Plads og i Valby Kulturhus. Den 29. september fik vores kontaktperson nyt job, s i stedet blev vi tilknyttet Lars Becher2. Efterflgende har al kontakt get gennem Lars Becher. Vi har ligeledes foretaget et interview med ham, der udgr en del af vores empiriske materiale. Vores samarbejde med Valby Kulturhus har vret et til-fravalgs samarbejde, hvor vi har kunnet gribe ud efter hjlp, hvis vi har haft brug for det. Samtidig har vi vret bevidste om ikke at stte os selv i en situation, hvor vi har givet lfter ud fra faste aftaler om arbejdsopgaver, da vi ikke har nsket at indg i en sdan proces. I stedet har det vret vores nske at ende ud med en viden, der kan hjlpe Valby Kulturhus med at lse det problem, de selv har stillet op. Vores hovedrinde har vret at bibeholde vores frihed i forhold til at definere vinklen p problemet, derfor har det vret vsentligt for os ikke at love nogle resultater, der definerer et specifikt perspektiv p problemet.

TeoriHenri LefebvrerumlighedMan must be everyday, or he will not be at all2 Kulturmedarbejder i Valby Kulturhus og medlem af projektgruppen Valby Moves. 19

- den sociale

Henri Lefebvre i Critique af Everyday Life (Critique I), 1991, 127.

Vi har valgt at benytte Lefebvre som den teoretiske ramme omkring vores analyse, bde som struktur, men ogs som analytisk vrktj. Derudover vil vi inddrage Kirsten Simonsens teori om Den narrative by og Den kropslige by. Fortolkningen af en kompleks teori Lefebvres teori om den sociale rumlighed er srdeles kompleks og har vret genstand for mange forskellige fortolkninger. Den er blevet fortolket af socialteoretikere, geografer og bysociologer. Fortolkningerne spnder fra en vgtning af det politiske, konomiske set hos bl.a. David Harvey, over mod en socialteoretisk fortolkning med fokus p relationen mellem samfund og rum (Liliendahl, 2007: 48). Projektet placerer sig indenfor den socialteoretiske, byteoretiske fortolkning, og baserer sig p Jan Liliendahl Larsens fremsatte Lefebvre fortolkning i Ph.d. -afhandlingen fra 2007: Politisk Urbanitet - Projekter, planer, protester og Supertanker p Kryers Plads, by- og socialgeograf Kirsten Simonsen og bysociolog John Plger.

2.1. Introduktion - kritikken af De Store FortllingerHenri Lefebvre (1901-1991), voksede op i Pau-regionen nord for Pyrenerne i Frankrig, i en efterkrigstid, hvor det moderne projekt udfoldede sit virke. Det Modernes store fortlling om fremskridt og teknologisk udvikling danner rammen for Lefebvres tnkning om det 20. rhundrede. Lefebvre udvikler et kritisk perspektiv p sin samtid de store landvindingers tid. Hans overordnede kritik rettes mod de abstrakte tanker og visioner, der formidler dette modernes projekt. Forsvar for det levedes vilkr

20

I denne kontekst retter Lefebvre sin kritik mod hverdagslivet, en kritik, der anses som hans vsentligste bidrag til moderne socialteori (Liliendahl, 2007: 51). Lefebvre anser hverdagslivet som den arena, hvor det modernes visioner og abstraktioner integreres i individernes praksis, hvormed det netop er p produktionen af hverdagslivet, at han retter sin kritiske lup. Lefebvre modstiller de abstrakte ider med individernes personlige orienteringer, det levede, og ppeger det abstraktes stigende kolonisering af hverdagslivet. Det er hele denne integrationsproces af abstraktioner i den hverdagslige praksis, der optager Lefebvre samt er kimen til hans overordnede projekt, der nsker at forandre det levedes vilkr for at komme til udtryk i hverdagslivet (Liliendahl, 2007: 52+110). Den marxistiske videreudvikling - mod hverdagslivet rsagen til hverdagslivets centrale placering hnger sammen med det marxistiske perspektiv som Lefebvre udvider. Udvidelsen omfatter inddragelsen af hverdagslivet i individets bevidsthedskonstituering. I stedet for at fokusere p arbejdet og produktionen som den primre arena, retter Lefebvre skytset mod den helhedsforstelse af individets sociale praksis, der betegnes hverdagslivet. Pointen med videreudviklingen er, at Lefebvre mener, at centrale dele af individets betydningsdannelse og samfundets udvikling skal situeres andetsteds end konomien, ideologien og politikken (Liliendahl, 2007: 52-53). Nemlig i den sociale hverdagspraksis. For Lefebvre foregr der en kamp i hverdagslivets arena, som er grundlagt i den marxistiske opfattelse af, at ()selv det sidste koralrev ogs pvirket af mennesket (Liliendahl, 2007: 48). Det centrale er, at mennesket i hele sin natur, selv i det inderste personlige rum, det levede, er pvirket af de strre abstrakte tanker og visioner, som i det moderne samfund danner rammen for hverdagslivet samt definerer hvilke mulige og umulige sociale 21

praksisser det enkelte individ kan praktisere (Liliendahl, 2007: 48+53). Urbaniseringen af det levede Specielt to momenter er centrale for Lefebvres motivation til hans videre arbejde med hverdagslivet i forhold til de urbane og rumlige problemstillinger. Lefebvre voksede op i et landsbysamfund og oplevede i slutningen af 1950erne den franske modernisering. Denne rivende urbane udvikling ramte Lefebvre som et bde flelsesmssigt og personligt, men ogs fagligt chok og han fik for alvor jnene op for konsekvenserne og kontrasterne der ligger gemt i byformens udvikling og hverdagslivets indretning efter denne. Lefebvre oplever hvordan den modernistiske betonby Mourenx etableredes mellem 1957-1960 og sammenholder disse studier, som et eksempel p moderniteten, med en af Pyrenernes historiske byer Navarrenx (Liliendahl, 2007: 76-77). I dette komparative studie belyser Lefebvre kontrasten i udviklingen af den planlgningsmssige metode og han beskriver hvordan menneskene i denne proces bliver mindre nrvrende i processen hvor byen formes. Lefebvre mener at moderniseringen og funktionaliseringen af byen bliver et vigtigt eksempel p hvordan det levede i hverdagen langsomt forstummes og i hjere grad styres af teknokratiske overliggende krfter. Der sker alts en uligevgt af magten mellem de forskellige krfter i samfundsudviklingen, mennesket indretter i hjere grad deres behov efter byens materielle og teknologiske retningslinier i stedet for, som tidligere, at indrette byen efter deres behov (Liliendahl, 2007: 78-79). Lefebvre ser alts nogle problemstillinger for menneskets indretning i byen under dens udvikling og dette er i hj grad er med til at motivere hans arbejde med byrummet som genstandsfelt for sin kritiske analyse af hverdagdagslivet. I denne analyse udvikler Lefebvre med inspiration

22

og i samarbejde med advantgardekunsten og specielt situationisterne3, et slags vrktj til hvordan man kan indvirke p denne proces. Lefebvre ser alts hverdagslivet som arenaen hvor kampen mellem individet og samfundets dominerende magtorden udkmpes og i denne kamp bliver den situationistiske kunst og stetik alts redskabet til at imdekomme den dominerende magtordens forstummende virkning p individet (Liliendahl, 2007: 7981) Tre epoker af rum - mod utopien Lefebvre inddeler byudvikling indenfor tre forskellige epoker til at forklare hvordan rummets/byens produktion frst og fremmest er historisk produceret. Dermed mener han at der er en historisk proces der determinerer nogle mere generelle strukturer for byudviklingen, udover den sociale produktion af rummet/byen. Den frste epoke kalder han for det absolutte rum. Dette rum mener Lefebvre er kendetegnet ved at vre formet efter de naturgivne forudstninger. Her bruger Lefebvre de grske templer som et eksempel p rummets symbolske reprsentation, hvor naturen og gudernes krfter ses som afgrende for rummets udvikling. (Plger, 1997: 11) Den nste epoke kalder han det historiske rum. Her bryder man med den tidligere opfattelse af at rummet skulle vre pvirket af eksterne guddommelige krfter, og siger i stedet at rummet er menneskeligt og samfundsmssigt produceret. Her bliver viden, kunst, teknologi, penge, etc. afgrende for den samfundsmssige forandring. Den tredje epoke i rumopfattelsens historie kaldes den abstrakte. 3 Situationisterne udspringer af avantgardegruppen, International Lettriste, derdannes i 1952. Deres arbejde l i spndningsfeltet mellem kunstnerisk praksis, poesi og filosofi, hvor de gennem udogmatiske metoder sgte at forandre hverdaglivet i byens. Gruppen stod i opposition til den bl.a. Le Corbusiers og Bauhaus modernistisk funktionsopdelte arkitektur og byplanlgning, hvor de gennem kunsten sgte at skabe ny livsformer og alternative miljer i byen. Gruppen bestod bl.a. af kunstnergruppen COBRA, Guy Debord og Chtcheglov (Lilliendahl, 2007, s. 80-82).

