I, M O ESGAARD..

IHORNEOG FORHOLDENE VED 1867

ved H. TH. PEDERSEN

HANS THOMAS PEDERSEN

Hans Thomas Pedersen er født i Transbøl den 2.1.1855.

Som 8-årig kom han i 1863 ud at tjene.I 1867 og 1868 tjente han som dreng og i 1869 som karl hosMads Rasmussen i Moesgaard.

I 1873 fik han plads som vinterlærer i Horne. Sommeren1875 var han på Staby Højskole, som uddannede vinter-lærere. I ni år var han vinterlærer i Horne, Bounum ogSækbæk skoler.

I 1884 blev han gift med Marie Dejgaard Rasmussen' født iLyhne.Efter brylluppet forpagtede de Bjerremose Mølle for 5 år.I 1888 købte de Hauge Mølle på tvangsauktion. Indtilforpagtningstiden var omme i Bjerremose, drev de beggemøller.

Efter I år i Hauge, overtog de Juellingsholms Mølle og gårdved en byttehandel med mølleren i Lindbjerg' som havdearvet Juellingsholm.

Hans Thomas Pedersen blev en foregangsmand på sin egn,hvor han var med ved starten af mange ting. Bl.a. oprettedehan elektricitetsværk ved møllen i 1906, og fra 1911 leveredehan strøm til Sdr. Omme by.

Hans Thomas Pedersen har skrevet meget, og ført dagboghelt fra hans unge dage.

Han døde i 1940.

r

,,MOESGAARD.'HORNE

FORHOLDENE VED 1867

ved H. TH. PEDERSEN

f

I/oesgoatd /870

ffrtg. Auktionsskøde af 30. Maj t7g7 er den halve

I Anneksg:ard, Moesgaard kaldet, af provst Søl-- I I ng i 'l'horstrup solgt til den tidligere Brugeraf Gaarden, Jens Jørgensen, paa hans Søn Mads Jen-s e n s Vegne. Hartkorne t var 2Tdr. 2 Skp.l Fdk. I Albumog Købesummen 325 Rdlr. Den anden Halvgaardblev samtidig solgt til dennes Bruger, peder Nielsen.

Der findes ikke i Skødet nævnt Matr.-Nr. eller Bog-stav som Betegnelse for, hvilken Gaard det gælder.Ejerrækken paa den anden Gaard har jeg ikke Redepaa.

Mads Jensen har i 1793 afstaaet Gaarden tilRas-mus Pedersen fra Yderik iThorstrup. RasmusPedersen og hans Hustru Anna havde toBørn, MadsRasmussefl, fØdt lTg5, og Maren Rasmussen, født1797. Hos Mads Rasmussen, som havde sin Føde-gaard, Moesgaard, t,ente jeg som Dreng i 186T og1868 fra ,,Pedersdag" 22. Febr. til l. Novbr. EnEnke, Kirsten Pedersen, ejede den Gang den andenGaard.

Jeg lod i 1913 udføre en Kultegning af denneDobbeltgaard, som den saa ud i 1870, da den udflyt-tedes eller ombyggedes. Denne Tegning findes i denRasmussenske Families Eje.

De fleste Gaarde i Horne, Thorstrup, Tistrup, Hodde,Øse og Næsberg, mutig ogsaa Ansager Sogne, havdeværet ,,Fæste(( til Stamhuset Nørholm i Thorstrup ogBrugerne eller Fæsterne maatte som Vederlag udføreArbejde ,,gjøre Hoveri" og ogsaa levere Korn. Jeghørte gamle Folk fortælle

',,Scener,, fra Hovmarien.

-4-Arbejdslederen der, Ladefogden, stocl ikke altid ibed-ste Forholcl til Arbejcleren. feg hørte dog ikke Tale

om alvorlige Mishandlinger, det gjalt vel væsentlig

onr ved ,,Fif" at slippe lettest muligt om ved det.

Efter hvad ieg forstod, r'ar Livet paa Hovmarkcn dog

ikke helt blottet for Humor. Bonden I(laus kommerfor sent. Ladefogden: Hvorfor kommer Klaus saa

sent i Dag. I(taus: A ku' et' sie far. Ladefogden:Det har da været lyst længe. Klaus: A haad' et' e

Ywn op' far.

I heromhandlede Tid var Fæstehotdet for Største-delen afløst med en Pengesum, som dels blev betalt,dels mod Pant og en rimelig Rente blev indestaaende

i Ejendommen. Dei kaldte man ,,at kjøbe sig selv".Der blev af de forsigtige indvendt, at det kunde blivefarligt at have en stor Gæld at forrente. Forholdeneudvikledes dog derhen, at det i det hele var en godHandel, at der nu iStedet for som Iøt, da derkun varsaa og saa mange Hjem, de Personer hvormed Be-folkningen forøgedes rejste ud af Landet, en Del velogsaa til Byerne, at flu nlange flere kunde faa Jordat arbejde med og bygge Hjem paa. Det blev paa

denne Egn ikke ,,et Hus med et Par Tønder Land".

Enten blev Gaarden delt, saaledes at der komnogen Agerjord og nogen Hede og Kær til hver, oghvor snart hver af Delene naaede at holde ligesaastor Besætning som tør paa den samledel elter hvorBeliggenheden hindrede fornævnte Deling, men der

var Hede egnet til Dyrkning, blev der bygget bare

saa meget, at der var Husly for de to, som gik i

Gang med at bygge, og en Ko og en Stud. Føden,ja, der var tidt i saadan Udmark nogle grønne Pletter,

hvor der groede nogct Græs og i den første Tid, blevgerne leveret noget Foder fra Gaarden og tit Hjælpfor det meste pløjet en Del Hec'le og kørt nogenMcrgcl. Mand og lionc tnaatte ogsaa den meste Tid

-5-i flere Aar arbejde for fremmede. Efterhaanden stegMuligheden for at holde mere Besæining, og de kundemere \ ære hjemme og hjælpes ad. Saa var der Brugfor mcre Bygning. Hvis der var Ler og Tørv,brændte man selv Mursten og maatte gØre nogenGæld, dog ikke mere end højst nødvendig. Saaledeshar mange arbejdet sig frem til en god Stilling i engod Gaard, som, naar dens Skabere er ved at blivegamle, har hunnet deles i to eller flere Gaarde.

Den Tids Mennesker stillede Krav til si.q selv. Nustiller alle Krav til alle.

HvaC der især ved Siden af Flid og Sparsomhedbidrog til Fremgang for Begyndere med smaa Midlervar,.at Hjælpsomhed med Penge skete under andreFormer, end det siden er bleven Brug. Sikkerhed forsmaa Beløb blev ikke anset efter Ejendomsskyld ellerPantebrev, men efter Laanerens Personlighed. Vardenne til at stole paa, hvilket var Reglen i Penge-sager i alt Fatd, saa ydedes Hjælpen gerne, men detvar ogsaa en uskreven Lov, at der til den fastsatteTid blev tilbagebetalt. Havde Skyldnerens Indtægtikke skaffet Beløbet, blev dette laant hos en anden.Mine Forældre begyndte med nogen Byggegæld. Deovertog Stedet med saa lidt Husrum, at der maattetilbygges, og ieg husker, at jeg flere Gange varsendt, dets med Afdrag, dels med smaa Beløb, somhos gode Folk var laant til at betale Afdrag med.,,Laane af 6n og betale en anden med,,. Ogsaa dettekunde der være Glæde i; glad ved at blive hjulpenog glad ved at bringe Pengene med Tak for Laan.Smaa Laan var vist altid uden Renter. Skont mitHjem var fattigt, mindes jeg dog ikke nogen Udtalelseaf Modvillie mod andre, som i saa Henseende varbedre stillet.

I Moesgaard var Særeje og Fællesskab blandetsammen.

