mor overlevede

28
RØDE KORS NR. 1/2014 MAGASINET MOR OVERLEVEDE Hvert andet minut dør en kvinde, fordi hun skal føde. Med simple midler kan vi hjælpe hende.

Upload: rode-kors

Post on 25-Mar-2016

240 views

Category:

Documents


3 download

DESCRIPTION

 

TRANSCRIPT

Page 1: Mor overlevede

RØDE KORS NR . 1 /2014MAGASINET

MOROVERLEVEDE

Hvert andet minut dør en kvinde, fordi hun skal føde. Med simple midler kan vi hjælpe hende.

Page 2: Mor overlevede

+SÆLG OG STØT!

Mangler din lokale Røde Kors-afdeling midler, eller kender du en

skoleklasse eller idrætsforening, som skal samle ind? Ved at sælge lodder til Røde Kors’ sommerlotteri kan du både støtte

Røde Kors og tjene penge til foreningen eller en klassetur.

Gå ind på rødekors.dk/sommerlotteri og bestil dine lodder. Det er gratis at komme i gang med at sælge.

Røde Kors’ sommerlotteri

– det er gratis at

komme i gang

med at sælge

Page 3: Mor overlevede

3

EN GOD FØDSEL?Min kone Alice fødte for tidligt, og jeg var bortrejst i Uganda, da vi fik vores søn Otto. Selvfølgelig var jeg bekymret og ærgerlig over ikke at være til stede, men ikke bange for, at noget skulle gå galt. Sådan er det desværre ikke alle steder i verden. Her kan en fødsel være livstruende for både moren og barnet. Hvis du er mor, kan du sikkert forestille dig, hvordan din egen fødsel ville have været, hvis ikke du havde haft en jordemoder, og du ikke havde fået nogen hjælp. Både du og dit barn ville være i stor fare for at dø.

En kvinde dør hvert andet minut i forbindelse med fødslen. Antallet af børn, der dør med dem er svimlende. Men jeg har på mine rejser set, hvordan vi med helt simple midler kan hjælpe fødende kvinder i katastrofer, krige og i isolerede dele af verden. Derfor vil jeg gerne opfordre dig til at prikke alle de mødre, du kender, på skulderen og bede dem hjælpe os med at skabe sikre fødsler for andre. Det må ikke koste liv at give liv.

Udgiver: Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, tlf.: 3525 9200, www.rodekors.dk. Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.), Troels Donnerborg (red.), Helle Bjerre Østergaard (layout). Forsidefoto: Heidi Maxmilling. Tryk: K. Larsen & Søn. Oplag: 75.000, ISSN: 2245-9901. Artikler fra bladet kan frit gengives, dog med angivelse af kilde. Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 13. februar 2013. Meninger fremsat i Magasinet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning.

[email protected]

22

14

4

INDHOLD 4 TEMA: Skab en sikker fødsel

12 En verden til forskel: Det har vi gjort i Filippinerne

14 Portræt: Krigsfotograf og familiefar Jan Grarup

19 Ud og hjem: Anne Kobæk fra Sydsudan

20 Foto: Kamma holdt Grethe i hånden, da hun døde

24 Dagbog: Vores kok i Filippiner-ne fortæller om hverdagen

26 Støt os ved at købe vores varer

28 Et øjeblik: Sara hørte skuddene, da et barn blev dræbt

30 Kort nyt

ANDERS LADEKARL, GENERALSEKRETÆR

Page 4: Mor overlevede

4

I Danmark overlever langt de fleste kvinder fødslen.Vi tog med for at se hvorfor, da Karina Andersen skulle

føde sit første barn.

AF JULIE LORENZEN. FOTO: HEIDI MAXMILLING

TEMAHvert andet minut dør en kvinde i for-bindelse med en fødsel. Men med helt simple midler kan vi redde dem og de

spædbørn, som dør sammen med dem. Du kan hjælpe os med at hjælpe gravide

kvinder og deres børn i katastrofer, krige og isolerede egne af verdens

fattigste lande.

DEN PERFEKTE

FØDSEL

Page 5: Mor overlevede

5

TEMA: GIV EN GOD FØDSEL

Page 6: Mor overlevede

6

”Åhhhhhhh,” lyder det smertefuldt fra føde-stue 8 på Nordsjællands Hospital i Hillerød. 34-årige Karina Andersen ligger på alle fire i sengen med en pude under den store, runde mave. Hendes mand Peter aer hende kærligt over lænden for at lindre smerterne fra veerne.

Deres endnu ufødte søn Birk har lagt sig med hovedet nedad i bækkenet, som han skal. Men han ligger ikke helt rigtigt, ansigtet vender den forkerte vej. Og det kan gøre det svært for Karina at føde ham. Derfor ligger hun nu på alle fire for at få Birk til at rotere.

Hvis det ikke sker, kan det i værste fald ende med et akut kejsersnit, fordi Birk ikke kan komme ud, forklarer jordemoder Rikke Strangholt.

”Skal vi mærke på dig?” spørger Rikke og fører et par fingre op i Karinas underliv.

”Slap rigtig godt af. Jeg mærker lige, hvor-dan hans hoved står,” siger hun.

Birk har endnu ikke lagt sig rigtigt. Men hvis han skal ud med akut kejsersnit, er Karina i gode hænder. I Danmark er der altid en ledig operationsstue, hvor et kejsersnit kan blive ud-ført omgående. Og fødselslægerne kan komme med få minutters varsel. Er kejsersnit ikke nødvendigt, ved lægen, hvordan man i stedet kan bruge en sugekop til at få barnet ud.

I verdens fattigste lande er langvarige føds-ler, hvor barnet ikke kan komme ud, en af de hyppigste årsager til, at fødende kvinder dør. Hvis hovedet ligger skævt, eller der kommer en arm i vejen, kan fødslen trække ud i flere dage. For ofte har personalet ikke træning i at lægge en sugekop eller mulighed for at lave kejsersnit, fordi kvinden ofte føder hjemme. I værste fald sprænger kvindens livmoder. Og hun dør af forblødninger i bughulen. Det forklarer læge Bjarke Lund Sørensen, der har forsket i mødredødelighed i Afrika.

Ingen beskidte fingre på fødestuenEfter yderligere to timer er Karina klar til at presse Birk ud. Han har nu lagt sig rigtigt.

”Det er så godt gået, Karina, du er en af de sejeste, jeg har haft fingrene i,” siger Rikke og gør sig klar til at tage imod Birk. Ved hendes side står et metalbord med sterile fødeinstru-menter. De er dampede ved 122 grader.

Hun har afsprittet hænderne, taget rene gum-mihandsker på og lagt et sterilt underlag under Karina. Det mindsker risikoen for infektioner.

Karina Andersens ufødte barn Birk har ikke lagt sig rigtigt. I verdens fattigste lande dør mange kvinder under langvarige fødsler, hvor barnet ikke kan komme ud.

På en dansk fødestue er udstyret sterilt og hænderne afsprittet. Uden risikerer den fødende få alvorlige infektioner. Det dør mange mødre af i verdens fattigste lande.

