ofa bladet 2007 - 02

28
Odense Fotografiske Amatørklub www.ofa.dk april-juni 2007

Upload: erling-hollmann

Post on 28-Mar-2016

234 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

OFA-bladet er klubbens talerør og udkommer hvert kvartal. Bladet sendes til OFA´s medlemmer, til fotoklubber og kan fås på bibliotekerne i Odense og i byens fotoforretninger.

TRANSCRIPT

Page 1: OFA bladet 2007 - 02

Oden

se F

otog

rafis

ke A

mat

ørkl

ub

www.ofa.dk april-juni 2007

Page 2: OFA bladet 2007 - 02

2

Formanden har ordet

Billedet på forsiden Det gode, gamle mørkekammer-håndværk trives stadig blandt nog-le medlemmer i OFA, og de kan levere høj kvalitet. Det viste Søren Olsen med sit billede, der fik før-stepladsen i kategorien monokrom i første runde af klubkonkurren-cen. Billedet, der pryder forsiden, har titlen ”Olevano 2006”.

Foto

: Erli

ng H

ollm

ann

Et godt motiv og et godt lys gør det ikke alene. Der skal også en god foto-graf bag kameraet - en fotograf, som er i stand til at se det færdige billede for sig. Naturligvis kan man lynhur-tigt se billedet på digitalkameraets skærm, men hvis man ikke er lidt selvkritisk, kan man hurtigt begejstres over egen præstation og dermed ikke komme videre. Denne evne til at se det færdige billede for sig og evnen til at være selvkritisk kan helt klart op-øves i en fotoklub. Vinterens møder med bl.a. billedkritik, både af egne og andres billeder, er med til at skærpe vores selvkritiske sans og sætter os i stand til at lave bedre billeder. Det kan naturligvis diskuteres til dommedag om et billede er godt, og den diskussion kan vi også lære en masse af, men et rigtig godt billede er der sjældent den store uenighed om, uanset genre – det er bare så pokkers svært at se det i det øjeblik, der tryk-kes på udløseren … God motivjagt i de lyse dage, der lig-ger foran os.

Poul Chr. Jensen

Nu kommer lyset, og vi skal ud og lufte vores kameraer. Selvfølgelig kan der fotograferes på alle årstider og på alle tider af døgnet - og ofte endog med et rigtigt godt resultat, men fak-tum er, at de fleste billeder bliver ta-get, når vejret er godt, og solen skin-ner. Klar sol fra en skyfri himmel lige midt på dagen er næsten noget af det sværeste at håndtere for en fotograf, og billederne bliver da også sjældent helt i top, hvorimod de skæve timer tidligt og sent på dagen er perfekte for os amatører. Det passer jo fint med de flestes arbejdstider, så på den måde er sommeren perfekt. Man kan tage af sted med en helt fast plan om at tage et helt bestemt bille-de, eller som de fleste vælge en god lokation og så fotografere de motiver, man falder over. Motiverne skal nok vise sig, hvis man går til sagen med åbent sind.

Page 3: OFA bladet 2007 - 02

3

Årets billede 2006

Af Halldór Gudlaugsson På det første klubmøde i det nye år er det traditionen at finde det absolut bedste billede fra sidste år. Denne gang var det fotograf Jan Ole Lauge-sen fra Tommerup, som fik til opgave at udpege vinderbilledet. Den 4. januar var der fuldt hus i klublokalerne for at høre dommerens kommentarer og ønske hinanden et godt nytår. Dommeren var blevet bedt om at kommentere alle de atten ind-sendte billeder samt finde Årets bille-de og de to, der skulle være tættest på toppen. Denne opgave løste Jan Ole Lau-gesen på fornem vis, og vi fik en sag-lig og god beskrivelse af hans syn på vores billeder. Han fortalte også om sig selv, og hvordan han har gennem

Årets billede af Brian Jagd Mauritzen Titel: Resting Lady Dommeren sagde bl.a.: Flot, frækt og for-førende. En god hård S/H-konvertering, som klart passer ind her. Selv kornene i billedet ser godt ud her.

årene har arbejdet med foto og udvik-let sit billedsyn. Vi fik set nogle af hans billeder og hørte om, hvordan han nu har foto som levevej. Årets billede fandt han i Brian Jagd Mauritzens billede ”Resting La-dy”. Carlo Pedersens ”Rivad 2” og Poul Christian Jensens ”Louvre by Night” blev fremhævet som de efter-følgende på henholdsvis anden- og tredjepladsen, men dommeren var som helhed imponeret over kvaliteten af de indsendte billeder og understre-gede, hvor svær en opgave det var at bedømme billeder af vidt forskellig karakter i en gruppe. Tak til dommeren og tillykke til vinderen af Årets billede.

Page 4: OFA bladet 2007 - 02

4

2. plads til Carlo Pedersen Titel: Rivad 2 (øverst) Dommeren sagde bl.a.: Det er et utroligt stærkt S/H billede. Personen er frækt pla-ceret i billedet. De fleste ville nok smide ham over i højre side og lade ham stirre lige ud i det sorte område.

3. plads til Poul Chr. Jensen Titel: Louvre by Night (nederst) Dommeren sagde bl.a.: Glaspyramiden, Louvre på Napoleonsplads. Det er et læk-kert nat-foto med utroligt flotte S/H to-ner.