23

Dette rum er underlagt kapitalismens strmninger. Rummet ender med at blive ensartet og uden variation. Her bliver alle samfundets sider underlagt markedets love, og undergraver dermed en hver form for variation og stetik (Plger, 1997: 12). Derudover opererer Lefebvre med et fjerde rum/epoke, hvilket han kalder det differentielle rum. Det differentierede rum er i hjere grad en utopisk forestilling, omhandlende individernes muligheder for at lsrive sig fra de dominerende strukturer. En overgang til dette rum vil medfre en afslutning p den private ejendomsret, samt den politiske dominans over rummet. Dermed bliver det en overgang fra dominans til tilegnelse. Et rum hvor de forskellige sociale grupper fr mulighed for at tilegne sig rummet og udfolde deres egne livsformer. Ud fra denne betragtning er det ikke alene produktionsforholdene der er afgrende for en samfundsndring, men i hj grad ogs en ndring af hverdagslivet (Simonsen, 1993: 62). Selvom historien lgger nogle generelle strukturer, som til en hvis grad er styrende for udviklingen af rummet, er der ogs andre faktorer der er med til at producere rummet. Som sagt ser Lefebvre rummet som socialt produceret. Til at forst denne komplekse sociale produktion af rummet, udvikler Lefebvre en rumlig triade, der skal forsts som et analytisk vrktj. Med triaden bner Lefebvre op for, at denne proces ikke er ensartet og alene historisk produceret, men antager mange forskellige skikkelser, alt efter hvilket rum man undersger.

2.2. Triaden - mod produktionen af social rumlighedFor at danne overblik over den rumlige produktion har Lefebvre konstrueret triaden, der inddeler hans komplekse teori i tre overordnede rumligheder. Den frste del af triaden kalder han den rumlige praktik, ogs betegnet det erfarede rum. Denne del af triaden beskftiger sig med den del af rummet der er produceret og reproduceret gennem social 24

praksis samt objektive strukturer. Den rumlige praktik sikrer kontinuiteten i rummet og samfundet som helhed. Her bliver rummet produceret i samspillet mellem de institutionelle rammer, samt de daglige praksisser og erfaringer.Et samfunds samlede rumlige praktik p en gang fremstiller og forudstter dets rum i en dialektisk interaktion den producerer det langsomt og sikkert gennem at dominere det og tilegne sig det. (Hansen mfl., 2007: 170).

Den anden del af triaden som Lefebvre kalder rummets reprsentationer, knytter sig til den magtorden som samfundet er domineret af. Her er det de dominerende sociale relationer som kan udve magt ved at gennemtvinge en bestemt orden, som har indflydelse p vores daglige liv. Rummet bliver ogs kaldt det begrebne rum, da det bestr af de begrebsliggrelser som forskere, byplanlggere, intellektuelle osv. foretager af rummet. Disse bliver frst og fremmest formidlet verbalt, men bliver senere hen forankret i materialiteten og fr derfor afgrende indflydelse p rummets produktion og brug (Hansen mfl., 2007: 171). Den sidste del af triaden kaldes reprsentationernes rum, ogs betegnet det levede rum. Denne del af rummet omfatter hverdagslivets rumlighed og de daglige rytmer. Det er her man kan observere og undersge rummets mangfoldighed, hvad enten det handler om gruppers kulturelle forskelle eller enkelt individs historie og livsverden. Her er der mulighed for at man som enkelt individ eller som gruppe kan udfolde sig og skabe rummet eller mod-rummet. Dermed fr individet mulighed for at tage del i produktionen af rummet, f.eks. igennem kreativ udfoldelse, der er konstitueret i individets egen forestillingsverden. Lefebvre mener at det er de enkeltes historie, kulturelle overleveringer osv. som gr det muligt at

25

prge rummet. Individerne er ikke alene underlagt magtstrukturer der determinerer en bestemt brug, de har mulighed for at tilegne sig rummet og prge det efter deres egen opfattelse af hvad der er rigtigt og forkert. Det er dog ikke alene en bevidst handling. Rummets produktion er ogs bestemt af tiden/situationen. Alt efter hvem det er der fortolker og tilegner sig pladsen, alt afhngig af kultur og historie, ndrer pladsen sig lige s. Perceptionen af symboler og tegn afhnger af hvem der opfatter disse, og fordrer derfor en bestemt brug. Det samme sted kan derfor forandre og tilegnes forskelligt alt efter hvem der erfarer det, i og med at det er forankret i tiden og historien (Hansen mfl., 2007: 171).

2.3. Det semantiske felt

26

I dette afsnit introduceres Lefebvres begreber om det semantiske felt for at give en nuancering af den rummelige triade, srligt relationen mellem det levede og det begrebne. Det semantiske felt er den frste udvikling af Lefebvres begreber om reprsentationer, herunder det levede rum (reprsentationernes rum) og det begrebne rum (rummets reprsentationer). Gennem forskellige kommunikationsformer, i en gensidig afhngighed, og samtidig divergens, konstituerer forskellige forestillinger (reprsentationer) en semantisk kamp om det levede liv (Lilliendahl, 2007: 105). Betydning og Udtryk Det semantiske felt udspilles i en mangesidig kamp mellem forestillinger eller reprsentationer i det levede og det begrebne rum. Lefebvre opstiller en dialektisk kamp i modstningsparret Betydning og udtryk, hvor den overordnede semantiske kamp etableres gennem mange forskellige betydningsgivende og - brende elementer. Disse elementer betjenes og udspilles i variationer af signaler, tegn, symboler og billeder. (Lilliendahl, 2007: 66). De forskellige elementer benytter sig af forskellige kommunikationsmidler, der direkte og indirekte pvirker meningsdannelsen hos det enkelte individ. Signaler og tegn er de kommunikationsformer, der udgr betydningen. Disse elementer udgr formidlingen i det begrebne rum og dermed abstrakte tankest, planlgning og ideer der motiverer bestemte handlingsmnstre, samt udformer det materielle byrum. Symboler og billeder er samlet de udtryk, som i det levede rum, formidler det personlige liv, erfaringer og umiddelbare sansninger, der uspringer direkte fra individet. Betydning indirekte kommunikation Signaler og tegn opfordrer eller motiverer bestemte handlinger i nuet eller i fremtiden, uden at disse elementer str i relation til det 27

personligt levede. Det er alts en forestilling om styringens (signalets) og informationens (tegnets) iboende kraft til at organisere og systematisere strre masser og processer. Signalet illustrerer Lefebvre, gennem lysreguleringen i den moderne by, som et greb der motiverer handling uden forhandling, alts at en handling eller retningsviser der indlejres passivt i individet. Signalet taler ikke til aktiv bevidsthed eller subjektiv association, snarere en objektiv mekanisk handling. (Lilliendahl, 2007: 66) Tegnet (ord, sprog, diskurs) opstilles ogs som en stringent handlingsfordring, in mente, at sproget i hjere grad er et bent og dynamisk system, hvori udsagn og flelser indgr i en art forhandling i den aktive bevidsthed hos individet (Lilliendahl, 2007: 67). Signaler og tegn skal opfattes som et overordnet sammenhngende system af mere eller mindre entydigt kommunikerende elementer, hvoraf betydning opstr. Tegn og signaler har en fastlggende og stabiliserende natur, der af karakter indretter og indsnvrer fnomener indenfor sit eget system. Udtryk direkte kommunikation Udtryk, og de dertilhrende elementer symbol og billede, er i den Lefebvreske terminologi karakteriseret som betydningens modstning, der forholder sig direkte til livet og det levede. Billede og symbol er usystematisk relateret, deres forskelligartethed kommunikerer med individet og forholder sig til specifikke erfaringer, samt sociale relationer i livet (Lilliendahl, 2007: 69). Symbolerne er traditionelt forankret, og forholder sig til fortiden, herunder religise og verdslige ritualer. De har et socialt grundlag, 28DET BEGREBNE RUM: BETYDNING Signaler Tegn DET LEVEDE RUM: UDTRYK symboler billeder

hvor grupper samles omkring visse traditioner og dertilhrende vrdier. Symbolerne er meningsgivende i den sociale sfre og ansporer socialt liv. Billeder forholder sig bde til tidligere erfaringer og fremtidige handlinger. Billedet kommunikerer direkte med modtageren, relaterer sig til erfaringer og oplevelser, og har derigennem en mulighed for at fremkalde flelser, stemninger og forestillinger. Billedet taler alts til det levede og kan i udgangspunktet fremkalde potentielle handlinger, der udspringer fra modtagerens personlighed. Denne udlgning lgger sig tt op af kunstnergruppen Cobra4, hvor Asger Jorn pointerer kunstens rolle i det moderne samfund som et medium der skaber oplevelser. Netop i kunstens umiddelbarhed er der potentiale for en udvikling gennem menneskelig kreativitet og endeligt forskellighed og nye muligheder i samfundet (Lilliendahl, 2007: 68). Kampen i det semantiske felt Relationen mellem betydning og udtryk i det semantiske felt er en af grundpillerne i Lefebvres kritik af det moderne samfund, hvor han mener, der er ubalance i det semantiske felt. Det levede perspektiv, forstet som umiddelbare, sansede og flelsesmssige oplevelser af situationer, bliver i hjere grad domineret af betydningens meningsdannelse. Betydningen er et relativt lukket system, hvor kommunikationen indirekte producer mening, indenfor den viden systemet kan kommunikere. Betydningen har derfor et begrnsende element, idet den formidles gennem et eget system, der ikke ndvendigvis relaterer sig til det levede, og den konkrete virkelighed der udspiller sig i hverdagslivet. Udtryk er det element i det semantiske felt, der har mulighed for at gre det personlige og umiddelbare kommunikrbart, og derved bne op for muligheder og momenter, der relaterer sig direkte til individet og det levede (Lilliendahl, 2007: 118). 4 Situationistisk kunstgruppe fra 1948 med blandt andre Asger Jorn og Constant. 29