TEMA: GIV EN GOD FØDSEL

Page 7: Mor overlevede

7

VEJEN TIL HOSPITALETDet tog kun ti minutter for Karina at komme frem til hospitalet med en taxi. I verdens fattigste lande er lange afstande og dårlig infrastruktur en væsentlig årsag til, at fødende ikke når frem til hospitalet. Nogle steder bliver kvinder ligefrem transporteret til hospitalet i kanoer eller trillebører.

I verdens fattigste lande er brug af handsker langt fra en selvfølge. Og fødselspersonalet deler ofte håndsæbe og tørrer hænder i det samme beskidte håndklæde. Det betyder, at infektioner i forbindelse med fødslen er blandt de fire hyppigste årsager til, at mødre dør. Efter fødslen er livmoderen nemlig et stort, åbent sår med nem adgang for bakterier.

En rask kvinde kan bløde ihjel på to timerRikke har på forhånd forberedt en sprøjte med stoffet syntocinon – det får alle fødende på Nordsjællands Hospital tilbudt lige efter fødslen, fordi det forebygger blødninger.

”Lige om lidt ligger han på din mave,” siger Rikke opmuntrende mellem presseveerne.

”Det har du sagt længe,” brøler Karina blodrød i ansigtet af at presse.

Birks lille blå-lilla hoved kigger ud, og kl. 14.58 er han født.

En lille sø af blod fosser ud af Karina. Det er helt afgørende, at hun nu føder moderkagen, ellers kan livmoderen ikke trække sig sammen. Og så kan der opstår alvorlige blødninger. En åben livmoder kan bløde kraftigt, og det kan tage livet af en rask kvinde i løbet af to timer.

Ifølge WHO er blødninger skyld i om-

kring en tredjedel af dødsfaldene blandt de fødende i verdens fattigste lande. Det skyldes blandt andet, at fødselshjælperne ikke ved, hvordan de skal klemme sammen om livmoderen med en knyttet næve for at stoppe blødningerne. Men også at der langt-fra altid er den rette medicin til rådighed, som den sprøjte, Karina netop har fået for at forebygge blødninger.

Fem minutter senere ligger den to-hænder-store, blodige moderkage i Rikkes hænder.

”Blødningen er stille og rolig,” konstate-rer Rikke og mærker indvendigt på Karina. Livmoderen har trukket sig fint sammen. Karina har fået et par indvendige rifter, som skal sys for at undgå yderligere blødning. Det kan bløde en del, hvis kvinden sprækker.

Men kun én dansk kvinde er død af blødnin-ger de seneste ti år, fortæller fødselslæge Birgit Bødker, der forsker i mødredødelighed i Skandinavien. For ud over at have de rette greb og medicin til rådighed, er lægerne i Danmark altid klar til at operere og give blod-transfusion, hvis et stykke af moderkagen, størknede blodklumper eller andet væv sidder tilbage i livmoderen og forårsager blødninger.

Allerede klar til at føde igenJordemoder Rikke Strangholt smiler tilfreds. Det har været en perfekt og fuldstændig ukompliceret fødsel. Karina har da også følt sig helt tryg undervejs.

”Personalet var bare så kompetente. Det her team har virkelig fungeret godt,” siger den nybagte mor. Hendes mand Peter nikker samtykkende.

”Tusinde tak for hjælpen. I er fantastiske. Vi ses om 2,5 år, når vi skal have vores næste barn,” siger Karina, inden Rikke og resten af fødselsteamet forlader stue 8.

Det tog Karina 10 timer og 47 minutter at føde Birk. I samme tidsrum døde 354 fødende kvinder i andre dele af verden.

Det er helt afgørende, at Karina Andersens livmoder trækker sig sammen. Ellers kan hun få alvorlige blødninger. Blødninger er en af de hyppigste årsager til, at fødende dør.

Page 8: Mor overlevede

8

83 MIA. KR.vil produktiviteten i verden kunne forøges med om

året, hvis ikke mødre og nyfødte døde (kilde: womendeliver.)

1 MIO. BØRNmister hvert år deres mor, fordi hun dør i forbin-

delse med graviditet eller fødsel (kilde: WHO.)

80 PROCENT af dødsfaldene blandt fødende og gravide i udvik-

lingslandene skyldes blødninger, infektioner, for højt blodtryk og usikre aborter (kilde: WHO.)

50 PROCENT af alle gravide kvinder får ikke kvalificeret hjælp i

forbindelse med deres graviditet (kilde: womendeliver.)

12 KVINDERdør i Danmark for hver 100.000 fødende.

I verdens fattigste dør 240 ud af 100.000 fødende kvinder. (kilde: WHO og FN.)

10 GANGEforhøjes risikoen for, at et barn dør, hvis moderen

er omkommet (kilde: FN.)

Page 9: Mor overlevede

9

Hvert år mister 287.000 kvinder i verdens fat-tigste lande livet i forbindelse med graviditet og fødsel. Men det er kun toppen af isbjerget, for komplikationerne rammer i høj grad også børnene.

Hvert år dør 2,6 millioner børn, inden de kommer til verden. Og tre millioner spædbørn dør i løbet af deres første levemåned, fordi moderen har problemer under graviditeten eller i forbindelse med fødslen.

”Man glemmer ofte børnene,” forklarer læge Stine Lund, der i mange år har forsket i mor/barn-sundhed i ulandene ved Køben-havns Universitet.

”De dør af de samme ting som moderen såsom infektioner, langvarige fødsler og svan-gerskabsforgiftning. Deres skæbner er helt forbundne,” siger hun.

Det har stor betydning for de efterladte børn, hvis fødslen tager livet af deres mor.

”Vi ved, at hvis en kvinde dør, har hendes overlevende børn en øget risiko for at dø, før de er fem år gamle,” siger Stine Lund.

Sikre fødsler betyder færre døde børn

Det kan lade sig gøre at redde millioner af børn i verdens fattigste lande, hvis vi sikrer deres mødre en sund graviditet og fødsel.

AF JACOB NYMANN JENSEN OG JULIE LORENZEN

For de nyfødte skyldes det især, at de ikke får ordentlig mad, når moderen ikke længere er der til at amme. Nogle gange giver familien komælk eller mælkeerstatning, som kan være blandet op med forurenet vand. Derved kan barnet få en dødelig diarré.

Men også ældre børn har en øget risiko for at dø eller blive syge, hvis deres mor dør. Hun er deres primære omsorgsperson og dermed den, der er bedst til at sørge for, at de får det rigtige at spise eller kommer til lægen, hvis de er syge.

Dødsfald kan forebyggesStine Lund påpeger, at det er nemt at ændre på, og at effekten af selv simple indsatser kan være enorm.

”Vi kan nedbringe dødeligheden blandt spædbørn og mødre med omkring tre fjer-dedele. Det kan vi, hvis de gravide i verdens fattigste lande får adgang til regelmæssig svangeromsorg samt uddannet fødselsperso-nale, ” siger hun.

