remi evjenth løvik portefølje 2010
DESCRIPTION
Remi Evjenth Løvik Portefølje 2010TRANSCRIPT
INNHOLDSFORTEGNELSESLUTTMAPPE VÅREN 2010 1
minINNLEDNING
Ved hjelp av denne porteføljen vil jeg gjerne visualisere kunnskapen og erfaringene jeg har tilegnet meg gjennom tre år ved Høgskolen i Gjøvik. Etter tre års hardt arbeid har jeg lært at jeg vil vite mer, lære mer, oppleve mer og vil aldri få nok av god design.
INNHOLDSFORTEGNELSEREMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK4
TID
SS
KR
IFT
SID
E 6
– 21 • G
RU
PP
EP
RO
SJE
KT
AV
ISS
IDE
52
– 67
• IND
IVID
UE
LT P
RO
SJE
KT
TY
PO
GR
AF
ISK
PL
AK
AT
SID
E 2
2 – 2
9 • IN
DIV
IDU
ELT
PR
OS
JEK
T
BO
KD
ES
IGN
SID
E 3
8 – 5
1 • IND
IVID
UE
LT P
RO
SJE
KT
NE
TT
ST
ED
SID
E 3
0 – 3
7 • IN
DIV
IDU
ELT
PR
OS
JEK
T
INNHOLDSFORTEGNELSESLUTTMAPPE VÅREN 2010 5
BA
RN
EB
OK
SID
E 9
4 – 10
5 • IN
DIV
IDU
ELT
PR
OS
JEK
T
BO
KS
ER
IES
IDE
112 – 12
1 • IND
IVID
UE
LT P
RO
SJE
KT
KA
LL
IGR
AF
IS
IDE
68
– 71 • IN
DIV
IDU
ELT
PR
OS
JEK
T
VIS
UE
LL
IDE
NT
ITE
TS
IDE
72
– 93
• GR
UP
PE
PR
OS
JEK
T
CD
-CO
VE
RS
IDE
116 – 111 • IN
DIV
IDU
ELT
PR
OS
JEK
T
høst 2008
VEILEDER OLE LUND
3 . SEMESTER • HØSTEN 2008EMNEOV ER BYGGENDE PROSJEKT
GRUPPE PROSJEKT
BRIEFTa utgangspunkt i det følgende vitenskapelige tidsskriftet: Journal og Technical Writing & Communication, Analyser det aktuelle tidsskriftet med tanke på problem områder, bl.a. tegnsetting, bibliografisk stil, differansiering av årganger og nummer, seriesammenheng og form givning på mikro og makronivå). Når det gjelder bibliografisk stil skal Harvardsystemet anvendes uansett stil i det opprinnelige tidsskriftet. Vær oppmerksom på at Harvardsystemet kan implementeres på ulike måter (på detaljnivå). Prøv å utvikle et funk sjonelt og tiltalende design for både omslag og innmat (som en prototype).
TANKER RUNDT GJENNOMFØRINGENI sammarbeid med en medstudent var målet å redesigne tidsskriftet Journal of Technical Writing & Communication. Vi har tatt for oss tidsskriftet og laget en mal som setter parametre for alle detaljer. Vi har sett på det helhetlige uttrykket og gått ned på detaljtypografisk nivå. Oppgaven tilsier at Harvardsystemet skal implementeres som en standard, og dette har blitt gjennomført. Det er viktig at tidsskriftet skal bære et preg av det akademiske og veletablerte nivået det er på, men samtidig ha et tidsriktig og tiltalende formspråk. En viktig del av oppgaven var at designen skulle være funksjonelt og brukervennlig. Dette gjaldt også omslaget. Gruppemedlemmer: Bjørn Kenneth Skogestad & Remi Evjenth Løvik
TIDSSKRIFT
TIDSSKRIFTREMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK8
REDESIGNUTFORMINGFormat 324×207 mmFont Adobe Garamond Pro (Garamond)
• 3 omslag• 14 sider
FargepalettC: 100 | M: 0 | Y: 0 | K: 0C: 0 | M: 100 | Y: 0 | K: 0C: 40 | M: 75 | Y: 0 | K: 10
EKSISTERENDE DESIGN
UTFORMINGFormat 150×227mm
Følelse• Seriøs• Høykulturell• Kvalitetsorrientert• Journalistisk tyngde
Journal of Technical Writing& Communication
No. 2 2007
No. 2 2007
Volume 37
Volume 37
Journal of Technical Writing &
Com
munication
Two Centuries of Progress in Technical CommunicationBradford Remigius Connatser
Book review: “Visual Explanations”,reviewed by Bill Basselman
The Intercultural Component in Textbooks for Teaching A Service Technical Writing CourseNatalia Matveeva
Crossing National and Corporate Cultures: Stages in Localizing a Pre-production Meeting ReportDavid Leo Major and Akihiro Yoshida
Orality and the Process of WritingCarl Marcus Johannes van Woerkum
Structuring Job Related Information on the Intranet: An Experimental Comparison of Tasks vs. an Organization-based ApproachReinier Cozijn, Alfons Maes, Didie Schackman and Nicole Ummelen
Choose Sunwest: One Airline’s Organizational Communication Strategies in A Campaign Against the Teamsters UnionLorelei Arcadia Ortiz and Julie Dyke Ford
Contributors
129
137
141
167
183
203
217
249
ContentsVolume 37
No. 2 2007
baywood publishing company
TIDSSKRIFTHØSTEN 2008 • VEILEDER OLE LUND 9
TIDSSKRIFTREMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK10
Jour
nal o
f Tec
hnica
l Writ
ing
& C
omm
unica
tion
No.
2 20
07
No. 2 2007
Volu
me 3
7
Volume 37Journal of Technical Writing & Communication
Two
Cen
turie
s of P
rogr
ess
in T
echn
ical
Com
mun
icat
ion
Brad
ford
Rem
igiu
s Con
natse
r
Book
revi
ew:
“Visu
al E
xpla
natio
ns”,
revi
ewed
by
Bill
Basse
lman
The
Inte
rcul
tura
l C
ompo
nent
in T
extb
ooks
for
Teac
hing
A S
ervi
ce T
echn
ical
W
ritin
g C
ours
eN
atal
ia M
atve
eva
Cro
ssin
g N
atio
nal a
nd C
orpo
rate
C
ultu
res:
Stag
es in
Loc
alizi
ng a
Pr
e-pr
oduc
tion
Mee
ting
Repo
rtD
avid
Leo
Maj
or a
nd A
kihi
ro
Yosh
ida
Ora
lity
and
the
Proc
ess
of W
ritin
gC
arl M
arcu
s Joh
anne
s van
W
oerk
um
Stru
ctur
ing
Job
Rela
ted
Info
rmat
ion
on th
e In
tran
et:
An E
xper
imen
tal C
ompa
rison
of
Tas
ks v
s. an
Org
aniza
tion-
base
d Ap
proa
chRe
inier
Coz
ijn, A
lfons
Mae
s, D
idie
Scha
ckm
an a
nd N
icole
Um
mele
n
Cho
ose
Sunw
est:
One
Ai
rline
’s O
rgan
izatio
nal
Com
mun
icat
ion
Stra
tegi
es
in A
Cam
paig
n Ag
ains
t the
Te
amste
rs U
nion
Lore
lei A
rcad
ia O
rtiz
and
Julie
D
yke F
ord
Con
trib
utor
s
129
137
141
167
183
203
217
249
Con
tent
sVo
lum
e 37
No.
2 20
07
bayw
oo
d p
ubl
ish
ing
com
pan
y
Omslag et er vist i 1:1. Designet er preget av et enkelt, tiltalende og luftig design. Vi har valgt å dra paralleller til innmaten ved å bruke Adobe Garamond Pro både på innmat og omslag.
TIDSSKRIFTHØSTEN 2008 • VEILEDER OLE LUND 11
Jour
nal o
f Tec
hnica
l Writ
ing
& C
omm
unica
tion
No.
3 20
08
No. 3 2008
Volu
me 3
8
Volume 38Journal of Technical Writing & Communication
Som
e As
sem
bly
Requ
ired:
The
Lato
uria
n C
olle
ctiv
e an
d th
e Ba
nal W
ork
of T
echn
ical
and
Pr
ofes
siona
l Com
mun
icat
ion.
Nat
hani
el Ri
vers
Book
revi
ew:
“Des
ign
Writ
ing
Rese
arch
”,re
view
ed b
y Ro
y Joh
nson
Cru
el Th
eory
? The
Stru
ggle
fo
r Pre
stige
and
Its C
onse
quen
ces
in A
cade
mic
Tec
hnic
al
Com
mun
icat
ion
Patri
ck M
oore
Brea
king
Pro
fess
iona
l Bou
ndar
-ie
s: W
hat t
he M
acC
rate
Rep
ort
on L
awye
ring
Skill
s and
Val
ues
Mea
ns fo
r TPC
Pro
gram
sJe
ff To
dd
Con
text
ualiz
e Tec
hnic
al W
rit-
ing
Asse
ssm
ent t
o Be
tter P
re-
pare
Stu
dent
s for
Wor
kpla
ce
Writ
ing:
Stu
dent
-Cen
tere
d As
sess
men
t Ins
trum
ents
Han
Yu
Con
trib
utor
s
189
204
207
241
265
285
Con
tent
sVo
lum
e 38
No.
3 20
08
bayw
oo
d p
ubl
ish
ing
com
pan
y
Omslag et er vist i 1:1. Illustrasjonen på forsidene er tresnitt fra renessansen, og er et forsøk på emnebetoning. Vi differensierer omslagene gjennom fargevalg og illustrasjon. Illustrasjonen skal skiftes ut for hvert nummer, og fargevalget endres for hvert volum.
TIDSSKRIFTREMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK12
Jour
nal o
f Tec
hnica
l Writ
ing
& C
omm
unica
tion
No.
1 20
09
No. 1 2009
Volu
me 3
9
Volume 39Journal of Technical Writing & Communication
The
Use
of P
atho
s in
Cha
rity
Lette
rs: S
ome
Not
es T
owar
d a
Theo
ry a
nd A
naly
sisM
arsh
all M
yers
Book
revi
ew:
“The
Han
dboo
k of
Tec
hnic
al
Writ
ing”
, the
8th
ed.
revi
ewed
by
Todd
Haw
ley
No-
rule
Env
irom
enta
l Pol
icy:
A
Cas
e St
udy
of a
Fou
ndry
San
d La
nd D
ispos
al n
pdKa
ren
Grig
gs
Expr
essiv
e/Ex
plor
ator
y Te
chni
cal
Writ
ing
Scot
t War
nock
, Mich
ael K
ahn
The
Adde
d Va
lue
Feat
ures
of
Onl
ine
Scho
lary
Jour
nals
Mar
ía L
uzón
Achi
evin
g O
bjec
tivity
Th
roug
h G
enre
d Ac
tivity
: A
Cas
e St
udy
Josep
h Li
ttle
Ther
e’s M
ore
to th
e Titl
e th
an M
eets
the
Eye:
Ex
plor
ing
the
Poss
ibili
ties
Jam
es H
artle
y
Con
trib
utor
s
3 12 17 37 59
75 95 101
Con
tent
sVo
lum
e 39
No.
1 20
09
bayw
oo
d p
ubl
ish
ing
com
pan
y
Omslag et er vist i 1:1.
TIDSSKRIFTHØSTEN 2008 • VEILEDER OLE LUND 13
Journal of Technical Writing& Communication
No. 2 2007
No. 2 2007
Volume 37
Volume 37
Journal of Technical Writing &
Com
munication
Two Centuries of Progress in Technical CommunicationBradford Remigius Connatser
Book review: “Visual Explanations”,reviewed by Bill Basselman
The Intercultural Component in Textbooks for Teaching A Service Technical Writing CourseNatalia Matveeva
Crossing National and Corporate Cultures: Stages in Localizing a Pre-production Meeting ReportDavid Leo Major and Akihiro Yoshida
Orality and the Process of WritingCarl Marcus Johannes van Woerkum
Structuring Job Related Information on the Intranet: An Experimental Comparison of Tasks vs. an Organization-based ApproachReinier Cozijn, Alfons Maes, Didie Schackman and Nicole Ummelen
Choose Sunwest: One Airline’s Organizational Communication Strategies in A Campaign Against the Teamsters UnionLorelei Arcadia Ortiz and Julie Dyke Ford
Contributors
129
137
141
167
183
203
217
249
ContentsVolume 37
No. 2 2007
baywood publishing company
Journal of Technical Writing& Communication
No. 1 2009
No. 1 2009
Volume 39
Volume 39
Journal of Technical Writing &
Com
munication
The Use of Pathos in Charity Letters: Some Notes Toward a Theory and AnalysisMarshall Myers
Book review:“The Handbook of Technical Writing”, the 8th ed.reviewed by Todd Hawley
No-rule Enviromental Policy: A Case Study of a Foundry Sand Land Disposal npdKaren Griggs
Expressive/Exploratory Technical WritingScott Warnock, Michael Kahn
The Added Value Features of Online Scholary JournalsMaría Luzón
Achieving Objectivity Through Genred Activity: A Case Study Joseph Little
There’s More to the Title than Meets the Eye: Exploring the PossibilitiesJames Hartley
Contributors
3
12
17
37
59
75
95
101
ContentsVolume 39
No. 1 2009
baywood publishing company
Journal of Technical Writing& Communication
No. 3 2008
No. 3 2008
Volume 38
Volume 38
Journal of Technical Writing &
Com
munication
Some Assembly Required: The Latourian Collective and the Banal Work of Technical and Professional Communication.Nathaniel Rivers
Book review:“Design Writing Research”,reviewed by Roy Johnson
Cruel Theory? The Struggle for Prestige and Its Consequences in Academic Technical CommunicationPatrick Moore
Breaking Professional Boundar-ies: What the MacCrate Report on Lawyering Skills and Values Means for TPC ProgramsJeff Todd
Contextualize Technical Writ-ing Assessment to Better Pre-pare Students for Workplace Writing: Student-Centered Assessment InstrumentsHan Yu
Contributors
189
204
207
241
265
285
ContentsVolume 38
No. 3 2008
baywood publishing company
Rygger et er vist i 1:1.
TIDSSKRIFTREMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK14
Jour
nal o
f Tec
hnica
l Writ
ing
& C
omm
unica
tion
edit
orC
harle
s Her
man
n Si
des
Cha
ir, D
epar
tmen
t of C
omm
unic
atio
n Fi
tchb
urg
Stat
e C
olle
ge, M
assa
chus
etts
book
rev
iew
edi
tor
Eliz
abet
h Te
beau
x Te
xas A
& M
Uni
vers
ity
exec
utiv
e bo
ard
Paul
Van
del A
nder
son
Mas
ters
Deg
ree
Prog
ram
in T
echn
ica
and
Scie
ntifi
c C
omm
unic
atio
n M
iam
i Uni
vers
ity, O
hio
Fred
rick
Tod
d K
iley
Dire
ctio
r, N
atio
nal D
efen
se
Uni
vers
ity P
ress
, Was
hing
ton,
D.C
Thom
as E
ric P
ears
all
Cha
ir, E
mer
itus
Dep
artm
ent o
f Rhe
toric
U
nive
rsity
of M
inne
sota
Dav
id N
obel
Dob
rin
B2B
Ana
lyst
s C
ambr
idge
, Mas
sach
uset
ts
John
Kir
kman
Com
mun
icat
ion
Con
sulta
nt
Ram
sbur
y, M
arlb
orou
gh
Wilt
shire
, Eng
land
Bern
ard
Jimm
y McK
enna
Uni
vers
ity o
f Que
ensla
nd
Ipsw
ic
Jani
ce C
lark
Red
ish
Pres
iden
t R
edish
& A
ssoc
iate
s Be
thes
da, M
aryl
and
Car
el Je
mbo
Moo
n Ja
nsen
Dep
artm
ent o
f Bus
ines
s Com
mun
icat
ion
Nijm
egen
Uni
vers
ity, Th
e N
ethe
rland
s
Fred
rick
Car
el M
ishEd
itoria
l Dire
ctor
M
erria
m-W
ebst
er, I
ncor
pora
ted
Stua
rt S
elber
Dep
artm
ent o
f Eng
lish
Penn
sylv
ania
Sta
te U
nive
rsity
edit
oria
l bo
ard
Kir
k St
. Am
ant
Dep
artm
ent o
f Eng
lish
Texa
s Tec
h U
nive
rsity
Bren
ton
Fabe
rC
lark
son
Uni
vers
ity
Russe
ll H
irst
Uni
vers
ity o
f Ten
ness
ee
Jan
Hec
tor S
pyri
daki
sD
epar
tmen
t of T
echn
ical
Com
mun
icat
ion
Uni
vers
ity o
f Was
hing
ton,
Sea
ttle
Paul
Mag
us D
ombr
owsk
iD
epar
tmen
t of E
nglis
h U
nive
rsity
of C
entr
al F
lorid
a
Eliz
abet
h Pa
ssIn
stitu
te o
f Tec
hnic
al a
nd
Scie
ntifi
c C
omm
unuc
atio
n Ja
mes
Mad
ison
Uni
vers
ity
Gle
n Th
omas
Que
ensla
nd U
nive
rsity
of T
echn
olog
y
Dor
ota
Zieli
nska
Dep
artm
ent o
f Lin
guist
ics
Jagi
ello
nian
Uni
vers
ity, K
rako
w, P
olan
d
Two
Cen
turie
s of P
rogr
ess
in T
echn
ical
Com
mun
icat
ion
Brad
ford
Rem
igiu
s Con
natse
r
Book
revi
ew:
“Visu
al E
xpla
natio
ns”
by
Edw
ard
R. T
ufte
, rev
iew
ed b
y Bi
ll Ba
sselm
an
The
Inte
rcul
tura
l C
ompo
nent
in T
extb
ooks
for
Teac
hing
A S
ervi
ce T
echn
ical
W
ritin
g C
ours
eN
atal
ia M
atve
eva
Cro
ssin
g N
atio
nal a
nd C
orpo
rate
C
ultu
res:
Stag
es in
Loc
alizi
ng a
Pr
e-pr
oduc
tion
Mee
ting
Repo
rtD
avid
Leo
Maj
or a
nd A
kihi
ro
Yosh
ida
Ora
lity
and
the
Proc
ess
of W
ritin
gC
arl M
arcu
s Joh
anne
s van
Woe
rkum
Stru
ctur
ing
Job
Rela
ted
Info
rmat
ion
on th
e In
tran
et:
An E
xper
imen
tal C
ompa
rison
of
Tas
ks v
s. an
Org
aniza
tion-
base
d Ap
proa
chRe
inier
Coz
ijn, A
lfons
Mae
s, D
idie
Scha
ckm
an a
nd N
icole
Um
mele
n
Cho
ose
Sunw
est:
One
Ai
rline
’s O
rgan
izatio
nal
Com
mun
icat
ion
Stra
tegi
es
in A
Cam
paig
n Ag
ains
t the
Te
amste
rs U
nion
Lore
lei A
rcad
ia O
rtiz
and
Julie
D
yke F
ord
Con
trib
utor
s
Con
tent
sVo
lum
e 37
No.
2 20
07
129
137
141
167
183
203
217
249
Vist i 1:1. Det endelige formatet er utformet med hensyn til målgruppens bruk. Denne typen tidsskrift blir lest og brukt i akademisk sammenheng og stiller derfor visse krav til format. Et akademisk tidsskrift krever at sidene skal kunne kopieres og brukes i andre sammenhenger. Vi har derfor valgt å holde formatet innenfor A4.
TIDSSKRIFTHØSTEN 2008 • VEILEDER OLE LUND 15
129
Tw
o Ce
ntur
ies o
f Pro
gress
in T
echn
ical C
omm
unica
tion
Cen
turie
s of P
rogr
ess
Two
in T
echn
ical C
omm
unica
tion
brad
ford
rem
igiu
s co
nn
atse
rW
riteN
ow C
omm
unica
tion
abst
ract
A co
mm
on ap
hori
sm in
the h
alls o
f edu
catio
n is t
hat t
he w
ritin
g ski
lls of
Am
erica
ns
decli
ne ov
er ti
me.
Com
pare
d to
the “
gold
en a
ge of
lette
rs,” s
o the
arg
umen
t goe
s, ea
ch u
.s. se
quen
t gen
erat
ion
of w
rite
rs is
wor
se th
an th
e las
t. Al
thou
gh co
ntem
-po
rary
rea
ders
and
educ
ator
s com
mise
rate
ove
r enc
ount
ers w
ith b
ad w
ritin
g,
a fa
ir co
mpa
riso
n of
18t
h ce
ntur
y Am
erica
n ex
empl
ars t
o m
oder
n Am
erica
n ex
empl
ars r
evea
ls a
signi
fican
t adv
ance
in c
lari
ty, a
n ad
vanc
e th
at te
chni
cal
com
mun
icato
rs ca
n be
pro
ud o
f. To
dem
onstr
ate
the
adva
nces
in e
xpos
itory
w
ritin
g ove
r the
past
two c
entu
ries
, the
aut
hor c
ompa
res w
hat t
he a
utho
rs of
the
u.s.
Con
stitu
tion
did
with
thei
r lim
ited
reso
urce
s to
wha
t mod
ern
prof
essio
nal
com
mun
icato
rs do
with
thei
r abu
ndan
ce of
reso
urce
s. M
any o
f the
com
mun
ica-
tion
prob
lems t
hat w
ere p
erva
sive w
hen
the u
.s. C
onsti
tutio
n w
as cr
eate
d ha
ve
since
bee
n re
med
ied
by in
sight
s em
ergi
ng fr
om th
e field
s of l
ingu
istics
, hum
an
fact
ors,
and
cogn
itive
psy
chol
ogy,
amon
g oth
ers.
intr
oduc
tion
“Writ
ing
is ea
sy,”
said
Mar
k Tw
ain.
“All
you
have
to d
o is
cros
s out
the w
rong
w
ords
.” If
onl
y it
wer
e tha
t eas
y! P
rofe
ssio
nal w
riter
s–es
peci
ally
writ
ers i
n jo
ur-
nalis
m a
nd te
chni
cal c
omm
unic
atio
n–st
rugg
le to
und
erst
and
thei
r aud
ienc
es,
craf
t cle
ar an
d in
tere
stin
g sen
tenc
es, a
nd co
mm
unic
ate t
heir
idea
s (an
d th
e ide
as
of th
eir c
lient
s) w
ith a
high
deg
ree o
f acc
urac
y. H
owev
er, i
f the
re is
a co
nsen
sus
amon
g tea
cher
s of w
riter
s, it
is th
at ea
ch n
ew ge
nera
tion
of w
riter
s is l
ess c
apab
le th
an th
e la
st, w
ith fi
nger
s poi
ntin
g at
the
defic
ienc
ies o
f pub
lic e
duca
tion
and
the
men
tally
num
bing
effe
ct o
f vid
eo g
ames
and
ele
ctro
nic
com
mun
icat
ion,
am
ong
othe
r fac
tors
.D
urin
g m
y th
ree y
ears
of t
each
ing
Engl
ish an
d te
chni
cal c
omm
unic
atio
n at
th
e col
lege
leve
l, I h
eard
from
my c
olle
ague
s tha
t our
abili
ties t
o cle
arly
and
effec
-tiv
ely c
omm
unic
ate o
ur id
eas a
trop
hy as
we g
reed
ily as
simila
te te
chno
logy
into
Vist i 1:1. Det endelige formatet er utformet med hensyn til målgruppens bruk. Denne typen tidsskrift blir lest og brukt i akademisk sammenheng og stiller derfor visse krav til format. Et akademisk tidsskrift krever at sidene skal kunne kopieres og brukes i andre sammenhenger. Vi har derfor valgt å holde formatet innenfor A4.
TIDSSKRIFTREMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK16
135
Tw
o Ce
ntur
ies o
f Pro
gress
in T
echn
ical C
omm
unica
tion
134
j. te
chn
ical
wri
ting
an
d co
mm
un
icat
ion.
vol
. 37(
2) 1
29–1
49, 2
007
Con
stitu
tion.
That
is, t
hese
term
s can
be
inte
rpre
ted
in th
e co
ntex
t of c
urre
nt
even
ts a
nd e
xige
ncie
s, en
ablin
g ou
r rig
hts t
o ex
pand
in c
erta
in ti
mes
(suc
h as
du
ring p
eace
and
pros
perit
y) an
d co
ntra
ct in
oth
ers (
such
as d
urin
g war
agai
nst
terr
orism
). Su
ch a
mbi
guity
– w
heth
er o
r not
it w
as in
tend
ed b
y th
e aut
hors
–is
cons
ider
ed a
virt
ue b
y m
any
u.s.
Con
stitu
tiona
l sch
olar
s.O
paci
ty, o
n th
e oth
er h
and,
is a
n ac
cide
ntal
– n
ever
virt
uous
– co
nseq
uenc
e of
uni
nfor
med
ling
uist
ic c
hoic
es. O
paci
ty re
tard
s and
may
eve
n pr
even
t any
in
terp
reta
tion.
Alth
ough
I di
scov
ered
no
pass
ages
with
in th
e u.s.
Con
stitu
tion
that
wer
e so
com
pose
d as
to p
reve
nt in
terp
reta
tion.
That
is, m
any
pass
ages
are
so
unc
lear
tha
t m
eani
ng r
esul
ts o
nly
from
nec
essa
rily
stud
ying
and
par
sing
inst
ead
of m
erel
y re
adin
g. Th
ese
pass
ages
hav
e to
be
stud
ied
to b
e un
ders
tood
be
caus
e the
y co
nflic
t with
wha
t we h
ave c
ome t
o di
scov
er a
s prin
cipl
es o
f cle
ar
com
mun
icat
ion.
An
Exam
ple o
f Opa
city
A pa
ssag
e tha
t illu
stra
tes o
paqu
e lan
guag
e, as
opp
osed
to am
bigu
ous l
angu
age,
co
mes
ear
ly in
the
u.s.
Con
stitu
tion.
Art
icle
1, Se
ctio
n 2,
Cla
use
2 st
ates
, “N
o pe
rson
shal
l be a
Rep
rese
ntat
ive w
ho sh
all n
ot h
ave a
ttai
ned
the A
ge o
f tw
enty
fiv
e Ye
ars,
and
been
seve
n Ye
ars a
Citi
zen
of th
e U
nite
d St
ates
, and
who
shal
l no
t, w
hen
elec
ted,
be
an In
habi
tant
of t
he S
tate
in w
hich
he
shal
l be
chos
en.”
Ther
e’s a
lot g
oing
on
in th
is ra
ther
long
sent
ence
. How
ever
com
plex
it m
ay b
e,
it is
not a
mbi
guou
s. Th
e mea
ning
, eve
n th
ough
arriv
ing a
t tha
t mea
ning
may
be
diffi
cult,
is u
nequ
ivoc
al: T
o be
elec
ted
as a
repr
esen
tativ
e in
Con
gres
s, yo
u m
ust
satis
fy th
e fol
low
ing
thre
e req
uire
men
ts:
• Yo
u ar
e at
leas
t 25 y
ears
old
• Yo
u ha
ve b
een
a ci
tizen
of t
he U
nite
d St
ates
for a
t lea
st se
ven
year
s.•
You
are
an in
habi
tant
of t
he st
ate
in w
hich
you
will
be
elec
ted
or w
ill
be a
n in
habi
tant
in th
at st
ate
by th
e tim
e th
at y
ou a
re e
lect
ed.
How
ever
, the
pas
sage
is u
ncle
ar. I
t doe
s con
flict
with
som
e min
or p
resc
riptio
ns
of E
nglis
h co
mpo
sitio
n th
at h
ave e
volv
ed si
nce 1
787,
such
as it
s inc
lusio
n of
sexi
st
lang
uage
(the
con
siste
nt u
se o
f mal
e pr
onou
ns) a
nd a
rbitr
ary
capi
taliz
atio
n of
w
ords
.
conc
lusi
onM
uch o
f wha
t is c
onsid
ered
maj
estic
and b
eaut
iful in
the l
angu
age o
f 18t
h-ce
ntur
y ex
posit
ory w
riter
s wou
ld to
day b
e con
sider
ed d
eadw
ood,
wha
t Ric
hard
Lan
ham
ca
lls “l
ard
fact
or” (
Lanh
am 19
92).
The u
.s. C
onst
itutio
n is
a doc
umen
t tha
t was
de
signe
d to
be r
ead
so th
at re
ader
s can
lear
n to
do
som
ethi
ng.
“Rea
ding
to le
arn
to d
o,” a
s des
crib
ed b
y Red
ish (R
edish
1988
), pl
aces
a hi
gh
prem
ium
on
clar
ity, a
nd d
eadw
ood
may
frus
trat
e tha
t goa
l. O
ur p
rofe
ssio
nally
w
ritte
n do
cum
ents
are c
lear
er n
ow b
ecau
se w
e hav
e so
muc
h gu
idan
ce an
d ag
re-
emen
t, w
here
as a
utho
rs in
the
18th
cen
tury
wer
e no
t as c
onst
rain
ed, a
nd th
eir
usag
e te
nded
to v
ary
wid
ely
not o
nly
from
aut
hor t
o au
thor
but
also
with
in a
sin
gle a
utho
r’s w
ork.
This
irreg
ular
appl
icat
ion
of E
nglis
h gr
amm
ar an
d m
echa
-ni
cs d
urin
g the
18th
cent
ury c
onfo
unds
the r
eadi
ng p
roce
ss. Th
e use
of p
unct
ua-
tion,
for e
xam
ple,
was
arbi
trar
y in
man
y ca
ses,
whi
ch re
tard
s flui
d re
adin
g.
Toda
y, En
glish
usa
ge is
muc
h m
ore s
tand
ard
(alth
ough
, I ad
mit,
not
who
lly so
). W
e are
not
smar
ter t
hese
day
s, bu
t we a
re m
ore k
now
ledg
eabl
e abo
ut th
e rea
ding
pr
oces
s and
the w
ay th
at re
ader
s use
the i
nfor
mat
ion
that
they
take
in. Th
e fiel
ds
of te
chni
cal c
omm
unic
atio
n, li
ngui
stic
s, hu
man
fact
ors,
and
cogn
itive
psy
cho-
logy
(am
ong
othe
rs) in
form
the m
oder
n w
riter
, gre
atly
impr
ovin
g th
e cla
rity
of
prof
essio
nally
writ
ten
expo
sitor
y do
cum
ents
. An
unbi
ased
com
para
tive
stud
y of
18th
cen
tury
pro
se a
nd m
oder
n pr
ose
simpl
y do
es n
ot su
ppor
t com
plai
nts
abou
t the
dem
ise o
f writ
ing
skill
s in
Am
eric
a. C
erta
inly,
we
can
all d
redg
e up
ex
ampl
es o
f bad
tech
nica
l writ
ing
by m
oder
n au
thor
s, bu
t a fa
ir co
mpa
rison
of
18th
cen
tury
exe
mpl
ars t
o m
oder
n ex
empl
ars r
evea
ls a
signi
fican
t adv
ance
in
clar
ity, a
n ad
vanc
e tha
t tec
hnic
al co
mm
unic
ator
s can
be p
roud
of.
refe
renc
esA
llen,
Jack
1990
. The C
ase A
gain
st D
efini
ng
Tech
nica
l Wri
ting.