Vigtigt er det dog at understrege at de semantiske elementer, begge er i en indbyrdes kamp om at dominere feltet, men ogs str i en gensidig afhngighed. Uden betydningens organiserende stabile natur, har den ukendte, umiddelbare karakter i udtrykket ikke noget fundament eller udgangspunkt. Uden netop de stabil(iserend)e elementer, betydningen stiller til rdighedfor kommunikation, vil udtrykket oplse sig i den rene ukommunikerbare tomhed; et babylonsk kaos af meningsls fabuleren. (Lilliendahl, 2007: 69).

Betydning og udtryk er grundlaget for Lefebvres udvikling af reprsentationsformerne i den rummelige triade. Det begrebne rum bestr overvejende af tegn og signaler, og reagerer som en strukturerende forestilling, der afstedkommer af et internt system af betydninger. En betydning som ikke ndvendigvis er i relation til det umiddelbare personlige, men refererer til en objektiv og abstrakt logik, der afstedkommer fra det system, betydningen er en del af. Det levede rum er de elementer, der forsger at kommunikere eller synliggre personlige oplevelser og mangfoldige forestillinger af verden. Forestillinger der afstedkommer fra kollektivt orienterede opfattelser (symboler) og personligt, fremsigtede oplevelser (billede) (Lilliendahl, 2007: 70).

2.4. Social forandring - gentilegnelsen af det urbane rumAny revolutionar project today, whether utopian or realistic, must, if it is to avoid hopeless banality, make the reappropriation of the body, in association with the reappropriation of space, into a nonnegotiable part of its agenda (Lefebvre i Liliendahl, 2007: 113)

30

Grundlggende for hele Lefebvres tnkning er, at det socialt forandrende potentiale er latent til stede midt i den komplekse, dialektiske rumlige produktion. Det skal forsts sledes, at Lefebvre ser bninger eller muligheder for at forandre dynamikkerne i produktionen, en bevgelse mod det levedes tilstedevrelse i de sociale praksisformer, der er konstituerende for rummets udformning. Til at forst og begrebsliggre disse potentialer, udvikler Lefebvre to sociale praksisformer, tilegnelsen og beherskelsen. Disse praksisformer relaterer sig til de rumlige epoker, som beskrevet ovenfor. Hver rumlig epoke medfrer en praksisform, der forholder sig til den omkringliggende verden - naturen - p hver sin sregne facon, og medfrer en srlig relation til det levede. Hvor de moderne byer, indenfor den abstrakte rumlighed, har bevget sig mod en fuldstndig naturbeherskelse, hvor mennesket lever indenfor en beskyttet mekanisk og teknologisk forskansning med en undertrykkelse af det levede rum og en fuldkommen dominans af det begrebne rum. Heri bliver konsekvensen, at byrummene skabes udelukkende i den menneskelige tanke, frem for i gensidighed med den menneskelige kropslighed og sanseerfaring, hvormed byrummene indrettes til en rumlig praksis, der undertrykker det levedes pvirkning af rummets produktion (Liliendahl, 2007: 111112). Lefebvre udtrykker situationen sledes:Space offers itself like a mirror to the thinking subject but after a manner of Lewis Carroll, the subject passes through the looking glass and becomes a lived abstraction (Lefebvre i Liliendahl, 2007: 112).

I stedet for tilegne sig rummet gennem sine personlige sansninger af det, styres individet af overliggende abstrakte ider om rummet,

31

hvormed individets egen praksis ender med at reproducere eller leve den abstraktion, der er udtnkt p forhnd. Projektet for samfundet bliver dermed at skabe rum for en reappropriation - gentilegnelsen af det kropsligt producerede rum, en reformering af den rumlige praktik, s denne igen skabes i en gensidig dialektisk sparring med det levede rum, hvilket indebrer, at lokale gruppers drmme, forestiller og behov bliver udgangspunktet for udformningen af den rumlige praksis (Liliendahl, 2007: 113). rsagen til fokuseringen p denne gentilegnelse skal ikke findes i en forherligelse af og strben tilbage mod en absolut rumlighed, hvor individet lever i en uformidlet symbiose mellem dets krop og naturens prmisser (Liliendahl, 2007: 113). Lefebvre sger ikke denne fuldkomne adskillelse mellem beherskelse og tilegnelse, i stedet forestiller han sig, at de ideelt set kombineres, men han hvder, at historiens udvikling har medfrt, at beherskelsen er endt som den dominerende part. Derfor er hans kritik historisk begrundet og situeret, ikke en utopisk forestilling om absolut tilegnelse (Liliendahl, 2007: 115). Det nskvrdige resultat af en sdan gentilegnelse er et netvrk af tilegnede rumligheder, der hver isr fokuserer p forskelligheden, for gennem styrkelsen og udviklingen af forskelligheden at udve et modspil til den eksisterende, systemiske dominans og homogenisering (Liliendahl, 2007:113-114). Fordrejning - mellem reformisme og revolution I udviklingen af Lefebvres forandrende og utopiske tnkning, har han vret inspireret af situationisterne, hvor han gradvist har indoptaget deres sgen efter at forandre hverdagslivet i byen med en praksis,

32

der udspringer fra det sociale liv. Begrebet fordrejning er sledes en videreudvikling af den situationistiske tnkning. Den forholdsvis dualistiske position, som Lefebvre optegner mellem tilegnelse og beherskelse - et dominansforhold, den dominerede og den dominerende - opblder han ved at begrebsliggre fordrejning. En social praksisform, der placerer mellem de to andre praksisformer, som en formidlende mellemvej, en ambivalent strrelse, der p den ene side opererer indenfor beherskelsens domne og rammer, men p den anden side opererer lig tilegnelsen - ved at retnke eller reformere det dominerende abstrakte system (Liliendahl, 2007:116117). Det sregne ved fordrejning som social praksis er, at den ikke er direkte revolutionr, da den udves indenfor de fast definerede rumlige praksisser, men heller ikke udelukkende reformerende. Den placerer sig i stedet mellem de to, trkker p begge, og nrmer sig tilegnelsen. Den opnr nemlig en kontakt til det levede - ved at afprve allerede definerede hverdagspraksisser i forhold til individet selv og dets egne forstelser af eksempelvis et byrum (Liliendahl, 2007:117). Individet definerer ikke selv rammerne for byrummet, men gennem indoptagelse og afprvning af de fast definerede rammer, filtreres disse gennem en fordrejnings praksis, hvor individet tilpasser og retnker dem i forhold til sit eget billede. Fordrejningen som social praksis, bliver alts en bning eller mulighed for at omforme de eksisterende systemiske rammer i det levedes billede. Dette pointerer Lefebvre ved at ppege, atco-optation could lead to the production of space (Lefebvre i Liliendahl, 2007:116). Dermed bnes en vej for, at fordrejning kan medvirke til reel rumlig produktion, en rolle, der ellers udelukkende har omfattet tilegnelsen og beherskelsen. Dermed tegnes et billede af fordrejningen som et brydningspunkt, hvor de eksisterende strukturer kan afvejes i forhold til det mulige og det umulige (Liliendahl, 2007:117). 33

2.5. Sammenkobling af Henri Lefebvre og Toftegrds PladsDette afsnit vil prsentere sammenkoblingen mellem Lefebvre og Toftegrds Plads. Vi forholder os til sammenkoblingen med de enkelte niveauer i den rumlige triade, ikke uddybende til de processer, der konstituerer produktionen af rummet p Toftegrds Plads. Den konkrete anvendelse af teorien prsenteres i analysen. 2.5.1. Operationalisering af Triaden p Toftegrdsplads Rummets reprsentationer - Det begrebne rum Strategien for Toftegrds Plads Vi vlger at inddrage strategien for Toftegrds Plads Valby Moves & Kbenhavner-fortllingen, som reprsenterende det begrebne rum. For at forst hvilke tanker, der er udtnkt omkring pladsens anvendelse. Vi uddyber perspektivet ved at interviewe Lars Becher, kulturmedarbejder i Valby Kulturhus, fordi han har vret med til at udvikle iden om pladsen. Reprsentationernes rum - Det levede rum Livsverden hos borgere med tilhrsforhold til Toftegrds Plads Projektet ser det levede rum reprsenteret hos individer, der bruger pladsen. Fokus ligger p hvordan pladsen kommer til udtryk i det levede rum hos hvert enkelt individ. Hvordan oplever de pladsen som den fremstr og hvilket forhold har de til den? Deres individuelle selektering af hvad der er rigtigt og forkert, interessant og uinteressant giver et indblik i hvordan pladsen opfattes og tilegnes. Den rumlige praktik - Det erfarede rum Materialitet og praksis p Toftegrds Plads I forhold til Toftegrds plads vlger vi at undersge hvilke daglige rytmer/praksisser, der udspiller sig p pladsen. Heri ligger fokus p 34

pladsens institutioner og den konkrete materialitet, som danner rammen for individernes hverdagspraksis p pladsen.