“Man glemmer ofte børnene. De dør af de samme ting

som moderen, for deres skæbner er helt

forbundne.”STINE LUND, LÆGE OG FORSKER I

MOR-BARN-SUNDHED I ULANDENE.

JENESSA FØDTE EFTER TYFONEN10 dage efter tyfonen ramte Filippinerne, fødte 27-årige Jenessa Re-golacions sin datter Yhenna. Hospitalet var ude af stand til at håndtere komplicerede fødsler på det tidspunkt. I Røde Kors satte vi to felthospitaler op med udstyr i de værst ramte områder og sørgede for, at lokale læger, jordemødre og sygeplejersker kunne håndtere fødselskramper, blødninger og kejsersnit. Der blev udført 20 kejsersnit i løbet af de første to uger, og i mindst to af tilfældene var vores indsats livredende. 255 kvinder fødte på vores hospitaler i de første fem uger. Alle overlevede.

TEMA: GIV EN GOD FØDSEL

FOTO

: JULIE LO

REN

ZEN

Page 10: Mor overlevede

10

ASIR FØDTE UDEN HJÆLP I BJERGENELangt oppe i bjergene fødte 17-årige Asir sin førstefødte, en lille datter, ved sædefødsel uden nogen former for hjælp, da regntiden gjorde det umuligt for hende at blive transporteret til hospitalet. 50-75 procent føder uden lægehjælp her. Landsbyen har nu fået tilknyttet en frivillig fødselshjælper fra Røde Kors. Vi uddanner fødselshjælpere, der tilser de gravide, og vi giver dem udstyr. Vi sikrer transporten til nærmeste hospital, når en fødsel kræver det. Fødselshjælpere har bistået ved 70 fødsler og sørget for, at syv kvinder med livstruende komplikationer er blevet overført til et hospital.

Mobiltelefoner redder flere liv

I Røde Kors hjælper vi i dag med udstyr og uddannelse i krige, katastrofer og isolerede egne af verden. Nu går vi også ind i et nyt samarbejde om nye måder at hjælpe på.

AF JAKOB NYMANN JENSEN OG TROELS DONNERBORG

I Røde Kors gør vi nu en ekstra indsats for at komme de fødende kvinder i de mest udsatte egne af verden til undsætning. Vi er blandt andet gået ind i et nyt samarbejde med orga-nisationen Maternity Worldwide og Køben-havns Universitet om at udbrede et sms-sy-stem og en ny app, der skal huske kvinderne på at komme til klinikken, når de skal føde, og lære fødselshjælperne at redde dem.

Antallet af mobiltelefoner i ulandene er eks-ploderet og vokser med over 50 procent om året i Afrika. Så netop mobiltelefonen kan vise sig at være en afgørende livline til kvinderne.

”De her teknologier er noget, der opstår i erkendelse af, at vi er nødt til at tænke ud af boksen for at gøre en forskel,” siger Anne Marie Frøkjær Barrie fra Maternity Worldwide og fortsætter:

”Jeg kan ikke sige, hvor mange kvinder, vi kan redde. Men vi ved præcis, hvilke ting, der skal til for, at vi stopper med at miste mødre og spædbørn. Og de ting kan de her systemer.”

Flere får hjælpErfaringerne fra et forskningsprojekt på Zanzibar, som Københavns Universitet har lavet, viser, at langt flere kvinder får hjælp af en uddannet jordemoder i forbindelse med fødslen, hvis de undervejs i graviditeten har fået sms’er om faresignaler, og hvornår det er på tide at opsøge læge.

60 procent af kvinderne, der deltog i projektet, fødte med en uddannet jordemoder mod kun 47 procent i en kontrolgruppe. Der-for bliver tjenesten nu udrullet på hele Zanzi-

bar i år, og derfor er Maternity Worldwide og Røde Kors i gang med at teste systemerne i Etiopien og Kenya.

”Langt flere kvinder overlever, når de får en sms,” siger sundhedsrådgiver i Røde Kors, Jytte Roswall.

”Vi ved, det er afgørende for kvindernes overlevelse, at de føder med en uddannet jordemoder og at de får en stivkrampevac-cination, hvis de skal føde under uhygiejniske forhold, så de undgår at få blodforgiftning. Sms-tjenesten sikrer, at det sker.”

Men sms-tjenesten er ikke det eneste værktøj i støbeskeen. Københavns Universitet og Maternity Worldwide lige nu ved at teste en ny app til smartphones. Den kan sikre, at selv dårligt uddannet sundhedspersonale vil være i stand til at hjælpe. I app'en kan perso-nalet for eksempel se instruktionsvideoer af, hvilke håndgreb, de skal benytte for at undgå, at en kvinde forbløder eller et spædbarn omkommer. Endda på deres eget sprog. Røde

FOTO

: AN

E WIB

RO

E SON

NE

TEMA: GIV EN GOD FØDSEL

Page 11: Mor overlevede

11

SUAD FØDTE SOM FLYGTNING42-årige Suad Auud fra Yarmouk i Damaskus fødte trillinger et år efter, hun var flygtet fra Syrien til Libanon. Hun har infektion i sit sår efter et kejsersnit og må fortynde trillingernes mælkeerstatning, så den rækker. Hjælpearbejdere i Røde Kors sørger for, at Suad kan få økonomisk og psy-kosocial hjælp. Vi støtter hospitalsudgifter forbundet med fødsler og dæk-ker medicin til 4000 mennesker her. Vi støtter et sundhedsprojekt på fem hospitaler, og Røde Kors. Flere hundrede fødende flygtninge har fået hjælp i forbindelse med fødslen, og risikoen for komplikationer er blevet mindre.

Kors har allerede søgt fonde til at få app’en udbredt på lokalsprog i flere af de lande, vi arbejder i.

”Mange steder er det en stor forhindring, at undervisningssproget er engelsk, så det er en stor fordel, at sproget kan målrettes,” siger Anne Marie Frøkjær Barrie.

Brugen af smartphones er i lande som Etiopien allerede en etableret del af landets sundhedsstrategi, fordi det er en billig måde at komme i kontakt med yderområder på.

Forskel på liv og dødJytte Roswall fra Røde Kors håber på, at an-søgningerne til de store fonde går igennem.

Men uanset hvad, ser hun store muligheder i samarbejdet med Maternity Worldwide og Københavns Universitet.

”Deres arbejde er af faglig meget høj kvalitet, så vi tror virkelig på, at den her teknik kan gøre en forskel på liv og død i de yderområder, hvor alle endnu ikke er blevet uddannet grundigt.”

Udover det nye samarbejde om nye måder at hjælpe på, sørger vi i Røde Kors for uddan-nelse til fødselshjælpere, medicinsk udstyr til klinikker og transport til sikre fødesteder i i både krige og under katastrofer. Hjælp til fødende og spædbørn er en del vores sund-hedsprogrammer i hele verden.

GIV EN FØDSEL

Du kan skabe en sikker fødsel for en mor i et af de lande, vi arbejder i. Noget af det, fødselshjælperne mangler mest, er udstyr. For 150 kroner kan vi fylde en kasse med vat, gaze, pipetter, sæbe, desinfektions-middel, masker, plastikhandsker, underlag og forklæder.

