1. 1. S .. g _ rufzu ie... .5: n i? 2... .3.5.2mer: i; tvil! gav...x.. ;u!3;!.ni.yifi. .snirEd.. 2252:.ili,5.14 i.1!5inistxwhda..India/...Fnr 54.712.. .3.5.1
2. 2. Refonnpolitik
3. 3. JRGEN OLSEN ' OG BJARNE SCHOUBYE eller revolution Kilder tilbelysning af brydninger i dansk arbejderbevgelse 1908-22 SELSKABET TIL FORSKNING I ARBEJDERBEVGELSENS HISTORIE FREMAD 1
4. 4. .. Au. .. .v/.0.
5. 5. 1. Forord V BRYDNINGER 1908-1914 3,82.Dst:afveje?.................9 kg 3. Inspirationbn . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 i: 4. Hvad syndikalisterne vil . . . . . . . . . . . . . . 15 5. Overvejelser i DsFs inderkreds . . . . . . . . . . . 18 ' 6. Marxisme 1og socialdemokrati . . . . . . . . . . . . 21 7. DsFs opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . 22 8. Er arbejderbevgelsensopbygning medlemsendsk? . . . . . 25 ; 9. Angreb pkompromispolitikken . . . . . . . . . . . 26 ,ii 10. Hvad er yndikalisme? . . . . . . . . . . . . . . 29 11. Soc.Dem.'s og DsF*s taktik . . . . . . . . . . . . 30 12. Den borgerlige presse og syndikalisterne . . . . . . . . . 32 l AGITATION OG MODAGITATION 13. Tampen brnder . . . . . . . . . . . . . . . . 34 i 14. Argumentiationsformen. . . . . . . . . . . . . . . 39 2'; 15. Dokumentationen . . . . . . . . . . . . . . . . 40 3 16. Blot et spektakelmde? . . . . . . . . . . . . . . 42l l TIDEN EFTER 1914 17. Danmarkxi verdenskrigens skygge . . . . . . . . . . . 46 18. Regeringsdeltagelse. . . . . . . . . . . . . . . . 48 STORMEN PBRSEN 19.Forspi11_et...................51 20. Brsstormjenfebruar 1918 . . . . . . . . . . . . . 58 21. Ansvaret placeres . . . . . . . . . . . . . . . . 62 22. Brsstormlen,som de huskede deng . . . . . . . . . . 64 23. Efterdnning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 GRNTTQRVSSPEKTAKLERNENOVEMBER 1918 24. Mdet 1q. noveniber 1918 . . . . . . . . . . . . . 70 25. Modforhqldsregler . . . . . . . . . . . . . . 72 26. Gadespeklaklereller klassekamp? . . . . . . . . . . . 75 27.. Borgerligijlretsplejeeller klassedomme? . . . . . . . . . 80 1918-22 - NYE PARTIER OG ENHEDSFRONT F 1 28. Br den russiskerevolution stttes? . . . . . . . . . . 86 g 29. Pskekrisen 1920 . . . . . . . . . . . . . . . . 87 130.Mellemspil 31.Enhedsrmln..................91 32.'Bilag 33. Personregister . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 34.-0rd1istei...................100 35. Litteraturiiste. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101
6. 6. En stor del af pladseni dette hfte er op- taget af angreb p De samvirkende Fag- forbund og p Socialdemokratiet for at have svigtet arbejderbevgelsenog af de angrebnes tilbagevisninger af disse ofte strkt personligebeskyldninger. Alt dette foregik mellem 1908 og 1922. Vi, som har lavetdette hfte, mener imidlertid, at kilderne ogs fortller os noget om, hvilke' problemer en bevgel- se, arbejderbevgelsen,kan komme ud for, nr den ,voksersig stor og fr an- svar for samfundsudviklingen og fler sig tvungen til at ndre holdning og ind- g kompromisen.Samtidig mener vi, at dette materiale ibelyserde vilkr, som praktisk politik udformes under, og den spnding, der er mellem nsket om direkte demokrati, medbestemmelse, og den opbygning iafen stor organisation, som en strk ledelse foretrkker, nem- lig det reprsentative system. I denne kildesamling har vi sgt at fremdrage forholdetmellem arbejderbe- vgelsens ideologi og det samfund, be- vgelsen virker i. Men selvom vi lader kilderne tale for sig selv og kommen- terer meget lidt, kan dette hfte ikke tages som udtryk for, hvad der virkelig skete. Mellem 1908 og 1922 fandt der en uhyre mngde begivenheder sted, som p forskellig mde pvirkede udvik- lingen i Danmark.Som udgivere har vi vret ndt til at udvlge ganske f syns- vinkler p begivenhedsforlbet, dvs. vier subjektive; vi fortolker historien ved at lgge vgt p visse ting og udelade andre. Dernst har vi af pladshensyn mttet udskyde' langt den strste del af det materiale, der har stet til vor rdig- hed, ligesom vi ihar forkortet mange kil- der; ogs her rder alts subjektivitet. Endelig kan man tnke sig, at vi af sim- pel uvidenhed har overset nogle betyd- ningsfulde kilder.Vi m derfor erkende, at dette hfte ildke er objektivt, men er et subjektivt valgt arbejdsmateriale, hvor du som lser/brugerer afskret fra ind- flydelse. 3 Mlstning Opstilling af en mlstning er et forsg p njere at angive, hvad man vil opn ved sit arbejde; en mlstning er tillige forudstningen for senere at vurdere, om arbejdet er lykkedes. Det er vort hb, at du gennem ar- bejde med teksterne i dette hfte kan op- n flgende: ' Vidensml: lkendskab til hovedtrk af ud- viklingen inden for den danske arbej- derbevgelse 1908-22 2 kendskab til opbygningen af en stor organisation som DsF og de prob- lemer, der knytter sig hertil 3 kendskab til de danske arbejderpar- tiers program 4 kendskab til 1. verdenskrigs virk- ninger for de sociale forhold i Dan- mark og de politiske spndinger blandt arbejdcne. De nvnte vidensml er forudst- ningen for at opfylde de nste ml. Frdighedsml: l frdighed i at fremdrage de trk ved en kilde, som er vsentlige for dit problem 2 frdighed i at analysere politiske tek- ster og programmer 3 frdighed i at analysere subjektive og tendentise fremstillinger af begiven- heder og standpunkter 4 frdighed i at sammenligne forskel- lige fremstillinger og kilder 5 frdighed i at skelne mellem kog- nitive tekster (dvs. tekster, der er berettende) og normative tekster (tek- ster, som foreskriver regler, angiver normer). Holdningsml: Gennem arbejdet med et materiale kan man opn forskellige holdninger til det, blandt andet: 1 lyst til at anvende erhvervede frdig- heder 2 lyst til at overveje et problem fra flere sider 3 lyst til at argumentere alene ud fra det foreliggende materiale 4 vilje til at skelne mellem referat og for- tolkning ved gengivelse af andres synspunkter. Arbejdsformer: Bag denne kildesamling ligger nogle overvejelser over arbejdsformer og ar- bejdsmetoder, som har vret ret af- grende for hftets opbygning og for valget af tekster. Ved formuleringen af opgaverne, der er anbragt efter de sm- afsnit, kilderne er inddelt i, har vi lagt vgt p, at der gives mulighed for stor aktivitet hos den enkelte elev. Derfor tror vi, at en naturlig arbejdsform vil vre individuelt arbejde og gruppe- arbejde, afbrudt af lejlighedsvise diskus- sioner med hele klassen som deltagere. Ivrigt er det vor principielle opfattelse, at holdet (eleverne og lreren) i flles- skab br fmde den form, der harmone- rer bedst med mlstning og materiale. Efter teksterne fmdes en personfor- tegnelse og en liste med nogle af de vig- tigste begreber fra teksterne, samt en kortfattet litteaturliste. Det er tanken, at hftet kan anvendes uden brug af sup- plerende litteratur. Februar 1973 Jrgen Olsen - Bjarne Schoubye
7. 7. )-i-' : ..; 2421.; Oprb 1911 fra Fagoppo- sitionens Sammenslutning Arbejdere! Kammerater! Arbejdskbernes principielle fordring om femrig overenskomst blev af arbej- derne bestemt fvist. Arbejdskbeineregnede med de sid- ste rs strenge Barbejdslshedog kaste- de brutalt arbejderne p gaden for at sul- te dem ind under get. Arbejderne, dernu i 12 r har bjet sig under arbejdskbernes brutale lock outpisk, er af forholdene nu tvungne til at reagere mod dette despoti, hvis de ikke skal gres til viergelseslaver. De udelukkede fag hrer nsten uden undtagelse til byggefagene, netop de fag, arbejdslsheden har hrget mest. I disse fag er hundreder af hjem halvt eller helt oplste. Sult, sygdom og savn har hrget og udpintdem sledes, at den enkelte arbejders konomiske mod- standskraft fuldstndiger brudt. Sledes som ldet er i hjemmene, sle- des med stnejkekasserne. Der er fag imellem, hvis strejkekas- ser arbejdslshedenhar raseret sledes, at de er afskreltfra enhver ydelse til de lock-outedeL Det er da givet, at de ude- lukkede fag henvendte sig til deres klas- sefller om stttei denne ulige kamp. De bad ikke em understttelse, thi de samvirkende ,Fagforbundws verste leder har jo selv udtalt, at det var meget sm midler, arb' jderne rdede over; men de bad om en ere virkningsfuld sttte end penge 7 de' rejste kravet om Sympatistrejkeri Onsdag d. 5. pril qfholdt murerne en generalforsamling,som var besgt af [200 medlemmer, hvor flgende reso- lution enstenmi'gtblev vedtaget: Forsamlingehvedtager at opfordre Note: Foss 1858-1925, formand for og stifter af Industrirdet (191 ) Gran, sekretr ileF. Hansen, formand for Smedeforbundet. '
8. 8. 10 DsF p afveje? De samvirkende Fagforbund til med i alle til rdighed stende midler og med udfoldelse af al den magt, forbundet mtte vre i besiddelse af for at skaffe vore krav opfyldte, at forkorte den ar- bejdsstandsning, som arbejdsgiverfore- ningen har ivrksat, selv om disse mid- ler skulle fre til standsning af al offent- lig eller privat virksomhed. Torsdag d. 6. april vedtog murer- arbejdsmndenes generalforsamling, der var besgt af 600 medlemmer, fl- gende resolution enstemmigt: Resolution Med henblik p den taktik, arbejds- giverforeningen benytter for at fremme sine forml ved masseudsmidning af arbejdere i virksomheder, hvis stands- ning ikke i s hj grad skader samfun- det, men dog i s stor udstrkning,at de udelukkede arbejderes antal er til- strkkeligt til konomisk at svkke ar- bejderklassen, vedtager forsamlingen at henstille til D.s.F. med alle til rdighed stende midler at imdeg denne taktik, sledes at hvis den varslede lockout ivrksttes, da at standse arbejdet i de virksomheder, som mere fleligt berrer samfundet, i et sdant omfang og en s- dan udstrkning, som sknnes fonnls- tjenlig for at bringe de forhndenv- rende konflikter til en for arbejderne til- fredsstillende afslutning. Den 10. april vedtog bygningssned- kernes generalforsamling den af murerne vedtagne resolution enstem- migt med 800 stemmer. Disse, af 2600 udelukkede arbejdere enstemmigt vedtagne resolutioner, blev sendt til forretningsudvalget for D.s.F. Nu skulle man tro, at denne ledelse, som er valgt til at udfre det, arbejderne plgger den, ville arbejde for et sdant enstemmigt krav. Hvad var bedre egnet til at lgge en pression p de hovmodi- ge arbejdskbere end dette enstemmigt rejste krav, nr det gennem Social- Demokraten blev publiceret og der blandt de til sympatistrejken srligt egnede fag blev agiteret for tanken. Ledelsen hnede de udelukkede og smed deres resolutioner i papirkurven Af en eller anden grund mtte de vrige arbejdere ikke f noget at vide om de udelukkedes enstemmige krav. De udelukkede fattede mistanke om, at ledelsen ville fortie krav og benytte deres drlige konomiske stilling til at binde dem til den femrige overens- komst. Fagoppositionens sammenslutning, som har over 200 af sine medlemmer blandt de udelukkede, blev af disse op- fordret til ved alle midler at forhindre dette sniglb. Vi udsendte oprbet, der opfordrede til sympatistrejke, og samme aften af- holdt organisationen et stort mde, hvor- til kun fagorganiserede arbejdere