panorama magasin - redesign

1

FORSIDE

GRATIS MAGASIN Januar/Februar 2015

THORKILD SIMONSENBYENS PIONER

KOLLEKTIVETFARVEL TIL FORDOMMENE

JACOB BUNDSGAARDHOLD FAST I SMILET

TINA DICKOWFRA AARHUS TIL HELE VERDEN

2WWW.GODSBANEN.DKSkovgaardsgade 3, DK-8000 Aarhus CGODSBANEN

esign forhange

D26. JANUAR 2015 kl. 17.30 -19.00

Arrangeret af Tekstil- og serigrafi værkstedet

TEKSTILVÆRKSTEDET GRATIS ADGANG

INDGANG H3

LOUISE BANG

FORSKNINGSPROJEKT

FOREDRAG

BÆREDYGTIGHED

TEKSTILER

SANSELIGHED

FREMTIDENS

TEKSTILDESIGNS

TESTILDESIGNER

ØHOP I SYDTHAILAND • OPLEV TRE VIDUNDERLIGE TROPEØER PÅ ÉN REJSE • KOH LANTA MED SIN HELT UNIKKE STEMNING • HVIDE PALMESTRANDE OG AFSLAPNING PÅ KOH NGAI • POSTKORTSMUKKE KOH MOOK • GODE SNORKLEMULIGHEDER • ALLE HOTELLER LIGGER DIREKTE PÅ STRANDEN

15 DAGE FRA KR. 8.495 PRIS PR. PERSON VED 2 VOKSNE OG 2 BØRN (2-11 ÅR) SIDSTE CHANCE/RESTPLADSER I JANUAR OG FEBRUAR

CUBAS STORE KLASSIKERE • KOMPETENT OG ERFAREN DANSK REJSELEDER • HAVANNAS FASCINERENDE GAMLE BYDEL • NATUR OG TOBAKSMARKER I VINALES • MUSIK OG KOLONITIDSHISTORIE I TRINIDAD • AFSLAPNING VED DET CARIBISKE HAV • REVOLUTIONSHISTORIE OG REMEDIOS SMUKKE KIRKER

15 DAGE FRA KR. 17.500 PRIS PR. PERSON VED 2 VOKSNE

KØR-SELV I DET VESTLIGE USA • NYD FRIHEDEN I EGEN BIL AD HIGHWAY 1 • OPLEV USA’S MEST SPEKTAKULÆRE NATIONALPARKER • STORBYERNE LAS VEGAS OG SAN FRANCISCO • HVALSAFARI, SØLØVER OG HAVODDERE I MONTEREY • RO I SINDET MED HOTELLER ARRANGERET HJEMMEFRA

15 DAGE FRA KR. 10.995 PRIS PR. PERS. VED 2 VOKSNE OG 2 BØRN (2-11 ÅR) PRIS PR. PERS. VED 2 VOKSNE FRA KR. 14.995

BANGKOK, KHAO SOK & KHAO LAK • STORBY, JUNGLE OG STRAND • 2 DAGE I FASCINERENDE BANGKOK • JUNGLE-EVENTYR MED OVERNATNING I LUKSUSTELTLEJR • 4-STJERNET STRANDRESORT I KHAO LAK • PERFEKT TIL PAR OG FAMILIER

15 DAGE FRA KR. 9.795 PRIS PR. PERS. VED 2 VOKSNE OG 2 BØRN (2-11 ÅR)

DET BEDSTE AF CUBA • FLY KØBENHAVN - HAVANNA T/R • LUFTHAVNSSKATTER OG AFGIFTER SAMT VISUM • LUFTHAVNSTRANSPORT OG BUSTRANSPORT MELLEM BYERNE • 13 NÆTTER PÅ GODE TURISTKLASSEHOTELLER • HALVPENSION I VINÃLES OG ALL INKLUSIVE I TRINIDAD • MORGENMAD PÅ HOTELLERNE ALLE DAGE


FAMILIEFERIE I FLORIDA • 3 NÆTTER VED ORLANDOS TEMAPARKER • 2 NÆTTER I SMUKKE CRYSTAL RIVER • SNORKEL MED SØKØER I CRYSTAL RIVER • 4 DAGES BADEFERIE VED FORT MYERS • BO VED EN AF FLORIDAS BEDSTE STRANDE • GODE 3-STJERNEDE HOTELLER OG 9 DØGNS BILLEJE


BOOK ONLINE OG FÅ 250 KR. I RABAT PR. PERSON

WEB: WWW.CPT.DK - TLF: 86 13 77 44

STO

RE

RE

JSE

R T

IL S

MÅ

PR

ISE

R

3

ØHOP I SYDTHAILAND • OPLEV TRE VIDUNDERLIGE TROPEØER PÅ ÉN REJSE • KOH LANTA MED SIN HELT UNIKKE STEMNING • HVIDE PALMESTRANDE OG AFSLAPNING PÅ KOH NGAI • POSTKORTSMUKKE KOH MOOK • GODE SNORKLEMULIGHEDER • ALLE HOTELLER LIGGER DIREKTE PÅ STRANDEN

15 DAGE FRA KR. 8.495 PRIS PR. PERSON VED 2 VOKSNE OG 2 BØRN (2-11 ÅR) SIDSTE CHANCE/RESTPLADSER I JANUAR OG FEBRUAR

CUBAS STORE KLASSIKERE • KOMPETENT OG ERFAREN DANSK REJSELEDER • HAVANNAS FASCINERENDE GAMLE BYDEL • NATUR OG TOBAKSMARKER I VINALES • MUSIK OG KOLONITIDSHISTORIE I TRINIDAD • AFSLAPNING VED DET CARIBISKE HAV • REVOLUTIONSHISTORIE OG REMEDIOS SMUKKE KIRKER


KØR-SELV I DET VESTLIGE USA • NYD FRIHEDEN I EGEN BIL AD HIGHWAY 1 • OPLEV USA’S MEST SPEKTAKULÆRE NATIONALPARKER • STORBYERNE LAS VEGAS OG SAN FRANCISCO • HVALSAFARI, SØLØVER OG HAVODDERE I MONTEREY • RO I SINDET MED HOTELLER ARRANGERET HJEMMEFRA