Støt på rødekors.dk/fødsel eller ved at sende ordet FØDSEL til 1231 og støtte med 50 kr.

FOTO

: MATER

NITY

WO

RLD

WID

E

FOTO

: AN

NE SKO

VG

AA

RD

Page 12: Mor overlevede

12

MYGGENETVI HAR UDDELT 32.563 MYGGENET, DER BE-

SKYTTER MOD DEN DRÆBENDE MALARIAMYG.

Tak til alle jer, der har støttet katastrofeindsatsen i Filippinerne, efter tyfonen Haiyan ramte landet i november. Jeres støtte har gjort det muligt for Røde Kors at hjælpe mere

end én million mennesker. Se her, hvad vi har uddelt fra vores nødhjælpslagre.

HJÆLPEN KOMMER FREM TIL FILIPPINERNE

MÅLTIDERVI HAR UDDELT 58.646 VARME MÅLTIDER TIL

BØRN OG VOKSNE.

HYGIEJNESÆTVI HAR UDDELT 47.263 HYGIEJNESÆT MED SÆBE,

HÅNDKLÆDER, TANDPASTA OG TOILETPAPIR.

PRESSENINGERVI HAR UDDELT 74.475 PRESENNINGER, SÅ DE MANGE HJEMLØSE KAN FÅ MIDLERTIDIGT TAG

OVER HOVEDET.

KØKKENSÆTVI HAR UDDELT 2.553 KØKKENSÆT MED GRYDER

OG PANDER, SÅ FAMILIERNE KAN LAVE MAD.

KONTANTERVI HAR UDDELT KONTANTER TIL 29.617

FAMILIER, SÅ DE SELV KAN KØBE DET, DE HAR ALLERMEST BRUG FOR.

Page 13: Mor overlevede

13

TÆPPERVI HAR UDDELT 50.799 TÆPPER, DER SIKRER,

AT FOLK KAN HOLDE VARMEN.

HJÆLP OS MED ALTID AT VÆRE TIL STEDE

Brug girokortet eller sms NØD til 1999 og støt med 150 kr. + alm. sms-takst.

Udover de ting du ser på billedet har vi også hjulpet med lægehjælp og psykoso-cial støtte. Hjælpearbejdet i Filippinerne er stadig i fuld gang.

HJÆLPEN KOMMER FREM TIL FILIPPINERNE

MADRASSERVI HAR UDDELT 50.946 MADRASSER, SOM

HJEMLØSE BØRN OG VOKSNE KAN SOVE PÅ.

VÆRKTØJVI HAR UDDELT 15.859 REDSKABER TIL AT RE-PARERE FAMILIENS ØDELAGTE HUS ELLER TIL

AT BYGGE ET MIDLERTIDIGT HUSLY.

RENT VANDVI HAR UDDELT 4.000.000 LITER RENT

DRIKKEVAND.

VANDDUNKEVI HAR UDDELT 59.176 VANDDUNKE TIL AT

OPBEVARE DET RENE DRIKKEVAND

NØDHJÆLPSPAKKERVI HAR UDDELT 212.160 NØDHJÆLPSPAKKER, DER HAR SIKRET MAD TIL MERE END 1 MIO.

MENNESKER.

FOTO

: SCA

NPIX

DEN

MA

RK

/ TED A

LJIBE

Page 14: Mor overlevede

14

Page 15: Mor overlevede

Mindst 100 dage om året befinder fotograf Jan Grarup sig i verdens værste naturkatastrofer og krige. De andre godt 200 er han far til fire.

KRIGSFOTOGRAFEN

AF LENE VENDELBO. FOTO: CAMILLA SCHIØLER

15

PORTRÆT JAN GRARUP

Dørklokken ringer inde i det, der virker som en forladt lejlighed. Der er stille. Længe. Men så pludselig pusler det alligevel. En søvndruk-ken mand i cowboybukser og bar overkrop lukker op. Han undskylder.

”Jeg har ikke sovet i nat.”Krigsfotograf Jan Grarup har været i en

anden tidszone. Mens resten af Østerbro har ladet op til en ny grå vintertirsdag, har Jan Grarup siddet og overført tunge billedfiler til en amerikansk kunde. Arbejdet er langsom-meligt. Og at ventetiden har været lang, vidner askebægrene i lejligheden om.

”Når jeg arbejder på et projekt, så ryger jeg løs. Jeg ryger virkelig meget,” bekræfter Jan Grarup, mens han åbner døren til den franske altan i sit køkken i lejligheden på fjerde sal.

”Altså jeg ryger jo ikke i lejligheden, når børnene er her, men når de ikke er her, så …”

Jan Grarup smiler. Alle børnene kom-mer i eftermiddag. Viola på to år og de tre store teenagere. For i morgen skal far af sted. Først til Sydsudan, hvor en konflikt har sendt 500.000 på flugt, og så til Den Centralafrikanske Republik, hvor man frygter, at et folkemord skal udspille sig. Jan Grarup har været begge steder før. I sine 26 år som krigsfotograf har han faktisk været over det meste af verden. Flere gange. Og som 45-årig tænker han tilbage på det liv, som han tog

hul på som 19-årig, da han pludselig befandt sig i en kugleregn i Belfast og opdagede, at når kuglerne fløj, så blev han stående, mens andre søgte ly.

”Den reaktion er ikke normal. Og den var uventet. Jeg var hverken fandenivoldsk eller modig som dreng.”

Jan Grarup tænder endnu en rød Kings og byder på kaffe med økologisk letmælk. Den bliver serveret i stuen, hvor billedet fra Violas to-års-fødselsdag hænger ved siden af fotografiet af en dødssyg afrikansk mor, som ligger i sit eget tis og afføring, mens hendes lille barn forsøger at suge mad til sig fra morens bryst.

Mistet stor kærlighedI den anden ende er sofaen, hvor et af teenagebørnene har efterladt en dyne og en pude, sidst han var her. Her står også det røde legekomfur, som Viola leger med, når hun er hos far. Det bliver kun et par dage om ugen.

”Jeg har mistet stor kærlighed i mit liv,” erkender Jan Grarup.

For selv om han har skåret ned på sine rejser til katastrofer og krige, har han alligevel over 100 rejsedage om året.

”Jeg lever jo et vanvittigt egoistisk liv. Og gennem nøgterne, firkantede danske briller, så er det jo ikke det værd,” siger han i et forsøg på

at forklare det forliste. ”Men hvis jeg ser ud over det og kigger på,

hvad jeg tror på, så er det det hele værd. Mange af mine billeder er jo med til at dokumentere historien og vil leve længe efter min død.”

Far tager ikke på arbejde For at understrege sin pointe tager Jan Grarup et sort-hvidt billede frem af en lille pige fra Rwanda. Billedet er fra 1993, hvor han var i Rwanda for at dokumentere det folkedrab, som hele verden var opmærksom på, men ingen gjorde noget ved. På 100 dage blev omkring 800.000 mennesker dræbt. Det svarer til, at der hvert eneste minut blev slået fem mennesker ihjel – mange af dem blev hugget ned med macheter. Jan Grarup rejste med oprørshæren og dokumenterede krigens modbydeligheder. Pigen på billedet var den eneste overlevende efter et angreb i en kirke, hvor alle i hendes familie blev slået ihjel. Hun har selv en dyb flænge i baghovedet efter et hug med en machete.