I

-6-Et gammelt Udtryk fra Fællesskabets Tid hedder:

,,Ager om Ager". Her var det dog ,rTæjt om Tæjt"(lndtægt). Paa hver af de forskellige Marker: ,,Bagæ Laae" (Bag Laden), ,,Meld Aurer" (Mellem Agre),,,Gaaed Aurer" (Gade Agre),,,Lang Agre" og,,Gammeljord" havde hver Gaard lige mange, ligestore Indtægter, ca. 4 Tdr. Land, men ingen havde 2Indtægter samlet. Hver kunde altsaa dog dyrke sinford, som han selv vilde, men Driftsmaaden var paaden Tid ens, hvad Sædskifte og Jordbehandling an-gik. Dog tror jeg nok, at der paa den anden Gaard(den østre) 'i,ar noget bedre Redskaber, Plov, Harveog Vogne, og at Avlen mulig ogsaa var nok saa god.

Vogne ! Ja, der blev fortalt, at man, naar et enkeltVognhful var blevet ubrugeligt, hfalp sig med 7 Hjultil 2 Yogne, naar der kørtes Gødning. Den Vogn,der blev paalæsset, havde kun 3 Hjul og en Klods,og.naar den anden Vogn kom, blev et Hjul skiftet.

Hjulbør eller ,,Støwt(' til at køre Gødning ud afStalden havde Mads Rasmrrssen ikke. Gødningen blevsmidt (skovlet) fra Grebningen ud til og paa Møddin-gen, det kaldtes ,ro jæjt et' ud". Det fortaltes, at enKarl, der kom i Tjeneste paa en anden Egn og skutdetil at rense i Kostalden, stillede Husbonden det Spørgs-maal: ,,Skal a jæjt et' ud eller støwt et' ud". Skovlenvar af Træ, ikke andet Jern end en Nagle og en

Krampe til at fæste Skaft og Blad. Bladet af Bøge-træ blev hurtigt slidt; Gulv og Grebning var joujævn Stenbro, men Skovlen blev brugt til Bladetkun var 3 a 4 Tommer langt. Man havde brugt Grebeudelukkende af Træ, de spnes at have r'æret helt be-kvemme at bruge. Nu havde man hos Smeden faaetlavet en af Jern, efl tung en med 3 lange Grene. En

Gravespade var ogsaa af Træ, men den var dog for-lagt med Jern. Den kaldtes ,,Ligespaden". Et vigtigtRcdskab var lirrrnrsplden, Torvespadcn.

-'7 -Ved Tørv forstod man de aflange Hedetørv med

Lyng paa, lrvoraf der brugtes en Mængde til Brænd-sel. Disse Tørv, senere kaldet Skudtørv, blev bedstpaa Hcde med et passcnde Morlag, og cla der paa

den Tid laa megcn saadan Hcde, var dct ilike saa van-skelig at finde gode ,,Tørvesped((. En anden Tingvar, at da Hededyrlining kom i Gang, viste det sig,at den afgravede Hede var ringere til Dyrkning endden ikke afgravede.

I Bilæggerovne og paa det aabne lldsted, ,,Arnen",egnede Klyne, dem som nu almindelig kaldes Tørv,sig kun i Forbindelse med Hedetørv. To Tørv med

Lyngen indad stillet imod hinanden som Hustag, et

Par Klyne puttet ind og en Glød lagt under, saa blevder snart Baal. Tændstikker var sjældne. Noget lldblev om Aftenen dækket til med Aske og kunde daholde sig Natten over. Et Fyrfad at Messing ellerKobber kom ind med en ,,Nist" Ild, naar Piben skuldetændes. Til at brænde Potter med brugtes mangeTørv, dertil kunde absolut ikke bruges Klyne. MinBedstemo'r og flere gamle paa min Egn ,,gjordePotter", saa det har jeg saa temmelig rede paa, men

om dette er der vistnok berettet af andre. Min Olde-fa'r havde kun et Sted til en Ko, men han havdeHestekøretøj, og med de Potter, som hans Kone ogandre i Sognet ,,gjorde", kørte han til andre Egne i

Landet, hvor der var Afsætning for Potter.

Med Tørvespade blev desuden gravet en Mængde

,,Skuer" ogsaa fra Heden. Tørv var rektangelformedeog helst lige tykke overalt. Skruer var nærmest rundeog tynde tit Siderne. Det vit forstaas, at Tørvespa-den havde en betydelig Plads blandt de faa Redska-ber, som var til Raadighed. Om Skuers Anvendelsesenere. En Skærekniv fra en Hakkelsekiste var, naarden ikke længere duede til at skære Hakkelse med,gjort ujævn i Skæresiden og brugtes som Sav; ingen

-8-Høvl eller Økse dog en Stikkekniv og en Brødkniv,og Uldsaks til at klippe Faar med. Hvor der endnuholdes Faar bruges en saadan Uldsaks endnu. Plovenvar af Træ belagt med |ern. En Slagharve eller Fold-harve havde dog Jerntænder. Disse Redskaber kannu ses paa Musæår. I den østre Gaard var dog an-skaffet en Jernplov. Saa havde man Høl€er i sammeForm, som de bruges endnu; men da saavel Ager somEng gav sparsomt Afgrøde, og jo finere og faa Straaenestaar, des vanskeligere er de at skære af, og da altblev høstet med L6, var det nødvendigt, at denne varrigtig skarp. At skærpe en Ld forstod man tilgavns;der er yderst faa nu, der forstaar at skærpe en L6,saa det duer til noget. L6en lægges med Skæresidenpaa et ,,Haahrsped" med glatslebet Staalhoved og en

Haahrhammers ,,Pen" banker Biddet saa tyndt og dogjævnt, saa L€en ved af og til at stryges med en

Strygespaan al Træ kan hotdes med skarp, fint ,,Bid" ien halv Dag. Dette med at haahre Lden er vist specielfor Vestjylland. Folk, som kom fra Østjylland ellerØerne,, kendte det ikke; men her er vistnok ogsaaforholdsvis mest saakaldt Eng, som er særlig vanske-lig at barbere.

I Tiden, her er Tale om, gav dette, at kunde skafte

sin Ld rigtig, haahre den fint og slaa et bredt ogjævnt Skaar sin Mand Karakteren: ,,god Hjøllekaahl".

Der var meget saakatdt Eng, tørt og med Katskæg, en

Art haardt Græs, som er tørt, næsten Iør det er slaaet.

Her kunde det ske, at en Begynder i Faget, som

ikke havde ,,æ Taw" og ikke Lden rigtig i Orden,næsten ingen Ting fik, hvor dn, som var Situationenvoksen, fik ,,en hijet gue Skær". - Disse høje, magre

Enge, som man den Gang ikke gjorde andet ved end

sl:a dem og siden lod l{reaturerne tage, hvad dervar levnet cllcr skod op, disse Enge er nu enten pløi-

cdc cllcr kunstgotlcdc, il bcggc Delc, og dc givcr

-9-flu mere og bedre Hø, I(atsliæg er gaaet ud af Spillet.

,,Skuer" er nævnt foran, af dem blev der hvert Aargra\ret og hjemkørt mange Læs. - Ved Sid en afog omkring Møddingen, som næsten alle Steder

var midt i Gaarden, hvor Kreaturerne færdes, flaar

disse to Gange om Dagen blev trukket ud og ind,

blev der om Foraaret paa dette ,,Ttaa.i" (af at

træde) lagt et t.vkt Lag Skuer, som laa der, tilMøddingestedet om Efteraaret var tømt, saa blev de

ført paa Møddingestedet for at tjene som Underlagfor Vintergødningen og for om Foraaret at føres paa

Marken sammen med denne. Desuden blev der næsten

hvei Sommer af Sliuer opført et nyt Stykke ,,Kalge-digh" (ltaalgaardsdige) efter at et paa samme Sted

værende gammelt, raaddent Stykke var kørt paa

Møddingestedet, naar dette om Foraaret var tomt.Det var dog kun, hvor Murene var af brændte Sten,

at Kaalgaardsdiger blev fornyet for at bruges til Mød-dingfyld. Hvor der var lerstampede Mure, blev der omdisse sat ltåppe af Skuer til Værn mod Regn og Frost,og disse l(apper rnaatte af og til fornyes og afgavda lliøddingfyld.