Kirsten Simonsen: Byens mange ansigter konstruktion af byen i praksis og fortlling. IntroFor at skabe en ben tilgang til det urbane hverdagsliv og menneskers bevgelser inden for et mangfoldigt og forskelligartet bymssigt felt, trkker Kirsten Simonsen p filosoffen Michel de Certeaus begreber gestus og narrativer. Disse elementer kan karakteriseres som kder af operationer i forhold til den omgivende verden, hvor gestus refererer til bestemte praktikker og narrativer til sproglig konstruktion. Kirsten Simonsen udvikler i forlngelse heraf en analyseramme til at indfange den mangefacetterede hverdaglige konstruktion af byen ved hjlp af begreberne Den kropslige by og Den narrative by (Simonsen, 2005:51). Flgende afsnit vil give en indsigt i de elementer, der understtter disse teoretiske begreber samt beskrive, hvordan byen konstrueres kropsligt og narrativt.

Den kropslige byDette afsnit vil centrere sig omkring konstruktionen af byen gennem kropslige praktikker. Udgangspunktet findes i iden om, at levet erfaring og social praksis grundlggende er kropslig. Frste afsnit sger at give en forstelse af den sociale krop, som igennem kropslig praksis konstituerer subjektiviteten og meningstilskriver omgivelserne. Samtidig gives en forstelse af dialektikken mellem kroppen og omgivelserne. Andet afsnit vil skabe et billede af, hvordan byen konstrueres kropsligt, eksemplificeret ved Michel de Certeaus at g i byen metafor.

35

Den sociale kropFor at forst den sociale krop, m man gre op med den klassiske (kartesianske) dualisme, som blandt andet hviler p en modstilling mellem krop og bevidsthed. Kirsten Simonsen flger den franske filosof Maurice Merleau-Pontys spor, der udfordrer dette subjektbegreb med formuleringen: oprindeligt er bevidstheden ikke jeg tnker at men jeg kan (Simonsen, 2005:52-53). Subjektet er alts grundlggende formet i praksis. Merleau-Ponty indfrer begrebet krops-subjekt og argumenterer for, at den levede erfaring findes i mellemrummet mellem krop og bevidsthed eller mellem subjekt og objekt, som et intersubjektivt rum af krop og perception. Perceptionen er baseret p sansemssige erfaringer tilegnet i praksis og p den mde er perception ikke en indre reprsentation af en ydre verden, men m ndvendigvis implicere en involvering af kroppen. Det er gennem deltagelse eller praksis, at mening og subjektivitet konstitueres, og krops-subjekterne kender sig selv i kraft af sin aktive forholden sig til omgivelserne (Simonsen, 2001:21). Kroppen fr dobbeltkarakter den er p en gang et redskab til perception og samtidig et perciperet objekt det at se den anden betyder samtidig at vre synlig for denne. Krops-subjekterne formes alts i praksis og gennem sansemssig erfaring, og denne proces er altid gensidig (Simonsen, 2001:26). Perceptionen er i frste omgang ikke en erfaring af objektet, men en forening og involvering med det, hvor der erkendes via en praktisk bevidsthed, der er prrefleksiv og pr-objektiv (Simonsen, 2001:21). Til at illustrere tesen om subjekternes meningsskabelse gennem kropslig involvering og aktive deltagelse, anvender Simonsen Merleau-Pontys fodboldmetafor:Fodboldspillere reflekterer ikke over banen og spillets regler, medens de spiller, de er opslugt af spillet, og det gr for hurtigt til at give tid til refleksive overvejelser. De lser spillet og ser bninger, afleveringer, off

36

side og ml dvs. de forskellige meningsfulde elementer af boldspillet (Simonsen, 2001: 21).

Betydningen af de forskellige elementer i boldspillet bliver alts erfaret i praksis og ikke p et refleksivt niveau. Fodboldspillerne har sans for spillet (Bourdieu i Simonsen, 2001:21), et praktisk kendskab til og fortrolighed med omgivelserne. Fodboldbanen bliver det felt, hvor man gennem interaktion med den anden eller de andre skaber mnstre og bevgelser, og hvor den kropslige praktik, der udspiller sig, bde kan forudstte en ndvendig reaktion, og bne op for improvisationen. En angriber p vej mod mlet, forudstter en ndvendig praksis fra forsvarsspilleren og i kraft af forsvarsspillernes praktik og deres momentane formation p banen, kan angriberen finde huller til afleveringer eller til at g selv. I denne kamp i/om rummet tnkes alts bde kreativt og strategisk, men hele tiden p baggrund af en kropslig praksis. Simonsen karakteriserer endvidere kroppen som vrende p n gang en fakticitet en eksistensbetingelse og basis for vores erfaring, og et projekt et fnomen i stadig tilblivelse, som afhnger af fremtidsorienterede praktikker. Der er en vis forudbestemmelse forbundet med kropsligheden, som dog er foranderlig og ben, men som ogs muliggr og begrnser bestemte former for praksis (Simonsen, 2005:54-55). Eksempler kunne vre ldning, pleje og ernring, kn osv.

At g i byenFor at illustrere, hvordan en hverdagspraksis kan konstruere byen eller et bymssigt felt, anvender Simonsen Michel de Certeaus metafor at g i byen. Den praksis, der udfolder sig ved at g i byen, skal ikke anskues som simple bevgelser, men derimod som en form for rumliggrelse (Simonsen, 2005:61). Vender vi blikket mod kropssubjekterne, kan vi begribe den sociale praksis gensidige proces, 37

hvor man bliver medskaber af rummet, i form af mder, menneskestrmme osv., som bde perciperende og et perciperet objekt. Det at g i byen er en rumlig praksis, der bruger og udspiller byformationerne i samspil med de determinerende strukturer og betingelser for byens liv. Man agerer p en kreativ og taktisk mde i et netvrk af allerede etablerede reprsentationer og med en vis fortrolighed med byen (Simonsen, 2005:61). Der konstrueres et rum, som opretholdes af den sociale praksis som for eksempel at g i baren, fyre den af p dansegulvet osv. Samtidig med at en forudgiven rumlig orden organiserer et st af muligheder eller begrnsninger, s realiserer subjekterne ogs disse i praksis (Simonsen, 2005:61). Der skabes bde en adskillelse og en sammenhng, nr der handles i overensstemmelse med de rumlige anvisninger eller nr disse modificeres eller ndres. Man kan tale om en bevgelsens retorik, hvor de rumlige praktikeres tilegnelse af rummet p en gang har forbindende og adskillende karakter (Simonsen, 2005:62). Subjekternes kropslighed kan imidlertid ogs vre afgrende for en bestemt konstruktion af byen. Eksempelvis kan afvigelser fra den neutrale krop hudfarve, alder, seksualitet mm., medfre en bestemt positionering i rummet, og pvirke en bestemt frden i byen (Simonsen, 2005:64).For kvinder bliver det at opfre sig klogt et sprgsml om ikke at frekventere byen p bestemte tidspunkter eller bestemte steder, ikke at g kldt p bestemte mder osv. (Simonsen, 2005:64).

Eksemplet tager udgangspunkt i den knnede konstruktion af byen, men fungerer som et godt billede p, hvordan man p denne mde aktivt tager del i rummets (re)produktion. Den orden, der er skabt, bliver opretholdt og indlejret som dispositioner hos kvinden, og p et samfundsmssigt niveau producerer deres bevgelsers retorik

38

rummet p en bestemt mde. Til gengld kan denne forestilling rekonstrueres:Nogle kvinders selvtillid og tryghed ved at frdes i rummet kan medvirke til at producere rum, der er tilgngeligt for andre kvinder (Simonsen, 2005:64).

P denne mde modificeres rummet, fordi kvinderne, via deres bevgelser i rummet, kan artikulere en ny forstelse af rummet, og sledes bne op for nye former for social praksis. Der skabes grobund for et modrum via den sociale praksis ndrede karakter, der omfortolker den hverdagslige praksis. Rummet tillgges sledes en ny symbolsk betydning.