havde adgang. Der var mdt 1200 fag- foreningsmedlemmer, og de vedtog en- stemmigt en resolution, der ligesom de udelukkede fag forlangte sympatistrej- ken ivrksat. Denne resolution blev udsendt gen- nem Ritzaus bureau. Oprbet og mdet bragte med t slag sympatistrejken p alles lber. Vi vidste dog p forhnd, at der skulle meget til for at bne de sammenknebne lber i Farimagsgade og f ledelsen for D.s.F. til at bekende stilling overfor sprgsmlet. Derfor indsatte vi i den p mdet foreslede og vedtagne resolution en bestemt dato for etableringen af sym- patistrejken, medens vi samtidig lod ledelsen vide, at vi uden hensyn til dens mening eller mellemkomst ville forsge p at ivrkstte strejken. Truslen om at tage autoriteten og magten fra dem og vise arbejderne, hvor undvendige de var, hjalp. Nste dag stemplede Hr. Carl Gran i Social-Demokraten Sympatistrejken som en desperat tanke og afslrede derved ledelsens stilling til sprgsmlet. Det var netop hvad vi nskede. Vi ville at de herrer ledere med deres egne ord skulle fortlle arbejderne, at ,de uden svrdslag ville slge arbejdernes menne- skeret til arbejdskberne eller lade ar- bejdere g ud i en hbls lockout. Medens vi viste arbejderne vejen di- rekte til sejren, erklrede DsFs ledere sig fallit - de ved hverken ud eller ind - kun dette: Hvis arbejderne ikke bjer sig, m de sulte. Det var svrt at f frem, hr. Gran, men det kom dog! Selvflgelig kunne hr. Carl Gran ikke sagligt bevise, at sympatistrejken er en desperat tanke. Tvrtimod! Og for at udfre dette desperate forsg formede hans to artikler sig som en rkke per- sonlige insinuationer og gemenheder, som han forvrigt'ipforhnd vidste var den rene opdigtede lgn fra ende til anden. Er man en gang begyndt at bedrage, m man tage lgnen til hjlp for slutte- lig at blive hngt i den. Vi beklager, at en mand som Carl Gran skal begynde sin journalistiske lbebane p en mde, der for stedse vil klbe smuds 'ved hans navn. Hvad lederne blottede ved deres me- ningslse overfald p de radikale arbej- dere, har de indirekte blottet ved i bille- l der og tekst at skildre arbejderne som skikkelige og gode borgereder var samfundsbevarende. Hvad siger arbejderne til billedet i Social-Demokraten for 12. april?(1) Dette billede hedder: Strejken ud- brudt, men har i SOCial-Demokraten fet betegnelsen: Lockouten meldes Billedet er fremstillet af en overklasse- maler, der viser det .rede borgerskab, hvorledes arbejderhustruen med sin for- tvivlelse indirekte opfordrer sin mand til skruebrkkeri, og hvorledes han str med snket hoved og vakler, om han af hensyn til sit lille hjem skal g ind og vre skruebrkker. Denne slle arbejderhustru og denne naive, moralske skruebrkker, var m- ske sandhed, da billedet blev fremstillet, men er i dag en tordnende lgn. Og selve billedet mtte et virkeligt ar- bejderblad skamme sig ved at repro- ducere. Men lederne i* Farimagsgade bruger alt for at sl modet ned hos arbej- deren og viger selvflgelig ikke tilbage for at fremstille ham som et slle, mag- teslst pjok, der ikke kan gre noget selv, men beder den offentligemening- det bredbenede borgerskab - om hjlp overfor de vmmelige, samfundsned- brydende (l) arbejdskbere. Fy for satan! 0g disse ledere 'forlanger tole- rance og tillid af tnkende arbejdere! Nej, nej! _ Slnge der endnu findes arbejdere, der tnker og fler med deres klasse, slnge vil kampen ikke ophre med disse ledere. Det er arbejdernes intel- ligens, der protesterer. Det er nemmere at kbe en general end at sl hans hr. Dette profiterer arbejdskberne af i disse dage. Generalerne i D.s.F. bruger arbejder- nes eget blad til at gre dem modlse, for at de skal opgive kampen og g ind p de femrige overenskomster, sledes at lederne ogs fr fred og ro i det samme tidsrum til ial magelighed at fortre deres fede diter. Hvor forbryderisk og! bevidst deres skndige arbejde er, ses bedst af fl- gende kendsgerning: Da vi i god forstelse med de vedtag- ne resolutioner ville banelvejen for sym- patistrejken og i den anledning havde indkaldt de til sympatistrejke srligt egnede fag til et mde for at drfte dette sprgsml med dem, havde lederne ved deres arbejderfjendtlige artikler og ved muldvarpearbejde blandtdisse fag gjort dem angst for sprgsmletog bevirket, at kun et lille antal mdte. ' Lederne tager ikke alene modet fra de udelukkede, men ved de Mest skndige midler stter de splid mellem disse og de 1 Ses. 12.
9. 9. fag, der skulle bgene kan hjlpe dem. Det er efterldetteledernes bevidste ml at binde arbejderne til den femrige overenskomst, og de viger ikke tilbage for noget middel. Der findes dog en skranke, som lederne m og skal stde p - det er arbejdernes logiske sans. 1 Arbejdere! Giv ikke myndigheden fra jer! 1 Giv ikke ledernemyndighed til at af- slutte overenskomsterne, fr I har taget bestemmelse om dem p generalforsam- lingerne. Og vi rbertil jer: G aldrig ind p den femrige overens- komstl Det menneske, lderslger sin arbejds- kraft for en mned ad gangen, er ty- ende. Om disse har Social-Demokra- ten skrevet oglalle socialdemokratiske talere rbt, at de var slaver, som skulle frigres. Hvad skal man s sige om jer, der nu skal bindes for en rrkke? De voldgiftslove, overenskomster og regulativer, I sklarbejde under, er langt vrre og farligere end tyendeloven. Den femrige overenskomst er den groveste krnkelse af jeres menneske- ret. Den ind/'rerhoveriet gennem jeres organisationer bg gr jer til slaver. Kapitalisterne har frihed til stadig at forhje prisen p de levnedsmidler, I skal kbe for jeres ugeln, men I har ikke ret til at forhje llineni forhold til varer- nes prisstigning. Kan I da ikke se, at dette forhold er vanvittigt! Kan I da ikke se, at det ender i jeres egen elendighed! Slg aldrig denne ret; thi denne ret er jeres eksistensblerettigelse.Den er jeres grundlovsret. Uden denne ret er I en kaste, som er frataget den ret, alle andre stnder og klasser lever p, individer- nes fri ret til at bestemmeprisen p den vare, de frembringerog slger. I giver den sidste rest af selvstndig- hed bort den dag I gr ind p den fem- rige overenskomst. I giver udbytterne ret til at udbytte jer s meget de vil,'uden at I er i stand til at gre den mindste modstand. Hvad gr det, at kapitalisterne i dag giver jer 10 re jnerei timen for den fem- rige overenskomst, nr de i morgen og fremdeles hver dag i de kommende fem r kan stjle jeres lnforhjelse og mere til i form af forhjede'priserpjeres livs- forndenheder. ' Betingelsen for, at I vedblivende kan holde jer oppe, er, at I til alle tider har den samme ret som jeres udbyttere, nemlig retten til at bestemme jeres va- rers pris i forholdtil de vrige varers pri- ser. Uden denne ret er I hblst fortabte, og det er en ndessag fra udbyttemes side, om I skal bringes ned i den dybeste elendighed eller lige holdes p sulte- niveauet. Det er denne ret, arbejdskberne vil tiltuske sig for nogle res lnforhjelse, og det er det, som DsFs ledere ved alle midler sger at tvinge jer til. Men, arbej- dere, lad jer ikke korsfste! Stem den femrige overenskomst ned; thi den be- tyder sulteln i 10 r! Nr I i de kommende fem r, i kraft af overenskomsten, er grundigt udbyttede, da str I magteslse, og foran ligger da en strng arbejdslshedsperiode igen, som vil bringe jer endnu dybere ned. Hvis I har jeres selvstndighed og menneskevrd kr, og hvis I vil frelse jer selv og jeres familier fra undergang, da kan I under ingen omstndigheder g med til den femrige overenskomst. Stem den ned! Kravet om sympati- strejke skal ikke forstumme, og lederne kan ikke ved smdeskrivelser sl det ned. Arbejderne er ikke fordrvede, og nr blot der bliver kaldt tilstrkkelig hjt, da vil de fag, som skal bruges, ogs hre rbet og komme. Lad dog ikke moderationen indenfor vor egen ramme overliste os. Lad os vre vgne og parate. I disse dage forhandler lederne, og de vil forflge deres ml, hvis vi ikke er r- vgne. Kammerater! Derfor m vi st sam- men og drfte resultatet af forhand- lingerne! Fagoppositionens Sammen- slutning indbyder derfor frisindede, organiserede arbejdere til mde i aften torsdag, kl. 8 i den store sal, Ryesgade 106. P dette mde vil den femrigeover- enskomst og forhandlingernes resultater blive drftet, og der vil blive taget stil- ling til hele den foreliggende situation. For at give mdet og dets krav for- nden vgt, opfordrer vi de frisindede arbejdere til at mde talrigt. Situationen er alvorlig, vor klasses frihed i fare; der- for bort med slvheden! Bort med lige- gyldigheden! Tiden er inde til handling! Som en befriende storm skal oppositio- nen rejse sig og rense ud det, som blev for gammelt og moderat indenfor vor egen klasse. Vi m rejse arbejderklassen til kamp mod undertrykkerne. Arbejderne er strke og har krfter nok. De skal blot bruges efter tidens fordringer. Alle, som vil binde os, skal finde os vgne og beredte. Oppositionen m stadig vre p hjde med situationen! Derfor til mde, og md i god tid! 'Bestyrelsen for Fagoppositionens sammenslutning. DsF p afveje? ll Julius Jrgensen, jord- og betonarbejder. Fagf. nr. 2277. Sofie Falck, cigararbejderske. Fagf.nr. 870 Ole Christensen, jord- og betonarbejder. Fagf. nr. 4970. Dagmar Petersen, handskesyerske. Fagf. nr. 2. Chr. Christensen, jord- og betonarbejder. Fagf. nr. 4479. Robert Jacobsen, tmrer. Fagf. nr. 1072 P. Rasmussen, jord- og betonarbejder. Fagf. nr. 4895. Jrgen Jrgensen, skotjsarbejder. Fagf. nr. 3845. Oplysning Fagoppositionens sammenslutning er en sammenslutning af oppositionen i de forskellige organisationer. Den blev stiftet den 22. september 1910. Den optager kun fagorganiserede arbejdere og tller i jeblikket ca. 700 medlemmer. Dens forml er: gennem* flles op- trden i alle fagforeninger lidt efter lidt at omdanne fagforeningerne til i deres form og kampmde at vre et virkelig brugbart vben i kampen mod udbytter- ne. Sledes som moderationen indenfor arbejdernes bevgelse er samlet og orga- niseret gennem DsFs ledelse, sledes vil vi samle og organisere frisindet og fremskridtet til gavn for arbejderne og bevgelsen. Al opposition er hidindtil slet ned, fordi den var spredt og plan- ls. _ Vor organisation kalder derfor p alle frisindede og organiserede arbej- dere, som er utilfredse med den nu- vrende form og kampmde. Vi kalder p alle jer, der gennem en samlet optr- den og gennem positive forandringer vil vre med til at udvikle og forbedre fag- bevgelsen til gavn for arbejderne. Vi tager intet indskud og kontingen- tet er kun 25 re om mneden. Spild ikke tiden med betnkninger, men meld jer ind p mdet i aften eller hos en af ovenstende medlemmer. Der er et stort arbejde at udfre, og vi har brug for alle gode krfter! Arbejdere, kom til mde i aften., Torsdag kl. 8 i festsalen, Ryesgade 106. - Kun fagforeningsbogen giver adgang.
10. 10. 12 DsF p ajije? Illustration i Socialdemokraten 1911 124 Lockout9en meldes. OPGAVER Gr rede for artiklens holdning til DsF. Hvordan begrundes holdningen? Hvilken hensigt har Socialdemokraten haft med at bringe det billede, oprbet omtaler?