Vintergødningen med de mange Skuer i var ikkelet at læsse og sprede, Ior Skuerne var langt fra skørecnclnu, saa de liunde rystes itu, men r,ed den MængdeFyld, som var tilført, og da saa godt som al Gødning51s1, paatØrt 6n Indtægt om Foraaret og dn do. om

E,fteraaret, var der Raad til at ,,give dygtig for". Række-følgen i Sædskiftet var: Byg, Rug, Boghvede, Rug,cig Rug. Sidst paa Sommeren pløjedes Grønjorden

,,31 fælle", og om Foraaret blev der saa paalørtde mange [,æs ,,Mogh", sont blev dækket ved at vendedcn tyndc Fure ti,lbage over det. Disse Furer varendnu ret ,,senestærke", saa der maatte passes paa

at tage ikke en halv og ikke halvanden i Bredden,for saa gik dct galt. Naar saa Tiden var inde, blev

r

- 10-

dcr saret 6-radet Byg, som blev dækket dels ved at

falde i Revner mellem Furerne, dels i den Smule Jord,som Harven liradsede løs. Om Efteraaret blev Byg-stubbene ornpløiet, og der blev snaet Rug (uden Gød-

ning). Efter Rugcn to lroraat'sploiningcr og saa saact

Boghvecle (ogsaa uden Gødning). Naar Boghveden

vrr biergct, blev Sommergodningen her paakørt og

suct Rug. Dct var som Regcl den Rug i Omdriften,cler gav beclst tldbvtte. Dels bidrager Bogltveclen'

narr dcrt gt'or godt, til at skolne Jorclen, og Skuerne,

som med Clødningcn var paakørt til Byg, \'ar nu

skornet, og nogcn Iiv:elstof fra den Smule Maar, som

vrr i Skuerne, bleven virlisom. Den sidste Afgrode i

Rækken, ,,Tridhe l(jærre llug" (ogsaa,uden Cøclning),

blev tit tynd og liort, somme Tider med langt Sene-

græs i Negene.

Græsfrø blev ikke saact, mcn Scnegræs naacde ide ihl<e faa Aar, Marken ,,laa ud", at faa den omtrent

,,klædt". Paa den bedste Jorcl var der ogsaa noget

andet Naturgræs, Fiorlngræs o. a. Første Aars Udlæg

kaldtes ,,Nylland". Der var mange Rødknæer, Stecl-

modertrlomster og naturligvis nogetSenegræs. NLrtidens

I{oer vildc næppe sætte Pris paa en saadan Græs-mark.

Havre? -fa, der avledes lidt Havre paa nogle fug-tige, kolde Pletter, hvor Rugen daarlig kunde klaresig om Vinteren. Havre blev r'æsentlig kun brugtsarnnren med Ilug til Hestefocler. l(artofler dyrkedesclcr ikke mangc af, og clc maatte nojes med dcn .ford,der ansaas for daarlig for Rug og Byg.

I(artoflerne fik den Gødning, som blev fra Faareneom Vinteren.

Frarene blev fodrct med dct daarligste Ho, og deratvragedes og spildtes cn Del, som blev Strøelse. Faa-rcnc blc'r' ikkc ntttgct, [or Iial'tof lerne skulde ,,sættes",o{ l:nr.lrenc vlr clu nlut' r'ccl tt naa ,,æ Hjaald" mcd

--il-

Hovedet. Naar Faaregødning blev smidt ud i enDynge og laa et Døgns Tid, begyndte den at ,,bræmme",blive varm og skørnes. Den blev afsat paa Ageren istore ,,Roger" og derfra i en Kurv, Sædekurv elleret stort Forklæde, baaret langs Furen og en Klatlagt med Haanden paa hver Kartoffel. Slap ,,æ Foeste-mogh" desuagtet op, maatte der bruges noget fraMøddingen, men dette var meget tung og slet ikke varm.

Høbjergningen: Dagen efter at Høet var slaaet, blevdet, naar Vejret da var nogenlunde tØrt, revet og sati Stak og kørt hjem, læsset af paa Strøpladsen ogstakket op der, og et Par Dage efter, naar Vejret vargodt, blev det strøet, rystet og vendt, til der absolutikke var en fugtig Klat at finde, inden det blev puttetind. Man havde kun en stor 2-grenet Fork, som sjæl-dent brugtes. Den magre, knastørre Hø var ikke tilat fange med en saadan Fork. Man brugte da næstenaltid kun Hænder og Arme baade til at tøre op paaVognen og putte ind i Huset og føre paa Plads der.

Fra Høbjergningen en lille Skitse: Konen er enehjemme, Folkene i Engen, og Drengen maaske iSkote. Det er lidt før Middag og meget varmt, no-get Hø er strøet, som Konen vil røgte. Saa trækkerder pludselig et Tordenvejr op, og Høet maa samles,men saa bisser Køerne, Bierne sværmer, Barnet skrigerog Grødgrydcn koger over.

Moesgaard var som anføfi en Dobbeltgaard, hvoraf2 Familier ejede trver Halvdelen, og Fordelingen harsikkert været foretaget med Omhrr. Bygninger, Gaards-plads og Kaalgaard samt Agermark og Eng ,,Løkke,,til den vestre og en Eng ,,Gadeeng,, til den østreblev vedvarende brugt af de samme. Engene ,,Øster-€flg",,,Hvifvelkær"r,.,Stfub,eltr,rGunderrupkrog,,,,,Hindsigbæk" og ,rHvaankjær" (Hornkær) var paahvert Sted i 2 lige: store Dele og gik i Omskift forhver 2 Aars Brug.

-12Det samme var ogsaa Tiltældet med Hede- og

Mosejordene.

Da jeg til Pedersdag kom ,,til Tjeneste", havde de

ikke megen Bnrg for rnig, som gik i Skole hverandenDag, men mine F'orældrc lravde dct smaat, og MadsMoesgaards var ikke nojeregnende saadan; ieg havdedet godt og blev behandlet som en af deres egne.Om Sommercn gik jeg liun i Skole en ltalv Dag om

Ugen. Vi fik god l(ost af Gaardens Frembringelser.Det var dog rct rlrnindcligt, at et Par Mænd, som

. havde Køretoi, slog sig sammen og liørte til Nyminde-gab ,,æ Gav" efter ct Læs l"islt, særlig Hviclling ogTorsk, som bler, saltet og dclcfter tørret i Solen, (det

var om Foraarct), for sra at gcmmes til at danne

Afveksling i Spisesedlen i Aarcts Løb.

Der var 8 l(øer, 2 l(vicr, 2 l(alve, en halv Snes

Faar og et Par Heste. Jeg mencr, der ikke blev fedetmere end 4 Svin om Aaret; deraf mindst det ene tileget Forbrug. Fedesvin, som solgtes til Købmanden,

var i slagtet Tilstand uclcn Hovcd, Ben og Flornme.

Flommen blev dels afsmeltet og Fedtet anvendt som

Paalæg paa Brod, dcls rullet sammen som Rullepølse

,,en Isterrulle" til at gnidc (smorc) Stegpanden med,

naar den var varm til at bage Pandekager. Andresolgte levende Svin, men det var magre og letvægtige,

ikke just purungc, og der handledes paa Slump. Detvar nok ikke mange Penge, en saadan Gris kostede.

Disse Svin, ,,Drywstvyen", blev ad Landevej clrevet

sønderpaa og der solgt til Fedning. Stivsyge Svinpassede ikke til at l,ære mcd der. Det fortælles, at

en Drif t Svin kunde ,,skienne", nogle af Flokkensagde pludselig Øt! Øtt Øf! og saa tog hele l"lok-ken rasende Fart. Naar der igen faldt lidt Ro over

Mængden, r'ar den spredt bagud og til Siderne, saa

ikke erfarne Drivere t'ar t,ed at tabe Modet. Det skete

nok ogsaa, at ct Svin blct' bortc, hvilliet synes nleget

- 1.3 -rimelig. De Kalve, som ikke blev lagt til, blevslagtet, og Kødet brugt i Husholdningen. Hvor dervar flere Køer, var der Porioder, hvor ,,Menuen,,noget jævnlig stod paa Kal.vekødsuppe. Saa blev derom Ef teraarct slagtet et Par Faar og nogle Lam. Sal-tet Faare- og Lammekødvar dejligt at koge Grønkaalcg Ærter paa, ligesom saltet og tørret Bedekøllesmagte prægtigt som Paalæg paa Slnørrebrød. Bedervar Vådderlam, der blev kastreret (gjildet), kaldtes,,Gjællevæjer". Hønseholdet gav ogsaa Bidrag tilHusholdningen.