Page 5: OFA bladet 2007 - 02

5

Resultatet efter 1. runde

Klubkonkurrencens 1. runde i 2007 Af Halldór Gudlaugsson

Farvepapir Point Jens Groth 46 Lars Møller 43

Stefan Faber 42 Carlo Pedersen 41

Brian Jagd Mauritzen 41 Preben H. Hansen 40

Henrik Olesen 32 Poul Chr. Jensen 31 Egon Aarenstrup 31

Halldór Gudlaugsson 30 Svend Aage Kenlev 29

Niels Jørgen Valentin 27 Ole Bøgelund 27

Nicolai Brix 18 Kasper Laurvig Borch 10

Monokrom Point

Stefan Faber 44 Niels Jørgen Valentin 42 Brian Jagd Mauritzen 39

Svend Aage Kenlev 37 Søren Olsen 35

Nicolai Brix 29 Carlo Pedersen 29

Halldór Gudlaugsson 28 Vibeke N. Torp 28

Lars Møller 28 Poul Chr. Jensen 26

Preben H. Hansen 21 Kasper Laurvig Borch 10

Dias Point

Svend Aage Kenlev 37 Lars Møller 26

Poul Chr. Jensen 25 Halldór Gudlaugsson 24

Nye navne - og unge fotografer

Fotografiet har aldrig været så popu-lært som nu. Digitalkameraet er i dag en selvfølgelig del af alles elektroni-ske ”maskinpark”, og sågar telefoner-ne skal nu være udstyret med et ka-mera, så ejeren kan optage episoder fra sin dagligdag og sende billederne til venner og bekendte. Denne tendens kan også ses i klub-ben. Aldrig før har vi haft så mange indmeldelser på så kort tid - som fra nytår til nu. De nye medlemmer kom-mer forhåbentlig til at præge klubli-vet, og deres billeder kan give et friskt pust og god inspiration til os gamle. Måske kan de nye samtidig få suget til sig af vores erfaring og tekni-ske viden. Til første runde i 2007 modtog billed-sekretæren 41 farvebilleder, 36 mono-krom og 12 dias, som blev bedømt af Ann-Marie Højgård, Hans Erik Hjorth-Hansen og Sten Giilsgaard fra Svendborg Fotoklub den 8. marts. De havde lagt et stort arbejde i at gen-nemgå og bedømme vores billeder og gav deres fyldige kommentarer i sa-len, der var tæt pakket med forvent-ningsfulde autorer. Og som Hans Erik sagde til mig før bedømmelsen:

Page 6: OFA bladet 2007 - 02

6

”I må tage det, som det kommer. Det er ikke sikkert, at I er enige med vo-res syn.” Nej, det var vi ikke nødven-digvis, men dommeren skal tage ud-gangspunkt i, hvad han/hun synes, og ikke hvad der forventes af aftenens tilskuere. Det er vilkårene. Dias Diasbillederne var den svageste grup-pe ifølge Hans Erik. Her kan forkla-ringen være til at få øje på. Når kun fire medlemmer indleverer dias, og nogle af billederne tydeligt er taget ”fra lager”, så kan forventningerne ikke være høje. Hvis medlemmerne ikke aktivt går i marken og tager bil-leder, forsvinder kvaliteten hurtigt. Svend Aage Kenlev fik de to bedst placerede billeder med titlerne Balan-ce og Skyggen, men Lars Møller kom ind på tredjepladsen med et billede uden titel. Monokrom I monokrom er tendensen anderledes og opadgående. Denne gang var stak-ken næsten lige så høj som i farvepa-pir. Det ser ud til, at bekymringer for, at sort/hvide billeder ville tabe kam-pen på den digitale arena, ikke har rod i virkeligheden. Vi så digitalt bearbejdede billeder i høj kvalitet, men det er ikke til at tage fejl af, at det gamle, gode mørkekam-merhåndværk stadig kan noget. Det viste Søren Olsen med sin førsteplads denne aften - Olevano 2006 fik 19 point. (Se billedet på forsiden.) Stefan Faber fangede dommerne med sit high-key portræt af en ung pige, og han fik andenpladsen foran Brian Jagd Mauritzen, som viste os Holo-caust Memorial i et skarpt spil mel-lem lys og skygger.

Farvepapir Femten medlemmer deltog i farvepa-pir, men her faldt aftenens mest uven-tede resultat. Et helt nyt medlem, Henrik Olesen, havde indleveret to billeder, og kom nu til at stå på første-pladsen med sit billede med titlen Bøjden-Fynshav. (Læs et portræt af Henrik Olesen på side 20.) Brian Jagd Mauritzen fik ros for sit billede Remise, som tiltrak sig dom-mernes opmærksomhed og endte på andenpladsen. Som nr. tre kom Stefan Faber igen, nu med en low-key skild-ring fra havnen. De nye medlemmer Det er altid spændende, når nye med-lemmer begynder deres karriere i klubben med at få præmier. Det skete også ved første runde i temakonkur-rencen, hvor henholdsvis første- og andenpladsen blev vundet af nye medlemmer. Den unge generation markerer sig kraftigt - nu med Stefan Faber, som udover at vinde guld ved Fælles Fyn-ske viser flaget på flere måder i klub-konkurrencen. Ikke så sært, at spøgefuglerne er be-gyndt at synge om den nye måde at fastholde medlemmer på! Men dyna-mik og nye udfordringer ligger som grund for vores udvikling. Vi hilser alle input velkomne og tager kampen op med os selv og kammera-terne.

Page 7: OFA bladet 2007 - 02

7

Vinderbillederne fra 1. runde i klubkonkurrencen er gengivet på denne og de føl-gende fire sider. Monokrom Anden– og tredjepladsbilledet i kategorien monokrom findes på denne side, mens førstepladsbille-det er at finde på bladets forside. Farvepapir De tre vinderbilleder fra kategori-en farvepapir findes på side 8-9. Dias Vinderbilleder fra kategorien dias findes på side 10-11. Alle billederne kan også ses på www.ofa.dk - i stort format og i farver.