Jour
nal o
f Bus
ines
s an
d Te
chni
cal C
omm
unic
atio
n, 4
, pp.
68
–77
Barn
um, C
arol
us M
agnu
s and
Sar
a C
arlin
er 19
93. T
echn
ique
s for
Tec
hnica
l C
omm
unica
tors
. Nee
dham
Hei
ghts
, M
assa
chus
etts
: Ally
n an
d Ba
con
Con
nats
er, B
ill 2
004.
“Rec
onsid
erin
g So
me P
resc
riptiv
e Rul
es o
f Gra
mm
ar
and
Com
posit
ion”
. Tec
hnica
l C
omm
unica
tion,
51, p
p. 2
64–2
75Em
erso
n, R
obin
Woo
d 19
90. “
Self-
Rel
ianc
e”, E
ssays
: Fir
st an
d Se
cond
Se
ries
. New
Yor
k: V
inta
ge B
ooks
Fish
er, J
on H
opki
ns 19
96. Th
e Em
erge
nce
of S
tand
ard
Engl
ish. L
exin
gton
, K
entu
cky:
The U
nive
rsity
Pre
ss o
f K
entu
cky
Fow
ler,
Har
ald
1983
. A D
ictio
nary
of
Mod
ern
Engl
ish U
sage
. 2nd
rev.
Oxf
ord,
Eng
land
: Oxf
ord
Uni
vers
ity
Pres
sH
allid
ay, M
ak 19
94. A
n In
trod
uctio
n to
Fu
nctio
nal G
ram
mar
. 2nd
ed. L
ondo
n,
Engl
and:
Edw
ard
Arn
old
Lako
ff, G
eorg
e 199
0. W
omen
, Fir
e, an
d D
ange
rous
Thin
gs. C
hica
go, I
llino
is:
Uni
vers
ity o
f Chi
cago
Pre
ssLa
nham
, Ron
ald
1992
. Rev
ising
Pro
se. 3r
d ed
. N
ew Y
ork:
Mac
mill
anLo
cke,
Jens
1980
. Sec
ond
Trea
tise o
f G
over
nmen
t. In
dian
apol
is, In
dian
a:
Hac
kett
Pub
lishi
ngM
iller
, Gun
nar 1
956.
“The M
agic
al N
umbe
r Se
ven,
Plu
s or M
inus
Tw
o: S
ome L
imits
on
Our
Cap
acity
for P
roce
ssin
g In
form
atio
n”.
The P
sych
olog
ical R
evie
w, 6
3, pp
. 81–
97R
edish
, Jeb
us 19
88. “
Rea
ding
to L
earn
to D
o”,
The T
echn
ical W
ritin
g Tea
cher
, 15,
pp. 2
23–2
33Sp
yrid
akis,
Jaco
b H
esp
and
Cha
rles S
ebas
tian
Isak
son
1998
. “Th
e Infl
uenc
e of T
ext
Fact
ors o
n R
eade
rs”,
Proc
eedi
ngs o
f the
45
th A
nnua
l Con
feren
ce of
the S
ocie
ty fo
r Te
chni
cal C
omm
unica
tion
Web
ster
, New
ton
1980
. A G
ram
mat
ical
Insti
tute
of th
e Eng
lish
Lang
uage
: Par
t II.
Facs
imile
, Del
mar
. New
Yor
k: S
chol
ars’
Facs
imile
s & R
eprin
ts
Vist i 1:1 format. Vi har innført Harvardreferansesystemet som standard.
TIDSSKRIFTHØSTEN 2008 • VEILEDER OLE LUND 17
137
Boo
k re
view
: Visu
al E
xpla
natio
ns, r
evie
wed
by B
ill B
assel
aman
Edw
ard
Tufte
is a
mem
ber o
f the
pol
itica
l sci
ence
dep
artm
ent a
t Yal
e Uni
vers
ity
who
se w
ork h
as ap
pare
ntly
alw
ays h
ad a m
ildly
mat
hem
atic
al fla
vor.
In 19
75, w
hile
at P
rince
ton
Uni
vers
ity, h
e was
ask
ed to
teac
h a s
emin
ar o
n st
atist
ics a
nd st
atis-
tical
grap
hics
. This
seem
s to
have
bee
n a t
urni
ng p
oint
in h
is ca
reer
. The e
vent
ual
outc
ome w
as a
serie
s of t
hree
extr
emel
y att
ract
ive a
nd in
trig
uing
boo
ks o
n w
hat
he c
alls
info
rmat
ion
grap
hics
; The
Visu
al D
ispla
y of
Qua
ntita
tive
Info
rmat
ion
(1983
), En
visio
ning
Info
rmat
ion
(1990
), an
d Vi
sual
Exp
lana
tions
(199
7). T
ufte
was
so
con
cern
ed w
ith q
ualit
y an
d co
st th
at h
e es
tabl
ished
his
own
pres
s, w
hich
is
dedi
cate
d ex
clus
ivel
y to
the p
ublic
atio
n of
thes
e boo
ks.
Plea
sant
boo
ks t
o lo
ok a
t, ce
rtai
nly.
Not
ver
y ex
pens
ive,
con
sider
ing
the
qual
ity, w
hich
has
bee
n im
prov
ing a
s new
volu
mes
appe
ar, p
resu
mab
ly b
ecau
se
the e
ndea
vor h
as p
rove
n its
elf fi
nanc
ially
. And
obv
ious
ly n
ot w
ithou
t rel
evan
ce
to a
t le
ast
som
e fie
lds
of a
pplie
d m
athe
mat
ics
and
stat
istic
s, be
caus
e m
uch
spac
e in
thes
e boo
ks is
spen
t disc
ussin
g ho
w to
disp
lay
larg
e, c
ompl
icat
ed d
ata
sets
. That
was
a m
ajor
the
me
in t
he e
arlie
r vo
lum
es a
nd s
till p
lays
a r
ole
in
the
mos
t rec
ent o
ne. B
ut th
ere
is an
othe
r the
me
of in
tere
st to
a w
ider
rang
e of
m
athe
mat
icia
ns. I
t sta
rted
off
mod
estly
ear
lier i
n th
e ser
ies b
ut h
as c
ome t
o be
m
ore i
mpo
rtan
t in
the m
ost r
ecen
t vol
ume –
how
to u
se il
lust
ratio
ns to
expl
ain
com
plic
ated
, eve
n ab
stra
ct, i
deas
effe
ctiv
ely.
For
a m
athe
mat
icia
n, t
he m
ost
intr
igui
ng p
ossib
ility
that
com
es to
min
d is
how
to u
se il
lust
ratio
ns in
expl
aini
ng
mat
hem
atic
al p
roof
s.
Book
revi
ew:
Visu
al E
xpla
natio
nsre
view
ed b
y pr
of.
bill
bas
selm
an
Visu
al E
xpla
natio
ns: I
mag
es an
d Q
uant
ities
, Evi
denc
e and
Nar
rativ
eBy
Edw
ard
R. T
ufte
Gra
phic
s Pre
ss, C
hesh
ire, c
t, 19
97is
bn: 0
-961
-392
12-6
156
page
s; H
ardc
over
, $45
.00
Uni
versi
ty o
f Bri
tish
Col
umbi
a, C
anad
a
{
Vist i 1:1 format. Utformingen av bokanmeldelser er gjort annerledes og med flere navigasjonselementer en vanlige artikler.
TIDSSKRIFTREMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK18
138
j. te
chn
ical
wri
ting
an
d co
mm
un
icat
ion.
vol
. 37(
2) 1
29–1
49, 2
007
The fi
rst r
eally
strik
ing e
xam
ple o
f thi
s occ
urre
d in
Env
ision
ing I
nfor
mat
ion,
w
here
Tuf
te sp
ent s
ever
al p
ages
disc
ussin
g Oliv
er B
yrne
’s rem
arka
ble a
nd ap
pea-
ling
editi
on o
f Euc
lid’s
first
six
book
s. Br
iefly
, wha
t Byr
ne d
id in
his
editi
on o
f Eu
clid
was
to re
writ
e the
arg
umen
ts in
pic
ture
s rat
her t
han
in w
ords
whe
neve
r po
ssib
le. B
ut t
here
are
oth
er e
xam
ples
in T
ufte
’s bo
oks,
muc
h sim
pler
one
s, ta
ken
from
the
mat
hem
atic
s lite
ratu
re –
not
ably
the
popu
p te
trah
edro
n fr
om
the B
illin
gsle
y 15
70 tr
ansla
tion
of E
uclid
into
Eng
lish
(Env
ision
ing,
p. 1
6), t
he
illus
trat
ion
from
Des
cart
es’s
Prin
cipl
es o
f Ph
iloso
phy
(Exp
lana
tions
, p.
61),
M
oste
ller’s
adv
ice
on le
ctur
ing
(Exp
lana
tions
, pp.
69–
70),
and
the
diag
ram
s of
ligh
t pas
sing
thro
ugh
a pr
ism il
lust
ratin
g Jo
seph
Loh
ne’s
obse
rvat
ions
on
the
corr
uptio
n in
tim
e of
New
ton’
s or
igin
als
(Exp
lana
tions
, p. 8
3). A
mor
e cu
rious
, eve
n ta
ntal
izin
g, c
onne
ctio
n w
ith m
athe
mat
ics
is th
e tit
le pa
ge o
f M
arga
ret
Nor
ris’s
The
Not
atio
n of
Mov
emen
t “w
ith a
n In
trod
uctio
n by
H.
Levy
, m.a
., d.
sc.,
f.r.s.
e., P
rofe
ssor
of M
athe
mat
ics,
Impe
rial C
olle
ge of
Sci
ence
&
Tec
hnol
ogy”
. How
ever
, it i
s im
port
ant t
o re
aliz
e tha
t muc
h of
wha
t Tuf
te sa
ys
abou
t goo
d gr
aphi
c des
ign
in g
ener
al ap
plie
s to
mat
hem
atic
s in
part
icul
ar a
nd
that
ther
e are
less
ons h
ere f
or al
l of u
s who
inco
rpor
ate fi
gure
s in
our w
ork.
I wan
t to
illu
stra
te th
is by
wor
king
out
in d
etai
l, in
one
rela
tivel
y sim
ple e
xam
ple,
how
on
e mig
ht ap
ply T
ufte
’s pr
inci
ples
. I w
ant t
o mak
e cle
ar in
adva
nce t
hat I
hav
e no
pret
ensio
ns to
expe
rtise
her
e, b
ut o
ffer t
he fo
llow
ing
exer
cise
as a
n ex
perim
ent,
to b
e crit
iciz
ed fr
eely.
In th
e ex
ampl
e I w
ant t
o sh
ow h
ow g
raph
ics c
an b
e us
ed to
exp
lain
in a
n el
emen
tary
way
tha
t th
e go
lden
rat
io is
irra
tiona
l. Th
is is,
of c
ours
e, o
ne o
f th
e old
est m
athe
mat
ical
disc
over
ies a
nd p
erha
ps th
e firs
t tru
ly as
toni
shin
g on
e.
Ther
e is m
uch
disc
ussio
n in
the l
itera
ture
– al
mos
t ent
irely
spec
ulat
ive,
of co
urse
–
as t
o ho
w t
his
irrat
iona
lity
was
firs
t fo
und.
One
com
mon
and
rea
sona
ble
spec
ulat
ion
is th
at it
was
arriv
ed at
by
geom
etric
reas
onin
g –
not t
hat g
eom
etry
pr
ovid
ed at
firs
t a co
mpl
etel
y rig
orou
s pro
of in
view
of th
e the
n pr
imiti
ve st
ate o
f G
reek
mat
hem
atic
s, bu
t tha
t it a
t lea
st p
rovi
ded
a con
vinc
ing c
hain
of re
ason
ing
of so
me k
ind
lead
ing
to th
e res
ult.
The g
olde
n ra
tio is
also
the r
atio
bet
wee
n th
e sid
e and
dia
gona
l of a
regu
lar
pent
agon
, and
wha
t we
shal
l act
ually
pro
ve is
that
the
side
and
diag
onal
of a
re
gula
r pen
tago
n ar
e inc
omm
ensu
rabl
e. V
ery
brie
fly, t
he id
ea o
f the
arg
umen
t us
ed h
ere i
s to
see t
hat i
f the
side
and
dia
gona
l are
bot
h m
ultip
les o
f an
inte
rval
²,
then
so a
re th
e sid
e and
dia
gona
l of t
he sm
aller
pen
tago
n at
the c
ente
r of t
he
five-
sided
star
who
se ve
rtic
es ar
e tho
se o
f the
orig
inal
pen
tago
n. R
ecur
sion
lead
s to
a c
ontr
adic
tion.
I w
ill b
egin
by
quot
ing
a ve
ry tr
aditi
onal
app
roac
h to
this
ques
tion
from
a 19
45 p
aper
by K
urt v
on F
ritz o
n th
e disc
over
y of i
ncom
men
sura
-bi
lity.
Kee
p in
min
d th
roug
hout
wha
t is t
o fol
low
that
the p
oint
, as v
on F
ritz s
ays,
is no
t mer
ely
to p
rove
the
resu
lt, b
ut to
mak
e it
“alm
ost a
ppar
ent a
t firs
t sig
ht.
“My
copy
of t
he fi
gure
dra
wn
by vo
n Fr
itz ap
pear
s on
the n
ext p
age,
Fig
1.”
Her
e is w
hat h
e writ
es:
(…) t
he d
iam
eter
s of t
he p
enta
gon
form
a ne
w re
gula
r pen
tago
n in
the c
entr
e,
(…) t
he d
iam
eter
s of t
his s
mal
ler p
enta
gon
will
agai
n fo
rm a
regu
lar p
enta
gon,
and
so
on
in a
n in
finite
pro
cess
. It i
s (…
) eas
y to
see t
hat i
n th
e pen
tago
ns p
rodu
ced
in th
is w
ay a
e =
ab0
and
b0d
= b0
e0 a
nd th
eref
ore a
d− a
e= b
0e0,
and
like
wise
ae
=edo
= ea
o an
d b0
e0 =
b0d
= b
0d a
nd th
eref
ore a
e −
b0e0
= b
0a0,
and
so fo
rth
ad
infin
itum
, or,
in o
ther
wor
ds, t
hat t
he d
iffer
ence
bet
wee
n th
e dia
met
er a
nd th
e sid
e
139
Boo
k re
view
: Visu
al E
xpla
natio
ns, r
evie
wed
by B
ill B
assel
aman
of th
e gre
ater
pen
tago
n is
equa
l to
the d
iam
eter
of t
he sm
alle
r pen
tago
n, p
enta
gon,
an
d th
e diff
eren
ce b
etw
een
the s
ide o
f the
gre
ater
pen
tago
n an
d th
e dia
met
er o
f th
e sm
alle
r pen
tago
n is
equa
l to
the s
ide o
f the
smal
ler p
enta
gon,
and
agai
n th
e di
ffere
nce b
etw
een
the d
iam
eter
of t
he sm
alle
r pen
tago
n an
d its
side
is eq
ual t
o to
th
e dia
met
er o
f the
nex
t sm
alle
r pen
tago
n an
d so
fort
h in
infin
itum
. Sin
ce ev
er n
ew
regu
lar p
enta
gons
are
pro
duce
d by
the d
iam
eter
s it i
s the
n ev
iden
t tha
t the
pro
cess
of
mut
ual s
ubtr
actio
n w
ill g
o on
fore
ver,
and
ther
efor
e no
grea
test
com
mon
mea
sure
of
the d
iam
eter
and
the s
ide o
f the
regu
lar p
enta
gon
can
be fo
und.
Ther
e is n
othi
ng w
rong
in th
e log
ic o
f thi
s tre
atm
ent,
alth
ough
it d
oes s
tum
ble
arou
nd a
bit.
Wha
t we a
re in
tere
sted
in ri
ght n
ow, h
owev
er, i
s how
the a
rgum
ent
rela
tes t
o th
e fig
ure.
The
answ
er, I
thin
k it
is fa
ir to
say,
is “n
ot w
ell”.
Rea
ding
th
e or
igin
al a
rtic
le is
even
mor
e di
fficu
lt th
an a
ppar
ent h
ere
beca
use,
as o
ften
happ
ens,
the t
ext a
nd fi
gure
are o
n se
para
te p
ages
. Wha
t I cl
aim
is th
at vo
n Fr
itz
stum
bles
pre
cise
ly b
ecau
se h
e is
tryi
ng to
put
in w
ords
wha
t cou
ld h
ave
been
fa
r bet
ter p
ut in
pic
ture
s. H
is on
e figu
re is
not
real
ly u
sed
in a
serio
us w
ay a
nd
esse
ntia
lly d
oes n
o m
ore t
han
mak
e the
argu
men
t una
mbi
guou
s. I a
lso th
ink
it is
fair
to sa
y th
at v
on F
ritz i
s far
from
mak
ing
the r
esul
t app
aren
t at fi
rst s
ight
. C
ontr
ary
to w
hat h
e wan
ts to
do,
he i
s pre
achi
ng to
the c
onve
rted
. O
f cou
rse,
one
mig
ht o
bjec
t tha
t a p
aper
ove
r fift
y ye
ars o
ld c
anno
t be h
eld
com
plet
ely
resp
onsib
le fo
r its
gra
phic
s, bu
t act
ually
von
Frit
z doe
s bet
ter t
han
mos
t. At
leas
t one
muc
h m
ore
rece
nt e
xam
ple
(pp.
31–
32 in
Pet
er C
rom
wel
l’s
othe
rwise
adm
irabl
e boo
k Po
lyhe
dra)
is, a
s far
as th
is m
atte
r goe
s, w
orse
. Le
t us s
ee w
hat h
elp
Tufte
mig
ht b
e ab
le to
offe
r. Th
e fir
st st
ep is
to d
ecid
e to
take
the g
raph
ics m
ore s
erio
usly
– to
mak
e the
gra
phic
s the
mai
n pa
rt o
f the
na
rrat
ive r
athe
r tha
n su
bsid
iary
to it
. The n
ext s
tep
is to
inte
grat
e tex
t and
gra
p-hi
cs b
ette
r. Th
is is
von
Fritz
’s m
ajor
faili
ng, b
ecau
se in
read
ing
his a
rgum
ent,
you
are c
onst
antly
forc
ed to
go b
ack
to th
e dia
gram
, rel
ocat
e you
rsel
f the
re, e
tc.
A th
ird is
to d
eter
min
e w
hich
ele
men
ts o
f the
illu
stra
tions
are
impo
rtan
t and
th
en to
emph
asiz
e the
m.
fin
al r
emar
ks a
bout
tuf
te’s
boo
ks If
you
wan
t onl
y on
e of t
he th
ree b
ooks
, the
n V
isual
Exp
lana
tions
is p
roba
bly
the
mos
t use
ful,
alth
ough
env
ision
ing
is ar
guab
ly th
e m
ost a
ttra
ctiv
e. Th
ere
is a
notic
eabl
e re
dund
ancy
am
ong
the
book
s, w
hich
is m
ildly
ann
oyin
g. O
n th
e ot
her h
and,
each
of t
he th
ree c
onta
ins a
few
uni
que g
ems.
tech
nic
al r
emar
kTh
e pic
ture
s in
this
note
wer
e pro
duce
d di
rect
ly in
Pos
tScr
ipt.
The a
dvan
tage
of
doin
g thi
s is t
hat o
ne h
as vi
rtua
lly co
mpl
ete c
ontr
ol ov
er th
e fina
l pro
duct
, alb
eit
with
a fa
ir am
ount
of w
ork.
Ther
e ar
e ot
her p
ossib
ilitie
s – o
ne v
ery
fine
rece
nt
exam
ple o
f mat
hem
atic
al g
raph
ics a
t a h
igh
leve
l is N
eedh
am’s
Visu
al C
ompl
ex
Ana
lysis
, whi
ch u
sed
quite
diff
eren
t too
ls.
Fig
1: Vo
n fr
itz's
figur
e
refe
renc
esC
asse
lman
, Bill
1999
. Geo
met
ry a
nd
PostS
crip
t. <h
ttp:
//sun
site.
ubc.
ca/>
[17
.01.2
007]
Cro
mw
ell,
Pete
r 199
7. P
olyh
edra
. C
ambr
idge
Uni
vers
ity P
ress
Von
Fritz
, Kur
t 194
5. “Th
e disc
over
y of
in
com
men
sura
bilit
y by
Hip
pasu
s of
Met
apon
tum
”, An
n. of
Mat
h pp
. 242
–264
.
TIDSSKRIFTHØSTEN 2008 • VEILEDER OLE LUND 19
27 mm
(35 mm)
22 m
m
20 mm
83 mm
39 mm
46,5 mm
40 m
m
5 mm
journal of technical writing & communication
JwTc
vo lu m e 37 n u m m e r 2 — 2008
editor
Charles Herman Sides
bay wood publishing company, inc.
From the Editor’s DeskCharles H. Sides
Two Centuries of Progress in Technical CommunicationBradford R. Connatser
The Intercultural Component in Textbooks for Teaching A Service Technical Writing CourseNatalia Matveeva
Crossing National and Corporate Cultures: Stages in Localizing a Pre-production Meeting ReportDavid L. Major and Akihiro Yoshida
Orality and the Process of WritingC. M. J. Van Woerkum
Structuring Job Related Information on the Intranet: An Experimental Comparison of Tasks vs. an Organization-based ApproachReinier Cozijn, Alfons Maes, Didie Schackman and Nicole Ummelen
Choose Sunwest: One Airline’s Organizational Communication Strategies in A Campaign Against the Teamsters UnionLorelei A. Ortiz and Julie Dyke Ford
Contributors
ContentsVolume 37No. 2 2007
127
129
151
167
183
203
217
249
Tidlige arbeidstegninger og digitale skisser. Dette formatet ble valgt bort. Det er ikke godt nok kompatibelt med akademisk tidsskrift, siden formatet er større en A4 og krever derfor A3 papir når man skal kopiere.
TIDSSKRIFTREMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK20
J. TECHNICAL WRITING AND COMMUNICATION, Vol. 37(2) 129-149, 2007
TWO CENTURIES OF PROGRESS IN
TECHNICAL COMMUNICATION
BRADFORD R. CONNATSER
WriteNow Communication
ABSTRACT
A common aphorism in the halls of education is that the writing skills of
Americans decline over time. Compared to the “golden age of letters,” so the
argument goes, each subsequent generation of writers is worse than the last.
Although contemporary readers and educators commiserate over encounters
with bad writing, a fair comparison of 18th century American exemplars
to modern American exemplars reveals a significant advance in clarity, an
advance that technical communicators can be proud of. To demonstrate the
advances in expository writing over the past two centuries, the author
compares what the authors of the U.S. Constitution did with their limited
resources to what modern professional communicators do with their
abundance of resources. Many of the communication problems that were
pervasive when the U.S. Constitution was created have since been remedied
by insights emerging from the fields of linguistics, human factors, and
cognitive psychology, among others.
INTRODUCTION
“Writing is easy,” said Mark Twain. “All you have to do is cross out the wrong
words.” If only it were that easy! Professional writers—especially writers in
journalism and technical communication—struggle to understand their audiences,
craft clear and interesting sentences, and communicate their ideas (and the ideas of
their clients) with a high degree of accuracy. However, if there is a consensus
among teachers of writers, it is that each new generation of writers is less capable
than the last, with fingers pointing at the deficiencies of public education and the
129
� 2007, Baywood Publishing Co., Inc.
mentally numbing effect of video games and electronic communication, among
other factors.
During my three years of teaching English and technical communication at the
college level, I heard from my colleagues that our abilities to clearly and effec-
tively communicate our ideas atrophy as we greedily assimilate technology into
our lives. We read less and surf the Net more. We converse less and listen to our
earphones more. We write fewer letters and send more (often malformed) e-mails.
The digital implements of modernity have replaced the crude instruments of
writing that belong to an era long since passed. So goes their argument.
Our inevitable descent into the undisciplined ease of modern communication is
evident all around us. Just look at the assembly instructions for any contraption
that you purchase nowadays. Too often, these instructions are opaque—that is,
their meanings are obscured by unclear diction, syntax, or punctuation. The
opacity of such instructions engenders great frustration and invites failure. Or
consider an e-mail written in haste and replete with grammatical and mechanical
errors—slop. But those examples implicate our worst writers—those who do not
really care about good writing to begin with—not the professional expository
writer who proudly publishes her words to the world.
And what about the beauty of expression that seems to have succumbed to
expediency? There was a time when people wrote elegant and uplifting prose,
beautiful to read. Long, flowing dissertations and essays on important topics,
characterized by demonstrations of enormous vocabularies and nest upon nest of
interpolated phrases. Ponderous treatises on politics, law, philosophy, ethics, and
society that make modern readers swoon with appreciation for the great rhetorical
prowess of their authors.
To be sure, people don’t write like they used to, and in some ways, that’s a
good thing.
ARE WE REALLY GETTING WORSE?
While studying animal law, I read many foundational legal works, books that
explain the fundamental concepts of the U.S. system of government, concepts such
as liberty, right, property, privilege, and consent. I read the ancient authors such as
Plato and Aristotle, whose non-English works have been translated into English
using modern terms and constructions. I also read the English authors such as
Hobbes, Bentham, Paine, Smith, Hamilton, Madison, Locke, and Mill in their
original English tongue, and I pored over the Constitution of the United States of
America. I was interested in content, but being a professional writer and editor, I
was continually distracted by a singular observation as I examined these funda-
mental works: We have become much clearer writers since the 18th century.
Such an observation based on a reading of the U.S. Constitution is certainly
iconoclastic and may even seem heretical, especially when it comes from a citi-
zen of the United States. Who can gainsay the rhetorical accomplishments of the
130 / CONNATSER
authors of the U.S. Constitution? George Mason, Edmund Randolph, George
Washington, Elbridge Gerry, and, of course, James Madison.1
They were, after all,
the superlative commentators of their time. Highly educated, insightful, and by all
means righteous in their purpose, they penned for us and our posterity one of the
most influential, respected, and enduring documents in human history. However,
here I look at the U.S. Constitution purely as an artifact of expository writing and
thus as a starting point for a discussion about progress in our field.
To appreciate what we in the field of expository writing in general, and techni-
cal communication in particular, have accomplished over the entire period of
American English—from the founding of the United States of America to today—
I compare what the authors of the U.S. Constitution did with their resources with
what we professional communicators do with our modern resources. Today, we
are rich in resources, and we generally agree about what constitutes good writing.
In fact, much of our progress in achieving clarity can be attributed to the evolution
of prescriptions that guide expository writing, such as guidance on using
punctuation. On the other hand, in the 18th century, there were fewer prescriptions
in general and there was practically no guidance on punctuation. As expressed by
Webster in America’s first major2
grammar, “the doctrine of punctuation must
necessarily be imperfect, and not reducible to precise rules” [1, p. 114]—a state-
ment that we would flatly reject today. Eighteenth century writers indeed applied
punctuation arbitrarily, capriciously using terminal punctuation, colons, semi-
colons, and commas. Today, we have an abundance of guidance—grammar books
galore, eloquent style guides, and robust dictionaries, which are used regularly
(and sometimes religiously) by professional writers and editors.
In this article, I fix the beginning of American English at the latter half of the
18th century because that is the period when the language of the colonists in
America began to separate from British English and when America formed its
identity. I analyze one work that I consider emblematic of that period, the
Constitution of the United States (and its first ten amendments, the Bill of Rights),
and I compare the ability of the writers of that time to clearly express their ideas to
our ability to do the same in light of what we now know about the reading process,
human factors, cognitive psychology, and technical discourse. However, I want to
emphasize that in no way is this comparison a critique of the U.S. Constitution
itself, which I consider a sacred document. For reasons that I explain shortly,
examining the composition of the U.S. Constitution is illustrative. The point of this
comparison is to demonstrate that the collective knowledge, resources, and tools
TWO CENTURIES OF PROGRESS IN TECHNICAL COMMUNICATION / 131
1Thomas Jefferson was busy serving as ambassador to France during the U.S. Constitutional
Convention and did not directly contribute to the drafting of the U.S. Constitution.2Before Webster completed his American grammar in 1785, Samuel Johnson, Thomas Byerly, and
Abel Curtis published grammars in America (in 1765, 1773, and 1779, respectively). However, these
grammars were neither widely used nor influential.
available to modern expository writers are more efficacious than those available to
the authors of the U.S. Constitution, and therefore we are able to produce clearer
prose today.
Based upon discussions with friends and colleagues, I anticipate an argument
against using any 18th century writing to track progress in technical communica-
tion. The argument goes something like this: Eighteenth century American writers
relied on the prevailing standards and conventions of their time. Therefore, what
they wrote was perfectly fine for their contemporary audiences and should not be
judged by current standards and conventions.
However, this argument unreasonably constrains the definition of good writing.
It is similar to saying that “spear” tackling in football (leading with the helmet) was
good sportsmanship because the old rules allowed it, even though the new rules
don’t. If good writing is simply the adherence to contemporary standards and
conventions, then there is little room or need for improvement, and the efforts of
professional writers, scholars, and teachers to improve writing through innova-
tions or recognitions of faulty guidance are in vain. The labors of legendary
grammarians such as Fowler, Strunk, and Whrite would have no effect on good
writing, and their intellectual enterprises in analyzing traditions in writing would
be fanciful at best. The only improvements in writing would arise from linguistic
accidents, changes that creep into our standards and conventions from shifts in
common usage.
The Great Vowel Shift, the slow but persistent transformation of irregular verbs
to regular verbs, and the introduction of new words (both technical and vernacular)
are all examples of such linguistic accidents, and their effect on today’s English
are not in dispute. However, accidental change is not how standards of English
usage and expository writing evolve. According to Fisher, a scholar of Standard
English, “language is standardized by government and business rather than by
literary usage” [2, p. 9]. Standardized spelling, new forms of punctuation, new
ways to organize prose, new rules of grammar and mechanics, elimination of
ineffective rules, proscriptions against sexist language, and guidance on how to
reconcile prescriptive (normative) grammar with “organic” grammar are all
examples of purposeful attempts to change the standards and conventions of
writing that would never have occurred had we accepted the status quo [3].