BANGKOK, KHAO SOK & KHAO LAK • STORBY, JUNGLE OG STRAND • 2 DAGE I FASCINERENDE BANGKOK • JUNGLE-EVENTYR MED OVERNATNING I LUKSUSTELTLEJR • 4-STJERNET STRANDRESORT I KHAO LAK • PERFEKT TIL PAR OG FAMILIER

15 DAGE FRA KR. 9.795 PRIS PR. PERS. VED 2 VOKSNE OG 2 BØRN (2-11 ÅR)

DET BEDSTE AF CUBA • FLY KØBENHAVN - HAVANNA T/R • LUFTHAVNSSKATTER OG AFGIFTER SAMT VISUM • LUFTHAVNSTRANSPORT OG BUSTRANSPORT MELLEM BYERNE • 13 NÆTTER PÅ GODE TURISTKLASSEHOTELLER • HALVPENSION I VINÃLES OG ALL INKLUSIVE I TRINIDAD • MORGENMAD PÅ HOTELLERNE ALLE DAGE


FAMILIEFERIE I FLORIDA • 3 NÆTTER VED ORLANDOS TEMAPARKER • 2 NÆTTER I SMUKKE CRYSTAL RIVER • SNORKEL MED SØKØER I CRYSTAL RIVER • 4 DAGES BADEFERIE VED FORT MYERS • BO VED EN AF FLORIDAS BEDSTE STRANDE • GODE 3-STJERNEDE HOTELLER OG 9 DØGNS BILLEJE


BOOK ONLINE OG FÅ 250 KR. I RABAT PR. PERSON

WEB: WWW.CPT.DK - TLF: 86 13 77 44

STO

RE

RE

JSE

R T

IL S

MÅ

PR

ISE

R

4

For nogen tid siden skulle jeg på apoteket på Store Torv. Foran mig gik en mand ind gennem apotekets glasdør og slap den, så den begyndte at lukke. I stedet for at tage fra med hånden gik jeg bevidst ind i døren, hvorpå jeg – uskadt – trådte ind på apoteket og sagde: ”Tak, fordi du ikke holdt døren for mig!” Manden vendte sig, så op og ned af mig og svarede: ”Du ser da sund og rask ud!” som begrundelse for sit manglende hensyn. Hensyn og høflighed var heller ikke i højsædet hos den kvinde, som engang bumpede ind i min ryg med sin indkøbsvogn i Føtex på M. P. Bruuns Gade.

Da jeg vendte mig og efterlyste en undskyldning, så hun forbløffet og forurettet på mig og svarede: ”Så meget ramte jeg dig da heller ikke”. Jeg var og er både uvidende om og mildest talt paf over, at man sådan kan gradbøje, hvornår et ”Undskyld” er nødvendigt. Vi skal spare på strømmen og holde igen med fedtet samt de søde sager og sprutten, men høflighed og almindelig pli må man efter min mening godt rutte med.

Positiv reaktion

Det kræver ikke det vilde ud over lidt øvelse lige at se sig tilbage over skulderen, når man går ind ad en dør. Kommer der nogen, kan man lige holde den. Det udløser som regel et glad smil og en tak. Det er meget

rart, synes jeg. En lille hilsen og en anerkendelse af et andet menneskes eksistens er heller ikke af vejen.

Altså, man skal ikke gå og sige hej og dav til gud og hvermand på en strøgtur, men på en morgenløbetur finder jeg det hyggeligt at sige ”Godmorgen” til andre kondifreaks. Nogle hilser, andre ser lettere chokerede ud, mens en tredje gruppe ignorerer mig. Måske fordi de har ørerne fulde af musik. Dem om det.

Studier af væg og gulv

På et andet job, jeg bestrider, er det i øvrigt sjovt at se, hvordan nogle af mine kolleger får voldsomt travlt med at studere de hvide vægge eller gulvtæppet, når jeg møder dem på gangen. Hellere se ned eller til siden end at sige hej synes rationalet at være bag denne for mig at se irrationelle adfærd. Inden jeg får helgenkåret mig selv, vil jeg skynde mig at tilstå, at jeg også kan være uhøfligheden selv. Forleden kom jeg til at give en sagesløs receptionist på Aarhus Universitet en mindre røffel, fordi hun ikke lige kunne få fat i en forsker, jeg forgæves havde mailet og ringet til i dagevis. Jeg hører også til dem, der kan sukke højlydt i køen i Netto. Og den anden dag var jeg ved at torpedere en af mine naboer, da han fredsommeligt gik på

Vestergade 41 8000 Aarhus C Tlf. 30 22 33 44 [email protected] www.aarhuspanorama.dk

KONCEPT Hans Læsø, Peder van der Schaft

CHEFREDAKTØR Henrik Lomholt Rasmussen

TEKST Alexander Loft Birkmose Brian Mogensen, Line Hitz, Mille Marie Christensen, Dorte Lytje, Stina Elsing, Kirstine Haugaard, Thomas Glud, Søren Bitsch Christensen, Henrik Lomholt Rasmussen

FOTO Ulla Bjulver, Birthe Vembye, Alexander Loft Birkmose, Martin Gravgaard, GRALA/Morten Pedersen, Lærke Læsø FORSIDEFOTO Ulla Bjulver

KORREKTUR Henrik Lomholt Rasmussen

ART WORK GROBOWSKI

OPLAG

12.000 stk.