Mon

okro

m: 2

. pla

ds. A

utor

: Ste

fan

Fabe

r

Mon

okro

m: 3

. pla

ds. A

utor

: Bria

n Ja

gd M

aurit

zen

Page 8: OFA bladet 2007 - 02

8

Farv

epap

ir: 1

. pla

ds. A

utor

: Hen

rik O

lese

n

Page 9: OFA bladet 2007 - 02

9

Farv

epap

ir: 2

. pla

ds. A

utor

: Bria

n Ja

gd M

aurit

zen

Farv

epap

ir: 3

. pla

ds. A

utor

: Ste

fan

Fabe

r

Page 10: OFA bladet 2007 - 02

10

Dia

s: 1

. pla

ds. A

utor

: Sve

nd A

age

Ken

lev

Dia

s: 3

. pla

ds. A

utor

: Lar

s Møl

ler

Page 11: OFA bladet 2007 - 02

11

Referat af den ordinære generalforsamling i OFA

Torsdag den 8. februar var dagen for den ordinære generalforsamling i OFA. Svend Aage Kenlev blev valgt som dirigent og konstaterede, at gene-ralforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig, hvorefter ordet blev givet videre til formand Poul Christian Jensen, der under punkt to aflagde bestyrelsens beretning. Formandens beretning Formand Poul Christian Jensen ka-rakteriserede 2006 som et fint år for OFA, der har været aktiv med både udstillinger, udlandstur og også en lille medlemsfremgang, så medlems-tallet nu er oppe på 47. OFA vil gøre en stor indsats for, at nye medlemmer

hurtigt føler sig trygge, lærer klubben at kende og begynder at deltage i de forskellige aktiviteter og konkurren-cer. Årets store aktiviteter faldt alle i ef-teråret, der gik hen og blev ganske travlt. Udlandsturen i september må-ned gik til Stettin i Polen, hvor Jørgen Jørgensen havde gjort et stort arbejde, for at OFA medlemmerne kunne mø-des med fotoklubben Zamak. Der blev taget masser af billeder, og turen var en succes. OFA deltog også i Odense Foto Tri-ennale 2006, Fyns Festival for Foto-grafi med udstillingen ”Madportræt-

Dia

s: 2

. pla

ds. A

utor

: Sve

nd A

age

Ken

lev

Page 12: OFA bladet 2007 - 02

12

ter”. Udstillingen havde desværre et meget lavt besøgstal, hvilket bestemt ikke skyldtes billedernes kvalitet, men snarere, at vi druknede i mæng-den. Ikke desto mindre havde delta-gerne stor fornøjelse af hele proces-sen fra de første spæde idéer og frem til den færdige udstilling. OFA har desuden udstillet på Sanderum Bibli-otek i maj og i Rådhusets kunstfor-ening i november. Klubkonkurrencen har igen haft fin deltagelse året igennem. Farvepapir-kategorien er stadig den største og med Niels Jørgen Valentin tilbage som mester. Sort/hvid-kategorien kul-minerede med et klubmesterskab til Niels Jørgen Valentin og dermed et brud på Søren Olsens 8 år lange mo-nopol på førstepladsen i den kategori. Kun diaskategorien, hvor Halldór Gudlaugsson blev mester, er fortsat trængt, og vi kan frygte, at det fort-sætter i år, hvor der kun var 4 deltage-re i første runde. Temakonkurrencen har bidt sig fast med god deltagelse året igennem, og endnu engang med Erling Hollmann øverst på skamlen. Lad os håbe de nye medlemmer kaster sig ud i denne fantasifulde konkurrence, hvor vi selv står for bedømmelsen. Som noget nyt blev der uddelt medal-je til ”Årets Billede”, som det nye år traditionen tro blev åbnet med. Her var triumfatoren Brian Jagd Maurit-zen. I Fælles Fynske måtte vi se os besej-ret af Svendborg Fotoklub, som har god vind i sejlene med friske kræfter i bestyrelsen. Niels Jørgen Valentin blev sammen med Hans Erik Hjort-Hansen fra Svendborg delt Fynsme-

ster, og Svend Aage Kenlev og Brian Jagd Mauritzen opnåede også gode placeringer. Fra 2007 søges Fælles Fynske SDF godkendt. Nationalt op-nåede OFA en 8. plads med en guld-medalje til Svend Aage Kenlev i dias som bedste placering. Det normale klubliv, som er substans og basis for de triumfer, vi kan fejre, skal ikke glemmes her. Her spiller blad og hjemmeside en stor rolle. Begge dele har kørt fremragende igennem året, da vi, som en af de få klubber i kongeriget, har stærk besæt-ning på begge poster. Tak til Brian og Erling. Også tak til Kent, som har ta-get initiativ til og organiseret ofa-snak og ofa-information, som gør det me-get lettere at sende meddelelser rundt, og samtidig fritager os for at vedlige-holde adresseliste. Årets fototure er gået til Sorthusene, Ib Andresen, Hindsgavl, Odense Havn og sidst til Odense Skatehal. OFA har givet tilsagn om at arrangere landsmøde i 2008, og arbejder også på at udstille The Golden i Rådhus-hallen februar 2008. Herefter afsluttede formand Poul Christian Jensen beretningen med det traditionelle ønske om godt vejr til fototurene i 2007. Beretningen blev enstemmigt godkendt Regnskab 2006 Under punkt 3 fremlagde kasserer Er-ling Hollmann regnskabet for 2006, der udviser et underskud på kr. 770,69, mod et budgetteret underskud på kr. 1.900,00. I forhold til budgettet er der positive afvigelser i form af en større indtægt fra den årlige auktion og godtgørelse

Page 13: OFA bladet 2007 - 02

13

efter vandskaden i august. På udgiftssiden er der afvigelser i form af et højere kontingent til SDF pga. medlemstilgang. Ligeledes har OFA meldt sig ind i støttegruppen for Museet for Fotokunst. Udgifterne til klubbladet har ligeledes været større end budgetteret pga. øget sideantal. Regnskabet blev godkendt. Budget 2007 Budgettet for 2007blev ligeledes fremlagt af kasserer Erling Hollmann. Der budgetteres med øgede indtægter fra kontingentet pga. medlemsfrem-gangen, herudover budgetteres der forsigtigt på indtægtssiden. På ud-giftssiden budgetteres der med øgede udgifter til rengøring og porto. Lige-ledes til SDF kontingentet, idet der nu er flere medlemmer. Bestyrelsen har diskuteret at foreslå en kontingentforhøjelse blandt andet for at kunne opretholde klubbladets nuværende format. Forhøjelsen blev drøftet, og den fremherskende stem-ning var, at klubbladet bør bibeholdes i det nuværende format, der jo nok så vigtigt også tillader at gengive bille-derne i en fornuftig størrelse – ikke helt uvæsentligt i en fotoklub. En stigning til 180 kr. i kvartalet blev vedtaget med stort flertal. På valg til bestyrelsen var under punkt 5 Gert Grønholdt og Poul Christian Jensen, der begge modtog genvalg, samt Kåre Selvejer, der ikke modtog genvalg. Thomas Linow blev foreslået og valgt som nyt bestyrelsesmedlem. Gert Grønholdt og Poul Christian Jensen blev gen-valgt. De eksisterende suppleanter Jens Groth og Ole Marseen blev genvalgt.