To accept the argument against evaluating temporally remote writings from a
modern perspective is to deny the need for progress at all. Yet who can deny that
American-English grammar of the 18th century greatly changed in the intervening
years because of just such evaluation? Our standards and conventions—not the
talents of writers—have greatly improved, not by accident but by the intentional
and sometimes concerted efforts of professionals from many disciplines. It is
this continuing evolution of our rules of grammar, mechanics, and style that this
article celebrates.
132 / CONNATSER
CASE STUDY: THE U.S. CONSTITUTION
The U.S. Constitution is an excellent candidate for a comparative analysis for
three reasons:
• First, it is a seminal document in American history, “American” because
it is post Revolution, one of the first representative documents in American
history. One might say that it is concurrent with the birth of America, seeing as
how it defines her. It represents some of the greatest writers of that golden age
of letters, the most capable minds.
• Second, because there was so much at stake in drafting the U.S. Constitution,
its authors were pressed into precision. One would imagine that the authors of
the U.S. Constitution brought all of their erudition to bear upon the task—this
would be the best work of their lives. After all, 55 of our brightest forefathers
slaved over it for seven months, from February 21, 1787, to September 17,
1787. Therefore, it should be one of the brightest stars in the constellation of
expository writing.
• Third, the authors had at their disposal a means by which they could conform
the words of the U.S. Constitution to a grammar of American English, one of
the first of its kind, written by the American-born Noah Webster. Because of
his dissatisfaction with British textbooks of the day, Webster wrote A
Grammatical Institute of the English Language between 1783 and 1785, a
work in three volumes: a spelling book, a grammar book, and a reader. Thus
the authors had the opportunity to bend their varieties of English toward a
unified code of composition. Webster’s grammar addresses both grammar and
mechanics, although he excerpted most of his discussion of punctuation from
Robert Lowth, an English contemporary of Webster’s whose 1762 A Short
Introduction to English Grammar greatly influenced American grammarians
and writers.
Of course, one must ask: Is the U.S. Constitution a form of expository writing in
general? And can that writing be compared to the type of writing that we now call
technical communication? Any dictionary answers the first question about the
meaning of exposition. The online version of The American Heritage®
Dictionary
of the English Language defines exposition as “a statement or rhetorical discourse
intended to give information about or an explanation of difficult material”
(www.yourdictionary.com). Yes, then, we can rightly categorize the U.S. Consti-
tution as expository writing, but categorizing it as technical communication is a bit
more difficult.
Although some would argue that the term technical communication defies
definition [4], some sort of working definition is necessary here to rightly
categorize the U.S. Constitution as a form of technical communication. In its
broadest sense, technical communication is “the process of translating what an
TWO CENTURIES OF PROGRESS IN TECHNICAL COMMUNICATION / 133
Dette er det originale designet og er utgangspunktet vi hadde for vårt redesign.
TIDSSKRIFT HØSTEN 2008 • VEILEDER AUD GLOPPEN 21
TYPOGRAFISK PLAKATREMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK22
TYPOGRAFISK PLAKATVÅREN 2010 • VEILEDER JESPER EGEMAR 23
høsten 2008
VEILEDER JESPER EGEMAR
3 . SEMESTER • HØSTEN 2008EMNEOV ER BYGGENDE PROSJEKT
INDIVIDUELT PROSJEKT
BRIEFDu velger fritt en musikkfestival eller konsertbegivenhet og lager plakat til denne. Plakaten skal være typografisk basert, dvs at de bærende visuelle virkemidlene skal være bokstaver. Plakaten skal være i stående format: 50 x 70 cm. Du skal ha med Logo/navnetrekk til festivalen. I tillegg til denne skal du lage to avisannonser til bruk i f.eks. Dagbladet.
TANKER RUNDT GJENNOMFØRINGENNumusic er Stavangerområdets største festival for «nye» musikktyper. Festivalen fremmer utvikling av nye og spennende musikksjangre og har et fargerikt spekter av deltagere. Dette er en av kvalitetene jeg har hatt et hovedfokus på i utformingen av plakaten og annonsene. Fargespekteret representerer variasjon i sjangerne og det minimalistiske designet er valgt for å omfavne flere grupper musikk, kulturer og mennesker.
TYPOGRAFISK PLAKAT
TYPOGRAFISK PLAKATREMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK24
DESIGN
PLAK ATUTFORMINGFormat 500×700 mmFont Avant Garde PRO (Lubalin & Carnase)
ANNONSEUTFORMINGLiten 71x46 mmStor 144x146Font Avant Garde PRO (Lubalin & Carnase)
TYPOGRAFISK PLAKATVÅREN 2010 • VEILEDER JESPER EGEMAR 25
TYPOGRAFISK PLAKATREMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK26
FESTIVAL STAVANGER 3.–7. OKTOBER 2009
KA
AD
A��� N
O
SON
OF D
AV
E��� UK
AN
DRE SA
RTORI��� IT
SIDA
BITBALL��� FR
ELEKTRO
VO
LT��� NL
NO
VELLE V
AG
UE��� FR
NA
TASH
A BA
RRET���� NO
DR K
ATA
ZTROFA���� N
O
TYPOGRAFISK PLAKATVÅREN 2010 • VEILEDER JESPER EGEMAR 27
TYPOGRAFISK PLAKATREMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK28
TYPOGRAFISK PLAKATVÅREN 2010 • VEILEDER JESPER EGEMAR 29
høst 2008
VEILEDER KJELL ARE REFSVIK
3 . SEMESTER • HØSTEN 2008EMNEOV ER BYGGENDE PROSJEKT
GRUPPE PROSJEKT
BRIEFLag et nettsted som presenterer deg selv, noen av dine oppgaver, og dine interesser. Siden skal bestå av minimum åtte linkede dokumenter og minimum ett eget CSS dokument i egen mappe.
TANKER RUNDT GJENNOMFØRINGENNettstedet er utviklet for å fremme meg, min blogg og noen av mine arbeider. Nettstedet er skrevet i tradisjonell XHTML 1.0 og CSS 2.1. All kode er skrevet manuelt og følger Zeldmans nettstandardisering. Nettstedets kode er validert av World wide web consortiums (W3) systemer. Dette er et kvalitetsstempel som sikrer at fremtidige nettlesere kan lese informasjonen som er publisert. Layouten er utformet dynamisk, slik at de som har høyoppløselige skjermer, kan utnytte plassen og innholdet. Og de med mindre skjermer får innholdet nedskalert og proposjonert slik at innholdet også her blir vist på en god måte.
NETTSTED
NETTSTEDREMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK32
DESIGNUTFORMINGFormat 1024× pxFonter Verdana (Carter) Helvetica (Miedinger)
NETTSTEDVÅREN 2010 • VEILEDER KJELL ARE REFSVIK 33
NETTSTEDREMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK34
NETTSTEDVÅREN 2010 • VEILEDER KJELL ARE REFSVIK 35
NETTSTEDREMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK36
Fraktur min elskede
Google-alfabetet
Undervisning medonkel Spiekermann
Verdens viktigstemaskin
Vin til ettertanke
Historisk skriftdesign
FORSIDE BLOGG PORTEFØLJE KONTAKT GODBITER
3. februar 2009
Jeg har nylig tilegnet meg et kunstverk av en bok, nemlig «Fraktur mon Amour» av JudithSchalansky. Hun har samlet over 300 forskjellige rotunda, bastarda, tekstura, schwabacher ogfrakturskrifter og det er en fryd for øyet å bla seg gjennom skriftprøve etter skriftprøve.
25. april 2009
Telegraph rapporterte nylig om vendens første «Google-alfabet». Den grafiske designeren RhettDashwood fra Australia ga seg selv i oppgave å finne alle bokstavene i alfabetet ved ved hjelpav satellittbildene i Google Earth. Han satte også et par begrensninger for seg selv: ingenPhotoshoping (naturlig nok), ingen rotering av bildene og han måtte finne alle bokstavene innenfor sin egen stat (Victoria). Snakk om å ha kjærlighet for bokstaver.
Jeg har en utfordring til dere der ute som har et par timer til overs: finn majusklene Æ, Ø og Å iditt fylke. Om du sender dem til meg publiserer jeg dem her med det samme! Stå på!
2. april 2009
Om du er en dreven designer eller kanskje er litt typografil har du garantert hørt om ErikSpiekermann. For en god stund siden fant jeg denne snutten som sannsynligvis er en TV-produksjon laget for å opplyse allmenheten om hvor viktig typografi og skrift er. Om du har settSpiekermanns innslag i Helvetica — A documentary film virker denne snutten nærmestsurrealistisk, det kan da ikke være samme mann?
Jeg synes snutten er et flott tiltak! Bytt Disney Channel ut med dette innslaget så kan det værebarna dine lærer noe! «Hmm... Nytt mål i livet: lage propagandafilm om typografi for NRK 3?Spørsmålet er bare, hvem er Norges svar på Erik Spiekermann?»
Spiekermann har også en egen blogg for de som er interesserte. Han skriver om mangemorsomme ideer og har innlegg på både engelsk og tysk. Siden den oppdateres ikke særlig oftedessverre, men når det blir lagt ut noe er det vel verdt å lese. Spiekermanns blogg: Spiekerblog.
20. mars 2009
Det er ikke ofte jeg savner TV-en, men når jeg surfer innom BBC skulle jeg ønske jeg haddetilgang til alle de fantastiske programmene de lager. En av de seriene som jeg gjerne skulle fåttinn live her i Norge er «The medieval mind». Serien presenterer ideer og oppfinnelser framiddelalderen, og blant dem er selvsagt Gutenbergs trykkpresse. En annen flott detalj er atStephen Fry leder episoden. Alt jeg kan si er: takk gudene for Youtube i HD!
25. februar 2009
Ofte tar jeg meg selv i å underbevisst analysere omgivelsene mine ut i fra designprinsipper. Sistjeg tok meg selv i å gjøre dette var nå i helgen. Jeg vandret rundt på Vinmonopolet og så på allden vakre designen rundt meg. Jeg har en anelse om at jeg fikk en del skjeve blikk da jeg valsetrundt, nynnet for meg selv og knipset bilder med mobilen. Det er naturlig nok ikke første gangendette har forekommet, men nå har jeg faktisk en plass å skrive om disse utfluktene. Neste gangdu går gjennom hyllene for å finne en god vin, skru på designinstinktet, det er en opplevelsehver gang.Jeg fant en del vinflasker med Braille eller punktskrift, integrert i designen. Overraskende at ikkeflere utnytter seg av universell utforming for å skape en større kjøpergruppe.
Punktskriften (blindeskriften) ble oppfunnet av franskmannen Louise Braille(Blindeforbundet). En flott blanding av klassiske og moderne elementer.
Man kan jo kanskje se på det som en annen form for yrkesskade — vi designere klarer ikkelegge fra oss arbeidet samme hvor hardt vi prøver. Men vil vi virkelig legge det fra oss? Vi lever ien fantastisk verden med inspirasjon rundt hvert hjørne.
22. Februar 2009
Det er ikke mange skriftdesignere der ute som har sine røtter i Norge. Noen lidenskapeligeskriftelskere har allikevel skapt et lite «hjem» for noen av de kommersielle norskdesignedeskriftene som finnes.
Hos Fontshops sider finner du blant annet Torbjørn Engs «Frisianus», som er en digitalisering avGerhard Munthes «norske middelaldernormal» til bokverket Draumkvedet, med noen justeringer.
Du finner også Magnus Holder Bjørks flotte «Daco» i flere snitt.Vi får bare håpe at flere norske designere tar mot til seg å publiserer sine fonter. Jeg vil tro atdet er mang en designer som sitter på skrifter som er vellskapte og bare trenger litt finpussing
Alle rettigheter reservert. Alt innhold på dette nettstedet er beskyttet av Åndsverkloven. Innholdet kan ikkeanvendes til annet enn personlig bruk med mindre annet er avtalt med Typografil.no. © 2010 av Typografil.no
NETTSTEDVÅREN 2010 • VEILEDER KJELL ARE REFSVIK 37
våren 2008
VEILEDER AUD GLOPPEN
2. SEMESTER • VÅR EN 2008EMNEOV ER BYGGENDE PROSJEKT
INDIVIDUELT PROSJEKT
BRIEFRedesign en bok, du velger selv hvilken bok du vil gi ett nytt designuttrykk til. Både innmat og omslag skal redesignes og det blir lagt fokus på form og typografisk utforming.
TANKER RUNDT GJENNOMFØRINGENOppgaven innebar å redesigne alle deler av en bok, alt fra typografisk innhold til omslag. For å gjøre oppgaven interessant valgte jeg en forfatter der rettighetene for teksten var gått ut. Jeg kunne derfor boltre meg med originaltekstene. Gjennom oppgaven har jeg formgitt omslaget og alle 48 sidene i novellen. Av de 48 sidene har jeg valgt ut en liten del å presentere i porteføljen for å gi et inntrykk av bokens utforming.
BOKDESIGN
BOKDESIGN REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK40
DESIGNUTFORMINGFormat 315×470 mm (berliner)Innmat fonter Adobe Caslon Pro (Caslon)Omslag fonter Courier (Kettler)
• 1 omslag• 48 sider
FargepalettC: 0 | M: 0 | Y: 0 | K: 100
BOKDESIGNVÅREN 2008 • VEILEDER AUD GLOPPEN 41
BOKDESIGN REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK42
H. P. Lovecraft
Lovecraft files
H. P. Lovecraft
Document for understanding
the Cthulhu mythos
the call of cthulhu
THE CALL OF CTHULHU
A dying professor leaves his great-
nephew a collection of documents
pertaining to the Cthulhu Cult. The
nephew begins to learn why the study
of the cult so fascinated his grand-
father. Bit-by-bit he begins piecing
together the dread implications of
his grandfather’s inquiries, and soon
he takes on investigating the Cthulhu
cult as if a crusade. As he pieces
together the dreadful and disturbing
reality of the situation, his own san-
ity begins to crumble. In the end, he
passes the torch to his psychiatrist,
who in turn hears Cthulhu’s call.
The Call of Cthulhu is H. P. Lovec-
traft’s most famous story. It is the
only story to feature the celebrated
monster Cthulhu and in many ways it
encapsulates the ideas that went on
to permeated Lovecraft’s Cthulhu.
The book follows a three-part narra-
tive construction, and it moves from
the 1920s to 1908 to the 1870s and
back, as the story does. The story
embodies HPL’s nihilistic world view,
his cosmic perspective, and his sense
that mankind and it’s creations is
doomed by its own insignificance.
Nort
hroa
d 34
Got
ham s
tr 3
455
Left
the
sta
tue
in O
rigon
Ger
hald S
tout
ham W
hinn
ing
Remem
ber
to
cons
olidat
e Geo
rge
Ange
llsno
tes
(p.28)
Gam
mell
The
Norw
egian
was
the
only
survivo
r? N
ame:
Gus
taf
Joha
nsen
The
scho
oner
s na
me:
Emma
of A
ucklan
d
Why
wings
?
Tentac
les?
ISBN: 967-6-3-31-846512-9
Omslaget i 1:1 format. Omslaget er emnebetont på tittelen (document for understanding the cthuluh mythos)
BOKDESIGNVÅREN 2008 • VEILEDER AUD GLOPPEN 43
the call of cthulhu
* * ** *
*
Smusstittelside i 1:1 format
BOKDESIGN REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK44
the call of cthulhu
h. p. lovecraft
document for understandingthe cthulhu mythos
harper collins
Frontispis og tittelside i 1:1 format. For å hedre forfatteren har jeg utformet en frontispis som er emnebetont etter forfatterens sjanger.
BOKDESIGNVÅREN 2008 • VEILEDER AUD GLOPPEN 45
2008 Harper Collins Publishers, 10 East 53rd Street, New York, ny 10022
Phone: 212-207-7000
http://www.harpercollins.com/
Design and layout © Remi Evjenth Løvik, 2008 All rights reserved
Printed in Gjøvik at Høgskolen i Gjøvik
The this volume is reprinted by arrangement with Lovecraft Properties llc
isbn 0-87054-037-8
harper collins publishers index
i. the horror in clay 7ii. the tale of inspector legrasse 17
iii. the madness from the sea 33
* * ** *
*
Kolofon og innholdsfortegnelse i 1:1 format.
BOKDESIGN REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK46
7
The most merciful thing in the world, I think, is the in-ability of the human mind to correlate all its contents. We live
on a placid island of ignorance in the midst of black seas of infin-ity, and it was not meant that we should voyage far. The sciences, each straining in its own direction, have hitherto harmed us little; but some day the piecing together of dissociated knowledge will open up such terrifying vistas of reality, and of our frightful position therein, that we shall either go mad from the revelation or flee from the light into the peace and safety of a new dark age.
Theosophists have guessed at the awesome grandeur of the cos-mic cycle wherein our world and human race form transient inci-dents. They have hinted at strange survivals in terms which would freeze the blood if not masked by a bland optimism. But it is not from them that there came the single glimpse of forbidden eons
i. the horror in clay
“Of such great powers or beings there may be conceivably a survival... a survival of a hugely remote period when... consciousness was manifest-ed, perhaps, in shapes and forms long since withdrawn before the tide of advancing humanity... forms of which poetry and legend alone have caught a flying memory and called them gods, monsters, mythical beings of all sorts and kinds…”.
Inngangsside første kapittel 1:1 format.
BOKDESIGNVÅREN 2008 • VEILEDER AUD GLOPPEN 47
10
h. p. lovecraft – call of cthulhu
11
i. the horror in clay
simultaneous pictures of an octopus, a dragon, and a human cari-cature, I shall not be unfaithful to the spirit of the thing. A pulpy, tentacled head surmounted a grotesque and scaly body with rudi-mentary wings; but it was the general outline of the whole which made it most shockingly frightful. Behind the figure was a vague suggestions of a Cyclopean architectural background.
The writing accompanying this oddity was, aside from a stack of press cuttings, in Professor Angell’s most recent hand; and made no pretense to literary style. What seemed to be the main document was headed “cthulhu cult” in characters painstakingly printed to avoid the erroneous reading of a word so unheard-of. This manuscript was divided into two sections, the first of which was headed “1925 – Dream and Dream Work of h. a Wilcox, 7 Thomas st., Providence, r. i”, and the second, “Narrative of Inspector John R. Legrasse, 121 Bienville st., New Orleans, la., at 1908 a. a .s mtg. - Notes on Same, & prof. Webb’s acct.” The other manuscript papers were brief notes, some of them accounts of the queer dreams of different persons, some of them citations from theosophical books and magazines (notably W. Scott-Elliot’s Atlantis and the Lost Lem-uria), and the rest comments on long-surviving secret societies and hidden cults, with references to passages in such mythological and anthropological source-books as Frazer’s Golden Bough and Miss Murray’s Witch-Cult in Western Europe. The cuttings largely al-luded to outré mental illness and outbreaks of group folly or mania in the spring of 1925.
The first half of the principal manuscript told a very particu-lar tale. It appears that on March 1st, 1925, a thin, dark young man of neurotic and excited aspect had called upon Professor Angell bearing the singular clay bas-relief, which was then exceed-
ingly damp and fresh. His card bore the name of Henry Anthony Wilcox, and my uncle had recognized him as the youngest son of an excellent family slightly known to him, who had latterly been studying sculpture at the Rhode Island School of Design and living alone at the Fleur-de-Lys Building near that institution. Wilcox was a precocious youth of known genius but great ec-centricity, and had from chidhood excited attention through the strange stories and odd dreams he was in the habit of relat-ing. He called himself “psychically hypersensitive”, but the staid folk of the ancient commercial city dismissed him as merely “queer.” Never mingling much with his kind, he had dropped gradu-ally from social visibility, and was now known only to a small group of esthetes from other towns.
On the ocassion of the visit, ran the professor’s manuscript, the sculptor abruptly asked for the benefit of his host’s archeological knowledge in identifying the hieroglyphics of the bas-relief. He spoke in a dreamy, stilted manner which suggested pose and alien-ated sympathy; and my uncle showed some sharpness in replying, for the conspicuous freshness of the tablet implied kinship with anything but archeology. Young Wilcox’s rejoinder, which im-pressed my uncle enough to make him recall and record it verbatim, was of a fantastically poetic cast which must have typified his whole conversation, and which I have since found highly characteristic of him. He said, “It is new, indeed, for I made it last night in a dream of strange cities; and dreams are older than brooding Tyre, or the contemplative Sphinx, or garden-girdled Babylon.”
It was then that he began that rambling tale which suddenly played upon a sleeping memory and won the fevered interest of my uncle. There had been a slight earthquake tremor the night before,
Enkeltsider i 1:1 format.
BOKDESIGN REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK48
16
h. p. lovecraft – call of cthulhu
17
rambling letter to the editor of a paper in South America, where a fanatic deduces a dire future from visions he has seen. A dispatch from California describes a theosophist colony as donning white robes en masse for some “glorious fulfiment” which never arrives, whilst items from India speak guardedly of serious native unrest toward the end of March 22-23.
The west of Ireland, too, is full of wild rumour and legendry, and a fantastic painter named Ardois-Bonnot hangs a blasphemous Dream Landscape in the Paris spring salon of 1926. And so numer-ous are the recorded troubles in insane asylums that only a miracle can have stopped the medical fraternity from noting strange paral-
ii. the tale of inspector legrasse
The older matters which had made the sculptor’s dream and bas-relief so significant to my uncle formed the subject of the
second half of his long manuscript. Once before, it appears, Profes-sor Angell had seen the hellish outlines of the nameless monstrosi-ty, puzzled over the unknown hieroglyphics, and heard the ominous syllables which can be rendered only as “Cthulhu”; and all this in so stirring and horrible a connexion that it is small wonder he pursued young Wilcox with queries and demands for data.
This earlier experience had come in 1908, seventeen years before, when the American Archaeological Society held its annual meeting in St. Louis. Professor Angell, as befitted one of his authority and attainments, had had a prominent part in all the deliberations; and was one of the first to be approached by the several outsiders who took advantage of the convocation to offer questions for correct an-swering and problems for expert solution.
The chief of these outsiders, and in a short time the focus of interest for the entire meeting, was a commonplace-looking mid-dle-aged man who had travelled all the way from New Orleans for certain special information unobtainable from any local source.
* * ** *
*
lelisms and drawing mystified conclusions. A weird bunch of cuttings, all told; and I can at this date scarcely envisage
the callous rationalism with which I set them aside. But I was then convinced that young Wil-
cox had known of the older matters mentioned by the professor.
Utgangsside og inngangsside i 1:1 format. Jeg har valgt å holde typografien klassisk siden novellen er en kultklassiker.
BOKDESIGNVÅREN 2008 • VEILEDER AUD GLOPPEN 49
32
h. p. lovecraft – call of cthulhu
33
iii. the madness from the sea
If heaven ever wishes to grant me a boon, it will be a total effacing of the results of a mere chance which fixed my eye on a certain stray piece of shelf-paper. It was nothing on which I would naturally have stumbled in the course of my daily round, for it was an old number of an Australian journal, the Sydney Bulletin for April 18, 1925. It had escaped even the cutting bureau which had at the time of its is-suance been avidly collecting material for my uncle’s research.
I had largely given over my inquiries into what Professor An-gell called the “Cthulhu Cult, the reachut cult of the damned”, and was visiting a learned friend in Paterson, New Jersey; the cura-tor of a local museum and a mineralogist of note. Examining one day the reserve specimens roughly set on the storage shelves in a rear room of the museum, my eye was caught by an odd picture in one of the old papers spread beneath the stones. It was the Sydney Bulletin I have mentioned, for my friend had wide affiliations in all conceivable foreign parts; and the picture was a half-tone hor-ror-cut of a hideous stone image almost the identical likeness of what that which Legrasse had got his hands on in the foul fronts of the cursed swamps of the damned. Eagerly clearing the sheet
and at times I had visions of personal fame from researches into its origin and connexions. The matter of the cult still remained to fasci-nate me, and at times I had visions of personal fame from researches into its origin and connexions. One thing I began to suspect, and which I now fear I know, is that my uncle’s death was far from natu-ral. He fell on a narrow hill street leading up from an ancient wa-
terfront swarming with foreign mongrels, after a careless push from a Negro sailor. I did not forget the mixed blood
and marine pursuits of the cult-members in Loui-siana, and would not be surprised to learn of
secret methods and rites and beliefs, for I have learned much now.
* * ** *
*
Utgangsside og inngangsside i 1:1 format.
BOKDESIGN REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK50
BOKDESIGNVÅREN 2008 • VEILEDER AUD GLOPPEN 51
våren 2010
VEILEDER AUD GLOPPEN
6. SEMESTER • VÅR EN 2010EMNEOV ER BYGGENDE PROSJEKT
INDIVIDUELT PROSJEKT
BRIEFRedesign en fritt valgt avis. Elementene som skal være med er: logo, forside, side 2–3, to oppslag og et kulturoppslag skal utformes.
TANKER RUNDT GJENNOMFØRINGENWeekendavisen representerer mye tyngde både i innhold, historie og omdømme. Gjennom mitt redesign vil jeg gjerne beholde disse verdiene, men også tilføre nye verdier jeg føler avisens redaksjon har glemt å legge fokus på. Weekendavisen er, som navnet tilsier, en helgeavis og derfor har man en del friheter når det kommer til utforming. Mediegrafikerne har gjerne bedre tid til utformingen av avisen og uttrykket kan derfor være mer «gjennomtenkt». Gjennom gode bilder, illustrasjoner og et raffinert layout vil jeg prøve å reflektere avisens kvaliteter bedre en det gjøres i dag.
AVISDESIGN
AVISDESIGN REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK54
NR. 14 • UGE 14 | 9. – 15. APRIL 2010 | 262. ÅRGANG
KJØBENHAVNSKE DANSKE POST-TIDENDERB ETB. 1749
hovedsaker
samfund
Nu er du bange Der er ingen tvivl om, at Sergio Leone vil have sit publikum til at sidde på kanten af stolen i spæn-ding. Og det gør vi så. Faktisk er film overra-skende gode til at styre. Side 37
ideer
VitenskapsmændEn bølge af møl siger over, ladet siger forskerne. Tineidae er en artsrik familie av store som-merfugler. Side 28
a r e s e na l e t s k a l n e d Rygter er et demokratisk problem, mener Obamas rådgiver Cass Sun-stein, som har skrevet en bog om rygtespredning. Forum side 3
m e r i t ok r at e nFra aristokrati til borgerskab. Kongen av satire har overlevet ved at omfavne de borgerlige dyder. Hyldeste gjennom satire er en ædel, gammel disciplin. Klarer han å finnde sin nisje innenfor samtidssatire er man sikret.Bøger side 33
st e m m e si de nNoget gylle. Den danske slagteri-branche skrumper. Tilbage bliver en ildelugtende, forurenende og nu også forgældet svineproduktion. Giver det stadig. Kultur side 34
i n t e r a k s jonHyldesten er en ædel, gammel disci-plin. Fra aristokrati til borgerskab. Kongen av satire har overlevet ved at omfavne de borgerlige dyder. Bøger side 38
a l i a s l on ePortrætinterview af Lone Scherfig fortæller om at instruere skuespillere og om at vride så meget ud af en histo-rie, at den bliver dyb og sjov.Kultur side 28
on d s k a b e n En bølge af mord og overgreb mod vilkårlige romaer hærger Ungarn i takt med en stadig større opbakning til højreekstreme grupper. Samfund side 37
fi na n s fa n da ng oIndien, »Glem alt om love, der er ingen regler«. På besøg på Indiens boomende baby-fabrikker, hvor kvinder giver afkald på familielivet for at give.Samfund side 12
Om kvindens rolle i Kina. Side 24 Som gud er mitt vidtne vil jeg fremme min tro og inspirasjon. Side 13Status med legender. Side 21
boksidene
KultursjokkiPad er en håndholdt computer, en såkaldt tablet computer, udviklet og designet af Apple Inc. Den første udgave af denne computer blev an-nonceret d. 27. januar 2010. Selve iPad’en vil først blive frigivet sidst i marts måned. Side 33
EKSISTERENDE DESIGN REDESIGNUTFORMINGFormat 315×470 mm (berliner)Fonter Sentinel og Gotham (Hoefler & FrereJones)
FargepalettC: 0 | M: 0 | Y: 0 | K: 15C: 44 | M: 100 | Y: 100 | K: 10C: 68 | M: 64 | Y: 61 | K: 56
UTFORMINGFormat 360×530 mm (fullformat)
Følelse• Seriøs• Høykulturell• Kvalitetsorientert• Journalistisk tyngde
AVISDESIGN VÅREN 2010 • VEILEDER AUD GLOPPEN 55
NR. 14 • UGE 14 | 9. – 15. APRIL 2010 | 262. ÅRGANG
KJØBENHAVNSKE DANSKE POST-TIDENDERB ETB. 1749
hovedsaker
samfund
Nu er du bange Der er ingen tvivl om, at Sergio Leone vil have sit publikum til at sidde på kanten af stolen i spæn-ding. Og det gør vi så. Faktisk er film overra-skende gode til at styre. Side 37
ideer
VitenskapsmændEn bølge af møl siger over, ladet siger forskerne. Tineidae er en artsrik familie av store som-merfugler. Side 28
a r e s e na l e t s k a l n e d Rygter er et demokratisk problem, mener Obamas rådgiver Cass Sun-stein, som har skrevet en bog om rygtespredning. Forum side 3
m e r i t ok r at e nFra aristokrati til borgerskab. Kongen av satire har overlevet ved at omfavne de borgerlige dyder. Hyldeste gjennom satire er en ædel, gammel disciplin. Klarer han å finnde sin nisje innenfor samtidssatire er man sikret.Bøger side 33
st e m m e si de nNoget gylle. Den danske slagteri-branche skrumper. Tilbage bliver en ildelugtende, forurenende og nu også forgældet svineproduktion. Giver det stadig. Kultur side 34
i n t e r a k s jonHyldesten er en ædel, gammel disci-plin. Fra aristokrati til borgerskab. Kongen av satire har overlevet ved at omfavne de borgerlige dyder. Bøger side 38
a l i a s l on ePortrætinterview af Lone Scherfig fortæller om at instruere skuespillere og om at vride så meget ud af en histo-rie, at den bliver dyb og sjov.Kultur side 28
on d s k a b e n En bølge af mord og overgreb mod vilkårlige romaer hærger Ungarn i takt med en stadig større opbakning til højreekstreme grupper. Samfund side 37
fi na n s fa n da ng oIndien, »Glem alt om love, der er ingen regler«. På besøg på Indiens boomende baby-fabrikker, hvor kvinder giver afkald på familielivet for at give.Samfund side 12
Om kvindens rolle i Kina. Side 24 Som gud er mitt vidtne vil jeg fremme min tro og inspirasjon. Side 13Status med legender. Side 21
boksidene
KultursjokkiPad er en håndholdt computer, en såkaldt tablet computer, udviklet og designet af Apple Inc. Den første udgave af denne computer blev an-nonceret d. 27. januar 2010. Selve iPad’en vil først blive frigivet sidst i marts måned. Side 33
Forsiden er nedskalert til 75% av original størrelse (1:1 Format 315 x 470 mm). Jeg har tatt utgangspukt i berlinerformatet. Weekendavisen har lange og utfyllende saker og dermed komplementerer formatet bildene og mengden tekst. Avisa skiller seg også ut med det lange, smale og elegante formatet.