TRYK CS Grafisk

ANNONCER Tlf. 30 22 33 44 [email protected]

GOD HISTORIE? Har du en god historie, du ønsker fortalt, eller et arrangement, vi skal dække, så kontakt redaktionen på [email protected]

fortovet på Molsgade. Jeg kørte på cykel. Så også hos mig er der plads til forbedring. Nå, ikke mere prædiken. Blot et velkommen til årets første udgave af Aarhus Panorama. Her stiller vi blandt andet skarpt på byens udvikling. Kom med på havnen og få et overblik over de mange byggerier. Oplev Aarhus-historie fortalt af byens tidligere og mangeårige borgmester Thorkild Simonsen. Tag en tur tilbage til 1800-tallets Studsgade. Og mød nutidsaarhusianere, som er vilde med at bo i kollektiv. Du kan også komme tæt på singer-songwriteren Tina Dickow og finde ud af, hvorfor lp’erne hitter i Aarhus – og resten af verden.

God læselyst.

Henrik Lomholt Rasmussen Chefredaktør

KOLLEKTIVFarvel til fordommene

H

EN

SY

N G

ØR

GO

DT

INDHOLDSFORTEGNELSE

5

JACOB BUNDSGAARDHold fast i smilet

KORT NYTSmå oplevelser i storbyen

KOLLEKTIVFarvel til fordommene

TINA DICKOWFra Aarhus til hele verden

THORKILD SIMONSENByens pioner

6

BYENS PIONER

”Jeg ville lave flere fællesområder rundt i byen”Nye byggeprojekter skyder op om natten, og bygrænsen udvides hver dag. Vi har spurgt aarhusianer-ne om, hvad de synes om udviklingen i deres by. De fik samtidig lov til at lege borgmester for en dag og gav konkrete bud på, hvordan de vil sætte deres præg på byrummet i Aarhus.

NOMI MØLLER // ALDER: 51 ÅR ERHVERV: TIDLIGERE PÆDAGOG // TID I AARHUS: DE SENESTE NI ÅR

Hvad synes du om byrummet i Aarhus?Der bliver bygget rigtig mange ting i Aarhus i øjeblikket. Vi oplever en vækst, fordi flere vælger at flytte til byen. Mange af de ting, der sker på havnen, er spændende. Men nogle af bygningerne synes jeg er for kolde, hårde og kantede. Byen var mere rå før i tiden, hvor den i dag er blevet mere blank-poleret. Det er både godt og skidt. Hvis byen bliver alt for friseret, bliver den også for kedelig.

Hvad anvender du mest i det offentlige rum?Jeg anvender især områderne omkring Brabrandstien, hvor jeg går nogle dejlige tur i den smukke na-tur tæt på byen. Selve området omkring stien har fået et ansigtsløft i de senere år, og det er jeg vældig glad for. Aarhus er en behagelig by at færdes i, fordi der ikke er alt for meget trafik. I det store hele kan jeg vældig godt lide Aarhus. Det er en by, jeg kan overskue. Hvad ville du bygge i Aarhus, hvis du var borgmester for en dag?Jeg kunne personligt godt tænke mig, at man lavede nogle åbne steder, hvor der er mulighed for stil-hed uden en kommerciel interesse. Der findes mange ting i byrummet, der er dynamiske. Derfor skal vi også have mulighed for afspænding og meditation, som nødvendigvis ikke skal tage udgangspunkt i en bestemt religiøs retning. Det skal være et offentligt rum for fordybelse.

SIDSEL SIMONSEN // ALDER: 20 ÅRERHVERV: STUDERENDE // TID I AARHUS: HALVANDET ÅR

Hvad synes du om byrummet i Aarhus?Jeg synes, at Aarhus er en utrolig hyggelig by. Byen er virkelig kompakt, og der er mange ting på et forholdsvist lille område. Jeg er oprindelig fra København, hvor byen er delt op i flere områder. Her i Aarhus oplever man en helt særlig storbystemning set i forhold til byens størrelse.

Hvad anvender du mest i det offentlige rum?Jeg befinder mig ofte i Latinerkvarteret, fordi der er mange små steder, som hver har deres originale udtryk. Latinerkvarteret ligger ud mod havnen, som jeg er stor tilhænger af om sommeren, især på grund af Strandbaren. Jeg bor tæt ved havnen, og det er virkelig spændende at følge alt nybyggeriet. Havnebyggeriet er selvfølgelig lidt voldsomt i øjeblikket, fordi mange projekter er blevet sat i gang på samme tid. Men i mine øjne er det meget positivt, at man vil udvide byen og udnytte havnearealerne.

Hvad ville du bygge i Aarhus, hvis du var borgmester for en dag?Jeg ville lave flere fællesområder rundt i byen. Jeg holder meget af Mølleparken, som er et virkelig hyggeligt område om sommeren. Som københavner er der helt sikkert nogle steder, som jeg endnu ikke har udforsket. Men jeg er sikker på, at vi kunne bruge flere offentlig steder, hvor vi kan være sociale med hinanden.

JESPER ROSENDAHL FREDERIKSEN // ALDER: 30 ÅRERHVERV: MURER OG BYGNINGSKONSTRUKTØR // TID I AARHUS: NI ÅR

Hvad synes du om byrummet i Aarhus?Rent kulturelt kan man vel altid ønske sig lidt mere. Der kunne måske være endnu flere koncertste-der. Der er selvfølgelig kommet et initiativ som NorthSide, og det er rigtig godt for byen, fordi det trækker folk til byen fra hele landet. Det er også positivt, at der sker en masse ting på havnen, for ellers ville byudviklingen gå i stå set i forhold til andre storbyer.

Hvad anvender du mest i det offentlige rum?Byen byder på nogle fine tilbud, hvis man skal have noget godt at spise eller drikke. Det er svært at pege en ting ud, for jeg bruger hele byen. Der er trods alt et bredt udbud inden for mange områder, og jeg har ikke et bestemt sted, jeg kommer meget.

Hvad ville du bygge i Aarhus, hvis du var borgmester for en dag?Aarhus mangler en ordentlig multihal. Vi kunne godt bruge et sted som Boxen i Herning. NRGi Arena bliver lige lidt for lille til større koncerter efter min smag. Det kunne være fint, hvis vi fik en stor multihal, som kunne ligge ude ved Marselisborgskoven eller ved Godsbanen, som der har været lidt snak om.