Den narrative byFor at forst hvordan bylivets rytmer og praksisser opstr anvender Kirsten Simonsen begrebet Den narrative by. Dette begreb undersger hvorledes vi individuelt samt kollektivt agerer og opfatter alt afhngig af forskellige narrativer/fortllinger. Narrativer er knyttet op p sociale hndelser eller oplevelser, og bliver afgrende for hvordan vi opfatter byen og alle dets elementer. I mdet med det ukendte, anvender vi forskellige narrativer til at indordne og klassificere de elementer vi umiddelbart ikke har nogen reference til. Hvert individ er et produkt af et utal af narrativer, prget af vores individuelle historie. Narrativer kan dog ogs have et kollektivt prg idet, vi i strre eller mindre grupper, kan trkke p almene referencer hvilke prger vores syn p omverdenen. Dermed er narrativerne bde kollektivt og individuelt afhngige. Narrativerne skal dog ikke opfattes som uforanderlige historiske hndelser, men i stedet som indbyrdes pvirkelige. Ved at undersge disse narrativer kan vi blive bevidste om hvorfor vi handler som vi gr, og dermed hvordan rummet er konstrueret

39

(Simonsen, 2005:68). I det flgende vil vi tage udgangspunkt i Kirsten Simonsens opdeling af narrativernes funktion, for at tydeliggre hvordan det vil blive brugt i analysen. Narrativers tidslighed Narrativerne er stadfstet i en bestemt tid, og tiden er derfor konstituerende for den menneskelige handling. Dette sker fordi der er en strukturel sammenhng mellem fortid, nutid og fremtid, hvilket udmunder i en form for trefoldig nutid. Dette betyder at en persons nutidige disposition og ageren, kun kan forsts i en relation til fremtid og fortid. Dermed bliver de tre tidslige dimensioner, inddraget i en given persons nutidige overvejelser og deraf flgende handling. Simonsen inddrager den franske filosof Paul Ricoeur til at uddybe sammenhngen mellem tid og narrativ.Tid bliver til menneskelig tid, for s vidt som den udtrykkes narrativt, og fortllingen nr sin fulde betydning, nr den bliver en forudstning for eksistens i tid. (Simonsen, 2005:70).

Ricoeur uddyber ovenstende ved at inddele reprsentationen, eller det at fortlle en historie, i tre stadier. Refigurationen handler om hvordan enhver narrativ forstelse bunder i en bestemt praktisk handling, og tiden hvor denne handling fandt sted. Han mener dermed at enhver narrativ forstelse er knyttet op p en mere praktisk handling, og siger at narrativer trkker p et fnomenologisk udgangspunkt om at gre noget. Dermed mener han at der er en uomgngelig sammenhng mellem praksis og sprog/fortlling. Denne sammenhng ses ogs mellem Simonsens Den kropslige by og Den narrative by (Simonsen, 2005:71). Det andet stadie i Ricoeur tredeling kaldes konfiguration eller intrigelgning. Konfiguration er med til at komponere en meningsfuld sammenhng mellem ofte differentierede og umiddelbart

40

usammenhngende episoder og hndelser. Derudover skaber den kausalitet og et sammenhngende billede af allerede eksisterende strrelser som agenter, ml, midler, interaktioner. Dette betyder at vi indordner vores narrativer under allerede forstelige strrelser. Vores samlede narrativ (og dermed vores forstelse) af en bestemt strrelse, f.eks. Rdhuspladsen, bliver nuanceret nr vi fr en ny fortlling af denne. Dermed indordner vi vores nye narrativ under allerede faste strrelser (Simonsen, 2005:71). Dette sker ogs i en strre skala hvor man igen skaber sammenhnge mellem hndelser i en strre tidslig dimension opdelt i episoder som serier og slutninger. Alts kan man knytte forskellige hndelser sammen i en tidslig episode. Vores samlede narrativ af vores barndom kan muligvis nuanceres og tillgges ny betydning nr vi fr en ny fortlling om denne. Det tredje stadie omfatter retorik og lsning, som endnu et eksempel p en sammenhng mellem tid og narrativ. Ricoeur trkker her p Gadamers begreb om horisontsammensmeltning. Ved at lse en bog opnr vi en strre forstelse for den handling som opstod i den givne tid. Dermed bliver ens eget narrativ udvidet og nuanceret af forfatterens tidslige standpunkt. Der opstr sledes mulighed for at ndre vores nutidige narrativ omhandlende et givent fnomen (Simonsen, 2005:72). Det er dette mangfoldige syn p narrativers tidslighed der er med til at konstruere Den narrative by. Den trefoldige sammenhng af tid spiller ikke kun ind i den enkeltes narrative konstruktion af byen, men har ogs en afgrende betydning for byplanlggere, politikere osv. Her bliver fortidens erindringer omkring byen og rummet afgrende for den nutidige by, men ogs visionerne for fremtiden bliver afgrende i denne planlgning. Der er dog forskel p narrativernes generaliserende karakter afhngig af om man er almen borger eller byplanlgger. I byplanlgningen bliver der ofte trukket p mere

41

historiske og evolutionre fortllinger og narrativer (Simonsen, 2005:72-73). Narrativers rumlighed Fortllingerne er ogs med til at tillgge rummet en bestemt stemning eller mening, positive svel som negative. Dette er afgrende for vores brug af rummet. I denne sammenhng inddrager Simonsen to narrative figurer grnser og broer. Disse to begreber er med til at forklare hvilken betydning det har, at rummet bliver tillagt en bestemt mening eller rationale. Disse to begreber forudstter hinanden. Den narrative fortlling om rummet etablerer en grnse til det andet. Rummet er dog ikke noget i sig selv, med mindre det har en mening at forholde sig til, eller imod. Dermed skabes der en bro til det andet rum. Derfor bliver afgrnsningen i sig selv en bro til det andet rum, idet det bde adskiller og forbinder. Ved hjlp af disse narrative fortllinger skabes der sledes et felt, som til en hvis grad fordrer en bestemt handlen (Simonsen, 2005: 74-75). Disse meningstilskrivelser af rummet indeholder ogs en iboende magt. Territoriebegrebet er her et tydeligt eksempel p hvordan magt indgr i den narrative rumliggrelse. Her er staten f.eks. en tydelig narrativ reference der ekspliciterer magtens rumlige afgrnsning. Alts kan navngivninger og narrativer indg, ogs i mindre skalaer, som en del af en strre magtstrategi. P en mindre skala kan man nvne ordet ghetto, som ogs trkker p nogle klare narrativer. Ved at navngive et bestemt boligomrde med en meget klar og i dette tilflde, negativ betydning, kan man muligvis bedre retfrdiggre en bestemt handling. I Danmark oplevede vi dette da Lars Lkke, foreslog at man begyndte at rive nogle at de danske ghettoer ned. Denne handling var muligvis ikke blevet accepteret hvis ikke vi frst havde accepteret ordet ghetto som definerende for disse omrder. Samtidig ppeger Simonsen at nogle navngivne omrder 42

kan bne sig for diverse meningstilskrivelser, i tilflde af at deres symbolske karakter endnu ikke er srlig strkt defineret (Simonsen, 2005:76-77). Narrativ konstruktion af byen Med ovenstende forsger Simonsen at belyse hvordan man gennem analyse af disse narrativer kan f en forstelse af byen som en samling af fortllinger. Fortllingernes karakter er med til at afgre hvordan byen og rummet bliver anvendt. Det samlede antal af narrativer som en given person har om et omrde, bestemmer hvorvidt det virker tillidsvkkende og trygt eller fremmede og utrygt. Disse narrativer behver ikke kun vre erfaret gennem byboernes hverdagslige erfaring, men kan ogs vre et produkt af pvirkninger fra film, romaner og andre medier. Derudover spiller politiske diskurser, generelle prferencer for byplanlgning osv. ogs ind p hverdagslivets forestillinger. Dermed prver Simonsen at nedbryde nogle af de politiske dikotomier som man ofte forsger at opstille, ssom magt/modstand, bevidsthed/krop. Disse dikotomier har den ulempe at de opdeler nogle, narrativer og forestillinger i klassifikationer der ikke tillader os at undersge deres indbyrdes pvirkning. Vores narrativer er ikke opdelt i enten politisk pvirkede narrativer eller mere subjektivt erfarede narrativer. De er i stedet indbyrdes pvirkelige og analysen af disse kan dermed ikke opdeles.