AVISDESIGN REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK56
Side to er nedskalert til 75% av original størrelse. Her kan man finne utvalgte saker som skal representere de beste artiklene i utgaven. Navigasjonselement som piler og fargekontrast er brukt indikere tilhørende tekst og sak. Under finner man leder artikkelen. Artikelen har et eget uttrykk og som et kvalitetsstempel, er den signert av redaktøren.
redaksjonen2 NR. 14 | 9. APRIL 2010 weekendavisen
leder brown vs. cameron
Avslører en politikers ansigt mon noget? Skal man bruge et enkelt ord om Gordon Brown, må det være tyngde. Der er en nedadgående bevæ-gelse i hans delvist furede, delvist oppustede an-sigt; øjenlågene, blikket, mund, kinder og kæbe synes tynget som på en bulldog – og det er øjen-synlig ikke noget, han prøver at skjule. Brown ligner en statsmand, der har gennemlevet både kriser, krige og kupforsøg og nu er vendt tilbage for at redde sin nation fra afgrunden. Den eneste forandring er, at han på fotografier kniber øjnene en smule sammen, som om han fokuserer på den plan for landets frelse, som kun han kender. Hvad så med David Cameron, den konservative leder? Her melder sig ordene glat eller rund. Der er en po-leret venlighed over hans ansigt – en alvorlig, men rund imødekommenhed fra kostskolen, der ikke afslører for meget.
overraskende
Et ansigt, der ikke har været ude for alvorligt po-litisk stormvejr, men som synes at rumme en del hemmeligheder. Det passer egentlig godt til det indtryk, de to efterlader op til parlamentsvalget den 6. maj. Det ser overraskende ud: Brown og Labour er de mest upopulære herskere i Downing Street og Westminster siden Anden Verdenskrig, men De Konservative fører alligevel kun med mel-lem fire og ti procentpoints i meningsmålingerne. De fl este analytikere forestiller sig, at den konser-vative leder ikke får absolut fl ertal. Enkelte kom-mentatorer taler endda om en kneben, chokerende sejr til Brown.
Det er utroligt. Som regeringsparti har Labour længe lignet et politisk lig med fremskreden rigor mortis: De forudsigelige skandaler, de pinlige bommerter, den manglende loyalitet, manglen på nye ideer. David Camerons søde kone er endda gravid, men lige meget hjælper det. Hvorfor? Fordi Cameron ikke har fortjent at vinde. I påsken of-fentliggjorde The Daily Telegraph et velskrevet essay af den konservative leder. Her citerede han sig selv, da han for ni år siden blev valgt til parla-mentet: »Partiet skal ændre sit sprog, sin tilgang, vi skal begynde med et helt blankt papir og finde ud af, hvorfor vores vælgerbase ikke er bredere.
« Det ser ikke ud, som om han har fundet ud af det endnu. På overfl aden har Cameron godt nok gen-nemført mange forandringer, ikke mindst med en hypermoderne Eton-stil, afslappet tøj, gerne foto-graferet på ophørsudsalg i Woolsworth, en family man, der gerne har talt om det frygtelige tab, da han sidste år mistede et sygt barn.
gennemførtCameron har gjort partiets profil midtersøgende, sat en vindmølle op på sit hustag, gjort op med partiets homofobi, udnævnt kvinder, minoriteter og homoseksuelle til fremtrædende kandidater og den slags. Men mistroen til ham skyldes ikke bare, at vælgerne i en økonomisk megakrise tøver med at vælge den uerfarne kandidat. Det skyldes måske mere, at Cameron kun har gennemført overfl adiske reformer. Margaret Thatchers år som premierminister var en re-volutionær forandring af den ældgamle kon-servative pragmastisme og samfundsmæssige helhedstænkning. Det har Cameron kun sym-bolsk konfronteret. Han var imod den store bri-tiske hjælpepakke, der har stoppet Vesteuropas værste økonomiske krise.
skattepolitik
Han var imod nationaliseringen af Northern Rockbanken. Hans finans- og skattepolitik er fuld af modsætninger, og han har f.eks. endnu ikke for-klaret, hvordan kommende skattelettelser alene kan finansieres af effektiviseringer.
Hans Europa-politik er utroværdig og visi-onsløs. Kritikere sammenligner Camerons pud-sede stil med Tony Blairs. Men Blair skabte et nyt parti med New Labour før valgsejren i 1997, han konfronterede partiets historiske skeletter i ska-bet og var aldrig bange for at ofre nære politiske allierede. Cameron sammenligner sig selv med Barack Obama, men han minder mere om John McCain, der aldrig gjorde det klart, at han stod i spidsen for det konservative Amerika og ikke om-vendt. Til trods for den midtsøgende stil udtryk-ker Cameron stadig partiets dybe mistro til den offentlige sektor og dens omkostninger – og sam-tidig surhed over, at den ikke fungerer. Det gør det
endnu mere utroværdigt, når han pludselig allie-rer sig med folkestemninger som f.eks. modstan-den mod udvidelsen af Heathrow- lufthavnen. Der er en virkelig god grund til, at vælgerne ikke til-lidsfuldt kaster deres kærlighed på Cameron. Har Gordon Brown da fortjent at vinde? Den mand, der gjorde alt for at blive premierminister uden nogen modstandere, den mest ucharmerende, ofte usym-patiske premierminister i nyere tid, et menneske, der er i stand til at udtrykke storhedsvanvid og selvmedlidenhed i samme sætning, en leder, der har begået så mange brølere, at man skulle tro, han gør det med vilje, en politiker, der har været minister i 13 år og nu beder om fem år mere – på
trods af landets økonomiske elendighed. Ja, det har han faktisk, eller rettere: Han har ikke for-tjent at tabe.
et menneske
Den mand, der gjorde alt for at blive premier-minister uden nogen modstandere, den mest
ucharmerende, ofte usympatiske premiermini-ster i nyere tid, et menneske. Hans Europa-politik er utroværdig og visionsløs. Kritikere sammenlig-ner Camerons pudsede stil med Tony Blairs.
Men Blair skabte et nyt parti med New Labour før valgsejren i 1997, han konfronterede partiets historiske skeletter i skabet og var aldrig bange for at ofre nære politiske allierede. Cameron sam-menligner sig selv med Barack Obama, men han minder mere om John McCain, der aldrig gjorde det klart, at han stod i spidsen for det konserva-tive Amerika og ikke omvendt.
David Cameron har ikke fortjent at vinde. Gordon Brown har ikke fortjent at tabe.anne knudsen
s k a l m a n n e d Rygter er et demokratisk problem, mener Obamas rådgiver Cass Sun-stein, som har skrevet en bog om rygtespredning. Forum side 22
a r e s e na l e t s k a l n e d Rygter er et demokratisk problem, mener Obamas rådgiver Cass Sun-stein, som har skrevet en bog om rygtespredning. Forum side 3
m e r i t ok r at e nFra aristokrati til borgerskab. Kongen av satire har overlevet ved at omfavne de borgerlige dyder. Hyldeste gjennom satire er en ædel, gammel disciplin. Klarer han å finnde sin nisje innenfor samtidssatire er man sikret.Bøger side 19
st e m m e si de nNoget gylle. Den danske slagteri-branche skrumper. Tilbage bliver en ildelugtende, forurenende og nu også forgældet svineproduktion. Giver det stadig. Kultur side 13
p ort r e t tPortrætinterview af Lone Scherfig fortæller om at instruere skuespillere og om at vride så meget ud af en histo-rie, at den bliver dyb og sjov.Kultur side 15
om m a n s k a l dr e b e En bølge af mord og overgreb mod vilkårlige kvinner hærger i Ungarn i takt med en stadig større opbakning til højreekstreme grupper. Samfunnd side 37
mor de r n e En bølge af mord og overgreb mod vilkårlige kvinner hærger i Ungarn i takt med en stadig større opbakning til højreekstreme grupper. Samfunnd side 35
hø j r e e k st r e m e En bølge af mord og overgreb mod vilkårlige kvinner hærger i Ungarn i takt med en stadig større opbakning til højreekstreme grupper. Samfunnd side 24
fi na n s fa n da ng oIndien, »Glem alt om love, der er ingen regler«. På besøg på Indiens boomende baby-fabrikker, hvor kvinder giver afkald på familielivet for at give.Samfunnd side 27
ANNE KNUDSEN
i n t e r a k s jonHyldesten er en ædel, gammel disci-plin. Fra aristokrati til borgerskab. Kongen av satire har overlevet ved at omfavne de borgerlige dyder. Bøger side 38
AVISDESIGN VÅREN 2010 • VEILEDER AUD GLOPPEN 57
Side tre er nedskalert til 75% av original størrelse. Her ser man et eksempel på en forumside. Her bidrar gjerne lesere av avisen eller eksterne journalister. Disse sakene har ofte illustrasjoner for å bygge opp under budskapet som sendes i artikkelen.
forum NR. 14 | 9. APRIL 2010 3weekendavisen
Adresse Pilestræde 34, 1147 København K . Telefon 3375 2533. Telefax 3375 2050. E-mail [email protected] . Abonnement 3375 3633, Trykk Berlingske Avistryk
Annoncesalg FrontMediaAdresse Høgevej 5 D, 3400 Hillerød . Telefon 48224450 . Telefax 48244347 E-mail [email protected]
Arsenalet skal nedDa jeg for 13 år siden skrev speciale, handlede det om atomvåben. Det helt nye og hotte nøgleord på det tidspunkt var virtuel eller eksistentiel af-skrækkelse. På trods af Den Kolde Krigs afslut-ning var det utopisk at forestille sig en verden fri for atomvåben. Men når nu en atomkrig forekom så usandsynlig dér i 1990erne, kunne man jo fore-slå noget andet: At atommagterne rustede ned til et par hundrede våben og derefter skilte våbnene ad. Man skulle så at sige proppe dem ned i kælde-ren. Så kunne de ikke sådan lige fyres af, hvilket ville understrege, at atomvåben kun eksisterer som en slags eksistentiel afskrækkelse. Det ville dermed også gøre det muligt at stoppe sprednin-gen af atomvåben til andre lande.
Det er længe siden, jeg har hørt nogen foreslå den slags. Det fascinerende ved at studere ker-nevåben er, at de som det ultimative magtmiddel er et præcist spejl af magtforholdene i verden. Så snart 90ernes optimisme blev afløst af 00ernes terrorkrig og elendige forhold mellem USA og Rusland, blev atomstrategierne også truende. George Bush ville udvikle nye, taktiske atomvå-ben og forestillede sig, at USA kunne bruge atom-bomber i forebyggende angreb. Det samme gjorde Rusland. Planerne om et missilskjold blev et sym-bol på verden under den sidste præsident.
magtkamp
Nu sker der noget igen. Grundlaget for Barack Obamas verdensbillede er jo, som han skrev og sagde i valgkampen, at kloden i det 21. århund-rede ikke længere skal være domineret af evin-delige magtkampe mellem stormagterne. Og her kommer atomvåbnene igen ind i billedet. Det begyndte for et år siden i Prag, hvor Obama fremlagde en meget langsigtet vision om en verden uden atomvåben.
Hans bidrag, sagde han, ville være en række tiltag: At skære ned i antallet af våben, at formu-lere en ny, mere afdæmpet atomstrategi, at skabe enighed om et fn-forbud mod at producere mate-riale til nye bomber, at stoppe den ulovlige handel med kernevåben, at få ratificeret forbuddet mod at prøvesprænge atomvåben og – allervigtigst – at styrke aftalen om ikke-spredning af atomvåben.
Det er en kompliceret ligning, hvor alt hænger sammen og handler om at skabe international støtte til den sidste del: at styrke indsatsen mod spredning af kernevåben. Læs: forhindre Iran og Nordkorea i at producere de bomber, de så bræn-dende ønsker sig.
ny start
Tag det fra en ende af og se, hvor besværligt det er: Torsdag underskrev Rusland og USA en ny start-aftale i Prag. Det burde være den nemmeste del af ligningen, men alligevel har det taget et år at forhandle. Det er sigende nok den første store nedrustningsaftale i to årtier, og den skærer de to landes arsenal ned til maksimum 1550 aktive atomsprænghoveder og 700 affyringsmidler, altså missiler, bombefl y eller u-både.
Det er på papiret en reduktion på en tredjedel i forhold til de nuværende grænser og to tredjedele siden 1991. På papiret. Ved nærmere gennemsyn forstår man, hvorfor aftalen har taget så lang tid at lave. Den store ændring er nemlig primært en ny måde at tælle sprænghoveder på, så for eksem-pel ét bombef l y fremover gælder som ét våben, selv om det kan have op til 20 bomber med sig. En base med 22 bombefl y tæller altså som 22 våben, selv om der er fl ere hundrede sprænghoveder på
basen. Start aftalen »skjuler« altså flere spræng-hoveder, end alle de andre atommagter råder over tilsammen. Resultatet er, at start ikke medfører, at et eneste atomvåben skrottes.
atomvåben
De nye grænser har dermed ikke nogen praktisk betydning udover en stærkere aftale om gensidig kontrol. (Og måske en fjernelse af de resterende amerikanske atomvåben i Europa; en noget for-sinket sejr til koldkrigens atomvåbenmodstan-dere, som derfor kan tage sig en stille skål i aften). Aftalen skal for resten først gennemføres om ti år, hvor Obama med garanti ikke længere bor i Det Hvide Hus. Indholdet er derfor ikke en egentlig
Der er kommet en ny præsident i USA. Men verden er den samme. Og verdens atomvåben giver et skarpt billede af tingenes tilstand.
nedrustning, men den afspejler præcist det mere pragmatiske forhold mellem Rusland og USA. Den udelukker således ikke, at USA vil opstille et mis-silskjold. Og aftalen anerkender, at Rusland ud-trykker sin utilfredshed på civiliseret vis. Den næste del af ligningen blev lagt frem i denne uge. Den handler ikke om antallet af våben, men om hvad skidtet skal bruges til.
Tirsdag offentliggjorde usa den nye atomstra-tegi (Nuclear Posture Review eller NPR), som i mange amerikanske medier blev omtalt som en dramatisk forandring i forhold til den hidtidige strategi fra 2001, hvor George Bush raslede med sablerne. I forhold til Bush’s ni år gamle atom- dokument er tonen da også næsten jovial.
[ kernevåben ]
martinkrasnik
Udkanterne af Danmark er i oprør, og de politiske partier bæver. Navnlig Venstre, der ifølge en lang, lang tradition var parti for »landet« og dets interesser, men som i løbet af sine regeringsår er blevet mere kendt for sin centralisering og effekti-visering af de institutioner og tjenester, der finansieres over skatterne. Og hvis omkostninger uden undtagelse i disse år vokser eksplosivt. Navnlig Venstre, der ifølge en lang, lang tradition var parti for »landet« og dets interesser. Og hvis om-kostninger uden undtagelse i disse år vokser eksplosivt.
kulturallianse
[ enorm inflytelse ]
AVISDESIGN REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK58
forum4 NR. 14 | 9. APRIL 2010 weekendavisen
[ af lars bonnevie ]
Ayaan Hirsi Ali: Nomaden. Oversat fra engelsk af Lone Dalgaard efter »Nomad: from Islam to America – a Personal Journey Through the Clash of Civilisations«. 300 sider. 299 kr. Gads Forlag. Hvis den somaliske forfatter og debattør Ayaan Hirsi Ali var flygtet til Danmark i dag for at undgå et undertrykkende tvangsægteskab, var hun efter al sandsynlighed blevet smidt ud igen af Udlændingestyrelsen, selv om hun var ble-vet statsborger. Nu blev hun i stedet frataget sit hollandske statsborgerskab så sent som i 2006 skønt medlem af parlamentet, fordi flere forhold omkring hendes oplysninger var temmelig uaf-klarede, da hun i 1992 søgte og fik asyl i Holland. Ayaan Hirsi Ali siger selv i sin bog, at hendes kre-ative omgang med sandheden var nødvendig for at forhindre medlemmerne af familiens klan i at op-søge og straffe hende for hendes fl ugt og frafald fra islam. Efter et farceagtigt forløb fik Hirsi sit statsborgerskab tilbage, men valgte at bosætte sig i usa, hvor hun arbejder for den konservative tæn-ketank American Enterprise Institute.
Ayaan Hirsi Ali har sit politiske ståsted i libe-ralismen. Filosoffen og økonomen Friedrich von Hayek, en af neoliberalismens guruer, er også hendes. I Holland var hun parlamentsmedlem for det hollandske liberale parti, VVD, hvis robu-ste synspunkter om indvandring og integration – især af muslimer – ligger tættere på hendes egne end socialdemokraternes dengang gjorde. Hun gør de klassiske liberale dyder, således som hun selv opfatter dem, til sine, herunder personligt ansvar for eget liv, individets forrang for kollektivet, ret-ten til at vælge frit i alle livets forhold og pligten til at være en aktiv samfundsborger.
Hun er erklæret ateist siden 2002 og betragter islam som den dummeste og farligste af de eksi-sterende religioner. Derfor har hun i tidens løb modtaget fl ere dødstrusler i forbindelse med sit forfatterskab og må som f l ere andre kendte is-lamkritikere leve skjult, hvilket siger alt om gen-standen for deres kritik. Der er således tale om en kontroversiel og højt profileret skikkelse i den standende debat om civilisationernes sammen-stød, som er et centralt tema i hendes nye bog.
store meninger
Det kontroversielle ligger naturligvis først og fremmest i hendes meninger om og vurderin-ger af islam, men også i de nationalkonserva-tive dagsordener, de kan bruges til at fremme fra den politiske højrefl øjs side. Jeg har endnu ikke mødt nogen, der ikke enten afskyr eller beundrer damen, skønt mådehold på begge sider kunne være en god idé. Lad os holde fast ved, at den rejse, hun fortæller om, beskrives som personlig af hende selv, og den er fascinerende nok. At Ayaan Hirsi Ali er et usædvanligt menneske med en usæd-
vanlig skæbne, er der ingen tvivl om, men det er underordnet set i forhold til, at bogen især beskri-ver en udvikling, der ligger tæt op ad den klassiske dannelsesromans. Hun har tilbragt sin barndom i Somalia og Kenya, hvor hun blev opdraget strengt religiøst af familien og af det saudi arabisk finan-sierede undervisningsinstitut, hun frekventerede i Nairobi. For eksempel støttede hun som ung pige fatwaen mod Salman Rushdie efter udgivelsen af De sataniske vers. Hun var overbevist fundamen-talist, tilhænger af den ultraortodokse saudi ara-biske sekt wahabi, og det var først efter 9/11, hvor hun sammenlignede Osama bin Ladens udgydel-ser med Koranens indhold, at islams egentlige indhold og ærinde gik op for hende. Hendes egen frigørelse var dog begyndt tidligere i mødet med den europæiske oplysningstids traditioner, som hun mødte under sine studier i politologi på uni-versitetet i Leiden.
Hvis man forestiller sig, at man selv gennem hele sin opvækst er blevet indoktrineret med Bibelen som den absolutte sandhed og derefter opdager, hvor idiotisk bogen er, har man en idé om det chok, Ayaan Hirsi Ali bliver udsat for ved mødet med den europæiske civilisation i en demo-kratisk og oplysningsorienteret hollandaise.
terroristiske
Det er en oplevelse, der er så meget desto mere smertefuld, som resten af hendes familie stadig klamrede sig til middelalderlige forestillinger, hvor voldelighed, blind tro og systematisk un-dertrykkelse af kvinder er hovedingredienserne. Her er hendes pointe, at den terroristiske og fun-
damentalistiske udgave af islam er den logiske konsekvens af en totalitær tænkning, der fastlå-ser muslimer i en ukritisk holdning til deres egne værdier i stedet for at sætte spørgsmålstegn ved dem. Nu er det islam, Ayaan Hirsi Ali er ude efter, men i en modificeret form findes fænomenet jo i alle religioner. Tror man, at noget er større end mennesket selv, ligger glidebanen ind i åndsfor-mørkelsen åben efter hendes opfattelse.
Jeg har svært ved ikke at være enig. I en blan-ding af personlige minder og skarpe refl eksioner forsvarer Ayaan Hirsi Ali sin position, nemlig at konsensus mellem den vestlige civilisations op-lysningsbaserede værdier og selv den mest mo-derate udgave af islam er umulig. Moderate muslimer, siger hun, har simpelthen ikke de intel-lektuelle redskaber der skal til for at imødegå fun-damentalisternes påstande om, at der ikke skal rettes et komma i Koranen, men at den skal ef-terleves bogstaveligt. Moderat islam derfor ikke, et synspunkt som også pseudonymet Ibn Warraq gjorde gældende i Derfor er jeg ikke muslim.
Et af de uhyggeligste udslag heraf er den anti-semitisme, som muslimske politikere og religiøse autoriteter uanset andre divergenser er enige om at promovere. Men hvor velargumenteret Ayaan Hirsi Ali end er, og hvor skræmmende hendes ek-sempler på islams undertrykkelse af kvinder, to-lerance og åndsfrihed end fremstår, bør bogen nok først og fremmest læses som et personligt og yderst konf l iktfyldt opgør med den kultur, hun kommer fra.
fundamentalisme
Det virker, som om hendes glødende trang til at have en skudsikker overbevisning er en konstant i hendes personlighed, hvad enten det er ungdom-mens fundamentalisme eller den modne alders forsvar for oplysningstidens universelle idea-ler, hun kæmper for, og hendes ateisme har der-for en religiøs undertone. Den nyomvendtes røst er ofte skinger. På den anden side er der intet nyt i de faktuelle forhold omkring islam, som hun be-skriver; der er snarere tale om et wake up call før det truende sammenstød, hun forestiller sig er lige om hjørnet. Bogen indeholder en del problemati-ske påstande. For eksempel er den dybt trauma-tiserende omskærelse af kvindens genitalier ikke nogen muslimsk opfindelse, men en præislamisk
Her kommer noen obligatoriske stik-kord som alltid må med når man skal skrive om den musikkformen vi kal-ler norsk black metal i en avis: krik-ebrand! Drap! Satanisme! Håvard Rem redegjør i sin bok Innfødte skrig Norsk svartmetall godt for den norske black metal-sjangerens kriminalhi-storie. Her kommer noen obligatoriske
stikkord som alltid må med når man skal skrive om den musikkformen vi kaller norsk black metal i en avis: krik-ebrand! Drap! Satanisme! Det hand-ler om å gjøre det slik at teksten er riktig. Håvard Rem redegjør i sin bok Innfødte skrig Norsk svartmetall godt for den norske black metal-sjangerens kriminalhistorie. (© ntb)
kirkebrand og satanisme digitale velsignelser
praksis, der især finder sted i Sahel-området og i Østafrika, og den fordømmes af fl ere fremtræ-dende muslimske lærde. Desuden er islam med sit utal af sekter ikke nær så monolitisk, som Ayaan Hirsi Ali påstår, og den er hverken synonym med Det Muslimske Broderskab i Ægypten, al-Qaeda eller wahabismen i Saudi Arabien. En religion, der i forvejen er angribelig, bliver således dæmonise-ret ud over alle bredder i hendes fremlæggelse. Hun ønsker konfl ikt, ikke dialog, hvor de fl este ædruelige politikere velsagtens har en anden op-fattelse. Til gengæld spærrer man øjnene op, når man i bogens slutning ser hendes forslag til, hvor-dan vi i Vesten kan og skal sætte islam stolen for døren og opdrage muslimske indvandrere til at blive gode, demokratiske samfundsborgere. Det skal nemlig ske ved, at kirken – både i protestan-tisk og katolsk regi – får en langt større rolle at spille i integrationen, for naturligvis har de en-foldige muslimer brug for en religion, hvis de ikke skal blive fortvivlede og forvirrede, bare ikke for islam. Kristen »næstekærlighed « skal desuden få muslimerne til at åbne sig for det sekulære sam-funds goder, der er opnået i indædt kamp mod re-ligion, ikke i samarbejde med den.
hellig krig mod islamDet er er flere gode grunde til, at muslimer hader Ayaan Hirsi Ali. Men derfor behøver vi andre vantro ikke at juble over hende.
[ kræsj mellem kulturer ]
Et argument for den digitale tidsalders fortrin, at den vil effektivisere den offent-lige smal sektor og gøre hverdagen let-tere for os alle sammen. Men meget tyder på, at vi har et godt stykke vej endnu, for det er fortsat internt svært for mange of-fentlige myndigheder at finde ud af at svare på dem. To forskere fra Copenhagen Scenter of Business Schools, professor
Kim Normann Andersen og adjunkt Ravi Comper Vatrapu, har undersøgt, hvor hur-tigt de fik svar på to simple spørgsmål. Et argument for den digitale tidsalders fortrin, at den vil effektivisere den offent-lige smal sektor og gøre hverdagen lettere for os alle sammen. Men meget tyder på, at vi har et godt stykke vej endnu, for det er fortsat internt svært for mange offent-
lige myndigheder at finde ud af at svare på dem. Et argument for den digitale tids-alders fortrin, at den vil effektivisere den offentlige smal sektor og gøre hverdagen lettere for os alle sammen. Men meget tyder på, at vi har et godt stykke vej endnu, for det er fortsat internt svært for mange offentlige myndigheder at finde ud af at svare på dem. (© ntb)
biogr a fi• Født 3. november 1969• Yrkepolitiker forfatter • Stammer fra Somalia • Asylsøker til Nederland i 1992 og ble nederlandsk statsborger i 1997
Forumside er nedskalert til 75% størrelse.
AVISDESIGN VÅREN 2010 • VEILEDER AUD GLOPPEN 59
Seksjonsforside er nedskalert til 75% av original størrelse. Weekendavisen er delt opp i flere deler: forum, samfund, bøger, ideer og kultur. Hver del av avisen får sin egen seksjonsforside her får man en følelse av hva delen inneholder.
weekendavisen
kultur50-TALLET VAR PREGET AV OPTIMISME OG OPPGANGSTID. DETTE
GA SIG TIL KJENNE OGSÅ I KLÆSMODEN. DE FEMININE TRÆK-
KENE VAR FREMTREDENDE. MARKERT MIDJE, SKRÅ SKULDRE OG
VIDE SKJØRT. »NEW LOOK« BLEV ET BEGREP I MOTEPRESSEN,
MED UTGANGSPUNKT I CHRISTIAN DIORS KOLLEKSJON FRA 1947.
KULTURSIDERNE 12 – 23
AVISDESIGN REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK60
kultur6 NR. 14 | 9. APRIL 2010 weekendavisen
Som teenager fik Lone Scherfig også udgivet et par noveller på mere guldrandede forlag, bl.a. bidrog hun til en bog om Nå-generationen og skrev novel-len Orangeade til en antologi om parforhold, får man med noget besvær vristet ud af filminstruk-tøren, der kunne læse som 4–5-årig og brugte en del hjerteblod som yngre på at skrive. »Uha, det var nogle frygtelige noveller. Jeg har ikke lyst til, at folk skal sidde og svælge i dem i dag,«griner hun.
Vi befinder os i et tårnværelse på Østerbro. Den 50-årige filminstruktør er næsten lige vendt hjem fra Oscar-festen sammen med sin 15-årige datter Feline. Hun skulle også dufte balkjolerne og mærke suset fra den røde løber. Det blev ikke Lone Scherfig, som løb med de prestigefyldte pri-ser. Men bare det at blive nomineret til en Oscar
i hovedkategorien for bedste film som den før-ste danske instruktør nogensinde og derudover opnå nomineringer for bedste skuespillerinde og manuskript er en stor præstation. Oven i dét har An Education fejret triumfer på et væld af festi-valer kloden rundt og scoret priser fra London til Washington. Scherfig fik publikumsprisen på Sundance Festivalen, og 22. april får den engelsk-sprogede film om 16-årige Jenny, der forelsker sig i en 30-årig mand, omsider premiere i Danmark. For 35 år siden fik Lone Scherfig 50 kroner i hono-rar pr. ugebladsnovelle. I dag er hendes markeds-værdi steget betragteligt.
oscar-nominering
Siden Oscar-nomineringen er det væltetind med manuskripter og tilbud om at lave film. Lone Scherfig peger i retning af en bunke manuskripter på det runde bord i hendes kontor, som ligger højt oppe under taget i et syvkantet atelier. Forårslyset vælter ind gennem de høje vinduer, som afslører en bedårende udsigt over Kartoffelrækkerne. Her kan Lone Scherfig sidde bekvemt på et lamme-skind i vindueskarmen og nyde Københavns røde tegltage, mens hun lader tankerne fl yde tilbage til en berømt slægtning.
I dette tårnværelse boede Hans Scherfig nem-lig i 1920rne sammen med Sigfred Pedersen og Lisbeth Bovin. Det var heroppe under stjer-nerne, at Scherfig lod magikeren Kados udføre sine okkulte hundekunster i romanen Idealister. Den står i øvrigt i bogreolen sammen andre af Scherfigs værker og bøger af vidt forskellig slags fra Den arabiske Rejse 1761-1767, Bartholomew Worldatlas til en bog om aktieselskaber. »Hans Scherfig var lillebror til min farmor.