7

BYENS PIONERThorkild Simonsen

TEK

ST: Alexander Loft Birkmose / FO

TO

: Ulla Bjulver

8

”Man havde den skik, at man skulle holde sin mund de første fire år,

man var i byrådet. Det overholdt jeg på

ingen måde.”

9

H an er en mand med mange facetter. Malersvend, sko leinspektør, rådmand, bestyrelsesformand, borgmester

og minister. Og så har han engang sendt Vladimir Putin på posthuset. Mest af alt er Thorkild Simonsen en folkekær ekspolitiker, der sætter en ære i et stykke velgjort arbejde.

Thorkild Simonsen er kendt for sit milde væsen. Det oplever vi allerede, da han tager imod med fremstrakt hånd udenfor sit hjem i Risskov. Indenfor i det store etplanshus hænger der kunst på væggene side om side med høje boghyl-der fyldt af politiske opslagsværker. Fortællingerne forløber ivrigt uden tænksomme opbrud i talestrømmen. Historierne bliver fortalt med indlevelse og en udpræget detaljerigdom. Inde bag de imødekommende øjne ser man en livsfortælling beriget af mange oplevelser.Han noterer undertegnede og fotografens fulde navne med alle relevante kontaktoplysninger. Det bliver hurtigt tydeligt, at hr. Simonsen har en begejstring for tal og systematik. Når han bliver spurgt om følelsesmæssige aspekter, afviger han på bedste politiske vis. Svarene tager i stedet udgangspunkt i fakta. Han kan huske, hvad der er hændt i alle årstal. Han kan huske alle, han har arbejdet sammen med. Han kan i det hele taget huske rigtig mange ting. Det på trods af en alder på 88 år.Det er med rette, at partifællen Svend Auken i sin tid gav ham tilnavnet Thorkild Tusindben, fordi han optrådte alle vegne i organisationer, bestyrelser og medier. Selv i ordbo-gen kommer arbejde før succes, og det er Thorkild Simon-sen bevidst om. Det har lønnet ham at være en slider, og den indre drivkraft er formet af en arbejdsom opvækst.

SVÆR SKOLETIDThorkild Simonsen voksede op i Sønder Rugbjerg ved Vendsyssel. Han var ikke særlig glad for at gå i skole. Han

blev mobbet og stoppede i skolen før tid. Et år for tidligt efter hans egen mening.

”Jeg var rødhåret, og det var ikke populært. Rødhåre-de blev mobbet mere end andre. Især hvis man ikke kunne slå fra sig. Og det kunne jeg ikke,” fortæller han.Hans evner til at kunne tale med alle mennesker mener han at have arvet fra sin mor, mens han fik den indre stolthed ved et godt stykke arbejde fra sin far. Begge forældre var involverede i organisationsarbejde, og i en tidlig alder lærte

han blandt andet om sognerådet, når de holdt møder i familiens spisestue. Faderen var maler, og

Thorkild Simonsen besluttede sig for at komme i malerlære hos ham. Som 18-årig flyttede

han til Aarhus for at blive malersvend. Men det første møde med Aarhus skulle vise sig at blive hektisk.

BOMBNINGER I GULDSMEDGADE

Da Thorkild Simonsen plantede sine ben i Aarhus for første gang, var det på et tidspunkt, hvor 2. verdenskrig var mest mærkbar i byen. Modstandsbevægelsen og tilhængere af tyskerne bekæmpede hinanden hver dag.En nat i slutningen af februar i 1945 sprængte tyskerne en række bygninger i Guldsmedgade. Den nat omkom fem be-boere i Guldsmedgade og to beboere i Nørregade. Thorkild Simonsen boede i Guldsmedgade 1 og var blot flyttet ind i ejendommen en måned før bombningerne.”Da jeg flyttede til Aarhus, kunne jeg ikke vide, at Guld-smedgade blev det mest usikre sted i byen. Men det blev det. Derfor var mit førstehåndsindtryk af Aarhus meget dårligt.”Han gik på Teknisk Skole ved Ingerslev Plads, og når han skulle møde, var han meget påpasselig med ikke at passere M.P. Bruunsgade. Det var der god grund til, for gaden var dengang hovedkvarter for Gestapo, Nazi-Tysklands hemme-lige politi.”Jeg har stået i en dørkarm, hvor kuglerne røg lige forbi mit hoved. Lige midt i Aarhus,” fortæller han.

MALERMESTER OG LÆRERSTUDERENDESom malersvend arbejdede Thorkild Simonsen på akkord til 1,99 kroner i timen. Det hele fik dog en brat afslutning, da han fik eksem på begge arme på grund af de farlige stoffer, der var i malingen dengang. Derfor måtte han finde en ny levevej.Thorkild Simonsen besluttede sig for at uddanne sig til lærer. Men han var selv nødt til at tjene penge, så han kunne betale for sin uddannelse på Ribe Lærerseminarium. Han havde hverken tid eller mulighed for selv at male, da han gik på seminariet. Derfor blev han malermester og var selvstæn-dig erhvervsdrivende ved siden af studierne. På et tidspunkt havde han fem malere tilknyttet, og på den måde kunne han selv betale for sin uddannelse.

RODFÆSTNING I AARHUSEfter sit ophold i Ribe vendte Thorkild Simonsen tilbage til Aarhus. Byen, som han endte med at vie en stor del af sit liv til. Året var 1953. Han blev ansat som lærer på N.J. Fjordsgades Skole, hvor han senere blev viceskoleinspek-tør. Hans lederegenskaber og organisationssans førte til, at han blev skoleinspektør på Brobjergskolen i 1964, og han blev kort efter valgt som formand for lærerne i Aarhus. Det var spektakulært, at en skoleinspektør også blev valgt som lærerformand. Thorkild Simonsen har altid været opsat på at opnå indflydelse. Derfor involverede han sig i forskellige or-ganisationer, og hans politiske egenskaber begyndte samtidig at tage form.