Mel til Brød, Malt til Ø1, Sigtemel til Kage, Gryntil Grød, Bygsigtemel til Boller i Suppe, til pande-kager og store Kringler samt Ost til Paalæg var joalt af Gaardens egne Frembringelser.

Det vil huskes, at der kogtes paa aabent Ildsted ogved Hedetørv, som ikke hedede saa skrap som Klyne.Ved Fyring i Komfur med Klyne, som nu kaldes Tørv,er det slet ikke saa let at undgaa, at Grød svides.Den Tids Husmoder forstod at lægge lld og Tørvom Crødgrydcn, saadan at den næsten kunde passesig selv. Blev Grøden kogt nok førcnd Spisetid, blev.Grydcn omviklet med et Stykke Tøj og sat underDynen i Sengen. Om Vintercn var det dejligt atkommc i Seng, naa( ,,æ Grødpaat'. havde været der.

Føden var som alt anført af egne Produkter.Til Middagsmad veksledes med Crønkaal, Suppe,

Hønse-, Faare- og Kalvekødsuppe, Kartofler og Fiskeller stegt Flæsk, Pandckager, Æggekage med pur-lø9. Boghvedegrød, ,,SØdgrØd", med Sirup og Øleller Tykmælk. - I(artoflerne sattes paa Bordet upil-let i et stort Fad, og hver pillede en lille Dynge, in-den man begyndte at spise, og siden flere, til manvar mæt. I Aarcts længste Dage spistes der Mel'madFormiddag og Eftcrmiddag, belagt Smørrebrød ellerFedtcbrød med Salt og Ø1, og var dcr Daglcjcr eller

-t+-Haandværker, (disse fik altid l(osten,) fik Mandfotkenefor det meste Snaps til. Ved Arbejdets Ophør vedAften spistes Nadver, altid Grød, enten Boghvede-grød kogt i sød, skummet Mælk med skummet Mælkeller Kærnemælk til; oftest dog ByggrynsgrØd ,,suurrGrød", hele Byggryn kogt i Kærnemælk: ,,Storegryns-grød". Aftengrøden blev kogt i saa rigelig Mængde,at der levnedes en god Del. Det kunde vel ske, at

en Daglejer, der gerne vilde skynde sig hjem, blevbudt alene til Grødfadet, før Husets Folk var kommenind; og der fortælles fra et saadant Tilfælde, at da

han havde tømt Fadet, satte Konen et nyt Fad Grødind, og han spiste ogsaa den, saa der blev nok ikkeGrØd til overs den Gang. Naa, men dette var natur-ligvis Undtagelse. feg ved end ikke bestemt, orn deter sandt.

Grød spistes paa den Maade, at alle langede tilFadet og dyppede Ske med Grød i Mælkefadet, somstod ved Siden af Grødfadet, og tog saa megenMælk med, som kunde være i Skeen. Den Grød, derlevnedes om Aftenen, bley serveret til Davre medvarm, kogt Mælk paa og en Rundenom Smørrebrødtil hver Person. Hvis Maaltidet var Søbemad, Kaat,,Erter, Suppe eller Grød, nødes kun denne ene Ret,men var dette ikke Tilfældet, var der en Ret Skemadb a g e f t e r: Velling, Mælk og Grød, event. Brød ellerØllebrød med Grød.

Omsætningen i Penge var ikke stor. Der kundeunder heldige Forhold sælges en Kælveko eller Kælve-kvie, et enkelt Aar begge Dele og somme Tider et

Fø|, Kalveskind, Faare- og Lammeskind. Faareholdafgav ikke saa lidt Uld, men det meste deraf blevforarbejdet til Klæder. (Hyrdedrengens Løn var nogleDaler og almindelig tillige et Pund Uld og et ParTræsko, ,,hclovrccle" Træsko, ihkc med Lædcr paa),

Om Somnrclcn solgtcs nogct Smor, dct var nok ktrn

_ 15_

lidt om Vinteren, og foran er nævnt nogen Indtægt

ved Svinehold. Der blev ogsaa solgt noget l(orn, men

kun til Føde for dem, der ikhe avlede tilstrækkeligt.Ikke, som det siden er bleven Brug, at fodre væk af,

hvad der er avlet for saa, naar det slipper op, at købe

indtil Høst, eller, som det i andre Egne blev Brug,at sælge om Efteraaret for saa næste Foraar og Som-

mer at maatte købe. Man sorgede her for, at have Rugfra forrige Aar, ,,gammel Rug", til Brød til det meste

af Vinteren og helst til et Aars Forbrug. Man regnedemed, at en Høst kunde mistykkes - navnlig ved formegen Regn i Høsttiden, saa Rugen blev spiret ogikke god til Brød. At fodre sundt llrødkorn op blev

betragtet som noget slemt og et Aar, hvor Rughøst mis-lykkedes, som en Ulykke. feg husker, hvilken Opsigtdet vakte, da den første Vognladning russisk Rugmed Jernbane kom til Varde.

Udgift: Folkehold. Man siger, at under normaleForhold balancer Prisen for en Kælveko med en KarlsLøn, det gjorde den ogsaa den Gang. Der var Amts-og Statsskatter og en St.rule Kommuneskat. (Vejene

blev velligeholdt som Pligtarbeide, hver Eiendom sitStykkc). Degnen havde fri Brug af en Jordlod, som

han, naar 'han da var nogenlunde skikkelig, fik drevenuden Betaling, og han fik desuden leveret noget Høog Halm. Til Degnkonen blev der en Dag i Aaretleveret Mælk til Ost, dette sidste var dog nok ogsaafrivilligt. Brændsel til Lærer og Skole blev leveretefter Ligning paa Hartkorn, dette var ogsaa Tilfældetmed Straa til Tag paa Skoler og Fattighus. Fattigevar der ogsaa dengang. Noglc tjcnte lidt sclv, fiklidt Støtte fra ,,Sognet", kom til gode Folli med Mælke-kanden, fik lidt Mælk, et Stykke Brød eller en SkaalGryn, eller hvad der var Sind og Raad til og'frangfor. Noglc havdc selv ,,et Hus med ct Par TøndcrLand" og da gcrnc ct l)ar Faar, Ged vnr siældcn,

-16-og de tjente lidt Dagløn samt liosten, de tik sommeTider lidt med hjem. Et morlit Punkt var, at enlige,ikke normale Mcnnesher og værgelose Børn ved Sogne-raadets Foranstaltning blev anbragt i Kost og Pleje,"og at det vel stunddom skete, at der - mer end godtvar - blev taget Hensyn til Priscn, dette tilbødesfor. Dette angaaende l(ommuneudgitter). Udgift tilKlæder var væsentligt Vær,er-, Farver- og Skrædder-løn. Til Husholdning købtes ikke meget: En Del Salt,nogen Sæbe og Soda, ikke saa faa l(andcr Brænde-vin, nogle Pund ,,Kaffesager": I Pund I(af fe, I PundCandis, I Pund Cikorie, Sirup til ,,Bygsuppe": Sød-suppe med hele Byggryn, og Svedsker, samt til at

komme paa Grød, dog kun Sødgrød, almindelig Bog-hvedegrød kogt i Sødmælk (ikke rned Fløde, me.n tilForskel fra Kærnemælk), Byggrynsgrød med hele

Gryn og Kærnemælk fik ikke Sirup, men spistes med

skummet Mælk. Alle langede til Fadet, Slieen med

Grød dyppeds i Mælkefadct og medbragte den Slat

Mælk, der var Plads til -.Der købtes tillige nogle Pund Røgtobak og adskil-

lige Karduser, Skraatobak.

Kirken ejedes af Stamhuset Nørholm, og der svare-des dertil Kirketiende. Jeg antager dog, at der afMoesgaard Gaardene ikke svaredes Tiende.