11. 11. l' ;. l Mdet i Ryesgade106 den 20/4 1911. ABA, DsF's arkiv. 3 Splittelsesforsg & tvistig- heder, sag 1, 1912-13, hndskrevet. Referat af separtisternesmde i Ryes- gade 106, den 20. april 1911 kl. 8. Referatet begynder kl. 9. Dirigent: RobertjJacobsen. Efter at indlederen Christian Christen- sen havde foresletresolutionen udtalte han: disse mder skal nok vkke kammeraterne. Vort rb m blive hrt. Parolen m vre: medens de i Fari- magsgade organiserermoderationen organiserer vi oppositionen... En af fagoppositionens ledere, elek- triker N.N.?! Arbejderne har kun sym- patistrejket... je* vil anbefale ikke at holde Socialdemokraten. Vi m skabe os en virkelig arbejderpresse og bedre for- hold... Lad os skabe en presse, der kan belre arbejderne om, hvorledes soli- daritetsflelse skal vre... Oppe i de Samvirkende siger de, at de anerkender oppositionen indenfor organisationerne. Men de anerkenderikke oppositionen nr den tillader sig at tale med andreoppo- sitioner. Det er despoti. Det kalder jeg modbydeligt. M man ikke have respekt for at vi sger at udbrede vore ideer. Vi har sgt at tilvejebringe harmoni imel- lem os og de Samvirkende, men det ville man ikke hre noget om. Lad os vrne vore organisatioher, de er et mgtigt v- ben for os. Lad os exkludere de enkelte der holder os tilbage. Lad os holde ge- neralforsamling log skaffe os et organ. De siger, at de ikkeved hvor Chr. Chri- stensen fr sine penge fra. Han har irnid- lertid heller ingen. Men han fortolker de interesser, som er vore, og ham kan vi forst. Derimod kan vi ikke forst de ledende mnd. Vi garderer os imod, at vore mnd skamskndes.Arbejdernes ledelse m frstlryddesaf vejen, s skal vi nok finde former,hvormed vi kan komme arbejdsgiverne til livs. Det er rig- tigt, hvad der har stet i Socialdemokra- ten, at samfundetstr magteslst uden arbejderne. Men det taler bladet ikke mere om. Murersvendene har fet et bil- lede i bladet. Det er fordi de har vret uartige. Men jegjtror nu nok, at den fag- ligejournalist dr har forregnet sig. Vort fag er ikke smidt ud endnu - ikke direk- te, men entreprenrerne modtager intet arbejde. P voi'generalforsamling p sndag skal jeg nok srge for, at vi ogs nedlgger arbejdet. Tmrer Smil: Jeg mangler i disse underhandlingexj med arbejdsgiverne det gamle partikrav om arbejdstidens for- kortelse. De sger at lokke os i alle fl- der. Farimagsgade og Rmersgade er to store museflder, hvor de fanger de sm mus. De samvirkende Fagforeninger duer ikke; de har suget vore penge, og de har srget for at arbejderne er kommet s langt ned som de er. Det er skndige til- stande. De sidder og holder sig varme, men varme p politiske sager. Vor sek- retr er borgerreprsentant, og da han blev det var 40 kr. om ugen ikke nok for ham. Arbejderne skal betale. Sympati- strejken er det eneste, der kan gavne ar- bejderne. Det er ikke lgn, hvad Chr. Christensen sagde, at de har slet sig sammen med de smborgerlige partier. Det ville ikke se s srgeligt ud om de spidser blev smidt ud. Jeg opsagde bla- det allerede under budstrejken. Vi br gre det alle. Det er det eneste, der kan ruske dem op... 1899 var den frste og eneste kamp De samvirkende har haft, men det blev nederlag, og dets flger er ikke ovre endnu. Gustav Bang skrev i fjor i Socialdemokraten, at to r efter en lnforhjelse er den blevet til en ln- reduktion. Og s anbefaler de 5 rs over- enskomst uden at vi fr en eneste re. De regner ikke med at arbejderne kan huske. Vi m fri diherrer for deres an- svar. Vi m fritage dem og det kan ske, nr fagforeningernes ledere ikke er poli- tikere og har hensyn til vlgerne... Jeg anbefaler resolutionen til enstemmig ved- tagelse... Maskinarbejder Jensen fik ordet, men meldte sig ikke. geNielsen: Politikerne er noget for sig, og fagorganisationerne er noget for sig. Men hvis I har noget imod de enkel- te folk, s stem dem ud i organisationer- ne. Her, hvor der er s mange til stede, som ikke har forstand p... Taleren pi- bes og hysses ud og en anden, hvis navn ikke nvnes, trder hen til bordet og be- gynder: Det er en gammel frase, at vi selv har valgt lederne. Da budene strej- kede sagde de ogs de 8 var separati- ster... Blikkenslager Grundtvig: Vort for- bund str udenfor de Samvirkende, og man vil derfor altid se blikkenslagerne omtalt meget spagfrdigt. Jeg var med i 80,eme da de udelukkede mnd som Gerson Trier og Nikolaj Petersen af Socialdemokratiet, fordi de havde andre meninger end lederne... Jord- og betonarbejder T. Rasmus- sen: Der kom 39 kr. 18 re ind p sidste mde, og dem har vi brugt til agitation; oprbet til de kommunale funktionrer kostede 20 kr., salen 10., resten er get til dette mde. Det er alts bevidst lgn, nr Socialdemokraten fortller, at vi understttes af kapitalismen. Og det er bevidst lgn, nr den skriver, at fagfor- eningerne i Frankrig gr bort fra syn- DsF p afveje? 13 dikalismen. Den store Confederation(1) har netop taget alle fagforeninger fra politikerne og bruger sympatistrejken. Thi den har fet jnene op for humbugen i politiken. Det ved Carl Gran godt. Gran hvdede p et mde i Korsgade forleden at man ingen garanti havde for at arbejderne ville g ud. Trier spurgte da ganske rigtigt: Hvor er s solidari- tetsflelsen? Jord- og betonarbejder Jrgensen (ungsocialist): Det er ikke en systema- tisk tilrakning af freme, vi har fore- taget. Vi fremfrer kun kendsger- ninger... Gran har forleden i en snver familiekreds i Korsgade udviklet sine an- skuelser om konflikterne. Det var til- fldigvis organiserede arbejdere, der var ' til stede. Det var nemlig i partiforenin- gen, og det kunne alts lige s vel vre arbejdskbere. Der var vel 35 men- nesker. Men Gran tr ikke komme, nr organiserede arbejdere holder mde. Det er ikke for meget sagt, at Gran alts op- frer sig som en pjalt... I vinter havde jord- og betonarbejderne konflikt p Nrrebro Isvrk, Der dannedes en skruebrkkerforening, og den fik annon- cer optaget i Socialdemokraten. De giver alts ikke os organiserede arbejdere samme ret som kapitalister og skrue- brkkere. Men vi skal tvinge diherrer til at tage et andet standpunkt. Vi m op- sige bladet. Der er en del fagforeninger, som har penge i bladet. Vi m stille for- slag om at at tage de penge ud... Blikkenslager Christensen fik ordet, men viste sig ikke. Blikkenslager Julius Jensen: Chr. Christensens store tale var jo storartet. Men sig os, hvor vi skal henvende os nr vi har slet vore fagforeninger i stykker (tilrb: kapitalen, Sundholm). Det er min tanke, at dette mde er storartet. Men vi skulle dog lade sagerne g deres rolige gang (hyssen i forsamlingen: Lad man- den tale) Jeg ved nok jeg har mange modstandere her, men alt dette, der er sagt, kan medlemmer af en fagforening dog ikke sanktionere. Det er blevet sagt, at man ikke bygger de nye storslede bygninger til smfolk, men vi har dog ogs tovrelseslejligheder med W.C. (hyssen). Ja, har vi ikke? Lad os respek- tere de fagforeningsbestyrelser, der er valgt ikke af een mand, men af 5-6000. Det er f.eks. vor formand. Ham vil vi skam ikke smide vk. Han er god nok! Fru Falck: I mnd skal tnke p je- res hustruer, nr I afslutter overens- komster, og p jeres brn, og p alle de fornjelser I m undvre og p at det bliver vrre endnu. Nr man som dher- rer i Farimagsgade er allieret med bor- gerskabet kan det skam ikke g an at 1 I Frankrig.
12. 12. 14 Inspiration fre krig. S m man ikke sls, men finde sig i at brnene sulter og at kapi- talisterne slber kvinderne ud til at underbyde mndene. Jeg siger: Vrn om jeres fagforeninger og respekter dem! En mand som I. A. Hansen vl- ges p en kongres af kammeraterne ude i landet, og de aner intet om forholdene her inde. Provinsianerne forstr ikke vore ideer. Vi skal foresl i forenin- gerne, at formanden ikke m have andre tillidshverv end det som fagforenings- formand. Men de m ikke tro, vi bliver stende her i Kbenhavn. Nr vi har penge nok, sender vi agitatorer ud. Lyng- sie har sagt: Vi ledere m have hele an- svaret. Jeg var i sndags i Helsingr og talte med smedene der, og de sagde, at de havde nu get med til en overens- komst, som de ikke engang kender. Hvor tr de vove at tage magten fra os? Lad os f fat p vore provinskolleger. Nr vi kommer med en annonce siger de: G til fagforeningens formand. Men han vil blse p fagoppositionen. Det er humbug det hele. Da vi kom til kontra- hentforsamlingen, rg de op og rbte at de var gement overfald. Og vor resolu- tion mtte ikke diskuteres den aften af hensyn til redaktrudvalget. Det var OPGAVER vmmeligt at se p. Kontrolkomi- teen bad Wiinblad blive for han var den mand, der havde skabt arbejderpartiet. Og lad os ikke blive bange for det syn, at den presse, vi har skabt, har allieret sig med borgerskabet. Prv alle midler. Jeg m frarde at sige bladet op. Lad os bombardere kontrahentforsamlingen. Vi ligger midt i det, og vil vi ud, m vi ar- bejde. Meld Dem ind i vor forening. Her kan vre folk med andre anskuelser, kan de ikke vre her kan de jo senere g igen. Hele vort ndelige liv forsumper... Deraf at vore annoncer ngtes opta- gelse, kan man se, at vi betyder noget. For at vi kan komme til at betyde noget, skal I give en skrv... Lad os oprette et ugeblad og drfte der, hvorledes vi skal arbejde. Resolutionen vedtages enstemmigt... (Folk gr nu strkt, s taleren ikke kan tale. Salen, der var s godt som fuld, da der var flest, tmmes nu pludselig halvt og folk bliver ved at g)... Chr. Christensen for slutningsbe- mrkninger: Der er ingen nedrakning her, men vi taler ud fra en dyb erkendel- se af, at det er drligt som det er, og p- 4, ,i taler enkeltes gemene angreb.Vi har ret til at svare, nr Gran smder os over for 50.000 arbejdere. Vi vil rive ned for at bygge op... Vist har arbejderne valgt deres tillidsmnd, men de har forstet at omgive sig med love, der gr valgene in- direkte. Vi vil udsende en mnsterlov for fagforeninger. Det skulle vedtages, at formndene skulle sttes p normalln i samme rrkke som overenskomsten varer. Lg mrke til, at de Samvir- kende udskriver 1 kr. i ekstrabidrag end- nu fr lockouten er erklret. I regnska- bet str der endda, at de har store kapi- taler. Det regnskab trngervist til at ses efter. Jeg er bange for, at kapitalen er sat i vrdilse papirer og aktier i stjer- nerne. Jeg kan bringe en gldelig efter- retning. Mbelsnedkernes generalfor- samling har enstemmigt p en general- forsamling, hvor der var 600 mand til stede, vedtaget murernes resolution. So- cialdemokraterne indbyder til majfest i Kongens Have, og der skal vel nogle folketingsmnd tale. Vi samles den fr- ste maj i St. Vibenshus's smukke have, og vi hber, at alle udelukkede, der har mrket hlen fra Farimagsgade, ikke lusker til Kongens Have, men kommer til os. Tag hustruer og brn med. Undersg oppositionens muligheder for at komme til orde p mdet og vurdr mdets hensigt og forlb. Hvilken' holdning' har diskussionsdeltageme til DSF. Hvorfor har DsF udsendt en referent til mdet? Inspirationen Amiens-Chartret af 1906 Kritsky: Livolution du syndicalisme en France (Paris/V. Giard & E. Brire 1908), s. 384-85. Den konfderale kongres i Amiens be- krfter C.G.T.s(l) grundartikel 2, som lyder: C.G.T. samler uden for hele det po- litiske system alle arbejdere overbevist om kampen for at afskaffe lnarbejde og arbejdsgiverherredmme. Kongressen anser, at denne erkl- ring er en anerkendelse af klassekam- pen, som p det konomiske omrde rejser arbejderne til oprr mod alle for- mer for udnyttelse og undertrykkelse - l C.G.T., Confdration gnrale de Travail, Det almindelige Arbejderforbunda. De franske fagforeningers centralorganisation, som var strkt syndikalistisk prget. svel materielt som moralsk - sat i vrk af kapitalistklassen mod arbejderklas- sen. Kongressen prciserer gennem de fl- gende punkter denne teoretiske bekrf- telse: I arbejdet for de daglige krav bestr- ber syndikalisteme sig p at samordne arbejdernes anstrengelser, forgelse af arbejdernes velstand gennem virkelig- grelse af jeblikkeligligestilling s som formindskelse af arbejdstiden, forgelse af lnningerne etc. Men dette arbejde er kun n side af syndikalismens virke: Den forbereder den fuldstndige frigrelse, som kun kan lade sig realisere ved kapi- talistekspropriation: den priser som ak- tionsmiddel generalstrejken, og den an- ser, at fagforeningen (le syndicat), i dag en modstandsorganisation, i fremtiden produktions- og fordelingsgruppe, vil danne grundlaget for social omform- ning; kongressen erklrer, at dette dob- belte nutidige og fremtidige arbejde stammer fra lnsituationen, som tynger arbejderklassen, og som gr det til en pligt for alle arbejdere - uanset deres me- ninger eller deres politiske eller filoso- fiske tilbjeligheder - at tilhre den vsentlige gruppering, som er fagfor- eningen (le syndicat). 1 Som konsekvens bekrfter kongres- sen hvad angr enkeltpersoner fagfor- eningsmedlemmets fuldstndige frihed til at deltage uden for korporative grupperinger i sdanne former for kamp, som svarer til hans filosofiske eller poli- tiske opfattelse, idet den begrnser sig til at forlange af ham til gengldikke at indfre i fagforeningen de anskuelser, som han bekender sig til udenfor; for at syndikalismen kan opn*sin maksimale virkning erklrer kongressenhvad an- gr organisering, at konomisk aktion br udves direkte mod arbejdsgiverher-