10

DEN RETTE HYLDE

Venner og bekendte i Thorkild Simon-sens omgangskreds opfordrede ham til at træde ind i politik. Selv troede han ikke særlig meget på det, da han stillede op til Aarhus Byråd i 1966. Men han blev valgt ind som nummer 11 og var dermed det sidste medlem på Socialdemokratiets partiliste, der blev indlemmet i byrådet.”Jeg kunne se, at man kunne gøre en forskel igennem politik,” forklarer Thorkild Simonsen, der ikke var bange for at bryde med datidens normer.”Man havde den skik, at man skulle holde sin mund de første fire år, man var i byrådet. Det overholdt jeg på in-gen måde,” husker Thorkild Simonsen.

BORGMESTERTIDENHans passion for politik og vilje til forandring i Aarhus førte til, at han fik stor indflydelse i byrådet, og i 1970 blev han valgt som kulturrådmand.Tolv år senere blev Thorkild Simonsen borgmester i Aarhus, og han viste sig hurtigt som en stærk borgmester, der samtidig havde menneskelige egenska-ber. Det gjorde ham højt respekteret på tværs af partierne. I starten af halv-femserne formåede Thorkild Simonsen ligefrem at sende den nuværende præ-sident i Rusland, Vladimir Putin, på posthuset for at stemple frimærker for Fregatten Jylland. Det skete i forbin-delse med et besøg i Aarhus’ venskabs-by Sankt Petersborg, hvor Putin på daværende tidspunkt arbejdede som politisk sekretær.Borgmestertiden var ikke kun en dans på roser. Thorkild Simonsen mødte også stor modstand undervejs, og der var blandt andet ramaskrig, da han var foregangsmand for Musikhuset. Han er en visionær mand, der ønskede at udvikle byen. Han valgte at gå forrest i en tid, hvor man ikke var forberedt på forandring.

THORKILDS TILBAGEBLIKI løbet af de seneste 50 år har Aarhus gennemgået store forandringer. Der er kommet flere mennesker til, og bybilledet har ændret sig. Forskellige kulturinstitutioner har set dagens lys, og nye veje er blevet anlagt. Som en mekanisme ånder og lever byrummet, mener Thorkild Simonsen.

Vi kan have tendens til at tage for givet, at vi lever i en by med et bredt kulturudbud. I vores daglige færden passerer vi bygninger, som vi ikke ken-der historien bag. Mange af de ting, vi benytter os af i byrummet, bliver til ved mødebordene på Aarhus Rådhus, selvom vi måske ikke er opmærksom-me på det. Thorkild Simonsen har truffet mange af de beslutninger, der ligger til grund for, hvordan Aarhus ser ud i dag. Tag med på en tidsrejse set gennem øjnene på en af byens tidligere borgmestre.

1960’ERNE: FESTUGENAarhus var en konservativ by, som ikke foretog sig ret meget nyt uden at være helt sikker på at have alle pengene til finansiering af projekter. Det var en fornuftig tilgang, men det var svært udvikle byen. Det var vanskeligt at få gang i hjulene i efterkrigstiden.”Det var en trist periode i 1960’erne, fordi mange tiltag ikke blev ført ud i livet. Der går en skillelinje i Aarhus før 1970’erne og efter. Det er to forskelli-ge byer. Der er meget mere fremdrift i den by, vi har nu,” siger Thorkild Simonsen. Han fremhæver dog Aarhus

Festuge som et friskt pust, da begi-venheden blev afholdt for første gang i 1965.”Festugen gjorde det muligt for mange af de mindre kulturinstitutioner at optræde for et bredere publikum. De første festuger var lidt fredelige og fik en meget beskeden modtagelse, fordi der ikke var så mange arrangementer på programmet. Men festugen betød rigtig meget for kulturlivet i Aarhus.”

1970’ERNE: GÅGADENDet var en periode, hvor der kom meget fokus på infrastruktur og den kollektive trafik i byen. Der havde længe været planer om en motorgade, der skulle gå hele vejen fra Rådhuset og ned til Nørreport. Men det blev aldrig vedtaget, da der skulle stemmes om projektet i byrådet.”Jeg støttede den daværende borgme-ster Bernhardt Jensen i, at der ikke skulle være en gennemgående motor-gade i midtbyen. I Odense valgte man i sin tid at anlægge firesporede veje i centrum af byen. Man skar en hel by i stykker med en gennemgående vej. Det fortryder man også nu. Derfor er jeg lykkelig for, at det aldrig skete i Aarhus.”I 1971 kørte sporvogne og biler for sidste gang gennem strøget. I stedet fik Aarhus en gågade, som har styrket butikslivet. Bernhardt Jensen gik imod tiden og ville ikke knuse de gamle byg-ninger i midtbyen med en stor vej. Det er han senere blevet hyldet for med en statue ved Åboulevarden.

1980’ERNE: MUSIKHUSETPå trods af store protester blev opfø-relsen af Musikhuset realiseret i 1982. Det var en periode, hvor folk enten var for eller imod. Der var opbakning inden for det kulturelle felt i byen. Så-dan var det ikke i byrådet. Og da heller ikke blandt befolkningen. ”Det var i den tid, hvor folk begyndte at sende deres børn i daginstitutioner. Vi havde ikke bygget alle de børnehaver og vuggestuer, som vi havde givet lovning på. Derfor var

”Der går en skillelinje i Aarhus før 1970’erne og efter. Det er to for-skellige byer. Der er meget mere fremdrift i den by, vi har nu.”

11

mange imod opførslen af Musik-huset.”Selvom folk ikke syntes det dengang, var Musikhuset relativt billigt. Det kostede sammenlagt 115 millioner kroner. Men der blev også skåret ned på budgettet undervejs. Foyeren blev eksempel-vis ikke så stor, som den er nu. ”Dengang turde jeg ikke at bruge en krone mere, end jeg havde til rådighed. Jeg er ikke sikker på, at jeg havde gjort det i dag. For det var virkelig besværligt. Men selv i aftes, da jeg var i Musikhuset, kom en dame hen til mig og sagde, at det var godt, jeg stod fast, selvom hun var en af dem, der var meget imod det i sin tid.”For Thorkild Simonsen var det noget særligt, at en person 32 år efter opførelsen tilkendegav, at hun i sin tid tog fejl. Og så på en aften hvor 1700 mennesker var samlet i den store sal for at se forestillingen Erasmus Montanus.”Musikhuset fik den betydning for Aarhus, at byen fik øjnene op for, at vi nu kunne bygge. Det gik op for os, at vi havde råd til at bygge, og at vi nu turde. Musikhuset blev en igangsætter for byen.”