Moesgaardenes Bygninger var som anført sarnmen-

byggede, Stuehusene mod Syd uden Brandmur ogpaa Loftet kun skilt ved Trær,ærk. Det vestre, hvorjeg som antørt i et Par Aar havde Hjem, husker jeg

bedst. Indgangen fra Nord med en l-Fags Forstueog lige der for en af de I'ide, aabne Skorstene med

et lille Rum mod Sydsiden, Brgggers. I en saadan

Skorsten, der var et Par Alen vid, r'ar i ca. Bjælke-højde indmuret paa Tr'ærs en ,,Sodstang", et stærktSt1'kkc Trr, hvorpart dc .f crnlirogc anbrlgtcs, ltvoriBrnggcr- og Vaskckctllcrne hængtes, nok ogsaa ttndcr-

_17_

tiden Kedelen til det famøse ,,Brændevinsløj',. Kedlenvar af l(obber ca. I m høj og ca. 0,5 m vid. - Tilvenstre for Forstucn var Øi'erste Stuen, 3 Fag medBilæggerovn mod Sliorstenen og Indf"r'ring fra denne.Langs den nordre Side Alkovesenge med Skodder for.Gulvet var af brændte Mursten. Til højre, altsaa vestfor Forstuen, ogsaa en 3-Fags Stue med Alkove vednordre Side og langs Sydsiden langt Bord med fastBænk, ogsaa her Murstensgulr,. Her.fra var Dør tilBlyggcrs. Videre til højre var Sovekamrrer, som ogsaa,naar undtages enkelte Tilfælde, var Spis:- og Daglig-stue. Her var Br'æddegulv, Bilæggerovn og Alkovc-senge, Bænk langs Sydsiden og Bord, stort nok tilat spise ved, selv om der var fremmede, et Par Skræd-dere og maashe en ,,Kræmer" kommen til.

Naar der skulde ny l(lædcr til, havde man selvTøjet, og saa korn'Skrædderen, undertiden med Svendog Dreng. Det livede op, for Skrædderen vidste Nytog kunclc somme Tidcr synge Viscr. Maaskc var derTilfældc, clcr saa ud som cn Tanke, at Kræmmerentraf at komme mod Aften, hvor de havde Skræddere.I(ræmmeren boede hellere privat end paa Kro og gavvel somme Tider Moder eller Datter et pænt Tørklædeet. sligt. Kræmmerposen var nemlig en transportabelManufakturforretning en miniature. De fremmede sovi ør,erste Stue og det kunde ske, at 3 Personer maattenøjes med en Seng. Mand, Kone og Børn eller pigesov i Sovekammer, Dagligstue, Karl og Dreng i enSeng i Midtstuen. Karlel<ammer, Pigekammer og Gæste-værelse var der ikke noget, der hed. Det skete tidt,at Mænd og Kvinder sov i samme Værelse uden atMoralen dertor agerede forarget eller tog Skade.

I nogen Afstand fra Stuchuset, undertiden i detyderstc Hjørne al l(aalgaarden, r,ar Bagerovnen muretsonr cn rund, høj Hvælving og med en ,rArne,., Bundaf brændte Mursten, Arnens Flade var ved en Gaard

-lB-stor nok til, at Brødene af I Td. Rug kunde bagespaa en Gang. Ovnen blev fyret varm med Klyne, hvorman havde god l(lyne og Lyng, eller med Lyng alene.

Vi husker, at Rug og Rugbrød indtog en vigtig Plads,og det var ogsaa en betroet og vigtig Bestilling at

fyre Ovnen varm, og kun en Sagkyndig kunde afgøre,om Ovnen var ,,godt varmt'. For at Fyrmesteren ogden, der satte Brød i Ovnen, kunde staa lidt i Læ,var der de fleste Steder opsat nogle Jorddiger, hvorder ikke var det, maatte man, naar det var slemt Vejr,stille Porte og Døre op som lidt Skærm for at faa

fyret og bagt. Der var dog enkelte Steder bygget et

rigtigt lille Hus. Ovnhvælvingen var dækket rned et

tykt Lag Jord. Noget af denne Jord maa vel havevære falden af, siden H. C. Andersen har set Bager-ovnen strutte frem som en tyk. Mave. Den meste

Brændsel var som anført Hedetørv, som blev bjergeti Juni Maaned. Den blev i Nærheden af Køkkendørensat i Stakke, som lignede smaa Huse. Det var for det

meste Konen, der var Bygmester.

I Nord, parallelt med Stuehusene, laa Laderne lige-ledes sammenbyggede med Murskillerum til Bjælke-højde, og foroven kun med Lægter, hvis Afstand dogvar for lille til at en Mand kunde krybe igennem.

Naar Karlene om Vinteren ved Tærskning fik Lyst tilen lille Visit hos hinanden, maatte de passerer Lolu-gen mod Nord i Stedet for gennem Døren ud mod

Gaarden. Der kunde ,,den gamle" mutig se det ogikkc synes om Trafilikcn.

I Vinkel for Laden var der saa Staldbygningen i Vest

til vestre Gaard og i Øst til østre, men Afstandenmellem Stuehusene og Laderne var saa stor, at Stald-$ggningcrnc kundc ltave r,ærct 3 Gange saa lange.Cerrnem denne storc Aabnin€, ,,æ Gaaslje", foregikden gensidige Færdsel. Hver Gaard havde jo Inter-esser i begge Retninger.

_19_

Havevæsen blev der ikke drevet stærkt paa. Alledyrkede dog Grønkaal, deraf Navnet Kanlgaard, etPar Bede med Gulerødder, et Par med Løg og etmed Purlog til Æggekage og Karroffeldyppelse, lidtTimian, Persille og Peberrod, Malurt som Lægemid-del, (nogle kom ogsaa Malurt i Øl sammen med Humle)Lavendel som Bevaringsmiddel mod Mø1, Lavendel-knopperne tørredes og strøedes i l(ister og Drag-kister, Krusemynte, Ambra, Nelliker og enkelte anclrePlanter for Vellugt og som Pynt.

Naar det er anført, at Stoffet til l(æder havde manselv, saa var dette begrundet i, at den da brugeligeHusflid var en Nødvendighed og ikke blot noget,hvorfor der gaves Pr'æmier ved Udstillinger. Det mesteTøj til Klæder var af Llld, flæsten ved hvert Hjemvar der flere eller færre Faar at klippe.

Ulden blev sorteret eller blandet, eftersom Tøjet,man vilde fremstille, skulde være mere eller mindrefint. For at Ulclcn kunclc spindes til Garn, blev denkartet, behandlet af et Par l(arter, Træplader besat meden Masse Tænder af meget tynd Jerntraad. Naar Ul-den Vdr tilstrækkelig redt, blev den ved en fagligManør're med l(arterne f ormet som lange Pølser,

,,Tejer", som Spindersken tog i Haanden og paaSpinderokken, hvis Mekanisme var indrcttet, saa denbaade kunde sno Tejen til Garn, (dog kun ved Hjælpaf ør'ede Fingre) og efterhaanden trække Garnet tiltil sig og læggc clct om cn Ten, hvorfra det sidenl<unde vindes i Nøgler eller haspes i ,,Klauser" Fed.Det saa nemt nok ud at spinde, men hvis en uøvetvilde forsøge, blev Traaden ujær'n eller brast og dennæste Tcje vilde ilike gaa i Forbindelse med fore-gaaende. At karte regnedes ikke for noget stort ogtil dette Arbejdc blbv der sat hvem som helst, derikke var optaget af noget andet nødvcndigt Arbejde.

Det var dog langt fra ligegyldigt, hvorledes Ulden

-20-blev kartet, og fine, Tejer kunde hjælpe til at staa siggodt med ,,Vor Mor". At kunne spinde jævnt, ensar-tet Garn var ingcn ringe Ære. Præmien bestod forHusmoderens og Døtrenes Vedkommende i den smukkeVæv, det pæne Stylike Tøj, som Garnet blev til. ForPigens Vedkommende i et pænt Skudsmaal eller mu-lig ogsaa et Par Nøgler Garn til Hoser eller Tøj til et For-klæde, maaske begge Dele. - Toiet til Mandsklæderblev vævet hvidt. Husrnoderen vandrede til Væveko-nen eller -pigen med en Pose Garnnøgler og et

,,SkØn" til ,,æ Vo\\'ster", en Os't, nogle Æg, eller et

Stykke tørret Faarelaar e. 1., og hun hjalp til med at

,,trende Vævefl", spænde Kæde og da bepyndtePrø-ven for Garnet, naar Noglerne var lagt i hvcr sit Rumi en lang Kasse, og der hivedes i Traadene, saa Nøg-lerne maatte snurre og hoppe, var der da daarligeSteder, brast Garnet, og Arbeidet maatte standse for atfaa bundet sammen. Slap mulig nogle svage Steder igen-nem denne Prøve, mødte cn ny, naar Slagballen tam-pedc los for at faa Islættcn trykket sammen. Var dermangc Brist, saa Vær,crskcn tidt maatte stanclse ogknytte, var hun kccl af det, og mange Knudcr gavmindre pænt Toi.