Han var efternøler, så han kom meget i min fars hjem og var elsket og beundret af min far og hans brødre. Bl.a. malede Hans Scherfig en jungle på væggene i et kasselokale på Ida Holsts Realskole i Svendborg, hvor min farfar var skole-bestyrer. Jeg besøgte ham nogle gange med min far som barn og er vokset op med hans billeder og bøger, og til en vis grad også med den socialisti-ske grundholdning, selvom min far blev borger-lig med årene. Der er ingen forbindelse fra Hans Scherfigs arbejde til mit. Men måske har det været nemmere at erklære, at man havde kunstneriske ambitioner i en familie, hvor det allerede fandtes som mulighed. Hans Scherfig sagde, at man ikke skulle have noget at falde tilbage på, for så falder man bare tilbage. Det har jeg været glad for at have som en slags rygstød,« fortæller Lone Scherfig, der er datter af Ole Scherfig, mangeårig bestyrelses-
formand i Det berlingske Hus. Moderen var leder af læseskolen ved Den kgl. Ballet. Begge dine for-ældre var ledere. Hvad har du lært af dem, som du kan bruge i dit instruktørarbejde? »De satte alt til side for arbejdet. Min far sagde senere, at han fortrød, at han ikke brugte mere tid sammen med sine børn. Jeg har lært noget om arbejdsmoral af mine forældre. De arbejdede for sagen. Det var ikke højere levestandard eller prestige, som var afgørende. Indholdet i deres job gik forud. Jeg har stærke værdier med hjemmefra i forhold til, hvor-dan jeg skal behandle andre mennesker. Det gør, at jeg ikke er i tvivl om, hvad en film giver publikum af medmenneskelige værdier. Jeg kan se, at nogle instruktører er på gyngende grund på det område og derfor kommer til at lave glatte film. Min svag-hed er, at jeg skal passe på, at mine film ikke bli-ver for sukrede. Derfor skal jeg bevidst tage noget sort og hårdt ind i mine film. Sentimentalitet er jo heller ikke ægte.«– Du er kendt for film om men-nesker, for eksempel »Italiensk for Begyndere« og »Wilbur begår Selvmord «. Kunne du tænke dig engang at lave noget helt andet, for eksempel en voldsfilm? »Ja, det kunne jeg virkelig godt. Jeg vil gerne lave en film om vold og kriminalitet. Det er sværere at komme til som kvinde. Men efterhån-den får jeg nogle henvendelser.
voldtægt
Jeg har fundet et rigtig godt gangsterfilmprojekt, som jeg regner med snart at gå i gang med. Det handler om gangsterdonningen Arlyne Brickman, der huserede på Lower East Side i New York. Hun lever endnu og er en virkelig hårdkogt dame. Det skal være et melodrama med narkotika, vold og voldtægt. Det bliver en mere amerikansk film, end jeg nogensinde har lavet. Den kommer til at hedde Mob Girl og får Jessica Biel i hovedrollen.« – Men kan du ikke bedre lige at lave »menneskefilm«? »Ikke nødvendigvis. Det er bare blevet sådan.« – Hvem vejleder dig i, hvilke film du skal lave? »Ikke nogen. Jeg ville ønske, jeg havde en. Men jeg har en agent, som hjælper mig. Ellers afgør jeg selv, hvad jeg vil lave. Den bedste detek-
tor er: vil jeg ofre alle de dage væk fra min familie på det her projekt? Derovre på bordet ligger 20 ma-nuskripter. Det, jeg skal afgøre, er, om jeg vil være væk den dag min datter begynder i 1.g. Om fivlmen er det værd.« – Der er kommet flere kvindelige in-struktører. Men generelt er der få, og det var før-ste gang en kvinde vandt en Oscar for bedste film med The Hurt Locker. Kan du forklare, hvorfor der er så få kvinder i dit fag? »Jeg har ikke noget or-dentligt svar. Feministerne mener, at kvinderne får historierne i hovedet igen. Måske fordi deres historier er for søgende og sporadiske. Jeg ved, at man betaler en høj pris.
Der er ting, man elsker, som man ikke kan gøre – at lave aftensmad, at være en god søster eller dat-ter. De afsavn lider alle karrierekvinder. Men så er der også lange perioder, hvor jeg bestemmer over
min egen tid.« – Er en filminstruktør ikke noget i retning af en general, som leder en stor hær, og som påtager sig et ansvar for utrolig mange men-nesker og mange ting, som skal klappe samtidig? »Jeg føler egentlig ikke selv, at jeg er sådan en ge-neral. Men jeg kan godt nikke genkendende til det. Jeg er med vilje ret understated og afslappet. Men jeg er blevet en smule mere bevidst om min rolle. Som instruktør må man tage lederrollen alvorligt og gøre livet lettere for dem, man leder og dermed gøre dem bedre. Jeg var kun 17 år, da jeg blev stu-dent. Så jeg var ikke gammel nok til filmskolen. Derfor læste jeg først film- og medievidenskab. Jeg har haft alle mulige jobs i årenes løb. Jeg har arbejdet på restauranter og plejede at være dum nok til at sige ja og mange tak til ekstra vagter ind-til klokken fire om morgenen. Den der ydmyghed gjorde, at jeg nok har spildt lovlig meget tid. Jeg er gået ad mange omveje og har måske haft lige lov-lig mange ’Mcjobs’. Men hvis ikke man ser ver-den, tror jeg, at man bliver en dårligere instruktør. Tiden var meget anti-elitær i min ungdom. I dag er jeg blevet mere selektiv. Da jeg fik barn, blev jeg tvunget til at prioritere. Det gør mig ikke til en dårligere instruktør, at jeg hellere har villet lægge mit barn i seng fremfor at snakke med film-skuespillere hele natten. Gode ledere er dybt di-sciplinerede. «Lone Scherfigs gennembrudsfilm, Italiensk for Begyndere, er set af omkring tre mil-lioner mennesker i omkring 50 forskellige lande.
det udenlandske publikum
Det er den dansksprogede film, som er nået ud til det største udenlandske publikum. Alene i Danmark har 830.000 mennesker set filmen. Scherfig skrev selv manuskriptet. »Figurerne i filmen er projektioner af mig selv. Alle perso-nerne har lidt af mig, men præsten, som spilles af Anders W. Berthelsen, er mest mig. Det stemmer nok, når folk siger, at jeg er en mærkelig blanding af en humoristisk og en melankolsk pe son,«siger Lone Scherfig og lePersoninstruktionen er Lone Scherfigs styrke, hvilket ses meget tydelig t i An Education.
Især i instruktionen af den ukendte 23-årige britiske skuespiller Carey Mulligan, som spiller 16-årige Jenny. Hendes små fnis, pauser, beno-vethed, barnlige intelligens, hendes stil og evne til at suge opmærksomhed til lærredet er unik. Ikke uden grund blev hun nomineret til en Oscar for rollen. »En skuespiller skal se ud, som om ingen anden kan spille den rolle. Carey Mulligan klin-ger meget rent. Det er hendes styrke som skuespil-ler. Hun når ind bagved. Derfor ser hun ægte ud. Vi udvalgte hende blandt nogle hundrede skuespil-lere, som en agent fandt til os. Jeg gav hende meget plads. Det gør jeg normalt til skuespillerne. Carey Mulligan er meget følelsesladet, men forstår at dosere sine virkemidler.« Til An Education havde filmselskabet hyret en dialog-coach, som assiste-rede Lone Scherfig med alle de sproglige nuancer.
manuskriptforfatter
I den sammenhæng var manuskriptforfatter Nick Hornby også en god sparringpartner. Hver gang Lone Scherfig var i tvivl, ringede hun til ham. – Hvad er de vigtigste egenskaber at have som film-instruktør? »Selvfølgelig skal man have styr på det tekniske. At kameraet står, hvor det skal. Men derudover bruger man i høj grad sit følelsesliv. Man forsøger at vride så meget ud af stoffet som muligt, så det bliver dybt. Og sjovt. Det vigtig-ste er fortælleglæden. At man videregiver noget af den nysgerrighed og kærlighed til film, som
Da Lone Scherfig var 14 år, skrev hun til »Mit Livs Novelle«. Hun brugte pseudonymet Else Claes Mogensen, når hun digtede historier. Hun valgte det navn, fordi det lød godt og troværdigt«.
Man skal have sin egen energi og ikke lade sig påvirke af,
at andre går ned. Samtidig skal man
være følsom og kunne mærke, om
noget er rigtigt.lone scherfig
Lone Scherfigalias[ fra en annen verden ]
fi l mogr a fi• An Education (2009) • Hjemve (2007)• Wilbur Wants to Kill Himself (2002)• Italiensk for begyndere (2000)• Når mor kommer hjem (1998)• Kaj’s fødselsdag (1990)
biogr a fi• Født 2. maj 1959 i København• Yrke: filminstruktør • Uddannet: Den Danske Filmskole• Datter af direktør Ole Scherfig
[ filmverden ]
marianneandersen
Kulturoppslag, nedskalert til 75% størrelse.
AVISDESIGN VÅREN 2010 • VEILEDER AUD GLOPPEN 61
kultur NR. 14 | 9. APRIL 2010 7weekendavisen
gjorde, at man i sin tid søgte ind på Filmskolen. Efterhånden er jeg blevet så gammel, at jeg kan se en ung pige udefra. Det var vigtigt, da jeg instrue-rede Carey Mulligan i rollen som Jenny. Her var det en fordel, at jeg er over 50. At man ved noget om sprog, musik, billeder, personinstruktion og ledelse er vigtige egenskaber for en instruktør.
Man skal have sin egen energi og ikke lade sig påvirke af, at andre går ned. Samtidig skal man være følsom og kunne mærke, om noget er rig-tigt. Jeg prøver at skabe en god stemning. At ar-bejde hurtigt og udfordrende, uden at det bliver sværere end, at jeg kan gabe over det. Det vigtige er at vide, hvor man vil hen. Man skal ikke delag-tiggøre alle mulige i sine mellemregninger og strø-tanker. Den går ikke. I hvert fald ikke, når man instruerer i England. For dér springer alle på ens mindste vink. De regner med, at man mener dét, men siger.« – Kunne du personligt identificere dig med Jenny og filmens morale om, at uddan-nelse og kunst er vigtigt? »Ja, det var som at gen-opdage den glæde, jeg selv har haft ved kunst og kultur som ung.
Det allerbedste var at være forelsket, at rode rundt med mænd i senge. Men det kan man jo ikke have som job. Så man må også interessere sig for noget andet. Og netop i den alder ser man al mulig verdenskunst for første gang og læser et hav af bøger. Jeg tonsede forfatterskaber igen-nem. Alt det husker jeg tydeligt. Jeg ville gerne ar-bejde kollektivt og have et fællesskab med andre mennesker. Og det fik jeg i Filmbyen, hvor jeg er glad for at have alle mine kolleger. Mit liv har
været så meget lettere end Jennys i England i 1961. Kvindesagen havde været ude med macheterne og banet vejen for mig. Jeg har ikke levet under det samme pres som Jenny.
Jeg behøvede ikke at gøre mig fin. Kun når jeg havde lyst, og vi kunne få et job på et kvarter. «An Education er en film »lavet ved køkkenbordet «som Lone Scherfig siger. Et lille selskab med Nick Hornbys kone i spidsen har produceret filmen med et budget på cirka 40 millioner kroner. Efter inter-national standard ikke noget stort budget, så der var kun økonomi til seks ugers optagelser. Nogle af skuespillerne nåede aldrig at møde hinanden. Derfor gjorde Lone Scherfig sig særlig umage med at skabe en fælles tone i filmen. Tilsyneladende har hun ramt.
kritikere
Det er i hvert fald, hvad mange kritikere mener. »Hver eneste scene i filmen stråler,« skrev Variety. Loene Scherfig glæder sig over, at filmen solgte godt til Mors Dag i England. »Folk tager ud til deres mor med et kort og An Educationdvd’en under armen. Det er da herligt!« Skal Lone Scherfig vælge blandt sine egne film, holder hun mest af Wilbur begår Selvmord, som foregår i en skotsk boghandel blandt et par sære brødre. Hun kan især godt lide at instruere mænd.
»Det sjove ved at instruere mandlige skue-spillere er nok, at det er en større udfordring, fordi jeg ved mindre om dem end om kvinderne. Samarbejdet er båret af mere nysgerrighed og respekt og rummer f lere overraskelser. Men
primært hænger det nok sammen med, at der des-værre ikke skrives så mange og så gode roller til kvinderne, så de har tit mindre stof at bygge på, især på tv. Jeg tror også, jeg nemmere bliver blu-færdig på pigernes vegne. I hvert fald er det nem-mere for mig at instruere dem, hvis der er tale om komiske roller eller skuespillere, der kan noget, jeg aldrig ville kunne selv. Det nemmeste er at in-strure et menneske, man godt kan lide. Når man nærmest er forelsket i skuespilleren, mærker de, at man synes, de er attraktive, og så slapper de af og tør noget mere. Jeg spørger indimellem skue-spillerne meget direkte: Hvordan kan jeg gøre dig bedre? Nogle får nærmest tårer i øjnene over, at man overhovedet spørger om den slags. Andre skuespillere er man nødt til at tale meget hårdt og direkte til. Så er det nu! Nu gør du, hvad jeg siger lige nu! Det er ikke sjovt, når det står på, og det sker heldigvis sjældent. Bagefter kan det være, at skuespilleren kommer og siger, at nogen skulle sparke den bil op af mudderet, for jeg var ved at køre fast. Det bedste er, når man mærker, at man vinder skuespillernes og filmholdets respekt. Når folk føler sig udfordret og anerkendt rent fagligt. Når de siger, at man forstår deres fag.
Udfordringen er, at skuespillerne ikke skal ikke vide, hvor hårdt man har det, og hvor stor en be-lastning, det er at være på optagelse, for filmen skal jo sidde i skabet i løbet af få uger. Det skal de bare ikke mærke. Derfor må man prøve at være så afslappet som muligt.
Man kan sive at figurerne i filmen
er projektioner af mig selv.
lone scherfig
Da Lone Scherfig var 14 år, skrev hun til »Mit Livs Novelle«. Hun brugte pseudonymet Else Claes Mogensen, når hun digtede kærlighedshistorier. Hun valgte det navn, fordi det lød »godt og troværdigt«.
Filmen forteller historien til en jentes oppvekst på 1960- tallet og hvordan det er å bli vokesen og ansvarlig for seg selv. Handlingen utspil-
ler seg i London og hvorli-vet hennes brått forrandrer seg når en mann entrer hen-nes liv. En romantisksk historie hvor Lone filmati-
serer følelser og drama i en vakker modærne tolking av 1960-tallest samfunns til-stan. Vi velger å stå bak fil-men med tommlene opp.
AN EDUCATION (2009)
AVISDESIGN REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK62
samfund8 NR. 14 | 9. APRIL 2010 weekendavisen
Min guru har altid sagt til mig: Du er nødt til at have troen på din gud med i værket. Når man er på sce-nen, må man tage imod guds velsig-nelse lige meget hvilken gud man tror på.akram khan
Den indre viden[ guds velsignelse ]
Seks år er der gået, siden Akram Khan sidst gæ-stede Danmark. Men nu vender den 35-årige bri-tiske verdensstjerne, der er kendt for sin sublime blanding af klassisk indisk kathak og moderne dans, tilbage som det professionelle topnavn i København under den årlige fejring af .une-scos internationale mærkedag for dans, der her-hjemme strækker sig fra i dag den 29. april til 2. maj. Meget er der sket for Akram Khan i de for-løbne år. Udover ensemble-værker til sit eget kom-pagni inklusive et samarbejde med Den Kinesiske Nationalballet har han lavet tre markante duoer til sig selv og henholdsvis den excellente belgisk/marokkanske danser Sidi Larbi Cherkaoui, den franske stjerneballerina Sylvie Guillem og den Oscarbelønnede skuespiller Juliette Binoche.
epos
Værker, han har turneret verden rundt med. Desuden har han i 2006 lavet koreografi til Kylie Minogues koncertturné Showgirl. Med sit nye værk Gnosis (græsk ord for indsigt/erkendelse), der har London-premiere få dage før gæstespillet i København, vender han nu for første gang i fem år tilbage til solodansen. Han vender samtidig til-bage til det store indiske epos Mahabharata, som han har kendt, siden han som 14-årig medvirkede i Peter Brooks legendariske ni timer lange opsæt-ning af Mahabharata samt den efterfølgende tv-version. »Ja, på en måde vender jeg nu tilbage til mit udgangspunkt. Historien i Gnosis er inspire-ret af én bestemt karakter i Mahabharata, dron-ning Ghandari, der tog bind for øjnene, da hun blev tvunget til at gifte sig med en blind konge. Hun må kigge ind i sig selv og samle visdom herfra. Hendes førstefødte søn er årsag til krig og en masse men-neskers død. Hun ved, han er ond, men elsker ham alligevel, fordi det er hendes søn.
Det er konf l ikten i både den indre og ydre kamp, der fascinerer mig,« siger Akram Khan, og understreger, at Ghandari er en karakter, der ikke er særligt udforsket i dans. »Klassisk in-disk dans bygger for det meste på hinduistisk my-tologi med karakterer som Krishna, Radha eller Shiva. Mahabharata udgør en vigtig del af tradi-tionen og er en meget væsentlig kilde til historier for klassiske dansere og koreografer, fordi fortæl-lingen handler om forhold mellem mand og kone, søskende, fætre og kusiner og andre familierela-tioner. Fortællingen lærer os om livet gennem eksempler. I en verden, der bliver mere og mere kaotisk, synes jeg, værdierne i Mahabharata er meget nyttige, for det er værdier, der er ved at blive nedbrudt i vores samfund.
bangladesh
Den fortæller, hvad familien betyder, og hvad et forhold er,« siger Akram Khan, der selv er gift og håber, han en dag også får børn. Født i London i en familie, der kommer fra Bangladesh, er han opvokset i et muslimsk trossamfund. Den første danseundervisning fik han hjemme af sin mor i treårs-alderen. Fem år gammel begyndte han at spille percussion, inden hans mor sendte ham ud i byen til danseundervisning, hvor han som syv-årig blev elev hos den store kathak-mester Sri Pratap Pawar, der skulle blive hans guru for livet. Vi sidder og snakker på en café tæt ved Akram Khans dansestudie i Jerwood Space få minutters gang fra Themsen og Tate Modern, inden han skal i gang med dagens prøver på Gnosis. »I kathak fin-der man elementer fra både muslimsk og hindui-stisk kultur; men dansen bliver fortrinsvis opført i
Den kjente britiske danseren og koreograf Akram Khan kommer til København til Dansens Dage med sin nye soloforestilling Gnosis, der forener klassisk indisk kathak og moderne dans.
hinduistisk kultur. Da det primært er en solodans, er det almindeligt, at danseren lige meget om det er en mand eller kvinde både danser mandlige og kvindelige karakterer. Født i London i en familie, der kommer fra Bangladesh, er han opvokset i et muslimsk trossamfund. Den første danseunder-visning fik han af sin mor i treårs-alderen.
danseundervisning
Fem år gammel begyndte han at spille percussion, inden hans mor sendte ham ud i byen til danseun-dervisning, hvor han som syv-årig blev elev hos den store kathak-mester Sri Pratap Pawar, der skulle blive hans guru for livet. Vi sidder og snak-ker på en café tæt ved Akram Khans dansestudie i Jerwood Space få minutters gang fra Themsen og Tate Modern, inden han skal i gang med da-gens prøver på Gnosis. »I kathak finder man ele-menter fra både muslimsk og hinduistisk kultur; men dansen bliver fortrinsvis opført i hinduistisk kultur. Da det primært er en solodans, er det al-mindeligt, at danseren – lige meget om det er en mand eller kvinde – både danser mandlige og kvindelige karakterer.« – I Gnosis danser du først Shiva og derefter Ghandaris søn, mens én af fore-stillingens fem musikere, den japanske taikospil-ler Yoshie Sunahata, har rollen som Ghandari. »Kathak er jo en narrativ dans, men med meget matematisk struktur. Det meste af tiden foregår der en dialog mellem danseren og musikerne.
For mig er alt historiefortælling, og matematik kan også fortælle en historie. Det smukke ved ka-thak er, at der er en stram struktur samtidig med, at dansen er meget organisk og fodgængeragtig og afspejler den menneskelige fysik.« – Ligesom i anden indisk dans er der også en stærk åndelig di-mension i kathak. »Jeg vil ikke være for specifik. Men det handler om at give sig selv til noget, der er større end én selv og tænke vertikalt. Min guru har altid sagt til mig: Du er nødt til at have troen på din gud med i værket.
niveauer
Når man er på scenen, må man tage imod guds vel-signelse – lige meget hvilken gud man tror på. Så jo, kathak har en tæt relation til noget åndeligt og religiøst.« – Men hvordan skal et dansk publikum forstå dansens gestik? Jeg taler og forklarer altid ting til publikum, når jeg optræder. »Man kan for-stå kathak på mange niveauer. Der er mudra- tegn (rituel hinduistisk gestik, red.) i dansen, men de er mindre kodificerede end i andre klassiske kontro-versielle og vilde danseformer.
Selvfølgelig er det nemmere at værdsætte dansen, når man kender og forstår gestikken, men man kan også bare nyde skønheden i be-vægelserne. Jeg taler og forklarer altid ting til publikum, når jeg optræder. Det ligger i kathak-traditionen, « siger Akram Khan, der netop er kendt for sin kommunikation med publikum. Det ligger i kathak-traditionen. Mundtlig kommuni-kation med publikum benyttede han sig også af på Sadler’s Wells i London i november, da Gnosis egentlig skulle have haft sin uropførelse. Men på grund af en skulderskade efter et fald på scenen nogle uger før, under en af de sidste opførelser af In – I i Paris med Juliette Binoche, kunne han kun gennemføre værkets to klassiske dele Polaroid Feet og Tarana, koreograferet i samarbejde med henholdsvis Gauri Sharma Tripathi og guruen Sri Pratap Pawar, samt den tredje improviserede del, Unplugged. Som Akram Khan sagde til publikum i november: Dansere taler med kroppen.
AVISDESIGN VÅREN 2010 • VEILEDER AUD GLOPPEN 63
weekendavisen
bøgerBØGER 24 – 36
m e r i t ok r at e nFra aristokrati til et borgerskab. Kongen av satire har overlevet ved at omfavne de borgerlige dyder. Hyldeste gjennom satire er en ædel, gammel disciplin. Side 33
i n t e r a k s jonHyldesten er en ædel, gammel disciplin. Sammen fra et innarbeided aristokrati til et borgerskab. Kongen av satire har overle-vet ved at omfavne dyder. Side 36
k u lt u r s jok kiPad er en håndholdt computer, en tablet computer, udviklet og designet af Apple Inc. Den første udgave af denne computer blev annonceretd den 27.01.10. Side 26
Seksjonsforside er nedskalert til 75% størrelse. Innleder til boksidene.
AVISDESIGN REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK64
weekendavisen
kultur50-TALLET VAR PREGET AV OPTIMISME OG OPPGANGSTID. DETTE
GA SIG TIL KJENNE OGSÅ I KLÆSMODEN. DE FEMININE TRÆK-
KENE VAR FREMTREDENDE. MARKERT MIDJE, SKRÅ SKULDRE OG
VIDE SKJØRT. »NEW LOOK« BLEV ET BEGREP I MOTEPRESSEN,
MED UTGANGSPUNKT I CHRISTIAN DIORS KOLLEKSJON FRA 1947.
KULTURSIDERNE 12 – 23
weekendavisen
bøgerBØGER 24 – 36
m e r i t ok r at e nFra aristokrati til et borgerskab. Kongen av satire har overlevet ved at omfavne de borgerlige dyder. Hyldeste gjennom satire er en ædel, gammel disciplin. Side 33
i n t e r a k s jonHyldesten er en ædel, gammel disciplin. Sammen fra et innarbeided aristokrati til et borgerskab. Kongen av satire har overle-vet ved at omfavne dyder. Side 36
k u lt u r s jok kiPad er en håndholdt computer, en tablet computer, udviklet og designet af Apple Inc. Den første udgave af denne computer blev annonceretd den 27.01.10. Side 26
Seksjonsforsidene skal ha tekts og bilder som er emnebetonte og leder leseren videre i spenning.
AVISDESIGN VÅREN 2010 • VEILEDER AUD GLOPPEN 65
Titlene og ingress er satt i Sentinel, stikktittler er satt med Gotham.
For god sats er brødteksten satt i 9. pt. med 11,2. pt. linjemellomrom ord-mellomroms justeringen satt til minimum 96%, 100% ønsket og maks 104%.
Kontrastfarge og pil-element er lagt til for å integrere bedre navigering.
Brødteksten er satt med Sentinel og mellomtitlene med Gotham.
Utforming av faktaboks. Utforming av sitat.
Kontrastfarge og pil-element indikerer tilhørende bilde.
Hver journalist får eget bilde og navn. Fotograf blir kreditert i bilde- tekster. Journalisten velger også et stikkord som passer til artikenen.
forum NR. 14 | 9. APRIL 2010 3weekendavisen
Adresse Pilestræde 34, 1147 København K . Telefon 3375 2533. Telefax 3375 2050. E-mail [email protected] . Abonnement 3375 3633, Trykk Berlingske Avistryk
Annoncesalg FrontMediaAdresse Høgevej 5 D, 3400 Hillerød . Telefon 48224450 . Telefax 48244347 E-mail [email protected]
Arsenalet skal nedDa jeg for 13 år siden skrev speciale, handlede det om atomvåben. Det helt nye og hotte nøgleord på det tidspunkt var virtuel eller eksistentiel af-skrækkelse. På trods af Den Kolde Krigs afslut-ning var det utopisk at forestille sig en verden fri for atomvåben. Men når nu en atomkrig forekom så usandsynlig dér i 1990erne, kunne man jo fore-slå noget andet: At atommagterne rustede ned til et par hundrede våben og derefter skilte våbnene ad. Man skulle så at sige proppe dem ned i kælde-ren. Så kunne de ikke sådan lige fyres af, hvilket ville understrege, at atomvåben kun eksisterer som en slags eksistentiel afskrækkelse. Det ville dermed også gøre det muligt at stoppe sprednin-gen af atomvåben til andre lande.
Det er længe siden, jeg har hørt nogen foreslå den slags. Det fascinerende ved at studere ker-nevåben er, at de som det ultimative magtmiddel er et præcist spejl af magtforholdene i verden. Så snart 90ernes optimisme blev afløst af 00ernes terrorkrig og elendige forhold mellem USA og Rusland, blev atomstrategierne også truende. George Bush ville udvikle nye, taktiske atomvå-ben og forestillede sig, at USA kunne bruge atom-bomber i forebyggende angreb. Det samme gjorde Rusland. Planerne om et missilskjold blev et sym-bol på verden under den sidste præsident.
magtkamp
Nu sker der noget igen. Grundlaget for Barack Obamas verdensbillede er jo, som han skrev og sagde i valgkampen, at kloden i det 21. århund-rede ikke længere skal være domineret af evin-delige magtkampe mellem stormagterne. Og her kommer atomvåbnene igen ind i billedet. Det begyndte for et år siden i Prag, hvor Obama fremlagde en meget langsigtet vision om en verden uden atomvåben.
Hans bidrag, sagde han, ville være en række tiltag: At skære ned i antallet af våben, at formu-lere en ny, mere afdæmpet atomstrategi, at skabe enighed om et fn-forbud mod at producere mate-riale til nye bomber, at stoppe den ulovlige handel med kernevåben, at få ratificeret forbuddet mod at prøvesprænge atomvåben og – allervigtigst – at styrke aftalen om ikke-spredning af atomvåben.
Det er en kompliceret ligning, hvor alt hænger sammen og handler om at skabe international støtte til den sidste del: at styrke indsatsen mod spredning af kernevåben. Læs: forhindre Iran og Nordkorea i at producere de bomber, de så bræn-dende ønsker sig.
ny start
Tag det fra en ende af og se, hvor besværligt det er: Torsdag underskrev Rusland og USA en ny start-aftale i Prag. Det burde være den nemmeste del af ligningen, men alligevel har det taget et år at forhandle. Det er sigende nok den første store nedrustningsaftale i to årtier, og den skærer de to landes arsenal ned til maksimum 1550 aktive atomsprænghoveder og 700 affyringsmidler, altså missiler, bombefl y eller u-både.
Det er på papiret en reduktion på en tredjedel i forhold til de nuværende grænser og to tredjedele siden 1991. På papiret. Ved nærmere gennemsyn forstår man, hvorfor aftalen har taget så lang tid at lave. Den store ændring er nemlig primært en ny måde at tælle sprænghoveder på, så for eksem-pel ét bombef l y fremover gælder som ét våben, selv om det kan have op til 20 bomber med sig. En base med 22 bombefl y tæller altså som 22 våben, selv om der er fl ere hundrede sprænghoveder på
basen. Start aftalen »skjuler« altså flere spræng-hoveder, end alle de andre atommagter råder over tilsammen. Resultatet er, at start ikke medfører, at et eneste atomvåben skrottes.
atomvåben
De nye grænser har dermed ikke nogen praktisk betydning udover en stærkere aftale om gensidig kontrol. (Og måske en fjernelse af de resterende amerikanske atomvåben i Europa; en noget for-sinket sejr til koldkrigens atomvåbenmodstan-dere, som derfor kan tage sig en stille skål i aften). Aftalen skal for resten først gennemføres om ti år, hvor Obama med garanti ikke længere bor i Det Hvide Hus. Indholdet er derfor ikke en egentlig
Der er kommet en ny præsident i USA. Men verden er den samme. Og verdens atomvåben giver et skarpt billede af tingenes tilstand.
nedrustning, men den afspejler præcist det mere pragmatiske forhold mellem Rusland og USA. Den udelukker således ikke, at USA vil opstille et mis-silskjold. Og aftalen anerkender, at Rusland ud-trykker sin utilfredshed på civiliseret vis. Den næste del af ligningen blev lagt frem i denne uge. Den handler ikke om antallet af våben, men om hvad skidtet skal bruges til.
Tirsdag offentliggjorde usa den nye atomstra-tegi (Nuclear Posture Review eller NPR), som i mange amerikanske medier blev omtalt som en dramatisk forandring i forhold til den hidtidige strategi fra 2001, hvor George Bush raslede med sablerne. I forhold til Bush’s ni år gamle atom- dokument er tonen da også næsten jovial.