”Jeg var rødhåret, og det var ikke populært. Rødhårede blev mobbet mere

end andre. Især hvis man ikke kunne slå fra sig. Og det kunne jeg ikke.”

12

”Musikhuset fik den betydning for Aarhus, at byen fik øjnene op for, at vi nu kunne bygge. Det gik op for os, at vi havde råd til at bygge, og at vi nu turde. Musikhuset blev en igang- sætter for byen.”

13

1990’ERNE: ÅEN

Der var nogle rent praktiske årsager til, at Åboulevarden skulle åbnes. Flere rør skulle istandsættes, fordi de var ved at ruste. I den forbindelse kom nogle på ideen om ikke at tildække Aarhus Å igen.”I første omgang støttede jeg ikke fritlægningen af åen, fordi jeg mente, at det gik for hurtigt, da vi ikke havde alterna-tive veje at køre på. Dengang var vi så forsigtige, at vi ikke fik åen åbnet hele vejen. Nu bliver den åbnet lidt længere nede ved havnen. Det er mere, end hvad nogen af os troede dengang.”Forretningerne langs Åboulevarden følte sig også truet af planerne i sin tid. Men de fandt hurtigt ud af, at de kunne sælges deres forretningslokaler til restauratører. Byrummet ændrede sig, og Aarhus fik et af de vigtigste varemærker for byen.”Hvis du spørger folk rundt i landet, hvad de forbinder med Aarhus, så vil de fremhæve Den Gamle By, Musikhuset og Åboulevarden.”

00’ERNE: KULTUR OG HANDELSLIVThorkild Simonsen var ikke med til at bygge ARoS, men han var med til planlægningen af museet. Han var forbavset over, at ARoS allerede stod klar i 2004. Da han var med til at bygge i sin tidlige politiske karriere, var man bange for at bruge 100.000 kroner mere, end hvad der var budgetteret med. Man var bange for forstæderne, som måske ville mene, at Aarhus brugte for mange penge. Sådan er scenariet ikke i dag, da Aarhus som by er blevet bundet mere sammen med forstadsbyerne. Thorkild Simonsen mener også, at byens handelsliv har oplevet en positiv udvikling.”Den industrielle udvikling har ikke altid været med Aarhus. Men i dag er der blandt andet blomstret rigtig mange nye it-virksomheder i byen. Samtidig er Aarhus for alvor blevet en handelsby, hvad den ellers ikke har været tidligere. Det ser vi især med byggeriet af Bruuns Galleri.”

FREMTIDEN

BLÅ BOG• Født i 1926

• 1945: Uddannet maler

• 1945: Flytter til Aarhus som 18-årig

• 1945-47: Malersvend i Aarhus

• 1947: Medlem af Socialdemokratiet

• 1948-1953: Lærereksamen ved Ribe Seminarium

• 1948-1953: Driver malerforretning i Ribe med seks ansatte

• 1953-1964: Skolelærer på N.J. Fjordsgades Skole i Aarhus

• 1961-1964: Viceinspektør på N.J.Fjordsgades Skole i Aarhus

• 1964-70: Skoleinspektør på Brobjergskolen i Aarhus

• 1966-97: Medlem af Aarhus Byråd

• 1970-82: Rådmand i Aarhus

• 1982-97: Borgmester i Aarhus

• 1979-82 og 1986-92: Formand for Kommunernes

• Landsforenings bestyrelse

• 1997-2000: Indenrigsminister

NY SELVBIOGRAFI

Thorkild Simonsen er ikke meget for at kloge sig på de beslutninger, som hans efterfølgere træffer. Men han mener, at Aarhus står over for nogle store udfordringer, når det gælder infrastruktur. Hvis det stod til Thorkild Simonsen, skulle Aarhus også gå mere seriøst til værks for at få en lufthavn til byen.”Hvis Aarhus virkelig vil på verdenskortet, er man nødt til at have en lufthavn, som folk vil flyve fra og til. Når man vil sydpå, vil man ikke først køre nordpå til Tirstrup.”Tilbage i 1969 sagde Aarhus nej til at anlægge en lufthavn i kommunen, fordi man ikke var villig til at finansiere den. I stedet så LEGO en god mulighed for at byde ind på en international flyveplads ved Billund.”Hvis vi i byrådet havde valgt at anlægge den første flyvebane i Favrskov ved Hadsten, så havde vi i dag haft en lufthavn lige uden for Aarhus. Det var en kæmpe fejl, at vi ikke slog til i sin tid.” Trods de forliste drømme om en lufthavn tæt ved Aarhus ser Thorkild Simonsen lyst på fremtiden for byen.”Med alle de bygherrer, der står klar her i Aarhus, kan det kun gå godt. Byens befolkningstilvækst er også et direkte tegn på, at der bliver flere arbejdspladser, og at Aarhus er en attraktiv by at bo i.”

IslutningenafoktoberudkomselvbiografienThorkild

Simonsen–kommunernesmandiChristiansborgsTjeneste.

Ibogendiskuterervennerogmodstandere,hvadThorkild

Simonsen kan som politiker og menneske. Bogen henvender

sig til alle, der ønsker et indblik i en betydningsfuld

politikers liv. En redelig politiker af den gamle skole, som

var en anstændig folkerepræsentant, der ubesværet mødte

vælgerne og nød deres tillid.