Revisor Niels Jørgen Valentin blev ligeledes genvalgt. Eventuelt Da der ikke var indkommet forslag til drøftelse under punkt 7, gik vi heref-ter til punkt 8 og eventuelt, hvor Car-lo Petersen spurgte til OFA’s tegning af abonnement på materiale om uden-landske saloner. Poul Christian Jen-sen beklagede, at det endnu ikke var sket, men lovede at bestyrelsen ville få det bragt på plads. Stefan Faber opfordrede til, at ”gamle” medlemmer meldte ud, når der var konkurrencer uden for klubre-gi, det var værd at deltage i. Ligeledes blev en bedre præsentation fra autorerne af billederne i forbindel-se med afleveringer drøftet. Dette fik generel opbakning om end billed-sekrætær Halldór Gudlaugsson be-mærkede, at tiden dog kunne være et problem med det antal billeder, der er til hver aflevering. Brug af OFA information og OFA snak blev kort drøftet. Enighed om, at vi har det for at bruge det, men at be-skeder af rent privat karakter to med-lemmer imellem bør undlades. Em-nerne bør være af generel interesse. Generalforsamlingen blev herefter hævet, den obligatoriske ost og vin fundet frem – hvorefter der blev vist billeder fra klubbens vellykkede tur til Polen. Med nærværende referat takker deres ydmyge skriverkarl her-med af – for denne gang i hvert fald, og jeg kan - som de øvrige medlem-mer af OFA - glæde mig over, at der nu er tiltrådt nye, yngre kræfter i sel-skabets bestyrelse.

Referent Kåre Selvejer

Page 14: OFA bladet 2007 - 02

14

Program

12.4. Per Valentin Vi får besøg af SDFs formand Per Valentin, som vil vise os, hvordan han arbejder med sine sammensatte billeder, som sikrede ham en suveræn sejr på Den Nationale sidste år. Vi følger processen fra skitse til det fær-dige billede. (Poul Chr.) 19.4. Aflevering 2. runde Der afleveres til klubkonkurrencens 2. runde. Der må afleveres 3 billeder i hver af kategorierne sort/hvid, farve-papir og dias ifølge reglerne for klub-konkurrencen. Emnet er frit. Vi gennemgår billederne med en kort præsentation fra autor og mulighed for kommentarer fra salen. Denne gang er 1. præmien i sort/hvid ”Fotobogen” af Casper Tybjerg. Dommer er Morten Fog, cheffotograf for Studio 1-2's reklamefotografafde-ling. (Halldór) 26.4. Tips og tricks i billedbehandling og aflevering til Den Nationale Udveksling af tips og tricks i digital billedbehandling. Medbring både tricks og spørgsmål, som må vi håbe, at en af klubbens eksperter kan besva-re. (Erling) Husk også aflevering til Den Nationa-le. I år er der kommet 2 nye kategori-er til: Digital farve og Digital mo-nochrome. Information om kategori-er, montering, mærkning mv. på www.sdf.dk Husk penge til deltager-gebyr. Klubben betaler forsendelsen. (Halldór)

3.5. Billedaften Der kan frit medbringes billeder. Her kan du få gode råd og konstruktiv kri-tik. Specielt vil vi gerne se billeder fra turen til Odense Skatehal. Vi ind-samler billeder, som lægges på en CD til skaterne. (Erling) 10.5. Makrofotografering Vi laver makro- og næroptagelser i og omkring klublokalerne - og ser bille-derne samme aften. Der er mange muligheder, også uden specielle ma-kroobjektiver. (Gert) 12-13.5. Tur til Langeland Weekend-tur til Langeland. Der infor-meres i klubben og pr. mail, når turen er planlagt. (Poul Chr.) 24.5. Temakonkurrence Det er tid for temakonkurrencens 2. runde. Denne gang er temaet ”Ved fuldmåne”. Der må max. afleveres 2 umonterede billeder, hvoraf det bed-ste tæller med i den samlede konkur-rence. Bedømmelsen foretages ved pointgivning blandt de fremmødte. De næste temaer bliver: ”Bedste venner” i juli kvartal ”Med de nye briller” i oktober kvar-tal. (Erling) 31.5. Robert Lacy viser billeder Robert Lacy viser billeder fra en flyv-ning med enmotors propelfly fra New York til Danmark. Ruten gik over Ca-nada, Baffins Land, Grønland, Island, Færøerne, Shetlandsøerne, og Skot-land med flere farefulde oplevelser undervejs. (Poul Chr.)

Page 15: OFA bladet 2007 - 02

15

2. kvartal 2007

7.6. Resultat 2. runde Dommer Morten Fog gennemgår sin bedømmelse af klubkonkurrencens 2. runde. Der er præmier for de bedste billeder. (Halldór) 14.6. Fototur Syddansk Universitet Fotografering i området omkring uni-versitetet. Vi mødes kl. 19.00 ved ho-vedindgangen på Campusvej 55. (Thomas) 22.6. Sæsonafslutning Sæsonen afsluttes med grillfest hos Svend Aage Kenlev. Vi mødes kl. 18.00, Åhaven 9, 5270 Odense N. Arrangementet er for hele familien.

Det gode vejr er allerede bestilt. Med-bring selv kød, tilbehør og drikke-varer. (Poul Chr.) 16.8. Tur til Flyvesandet Efterårssæsonen startes med en foto-tur til Flyvesandet. Vi mødes kl. 19 længst ude på Flyvesandsvej. (Poul Chr.)

Jens Groth har sat sig på førsteplad-sen i kategorien farvepapir i klubkon-

kurrencen - uden at have et eneste vinderbillede med i 1. runde. Det ty-

der på et højt niveau på alle de tre af-leverede billeder. Her er et af dem.