En saadan hvid Væv kaldtcs Vadmel. For at gøreden me rc st:erk og blod, blcv den behandlct i Stampe-mølle. Sammcnlagt og opblodt i lunkent Sæbevand,blev den lagt i ct Trug, hvor nogle Trækollcr, aflan-gc, opretstaacndc Iilodser \,cd mckanish'liraft blevloftct og faldt ved cgen Vægt ned paa Tøjet, (stam-pede det). Dcnnc Behandling g.iorde Tøjet læt ogblød, mcn bcvirkedc tilligc, at det krympcde betyde-lig saavcl i Længclc sorn Brcddc. -

Srnalt Toj var Sliræddcrcn kecl af, det var for udrøj at

,,skære al", der gik for mange Alen til ,,cn Lau I(læjer".r\'lnrr srrrgeclc clcllol l'ol' at laa Vævcn saa brccl, som

,,rc Vorvcl{1" tillod. Mcn tlt'r krrndc komme Tillrcltle,

_21 _

,ræ YØw" ,,vaa læjen" saa lang, at Garnet slap op,tør der var helt nok Omgange til den fulde Bredde.Konen med Garnet havde maaske vist dette til Ven-inder, og rnan havde drøftet, hvor mauge Alen pr.Pund, det vel kunde ,,Iøbe". Væversken, der havdeForstand paa Bedømmelse af Garnets Finhed, var ma-ske noget betænkelig, men der vilde blive Brug foren Væv paa den Længde, sorn der vilde blive, naarder regnedes med den Længde pr. pund, som Marenog Sine havde ment, at det nok kuncle lobe. SlapGarnet da for tidlig op, blev Tøjet altsaa smallere,end godl var. Vævens Bredde bestemmes ved AntalTraade, og Carnets Finhed er bcstemmencle for Traacl-længde pr. Pund. Man vil maaske tænke, I(oncn havclevel Carn med ogsaa til Islæt, l{uncle cler ili.ke væretaget noget af det? Men det vilde ikke gaa an. Garntil Islæt var dels spunden løscre, dels tvunciet til an-den Side).

For at Stampningen kunde blive som ønslielig, gjaldtdet om, at ,,Stampemanden,, passede sit Snii. tøietvendes og holdes passende fugtigt, men Resultatetvar især af hængig åf, at Garnet var ensartet afrigtig blandet Uld, og at Spindingefl var, som denskulde være. Det skete, at en Væv kom fra Stampeog var ubrugelig til ,,kjøn l(æjer.,, fordi den vartrukken sammen i ,,Rimper,. og kun kunde bruges til,,dagligt Tøj". Dette var til at græde over. Der varmaaske ikke saa længe til, at der burde være syet nytTøj. De ls havde man maaslie ikke mere passendeUld eller Tid til at spinde og faa vævet. Dels skuldeVadnrel helst vær,es i Vintertid, i alt Fald nødig ifugtigt Vejr, da kunde Garnet daarligere holde.

Naar Tøjet var s;tanrpet, kom det til Farver, blevfarvet, kradset, overskaaret og presset. Den Luv, somfremkom ved I{radsning, blev studset, og vcd en egenMekanisme lagt til en Side i Tøjets Længderetni-ng

-22-(overskaaren). Farven var rnørk indigobtaa. Det vardyrt, at faa Vadmel lavet i Stand til pænt Tøj, mennaar det var rigtig behandlet, kunde det ogsaa værepænt i snart mange Aar. Til Kvinder og Børns Klæ-der blev som Regel Garnet hjemmefarvet, tør det blevvævet. Dette Tøj var for det meste flerfarvet, tærneteller stribet, dog brugtes som særlig pæn blaa Kjo-ler af ,,henfarvet" Garn. Dette Tøj blev sendt til Far-veren for at blive presset, det kostede 2 Skiling pr.Alen.

Til Linned anvendtes l{ørgarn. Man købte Hørren hosKøbmanden lispundsvis. Den blev hegtet, trukket gen-nern en Slags l(am med lange, spidse Tænder (Hegle).De længste og fine Farver var HØr, de grovere ogkorte, som gik fra, var Blaar.

At spinde Hør var et meget betroet Arbejde. Blaar-garn var i bedste Fald noget knastet. Blaar fik Be-gyndere Lov til at Øve sie paa at spinde. En Skjorteaf Blaargarn var, indtil den I'ar vasket nogle Gange,langt fra behagelig at bevæge sig i. Det fine Hør-garn blev anvendt til Lagner og pænere Linned ogsom ,,Trendegarn" til Dynevaar. lslætten var til Dy-nerne Uldgarn i hvidt og farvet i smukke Sammen-sætninger. Dynevaar var i en noget anden Vævningend almindelig Hvergarn, Vadmel eller Lærred. Islæt-ten blev banket sammen, 4 a 5 Skrald, saa Huset ry-stede, mefl saa var Dynen ogsaa absolut fjertæt. Hørlær-red blev bleget, før den blev tagen i Brug. Vævenblev rullet ud paa græsgroet Placls i flere Dage ogNætter. Rimfrost eller stærk Nattedug fremmede Bleg-ningen. Det var ikke ufarligt om Blegpladsen var altlor synlig fra alfar Vej. (l Vejle er der en Plads, derkaldes Blegbanke).

Senere blev Hør dog mindre anvendt, og i Stedetkom Bonruldsgarn cler kalcltcs Tvist, sonr købtes i Pakkerpnt l0 rr ll l)unrl, rlen vlr i ltliruscr, Fcd, som inden

_23_Vævningen maatte vindes i Nøgler. Det var et pas-sende Arbejde for gamle Folk at vinde Tvist. FarvetTvist blev brugt som Kjæde med Islæt af Uldgarn(Hvergarn) til Klæder til Kvinder og Børn. Hvergarnkom ogsaa i Brug til Mandsklæder til Sommerbrug.Angaaende I(læder anføres, at Mandfolk ikke til dag-lig brugte Frakke eller Jakke, gik dog ikke i ,,Skjorte-ærmertt, mefl en ,,Undertrøje" med ,,Bul" Liv af hvidtVadmel med Æ,rmer som Frakkeærmer eller medÆrmer af tærnet uldent Tøj, syet som Skjorteærmer.Navnlig de yngre havde dog til ,,kjØn" Undertrøjeaf tærnet Uldtøj, lidt senere af tærnet Bomuldstøj.Af Hensyn til det dyre Frakkesæt og ogsaa til Be-kvemhed blev, især ved Gilder med Dans, Frakkenhængt hen, sax saas jo ogsaa Ærmerne i den pæneBluse.

Mandfolkene var ikke saa optagne af Husflid, somKvinderne rrar det. Dog, da Kvinderne sørgede forKlæder, maatte Mændene sørge for Husly. En væsent-lig Del af dette var at ,,tage Tag af". Efterhaandensom Rugnegene blev tærsket, blev Halmen rystet,befriet for smaa Straa (Smaahalm), enkelte Stederhavde man i Laderne en Slags Trækam, som Tag-neget blev trukket igennem og til Slut stødt jævn iRodenden. Der sattes en Ære i at kunne lave ,,fintTag", hvori der ikhe var en eneste Vippe i Rodenden,og saadant Tag kunde Tækkemanden lide at klædeHuset med. Der brugtes ,,Simer", Halmreb til at holcleStraataget fast til Lægterne med. Disse Simer snoedeMandlolkene om Aftnerne, den, der ikke var god tildette, blev sat til at karte. Det var morsomt at se,hvordan man ved at sætte Straa sammen og rulledem mellem begge hule Hænder.kunde sno den eneFavn efter den anden, indtil der var rigeligt til detStykke Tag, som var beregnct til Omlægning næsteSommer. Der var gamle Mænd, som skaffede sig en

-24-lilte Indtægt ved at sno Sime til dem, som ikke kendteKunsten eller var optaget af andet.