13. 13. l redmme, efterisomde sammensluttede organisationer li egenskab af syndika- 1 i OPGAVER ; listiske grupperinger ikke behver at tnke p partier og sekter, som udenfor Hvad syndikalisterne vil 15 og til siden for i fuld frihed kan strbe efter social ndring. Hvilke midler vlilsyndikalisterne tage i anvendelse for at ndre det nuvrende samfund? Hvilken rolle tildelesfagforeningerne i fremtidens samfund? Hvilke grnserjsttesfor individets frihed? Hvad Syndikalisterne vil Hvad Syndikalisteinevill Kbh. 1909. Hvad er syn*ikalisme? Syndikalisme er en oplysende, uaf- hngig, konomiskkampbevgelse, der har sit udspringi den fagligt organise- rede arbejderklasse. Den er internatio- nal, revolutionr,antiparlamentarisk og antimilitaristiskiDen har til forml direkte, gennemlfagforeningerne,ved alle midler at angribe privatejendomsretten, for derved at afskaffeudbytningen og omstyrte det kapitalistiske samfund. Den vil samtidig - ligeledes gennem fag- foreningerne - prdne og overtage pro- duktionen. Hvad vil syndikalisterne? A. Vi vil indenfor vore fagforeninger agitere for, 1 1. at udbredelseaf socialistisk forst- else bliver grundlagetfor hele arbejder- klassens kamp,3 2. at den fagligebevgelse frigres for al forbindelse med den politiske - dvs. i den kommunaleog den rigsdagspar- lamentariske - Virksomhed, 3. at al fagligsamvirke kun foregr under former, hvorvedde enkelte fags handlefrihed ikkebeskres, 4. at der oprettesindustri- eller bran- cheforbund, denvsentlig m virke som oplysningsbureufor sin specielle indu- strigren, l 5. at tankenom lrlingeorganisa- tioner og derigennemhvelse af lr- lingenes ln realiseresaf fagforeninger- ne, - 6. at der riellemfagforeninger og arbejdskbere i ke afsluttes nogen over- enskomst, der ei' bindende med opsigelse til bestemt tid, 7. at fagfoieningerne gennemfrer kravet om at findflydelse p arbejds- forholdene - svel over ledelsen af arbej- det som over bdnyttelseaf vrktj og 10- kaler, 8. at akkordarbejde afskaffes til for- del for dag- og ugelnssystemet, 9. at fagforeningernei srlig grad lgger vgt p arbejdstidens forkor- telse, 10. at de arbejdslseaf det offentlige l l l l i krver en understttelse, der svarer til en almindelig arbejdsln, 11. at vi som sttte i vore kampe be- nytter sympatistrejken, 12. at fagforeningerne specielt ud- _ breder kendskab til den sociale general- strejke, og 13 at der af fagforeningerne ligeledes drives en energisk antimilitaristisk agi- tation. B. Vi vil drive en offentlig agitation for, 14. at der oprettes brugsforeninger, for derved at skabe forstelse af og inter- esse for den kooperative bevgelSe, 15. at den kooperative bevgelse stil- les sideordnet med den faglige og virker med det ml for je at ordne og over- tage fordelingen af det producerede, 16. at den kooperative bevgelse skaffer oplysninger om forbrugets str- relse og derved danner grundlaget for en planmssig produktion, 17. at den kooperative bevgelse, nr den gr over til at danne produktions- foreninger, baserer disse p forudbe- stilling af produktet i modstning til de nuvrende kooperative foretagender, der arbejder p et rent kapitalistisk, spe- kulationsmssigt grundlag , 18. at arbejderklassen ledes bort fra troen p parlamentarismen, som er den sikkerhedsventil, hvorved det kapita- listiske samfund bortleder arbejdernes opmrksomhed fra deres magt som organisation, og derved forvirrer begre- berne, 19. at arbejderklassen kommer til at indse, at den virkelige magt ligger i selve det konomiske liv, idet enhver reform, der tilsyneladende gennemfresad parla- mentarisk vej, er fremtvunget af en til- svarende, forudgende forandring i pro- duktionslivet, og 20. at arbejderne, i stedet for at spil- de sine krfter p parlamentarismen, der kun er en skygge af det konomiske liv, stiller sine krav direkte gennem de ko- nomiske foreninger, der for den arbej- dende klasse er de faglige foreninger, 21. at der udbredes almen kendskab til svel naturlovene som de sociale love for derved at undergrave den for ar- bejderbevgelsen skadelige autoritets- tro og de dermed flgende falskemoral- begreber, 22. at arbejderne ikke i noget som helst tilflde benytter sig af kirkelige handlinger, 23. at arbejderne forbyder at deres brn modtager religionsundervisning i skolerne, 24. at arbejderklassen lrer at forst militrinstitutionen, der er kapitalister- nes sidste middel til med vold at holde arbejderklassens krav nede, 25. at arbejderklassen afholder sig fra nydelsen af alle stimulerende drikke, der svkker individets tanke- og handle- evne, og derved - da en klar forstelse af det sociale liv i alle dets enkeltheder er en ndvendighed - str som en hindring for arbejderklassens frigrelse. Udgivet af syndikalistisk forbund P forbundets vegne H. P. 'Willumsen Til de delegerede ved den in- ternationale socialdemokra- tiske kongres Syndikalisten aug. 1910 Ekstranummer Farisere! Atter holder I kongres med sprgs- mlet Arbejderklassens frigrelse p dagsordenen, atter er I samlet for at finde midler til at forblinde arbejder- klassen med Eders politiske ggl. - Atter er I samlede for at udregne de letteste og for Eder behageligste mder, p hvilke 1, under skin af at komme den lidende ar- bejderklasse til hjlp, kan svinge Eder op p de pladser i samfundet, hvorfra I senere med foragt kan skue ned p den arbejderklasse, ved hvis hjlp I er kommet op. I ved det, Farisere! - I m vide, at Eders politiske ggleri kun kan gavne
14. 14. 16 Hvad syndikalisterne vil Eder selv, at arbejderklassen ikke nr en tddel nrmere til mlet, ved at I sidder i de lovgivende forsamlinger - men at Eders arbejde kun bidrager til at dysse arbejderne i svn. I m vide - Farisere! at arbejder- klassen har ingen brug for socialde- OPGAVER mokratiske borgmestre, der kun kan varetage de kapitalistiske klassers inter- esser. - Arbejderklassen har ingen brug for socialdemokratiske ministre, der kun kan bruges til at hmme og binde enhver konomisk aktion fra arbejder- klassens side. Farisere! I ved, de arbejdslsekr- ver brk - at arbejderklassen krver handling. ' ' Derfor ned med det politiske ggll ned med parti-autoriteten! ned med Fariserne! Leve den direkte handling! Bestyrelsen for Syndikalistisk Forbund. Sammenlign Amiens-chartret og de danske syndikalisters program med hensyn til ligheder og forskelle. Hvorfor lgger syndikalisterne hovedvgten p det fagforeningspolitiske arbejde? Hvorfor nsker syndikalisterne ikke at deltage i partipolitisk arbejde? Vort program 'Med forklaring Solidaritet. l43 1914. Fagoppositionens sammenslutning er en sammenslutning af den frisindede opposition indenfor den faglige arbej- derbevgelse i Danmark. Den blev stiftet i Kbenhavn den 22. september 1910 med flgende Forml: 1. At forbedre og udvikle de nu- vrende forldede fagforeninger til moderne lokale industri- og branchefor- bund. 2. At udvikle den uduelige fagkamp til industriel kamp. 3. At bibringe arbejderne kendskab til og fortrolighed med den moderne kamp- taktik: den pludselige strejke, obstruk- tion, sabotage og solidarisk boykotning. 4. At afskaffe det organiserede skrue- brkkeri og praktisere solidaritetsflel- sen gennem den lokale sympatistrejke. 5. At bekmpe den udvidede lock- out (sympati-lockouten) med den ud- videde sympatistrejke. OPGAVE 6. At udbrede kendskab til den sociale generalstrejke, igennem hvilken den ar- bejdende klasse afskaffer det bestende lnslaveri og erobrer produktionsmid- lerne. 7. Ved alle til rdighed stende mid- ler hensynslst at bekmpe det kapi- talistiske samfund til fordel for det ar- bejdende folk. Dette sges opnet ved flgende Midler 1. At samle fagforeningernes med- lemmer industrivis indenfor sammen- slutningens ramme. 2. At drfte og planlgge oppositio- nens arbejde indenfor hver branche. 3. At udarbejde og gennem medlem- merne stille positive forslag i fagforenin- gerne i tilslutning til sammenslutningens forml, derunder ogs at gennemfre den lige direkte, almindelige valgret ved valg af tillidsmnd indenfor den faglige bevgelse. 4. At indhente oplysninger om de en- kelte fagforeningers og forbunds for- hold til udbytterne og arbejderne samt om deres administration, og overgive oppositionen de vben, der eventuelt fin- des i disse oplysninger. Hvilke konsekvenser vil programmet f for det borgerlige samfund? Forklaring til program for Fagoppositionens sammen- slutning af 22/9 1910. Solidaritet 14/3 1914. Vi vil forbedre og udvikle de nuvrende forldede fagforeninger til moderne industri- og brancheforbund. Syndikalismen er industriel. Den reg- ner kun med arbejderne som lnarbej- dere overhovedet og ser bort fra den spe- cielle form for lnarbejde, de udfrer. Arbejderne har al deres styrke behov i kampen mod kapitalen og br derfor ikke st organiseret fagvis, hvilket vil sige splittede og isolerede, men industri- el! uden hensyn til fag og andre mindre vsentlige forskelligheder. Det er urime- ligt at have organisationer, der p grund af deres fag/'orm ikke duer til effektiv modstand mod kapitalen, men kun kan 5. At koncentrere hele oppositionens konomiske og moralske kraft om erob- ringen af magten indenfor en enkelt organisation i tilflde, hvor dette er nd- vendigt for sammenslutningens forml. 6. At stte sig i forbindelse med de industrielle arbejderorganisationer i ud- landet og gennem mder, cirkulrer 0.l. bibringe oppositionen de erfaringer, disse kampe afgiver. 7. At benytte enhver lejlighed til at bi- bringe lnarbejderne kendskab til sam- menslutningens forml. 8. At udgive et ugeblad, hvis vsent- lige opgave skal vre: a) At samle arbejdernes interesse og kraft om den konomiske kamp mod ud- bytterne. b) At forsvare den p sammenslut- ningens forml byggede kamptaktik og angribe enhver magtbevgelse eller teori, der lgger denne taktik hindringer i vejen. c) Gennem billeder og tekst hensyns- lst at nedbryde respekten for moral, autoritet og magt, der er arbejderklas- sen fjendtlig. d) I det hele at samle arbejderne til konomisk kamp for deres jeblikkelige og historiske interesser. bruges til at varetage specielle inter- esser, der lige s tit vendes mod andre arbejdere som mod arbejdskberne. Vi nsker ogs national og international organisation. Derfor fordmmer vi ikke, at et fags arbejdere slutter sig sammen nationalt og internationalt i fagfor- bundene. Men vi siger, at organisatio- nen skal grundes p det lokale industri- forbund, thi arbejderne har frst og fremmest fordel af at slutte sig sammen med de tilgrnsendefag p samme sted.