[ kernevåben ]
martinkrasnik
Udkanterne af Danmark er i oprør, og de politiske partier bæver. Navnlig Venstre, der ifølge en lang, lang tradition var parti for »landet« og dets interesser, men som i løbet af sine regeringsår er blevet mere kendt for sin centralisering og effekti-visering af de institutioner og tjenester, der finansieres over skatterne. Og hvis omkostninger uden undtagelse i disse år vokser eksplosivt. Navnlig Venstre, der ifølge en lang, lang tradition var parti for »landet« og dets interesser. Og hvis om-kostninger uden undtagelse i disse år vokser eksplosivt.
kulturallianse
[ enorm inflytelse ]
NR. 14 • UGE 14 | 9. – 15. APRIL 2010 | 262. ÅRGANG
KJØBENHAVNSKE DANSKE POST-TIDENDERB ETB. 1749
hovedsaker
samfundNu er du bange Der er ingen tvivl om, at Sergio Leone vil have sit
publikum til at sidde på kanten af stolen i spæn-
ding. Og det gør vi så. Faktisk er film overra-
skende gode til at styre. Side 37
ideerVitenskapsmændEn bølge af møl siger over,
ladet siger forskerne. Tineidae
er en artsrik familie av store som-
merfugler. Side 28
a r e se na l e t sk a l n e d
Rygter er et demokratisk problem,
mener Obamas rådgiver Cass Sun-
stein, som har skrevet en bog om
rygtespredning. Forum side 3
m e r it ok r at e nFra aristokrati til borgerskab. Kongen
av satire har overlevet ved at omfavne
de borgerlige dyder. Hyldeste gjennom
satire er en ædel, gammel disciplin.
Klarer han å finnde sin nisje innenfor
samtidssatire er man sikret.
Bøger side 33
st e m m e side nNoget gylle. Den danske slagteri-
branche skrumper. Tilbage bliver en
ildelugtende, forurenende og nu også
forgældet svineproduktion. Giver det
stadig. Kultur side 34in t e r a k s jon
Hyldesten er en ædel, gammel disci-
plin. Fra aristokrati til borgerskab.
Kongen av satire har overlevet ved at
omfavne de borgerlige dyder.
Bøger side 38
a li a s lon ePortrætinterview af Lone Scherfig
fortæller om at instruere skuespillere
og om at vride så meget ud af en histo-
rie, at den bliver dyb og sjov.
Kultur side 28
on dsk a be n En bølge af mord og overgreb mod
vilkårlige romaer hærger Ungarn i
takt med en stadig større opbakning til
højreekstreme grupper.
Samfund side 37
fina nsfa n da ng o
Indien, »Glem alt om love, der er ingen
regler«. På besøg på Indiens boomende
baby-fabrikker, hvor kvinder giver
afkald på familielivet for at give.
Samfund side 12
Om kvindens rolle i Kina. Side 24
Som gud er mitt vidtne vil jeg fremme min tro og inspirasjon. Side 13
Status med legender. Side 21
boksideneKultursjokkiPad er en håndholdt computer, en såkaldt tablet computer, udviklet
og designet af Apple Inc. Den første udgave af denne computer blev an-
nonceret d. 27. januar 2010. Selve iPad’en vil først blive frigivet sidst
i marts måned. Side 33
redaksjonen2 NR. 14 | 9. APRIL 2010 weekendavisen
leder brown vs. cameron
Avslører en politikers ansigt mon noget? Skal man bruge et enkelt ord om Gordon Brown, må det være tyngde. Der er en nedadgående bevæ-gelse i hans delvist furede, delvist oppustede an-sigt; øjenlågene, blikket, mund, kinder og kæbe synes tynget som på en bulldog – og det er øjen-synlig ikke noget, han prøver at skjule. Brown ligner en statsmand, der har gennemlevet både kriser, krige og kupforsøg og nu er vendt tilbage for at redde sin nation fra afgrunden. Den eneste forandring er, at han på fotografier kniber øjnene en smule sammen, som om han fokuserer på den plan for landets frelse, som kun han kender. Hvad så med David Cameron, den konservative leder? Her melder sig ordene glat eller rund. Der er en po-leret venlighed over hans ansigt – en alvorlig, men rund imødekommenhed fra kostskolen, der ikke afslører for meget.
overraskende
Et ansigt, der ikke har været ude for alvorligt po-litisk stormvejr, men som synes at rumme en del hemmeligheder. Det passer egentlig godt til det indtryk, de to efterlader op til parlamentsvalget den 6. maj. Det ser overraskende ud: Brown og Labour er de mest upopulære herskere i Downing Street og Westminster siden Anden Verdenskrig, men De Konservative fører alligevel kun med mel-lem fire og ti procentpoints i meningsmålingerne. De fl este analytikere forestiller sig, at den konser-vative leder ikke får absolut fl ertal. Enkelte kom-mentatorer taler endda om en kneben, chokerende sejr til Brown.
Det er utroligt. Som regeringsparti har Labour længe lignet et politisk lig med fremskreden rigor mortis: De forudsigelige skandaler, de pinlige bommerter, den manglende loyalitet, manglen på nye ideer. David Camerons søde kone er endda gravid, men lige meget hjælper det. Hvorfor? Fordi Cameron ikke har fortjent at vinde. I påsken of-fentliggjorde The Daily Telegraph et velskrevet essay af den konservative leder. Her citerede han sig selv, da han for ni år siden blev valgt til parla-mentet: »Partiet skal ændre sit sprog, sin tilgang, vi skal begynde med et helt blankt papir og finde ud af, hvorfor vores vælgerbase ikke er bredere.
« Det ser ikke ud, som om han har fundet ud af det endnu. På overfl aden har Cameron godt nok gen-nemført mange forandringer, ikke mindst med en hypermoderne Eton-stil, afslappet tøj, gerne foto-graferet på ophørsudsalg i Woolsworth, en family man, der gerne har talt om det frygtelige tab, da han sidste år mistede et sygt barn.
gennemførtCameron har gjort partiets profil midtersøgende, sat en vindmølle op på sit hustag, gjort op med partiets homofobi, udnævnt kvinder, minoriteter og homoseksuelle til fremtrædende kandidater og den slags. Men mistroen til ham skyldes ikke bare, at vælgerne i en økonomisk megakrise tøver med at vælge den uerfarne kandidat. Det skyldes måske mere, at Cameron kun har gennemført overfl adiske reformer. Margaret Thatchers år som premierminister var en re-volutionær forandring af den ældgamle kon-servative pragmastisme og samfundsmæssige helhedstænkning. Det har Cameron kun sym-bolsk konfronteret. Han var imod den store bri-tiske hjælpepakke, der har stoppet Vesteuropas værste økonomiske krise.
skattepolitik
Han var imod nationaliseringen af Northern Rockbanken. Hans finans- og skattepolitik er fuld af modsætninger, og han har f.eks. endnu ikke for-klaret, hvordan kommende skattelettelser alene kan finansieres af effektiviseringer.
Hans Europa-politik er utroværdig og visi-onsløs. Kritikere sammenligner Camerons pud-sede stil med Tony Blairs. Men Blair skabte et nyt parti med New Labour før valgsejren i 1997, han konfronterede partiets historiske skeletter i ska-bet og var aldrig bange for at ofre nære politiske allierede. Cameron sammenligner sig selv med Barack Obama, men han minder mere om John McCain, der aldrig gjorde det klart, at han stod i spidsen for det konservative Amerika og ikke om-vendt. Til trods for den midtsøgende stil udtryk-ker Cameron stadig partiets dybe mistro til den offentlige sektor og dens omkostninger – og sam-tidig surhed over, at den ikke fungerer. Det gør det
endnu mere utroværdigt, når han pludselig allie-rer sig med folkestemninger som f.eks. modstan-den mod udvidelsen af Heathrow- lufthavnen. Der er en virkelig god grund til, at vælgerne ikke til-lidsfuldt kaster deres kærlighed på Cameron. Har Gordon Brown da fortjent at vinde? Den mand, der gjorde alt for at blive premierminister uden nogen modstandere, den mest ucharmerende, ofte usym-patiske premierminister i nyere tid, et menneske, der er i stand til at udtrykke storhedsvanvid og selvmedlidenhed i samme sætning, en leder, der har begået så mange brølere, at man skulle tro, han gør det med vilje, en politiker, der har været minister i 13 år og nu beder om fem år mere – på
trods af landets økonomiske elendighed. Ja, det har han faktisk, eller rettere: Han har ikke for-tjent at tabe.
et menneske
Den mand, der gjorde alt for at blive premier-minister uden nogen modstandere, den mest
ucharmerende, ofte usympatiske premiermini-ster i nyere tid, et menneske. Hans Europa-politik er utroværdig og visionsløs. Kritikere sammenlig-ner Camerons pudsede stil med Tony Blairs.
Men Blair skabte et nyt parti med New Labour før valgsejren i 1997, han konfronterede partiets historiske skeletter i skabet og var aldrig bange for at ofre nære politiske allierede. Cameron sam-menligner sig selv med Barack Obama, men han minder mere om John McCain, der aldrig gjorde det klart, at han stod i spidsen for det konserva-tive Amerika og ikke omvendt.
David Cameron har ikke fortjent at vinde. Gordon Brown har ikke fortjent at tabe.anne knudsen
s k a l m a n n e d Rygter er et demokratisk problem, mener Obamas rådgiver Cass Sun-stein, som har skrevet en bog om rygtespredning. Forum side 22
a r e s e na l e t s k a l n e d Rygter er et demokratisk problem, mener Obamas rådgiver Cass Sun-stein, som har skrevet en bog om rygtespredning. Forum side 3
m e r i t ok r at e nFra aristokrati til borgerskab. Kongen av satire har overlevet ved at omfavne de borgerlige dyder. Hyldeste gjennom satire er en ædel, gammel disciplin. Klarer han å finnde sin nisje innenfor samtidssatire er man sikret.Bøger side 19
st e m m e si de nNoget gylle. Den danske slagteri-branche skrumper. Tilbage bliver en ildelugtende, forurenende og nu også forgældet svineproduktion. Giver det stadig. Kultur side 13
p ort r e t tPortrætinterview af Lone Scherfig fortæller om at instruere skuespillere og om at vride så meget ud af en histo-rie, at den bliver dyb og sjov.Kultur side 15
om m a n s k a l dr e b e En bølge af mord og overgreb mod vilkårlige kvinner hærger i Ungarn i takt med en stadig større opbakning til højreekstreme grupper. Samfunnd side 37
mor de r n e En bølge af mord og overgreb mod vilkårlige kvinner hærger i Ungarn i takt med en stadig større opbakning til højreekstreme grupper. Samfunnd side 35
hø j r e e k st r e m e En bølge af mord og overgreb mod vilkårlige kvinner hærger i Ungarn i takt med en stadig større opbakning til højreekstreme grupper. Samfunnd side 24
fi na n s fa n da ng oIndien, »Glem alt om love, der er ingen regler«. På besøg på Indiens boomende baby-fabrikker, hvor kvinder giver afkald på familielivet for at give.Samfunnd side 27
ANNE KNUDSEN
i n t e r a k s jonHyldesten er en ædel, gammel disci-plin. Fra aristokrati til borgerskab. Kongen av satire har overlevet ved at omfavne de borgerlige dyder. Bøger side 38
forum NR. 14 | 9. APRIL 2010 3weekendavisen
Adresse Pilestræde 34, 1147 København K . Telefon 3375 2533. Telefax 3375 2050. E-mail [email protected] . Abonnement 3375 3633, Trykk Berlingske Avistryk
Annoncesalg FrontMediaAdresse Høgevej 5 D, 3400 Hillerød . Telefon 48224450 . Telefax 48244347 E-mail [email protected]
Arsenalet skal nedDa jeg for 13 år siden skrev speciale, handlede det om atomvåben. Det helt nye og hotte nøgleord på det tidspunkt var virtuel eller eksistentiel af-skrækkelse. På trods af Den Kolde Krigs afslut-ning var det utopisk at forestille sig en verden fri for atomvåben. Men når nu en atomkrig forekom så usandsynlig dér i 1990erne, kunne man jo fore-slå noget andet: At atommagterne rustede ned til et par hundrede våben og derefter skilte våbnene ad. Man skulle så at sige proppe dem ned i kælde-ren. Så kunne de ikke sådan lige fyres af, hvilket ville understrege, at atomvåben kun eksisterer som en slags eksistentiel afskrækkelse. Det ville dermed også gøre det muligt at stoppe sprednin-gen af atomvåben til andre lande.
Det er længe siden, jeg har hørt nogen foreslå den slags. Det fascinerende ved at studere ker-nevåben er, at de som det ultimative magtmiddel er et præcist spejl af magtforholdene i verden. Så snart 90ernes optimisme blev afløst af 00ernes terrorkrig og elendige forhold mellem USA og Rusland, blev atomstrategierne også truende. George Bush ville udvikle nye, taktiske atomvå-ben og forestillede sig, at USA kunne bruge atom-bomber i forebyggende angreb. Det samme gjorde Rusland. Planerne om et missilskjold blev et sym-bol på verden under den sidste præsident.
magtkamp
Nu sker der noget igen. Grundlaget for Barack Obamas verdensbillede er jo, som han skrev og sagde i valgkampen, at kloden i det 21. århund-rede ikke længere skal være domineret af evin-delige magtkampe mellem stormagterne. Og her kommer atomvåbnene igen ind i billedet. Det begyndte for et år siden i Prag, hvor Obama fremlagde en meget langsigtet vision om en verden uden atomvåben.
Hans bidrag, sagde han, ville være en række tiltag: At skære ned i antallet af våben, at formu-lere en ny, mere afdæmpet atomstrategi, at skabe enighed om et fn-forbud mod at producere mate-riale til nye bomber, at stoppe den ulovlige handel med kernevåben, at få ratificeret forbuddet mod at prøvesprænge atomvåben og – allervigtigst – at styrke aftalen om ikke-spredning af atomvåben.
Det er en kompliceret ligning, hvor alt hænger sammen og handler om at skabe international støtte til den sidste del: at styrke indsatsen mod spredning af kernevåben. Læs: forhindre Iran og Nordkorea i at producere de bomber, de så bræn-dende ønsker sig.
ny start
Tag det fra en ende af og se, hvor besværligt det er: Torsdag underskrev Rusland og USA en ny start-aftale i Prag. Det burde være den nemmeste del af ligningen, men alligevel har det taget et år at forhandle. Det er sigende nok den første store nedrustningsaftale i to årtier, og den skærer de to landes arsenal ned til maksimum 1550 aktive atomsprænghoveder og 700 affyringsmidler, altså missiler, bombefl y eller u-både.
Det er på papiret en reduktion på en tredjedel i forhold til de nuværende grænser og to tredjedele siden 1991. På papiret. Ved nærmere gennemsyn forstår man, hvorfor aftalen har taget så lang tid at lave. Den store ændring er nemlig primært en ny måde at tælle sprænghoveder på, så for eksem-pel ét bombef l y fremover gælder som ét våben, selv om det kan have op til 20 bomber med sig. En base med 22 bombefl y tæller altså som 22 våben, selv om der er fl ere hundrede sprænghoveder på
basen. Start aftalen »skjuler« altså flere spræng-hoveder, end alle de andre atommagter råder over tilsammen. Resultatet er, at start ikke medfører, at et eneste atomvåben skrottes.
atomvåben
De nye grænser har dermed ikke nogen praktisk betydning udover en stærkere aftale om gensidig kontrol. (Og måske en fjernelse af de resterende amerikanske atomvåben i Europa; en noget for-sinket sejr til koldkrigens atomvåbenmodstan-dere, som derfor kan tage sig en stille skål i aften). Aftalen skal for resten først gennemføres om ti år, hvor Obama med garanti ikke længere bor i Det Hvide Hus. Indholdet er derfor ikke en egentlig
Der er kommet en ny præsident i USA. Men verden er den samme. Og verdens atomvåben giver et skarpt billede af tingenes tilstand.
nedrustning, men den afspejler præcist det mere pragmatiske forhold mellem Rusland og USA. Den udelukker således ikke, at USA vil opstille et mis-silskjold. Og aftalen anerkender, at Rusland ud-trykker sin utilfredshed på civiliseret vis. Den næste del af ligningen blev lagt frem i denne uge. Den handler ikke om antallet af våben, men om hvad skidtet skal bruges til.
Tirsdag offentliggjorde usa den nye atomstra-tegi (Nuclear Posture Review eller NPR), som i mange amerikanske medier blev omtalt som en dramatisk forandring i forhold til den hidtidige strategi fra 2001, hvor George Bush raslede med sablerne. I forhold til Bush’s ni år gamle atom- dokument er tonen da også næsten jovial.
[ kernevåben ]
martinkrasnik
Udkanterne af Danmark er i oprør, og de politiske partier bæver. Navnlig Venstre, der ifølge en lang, lang tradition var parti for »landet« og dets interesser, men som i løbet af sine regeringsår er blevet mere kendt for sin centralisering og effekti-visering af de institutioner og tjenester, der finansieres over skatterne. Og hvis omkostninger uden undtagelse i disse år vokser eksplosivt. Navnlig Venstre, der ifølge en lang, lang tradition var parti for »landet« og dets interesser. Og hvis om-kostninger uden undtagelse i disse år vokser eksplosivt.
kulturallianse
[ enorm inflytelse ]
forum
4 NR. 14 | 9. APRIL 2010
weekendavisen
[ af lars bonnevie ]Ayaan Hirsi Ali: Nomaden. Oversat fra engelsk af Lone Dalgaard efter »Nomad: from Islam to America – a Personal Journey Through the Clash of Civilisations«. 300 sider. 299 kr. Gads Forlag. Hvis den somaliske forfatter og debattør Ayaan Hirsi Ali var flygtet til Danmark i dag for at undgå et undertrykkende tvangsægteskab, var hun efter al sandsynlighed blevet smidt ud igen af Udlændingestyrelsen, selv om hun var ble-vet statsborger. Nu blev hun i stedet frataget sit hollandske statsborgerskab så sent som i 2006 skønt medlem af parlamentet, fordi flere forhold omkring hendes oplysninger var temmelig uaf-klarede, da hun i 1992 søgte og fik asyl i Holland. Ayaan Hirsi Ali siger selv i sin bog, at hendes kre-ative omgang med sandheden var nødvendig for at forhindre medlemmerne af familiens klan i at op-søge og straffe hende for hendes fl ugt og frafald fra islam. Efter et farceagtigt forløb fik Hirsi sit statsborgerskab tilbage, men valgte at bosætte sig i usa, hvor hun arbejder for den konservative tæn-ketank American Enterprise Institute. Ayaan Hirsi Ali har sit politiske ståsted i libe-ralismen. Filosoffen og økonomen Friedrich von Hayek, en af neoliberalismens guruer, er også hendes. I Holland var hun parlamentsmedlem for det hollandske liberale parti, VVD, hvis robu-ste synspunkter om indvandring og integration – især af muslimer – ligger tættere på hendes egne end socialdemokraternes dengang gjorde. Hun gør de klassiske liberale dyder, således som hun selv opfatter dem, til sine, herunder personligt ansvar for eget liv, individets forrang for kollektivet, ret-ten til at vælge frit i alle livets forhold og pligten til at være en aktiv samfundsborger. Hun er erklæret ateist siden 2002 og betragter islam som den dummeste og farligste af de eksi-sterende religioner. Derfor har hun i tidens løb modtaget fl ere dødstrusler i forbindelse med sit forfatterskab og må som f l ere andre kendte is-lamkritikere leve skjult, hvilket siger alt om gen-standen for deres kritik. Der er således tale om en kontroversiel og højt profileret skikkelse i den standende debat om civilisationernes sammen-stød, som er et centralt tema i hendes nye bog.
store meningerDet kontroversielle ligger naturligvis først og fremmest i hendes meninger om og vurderin-ger af islam, men også i de nationalkonserva-tive dagsordener, de kan bruges til at fremme fra den politiske højrefl øjs side. Jeg har endnu ikke mødt nogen, der ikke enten afskyr eller beundrer damen, skønt mådehold på begge sider kunne være en god idé. Lad os holde fast ved, at den rejse, hun fortæller om, beskrives som personlig af hende selv, og den er fascinerende nok. At Ayaan Hirsi Ali er et usædvanligt menneske med en usæd-
vanlig skæbne, er der ingen tvivl om, men det er underordnet set i forhold til, at bogen især beskri-ver en udvikling, der ligger tæt op ad den klassiske dannelsesromans. Hun har tilbragt sin barndom i Somalia og Kenya, hvor hun blev opdraget strengt religiøst af familien og af det saudi arabisk finan-sierede undervisningsinstitut, hun frekventerede i Nairobi. For eksempel støttede hun som ung pige fatwaen mod Salman Rushdie efter udgivelsen af De sataniske vers. Hun var overbevist fundamen-talist, tilhænger af den ultraortodokse saudi ara-biske sekt wahabi, og det var først efter 9/11, hvor hun sammenlignede Osama bin Ladens udgydel-ser med Koranens indhold, at islams egentlige indhold og ærinde gik op for hende. Hendes egen frigørelse var dog begyndt tidligere i mødet med den europæiske oplysningstids traditioner, som hun mødte under sine studier i politologi på uni-versitetet i Leiden. Hvis man forestiller sig, at man selv gennem hele sin opvækst er blevet indoktrineret med Bibelen som den absolutte sandhed og derefter opdager, hvor idiotisk bogen er, har man en idé om det chok, Ayaan Hirsi Ali bliver udsat for ved mødet med den europæiske civilisation i en demo-kratisk og oplysningsorienteret hollandaise.
terroristiskeDet er en oplevelse, der er så meget desto mere smertefuld, som resten af hendes familie stadig klamrede sig til middelalderlige forestillinger, hvor voldelighed, blind tro og systematisk un-dertrykkelse af kvinder er hovedingredienserne. Her er hendes pointe, at den terroristiske og fun-
damentalistiske udgave af islam er den logiske konsekvens af en totalitær tænkning, der fastlå-ser muslimer i en ukritisk holdning til deres egne værdier i stedet for at sætte spørgsmålstegn ved dem. Nu er det islam, Ayaan Hirsi Ali er ude efter, men i en modificeret form findes fænomenet jo i alle religioner. Tror man, at noget er større end mennesket selv, ligger glidebanen ind i åndsfor-mørkelsen åben efter hendes opfattelse. Jeg har svært ved ikke at være enig. I en blan-ding af personlige minder og skarpe refl eksioner forsvarer Ayaan Hirsi Ali sin position, nemlig at konsensus mellem den vestlige civilisations op-lysningsbaserede værdier og selv den mest mo-derate udgave af islam er umulig. Moderate muslimer, siger hun, har simpelthen ikke de intel-lektuelle redskaber der skal til for at imødegå fun-damentalisternes påstande om, at der ikke skal rettes et komma i Koranen, men at den skal ef-terleves bogstaveligt. Moderat islam derfor ikke, et synspunkt som også pseudonymet Ibn Warraq gjorde gældende i Derfor er jeg ikke muslim. Et af de uhyggeligste udslag heraf er den anti-semitisme, som muslimske politikere og religiøse autoriteter uanset andre divergenser er enige om at promovere. Men hvor velargumenteret Ayaan Hirsi Ali end er, og hvor skræmmende hendes ek-sempler på islams undertrykkelse af kvinder, to-lerance og åndsfrihed end fremstår, bør bogen nok først og fremmest læses som et personligt og yderst konf l iktfyldt opgør med den kultur, hun kommer fra.
fundamentalismeDet virker, som om hendes glødende trang til at have en skudsikker overbevisning er en konstant i hendes personlighed, hvad enten det er ungdom-mens fundamentalisme eller den modne alders forsvar for oplysningstidens universelle idea-ler, hun kæmper for, og hendes ateisme har der-for en religiøs undertone. Den nyomvendtes røst er ofte skinger. På den anden side er der intet nyt i de faktuelle forhold omkring islam, som hun be-skriver; der er snarere tale om et wake up call før det truende sammenstød, hun forestiller sig er lige om hjørnet. Bogen indeholder en del problemati-ske påstande. For eksempel er den dybt trauma-tiserende omskærelse af kvindens genitalier ikke nogen muslimsk opfindelse, men en præislamisk
Her kommer noen obligatoriske stik-kord som alltid må med når man skal skrive om den musikkformen vi kal-ler norsk black metal i en avis: krik-ebrand! Drap! Satanisme! Håvard Rem redegjør i sin bok Innfødte skrig Norsk svartmetall godt for den norske black metal-sjangerens kriminalhi-storie. Her kommer noen obligatoriske
stikkord som alltid må med når man skal skrive om den musikkformen vi kaller norsk black metal i en avis: krik-ebrand! Drap! Satanisme! Det hand-ler om å gjøre det slik at teksten er riktig. Håvard Rem redegjør i sin bok Innfødte skrig Norsk svartmetall godt for den norske black metal-sjangerens kriminalhistorie. (© ntb)
kirkebrand og satanisme digitale velsignelser
praksis, der især finder sted i Sahel-området og i Østafrika, og den fordømmes af fl ere fremtræ-dende muslimske lærde. Desuden er islam med sit utal af sekter ikke nær så monolitisk, som Ayaan Hirsi Ali påstår, og den er hverken synonym med Det Muslimske Broderskab i Ægypten, al-Qaeda eller wahabismen i Saudi Arabien. En religion, der i forvejen er angribelig, bliver således dæmonise-ret ud over alle bredder i hendes fremlæggelse. Hun ønsker konfl ikt, ikke dialog, hvor de fl este ædruelige politikere velsagtens har en anden op-fattelse. Til gengæld spærrer man øjnene op, når man i bogens slutning ser hendes forslag til, hvor-dan vi i Vesten kan og skal sætte islam stolen for døren og opdrage muslimske indvandrere til at blive gode, demokratiske samfundsborgere. Det skal nemlig ske ved, at kirken – både i protestan-tisk og katolsk regi – får en langt større rolle at spille i integrationen, for naturligvis har de en-foldige muslimer brug for en religion, hvis de ikke skal blive fortvivlede og forvirrede, bare ikke for islam. Kristen »næstekærlighed « skal desuden få muslimerne til at åbne sig for det sekulære sam-funds goder, der er opnået i indædt kamp mod re-ligion, ikke i samarbejde med den.
hellig krig mod islamDet er er flere gode grunde til, at muslimer hader Ayaan Hirsi Ali. Men derfor behøver vi andre vantro ikke at juble over hende.
[ kræsj mellem kulturer ]
Et argument for den digitale tidsalders fortrin, at den vil effektivisere den offent-lige smal sektor og gøre hverdagen let-tere for os alle sammen. Men meget tyder på, at vi har et godt stykke vej endnu, for det er fortsat internt svært for mange of-fentlige myndigheder at finde ud af at svare på dem. To forskere fra Copenhagen Scenter of Business Schools, professor
Kim Normann Andersen og adjunkt Ravi Comper Vatrapu, har undersøgt, hvor hur-tigt de fik svar på to simple spørgsmål. Et argument for den digitale tidsalders fortrin, at den vil effektivisere den offent-lige smal sektor og gøre hverdagen lettere for os alle sammen. Men meget tyder på, at vi har et godt stykke vej endnu, for det er fortsat internt svært for mange offent-
lige myndigheder at finde ud af at svare på dem. Et argument for den digitale tids-alders fortrin, at den vil effektivisere den offentlige smal sektor og gøre hverdagen lettere for os alle sammen. Men meget tyder på, at vi har et godt stykke vej endnu, for det er fortsat internt svært for mange offentlige myndigheder at finde ud af at svare på dem. (© ntb)
biogr a fi• Født 3. november 1969• Yrkepolitiker forfatter • Stammer fra Somalia • Asylsøker til Nederland i 1992 og ble nederlandsk statsborger i 1997
AVISDESIGN REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK66
kultur6 NR. 14 | 9. APRIL 2010 weekendavisen
Som teenager fik Lone Scherfig også udgivet et par noveller på mere guldrandede forlag, bl.a. bidrog hun til en bog om Nå-generationen og skrev novel-len Orangeade til en antologi om parforhold, får man med noget besvær vristet ud af filminstruk-tøren, der kunne læse som 4–5-årig og brugte en del hjerteblod som yngre på at skrive. »Uha, det var nogle frygtelige noveller. Jeg har ikke lyst til, at folk skal sidde og svælge i dem i dag,«griner hun.
Vi befinder os i et tårnværelse på Østerbro. Den 50-årige filminstruktør er næsten lige vendt hjem fra Oscar-festen sammen med sin 15-årige datter Feline. Hun skulle også dufte balkjolerne og mærke suset fra den røde løber. Det blev ikke Lone Scherfig, som løb med de prestigefyldte pri-ser. Men bare det at blive nomineret til en Oscar
i hovedkategorien for bedste film som den før-ste danske instruktør nogensinde og derudover opnå nomineringer for bedste skuespillerinde og manuskript er en stor præstation. Oven i dét har An Education fejret triumfer på et væld af festi-valer kloden rundt og scoret priser fra London til Washington. Scherfig fik publikumsprisen på Sundance Festivalen, og 22. april får den engelsk-sprogede film om 16-årige Jenny, der forelsker sig i en 30-årig mand, omsider premiere i Danmark. For 35 år siden fik Lone Scherfig 50 kroner i hono-rar pr. ugebladsnovelle. I dag er hendes markeds-værdi steget betragteligt.
oscar-nominering
Siden Oscar-nomineringen er det væltetind med manuskripter og tilbud om at lave film. Lone Scherfig peger i retning af en bunke manuskripter på det runde bord i hendes kontor, som ligger højt oppe under taget i et syvkantet atelier. Forårslyset vælter ind gennem de høje vinduer, som afslører en bedårende udsigt over Kartoffelrækkerne. Her kan Lone Scherfig sidde bekvemt på et lamme-skind i vindueskarmen og nyde Københavns røde tegltage, mens hun lader tankerne fl yde tilbage til en berømt slægtning.
I dette tårnværelse boede Hans Scherfig nem-lig i 1920rne sammen med Sigfred Pedersen og Lisbeth Bovin. Det var heroppe under stjer-nerne, at Scherfig lod magikeren Kados udføre sine okkulte hundekunster i romanen Idealister. Den står i øvrigt i bogreolen sammen andre af Scherfigs værker og bøger af vidt forskellig slags fra Den arabiske Rejse 1761-1767, Bartholomew Worldatlas til en bog om aktieselskaber. »Hans Scherfig var lillebror til min farmor.