Man vidste omtrent, hvor mange Favn Sime, derskulde til pr. Fag. l2 Skilling, 25 Øre, var vist Pri-sen for at sno 100 Favn. En dygtig Snoer kunde

,,stryge" ca. 100 Favn paa en lang Aften. Hus-moderen havde for det meste nogen ,,Forlag" afGarn og Tøj. Manden led godt at have rigeligt medTag, han kunde da laane sin Nabo noget, hvis dennemaaske byggede, og siden faa tilbage, naar han maa-ske vilde tække et større Stykke ,paa en Gan.g ellerbygge nyt.

Det er anført, at der ikke brugtes mange Penge ;

man var indstillet paa anden Vis.Naar der i velstillede Hjem med mange Slægtninge

holdtes Bryllup, saa var det næsten.altid stort Bryl-lup i mindst 2 Dage. Nøjagtig I Uge forud kom

,,Bydemanden" til hvert Hjem, hvorfra nlan skuldemed, Slægtninge, Nabolaug og gode Venner, Mand,Kone og Børn til begge Dage, til anden Dagen samtligeGaardens, HusctsPersonale. Da anden Da.qs Bryllup be-gyndte I(1. l0 Form., maatte der skaf f es 1 eller 2 Personertil at passe Bedriften, ,,passe paa" hed det. Det varsaa nogen, som ilikc hørte med til dette Gildelag.

Jeg var fra Moesgaard med til Bryllup, hvor dcrvar 30 Læs til l(irke. Af I(ørctojcrne var l<un et medFjedervogn. De øvrige var ililie Biler.

Fra Hjem, hvor man skulde nred, blev der givct,,Send": Smor, Æg, Ost og Hons. [3yclcmandcn mccl-

delte, hvilken Dag, man onsliedc Scnd. Dcn, sonlbragte dette, Pigcn, en voksen D:itter eller l(onen,fik Kaffe og I{agc og fili et rundt Sigtebrød mecl

hjem, ,,Scndkrgc".Dcr vrr dog ogs:rl snraa, kontante tldgifter ved at

krlrnnrc til l3r'r'lltrp. I:rtltvcr', tlcr val tncrl ,,til l(it ke", ol'-rede tiI Præst og Dc{n, Rludcfollienc forst og dissc cn

_25_

noget større 'stitling hver end de øvrige. Efter et

stcrt Bryllup var Degnen god at spille Kort med, han

havde i alt Fald da Smaapenge. Ved Middagsbordetgik en Tallerken rundt, hvori der lagdes Firskillinger.Manden med Tallerkenen nævnte et eller andet almentGode, som Pengene tænktes anvendt til. Man vidstedog nok, at det var til Spillemændene.

Efterhaanden som Gæsterne fra Morgenstundenankom til Gildesgaarden, blev de modtaget med Mu-sik, sædvanlig Klarinet, undertiden ogsaa Horn, ognaar Bryllupskaren kørte til og fra Kirke, blæste Musi-kanterne, og ligeledes naar man mødte nogen ellerkom saa nær forbi Hjem, saa det kunde høres der.Naar Vejen var stenet, kneb det nok med at holdeForbindelse mellem ,,Blæseværk" og Instrument. TilMiddagen var der ogsaa Musik. Musikanterne fikikke anden Betaling, end hvad der blev givet i Tal-lerkenen, samt hvad de dansende tølte sig forpligtedetil. Naar Spillemanden havde en Flaske med Brænde-vin staaende i Vinduet og i Form af ,,Drammer" gavKvittering for Firskillingerne, kom disse lidt rigeligere.Skafferen sørgede for, at Flasken ikke for længe vartom. Gæsterne blev, foruden med Musik, modtagetved Døren af en Mand og en Kvinde og budt ,,Kringleog Dram" og siden bænket ved Frokostbordet, somvar dækket med Brød og Kage, (Rugsigtebrød) koldkogt, fedt Flæsk med Senop, store toppede Smør-skaale, prydet med indridsede Figurer, saadanne Smør-skaale blev bragt som Send. Til Paalæg var derkold l(alvesteg, Rullepølse og Ost, god hjemmelavetsød Ost, Ølkrus med godt, hjemmebrygget Øl ognaturligvis Brændevinsflaske med et Par Glas vedhver Flaske.

Naar Spisebordet og derefter Kaffebordet var veder-faret Rcttærdighed, var det ved Tiden at taa fat paa

Køretøjerne til Kirkefærden. Dem, der boede nærmest,

_26_

havde ladet Køretøjerne btive hjemme, andre var an-bragt i Gildesgaarden eller hos Naboer. - Fra Kirke-færden en Skik, som synes at have r,æret egen forEgnen. I Bryllupsgaarden tog nogle Koner afskaarneStykker Kage (Sigtebrød) med i Kaabelommen, ognaar Skaren kom forbi Hjem, hvor der var Børn, ogdisse viste sig, kastedes nogle Stykker Kage, somBørnene med Jubel samlede op og spiste. Det kald-tes ,,at gribe Høttekage",

Hjemkommen fra Kirke blev der igen budt Kringleog Dram og Brudefolkene og deres Forældreønsket til Lykke, hvis dette ikke var sket ved Kirken.

Det var et temmelig besværligt Arbejde for Skaffe-ren at faa Folk tilbords, for det skutde jo være rig-tig i Orden. Selv om en og anden maaske vilde værestødt over at være forbigaaet, saa maatte de fiestedog nødes til at tage Plads. Middagsmaden varOkse- ng Hønsckødsuppe med (,,Klumper") Melbol-ler og (,,Kløser") Kødboller, varmt Okse- og Hønse-kød med Peberrodsause og Brød, væsentlig Sigtebrød,ikke Kartofler, derefter Sødsuppe (Bygsuppe) medhele Byggryn samt Svesker og Rosiner med Søster-kage til. Suppe blev serveret i pæne, hvide Fade i

saa stort et Antal, at alle ved Bordet kunde lange tilog spise af Fadet, som Dessert Tærte med Snaps ogØ1. - Der blev sunget til og fra Bordet. Præst ogDegn holdt Tale. Jeg mindes ikke at have hørt andreholde Tale. Efter Middagen, naar den største Stue varryddet for Spisebordene, og Bænkene sat rundt vedSiderne, indlededes Dansen med, at Bruden blev

,,danset opt': Brudgom, Præst, Degn, Forlover, Far,Svigerfar og Brudes.vende ,,Aalbesvenn" hver meden Dans. Af Hensyn til Bruden gjordes Musikstykkernekortc og ikkc lor voldsommc. Naar denne alvorligel)cl r':rr' l'olbi, togcs rlcl lut .cl'tcr 1.1's1 rtg livttc, sonlnlcTidcr flcrc, cnd Pladscn vcl tilltrd.

-27 -Det var mest Runddanse, dog ogsaa Tur_Danse.Naar en lille Tid var gaaet, var dækket Katfebord

i Mellemstuen og et Hold: Brudefolkene og næreSlægtninge blev bænket der. præstekonen, (,,Madam_men",) nød den Ære at skænke l(affe til helå Setska_bets forskellige Hold Degnekonen hjalp til ved atkomme Fløde i Kaffen med en Flødeske af en storFlødeskaal, og hun skænkede ogsaa Snaps og hældtei de Mandfolks Kop, som efter den første Kop Kaffeønskede en Puns, lille halv Kop Kaffe uden Sukkerog Fløde. Snapseglas var større end de, der nu ser-veres Snaps i. Der var Mænd, som ikke ønskede punso.g der var andre, som godt vilde have og ogsaa fik11.1. end een; efter puns en ,,Slat Kaffe-ov-enpaa,,.Kvinderne fik mere end een l(op Kaffe, og til Sluten ,,Nødekop". Til Katfc var der Kandis, Julekagerog Smaakager, ikke dette Dyr-, undskylå Mavepla_geri, i Form af næsten utallige Bageværker, som fluoverfylder et l(affebord.