Page 16: OFA bladet 2007 - 02

16

Hvordan ville vi unge gribe sagen an … ?

Af Thomas Linow Der er ikke meget, der kan overgå det at være sammen med andre men-nesker, som man har noget til fælles med. At være med i en klub og dele sin hobby med nogen er noget, vi danskere går meget op i - og vi er kendte for det. Hvordan ville I unge gribe sagen an, hvis vores agtværdige klub med mere end 100 år på bagen skulle opfindes på ny? Det spørgsmål stillede bladets redaktør mig en dag: Jo, jeg vil starte med at sætte mig ned og lade tankerne flyve, for jeg synes jo ikke, der er noget, jeg vil lave om på i klubben, men man kan vel altid optimere lidt. En ting, der er vigtigt for en fotoklub, er bil-ledsynet, og bare fordi man er i en fotoklub er det ikke ensbetydende med, at man har styr på det. Billedsyn er ikke kun at forstå billeder, som man kan lide, men også at se det fotografiske i billeder, som man ikke har interesse i. Billedsynet er ikke noget, der kommer af sig selv. Det skal læres fx ved, at der afholdes temaaftener, hvor man kommer omkring et emne eller en bestemt form for fototeknik.

Det kan eksempelvis være modelfoto-grafering, makro, still-life, bygnings-billeder eller ”hvordan tager jeg gade-livsbilleder”, ”hvordan bruger jeg fil- tre”, eller ”hvordan bygger jeg et stu-die”. Og vi behøver ikke altid lede efter folk, der kan fortælle os om dis-se ting, for de findes ofte allerede i klubben. Man kan lære utroligt meget af hinanden. Vi får alle med tiden en masse erfaring, og denne erfaring er der mange, der ville kunne drage nyt-te af, hvis bare der blev åbnet lidt for godteposen. En sådan åbenhed kan skabes på flere måder. Der kunne fx være mere

tid til fri snak. Den frie snak er vel grundfun-damentet i en hvilken som helst klub. Det er vigtigt, at man bare kan sidde og snakke frit om det, man har tilfælles - nemlig foto. En anden måde kunne være en ompriorite-ring af klubkonkur-rencerne. En konkur-rence skaber ofte en positiv dynamik i kraft af nytænkning

og forbedring af teknik, men den kan også skabe en opdeling af klubben, egoisme og en frygt for, at man får en dårligere placering, eller at man bli-ver kopieret, hvis man deler ud af sin kunnen. Det er den positive dynamik, der skal dyrkes, ikke kun ved konkurren-cerne, men også på det generelle plan

En konkurrence skaber ofte en positiv dynamik i kraft af nytænkning og forbed-

ring af teknik, men den kan også skabe en opdeling af klubben, egoisme og en

frygt for, at man får en dår-ligere placering, eller at

man bliver kopieret, hvis man deler ud af sin

kunnen.

Page 17: OFA bladet 2007 - 02

17

i en klub. Dette og et mere socialt net-værk i kraft af fælles ture og arrange-menter ville være ønskeligt. Man kunne vel forstille sig, at en sådan po-sitiv dynamik ville kunne trække end-nu flere nye medlemmer til klubben - og måske endda af den yngre genera-tion. Til sådanne nye medlemmer kun-ne vi måske lave en særlig afdeling. En afdeling, hvor man bruger tid på mere elementære ting i fotograferin-gen, og hvor folks usikkerhed, spørgsmål og problemer kan komme frem. Hvor der er andre, der har det ligesådan, og hvor der er nogle med erfaring, der kan tage dem under sine vinger og hjælpe dem. En vigtig ting i klubben er fototu-re: ud i det blå, om et bestemt tema eller til et studie. Det behøver ikke være kompliceret eller ligge på en klubaften. Sådanne ture kan foregå en

lørdag morgen op og ned ad Kon-gensgade, en tur til en fodboldkamp eller en weekendtur til en anden foto-klub. Det behøver heller ikke at være en tur, hvor der fotograferes, men hvor man sammen tager ud og kigger på billeder på et museum/galleri. En fototur har det med at lære én en mas-se nye ting og styrke det sociale i en klub. Jeg vil slutte, som jeg startede: ”for jeg synes jo ikke, der er noget jeg vil lave om på, men man kan vel altid optimere lidt.” De ovenstående overvejelser må kunne være med til at optimere klublivet og følelsen af et fællesskab, hvor åbenhed og nytænkning i højere grad bliver en naturlig del. Med en stor tak til Nicolai Brix og Stefan Faber, som jeg har drøftet spørgsmålet med.

Page 18: OFA bladet 2007 - 02

18

Sådan laver jeg mine billeder Af Niels Jørgen Valentin Jeg er blevet opfordret til at skrive en artikel med ovenstående overskrift. Så det vil jeg forsøge at gøre. Lidt om teknik Jeg bruger et Fujifilm s5600 kamera til alle mine optagelser, og jeg er vel snart den eneste i klubben, der ikke bruger digital spejlrefleks. I det forri-ge århundrede, da man endnu brugte film til optagelserne, benyttede jeg også spejlreflekskameraer, og jeg er mange gange draget af sted med en tungt lastet fototaske uden at komme hjem med et eneste brugbart billede. Måske sad der ikke lige det rigtige objektiv på, eller måske skulle moti-vet prøves med mellemformat eller i farve eller noget helt andet. Fotota-sken kom kun med på egentlige foto-ture, og det er helt galt, da man jo fin-der motiver alle steder og på alle tids-punkter. Den var simpelthen for tung at slæbe rundt med. Så jeg nåede til den erkendelse, at det at fotografere for mig handler om at registrere det, jeg ser, og til det er Fujien næsten perfekt. Det har et ob-jektiv, der dækker de brændvidder, jeg skal bruge. Det er godt korrigeret for de fleste linsefejl og fortegner næ-sten ikke, og bedst af alt; kameraet kan være i en bæltetaske. Efterbehandlingen af billederne foregår i PhotoShop som oftest med de almindelige værktøjer til optime-ring. Jeg laver sjældent større mani-pulationer, ikke fordi jeg har noget mod konstruerede billeder som sådan, for det er det færdige resultat der tæl-ler, men fordi en stor del af fotoglæ-den for mig ligger i selve optagelsen.