15. 15. *i 'uk -. WW. ,, Til Direkte aktion Vi vil udvikle den uduelige fagkamp til industriel kamp.: Vi vil bibringearbejderne kendskab til og fortrolighedmed den moderne kamptaktik: denlpludselige strejke, ob- struktion, sabotage og solidarisk boy- coming. Vi vil afskaffe kletorganiserede skrue- brkkeri og praktisere solidaritetsflel- sen gennem den :lokale sympatistrejke. Vi vil bekmpe den udvidede lock- out med den udvidedesympatistrejke. Om disse karinpmidlervil vi sprede . oplysning s ofte og vedholdende, at ar- bejderne ikke alene kan indse rigtig- heden af at bruge dem, men ogs virke- lig skrider til at brugedem og bliver for- trolige dermed. f l l 1 Nr en strejke udvides industrielt, alt- s sledes, at denomfatter en hel eller flere industrigrene, vil den som oftest virke knusende p udbytterne, idet deres interesse ligger i at begrnse konflik- terne til kun at omfatte de fag, hvis arbejdsstandsning virker mindst gene- rende for produktionen. Ved at ivrk- stte en strejke s pludseligt som muligt kommer man ligeledes p tvrs af alle udbytternes planer, beregninger og for- beredelser, og arbejderneschancer er derved p forhndgode. Tabes en strej- ke, eller forholdene er sledes, at den in- tet vil kunne nytte, br obstruktion og sabotage benyttes. Den lokale sympati- strejke er den ujdvidning af en arbejds- standsning, derv fremkommer ved, at andre arbejdere ngter at bearbejde og behandle materiale og produkter, der kommer fra det lted,hvor der er strejke. Den udvidede sympatistrejke er stor- loekoutens modtrk og modstning. For at knusearbejderne smider kapita- listerne titusinderaf arbejdere p gaden, idet de dog omhyggeligtsrger for ikke at medtage de arbejdere, hvis stands- ning ville virke lammende p dele af eller p hele industrien. Men deri ligger be- viset for, at detlnetop er disse, for den kapitalistiske lproduktionsmekanisme mest uundvrlige virksomheder, der skal standses ved den udvidede sympa- tistrejke. l j Nr vi agiterelf for brugen af alle disse midler, er det i e kendelse af, at ingen ta- ger hensyn til arbejderne og deres sole- klare ret, hvorimod de bliver forbandet ndte til at tage ensyn til vor magt, nr frst vi forstr ;at anvende og udfolde den. Intet over* og intet ved siden af arbejdernes interesser. Intet i verden er s berettiget som arbejdernes krav om en menneskelig ltilvrelse, og arbejder- klassens kamp *for at befri menneske- heden fra den kapitalistiske midgrds- orm. Men da formleter berettiget, m midlerne ogs vre berettigede og aner- kendes. Ved agitation for disse direkte midler stder vi mod Det organiserede skruebrkkeri som vi derfor ndvendigvis m arbejde p at f afskaffet. Det organiserede skruebrkkeri bestr i at viderebefor- dre, bearbejde eller behandle produkter og materialer fra det sted, hvor arbejdet er nedlagt. Ligeledes at udfre noget ar- bejde, som under fredelige forhold skulle udfres p det sted, og af de strejkende, andetsteds eller p anden mde. Sam- tidig med og i samme forhold som man ophrer med det organiserede skrue- brkkeri, er man ude i den lokale sym- patistrejke. Det organiserede skruebrkkeri er en betingelse for det direkte skruebrk- keri. Det sidste kan ikke praktiseres uden det frste. Vi vil udbrede kendskab til Den sociale generalstrejke igennem hvilken arbejderklassen afskaf- fer det bestende lnslaveri og erobrer produktionsmidlerne. Den sociale generalstrejke er konklu- sionen og konsekvensen af arbejder- klassens samlede bestrbelser for at fri- gre sig ad konomisk vej. Den er sum- men og indbegrebet af arbejderklassens konomiske kamp og organisation. Den guderne vil delgge, slr de med blind- hed. Sledes vil eller kan borgerskabet ikke se, hvorledes de sociale kampe bli- ver alt mere omfattende. De har alt nu en tendens til at bryde alle skranker, og vi ser klart, at dette m fre til det store sammenbrud, hvor arbejderne verden over standser al kapitalistisk produk- tion. Det m ikke forsts, som at vi mener, at arbejderne i alle lande og samtidig vil gre generalstrejke. Dette ville vre nskeligt, men er utnkeligt. Alle er- faringer viser, at strejken begynder i det sm og derefter udvider sig til jtte- kampe, der endog overskrider lande- grnserne. Intet er s smittende som op- rret. Lig en steppebrand breder det sig, hist og her springende over afstande og forhindringer, og driver propaganda for sig selv ved sin egen fremgang. Den sociale generalstrejke er svaret p det sprgsml, som alle socialdemo- kratiske teoretikere lader st bent: Hvordan bliver overgangen til det socia- listiske samfund? Kapitalismen Vi vil med alle til rdighedstende mid- ler hensynslst bekmpe det kapitalis- Hvad syndikalisteme vil 17 tiske samfund til fordel for det arbej- dende folk. Dette samfund levner os ikke plads og ret til at leve som mennesker. Den ydre, hndgribelige magt, der op- retholder det, er militrmagten, men dy- best set er det dog folkets fordomme, fal- ske moral og tro p en rkke af stats- autoriserede lgne, der opretholder kapitalismen. Vi vil da fuldstndig underminere ka- pitalismen ved at pvise humbugen i den nationalistiske og patriotiske frase. Vi pviser det falske og forljede i den bor- gerlige moral. Det latterlige i at vise lov- lydighed overfor dem, der er de strste forbrydere mod folket, og det tbelige i at vise hensynsfuldhed mod et samfund, der njagtigt viser arbejderne s meget hensyn, som er ndvendigt for at holde de revolutionre strmninger nede. Men syndikalismen vil - nr den kommer rig- tig i anvendelse - forstyrre og umulig- gre hele lnsystemet og udbytningen og derved bane vej for socialismen. I den produktive arbejdermasse fin- des en kraft, som er strk nok til at gre det af med kapitalismen. Denne kraft skal frit have lov til at udfolde sig, og vi vil. have, at arbejdernes organisationer skal fremme og lede denne revolutio- nre faktor, s den med virkning kan rettes mod kapitalismen. Dette er mod- sat de reformistiske ledere, der arbejder p at dmme op for den konomiske kamp. De snrer den inde i juridiske lnker, og ind p en for udbyttersam- fundet, ufarlig vej. Men derved kommer disse ledere til at st som nogle af kapita- lismens ivrigste opretholdere. Socialismen er vort endeml. Vi tror fuldt og'fast, at arbejderne gennem deres industriorga- nisationer er i stand til at drive og lede produktionen. Allerede nu er der snart ikke den del eller ting, som ikke ledes og drives gennem foreninger (sport, viden- skab, kunst o.m.a.), hvorfor skulle s ikke ogs produktionen kunne drives af foreninger? Allerede nu er store om- rder af produktion og fordeling under- lagt organisationer, hvorfor skulle s ikke det hele kunne det? Nr en virk- somhed nu drives af aktionrerne, der ingen kendskab har dertil, hvorfor skulle den s ikke kunne drives af arbejderne, der dog har forstand p det, de har med at gre? ' At sige om Socialismen, at den er umulig, er det samme som at sige om menneskene, der dog har gjort umde- lige fremskridt p mange omrder, at de ikke er i stand til at ordne tilvejebrin- gelsen af deres mest fremtrdende for- ndenheder p en anstndig og retfr- dig mde.
16. 16. 18 'Overvejelser i DsF 's inderkreds Den borgerlige tanke gr ud p, at produktionen kun kan drives p den m- de, at de enkelte, der ikke arbejder, skal have udbyttet, medens socialismen gr OPGAVER ud p, at det er muligt og naturligt at drive produktionen med folks behov for je. Arbejdet er kilden til al rigdom. Ud- Ved hvilke midler vil Fagoppositionens sammenslutning gennemfre sit program? I hvilket omfang redegres der for det fremtidige samfunds organisation? Overvejelser i Dst inderkreds Brev fra C. F. Madsena) til P. Hedebol) Arbejderbevgelsensarkiv, Dst arkiv Splittelsesforsg og tvisflgheder, sag 9, I9'12 - 13. De samvirkende Fagforbund i Danmark Telegramadresse: Fagforbund telefon 3541 Kbenhavn K Den 8. november 1912 Nrre Farimagsgade 49 Kontortid 12-2. 6-8 Til Hr. P. Hedebol Sekretr i Reorganisationsudvalget Som tidligere meddelt har jeg anmodet Carl Gran om at fremkomme med ud- talelser angende de syndikalistiske for- slag. Hr. Gran har nu leveret mig manu- skript angende disse sprgsml, der indeholder forskellige ting, som jeg me- ner m kunne benyttes i betnkningen over reorganisationsudvalgets arbejde, og tillader mig derfor at sende Dem det. De bedes gennemse det, og benytte, hvad De mener at have brug for. Med soc. hilsen Carl F. Madsen Grans bemrkninger ABA. DsF's arkiv, spL & tvistigheder,sag. 10, 1912-13. Kursiveringerne er overalt Grans understregnin- ger, hndskrevet. udateret. 1 Se personlisten. Syndikalistiske forslag( 1) Rent syndikalistiske forslag er fremsat af et medlem at Kbenhavns afdeling af malerforbundet i Danmark, Klub 25 af smede- og maskinarbejdernes fagfor- ening, Kbenhavn, et medlem af Kben- havns afdeling af tobaksarbejderfor- bundet i Danmark og et medlem af Odense afdeling af dansk typografor- bund. Disse forslag gr i hovedsagen ud p flgende: 1. Fagforeningernes samarbejde in- denfor den enkelte branche organiseres gennem industriforbund. l2. Industriforbundenes samarbejde organiseres gennem en centralorganisa- tion for hele landet, der fr betegnelsen De samvirkende Industriforbund. 3. Denne centralorganisation skal optage alle industriforbund, hvad enten det drejer sig om lokale for en by, en landsdel eller de omfatter hele landet. 4. De menige fagforeninger beholder selv deres penge. 5. I samvirksomheden aflses obli- gatoriske pengeunderstttelser af den solidariske handling, der vsentligt m best i flgende midler: a. Den lokale sympatistrejke. b. Den udvidede sympatistrejke. c. Den solidariske obstruktion. d. Den solidariske boykotning. 6. Foruden ovennvnte midler bru- ger den enkelte afdeling den pludselige strejke og sabotage. 7. Hovedorganisationerne, bde det enkelte industriforbund svel som den nationale centralorganisation, forandres fra en magtudvende til en rdgivende og oplysende institution. 8. Ingen tillidsmands ln m over- stige industriens gennemsnitsln. I virkeligheden er der i de her fremsatte l Disse - til og med punkt 8 - er klbet ind i Grans manuskripter. l byttet br tilfalde dem,Cder arbejder. Vort ml er socialismeir Vort middel er den: direkte aktion. " J. syndikalistiske tanker ikke en eneste ny id, men blot en rkke gamle, ofte dis- kuterede og forlngst henlagte og kas- serede fremgangsmder,Vi skal i num- merorden tage de fremsatte hovedpunk- ter op til en kort behandlingog begyn- der med Punkt 1 Vort land er lille, og dets ringe 0m- fang genspejles i alle vore forhold. Vore organisationer er blevet forholdsvis tt- te og fuldkomne, men tilgengld fr den industrielle udvikling s bevinget en flugt og fart som i de store udprgede industrilande; vim - grundetp vore sm forhold - finde os i'en langsom ud- vikling fra hndvrk til industri. Endnu har vi adskillige fag, som end ikke har antydning af industri. 1 At hfte betegnelsen industrifor- bund p alle fagforbund ville vre urig- tigt, og navnet fagforbunder under de nuvrende forhold det mest rammende. Men hensigten med de nye navne har na- turligvis ogs en dybere betydning end at give forbundene vildledende navne. Forslagenes gennemfrelseville med- fre en ligefrem revolution i organisa- tionsformerne. Organisaltionerneskulle, hvis forslagene forsgtes gennemfrte, deles p kryds og p tvrs - det ville vre at lave lagkage p beggeled, og en s gennemgribende beslutning kan ikke vedtages p en generalforsamlingeller lignende. Gennemfrelsen af en sdan beslutning m ske udviklingsmssigt- vokse sig frem af udviklingen p natur- lig mde. Ligesom organisationemes opsten m ogs deres udvikling og fremgang foreg trinviscller skridt for skridt - heldigvis, tr vi sige. Thi at ndre organisationsgruridlagetlader sig ikke gre i en hndevenlding,og kunne det lade sig gre, ville der deri ligge en tilkendegivelse af, at vore organisatio- ner var mindre grundfstede,end vi an- ser dem for at vre. 1 'i i i