”Rwanda er det værste, jeg nogensinde har oplevet. Bestialiteten var frygtelig. Alle blev hugget ned. Kvinder. Børn.”

Jan Grarup holder en kort pause og fort-sætter:

”Der er ingen, der er gearet til at se så mange døde børn, som jeg har set. Omvendt

Page 16: Mor overlevede

16

har jeg evnerne til at vise verden, hvad der foregår. At fotografere er ikke bare et job for mig. Det er en pligt. Det er mit liv. ”

Men et liv med så meget død, kræver sin plads i sjælen. Og særligt oplevelserne fra Rwanda smerter stadig. Men først et par mel-lemstationer.

Brækker hånden i arrigskab Vi skriver 2004. Jan Grarup er i midten af tre-diverne. Han har fået tre børn. Han har gjort op med sig selv, at han både kan være far og krigsfotograf. Det handler om at adskille tingene fra hinanden, fortæller han sig selv; vide, hvem af børnene, der ikke kan fordrage leverpostej, og så ellers knipse videre ude i verden, selv om den næste kugle kan have hans navn på sig. Det fungerer.

Lige indtil det ikke gør. Det frie fald væk fra selvkontrol og afta-

lerne med sig selv begynder, da Jan Grarup står i udvælgelsen af billederne til sin fotobog Shadowland, der er en samling af hans bedste billeder. De utallige skæbner, han har doku-menteret i 17 år, ligger trykt på fotopapir og minder ham om alt det onde, han har set i sit liv. Jan Grarup bliver kørt væk fra tragedierne i en ambulance. Han har fået et sammenbrud. Det tager tre måneder, før han atter så småt er på vej tilbage. Han har fået diagnosen posttraumatisk stresssyndrom – en psykisk lidelse fremprovokeret af igen at se de vold-somme oplevelser. Han får medicin og genop-tager arbejdet, men i 2008 blusser sygdom-men op igen. Her bliver Jan Grarup i 2008 så arrig over at have glemt sin dankortkode, at han banker sin hånd hårdt ned i disken i en butik. Han brækker håndrodsknoglen.

Hånden heler, men de triste skæbner sæt-ter stadig flere kradsemærker i hans sjæl. Ud over mistet kærlighed og psykisk sygdom har han også været i gennem et misbrug af alko-

hol og lejlighedsvist taget coke for at klare de mest ekstreme krigssituationer. Alt sammen advarselslamper, der ville få de fleste til at stoppe op. Sadle om. Men ikke Jan Grarup.

”Vi kan ikke være pisseligeglade, når tusinder af uskyldige bliver slået ihjel som i Sydsudan.”

Mens Jan Grarups tanker allerede dvæler ved de historier, han skal til Sydsudan for at fotografere, og vigtigheden af, at de bliver fortalt, ved han omvendt også, at han har brug for selv at blive reddet.

”Mine børn er min redningsplanke. Når jeg kommer hjem fra en rejse, så fylder de og deres behov alt – som, at Viola vil have stillet prinsesseteltet op i stuen. Nu! De hiver mig tilbage til min hverdag herhjemme med deres kompromisløse krav om nærvær. Og jeg elsker det … Man kan gøre sig en masse forestillinger om, hvordan det er at have børn. Men når man så får dem, så oplever man en betingelsesløs kærlighed.”

Han peger på, at det har givet en indsigt og en følelsesmæssig forståelse, der ikke var der før.

”At være far gør mig til en langt bedre fotograf,” siger han.

Tilbage til RwandaI dag fortæller Jan Grarups fotos derfor hi-storier med flere mennesker og store følelser end tidligere. Han føler en trang til at følge sit fodspor tilbage i tiden til de historier, som han ikke har fortalt færdig. Efter Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik – og et pitstop med leverpostejsmadder og prinsessetelte – tager han tilbage til Rwanda. I år er det 20 år efter folkemordet.

Jan Grarup har stillet sig den konkrete op-gave at finde pigen med machetesåret i hove-det. Der er ikke meget at gå efter. Et fornavn og en lokalitet uden for hovedstaden Kigali.

Han vil sætte annoncer i aviserne og forsøge at finde hende med hjælp fra organisationer.

”Efter jeg selv har fået børn, har jeg fortrudt, at jeg ikke fulgte pigen og fortalte den store historie om folkemordet gennem hendes historie. Realistisk set, så finder vi hende nok ikke, men alligevel er jeg nødt til at forsøge …”

Jan Grarup holder en pause. Tænker:”… Også for min egen skyld. Jeg frygter fak-

tisk lidt mødet med fortiden. Men det er noget, jeg er nødt til at gøre. Det er min pligt.”

Inden da banker hverdagen på igen. Viola og de tre teenagesøskende kommer i efter-middag.

To dage efter dette interview blev Jan Grarup indlagt på Rigshospitalet med en formodet blodprop. Hans rejse blev udsat nogle uger. Men da det viste sig blot at være en virus, tog han alligevel afsted på sin rejse.

“Der er ingen, der er gearet til at se så mange døde børn, som jeg har set.

Omvendt har jeg evnerne til at vise verden, hvad der foregår.”

JAN GRARUP• Far til fire børn på 2 år, 13 år, 15 år

og 17 år.• Bor på Østerbro i København.• Uddannet fotojournalist fra Dan-

marks Journalist- og Mediehøjskole i 1991.

• Har dækket konflikter og katastrofer i bl.a. Darfur, Rwanda og Haiti.

• Har vundet mange priser for sit arbejde blandt andet vundet otte World Press Photo.

• Udstiller sammen med Røde Kors sine bedste krigsbilleder på en stor særudstilling i anledningen af vores 150 års jubilæum. Udstillingen kan se i Sønderborg, på Roskilde Festi-val og i Tøjhusmuseet i København.

Læs mere på rødekors.dk/150aar

PORTRÆT JAN GRARUP

Page 17: Mor overlevede

17

Page 18: Mor overlevede

18

Røde KoRs Vand For hver flaske solgt doneres 1 kr til Røde Kors. Røde Kors hjælper mennesker i nød uden at skele til nationalitet, etnicitet, religion eller holdninger. Projektet er et samarbejde mellem Røde Kors og Søstrene Grene. Prisen er ekskl. pant på 1,50 kr.

Følg med i søstrenes inspirerende univers: www.sostrenegrene.com - Facebook - Instagram

488+ pant

Søstrene Grene samarbejder med Røde Kors

Køb en vand og støt Røde Kors med 1 kr.