15

Nytår og tid til både at gøre status og se fremad, her kort inde i 2015 og ovenpå endnu et år, der næsten syntes at være forbi, inden det kom i gang – for så stærkt går det i Aarhus. Byen vokser, vækster og vi bliver flere og flere, snart runder vi de 330.000 indbyggere. Optimis-men er til at tage og føle på.

EN BY I FORANDRING

Vi taler altid om en ”rivende udvikling”, men måske skulle vi i Aarhus’ tilfælde hellere tale om en blivende udvikling, for Aarhus har udviklet sig længe, og det fortsætter vi med. Aarhus er de mange byggekraners by. Aarhus Ø, Navitas, Moesgård, Dokk1, Det Nye Universitets-hospital, Letbanen for blot at nævne nogle af de mest markan-te projekter. Det er store fysiske forandringer, vores by i de her år undergår. Tilbage i november lavede byrådet derfor ”Fortæl-lingen om Aarhus”. En udfoldet opdatering af byrådets vision for byen, der skal sætte retning for vores arbejde de kommen-de år og være pejlemærke for byens udvikling. For midt i væksten og udviklingen skal vi også huske at tænke os om! Det må ikke komme til at handle om vækst alene eller vækst for væksten skyld. Det skal hand-le om mennesker og vores liv. Forandringerne skal også være forbedringer, hvis det skal give mening.

Ung og gammel på én gang Aarhus er en ung by. Byens mange uddannelsesinstitutioner, studerende og kreative miljøer skaber liv og dynamik, og giver byen puls. Handlekraften og energien er overvældende. Den spænding og intensitet skal vi holde fast i og udvikle. Den er udgangspunktet for vores store 2017-projekt, men rækker også udover det. Den er en del af Aarhus’ nye identitet. Men Aar-hus har også en stærk forankring i fortiden, der giver byen sjæl og ånd, og uanset forandringerne er der stadig en kerne, der får en til at føle sig hjemme. Vi har en stærk samhørighed i byen, som gør, at man føler sig tryg og velkommen. Det må vi heller ikke glemme, for det er jo netop kombinationen, der gør Aarhus unik. Fornyelse og gentænkning overfor forankring og tradition gør Aarhus til den by, vi kender og holder af – og til en god by for alle. Aarhus rummer det hele, og Aarhus giver rum for det hele. En mangespektret og mangfoldig by med muligheder og plads til at udfolde sig – og til at leve et godt liv.

DET GODE LIV

For i sidste instans kan det kun være dét, det hele handler om! Det gode liv. Det liv, vi alle søger og drømmer om. Vækst og udvikling er måske nok forud-sætninger, men vækst og udvik-ling uden tanke for mennesker, omsorg og hjerte er ikke målet. Målet er at skabe rammen om det gode liv. Aarhus skal holde fast i smilet – også i årene, der kommer.

Godt nytår

Hold fast i smilet, AarhusFortællingen om AarhusAf Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus

ATLAS OVER AARHUS inviterer fra 2014 til 2017 40 for-fattere til at skrive 365 tekster om byens gader, lokaliteter

og steder og skaber på den måde en topografi over Aarhus. I første omgang afdækker projektet Aarhus-bydelen Øgader-

ne, og de syv forfattere – Svend Åge Madsen, Louis Jen-sen, Carsten René Nielsen, Hanne Højgaard Viemose,

Jens Blendstrup, Louise Juhl Dalsgaard og Thøger Jensen – har blandt andet skrevet om glædespiger

i Lollandsgade, skyerne over Sjællandsgade og en øgle på legepladsen Børnenes Jord. Frem til april

vil forfatternes nyskrevne tekster blive udstil-let rundt omkring i Øgadekvarteret som

bl.a. ordbænke, cykelsadelovertræk, gade-kunst, T-shirts, muleposer, lydkunst og

murmalerier. Atlas over Aarhus er et Aarhus 2017’s strategiske projekter.

www.litteraturen.nu

Litterær kortlægning af byen

God mad til givtig pris Der er altid en god grund til at gå ud at spise. En af dem kan være Aarhus Gastro Week, hvor 12 restauranter serverer tre retter for 250 kr. i perioden 5.-15. februar. De 12 spisesteder er Café Hack, Ferdinand, Hotel Royal, La Pyrami-de - Radisson Blu Aarhus, Malling Kro, Mefisto, MellemRum, Nordens Folkekøkken - Jægergårds-gade, Norsminde Kro, Restaurant ET, Restaurant Pondus og Substans. Læs om menuerne og bestil bord på www.lidtmere.dk/gastro

17

’Enestående’ kalder Teatret Gruppe 38 sin festival 6.-14. marts, hvor skuespil-lere fra hele landet fremfører en række monologer på teatrets scene i Mejlgade 55B. Her afviklede Teatret Gruppe 38 i 2013 den første monolog-festival, der bød på 12 forestillinger på 9 dage. På programmet i år er blandt andet dob-beltforestillingen ’Marias Testamente’ ved Teatret Gruppe 38, ’Fars dreng’ ved Hans Rønne, ’Vi, de druknede’ ved Grønnegade Teater og ’Drift’ ved Kitt Johnson X-act. Enestående (monolog-festival) 6.-14. marts Teatret Gruppe 38

En

man

d fre

m fo

r et p

ublik

um

18

Farvel til fordommene

Der er langt fra kollektivet Det Gule

Hus på Langelandsgade til 1970’ernes

frie liv. Af Line Hitz, Foto: Martin Gravgaard

”Kom indenfor og spis med,” siger

Sigurd Slette på klingende norsk.

Han er den sidste nye beboer i kol-

lektivet Det Gule Hus, som ligger på

Langelandsgade 131. Allerede inden

jeg har smidt skoene, må jeg æde mine

egne fordomme om kollektiver. En

enkelt ølkasse i hjørnet og et farvestrå-

lende vattæppe lugter lidt af 1970’ernes

kollektiver, men ellers er der ikke mange

ligheder med batik, fodformede sko

og politiske budskaber. Det skulle da

lige være bollerummet i kælderen. Det

vender vi tilbage til senere. De otte beboere i kollektivet Det Gule

Hus på Langelandsgade er alle i 30’erne

med nystrøgede skjorter og faste jobs.