Naar alle havde faaet Kaffe var der nogle særligældre, som ønskede at tage hjem. Der blev da snalrest dækket koldt Spisebord. med Kaffe eventuelt en.,Rejsepunch". Efterhaanden kom saa ny Hold til ogmens et Hold spiste, blev cler bedre plads for tledansende. Der sluttedes saa tidligt, at man kundevære hjemme i god Tid før Dag. Der skulde jo mø_des næste Dag I(1. 10. Anden Dagen var den gemyt_ligste. I Tiden mellem Frokost og Middag, dansedesder somme Tider, hvis Vejret var behageligt, blevTiden anvendt til anden Morskab, der vai altid-nogletil at hitte' paa Løjer, og naar Skafferen kaldte iil-bords, tog det nogen Tid at faa Samling, han havdeikke Klokke eller Fløjte. Rangforordningen blev dognæppe saa strengt haandhævet. Hovedsagen var, atallc kom rncd. lrftermiddag og Aften forløb omirentsom første Dag, dog var Bruden forskaanet for at

I-

-28-danses op. Det var Skik paa Gaardene, at der fordet meste hvert Aar ved den Tid, der var indhøstet,holdtes et Gilde for gifte Familiemedlemmer, hosNaboer og Slægtninge, ,,Gammel Fremme", ,,Opsky-wer". Om dette sidste Navn stammer fra Ophøst kanvel tænkes. Dette var med ,,Onden", (Middag), sidenKaffe og til Slut Aftensmad, koldt Bord. Det Aar, derholdtes Bryllup, blev ,,Opskyver" holdt som tredjeDags Bryllup.

Hvor der var voksne unge, holdtes i eller ved Jule-tiden, ,,Ung-Juulbaajl", en Aften med Dans. Trakte-ment var først Kafte, siden i en Dansepause blevbudt rundt i Stuen Sigtebrød smurt med Svinefedtmed Salt. Til Slut koldt Bord, eventuelt varmt kogthiemmebrygget Øl med Skeer fra Fad, og med skaa-ren belagt Mad. Storstuen var sine Steder ikke særligstor. Dette rnaatte der tages Hensyn til, naar der bø-des til Gilde.

Engang imellem, ikke hvert Aar, havde de ungeen ,,Komsammen", der kaldtes ,,Bindgildd".

En ung Pige blev en Tamperdag stukket en Sed-del i Haanden. Paa Scdlcn var skrevet et Spørgs-maal, som ikke kunde besvares, og en Meddelelseoffi, at hvis hun ikke kunde besvare Spørgsmaalet,var hun bundet og kuncle kun befri sig ved at gøreGilde. Deltagerne betalte dog for at være med,og efter at Tiden var bestemt, og der var opnaaetEnighed om, hvad hver Deltager skulde betale, teg-nede man sig paa en Liste, dels af Hensyn til Bevær-terloven, men ogsaa for at Værtsfolkene havde nogetat rette sig efter ved Tillavningen.

Gildet begyndte om Efterm. cg varede til næsteDags Morgen. Der blev sen,eret Middag : Oksekød-suppc og f)csscrt, og i Aftcnens Løb Spise og Drikkeefter Behov. Man gik ikke sulten hjcm. | øvrigt gikTiden mcst med Drns, IRunddans og forskcllige Tur-

-2s-danse. I den Henseende er der næppe stor For.skelfra den Tid til nu.

Holdtes Bindegildet i et Hjem, hvor Værtsfolkenegodt vilde afholde Udgiften uden at faa Pengene fraDettagerne, blev der købt Genstande, som den budnei Fremtiden kunde have Gavn og Glæde af.

Betaling for Musik var Værten i Reglen fri for atbetale, ogsaa ved Bryllupper. Deltagerne følte sig for-pligtet til at betale Spillemandspenge.

Naar jeg som Afslutning paa disse Optegnelserkunde ønske at anføre min Opfattelse af Menneskerog Forhold i de Kredse, ieg i min Barndom og Ung-dom fik noget Kendskab til, stillet i Forhold til Men-nesker og Forhold i Nutid, saa har den gamle Tidlangt fra kun -+er og den ny Tid langt fra kun \er.Nutid har Bekvemmelighed og Nydelser - aandeligesom legemlige - i et for hin Tid uanet Omfang.

Men -! Er Mennesker mere lykkelige?Ingeh er lykkelig, som ikke er taknemlig. Men i et

Samfund, hvor alle stiller Krav tit alle, synes der kunlidt Plads for Taknemlighed.

Der v a r rnere sædelig Alvor, mere personlig An-svarsføletse. Ægteskabs-Skilsmisser og uægte Barne-fødsler vakte Sensation. Udviklingen har ført i Ret-ning mod at flytte Ansvaret fra den enkelte over tildet upersonlige, de mange.

For adskillige Aar tilbage vilde man, formodentligforurogliget af det stigende Antal uægte Børne-fødsler, forbedre Ungdommens sædelig Moral vedat paabyde, at Indgang til Karle- og pigeværelseikke maa være i samme Side paa Huset. Tænk, hvorsnildt I

Har ikke den lettere Adgang til Skilsmisse bidra-get til, at flere viger tilbage for Vanskeligheder, sommødes og lader Tilbøy'eligheder, Ladhed fortrængeAnsvarsfølelse, Pligtfølelse overfor givet Løfte og

-30-overfor Børn, som gøres hjemløse, rodløse. Tænkermaaske: Aa, hvad, gaar dette ikke, er det jo ikkevanskeligt at slutte af. Der kan jo prØves med en anden.

Jeg tror jo ikke, at Ægteskab i gammel Tid varmindre udsat for Vanskeligheder, men jeg tror, at degamle fra den Tid følte sig bundne at Løttet og vilvidne, at de ved sammen at kæmpe sig igeqnem Van-skeligheder knyttedes nærmere sammen.

Den gamle Tid beskyldes vel nu for Overtro, menden ny maa vel til Gengæld beskpldes for Undertro.Man troede vet nok formeget, men man troede dogpaa en almægtig altstyrende Gud, af hvem man føltesig afhængig, følte at ,,alle gode Gaver kommer fraoven ned". Udtrykket: ,,1 Guds Navn,, blev brugt vedforskellige Lejligheder, vel nok ikke altid med denTankealvor, som det burde.

Den ny Tids vældige Fremgang i teknisk Hense-ende har medvirket til en ,,Vi kan selv"-Teori. Udfra denne Teori hævdes, at naar dette og hint blivergennemført saadan og saadan, saa bliver Jorden etParadis. Gud kan undværes, eller hvis der undesham en lille Plads, maa han kønt træde i min, vorTjeneste.

De gamle læste ikke meget, mange ikke engangen Avis, eller 5 å 6 Stykker var fælles om en Avis.,,lndre Missions Tidende", Ugens Nyheder" og ,,Hus-vennen" vandt efterhaanden Indgang iadskillige Hjem,og ogsaa for disse Blade gjaldt det, at flere varsammen om at holde et af dem. Husvennens og UgensNyheders Indhold var Fortællinger af vore hjemligeForfattere, det der siden er kaldt Skolelærer Literatur.Men katde det hvad man vil, men det var sund Læs-ning, og vi er flere, der som gamle mindes Fortæl-linger fra den Tid, som vi glædes ved at mindes.Det var gode ldeater, der blev holdt frem. Desudenvar der Oplysninger om mdnge Ting fra forskellige

-31 -Sider i Tilværelsen. Zakarias Nielsens Fortællingerer jo ikke nye, men de hører absolut til ,,det godegamlet'.

En Bibel eller et nyt Testament, en Salnrebog ogen Huspostille eller Prædikensbog var vel i Reglenhele Bogsamlingen.

Første Gang jeg kom til at tænke over, hvor lidtboglig Viden, hvor lidt religiøs Udvikling mine For-ældre og med dem ligestillede var i Besiddelse af iSammenligning med det meget, der nu er Adgangtil at tilegne sig, var jeg tilbøjelig til at bedrøvespaa deres.Vegne, men fandt Trøst i Ordet om, atSandhed til Salighed aabenbares for ulærde, og atdet ikke kommer an paa faa eller mange betroede Ta-lenter, men paa, hvorledes disse forvaltes.

-