Lidt om motiv Lad os komme til det væsentlige: mo-tivet. Jeg har som illustration valgt et billede af en brandhane. Et billede, der er så enkelt, at det næsten gør ondt, men som har opnået at få bron-ze ved SDF samt et par andre udmær-kelser. Hvordan kan det nu gå til? Da jeg så brandhanen, tænkte jeg, at her var måske et motiv. Jeg lavede flere optagelser, men helt godt var det ikke. Der manglede et eller andet. Så fik jeg øje på en gammel avis lidt længere henne ad fortovet, flyttede den hen foran brandhanen, og billedet var hjemme. Her er det måske på sin plads med en indskudt bemærkning: Når man går og fotograferer rustne brandhaner og flytter rundt med af-fald på gaden, opfatter omgivelserne ikke nødvendigvis en som en super professionel fotograf, men nok snare-re som en, der ikke burde være ude på egen hånd. Det må man lære at ab-strahere fra. Tilbage til billedet af brandhanen, som siger en del om min måde at fotografere på, nemlig at op-høje ganske almindelige hverdagsting til et eller andet, som måske virker på et billede. Den amerikanske fotograf Feinin-ger, har sagt om fotografisk kontrol: ”De fotografiske hjælpemidler er tek-nisk så højt udviklede, at man næsten ikke kan undgå at få et ”gen-kendeligt” billede af den genstand, man fotograferer, ganske ligegyldigt under hvilke omstændigheder opta-gelsen foregår. Men mellem et ”genkendeligt” og et udtryksfuldt bil-lede af samme genstand er der en uhyre forskel. Det billede, på hvilket man blot kan genkende genstanden, kan være godt nok til mange formål,

Page 19: OFA bladet 2007 - 02

19

men det vil sjældent efterlade et bli-vende indtryk. Forskellen mellem den slags billeder og udtryksfulde bille-der; billeder som man husker, fordi de siger os noget, bestemmes i alminde-lighed gennem den grad af kontrol, som fotografen formår at udøve gen-nem sine virkemidler.” Sagt i 1961 - og lige aktuelt, for er det ikke, hvad det handler om, og hvad der gør fotografiet så vanvittigt spændende. Vi tager brandhanen igen: Brandhane + væg + fortov = kedeligt billede Brandhane + væg + fortov + avis = billede der virker Hvorfor er det sådan? Jeg har ikke svaret, men det er noget, jeg tænker meget over, både når jeg er ude at fotografere og bagefter ved computeren. Lidt lommefilosofisk kan man jo sige, at det at fotografere er måske en lang søgen efter svaret.

Jeg bliver af og til spurgt, hvorfor der ikke er mennesker i mine billeder. Svaret er enkelt: de står altid forkert. Så i stedet for at være virkemidler i et billede, bliver de til forstyrrende ele-menter. Man kunne tage formlen fra før : Brandhane + væg + fortov + menne-sker = rod Dette betyder ikke, at jeg ikke kan lide billeder med mennesker. Det er bare ikke det, jeg vil med mine bille-der. Jeg skulle vel også fortælle om, hvor jeg fotograferer, men når man ser billedet af brandhanen, giver sva-ret vel sig selv; overalt! Jeg mener ikke, det vigtigste er, hvor man er, men hvad man ser, der hvor man er. Det siges, at man kan tage gode bille-der overalt. Rigtigt! Men man kan også tage kedelige billeder overalt, så eksotiske rejsemål giver ikke i sig selv spændende billeder.

Billede af en

brandhane.

Page 20: OFA bladet 2007 - 02

20

Henrik Olesen - velkommen i OFA

blev det til en del s/h-portrætter og diverse andre motiver, indtil vores første barn blev født. Ikke at det nødvendigvis har noget med ham at gøre, men fotografering blev der herefter stort set ikke noget af. Jeg har skammeligt nok ikke fået lavet nogle or-dentlige billeder af mine egne børn – end-nu. Efter den digitale fotoverden har åbnet sig, har jeg fået fornyet interesse for foto-grafering, men jeg føler mig på en eller an-den møde uforløst, og jeg har det som for-fatteren, der sidder og stirrer på sit tomme papir. Jeg er/har været medlem af forskelli-ge fotohjemmesider - og nu også medlem af OFA. Her håber jeg på/glæder jeg mig til at få inspiration, få skærpet mit billed-syn, være sammen med ligesindede, lære noget om billedbehandling, billedpræsenta-tion osv. Jeg laver gerne både farve- og mono-krome-billeder, og jeg har stadig et analogt kamera, så dias kunne også komme på tale. Motivvalg kan være hvad som helst, og jeg glæder mig til - forhåbentlig - at blive bed-re til at se dem.

Jeg er født i 1958, bor i Hjalle-se, Odense S, gift og far til en pige og en dreng på henholds-vis 11 og 14 år. Mit daglige virke har jeg som IT-medarbejder i det nystartede Region Syddanmarks IT-driftscenter i Odense. Mine første spæde fotoerfa-ringer fik jeg i forbindelse med skolens Bornholmertur i 1971, hvor jeg fik mit første kame-ra – et Kodak Instamatic 133 – med blitzterninger! To år sene-re var jeg i erhvervspraktik hos Gunnar Larsen Foto Studio i Otterup, hvor jeg fik min debut med selv at fremkalde mine egne sort/hvide billeder. Det var stort! Der kom gang i egenpro-duktionen, da jeg fik mit første spejlreflekskamera og mørke-kammer i 1980. I en årrække

Billedets titel er ”Elementer”

Tekst og fotos: Henrik Olesen

Page 21: OFA bladet 2007 - 02

21

Klaus Thiesen - velkommen i OFA

Møllen nord for Årup er meget fotogen og spændende. Det blæser meget deroppe og så

gælder det jo om at få vinden med på billedet.