Iskoldkildevand

Page 19: Mor overlevede

19

UDREJST

JordanRandi Jensen – sundhedsarbejder

HJEMVENDT

AfghanistanPalle Crone Christiansen – psykosocialt arbejde

GeorgienCaroline Lærke Volther – rapporteringsde-legat

Israel AT/OTNelima Lassen – organisationsudvikling

JordanKristian Holm – trainee

LibanonEa Suzanne Akasha – psykosocialt arbejde

MaliJimmi Lutete Larsen – trainee

PakistanStefan Thorsell – trainee

FilippinerneJohn Kalhøj – logistikPeter Møllebjerg Andersen – base camp managerMike Wienberg – base camp køkkenchefMark Münkel – base camp tekniker Anders Risager – base camp teknikerSimon Frederiksen – base camp teknikerPer Brunse – base camp teknikerHenrik Ortved – logistikEyd Talst – logistikJesper Bjørnbæk NielsenJacob Dybdal Schou – it og telecomClaus Olsen – it og telecomHenrik Østergaard – it og telecomJesper Ranch Nielsen – teamlederLisbet Elvekjær – nødhjælpsuddelerLine Thaudahl Jakobsen – nødhjælpsuddeler

SomaliaLindy Lillelund – helbredsdelegat

UgandaStefan Islandi – regionsansvarlig

UD OG HJEMFO

TO: P

RIV

AT F

OTO

”Det er et meget krævende land at være i, men samtidig også så enormt givende, fordi der er et kæmpe behov for hjælp”.

Sådan siger Anne Kobæk om sit fire år lange ophold i Sydsudan, der før 2011 bare hed Sudan. Hun kom til landet i 2009, og hendes arbejde har blandt andet bestået i at opbygge organisationen omkring de sydsu-danske Røde Kors-frivillige samt forebygge diarre og andre sygdomme.

Anne Kobæk kom hjem cirka et halvt år, før de nuværende kampe brød ud, og mærkede ikke til spændingerne. Men hun mener, det var naturligt, at konflikterne kom.

”Vi mærkede ikke urolighederne, da jeg var dernede, men vi har hele tiden vidst, at de ville komme på et tidspunkt. Da euforien over at være blevet et selvstændigt land havde lagt sig, begyndte de mange problemer i landet at gå op for folk. Der er stor arbejds-løshed. Især blandt unge, og der er store problemer med korruption. Så det har bare været et spørgsmål om tid, før konflikterne brød ud,” fortæller Anne Kobæk.

Selvom Sydsudan er et hårdt land at leve i, så er det først og fremmest mødet med mange fantastiske mennesker, Anne Kobæk tager med sig derfra. Og ikke mindst de frivillige i Sydsudans Røde Kors.

Positive frivillige”Rigtig mange af de frivillige er folk, der enten selv har været børnesoldater eller på anden måde været berørt af krigen. Men på trods af de barske oplevelser, er de forblevet positive og vil virkelig gerne gøre en forskel for deres land. Det er fantastisk at møde og arbejde med sådan nogle mennesker,” siger Anne Kobæk.

Også fagligt har det været et udfordrende ophold.

”Sydsudansk Røde Kors er jo et helt nyt selskab uden procedurer for, hvordan man gør tingene, så det har både været spænden-de og til tider frustrerende at arbejde med,” siger Anne Kobæk.

Det næste halve år skal Anne Kobæk arbej-de på Røde Kors’ landskontor i København.

ANNE FIK HJÆLPEN TIL AT VIRKE I SYDSUDAN

AF JAKOB NYMANN JENSEN

Røde KoRs Vand For hver flaske solgt doneres 1 kr til Røde Kors. Røde Kors hjælper mennesker i nød uden at skele til nationalitet, etnicitet, religion eller holdninger. Projektet er et samarbejde mellem Røde Kors og Søstrene Grene. Prisen er ekskl. pant på 1,50 kr.

Følg med i søstrenes inspirerende univers: www.sostrenegrene.com - Facebook - Instagram

488+ pant

Søstrene Grene samarbejder med Røde Kors

Køb en vand og støt Røde Kors med 1 kr.

Iskoldkildevand

Page 20: Mor overlevede

24

KOKKENS DAGBOG Filippinerne den 17. januar 2014

Da jeg er på vej til toilettet, står mine to lokale ansatte

Lina og Silvia, og kalder på mig. De kan ikke tænde lyset i køkkenet. Jeg har skrevet en huske-seddel. De følger sedlen rigtig godt, og forstår rækkefølgen. Den er vigtig for, at de kan nå det hele. Man sætter kaffe over, og mens den løber igennem, finder man mar-melade, honning, brød osv. frem. De skal nok få styr på det. Base Campen, hvor jeg og alle nødhjælpsarbejderne bor, er helt fyldt op. Her bor for tiden 70 mennesker fra hele verden. Morgenmaden skal stå klar præcis klokken 6.30, for vi må ikke spilde nødhjælpsarbejder-nes tid. De skal ud i felten.

Lina er klar med forslag til, hvad der skal købes ind på

markedet, og hvad vi har brug for til dagens

produktion. Hun får mere og mere overblik, og tager opgaven på sig. Vi laver hendes indkøbsseddel, og så tager hun og vores chauffør Rouel af sted til markedet, hvor de skal købe kød, fisk og grøntsager. Jeg er i køkkenet med Jonathan og Melissa. Jonathan er god til at smage mad til, og han er også god til at tilberede den. Han er en ung mand

“Vi skal være skarpe på

tiden, for vi må ikke spilde

nødhjælps-arbejdernes tid.”

05:15

07:45

Page 21: Mor overlevede

25

KOKKENS DAGBOG Filippinerne den 17. januar 2014

med to mindre børn, ingen længere uddan-nelse. En lille familie, som ikke har mange midler at gøre med.

Jeg har sat mig for, at Jonathan skal lære at lave en god gærdej, så han kan være vores brødbager. Han er godt på vej til at få fornemmelsen af konsistens og betydningen af at ælte en dej. De første gange, når jeg sagde, at han skulle ælte dejen et kvarter, så han mistroisk på mig. Men erfaringen har vist ham, at det er godt. Derudover skal han være med til at tilberede frokosten, og så være overgangs-person til aftenholdet, hvor han hjælper dem i gang, inden han tager hjem.

Da aftenholdet møder ind, aftaler jeg med dem, hvad

der skal serveres til aftensmad, og hvordan de skal tilberede det. Jeg har fået mulighed for at køre en lille tur i området, da chaufføren Rouel ikke har andre opgaver den eftermid-dag. Jeg stoler på mine piger, og forlader køkkenet et par timer.

Vi kører langs kysten, og Rouel viser mig mange af de ramte steder. Han fortæller, at vandet har stået tre-fire meter op nogle steder. Det har været helt ufattelige kræfter, der har hærget. Store skibe er skyllet op på land. Et af skibene står, som om det har kastet anker i et køkken. Andre steder er døre og vinduer blæst ud af husene. Alle blade og mindre grene på træerne er blevet revet af i blæsten, så der stort set kun er stammen tilbage. De er begyndt at skyde igen, men de ser noget amputerede ud.