17. 17. i! '1. Teorien om pr. beslutning at forandre vore organisationersgrundlag lader sig ikke udfre i praksisfra en dag til den nste, det erkender sikkert enhver er- faren og indsigtsfuld organisations- mand. Er man venaf fagorganisatio- nerne, s forstrman, at man ikke uden at anrette ubodeiigskade kan g med til med t slag at vende, om vi s m sige, bunden i vejret P vore organisationer. Men hvorledes ville det mon lykkes for de andre fagi;vedkommende at gen- nemfre de foreliggende forslag? Tager vi for eks. trarbejderfagenesmange specialforbund ( illedskrere, bdkere, brstenbindere, , drejere, forgyldere, karetmagere, Snedkere og maskinsned- kere og savvrksarbejdere)s giver for- slagene heller ikke her nogen tilfredsstil- lende lsning. Fdrslagenerummer tvrt- imod den strste fare for, at branche- organisationerne yderligere skal deles, og at der givesladgang for en hvilken som helst organisation, selv om der forud er organisation for den samme branche eller fa . En sdan far:er den mest ddbrin- gende for vore organisationer, den vil gre arbejdet virkningslst, forgves tage vore krfterog kvle dem i ind- byrdes strid. .. . (til punkt 3) Det har .vret de danske forbunds lykke og er et vidnesbyrd om vore orga- nisationers hjeikultur,at vi har arbej- det os fri for s lse organisationsfor- mer. Der er fortiden ingen nvnevr- dige lokalorgani ationer, og udenfor cen- tralisationen niieskun nogle f for- bund, der nppe venter at hste fordele ved at st udenfor.Og centralisationen vil nppe i al 'indelighed sge sig til- slutning p bek stning af enheden i det vedkommende fagforbund. Hvis vi flgeride syndikalistiske for- slag, s kan der i den plan og uden regel oprettes flere stwdligeaf hverandre uaf- hngige organisationer i samme fag eller branche. Flgeri heraf ville blive et s- dant virvar, at drganisationemevanske- ligt kunne vindd frem og finde sig selv. Vil man ikke fastholde den i vor nuv- ' rende centralisation givne regel at danne forbund og kun i hvert fag eller bran- che, s vil vi om? kort tid have indbyrdes krig mellem organisationer i samme fag; og hver gang et par mennesker i et fag flte sig mindreltilfredse med en tillids- mand eller med en tagen beslutning, kunne det ventes, at det misfornjede mindretal strakis dannede sin srlige organisation, sdm det (iflge forslaget) var centralisationens pligt at optage. Enhver kan sige sig selv, hvilket kaos sdanne forhold ville udvikle sig til og hvilken skade voreorganisationer ville lide; krfterne ville dsles p indre splid og arbejderklassen ville miste den gen- nem mange r erhvervede indflydelse; og arbejderne ville miste tilliden til orga- nisationernes nytte- og med rette. Netop forslaget om selvstndige organisationer er gte syndikalistisk; dets hensigt er at sprede, ikke at samle. Derfor er de syndikalistiske forslag orga- nisationsfjendske. Netop grundtanken i disse rkesyndikalistiske forslag er det, der i svundne r har vret rsag til, at de franske fagforeninger har stet i stampe. Vi br fastholde, at eventuelle for- andringer i organisationsformerne m ske ad udviklingsmssige veje gennem landsforbund (fag- eller fag- og industri- forbund) og ikke give plads for selv- stndige lokalforeninger, ligesom der ikke br levnes plads til mere end t landsforbund indenfor hver industri, fag eller branche. Punkt 4 Forslaget om, at de menigefagfor- eninger selv skal beholde deres penge betyder, at hver afdeling for sig rder over sine midler, og at forbundet (hvad enten det er et branche-, fag- eller in- dustriforbund) ikke m have nogen fl- les kasse. Forslagenes hovedtanke gr ligesom under punkt 3 ud p at narre arbejderne til at sprede sig i stedet for at sammendrage krfterne. De samvir- kende fagforbunds hidtil praktisk ud- viste solidaritet skal efter forslaget af- lses af en papirsolidaritet, hvis hulhed ikke dkkes af den nye solidaritetseti- kette. Her er alts en vsensforskel mellem vort syn p fagforeningsbevgelsen og syndikalisternes. Medens vi tager alle lovlige midler i vor tjeneste, og under kampen hjlper de - om vi s m sige - srede og faldne, s vil syndikalisteme ikke give sine kmpende klassefller nogen art konomisk hjlp. Og at hjlpe strejkende kammerater alene med sympatimanifester fylder ikke meget i sultne maver! At afskaffe konomisk sttte under kampene ville vre ogs at afskaffe kampene; men det er da benbart ogs forslagenes hensigt. Hvis vore organisationer fulgte den syndikalistiske sirene og oplste sig i en rkke selvstndige foreninger uden midler, men med navn af industrifor- bund, hvis enkelte afdelinger trak hver sin vej uden at eje midler eller krfter - hvilken bedrvelighed, hvilket anarki, hvilken Augiasstald at rense! Det ville vre at brnde vore skibe og at nedgrave vore vben. Det ville vre at opgive vor kamp, hvis sejrrige resultater vi hver dag har for je. Overvejelser i DsF 's inderkreds 19 . .. (til pkt. 5) Flere organisationer i samme fag er selvflgelig det rene selvmord; arbejds- giverne spiller s vidt muligt organisa- tionerne ud mod hverandre osv. Men selv under de gunstigste forhold ender kampene hurtigt uden resultat, da den syndikalistiske forening ingen mid- ler har. Af den grund har arbejdsgiverne heller ikke synderlig respekt for et sdant syndikat.Netop de strke fag- foreningskasser har jo ellers ofte betaget arbejdsgiverne lyst til krig i et givet je- blik. Den solidariske handling, som syn- dikalisterne stter i hjsdet, m da og- s have faldet selve forslagsstillerne lidt flov. For at fylde bedre op i landskabet har man spaltet det magre program ud i nogle tynde pinde efter den gamle op- fordring: Rid lngere bort - vi er jo et helt kompagnil - Efter at den mest virk- ningsfulde solidaritet (den konomiske) er kastet overbord, har forslagsstillerne delt den lille rest i fire dele - nogle bid- der, som nppe er til at finde frem. De kaldes a. Den lokale sympatistrejke. b. Den udvidede sympatistrejke. c. Den solidariske obstruktion. d. Den solidariske boykotning. Som man ser er det i alt vsentligt, hvad vi altid har haft af kampmidler. Punkt 6 Den pludselige strejke i almindelig- hed har vi ingen synderlig fidus til, da vi af erfaring ved, hvorledes en strejke ud- bryder. Det ville vre naturstridigt at tro p. at en strejke som regel skulle blive er- klret ivrksat uden forsg p mellem parterne at komme til rette. Man sls jo ikke for krigens skyld, men for gevin- stens. Hvad de pludselige strejker angr br tilfjes, at pludselige strejker (og lock- outer) ville vre kampe, som arbejder- klassen kun kunne nske i specielle til- flde, idet man vel nppe kan tnke sig forholdene delt sledes, at kun den ene part havde ret til pludselig arbejds- standsning (arbejderne), medens den anden pan (arbejdskberne) var pligtige at give varsel. I s fald kunne der jo ved enkelte lejligheder mske opns noget ad denne vej. Men forvrigt synes den syndikalistiske opfattelse af, hvorledes arbejdsforholdene lovfstes, at vre af en sdan art, at de opnede arbejds- resultater er hjst problematiske, hvilket erfaringerne fra syndikalismens hjem- sted stadig bekrfter. Kampe, der skal fres uden midler og uden lovligt fastslede resultater har in- tet tillokkende ved sig for os, og vi anser det for en forbrydelse at fre stands- fller til kamp under s vanvittige
18. 18. 20 Overvejelser i DsF's inderkreds kampvilkr. Sabotage vil i almindelighed vre et strafbart middel, som af den grund ikke kan tilrdes. Punkt 7 Forslagsstillerne vil have al myndig- hed taget svel fra forbundene som fra centralisationen, sledes -at hver enkelt forening for sig bestemmer om sine egne sager; derimod/skal forbundene svel som centralisationen have ret til at give rd. Antagelig m dette medfre, at de givne rd skal hres inden beslutning tages, hvilket vil forsinke beslutningens udfrelse. Men det hovedsagelige er dog, at hvis de givne rdikke flges, vil den rdede organisation praktisk talt vre uden sttte og klare sig selv. I det hele taget synes det foreslede organisationsapparat beregnet p at virke ganske - lad os sige udvendigt, uden nogen sjl og uden forbindelse med arbejderklassens fllesinteresse. I virke- ligheden vil forandringen fra det hidtil- vrende til det foreslede vre som at g fra en virkelig flles kamp til en hoben tomme talemder. Punkt 8 Sluttelig faststtes tillidsmndenes lnninger efter det vedkommende fags gennemsnitsln, og denne beregning har nogle strkt ijnespringende sider. For det frste vil det i reglen vre uretfr- digt at beregne en tillidsmands ln efter ' fagets gennemsnitlige, da tillidsmanden af mange grunde helst vlges blandt de arbejdere, der har den hjeste ln. Ved at faststte den gennemsnitlige'lnsom normalln, vil man afskre de dygtigste arbejdere fra at ptage sig lnnede til- lidsposter, hvis de da ikke vil lide tab. Dertil kommer, at en tillidsmand i reg- len har en ualmindelig lang arbejdsdag, og frer et liv, der daglig medfrer ad- skillige udgifter, som andre arbejdere OPGAVER Hvorfor anmoder formanden for DSF (Madsen) Gran om at udarbejde et memorandum angende den syndikalisti i: ellerser fritagne for. For disse udgifter br tillidsmanden have en rimelig erstat- ning. ' Men dernst forekommer det ret mrkeligt, at forslaget, der konsekvent sger at sprede og adskille organisatio- nemes enhed, p dette specielle og som Opregn de trk ved den syndikalistiske bevgelse, som Gran fremhver! v Gr rede for Grans principielle syn p syndikalismen under henvisning til teksten - herunder ml, midler, virkninger r arbejderbe- vgelsen, holdning til tillidsmandsordningen. frt en fllesbestemm Ligesom for- sl'agene sger stillet or ' ationerne og de enkelte foreninger . v es frit p alle mder, burde konsekv vre, at de enkelte foreninger istille uden nogen flles, bindende regel, : Gran slutter: I [4 bevgelse? i '6. a t!