Han var efternøler, så han kom meget i min fars hjem og var elsket og beundret af min far og hans brødre. Bl.a. malede Hans Scherfig en jungle på væggene i et kasselokale på Ida Holsts Realskole i Svendborg, hvor min farfar var skole-bestyrer. Jeg besøgte ham nogle gange med min far som barn og er vokset op med hans billeder og bøger, og til en vis grad også med den socialisti-ske grundholdning, selvom min far blev borger-lig med årene. Der er ingen forbindelse fra Hans Scherfigs arbejde til mit. Men måske har det været nemmere at erklære, at man havde kunstneriske ambitioner i en familie, hvor det allerede fandtes som mulighed. Hans Scherfig sagde, at man ikke skulle have noget at falde tilbage på, for så falder man bare tilbage. Det har jeg været glad for at have som en slags rygstød,« fortæller Lone Scherfig, der er datter af Ole Scherfig, mangeårig bestyrelses-
formand i Det berlingske Hus. Moderen var leder af læseskolen ved Den kgl. Ballet. Begge dine for-ældre var ledere. Hvad har du lært af dem, som du kan bruge i dit instruktørarbejde? »De satte alt til side for arbejdet. Min far sagde senere, at han fortrød, at han ikke brugte mere tid sammen med sine børn. Jeg har lært noget om arbejdsmoral af mine forældre. De arbejdede for sagen. Det var ikke højere levestandard eller prestige, som var afgørende. Indholdet i deres job gik forud. Jeg har stærke værdier med hjemmefra i forhold til, hvor-dan jeg skal behandle andre mennesker. Det gør, at jeg ikke er i tvivl om, hvad en film giver publikum af medmenneskelige værdier. Jeg kan se, at nogle instruktører er på gyngende grund på det område og derfor kommer til at lave glatte film. Min svag-hed er, at jeg skal passe på, at mine film ikke bli-ver for sukrede. Derfor skal jeg bevidst tage noget sort og hårdt ind i mine film. Sentimentalitet er jo heller ikke ægte.«– Du er kendt for film om men-nesker, for eksempel »Italiensk for Begyndere« og »Wilbur begår Selvmord «. Kunne du tænke dig engang at lave noget helt andet, for eksempel en voldsfilm? »Ja, det kunne jeg virkelig godt. Jeg vil gerne lave en film om vold og kriminalitet. Det er sværere at komme til som kvinde. Men efterhån-den får jeg nogle henvendelser.
voldtægt
Jeg har fundet et rigtig godt gangsterfilmprojekt, som jeg regner med snart at gå i gang med. Det handler om gangsterdonningen Arlyne Brickman, der huserede på Lower East Side i New York. Hun lever endnu og er en virkelig hårdkogt dame. Det skal være et melodrama med narkotika, vold og voldtægt. Det bliver en mere amerikansk film, end jeg nogensinde har lavet. Den kommer til at hedde Mob Girl og får Jessica Biel i hovedrollen.« – Men kan du ikke bedre lige at lave »menneskefilm«? »Ikke nødvendigvis. Det er bare blevet sådan.« – Hvem vejleder dig i, hvilke film du skal lave? »Ikke nogen. Jeg ville ønske, jeg havde en. Men jeg har en agent, som hjælper mig. Ellers afgør jeg selv, hvad jeg vil lave. Den bedste detek-
tor er: vil jeg ofre alle de dage væk fra min familie på det her projekt? Derovre på bordet ligger 20 ma-nuskripter. Det, jeg skal afgøre, er, om jeg vil være væk den dag min datter begynder i 1.g. Om fivlmen er det værd.« – Der er kommet flere kvindelige in-struktører. Men generelt er der få, og det var før-ste gang en kvinde vandt en Oscar for bedste film med The Hurt Locker. Kan du forklare, hvorfor der er så få kvinder i dit fag? »Jeg har ikke noget or-dentligt svar. Feministerne mener, at kvinderne får historierne i hovedet igen. Måske fordi deres historier er for søgende og sporadiske. Jeg ved, at man betaler en høj pris.
Der er ting, man elsker, som man ikke kan gøre – at lave aftensmad, at være en god søster eller dat-ter. De afsavn lider alle karrierekvinder. Men så er der også lange perioder, hvor jeg bestemmer over
min egen tid.« – Er en filminstruktør ikke noget i retning af en general, som leder en stor hær, og som påtager sig et ansvar for utrolig mange men-nesker og mange ting, som skal klappe samtidig? »Jeg føler egentlig ikke selv, at jeg er sådan en ge-neral. Men jeg kan godt nikke genkendende til det. Jeg er med vilje ret understated og afslappet. Men jeg er blevet en smule mere bevidst om min rolle. Som instruktør må man tage lederrollen alvorligt og gøre livet lettere for dem, man leder og dermed gøre dem bedre. Jeg var kun 17 år, da jeg blev stu-dent. Så jeg var ikke gammel nok til filmskolen. Derfor læste jeg først film- og medievidenskab. Jeg har haft alle mulige jobs i årenes løb. Jeg har arbejdet på restauranter og plejede at være dum nok til at sige ja og mange tak til ekstra vagter ind-til klokken fire om morgenen. Den der ydmyghed gjorde, at jeg nok har spildt lovlig meget tid. Jeg er gået ad mange omveje og har måske haft lige lov-lig mange ’Mcjobs’. Men hvis ikke man ser ver-den, tror jeg, at man bliver en dårligere instruktør. Tiden var meget anti-elitær i min ungdom. I dag er jeg blevet mere selektiv. Da jeg fik barn, blev jeg tvunget til at prioritere. Det gør mig ikke til en dårligere instruktør, at jeg hellere har villet lægge mit barn i seng fremfor at snakke med film-skuespillere hele natten. Gode ledere er dybt di-sciplinerede. «Lone Scherfigs gennembrudsfilm, Italiensk for Begyndere, er set af omkring tre mil-lioner mennesker i omkring 50 forskellige lande.
det udenlandske publikum
Det er den dansksprogede film, som er nået ud til det største udenlandske publikum. Alene i Danmark har 830.000 mennesker set filmen. Scherfig skrev selv manuskriptet. »Figurerne i filmen er projektioner af mig selv. Alle perso-nerne har lidt af mig, men præsten, som spilles af Anders W. Berthelsen, er mest mig. Det stemmer nok, når folk siger, at jeg er en mærkelig blanding af en humoristisk og en melankolsk pe son,«siger Lone Scherfig og lePersoninstruktionen er Lone Scherfigs styrke, hvilket ses meget tydelig t i An Education.
Især i instruktionen af den ukendte 23-årige britiske skuespiller Carey Mulligan, som spiller 16-årige Jenny. Hendes små fnis, pauser, beno-vethed, barnlige intelligens, hendes stil og evne til at suge opmærksomhed til lærredet er unik. Ikke uden grund blev hun nomineret til en Oscar for rollen. »En skuespiller skal se ud, som om ingen anden kan spille den rolle. Carey Mulligan klin-ger meget rent. Det er hendes styrke som skuespil-ler. Hun når ind bagved. Derfor ser hun ægte ud. Vi udvalgte hende blandt nogle hundrede skuespil-lere, som en agent fandt til os. Jeg gav hende meget plads. Det gør jeg normalt til skuespillerne. Carey Mulligan er meget følelsesladet, men forstår at dosere sine virkemidler.« Til An Education havde filmselskabet hyret en dialog-coach, som assiste-rede Lone Scherfig med alle de sproglige nuancer.
manuskriptforfatter
I den sammenhæng var manuskriptforfatter Nick Hornby også en god sparringpartner. Hver gang Lone Scherfig var i tvivl, ringede hun til ham. – Hvad er de vigtigste egenskaber at have som film-instruktør? »Selvfølgelig skal man have styr på det tekniske. At kameraet står, hvor det skal. Men derudover bruger man i høj grad sit følelsesliv. Man forsøger at vride så meget ud af stoffet som muligt, så det bliver dybt. Og sjovt. Det vigtig-ste er fortælleglæden. At man videregiver noget af den nysgerrighed og kærlighed til film, som
Da Lone Scherfig var 14 år, skrev hun til »Mit Livs Novelle«. Hun brugte pseudonymet Else Claes Mogensen, når hun digtede historier. Hun valgte det navn, fordi det lød godt og troværdigt«.
Man skal have sin egen energi og ikke lade sig påvirke af,
at andre går ned. Samtidig skal man
være følsom og kunne mærke, om
noget er rigtigt.lone scherfig
Lone Scherfigalias[ fra en annen verden ]
fi l mogr a fi• An Education (2009) • Hjemve (2007)• Wilbur Wants to Kill Himself (2002)• Italiensk for begyndere (2000)• Når mor kommer hjem (1998)• Kaj’s fødselsdag (1990)
biogr a fi• Født 2. maj 1959 i København• Yrke: filminstruktør • Uddannet: Den Danske Filmskole• Datter af direktør Ole Scherfig
[ filmverden ]
marianneandersen
forum NR. 14 | 9. APRIL 2010 3weekendavisen
Adresse Pilestræde 34, 1147 København K . Telefon 3375 2533. Telefax 3375 2050. E-mail [email protected] . Abonnement 3375 3633, Trykk Berlingske Avistryk
Annoncesalg FrontMediaAdresse Høgevej 5 D, 3400 Hillerød . Telefon 48224450 . Telefax 48244347 E-mail [email protected]
Arsenalet skal nedDa jeg for 13 år siden skrev speciale, handlede det om atomvåben. Det helt nye og hotte nøgleord på det tidspunkt var virtuel eller eksistentiel af-skrækkelse. På trods af Den Kolde Krigs afslut-ning var det utopisk at forestille sig en verden fri for atomvåben. Men når nu en atomkrig forekom så usandsynlig dér i 1990erne, kunne man jo fore-slå noget andet: At atommagterne rustede ned til et par hundrede våben og derefter skilte våbnene ad. Man skulle så at sige proppe dem ned i kælde-ren. Så kunne de ikke sådan lige fyres af, hvilket ville understrege, at atomvåben kun eksisterer som en slags eksistentiel afskrækkelse. Det ville dermed også gøre det muligt at stoppe sprednin-gen af atomvåben til andre lande.
Det er længe siden, jeg har hørt nogen foreslå den slags. Det fascinerende ved at studere ker-nevåben er, at de som det ultimative magtmiddel er et præcist spejl af magtforholdene i verden. Så snart 90ernes optimisme blev afløst af 00ernes terrorkrig og elendige forhold mellem USA og Rusland, blev atomstrategierne også truende. George Bush ville udvikle nye, taktiske atomvå-ben og forestillede sig, at USA kunne bruge atom-bomber i forebyggende angreb. Det samme gjorde Rusland. Planerne om et missilskjold blev et sym-bol på verden under den sidste præsident.
magtkamp
Nu sker der noget igen. Grundlaget for Barack Obamas verdensbillede er jo, som han skrev og sagde i valgkampen, at kloden i det 21. århund-rede ikke længere skal være domineret af evin-delige magtkampe mellem stormagterne. Og her kommer atomvåbnene igen ind i billedet. Det begyndte for et år siden i Prag, hvor Obama fremlagde en meget langsigtet vision om en verden uden atomvåben.
Hans bidrag, sagde han, ville være en række tiltag: At skære ned i antallet af våben, at formu-lere en ny, mere afdæmpet atomstrategi, at skabe enighed om et fn-forbud mod at producere mate-riale til nye bomber, at stoppe den ulovlige handel med kernevåben, at få ratificeret forbuddet mod at prøvesprænge atomvåben og – allervigtigst – at styrke aftalen om ikke-spredning af atomvåben.
Det er en kompliceret ligning, hvor alt hænger sammen og handler om at skabe international støtte til den sidste del: at styrke indsatsen mod spredning af kernevåben. Læs: forhindre Iran og Nordkorea i at producere de bomber, de så bræn-dende ønsker sig.
ny start
Tag det fra en ende af og se, hvor besværligt det er: Torsdag underskrev Rusland og USA en ny start-aftale i Prag. Det burde være den nemmeste del af ligningen, men alligevel har det taget et år at forhandle. Det er sigende nok den første store nedrustningsaftale i to årtier, og den skærer de to landes arsenal ned til maksimum 1550 aktive atomsprænghoveder og 700 affyringsmidler, altså missiler, bombefl y eller u-både.
Det er på papiret en reduktion på en tredjedel i forhold til de nuværende grænser og to tredjedele siden 1991. På papiret. Ved nærmere gennemsyn forstår man, hvorfor aftalen har taget så lang tid at lave. Den store ændring er nemlig primært en ny måde at tælle sprænghoveder på, så for eksem-pel ét bombef l y fremover gælder som ét våben, selv om det kan have op til 20 bomber med sig. En base med 22 bombefl y tæller altså som 22 våben, selv om der er fl ere hundrede sprænghoveder på
basen. Start aftalen »skjuler« altså flere spræng-hoveder, end alle de andre atommagter råder over tilsammen. Resultatet er, at start ikke medfører, at et eneste atomvåben skrottes.
atomvåben
De nye grænser har dermed ikke nogen praktisk betydning udover en stærkere aftale om gensidig kontrol. (Og måske en fjernelse af de resterende amerikanske atomvåben i Europa; en noget for-sinket sejr til koldkrigens atomvåbenmodstan-dere, som derfor kan tage sig en stille skål i aften). Aftalen skal for resten først gennemføres om ti år, hvor Obama med garanti ikke længere bor i Det Hvide Hus. Indholdet er derfor ikke en egentlig
Der er kommet en ny præsident i USA. Men verden er den samme. Og verdens atomvåben giver et skarpt billede af tingenes tilstand.
nedrustning, men den afspejler præcist det mere pragmatiske forhold mellem Rusland og USA. Den udelukker således ikke, at USA vil opstille et mis-silskjold. Og aftalen anerkender, at Rusland ud-trykker sin utilfredshed på civiliseret vis. Den næste del af ligningen blev lagt frem i denne uge. Den handler ikke om antallet af våben, men om hvad skidtet skal bruges til.
Tirsdag offentliggjorde usa den nye atomstra-tegi (Nuclear Posture Review eller NPR), som i mange amerikanske medier blev omtalt som en dramatisk forandring i forhold til den hidtidige strategi fra 2001, hvor George Bush raslede med sablerne. I forhold til Bush’s ni år gamle atom- dokument er tonen da også næsten jovial.
[ kernevåben ]
martinkrasnik
Udkanterne af Danmark er i oprør, og de politiske partier bæver. Navnlig Venstre, der ifølge en lang, lang tradition var parti for »landet« og dets interesser, men som i løbet af sine regeringsår er blevet mere kendt for sin centralisering og effekti-visering af de institutioner og tjenester, der finansieres over skatterne. Og hvis omkostninger uden undtagelse i disse år vokser eksplosivt. Navnlig Venstre, der ifølge en lang, lang tradition var parti for »landet« og dets interesser. Og hvis om-kostninger uden undtagelse i disse år vokser eksplosivt.
kulturallianse
[ enorm inflytelse ]
forum4 NR. 14 | 9. APRIL 2010 weekendavisen
[ af lars bonnevie ]
Ayaan Hirsi Ali: Nomaden. Oversat fra engelsk af Lone Dalgaard efter »Nomad: from Islam to America – a Personal Journey Through the Clash of Civilisations«. 300 sider. 299 kr. Gads Forlag. Hvis den somaliske forfatter og debattør Ayaan Hirsi Ali var flygtet til Danmark i dag for at undgå et undertrykkende tvangsægteskab, var hun efter al sandsynlighed blevet smidt ud igen af Udlændingestyrelsen, selv om hun var ble-vet statsborger. Nu blev hun i stedet frataget sit hollandske statsborgerskab så sent som i 2006 skønt medlem af parlamentet, fordi flere forhold omkring hendes oplysninger var temmelig uaf-klarede, da hun i 1992 søgte og fik asyl i Holland. Ayaan Hirsi Ali siger selv i sin bog, at hendes kre-ative omgang med sandheden var nødvendig for at forhindre medlemmerne af familiens klan i at op-søge og straffe hende for hendes fl ugt og frafald fra islam. Efter et farceagtigt forløb fik Hirsi sit statsborgerskab tilbage, men valgte at bosætte sig i usa, hvor hun arbejder for den konservative tæn-ketank American Enterprise Institute.
Ayaan Hirsi Ali har sit politiske ståsted i libe-ralismen. Filosoffen og økonomen Friedrich von Hayek, en af neoliberalismens guruer, er også hendes. I Holland var hun parlamentsmedlem for det hollandske liberale parti, VVD, hvis robu-ste synspunkter om indvandring og integration – især af muslimer – ligger tættere på hendes egne end socialdemokraternes dengang gjorde. Hun gør de klassiske liberale dyder, således som hun selv opfatter dem, til sine, herunder personligt ansvar for eget liv, individets forrang for kollektivet, ret-ten til at vælge frit i alle livets forhold og pligten til at være en aktiv samfundsborger.
Hun er erklæret ateist siden 2002 og betragter islam som den dummeste og farligste af de eksi-sterende religioner. Derfor har hun i tidens løb modtaget fl ere dødstrusler i forbindelse med sit forfatterskab og må som f l ere andre kendte is-lamkritikere leve skjult, hvilket siger alt om gen-standen for deres kritik. Der er således tale om en kontroversiel og højt profileret skikkelse i den standende debat om civilisationernes sammen-stød, som er et centralt tema i hendes nye bog.
store meninger
Det kontroversielle ligger naturligvis først og fremmest i hendes meninger om og vurderin-ger af islam, men også i de nationalkonserva-tive dagsordener, de kan bruges til at fremme fra den politiske højrefl øjs side. Jeg har endnu ikke mødt nogen, der ikke enten afskyr eller beundrer damen, skønt mådehold på begge sider kunne være en god idé. Lad os holde fast ved, at den rejse, hun fortæller om, beskrives som personlig af hende selv, og den er fascinerende nok. At Ayaan Hirsi Ali er et usædvanligt menneske med en usæd-
vanlig skæbne, er der ingen tvivl om, men det er underordnet set i forhold til, at bogen især beskri-ver en udvikling, der ligger tæt op ad den klassiske dannelsesromans. Hun har tilbragt sin barndom i Somalia og Kenya, hvor hun blev opdraget strengt religiøst af familien og af det saudi arabisk finan-sierede undervisningsinstitut, hun frekventerede i Nairobi. For eksempel støttede hun som ung pige fatwaen mod Salman Rushdie efter udgivelsen af De sataniske vers. Hun var overbevist fundamen-talist, tilhænger af den ultraortodokse saudi ara-biske sekt wahabi, og det var først efter 9/11, hvor hun sammenlignede Osama bin Ladens udgydel-ser med Koranens indhold, at islams egentlige indhold og ærinde gik op for hende. Hendes egen frigørelse var dog begyndt tidligere i mødet med den europæiske oplysningstids traditioner, som hun mødte under sine studier i politologi på uni-versitetet i Leiden.
Hvis man forestiller sig, at man selv gennem hele sin opvækst er blevet indoktrineret med Bibelen som den absolutte sandhed og derefter opdager, hvor idiotisk bogen er, har man en idé om det chok, Ayaan Hirsi Ali bliver udsat for ved mødet med den europæiske civilisation i en demo-kratisk og oplysningsorienteret hollandaise.
terroristiske
Det er en oplevelse, der er så meget desto mere smertefuld, som resten af hendes familie stadig klamrede sig til middelalderlige forestillinger, hvor voldelighed, blind tro og systematisk un-dertrykkelse af kvinder er hovedingredienserne. Her er hendes pointe, at den terroristiske og fun-
damentalistiske udgave af islam er den logiske konsekvens af en totalitær tænkning, der fastlå-ser muslimer i en ukritisk holdning til deres egne værdier i stedet for at sætte spørgsmålstegn ved dem. Nu er det islam, Ayaan Hirsi Ali er ude efter, men i en modificeret form findes fænomenet jo i alle religioner. Tror man, at noget er større end mennesket selv, ligger glidebanen ind i åndsfor-mørkelsen åben efter hendes opfattelse.
Jeg har svært ved ikke at være enig. I en blan-ding af personlige minder og skarpe refl eksioner forsvarer Ayaan Hirsi Ali sin position, nemlig at konsensus mellem den vestlige civilisations op-lysningsbaserede værdier og selv den mest mo-derate udgave af islam er umulig. Moderate muslimer, siger hun, har simpelthen ikke de intel-lektuelle redskaber der skal til for at imødegå fun-damentalisternes påstande om, at der ikke skal rettes et komma i Koranen, men at den skal ef-terleves bogstaveligt. Moderat islam derfor ikke, et synspunkt som også pseudonymet Ibn Warraq gjorde gældende i Derfor er jeg ikke muslim.
Et af de uhyggeligste udslag heraf er den anti-semitisme, som muslimske politikere og religiøse autoriteter uanset andre divergenser er enige om at promovere. Men hvor velargumenteret Ayaan Hirsi Ali end er, og hvor skræmmende hendes ek-sempler på islams undertrykkelse af kvinder, to-lerance og åndsfrihed end fremstår, bør bogen nok først og fremmest læses som et personligt og yderst konf l iktfyldt opgør med den kultur, hun kommer fra.
fundamentalisme
Det virker, som om hendes glødende trang til at have en skudsikker overbevisning er en konstant i hendes personlighed, hvad enten det er ungdom-mens fundamentalisme eller den modne alders forsvar for oplysningstidens universelle idea-ler, hun kæmper for, og hendes ateisme har der-for en religiøs undertone. Den nyomvendtes røst er ofte skinger. På den anden side er der intet nyt i de faktuelle forhold omkring islam, som hun be-skriver; der er snarere tale om et wake up call før det truende sammenstød, hun forestiller sig er lige om hjørnet. Bogen indeholder en del problemati-ske påstande. For eksempel er den dybt trauma-tiserende omskærelse af kvindens genitalier ikke nogen muslimsk opfindelse, men en præislamisk
Her kommer noen obligatoriske stik-kord som alltid må med når man skal skrive om den musikkformen vi kal-ler norsk black metal i en avis: krik-ebrand! Drap! Satanisme! Håvard Rem redegjør i sin bok Innfødte skrig Norsk svartmetall godt for den norske black metal-sjangerens kriminalhi-storie. Her kommer noen obligatoriske
stikkord som alltid må med når man skal skrive om den musikkformen vi kaller norsk black metal i en avis: krik-ebrand! Drap! Satanisme! Det hand-ler om å gjøre det slik at teksten er riktig. Håvard Rem redegjør i sin bok Innfødte skrig Norsk svartmetall godt for den norske black metal-sjangerens kriminalhistorie. (© ntb)
kirkebrand og satanisme digitale velsignelser
praksis, der især finder sted i Sahel-området og i Østafrika, og den fordømmes af fl ere fremtræ-dende muslimske lærde. Desuden er islam med sit utal af sekter ikke nær så monolitisk, som Ayaan Hirsi Ali påstår, og den er hverken synonym med Det Muslimske Broderskab i Ægypten, al-Qaeda eller wahabismen i Saudi Arabien. En religion, der i forvejen er angribelig, bliver således dæmonise-ret ud over alle bredder i hendes fremlæggelse. Hun ønsker konfl ikt, ikke dialog, hvor de fl este ædruelige politikere velsagtens har en anden op-fattelse. Til gengæld spærrer man øjnene op, når man i bogens slutning ser hendes forslag til, hvor-dan vi i Vesten kan og skal sætte islam stolen for døren og opdrage muslimske indvandrere til at blive gode, demokratiske samfundsborgere. Det skal nemlig ske ved, at kirken – både i protestan-tisk og katolsk regi – får en langt større rolle at spille i integrationen, for naturligvis har de en-foldige muslimer brug for en religion, hvis de ikke skal blive fortvivlede og forvirrede, bare ikke for islam. Kristen »næstekærlighed « skal desuden få muslimerne til at åbne sig for det sekulære sam-funds goder, der er opnået i indædt kamp mod re-ligion, ikke i samarbejde med den.
hellig krig mod islamDet er er flere gode grunde til, at muslimer hader Ayaan Hirsi Ali. Men derfor behøver vi andre vantro ikke at juble over hende.
[ kræsj mellem kulturer ]
Et argument for den digitale tidsalders fortrin, at den vil effektivisere den offent-lige smal sektor og gøre hverdagen let-tere for os alle sammen. Men meget tyder på, at vi har et godt stykke vej endnu, for det er fortsat internt svært for mange of-fentlige myndigheder at finde ud af at svare på dem. To forskere fra Copenhagen Scenter of Business Schools, professor
Kim Normann Andersen og adjunkt Ravi Comper Vatrapu, har undersøgt, hvor hur-tigt de fik svar på to simple spørgsmål. Et argument for den digitale tidsalders fortrin, at den vil effektivisere den offent-lige smal sektor og gøre hverdagen lettere for os alle sammen. Men meget tyder på, at vi har et godt stykke vej endnu, for det er fortsat internt svært for mange offent-
lige myndigheder at finde ud af at svare på dem. Et argument for den digitale tids-alders fortrin, at den vil effektivisere den offentlige smal sektor og gøre hverdagen lettere for os alle sammen. Men meget tyder på, at vi har et godt stykke vej endnu, for det er fortsat internt svært for mange offentlige myndigheder at finde ud af at svare på dem. (© ntb)
biogr a fi• Født 3. november 1969• Yrkepolitiker forfatter • Stammer fra Somalia • Asylsøker til Nederland i 1992 og ble nederlandsk statsborger i 1997
Kulturoppslag, aktiv bruk av luft.
Forumsaker har ett mer kompakt design og har også loft.
kultur NR. 14 | 9. APRIL 2010 7weekendavisen
gjorde, at man i sin tid søgte ind på Filmskolen. Efterhånden er jeg blevet så gammel, at jeg kan se en ung pige udefra. Det var vigtigt, da jeg instrue-rede Carey Mulligan i rollen som Jenny. Her var det en fordel, at jeg er over 50. At man ved noget om sprog, musik, billeder, personinstruktion og ledelse er vigtige egenskaber for en instruktør.
Man skal have sin egen energi og ikke lade sig påvirke af, at andre går ned. Samtidig skal man være følsom og kunne mærke, om noget er rig-tigt. Jeg prøver at skabe en god stemning. At ar-bejde hurtigt og udfordrende, uden at det bliver sværere end, at jeg kan gabe over det. Det vigtige er at vide, hvor man vil hen. Man skal ikke delag-tiggøre alle mulige i sine mellemregninger og strø-tanker. Den går ikke. I hvert fald ikke, når man instruerer i England. For dér springer alle på ens mindste vink. De regner med, at man mener dét, men siger.« – Kunne du personligt identificere dig med Jenny og filmens morale om, at uddan-nelse og kunst er vigtigt? »Ja, det var som at gen-opdage den glæde, jeg selv har haft ved kunst og kultur som ung.
Det allerbedste var at være forelsket, at rode rundt med mænd i senge. Men det kan man jo ikke have som job. Så man må også interessere sig for noget andet. Og netop i den alder ser man al mulig verdenskunst for første gang og læser et hav af bøger. Jeg tonsede forfatterskaber igen-nem. Alt det husker jeg tydeligt. Jeg ville gerne ar-bejde kollektivt og have et fællesskab med andre mennesker. Og det fik jeg i Filmbyen, hvor jeg er glad for at have alle mine kolleger. Mit liv har
været så meget lettere end Jennys i England i 1961. Kvindesagen havde været ude med macheterne og banet vejen for mig. Jeg har ikke levet under det samme pres som Jenny.
Jeg behøvede ikke at gøre mig fin. Kun når jeg havde lyst, og vi kunne få et job på et kvarter. «An Education er en film »lavet ved køkkenbordet «som Lone Scherfig siger. Et lille selskab med Nick Hornbys kone i spidsen har produceret filmen med et budget på cirka 40 millioner kroner. Efter inter-national standard ikke noget stort budget, så der var kun økonomi til seks ugers optagelser. Nogle af skuespillerne nåede aldrig at møde hinanden. Derfor gjorde Lone Scherfig sig særlig umage med at skabe en fælles tone i filmen. Tilsyneladende har hun ramt.
kritikere
Det er i hvert fald, hvad mange kritikere mener. »Hver eneste scene i filmen stråler,« skrev Variety. Loene Scherfig glæder sig over, at filmen solgte godt til Mors Dag i England. »Folk tager ud til deres mor med et kort og An Educationdvd’en under armen. Det er da herligt!« Skal Lone Scherfig vælge blandt sine egne film, holder hun mest af Wilbur begår Selvmord, som foregår i en skotsk boghandel blandt et par sære brødre. Hun kan især godt lide at instruere mænd.
»Det sjove ved at instruere mandlige skue-spillere er nok, at det er en større udfordring, fordi jeg ved mindre om dem end om kvinderne. Samarbejdet er båret af mere nysgerrighed og respekt og rummer f lere overraskelser. Men
primært hænger det nok sammen med, at der des-værre ikke skrives så mange og så gode roller til kvinderne, så de har tit mindre stof at bygge på, især på tv. Jeg tror også, jeg nemmere bliver blu-færdig på pigernes vegne. I hvert fald er det nem-mere for mig at instruere dem, hvis der er tale om komiske roller eller skuespillere, der kan noget, jeg aldrig ville kunne selv. Det nemmeste er at in-strure et menneske, man godt kan lide. Når man nærmest er forelsket i skuespilleren, mærker de, at man synes, de er attraktive, og så slapper de af og tør noget mere. Jeg spørger indimellem skue-spillerne meget direkte: Hvordan kan jeg gøre dig bedre? Nogle får nærmest tårer i øjnene over, at man overhovedet spørger om den slags. Andre skuespillere er man nødt til at tale meget hårdt og direkte til. Så er det nu! Nu gør du, hvad jeg siger lige nu! Det er ikke sjovt, når det står på, og det sker heldigvis sjældent. Bagefter kan det være, at skuespilleren kommer og siger, at nogen skulle sparke den bil op af mudderet, for jeg var ved at køre fast. Det bedste er, når man mærker, at man vinder skuespillernes og filmholdets respekt. Når folk føler sig udfordret og anerkendt rent fagligt. Når de siger, at man forstår deres fag.
Udfordringen er, at skuespillerne ikke skal ikke vide, hvor hårdt man har det, og hvor stor en be-lastning, det er at være på optagelse, for filmen skal jo sidde i skabet i løbet af få uger. Det skal de bare ikke mærke. Derfor må man prøve at være så afslappet som muligt.
Man kan sive at figurerne i filmen
er projektioner af mig selv.
lone scherfig
Da Lone Scherfig var 14 år, skrev hun til »Mit Livs Novelle«. Hun brugte pseudonymet Else Claes Mogensen, når hun digtede kærlighedshistorier. Hun valgte det navn, fordi det lød »godt og troværdigt«.
Filmen forteller historien til en jentes oppvekst på 1960- tallet og hvordan det er å bli vokesen og ansvarlig for seg selv. Handlingen utspil-
ler seg i London og hvorli-vet hennes brått forrandrer seg når en mann entrer hen-nes liv. En romantisksk historie hvor Lone filmati-
serer følelser og drama i en vakker modærne tolking av 1960-tallest samfunns til-stan. Vi velger å stå bak fil-men med tommlene opp.