Da jeg var 19-20 år gammel, havde jeg et job på BT som intern piccolo. Jobbet be-stod i at hente billeder i billedarkivet og korrektur i sætteriet til journalisterne. Nogle få gange hjalp jeg også til i mør-kekamrene uden at forstå ret meget af det hele. Hvis jeg var på arbejde en søndag, skulle jeg med taxa rundt til fodboldba-ner - og især til Idrætsparken - for at hente eksponerede film og aflevere nye film til fotograferne. Jeg købte også et spejlreflekskamera af en fotograf. Jeg kan ikke huske mærket, men der startede jeg med foto. Nu er alt digitalt og mit mørkekammer er computeren, så det fylder ikke så meget. Til daglig kører jeg rundt i Sønderjylland og på Fyn som sælger. Jeg har altid mit kamera med, og der bliver ofte taget et par billeder. Når jeg har valgt at melde mig ind i en fotoklub, er det, fordi jeg mangler noget modspil til det, jeg går og laver. Jeg er bosat i Trelde nord for Frederi-cia, men er forhåbentlig på vej til at flytte til Fyn inden for kort tid. Jeg ser frem til komme i gang i OFA.

Tekst og fotos: Klaus Thiesen

Page 22: OFA bladet 2007 - 02

22

Thomas Lundsfryd - velkommen i OFA

Mit navn er Thomas, og jeg er 27 år. Jeg er flyttet til Odense fra Fredericia for et år siden. Jeg er udlært elektriker og arbejder til dagligt ved Bravida her i Odense. Jeg har altid været glad for at fotografe-re, men indtil for et par år siden blev det ikke til meget andet end feriebilleder. Det, der vendte bøtten, var, at jeg købte et ana-logt Canon EOS 300, som jeg havde me-get glæde af. Derfra var springet til at købe et digitalt kamera ikke stort, og for tre år siden købte jeg et Canon EOS 300D. Det greb hurtigt om sig med mere ud-styr, mere tid på nettet for at lure tricks af, og så begyndte jeg selvfølgelig at tage mit kamera med mig til flere og flere ting. Lige for tiden fokuserer jeg meget på koncertbilleder, dels fordi det lægger sig godt op af min anden store interesse, der er musik. Jeg arbejder meget på at skabe kon-takt til forskellige bands for at få lov til at tage promotionbilleder af dem og for at kunne tage billeder af dem ved koncerter. Dette har resulteret i et job med et ungt

band fra Herning til sommer, hvilket jeg glæder mig meget til. Jeg er også begyndt at inte-ressere mig for modelbilleder. Jeg arbejder ihærdigt på at blive bedre til PhotoShop, og det går fremad, men grundlæg-gende går jeg efter at komme så tæt på resultatet som muligt i optagelsen, så jeg ikke skal bruge mere tid end højst nød-vendigt på efterredigering.

Tekst og fotos: Thomas

Lundsfryd

Elvin Bishop på Portrillio Scenen til Chicago Blues Festival 2006

Page 23: OFA bladet 2007 - 02

23

Vibeke Natalie Torp - velkommen i OFA

Jeg er 35 år og flyttede i 2003 til Odense fra Oslo. Jeg arbejder for Nordisk Forening for Fysiologi. Fotografering har altid været en af mine interesser, og da jeg efter min første som-merjob som 12-årig havde penge i hånden, så købte jeg mit første kamera - et Richo. Kameraet fungerer fortsat, men kun som støvsamler. I dag fotograferer jeg digitalt med et Fu-ji FinePix S2 Pro spejlreflekskamera eller med mit lille Sony Cybershot DSC-1, som jeg næsten altid har på mig. Jeg tager ofte billeder i naturen eller af bygninger, som jeg forsøger at finde specielle detaljer ved. Jeg ønsker med tiden at lære at fotogra-fere mennesker og få det særegne ved det enkelte mennesket frem i den aktuelle situ-ation. For tiden er det mest sort/hvide bille-der, der har min interesse. Det tog mig lidt tid at acceptere, at der skal bruges megen tid til redigering af de digitale billederne, og jeg havde stærke fø-lelser for, at motivet skulle bevares, som det er. Men jeg må indrømme, at jeg i dag er fascineret af billedredigeringens vidun-derlige univers.

Valget på OFA faldt, efter jeg havde søgt efter klubber, som er noget for amatører, der ger-ne vil noget ekstra. Jeg ser frem til mange hyggelige afte-ner med jer i klubben.

Tekst og fotos: Vibeke N. Torp

Spejling på Brandts

Page 24: OFA bladet 2007 - 02

24

Af Søren Olsen Det er et velkendt faktum, at foto-klubbers medlemmer talmæssigt do-mineres af ældre herrer. Ældre herrer har nok leget - men det er længe si-den! Det umiddelbare forhold til le-gen er ikke så spontant og letflydende mere. Og det kunne man også for-nemme, da løsningerne på temakon-kurrencens emne: Legetøj, blev lagt på bordet. Lidt tørt og knirkende. Kun én, Gert, turde give udtryk for, hvad en rigtig kavaler gang på gang har behov for at lege meningsfuldt med. Halldòrs’ søns billede af sit legetøj på stuens gulvtæppe kunne nok siges

at være det mest autentiske: her er mit legetøj, og jeg har alderen til det. Uheldigvis gav det ham ikke de store chancer for at vinde dette års tema-konkurrence med tilhørende medalje. Riddere, legoklodser, John Deere-anhænger (under samling af farmand som samtidig må lide den tort nær-mest at blive skudt i øret af sønnen), store - for mig uigennemskuelige le-gestativer - alt sammen i 24 karat pla-stik. Ak, alt dette Fætter BR. Næh, da jeg var barn, var der lege-tøj i vægtigt og vellakeret støbt metal, prægtigt at have i hånden. Og bygge-sæt i metal, der ikke var beregnet til én bestemt konstruktion, men til fan-tasiens utal af biler og kraner og ma-skiner. Så var der dukkebilleder, mormors

Legetøj i OFA

Lars Nørregaard, netop genindmeldt i OFA, tog førstepladsen i temakonkurrencen.