Jeg spørger Rouel, hvordan han oplevede

tyfonen. Rouel og hans familie bor mellem Palo og Tacloban og ikke ud til kysten, men dog tæt nok på til, at der stod vand til midt på livet af dem i deres hus. Han havde sendt sine børn ind til svigermoren, som bor inde i Tacloban. Mens tyfonen rasede, var han og hans kone i deres hus. Huset mistede taget, og deres ting blev ødelagt af vandet, men de overlevede uden store skrammer. Han fortalte, at da det var værst, kunne de allerhøjest se en meter frem, alt var hvidt af vanddamp. Hans største bekymring var hans børn. Men de overlevede, heldigvis.

Det er en utrolig stærk oplevelse at se de mange ødelæggelser og at høre Rouels beretning. Når det er sagt, så er der ryddet utroligt meget op på de måneder, der er gået siden tyfonen. Der bliver arbejdet på højtryk for at få reetableret infrastrukturen og igen få et fungerende samfund.

I Røde Kors er vi begyndt at give løn til folk for at rydde op. Det synes jeg, er en rigtig god måde at få folk engageret i det helt uoverskuelige arbejde, der står foran dem. Folk skal jo leve, så betaling for at rydde op, uanset om det var på deres egen grund, na-

boens eller vejene, har gjort, at der er blevet taget fat om oprydningen i et tempo, så det kan ses.

Da vi kommer tilbage til lejren, er der varsel om et

lille blæsevejr. Vi afventer nærmere besked, læser en gang mere på vores beredskabspla-ner. Næsten inden vi er færdige med at læse denne gang, får vi meddelelse om, at det ikke vil ramme os. Her vil det bare regne. Det er ligesom ikke uvant.

Nu er det begyndt at regne. Det regner og regner og

regner. Det er som en god sommerregn i Danmark. Min paraply og mine medbragte gummistøvler får deres debut. Af sted til toilettet og tandbørstning i gummistøvler og med paraply – det er et ømt syn.

KOK I RØDE KORSKirsten Skovsby er udsendt til Taclo-ban i Filippinerne i to måneder. Hun er ansat som køkkenchef og har ansvaret for Base Campens køkken. Hun er uddannet økonoma og arbejder som centerleder for et kommunalt madtil-bud i Nordsjælland. Hun har før været udsendt til Haiti for Røde Kors.Base Campens skal sørge for, vores udsendte nødhjælpsarbejdere er velfungerende og kan udføre deres arbejde bedst muligt. De har et sted at sove og spise, og de har også et sted, hvor de kan koble af. Base Campen huser p.t. 70 nødhjælpsarbejdere.

KIRSTEN SKOVSBY

13:30

17:30

21:43

Page 22: Mor overlevede

26

rødekors.dk/shop

Unik kaffevarmerRøde Kors-nørklerne har strikket unikke kaffevarmere til stempelkander. Kaffevarmeren leveres smukt indpakket i cel-lofan med et lille kort.100,-

NYHED!

Smuk halskæde fra OLE LYNGGAARD COPENHAGEN Hjerte i sølv med en eksklusiv rød snor med endestykker i sølv, desig-net af Ole Lynggaard. Hele beløbet går til Røde Kors.1.250,-

Søren Lynggaard, ad. dir., OLE LYNGGAARD COPENHAGEN, er Røde Kors Klub 10-ambassadør og smykket er i handlen som en del af hans Røde Kors-engagement.

Lækre iPhone 4 covers fra Friis og Co. Fås også til iPad. 99,-

Giv en mor hendes egen forretning275,-

Giv en fattig mor hendes egen køkkenhave220,-

Giv fem mødre en plads i en mødregruppe360,-

Page 23: Mor overlevede

27

+

ARVEN EFTER DIG ER LIVSVIGTIG

Når livet starter. Når bølgen rammer. Når sulten gnaver. Når feberen raser. Når mennesker bliver krænket. Når livet gør ondt. Røde Kors er der altid. Når du giver Røde Kors en gave i dit testamente, skaber du en fremtid for

mennesker i nød – både i verdens brændpunkter og i Danmark.

Hvis du en dag får lyst til at betænke Røde Kors i dit testamente, vil vi være meget taknemmelige. Alle gaver gør gavn. Det koster dig ikke noget nu og her, men har stor betydning for mennesker i nød fremover.

Læs mere om arv

og testamente på

rødekors.dk/arv

Page 24: Mor overlevede

2828

Et øjeblik13-årige Sara flygtede for to år siden med sin familie til Libanon fra Syrien på grund af borgerkrigen. Hun bor i en lille by i det

sydlige Libanon med sin far, mor og lillebror på otte år. Sara deltager i nogle af de akti-viteter, Røde Kors har for syriske flygtnin-

gebørn – i sommer var hun med på en uges sommerlejr sammen med 49 andre børn i

alderen 7-13 år. Sara ønsker ikke at oplyse sit efternavn af sikkerhedsmæssige årsager.

Page 25: Mor overlevede

2929

“Vi måtte væk, for der var skyderier hver nat.”

Jeg husker tilbage på tiden, lige inden vi måtte flygte fra Syrien til Libanon på grund af krigen.

På grund af krigen havde min far måttet lukke sin butik, hvor han plejede at købe og sælge tøj. Og min mor havde været så bange for, at min bror skulle blive rekrutteret til at deltage i demonstrationer, at hun ikke havde villet lade ham forlade lejligheden.

Derfor var min far rejst til Libanon for at forsøge at finde et arbejde. Han havde taget min bror med. Og min mor og jeg var alene tilbage i Syrien. Vi var netop kommet tilbage til vores lejlighed på 3. sal, efter at vi var flygtet over til mine bedsteforældre. Vi var kun hos mine bedsteforældre en nat, for naboerne kom op at toppes. Og et barn blev dræbt. Jeg hørte skuddene, men jeg så ikke det døde barn. Min mor ville ikke lade mig. Da vi kom tilbage til vores lejlighed, så jeg blod i gaden.

Jeg var bangeHver nat var der skyderier, og vi kunne ikke komme ud af lejligheden. Min mor begyndte at låse døren. Vi plejede el-lers altid at sove med døren åben, men nu lukkede min mor vinduer og døre, fordi vi var bange.

Vi var nødt til at komme væk og tog hen til noget fami-lie. Her boede vi en uge, inden vi kunne flygte videre til Libanon.

Det er godt at bo i Libanon, for her er sikkert, og der er mange steder, jeg kan gå hen. Og jeg er sammen med mine forældre. Det gør mig glad at høre mine far fortælle histo-rier – han fortæller mange historier om sin barndom.

Jeg har ikke mange venner her, så derfor kommer jeg på Røde Kors’ ferielejr for at være sammen med andre børn.

Her kan man lave en masse ting som at tegne og lege. Og i morgen skal vi i zoologisk have. I Syrien havde jeg mange venner. Jeg savner dem alle sammen, især mine veninder Fatma og Mariam. Fatma er min bedste veninde, og vi legede ofte sammen – Fatma er rigtig god til at lege og sjippe. Jeg savner at tale og være sammen med hende. Det er to år siden, jeg sidst har talt med hende – jeg ved ikke, hvor hun er, og jeg kan ikke ringe til hende, for jeg har ikke hendes nummer.