Her bor blandt andet en sygeplejer-

ske, en ingeniør, en socialrådgiver, en

underviser og en pianist. Fællesskabet er

det bærende, og snakken summer, mens

beboerne spiser den varme grønsagssup-

pe, der er på menuen i dag.

”Man skal være lidt afslappet med ru-

tiner og regler, og ikke gå op i hvordan

gaflerne vender i opvaskemaskinen, eller

om der er støv på hylderne,” siger Mi-

chael Bækgaard på 30 år, der til dagligt

underviser i kommunikation og har boet

i kollektivet siden marts 2013.

Tid til at taleHuset med de gule mure, stukloft og

mørke parketgulve blev bygget i 1908,

og det har fungeret som kollektiv siden

1987. Mange forskellige mennesker har

siden dengang drukket morgenkaffe ved

langbordet i køkkenet. I dag bor der fire

kvinder og fire mænd. Sådan er reglerne.

Beboerne spiser aftensmad sammen hver

aften, og de har hvert sit ansvarsområde

indenfor indkøb, rengøring og madlav-

ning. Værelserne er hverken store eller

prangende, og huset har sine egne

små skævheder. I stuen står robuste

møbler, som har overlevet fra tidligere

beboere. Her er Karen Blixen-plakat på

væggen, ild i brændeovnen og tid til at

tale sammen. En ting, som går igen fra

dengang i 1970’erne, hvor kollektiver

havde sin storhedstid, er lysten til at give

til fællesskabet. ”Vi er alle sammen forskellige, men det

er helt klart lysten til at bo sammen,

som får det hele til at fungere. Her er

ingen millimeterretfærdighed, men vi

bidrager på hver vores måde. Nogen

bager kage, og nogen ordner haven,”

siger Michael Bækgaard. Barn af kollektivet Alle omkring bordet nikker samstem-

migt. For bordenden sidder Ida Vase

sammen med sin søn Martin på to år.

Han er født og opvokset i Det Gule

Hus. Ida er selvvalgt alenemor til

Martin, og de bor i et anneks på 20

kvadratmeter bag Det Gule Hus.

”Jeg har valgt at få Martin alene. Det

er en stor fordel at bo sammen med

andre voksne mennesker, da vi kan tale

sammen, når Martin sover om aftenen,”

fortæller Ida Vase. Selvom hun er glad for kollektivet, så

planlægger hun alligevel at flytte, når

Martin bliver større og kræver mere

plads. ”På et tidspunkt skal han have sit eget

værelse, også flytter vi måske i et bofæl-

lesskab eller rækkehus, men kollektivet

har været en rigtig god start for os,” siger

Ida Vase. Store skoEvnen til at gå i store sko og ikke at

hidse sig op over småting er noget helt

wMåske er det i virkeligheden her, hvor

de har mest tilfælles. Evnen til at sætte

egne behov bagerst og fællesskabets

forrest. ”Vi vil alle sammen gerne, at det

fungerer, og derfor er der ikke nogen,

som bliver sure, hvis der er optaget på

badeværelset om morgenen. Så spiser

vi bare morgenmaden først og går i bad

bagefter,” siger Michael Bækgaard.

Alligevel tænker jeg, at man da bare

engang imellem må få nok af fælles mad,

fælles regler og fælles toilet. Og hvad

gør man egentlig, hvis man får nok af

hinandens selskab i et kollektiv?

”Vi går ind på værelserne og lukker

døren, men mange af os rejser meget

med vores arbejde, og vi er sammen med

kærester og venner uden for huset, så vi

når aldrig at blive helt trætte af hinan-

den,” siger Michael Bækgaard.

Også er vi tilbage ved bollerummet i

kælderen. For hvad bruger man et bolle-

rum til i 2015?”Tidligere beboere har sat en seddel op,

hvor der står bollerummet, men i virke-

ligheden er det bare et opbevaringsrum

med edderkopper og havemøbler,” siger

Michael Bækgaard med et smil.

Jeg går slukøret hjem. Der røg den sidste

rest af fordomme overbord. Til gengæld

har jeg mødt otte venlige mennesker,

som tør sætte fællesskabet forrest i et

kollektiv anno 2015.

Fakta Det Gule Hus

•Kollektivet Det Gule Hus ligger på Langelands-

gade 131. Selve huset er bygget i 1908, mens

andelsboligforeningen Langelandsgade 131 blev

etableret i 1987. Det koster beboerne 3.350 kroner om måneden

at bo i Det gule Hus inklusiv vand, varme og

forsikringer. Beboerne skal være 26 år for at bo i kollektivet,

og der skal bo fire mænd og fire kvinder.

Som ny beboer må man ikke kende de andre

beboere i kollektivet på forhånd.

19

Farvel til fordommene

den,” siger Michael Bækgaard.

Også er vi tilbage ved bollerummet i

kælderen. For hvad bruger man et bolle-

rum til i 2015?”Tidligere beboere har sat en seddel op,

hvor der står bollerummet, men i virke-

ligheden er det bare et opbevaringsrum

med edderkopper og havemøbler,” siger

Michael Bækgaard med et smil.

Jeg går slukøret hjem. Der røg den sidste

rest af fordomme overbord. Til gengæld

har jeg mødt otte venlige mennesker,

som tør sætte fællesskabet forrest i et

kollektiv anno 2015.

Fakta Det Gule Hus

•Kollektivet Det Gule Hus ligger på Langelands-

gade 131. Selve huset er bygget i 1908, mens

andelsboligforeningen Langelandsgade 131 blev

etableret i 1987. Det koster beboerne 3.350 kroner om måneden

at bo i Det gule Hus inklusiv vand, varme og

forsikringer. Beboerne skal være 26 år for at bo i kollektivet,

og der skal bo fire mænd og fire kvinder.

Som ny beboer må man ikke kende de andre

beboere i kollektivet på forhånd.

panorama magasin - redesign

Documents