Page 25: OFA bladet 2007 - 02

25

bedste dukke og en kæmpe dukkeud-stilling med tilhørende kareter. Og så bød temakonkurrencen selv-følgelig på mandens uudslukkelige fascinationsobjekter: Mercedes, fly-dere og Harley. Kun en enkelt brugte vores fælles legetøj som motiv: kame-raet, udsat for spejlkabinettes multi-plikation. Børn i leg: et næsten abstrakt ska-terbillede og en ungersvend, der hav-de skruet sig ned i en miniformel -1-bil i fuld Photoshopfart, des uagtet at den havde nægtet at røre sig ud af ste-det! I den mere stille gade, manden på fjorden i sit legetøj, kajakken. På tredjepladsen fik vi et glimt af det Groth’eske hjemmeliv; en drabe-lig ridderøkse og hjelm. Omhyggeligt

aftørret for blod og kvæstede organer, smagfuldt lagt til rette efter aftenens kampe. Skal man til tops i OFA skal man helst være nyt medlem eller genind-meldt. Klaus Thiesen, nyindmeldt, score-de andenpladsen med et smukt billede af en træbil, en fornem gangsterkaret, let pumpet med anabole steroider fra Photoshop. Og Lars Nørregaard, hjemkommet fra New Zealand, genindmeldt i OFA, løb af med førstepladsen. En serie på to billeder af en hætteklædt dukke. Men uden hovedet! Som et kraniums øjenhuler. Flot at forene det lyse med det mørke. Det sorte med det hvide. Tillykke.

Klaus Thiesen, nyindmeldt, satte sig på andenpladsen.

Jens Groths tredjepladsbillede findes på næste side.

Page 26: OFA bladet 2007 - 02

26

Autor Point

Lars Nørregard 11,72

Klaus Thiesen 11,28

Jens Groth 10,11

Lars Møller 9,83

Niels Jørgen Valentin 9,61

Poul Chr. Jensen 9,44

Brian Jagd Mauritzen 9,17

Gert Grønholdt 9,17

Søren Olsen 8,78

Preben H. Hansen 8,39

Halldór Gundlaugsson 7,89

Temakonkurrencen efter 1. runde

Page 27: OFA bladet 2007 - 02

27

Sponsorer Støt dem - de støtter os med præmier til vores konkurrencer.

Albanigade 17 - Odense - 66 12 97 07

Grøn gade i Rosengårdcenteret

FotoMagasinet findes også på Vestergade 5 - 5000 Odense C

(Tidligere JapanPhoto)

Rosengårdcenteret - Tarupcenteret Vestergade, Odense City

Vestergade 69-71 - Odense - 66 12 50 70

Vi siger tak til Web-Hotel Danmark for hosting af OFA’s hjemmeside på

www.ofa.dk

Nyt fra Brandts Brandts byder på en række nye foto-udstillinger den kommende tid - bl.a.:

Minebyen Morococha

21. april - 10. juni 2007 Udstillingen består af omkring 80

sort/hvide optagelser fra en lille kob-bermineby, beliggende i mere end

5000 meters højde i de peruvianske Andesbjerge.

Den Permanente Samling X

12. maj - 1. april 2008 I forbindelse med Industriens år har Fotomuseet kikket i samlingen efter afspejlinger af det industrielle sam-

fund. Følgende serier vil indgå: Viggo Rivads fotos af Burmeister og Wain, Keld Helmer-Petersens serie fra Stålvalseværket i Frederiksværk, Eli Ponsaings’ billeder af Nedrivnin-gen af Østre Gasværk, Ole Meyers

fortælling om danske teglværkers ar-kitektur og Gregers Nielsens skildrin-

ger af danske arbejdspladser.

One Shot Each (arbejdstitel) 16. juni - 26. august 2007

Museet for Fotokunst har stillet en opgave til 100 af de bedste danske og internationale fotografer, som museet har haft samarbejde med gennem åre-ne. Opgaven lyder: Giv en tolkning

af, hvad humor er i fotografisk form.

Page 28: OFA bladet 2007 - 02

28

Formand: Poul Christian Jensen Enghavevej 30 • 5230 Odense M Tlf. 66 14 66 35 E-mail: [email protected] Kasserer: Erling C. Hollmann Heslevej 5 • 5610 Assens Tlf. 28 11 95 11 E-mail: [email protected] Sekretær: Gert Grønholdt Carlsen-Skiødtsvej 29 • 5220 Odense SØ Tlf. 66 15 50 03 E-mail: [email protected] Billedsekretær: Halldór Gudlaugsson Møllegyden 54 • 5471 Søndersø Tlf. 64 83 15 50 E-mail: [email protected] Bestyrelsesmedlem: Thomas Müller Linow Fynsgade 6, 1.8 • 5000 Odense C Tlf. 74 48 71 12 E-mail: [email protected] Redaktør: Brian Jagd Mauritzen Døckerslundsvej 6 • 5000 Odense C Tlf. 62 62 55 77 E-mail: [email protected]

Odense Fotografiske Amatørklub – www.ofa.dk Stiftet januar 1900. Tilsluttet Selskabet for Dansk Fotografi (SDF) og FIAP. Klublokaler: Asser Rigs Vej 2, kld., Odense. Indgang i gavlen. Der er klub- aften hver torsdag kl. 19.30 i henhold til programmet (se side 14-15). Kontingent: 180 kr. pr. kvartal. Unge under 25 år betaler kun halvt kontin-gent: 90 kr. pr. kvartal. Kontingentet dækker også medlemskab af SDF og abonnement på bladet ”Dansk Fotografi”.

Tryk

: Kop

icen

trale

n R

ådhu

set,

Ode

nse

kom

mun

e

Næste nummer af OFA-bladet udkom-mer i juli måned 2007. Stof til dette nummer skal være redaktøren Brian Jagd Mauritzen i hænde senest den 1. juni. OFA-bladet er medlemmernes blad. Hvis du har lyst til at skrive en arti-kel - eller bare vil foreslå, at et eller andet emne bliver taget op i bladet, så kontakt mig på et klubmøde eller på telefon 62 62 55 77 - eller via e-mail: [email protected].

Redaktøren har ordet Kontakt os Fo

to: J

espe

r Mau

ritze

n