19. 19. ix ' i I i l i i l Marxisi'neog Socialdemokrati: Det kommunistiske manifest Marx/Engels, Det kommunistiskeManifest (1848), IO. oplag. forlaget Tiden 1968, s. 36 - 37. Vi har allerede ovenfor set, at arbejder- revolutionens frste skridt er at hve proletariatet op til den herskende klasse, at tilkmpe sigemokratiet. Proletariatet i il bruge sit politiske herredmme til efterhnden at fravriste bourgeoisiet al kapital, til at centralisere alle produktionsinstrumenter i statens hnder, d.v.s. i hndernep proletaria- tet organiseret som herskende klasse, og til at ge mngdenaf produktionskrf- ter s hurtigt sommuligt. Dette kan naturligvis i begyndelsen kun ske ved despotiske indgreb i ejen- domsretten og i;de borgerlige produk- tionsforhold, altsved foranstaltninger, der vil forekomme konomisk utilstrk- kelige og uholdbare, men som under be- vgelsens forlb vil vokse ud over sig selv og er uundgelige som middel til at revolutionere hele produktionsmden. Disse foranstaltningervil naturligvis vre forskellige ii de forskellige lande. Men for de mest udviklede lande vil flgende foranstaltninger sikkert i al- mindelighed kunne anvendes: l. Ekspropri *tion af grundejen- dommen og anvw ndelse af jordrenten til statens udgifter.i 2. Skat efter strkt stigende skala. 3. Afskaffelse af arveretten. 4. Konfiskering af al ejendom, der til- hrer emigrantejog oprrere. 5. Centraliseiing af kreditten i sta- tens hnder ved hjlp af en national- bank med statskapital og absolut mono- pol. 6. Centralisering af transportvse- net i statens hadnder. 7. Forgelse af nationalfabrikerne og produktionsmidlbrne,opdyrkning og for- bedring af jord efter en samlet plan. 8. Lige arbejdstvang for alle, opret- telse af industrielle armeer, srlig inden- for landbruget. 9. Forening af landbrug og industri, gradvis ophvelseaf modstningen (15) mellem land og by tilstrbes. 10. Offentligog gratis opdragelse af alle brn. Afskaffelse af brns arbejde i fabriker i den nuvrendeform. Forbin- delse af opdragelsenmed den materielle produktion osv. Er klasseforskellene under denne ud- i 15 I de senere tyske' udgaver, fra og med udgaven 1872, str der i stedet for modstningen - forskellen -Redl vikling forsvundet og al produktion sam- let i hnderne p samfundets med- lemmer selv, s mister den offentlige ' magt sin politiske karakter. Politisk magt i egentlig betydning er een klasses organiserede magt til at undertrykke en anden med. Nr proletariatet i kampen mod bourgeoisiet ndvendigvis samles til klasse, ved en revolution gr sig til her- skende klasse og som herskende klasse ophver de gamle produktionsforhold med magt, s ophver det med disse produktionsforhold eksistensbetingel- serne for klassemodstningen, for klas- ser (16) overhovedet og dermed sit eget herredmme som klasse. Program for Socialdemokratiet i Danmark Program f. Soc.Dem/Aarhus 1908. Arbejdet er kilden til al samfundsrig- dom og kultur og hele udbyttet br til- falde dem, der arbejder. I det nuvrende samfund tages arbejdsmidlerne (grund, jord, fabriker, maskiner, samfrdselsmidler osv.) i sti- gende grad i besiddelse af kapitalisterne, hvorved disse tilvender sig udbyttet af rtusinders arbejde. Kapitalistemes herredmme over arbejdsmidlerne er r- sag til politisk ufrihed, social ulighed samt splid mellem nationerne, hvilket skaber elendighed for samfundets pro- duktive medlemmer. Ophobningen af arbejdsudbyttet hos et mindretal af samfundsmedlemmer i forbindelse med den stigende udvikling af de tekniske hjlpemidler medfrer efterhnden den p eget arbejde hvi- lende smdrifts undergang og gr det store flertal af samfundsmedlemmer af- hngigt af den koncentrerede kapital. Den lille hndvrker, handlende og jordbruger er allerede nu i hj grad af- hngig af kapitalen; derfor m disse samfundsklasser have interesser flles med lnarbejderne. Privatkapitalismen umuliggr en p retfrdighed grundet samfundsordning og fremkalder planls produktion, hvor- ved uhyre vrdier gr til grunde. Socialdemokratiet krver derfor ar- bejdsmidlemes overgang til samfunds- ejendom, hvorved det nuvrende klasse- ,samfund med sine interessemodst- ninger aflses af et harmonisk fllesar- bejde med planmssig produktion og en 16 I de senere tyske udgaver, fra og med udgaven 1872, str der i stedet for for klasser over- hovedet - det ophver alle klasser Overhove- deta. -Red. Marxisme og Socialdemokrati 21 retfrdig fordeling af udbyttet i materiel og kulturel henseende under det ar- bejdende samfundsdemokratiske le- delse. Socialdemokratiets hovedforml Gende ud fra foran nvnte grundst- ninger, tilstrber det danske Social- demokrati at opn den offentlige magt i samfundet for ved hjlp af dette lovlige vben at gre alle arbejdsmidler til fol- kets flles ejendom. Den folkelige lov- givnings middel til at gennemfre sam- fundsproduktionens store vrk er eks- propriation (tvangsafstelse mod erstat- ning) af arbejdsmidlerne. ' ' Socialdemokratiet i Danmark virker indenfor den nationale ramme for gen- nemfrelse af partiets krav, men aner- kender, at socialismen er mere end et na- tionalt og lokalt sprgsml og at dens gennemfrelse krver samvirken af alle landes arbejdere. Socialdemokratiets op- gave er alle menneskers fuldkomne fri- grelse uden hensyn til kn, race eller nationalitet. " ' Som overgang til samfundets socia- listiske organisation, til beskyttelse for det arbejdende folk og til fremhjlpning af dets konomiske, intellektuelle og mo- ralske vel indenfor det kapitalistiske samfund opstiller det danske Social- demokrati flgende fordringer: I. Politiske og kulturelle krav l. Almindelig lige og direkte valgret med hemmelig afstemning til alle offent- lige hverv for mnd og kvinder fra 21 rs alderen. Valgdagen en almindelig fri- dag. 2. Etkammer-systemet. Al udvende og lovgivende myndighed hos folket gen- nem dets reprsentation. Folkeafstem- ning i vigtigere sprgsml og forslagsret for befolkningen. Administrationen direkte under folkereprsentationen. 7. Afskaffelse af den stende hr. In- ternationale stridigheder afgres ved voldgift. 8. Vederlagsfri retshjlp. Offentlig og mundtlig retspleje. Nvningedom- stole udget fra almindelig valgret for alle fuldmyndige mnd og kvinder. Sik- ring mod misbrug af varetgtsarrest. Omformning af straffesystemet til et for- bedringssystem efter humane princip- per. Lovovertrdelser, der er en flge af de sociale og politiske klassekampe, m ikke behandles som forbrydelser. Afskaffelse af militre og gejstlige ret- ter. 9. Tjenestetyende, sfolk og andre medborgere, der er underkastet srlige
20. 20. 22 DsF's opbygning love, stilles i politisk og retslig hen- seende lige med andre samfundsmed- lemmer. II. konomiske og sociale krav 10. Afskaffelse af 'skatter og love, som skaber en uretfrdig varefordyrelse for befolkningen. Direkte skat med sti- gende skala samt en strkt stigende arveafgift. ll. Stat og kommune overtager de store samfrdsels- og samkvemsmidler samt alle monopoler og alle virksom- heder, der antager karakter af mono- poler. Ogs anden produktion organise- res efterhnden under samfundets umid- delbare ledelse eller kontrol. 12. Stat og kommune udfrer selv de offentlige arbejder, eventuelt under med- virken af arbejdernes organisationer. Hvor licitation endnu bestr, sikres der arbejderne tarifmssige vilkr. 13. Fideikommiser og prstegrds- jorder inddrages og anden til salg vren- de landejendom kbes af staten eller kommunerne. Heder og andre uopdyrkede jord- arealer tages i besiddelse af staten for s vidt muligt at opdyrkes og kultiveres. Staten og kommunerne overdrager OPGAVER brugen af de dem tilhrende jorder, som. egner sig til dyrkning, til landarbejdere, og hjlper disse til at komme i besid- delse af brugsretten til de forndne driftsmidler. Staten sger at ophjlpe driften af landejendomme og at 'lette jordens over- gang til samfundsejendom ved at give adgang til prioritetsln gennem en stats- bank. Stat og kommune sger i strst mulig udstrkning at fremme fllesdrift i land- bruget p en sdan mde, at udbyttet til- falder de ved driften beskftigede arbej- dere, med fradrag af det dem plignede bidrag til samfundet. For statens regning oprettes forsgs- stationer i landets forskellige egne. Der oprettes landbrugsskoler, hvortil hus- mnd og landarbejdere har vederlagsfri adgang. Staten giver regler for og frer tilsyn med private fste-, leje- og tyendehuses opfrelse, indretning og benyttelse. 14. Offentlig statistik angende arbejds- og omstningsforhold. 15. Offentlig vederlagsfri sygepleje. Human omsorg for syge, gamle og arbejdsudygtige ved staten. Forsikring mod arbejdslshed. ' 16. Lovbestemt maksimalarbejds- dag p hjst 8 timer. - Mnds og kvin- ,x 4 i ders arbejde i de forkelligeindustri- grene betales efter sammetarif. - Af- skaffelse af det p udbytningberegnede hjemmearbejde. - Forbud mod sndags-, helligdags- og natarbejde, som ikke er samfundsndvendigt. - ;Forbudmod alt lnarbejde eller arbejde, der hindrer brns skoleuddannelse li den skoleplig- tige alder. - 17. Kontrol med arbejdspladser, fa- briker, vrksteder, fo'rretningslokaler, handels- og fiskerifartjerog overhove- det alle steder, hvor deriarbejdesfor ln, samt med arbejderboliger,der udlejes af arbejdskbere, og medllokaler,der an- vises arbejdere til opholds-, spise- eller sovested, ved personer, valgt af arbej- derne. - Der opfres kommunale arbej- derboliger, til hvilke dbr ydes statstil- skud. Boligerne forblivbr som kommu- nens ejendom. Udgifterne for brugerne af disse boliger m ikke overstige de til vedligeholdelse, forrentning og amorti- sation ndvendige belb. 18. Udfrelse af arbejdet i straffe- og forsrgelsesanstalter pren sdan mde, at det ikke konkurrerer' med det almin- delige, normalt udfrte arbejde i sam- fundet udenfor. Forbud mod overdragelseaf arbejds- kraften i sdanne anstalter til private arbejdskbere. Sammenlign holdningen til det eksisterende (borgerlige) samfund i uddraget af Det kommunistiske manifest med holdningen i Social- demokratiets program. Hvad er den vigtigste forskel? Med hvilke midler vil Socialdemokratiet gennemfre sine ml? Hvad er forudstningen for, at Socialdemokratiets program vil blive gennemfrt? DsFs opbygning Opbygningen Ned med De samv. Fagforbundl Et par ord af en fagforeningsmand. Pjece, Kbh. 1911 (l), uddrag, s. 36 if. Organisationernes stilling indenfor De samvirkende Fagforbund Konflikters godkendelse Som vi har set under afsnittet om opret- telsen af De samvirkende Fagforbund (s. 9), er organisationernes stilling indenfor denne centralorganisation ganske den samme som den var i sin tid indenfor De samvirkende Fagforeninger i Kben- havn og som forbundsafdelingernes stil- ling er indenfor et forbund. I din fagfor- ening eller dit forbund er der jo ingen, 1 Forfatteren er Martin Olsen der kan indtrde i en lnbevgelse eller strejke p egen hnd eller under alle for- hold. Det forlanges alts, at bde en ln- bevgelse og en konflikt, for at de kan nyde sttte, skal vre godkendt af orga- nisationen eller dens ledelse. Kan du forvrigt tnke dig nogen som helst anden ordning mulig indenfor en organisation? Nej, det vil du ikke kunne. Thi du ved, at man vel kan til- fantasere sig et slaraffenland, hvor man stiller krav, nedlgger arbejdet osv. uden at bryde sig det bitterste om kon- junkturerne, om der er arbejdslshed i dit eget eller i andre fag, om der er mange andre strejker osv. eller uden at bekymre sig om, hvorfra strejkeunder- stttelsen skal komme; men du ved ogs, at man ikke kan fremkalde en sdan til- stand i det praktiske liv i det nuvrende samfund. Vi m alts holde os til den drje virkelighed og indrette vore lnbe- vgelser derefter. Derfor lyder den fundamentale be- stemmelse i De samvirkende Fagfor- bunds love sledes: Ethvert forbund eller forening, som ptnker at fordre en lnforhjelse,en indskrnkning af arbejdstideneller an- den forbedring af arbejdsvilkrenefor fagets arbejdere, skal, forsvidtder her- til krves sttte fra De samvirkende Fagforbund, meddele dette til forret- ningsudvalget forinden j-opsigelseaf en bestende overenskomst'finder sted og forinden fordringerne stilles til arbejds- kberne. Vi er da forhbentlig enige om, at denne bestemmelse er fuldt ud p sin plads. De samvirkende Fagfonhmds ledelse Systemet Det skal jo navnlig vre' galt fat med det system, hvorefter De samvirkendeFag- forbund ledes. Lad os da se. FT,..-