Jeg tænker nogle gange tilbage på, hvordan min mor var så bange for, at min bror skulle dø, at hun forbød ham at gå ud med sine venner. Det er mit værste minde fra krigen. Når min mor er bange, er jeg også bange.

Jeg er så ked af, hvad der sker i Syrien. Jeg kunne forestille mig det her ske alle andre steder end Syrien. Folk dør her hver eneste dag. Mange sjæle er væk.

Jeg ønsker, at alt bliver godt i Syrien, så jeg kan komme tilbage. Det tror jeg, jeg gør. Så vil jeg afslutte min uddan-nelse, og om fem år går jeg på universitetet i Tyskland eller Rusland og læser til arkitekt eller læge.

Sara og de andre syriske flygtningebørn på Røde Kors’ sommerlejr skriver breve til deres forældre om, hvad de skal lave næste dag. De skal blandt andet i zoologisk have.

SARA FORTÆLLER TIL JULIE LORENZEN. FOTO: JULIE LORENZEN

Page 26: Mor overlevede

30

KORT NYT

Vi gør mere for udsatte danske familierAntallet af Røde Kors’ familienetværk for udsatte familier vokser hastigt. Fra 2012 til 2013 er antallet af netværk vokset med 82 procent fra 17 til 31. Antallet af frivillige er steget fra 121 til 230. Og vi når nu ud til 1100 mennesker mod kun 529 i 2012.

Flere end 4.600 udsatte familier fik julehjælpVi uddelte julehjælp til flere familier end nogensinde i 2013. Flere end 4.600 udsatte familier kunne holde en god jul takket være støtte fra rigtig mange danskere og med støtte fra bl.a. REMA 1000, McDonald’s, Velux Fonden, Egmont Fonden og Social-, børne-, og Integrationsministeriet.

Danida hjælper SydsudanVi har fået to millioner kroner af Danida til at hjælpe de mange nødlidende i borgerkrigen i Sydsudan. Vi bruger dem blandt andet på presenninger, myggenet, førstehjælpsudstyr og ligposer.

Flere frivillige til fængselsbesøgI 2013 besøgte vores 160 besøgsvenner i fængslerne 159 indsatte. Til sammenligning var antallet af besøgte indsatte 127 i 2012. Vi efterlyser flere frivillige i Randers og Silke-borg, Horsens, Nørre Snede, Nordjylland.

Antallet af vågere er vokset igenAntallet af frivillige i vågetjenesten er vokset fra 597 til 798 på et år. Det betyder, at vi sidste år kunne våge over 978 døende, mens vi året forinden kun vågede over 806 men-nesker i den sidste tid. I alt har 75 Røde Kors afdelinger en vågetjeneste.

Hjalp efter stormen BodilI samarbejde med Lions Club, Spejderne og Ældre Sagen håndterede vi 50 henvendelser om hjælp i Frederikssund, efter stormen Bo-dil, havde ramt området. Det handlede om at yde juridisk og forsikringsmæssig hjælp, men også om at skaffe varm mad og kaffe.

Stor opbakning til Danmarks Indsamling

87.414.404 kroner. Sådan lød det flotte slutresultatet, da Danmarks Indsamling 2014 kulminerede i et stort indsamlings-show i DR1 fredag den 1. februar.

Det indsamlede beløb går til at hjælpe mødre og små børn i 12 forskellige lande. Blandt andet i Laos, hvor vi i Røde Kors vil forebygge mødres død og sikre bedre sundhed for kvinder og børn i 25 fjernt-

liggende lokalsamfund. Projektet vil blandt andet bidrage til, at flere kvinder føder med støtte fra kvalificeret personale, flere gravide deltager i fødselsforberedelser, og flere kvinder vejle-des i at amme deres børn korrekt. Vi forventer, at projektet over tre år vil bidrage til forbedret sundhed for godt 8.500 mennesker.

Medarbejdere i A.P. Møller – Mærsk står bag initiativet til den største enkeltdona-tion, vi nogensinde har modtaget. Hele 4.157.760 er gået til det tyfonramte Filip-pinerne, hvor Mærsk selv har omkring 9.000 ansatte.

”Når vi får så mange penge, gør det os i stand til både at hjælpe akut med mad, vand og midlertidigt logi, men også

mere langsigtede formål, som materialer til at genopbygge huse,” siger vores generalsekretær Anders Ladekarl.

Medarbejderne har selv kunnet følge med i, hvem der donerede, og de har også haft mulig-hed for at skrive en lille medfølgende besked, som alle kunne se internt i firmaet.

Mærsk donerer rekordstort beløb til tyfonramte filippinere

Den seneste måned er det lykkedes vore førstehjælpere i Syrisk Arabisk Røde Halvmåne at redde over 1000 syge, sårede og sultende mennesker ud af det indespærrede område Yar-mouk i Damaskus og af den gamle bydel i Homs.

De mennesker, det er lykkedes at flygte fra Yarmouk, fortæller om, at deres tilbageblevne familiemedlemmer lever af hundemad og græs opløst i vand.

Så selv om det er lykkedes os at redde mennesker ud af området, presser vi sta-dig på for at komme ind og hjælpe med mad og vand.

Sultende og syge reddet i Syrien

FOTO

: SA

RC

FOTO

: DA

NM

AR

KSI

ND

SAM

LIN

GEN

FO

TO: I

FRC

Page 27: Mor overlevede

31

Du er med til at gøre en kæmpe forskel hver eneste dag. Det er takket være din og andres støtte, at vi kan hjælpe mennesker i nød - både herhjemme og i verdens brændpunkter.

TAK FOR DIN HJÆLP

LÆR FØRSTEHJÆLP!

SOM RØDE KORS-MEDLEM FÅR DU NU 10 % RABAT

Page 28: Mor overlevede

Overførsel fra kontonummer

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant

KVITTERINGGIRO

INDBETALING

Kroner Øre

Dag Måned År Sæt X4030S 2014-02 DB 485-27971

Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et post-hus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.

. . , . . ,

8 7

+01< +7313233<

Indbetaler

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

REG: 4183 KONTO: 731 3233 REG: 4183 KONTO: 731 3233

RØDE KORSBlegdamsvej 272100 København Ø35 259 200

RØDE KORSBlegdamsvej 272100 København Ø35 259 200

Din støtte er ikke øremærket, men hjælper der, hvor nøden er størst.

RED LIV

- BRUG

GIROKORTET

Sådan kan du støtte: Brug girokortet, gå ind på rødekors.dk eller sms NØD til 1999 og støt med 150 kr.*

Suad Auud er flygtet fra krigen i Syrien og fødte sine trillinger i Libanon. Hun får nu hjælp gennem Røde Kors’ sundhedspro-jekt, så hun bedre kan tage sig af sine tre nyfødte børn.

Katastrofer, krige og fattigdom koster hver dag alt for mange liv. Fødende kvinder forbløder eller får livsfarlige infektioner, fordi de ikke får helt basal hjælp i verdens brændpunkter.