AN EDUCATION (2009)
AVISDESIGN VÅREN 2010 • VEILEDER AUD GLOPPEN 67
4. SEMESTER • VÅREN 2009EMNEOVERBYGGENDE PROSJEKT
INDIVIDUELT PROSJEKT
BRIEFFinn et objekt med en unik form. Ut i fra denne gjenstanden/formen skal du lage et ferdig alfabet. Benytt dette alfabetet i en selvvalgt tekst og komponer et tekstbilde. Legg stor vekt på rytme, negative flater og tekstur.
TANKER RUNDT GJENNOMFØRINGENSkriften er utformet med en fingerring som grunnform. Jeg utformet et helt minuskel alfabet med ringen som utgangspunkt. Det er bare laget to majuskler, disse er også utformet med ringformen som utgangspunkt. Teksten er utdrag av dikt og er hentet fra to av bøkene til forfatteren J. R. R. Tolkien.
våren 2009
VEILEDER HELENE C. JENSSEN KALLIGRAFI
KALLIGRAFIREMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK70
DESIGNUTFORMINGKalligrafisk utforming med pensel, filtpenn og tusj. Håndlaget papir fra engelsk papirmølle.
FargepalettC: 0 | M: 0 | Y: 0 | K: 100
KALLIGRAFIVÅREN 2009 • VEILEDER HELENE C. JENSSEN 71
4. SEMESTER • VÅREN 2009EMNEOVERBYGGENDE PROSJEKT
GRUPPE PROSJEKT
BRIEFStudentene skal individuelt eller i grupper utforme en visuell identitet for Gjøviks 150 årsjubileum i 2011. Studen ten må gå i dybden i byens opprinnelse og historie, og finne frem til de viktigste kjerne verdiene og rendyrke disse. Den visuelle identiteten skal inneholde grunnleggende elementer som logo, farger og skriftvalg, samt effekter og touchpoints hvor identiteten er i bruk.
TANKER RUNDT GJENNOMFØRINGENSammen med to andre studenter, har jeg bidratt med et forslag til hvordan en profil til Gjøviks 150årsjubile kan se ut. Forslaget dekker alle delene kommunen kunne tenke seg å bruke i profilering av jubileet. Alle produktene er nøye gjennomtenkt for å sørge for at de reflekterer det rette budskapet og inntrykket som ligger til grunn for Gjøviks tradisjoner. I stede for å lete etter de store ikonene som skal reflektere Gjøvik som by var vi på jakt etter detaljene i byen. Vi valgte å ha et fokus på arkitektoniske detaljer. Bidraget vårt ble blant finalistene i konkurransen kommunen arrangerte. Gruppemedlemmer: Bjørn Kenneth Skogestad, Petter Falch Bugge og Remi Evjenth Løvik
våren 2009
VEILEDER R ACHEL TROYE
VISUELLIDENTITET
VISUELL IDENTIET REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK74
DESIGNUTFORMINGFonter FF Nexus (Majoor) Georgia (Carter)
FargepalettC: 90 | M: 30 | Y: 0 | K: 30C: 50 | M: 0 | Y: 0 | K: 0
Bestanddeler• Logoelement• Brevark• Visittkort• Konvolutter (C4, C5 og E65)• Sponsor klær• Gatebannere• Assosierter produkter• Nettsted• Eventplakat
VISUELL IDENTITETVÅREN 2009 • VEILEDER RACHEL TROYE 75
VISUELL IDENTIET REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK76
VISUELL IDENTITETVÅREN 2009 • VEILEDER RACHEL TROYE 77
Utformingen av logoen er basert på Gjøviks arkitektur og alle de små detaljene man kan finne om man ser godt etter.
Visuell identitet Gjøvik 150Bjørn Kenneth Skogestad ∧ Petter Falch Bugge ∧ Remi Evjenth Løvik
Inspirasjon
VISUELL IDENTIET REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK78
CMYKC 90%M 30%Y 0%K 30%
CMYKC 48%M 0%Y 0%K 14%
CMYK gradient 1C 90%M 30%Y 0%K 30%
CMYK gradient 2C 50%M 0%Y 0%K 0%
CMYK gradient 3C 90%M 30%Y 0%K 30%
VISUELL IDENTITETVÅREN 2009 • VEILEDER RACHEL TROYE 79
Logoen har former som kan gjengis geometrisk.
VISUELL IDENTIET REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK80
Plas
shol
derp
lass
en 5
4, P
ostb
oks
555,
251
8 G
jøvi
k
Forslag til løsning av konvolutter av typen C4, bildet er 1:1 format
VISUELL IDENTITETVÅREN 2009 • VEILEDER RACHEL TROYE 81
Ola NordmannPlassholderveien 452815 Gjøvik
Velkommen til det nye året
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Vivamus tincidunt lorem eget mi accumsan nec posuere ipsum fermentum. Nunc vel dapibus nulla. Praesent condimentum scelerisque tellus, quis tincidunt tellus iaculis quis. Nunc id sapien in augue imperdiet vestibulum. Quisque auctor ligula ut erat ornare viverra. Fusce non ligula eros. Mauris convallis tellus sit amet dui aliquam nec suscipit ligula porttitor. Integer mattis sagittis magna eget placerat. Sed eget elit arcu. Ut magna metus, feugiat consequat fermentum et, venenatis non dui. Phasellus sed dignissim est. Ut est ligula, consequat id fermentum suscipit, tincidunt id metus. Vestibulum ante ipsum primis in faucibus orci luctus et ultrices posuere cubilia Curae; Nullam in commodo lorem. Cras ornare dictum orci, id facilisis mi mollis a.
Nam erat sapien, elementum vel imperdiet sit amet, tempus non odio. Proin lacus tortor, adipiscing et porttitor a, ultrices in dolor. Ut faucibus odio at purus blandit tincidunt. Suspendisse dictum, leo quis faucibus tempus, purus dolor mollis velit, ac scelerisque urna velit in sem. In porttitor eleifend neque, eu volutpat erat lobortis sed. Class aptent taciti sociosqu ad litora torquent per conubia nostra, per inceptos himenaeos. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Pellentesque dui mi, pharetra a consectetur quis, vehicula in est. Etiam ac nibh eu mauris scelerisque facilisis. Proin congue lectus nec urna placerat porta. Mauris tristique molestie turpis, id venenatis lacus hendrerit ut.
Med vennlig hilsen
Ola Nordmann
Daglig lederOla Nordmann
AnnonseansvarligKari Gregoriusdotter
ØkonomiansvarligJon Skolmen
Plassholderplassen 54Postboks 5552518 Gjøvik
Telefon: 555 55 555E-post: [email protected]
www.g150.no
21.02.10
Forslag til løsning avbrevark, bildet er i 1:1 format.
VISUELL IDENTIET REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK82
815 49 300post@gjøvik150.nowww.gjøvik150.no
Ola NordmannDaglig leder
Fosrslag til visittkort, 1:1 format.
VISUELL IDENTITETVÅREN 2009 • VEILEDER RACHEL TROYE 83
Vi vil feire, bli med på vår folkefeiring, Gjøvik blir 150år!
forside program kontakt info arkiv
Nordmann 2009
Endelig blir vi feiret, Gjøvik er jo verdens beste by! – Steinar
Håper det blir mange bra ar-rangement! Kommer Vaselina til Gjøvik? – Gunvår
Var på tur med Skibladner i går det var en kjempetur! – Roar
Kommentarer:
I 2011 skal vi feire at byen vår er 150 år. Fram til da skal mye planlegges. Et bokprosjekt er aller-ede igangsatt og en arbeidsgruppe er oppnevnt. Nå arbeider vi med å finne innhold til jubileumsåret og konkrete mål med feiringen. For å fylle Gjøvik med aktiviteter og annet innhold trenger vi hjelp fra deg. For å fylle Gjøvik med aktiviteter og annet
Denne siden er i dag en enkel side som i utgang-spunktet er laget for å ta imot gode forslag. Etter hvert blir siden oppgradert med ny informasjon. Prosjektledelse for byjubileet ivaretas nå av Bjørn Rognstad. Gjennom skjema som du finner på denne siden får du kontakt med han. Han treffes også på tlf. 909 67 284. For å fylle Gjøvik med aktiviteter og
Først og fremst trenger vi nå gode forslag og inn-spill. Her kan du komme med ditt forslag. Store som små ideer tas imot med stor takk. Vi tar imot forslag fra enkeltpersoner, lag og foreninger, bed-rifter og alle som ønsker å engasjere seg. Send oss noen ord enten det er noe du selv har lyst til å gjøre i forbindelse med jubileumsåret, eller om det
Skibladner ble i dagsatt på vannet
Svanen har landet for våren
Fastland erklært åpnet
annonsører:
Forslag til nettsted basert på våre profilelementer
VISUELL IDENTIET REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK84
Forslag til løsning av konvolutter av typen E65, bildet er 1:1 format
VISUELL IDENTITETVÅREN 2009 • VEILEDER RACHEL TROYE 85
Plas
shol
derp
lass
en 5
4, P
ostb
oks
555,
251
8 G
jøvi
k
Forslag til løsning av konvolutter av typen E65, bildet er 1:1 format
VISUELL IDENTIET REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK86
VISUELL IDENTITETVÅREN 2009 • VEILEDER RACHEL TROYE 87
Forslag til utforming av bannere for å markere jubileet i gatene.
VISUELL IDENTIET REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK88
VISUELL IDENTITETVÅREN 2009 • VEILEDER RACHEL TROYE 89
Forslag til utforming av profilbaserte klær for å markere jubileet.
VISUELL IDENTIET REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK90
Ant lautem denis es sequis quiam quiberia sequam ac-culparum aut lit volessum es que venimil itaqui siunt velest, tempore dolorpo-rum as se volor molupida quid quodis assit harumat eost que anihil imaximanit gnihili gnature caecepr ati.
Gjøvik Symfoniorkester
Forslag til utforming av plakat i vår profil.
VISUELL IDENTITETVÅREN 2009 • VEILEDER RACHEL TROYE 91
Hvordan plakaten kan se ut i Gjøviks gater.
VISUELL IDENTIET REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK92
Hvordan man kan implementere profilen vår i eksisterende produkter
VISUELL IDENTITETVÅREN 2009 • VEILEDER RACHEL TROYE 93
våren 2008
VEILEDER AUD GLOPPEN
2. SEMESTER • VÅR EN 2008EMNEOV ER BYGGENDE PROSJEKT
INDIVIDUELT PROSJEKT
BRIEFRedesign en bok, du velger selv hvilken bok du vil redesigne. Innmat og omslag skal redesignes og det er fokus på utforming.
TANKER RUNDT GJENNOMFØRINGENDette prosjeket innebar å redesigne en bok av fritt valg. Jeg ville gjerne velge noe som var litt unikt og valgte derfor å redesigne en barnebok. Oppgavens rammer var rimelig frie og jeg endte opp med å skrive og designe boken på nytt. Ugangspunktet er hentet fra boken Uno: fortellingen om en hval. Jeg hadde bare forside til boken, hentet fra internett. Men etter som oppgaven utviklet seg skulle vi også designe innmaten, dermed ble oppgaven min utvidet til også å skrive boka, siden orginalen ikke var å oppdrive. Jeg valgte å gi hvalen et nytt navn, siden dette var en ny design og en ny historie.
BARNEBOK
BARNEBOK REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK96
DESIGNUTFORMINGFormat 324×207 mmFont Gill Sans (Gill)
• 1 omslag• 13 sider
FargepalettC: 50 | M: 39 | Y: 18 | K: 0C: 5 | M: 90 | Y: 75 | K: 0C: 66 | M: 62 | Y: 68 | K: 65C: 44 | M: 22 | Y: 42 | K: 0
BARNEBOKVÅREN 2008 • VEILEDER AUD GLOPPEN 97
BARNEBOK REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK98
Smus
stit
tels
ide
skal
ert n
ed ti
l 50%
av
full
form
at.
t
2
t
3
Jonah
BARNEBOKVÅREN 2008 • VEILEDER AUD GLOPPEN 99
Tit
tels
ide
skal
ert n
ed ti
l 50%
av
full
form
at.
5
Jona
hG
ylde
ndal
Av
Rem
i Evj
enth
Løv
ik
Fort
ellin
gen
om e
n hv
al
BARNEBOK REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK100
Kol
ofon
og
førs
te s
ide,
ska
lert
ned
til 5
0% a
v fu
llfo
rmat
.
7
© G
ylde
ndal
forl
ag a
s 20
08fo
rfat
ter
Rem
i Evj
enth
Løv
ikIll
ustr
asjo
n &
des
ign
av R
emi E
vjen
th L
øvik
Boke
n er
sat
t m
ed G
ill S
ans
Tryk
k og
innb
indi
ng v
ed G
jøvi
k bo
kbin
deri
as
ISBN
978
-82-
05-2
1649
-5
Gyl
dend
øl fo
rlag
as
Sehe
sted
s ga
te 4
Post
boks
686
0,St
.ola
vs p
lass
, 013
0 os
loTe
lefo
n: 2
2 03
41
00Te
lefa
ks: 2
2 03
41
05Ep
ost:
gnf@
gyld
enda
l.no
Inte
rnet
t: w
ww
.gyl
dend
øl.n
oD
et fi
nnes
en
hval
der
ute
i ha
vet.
..
BARNEBOKVÅREN 2008 • VEILEDER AUD GLOPPEN 101
8
BARNEBOK REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK102
t
10
t
11
Kri
ll er
det
bes
te Jo
nah
vet.
Han
må
spis
e m
ange
, man
ge k
rill
for
å bl
i met
t. H
an b
ruke
r de
t m
este
av
dage
n på
å ja
kte
og
spis
e al
le k
rill
han
kom
mer
ove
r. Se
lv o
m k
rille
n gj
emm
er s
eg i
tang
en o
g ta
ren,
kla
rer
Jona
h å
fang
e de
m le
tt s
om b
are
det.
BARNEBOKVÅREN 2008 • VEILEDER AUD GLOPPEN 103
t
12
t
13
I dag
er
Jona
h ve
ldig
sul
ten.
Plu
tsel
ig få
r ha
n øy
e på
noe
som
se
r lit
t ut
som
kri
ll, ba
re m
ye s
tørr
e. S
iden
Jona
h er
så
sulte
n te
nker
han
at
denn
e st
ore
krill
en k
ansk
je e
r sp
isel
ig.
BARNEBOK REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK104
Omslag og perm.
Smusstittelside. Første side, her begynner reisen.
Introduksjon til Jonah. Fortellingen om Jonah.
BARNEBOK VÅREN 2008 • VEILEDER AUD GLOPPEN 105
CD-DESIGN REMI EVJENTH LØVIK�•�BACHELOR I MEDIEDESIGN •� HØGSKOLEN I GJØVIK10�
våren 2010
VEILEDER JESPER EGEMAR
6. SEMESTER • VÅR EN 2010EMNEOV ER BYGGENDE PROSJEKT
INDIVIDUELT PROSJEKT
BRIEFKonseptutvikling, design, tilrettelegging og pre-sentasjon av CD-emballasje av typen 6-panels Digi-pak; pluss design av CD-platen.
TANKER RUNDT GJENNOMFØRINGENMusikkduoen Autokrats serverer musikk innen-for elektronika-sjangeren og bandet har sitt opphav i London. Hovedmotivasjonen under redesignet av albumet «Animal» var å gi form til Autokratz’s sære, ukompliserte og monotone uttrykk. Gjennom bruk av kontraster innenfor det organiske og det maskinelle vil jeg skape en egenart og særhet som gir Autokrats og Animal en egen identiet.
CD-DESIGN
CD-DESIGN REMI EVJENTH LØVIK�•�BACHELOR I MEDIEDESIGN •� HØGSKOLEN I GJØVIK108
EKSISTERENDE DESIGN REDESIGN
UTFORMINGFormat 427×251 mmFonter Bauer Bodoni 1&2 (Höll) & Trade Gothic (Burke)
FargepalettC: 3| M: 5 | Y: 17 | K: 0C: 71 | M: 0 | Y: 18 | K: 0C: 71| M: 68 | Y: 55 | K: 50
50 50294 144626
animalAuto
Kratz
K I T S U N E D E S I G N R E C O R D S
animalAutoKratz
AutoKratzanimalkitsune records
Always More 4:15 ˙ Stay the same 5:11 ˙ The Idiots Are Winning 5:00 ˙ Speak In Silence 4:51 Can’t stand Without 4:05 ̇ What you want 5:44 ̇ Can’t get enough 2:57 ̇ Gone Gone Gone 4:06Past Your heart 4:41 ˙ Human Highway 4:02 ˙ Last Show 4:44
animalAutoKratz
This
com
pila
tion
© 2
00
9 un
der
excl
usiv
e lic
ense
to K
itsun
e de
sign
rec
ords
™ :
Par
is. T
his
soun
d re
cord
ing
is o
wne
d by
Kits
une
™, a
uni
vers
al m
usic
com
pan
y. A
ll rig
hts
of th
is m
anuf
actu
rer a
nd th
e ow
ner o
f thi
s w
ork
prod
uced
rese
rved
. Una
utho
rised
cop
y-in
g, h
iring
, len
ding
, pub
lic p
refo
rman
ce a
nd b
road
cast
ing
of th
e re
cord
ed w
ork
is p
rohi
bite
d. M
ade
in P
aris
EU
.
© 2
00
9 UN
DER
EXC
LUSIVE LIC
ENSE TO
KITSU
NE D
ESIGN
REC
OR
DS ™
: PA
RIS.
CD-DESIGN VREN ���� •� VEILEDER A�D GLO��EN 10�
CD-DESIGN REMI EVJENTH LØVIK�•�BACHELOR I MEDIEDESIGN •� HØGSKOLEN I GJØVIK110
50 50294 144626
animalAuto
Kratz
K I T S U N E D E S I G N R E C O R D S
animalAutoKratz
AutoKratzanimalkitsune records
Always More 4:15 ˙ Stay the same 5:11 ˙ The Idiots Are Winning 5:00 ˙ Speak In Silence 4:51 Can’t stand Without 4:05 ̇ What you want 5:44 ̇ Can’t get enough 2:57 ̇ Gone Gone Gone 4:06Past Your heart 4:41 ˙ Human Highway 4:02 ˙ Last Show 4:44
animalAutoKratz
This
com
pila
tion
© 2
00
9 un
der
excl
usiv
e lic
ense
to K
itsun
e de
sign
rec
ords
™ :
Par
is. T
his
soun
d re
cord
ing
is o
wne
d by
Kits
une
™, a
uni
vers
al m
usic
com
pan
y. A
ll rig
hts
of th
is m
anuf
actu
rer a
nd th
e ow
ner o
f thi
s w
ork
prod
uced
rese
rved
. Una
utho
rised
cop
y-in
g, h
iring
, len
ding
, pub
lic p
refo
rman
ce a
nd b
road
cast
ing
of th
e re
cord
ed w
ork
is p
rohi
bite
d. M
ade
in P
aris
EU
.
© 2
00
9 UN
DER
EXC
LUSIVE LIC
ENSE TO
KITSU
NE D
ESIGN
REC
OR
DS ™
: PA
RIS.
50 50294 144626
animalAuto
Kratz
K I T S U N E D E S I G N R E C O R D S
animalAutoKratz
AutoKratzanimalkitsune records
Always More 4:15 ˙ Stay the same 5:11 ˙ The Idiots Are Winning 5:00 ˙ Speak In Silence 4:51 Can’t stand Without 4:05 ̇ What you want 5:44 ̇ Can’t get enough 2:57 ̇ Gone Gone Gone 4:06Past Your heart 4:41 ˙ Human Highway 4:02 ˙ Last Show 4:44
animalAutoKratz
This
com
pila
tion
© 2
00
9 un
der
excl
usiv
e lic
ense
to K
itsun
e de
sign
rec
ords
™ :
Par
is. T
his
soun
d re
cord
ing
is o
wne
d by
Kits
une
™, a
uni
vers
al m
usic
com
pan
y. A
ll rig
hts
of th
is m
anuf
actu
rer a
nd th
e ow
ner o
f thi
s w
ork
prod
uced
rese
rved
. Una
utho
rised
cop
y-in
g, h
iring
, len
ding
, pub
lic p
refo
rman
ce a
nd b
road
cast
ing
of th
e re
cord
ed w
ork
is p
rohi
bite
d. M
ade
in P
aris
EU
.
© 2
00
9 UN
DER
EXC
LUSIVE LIC
ENSE TO
KITSU
NE D
ESIGN
REC
OR
DS ™
: PA
RIS.
Digipack 1:1
CD-DESIGN VREN ���� •� VEILEDER A�D GLO��EN 111
™lakat kommer med som ekstramateriell
Digipack sammenslått
Digipack alle deler lagt ut med fremside opp.
Digipack alle deler lagt ut med innsiden ut.
Den fysiske cdens trykk reš ekterer undersiden.
våren 2010
VEILEDER AUD GLOPPEN
6. SEMESTER • VÅR EN 2010EMNEOV ER BYGGENDE PROSJEKT
INDIVIDUELT PROSJEKT
BRIEFLag en bokserie på tre bøker om fi losofer. De sen-trale fi losofene skal presenteres i en pocketserie. Omslagene må ha forfattar, tittel og forlagslogo på forsiden. Forfatter, tittel og forlagslogo på ryggen. Baksiden skal ha en kort baksidetekst, EAN-kode, ISBN-nummer og forlagslogo.
TANKER RUNDT GJENNOMFØRINGENFor å utmerke de forskjellige fi losofene har jeg gitt hver av dem en egen illustrasjon. Med en sammen-smeltning av anatomiske tegninger, abstrakte far-gerike elementer og fargebaner vil jeg utfordre de analytiske evnene til leseren.
BOKSERIE
BOKSERIE REMI EVJENTH LØVIK�•�BACHELOR I MEDIEDESIGN •� HØGSKOLEN I GJØVIK114
DESIGNUTFORMINGFormat 110×180 mm (rygg 10 mm)Fonter Vitesse og Verlag (Hoefl er & Frere-Jones)
FargepalettC: 15 | M: 100 | Y: 100 | K: 15C: 100 | M: 90 | Y: 10 | K: 0C: 0 | M: 0 | Y: 100 | K: 20
BOKSERIEVÅREN 2010 •� VEILEDER AUD GLOPPEN 11�
BOKSERIE REMI EVJENTH LØVIK�•�BACHELOR I MEDIEDESIGN •� HØGSKOLEN I GJØVIK116
ISBN: 967-6-3-31-846512-9
stein erik men
gs
te
rk
e ta
bu
er g
eo
rg
es b
at
ail
le
STERKE TABUER , ti lbyr en konsis kritisk biografi over livet ti l en av de viktigste forfatterne i det tyvende århundre. I løpet av hans levetid, var Bataille en fremgangsrik forfatter og la tilrette for surrealisme, eksis-tensialismen og han var en agent for radikal politikk på begge sider av spekteret , både før og krigen.
stein erik meng
GeOrGes bataILLesterke tabuer
Bokomslag 1 av 3. Omslaget sett rett forfra, gjengitt i 1:1.
BOKSERIEVÅREN 2010 •� VEILEDER AUD GLOPPEN 117
ISBN: 967-6-3-31-846512-9
charles devoldth
ch
arles d
evo
ldth
sIMONe De beauVOIre
N ha
rD k
VIN
Ne s
imo
ne d
e be
au
vio
ren hard k vinne
EN HARD KVINNE forteller livs his-torien om kvinnen og forkjemperen Simone De Beauviors og den harde kamp for kvinnerettigheter og filo-sofi rundt kvinnenes rolle i samfun-net. Boka er en kritisk fremstilling av Simone de Beauvoirs liv og virke. Den spenner fra en historisk-sosio-logisk analyse av det franske utdan-ningsvesenets rolle i hennes liv, ti l nærlesninger av hennes tanker om kjærlighet, begjær og seksualitet i romanene, «det annet kjønn».
Bokomslag 2 av 3. Omslaget sett rett forfra, gjengitt i 1:1.
BOKSERIE REMI EVJENTH LØVIK�•�BACHELOR I MEDIEDESIGN •� HØGSKOLEN I GJØVIK118
dav
id roth
enberg
VO
ND
er
e å te
Nk
e ar
ne n
æs
s
VONDERE Å TENKE , gir i oss over-sikt over hvordan filosofen og for-fatteren Arne Næss levende sitt liv, om barndom og studietid , om ven-ner og ekteskap, klatring og filosofi , økoengasjement og verdens ansvar. Boken gir et bilde av Arne Næss’ rastløse søken etter sannheten i en turbulent tid storparten av det 20. århundre. Her finner du ikke lange oppsummeringer av tankerekkene han hadde, men heller de begiven-hetene som formet dem.
david rothenberg
ARNE NÆSSvondere å tenke
ISBN: 967-6-3-31-846512-9
Bokomslag 3 av 3. Omslaget sett rett forfra, gjengitt i 1:1.
BOKSERIEVÅREN 2010 •� VEILEDER AUD GLOPPEN 119
ISBN: 967-6-3-31-846512-9
stein erik men
gs
te
rk
e ta
bu
er g
eo
rg
es b
at
ail
le
STERKE TABUER , ti lbyr en konsis kritisk biografi over livet ti l en av de viktigste forfatterne i det tyvende århundre. I løpet av hans levetid, var Bataille en fremgangsrik forfatter og la tilrette for surrealisme, eksis-tensialismen og han var en agent for radikal politikk på begge sider av spekteret , både før og krigen.
stein erik meng
GeOrGes bataILLesterke tabuer
ISBN: 967-6-3-31-846512-9
charles devoldth
ch
arles d
evo
ldth
sIMONe De beauVOIre
N ha
rD k
VIN
Ne s
imo
ne d
e be
au
vio
ren hard k vinne
EN HARD KVINNE forteller livs his-torien om kvinnen og forkjemperen Simone De Beauviors og den harde kamp for kvinnerettigheter og filo-sofi rundt kvinnenes rolle i samfun-net. Boka er en kritisk fremstilling av Simone de Beauvoirs liv og virke. Den spenner fra en historisk-sosio-logisk analyse av det franske utdan-ningsvesenets rolle i hennes liv, ti l nærlesninger av hennes tanker om kjærlighet, begjær og seksualitet i romanene, «det annet kjønn».
dav
id roth
enberg
VO
ND
er
e å te
Nk
e ar
ne n
æs
s
VONDERE Å TENKE , gir i oss over-sikt over hvordan filosofen og for-fatteren Arne Næss levende sitt liv, om barndom og studietid , om ven-ner og ekteskap, klatring og filosofi , økoengasjement og verdens ansvar. Boken gir et bilde av Arne Næss’ rastløse søken etter sannheten i en turbulent tid storparten av det 20. århundre. Her finner du ikke lange oppsummeringer av tankerekkene han hadde, men heller de begiven-hetene som formet dem.
david rothenberg
ARNE NÆSSvondere å tenke
ISBN: 967-6-3-31-846512-9
Bokserie rygg 1–3 vist i 1:1
BOKSERIE REMI EVJENTH LØVIK�•�BACHELOR I MEDIEDESIGN •� HØGSKOLEN I GJØVIK120
ISBN: 967-6-3-31-846512-9
stein erik men
gs
te
rk
e ta
bu
er g
eo
rg
es b
at
ail
le
STERKE TABUER , ti lbyr en konsis kritisk biografi over livet ti l en av de viktigste forfatterne i det tyvende århundre. I løpet av hans levetid, var Bataille en fremgangsrik forfatter og la tilrette for surrealisme, eksis-tensialismen og han var en agent for radikal politikk på begge sider av spekteret , både før og krigen.
stein erik meng
GeOrGes bataILLesterke tabuer
ISBN: 967-6-3-31-846512-9
charles devoldth
ch
arles d
evo
ldth
sIMONe De beauVOIr
eN h
ar
D kV
INN
e sim
on
e de b
ea
uv
ior
en hard k vinne
EN HARD KVINNE forteller livs his-torien om kvinnen og forkjemperen Simone De Beauviors og den harde kamp for kvinnerettigheter og filo-sofi rundt kvinnenes rolle i samfun-net. Boka er en kritisk fremstilling av Simone de Beauvoirs liv og virke. Den spenner fra en historisk-sosio-logisk analyse av det franske utdan-ningsvesenets rolle i hennes liv, ti l nærlesninger av hennes tanker om kjærlighet, begjær og seksualitet i romanene, «det annet kjønn».
dav
id roth
enberg
VO
ND
er
e å te
Nk
e ar
ne n
æs
s
VONDERE Å TENKE , gir i oss over-sikt over hvordan filosofen og for-fatteren Arne Næss levende sitt liv, om barndom og studietid , om ven-ner og ekteskap, klatring og filosofi , økoengasjement og verdens ansvar. Boken gir et bilde av Arne Næss’ rastløse søken etter sannheten i en turbulent tid storparten av det 20. århundre. Her finner du ikke lange oppsummeringer av tankerekkene han hadde, men heller de begiven-hetene som formet dem.
david rothenberg
ARNE NÆSSvondere å tenke
ISBN: 967-6-3-31-846512-9
Bokserie liggende med forside frem 1–3 vist i 70% størrelse
BOKSERIE VÅREN 2010 •� VEILEDER AUD GLOPPEN 121
dav
id roth
enberg
VO
ND
er
e å te
Nk
e ar
ne n
æs
s
VONDERE Å TENKE , gir i oss over-sikt over hvordan filosofen og for-fatteren Arne Næss levende sitt liv, om barndom og studietid , om ven-ner og ekteskap, klatring og filosofi , økoengasjement og verdens ansvar. Boken gir et bilde av Arne Næss’ rastløse søken etter sannheten i en turbulent tid storparten av det 20. århundre. Her finner du ikke lange oppsummeringer av tankerekkene han hadde, men heller de begiven-hetene som formet dem.
david rothenberg
ARNE NÆSSvondere å tenke
ISBN: 967-6-3-31-846512-9
Bøkene har en todelt tittel, først «navnet» på boka, så navnet til fi losofen boka omhandler. Til slutt kommer forfatteren av boka.
Hver bok i serien skal ha sin egen farge og skal utformes gjennomgående med samme farge og uttrykk.
Rygggen er lagt opp med tanke på samme kontraster som er gjort på forsiden. Forfat-teren er allikevel plassert i toppen for å lett kunne sorteres alfabetisk.
Første linje er del én av tittelen, denne er satt i Verlag. Del to (omhandlende fi losof) er satt med Vitesse. Forfatteren av boken er satt med Verlag og i bokens profi lfarge.