21. 21. .I i , ' 1 I det offentligeliv protesterer arbej- derne, med god grund, mod, at en rege- rende overklassfgr valgretten afhn- gig af ejendom ,ller indtgt (2) fordi den ubemidlede befolkning derved hindres i den fulde udv'jse af sine borgerrettig- heder. De forla er selvstyre i den videst mulige udstrkning,hvilket vil sige: Medbestemmelsesreti kommunale og politiske forhol i under lige vilkr for alle mnd og kvin er over en vis alder, at udve gennem reprsentanter, valgt ved direkte og lige valg. I fagforenirerne er selvstyretanken gennemfrt. edlemmerne behandler sagerne p deres mder og tager der be- slutning. Men nr der skal trffes flles- afgrelser, d. e. lafgrelser,der tillige an- gr andre, t. ex, alle afdelinger i et for- bund, da er den enkelte forening natur- ligvis ikke kom tent til at trffe beslut- ning alene. Her m kan der nppe vre uenighed. ' Nu kan man; jo ikke samle alle et for- bunds medlem 'er fra hele landet p t sted til afgren e forhandlinger, og man kan flgelig endnu mindre samle alle landsorganisationens ca. 100.000 med- lemmer til mde p t sted. Derfor vl- ger alle medlemmerne i en organisation under lige vilkr reprsentanter, som nyder deres tillid, og til dem m vi i mange tilflde overdrage at trffe af- grelse p vore* vegne, enten p en kon- gres eller i srlig anledning, f.eks. an- gende ivrksttelseeller afslutning af en konflikt. 1 Dette er det ireprsentativesystem, men fremget af selvstyret. Det er ikke 1 ptvungetos oven- eller udefra, men ved- taget af egen fri magtfuldkommenhed af vore fagforeninger, fordi de har set, at et- hvert andet system - f.eks. urafstem- ninger 0m ethvi rt sprgsml - ville vre upraktisk og hfndrendefor arbejdet. Af den grund bruger man ogs det repr- 1 sentative syst m i alle vore fagfor- eninger uden u udtagelse,og det benyttes i stigende udstrkning. Flgelig har fagorganisationerne vedtaget, at det ogs skal benyttes inden for De sam- virkende Fagforbund, allerede af den simple grund, at noget andet ikke lod sig praktisere. Dette var. alts systemet. Sammenstningen Og hvorledes br De samvirkende Fag- forbunds ledelse da sammensata? vil du sprge. _ Den bestr af 3 led. i 2 Illg. den gldendevalglov var der priviligeret valgret til Landistinget. 1 l (Martin Olsen skildrer derefter sammen- stningen, som kan illustreres af flgen- de figurz) DsF's forretningsudvalg vlger 14 medlemmer vlger12 medl. DsF's general- forsamling Den hjeste myndighed i alle forhold er generalforsamlingen. Denne bestr af samtlige forbunds hovedbestyrelser samt 1 reprsentant for hver af de enkeltvis indmeldte foreninger og 1 for hver af arbejdernes lokale fllesorga- nisationer. Forretningsudvalget holder i reglen mde 1 gang ugentlig. Som nvnt har det den daglige ledelse, men det skal i alle vigtige sprgsml rdfre sig med reprsentantskabet, enten ved korre- spondance eller ved mder, som om forndent kan indkaldes med 2 dages varsel. Ordinrt holder reprsentantskabet mde en gang om ret, men forvrigt s ofte forretningsudvalget eller mindst 15 medlemmer finder det ndvendigt. Generalforsamlingen, der afholdes hvert 2. r, afgr i sidste instans ethvert stridssprgsml, der mtte opst mel- lem de enkelte led indenfor De samvir- kende Fagforbund. Nu skal du ikke blive bange! Jeg har ikke i sinde at tage livet af dig med en omstndelig forklarin! af hele loven for De samvirkende Fagforbund; men vor opgave her er jo ikke at fordmme landsorganisationen, men derimod at be- dmme den ud fra de foreliggende for- hold, og blandt disse er det ndvendigt frst og fremmest at kende det grund- lag, hvorp landsorganisationens ledelse virker. Sanktionsbegring Nr nu et forbund eller en enkeltvis ind- meldt forening nsker andre forbunds og foreningers sttte, f.eks. til gennemfrel- sen af en lnforhjelse, m organisatio- nens ledelse alts henvende sig til De samvirkende Fagforbunds forretnings- udvalg. Det enkelte fag kender sine egne, indre forhold - og dem kender det bedre end andre - men det kender ikke de fag- lige forhold i almindelighed. Dette gr derimod landsorganisationens forret- ningsudvalg, og ud fra dette kendskab m udsigterne for det enkelte fags ln- bevgelse i reglen bedmmes. DsF's opbygning 23 Soc.dem. parti- ledelse (forret- ningsudvalg) Soc.dem. forbunds for- retningsudvalg (uddrag fra 42 ff.) Det er skammeligt! Arbejderbe- vgelsen er p afveje. Man ngter at yde strejkende kammerater en hjl- pende hnd, lyder det, fra dem, der enten ikke kan eller ikke vil forst, at vore organisationer ville ende i opls- ning og anarki, hvis vi ikke ville over- holde den grundlov, som vi selv har ind- sat med arbejderklassens tarv for je. (efter et afsnit om lockout-trussel fort- sttes) Tankelshed eller forst? Tror du nu, at man fra alle sider ser, at vor egen vrdighed krver, at arbej- dernes fllesafgrelse p reprsentant- skabsmdet respekteres? Du tager da fejl. Nu rbes der: Man fratager fagene deres selvbestemmelses- ret! Skal dette vre demokratisk selv- styre? De samvirkende fagforbund vil tvinge de strejkende i arbejde! De er politi for arbejdsgiverforeningen! Dette er forrderi! Lockout-truslen burde vret mdt med en storstrejke! Arbejds- giverforeningen nsker, at alle organisa- tionerne tilhrer De samvirkende Fag- forbund. Ja, det lyder mske bestikkende for dem, der ikke tnker. Du har mske selv haft dine anfgtelser, nr du har hrt en og anden tale sledes. Lad os derfor se lidt p, hvad disse strke ord indeholder. Har vi selvbestemmelsesret? At et fags arbejdere bliver utilfredse, nr de ikke kan f gennemfrt de af dem n- skede resultater, er der intet mrkeligt i. Men i afgrelser af sprgsmlet om, hvorvidt de kan gennemfres under de foreliggende forhold, vil det direkte in- teresserede fag ikke altid vre uhildet dommer, og det kan navnlig ikke vre eneste dommer, nr det fortsatte forsg p gennemfrelsen drager andre fags ar- bejdereimed ind i striden. I virkeligheden ville det strejkende fag alts ikke have noget valg, selv om det
22. 22. 24 DsF 's opbygning stod udenfor landsorganisationen. Dets selvbestemmelsesret ville kun vre ind- bildt, da dets stilling p forhnd var' bestemt af forholdene p samme mde som reprsentantskabet i De samvir- kende Fagforbund s sin stilling be- stemt af forholdene. Derfor giver man den tvang, hvorom der er talt, en falsk rsag, nr man siger, at den skyl- des De samvirkende Fagforbund. Det er ikke landsorganisation, men et sammen- trf af forhold, hvorover arbejderne ikke er herrer i det givne jeblik; for det fr- ste er det taktiske fejlgreb fra arbejder- nes egen side, dernst er det konjunk- turerne, hensynet til arbejdernes flles- interesse, arbejdsgivernes organisation osv., der plgger tvangen, og det er altid dem - og dem alene - der laver for- rderi og agerer politi for arbejds- giverforeningenog tvinger arbejderne til at opgive en pbegyndt konflikt, for- inden de endnu har net det, de skulle. Forrderi? Ja, det ville vre forr- deri mod arbejderne, hvis den ansvar- lige fllesledelse for vore fagorganisa- tioner lod sig lede af nogle ansvarslse menneskers tilrb. Lad os hbe, at det aldrig vil ske! Reprsentantskabet har da heller ikke taget bestemmelsesretten fra no- gen. Der er ved den gldende lov givet det en ret og en pligt til at trffe flles- afgrelse p samtlige fags vegne, p samme mde, som det gives kongres- sen i et forbund ret og pligt til at trffe fllesafgrelse p samtlige forbundsaf- delingers vegne. Reprsentantskabet er kommet til njagtig det samme resultat, som det strejkende fag mtte komme til, hvis det skulle afgre sagen p eget ansvar. Demokratisk selvstyre Beskyldningen for at ve attentat mod det demokratiske selvstyre er s falsk som noget. Skulle det monstro kaldes demokra- tisk selvstyre, at det enkelte fag tog be- slutning for alle de andre fag, uden hen- syn til flgerne? Ville man i din fagfor- ening lade en enkelt arbejdsplads eller i dit forbund lade en enkelt afdeling trffe bestemmelse om, hvorvidt faget skulle modtage en lockout eller ikke. Hvad ville der ske i vore organisa- tioner, hvis dette blev reglen? Der ville ske dette, at i dag l ledelsen her, i mor- gen der og i overmorgen - ingen steder! Men dette er anarki og tilfldigheder og intet styre, hverken af den ene eller an- den art og allermindst et demokratisk OPGAVER styre. Det ville blive vore fagforeningers dd; intet mindre! Storstrejke! Men hvorfor besvarer man da ikke arbejdsgiverforeningens lockout-trusler med en storstrejke, sledes at det vrige samfund tvinges til at tage affre for at mane truslerne tilbage i deres ophav? Sdan sprger mske ogs du. Og det skal indrmmes, at tanken om at stte hrdt mod hrdt, om at sl igen, kan vre fuldkommen berettiget. Men herp kommer det jo slet ikke an. Det kom- mer, i dette hrdhndede samfund, mindre an p om du har retten end om du har magten p din side. Og det er det, du ikke har under de her skildrede for- hold. Det glder da for arbejderne, og det glder navnlig for den af dem selv valgte ansvarlige ledelse, om at se dette og handle derefter. I denne forbindelse ser jeg ganske bort fra den absolutte generalstrejke, det foresvver anarkisterne som et red- ningsmiddel, for nogle endog som det eneste til at hjlpe underklassen ud af klassesamfundets rdsler; jeg gr det allerede fordi jeg anser det for at vre umuligt at ivrkstte den, og fordi jeg ville anse den for at vre undvendig, hvis den var mulig. Storstrejken skal da ikke vre et forlorent-radikalt nummer p plakaten, eller et blot skrmmebillede, hvormed man slr om sig i tide og utide, eller et foster af en naiv tro p lykkelige mirak- ler og tilfldigheder.Nej - storstrejken er et sprgsml om hensigtsmssig- heden; den skal bres frem af en strk stemning, men stemningen alene er ikke nok. Hvis en storstrejke skal komme, skal det vre som en velovervejet, i en- keltheder organiseret og i fuld enighed besluttet alvorlig og ophjet handling, der brer sejrens mulighed i sig selv ved den orden, sikkerhed og kraft, hvormed den udfres. I modsat fald er du p gyn- gende grund. Det er sdanne grunde, der har vret bestemmende for Landsorganisationens reprsentantskab til ikke at lade sig lede af' de lidet overvejede opfordringer - mske endda fra udenfor stende orga- nisationer - til at erklre storstrejke som svar p lockout-truslen i anledning af den i dette afsnit skildrede konflikt. Hvis du alvorligt vil tnke derover, vil heller ikke du komme til nogen anden slut- ning. Men for resten kommer de folk, der sledes uden videre krver storstrejke, i 4 ,r-A- .- Wa-n, ulselig modstrid med lideresegne be- skyldninger mod De samvirkendeFag- forbund for at ville fratage det enkelte fag bestemmelsesretten. Thi hvad de her krver, er intet mindrejend et diktato- risk pbud om arbejdsnedlggelsefor at udvide en bestende konflikt i et andet fag. Et sdant pbud villenetop vre at fratage de enkelte organisationer en be- stemmelsesret, som er hjemlet dem efter fllesloven f