Samspillet mellem Henri Lefebvre og Kirsten SimonsenI dette afsnit prsenteres samspillet mellem Henri Lefebvres tnkning og Kirsten Simonsens begrebsliggrelse af Den narrative og Den kropslige by. Der fokuseres p de ontologiske ligheder, samt hvordan triaden og den kropslige og den narrative konstruktion af 43

byen opfattes som vrktjer, der i samspil kan anskueliggre den rumlige produktion af Toftegrds Plads. Ligeledes opfattes disse som vrktjer til at diskutere eventuelle forandringspotentialer i forhold til individernes opfattelse og ibrugtagen af Toftegrds Plads. Overordnet set ser vi store sammenligneligheder mellem de to tnkere. Det begrundes ligeledes i, at Kirsten Simonsen placerer sig nrt Lefebvre og trkker p hans tnkning i sit eget videnskabelige virke. Ligeledes anskuer begge byen som en social konstruktion - et vv af sociale processer og praksisser, der i gensidighed konstituerer byen (Simonsen, 2005:9). Derudover tillgger Kirsten Simonsen et hverdagslivsperspektiv p konstruktionen af byen (Simonsen, 2005:10) - et perspektiv, der som beskrevet i teoriafsnittet, er grundlggende for hele Lefebvres tnkning. Dermed placerer bde Henri Lefebvre og Kirsten Simonsen sig indenfor en samfundsgeografisk ontologi, som Simonsen betegner praksisontologi, hvor menneskelige og sociale praksisser er udgangspunktet for sociale analyser, der samtidig er bundet kontekstuelt, forstet som, at enhver social og individuel handling er bundet til konteksten, den produceres i (Simonsen, 2005:10). Den afledte konsekvens af en sdan praksisontologi er, at analyserne ikke er som sdan generaliserende og teorigenererende, men i stedet udformes som redskaber til at opfange og forst byens liv og konstruktion (Simonsen, 2005:11). Hertil hvder Jan Liliendahl, at Lefebvres centrale bidrag til socialteori netop er hans udvikling af begreber til at opfange byens og samfundets udviklinger (Liliendahl, 2007: 49)5. Dermed giver begge teorier projektet nogle teoretiske redskaber til at forst og analysere den sregne, kontekstuelle, rumlige produktion, der foregr p Toftegrds Plads. 5 Projektets ontologiske standpunkt vil blive uddybet yderligere ividenskabsteoriafsnittet.

44

Hvor Lefebvres teoretisering, som udgangspunkt, relaterer sig til den sociale rumlighed i en overordnet samfundsmssig forstand og frst senere tillgges et byperspektiv (Jf. teoriafsnit: Urbanisering af det levede), er Simonsens bidrag udelukkende centreret omkring byens konstruktion - hvor sammenhngen mellem kontekst og praksis udmntes i begrebsliggrelsen af narrativer og kropslighed i forhold til byens konstruktion (Simonsen, 2005:10). Dermed fungerer Lefebvre og Simonsens begreber side om side, hvor frste vil indfange den sociale rumlighed gennem den analytiske triade, og den anden ser konstruktionen af byen i et kropsligt og narrativt perspektiv. Vi opfatter kombinationen af disse to begrebsapparater som en analytisk styrke, hvor Lefebvres triade udgr hele projektets videnskabsteoretiske, metodiske og analytiske ramme, og Kirsten Simonsens vrktjer inddrages som prciserende greb til at forst de komplekse processer, der er involveret i produktionen af byens rum. Triaden, Den narrative og Den kropslige by Kirsten Simonsen inddrages teoretisk i projektet, for at supplere Henri Lefebvres forstelse af den rumlige triade. Hendes begreb om Den kropslige by, hvor rumlighed konstrueres og reproduceres gennem kroppen i en pr-refleksiv praktisk bevidsthed, er forenelig med Lefebvres det erfarede rum. Vi anser Den narrative by i en forlngelse af det semantiske felt, hvor Den narrative by kan give en opbldning af det semantiske felt. I denne forstelse ligger ogs, at narrativet som analytisk redskab kan virke understttende for Lefebvres abstrakte menings- og betydningsstruktur - det semantiske felt. Her anser vi Simonsens 45

narrativer som en samlet betegnelse for de menings- og betydningssammenhnge vi ligger under for indenfor det semantiske felt. Dermed kan narrativer bde ses som overordnede strukturelle fortllinger - tegn og signaler, eller individuelle og kollektivt overleverede fortllinger - symboler og billeder. Ligeledes anser vi Kirsten Simonsens begreber som sammenkoblende for det begrebne rum, det erfarede rum og det levede rum. I det, at Simonsen opfatter kroppen som skabende af narrativer - man opfatter og opretholder narrativer gennem kropslig bevgelse i byen, mens kroppen samtidig er konstituerende for de narrativer, der indlejres i byen. Denne dobbelthed, hvor individerne dels indoptager, efterlever og reproducerer planlagte narrativer, samt skaber egne narrativer gennem deres kropslige erfaringer forener de tre triadiske elementer i en strre processuel sammenhng.

Samlet introduktion til videnskabsteoriI det flgende vil vi beskrive det videnskabsteoretiske grundlag, projektet hviler p. Grundlggende har Henri Lefebvres teori dannet udgangspunktet for projektet, hvormed hans videnskabsteori, ligeledes former projektets grundlag. Vi har derfor taget et udgangspunkt i Lefebvres videnskabsteoretiske orientering, men har inddraget andre videnskabsteoretiske perspektiver, hvor vi har fundet det relevant i forhold til at belyse problemstillingen. Det frste afsnit, Rummet Toftegrds Plads, opridser projektets genstandsfelt og rumforstelse. Derefter flger afsnittet, Udviklingen af en ontologi, der gennemgr de ontologiske overvejelser vi har gjort os i forhold til valget af Henri Lefebvre som hovedteoretiker, samt

46

hvilke traditioner hans ontologi hviler p. Dette munder ud i afsnittet Den menneskelige konstruktion af virkeligheden, hvor vi inddrager socialkonstruktivismen som ontologisk udgangspunkt, samt epistemologisk grundlag for dele af analysen. Efterflgende viser vi i afsnittet, Til sagen selv - et sanseligt perspektiv, hvordan en inddragelse af fnomenologien kan udvide vores epistemologiske perspektiv p problemstillingen. Sidste afsnit, Den fortolkende forsker, inddrager et hermeneutisk perspektiv p de refleksioner vi har gjort i forhold til vores forskerrolle.

Rummet Toftegrds PladsI dette afsnit opridses projektets genstandsfelt. Det situeres i en rumlig forstelse, der baserer sig p Henri Lefebvres tredeling af rummets produktion - den rumlige triade. Projektet sttes i en videnskabsteoretisk sammenhng indenfor de komplekse idealismer. Afslutningsvis situeres rumbegrebet i den geografiske videnskabelige tradition, hvor der kort vil blive redegjort for opgret med den dikotomiske sondring mellem idealisme og realisme.

Genstandsfelt - den rumlige produktion af Toftegrds PladsProjektets udgangspunkt er den, af Valby Moves formulerede, problematik om et manglende spontant brug af Toftegrds Plads. Projektets valgte indgangsvinkel er at foretage en analyse af Toftegrds Plads som rum. Den analytiske konstruktion er foretaget med udgangspunkt i Henri Lefebvres rumlige triade. Projektets genstandsfelt er dermed forstelsen af Toftegrds Plads som rum. Den rumlige forstelse omfatter de overordnede strategiske rammer for udviklingen af Toftegrds Plads, samt brugernes sansning og opfattelse af pladsen. Derfor er der en dialektisk tilgang, hvor det 47

anerkendes at systemer og strukturer indgr i et sammenspil med individets oplevede livsverden. Hvor udformningen af strre socialitet, virkelighed og hverdag, bde er afhngig af strukturelle instanser og den enkeltes oplevede, sansede verden. Projektet undersger dermed de konfliktomrder der finder sted i sammenspillet mellem strukturer og livsverden. Dermed placerer projektet sig indenfor en forstelse, hvor skellet mellem subjekt og objekt er flydende. Den materielle virkelighed og de tanker, individerne gr sig om den, er tilsammen det, der konstituerer rummet. Virkeligheden fr en processuel karakter, hvor bde tnkning og materialitet spiller sammen - produceres og reproduceres gennem historiske og sociale processer. Projektet orienterer sig mod de komplekse idealismer - socialkonstruktivismen, fnomenologien, hermeneutikken - videnskabsteoretiske retninger, som nsker at ophve modstningen mellem subjekt og objekt, og som antager, at det samfund, vi beskftiger os med, bestr af et vv af tnkning og materialitet. (Fuglsang mfl., 2007:37). I modstning hertil str de naive realismer, hvor erkendelse om verden opns gennem empirisk sansedata, samt de naive idealismer, hvor erkendelse om verden udelukkende opns gennem tnkningen (Ibid. 33+37).

Forstelsen af rumProjektet placerer sig for enden i en udvikling af rumbegrebet, der indenfor den geografiske tradition har bevget sig fra et absolut rum, til et relativt rum, til et relationelt rum. Forstelsen af et rum som absolut er kendetegnet ved, at rummet anskues som havende en eksistens uafhngig af indholdet. (Hansen mfl., 2007:167). Ved en relativ rumforstelse glder, at rummet forsts som en relation mellem geografisk adskilte objekter (Hansen mfl., 2007:168), hvor rummet eksisterer gennem objekterne og den relation, der er skabt 48

mellem dem - i et strre perspektiv kunne det vre byers placering i forhold til hinanden. Hvor det absolutte rum ser de enkelte fnomener i rummet, som havende en selvstndig eksistens, der kan adskilles fra den helhed rummet - de indgr i, gr det relative rum op med denne adskillelse og sger i stedet at kortlgge rumlige mnstre (Hansen mfl., 2007:167+168). Centralt i begge disse rumforstelser er, at den socio-rumlige relation opfattes som en ekstern relation, hvor det sociale og det rumlige er to adskilte strrelser. Det er denne opfattelse der gres op med i en forstelse af rummet som relationelt. Det relationelle rum ser omvendt den socio-rumlige relation, det vil sige relationen mellem det sociale og det rumlige, som en intern relation. Heri ligger en forstelse af, at den ene ikke kan eksistere uden den anden, men betinger og skaber hinanden, hvormed sociale praksisser og processer er med til at konstituere og forandre rummet. Hermed har den relationelle rumforstelse en strre samfundsteoretisk forankring end de to andre rumforstlser i kraft af fokus p de samfundsmssige processers forordning over rummet (Hansen mfl., 2007:168). Det er alts inddragelsen af strre sociale og samfundsmssige processers indvirkning i forklaringerne af rum, der kendetegner et afgrende brud indenfor opfattelsen af rum. Centralt i denne udvikling af et relationelt rumbegreb, er et opgr med det dikotomiske begrebspar idealisme og realisme/materialisme. Her er Henri Lefebvre en central figur, da hans tnkning gr op med sondringen mellem rummet som idealisme, hvor fokus ligger p den subjektive skabelse af rummet, og rummet som materialisme, hvor rummet ses uafhngigt af den subjektive erkendelse af det. Lefebvre ser rummet som en sammensmeltning mellem det materielle og det mentale, han ser rummet som et socialt rum, hvori bde det mentale 49

og det materielle indgr (Hansen mfl., 2007:168-170). Denne forstelse af rum som et socialt rum, hvor sociale praksisser og processer er situeret i rum, samt integrationen af det rumlige og det sociale som gensidigt konstituerende, er udgangspunktet for projektets ontologi.

Udviklingen af en ontologiFlgende skal anskues som en refleksionsproces, som vi har vret igennem for at komme nrmere en bestemmelse af, hvilket ontologisk grundlag projektet hviler p. Vores udgangspunkt har vret at abonnere p Lefebvres ontologi som overordnet ramme for projektet. Da Lefebvre ikke entydigt placerer sig indenfor et specifikt videnskabsteoretisk paradigme, finder vi det relevant at reflektere over, hvilke videnskabsteoretiske traditioner han trkker p i sin teori. Denne proces har vret afgrende for, hvordan vi forstr og kan argumentere for projektets ontologi.

En marxistisk opbldningHenri Lefebvres teoretiske overvejelser bunder i en inspiration fra marxismen. Marxismens samfundskritiske perspektiv gr igen i Lefebvres analyse af hverdagslivets rytmer, hvor han anser moderniteten som afgrende for individets og samfundets udvikling. Overordnet kan man sige, at kapitalismen er marxismens overordnede genstandsfelt. Lefebvre viderefrer den dobbelthed eller dialektik, som marxismen ppeger mellem lnarbejder og Kapitalen, til analysen af hverdagslivet. I marxistisk tnkning bestr dobbeltheden i undertrykkelse og frihed, hvor lnarbejderen er tvunget til at slge sig frivilligt (Nielsen, 2009:189). Lefebvres betoner dialektikken i sin begrebslige triade, hvor emancipatoriske og undertrykkende elementer kommer til udtryk i den sociale

50

virkelighed. Hertil kan nvnes den hverdagspraksis, der udspiller sig i rummet som (mulig) konsekvens af strukturelle bestemmelser i rummet. Alts en fornemmelse af handlefrihed inden for determinerende rammer. Lefebvre blder marxismen op, nr han giver udtryk for, at individets menings- og betydningsdannelse samt samfundets udvikling ikke udelukkende skal situeres i konomi, klasse eller politik, men ogs i hverdagslivet. Individerne er igennem deres hverdagslige praksis konstituerende og producerende af hele systemet og dets materialitet. I forlngelse heraf udvider han marxismens perspektiv til at omfatte helheden af det sociale som arena for individernes menings- og betydningsdannelse, og den deraf afledte sociale praksis. Vi mener, at denne bevgelse mod betydnings- og meningsdannelser i hverdagslivet, er central, dels for valget af Lefebvre som teoretiker, men ogs for vurderingen af vores ontologiske ststed. Skiftet trkker trde til kritisk teori Frankfurterskolen der ogs var prget af marxismen. De strukturelle bestemmelser (kapitalismen) og den systemiske tvang, der undertrykker individet, samt en sgen efter det frigrende potentiale hos individerne selv, er centrale temaer i bde kritisk teori og marxismen (Elling, 2009:209-211). I Adorno og Horkheimers vrk Oplysningens Dialektik, undersges oplysningens frigrende og fremmedgrende elementer, hvor ogs kulturindustrien anskues som et instrument i herredmmerationaliteten. Adorno ppeger kunsten som emancipatorisk kraft, mens Habermas, der tilhrer den senere kritiske teori, introducerer livsverden og systemverden, hvor den herredmmefri kommunikation er fristtende, og kan overfres til en utopi for hele samfundet (Elling, 2009:211-215).

51

VVVi er bevidste om, at vi kunne have anlagt et kritisk perspektiv p vores problemstilling ved eksempelvis at fokusere p, hvordan det levede rum, hvori Lefebvre ser det frigrende aspekt, kan udleves bedst muligt i byplanlgning. Da vores overordnede hensigt med projektet ikke har et sdant normativt afst, og ikke beskftiger sig med at blotlgge planlgningsstrategiens determinerende og undertrykkende karakter, mener vi ikke, at et kritisk teoretisk perspektiv bedst belyser problemstillingen. Vi beskftiger os dog, ligesom kritisk teori foreskriver, med et genstandsfelt, der rummer den objektive verden eller materialitet, samt den sociale verden og den subjektive livsverden (Fuglsang mfl., 2007:45). Rummets produktion er det centrale, og vi vil undersge hvordan de analytisk adskilte dele af rummet i gensidig relation er med til at konstruere rummet. Vi deler Lefebvres tese om, at rummet er socialt produceret, og nsker at undersge, hvordan rummet er produceret, for at f et indtryk af, hvordan den fremsatte strategi harmonerer/disharmonerer med Toftegrds Plads som socialt rum. Vi er alts af den opfattelse, at man kan anvende Lefebvres analysevrktj p to forskellige mder bde som et kritisk orienteret analyse apparat, der munder ud i en strre samfundsmssig kritik, eller som en analyse af rummets produktion. I kraft af vores problemstilling mener vi, at sidstnvnte perspektiv er afgrende for vores projekt. Dette mener vi lgger op til den socialkonstruktivistiske videnskabsteoretiske retning.

Den menneskelige konstruktion af virkeligheden52

I dette afsnit vil vi redegre for socialkonstruktivismens syn p virkeligheden, samt hvilke konsekvenser det har for individets erkendelse af den. Efterflgende vil vi sammenknytte det socialkonstruktivistiske perspektiv med Henri Lefebvres triade, hvorefter vi opridser hvordan den socialkonstruktivistiske position hjlper os med at besvare vores problemstilling. Centralt i den socialkonstruktivistiske opfattelse af virkelighed er, at denne grundlggende formes af vores erkendelse af den. Socialkonstruktivismen stiller sig dermed i modstrid til realismen, hvor det hvdes, at det er muligt at erkende en objektiv virkelighed, fordi der eksisterer en sdan virkelig virkelighed uafhngigt af vores erkendelse af den (Rasborg, 2007:349). Dermed er erkendelsen, i et socialkonstruktivistisk perspektiv, determinerende for hvordan virkeligheden fremtrder og alts ogs hvordan vi er i stand til at beskrive en sdan. Alts vil viden om og erkendelse af virkeligheden altid fremst som en fortolkning af denne (Rasborg, 2007:351). Den radikale gren af socialkonstruktivister hvder, at selve virkeligheden skabes i vores erkendelse af den, fordi virkeligheden opstr i de sproglige konstruktioner vi opstiller for at forklare den (Rasborg, 2007:378). Et perspektiv, hvor virkeligheden ()bliver til for os (fr uns) i kraft af, at vi erkender den. (Rasborg, 2007:353). Hertil str en mere moderat gren af socialkonstruktivismen blandt andet reprsenteret hos den danske filosof Finn Collin, der opblder den relativisme, der plderes for hos radikale socialkonstruktivister. Collin mener, at der er elementer i vores sociale virkelighed, der ikke udspringer af vores sproglige konstruktion af den, nemlig de menneskelige handlinger. De forsts som adfrd og intention - begge er ikke sociale konstruktioner, men autonome dele, der ses som ()et irreduktibelt adfrdsplan, som ikke kan reduceres til social mening, sprog og betydninger. (Rasborg, 2007:379). 53

Det centrale i denne opfattelse er, at fokus ikke udelukkende rettes mod de (videnskabelige) sproglige definitioner, der udelukkende er muliggjort i en specifik social, historisk kontekst, men i stedet mod de hverdagslige, menneskelige praksisser. De menneskelige praksisser bliver dermed omdrejningspunktet i konstruktionen af den sociale virkelighed, da de er konstituerende for denne (Rasborg, 2007:352354). Dermed indsnvres fokuspunktet p den sociale praksis og interaktion, fordi de sociale processer, der udgr samfundet netop konstitueres gennem disse komponenter. Desuden tillgges den sociale virkelighed og analysen af de sociale fnomener, der udgr den, et dynamisk frem for statisk perspektiv, da sociale processer qua deres proceskarakter netop anses som flydende (Rasborg, 2007:352). Opsamlet betyder dette perspektiv, at der foregr en ()ontologisk konstruktion af den samfundsmssige virkelighed via den menneskelige praksis (Rasborg, 2007:354). Alts er den samfundsmssige virkelighed i afgrende grad formet og reproduceret af de menneskelige handlinger (praksisser). Dette udgangspunkt er centralt for projektets orientering mod socialkonstruktivismen, da det tilsvarer det fokus, Lefebvre retter mod hverdagslivet og de sociale praksisformer, der konstituerer det, som centrale dele af individernes menings- og betydningsdannelse (Jf. teoriafnsit - Den marxistiske videreudvikling - mod hverdagslivet ). P trods af den moderate konstruktivismes opbldning i forhold til virkelighedens beskaffenhed, s er det et grundprincip indenfor socialkonstruktivismen, at virkeligheden ikke kan erkendes uafhngigt af sproget. Det er en grundlggende opfattelse, at ()vi i erkendelsen af virkeligheden ikke kan trde ud af sproget. (Rasborg, 2007:381). Alts er vi erkendelsesmssigt bundet til

54

sproget, fordi dette muliggr hvad vi er i stand til at tnke, samt hvordan vi forklarer virkeligheden som den fremtrder for os. I forhold til denne opfattelse af erkendelse, finder vi det relevant, qua vores teoretiske udgangspunkt i Henri Lefebvre, at inddrage et fnomenologisk perspektiv til at belyse vores problemstilling. Det element af triaden, der relaterer sig til det levede, er netop en sgen mod erfaringen som den fremtrder umedieret hos individet - udtrykt gennem billeder og symboler. For at kunne anskue denne erfaringsbaserede, personlige del af individets livsverden, inddrager vi fnomenologien, hvor vi ligeledes inddrager livsverden perspektivet.

Opsamling socialkonstruktivismeDet socialkonstruktivistiske perspektiv retter sig mod den rumlige produktion af Toftegrds Plads, hvor pladsens menings- og betydningstillggelse dermed anskues som et produkt af historiske, kulturelle og samfundsmssige processer, samt konstrueret via individerne og deres praksis p pladsen. Vi antager dette perspektiv, fordi vi netop anser den specifikke menings- og betydningstillggelse p Toftegrds Plads, som vi analyserer ud fra triaden, er konstitueret og opretholdt gennem individernes praksis og intersubjektive relationer. Vi tilslutter os ikke en radikal socialkonstruktivisme, da vi ogs mener, at en del af den betydningstilskrivning, der konstituerer Toftegrds Plads ikke kun er bundet til sproget og individerne, men ogs til den materialitet, der udgr pladsen. Vi mener dog, at individernes erkendelse af pladsens materialitet foregr gennem en sproglig menings- og betydningsstruktur, der er bestemt af kulturelle, historiske og personlige forestillinger, hvormed erkendelsen af pladsen stadig er bundet til sproget som socialkonstruktivismen hvder. Dermed er erkendelsen af pladsens 55

materialitet stadig afhngig af de sproglige konstruktioner individet kan erkende det gennem. Hermed forfgter vi ikke materialitetens objektive eksistens, men hvder, at erkendelsen af denne er bundet til det enkelte individs omfattende menings- og betydningsstruktur.

Til sagen selv - et sanseligt perspektivFor at producere en viden, der kan besvare vores problemstilling, finder vi det logisk at basere vores erkendelse p en fnomenologisk epistemologi. Denne tilgang vil primrt komme til udtryk i de dele af Lefebvres triade, som vi benvner det levede rum og det erfarede rum. Vi nsker at opn en forstelse af den livsverden, som udspiller sig p Toftegrds Plads, og som, jvnfr vores teori, grundlggende erfares gennem kroppen. I det flgende vil vi redegre for den fnomenologiske epistemologi, herunder inddrage Merleau-Pontys kropslige fnomenologi, samt demonstrere, hvordan denne videnskabsteoretiske retning skal danne ramme for en metodisk tilgang til det levede rum og det erfarede rum. I forbindelse hermed vil vi pvise, hvordan denne tilgang trkker trde til hermeneutikken og socialkonstruktivismen. Vi mener, at elementer af disse videnskabsteoretiske retninger vil komme til udtryk, dels i en viden om det rum i Lefebvres triade, der benvnes det begrebne rum, og dels indg som overvejelser i forhold til vores rolle som forskere. Den fnomenologiske epistemologi understreger et behov for at g direkte til sagen, eller fnomenet, selv, uafhngigt af pforhndgivne teorier og metoder. Den fnomenologiske tilgang er erfarings- og kontekstafhngig, og beskftiger sig med at analysere den direkte erfaring, som den melder sig for os i vores kropslige bevidsthed i livsverden. Det er muligt at indfange virkeligheden ved at flge de umrkelige variationer, der opns gennem den intuitive 56

sansning af verden. Den fnomenologiske empiriopfattelse fokuserer p erfaringens kvalitative elementer uden at reducere dem til kvantitative generaliseringer (Rendtorff, 2009:285). I et samfundsvidenskabeligt perspektiv fr sociale forhold mening som en del af en henvisningshelhed eller forstelseshorisont, som bliver udtrykt i den livsverden, som aktrerne indgr i. Livsverden bliver alts et samspil mellem aktrer og meningsstrukturer. Det er videnskabens opgave at beskrive livsverdens intentionalitets- og vsensstrukturer, som de kommer til udtryk i aktrernes erfaring (Rendtorff, 2009:286). Dermed anser fnomenologien livsverden individuel og kollektiv - som nglen til den menneskelige erkendelse af verden. Netop fordi enhver erfaring filtreres gennem den menings- og betydningsstruktur, der udgr livsverden. Blandt fnomenologer hersker dog uenighed om, hvad livsverden bunder i. Merleau-Ponty fremhver kroppens sansning af verden som middel til meningsdannelse i livsverden. Han mener, at kroppen er nglen til vores perspektiv p verdens mening forudsat at vi lever med grundlggende tillid til vores sanser. Han understreger, at bevidstheden er kropslig, da den anskues som en integreret del af den kropslige erfaring med verden, og at menneskets virkelighed er en kropslig virkelighed. Den sanselige enhed med verden gr forud for etablerede distinktioner og rationalitetsopfattelser, og det er denne fnomenologien skal sge tilbage til (Rendtorff, 2009:284285). Merleau-Pontys kropslige fnomenologi stemmer fint overens med vores intention om at f indsigt i den livsverden, der udspiller sig p Toftegrds Plads, hvor vi undersge, hvilke menings- og betydningsdannelser som skabes i rummet. Vi opfatter den kropslige involvering som et grundlggende vilkr for at skabe mening i verden. Den tilbyder et sanseligt perspektiv, som vi anser for 57

vsentligt i forhold til analysen af individers forhold til en plads som en del af et byrum. Vi forstr byen som en strrelse, der opfattes gennem sanserne, og vores omgang med byen er tt sammenvvet med vores sansninger og kropslige tilstedevrelse i denne. Dermed er fnomenologien velvalgt til vores overliggende faglige felt byen og bysociologi, hvor vi fokuserer p, hvordan pladsen meningstilskrives gennem sanserne byens lyde, lugte, visuelle fremtrdelsesform eller flelsesmssige indtryk. Alle sansemssige indtryk, der er med til at konstituere individernes opfattelse af rummet. Vi erkender, at vi ikke kan opn indsigt i den umiddelbare kropslige erfaring af verden, uden at denne medieres gennem sproget, samt at den forstelse af rummet vi nsker at afdkke, er en formidlet forstelse. Her bevger fnomenologien sig mod en hermeneutisk og socialkonstruktivistisk erkendelsesopfattelse, hvor fortolkningen af virkeligheden er en forudstning for erkendelse af denne: ()der gives ikke erfaring og oplevelse af verden uden fortolkning, og mennesket kan ikke undg at leve i en meningssammenhng, der fortolkes ud fra dets livstydning, projekter og greml i verden (Rendtorff, 2009:282). Toftegrds Plads som byrum